Jakob Steensig #Alfa14

Kontras(ve aspekter ved indvandrersprog.

Stø4e for udvikling af målsproget

Nordisk alfabe(seringskonference 2014 Fiskebäckskil, 17. september

af Jakob Steensig, Lingvis(k, Aarhus Universitet

Oversigt

Hvad er kursisternes opgave? Lyd og skriN: Ingen “naturlig” sammenhæng Lyd: De nordiske sprog er svære at udtale – sammenligning med nogle indvandrersprog

Gramma(k 1: Bøjninger (fra alt (l intet) Gramma(k 2: Kvalitet, typer af bøjninger Gramma(k 3: Rækkefølger (omvendt, frit, bundet) Ordforråd, sprogbrugsregler Og hvad kan vi så bruge det (l? Diskussion

-‐ og hvad bør lærere vide?

Opsummering eNer hvert emne Resurser, bl.a. Ethnologue.com

Hvad er kursisternes opgave?

Analfabeter? Begrænset kendskab (l målsproget! Nødvendigvis GENNEM det talte sprog >>> Fonologisk bevidsthed: Genkende lyde Leksikalsk bevidsthed: Genkende ord Morfologisk og syntak(sk bevidsthed: Forstå strukturer og derigennem finde betydning – og ord

Lyd og skriN

Typer af skriNsprog AlfabetskriN ภาษาไทย

Lyd og skriN

Typer af skriNsprog AlfabetskriN

THE INTERNATIONAL PHONETIC ALPHABET (revised to 2005)CONSONANTS (PULMONIC)

´

A Å

i y È Ë ¨ u

Pe e� Ø o

E { ‰ ø O

a ”

å

I Y U

Front Central Back

Close

Close-mid

Open-mid

OpenWhere symbols appear in pairs, the one to the right represents a rounded vowel.

œ

ò

Bilabial Labiodental Dental Alveolar Post alveolar Retroflex Palatal Velar Uvular Pharyngeal Glottal

Plosive p b t d Ê � c Ô k g q G /Nasal m µ n = � N –Trill ı r RTap or Flap v | «Fricative F B f v T D s ¬¬z S Z ß � ç J x V X Â © ? h HLateralfricative Ò LApproximant ¥ ® ’ j ˜Lateralapproximant l Ò ¥ K

Where symbols appear in pairs, the one to the right represents a voiced consonant. Shaded areas denote articulations judged impossible.

CONSONANTS (NON-PULMONIC)

SUPRASEGMENTALS

VOWELS

OTHER SYMBOLS

Clicks Voiced implosives Ejectives

> Bilabial � Bilabial ’ Examples:

˘ Dental Î Dental/alveolar p’ Bilabial

! (Post)alveolar ˙ Palatal t’ Dental/alveolar

¯ Palatoalveolar ƒ Velar k’ Velar

� Alveolar lateral Ï Uvular s’ Alveolar fricative

" Primary stress Æ Secondary stress

ÆfoUn´"tIS´n … Long e… Ú Half-long eÚ

* Extra-short e*˘ Minor (foot) group

� Major (intonation) group

. Syllable break ®i.œkt

§ Linking (absence of a break)

TONES AND WORD ACCENTS LEVEL CONTOUR

e¬_or â Extrahigh e

ˆ

or ä Rising

e! ê High e$ ë Falling

e@ î Mid e% ü Highrising

e~ ô Low efi ï Lowrising

e— û Extralow e& ñ$ Rising-

falling

Õ Downstep ã Global rise

õ Upstep Ã Global fall

© 2005 IPA

DIACRITICS Diacritics may be placed above a symbol with a descender, e.g. N(

9 Voiceless n9 d9 ª Breathy voiced bª aª 1 Dental t¬1 d1 3 Voiced s3 t¬3 0 Creaky voiced b0 a0 ¡ Apical t¬¡ d¡ Ó Aspirated tÓ dÓ £ Linguolabial t¬£ ¬d£ 4 Laminal t¬4 d4 7 More rounded O7 W Labialized tW dW ) Nasalized e) ¶ Less rounded O¶ ¨ Palatalized t¨ d¨ ˆ Nasal release dˆ ™ Advanced u™ ¹ Velarized t¹ ¬d¹ ¬ Lateral release d¬ 2 Retracted e2 � Pharyngealized t� ¬¬d� } No audible release d}¬ ¬· Centralized e· ù Velarized or pharyngealized : + Mid-centralized e+ 6 Raised e6 ¬( ®6 = voiced alveolar fricative)

` Syllabic n` § Lowered e§ ( B§ = voiced bilabial approximant)

8 Non-syllabic e8 5 Advanced Tongue Root e5 ± Rhoticity ´± a± � Retracted Tongue Root e�

� Voiceless labial-velar fricative Ç Û Alveolo-palatal fricatives

w ¬ Voiced labial-velar approximant » Voiced alveolar lateral flap

Á Voiced labial-palatal approximant Í Simultaneous S and xÌ Voiceless epiglottal fricative

¬¿ ¬Voiced epiglottal fricativeAffricates and double articulationscan be represented by two symbols

¬÷ ¬ Epiglottal plosive joined by a tie bar if necessary.

kp ts

(

(

Lyd og skriN

Typer af skriNsprog StavelsesskriN (syllabarier)

Lyd og skriN

Typer af skriNsprog Logografisk

Lyd og skriN

ARABISK – en skriN uden vokaler?

ARABISK – en skriN uden vokaler? Særlig velegnet (l semi(ske sprog?

‘(a) l ’(a) r(a) b ii a(t)

‘al-‐’arabiia(t)

Lyd og skriN

Lyd og skriN Forhold mellem lyd og skriN

Lærerens spørgsmål om lyd og skriN

Hvilke sprog TALER kursisten? Hvilke skriNsprog kender kursisten – og hvor godt?

Er de4e/disse skriNsprog alfabe(ske? Hvor lydre4e er de4e/disse skriNsprog?

Lyd og lydsystemer

Sprog bruger forskellige lyde Direkte kontras(v betydning: -‐  målsprogslyde som ikke findes på sprog man kender, er svære (at genkende og producere)

-‐  målsprogslyde som er genkendelige, er le4ere!

Lyd – de nordiske sprog har svære vokaler!

Danske vokaler Svenske vokaler


Norske vokaler


Finske vokaler

I forhold (l de fleste indvandrersprog Arabiske vokaler Spanske vokaler

-‐  og bosnisk/serbisk/kroa(sk, -‐  somalisk, tamilsk, polsk,

I forhold (l de fleste indvandrersprog Farsi vokaler Urdu/hindi

vokaler

Hvad er svært?

Rundede fortungevokaler: [ø, œ, y] Mange åbningsgrader: [i, e, ɛ, æ, a] At skriNen ikke passer (l udtalen

Nordiske konsonater er ikke så svære

men det er vores konsonant-‐grupper -‐  sprælsk -‐  skælmsk -‐  angstskrig

Stavelsesstruktur

Dansk/svensk/norsk/islandsk: CCCVCCC Finsk: C(C)VCC Japansk, tamilsk ... CV Kinesisk, vietnamesisk... C(C)VC Tyrkisk, arabisk: C(C)VCC

Toner?

Dansk, norsk og svensk har “toner” “den anden” “anden”

Toner?

Kinesisk er et rig(gt tonesprog

Problemet er SEGMETERING

Dansk: -‐  “bevidsthed”: [‘bøsdheðʔ] -‐  “blevet” [bløð:] -‐  (Grønnum: “Why are Danes so hard to understand?”)

Lærerens spørgsmål om lyd

Rundede fortungevokaler? Åbningsgrader, afstand? Nogle af de svære konsonanter på mit sprog? Konsonantgrupper? Særlige konsonanter? Stavelsesstruktur? Tonesprog?

Gramma(k 1: bøjninger

Noget der er “ord” i det ene sprog, er “gramma(k” (morfologi) i det andet

Hvad betyder det for folk der skal lære et andet sprog? -‐  gramma(k er ikke vaner på samme måde som lyd -‐  hvad man lægger mærke (l – og ikke – på det andet sprog

MORFOLOGISK & LEKSIKALSK BEVIDSTHED

Hvordan betydning pakkes sprogligt ind (kodes)


•  Typer af sprog – “kvan(ta(vt” (hvor meget bøjer de?) – bøjningskompleksitet, synteseindeks – har det ene sprog klasser som det andet ikke har?


TYRKISK: danimarkalılaşwramadıklarımızdanmısınız


TYRKISK: danimarka-‐lı-‐la-‐ş-‐wr-‐a-‐ma-‐dık-‐lar-‐ımız-‐dan-‐mı-‐sınız



Danmark-‐sk-‐gøre-‐hinanden-‐få_(l_at-‐kan-‐ikke-‐noget_som-‐flertal-‐vores-‐fra/af-‐spørgsmål-‐I

“Er I af den slags som vi ikke kan få (l at blive (l danskere”



Danmark-‐sk-‐gøre-‐hinanden-‐få_(l_at-‐kan-‐ikke-‐noget_som-‐flertal-‐vores-‐fra/af-‐spørgsmål-‐I

“Er I af den slags som vi ikke kan få (l at blive (l danskere”

Tyrkisk er et “synte(sk” og agglu(nerende sprog (“klistersprog”)


VIETNAMESISK: Tôi nói (ếng Việt jeg tale sprog Vietnam ‘jeg taler vietnamesisk’ eller ‘jeg talte vietnamesisk’ eller ‘jeg har

talt vietnamesisk’

Ông biết tôi De=Hr. kende jeg “De kender mig”


VIETNAMESISK: Tôi nói (ếng Việt jeg tale sprog Vietnam ‘jeg taler vietnamesisk’ eller ‘jeg talte vietnamesisk’ eller ‘jeg har

talt vietnamesisk’

Vietnamesisk er et “analy(sk” og isolerende sprog (= ingen morfologi)

Ông biết tôi De=Hr. kende jeg “De kender mig”


Bøjningskompleksitet i udvalgte sprog: Kan man s(lle sprog op i et “syntese-‐indeks” eNer hvor meget de bøjer?

Gramma(k 1 Lærerens spørgsmål

Hvor meget morfologi findes der på sproget? Skal de bruge ord (l det målsproget bruger morfologi (l?

Bruger de morfologi (l det målsproget bruger ord eller sætninger (l?

I hvilket omfang? Hvad betyder det for deres opfa4else af målsprogets ord og morfologi?

Gramma(k 2: kvalitet

Typer af sprog – “kvalita(vt” (hvordan bøjer de?)

Gramma(k 2: kvalitet

Dansk kan næsten det hele! •  Vi kan klistre: mul$-‐etno-‐lekt-‐tal-‐er-‐e-‐s

(agglu(nerende) •  Vi kan fusionere: tal-‐er-‐ne •  Vi kan infigere: d-‐a-‐4er > d-‐ø-‐tr-‐e,

f-‐i-‐nde, f-‐a-‐ndt, f-‐u-‐ndet •  Vi kan bruge toner (l at bøje med: –  et hus [hu:ʔs] (faldende tone), flere huse [hu::s]

(jævn tone)

Gramma(k 2 Lærerens spørgsmål Bruger et sprog (mest): •  klistermetoden (agglu(nerende) •  fusionsmetoden (fusionerende, flekterende) •  infigeringsmetoden (infigerende) •  tonemetoden (tonesprog) (l at bøje med?

Gramma(k 3: rækkefølger

Ord og led kan komme i forskellig rækkefølge Vig(gt for hvordan man opfa4er målsproget -‐ hvad man ly4er eNer hvor…


Bosn/serb/kro: Žena piše pismo (“kvinden skriver et brev”) kvinde skriver brev

S V O

A. Grundlæggende sætningsrækkefølge:

Dansk (og finsk, islandsk, norsk, svensk): kvinden skriver et brev S V O


Standard-‐arabisk: yatakallamu ar-‐rajul(u) ’al-‐‘arabiia (“Manden taler arabisk”) han-‐taler ARTIKEL-‐mand ARTIKEL-‐arabisk

V S O

Grundlæggende sætningsrækkefølge:


Grundlæggende sætningsrækkefølge:

Nord-‐kurdisk: Ez kurmanci dizanim (“Jeg taler kurdisk”) jeg kurdisk taler

S O V -‐ samme på tyrkisk, farsi, urdu-‐hindi,

japansk m.m.fl.


Grad af frihed i led-‐rækkefølge:

Bosnisk: “manden elsker kvinden” Čovjek voli ženu mand elsker kvinde-‐AKKUSATIV

Ženu voli čovjek Ženu čovjek voli Voli čovjek ženu Voli ženu čovjek Čovjek ženu voli


Hvad er den grundlæggende rækkefølge på sproget?

Hvor stor frihed er der (l at by4e om på led i et sprog?

Har bestemte sprog mere eller mindre frihed end dansk?

Gramma(k 3: rækkefølger og betydning

Hvad man er opmærksom på når man lærer et nyt sprog

Rækkefølger er ikke vaner, men kan danne grundlag for formodninger

“Samme” dele/led i forskellige pakker

“Samme” betydning i forskellige pakker


Men ikke frihed i ord-‐rækkefølge inde i led:


At danne spørgsmål:

DANSK kan næsten det hele: Taler du dansk? (ændret led-‐rækkefølge)

Du taler dansk? (Sætningsmelodi?) Du taler dansk, ikk? (Afslu4ende påhæng)

Mon du taler dansk? (Foranstående påhæng)


Men nogle sprog bruger endelser (bøjninger), fx grønlandsk, tamilsk

Tamilsk: (nii) tenil kataikiray-‐aa? (du) dansk taler-‐du-‐SPØRGEENDELSE


Så vi kan spørge for et givet sprog, om sproget (mest )bruger:

-‐  ledrækkefølge -‐  melodi (intona(on) -‐  påhæng/par(kler

-‐  og hvor står par(klerne -‐  kan de fly4es rundt med

-‐  bøjning (l at lave ja/nej-‐spørgsmål med

Ordforråd og sprogbrug

Der findes næppe sprog som ikke har ord for abstrakte begreber

Grønlandsk: qarasaasiaqarfik (“computercentral”) qarasaq (‘hjerne’) + -‐asiaq (‘en der er lavet så den ligner’) + -‐qar (‘der findes’) + fik (‘et sted hvor’), dvs. “et sted hvor der findes en der er lavet så den ligner en hjerne”


Der findes sprog som ikke bruger ordene ‘er’ og ‘har’!

Fx russisk og flere sprog: Što eto? (“Hvad er det?”) hvad det

Eto čelovek (“Det er en mand) det mand

Tebi avto (“Du har en bil) for-‐dig bil


Der findes ikke sprogsamfund hvor man ikke har normer for at skiNes (l at tale (tur-‐tagning)

Men der findes sprogsamfund -‐  hvor man har lidt mere tolerance for at der bliver snakket i munder på hinanden (italiensk, ves(ndiske samfund)

-‐  hvor tur-‐tagningen er forskellig i forskellige situa(oner (fx skole-‐hjem-‐samtaler)


Der findes sprogsamfund hvor man argumenterer helt anderledes end i Norden

Typisk “vestlig” argumenta(on: Først påstand, så begrundelse Typisk “østlig” argumenta(on: Først begrundelse/baggrund, så påstand


Hvad vi “gør” med sprog

Alle sprog kan det samme Alle sprog er (lpasset det de bruges (l Folk fra forskellige kulturer kan opfa4e situa(oner forskelligt

-‐ hvilket kalder på forskellig sprogbrug

Hvad kan vi bruge det (l? Diskussion

Forvent ikke at kursister opfa4er sprog som du gør Viden om kursisternes sprog -‐  forstå deres opgave (problemer og fordele) -‐  hjælpe dem med at sammenligne -‐  anerkende deres udgangspunkt Bevidsthedsudvidelse, ikke facit!

Grundlæggende spørgsmål (l læreren

Hvordan kan jeg få mere viden om kursisternes sproglige udgangspunkt?

Hvordan kan jeg anvende denne viden -‐  (l at forstå kursisternes læring -‐  (l at anerkende deres indsats -‐  (l at anvende modersmål i undervisningen? Alfabe(sere på modersmålet?

Education

Jakob Steensig #Alfa14