24
1 ØKOLOGI - er godt for dig, dyrene og naturen Forstå hvorfor

Gode grunde til økologi

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Gode grunde til økologi

1

ØKOLOGI - er godt for dig, dyrene og naturen

Forstå hvorfor

Page 2: Gode grunde til økologi

22

Page 3: Gode grunde til økologi

3

Kære verdensmester i økologi!

Som dansker er du en del af verdens økologi-nation nummer ét. Vi er det

land i verden, der køber flest økologiske fødevarer. Det kan du være stolt af.

For hver gang du lægger økologiske gulerødder, æg, mælk eller bøffer i

indkøbskurven, gør du en forskel. For dyrene. For naturen og grund-

vandet. For dig og din familie.

Den økologiske landmand værner om den økologiske balance og arbejder

på at gøre naturens vilde planter, dyr og mikroorganismer til sine med-

spillere. Målet er en bæredygtig produktion, som efterlader en verden, der

også kan brødføde vores børn og børnebørn.

Du ved sandsynligvis allerede, at det røde Ø-mærke betyder frugt og

grønt, der er dyrket uden sprøjtegifte. Det betyder også, at økologiske dyr

har god plads og kommer ud under åben himmel. Vidste du desuden, at

økologi er med til at beskytte grundvandet, så vi også har rent drikkevand

i fremtiden?

Det og meget mere kan du læse om i denne folder, som gør dig endnu

skarpere på fordelene ved at vælge økologi – og endnu mere glad for at

være verdensmester.

Rigtig god læselyst!

Med venlig hilsen

Økologisk Landsforening

Page 4: Gode grunde til økologi

444

Page 5: Gode grunde til økologi

5

En giftig cocktail

Resultater fra forsøg med dyr tyder på, at det kan være skadeligt at indtage rester af flere forskellige sprøjte-gifte samtidig. Også selv om mængden af hvert enkelt stof er så lille, at det er under grænseværdien.

En blanding af fem sprøjtegifte i lav dosis viste sig at have stærkt hormonforstyrrende effekt ved et forsøg med rotter på Danmarks Tekniske Universitet. Når for-ældredyrene havde fået den kemiske cocktail blandet op i deres foder, var resultatet færre levendefødte un-ger og usædvanligt mange misdannede kønsorganer hos de unger, der blev født.

Det særligt bemærkelsesværdige var, at det enkelte mid- del ikke havde nogen effekt alene, når det blev brugt i så lav dosis som i forsøget. Men når midlerne blev kombineret, forstærkede de hinandens virkning, så de nu blev giftige.

Kilde: International Journal of Andrology, årgang 33, nr. 2, april. 2010.

Økologi er ren madglæde

I samarbejde med naturen gør den økologiske landmand

sig umage, for at du og din familie kan spise rene råvarer.

Du kan være sikker på, at økologiske fødevarer ikke er

sprøjtet med de sprøjtegifte, som bliver brugt til at dræbe

ukrudt, skadedyr og svampesygdomme i den ikke-øko-

logiske del af landbruget. Der er i gennemsnit rester af

sprøjtegifte i mere end halvdelen af de ikke-økologiske

frugter og grøntsager.

Kilde: Fødevarestyrelsens pesticidrapport.

55

Page 6: Gode grunde til økologi

6

”Hvis jeg ikke kunne være fri for at sprøjte mine afgrøder, ville jeg slet ikke være landmand. I stedet for at sprøjte,

dyrker jeg sorter, som er særligt modstandsdygtige, og jeg har andre ugiftige metoder til at forebygge sygdom,

skadedyr og ukrudt i markerne.”

Peter Bay Knudsen,

økologisk landmand og gartner, Tåsinge

6

Page 7: Gode grunde til økologi

7

Kilde: DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen, Pesticidrester i fødevarer 2015.

UDENLANDSK DANSK ØKOLOGISK

64% 22% 0%UDENLANDSK DANSK ØKOLOGISK

86% 74% 0%

Den økologiske landmand lader sine planter vokse i et

naturligt tempo fremfor at bruge kunstgødning og sprøj-

tegifte. Økologiske grøntsager indeholder gennemsnit-

ligt mere tørstof og mindre vand per kilo grøntsag end

ikke-økologiske. Det giver mere smag.

Professor anbefaler at spise økologisk

”Kemiske stoffer kan lave ulykker med næste generations

hjernefunktioner. Hjernen er mest følsom hos fostre i

slutningen af graviditeten og i de første leveår. Derfor rå-

der jeg gravide og ammende til at spise økologisk mad.”

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Univer-

sitet og adjungeret professor ved Harvard School of Public Health.

Økologi er naturlig vækst

Fund af sprøjtegiftrester i frugt og grønt:

UDENLANDSK DANSK ØKOLOGISK

33% 38% 0%UDENLANDSK DANSK ØKOLOGISK

37% 15% 0%

ÆBLER JORDBÆR KARTOFLER GULERØDDER

Page 8: Gode grunde til økologi

8

”Køerne kan tydeligvis fornemme det, når græsset begynder at gro i foråret, og så bliver de ivrige efter at komme ud. Der er ikke noget

sjovere end at se en ko hoppe og springe ud på marken, første gang stalddøren bliver åbnet.”

Bjarne Nebel,

økologisk mælkeproducent, Midtjylland

8

Page 9: Gode grunde til økologi

9

Når du køber økologisk mælk er det din garanti for, at du

drikker mælk fra køer, der kommer på græs i sommerhalv-

året. Alle øko-køer er på græs i sommerhalvåret fra april til

november, hvor de får masser af motion og frisk luft. Til

sammenligning kommer 16% af ikke-økologiske køer på

græs, mens de resterende 84% går inde i stalden året rundt.

Kilde: Fødevarestyrelsen og Seges.

Mere af de gode fedtstoffer

Forskere ved universiteter i USA, England, Danmark og

andre lande har gentagne gange påvist, at økologisk

mælk indeholder mere af den gavnlige fedtsyre omega-3

end ikke-økologisk mælk. I den seneste undersøgelse

konkluderede forskere ved Washington State University,

at indholdet af omega-3 i gennemsnit er 62% højere i

øko-mælk sammenlignet med ikke-økologisk mælk.

Forskellen er størst om sommeren, hvor øko-køerne spi-

ser frisk græs fra marken, og mindst om vinteren, hvor

øko-køerne er på stald.

Kilde: Tidsskrifterne ‘Plos one’ (December 2013), Journal of Dairy Science (Januar 2013) m.fl.

Økologi er køer under åben himmel

Nej tak til GMO

Det er ikke tilladt at anvende genmodificerede organis- mer (GMO) i den økologiske produktion. Alt foder til økologiske køer skal være 100% økologisk og dermed også uden GMO.

Køer på græs lever længere

En undersøgelse fra AU dokumenterer, at køer, der kommer på græs om sommeren, lever længere end køer, der er inde i en stald året rundt.

Kilde: Det jordbrugsvidenskabelige fakultet, Aarhus Universitet.

Page 10: Gode grunde til økologi

10

Ingen nitrit i dansk økologi

Nitrit giver kødpålæg en rød farve, tilfører produktet en karakteristisk saltet smag og virker konserverende. Ifølge EU er det til-ladt for europæiske fødevareproducenter at bruge nitrit i pålægsprodukter, og næsten alle kød-pålægsprodukter, som ikke er øko-logiske, indeholder nitrit.

Stoffet er også tilladt i mindre mængder i økologisk pålæg ifølge EU’s økologi-regler, men danske økologer har besluttet ikke at bruge nitrit, ligesom dagligvarehandelen i Danmark frivilligt har valgt ikke at sælge økologiske produkter med nitrit.

Stoffet er nemlig under mistanke for at være kræftfremkaldende.

10

Page 11: Gode grunde til økologi

11

Økologi er den rene vare

Madsminke kan gøre børn hyperaktive

En række kunstige farve- og tilsætningsstoffer kan gøre børn hyperaktive. Det viser forskning offentliggjort i det anerkendte britiske lægevidenskabelige tidsskrift, The Lancet. Børnene får sværere ved at sidde stille og koncen-trere sig i skolen. Alle de omtalte stoffer er forbudte i øko-logiske fødevarer. Det er især farvestoffer og det meget anvendte konserveringsmiddel Atamon (også kendt som natriumbenzoat eller E211), der står for skud. De bliver ofte brugt i ikke-økologisk slik, saft og sodavand.

Kilde: The Lancet d. 3. november 2007.

Det er et vigtigt princip i økologisk fødevareproduktion

at lave rene fødevarer med naturlig holdbarhed og farve.

Derfor er Ø-mærkede varer ikke sminket med kunstige

farvestoffer og aromaer, konserverings- eller sødemid-

ler. Reglerne for tilsætningsstoffer i økologiske varer er

meget skrappere end for ikke-økologiske fødevarer.

Økologi er fri for 330 E-numre

Fødevareindustrien i EU har generelt lov til at bruge 379

forskellige tilsætningsstoffer med E-numre. I økologisk

mad er kun 49 af disse stoffer tilladt – de øvrige 330 er

bandlyst. De 49 stoffer er udvundet af naturlige råvarer

og tilladt i de øko-varer, hvor det er nødvendigt at bruge

dem. Eksempelvis må guargummi (E412) bruges til at

give den rette konsistens i ketchup, salatdressinger og

andre varer. Guargummi udvindes af planter.

Kilde: EU’s økologi-forordning (bilag 8).

Page 12: Gode grunde til økologi

12

”Jeg har det rigtig godt med, at mine grise selv kan vælge, om de vil være ude i det fri eller inde i deres hytte. Det er herligt at se smågrisene

spurte rundt ude på marken og lege, og se soen nyde livet fra sit mudderhul. Det gør mig glad, og det er derfor, jeg har valgt økologien.”

Randi Vinfeldt,

økologisk svineproducent, Sjælland.

12

Page 13: Gode grunde til økologi

13

Lavere medicinforbrug

Antibiotikaforbruget er 14 gange højere hos ikke-øko-logiske fravænningsgrise end hos økologiske. Hos de ikke-økologiske søer og pattegrise i staldene er anti- biotikaforbruget ni gange højere end hos de økologiske ude på markerne.

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Krølle på halen

95% af alle ikke-økologiske grise i Danmark må leve uden deres hale, fordi landmanden har klippet den af. Alle øko-grise beholder halen.

Kilde: Justitsministeriets Arbejdsgruppe for hold af svin, rapport fra december 2010.

Den økologiske landmand arbejder for at forebygge syg-

domme frem for at behandle dem. Det handler om at øge

dyrenes sundhed og robusthed ved at lade dem leve så

naturligt som muligt uden at stresse dem.

God dyrevelfærd

En økologisk so skal bo i en hytte på en mark, når den

føder sine unger. På marken kan dyrene rode i jorden

og bade i mudder på naturlig grisemanér. Grisene dier

hos moren, til de er mindst syv uger gamle. Det er med

til at give dem et robust immunforsvar, som beskytter

dem mod sygdomme. Efter de syv uger kommer grisene

typisk ind i en stald, men de har stadig adgang til uden-

dørsarealer. De allerfleste ikke-økologiske svin lever hele

livet lukket inde i en stald, og grisene bliver taget fra

deres mor, allerede når de er tre-fire uger gamle.

Kilder: Fødevarestyrelsen og Friland.

Økologi er retten til at rode

Page 14: Gode grunde til økologi

1414

Gift i en tredjedel af grundvandet

Sprøjtegift, der bliver brugt på jordoverfladen, kan sive ned i jorden og forurene grundvandet. Geologer har fundet spor af sprøjtegifte i cirka 36% af det danske grundvand, baseret på analyser af vand fra 617 boringer fordelt over hele landet. I 9% var grænseværdien overskredet.

Kilde: geus.dk: grundvandsovervågning.

Page 15: Gode grunde til økologi

15

Økologi er det rene vand

I Danmark er vi velsignet med helt rent vand i under-

grunden, som vi blot kan pumpe op og sende ud som

drikkevand i vores haner uden videre rensning. Ved at

vælge økologi er du med til at skåne vores fælles vand

for rester af de giftstoffer, som bliver brugt på ikke-øko-

logiske marker. Den økologiske landmand låner vandet

af naturen og leverer det rent tilbage – så vi også har rent

grundvand i fremtiden.

Så meget grundvand bliver skånet for mødet med sprøjtegifte, når du vælger økologiske fødevarer:

1 KG OKSEKØD

3.000 LITER GRUNDVAND

1 KG SVINEKØD

2.000 LITER GRUNDVAND

1 KG KYLLING

1.500 LITER GRUNDVAND

1 LITER MÆLK

200 LITER GRUNDVAND

1 ÆG

75 LITER GRUNDVAND

1 KG KARTOFLER

60 LITER GRUNDVAND

1 KG GULERØDDER

20 LITER GRUNDVAND

60LITER GRUNDVAND

1 KG KARTO FLER

Kilde: okologi.dk

Page 16: Gode grunde til økologi

16

”I løbet af dagen søger mine høns ofte ud under træerne i hønsegården. Så ligger de der i skyggen og støvbader. Det er et syn, der fortæller mig,

at mine dyr er trygge og har det godt, og det er en meget tilfredsstillende følelse som landmand.”

Jakob Kjær,

økologisk landmand, Vestjylland.

16

Page 17: Gode grunde til økologi

17

ØKO-HØNS 6 FRITGÅENDE 9 SKRABE HØNS 9 BURHØNS 13

Når du køber økologiske æg, kan du være sikker på, at

hønsene har haft god plads og adgang til det fri. Øko-

høns skal have mulighed for at skrabe og tage støvbade,

og de får økologisk foder. Økologiske høns har desuden

mindst 4 m2 udeareal pr. høne. Det samme gælder for de

fritgående, der også er heldige at komme ud under åben

himmel. Skrabehøns og burhøns kommer ikke ud.

Kilde: NaturErhvervstyrelsen, Vejledning om økologisk jordbrugspro-duktion. Landbrug og Fødevarer.

Naturlig farve i dit æg

Du kan være sikker på, at blommens farve er naturlig i

de økologiske æg. I produktionen er det nemlig forbudt

at putte syntetiske farvestoffer i foderet til høns og andre

husdyr. Blommens farve kan variere fra meget gul til det

mere blege hen over året. Farven afhænger af foderet, og

det er der forskel på fra sommer til vinter.

Så meget plads har hønsene. Max antal høns per m² indendørs:

Økologi er god plads ude og inde

Page 18: Gode grunde til økologi

1818

Page 19: Gode grunde til økologi

19

Økologi er en ren og rig natur

Øko-landmænd hjælper vilde dyr

For at skabe gode betingelser for de vilde dyr, arbej-der flere og flere økologiske landmænd på at lave in-sektvolde eller naturstriber rundt om på deres marker. Det er små stykker land med vild natur, der får lov at passe sig selv. Her kan fasanen finde mad i form af småinsekter, frø, grønne skud og blade, en agerhøne kan skjule sig selv og sine unger, og en honningbi kan nemmere finde nektar og pollen fra de vilde blomster.

Naturen omkring de økologiske arealer er mere varieret

og har et rigere dyreliv. Det skyldes dels, at den økologiske

landmand ikke gør brug af sprøjtegifte, og at han anvender

mindre gødning end den ikke-økologiske landmand.

Over 70 danske og udenlandske videnskabelige under-

søgelser viser, at økologisk landbrug har en positiv effekt

på naturen. Undersøgelser viser blandt andet:

Der er i gennemsnit 30% flere vilde plante- og dyre-

arter på og omkring økologisk dyrkede arealer,

sammenlignet med ikke-økologisk landbrug.

Jo flere år et landbrug bliver drevet økologisk, jo

flere sommerfugle kommer der på markerne og i

markskellene.

Der er flere bier på arealer, hvor der ikke bruges

sprøjtegifte. Bier transporterer pollen fra blomst til

blomst og sørger for, at planterne bliver befrugtet.

De har derfor kæmpe betydning for naturen og

landbruget, hvor planter, træer og afgrøder og

dermed mennesker er helt afhængige af deres be-

støvning.

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, Journal of Applied Ecology, videnskab.dk m.fl.

19

Page 20: Gode grunde til økologi

20

Vidste du, at alle danskere kender Ø-mærket?

Det viser en undersøgelse lavet af YouGov for Miljø- og Fødevareministeriet.

20

Page 21: Gode grunde til økologi

21

Det røde danske Ø-mærke og EU’s økologilogo er din garanti for økologisk kvalitet. Når du køber en vare med et af disse mærker, kan du stole på, at de detaljerede reg-ler for økologisk produktion er blevet fulgt hele vejen fra landmandens mark til hylden i butikken. Det holder et grundigt kontrolsystem øje med.

Kontrol fra jord til bord

Inden en landmand kan få lov at sælge sine produkter som økologiske, skal han eller hun først søge myndighe-derne om autorisation som økolog. Desuden skal mar-kerne gennem to års omlægning. I de to år skal jorden dyrkes efter økologiske regler, og først derefter må korn, grøntsager og andre afgrøder sælges som økologiske. Alle økologiske landmænd og virksomheder får mindst én gang om året besøg af en kontrollør, som tjekker, at reglerne bliver fulgt. I Danmark er det staten, der udfører kontrollen.

Kilder: NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen.

Vidste du, at alle danskere kender Ø-mærket?

Det viser en undersøgelse lavet af YouGov for Miljø- og Fødevareministeriet.

Økologi er forskellen, der kan mærkes

Det danske røde Ø

Det danske røde Ø-mærke kan du finde på økologiske produkter, der er helt eller delvist produceret i Danmark, eller som er pakket her i landet, fx appelsiner i poser.

EU’s grønne logo for økologi

EU’s grønne økologi logo er dokumen-tation for, at varen er produceret efter EU’s økologiregler, og at der har været en grundig kontrol med produktionen.

Private mærker

Private organisationer med eget mærke kan have egne regler og strammere krav til kontrollen. De private mærker må på intet tidspunkt stille mindre krav til pro-duktionen, end EU’s regler gør.

Få styr på mærkerne:

Page 22: Gode grunde til økologi

2222

Page 23: Gode grunde til økologi

23

Sådan får du råd til mere økologi

Start med basis

Gå efter økologi i dine basisvarer – altså dem, vi spiser meget af. Mælk, mel, havregryn, kartofler og gulerødder er typisk ikke så meget dyrere i økologisk udgave.

Skru ned for kød, men køb kvalitet

Ved at købe lidt mindre kød, skåner du klima og pengepung og får råd til økologisk kvalitet. Spæd op med grøntsager og groft brød, ris eller pasta. De fleste tænker: ”Hvad skal vi have af kød i aften, og hvad skal vi have til?” Tænk lige omvendt.

Lad årstiden styre

Vælg den øko-frugt og de øko-grøntsager, der er lette at skaffe i forhold til årstiden. De er som regel billigere i sæson.

Lav så meget som muligt fra bunden

Det er billigere, og du bestemmer selv smagen. Bag dit eget brød, sylt dine grøntsager og kog en fond af kyllingeskroget.

Brug det, du køber

Hvert år ryger der 63 kilo mad i skraldespanden pr. dansker. Køb kun det, du har brug for og brug det, du har købt. Madplaner kan gøre dine indkøb mere effektive og skære ned på spild.

Find den fulde guide på www.okologi.dk/tips

Page 24: Gode grunde til økologi

24

Læs mere på www.iloveøko.dk

Vælg økologi fordi:

Du støtter øget dyrevelfærd

Du sparer dig selv for sprøjtemidler

Du får færre tilsætningsstoffer

Du beskytter natur og grundvand

#iloveøko@okologidk Økologisk Landsforening

/iloveoko

Økologisk Landsforening er et fællesskab for økologiske landmænd, virksomheder, forbrugere og professionelle køkkener. Vi baner vej for mere og bedre økologi – med nye løsninger, samarbejde og markant interessevaretagelse.

Læs mere på www.okologi.dk