View
214
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
Feens kys
I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder
Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken
er skrevet af en komponist, der hed Igor Stravinskij. Stravinskij
skrev musikken til en ballet.
Musikken og balletten handler om en ung mand og en fe. Men det
er ikke nogen god fe. Feen er lavet af det koldeste is, og et enkelt
kys fra hendes læber fryser dit hjerte til is.
Men vi skal ikke kun lytte til historien om Feen. Hvis man lytter
til Stravinskijs musik om Feens kys, kan man også beskæftige sig
med mange andre ting: Folkeeventyr, H.C. Andersen, komponi-
sten Tjajkovskij og meget mere.
2
Igor Stravinskij – en russisk verdensmand
Igor Stravinskij var både russer, franskmand og amerikaner. Han
blev født i Rusland for omkring 120 år siden.
Stravinskij var hele sit liv tæt knyttet til sit fødeland. Alligevel rej-
ste han til Frankrig og blev senere fransk statsborger. Så var han
altså ikke længere russisk statsborger.
Rusland havde dog stadig en vigtig plads i hans hjerte. Senere rej-
ste Stravinskij videre til USA og blev amerikansk statsborger.
Stravinskij fik altid nye ideer til sin musik i de lande, han boede i.
Da han boede i Frankrig, blev han inspireret af andre franske kom-
ponister. Også i USA mødte han en ny måde at skrive musik på.
Der var dog altid noget russisk i hans musik. Hele sit liv lyttede
Stravinskij meget til de gamle, berømte, russiske komponister.
Ikke mindst komponisten Tjajkovskij.
3
Igor Stravinskij.
Historien om Feen og kysset
Nede i de schweiziske alper, på de højeste sneklædte tinder, suser
en iskold vind, og de mægtige isblokke skinner om kap med so-
len. Dette er Isfeens rige. Hun sidder højt på sin trone af sne, og
hver vinter sender hun sin kulde ned ad bjerget. Ned til de små
landsbyer i dalen.
Til tider må landsbyfolkene rejse igennem Isfeens rige for at be-
søge en af nabodalene. De må tage sig i agt for ikke at møde feen
på deres vej: Hendes kolde favntag og hendes isnende kys.
En sådan rejse må en ung mor med sin nyfødte søn begive sig ud
på. Hun skal besøge sin far i nabodalen. Men oppe på en af tin-
derne falder hun ned i en dyb sprække i sneen. Her finder Isfeen
hende, og hendes iskolde læber lægger hun på både mor og
barn…
Lyt til det første stykke musik i Feens kys. Moderen er på vej over
bjergtinderne.
● Hvilke instrumenter spiller i starten af stykket?
● Kan man høre den frysende vind og Isfeens kolde læber? Hvilke
instrumenter fortæller om dette?
4
5
Lyt til musikken.
● Hvordan kan man høre, at der er fest? Hvad tror du, at folkene i
landsbyen laver?
● Hvilke instrumenter får musikken til at lyde som landsbymusik i
en schweizisk bjerglandsby?
Da hjælpen fra landsbyen finder dem, er moderen kold og død. Hendes ny-
fødte søn er dog stadig i live. Han er både kold og forkommen, men folkene
varmer ham ved køkkenets ildsted, og langsomt får han igen varme i kin-
derne.
Men altid vil drengen være mærket af
Isfeens kys. Vred sidder Isfeen på sin
trone på tinderne: “Jeg har kysset dig
min kære dreng, og du bærer stadig
min kulde i dit bryst. Før eller siden vil
jeg komme tilbage efter dig og bringe
dig til mit rige.”
Den lille dreng vokser op blandt fol-
kene i landsbyen. Højt oppe på bjerg-
skrænterne vogter han fårene, og han
springer let og dygtigt fra den ene
klippe til den anden. Dagene går, og
den lille dreng bliver efterhånden til
en voksen mand. I landsbyen møder
han en pige, som han straks forelsker
sig i. Han frier til hende, og de forlo-
ver sig med hinanden. Ved et bal i
landsbyen fejrer hele landsbyen det
unge pars forlovelse.
6
Men med til festen er også en gammel, kroget kone. Hun spår den
unge mands hånd og byder ham op til dans. Hun hvirvler ham ind
i en forvildet dans. Hvad den unge mand ikke ved er, at den gamle
dame i virkeligheden er Isfeen. Hun har blot klædt sig ud. Hun er
kommet for at tage ham med til sit rige på bjergtinderne, ligesom
hun lovede, da han var spæd. Men den unge mand er stadig for
stærk, og hun må opgive og drage alene tilbage til sit rige.
Snart nærmer tiden sig, hvor den unge mand skal giftes med sin
forlovede. Men Isfeen jager ham stadig. På bryllupsdagen, alt
imens den unge mand gør sig klar til sit bryllup, dukker en skik-
kelse op gemt under et brudeslør.
Den unge mand tror, at det er
hans unge brud, der gemmer
sig under sløret. Men han ta-
ger fejl. Det er Isfeen, der gem-
mer sig under sløret. Han løf-
ter sløret for at kysse sin brud
og opdager sin fejl. Men det er
for sent. Isfeen overvinder
ham med sine kolde læber, og
hun fører ham med sig dybt
ned i en iskold sø til sit rige af
sne og is.
Lyt til musikstykket, der afslutter Feens kys.
● Hvordan er stemningen i musikstykket?
● Kan man høre, hvordan den unge mand trækkes længere og
længere ned i den kolde sø?
● Hvad tror du, der sker med den unge mand i Isfeens rige?
7
Prøv at lytte til dette musikstykke fra Feens kys.
● Hvordan tror du, balletdanserne bevægede sig til musikstykket?
● Hvorfor tror du, at mange mennesker godt kan lide at bevæge
sig og danse til musik?
● Hvilken slags musik kan du bedst lide at danse til?
● Er det musikken, der bestemmer, hvordan du danser?
Stravinskijs musikværk Feens kys er en del af en ballet. En ballet
består af både musik og dans. Stravinskij skrev musikken, og en
koreograf bestemte, hvordan danserne skulle danse til musikken.
Det hedder koreografi.
Musikken og dansen var begge to vigtige. De var begge med til at
fortælle historien om Feens kys. Musikken fortalte historien gen-
nem toner. Balletdanserne fortalte historien med deres krop og
deres dans.
Ballet, musik og krop
© Odense Bys Museer
8
Du skal først lytte til et af Stravinskijs musikstykker fra Feens kys.
● Hvilke instrumenter spiller?
● Prøv at beskrive stemningen i musikstykket.
● Kan du synge melodien?
Du skal nu lytte til et musikstykke, som Tjajkovskij har skrevet.
Musikken er et af de stykker, som Stravinskij brugte, da han
skrev musikken til Feens kys.
● Hvilke instrumenter spiller?
● Prøv at beskrive stemningen i musikstykket.
● Kan du synge melodien?
● Prøv at sammenligne de to musikstykker. Hvordan ligner de
hinanden? Hvordan er de forskellige?
● Hvorfor tror du, Stravinskij valgte at bruge Tjajkovskijs musik i
sin ballet?
Stravinskij og Tjajkovskij
Stravinskij levede uden for Rusland en stor del af sit liv. Alligevel
betød den russiske musik stadig meget for ham. Stravinskij lyttede
især meget til den russiske komponist Peter Tjajkovskij. Tjajkovs-
kij levede i Rusland 50 år før Stravinskij. Som barn hørte Stravin-
skij hans musik, når han besøgte teatret sammen med sin far.
Da Stravinskij mange år senere skrev musikken til Feens kys, valgte
han at bruge noget af Tjajkovskijs musik. Flere steder i Feens kys
kan man høre melodier og andet, som stammer fra nogle af Tja-
jkovskijs sange og klaverstykker. Stravinskij lånte altså musik fra
sit forbillede, Tjajkovskij. Han satte det ind i sin egen musik sam-
men med nye melodier.
9
Meget af den moderne musik, som vi hører i radioen, genbruger
også musik, som er hentet fra gamle musiknumre. Nogle gange er
melodien lånt fra et andet nummer. Nogle gange er rytmerne lånt,
og nogle gange sætter man ting sammen fra flere forskellige mu-
siknumre.
● Kender du noget musik, som har hentet noget fra andre musik-
numre?
● Hvorfor tror du, musikerne låner andres musik?
● Synes du, at det er vigtigt, at man ved, hvor musikken oprinde-
ligt kommer fra?
Klippe og klistre
10
H.C. Andersens eventyr
Historien til Feens kys fandt Stravinskij i et af H.C. Andersens
eventyr. Eventyret hedder Isjomfruen. Historien i eventyret ligner
meget ballettens handling. Det handler også om en lille dreng, der
som spæd bliver kysset af Isjomfruen på en bjergtinde i Schweiz.
Da H.C. Andersen skrev eventyret om Isjomfruen, var han inspi-
reret af historierne i gamle folkesagn og folkeviser. Disse fortalte
tit om underlige væsner fra den gamle folketro. Det var altså
væsner, som folk i gamle dage troede levede ude i naturen.
Nogle af disse væsner var elverfolket. Elverfolket levede ude i sko-
ven og kom kun frem om natten. Man skulle passe på ikke at
møde elverfolket. Hvis en ung mand lod sig indfange af elverpi-
gerne og dansede med dem, ville han ikke komme levende tilbage.
● Kender du nogle gamle folkeviser og folkeeventyr?
● Hvorfor tror du, folkene i gamle dage troede på farlige væsner
som elverfolk og Isjomfruer?
© Københav
ns Bymuseu
m
11
“Hvor ordet slipper, taler tonerne!”
– Citat: Billedbog uden billeder. – 32. aften (1847).
H.C. Andersens liv var fyldt med musik. Som barn drømte han
om at blive sanger på Det Kongelige Teater i København. Det lyk-
kedes ham også at blive optaget på sangskolen ved teatret. Men til
sidst måtte han give op. Hans sangstemme kunne ikke leve op til
alle de strenge krav på skolen. Men dermed sluttede hans kontakt
til musikken ikke.
Musikken var stadig vigtig i H.C. Andersens liv. Og hans evne til
at skrive digte og eventyr bragte ham igen i tæt kontakt med den.
Mange komponister både i Danmark og i udlandet læste hans hi-
storier og komponerede senere musik dertil. Ligesom Stravinskij
gjorde.
H.C. Andersen kendte mange af de dygtigste komponister, der le-
vede i Danmark på hans tid. H.C. Andersen skrev tekster til nogle
af deres operaer. Nogle komponister komponerede også melodier
til H.C. Andersens digte. Du kan finde flere af dem i de danske
sangbøger i dag.
I dag, 200 år efter at H.C. Andersen blev født, komponeres der sta-
dig musik, som er inspireret af hans eventyr og digte. Både i Dan-
mark og i resten af verden.
● Kan du finde nogle sange i klassens sangbog, hvor H.C. Ander-
sen har skrevet teksten?
● Kender du andre af H.C. Andersens eventyr, der er skrevet mu-
sik til?
● Prøv at forestille dig, at du skal komponere musikken til din egen
ballet. Hvilket af H.C. Andersens eventyr ville du vælge som
handling? Hvorfor?
Andersen og musikken
Til koncert med DR Radiosymfoniorkestret
Når du skal ind og høre koncert med DR Radiosymfoniorkesteret, skal du
ikke kun bruge dine ører. Du kan også bruge dine øjne.
Prøv at se på musikerne i symfoniorkesteret. Alle musikerne i orkesteret er
med til at skabe den musik, som vi hører. Musikerne skal alle sammen lytte ef-
ter, hvad de andre instrumenter spiller. De skal også kigge på dirigenten. Han
sørger for, at musikken kommer til at lyde, som den skal.
Hvordan ser musikerne ud, når de spiller?
Prøv også at kigge på dirigentens bevægelser.
Tror du, at musikerne kunne spille musikken uden dirigenten?
© 2005 Skoletjenesten.
Redaktion: Steen Chr. Steensen. Tekst: Ulla Hahn Ranmar.
Layout: Hans Peter Boisen/Skoletjenesten.
Recommended