2016 Vand i tal - danva.dk · Vandselskaber tjener kunder, samfund, vækst, arbejdspladser og eksport 2 Vand i tal 2016 Benchmarking giver overblik Benchmarking er et redskab

Vand i tal DANVA Statistik og Benchmarking

2016

Vandselskaber tjener kunder, samfund, vækst, arbejdspladser og eksport

2 Vand i tal 2016

Benchmarking giver overblikBenchmarking er et redskab til at identificere indsatser, ar-bejdsprocesser og metoder med effektiviseringspotentiale ved at lære af ”best practice”. I alt har 138 drikke- og spilde-vandsselskaber deltaget i ind-beretningen til Vand i tal 2016 med data fra 2015. De dækker ca. 55 % af Danmarks befolk-ning mht. rent drikkevand, og transporterer og renser spilde-vandet fra knap 80 % af be-folkningen.

Vandselskaberne er kendetegnet ved effektivitet, udvikling og værdiskabelse for samfund og kun-der - såvel husholdninger som industri. Det viser vandsektorens nøgletal, der er samlet i ”Vand i tal 2016”. De danske vandselskaber leverer deres kerneydelser til stabile priser, og samtidig un-derstøtter de vækst nationalt og internationalt.

Vandsektorens benchmarkingsystem, som blev påbegyndt i 2001, er et forbillede. Der er ingen tvivl om, at vandselskabernes egen beslutning om at benchmarke har haft afgørende betydning for den markante udvikling, som sektoren har gennemgået de seneste år. Dermed har man kun-net dokumentere indsatser, måle sig i forhold til hinanden og hele tiden lære af best practice.

Samtidig er det helt fundamentalt for DANVA at have ejerskab over data, der bliver anvendt i alle sammenhænge for at varetage medlemmernes interesser. Det gælder blandt andet i forbin-delse med forberedelse af love og bekendtgørelser. Medlemsvirksomhedernes indsats har gjort DANVA benchmarking til et af sektorens mest effektive værktøjer.

De seneste nøgletal fra 2015 viser en flad, stabil prisudvikling, og der er samtidig en tendens til en opbremsning i forhold til investeringer. Det kan blandt andet skyldes den naturlige usikker-hed, der ligger i overgangen fra én regulering til det ukendte land i en ny.

Vandsektoren er i rivende udvikling. Det smitter af på resten af samfundet. Det viser en ny ana-lyse fra DAMVAD Analytics udarbejdet for DANVA. Den siger blandt andet, at der er 2.300 ansat-te i vandselskaberne, men at der er flere end 25.000 jobs, som i Danmark er relateret til vand-branchen. Vandklyngens samlede bidrag til BNP udgør 28,1 mia. kr..

Vandselskaberne samarbejder om Vandvision 2025 med resten af branchen om udvikling af nye løsninger til bedre og billigere håndtering af vand. Efterfølgende markedsmodnes løsninger-ne af rådgivere og producenter til eksport, hvor der i 2025 er sat et fælles mål om en fordobling til over 30 mia. kr.. Vandvisionens mål er samtidig, at den skal generere 4.000 nye private arbejds-pladser, hvilket er med til at give et yderligere BNP-bidrag i 2025 på 9,7 mia. kr..

85 % af alle anlægsopgaver udliciterer vandselskaberne til private samarbejdspartnere. For driftsopgaver gælder det ca. 50 %, som udføres af private. DANVAs medlemmer bidrager altså med mia. af kr. til samfundets samlede husholdning til gavn for blandt andet beskæftigelsen i vandbranchen herunder til rådgivere, entreprenører, leverandører med videre. Samtidig tager vand-selskaberne ansvar for folkesundhed, miljø, klimatilpasning og forsyningssikkerhed.

De danske vandselskaber ser ind i en virkelighed med udmøntning af nye lovgivningsmæssige rammer. Deres udgangspunkt for at operere i en ny regulering er stabilt og robust.

Danske familier bruger i husholdningen i gennemsnit 106 liter vand pr. person i døgnet eller 38,8 m3 pr. person pr. år. Husholdningerne aftager 64 % af den samlede solgte vandmængde. Og næsten alt vandet når ud til forbrugerne. Kun under 8 % forsvinder under transporten, hvilket er i verdensklasse. Rent faktisk er det lykkedes vandselskaberne at minimere vandtabet for fem-

te år i træk fra 9,48 % til 7,82 % i 2015. Det vækker international opmærksom-hed og giver betydelig eksport til danske virksomheder.

Vandselskaberne er et af de vigtigste elementer i gundlaget for vores sam-fundsstruktur. Det ansvar bliver ikke mindre i fremtiden. DANVAs benchmar-king beviser, at vandselskaberne med den målrettede, effektive styring fuldt

ud lever op til forventningerne fra kunder, myndigheder og lovgivere.DANVAs medlemmer tager ansvar for vores samfund.

Carl-Emil Larsen, Direktør DANVA

Nøgletal

• En liter vand koster i gen-nemsnit 6,6 øre.

• Vandforbruget i de danske husholdninger er i gennem-snit 106 liter pr. person pr. døgn.

• Drikkevandsselskabernes faktiske driftsudgifter er i gennemsnit 4,52 kr. pr. m3. De gennemførte investerin-ger er 7,13 kr. pr. m3.

• Spildevandsselskabernes faktiske driftsudgifter er i gennemsnit 10,71 kr. pr. m3. De gennemførte investerin-ger er 24,54 kr. pr. m3.

• Elforbruget til 1.000 liter vand oppumpet fra under-grunden, leveret til forbru-geren, tappet fra hanen, renset og afledt til recipien-ten er 1,89 kWh. Heraf går 0,41 kWh til produktion og levering af drikkevand, og 1,48 kWh til transport og rensning af spildevand. Det samlede elforbrug svarer til ca. 1,0 kg CO2.

(Data for 2015)

LEDER

Vand i tal 2016 3

Infoom vandprisenHvad koster vandet?Det afhænger af, hvilket vandselskab du er tilknyttet. Kon-takt dit lokale vandselskab for at få oplyst dine priser. I gennemsnit koster 1 liter vand 6,6 øre.

Hvad består vandprisen af?Vandprisen består af i alt fem elementer:• Fast bidrag til drikkevand• Kubikmeterpris på drikkevand• Fast bidrag til spildevand• Kubikmeterpris på spildevand• Moms og afgifter

Hvorfor varierer prisen på vandet?Der er et stort spænd mellem de laveste og de højeste priser blandt vandselskaberne. Generelt skyldes forskel-len i de samlede priser på vand flere forhold.• Det kan være forholdsvist billigere at forsyne vandfor-

brugende industri end små kunder, eksempelvis som-merhuse.

• Geologiske forhold kan gøre det dyrere at hente vand op af undergrunden for nogle selskaber i forhold til an-dre.

• Nogle steder kan forurening betyde, at der skal inve-steres i nye kildepladser til vandindvinding.

• Graden af rensning af spildevand afhænger af, hvor i naturen det rensede vand ledes ud.

• Decentral spildevandsrensning er sædvanligvis dyrere end central spildevandsrensning.

• Jo ældre et anlæg er, desto mere vedligeholdelse kræ-ver det.

• Miljømæssige forhold.• Der er stor forskel i investeringsniveauet fra selskab

til selskab. I øjeblikket investerer mange selskaber i nye kloaksystemer for at imødekomme klimaændrin-ger.

• En del drikkevandsselskaber investerer meget i grund-vandsbeskyttelse. Andre er ”født” heldige, da deres indvindinger allerede ligger i beskyttede naturområ-der.

• Forskel i serviceniveau.• Forskellige grader af forsyningssikkerhed.

Hvad koster vandet?

Familie med 3 børn

(170 m3/år)

Gennemsnitlig vandpris baseret på forbrug, 2015, kr./m3

Tilsvarende beregning af den gennemsnitlige pris for 2016 base-ret på samme vandforbrug som i 2015 er 66,72 kr./m3 for en gen-nemsnitsfamilie og 75,40 kr./m3 for en enlig og 60,09 kr./m3 for en børnefamilie.

Enlig (50 m3/år)

Gns. familie (2,15 person)(83,40 m3/år)

Den gennemsnitlige pris på vand i Danmark i 2015 er 65,72 kr. pr. m3 baseret på en gennemsnitsfamilie på 2,15 person med et gen-nemsnitlige vandforbrug i husholdningen på 106 liter pr. person pr. døgn. På den måde betaler en dansk husstand i gennemsnit knap 5.500 kr. om året for vand. Det svarer til en pris på 6,6 øre pr. liter vand.

For en enlig er den gennemsnitlige pris for vand lidt højere 74,20 kr. pr. m3 baseret på et forbrug på 50 m3, da det faste bidrag udgør en større del af regningen, mens prisen for en familie med 3 børn er noget lavere; nemlig 59,26 kr. pr. m3 baseret på et årligt forbrug på 170 m3, da det faste bidrag her udgør en mindre del af regnin-gen.

Prisen på vand er ikke den samme i hele landet. Dels fordi der er strukturelle forskelle, og dels fordi prissammensætningen kan va-riere fra selskab til selskab. Nogle selskaber har valgt at have et fast årligt grundbidrag på vand og spildevand samt en pris pr. forbrugt kubikmeter, mens andre kun afregner efter vandforbruget.

Da det faste årlige grundbidrag betales pr. husstand (og ikke ek-sempelvis pr. person), er det mest retvisende at opgøre den gen-nemsnitlige pris som den pris, en gennemsnitlig husstand betaler.

Prisen på drikkevand dækker udgifterne til grundvandsbeskyttel-se, indvinding og behandling samt distribution af vandet fra vand-værkerne til forbrugerne. Prisen på spildevand dækker drift og ved-ligehold, renovering og udbygning af kloakker samt drift og kontrol af renseanlæg, således at vandet overholder kravene, inden det ud-ledes til recipienten.

74,20kr./m3

59,26 kr./m3

65,72 kr./m3

4 Vand i tal 2016

På DANVAs hjemmeside findes der et inter-aktivt kort ”Vandpriser på danmarkskort” http://www.danva.dk/Presse/Vandsektoren/Vandpris-dk med vandpriser for de selska-ber, der er underlagt vandsektorloven. Kortet viser priser for drikkevand samt spildevand for et forbrug i husholdningen for henholds-vis 50 m3, ca. 83 m3 og 170 m3.

Vandpriser på Danmarkskort

VANDSELSKABERNES OPGAVER

Det arbejder vandselskaberne med Øget fokus på klimatilpasning og værdiskabelse

Drikkevand (data fra 2014)

Antal selskaber* 211

Oppumpet vandmængde (m3) 283.992.050

Stik (antal) 1.124.698

Rentvandsledning (km) 44.083

Målere (stk.) 1.226.843

Spildevand (data fra 2014)

Antal renseanlæg 674

Indløbsvandmængde (m3) * 703.993.508

Faktisk organisk belastningsgrad (PE - Person Ekvivalent)

8.427.104

Disponeret slam (tons tørstof) 128.363

Antal selskaber 111

Antal husstandspumper (stk.) 17.920

Pumpestationer (stk.) 16.393

Regnvandsbassiner (stk.) 4.985

Spildevandsbassiner (stk.) 1.825

* Denne værdi er estimeret ud fra gns. PE pr. m3 (indløb)Kilde: Forsyningssekretariatet, Resultatorienteret Benchmarking 2016, Bilag 2 og 3.

* De anførte tal er gældende for 211 drikkevandsselskaber

De danske vandselskaber håndterer dagligt de fleste aspekter af vandkredsløbet - fra indvinding af grundvand til distribution af rent drikkevand til forbrugerne samt transport og rensning af spildevandet inden udledning til å, sø eller havet.

Regnvandshåndtering fylder mere og mere på grund af indsatser til forebyggelse af oversvømmelser og for-urening som følge af klimaændringerne. Vandselska-berne investerer i disse år stort i klimatilpasning. Der arbejdes mere og mere med at finde de økonomisk bedste løsninger for forsyningerne, der samtidig bi-drager til at skabe mere værdi for lokalområderne end traditionelle metoder. Løsninger som byomdannelse, tilpasning af infrastruktur, lokal håndtering af regnvand (LAR), forbedringer af vandløbssystemer er alle ek-sempler på alternative løsninger, der – afhængigt af de lokale forhold - kan give billigere løsninger for for-syningerne, og skabe mere værdi for både miljø og borgere.

Til højre kan man se, hvordan branchen ser ud i tal, når man ser på selskaber underlagt vandsektorloven, som er alle vandselskaber, der leverer eller håndterer mere end 200.000 m3 drikkevand eller spildevand pr. år.

I Danmark er der ca. 225 drikkevandsselskaber, som producerer mere end 200.000 m3/år, men herudover er der mere end 2.000 små vandværker, fordelt over hele landet.

Der er 111 spildevandsselskaber, fordelt på de 98 kommuner.

Vand i tal 2016 5

VANDPRIS

Vandprisen kan splittes op i henholdsvis prisen for be-handling og levering af rent drikkevand samt opsam-ling, rensning og efterfølgende udledning af spilde-vand. Ud af den samlede vandpris går 18,4 % til drik-kevandsselskabet, 50,6 % til spildevandsselskabet, mens 31,0 % går til staten i form af moms og afgifter. Statens andel af vandprisen i form af afgifter og moms er steget med 0,5 % i forhold til sidste år.

Ser man udelukkende på pris inkl afgifters fordeling mellem drikkevand og spildevand, ser fordelingen så-ledes ud: • Behandling og levering af rent drikkevand omfat-

ter grundvandssikring, oppumpning, behandling og levering af det rene vand, hvilket tilsammen udgør 23,26 kr. inkl. moms og afgifter, svarende til 35,4 % af den samlede vandpris. Indtægterne fra vandsalg for drikkevandsselskaberne er fordelt på 32 % fra det faste bidrag og 68 % fra det vari-able forbrug.

• Opsamling af spildevandet i kloak, rensning og ud-ledning udgør 42,46 kr. inkl. moms og afgifter, sva-rende til 64,6 % af den samlede vandpris. For spil-devandsselskaberne er indtægterne fra vandafled-ningsbidraget fordelt med 12 % fra det faste bi-drag og 88 % fra det variable bidrag.

Det samlede vandforbrug i 2015 målt på husholdninger, sommerhuse, erhverv, in-stitutioner samt vandtab er i gennemsnit 63,13 m3 pr. person pr. år. Det er et fald på godt 3 % i forhold til 2014, men tilba-ge på tilsvarende niveau som 2013. Fal-det er sket indenfor erhverv, institutioner og vandtab, hvorimod vandforbruget i hus-holdningerne er på samme niveau. Hus-holdningerne tegner sig for 61 % af den samlede solgte vandmængde. Én person bruger i gennemsnit 38,8 m3 pr. år i hus-holdningen svarende til 106 liter pr. dag. De seneste 10 år er vandforbruget i hus-holdningerne faldet med godt 10 %. Fra 2014 er indført en ny kategori ”Sommer-huse”, som indregnes i forbruget til hus-holdninger for at være sammenlignelig med tidligere år.

Udvikling i vandforbruget, 1997-2015

Vandprisens sammensætning, 2015

Mom

s (Sp

ildev

and)

Spild

evan

dsse

lskab

ets a

ndel

Afgif

ter (

Spild

evan

d):

Afgif

ter (

drikk

evan

d):

Drikk

evan

dsels

kabe

ts an

del

Mom

s (Va

nd)

Moms (spildevand)

Moms (drikkevand)

12,9 %

7,1 %

Spildevandsselskabets andel

Drikkevandsselskabets andel

50,6 %

18,4 %

Afgifter (spildevand)Afgifter (drikkevand)1,1 %9,9 %

Vandprisens sammensætning

Vandforbruget i husholdningerne er uændret

6 Vand i tal 2016

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2015201420132012201120102009200820072006200520042003200220012000199919981997

■ Husholdning ■ Sommerhuse ■ Erhverv ■ Institutioner ■ Vandtab

m3/person/år

Udvikling i vandforbruget, 1997-2015

Vand i tal 2016 7

En gennemsnitlig hustands vandudgift, 2006-2014 (2015 priser).

■ Afgifter og moms ■ Spildevand ■ Vand*Ny opgørelsesmetode for vandprisen

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

2015*2014*2013*2012*2011*2010*2009200820072006

En gennemsnitlig husstands vandudgift, 2006-2015 (2015 priser)

En husstands årlige forbrug - udvalgte forbrugsvarer:

0 2 4 6 8 10 12 %

Fødevarer

Beklædning og fodtøj

Forsikringer

Daginstitutioner mv.

Drikkevarer og tobak

Fjernvarme o.l.

Telefonabonnementer og nykøb

Elektricitet

Vandudgift (drikkevand og spildevand)

Renovation

Tandlæge

En husstands årlige forbrug - udvalgte forbrugsvarer:

0,5

0,6

1,4

2,3

2,6

3,1

3,2

3,6

4,9

5,2

12,0

En families udgift til rent drikkevand og afledning og rensning af spildevand udgør ca. 1,4 % af familiens årlige forbrug, hvilket er mindre end omkostningerne til f.eks. varme, elektricitet og forsikringer.

For knap 5.500 kr. om året kan en gennemsnitsfamilie på 2,15 personer med et gennemsnitligt vandforbrug få leveret friskt, rent og kontrolleret drikkevand direkte fra hanen, og samtidig komme af med spildevandet, der renses før udledning til naturen. En del af udgifterne går til forebyggelse i form af bl.a. grundvandsbeskyt-telse og klimatilpasning.Prisen for en gennemsnitsfamilie er steget med 3,1 % i forhold til sidste år.

Vandudgiften i husholdningsbudgettet

Data fra www.statistik-banken.dk/fu5 - data fra 2013-14, løbende priser. Eksemplet dækker en familie med 2 voksne og børn med et årligt forbrug på 421.140 kr.

8 Vand i tal 2016

Hvad er Vandklyngen?Vandklyngen er et begreb, der dækker over de virk-somheder, der direkte eller indirekte arbejder med drikkevand og spildevand. Vandklyngen består af to dele: 1. Vandkernen er defineret som drikke- og spilde-

vandsforsyningerne.2. Den øvrige vandsektor udgøres af underleve-

randører fra industrien og servicevirksomheder.

VAND I TAL 2016

Vandklyngen bidrager til jobskabelse, produktion og vækst til det danske samfund. DANVA har bedt DAMVAD Analytics om, ud fra branchestatistik, at identificere, hvilke virksomheder, der er i Vandk-lyngen, og undersøge effekten på beskæftigelse, bidrag til produktion, vækst i eksport m.m.

Vandklyngens effekt på beskæftigelsenVandklyngen bidrager samlet til 25.200 jobs i Danmark, som er forbundet med produktionen indenfor vandklyngen. Ca. 2.300 er beskæftigede i vandkernen, 11.600 i den øvrige vandsektor, mens 11.300 jobs er skabt i forbindelse med køb af varer og tje-nester hos underleverandører.

10/10/16 | Slide 1

25.186 Danske job i alt

Ansatte i vandklyngen 13.890

Job skabt i resten af økonomien 11.296

9060040

6535100

30202040

300500

600700

100010020

Drikkevand Spildevand

40050

030900

Vandforsyning og renovation

Industri

Service

Vandforsyning

Kloak- og rensningsanlæg

Service til råstofindvinding

Skibsfart

Forskning og udvikling

Reparation og installation af

maskiner

Fremstillings- virksomheder

Maskiner

Motorer, vindmøller og pumper

Ledninger og kabler

Elektronisk udstyr

Plast og gummi

Metalvarer

Maling og sæbe mv.

Basiskemikalier

Tekstiler

Rådgivende ingeniører

10/10/16 | Slide 3

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Omsætning, mia. kr.

Vandkernen 14,5

Øvrige vandsektor

33,5

Afledt 22,4

Vandklyngen 48,0

i alt

70,4 mia. kr.

0

5

10

15

20

25

30

Værditilvækst, mia. kr.

Vandkernen 8,4

Øvrige vandsektor

9,0

Afledt 10,7

Vandklyngen 17,4

i alt 28,1 mia. kr.

= Fordeling af 100 ansatte i vandklyngen

1%VANDFORSYNINGOG RENOVATION

SERVICE

INDUSTRIVANDKLYNGEN Vandkernen og

den øvrige vandsektor

Plast og gummi

Elektroniskudstyr

Reparation og installation afmaskiner

Maling, Sæbe,Kemikalier ogTekstiler mv.

Fremstilling afmaskiner

Forskning ogudvikling

Skibsfart


Motorer, vindmøllerog pumper

Metalvarer

Drikkevands-forsyninger

Spildevands-forsyninger

10/10/16 | Slide 1




9060040

6535100

30202040

300500

600700

100010020


40050

030900


Industri

Service

Vandforsyning



Skibsfart



maskiner


Maskiner


Ledninger og kabler

Elektronisk udstyr

Plast og gummi

Metalvarer

Maling og sæbe mv.

Basiskemikalier

Tekstiler


10/10/16 | Slide 3

0

10

20

30

40

50

60

70

80


Vandkernen 14,5

Øvrige vandsektor

33,5

Afledt 22,4

Vandklyngen 48,0

i alt

70,4 mia. kr.

0

5

10

15

20

25

30


Vandkernen 8,4

Øvrige vandsektor

9,0

Afledt 10,7

Vandklyngen 17,4

i alt 28,1 mia. kr.



SERVICE



Plast og gummi

Elektroniskudstyr





Skibsfart



Metalvarer



Kilde: DAMVAD Analytics 2016

10/10/16 | Slide 1




9060040

6535100

30202040

300500

600700

100010020


40050

030900


Industri

Service

Vandforsyning



Skibsfart



maskiner


Maskiner


Ledninger og kabler

Elektronisk udstyr

Plast og gummi

Metalvarer

Maling og sæbe mv.

Basiskemikalier

Tekstiler


10/10/16 | Slide 3

0

10

20

30

40

50

60

70

80


Vandkernen 14,5

Øvrige vandsektor

33,5

Afledt 22,4

Vandklyngen 48,0

i alt

70,4 mia. kr.

0

5

10

15

20

25

30


Vandkernen 8,4

Øvrige vandsektor

9,0

Afledt 10,7

Vandklyngen 17,4

i alt 28,1 mia. kr.



SERVICE



Plast og gummi

Elektroniskudstyr





Skibsfart



Metalvarer



10/10/16 | Slide 1




9060040

6535100

30202040

300500

600700

100010020


40050

030900


Industri

Service

Vandforsyning



Skibsfart



maskiner


Maskiner


Ledninger og kabler

Elektronisk udstyr

Plast og gummi

Metalvarer

Maling og sæbe mv.

Basiskemikalier

Tekstiler


10/10/16 | Slide 3

0

10

20

30

40

50

60

70

80


Vandkernen 14,5

Øvrige vandsektor

33,5

Afledt 22,4

Vandklyngen 48,0

i alt

70,4 mia. kr.

0

5

10

15

20

25

30


Vandkernen 8,4

Øvrige vandsektor

9,0

Afledt 10,7

Vandklyngen 17,4

i alt 28,1 mia. kr.



SERVICE



Plast og gummi

Elektroniskudstyr





Skibsfart



Metalvarer



Bidrag til produktionVandklyngen havde en samlet pro-duktion på i alt 48,0 mia. kr. i 2014, hvoraf drikke- og spildevandsforsy-ningerne (vandkernen) stod for de 14,5 mia. kr. svarende til 30,2 %.

Den direkte effekt på produktio-nen udgøres af vandklyngens egen produktion på 48,0 mia. kr. Dertil kommer effekterne af vandklyn-gens køb hos underleverandører, f.eks. anlægsarbejde og engros-handel af vandteknologi. Denne ef-fekt beløber sig til en produktion på yderligere 22,4 mia. kr.

Samlet set skaber vandklyngen økonomisk aktivitet i det danske samfund for i alt 70,4 mia. kr.

Vand i tal 2016 9

År 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015Total vareeksport 549.855.765 560.881.500 592.721.680 501.737.628 541.766.126 598.745.721 611.054.464 618.575.695 621.968.796 635.015.000

Eksport af vandteknologi 12.508.248 15.395.859 15.816.098 12.333.222 13.329.399 14.358.931 15.225.225 14.666.871 15.884.067 16.837.471Andel af total dansk eksport 2,3% 2,7% 2,7% 2,5% 2,5% 2,4% 2,5% 2,4% 2,6% 2,7%

Total dansk ekport (2006=100) 100,0 102,0 107,8 91,2 98,5 108,9 111,1 112,5 113,1 115,5Eksport af vandeknologi (2006=100) 100,0 123,1 126,4 98,6 106,6 114,8 121,7 117,3 127,0 134,6

Andel eksport af vandteknologi 2,3% 2,7% 2,7% 2,5% 2,5% 2,4% 2,5% 2,4% 2,6% 2,7%Vækst eksport af vandteknologi 23,1% 2,7% -22,0% 8,1% 7,7% 6,0% -3,7% 8,3% 6,0%

Vækst total vareeksport 2,0% 5,7% -15,4% 8,0% 10,5% 2,1% 1,2% 0,5% 2,1%

Total vareeksport, mia. kr. 549,9 560,9 592,7 501,7 541,8 598,7 611,1 618,6 622,0 635,0 Eksport af vandteknologi mia. kr. 12,5 15,4 15,8 12,3 13,3 14,4 15,2 14,7 15,9 16,8

"Dum"grafik

4,0

6,0

8,0

10,0

12,0

14,0

16,0

18,0

20,0

22,0

24,0

1,0%

1,5%

2,0%

2,5%

3,0%

3,5%

4,0%

4,5%

5,0%

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Datakobletgraf

Andel af total dansk eksport Eksport af vandteknologi

12,3

15,9

14,7

15,2 14,4

13,3

16,8

2,5 2,7 2,6

2,4 2,5 2,4 2,5

10/10/16 | Slide 1




9060040

6535100

30202040

300500

600700

100010020


40050

030900


Industri

Service

Vandforsyning



Skibsfart



maskiner


Maskiner


Ledninger og kabler

Elektronisk udstyr

Plast og gummi

Metalvarer

Maling og sæbe mv.

Basiskemikalier

Tekstiler


10/10/16 | Slide 3

0

10

20

30

40

50

60

70

80


Vandkernen 14,5

Øvrige vandsektor

33,5

Afledt 22,4

Vandklyngen 48,0

i alt

70,4 mia. kr.

0

5

10

15

20

25

30


Vandkernen 8,4

Øvrige vandsektor

9,0

Afledt 10,7

Vandklyngen 17,4

i alt 28,1 mia. kr.



SERVICE



Plast og gummi

Elektroniskudstyr





Skibsfart



Metalvarer



Eksport af dansk vandteknologiEksporten af vandteknologi i 2009 lå på 12,3 mia. kr. og var i 2015 steget til 16,8 mia. kr. Dette er en stigning på 36,5 % , eller hvad der svarer til en gennemsnitlig årlig eksportvækst på 5,2 %. Dette er noget bedre end stigningen i andelen af den totale eksport, som har været omkring 2,5 % årligt.

10/10/16 | Slide 1




9060040

6535100

30202040

300500

600700

100010020


40050

030900


Industri

Service

Vandforsyning



Skibsfart



maskiner


Maskiner


Ledninger og kabler

Elektronisk udstyr

Plast og gummi

Metalvarer

Maling og sæbe mv.

Basiskemikalier

Tekstiler


10/10/16 | Slide 3

0

10

20

30

40

50

60

70

80


Vandkernen 14,5

Øvrige vandsektor

33,5

Afledt 22,4

Vandklyngen 48,0

i alt

70,4 mia. kr.

0

5

10

15

20

25

30


Vandkernen 8,4

Øvrige vandsektor

9,0

Afledt 10,7

Vandklyngen 17,4

i alt 28,1 mia. kr.



SERVICE



Plast og gummi

Elektroniskudstyr





Skibsfart



Metalvarer


Spildevands-forsyninger Vandklyngens bidrag til BNP udgør 28,1 mia. kr.

Vandklyngen bidrager samlet med 28,1 mia. kr. til BNP, hvoraf de 10,7 mia. kr. er det direkte bidrag fra vandklyngen, mens de resterende 17,4 mia. kr. er et resultat af køb af varer og tje-nester hos underleverandørerne. Danmark havde i 2014 et samlet BNP på 1.942,6 mia. kr., hvilket betyder, at vandklyn-gen stod for 1,4 pct. af Danmarks samlede BNP.

10/10/16 | Slide 1


Ansatte i vandklyngen

13.890

Job skabt i resten af økonomien

11.296

9060040

6535100

30302040

300500

600700

100010020


40050

030900


Industri

Service

Vandforsyning



Skibsfart



maskiner


Maskiner


Ledninger og kabler

Elektronisk udstyr

Plast og gummi

Metalvarer

Maling og sæbe mv.

Basiskemikalier

Tekstiler


10/10/16 | Slide 3

0

10

20

30

40

50

60

70

80


Vandkernen 14,5

Øvrige vandsektor

33,5

Afledt 22,4

Vandklyngen 48,0

i alt

70,4 mia. kr.

0

5

10

15

20

25

30


Vandkernen 8,4

Øvrige vandsektor

9,0

Afledt 10,7

Vandklyngen 17,4

i alt

28,1 mia. kr.


1% DRIKKE- OGSPILDEVANDS-FORSYNING

SERVICE



Plast og gummi

MetalvarerElektroniskudstyr





Spildevandsforsyninger

Drikkevandsforsyninger



Skibsfart

mia. kr.

%

10 Vand i tal 2016

REGULERING AF VANDSEKTOREN

Siden 2010 har de danske vand- og spildevands-selskaber fået udmeldt prislofter, som har fast-sat, hvor meget selskaberne maksimalt må opkræve hos forbrugerne. En del af prisloftet består af et effektiviseringskrav, baseret på benchmarking af driftsomkostningerne (OPEX).

Med den nye vandsektorlov introduceres der fra 2017 nye totaløkonomiske indtægts-rammer, som skal erstatte de historiske pris-lofter. Det betyder blandt andet, at den ben-chmarking, som fastsætter effektiviserings-krav til selskaberne, ligeledes skal baseres på totalomkostningerne (TOTEX). Fremover vil Forsyningssekretariatet stille effektivise-ringskrav til både drift- og investeringsom-

kostninger. Udviklingen af denne TOTEX-Ben-chmarkingmodel har Copenhagen Economics stået for i samarbejde med professor Peter Bogetoft. Resultatet af dette arbejde er pub-liceret i en rapport, som kan findes på forsy-ningssekretariatets hjemmeside.

Den regulatoriske benchmarking, som også fremadrettet skal foretages af Forsynings-sekretariatet, har til formål at identificere ef-fektiviseringspotentiale i sektoren samt indi-viduelt blandt selskaberne. Potentialet base-

res på de individuelle totaløkonomiske ind-tægtsrammer, som udmeldes i slutningen af året. Høringsperioden for metoden til den to-taløkonomiske benchmarking var 11. - 25. ok-tober 2016.

TOTEX-Benchmarking er blandt andet ble-vet benyttet af McKinsey i forbindelse med beregningerne af forsyningssektorens effek-tiviseringspotentiale i forbindelse med rege-ringens forsyningsstrategi 2025. DANVA har i flere omgange kritiseret dette arbejde og påpeget faktuelle fejl i beregningerne, som kunstigt forhøjer det fundne effektiviserings-potentiale på 1,1 mia. kr. og 0,8 mia. kr. for hhv. spildevand og drikkevand.

En af hensigterne med den nye regule-ringsfilosofi er, at vandsektoren skal realise-re effektiviseringer for 1,3 mia. kr., som blev vedtaget i vækstpakke 2014. Realiseringen skal ske over perioden 2014-2020. Ydermere er det intentionen, at disse effektiviseringer skal ske igennem et stærkere incitament til optimering, og med en længere tidshorisont.

Totaløkonomisk regulering og benchmarking

Fra 2017 skal vandselskaberne have effektiviseringskrav til totalomkostningerne, og ikke som i dag kun til driftsomkost-ningerne. Det betyder, at der udvikles en ny totaløkonomisk benchmarking, som Forsyningssekretariatet skal bruge til at fastsætte nye effektiviseringskrav.

Læs hele rapporten om TOTEX-Bench-markingmodellen her: www.kfst.dk/vandtilsyn/benchmarking

Vand i tal 2016 11

Med implementeringen af den nye vandsek-torlov både skabes og fjernes råderum for vandselskaberne. De historiske prislofter, som årligt blev tilpasset med et effektivise-ringskrav, erstattes af flerårige indtægtsram-mer. Dog fjerner man ved overgangen til den nye regulering, det økonomiske råderum, som selskaberne har skabt ved at effektivi-sere mere, end krævet af de historiske ef-fektiviseringskrav. Dette sker ved, at de til-ladte omkostninger i indtægtsrammerne til-passes de faktiske omkostninger, selskaber-ne har haft siden 2013.

Det bedste fra to modellerDen benchmarkingmetodik, som Copenha-gen Economics fremlagde, og som Forsy-ningssekretariatet forventes at videreføre, bygger på to typer modeller; SFA (Stocastic Frontier Analysis) og DEA (Data Envelopment Analysis). Disse er forskellige matematiske fremgangsmåder, hvorpå selskabernes indi-viduelle potentiale kan beregnes. Det forven-tes, at det enkelte selskabs potentiale fast-lægges, som det mindste fra de to modeller. Ifølge Forsyningssekretariatet fungerer dette som forsigtighedshensyn, og kan potentielt erstatte tidligere forsigtighedshensyn, der er kendt fra den nuværende benchmarking.

Benchmarking på POLKAI 2010, da selskaberne blev udskilt fra kom-munerne, fastsatte man værdien af selska-bernes aktiver i en såkaldt åbningsbalance.

Dette skete på baggrund af et Pris- og leve-tidskatalog (POLKA) udarbejdet af en arbejds-gruppe bestående af vandselskaber, reviso-rer, rådgivere og brancheforeninger. POLKA fastsatte således den regulatoriske værdi i form af et gennemsnit af kostprisen på akti-vets anskaffelsestidspunkt og genanskaffel-sesværdien af samme aktiv i år 2009.

Kapitalomkostningerne (CAPEX) er omkost-ningerne, som relaterer sig til investeringer. I benchmarkingmodellen er CAPEX defineret som afskrivninger baseret på aktivernes vær-di ifølge POLKA samt afskrivninger på inve-steringer foretaget siden 2010. For at fremstå effektiv i forhold til CAPEX, ifølge den forven-tede benchmarking, er det målet at have lave afskrivninger set i forhold til aktivmassen, og der beregnes derfor et netvolumenmål for af-skrivninger baseret på POLKA.

Driftsomkostningerne(OPEX) indgår lige-

ledes i modellen som en del af de totale om-kostninger, og benchmarkes som hidtil i for-hold til det driftsmæssige netvolumenmål, der er defineret af Forsyningssekretariatet. Metoden til beregning af netvolumen for driftsomkostningerne forventes at blive op-dateret til regulering af indtægtsrammerne i 2018.

Betydning på selskabsniveauFor det enkelte selskab er betydningen af den nye benchmarking, at der foretages re-gulatorisk benchmarking hvert andet år. I 2017 foretages der således kun en benchmarking af spildevandsselskaberne, hvorefter bench-markingprocessen forløber forskudt hvert an-det år for de to forsyningsarter.

Det enkelte selskab skal indberette en sta-tus af selskabets aktiver opdelt jf. den nuvæ-rende costdriveropdeling til beregning af net-volumen med henblik på driftsomkostninger. Ydermere skal der indberettes en årlig status af selskabernes aktiver opdelt efter POLKA-kategorier til beregning af netvolumen til in-vesteringer.

Den fremadrettede proces for TOTEX-Bench-marking indebærer indberetning af data til be-regning af effektiviseringspotentialer. Imple-menteringen af modellen meddeler Forsynings-sekretariatet vil ske i dialog med branchen.

TOTEX

CAPEXOPEX

NetvolumenmålEt udtryk for de forventede årlige om-kostninger til enten drift (OPEX) eller investeringer (CAPEX). Dette er base-ret på antal aktiver, selskabet har, samt aktivernes type, størrelse, placering og alder.

12 Vand i tal 2016

BENCHMARKING DRIKKEVAND

Drikkevandsselskaber i DANVA benchmarkingI 2016 har 61 drikkevandsselskaber indberettet data til DANVAs Sta-tistik & Analyse og Benchmarking. De anførte tal er for 2015. Selska-berne har tilsammen 1.797 vandindvindingsboringer, 247 vandværker, ca. 29.243 km forsyningsledninger og ca. 752.255 stik. De deltagen-de selskaber indvandt ca. 209 mio. m3, og forsynede godt 3,2 mio. mennesker. Deres samlede omkostninger ekskl. afgifter udgjorde ca. 2,74 mia. kr. (se deltagernes overordnede nøgletal bagerst i publika-tionen).

Drikkevandsselskabernes faktiske driftsudgifter er steget en smuleOpgørelse over drikkevandsselskabers faktiske driftsudgifter viser, at driftsudgifterne ligger på 4,52 kr. pr. solgt m3. Driftsudgifterne har de forrige 6 år været faldende hvert år, men driftsomkostningen for 2015 viser en lille stigning på 1,6 %. De faktiske driftsudgifter er underlagt vandsektorlovens krav om effektiviseringer, og de danner grundlag for sammenligningen af selskabernes effektivitet. De faktiske driftsudgif-ter er ekskl. moms og afgifter, 1:1 omkostninger, miljø- og service-mål, tilknyttede aktiviteter og afskrivninger.

Budgetterede investeringer på et moderat niveauOpgørelse over drikkevandsselskabers gennemførte investeringer i 2015 viser en investering på 7,13 kr. pr. m3, hvilket er en stigning på knap 13 % i forhold til året før. Udviklingen i investeringerne har de seneste 5 år været konstant voksende samtidig med, at de budget-terede investeringer tilsvarende har været endnu mere stigende, men for første gang siden indførelsen af vandsektorloven viser forventnin-gerne til de kommende 2 år et væsentligt mindre investeringsniveau end de tidligere år. De forventede investeringer i 2017 ligger endnu under investeringsniveauet for 2015, hvilket ikke har været set siden indførslen af prisloftet. Årsagen kan måske forklares med den store usikkerhed, som vandselskaberne drives under, da det endnu er uvist, hvad den reviderede vandsektorlov med indførelsen af TOTEX-regu-lering betyder for det enkelte selskab, og derfor er selskaberne na-turligt nok afventende med at igangsætte investeringerne.

Fordelingen af udgifterne og investeringerneDrikkevandsselskaberne brugte i 2015 42 % af deres faktiske driftsud-gifter på produktion af rent vand (boringer og vandværker), 43 % på di-stribution af vandet ud til kunderne samt 15 % på kundehåndtering.

Investeringerne fordeler sig så-ledes: 65 % anvendes på distribu-tionsnettet, mens 30 % går til bo-ringer og produktionsanlæg. De resterende 5 % anvendes på øv-rige investeringer.

Investeringer, 2010-2017 (2015 priser)

■ Gennemførte investeringer og renoveringer (54 - 61 selskaber) ■ Planlagte investeringer og renoveringer (61 selskaber)

kr./m3 solgt vand

2014 2015

20112010 2012 2013 2014

5,154,14 5,28 5,48 6,28

2015

7,13

2016

7,55

2017

6,61

Driftsudgifter, 2010-2015 (2015 priser)

■ Faktiske driftsudgifter (57 - 61 selskaber)

kr./m3 solgt vand

20112010 2012 2013 2014 2015

5,135,26 4,89 4,69 4,45 4,52

Vand i tal 2016 13

Faktiske driftsomkostninger, 2015

Stor forskel på de faktiske driftsomkostninger Gennemsnittet for de faktiske udgifter for produktion og distribution af 1 m3 vand er 4,52 kr. Det store spænd imellem de laveste og høje-ste udgifter, kan hovedsageligt forklares med de meget forskellige rammevilkår, som selskaberne drives under. Det er blandt andet de geologiske forhold, adgangen til grundvandet, omfanget af grundvands-beskyttelse og de nødvendige behandlingstrin, inden vandet pumpes ud på ledningsnettet, der har indflydelse på produktionsudgifterne. For distributionen er det faktorer som urbanitet, ledningsnettes omfang, kvalitet samt alder, der har indflydelse på udgifterne.

0 2 4 6 8 10 12

Vægtet gns.Simpelt gns.

OdsherredHalsnæs

LollandSvendborg

Fr. SundVarde

HelsingørNæstvedBornholm

Slagelse-KorEgedal

KøgeHolbæk

Lyngby-TaarbFr. Havn

LangelandVandcenter S

AssensProvasAarhus

GlostrupKerteminde

SorøNyborg

GuldborgsundRoskilde

SkiveVerdo

TønderRudersdalGrindsted

ViborgGentofte

SkanderborgIkast

MorsøGladsaxeBallerupFr. Berg

HørsholmSilkeborg

TREFORSønderborg

StruerAalborg

Vestfors.MidtfynsHjørringHerningEsbjerg

HorsensFredensborg

Ringk.-Skj.Tårnby

Mariagerfj.HOFOR Kbh.

ThistedRingsted

LemvigBillund

Kalundborg


kr./m3 solgt vand

■ Produktion ■ Distribution ■ Kundehåndtering ■ Ikke opdelt*● Andel importeret vand

0 20 40 60 80 100% importeret vand

* Selskaber, der ikke har mulighed for at opdele driftsomkostnin-ger på de 3 processer, angives med en samlet omkostning.

14 Vand i tal 2016

BENCHMARKING SPILDEVAND

Spildevandsselskaber i DANVA benchmarkingI 2016 har 77 spildevandsselskaber indberettet data til DANVAs Stati-stik & Analyse og Benchmarking. De indberettede tal er for 2015. Sel-skaberne driver tilsammen 518 renseanlæg, der renser mere end 706 mio. m3 spildevand med en belastning på 7,6 mio. PE. De servicerer tilsammen ca. 4,6 mio. mennesker via ca. 70.933 km. kloakledninger med 2,1 mio. stikledninger. I alt udgør det kloakerede areal mere end 280.000 hektar. De samlede omkostninger ekskl. afgifter udgjorde godt 9,3 mia. kr. (se deltagernes overordnede nøgletal bagerst i pub-likationen).

Svag stigning i spildevandsselskabernes driftsudgifterOpgørelse over spildevandsselskabers faktiske driftsudgifter viser en stigning i 2015 på 10,71 kr. pr. m3, hvilket er en stigning på 2,2 % i for-hold til sidste år. De faktiske driftsudgifter er underlagt vandsektorlo-vens krav om effektiviseringer, og de danner grundlag for sammenlig-ningen af selskabernes effektivitet. De faktiske driftsudgifter er ekskl. moms og afgifter, renter, 1:1 omkostninger, miljø- og servicemål, til-knyttede aktiviteter, investeringer og afskrivninger. Udviklingen i drifts-udgifterne har været konstant faldende de seneste 6 år, men i 2015 var der en svag stigning på 0,23 kr./m3.

Investeringerne steg i 2015 men forventes at falde de kommende årOpgørelse over spildevandsselskabers gennemførte investeringer i 2015 viser en investeringsudgift på 24,54 kr. pr. solgt m3 i renseanlæg-genes opland, hvilket er en stigning på 9,1% i forhold til sidste år, og lidt under de seneste mange års stigninger. For første gang siden vandsektorlovens indførelse, forventer selskaberne at investere min-dre de næste to år i forhold til investeringsniveauet i 2015. Dette er i direkte kontrast til de foregående 5 år. Årsagen kan måske findes i den store usikkerhed omkring rammer-ner, som spildevandselskaberne drives under, da det endnu er uvist, hvad den reviderede vandsektorlov med indførelsen af TOTEX-regule-ring betyder for det enkelte selskab. Derfor er selskaberne naturligt nok afventende med at igangsætte investeringerne, selvom der er rig-tig mange klimainvesteringer, som burde igangsættes.

Fordelingen af udgifterneSpildevandsselskaberne bruger i gennemsnit 36 % af deres faktiske driftsudgifter på transportnettet og 57 % på drift af renseanlæg. Til kundehåndtering anvendes i gennemsnit 7 % af deres faktiske drifts-

udgifter. En opgørelse af investe-ringer og renoveringer viser, at 80 % af de gennemførte investerin-ger og renoveringer anvendes til forbedringer og udbygninger af transportnettet, mens 17 % anven-des på renseanlæggene. De sidste 3 % anvendes på øvrige investe-ringer.

Investeringer, 2010-2017 (2015 priser)

■ Gennemførte investeringer (66-77 selskaber - Investeringer og renoveringer)■ Planlagte investeringer (77 selskaber - Investeringer og renoveringer)

kr./m3 solgt vand

2014 2015

20112010 2012 2013 2014

18,1313,17 19,66 19,51

2015

24,5422,49

2016

24,31

2017

24,07

Driftsudgifter, 2010-2015 (2015 priser)

■ Faktiske driftsudgifter (62-77 selskaber)

kr./m3 solgt vand

20112010 2012 2013 2014 2015

11,5012,11 11,04 10,79 10,48 10,71

19,27

Vand i tal 2016 15


Stor variation på de faktiske driftsomkostninger Det koster i gennemsnit 10,71 kr. at transportere og rense 1 m3 solgt vand. Spændet mellem de enkelte selskabers udgifter pr. m3 er relativt stort, og afspejler de meget forskellige rammevilkår, som selskaberne drives un-der. Det er f.eks. topografiske forskelle, forskelle i befolkningstæthed samt forholdet imellem beboelsesområder og store industrier. Bortskaffelses-metoden og -muligheden for overskudsslam har også betydning for ren-seudgifterne.

0 5 10 15 20 25


HalsnæsMorsø

GribvandLangelandMiddelfartOdsherred

StevnsVarde

BornholmNæstved

SkiveHelsingør

LollandBillund

RoskildeSyddjurs

TønderFr. Sund

HedenstedAssens

AquaDjursSorø

NyborgJammerbugt

EgedalSlagelse-Kor

AllerødHolbækLemvigThisted

HjørringSvendborg

StruerMariagerfj.

VejleFr. Havn

ProvasFavrskov

SønderborgKøge

GuldborgsundVestfors.Silkeborg

FuresøHorsens

Ikast-BrandeRingk.-Skj.

Vandcenter SRanders

SolrødFredensborgKerteminde

SkanderborgViborg

RingstedEsbjergHerning

RebildAalborg

GreveFredericia

TårnbyRudersdal

AarhusHørsholm

Kalundborg

MåløvMølleåværket

SC AvedøreLynetten

Lyngby-TaarbGentofteGladsaxeBallerupGlostrupFr. Berg

HOFOR Kbh.

kr./m3 solgt vand

■ Transport ■ Rensning ■ Kundehåndtering ■ Ikke opdelt*


Kun transport

Kun rensning

* Selskaber, der ikke har mulighed for at opdele driftsomkostninger på de 3 processer, angives med en samlet omkostning.

16 Vand i tal 2016

BESKATNING AF VANDSELSKABER

Ifølge et revisionsnotat fra Delotte* ender den samlede udskudte skat for vandselska-ber på godt 24 mia. kr.

DANVA er af den opfattelse, at der i sagen er tale om lovsjusk, fordi skattelovgivningen ikke er udformet og implementeret, som det var ønsket og besluttet af forligskredsen bag vandsektorloven. Konsekvensen er betyde-lige stigninger på vandregningen både i pri-vate husholdninger og hos danske virksom-heder. F.eks. kræver SKAT, at Silkeborg Vand betaler en ekstraregning på hele 450 mio. kr. i udskudt skat svarende til, at borgerne i Sil-keborg skal betale 420 kr. ekstra i de kom-mende 50 år.

100 mio. kr. om åretAf lovbemærkningerne til vandsektorloven 2009 fremgår det, at vandselskabernes skat-tebetaling på lang sigt forventes at være i størrelsesorden 100 mio. kr. årligt. DANVA er med de seneste beregninger fra juni 2016 blevet bekræftet i, at det beløb er overskre-det mange gange. Faktum er nemlig, at der har været et statsligt provenu lige fra år ”0” efter kravet om selskabsudskillelsen i 2010. De seneste provenubeløb vurderes til at være ca. 220 mio. kr. i 2014 og ca. 190 mio. kr. i 2015.

I revisionsnotatet fra 2014 blev det vurde-ret, at den samlede udskudte skat for vand-

Høj beskatning af vandselskaber

selskaberne udgør godt 24 mia. kr. Beløbet har relation til forskellen mellem de regn-skabsmæssige afskrivninger, som benyttes af regulator, Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og de skattemæssige afskrivninger, som anvendes af Skatteministeriet. Denne skat vil dog for-modentlig ikke fuldt ud blive udløst, idet re- og nyinvesteringer kun i et vist omfang redu-cerer forskelsværdien over tid. Men der er ingen tvivl om, at der er implementeret en lovgivning, som resulterer i et provenu, der væsentligt overskrider det beslutningsgrund-lag, politikerne har haft. Det skal tilføjes, at det ikke er, fordi Skatteministeriet har været uvidende om det faktum.

Undgå bundløs gældForligskredsen besluttede for at undgå håb-løs gældsætning af vandsektoren, at det som et tillæg til låntagning skulle være muligt for selskaberne at finansiere investeringer gen-nem opkrævning af såkaldte historiske af-skrivninger over vandtaksten. Forligskredsen besluttede samtidigt, at denne finansierings-mulighed skulle håndteres, så det ikke med-førte en utilsigtet skattebetaling. Dette hen-syn er glemt i skattelovgivningen.

Det er DANVAs opfattelse, at Skattemini-steriet ikke har kontrolleret, at den implemen-terede skattelovgivning/-model giver det for-udsatte provenu. Udgiften til vandselskaber-nes skattebetaling er en indirekte beskatning af de danske borgere og virksomheder, idet

selskaberne kun har ét sted at sende regnin-gen videre til, nemlig familier og virksomhe-der.

DANVA har på vegne af vandselskaberne stævnet staten i sagen. Hovedforhandlinger-ne om principsagerne, der omhandler vand-selskaberne fra Hjørring og Hvidovre, er flyt-tet til medio marts 2017. Begge sager ligger hos Østre Landsret. Sideløbende med dom-stolssagerne har 275 selskaber klaget over deres skatteansættelse til ankenævnet, Lands-skatteretten. Landsskatteretten har meddelt vandselskaberne, at behandlingen af klage-sagerne er stillet i bero, indtil principsagerne er afgjort.

Analyse på vejSkatteministeriet blev i 2015 af forligskred-sen bedt om at udarbejde en analyse af kon-sekvenserne af vandselskabernes skattebe-taling. Den skal overfor forligskredsen rede-gøre for problematikken om beskatning af vandselskaber og vandværker, omfattet af vandsektorloven. DANVA har forud for rede-gørelsens udfærdigelse foreslået en særlig løsning med henblik på at sikre udmøntnin-gen af modellen med dåbsgaven og samti-dig løse konflikten omkring de igangværende skattesager.

Da beskatningen er besluttet i forligskred-sen, skal det også som udgangspunkt være i forligskredsen, at en løsning findes. Forliget er gældende, indtil det bliver opsagt, eller der bliver udskrevet folketingsvalg.

* Deloitte-notat til DANVA: Skattemæssig behandling af vandselskabernes åbningsbalance og konsekvenserne heraf.

Vandselskaberne betaler mere i skat end forventet. Det viser de seneste beregninger fra DANVA. Tallene dokumenterer, som ved tidligere beregninger, at de politiske intentioner med vandsektorloven ikke bliver efterlevet. I stedet bliver vandselskaberne brugt som malkekøer til at inddrive en ekstraskat, der gør vandregningen dyrere for kunder og virksomheder.

Vand i tal 2016 17

Høj beskatning af vandselskaber

18 Vand i tal 2016

VAND I TAL 2016

Hvilke kunder har fået afbrudt deres vandforsyning, hvor tit har de haft afbrydelser og i hvor lang tid? Det er spørgsmål, som man ind-til for nylig ville have svært ved at svare på i Forsyning Ballerup.

- Vi har selvfølgelig en registrering af vores brud, men det er en ”død” registrering. Den siger ikke noget om, hvor længe vores kun-der er uden vand, og hvem det præcist er, der bliver afbrudt, fortæl-ler civilingeniør i Forsyning Ballerup, Michaela Bloch Eiris.

Derfor var det tidligere ofte driftsmedarbejdernes hukommelse, man måtte ty til, når man skulle vide mere om afbrydelserne. Men ved at føje programmet ”Driftsrapportering” til sms-tjenesten ”Blue Idea,” har man nu opnået et overblik, man ikke har haft tidligere. Vandselskabet har i en årrække brugt sms-tjenesten til at informere kunderne om eventuelle afbrydelser af vandforsyningen. Driftsmed-arbejdere vurderede, hvilke adresser der blev berørt, og sendte der-efter en sms til de pågældende forbrugere. Det nye tillægsprogram ”Driftsrapportering” bruger disse oplysninger og registrerer automa-tisk blandt andet, hvor mange kunder afbrydelsen berører, hvem der har fået afbrudt deres forbindelse, og i hvor lang en periode forbru-gerne er uden vand.

For Michaela Bloch Eiris er muligheden for at kunne slå to fluer med et smæk en af de store fordele ved systemet, da sms-tjene-sten nu opgør, hvor mange der har været berørt af afbrydelser, og hvor lang tid disse har varet:

- Ellers ville jeg skulle skrive det ind i et andet datasystem, hvergang der var en afbrydelse. Nu kan jeg bare sende en sms ud, så la-ver tjenesten samtidig en registrering, så det er kun en gang, man skal gøre det, pointerer hun.

En opgradering af Forsyning Ballerups sms-tjeneste betyder, at den nu kan indsamle en række informationer om afbrydelser af vandforsyningen. Oplys-ningerne bliver brugt til at sikre både kvaliteten og billigere vand.

Forsyning Ballerup kan nu måle forsynings-sikkerheden

Vand i tal 2016 19

Kontrol af målsætningerRegistreringerne fra sms-tjenesten bliver blandt andet brugt til at kontrollere, at den nye ventilplan, som vandselskabet har implementeret, fungerer tilfredsstil-lende, forklarer Michaela Bloch Eiris.

- Vi har rigtigt mange ventiler i lednings-nettet, og et stort antal er i stykker. Igennem en årrække har vi brugt mange driftsudgifter dels på at reparere dem og dels på at motione-re ventilerne. Så da driftsfolkene kom og spurgte, om alle ventilerne var nødvendige eller lige vigtige, satte vi os ned og lavede en række målsætninger, fortæller hun.

Man besluttede blandt andet, at hvis en ledningsstrækning skulle lukkes af, måtte det maksimalt berøre 80 parcelhuse, 120 lejlighe-der eller 10 erhvervskunder, og afbrydelsen måtte højst tage fire ti-mer.

Der blev efterfølgende udført en analyse, hvor man undersøgte, hvilke ventiler der kunne undværes, hvis man samtidig skulle leve op til målsætningerne, og det viste sig, at cirka 50 % af vandselska-bets samlede antal ventiler kunne nedlægges. Det vil sige, at man ikke længere motionerer dem, reparerer dem eller erstatter dem med nye ventiler, hvis de går i stykker.

Efter hver afbrydelse af vandforsyningen får Michaela Bloch Eiris et rapportudtræk, som blandt andet angiver antallet af adresser, der har været uden vand, og hvor lang tid de har været tørlagte.

- Hvis det er over 80 forbrugere eller mere end fire timer, så er vi udenfor målsætningen, og så går vi ind og kigger på, hvorfor vi ikke

lever op til målsætningerne, og hvordan vi kan ændre noget på led-ningsnettet på de steder, hvor vi ikke lever op til målene, forklarer hun.

Samtidigt giver rapporterne vandselskabet et overblik over, om der er nogle forbrugere, der er særligt hårdt ramt af afbrydelser.

- Hvis man oplever mange kortvarige aflukninger i løbet af få år, så begynder det at blive problematisk for vores kunder. Den slags viden kan vi også opsamle, og det er værdifuldt, synes jeg, erklærer Michaela Bloch Eiris

Det vides endnu ikke, hvor meget vandselskabet kan spare ved at nedlægge ventilerne, men Michaela er optimistisk og er ikke i tvivl om, at der er penge at spare.

- Vi har ikke opgjort det endnu, men der er ingen tvivl om, at bare det at fange én ventil sparer os for en masse. Jeg har et meget godt eksempel med en driftsmand, der kom og sagde, at han havde en ventil, der ikke virkede. Normalt ville han havde repareret den, altså gravet ned til den, en reparation, der vel koster omkring 20.000 kr. Men nu slog han op i ventilplanen og så, at den faktisk skulle ned-lægges, så vi blev enige om, at vi bare skulle lade den være, fortæl-ler hun.

20 Vand i tal 2016

De danske vandselskaber er blandt verdens førende i lavt vandtab

PROCESBENCHMARKING DRIKKEVAND

Ikke registreret vandforbrug (vandtab), 2011-2015

Ikke registreret vandforbrug (vandtab), 2011-2015

Simpelt gennemsnit (%) baseret på 52 drikkevandsselskaber, som har deltaget i DANVA benchmarking i de seneste 5 år.

0

2

4

6

8

%10

20152014201320122011

9,488,64 8,23 7,828,14

De danske drikkevandsselskaber er kendetegnet ved at have et meget lavt vand-tab på ledningsnettet. For de 52 drikkevandsselskaber, der har deltaget i DANVA Benchmarking de seneste 5 år, ses at der har været et konstant fald i vandtabet siden 2011 fra 9,48 % til 7,82 %. Det til trods for, at det fortsat faldende vandfor-brug ville betyde et stigende procentvis vandtab. Faldet skyldes en stor indsats i selskaberne, som stadig bliver bedre til at spore lækager, som repareres og der-ved reducerer vandtabet.

Der er mange forskellige metoder, der kan hjælpe vandselskaberne med at re-ducere vandtabet som f.eks. sektionsinddeling af ledningsnettet, der ved instal-lation af flowmåling ind i sektionerne giver væsentligt bedre datagrundlag for læ-kagesporing f.eks. ved analyse af natflowmålinger. En anden betydelig udvikling er vandselskabernes fortsatte udskiftning af vandmålerne til fjernaflæste/on-line målere, som kan give et solidt datagrundlag for lækagesøgningen samt meget va-lide opgørelser af vandforbruget. Udskiftningen til fjernaflæste målere går stærkt og data fra 54 drikkevandsselskaber viser en andel af fjernaflæste målere er gået fra 16 % i 2013 til 29 % i 2015.

I slutningen af 90’erne blev der indført et generelt krav omkring opsætning af vandmålere hos alle vandforbrugere samt indført en strafafgift til de selskaber, der har et vandtab på over 10 % målt imellem udpumpet og solgt vandmængde. Dis-se tiltag har haft stor betydning for, at den danske vandbranche i dag er ”verdens-mestre” i lavt vandtab.

Vandtabet måles som forskellen imellem udpumpet vandmængde til eget di-stributionsnet og den debiterede vandmængde hos forbrugerne. Vandtabet kan opgøres på flere forskellige måder, enten i procent, vandtab pr. km forsyningsled-ning eller mere detaljeret som et infrastrukturlækageindeks, der sammenligner det reelle vandtab, fordi sidstnævnte ikke medtager vandspild i form af vand an-vendt til udskylninger af vandledningerne efter reparationer, vand anvendt til brand-slukning samt uautoriseret forbrug. Infrastrukturlækageindekset beregner det re-elle vandtab, der siver ud i jorden i forhold til det ”uundgåelige” vandtab, som be-regnes ud fra anlægsstørrelse og vandtryk.

Data fra 54 drikkevandsselskaber.

Andel af fjernaflæste vandmålere

2013 2014 2015

16,4 % 21,5 % 29,1 %

Vandtab (ikke registreret forbrug)Drikkevandsselskaberne opgørelse af det ”ikke registrerede forbrug”, også kaldet ”vandtab” i daglig tale, viser store forskelle dels imellem selskaberne og dels imel-lem om sammenligningen er ud fra procent eller det specifikke vandtab opgjort i m3/km/døgn. Selskaber med et stort ledningsnet, men et lille vandforbrug ligger bedre i sammenligningen på det specifikke vandtab, hvorimod selskaber med et stort vand-forbrug på et mindre ledningsnet ligger bedst i procentsammenligningen. Selve op-gørelsen internt i selskaberne kan have mindre udsving fra år til år uden nogen di-rekte forklaringer, men især ved udskiftning af forbrugsmålere eller udpumpnings-målerne på vandværkerne kan der forekomme udsving fra foregående år.

Ikke registreret forbrug (vandtab), 2015De danske vandselskaber er blandt verdens førende i lavt vandtab

Note: Der er i registreringen ikke taget højde for evt. efterjusteringer af selskabets vandtab, som kunne være på grund af et forureningsfor-løb med store udskylninger af ledningsnettet, hvor der er givet dispen-sation for det anvendte vand i forhold til strafafgiftsberegningen. Det betyder, at der kan være mindre forskelle på grafens vandtab og sel-skabernes egne udmeldte vandtab.

Ikke registreret forbrug (Vandtab), 2015

m3/km/døgn0 1 2 3 4 5

0 5 10 15 20 25


SorøLangeland

KertemindeFr. Sund

RudersdalThistedStruer

GentofteGuldborgsund

ProvasTårnby

HolbækRingsted

LollandKøge

HørsholmBornholm

SvendborgRoskilde

LemvigFr. HavnTREFOR

NæstvedSlagelse-Kor

AssensVestfors.

GrindstedSønderborg

Lyngby-TaarbAalborgHorsens

SkiveHalsnæsHjørring

OdsherredAarhusNyborgBillund

Vandcenter STønder

SkanderborgHerning

Mariagerfj.HelsingørMidtfynsBallerup

Ringk.-Skj.Esbjerg

KalundborgMorsø

GladsaxeEgedal

SilkeborgHOFOR Kbh.

ViborgVerdoIkast

FredensborgFr. Berg

Glostrup

% vandtab

■ Ikke registreret forbrug (Vandtab) (%) ● Specifikt vandtab (m3/km/døgn)

22 Vand i tal 2016

InfrastrukturlækageindeksVandtabet kan mere præcist opgøres og sammenlignes ved opgørel-se af Infrastrukturlækageindeks kaldet ILI. ILI er en international vand-tabs-performance-indikator udviklet af International Water Association (IWA), som gør det muligt at sammenligne det reelle fysiske vandtab og det uundgåelige vandtab imellem selskaber med forskellige ram-mebetingelser (ledningsnettets størrelse og udformning, oplande, tæthed mm.) samt sammenligning på tværs af landegrænser. ILI in-dekset er forholdet imellem det reelle, fysiske vandtab og det ”uund-gåelige vandtab”.

Det reelle, fysiske vandtab opgøres som forskellen imellem solgt vandmængde og udpumpet vandmængde fratrukket autoriseret ikke-faktureret forbrug til f.eks. udskylninger af ledningsnettet ef-ter reparationer, vand brugt til brandslukning samt uautoriseret for-brug (tyveri) og måleusikkerheder.

Det ”uundgåelige” vandtab er en beregning, der baseres på en international formel, der på baggrund af ledningsnettes størrelse og vandtryk under forudsætning af, at det er et veldrevet sundt lednings-net af yngre dato, beregner det acceptable minimale, teknisk opnå-elige vandtab, der er økonomisk forsvarligt. Det reelle, fysiske vand-tab, og dermed ILI indekset, kan reduceres ved f.eks. at forbedre hastigheden og kvaliteten af reparationer, indføre aktiv lækage kon-trol og indarbejde asset management i sin renoveringsplanlægning.

ILI-beregningen er delvist baseret på antagelser f.eks. omkring længden af private jordledninger, gennemsnitstrykket i ledningsnet-tet samt opgørelsen af anvendt vand til udskylninger. Der er ikke medtaget målerusikkerhed i de danske opgørelser.

På hjemmesiden www.leakssuite.com under “Global ILIs/Euro-pean ILIs” findes opgørelser på ILI’er fra hele verden.

Infrastrukturlækageindeks (ILI), 2015Infrastrukturlækageindeks (ILI), 2015

0,00 0,25 0,50 0,75 1,00 1,25

Simpelt gns.

Gentofte

Rudersdal

Thisted

TREFOR

Hørsholm

Lyngby-Taarb

Vandcenter S

Provas

Svendborg

Langeland

Aarhus

Gladsaxe

Grindsted

Ballerup

Hjørring

Skive

Esbjerg

Næstved

Lolland

Halsnæs

Fr. Sund

Fr. Berg

Verdo

Fredensborg

■ Infrastrukturlækageindeks (ILI)


Vand i tal 2016 23

Fornyelse af ledningsnettetLedningsnettets fornyelsesgrad viser, hvor stor en procentdel af ledningsnettet, der er udskif-tet sidste år, sammenlignet med gennemsnit-tet pr. år for de seneste 10 år.

Der sker en løbende fornyelse af nettet for at kunne bevare den høje vandkvalitet, høj for-syningssikkerhed, og lave vandtab. Der er man-ge faktorer som f.eks. materialer, geologiske forhold, overfladebelastning og alder, der har indflydelse på, hvornår ledningsnettet fornys.

Stor variation i brudfrekvensBlandt de deltagende selskaber er der stor for-skel på antallet af brud, der registreres på led-ningsnettet. Bruddene opgøres i 2 kategorier:• Selvopståede brud på ledningsnettet eller

stikledningerne, hvor ledningens alder, rør-materiale, anboringsbøjler, geologien samt kvaliteten af det udførte arbejde ofte er år-sagen til bruddet.

• Brud grundet ydre forhold, hvor bruddet ofte skyldes graveskader påført af entreprenør i forbindelse med gravearbejde.

Grafen viser selvopståede brud på lednings-nettet eksklusiv brud, grundet ydre forhold, målt som brud pr. 10 km forsyningsledning. Endvidere vises ledningsnettets gennemsnits-alder, der i gennemsnit er ca. 36 år.

Bruddene fordeler sig over hele ledningsnet-tet fra vandværket frem til forbrugerens vand-måler. Hovedparten af ledningsnettet er vand-selskabets dog undtagen de sidste meter fra skel og ind til vandmåleren, der ejes af grund-ejeren. En opgørelse med data fra 2015 viser, at 19 selskaber tilsammen havde registreret 1.116 selvopståede brud fordelt med 45 % på forsyningsnettet, 31 % på stikledningerne og 14 % på de private jordledninger. Det må for-ventes, at antallet af brud på de private jord-ledninger kan være væsentligt større, da sel-skaberne oftest kun får kendskab til bruddene, når grundejeren ikke kan finde stophanen i for-bindelse med reparationen, søger råd og vej-ledning ved vandselskabet eller håber, at vand-selskabet skal overtage reparationen.

Forsyningsnettets fornyelsesgrad, 2015 Brudfrekvens på ledningsnet, 2015 (eksklusiv ydre forhold)

0 1 2 3 4 5


ProvasSkive

GladsaxeKøge

GentofteLyngby-Taarb

Fr. BergTREFOR

HørsholmKalundborg

ThistedAarhus

RoskildeHelsingør

AalborgHjørring

ViborgVerdo

HorsensTårnby

Mariagerfj.Ikast

GlostrupEgedal

SvendborgNyborg

BallerupSilkeborgRingsted

KertemindeNæstved

Slagelse-KorSønderborg

VardeFr. SundFr. Havn

MorsøRudersdal

Vandcenter STønder

HerningHolbæk

StruerAssensLemvigEsbjerg

LangelandMidtfyns

HOFOR Kbh.Halsnæs

GuldborgsundVestfors.

LollandGrindsted

BillundBornholm

Ringk.-Skj.SkanderborgFredensborg

SorøOdsherred

Forsyningsnettets fornyelsesgrad, 2015

% fornyelse

■ Årets fornyelsesgrad, %● Gns. fornyelsesgrad over de seneste 10 år, % 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0


TårnbyKøge

Fr. BergGladsaxe

GuldborgsundLyngby-Taarb

GentofteRudersdal

HOFOR Kbh.Helsingør

HolbækRoskildeTREFOR

KertemindeSvendborg

KalundborgHørsholm

AarhusSønderborg

NyborgLolland

BallerupVerdo

SkanderborgSorø

Fr. SundMariagerfj.

Vandcenter SFredensborg

NæstvedIkast

Slagelse-KorOdsherred

Fr. HavnGrindstedLangeland

SkiveTønderMorsø

Ringk.-Skj.Bornholm

AssensProvas

ThistedAalborgHjørringLemvig

HalsnæsMidtfyns

BillundHerning

SilkeborgRingsted

StruerViborgEgedalVarde

EsbjergVestfors.HorsensGlostrup

Brudfrekvens på ledningsnet, 2015 (ekslusiv ydre forhold)

0 20 40 60 80gns. alder, år

2.8

antal brud pr. 10 km ledning

■ Brudfrekvens på ledningsnettet 2015(eksl. ydre forhold)

● Ledningsnettets gns. alder, år

24 Vand i tal 2016


Elforbrug i drikkevandsselskaberneDer er stor forskel på, hvor stort et elforbrug, de danske drik-kevandsselskaber har på at levere 1 m3 rent vand til forbru-gerne. Det gennemsnitlige vægtede elforbrug for drikkevand er 0,41 kWh/solgt m3.

Elforbruget opdeles i elforbrug til kildeplads og vandvær-ker, kaldet produktionen samt elforbrug anvendt på lednings-nettet fra vandværket til kunderne, kaldet distributionen. Det har stor betydning for opgørelsen, om udpumpningspumper-ne er placeret i produktionen eller distributionen, hvilket be-tyder, at det er mest retvisende at sammenligne selskaber-ne på det samlede elforbrug.

Forskellen i elforbruget kan delvist forklares med særligt energikrævende dybe boringer, import af færdigbehandlet vand, topografiske forhold på ledningsnettet eller et meget energikrævende distributionssysstem. De seneste år har der været meget fokus på energibesparelser med f.eks. ny pum-peteknologi på udpumpningspumperne og trykforøgere samt optimeret pumpestyring af boringer, som bør betyde, at ener-giforbruget vil falde. Flere vandselskaber er de seneste år begyndt at producere el med solceller, som indgår i produk-tionen og bidrager til vandselskabernes ønske om på sigt at blive CO2 neutrale.

Drikkevandsselskabernes elforbrug, 2015Drikkevandsselskabernes elforbrug, 2015

0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8

Simpelt gns.Vægtet gns.

MorsøOdsherred

Fr. HavnHjørring

Mariagerfj.Slagelse-Kor

SkiveLangelandRudersdal

AarhusProvasVarde

SkanderborgGuldborgsund

HorsensViborg

TREFORBornholm

SvendborgNæstved

IkastStruer

GentofteHolbæk

KalundborgKøge

RingstedHelsingør

NyborgLollandLemvig

RoskildeSorø

Ringk.-Skj.Egedal

HalsnæsSønderborg

MidtfynsFr. Sund

Vestfors.AssensTønderThistedHerningBillund

KertemindeEsbjerg

VerdoAalborg

GrindstedFredensborg

SilkeborgGlostrup

Vandcenter SBallerup

Lyngby-TaarbFr. Berg

HOFOR Kbh.Gladsaxe

TårnbyHørsholm

kWh/m3 solgt vand

■ Produktion ■ Distribution● Andel af egenproduceret el ved solceller (%)

0 5 10 15 20 25 30 35 40% egenproduceret el

Vand i tal 2016 25

Kontrol af drikkevandskvalitetenDet er lovpligtigt at udføre kontrol med drikkevandet, inden det leveres til kunderne. Kontrollen består af analyser for ud-valgte fysiske parametre som jern og cadmium, men også for mikrobiologiske parametre. Drikkevandsselskaberne ud-tager både prøver på vandværkerne samt på ledningsnettet. Det er op til det enkelte drikkevandsselskab at fastsætte om-fanget af eventuelle prøvetagninger udover det lovpligtige an-tal prøver. Over halvdelen af de 61 drikkevandsselskaber, der deltager i DANVAs benchmarking, udtager mere end dobbelt så mange prøver til kontrol for mikrobiologiske forureninger, som tilsynsmyndigheden kræver.

Resultatet af analyserne viser, at 97 % af de udtagne mi-krobiologiske kontrolprøver overholder alle kvalitetskrav. Hvis blot én analyseparameter på en vandprøve overskrider kvali-tetskravene, registreres den som ”overskredet”, hvilket dog ikke er ensbetydende med, at vandet er sundhedsskadeligt. Sædvanligvis betyder det blot, at der er forhold, som skal un-dersøges nærmere.

I 2015 var 4 selskaber nødsaget til at udstede en kogean-befaling til sine borgere på grund af overskridelser af de mi-krobiologiske parametre. Kogeanbefalingerne omfattede i alt 1.453 husstande (vandmålere).

Mikrobiologiske kontrolprøver i forhold til krav, 2015

0 200 400 600 800 1.000

Simpelt gns.Vægtet gns.HOFOR Kbh.

SvendborgSilkeborg

AarhusRoskildeHerning

GladsaxeVandcenter S

NæstvedSlagelse-Kor

RingstedTREFOR

HørsholmIkast

HorsensTårnbyVerdo

GentofteViborg

BallerupFr. Sund

KalundborgHelsingør

SønderborgRudersdal

BillundAalborgNyborg

KøgeLangeland

Lyngby-TaarbMariagerfj.

EsbjergKerteminde

FredensborgEgedal

GlostrupBornholm

GuldborgsundProvas

AssensHalsnæs

ThistedMidtfyns

TønderHolbæk

StruerFr. HavnFr. BergHjørring

SkiveVestfors.

VardeSorø

SkanderborgRingk.-Skj.Odsherred

MorsøLollandLemvig

Grindsted

1.127%2.794%

Mikrobiologiske kontrolprøver i forhold til krav, 2015

Antal prøver i forhold til krav (%)

26 Vand i tal 2016

VAND I TAL 2016

se til at lukke for forsyningen, såfremt vand-forsyningen også har kunderelation til denne kunde. Samtidigt er det nødvendigt, af hen-syn til de spildevandsforsyningsselskaber, der ikke er koncernforbundne med et vand-forsyningsselskab, at disse kommunalt eje-de forsyninger får fortrinsret igen.

I august 2016 meddelte Skatteministeriet, at der muligvis vil blive afskrevet skattemæs-sige restancer op mod 14 mia. kr. I så fald vil den del af gælden, som vandselskaberne mi-ster, skulle finansieres af samtlige betalende vandkunder. En løsning, som DANVA tidlige-re har fremført er, at vandselskaberne selv får mulighed for at opkræve gælden med for-trinsret, og derved i højere grad er sikret at kunne gøre kravet gældende.

Ubetalte regninger i vandsektoren

I 2015 valgte SKAT at lukke det fælles inddri-velsessystem (EFI). Konsekvensen heraf har været, at inddrivelsen af restancer ikke læn-gere er automatiseret. Det har medført vok-sende restancer i vandsektoren, hvor restan-cestørrelsen allerede havde antaget et util-fredsstillende højt niveau, da EFI systemet ikke på noget tidspunkt havde fungeret op-timalt.

I forbindelse med DANVAs årlige statistik og benchmarking blev der i 2016 sat særligt fokus på selskabernes restancer som over-drages til SKAT, advokat eller anden inkasso-virksomhed.

Spildevand44 spildevandsselskaber har indberettet, at ca. 22 mio. kr. var overdraget til SKAT som restancer i løbet af 2015. Baseret på debite-ret vandmængde for disse selskaber, estime-res dette til, at den samlede spildevandssek-tor i 2015 overdragede ca. 48 mio. kr. til SKAT i restancer.

Tilsvarende var det akkumulerede tilgode-havende hos SKAT for de 44 indberettede ved udgangen af 2015 på 65 mio. kr. svarende til 153 mio. kr. for hele spildevandssektoren.

Spildevandsselskaberne har lovgivnings-mæssigt ikke samme mulighed for at lukke for vandet som drikkevandselskaberne har ved manglende betaling. Denne finte har fle-re kunder fået øje på og vælger derfor kun at betale drikkevandsregningen, hvilket kombi-neret med i berosættelsen af inddrivelsessy-

stemet efterlader mange spildevandsselska-ber med stigende restancer.

Som loven er nu, er de offentligt ejede sel-skaber forpligtet til at bruge SKAT til inddri-velsen. For at kommunalt ejede selskaber selv kan få lov til at opkræve deres gæld, kræ-ver det en lovændring. DANVA har derfor foreslået Energi-, Forsynings- og Klimamini-steren, at der indføres en hjemmel i dels Vandforsynings- dels Betalingsloven, der mu-liggør, at et spildevandsforsyningsselskab kan anmode et koncernforbundet vandforsynings-selskab om at lukke for vandforsyningen, så-fremt at en given kunde – selv efter gennem-førelse af rykkerprocedurer – har restance til spildevandsforsyningen – og at vandforsy-ningsselskabet i givet fald har en forpligtigel-

Spørgsmål Spildevands sektoren (kr.)

Antal kunder omfattet af årets restancer 17.004

Gennemsnitlig restance pr. kunde 2.633

Andel af årets restancer som stammer fra erhvervskunder 20-25 %

Spørgsmål Spildevands sektoren (kr.) Drikkevands sektoren (kr.)

Restancer overgivet til SKAT i 2015* 47.758.908 5.826.565

Restancer hos SKAT – Akkumuleret 152.794.286 24.801.106

Restancer overgivet til inkasso/advokat 2.126.323

*Baseret på indberetninger til DANVA, 44 Spildevandsselskaber

Overdragelse af restancer

Restancer fordelt på kunder

Manglende opkrævninger fra SKAT medfører, at vandselskaber selv ønsker at opkræve tilgodehavender hos forbrugerne, kaldet restancer. Ydermere bør det være muligt at lukke for vandforsyningen ved manglende betaling af spildevandsregningen.

Vand i tal 2016 27

Ubetalte regninger i vandsektoren

MetodeData for den samlede forsyningssektor er fundet ved brug af ekstrapolation, baseret på indberetninger fra de vandselskaber, som deltager i DANVAs Benchmarking. Det er dog muligt, at de selskaber, som har valgt at indberette, netop har valgt at gøre dette, fordi de har større restancer end det gennemsnitlige selskab i branchen. Eks-trapolation er baseret på selskabernes og sektorens debiterede vandmængde.

Spørgsmål Spildevands sektoren (kr.)

Antal kunder omfattet af årets restancer 17.004

Gennemsnitlig restance pr. kunde 2.633

Andel af årets restancer som stammer fra erhvervskunder 20-25 %

I 2015 omfattede restancer fra spildevands-selskaberne ca. 17.000 kunder, den gennem-snitlige manglende betaling var i året godt 2.600 kr. pr. kunde. Ud af de 48 mio. kr. som spildevandsselskabernes estimerede tilgo-dehavender, stammer mellem 20 og 25 % fra erhvervskunder.

DrikkevandFor de 27 drikkevandsselskaber, som indbe-rettede, var størrelsen af restancer noget mindre, da ca. 2 mio. kr. i løbet af 2015 blev overdraget til SKAT. I hele drikkevandssekto-ren svarer dette til knap 6 mio. Tilsvarende havde de adspurgte selskaber samlede tilgo-dehavender hos SKAT for ca. 8 mio. kr. For hele drikkevandssektoren svarer dette til ca. 25 mio. kr.

Private vandselskaber har, modsat de kom-munalt ejede vandselskaber, muligheden for at anvende privat inkassovirksomhed eller advokat til at opkræve sine restancer. I 2015 estimeres det, at 2,1 mio. kr. blev overdraget for drikkevandssektoren.

Vandforsyningsselskaber – såvel de priva-te som de kommunalt ejede – har i dag ty-pisk en bestemmelse i deres regulativ (be-talingsvilkår), hvorefter der kan lukkes for vandet grundet restancer. Dog ses det jævn-før tabellen til venstre, at der findes tilgode-havender, som gør, at der også for disse sel-skaber er behov for at gøre brug af inddrivel-se. Baggrunden for dette kan være; evt. mang-lende lukkebestemmelse i regulativet, mang-lende betaling eftersom forbrugsstedet ikke er i brug eller kunden kan leve uden vand i hanerne, ejeren af forbrugsstedet er gået konkurs eller lignende.

DANVA har tidligere analyseret restancer i vandsektoren og identificeret, at der er en klar sammenhæng mellem selskabers re-stancer og selskabernes benyttelse af og mu-lighed for at lukke for vandforsyningen. De selskaber, som har fokus på restancer og har udarbejdet en politik og faste procedurer på området, har større succes med opkrævning af disse. Procedurer, som har vist sig effekt-fulde, er selvsagt at lukke for vandet, men at reagere hurtigt i forbindelse med manglende betaling samt at møde fysisk op hos kunder-ne, har ligeledes vist sig at være værdifulde metoder i opkrævningsarbejdet.

28 Vand i tal 2016

VAND I TAL 2016

DANVA har i mere end 10 år arbejdet med udarbejdelse af fælles standarder, der sikrer en ensartet registrering af vandselskabernes ledningsnet. Standarderne hedder Danvand for drikkevandsledninger og Dandas for klo-aknettet. De nye opdaterede datamodeller Danvand 2.0 og Dandas 3.0 med tilhørende moduler lanceres i november 2016.

Opdateringen, der er forankret i DANVAs Modelstyregruppe, er gennemført i et om-fattende samarbejde mellem vandselskaber, applikationshuse og rådgivere. De primære formål med opdateringen har været at: • Justere Danvand og Dandas modellerne

til at understøtte vandselskabernes kriti-ske forretningsprocesser/arbejdsgange f.eks. hydraulik, benchmarking, LAR (lo-kal afledning af vand) og LER (Lednings-ejerregisteret).

• Rydde op og fjerne redundante data i Danvand og Dandas. Data bør kun regi-streres et sted.

• Indføre moduler med henblik på at sikre smidige og enklere opgraderinger og ind-føre muligheden for at vandselskaberne kan shoppe moduler blandt applikations-husene.

• Udbyde Danvand og Dandas på logisk ni-veau, d.v.s. at applikationshusene selv definerer, hvorledes de vælger at imple-mentere modellerne.

• Integrere Danvand og Dandas i en fælles kernemodel, idet en række begreber og principper bør og kan opfattes ens.

Nye opdaterede ledningsregistreringsmodellerEfter 3 års omfattende modelopdateringsarbejde mellem vandselskaber, applikationshuse og rådgivere lancerer DANVA i november 2016 de nye datamodeller Danvand 2.0 og Dandas 3.0

• Sikre en entydig udveksling af data til og fra modellerne mellem vandselskaber og underleverandører samt rådgivere, TV-inspektionsselskaber og landinspek-tører.

Understøtter forretningenHovedformålet med opgraderingen fra Dan-vand 1.0 til Danvand 2.0 og Dandas 2.6 til Dandas 3.0 har været at sætte fokus på mo-dellernes understøttelse af forretningen ude i vandselskaberne. Arbejdet er baseret på en meget grundig kortlægning af de kri-tiske forretningsprocesser samtidig med, at der er blevet ryddet op og fjernet over-flødigt indhold samt tilført nye relevante in-formationer, som kan bidrage til, at model-lerne giver yderligere værdi for selskaber-ne.

Begge modeller er blevet opbygget over den samme kernemodel, hvilket giver sam-me grundlæggende struktur og en lettere forståelse af modellerne på tværs af drik-kevand og spildevandsregistreringen. Yder-ligere er modellerne blevet opbygget med moduler til løsning af konkrete formål f.eks. brudregistrering og TV og brøndrapport, hvil-ket fremover vil give mulighed for en hur-tigere udvikling og nemme opgradering af de enkelte områder uden at hele registre-ringsmodellen skal inddrages i èn opdate-ring.

De nye datamodeller er udviklet på logisk niveau, hvilket giver applikationshusene fri-

heden til selv at definere, hvorledes de im-plementerer modellerne. I tidligere relea-ses pålagde DANVA applikationshusene bindinger i deres understøttelse af DAN-VAs modeller i form af databasescripts. Disse bindinger ophører med releasen af Danvand 2.0 og Dandas 3.0. Med henblik på at sikre en entydig udveksling af data til og fra modellerne bibeholder vi det XML- udvekslingsformat, som vi har anvendt hid-til, dog i lettere justeret version.

Udviklingen fortsætterVil dit vandselskab bidrage til at sætte ret-ningen for DANVAs datamodeller?

Udviklingen af datamodellerne er forank-ret i DANVAs Modelstyregruppe med del-tagelse fra vandselskaber og applikations-huse. Modelstyregruppen sætter retnin-gen for modellernes udvikling med henblik på at sikre, at modellerne løbende juste-res til at understøtte branchens behov. DANVA opfordrer vandselskaberne, store som små, der har interesse i at være med til at sætte retningen for udviklingen af da-tamodellerne til at bidrage til Modelstyre-gruppens arbejde.

DANVAs datamodeller 2016

For yderligere information omkring modellerne og modelstyregruppens arbejde kontakt projektleder Lars Gadegaard, DANVA.

Vand i tal 2016 29

Fælles Kernemodel 2.0 Fælles Kernemodel 2.0

DANVAs datamodeller 2016

Dandas 3.0

Moduler

Modeller

Danvand 2.0

Kabler, fremmedrør og flader 1.0

TV- og brøndrapport

3.0

Brud-registrering

1.0

Intregrerer med

Intregrerer med

Intregrerer med

Følgende modeller og moduler frigives i november 2016:• Fælles kernemodel 2.0 (udgør fundamentet for Danvand 2.0 og Dandas 3.0)• Dandas 3.0 (bygger på en kopi af Fælles kernemodel 2.0)• Danvand 2.0 (bygger på en kopi af Fælles kernemodel 2.0)• Modulet Brudregistrering 1.0 til registrering af brud i relation til Danvand 2.0• Modulet TV og Brøndrapport 3.0 (TV – og Brøndrapport udskilt fra Dandas 2.6) til

registrering af TV- og brøndrapporter i relation til Dandas 3.0. Er kompatibel med Fotomanualen med tilhørende vejledninger, der releases samtidigt med dette

modul• Modulet Kabler, Fremmedrør og Flader 1.0 til registrering af el- og signalkabler m.m.

i relation til Danvand 2.0 og Dandas 3.0 Yderligere information omkring de opdaterede modeller findes på www.DetDigitaleVandselskab.dk.

Fælles standarder sikrer bedre benchmarkingBenchmarking på tværs af selska-ber bliver ikke bedre end de data, der anvendes. Derfor er det altaf-gørende, at ledningsdata baseres på ensartede og sammenlignelige registreringer. Her har DANVAs man-geårige arbejde med udvikling af standardiserede datamodeller be-tydet, at selskabernes meget grund-læggende data vedr. hele lednings-nettet er meget valide og kan bidra-ge til en meget troværdig bench-marking. Disse data ligger til grund for vandsektorlovens regulatoriske benchmarking, som har stor betyd-ning for de effektiviseringskrav, som selskaberne får.

Opdateringen til Danvand 2.0 in-troducerer et brudregistreringsmo-dul, som i fremtiden kan sikre, at selskabernes får registreret rele-vante oplysninger omkring de brud, der sker på ledningsnettet. Oplys-ningerne skal anvendes internt i sel-skabernes arbejde med asset ma-nagement og de prioriteringer, der skal gøres i forbindelse med selska-bernes planlægning af renoveringer på ledningsnettet. En ensartet re-gistrering af brud vil give mulighed for en mere detaljeret benchmar-king f.eks. på brudårsager og øko-nomi i forbindelse med forskellige typer af brud og reparationer. Efter-hånden, som flere og flere selska-ber anvender brudregistreringsmo-dulet, vil det blive muligt at indsam-le selskabernes brudregistreringer i en fælles database, som vil give et væsentligt bedre grundlag for re-noveringsplanlægningen, da det sta-tistiske grundlag for brud på de for-skellige materialetyper og dimen-sioner vil være kvantitativt bedre.

30 Vand i tal 2016

PROCESBENCHMARKING SPILDEVAND

Fordeling mellem fælles- og separatkloakeringDer er meget stor forskel på graden af separatkloakering blandt de benchmar-kede spildevandsselskaber. Nogle selskaber har næsten kun fælleskloakerede spildevandssystemer, mens andre hovedsageligt har adskilt spildevand og regn-vand i separate kloaksystemer. Det er forbundet med meget store investerin-ger at erstatte fælleskloakerede systemer med separate systemer, da den langt overvejende del af spildevandsselskabernes aktiver udgøres af ledningsnettet. Priser for udskiftning af fællesledningerne varierer også meget. For fælleskloa-kerede områder i større byer og særlig tætbebyggede bymidter, hvor anlægs-arbejder er særligt vanskelige, er priserne for separering for både forsyning og borgere meget høje. Dette påvirker naturligvis mulighederne for separering og/eller udskiftningshastigheden.

SeparatkloakeringDe seneste år har den danske befolkning oplevet flere tilfælde af meget store regnskyl, hvilket blandt andet har resulteret i oversvømmede veje, jernbaner, kældre og butikker. Udover at det er meget dyrt for samfundet at skulle rydde op efter oversvømmelserne, påvirker det selvsagt også de personer, der ople-ver at have urenset spildevand i kælderen.

Den mest effektive (men også dyreste) metode til at undgå vand i kældre fra kloaksystemerne er at adskille regnvandet fra spildevand, og etablere et 2-stren-get kloaksystem - traditionel separatkloakering. Derudover kan frakobling af regnvand fra det eksisterende fællessystem (LAR) eller udbygning af kloaksy-stemet (inkl. etablering af bassiner) være med til at sikre færre kælderoversvøm-melser.

Traditionel separatkloakering er typisk langt dyrere end de to andre, da den ofte kræver opgravning for både forsyning og borgere. LAR-metoden er oplagt at koordinere med skybrudssikring og oversvømmelserne fra overfladeafstrøm-ning og derved løse flere problematikker på én gang. Denne metode kan give borgerne mulighed for lettere/billigere løsninger, og for at tage medansvar for klimatilpasningen ved selv at etablere regnbede eller faskiner til nedsivning af regnvandet, hvor dette er muligt. LAR-løsningerne er først ved at slå igennem som metode, og giver mest mening, når der også er tale om skybrudshåndte-ring. Den største fordel ved udbygning af kloaksystemet er, at dette ikke kræ-ver tiltag fra/involvering af borgere, men samtidig giver metoden den ringeste sikring mod oplevede oversvømmelser, da den ikke giver mulighed for beskyt-telse mod skybrud.

Stigningen i udbredelsen af separatkloakering er en konsekvens af en øget renoveringsindsats og forebyggelse af kælderoversvømmelser som følge af de mange store regnskyl. Det er samtidig én af årsagerne til, at det de senere år er blevet dyrere for de danske forbrugere at få afledt spildevandet.

De deltagende selskaber har et ledningsnet, der gennemsnitligt er ca. 35 år gammelt.

I områder med mindre tæt bosættelse, er der andre argumenter for separe-ring. Her er fokus på fjernelse af uvedkommende vand (grundvand og dræn-vand), minimering af transport (pumpning) af regnvand, mere jævnt flow på renseanlæggene sammen med renoveringsbehov de væsentligste drivere for separering.

Arealfordeling mellem fælles- og separatkloakering, 2015

Arealfordeling mellem fælles- og separat kloakering, 2015

0 20 40 60 80 100


Fr. BergGentofte

RudersdalHørsholmBornholm

HOFOR Kbh.Gladsaxe

MølleåværketBillund

SorøLyngby-Taarb

GlostrupTårnbyVarde

SønderborgHjørring

FuresøSkive

HelsingørGuldborgsund

NæstvedNyborgViborg

LollandVandcenter S

ProvasAllerød

VejleAalborgFr. Havn

SvendborgKertemindeMiddelfartFredericia

Slagelse-KorFr. SundHerning

KalundborgMariagerfj.Langeland

RoskildeHalsnæsSyddjurs

MorsøRanders

RingstedThistedAarhusEsbjerg

Ikast-BrandeRingk.-Skj.

TønderGribvand

JammerbugtSkanderborg

AquaDjursOdsherred

FavrskovHorsens

HedenstedStevnsAssensEgedal

FredensborgSilkeborg

HolbækGreve

Vestfors.Køge

RebildBallerupLemvigSolrød

% fordeling

■ Andel af kloaknet, som er fælleskloakeret■ Andel af kloaknet, som er separatkloakeret● Gennemsnitlig alder af alle hovedledninger

0 20 40 60 80 100gns. alder, år

Vand i tal 2016 31

Transportnettets fornyelsesgrad, 2015Transportnettets fornyelsesgradKloaknettets fornyelsesgrad viser, hvor stor en procentdel af ledningsnettet, der er udskiftet sidste år, sammenlignet med gennemsnittet pr. år for de seneste 10 år.

De seneste års benchmarking har vist, at flere og flere selskaber ligger på en for-nyelsesgrad over 1 procent, hvilket passer helt overens med de seneste års større investeringer i kloaknettet. Der er mange faktorer, der har indflydelse på, hvornår klo-aknettet bør fornyes som f.eks. materialer, dimensioner, utætheder og sammenbrud, geologiske forhold, overfladebelastning og alder.

0 1 2 3 4 5


MølleåværketMiddelfart

Vestfors.Horsens

NæstvedHjørring

ViborgGlostrup

SønderborgMariagerfj.

HerningRudersdalHørsholm

AarhusMorsøFuresøProvas

KertemindeEsbjerg

FredericiaAllerød

Ikast-BrandeSkanderborg

SkiveHolbæk

StruerGladsaxeFavrskov

Lyngby-TaarbTårnbyEgedalAssens

RoskildeHalsnæs

ThistedOdsherred

Slagelse-KorKøge

Fr. SundHedenstedKalundborg

SilkeborgAalborgRanders

BornholmFr. Havn

GentofteStevns

LangelandJammerbugt

RingstedLemvigLollandRebild

TønderBillund

SyddjursGribvand

VejleFr. Berg

FredensborgRingk.-Skj.

HOFOR Kbh.AquaDjurs

Vandcenter SNyborg

SvendborgHelsingør

GuldborgsundBallerup

VardeSorø

SC Avedøre

Forsyningsnettets fornyelsesgrad, 2015

% fornyelse

■ Årets fornyelsesgrad, %● Gns. fornyelsesgrad over de seneste 10 år, %

19,33%

32 Vand i tal 2016

I Danmark er der næsten 900 spildevands-anlæg, der hvert år udleder cirka 700 mio. m3 renset spildevand. Spildevandet, som dis-se anlæg modtager, indeholder næringsstof-fer såsom fosfor, kvælstof og organisk ma-teriale, der ville forurene de danske vandmil-jøer, hvis ikke de blev reduceret i tilstrække-lig grad. Derfor har staten indført afgifter pr. kg udledt mængde næringsstof for at moti-vere selskaberne til at rense spildevandet bedre end det enkelte renseanlægs udled-ningskrav. Udledningskravene kan variere fra renseanlæg til renseanlæg, da de er fastsat udfra sårbarheden af den recipient, som ren-seanlægget udleder sit rensede spildevand til.

Afgifterne samt spildevandsselskabernes eget ønske, om at minimere belastningen på miljøet, har bevirket, at de danske rensean-læg overordnet set renser spildevandet langt bedre end de fastsatte udledningskrav fra myndighederne.

Ved at rense spildevandet bedre, sparer vandselskaberne deres kunder for mio. af kr. i afgiftsbetaling og sikrer samtidigt et rent vandmiljø i lokalområdet. Den bedre rens-ning er naturligvis forbundet med omkost-


Spildevandsrensningen i Danmark er tæt på det optimale

ninger, men disse er lavere end den sparede afgift.

DANVA har i en undersøgelse, baseret på indberettede data i forbindelse med DANVAs benchmarking, forsøgt at fastslå virkningen på driftsomkostninger, når selskaber vælger at rense spildevandet til et bedre niveau ift. deres krav. Statistisk kan der med de forelig-gende data ikke dokumenteres væsentlige øgede driftsomkostninger ved at rense spil-devandet bedre end kravene til fosfor, kvæl-stof og organisk materiale fastsætter.

I betragtningen er ikke medtaget øgede investeringer for at kunne overholde evt. skærpede krav.

Undersøgelsen viser til gengæld tydeligt, at selskaberne renser bedre end myndighe-dernes krav. Af grafen ses, at renseanlæg-gene i 2014-indberetningen til benchmarking samlet under hvert selskab kun udnytter mel-lem 20 % - 70 % af udledningstilladelserne. Tallene er beregnet på baggrund af indberet-tet indløbsvandmængde til hvert renseanlæg, udløbskoncentration samt tilladte udløbskon-centrationer i udledningstilladelserne og slut-teligt samlet for hvert spildevandsselskab.

Interviews sandsynliggør mulige effektiviseringerIfølge interviews med fagperso-nale i branchen bør spildevands-selskaberne generelt rense fos-for ned til mellem 0,3 mg/l og 0,5 mg/l for at spare mest mu-ligt i afgift. Med udgangspunkt i de renseanlægsudformninger, som der er i dag, bør de udledte mængder optimeres imod spil-devandsafgiften. For kvælstof og organisk materiale bør spilde-vand renses så langt ned som muligt, da udgifterne i den for-

bindelse er forholdsvis små. Beslutninger om investeringer i ekstra rensning bør altid fore-tages i forhold til vurderinger om tilbagebe-talingstid, hvis de ikke er nødvendige for over-holdelse af udlederkrav. Renseanlæg er bio-logiske anlæg, og hvor god rensning man kan opnå, afhænger dels af typen af anlæg og dels af typen af spildevand man får ind på anlægget, samt hvordan anlægget bliver dre-vet. Det er således ikke muligt at opnå lige god rensning på alle anlæg. De interviewede personer har generelt anbefalet, at rensean-læggene bliver optimeret til at rense så godt, som det med en god indsats er muligt. De høje spildevandsafgifter giver således vand-selskaberne et stort incitament til at rense spildevandet så godt som muligt indenfor de eksisterende rammer. Da det normalt er dyrt at udbygge sine anlæg til at rense bedre, vil det oftest ikke kunne betale sig at udbygge anlæggene for at spare i afgift. Udbygning af anlæggene sker derfor normalt kun som føl-ge af øgede krav. Da disse krav som sagt kan medføre store investeringsudgifter, stiller myndighederne normalt kun øgede krav til anlæg, hvor der er et særligt lokalt rensnings-behov pga. f.eks. et sårbart vandløb. En bed-re generel rensning sikres via spildevandsaf-giften, uden at myndighederne behøver vur-dere de rimelige omkostninger på hvert en-kelt anlæg.

Økonomisk effektivitet vs. effekt for borgere og miljøVandsektorlovens store fokus på økonomisk effektivitet kan komme til at påvirke effekten på miljøet negativt og samtidig give højere vandpriser. Hvis selskaberne er tvunget til at fokusere på at optimere driftsomkostninger, vil en naturlig konsekvens kunne være kun at rense ned til myndighedernes udlederkrav. Dette vil minimere driftsomkostningerne til

Rensning bedre end krav, 2015

Antal selskaber

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

Faktisk udledning ift. maksimalt tilladte

60-69 %50-59 %40-49 %30-39 %20-29 %

Rensning bedre end krav, 2015

Vand i tal 2016 33

fjernelse af fosfor, kvælstof og BI5, men få konsekvenser for vandprisen som opkræves forbrugerne, da omkostningerne til spilde-vandsafgift vil stige markant, som følge af større udledninger til vandmiljøet, og den der af følgende opkrævning til staten.

Ses der isoleret på fosfor, viser tal baseret på 142 af de større renseanlæg fra indberet-ningerne til DANVA, at der er betalt omkring 26 mio. kr. i afgift til staten i 2014. Hvis alle disse anlæg rensede ned til 0,5 mg/l hen-holdsvis 0,3 mg/l, ville der kunne opnås be-sparelser på mellem 6 og 11 mio. kr.

Kvælstoffets andel af de samlede udgifter til spildevandsafgiften udgør omkring 43 mio. kr. i 2014, hvilket kan sammenholdes med 78 mio. kr., hvis spildevandsselskaberne ud-ledte det maksimalt tilladte.

Totalt set blev der i 2014 betalt 85 mio. kr. i spildevandsafgift for udledning af fosfor, kvælstof og organisk stof. Såfremt de sam-me selskaber optimerede driften med hen-blik på at minimere driftsomkostningerne og udnytte de i udledningstilladelserne givne koncentrationer, ville selskaberne skulle be-tale 242 mio. kr. Selskaberne har i 2014-tal sparet forbrugerne for 65 % af den maksi-male spildevandsafgift. DANVAs tal kan, som sagt, ikke kvantificere driftsomkostningerne forbundet med at sikre denne besparelse. En besparelse, der er kommet forbrugerne til gode, da driftsomkostningerne til denne reduktion jf. interviews med fagfolk på ren-seanlæggende langt fra kan ”spise” bespa-relserne på afgiften op.

Afgifter motiverer derfor selskaberne til at investere der, hvor det vil give den største effekt for forbrugerne, mens opfyldelse af generelle krav medfører suboptimering, hvor eksisterende rensetrin måske tages ud af drift eller overinvesteringer i eksempelvis sandfiltre til særlig god rensning af spildevan-det. Det er højst problematisk, at spildevands-selskaberne givet effektiviseringskrav er nødt til at tage beslutninger, der har en negativ ef-fekt for både forbrugerne og miljøet.

Overordnet set renses spildevandet i Dan-mark rigtig godt, og bedre end de krav myn-dighederne stiller spildevandsselskaberne. Det kunne dog være interessant at undersø-ge dette område nærmere med henblik på at kvantificere potentialet for besparelser på driftsomkostningerne i forhold til omkostnin-gerne til afgifter.

Udledt stof Afgift pr. kg.

BI5 16,50

Kvælstof 30,00

Fosfor 165,00

Selskabernes spildevandsafgift til staten

I Danmark betales afgift til staten for udledning af forskellige stoffer til vandmiljøet. Herover ses, hvad spil-devandsselskaberne betaler for ud-ledning af organisk stof (BI5), kvæl-stof og fosfor. Afgiften er pålagt stof-ferne for at minimere udledningen af disse, da de bidrager algevækst og iltsvind i vandløb og søer.

34 Vand i tal 2016

Spildevandsselskabernes elforbrug til rensning, 2015

Spildevandsselskabernes elforbrug til transport, 2015


34 Vand i tal 2016

Spildevandsselskabernes elforbrug til rensning, 2015

kWh/m3 solgt vand i renseanlæggenes opland

■ Rensning (kWh/m3) ● Andel af egenproduceret el (%)

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5


RebildLemvigBillundThisted

HalsnæsMorsø

NæstvedGribvandFr. Sund

OdsherredNyborg

FredericiaSkive

AssensTønderProvas

SyddjursJammerbugt

RoskildeSvendborg

Slagelse-KorHedensted

KøgeVarde

HolbækSorø

FavrskovVejle

HerningSilkeborg

FuresøEsbjerg

SønderborgFr. Havn

LangelandStruer

StevnsHjørring

Ringk.-Skj.Middelfart

MølleåværketAllerødEgedal

Ikast-BrandeVandcenter SSkanderborg

SolrødVestfors.RingstedHorsens

TårnbyLolland

FredensborgViborg

BornholmHørsholm

AalborgRanders

SC AvedøreAarhusMåløv

Mariagerfj.AquaDjurs

GreveRudersdal

KalundborgLynetten

GuldborgsundHelsingør

Kerteminde

2.8

% egenproduceret el750 15 30 45 60

Spildevandsselskabernes elforbrug til transport, 2015

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0


LangelandMariagerfj.

LollandAquaDjurs

KertemindeMorsø

HedenstedSkiveSorø

RingstedThisted

JammerbugtSønderborg

VardeHjørringStevns

GuldborgsundBornholmSyddjursHalsnæs

NyborgSvendborg

LemvigProvas

Ikast-BrandeNæstvedFr. HavnTønder

Slagelse-KorMiddelfart

RebildTårnby

GribvandRingk.-Skj.

VejleRanders

KalundborgAssens

SilkeborgSkanderborg

FavrskovEgedal

OdsherredViborgBillund

RoskildeAalborg

StruerFr. Sund

KøgeFuresø

RudersdalFredensborg

HolbækHerning

HørsholmAarhus

Vestfors.HelsingørGentofte

FredericiaHOFOR Kbh.

Vandcenter SEsbjergAllerød

GreveHorsens

SolrødFr. Berg

GladsaxeSC Avedøre

Lyngby-TaarbBallerupGlostrup

kWh/m3 solgt vand i kloaknettes opland

■ Transport (kWh/m3)

Elforbrug i spildevandsselskaberneDer er fortsat meget stor spredning i spil-devandsselskabernes elforbrug pr. m3 ren-set vand. Det kan blandt andet forklares med, at der er forskel i spildevandssammen-sætningen, som betyder forskelligt elforbrug til iltningen på rensningsanlægget.

En anden vigtig parameter er, hvor meget vandet skal pumpes på transportnettet. Et stort transportnet med behov for mange pumpestationer vil være dyrere end et net, hvor spildevandet hovedsageligt kan løbe af sig selv.

Der er de seneste mange år blevet arbej-det meget med procesoptimering især om-kring pumpeteknologi og optimering af be-luftningssystemer på renseanlæggene, som alle bidrager til et mindre elforbrug.

Det vægtede gennemsnitlige elforbrug er 1,48 kWh/solgt m3. De 30 spildevandssel-skaber, der har egenproduktion af el, produ-cerer tilsammen 30 % af deres eget elfor-brug.


Vand i tal 2016 35

Spildevandsselskabernes slambehandlingNår danskernes spildevand er løbet til et renseanlæg, sker der en rensning af spildevandet. Når spildevandet er blevet renset og ud-ledt til en recipient, står selskaberne tilbage med et restprodukt (slam).

Figuren illustrerer, hvordan de forskellige selskaber behandler deres overskudsslam inden slutdisponering. Overskudsslammet inddeles i 3 grupper. Kategorierne er fastsat af reguleringen.• S lam, der kun gennemgår en almindelig afvanding inden disponering (normalbehandling).• Slam, der anvendes til biogasproduktion og efterfølgende afvan-

des.• Slam, der køres direkte på slammineraliseringsbede.For de selskaber, der kører en del af deres overskudsslam ind i et biogasanlæg, illustrerer figuren desuden, hvor meget biogas der pro-duceres pr. ton tørstof overskudsslam (eksklusiv industrislam). Der er relativt stor forskel på, hvor meget biogas, de forskellige selska-ber kan få ud af deres overskudslam. Dette skyldes blandt andet, at der er forskel på, hvor godt spildevandsslammet er til biogasproduk-tion, og om selskaberne tilfører andet end spildevandsslam til deres biogasanlæg; eksempelvis industriaffald.

Spildevandsselskabernes slambehandling, 2015Spildevandsselskabernes slamproduktion, 2015

0 20 40 60 80 100

Simpelt gns.Langeland

LollandStevns

GribvandSkiveGreveVarde

EgedalTønder

HedenstedKalundborg

Ikast-BrandeAssens

Fr. SundFredensborg

BornholmFavrskov

AllerødHalsnæs

JammerbugtKerteminde

LemvigProvasRebild

RingstedRudersdal

SkanderborgSolrød

SyddjursTårnby

SorøOdsherredRingk.-Skj.Svendborg

ThistedViborg

GuldborgsundEsbjerg

Slagelse-KorHjørring

SønderborgVejle

RoskildeFr. HavnRanders

MorsøMiddelfart

KøgeAarhus

SilkeborgFredericiaHelsingør

NyborgVandcenter S

LynettenNæstved

HerningAquaDjurs

BillundSC Avedøre

FuresøHorsens

HørsholmMariagerfj.

MølleåværketMåløvStruer

Vestfors.Aalborg

% fordeling

■ Indgående slam til biogas ■ Indgående slam til normalbehandling ■ Indgående slam til slammineralisering ● Produceret biogas (m3) pr. ton tørstof

0 200 400 600 800m3 biogas pr. ton tørstof

1000

Fordeling af solgt vand på de 3 trin i trappemodellen

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Simpelt gns.Aarhus

SC AvedøreAalborgEsbjerg

FredericiaFr. HavnHorsens

ViborgHerning

GentofteGladsaxe

HjørringSlagelse-Kor

HolbækHelsingør

KøgeSvendborg

GuldborgsundProvas

Ringk.-Skj.Greve

AquaDjursFredensborg

GribvandFavrskov

HedenstedIkast-Brande

SkiveAssensLolland

JammerbugtNyborgEgedal

GlostrupRingsted

BillundHørsholm

OdsherredHalsnæs

AllerødRebild

SorøStruer

% fordeling

■ Trin 1 (%) ■ Trin 2 (%) ■ Trin 3 (%)● Debiteret vandforbrug i kloaksystemets opland (m3)

mio. m3

250 5 10 15 20

Fordeling af solgt vand på de 3 trin i trappemodellen, 2015


Trin 2Vandforbrug: 500 m3 -20.000 m3

Kubikmetertaksten er

Trin 3Vandforbrug: Over 20.000 m3 Kubikmestertaksten er

2014 4 % lavere end trin 1 12 % lavere end trin 1





TrappemodellenMed afsæt i en vækstplan fra april 2013 blev der taget en politisk be-slutning om, at spildevandsbetalingen for de store vandforbrugende virksomheder frem mod 2018 skulle lettes med 700 mio. kr. I første omgang sker lettelsen ved at hæve betalingen for private hushold-ninger. Det er forventningen på sigt, at denne stigning efterfølgende modsvares af tilsvarende effektiviseringer, således at den private for-brugers betaling på lang sigt ikke stiger som følge af trappemodel-len. Herunder ses planen for implementering af trappemodellen.

Et år efter indførsel af trappemodellen blev det synligt, at der er stor forskel på dens påvirkning af de enkelte spildevandsselskabers takstfastsættelse. Hos selskaber, der ikke havde store vandforbruge-re, blev taksten for private husholdninger næsten ikke påvirket. Deri-mod har mængderabatten til de store industrier stor påvirkning på tak-sterne for de private borgere hos de selskaber, hvor industrispildevan-det udgør en markant del af den samlede spildevandsmængden.

Set for alle vandselskaber i Danmark kan det beregnes, at taksten for trin 1 (forbrug under 500 m3) i 2015 i gennemsnit skulle være ste-get med 2,2 % for at kunne give 8 % og 24 % rabat på taksterne for hhv. trin 2 og trin 3. Det er ved beregningen forudsat at rabatten ale-ne er finansieret ved takststigning for trin 1. Ved indførelsen af trap-pemodellen var det forudsat, at rabatten til trin 2 og 3 skulle finan-sieres ved effektiviseringer af selskaber, hvilket selskaberne allerede var i gang med.

Vand i tal 2016 37

38 Vand i tal 2016


Tal fra DANVA og Forsyningssekretariatet viser stor variation i A-slammængder og -priserSpildevandsrensningen medfører årligt store mængder spildevands-slam, som kategoriseres i: • A-slam: Spildevandslam, der kan spredes på landbrugsjord,• B-slam: Spildevandslam, som skal viderebehandles f.eks. ved kom-

postering inden genanvendelse. Årsagen er oftest et for højt ind-hold af pesticider, som kan reduceres ved kompostering.

• C-slam: Spildevandslam, der deponeres eller forbrændes. Det kan være på grund af for højt indhold af tungmetaller i slammet.

Det er selskabet, der beslutter disponering ud fra analyser af slam-met og selskabets egen strategi for håndtering af slam. F.eks. kan et selskab have den strategi, at alt slam skal forbrændes.

Slamdisponeringen udgør i gennemsnit ca. 13 % af spildevands-selskabernes samlede driftsomkostninger på rensningsanlæggene viser data fra 32 selskaber, som deltager i DANVA Benchmarking.

SlammængderDe spildevandsselskaber, der i 2014 var underlagt Vandsektorloven, havde i 2014 samlet 128.363 tons slam tørstof – både i form af A-, B- og C-slam. Heraf udgjorde A-slam 74.491 tons tørstof, svarende til at 58,0 % af slammet i 2014 var A-slam.

Variation i slamtyper i selskaberne I selskaberne er der stor forskel på slamtype-fordelingen, som det ses i figuren Spildevandsselskaber med A-, B- og C-slam, der viser hvilke selskaber der har A-, B- og C-slam.

29 af selskaberne har kun A-slam. Andre selskaber har en blanding af flere typer slam, og 6 selskaber har, i deres indberetning til DAN-VA angivet, at alt slam brændes, dvs. kategoriseres som C-slam.

Spildevandsslam Store forskelle i omkostningerne til disponering af spildevandsslam spredt på landbrugsjord

Pris for afsætning af A-slam Der er i 2015 markante forskelle på priserne fra selskab til selskab. I figuren "Pris for afsætning af A-slam" ses, at nogle selskaber betaler væsentligt mere end andre selskaber. 10 selskaber betaler under 1.000 kr. pr. ton tørstof og 7 selskaber betaler over 1.500 kr. pr. ton tørstof. Der er en stor spredning.

Forklaringer på forskellige A-priserDer kan være en række forklaringer på, at der er forskellige priser. Ek-sisterende aftaler, vaner, erfaringer og de ressourcer, som selskaber-ne bruger på at lave aftaler om afsætning af A-slammet, er nogle af de faktorer, der har betydning for, hvilken pris selskabet skal betale.

Bag enkelte selskabers meget lave og meget gunstige priser kan også gemme sig det forhold, at rensning, behandlingen og dispone-ringen af slammet er unik, f.eks. kan et selskab vælge selv at afbræn-de slammet eller viderebehandle det til et brændselsprodukt eller gødningspiller.

Lagerforhold, hvor ofte slammet afsættes samt slammængder kan have indflydelse på slampriser. Geografi og markedsforholdene samt udbud og efterspørgsel på A-slam, kan også have betydning for pri-sen. I nogle områder er det dyrere end i andre områder.

Slammineralisering, kompostering, slamprocesser samt selskaber-nes arbejdsindsats kan også have indflydelse på omkostningerne. DANVAs interne slamanalyse fra 2014 havde også fokus på en række faktorer, der kan påvirke prisen. Analysen konkluderede, at tørstof-procenten, kontrakternes varighed og intern eller ekstern håndtering har en signifikant betydning for A-slamprisen.

Forbedringspotentiale – forbedrede priser?Hvis man som selskab ikke har afdækket, om man betaler den rigti-

Vand i tal 2016 39

Tons tørstof

0.000

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

140.000Total

C-slam

B-slam

A-slam

2014201320122011

Mængden af A, B og C-slam 2011 - 2014Mængden af A-, B- og C-slam 2011-2014

Kilde: Indberetning til DANVA Statistik og Benchmarking, dataår 2015, 55 spildevandselskaber

Spildevandsselskaber med A-, B- og C-slam, 2015

Antal selskaber

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

C-slamB-slamA-slam

Spildevandsselskaber med A-, B- og C-slam 2015

Kilde: Indberetning til DANVA Benchmarking, dataår 2015, 36 spildevandselskaber

Pris for afsætning af A-slamopdelt på antal selskaber i prisintervaller, 2015

Antal selskaber

■ kr./ton tørstof

0

2

4

6

8

10

2.000 - 4.000

1.750 - 2.000

1.500 - 1.750

1.250 - 1.500

1.000 - 1.250

750 - 1.000

0 - 750

Pris for afsætning af A-slam opdelt på antal selskaber i prisintervaller, 2015

ge pris for afsætning af A-slam, så var det måske værd at undersø-ge? Måske kan dit vandselskab få bedre priser?

Networking og med en hurtig rundringning til andre selskaber kan give et godt udgangspunkt for at få bedre priser.

• Forsyningen Allerød Rudersdal A/S' omkostninger til disponering af A-slam er gradvis faldet de seneste år. I alt er prisen faldet over 40 % fra 2012 til 2015. Rudersdal og Allerød er gået sammen og har lavet et samlet udbud med både Rudersdals og Allerøds slam fra renseanlæg. Det har betydet større slammængder og givet la-vere priser.

Selskabet er af den overbevisning, at afhentningsomkostningerne til landmændene er og har været for nedadgående, med en min-dre pris til følge. Endvidere har det firma, som har vundet licitatio-nen, en stor viden på området og dermed gode forudsætninger for at komme med en god pris.

• Gribvand Spildevand A/S har løbende udbudt afsætning af slam til landbruget siden 2010. I den forbindelse er der løbende opnået la-vere priser pr. tons TS, hvilket også andre forsyninger i Nordsjæl-land har oplevet. Prisen er faldet lidt over 20 % fra 2011 til 2015. De lavere priser er ikke opnået gennem f.eks. fælles udbud, men alene ved Gribvands egne udbud.

• Også hos Fredensborg Forsyning A/S har man ved at ophæve ek-sisterende aftaler og lave udbud, fået bedre priser på A-slammet. Derudover har Fredensborg Forsyning forbedret ’tørstofprocenten’, hvilket har stor betydning for transportomkostningerne. I Fredens-borg har man ombygget Nivå Renseanlæg. Det har betydet at sel-skabet har kunnet afsætte slammet som A-slam – mod tidligere C-slam. Det har medført, at Fredensborg har fået mere A-slam og betydet, at prisen pr. ton er faldet 40 %.

Benchmark og best practiceVi kan lære af hinanden og gå sammen. Det kan være en god ide at netværke med naboforsyningerne, tjekke slampriser i DANVAs Sta-tistik og Benchmarking og få undersøgt om selskabet betaler en ac-ceptabel og tilfredsstillende pris for at afsætte A-slammet.

DANVA Benchmarking har slambehandling som et fo-kusområde, hvor de delta-gende selskaber kan få ind-blik i og forbedre egen slam-behandling og reducere sla-momkostninger.

40 Vand i tal 2016

REGULERINGSBENCHMARKING SPILDEVAND

Driftsmæssig effektivitetAlle vandselskaber over 200.000 m3 er underlagt vandsektorloven, som i perioden 2010-2016 har betydet regulering i form af individuelle prisloftsafgørelser. Disse prislofter har været baseret på selskabernes budgetterede omkostninger, som efterfølgende korrigeres til de fak-tiske omkostninger. Ligeledes har prislofterne indeholdt et effektivi-seringskrav til selskabets driftsomkostninger (OPEX) baseret på ben-chmarking, som foretages af Forsyningssekretariatet under Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsen.

Driftsmæssig benchmarkingDisse historiske effektiviseringskrav baseres på et teoretisk be-

regnet netvolumenmål for drift, som gør det muligt at sammenligne et antal forskellige vandselskaber, uanset at de er forskellige, målt på eksempelvis størrelse, type, rammevilkår, antal kunder etc. Et gi-vent selskabs netvolumenmål udtrykker således, hvor mange fakti-ske driftsomkostninger et selskab forventes at have, hvis det er lige så effektivt som gennemsnittet. På den måde kan man sige, at hvis nøgletallet ”faktiske driftsomkostninger ift. netvolumenmålet” for et selskab ligger over 1 (balancepunktet), så har selskabet flere drifts-omkostninger end forventet af netvolumenmodellen. Hvis nøgletal-let derimod ligger under balancepunktet, er selskabets driftsomkost-ninger lavere end forventet af netvolumenmodellen. Netvolumemå-let er blevet inflationsjusteret. Det viste netvolumenmål er det ukor-rigerede netvolumenmål. Inden det bruges til udregning af effekti-viseringskravet udarbejdes et alders- og tæthedskorrigeret netvolu-menmål, der tager højde for ledningsnettets alder og tætheden af målere pr. km ledning. Herudover tages der højde for eventuelle særlige forhold.

De viste netvolumenmål er de driftsmæssige mål, som anvendes i de økonomiske rammer for 2017. På Forsyningssekretariatets hjem-meside findes de enkelte selskabers økonomiske rammer og effek-tiviseringskrav for 2017. Det er på: www.kfst.dk/Vandtilsyn.

Totaløkonomisk benchmarkingFra 2017 reguleres vandselskaberne ikke længere i form af prislof-ter, som baseres på selskaberne omkostninger i året, men i stedet på indtægtsrammer baseret på historiske omkostninger. Disse ram-mer skal overholdes over tid og korrigeres ikke for årets faktiske om-kostninger. Dermed foregår den økonomiske regulering af vandsel-skaberne på de totale omkostninger og ikke udelukkende på den driftsmæssige omkostninger.

I forbindelse med revision af vandsektorloven er det vedtaget, at den benchmarking, som fremover er obligatorisk for selskaber stør-re end 800.000 m3, skal baseres på omkostninger til både drift og investeringer. Selskabernes investeringsmæssige netvolumen (CA-PEX), som er et udtryk for de forventede årlige omkostninger til in-vesteringer, er derfor ligeledes et vigtigt element i benchmarkingen. Metoden til den endelige benchmarkingmodel (TOTEX) er i skriven-de stund ikke endeligt fastlagt, og er derfor ikke illustreret her.

SpildevandsselskaberFaktiske driftsomkostninger ift. driftsnetvolumenmålet, 2015

DrikkevandsselskaberFaktiske driftsomkostninger ift. driftsnetvolumenmålet, 2015

Drikkevandsselskaber Faktiske driftsomkostninger ift. Netvolumenmålet, 2015

0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 1,20 1,40 1,60 kr.


HørsholmLyngby-Taarb

KøgeOdsherred

MorsøGlostrup

GladsaxeVarde

SvendborgNyborg

Fr. HavnLollandProvas

HolbækAssens

RudersdalGentofte

Slagelse-KorTønder

GrindstedGuldborgsund

FredensborgNæstved

SorøFr. Sund

HalsnæsHOFOR Kbh.

Fr. BergKerteminde

Vandcenter SHelsingør

AarhusSønderborg

BornholmSkive

TREFORBallerupAalborgEgedal

EsbjergMidtfyns

LangelandVerdo

RoskildeKalundborg

TårnbyThisted

RingstedSkanderborg

HjørringMariagerfj.

StruerViborg

IkastHerning

SilkeborgHorsens

Vestfors.Ringk.-Skj.

LemvigBillund

Spildevandsselskaber Faktiske driftsomkostninger ift. Netvolumenmålet, 2015

0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 1,20 1,40 1,60 kr.


GentofteVejle

RoskildeGladsaxeBallerup

RudersdalLangeland

MølleåværketFredensborg

MåløvVarde

HelsingørHalsnæs

BornholmLyngby-Taarb

BillundFuresø

KalundborgKøge

NæstvedEsbjerg

SvendborgGlostrup

AllerødAalborgFr. Berg

MiddelfartSorø

OdsherredKerteminde

Ikast-BrandeVandcenter S

SilkeborgProvas

JammerbugtGribvand

SønderborgTønder

Mariagerfj.Egedal

SkiveFredericia

Slagelse-KorHorsens

TårnbyHørsholm

HjørringLynetten

StruerRebild

SyddjursFavrskovVestfors.Fr. SundRanders

AquaDjursHerningAarhusNyborg

Fr. HavnHolbæk

SolrødAssensStevns

RingstedSC AvedøreHOFOR Kbh.

LemvigViborg

SkanderborgMorsøGreve

ThistedLolland

Ringk.-Skj.Hedensted

Guldborgsund

Drikkevandsselskaber, som deltog i Statistik og Benchmarking 2016 (Data for 2015)

STAMDATA PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2016

Indbyggere i forsyningsområdet

Samlet solgt vandmængde

Boringer (vand-

indvinding) Vandværker HårdhedForsynings- ledninger

Faktiske drifts - omkostninger for

produktion, distribution og kundehåndtering ift. debiteret vandmængde

Driftsomkostninger vedr. produktion ift.

udpumpet egen-produceret

vandmængde fra egne værker

Driftsomkostninger vedr. distribution ift.

debiteret vand-mængde i eget

forsyningsområde

Driftsomkostninger vedr. kunde-

håndtering ift. antal målere

Gennemførte investeringer og

renoveringerFast årligt bidrag

inkl. moms

Variabelt vandbidrag inkl. moms og

afgifter

Udgift ved et forbrug på 100

m3/år

Selskab: personer m3/år antal antal dH km kr./m3 kr./m3 kr./m3 kr./stk kr./ solgt m3 kr. kr./m3 kr.

Assens Vandværk A/S 8.360 607.624 8 2 19,0 130 5,72 11,79 605 15,01 2.106

Billund Drikkevand A/S 6.967 692.663 9 2 7,8 191 2,73 2,81 701 13,64 2.065

Bornholms Forsyning A/S 20.000 1.286.298 27 4 15,0 776 6,38 8,10 1.249 17,29 2.978

Egedal Vandforsyning A/S 16.400 641.024 9 1 22,0 152 6,23 7,04 375 16,30 2.005

Energi Viborg Vand A/S 53.300 2.296.631 12 4 8,0 539 4,87 6,93 885 14,06 2.291

Esbjerg Vand A/S 92.000 6.690.225 50 6 8,1 997 3,94 2,33 0,79 182,18 2,11 828 13,88 2.216

Fors Vand Holbæk A/S 28.752 1.592.167 14 2 14,0 216 6,02 1,90 2,88 83,72 3,28 313 16,26 1.939

Fors Vand Roskilde A/S 55.000 3.037.090 20 3 19,0 371 5,17 1,41 3,25 115,08 8,10 375 20,93 2.468

Forsyning Ballerup A/S 54.000 3.118.943 11 6 20,0 322 4,58 5,11 0 21,23 2.123

Forsyning Helsingør Vand A/S 58.000 2.747.130 23 4 15,0 379 6,86 4,08 1,42 184,73 15,20 569 20,31 2.600

Fredensborg Vand A/S 38.493 1.721.727 13 2 15,0 277 3,51 2,51 1,64 72,70 4,01 254 16,56 1.910

Frederiksberg Vand A/S 104.612 5.432.893 5 1 30,0 177 4,57 2,40 2,94 628,18 3,39 370 19,29 2.299

Frederikshavn Vand A/S 58.000 4.424.417 98 5 8,0 1.190 5,96 8,46 1.313 15,33 2.846

Frederikssund Vand A/S 27.000 1.276.653 19 5 20,0 391 7,44 2,51 3,87 85,08 6,90 850 17,05 2.555

Glostrup Vand A/S 22.357 1.322.622 11 3 24,0 98 5,43 3,13 283 20,00 2.283

Grindsted Vandværk A.m.b.a. 11.989 1.075.707 11 2 6,6 256 4,88 2,00 1,40 305,09 3,35 729 10,75 1.804

Guldborgsund Vand A/S 31.600 1.314.801 26 4 16,8 241 5,22 6,08 971 18,64 2.835

Halsnæs Vand A/S 10.400 582.045 15 3 20,0 169 8,26 2,07 4,15 200,36 11,80 838 23,01 3.139

Herning Vand A/S 50.300 3.165.620 21 3 9,0 670 3,98 1,76 1,60 97,15 2,37 718 14,01 2.119

Hjørring Vandselskab A/S 34.000 3.159.329 48 5 14,0 844 4,06 2,19 1,38 52,10 7,14 1.158 15,19 2.677

HOFOR Vand København A/S 585.833 50.485.694 433 7 20,0 1.085 3,33 4,13 480 20,16 2.496

Horsens Vand A/S 49.855 3.811.266 24 4 14,0 480 3,77 6,32 971 12,47 2.218

Hørsholm Vand ApS 24.857 1.239.161 16,2 141 4,52 4,09 74,03 4,67 0 24,52 2.452

Ikast Vandforsyning A.m.b.A 16.000 886.460 11 2 8,5 207 4,74 5,93 594 14,38 2.032

Kalundborg Vandforsyning A/S 14.200 3.309.990 15 3 15,0 295 2,55 2,41 0,81 321,10 7,04 0 18,49 1.849

Kerteminde Forsyning - Vand A/S 17.000 890.999 9 2 24,0 207 5,36 1,96 2,46 190,75 3,79 550 16,75 2.225

Køge Vand A/S 32.680 1.760.121 15 3 23,0 283 6,20 9,17 230 20,19 2.249

Langeland Vand ApS 9.300 766.204 25 4 21,4 379 5,82 1,58 2,17 204,35 7,69 500 12,81 1.781

Lemvig Vand og Spildevand A/S 17.399 2.078.111 20 6 8,8 670 2,91 5,02 892 13,44 2.236

Lolland Vand A/S 38.859 1.607.446 30 4 18,0 809 7,94 2,44 4,02 120,29 8,49 943 26,69 3.612

Lyngby-Taarbæk Vand A/S 55.097 2.758.791 7 2 18,0 210 5,99 7,40 2,49 84,06 10,04 0 23,97 2.397





Boringer (vand-









forsyningsområde





inkl. moms


afgifter


m3/år


Assens Vandværk A/S 8.360 607.624 8 2 19,0 130 5,72 11,79 605 15,01 2.106

Billund Drikkevand A/S 6.967 692.663 9 2 7,8 191 2,73 2,81 701 13,64 2.065

Bornholms Forsyning A/S 20.000 1.286.298 27 4 15,0 776 6,38 8,10 1.249 17,29 2.978

Egedal Vandforsyning A/S 16.400 641.024 9 1 22,0 152 6,23 7,04 375 16,30 2.005

Energi Viborg Vand A/S 53.300 2.296.631 12 4 8,0 539 4,87 6,93 885 14,06 2.291

Esbjerg Vand A/S 92.000 6.690.225 50 6 8,1 997 3,94 2,33 0,79 182,18 2,11 828 13,88 2.216

Fors Vand Holbæk A/S 28.752 1.592.167 14 2 14,0 216 6,02 1,90 2,88 83,72 3,28 313 16,26 1.939

Fors Vand Roskilde A/S 55.000 3.037.090 20 3 19,0 371 5,17 1,41 3,25 115,08 8,10 375 20,93 2.468

Forsyning Ballerup A/S 54.000 3.118.943 11 6 20,0 322 4,58 5,11 0 21,23 2.123

Forsyning Helsingør Vand A/S 58.000 2.747.130 23 4 15,0 379 6,86 4,08 1,42 184,73 15,20 569 20,31 2.600

Fredensborg Vand A/S 38.493 1.721.727 13 2 15,0 277 3,51 2,51 1,64 72,70 4,01 254 16,56 1.910

Frederiksberg Vand A/S 104.612 5.432.893 5 1 30,0 177 4,57 2,40 2,94 628,18 3,39 370 19,29 2.299

Frederikshavn Vand A/S 58.000 4.424.417 98 5 8,0 1.190 5,96 8,46 1.313 15,33 2.846

Frederikssund Vand A/S 27.000 1.276.653 19 5 20,0 391 7,44 2,51 3,87 85,08 6,90 850 17,05 2.555

Glostrup Vand A/S 22.357 1.322.622 11 3 24,0 98 5,43 3,13 283 20,00 2.283

Grindsted Vandværk A.m.b.a. 11.989 1.075.707 11 2 6,6 256 4,88 2,00 1,40 305,09 3,35 729 10,75 1.804

Guldborgsund Vand A/S 31.600 1.314.801 26 4 16,8 241 5,22 6,08 971 18,64 2.835

Halsnæs Vand A/S 10.400 582.045 15 3 20,0 169 8,26 2,07 4,15 200,36 11,80 838 23,01 3.139

Herning Vand A/S 50.300 3.165.620 21 3 9,0 670 3,98 1,76 1,60 97,15 2,37 718 14,01 2.119

Hjørring Vandselskab A/S 34.000 3.159.329 48 5 14,0 844 4,06 2,19 1,38 52,10 7,14 1.158 15,19 2.677

HOFOR Vand København A/S 585.833 50.485.694 433 7 20,0 1.085 3,33 4,13 480 20,16 2.496

Horsens Vand A/S 49.855 3.811.266 24 4 14,0 480 3,77 6,32 971 12,47 2.218

Hørsholm Vand ApS 24.857 1.239.161 16,2 141 4,52 4,09 74,03 4,67 0 24,52 2.452

Ikast Vandforsyning A.m.b.A 16.000 886.460 11 2 8,5 207 4,74 5,93 594 14,38 2.032

Kalundborg Vandforsyning A/S 14.200 3.309.990 15 3 15,0 295 2,55 2,41 0,81 321,10 7,04 0 18,49 1.849

Kerteminde Forsyning - Vand A/S 17.000 890.999 9 2 24,0 207 5,36 1,96 2,46 190,75 3,79 550 16,75 2.225

Køge Vand A/S 32.680 1.760.121 15 3 23,0 283 6,20 9,17 230 20,19 2.249

Langeland Vand ApS 9.300 766.204 25 4 21,4 379 5,82 1,58 2,17 204,35 7,69 500 12,81 1.781

Lemvig Vand og Spildevand A/S 17.399 2.078.111 20 6 8,8 670 2,91 5,02 892 13,44 2.236

Lolland Vand A/S 38.859 1.607.446 30 4 18,0 809 7,94 2,44 4,02 120,29 8,49 943 26,69 3.612

Lyngby-Taarbæk Vand A/S 55.097 2.758.791 7 2 18,0 210 5,99 7,40 2,49 84,06 10,04 0 23,97 2.397





Boringer (vand-









forsyningsområde





inkl. moms


afgifter


m3/år


Mariagerfjord Vand A/S 15.000 1.320.357 12 6 9,9 308 3,36 8,48 625 12,65 1.890

Midtfyns Vandforsyning A.m.b.a. 16.000 1.488.404 13 5 17,0 434 4,12 6,11 550 11,56 1.706

Morsø Vand A/S 9.207 554.783 9 2 13,0 119 4,68 2,04 1,87 94,84 5,82 690 13,80 2.070

NFS A/S 18.471 1.166.519 18 2 18,7 183 5,32 8,52 625 16,88 2.313

NK-Forsyning A/S 40.000 2.112.275 21 3 17,0 534 6,83 2,95 3,04 82,53 10,49 878 16,86 2.564

Nordvand (Gentofte Vand A/S) 75.141 3.693.176 22 1 19,2 302 4,77 1,95 2,84 129,69 7,25 0 23,30 2.330

Nordvand (Gladsaxe Vand A/S) 67.631 3.455.699 9 2 18,5 227 4,59 2,35 3,19 211,15 20,57 0 22,40 2.240

Odsherred Vand A/S 5.200 351.925 15 3 17,0 183 12,07 5,37 4,57 108,81 24,12 1.350 15,66 2.916

Provas 33.000 1.588.089 16 3 8,9 394 5,72 1,65 3,14 98,77 17,48 873 18,50 2.723

Ringkøbing - Skjern Vand A/S 35.943 3.288.398 36 8 7,5 1.204 3,49 22,99 1.321 15,03 2.824

Ringsted Vand A/S 33.573 1.834.714 12 4 21,0 376 3,17 6,06 186 20,43 2.229

Rudersdal Forsyning A/S 33.000 1.696.518 13 3 20,0 205 4,91 2,39 1,88 54,23 10,25 445 17,94 2.239

Silkeborg Vand A/S 45.600 2.383.350 11 3 4,4 532 4,45 5,92 788 13,99 2.187

SK Vand A/S 69.000 3.497.637 51 5 18,0 716 6,31 4,97 1.299 14,83 2.782

Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S 18.620 991.213 19 5 12,6 205 4,77 2,37 1,66 94,89 2,28 881 15,32 2.413

Skive Vand A/S 33.501 2.371.191 31 10 10,0 710 5,13 3,02 1,54 55,47 22,09 750 14,82 2.232

Sorø Vand A/S 10.000 485.815 8 1 19,0 245 5,32 2,98 526 18,35 2.361

Struer Forsyning Vand A/S 16.000 923.774 9 2 5,3 251 4,20 5,22 885 13,45 2.230

Svendborg Vand A/S 37.500 1.880.840 27 6 20,0 450 7,77 2,48 3,69 178,29 9,20 788 19,57 2.745

Sønderborg Vandforsyning A/S 40.998 2.107.181 19 6 15,0 369 4,44 5,96 555 16,14 2.169

Thisted Vand 30.978 3.041.467 38 8 13,0 811 3,31 1,02 1,89 61,23 3,67 725 14,09 2.134

TREFOR Vand A/S 147.000 11.088.168 81 10 13,0 1.432 4,44 1,69 1,49 249,72 14,18 1.250 15,31 2.781

Tønder Vand A/S 24.370 1.694.221 12 5 11,0 552 4,94 3,69 1.047 15,04 2.551

TÅRNBYFORSYNING Vand A/S 42.860 2.552.370 10 1 28,0 191 3,37 5,46 1,53 115,62 5,68 256 16,02 1.858

Vandcenter Syd A/S 166.500 8.600.066 46 5 16,7 1.007 5,77 2,79 1,86 180,75 4,27 600 20,00 2.600

Varde Vandforsyning A/S 18.335 1.454.348 18 3 6,2 568 7,28 3,76 3,39 48,46 7,38 970 12,97 2.267

Verdo Vand A/S 49.000 2.348.945 20 4 12,5 338 5,00 1,62 2,67 141,43 5,74 694 13,34 2.028

Vestforsyning Vand A/S 42.956 3.596.982 29 6 11,5 1.090 4,14 3,23 751 14,81 2.232

Aalborg Vand A/S 116.957 6.746.210 51 13 17,0 687 4,16 4,33 1.219 13,31 2.550

Aarhus Vand A/S 259.133 13.741.706 82 8 16,0 1.468 5,54 2,09 2,58 135,05 12,06 688 18,94 2.582





Boringer (vand-









forsyningsområde





inkl. moms


afgifter


m3/år


Mariagerfjord Vand A/S 15.000 1.320.357 12 6 9,9 308 3,36 8,48 625 12,65 1.890

Midtfyns Vandforsyning A.m.b.a. 16.000 1.488.404 13 5 17,0 434 4,12 6,11 550 11,56 1.706

Morsø Vand A/S 9.207 554.783 9 2 13,0 119 4,68 2,04 1,87 94,84 5,82 690 13,80 2.070

NFS A/S 18.471 1.166.519 18 2 18,7 183 5,32 8,52 625 16,88 2.313

NK-Forsyning A/S 40.000 2.112.275 21 3 17,0 534 6,83 2,95 3,04 82,53 10,49 878 16,86 2.564

Nordvand (Gentofte Vand A/S) 75.141 3.693.176 22 1 19,2 302 4,77 1,95 2,84 129,69 7,25 0 23,30 2.330

Nordvand (Gladsaxe Vand A/S) 67.631 3.455.699 9 2 18,5 227 4,59 2,35 3,19 211,15 20,57 0 22,40 2.240

Odsherred Vand A/S 5.200 351.925 15 3 17,0 183 12,07 5,37 4,57 108,81 24,12 1.350 15,66 2.916

Provas 33.000 1.588.089 16 3 8,9 394 5,72 1,65 3,14 98,77 17,48 873 18,50 2.723

Ringkøbing - Skjern Vand A/S 35.943 3.288.398 36 8 7,5 1.204 3,49 22,99 1.321 15,03 2.824

Ringsted Vand A/S 33.573 1.834.714 12 4 21,0 376 3,17 6,06 186 20,43 2.229

Rudersdal Forsyning A/S 33.000 1.696.518 13 3 20,0 205 4,91 2,39 1,88 54,23 10,25 445 17,94 2.239

Silkeborg Vand A/S 45.600 2.383.350 11 3 4,4 532 4,45 5,92 788 13,99 2.187

SK Vand A/S 69.000 3.497.637 51 5 18,0 716 6,31 4,97 1.299 14,83 2.782

Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S 18.620 991.213 19 5 12,6 205 4,77 2,37 1,66 94,89 2,28 881 15,32 2.413

Skive Vand A/S 33.501 2.371.191 31 10 10,0 710 5,13 3,02 1,54 55,47 22,09 750 14,82 2.232

Sorø Vand A/S 10.000 485.815 8 1 19,0 245 5,32 2,98 526 18,35 2.361

Struer Forsyning Vand A/S 16.000 923.774 9 2 5,3 251 4,20 5,22 885 13,45 2.230

Svendborg Vand A/S 37.500 1.880.840 27 6 20,0 450 7,77 2,48 3,69 178,29 9,20 788 19,57 2.745

Sønderborg Vandforsyning A/S 40.998 2.107.181 19 6 15,0 369 4,44 5,96 555 16,14 2.169

Thisted Vand 30.978 3.041.467 38 8 13,0 811 3,31 1,02 1,89 61,23 3,67 725 14,09 2.134

TREFOR Vand A/S 147.000 11.088.168 81 10 13,0 1.432 4,44 1,69 1,49 249,72 14,18 1.250 15,31 2.781

Tønder Vand A/S 24.370 1.694.221 12 5 11,0 552 4,94 3,69 1.047 15,04 2.551

TÅRNBYFORSYNING Vand A/S 42.860 2.552.370 10 1 28,0 191 3,37 5,46 1,53 115,62 5,68 256 16,02 1.858

Vandcenter Syd A/S 166.500 8.600.066 46 5 16,7 1.007 5,77 2,79 1,86 180,75 4,27 600 20,00 2.600

Varde Vandforsyning A/S 18.335 1.454.348 18 3 6,2 568 7,28 3,76 3,39 48,46 7,38 970 12,97 2.267

Verdo Vand A/S 49.000 2.348.945 20 4 12,5 338 5,00 1,62 2,67 141,43 5,74 694 13,34 2.028

Vestforsyning Vand A/S 42.956 3.596.982 29 6 11,5 1.090 4,14 3,23 751 14,81 2.232

Aalborg Vand A/S 116.957 6.746.210 51 13 17,0 687 4,16 4,33 1.219 13,31 2.550

Aarhus Vand A/S 259.133 13.741.706 82 8 16,0 1.468 5,54 2,09 2,58 135,05 12,06 688 18,94 2.582

Spildvandsselskaber, som deltog i Statistik og Benchmarking 2016 (Data for 2015)

STAMDATA PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2016 (Trin 1)


Kloakledninger (spildevand og

regnvand)Debiteret

vandmængdeRenseanlæg over 30 PE

Tilløbsvand-mængde til renseanlæg

Samlet organisk belastning

Faktiske drifts-omkostninger for

transport, rensning og kundehåndtering ift.

debiteret vandmængde

Driftsomkostninger vedr. transport ift. debiteret

vandmængde i kloak-systemets opland

Driftsomkostninger vedr. rensning ift. debiteret

vandmængde i renseanlæggense

opland





inkl. moms

Variabels bidrag inkl. moms og

afgifter

Udgift ved et forbrug på 100 m3/år

Selskab: personer km m3/år antal m3/år PE, personekvivalenter kr./m3 kr./m3 kr./m3 kr./måler kr./ solgt m3 kr. kr./m3 kr.

Afløb Ballerup A/S 48.205 378 2.764.165 3,98 3,76 0 33,30 3.330

Allerød Spildevand A/S 23.809 281 1.142.082 3 2.732.247 38.604 13,33 5,22 7,57 79,14 31,07 0 46,94 4.694

AquaDjurs A/S (Spildevand) 16.150 1.100 1.656.157 3 5.050.000 34.905 14,88 26,20 718 32,50 3.968

Assens Spildevand A/S 36.748 1.037 1.799.095 8 6.199.794 69.006 15,04 63,10 718 52,79 5.997

Billund Spildevand A/S 21.431 408 1.265.558 7 6.475.707 51.561 15,49 68,69 718 41,20 4.838

BIOFOS Lynettefællesskabet A/S 46.595.058 2 100.430.000 1.357.000 2,81 2,81 0,00 2,82

BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S 254.399 55 13.208.009 1 28.126.194 286.000 3,55 3,55 0,00 4,98

Bornholms Forsyning A/S 30.000 800 1.783.133 8 6.748.648 76.951 16,37 16,62 670 38,88 4.558

Egedal Spildevand A/S 40.913 537 1.582.891 3 2.862.705 23.776 13,73 25,04 0 46,25 4.625

Energi Viborg Spildevand A/S 95.737 1.683 4.028.624 22 13.151.154 98.704 10,34 28,63 0 43,50 4.350

Esbjerg Spildevand A/S 107.173 1.280 6.204.203 10 20.401.806 215.177 10,06 2,98 6,12 159,54 13,20 728 28,20 3.548

Favrskov Forsyning 41.910 863 1.789.452 7 4.720.153 47.646 12,75 4,61 8,15 53,20 26,14 646 42,00 4.846

Fors Spildevand Holbæk A/S 57.861 1.019 2.845.078 8 7.446.178 73.510 13,24 4,59 7,93 99,25 40,27 625 33,12 3.937

Fors Spildevand Roskilde A/S 68.313 905 3.925.650 5 9.771.986 123.577 15,38 6,76 8,17 77,47 11,64 0 37,25 3.725

Forsyning Helsingør Spildevand A/S 61.100 585 2.792.938 3 6.990.248 53.243 15,87 5,73 8,53 256,88 17,47 656 34,00 4.056

Fredensborg Spildevand A/S 39.330 438 1.721.000 3 2.985.185 27.276 10,71 4,28 6,84 69,19 18,41 0 40,63 4.063

Fredericia Spildevand og Energi A/S 50.689 849 5.098.000 1 10.635.617 245.249 8,65 2,66 5,66 102,03 14,62 375 29,50 3.325

Frederiksberg Kloak A/S 104.612 146 5.166.567 3,28 2,78 389,24 4,53 0 11,89 1.189

Frederikshavn Spildevand A/S 51.619 867 4.120.587 9 12.694.013 197.849 12,78 3,44 7,06 33,51 15,17 718 41,81 4.899

Frederikssund Spildevand A/S 39.200 600 1.979.848 6 4.533.236 63.894 15,30 3,00 10,59 78,27 24,36 745 42,50 4.995

Furesø Spildevand A/S 39.739 324 1.678.517 1 1.838.354 15.800 11,54 10,78 0 43,75 4.375

Glostrup Spildevand A/S 22.357 156 1.374.513 3,67 5,77 0 29,00 2.900

Greve Spildevand A/S 48.740 15.730 2.200.415 1 6.035.781 85.846 8,64 2,13 6,59 3,62 0 32,50 3.250

Gribvand Spildevand A/S 38.500 770 1.831.618 9 6.545.000 40.079 18,94 8,75 8,83 137,17 24,71 694 53,39 6.033

Guldborgsund Spildevand A/S 29.838 1.689 2.651.014 16 7.754.254 118.545 11,96 12,45 718 45,23 5.241

Halsnæs Spildevand A/S 28.337 523 1.150.025 4 3.713.436 29.380 22,79 7,62 11,43 340,58 47,02 656 50,00 5.656

Hedensted Spildevand A/S 32.507 923 1.785.611 5 7.224.759 65.255 15,21 5,14 9,07 109,66 24,45 718 40,62 4.780

Herning Vand A/S 70.000 1.180 4.028.010 14 16.436.365 220.239 10,06 4,25 5,32 58,15 30,18 718 27,50 3.468

Hjørring Vandselskab A/S 52.000 1.074 3.259.967 10 11.344.365 189.437 13,17 5,51 7,03 62,68 26,88 719 45,10 5.229

HOFOR Spildevand København A/S 585.833 1.070 30.817.478 2,37 5,95 0 17,32 1.732

Horsens Vand A/S 79.808 1.221 4.585.796 3 14.564.865 290.156 11,45 17,96 718 35,20 4.238





regnvand)Debiteret











opland





inkl. moms


afgifter



Afløb Ballerup A/S 48.205 378 2.764.165 3,98 3,76 0 33,30 3.330

Allerød Spildevand A/S 23.809 281 1.142.082 3 2.732.247 38.604 13,33 5,22 7,57 79,14 31,07 0 46,94 4.694

AquaDjurs A/S (Spildevand) 16.150 1.100 1.656.157 3 5.050.000 34.905 14,88 26,20 718 32,50 3.968

Assens Spildevand A/S 36.748 1.037 1.799.095 8 6.199.794 69.006 15,04 63,10 718 52,79 5.997

Billund Spildevand A/S 21.431 408 1.265.558 7 6.475.707 51.561 15,49 68,69 718 41,20 4.838

BIOFOS Lynettefællesskabet A/S 46.595.058 2 100.430.000 1.357.000 2,81 2,81 0,00 2,82

BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S 254.399 55 13.208.009 1 28.126.194 286.000 3,55 3,55 0,00 4,98

Bornholms Forsyning A/S 30.000 800 1.783.133 8 6.748.648 76.951 16,37 16,62 670 38,88 4.558

Egedal Spildevand A/S 40.913 537 1.582.891 3 2.862.705 23.776 13,73 25,04 0 46,25 4.625

Energi Viborg Spildevand A/S 95.737 1.683 4.028.624 22 13.151.154 98.704 10,34 28,63 0 43,50 4.350

Esbjerg Spildevand A/S 107.173 1.280 6.204.203 10 20.401.806 215.177 10,06 2,98 6,12 159,54 13,20 728 28,20 3.548

Favrskov Forsyning 41.910 863 1.789.452 7 4.720.153 47.646 12,75 4,61 8,15 53,20 26,14 646 42,00 4.846

Fors Spildevand Holbæk A/S 57.861 1.019 2.845.078 8 7.446.178 73.510 13,24 4,59 7,93 99,25 40,27 625 33,12 3.937

Fors Spildevand Roskilde A/S 68.313 905 3.925.650 5 9.771.986 123.577 15,38 6,76 8,17 77,47 11,64 0 37,25 3.725

Forsyning Helsingør Spildevand A/S 61.100 585 2.792.938 3 6.990.248 53.243 15,87 5,73 8,53 256,88 17,47 656 34,00 4.056

Fredensborg Spildevand A/S 39.330 438 1.721.000 3 2.985.185 27.276 10,71 4,28 6,84 69,19 18,41 0 40,63 4.063

Fredericia Spildevand og Energi A/S 50.689 849 5.098.000 1 10.635.617 245.249 8,65 2,66 5,66 102,03 14,62 375 29,50 3.325

Frederiksberg Kloak A/S 104.612 146 5.166.567 3,28 2,78 389,24 4,53 0 11,89 1.189

Frederikshavn Spildevand A/S 51.619 867 4.120.587 9 12.694.013 197.849 12,78 3,44 7,06 33,51 15,17 718 41,81 4.899

Frederikssund Spildevand A/S 39.200 600 1.979.848 6 4.533.236 63.894 15,30 3,00 10,59 78,27 24,36 745 42,50 4.995

Furesø Spildevand A/S 39.739 324 1.678.517 1 1.838.354 15.800 11,54 10,78 0 43,75 4.375

Glostrup Spildevand A/S 22.357 156 1.374.513 3,67 5,77 0 29,00 2.900

Greve Spildevand A/S 48.740 15.730 2.200.415 1 6.035.781 85.846 8,64 2,13 6,59 3,62 0 32,50 3.250

Gribvand Spildevand A/S 38.500 770 1.831.618 9 6.545.000 40.079 18,94 8,75 8,83 137,17 24,71 694 53,39 6.033

Guldborgsund Spildevand A/S 29.838 1.689 2.651.014 16 7.754.254 118.545 11,96 12,45 718 45,23 5.241

Halsnæs Spildevand A/S 28.337 523 1.150.025 4 3.713.436 29.380 22,79 7,62 11,43 340,58 47,02 656 50,00 5.656

Hedensted Spildevand A/S 32.507 923 1.785.611 5 7.224.759 65.255 15,21 5,14 9,07 109,66 24,45 718 40,62 4.780

Herning Vand A/S 70.000 1.180 4.028.010 14 16.436.365 220.239 10,06 4,25 5,32 58,15 30,18 718 27,50 3.468

Hjørring Vandselskab A/S 52.000 1.074 3.259.967 10 11.344.365 189.437 13,17 5,51 7,03 62,68 26,88 719 45,10 5.229

HOFOR Spildevand København A/S 585.833 1.070 30.817.478 2,37 5,95 0 17,32 1.732

Horsens Vand A/S 79.808 1.221 4.585.796 3 14.564.865 290.156 11,45 17,96 718 35,20 4.238





regnvand)Debiteret











opland





inkl. moms


afgifter



Hørsholm Vand ApS 24.691 170 1.681.756 1 4.201.590 43.504 7,54 2,64 5,43 50,28 34,31 0 33,50 3.350

Ikast-Brande Spildevand A/S 35.700 635 1.755.212 3 6.807.855 44.481 11,29 4,37 6,38 62,60 17,04 718 34,38 4.156

Jammerbugt Forsyning A/S 45.600 810 1.624.729 4 6.150.027 45.328 14,78 5,34 8,37 55,32 22,15 718 26,25 3.343

Kalundborg Spildevandsanlæg A/S 38.400 807 5.554.122 9 9.810.043 69.507 6,76 8,10 4,09 159,33 7,55 0 51,09 5.109

Kerteminde Forsyning - Spildevand A/S 20.804 461 1.047.712 5 2.221.828 9.865 10,67 6,44 1,01 197,46 22,24 717 29,00 3.617

Køge Afløb A/S 56.285 859 2.647.518 4 8.587.616 86.007 12,18 55,32 0 43,54 4.354

Langeland Spildevand ApS 9.010 466 589.298 7 3.219.863 15.828 17,77 7,37 8,42 129,50 56,74 750 33,75 4.125

Lemvig Vand og Spildevand A/S 19.157 727 1.327.300 2 2.670.009 60.758 13,21 53,54 731 35,74 4.305

Lolland Spildevand A/S 23.225 1.107 1.651.666 54 6.072.692 24.088 15,72 6,72 7,87 97,88 42,44 718 53,74 6.092

Lyngby-Taarbæk Spildevand A/S 55.097 450 2.745.032 5,65 5,09 127,48 9,33 0 31,09 3.109

Mariagerfjord Spildevand A/S 30.000 869 1.949.229 3 5.361.106 47.902 12,87 29,79 625 35,50 4.175

Middelfart Spildevand A/S 37.913 682 1.559.000 6 7.023.055 55.807 17,14 5,55 10,80 71,43 57,70 0 53,84 5.384

Morsø Spildevand A/S 14.817 491 856.288 4 3.924.759 38.467 19,89 20,44 718 46,25 5.343

Mølleåværket A/S 0 9 5.052.269 1 12.382.245 89.710 5,04 4,77 3,15

Måløv Rens A/S 2.025.452 1 4.786.367 61.315 5,93 5,93 0,00 0,77

NFS A/S 36.017 579 1.562.063 4 6.329.566 49.724 14,80 14,26 625 42,50 4.875

NK-Forsyning A/S 71.500 1.010 2.843.096 10 12.317.640 66.737 16,11 7,82 7,21 122,79 75,90 718 47,00 5.418

Nordvand (Gentofte Spildevand A/S) 75.141 380 3.714.117 5,43 4,93 122,46 55,58 0 33,35 3.335

Nordvand (Gladsaxe Spildevand A/S) 67.631 275 3.374.793 4,54 4,01 147,92 56,36 0 26,50 2.650

Odsherred Spildevand A/S 25.700 637 1.163.439 11 3.535.393 45.578 16,94 5,11 10,62 111,64 44,02 715 50,00 5.715

Provas 50.020 994 2.349.502 13 10.167.612 55.757 12,77 4,87 6,96 118,77 59,18 716 47,94 5.510

Randers Spildevand A/S 91.891 1.501 4.095.703 8 10.384.197 101.755 11,06 3,37 6,40 75,72 22,63 718 33,75 4.093

Rebild Vand & Spildevand A/S 21.800 568 1.105.773 12 951.078 13.336 9,95 25,24 650 30,30 3.680

Ringkøbing - Skjern Spildevand A/S 22.474 1.044 2.651.454 16 9.811.575 93.314 11,21 37,66 719 42,44 4.963

Ringsted Spildevand A/S 28.161 623 1.949.388 3 4.689.036 85.833 10,34 27,13 0 48,93 4.893

Rudersdal Forsyning A/S 55.700 460 2.750.654 3 4.561.000 28.000 8,11 3,59 7,22 60,06 10,25 0 33,15 3.315

Silkeborg Spildevand A/S 80.500 1.420 3.674.556 15 8.200.874 92.031 11,66 20,95 656 30,00 3.656

SK Spildevand A/S 57.125 1.276 3.329.142 18 10.030.196 100.912 13,73 6,06 40,93 709 50,63 5.772

Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S 53.750 1.231 2.393.805 6 6.989.224 70.428 10,69 2,62 7,05 131,05 7,83 408 37,25 4.133

Skive Vand A/S 15.915 1.035 1.730.872 5 8.171.860 38.930 15,89 8,74 6,55 43,54 46,70 725 33,44 4.069

Solrød Spildevand A/S 21.552 260 872.869 1 2.448.572 23.000 10,89 23,55 0 32,50 3.250





regnvand)Debiteret











opland





inkl. moms


afgifter



Hørsholm Vand ApS 24.691 170 1.681.756 1 4.201.590 43.504 7,54 2,64 5,43 50,28 34,31 0 33,50 3.350

Ikast-Brande Spildevand A/S 35.700 635 1.755.212 3 6.807.855 44.481 11,29 4,37 6,38 62,60 17,04 718 34,38 4.156

Jammerbugt Forsyning A/S 45.600 810 1.624.729 4 6.150.027 45.328 14,78 5,34 8,37 55,32 22,15 718 26,25 3.343

Kalundborg Spildevandsanlæg A/S 38.400 807 5.554.122 9 9.810.043 69.507 6,76 8,10 4,09 159,33 7,55 0 51,09 5.109

Kerteminde Forsyning - Spildevand A/S 20.804 461 1.047.712 5 2.221.828 9.865 10,67 6,44 1,01 197,46 22,24 717 29,00 3.617

Køge Afløb A/S 56.285 859 2.647.518 4 8.587.616 86.007 12,18 55,32 0 43,54 4.354

Langeland Spildevand ApS 9.010 466 589.298 7 3.219.863 15.828 17,77 7,37 8,42 129,50 56,74 750 33,75 4.125

Lemvig Vand og Spildevand A/S 19.157 727 1.327.300 2 2.670.009 60.758 13,21 53,54 731 35,74 4.305

Lolland Spildevand A/S 23.225 1.107 1.651.666 54 6.072.692 24.088 15,72 6,72 7,87 97,88 42,44 718 53,74 6.092

Lyngby-Taarbæk Spildevand A/S 55.097 450 2.745.032 5,65 5,09 127,48 9,33 0 31,09 3.109

Mariagerfjord Spildevand A/S 30.000 869 1.949.229 3 5.361.106 47.902 12,87 29,79 625 35,50 4.175

Middelfart Spildevand A/S 37.913 682 1.559.000 6 7.023.055 55.807 17,14 5,55 10,80 71,43 57,70 0 53,84 5.384

Morsø Spildevand A/S 14.817 491 856.288 4 3.924.759 38.467 19,89 20,44 718 46,25 5.343

Mølleåværket A/S 0 9 5.052.269 1 12.382.245 89.710 5,04 4,77 3,15

Måløv Rens A/S 2.025.452 1 4.786.367 61.315 5,93 5,93 0,00 0,77

NFS A/S 36.017 579 1.562.063 4 6.329.566 49.724 14,80 14,26 625 42,50 4.875

NK-Forsyning A/S 71.500 1.010 2.843.096 10 12.317.640 66.737 16,11 7,82 7,21 122,79 75,90 718 47,00 5.418

Nordvand (Gentofte Spildevand A/S) 75.141 380 3.714.117 5,43 4,93 122,46 55,58 0 33,35 3.335

Nordvand (Gladsaxe Spildevand A/S) 67.631 275 3.374.793 4,54 4,01 147,92 56,36 0 26,50 2.650

Odsherred Spildevand A/S 25.700 637 1.163.439 11 3.535.393 45.578 16,94 5,11 10,62 111,64 44,02 715 50,00 5.715

Provas 50.020 994 2.349.502 13 10.167.612 55.757 12,77 4,87 6,96 118,77 59,18 716 47,94 5.510

Randers Spildevand A/S 91.891 1.501 4.095.703 8 10.384.197 101.755 11,06 3,37 6,40 75,72 22,63 718 33,75 4.093

Rebild Vand & Spildevand A/S 21.800 568 1.105.773 12 951.078 13.336 9,95 25,24 650 30,30 3.680

Ringkøbing - Skjern Spildevand A/S 22.474 1.044 2.651.454 16 9.811.575 93.314 11,21 37,66 719 42,44 4.963

Ringsted Spildevand A/S 28.161 623 1.949.388 3 4.689.036 85.833 10,34 27,13 0 48,93 4.893

Rudersdal Forsyning A/S 55.700 460 2.750.654 3 4.561.000 28.000 8,11 3,59 7,22 60,06 10,25 0 33,15 3.315

Silkeborg Spildevand A/S 80.500 1.420 3.674.556 15 8.200.874 92.031 11,66 20,95 656 30,00 3.656

SK Spildevand A/S 57.125 1.276 3.329.142 18 10.030.196 100.912 13,73 6,06 40,93 709 50,63 5.772

Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S 53.750 1.231 2.393.805 6 6.989.224 70.428 10,69 2,62 7,05 131,05 7,83 408 37,25 4.133

Skive Vand A/S 15.915 1.035 1.730.872 5 8.171.860 38.930 15,89 8,74 6,55 43,54 46,70 725 33,44 4.069

Solrød Spildevand A/S 21.552 260 872.869 1 2.448.572 23.000 10,89 23,55 0 32,50 3.250





regnvand)Debiteret











opland





inkl. moms


afgifter



Sorø Spildevand A/S 21.000 526 1.006.381 12 3.584.526 26.831 14,86 21,96 589 48,45 5.434

Stevns Spildevand A/S 18.581 451 804.521 5 2.883.146 17.357 16,42 31,48 754 62,00 6.954

Struer Forsyning Spildevand A/S 18.299 398 901.504 3 2.579.095 36.546 13,04 9,14 500 27,50 3.250

Svendborg Spildevand A/S 20.639 836 2.631.210 7 10.372.577 66.985 13,10 4,08 8,41 85,41 33,31 718 37,50 4.468

Syddjurs Spildevand A/S 35.997 777 1.579.979 11 3.769.100 46.712 15,37 41,63 793 49,92 5.785

Sønderborg Spildevandsforsyning A/S 32.800 1.349 3.247.545 5 10.169.464 78.600 12,55 35,19 0 44,88 4.488

Thisted Vand 40.203 818 2.417.159 5 9.120.048 167.163 13,18 5,29 7,27 89,48 13,02 718 36,03 4.321

Tønder Spildevand A/S 29.544 560 1.755.266 17 7.241.582 55.000 15,34 9,98 595 41,25 4.720

TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S 42.860 190 2.237.281 1 5.266.899 61.245 8,57 1,94 6,19 99,04 11,92 0 26,68 2.668

Vandcenter Syd A/S 222.565 2.307 10.845.041 14 36.887.348 306.942 11,13 3,56 6,56 144,34 27,25 718 38,63 4.581

Varde Kloak & Spildevand A/S 33.747 842 2.027.349 8 8.636.739 62.321 16,39 5,56 12,92 90,73 25,65 620 31,88 3.808

Vejle Spildevand A/S 95.493 1.819 4.909.309 12 18.227.759 154.641 12,84 22,25 727 37,50 4.477

Vestforsyning Spildevand A/S 51.300 975 3.431.112 6 8.761.993 157.260 11,94 4,25 7,14 95,97 30,10 713 29,38 3.651

Aalborg Kloak A/S 202.662 1.993 10.413.099 2 30.791.252 275.000 8,94 4,42 3,45 169,12 16,63 718 25,39 3.257

Aarhus Vand A/S 330.639 2.770 15.145.652 9 39.069.740 389.032 7,61 2,56 4,51 114,56 33,59 625 27,48 3.373





regnvand)Debiteret











opland





inkl. moms


afgifter



Sorø Spildevand A/S 21.000 526 1.006.381 12 3.584.526 26.831 14,86 21,96 589 48,45 5.434

Stevns Spildevand A/S 18.581 451 804.521 5 2.883.146 17.357 16,42 31,48 754 62,00 6.954

Struer Forsyning Spildevand A/S 18.299 398 901.504 3 2.579.095 36.546 13,04 9,14 500 27,50 3.250

Svendborg Spildevand A/S 20.639 836 2.631.210 7 10.372.577 66.985 13,10 4,08 8,41 85,41 33,31 718 37,50 4.468

Syddjurs Spildevand A/S 35.997 777 1.579.979 11 3.769.100 46.712 15,37 41,63 793 49,92 5.785

Sønderborg Spildevandsforsyning A/S 32.800 1.349 3.247.545 5 10.169.464 78.600 12,55 35,19 0 44,88 4.488

Thisted Vand 40.203 818 2.417.159 5 9.120.048 167.163 13,18 5,29 7,27 89,48 13,02 718 36,03 4.321

Tønder Spildevand A/S 29.544 560 1.755.266 17 7.241.582 55.000 15,34 9,98 595 41,25 4.720

TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S 42.860 190 2.237.281 1 5.266.899 61.245 8,57 1,94 6,19 99,04 11,92 0 26,68 2.668

Vandcenter Syd A/S 222.565 2.307 10.845.041 14 36.887.348 306.942 11,13 3,56 6,56 144,34 27,25 718 38,63 4.581

Varde Kloak & Spildevand A/S 33.747 842 2.027.349 8 8.636.739 62.321 16,39 5,56 12,92 90,73 25,65 620 31,88 3.808

Vejle Spildevand A/S 95.493 1.819 4.909.309 12 18.227.759 154.641 12,84 22,25 727 37,50 4.477

Vestforsyning Spildevand A/S 51.300 975 3.431.112 6 8.761.993 157.260 11,94 4,25 7,14 95,97 30,10 713 29,38 3.651

Aalborg Kloak A/S 202.662 1.993 10.413.099 2 30.791.252 275.000 8,94 4,42 3,45 169,12 16,63 718 25,39 3.257

Aarhus Vand A/S 330.639 2.770 15.145.652 9 39.069.740 389.032 7,61 2,56 4,51 114,56 33,59 625 27,48 3.373

DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsfor-ening, er en branche- og interesseorgani-sation for Danmarks drikkevands- og spil-devandsselskaber.Læs mere på www.danva.dk

"Vand i tal 2016" kan købes i papirudgave ved henvendelse på e-mail: [email protected] eller på tlf.: 7021 0055. "Vand i tal 2016" kan læse elektronisk via www.danva.dk, hvor den ligeledes kan downloades som pdf."Vand i tal 2016" er ligeledes oversat til en engelsk udgave "Water in figures 2016", som kan findes på DANVAs hjemmeside.

”Vand i tal” er udgivet af:DANVA, Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg, [email protected], tlf.: 7021 0055.November 2016

Redaktion: Lisa Reschefski, Thomas Bo Sørensen, Carl-Emil Larsen, DANVA.Tekst: Assia Awad (freelancejournalist), Thomas Bo Sørensen, Bertel Ifversen, Niels V. Bjerregaard, Niels Knudsen, Johannes Jönsson, Lars Gadegaard, Peter Mortensen, Karsten Bjørno, Birgitte Skjøtt, DANVA.Foto: Søren Osgood og Toke Hage.Infografik: Lisa Reschefski, Niels V. Bjerregaard og Gert K. Nielsen, Emotion. Tak til Ballerup Forsyning. Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/SOplag: 2.000 stk.ISSN 1903-3494

Kontakt DANVASpørgsmål vedrørende datamateriale kan rettes til DANVA på [email protected]

Hvad er DANVA?

Nøgletal

• En liter vand koster i gennemsnit 6,6 øre.• Vandforbruget i de danske husholdninger

er i gennemsnit 106 liter pr. person pr. døgn.

• Drikkevandsselskabernes faktiske drifts-udgifter var i gennemsnit 4,52 kr. pr. m3. De gennemførte investeringer var 7,13 kr. pr. m3.

• Spildevandsselskabernes faktiske drifts-udgifter var i gennemsnit 10,71 kr. pr. m3. De gennemførte investeringer var 24,54 kr. pr. m3.

• Elforbruget til 1.000 liter vand oppumpet fra undergrunden, leveret til forbrugeren, tappet fra hanen, renset og afledt til reci-pienten er 1,89 kWh. Heraf går 0,41 kWh til produktion og levering af drikkevand, og 1,48 kWh til transport og rensning af spildevand. Det samlede elforbrug svarer til ca. 1,0 kg. CO2.

(Data for 2015)

Alle selskabsdata fra grafer og tabeller kan downloades på www.bessy.dk

Documents

2016 Vand i tal - danva.dk · Vandselskaber tjener kunder, samfund, vækst, arbejdspladser og eksport 2 Vand i tal 2016 Benchmarking giver overblik Benchmarking er et redskab