Bladsmutten 4 1997

BLADSMUTTEN

4/1997

DECEMBER

ÅRGANG 25

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT

DOF-VESTSJÆLLAND

2 BLADSMUTTEN 4 /1997

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Orni-

tologisk forening i Vestsjællands Amt). Alle med fuldt medlemskab af DOF og med fast bopæl i

Vestsjællands Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Støttemedlemmer af DOF i

Vestsjællands Amt og DOF-medlemmer med bopæl uden for Vestsjællands Amt, kan modtage

BLADSMUTTEN i abonnement.

BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.

Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement: DOF-støttemedlemmer og DOF-medlemmer udenfor

Vestsjællands Amt : 50,- kr/år

Ikke-medlemmer af DOF : 60,- kr/år

Løssalg/nr. (incl. forsendelse) : 25,- kr/år

BLADSMUTTEN kontaktadresse DOF-VESTSJÆLLANDs kontaktadresse

Henrik Baark Kirsten Laursen

Susåvej 22, Vetterslev Susåvej 22, Vetterslev

4100 Ringsted 4100 Ringsted

53 64 34 61 53 64 34 61

INDHOLD

Siden sidst (Kirsten Laursen) ................................................................................................. 3

Indtryk fra DOF-Vestsjællands tur til Letland (Bent Møller Sørensen) ................................. 5

Mere fred til Kragefuglene (Jesper Petersen) ........................................................................ 7

Portræt af bestyrelsen ........................................................................................................... 12

Ugler i Mosen (Henrik Wejdling) ........................................................................................ 18

Morgentur fra Jyderup Station (Steen Flex) ......................................................................... 21

Skov er ikke bare skov (Henrik Wejdling) ........................................................................... 21

Fuglenes Dag genopstår (Henrik Wejdling) ......................................................................... 26

Sølvbryllup i sol og vind (Henrik Wejdling) ........................................................................ 27

Nyt Fra Felten (Thomas Hilkjær) ......................................................................................... 31

Vandfugletælling vinteren 97/98 ......................................................................................... 34

Møder og ture ....................................................................................................................... 35

Haslev-gruppens initiativer på det kommunale område (Jesper Petersen) .......................... 40

Adresseliste .......................................................................................................................... 43

Lokalitetsregistrering .......................................................................................................... 44

Forside: Krager

tegnet af John Olsen

Hvor andet ikke er angivet, er

tegningerne udført af Anette Sonne

ISSN 0109-257X Oplag 750

Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

BLADSMUTTEN 4/1997 3

SIDEN SIDST af formand Kirsten Laursen.

DOF Vestsjællands 25 års jubilæum:

Jubilæet blev en stor succes med om-

kring 30 deltagere på Kongskilde Fri-

luftsgård. Lorenz Ferdinand blev afte-

nens æresgæst i den gamle vandmølle.

Henrik Wejdling har detaljeret beskre-

vet dagen i dette blad.

Bladsmutten:

Det er dejligt at mærke den store inte-

resse for at bringe artikler til bladet.

Dette nummer er på 44 sider og med

stof om ugler og kragefugle. Der har

været stor interesse for Jesper Peter-

sens artikel om Gisselfeld bragt i sidste

nummer af Bladsmutten.

Lokalgrupperne:

Lokalgruppen i Slagelse under ledelse

af Birgit Johansen har haft sine første

arrangementer. Der har været ture til

“Lagunen” i Slagelse med Jon Stenz og

Rasmus Larsen som turguides.

Anette Sonnes rovfuglekursus i Jyde-

rup har 17 deltagere med foredrag på

Jyderup skole og ture ude i felten. Hun

planlægger en ørnetur til Skåne i januar

måned, hvor andre fugle-interesserede

også har mulighed for at deltage.

Gruppen i Ringsted kører videre med

det planlagte program i Anlægs-

pavillionen. Der er mange ture i det

midtsjællandske specielt denne vinter.

Haslev gruppen fortsætter med meget

stort fremmøde takket været Leif Ture-

bys store indsats for at få medlemmer

til at komme til møderne.

Ture i vinteren 1997/98:

Der er mange ture på programmet i

vintermånederne.

Der vil blive sat fokus på ørnene.

Dansk Ornitologisk Forening indgik i

foråret 1997 en samarbejdsaftale med

MD Foods/Kløver Mælk. Mælkepro-

ducenterne har støttet Projekt Ørn med

5 øre pr. solgt Harmonie-produkt (øko-

logiske mælkeprodukter) i en 2 måne-

ders periode. I dette samarbejde har

DOF indgået en aftale om at arrangere

omkring 20 ørneture rundt i Danmark i

december og januar måned i nærheden

af ørnefodringspladserne.

I Vestsjællands amt vil lokale amatør-

ornitologer lede ture i området ved

Hørhaven ved Tystrup Sø og på Glænø

den 11. januar og 25. januar, hvor der

vil være folk på stederne til at fremvise

eventuelle ørne.

Alle DOFs ture annonceres i amtets

“Ta’ på Tur” folder, så tilbuddet når ud

til flere end DOFs medlemmer. Turene

har været bragt i amtsfolderen det sid-

ste års tid og det er glædeligt at der

kommer flere deltagere på turene, når

de har været i folderen. Der kommer

også nye medlemmer på denne måde til

foreningen.


Ynglefugletællingen i maj/juni må-

ned:

Vestsjællands amt kan endnu i år være

stolt af at være det amt, der har fået

fleste nye punkttællere. 29 nye ruter

blev det til takket være Henrik Baarks

ihærdige indsats med at hverve nye

tællere.

Nyt fra Felten:

Thomas Hilkjær har udarbejdet en liste

over de mest interessante iagttagelser

fra amtet fra perioden 10. juli til 1. ok-

tober. Thomas Hilkjær opfordrer alle

medlemmer til at indsende deres iagt-

tagelser for de næste 3 måneder til de

lokale koordinatorer, så de kan komme

med i Bladsmutten næste gang.

Sumpviben er nok periodens mest inte-

ressante observation fra Tissø og Bor-

reby Mose.

Generalforsamlingen:

Bestyrelsen i Vestsjællands amt har

valgt at afholde den årlige generalfor-

samling den 1. februar. Det er en høj-

hellig søndag som noget helt nyt i DOF

Vestsjællands historie. Generalforsam-

lingen finder sted i Skælskør og vil be-

gynde med en fugletur i området. Mø-

det finder sted i ”Magasinet”, hvor den

medbragte frokost indtages i lokalet før

selve generalforsamlingen. Bestyrelsen

håber naturligvis på mange deltagere.

Bird Life International World

BirdWatch Day den 4-5 oktober:

DOF havde i anledning af Bird Life

International runder de 75 år, arrange-

ret verdens største fugletur denne

weekend i oktober. DOF havde omtalt

begivenheden i “Fugle og Natur” nr.

3/97 og havde i den forbindelse sendt

artslister ud. Der vil fra dansk side bli-

ve udarbejdet en total, national artsliste

til Bird Life. TV-Øst havde været på

pletten ved Stigsnæs, hvor Johnny

Madsen fra bestyrelsen havde fugletur.

Indslaget blev vist i lokal TV søndag

aften den 5. oktober og gav fin omtale

for DOF. Jeg vil ønske, at TV- ØST

bragte mange flere af disse indslag fra

DOFs weekendture i amtet, så befolk-

ningen kan få øjnene op for det gode

tilbud DOF giver natur-interesserede.

Stigsnæs Fuglestation:

Fuglestationen holder pause i en læn-

gere periode, da der på nuværende

tidspunkt ikke findes lokale kræfter til

at holde fuglestationen i gang.

Kragetegninger: John Olsen


Indtryk fra DOF-VESTSJÆLLANDs

tur til Letland 31/5-8/6 1997 af Bent Møller Sørensen

Den netop afholdte stortur til Letland

her i forsommeren 1997 med 14 delta-

gere var en succes. En god sammen-

tømret gruppe, der ville opleve den let-

tiske natur og Letlands fugle.

Vi bevægede os i området omkring Ri-

ga-Bugten - lidt i det vestlige, lidt i

områderne ned mod Litauen, derpå øst

på til området nær den russiske og hvi-

derussiske grænse og nordpå mod

grænseområderne ved Estand/Rusland.

Så store vådområder, højmoser, skove,

urskove, floder, engområder, fiske-

damme samt sandstensområder (det

lettiske Schweiz - områder op til 300-

400 meter over havets overflade).

På turen sås langt de fleste af de al-

mindelige ynglefugle i Letland, samt

flere fåtallige ynglefugle.

Dzeltengalvas cielava Allerede førstedagen fik vi set oven-

nævnte fugl - nemlig Citronvipstjert -

på yngleplads. Ved byen Jelgava nær

grænsen til Litauen, så vi hannen af

områdets ene par ynglende Citron-

vipstjerte på en ø langs floden. Arten

har været her som ynglefugl siden

1994. Senere samme dag, fandt vi end-

nu et sted med Citronvipstjert i et andet

engområde på den anden side af byen.

Om aftenen tog vi 10 km uden for byen

for at høre spillende Tredækkere - 2-3

kunne høres, sammen med Græshoppe-

sangere, mange engsnarrer mm. På ve-

jen derud sås 2 svømmende bævere i

floden, som vi kørte langs med.

Langs Riga-Bugten sås meget få vade-

fugle, men et par store flokke af Lille

Kobbersneppe og 3 kærløbere i yngle-

dragt var et flot syn. Ved den store

lavvande sø - Engure - sås blandt andet

Havørne, Rørhøge, Hedehøg, Dværg-

måge, Sortterne og Rovterne.

Besøg i spætte-skove i Riga-regionen

og på vej til det østlige Letland, så

gruppen forskellige spætter - ikke alle

fik set samtlige spætter, men flere så

Mellemflagspætte, Grå- og Grønspæt-

te, Sortspætte, Stor Flagspætte, Tretået

Spætte, mens alle fik set Hvidrygget

Spætte med redehul, unger og det hele.

Mazais êrglis

I reservatet Teici - besøgte vi en for-

sker - Ugis Bergmanis- som studerede

Lille Skrigeørn - Mazais êrglis -. Han

havde mærket 2-3 Lille Skrigeørn han-

ner med små radiosendere, så han kun-

ne følge de enkelte fugle dagligt. Han

fik således værdifulde oplysninger om

jagtområder, jagttider, fouragerings- og

territorieareal og døgnrytmer i almin-

delighed. Vi så også en Lille Skrigeørn


i flugt over skoven og senere 2 sidden-

de i et udgået træ på 5-600 meters af-

stand. Han undersøgte et område på

425 km², hvoraf de 325 km² var høj-

mose (Letlands største højmose). I det-

te område havde han 13-15 par Lille

Skrigeørn, samt andre rovfugle som

Kongeørn, Havørn, Slangeørn, Musvå-

ge, Hvepsevåge, Duehøg, Spurvehøg,

Fiskeørn, Rørhøg, Blå Kærhøg, Hede-

høg, Lærkefalk og Dværgfalk. Kun

Tårnfalken manglede. Vi nøjedes dog

med at kigge på Rørhøge, Hedehøg,

Musvåge og Lille Skrigeørn sidst på

eftermiddagen.

I de store Fiskedams-områder omkring

Lubana-Søen (Idene og Nagli) så vi

Havørne, Sortterner, Hvidvingede Ter-

ner, Dværgmåger, forskellige ænder,

ynglende lappedykkere (alle arter),

Sorte- og Hvide Storke, Rørhøge, Lær-

kefalke, Fiskeørne, Blåhalse - den syd-

lige race -, samt hørte et utal af Dros-

selrørsanger, Kærsangere, Sivsangere,

Nattergale samt indtil flere Buskrør-

sangere. Ja selv Høgesangeren fik vi

set et par steder. Vadefugle var der få

af - men 3 par Damklirer blev fundet

efter at have besøgt en 12-15 forskelli-

ge fiskedamme (der findes over 100

inden for de ca. 17.00 ha med fiske-

damme).

Besøg i gamle egeskove nord for Lu-

bana gav et meget flot eksemplar af

jagende Slangeørn på så nært hold, at

vi næsten ikke behøvede at bruge kik-

kert i perioder. Ude i skovene fløj der

af og til en Hjerpe op, og et par af del-

tagerne var også så heldig at støde på

en Tjur hun efter et besøg i mindre

højmose-områder. En Hjerpe sås med

kyllinger.

Mod nord i grænse-områder mod Est-

land/Rusland var vi på udkig efter ug-

ler. Men det er et vanskeligt tidspunkt

at kigge efter ugler på - de siger ikke

meget på denne tid af året. Selv om

vores guider prøvede at lokke dem til

ved at afspille deres stemmer, så svare-

de Slaguglen kun et par gange (hørt fra

bussen), en Perleugle gav et par fløjt

fra sig og områdets Spurve-ugler og

Høgeugler sås ikke, men de har måske

siddet og luret på os fra et af de mange

tusinde store træer i de kæmpe skove.

Lettere var det med en Ellekrage, som

havde taget siddeplads på hegnet i en

fold. At den herefter fløj lige forbi os,

så vi kunne se alle detaljer på den, var

jo bare fornemt.

Fandt et par Bjergvipstjerte ved yngle-

plads - måske det ene af de 2 par man

har i Letland. I hvert fald var det først

2. gang at vores guide så Bjergvipstjert

i Letland. Ligeledes var forekomst af

Vagtler også forbavsende for ham.

Turrapport udfærdiges til turdeltagere

og andre interesserede kan afgive be-

stilling hos undertegnede (50,- kr. inkl.

forsendelse).

Bent Møller Sørensen

Tlf./fax: 55 45 05 54


Mere fred til

kragefugleneFejl!

Bogmærke er ikke defineret. af Jesper Petersen

Selvom den seneste jagtlovsændring

fra 1994/95 genindførte jagttid på

Krage og Skade har kragefuglene i dag

mere fred, fordi bekæmpelsemulig-

hederne er væsentligt indskrænket.

I de fem måneder fra 1/9 til 31/1 må

krager og skader nu skydes. Desuden

må Gråkrage, Sortkrage og Husskade

reguleres (som det så pænt hedder) i

februar, hvis de gør skade på mark-

afgrøder eller den øvrige fauna (og

hvornår gør de så det?!).

Bekæmpelse/regulering må kun ske

ved at skyde fuglene. Fældefangst er

således blevet forbudt, ligesom den

usmagelige nedskydning på eller lige

ved reden.

Den nye jagtlov har endvidere total-

fredet Allike og Skovskade. Rågeunger

må skydes fra 7. maj til 6. juni. Råger

må desuden skydes hele året i

gartnerier, frugtplantager og plante-

skoler.

Kragetegning: John Olsen

Krage Jægernes indstilling til krage- og

husskadejagt har ændret sig betydeligt

i de sidste 15 år, siger vildtbiolog

Tommy Asferg, Danmarks Miljøunder-

søgelser (DMU).

I DMUs "Status og jagttider for danske

vildtarter" fra 1996 kan man læse at

den danske bestand af Gråkrage sidst i

1980'erne er skønnet til 100.000-

200.000 par. Sortkrage 3.000-4.000

par.

Fra 1943-64 ombragte danske jægere

årligt knapt 200.000 krager. Derefter

steg antallet og kulminerede med

312.000 i 1969. Indtil 1976

ca.300.000, hvorefter det begyndte at

falde. Til 190.000 i 1982. Faldt

yderligere til 100.000 i 1991 og 50.000

i 1994. Første sæson med regulær

jagttid (1995/96) steg antallet af

nedlagte krager til 69.000.

DMU oplyser endvidere, at krager før

1982 primært blev nedlagt i perioden

oktober-april, altså på et tidspunkt hvor


hundredetusindvis af trækkende krager

fra Skandinavien opholder sig i

Danmark. Flere end en tredjedel blev

skudt ved brug af lokkekrager eller -

ugler. Under 10 procent blev fanget i

fælde. Krager skudt ved rede udgjorde

ca. 5 procent.

Skade Ynglebestanden af Husskade blev i

midten af 1970'erne opgjort til 40.000-

50.000 par. I dag skønnes antallet af

ynglepar at være på lidt over det

dobbelte.

Fra 1943-62 skød, kværkede og

forgiftede danske jægere årligt 160.000

husskader. Antallet steg til godt

200.000 indtil 1971, hvorefter det faldt

vedvarende til 65.000 i 1983. I 1991

60.000 i 1994 29.000. Første sæson

med genindført jagttid (1995/96) steg

antallet af nedlagte husskader til

38.000.

DMU skriver om jagtens indflydelse på

Krage og Skade, at kraftig jagtlig

efterstræbelse har medført at lokale

ynglebestande har været begrænset af

jagt.

Forskning i kragers skade

Da dokumentationen for kragefuglenes

skadeeffekt på den øvrige fauna er

mangelfuld, vil DMU forske i dette

emne i de kommende år. Ifølge

Vildtinformation 97 ønsker man bl.a. at

finde ud af om kragebestanden kan

begrænses udelukkende gennem den

jagt og bekæmpelse (i februar) der er

tilladt under den nugældende lov, eller

- som det hedder - om effekten

eventuelt kan opnås ved at udvide

bekæmpelsesperioden.

Desuden vil DMU undersøge

kragernes udnyttelse af landskabet -

f.eks. deres territorieforhold og

fordeling af ynglepar og ikke-ynglende

fugle. Resultaterne forventes at give en

bedre forståelse af, hvordan

kragebestanden bedst kan reguleres,

skriver Vildtinformation 97 fra Skov-

og Naturstyrelsen.

Fremtidigt jagttryk

Det er svært at forudsige, hvor

lidenskabeligt jægerne på længere sigt

engagerer sig i årets fem måneder

lange (bekæmpelses) jagtsæson på

Krage og Skade. Forhåbentligt

fastholdes det ret lave jagtniveau fra

1995/96.

Drivkraften bag det at skyde krager og

skader er "fornøjelsen" ved at skyde

fugle samt opfattelsen af at skader og

krager er skadelige for den øvrige

fauna, og at man derfor gør noget godt

(for naturen) ved at skyde kragefugle.

At de stærke antifølelser overfor Krage

og Skade lever i bedste velgående

blandt jægerne, kan man konstatere

blandt andet ved at læse Carsten Dahl-

Hansen artikel i Jæger 1/1997. Dahl-

Hansen beskriver her en skade- og

kragejagt i en kolonihaveforening ved

Femøren på Amager i vinter.

Stærkt følelsesladet beskriver Dahl-

Hansen skader og krager som

"sataner", "startenrøvere" m.m. Mod

slutningen af beretningen koger det

sentimentale jægerønske om en


sort/hvid, god og retfærdig verden helt

over og Dahl-Hansen blander

Nørrebrourolighederne i maj 93 og

skadejagt sammen i en mildest talt

uskøn, naturpolitisk grumset pære-

vælling. Han skriver:

"Jeg finder et nyt sted at stå. Der er

udsyn over til træerne på fort-øen, hvor

en ordentlig bande skader har slået sig

ned. Med deres sorte hætter, der er

trukket helt ned på brystet, minder de

om en flok autonome til demonstration

på Nørrebro, som de sidder der og

skræpper op om deres foragt for alt og

alting - og uden tvivl jægere i

særdeleshed. Men de skal passe på, at

de ikke kommer for tæt på, for modsat

politifolkene på Nørrebro agter mine

medjægere og jeg ikke at skyde efter

benene..."

Heldigvis er det slut med at fange

krager og skader i fælder. Brug af

levende lokkefugle - som her - har

længe været forbudt, selvom

Heldigvis er det slut med at fange krager og skader i fælder. Brug af levende lokkefugle -

som her - har længe været forbudt, selvom fænomenet desværre ikke dermed kan betragtes

som udryddet. I oktober fandtes eksempelvis en rovfuglefælde med en levende skade som

lokkefugl ved Bråby nær Haslev.


fænomenet desværre ikke dermed kan

betragtes som udryddet. I oktober

fandtes eksempelvis en rovfuglefælde

med en levende skade som lokkefugl

ved Bråby nær Haslev."Skadeskræp

over mormors koloni-havehus" hedder

Dahl-Hansens jagt-historie, der udover

den lidenskabelige slagside også

rummer konkrete anvisninger på,

hvordan man kommer på krage- og

skadejagt i kolonihaver og på

kommunale arealer. (NB: DOF

afdækkede i 1989 kommunernes

engagement i krage- og skade-

bekæmpelse. 29 procent medvirkede,

71 procent gjorde ikke. Knud Flensted,

der stod for undersøgelsen, oplyser, at

han ikke kender kommunernes aktuelle

politik, men han vurderer at engage-

mentet i dag er mindre end for 8 år

siden).

Dahl-Hansen gør brugervenligt

opmærksom på, at bekendtgørelsen om

jagtforbud på arealer mindre end 1 ha

(trådt i kraft 1/1-97) og begrænsninger

i jagt på arealer under 5 ha ikke gælder

reguleringsjagten på Krage og Skade i

februar.

Dahl-Hansen slår afslutningsvis fast, at

der via jagt i kolonihaveforeninger er

mulighed for at få en spændende og

nyttig jagt som visse steder endda giver

overskud, da nogle haveforeninger er

villige til at betale for at slippe af med

"de plagsomme kragefugle".

Skadefjenske haveejere Både i DOF og i Skov- og Natur-

styrelsen kender man til problemet med

skadefjendske haveejere, der er opstået

i takt med husskadens indvandring til

byerne i de sidste 20 år. Måske

afstedkommer hadet oven i købet

engang i fremtiden en åbning for

bekæmpelse af skader i byområder. I

DMUs "Status og jagttider for danske

vildtarter" hedder det således under

afsnittet forvaltningsproblemer, at "De

nuværende muligheder for jagt og

regulering kan vise sig at være

utilstrækkelige til at opnå den ønskede

bestandsbegrænsning af hensyn til den

øvrige fauna, ikke mindst i områder

med bymæssig bebyggelse".

Det bliver interessant at se resultatet af

DMUs undersøgelse af skader og

kragers påståede skade på den øvrige

fauna.


Skadetegning: Jens Gregersen

Også på baggrund af indholdet i den

pjece DOF har udarbejdet og uddeler

til haveejere, der ringer og klager over

husskader som mange mener

fortrænger havens sangfugle. Imellem

mange nyttige oplysninger hedder det

om ægrøveri:

"Flere hundrede haveejere talte

havefugle for DOF i 1993-95. Derfor

ved vi nu: Der er flere fugle i haver

med skader end i haver uden skader.

Det gælder både små og store haver.

Selvom skaden kan æde fugleæg og -

unger, har det reelt ingen betydning for

antallet af småfugle. Faktisk yngler der

flere småfugle dér, hvor der også er

skader! Når haven er god for

småfuglene, er den også god for

skaderne - og omvendt. Oven i købet er

antallet af småfugle-unger det samme

eller endog større i områder, hvor der

er skader. Et par eksempler:

Ringduen placerer sin rede meget

åbent. Men alligevel er antallet af

ringduer dobbelt så stort i de haver,

hvor der også er skader. Og duerne får

mindst lige så mange unger på

vingerne.

Solsorten har det på samme måde.

Dens "naturlige" levested er skoven.

Solsorten er i dag den almindeligste

ynglefugl i haverne; talrigere end i

skoven. Og have-solsortene får flere

unger end skov-solsortene. Dels er

haverne for solsorten et (endnu) bedre

levested end skoven; dels er solsortene

- og de andre småfugle - bedre til at

skjule reden i områder, hvor der

skader.

Det beskytter mod alle slags rovdyr.

Skaden - en hellig fugl Alt det vidste man tilsyneladende også

førhen herhjemme. I V.J. Brøndegaards

interessante etnozoologiske værk "Folk

og fauna" kan man læse, at danskernes

holdning til skaden i forrige

århundrede og før var yderst positiv.

Brøndegaard skriver således, at skaden

i 1700- og 1800-tallets Danmark "stod


folk nærmere end de fleste andre fugle,

endog storken; man brugte udtrykket

"vore skader", de havde rede i havens

frugttræer, men byggede helst i udhuse

og på de fremstående bjælkehoveder

under tagskægget. Den blev fredet

ligesom Stork og Svale og betragtet

som en slags hellig fugl, vis rede ikke

måtte ødelægges. Selv om den tog

ællinger og kyllinger, lod man den

bygge rede og yngle i fred; den bragte

lykke til huset."

Sådan har vi det også med "vore

skader" i vor have ved Søtorup Sø. Et

par har de sidste to somre fået 3-4

unger i en rede midt i haven. Skaderne

lever og spiser påfaldende fredeligt

sammen med havens øvrige vilde fugle

samt vore fritgående høns og kyllinger,

der er meget små (høns blot ½ kg),

men det til trods har vi aldrig set

skaderne røre - endsige gøre udfald

mod - vore bittesmå kyllinger vi har

haft et mylder af hele sommeren.

PORTRÆT AF BESTYRELSEN

Skadetegning: Anette Sonne


Kirsten Laursen. Formand.

Bor i Vetterslev.

Jeg er 46 år. Blev uddannet fysiotera-

peut i Holstebro i 1977.

Jeg er født og opvokset i Silkeborg -

Jeg har det meste af livet boet tæt ved

skoven, hvorfor min interesse for natu-

ren, især fugle og blomster er og har

været en stor del af mit liv.

I min barndom kom jeg ofte ved Bra-

brand Sø og fulgte storkene der yngle-

de ved søen i 1950’erne. Poul Hansen

fra Naturhistorisk Museum i Århus,

kendt fra TV “En naturlig forklaring”,

kom i mit hjem og han opfordrede min

familie til at tage på nattergaleture.

Jeg blev medlem af DOF i 1980, da

jeg flyttede til Århus.

Jeg har været med på mange fuglerej-

ser i ind- og udland, oftest med Anette

Sonne til forskellige områder i Afrika.

Jeg boede i Jylland indtil 1993, hvor-

efter jeg flyttede til Vetterslev ved

Ringsted. Jeg er gift med Henrik

Baark.

Jeg har været med i reservatgruppen ved Raunstrup Sø siden gruppen blev oprettet i

1993.

Er med i Ungdomsudvalget i Vestsjællands Amt og har været det de sidste 4 år.

Jeg ser på fugle ved Englerup Mølle, Hagbards Høj, Tystrup-Bavelse søerne og He-

sede skov. Kender i øvrigt mange fuglelokaliteter i hele Danmark, fordi jeg har boet

mange forskellige steder og gennem mit arbejde har rejst rundt i hele landet i mere

end 10 år.

Min specielle interesse er fuglestemmerne, især gulspurvens dialekter, som jeg opta-

ger på bånd og sender til Poul Hansen på Naturhistorisk Museum i Århus.

Jeg har en punkttælling i den sydlige del af amtet i yngletiden og en vinterfugletæl-

ling samme sted.

I bestyrelsen synes jeg det er vigtigt med et højt aktivitetsniveau for medlemmerne.

Jeg er med i Ekskursionsudvalget og er kontaktperson for Lokalgruppen i Ringsted.

Jeg tror, at DOF kan fastholde medlemmerne, hvis der er et stort tilbud med ture,

møder eller kurser spredt over hele amtet, og så tæt på hvor folk bor.


Det er naturligvis også vigtigt at få de unge medlemmer med på turene, hvorfor min

særlige interesse ligger i Ungdomsudvalget.

Anette Sonne

Oprindelse: Bornholm.

Siden 1967 boet på Sjælland.

Medlem af DOF siden begyndelsen af 60’erne.

Stor rejseaktivitet.

Ledet omkring 15 storture. (Nord- og Vestafrika)

Medlem af HB (DOFs hovedbestyrelse) og lokalafdelingens bestyrelse i Vestsjæl-

land.

Aktiv i blad- og ekskursionsudvalget.

Sproglærer og pædagogisk konsulent i Vestsjællands Amt.

Ser fortrinsvis på fugle ved Tissø, Saltbæk Vig og i Vestafrika.

Synes det er en god ide med lokalgrupper og udadrettede medlemsaktiviteter.

Vil arbejde for at der lokalt skabes et forum for at fugleinteresserede kan mødes, dis-

kutere oplevelser, erfaringer og koordinere aktiviteter.


Aase Barfod Lindau

“Portræt af en fuglekigger - landet i en DOF-bestyrelse”

Jeg hedder Aase Barfod Lindau. Bor på et nedlagt hus-

mandssted mellem Bregninge og Bjergsted.

Begyndte i en relativ sen alder - for ca. 5 år siden - at kig-

ge på fugle på en ny måde - dvs. begyndte at synes, det var

sjovt at finde ud af, om det, der fløj skrigende over vores

hus, var en musvåge eller en krage.

Jeg er altså stadig nysgerrig begynder og derfor interesse-

ret i fuglekurser og lærerige ekskursioner. Derfor er jeg

gået ind Jyderup lokalgruppe for at bidrage til etablering

af sådanne tiltag. Er med i Ekskursionsudvalget.

I øvrigt arbejder jeg som indvandrerlærer i Holbæk.

Kamma Tjell Juel, Skoleleder i LOF. Bor i Skælskør

Jeg vil arbejde for fuglenes sag i den sydlige del af Vest-

sjællands Amt, bl.a. Stigsnæs Fuglestation.

Henrik Gerner Baark, 49 år. Er optiker i PROFIL OPTIK i Ringsted og bor i Vet-

terslev ved Susåen.

Jeg har lige siden min drengetid i Stenlille været naturinteresseret og har især holdt

af at se på fugle. Jeg lavede mange fuglekasser til at hænge op i haven.

I 1965 blev jeg medlem af DOF.

I nogle år var jeg bestyrelsesmedlem i lokalafdelingen på Bornholm, som jeg var

med til at stifte. På Bornholm var jeg formand en kort periode og kasserer et par år.

Efter 2 år i Grønland kom jeg atter til Midtsjælland, hvor jeg i en periode i begyndel-

sen af 90’ var medlem af bestyrelsen i DOF-Vestsjælland. Kom igen i bestyrelsen i

april 1997, hvor min opgave i dag er at fremstille BLAD-SMUTTEN og sørge for

medlems-registreringen.


Er med i lokalafdelingens Ungdoms-

udvalg.

Har siden 1987 haft en punkt-

tællingsrute, hvilket jeg har været me-

get glad for.

Siden 1995 har jeg været amts-

koordinator i Fugleregistreringsgrup-

pen, hvor min hovedopgave er at hver-

ve nye tællere til punktoptællinger i

amtet.

Er for tiden ansvarlig for DOF-BASEN

i Vestsjællands Amt.

Er formandens sekretær.

Jeg er gift med formanden Kirsten

Laursen.

Rolf Lehrmann, næstformand, født

6/8-1949, bor i Sorø.

Gammel Københavner, som er flytter

ud i provinsen. Engang aktiv ornitolog

omkring Utterslev Mose, og opdraget

af Blume på ekskursioner til det Ind-

dæmmede Areal og Saltholm. Nu mest

ornitolog af hjertet, men afholder dog

hvert år Nattergaleturen kl. 3.00 ud

over Flommen i Sorø.

I det civile liv er jeg projektchef inden-

for Edb, et arbejde som sluger det me-

ste af min tid.


Henrik Wejdling

Klækket i 1956 ved bredden af Raunstrup Sø, og 10 år senere indmeldt i DOF. Er al-

drig rigtig blevet flyvefærdig, og færdedes i de først fyrre år meget omkring redestedet.

Bor nu et stenkast fra Vetterslev med udsigt til amtsgrænsen.

Uddanet miljøplanlægger med speciale i vådområder, men er i dag ansat i en forening,

der hedder Dansk Komité for Affald (DAKOFA), og pendler derfor dagligt til Køben-

havn.

Troede egentlig, at jeg havde utjent min værnepligt i DOF, da jeg dels har været aktiv i

DOF-Vestsjællands bestyrelse sådan ca. fra grundlæggelsen og et godt stykke ind i

80'erne, hvorefter jeg flirtede videre med Hovedbestyrelsen i nogle år.

Kigger i dag mest på fugle langs Susåens øvre løb og ved Tystrup-Bavelse. Kan ikke

sige mig fri for en vis forkærlighed for småfuglene og deres mageløse stemmer, men

glædes da også ved alle de andre vingede skabninger. Specielt trives jeg ved at prøve

at forstå sammenhængene mellem landskabets udvikling og fuglelivet.

Far til tre, som jeg p.g.a. skæbnens ugunst ikke længere deler adresse, men stadig liv

og sjæl med!


Johnny Madsen, kasserer. Bor i Hav-

byrd ved Ringsted

Jeg er 42 år og ansat som konsulent i

Østergaards Frøavl, har landbrug på 27

ha og er medlem af Biofoto. Medlem af

DOF blev jeg omkring 1970. I starten

af 80’erne flyttede jeg til Vestsjællands

Amt, hvor jeg har siddet i bestyrelsen

siden 1987.

I DOF-Vestsjælland et jeg kasserer,

med i Ungdomsudvalget, turleder samt

en af repræsentanterne i Repræsentant-

skabet i DOF. Et stort ønske er at få

gang i lokalgrupper forskellige steder i

amtet.

Ørnetur til Skåne Søndag 18. januar 1998 Ved redaktionens slutning

endnu få ledige pladser.

Tilmelding se side 37.


UGLER I MOSEN

- er ikke nødvendigvis Mosehornugler!

Af Henrik Wejdling

I ungetiden jager Skovhornuglen og-

så om dagen. Og den jager gerne i

åbne moser og enge - men det gør

den ikke til en Mosehornugle!

Sidste forsommer blev jeg taget med

bukserne nede. Og det var ikke specielt

morsomt, eftersom jeg dels var på cy-

kel, dels befandt mig lige neden for

små hundrede panoramavinduer i villa-

erne ned mod Ringsted Å på stræknin-

gen mellem Ringsted og Høm Mølle!

Jeg fik nemlig ved højlys dag øje på -

hvad jeg troede - var en Mosehornugle.

Den fløj i lav flugt over et tuet engdrag

langs åen. Med sine lange, smalle vin-

ger og karakteristiske duvende flugt

var jeg ikke et sekund i tvivl om, at det

var en hornugle. Og med den lokalitet

og det tidspunkt på døgnet var der ikke

langt til Mosehornugle-konklusionen.

Da jeg desuden ikke havde nogen kik-

kert på mig, cyklede jeg glad og fro

videre i den sikre overbevisning, at

Mosehornuglen var kommet til Ring-

sted!

Da jeg senere delte min begejstring

med åndsfæller, blev jeg mødt med en

sund skepsis og en formaning om at

"passe

på uglerne". Skovhornuglen jager nem-

lig også om dagen i ungetiden. Og dens

foretrukne jagtområde er faktisk åbent

land - og da gerne mose og eng.

Lidt klogere og udstyret med kikkert

vendte jeg tilbage til å-stedet (!), og

måtte snart konkludere, at der var tale

om en Skovhornugle, der fortsat jagte-

de i området. I den følgende uge blev

jeg opmærksom på reden, der var an-

lagt i en gruppe på 5-6 skaldede gran-

træer lige op til den offentlige sti langs

åen. Og i de kommende uger fulgte jeg

på vej til og - mest - fra arbejde to un-

gers opvækst og udflyvning.

I lang tid holdt ungerne til i træerne

lige omkring redestedet, hvor de sad og

kaldte med deres karakteristiske, kla-

gende ungelyd, der lettest lader sig be-

skrive ved min tidligere genbos ople-

velse af stemmen: Hun tilbragte såle-

des en hel forsommeraften med at søge

i et levende hegn efter hvad hun troede

måtte være en kattekilling, der var

kommet til skade i en grønthøster!

Samme år fandtes også ynglende

Skovhornugle ved Englerup Mølle,

hvor Ringsted Ådal var den foretrukne

jagtmark, samt ved Haugbards Høj,

hvor Susådalen var det store tilløbs-

stykke.

Mosehornugle tegnet af Brian Zobbe

20 BLADSMUTTEN 4/1997

Så ser du en hornugle jagte ved højlys

dag i et eng/moseområde - så check

den lige en ekstra gang, førend du

dømmer Mosehornugle!

De vigtigste feltkendetegn for flyvende

Skov- og Mosehornugler fremgår af

faktarammen.

Helhedsindtryk:

Mosehornuglen er generelt meget lysere og virker mere broget end den varmtbrune

Skovhornugle. Faktisk er Mosehornuglen så lys og smalvinget, at man ved første

øjekast kan forveksle den med en ung Sølvmåge. En lighed, der understreges af de

meget smalle vinger med mørke spidser, der tilmed rummer lyse, mågelignende

pletter.

Flugtbilledet:

Mosehornuglen har ekstremt lange og smalle vinger og virker mere kærhøgeagtigt.

Kroppen duver voldsomt op og ned i aktiv flugt - som om den var hængt op i en ela-

stik! Skovhornuglens flugt er mere rolig, men dog duvende. I svæveflugten holder

Mosehornuglen armen hævet og hånden vandret (stort "V"), mens Skovhornug-

len svæver med vandrette vinger ("brædt-flugt")

Skovhornugle Mosehornugle

Farvetegninger:

Både Skov- og Mosehornugle har hvide vingeundersider, men hos Skovhornugle

kontrasterer de mod den ellers mørke bug. Mosehornuglen har lys bug, der til gen-

gæld kontrasterer mod mørk hals og hoved.

Begge arter har på vingeundersiden et tydeligt sort komma ved håndroden. Et

gammelt huskeråd om, at Mosehornugle har komma på såvel over- som underside

mens Skovhornugle kun har på undersiden af vingen holder ikke helt stik! Begge

arter har nemlig en stor, mørk plet på håndroden på vingeoversiden, og den er gene-

relt meget tydelig hos Mosehornugle dels på grund af den lysere overvinge, dels - og

især - på grund af et stort, korngult felt på det inderste af håndsvingfjerene, som sæt-

ter den sorte plet i relief. Men Skovhornuglen har også et stort orange-brunt felt

sammesteds, som hos visse individer kan være endda særdeles lyst!


Et tydeligt kendetegn under endog meget dårlige lysforhold er den kridhvide vinge-

bagkant hos Mosehornuglen, der samtidig har tydeligt tværstribet hale. Skovhorn-

uglen mangler den hvide bagkant og har godt nok tværstribet hale, men på så mørke-

brun bund, at det næppe bemærkes.

Skovhornugle Mosehornugle

Vingeoversider

Øjenfarven:

Et af de sikreste kendetegn er selvfølgelig øjenfarven (gul hos Mose- og rød hos

Skovhornugle), men man skal godt nok tæt på for at se det!

Opførsel:

Begge arter jager i åbent land på kærhøgemanér. Skovhornuglen sætter sig oftest i

træer eller på hegnspæle, sjældent direkte på jorden. Mosehornuglen sidder gerne på

jorden, men også på hegnspæle. Dog så godt som aldrig i træer.

Mosehornugle over Glænø Østerfed tegnet af Bo Tureby


Morgentur fra Jyderup station langs Skar-

resø til skarvkolonien på Magleholm. 21SEPT 1997 kl. 9.00 til 11.15

Turlederen stod klar 10 minutter før

tid, og mindre end 5 minutter senere

var alle deltagere samlet. Alle fire ven-

tede vi dog endnu 10 minutter, før vi

gik ind i skoven, bare for at sikre os, at

der ikke kom flere.

Den ene deltager, Kirsten Larsen, er en

gammel bekendt fra Ungdomsudvalget,

mens de 2 sidste deltagere var far og

søn, Nyboe Andersen, fra Ruds Vedby,

der var på deres første fugletur.

Sønnen Jens på 12 år var særdeles inte-

resseret i fugle, og det viste sig også

snart, at han havde gode evner med

hensyn til at se og høre de forskellige

fugle, men at det kneb mere med at hu-

ske navnene.

Vi var så heldige at rende ind i 2 mej-

setog undervejs. De mest almindelige

mejser og rødhals, sangdrossel og

gulspurve kunne studeres i kikkerterne.

Skarresø var temmelig befærdet denne

morgen, med flere mågearter, toppede

lappedykkere med tiggende unger, der

endnu var tigerstribede på isse og kin-

der. Skarver fløj i hobetal over søen,

og enkelte fiskehejrer skræppede i kor

med skovskaderne.

På et tidspunkt hørte vi rovfugleskrig

over søen, men vi fik aldrig konstateret

hvilke rovfugle, det drejede sig om.

Jens var overbevist om, at det måtte

være fiskeørne, og vi modsagde ham

på intet tidspunkt.

Jeg tror, at Jens blev hvervet som nyt

medlem af ungdomsgruppen, og vi

glæder os til at gense ham på vore fug-

lelejre.

Steen Flex

SKOV ER IKKE BARE

SKOVFejl! Bogmærke er ikke

defineret. - en miniundersøgelse af natur- versus kulturskoven. Af Henrik Wejdling


Skoven, specielt den bøgedominerede

løvskov, er for de fleste af os et sind-

billede på dansk natur, når det er bedst.

Men den intensivt drevne kulturskov

kan for fuglene være stort set lige så

trist og ugæstfri som en hvilken som

helst anden monokultur.

At det ikke er ligegyldigt, hvordan løv-

skoven drives, viser denne lille miniun-

dersøgelse af fuglelivet i to vestsjæl-

landske, bøgedominerede skove, der

blot ligger nogle få stenkast fra hinan-

den, men hvor den ene er en naturskov,

der ikke har været i forstmæssig drift i

hen ved 200 år, mens den anden drives

helt konventionelt med store, sammen-

hængende partier, hvor alle træer er af

samme art og alder.

Fuglene optaltes efter punkttællings-

metoden i alt 9 gange med tre punkter i

hver skov i perioden 24. maj - 7. juni

1997.

Punkttællingsmetoden indebærer, at

man noterer samtlige de fugle, der regi-

streres - ses og/eller høres - i præcis

fem minutter på givne punkter, der for

skoves vedkommende placeres med mi-

nimum 150 meters mellemrum.

Metoden siger intet om, hvor mange

fugle der er i absolutte tal, men den kan

bruges til at sammenligne bestandsstør-

relsen f.eks. fra år til år eller fra lokalitet

til lokalitet.

Optællingerne blev fordelt ud over døg-

nets lyse timer, men altid gennemført

parvist, således at optællingen i den ene

skov er påbegyndt mindre end 15 mi-

nutter efter afslutningen af optællingen i

den anden. Og optællingerne gennem-

førtes i skiftende rækkefølge, således at

eventuel faldende koncentration hos

observatøren ikke altid "ramte" de

samme punkter.

Alle optællinger er gennemført i tørt og

vindstille vejr. Vårbrisens lange ånde-

drag i løvhanget kan ellers forstyrre

mange af de 300 sekunder, der tælles på

hvert punkt.

I alt registreredes 52 forskellige arter og

1338 individer.

I tabel 1 er alle de arter opført, der kan

relateres til skov, mens de arter, der til-

fældigvis har kunnet høres fra naboom-

råder, og som må antages at være bedø-

vende ligeglade med skovenes eksi-

stens, er udeladt. Det drejer sig om ar-

terne Toppet Lappedykker, Fiskehejre,

Blishøne, Mudderklire, Sølv- og Hæt-

temåge, Land- og Bysvale, Rør- og

Kærsanger samt Rørspurv. Tilbage er

41 arter og i alt 1293 registrerede indi-

vider.

I tabellen er arterne delt op i henholds-

vis hulrugere og ikke-hulrugere, og i

øvrigt opstillet systematisk.

Når man ser alene på antallet af arter,

registreret i de to skove, er forskellen

næppe signifikant. Således er der regi-

streret 31 arter i kulturskoven mod 33 i

naturskoven. Men når man ser på antal-

let af individer og arten af fugle i de to


skove, bliver forskellen tydelig. Der er

således registreret hen ved 66 % flere

fugle i naturskoven, som samtidig

rummer et bredt register af hulrugere,

hvoraf mange helt mangler i kultursko-

ven. Faktisk udgøres 40 % af de regi-

strerede individer i naturskoven af hul-

rugere mod kun 4 % i kulturskoven!

I tabel 2 og 3 er opstilet "top 20" over

de hyppigste arter i de to skovtyper.

Begge steder er Bogfinke og Solsort

topscorere, men herefter bliver billeder-

ne meget forskellige. Hulrugere som

Allike, Stær, Huldue og Musvit er

blandt de 10 almindeligste i natursko-

ven, mens det af hulrugere kun er Mus-

vitten og Sortmejsen, der sniger sig ind

på top 20 i kulturskoven, og da først på

en 13.- og en 18.-plads!

Til gengæld kommer Løvsangeren på

en flot 3.-plads i kulturskoven, mens

den kun lige kniber sig ind på en 19.-

plads i naturskoven med blot 11 regi-

strerede fugle på 9 punkter. Tilsvarende

synes Fasanen, Sangdroslen, Gransan-

geren og Gulspurven så klart at fore-

trække kulturskoven frem for nartur-

skoven, mens omvendt Gærdesmutten

og til dels Rødhalsen foretrækker natur-

skoven.

Og så er der et par løjerlige registrerin-

ger i kulturskoven af atypiske arter som

Hvid Vipstjert og Misteldrossel. Begge

forekomster kan tilskrives, at der inden

for optællingsområdet fandtes en meget

stor total-afrydning af nåletræer, som i

den forgangne vinter var blevet fældet,

og skovbunden desforuden afbrændt -

hvad enten det nu var forsætligt eller et

uheld. Her blev et par Misteldrosler

hængende tillige med den Hvide Vip-

stjert, men det konstateredes aldrig med

sikkerhed om de ynglede.

De for løvskoven atypiske registreringer

af hhv. Sortmejse og Lille Korsnæb i

kulturskoven skal tilskrives skovens

nåletræspartier.

Materialet er alt for spinkelt til at lave

statististiske beregninger på, og meto-

den har da også nogle usikkerhedsmo-

menter. Når en Ravn således kommer i

klammeri med en flok krager, går det

bestemt ikke stille af, og når klammeriet

står på i 20 minutter - ja så når Ravnen

at blive registreret på 3 punkter, uden at

det nødvendigvis er udtryk for, at Rav-

nen foretrækker den ene skov frem for

den anden.

Og når "støjniveauet" (læs: fuglesan-

gen) generelt er højere i naturskoven

end i

kulturskoven, ja så er der fare for, at

mere spagfærdige arter som Jernspurv

og måske også Løvsanger overhøres...?

Men for de arter, hvor der foreligger

mange registreringer, er der ingen tvivl

om, at undersøgelsen giver klare indika-

tioner. Som det næsten kunne forudsi-

ges, er hulrugerne meget afhængige af

naturskoven og dens mange hule træer.

Det kunne være spændende at finde ud

af, om man kunne opnå samme be-

standstætheder i kulturskoven, blot der

opsattes redekasser? Men der er nu nok


også tale om et ganske anderledes føde-

udbud i naturskoven, så hulheder alene

gør det næppe!

Tabel 1: Antal registrerede fugle, 9 tællinger, 2 x 3 punkter.

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Hulrugere: Naturskov Kulturskov

Tårnfalk

Huldue

Natugle

Stor Flagspætte

Allike

Musvit

Blåmejse

Sortmejse

Sumpmejse

Spætmejse

Træløber

Rødstjert

Grå Fluesnapper

Broget Fluesnapper

Hvid Vipstjert

Stær

0

54

1

13

61

49

11

0

5

7

22

13

19

5

0

59

1

0

0

1

0

11

0

3

0

0

1

0

0

0

1

1

I ALT, HULRUGERE (arter/individer) 13 / 319 7 / 19

Ikke-hulrugere:

Musvåge

Fasan

Ringdue

Gøg

Ravn

Krage

Skovskade

Gærdesmutte

Rødhals

Nattergal

Solsort

Sangdrossel

Misteldrossel

Munk

Havesanger

Tornsanger

Løvsanger

Gransanger

Jernspurv

Kærnebider

Grønirisk

Tornirisk

Dompap

Lille Korsnæb

2

9

33

25

4

36

2

40

56

3

83

5

0

34

17

0

11

10

0

0

3

0

1

0

0

15

33

16

1

17

4

16

44

0

66

26

4

20

9

1

48

16

4

3

2

2

2

2


Bogfinke

Gulspurv

109

3

93

25

I ALT, IKKE-HULRUGERE (arter/individer) 20 / 486 24 / 469

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.I ALT (arter / indi-

vider)

33 / 805 31 / 488

Heraf hulrugere (arter/ind., %) 40 % / 40 % 23 % / 4 %

Tabel 2: "Top 20" over arternes forekomst i NATURSKOVEN (antal registre-

rede individer samt antal punkter, hvor arten er registreret (max. 27)):

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Art: Antal ind. Antal pkt.

Bogfinke

Solsort

Allike

Stær

Rødhals

Huldue

Musvit

Gærdesmutte

Krage

Munk

Ringdue

Gøg

Træløber

Grå Fluesnapper

Havesanger

Stor Flagspætte

Rødstjert

Blåmejse

Løvsanger

Gransanger

109

83

61

59

56

54

49

40

36

34

33

25

22

19

17

13

13

11

11

10

27

27

22

26

25

27

22

23

17

22

16

22

18

14

15

12

12

9

9

9

Tabel 3: "Top 20" over arternes forekomst i KULTURSKOVEN (antal registre-

rede individer samt antal punkter, hvor arten er registreret (max. 27)):

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Art Antal ind. Antal pkt.

Bogfinke

Solsort

Løvsanger

Rødhals

Ringdue

Sangdrossel

Gulspurv

Krage

Gøg

Gransanger

Gærdesmutte

Fasan

Musvit

93

66

48

44

33

26

25

17

16

16

16

15

11

27

25

25

21

20

17

18

12

15

13

12

10

9


Havesanger

Jernspurv

Skovskade

Misteldrossel

Sortmejse

Kærnebider

Grønirisk

9

4

4

4

3

3

2

8

4

4

3

3

3

2

FUGLENES DAG GENOPSTÅRFejl! Bogmærke er ikke defineret. - gode ideer til lokaliteter efterlyses DOFs repræsentantskab besluttede på

sit forårsmøde at genoptage traditionen

med "Fuglenes Dag" - en årlig dag,

hvor lokalafdelingerne arrangerer of-

fentlige "Nattergaleture" over hele lan-

det, hvor der indsamles penge til fugle-

sagen, og hvor DOF fra centralt hold

sørger for mediedækning.

Det besluttedes, at "Fuglenes Dag" altid

skal ligge den sidste søndag i maj må-

ned. Det betyder med andre ord, at søn-

dag den 31. maj 1998 - Pinsedag - bli-

ver den første af de relancerede fugleda-

ge.

I DOF-Vestsjælland vil vi selvfølgelig

følge initiativet op med så mange fugle-

ture, som vi kan overkomme. I den for-

bindelse ville vi gerne bede om med-

lemmernes hjælp til at finde gode, vel-

egnede lokaliteter.

Vi ville således gerne finde nogle bynæ-

re lokaliteter, som helst skal rumme et

eller flere vådområder, og hvor der så

vidt muligt er offentlig adgang. Bynæ-

re, fordi turene gerne må appellere til så

bredt og stort et publikum som muligt.

Vådområder, fordi der nu engang er

mange fugle, der holder af dem - ikke

mindst Nattergalen, som altid er et godt

trækplaster. Og endelig tjener det med

offentlighedens adgang to formål: Dels

det rent magelige, at det er lettere at ar-

rangere ture, hvis man kan undgå at

skulle spørge 30 lodsejere om lov forin-

den (specielt når henses til, at vi taler

om en søndag 14 dage inde i bukkejag-

ten!), dels det mere pædagogiske, at det

tjener et godt formål at præsentere fug-

lene på en lokalitet, hvortil deltagerne

selv har mulighed for at vende tilbage

på egen hånd.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi kun

er på jagt efter byparker. Der skal også

være ture for den mere kræsne, så har

du en god idé, så send den til underteg-

nede. Endnu bedre er det, hvis du også

vil påtage dig at være turleder!


Henrik Wejdling

Ømarksvej 22

4100 Ringsted

SØLVBRYLLUP I SOL OG VIND 25-årsjubilæum ved Tystrup-Bavelsesøernes bredder Af Henrik Wejdling

Lørdag den 13. september 1997 fejrede

DOF-Vestsjælland sit 25-års jubilæum.

Det skete ved et arrangement, som tog

sin begyndelse kl. 13 i frisk høst-blæst

med drivende skyer og flot sol i huller-

ne. En god snes jubilæums-deltagerne

indfandt sig på Hørhave-højen ved Ty-

strup-Bavelse sø, hvorfra der var en

formidabel udsigt over hele søområdet.

Det egentlige ærinde var at få Fiskeør-

nen at se, og det varede da heller ikke

længe, førend et eksemplar af racen

dukkede op, og lod sig beskue, mens

den spejdede efter fisk i vandet. Den

satte sig til hvile i et udgået egetræ til

stor benefice for de medbragte telesko-

per. Alt i alt meget velopdragent! Også

gæs og ænder lod sig beskue, og ud på

eftermiddagen tillige en sortsnudsket

vejrfront, som på tværs af vindretning

og i øvrigt al sund fornuft fejede ned

over søerne nordfra, mens lynene glim-

tede, tordenen bragede og haglene tog

til at hamre ned. De fleste nåede at søge

tilflugt i bilerne for foden af Hørhave-

højen, men enkelte stod til vridning og

ophængning...

Selskabet fortsatte til Kongskilde, hvor

vi havde lejet os ind i Vandmøllen for

resten af dagen og aftenen. Her havde

Kirsten Laursen og Henrik Baark - ud

over at dække festbord - lavet en hel

udstilling om DOF-Vestsjællands histo-

rie med nostalgiske eksemplarer af

"Vågen" og "Buteo", som Bladsmutten

hed dengang, og billeder fra bl.a. flere

af lokalafdelingens studielejre.

Snart smilede solen på ny, og der var

lejlighed til at besøge Kongskilde-

stranden, hvor Stillitsflokke i kåltidsler-

ne gjorde lykke, og svalerne - alle tre

arter - fløj lavt og tyst. Unge Fjordterner

fløj flæbende efter forældrefugle, og

antydede mulig ynglen.

Klokken 16 samledes alle + de senest

tilkomne ved Mølledammen, hvor un-

dertegnede og Poul Kry Poulsen forin-

den havde udlagt et landdragnings-vod,

som Friluftsgårdens Naturafdeling be-

redvilligt havde stillet til rådighed.

Voddet blev - som navnet siger - draget

i land ved hjælp af lange reb og to ar-


bejdsomme arbejdshold, og en sand

vrimmel af fisk kom til syne: Nu forstod

alle, hvorfor Fiskeørnen interesserer sig

så meget for vand! (det var i hvert fald

den dybere hensigt med arrangementet).

En gedde så lang som en arm var det

største - og mest frygtindgydende - byt-

te, men ellers åbenbaredes også skaller i

vist nok hundredevis, rudskaller, bra-

sen, flire, aborre og endelig en lille ged-

de. Det hele blev nøje studeret og gen-

udsat, så Fiskeørn og kommende gene-

rationer kunne få glæde af dem.

Johnny Madsen og Henrik Wejdling fremviser

den store gedde som gik i nettet. (Foto: Kirsten

Laursen)

For dem, der ikke havde fået fisk nok,

var der nu lejlighed til at studere de lo-

kale fiskearter nærmere i akvarierne i

Vandmøllens kælder-region, hvor også

et par velvoksne flodkrebs vinkede til

gæsterne.

Klokken 18 var der skafning. Frilufts-

gården diskede op med buffet, og for-

manden, Kirsten Laursen, bød velkom-

men og indledte med en omdelt sang.

Trods ihærdig indsats med guitar og gå-

påmod fra Ole Gabrielsens side, må re-

sultatet vist betegnes som blandet. Man

må i hvert fald håbe, at forsamlingen er

bedre til det med fuglene end det med

sangen... Så gik det klart bedre med

præsentations-runden, hvor de nu 28

deltagere fik en chance for at hitte ud af,

hvem der var hvem.

I aftenens løb fortalte Lorenz Ferdi-

nand, som jo var formand for DOF i en

menneskealder, medrivende om for-

eningens historie, herunder specielt om

lokalafdelingernes oprettelse, som han

havde en væsentlig del af æren for.

Uden dem havde foreningen næppe haft

den brede forankring, vi ser i dag, beto-

nede Lorenz, som i øvrigt kunne fortæl-

le, at han formentlig var én af de få, der

kunne bryste sig af at have hilst på

samtlige DOFs formænd siden dannel-

sen i 1906.

Arne Hastrup Larsen havde higt og søgt

i gamle gemmer og kunne præsentere

en flittigt kommenteret liste over de

skiftende formænd i DOF-Vestsjælland

fra Thomas Kiørboe i den spæde start til

Kirsten Laursen i dag - med Arne selv

som den hidtil ubetinget mest sejlivede!


Finn Danielsen, gammel Fuglebjerg-

dreng, der i dag ellers slår sin folder for

fuglenes sag på Jordens modsatte side,

var vendt hjem og satte det der med det

globale og det lokale arbejde i perspek-

tiv for forsamlingen.

Deres udsendte - eller måske snarere:

medtagne - forsøgte i et indlæg at påvi-

se, at Fuglekongen ser ud til at klare sig

bedre i Vestsjælland end i landet som

helhed - mesten dels fordi der her er

langt flere juniormedlemmer, som rent

faktisk kan høre det lille skravl!

Til slut var der lysbilleder fra ind- og

udland fra DOF-Vestsjællands bevæge-

de historie. At dømme efter årringene

hos flere af de af billede, var der tale

også om billeder fra foreningens grønne

vår!

Ved midnatstide takkede alle af, og vi

var vist enige om, at det må vi gøre om

igen om 25 år! - Vel mødt!

Henrik Wejdling

Æresgæsten Lorenz Ferdinand (Foto: Henrik Baark)


Der var en vis højtidelighed over det,

når man før i tiden blev medlem af

DOF.

For en del år siden blev man godkendt

som medlem på et af foreningens mø-

der. I dag er det nok at betale sit kon-

tingent.

Det var før lokalafdelingernes tid. Som

ungt DOF medlem tog jeg fra Slagelse

til København for at deltage i forenin-

gens ekskursioner til bl.a. Skåne og

Saltholm. Som regel var turene ledet af

C. A. Blume, som mange af forenin-

gens medlemmer stadig kan huske.

Henrik Baark


Nyt fra Felten af Thomas Hilkjær

10. juli - 1. oktober 1997

Juli måned var måneden hvor amtet

producerede landets første Sumpvibe*

og så var den endda så venlig at blive i

amtet i hele 25 dage fra den 13.7-10.8,

fuglen blev først fundet på Tissø

Sydstrand, hvor den holdt til det meste

af dagen, hen under aften flyttede den

lidt nordvest på hvor den også kunne

ses den 14.7., efter et forsvindings-

nummer bukkede fuglen op i Borreby

Mose den 16.7, hvor fuglen blev til den

10.8.

Pirol er hørt ved Saltbæk Vig den 13.7.

I tidsrummet 17.-25.7. kunne der ses 1-

3 Kærløber i Borreby, samme sted sås

også en tidlig Vandrefalk den 19.7.

Den 15.7. hørtes der Vagtler ved Førs-

lev og Fjenneslevmagle.

Endnu en stor sjældenhed dukkede op i

amtet, i form af en Amerikansk

Tundrehjejle* ad. han i sommerdragt,

der rastede for en kort stund på Lejod-

den, det er landets andet fund.

I de sidste dage af juni kunne der ses to

hybrid svaler (Landsvale x Bysvale) i

Borreby Mose og omkring slottet.

I August kunne Lejodden (Lejsø ved

Korsør) fremvise en Amerikansk Skar-

veand hunfarvet den 5.8., det er kun

anden gang denne er set i amtet, så vidt

jeg er orienteret, første gang var i Bor-

reby Mose den 2.8.-88, hvor en han

her udgjorde landets første iagttagelse,

Amerikansk Skarveand forekommer

kun delvis spontant i Danmark, det vil

sige at man henregner alle danske fund

til den forvildede bestand der findes i

Storbritannien.

Den 6.8. trak en 1k Sort Glente over

Lundby. Efterårets eneste iagttagelse af

Rovterne er en ad. og en 1k der sås ved

Flasken den 9.8.

Den 10.8. kunne Alleshavebugten

fremvise rigtigt god vadefugle tal i

form af ikke mindre end 875 Alm. Ry-

ler, 354 Klyder og 65 Hvidklirer; ved

Lejodden var der samme dag en

Odinshane.

Meget overraskende (men ikke uven-

tet) sås en Prærieløber* i Borreby Mo-

se den 14.8., desværre var det kun den

glade finder der havde glæde af fuglen

i godt 2 timer denne eftermiddag.

En sen Vagtel hørtes ved Havbyrd den

18.8., ved Tissø sås 4 Sorthalsede Lap-

pedykkere og 1400 Svale sp. den 29.8.,

det må have været et utroligt smukt

syn!

Lejodden havde den 30.8. en forrygen-

de vaderdag med hele 17 Dværg Ryle,

22 Krumnæbbet Ryle, 52 Islandsk Ryle

og 2 Odinshaner, samme dag sås en

Vendehals i Borreby Mose.

August blev rundet af med kulminatio-

nen af Hvepsevåge trækket hvor 700

trak ved Stigsnæs, der sås også en

Slangeørn*, en Sort Glente, 4 Røde

Glenter og 5 Fiskeørne.

September lagde ud med 2 Odinshaner

ved Tissø og i dagene omkring 3.9.

rastede en Hvid Stork ved Gryderup,

fuglen var farveringmærket og stam-


mer med alt sandsynlighed fra det

svenske udsætningsprojekt.

Endnu en god vader-dag ved Allesha-

vebugten den 6.9. hvor der her rastede

650 Alm. Ryle, 420 Hjejle, 263 Klyde,

32 Krumnæbbet Ryle, 11 Sandløber,

86 Stor Præstekrave samt en 1k Van-

drefalk.

En Lille Flagspætte sås den 27.9. ved

Stigsnæs og udgør periodens eneste.

Hele september har været præget af

mange Nøddekriger, Røde Glenter og

Fiskeørne.

Arter mærket med * er arter der kræver

godkendelse af SU (Sjældenheds Ud-

valget).

Desværre er der ikke kommet ret man-

ge observationer ind denne gang. Det

er specielt trist at se en så tynd septem-

ber, jeg håber ikke det samme gør sig

gældende for oktober.

Hvis du ligger inde med observationer

du gerne vil have med i Nyt fra Felten

så er du altid velkommen til at ringe

eller skrive til en af de lokale koordina-

torer.

Skulle der være spørgsmål er man altid

velkommen til at kontakte Thomas

Hilkjær på telefon 53 57 56 12.

De Lokale koordinatorer er:

Jon Stenz Steen Flex Leif Tureby Hansen

Spånagervej 16 Nøkkentved 21 Freerslevvej 31

Kragerup Knabstrup 4690 Haslev

4200 Slagelse 4440 Mørkøv

tlf: 53 56 71 98 tlf: 59 27 40 69 tlf: 56 31 60 95

ER DU HELDIG KAN DU ENDNU NÅ AT SE DVÆRGMÅGE

Ved Tystrup Sø har Henrik Wejdling den 11. oktober set 7 gamle og 8 unge Dværg-

måger og igen den 12. oktober 3 gamle og 4 unge Dværgmåger.

Overfladisk ligner Dværgmågen en Hættemåge, men den advarer med terneagtige

lyde. Den nipper føden i vandoverfladen mens den flyver mod vinden. Efterårstræk-

ket foregår aug./nov.


ISHØJ FUGLESTATION

3 års overvågning af trækket ved Ishøj

Strand - i en samlet rapport.

Den første større publikation om efter-

årstrækket og ringmærkningen på Kø-

benhavnsområdets nyeste og mest inte-

ressante træklokalitet.

Læs bl.a. om de mange ringmærkede

rørsangere, der er genmeldt fra Belgi-

en, og hvem husker ikke de plettede

rørvagtler, der hver dag kunne ses på

klodshold ved St. Vejleå.

Rapporten indeholder 130 sider om

sæsonerne 1994-96 - incl. opdaterede

oversigter over arterne registreret på

Ishøj Strand i 30 år, største dage og

bedste sæsoner, genmeldingskort, dia-

grammer og meget mere. Carl Christi-

an Tofte har lavet vignetterne.

Køb rapporten nu og støt DOFs fugle-

stationers arbejde.

Pris kr. 40,- + porto. Uhørt billigt!

Ring eller skriv for bestilling af rapport

og girokort:

v/ Mikael Funch

Sdr. Boulevard 72 4. th.

1720 København V

Tlf. 33 25 15 18

DOF - BASE TIL WINDOWS

Nu kan du få en database til indtast-

ning og bearbejdning af dine iagttagel-

ser.

Kim Biledgaard har i flere år arbejdet

med en database baseret på win-

dowsprogrammet Access, der nu ligger

i en udbygget og gennemprøvet versi-

on 2.1. Dette program er langt bedre

end de tidligere, der har været tilgæn-

gelige til formålet. For at køre tilfreds-

stillende skal din pc være mindst en

486'er med 8 mb ram.

Programmet tilbydes nu med vejled-

ning til alle DOF-medlemmer, der selv

vil indtaste, sortere og bearbejde deres

iagttagelser. Den eneste betingelse er at

du årligt sender dine observationer på

diskette til din lokalafdeling, så de kan

indgå i årsrapporten.

Du får programmet ved at sende en

check på kr. 85,- til dækning af om-

kostninger til:

Henrik Baark,

Susåvej 22, Vetterslev

4100 Ringsted.

version 2,1 Udviklet af Kim Biledgaard


Vandfugletælling i vinteren 1997/98 - NEWS

(Non Estuarine Costral Waterfowl Survey)

Vi ved efterhånden en hel del om fug-

lebestandene i beskyttede fjorde og

vige, mens vi kun har sparsom viden

om fuglene (f.eks. Stenvender, Sandlø-

ber, Sortgrå Ryle og dykænder), der

opholder sig langs de eksponerede ky-

ster.

Det er derfor besluttet, at de europæi-

ske vinterbestande af vandfugle, der

opholder sig på og tæt ved de åbne ky-

ster i vinterperioden, skal tælles. The

Wetland Bird Survey (WeBS) står for

koordineringen på europæisk plan,

mens undertegnede har påtaget sig ko-

ordineringen i Danmark.

Optællingen går i korthed ud på, at

man afsætter en weekend eller to i de-

cember og/eller januar og påtager sig at

optælle en kyststrækning. Tællingerne

kommer til af foregå langs Vestkysten,

ned langs Kattegats kyst, Djurslands

nord- og østkyst samt Sjællands nord-

kyst (= de åbne kyster).

Tællingerne starter den første weekend

i december. De foregår ved, at man

tæller 1-2 km delstrækninger af samme

kysttype. Ved på den måde at dække så

mange delstrækninger som muligt af

forskellige kysttyper, vil det blive mu-

ligt at give et kvalificeret bud på, hvor

mange fugle der opholder sig langs vo-

re åbne kyster i vinterperioden.

Er du interesseret i at deltage og vil

dække en kyststrækning indenfor de

nævnte områder, bedes du snarest kon-

takte undertegnede og få nærmere op-

lysninger samt optællingsskemaer til-

sendt.

Med håb om mange deltagere.

Henning Ettrup

Udegården 6, Lading

8471 Sabro

Tlf. 86 94 96 06 (priv.) 89 40 46 34

(arb.)

E-mail [email protected]


MØDER OG TURE DOF-VESTSJÆLLAND

MØDER

Lokalgruppen i Ringsted

Tirsdag den 9. december kl. 19.30 i Anlægspavillionen.

Tag dine egne lysbilleder med og vi kårer årets bedste fuglebillede.

Medbring selv kaffen.

Lokalgruppen i Haslev

Mandag den 24. november kl. 19.00 - 21.30

MELLEM KASKELOT OG HAVØRNE.

Henrik Wejdling kommer for at fortælle og vise lysbilleder fra sin rejse til Lofoten

sommeren 1997.

Biblioteket er optaget, så mødet foregår hjemme hos Leif.

Mødested: Freerslevvej 31, Haslev

hos Leif Tureby Tlf. 56 31 60 95

Ture

Lørdag den 6. december

SONNERUP SKOV, KLINT ODSHERRED

Vi ser på vinterens fugle i skoven. Måske bliver der også lejlighed til at se efter fugle

ude på havet. Medbring noget varmt at drikke.

Mødested: P-pladsen, Skovløbervej (ved Klinthus)

Tid: Kl. 10.00

Turleder: Gert Green Tlf. 36 75 51 17

Søndag den 7. december

KOREVLERNE

Vi ser på engens og strandens fugle. Måske er vi heldige at se snespurve og bjergiri-

sker. Ude på havet kan der på denne årstid ligge mange sortænder. Medbring noget

varmt at drikke.

Mødested: P-pladsen for enden af Ellinge Strandvej.

Tid: Kl. 10.00

Turleder: Gert Green Tlf. 36 75 51 17


Lørdag den 13. december

VANDSTÆRETUR

Vi kigger efter vandstære i Ringsted Å ved Høm Mølle, Englerup Mølle og ved

Vrangstrup Enge, hvor Ringsted Å og Susåen mødes.

Mødested: Høm Mølle (3 km syd for Ringsted)

Tid: Kl. 9.00 (turen varer ca. 3 timer)

Turleder: Arne Hastrup Larsen Tlf. 53 61 49 76

Søndag den 14. december

FUGLETUR I SKÆLSKØR OMRÅDET

Vi går langs noret og ser på vinterens fugle. Der køres til andre lokaliteter, hvor der

også er fugle at kigge på.

Husk varme drikke.

Mødested: Campingpladsen ved Skælskør Nor

Tid: Kl. 11.00

Turleder: Anders Jakobsen Tlf. 53 59 66 41

Søndag den 11. januar

ØRNETUR TIL GLÆNØ

Vi vil køre rundt i området for at spejde efter ørne. Der er ørnefodring i nærheden.

Mødested: Glænødæmningen

Mødetid: Mellem kl. 10.00 og 15.00

Turledere: Bent Møller Sørensen og Thomas Stigfeldt





Husk varme drikke.


Tid: Kl. 11.00




ØRNETUR TIL HØRHAVEN VED TYSTRUP SØ

Fra toppen af bakken ved Hørhaven spejder vi ud over søen og skoven for at finde

ørnene, der fouragerer i området. Der er ørnefodringsplads i nærheden, og der er tid-

ligere set både havørne og kongeørne. Vi går rundt i området for at se på, hvad om-

rådet byder på af andre fuglearter.

Mødested: Hørhaven


Turledere: Mikael Funch m. fl.


ØRNETUR TIL SKÅNE

Traditionel heldagsørnetur til gode lokaliteter i gammel dansk område på den anden

side af Øresund.

Tid: Nærmere oplysninger om turen fås ved henvendelse til lederen.

Turleder: Anette Sonne tlf. 59 29 44 35



Fra toppen af bakken ved Hørhaven spejder vi ud over søen og skoven for at finde

ørnene, der fouragerer i området. Der er ørnefodringsplads i nærheden, og der er tid-

ligere set både havørne og kongeørne. Vi går rundt i området for at se på, hvad om-

rådet byder på af andre fuglearter.

Mødested: Hørhaven


Turledere: Anders Jakobsen, Johnny Madsen og Søren Klarskov Pedersen


ØRNETUR TIL GLÆNØ

Vi vil køre rundt i området for at spejde efter ørne. Der er ørnefodring i nærheden.

Mødested: Glænødæmningen


Turledere: Bent Møller Sørensen og Thomas Stigfeldt


Lørdag den 31. januar

TRE MØLLER OG ET KALKMALERI

Vi mødes ved Høm Mølle for at se efter vandstære. Herfra køres videre til Englerup

og Alsted møller. Vi slutter turen i Vester Broby Kirke, hvor vi kigger på de smukke

kalkmalerier.

Mødested: Høm Mølle (3 km syd for Ringsted).

Tid: Kl. 10.00 Der bliver opsamling på Ringsted Station kl. 9.30 for

deltagere uden bil (tilmelding nødvendig).

Turleder: Henrik Wejdling Tlf. 30 34 75 31

Søndag den 1. februar

GENERALFORSAMLING

Vi begynder dagen med en fugleekskursion i Skælskørområdet.

Mødested: “Magasinet” Strandgade 14 i Skælskør.

Tid: Kl. 10.00 Ekskursionen varer ca. 2 timer. Herefter spiser vi den

medbragte frokost.

Generalforsamlingen begynder kl. 13.00

Dagsorden iflg. vedtægterne.

Forslag til generalforsamlingen skal skriftligt tilsendes formanden

Kirsten Laursen senest 14 dage før den ordinære generalforsam-

lings afholdelse.





Husk varme drikke.


Tid: Kl. 11.00





Fra toppen af Hørhaven spejder vi ud over søen og skoven for at finde ørnene, der

fouragerer i området.

Der er ørnefodringsplads i nærheden, og der er tidligere set både havørne og konge-

ørne. Vi går rundt i terrænet for at se på, hvad området byder på af andre fuglearter.

Mødested: P-pladsen ved Hørhaven

Mødetid: kl. 10.00 (turen varer ca. 2. timer)

Turledere: Henrik Wejdling, Henrik Baark og Kirsten Laursen tlf. 53 64 34 61

Lørdag den 28. februar

VINTERFUGLE VED TYSTRUP SØ

Vi går rundt i området og kigger efter fugle ved søen, på markerne og ved skovbry-

net. Der er gode muligheder for at se ørne kredse over Tystrup Sø. Vi lytter til flag-

spætternes lyde i den nærliggende skov, Suserup Skov.

Mødested: P-pladsen ved Suserupgård

Tid: Kl. 10.00

Turleder: Henrik Wejdling Tlf. 30 34 75 31

Fredag den 20. - søndag den 22. marts

RØSNÆSLEJR FOR UNGDOMSMEDLEMMER

Weekendlejr på Røsnæs Naturskole, hvor vi ser på forårets fugle.

Vi mødes fredag mellem kl. 16.00 og 17.00

Lejren er i skrivende stund under planlægning, men sæt allerede nu kryds i kalende-

ren. Pris ca. kr 200,- Piger er meget velkomne til at deltage.

Ledere: Steen Flex tlf. 59 27 40 69 eller 21 20 75 81

Kirsten Larsen tlf. 59 91 03 72

STORTUR

Rumænien ultimo maj 1998

DONAUDELTAET OG SORTEHAVET.

AFLYST Pga. for få deltagere


Sumpvibe tegnet af Anette Sonne

HASLEV-GRUPPENS INITIATIVER PÅ

DET KOMMUNALE MILJØOMRÅDE

Lokalt miljøinitiativ til gavn for fuglene

De fugleinteresserede i Haslev, der er

begyndt at mødes til små

lokalorienterede arrangementer under

ledelse af Leif Tureby Hansen, har i

forbindelse med miljøhandlingsplanen

i Haslev kommune skrevet

nedenstående stykke papir som

fuglegruppen vil følge op på fremover.

Man håber at kommunen vil gøre det

samme. De fugleinteresserede i Haslev

har også engageret sig i det lokale

Agenda 21-arbejde og er ved at

forberede forskellige initiativer til

glæde for fugle og natur i kommunen.

Har du gode ideer eller vil du være

med i arbejdsgruppen så kontakt:

Jesper Petersen (53 82 64 70) eller

Bo Tureby (56 31 67 57).

Bogværk til salg: “Nordens Fugle i Farver” i 7 meget smukke læderbind,

Odense 1963 Redaktør: Niels Blædel Indledning ved Hans Hartvig Seedorf

Hovedfotograf: Frank Wenzel

Værket sælges for Kr. 950,00 Jørgen Antonsen

Tlf. 86 27 51 71


Til Haslev kommune

Plan og Udvikling

4690 Haslev

30. september 97

Forslag til Haslevs miljøhandlingsplan - fra Haslevs lokale gruppe ornitologer tilknyttet

Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Vestsjællands Amt:

- Der er presserende brug for en aktiv, biologisk bæredygtig forvaltning af våde-

områder og skove i kommunen. Først og fremmest må vandstanden hæves i en række

skovområder, søer, åer, moser og enge. F.eks.: Ulse Sø, Søtorup Sø, Hovmosen, Trane-

mosen, Røde- og Holtemose, Gammellung, Tuerne og Sømose samt nordlige del af Por-

semosen. Den afvandede Kirkesø mellem Hesede Hovedgård og Bråby bør genetableres

ved at annullere Hedeselskabets og Gissselfelds afvandingssystem etableret i 1986 &

87.

Susåen - og andre vandløb - må sikres brede (50 meter eller mere) dyrkningsfri bræm-

mer og en naturlig langt højere gennemsnitsvandstand skal genetableres, ligesom større

vinteroversvømmelser og bugtning skal tillades.

Ikke mindst de store biologisk værdifulde skove under Gisselfeld og Bregentved har i

80’erne og 90’erne lidt meget under en hård økonomisk styret udnyttelse, der har indbe-

fattet alt for voldsom hugst, dræning og medfølgende udtørring. Der er brug for gen-

etablering og beskyttelse af især områder med gammel løvskov og naturlig høj fugtig-

hed i skovene. Blandt andet for at meget sjældne danske ynglefugle såsom havørn, glen-

te, lærkefalk, sort stork, ravn m.fl. kan genindvandre, er der brug for at der tages langt

større hensyn til disse fugles behov for fred og ro og egnede yngleområder.

- Kommunen bør aktivt støtte en miljømæssig bæredygtig udvikling også i den del af det

åbne land, landbrugserhvervet forvalter. Danmarks superindustrialiserede landbrug

trækker i dag alt for store veksler på natur og miljø og kommende generationer. Vand-

miljøet lider også her i kommunen under landbrugets alt for store kunstgødningsforbrug.

Eksempelvis er søer som Ejlemade og Søtorup i de senere år om sommeren blevet helt

grønne af voldsom blågrønalgevækst bl.a. fremkaldt af den alt for intensive landbrugs-

drift omkring disse søer.

- Vi foreslår opstilling af tre fugletårne: Ét umiddelbart vest for Søtorup Sø, ét ved Røde

Bro og ét syd for Broksøvej 72 med udsigt over Broksø Enge. Opstillingen bør indbefat-

te informative orienteringsplancher om de store naturværdier i de pågældende områder.

Med venlig hilsen

Haslevgruppen


Hvor skal fugleturen gå hen? Prøv Fuglelinien tlf.

90 23 24 00. Her

kan du høre de sid-

ste nyheder om inte-

ressante fuglearter

og på hvilke lokali-

teter de opholder

sig.

Du er samtidig med

til at støtte DOF.

Dine egne spændende observationer kan indrapporteres på tlf. 33 25 53 00. Herved

kan andre ornitologer få et glimt af fuglen.

Julegaver kan købes i

DOF-salg.

I DOF-salg kan du købe fuglebøger, kik-

kerter, stativer og tøj til fugleturen.

Se DOF-salg’s katalog i Fugle & Natur,

eller endnu bedre, aflæg butikken et besøg.

Når du handler i DOF-salg, støtter du

Dansk Ornitologisk Forening.


Husk at der er ØRNETUR til Skåne søndag den 18. januar.

Se side 37.

ADRESSELISTE:

Udvalg:

Ungdomsudvalg: Kontaktperson

Kirsten Larsen

tlf. 59 91 03 72

Kirsten Laursen

Henrik Baark

Steen Flex

Johnny Madsen

Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør)

Rolf Lehrmann (ansv. h.)

Anette Sonne

Rasmus Larsen

Oliefugletællinger. Thomas Hilkjær

tlf. 53 57 56 12

Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen

Aase Barfod Lindau

Anette Sonne

Fredningsudvalg: Henrik Wejdling

Det Grønne Råd: Arne Hastrup Larsen

Rovfuglegruppen: Bent Møller Sørensen

Projekt Ørn: Bent Møller Sørensen

Repræsentantskab: Kirsten Laursen

Arne Hastrup Larsen

Johnny Madsen

Henrik Baark (suppleant)

Friluftsrådet: Rolf Lehrmann

Peter Løn Sørensen

Fugleregistrerings- Henrik Baark

gruppen

DOF-base: Henrik Baark

Plejecentral: Esther & Ole Gabrielsen

Hoppeolden 6

4330 Hvalsø

tlf: 46 40 90 04

Kontaktpersoner i lokalgrupper:

Slagelse: Birgit Johansen Tlf. 58 53 04 40

Jyderup: Anette Sonne Tlf. 59 29 44 35

Haslev: Leif Tureby: Tlf. 56 31 60 95

Ringsted. Kirsten Laursen Tlf. 53 64 34 61


ADRESSELISTE

Bestyrelsen

Kirsten Laursen (formand)


4100 Ringsted

tlf. 53 64 34 61

Rolf Lehrmann (næstformand)

Egevangs Allé 18

4180 Sorø

tlf. 53 63 58 89

Johnny Madsen (kasserer)

Baunehøjvej 14, Havbyrd

4100 Ringsted

tlf. 53 64 11 65

Kamma Tjell Juel

Havnevej 38

4230 Skælskør

tlf. 53 59 62 12

Aase Barfod Lindau

Sultenkrog 14

4450 Jyderup

tlf. 59 29 12 82

Anette Sonne

Nyrandsvej 13

4470 Svebølle

tlf. 59 29 44 35

Henrik Baark (redaktør)


4100 Ringsted

tlf. 53 64 34 61

Henrik Wejdling

Ømarksvej 22, Vetterslev

4100 Ringsted

tlf. 30 34 75 31

Revisor:

Poul Erik Weinreich

Lundsagervej 3, Benløse

4100 Ringsted

tlf. 53 61 52 88

Haster!

LOKALITETSREGISTRERING I VESTSJÆLLAND

Er du i årenes løb kommet på en lokalitet og ligger inde med notater fra denne, må

du meget gerne indsende dem til undertegnede.

Observationerne skal indeholde dato og max tal, og meget gerne yngletal med en be-

skrivelse om det er sikkert ynglende eller mulig ynglende.

Beskriv lokaliteten og oplys hvor den ligger.

Observationerne gælder tiden fra 1990 - 1997.

Oplysningerne sendes til

Per Lindballe

Hegnsgård 23, 1. th.

2670 Greve

Documents

Bladsmutten 4 1997