Idekaptajn Tekstombryd 140906 1

IDÉKAPTAJNEN

idekaptajn - tekstombryd - 140906.indd 1 15-09-2006 14:15:02

Idékaptajnen © Carsten Borch & Carsten Borchs Idéhus 2006

www.carstenborch.dkGrafisk formgivning: Rix

Bogen er sat med Century GothicTrykt hos Haderslev Stiftsbogtrykkeri

Trykt på CyclusOffset fra Dalum PapirPrinted in Denmark 2006

1. udgave, 1. oplag

ISBN 87-991363-1-7

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelseaf denne bog eller dele af den er ikke tilladt

ifølge gældende lov om ophavsret.


3IDÉKAPTAJNEN

INDHOLD

Jeg er din idékaptajnKølhalingSkibsklokken lyderAlle mand på dækSå til søsMuligheder følges med modFølg dit eget kompasKaptajnens kahytAt styre en urolig besætningVend kikkertsigtet den rigtige vejMytteriNaviger efter stjernerneAt reparere sejl og binde knobAt gå op mod vindenDen optimale besætningIdékaptajner gennem historien

457

11131822242528293034394045


4

JEG ER DIN IDÉKAPTAJN

Jeg er din idékaptajn, og jeg er her for at hjælpe. Hjælpe dig med at få ideer og hjælpe dig med at styre en idépro-ces.

Jeg vil fortælle dig, hvordan jeg gør og håbe, du kan lære af det. Det er sådan jeg selv lærer. Jeg kigger, lytter, læser, smager, trykker og prøver. Man lever så længe man lærer. Sådan har jeg det. Jeg synes, jeg vokser. Det kilder i ma-ven, jeg smiler, jeg jubler når jeg lærer noget. Det er herligt at opdage, at jeg i dag kan noget, som jeg ikke kunne i går. Det er min drivkraft. Jeg er god til at få ideer, men jeg vil gerne blive bedre, derfor øver jeg mig hver dag.

Min skibsgud Leonardo da Vinci skrev to ting, der stadig fascinerer mig: Gode menneskers begær er viden, og erfa-ring er min elskerinde.

Og sådan er livet jo. Hvis man ikke har prøvet noget, er det svært at snakke med om noget. Så lad os gå om bord.

IDÉKAPTAJNEN


5IDÉKAPTAJNEN

KØLHALING

Inden du mønstrer, skal du dog vide, at jeg lige har været nødt til at kølhale vores styrmand I.N. Novation. Det var lykkes ham at komplicere det simpleste i verden. Det at tænke på nye måder hed lige pludselig radikal innovation, brugerdreven innovation, teknologidreven innovation.

Som kaptajn er jeg jo vant til hårde gloser, men da styr-manden pludselig sagde inkrementel innovation, fik jeg helt ondt i maven og kom til at tænke på smitsomme sygdom-me, og det er der ikke plads til på mit skib.

Hele min foretagsomme, forestillingsrige og nytænkende besætning var stille og roligt begyndt at holde deres ideer for sig selv, fordi de frygtede, at alt hvad de sagde skulle puttes ind i en kasse, så det passede ind i en retlinet tanke-gang, som kun landkrabber kan forstå.

Den sikreste måde at slå en idé ihjel på, er at holde den for sig selv, som min gamle ven idéministeren altid sagde, så jeg så ingen anden udvej end at kølhale I.N. Novation. Ligesom jeg har kølhalet kompetenceudvikling, netværk, iværksætteri, knowledge management, coaching, foran-dringsparathed, storytelling, outsourcing og globalisering.

Hvis man vil forstås, må man forklare sig, og på et skib er der ikke plads til forvirrende ord, som kun de få forstår. Ski-


6 IDÉKAPTAJNEN

bet kæntrer, mens alle slår op i deres bullshit ordbog.

På mit skib bruger vi disse tre ord: Forestillingsevne, nytænk-ning og foretagsomhed.

Hvis du kan det eller er interesseret i at lære det, kan du mønstre. Hvis du kun mønstrer for at bringe dig selv i cen-trum med dyre ord, der ingen indhold har, men som forvir-rer resten af besætningen og gør, at de kommer til at føle sig dumme, så er der ingen anden udvej: Kølhaling.

Det blev ikke en køn oplevelse. Styrmand I.N. Novation skabte sig og sparkede til alle sider, mens han råbte: Uden mig går det ikke. Globaliseringen æder jer. I skal innovere, ellers dør I.

Men der er ikke noget nyt i nytænkning. Nytænkning øger stadig værdien. Det gjorde det på Leonardos tid og det gør det stadigvæk.


7IDÉKAPTAJNEN

SKIBSKLOKKEN LYDER

Velkommen om bord på mit skib. Når vi atter når i havn vil du – hvis du har gjort dig umage – kunne overtage kom-mandoen på et skib. Ikke på mit skib, men på dit eget skib.

Ideer går forud for alt. Den rette idé kan ændre verdens gang, og derfor skal du dygtiggøre dig i at få ideer. Tænk bare på Gutenbergs trykpresse, p-pillen, rejsen til månen og Berlinmurens fald.

Gennem sproget siger vi, at vi har fået en idé, som om de kommer til os udefra. Og det gør de også konstant. I vores kontakt med verden modtager vi flere indtryk, end vi kan rumme, og det er uundgåeligt at få ideer. Vi bestemmer selv om vi vil modtage dem eller afvise dem.

Men vi kan også skabe vores egne ideer. Ligesom man kan lære at binde et knob. Det eneste, det kræver, er lyst og træning i at sige ja i stedet for nej. Det vil altid være mere krævende at sige ja end at sige nej. Et nej involverer kon-trol mens et ja involverer muligt kaos. Derfor vælger jeg i det daglige det lille kaos. Det kaos der giver mig uventede oplevelser. Men for at beherske kaos skal der være orden i sagerne. Her på dækket skal der være styr på alt, for at jeg kan kaste mig ud i kaos.

Før besætningen på dit skib ankommer, betaler det sig at


8 IDÉKAPTAJNEN

skure dækket. Gør alt klar så de kan komme om bord så nemt som muligt. Forvirring ved ankomsten forplanter sig i lysten og evnen til at sige ja undervejs.

Jeg sørger for at ankomme i god tid, og fra det øjeblik jeg går om bord, tænder jeg for min radar, så jeg hele tiden, uanset hvor jeg står, har en fornemmelse af hvad der fore-går både for og bag ved mig. Jeg indtager rummet. Jeg tjekker rummets størrelse, udgange, vinduer, bemærker om der er en udsigt, jeg kan inddrage i min introduktion, sikrer mig at stole og borde ikke er boltet fast eller sammen, så det er muligt at rykke rundt på inventaret. Prøver at kigge på rummet fra forskellige vinkler og etablerer mig med en base, så jeg hele tiden kan trække mig tilbage, hvis jeg har brug for at overveje ændringer fra min plan.

Jeg sikrer mig at arrangøren har de nødvendige remedier til at fremme tænkning såsom papir, skriveredskaber, post-its, tape der ikke ødelægger væggene, så vi kan hænge ideerne op. Jeg sikrer mig at der er styr på mad, garderobe og toiletforhold. Et gammelt krigsråd hedder: Man kan ikke vinde en krig på god mad, men man kan tabe en på dår-lig. Det er altså ikke der, man skal spare. Så hellere spare på lokalets luksus. God mad løfter ånden.

I det øjeblik deltagerne ankommer, er jeg klar til at tage imod dem og veksle nogle få hurtige bemærkninger, så de bliver trukket godt ind i rummet. Som gæst til en fest


9IDÉKAPTAJNEN

eller deltager til en workshop har de fleste mennesker en tendens til at putte sig lidt genert, så det gælder om, at den tid, det tager at komme ind i rummet og få lov til at sige goddag til nogen, er så kort som mulig. Deres even-tuelle usikkerhed må ikke vokse sig for stor, for så får jeg bare mere at lave senere på dagen, når det for alvor går i gang. Hurtige, venlige bemærkninger. Gruppens indbyr-des relationer er jeg med til at etablere, så jeg har altid øje for om jeg kan introducere nogen for hinanden. Lave en hurtig kobling ved at introducere folk for hinanden ved at fremhæve det, som jeg tror, de kan have glæde af at vide om hinanden til at komme i gang, og så siger jeg: ”Godt, så har I mødt hinanden. Jeg skal tage imod flere gæster.” Det gælder om at fjerne sig igen, så de kan komme i gang med en samtale.

Når alle er ankommet, går jeg lidt rundt og småsnakker. Hele tiden med et smil på læben og med en imødekom-mende attitude. Der er som regel altid nogle, der lige skal bemærke noget til dagens program: Det minder om noget, de selv har gjort; det har ikke helt den højde, de havde forventet, eller de har en undskyldning for at de må gå tidligt eller for, at de ikke helt er på toppen, så jeg skal ikke forvente for meget. Mange mennesker bliver ofte meget nervøse, hvis programmet er lidt løst i det. Så beroliger jeg dem med, at der er styr på det. I det hele taget fortsætter jeg med at fungere i værtsrollen. Sørge for at ens gæster føler sig godt tilpas.


10 IDÉKAPTAJNEN

I renæssancen var en af måderne at manifestere sin po-sition blandt byens spidser ikke kun at fremvise sin rigdom. Det var også evnen til at holde en spektakulær fest. Det at holde en fest var skam en alvorlig sag. Leonardo da Vinci var en af de førende festarrangører for fyrsten Sforza i Milano. Han kunne lave fyrværkeri, springvand, ildspyende drager, musik, dragter og andre festlige sager.

Så rollen som idékaptajn forbinder jeg også tit med at agere vært for en god fest. En vært med en god radar for hvordan stemningen er blandt hans gæster, og samtidig en vært med en diktatorisk holdning til overholdelse af tidspla-ner, milepæle og målsætninger. Det er hårdt arbejde, og du kan blive svært upopulær blandt deltagerne, fordi du konstant presser dem til at gøre det lidt bedre. Og nogen gange skal du oven i købet være hård, og fortælle dem, at det kan blive meget bedre.

Så du er en skizofren blanding mellem en glad vært og en skrap kaptajn. Men det er vigtigt at holde tiden og nå må-let, ellers løber idéprocesser nemt ud i sandet. Hvis du først slækker et sted, kan du ende med, at det hele sejler. Delta-gerne accepterer dig som udgangspunkt som en autoritet, men hvis de mærker din usikkerhed, får du svært ved at sætte dig igennem, når det kræves. Og det er som regel, når du skal gå lidt hårdere på dem, at du har brug for din goodwill som autoritet.


11IDÉKAPTAJNEN

ALLE MAND PÅ DÆK

Kender alle kursen? Hvis ikke alle kender kursen, skaber det unødig forvirring. Det er ikke den slags forvirring, som er kon-struktiv. Kursen skal være klar.

Før jeg overhovedet går i gang med en idéproces, skal jeg sikre mig, at dem, der skal bruge ideerne, har stillet et krystalklart spørgsmål. Der må ikke være tvivl om opgaven. Ellers fungerer det lige som en andengradsligning. Hvis man laver en fejl i øverste linie, bliver fejlen blot mere og mere udtalt, jo længere man når i sit regnestykke.

Det kan tit være svært at stille det krystalklare spørgsmål, fordi alle jo gerne vil have så meget som muligt ud af det. Min erfaring er, at man får mest ud af det, når man formule-rer opgaven stramt og præcist. Det stramme giver plads til det løse, men det løse giver sjældent plads til det stramme. Så jo strammere man starter, jo større chance har man for at løsne op i løbet af processen.

Det hjælper også dig som idékaptajn, at opgaven er stillet som et krystalklart spørgsmål. Deltagerne i en idéproces er ofte nysgerrige mennesker og vil ganske ofte have en mas-se spørgsmål til dig. Spørgsmål du får svært ved at svare på, hvis opgaven er vagt formuleret, og som underminerer din autoritet som idékaptajn. Du skal kunne svare præcist og hurtigt, når folk spørger ind til opgaven og målsætnin-


12 IDÉKAPTAJNEN

gen. Derfor kan det godt betale sig at bruge noget tid på det, inden man overhovedet går i gang.

Og så dobbelttjekker jeg med deltagerne inden vi går i gang. Har alle forstået opgaven, er der nogle brændende spørgsmål til opgavestilleren. Mangler vi noget viden for at komme i gang. Når alle så har accepteret opgaven og målsætningen, kan man gå i gang. Alle har haft en chan-ce for at ventilere deres forvirring, så nu er der plads til selve idéprocessen.

Stil et krystalklart spørgsmål!


13IDÉKAPTAJNEN

SÅ TIL SØS

En kejser fra 1300-tallet ville teste, hvilket sprog børn natur-ligt havde anlæg for. Derfor valgte han fire børn ud, som udover lidt mad og drikke ikke skulle have kontakt med andre mennesker, for derved at sikre de ikke blev påvirket i en særlig sproglig retning.

Kejseren fik et svar, men ikke det han forventede. Alle fire børn døde før de overhovedet kom i nærheden af et sprog. I dag ved vi, at børn har brug for kommunikation og fysisk kontakt for at overleve og udvikle sig.

Hvis der ikke er dannet relationer mellem deltagerne på et møde, så sker der ikke noget. Vi kan samle alle de mest begavede mennesker i hele verden til at udvikle en idé, men hvis de ikke kan lide hinanden eller på anden vis føler sig knyttet til hinanden, så sker der ikke noget.

Den viden bruger jeg, når jeg indleder et møde med diver-se isbryderøvelser. Jeg kan jo ikke bede folk om lige at give hinanden et kram eller på anden måde røre ved hinanden, men jeg kan få dem til at gøre det, uden de tænker over det, og så er missionen lykkedes. Det simple faktum at vi overfører varme til hinanden, når vi krammer, trykker hånd eller på anden måde strejfer hinanden gør det nemmere at lede et møde. Og hvis det så også lykkes at få folk til at grine – og helst af sig selv – så er stemningen etableret og


14 IDÉKAPTAJNEN

mødet kan gå i gang med den seriøse dagsorden.

Metoden handler derfor om at samle mødedeltagerne på en trang plads, så de ikke kan undgå at berøre hinanden. Stemningen bliver også lidt nervøs, når man pludselig bliver tvunget til at stå tæt sammen, så det tager som regel ikke særlig lang tid, før nogen afleverer en morsom bemærk-ning, som punkterer nervøsiteten.

En øvelse består i at lade deltagerne tegne hinanden. De får kun 10 sekunder til det, så dem der kan tegne, kan lige pludselig ikke, og dem, der ikke kan, kan lige pludselig, fordi de ikke får tid til at tænke over, at de ikke kan. Man bytter tegninger og går videre og hilser på næste mødedeltager, siger sit navn og tegner den man nu står overfor. 10 sekun-der og så bytter man tegninger. Efter et par minutter står man så med en masse portrætter af sig selv. Min rolle er så at agere hyrdehund, sikre at deltagerne ikke står og gem-mer sig i periferien, men få skubbet lidt til dem, få genereret god energi, måske råbe højt til dem for at hjælpe dem til at hæve lydniveauet. Vi taler ofte lavt, når vi er lidt beklemt af en situation, så det at hæve røsten opbygger ofte god selv-tillid, så hyrdehunden fiser rundt om deltagerne, skubber lidt til dem og hepper på dem: ”og så er de 10 sekunder gået iiiiigen! Husk at bytte tegninger!”

En anden øvelse hedder 2+1. Den handler om, at man skal fortælle 2 styk fakta om en selv og 1 stykke fiktion. Når


15IDÉKAPTAJNEN

man hilser på næste deltager siger man sit navn og fortæl-ler 2 ting som passer og 1 ting, man har fundet på. Det at finde på fremmer ens kreative evner. Når man skaber ideer finder man jo på, så at blive sat i gang med det allerede når man skal præsentere sig hjælper på at løsne lidt op for ens logiske tænkning. Det giver også deltagerne mulighed for at gøre deres liv ekstraordinært. Man skal jo fortælle to faktuelle ting, som er så ekstraordinære og lyder så usand-synlige, at man kan snyde den, man præsenterer sig for, så de tror det er noget, man har fundet på.

Når øvelserne er overstået laver man en fælles præsenta-tionsrunde. Nu har de fleste deltagere fået lidt selvtillid til at præsentere sig for de andre, og det at have et papir med ens portræt giver deltagerne noget ekstra at støtte sig til, når de skal præsentere sig. Og i den anden øvelse har man jo fornøjelsen ved at snyde de andre til at gætte forkert, og den fokus tager også lidt nervøsitet. Deltagerne står altså ikke nøgne ved præsentationen, men kan holde noget frem foran sig som skjold. Man kan også vælge at hænge portrætterne op på en væg.

Disse præsentationsrunder kan godt tage op til 20 minutter, hvis der er mange deltagere, men det er frugtbart at sikre, at alle ved hvem de er i stue med, ellers kan det give bag-slag i selve arbejdet, fordi nogen holder sig tilbage, hvis de ikke ved, hvem der lytter. Det er en god investering senere på dagen. Og som idékaptajn har du det ansvar hele tiden


16 IDÉKAPTAJNEN

at tilbyde øjenkontakt og smil til den, der præsenterer sig, så de er sikre på, de ikke taler for døve øren. Du bør selv lægge ud, når præsentationen starter. Det giver dig også en mulighed for at bestemme, hvad deltagerne fortæller. Hvis du fortæller om din alder, uddannelse og hvor du har boet i dit liv, vil deltagerne højst sandsynligt gøre det sam-me. Så du kan vælge at fokusere på det, eller også kan du lægge ud med hvad der optager dig fagligt eller privat lige nu. Eller om de største udfordringer du har været med til at løse og så videre.

Man kan også bede deltagerne om at krydre deres præ-sentation med at de skal fortælle noget, de er eksperter i. Nogen ved måske alt om en særlig fugl, argentinsk tango, olivenolie eller Ohms lov. Den viden kan være meget kon-taktskabende og værdifuld for idéprocessen, fordi det giver anledning til at henvende sig i løbet af dagen. Traditionelt er deltagere meget bundet af en dagsorden eller place-ring i en gruppe. Disse nysgerrighedsskabende præsenta-tioner af deltagerne gør det nemmere at indlede kontak-ten. Hvis du som idékaptajn kender alle deltagerne, kan du også krydre præsentationen med fremhævelse af særlig interessant viden om deltagerne.

Når man kommer ud i gruppen, kan man fortsætte 2+1 øvelsen ved at deltagerne skal gætte hvilken historie der er fiktion. Hvis man har god tid, kan man også åbne for mere anekdotiske præsentationer, så deltageren ikke kun præ-


17IDÉKAPTAJNEN

senterer sig i punktform, men rent faktisk fortæller en historie om sig selv. Det hjælper de andre til bedre at huske delta-gerne senere på dagen: ”Nåja, det var dig med….”

Få dem til at grineaf sig selv!


18 IDÉKAPTAJNEN

MULIGHEDER FØLGES MED MOD

Ideer er frø. Det helt fantastiske faktum, at et lille bitte frø kan udvikle sig til en 500 år gammel eg eller en gulerod, at det fra start indeholder så meget potentiale, gælder også for ideer. Men de er selvfølgelig alle forskellige. Nogle vok-ser af sig selv, nogle skal have meget lys, nogle skal have skygge, nogle har et bredt rodnet, nogle har et dybt rod-net, nogle skal holdes nede og nogle skal beskæres for at vokse.

Den primære idéhæmmer er angst. De fleste mennesker er bange for at dumme sig, men det er netop, når man tør bevæge sig ud på usikkert vand, at man får adgang til de epokegørende tanker. Så det gælder om at mobilisere mod, for muligheder følges med mod.

De væsentligste idéfremmere er begejstring eller pres. Begejstring kan føre så meget mere med sig end bekym-ring, men man skal heller ikke være blind for at nogle af de bedste ideer i verden er opstået under pres.

I idéprocesser gælder det ofte, at regler fremmer og fri-hed skræmmer. Hvis der er opstillet nogle regler for, hvad ideerne skal bruges til, vil deltagerne automatisk prøve at sprænge de rammer. Hvis der er total frihed, kan det ofte virke lammende. Der snakkes så meget om at tænke ud af boksen. Min erfaring siger, at det ofte er mere værdifuldt at


19IDÉKAPTAJNEN

få deltagerne til at tænke ind i boksen. Prøve at fylde bok-sen ud indvendigt. I skal få noget nyt til at ske inde i denne boks.

Leonardo noterede for 500 år siden i sine idébøger hvordan man forøger sit talent og stimulerer sin opmærksomhed: ”….Se på vægge overstænket med et antal pletter, eller sten i forskellige blandede farver. Hvis du har brug for at op-finde et sceneri, kan du der se, hvad der ligner en mæng-de landskaber, prydet med bjerge, floder, klipper, træer, store sletter, dale og bakker på forskellige vis. Desuden kan du se mange forskellige kampscener og mærkelige skik-kelser i livlige positurer, ansigtsudtryk, klædedragter og et endeløst antal ting, som du kan indskrænke til god indord-net form. Dette sker på sådanne vægge og mangefarvede sten, (som opfører sig) som lyden af klokker, i hvis ringen du kan finde ethvert navn og ord, som du kan forestille dig.

Foragt ikke min mening, når jeg minder dig om, at det ikke skulle være svært for dig at stoppe op indimellem og se ind i pletterne på væggen, eller asken fra et ildsted, eller skyer, eller mudder eller lignende steder, hvor du, hvis du overve-jer dem nøje, kan finde virkelig storslåede ideer.

Malerens sind stimuleres til nye opdagelser, kompositionen af kampe med dyr og mænd, forskelligartede landskabs-kompositioner og uhyrlige ting, såsom djævle og den slags,


20 IDÉKAPTAJNEN

som kan bringe dig ære, fordi sindet bliver stimuleret til nye opfindelser gennem upåfaldende ting.”

Så brug alle dine sanser og tænd for radaren, så får du helt automatisk adgang til alle ideerne.

Stræk idémusklerne ved at lade deltagerne bruge deres forestillingsevne.

Vis dem et billede eller to og bed dem skrive ned, hvad de kommer til at tænke på. Giv dem et minut. Så fortæller de gruppen, hvad de har skrevet ned. Kør øvelsen et par gange. Du kan benytte billeder og ord fra min værktøjskas-se eller finde nogle andre billeder, ord, genstande i lokalet eller noget andet, du finder på.

De kan også prøve to og to. Den første siger sin første indskydelse - ex. Leonardo - og så kører de ellers: Da Vinci mysteriet - Louvre - Café i Paris - der sad Hemingway og drak kaffe - Mona Lisas smil - tandpasta.

Det skal gå stærkt. De må ikke nå at overveje, om det nu også er klogt eller rigtigt. Det skal bare flyde. Ingen pande-rynker.

Når deltagerne er varmet op, kan du bruge metoden til at fremme ideer, der har relevans: Produktideer, kundeemner, ny teknologi, nye typer medarbejdere, markeder etc.


21IDÉKAPTAJNEN

Øvelsen kan virke fjollet, men det er lige så virkningsfuldt som at varme op før en stor idrætspræstation.

Ingen plads til panderynker her!


22 IDÉKAPTAJNEN

FØLG DIT EGET KOMPAS

Jeg kan godt lide at holde programmet lidt tæt til kroppen undervejs i en idéproces. Det skaber ganske ofte frustration hos deltagerne, som gerne vil vide, hvad der skal ske hvor-når, og det er jo meget forståeligt, men det gør mit arbejde lettere, at jeg kan fortælle deltagerne, hvad der skal ske, i takt med at det behov for viden opstår.

Det tilbyder en fleksibilitet, at jeg kan lave om på mine pla-ner, uden det går op for deltagerne. Der kan opstå nogle muligheder, som kan være interessante at forfølge, og så er det rart ikke at skulle diskutere med særligt diskussions-lystne deltagere. Det er som regel ”voksne” mennesker, der opponerer mod denne arbejdsform. De er nemlig vant til at skulle fremlægge deres dagsordener, og vil gerne vide, hvornår ting slutter igen. På en 8 timers idéproces sørger jeg for at deltagerne ved, hvad tid vi skal være færdige, og hvornår de kan forvente noget mad, og ellers oplyser jeg deadlines med mindre intervaller. F.eks.: ”De næste 15 mi-nutter skal I…” eller ”Om 90 minutter skal I have leveret…”. På den måde sikrer jeg mig også, at deltagerne kun tæn-ker på den opgave de er stillet overfor lige nu, i stedet for at tænke videre på, hvad der skal ske bagefter. Det hjæl-per deltagerne til at fokusere.

Tit tænker jeg, at det var nemmere at lægge det hele frem og så holde sig til den oprindelige plan, som alle er indviet


23IDÉKAPTAJNEN

i. Det vil afgjort også gøre det nemmere rent fysisk at gen-nemføre idéprocessen. Efter sådan en dag mærker man tydeligt at blodgennemstrømningen i hjernen har været særdeles aktiv, og det bliver man fysisk træt af. Men lige-som en træner heller ikke afslører overfor spillerne, hvem han har tænkt sig at skifte ud undervejs, eller om han har tænkt sig at lave strategien om i pausen, holder jeg også kortene tæt ind til kroppen, for at jeg kan sikre mig at initia-tivet kommer fra mig.

De særligt programivrige deltagere kan jeg indvie i min generelle plan, så de føler sig sikre, for det er ingen fordel at have modspillere i processen.


24 IDÉKAPTAJNEN

KAPTAJNENS KAHYT

I min kahyt findes et imponerende bibliotek. Jeg griner tit i skægget, når jeg tænker på Georg Brandes, som sagde: ”Jeg modtager ikke åbenbaringer. Jeg læser bøger.” På lange sejladser trækker jeg mig ofte tilbage i min kahyt for at fordybe mig, og det er her, jeg får mine egne ideer. Jeg scanner efter ord og billeder i min hjerne med en magnet, og efterhånden som min mave reagerer positivt, begynder magneten at samle ind. Noget bliver siddende, noget ryger af igen, men efterhånden begynder der at samle sig en idé.

Men det er også her jeg inviterer til spisning. God mad fremmer kontakten mellem mennesker. Lange spisepauser tillader mig også at introducere gæster eller besætning for hinanden, så de kan etablere tættere forbindelser. Det er altid en fornøjelse for mig at den viden, jeg har om to mennesker om bord kan forbindes. Lege alkymist og sætte to mennesker sammen som er dygtige på hver sit felt, men som endnu ikke arbejder sammen og så fortælle dem, hvad jeg har forestillet mig, de kunne samarbejde om.


25IDÉKAPTAJNEN

AT STYRE EN UROLIG BESÆTNING

Jeg iagttager ofte, hvem der tager ansvar i en gruppe, og så lægger jeg lidt mere pres på dem, eller giver dem mere opmærksomhed, så de yder endnu mere. Mange idépro-cesser hvor der er mange deltagere, har en proceskon-sulent i hver gruppe. Jeg kan bedre lide princippet om at dele ansvaret. Jeg synes deltagerne vokser mere, når jeg fortæller dem, hvad jeg forventer af dem. Mit indtryk er, at hvis der sidder en proceskonsulent i hver gruppe, så er der mange, der slapper af og forventer at konsulenten leverer varen. Min version tilbyder, at gruppen selv organiserer sig, og det skaber – synes jeg – mere dynamik. Der er helt klart den indvending at stærke gruppemedlemmer kan tryne andre, som så leverer mindre, end hvis der var en pro-ceskonsulent til stede, som kunne fordele taletid etc. Det giver også deltagerne mulighed for en dag med nye roller at træde ind i en mere tilbagelænet rolle eller gå i front.

Jeg tror, at min måde at styre processen på giver plads til alle. Jeg sørger for at snakkehovederne får tid i starten til at fremføre logiske argumenter og i løbet af processen sætter jeg mere og mere fart på, så der ikke er plads til logikken, men kun de hurtige indfald, de mærkelige ideer, som de logiske landkrabber ikke kan nå at skyde ned.

Når arrangørerne er med i idéprocessen kan det tit give an-ledning til uro, fordi de fokuserer meget stramt på, om folk


26 IDÉKAPTAJNEN

kommer godt ud af det med hinanden, og ikke nødvendig-vis om der tænkes progressivt. Uenighed gør stærk, sagde PH, og det er jeg ofte enig i. Ligesom det handler om at tage tegninger fra børn lige i det øjeblik, de går fra at være kunst til at være en krusedulle, så handler det for mig også om at afbryde diskussionen, lige når den er allermest frugt-bar. Du kan så give gruppen en ny opgave, eller zoome ind på en del af opgaven og så presse dem til at holde fokus på det. Derfor går jeg meget rundt i løbet af en proces, jeg er både en flue på væggen, som iagttager deltagerne anonymt, og så er jeg en brumbasse, som suger nektar et sted og bestøver et andet sted.

I ni ud af ti tilfælde tager folk det ansvar, de bliver givet. I særligt diskussionslystne grupper - hvor konsensus eller det at vinde et argument betyder meget – må jeg dog tage kaptajnhatten på og tale hårdt til deltagerne, for at få dem til at forlade det destruktive og komme videre. I yderste tilfælde splitter jeg gruppen ad. Det oplever jeg ofte at en gruppe opfatter som et nederlag, så det gør jeg ikke særlig tit, men muligheden for at give særlige opgaver til enkelt-personer bruger jeg ofte.

Der findes deltagere i en idéproces som glemmer målet og bliver så optaget af midlet eller den forestående diskussion, at de lige skal hjælpes videre. Det kan tit gøres ved at tage dem ud af gruppen midlertidigt og give dem en særlig opgave. Det kunne f.eks. være at tematisere de ideer, der


27IDÉKAPTAJNEN

indtil videre er skabt, kategorisere ideerne så man skaber et overblik. De mennesker, som er meget optaget af logik, er som regel ret dygtige til at sætte kategorier på ideer, så det er en god opgave, og så har det den effekt, at alle vinder. Gruppen kommer videre, og den enkelte får en specialopgave som giver status.


28 IDÉKAPTAJNEN

VEND KIKKERTSIGTET DEN RIGTIGE VEJ

Jeg har altid haft glæde af min kikkert, så jeg selv på af-stand kan se tingene tydeligt, men det er også nogle gan-ge en fordel at vende kikkertsigtet om, så alting ser småt og ubetydeligt ud. I konfliktsituationer er det sjældent en fordel at forstørre ting. Det der får opmærksomhed vokser, så i de situationer hjælper jeg ofte med at vende kikkertsigtet om.

Og så undrer det mig altid hvorfor man sender de mest uer-farne op i masten? Det er der man har den bedste udsigt og nemmest kan skabe sig et overblik. Send en gammel skibsrotte derop sammen med de unge, så kan de inspirere hinandens overblik.


29IDÉKAPTAJNEN

MYTTERI

Du kan også komme ud for mytteri! At nogle af deltagerne er så uenige med målsætningen eller utilfreds med proces-sen. Så kan du vælge at smide dem over bord, tryne dem til tavshed eller give dem roret og spørge: Hvad vil I så? Give dem det totale ansvar for processen. De fleste brok-ker sig bare og vil ikke tage ansvar. Du skal naturligvis ikke være uimodtagelig for bedre ideer end dine egne, men en usikker kaptajn kan inspirere til uro.

Man lever så længe man lærer!


30 IDÉKAPTAJNEN

NAVIGER EFTER STJERNERNE

Maleren, tegneren, arkitekten, billedhuggeren, anatomen, astronomen, fysikeren, matematikeren, filosoffen, musike-ren, geologen, arkæologen, opfinderen, flykonstruktøren, botanikeren, våbenkonstruktøren, værktøjsmageren, ka-nalbyggeren, fæstningskonstruktøren og byplanlæggeren Leonardo da Vinci:

Malede i alt 25 malerier. “Mona Lisa” og “Den sidste Nad-ver” regnes altid blandt Top-10.Opfandt cyklen, dykkerklokken, faldskærmen, hangglide-ren.40 år før Copernikus skrev han i sine noter at “Solen ikke bevæger sig”.60 år før Galileo foreslog han en kæmpekikkert til at obser-vere månen med.200 år før Newton beskrev han tyngdeloven.400 år før Darwin konstaterede han at mennesker stammer fra dyrene.

Som 30-årig, i 1482, skrev han historiens bedste uopfordrede ansøgning til fyrsten i Milano.

“Højst ærede Herre. Efter jeg i tilstrækkelig grad har set og overværet prøverne fra alle dem som kalder sig mestre og opfindere af krigsinstrumenter, og har fundet at opfindelsen og virkemåden af de nævnte redskaber ikke på nogen


31IDÉKAPTAJNEN

måde adskiller sig fra dem der er i almindelig brug, vil jeg bestræbe mig, uden fordomme mod nogen, på at forklare mig til deres højhed, idet jeg vil vise deres Excellence mine hemmeligheder, og så efter behag tilbyde at arbejde tjenstdygtigt, på passende tidspunkter, på alle de ting som delvis er kort opført nedenfor:

1) Jeg har planer for broer, der er stærke og alligevel lette at bære.

2) Når et sted er belejret, kan jeg afbryde vandforsyningen og fremstille et stort antal stiger og andre instrumenter.

3) Hvis det på grund af voldens højde eller tykkelsen på murene viser sig at være umuligt at indtage den belejrede by, kender jeg metoder til at ødelægge ethvert fort eller citadel, selv hvis det er bygget på klipper.

4) Jeg har planer for små kanoner, der er lette at bruge og transportere, og med hvilke man kan slynge sten næsten som var det råb.

5) For det tilfælde at situationen foregår til søs, har jeg idéer til at konstruere mange maskiner, der er velegnede til an-greb og forsvar, samt skibe, der kan modstå beskydning fra selv den tungeste kanon.

6) Desuden har jeg måder, hvorpå man upåagtet kan an-


32 IDÉKAPTAJNEN

komme til udpegede steder gennem huler og uopdagede vindpassager – også selv om det er nødvendigt at passere under en flod.

7) Jeg kan også lave overdækkede vogne, sikre og uan-gribelige, som vil trænge ind på fjenden med artilleri, og der ikke er nogen hær så stor, at den ikke vil blive knækket af det. Og bag disse kampvogne kan infanteriet ganske urørte og uden modstand følge efter.

8) Hvis behovet opstår, kan jeg lave kanoner, morterer og andet svært skyts med meget smukke og brugbare former – og helt anderledes end dem, der bruges i dag.

9) Hvor det ikke er muligt at bruge en kanon, kan jeg leve-re katapulter, kastemaskiner, fælder og andre vidunderligt effektive maskiner. Kort fortalt kan jeg levere et uendeligt antal forskellige forsvars- og angrebsmaskiner til brug, som situationen nu gør det nødvendigt.

10) I tider med fred mener jeg, at jeg bedre end nogen kan tilfredsstille Dem med arkitektur, konstruktion af både private og offentlige bygninger samt med at fremføre vand fra et sted til et andet.

11) Desuden kan jeg skabe skulpturer i marmor, bronze eller ler, som vil stå som udødelig hæder og ære i mindet om Deres far, Prinsen, og den strålende Sforza-slægt.


33IDÉKAPTAJNEN

I tillæg, kan bronzehesten komme på tale, som vil vare ved med udødelig hæder og evig ære til det glædelige minde om Deres fader Prinsen og det hæderkronede Sforza-hus. Og hvis nogle af de bemeldte ting skulle forekomme umuli-ge eller upraktiske, tilbyder jeg mig som højst rede til at lade dem stå sin prøve i Deres park, eller hvilket som helst sted det vil behage deres Excellence, til hvem jeg anbefaler mig med enhver mulig ydmyghed. Leonardo da Vinci”

Fik du også øje på ydmygheden? Nå, han fik jobbet hos fyrsten i Milano og blev der i næsten 16 år.


34 IDÉKAPTAJNEN

AT REPARERE SEJL OG BINDE KNOB

Jeg bruger fire forskellige læringsformer afhængig af, hvem jeg har om bord.

VisuelMan lærer via billeder, det man kan se eller se for sig.

AuditivMan lærer via lyde, det man kan høre eller høre for sig.

TaktilMan lærer med fingrene, det er også den tavse viden, den som sidder i fingrene, men som er så svær at forklare.

KinetiskMan lærer med hele kroppen via bevægelse.

Du må tage bestik af besætningen og så vælge dine værktøj derefter. Kig i min værktøjskasse og bliv inspireret til forskellige værktøj, der kan bruges til de forskellige lærings-former.

Når ideerne bliver til i løbet af idéprocessen, er det er en god idé at lade holdene bytte opgaver og arbejde videre på hinandens ideer. Det giver plads til spring i tænkning og dermed overraskende løsninger.


35IDÉKAPTAJNEN

Når grupperne har fundet en idé, de tror på, så prøv at udfordre dem ved at fjerne en faktor/egenskab ved ideen, for at se om den stadig holder.

Prøv også at tilføje en faktor/egenskab for at se om ideen bevæger sig et helt andet og overraskende sted hen.

Brug det gule og røde kort til dem, der rynker panden og si-ger: “Det har vi prøvet.” Eller “Det bliver for dyrt.” Eller noget andet negativt.

Prøv at tage den røde næse på og læg mærke, til hvor meget humør det spreder. Latter frigiver endorfiner i vores krop og endorfiner styrker vores immunforsvar. Og så får man fantastisk gode ideer, når man har det sjovt.

Du kan også bruge forskellige virkemidler undervejs i idépro-cessen.

LydVed et møde hvor jeg synes der skulle ruskes lidt op i del-tagerne bød jeg velkommen via Dan Turèll. På albummet “Dan Turèll og Sølvstjernerne” findes et nummer, der hedder “Velkommen, mine damer og herrer”. Det er både mor-somt og syret, og hvis du befinder dig i en kreds af lineært tænkende landkrabber, kan det godt betale sig at sætte den på med det samme. Så er mødet ligesom i gang.


36 IDÉKAPTAJNEN

Ved en stor konference med 250 deltagere synes jeg, det var passende at spille temaet fra Indiana Jones. Så fem minutter før vi skulle starte, tændte musikken og den spil-lede højt. Musikken var så høj, at deltagerne ikke kunne tale sammen, så de begyndte ganske rigtigt at kigge på deres ur og indfandt sig stille og roligt på deres pladser. De sidste tredive sekunder af nummeret har et marchlignende tema, og der gik konferencieren på scenen, og da 5 minutters hæsblæsende musik forstummede, kunne han byde vel-kommen til forsamlingen.

Ved et idémarathon havde jeg bedt komponisten SNE komponere fem stykker musik, som skulle bruges i løbet af de 30 timer, vi havde til rådighed. De skulle bruges hver gang de 50 deltagere skulle forsamles i auditoriet. Musikken blev bemærket, og da det langsomt gik op for deltagerne at musikken aldrig var blevet spillet før, og kun var kompo-neret for dem, steg benovelsen. Og det havde en frugtbar effekt på deres ydeevne. De ville gerne gå den ekstra mil for os som idékaptajner, når vi nu havde gjort det for dem.

BillederDu kan bruge billeder ved at udsmykke lokalet med bille-der, der kan inspirere, eller køre et diasshow på videopro-jektoren. Ved samme idémarathon, som ovenfor nævnt, slukkede vi alt lys i auditoriet, så eneste lyskilde var fire videoprojektorer. Det giver også tit god mening at hyre en dygtig fotograf, som kan tage portrætter af deltagerne


37IDÉKAPTAJNEN

undervejs. Dem kan man så sende til deltagerne bagefter eller lade dem indgå i et trykt idékatalog.

DuftDufte kan motivere. Stil maden frem eller få en kok til at tilberede undervejs, så man kan dufte fremskridtet.

TegningerHyr en tegner til at hjælpe med at illustrere ideerne under-vejs. Det kan understøtte processen. Og det fremmer også andres forståelse af dine ideer.

MadHvis du skal spare på udgifterne, så spar på lokalet, men ikke på maden. Trekantsandwiches fremmer ikke idéudvik-ling.

LokalerNår man skal tænke usædvanlige tanker, hjælper det at befinde sig på usædvanlige steder. Jeg har holdt idépro-cesser i gamle elværker, biblioteker, remiser, ubådshaller, strande, skibe, slotte, spejderhytter, busser, tog, nedlagte uldfabrikker, mejerier, hjemkundskabslokaler, højskoler. Kig dig omkring og find et usædvanligt sted, som kan under-bygge idéprocessens tema.

ArtisterBrug skuespillere, gøglere, dansere eller andre udøvende


38 IDÉKAPTAJNEN

kunstnere, som kan være med til at etablere en stemning eller understrege en pointe som er svær at udtrykke med ord. I et arrangement der handlede om ildsjæle sørgede jeg for at vi sang Holger Drachmanns midsommervise, der handler om glædesblus. Vi fik grillmad og flamberet mad, drak ildvand, og det hele blev indledt af ilddanseren Tore Munch. Det betyder at de færreste glemmer det møde.

Man skal naturligvis finde en balance mellem form og ind-hold. Rent indhold kan være kedeligt, og man risikerer, at dem, der skal modtage viden, slet ikke får indstillet modta-geapparatet. Ren form risikerer at blive hul og kunstig, og man risikerer, at dem der skal modtage viden, slet ikke får indstillet modtageapparatet.


39IDÉKAPTAJNEN

AT GÅ OP MOD VINDEN

Hvordan kommer man bedst videre med sine ideer. Det kan jeg ikke svare dig på, da jeg ikke opererer med model-ler særlig ofte. Jeg hylder Indiana Jones når han siger: “Jeg finder på noget undervejs.” Landkrabber elsker at sige alt andet lige, men på havet er alt andet aldrig lige, derfor må man altid handle ud fra de givne forudsætninger.

Derfor kan jeg ikke fortælle dig, hvordan din idé bliver til virkelighed. Jeg ved bare at for hvert skridt på vej fra idé til virkelighed, kan du stille et krystalklart spørgsmål, som du selv eller andre kan løse via idéudvikling. Og så avler begej-string mere begejstring.

Men der findes dog en måde, at sikre dine deltagere i idéprocesser husker ideerne bedre. Og det er i hvert fald et element i vejen fra idé til virkelighed. 1-7-30 hedder meto-den, og den er kendt af folk, der arbejder med at forbedre hukommelsen. Dagen efter en idéproces kan du sende en hilsen eller en mail med billeder fra idéprocessen. Syv dage efter kan du sende en reportage eller et referat fra idépro-cessen. Og tredive dage efter kan du sende et idékatalog eller en handlingsplan.

Vi har det nemlig med at glemme, så hvis vi bliver mindet om ideerne en dag efter, syv dage efter og tredive dage efter en idéproces sikrer det langtidslæring.


40 IDÉKAPTAJNEN

DEN OPTIMALE BESÆTNING

Teorien ”Six degrees of Separation” handler om at der kun er seks led imellem alle mennesker på kloden. Uanset hvem vi ville tage ud, helt tilfældigt, så er der kun seks led imellem os.

Prøv selv. Hvor mange led er der mellem dig og statsmini-ster Anders Fogh Rasmussen, modemanden Erik Brandt og fotomodellen René Toft Simonsen.

Dem, du kontakter, skal vide, hvem du er, når du henven-der dig. Det er ikke nok at kende til nogen, de skal også kende til dig.

Men der er forbavsende få led. De fleste har et eller to led til landets statsminister fordi vi næsten allesammen kender en eller anden, som er involveret i politik eller journalistik. Og de fleste har mellem to og tre led til Erik Brandt og det samme til René Toft Simonsen. I første omgang går det må-ske lidt trægt, men hvis du begynder at rode lidt i dit arkiv over familie, venner, bekendte, kollegaer og så videre, så finder du hurtigt ud af, hvor få led der er.

Hvad kan man så bruge det til? Jo, hvis man virkelig har noget på hjerte og ønsker at få noget gennemført, så kan det altså godt betale sig at være åben og have mange kontakter til verden.


41IDÉKAPTAJNEN

Anders Fogh Rasmussen er jo kun et led væk fra alverdens topledere. Erik Brandt er kun et led væk fra David Bowie og Mick Jagger og René Toft Simonsen er kun et led væk fra Frederik og Mary.

Den amerikanske forsker Robert Putnam fortæller i sin bog ”Bowling Alone”, at et stigende antal amerikanere bowler alene. De tager en skinnende jakke på, et par sjove sko under armen og så drager de mod bowlingcentret. Proble-met er bare, at når de laver en strike, og vælter alle kegler på en gang, så er der ikke nogen at juble med.

Og det er skidt for et samfund, for når det modsatte er tilfældet, når der er mange at juble med, så er den sociale kapital høj.

Social kapital betyder summen af ens forbindelser til ver-den. Jo flere forskelligartede forbindelser man har til verden gennem familie, job, uddannelse, sport, fritid, musik og så videre, jo højere social kapital har man. Jo flere forbindelser man har til verden, jo nemmere er man at finde, jo mere viden kan man skaffe sig adgang til, og dermed er man mere attraktiv.

Så ud og find dig nogle mærkelige venner, nogen der ikke tænker som dig selv, nogen som går op i helt andre ting, end du gør og som kan udfordre dig, så din hjerne ikke løber tør for brændstof.


42 IDÉKAPTAJNEN

For ifølge Putnam sikrer høj social kapital både højere vækst, lavere kriminalitet og længere levetid.

Noget af det jeg finder allermest interessant i en idéproces er, når folk der tænker forskelligt, prøver at løse samme op-gave. Jeg plejer at sige: Mød nogen der ikke forstår dig, de kan ikke se dine problemer, og det skaber løsninger, du ikke selv kunne se.

Kokken Claus Meyer har også sagt det så fint: ”Når jeg ser Michael Laudrup lægge en genial indenomsaflevering, så går jeg ud og laver en bedre sauce.” Det handler om, at vi opper os, når vi oplever talentfulde mennesker.

Til trods for de fortræffelige argumenter for at sætte folk sammen, der tænker forskelligt, så er de fleste kunder sta-dig nervøse over udsigten til, at det kommer til at slå gnister. Forretningsverdenen er meget bekymret for uro. Stabilitet virker mere tillidsvækkende, men en dynamisk tilstand tilby-der nu engang mere udvikling end en statisk tilstand.

Det svære ved den måde at arbejde på, er at man skal kunne oversætte mellem de forskellige måder at tænke på. Vi har tendens til at udvikle særsprog indenfor de for-skellige brancher og fag, og det særsprog raffinerer vi, så det til sidst kun er folk med samme faglige baggrund, der forstår det. Det er naturligvis båret af den logik, at man indenfor en branche eller et fag sparer en masse tid og er


43IDÉKAPTAJNEN

i stand til at kommunikere mere præcist via særsproget. Problemet opstår, når særsprogene har behov for at over-føres til et hverdagssprog, som alle andre skal kunne forstå. Så opstår konflikten mellem det rige særsprog og det fat-tige hverdagssprog. Et ord kan betyde noget helt specifikt i et særsprog, men betyde noget helt andet i et hverdags-sprog. Måske anvendes ordet endda i et andet særsprog, hvilket kan give anledning til konflikt, når deltagere i en idéproces håndhæver deres ret til at bruge det.

Man kan hævde, at hvis man vil forstås, må man forklare sig, men det gør folk bare sjældent. Vi er tit så sikre på vores hævdvundne måde at kommunikere på, at vi ikke ofrer mange sekunders overvejelser på, om andre rent faktisk hører, hvad vi siger, for de kunne jo bare høre bedre efter. Så min rolle er tit at fungere som oversætter i de sammen-hænge. Det at have kendskab til ord som indgår i forskel-lige særsprog beriger mine muligheder for at skabe utradi-tionelle løsninger, fordi jeg på den måde kan optræde som en kok, der kan blande mine ingredienser på en helt særlig måde.

Det er også en måde at tænde det lange lys på. At kunne se hvad ting kan blive til. Det at have blik for noget, som ikke eksisterer, interesserer mig. Robert F. Kennedy sagde det fint: ”Nogle ser verden, som den er, og spørger: Hvor-for? Jeg ser ting, som end ikke har været, og spørger: Hvor-for ikke?”


44 IDÉKAPTAJNEN

Det at arbejde på den måde tillader mig også hele tiden at udvikle mig. Jeg er ikke kræsen, når jeg læser. Jeg læser alt fra ugeblade til universitetsrapporter, fra poesi til postor-drekataloger fordi jeg altid kan finde viden, der repræsen-terer en værdi for mig, en viden jeg kan bruge i min måde at sætte folk og viden sammen på.


45IDÉKAPTAJNEN

IDÉKAPTAJNER GENNEM HISTORIEN

Den amerikanske økonom Richard Florida, som har fået afgørende betydning for, at der kan snakkes om den krea-tive klasse, peger på tre væsentlige parametre for vækst: Talent, teknologi og tolerance.

De fleste hopper glad med på de to første og tænker at to ud af tre, må da være bedre end slet ingenting. Fidusen er bare at Florida har fundet ud af væksten trives kun, når alle tre er i spil samtidigt. Så det gælder altså om at hænge sine fordomme i garderoben.

Det gælder om at bevare sin åbenhed, selvom det kan være svært. Jo mere jeg kigger på de miljøer, der har skabt udvikling i historien, jo mere synes jeg, det ser ud som om at det handler om at invitere fremfor at innovere. Vær med til at gøre andre gode. At være idékaptajn handler ofte om at være uegennyttig - at træde et skridt tilbage for at andre kan træde frem.

Niels Bohr samlede de dygtigste forskere - deriblandt Ein-stein - på hans berømte københavnerskoler i 1920’erne på Niels Bohr Institutet for at få has på atomfysikken.

Gertrude Stein serverede i 1920’ernes Paris blommevin, når hun holdt hof for Picasso, Hemingway, Joyce, Fitzgerald, Matisse og Toulouse-Lautrec.


46 IDÉKAPTAJNEN

Sylvia Beach samlede mellemkrigstidens litterære genera-tion i sin boghandel Shakespeare & Co. i Paris. Hun lånte bøger ud til Hemingway, Ezra Pound og James Joyce. Hun udgav endda Joyces “Ulysses”.

Svend Olufsens mor åbnede godset Quistrup ved Struer for iværksætterne Peter Bang & Svend Olufsen samt de-res legekammerater fra Aarhus Tekniske Skole. Hun lagde endvidere pengene fra salget af æg til side for at finansiere Bang & Olufsens spæde start.

Erik Brøndum var ikke sen til at købe en af Holger Drach-manns tegninger og servere strandingsvin, så Drachmann kunne forlænge sit besøg i Skagen i 1872. Det grundlagde hele kunstnerkolonien i Skagen.

Lorenzo de Medici sørgede for mandelkiks til både Leo-nardo da Vinci og Michelangelo, når han udfordrede dem til kunstnerisk duel.

Ferlinghetti samlede Beat-generationen - Allen Ginsberg, Jack Kerouac, Willam Burroughs - i sin boghandel City Lights i San Francisco. Han udgav Ginsbergs “Howl” i 1956 og gik i retten for at sikre udgivelsen, som de amerikanske myndig-heder ville forbyde på grund af frække ord.

Hertuginde Anna Amalie fra Weimar har en hel regions vækst på samvittigheden fordi hun inviterede til the. Wei-


47IDÉKAPTAJNEN

mar oplevede en guldalder i slutningen af 1700-tallet på grund af Anna Amalies saloner. Byen blev en talentmagnet for Europas talenter, som kom forbi i håbet om at møde Goethe og blive inviteret til the hos Anna Amalie. Weimar har gennem tiden været hjemsted for Schiller, Luther, Bach, Herder, Wieland, Schopenhauer, Listz, Schweitzer, Zeiss, Ni-etsche, Dietrich, Gropius, Kandinsky, Mann og mange flere.

Din rolle som idékaptajn er klar: Du skal gøre de andre gode. God sejlads!


Travel

Idekaptajn Tekstombryd 140906 1