Bladsmutten 4 2007

BLADSMUTTEN 4/2007 1

BLADSMUTTEN 35. ÅRGANG NR. 4 DECEMBER 2007

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND

2 BLADSMUTTEN 4/2007

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Or-

nitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modta-

ger BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement.

BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.

Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement: 70,- kr./år

Støttebeløb:

kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten

BLADSMUTTENs redaktør DOF-VESTSJÆLLANDs formand

Henrik Baark Magnus Bang Hansen

Drosselvej 2 Møllebakken 16

4180 Sorø 4400 Kalundborg

Tlf. 57 82 02 30 Tlf. 59 56 57 11

e-mail: [email protected] e-mail: [email protected]

Korrekturlæser: Kirsten Laursen

INDHOLD

Flere fugle langs Øvre Suså ................................................................................................................. 3

Naturen skranter i landbrugslandet .................................................................................................... 12

Kongskildemarked med Bjergvipstjert .............................................................................................. 14

Nyt fra Felten ..................................................................................................................................... 15

Oplevelser på Agersø ......................................................................................................................... 22

Trækfugledag ved Storebælt .............................................................................................................. 24

Rødhals............................................................................................................................................... 26

Nyt fra Rørvig Fuglestation ............................................................................................................... 27

Ekskursioner og møder ...................................................................................................................... 28

Adresseliste ........................................................................................................................................ 30

Lokalgrupper ...................................................................................................................................... 31

Forsiden: Brian Zobbe

Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X OPLAG 640

Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse.

Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.


Flere fugle langs Øvre Suså - DOF-Vestsjælland viser hvordan

Af Henrik Wejdling

DOF-basen og en syv år gammel arti-

kel fra Bladsmutten er kommet til ære

og værdighed i forbindelse med DOFs

dokumentation af, hvorledes mere end

150 forskellige fuglearter er registreret

i Susådalen fra Nymølle Bro til Su-

såens udløb i Tystrup Sø. 61 af disse

arter er ’listede’ som truede ynglefugle

på nationalt og/eller europæisk niveau,

og en række af dem yngler allerede,

mens endnu flere kan bringes til at gøre

det, hvis de rette vilkår skabes – og det

bliver der nu muligvis en chance for.

Regeringen har nemlig afsat hvad der

oprindelig blev kaldt en ’miljø-

milliard’ til forbedring af vand og na-

tur. Milliarden, der skulle kompensere

for tilsvarende besparelser på området,

er dog med tiden krympet en kende.

Godt 500 mio. skal bruges på den så-

kaldte ’vand- og naturindsats’, hvor der

i nogle bestemte vandoplande skal gø-

res en særlig indsats for at forbedre

vandmiljøet og naturen. I Vestsjælland

således i oplandet til Isefjorden og i

oplandet til Susåen.

I den forbindelse er DOF-Vestsjælland

blevet anmodet om at redegøre for fo-

rekomster af ’listede’ fuglearter i Øvre

Suså-området (fra Nymølle Bro til Ty-

strup Sø), samt for, hvilke plejetiltag,

der kunne være relevante for at sikre

disse arter gunstig bevaringsstatus og

dermed sikre og forbedre den høje di-

versitet, der kendetegner området.

Med ’listede arter’ menes i denne

sammenhæng fuglearter, der er opført

på lister over truede fuglearter, herun-

der ’officielle’ lister som rødlisten, gul-

listen og EF Fuglebeskyttelsesdirektivs

bilag I, samt lister udarbejdet af viden-

skabelige organisationer, herunder

BirdLife Internationals lister over

’Species of European Corservation

Concern’, og listen over arter, der op-

fylder DOFs DATSY-kriterier. Se evt.

nærmere i forklaringen til det skema,

der er vist efter artiklen. (se side 9 - 11)

Notat på hjemmesiden om 61 listear-

ter

DOF-Vestsjælland har som svar på op-

fordringen udarbejdet et notat, som i

sin fulde udstrækning er tilgængeligt på

DOF-Vestsjællands hjemmeside,

www.dof-vestsjaelland under ’Aktivi-

teter’. Notatet gennemgår de 61 ’liste-

de’ arter, der er registreret i Susådalen,

og kommer med gode forslag til, hvor-

dan man kan forbedre vilkårene for dis-

se arter.

http://www.dof-vestsjaelland/


Tegning: Peter Løn Sørensen

Nogle af de arter, der er opført på Fug-

lebeskyttelsesdirektivets Bilag I, og

som Danmark har en særlig forpligtelse

til at passe på, yngler allerede. Det

gælder f.eks. Rørhøg og sandsynligvis

også Engsnarre. Rødrygget Tornskade

har ynglet, og også Isfugl og Rød Glen-

te har gjort yngleforsøg inden for de

seneste 20 år. Både Rød Glente og

Engsnarre er også listede på den nye,

danske rødliste over truede fuglearter,

og det gælder også en art som Atlin-

gand (yngler af og til i Tamosen).

Hertil kommer et stort antal arter – som

f.eks. Vibe, Rødben og Gul Vipstjert –

som er gullistede og/eller forekommer

på BirdLifes lister over fugle, der er

truede på europæisk plan, som enten

allerede yngler (men som kunne få bed-

re vilkår) eller som måske kunne brin-

ges til at yngle, hvis vilkårene i ådalen

forbedredes – først og fremmest ved at

udlægge hele ådalen i ekstensiv eng- og

overdrevsdrift. Endelig er der en stor

del af de listede arter som f.eks. Svale-

klire, Tinksmed, Storspove og Stor

Tornskade, der aldrig vil kunne bringes

til at yngle, men vilkårene for dem un-

der træk og rasteophold ville kunne

forbedres.

Alt dette er sammenstillet skematisk i

notatet, der giver en systematisk arts-

gennemgang af ’liste-arter’ med angi-

velse af aktuel og potentiel forekomst

(ved passende pleje) samt forslag til

plejeforanstaltninger, art for art. Endvi-

dere anføres for hver art den anslåede,

samlede bestandsstørrelse (ynglepar)

på landsplan, angivelse af trend i be-

standsudvikling på landsplan samt op-

gørelse af generelle krav til levesteder

og generelle eksempler på begunsti-


gende aktiviteter. En smagsprøve her-

på, omfattende nogle få arter, er vist

efter artiklen. (se side 9 – 11).

Listen og forslagene til genopretnings-

initiativer baserer sig dels på egne iagt-

tagelser i området i de seneste 40 år,

dels - hvad nyere forekomstbilleder

angår - tillige indtastede data på DOF-

basen, der herved (igen) har vist sin

enestående værdi! Selve forslagene til

plejeforanstaltninger m.v. er alt overve-

jende hentet fra Miljøministeriets

’Handlingsplan for truede engfugle’

(som DOF oprindelig stod fadder til),

samt til DOFs ’Fugleperspektiv på

Landdistriktsprogrammet’, der opreg-

ner mere end 40 initiativer til fremme

af truede fuglearter i landdistrikter.

Begge publikationer kan klikkes frem

via notatet på DOF-Vestsjællands

hjemmeside.

Notatet er desuden forsynet med et bi-

lag, som er en artikel af undertegnede

fra Bladsmutten 2/1999, som beskriver

forekomsten af vandfugle på lavbunds-

arealerne ved Vrangstrup i det tidlige

forår 1999, sat i relation til de aktuelle

vanddybder/oversvømmelser hen gen-

nem foråret. Artiklens konklusioner

kan bl.a. bruges til også at drage kon-

klusioner om eventuelle vandstandsre-

guleringer i f.m. vand- og naturindsat-

sen.

Væsentligste fuglelokaliteter i området

På strækningen fra Nymølle Bro i øst

til Tystrup Sø i vest er der især ét om-

råde, der påkalder sig stor ornitologisk

interesse, nemlig ådalen ved Vrang-

strup, hvor Ringsted og Tuel Å ud-

munder. Ådalen vider sig her meget ud,

og omfatter udstrakte lavbundsarealer,

der i vinter- og tøbrudsperioder ofte

oversvømmes.

Området blev tidligere drevet som en-

ge, men henligger i dag hovedsageligt i

varig brak med undtagelse af enkelte

græsnings- og høslætsarealer umiddel-

bart syd for Hagbards Høj.

Der er i nyere tid registreret 117 for-

skellige fuglearter i dette område, som

under vinteroversvømmelser kan huse

bestande af bl.a. Sangsvane, der når

1 % af den samlede bestand på artens

trækvej, hvilket er kriteriet for at gøre

en lokalitet til såkaldt ’Important Bird

Area’ (IBA).

Hertil kommer en række andre svøm-

mefugle, der kan forekomme i antal op

til 350 under forårshøjvande (herunder

de fleste svømmeænder, såsom Grav,-

Grå-, Spids-, Pibe-, Atling-, Krik-, Ske-

og Pibeand), ligesom rovfugle som

Musvåge, Fjeldvåge, Tårnfalk og Blå

Kærhøg holder til om vinteren. Om

sommeren forekommer op til 3 ’krex-

ende’ Engsnarrer i området tillige med

Rørhøg (begge bilag I-arter) samt årli-

ge forekomster af 1-2 Græshoppesan-

gere (i øvrigt ’suppleret’ med en statio-

nær Flodsanger i foråret 2005). I områ-

det er også konstateret både Hvid og

Sort Stork, Vagtel, Plettet Rørvagtel

(stationær syngende han i 2007) samt

Mosehornugle og andre fåtallige fugle-

arter, ligesom lavbundsarealerne visse

somre er hjemsted for op til tre par fou-

http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/D736A75D-85AE-43BD-82E3-8CA96CB86C6B/6922/533635.pdf

http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/D736A75D-85AE-43BD-82E3-8CA96CB86C6B/6922/533635.pdf

http://www.dof.dk/pdf/Div/fugleperspektiv_landdistriktsprogram.pdf




ragerende Skovhornugler, der tilsyne-

ladende tiltrækkes af pæne bestande af

mosegris og derfor yngler i tilgrænsen-

de lunde m.v.

Op gennem 90’erne kunne mere end

100 rastende Brushøns ses på disse en-

ge i månedsskiftet april/maj. Det antal

er nu – i takt med engenes reduktion –

reduceret til ganske få, men dog stadigt

regelmæssigt forekommende forårsfug-

le, som uvægerligt får én til at lege med

drømmen om en fremtid med udstrakte

enge med måske ligefrem ynglende

Brushøns!

Isfugl tegnet af Brian Zobbe

Ud over Vrangstrup-området bør også

Tamosen ved udløbet i Tystrup Sø

nævnes. Den er ligeledes af betydende

ornitologisk interesse med bl.a. hyppig

forekomst af Isfugl (bilag I-art) og en

bemærkelsesværdig fast vinterfore-

komst af Lille Skallesluger (op til 78

individer), samt skovpartierne nord og

syd for åen på dens sidste forløb inden

Tystrup Sø (Enemærket og Broby

Vesterskov), der bl.a. har huset Rød

Glente (dog kun mislykket ynglefor-

søg), ligesom Lærkefalk muligvis kan

have ynglet visse år (førstnævnte rov-

fugleart er bilag I-art).

Generelt er engene på hele strækningen

af ornitologisk interesse, men de er så

godt som alle under tilgroning og har

derfor ikke p.t. den helt store interesse

for vandfugle. Enge i drift findes dog

ved broen over Susåen i Vetterslev og

lidt nedstrøms, som nævnt ved Hag-

bards Høj (Vrangstrup) samt ved Næs-

bybro og nedstrøms. Væsentligste fo-

rekomster af rastende vandfugle om

vinteren findes – ud over ved Vrang-

strup og i Tamosen – umiddelbart ned-

strøms Næsby Bro, ligesom endda me-

get store flokke af gæs og svaner ofte

fouragerer på markerne nord for ådalen

ved Vester Broby, hvorfra de går til

overnatning i Tystrup-Bavelse Sø, lige-

som de i dagens løb ofte korresponde-

rer med rastende fugle i Tamosen og

ådalen i øvrigt.

Forslag til genopretnings- og plejetil-

tag til gavn for først og fremmest de

listede fuglearter

Generelt vil de fleste af de listede arter

nyde godt af en øget fugtiggørelse af

ådalen og dens lavbundsarealer.

Uden yderligere pleje vil disse herefter

gå i succession med først rørsump, si-

den elle- og pilekrat. Rørsumpen kan

være en fordel for Rørdrum og Rørhøg


(begge bilag I), mens den senere el-

le/pileformation næppe vil være til spe-

ciel gavn for nogen af de listede arter

med undtagelse af Sivsanger (i starten

af successionsforløbet) samt Lille Flag-

spætte og Sumpmejse (i klimaksforma-

tionen med gammel sumpskov) og un-

der tilgroningen ikke-listede arter som

Nattergal og Kærsanger.

Et alternativ, der vil begunstige langt

flere truede arter, vil være tilstræbt

eng-drift med græsning og høslæt. Hvis

anbefalingerne i Miljøministeriets

handlingsplan for truede engfugle føl-

ges (d.v.s. overholdelse af sen udbin-

ding/høslæt, undladelse af gødskning

og pesticidbrug) vil det gavne et bredt

register af engfugle, herunder vadere

og svømmefugle.

Til sikring af forekomsten af Engsnarre

er det vigtigt at sikre relativt store,

sammenhængende arealer med meget

ekstensiv udnyttelse (græsning, høslæt)

– evt. vekslende udtagelse af arealer i

et mosaik-system, idet de anbefalede

slætmetoder i forvaltningsplanen for

Engsnarre under alle omstændigheder

bør følges ved eventuelle slæt (tidligst i

august, slåning i spiral indefra og udef-

ter). Det vil også gavne en art som

Vagtel, der ligeledes er sentynglende

og periodisk forekommende i ådalen.

Som raste- og overvintringsområde vil

ådalen vinde ved en sikring af høj vin-

tervandstand, som bør sikres opretholdt

i så lang en periode af foråret som mu-

ligt. Forekomsten af vandfugle er som

nævnt overvåget i foråret 1999, hvor en

sådan højvandssituation forekom i pe-

rioden februar-marts, og erfaringerne

herfra viser klart, at sjapvandssituatio-

ner virker meget gunstigt på ænder og

vadefugle, og egentlige højvandssitua-

tioner begunstiger ferskvandsdykæn-

der.

En model for en samlet plan for ådalen

kunne være en opdeling i de meget

lavtliggende arealer, der så udelukken-

de drives med høslæt (sent – f.eks. au-

gust) i mosaik med uudnyttede arealer,

højereliggende arealer, der udlægges til

høslæt omkring 1. juli (eller i øvrigt i

overensstemmelse med enghandlings-

planens anvisninger, afhængig af, hvil-

ke fuglearter, der måtte etablere sig

som ynglende) og derefter ekstensiv

græsning, og så de højtliggende arealer

(herunder ådalens skrænter), der kunne

udlægges til varig (over)græsning un-

der succession mod egentligt overdrev.

De tørre skrænter kunne herunder an-

vendes til vinterophold for det ude-

gangskvæg, som må antages at skulle

være det, der vil skulle anvendes til

plejen af hele ådalen.

Et særkende ved Susådalen er de man-

ge afsnørede mæandrer og andre ’døde’

åslynger, der er opstået ved tidligere

regulering. I det omfang der ikke gen-

nemføres et egentligt tilbageføringspro-

jekt med omlægning af åen til dens op-

rindelige løb, bør det overvejes at op-

rense disse isolerede åslynger, så der

opstår frie vandflader i passende af-

stand fra selve åløbet, som vil kunne

tiltrække f.eks. Rødben og svømmeæn-

der, der ellers i dag bortskræmmes fra


selve åløbet i ynglesæsonen som følge

af intensiv kanosejlads (nedstrøms Vet-

terslev).

Under alle omstændigheder bør der i

værksættes intensiv mink-bekæmpelse

i ådalen til sikring af ikke mindst de

jordrugende arter.

Sammenkædning med Ringsted Å-dal

Ringsted Å-dal udmunder som bekendt

i Susådalen ved Vrangstrup Enge, og

Ringsted kommune pusler just nu med

genopretningsplaner også for denne

åstrækning, hvilket giver meget spæn-

dende perspektiver for hele vandsyste-

met. DOF-Vestsjællands lokal-ambas-

sadør i Ringsted – og medlem af lokal-

afdelingens bestyrelse – Inger Nielsen

arbejder med denne sag.

Nu kan vi så kun krydse fingre for, at

noget af det går i opfyldelse!

Sangsvane tegnet af Brian Zobbe


Eksempel på beskrivelse af listearter i Susådalen

Nedenfor er givet nogle få eksempler

fra listen over de omkring Øvre Suså

regelmæssigt forekommende fuglearter

(ynglefugle og/eller trækgæster), der er

’listede’ som truede/beskyttelses-

krævende enten internationalt, på EU-

niveau eller nationalt, og/eller som op-

fylder kriterierne for udpegning som

’truede og sjældne ynglefugle’ i DOFs

DATSY-projekt og/eller hvis beva-

ringsstatus i Danmark officielt er er-

klæret ugunstig.

For hver art anføres ud over ’listesta-

tus’ det anslåede antal ynglepar i hele

Danmark, krav til levested og generelle

forslag til begunstigende aktiviteter,

samt en angivelse af artens konkrete

forekomst i Susådalen samt konkrete

forslag til fremme af arten i Susådalen.

(Se side 11).

For alle arterne gives endvidere link til

nærmere omtale på DOFs hjemmeside,

som kan aktiveres via notatet på DOF-

Vestsjællands hjemmeside.

Ordforklaring: (idet opmærksomheden

henledes på, at SPEC- og DATSY-

kriterierne er udviklet af hhv. BirdLife

International og DOF på et snævert

videnskabeligt grundlag, mens Rød- og

Gullisterne samt Bilag I (Fuglebeskyt-

telsesdirektivet) er officielle myndig-

hedslister.

SPEC: ’Species of European Conser-

vation Concern’. Klassificering udvik-

let af BirdLife International. Opdeler

truede arter i tre kategorier, hvor SPEC

1 omfatter arter der er på IUCN's rød-

liste over truede arter på verdensplan

(f.eks. Engsnarre), SPEC 2 anvendes på

arter, der ikke er globalt truet, men hvis

verdensbestand er koncentreret i Euro-

pa og som ydermere har ugunstig beva-

ringsstatus i Europa (f.eks. Rødben), og

SPEC 3 anvendes på arter, der hverken

er globalt truet eller har en verdensbe-

stand, der er koncentreret i Europa,

men som har ugunstig bevaringsstatus

netop i Europa (f.eks. Rørdrum og Ske-

and).

Bilag I: Omfattet af EF-Fuglebeskyt-

telsedirektivets bilag I over arter, som

medlemslandene er særligt forpligtige-

de til at beskytte.

DK-Rød: Omfattet af Danmarks offi-

cielle rødliste (revideret 2007), som ud

fra IUCN-kriterier klassificerer arternes

status ud fra deres forekomst gennem

de seneste 10 år. RE = Forsvundet, CR

= Kritisk truet, EN = Moderat truet,

VU = Sårbar, NT = Næsten truet, NA =

rødlistevurdering ikke mulig (f.eks.

indvandret indenfor seneste 10 år).

DK-Gul: Omfattet af Danmarks offici-

elle gul-liste (1997). X = Opmærksom-

hedskrævende, A = National ansvar-

sart, Ex = Forsvundet, E = Akut truet,

V = Sårbar, R = Sjælden. Kun ynglear-

ter medtaget, og for nationale ansvar-

sarter således kun de arter, hvor ansva-

ret (også) gælder ynglefugle.


DATSY: Arter, der er udpegede som

truede og sjældne ynglefugle i DOFs

overvågningsprojekt af samme navn,

dvs. arter, der er truede i Europa, arter

med en forhistorie som udbredte dan-

ske ynglefugle samt arter, der fungerer

som indikatorer for bestemte naturty-

per, er under indvandring som danske

ynglefugle eller påkalder sig særlig in-

teresse.

Ugunstig bevaringsstatus:

Arter, der ifølge DMU p.t. har en ugun-

stig bevaringsstatus i Danmark (baseret

på kriterier herfor i Habitatdirektivet).

Engsnarre tegnet af Brian Zobbe


Art

(samt anslåede antal

ynglepar og status:

↑= fremgang, → = sta-

bil, ↓ = tilbagegang)

SPEC

Bilag I

DK-rød

DK-gul

DATSY

Krav til levesteder og forslag til begunstigelse

(fortrinsvis baseret på Grell (1998) samt nyeste forskningsre-

sultater i f.m. DOFs DATSY-projekt og engfuglekampagne

m.v.)

Atlingand

(300-500)→

SPEC 3

-

NT

-

-

Yngler i lavvandede søer, moseområder og i enge og ådale

med jævnlige forårsoversvømmelser. Foretrækker lavvandede

og næringsrige søtyper med rig forekomst af vandinsekter og

omgivet af sumpede engarealer. Også på brak- og strandeng,

men begunstiges bedst ved flere ferske (og våde) enge.

Forekomst og forbedringsforslag,

Susådalen

Sjælden men regelmæssig på forårstrækket. Yngler af og

til ved Tystrup-Bavelse/Tamosen.

Begunstiges af moderat fugtiggørelse. Kunne muligvis bringes

til at yngle, men ville kræve genopretning af åslynger fjernt fra

kanosejlads.

Rørhøg

(650) →

-

Bilag I

-

-

-

Yngler i rørskove, og kan slå sig ned i alle typer af vådområder

med veludviklet rørsump af tagrør på våd bund – i de seneste

år undertiden også i kornmarker. Fouragerer i ynglesæsonens

start udelukkende i vådområder, senere også over marker. Stri-

bebrak langs skel m.v. vil begunstige arten.


Susådalen

Yngler regelmæssigt i sumpområde ved ’øen’ nord for

Vrangstrup og derudover muligvis også af og til i selve åda-

len.

Ville blive begunstiget af mere rørsump i Vrangstrup (redepla-

cering), men ville også have gavn af eng- og høslætsdrift (fou-

rageringsområder), specielt hvis der skabes mosaik med uud-

nyttede (rørdækkede) arealer.

Engsnarre

(276-298) ↑

’Ugunstig bevarings-

status’

SPEC 1

Bilag I

NT

-

DATSY

Yngler fortrinsvis i fugtige enge med en naturlig og varieret

engflora upåvirket af kunstgødning og sprøjtegifte. Tolererer

ekstensiv græsning eller sent (august) høslet. Trives ikke i kul-

turgræsser. Engsnarre-venlig høproduktion 3-doblede be-stand

i et engelsk forsøgsomr. DK forvaltningsplan foreligger.


Susådalen

Op til tre syngende hanner kan høres i lavbundsarealerne

ved Vrangstrup. Yngel ikke påvist (næsten umuligt). En-

kelte år tillige syngende han ved Tamosen.

Forvaltningsplanen for Engsnarre bør følges (bevare mosaik

med enge og områder med højere urtevegetation, sikre Eng-

snarre-venlige slæt-metoder (slå efter 1. august, ’indefra og ud’

i spiral m.v. – se forvaltningsplanen)).

http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=01910




Naturen skranter i landbrugslandet

Fra DOF’s hjemmeside www.dof.dk

Dansk Ornitologisk Forenings formand Christian Hjorth opfordrer i et debat-

indlæg på Altinget.dk den kommende regering til at omlægge EU's landbrugs-

støtte til naturstøtte til landmændene

Af Christian Hjorth

Hverken frøer, fugle eller fisk har fået

det bedre de sidste seks år. De og den

øvrige natur er klemt fra alle sider, ikke

mindst i landbrugslandet, hvor de ca. 7

mia. kr. i årlig landbrugsstøtte stadig

præmierer et mere og mere intensivt

landbrug. Danmark har godt nok for-

pligtet sig til at stoppe tilbagegangen i

mangfoldigheden i den danske natur

inden 2010. Men der mangler penge til

den nødvendige indsats, så det går alt

for langsomt.

Regeringen kunne ellers nemt have sik-

ret sig 1,4 mia. kr. årligt fra EU's kasse

de næste seks år til gavn for natur og

miljø. Nye EU-regler åbnede for, at 20

% af den almindelige landbrugsstøtte

kunne overføres til landdistrikterne.

Men Fogh-regeringen og Dansk Folke-

parti sagde nej tak til denne gyldne mu-

lighed for at give naturgenopretning og

naturpleje i landbrugslandet et ordent-

ligt løft. Danmark skulle ikke engang

præstere den sædvanlige 50 % medfi-

nansiering, og de mange rare penge

kunne bl.a. bruges til at ’dyrke viber,

lærker og vilde blomster’ i stedet for

korn og raps.



Danske landmænd ejer og forvalter

mange af de mest værdifulde naturarea-

ler, hvor flere af de sjældneste fuglear-

ter lever. Viber, Brushøns og Store

Kobbersnepper f.eks. trives kun, hvis

engene er våde, og de afgræsses af køer

eller slås. Men den driftsform er på re-

tur. Den traditionelle landbrugsstøtte

præmierer ikke længere ’kvæg på

græs’.

Hvis man kører en tur derude på landet,

ligger de små, grønne oaser klemt inde

mellem store monotone markflader. De

breder sig som en gul ’pesticidørken’

uden adgang for den almindelige dan-

sker. Som landbrugsstøtten gives i dag,

fastholdes dette billede, og med rege-

ringens og Dansk Folkepartis seneste

forlig om ophævelse af den tvungne

braklægning fra 2008 vil der blive end-

nu længere mellem de grønne pletter.

Danske landmænd er samlet set de vig-

tigste naturforvaltere, men den gode

forvaltning sker kun, hvis der er et

økonomisk incitament for den enkelte

landmand til at pleje naturen eller efter-

lade grønne pletter imellem produkti-

onsfladerne. Og det var her de sam-

menlagt 8,4 mia. kr. over seks år kunne

batte noget, men regeringen sagde nej

til alle disse penge, som ellers kunne

have gavnet natur og miljø. Dansk Or-

nitologisk Forening opfordrer den

kommende regering til at sige ja til

denne mulighed hurtigst muligt og ar-

bejde for, at de 20 % bliver et endnu

højere tal.

På sigt bør den traditionelle landbrugs-

støtte helt afskaffes, i hvert fald til alle

lavbundsarealer og arealer omkring

søer, vandløb, levende hegn og anden

marginal landbrugsjord. I stedet bør de

frigjorte støttemidler bruges til at for-

øge naturarealet i Danmark ganske be-

tragteligt. I første omgang kunne man

tage fat på de dårligste landbrugsarea-

ler og genskabe dem som værdifuld

natur til glæde for alle danskere.



Kongskildemarked med Bjergvipstjert Af Henrik Wejdling

Årets Kongskildemarked, der løb af

stabelen i weekenden den 15.-16. sep-

tember, var som vanligt velbesøgt, og

DOF-Vestsjælland var som ligeledes

vanligt repræsenteret hele lørdagen

med en stand, hvor vi samlede fugle-

kasser sammen med besøgende børn.

13 kasser blev det til i dagens løb, hvor

en umanerlig frisk vind sled godt i

skørterne.

Smukt var vejret, men som sagt vold-

somt blæsende, så vi blev i år ikke vel-

signet med overtrækkende rovfugle

som f.eks. Fiskeørn, der ellers er ved at

være fast inventar på markedet.

Til gengæld blev årets scoop en Bjerg-

vipstjert, der tydeligvis holdt til i den

lille stump hastigt strømmende vand-

løb, der i banan-form fører uden om

selve den gamle vandmølle, lige der

hvor DOFs stand var og har været i

årevis.

De mange træer og buske gjorde det

svært at se det lille kræ, men vi hørte

den mange gange, og enkelte gange sås

den smutte over landevejen mod Møl-

lesøen på den anden side.

Der ud over blev dagens artsliste ikke

overvældende lang, men som sædvan-

ligt gav den anledning til mange kom-

mentarer fra forbipasserende gæster,

som altid undrer sig over, at vi overho-

vedet ser nogen fugle på sådan en dag.

Lidt snyd er der nu også i listen, for vi

skiftedes til at slå en vending ned på

’stranden’ ved Tystrup Sø, og så kom

der både Skarv, Fjordterne og Toppet

Lappedykker på listen.

Pudsigt var det i øvrigt at se, hvordan

et par Krikænder holdt stædigt ud i

Møllesøen på trods af, at talrige børn i

dagens løb sejlede den tynd i spejder-

nes kanoer.

Bjergvipstjert tegnet af Brian Zobbe

Artsliste:

Toppet Lappedykker

Skarv

Knopsvane

Krikand

Gråand

Troldand

Blishøne

Stormmåge

Fjordterne

Ringdue

St. Flagspætte

Digesvale

Landsvale

Bysvale

Bjergvipstjert

Gærdesmutte

Gransanger

Sumpmejse

Blåmejse

Musvit

Spætmejse

Allike

Gråkrage

Gråspurv

Bogfinke

Grønirisk

Stillits


Nyt Fra Felten af Steen Flex

Så snart en spændende fugleart spottes, meldes den til redaktørerne af hjemmesiden:

Inger Nielsen [email protected] –

Roskildevej 66, 4100 Ringsted – tlf. 57611147

Steen Flex [email protected] -

Nøkkentved 21, 4440 Mørkøv – tlf. 40334412 / 59274069 eller

Søren Harding [email protected] –

Lårupvej 20, 4295 Stenlille – tlf. 22831207 / 39296757

Redaktørerne indtaster de friske observationer på hjemmesiden. Nu har alle straks mulighed

for at følge med, og det har resulteret i næsten daglige observationer.

Lad os høre om alt det spændende fjerkræ du observerer! Vi viderebringer det mest spæn-

dende.

Nyt fra 3. kvartal – juli, august og september

30. september – Fiskeørn over Suse-

rupgård. En svævende Fiskeørn over

Suserupgårdens marker indledte turen

til Tamosen. Det dårlige vejr havde kun

tiltrukket 7 deltagere inkl. de 2 ledere.

Ved 11 – tiden klarede det op, og solen

kom frem på himlen. Vi sluttede turen

med kun 18 arter. Henrik Baark og Kir-

sten Laursen, Sorø.

25. september - Et møde med Rød

Glente. På vej fra Skælskør mod Sla-

gelse ad Slagelsevej klokken 11 så jeg

en Rød Glente i lav højde over trætop-

pene ved Trenderup, lige efter Ren-

nebjergvej/Slagelse Landevej. De gan-

ge jeg har set Rød Glente, har de været

højt til vejrs, men måske er forklarin-

gen den, at jeg umiddelbart efter fik øje

Rød Glente tegnet af Brian Zobbe

på en ihjelkørt hare på landevejen.

Mens jeg den samme dags eftermiddag

ventede på Agersø-færgen på Stigsnæs

færgehavn, så jeg flere Musvåger træk-

ke over vandet. Så rovfugletrækket er i

gang. Jane Dam, Agersø

mailto:[email protected]




Lomvie tegnet af Brian Zobbe

23. september - Alk og Lomvie ved

Holbæk. På 2 sejlture i weekenden har

jeg set 2 Alke og 6 Lomvier ved Orø

og inde i Holbæk Fjord. I de 35 år jeg

har sejlet, har jeg aldrig set Lomvie helt

inde i fjorden, men kun ude i Kattegat.

Den ene af dem lå og dykkede helt inde

ved Kirsebærholmen. I sejlbåd kommer

man ganske tæt på fuglene uden at for-

styrre, så observationerne er sikre.

Hans Henrik Larsen, Holbæk.

21. september - Eksotiske fugle i

Holbæk Havn. I Holbæk Industrihavn

lå 4 Alke ivrigt dykkende til og med

27/9 hver for sig eller indtil 3 Alke sås

jævnligt i havnen. Erik Hansen, Hol-

bæk.

18. september - Holbæk Fjord. 6 stk.

Lille Kobbersneppe befandt sig denne

dag på Kirsebærholm. Erik Hansen,

Holbæk.

5. august - Historie om en fugl fra

Agger Tange. Vi havde gæster i som-

merhuset på Jegindø, men da jeg gik i

seng ved midnatstid den 5. august, så

jeg rutinemæssigt, om der var noget

særligt i Nordvestjylland på DOF-

basen - og det var der; Ørkendompap.

Jeg sagde derfor til min kone, at jeg

skulle op kl. 04.00, og kl. 05.00 stod

jeg i færgehavnen på Agger Tange

sammen med 35 andre, de fleste hard

core-twitchere. De kendte i hvert fald

hinanden, og man hørte replikker som:

"Hvor er Munken?" og "Sebastian

kommer ikke. Han løber rundt ovre i

Borreby Mose." En havde flere kilo

fuglefrø med i en plastikpose og råbte

ved sin ankomst til hele forsamlingen:

"Hvad spiser sådan en?" Det var endnu

mørkt da vi ankom, men efterhånden

blev det jo lyst og kræet blev fundet.

Det manglede også bare med alle de

mennesker, der ledte efter den. Den fløj

noget rundt, og alle styrtede rundt efter

den. Efter en times tid kørte jeg så til-

bage til Jegindø' og sov videre. I løbet

af formiddagen fløj den så til Thybo-

røn, hvor den blev set indtil ved toti-

den, hvorefter den forsvandt. Jeg havde

ikke fået fotograferet den om morge-

nen, og ville jo gerne have et billede, så

ved sekstiden om aftenen besluttede jeg

at tage chancen og køre til Agger Tan-

ge igen.

Da jeg ankom, var der godt nok en

færgekø, men ikke én med kikkert. Til

gengæld kom kræet efter et øjeblik og

satte sig 10 meter fra mig på asfalten,

så jeg fik mine billeder. Og så syntes

jeg også, at det var værd at få sendt ud

på DOF-call, som jeg imidlertid ik-


ke mestrede dengang (det gør jeg nu

belært af denne erfaring). Jeg telefone-

rede derfor til min fugleven deroppe,

og bad ham melde fuglen ud, og det

gjorde han. Næste færge var pænt fuld

af fuglenørder - ca. 30 talte jeg - der

havde rendt rundt i Thyborøn hele ef-

termiddagen. Og aldrig har jeg følt mig

så populær.

Jens Boesen, Kalundborg.

17. september - Udflugt med børne-

haven. I går mandag var der en fin

vind fra SSV, så omkring middagstid

tog jeg ud på spidsen af Røsnæs, for at

se om der skulle være noget træk. Da

jeg havde stillet bilen på parkerings-

pladsen gik jeg først, som jeg plejer,

med teleskopet hen til trappen på nord-

siden, for at undersøge hvad der kunne

være i Sejerøbugten. Der var samtidig

en børnehave på udflugt, og de var na-

turligvis meget interesserede i, hvad jeg

lavede, så jeg nåede ikke at se ret me-

get (dog en Rødstrubet Lom), før jeg

havde sat teleskopet ned i børnehøjde,

så de kunne se på Ederfugle. Først var

der kun nogle få børn, men det varede

ikke mange sekunder, før de havde or-

ganiseret en lang kø, der alle sammen

ville prøve. Derfor varede det en halv

times tid, før jeg kunne pakke sammen

og gå ud til spidsen neden for fyret.

Det var jo nok blevet lidt sent efterhån-

den så der var ikke meget træk at se,

nærmest kun Ederfugle og Skarver.

Men så alligevel. For pludselig kom

der først to, og lidt senere flere Spurve-

høge ud over kanten oppe ved fyret, og

de styrede ud over vandet mod Puller-

ten og Samsø. I alt otte blev det til i

løbet af en lille halv time, og så kom

Ederfugle tegnet af Jon Fjeldså

der ikke flere - jeg skulle nok have væ-

ret der tidligere. Men selv om det bare

var otte og "kun" Spurvehøge, så er det

nu en speciel oplevelse, når rovfuglene

sådan kommer strømmende i rask tem-

po lige i hælene på hinanden og lige

over hovedet på en.

Jens Boesen, Kalundborg.

15. september - Hård kuling fra

NNV. Gniben, Sjællands Odde som

følge af hård kuling fra NNV sås fra kl.

10-12 og 16-17.30 et stort træk af hav-

fugle i vestlig retning. Ca. 50 Suler, 40

Sildemåger, 130 Rider, 1 Kjove - mørk

form, 30 Lomvier og et par rastende

Alke. Erik Hansen, Holbæk.

14. september - Fin dag for rastende

trækfugle i Torpet Mose. Det var lige

nødvendigt med en afstressende, men

samtidig tankeopbyggende tur ude i det

fri. Oftest går lignende ture rundt i

Torpet Mose. Erfarede at man er ved at

udføre et eller andet, forhåbentlig en

forbedring på Fjernvandrevejen/ cykel-

stien, hvor der næsten konstant har væ-

ret oversvømmet de seneste par år. Pas-

sage er i hvert fald umulig lige nu på

cykel. Det kan kun netop gå an gående.

Det man ser, er noget omkring indheg-


ning, men lad os nu se, hvor det arbej-

det ender.

Men turen var god til at betragte ra-

stende trækfugle. Der var rigtig gang i

dem alle sammen, sådan umiddelbart

før regn og tiltagende blæst. Så 2 sene

unge Gule Vipstjerter fouragere mel-

lem benene på det græssende kvæg,

ligeledes desuden 1 fouragerende Sten-

pikker. Halemejserne havde travlt i træ-

toppene. Der var helt grå/ sort rundt om

2 af tørveskærene. Grågæssene vrimle-

de i antal, vurderede antallet til

600. Desuden kunne man se, var der

godt gang i Råger, Krager, Alliker og

Ringduer, de overfløj området i en

konstant lind strøm. En enkelt fourage-

rende Dobbelt Bekkasin, masser, mas-

ser fouragerende unge Stære i det mud-

rede vådområde. Desuden vrimlede

det med primært mængder af Bysvaler,

dog også Landsvaler, men ikke nær så

mange af dem.

Endelig må ikke glemmes. Sidste posi-

tive nyt, der spås om en bedre fremtid

for Ringsteds grønne områder og der-

med incl. Torpet Mose området. Hurra!

- Hurra for det. Inger Nielsen, Ring-

sted.

3. september - 2 Fiskeørne. På en tur

ved Ornum Strand mandag formid-

dag så vi 2 Fiskeørne. I den kraftige

pålandsvind dykkede de ned i brændin-

gen, men fangede dog ikke noget, mens

vi så på. Den ene var næsten lige over

os, og helt optaget af sit fiskeri uden at

ænse os. Den anden ca 100 meter læn-

gere væk. Meget flot syn at se disse

smukke fugle styrtdykke lige for næsen

af os. Hans Henrik Larsen, Holbæk.

27. august - Holbæk Bådhavn. Han

Husrødstjert mader 2 udfløjne unger i

Holbæk Bådehavn, og 21-27/8 synger

en han jævnligt i Holbæk. Et usædvan-

lig sent tidspunkt. Erik Hansen, Hol-

bæk.

26. august - Blå Kærhøg er tilbage

fra sommerresidens. Lørdag så jeg

dette efterårs første Blå Kærhøg, en flot

adult han i Lille Åmose. Og i dag, søn-

dag, rastede omkring 40 Hjejler på en

mark lige nord for Reersø-rundkørslen

ved Gørlev. Ove Brinkmann.

Hjejle tegnet af Brian Zobbe

25. august - Duehøgen efter musen.

Jeg havde en vild fugleoplevelse lørdag

aften ude på Lejodde. Jeg var på vej

hjem kl. 21.15 (med punkteret cykel).

Jeg stod og fumlede med mit kamera,

da jeg lige skulle fotografere fire Rå-

dyr, som stod ind inde på marken.

Pludselig slog en Duehøg ned ved si-

den af mig og tog en mus. Den var så

tæt på mig, at jeg kunne have rørt ved

den. Da den så den halvgamle ornito-

log, som prøvede at fotografere den,

kiggede den på mig og fløj stille og

roligt videre med musen hængende i


den ene klo. Foto mislykkedes desvær-

re. Se det var en rigtig historie fra fug-

leverdenen. Torben Dyhrberg, Korsør.

23. august - En underfundig oplevel-

se. I eftermiddags fik jeg øje på en

Fluesnapper i toppen af en 16-17 m høj

gran i min have. Grå Fluesnapper tænk-

te jeg - lyset var lidt dårligt, men med

udfaldene efter insekter og tilbageven-

den til samme plads igen og igen, så

kunne der ikke være nogen tvivl. Og

dog! - halen var lidt for kort, og da ly-

set blev bedre, virkede brystet nærmest

cremefarvet. Fuld fart om til bilen og

hente scopet - bare den nu ikke for-

svandt i mellemtiden. Det gjorde den

ikke - og til min overraskelse var fug-

len en Bynkefugl. Jeg har godt nok al-

drig set denne art fouragere fra toppen

af høje træer. Efter et stykke tid fløj

kræet til et løvtræ og satte sig - et

træ stadigvæk i samme højde. Og min-

sandten om der ikke satte sig en Grå

Fluesnapper ca. 1/2 m fra Bynkefuglen.

Nu er der gået et par timer, og de fou-

ragerer stadigvæk fra det samme træ.

Ny ikke forventet art for haven og en

sjov oplevelse.

Knud Erik Andersen, Holbæk.

23. august - Fiskeørn ved Tissø. Ved

middagstid i dag så jeg sæsonens første

Fiskeørn i et udgået træ lige syd for

Klinteskoven. Flot fugl i solskinnet,

meget ivrigt fortærende en fisk. Jeg

synes, der er usædvanligt mange Grå-

gæs ved Tissø i disse dage, mellem 5

og 10.000. Ove Brinkmann.

22. august - Sortspætten er tilbage.

Efter en del års fravær sås og hørtes

Sortspætten igen et par dage omkring

01AUG i sommerhusområdet lige nord

for Skamlebæk Radios åbne areal

(Veddinge Strand). Niels Breinholt,

Slagelse.

19. august - Vendehals i Nykøbing

Sj. Kis Larsen på Skovbovej i Nykø-

bing Sj. fortæller om Vendehals i ha-

ven i en afstand af 2 m fra huset.

Umiddelbart efter at Vendehalsen bli-

ver observeret, ankommer yderligere 2

unger til haven. Episoden sker søndag

den 19. august kl 11.00. Indsendt af

Kirsten Laursen, Sorø.

Natugle tegnet af Brian Zobbe

18. august - Natuglen i Sorø. Vi hørte

kortvarigt Natuglen i vores have, der

ligger ved Galgebakken i Sorø kl.

23.05 lørdag den 18. august. Henrik

Baark og Kirsten Laursen, Sorø


12. august - Hvid Hejre ved Arnak-

ke. Jeg checkede lige Silkehejren ved

Arnakke. Den var der – spankulerede

rundt i en lille vig ved bådelauget.

Knud Erik Andersen, Holbæk.

9. august – Karmindompap. Kar-

mindompap (han) rastende på trådhegn

ved Marinestationen, Gniben. Erik

Hansen, Holbæk.

5. august. Mystiske fugleoplevelser.

Søndag morgen sad der en fugl på tag-

ryggen af vores stald, som ikke "helt"

lignede, de fugle vi ellers har i haven.

Jeg tænkte, om det kunne være en

Rødrygget Tornskade unge, som vi tid-

ligere har haft i haven. Ind efter kikker-

ten, og da viste det sig at være en blå

mutation af den Indiske Aleksanderpa-

rakit. Sjovt, den må åbenbart have følt

et vist slægtskab med papegøjerne i

voliererne.

Og i dag kom min nabo, for at vise mig

en stump video af en mærkelig fugl,

der gik rundt på hans gårdsplads i

weekenden. De kunne komme tæt på

den, og prøvede at fodre den med brød.

Det ville kræet absolut ikke have! Ikke

så mærkeligt, for videoen afslørede

nemlig, at det var en ung Skarv. Den

hoppede gennem hækken og ud på vo-

res eng, hvor den gik på vingerne og

forsvandt mod Tissø.

Godt nok har det regnet meget i Bjerge

denne sommer, og der var da også en

vandpyt med på videoen, men alligevel

- Skarv i haven! Ove Brinkmann, Store

Fuglede.

20. juli - Kontraster til fuglene i vo-

res baghave. Jeg har lige været lidt

rundt i det svenske. Formålet var selv-

følgelig på denne tid en velfor-

tjent ferie, og så lige inklusiv et lille

tillæg, nu interessen er til stede,

at betragte fuglelivet tilfældigt optræ-

dende på turen. Det er lidt sjovt, at man

bare skal på den anden side af sundet,

så ligger Bramgæssene og svømmer

rundt i kanalerne i Malmø. I Kalmar og

Linkøbing fodrer man Kanadagæs, som

vi andre fodrer gadekærets/ by-

ens Gråænder. Gæssene gik stille og

fuldstændig tamme rundt blandt folk på

stierne ned til kanalerne side om side

med Grågæs, her er ingen Gråænder.

De var bare ikke hensynsfulde at und-

lade at skide i det udlagte sand, der var

tiltænkt hotellets gæster, således at de

burde kunne slænge sig og dase i

strandstolene omkranset af enkelte

palmer i store krukker med henblik på

at de skulle kunne drømme sig til syd-

ligere himmelstrøg. Enkelte fugle var

klart hybrider, blandingen mellem Grå-

gås og Kanadagås, med Kanadagåsens

her kun næsten hvide felter omkring

hoved, blegt næb og ellers gråbrun i

fjerdragten, - resultatet må vel så være

Gråkanadagås, enkelte andre var klart

hybrider mellem Kanadagås og Bram-

gås, en anelse mindre fugl med lidt

plumret hvidt ved hovedet svarende til

Bramgåsen, ellers resten af fug-

len svarende til Kanadagås og den/

de må så få tilnavnet Bramkanadagås,

eller måske en tilretning til en lidt sjo-

vere version, -en Bramfri Kanadagås.

Desuden oplevede jeg at Strandskaden

i Kalmar er en parkfugl, 6-7 stykker på

forskellige tidspunkter fødesøgende i

parken ved Kalmar Slot. Ligeledes op-

træder Sjaggeren her og i Linkø-

bing som have/ parkfugl. Det er sjovt at


se den som pendant til vores Solsort,

hoppe/ gå lidt rundt og lytte meget stil-

le, tålmodig og intenst til regnormene

og trække nogle ordentlige moppe-

drenge op, - og nej de tog aldrig fejl,

der var gevinst hver gang, de har bare

ikke plads til så meget i munden ad

gangen, som Solsorten plejer at kunne

rumme her hvor jeg opholder mig i det

daglige, for hver enkelt orm, fløj fugle-

ne op til reden, for kort herefter at ven-

de tilbage til madstedet.

En pæn mængde Røde Glenter var at

betragte i det sydlige Sverige, men in-

gen midt i landet, ellers var det så- som

så med det store udvalg, lidt Splitter-

ner, enkelte Hvidklirer, mange Viber,

adskillige flokke af udfløjne Stær, få

Gule Vipstjerter, Rørhøg og Fjeldvåge,

stadig syngende Kærsanger og Græs-

hoppesanger. Masser af Skarv, Eder-

fugl, enkelte Sortænder, desuden sæler

på stenene i vandet. Ud over de allere-

de nævnte steder gik besøgene til

Ystad, Simrishamn, Kristiansstad med

Hammersøen lige uden for byen, nåede

nærmeste fuglelokalitet, Åsumenge.

Endelig nåede jeg også den sydlige del

af Øland med odde, og fuglestation, en

fantastisk god oplevelse pænt besøgt af

en del danskere og deres børn. Hermed

er det konstateret at danskerne er altså

interesseret i fuglene.

For det meste var det godt vejr, men

også her i det svenske er der kommet

masser af regn i juni, med oversvøm-

melser som følge mange steder.

Inger Nielsen, Ringsted.

7. juli - Ynglende Troldand. Siden

midten af marts har der i år ligget op til

10 Troldænder i oversvømmelsen ved

Rørvangsvej i Holbæk. I dag var der

kun en enkelt and at se i græsset ved

bredden. Men den var ikke alene - først

dukkede der én enkelt "bitte" ælling op

under anden, så endnu én, indtil i alt 8

små sort ællinger vimsede rundt om

den stolte moder. Knud Erik Andersen,

Holbæk.

1. juli - Blå Kærhøg på Vestsjæl-

land. kl. 19.20 Ringede Orla Jakobsen

til Steen Flex, Nøkkentved. fordi han

kl. 19.10 over en mark mellem Haslev

og Glumsø havde observeret brunfarvet

Blå Kærhøg på fourageringstogt. Orla

troede i første omgang, at det var en

Rørhøg, men den hvide streg over

gumpen fik ham til at ændre art. Steen

Flex, Nøkkentved.



Oplevelser på Agersø Af Jane Dam, Agersø

Agersø er en ø i den sydlige del af Storebætl beliggende vest for Stigsnæs. Den er en

god trækfuglelokalitet om efteråret, hvor en del af trækfuglene passerer på vej mod

mildere himmelstrøg.

Rødhals tegnet af Brian Zobbe

Der sker rigtig mange ting i øjeblikket,

og hver dag er der en ny oplevelse.

Den 30. september om morgenen var

luften fuld af Rødhalsens knitrende

stemme fra mange steder i buskadset

uden for stuehuset. Det lyder, som når

2 el-hegnstråde slår mod hinanden, sy-

nes jeg. Den høres stadig om end i

mindre antal her den 9. oktober.

Den 3. og 4. oktober havde vi 4-5 Fug-

lekonger i vores æbletræer. Det har vi

faktisk hvert år, og lige pludselig siger

man: ”Hov, hvad var det?” og bliver

opmærksom på deres spæde stemmer

og livlige søgen efter insekter i grene-

ne. Og er man heldig, når man at se den

gule stribe over issen.

Den 6. oktober var jeg på en tur syd-øst

på øen. Lokaliteten hedder Enghave

Sø. Jeg havde sat mig ned tæt på nogle

buske og træer langs vejen, tæt på en

eng. Jeg havde siddet der lidt, da en

mørkebrun fugl slog sig ned på en gren.

Det første jeg bemærkede var dens lan-

ge, slanke hale med hvide kanter og en

lys øjenstribe. Dernæst små sorte stri-

ber/nister under hagen mod et gråligt

bryst. Dens stemme var et kraftigt lidt

langtrukkent PIIP. Det er ikke en fugl,

jeg tidligere er stødt på. Jeg vover at

gætte på Storpiberen.

I mine fuglebøger derhjemme finder

jeg følgende oplysninger om Storpibe-

ren:

Erik Rosenberg skriver i ”Fåglar i Sve-

rige” Norstedts Forlag, 7. oplag, 1995,

Stockholm:

”Större Piplärkan (anthus novaeseelan-

diae richardi) 18 cm, hører hjemme i

Nordasien og overvintrer i Indien, men

en del eksemplarer viser sig hvert år,

for det meste i Vesteuropa. I Sverige er

arten hidtil rapporteret iagttaget 245

gange, for det meste i august-

november, men 2 gange på Store Karl-

sö i maj. Denne Piber er stor som en

Sanglærke, ret højbenet og har tydelig

lys stribe over øjet. Lokkelyden består

af enstavelses-, kraftige næsten spurve-

lignende PSCHRRIP eller PRRIP. (Pas


på ikke at forveksle med de efterårs-

trækkende Sanglærkers PRRITT).

I ”Europas Fugle” står om Storpiberen:

Om efteråret kan man ikke med sikker-

hed kende den fra den unge (stribede)

Markpiber, undtagen på stemmen.

Stemme: Kraftigere og mere hæst end

Markpiberens. Opholdssted og udbre-

delse: Våde enge, fugtige stepper og

rismarker. Næsten årligt på træk eller

som vintergæst fra Asien på Helgoland

eller i England. Tilfældig gæst i de fle-

ste europæiske lande.

Og den 7. oktober fik jeg nu lejlighed

til at iagttage en Bjergvipstjert på nært

hold inde fra stuehuset, idet en sådan

viste sig på gårdspladsen. Jeg måtte

flytte mig fra vindue til vindue for at

kunne følge den i dens ivrige søgen

efter føde. I første omgang tog jeg den

for at være en Gul Vipstjert, men jeg

havde tid til at notere mig dens grå isse,

nakke og ryg, hvide hage, gult bryst,

lys bug og gul undergump, hvid øjen-

stribe og en sort hale med hvide sider.

Ud fra disse kendetegn slog jeg den op

i min fuglebog og kunne se, at det var

en Bjergvipstjert.

Tegning: Leif Tureby


Trækfugledag ved Storebælt søndag den 14. oktober Af Inger Nielsen


Det blev samlet set en flot dag med sol

og klart vejr, altså gode forudsætninger

for at se trækkende fugle. Den vekslen-

de vindretning mellem SØ, S og SV

skulle vise sig at være ideel for gode

træk observationer. Der var bemandet 4

poster på Sjælland, ved hhv. Røsnæs,

Flasken ved Reersø, Korsør ved bro-

fæstet og endelig Stigsnæs Havn, ende-

lig var der kontakt til en post på Fyn

ved Knudshoved nær Nyborg.

Det blev alt i alt til ganske pæne obser-

vationer for dagen med 17 Rød Glente,

3 Blå Kærhøg, 126 Spurvehøg, 670

Musvåge, 6 Fjeldvåge, 2 sene Fiskeørn

samt alt det løse af andre arter.

Vi nød fornøjelsen af pæne antal besøg

på udkigsposterne med hen ved 100

personer samlet, og der blev endda til-

meldt nye medlemmer til foreningen.

Ved Korsør, hvor jeg observerede, kom

mange spadserende forbi på deres tur

til Lejsø. De skulle lige høre, hvad der

foregik, før de traskede videre.

Ifølge beretningerne, som der jo altid

indkommer en lind strøm af på sådanne

arrangementer, så var forudgående dag

væsentlig bedre, med langt større træk-

observationer, i forhold til valgte ob-

servationsdag. Netop på den valgte dag

skulle det vise sig at Korsør toppede

med 316 trækkende Musvåger, hvoraf

ca. halvdelen øjensynlig trak syd over,

men nåede formentlig aldrig til

Stigsnæs. Beretninger meldte at de er

tilbøjelige til at krydse ved Klarskoven

syd for Korsør. Resten af trækfuglene

ved Korsør gik ud i umiddelbar nærhed

af broen.

Flasken havde ikke så mange trækken-

de rovfugle, men i øvrigt en stor arts-

rigdom, heriblandt en mulig Step-

pe/Hedehøg. Ved Stigsnæs iagttog man


yderligere 5 Hedelærker, 68 Bramgæs,

1 Bjergvipstjert, og 2 Ravn.

Som ved Korsør og ved Stigsnæs gjor-

de det samme sig gældende for de

trækkende Musvåger. De var tilbøjelige

til at trække enkeltvis, nærmest som

spredehagl over en bred front, nøjagtig

som Spurvehøg, der sås kun enkelte

skruer. Musvågerne ved Korsør kom

hovedsagelig trækkende fra NØ, vi så

aldrig nogen direkte fra N, hvilket be-

tyder, at ingen kom fra Reersø-

retningen. For så vidt kom heller ingen

fra syd, kun få fugle gjorde mislykkede

trækforsøg, de var generelt rimelig

målrettede på deres færd. Det var van-

skeligt at konstatere, om de brugte bro-

en som trækleder, nogle fugle trak ud i

umiddelbar nærhed af broen, og andre

gik ud mellem broen og Lejsø, man fik

ikke egentlig indtryk af, at de samlede

sig til egentlige skruer, det foregik mest

som enkelvise umiddelbare udtræk. De

overflyvende Bramgæs ved Stigsnæs

havde tydeligvis fyldt sig med rigelig

og god morgenfoder til fuld fornøjelse

for det betragtende fuglefolk, når de

overflyvende fugle lækkede lidt godt

fra luften under deres passage. Obser-

vatøren på Fyn fik som den eneste for-

nøjelse af en Bjergpiber.

Såvel ved Korsør som ved Stigsnæs

kunne vi berette om flere flotte Røde

Glenter og for brofolkenes vedkom-

mende kom flere af dem trækkende

dejligt tæt op over vore hoveder, så vi

stod absolut på 1. parket. På et tids-

punkt havde vi 3 Røde Glenter i samme

kikkertfelt.

Desuden havde vi et par spøjse ople-

velser på toppen af klinten ved bro-

fæstet, hvor vi havde slået os ned ved

en lille ubetydelig busk, men den blev

rammen om flere episoder, hvor den

blev fyldt til randen med Blåmejser,

sådan lige før de blev mange nok og

væltede videre ud over vandet. Busken

blev helt levende. Vi havde fra begyn-

delsen 1 Bramgås, som lå stille på van-

det neden for observationspunktet, den

forsvandt ubemærket undervejs. Ca. 1

time før afslutningen blev der stilstand

i trækkene, formentlig primært på

grund af 2 jægere, der bevægede sig

rundt i området.

Vi var enige om, at det blev en god og

fornøjelig dag, og ikke mindst blev min

sprit-nyerhvervede kikkert indviet til

fuld tilfredshed.

Bramgæs tegnet af Brian Zobbe


Rødhals Fra DOF’s hjemmeside: www.dof.dk

Beskrivelse Rødhalsen er en meget almindelig

dansk fugl, af mange kendt som rød-

kælk. Navnene er synonyme, idet "rød-

kælk" kommer fra det tyske Rotkehl-

chen, hvor Kehlchen betyder strube.

Den ses ofte i haven, og den er ikke til

at tage fejl af med sin oprette holdning

og den rustrøde hals, der lyser op på

den hvidgrå bug. Ryg og vinger er dis-

kret gråbrune. Den røde strube er lige

så markant i vinterdragten som i som-

merdragten. Det hænger sammen med,

at Rødhalsen opretholder territorium

hele året. Den røde farve spiller en vig-

tig rolle i forsvar af territoriet. Rødhal-

sens stemme er karakteristisk. Kaldet er

et smældende tik, og sangen, som vari-

erer meget, er en strøm af klare toner

med mange temposkift og skift mellem

dybe og høje toner.

Levested Uden for Europa, som udgør størstede-

len af artens udbredelsesområde, findes

Rødhalsen i Nordafrika og i et mindre

område i det vestligste Asien. Både i

Europa som helhed og i Danmark er

arten almindeligt forekommende. Da

Rødhalsen helst yngler i løv- og

Rødhals tegnet af Brian Zobbe

blandskove med rig underskov, er den

generelt mest almindelig på Øerne og i

Østjylland. I det mere åbne og nåle-

skovsprægede Vestjylland er Rødhal-

sen mindre almindelig. I takt med at

andelen af løvtræer tiltager her, øger

den dog sin udbredelse vestpå.

De danske Rødhalse er kortdistance-

trækkere, som overvintrer i Vest- og

Sydvesteuropa. I milde vintre overvin-

ter en del af bestanden dog herhjemme;

der er især tale om hanner. Desuden

besøges Danmark af store mængder af

trækfugle fra de nordiske bestande,

som i langt højere grad er trækfugle.

Føde Rødhalsen lever af insekter og edder-

kopper. Den kan ses følge i hælene på

mennesker eller større pattedyr, der

graver i jorden og dermed frigør føde-

emner.

Bestandsudvikling Bestanden af Rødhals har været svin-

gende, måske med en svag stigning si-

den midten af 1970'erne. Bestands-

svingningerne skyldes især hårde vint-

re. Den europæiske bestand anses som

værende stabil.


Nyt fra Rørvig Fuglestation

Rørvigrapporten, der dækker 2006, er

nu færdig bearbejdet.

Rapporten bliver ikke som hidtil trykt

og udsendt til medlemmer og abonnen-

ter, men kan læses på/printes fra Fugle-

stationens hjemmeside www.rfst.dk.

I samme forbindelse ændres kontingen-

tet således, at man nu kan tegne et

medlemskab til kr. 50 pr. år. For dette

medlemskab modtager man nyheds-

mails, invitation til ture og mulighed

for at deltage i Fuglestationens årsmø-

de. Indmeldelse kan ske ved indsætning

af kr. 50,- på Reg. nr. 2280 Konto nr.

4377702935 (Nordea). Husk at give

oplysning om mailadresse, da al korre-

spondance vil foregå via nettet.

http://www.rfst.dk/


Ekskursioner og møder

Skælskørområdet. Søndag den 6. januar. Mødested: Nedkørslen til campingpladsen

ved Skælskør Nor. Tid: kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641. Vi ser

på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres evt. til Sevedø, hvor der er mulig-

hed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. – Husk varme

drikke.

Generalforsamling. Søndag den 3. februar 2008

Mødested: Sorø Kultur- & Fritidscenter, Frederiksvej 27, 4180 Sorø

Tid: kl. 13.00. Vi serverer kaffe/te. Øl og vand kan købes.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Valg af referent.

3. Gennemgang og godkendelse af bestyrelsens årsberetning.

4. Gennemgang og godkendelse af det reviderede regnskab.

5. Gennemgang og godkendelse af budget for det kommende år.

6. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer.

7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år.

8. Valg af revisor og suppleant.

9. Indkomne forslag.

10. Eventuelt.

Forslag skal være formanden i hænde mindst 14 dage før generalforsamlingen.

Skælskørområdet. Søndag den 10. februar. Mødested: Nedkørslen til campingplad-

sen ved Skælskør Nor. Tid: kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641. Vi

ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres evt. til Sevedø, hvor der er mu-

lighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. – Husk varme

drikke.

Ørnetur. Søndag den 19. februar. Mødested: Jyderup Station. Tid: kl. 9.00 Turleder:

Gerth Nielsen, tlf. 2498 3466. Vi kører i privatbiler rundt om Skarresø for at lokalise-

re ørnene. Måske møder vi også Isfugl og Vandstær på vejen. Medbring noget varmt

at drikke. Husk varm påklædning.


Ørnens Dag 2008. Søndag den 24. februar. Se lokalafdelingens hjemmeside

http://www.dof-vestsjaelland.dk/

Rørviglejr – en ungdomsaktivitet. Fredag den 11. april – søndag den 13. april.

Nærmere oplysninger og tilmelding hos Henrik Wejdling, tlf. 5126 9056 eller

Anne Marie Sørensen, tlf. 5150 6541

Møder i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby. Tlf. 5631 6095

Medbring kaffe/te til eget brug.

Indtryk fra Nepal. Torsdag den 14. februar. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2,

Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30. Henrik Wejdling viser billeder og fortæller

om fugle, mennesker og landskaber i Nepal.

Fugle og dyr i Afrika. Torsdag den 13. marts. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2,

Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30. Søren Harding viser lysbilleder og fortæller

om fugle og dyr fra Afrika.


Tegning Leif Tureby Tegning Leif Tureby


Adresseliste bestyrelsen

Magnus Bang Hansen

Formand

Møllebakken 16

4400 Kalundborg

tlf. 59 56 57 11 [email protected]

Henrik Baark

Redaktør

Drosselvej 2

4180 Sorø


Peter Ellegaard Larsen

Amalievej 3

4581 Rørvig

Tlf. 46 35 46 46 [email protected]

Søren Harding

Næstformand

Lårupvej 20

4295 Stenlille


Henrik Wejdling

Sekretær

Ålehusvej 20

4160 Herlufmagle


Torben Dyhrberg

Elme Allé 36, 2. tv.

4220 Korsør


Heidi Rom Petersen

Kasserer

Hallebyorevej 8

4450 Jyderup


Kirsten Laursen

Drosselvej 2

4180 Sorø


Inger Nielsen

Roskildevej 66, Benløse

4100 Ringsted


Kontaktpersoner til kommunerne: Ringsted: Inger Nielsen: tlf. 5761 1147 e-mail: [email protected]

Odsherred: Hans Meilstrup, tlf. 4031 9531 e-mail: [email protected]

Holbæk: Knud-Erik Andersen, tlf. 20334694 e- mail: [email protected]

Kalundborg: Magnus Bang Hansen, tlf. 5956 5711 e-mail: [email protected].

Sorø: Søren Harding, tlf. 3929 6757 e-mail: [email protected]

Slagelse: Torben Dyhrberg: tlf. 2929 2691 e-mail: [email protected]

www.dof-vestsjaelland.dk


Hjemmeside

Webmaster: Søren Harding, Inger Nielsen og Steen Flex

www.dof-vestsjaelland.dk

Kontaktpersoner i lokalgrupper:

Haslev: Leif Tureby Tlf. 5631 6095

Holbæk: Knud Nielsen Tlf. 5918 8419

Jyderup: Gerth Nielsen Tlf: 2498 3466

Ringsted: Inger Nielsen Tlf: 5761 1147

Skælskør: Anders Jakobsen Tlf: 5819 6641

Sorø: Christian Elbek Tlf: 5782 0022

Sorø: Rolf Lehrmann Tlf: 5783 5889

http://www.dof-vestsjaelland.dk/

Afsender:

BLADSMUTTEN

Drosselvej 2

4180 Sorø

Generalforsamling Søndag den 3. februar

Se side 28

Skælskørområdet Søndag 6. januar og søndag den 10. februar

Bed & Breakfast

Pension Holm Mølle Silkeborg

Holm Mølle ligger i dejlig smuk natur nord for Silkeborg.

En å løber gennem haven, hvor der af og til ses Isfugl.

Pension Holm Mølle ● Bed & Breakfast

Holmmøllevej 41 ● 8632 Lemming

Telefon 86 88 66 00 e-mail: [email protected]

www.holmmoelle.dk

Documents

Bladsmutten 4 2007