Byudvikling og skoledistrikter

Marts 2017

Byudvikling i Campusområdet Aalborg Øst

2

Intro om skoler og byudvikling

Planstrategi 2016 og Fysisk Vision 2025

Kommende by- og boligudvikling i kommunens delområder- Aalborg midtby- Nørresundby- Aalborg sydvest- Aalborg sydøst- Nordøstlige del herunder Hals- Sydøstlige del herunder Mou - Vestlige del herunder Nibe- Nord for Nørresundby- Hele Aalborg Kommune

Skoleprognose 2016 - udpegning af udvalgte områder- Aalborg Midtby- Sofiendal- Gigantiumområdet/Gug- Nørresundby- Vestbjerg- Vodskov- Klarup- Frejlev- Nibe- Svenstrup/Godthåb

Indhold

3

Intro om skoler og byudvikling

Nyt samarbejde mellem Skole-forvaltningen og By- og Land-skabsforvaltningen

Med udgangspunkt i Planstrategi 2016 under-streger Skoleudvalget,

”at kommunens boligudvikling - både i by og land - i høj grad berører skoleområdet, da eventuel tilpasning af skolernes kapacitet som følge af boligudvikling skal ske så tidligt som muligt”

For at sikre sammenhæng mellem fysisk planlægning og udvikling i skolernes elevtal og kapacitet, er der derfor indledt et formelt samarbejde mellem Skoleforvaltningen og By- og Landskabsforvaltningen.

Der er nedsat en styregruppe, der følger byudviklingsplanlægningen og betydningen for kapaciteten på alle skoler i Aalborg Kommune. Styregruppen består af

- Martin Østergaard Christensen, direktør i Skoleforvaltningen- Jakob Ryttersgaard, skolechef- Hardy Pedersen, økonomichef- Christian Bjerg, direktør By- og Landskabs-forvaltnignen- Peder Baltzer, stadsarkitekt By- og Land-skabsforvaltningen.

Der er nedsat en tværgående arbejdsgruppe, som består af konsulent Jakob Thrane fra Skoleforvaltningen og planlægger Anne Juel Andersen fra By- og Landskabsforvaltningen.

Arbejdsgruppen har udarbejdet nærværende oplæg til model for samarbejdet. Materialet belyser kapacitetsudfordringer på skolerne ud fra planlagte og påtænkte byudviklingspro-jekter. Der er taget hensyn til både skolernes rummelighed og til befolknings- og elevtals-prognoser, Udover de boligprogrammer, som allerede indgår i befolkningsprognosen og dermed elevtalsprognosen, er indsamlet viden om yderligere boligudbygning på vej, herunder de ekstraordinære ’flygtningeboliger’, hvoraf nogle dog bygges i allerede planlagte områder. Ved at medtage disse boliger i analyserne, fås den bedste tilgængelige viden som grundlag for overvejelserne. Materialet skal ses som oplæg til metode for fremtidigt samarbejde. Materialet er behandlet på styregruppemødet i december 2016.

Materialet foreslås opdateres 1 gang årligt med henblik på at danne grundlag for planlægning og budgetlægning.

4

Planstrategi 2016 og Fysisk Vision 2025

Vækstaksen og tæt byudvikling

Med planstrategien i 2011 blev ’vækstaksen’ født. Vækstaksen er den bymæssige sammen-hæng mellem Lufthavnen, midtbyen, byom-dannelsesområderne sydøst herfor, Universi-tetsområdet, det nye Universitetshospital og Aalborg Havn. Her findes i forvejen store dele af byens arbejdspladser, uddannelser og boliger, og her planlægges byudviklingen koncentreret fremover. Vækstaksen er udviklet som stra-tegi for byudvikling og fortætning med fokus på at skabe investeringssikkerhed for private

investorer. Det er et mål at udvikle Aalborg som attraktiv storby, der kan fungere som vækstmo-tor for hele Nordjylland.

Fysisk Vision 2025, hovedstrukturen fra 2013, uddyber de kommunale visioner. I afsnittet om Aalborg som attraktiv storby udfoldes visioner-ne om vækstaksen som ’byens motor’ og om mobilitet som ’rygrad’ for byudviklingen. Der planlægges for en BRT-bus, en såkaldt +Bus, på strækningen fra Skydebanevej i Vestbyen hele vejen gennem vækstaksen til Universitets-hospitalet, en strækning på godt 12 km med i

alt 23 stationer. Omkring stationerne og langs hele strækningen er en lang række projekter undervejs for tæt byudvikling. Det gælder både i Vestbyen, Aalborg Midtby, Godsbanearealerne, Eternitten, Sohngårdsholmsområdet på begge sider af Sohngårdsholmsvej, i kanten af Den gamle Golfbane, Gigantiumområdet og Cam-pusområdet Aalborg Øst.

Omdannelse og fortætning i vækstaksen og på bakkerne er udgangspunkter for et bæredygtigt Aalborg, samtidig med at der lægges vægt på erhvervsudvikling og bykvalitet.

Byudvikling udenfor Aalborg

I Fysisk Vision 2025’s afsnit Byerne – et godt sted at bo hele livet blev udpeget 11 oplands-byer med særlige potentialer for byvækst, og efterfølgende er byudviklingsplanlægning for disse byer blevet igangsat. I de øvrige oplands-byer og landsbyer er der lagt op til kun at kunne ske begrænset udbygning, og der er lagt vægt på ’frihed og fleksibilitet’ med udgangspunkt i lokale private initiativer.

5

Integrerede løsninger

Den nye planstrategi har overskriften ’integrere-de løsninger’ som et vigtigt begreb, der betyder, at der skal arbejdes med løsninger, som ikke kun løser ét problem, men som sammentænker økonomi, velfærd og grøn udvikling. Vækst er således ikke et mål i sig selv, men skal bruges til at skabe kvalitet, og det er understreget, at de grønne løsninger og velfærd altid skal tænkes med.

Det betyder, at vi forpligter os til at samar-bejde og udvikle integrerede løsninger, når vi planlægger og udvikler projekter. Nærværende samarbejde mellem Skoleforvaltningen og By- og Landskabsforvaltningen om skole- og byudvikling er netop et forsøg på at arbejde integreret.

Illustrationer fra Planstrategi 2016

6

Kommende by- og boligudvikling

Planlagte boliger og perspektivområder

Den kommende planlagte boligudvikling fremgår af boligprogrammet, som er grundlag for befolkningsprognosen. Befolkningsprogno-sen er igen grundlag for skoleforvaltningens elevtalsprognose. Fremover kan der hurtigt og let produceres kort, som til enhver tid viser den aktuelle planlagte udvikling (det seneste bolig-program) på kort med skoledistrikter.

Som supplement hertil er hele kommunen scannet i forhold til påtænkte men endnu ikke planlagte boliger. Det skulle gerne give et godt overblik over udviklingen i de kommende år og dermed input til budgetlægning og planlægning.

450 almene ’flygtningeboliger’

Der planlægges for byggeri af i alt ca. 450 almene ’flygtningeboliger’, eller rettere: boliger som bygges med tilskud fra en statslig pulje til flygtningeboliger. Disse boliger skal naturligvis også kunne bruges af andre befolkningsgrupper. Der lægges vægt på, at boligerne bliver relativt små og billige. Byrådet har besluttet, at halvde-len af boligerne skal bygges udenfor storbyen Aalborg. Det betyder altså, at der skal bygges ca. 225 boliger i oplandsbyer og mindre byer. Her bliver det i særlig grad vigtigt at sikre god mulighed for integration i det lokale samfund og en god sammenhæng med den lokale skole. Det er besluttet at placere boligerne på kommunale

grunde. Disse nye boliger fremgår af kortene på de følgende sider som tal.

De følgende kort

De følgende kort viser forskellige udsnit af Aalborg Kommune, hver med et antal skoledi-strikter afmasket. Vækstaksen er vist med gult. For de fremhævede skoledistrikter på siderne er følgende vist: - kommende planlagt boligudvikling (indgår i boligprogrammet) - kommende boligudvikling som perspektiv (ind-går i boligprogrammet, men slår ikke igennem i befolkningsprognosen, da områderne endnu ikke er planlagt) - ekstra kommende boligudvikling i de relevante skoledistrikter, angivet med tal.

Kortene er analyseret i forhold til skolernes rummelighed og de elevtalsprognoser, der allerede foreligger, og der er udpeget et antal områder med udfordringer, hvor der er behov for, at kommunen må overveje, hvad der skal ske. Det kan enten være i form af tilbygning til skolen, nybyggeri af skole eller ændring i skole-distrikterne.

Overvejelser i kommende plan-lægning

Skolerne er vigtige for mange lokalområder og deres sammenhængskraft. Når skoledistrik-ter af den ene eller anden grund står foran

ændringer, kan det overvejes at lade følgende principper komme i betragtning:

- Skolen bør ligge centralt i distriktet, både af hensyn til børnenes skoleveje og af hensyn til skolens muligheder for at fungere som centrum for lokalsamfundet- I det omfang skoledistriktet rækker på tværs af overordnede veje, eller der i øvrigt er trafiksikkerhedsproblemer, skal der overvejes foranstaltninger ift trafikkerhed, jf. arbejdet med sikre skoleveje.- Skoledistrikterne bør såvidt muligt rumme forskellige boligtyper med forskellig status i samfundet for at sikre, at alle børn oplever di-versitet i befolkningssammensætningen i deres hverdag, og for dermed at undgå ghettodannel-se - hvadenten det handler om sammenklump-ning af dårligt stillede eller af særligt gunstigt stillede. Dette kan medvirke til at sikre social bæredygtighed.

7

Aalborg Midtby+20

+200

+100 +100

?

8

Nørresundby

+55

+55

+50

120/år*

*I boligprogrammet er indregnet 360 boliger. Generelt vurderes der bygget 100-120 boliger/år

9

Aalborg sydvest

+350

10

Aalborg sydøst

+20

+20

+45

+40

+20

+600

+450

+130

11

Nordøstlige del, herunder Hals

+28+28

12

Sydøstlige del, herunder Mou-40

+160

13

Vestlige del, herunder Nibe

+28+28

+84

14

Nord for Nørresundby

+28

+28

+28

15

Hele Aalborg Kommune

16

Skoleprognose 2016

Befolkningsprognose

Befolkningsprognosen udarbejdes årligt i Borg-mesterens Forvaltning i samarbejde med Cowi, bl.a. på baggrund af boligprogrammet.

Befolkningsudviklingen i et givent skoledistrikt afspejler sig ikke nødvendigvis i elevtalsudviklin-gen. Udviklingen i elevtallene på skolerne følger dermed ikke nødvendigvis udviklingen i befolk-ningstallet (6-16 årige). En skole kan således godt have faldende eller stagnerende elevtal, selvom befolkningsudviklingen viser stigende antal 6-16 årige. Årsagerne er flere og afspejles i skolernes indskrivningsprocenter (andel fra sko-ledistriktet på distriktets skole). Befolkningsud-viklingen er dog vigtig, især når der ses på den lidt længere bane.

Indbyggertallet i Aalborg Kommune forventes at stige med 13,3 pct. frem mod 2028. For aldersgruppen 6-16 år forventes indbyggertallet at stige med 10,3 pct. i samme periode.

De 10 skoledistrikter, der oplever størst stigning (antal) i befolkningsgruppen 6-16 år fra 2016 til 2027 er:

- Klarup Skole 234- Herningvej Skole 192- Vodskov Skole 107- Sofiendalskolen 104- Sønderbroskolen 98- Højvangskolen 98- Skansevejens Skole 72- Byplanvejens Skole 54- Hals Skole 49- Vesterkærets Skole 46

Det fremgår, at de fleste skoledistrikter enten er placeret i vækstaksen eller oplandsbyer med særlige potentialer for byvækst.

Elevtalsprognose

Skoleforvaltningen udarbejder årligt en pro-gnose for elevtallet på kommunens folkeskoler. Prognosen udarbejdes i samarbejde med COWI på baggrund af befolkningsprognosen. Pro-gnosen udtrykker en forventning til elevtallet ultimo året. Den seneste prognose går frem til 2022/23.

Samlet set forventes der et let stigende elevtal frem til 2018/19, hvorefter det forventes at falde igen frem til 2022/23.

Erfaringsmæssigt har det vist sig at være vanskeligt at forudsige udviklingen i elevtal. Det gælder dels det samlede elevtal, men også elevtallene på enkelte skoler, hvor der har været afvigelser mellem prognose og faktiske elevtal. Derfor skal der altid tages visse forbehold for prognosens resultater.

De 10 skoler, der i elevtalsprognosen viser størst vækst fra 2016/17 til 2022/23 er:

Klarup Skole 104- Gistrup Skole 94- Stolpedalsskolen 67- Gug Skole 48- Seminarieskolen 42- Vodskov Skole 35- Højvangskolen 34- Skansevejens Skole 26- Vester Mariendal Skole 25- Sønderbroskolen 23

For 5 af skolerne (markeret med kursiv) er der sammenfald med de skoler, hvor der er størst vækst i befolkningsgruppen 6-16 årige. De øvrige skolers forventede vækst skyldes, at de tiltrækker elever fra andre skoledistrikter.

Fra skoleåret 2017/18 nedlægges modtage-klasserne, og alle tosprogede elever vil herefter skulle gå på distriktsskolen. Dette vil påvirke elevtallene på skolerne. Den faktiske effekt og fordeling på skolerne er endnu ikke kendt.

Skolernes kapacitet

Skolernes kapacitet er afgørende for, om de kan rumme udviklingen i elevtallet. Skolernes kapacitet er senest opgjort i forbindelse med Skoleprognose 2016, som er udarbejdet i juni 2016.

Skoler med kapacitetsproblemer i prognosepe-rioden (frem til 2022/23):

- Sønderholm Skole- Klarup Skole- Gistrup Skole- Vester Mariendal Skole- Kongerslev Skole- Svenstrup Skole- Nibe Skole- Vestbjerg Skole

De nævnte skoler mangler i prognoseperioden op til 2 normalklasselokaler. I nogle tilfælde er det kun i enkelte år, i andre tilfælde er det en mere permanent problemstilling.

Der er ikke lavet konkrete vurderinger af mulig-heder for at øge antallet af skolernes normal-klasselokaler.

17

Udvalgte områder

På baggrund af ovenstående er der udpeget en række områder, hvor skolerne er - eller kan forventes at blive - særligt udfordret. Følgende ligger til grund for de udpegede områder:

- Befolkningsudvikling- Elevtalsudvikling- Skolernes kapacitet- By- og boligudvikling

De udpegede områder – som kan rumme en eller flere skoler - er:

- Midtbyen- Nørresundby- Gigantium/universitetsområdet- Klarup- Nibe- Sofiendalsområdet- Svenstrup/Godthåb - Vodskov- Frejlev - Vestbjerg

18

Aalborg Midtby

Midtbyens to skoler – Vesterkæret Skole og Sønderbroskolen - viser begge stigende elevtal i prognoseperioden. Udviklingen i befolkningen viser flere antal 6-16 årige frem mod 2027. Sam-tidig er skolernes kapacitet stort set udnyttet. Udviklingen i elevtallet er ikke voldsom, men det må kunne forventes, at elevtallet på længere sigt vil øges.

Som det fremgår af kortet s. 8, er der, udover de projekter, som er indregnet i prognosen, over 400 boliger på vej. Det sker som led i særlige projekter såvel som den generelle fortætning bestående af mindre projekter. Det betyder, at tendensen vil blive forstærket de kommende år.

En lang række boligprojekter er på vej i Midtbyen. Her Budolfi Plads..

19

Sofiendal

Den aktuelle byudvikling i Sofiendalomådet er domineret af området Sofiendal Enge, hvor der er planlagt flere hundrede boliger - de indgår i det nuværende boligprogram.

Derudover er der i Skalborg en del byudvikling, som ikke er med i boligprogrammet. På Coops grund samt andre steder i Skalborg forventes planlagt og bygget i alt op mod 350 boliger i de kommende år. Samlet set betyder det, at Sofi-endalskolen på længere sigt vil opleve stigende elevtal ud over det, der allerede er forventnin-gen i prognosen. Naboskoledistrikterne er med-taget i følgende tabel, hvor det fremgår, at de øvrige skoler – bortset fra Gl. Hasseris - forven-tes at have stigende elevtal i prognoseperioden.

På Gl. Hasseris Skoles ses et forholdsvis stort kapacitetsoverskud. Skolens klasselokaler er dog af en sådan størrelse, at de i praksis ikke kan udnyttes som reel merkapacitet.

Byudviklingsplan Skal-borg. Her kommer til at ske en del fortætning i form af ny boligudvikling i de kommende år.

20

Gigantium-/Gugområdet

Gigantium/Universitetsområdet er på baggrund af planlagt byudvikling et af de områder, der kan forventes at give udfordringer for områdets skoler på længere sigt. Skolerne i området er meget forskellige hvad angår udvikling af elevtal og kapacitet. Det skyldes bl.a., at der er store forskelle i indskrivningsprocenterne på skolerne i området.

De områder, hvor der sker mest byudvikling de kommende år ligger i Herningvej Skoles, Byplan-vejens Skoles og Seminarieskolens distrikter.Det skyldes byudviklingsprojekterne i Gigantiu-mområdet og Sohngårdsholmsområdet.

Der er i dag et areal reserveret til en ny skole i Gigantiumområdet. Området fremgår af illustra-tionen her på siden.

Skoledistrikterne for både Herningvej, Tornhøj, Gistrup, Gug og Byplanvejens skoler ’løber sam-men’ i Gigantium- og Universitetsområdet. Den byudvikling, som i øjeblikket planlægges i Gigantiumområdet, vil medføre mange nye ind-byggere i kvarteret, som kan betyde, at der vil komme til at mangle kapacitet på de eksisteren-de skoler. Boligtyperne vil være varierede, men der lægges i høj grad op til at huse familier i om-rådet i fremtiden. Udbygningen forventes at ske allerede inden 2020., men den vil fortsætte over de næste 20 år, afhængigt af konjunkturerne.

Byudviklingen er hæftet op på +Bussen som ’livsnerve’ og byudviklingskorridor. Det betyder,

at funktionerne vender forsiderne/indgangs-partier ud mod tracéet, som således i høj grad bliver et bevægelsesrum. I forbindelse med igangværende kommuneplanlægning flyttes arealreservation til en fremtidig skole, vist med rødt på planen. Placeringen understøttes af den fremtidige vej- og stistruktur med forbindelse til Gug. En ny skole kan blive et vigtigt centrum for Gigantiumområdet som boligområde, og vil kunne medvirke til at få ændret skoledistrik-terne for de omliggende områder på en måde, så skolerne understøtter mere logiske lokale tilhørsforhold.

Der kommer til at foregå massiv byudvik-ling i Gigantiumområdet og Campusom-rådet de kommende mange år.

21

Nørresundby

I Nørresundby er udfordringen på længere sigt udviklingen af Stigsborgområdet, hvor der plan-lægges byudvikling med op mod 4000 boliger over en lang årrække. Lukningen af Løvvangsko-len betyder, at de resterende skoler i Nørre-sundby får flere elever og i højere grad udnytter kapaciteten. Løvvangskolens børn planlægges flyttet til henholdsvis Nr. Uttrup Skole, Gl. Lind-holm Skole og Skansevejens Skole.

Vurderingen er, bl.a. på baggrund af byudvik-lingen, at der på længere sigt vil være behov for en skole mere i Nørresundby, på Stigsborg Havnefront, hvilket også indgår i planlægnings-arbejdet herfor.

De angivne tal for udvikling i elevtal og kapaci-tetsover-/underskud stammer fra en prognose der blev beregnet i forbindelse med beslutnin-gen om lukningen af Løvvangskolen. Tallene vedrørende befolkningsudviklingen stammer fra den nuværende befolkningsprognose som ikke er blevet genberegnet efter at Løvvangskolens distrikt er nedlagt.

Løvvangsskolen, som er besluttet lukket fra august 2017. Der er overvejelser om ny skole på Stigs-borg, både i forlængelse af Løvvangsskolens lukning og som konsekvens af den massive byudvikling, der kommer til at foregå på Stigsborg over en årrække.

22

Vestbjerg

Jf. skoleprognosen er der faldende elevtal på Vestbjerg Skole. Også befolkningsudviklingen for 6-16 årige er faldende. Med yderligere byudvikling undervejs, må der på længere sigt forventes øget udviklingen i elevtal og befolk-ning. Skolen vil i den nuværende skoleprognose-periode komme til at mangle kapacitet.

De seneste 12 år er Vestbjerg vokset med 500 indbyggere, og med den igangværende byudviklingsplanlægning ser det ud til at kunne ske igen. Der arbejdes med flere boligprojekter i området, der er pt. udarbejdet skitseforslag for adskillige boligområder, se de røde plamager på kortet.

Der påtænkes i forbindelse med byudviklings-planen udarbejdet en helhedsplan for skoleom-rådet, som også indebærer flytning af fodbold-bane hertil fra centerområdet i syd. Det ser umiddelbart ud til at være muligt at tilbygge og dermed udvide skolen.

Debatoplæg om mulige boligprojekter som led i byudviklingsplanlægning for Vestbjerg, 2016

?

23

Vodskov

Der er igangsat en byudviklingsplanlægning for Vodskov med en igangværende debat. En lang række boligudviklingsområder vil blive overvejet i forbindelse med planlægningen.

Prognosen for skolens elevtal viser flere elever frem mod 2022/23. Med udviklingen i de 6-16 årige og fremtidig ny byudvikling må det forven-tes, at Vodskov Skoles elevtal vil stige yderligere på længere sigt med deraf følgende pres på skolens kapacitet.

24

Klarup

By- og boligudviklingsplanerne i Klarupområdet betyder stor vækst i både befolkningen og elev-tallet. Skolens kapacitet er ydermere udfordret, og skolen vil i prognoseperioden komme til at mangle kapacitet. På længere sigt må det forventes, at behovet for mere kapacitet bliver endnu større. De næste 5-6 år er børnetallet voldsomt stigende, og der vil i løbet af samme periode opstå lokalemangel og behov for tilbyg-ning eller en ny skole.

Naboskolen i Storvorde – Tofthøjskolen – har i prognoseperioden faldende befolkningsudvik-ling og elevtal, og skolen har ledig kapacitet.

Hvis de seneste boligplaner bliver realiseret, må der forventes behov for skoleudbygning.

Klarup Skole

120130

25

Frejlev

Jf. skoleprognosen er der faldende elevtal på Frejlev Skole. Også befolkningsudviklingen for 6-16 årige er faldende. Dette på trods af et bo-ligprogram med op til 150 boliger de næste 10 år. Med yderligere byudvikling undervejs synes der umiddelbart ikke sammenhæng mellem by-udvikling og udviklingen i elevtal og befolkning. Skolen har aktuelt kapacitet til flere elever.

Den allerede igangværende boligudbygning og evt. yderligere boligudbygning kan dog skabe behov for udvidelse af skolen på længere sigt.

Aalborg Kommune ejeri alt 56 Ha i Frejlev. I første omgang er der forudsat byvækst på 16 Ha jord svarende til ca. 128 parcelhusgrunde, eller flere tæt-lav-boliger, til salg i 2019.

Illustration af nyt boligområde, som er under planlægning, ved Griegsvej vest for Frejlev Skole.

Griegsvej, Frejlev – etape 3

26

Nibe

Der er flere byudviklingsprojekter igang i Nibe, jf. byudviklingsplanen.

Elevtallet på Nibe Skole viser jf.prognosen kun svagt stigende elevtal. Den faktiske udvikling har dog vist sig at gå hurtigere. Elevtallet ligger derfor nu over det forventede antal i prognosen. Skolen vil i prognoseperioden få kapacitetspro-blemer. Befolkningsudviklingen indikerer også, at skolen må forventes at opleve vækst i elevtal-let på længere sigt.

27

Boligudviklingen i Svenstrup/Godthåb lig-ger primært i området mellem de to byer og i Højvangskolens distrikt. Det ses også på udviklingen i elevtallet. Med udviklingen i de 6-16 årige må det forventes, at Højvangskolens elevtal vil stige yderligere på længere sigt, med deraf følgende pres på skolens kapacitet.

Der er en lang række fortætningsmuligheder, og måske projekter på vej, i den centrale del af Svenstrup såvel som i den vestlige del - i Højvangsskolens distrikt. Svenstrup og Godthåb er i dag næsten vokset sammen.

Svenstrup/Godthåb

Debatoplæg for byudvikling i Svenstrup

Skoleforvaltningen ogBy- og Landskaborvaltningen

Stigsborg Brygge 5

9400 Nørresundby

Tlf. 9931 2000

www.aalborgkommune.dk