Embed Size (px)
Citation preview
Uddannelses- og teknologiudfordringer – i sundhedsuddannelserne
14. juni 2017 Slide 1
Uddannelsesdesign
Uddannelse skal sikre tradition – overførsel af erfaring
Uddannelses skal fremtidssikre – fremtidssikres
Uddannelse skal skabe den generelt anerkendte og være specifik
Uddannelse skal sikre kompetence i begrebets ”gamle” og ”nye” betydning
June 14, 2017 Slide 2
Centrale pointer fra udspil og rapporterDen høje professionsfaglighed skal i centrum og fortsat styrkes. Herudover skal de sundhedsprofessionelle i endnu højere grad kunne:
• Samarbejde tværprofessionelt • Forstå og tilpasse sundhedstilbud til den enkelte
patients/borgers sundhedssituation • Integrere brug af velfærdsteknologi • Basere den sundhedsprofessionelle praksis på evidens• Sammenhængen mellem disse
3
Teknologidimensionen
Teknologi er for velfærdsprofessionelle lig med digital teknologi
Teknologi kan defineres på mange forskellige måder:
”et middel mennesket anvender til at skabe, genskabe og udvikle sine livsbetingelser, såvel materielle som ikke-materielle”
”En materialitet, der er designet med det formål at anvende i og påvirke praksis. Når teknologi anvendes i praksis, får den nye situerede betydninger”
June 14, 2017 Slide 4
Teknologisk literacy
Teknologifærdigheder – teknologiforståelse
Relationel forståelse
June 14, 2017 Slide 5
Velfærdsteknologi -
“Ved velfærdsteknologi forstås teknologiske løsninger, der bidrager til at bevare eller udvikle velfærdsydelser”
Fra løsning på velfærdsstatens udfordringer – demografi, konkurrence, bedre og billigere – til en ”nomalisering”
June 14, 2017 Slide 6
Dobbelt fokus
Velfærdsteknologi kan være såvel dedikerede hjælpemidler som forbrugsgoder, boligindretningsløsninger, undervisningsredskaber, arbejdsredskaber mv., og har typisk et dobbelt fokus..
Velfærdsteknologiske løsninger har både et individuelt og et samfundsmæssigt perspektiv.” (Socialstyrelsen, 2013)
June 14, 2017 Slide 7
Hvad er det sundhedsfaglige blik?Det er et blik for, at borgerens livsverden er centralt i det sundhedsprofessionelle arbejde. – En udvidet forståelse, hvor det ikke ses den enkeltstående relation mellem den sundhedsprofessionelle og borgeren/patienten. Men som samspillet mellem organiseringer, indsatser og engagementer, der skaber betingelserne for brugerens liv.
Kompleksitet
Denne indsats kan derfor ikke ses som en simpel årsags – virkningskæde, men må ses i forhold til, hvordan netop denne indsats samvirker med andre betydningsfulde forhold i brugerens liv.
Den sundhedsfaglige professionalitet ligger i også det udvidede blik i forhold til denne kompleksitet
Den sundhedsfaglige professionalitetDette projekt udspilles i dilemmaet mellem samfundets opfattelse af det ”gode liv” og den enkeltes egne forestillinger
Den sundhedsprofessionelle optræder derfor som samfundets stedfortræder, den enkeltes forhandler med samfundet og sig selv – hvor den professionelles empati og kompetence til at skabe meningsfyldte horisonter skal spille sammen – det kræver en rytmisk sans, en særlig viden
Health Literacy – Borgeren som subjekt i egen behandling, borgeren som tvangssubjekt
Læreprocessen som svar – og udfordring
Udspilles på en kampplads, der afgrænses af velfærdsstat nostalgikere og NPM-optimister
Systemer
June 14, 2017 Slide 11
Redskaber/hjælpemidler
Borger/patient Myndighed
Teknologi i det perspektiv
Et eksempelTræning som medicin
June 14, 2017
Slide 12
“Træning som medicin”
Rehabilitering, “træning som medicin”, forebyggende/vedligeholdende træning spiller en voksende rolle i moderne velfærd, men begrænses på den ene side af de store omkostninger til fagprofessionelle ifm. træningen,
Og på den anden side af vanskeligheder ved at gennemføre specialiseret træning i det rette omfang og kvalitet, især når borgerne træner på egen hånd.
Så hvordan får vi den viden til at blive til praksis
”hjemmearbejde”
Behandlerne forsøger at uddelegere så meget træning som muligt til borgerne som “hjemmearbejde”, men vurderer selv at mindre end 20% af det ordinerede hjemmearbejde gennemføres
Hvorfor, det er der selvfølgelig mange forklaringer på, men..
Især fastholdelse i den vedligeholdende træning er vanskelig, nok forhindrer den tilbagefald, men volder borgerne problemer.
Det fører til tilbagefald, genindlæggelser og videre til gen-genoptræning med gentagne udgifter.
For bredspektret?
En afgørende udfordring er her at kunne tilbyde træning og støtte til træning, som tager udgangspunkt i den enkeltes særlige profil.
Standardiserede tilbud rammer sjældent rigtigt, idet den enkeltes opfattelsen af træning er betinget af en række forskellige forhold
”Standardborgeren” findes ikke – men vi må finde operationelle modeller
Forskelligheder
Det kan være opfattelse af egen krop, relation til behandlersystemet, hvorvidt han eller hun er individ eller gruppeorienteret.
Hvis der i tilrettelæggelsen af træningen ikke tages højde for sådanne faktorer vil det netop medføre, at træningen ikke stilladseres på en hensigtsmæssig måde.
Samtale er en god idé, men..
En afdækning af dette gennem almindelig behandlersamtale vil være tidsmæssigt krævende, og samtidig betinget af, at behandleren har kompetencer i forhold til at forstå patientens særlige profil.
Støtte
En støtte vil her være, at der var adgang til en profil som patienten selv kunne lave fx i forbindelse med ventetiden.
Proces
Indskrivning – udfyldning af profil
Profil genereres til behandler
Profilen består dels af et numerisk diagram – dels af en personprofil
Tilgang fx fra iPad eller PC
Fem Dimensioner
Moderne
Digital
Social
Performance
”Kropsbevidst” som subjekt
Traditionel
Analog
Individ
Relationsorienteret
”Kroppen som objekt
Eksempler på Profiler (Jonas 43)
• Den her patient vil med fordel kunne tilbydes en sensorbaseret device, der løbende giver ham eller hende feedback i forhold til træningen
Genererer Profiler (Dorthe 69)
• Her er en patient som har behov for hyppig feedback gennem personlige møder med behand-leren– eller i fx i en lokalnetværksgruppe
Her kombineres
• ”Hverdagsteknologi” - tilgængelig• Håndterbar praksisændring – kan indgå –
kontekstuel kompetence• Fokus på både performance og individualiserede
tilbud –udvidet forståelse af borgeren
June 14, 2017 Slide 23
De studerendes/elevernes læring• Færdigheder, viden og holdning (ikke omvendt)• Forholdet mellem intervention og forløb• Forståelse af patienten• Teknologiforståelse• Forståelse af klinisk praksis• Forståelse af tværfaglighed/tværprofessionalitet
June 14, 2017 Slide 24
Kilder
Eksemplet – Bøg, K. H., Helms, N. H., Kjær, P., & Møller, H. R. (2012). InSpiRe - Intelligent Spine Rehabilitation.
Majgaard, G., Ann Karin, P., & Hanne, K. (2012). Velfærdsteknologi i et samfundsmæssigt perspektiv. In Teknologi mennesker faglighed: muligheder og udfordringer i løsning af velfærdsteknologiopgaver.
http://technucation.dk/
Eriksen K.K, Hansbøl M., Helms, N.H., Vestbo, M. (red.). Velfærd, teknologi og læring –i et professionsperspektiv. Sorø: UCSJ Forlag, 2015. http://ucsj.dk/fileadmin/user_upload/FU/projekter/Viol/Velfaerd__teknologi_og_laering_i_et_professionsperspektiv.pdf
June 14, 2017 Slide 25
