side 1

NÅR KOMMUNER STØTTER ERHVERVSFREMMEDE KOMMUNALRETLIGE OG STATSSTØTTERETLIGE RAMMER

Line Markert, Marie Gøthgen Clasen, Rikke Søgaard Berth, Horten

13. maj 2016

side 2

− DE KOMMUNALE ERHVERVSFREMME REGLER

− STATSSTØTTEREGLERNE OG GRUPPEFRITAGELSESFORORDNINGEN

− ERHVERVSFREMME I PRAKSIS V/SØREN NØRGAARD SIMONSEN

− CASES

DAGENS PROGRAM

side 3

DE KOMMUNALRETLIGE RAMMER

side 4

− Grundlæggende hensyn: Nærhed, almennytte, saglighed, legitimitet

− Hvorfor nu det…

OVERORDNEDE HENSYN

side 5HVAD KAN UDGØRE ERHVERVSFREMME?

Etablere infrastruktur

Etablere off. transport

Facilitereerhvervsfremmende

besøg

Etablere erhvervsnetværk

Opgradere faglige

kvalifikationer

Udvikle og sælge grund til etablering af erhvervsområder

Etablere iværksætter- og

forskerparkerIværksætter-

rådgivning

side 6

1. SKREVEN RET

2. KOMMUNALFULDMAGTEN

HJEMMELSGRUNDLAG

side 7

ERHVERVSFREMMELOVEN

− § 12: Gennemførelse og finansiering af erhvervsserviceaktiviteter overfor en åben kreds af iværksættere og virksomheder

− § 13: Iværksættelse af erhvervsudviklingsaktiviteter – f.eks. konkrete institutioner, f.eks. innovationsmiljøer, forskerparker, turismeudviklings-selskaber, investeringsfremmeorganisationer, videncentre, iværksætter- og udviklingsparker, faciliteter til fremme af kulturerhverv (film og musik), udstillings- og konferencefaciliteter mv.

STØTTE TIL ERHVERVSFREMME

side 8

− Aktiviteterne må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv.

− Afgrænsning?

− Bemærkningerne til lovforslagets § 9, stk. 6 :

− ”Dels må man ikke fra offentlig side påføre private leverandører konkurrence. Det indebærer, at hvor der er et privat marked for løsning af aktiviteterne, skal opgaveløsningen varetages af de private leverandører med udgangspunkt i gældende udbudsregler, bortforpagtning m.v."

− ”Dels må man ikke fra offentlig side begunstige bestemte virksomheder. Dette undgås for det første ved, at aktiviteterne skal være til gavn for en åben kreds af virksomheder. For det andet ved, at virksomhederne skal betale markedsprisen for de ydelser, de måtte modtage fra offentlig side.”

− Hvad er afgørende?

IKKE I KONKURRENCE MED PRIVATE….

side 9

− Uskrevne grundsætninger udviklet gennem tilsynspraksis

− Viger, når der er skreven lovgivning

− Dynamiske, vage grænser

− Udledes af praksis fra Statsforvaltningen og (nu) Social- og Indenrigsministeriet

Hvad må kommuner bruge deres midler til?

− Opgavernes karakter

− Modtagerkredsen

KOMMUNALFULDMAGTEN

side 10

1. ALMENNYTTEKRITERIET

− Kommunal interesse i aktiviteten

− Forbud mod støtte til enkeltpersoner og enkelte virksomheder – aktiviteten skal være til gavn for alle eller en sagligt afgrænset kreds

2. LOKALITETSPRINCIPPET

− Ikke i det væsentligste til gavn for andre end kommunens borgere

3. OPGAVEFORDELINGSPRINCIPPET

− Ikke henlagt til stat eller region

TRE KRITERIER

Husk mellemledsgrundsætningen

side 11

Hvad er ”en kommunal interesse”?

− Rekreative formål, kultur, demokratisk deltagelse, foreningsliv, planlægningsmæssige hensyn, trafiksikkerhed, infrastruktur, sundhed, miljø, turisme, beskæftigelse mv.

− Arbejdsgiverinteressen

− Ikke partipolitiske eller religiøse formål

De klassiske eksempler:

Baptistkirken i Brande, Indenrigsministeriets udtalelse af 15. december 1995 – religiøst formål?

Valgannoncerne, Indenrigsministeriets udtalelse af 18. december 1997 – partipolitisk formål?

Vandrerhjem, Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 25. maj 2003 – turisme

Sundhedsforsikringer, Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 30. oktober 2008 – arbejdsgiver

DEN KOMMUNALE INTERESSE

side 12

Statsforvaltningens udtalelse af 22. oktober 2013 om sociale klausuler

− Kommunen ønskede at anvende en arbejdsklausul i de kontrakter om anlægsopgaver og tjenesteydelser, som har en værdi på over 1 mio. kr.

− ”Leverandøren forpligtiger sig til at sikre, at de ansatte, som leverandøren og eventuelle underleverandører beskæftiger i Danmark med henblik på opgavens udførelse, har løn- og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige løn- og ansættelsesforhold end dem, der gælder på den egn, hvor arbejdet udføres. jf. ILO konvention nr. 94.”

− Relevant at overveje i forhold til almennyttekriteriet: Er det støtte til enkeltpersoner at sikre deres løn- og ansættelsesvilkår?

Ministeriet (Fair Trade-udtalelsen af 3. maj 2013): Kommuner kan påtage sig et samfundsansvar, og det er sagligt at inddrage rollen som ”modelarbejdsgiver” ved efterspørgsel af varer og tjenesteydelser.

ALMENNYTTEKRITERIET │ EKSEMPEL

side 13

Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 22. februar 2007

− Københavns Kommune ønskede at købe arealer i Sverige for at etablere kolonihaver

− Kommunens formål med at erhverve arealerne:− Stadigt vanskeligere at finde egnede arealer til kolonihaver indenfor

kommunens grænser− Mulighed for at erhverve egnet areal i Sverige i en smuk natur tæt på

København− Vil udvide og forbedre kommunens udbud af kolonihaver til borgerne

Statsforvaltningen udtalte:

”Det afgørende er ikke den fysiske placering af opgaven, men derimod at opgaven interessemæssigt er knyttet til kommunen.”

”Da den interessemæssige tilknytning er til stede, finder Statsforvaltningen ikke grundlag for at antage, at kommunens ønske om at erhverve arealer i Sverige skulle være i strid med kommunalfuldmagten.”

LOKALITETSPRINCIPPET │ EKSEMPEL

side 14

Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 27. marts 2012

− Kolding Kommune ydede driftstilskud til Hviidsmindefonden

− Ved fondens opløsning blev der udloddet penge til en række uddannelsesinstitutioner, herunder Syddansk Universitet

Statsforvaltningen udtalte:

− ”Det forhold, at tilskud til institutioner m.v. gives gennem en fond, som kommunen, under nærmere betingelser, lovligt kan yde støtte til, fører ikke til, at kommunen kan yde støtte i videre omfang, end hvis der havde været tale om direkte støtte. ”

− ”En kommune kan ikke uden udtrykkelig lovhjemmel yde støtte til opgaver, det ved lov er henlagt til staten at varetage. Det gælder efter statsforvaltningens opfattelse også såkaldte statslige selvejende institutioner fx universiteter og gymnasier.”

OPGAVEFORDELINGSPRINCIPPET │ EKSEMPEL

side 15

Hvis den, der modtager støtten, alene udfører kommunale opgaver

=

Ikke behov for at øremærke støtten

Hvorfor?

Støtten kan udelukkende tilflyde aktiviteter, som kommunen lovligt

selv kunne udføre.

Hvis den, der modtager støtten, også varetager andre (f.eks. kommercielle)

aktiviteter

=

Støtten skal øremærkes

Hvorfor?

Midlerne må kun gå til at støtte lovlige kommunale opgaver.

BEHOV FOR AT ØREMÆRKE STØTTEN?

side 16

Statsforvaltningen Nordjyllands udtalelse af 2. september 2010:

− ”Statsforvaltningen skal samtidig bemærke, at det naturligvis er en forudsætning, at der føres en effektiv kontrol med støttens anvendelse”

− Hvad indebærer ”en effektiv kontrol”?

HVORDAN SIKRES ØREMÆRKNING?

side 17

− Hvad er motivationen for kommunens dispositioner?

− Hvis der er en lovlig kommunal interesse, så ér der typisk en lovlig vej frem!

− Det vil være tilfældet, hvis formålet reelt er at støtte kultur, sport eller (generel) erhvervsfremme

OPSAMLING

side 18

STATSSTØTTEREGLERNE

side 19

Konkurrenceloven § 11 a:

— ”Konkurrencerådet kan udstede påbud om, at støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør eller skal tilbagebetales.

— Påbud efter stk. 1 kan udstedes, når støtten— direkte eller indirekte har til formål

eller til følge at forvride konkurrencen og

— ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering.”

TEUF, artikel 107, stk. 1

— ”Bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstigevisse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.”

Ulovlig ”Statsstøtte” er defineret ved 6 betingelser

HVAD ER STATSSTØTTE?

side 20

1. YDES AF EN MEDLEMSSTAT ELLER VIA STATSMIDLER (+ KRAV OM TILREGNELSE)

2. YDES TIL FORDEL FOR MODTAGERE, SOM UDØVER ØKONOMISK AKTIVITET (”VIRKSOMHEDSKRITERIET”)

3. INDEBÆRER EN FORDEL

4. FAVORISERER SÆRLIGE VIRKSOMHEDER ELLER FREMSTILLING AF SÆRLIGE VARER (SELEKTIVITET)

5. ER (AKTUELT ELLER POTENTIELT) KONKURRENCEFORVRIDENDE

6. ER EGNET TIL AT KUNNE PÅVIRKE SAMHANDLEN MELLEM MEDLEMSSTATERNE (EU-RETLIG REGULERING)

DE SEKS BETINGELSER

DER ER TALE OM STATSSTØTTE, NÅR STØTTEN:

side 21

Domstolen i Altmark Trans (C-280/00):

— Når en medlemsstat således yder et offentligt tilskud til en virksomhed, kan den pågældende virksomheds stilling inden for levering af transportydelser derved blive opretholdt eller styrket med den konsekvens, at chancerne for de virksomheder, der er etableret i de øvrige medlemsstater, for at levere transportydelser på denne medlemsstats marked herved blive formindskede [..]”

— Varer og/eller tjenesteydelser, som er genstand for eksport

— Støtte til national produktion (virker markedsafskærmende)

— Ingen bagatelgrænse (dog reglerne om de minimis støtte)

SAMHANDELSPÅVIRKNING

side 22

Statsstøttesag nr. N 216/05

— De danske myndigheder stillede grund og bygninger, bl.a. en restaurant, en turistshop og parkeringsfaciliteter vederlagsfrit til rådighed + tilskud til etablering og underskudsgaranti

Kommissionens beslutning:

— "Ifølge de danske myndigheder har støtten ikke nogen indvirkning eller kun en ubetydelig indvirkning på samhandelen inden for Fællesskabet. Kommissionen bemærker imidlertid, at GeoCentret ligger i Møns kommune, som ligger meget tæt på Sverige og Tyskland, og at stedet allerede har et betydeligt antal besøgende (ca. 250 000–300 000 om året). De danske myndigheder forventer desuden, at GeoCentret vil tiltrække flere besøgende til området, som ellers ikke specifikt ville besøge regionen. Kommissionen finder derfor, at foranstaltningen kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne."

GEOCENTER MØNS KLINT

side 23

Kommissionens pressemeddelelse af 29. april 2015

Syv sager, hvor Kommissionen ikke fandt, at der var grænseoverskridende interesse dermed ikke anmeldelsespligt.

I sagerne lagde Kommissionen vægt på:

• Den ydede støtte udelukkende har lokal indvirkning

• Støtten har ingen – eller højst marginal – effekt på grænseoverskridende investeringer.

LOKAL STATSSTØTTE UDEN SAMHANDELSPÅVIRKNING?

side 24

Konkurrenceloven § 11 a

— Statsstøttereglerne viger, såfremt foranstaltning er lovlig i medfør af anden offentlig regulering (lov, kommunalfuldmagterne mv.)

— Ikke krav om samhandelspåvirkning

— Tilbagebetaling af ulovlig offentlig støtte sker til statskassen

Traktaten artikel 107-109

— Statsstøttereglerne har forrang – ingen betydning om foranstaltningen i øvrigt er lovlig

— Krav om samhandelspåvirkning

— Tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte sker til ”ydende myndighed”

PARALLELLE REGELSÆT

side 25

Omfatter støtte, der ydes af statsmidler, uanset om støtte ydes af:

— Lovgiver

— Lokale/regionale myndigheder

— Statsejede virksomheder (f.eks. DSB)

— Statsejede fonde

”… YDES AF EN MEDLEMSSTAT ELLER VIA STATSMIDLER”

side 26

— ”Enheder, der udøver en økonomisk aktivitet.”

— ”Enhver aktivitet, der består i at levere varer og tjenesteydelser på et marked er en økonomisk aktivitet”

— Retlig form (A/S, forening mv.) ikke relevant

— Finansieringsmåde (profit/non profit) ikke relevant

— Bemærk: Vurderingen er funktionsbestemt og sker i forhold til den enkelte aktivitet. Samme enhed kan omfatte både økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter

VIRKSOMHEDSKRITERIET

side 27

FOLLOW THE MONEY!

— Ikke alene direkte støttemodtager, men også efterfølgende led kan være (er ofte) relevante

— Multiarenasagen:

— Privat medfinansiering?

— Entreprenøren

— Operatøren

— Brugere

”VIRKSOMHEDSKRITERIET”

side 28

”Støttebegrebet er bredt defineret og omfatter alle former for statslig aktivitet, der giver en eller flere

virksomheder en økonomisk fordel frem for andre, uanset formen.”

— Alle indgreb, der letter eller afløfter de byrder, som normalt ville påhvile en virksomheds budget → Opnår

modtageren en økonomisk fordel, som den ikke ville have opnået under normale markedsvilkår?

— Ikke nødvendigvis direkte finansiel overførsel fra stat til virksomhed

— Både ”aktiv støtte” (tilskud) og ”passiv støtte” (f.eks. undladelse af at opkræve visse afgifter) er omfattet

Det markedsøkonomiske investorprincip (”aktørtest”)

— ”Teknik” til at afgøre, om staten yder støtte

— Agerer staten som en ”fornuftig”, økonomisk markedsinvestor → drives investeringen/engagementet af

styret af økonomiske hensyn (forrentning/maksimering af udbytte)?

”FORDEL”

side 29

Krav om selektivitet

— En konkret virksomhed

— En konkret sektor, f.eks. skibsværfter

— En konkret region, f.eks. Lolland-Falster

— Generelle ordninger er ikke selektive (→ sammenligningsgrundlaget er virksomheder, der befinder sig i samme retlige og faktiske situation)

”…SÆRLIGE VIRKSOMHEDER ELLER FREMSTILLING AF SÆRLIGE VARER” (SELEKTIVITET)

side 30

— Enhver (økonomisk) fordel til en aktør på et konkurrenceudsat marked vil være egnet til at

virke konkurrenceforvridende

— Forudsætter, at modtageren opererer på et konkurrenceudsat marked

Kommissionens udkast til meddelelse om statsstøttebegrebet:

— I praksis betyder det, at konkurrencen jf. artikel 107 i TEUF fordrejes, så snart en stat tildeler en

økonomisk fordel til en virksomhed i en liberaliseret sektor, hvor der er eller kunne være

konkurrence

— Definitionen af statsstøtte kræver ikke, at fordrejningen af konkurrencevilkårene eller

påvirkningen af samhandelen er betydelig eller væsentlig. Det forhold, at støttebeløbet er lavt,

eller at modtagervirksomheden er lille, er ikke i sig selv nok til at udelukke, at

konkurrencevilkårene fordrejes eller trues med at blive fordrejet, dog forudsat at

sandsynligheden for en sådan fordrejning ikke er rent hypotetisk

”KONKURRENCEFORVRIDENDE”

side 31

− Anmeldelsespligt

— Artikel 108, stk. 3

— Standstill-periode → støtten kan ikke ydes, før Kommissionen har godkendt støtten

— Gennemføres støtten i strid med standstill-forpligtelsen støtten betragtes som ikke-anmeldt og dermed ulovlig

STATSSTØTTE – OG HVAD SÅ?

side 32

Statsstøtte kan i en række tilfælde tildeles som forenelig statsstøtte på baggrund af:

— Gruppefritagelsesforordningen

— De minimis-forordningen

— Rammebestemmelser

— Traktaten

— Retspraksis - Case law

FORENELIG STATSSTØTTE

side 33

GRUPPEFRITAGELSESFORORDNINGEN

side 34

— Ingen forudgående anmeldelse

— Kommissionen orienteres inden 20 dage

— Medlemsstat udformer blot resumé

— Medlemsstat lagrer alle oplysninger

— Forelægges Kommissionen på anmodning

— Årlig rapport til Kommissionen

— Medlemsstaterne skal offentliggøre de støtteordninger, der ydes efter forordningen → skaber gennemsigtighed omkring den ydede støtte

DEN GENERELLE GRUPPEFRITAGELSESFORORDNING

side 35

1. REGIONALSTØTTE2. STØTTE TIL SMV’ER3. STØTTE TIL SMV’ERS ADGANG TIL FINANSIERING 4. STØTTE TIL FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION5. UDDANNELSESSTØTTE6. STØTTE TIL DÅRLIGT STILLEDE OG HANDICAPPEDE ARBEJDSTAGERE7. STØTTE TIL MILJØBESKYTTELSE8. STØTTE TIL AT RÅDE BOD PÅ SKADER, DER ER FORÅRSAGET AF VISSE

NATURKATASTROFER9. SOCIAL STØTTE TIL BEBOERE I AFSIDESLIGGENDE OMRÅDER TIL

TRANSPORTFORMÅL10. STØTTE TIL BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR11. STØTTE TIL KULTUR OG BEVARELSE AF KULTURARV12. STØTTE TIL SPORTSINFRASTRUKTUR OG MULTIFUNKTIONEL

INFRASTRUKTUR TIL REKREATIVE AKTIVITETER13. STØTTE TIL LOKAL INFRASTRUKTUR

GRUPPEFRITAGELSENS STØTTEKATEGORIER

side 36

− Krav om tilskyndelseseffekt

− Indebærer incitament til at ændre noget

− Støtten skal betinge adfærdsændringen

− Kontrafaktuel analyse → der sammenlignes med adfærden, hvis støtten IKKE var givet

— Støttens størrelse

— Hvert område har et loft for fritagelsens anvendelsesområde

— Støtte, der overskrider dette loft skal anmeldes og godkendes af Kommissionen

— Støtteintensiteten

— Kumulering

— Anden støtte til de samme støtteberettigede omkostninger

— Kumuleres også med de minimis støtte til de samme støtteberettigede omkostninger

FORUDSÆTNINGER– GENERELT

side 37

− INVESTERINGSSTØTTE (ARTIKEL 17)

− Omfatter støtte til investering i materielle og immaterielle aktiver, og/eller lønomkostninger, der er en direkte følge af investeringsprojektet

− STØTTE TIL KONSULENTBISTAND (ARTIKEL 18)

− Omfatter støtte til omkostninger ved ekstern konsulentbistand, der ikke er varig og som ikke indgår i de almindelige driftsomkostninger → der må altså ikke ydes støtte til f.eks. markedsføring!

− RISIKOFINANSIERINGSSTØTTE (ARTIKEL 21)

− Omfatter indskud af egenkapital eller offentlig kapital eller lån til direkte/indirekte risikofinansieringsinvesteringer og garantier til uafhængige private investorer og direkte støtteberettigede virksomheder, og for private fysiske investorer også skattefordele

STØTTE TIL SMV’ER

side 38

− STØTTE TIL FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROJEKTER (ARTIKEL 25)

− Omfatter støtte til grundforskning, industriel forskning, eksperimentel forskning og gennemførlighedsundersøgelser

− INVESTERINGSSTØTTE TIL FORSKNINGSINFRASTRUKTUR (ARTIKEL 26)

− Forskningsinfrastruktur: faciliteter, ressourcer og tjenester, som videnskaben bruger til forskning inden for de forskellige fagområder

− INNOVATIONSSTØTTE TIL SMV’ER (ARTIKEL 28)

− Omfatter støtte udtagning, validering og beskyttelse af patenter og andre immaterielle rettigheder, omkostninger ved udstationering hos virksomheder eller organisationer med højt kvalificeret personale og omkostninger ved rådgivning og supportydelser

STØTTE TIL FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION

side 39

DE MINIMIS-FORORDNINGEN

side 40

− De minimis-støtte må maksimalt udgøre 200.000 EUR (DKK 1.488.480,00) over en periode på 3 regnskabsår → støttemodtagers regnskabsperiode lægges til grund

− Hvis tærsklen overskrides ved tildeling af ny støtte, falder hele støttebeløbet uden for forordningen!

− Støtten skal være gennemsigtig → støttebeløbet skal kunne forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt først at foretage en risikovurdering

− De minimis-støtte må kumuleres med statsstøtte, medmindre kumuleringen betyder, at tærsklerne i gruppefritagelses-forordningen overskrides (artikel 5, stk. 2)

LOVLIG DE MINIMIS-STØTTE

side 41

− Inden den offentlige myndighed kan yde støtten, skal støttemodtageren afgive en tro- og loveerklæring om anden de minimis-støtte, som virksomheden har modtaget i indeværende og de to forudgående regnskabsår

− Den offentlige myndighed skal oplyse virksomheden om, at støtten ydes som de minimis-støtte

LOVLIG DE MINIMIS-STØTTE

side 42FLOW CHART STATSSTØTTERET

7. Kan støtten fritages?

Gruppefritagelsesforordningen

De minimis-forordningen

Er støtteyder forpligtet til at tage hensyn til staten?Er støtteyder integreret i den offentlige forvaltning?Konkurrerer støtteyder med private aktører?

1. Ydes støtten af en medlemsstat eller af statsmidler?

2. Ydes støtten til en virksomhed?

3. Indebærer støtten en fordel?

Kan fordelen opnås under normale markedsvilkår?Afløfter støtten en økonomisk byrde for støttemodtager?

Agerer staten som en fornuftig privat investor?

4. Er støtten selektiv?

5. Forvrider støtten konkurrencen?

6. Er støtten egnet til at påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne?

Opererer støttemodtager på et konkurrence-udsat marked?

Er støtteordningen generel eller konkret?

side 43

CASES

side 44

- CASE 1: SPØRGSMÅL OM FINANSERING AF KAMPAGNE

- CASE 2: SPØRGSMÅL OM OPSTARTSHJÆLP TIL IVÆRKSÆTTERE

- CASE 3: SPØRGSMÅL OM ØKONOMISK STØTTE TIL DANSEFORENINGER

CASES

side 45

En landkommune vil gerne have flere indbyggere – hvilket kræver, at der er flere arbejdspladser i kommunen. Kommunen vil derfor lave et tiltag i Kina for at få kinesiske virksomheder med fokus på grøn teknologi til at etablere sig. Kampagnen vil fokusere på et klyngeområde, som er etableret i den nærliggende bykommune, på universitetsmiljøet i bykommunen og på landkommunens mulighed for at levere arbejdskraft.

Kan landkommunen finansiere kampagnen?

CASE 1

side 46

En kommune vil gerne hjælpe iværksættere i gennem den vanskelige opstartstid. Kommunen vil derfor reservere kontorlokaler i en ejendom, så iværksættere kan leje sig ind og få et fælles iværksættermiljø her. Der vil to halve dage om ugen være en kommunal medarbejder til stede, som kan bistå med diverse myndighedsforhold, og kommunen vil give iværksætterne kurser i regnskab, markedsføring og almen virksomhedsdrift.

Kan kommunen bruge midler herpå? Og kan kommunen lade lokale stå ledige i ejendommen, mens den venter på at ”de rette” lejere viser sig?

CASE 2

side 47

En kommune vil gerne sikre, at kommunens indbyggere dyrker nok motion, og vil derfor støtte kommunens lokale danseforening økonomisk. Ved at støtte foreningen, kan kommunen samtidigt sikre, at den lokale foreningskultur holdes i live.

Må kommunen give danseforeningen økonomisk støtte?

CASE 3

side 48

TAK FOR I DAG!

side 49

Line Markert rådgiver myndigheder, virksomheder og institutioner i den offentlige og halvoffentlige sektor om generelle offentlig- og kommunalretlige emner, kommunale selskaber og spørgsmål knyttet til energi- og forsyningsret. Særligt rådgiver hun offentlige myndigheder og offentligt ejede institutioner og virksomheder om offentligretlige emner og spørgsmål knyttet til grænsefladerne mellem offentlig opgavevaretagelse og kommercielle aktiviteter. Line Markert rådgiver endvidere offentlige og private om spørgsmål knyttet til offentlig private samarbejder (OPS, OPP, samlet udbud mv.) - både i forbindelse med de indledende overvejelser om valg af udbuds- og kontraktmodel og gennemførelsen af projektet.

Line Markert

Partner

SpecialerEnergiret & forsyningsret | Offentlig ret | Offentlige Private Samarbejder

Dir: +4533344251Mob: +4552344251E-mail: lma@horten.dk

KarrierePartner (equity), Horten, 2014Juniorpartner, Horten, 2011-2014Møderet for landsret, 2008Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006Advokatbeskikkelse, 2006Advokatfuldmægtig og Advokat, Horten, 2003-2011Praktikant, Den Danske EU kommission under formandskabet for EU, 2002

PROFIL | LINE MARKERT

UddannelseCand.jur., Århus Universitet, 2003

side 50

Rikke Søgaard Berth indgår i Hortens afdeling for offentlig ret. Hun er specialiseret i forsyningsret og de særlige forhold, der gælder for kommunalt ejede selskaber. Rikke Søgaard Berth rådgiver såvel virksomheder som offentlige myndigheder, herunder kommunale fællesskaber. Herudover rådgiver hun kommuner om kommunalfuldmagtsreglerne og andre offentligretlige forhold.

Rikke Søgaard Berth

Partner

SpecialerEnergiret & forsyningsretOffentlig retOffentlige private samarbejder

Dir: +4533344279Mob: +4552344279E-mail: rsb@horten.dk

KarrierePartner (equity), Horten, 2013Partner, Horten, 2010Advokatbeskikkelse 2008Advokatfuldmægtig og advokat, Bruun ＆ Hjejle, 2006-2010Fuldmægtig, Justitsministeriets departement, 2002-2005:

PROFIL | RIKKE SØGAARD BERTH

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet 2002BA.scient.pol., Aarhus Universitet 1996

side 51

Marie Gøthgen Clasen rådgiver om konkurrenceret, udbudsret samt statsstøtte – både i EU-retligt og nationalt perspektiv. Marie Gøthgen Clasen rådgiver derudover om generel EU- ret. Særligt, har hun rådgivet offentlige myndigheder om statsstøtte i forbindelse med støtte til både kulturelle og erhvervsfremmende aktiviteter.

Marie Gøthgen Clasen har derudover undervist på Københavns Universitet i faget EU-ret.

Marie Gøthgen Clasen

Advokat

SpecialerStatsstøtte KonkurrenceretUdbudsretEU-ret & menneskerettigheder

Dir: +4533344274Mob: +4552344274E-mail: mgc@horten.dk

KarriereAdvokat, 2016Underviser, Københavns Universitet, EU-ret 2014-2015Advokatfuldmægtig, Horten, 2013BA.jur./BA.merc.jur., Horten, 2011-2012Stud.jur., Post Danmark A/S, juridisk afdeling, 2007-2011

PROFIL | MARIE GØTHGEN CLASEN

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet, 2013BA.merc.jur., Copenhagen Business School, 2008