Akkrediteringsrådet Danmarks Akkredite€¦ · Sjukgymnastik, Karolinska Instituttet i Stockholm. Lena Nilsson-Wikmar er uddannet fysioterapeut og har i en årrække arbejdet som

Aalborg UnRektor FinnPernille Lyk Sendt pr. [email protected] Positiv adatudda Akkrediteriteknologi pkrediterings

Det er rådetog kvalitet Rådet har vufremgår af aditering og februar 201

Dato for råd19. juni 201

Sprog: Uddannelse

UdbudsstedAalborg

Styrelsen fose (vedlagt)simumramm Dansk titel:Cand.scientteknologi Normeret st120 ECTS

1 Bekendtgørelsom sagsgangen

niversitet n Kjærsdam kkegaard Jen

mail: k, rektor@ad

akkrediternnelse i k

ingsrådet harpositivt. Rådsrapport, som

ts faglige heer opfyldt til

urderet uddaakkrediteringgodkendelse1.

dsmøde: 13

en udbydes p

d:

or Universite) om uddannme:

: t. i klinisk vi

tudietid:

e nr. 1402 af 14. ved godkendelse

nsen

dm.aau.dk, p

ring og goklinisk vid

r akkrediteredet har truffem ACE Denm

elhedsvurderlfredsstillend

annelsen ud fgsbekendtgøre af eksisteren

på dansk

eter og Internnelsens titel,

denskab og

december 2009 o af universitetsu

[email protected].

odkendeldenskab o

et kandidatudet afgørelsenmark har uda

ing, at kriterde.

fra de kriterierelsen1 og ”Vnde universi

Akkredite31. juli 20

CensorkoUddannelingeniøruUddannelUddannelversiteter

nationaliseritakstindplac

EngelMasteSciencTakstHeltidAktiv

om kriterier for unuddannelser (akkr

.dk

se af eksiog teknol

ddannelsen in på baggrunarbejdet.

rierne for ud

er for relevanVejledning tiitetsuddannel

eringsperiod019

orps: lsen er tilkny

uddannelsen/lsen udbydelsen udbyder.

ing har 4. julcering, norm

lsk titel: er of Sciencece and Technt: dstakst 2 vitetsgruppek

niversitetsuddannrediteringsbekend

isterende ogi.

i klinisk vidend af den ved

ddannelsens r

ns og kvaliteil ansøgning lser”, 2. udga

den gælder ti

yttet censork/elektroretnins: s ikke på and

li 2013 truffemeret studietid

e (MSc) in Clnology

koden er 6359

nelsers relevans odtgørelsen).

kandi-

enskab og dlagte ak-

relevans

et, som om akkre-ave, 1.

il:

orpset for ng.

dre uni-

et afgørel-d og mak-

linical

9

og kvalitet og

Side 1/

Akkredite

5. juli 201

Danmark

Akkredite

Bredgade

1260 Købe

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

Sagsbehan

Malene Hy

Telefon

E-post

Ref.-nr.

/2

eringsrådet

3

s

eringsinstitutio

38

enhavn K

3392 6900

3392 6901

[email protected]

www.akkr.dk

3060 3907

ndler

yldekrog

72318808

[email protected]

13/000038-44

n

MaksimumDer er hverramme af uriet. Andre oplynelsesguide

Rådet har puniversitets I er velkomakkr@akkr

Med venlig

Christian TNæstformanAkkrediteri Bilag: Kopi af styrKopi af akk Dette brev eBørne- og UDanmarks SStyrelsen fo

2 Lovbekendtg

mramme: rken fastsat euniversitetet e

sninger såsoen fremgår a

på baggrund lovens § 3, s

mne til at kon.dk, hvis I ha

g hilsen

hune nd ingsrådet

relsens afgørkrediteringsr

er også sendUndervisningStatistik or Universite

gørelse nr. 695

en maksimumeller af mini

om adgangskf akkrediteri

af styrelsensstk. 12.

ntakte direktøar spørgsmå

relse rapport

dt til: gsministerie

eter og Intern

af 22. juni 2011

m-iste-

DanmUDD

krav, udvælgingsrapporte

s afgørelse g

ør Anette Døl eller behov

AneDireDan

t

nationaliseri

1 (universitetslo

marks Statisti7188 AUDD

gelseskriterieen.

godkendt jer

ørge Jessen pv for mere in

ette Dørge Jeektør nmarks akkre

ing

oven).

ik: D 7188

er og tekst til

res uddannel

på e-mail: nformation.

essen

editeringsins

l uddan-

lse, jf.

stitution

Side 2/

Danmark

Akkredite

2

s

eringsinstitution

Side 1/2

4. juli 2013

Styrelsen for Universiteter og

Internationalisering

Bredgade 43

1260 København K

Telefon 3395 1200

Telefax 3395 1300

E-post [email protected]

Netsted www.fivu.dk

CVR-nr. 2090 5808

Sagsbehandler

Tine Tolstrup Petersen

Telefon 72318738

E-post [email protected]

Ref.-nr. 13/022219-02

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen

Aalborg Universitet

Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende

eksisterende kandidatuddannelse i klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg

Universitet

Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 19. juni 2013 behandlet Aalborg

Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en eksisterende

kandidatuddannelse i klinisk videnskab og teknologi.

Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark –

Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 21. juni 2013 Rådets indstillinger

om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og

eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i

sagen:

Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi skal godkendes efter

reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og

kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som

ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder § 18.

Ad titel:

Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1 og nr. 4.8. i bilag 1,

fastlægges uddannelsens titel til:

Dansk: Cand.scient. i klinisk videnskab og teknologi

Engelsk: Master of Science (MSc) in Clinical Science and Technology

Ad normeret studietid:

Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens § 17, fastlægges uddannelsens

normering til 120 ECTS-point.

Ad tilskudsmæssig indplacering:

Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 2.

Aktivitetsgruppekoden er 6359.

Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetning til Danmarks

Statistik er fastsat følgende koder:

Side 2/2

Styrelsen for Universiteter og

Internationalisering

Danmarks Statistik: UDD 7188 AUDD 7188

Ad eventuel maksimumramme for tilgang:

Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til

uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor

mange studerende der optages på uddannelsen, jf. § 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr.

241 af 11. marts 2013 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne

(kandidatadgangsbekendtgørelsen).

Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for

tilgangen til uddannelsen.

Herudover kan vi meddele følgende:

Ad sprog:

Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på dansk.

Ad tilknytning til censorkorps:

Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for

ingeniøruddannelsen/elektroretning.

Med venlig hilsen

Tine Tolstrup Petersen

Fuldmægtig

Kandidatuddannelse i klinisk videnskab og teknologi Aalborg Universitet

Turnusakkreditering 2013-1

2

Turnusakkreditering, 2013-1 Publikationen er udgivet elektronisk på

www.acedenmark.dk

3

Indholdsfortegnelse Indledning .......................................................................................................................................................... 4 Sagsbehandling .................................................................................................................................................. 5 Indstilling ........................................................................................................................................................... 7 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen ...................................................................................................... 7

Kandidatuddannelsens kompetenceprofil .......................................................................................................... 8

Kandidatuddannelsens struktur.......................................................................................................................... 9

Kriterium 1: Behov for uddannelsen ............................................................................................................... 10

Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet . 13 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau ....................................................................................... 16

Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse .................................................................................. 18

Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen ......................................................................... 22

Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi ................................................... 31 Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi ............................................... 32 Særlige forhold ................................................................................................................................................ 33

4

Indledning

Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele:

- ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

1 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold)

5

Sagsbehandling

Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende.

Kernefaglig ekspert Lektor Lena Nilsson-Wikmar, Institutionen för neurobiologi, vårdvetenskap och samhälle, Sektionen för Sjukgymnastik, Karolinska Instituttet i Stockholm. Lena Nilsson-Wikmar er uddannet fysioterapeut og har i en årrække arbejdet som klinisk fysioterapeut. I 2003 fik hun en ph.d. i fysioterapi. Hun har stor erfaring med undervisning og planlægning af uddannelser på universitetet, særligt fysioterapiuddannelsen. Mellem 2008 og 2012 var hun programansvarlig for en tværvidenskabelig toårig masteruddannelse i klinisk medicinsk videnskab. Hun er medlem af den nyoprettede Pedagogiska Akademin på Karolinska Institutet, som skal øge kvaliteten i instituttets uddannelser ved at fremme pædagogisk udviklingsarbejde. Lena Nilsson-Wikmar har deltaget i en række evalueringer af uddannelser inden for sundheds- og plejesektoren for Högskoleverket og deltaget i EVA’s evaluering af suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse på Aarhus Universitet.

Aftagerrepræsentant Calle Thøgersen, chef for Medicoteknik i Region Syddanmark. Calle Thøgersen er uddannet ingeniør og har siden 1987 arbejdet med, og deltaget i efteruddannelseskurser indenfor, sundhedsteknologi. Calle Thøgersen har siden 2007 været chef for Medicoteknik i Region Syddanmark. Medicoteknik er ansvarlig for det medicinske apparatur på sygehusene i Region Syddanmark og har teknikere, ingeniører og fysikere ansat. Calle Thøgersen har siden 1996 været bestyrelsesmedlem, næstformand og formand i Dansk Medicoteknisk Selskab og er blevet udnævnt til æresmedlem af selskabet. Calle Thøgersen er medstifter af to innovationsvirksomheder, Spectromedic ApS i 2001 og Microsens ApS i 2006, og endvidere er Calle Thøgersen leder af specialuddannelsen til klinisk ingeniør i Danmark og fagredaktør på magasinet Medicinsk Teknologi & Informatik.

Studerende Agnete Ansbæk, stud.polyt. i miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet. Agnete Ansbæk er bachelor i miljøteknologi og har siden august 2011 været kandidatstuderende i miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). I 2012 var Agnete Ansbæk på udlandsophold i Singapore. Hun har desuden siddet i studienævnet på DTU Miljø - Institut for Vand og Miljøteknologi siden 2009 samt i Uddannelsespolitisk Råd, hvor studenterrepræsentanter fra alle studienævnene på DTU er repræsenteret.

Datoer i sagsbehandlingen

Dokumentationsrapport modtaget 14. december 2012

Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 7. januar 2013 – supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Ledighedstal for naturvidenskab og sundhedsvidenskab på landsplan, www.fivu.dk

8. januar 2013 – supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark om valgfag, www.smh.aau.dk/Studieordninger/Klinisk+Videnskab+og+Teknologi/Valgfag+KVT

6

28. februar 2013 – modtaget supplerende dokumentation angående procedurer for anvendelse af QlikView 8. april 2013 – modtaget supplerende dokumentation om adgangsgivende bacheloruddannelser og retskravsbachelorer

Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 28. februar 2013

Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 2. maj 2013

Høringssvar modtaget 16. maj 2013

Sagsbehandling afsluttet 17. maj 2013

Dato for Akkrediteringsrådets møde 19. juni 2013

Bemærkninger Uddannelsen i klinisk videnskab og teknologi optager professionsbachelorer direkte på uddannelsen. Andre kandidatuddannelser inden for sundhedsområdet, der også henvender sig til professionsbachelorer, har som en del af adgangskravene, at ansøgeren har gennemført og bestået en suppleringsuddannelse på op til 30 ECTS-point. Suppleringsuddannelsen udbydes af det pågældende universitet. Begge praksisser er mulige, eftersom uddannelsesbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen for kandidatuddannelser ikke indeholder bestemmelser om særlige adgangskrav for professionsbachelorer.

7

Indstilling

Begrundelse

Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkredite-ring. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne tilfredsstillende. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Uddannelsen er i sin helhed velfungerende, og der er en faglig progression i forhold til de studerendes sundhedsfaglige ad-gangsgrundlag, samtidig med at der bygges sundhedsteknologiske viden og kompetencer på. Universitetet er i løbende dialog med aftagere og dimittender, og der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på ar-bejdsmarkedet. Uddannelsen baserer sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområderne. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifika-tionsrammens niveau for kandidatuddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og med til at sikre kva-liteten og relevansen af uddannelsen.

Grundoplysninger for kandidatuddannelsen

Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg

Sprog Undervisningen foregår på dansk

Hovedområde Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde.

Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 2010 2011 2012 Optagne 10 24 18 Indskrevne 19 35 40 Fuldførte 2 8 7 Tilvalgsstuderende - - -

Indstilling Kriterievurderinger 1 2 3 4 5 Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende

8

Kandidatuddannelsens kompetenceprofil

Viden En kandidat i Klinisk videnskab og teknologi har forskningsbaseret viden indenfor:

− Teknologier til primært diagnosticering og behandling i sundhedssektoren, herunder rehabiliterings-teknologi og telehomecare

− Eksperimentelle studier og klinisk afprøvning − Biostatistik − Innovation og implementering af ny teknologi i sundhedssektoren − Videnskabelig kommunikation

Færdigheder

− Besidder informationskompetence på højt niveau − Kan dokumentere systematisk litteraturgennemgang og på et videnskabeligt grundlag opstille nye

analyse- og løsningsmodeller − Kan udarbejde beslutningsgrundlag for indførelse af ny teknologi på grundlag af analyser af viden

og videnskabelige studier fra relevante fagområder − Kan analysere, diskutere, vurdere, tilrettelægge og gennemføre projekter som relaterer til teknologi-

anvendelse i klinisk praksis − Kan formidle forskningsbaseret viden om klinisk videnskab og teknologi og diskutere professionelle

og videnskabelige problemstillinger med såvel specialister som ikke-specialister Kompetencer

− Kan samarbejde i faglige fællesskaber på tværs af fag og videnskabelige discipliner − Kan vurdere et eksisterende vidensgrundlag for anvendelse af ny viden og teknologi i klinisk prak-

sis − Kan diskutere teknologi-implementering på et fler-videnskabeligt grundlag og vurdere resultaterne − Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre forskellige typer forsknings- og udviklingsprojekter

med henblik på at fremme relevant anvendelse af ny viden eller teknologi inden for forskellige sundhedsspecialer og samtidig forholde sig kritisk til denne anvendelse

9

Kandidatuddannelsens struktur

Moduler på 15 og 20 ECTS-point er projekter, mens moduler på 5 ECTS-point er kurser. De studerende kan vælge mellem disse valgfag:

− The Semantics of Clinical Information Systems (udbydes af sundhedsteknologi - foregår på engelsk)

− Sensory Systems and Sensory Motor Control (udbydes af sundhedsteknologi - foregår på engelsk)

− Projektledelse (udbydes af klinisk videnskab og teknologi)

− Entrepreneurship and Business Development (rektors valgfag)

− Kravsanalyse og træningsplanlægning (udbydes af idræt)

− Forståelser af sundhed, risiko og forebyggelse (udbydes af folkesundhedsvidenskab)

(www.smh.aau.dk/Studieordninger/Klinisk+Videnskab+og+Teknologi/Valgfag+KVT, besøgt 8. ja-nuar 2013)

Studerende kan også følge fag på andre universiteter i ind- eller udland, såfremt de får en godkendelse fra studienævnet. Uanset udbyder skal valgfagene placere sig indenfor uddannelsens discipliner og fagområder eller kombination af disse. De skal desuden kunne relateres til uddannelsens kompetenceprofil.

10

Kriterium 1: Behov for uddannelsen

Kriterium 1 er opfyldt:

tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Akkrediteringspanelets begrundelse

Dialog med aftagerpanel og aftagere Universitetet skriver, at det aftagerpanel, der dækker uddannelsen, er aftagerpanel for uddannelserne under studienævnet for Sundhed, teknologi og idræt (dokumentationsrapporten s. 3). Udover kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi dækker panelet uddannelserne i idræt, sundhedsteknologi, idrætsteknologi og folkesundhedsvidenskab. Aftagerpanelet består af 10 medlemmer, der repræsenterer offentlige institutioner og private virksomheder med relevans for de uddannelser, panelet skal dække (bilag 1A). Panelet mødes 1-2 gange årligt og anvendes først og fremmest som et forum for overordnede og strategiske drøftelser. Hele eller dele af panelet inddra-ges desuden løbende, for eksempel i forbindelse med udvikling af nye uddannelser. Referaterne fra møder med panelet behandles i Studienævnet. På aftagerpanelets seneste møde i november 2012 var akkrediteringen af uddannelsen på dagsordenen, og pa-nelet blev præsenteret for den uddannelsesevaluering der blev lavet i 2012 og den seneste dimittendundersø-gelse. Det fremgår af mødereferatet, at panelet opfordrede universitetet til at styrke informationen om uddan-nelsen til kommende studerende og aftagere (bilag 1B). Fakultetet og skolen har siden mødet blandt andet ansat en kommunikationsmedarbejder, der skal have fokus på forhold som beskæftigelse og afsætningsmu-ligheder for dimittenderne (mødet med ledelsen). Udover aftagerpanelet nævner universitetet andre former for dialog med aftagere (dokumentationsrapporten s. 4-5):

− Aalborg Universitetshospitals forskningsenhed for klinisk sygepleje, hvorfra der desuden anvendes 2 DVIP

− University College Nordjylland, som både er leverandører af studerende og aftagere af dimittender. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet holder 2 møder om året med professionshøjskolens sundheds-uddannelser på ledelsesniveau, og Skolen for Medicin og Sundhed holder 2 årlige møder med de ud-dannelsesansvarlige på UCN, hvor blandt andet studieordningsrevisioner drøftes.

− Uformel dialog med andre uddannelsesinstitutioner samt forsknings- og uddannelsesansvarlige i sundhedsvæsenet. Dialogen inspirerer til mindre justeringer i kursusplanlægning og projektforslag.

− Uformel dialog i forbindelse med studerendes projekter. Projekterne har fokus på problemstillinger fra den kliniske praksis og udføres ofte i samarbejde med sundhedsvæsenet eller en virksomhed.

Panelet og ledelsen drøftede, hvordan viden og information fra den uformelle dialog med aftagere systemati-seres og anvendes til udvikling af uddannelsen. Ledelsen gav ikke konkrete eksempler på ændringer foreta-get med baggrund i dialogen, men fortalte, at de eksterne vejledere fra sundhedsvæsenet og virksomheder gerne samarbejder med studerende mere end en gang. Det ser ledelsen som udtryk for, at virksomhederne er tilfredse med de studerendes viden og kompetencer. Ledelsen fortalte også, at den i forbindelse med omstruktureringen af universitetets kvalitetssikringssystem har argumenteret for at gøre den formaliserede aftagerdialog uddannelsesspecifik for at få dialogen så tæt på og relevant for uddannelserne som muligt.

11

Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at universitetet havde vanskeligt ved at konkretisere, hvordan de drøfter og anvender den mere uformelle dialog med omverdenen. Panelet har i sin vurdering været opmærk-somt på, at oprettelsen af uddannelsen skete som et svar på et behov for videreuddannelsesmuligheder for sundhedsfaglige professionsbachelorer. Forskningsmiljøernes kontakter i medicoindustrien og sundheds-væsenet var centrale i identifikationen af behovet for uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen i tilstrækkeligt omfang er i løbende dialog med aftagerpanel og aftagere, og at dialogen i tilstrækkelig grad anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddan-nelsens relevans og kvalitet.

Dialog med dimittender Universitetet gennemfører en dimittendundersøgelse på fakultetsniveau hvert år, hvilket betyder at der gen-nemføres en undersøgelse på det enkelte fakultet hvert 4. år (dokumentationsrapporten s. 32). Undersøgel-sens resultater behandles i Studienævnet. På nuværende tidspunkt laves der en fælles undersøgelse for Det teknisk- og Naturvidenskabelige og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det skyldes, at Det Sundhedsvi-denskabelige Fakultet først blev oprettet i 2010 (mødet med ledelsen). Den næste dimittendundersøgelse for fakultetet skulle have været gennemført i 2013 (dokumentationsrappor-ten s. 6). Imidlertid er strategien for dimittendundersøgelser under revision, og det er ikke afgjort, hvornår den næste undersøgelse gennemføres. Uddannelsens første dimittender blev færdige i 2010, og derfor har in-gen dimittender kunnet deltage i de fakultære undersøgelser. Derfor blev der i 2012 lavet en særskilt under-søgelse for uddannelsen. Alle 17 dimitterede blev kontaktet per telefon og 14 deltog i et telefoninterview (bi-lag 1E). Resultatet blev drøftet i Studienævnet og gav ikke anledning til ændringer på uddannelsen. Universitetet nævner også et elektronisk netværk for alle universitetets dimittender; Kandidatnet, som kan blive en dialogkanal i fremtiden (dokumentationsrapporten s. 7). Ingen af de i alt 17 dimittender fra uddan-nelsen er dog tilmeldt. Universitetet skriver, at mange af dimittenderne bliver ved at holde uformel kontakt til forskningsmiljøerne – og eventuelt en samarbejdsrelation (dokumentationsrapporten s. 6). Dimittendundersøgelsen i 2012 viste des-uden, at mange af dimittenderne også holder kontakt med hinanden (dokumentationsrapporten s. 7). Ledelsen fortalte på mødet, at fakultetets forslag til de reviderede dimittendundersøgelser er, at de bliver mere uddannelsesspecifikke, og at der laves særlige undersøgelser for nyoprettede uddannelser. Formålet er, at undersøgelserne kommer tættere på den enkelte uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen fremover vil være i løbende dialog med uddannelsens dimit-tender og at dialogen vil blive anvendt til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet.

Beskæftigelse Der er endnu ikke opgjort specifikke ledigheds- og beskæftigelsestal for uddannelsens dimittender af UI, for-di der er dimitteret færre end 10 studerende per år. Sammenlignes ledighedstallene for de natur- og sund-hedsvidenskabelige fakulteter på universitetet med tallene for hovedområderne på landsplan, ser det således ud (supplerende dokumentation af 7. januar 2013):

Ledighed AAU % Landsgennemsnit % Naturvidenskab 2008 2 3 Naturvidenskab 2009 4 7 Naturvidenskab 2010 10 6 Sundhedsvidenskab 2008 0 1 Sundhedsvidenskab 2009 0 2

12

Sundhedsvidenskab 2010 2 2 Siden uddannelsens start i 2008 er der dimitteret 17 studerende. Der dimitterede 2 studerende i 2010, 7 i 2011 og 8 i 2012 (dokumentationsrapporten s. 8). En sammenligning mellem uddannelsens ledighedstal og de relevante hovedområder er reelt ikke mulig, fordi der ikke er officielle tal for uddannelsen, og fordi de officielle tal for AAU og hovedområderne ikke er opgjort endnu for 2011 og 2012. Den dimittendundersøgelse, der blev lavet for uddannelsen i 2012, gav information om den nuværende be-skæftigelse for 14 ud af de i alt 17 dimittender. I sommeren var 12 ud af de 14 respondenter i beskæftigelse. De to dimittender fra 2010 deltog i undersøgelsen, som viste, at de fik beskæftigelse umiddelbart efter, at de færdiggjorde uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 8). Respondenter, der dimitterede i 2011, var alle i beskæftigelse. De to respondenter, der var ledige, var dimitteret i 2012, altså kort tid før gennemførslen af undersøgelsen (dokumentationsrapporten s. 9). Universitetet har via uformel dialog viden om beskæftigelsessituationen for de 3 dimittender, der ikke deltog i undersøgelsen dokumentationsrapporten s. 9). En af dem var 1 ledig på undersøgelsestidspunktet, de to an-dre var i beskæftigelse. De er dimitteret i 2011 eller 2012. Akkrediteringspanelet noterer sig, at langt de fleste dimittender er i beskæftigelse og vurderer, at undersøgel-sen fra 2012 viser, at de fleste dimittender er kommet hurtigt i beskæftigelse. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreud-danner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde.

Relevant beskæftigelse Den særskilte dimittendundersøgelse viste, at de beskæftigedes job er relevante, og at dimittenderne har fået ansættelser, der kræver kompetencer ud over deres oprindelige professionsuddannelse (dokumentationsrap-porten s. 9). Eksempler på jobfunktioner er ph.d.-studerende, udviklingssygeplejerske, underviser og konsu-lent. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse.

Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.

Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 3-9 og 32 Bilag 1A: Kommissorium for Aftagerpanel for Sundhed, Teknologi og Idræt Bilag 1B: Referat af møde i aftagerpanel for Sundhed, Teknologi og Idræt Bilag 1E: Opsamling på telefoninterview med dimittender Supplerende dokumentation indhentet 7. januar om ledighedstal

13

Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet




Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Universitetet oplyser, at flere forskellige forskningsmiljøer står bag uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 10). De mest centrale miljøer er 3 forskningsenheder under Institut for Medicin og Sundhedsteknologi:

− Center for Sensory-Motor Interaction (SMI) − Medical Informatics Group (MI) − Center for Model-based Medical Decision Support (MMDS)

SMI arbejder med grundlæggende og kliniske aspekter ved sansemotorisk interaktion og udvikling af nye diagnostiske og terapeutiske metoder indenfor områderne: smerte, motorisk kontrol, idræt, rehabilitering og telehealth. MI fokuserer på it til sundhedssektoren – systemer som bruges til indsamling, behandling, præsentation, veri-ficering, distribuering og formidling/udformning af klinisk information og klinisk viden. MMDS forsker i medicinsk beslutningsstøtte ved at bruge computer som hjælp til at stille diagnoser og som støtte til terapeutiske beslutninger. En fjerde forskningsenhed, der i mindre grad er involveret i uddannelsen, er Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI), der arbejder med at udvikle ny viden og metoder til forbedringer i den daglige, kli-niske praksis, der både øger patientsikkerhed og kvalitet og giver økonomiske besparelser. Universitetet har udarbejdet en oversigt over uddannelsens obligatoriske kurser, den modulansvarlige VIP, og hvilken forskningsgruppe vedkommende tilhører (dokumentationsrapporten s. 11-13). Oversigten viser, at der er sammenhæng mellem kursus og den ansvarlige VIP’s forskningsområde. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer.

Forskningens samvirke med praksis Universitetet skriver, at punktet ikke vurderes at være relevant, da uddannelsen ikke er særligt professions-rettet (dokumentationsrapporten s. 13).

Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet er organiseret i en matrixstruktur med skoler og institutter. Skolerne er ansvarlige for uddannel-serne, mens institutterne har personaleansvaret. En skole er et fagfællesskab, som består af et eller flere stu-dienævn med fagligt beslægtede uddannelser. AAU's skoler ledes af en studieleder, som assisteres af et stu-dieråd. Studielederen er formand for studierådet, som består af formænd og næstformænd for de studienævn, der hører under den pågældende skole.

14

På besøget fortalte ledelsen, at skole og studienævn rekvirerer forskere fra de enkelte institutter til at varetage undervisningen på de enkelte kurser. Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi hører under Sko-len for Medicin og Sundhed og Studienævnet for sundhed, teknologi og idræt. Universitetet har oplyst, hvilke VIP’er, der tilrettelægger uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 13). Op-gørelsen omfatter studielederen, 5 studienævnsmedlemmer og 7 fagansvarlige, hvoraf 1 også er medlem af studienævnet. 3 af de fagansvarlige er desuden semesterkoordinatorer, hvilket blandt andet indebærer at af-holde semestergruppemøder (se også kriterium 4 og 5). Dokumentationsmaterialet indeholder CV’er for de ovennævnte VIP’er (bilag 2A). CV’erne viser, at VIP’er-ne er forskningsaktive, og at de forsker inden for områder med relevans for uddannelsen. CV’erne viser også, at tilrettelæggerne har forskellige faglige baggrunde, herunder teknisk, sundheds- og samfundsvidenskabelig. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP’er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen.

VIP/DVIP-ratio Universitetet oplyser disse tal for uddannelsen for studieåret 2011-2012 (dokumentationsrapporten s. 14):

Til sammenligning var ratioen på landsplan 7,62 på det teknisk/naturvidenskabelige hovedområde og 1,8 på det sundhedsvidenskabelige hovedområde. På begge hovedområder ligger uddannelsen væsentligt over landsgennemsnittet. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP’er.

Antal studerende pr. VIP Opgørelsen over forholdet mellem antal VIP og studerende for studieåret 2011-2012 ser således ud (doku-mentationsrapporten s. 14):

På besøget gav de studerende udtryk for, at de kendte deres undervisere og deres forskningsområder, og at underviserne er tilgængelige for dem. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP’er.

Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har oplyst publikationstal for SMI, MI og MMDS (dokumentationsrapporten s. 15).

− SMI omfatter cirka 90 VIP, hvoraf 49 er adjunkt, lektor eller professor. En stor del af de øvrige er ph.d.-studerende.

− MI omfatter cirka 25 VIP, hvoraf 9 er adjunkt, lektor eller professor. En stor del af de øvrige er ph.d.-studerende.

15

− MMDS omfatter 10-15 VIP, hvoraf 5 er adjunkt, lektor eller professor. En stor del af de øvrige er ph.d.-studerende.

Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af tilstrækkelig høj kvalitet.


Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 10-16 Bilag 2A: CV’er for tilrettelæggere af kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi

16

Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau




Titel Uddannelsens titel er:

Dansk titel: cand.scient. i klinisk videnskab og teknologi Engelsk titel: Master of Science (MSc) in Clinical Science and Technology

Universitetet skriver, at uddannelsens kernefaglighed ligger inden for det naturvidenskabelige hovedområde, idet den beskæftiger sig med emner og problemstillinger inden for klinisk videnskab og teknologi i relation til naturvidenskab (dokumentationsrapporten s. 17). På universitetets hjemmeside præsenteres formålet med uddannelsen således (http://www.studieguide.aau.dk/uddannelser/kandidat/33471/):

”Formålet med uddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi er, at den studerende bliver i stand til at analysere, vurdere og udvikle den kliniske praksis inden for sundhedsområdet på en innovativ og veldokumenteret måde og bliver i stand til at fremme relevant anvendelse af teknologi inden for de respektive sundhedsspecialer. Desuden skal kandidaten kunne forholde sig kritisk til denne anven-delse i forhold til patientens tarv og den foreliggende dokumentation.”

På besøget drøftede akkrediteringspanelet placeringen under naturvidenskab med uddannelsens studerende og undervisere. Begge grupper gav tydeligt udtryk for, at uddannelsen har en naturvidenskabelig forankring. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn.

Niveau Universitetet har lavet en oversigt, hvor kvalifikationsrammen sammenholdes med uddannelsens kompe-tenceprofil. Eksempler er (dokumentationsrapporten s. 18):

Kvalifikationsrammen Kompetenceprofilen Skal inden for et eller flere fagom-råder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste inter-nationale forskning inden for et fagområde

Har forskningsbaseret viden inden for: − Teknologier til primært diagnosticering og

behandling i sundhedssektoren, herunder rehabiliteringsteknologi og telehomecare

− Eksperimentelle studier og klinisk afprøv-ning

− … … Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdets/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse og løsningsmodeller.

Kan dokumentere systematisk litteraturgennem-gang og på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Kan udarbejde beslutningsgrundlag for ind-førelse af ny teknologi på grundlag af analyser af viden og videnskabelige studier fra relevante fagområder.

17

Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at kompetenceprofilens formuleringer for vidensdelen ikke tydeligt signalerer et kandidatniveau, da det ikke fremgår på hvilket niveau, den studerende opnår viden på. Panelet vurderer samtidig, at målene for færdigheder og kompetencer kræver viden på kandidatniveau. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den rele-vante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen.


Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 17-18 http://www.studieguide.aau.dk/uddannelser/kandidat/33471/, besøgt 15. april 2013

18

Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse




Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet oplyser, at adgangskravene til uddannelsen er en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannel-se som sygeplejerske, radiograf, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder eller bioanalytiker (dokumentations-rapporten s. 19). En bacheloruddannelse i medicin eller medicin med industriel specialisering er også direkte adgangsgivende (supplerende dokumentations af 8. april 2013). Universitetet skriver, at der med de brede adgangskrav som regel er en vis faglig forskellighed blandt de stu-derende, særligt i starten af uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 19). Dette imødekommes ved, at de studerende danner tværfaglige projektgrupper, og der er et særligt fokus på at sikre et fælles niveau i forbin-delse med kurserne på 1. semester, der blandt andet omhandler videnskabelig metode. Hvad angår sammenhængen mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau fortalte de studerende, at de er til-fredse, og at universitetet gør meget ud af at sikre et niveau i starten af uddannelsen, så alle kan følge med. Underviserne bekræftede, at de er opmærksomme på både de forskellige faglige forudsætninger hos de stu-derende og at møde de studerende på det rette faglige niveau. Universitetets problembaserede læringsmetode (PBL) blev drøftet på besøget, da uddannelsens studerende ikke har lært at anvende denne metode i løbet af deres adgangsgivende uddannelse. Både studerende og un-dervisere var enige om, at metoden læres gennem arbejdet med projekterne, og at underviserne er opmærk-somme på, at de studerende ikke har mødt metoden før. Der blev også talt om, at adgangskravene ikke omfatter en suppleringsuddannelse, hvilket flere andre sund-hedsfaglige kandidatuddannelser rettet mod professionsbachelorer gør. De studerende gav udtryk for, at mo-tivation og arbejdsomhed var vigtigt, men at de ikke fandt niveauet for højt. Underviserne fortalte, at de er opmærksomme på at løfte de studerende op til et kandidatniveau, og at de ser PBL som en god drivkraft. De studerende motiveres af og arbejder hårdt med projekterne. Underviserne er også opmærksomme på, hvordan studerende, der tager på udlandsophold, klarer sig i sammenligning med det udenlandske universitets stude-rende, og der har ikke været tilfælde, hvor de studerende havde et for lavt fagligt niveau. Akkrediteringspanelet bemærker vigtigheden af, at underviserne og uddannelsens ledelse fortsat har op-mærksomhed på det brede adgangsgrundlag og udfordringen med at sikre et fælles, højt niveau. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige ni-veau.

Faglig progression fra første til sidste semester Uddannelsen følger universitetets generelle model for kandidatuddannelser: På 1. og 2. semester er der 3 ob-ligatoriske kurser af 5 ECTS-point og et projekt af 15 ECTS-point. På 3. semester fylder projektet 20 ECTS-point og 10 ECTS-point er valgfag. På 4. semester skrives specialet (dokumentationsrapporten s. 20). Hvad angår valgfag er der en liste med forhåndsgodkendte fag, som de studerende kan vælge fra. Hvis studerende ønsker at tage andre valgfag, skal de søge studienævnet om tilladelse.

19

Første semester skal give de studerende en grundig introduktion til videnskabelige arbejdsmetoder og teorier samt teknologi i sundhedssektoren (dokumentationsrapporten s. 20-21 og Studieordningen). Andet semester udvider de metodiske færdigheder, og de studerende skal udføre et eksperimentelt arbejde i projektet. I pro-jektet på andet semester skal de studerende anvende kompetencer fra første semester. Valgfriheden på tredje semester giver mulighed for specialisering og eventuelt for et udlandsophold. Specialet på fjerde semester fortsætter specialiseringen, og de studerende får vejledning fra det forskningsmiljø, som er relevant for deres problemstilling. Jf. ovenstående blev progressionen på uddannelsen og opnåelsen af et kandidatniveau drøftet på besøget. Både ledelsen, underviserne og de studerende gav udtryk for, at de studerende når det rette akademiske ni-veau. Blandt andet lagde ledelsen vægt på, at kurserne er tilrettelagt med et stort fokus på videnskabelig me-tode, og at projekterne sikrer, at de studerende lærer at anvende deres viden allerede, mens de går på uddan-nelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester.

Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har udarbejdet en tabel, der giver eksempler på læringsmål fra uddannelsens kurser, der under-støtter de enkelte mål i kompetenceprofilen (dokumentationsrapporten s. 22-24). Et eksempel er:

Kompetenceprofil Læringsmål (og kursus) Kan analysere, diskutere, tilrette-lægge og gennemføre projekter som relaterer til teknologi-anvendelse i klinisk praksis

Kan udvælge relevante teorier og begreber ift. vurdering af ny teknologi og anvende disse i analysen og vurderingen af konkrete sundheds-faglige problemstillinger (Teknologivurdering i klinisk praksis, projekt på 1. semester) Kan tilrettelægge og gennemføre et projekt med fokus på implementering, evaluering eller vurdering af teknologianvendelse ift. etableret klinisk viden (specialet)

Akkrediteringspanelet bemærker, at det generelt ikke fremgår tydeligt af modulbeskrivelsernes læringsmål, hvilket niveau de studerende opnår den faglige viden på. Langt de fleste steder er formuleringen ”Studerende der gennemfører modulet har viden om … (herefter angivelse af et emne, f.eks. sundhedsøkonomiske teorier, sundhedsetik eller klinisk relevante studiedesign)”. Panelet er af den opfattelse, at det er vigtigt at være præ-cis om vidensniveauet, eftersom kompetenceprofilen og læringsmålene skal anvendes ved bedømmelsen af de studerende til eksamen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil.

Frafald Universitetet oplyser, at den første årgang på uddannelsen startede i 2008. Derfor er de første officielle fra-faldstal fra 2011. Frafaldet på denne årgang var 25 % mod 9 % på det teknisk/naturvidenskabelige hovedom-råde på landsplan (dokumentationsrapporten s. 25). Opgjort i antal personer er der tale om en studerende. Universitetet supplerer med deres egne tal for årgang 2009, hvor 1 ud af 9 studerende er faldet fra, svarende til 11 %. De resterende 8 studerende gennemførte uddannelsen på normeret tid. På årgang 2010 er de forelø-bige tal, at 20 % er faldet fra, svarende til 2 ud af 10 optagne studerende. 6 studerende fra denne årgang har gennemført uddannelsen på normeret tid, mens 2 studerende fortsat er studieaktive. Der er ikke oplyst forelø-bige tal for årgang 2011 eller 2012.

20

I alt er 4 studerende faldet fra på de første tre årgange. Universitetet skriver, at 3 af dem faldt fra inden eksa-men på 1. semester, og at den 4. faldt fra på grund af private forhold. Årsagen kendes ikke for de andre 3 fra-faldne. Universitetet skriver, at de arbejder med at sikre et lavt frafald på uddannelsen, blandt andet via informa-tionsmaterialet om uddannelsen. På besøget gav dialogen med de studerende det indtryk, at frafald ofte har sammenhæng med de faglige forudsætninger, og/eller hvor længe siden det er, den studerende sidst var i et uddannelsesforløb. De gav også udtryk for, at underviserne prøver at hjælpe og støtte frafaldstruede stude-rende. Panelet bemærker, jf. ovenstående om progression og sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt ni-veau, at underviserne har fokus på, at de studerende har forskellige baggrunde og skal bringes sammen til et fagligt højt niveau. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet ikke systematisk undersøger årsagerne til frafald på uddan-nelsen. Samtidig anerkender panelet, at det antalsmæssigt drejer sig om få studerende, der falder fra.

Prøveformer Universitetet oplyser, at projektmodulerne udprøves ved en mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt produkt. På kursusmodulerne anvendes følgende prøveformer (dokumentationsrapporten s. 25):

− Skriftlig prøve med løsning af udleveret opgavesæt − Mundtlig prøve med eller uden forberedelse − Eksamination under kursusforløbet understøttet af miniprojekter og afleveringsopgaver

Universitetet skriver, at valget af prøveform sker ud fra overvejelser om, hvad der er det mest hensigtsmæssi-ge i forhold til læringsmålene på det enkelte kursus. Der gives blandt andet dette eksempel (dokumentations-rapporten s. 25): ”… evaluering af kursusmodulet ”Videnskabelig metode og formidling” [sker] ved en mundtlig evaluering, hvor der er fokus på den studerendes kompetencer i forhold til at ræsonnere over og diskutere bl.a. metoder i data- og informationsopsamling og karakteristika for videnskabeligt arbejde og be-tydningen af formidlingen heraf.” Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompe-tenceprofil.

Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Udviklingen af pædagogiske kompetencer er formaliseret gennem AAU Learning Lab, som blandt andet ud-byder det obligatoriske adjunktpædagogikum og står for ”Grundkursus for Universitetsundervisere". Derud-over tilbyder AAU Learning Lab brugerdefinerede workshops og individuelle vejledningsforløb (dokumen-tationsrapporten, s. 27-28). På det sundhedsvidenskabelige fakultet forskes desuden i variationer af projekt-arbejdsformen og undersøgelser af samspil mellem den fysiske kontekst for gruppearbejdet og vidensdeling (dokumentationsrapporten, s. 28). Dialogen med underviserne og de studerende på besøget om blandt andet PBL og sikringen af faglig progres-sion, gav akkrediteringspanelet indtryk af, at underviserne er opmærksomme på deres formidling og didak-tik. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at der ikke gives en formel indføring i PBL for de studerende. Indhentningen af de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen sker gennem undervisningsevaluering med spørgeskemaer og styringsgruppemøder (se nedenfor). Spørgeskemaunder-søgelsen gennemføres hvert semester (dokumentationsrapporten s. 28). Der gennemføres en uddannelseseva-luering, når de studerende går på 4. semester. Den første blev lavet i sommeren 2012, og 5 ud af årgangens 7 studerende deltog (bilag 1D). Undersøgelsen blev behandlet i studienævnet og gav ikke anledning til ændrin-ger. Skole og studienævn arbejder med at videreudvikle undersøgelsens form og indhold.

21

Studienævnet er ansvarlig for at gennemføre undervisnings- og semesterevalueringer og behandler resultater-ne (dokumentationsrapporten s. 34). Eventuelle problemer forelægges for studielederen, som er ansvarlig for at følge op. Der gives eksempler på ændringer, der er foretaget på baggrund af input fra de studerendes eva-lueringer (dokumentationsrapporten, s. 35-36). Blandt andet er der afholdt et informationsmøde om valgfag på baggrund af en henvendelse fra en gruppe studerende. I studienævnsreferatet står der efterfølgende, at er-faringen skal bruges i det videre arbejde med information om valgfag. En del af studienævnets kvalitetssikring er nedsættelsen af styringsgrupper, som består af semesterkoordina-toren og en repræsentant fra hver projektgruppe. Der afholdes styringsgruppemøder 2-3 gange i løbet af se-mesteret, og de enkelte studieaktiviteter diskuteres (dokumentationsrapport, s. 34). Referater sendes til Stu-dienævnet. De studerende fortalte, at underviserne gerne vil have feedback, og at de er lydhøre. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen samlet set sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, at de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen indhentes – og at der følges op på vurderingerne.

Fysiske forhold Universitetet oplyser, at uddannelsen har lokaler på det sundhedsvidenskabelige fakultet, hvor der er både forskningslaboratorier, studielaboratorier, studiesale, seminarrum og grupperum til de studerende (dokumen-tationsrapporten s. 28). Uddannelsens undervisere har deres kontorer i nærheden af de studerendes gruppe-rum. De studerende fortalte, at de er tilfredse med de fysiske rammer og ressourcer og adgangen til labora-torier og grupperum. Den seneste UMV blev gennemført i foråret 2011 (dokumentationsrapporten s.32 ). Der er lavet handlings-planer på både universitets-, fakultets- og skole/studienævnsniveau. Udover indsatser på identificerede om-råder indeholder planen også et afsnit om forebyggelse af studiemiljøproblemer (www.studiemiljoe.aau.dk) . Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannel-sen, og at udstyret er tidssvarende, tilgængeligt, brugbart og tilstrækkeligt i forhold til antallet af studerende, som benytter udstyret.

Studieophold i udlandet Universitetet skriver, at de studerende har mulighed for at tage på udlandsophold på uddannelsens 3. og 4. semester (dokumentationsrapporten s. 29). Universitetet har et internationalt kontor, som kan hjælpe de stu-derende med at planlægge et udlandsophold, og der findes flere samarbejdsaftaler med udenlandske univer-siteter. Den studerende skal udarbejde en studieplan for opholdet i samarbejde med en underviser eller stu-dievejleder og sende en ansøgning til studienævnet om godkendelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for tage på studieop-hold i udlandet.


Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 19-29 og 32-36 Studieordningen Bilag 1D: Uddannelsesevaluering, 4. semester kandidat, sommeren 2012 Supplerende dokumentation modtaget 8. april 2013 om adgangsgivende bacheloruddannelser

22

Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen




Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets beskrevne kvalitetssik-ringssystem, lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring.

Udmønter uddannelsen institutionens kvalitetssikringssystem? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udmønter institutionens kvalitetssikringssystem/praksisser i forhold til følgende punkter:

− ESG 1.1. En kvalitetssikringspolitik med tilhørende procedurer. − ESG 1.2. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. − ESG 1.3. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer. − ESG 1.4. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer (jf. kriterium 4). − ESG 1.5. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske

rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter (jf. kriterium 4). − ESG 1.6.: Systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold

til at kunne styre uddannelsen. − ESG 1.7. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer.

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikrings-system i forhold til ESG 1.2. og 1.6.: Panelet bemærker, jf. kriterium 1, at anvendelsen af dialogen med aftagerne, aftagerpanelet såvel som andre aftagere, ikke er særlig tydelig. Panelet anerkender, at ledelsen og underviserne gav udtryk for at have udbyt-te af dialogen og anvende den, og finder, at en større bevidsthed om anvendelsen vil kunne være med til at sikre, at anvendelsen ikke bliver tilfældig og alt for personafhængig. Universitetet undersøger ikke systematisk årsagerne til frafald. Akkrediteringspanelet anerkender dog, at fra-faldet på uddannelsens første 3 årgange opgjort i antal personer kun har været 4 studerende. Panelet noterer sig, at uddannelsens ledelse har adgang til alle nøgletal om uddannelsen, og at der er proce-durer for deres anvendelse (supplerende dokumentation af 28. februar 2013). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen samlet set i tilstrækkelig grad har udmøntet institutionens kvalitetssikringssystem.

Tager uddannelsesledelsen løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelsen? Universitetet gennemfører uddannelsesevalueringer på uddannelsens 4. semester, hvor de studerende skal ud-fylde et spørgeskema om blandt andet uddannelsens faglige niveau og vægtning af fagområder (bilag 1D). Undersøgelsen blev gennemført første gang på denne uddannelse i sommeren 2012, hvor 5 ud af 7 studeren-de deltog.

23

Der følges op på evalueringerne på såvel skole- som studienævnsniveau, men i første omgang tages proble-mer op på uddannelsesniveau i forbindelse med semestergruppemøderne. Universitetet giver to eksempler på, at et problem har været taget op i en semestergruppe, at informationen er videreformidlet til studienæv-net, og at der er truffet beslutning om handling på problemet (dokumentationsrapporten s. 35-36). Det ene eksempel handler om det matematiske niveau på kurset i statistisk analyse og design på andet semester. En gruppe studerende tog problemet op på et semestergruppemøde, og det blev efterfølgende behandlet på et møde i studienævnet, hvor det blev besluttet at sænke niveauet i kursets start. På mødet med ledelsen præsenterede de den primære procedure for sikring og udvikling af undervisningen og det faglige:

1. Ved semesterstart nedsættes semesterstyregrupper med det formål at evaluere undervisningens ind-hold og implementering løbende

2. I løbet af semesteret afholdes 1-2 studienævnsmøder med det formål at monitorere, evaluere og handle på undervisningens indhold og implementering

3. I løbet af semesteret afholdes 1 møde i undervisningsudvalget om den overordnede tilrettelæggelse af undervisningen (bemanding, indhold, didaktik)

4. I løbet af semesteret afholdes 1 møde mellem semesterkoordinatorerne, skolen og studienævnet om den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen (studieordning, koordinering af fagligt indhold, pro-gression etc.)

5. I slutningen af semesteret skal de studerende besvare semesterevalueringsspørgeskemaet der sluteva-luerer undervisningens indhold, implementering og det faglige udbytte. Resultaterne sendes blandt andet til studienævnet.

Akkrediteringspanelet bemærker, jf. kriterium 4, at årsagerne til frafald ikke undersøges systematisk. Panelet anerkender, at frafaldet opgjort i antal personer indtil videre har været begrænset, men finder at et fokus på at undersøge årsagerne vil kunne medvirke til at forebygge en eventuel fremtidig stigning i frafaldet.

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen i tilstrækkelig grad løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling/modtagelse, analyse og anven-delse af relevant information.


Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 30-37 Bilag 1D: Uddannelsesevaluering, 4. semester kandidat, sommeren 2012 Supplerende dokumentation af 28. februar 2013 om procedurer for anvendelse af QlikView.

24

Bilag 1: Institutionens kvalitetssikringssystem

Institutionens politik for kvalitetssikring Af Aalborg Universitetets strategi – Strategi for AAU 2010 til 2015 fremgår det blandt andet, ”(...) at AAU vil være anerkendt for høj kvalitet i undervisningen og for at uddanne kandidater med høje faglige og sociale kompetencer. Universitetet vil stræbe efter, at der er balance mellem undervisning og eksamenskrav således, at uddannelserne gennemføres på normeret tid med høje gennemførelsesprocenter. Universitetet vil løbende udvikle den problembaserede projektarbejdsform i forhold til aktuelle krav og forventninger, ligesom AAU vil sikre udvikling af det videnskabelige personales didaktiske kompetencer i forhold til den problembasere-de og projektorganiserede undervisning.” (Strategi for AAU 2010 – 2015, s. 7) Derudover fastsætter strategien blandt flere et strategisk mål om, at universitet ”(...) vil være det universitet, der samlet har den højeste andel af studerende, der gennemfører på normeret tid og kan måle sig med de bedste i forhold til kvalitet og imødekommelse af arbejdsmarkedets behov.” (Strategi for AAU 2010 – 2015, s. 7) Universitetet beskriver på deres hjemmeside, at den overordnede kvalitetssikring omfatter følgende doku-menter: Generelle dokumenter:

− Det teoretiske grundlag for kvalitetsledelse på Aalborg Universitet − Beskrivelse af kvalitetsorganisationen (herunder koordinering og samordning på administrativt ni-

veau og kvalitetskonsulentens og prodekangruppens opgaver) − Den administrative kvalitetshåndbog (under udarbejdelse).

Dokumenter der vedrører kvalitetssikringen af uddannelser:

− Overordnet politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet − Interne procedurer for akkreditering af eksisterende og nye uddannelser − Procedurer for uddannelses- og undervisningsevalueringer − Procedurer for opfølgning på undervisningsevalueringer − Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer − Principper for problembaseret læring ved Aalborg Universitet − Beskrivelse af arbejdet med undervisningsmiljøvurderinger − Fælles regelsæt for studieordninger på fakulteterne.

Den teoretiske baggrund for universitetets kvalitetssikringspolitik fremgår af universitetets hjemmeside og bygger på en målsætning om at opnå overensstemmelse mellem krav, proces og resultater. Væsentlige ele-menter for at opnå denne overensstemmelse er forståelsen af, at kvalitetsarbejdet omfatter både kvalitetssik-ring og kvalitetsstyring. Kvalitetssikring omhandler de strukturelle betingelser, herunder en specificering af hvilken kvalitet, der ønskes opnået inden for rammerne, og kvalitetsrevision i form af anvendelse af monito-reringsdata med henblik på kontrol/opfølgning og udpegning af områder med særlig ledelsesmæssig op-mærksomhed. Kvalitetsstyring omfatter kvalitetsudvikling gennem planlægning, motivation og incitament-struktur og kvalitetsforbedring samt gennem medarbejdernes selvstændige ansvar for kvalitet. Universitetets overordnede politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet indeholder:

− Formål med kvalitetsarbejdet ved Aalborg Universitet − Grundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet − Direktionens mål, der rummer den overordnede kvalitetssikring på Aalborg Universitet.

Følgende seks mål defineres i politikken jf. hjemmesiden:

1. Aalborg Universitet skal indfri bestyrelsens udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet og imple-mentere det strategiske ledelsesgrundlag

25

2. Løbende og systematisk forbedring af antallet af studenterårsværk og gennemførelse/færdiggørelse 3. Aftagerundersøgelse og aftagerpaneler 4. Ingen uddannelse ved Aalborg Universitet må afvises pga. manglende kendskab til akkrediterings-

kriterier iht. bekendtgørelsen om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser

5. Løbende og systematisk kvalitetssikring af undervisning og uddannelser ved Aalborg Universitet 6. De studerende opnår optimal faglig og personlig vejledning ved AAU.

Det bemærkes, at universitetets beskrivelse af den overordnede kvalitetssikring er fordelt på en række doku-menter, som fremstår individuelt uden tydelig reference til hinanden. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitet har formuleret en overordnet kvalitetssikringspolitik med tilhø-rende mål/delpolitikker for universitetets kvalitetssikring på uddannelsesområdet, der samlet dækker kravene til en politik i de europæiske standarder (ESG).

Ansvarsfordeling Universitetets beskrivelse af kvalitetssikringsorganisationen sondrer mellem det centrale og decentrale niveau. Dernæst redegør universitetet for fordeling af ansvar og kompetencer:

− Prorektor har det overordnede politiske ansvar for kvalitetssikring ved Aalborg Universitet − Direktøren er ansvarlig for den nødvendige backup i det administrative system f.eks. i forhold til

generering af de nødvendige monitoreringsdata − Dekanerne har det overordnede ansvar for at sikre kvalitet af uddannelser og undervisning, og for at

kvalitetsudvikle hovedområdets uddannelser − Institut- og studieledere har tilsammen ansvaret for at sikre, at der er sammenhæng mellem institut-

tets forskning og undervisning (dvs. at der til uddannelserne er knyttet relevante forskningsmiljøer og kvalificerede undervisere), og opfølgning på både uddannelses- og undervisningsevalueringer sker i samarbejde med relevant(e) institutleder(e)

− Studienævn og studieledere varetager den daglige ledelse af uddannelserne og har ansvar for at kva-litetssikre og kvalitetsudvikle uddannelser og undervisning, og for at følge op på uddannelses- og undervisningsevalueringer.

Aalborg Universitet er organiseret i en matrixstruktur med skoler og institutter. Skolerne er ansvarlige for uddannelserne, mens institutterne har personaleansvaret. En skole er et fagfællesskab, som består af et eller flere studienævn med fagligt beslægtede uddannelser. AAU's skoler ledes af en studieleder, som assisteres af et studieråd. Studielederen er formand for studierådet, som består af formænd og næstformænd for de studie-nævn, der hører under den pågældende skole (Supplerende dokumentation 3. oktober 2012). Skole og studie-nævn rekvirerer forskere fra de enkelte institutter til at varetage undervisningen på de enkelte kurser. Skole og studienævn er desuden ansvarlige for at gennemføre og følge op på evalueringer. Kritiske evalueringer ta-ger skolelederen op overfor institutlederen. AAU har aktuelt nedsat to ad hoc-grupper, som varetager kvali-tetssikring og -udvikling af uddannelserne. Den ene gruppe består af universitetets prodekaner, mens den an-den gruppe omfatter fakultetskontorernes kvalitetssikringsmedarbejdere, en økonomimedarbejder, studenter-repræsentanter samt en repræsentant fra universitetsbiblioteket. Bindeleddet mellem de to grupper er ledel-sessekretariatets kvalitetskonsulent. (Dokumentationsrapport, s. 30-31). På baggrund af universitetets redegørelse vurderer panelet, at universitet har defineret klare ansvarsfordelin-ger for det samlede kvalitetssikringsarbejdet og for de enkelte kvalitetssikringsaktiviteter på de forskellige niveauer i organisationen.

Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG

Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Studieordningerne udarbejdes ved brug af rammestudieordninger og godkendes af dekanen. De enkelte fa-kulteter har ansvaret for at udarbejde disse rammestudieordninger, der indeholder regler for uddannelsernes

26

opbygning, struktur og organisering, regler om adgangsforhold, indskrivning og prøver mm. som vedrører studieordningen (Dokumentationsrapport, s. 31). Rammestudieordningerne har til formål at sikre, at alle stu-dieordninger lever op til de ydre krav. Fakultetet er dermed ansvarligt for legalitets- og kvalitetskontrol af studieordninger. Dog er det ifølge universitetets redegørelse, de enkelte studienævn, som er ansvarlige for, at studieordningerne er i overensstemmelse med Den Danske Kvalifikationsramme (Dokumentationsrapport, s. 32). I forhold til monitorering af studieordninger, oplyser universitetet, at det sker som minimum hvert 5. år samt ved bekendtgørelsesændringer, der påkræver ændringer. I monitoreringsøjemed forholder studienævnene sig systematisk til alle evalueringer og statistiske nøgletal, når disse foreligger. Den viden, studienævnene såle-des akkumulerer om uddannelserne indgår i studieordningsrevisionerne, som foretages af studienævnene i samspil med fagmiljøer, skoler og fakulteter (Dokumentationsrapporten, s. 31). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. Der lægges i vurderingen vægt på, at alle studieordninger som minimum hvert 5. år skal gennemgå revision, og at det er fastlagt at studienævnet har ansvaret for at monitorere den enkelte studieord-ning på baggrund af alle evalueringer og uddannelsesstatistiske nøgletal. Panelet lægger desuden vægt på at initiativpligten til at iværksætte en eventuel studieordningsrevision er tydeligt placeret hos studienævnet, med den undtagelse, at i spørgsmål om ændringer i det lovmæssige grundlag er det fakultetet, som er forplig-tet til at sikre en revision af studieordningerne.

Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer De enkelte fakulteter udarbejder fælles eksamensregler, der regulerer den enkelte studerendes eksamen i hen-hold til relevante bekendtgørelser. Fakulteternes eksamensordninger fremgår af hjemmesiderne knyttet til de enkelte studienævn. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen.

Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Universitetet har udarbejdet en strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence, hvor uni-versitetet lægger vægt på, at det ”(…) både [er] uddannelserne som lærings- og undervisningsmiljø og den enkelte undervisers pædagogiske kompetence, der er i fokus.” (Strategi for udvikling af undervisernes pæda-gogiske kompetencer, s.1). Strategien omhandler jf. hjemmesiden både den enkelte undervisers pædagogiske kompetencer og en fælles pædagogisk kultur. Den overordnede strategi for pædagogisk udvikling er, at

1. alle undervisere løbende skal deltage i pædagogisk opkvalificering. Dette sikres via et grundkursus for universitetsansatte, adjunktpædagogikum, udbud af pædagogiske enkeltmoduler samt fokus på pædagogiske kompetencer og kvalifikationer i den årlige medarbejderudviklingssamtale,

2. der udvikles en kultur og et miljø på universitetets uddannelser, hvor uddannelse og undervisning diskuteres, og hvor arbejdet med at udvikle uddannelser og undervisning professionaliseres. AAU Learning Lab skal fungere som ressourcecenter og vidensformidler. Det skal sætte fokus på specifik-ke pædagogiske emner i en tidsbegrænset periode, som en del af fakulteternes handlingsplaner, og udarbejde handlingsplaner for alle uddannelser vedrørende pædagogisk kompetenceudvikling, med dekan, institutledere og studieledere som ansvarlige (Strategi for udvikling af undervisernes pædago-giske kompetence ved Aalborg Universitet side 1f.).

Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer.

27

Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter Universitetet anfører på hjemmesiden, at universitetet i gennem det seneste år har arbejdet på at skabe ”det gode studiemiljø” ved at udvikle, omstrukturere og synliggøre den systematiske sikring af studiemiljøet og dets mange facetter, herunder eksempelvis fysiske rammer, tutorer/undervisningsassistenter og de studeren-des trivsel på uddannelsesstedet. Universitetet har i den forbindelse iværksat Studiemiljøprojekt 2010-2013, som jf. hjemmesiden har til formål at:

− understøtte skolernes arbejde med at sikre gode studiemiljøer inden for hver enkelt skoles ansvars-område. Det samme gælder AAU’s virksomhed inden for efter- og videreuddannelse

− skabe ny viden om studerendes oplevelse af studiemiljøet og visioner/ønsker på området gennem bred inddragelse af de studerende

− samle erfaringer og forslag til forbedringer fra de servicefunktioner universitetet stiller til rådighed for de studerende, samt fra de studerendes organisationer

− gennemføre den næste lovpligtige SMV (UMV) i 2014, tre år efter den seneste undersøgelse i 2011 (UMV 2011). For information vedr. UMV 2011, se følgende link: http://www.studiemiljoe.aau.dk/studiemiljoevurdering-p%C3%A5-aau/.

− sprede eksisterende og ny viden som inspiration på tværs af universitetets skoler, institutter, fakulte-ter og servicefunktioner

− planlægge og organisere det fremtidige SMV-arbejde på universitetet, så det lever op til AAU’s stra-tegiske målsætninger og lovgivningens krav

− skabe grundlag for, at relevante forskningsmiljøer på AAU kan bidrage til forskningsbaseret udvik-ling af studiemiljøet mhp. de bedst mulige rammer for de studerendes læreprocesser, trivsel og socia-le studieaktiviteter.

På universitetets hjemmeside findes yderligere information om organisering, ansvarsfordeling, opfølgning, projektplan og status på Studiemiljøprojekt 2010-2013. Det bemærkes kritisk, at universitetet gennemfører UMV’er på hhv. skole- og universitetsniveau, hvor der ikke er mulighed for at adskille de enkelte uddannelser i besvarelserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer ressourcer udover underviserne, idet panelet lægger vægt på, at universitetet har procedurer for systematisk at gennemføre undervisningsmiljøvurderinger (UMV), og at der er defineret klare ansvarsfordelinger og procedurer for opfølgning.

Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at kvalitetssikringssystemet på universitetet anvender følgende metoder for indhentning af information om uddannelserne:

− Aftager- og kandidatundersøgelser, som gennemføres hvert 4. år − Uddannelses- og undervisningsevalueringer

o Undervisningsevalueringer for hvert modul samt semesterevalueringer, der suppleres af evalueringsmøder

o Uddannelsesevalueringer efter endt uddannelse − Undervisningsmiljøundersøgelser, som gennemføres hvert 3. år

(Dokumentationsrapport, s. 32-33). Aftager- og kandidatundersøgelser er tilgængelige på universitetets hjemmeside. Undervisningsevalueringerne er kvalitative og/eller kvantitative, og de har fokus på de studerenes vurdering af, hvordan undervisningen bidrager til at de studerende opfylder de beskrevne læringsmål i studieordninger-ne (Dokumentationsrapporten, s. 33). Semesterevalueringerne har fokus på sammenhæng i semesteret, stu-

28

diemiljø o.a. (Dokumentationsrapporten, s. 33) Studienævnene er ansvarlige for at gennemgå evalueringerne samt fremlægge eventuelle problemer for studielederen, der er ansvarlig for opfølgning. Uddannelsesevalueringerne gennemføres af studienævnene, som også står for opfølgning i samarbejde med studielederne. Derudover skriver universitetet, at der foretages løbende evalueringer blandt forskere og undervisere på møder i studienævnene, samt på medarbejdermøder, ligesom aftagerpanelet inddrages i relevante drøftelser. Hvert år udarbejdes en oversigt over studieaktiviteten på universitetet, herunder produktion af STÅ/dimitten-der, effektivitet, frafald og gennemførelse samt tilgang, og der udarbejdes prognoser. Disse informationer be-handles af direktionen, der identificerer områder med høj bevågenhed, hvilket især vil være områder med fal-dende søgning eller andre problemer. En af universitetets valgte standarder for målopfyldelse er i den forbin-delse effektiviteten på den enkelte uddannelse, der ikke må være under 50 % eller falde uanset dens niveau i udgangspunktet. Det pålægges studienævn og institutter at forholde sig til det statistiske materiale og direk-tionens beslutninger jf. universitetet kvalitetssikringspolitik. Universitetets informationssystem QlikView er fuldt implementeret. Herfra kan medarbejdere og ledere på uddannelses-, studienævns-, skole- og fakultetsniveau trække nøgletal om uddannelserne, og på den måde lø-bende monitorere uddannelserne. Udover generering af nøgletal giver QlikView mulighed for at identificere studerende/grupper af studerende, som kræver særlige indsatser, herunder kan de enkelte eksamener og gen-nemførselsprocenter monitoreres. Universitetet anfører, at det er studienævnet der har ansvaret for den løben-de monitorering og udarbejdelse af studienævnsrapporter der indeholder kvantitative data om den enkelte ud-dannelse. Rapporterne drøftes på studienævnets initiativ med studieleder og dekanen skal årligt orienteres. På den måde sikres det, at studienævnet monitorerer og følger op på udviklingen på de enkelte uddannelser (supplerende dokumentation af 28. februar 2013). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevan-te informationer med henblik på at styre uddannelserne.

Systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannel-serne på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet anvendes de kvalitetssikringssystemer, som er beskrevet på univer-sitetsniveau, herunder undervisnings-, semester- og uddannelsesevalueringer, som studienævnene følger op på og inddrager studieleder og institutleder i, hvor det viser sig relevant. Monitoreringssystemet QlikView til brug til indsamling, analyse og anvendelse af relevante informationer om uddannelserne til brug for ledelsens styring, er fuldt implementeret på Det Sundhedsvidenskabelige Fa-kultet. Universitetet oplyser, at de relevante medarbejdere og ledere på studienævns-, skole-, fakultets- og universitetsniveau kan tilgå nøgletal om uddannelsen, herunder vedr. frafald og gennemførelsestider (supple-rende dokumentation af 28. februar 2013). Studienævnene har ved studienævnsformænd og -sekretærer an-svar for løbende at monitorere nøgletal via QlikView. Via QlikView følger studienævnet således med i ud-viklingen på dets uddannelser ift. bl.a. optag, bestand, karakterstatistik, retningslister, STÅ-produktion, stu-dieaktivitet, frafald og dimittender. QlikView kan generere statistik på disse områder på universitets-, fakul-tets-, skole-, studienævns-, og uddannelsesniveau, ligesom systemet gør det muligt at identificere studerende/ grupper af studerende, hvor en særlig indsats er påkrævet. Universitetet har videre lavet procedurer for den årlige udarbejdelse af studienævnsrapporter, hvor studie-nævnet pr. 1. marts skal trække nøgletal for hver uddannelse nævnet er ansvarlig for. Den årlige studie-nævnsrapport indeholder nøgletal for den enkelte uddannelse. Rapporten drøftes i studienævnet, der sammen med studielederen iværksætter nødvendige tiltag og dekanen orienteres om nøgletal og evt. opfølgninger - senest pr. 1. juli (supplerende dokumentation af 28. februar 2013).

29

Akkrediteringspanelet vurderer, at procedurerne for undervisnings-, semester- og uddannelsesevalueringer giver uddannelsesledelsen mulighed for at tilegne sig et kvalitativt og uddannelsesnært informationsgrundlag til styring af uddannelserne. Derudover giver studienævnsrapporterne også ledelsen et kvantitativt informa-tionsgrundlag.

Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer Universitet offentliggør på deres hjemmeside informationer om aktuelle uddannelser, værdigrundlag og pæ-dagogisk udgangspunkt, karaktergivning, evalueringer, akkrediteringer, gennemførelse og frafald og kandi-datundersøgelser. (Dokumentationsrapport, s. 34) På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet at universitetet har procedurer, som sikrer en regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer.

Institutionens system for kvalitetssikring Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets beskrevne kvalitets-sikringssystem lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring.

Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 30-37 Supplerende oplysninger af 21. februar 2012 ang. tilgang til QlikView. Supplerende oplysninger af 20. marts 2012 ang. nøgletalsbog og studierapport. Supplerende oplysninger af 22. marts 2012 ang. opgørelsesniveau for nøgletal. Supplerende oplysninger, 25. juni 2012 vedr. QlikView-system. Supplerende oplysninger, 3. oktober 2012 vedr. skoler på AAU: http://www.aau.dk/Om+AAU/Organisation/Skoler/ Supplerende dokumentation af 28. februar 2013 om procedurer for anvendelse af tal fra QlikView Hjemmesider: AAU kvalitetssikring: http://www.kvalitetssikring.aau.dk/ Overordnet politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet: http://www.kvalitetssikring.aau.dk/politik-for-kvalitetssikring/ Strategi for AAU 2010-15: http://www.aau.dk/digitalAssets/7/7005_strategi-for-aau-2010-2015.pdf Teoretisk grundlag for kvalitetsledelse på Aalborg Universitet: http://www.kvalitetssikring.aau.dk/politik-for-kvalitetssikring/kvalitetsledelse-teoretisk-grundlag/ Kvalitetssikringens organisering: http://www.kvalitetssikring.aau.dk/kvalitetssikringsorganisation/ Koordinering og samordning på administrativt niveau: http://www.kvalitetssikring.aau.dk/kvalitetssikringsorganisation/koordinering-samordning/ Kvalitetskonsulentens og Prodekangruppens opgaver: http://www.kvalitetssikring.aau.dk/kvalitetssikringsorganisation/opgaver/ Uddannelses- og undervisningsevalueringer: http://www.kvalitetssikring.aau.dk/kvalitetssikring-uddannelser/uddannelsesevaluering/ Procedure for uddannelses- og undervisningsevalueringer på AAU: http://www.kvalitetssikring.aau.dk/digitalAssets/11/11078_procedure_for_uddannelses-_og_undervisningsevalueringer.pdf Studiemiljøvurdering: http://www.studiemiljoe.aau.dk/studiemiljoevurdering-p%C3%A5-aau/ Studiemiljøprojekt ”Det gode studiemiljø”: http://www.studiemiljoe.aau.dk/ Projektplan for studiemiljøprojekt 2010-2013: http://www.studiemiljoe.aau.dk/digitalAssets/17/17154_projektplan-for-studiemilj--vurderingsprojekt--september-2010.pdf Studieordninger: http://www.kvalitetssikring.aau.dk/kvalitetssikring-uddannelser/studieordning/ Undervisningsevalueringer samt procedurer for opfølgning på evaluering: http://www.kvalitetssikring.aau.dk/kvalitetssikring-uddannelser/uddannelsesevaluering-procedurer/ AAU Learning Lab: http://www.kvalitetssikring.aau.dk/kvalitetssikring-uddannelser/learninglab-aau/

30

Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer: http://www.kvalitetssikring.aau.dk/digitalAssets/11/11064_strategi_for_p_dagogisk_kompetence.pdf Aftager- og kandidatundersøgelser: http://www.survey.karriere.aau.dk/ Centrale dokumenter vedr. kvalitetssikring: http://www.kvalitetssikring.aau.dk/centrale-dokumenter/

31

Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi

Titel/Betegnelse

Kandidatuddannelsens titel er pt. godkendt til Dansk: cand.scient. i klinisk videnskab og teknologi Engelsk: Master of Science (MSc) in Clinical Science and Technology

Kandidatuddannelsens titel indstilles til Dansk: cand.scient. i klinisk videnskab og teknologi Engelsk: Master of Science (MSc) in Clinical Science and Technology

ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger

Uddannelsens normerede studietid

Kandidatuddannelsen er p.t. godkendt til 120 ECTS-point

Universitetet indstiller 120 ECTS-point


Tilskudsmæssig indplacering

Kandidatuddannelsen er pt. godkendt til Heltidstakst 2

Universitetet indstiller Heltidstakst 2


Ministeriel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen

Har kandidatuddannelsen en ministerielt fastsat maksimumramme? Nej

32

Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi

Bekendtgørelsesforhold

Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannel-sesbekendtgørelsen) med senere ændringer.


Hovedområde

Hovedvægten ligger inden for det naturvidenskabelige hovedområde.

Universitetets begrundelse Dimittenderne beskæftiger sig med fagområder og problemstillinger, der relaterer sig til klinisk videnskab og teknologi i relation til naturvidenskab. Som følge heraf er kernefagligheden i uddannelsen af naturvidenska-belig karakter.

ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger.

Sprog

Uddannelsen udbydes på dansk.

ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger.

Udbudssted

Uddannelsen udbydes i Aalborg. Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter.

Tilknytning til censorkorps

Uddannelsen er tilknyttet det landsdækkende censorkorps for ingeniøruddannelserne, elektro.


Adgangskrav

Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen? Følgende professionsbacheloruddannelser giver direkte adgang til kandidatuddannelsen:

− Sygeplejerske − Radiograf − Fysioterapeut − Ergoterapeut − Jordemoder − Bioanalytiker

33

Følgende bacheloruddannelser giver direkte adgang til kandidatuddannelsen: − Bachelor i medicin − Bachelor i medicin med industriel specialisering

Retskrav Der er ikke retskravsbachelorer


Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen fastsat af universitetet

Har universitetet fastsat adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen? Nej

Særlige forhold

Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv

Kan kandidatuddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv? Nej

Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser

Er kandidatuddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Nej

Documents

Akkrediteringsrådet Danmarks Akkredite€¦ · Sjukgymnastik, Karolinska Instituttet i Stockholm. Lena Nilsson-Wikmar er uddannet fysioterapeut og har i en årrække arbejdet som