丹麥哥本哈根嘉士伯 Carlsberg Vores by - Valby 工業廠區改造規劃-獲勝方案 Booklet Winner

carlsberg - vores rum

carlsberg - vores rum�

carlsberg - vores bY – vores rum. Carlsberg skal som fugl føniks igen vise vejen for byen som oplevelsesmaskine. I asken fra modernismens problematiske prioritering af sol og luft skal en tæt by med troværdige byrum genopstå som ram-men om en bæredygtig by.

Moderne byudvikling hænger fast i forrige århundredes tuberkuløse spøgelser. Lys, luft og udsigt har ført byer bliver skabt efter forstadens idealer. Resultatet er rene funktionsopdelte ”byer” uden troværdige byrum, skalaspring, kompleksitet - uden integritet.På trods af smukke artistiske bygninger står disse byer tømt for liv.

Behovet for oplevelse og integritet er styrende for byudviklingers succes. En stærk identitet skal trække.

Carlsberg bliver første by på vores blå planet der viser at en social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig by opstår ved at forene den klassiske bys tæthed og troværdige byrum med state of the art viden inden for sociologi, arkitektur, kunst og ingeniørvidenskab.

Ud af en massiv bydel på 3-7 etager skæres karakterfulde byrum og skønne tårne rejses. Massivet rummer pakket energi. Bogstavelig talt i form af en komprimeret ressourcemæssig strategi. Metaforisk talt i form af diversitet, livfuldhed, ople-velser og møde mellem kulturer.

Carlsberg går via sin tætte bymæssige identitet forrest i international byudvikling og viser nye veje i foreningen af økonomisk, social og ressourcemæssig bære-dygtighed. Det nødvendige organisatoriske og økonomiske overskud til at sætte udviklingen i gang er til stede. Placeringen i en by som alle orienterer sig efter er optimal. Og historisk skal byen udvikle sig på en grund der via enreprenørånd, viden og kultur har placeret Danmark på verdenskortet.

carlsbaDeTm

arkeDsplaDsen


carlsberg - vores bY – vores rum. Carlsberg skal som fugl føniks igen vise vejen for byen som oplevelsesmaskine. I asken fra modernismens problematiske prioritering af sol og luft skal en tæt by med troværdige byrum genopstå som ram-men om en bæredygtig by.

Moderne byudvikling hænger fast i forrige århundredes tuberkuløse spøgelser. Lys, luft og udsigt har ført byer bliver skabt efter forstadens idealer. Resultatet er rene funktionsopdelte ”byer” uden troværdige byrum, skalaspring, kompleksitet - uden integritet.På trods af smukke artistiske bygninger står disse byer tømt for liv.

Behovet for oplevelse og integritet er styrende for byudviklingers succes. En stærk identitet skal trække.

Carlsberg bliver første by på vores blå planet der viser at en social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig by opstår ved at forene den klassiske bys tæthed og troværdige byrum med state of the art viden inden for sociologi, arkitektur, kunst og ingeniørvidenskab.

Ud af en massiv bydel på 3-7 etager skæres karakterfulde byrum og skønne tårne rejses. Massivet rummer pakket energi. Bogstavelig talt i form af en komprimeret ressourcemæssig strategi. Metaforisk talt i form af diversitet, livfuldhed, ople-velser og møde mellem kulturer.

Carlsberg går via sin tætte bymæssige identitet forrest i international byudvikling og viser nye veje i foreningen af økonomisk, social og ressourcemæssig bære-dygtighed. Det nødvendige organisatoriske og økonomiske overskud til at sætte udviklingen i gang er til stede. Placeringen i en by som alle orienterer sig efter er optimal. Og historisk skal byen udvikle sig på en grund der via enreprenørånd, viden og kultur har placeret Danmark på verdenskortet.

carlsbaDeTm

arkeDsplaDsen


IDeNTITeT. Carlsbergs borgere og besøgende vil opleve at bydelen, byens rum og byens borgere er knyttet sammen af én identitet; rummelighed og rum.

Carlsberg har siden grundlæggelsen været drevet af nysgerrighed og pionerånd – af rummelighed. En interesse for købmandskab, videnskab og kultur. En inter-esse der har ført til en dynamisk ekspanderende virksomhed og kulturel brobyg-ning. Carl Jakobsens ambitiøse støtte til kunst og videnskab resulterede bl.a. i en uovertruffen gave til Københavnerne; Glyptoteket. En gave der bragte fremmede kulturer til Danmark. En gave der stadig lever sit liv, sidst med indvielse af den nye fløj til tonerne af Outlandish.

Identitet og arkitektur er uløseligt knyttet sammen. Men frem for at rette opmærk-somhed mod et værk – som eksempelvis Gehry’s Guggenheim, skal byen opstå i al sin kompleksitet som ”a work in progress”, der fra starten af skal rumme iden-titeten: Rummelighed og Rum.

Rummelighed kan opleves og erfares på mange måder.

Kulturel rummelighed: Bydelen skal afspejle den inspiration det moderne men-neske – kosmopolitten – finder i globaliseringen. Inspirationen findes i arkitektur, funktion, lys, dufte etc.

Social rummelighed: Carlsberg skal rumme alle sociale lag, generationer og mange etniske grupper. Moderne mennesker er brudt ud af dogmatiske cirkler for at følge inspirationen og lysten. Byen lever via sin mangfoldighed.

Arkitektonisk rummelighed: Bydelen skal opleves som et laboratorium, hvor typol-ogierne Byens rum, De gamle bygninger, Tårnhuset og Byhuse dyrkes kognitivt og udviklende.

Miljømæssig rummelighed. Carlsberg skal være første bydel der i fuldt udbygget form formår at producere et overskud af energi.

Oplevelsesrummelighed: Byen skal byde på stor diversitet i oplevelser og funktio-ner. Fælles for oplevelserne er at byens ambition om ”det gode liv” bryder igennem.

sTrukTurplaN 1:5000

freDerIksberg sloTzoo TårNeT

vesTre kIrkegårD

NorDre kapel

vega


bY og bYlIv. Byens liv leves i byens rum, der karakterfuldt er skåret ud af by-ens massiv. En by lever via sin kompleksitet – som en oplevelsesmaskine, hvis drivkraft er diversitet i skala, arkitektur og funktion. Diversitet der skaber det vi drages efter – frihed og uformelle valg.

Carlsberg skal være bydelen hvor man møder det uforudsigelige. Et mødested for alle aldre – et mødested for kulturer. Carlsberg har en historisk evne til at bygge bro mellem kulturer. Glyptoteket er et glimrende eksempel. Carlsberg bydel skal være et nyt brohoved for interaktion mellem kulturer, generationerne – liv i sine særpræg. Skønheden i Carlsberg skal ikke kun defineres ved høj arkitektonisk kvalitet, men ved ”det svært definerbare” - ”det andet”:

DIversITeT - KomPleKsITeT - ForsKellIgHeD - moDsTaND - varIaTIoN HIerarKI - bevÆrgelse - DeT oFFeNTlIge rum - oPlevelse reKreaTIve laNDmarKs - DeT uFormelle valg - TrYgHeD - lIv - Puls

Byliv kræver rum og rummelighed. Carlsberg opfattes i dag som en række bygninger der står på en flade. Her er det bygningerne som objekt der hersker, svarende til modernismens bybygningsidealer. En bytypologi som i sin iver efter at skabe udsigt og lys frem for alt skaber forstad. Byens rum er ikke eksisterende i moder-nismens byer. Ingen scene hvor man mødes. Blot store objekter på en flade.

Carlsberg skal således undergå en transformation hvor bygningerne ændrer rolle fra at være isolerede punkter til at blive rumskabende elementer. Attraktive, forskellige rum skal skabes, hvor man ledes gennem gader, over pladser, ind i parker. Hvor man samles. Hvor bylivet udspiller sig. Overskriften for bylivet er ”det uformelle liv”. Dette opnås først og fremmest ved at byen rummer og tilbyder alter-nativer. Gennem valget opstår engagementet, og gennem engagementet opstår et overskud af energi.

sTruKTur. Carlsberg – vores by – vores rum er en vision om en by der forener den klassiske bys mangfoldighed i rum med innovativ bygningsarkitektur.

Livet i Carlsberg skal samles i en struktur der er tættere og mere massiv end set i 100 år. Med moderne teknologi og byggeteknik kan vi igen samle os i den klas-siske bys densitet. Facaders fleksibilitet og transformationsevne medfører at lys trækkes ekvilibristisk ind i bygningers midte og indbliksgener elimineres på måder som ikke er set før. I 2007 er det igen muligt at bygge tæt – meget tæt - med det formål at skabe liv og oplevelser samtidig med at der opnås den mindst mulige miljøbelastning.

Strategien af Carlsbergs metamorfose er baseret på 5 søjler.

moDerNIsmeNs bYrum

KoNTra

DeT KlassIsKe bYrum


SØJLE 1: ARVEN. Eksisterende bygningsmasse gennemgår en kritisk kvalitets-zsortering. Flertallet af bygninger er af høj værdi for den kommende bydel. De skaber et hierarki i byens fremtidige bygningsmasse. De fortæller en historie.

Sorteringen af den eksisterende bygningsmasse er ikke ensbetydende med at ud-bygningen af Carlsberg skal begynde med nedrivning af eksisterende bygninger. De eksisterende bygninger skal danne rum. Byens rum - og rum for uforudsigelig midlertidig brug. Infotek med oplysninger om bydelens mål og udvikling, Film, mode, madteater, sport, værksteder, kunstatelier, gallerier m.m. De eksisterende bygninger anvendes i udbygningsperioden som generator for liv af midlertidig og uformel karakter. Derved er grundlaget for en levende by skabt fra første dag af. Flertallet af de blivende bygninger skal rumme en destination i stueplan: Ople-velses- og formidlingscenter, Tyrkisk bad, Skole, Biograf, Kunsthal etc.


SØJLE 2: BYENS RUM Carlsbergs kældre har et stort historisk, økonomisk og æstetisk potentiale. Kældrene genanvendes til offentlige formål og deres place-ring og plan projiceres op som byens primære pladser. Et formelt valg der skaber et smukt og varieret forløb af rum.

Før byggeriet igangsættes skal Carlsbergs pladser defineres og til en vis grad etableres. Byens Rum udgør byens primære sociale scener, dannet af kældrene som historisk lag. Nogle steder fastholdes kældrene under pladserne. Her rum-mer de udadvendte funktioner og oplevelser. Andre steder åbnes der direkte til kældrene i pladsernes flader, og amfiteatre og bybade m.m. skabes.

Byens rum er oplevelsesmæssigt, funktionelt og æstetisk kodede. Hvert rum sin identitet, hvormed byen tilbyder sig som en oplevelsesmaskine der indfrier ethvert behov: Bybadet, Markedsplads, Formidling, Kultur, Sport, Ro, Dynamik. Pladserne findes som udendørs rum, og som interiøre volumener der åbnes i de bevarede bygninger. Her fjernes dæk, og der skabes rum til basarer, teatre, auditorier, sportsarenaer etc.


SØJLE 3: AKSERNE. Carlsbergs energi og karakter skal åbnes for tilstødende bydele – for hele København.

Elefantaksen, der er kendt for sin storslåede monumentalitet forbinder Vesterbro med Søndermarken og Valby. Gennemstrømning, fodgængere, cyklister og trafik i bil og bus aktiverer byens liv med dynamik. Transit er ensbetydende med ophold, handel og interaktion hvilket ubetinget er et gode for byens handelsliv, byens liv og byen.

Carlsberg forbinder også Frederiksberg med Enghave Station med den ydre grænse af Vesterbro. Også her skabes en akse, men en akse med et mere sam-mensat forløb af rum, svarende til den mere komplekse transformation fra Frede-riksbergs udbud af teatre, restauranter, grønne gader og rolige puls til Vesterbros mere nøgne kvaliteter.

De to akser krydser hinanden ved Silobygningen, hvor der oplagt kan placeres et logistisk centrum der foruden aksernes trafik kan rumme en metrostation og en p-maskine til både cykler og biler.

Byens tredje akse forbinder Søndermarken med Vestre Kirkegård. Denne akse er tænkt som et stille rum, der begrønnes med en allé af lindetræer. Ud mod alléen findes en række gårdrum og haver. Man ”stiger af aksen” og tager ophold.

Akserne begynder og afsluttes med en plads, der markant skærer sig ind i byens massiv i en generøs og velkommen gestus overfor omgivelserne. Disse pladser skal rumme hver sin identitet – formidle hver sin overgang og stemning.

VEStERBRo

fREd

ERiK

SBER

g

SØNd

ERMA

RKEN

VALBY

VESt

RE K

iRKE

gåRd


SØJLE 4: tåRNENE. Carlsberg har historisk formået at placere sig i omgivelsernes bevidsthed. Som produkt naturligvis, men også ved at udnytte sigtelinier og akser i byen til placering af vigtige bygninger: Siloen ”for enden af” Vesterbrogade, Ele-fantportens monumentalitet og Carl Jacobsens bolig ”for enden af” Pileallé.

11 tårnhuse knytter sig til byens primære rum. Carlsbergs bykort markeres i Københavns skyline. Ét rum – én identitet – ét tårn. Således stimuleres hvert tårn til at afspejle en unik identitet. Basen – krydspunktet mellem byrum og tårn skal rumme en særlig udadvendt funktion, som “førsteviolinist” for byrummene. Ty-pologien og hierarkiet kendes fra alle større byer hvor eksempelvis rådhus, børs, universitet, banegård og markedshal udgør byens fokuspunkter.

Sammen med Carlsbergs gamle bygninger skaber tårnhusene samme byg-ningsmæssige hierarki, som i ældre byer, og modarbejder risikoen for ”dead ends” i byen.

Tårnene kan være op til 100 meter høje, med en grundplan på maks. 350 m2. De kan rumme boliger, hotel, hotelappartments, Soho’s (boliger med tilstødende erhverv for iværksættere), og endelig erhverv. Tårnene skaber tilsammen et mar-kant rum i Københavns skyline.


SØJLE 5: BYENS MASSiV - VoRES RAMME. Byens densitet er en forudsætning for at byens rum, akser og tårne står tydeligt frem. Byens massiv rummer et maksimalt antal arbejdspladser, boliger, serviceerhverv, oplevelser. Mængden af borgere sikrer liv i gader, på pladser, i haver og gårde.

Carlsberg fortsætter den Københavnske og Frederiksbergske tradition som kar-rèby. Byens massiv skabes primært af nye byhuse. Byhusene repeterer skalaen fra byhusene i eksempelvis Frederiksstaden. Byhuse mellem 2.000 til 6.000 m2 organiseres omkring gårdrum, der står som stanset ud i massivet.

Massivets højde tilpasses tilstødende arealer og bygninger, begyndende i en lille skala i vest ved haven omkring Carl Jacobsens villa i 2 plan for at rejse sig til 6-7 plan mod Vesterfælledvej i øst. Massivets 1-3 nederste plan forbeholdes primært erhverv, leisure, forskning, uddannelse og service. På de øvre plan hvor snitpro-filen er min. 1:1 placeres boliger. Massivet krones af et plisseret hav af solceller svævende over byhusenes tage der anvendes som væksthuse og vinterhaver.


BYENS 5 SØJLER StåR På ÉN BASE: BÆREdYgtigHEd.Bæredygtighed drages ind i projektet med tre parallelle ambitioner: A) Miljømæssig bæredygtighed.B) Social bæredygtighedC) Økonomisk bæredygtighed

A) Miljømæssig bæredygtighedMiljømæssig bæredygtighed drages ind i projektet med ambition om at en fuldt udbygget byplan er i balance i sit energiforbrug – gerne med mulighed for at producere mere energi end der forbruges. Ambitionen er at Carlsberg allerede til klimakonferencen 2009 har implementeret den miljømæssige hovedstruktur i modning og i de første projekter. Ved konferencen skal Carlsberg bydel vise sig som fremmeste Europæiske bydel.

Gennem tiderne har byer været kendetegnet ved ikke-bæredygtige løsninger om-kring transport, vand- og energiforbrug. Med en integreret byplanlægning, bevid-ste arkitektoniske hovedgreb og moderne energiteknologi, er det blevet muligt at vende dette billede, så byer fremover kan bidrage positivt i den miljømæs-sige balance. Ingredienserne her i er bevidst udnyttelse af naturlige energikilder (f.eks. vind, biomasse og solvarme), bygningsdesign med positivt bidrag til byens samlede energibalance gennem bygningsintegreret udnyttelse af solenergi samt brug af nye principper og teknikker for effektiv isolering af nye bygninger m.m.

Strategien er mangfoldig, men grundlæggende skal mål og midler opleves som positivt i dagligdagen. Startskuddet er en relativt lav og tæt by som reducerer og optimerer forbruget af materialer i konstruktioner og baseres på en designfilosofi, hvor bygningerne bliver energisystemer i sig selv. De primære principper herfor er: Højisolering, kuldebroeliminering, energiruder, varmegenvinding, implementering af vedvarende energi (solvarme, solceller og vind), samt et integreret energi- og miljøsystem for hele området.

I realiseringen af disse mål, er det vigtigt at der fra starten sikres en sammen-hæng mellem privatøkonomi, regional (bydelens) og samfundsøkonomi i de tiltag der skaber rammerne for en bæredygtig bydel. Der er flere angrebsvinkler til dette aspekt, men som hovedprincip bør det sikres, at den reelle miljømæssige be-lastning eller gevinst prissættes korrekt. I praksis betyder dette f.eks. at prisen for vand i bydelen skal afspejle den reelle omkostning i hele vandets cyklus og tilsvarende for affald og energi – set med et langt perspektiv. Derved sikres inci-tamenter til optimering af de samlede kredsløb og bydelen vil få de bedst mulige forudsætninger for at udvikle sig til et konsistent system, hvor der skabes optimale betingelser for udvikling og demonstration af nye tiltag. F.eks. gennem 3. parts finansiering, boliglån med fokus på totaløkonomi over en 30-årig periode (husleje + alle driftsomkostninger), incitamentsaftaler med såvel private og erhverv, hvor penge til drift i videst muligt omfang løftes over til investeringer i langsigtede be-sparelser og miljørigtig teknologi.

NYE BoLigER – NYE MULigHEdER. Godt design og en attraktiv bolig med godt in-deklima vægtes lige så højt som energibesparelsen, idet det vil være en væsentlig forudsætning for at konceptet vil slå an og blive accepteret af brugerne. Udnyttelse af tagflader har været prøvet i en række situationer i København, men har været præget af mange bindinger i forhold til den eksisterende arkitektur og bygningstradition. I Carlsberg er det muligt at realisere en fantastisk udnyttelse af tagfladerne gennem etablering af store overdækkede arealer, som kan fungere som væksthuse og semi-private miljøer for beboerne. Ud over at skabe en hel ny generation af boliger med disse attraktive arealer, bidrager tagfladerne til såvel energiforsyning og udnyttelse af regnvand.

carlsberg - vores rum10

VIND

solceller

Det integrerede energidesign for alle bygninger er sammensat af en række prin-cipper:

Klimaskærm• Bygningen isoleres, så varmetabet minimeres betragteligt. Sandsynligvis svarende til 300 – 500 mm mineraluldsisolering (U-værdi for ydervægge på ca. 0,1 – 0,15 W/(m²K)), men med inddragelse af nye materialer, så som vacu-um-isoleringspaneler og lign.• Eliminering af kuldebroer af hensyn til minimeret varmetab og eliminering af kondensrisici og deraf følgende fugtskader eller skimmelsvamp-vækst• Superisolerende vinduer med minimerede varmetab gennem rammer (U-værdi for vinduet på omkring 0,5 - 0,85 W/(m2K)• Det vil i den forbindelse overvejes eventuelt at anvende natskodder, som kan bygningsmæssigt integreres til en elegant løsning, automatisk reguleres med manuel overstyring, og som vil bidrage til en væsentlig reduktion i varmetab, og til at morgenkondens på ruderne elimineres. Glassets visuelle egenskaber af hensyn til dagslys og farver kan derved optimeres uden at gå på kompromis med de varmetekniske forhold.

Ventilation • Behovsstyret ventilation med varmegenvinding og anvendelse af højeffektive ventilatorer • Lavt tryktab i ventilationssystem og udstrakt anvendelse af naturlig ventila-tion og bortventilering af overtemperaturer• Forvarmning af ventilationsluft som udnytter solvarme og minimering af me-kanisk køling

Vedvarende energi• Udstrakt anvendelse af bygningsintegreret vedvarende energi (især byg-ningsintegrerede solfangere og solceller til produktion af varmt vand og el)• Optimering af dagslysadgang for minimering af energiforbrug til belysning i kontorer og butikker

Indeklima• Termisk og visuelt indeklima - robust over for skiftende anvendelsesmønstre • Luftkvalitet med særlig fokus på eliminering af allergi- og astma-risici• Omhyggeligt udvalgte byggematerialer, som lever op til strengeste indekli-makrav og som såvel i produktion, opførelse, brug og nedrivning ikke giver anledning til gener i arbejdsmiljø eller indeklima

Udførelse• Design udvikles så bygningsdetaljer kan produceres og udføres med høj kvalitet så alle tæthedskrav overholdes. Dette vil yderligere blive verificeret i tilsyn i udførelsesfasen i forhold til såvel høj tæthed som minimering/und-gåelse af kuldebroer• Designmæssige løsninger der sikrer høj genanvendelighed afbyggematerialer

EnergiforsyningDet gennemgående princip for Carlsberg bliver at energiforbrug og energiproduk-tion søges kombineret i videst mulige omfang, så bygningernes kombination af butikker, erhverv og bolig udnytter overskud og underskud af el- og varme direkte. Produktionen af nødvendig energitilførsel her ud over baseres hovedsagligt gen-nem bygningsintegrerede løsninger for solceller, solvarme og vindenergi.Gennem skabelse af denne nye bydel er der desuden en enestående chance for at implementere et integreret energisystem, hvor fremtidens energimæs-sige infrastruktur kan implementeres baseret på brint som energibærer og la-ger. I kort perspektiv vil denne satsning medføre en merudgift – på lang sigt vil det gøre bydelen til den første i verden, som effektivt forener energiproduk-tion - distribution og lagring eet samlet system. Ved udnyttelsen af brint som energibærer vil det være muligt at få fuld udnyttelse af alle vedvarende ener-gikilder og give en buffereffekt i elsystemet i Københavns området, hvorved problemer med overløbs-el i kraftvarmeområdet kan reduceres væsentligt.

klImaskærm

uDførelsematerIalekreDsløb

eNergIforsyNINg

h20

brINt

koll

ektIV

traf

Ik m

etro

Væksthuse


Brint som primær energibærer vil desuden give en unik mulighed for at skabe kollektiv transport i området som kan baseres helt på udnyttelsen af vedvarende energi, hvor brint og bioethanol kan give CO2-neutrale og forureningsfri drivmi-dler. En satsning som er helt i tråd med de øvrige aktiviteter på området i disse år ved Amager Forbrændings forsøgscenter for bioethanol og satsningen på brint-systemet på Lolland/Falster.

VandkredsløbetKøbenhavn har et markant underskud i sin vandbalance og de seneste år er der sket et stadigt stigende forbrug. Carlsberg bydel har en unik mulighed for at bi-drage til positivt til vandbalancen for København, gennem omhyggelig udnyttelse af regnvand og gråt spildevand – hvorved bydelen også vil anvise konkrete løsnin-ger til overholdelse af EU’s kommende direktiver om rensning af overfladevand for udledelse i naturen. Fra tagene opsamles regnvand direkte, som bidrager til byg-ningens vandforbrug til væksthuse, vask og toiletskyl. De forskellige kvaliteter af vand håndteres gennem enkle designløsninger i de enkelte boliger, så beboerne ikke kan komme til at blande vand af forskellig kvalitet. Resterende overfladevand håndteres derefter i forhold til arealer, så alt vand der ikke kan bruges i området renses og nedsives lokalt hvorved betydelige pumpeudgifter kan spares.

MaterialekredsløbDanmark har et enestående system til håndtering af affald og omsættelse af dette til kraftvarme på værkerne omkring København. I et langt perspektiv må det imidlertid forventes at varmeforbruget gennem opgradering af bygningsmas-sen reduceres, og det bliver derfor mære værdifuldt for samfundet at sikre en recirkulering af forskellige stoffer frem for at køre det til en central forbrænding for at omsætte det til el- og fjernvarme.I Carlsberg sikres det lange perspektiv gennem en omhyggelig miljøplanlægning fra dag et, hvor sortering og oparbejdning til nye materialer sikres helt fra ”køkken-niveau”, hvor enkel og effektiv håndtering af forskellige typer affald gøres mulig sammen med tilsvarende systemer for service- og produktionserhverv i området. I forskelligt omfang vil det være muligt at lave mindre industrier i området til f.eks. oparbejdning af affald til ny emballage, forædling af materialer og lign. i mindre produktioner, som miljømæssigt ikke belaster området.I den detaljerede byplanlægning inddrages alle overvejelser om jordbalancer, nedbrydning af materialer lokalt og genanvendelse af disse i videst mulige om-fang i forbindelse med byens udbygning. I en overgangsfase vil der også være a- spekter omkring forurenet jord, hvor det skal afvejes i hvilket omfang det er muligt på området at gennemføre jordrensning eller om jorden fjernes fra området til specialiseret behandling – deponering og forsegling på arealet som senere skal behandles ved udbygning vil være en forkert arv at give videre til kommende generationer af beboere.

B) Social bæredygtighed skal findes ved en aktiv politik omkring boligerne. Der skal arbejdes med forskellige ejerforhold. Lejeboliger, andelsboliger og ejerbo-liger. Dette skal ske decentralt i bydelen, således at der ikke opstår koncentra-tioner af bestemte boligtyper. Bydelen kan arbejde med ”Londonmodellen” hvor 8-10 % af boligerne lejes ud til en meget lav husleje på årmål basis. I løbet af få år vil lejeren kunne styrke sin økonomi via social integration og networking i byen. Egen bolig kan købes og nye borgere kan få adgang til de billige lejemål. De bil-lige boliger finansieres af de boliger som bygges i hvert byhus og/eller omkring hvert gårdrum. Carlsberg administrerer boligerne, der udlejes på baggrund af be-grundede ansøgninger. Den billige husleje kan evt. føre til modydelser, såsom renholdelse af gader og gårde. København er desværre kendetegnet ved al for meget skidt og papir i gaderne. Carlsberg kan løse dette problem samtidig med en social integration.

uNDer bolIgTÅrNeT

sHoP amoK


C) Carlsbergs Økonomiske bæredygtighed skal findes i en flerstrenget strategi. Primært skal bydelen kendetegnes ved en meget høj densitet = bebyggelses-procent. Ved siden af denne kvantitative ramme, skal der være kick off på en kvalitetsproces der vil brande bydelen, og derved sætte en positiv økonomi på sporet. Carlsberg skal med andre ord investere noget af den økonomi som den slutteligt tætte bydel medfører – up front. De første beboere og medarbejdere skal opleve at byen lever med handel, rekreation etc. Ved at investere skabes en positiv spiral: Invest = stærkt brand = gode afsætningsforhold = hurtig udvikling af ejendomme = mange tilflyttere = høj omsætning = stærkt brand = den gode cirkel er sluttet. Erfaringerne fra byudviklingsprojektet NDSM-værftet i Amsterdam bekræfter, at netop denne strategi skaber dynamik og vitalitet i processen.

Carlsberg bliver en unik bydel uden for konkurrence med eksempelvis havnens og Ørestadens byudvikling. Med den baggrund kan ”vugge til grav økonomi” for første gang vælges som dogme for byhusenes design og drift. Byens bæredyg-tige profil fordrer dette, og folk vil aktivt vælge denne profil. Anlægs- og drifts-budgetter skal samles til en helhed. Dette medfører naturligt et højere niveau på anlægssiden, men besparelserne på driften skal være så mærkbare at ikke alene investorerne men også køberne/lejerne oplever og erkender fordelene.

bYeNs DeTaIlProgram. Programmering af bydelens Identitet, Byliv, Struktur og Bæredygtighed fører til mere detaljerede betragtninger og programpunkter. Der er mange afhængigheder programpunkterne imellem. Ligesom en by er en kom-pleks komposition af mangfoldighed er programpunkterne ikke fast og entydigt knyttet til hinanden. Processen og beskrivelsen bliver derfor ”a work in progress”, uden et entydigt hierarki. Derfor følger en uhierarkisk beskrivelse af byens arbe-jdsrammer og indhold.

bYHuseNe skaber tilsammen et massiv. Målet om en levende by indfries ved at samle byen i en tæt struktur, hvor byhuse på 3-6 etager udgør baggrunden for det liv der skal leves i byens rum. Nederst placeres erhverv, service, produktion og leisure. Herover 40-80 boliger omkring hvert gårdrum. Gårdrummene kan være hævet hvilket skaber et stort volumen nedenunder. Byhusene krones med væk-sthuse og vinterhaver dækket af et plisseret hav af solceller. Antallet af boliger pr. karré er empirisk kendt som optimal for skabelsen af sociale netværk. 6 etager er empirisk kendt som maksimum før man bliver siddende i sin bolig frem for at søge fællesskab i gårde og pladser. En karré dannes af 1-5 bygninger.

Massivets der skabes af byhusene åbnes ved akserne og i mindre skala ved en række portåbninger til indre gader. Motivet kendes fra koblingen mellem Vester-brogade og Westend. Krav om variation, rytme og diversitet indfries ved at ned-bryde skalaen på byhusene der designes af internationalt anerkendte arkitekter.

bYHuse uDsNIT 1:2000

sNIT øsT vesT 1:1000


GÅRDRUMMENE står som rolige alternativer til byens pladser og akser. Gårrdrum-mene trækker lys ned i bydelens massive karreer.

Hvert gårdrum har sin egen identitet. Identiteten optager temaer fra Carlsberg som området kendes nu. I et gårdrum er ”vand” det æstetiske program. I et andet rendyrkes potentialet fra en speciel plante fra J. C. Jacobsens Have. I et tredje anvendes grønt glas. I et fjerde blomstrer humlen etc. Bygningerne har som op-drag at understrege og styrke gårdrummenes æstetiske profil.

Gårdrummenes snitprofil og skyggevirkninger har været genstand for nærgående studier. Normale regler for højdegrænseplaner kan tilsidesættes ved at placere erhverv og institutioner i stue og 1. sals plan for så at placere boliger opefter. Er-hvervets behov for at afskærme for direkte solindfald, overophedning med efter-følgende køling som krav/resultat elimineres, samtidig med at boligerne opnår maksimal solindfald.

GÅRDRUM UDsNit 1:2000

b

c

aa: hiMMEl

b: vaNDc: REGNvaND

D: viNDE: saND

f: GRaNitG: lys oG skyGGE

h: saNDstENi: Mos

J: hUMlE

D

E

G

f

J

h

i


DE EksistERENDE byGNiNGER pålægges ingen arkitektoniske dogmer ved om-bygningen. Dog skal bygningerne i kraft af deres plads i byens hierarki primært rumme udadvendte funktioner; sportsarena / Tuborg Squash Center, kulturformid-ling, forsknings- og oplevelsescenter for det sunde liv, handel, uddannelse etc.Bygningernes store rum åbner sig for byens borgere i dramaturgisk parløb med tilstødende pladser. Både ude og inde eksponeres og udnyttes kældrenes til-stedeværelse. Dæk gennembrydes og åbnes til svimlende labyrinter af kældre. Alternativt kan kældrene åbnes fuldt ud og skabe et stort volumen hvori nye ele-menter kan placeres som eksempelvis en scene, et auditorium, en svømmehal, et atrium i en skole, bogtårne i et bibliotek etc.

Nogle bygninger bliver stående i tid og evighed. Andre skal på sigt rives ned. Men til at begynde med fastholdes de fleste bygninger. Dette skaber byrum mellem bygningerne og afstand mellem byggefelterne. Således kan bygningerne skabe rum for liv og samtidig mindske generne under udbygningsfaserne for de beboere og arbejdende der kommer først. De store fleksible volumener i bygningerne an-vendes til skiftende aktiviteter hen over udbygningens 20 års tidsperspektiv: A-Husets atelier kan flyttes hertil. Madteater, musik, Modeshows, Sportsarenaer, Værksteder, m.m. Alle aktiviteter formidles i det gamle kraftværk, hvor udbygnin-gens planer og perspektiver også vises, boliger sælges og erhverv udlejes.

DEstiNatioNER/kUNst oG kUltUR. Leisure og oplevelse er et stort og værdi-skabende aktiv for en bydel. Arbejdspladser skabes, trafik og bevægelse inten-siveres og så er der herlighedsværdien ved at bo tæt på oplevelserne. Ved at fastsætte et ambitionsniveau for en bred vifte af tilbud vil man appellere netop til de borgergrupper der vil finde glæde og fornøjelse ved at bruge byen aktivt. Rekreative landmarks skal være primære dynamoer i byens liv – døgnet rundt – året rundt. Lettest tilgængeligt for alle er de oplevelser som byens rum byder. Haven, med den store scene ved de hængende haver. Kulturbakken med den lille udendørs scene. Pladsen der er et bassin for både sommer- og vinterbadere. Markedspladsen. Pladsen hvor kroppen dyrkes med skaterramper, stangtennis, streetbasket m.m. Pladsen hvor der handles. Pladsen for der formidles viden.

Indendøre findes samme brede vifte af tilbud: Kunsthal, Tyrkisk bad, Verdenskul-turhus (hvor viden formidles om eksempelvis den historiske konflikt på Balkan, Trafficing, EU’s forfatning, Globale opvarmning, networking som fænomen etc.), Madkulturhus knyttet til forskning om ”det sunde liv”, Et rum for religiøse hand-linger, Biograf, Teater, Infotek, Carlsbergs formidlings- og oplevelsescenter, Fo-tografisk museum m.m.


bYeNs maTerIaler er underlagt ganske få dogmer. Byens ramme defineres overvejende ved brug af tunge, mørke materialer der står med troværdighed og tyngde. Tyngden trækkes med ind i portrummene der åbner for sivemuligheder ind i byen ind i massivet. Bymuren vil i kraft af den moderne arkitektur fortælle at her er en ny bydel (gen)opstået. Oplevelsen styrkes radikalt hvor bymuren åbnes, brydes eller bøjes - hvor eksisterende tunge industribygninger træder frem og hvor akser bryder igennem. Inden for bymurene står nybyggeriets intense og frigjorte anvendelse af materialer. Her skal facadematerialerne styrke by- og gårdrummenes særegne identitet. Byrummenes gulve skal stå i slidstærke naturlige materialer der patinerer smukt. Hvert rum sin identitet. Rummene skabes særligt af byhusenes baser, der rummer butikker, service, leisure o. lign. Det er vigtigt at byhusenes facader har karak-ter og kvalitet, og ikke lader sig dominere af skiltning. Basernes intense dyrkning af detaljen, kan opefter afløses af repetetive flader. Byhusene krones af et plis-seret tag af solceller. Det klassiske byhus’ facadekomposition med base, midte, murkrone og tag fortæller om husenes funktionelle lagdeling og kan finde utallige moderne fortolkninger.

bYeNs lYs. Carlsbergs byrum skal stå som et åbent kunstværk i evig udvikling. Byrummene vil dermed være det væv, der binder hele området sammen, og ne-top i dette væv skal kunsten udspille sig.For at kunsten kan have sådan en betydning er det væsentligt, at integrere kun-sten i arkitekturen. Det gøres ved at inddrage kunstnere i arbejdet med på forhånd klart definerede funktioner – i dette tilfælde at styrke byrummenes identitet via kunstlys. Dermed sikres både arkitektur og kunst en klar plads i projektet. Vi op-når et ressultat, hvor kunsten ikke står placeret på særligt indrettede steder, men tværtimod bliver en uadskillelig del af bydelens rumopfattelse. Derved vil kunsten kunne spille den ønskede rolle som betydende for identifikationen af området.

bYeN Der lever 24 TImer I DØgNeT. Dette sker først og fremmest ved at skabe rum der aldrig tømmes for liv. Dvs. rum der lever i kraft af sin arkitektur: Vand, træer, skala, materialer, akustik, lys. Rum der besidder den kvalitet at leve når man træder ind i dem. Med denne base af evigt liv vil byen opnå en stor utrættelig rytme. Boliger, institutioner og arbejdspladser skaber morgen- og eftermiddags aktivitet. Metro, kunst, kultur og leisure vil skabe et flow om aftenen. Da byens huse generelt er flerfunktionelle med udadvendte funktioner i bygningernes ne-derste etager og boliger placeret ovenpå, er der garanti for aktivitet og deraf afledt følelse af sikkerhed.

sNIT sYD NorD 1:1000

januarfolkekøkken i på m

arkedspladsen

ferbruarvinterbadning i Carls badet

marts

dm i gastronom

i

aprilhi-teCh streetraCe

maj

Carlsberg street football

junitårnspring fra gæ

rkælderen

julifeel good dag fam

ileløb

augustCarlsberg biennale

september

dm i stangtennis på Carlsbjerget

oktoberoktoberfest

november

roCk i de hængende haver

deCember

isdans på på metropladsen

Carlsberg - vores rum16

Carlsbergs event kalender rummer dage hvor byen bliver et hotspot på verdenskortet: Carlsbergs feel good dag – hvor der er løb for folk i alle aldre. De mindste skal løbe aksen igennem under Elefantporten. De stærke kan løbe en ½ maraton, der inddrager de tilstødende bydele. Carlsbergs internationale tårnspringskonkurrence knytter sig til Carls Bad. Der springes fra ”Gærkælderen”. Kategorier: Smukkeste, mest vanvittige, mest lydløse etc. Alle kan deltage.Carlsbergs Biennale afholdes med to temaer der afløser hinanden hvert andet år, akkurat som Venedig har skiftevis kunst og arkitekturbieenale. Hvert andet år er emnet Kunst – Byens lys. Hvert andet år er emnet byudvikling og bæredygtig arkitektur, begyndende med klimakonferencen i 2009.Carlsberg oktoberfest. En oplagt event hvor byens smukke rum omdannes til en scene for nydelse af øl. - Listen kan udbygges.

årstiderne skal skabe en bykalender, der holder byens identitet som ”rummelig” i hævd. Byens interiøre pladser vil om vinteren være et værdifuldt tilskud til byens liv. Modellen kendes fra Palmehaven i Glyptoteket. Årstiden er også højsæson for udstillinger, formidling, kunst og kultur. Eksteriørt vil et bybad som havnebadet ved Islands Brygge være trækplaster for byens borgere og besøgende. Badet i Carlsberg står åbent året rundt, så vinterbaderne kan leve det sunde liv. Skater-bane omdannes om vinteren til skøjtebane. Om sommeren står markedspladen åben hvorfra der sælges højkvalitets fødevarer. Om vinteren overdækkes dette byrum og aktiviteterne fortsætter. Konferencer i forsknings- og kunstmiljøer kan sammen med en tilbagevendende kunstbiennale omhandlende byens lys – kunst som lys, bringe puls i byen om vinteren.

kulturbakken


erHverveT skal rumme alt fra butikker over kontorer til forskning og egentlig produktion. Butikker, caféer og restauranter skaber liv og færdsel når de placeres som vi kender dem fra klassiske byer: I hovedstrøg, koncentreret omkring by-ens primære rum og infrastruktur. Erhvervet placeres generelt i byhusenes nedre etager. Fra pladser og gader skal der være direkte adgang til de enkeltstående forretninger. Kontorer og forskning placeres uden for bydelens hovedstrøg da de er mere introverte. Placeringen i byhusenes baser skaber mulighed for store sam-menhængende volumener såvel som for mindre lejemål. Fleksibiliteten mellem de enkelte byhuse skal sikres.

uDDaNNelse findes allerede i form af Bryggerhøjskolen. Men byen kan give plads til flere internationale forskningsmiljøer. Et tværfagligt internationalt forsknings-center der behandler byers og bygningers ressourceprofil er en oplagt mulighed. Et center der kan honorere den galopperende politiske opmærksomhed der rettes med dette emne. Et andet center der kunne styrke byens identitet, kunne være et forskningsmiljø der havde fokus på ”det sunde liv”. Folkesundheden muterer kon-stant, og nye folkesygdomme opstår: Fedme, Stress m.fl. Carlsberg kunne forene bæredygtighed med sundhed, ved at skabe rammerne for to forskningscentres tværfaglige samarbejde. Forskningscentrenes produktivitet vil tilføre bydelen pulsmæssig aktivitet og kan skabe behov for et konferencecenter.

ProDuKTIoN kan efter 100 år vende tilbage til byernes kerne. I Carlsberg vil det have en særlig betydning at invitere til produktionsvirksomhed. Her tænkes på produktion der knytter sig til videnstungt erhverv, og/eller produktion de knytter sig til kreative erhverv. Evt. produktion der spirer fra bydelens forskningscentre. Produktion hvor det er svært at ”flytte” medarbejdere til en location langs de jyske motorveje. Produktion hvis arbejdskraft hører sammen med byliv. Produktion der kan placeres over jord eller i kældre.

bolIgerNe skal rette sig mod alle alders- og indkomstgrupper. Bydelen skal rumme alt fra kollegieboliger over den lille supereffektive singlebolig via den rum-melige fleksible familiebolig til Soho’s (bolig samt mindre erhvervsareal til eksem-pelvis revisor, tandlæge, keramiker og musiker). Boligerne placeres over erhverv, uddannelse og leisure, fra 1. etage og opefter. De organiseres generelt i enheder på 40-80 boliger, der erfaringsmæssigt skaber den bedst mulige sociale sam-menhængskraft. Med Humleby som eksempel kan disse sociale enheder sagtens være brogede og rumme højindkomst familier sammen med ældre og studerendes kollektiver. Mængden af boliger stiller naturlige krav til service i nærområdet.

servIce på Carlsberg skal skabe en vugge til grav linie, hvor generationerne bliver dus med hinanden. Byen kan med fordel etablere vuggestuer, børnehaver, skoler, forskningsmiljøer evt. knyttet til erhverv og kreative rugekasser. Og bydelen skal gå linen ud og etablere ældrevenlige boliger. Måske endda et hospice – som sidste led i kæden. Bydelens infotek (informative bibliotek) er byens opslagstavle og kronen på værket. Her fortælles om skolernes arrangementer, om produktio-nen i kælderen under siloen, om koncerten i aften, om byens ressourceprofil. Her mødes man til en kop kaffe i den privat drevne café der står i åben kontakt med infoteket.

byrumsPlaN 1:3500

ProDuKTIoN

grøNT

leIsure

KulTur sPorT & uDDaNNelse

I alle områDer fINDes bolIger og erHverv

200 m radius


LOGisTiK OG TraFiK skal frigøre borgernes ressourcer til arbejde, ophold, fæl-lesskab og nydelse. Bydelen bliver kendetegnet ved at være på de bløde trafikkan-ters præmis. København har p.t. opdelt sine trafikanter i lige tredjedele: 1/3 cyklister og fodgængere, 1/3 offentlig transport, 1/3 privatbilisme. Carlsberg skal have som mål at ændre denne sammensætning til: 3/6 cyklister og fodgængere, 2/6 offentlig transport og 1/6 bilisme, hvoraf 50 % foregår som lånebiler. De mange cyklister har gode forbindelser ud af byen ved den grønne cykelsti langs banelegemet. Ved station og metro skal der træffes særlige foranstaltninger for cykelparkeringen.

Bydelen bør som en del af sin bæredygtige profil rumme en lånebilsordning der er ressourcemæssig state of the art med brintmotor. De første biler importeres til Danmark primo 2007. Bilerne skal være et brand for bydelen og dens borgere i København og omegn.

Den kollektive trafik skal stå stærkt i bydelen i forlængelse af den øgede trafik af cyklister og fodgængere. Bydelens udadvendte profil og egenvægt af borgere, antal besøgende og arbejdende argumenterer for at der anlægges en metrosta-tion på området. Metroen fungerer optimalt hvis den suppleres med bustrafik og p-anlæg.

Parkering placeres primært i 4 komprimerede parkeringsmaskiner. To på hoved-strøget (tæt på metroen) og en i hver ende af den tværgående akse. Derved holdes afstanden fra p-hus til byens funktioner under 200 meter, og cyklister samt fodgængere ledes via hovedstrøgene ind i byen.

Bilerne skal dog også kunne køre til døren med svigermor, sovende børn, den nye sofa etc. I gaderne gælder kiss and ride princippet - 15 min. af- og pålæsning.

P

P

P

P

P ParKerinGmasKine

FOdGænGer

cyKeLTraFiK h

busTraFiK

biLTraFiK

m

s

sm meTrO & s-TOGsTaTiOn


realIserINg og Proces. Carlsberg står med dette forslag overfor en realisering inden for en både ambitiøs og rummelig ramme. Rummelig overfor den påvirkning og de erfaringer som de kommende 20 års intense udviklingsarbejde vil medføre. Rummelig overfor de input de bedste arkitekter, ingeniører, kunstnere, sociologer m.m. vil bidrage med. Forslaget er rammen om en stor kompleks proces, og ikke en fast drejebog for forløb der er kendt i detaljen.Udbygningen af Carlsberg kan deles i 3 hovedfaser.

Fase 1. Byen planlægges og åbnes. Realisering påbegyndes. Byens 0-3 år. Her skal der på den ene side fokuseres på logistik, infrastruktur, modning etc. Dette er en videntung specialiseret proces for de få. Ved siden af denne proces skal en mindst lige så vigtig proces sættes i gang. Der skal blæses liv i byen, og det gøres via en tostrenget strategi. For det første skal byens rum defineres og etableres. De er forudsætningen for byens liv, og rammerne kan skabes midler-tidig ved hjælp af lys, humlehegn, Kunstnerisk udsmykkede skurbyer etc. For det andet skal de eksisterende bygninger åbnes for en mangfoldighed af oplevelser: Værksteder, teatre, midlertidig erhverv o. lign. Byens Eventkaldender skal have sit kick-off. Byens visioner udstilles samtidig med salg og udlejning af de første nye byhuse.

Fase 2. Byen udbygges, byrummene skabes, og livet bliver ”selvbærende” uden startfasens behov for support. Byens 4-20 år. I denne fase kan udviklingen af Carlsberg ske med fokus på at holde et tempo og styrke en identitet der er skabt i Fase 1. Fasen kræver naturligvis fortsat stor aktivitet, der kan udvides ved at de første beboere og brugere samles i referencegrupper. Et samarbejde mellem byens borgere, planlæggere og arkitekter/ingeniører/landskabsarkitekter intensi-veres.

Fase 3. Byen står stort set udbygget, men skal sikres fortsat foranderlighed. Byen bliver aldrig færdig. Processen bliver aldrig fuldbragt. Dels skal byens miljøprofil successivt opgraderes. Samtidig skal byens kultur mutere. Dette sker ved at et par af de primære bygninger skal holdes ”åbne”, forstået således at der eksempelvis hvert 8. år finder en udskiftning af funktion sted. Endelig vil byens demografi der gøres bred allerede i planlægningsfasen sikre at Carlsberg om 40 år ikke ender som et ”sølvbryllupskvarter”.

arealer. Målsætningen er at den tætte by skaber energi og overskud. Med den vigtige åbenhed som konkurrenceforslaget har over for processen er arealerne (ekskl. p-maskiner og kældre) opmålt til: Nybyg: ca. 400.000 m2Eksisterende bygninger: ca. 150.000 m2

Skønsmæssigt kommer byen til at rumme ca. 3000 boliger.

bYlaboaTorIum. Bydelen som arkitektonisk og teknisk laboratorium, knyttet til forskningsmiljøet omkring bæredygtig by- og bygningsudvikling, er en oplagt am-bition. Det er hensigten at en række af fagenes bedste udøvere skal præstere deres bedste i et gigantisk ”stafetløb”.Rammen om dette arbejde bliver en af bydelens gamle bygninger, hvor teknikere, ingeniører, arkitekter, bygherre, brugergrupper, kommunale embedsmænd m.fl. samles. Ikke kun for at optimere vidensoverføring mellem fagene men også fra projekt til projekt. Samtidig optimeres projekteringen på tid og økonomi, hvorved der frigøres ressourcer til at implementere forskning, forsøg, studier m.m. Denne smeltedigel af viden kan fortsætte i en uendelighed som udadvendt rådgivning, men også ved en konstant optimering af byens energiprofil.


planudsnit 21. marts kl 12:00 planudsnit 21. marts kl 16:00planudsnit 21. juni kl 12:00 planudsnit 21. juni kl 16:00

energirigtigt bygningsdesign og vedvarende energiDet Internationale Energiagentur, World Energy Outlook 2006, November 2006,www.worldenergyoutlook.org, førende kilde vedr. vurdering af mellem og lang tids prognoser for energiforbrug og forsyning på globalt plan frem til 2030. Fremhæver behov for besparelser og decentral produktion af energi for at mindske følsomh-eden for energiimport.Det Internationale Energiagentur, Solar Heating and Cooling Implementing Agree-ment, www.iea-shc.org, Task1 – 38, giver en oversigt over konkrete teknologiske og markedsmæssige muligheder for implementering af bygningsintegrerede tek-nologier til reduktion af energiforbrug og udnyttelse af vedvarende energi i bolig, service og produktion. Erfaringer og anbefalinger er baseret på flere hundrede forskeres indsats fra mere end 20 forskellige lande.Directorate General for Energy and Transport, ManagEnergy, www.managenergy.net/buildings.html, samlet oversigt over initiativer, målsætninger og anbefalinger vedr. energieffektivisering af bygninger i EU, inkl. henvisning til kommende lov-givning og prioriterede områder for udvikling og demonstration.

brint som energibærerDepartment of Energy, USA, Hydrogen Posture Plan, December 2006, www.hy-drogen.energy.gov/pdfs/hydrogen_posture_plan_dec06.pdf, indeholder en opda-teret oversigt over den udviklings- og investeringsplan for brint-området på i alt 1,2 milliarder US$ som USA arbejder på i disse årDet Internationale Energiagentur, Hydrogen Production and Storage – R&D Priori-ties and Gaps, 2006, www.iea.org/Textbase/papers/2006/hydrogen.pdf, rapporten beskriver hvor forskning og udvikling bør fokuseres de kommende år, herunder på vigtigheden af at kombinere dette med fuld-skala demonstrationsprojekter og produktion af brint fra VETeknologisk Institut, www.teknologisk.dk/energi/13037, eksempel på dansk kom-petencecenter på området, oversigt over brintteknologi generelt samt status og potentiale i DK.

vandEuropa-parlamentets og Rådets Direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006, Om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse, eur-lex.europa.eu/Lex-UriServ/site/da/oj/2006/l_372/l_37220061227da00190031.pdfMiljøministeriet, Grundnotat, Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken og om ændring af direktiv 2000/60/EF og Kommissionens ledsagende meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af kemisk foru-rening af overfladevand i Den Europæiske Unionwww.folketinget.dk/samling/20061/almdel/MPU/Bilag/12/310769.HTM, gennem-gang af konsekvens og høringssvar vedr. EU direktivet om bekæmpelse af foru-rening af overfladevand, herunder behov for yderligere behov for rensning på kommunale anlægKøbenhavns Kommune, Miljøkontrollen www.miljoe.kk.dk, løbende oversigt over initiativer til reduktion af vandforbrug i Københavns KommuneMiljøstyrelsen, Fra Taget til Toilettet – om brug af regnvand til toiletskyl og vaske-maskiner, www.ebst.dk/file/1933/fra_taget_til_toilettet.pdf, oversigt over gældende regler og muligheder for udnyttelse af regnvand til toiletskyl og vaskemaskiner

affaldMiljøministeriet, Den Nye Affaldssektor, februar 2007, www.mst.dk/Affald/ olitik+og+strategi/Den_nye_affaldssektor.htm, oversigt over ændringerne og pri-oriteringer vedr. innovation omkring affaldshåndtering og fokus på biobrændsler produceret på grundlag af affaldMiljøstyrelsen, Oversigt over husholdningsaffald, februar 2007, www.mst.dk/Af-fald/Affaldskilder/Husholdninger/01040100.htm, kategorisering af husholdning-saffald og sigtelinier for sortering og øget genanvendelse på kommunalt niveau i de kommende år

Documents

丹麥哥本哈根嘉士伯 Carlsberg Vores by - Valby 工業廠區改造規劃-獲勝方案 Booklet Winner