Specialeuddannelsen Almen Medicin · 2007-12-11 · Specialeuddannelsen december 2007 19...

Preview:

Citation preview

Specialeuddannelsen december 2007

1

SpecialeuddannelsenAlmen Medicin

Mavesmerter

Jon Eik Zwisler

Specialeuddannelsen december 2007

2

Specialeuddannelsen december 2007

3

Mavesmerter i almen praksis

Praktiserende læge

Træffer beslutning om:

Udredning? behandling? henvisning?Hvad er ”optimal, medicinsk behandling”?

Specialeuddannelsen december 2007

4

Målsætning

• Kunne diagnosticere, behandle eller visitere de lidelser der ligger bag de hyppigste mavetarm-symptomer

• Kunne udfærdige et udredningsprogram, behandle og informere om undersøgelser ved de hyppigste mave-tarm-lidelser i almen praksis

Specialeuddannelsen december 2007

5

Formiddagens program

• Intro• Symptomer / Red flags • Landkortet for almen praksis

– Udredning og behandling• Eksempler og diskussion• Opsamling

Specialeuddannelsen december 2007

6

Symptomer fra mave-tarm-kanalen

• Smerter eller ubehag fra maven

• Blødning

• Afføringsændringer

• Vægttab

Specialeuddannelsen december 2007

7

Symptomer fra mave-tarm-kanalenØvre:• Smerter/ubehag i epigastriet• Regurgitation (sure opstød)• Pyrosis (halsbrand)• Dysfagi (synkebesvær)• Tidlig mæthed• Sultsmerter• Kvalme / opkastning Nedre:• Afføringsændringer

(hyppighed, konsistens, diarré, forstoppelse, blod, slim eller pus)• Meteorisme (luft i maven)• Flatulens (afgang af luft) (tyktarmssygdom)• Anorexi

Specialeuddannelsen december 2007

8

Red flags• Vægttab (utilsigtet > 3 kg)• Synkebesvær• Anæmi• Icterus• Persisterende opkastninger• Blodig opkastning eller blod i afføring• Abdominal udfyldning• Stærke smerter evt. morfikakrævende,

OBS natlige smerter• Nyopståede eller ændring i symptomer hos ældre

Specialeuddannelsen december 2007

9

Tid til refleksion

• Hvad er det sværeste i udredningen/ behandlingen af patienter med ondt i maven?

Specialeuddannelsen december 2007

10

Tid til refleksion

• Fortæl om en patient du har haft med mave-problemer i almen praksis

• Hvorledes valgte du at udrede eller behandle denne patient

Specialeuddannelsen december 2007

11

Hyppigste årsager til mavegener i almen praksisØvre abdomen• Funktionel Dyspepsi (non-ulcus dyspepsi)• Ulcus sygdom• Gastro-oesophageal reflux sygdom• Cancer

Nedre abdomen• Colon irritabile• Inflammatorisk tarmsygdomme• Cancer

• Lever/galdeveje/pancreas• Malabsorptions-sygdomme

Specialeuddannelsen december 2007

12

Cancer i tal i DK

Diagnosticerede cancersygdomme (Antal nye tilfælde 2001)

mænd kvinder• Ventrikel cancer 320 203• Oesophagus cancer 283 116• Colon cancer 1215 1256• Rectum cancer 658 497

Specialeuddannelsen december 2007

13

Nydiagnosticeret cancer i 2000 i DKfordelt på aldersgrupper

0

500

1000

1500

2000

30-39 40-49 50-59 60-69 70-

EosophagusVentrikelcolon/rectum

Specialeuddannelsen december 2007

14

Nedre dyspepsi

Specialeuddannelsen december 2007

15

Udredningsprogram for kolorectal cancer(MTV-rapport 2001, UFL 167/44 2005, Klinik Nyt april 2005)

Inddeling af patienter:

Høj-risikopatienter– Patienter med tidligere kolorektal cancer, polypper eller

inflammatorisk tarmsygdom og/eller– Forekomst af kolorektal cancer, polypper og

endometriecancer hos 1. grads slægtninge < 50 år

Alle andre patienter:– Gennemsnitsrisiko for kolorectal cancer

Specialeuddannelsen december 2007

16

Udredningsprogram for kolorectal cancer(MTV-rapport 2001, UFL 167/44 2005, Klinik Nyt april 2005)

• Ved mistanke om kolorektal cancer hos højrisiko-patienter anbefales:– Primær udredning med kolonoskopi

• Patienter med gennemsnitsrisiko for KRC– Patienter < 40 år – Patienter >40 år

Ca. 3.500 nye tilfælde af kolorektal cancer / år1,3% konstateres hos personer < 40 år (oftest højrisiko-

patienter)

Specialeuddannelsen december 2007

17

Udredningsprogram for kolorectal cancer(MTV-rapport 2001, UFL 167/44 2005, Klinik Nyt april 2005)

Blødning per rectum• 34-58% af patienter med KRC angiver synlig

blod per rectum• Hyppigst ved venstresidig coloncancer og

rectumcancer• Hos 90-95% af patienter med frisk rød blødning

per rectum kan blødnings-årsagen findes inden for de distale 60 cm.

• Ved kombination af blødning og ændret afføringsmønster eller ved ikke-frisk blod er risikoen for KRC øget

18

Udredningsprogram for kolorectal cancer(MTV-rapport 2001, UFL 167/44 2005, Klinik Nyt april 2005)

Alle patienter uanset alder:• Anamnese• Dispositioner• Palpation af abdomen• Rectaleksploration• GU hos kvinder• Hæmoglobinmåling

Patienter <40 år uden alarm-symptomer, uden familiær disposition til koloncancer og normal objektiv undersøgelse:

Sjældent indikation for udredning for KRC.

Specialeuddannelsen december 2007

19

Udredningsprogram for kolorectal cancer(MTV-rapport 2001, UFL 167/44 2005, Klinik Nyt april 2005)

Patienter >40 år, uden øget risiko for kolorektalcancer, med:

• Blødning per rectum og/eller• Ændret afføringsmønster > 1 mdr. og/eller• Jernmangel-anæmi + efter individuel skøn med smerter, vægttab eller anden uforklarlig

dyspepsi

Frisk blødning alene: Anoskopi + sigmoideoskopi

Ikke-frisk blødning, afføringsændring, eller kombination:Sigmoideoskopi

Jernmangel-anæmi:Gastroskopi og kolonoskopi

Specialeuddannelsen december 2007

20

Ved normal sigmoideoskopi:– Frisk blødning alene

Afsluttes– Blødning +/- ændret afføringsmønster

Kolonoskopi– Afføringsændring som eneste symptom:

Fæces-us for blod (Hemoccult Sensa x 3)Pos. Afføringsprøve: kolonoskopiNeg. Afføringsprøve: klinisk revurd. efter 3 mdr. Ved fortsatte symptomer: kolonoskopi. Symptomfri: Afsluttes

Udredningsprogram for kolorectal cancer(MTV-rapport 2001, UFL 167/44 2005, Klinik Nyt april 2005)

Specialeuddannelsen december 2007

21

Specialeuddannelsen december 2007

22

Diarré

Hvis vedvarende diarré uanset alder (obs tyndtarmssygdom) suppleres med:

Udførlig kostanamnese (obs malabsorptions-sygdomme)Supplerende blodprøver (TSH, CRP/orosomucoid, ”cøliaki-pakke”)Fæcesdyrkninger

Specialeuddannelsen december 2007

23

Colon irritabile• Hyppig (5 % af alle kontakter til GP, Prævalens: 15-20% )• Alle aldre, kvinder:mænd 2:1

Diagnostiske kriterier (Rom-kriterier):Min. 12 uger inden for det seneste år med 2 af følgende symptomer

- Smertelindring ved afføring- Ændring i afføringskonsistens- Ændring i afføringsfrekvens

Underbygges af:- forstyrret defækationstendens (>3 x dgl.

eller < 3 x ugentligt)- vekslende afføringsmønster- forstyrret defækation (smerter, urge, inkomplet)- passage af slim (mucus) pr rectum- oppustethed

Specialeuddannelsen december 2007

24

Colon irritabile

Årsagen er ukendt(visceral hypersensitivitet, nedsat smertetærskel, øget tarmmotilitet, postinfektiøs enterocolitis, fødemiddelintolerans?)

Disponerende faktorerPsykisk stress, angst, depression, søvnbesvær

Varierende symptomer – ingen objektive fund!

Specialeuddannelsen december 2007

25

Colon irritabile - behandling

• Information og beroligelse• Råd om livsstil (u-dokumenteret!)

– motion – fiberrig kost– drikke rigelig vand– regelmæssige toiletbesøg

• Eliminering af symptomprovokerende fødeemner – obs mælk, kaffe, the, cola, sorbitol, alkohol

• Revision af medicinlisten

Specialeuddannelsen december 2007

26

Behandlingsprincip:Hvad er det primære problem

• Ved obstipation– behandling med afføringsmiddel (laksantia) OBS

misbrug!• Ved ”urgency-diarré”

– behandling med peristaltikhæmmende midler (obstipantia) - kortvarigt!

Specialeuddannelsen december 2007

27

Tyndtarmssygdomme

Symptomer, der leder tanken hen påtyndtarmssygdom:• Kronisk diaré• Meteorisme, mavesmerter, kvalme• Vægttab (underernæring)• Måltidsrelaterede symptomer• Anæmi

Specialeuddannelsen december 2007

28

Tyndtarmssygdomme, der hyppigst ses i almen praksis

• Malabsorptionssyndromer– Laktoseintolerans– Cøliaki

• Inflammatoriske sygdomme– Morbus Crohn i tyndtarmen

Specialeuddannelsen december 2007

29

Cøliaki• 76% af danske cøliakipatienter er udiagnosticerede• Symptomer ofte vage og uspecifikke

– Underernæring, diaré, mavesmerter, oppustethed, dårlig trivsel, lav højdevækst, anæmi, let forhøjet ALAT, træthed

• Risikogrupper– 1.grads slægtninge– Patienter med:

• IDDM• Autoimmun thyreoideasygdom• Sjøgrens syndrom• Downs syndrom• Idiopatisk cerebellar ataksi• IgA-mangel

– Dermatitis herpetiformis er ofte en hudmanifestation af cøliaki

• Udredning– Antistoffer (IgA-anti-transglutaminase, IgA m.fl)– Diagnosen bekræftes ved tyndtarmsbiopsi (også ved oplagte

symptomer, men negative antistoffer)

Specialeuddannelsen december 2007

30

Dyspepsi-patienten

Det er ikke muligt ud fra patientens anamnese og undersøgelse at forudsige den endoskopiske diagnose eller respons på medicinsk behandling

Specialeuddannelsen december 2007

31

Gastroenterologists

Peptic ulcer+ -

Clin

ical

judg

emen

t

+-

282351

48248296

76271347

Pvpos: 0.37

Pvneg: 0.92

Sens: Spec: Valid:

0.55 0.84 0.80

General practitioners

Peptic ulcer

Clin

ical

judg

emen

t

+ -+-

3120

80216

111236

51 296 347

Pvpos: 0.28

Pvneg: 0.92

Sens: Spec: Valid:

0.61 0.73 0.71

Klinisk versus endoskopisk diagnose

Specialeuddannelsen december 2007

32

Dyspepsi Gastro-oesophagealrefluks sygdom

DyspepsiRefluks

Sure opstød og hals-brand dominerende symptomer

Erosive reflux disease = esophagitis

Non-Erosive Reflux Disease (NERD)

Specialeuddannelsen december 2007

33

Den kliniske diagnose

• Thomson et al. 2003 (Canada)Prævalensen af ulcus sygdom den samme hos patienter med dominerende refluks og patienter med smerter i epigastriet

Specialeuddannelsen december 2007

34

Udredning og behandling af dyspepsi

Patienter, der er gastroskoperet

Ikke undersøgte /udredte patienter

Specialeuddannelsen december 2007

35

Udredning og behandling af ikke undersøgt dyspepsi

Se an uden behandling Empirisk

behandling med

Syrehæmmende medicin

Helicobacter pylori test

Primær endoskopi

Specialeuddannelsen december 2007

36

Tid til refleksionSygehistorie:

46-årig mand henvender sig til dig med smerter og ubehag i epigastriet, intermitterende gennem de sidste 6 måneder. Af og til sure opstød og halsbrand – ca. et par gange om måneden – især når han kommer i seng.

Han ryger 15 cigaretter om dagen. Er ikke overvægtig.

I øvrigt rask. Tager intet medicin.

Hvad gør du?

Specialeuddannelsen december 2007

37

Hvordan udredes dyspepsipatienter i almen praksis?

• 417 randomly selected primary care physicians from 29 countries

– Empirical treatment: 66.1% (range: 50-81%) – Test and treat strategy: 13.2% (range: 5-25%) – Endoscopy 17.9% (range: 4-24%)

{Huang, J Gastroenterol.Hepatol 2003}

Specialeuddannelsen december 2007

38

Se an uden behandling(råd og vejledning)

• Fordele– Patienter med milde, selvlimiterende

symptomer undgår behandling / udredning

• Ulemper– Forsinker diagnose af evt. organisk sygdom– Ingen kliniske studier, der belyser strategien– Mange patienter har måske selv forsøgt

håndkøbsmedicin

Specialeuddannelsen december 2007

39

Empirisk behandling med syrehæmmende medicin

• Fordele– Patienter med milde, selvlimiterende symptomer

undgår videre udredning.– God effekt på refluks symptomer (men også højt

placeborespons)• Ulemper

– Forsinker diagnose af evt. organisk sygdom. – Ikke økonomisk, hvis endoskopi blot udsættes eller

unødvendigt langtidsbrug af syrehæmmende medicin opretholdes

– Risiko for falsk negativ endoskopi resultat

Specialeuddannelsen december 2007

40

PPI og rebound fænomen

• Øget syresekretion efter ophør (rebound hypersecretion) er kun vist efter mindst 8 ugers behandling.

• De kliniske data er sparsomme• Den kliniske betydning er ikke belyst

Specialeuddannelsen december 2007

41

• Strategien bygger på følgende:– Patienter med ulcus er enten inficerede med

H. pylori eller har indtaget ulcerogen medicin– Risikoen for malign sygdom hos yngre

patienter under 50-55 år er meget ringe– Eradikationsbehandling af inficerede

ulcuspatienter hindrer recidiv

Test for Helicobacter pylori

Specialeuddannelsen december 2007

42

Test for Helicobacter pylori• Fordele

– H. pylori-positive patienter med peptisk ulcussygdom vil profitere af behandling

– Reducerer forbrug af endoskopi og medicinforbrug– Er fundet cost-effective sammenlignet med primær

endoskopi og empirisk syrehæmmende behandling

• Ulemper– Patienter uden ulcus sygdom bliver behandlet med

eradikationskur. Disse vil have meget beskeden symptomatisk effekt. (RRR 9 % (95% CI: 4%-14%). NNT=15)

Specialeuddannelsen december 2007

43

Helicobacter pylori og cancersygdom

• I epidemiologiske undersøgelser påvistes tidligt en association mellem forekomst af Helicobacter pylori og distalt adenocarcinom i ventriklen

• I 1994 blev H.pylori klassificeret som carcinogen af WHO

• I 2001 viste et prospektivt langtidsstudie af 1526 japanske patienter en højere risiko for ventrikelcancer blandt Hp-positive end blandt Hp-negative patienter.

Specialeuddannelsen december 2007

44

Helicobacter pylori diagnostik og behandling

• Valg af test: Noninvasiv Helicobacter pylori test– 13C (14C)-urea breath-test eller – Fæces antigen test

Ingen PPI i mindst 7 dage forud for testenIngen antibiotika behandling 4 uger forud for testen

• Valg af eradikationskur– PPI 20 – 40 mg x 2– Amoxicillin 1000 mg x 2 – Clarithromycin 500 mg x 2 i en uge

• Ved penicillinallergi erstattes amoxicillin med metronidazol

Specialeuddannelsen december 2007

45

Primær endoskopi

• Fordele– Størst diagnostisk sikkerhed og dermed

mulighed for at indrette behandlingen herefter – med nedsat forbrug af medicin til følge.

– Øget patient-tilfredshed

• Ulemper– Invasiv undersøgelse– Omkostningstung– (2/3 af undersøgelserne er normale)– Ikke sensitiv for non-erosiv reflux disease

Specialeuddannelsen december 2007

46

Dyspepsipatient

< 50 år og ingen alarmsymptomer

AlarmsymptomerNyopståede symptomer

hos patienter > 50 år

Non-invasiv test for H. pylori Henvises til endoskopi

H. pylori positiv H. pylori negativ

EradikationsbehandlingInformation og beroligelse

Evt. empirisk behandling ved reflux gener

Anbefalinger om udredning

Specialeuddannelsen december 2007

47

Retningslinier

• Det er ikke rimeligt at give livslang behandling når tilstanden kan helbredes på en uge (ulcus).

• Det er ikke rimeligt at give livslang virkningsløs behandling (funktionel dyspepsi).

Dvs, alle behandlingskrævende patienter skal undersøges (endoskopi eller Hp-status) inden vedvarende farmakoterapi.

Specialeuddannelsen december 2007

48

Forbruget af syrehæmmende medicin

• Fortsat stigende forbrug af syrehæmmende medicin

• PPI udgør en stadig større andel af den udleverede syrehæmmende medicin

• Stigningen i forbruget skyldes primært flere patienter i langtidsbehandling

Midler mod mavesyre relaterede forstyrrelser (lægemiddelstyrelsen)

0

100000

200000

300000

400000

500000

600000

1999 2000 2001 2002 2003 2004

Protonpumpe-hæmmereH2-receptorantagonisterAntacida

Omsætning i 1.000 kr

Specialeuddannelsen december 2007

50

Specialeuddannelsen december 2007

51

Tid til refleksionSygehistorie:

43-årig socialrådgiver ringer til dig i telefontiden. Er tilflytter. Hun har kun været hos dig en enkelt gang i forbindelse med hoste og ondt i halsen. Har via sin tidligere læge gennem flere år fået udskrevet Losec – og senere Nexium til et stort set dagligt forbrug. Vil gerne have dig til at skrive en recept til hende

• Hvad siger du til hende?• Hvad tror du, hun fejler?• Er der undersøgelser, du vil foretage?

Specialeuddannelsen december 2007

52

Forbruget af syrehæmmende medicinHvordan kan unødvendigt langtidsforbrug undgås?

• For nye dyspepsipatienter:– Ved udskrivning af ny medicin, lav aftale om behandlingsvarighed– Overvej fornyelse af recept

• For patienter, der allerede er i langtidsbehandling:– Er patienten testet for Helicobacter pylori?– Er patienten endoskoperet? Endoskopi-diagnosen?– (Gen)overvej behandlingsindikationen– Overvej ”on demand therapy” ved reflux symptomer

• Lægens – og patientens opfattelse af om tilstanden er akut, forbigående, eller en vedvarende kronisk tilstand

Specialeuddannelsen december 2007

53

Strækkeben-pause

Recommended