Epist projekt nov15

Bagtæppe

• Sektorprojekt…

• Undringsspørgsmål…

15. september 2016Slide 2


Modellen

• En kommunikationsmodel – Et politisk svar• En didaktisk model – et ”planlægningsværktøj”• En strukturerende optik ift forskningsspørgsmål


Overordnede spørgsmål

Hvordan påvirker Studieaktivitetsmodellen såvel tilrettelæggelse af uddannelser som de anvendte Undervisnings og faciliteringsformer?

Hvilken betydning har modellens implementering for studerendes studieintensitet, læringsaktiviteter, og udbytte, herunder -Hvorvidt forskelle i deltagerforudsætninger og læringsstrategier forstærkes eller udjævnes?

I hvilken udstrækning påvirker implementeringen af modellen videndeling om pædagogik og didaktik på tværs af uddannelser og institutioner, således at der fremmes god praksis samt effektive koncepter for uddannelse og studenterdeltagelse


Metodisk tilgang

Som følgeforskning tilrettelægges undersøgelsen af modellens implementering, så der kan opnås forståelse af forholdet mellem det intenderende curriculum (professionsdidaktikken) og det realiserede curriculum (studerendes læringsudbytte) set fra forskellige perspektiver.

Der iværksættes et antal delprojekter, der hver for sig belyser den uddannelsespraksis, hvori studieaktivitetsmodellen udfoldes på tværs af uddannel-ser, institutioner og faglige kulturer. Der forventes således anvendt en vifte af forskningsmetodologie


Vores projekt


Vores uddannelsesperspektiv

• Udvidet professionsbegreb:

• Indgå og bidrage i skiftende sammenhænge

• Iagttage, skabe form, skabe mening mening – i samspil med andre

• Dobbelte kompetencer /T-kompetencer


Det dobbelte…

Professions – Bachelor

– Viden som:

– Legitimeringsgrundlag

– Handlingsressource

”Kompetenzdarstellungskompetenz”


Forskningsudfordringer

Videndagsorden i uddannelserne – Hvordan skal vi forstå viden i en professionssammenhæng – status på professionsforskning

Formelle epistemiske systemer - Institutionsakkreditering

Det formaliserede videnarbejdet i uddannelserne ift epistemiske kulturer og vores forskningsindsatser

Tranformation mellem uddannelse og praksis

Lukning af epistemiske kulturer - ”Machines of Knowledge Construction”


Position:

Udgangspunktet er, at professionsbegreb(erne) ikke skal forstås desitueret og abstrakt, men historisk, dynamisk og praksissitueret.

Epistemiske kulturer og

Epistemiske maskiner


Hvordan professioner foregår

• Det store norske projekt – epistemiske baner, epistemiske kulturer/regimer (Prolearn:Norge)

• Nationale læsninger


Professions - Bachelor

Undringsspørgsmål

Hvem får praksischock?

Hvem har svært ved det tværprofessionelle i praksis??

Indledende læsninger Epistemiske strategier

Profession ”Iramme-sætning”

Epistemiske forbindelser

”Loops”

Sygeplejersker Bred portfolio af strategier, procedurale og epistemiske

Stor mangfoldighed. Kombinationer af artefakter som lærebøger og fx medicinske opslagsbøger

Transformativ videnudvikling/strategier

Indikative/deduktive

Folkeskolelærere Generel irammesætning af bekymringer

Social og individuel refleksion

Restriktive strategier

Forskydninger


Jensen, K., Lahn, L.C. and Nerland, M., Eds. (2012). Professional Learning in the Knowledge Society. Rotterdam: Sense Publishers

Tematiseringer

Profession Epistemisk bane Kode Teoretisk præferance

Pædagog ”Skal kunne tale med”

Lærebogstyranni

Skærmning af barnet

Konflikt: Socialpædagog vs børnehave pædagog

Barnet/Moder

Relations-orienteret(relation som mål

A-teoretisk/ideologisk

Svært med videnskoblinger


Profession Epistemisk bane Kode Teoretisk præference

Sygeplejerske Handletvang

ForhandlePositionere

Patient/profession Ontologisk/Teoretisk normativ


Profession Epistemisk bane Kode Teoretisk præferance

Lærer ”Skal formidle”

Relation som betingelse for formidling/middel

Legitimere

Teknologideficit/teknologifix

Praksis chok

Elevgørelse(borgerliggørelse/Fader/stat

Teori formativ/

Dannelses-kanon


Kontekst

• At der er en generel videndagsorden som fx udtrykt i akkrediteringstiltag, hvor der lægges stigende vægt på formaliseringer og også operationaliseringer af videngrundlaget.

• At denne videndagsorden translateres og i et vist omfang transformeres til en pædagogisk praksis, hvorved der sker bevægelser i de epistemiske kulturer i uddannelserne.


• At disse kulturer er forskellige, og at de ”epistemiske” maskiner nok udfoldes generelt, men at de epistemiske kulturer, og dermed også de studerendes epistemiske baner er forskellige.

• At der i transformationen af studieaktivitetsmodellen til konkret didaktisk design og dermed irammesatte læringsaktiviteter udfoldes forskellige professionsdidaktiske praksisser og dermed forskellige epistemiske baner for de studerende, som igen indgår i deres kompetencer til og forståelser af professionsagtighed i professionsfelter i bevægelse.


Formål

At skabe didaktisk forståelses – og handlingsrum i forhold til studieaktivitetsmodellen gennem en analyse og begrebsliggørelse af forskellige epistemiske kulturer og baner i udvalgte professionsuddannelser. Formålet er videre i forlængelse heraf, at der skabes nye didaktiske designs, der kan øge professionsuddannelsernes mulighed for at øge de studerende kompetencer i forhold til professionalisering af deres videnarbejde, herunder ikke mindst hvordan tværprofessionelle tiltag kan nytænkes og videreudvikles.


Organisering

• Formulering af forskningsfelter• Formulering af forskningsspørgsmål• Fastlæggelse af leverancer• Organisering af deltagere – ”trioer”• Kadancer


• Overordnet forskningsspørgsmål: Hvilken betydning har modellens implementering for studerendes studieintensitet, læringsaktiviteter, og -udbytte, herunder hvorvidt forskelle i deltagerforudsætninger og læringsstrategier forstærkes eller udjævnes?


Det vil ske med en særlig professionssociologisk – og professionsdidaktisk optik, der sætter fokus på, hvordan læring forstået som videntilegnelse, videndeling og videnudvikling finder sted. ”Finder sted” skal forstås bogstaveligt, idet det her er antagelsen, at der er en sammenhæng mellem de spatiale formationer, modellen angiver og de læringsstrategier og dermed epistemiske baner, der udfoldes.


Metoder - Teori

Fokus på det epistemiske – altså i forhold til en videndagsorden, at professionerne er pålagt at arbejde videnbaseret – jvf fx evidens, synlig læring mv.

Skal formodentlig forstås i forhold til både en videndagsorden og en velfærdsstat, der bliver performancebaseret

Professionernes placering:

- Deklassering og de-kvalificering (Hugo Bravermann)-Nye kompetencer – -Estimificering er en ”counterforce” til managerialisme


Jvf teksten

Udviklingen af vidensamfundet betyder: “more than the•presence of more experts, more technological gadgets, more specialist rather than participant interpretations. It involves the presence of knowledge processes themselves (…), it involves the presence of epistemic practice”((Knorr Cetina 2001, p. 177).)


- Så hvordan foregår viden? I professionerne i professionsuddannelserne?

• Distinkte epistemiske kulturer og maskiner• Materialiteten – grader af åbenhed• Grænseobjekter


”Local universality”

• “local universality” er en lokal forståelse og gensidig accept, der elaborerer den situerede og diskurtive forståelse af normative modeller og procedurer – Local Universality “is not a transcendent, a priori quality of a body of knowledge or a set of procedures. Rather, it is an acquired quality; it is the effect produced through binding heterogeneous elements together into a tightly coupled, widely extended network” (Berg and Timmermans, 1998, p. 31).


Knowledge is a dynamic resource evolving in contextual interplay, and not a thingor commodity (Cook and Seeley-Brown, 1999).

“Codified/reified knowledge”

“Personal Knowledge” hverdags “know how”,

“Cultural knowledge” – videnskabelse som en socialproces mellem praktikere – producerer lokal universalitet


Reifikationer – eller stabiliserende viden

• “stabilization knowledge”, “constructed to freeze and simplify a constantly shifting or otherwise bewildering reality” as well as “possibility knowledge”, “which destabilizes knowledge, and contributes to movement and opens up for possibilities” (Engestro¨m, 2007, p. 271). of “multi-voicedness” (Engestro¨m, 2001)


Koblinger mellem

• Forskellige epistemiske kulturer

• Uddannelse – Praksis

• Forskellige epistemiske praksisfællesskaber


Eksplicit viden (kvalifikationer)

Processuel viden (kompetencer)

Emergerende viden(innovation)

Professionelt videngrundlag Vide hvad Viden og refleksion-i-handling

Oscillerende reflek-sion-i-handling

Professionel teknologi Vide hvordan Strategi-i-handling Imagination-i-handling

Professionel legitimitet Gøre tingene rigtigt

Gøre det rigtige Kontekstuelle formationer-i-handling

Professionel identitet Vide hvem Etos Inspiration – tillid til perifere erfaringer

Styring Udefra & kultur Indefra & mål Sam-styring – og forhandlede styringsrum

Professionelt rum Vide hvor(organisation)

COP’s COI’s Konstellationer af praksis-fællesskaber


Gleerup, Scharmer, Fischer og Helms

Selv vil jeg have fokus på:

• Epistemiske grænseobjekter – der kan karakteriseres ved:

• Boundary objects are “flexible epistemic artefacts” that are capable of adapting to the local needs and constraints of several parties employing them, yet robust enough to maintain a common identity across sites..


2. Fokusfelter pt

• Kliniske standarder

• Portfolio


Lahn, L.C. (2012). The use of knowledge sources amongst novice accountants, engineers, nurses and teachers: An exploratory Study. I Jensen, K.,Lahn, L..c., Nerland, M.(2012). Professional Learning in the Knowledge Society. Rotterdam: Sense Publishers.

Olesen, S.G. (2005). Rekruttering og reproduktion. Om italesættelser og praktikker i pædagoguddannelsen. Viborg: Forlaget PUC. Pfadenhauer. M.(2203). Professionalität. Eine wissenssoziologische Rekonstruk-tion institutionalisierter Kompetenzdar-stellungskompetenz. Opladen: Leske &Budrich.


Parsons, T. (1968).Professions i: International Encyclopedia of Social Sciences, Vol 12. 1968, New York, s. 536-547. Yin, R. K. (1994). Case study research: design and methods. Thousands Oaks. International Educational and Professional Publisher.
