Bladsmutten 2 2002

BLADSMUTTEN 30. ÅRGANG NR. 2 JUNI 2002

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT

2 BLADSMUTTEN 2/2002

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Orni-

tologisk forening i Vestsjællands Amt). Alle med fuldt medlemskab af DOF og med fast bopæl i

Vestsjællands Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Støttemedlemmer af DOF og

DOF-medlemmer med bopæl uden for Vestsjællands Amt, kan modtage BLADSMUTTEN i abon-

nement.

BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.

Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement: 70,- kr./år

BLADSMUTTEN kontaktadresse DOF-VESTSJÆLLANDs kontaktadresse

Henrik Baark Kirsten Laursen

Drosselvej 2 Drosselvej 2

4180 Sorø 4180 Sorø

Tlf.: 57 82 02 30 Tlf.: 57 82 02 30

Fax: 57 82 02 30 Fax: 57 82 02 30

INDHOLD

Ta' på opdagelse i nattens lyde, dufte og farver ................................................................................... 3

Nyt Fra Felten .................................................................................................................................... 12

Havørn fundet død ............................................................................................................................. 22

Opråb! Svalekliren - En overset DATSY art ..................................................................................... 23

En tur til Australien ............................................................................................................................ 24

Fra mit vindue .................................................................................................................................... 25

Ekskursioner....................................................................................................................................... 26

Forsiden: Brian Zobbe

Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X OPLAG 735

Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse.

Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.

BLADSMUTTEN 2/2002 3

Ta' på opdagelse i nattens lyde, dufte og farver

og vær med til at registrere vagtel og engsnarre Af Knud Fredsøe

Tegning: Peter Løn Sørensen

For at få et endnu bedre billede af

vagtelens og engsnarrens optræden i

Danmark, er det mit håb, at du bliver

inspireret af denne artikel til at gå på

opdagelse i nattens lyde, dufte og far-

ver. Dernæst at du sender dine iagtta-

gelser videre til institutioner eller per-

soner, som arbejder med div. arter og

dine oplevelser er med til at "vores"

viden om "nattelivet" bliver betydeligt

bedre.

De lyse nætters tid

Skumrings- og natture er harmonier

til øregangene og samtidig giver det ro

i sjælen.

Når mørket begynder at sænke sig

skrues der samtidig ned for baggrunds-

støjen. Lyde, lugte, farver og natursce-

nerier bliver stærke og fantastiske op-

levelser.

Det er noget helt specielt at tage på

tur i aften- og nattetimerne. Når solen

går ned og himlen går i brand og sluk-

kes i gråblå nuancer i nordvest. Når

træer og hegn vokser frem som trolde

og hekse og nattens komme er en uen-

delighed. Tidspunkter hvor det aldrig

bliver helt mørkt - de lyse nætters tid.

Nattelivet begynder at vågne til rød-

halsens vemodige strofer. Skovhornug-

lefamilien høres inde fra granerne. Fra

lysningen er troldemutter begyndt på

symaskinen - eller er det natravnens

snurrende lyde. Fra pilekrattet høres

nattergalens dybe trjok-tjok. I skov-

bunden grynter et pindsvin; mens det

lunter henover græsset. Et kort se-

kund pumpes adrenalinet rundt og hå-


rene rejse sig - men denne gang var det

kun råbukkens underlige "brøl". En

mår forsvinder i lyskeglen og ræven

lunter langs grøften på jagt efter spise-

ligt til ungerne. Grævlingen trasker

ligegyldigt langs diget og roder af og

til i jorden.

Det kan jo ikke undgås. Som en gan-

ske sagte rumlen i det fjerne overtager

støjen fra en lastvogn natten. Stille og

roligt bliver støjen mere og mere irrite-

rende og klimaks nås samtidig med et

kraftig vindstød inden der igen tones

ned for dækkenes larm mod asfalten.

Det føles som en uendelighed, inden

det er helt stille igen og nye mere af-

dæmpede lyde kan fornemmes rundt

om en.

Køernes gnasken hen over græsmar-

ken. Fra den store kostald høres slag

fra jernbindsler, mens La Traviata to-

ner ud i sommernatten (musik til mal-

kekøer giver en større mælkeydelse -

siges der!). Der lugter af klor, ensilage

og fra marken tæt ved af nyslået græs.

Fra kæret høres en rytmisk snerrende

lyd. Det er langt væk. Men når der

kommer et lille vindpust, er der ingen

tvivl længere - engsnarren! Nu er det

helt tydeligt. I baggrunden er der end-

nu én! Sanserne er stillet ind og man

undres over, hvorfor det først er nu, at

man kan høre den. Den er jo helt tyde-

lig!

Inden der køres til næste stop høres

vagtelens sang ude fra kornmarken.

Længere væk svare en anden og tæt

ved høres en mjauende lyd inden den

vanlige wett witt-witt serie høres. Lug-

ten af modent korn hænger i næsebore-

ne.

Det er noget af det som venter dig

derude.

Invasion af vagtel og engsnarre i

Sønderjylland - en tilfældighed

Grebet af trangen til at høre engsnar-

rens crex-crex, førte mig en aften rundt

til nogle af de sønderjyske moser. På

turen rundt blev der gjort holdt en del

gange og mange af stederne hørte jeg

vagtel. Virkeligt spændende! På blot

én enkelt nattur hørte jeg lige så mange

vagtler, som jeg har hørt inden for de

sidste 10 år.

Jeg blev så begejstret for de små kræ

og deres liflige sang-serier, at det blev

til mange natture - rigtig mange endda

- og dermed blev det også til en tidob-

ling af den hidtil kendte sønderjyske

vagtel-bestand. For så vidt ved et rent

tilfælde.

Som en anden fisker, gav disse nattu-

re også "bifangster". Her drejede det

sig ikke om skønne "sild" på vej hjem

fra kroballer; men om syngende eng-

snarrer. Det blev, som vagtlerne - et

Vagtel egnet af Jon Fjeldså


rent orgie det år, godt hjulpet af Jesper

Tofft, der ligeledes blev inspireret til at

tage på natlige togter i det sønderjyske

landskab.

På landsplan er der de sidste par år

blevet til sensationelt mange registre-

ringer af vagtel og engsnarre. I år 2000

blev der således indrapporteret 670

syngende vagtler og 270 syngende

engsnarrer. Sønderjylland har her mar-

keret sig markant med op mod 50 % af

samtlige registreringer. Årsagen hertil

er, uden tvivl, de mange målrettede

lytteture efter de to arter og ikke et

spørgsmål om, at de er mere talrige i

Sønderjylland end andre steder.

Jeg tror at vagtelen er overset i bety-

delig grad. Jeg kan tage grueligt fejl;

men jeg tror det er en af årsagerne til,

at vagtelen er fåtallig i Vestsjællands

Amt. I 2001 er der kun indrapporteret 3

syngende vagtler til DATSY-projektet

og under Fuglenes Danmark er vagte-

len kun registreret i ganske få kvadra-

ter.

I Sønderjylland "steg" bestanden så-

ledes fra 33 syngende vagtler i 1999 til

337 syngende fugle i 2000 udelukken-

de fordi "vi" begyndte en målrettet ef-

tersøgning af de syngende fugle. I en-

kelte områder blev der fundet bestande

på 20-25 syngende vagtler pr. 25 km².

På nuværende tidspunkt har jeg ikke

overblik over, hvordan det står til med

engsnarren.

Skumrings- og natture Normalt forbinder man fuglekikkeri

med kikkert og teleskop. Ved skum-

rings- og natture er det først og frem-

mest øre og næse, der skal bruges og

ikke så meget kikkerten. Den er nu god

at have med alligevel.

Fordelen ved at tage på en skum-

rings- og nattur er, at det er en speciel

oplevelse at færdes ude på det tids-

punkt. De lyse nætters tid - fra ca. 5/5

til omkring 8/8 - falder næsten sam-

men med de to arters sangperiode i

Danmark.

Lydene i natten er intense og den

almindelige distraherende støj fra den

menneskelige aktivitet er stillet på

"stand by", hvilket givet ideelle lytte

betingelser.

I maj til første halvdel af juni er kli-

maks for fuglesangen. Det gælder også

om natten. Nattergalen er vel den mest

kendte, men der er ugler, natravn, he-

delærke, kærsanger, græshoppesanger

og senere på natten sanglærken, bynke-

fugl og rødstjert. Til sidst starter dagen

igen med det fyldige fuglekor. Som

regel er der dog meget stille mellem kl.

1.00 - ca. 2.00 uden megen sangaktivi-

tet - lige bortset fra engsnarren. Ud-

over fuglesangen kan kvækkende pad-

der (klokkefrø, løvfrø, strandtudse,

grønbroget tudse og grøn frø) og patte-

dyrene være med til at gøre nætterne til

store oplevelser.

Følger man med hele sæsonen igen-

nem - til slutningen af august - vil man

opdage hvordan de enkelte fuglearter

"falder af". Pludselig en nat kan man

undre sig over, hvorfor nattergalen ik-


ke synger og i slutningen af juli er eng-

snarren "stået af". I midten af august er

de fleste arter holdt op med at synge -

stort set. Selv solsorten og sanglærken

høres ikke mere om morgenen; MEN

vagtlerne er stadig aktive med morgen-

sangen til hen i slutningen af august.

Metode til registrering af vagtel

og engsnarre

I Sønderjylland er der brugt en meto-

de, der vel nærmest kan karakteriseres

som en "punkt-tællingsmetode", hvor

der lyttes fra tilfældigt udvalgte punk-

ter på en udvalgt rute på mindre befær-

dede veje i det åbne landskab. Nogle

gange ligger lytte-punkterne tæt - ca.

500 m mellem hver - for bedre at kun-

ne lokalisere de hørte individer. Andre

gange er der betydeligt længere mellem

lytte-punkterne.

Ønsker du fuld valuta for pengene, så

læg turen langt væk fra motorvej og

andre større trafikanlæg - og byer for

den sags skyld!

Undersøgelsen af vagtel og engsnar-

re i Sønderjylland strækker sig fra om-

kring 1. maj til omk. 1. september. Af-

ten- og natturene starter normalt om-

kring kl. 22.00-23.00 og bliver afsluttet

mellem kl. 4.00 og kl. 7.00.

Selvom du er af den opfattelse, at din

hukommelse er fuldstændig intakt, vil

det alligevel være en god idé at plotte

de hørte fuglearter og andre iagttagel-

ser - evt. ruten - ind på et kort. Du vil

ved en senere gentagelse af turen få et

betydeligt større "overblik" og bedre

være i stand til at se ændringer fra før-

ste gennemførelse. Lægges ruterne tæt

og parallelle er det ligeledes nemmere

at sortere "gengangere" fra. Husk på, at

begge arter kan høres på lang afstand.

En anden fordel ved at plotte regi-

streringerne ind på et kort er, at fuglene

på normalt vis ikke "sidder" på en en-

kelt lokalitet, men spredt i et større om-

råde. Ud fra kortet er det nemmere, ef-

ter sæsonen, at afgrænse registrerin-

gerne i større områder - måske inden

for et 25 km² stort område - med sted-

og/eller bynavne.

Det er for så vidt ligegyldigt hvilket

transportmiddel man benytter. En cykel

er langt at foretrække, fordi man hele

tiden kan høre lydene omkring sig

samtidig kan man komme over større

afstande. Med bil kræver det mange

stop for at lytte. Selvfølgelig kan man

også bare gå en tur i det åbne land.

Sang og sangaktivitet: Registreringsdata for de to arter viser

helt klart, at det er sangen, der er den

bedste måde at registrere vagtel og

engsnarre på. F. eks. er der i 2001 regi-

Engsnarre tegnet af Jon Fjeldså


streret omkring 570 syngende vagtler; men kun 3 vagtler blev set.

Sangen er sikkert de fleste bekendt

og kan ikke - umiddelbart - forveksles

med andre fuglearter. Der kan dog væ-

re tilfælde, hvor en vandingsmaskine i

korte øjeblikke kan minde om engsnar-

rens rytmiske sang. Kærsangeren kan

undertiden frembringe lyde, der minder

om en syngende vagtel. Ellers er vagtel

og engsnarre så markante i deres sang,

at det ikke kræver megen øvelse at lære

dem at kende.

For at få det fulde udbytte af en lytte-

tur efter vagtel og engsnarre, vil det

selvfølgelig være bedst at foretage en

tur i deres sangperiode. For engsnar-

rens vedkommende vil sangperioden

være fra ult. april/pri. maj - ult. juli/pri.

aug. Vagtlernes sangperiode starter pri.

maj, hvor de første høres. Den tidligste

registrerede vagtel blev set ved Skagen

20. april 2000, hvor den blev jaget op.

De sidste vagtler er hørt synge til slut-

ningen af august. I efteråret kan enkel-

te vagtler endnu optræde i landet.

Engsnarrens sangaktivitet

Fra undersøgelserne i Sønderjylland,

er det generelle indtryk, at engsnarren

synger vedvarende kun med korte pau-

ser gennem hele natten fra skumring -

ca. kl. 22.30 - til efter solopgang. Se-

neste registreringer er kl. 6.00 midt i

juli, hvor solen er stået op omkring kl.

5.00. De fleste registreringer er dog

gjort i de "mørke" nattetimer.

Der kan være forskel på rytme og to-

neleje i de enkelte individers sang. En-

kelte individer kan være lyse, mens

andre er mere grove og hæse. Måske

kan man identificere de enkelte indivi-

der f. eks. hvis man vil undersøge hvor

stedfaste fuglene er inden for et nær-

mere afgrænset område.

Engsnarren kan under gode betingel-

ser, høres på lang afstand - 1-2 km -

og det kan være vanskeligt at stedfæste

de syngende individer helt præcist.

Desuden ynder engsnarren at synge i

grupper.

Vagtlernes sangaktivitet

Det er mit indtryk at vagtelen ikke er

så vedholdende i sin sang som engsnar-

ren. I skumringen kan der gå adskillige

minutter mellem hver sang-serie og når

de starter i natte- eller tidlige morgen-

timer kan der gå op mod en halv time

mellem den første korte sang-serie til

sangen rigtig går i gang. I dagtimerne

kan vagtlerne også høres; men sand-

synligvis kun med korte sang-serier.

Det er jo tankevækkende, at der "kun"

høres relativt få syngende vagtler om

dagen, hvor den ornitologiske aktivitet,

må anses for at være størst.

Af indrapporteringerne, som er ind-

samlet til DATSY-projektet i 2001

med tidsangivelse for registreringen, er

54 % af de registrerede vagtler hørt i

natte- og morgentimerne (kl. 0.00 - kl.

7.00) 12 % af samtlige registreringer

hørt i aftenskumringen (kl. 20.30- kl.

24.00). Kun 2 % er angivet til at være

hørt i dagtimerne. Hertil er der de re-

sterende 32 % uden tidsangivelse.

Hvorledes sangaktiviteten fordeler sig i

aften- og nattetimerne fremgår af fig. 1

og 2.


Fig. 1. Tidspunkt for hørte vagtler i aftentimerne (kl. 20.00 - kl. 24.00) i 2000 og 2001. Solnedgang

markeret med stiplet linie. Alle data indsat i 2000-årsskema. N=90.

At der stort set ikke er registreret syngende vagtler efter med. juli, er sandsynligvis kun et spørgsmål

om den feltornitologiske aktivitet.

Det er mit indtryk, at vagtlerne er

særligt aktive lige efter ankomsten og

synger det meste af natten uden noget

særligt klimaks. I slutningen af juni er

vagtlerne særligt aktive 2-3 timer før

solopgang. I juli er det - næsten - umu-

ligt at høre en vagtel før efter kl. 2.00 -

2.15 og særligt aktive er de helt klart

mellem kl. 3.00 og kl. 4.00. I august

ser det ud til at sangperioden er betyde-

ligt mindre og strækker sig fra ca. 1½

time før solopgang til solopgang - fra

ca. kl. 4.00 - kl. 5.30.

Ved fuldmåne - hvis vejret er klart -

starter vagtlerne betydeligt tidligere

med "morgensangen", sandsynligvis på

grund af en større lysintensitet. Ved

fuldmåne den 16. juli 2000 har jeg så-

ledes hørt syngende vagtler fra kl.

0.45.

Som hos engsnarren har jeg lagt

mærke til, at der kan være sangvarian-

ter mellem vagtlerne. Rytmen kan være

hurtig eller langsom og enkelte vagtler

kan "springe" et led i sangen over. Må-

ske er der endnu flere varianter f. eks.

tonehøjde o. lign., der kan være med til

at adskille de enkelte individer. Jeg har

hørt en vagtel synge, som om den sad i

en brønd. Omgivelserne kan givet også

spille en rolle med hensyn til de akusti-

ske forhold og ligeledes hvordan vag-

telen drejer hovedet når den synger.

Man kan undertiden høre et hæs

"skrig", som kan minde om et mindre

rovdyr og tæt på kan man undertiden

høre et kattelignende "mjauen".

20:00

21:00

22:00

23:00

00:00

01-

06-0

0

06-

06-0

0

11-

06-0

0

16-

06-0

0

21-

06-0

0

26-

06-0

0

01-

07-0

0

06-

07-0

0

11-

07-0

0

16-

07-0

0

21-

07-0

0

26-

07-0

0

31-

07-0

0

05-

08-0

0

10-

08-0

0

15-

08-0

0

20-

08-0

0

25-

08-0

0

30-

08-0

0

dato

tidsp

un

kt


Fig. 2. Tidspunkt for de hørte vagtler i nat- og morgentimerne (kl. 0.00 - kl. 7.00) i 2000 og 2001.

Solopgang markeret med stiplet linie. Alle data indsat i 2001-årsskema. N=623

I litteraturen er angivet, at hunnerne

kan "svare" med en kort sang eller den

kan være synkroniseret med hannens

sang. Jeg har dog ikke været i stand til

at afgøre, om de sangvarianter, jeg har

hørt skulle stamme fra hunner.

Det er mit indtryk, at vagtlerne syn-

ger i al slags vejr. Jeg har foretaget un-

dersøgelser i både blæst og regn og

stadig hørt syngende vagtler. Blæsten

kan dog være så kraftig, at det er umu-

ligt at høre noget for suset i træer, bla-

de og vegetation.

Biotoperne

Da registreringsarbejdet for en stor

del af tiden foregår når det er mørkt,

kan det være vanskeligt at få et detalje-

ret indtryk af biotoperne - både for

vagtel og engsnarren. Desuden kan det

være meget vanskeligt, at stedfæste de

syngende fugle helt præcist.

Hos engsnarren er det dog overra-

skende, at fuglene mere er truffet i in-

tensivt dyrket agerland - primært

kornmarker - end i de ekstensivt drev-

ne engområder, som litteraturen oply-

ser om. Sønderjyske ådale og engom-

råder er gennemkørt og der er kun fun-

det få eller slet ingen engsnarre her,

mens de fleste er fundet i forholdsvis

tørt agerland med korn- og brakmarker.

Umiddelbart ser det ud til, at det er

helt tilfældigt, hvor engsnarren slår sig

ned i Sønderjylland.

00:00

01:00

02:00

03:00

04:00

05:00

06:00

07:0007-

05-0

1

12-

05-0

1

17-

05-0

1

22-

05-0

1

27-

05-0

1

01-

06-0

1

06-

06-0

1

11-

06-0

1

16-

06-0

1

21-

06-0

1

26-

06-0

1

01-

07-0

1

06-

07-0

1

11-

07-0

1

16-

07-0

1

21-

07-0

1

26-

07-0

1

31-

07-0

1

05-

08-0

1

10-

08-0

1

15-

08-0

1

20-

08-0

1

25-

08-0

1

30-

08-0

1

dato

tids

pun

kt


I Sønderjylland er de tætteste vagtel-

bestande fundet i det åbne flade eller

svagt kuperede landskab med korn-

marker - på hedesletterne vest for høj-

deryggen - i de områder, hvor der nor-

malt ikke kikkes efter fugle. Om der

skal være en god portion småbiotoper -

hegn, smålunde, vandhuller o. lign. i de

gode vagtel-områder, har undersøgel-

serne endnu ikke kunnet påvise.

Ynglebestanden

Både vagtel og engsnarre har en me-

get skjult levevis, der er med til, at kun

ganske få fugle bliver set. Det er for-

modentlig grunden til, at der kun regi-

streres ganske få kuld af de to arter i

Danmark.

Vagtelen yngler sent i Danmark.

Man mener, at når de danske vagtler

dukker op i landet, har de allerede haft

et kuld i det sydlige Europa. Når un-

gerne her er flyvedygtige og føden

sparsom, trækker de længere mod nord

f. eks. til Danmark og lægger endnu et

kuld. Ungerne fra første kuld kan sand-

synligvis deltage i den danske ynglebe-

stand samme sommer.

En metode til, at der registres flere

vagtel-kuld, kunne være at opsøge

landmændene, når de er i gang med

høstarbejdet. Jeg har talt med flere

landmænd, der kan berette om opfly-

vende vagtler under høstarbejdet. Ene-

ste ynglefund af vagtel i 2001 er gjort

under høstarbejdet af en landmand.

Alle eksperter er enige om, at en

syngende engsnarre på ingen måde kan

sættes lig med et ynglepar, men dog

med et territorium. Mange hanner strej-

fer rundt - f. eks. efter at have lagt en

hun på æg. Den tyske engsnarreforsker

Norbert Schäffer opstiller følgende kri-

terier for at der sandsynligvis er tale

om yngel: hannen skal starte med at

synge før midten af juni (baseret på

undersøgelser i Polen og Sydtyskland -

måske lidt senere her i landet), der skal

være mindst 3 hanner i sanggruppen og

hannen skal synge i mindst to uger.

Send ind

- dine registreringer kan bruges

Jeg håber, du er blevet inspireret til

selv at tage på en tur i skumringstiden

eller om natten for at høre det specielle

liv der udfolder sig på det tidspunkt.

Ud over fuglene er der også en del an-

dre skabninger, som kan være med til

at turen bliver en spændende oplevelse.

F. eks. er de fleste pattedyr aktive og

flere arter kan man sagtens komme til

at se og høre. Paddernes kvækken er

ligeledes et meget spændende indslag i

nattelivet.

En vigtig del af naturbeskyttelsesar-

bejdet er at registrere, indsamle materi-

alet og bearbejdet resultaterne. Send

derfor dine registreringer ind til de in-

stitutioner (f. eks. Dansk Pattedyratlas)

eller personer (f. eks. DATSY-

artskoor-dinatorer), som kan have en

interesse i at se og bearbejde dine iagt-

tagelser og registreringer. Hvis du gør

det, vil det i den sidste ende forbedre

vores viden om den danske natur.

Skulle du "falde" over vagtler eller

engsnarrer - høre eller se dem, er jeg


meget taknemmelig, hvis du vil sende

dine registreringer.

Ved indsendelse af data skal de altid

indeholde dato, helst tidspunkt, lokali-

tet. Lokaliteten skal være så præcist

som muligt - helst plottet ind på et

kort, hvis det drejer sig om flere regi-

streringer. En angivet lokalitet kunne f.

eks. være langs Susåen, Åmose, Kong-

sted, 5 km NV for Dianalund. For flere

arter, er det ligeledes vigtigt at beskri-

ve de nærmere omstændigheder ved

registreringen, eksempelvis biotopen.

Og så selvfølgelig adresse, så jeg har

mulighed for at give en tilbagemelding

om årsresultatet.

Go' jagt i sommernætterne

Knud Fredsøe

Simmerstedvej 48

6100 Haderslev

tlf. 7453 4856

DATSY-artskoordinator for vagtel

og engsnarre

Reference:

Knud Fredsøe og Jesper Tofft, 2001; Markant optræden af engsnarre i Sønderjyl-

land 1999 og 2000, Panurus 2001 nr. 1

Knud Fredsøe, 2001; Invasion af vagtler i Sønderjylland 2000, Panurus 2001 nr. 3.

Michael Grell, 1998: Fuglenes Danmark

Uffe Gjøl Sørensen, 1995; Truede og sjældne danske ynglefugle 1976-1991.

DOFT 1995 nr. 1

BYGHOLM CAMPING

Ved Fuglereservatet “Vejlerne”

Mellem Limfjorden og Vesterhavet 20 minutter i bil til Fuglefjeldet Bulbjerg

Veludstyrede hytter og værelser Swimmingpool - Restaurant

ÅBEN HELE ÅRET v/Jytte & Per Dyrmose

BYGHOLMVEJ 27, Øsløs, 7742 VESLØS

TLF. (+45) 97993139 - FAX (+45) 97993802 http://www.bygholmcamping.dk e-mail. [email protected]


Nyt Fra Felten

Af Steen Flex

Indsendelse til BLADSMUTTEN via Steen Flex følger kvartalerne, og har deadlines

på min adresse henholdsvis - 1. april - 1. juli - 1. oktober og 1. januar, og de bør in-

deholde:

DATO MÅNED ÅR ART ANTAL KØN LOKALITET OBSERVATØR BEMÆRKNINGER

Lokaliteten skal kunne findes i Topogra-

fisk Atlas 1:100.000, og arterne være

observeret i Vestsjællands amt.

Observationer sendes eller indtelefone-

res til:

Steen Flex - Nøkkentved 21 -

4440 Mørkøv tlf. 5927 4069

eller mobiltlf. 4033 4412,

Fax nr. 5927 4169

eller E-Mail: [email protected]

Lad mig høre om alt det spændende fjer-

kræ du observerer! Jeg lover ikke at

viderebringe alt, og jeg har intet ansvar

for observationernes ægthed, men DU

kan være med til at gøre ”Nyt Fra Fel-

ten” til en oplevelse for andre at læse.

Nyt fra 1. kvartal - januar, februar, marts 2002.

RØDSTRUBET LOM 01JAN er JS,

RT, RL og SF på den traditionsrige tur

Reersø rundt, hvor bl.a. 1 Rødstrubet

Lom blev afkrydset.

RØRDRUM KEH melder at han den

07FEB har Rørdrum i Vestermose på

Agersø.

AR skriver 17MAR: Jeg gik til Brom-

me Lillesø, hvor der lå 6 Lille Skalle-

sluger, og så lød tågehornet. En Rør-

drum paukede en enkelt gang. "Jeg

havde godt hørt om sådanne rygter her-

fra... så jo, den er god nok."

HVID STORK KEA skriver den

03APR: "En bekendt har i ugens løb

set en stork lavt over en vej ved Vippe-

rød. I Venstrebladet er det oplyst, at en

stork er set på Tuse Næs rastende på

mark". Det er dog særdeles tidligt, men

Storken i Ribe og i Vesløs er ankom-

met næsten samtidigt.

(CHILEFLAMINGO) SS påkalder

sig 10MAR noget opmærksomhed, da

han udsender en SMS om Chileflamin-

go ved Isefjordstien syd for Rørvig.


Der er hurtigt ca. 15 ornitologer på ste-

det, og SS' telefon kimes ned.

PIBESVANE 06JAN rater 3 Pibesva-

ner i en flok Sangsvaner på mark ved

Dalby, Kr. Helsinge melder BW.

17FEB er MBH ved Flasken, hvor han

udover 100 Sangsvaner også tæller 2

Pibesvaner. 30JAN er 3 Pibesvaner ved

Ordrup, Holbæk, SF melder, at de står i

en flok med over 10 Knortegæs og me-

re end 50 Sangsvaner.

SANGSVANE 06JAN raster 220

Sangsvaner ifølge BW på en mark

v/Dalby Kr. Helsinge. MBH tæller 100

Sangsvaner ved Lille Åmose den

03FEB, og 100 Sangsvaner ved Halle-

byore den 17FEB. CN er i sydenden af

Tissø den 16FEB kl. 10.30-11.30 hvor

han tæller 29 Sangsvaner.

KORTNÆBBET GÅS BW ser 2 ra-

stende Kortnæbbet Gås på mark ved St.

Fuglede Kirke den 20JAN.

CANADAGÅS Ikke mindre end 410

Canadagæs tæller MBH i Hallebyore

den 03FEB.

BRAMGÅS Så tidligt som 09FEB står

en Bramgås på Lammefjorden sammen

med myriader af Sangsvaner, melder

RL og SF.

GRAVAND 27JAN melder MBH 51

Gravænder i Flasken ved Reersø, og

SF talte samme dag 22 Gravænder i

Tranevejle ved Havnsø.

KNARAND Et par Knarænder over-

vintrer i Slagelse Lagune. OB og JB

opdager hunnen den 20JAN. 09FEB

noterer BW 4 par i Borreby Mose.

ATLINGAND UM blev årets første til

at indmelde Atlingand fra Abildøre den

24FEB klokken 16.15. Et Atling ande-

par i selskab med 2 Snegås, Pibeænder

og Krikand i oversvømmelse på en

mark 10 meter fra UM's bil. SF ser sin

første Atling hun i sydenden af Tissø

den 11MAR.

Rødstrubet Lom tegnet af Brian Zobbe


RØDHOVEDET AND 03JAN var LS

og bror forbi Lagunen i Slagelse for at

se vores lokale Rødhovedet And. BW

noterer anden den 06JAN. JB og OB

noterer "Rødanden" den 20JAN.

TAFFELAND JB og OB melder en

overvintrende Taffeland i Slagelse La-

gune den 20JAN.

LILLE SKALLESLUGER JB, BSt

og OB talte 15FEB 10 Lille Skalleslu-

ger ved Tystrup-Bavelse søerne, 1 han

og 9 hunner. BKM melder 2 hanner og

2 hunner Lille Skallesluger fra det nye

tårn ved Tissø den 02MAR. HRP mø-

der den ene han og de 2 hunner ved

Tissø tårnet den 07MAR ved middags-

tid. BKM er søndag den 10MAR ved

Tissø fugletårnet kl. 14.30 hvor Lille

Skallesluger er repræsenteret med 1

han 3 hunner.

RØD GLENTE Allerede i JAN mel-

des der Rød Glente. LS melder 18JAN

fra hendes tur ved Tystrup Sø. Samme

tur samme dag gav Rød Glente også

ved Hørhaven. LS kan også berette om

en Rød Glente ved Klarskovgård, syd

for Korsør, den 26. februar. Det var

veninden, der så den. Hun har flere

gange siden december set Rød Glente

på stedet! CN noterer fredag15MAR 1

Rød Glente nord for Bromølle

kl.17.05.

KONGEØRN Der er vedholdende

rygter om store ørne i Lille Åmose.

KEN og LN melder 20JAN en ung

Havørn - dagen efter den 21JAN mel-

der OR en ung Kongeørn samme sted.

LS skriver: I dag 22JAN var der jagt på

en Kongeørn, der er set i Lille Åmose,

fra Søbanke Huse (et rigtigt godt sted,

men bidende koldt i dag). OR så Kon-

geørnen dér i går, og vi forsøgte at

genfinde den i dag. Vi havde ikke hel-

det med os m.h.t. Kongen, i stedet viste

den "flyvende dør" sig (1 næsten-

voksen Havørn), en Vandrefalk og en

Tegning: Peter Løn Sørensen


Duehøg samt lidt andet, som trillende

Lærker. Det er såmænd ganske godt på

en blæsende kold vinterdag.

HAVØRN På vej til Reersø den

01JAN klokken 09.30 passerer SF Sel-

chausdal ved Tissø, hvor en gammel

Havørn (med helt hvid hale) sidder på

isen i nærheden af en våge fyldt med

hovedsageligt Gråænder. Havørnen er

omgivet af et hof af Krager, der alle

gerne vil med til Havørnens taffel, ka-

daveret efter en af Gråænderne. KLU

og HBA løber på en ung Havørn i Ta-

mosen den 02JAN. Der er vedholdende

rygter om store ørne i Lille Åmose. LS

skriver: "Onsdag 3JAN drog min bror

og jeg til Tystrup og fik til vores store

fornøjelse en prægtig modtagelse af 2

voksne Havørne lige efter at have pas-

seret 1. P-plads på vestsiden af Tystrup

Sø. Vi sprang ud af bilen og fandt sko-

perne frem. Og vi nød synet. Til sidst

havde vi begge ørne lige over hove-

derne og havde ikke brug for kikker-

terne. Fra Hørhaven lidt senere, kunne

vi følge den ene af fuglene til den for-

svandt. Samtidig med vores observati-

oner ved Tystrup var OR i Lille Åmose

og så ligeledes 2 Havørne her, en vok-

sen og en ungfugl. Hvad vi mangler i

Glenter har vi i Havørne!!!"

BKM rapporterer: Her så resultaterne

fra dagens tælling i Saltbæk

Vig12JAN. Det var temmelig koldt og

tåget en del af vejen, men af til dukke-

de solen frem og området viste sig fra

den smukkeste side. 1 ung Havørn

holdt flyveopvisning - det var helt klart

dagens højdepunkt.

PiA melder Havørn 12JAN fra Alles-

have og Saltbæk Vig. EHZ noterer den

16JAN et par Havørne på isen i Ty-

strup sø. BW, KEN og LN melder

20JAN om en ung Havørn i Lille Åmo-

se - dagen efter den 21JAN melder OR

ung Kongeørn samme sted. 03FEB no-

terer HBA ung Havørn fra Bavelse. LS

skriver: "Jeg glæder mig over de man-

ge Havørne i Vestsjælland. Hver anden

gang vi tager ud og kikker fugle er de

der. Det gælder Lille Åmose og Ty-

strup Sø. Søndag den 03FEB mødte vi

først den unge Havørn ved Bavelse og

lidt senere de 2 voksne - siddende 2

timer i et træ - sikkert trætte af at være

forældre!! På begge lokaliteter ses også

sædvanligvis Blå Kærhøge (brune) og

Duehøge. Det er ret herligt. Ved Ty-

strup Sø er der også Rød Glente og

Vandrefalk. Vandrefalken i Lille Åmo-

se er næsten lige så sikker som Havør-

nen i Lille Åmose. I dag så vi den med

bytte, som den næsten ikke kunne slæ-

be. Den satte sig på en stolpe og gufle-

de i sig. I dag startede vi med en dejlig

oplevelse i Store Åmose ved Hes-

selbjerg skoven. Stor Tornskade,

Fjeldvåge, Blå Kærhøg 2 (brune) Due-

høg, Musvåger 7+ og i tilgift 60 Viber.

Dagen sluttede på Søbanke Huse i Lille

Åmose med 1 Havørn næsten-voksen,

Vandrefalken, Kærhøgene og 2 Ravne.

Det er et ret godt sted - lidt vindblæst.

Men med godt varmt tøj, te på kanden

og i godt selskab så går det." 05FEB er

der gammel Havørn ved Høm (syd for

Ringsted) noterer HBA.

SF og hustru er 10FEB i strålende sol-

skin og 8 sek./m vind fra vest på vej


langs diget i bunden af Alleshavebug-

ten, da de får øje på en ung Havørn (i

sit andet eller tredje leveår), der er på

jagt over bugten efter en Svartbag.

Svartbagen havde ingen problemer

med at udmanøvrere Havørnen, men

den var tydeligt og højlydt beklemt ved

situationen. Havørnen, som ikke havde

antydning af hvidt på halen, var der-

imod meget lys på oversiden, og den

forsvandt mod øst over Nørrehoved.

15FEB er JB, BSt og OB ved Tystrup-

Bavelse søerne, hvor de bl.a. oplevede

2 voksne Havørne.

Videre skriver JB: "I går den 16FEB

var MC, BSt og jeg på fugletur i Lille

Åmose, hvor vi så 1 Havørn i sin 3.

vinterdragt."

HRP sender mail til mig 22FEB: "I går

så jeg Havørnen lige over mit hoved,

den var så langt nede, at jeg tydeligt

kunne se de gule tæer og solen, der

glimtede mellem dens "fingre". Det

forklarer også, hvorfor alle "mine" gæs

havde taget en tur på vingerne. Dette

skete lige her på min matrikel ved Lille

Åmose." GJ er med mand og hund ved

Rangle Mølle den 24FEB, hvor en

Havørn kommer svævende over sko-

ven. SF og RT er samme dag den

24FEB ved 11.30 tiden i skovene ved

Kongemosen, hvor en Havørn svæver

over skoven. JS følger den gamle Hav-

ørn over skoven ved Øresø Mølle den

03MAR klokken 13. Den 07MAR ved

middagstid kredser en ung Havørn

over Gryde Mølle og noteres af HRP.

Søndag den 10MAR 15.25 møder

BKM en næsten voksen Havørn ved

Øresø Mølle.

LS melder filosofisk: "Lærkerne syn-

ger og kurtiserer, så det er en fryd, det

gør de vist alle steder. Lærkerne i Lille

Åmose er især glade over, at landska-

bet efterhånden minder om de 1000

søers land. Fra Søbanke har man et

pragtfuld view over Lille Åmose, og

det er nu næsten en vane for mig sam-

men med OR, at besøge stedet mindst

én gang om ugen. Og der er ørn næsten

hver gang. Sidst var den 12MAR Det

var den næsten-voksne, og den var der

også den 26FEB, hvor den havde sel-

skab af en ungfugl. Ravnene kan også

høres og opleves på Søbanke. Den

26FEB var også Engpiberen på plads.

Når vi sidder der filosoferer vi blandt

andet lidt om, hvor Havørnene mon

ville bygge rede, hvis de skulle bygge.

Vi har flere bud, men filosoferer sta-

dig. De viser sig mange forskellige

steder, mon der er et mønster?" JB rap-

porterer 13MAR 1 ung Havørn fra Sø-

banke Huse. 16MAR passerer en Hav-

ørn GG ved Klint. HRP melder

17MAR: "Sidder og nyder den skønne

forårssol i haven, ser just en Havørn

komme trækkende fra Tissø mod Ma-

desø. Den havde selskab af 5-10 kra-

ger". 18MAR skriver FrA om en ob-

servation ved Tempelkrog kl. 16.30: 8

ørne trækker i syd -sydøstlig retning.

Selv om jeg havde kikkert med, kunne

jeg ikke se tegninger eller lyse farver.

De var højt oppe, nok 700-900 m. Det

var spændende at se disse store fugle

kredse for at få mere højde, og så gik

det med stor fart i syd - sydøstlig ret-

ning. På mit spørgsmål om det ikke

kunne være Våger, svarer FrA: "Nej,


det var hverken Mus/Fjeldvåger eller

Traner. Jeg vil tro, det var Havørne.

Vingerne var større og profilen ander-

ledes brede end for Mus/Fjeldvåger".

FrA kørte lidt senere syd på (mod

Ringsted) for at se, om han kunne få

kontakt igen, men uden held. Har andre

set denne FLOK samme dag? GG mel-

der 16MAR Havørn fra Klint, 1 ung-

fugl fra sidste sommer, trak ØNØ kl.

08.03-08.15. LS og OR møder 2 Hav-

ørne i Lille Åmose den 20MAR. Den

ene var helt sikkert en næsten-voksen

fugl, mens den anden blev set i modlys.

Begge fugle fløj i nordlig retning. Det

bliver spændende at følge Havørnene

omkring Lille Åmose, om de finder

redeplads i nærheden af Tissø eller

nærmere ved Skarresø. NU ER DET

NOK GÅET OP FOR DE FLESTE,

AT VI HAR HAVØRNE PÅ VEST-

SJÆLLAND.

RØRHØG Første indrapporterede

Rørhøg står GG for fra Klint den

16MAR hvor 1 voksen han passerer

mod Ø kl. 16.58. SF møder både en

han og en hun Rørhøg i Lille Åmose

den 03APR.

BLÅ KÆRHØG CEJ er en tur ved

Tissø den 02MAR, hvor han noterer en

Blå Kærhøg hun.

DUEHØG LS melder 2 Duehøge ved

Hørhaven den 18JAN. RT og SF er i

skovene omkring Kongemosen den

24FEB og her ser de Duehøgen kredse

over skoven.

FISKEØRN Den første Fiskeørn i år

fra Vestsjælland sender ILN fra Torpet

Mose den 24MAR klokken 10.30 og

hun rapporterer: "Pludselig hører jeg

en Tårnfalk skrige op, og jeg fanger

dens placering i området, ser samtidig

årsagen til dens opråb, Fiskeørn. Der

hersker ingen tvivl om hverken stem-

mepragt eller fuglens identifikation i

øvrigt, men fuglen er åbenbart kommet

op at toppes med en Tårnfalk om op-

holdssted, for den bliver mobbet på det

voldsomste. Efter 4 undvigemanøvrer

vælger den at fortrække til et andet

område. Herefter bliver der fred, og

Tårnfalken beholder sit tilholdssted".

GG melder trækkende Fiskeørn fra

Klint den 27MAR. JB er jublende glad

den 31MAR, hvor en Fiskeørn over-

flyver hans hus ved Jammerland Bugt.

Den 03APR kl. 10.45 er en gammel

Fiskeørn på vej fra pumpehuset mod

kirken i sydenden af Tissø. Den står af

og til stille, muser over vandet, for

pludselig at dykke næsten under van-

det. SF ser en meget stor fisk i fanger-

ne, men fisken er for stor til at løfte ud

af vandet så ørnen slipper taget og fort-

sætter sin søgen efter rimeligere fisk

ved Sæby kirke. Sikke en oplevelse.

KEA ser årets første Fiskeørn samme

dag den 03APR, ikke ved Munkholm-

broen eller lignende naturlige steder,

men derimod meget lavt over hans ha-

ve i Holbæk klokken 12.33 med ret-

ning mod ØNØ - et perfekt skue hvor

Fiskeørnen var i det bedst tænkelige

lys, så let rejste nakkefjer kunne ses.

VANDREFALK PiA melder fra fugle-

tårnet ved Tissø om en ung Vandrefalk,

som holder til ved å udløbet, og som

har gjort det i lang tid. Lidt senere gen-

så PiA fuglen, som hun tror, er en hun,

på den anden side af søen.


Stor Præstekrave tegnet af Jeppe Jensen, 11 år

19JAN ser SF Vandrefalk ved Hag-

bards Høj. 08FEB melder LS, at Van-

drefalken i Lille Åmose er næsten lige

så sikker som Havørnen. I dag så vi

den med bytte, som den næsten ikke

kunne slæbe. Den satte sig på en stolpe

og guflede i sig.

I går den 16FEB var MC, BSt og JB på

fugletur ved Tissø, her så de 1 Vandre-

falk. 17FEB noterer RL, RT, SF, JS,

HBR og AR Vandrefalk ved Tamosen.

Fuglen sad længe i et nøgent træ og lod

sig beglo. Den 21FEB så OB en vok-

sen Vandrefalk i sydenden af Tissø.

24FEB gør JH store øjne da en Vandre-

falk passerer over vejen ved Kindertof-

te mellem Slagelse og Sorø på vej mod

Slagelse. JH kunne tydeligt se den sor-

te maske. JS og SF traver 03MAR

Kongemosen igennem, da alt fjerkræ

ved 11 tiden går i luften samtidigt,

hvilket normalt betyder: Stor rovfugl.

En Vandrefalk kommer ganske rigtig

"sejlende". Vi så den 2 gange, en stor

fugl, formentlig en hun, og tydelig i

kikkerten mellem 1-2 minutter i alt.

Tors 07MAR kl. 17.30 melder BKM

Vandrefalk ved Tissø fugletårnet.

VANDRIKSE Vandriksen er i

Vestermose på Agersø den 21FEB

melder KEH.

TRANE 08MAR melder BKM at en

Trane trækker mod NØ over Mørkøv.

Der går rygter om, at en Trane er set

mellem Slagelse og Sorø så tidligt, som

under en af vinterstormene i år. Jeg

håber der er læsere, der kan bekræfte

dette?

KLYDE RL er første rapportør af Kly-

der fra Lejsø den 16MAR. 24MAR

rapporterer MBH 4 Klyder fra Reersø.

STOR PRÆSTEKRAVE MBH mel-

der årets første Store Præstekrave fra

Flasken søndag den 10MAR.

VIBE LS melder, at OR har set Viber

inden hun nåede frem til Søbanke Huse

ved Lille Åmose den 22JAN. HRP no-

terer mere end 100 Viber ved Øresø

Mølle den 10FEB.

SORTGRÅ RYLE BW noterer 1

Sortgrå Ryle der raster ved Sanddob-

berne den 18JAN.

ALMINDELIG RYLE 17MAR er

MBH ved Flasken og Fårehus hvor han

bl.a. noterer 300 Almindelig Ryle, 4

Storspover, 12 Rødben og 30 Strand-

skader, og 20MAR noterer MBH sam-

me sted 30 Almindelig Ryle, 3 Stor-

spove og ca. 50 Rødben i een flok!

ENKELTBEKKASIN SF jager en

Enkeltbekkasin op ved Tvede den

23JAN.

LILLE REGNSPOVE CN melder en

hel usædvanlig stor flok Lille Regn-

spove i Tranevejle, 32 fugle, med den

kendetegnende lyse stribe over issen.


RIDE 10 Rider passerer GG ved Klint

den 10FEB.

SPLITTERNE SF hører og ser sine

første Splitterne i Alleshavebugten den

28MAR.

LOMVIE SF er ved Gniben den

06JAN og noterer >5 Lomvie og 2 Alk.

ALK SF er ved Gniben den 06JAN og

noterer >5 Lomvie og 2 Alk.

NATUGLE Den 03MAR banker na-

boen på hos SF, med en død Natugle i

hånden. Uglen har i stormen siddet i sit

hul, da træet er væltet.

Endelig, efter lang tids spejden og hol-

den udkig, så jeg endelig natuglen

kl.18.30 den 05MAR ved brakstykker-

ne ved Hallebyore tæt ved Tissø, mel-

der HRP.

SLØRUGLE Atter har denne sjælden-

hed på Vestsjælland været på spil. GG

er flere gange om ugen ved Klint, og

det gav 25MAR en rastende Slørugle

fra klokken 19.05 - 19.10.

SKOVHORNUGLE SF hører Skov-

hornugle midt på dagen ved Knabstrup

Teglværk den 12MAR.

MOSEHORNUGLE JD skriver, at

hun den 16FEB ventede på færgen ved

Stigsnæs til Agersø. Hun havde kikker-

ten med, da en større fugl landede ikke

langt fra hende. Hun kunne studere den

i 10 minutter, hvor den sad med siden

til, og af og til vendte blikket mod JD,

så hun kunne se de gule øjne omkran-

set af sort, det lyse slør med krydset,

den korte hale, der ikke når længere

end til vingespidserne. JD er nu ret

sikker på, at Mosehornuglen også er på

Agersø.

ISFUGL Mange mærkelige observati-

oner gøres i Borreby Mose. Eksempel-

vis den 17FEB, hvor RL, RT, JS, HBR

og AR leder efter Islandsk Kobber-

sneppe, og finder den. JS opdager også

en Isfugl som sidder midt i en busk i

bunden af det vestlige levende hegn.

Mange andre fik lejlighed til at beskue

den orange klump.

SORTSPÆTTE AR skriver 17MAR:

Så lykkedes det!!! Efter utallige ture i

Bromme Plantage fik jeg set en Sort-

spætte i dag..., det var i den sydlige

del. Den fløj ned og sad i et birketræ

blot 5-10 meter fra mig! Den opdagede

mig dog hurtigt og fløj væk, hvorefter

den hylede i et par minutter i området...

HEDELÆRKE Hedelærken slår igen

i år sine triller i skovrydningen ved

Kongsdal gods. GH melder Hedelær-

ken her den 22MAR, og SF hører tril-

lerne den 23MAR samme sted.

SANGLÆRKE LS skriver: Lærkerne

er i luften og forsøger sig med nogle

forsigtige triller, men lærkesang bliver

det ikke til. Årets første Lærker for mit

vedkommende hørtes den 18JAN ved

Tystrup Sø. RL og SF hørte mange

Lærker, der sang i vilden sky ved Lejsø

den 30JAN.

BJERGLÆRKE 2 Bjerglærker set

8JAN langs Ornum Strand til å udlø-

bet. Noterer PiA, samt Snespurve 1

han-1 hun. 27JAN tager SF familien

med til Vesterlyng for at møde Bjerg-

lærkerne her, men de finder bare 1. Så

var der bedre bid ved Sevedø, hvor RL,

RT, JS, HBR, AR og SF talte 7 Bjerg-

lærker, og beskuede dem på aller nær-

meste hold.


BJERGPIBER Bjergpiber bliver nu

meldt oftere. I vinterdragt er Bjergpi-

ber til at skelne fra Skærpiber p.g.a. en

tydelig øjenstribe, som Skærpiberen

først får med forårsdragten. På Lej Od-

de meldes nu Bjergpiber med stor sik-

kerhed om vinteren. Således melder RL

og SF minimum 2 eller måske 3 Bjerg-

pibere den 30JAN.

BJERGVIPSTJERT Ud over at

Bjergvipstjerten har overvintret vist

nok med hele 2 eksemplarer, er det da

helt galt den 20MAR, hvor SS i en

SMS melder 2 par Bjergvipstjert ved

Slusehuset, Strids Mølle. Får vi 2

ynglepar i år, så er det helt vildt for

Sjælland. IJ og HRP holder øje med

fuglene. SF kører 03MAR rundt ved

Strids Mølle for at sikre sig, at begge

fugle var på plads. Og det er de, lige

neden for Slusehuset. Både hr. og fru

Bjergvipstjert var hjemme.

HVID VIPSTJERT 16MAR noterer

GG den første Hvide Vipstjert på træk

ved Klint. 17MAR har HBA og KLU 1

Hvid Vipstjert i Tamosen. 18MAR an-

kommer Hvid Vipstjert rundt om i am-

tet. Uafhængigt af hinanden noterer SF

og HRP Hvid Vipstjert i Lille Åmose,

MBH noterer sin i Kallerup på Røs-

næs, mens han den 21MAR har 5 Hvid

Vipstjert på Asnæs halvøen, så nu er

mere end bare fortroppen den 16MAR

og 17MAR ankommet. Også KMN

modtager sine 2 faste Hvide Vipstjerter

den 21MAR, 13 dage tidligere end sid-

ste år.

VANDSTÆR Søndag den 06JAN var

OR og LS på tur og så Vandstær og

Halemejser ved Øresø Mølle. Vandstæ-

ren holder til ved Øresø Mølle. JB og

OB ser den her den 01JAN og igen den

26JAN. AR har Vandstæren ved Øresø

Mølle den 12JAN. 13JAN skriver

OEA: "Fra min næsten ugentlige tur til Lagu-

nen i Slagelse var der søndag 13JAN

meget tåget, men vandstæren var der

da".

JERNSPURV 18 MAR hører KLU

sammen med Seniorgruppen, Jernspurv

synge i Sorø Akademihave.

RØDSTJERT Uafhængigt af hinan-

den noterer SF og RT den samme fugl

det samme sted, nemlig den 17MAR i

sydøstenden af Tissø, lige ved Kirken.

SORTSTRUBET BYNKEFUGL

Amtets første Sortstrubet Bynkefugl

finder SS den 10MAR ved Isefjord sti-

en syd for Rørvig.

Vandstær tegnet af Søren Sparvath, 13 år


MUNK En overvintrende Munk (han)

med sort kalot befinder sig i EHZ' have

i Holbæk, hvor den mæsker sig i ha-

vens æbler. Den bliver set her fra den

15JAN til den 24JAN.

GRANSANGER EHZ' 2 første Gran-

sangere synger den 26MAR i Bognæs

Skov.

HALEMEJSE JB og OB har 01JAN

set 41 Halemejser ved Skarresø. En

usædvanlig stor flok.

STOR TORNSKADE Stor Tornskade

set fra Fårehuset ved Reersø, den over-

vinter nok, skriver PiA.

RAVN 06JAN er AR ved Bromme

Maglesø, hvor han har 4 Ravne fly-

vende rundt i området i en lille halv

time. MBH har 1 par Ravne i parrings-

flugt ved Kalundborg den 03FEB. CN

har ud for Bjergsted skov ca. 300m syd

for Bjergsted by kl.12.40 set en Ravn.

09MAR melder MBH 3 ravne i Asnæs

Forskov og antagelig de samme tre

over MØLLEBAKKEN, KALUND-

BORG 4 timer senere. JB er igen ved

Tissø den 13MAR hvor han noterer 1

Ravn.

GRÅSISKEN Ca. 60 Gråsisken op-

holder sig ved Ebbeløkke den 09FEB

melder EHZ.

LILLE KORSNÆB AR skriver: Jeg

havde den store fornøjelse af at obser-

vere 18 Lille Korsnæb oppe ved Salt-

bæk Vig nord i granskoven ved det

første sommerhus den 12JAN. Jeg

kunne stå og se deres koglespisning i

ned til 5 meters afstand og i dejlige 15

minutter...

KERNEBIDER HRP skriver den

03JAN: I dag så jeg en Kernebider ved

min foderautomat. Det er første gang

jeg observerer sådan en fugl på matrik-

len. Det er også første gang jeg fodrer

med hampefrø og solsikkekerner, må-

ske det er årsagen. GJ opdager den

12JAN en flok Kernebidere i Kalund-

borg, hvor de sidder i nogle fyrretræer.

RØRSPURV SF og JS noterer begge

Rørspurv i år fra Kongemosen den

03MAR.

Følgende trofaste rapportører har indsendt oplysninger til Nyt Fra Felten

AR - Anders Roel, Sorø

BKM - Bruno Kvist Madsen, Mørkøv

BSt - Bent Stougaard, Sønderød

BW - Brian Wielsøe, Ringsted

CN - Christian Nøhr, Havnsø

EHZ - Erik Hansen, Holbæk

FrA - Frank Andersen, Ordrup/Holbæk

GG - Gert Green, Brøndby

GH - Gert Hjembæk, Mørkøv

GJ - Grete Jensen, Kalundborg

HBA - Henrik Baark, Sorø

HBR - Henrik Brænder, Slagelse

HCN - Hans Chr. Nøhr, Havnsø

HRP - Heidi Rom Petersen, Buerup

IJ - Ingrid Jensen, Buerup

ILN - Inger Nielsen, Ringsted

JB - Jesper Brinkmann, Bjerge

JD - Jane Dam, Agersø

JH - Jette Hallig, Slagelse

JS - John Steffensen, Slagelse

KEA - Knud-Erik Andersen, Holbæk

KEH - Karl Erik Hansen, Agersø

KEN - Knud Nielsen, Ugerløse

KL- Kirsten Larsen, Nykøbing S.

KLU - Kirsten Laursen, Sorø

KMN - Karen-Margrethe Nielsen, Åmosen

LN - Lene Nielsen, Ugerløse

LS - Lene Smith, Sorø

MBH - Magnus Bang Hansen, Kalundborg

MC - Merete Crone

OB - Ove Brinkmann, Bjerge

OEA - Ove E. Andersen, Slagelse

OR - Ole Richter, Fårevejle

PiA - Pia Ahrenst, Reersø

RL - Rasmus Larsen, Slagelse

RT - Rune Tjørnløv, Stenlille

SF - Steen Flex, Mørkøv

SS - Søren Sparvath, Rørvig

UM - Uffe Mynster, Holbæk


Havørn fundet død

Af Kirsten Laursen og Henrik Baark

Den døde Havørn på Suserupgård. Foto: Henrik Baark

risti himmelfartsdag den 9. maj

fandt en familie på skovtur en død

Havørn. Fundet skete i skoven

lige syd for Tystrup Sø. Havørnen var

en gammel fugl med hvid hale. Ørnen

blev den 10. maj bragt til Suserupgård,

hvor den blev fotograferet og lagt i en

dybfryser. Indvoldene vil blive under-

søgt på Statens Veterinære Serumlabo-

ratorium.

Foreløbig er Havørnen blevet røntgen-

fotograferet. Heldigvis var der ingen

tegn på hagl i kroppen. Resultatet fra

undersøgelserne af indvoldene forelig-

ger endnu ikke, men vil blive bragt i

næste nummer af Bladsmutten.

Havørnen var heldigvis så velbevaret,

at den kan udstoppes. Ørnen bliver

skindlagt på Naturhistorisk Museum i

Århus.

Hvor Havørnen kommer til at “ende

sine dage” - følger i næste nummer af

Bladsmutten.

Iflg. Benny Génsbøl er fundet det an-

det i år af en død Havørn. En ungfugl

på Lolland er også fundet død.

K


OPRÅB!

SVALEKLIREN - En overset DATSY art..

Nu nærmer sommeren sig hastigt, hvilket vi alle givetvis glæder os til… derfor vil

jeg bede dig om, at holde et ekstra øje med “min art” - SVALEKLIREN. Det er i de

spæde forårsmåneder, at de første ynglepar af denne art begynder at indfinde sig.

Du må især gerne holde øje med følgende biotoptyper: Som ynglefugl er Svalekliren en skovfugl.

Den yngler i åbne skovmoser i nåle og blandskov, der gerne må have fugtige og

bløde mudderflader.

De danske ynglefugle ankommer sidst i marts.

Hannerne udfører en flaksende sangflugt over ynglepladserne og har en karakteri-

stisk sang, der minder om artens flugtkald, men er længere og mere varieret.

Desuden skal du huske, at: Trækkende fugle (som ikke ønskes indsendt) KAN optræde stedfast og spille på

steder, som de ikke yngler på (i mindre antal også f.eks. i juni måned).

Ungfugletrækket begynder sidst i juli måned og kulminerer i august.

Jeg er meget interesseret i at få tilsendt svaleklire OBS fra dig. Jeg er ikke interesse-

ret i at få en masse trækfugle obs., men hvis du mener, at du har en fornemmelse af,

at du har med et ynglepar at gøre - sikker, sandsynlig eller mulig - må du meget ger-

ne sende mig en mail … eller to, hvori du beskriver:

Dato, lokalitet, adfærd og hvad du ellers mener, er relevant for mig at vide.

Desuden er det muligt at downloade DATSY’s optællingsskemaer fra DOF’s

hjemmeside: www.dof.dk - her kan du i øvrigt læse mere om projektet.

Send venligst dine obs til mig efter sommerferien og

gerne senest 1. september:

My Størup

Bagergade 15

3700 Rønne

[email protected]


En tur til Australien Af Gerda Jensen, Slagelse

Vi har været på rundtur 3 uger i Austra-

lien i oktober måned. Det har været en

stor oplevelse, at se på fugle og dyreli-

vet, Down Under, som australier selv

siger. På det tidspunkt vi var der, er det

forår dernede. Australien er 178 gange

større end Danmark, men der bor kun 3

gange flere end i Danmark. Travle stor-

byer ved østkysten - til ørkenområder

ved vest.

En af de ting, som vi blev meget overra-

sket over, er at fuglene er meget farve-

strålende.

Vi så Splendid Fairy Wren, med meget

kraftig blå farve (den ligner vores gær-

desmutte, med den karakteristiske hale).

Vi så Cockatoo, med alle regnbuens far-

ver (der ligner vores due).

Latterfuglen Kookaburra (der ligner vo-

res isfugl) kendetegn med den latterlig-

nende stemme.

Der var gåsen Cape Barren, en meget

stor grå gås.

Der var The White Ibis (kragestørrelse,

med næbbet ret tyndt, og nedadbuet,

hvid med sort hoved og ben).

Vi så Hvide og mange Sorte Storke. Jeg

som aldrig havde set en stork, det var

spændende.

Små måger, med røde ben og næb.

(Gulls).

Emu, som er en strudsefugl, men har

ingen vinger.

Der var mange flere fuglearter, vi ikke

kendte.

Australien har mange spændende dyr.

Deres nationaldyr er kænguruer. De kan

blive to meter høje og så er der de små

vollerbi. Ungerne bliver hos deres mor

til de er 1 år. Det er sjovt at se ungerne

gemme sig i pungen. Hvis kænguruen

bliver “gravid” imens den har unge, kan

den gemme ægget, hvis der ikke er græs

eller vand nok. Naturen er fantastisk.

Så er der også koala bjørnen. Det er et

pungdyr, der lever af eukalyptusblade.

De sover 19 timer i døgnet, fordi de spi-

ser en ensidig kost, der er ingen energi i

den. De er utrolig søde. Det var på øen

Kangaroo Island, vi så mange. Kængu-

ruerne og koalaer er natdyr. Der så vi

også de små pingviner ca. 40 cm, kom-

me op på land om aftenen. De er meget

dygtige til at svømme, men på land, er

de lidt kluntet.

Længe før europæerne opdagede Austra-

lien i 1788, har landet været beboet af

den australske urbefolkning Aborige-

nies.

Først i 1967 blev de anerkendt i deres

eget land. Hidtil blev de skudt eller der

blev lagt gift ud til dem. Levealderen for

mænd i dag er 48 år. Meget arbejdsløs-

hed, sukkersyge, alkohol og stoffer præ-

ger deres verden. Dårlige boliger. Det

var trist at se, når de sad under træerne,

uden noget at tage sig til.

Vi kan varmt anbefale en rejse til Au-

stralien. Men der er langt derned, 21 ti-

mers flyvetur.


Fra mit vindue

Af Ritha Petersen, Broby ved Sorø

Jeg har den sidste måned siddet ved mit

vindue, efter en vellykket hofteoperati-

on, og har i den periode betragtet min

have og fuglelivet i den.

Vi har tæt på vinduet en busk, hvori der

ophænges mejsekugler, det giver et væl-

digt liv dagen lang, lige til mørket falder

på.

Først er der stort besøg af gråspurve og

skovspurve, der nemt kan sidde på fedt-

kuglerne og spise med hovedet ned, der-

næst musvitter, blåmejser, enkelte

sumpmejser, og hver dag kommer der 2-

3 halemejser på jorden samler jernspurv,

rødhals, bogfinke og spurve op.

Den lille gærdesmutte kommer også på

visit, den interesserer sig mere for revner

og sprækker i bindingsværket, der un-

dersøges fra øverst til nederst.

Ved et par foderhuse er der grønirisker,

solsort, tyrkerduer, bogfinker, kernebi-

der, i perioder gulspurve og tidligt på

vinteren en masse bogfinker, ligesom

dompapper også ses i busken.

Spurvehøgehannen er også en flittig

gæst. En morgen var den helt desperat

efter morgenmad, den sad i toppen af en

rosenbusk som småfuglene havde søgt

tilflugt i. Han endte inde i busken, mens

småfuglene fløj. Med besvær kom han

ud, hoppede lidt rundt på græsset, inden

han forsøgte et angreb på en anden busk,

men forgæves - småfuglene havde luret

ham, endelig opgav han og fløj en runde

inden han satte sig på en høj stub, men

der blev ingen morgenmad denne gang.

Tegning: Leif Tureby


Ekskursioner

Fuglestemmer i Vester-Broby Skov ved Sorø. Tirsdag den 4. juni. Mødested: P-plads

ved Sorø Golfklub - Tee-stedet, Suserupvej. Tid: kl. 19.30. Turledere: Kirsten Laursen

og Henrik Baark, tlf. 5782 0230. Fra parkeringspladsen kører vi samlet til Vester-Broby

Skov. I skoven ser vi på gravhøje, medens vi lytter til fuglestemmer. Går videre til

Munkedamshuset, hvor vi nyder udsigten over Tamosen og Susåens udløb i Tystrup Sø.

Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 6. juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken og

biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården

ud til Skoleengen og går tilbage ad andre veje.

Borreby Mose. Søndag den 9. juni. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 10.00.

Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi går rundt i området og ser på fugle ved

Borreby Gods og den nærliggende mose. Vi begynder turen i parken ved Borreby Gods,

hvor vi skal lytte til fuglestemmerne. Herefter går vi til den nærliggende mose. Vade-

fugle og ænder har unger. Mulighed for Knarand, Atlingand, Skeand, Skægmejse, Kær-

sanger og Sivsanger. Medbring noget varmt at drikke.

Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 13. juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken

og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirke-

gården ud til Skoleengen og går tilbage ad andre veje.

Seniortur til Hov Vig. Mandag den 17. juni. Se teksten under Seniorture.

Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 20. juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken

og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirke-

gården ud til Skoleengen og går tilbage ad andre veje.

Seniortur til Omø. Tirsdag den 23. juli. Se teksten under Seniorture.

Borreby Mose. Søndag den 11. august. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.

10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi går rundt i området og ser på fugle


ved Borreby Gods og den nærliggende mose. Vi lytter og kigger efter skægmejse og ser

på vadefugle som er på træk mod syd.

Seniortur til Tissø/Reersø. Mandag den 19. august. Se teksten under Seniorture.

Seniorture

Seniortur til Hov Vig. Mandag den 17. juni. Mødested: hjørnet af Østre Lyngvej og

Askehaven, Nykøbing Sj. Tid: kl. 11.00. Turledere: Kis Larsen og Niels Andsbjerg. Det

vrimler med fugle i Hov Vig. Vi nyder udsigten fra det smukke fugletårn. Skarvkoloni-

en besøges, og vi søger efter sortspætter i skoven - hvor den yngler. Undervejs spiser vi

den medbragte madpakke. Eftermiddagskaffen nyder vi i haven hos Kis. Hvis der er tid

og kræfter - kan vi køre til Korshage ved Rørvig for at se, hvilke fugle der er ved denne

smukke lokalitet.

Tilmelding til Kis, tlf. 5991 0372 eller Niels, tlf. 5993 7175.

Seniortur til Omø i sommerferien. Tirsdag den 23. juli. Mødested: Stigsnæs Færge-

havn. Tid: kl. 9.45 (færgen sejler kl. 10.00). Vi er tilbage i Stigsnæs ca. kl. 17.00. Tur-

leder: Kirsten Laursen og Henrik Baark. Vi går langs stranden ud til fyret og kigger ef-

ter digesvalekolonien ved nordsiden af øen. Vi spiser den medbragte frokost på stranden

ved fyret. Henning, som har turistkørsel på øen, henter og kører os en rundtur til det

smukke gadekær, som er omkranset af gamle, idylliske gårde. Vi runder Omø Sø og

kigger på fuglelivet her og afslutter med eftermiddagskaffe. Husk solhat, madpakke og

drikkevarer.

Pris: 100 kr. som dækker færge, kørsel på Omø samt eftermiddagskaffe.

Turen er fortrinsvis for medlemmer af DOF samt abonnenter af Bladsmutten. Tilmel-

ding er nødvendig til Kirsten og Henrik, tlf.: 5782 0230.

Seniortur til Tissø/Reersø. Mandag den 19. august. Tid: kl. 11.00. Turledere: Margit

og Erik Andersen. Mødested: Sæby Kirke. Vi kører rundt i området omkring Tissø og

besøger det nye fugletårn ved søen. Herfra køres videre op over Kløveshøj, som ligger

øst for Tissø i nærheden af godset Nørager. Fra Kløveshøj betragter vi den smukke ud-

sigt og nyder den medbragte madpakke og drikkevarer.

Så går turen videre ud mod Reersø og Flasken, hvor vi kan kigge på fugle fra fugletår-

net ud over engene. Returtrækket er godt i gang og der er mulighed for fiskeørn.

Tilmelding til Margit og Erik Andersen, tlf.: 5631 1927 (bedst mellem kl. 18 og kl. 19).

Seniortur til Stigsnæs og Sevedø. Onsdag den 25. september. Turleder: Magnus Bang

Hansen. Se nærmere i næste nummer af Bladsmutten.


DRENGE OG PIGER MELLEM 12 og 21 ÅR - SE HER!

Landslejr på Bornholm i efterårsferien

Arne og Steen arrangerer for 3. gang Landslejr for unge fugleinteresserede i efter-

årsferien - denne gang på Bornholm

Fra lørdag den 12. oktober til onsdag den 16. oktober er der dømt Landslejr for

unge fuglekiggere i hele landet, og der er få pladser tilbage til de hurtigste, der

melder sig.

Vi har bestilt togvogn hos DSB, som henter os i Århus, i Slagelse og i København.

Så vi rejser sammen til Bornholm.

Turen koster 750 kr.

Vi har lejet et større hus med plads til 40 overnattende, meget tæt på Dueodde. Her

skal vi opleve morgen- og aftentræk, og se hvordan fuglene bliver ringmærket, må-

ske endda selv holde fuglene.

Tag telefonen og meld dig hos os lige nu

Arne Bo Larsen eller Steen Flex

Aksel Munchs Vej 67 Nøkkentved 21

8550 Ryomgård 4440 Mørkøv

8639 4604 5927 4069

[email protected] [email protected]

Nordisk Ungdoms-lejr I uge 26 afholdes Nordisk Ungdomslejr i Vejlerne/Bulbjerg for unge mellem 12 og 22

år. Ring til Rasmus Larsen tlf. 5853 0254 for at høre om evt. ledige pladser.

Du kan finde oplysninger om lejren på DOF´s hjemmeside www.dof.dk

TUR TIL VADEHAVET 12. – 15. oktober

Sort Sol


Bustur til Sønderjylland og Vadehavet med start fra Nykøbing F. lørdag 12. oktober kl.

7:00 med opsamling på Vordingborg St. kl. 7:30 og Næstved St. kl. 8:00, samt Korsør

St. kl. 8:45. Hjemkomst tirsdag aften ca. 18:00 i Nykøbing F.

Overnatning på Rudbøl Vandrerhjem. Husk sengelinned. Turens pris dækker fuld pen-

sion (morgenmad, frokost og aftensmad). Aftensmad er inkluderet lørdag aften, ligesom

frokost er inkluderet tirsdag. Drikkevarer for egen regning.

Ledere: Kurt Bonde: 54 85 16 65 og René Christensen 54 46 20 03.

Vi vil besøge lokaliteter både nord og syd for grænsen, så derfor: HUSK derfor pas! I

Danmark: Sneum Klæggrav, Kammerslusen, Ballum Enge/Astrup Enge, Rømø Dæm-

ningen og Rømø, Tøndermarsken/Margrethe Kog i Sønderjylland. I Sydslesvig: Rick-

elsbüller Kog, og Hasberger See.

På dette tidspunkt vrimler hele området med gæs i hobetal. 12 forskellige arter af gæs er

bl.a. noteret ved Ballum, hvor der årligt ses Rødhalset Gås/Dværggås. Vadefugle i tu-

sindvis på Rømø, langs dæmningen og i Margrethe Kog. Også Danmarks største dros-

seltræk kan ses på Rømø. Rømø Sydspids giver ofte små sjældenheder som Storpiber og

Hvidbrynet Løvsanger samt Ringdrossel. Mange rovfugle ses langs kysten, samt Bjerg-

lærke og Laplandsværling i Tøndermarsken, og så må vi ikke glemme ”Sort Sol”, når

store flokke af stære går til ro i Hasberger See.

Inde i landet vil vi evt. besøge Draved Skov/Kongens Mose for at se efter Topmejse,

Grønspætte, Fyrremejse og Ravn.

Turen bliver afviklet ved 30 deltagere. Af hensyn til pladsreserveringen på Vandrer-

hjemmet skal tilmelding ske senest 15. juli. Ved tilmelding husk at opgive opsamlings-

station.

Pris: 1675 kr.

Tilmelding sker til Palle Rasmussen: 55 37 63 62 og indbetaling af depositum 500 kr.

på DOF-Storstrøms girokonto: 1 58 81 92 v) Palle Rasmussen, Birkeallé 39, 4760 Vor-

dingborg snarest efter tilmelding og senest 15. juli.


Operation Natlyt

Alle feltornitologer opfordres til at registrere nataktive fugle i sommernætterne i

weekenderne 31. maj – 2. juni og 14. – 16. juni.

Arter af særlig interesse er Rørdrum, Dobbeltbekkasin, Engsnarre, Vagtel, Plettet

Rørvagtel, Vandrikse, Natravn, Sydlig Nattergal, Græshoppesanger, Sivsanger, Savi-

sanger, Flodsanger og Drosselrørsanger.

Operation Natlyt er et feltprojekt arrangeret af DOF’s Feltornitologiske Udvalg.

Du tilmelder dig arrangementet via hjemmesiden phyl.dk eller til Sebastian Klein på

telefon 2173 3963

Teg

nin

g: L

eif Tu

reby


Udvalg:

Ungdomsudvalg: Rasmus Larsen

Kirsten Larsen

Kirsten Laursen

Henrik Baark

Steen Flex

Peter Løn Sørensen

Seniorudvalg: Kirsten Laursen

Kirsten Larsen

Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør)

Rolf Lehrmann (ansv. h.)

Kirsten Laursen

Revisor: Poul Erik Weinreich

Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen

Henrik Baark

Fuglenes dag- Rolf Lehrmann

koordinator:

Fredningsudvalg: Henrik Wejdling

Torben Dyhrberg

Det Grønne Råd: Torben Dyhrberg

Repræsentantskab: Kirsten Laursen

Henrik Baark

Torben Dyhrberg

suppleant: Jørgen Madsen

Friluftsrådet: Magnus Bang Hansen

suppleant: Peter Løn Sørensen

Medlems- Henrik Baark

registrering:

Fugleregistrerings- Henrik Baark

gruppen:

DOF-base: Henrik Baark

Hjemmeside: Christian Elbek

Kontaktpersoner i lokalgrupper:

Haslev: Leif Tureby: Tlf. 56 31 60 95

Jyderup: Anette Sonne Tlf. 59 50 20 95

Ringsted: Inger Nielsen Tlf. 57 61 11 47

Skælskør: Anders Jakobsen Tlf. 58 19 66 41

Slagelse: Rasmus Larsen Tlf. 58 53 02 54

Sorø: Christian Elbek

Rolf Lehrmann

Tlf. 57 82 00 22

Tlf. 57 83 58 89

Holbæk: Knud Nielsen Tlf. 59 18 84 19


Seniorture

Se side 27

ADRESSELISTE Bestyrelsen

Kirsten Laursen (formand)

Drosselvej 2

4180 Sorø

tlf. 57 82 02 30

Henrik Baark (redaktør)

Drosselvej 2

4180 Sorø

tlf. 57 82 02 30

Rolf Lehrmann

Egevangs Allé 18

4180 Sorø

tlf. 57 83 58 89

Torben Dyhrberg (næstformand)

Fladsken 11

4220 Korsør

tlf. 58 35 01 77

Kirsten Larsen

Askehaven 61

4500 Nykøbing Sj.

tlf. 59 91 03 72

Inger Nielsen

Roskildevej 66, Benløse

4100 Ringsted

tlf. 57 61 11 47

Jørgen Madsen (kasserer)

Risvangen 3, Benløse

4100 Ringsted

tlf. 57 61 46 99

Henrik Wejdling

Ålehusvej 20

4160 Herlufmagle

tlf. 51 26 90 56

Magnus Bang Hansen

Møllebakken 16

4400 Kalundborg

tlf. 59 56 57 11

Documents

Bladsmutten 2 2002