TEMA: kulTur

3. årgang / 9. udgave / September 2008 / www.odlmagasinet.dk

sTEEn hildEbrAndT:

Kulturen holder virKsomheden sammenkulTur i chokolAdEfAbrikkEn:

Prags Boulevard summer af liv

læs også om:

rEjsEkulTur Anno 2008 :

vi søger de trygge eKstremerfilosoffEn johs. nørrEgA Ard:

om identitet, accePt og fremmedgørelse

odl magasinet

Produktion:

Camp4 ApSMejlgade 48C8000 Århus C.Tlf.: 7020 5363Web: www.camp4.dk

Ansvarshavende redaktør: Kristoffer Okkelsko@camp4.dk

Tekst og foto:

Simon Jeppesen, hvor andet ikke er nævnt.

Annoncesalg:

Nord AdvertisingAtt.: Kim-René JespersenTlf. 3697 0080

Magasinet trykkes af Zeuner Grafisk.

Velkommen til Odense Dyrehospital...

Det hypermoderne dyrehospital på 1.200 m2 er indrettet i ældre totalrenoverede lokaler, der tidligere udgjor-de en del af den Odenseanske virksomhed Roulund & Reb. Hospitalet med sine 18 medarbejdere er nu helt på plads og i fuld gang med at behandle, servicere og kræse om sine mange ”dyrepatienter” i de nye og smukke omgivelser.

I de nyrenoverede lokaler i Pakhusgården

Har du brug for nye lokaler? ...Spørg os!Thrige-Firkanten, Edisonsvej 3 • 5000 Odense C • telefon 6544 4244 • www.olavdelinde.dk

V I S K A B E R L I VByggeselskab Olav de Linde

B Y G G E S E L S K A B

Se projekter og lejemål på:

www.olavdelinde.dk

resPeKt for KulturenOdL Magasinet sætter i dette nummer spot på kulturen – og det er ikke et helt let emne at blive klog på. Faktisk forkla-rer filosoffen Johannes Nørregaard i in-terviewet på de kommende sider, at kul-tur er et af de mest komplekse begreber i det danske sprog. Måske fordi kultur i virkeligheden er alt, hvad vi omgiver os med, og alt dét, der er med til at definere os som mennesker.

Ikke overraskende er vi da også stødt på stor spændvidde i vores søgen efter en definition på kultur. For René Andersen, der er direktør i rejseselskabet Hannibal & Marco Polo, er det gennem oplevelser i fremmede verdenshjørner, at man lærer noget om både sig selv og andre menne-sker. Rejser til fremmede kulturer kan således være med til at åbne vores øjne for nye traditioner – og samtidig gøre os bevidste om, hvilke værdier, vi gerne vil holde fast i.

En måske mere traditionel forståelse af kulturbegrebet finder vi i artiklen om Toms gamle chokoladefabrik i Køben-havn, som i dag er et mekka for bohemer og kunstneriske fritænkere. Eller i artik-len om Galleri V58, der til stadighed sø-ger balancen mellem at give udstillerne

artistisk frihed og samtidig bevare den kommercielle tæft. Begge steder møder man mennesker, der er villige til at gø-re store ofre for at være tro mod deres kunst – og dermed mod den kultur, de er en del af.

Kultur er også afgørende i et virksom-hedsperspektiv, forklarer den anerkendte professor Steen Hildebrandt fra Handels-højskolen, Århus Universitet. En sund virksomhedskultur kan være afgørende, når krisen kradser eller forandringens vinde blæser. Og så giver det i øvrigt både sammenhængskraft og i sidste ende også plusser på bundlinien, hvis en virksomhed formår at samles om fælles værdier og nor-mer, fortæller professoren på side 16.

Og hvad får så et byggeselskab til at beskæftige sig med kunst og kultur? Jo, kunst er ganske enkelt med til at bringe en højere dimension til vores byggerier. Derudover har vi en indgroet passion for kulturscenen som helhed, og et ønske om selv at bidrage til den fortsatte udvikling af kulturforståelsen. Ikke blot ved at ka-ste lys på begrebet, men også ved aktivt at udfordre det. For eksempel ved at drive bazarprojekter i Århus og Odense og ved at støtte de udøvende kunstnere.

Oplag: 10.000 stk.

Næste nummer udkommer i december 2008.

Deadline for indhold og annoncer er senest 12. november 2008 Alle henvendelser vedrørende redaktionelle spørgsmål bedes stillet skrift-ligt til redaktionen. Artiklerne i magasinet er ikke nødvendigvis udtryk for Byggeselskab Olav de Lindes holdninger. Eftertryk og kopiering af artikler, billeder eller annoncer må kun ske med tydelige angivelse af OdL Magasinet som kilde, ligesom gængse citatregler skal overholdes.

Med venlig hilsen

Olav de Linde Adm. direktør og indehaver

I vores hovedbeskæftigelse, byggeriet, sker det helt konkret ved at lade de fabriks-komplekser, vi renoverer rundt om i lan-det, fortælle deres egen bygningsmæssige industrihistorie i den måde, vi ombygger dem på. Derved træder den arkitektoniske og industrikulturelle historie i karakter for brugerne af de ejendomme vi opfører, renoverer og udlejer.

På den måde er kulturen slet ikke uvæ-sentlig for os…

leder

www.odlmagasinet.dk�

Velkommen til Odense Dyrehospital...

Det hypermoderne dyrehospital på 1.200 m2 er indrettet i ældre totalrenoverede lokaler, der tidligere udgjor-de en del af den Odenseanske virksomhed Roulund & Reb. Hospitalet med sine 18 medarbejdere er nu helt på plads og i fuld gang med at behandle, servicere og kræse om sine mange ”dyrepatienter” i de nye og smukke omgivelser.

I de nyrenoverede lokaler i Pakhusgården

Har du brug for nye lokaler? ...Spørg os!Thrige-Firkanten, Edisonsvej 3 • 5000 Odense C • telefon 6544 4244 • www.olavdelinde.dk

V I S K A B E R L I VByggeselskab Olav de Linde

B Y G G E S E L S K A B

Se projekter og lejemål på:

www.olavdelinde.dk

„Det er vigtigt at tro på, at vi mennesker har noget at sige hinanden. Det er en utopi, som vi ikke må opgive.“

Johannes Nørregaard

www.odlmagasinet.dk�4 www.odlmagasinet.dk

Engang tilhørte vi en klasse. Arbejder-klassen, middelklassen, overklassen. Det gør vi ikke længere. Nu tilhører vi en kul-tur – eller rettere, vi tilhører en hel masse forskellige kulturer, og de tilhører os.

Vi er del af en virksomhedskultur på ar-bejdspladsen og en familiekultur i hjem-met. Vi har en rejsekultur, de unge i Ung-domshuset i København er del af en sub-kultur, som udøver modkultur, og vi er alle produkter af en europæisk kultur, en dansk kultur, en kristen bondekultur. Måske er vi også del af en landsbykultur, måske en kø-benhavnsk vesterbrokultur. Samtidig har regeringen genindført kulturkampen og tændt lunterne på kulturkanonerne – og så er der grund for anderledes tænkende til at løbe i dækning. Det er med kultur som med ketchup – det går til alt.

hvad er kultur egentligt?Vi spørger Johannes Nørregaard, cand.phil. og institutleder ved Institut for Lit-teratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet, som er en af de danskere, der må formodes at vide det.

Kultur er ét af de to mest komplekse ord i det danske sprog. Det andet er natur. Og netop de to ord rummer tilsammen alt. Kultur er alt det, der gør os til menne-sker. Natur er resten, forklarer Johannes Nørregaard.

Ud fra den forståelse er kulturen der-med repræsenteret ved trappen, som Jo-hannes Nørregaard bliver fotograferet foran. Den fører fra parkeringspladsen op til hans institut ved Syddansk Universi-tet. På den anden side er naturen til stede i form af de små planter, der stædigt og vedholdende forsøger at finde fodfæste og bryde trappen ned.

Se, det er jo simpelt nok. Men man kan yderligere dele kultur op i tre niveauer, fortæller Johannes Nørregaard:

– Første niveau er de menneskeskabte ting – f.eks. nærværende magasin og trap-pen, som fører op til universitetsbygning-en. Andet niveau er vores sociale kultur. Den er de fællesskaber, vi har, og vores forestillinger om dem. Niveau 2 er menne-sker, der er malet i hovedet, og råber højt i kor, når en læderbold ryger i mål. Eller

mennesker, der råber højt, mens de danser omkring på campingområdet natten efter Roskilde Festivalens anden dag, forklarer Johannes Nørregaard og uddyber:

– Niveau 2 er også undervisningen på det universitet, som trappen fra før går op til, eller de lærerplaner, som jeg undervi-ser ud fra. Typisk opdager vi niveau 2, når vi rejser og ser, at andre personer – frem-mede – opfører sig anderledes end vi selv.

– Niveau 3 er vores bevidsthedskultur, som angiver rammerne for, hvad vi tænker – og hvad vi kan tænke. Det er det dybeste lag, de grundliggende værdier og antagel-ser om verden – formet af århundreders nordeuropæisk, protestantisk bondetilvæ-relse, præciserer institutlederen.

Det er på niveau 3, at man f.eks. fin-der grunden til, at vi overhovedet bygger universiteter. Hvis den danske folkesjæl søgte inspiration hos Pol Pots De røde Khmerer og nåede frem til, at studier i almindelighed og kulturstudier i sær-deleshed var overflødige, og at undervi-sere og studerende g jorde bedre fyldest i kartoffelmarken, ville undervisningen

filosoffEnog dEn koMPlEksE

„når jeg hører ordet kultur, spænder jeg hanen på min pistol,“ sagde den tyske rigsmarskal hermann göring, og blev dermed manden bag et af de citater, der overlevede nazismens terror. göring gjorde ret i at være på vagt, for kultur kan være et mægtigt våben. Kultur er inden i os, den er omkring os, den definerer os, og vi definerer den. Kultur kan være et våben, et redskab. alligevel er det vel de færreste, der kan svare på spørgsmålet om, hvad kultur er. det skyl-des, at svaret kan være ganske kompliceret.

KULTUR

www.odlmagasinet.dk �

ophøre – og universitets bygninger for enden af trappen ville forfalde og måske blive brugt til opmagasinering af kartof-ler i stedet.

Kulturen på niveau 3 er den, som vi ikke ved, vi har. Og det er kulturen på niveau 3, der for alvor udfordres i mødet med de fremmede.

os og demEn helt grundlæggende og uadskillelig del af den menneskelige kultur på niveau 3 er netop forestillingen om ‘Os’ og ‘Dem’. Mennesket skabes, når man som lille er-kender, at der er et ‘ jeg’, og at det ‘ jeg’ er et andet end mor og far. Senere kommer så forståelsen for at ‘Vi’ også er noget an-det end ‘De Andre’.

– Jeg har svært ved at forestille mig en identitetsdannelse, der ikke har Vi og De, indrømmer Johannes Nørregaard.

‘De andre’ kan være farlige. Men det er også spændende og lærerigt at se ‘De an-dre’, når vi rejser ud. Det gør vi i højere og højere grad, og åbenheden mod andre kulturer er langsomt ved at blive en del af vores egen. Rejserne, massemedierne og internettet gør, at vi faktisk er parate til at møde verden. Problemerne opstår ifølge Johannes Nørregaard, når verden kommer til os:

– Vollsmose i Odense er en fejlslagen politik. Det er skammeligt, for vi savner dem inde i bymidten. Derfor er Bazaren i Odense en genistreg, fordi den er en vej ind i byen og ind til danskerne for de mennesker, der bor i Vollsmose. Det er et

af de bedste stykker integrationsarbejde, som jeg har set længe, udbryder Johannes Nørregaard.

Kultur som værktøjBevidsthed om kultur er et værktøj i mange sammenhænge. Et eksempel er regeringens kulturkanon, som blandt andet fortæller os, at historien om An-ders And og den gyldne hjelm er et styk-ke kultur, der fortjener opmærksomhed, fordi historien fortæller noget særligt om danskhed.

Et andet eksempel er det fokus, som mange virksomheder har på virksom-hedskultur. Virksomheden har måske et værdigrundlag, der indeholder ord som fornyende, vision og mission, og virksom-heden arbejder bevidst på både at skabe og synliggøre en virksomhedskultur.

På den måde er kultur et værktøj til at vi-se over for både medarbejdere og kunder, hvad man gør, og hvorfor man gør det, og dermed skabe en virksomhedskultur, som ikke er skjult. Og åbenhed er jo godt.

optimistisk filosof Johannes Nørregaard er behersket opti-mist. På den ene side kan han ikke pege på en europæisk kultur, der har haft åben-hed til andre som del af sit værdigrundlag helt nede i grundfjeldet på niveau 3. På den anden side har Frankrig, Tyskland og England ikke været i krig i over 50 år, og vi bevæger os i retning af større åbenhed over for andre – og det kan vi jo alle blive enige om, er en god ting:

– Det er grundlæggende i mit eget værdigrundlag, at accept af andre er positivt. Det er jo en del af den vestlige dannelse. Ingen vil sige, at det er vigtigt at hade andre.

– Det er vigtigt at tro på, at vi mennesker har noget at sige hinanden. Det er en uto-pi, som vi ikke må opgive, slutter Johannes Nørregaard.

De sammenhænge, vi indgår i, er med til at definere, hvilke kulturer vi tilhører. Brugerne af Ungdomshuset i København er for eksempel en subkultur, hvis fællesskab er defineret ud fra et ønske om at skabe en modpol til samfundets øvrige kulturtilbud.

fakta– Johannes Nørregaard

• Cand.phil og institutleder ved institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet.

• Var med til at udvikle fakul-

tetets kulturarbejderuddannelse i 1980’erne og dermed til at grundlægge de moderne kultur-studier i Danmark.

• Er tilknyttet Kristeligt Dagblad og Højskolebladet som skribent, og har forfattet og bidraget til en lang række bøger afhandlinger, artikler, essays og kronikker.

www.odlmagasinet.dk�

NY_Århus diamantboring_210x297_high.pdf 17-10-2007 08:06:00

Sanserne spidses til i det øjeblik, man træder ind i den rå, men smukke syv-etagers bygning med de markante vinduespartier. I det kolossale lysindfald aner man refleksionerne fra Øresund, mens de bare vægge kombineret med en loftshøjde på 5 meter understøtter for-nemmelsen af rumlighed.

De rustikke og patinerede terrazzogulve afgiver måske stadig en svag duft af choko-lade, og samtidigt fornemmer man duften af billedkunstnernes terpentin, grafike-rens tryksværte, trykpressens monotone lyd. Kombineret med en svag fornemmelse af rytmisk rockmusik i det fjerne, der sen-der lette viberationer gennem bygningen, er man ikke i tvivl om, at dette er en sanse-oplevelse ud over det sædvanlige.

Kreativitet bag alle døreDen kreative klasse har fået øjnene op for bygningens kvaliteter for flere år siden, og i dag er den gamle chokoladefabrik blevet hjemsted for en lang række aktive kunst-nere, der omsætter den kultur, som vi alle er en del af, til værker af større og mindre holdbarhed. En tur rundt til nogle af fa-brikkens mange værksteder åbenbarer et lille mylder af mennesker, der håber og tror på at kunne leve som kulturskabere.

Turen begynder hos kobbertrykker Niels Borch Jensen. Lugten af linolie ligger som en konstant undertone i luften i hans sto-re, lyse lokaler. Han bemærker den ikke selv – den er blevet en indgroet del af ham og hans arbejde.

Han er håndværkeren, som andre kunstnere kommer til for at realisere deres projekter. Tal R, Per Kirkeby og Dronning Margrethe er blot nogle af de prominente kollegaer, han har hjulpet. Deres værker er blevet ætset i en kobber-plade, som efterfølgende dækkes med den linoliefarve, hvis lugt konstant er til stede. Den overflødige farve tørres væk, pladen trykkes mod et stykke bøttepapir – og værsgo: Et styk kunst!

af jord er du kommetVidere til næste værksted, hvor en an-den værkmager, Lars Ahlstrand, holder til. Her lugter svagt af pigmenter og de akrylfarver, han blander pigmenterne med. Lars Ahlstrand er til jord, kan man se. Pigmenterne i krukkerne på hylderne og farverne på de færdige billeder, er for-trinsvis i brune og rødlig nuancer. En del af pigmenterne har han selv haft med fra Vestbengalen i Indien, hvor han har været hvert år gennem de sidste 12 år, og hvor en del af hans billeder bliver til.

Lars Ahlstrand er en af de kunstnere, der kan få kunst og økonomi til at hænge sammen. Han sælger godt nok til at kunne leve af det. Hans kunder tæller Hotel Com-well Borupgaard i Snedkersten og Sjælsø Gruppen ‘som købte en ordentlig stak’.

På film skal du genopståDer er ikke mange jordfarver hos Kenneth Carmohn. Her er væggene gnistrende hvi-de. To af deltagerne i en af hans workshops

på Filmskuespiller Akademiet er i gang med at gennemspille en scene fra filmen ‘Den eneste ene’. En dreng frier til en pige mens to kameraer holder vågent øje med dem, alt imens Kenneth Carmohn holder et vågent øje med skærmbillederne.

– Det er hele pointen. Skuespillerne fra skuespillerskolen ved for lidt om film-mediet, som ellers giver dem 70 % af deres arbejde. Skuespillere er ofte me-get usikre på en filmoptagelse, fordi de ikke ved nok om, hvordan film fungerer teknisk. Det kan man lære her, forklarer Kenneth Carmohn.

Derfor har han i chokoladefabrikkens 80 år gamle lokaler etableret en 1-årig ud-dannelse i at blive – ikke blot skuespiller – men filmskuespiller.

Pigen sagde i øvrigt ja. Hver gang.

fra d.a.d. til darioVidere op til ét af musikstudierne i byg-ningen. Med sit lange hår og spidse støvler ligner Sven Hansen en rigtig rockmusiker. Han er direktør, tekniker og kok i Rock Pile Music.

Han viser stolt gæstebogen frem. D.A.D., Østkyst Hustlers og Dario Campeotto er nogle af dem, der har haft glæde af stedet. Han er stolt, selvom det da har haft visse omkostninger:

– I seks af de sidste otte år har jeg haft mindre at leve for end en bistandsklient, lyder det konstaterende fra Svend Han-sen, der dog ikke lader til at fortryde eller ærgre sig.

kulTur i dEn gAMlE

choKoladefaBriKi 1926 begyndte toms en selvstændig produktion af chokolader, og man opførte i den forbindelse et 7.500 m2 stort industrikompleks på Prags Boulevard på amager. i dag produceres der ikke længere konfekture i den flotte bygning i det karakteristiske industrikvarter – i stedet er den gamle chokoladefabrik fyldt med kunstnere, der udlever skaber-trangen i fællesskab med ligesindede.

www.odlmagasinet.dk �

fakta• Bygningerne på Prags Boule-

vard 49 i Sundby på Amager er fra 1919.

• Ejendommen er på 7.467 m2 og rummer i dag 26 lejere.

• I 1926 begyndte Toms Choko-lade deres egen produktion af chokolade og fyldte chokolader i bygningerne. Produktionen ophørte i 1962.

• Byggeselskab Olav de Linde overtog bygningen for

halvandet år siden.

• Det er planen at gennemføre en etapevis restaurering af bygningen med blandt andet nye vinduer, nyt tag, udnyttelse af tagetagerne mv. med respekt for ejendommens historie og eksisterende lejere.

Som kunstner er der ting, man må vælge fra. Ting som for eksempel udgifter.

hot hornsI det næste studie tager Mik Neumann imod. Man har kunnet høre hans horn på nogle af Shubiduas plader, og om kort tid kommer New Jungle Orchestra forbi. De skal indspil-le en plade for selskabet SteepleChase.

Hans studie hedder Hot Hut. Navnet er medbragt fra det forrige sted, studiet lå – et skur på Bygmestervej, hvor der blev afsindigt varmt om sommeren.

På opfordring finder Mik Neuemann gerne saxofonen frem og giver en lille in-timkoncert med medejer Bjørn Ringkjø-bing på trompet.

Kunstnere og vinbarerEt gennemgående tema i snakken med chokoladefabrikkens mange kunstnere er økonomi. Penge er nu gode at have – og skabende kunstnere og økonomi er ofte to svært forenelige størrelser. Af samme årsag er mange af kunstnerne søgt til den fornuftige husleje på Amager.

Kobbertrykker Niels Borch Jensen kom selv hertil fordi lokalerne var billige. Han har oplevet så mange andre steder, at de kre-ative er fortroppen for de købestærke, men håber ikke det sker på Prags Boulevard:

– Normalt når man dårligt at blinke fra den første kunstner er ankommet til der dukker en smart vinbar op. Og så stiger huslejerne, og det betyder exit til kunst-nerne. Jeg håber ikke det sker her – det vil være dejligt hvis Kofoeds Skole (der ligger lige i nærheden, red.) kan garantere kvar-terets præg af slidt arbejderklassekultur en tid endnu.

Da Toms chokoladefabrik blev taget i brug i 1926 var der kun en enkelt dampmaskine på 165 hk. til at trække alle remme og maskiner i bygningen.

‘Chokoladedamerne’ og svendene er her samlet helt oppe under bygningens tag, hvor

kakaobønnerne blev opbevaret i store sække.

Foto

s: V

enlig

st u

dlå

nt a

f Sun

db

y lo

kalh

isto

risk

fore

ning

.

www.odlmagasinet.dk10

V I S K A B E R L I V

Fr ichsparken, Søren Fr i chs Vej 38A • 8230 Åbyhøj • te lefon 8615 4244 • www.olavdelinde.dk

Byggeselskab Olav de Linde

Ceres Allé 11 8000 Århus C

Spændende lejemål i attraktivt og naturskønt byudviklingsområde

Velegnede lokaler til undervisning, forskning eller kontor

Centralt beliggende tæt ved Silkeborgvej, Ringgaden og Søren Frichs Vej

Gode parkeringsforhold ved lejemålet

Momsfri leje

Tidligere Århus tekniske Skole - frisøruddannelsen

Kontor undervisning 2.320 m2

B Y G G E S E L S K A B

- til leje...

jagten På de trygge ekstremer

www.odlmagasinet.dk1�

I 1978 tog en 17-årig mand til Indien. Egentligt skulle han have været på Interrail i Europa – det var i hvert fald det, han havde aftalt med sine forældre. Han købte i stedet en enkeltbillet til Delhi med Aeroflot, og så hørte hans forældre ikke mere til ham, før han fire måneder senere ringede hjem for at få penge til billetten tilbage til Danmark.

Den unge mands far hentede ham ved færgen i Rønne og kørte ham til hjemmet i Neksø. Der blev ikke vekslet et eneste ord på hele turen indtil de kørte ind i ind-kørslen. Da sagde faderen: „Nu tror jeg, du skal have en uddannelse“.

Den unge mand er blevet ældre. Han fik uddannelse, arbejde, kone, skilsmisse, ny kone, to børn. Han rejser stadig. Og nu lever han af andres rejser som administre-rende direktør for rejseselskaberne My Planet og Hannibal & Marco Polos afde-linger i Århus.

rejsende i sin tidRené Andersen er – også rejsekulturmæs-sigt – et produkt af sin tid. Rejsen til In-dien var hans dannelsesrejse. Han ‘bum-lede rundt’, brugte næsten ingen penge og brugte 2 ½ måneder om at gå til Kat-mandu. Han fik oplevelser, som formede ham, og er del af ham i dag. Oplevelserne kostede ham store anstrengelser, meget tid, men meget få penge.

– De største oplevelser er jo dem, som du har ydet mest for at få, fortæller René Andersen, der er vokset op i en genera-tion, hvor der var der lighedstegn mellem lidelse og oplevelse. Jo større anstrengel-ser, lidelse og afsavn, jo større er beløn-ningen i den anden ende.

I dag er det lighedstegn ved at forsvinde lige så stille. Han har selv nået en alder, hvor han rejser med sin kone og sine to børn, og ikke længere lider afsavn for at få sine oplevelser – og hvor han har råd til at betale sig fra det. Og han er ikke ene om at være i den situation. Rejseselskaberne

Hannibal & Marco Polo og My Planet har åbnet, hvad de kalder et oplevelseshus med 60 medarbejdere på Søren Frichs Vej i Århus. Det gør dem til den største aktør på rejsemarkedet i Århus og omegn, og de sælger lige præcis den type rejser, som René Andersen selv – og andre som ham – efterspørger.Lidelse er ikke et ord, man vil sætte på jeres produkt?

– Nej, tværtimod. Det er forkælelse, omhu og tryghed vi sælger, forklarer rejse-direktøren.

specialister i oplevelserRejseselskabet Hannibal & Marco Polo har speciale i veltilrettelagte oplevelsesferier til hele verden. Det er typisk familier, der booker en rejse hos Marco Polo, og turen kan f.eks. gå til Peru. René Andersen løber igennem, hvordan en sådan tur ser ud:

– Vi flyver til hovedstaden Lima og til-bringer en enkelt nat. Vi skal lige ind og se Guldmuseet, inden vi tager sydpå til de små øer Islas Ballestas, som også kaldes ‘mini-Galapagos’, hvor der er blåfodede suler, søløver og leguaner. Så går det til en af de store kolonitidsbyer sydpå. Vi skal se nazca-linerne – ældgamle linier i naturen, som danner figurer, der kun kan ses fra luften, og som ingen rigtig kan forklare. Det sker selvfølgelig i et lille fly.

– Derefter går turen op til den gamle in-kaby Cusco i højlandet, efterfulgt af en tur ud i den hellige dal. Hvis vi er til vandre-ture og rygsæk, så tager vi fire dage på

Inkastien op til Machu Picchu. En togtur tilbage, og så slutter vi af med et ophold i junglen med regnskov, papegøjer og vilde dyr, forklarer René Andersen entusiastisk og fortsætter:

– Det hele bliver nøje tilrettelagt til tu-rens deltagere efter individuelle ønsker. Overnatning, forplejning, transport er i orden, og der er lokale guider hele ve-jen. Det tager 17-20 dage, og vil koste ca. 22.000 kr. per person.

nye tider, nye rejsemønstreDanskernes rejsemønstre har ændret sig meget. Engang rejste vi i sommerferien og holdt ferie hjemme i julen. Nu er der kom-met en efterårsferie til, hvor vi gerne vil af sted, og julen er blevet et af de travleste rejsetidspunkter. Der skal også helst være plads til en storbyferie eller to i løbet af året, og så har vi lige lidt ferie og et par afspad-seringsdage i maj, som skal fyres af på en tur til udlandet. Vi rejser mere, og vi rejser længere væk – ikke mindst hjulpet godt på vej af markante prisfald på mange rejser.

– Vi vil også have oplevelser, og de skal helst være enestående. Men de skal alli-gevel gerne ske i forhold til den fastsatte tidsplan, og vi vil gerne sove og spise or-dentligt imens, vurderer René Andersen, der på sin egen dannelsesrejse lå 54 timer på en lastbil mellem høns og geder for at nå sit mål.

Den type turisttransport er tiden løbet fra, hvilket ifølge rejsedirektøren passer fint med, at vi har fået flere penge, som

vi rejser som aldrig før. vi rejser mere, oftere og længere væk. engang var den foretrukne rejseform grupperejsen. den var tryg, forudsigelig og billig. vi vil stadigt gerne rejse trygt, men vi har flere penge at gøre det for. for de penge vil vi have eventyr. trygge og velplanlagte eventyr. det forklarer globetrotteren rené andersen, direktør i rejsesel-skabet hannibal & marco Polo.

En oplevelsesrejse kan f.eks. gå til Peru, hvor der både er mulighed for at vandre på Inkastien og se søløver.

jagten På de trygge ekstremer

www.odlmagasinet.dk 13

vi gerne vil bruge på os selv. Friværdien gavner også rejsebranchen.Er det de trygge ekstremer – ekstremerne uden lidelse – som I sælger?

– Det er meget godt udtrykt, erkender René Andersen.

større åbenhed hos danskerneEn positiv gevinst ved danskernes øgede rejseaktivitet er, at mange med egne øjne ser, at der er andre måder at leve på, end den danske.Er danskerne blevet mere åbne?

– Absolut, og det tror jeg i høj grad kan tilskrives det stigende rejseforbrug. På en tur gennem Århus midtby kan man se va-riationerne i etniske restauranter. Det tror jeg er fordi, at folk har været længere væk, har mødt de her kulturer og har fået sym-pati for dem. På den måde bliver rejserne del af en selvforstærkende proces. Vi rejser mere, ser mere af verden, bliver mere åbne over for andre måder at være menneske på, hvilken igen giver os lyst til at komme ud, lyder det fra René Andersen.

opdagelsesrejsen anno 2008 Når rejsen er planlagt og tilpasset ens personlige behov, forsvinder en del af eventyret – nemlig uvisheden om, hvad morgendagen bringer. Man ved altid hvad den kommende dag bringer, for det står i programmet.

Derfor har Hannibal & Marco Polo udvik-let produktet ‘Den Hemmelige Rejse’. Man køber en rejse, men de eneste oplysninger man får, er afrejse- og hjemkomsttidspunkt, pris samt tips til hvad man bør pakke.

– ‘Den Hemmelige Rejse’ er en kæmpe succes – ikke mindst målt i omtale. Vi har fået helsides artikler i alverdens medier – og både journalisterne og deres læsere tændte på idéen. Men det har absolut ik-ke noget med lidelse at gøre, for de blev forkælet i hoved og røv.

– Men vi har ramt eventyret, og på sin vis har vi genopfundet opdagelsesrejsen. Det der med at kaste sig ud i det uvisse og ikke vide hvad det bringer, slutter René Andersen.

fakta• René Andersen er født 1961 i

Neksø på Bornholm. Han er ud-lært murer og senere bygningsin-geniør. Bor med kone og to børn i Århus.

• René Andersen er administre-rende direktør i de to rejseselska-ber My Planet International og Hannibal & Marco Polo. Han

begyndte som rejseleder for sel-skabet i 1988 – først med 2-4 ture om året, senere på fuld tid.

• My Planet og Hannibal & Marco Polo har også kontorer i Køben-havn og i Göteborg. Til sammen beskæftiger de to rejseselskaber i alt 115 medarbejdere og har en årlig omsætning på en halv mil-liard kroner.

• De to selskaber blev i 2007 solgt til den engelske rejsekoncern First Choice, der senere fusionerede med tyske Tui Travel Plc., som nu er verdens største aktør med 48.000 ansatte og 35.000.000 kunder over hele verden.

• Tui Travel er delt op i fire sek-torer, hvoraf René Andersens selskaber hører ind under det, der kaldes Activity Sector.

www.hannibalogmarcopolo.dk

www.odlmagasinet.dk1�

For erhvervsfolk der bruger øverste etageFIH Property Finance - din sparringspartner i ejendomsmarkedet

Kloge ejendomsinvesteringer handler ikke kun om markedsindsigt. Forståelse

af din virksomheds samlede business case er lige så vigtig. Vi opbygger vores

rådgivning ud fra din virksomhed og dine strategier. På samme måde som

vi har fokus på mere end selve investeringsejendommen og finansieringen.

Vi hjælper dig med at vende og vurdere hver eneste brik bag virksomheds-

konceptet hvad enten det drejer sig om et børsnoteret ejendomsselskab eller

enkeltstående investeringsejendomme i ind- eller udland.

For at blive landets bedste partner for erhvervslivet undgår vi færdigpak-

kede produkter. Vi designer løsningerne præcist til dine behov. Og vi sender

dig ikke fra person til person på tværs af vores afdelinger. Vi giver dig en

personlig kundechef, der altid følger dig. Det giver dig kortere vej til indkøb,

opkøb og andre investeringer, som sikrer din virksomhed vækst i fremtiden.

Hør mere om perspektiverne ved at være kunde hos os:

Kontakt FIH Erhverv på tlf: 72 22 50 00 eller www.fih.dk

www.fih.dk

fih_ann_210x148_press.indd 1 11-10-2007 17:29:48

For ikke så mange år siden ville man typisk snakke om ‘virksomhedens ånd’, når man skulle beskrive den. Den betegnelse er i dag blevet erstattet af en anden, som dog betyder stort set det samme – nemlig ordet ‘virksomhedskultur’.

Ordskiftet markerer også et skift i op-fattelsen af, hvad det som ordet dækker over, kan udrette på en arbejdsplads. Virk-somhederne er blevet opmærksomme på kulturens betydning både for at tiltrække nye medarbejdere og – i sidste ende – for bundlinien. Derved er kultur ikke kun no-get, der er. Det er også noget, der skabes med et mål for øje.

Form og farveSteen Hildebrandt, som blandt andet er professor i organisations- og ledelses-teori ved Handelshøjskolen Århus Universitet, har i en årrække arbejdet med virksomhedskultur – som forsker, forfatter, underviser og som konsulent. Han tager imod i sin lyse lejlighed i centrum af Århus. Det er tydeligt, at her bor en mand af god kultur. Det er ikke megen væg, man kan få øje på i lejlighedens rum. Men man ser til gengæld rigtig mange lærde bogrygge.Steen Hildebrandt, hvad er virksomhedskultur? – Virksomhedskultur er de værdier, nor-mer, ritualer, myter og historier, der fortæl-les, der lever og mærkes i virksomheden. De har også det til fælles, at de overleveres fra menneske til menneske, fra generation til generation, fra ejer til ansatte, fra leder til medarbejder. På den måde er det alle de ting, der medvirker til, at virksomhe-den er som den er, fremtræder og mærkes som den gør, forklarer Steen Hildebrandt og fortsætter:

– Når man kommer ind i en virksomhed, kommer man ind i nogle bygninger og ind i noget fysisk, men man mærker meget mere. En stemning, en omgangstone eller en bestemt form for energi. Både usynligt, men også via påklædning, tiltaleformer, farver, møbler og billeder på væggene, mærker man en masse om, hvad det er for en virksomhed. Hvad står den for, hvad må man, hvad må man ikke, hvordan er den forventede adfærd, hvor er der græn-ser for, hvad man må, hvad taler man om sammen, hvilke historier og hvilke ord må man bruge – og hvilke må man ikke.

Som mester, så svend– Virksomhedskultur er traditionelt no-get, som overleveres fra den gamle leder til førstemedarbejderen, som igen giver den videre til andenmedarbejderen og så fremdeles, fortæller Steen Hildebrandt.

Det sker for eksempel via de historier, som lederen fortæller i det daglige eller ved den årlige tale til nytårsfesten – og det sker via det gode eksempel.

– Et eksempel på en gammel klassisk le-dertype kunne være LEGO’s gamle ejer, Godtfred Kirk. Alle nye LEGO-modeller blev forelagt ham til godkendelse. Han kunne se, om det var LEGO eller ej. Det var også Godtfred Kirk, der bestemte, at der engang i mellem skulle synges en sang eller bedes en bøn, som han selvfølgelig selv deltog i, beretter Steen Hildebrandt.

At overlevere virksomhedens kultur ved at agere et godt eksempel er ifølge Steen Hildebrandt afgørende. Møder di-rektøren til direktørtid, er der en over-hængende risiko for, at han eller hun får medarbejdere, der selv tager det med ro indtil direktøren møder op.

Fra ånd til

Virksomhedskultur kan være det parameter, der får en virksomhed til at hænge sammen – og dermed være afgørende for, om den overlever i konkur-rencen med andre virksomheder. Kulturen er på én gang central og vanskelig at se, og dermed ikke nogen helt let størrelse at definere. Professor Steen Hildebrandt giver sit bud på, hvordan man beskriver noget, der er usynligt – og hvordan man ændrer det.

kulturwww.odlmagasinet.dk16

kulturwww.odlmagasinet.dk 17

der er noget i luftenTraditionelt er virksomhedskulturen no-get, som ligger i luften. Den er der, men kan ikke se den – kun mærke den. Og så er det ellers op til vores kulturelle intelligens at guide os frem ved at forsøge at overføre de ting, vi mærker, til en viden om, hvor-dan man opfører sig.

Det er på den måde, kultur opstår. Kul-tur er ikke noget, man diskuterer – den er noget man gør. I familiesammenhæng ser børnene deres far og mor, som de er. Det accepterer børnene, og det efteraber de, og far og mor er derfor de første rol-lemodeller, man møder. Det er derfor, det

er så svært at få børn til at bruge cykel-hjelm, hvis far ikke selv vil fordi det ser helt åndssvagt ud.

Selvom vilkårene og omstændigheder-ne i en virksomhed er ganske anderledes end i en familie, er mange af processerne de samme. Derfor er det personlige ek-sempel et af de vigtigste redskaber, hvis en virksomhedskultur skal ændres. Og det skal den ganske ofte, for eksempel i forbindelse med en fusion, hvor flere afdelinger med forskellige kulturer skal samarbejde – en situation, som mange af de danske kommuner har stået i på det seneste.

fælles eller ej– Vi begynder at se kultur som et instru-ment til at nå ledelsesmål. Og her er der mange muligheder for at gå galt i byen. Det kan eksempelvis være fristende at definere et værdigrundlag og en kultur, som man ønsker – men ikke har, advarer Steen Hildebrandt.

Et af de farlige ord er fællesskab. Hvis ordet står i værdigrundlaget, hvad bety-der det så i det daglige? Betyder det, at en medarbejder kan blande sig i andre afde-lingers arbejde, hvis han eller hun kan se, det de laver er forkert? Eller at en medar-bejder belønnes for at hjælpe en person

Steen Hildebrandt er en mand af god kultur. Det ses tydeligt på de mange bøger, der dækker væggene, og på den fine gamle skrivepult i stuen.

Indretningen af kontoret fortæller en hel del om en virksomheds kultur. Men de sande værdier og normer kan ikke umiddelbart aflæses nogle steder – de skal føles og mærkes.

www.odlmagasinet.dk18

A.P. Møller et er et klassisk dansk eksempel på en virksomhedskultur med krystalklare værdier. Hvis du ikke forstår værdierne, er du ikke en del af holdet. Og så må du ud, understreger Steen Hildebrandt.

med en anden uddannelse, i en anden afdeling, i en anden by?

– Fællesskab er et smukt ord, men de fleste virksomheder vil være karakteri-seret ved, at de opleves som en række søjler, og at man belønnes inden for sin egen søjle.

– Fællesskab er derved blevet en skue-værdi uden et reelt indhold. Det kan have den umiddelbare følge, at medarbejderen, som så ordet ‘fællesskab’ i stillingsannon-cen, føler sig snydt, og finder et arbejde med en bedre overensstemmelse mellem hvad man siger, og hvad man gør, lyder det fra Steen Hildebrandt.

røgen i bagerietFokus på kultur som redskab betyder, at man aktivt går ind for at påvirke menne-skers værdier. Derved opstår et etisk spørgs-mål, for hvorfra kommer lederens ret til at ændre på de ansattes holdninger?

Der kan meget vel være en flydende grænse mellem den almindelige påvirk-ning af omgivelserne på den ene side, og den påvirkning, der nærmere har karakter af manipulation og indoktrinering, på den anden side. På den ene side er A.P. Møller Mærsk et eksempel på en virksomhed med en stærk kultur under det kendte motto ‘Rettidig omhu’:

– Det er et klassisk dansk eksempel på en virksomhedskultur med krystalklare værdier. Hvis du ikke forstår værdierne, er du ikke en del af holdet. Og så må du ud, understreger Steen Hildebrandt.

Det oplagte eksempel på påvirkning, der går for langt, ses hos visse religiøse sekter, hvor der stilles krav om at man ændrer sig grundlæggende som men-neske, og måske opgiver kontakten med familien. Her nærmer påvirkningen sig hjernevask.

sammenhængskraftDer er også kommet en bevidsthed om, at virksomhedskulturen er bestemmende for virksomhedens sammenhængskraft,

og at den dermed kan hænge nøje sam-men med produktiviteten. Derfor bliver folk som Steen Hildebrandt ofte kaldt ind – nogle gange for at hjælpe virksomheden med at finde ud af, hvordan kulturen er, og hvor den kommer fra, andre gange for at hjælpe med at ændre den.

Og dermed opstår det næste problem: Hvordan beskriver man noget som er i luften, og som ikke kan ses? Og hvordan påvirker man det?

– Det handler om processer mellem mennesker. Derfor er de første skridt at iagttage, lytte og spørge, understreger Steen Hildebrandt.

Kultur på bundlinienHvis den viden derefter skal omsættes

til noget konkret, er det igen noget med processer og samvær mellem mennesker. Måske er midlet aktiviteter, hvor man gør noget sammen for at finde vej til nye værdier og en ny indretning af organisa-tionen. Måske er midlet kurser, ændrede rollemodeller eller historiefortælling.

Det er svært at lave en endegyldig for-mel, når nu kulturen handler om proces-ser mellem mennesker. Det betyder, at en skriftlig rapport, som i andre sammen-hænge er det konkrete, målbare resultat af en højt betalt konsulents arbejde, ofte ikke er nok. Det betyder også, at en investering i forbedret virksomhedskultur kan være svær at måle – f.eks. på årsregnskabet.

Kan der ikke være en modsætning mellem at tænke i at skabe en god virksomhedskultur og samtidig bevare fokus på bundlinen? Til en be-gyndelse er der jo honoraret til virksomhedskul-turkonsulenten, som kan være ganske højt.

– Det ser ud som om der er en modsæt-ning mellem de to ting, men når man får set efter, vil det vise sig, at det, som den en-kelte medarbejder oplever som værdifuldt, oftest vil være det der gør, at virksomheden behandler kunderne ordentligt. Det er også ofte medvirkende til at medarbejderne be-handler hinanden ordentligt – og dermed

kan en forbedret kultur være en kilde til større produktivitet og højere effektivitet. Det vil oftest gå hånd i hånd, selvom det måske til at begynde med ser ud som om det trækker i to forskellige retninger.

– En positiv og umiddelbar følge af det øgede fokus på virksomhedskultur er, at vi bliver klogere. Klogere på os selv og de me-kanismer, der styrer vores handlinger. Det er en viden, der både kan bruges og mis-bruges, og både ledelse og medarbejdere sidder derfor tilbage med et ansvar, afslut-ter Steen Hildebrandt, og understreger dermed, at forandringer i virksomheds-kulturen er en proces, der kræver fortsat opmærksomhed fra hele organisationen, hvis den skal lykkes. ■

fakta• Steen Hildebrandt er født 1944 i

Gram i Sønderjylland, men bor i dag i Århus.

• Blev i 1968 cand. merc. med speciale i ledelse, organisation og styringsmodeller. Otte år senere, i 1976, blev han Ph. D. (lic. merc.) for sit arbejde om ‘Implementering af styrings-modeller’.

• Han er professor i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøj-skolen Århus Universitet, og fag-redaktør for ledelse på Dagbladet Børsen. Tidligere vismand i Det nationale Kompetenceråd.

• Foredragsholder, forfatter, hovedredaktør af flere af Børsen Forums ledelseshåndbøger, bestyrelsesformand og -medlem i flere virksomheder, litteraturan-melder, rådgiver i ledelsesspørgs-mål m.m.

• Steen Hildebrandt er desuden formand og partner i rådgiv-ningsvirksomheden Hildebrandt & Brandi A/S, der har hovedkon-tor i Frichsparken i Århus.

Indretningen af kontoret fortæller en hel del om en virksomheds kultur. Men de sande værdier og normer kan ikke umiddelbart aflæses nogle steder – de skal føles og mærkes.

www.odlmagasinet.dk 1�

Thrige-Firkanten, Edisonsvej 3 • 5000 Odense C • telefon 6544 4244 • www.olavdelinde.dk

V I S K A B E R L I VByggeselskab Olav de Linde

Skibhusvej 52 5000 Odense C

Ideel beliggenhed i et dynamisk erhvervsområde i vækst

Et spændende lejemål med mange muligheder

Mulighed for indflydelse på indretning af lejemål

Kan evt. opdeles i mindre enheder

Gode parkeringsforhold

Årlig leje fra 1.000,- pr. m2

Butikslokaler 1.780 m2

B Y G G E S E L S K A B

- til leje...

Odense København Århus Sønderborg www.creoarkitekter.dk

Udfordrende arkitektur der fungerer21

De bedste håndværkere handler i STARK

www.odlmagasinet.dk �3

Der er stigende interesse hos erhvervsvirk-somheder for at støtte kulturinstitutioner ved sponsoraftaler eller gaver. Her beskri-ves fradragsreglerne vedrørende moms og skat, når virksomheder sponso-rerer eller giver gaver.

sponsoraterEn sponsoraftale kan defineres som en gensidigt bebyrdende aftale, hvor der op-nås en modydelse, der står i rimeligt for-hold til det ydede sponsorbidrag.

Det følger af tidligere udtalelser fra Momsnævnet, at den momsmæssige vurde-ring for så vidt angår sponsorgivers adgang til fradragsret er den samme som den skat-temæssige og derfor skal følge denne, hvor en sådan vurdering allerede foreligger.

Momsfradraget er betinget af en vis form for værdi af reklamen. I praksis betyder dette, at der for giver skal være en synlig-hed i forhold til omverdenen. Herudover skal reklamen tage sigte på at opretholde givers almindelige omdømme eller frem-me givers interesser. Hermed sikres det erhvervsmæssige aspekt, der berettiger til momsfradrag.

Momsmæssigt skal reklameværdien også modsvare sponsoratets størrelse. Dette er en særdeles vanskelig vurdering, og praksis herom er da også sparsom. Kun hvis der er et åbenlyst misforhold mellem beløbsstørrelsen og den reklameværdi, som sponsorgiver opnår, kan der blive tale om at anse en del af beløbet for at udgøre en gave, hvorved sponsorgiver mister en andel af fradragsretten.

En del virksomheder, der er helt eller delvist momsfrie, kan ikke fradrage hele momsen vedrørende sponsorater. Det drejer sig først og fremmest om penge-institutter og forsikringsselskaber, men også rejsebureauer, læger/tandlæger m.fl. falder ind under denne kategori. Det betyder, at momsen i forbindelse med en sponsoraftale vil være en omkostning, der skal tages højde for, når sponsorafta-len forhandles på plads.

Momsen kan kun undgås, hvis penge-instituttet mv. i stedet giver en gave/dona-tion uden modydelse. Om det-te vil være at-traktivt, hænger delvis sammen med adgan-gen til skattemæssigt fradrag jf. nedenfor.

Hvis modydelsen i forbindelse med et momspligtigt sponsorat også eller kun ydes i form af andet end reklame (adgang til arrangementer, uddeling af billetter mv.), har sponsor ikke fradragsret moms-mæssigt for værdien af disse. Dette skyl-des, at underholdning, repræsentation og naturalaflønning i den henseende ikke er momsmæssigt fradragsberettiget.

Højesteret har i en dom udtalt, at den værdi af sponsoratet, som repræsenterede billetter mv., ikke er fradragsberettiget for giver grundet begrænsningerne i moms-loven. Kun den rene reklameværdi er fra-dragsberettiget.

En virksomhed – det være sig et aktie-selskab mv. eller en selvstædigt erhvervs-drivende – har fuld fradrags-ret for spon-sorbidrag, der ydes til en kulturinstitution, såfremt virksomheden som modydelse op-når en pas-sende reklameværdi. Reklame-værdien kan fx opnås, ved at sponsoratet gøres offentligt kendt på en sponsortavle, der opstilles i kulturinstitutionen, i en brochure, eller ved at bidraget omtales på kulturinstitutionens hjemmeside.

gaverDet er ikke alle virksomheder, der ønsker at gøre reklame for sig selv ved indgåelse af sponsoraftaler.

Virksomheder har imidlertid gode mu-ligheder for at opnå skattefradrag for ga-ver, der ydes til visse kulturinstitutioner. I modsætning til en sponsoraftale er en gaveydelse en ensidigt påtaget ydelse, der ikke er forbundet med en modydelse (reklameværdi). Der skal ikke beregnes moms af sådanne gaver, hvorfor moms-fradrag ikke er aktuelt.

Ordningen omfatter gaver til kultur-institutioner i bred forstand. Omfattet er således bl.a. museer, spillesteder, teatre, biografer, oplevelsescentre, zoologiske haver, akvarier og kulturhuse.

Selvstændigt erhvervsdrivende og ak-tieselskaber mv. kan få fradrag for gaver, der ydes til kulturinstitutioner, uanset om gaven ydes som en pengegave eller som en tingsgave. Med tingsgave forstås en gave i form af et kunstværk eller en kultur-/na-turhistorisk genstand.

Hvis gaven ydes i form af et kunstværk eller en kultur-/naturhistorisk genstand, har giveren fradragsret for gavens han-delsværdi. Det påhviler den modtagende kulturinstitution at dokumentere værdien af gaven. Dette kan ske ved inddragelse af en sagkyndig skønsmand. Udgiften i for-bindelse med værdiansættelsen skal afhol-des af kulturinstitutionen.

Ifølge reglen i ligningslovens § 8 S skal følgende 4 betingelser være opfyldt, for at der kan opnås skattefradrag:1. Gaven må ikke være forbundet med

nogen form for modydelse eller klau-sulering fra gavegiver.

2. Gaven skal gives til kulturinstitutio-nens kulturelle virksomhed.

3. Kulturinstitutionen skal ønske at modtage gaven.

4. Kulturinstitutionen skal indberette værdien af gaven til SKAT.

BeløbsgrænserDer gælder et bundfradrag på 500 kr. Der er således kun fradrag for den del af gavebelø-bet, der overstiger 500 kr. årligt til den en-kelte kulturinstitution. Der er omvendt ikke nogen beløbsmæssig øverste grænse for, hvor stor en gave der kan opnås fradrag for. Hvis der fx gives en pengegave på 100.000 kr. – kan de 99.500 kr. således fradrages.

For personligt erhvervsdrivende gives fradraget som et ligningsmæssigt fradrag. Fradragsværdien udgør typisk ca. 33%. Hvor det er muligt, vil det for en person-ligt erhvervsdrivende derfor ofte være mere fordelagtigt, at der indgås en sponsoraftale, jf. ovenfor, idet et sponsorbidrag anses som en fradragsberettiget driftsomkostning med en fradragsværdi på op til 63%.

For aktieselskaber mv. gives fradraget i den skattepligtige indkomst. Der er såle-des ingen forskel i den skat-temæssige fra-dragsværdi af et sponsorbidrag og en gave ydet efter ligningslovens § 8 S for et selskab mv. (udover bundfradraget på 500 kr.).

skattemæssigt fradrag, gaver omfattet af ligningslovens § 8 aLigningslovens § 8 A giver adgang til i et vist omfang at fratrække gaver ydet til for-eninger, stiftelser, institutioner mv., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.

Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnska-belige – herunder forskningsmæssige og sygdomsbekæmpende, humanitære, un-dervisningsmæssige, religiøse eller natio-nale formål.

Det er ikke nødvendigt, at gaven ydes i kontanter. Også værdien af et kunstværk eller en anden naturalydelse kan fratræk-kes, men værdiansættelsen af godet er un-derkastet ligningsmyndighedens prøvelse.Det er en betingelse for fradrag efter lig-ningslovens § 8 A, at gavemodtageren er godkendt af SKAT. SKAT udsender årligt en fortegnelse over de godkendte almen-nyttige foreninger mv. Beløbsgrænser

Der er alene fradragsret for gavebeløb, der overstiger 500 kr., og fradraget kan ikke overstige et grundbeløb på 7.800 kr., der re-guleres årligt. I 2008 kan en giver således højst fradrage 14.000 kr. Det maksimale fra-drag på 14.000 kr. opnås først, når gavens værdi udgør 14.500 kr. (14.000 + 500 kr.). Fradraget gives ligesom beskrevet ved gaver givet efter ligningslovens § 8 S. ■

fradrag for sPonsorater & gaverA f : L A r s Mi k k e L s e n, s e n ior tA x M A n Ag e r, o g ru n e grøn dA h L, MoM s kon su L e n t, er n s t & You ng, Å r h us

En kunstner skal – ligesom alle andre – spise, leve og betale husleje. Derfor er han afhængig af at kunne omsætte sine værker til penge. Det kan være svært, da kunstneren som oftest lever af sine vi-sioner, der nu engang står bedst og mest rent frem, hvis han ikke ladet sig påvirke af markedskræfterne.

For de skabende kunstnere er galleri-erne derfor et vigtigt mellemled mellem dem og kunden. Gallerier som V58 i År-hus, hvor kurator og daglig leder, Chris Sørensen, tager venligt imod. Det er en del af hans arbejde at tage imod, når kunstnerne kommer med deres værker under armen, og når kunderne kommer på udkig efter lige dét billede, der skal hænge i virksomhedens reception eller over sofaen derhjemme. Han er bindeled mellem udbud og efterspørgsel.

Kurators karisma afgørendeChris Sørensen er uddannet herretøjseks-pedient, og var gennem 10 år hos Harder Herretøj i Århus. Kunst har altid været hans passion, og på et tidspunkt tog han

en uddannelse som kunstpædagog på seminariet. Derfra var det naturligt for ham at forene sin viden om både kunst og købmandskab som gallerist.

To ting er centrale for Chris Sørensen og Galleri V58. Det første er kunsten:

– Som gallerist og kunstelsker vil jeg ikke tage noget ind, som jeg ikke bryder mig om, fortæller han, og understreger vigtigheden af, at kunstnerens personlig-hed skinner igennem:

– Man skal kunne se, at billedet kommer fra hjertet af kunstneren. Mange af vores kunstnere har en speciel livshistorie, og det er denne turbulente baggrund der gør, at de brænder igennem på lærredet.

Det andet og ligeså centrale punkt for Chris Sørensen er, at kunstværkerne skal kunne sælges. Galleri V58 er også en for-retning, som skal løbe rundt:

– Jeg er meget bevidst om ikke at fortæl-le vores kunstnere, hvad der kan sælges, og hvad der ikke kan. En kunstner, der tager for store hensyn til hvad der sælger, mister intensiteten i sit udtryk, pointerer Chris Sørensen.

landets gallerier melder om stigende interesse fra virksomheder, der ønsker at udsmykke lokalerne med originale kunstværker. værker, der kan inspirere medarbejderne og vise kunderne, hvad det er for en enestående virksomhed, de har valgt at handle med. men kunstværker på bestilling risikerer at sætte den udøvende kunstner i et dilemma mellem at bevare den kunstneriske frihed og tilfredsstille køberen.

&KunstKommercia lisme

Foto 2:Klaus Becker maler billeder, som han ikke ønsker at sælge. De indeholder for meget af ham selv, fortæller han. ‘Heimkerer’ er bygget på barndommens erindring om hjemvendte tyske soldater.

Foto 1+3:Da arkitekt Susanne Fossgreen ville have et billede til sit kontor, havde hun først kig på ‘Jul på Mallorca.’ Det passede imidlertid ikke helt til de signaler, som hun gerne ville udsende med sin virksomhed, og hun fandt derfor et andet.

1

�

3

www.odlmagasinet.dk��

maleri returUnder samtalen kommer en kunde ind med et maleri. Hun har haft det med hjemme på prøve over sofaen, men hen-des børn syntes, at det var for uhyggeligt. Maleriet, som kvinden leverer tilbage, er skabt af Klaus Becker – en af Galleri V58’s bedst sælgende og mest markante kunstnere.

Han blev født i Berlin i 1939 i det, som han selv kalder Tysklands år 0. Han så sol-daterne komme hjem, han legede i ruiner-ne efter bombardementerne og voksede op i efterkrigstidens Berlin. Da han gik i skole, var der slet ikke nogen tvivl om, at børn skulle vokse op til at genopbygge et ødelagt Tyskland.

Klaus Becker blev ingeniør. I 1962 kom han til Danmark, fordi han fik arbejde hos B&W. Senere blev han lærer på Handels-skolen i Silkeborg, hvor han var i 18 år. I 1994 tog han et sabbatår, som blev brugt til at følge en række kurser på Kunstakademi-et, og et par år senere – i 1996 – begyndte han i en alder af 56 år som studerende på Kunstakademiets fireårige uddannelse.

&KunstKommercia lisme

Klaus Becker i værkstedet. Klaus Becker var ingeniør og lærer til han i en alder af 57 begyndte på Kunstakademiet. Hans indtægter kan i dag dække de udgifter, han har med kunsten.

www.odlmagasinet.dk ��

nyt liv med kunstenØkonomisk blev det sene karriereskifte mu-liggjort af en opsparing og et solgt hus. Al-ligevel advarede kollegaerne ham mod at gå fra fast og høj månedsløn til en usikker ind-tægt, men det rystede ikke Klaus Becker:

– Jeg tøvede ikke. Jeg kommer af en usik-ker tid, og jeg har altid levet mit liv usik-kert. Det er ikke fremmed for mig. Og jeg havde nået en erkendelse af, at der var et liv, der var gået forbi mig.

Klaus Beckers værksted er fyldt med billeder, hvori usikkerheden også er til stede. Han er ikke i tvivl om, at han læg-ger sig selv i sine billeder. Nogle gange så meget, at han ikke tror på, at billederne kan sælges. Han finder et frem – ‘Heim-kehrer’, der kan oversættes til Hjem-vendte. Maleriet forestiller soldater med tomme øjne, der vender hjem til en by i ruiner. Billedet er en bearbejdning af erindringer fra barndommen.

Klaus Becker finder et maleri med tit-len ‘Jul på Mallorca’ frem. Maleriet, der i lettere abstrakt forstand forestiller et æg-tepar med grisetryner, var ellers tæt på at blive solgt til arkitekt Susanne Fossgreen, der havde kig på det til sit kontor. Hun vil gerne købe noget kunst, der ‘kom-mer ud over kanten’, og hendes første valg var ‘Jul på Mallorca’. Men efter lidt overvejelser blev hun enig med sig selv om, at billedet også sendte nogle signa-ler om hende og hendes virksomhed, og hun valgte derfor et andet, som passede bedre ind i de lyse lokaler.

virksomhedskunstNetop virksomheder udgør et stadigt større marked for original kunst. Én mulighed er at leje kunsten frem for at købe den. Kurator Chris Sørensen fortæller om en lejeaftale, som han har indgået med revisionsfirmaet Deloittes kontor på Åboulevarden i Århus. Hver tredje måned hænger han 40 nye værker op på firmaets tre etager. Værkerne er nøje udvalgt. – Det er jo ikke ligegyldigt, hvad man hænger op. Værkerne bliver del af virksomhedens profil, og dermed af deres kultur, fortæller Chris Sørensen, og understreger, at netop en revisionsvirksomhed ikke kan have alt hængende, og at det derfor er op til ham at finde en balance med værker, der udfordrer, men ikke provokerer.

Kunst på bestillingKlaus Becker har selv prøvet at indrette sin kunst efter en virksomheds behov. Der hænger en frise af hans billeder i receptio-nen hos Midtjyllands Avis:

– Det kræver virkelig forarbejde. Det kræver, at virksomheden ofrer tid til at snakke om idégrundlag, udgangspunkt og produktion, erkender Klaus Becker, der også havde en personlig udfordring i bestillingsopgaven:

– Jeg skulle finde balancen mellem mit eget udtryk og Midtjyllands Avis, mellem kunst og håndværk. Det var en udfordring, men jeg synes det lykkedes, slutter Klaus Becker, hvis vurdering også lader til at

blive delt af avisens chefredaktør, der glad kommer ned og hilser på, da vi er forbi redaktionen for at se på maleriet.

Klaus Becker vil gerne have flere tilsvaren-de udfordringer i fremtiden, og noget tyder på, at der meget vel kan komme flere. Tilba-ge i Galleri V58 kan kurator Chris Sørensen fortælle, at omsætningen til virksomheder og institutioner er stigende, og nu udgør 25 % af galleriets samlede forretning. ■

fakta• Galleri V58 ligger på Vestergade

58 i Århus. Galleriet er ejet af Eigil Johansen, mens Chris Sø-rensen er kurator og daglig leder.

• Galleri V58 har 35 kunstnere tilknyttet.

• Klaus Becker er en af galleriets bedst sælgende kunstnere,

– 90 % af hans salg går gennem Galleri V58.

• Klaus Becker bor og arbejder i Silkeborg.

• www.galleriv58.dk

• www.klausbecker.dk

Chris Sørensen er kurator og daglig leder af Galleri V58. Galleriet har tilknyttet 35 kunstnere.

Chris Sørensens ambition er at præsentere ‘moderne samtidskunst, der rykker i folk’.

Indgangspartiet til Galleri V58 fotograferet på en ferniseringsaften.

www.odlmagasinet.dk��

Velkommen til MyTravel, Marco Polo & Hannibal

Bag en relativ enkel facade i Frichsparken gemmer der sig en spændende storbyoase. Et frugtbart samarbejdet imellem Marco Polo & Hannibal og Byggeselskabet har resulteret i et spændende og oplevelsesrigt hovedsæde. Her er der rig mulighed for at igangsætte drømmene om møder med alverdens kulturer.Som rejsekoncernen selv udtrykker det ... ”Fra rejsedrømme til drømmerejser”.

I det nye hovedsæde på Søren Frichs Vej 34A i Århus

Har du brug for nye lokaler? ...Spørg os!

V I S K A B E R L I V

Fr ichsparken, Søren Fr i chs Vej 38A • 8230 Åbyhøj • te lefon 8615 4244 • www.olavdelinde.dk

Byggeselskab Olav de Linde

B Y G G E S E L S K A B

Se projekter og lejemål på:

www.olavdelinde.dk

A f : Lok A L h i s tor i k e r he n r i k fode

Det er sikkert bemærket, at JP Århus i en række artikler har kåret Bernhardt Jensen som ‘alle tiders århusianer’. Bag udnæv­nelsen stod ikke blot læserne, men også en dommerkomité, der var bredt sammen­sat og talte erhvervsfolk, politikere og by­historikere.

Det var ikke et tilfældigt valg, for jo længere man trænger ind bag mennesket og politikeren Bernhardt Jensen, jo mere forbløffes man over, hvad han stod for, og hvad han fik gennemført eller fik lagt pla­ner for, alt til glæde og fordel for byen.

Bernhardt Jensen havde Århus­blod i årerne. Han blev født i 1910 og voksede op på Trøjborg. Efter realeksamen blev han journalistelev på Demokraten, byens daværende helt store dagblad med stærke

rødder til Socialdemokratiet og fagbevæ­gelsen. Det var imidlertid ikke blot her, den unge Jensen hentede inspiration. Han var kommet ind i partiets ungdoms­bevægelse DSU, og som stærk modstander af militæret måtte han derfor aftjene sin værnepligt som militærnægter. Her mødte han ligesindede, der var med til at bestyrke ham i en række opfattelser, der kom til at præge Bernhardt Jensen resten af livet.

Lokalpolitisk karriereI foråret 1943 blev den kun 33 år gamle Bernhardt Jensen indvalgt i byrådet. Ved samme valg fik også juristen Sven Unmack Larsen sæde i byrådet, og de to fik afgø­rende betydning ­ ikke blot for hinanden, men også for den politiske udvikling i byen. Unmack var den professionelle em­bedsmand, der i høj grad kom til at præge

Bernhardt Jensens opfattelse af admini­stration og politik. Et første udtryk herfor blev en modernisering af administration og forvaltning, der for alvor blev sat i gang efter at Unmack var blevet borgmester i sommeren 1945.

Reformarbejdet fortsatte og kulminere­de foreløbig i indførelse af magistratsstyre i 1950. Tiden var ikke længere til at ud­valgsformænd ‘åbnede posten’ og fordelte opgaverne til medarbejderne. Kommunal­politik på topplan var blevet et professio­nelt arbejde under nye titel: rådmand.

Bernhardt Jensen var rykket frem i for­reste linie, nu som skole­ og kulturråd­mand. Han fik sin egen forvaltning og hermed mulighed for tydeligere at sætte sine fingeraftryk på den første politik. Der var meget, der skulle samles op efter kri­gen. Skolerne havde lidt voldsomt – ikke mindst i de sidste år, hvor de tjente som logi for flygtninge. Og så var der kulturen, som der ikke havde været midler til gen­nem mange år. Nu skulle der tages fat, og Jensens områder omfattede skoler, biblio­teker, skove, parker og idrætsområdet.

Flittig ildsjælRådmanden var flittig og fulgte med i alt. Når han endelig slappede af, havde han fundet en niche i sit arbejdsområde i form

Bernhardt JensenkuLturrådmand, borgmester og iLdsjæL

Sådan er der mange, der husker den cyklende borgmester. Den ranke politiker på den høje

sorte herrecykel.

www.odlmagasinet.dk28

Bernhardt Jensen

af skovene og dens skovpavilloner. Han var blevet opmærksom på, at der lå arkiver, der kunne studeres, og dermed kunne han udvide den viden, han havde kunnet læse sig til i den trykte litteratur.

Som journalist havde rådmanden skre­vet om næsten alt lige fra kriminalrepor­tager over sport og kulturliv. Han var her kommet i kontakt med lokalhistorien, der hurtigt havde fanget hans interesse. Han begyndte langsomt at samle stof, og snart kom han i kontakt med historikere med samme interesse. Resultatet blev skabelsen af Byhistorisk Udvalg i 1956, hvor kultur­rådmanden var den naturlige formand. Gennem dette forum udgav han siden sine lokalhistoriske publikationer.

Det var tydeligt for enhver, at rådman­den elskede sin by. Han nød at færdes til fods eller på cykel i de gamle kvarterer. Man kunne se ham stille cyklen for at un­dersøge baggårde og delvis ukendte pas­sager i byens gamle kvarterer. Hans inte­resse for at bevare træk af det gamle blev også her vakt. Hvilke værdier rummede ikke den gamle bygningskultur?

borgmesterembedetSamarbejdet med borgmester Unmack Larsen havde været godt, men problemet var blot, at Unmacks humør kunne være

kuLturrådmand, borgmester og iLdsjæL

Sådan forestiller kunstneren Jan Balling, at hyldestfiguren til minde om Bernhardt Jensen kunne komme til at se ud. Det er en foreløbig trådmodel, der alligevel giver et godt indtryk at den høje karakteristiske skikkelse med den elskede cykel. Pilene i hjulene er symboler på, at han så både fremad, men samtidig ønskede at bevare det bedste fra fortiden.

Bag facaden

Mag. art Henrik Fode, forfatter og lokalhistoriker, er daglig ansvarlig for Århus Byhistoriske Fond med adresse på Bymuseet. Han er til-lige freelance forsker og formidler af byhistorie og erhvervshistorie.

svingende, og i 1958 måtte han trække sig tilbage til fordel for Bernhardt Jensen, der hermed rykkede frem i forreste linie som Socialdemokratiets førstemand i byen. Nu kunne han ikke længere nøjes med at sam-le sig om enkeltområder, men opgaven var at se helheder og se fremad. Nok følte han, at han var Socialdemokrat, men han var samtidig hele byens borgmester, og derfor opstod der adskillige eksempler på, at han gik på tværs af sin partigruppe.

Der blev sat store udredningsopgaver i værk. Hvordan skulle kommunen udvik-les? Hvordan skulle trafikproblemerne løses? Selv havde han opgivet embedets tjenestebil til fordel for den høje sorte cy-kel. Projekter med store gadegennembrud vendte han sig imod. Frederiksgade skulle ikke bygges om til en firesporet motorga-de: Cyklen blev stillet på tværs og planerne lykkeligvis opgivet.

På havnen blev der sat initiativer i værk, der sikrede udviklingen og beskæftigelsen her. Ikke mindst havde han et klart blik for, at byen ikke længere kunne udvikle sig inden for de gamle kommunegrænser. Han satte sig lokalt i spidsen for kommu-nalreforarbejdet og sikrede dermed, at godt 20 omegns- og forstandskommuner pr. 1. april 1970 blev en del af den nye År-hus Kommune. Også her udviste han en udstrakt hånd og tænkte tværpolitisk for at undgå senere vanskeligheder i det nye store byråd.

Meget kan lyde kedeligt og bureau-kratisk, men der var dog også mere fest-lige ideer, som han stod fadder til – heri-

blandt Århus Festuge, der startede i 1965. Den fik – måske lidt uventet – en stor støtte i den ellers meget asketiske borgmester.

aktivt otium Ganske som Unmack Larsen blev Bern-hardt Jensen ramt af sygdom, og i 1971 måtte han trække sig tilbage. Nu blev der til gengæld tid til at bearbejde de store mængder materiale, han havde samlet gennem årene i den sparsomme fritid. Han udgav bogen ‘Livet i Århus i gamle viser’ og den store bog ‘Marselisborgsko-vene’, som han havde lavet sammen med sin broder, Peder Jensen, der var arkivar ved Demokraten.

Bernhardt Jensen fik nogle år som pensi-onist, men sygdom gjorde ham stadig mere svækket, og i juni 1978 faldt han bort.

I en eftertid, hvor byen har bekostet en åbning af byens å og skabt et helt nyt miljø,

ikke blot omkring åen, men også i det så-kaldte latinerkvarter, er det værd at min-des Bernhardt Jensen. Det var ham, der stillede sig på tværs i byrådet, og dermed forhindrede det voldsomme projekt, der var på vej.

Det er der en kreds i byen, der føler me-gen respekt og taknemmelighed for. Den er så stor, at den har taget initiativ til at rej-se en figur af den gamle borgmester, der sammen med sin cykel stilfærdigt brem-sede op for den udvikling, der kunne have knust den gamle bykerne. Det er komite-ens ønske, at den figur kan opstilles tæt på det sted, hvor han figurligt talt stillede sin cykel på tværs og dermed muliggjorde den åbning af åen og fredeliggørelse af den in-dre by, som vi alle i dag sætter pris på. ■

Borgmesteren på talerstolen i byrådssalen. Han optrådte ydmygt som byens førstemand, men man skulle ikke tage fejl: Bernhardt Jensen vidste, hvad han ville have gennemført.

Den forhenværende borgmester nyder her sit otium som lokalhistoriker med arbejdsplads på Erhvervsarkivet.

www.odlmagasinet.dk30

firma adresse Postnr. og by telefon Web / e-mail

vvs

VVS firma P. Hermansen A/S Industrivej 10 8660 Skanderborg Tlf.: 87 93 88 44 www.hermansen-vvs.dk

Aug. Andersen Dybbølgade 16 8000 Århus C. Tlf.: 86 12 30 69 www.augandersen.dk

Blikkenslagere

Eblings Blikkenslagerforretning Christian X’s Vej 62 8260 Viby J. Tlf.: 86 14 58 58 www.eblings-blik.dk

malerfirmaer

Malermester Preben Andersen A/S Christoffersvej 5 8900 Randers Tlf.: 86 42 41 97 www.m-p-a.dk

Midtjysk Farvecenter ApS Trindsøvej 15 8000 Århus C. Tlf.: 86 15 34 00 www.midtjyskfarvecenter.dk

Aarhus Malerforening ApS Halmøvænget 28 8381 Tilst Tlf. 86 17 14 25 www.malerbutik.dk

it, computere og hosting

FLC Danmark ApS Trindsøvej 7A 8000 Århus C Tlf.: 70 25 09 55 www.flc.dk

stilladser

PS-Stilladser A/S Sandgårdsvej 6 8950 Ørsted Tlf.: 86 48 99 00 www.psstilladser.dk

Århus Stilladser / City Stilladser Jegstrupvej 37 8361 Hasselager Tlf.: 86 26 16 44 www.aarhusstilladser.dk

Fyens Stillads Co. A/S Tolderlundsvej 36 5000 Odense C Tlf.: 66 11 70 18 www.fyensstillads.dk

låsesmede

E. T. Låseservice v/Erling Skøtt Granbakken 3 8520 Lystrup Tlf.: 86 22 90 57 www.et-laaseservice.dk

SikkerDanmark – Express Låseservice Søren Frichs Vej 20 8000 Århus C Tlf.: 70 20 55 20 www.sikkerdanmark.dk

Kredit, revision og banker

Ernst & Young Søren Frichs Vej 38A 8230 Åbyhøj Tlf.: 86 15 99 44 www.ey.com/dk

FIH Erhvervsbank Langelinie Allé 43 2100 København Ø. Tlf.: 72 22 50 00 www.fih.dk

gulvlægning og gulvservice

Hummels Gulvservice Johann Gutenbergs Vej 3 8200 Århus N Tlf.: 87 41 09 00 www.hummelsgulvservice.dk

TC-Gulve & Gardiner Rismarksvej 121-123 5210 Odense NV Tlf.: 66 16 01 33 www.tc-gulve.dk

indretning og interør

Fischer Danmark Viborgvej 155 8210 Århus V. Tlf.: 70 15 40 55 www.fischer-danmark.dk

Faber Danmark A/S Hestehavevej 22 5856 Ryslinge Tlf.: 63 67 12 00 www.faber.com

Flisegalleriet ApS Engmarken 18A 8220 Brabrand Tlf.: 87 69 62 22 www.flisegalleriet.dk

skilte og eksteriør

Hubert Skilte Design Gunnar Clausens Vej 16 8260 Viby J. Tlf.: 86 28 96 11 www.hubertskilte.dk

marius hansen facader a/s Blytækkervej 6 8800 Viborg Tlf.: 87 38 07 00 www.mhf.dk

Frølund Sandblæsning Frølundvej 87, Hammerum 7400 Herning Tlf.: 97 11 66 11 www.mobil-sandblaesning.dk

AluCon Sletten 17 7500 Holstebro Tlf.: 96 100 144 www.alu-con.dk

Jyllands Markisefabrik A/S Møgelgårdsvej 7 8520 Lystrup Tlf.: 86 22 75 00 www.jyllandsmarkisefabrik.dk

vagt og rengøring

VSG - Vagt & Service Gruppen Søren Frichs Vej 42A 8230 Åbyhøj Tlf.: 86 15 71 81 vsg@c.dk

Odense Rengøringsservice Vestergade 11, st. th 5000 Odense C. Tlf.: 66 12 12 31 www.odense-ren.dk

PT Polering & Rengøring ApS Vistoftevej 54 8471 Sabro Tlf.: 22 94 61 66

tømrere og trælaster

Spørring Byg / Porsa Højgårdsparken 32 8380 Trige Tlf.: 22 25 41 15 sporringbyg@mail.tele.dk

Bech & Martens Dalgårdsvej 1C 8220 Brabrand Tlf.: 70 25 11 66 www.bechmartens.dk

odlfagBogen

POLERING & RENGØRING APS

3�

firma adresse Postnr. og by telefon Web / e-mail

Tømrerfirma Madsen ApS Snavevej 37 5471 Søndersø Tlf.: 64 89 13 85 www.tomrer-madsen.dk

Tømrerfirma Gert Fogt a/s Pedersmindesvej 15 5485 Skamby Tlf.: 64 89 15 00 www.gertfogt.dk

IRJ-Montage Fuglekjærvej 91 8361 Hasselager Tlf.: 29 63 88 09 www.irj-montage.net

STARK – Vesterbro Trælasthandel Daubjergvej 17 8100 Århus C Tlf.: 87 31 02 55 www.stark.dk

arkitekter

Creo Arkitekter Buchwaldsgade 35 5100 Odense C. Tlf.: 66 11 59 11 www.creoarkitekter.dk

vinhandel

Vinkyperen Vinimport Søren Frichs Vej 40 B 8230 Åbyhøj Tlf.: 86 12 55 20 www.vinkyperen.dk

anlægsgartnere

Birkely A/S Åløkkevej 41 5800 Nyborg Tlf.: 65 36 11 63 www.birkely.dk

Jysk Plante- og Anlægsteknik ApS Salonikivej 10 8530 Hjortshøj Tlf.: 86 99 91 66 www.j-p-a.dk

Klima- og køleanlæg

Angelo Køleteknik A/S Vestermarken 17 8260 Viby J Tlf.: 86 28 34 99 www.angelo-cool.dk

AL Køleteknik Nobilisvej 10a 8250 Egå Tlf.: 86 22 62 88 www.alkoleteknik.dk

Boring og skæring

Århus Diamantboring Marøgelhøj 4 8520 Lystrup Tlf.: 86 74 16 99 www.aarhus-diamantboring.dk

fragt og flytning

AB Flytteforretning ApS Gjellerupvej 88 8230 Åbyhøj Tlf.: 80 38 40 40 www.abflyt.dk

tagdækning

TopTag A/S Tolderlundsvej 3/Edisonvej 13 5000 Odense C. Tlf.: 23 36 24 27 www.toptag-as.dk

smedier

Karlby Smedene Slotsvej 35 8543 Hornslet Tlf.: 86 97 44 03

Waldemar Christensen Smedie A/S Graham Bells vej 16 8200 Århus N. Tlf.: 86 78 22 44 www.waldemar-smedie.dk

Kontorartikler

ZAP-in Søren Frichs Vej 3 8000 Århus C Tlf.: 87 21 47 00 www.zap-in.dk

rådgivende ingeniører

NS rådgivende ingeniører a/s Elverdalsvej 95A 8270 Højbjerg Tlf.: 86 27 24 88 www.nsing.dk

landinspektører

Landinspektørfirmaet LE34 Ryhavevej 7 8210 Århus V Tlf.: 86 15 90 11 www.le34.dk

glas og glarmestre

Svane Glas A/S Sylbækvej 27 8230 Åbyhøj Tlf.: 86 12 97 00 www.svaneglas.dk

Solbjerg Glas Tousvej 27 8230 Åbyhøj Tlf.: 70 2000 90 www.solbjergglas.dk

elektrikere

El-installation Schmidt & Øhrnstedt Tlf.: 63 76 60 90 www.sikker-el.dk

muremestre og entreprenører

Mørk & Skov Hansen A/S Sanderumvej 136B 5250 Odense SV Tlf.: 66 17 08 55 www.msh.dk

lokaler og events

Train Toldbodgade 6 8000 Århus C Tlf.: 86 13 47 22 www.train.dk

eksperter i køl og klima

TopTag A/S

odlfagBogen

De bedste håndværkere handler i STARK

JYSK PLANTE- OGANLÆGSTEKNIK ApS

KARLBY SMEDENE

svaneglas

TRAIN · TOLDBODGADE 6 · 8000 ÅRHUS C · T/8613 4722E/ SPECIAL@TRAIN.DK · WWW.TRAIN.DK/SPECIAL

Train har igennem mange år efterlevet en række virksomheders ønske om at holde julefrokoster på Train, hvor mad og hygge kombineres med stedets varemærke, den bedste live musik i intime rammer, slut-tende med tidens rytmer præsenteret af landets bedste DJ’s.Vi har lokaler, som er velegnede til såvel små som store selskaber. Vi er vant til spisende selskaber med op til 500 deltagere.

FRE / FRE21.11 / 28.11

LØR22.11

LØR06.12

FRE / LØR12.12 / 13.12

FRE05.12

LØR29.11

DODO AND THE DODOS

INFERNALGNAGSLE FREAKONE TWO

ROCAZINO

TRAINJULEFROKOST ‘08

LIVE KONCERT

LIVE KONCERTKUVERTPRIS FRA 495,-JULEMENU

DK’S BEDSTE NATKLUB

annonce_udkastv4.indd 1 28/07/08 13:47:26

33

olav de lindeAdm. direktør & indehaverTlf.: 89 39 70 73E-mail: odl@olavdelinde.dk

jytte gramBogholder, debitorstyringTlf.: 89 39 70 72E-mail: jg@olavdelinde.dk

KontaKtByggeselsKaBolav de linde

Byggeselskab olav de lindeFrichsparkenSøren Frichs Vej 38A8230 ÅbyhøjTlf.: 8615 4244 Fax: 8615 1048

Byggeselskab olav de lindeThrige-FirkantenEdisonsvej 35000 Odense CTlf.: 6544 4244Fax: 6611 1168

jens møller BoeriisKonsulent, udlejningTlf.: 89 39 70 88E-mail: jb@olavdelinde.dk

ole ByrielDirektør, udvikling Tlf.: 89 39 70 71E-mail: ob@olavdelinde.dk

charlotte l. clausenChefkonsulent, udlejningTlf.: 89 39 70 95E-mail: clc@olavdelinde.dk

Kaare steen PetersenArkitekt, tegnestuechefTlf.: 29 66 03 58E-mail: kp@olavdelinde.dk

gitte jakobsenDebitorstyring, OdenseTlf.: 89 39 70 82E-mail: gj@olavdelinde.dk

jørgen skovBazarchefTlf.: 2810 6697E-mail: jsk@olavdelinde.dk

niels christiansenChefkonsulent, udlejningTlf.: 65 44 42 53E-mail: nc@olavdelinde.dk

sten BjerregaardMarketingansvarligTlf.: 89 39 70 92E-mail: sb@olavdelinde.dk

gitte ø. mikkelsenReceptionistTlf.: 65 44 42 45E-mail: gm@olavdelinde.dk

annette s. andersenAdministrationschefTlf.: 89 39 70 81E-mail: asa@olavdelinde.dk

jens erik mengAfdelingschef, FynTlf: 65 44 42 48E-mail: jem@olavdelinde.dk

erik WilhelmsenChefkonsulent, udlejningTlf.: 89 39 70 87E-mail: ew@olavdelinde.dk

rasmus nielsenKonstruktør, TegnestuelederTlf.: 65 44 42 40E-mail: rn@olavdelinde.dk

jeanette nielsenKreditorbogholderTlf.: 89 39 70 84E-mail: jn@olavdelinde.dk

esben sørensenFormandTlf: 29 66 41 45E-mail: es@olavdelinde.dk

gitte BechChefkonsulent, udlejningTlf.: 65 44 42 59E-mail: gb@olavdelinde.dk

john skovbjergDirektørTlf.: 89 39 70 89E-mail: js@olavdelinde.dk

michael egebergLeder, Bazar FynTlf.: 29 69 39 17E-mail: me@olavdelinde.dk

www.odlmagasinet.dk3�

Bent WernerFormandTlf.: 28 10 66 23E-mail: bw@olavdelinde.dk

jens anker BechFormandTlf.: 29 69 39 22E-mail: jab@olavdelinde.dk

normann mortensenMalerformandTlf: 28 10 66 26

du er nyansat i Byggeselskab olav de linde – hvad bliver dine arbejdsopgaver? I et organisationsdiagram kan mine opgaver samles under overskrif-ten drift og organisation. Det indebærer ledelsesansvaret for firmaets ledergruppe (funktionscheferne for administration, håndværkere & viceværter, tegnestuer og bazarområdet), hvortil efter en indkø-ringsperiode også kommer ledelsesansvaret for udlejning i Århus, marketing og IT. Herudover kommer ansvaret for personaleledelse, organisationsudvikling/HR, jura og intern kommunikation foruden økonomistyring, finansiering og likviditet, så der bliver nok at se til, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med opgaverne.

hvad er din baggrund, og hvordan kan du brugeden i dit nye job? Jeg er egentlig uddannet advokat, men jeg har de sidste 18-20 år for-trinsvis arbejdet med ejendomme – først som ansvarlig for Arla Foods juridiske afdeling i 10 år, og senere som opstarter og ansvarlig for en egentlig ejendomsafdeling i Arla Foods, inden jeg det sidste lille års tid har været i mæglerbranchen hos CB Richard Ellis. Jeg håber og tror selvfølgelig, at mange år med ansvar og ledelse inden for ejen-domsområdet i en stor og kompleks virksomhed har givet en erfaring, der også kan bruges i Byggeselskab Olav de Linde.

hvad kendetegner i dine øjne et godt arbejdsmiljø? Et godt arbejdsmiljø er i mine øjne i mere fysisk forstand kendetegnet ved, at vi som ledere skaber nogle gode omgivelser på arbejdspladsen, så medarbejderne kan koncentrere sig om arbejdet og ikke skal be-

kymre sig om rammerne. Mere mentalt er et godt arbejdsmiljø kendetegnet ved, at der gensidigt mellem ledere og medarbejdere er ansvarlighed, respekt, engage-ment og en åben og fordomsfri kommunikation.

temaet i dette nummer er kultur – hvad betyder det for dig personligt?I mine øjne handler kultur om mangfoldighed, og om at se livet i et nyt perspektiv. I den forstand er jeg storforbruger af kultur forstået ved, at jeg holder meget af at rejse, opleve og få nye input. Jeg har blandt andet rejst med rygsæk i Myanmar for nogle år siden, og til efteråret skal jeg til New York. Jeg har været i byen en del gange før, og hver gang jeg kommer dertil, ser jeg særligt frem til at sidde på en af de lokale coffee shops tidligt om morgenen og opleve den helt unikke puls, der er i storbyen. I mere lokal forstand er jeg stor tilhænger af bazarprojekterne i Århus og Odense, som jeg synes er fantastiske repræsentanter for min personlige kulturopfattelse.

hvad er dine personlige hobbyer og interesser? Jeg lever et ret aktivt liv, og er generelt meget idrætsinteresseret. Jeg er selv aktiv med løb, cykling, golf og skiløb i det omfang, der er tid. Herudover er jeg medlem af Dansk Idræts-Forbunds domstol Appel-udvalget. Ellers er det istandsættelsen af vores gamle sommerhus på Mols, der har fået lov at ‘stjæle tiden’ de sidste par år.

frank larsenFormandTlf.: 29 66 10 75E-mail: fl@olavdelinde.dk

arne KnudsenVicevært & varmemesterTlf: 40 98 91 38

Kim Bruun Petersen ViceværtsformandTlf.: 29 66 93 26E-mail: kbp@olavdelinde.dk

Portræt

mød f le r e m

eda rbe jde r e på

w w w.o lavde l i nde .dk

John SkovbjergDirektør

3�

TRAIN · TOLDBODGADE 6 · 8000 ÅRHUS C · T/8613 4722E/ SPECIAL@TRAIN.DK · WWW.TRAIN.DK/SPECIAL

Train har igennem mange år efterlevet en række virksomheders ønske om at holde julefrokoster på Train, hvor mad og hygge kombineres med stedets varemærke, den bedste live musik i intime rammer, slut-tende med tidens rytmer præsenteret af landets bedste DJ’s.Vi har lokaler, som er velegnede til såvel små som store selskaber. Vi er vant til spisende selskaber med op til 500 deltagere.

FRE / FRE21.11 / 28.11

LØR22.11

LØR06.12

FRE / LØR12.12 / 13.12

FRE05.12

LØR29.11

DODO AND THE DODOS

INFERNALGNAGSLE FREAKONE TWO

ROCAZINO

TRAINJULEFROKOST ‘08

LIVE KONCERT

LIVE KONCERTKUVERTPRIS FRA 495,-JULEMENU

DK’S BEDSTE NATKLUB

annonce_udkastv4.indd 1 28/07/08 13:47:26