CULES NR. 19

Side 1 af 87

CULES NR. 19

Side 2 af 87

CULES NR. 19 – JULI 2011

Forside

Indhold

Kredit til skribenter

Intro

Det er skrevet i dette nummer

Nyttigt Stats Info

Barcelonafc.dk

CULES‘ BOGANMELDESE: MESSI – VERDENS BEDSTE

Interview med Luca Caioli

Mere end en klub- Sproget, integration og den catalanske

nationalisme

Andres Iniestas hus

Piques guide til Barcelona-holdet

B-holdet som aldrig før

Interview med Rasmus Stilling, medlem af Penya Barcelonista de

Manlleu

Spillersalg hos F.C. Barcelona 2011

Facebook-interview med Murtaza Osmani

Den røde linie i Pedro Rodríguez Ledesmas fodboldkarriere

Besøg hos FC Barcelona‘s ungdoms akademi

Klummen: KRIGS-TROMMERNE BULDRER...!!!

Den perfekte angriber

FCBs stempel

CULES‘ 6 hurtig spørgsmål – barcelonafc.dk

På gensyn lille Buddha

U-21 EM: Thiago ledte Spanien til triumf

Hvis folk synes, jeg er et fjols, så lad dem det

CULES‘ 6 hurtig spørgsmål - fc-barcelona.dk

FCBs Audi A1

Facebook-interview med Birni V. Durhuus

Carles Puyol i Saforcada

FC Barcelona i hollandsk design

Den 16. november 2003

Facebook-interview med Saikou Lulinha Jaiteh

"Champions League Finalen – En Rose med Torne‖

Portræt af Barcelonas spillere

Facebook-interview med Lasse Justi Andreasen

Alverdens Barça Tattoo

Facebook-interview med Olivia Runge

Sæsonens succes

At bo i Barcelona elsker jeg......

Fundación Privada Samuel Eto'o

Farverige Barcelona

CULES‘ partner

CULES NR. 19

Side 3 af 87

Kære læser,

Først og fremmest vil CULES ønske jer tillykke

med en fantastisk sæson trods nederlaget i Copa

Del Rey-finalen mod vores ærkerival Real

Madrid. Vi vandt i den spanske Super Cup over

Sevilla, derefter nåede vi så langt frem til Copa

Del Rey-finalen, men tabte desværre. Vi snuppede

mesterskabet i Primera Divison, og vi nåede frem

til Champions League og vandt helt fuldfortjent

over Manchester United. Det kan ikke blive bedre.

I alt fik vi tre trofæer. Og i alt 10 trofæer under

Guardiolas regeringsperiode. Det er så fantastisk

og det skal vi bestemt ikke klage over.

Milepælet 200

CULES‘ side på Facebook har passeret 200

brugere, der har klikket ‖synes godt om‖ på

CULES‘ side. Det sætter jeg stor pris på at alle

200 bruger kan lide mit projekt, CULES.

Denne gang får Kim Nissen fra

www.kimnissen.dk æren af layoutet på CULES‘

forside. Tak til Kim Nissen.

Kenn Schmidt og Luca Caioli

CULES fik fat i Luca Caioli, som er forfatter til

bogen ‖Messi – verdens bedste‖ og spurgte ham

om Messi, hans syn på FC Barcelona og Laudrup.

CULES fik en snak med manden bag Global

Traning, Kenn Schmidt. Han rejser jorden rundt

og indsamler og observerer alle klubbers

træningsmetoder.

Livet i Barcelona CULES har fået fat i Lars Pedro Villinger, der

har boet i Barcelona. Han fotæller om livet i

Barcelona og han kommer med gode tips om

byen.

God fornøjelse med god læselyst.

Messi-konkurrence

Vær med i konkurrencen om at vinde en bog ‖Messi –

Verdens bedste‖.

Sådan deltager du:

For at deltage, skal du bare sende din mail med din

adresse til cules@cules.dk med mærke ‖Messi-bog‖.

Deadline for Messi-konkurrence er den 15. august.

Vi kårer den heldige læser i det næste nummer.

Palle Klejs Madsen, ejeren af magasin CULES

CULES NR. 19

Side 4 af 87

En Stor Tak fra CULES til:

Martin Schlander

Rasmus N. Abel

Kenn Schmidt

Saikou Lulinha Jaiteh

Abdel-Aziz Alzeheri

Kurt Thyboe

Nikolaj Petersen

Mohammed Sayegh

Isaac Abella Appelquist

Også til en stor tak til dem, der er med i CULES’ interview:

Birni V. Durhuus Mohammed Sayegh

Saikou Lulinha Jaiteh Olivia Runge

Lasse Justi Andreasen Murtaza Osmani

Lars Pedro Villinger Luca Caioli

Rasmus Stiling Benny Johansen

CULES NR. 19

Side 5 af 87

Det er skrevet i dette nummer::

---------------------------

---------------------------

---------------------------

---------------------------

I dag er torsdag og jeg havde da glædet mig liiiidt

skal jeg ærligt indrømme, men en ting er at bruge

4 timer på deres SUPER anlæg og se en masse

træning for U8 op til U19, noget andet er at se

hvad der sker bag kulissen. Den oplevelse har jeg

stadig til gode. For det skete ikke idag desværre.

Måske imorgen, hvem ved.

Kenn Schmidt om FC Barcelona

Jeg vil ikke skære hele aftenen ud i pap, men jeg

kan fortælle, at jeg blev spurgt op til 5-8 gange,

hvad fanden jeg lavede her og blev påpeget hvor

udgangen var. Udenfor, stod nærmest alle og bue-

de af mig, da jeg kom ud med min ven, for at

følge ham ud. Sidste er absolut fair. Jeg havde

gjort det samme i den omvendte situation og det

gav mig også et smil på læben.

Rasmus N. Abel om Den Glad Gris

En stor del af forklaringen på, hvad der gør FCB

til mere end en fodboldklub, skal findes i

historiebøgerne, men den dag i dag har klubben en

stor betydning for meget andet end sport, hvorfor

sloganet ikke har mistet sin betydning.

Isaac Abella Appelquist

Og saa huggede Rosell svaerdet ud efter Madrids

traener Mourinho, der efter foerste duel i semi-

finalen i Champions League droppede enhver

sportslig vurdering af kampen, Barca vandt 2-

0,efter Madrids Pepe,der hele den kamp holdt

Messi i et jern-greb, blev udvist efter et angreb

paa Dani Alves, han slet ikke ramte (!!)...og saa

havde Messi frit spil!

Kurt Thyboe

CULES NR. 19

Side 6 af 87

Nyttigt Stats Info

CULES NR. 19

Side 7 af 87

FC Barcelona B

Kilde: imscouting.com

CULES NR. 19

Side 8 af 87

Af Mohammed Sayegh

Hjemmesiden blev officiel den 2. januar 2011, efter at jeg havde arbejdet lidt hver dag i løbet af 2 måneder

på den. Selve formålet er at de danske Barca-fans har et sted til at kommentere de ting der sker i klubben

igennem nyhederne inde på siden. Der findes andre danske Barcelona-sider, men de giver ikke mulighed for

at kommentere den direkte nyhed.

I bund og grund er det min passion for Barca som gjorde at jeg valgte at lave en hjemmeside. Jeg havde før

overvejet det, men det handler om at ville det, for det kræver meget tid. Jeg går ikke efter at siden skal blive

kendt i hele Danmark, så længe der er et par folk der synes godt om siden, så er jeg tilfreds, for det er svært

at opfylde folks krav nu til dags, og det er også derfor jeg tit personligt spørger folk hvad de kunne tænke sig

på siden, for jeg er altid ude efter at optimere hver enkel side, samt lave endnu mere.

Så hvis du sidder derude med en idé eller flere til siden, lige meget hvor dumt det lyder, så sender du bare en

mail til kontakt@barcelonafc.dk, også kan du være sikker på at få et svar inden dagen er omme.

Visca Barca.

Foto: Jonas Hauger

CULES NR. 19

Side 9 af 87

CULES’ BOGANMELDESE:

MESSI – VERDENS BEDSTE

CULES NR. 19

Side 10 af 87

Titel: Messi – Verdens bedste.

Forfatter: Luca Caioli.

Sværhedsgrad: Bogen er passende at læse – især, hvis man har baggrundsviden for Barcelona, Messi

og det argentinske fodboldlandshold.

Resumé: Messi - verdens bedste er historien om drengen, "der ikke kunne vokse, men alligevel

blev verdens største", som Luca Caioli beskriver ham. Messi - født i Rosario d. 24 juni

1987 - er en yderst genert og stille knægt, men elsker bolden ubeskriveligt højt. Han

havde indtil 3 års alderen ikke nogen form for interesse for fodbold, indtil han en dag

fik en bold i fødselsdags gave - en gave, som siden den alder ikke har forladt ham.

Som blot 13-årig rejste Lionel Messi sammen med sin familie til Barcelona, der

hentede Messi fra Argentina, hvor de ikke gad, at betale den dyre medicin, som Messi

krævede, hvis han skulle vokse. I Barcelona imponerede han på et af verdens absolutte

bedste ungdomsakademier, La Masia. Alligevel mødte han en del modgang. Ledelsen

var ikke tilfreds og rystede på hovedet grundet hans størelse, og da han på et tidspunkt

blev skadet, blev tilliden formindsket, og ikke alt gik vel. Dertil rejste moderen og

søsteren hjem til Rosario. Trods alt den modgang tog Messi den beslutning, at han

ville blive i Barcelona og kæmpe sig til førsteholdet, som bare 3 år senere lykkedes

ham.

Selvom at Messi har udrettet en lang række store bedrifter gennem sin karriere, hvor

han bl. a. været med til at vinde Primera Division, Copa del Rey, Champions League

og en række andre bedrifter, kan man ikke undgå at følge med i kritikken om hans

landsholdspræstationer. I Argentina har han ikke udfyldt den krævende indsats, som

den fodboldsindsyge befolkning forventer.

Igennem bogen bliver sammenligning mellem ham og Maradona meget grundigt

analyseret af kammerater, modstander, tidligere træner, eksperter og legender.

Bogen er fyldt med intereviews af familiemedlemmer, holdkammerater, modstandere

og trænere, der giver et indblik over Messis opvækst, ydmyghed og begejstring for

fodbolden. Dertil får man svar på, hvordan har opnået denne succes.

Vurdering: Bogen er skrevet i et forståeligt og passende sprog, hvilket gør den nem at læse. Den

indeholder masser af konflikter, episoder og oplysninger, som man bliver oplyst af de

folk, der dagligt er sammen med Messi.

Man kan ikke undgå at blive meget klogere, hvad angår Lionel Messi og Barcelona.

9 ud af 10 mulige stjerner.

Genre: Fodbold biografi.

Anmelder: Abdel-Aziz Alzeheri, skribent for www.cules.dk.

CULES NR. 19

Side 11 af 87

Interview med Luca

Caioli

Bogen er fyldt med interviews med Messi,

familiemedlemmer, holdkammerater, modstandere

og trænere, der til sammen giver et omfattende

indblik i Messis opvækst og forklaringen på hans

succes. Mange nye historier kommer frem i dette

portræt af en genert dreng, der trods alle sine

triumfer har bevaret sin ydmyghed og begejstring

for fodboldspillet.

Med godt hjulpet af forlaget turbulenz får CULES

fat i Luca Caioli, der opholder i Spanien.

Tre linier om dig selv?

Jeg er Luca Caioli, født i Milano, 1958, er

journalist, arbejder i Italien, England og Frankrig,

og derefter i Madrid i Spanien. Arbejdsopgave

består af at lave som korrespondent for italienske

aviser og jeg arbejder også for tv, lige nu jeg

arbejder på en bog, som er en roman om fodbold,

ikke romantik ikke biografi men sport og fodbold.

Hvorfor vil du være forfatter?

Jeg ved ikke, men da jeg var barn, jeg havde en

drømme om det, og nu en lige have tid til at gøre

det.

Har du mødes Lionel Messi i personligt?

hvordan er han? Kan du give mig en

beskrivelse om Messi?

Svært, det sidste interview, jeg mødte på Camp

Nou og igen et år siden for avisen, første gang han

var 18, og han rødmede med alle spørgsmål, han

er et menneske, der taler bedre med bolden på

fødderne end i person.

Det indtryk, synes virkelig stille, men også rigtig

smart. Han kan ikke lide at tale for meget.

Lionel er ikke som Maradona, og han gør ikke

give så meget om sig selv uden for banen.

Hvad sagde Messi til, at du vil skrive en bog

om ham?

Han accepterede.

Er din bog en officiel biografi om Messi?

Nej ikke en officiel biografi fordi jeg er journalist

og jeg ønsker friheden til at ændre bogen til mine

holdninger.

Hvorfor ønsker du at skrive om Messi? Er du

en stor fan af ham?

Jeg begynder at skrive bogen i 2007 efter hans

kamp mod Getafe og hans mål i sammenligne

med målet Maradona scoret mod England i

Mexico i 1986.

Er du en stor fan af ham?

ingen Absolut ikke, men i 2007 forekommer mig,

at Messi kunne være den store nr. 1 i fodbold og

også en virkelig interessant figur.

Hvem er den bedste spiller i verden i dag?

Messi helt sikker, ikke kun fordi de 2 Ballon d'Or,

jeg tror de 2 bedste spillere er Messi og C.

Ronaldo, men Lionel synes at være mere geni end

C. Ronaldo. C. Ronaldo er det perfekte, men

Messi kan sætte glæde til fodbold som et barn.

Han er fra La Masia, som er en fodboldskole i

Barcelona. Han er den perfekte kombination med

den argentinske gade og skole La Masia.

Er du overrasket over, at Messi fik det andet

Ballon'dor? Wesley Sneijder var bedre?

Nej, men det var virkelig mærkeligt for de

spanske folk troede det ville være Xavi eller

Iniesta, da det er normalt at prisen går til en

spiller, der vinder Verdensmesterskabet.

Er Messi en gud for fodbold fans?

Sandsynligvis ikke en gud, men er den bedste

spiller og flag i Barcelona før ham var det

Ronaldinho, men han spiller for holdet og ikke

som enkeltmandspræstationer/individualisme som

Ronaldo Luiz Nazario de Lima.

Hvad er Messi's stærke og svage side?

Hans stærke side er hans dribling bevægelse, hans

sans for mål for han er usædvanlig. Selvom han er

lille, han viste os, at i finalen i 2009, at han kan

lave et mål med hovedet. Svage sider? Svært at

svare på.

CULES NR. 19

Side 12 af 87

Var det svært at skrive en bog om Messi?

Det var ikke så svært, fordi på det tidspunkt, han

var ikke stjernen, som han er nu

Hvor meget tid har du brugt på at skrive om

bogen Messi?

Jeg bruger omkring 6 måneder til at gøre bogen

færdig og jeg tilbragte tid i Rossario og Buenos

Aires i Argentina og Barcelona i Spanien

selvfølgelig.

Du har mødt mange folk i bogen om Messi.

Hvem var den person, du føler stærk og

inspiration? Det er 2 personer: Det var Salvador Aparicio, som

var Messis første træner i Rosario og så Messis

mor.

Hvad synes du om FC Barcelona?

I øjeblikket er den en af de bedste hold i verden,

en unik model for fodbold i Europa og en model,

der forårsagede Spanien at de vandt VM.

Klubben indeholder en masse unikke spillere som

Xavi og Iniesta m.m..

Hvordan var Frank Rijkaard?

Jeg kender ham fra hans tid hos AC Milan, og

Frank var virkelig vigtigt, fordi Messi fik debut

var under Frank, og nogle af hans samspil med

Messi har været meget vigtig for fremtiden for

Messi.

Hvad er det sværeste ved at skrive?

Du skal skrive, og du har tidsfrister, som er den

sværeste.

Hvordan finder du din motivation til at skrive

en bog om Messi?

Fordi det var et godt emne, en stor spiller og en

målscorer.

Hvad var det sjoveste øjeblik at skrive i din

bog?

Jeg tror, at jeg interviewer folk i Argentina, og her

der kender Messi, og kan forme din mening om

Messi. Det er sjoveste er at møde mennesker og

ikke at skrive.

Var det nemt at skabe kontakt til folk i bogen?

Nej, men det lykkedes mig at skabe kontakt til

folk i Rosario, der kender Messi og jeg fik kontakt

til folk der ikke kendte Messi.

Var Jorge Valdeno en arrogant person?

Nej absolut ikke. Jeg kender ham i mange år. Han

har en vision om fodbold, der er storslået, det var

en fornøjelse at tale med ham.

Hvad mener du dette øjeblik mellem Barcelona

og Real Madrid?

I øjeblikket sker det, fordi Mourinho taler meget

om Messi, og under Mourinho er tonen ændringer.

Er det som en krig?

Nej, men det er virkelig et hård øjeblik, og

Mourinhos strategi virker ikke svag. Det vil være

en anden El Clasico i august, men håber at det

bliver roligt.

Hvad er din favorit bog?

Det er et svært spørgsmål ...... Lad mig tænke ......

Jeg kan lide bøger Haruki Murakami, som er en

japansk forfatter og Ernest Hemmingway eller

Cormack McCarthy.

Hvornår er en bog være en god bog?

Når du har en fornøjelse at læse den, og når du er

færdig, du vil læse mere.

Har Messi-bog et bestemt målgruppe?

ja, fordi han er den bedste i øjeblikket, og den vil

være i 20 forskellige sprog.

Hvem vil læse denne bog?

Det er en bog, du kan læse, når du er 8 år

gammel, eller når du er 88 år og ikke kun hvis du

er en Barcelona fan, men hvis du kan lide fodbold.

Føler du stolt over, at din bog bliver solgt i

mange lande?

Jeg er glad.

Hvordan føler du?

Lykkelig.

Du ved at det vil være snart en Champions

League-finale på Wembley i London. Hvad

synes du om kampen vil blive?

Det bliver 50 til 50. Barcelona synes jeg er det

bedste hold, men Manchester United har vist, at

de kan spille på mange forskellige måder, så siger

jeg 50 til 50.

CULES NR. 19

Side 13 af 87

Vil Messi score et mål?

Muligvis, men det afhænger helt af om

Manchester Utds forsvarere kan holde ham fra

scoringen, og Sir Alex vil forsøge at finde en

måde at stoppe ham

Hvad synes du om Michael Laudrup, den

tidligere Barcelona-spiller?

Nu er han en stor træner, og jeg håber, at han kan

nogle dage træne et stort hold.

Hvad synes du om Michael Laudrup som

spiller?

Det var en fantastisk spiller, der spillede for de

store klubber, og hans bror, Brian, var fantastisk

for AC Milan i sæsonen 92/93 under Fabio

Capello.

Bonus info:

Luca Caioli har også nået at skrevet om:

Fernando Torres

Cesc Fabregas

Vincent del Bosque

Ronaldinho

Zidine Zidane

Lance Armstrong

Karim Benzema

Køb bogen på www.forlaget-turbulenz.dk

CULES NR. 19

Side 14 af 87

Mere end en klub- Sproget, integration og den

catalanske nationalisme

I over hundrede år har FC Barcelona været et

symbol, en udtryksform og en

integrationsfaktor for Barcelona by og

Catalonien.

Af Isaac Abella Appelquist

Jeg blev for nyligt (igen) spurgt om ‘hvad der gør

FC Barcelona til mere end en klub‘, og hvad

betydningen af klubbens motto egentligt er. En

stor del af forklaringen på, hvad der gør FCB til

mere end en fodboldklub, skal findes i

historiebøgerne, men den dag i dag har klubben en

stor betydning for meget andet end sport, hvorfor

sloganet ikke har mistet sin betydning.

‖Mes que un club‖ hænger meget sammen med

det som man kan kalde FCB‘s særlige sjæl og

identitet.

Det var præsidenten Narcís de Carreras som var

den første der beskrev klubbens sociale og

politiske betydning, og præsidentkandidat Agustí

Montal i Costa som i sin valgkampagne i 1973

brugte sloganet ―quelcom més que un club de

futbol‖ - ‖noget som er mere end en fodboldklub‖.

(Kilde: fcbarcelona.com)

Mange vil påstå at ‘Mere end en klub‘, kan bruges

om mange fodboldklubber verden over, hvilket på

sin vis er sandt. For nogle betyder Brøndby eller

AGF mere end blot fodboldkampene. Det er en

social faktor og et mødested, men alligevel vil jeg

påstå, at det slet ikke kan sammenlignes med,

hvad sloganet betyder for Barça og Culés i hele

verden.

Sproget

Som de fleste ved, blev Foot-Ball Club

Barcelona grundlagt i 1899 af nogle svejtsiske,

engelske og spanske fodboldspillere som ikke

måtte spille i de etablerede klubber, fordi de ikke

var catalanere/spaniere. Derfor grundlagde de en

klub, hvor der skulle være plads til alle uanset

baggrund. At der skulle være plads til alle, blev en

af grundstenene i FC Barcelonas værdier, og der

refereres stadig til det i hymnen ‘Cant del Barça‘

(jf. som la gent blaugrana, Tant se val d'on venim,

si del sud o del nord, ara estem d'acord, ara estem

d'acord, una bandera ens agermana).

At der skal være plads til alle, er også en af

grundstenene i den catalanske nationalisme, der

på denne måde adskiller sig fra den nationalisme

vi kender fra bl.a. Euskadi (Baskerlandet) og

Danmark. Som den tidligere catalanske præsident

Jordi Pujols (CiU*) sagde: ‖Alle der bor eller

arbejder I Catalonien er catalanere‖. Dette sender

et tydeligt signal om, at catalansk identitet ikke

afhænger af etnisk oprindelse, men derimod åbent

indbyder udefrakommende til deltagelse i det

catalanske samfund.

Forholdet mellem sprog og nation er centralt i

forskellen på den catalanske nationalisme og den

nationalisme vi kender fra andre steder i Europa.

Catalonien opfattedes i høj grad som en nation i

kraft af sin sproglige særegenhed, modsat f.eks.

etnicitet eller religion. Indtil for blot få år siden

definerede de nationalistiske baskere sig selv ud

fra elementer som race og religion, ligesom man

gør det i Danmark.

CULES NR. 19

Side 15 af 87

De nationalistiske catalanske partier er da også

spredt ud over det politiske spektrum (med en

overvægt af socialistiske partier), modsat

nationalisterne i de fleste andre europæiske lande

som befinder sig på den yderste højrefløj.

Den catalanske nationalisme er ansporet af den

kulturelle renæssance, la Renaixença (1840 - ca.

1870), hvor catalanske intellektuelle, kunstnere og

grupper fra middelklassen fungerede som fortalere

for og bærere af ‖den catalanske sag‖.

Hovedformålet med la Renaixença var at

genoplive det catalanske sprog, der havde været

overskygget og siden erstattet af kastillansk i

offentligt regi. Inspireret af europæisk

romanticisme samt middelalderens catalanske

poesi og litteratur blev den catalanske identitet

dyrket, og der blev fokuseret meget på den

catalanske sproglige tradition.

Dette skyldes ikke mindst, at der i Barcelona og

Catalonien altid har været meget immigrationen

og samhandel med hele verden (læs f.eks. ‘Havets

katedral‘).

En sådan udefra kommende faktor kan nemt

udgøre en trussel mod den eksisterende kollektive

identitetsfølelse, men i stedet for at lukke sig om

sig selv, bevirkede immigrationen at Catalonien

åbnede sig mod verden. Dette skyldes måske at

man historisk set, ikke har ‖været bange for de

fremmede‖ men accepteret forskeligheder, hvilket

man fortsat i stor udstrækning gør den dag i dag,

trods det umiddelbare politiske assimilationsønske

om, at immigranter skal tilegne sig sproget.

Integration

Omkring år 1900 og i anden halvdel af 1900-tallet

oplevede Catalonien en voldsom immigration fra

andre dele af Spanien som følge af henholdsvis

industrialiseringen og senere turismen.

Denne massive indvandring, forøgede op til

1970‘erne befolkningstallet i Catalonien med over

30% ‘ikke-catalansktalende‘. Disse immigranter

oplevede i Catalonien generelt stor

imødekommenhed, og disse bidrog til deres egen

integration via sproget, idet catalansk var

forholdsvis nemt at lære. Ved at tilegne sig

sproget havde de således lejlighed til at absorbere

den nye kultur og opnå en følelse af catalansk

identitet. Ud over sproget og en anden vej til at

blive catalansk er FC Barcelona og dermed den

anden store identitetsskaber.

Som Estaban Median fortæller til magasinet

everywheremag.com så fandt han hurtigt ud af, at

Barça var en af de bedste måder at komme til at

føle sig som en del af byen og Catalonien.

―It was hard being a migrant but the club gives

you an identity. Now I feel Catalan and I‘m proud

to live in Barcelona. Being a culé is about living

and breathing Barça.

(Kilde: http://everywheremag.com/articles/571)

Catalonien mod resten

En anden vigtig faktor for, at fodboldklubben kan

ses som mere end en klub, var dens betydning

under diktaturet. Klubben var holdepunktet for en

stor del af befolkningen, da Franco prøvede at

destruere regionens og byens identitet. Stadion var

et af de eneste steder hvor der offentligt blev talt

catalansk, selvom det var forbudt.

Klubben fik forbud mod at bruge det ikke-spanske

Foot-Ball Club Barcelona, og skiftede derfor til

Club de Fútbol Barcelona og samtidig blev det

catalanske flag fjernet fra våbenskjoldet. På denne

blev FCB et billede på den indgriben i det

catalanske frihed, som folk let kunne forholde sig

til. Klubben blev i befolkningens øjne på denne

måde involveret i kampen mod centralstyret og et

våben i kampen mod diktaturet, selvom Barça

måske i virkeligheden forsøgte at holde sig

udenfor. Samtidig blev Real Madrid

hovedfjenden, selvom det hidtil havde været

‘Español‘ der var arvefjenden.

Barças rolle og betydning under Franco er der

skrevet adskillige artikler om, hvorfor jeg ikke vil

komme nærmere ind på dette her, men den dag i

dag, har klubben stor betydning for den politiske

scene i Catalonien. Hvis man er præsident i FC

Barcelona, har man noget at skulle have sagt.

Senest har man set Joan Laporta gå ind i catalansk

politik og i 2010 blive valgt som formand for en

samling af mindre nationalistiske

venstreorienterede partier, som kræver

Cataloniens selvstændighed. Imens han var

præsident for klubben har han bl.a. sagt ―at FC

Barcelona (fortsat) vil promovere det catalanske

sprog og den catalanske kultur‖.

CULES NR. 19

Side 16 af 87

Især ikke-catalanske fans af fodboldklubben

kritiserede imidlertid Laporta for at blande den

politiske agenda ind i klubben, men i Barcelona

var dette i vid udstrækning accepteret, da det altid

har været sådan, og netop klubbens betydning for

den catalanske nationalfølelse er med til at gøre

den til mere end en klub.

Joan Laporta

Før ham brugte føromtalte Jordi Pujol ofte

klubbens kamp mod Real som billeder på den

politiske kamp mod centralstyret. Selvsamme

Pujol, som har været soci (medlem) siden 1948

har endda sagt at ‗Barça er Cataloniens

landshold‘.

Når man taler om catalansk selvstændighed, som

må være den naturlige konsekvens af den

catalanske nationalisme, så melder spørgsmålet

sig altid: Hvad vil Barça gøre hvis Catalonien

løsriver sig fra Spanien? Personligt tror jeg

simpelthed ikke det sker, så jeg tænker det er

unødvendigt at forholde sig til et sådan spørgsmål

lige nu, og i stedet hellere overveje hvordan vi

genvinder Champions League igen i 2012 som det

første hold nogensinde.

Faktaboks:

Den første catalanske ―grundlov‖ blev skrevet i

1283 kaldet ‖Corts de Barcelona‖

I 1931, vandt Esquerra Republicana de Catalunya

(et catalansk venstreorinteret replublikansk parti)

lokalvalgene og krævede Cataloniens

uafhængighed. Presset af den spanske regering,

accepterede partiet et autonomisk selvstyre

underlagt den spanske stat i stedet for

selvstændighed. Dette selvstyreparlament fik det

historiske navn Generalitat de Catalunya, som det

fortsat hedder i dag.

Under Franco blev La Generalitat forbudt og

medlemmer videreførte det politiske arbejde i

eksil i Frankrig.

I 1977 blev La Generalitat gendannet.

* CiU = Convergència i Unió. Et

konservativt/centerliberalt catalansk nationalistisk

parti

CULES NR. 19

Side 17 af 87

Andres

Iniestas hus

CULES NR. 19

Side 18 af 87

Piques guide til

Barcelona-holdet

Af Niels Philip Kjeldsen, indkast.dk

Gerard Piqué, der har en fortid i Manchester

United, har lavet en guide til Barcelonas hold i

samarbejde med UEFA.com. Her er, hvad den 24-

årige centerforsvarer har at sige om sine

holdkammerater:

Victor Valdes:

Han er den bedste målmand for Barcelonas

spillestil. Han er fænomenal med fødderne, og han

laver altid to-tre gode redninger per kamp. Han

skaffer os en del point og redder mange kampe for

os. Vi mener, at han er nummer 1.

Daniel Alves:

Han løber meget. Han løber op og ned af kanten i

90 minutter, hvilket er ret imponerende rent

fysisk. Han giver os en del energi fremad banen,

specielt når vi har det svært. Vi har Leo (Messi,

red.) og Villa oppe foran, men Alves og Predro

kommer meget over kanterne, og det hjælper en

hel del.

Carles Puyol:

Der var en kamp, hvor vi førte med 5-0 eller 6-0,

hvor han pludselig svinede mig. Jeg ved ikke

hvorfor, for jeg havde 'clearet' bolden, men han

stod og råbte: 'Du fokuserer ikke og passer ikke

på'. Vi var i 90'ende minut og førte 5-0. Jeg sagde:

'Puyol, helt ærligt….'.

Eric Abidal:

Det var meget følelsesladet, da han kom tilbage

fra sin sygdom. Da han fortalte os alle, at han var

syg, var det meget svært at håndtere. Han fortjente

virkelig at komme tilbage i semifinalen mod Real

Madrid, hvor vi allerede vidste, at vi var videre.

Han er en fantastisk person, og han skaber en god

atmosfære i omklædningsrummet. Han har været

super i denne sæson.

Seydou Keita:

Han er en spiller, som fylder meget på midten af

banen, specielt i fysisk betonede kampe. Alle

spillerne, undtaget mig, er små, så Keita hjælper

meget med det fysiske.

Sergio Busquets:

Han er meget intelligent, han læser spillet og

varierer sine pasninger. Han glider aldrig på

banen, og han rammer næsten altid med sine

afleveringer.

Javier Mascherano:

Han lavede et offer for at komme hertil. Han gav

alt for at komme til en klub som Barcelona – og

det lykkedes. Man må give ham kredit, for i sidste

ende vidste han, at han ønskede at vinde trofæer,

og det har han vist sig at være god til. Han er god

dreng – meget intelligent. Vi har det rigtig godt

sammen.

Xavi Hernández:

Han er den mest indflydelsesrige spiller i spansk

fodbold. Han har vundet EM og VM. Han er en af

de spillere, der har haft størst betydning for, at det

spanske landshold er gået fra at spille godt og tabe

– til at spille godt og vinde. Det var hvad, der

manglede, og det sørgede Xavi for at ændre.

Andres Iniesta:

Han er bare magisk. Han scorer vigtige mål – som

på Stamford Bridge (han scorede i 94. minut i CL-

semifinalen 2009, red.) og i VM-finalen. Den

bliver han husket for. Det fortjener han, da han

som person er en 10 ud af 10'er. Han har haft et

super år, da hans datter, Valleria, er blevet født.

Det er vi alle henrykte over.

CULES NR. 19

Side 19 af 87

Lionel Messi:

Vi har spillet sammen siden vi var meget unge.

Han kom til klubben, da han var 13 eller 14. Vi

har et tæt venskab. Han er den bedste

overhovedet. Han er allerede nu den bedste spiller

i fodboldhistorien, og han er først lige kommet i

gang. Hans karriere har været storslået, og der er

stadig lang vej endnu. Vi er begge stadig unge. Da

jeg kun er 24, kan jeg ikke fortælle så meget om

Pelé eller Maradona, men Leo (Messi, red.) er helt

sikkert den bedste spiller i verden. Og så er han en

dejlig person. Han er den bedste spiller på banen,

men også i omklædningsrummet.

Pedro Rodriguez: Han har vist, hvor meget han kan udrette hen over

de sidste to år, selvom det tog ham lidt tid at

komme i gang i hans første sæson. De sidste to år

har været noget helt andet. Alt hvad han rører ved

går i kassen. Han ligger altid på lur og er altid på

pletten, når der er brug for ham.

David Villa:

Grundet hans kvaliteter vidste vi, at han ville falde

godt til. Han kendte en del spillere fra VM. Han

har fantastisk statistik: 18 mål i ligaen og mange

flere i de andre turneringer. I sidste ende er det

lige præcist det, som vi har brug for, at han gør –

scorer mål.

Gerard Piqué:

Det er meget svært at beskrive sig selv. Jeg

forsøger altid at give mit bedste. Uden for banen

forsøger jeg at være den sjove, der bare nyder alt

det her. Vi er i en unik periode af klubbens

historie, og mange af de spillere som har været har

før, har ikke oplevet det vi oplever nu – at vinde

Champions League og tre ligatitler, og nu er vi i

endnu en CL-finale. Vi må jo bare smile og nyde

livet, for denne oplevelse er fænomenal.

CULES NR. 19

Side 20 af 87

B-holdet som

aldrig før

For blot 4 sæsoner siden spillede Futbol Club

Barcelona Atlètic i Tercera División - svarende til

4. division -, en række klubben ikke har spillet i

siden sæson 1973-74. Quique Costas (træner i

perioden 2005-07) blev fyret i sommeren 2007, da

holdet præsterede under målsætningerne, og

endte på en yderst skuffende 19. plads i Segunda

División B, der resulterede til nedrykning til

Tercera División. I sæson 2010-11 sluttede

klubben på en historisk 3. plads i Segunda

División, en bedrift, der ikke er sket før i spansk

fodbold af et B-hold. I denne artikel følger vi

klubbens udvikling og fremtidig mulige succes.

Af Abdel-Aziz J. Alzeheri

Klubben indledte 2007-08 sæsonen med, at lede

efter en erstatning for den fyrede Quique Costas.

Ledelsen ledte efter en træner, der kender klubben

godt indefra. Her faldt valget på Pep Guardiola

(spiller i perioden 1990-01), der ikke havde et

træner-job på cv'et tidligere. Guardiola viste

lovende takter med holdet, og endte på en

førsteplads i Tercera División, som sikrede

klubben genoprykningen til Segunda División B.

Klubbens helt store profiler dengang var

kantspillerne, Jeffren Suarez og Pedro Rodriguez

samt midtbanekreatørren, Sergio Busquets - 3

spillere, der på nuværende tidspunkt spiller for

klubbens bedste mandskab.

Efter en succesrig sæson, belønnede klubben

Guardiola, ved at vælge ham som ny træner for

førsteholdet, der havde fyret Frank Rikjaard pga.

dårlige resultater i ligaen. Ledelsen valgte at

fortsætte konceptet om en træner, som havde

spillet for klubben, og kendte spillestillen godt

indefra. Luis Enrique (spiller i perioden 1996-04)

blev valgt som træner, og en succesfuld æra fandt

sin begyndelse.

I Luis Enriques første sæson for B-holdet, endte

klubben på en 5. plads med kun 1 point fra play-

off kampene, der kunne sikre dem en plads i

Segunda División. De forblev dog i Segunda

División B i endnu en sæson. I sæsonen 2009-10

fortsatte holdet den samme motivation om en

oprykning, som efter play-off kampe mod Sant

Andreu lykkedes. Klubben havde nu sikret sig en

genoprykning til Segunda División, som de ikke

havde spillet i siden 1998-99. Ledelsen stillede

den målsætning, at klubbe skulle forblive i rækken

og undgå nedrykning. B-holdet, der nu skiftede

klubnavn fra Futbol Club Barcelona Atlètic til

Futbol Club Barcelona B, overraskede alle i de

første kampe, hvor de viste et fuldstændig

overraskende exceptionelle niveau med sejre over

bl.a. Celta de Vigo, CD Numancia, Xerez og

Elche - klubber der alle har spillet i Primera

División i dette årti. Af truppen strålede Martin

Montoya, Thiago Alcantara, Sergio Roberto,

Nolito, Jonathan Soraino og Marc Muniesa. Men

med det store rotationssystem, som Luis Enrique

benyttede sig, var der ingen ideelle starter i

opstillingen. Alle havde muligheden for, at slå

igennem. Eksempelvis spillede 3. målmanden,

Jordi Masip 12 kampe ud af 42 mulige.

I de efterfølgende kampe vandt FC Barclona B

bl.a. mod Rayo Vallecano og Granada CF, der i

næste sæson skal deltage i Primera División.

Klubben endte på en historisk 3. plads, som er den

bedste placering for et B-hold i Segunda División

nogensinde. Sådan en placering ville normalt

betyde play-off kampe til opgrykning til landets

bedste división, men det er ikke tilladt, at have

både A- og B-holdet i samme række, derfor

forbliver B-holdet i Segunda División.

CULES NR. 19

Side 21 af 87

Selvom holdet ikke var langt fra, at vinde

Segunda División, forventer ledelsen til næste

sæson, ikke at klubben opnår samme succes.

Målsætningen vil stadig være, at undgå

nedrykningen, da man ikke kan kræve, at holdet

holder samme stabile niveau med de mange

ændringer, der er sket - og kan ske i dette

transfervindue.

Holdet har indtil videre mistet Edu Oriol

(kontraktudløb - skifter til Real Zaragoza), Benja

Martinez (kontraktudløb), Victor Vazquez

(kontraktudløb - skifter til Club Brugge), Nolito

(kontraktudløb - skifter til SL Benfica), Abraham

(kontraktudløb - skifter til Real Zaragoza),

Andreu Fontás (oprykning til A-holdet) og Thiago

(oprykning til A-holdet) samt den succesfulde

træner, Luis Enrique, som har skrevet kontrakt

med italienske AS Roma. Klubben får dog nogle

forstærkninger. Fra Barcelona U-19 hold, Juvenil

A, bliver Javier Espinosa, Gerard Deulofeu, Rafa

"Rafinha" Alcantara og Oriol Romeu oprykket.

Marti Riverola vender også tilbage, efter at han

var udlånt til hollandske Vitesse i forrige sæson.

Og senest har man hentet kantspilleren Cristian

Lobato fra Hospitalet. Dertil har klubben ansat

Eusebio, der nøjagtigt som Guardiola og Luis

Enrique, også har spillet for klubben tidligere.

Kigger man på A-holdet, og sammenligner det

med B-holdet, er der mange af spillerne, der har

lignende roller. Daniel Alves og Martin Montoya -

højre backs: alsidige, løbestærke og et højt niveau,

hvad angår udholdenhed. Victor Valdes og Ruben

Mino - målmænd: pasningsstærke spillere, der

begge betragtes som "den falske sweeper". Pedro

Rodriguez og Nolito - kantspillere: hurtige

kantspillere, der presser modstanderne højt oppe

på banen, samt et ubeskriveligt højt work-rate. Og

endnu flere findes, som eksempelvis Thiago

Alcanta og Xavi Hernandez, Sergio Roberto og

Andres Iniesta, Marc Muniesa og Eric Abidal osv.

Med modstander på et så højt niveau, kan klubben

holde på spillerne, samt at deres udvikling vil tage

fart på en kort periode grundet den gode

modstand, de møder i ligaen. Fremtiden ser lys

ud.

Jonathan dos Santos Ramírez

Luis Enrique Martínez García

CULES NR. 19

Side 22 af 87

Interview med Rasmus

Stilling, medlem af

Penya Barcelonista de

manlleu

Anders Ravn (tv) og Rasmus Stilling (th)

Hvad gjorde, at du faldt for klubben / hvorfor

blev du fan? Det startede dengang at TV2 begyndte at

transmitere fra den spanske Liga. Det var i de

samme år som Laudrup kom til, og Barca havde

en af de største perioder i klubbens historie. Jeg

har altid rejst meget i Barcelona, og været på ferie

der i næsten alle årene. Så med det mix af kulturel

oplevelse af byen, stadion og menneskerne, og så

den "påvirkning" Barcas succes havde på en ung

knægt som mig, gjorde at jeg faldt for holdet,

byen og klubben.

Hvordan ender det med at du tilmelder dig

som medlem af Penya Barcelonista de

Manlleu?

Gennem nogle arbejder kontakter kom jeg for

nogle år siden i kontakt med en af

bestyrelsesmedlemmerne i Penya Barcelonista de

Manlleu, og han inviterede mig og min ven og

kollega Anders ned til en kamp. Vi havde taget

vores koner med, og sammen fik vi en stor

oplevelse med at se Barca slå Alt. Madrid 5-1.

Efter den kamp, kom vi tættere og tættere på

Penya´en som vi også besøgte ved flere

lejligheder. Og pga af vores store arrangement

med klubben og penyaen, blev vi forrige år

optaget som de første ikke-catalanske medlemmer

nogensiden.

Hvordan har du det med at være den første

ikke catalanere der nogensinde er blevet

medlem af Penya Barcelonista de Manlleu?

Jeg syntes det er en stor ære. Jeg er stolt over at vi

er en del af så lokal en Penya, og får lov til at dele

de oplevelser som medlemmerne har. Hverken

Anders eller jeg taler særlig meget spansk, men de

er utrolig flinke til at slå over i engelsk når vi er

på besøg. De er venlige og yderst gæstfrie, og

man kan også mærke at de værdsætter at have os

som medlemmer. Der hænger f.eks et stort foto af

Anders og jeg på væggen i Penya´en, ved siden af

legenderne som Cruyff og Laudrup.

Hvad betyder klub-medlemskabet for dig?

Det betyder at jeg har - om muligt - en endnu

tættere klubfølelse. Det betyder at vi har nogle

venner lokalt som vi kan spare med, og diskutere

fodbold med. Nogle som vi kan have det sjovt

med, og nære det socialt aspekt i Penya´en med,

når vi er i Barcelona. Og så betyder det naturligvis

også at vi altid har en plads på stadion når vi er i

byen - og det er jo meget rart :) I December

måned blev vi ligelede inviteret ned til fest i

Penya´en, hvor flere spillere fra Barca B også

deltog - Det er den slags oplevelser som man, som

medlem af en lokal penya, er priviligeret at få med

Får du en fast plads på Camp Nou? Hvad

koster det? Penya´en har et antal pladser på stadion, i den

absolut bedste kategori. Det betyder at vi som

medlemmer kan disponere over de sæder der er.

Der er ikke sæder til ALLE medlemmer, men som

regel er der altid nok til dem som gerne vil til

fodbold. Vi sidder altid samme sted, og det er så

sammen med de andre fra Penya´en. Prisen for

medlemskabbet er ikke hemmelig, men det er

heller ikke noget vi render rundt og snakker om -

men dem der ved hvad et medlemskab hos FCB

koster, ved nogenlunde hvad vi snakker om

Hvilke 5 ord om Penya Barcelonista de

Manlleu?

Venskab

Gæstfrihed

Barca DNA

Kærlighed til klubben

Mes que un Penya

CULES NR. 19

Side 23 af 87

Møder du folk fra Penya Barcelonista de

Manlleu en gang om år? Hvordan er de overfor

dig? Som sagt er de alle sammen yderst gæstfrie og

venlige overfor os. Vi er jævnligt i kontakt via

telefon og mail. Vi er nede og besøge Penyá´en 1-

2 gange om året, og inde og se kamp på stadion 3-

5 gange om året. Det er nemlig ikke hver gang vi

er nede for at se fodbold, at vi kommer ud til

Manlleu og besøger Penya´en

Om hvad er FCB’s særlige sjæl og identitet,

hvis der er en sådan?

Jeg syntes at FCB har en helt unik sjæl og

identitet - jeg kender ikke til andre klubber i

verden der er agere som Barca, og det er en af

grundene til at være stolt af at være Cule. Alene

det store talentarbejde Barca faciliteter, er en hel

unik ting, og som Barca i disse år jo nyder store

glæde af.

Er “mere end en klub” et slogan, kun

katalanerne forstår betydningen af?

Nej, det mener jeg bestemt ikke. Jeg føler mig da

også beæret over at vi er "mere end en klub". Så

jeg mener bestemt at budskabet i det slogan

forstås af andre en katalanerne.

Gad vide om hvad hånden symboliserer i

Penya Barcelonista de Manlleus våbenskjold.

Penya Barcelonista de Manlleu bliver stiftet

den 11. maj 1972 og er nr. 60. i FC Barcelonas

officielle Penya-registerering.

CULES NR. 19

Side 24 af 87

Spillersalg hos F.C.

Barcelona 2011

Af Saikou Lulinha Jaiteh

Transfervinduet anno 2011 er åbnet og det er

blevet tid til at købe og leje/sælge spillere. Jeg vil

komme med min vurdering af hvilke spillere

Barça skal eller burde sælge.

Første mand på listen er:

Gabriel Alejandro Milito, 30 år, fra Argentina.

Position på banen, centerback. Ankom til F.C.

Barcelona 2007 fra Real Zaragoza. Har spillet 48

kampe med 2 mål på kontoen. Det er ingen hemmelig, da man tilbage i 2007

skrev kontrakt med Gabi Milito. Man så det

kæmpe potentiale den dengang 26 årig Milito

havde. Det startede perfekt og han slog hurtigt

igennem på holdet. Han fik erobret den daværende

Barça spiller Rafael Marquez‘ plads ved siden af

kaptajn Puyol og til tider havde han set stærkere

ud end kaptajnen.

Lige indtil en skæbnesvanger dag. Champions

League semifinale 2008 mod Manchester United i

returopgøret gav hans knæ op. Han tilbragte intet

mindre end 580 dage på sidelinjen. Siden

comebacket, har Milito haft det svært ved at

genfinde sin gode form og styrke. Han er sidste

valg på centerback position. Man har flere gange i

den forgangne sæson set, at Guardiola helst vil

undgå at spille med ham. Hvor han har rykket

Abidal fra venstrebacken en til midterforsvaret

ellers har han placeret Masch eller Bussi i stedet

for. Derfor vil det for begge parter være bedst, at

vores veje skilles nu.

Henrique Adriano Buss, 24 år, fra Brasilien.

Position på banen, centerback. Ankom til F.C.

Barcelona 2008 fra Palmeiras. Han har ikke spillet

nogen kampe for Barça. Har været udlejet til hhv.

Bayern Leverkusen og Racing Santander.

Henrique har i sin leje periode spillet fine sæsoner

hos sine lejeklubber. Men hans spil har ikke altid

været prangende. Måske skulle han, have været

lejet ud til en mellemstor klub. Så han kunne få

noget mere erfaring i form af europæiske

turneringer. Guardiola har nok ikke den store

fidus til Henrique, da man er i færd med at lede

efter forstærkninger til netop hans position og der

bliver han ikke nævnt som de mulige kandidater.

CULES NR. 19

Side 25 af 87

Maxwell Cabelino Andrade, 29 år, fra Brasilien.

Position på banen, venstreback/venstrewing.

Ankom til F.C. Barcelona 2009 fra Inter Milan.

Har spillet 50 kampe med 1 mål på kontoen.

Da Maxwell i sin tid kom til klubben, var det som

en gardering for Abidal. Efter man havde mistet

den erfarne venstreback Sylvinho. Maxwell har

gjort gode præstationer og har udfyldt hullet på

når Abidal har været ude. Men han må se sig

overhalet af sidste sommers nyindkøbte Adriano

som havde en noget sværd start men i den grad må

se sig som første valg, når Abidal trænger til

pause eller er ude med en skade. Det vil derfor

være bedst for Maxwell, i en alder af 29 har han

stadig en del år tilbage, til at prøve noget nyt.

José Martín Cáceres Silva, 24 år, fra Uruguay.

Position på banen, Alle pladser i forsvaret.

Ankom til F.C. Barcelona 2008. Har spillet 17

kampe og ingen mål på kontoen. Har været lejet

ud til Juventus og Sevilla. Sevilla har benyttet sig

af deres købsoption på Cáceres. Cáceres var den

forsvarsspiller jeg synes kunne udfylde hullet for

Puyol eller på hvilket som helst del af forsvaret da

han er så alsidig. Han er hurtig, fysisk stærk, god

på hovedet. Jeg mener det er en fejltagelse af Pep

at lade den unge Cáceres gå. Hans debut sæson

var måske ikke succesfuld men ikke desto mindre

spillede han nogle ganske gode kampe.

Han virkede nervøs af og til men efter sine

lejeophold hos Juve og senere Sevilla havde

overbevist mig om, at han nok skulle få chancen

igen. Derfor kom det som et chok at Barça valgte

at lade ham skifte til Sevilla.

Víctor Sánchez Mata, 24 år, fra Spanien. Position

på banen. Central midtbane/Defensiv midtbane

Ankom til F.C. Barcelonas ungdomsafdeling 2005

og fik sin debut det bedste mandskab i 2007. Har

spillet 14 kampe og ingen mål på kontoen.

Seneste 2 sæsoner har han været udlejet til hhv.

Xerez og Getafe.

Når Víctor har spillet han gjort det rimelig godt.

Han har en god boldomgang og minder en del om

Bussi, bare lidt mere bevægelig. Han er ikke lige

så god til at læse spillet som Bussi. Det var nok

det, som i sin tid gjorde han var 3. valg til den

defensiv del af midtbanen efter Bussi og den

daværende spiller Yaya Touré. Jeg tvivler slet

ikke på hans talent. Det er tydeligt han har et stort

potentiale. Men må sande at han eventyr med

klubben snart må slutte. Han vil endnu en gang

stå bag skyggen af Bussi og nu Masch, som sidder

solidt på den position. Han vil ikke kunne

forvente meget spilletid. Derfor må han gøre klogt

i at finde en anden klub og slå sine folder ud hos.

CULES NR. 19

Side 26 af 87

Aliaksandr Hleb, 30 år, fra Hviderusland. Position

på banen, offensiv midtbane/højre-Venstrewing.

Ankom til F.C. Barcelona 2008 fra Arsenal FC.

Har spillet 19 kampe og ingen mål. Er udlejet til

Birmingham FC. Inden Hleb blev købt ind, var

han en af de bedste spillere hos Arsenal.

En ren arbejdshest med en god teknik. Men skiftet

til Barça var alt andet en succesfuldt.

Dårlige præstationer på banen med meget få gode

oplevelser. Var man allerede sæsonen efter han

var blevet købt klar til at sælge ham videre. Man

fandt ingen købere, så man valgte at leje ham ud

til hans tidligere klub, Stuttgart. Hans spiller var

heller ikke overbevisne denne gang og man

ønskede at få ham solgt. Igen var ingen købere

klar. Birmingham City ville leje ham, her har

Hleb‘s præstationer været alt andet en godt. En

ting er sikkert. Hleb kommer ikke til at trække en

Barça trøje overhovedet. Han er simpelthen for

dårlig. Han har ikke kunne tage sit spil med fra sin

tid i Arsenal og flopper i den grad hos mindre

klubber.

Jeffrén Isaac Suárez Bermúdez, 23 år, fra

oprindelig fra Venezuela med spansk

statsborgerskab. Position på banen venstre-/

højrewing. Ankom til F.C. Barcelona i 2004 som

ungdomsspiller fra CD Tenerife.

Fik debut på første holdet år 2008. Har spillet 23

kampe med 3 mål på kontoen.

Der hersker ingen tvivl om, at Jeffrén er et kæmpe

talent. Han er ekstrem hurtig på de første meter og

har et godt skud. Men alligevel er han sidste valg,

når der skal vælges spillere i angrebshierarkiet.

Messi, Villa, Pedro, Afellay til dels Iniesta bliver

valgt frem for Jeffrén. Han burde for sit eget

bedste blive nødt til at søge andre veje for i den

forgangne sæson var det småt med spilletid og

eneste personlige højdepunkt, var han sømme det

sidste søm i Real Madrid kisten efter sin scoring

til 5-0. Med andre mulige kantspillere på vej til

Barça er det en gåde hvor meget spilletid Jeffrén

vil komme til at få.

Keirrison de Souza Carneiro, 22 år, fra Brasilien.

Position på banen, angriber. Ankom til F.C.

Barcelona 2009 fra Palmeiras. Har ikke spillet

nogen kampe for Barça. Har været udlejet til

Benfica, Fiorentina og den forgangne sæson til

Santos. Keirrison en ung angriber med en sublim

afslutnings evne, men er ikke særlig kendt for at

være helt målfarlig men til gengæld har han et

stort blik for sine medspillere og laver en masse

assist. Men ligesom Jeffrén har jeg svært ved at se

Keirrison mulige fremtid hos Barça. Løsningen

kunne være endnu en udlejning for. Jeg tvivler

ikke på denne her spillers talent. Han kunne i

fremtiden spille for klubben men som situationen

ser ud lige nu, så vil han ikke have nogen som

helst chance.

CULES NR. 19

Side 27 af 87

Bojan Krkic Pérez, 20 år, Fra Spanien med

serbiske rødder. Ankom til F.C. Barcelona 1999

som bare 9 årig. Han har spillet 163 kampe og 51

mål på kontoen. Han fik sin officielle debut 2007

og med alderen 17 år og 19 dage slog han Messi‘s

rekord som den yngste debutant for Barça

nogensinde med hele 95 dage. Man er fra Barça

side klar over hvilket stortalent den unge angriber

har. Bojan har i sine ungdoms år været en

særdeles flittig målscorer med over 900 mål,

havde man ikke overraskende kæmpe

forventninger til ham. Det startede personligt for

ham rigtig godt. I og med at de daværende Barça

spiller Ronaldinho, Eto‘o og Henry enten ikke har

haft formen til at spille eller har været ude med

skade.

Bojan greb sin chance og scorede 12 mål i sin

debut sæson hvilket må betegnes som godkendt.

Pep kommer til klubben året efter Bojan fik sin

debut. Allerede her kunne man fornemme at han

ikke havde de samme forventninger som den

tidligere træner Franck Rijkaard havde. Han fik

mindre spilletid ligaen men spillet fast i Copa Del

Rey turningen. Nu ser det ud til, at AS Roma

køber ham men Barça har sikret sig en

tilbagekøbsklausul på knægten. For mig at se, er

det ikke blot et salg men en form for lejeaftale,

hvor man rent faktisk betaler for at få ham tilbage.

Lige nu vil det være bedst for Bojan at komme lidt

væk fra Barcelona og få en masse spilletid hos sin

nye klub og mere erfaring selvom han har spillet

professionelt i knap 5 år nu. Om nogle år vil

tilbagekøbsklausul blive aktiveret og Bojan vil

komme hjem som en bedre og stærkere angriber.

Zlatan Ibrahimovic, 29 år, fra Sverige. Position på

banen, Angriber. Ankom til F.C. Barcelona 2009

fra Inter Milan. Har spillet 42 kampe med 23 mål

på kontoen. Har været udlejet til AC Milan den

forgangne sæson med en købsoption som

Italienerne skal benytte sig af. Efter min mening

spillede Ibra en god sæson hos Barça med 36

kampe og scorede 21 mål i alle turnering, er det

en udmærket scoringsnit. Det startet godt for den

store svensker. Han fik scoret et mål 5 kampe i

træk. I starten lignede det Zlatan ville passe rigtigt

godt til. Han hjalp i pres spillet, løb i det rigtige

huller.

Man kunne se han ville bevise, at han godt kunne

omgås med andre verdens stjerner på banen.

Han scorede bl.a. det vigtige mål til 1-0 mod

ærkerivalerne fra Real Madrid hvor han blot

skulle bruge 5 minutter efter han var kommet ind,

til at score sit første El Clásico mål.

Siden den kamp gik det ned af bakke for Ibra. En

del småskader kommer i vejen for ham.

Han deltog mindre og mindre i genpresset, tog

færre løb i dybden. Han blev på et tidspunkt sat af,

af Bojan. Men fik genvalg og lukkede munden på

sine kritikere med 2 mål mod Arsenal. Men det

var bare ikke den samme Ibrahimovic man så 6

måneder tidligere. Hans attitude problemer som

man har set i hans tid hos Inter og Juventus

dukkede op. Store armbevægelser, når bolden ikke

lige kom det rette sted hen. Han bandede og

svovlede når det ikke helt kørte for ham. Jeg

beundrer Ibra og han er en fantastisk dygtig

spiller. Men spørgsmålet må jo lyde. Er han stor

nok stjerne til Barça? Ja, jeg vil mene han er det

men grundet hans gigantiske ego er han nok for

stor til vores klub. Hans agent har heller ikke gjort

hans sag bedre med en del tilsvininger til Pep og

ledelsen. Ibra A.K. A Kongen af Italien må slå

sine folder ud hos A.C. Milan.

CULES NR. 19

Side 28 af 87

Facebook-interview

med Murtaza Osmani

Hvad gjorde, at du faldt for klubben / hvorfor

blev du fan?

Jeg blev fan, fordi min første trøje var med barca.

Det første fodboldkamp jeg så var barcas.

Hvad er FCB’s særlige sjæl og identitet, hvis

der er en sådan?

FCB's særlige identitet er, at de ikke køber spillere

i lige så stor grad som alle de andre klubber. At

de, til trods for deres nuværende økonomiske

situation, stadig gider hjælpe UNICEF. At de

gider give de unge chancen. Spillere som Pedro,

Busquets, Puyol, Messi, Valdes med flere. Hvis

man kender historien bag alle disse spillere, ved

man, hvor meget barca har givet disse spillere.

Hvad adskiller fx FCB fra andre klubber?

Det der er med barca, er at de ikke blot er en klub.

De er mere end bare et klub, som deres motto

siger(Mes Que un Club). De opfostre deres egne

talenter. De hjælper folk i nød. Det er kun Barca

og Brøndby, der giver penge for deres sponsor.

Før havde jeg den holdning af, at barca ikke var

som alle de andre klubber. De var ikke en

forretningshold. Men siden Sandro Rossel er

kommet ind, har han ødelagt nogle punkter. Han

priotere ikke klubbens værdier i lige så høj grad,

som Joan Lapporta gjorde det. Men jeg mener

stadig, at barca skiller sig ud fra alle andre

klubber. Ikke kun på banen, men også udenfor

banen, hvilket jeg synes er det allervigtigste for et

klub.

Hvilke episoder er vigtigst i klubhistorien, som

du ser det?

Nu har jeg "kun" været fan af barca siden 2001,

men for mig er Rijkards ankomst vigtigst. I

hvertfald siden 2001. I det hele taget er Joan

Cryuff den vigtigste mand i barcas historie. Cryuff

fordi, han tilførte det spil og gilosofi, som barca

idag er så kendte for. Rijkard fordi, han i en svær

periode, formåede og tage barca helt op, og vinde

en håndfuld titler. Uden de to herre, vil jeg ikke

kunne se barca står, hvor de er. Uden de 2, vil Pep

nok ikke h

ave samme succes.

Hvad er hhv højdepunkterne og lavpunkterne? Højdepunktet er selvfølgelig 2009. Der er intet

større, end at vinde alt hvad der kan vindes og

smadre ens værste fjende fuldstændig.

lavpunktet er de mange år, barca ikke vandt noget,

og for at gøre skaden værre, vandt real

mesterskabet og fejrede det, da de skulle mod

barca. Smerten var total og er stadig ikke glemt,

til trods for vores succes.

Hvordan vil du beskrive forholdet til hhv Real

Madrid og Espanyol?

Det behøver jeg ikke engang komme ind på. Alle

ved, hvor intens forholdet er mellem barca og real.

Hver kamp de spiller, holder alverdens

fodboldelskere øje med kampen. El clasico som

det bliver kaldt, er nok et af de største kampe

mellem 2 rivaler der er. Espanyol mod Barca

trækker ikke opmærksomhed i lige så høj grad,

men alligevel er hadet mellem de 2 klubber

enorm. Espanyol spilllerne giver sig altid 150 %

mod barca. Derfor der det så intens som det nu er.

Hvem er den bedste FCB-spiller nogensinde –

og hvorfor? Den bedste Barca spiller nogensinde er for mig

Ronaldinho. Til trods for, at han kun fik 5-6 i

klubben, nåede han at udrette noget helt

ekstraordinært. Han kom, da vi mest havde brug

for det. Han reddede Barcas image. Uden ham,

havde vi nok ikke vundet lige så meget. Spillere

som Messi og andre skal selvfølgelig også

nævnes, men ingen slår ronaldinho, for han

spillede magisk!

CULES NR. 19

Side 29 af 87

Hvor stor en rolle spiller Cataloniens identitet

for FCB nu i forhold til tidligere? Catalonien har jo hele tiden været afhængig af

Spanien. Derfor er det en kamp mellem

Catalonien og Spanien, nå Barca og Madrid

møder hinanden. Det er ligesom David og Goliat.

Hvor den "lille" skal beskytte sit land, ved at

nedkæmpe giganten. Derfor er barca ekstra

opsatte på at slå Madrid i hver kamp.

Hvordan adskiller klubben sig nu i forhold til

tidligere?

Der er vel ikke meget der har ændret sig i forhold

til før. Selvfølgelig spiller klubben bedre og

vinder flere titler. Men udenfor banen er det stadig

ret ens. det eneste minus nu i forhold til før er, at

barca har fået solgt deres trøje til diktaturstaten

Qatar. Det ødelægger barcas image. Og Mes que

un club holder ikke lige så godt som før.

Hvilke udfordringer står klubben specielt over

for de næste år? Der kommer højst sandsynligt ikke til at være

problemer for Barca udenfor banen. Men på

Banen vil real nok give barca store problemer.

Midt hjerte tilhører barca. Klubben er mit liv. Jeg

er en Cule, og derfor vil jeg elske klubben i

Medgang og mangel på andet

CULES NR. 19

Side 30 af 87

Den røde linie i Pedro

Rodríguez Ledesmas

fodboldkarriere

Pedro med FCB-tøj

Lille Pedro drømmer om FC Barcelona. Bemærke

sengetøj med FC Barcelona våbenskjold

Pedro som San Isidro-spiller, sæson 2003/2004

Pedro med hans stempelkort den 2. september

2004. Han bor og træner på La Masia sammen

med andre drenge.

Pedro debut for Barca den 12. januar 2008.

I sæson 2007/2008 forfremmer Pedro til FC

Barcelona B. Pedro er en af de fast spillere på

holdet. I alt spiller Pedro 55 kampe og 17 mål for

FC Barcelona B. Guardiola tror på Pedro og

forfremmer Pedro til FC Barcelona førsteholdet i

sæson 2008/2009.

I sæson 2009/2010 er højdepunkter for Pedro. Han

scorer et mål i alle 6 turneringer. Det er aldrig sket

før med en Barca-spiller.

CULES NR. 19

Side 31 af 87

Besøg hos FC Barcelona’s

ungdoms akademi

Hvad er Global Football Training, vil du måske

tænke. Her hos CULES, vil vi dele Kenn

Schmidt‘s personlige oplevelse omkring hans

besøg hos FC Barcelona‘s akademi.

Global Football Training er Kenn’s personlige

projekt, og projektets formål, er at indsamle data

og analyserer data fra hele verden og herigennem

kortlægge fodboldens globale udvikling. Det

endelige mål med denne globale tur, er at

bygge/sammensætte en helt ny måde at træne

fodbold på. Dette med inspiration fra hele verden,

og fra mange forskellige sportsgrene.

Analysen foretages med fokus på en række

områder – herunder bl.a hvorledes der arbejdes

med spillerudvikling på den globale scene, hvilket

træningsmetoder der anvendes i de enkelte

verdensdele, om det sociale miljø omkring den

enkelte spiller, har indvirkning på den enkeltes

fodbolduddannelse. Fokusområderne er valgt for

herigennem at gøre analysen sammenlignelig og

så målbar som muligt.

Af Kenn Schmidt

Blog: www.globalfootballtraining.wordpress.com

Hjemmside: www.globalfootballtraining.com

Her kan du læse et uddrag af hvad Kenn Schmidt

skrev på hans blog efter hans besøg hos FC

Barcelona’s fodbold akademi.

FC Barcelona !!!

Mandag den 8. december var det tid til at køre

nordpå til Barcelona fra Valencia. Her bor jeg 2

min gang fra Camp Nou. Det meste af dagen idag

er gået med at gå lidt rundt i byen. Jeg fik lige et

glimt kort af Messi og de andre stjerner på vej op i

deres bus efter en af deres træninger på Camp

Nou, op til deres forestående CL kam som jeg skal

ind og se.

Torsdag er der så Europa turens højdepunkt..

Adgang til Barca’s træningsanlæg. Både hos ungdom OG hos Senior. Se her kan jeg

godt gå så langt som til at være en smule spændt,

hvilket jeg normalt ikke er når det gælder

seniortræning, men muligheden for at se Messi og

de andre verdensstjerner træne, den lader jeg ikke

gå min næse forbi. Bliver da lidt fedt.. Håber

planen holder, og at de gode folk hos Barca ikke

pludselig laver den om, men jeg har da lov at

håbe…

Men det primære er stadig hvorledes de gør det

hos Barcelona på ungdomssiden. Hvad er det de

gør som gør at de bliver ved med at lave

superteknikere. Bliver ved med at lave spillere de

kan bruge på deres eget 1. hold.

FC Barcelona’s akademi

I dag er torsdag og jeg havde da glædet mig liiiidt

skal jeg ærligt indrømme, men en ting er at bruge

4 timer på deres SUPER anlæg og se en masse

træning for U8 op til U19, noget andet er at se

hvad der sker bag kulissen. Den oplevelse har jeg

stadig til gode. For det skete ikke idag desværre.

Måske imorgen, hvem ved. Men ellers kan jeg

fortælle alle hjemme i DK, at de laver IKKE noget

på træningsbanen, som vi ikke også gør her i DK,

ihvertfald ikke idag.

Kvaliteten på spillerne, ja den kan vi se på en

anden dag.

Anlægget derimod, ja det er en HELT anden

historie. Nu har jeg efterhånden været rundt i 6

uger + 10 dage i det engelske, men set noget der

bare ligner dette, DET HAR JEG altså IKKE !!!

hold da kæ.. hvor var det vildt, og det skal jeg

desværre sige UDEN at have bag kulisserne.—

Der er lidt ekstra stats for neden omkring

anlægget.— DET var imponerende på helt sin

egen måde.

CULES NR. 19

Side 32 af 87

Med en pris på 68 mio Euro, så skal det vel også

være det. Igen uden at have kigget ind af en eneste

dør, må jeg sige dette.

Faktisk så skal man skrive under på at man ikke

går ind i bygningerne på anlægget, at man IKKE

snakker med spillerne OG at man ikke tager nogle

fotos på anlægget.. Vi snakker fodbold, IKKE

―Rocket Science‖ her… Mmm.

Men på en måde forstår man vel godt FC

Barcelona. ALLE vil ind på dette anlæg….. Ja

selv Nordmænd… stødte på 3 af slagsen idag…

hva fa…. vil de der.. og Nej, Drillo var heller

ikke sammen med dem denne gang.. lol.

Fredag eftermiddag stod der atter Barca på

programmet. Kl 17:00 skulle træningen starte, og

jeg var blevet lovet adgang og mulighed for at

snakke med Albert for at få en yderligere indsigt i

hvorledes de har valgt at gribe tingene an i FC

Barcelona.

Jeg havde håb om at jeg via dette interview, kunne

―knække koden‖ omkring hvad de gør som er så

specielt at de gang på gang hiver ―nye stjerner op

af hatten‖, fra deres akademi. Men Men Men.. Kl

16:59 stod jeg i gaten, og det første der mødte mig

var en sikkerhedsvagt der så bedrøvet på mig, og

på en blanding af engelsk og spansk, fik forklaret

at træningen var rykket til kl 19:00. Damn.. Jeg

spurgte vedkommende om han evt kunne ringe til

Albert så jeg derved kunne tage en snak med ham

inden træning, men desværre sad Albert den gode

mand i møde, og han viste ikke om han var at

finde på anlægget senere. Jeg havde inden jeg stod

ved gaten, bestemt at jeg ville køre nord på efter

træningen, og jeg stod derfor i noget af et

dilemma. Skulle jeg vente 2 timer, komme ind og

se noget træning som jeg dagen før havde set, og

håbe på at Albert ville have tid til mig, eller skulle

jeg starte bilen og køre nordpå.. Jeg valgte den

sidste løsning. Selvfølgelig noget skuffende at jeg

måtte tage en beslutning som denne, og

grundlaget den skulle tages på, havde jo set frem

til Barca…

MEN jeg havde dog været inde på FC Barcelona‘s

anlæg, set lidt af hvorledes de træner, set deres

SUPER anlæg… Havde dog håbet på både flere

timer, og ikke mindst et interview, men sådan

skulle det desværre ikke være..

Som lovet lidt om Barca’s anlæg :

Ciutat Esportiva Joan Gamper

Indvielse dato: 1 juni 2006

Område: 136.839 m2

Faciliteter:

- 5 græsbaner

- 4 kunst græsbaner

- 1 Multisport pavillon

- 1 tribunen bygning ved pitch 1

- 1 servicebygning

- 1 omklædningsbygning

- Forskellige uddannelse områder for målmænd og

tekniske aspekter

Ciutat Esportiva FC Barcelona Joan Gamper blev

indviet den 1. juni 2006. Beliggende i Sant Joan

Despí og dækker 136.839 m2 der bliver brugt til

de unges teamtræning og til deres kampe samt af

de mange andre hold i klubben. Barcelona er jo

mere end blot fodbold.

Når denne facilitet er fuldt operationelt, vil mange

af de unge hold, der tidligere har anvendt Camp

Nou faciliteter, hovedsagelig Miniestadi og Palau

Blaugrana 2, med tilnavnet den ―Picadero«, blive

uddannet der.

Anlægget Ciutat Esportiva er kun 4,5 km væk fra

Camp Nou, og er direkte forbundet med vejen

mellem Barcelona og Sant Joan Despí.

CULES NR. 19

Side 33 af 87

KLUMMEN:

KRIGS-

TROMMERNE

BULDRER...!!!

Af Kurt Thyboe

20 aar, i forste parket.

...20 aar har jeg nu vaeret fast ojenvidne, paa

forreste raekke, til planetens sejeste, smukkeste,

sommetider mest gemene, hotteste sports-

konfrontation ...Barca vs Real Madrid...denne

duel i solen...dette never-never-never-ending

fodbold-drama....og jeg toever ikke eet split-

sekund...mest at fastslaa...denne saeson 2011-12

blir den skrappeste, ondeste, mest charmerende

nogensinde...nogensinde...ingen tvivl...ikke den

ringeste tvivl...

...for dette er saesonen, hvor daemonen Jose

Mourinho kvaester filosoffen Pep Guardiola og

smadrer Barca-s hegamoni, terror-regime...eller

doer med Madrid i extrem skam, haan,

ydmygelse...og Mou turde aldrig ta de enorme

chancer med sit image, hvis ikke han fornemmer,

v e d, at hans team er helt paa niveau med

Barca...maaske endda bedre...

...de fire kontante dueller i traek mellem de to

hold, tilbage i maj, der i den grad hidsede sindene,

var kun et svagt forspil...toppen af is-

bjerget....selv om de udloeste raadne konflikter

mellem spillerne, praesidenterne,

klubberne...Barca sendte klager til UEFA om

Madrids mangel paa aere og ordentlig opfoersel

og haan mod spillets aand og i det hele taget

generel sjofel behandling af Barca...fordi Madrid

naegtede at klippe graesset kort, saa banen blev

til Barca-s fordel.... og naegtede at byde Barca

velkommen paa catalansk (!!)...det ka man sgu da

ikke byde folk i Madrid var argumentet...saa

praesident Sandro Rosell hysterisk rasende

brokkede sig til den spanske praesident Jose Luis

Zapatero"s hoejre haand Rubalcaca, der blev

tvunget til at tvinge Real Madrid til at finde een,

der ku sige...benvinguts Barca!!

Og saa huggede Rosell svaerdet ud efter Madrids

traener Mourinho, der efter foerste duel i semi-

finalen i Champions League droppede enhver

sportslig vurdering af kampen, Barca vandt 2-

0,efter Madrids Pepe,der hele den kamp holdt

Messi i et jern-greb, blev udvist efter et angreb

paa Dani Alves, han slet ikke ramte (!!)...og saa

havde Messi frit spil!

...i stedet snerrede, knurrede Mou en anelse

desperat, lidt trist, men m e g e t stolt, og med

effektivt tryk paa hver eneste stavelse, saa han ku

vaere sikker paa, alle ku hoere hvert eneste ord af

hans solo-praediken... under den nu beroemte

titel...."PORQUE...HVORFOR DOG??"... som

man kan beundre eller afsky, alt efter

temperament....hvor han "henrettede" en lang

raekke dommere for konkrete, alvorlige fejl i

Champions League de sidste par aar....som den

norske dommer Oevrebo, der i semifinalen

mellem Chelsea og Barca, klart for alle, "oversaa"

fire straffe til Chelsea...saa Barcas Iniesta tre

minutter i overtid scorede sit livs smukkeste

maal, der sendte Barca i finalen, hvor de taevede

Manchester United i Rom....i 2009.

....og saa spyede Mou gift, da han sa...at dengang

vandt Guardiola titlen uvaerdigt....som han nu

ogsaa kommer til at goere det igen i 2011...men

hvordan ka Pep og Barca dog foele sig stolte over

at vinde saa sjofelt...efter skandalen med Chelsea

og nu skandalen mod os, Real Madrid... hvor

dommer Stark lige har foraeret Barca billetten til

finalen...da han udviste Pepe....der angreb men

aldrig ramte Alves....

CULES NR. 19

Side 34 af 87

der saa meget snavset fakede, han var haardt

saaret og bevidst smed sig og vred sig og skreg og

rullede rundt paa graesset....i et gement trick...

...og han understregede...personligt ville jeg aldrig

ku glaede mig over titler vundet paa den maade ...

...hvorefter praesident Rosell brokkede sig

energisk til UEFA over dette menneske Mou, der i

den grad har besudlet Barca-s aegte, ydmyge,

stolte, korrekte, rene, puritanske, asketiske

vaerdier (!!)...men UEFA afviste Barca....dette her

klarer vi selv.

....og saa straffede UEFA Mourinho med en

gevaldig boede og bortvisning fra Madrids naeste

fem kampe i Champiuons League...for mangel paa

respekt for UEFA-s vaerdier...

...mens Madrid, provokeret af Barca, nu ogsaa

sendte klager til UEFA....over beskidt behandling

af deres traener...og grove anklager mod Dani

Alves, Pedro, Busquets, Mascherano....for at

dykke i graesset og bevidst svindle sig til frispark,

der ku gi modstanderne udvisning...eller anullere

et korrekt maal!

....med ynkeligt fup

....og hug til Messi for at hamre bolden i fjaeset

paa tilskuerne i frustrationer over sig selv...og

Pique for at sjofle Madrid-spillerne groft i

tunnellen foer kamp...og Busquets for rascisme,

da han efter et sammenstod med Marcelo haanede

den farvede Madrid-floejspiller og kaldte ham

abe, abe, abe...mono, mono, mono.

Alt blev afvist af UEFA...kun Mou blev straffet!

...men den sag koerer saa endnu...og vinder Mou

ikke ved sportens hoejeste domstol...tar han sagen

videre privat!!

...og den ellers altid meget rolige, fattede,

kontrollerede Guardiola tabte ogsaa fatningen

midt i denne fir-dobbelte duel og snerrede efter

Mou...puto Dom...you fucking boss!

...mens han tilsyneladende helt havde glemt,

hvordan han selv har varet i vild konflikt med

dommerne..."de lyver om mig og de ved

det"!!...sa Pep...mens tv-cut tydeligt viste,

hvordan Pep hev fat i en side-dommer og

hvaesede ham i oeret...ka du da ikke se, der er

straffe til os...og goere noget!

...well, det kostede saa Pep en ramsaltet boede.

.....og den nobleste af alle, Iker Casillas,

landsholdets og Madrids anfoerer og

maalmand...sa rent ud...ka man ikke se, at Dani

Alves smider sig uden at vaere ramt, og dermed

falsk faar Pepe smidt ud...og kampen helt skifter

karakter...saa er man blind...og ka man ikke paa

tv-cuts se Busquets gaa rundt og haane Marcelo

og kalde ham en abe...saa er man for dum!

...og nu truer det mildt sagt isnende kolde forhold

mellem spillerne med at splitte det spanske

landshold...p.t. verdens suveraent bedste

sjak...med sejr i EM og VM i 2008 og 2010...og

saa raadden er konflikten, at landstraener Vicente

del Bosque nyligt direkte og meget kontant

sa....hvis ikke nogen tar fat i den strid mellem

spillerne fra Barca og Madrid.... og faar loest

problemerne...saa gaar landsholdet i oploesning!

Og hele dette rasende kulisse-spil, hvor ordene

flyver hadsk, faar da helt enorm ny naering,

allerede nu....14. og 17. august...et par dage foer

ligaen begynder...naar Barca og Madrid igen er i

direkte konfrontation, naar de moedes i to kampe i

Copa de Espana...hvor vinderen af Copa del Rey

Madrid, skal op mod liga-vinder Barca.

En dirrende duel, Jose Mourinho allerede

varmede hidsigt op til i ligaens seneste fem -seks

kampe, tilbage i juni...da han ga sit team ordre til

at spille for aere, doed og alt det...saa Madrid floej

som vrede sataner fra helvede...saa blaendende

smukt, at Barca foerst sikrede sig liga-titlen to

kampe foer slut...og Madrid scorede i alt 102 maal

mod Barca-s 95...mens Christiano Ronaldo i de

sidste fem kampe scorede hele 12 maal...og

sluttede sin saeson som alle tiders stoerste

pichichi...maalskytte...ned gennem spansk

fodbolds historie...med en score paa i alt 57 maal

(!!)...41 i ligaen, 13 i copas og Champions League

og tre i landskampe....

...og med brand i sjaelen efter saa hurtigt som

muligt at ta fat paa at smadre Barca-s totale

dominans de seneste tre aar...og med ham hele

Madrid-sjakket...i snerrende intens hunger efter

oprejsning og triumf, med et knust Barca paa

moeddingen!

CULES NR. 19

Side 35 af 87

Saa haardt, konsekvent er linierne trukket op, saa

kogende er atmosfaeren i dette latinske fodbold-

inferno....laenge foer kick-off.

Mou satser dybt serioest paa at gi Barca et solidt

bane-saar....allerede 14. og 17. august...med en

fed, gerne grotesk sejr paa Bernabeu og

ydmygelse af catalanerne paa Camp Nou...f o e r

ligaen sparkes i gang, foer saesonen 2011-2012 er

skudt ind...saa handsken er kastet....saa han liiige

har markeret sig...

...kun ni dage har Mou tilladt sig at holde

fri...mens han siden 1. juni intenst har forberedt

sin haevn...og han ga kun spillerne fri 12 dage..saa

laa der skema til hver eneste...med haardt fysisk

program...saa alle er fit for fight...de der to dage i

august!

Saa krigs-trommerne buldrer....og midt i roeg-

skyerne ses nu navne som spillets ny geni Neymar

og Kun Aguero til Madrid....og Cesc Fabregas for

35-40 millioner euro og Alexis Sanchez for 37-40

millioner euro til Barca.

...mens reporterne har kronede dage i deres

parallelle liv med duellen mellem de to giganter

...naar Emilio Perez fra Barca-avisen Sport

skriver....chefen for det verdens-beromte klassiske

ensemble Wiener -Philharmonikerne Clemens

Hellsberg har sagt...det er aldrig nok, vi spiller

fremragende musik...det forventes, vi goer det...

det er vores pligt...men det tilfredsstiller ingen.

De vil ha meget mer end det perfekte, det

excellente, naar det er os, der spiller....de kraever,

vi overrasker dem...men det betyder, vi tar

chancer...og nar vi goer det, ka det gaa ad helvede

til...men det ka ogsaa blive himmelsk.....og

reporteren konkluderer....saadan er Barca!

.....komplet, perfekt, nobel...med en stil, der er

langt forbi det perfekte, det excellente...

...mens andre i dette miljo saelger sin sjael for

bare at vinde...kun det, vinde...ligemeget

hvordan...for saa snavset, pinligt, sjofelt ka spillet

ogsaa vaere.

...med indlysende sigte til daemonen over alle

daemoner i spansk fodbold lige nu...den forhadte

og den hoejt elskede...Jose Mourinho....og gemene

spark til Madrid....som Juan Gaspart,engang

praesident i Barca, saa kontant har sagt det...

livet i dette her land var til at holde ud, hvis

Madrid slet ikke eksisterede!

...mens andre journalister giftigt sparker til den

"hemmelige" men for dem saa tydelige konflikt,

der bag kulisserne knurrer mellem praesident

Rosell og Guardiola i Barca.... specielt siden

traeneren mer end kraftigt har antydet, denne her

saeson blir hans sidste...

...mens Barca-avisen Mundo Deportivo paa

forsiden buldrer et billede af Johan Cruyff og Pep,

der spiller golf sammen og tydeligt hygger sig, saa

alle ka se, de to er naere venner...hva de da ogsaa

selv bekraefter....og det er ren slange-gift...da alle

ved, den ny praesident Rosell i den grad afskyer

Cryuff....og har fjernet ham fra magtens

centrum...hvor han som en gemen edderkop sad i

de otte aaar, Juan la Porta var praesident....og da

Cruyff i kogende vrede afleverede sit emblem

som aeres-praesident i Barca, undlod Rosell

kynisk at forny det...og lige i farten, fjernede

Rosell saa ogsa de penge, klubben laenge har

givet til Cryuffs fodbold-skole....saa luften

mellem idolet og den ny praesident er isnende,

frysende kold...mens Pep med et stille smil

siger...Johan er min bedste ven...og vi taler meget

tit om fodbold!!

Johan Cruyff

CULES NR. 19

Side 36 af 87

...mens den flamboyante ex-praesident La Porta

truer med vilde angreb paa Rosell, naar alle

Barca-socios moedes i september...hvor la Porta

vil ydmyge Rosell for at ha solgt Barca-s sjael til

den skumle arabiske diktator-stat Quatar...uden at

spoerge medlemmerne...og saa har fjernet det

noble maerke med Unicef og placeret det paa

ryggen, i en meget smal, naesten usynlig stribe,

kun et par centimeter oveer roevballerne!

....og siger la Porta...han vil den dag tvinge den ny

junta ...og meget gerne ogsaa sin doeds-fjende

Rosell....til at indroemme, de alle er saa glade for

den pragtfulde arv, som han, la Porta gav dem at

lege med, da han forlod jobbet for godt et aar

siden...efter de smukkeste, sejeste, skoenneste aar

ever, ever, ever i klubbens historie!

...paa ferie i starten af juni var Guardiola

aeresgaest ved een af de mest romantiske og

hoejst respekterede events i det traditionelle

heste-vaeddeloeloeb "Il Palio de Siena"....hvor

fuldblods-racerheste suser rundt i en snaever oval

i den italienske landsby, som de har gjort i et par

hundrede aar....og een af de heste havde i aar

navnet Messi...og praecist den hest styrtede og

crashede ind i muren og doede....som de spanske

reportere med en vis sarkasme

skriver...forhaabentlig var dette ikke et ondt tegn!!

Pep Guardiola

CULES NR. 19

Side 37 af 87

Den perfekte angriber

Han laver altid mål, lige meget hvor han spiller.

Han scorer med højre ben, venstre ben og

hovedet. Han er kombinationsstærk,

arbejder hårdt defensivt, er teknisk stærk og ikke

en plage i omklædningsrummet. Det er svært at

finde fejl ved David Villa, men faktisk er det lidt

af et mirakel, at han overhovedet spiller fodbold.

Af Karsten Krogh, sportsfanplus.dk

Da Spanien vandt 2-0 over Tjekkiet sidste

måned, scorede David Villa begge mål.

Uden at mange lagde mærke til det. Det er

efterhånden så almindeligt at se hans navn

ud for målene, når Spanien og Barcelona

scorer, at man bare trækker på skuldrene

og tænker: ‘Ja, selvfølgelig – hvem skulle det

ellers være?‘

David Villa har nu scoret flere landskampsmål

end selv legenden Raul – på trods af, at

han har spillet næsten fyrre kampe færre.

Han har en imponerende statistik på 46 mål

i 72 landskampe, hvilket er langt over et mål i

hver anden landskamp.

På klubniveau har han aldrig scoret under 15 mål

pr. sæson. I sine fem sæsoner for Valencia scorede

han 25, 16, 18, 28 og 21 mål. Den statistik er

endnu mere utrolig, når man tænker på, at han

ikke spillede i en af de to store klubber, Barcelona

og Real Madrid. Valencia blev blandt andet

nummer ti i en af de sæsoner, Villa spillede

der.

På trods af sin størrelse er den 175 cm høje David

Villa også god i luften og ikke sådan at skubbe

væk i nærkampene. Teknisk er han måske ikke

helt på højde med klubkammeraterne Messi, Xavi

og Iniesta – det er så også verdens tre bedste

fodboldspillere – men han er ikke langt bagefter.

På rekordtid faldt han ind i klubmentaliteten

i Barcelona, og 29. november gik han forrest

og scorede to mål mod ærkerivalerne Real

Madrid i 5-0-massakren på Camp Nou. Det

afgjorde det for tilhængerne. David Villa er nu

lige så accepteret blandt fansene, som han allerede

har været det længe i omklædningsrummet.

Kendte miljøet

I modsætning til Zlatan Ibrahimovic, der

aldrig kunne tilpasse sig hos Blaugrana (catalansk

for blårød) og røg videre efter en sæson.

‖For det første tror jeg, at David Villa i

meget højere grad end Ibrahimovic forstod,

hvad han kom til. Ikke mindst fordi han kendte

miljøet fra det spanske landshold, der jo

nærmest er Barcelona. David Villa vidste for

eksempel godt, at lige meget hvor godt han

gjorde det, ville han aldrig kunne røre Lionel

Messi.

Det er der jo ingen, der kan,‖ siger

Morten Glinvad, La Liga-kommentator på

Kanal 6, og uddyber:

‖Faktisk er det jo ret utroligt, at David Villa,

en af verdens bedste angribere, skifter til et

andet hold og nu ikke engang er en ud af top

tre af de største stjerner på holdet. Det er lidt

svært at vurdere rangordenen hos Barcelona,

men Messi, Xavi og Iniesta er i hvert fald alle

højere oppe end Villa. Og det har han bare

accepteret og vidst fra starten – i modsætning

til Ibrahimovic. Barcelona skulle have købt

David Villa allerede sommeren før. Han har

allerede bevist, at han var den rigtige mand.‖

CULES NR. 19

Side 38 af 87

David Villas mange mål

Villa er selv på 256 mål i 490 kampe.

Hans personaliserede Adidas F50-støvler har et

spansk flag på den ene støvle og et asturisk flag på

den anden fra den region i det nordlige Spanien,

hvor han kommer fra.

I flere år var der en heftig kamp mellem Real

Madrid og Barcelona om at købe David Villa fra

Valencia. Det menes, at Villa selv helst ville til

Real Madrid. I februar 2010 blev Real Madrids

træner Bernd Schuster spurgt, om klublegenden

Raul havde noget imod, at David Villa kom til

klubben, og tyskeren svarede, at han lige skulle

hoste færdig og sagde derefter ikke mere om den

sag. I august 2010 skiftede Villa til Barcelona.

Spekulationerne om et uvenskab mellem de

to fik yderligere næring, da Villa overtog Rauls

nummer syv på landsholdet.

Sporting Gijon, to sæsoner: 85 kampe, 40 mål

Real Zaragoza, to sæsoner: 92 kampe, 41 mål

Valencia, fem sæsoner: 212 kampe, 129 mål

Barcelona, en sæson: 36 kampe, 21 mål

5 ting, du ikke vidste om:

Hans kone Patricia er selv en dygtig

fodboldspiller Hans anden datter hedder Olaya

efter Fernando Torres‘ kone, der er Patricias nære

veninde.

Hans største idol er den gamle måltyv og Sporting

Gijonlegende Quini – der spillede sammen med

Allan Simonsen i Barcelona. Og det kan godt

være, at David Villa har lavet mange mål, men

Quini lavede i sine i alt 15 år i Sporting Gijon 232

mål. I Barcelona lavede han 54 mål i 100 kampe.

I alt 286 mål i 541 kampe i den bedste spanske

række.

Hans personaliserede Adidas F50-støvler har et

spansk flag på den ene støvle og et asturisk flag på

den anden fra den region i det nordlige Spanien,

hvor han kommer fra.

I flere år var der en heftig kamp mellem Real

Madrid og Barcelona om at købe David Villa fra

Valencia. Det menes, at Villa selv helst ville til

Real Madrid. I februar 2010 blev Real

Madrids træner Bernd Schuster spurgt, om

klublegenden Raul havde noget imod, at David

Villa kom til klubben, og tyskeren svarede, at han

lige skulle hoste færdig og sagde derefter ikke

mere om den sag.

I august 2010 skiftede Villa

til Barcelona. Spekulationerne om et uvenskab

mellem de to fik yderligere næring, da Villa

overtog Rauls nummer syv på landsholdet.

‖For det første tror jeg, at Villa i meget højere

grad end Ibrahimovic forstod, hvad han kom til –

blandt andet fordi han kendte miljøet fra det

spanske landshold, der jo nærmest er Barcelona.

Villa vidste for eksempel godt, at lige meget hvor

godt han gjorde det, ville han aldrig kunne røre

Lionel Messi.

Det er der jo ingen, der kan.‖

Vildt benbrud

Men faktisk skulle David Villa slet ikke

have været fodboldspiller. Da han var fire år

gammel, løb han rundt ude på en mark og

spillede fodbold med sine venner. En ældre

dreng faldt hårdt nede på benet af El Guaje

(Drengen), som han blev kaldt i kraft af, han

allerede dengang var mindre end sine

jævnaldrende.

David Villa mærkede en voldsom smerte og

blev øjeblikkelig sendt til lægen, som

konstaterede, at han havde brækket lårbenet. Og

det var et kompliceret brud. ‖Måske skal benet

sættes af,‖ forklarede lægen Villas chokerede

familie. Så galt gik det dog ikke. En dygtig

læge fik reddet den lille drengs ben.

David fik hele benet fra hofte til ankel lagt

i gips og gik med krykker i lang tid. Mens

han i en alder af fire naturligt ikke forstod så

meget af det hele, var hans far, José Manuel,

helt slået ud. Faren var stor fodboldfan og

ivrig efter at lære sønnen spillet, og det var

hårdt for den hårdtarbejdende minearbejder

at indse, at hans søn nok ikke kunne komme

til at spille fodbold igen.

Derfor nægtede faderen at give op på sin

søns vegne Når han sent hver aften kom

træt hjem fra en hård dags arbejde mellem

sten og grus i minen, kastede han i timevis

en fodbold til sin søn, som sparkede bolden

tilbage med venstre ben – det ben, der ikke

var i gips. Efter et par år viste det sig, at Villas

brækkede ben helede fint. Han havde været

heldig, at han var så ung, da han brækkede

det – for unge knogler heler nemmere end

gamle.

CULES NR. 19

Side 39 af 87

Som syvårig var han fit for fight og var

nu pludselig – i modsætning til sine

holdkammerater – lige god med begge ben, når

han spillede fodbold.

Aldrig alene på banen

Skolen var ikke Villas livret, og han blev ofte

sendt hjem, når han lavede ballade. Lærerne

ville have hans familie til at straffe ham ved

at forbyde ham at spille fodbold, som han

elskede overalt i verden, men igen kom hans

fodboldglade far ham til undsætning.

‖Jeg havde ikke noget imod at nægte ham

at køre på cykel eller spille computerspil, men

at forbyde ham spille fodbold? Nej.‖

Villas far fulgte også altid sønnens træning.

‖Jeg kan nærmest ikke huske en træning,

hvor min far ikke var ude på linjen. Jeg har

aldrig været alene på fodboldbanen,‖ har

David Villa udtalt.

Men bare fordi Villa havde masser af

opbakning på hjemmefronten, var det ikke

lige nemt for ham. Selv om han scorede mål

på samlebånd allerede som barn, ville hans

lokale favoritklub Oviedo ikke have ham på

holdet, da han var ni år gammel. Han var

simpelthen for lille. Klubben kunne heller

ikke transportere Villa til træningen fra den

afsidesliggende, fattige mineby, han boede i.

Beskeden slog Villa ud, og han græd i

timevis. Men med sin fars stædighed kæmpede

han sig til en kontrakt med den lille klub

Langreo, og derfra kom han videre til Sporting

Gijon, Oviedos ærkefjender, hvor han scorede

38 mål på to sæsoner på deres førstehold.

Herfra kom han videre til Zaragoza og senere

Valencia for til sidst at ende i Barcelona.

Ikke glemt rødderne.

Men selv i Barcelona har han langt fra

glemt sine rødder. David Villas familie har

været minearbejdere i generationer, og Villa

selv har udtalt, at en af grundene til, at han

kæmpede så hårdt for at blive fodboldspiller,

var, at han aldrig selv ville arbejde i en mine.

‖Jeg har set på min far, hvor hårdt det var,

og jeg lovede mig selv, at jeg aldrig ville have

min familie til at sidde og vente på mig på en

hospitalsgang. Det har min mor og vi børn

gjort mange gange, når vores far var kommet

til skade.‖

Det betyder ikke, at Villa tager afstand

fra sin historie. Det illustrerede han, da han

sendte to signerede trøjer til de chilenske

minearbejdere. På den ene skrev han ser

fuerte (hav styrke), og på den anden skrev

han en personlig besked til den fangede

minearbejder Franklin Lobos, der selv har

været professionel fodboldspiller.

Barcelona-skiftet

Overgangen til FC Barcelona foregik på

vanlig diskret og formatfyldt maner for den

ydmyge arbejderdreng fra Nordspanien. I

årevis havde både Barcelona og Real Madrid

bejlet til David Villa, men i transfervindue efter

transfervindue blev Villa i Valencia, som hele

tiden forsøgte at presse prisen op på målmaskinen.

Problemet for Valencia var, at det var

offentligt kendt, at David Villa ikke ville væk fra

Spanien, og dermed var der kun to klubber,

der kunne spilles ud mod hinanden.

Derudover havde Valencia med en gæld på over

to milliarder i høj grad brug for pengene, og

derfor var det begrænset, hvor meget man

kunne presse de to storklubber. Alligevel

endte de med at få en god pris.

Da Villa endelig i sommeren 2010 skiftede

til Barcelona for 35 millioner euro, var der flere

grunde til, at han netop valgte den catalanske

storklub.

For det første havde Real Madrid allerede

brugt over en milliard på Kaka, Benzema og

Christiano Ronaldo et år tidligere på flere

angrebsprofiler – og derefter skrevet en dyr

kontrakt med José Mourinho i sommeren

2010.

Utålmodig

Derudover foretrak han formentlig også

Barcelona, både fordi holdet havde en del

spillere, som han kendte fra Spaniens landshold,

men også fordi han gerne ville vinde

noget, og det gør man i Barcelona.

Morten Glinvad, La Liga-kommentator på

Kanal 6, har været imponeret over, hvor hurtigt,

Villa er faldet til i Barcelona.

CULES NR. 19

Side 40 af 87

‖Han startede ikke så godt i klubben, hvor

han måske var lidt for utålmodig til tider, og

han blev bebrejdet, at han brændte mange

chancer. Men han var også uheldig. Han

ramte et væld af stolper, og så havde han

lige været med Spanien til VM, hvor han

var en af de allervigtigste i deres VM-triumf.

De løste problemet ved at putte ham ud på

venstrekanten, og Villa har aldrig krævet at

spille anden plads eller noget lignende. Og

den attitude er bare den rigtige i Barcelona,‖

forklarer Morten Glinvad.

Meget tyder på, at Barcelonas midtbanegeneral,

Xavi, er enig. I hvert fald udtalte

han for nylig, at det virker som om, at Villa

havde været i klubben længe, og Villa selv har

også sagt, at Barcelonas omklædningsrum

er i perfekt harmoni.

David Villa har fundet et fodboldhjem, og

Barcelona har fået den manglende brik i deres

noget nær perfekte system – skarpretteren.

CULES NR. 19

Side 41 af 87

FCBs stempel

CULES NR. 19

Side 42 af 87

CULES’ 6 hurtig spørgsmål til

Mohammed Sayegh,

barcelonafc.dk

Realistisk set, hvordan kommer Barca til at

klare sig?

Spillerne i klubben kender hinanden utrolig godt,

men det er svært at svare på hvordan de kommer

til at klare sig, pga. de spiller der rygtes til

klubben. Eneste udfordrer i det lange løb bliver

uden tvivl igen Real Madrid. Men Barcelona har

det ekstra plus at de kender hinandens løbe

mønstre til punkt og prikke.

Hvilke hold kunne du lide, og hvilke brød du

dig mindst om i den sidste sæson?

I sidste sæson var Villarreal faktisk utrolig gode at

se på (Udover Barca selvfølgelig! De spillede som

Barca, bare med lidt hurtigere kontraangreb.

Jeg brød mig mindst om Mallorca. Jeg har respekt

for de danske tv-stationer, men jeg nyder ikke at

se en kamp mellem Mallorca og Racing når Barca

spiller mod Deportivo.

Hvad var det bedste øjeblik i sidste sæson?

Behøver jeg nævne det? :) Der er ingen tvivl om

at kampen på Camp Nou mod Real Madrid var

højdepunktet. Det var første gang Mourinho kom

til stadion som Real Madrid træner, og

umiddelbart inden kampen havde han lavet en

scene om David Villa. Han mente ikke han

scorede nok til den pris de havde købt ham for -

og han scorede jo 2 mål og lagde op til Pedros 2-0

mål.

Hvad var det værste øjeblik i sidste sæson?

Det værste øjeblik var ikke nederlaget i Copa del

Rey som mange vil sige. Real Madrid er et godt

hold og det ved folk, så at tabe 1-0 efter forlænget

spilletid skal man ikke græde over. Det værste var

at tabe 2-0 på Camp Nou til Hercules, som kun fik

2 udesejre i hele sæsonen.

Hvis Barca var en virksomhed, hvad ville den

så være?

En chokolade fabrik. Folk elsker det, men inden i

er det ikke pænt. Mange kan ikke li Sandro

Rosell, og på trods af uendelige sejre står de så

meget i gæld, at de på trods af deres status som

verdens bedste klub frygter en anden klub byder

mere på end spiller end dem selv. Rosells "Ja" til

Qatar Foundation er ikke faldet i god jord hos

mig.

Hvem rykker op/bliver mester og hvem rykker

ned i den nye sæson i La Liga?

Getafe, Levante og Zaragoza rykker ned næste

sæson.

Huelva og Numancia rykker direkte op.

CULES NR. 19

Side 43 af 87

På gensyn lille Buddha ==================

Af Martin Schlander

I maj måned annoncerede Espanyol-spilleren Iván

de la Peña López på et pressemøde, at han ville

indstille sin aktive karriere i en alder af 35 år.

Det var en tårevædet de la Peña der beskrev, at

han stadig havde stor lyst til at spille fodbold, men

at kroppen ikke kunne mere. I de sidste to sæsoner

af karrieren blev det kun til fem kampe i La Liga,

og i den sidste sæson var den geniale kreatør kun i

stand til at spille sammenlagt 36 minutter.

Selvom de la Peña på papiret ikke fik så meget ud

af karrieren, som mange havde ventet i karrierens

begyndelse, er hans enorme talent ubestrideligt og

han efterlader et dybt indtryk hos Barça-fans og

på fodbolden i det hele taget og fortjener i

allerhøjeste grad en hyldest her på CULES.DK.

Iván de la Peña blev hentet til FC Barcelona i

1991 som ungdomsspiller og fik i 1993 debut hos

Barça B. Den 3. september 1995 gav Johan Cruyff

debut til den 19-årige de la Peña på Barças

førstehold - han blev indskiftet og scorede i

sin debut. I debutsæsonen på førsteholdet under

Cruyff spillede de la Peña 30 ligakampe og

scorede 7 mål. I den efterfølgende sæson var

Bobby Robson ny træner og de la Peña spillede en

vigtig rolle på holdet - ikke mindst i forhold til at

forsyne fænomenet Ronaldo med sukkerballer.

Dette hold vandt europacuppen for pokalvindere,

den spanske pokalturnering og den europæiske

supercup. Iván de la Peña blev kåret til den bedste

unge spiller i Spanien af avisen El País i både

1996 og 1997 og han var utroligt populær blandt

tilhængerne og fik kælenavnet den lille Buddha

grundet sin lille størrelse og sit glatbarberede

hoved.

I sæsonen 1997-98 tiltrådte Louis van Gaal som

træner og i dennes spilkoncept var de la Peña ikke

længere så velset, han spillede således kun en

mindre rolle på det hold der hjemtog ligatitlen til

Barça i det år. Efter den sæson blev den lille

Buddha solgt til italienske Lazio, hvilket blev

indledningen på en række problemfyldte år. På

grund af skader og tilpasningsvanskeligheder til

den italienske spillestil, havde de la Peña det

svært hos Lazio og spillede kun 15 ligakampe.

Han var dog en del af et stærkt Lazio-hold, der

under Sven-Göran Eriksson vandt europacuppen

for pokalvindere, den italienske supercup og

blev nummer to i ligaen ét point efter AC Milan.

Året efter blev han udlejet til Olympique

Marseille, men heller ikke dette ophold blev den

håbede succes.

I den efterfølgende sæson - 2000-01 - lejede FC

Barcelona Iván de la Peña af Lazio med option på

at købe ham - han var udset til at dække for en

langtidsskadet Guardiola og Xavi som ville være

fraværende i to måneder pga. OL i Sydney. Men

de la Peña formåede ikke at overbevise træner

Lorenzo Serra Ferer og fik kun 9 kampe, deraf

kun én fra start. I denne periode knyttede de

la Peña og Carles Puyol et meget nært venskab

som stadig består i dag, hvilket man kan læse om i

Puyols selvbiograf Mi Partido. Barça benyttede

sig ikke af købsoptionen og de la Peña måtte tage

tilbage til Lazio hvor han blev indtil hans kontrakt

udløb hvorefter han sluttede sig til Barças

lokalrivaler RCD Espanyol på fri transfer i 2002.

Iván de la Peña nåede i alt at optræde i 89

ligakampe og score 11 mål i sine to perioder hos

FC Barcelona - det var dog nok til at gøre et dybt

og blivende indtryk. Han nævnes blandt andet

som et af Iniestas idoler sammen med Michael

Laudrup og Xavi har beskrevet ham som verdens

bedste til at slå den afgørende aflevering.

CULES NR. 19

Side 44 af 87

Hos Espanyol fik de la Peña igen karrieren på

rette spor og gav talløse prøver på sine formidable

evner som playmaker igennem sine ni sæsoner i

klubben.

Blandt højdepunkterne var sejren i den spanske

pokalfinale i 2006 hvor de la Peña var

udslagsgivende med blandt andet to assists. Året

efter førte de la Peña holdet til finalen i UEFA-

cuppen, som de dog tabte til Sevilla. En af

sine sidste store bedrifter gjorde de la Peña i

februar 2009, da han scorede begge mål i

Espanyols 2-1-sejr i lokalderbyet på Camp Nou -

på det tidspunkt lå Espanyol sidst i tabellen mens

Barça førte ligaen. Iván de la Peña havde

spillet på diverse ungdomslandshold, men fik først

debut på det spanske A-landshold som 28-årig i

2005, hvor det blot blev til 5 optrædener i alt.

Efter de la Peña havde bekendtgjort at han

indstillede karrieren i maj 2011, var nogle af

Barças største koryfæer straks parat til at vise

deres ubetingede respekt. Cruyff kaldte ham et

godt menneske og en enorm fodboldspiller og

fremhævede hans fantastiske chanceskabende og

risikobetonede pasninger og Guardiola omtalte sin

tidligere holdkammerat, som et af de største

spanske talenter nogensinde.

Iván de la Peña er ofte blevet beskrevet som en

meget lidenskabelig fodboldfan og lidt af en

fodboldnørd, som ser utroligt meget fodbold og

taler meget om det - og kender næsten alle hold og

spillere og deres spillestil. Da han annoncerede sit

karrierestop udtalte de la Peña dog, at han ikke

kunne se sig selv som træner, men Guardiola

sagde alligevel, at han var sikker på, at de la

Peña ville blive træner en dag pga. hans store

kærlighed til spillet.

Mindre end en måned senere var Iván de la Peña

allerede godt på vej imod en trænerkarriere, da det

blev annonceret at han vender tilbage til Rom, dog

ikke til Lazio, men til AS Roma som assistent for

sin tidligere holdkammerat Luis Enrique - i det

særdeles ambitiøse projekt om at spille fodbold

efter Barças forbillede - og hvor Bojan i skrivende

stund også er tæt på at blive annonceret som ny

spiller. Således bevarer Iván de la Peña fortsat en

klar forbindelse til Barça.

Fra undertegnede skal der lyde en dybfølt tak til

Iván de la Peña for mange store

fodboldoplevelser, med ønske om alt godt

fremover og et fromt ønske om at se meget mere

til den lille Buddha.

CULES NR. 19

Side 45 af 87

U-21 EM:

Thiago ledte

Spanien til

triumf

Af Nikolaj Låge Petersen

I juni måned var Danmark vært for

europamesterskabet for U-21 landshold. Her endte

Spanien, som havde hele fire Barcelona-spillere

på holdet, med fuldt fortjent at vinde turneringen.

Cules kiggede nærmere på hvordan det gik med

Thiago, Bojan, Jeffren og Montoya, der alle var at

finde i Spaniens trup.

Spanien var på forhånd favoritter til turneringen

sammen med England, og delvist Schweiz og

Tjekkiet som også var blevet udråbt til at have

stærke mandskaber. Og netop England og Spanien

lagde ud med at møde hinanden i første

gruppekamp - en kamp der skulle bestemme

styrkeforholdet mellem de to storfavoritter. Der

var allerede inden kampen lagt op til et brag af en

fodboldkamp da den engelske træner Stuart

Pearce udtalte at han så sandelig regnede med sejr

til hans hold, mens Barcelonas Thiago udtalte, at

han ikke rigtig kendte nogen af spillerne fra det

engelske hold, og at han forventede en spansk sejr

hvis de bare spillede op til deres sædvanlige

standard.

Spanien stillede noget overraskende op med

Deportivos Adrian Lopez i front i stedet for Bojan

– noget der helt sikkert må have skuffet den unge

Barcelona-angriber.

Adrian havde henvist Bojan til bænken

Til gengæld kunne man som en positiv

overraskelse finde Barcelonas Martin Montoya i

startopstillingen på højre back, hvor han altså

havde slået flere etablerede La Liga spillere af.

Jeffren spillede som vanligt på kanten, mens

Thiago selvfølgelig lå på den centrale midtbane

hvor han var udset til at have en nøglerolle i det

spanske holds offensiv. Kampen forløb da også

langt hen af vejen som den skulle for det spanske

hold, der allerede efter et kvarter kom foran da

Athletic Bilbaos Ander Herrera sendte bolden i

mål efter et farligt hjørnespark af Thiago.

Herfra dominerede Spanien fuldstændig kampen

med Thiago som et af omdrejningspunkterne, og

de viste utallige prøver på spansk

kombinationsspil når det er bedst. Den unge

midtbanespiller faldt dog til tider lidt ud af

kampen og blev overstrålet af holdets anfører, Javi

Martinez fra Athletic Bilbao, som fra sin plads på

den defensive midtbane fuldstændig kontrollerede

slagets gang. Montoya spillede solidt, mens

Jeffren ihærdigt forsøgte at finde åbningerne i det

engelske forsvar – dog for det meste uden held.

Han blev med ca. 10 minutter tilbage afløst af

Bojan, der dermed også kom i aktion. Bedst som

man troede at England med sikkerhed havde tabt

kampen fik de dog – ekstremt ufortjent - udlignet

på et mål af Danny Welbeck, der muligvis skulle

have været annulleret for offside.

CULES NR. 19

Side 46 af 87

Ikke desto mindre var det dog en kendsgerning, at

Spanien kun havde fået 1-1 i en kamp de burde

have lukket allerede i første halvleg.

Montoya i kamp med Englands Bertrand

Det betød at Spanien helst skulle hente tre point

mod Tjekkiet, som forinden havde besejret

Ukraine med 2-1. Noget skuffende blev det ikke

til spilletid for hverken Bojan eller Jeffren, men til

gengæld var Thiago og Montoya med solide

præstationer med til at hjælpe holdet til en 2-0

sejr, i en kamp hvor Bojans direkte konkurrent til

angriberpladsen, Adrian, lavede begge mål.

Kampen mellem England og Ukraine endte 0-0,

og det betød at gruppen før sidste kamp var helt

åben. Spanien var dermed nødt til at gøre arbejdet

færdigt, selvom de med fire point stod i en gunstig

situation.

Sidste gruppekamp bød på Ukraine som

modstander, og her måtte både Jeffren og Bojan

igen tage plads på bænken. Sidstnævnte fik små ti

minutter på banen, mens Jeffren endnu engang

ikke fik spilletid. Montoya spillede de første 82

minutter af kampen, hvor han solidt dækkede

højresiden med et stort løbearbejde, da han også

offensivt deltog for at åbne det ukrainske forsvar.

Thiago spillede en god kamp på midtbanen og

viste i stigende grad prøver på sit talent, og sin

evne til at dirigere det spanske spil. Dog var det

Valencias Juan Mata der for alvor stjal showet da

han lavede to mål i en kamp som Spanien sikkert

vandt med 3-0, og hvor Bojan endnu engang

måtte se Adrian komme på måltavlen.

Det betød, at Spanien sikkert vandt gruppen, mens

Tjekkiet højst overraskende slog England 2-1 på

to sene mål, og dermed tog andenpladsen.

I semifinalen skulle Spanien op imod

Hviderusland, som var gået videre fra Danmarks

gruppe med blot 3 point. Det lignede en sikker

billet til finalen for det spanske hold, men sådan

skulle det ikke helt gå. Spanien startede endnu

engang med Bojan og Jeffren ude, men

sidstnævnte skulle alligevel ende med at spille en

afgørende rolle i kampen.

Hviderusland havde tydeligvis læst godt på

lektien, og de var utroligt velorganiserede.

Spanien styrede slagets gang, med Thiago, Mata

og Javi Martinez som dirigenter, men de havde

svært ved for alvor at finde åbningerne i

Hvideruslands solide defensiv. Og kort før pausen

skete der så det, der ikke måtte ske. Lidt tilfældigt

endte en høj bold inde i Spaniens felt, og her fik

Hvideruslands Voronkov på spektakulær vis

sparket bolden i nettet selvom han stod med

ryggen til mål. Nu havde Spanien pludselig

ryggen mod muren, og havde kun en halvleg til at

forhindre en hviderussisk sensation. Men tingene

gik ikke rigtig Spaniens vej, og den pressede

situation var tydeligvis uvant for dem. Thiago

prøvede ihærdigt at løfte sit spil for at finde

åbningerne, men det lykkedes kun til tider for det

unge stortalent at få noget ud af sine

anstrengelser.

Det var tydeligt at de spanske spillere forventede

noget ekstraordinært fra bl.a. Thiago i denne

situation, og han prøvede så godt han kunne at

tage ansvar på midtbanen, hvor også Mata

ihærdigt ledte efter åbningerne. Montoya kom

også flere gange med i nogle glimrende aktioner

på højresiden, og var med til at lægge pres på det

hviderussiske hold, der stort set havde placeret

alle mand i eget felt. Mod slutningen af anden

halvleg satsede Spanien alt, og det betød at både

Bojan og Jeffren blev sendt på banen. Det lignede

dog en hviderussisk sejr, men et minut før tid

dukkede Adrian Lopez op i feltet og sørgede for at

kampen gik i forlænget spilletid. Nu lignede det et

klart psykologisk overtag til Spanien, og det

formåede de da også at omsætte til sejr. Først

bragte de sig foran på endnu et mål af Adrian efter

flot kombinationsspil i venstre side. Dernæst

dukkede Jeffren op, da han, efter et godt løb med

bolden, fra distancen hamrede bolden op i hjørnet.

Et vaskeægte perlemål af Barca-spilleren, der

tydeligvis glædede sig over scoringen.

CULES NR. 19

Side 47 af 87

Dermed var finalepladsen en realitet, og man

kunne som Barca-fan glæde sig over at se alle fire

Barcelona-spillere på banen på samme tid i

triumfen. Glædeligt var det også at se Thiago

spille en rigtig flot omkamp, hvor han for alvor

evnede at løfte sit spil.

Jeffren glæder sig over sin scoring til 3-1 i

semifinalen

I den anden semifinale lykkedes det Schweiz at

besejre Tjekkiet, og dermed fik publikum den

finale de havde håbet på. Spanien var naturligvis

favoritter, men de var oppe imod et schweizisk

hold, der endnu ikke havde inkasseret mål i

turneringen, så der var lagt op til en spændende

finale, hvor Spanien skulle forsøge at bryde den

stærke schweiziske defensiv, samtidig med at de

skulle sørge for at dæmme op for den offensive

midtbanespiller Xherdan Shaqiri, der havde været

en af turneringens helt store profiler.

På trods af Jeffrens scoring i semifinalen måtte

han endnu engang tage plads på bænken fra

kampens start. Han endte dog med at få de sidste

ti minutter på banen hvor han afløste Adrian

Lopez. Bojan så hele finalen fra bænken, mens

Thiago og Montoya som sædvanlig var at finde i

startopstillingen.

Første halvleg blev spillet i et utrolig højt tempo,

der til tider gik lige hurtigt nok for begge hold,

hvilket resulterede i mange uprovokerede fejl.

Spanien havde et lille overtag, men evnede i store

dele af halvlegen ikke at omsætte det til de helt

store muligheder. Der var dog hele tiden tale om

en lille spansk dominans, og spørgsmålet var, om

Schweiz – hvis store profil, Shaqiri, blev holdt

godt nede af Javi Martinez – kunne komme med

et modtræk til de boldsikre spaniere.

I slutningen af halvlegen blev Spanien langsomt

farligere, først illustreret med et kvalificeret skud

fra Thiago som var en af kampens helt store

oplevelser. Og med fem minutter igen af første

halvleg lykkedes det for Spanien at få det

forløsende mål til 1-0, da Ander Herrera headede

et fremragende indlæg i kassen, og baskeren

sikrede dermed en spansk pauseføring.

I anden halvleg demonstrerede Spanien, at de

simpelthen havde et gear mere end Schweiz, der

dog et par gange havde chancen for at udligne.

Desværre for dem evnede de ikke at slå til da

mulighederne bød sig, og i stedet stjal Thiago

rampelyset da han med et yderst spektakulært mål

afgjorde kampen med en scoring til 2-0 ti minutter

før tid. Spanien havde frispark lidt over midten af

banen, og det udnyttede Thiago til hurtigt at

sparke bolden over den Schweiziske målmand,

der aldrig havde forventet en afslutning fra den

distance. Et sandt drømmemål af den lille

tekniker, der på fornemmeste vis sikrede Spanien

sejren. Dermed kunne et spansk hold endnu

engang bringe et trofæ tilbage til hjemlandet, ikke

mindst på grund af gode indsatser fra de unge

Barcelona-spillere. Bojan kom ikke meget i

aktion, men han kom da trods alt på banen som

indskifter i mange af kampene. Jeffren fik sat sit

aftryk på turneringen med et fremragende mål,

mens Montoya leverede en solid indsats som fast

mand på højre back positionen. Den helt store

stjerne var dog Thiago, som ikke blot leverede

iøjnefaldende og stabile præstationer hele

turneringen igennem, men som også scorede

turneringens uden tvivl bedste mål – og så endda i

finalen. Thiago blev efterfølgende af mange

udråbt til at have været en af turneringens absolut

største oplevelser, og blev også af brugerne på

onside.dk kåret som turneringens bedste spiller.

Lad os håbe vi kommer til at se meget mere til

Thiago for Barcelona i den kommende sæson!

Ander Herrera og Thiago fejrer triumfen

CULES NR. 19

Side 48 af 87

Hvis folk synes, jeg er

et fjols, så lad dem det

Som syvårig begyndte Emil Debski at spille

fodbold i Odense Boldklub. Fra han var 15 år,

spillede han halvandet år i Dalum IF, før han

rykkede tilbage til OB.

Han var første gang med i computerspillet

Championship Manager i spilversion 01/02.

Blandt tilhængere af computerspillet

Championship Manager er Emil Debski fra

Dalum kendt som et fodboldtalent af dimensioner.

Nu begår han sig som charmør i et realityshow og

bliver kaldt ´smartass´ på nettet. Men den 21-

årige model er ligeglad med, hvad folk siger om

ham.

Af Sarah Galán, Politiken.dk

På det blårøde skærmbillede toner hans

spillerprofil frem. 16-årige Emil Debski fra

Dalum er en hurtig angriber, der accelerer godt,

og han er især god til de lange skud. Hans

hovedstød og reflekser er til gengæld ikke noget at

råbe hurra for, og han tjener sølle 300 pund om

ugen. Den unge spillers skills (egenskaber) i

Championship Manager er o.k., men ikke

overvældende. Kendere vil imidlertid vide, at han

er et perfekt køb, for han har potentiale til at blive

en af computerspillets bedste, og han scorer en

hulens masse mål.

»Det første, man foretog sig i CM 01/02, var sgu

altid at signe Emil Debski og Thomas

Christiansen. De to knægte kunne trylle, som hed

de Ronaldinho og Henry«.

Sådan skriver en spillefreak på en af de mange

chatsider, der handler om Championship

Manager. En anden fortæller, at det i spillet er

lykkedes ham at sælge Emil Debski til klubben

Inter for intet mindre end 210 millioner kroner.

I spillet sætter kun fantasien grænser for, hvor

langt den unge fynbo kan nå i den internationale

fodboldverden. Verden over kender CM-

tilhængere den fiktive Emil Debski som et

uudtømmeligt talent, der er enhver managers

drøm.

Uden for computerskærmen er det gået lidt

anderledes. Det så ellers fint ud for teenageren

Emil Debskis fodboldkarriere; han spillede på

førsteholdet og havde store drømme. Men så fik

han en alvorlig knæskade, og lægerne sagde, at

han godt kunne pakke fodboldstøvlerne ned. Det

gjorde han så i nogle år, og først for nylig er de

kommet frem igen. Den nu 21-årige spiller er

netop startet i Boldklubben Frem, hvor han satser

på snart at komme på førsteholdet.

Stylet hår

Han er også tilbage på skærmen. Men denne gang

er det i badebukser og stylet hår, når han som

deltager i TV 3´s reality-program ´Paradise Hotel´

kæmper om at score den lækreste pige og vinde

250.000 kroner.

Emil Debski drømmer ikke længere om at blive

professionel fodboldspiller, som han gjorde, da

han som 15-årig rykkede fra OB til Dalum IF´s

førstehold. Men han kan tydeligt huske, hvor fedt

det var, da han opdagede, at han var med i

Championship Manager.

»En af mine kammerater havde set demoen til

version 01/02, hvor jeg var med, og han ringede

og var helt vild. Jeg troede først, at det var pis -

det var jo et spil, vi havde dyrket og siddet og

spillet til klokken tre om natten«, husker Emil

Debski.

I begyndelsen vidste han ikke, hvilket supertalent

han var begavet med i spillet, men efterhånden gik

det op for ham, at han var blevet et kendt navn

blandt CM-tilhængere.

Lidt overdrevet

»Jeg var jo helt flyvende i det første spil, det var

måske en smule overdrevet. Jeg har selvfølgelig

ikke været så god, det var jo ren Ronaldinho. Men

jeg var da en udmærket spiller i virkeligheden.

Ellers havde jeg jo heller ikke spillet på både

Dalums og OB´s førstehold«, siger Emil Debski.

Han sidder på en populær cafe i Valby klædt i

cowboybukser og en knaldrød T-shirt.

CULES NR. 19

Side 49 af 87

Håret er sat med rigeligt voks, og huden er mørk

efter to måneders tv-optagelser under den

mexicanske sol.

Han er netop vendt hjem fra optagelserne af

´Paradise Hotel´, og genkendelsen lyser i øjnene

på flere af cafegæsterne, da de ser ham.

Realityprogrammet havde premiere i sidste uge.

»Det er da meget sjovt at være kendt, men jeg er

glad for, at det bare er et program, der er glemt

om tre måneder. Tænk at være David Beckham,

der ikke kan have sine børn i fred eller noget«,

siger Emil Debski og fortæller, at han

udelukkende deltager i programmet for

oplevelsens skyld og for at prøve sin egen psyke

af.

»Hvis jeg skal være kendt for alvor, så skal det

være for noget, jeg kan stå inde for«, siger den 21-

årige realitydeltager.

Men han kan ikke gemme sig helt bag tanken om,

at berømmelsen bare er en døgnflue. Hans navn

har været kendt blandt CM-spillere i årevis, og det

er langtfra alle, der nøjes med at have en mening

om den fiktive figur, han er i spillet. På internettet

bliver både hans evner i spillet og hans virkelige

person diskuteret heftigt, og deltagelsen i

´Paradise Hotel´ har givet nyt brændstof til

debatten.

På en chatside kan man således læse:

»Efter starten på ´Paradise Hotel´ i går kunne man

konstatere, at en smartass af hidtil uset grad deltog

i programmet. Han pralede af alle sine scoringer,

men staklen måtte konstatere, at ingen af pigerne

ville stå ved siden af ham. Idioten hedder Emil

Debski«.

Og på en anden chatside:

»Debski var en skandale. Han har sgu aldrig været

god, men dengang han var stjerne i CM, var det

ikke ligefrem noget, han holdt inde med - fy for

satan en nar«.

Emil Debski får ikke lov til at hvile på

managerspillets fiktive laurbær. Men han lader sig

ikke gå på af fremmede menneskers meninger.

»Jeg har altid været ligeglad med, hvad andre

siger. Janteloven er et af Danmarks kæreste ejer,

og hvis folk vil synes, jeg er et fjols, så lad dem

det«, siger Emil Debski og griner af rygtet om, at

han selv skulle have stået for at sende

spilleroplysninger til managerspillet og på den

måde selv have gjort sig til stjerne.

»Jeg har aldrig haft noget med det at gøre. Det er

bare endnu et eksempel på, at folk ikke kan have,

at nogen er gode til noget«, siger han.

Da ´Paradise Hotel´ havde premiere for to uger

siden, bragte Ekstra Bladet et billede af Emil

Debski med teksten ´Jeg er for lækker´. Det blev

han lidt sur over, for han havde ikke sagt sådan til

journalisten. Men han ved godt, at hans

forfængelighed er en åbenlys skydeskive. For den

polskfødte fyr er glad for sit udseende, og derfor

har han også forsøgt sig som model.

»Sådan er jeg. Jeg går meget op i mig selv, det har

jeg altid gjort. Jeg vil for eksempel gerne have, at

mit hår er anderledes, og bruger meget tid på det.

Men i ´Paradise Hotel´ er der mange af mine

kommentarer om mit udseende, og hvor meget jeg

scorer, der er sagt i sjov, men det er klippet

sammen, så det ser ud, som om det er sagt i

ramme alvor«, siger Emil Debski.

Han fortæller, at deltagerne i programmet hurtigt

lærte, at de skulle klø sig eller lave en anden

bevægelse med hånden, mens de blev interviewet.

Så kunne tv-holdet ikke klippe i det bagefter, uden

at man kunne se det.

Med modeljob, multimediedesignuddannelse og

en spirende ide om at blive ejendomsmægler er

der ikke meget plads til fodbolden. Men Emil

Debski er også helt på det rene med, at den aldrig

bliver mere end en hobby for ham. Det løb er kørt.

»Man har altid en drengedrøm om at blive

fodboldspiller eller skuespiller eller sådan noget,

og jeg vil da altid have en kærlighed til fodbold og

få kriller i maven, når jeg ser det på tv. Men jeg

brænder ikke for det, som jeg gjorde dengang,

desværre«, siger Emil Debski, der lige nu har som

mål at rykke fra Frems andethold til førsteholdet.

Han er dog ikke i tvivl om, at der var stort

potentiale i ham før knæskaden.

»Jeg kunne i hvert fald godt have spillet i toppen

af dansk fodbold, tror jeg. I ligaen eller 1.

division«.

CULES NR. 19

Side 50 af 87

CULES’ 6 hurtig spørgsmål til

Benny Johansen, fc-barcelona.dk

Realistisk set, hvordan kommer Barca til at

klare sig?

Jamen umiddelbart så vil de være min favorit og

bud på at de igen vinder La Liga i sæsonen

2011/2012, det ser ud til at de bibeholder det

meste af truppen og indtil videre er der kun få

rygter omkring salg af nøgle spillere. Og skulle

der ryge en enkelt afsted så har de en bred trup

som også indeholder fantastisk gode spillere.

Hvilke hold kunne du lide, og hvilke brød du

dig mindst om i den sidste sæson?

FC Barcelona! Hehe, men ellers må jeg indrømme

jeg lagde mærke til Sporting de Gijon, det startede

da de spillede uafgjort med Barcelona, med lidt

held havde de endt længere oppe i tabellen.

Ikke fordi jeg har noget imod dem, men Almeria

som endte sidst i tabllen havde ikke meget at

tilbyde og så må man vel nævne Deportivo som

tidligere har været noget mere prangende.

Hvad var det bedste øjeblik i sidste sæson?

Jamen der var mange, men Champions League

finalen med 2 af de bedste hold i verden var da en

fantastisk oplevelse for enhver fodboldtosse. FC

Barcelona viste jo at selv når de spiller mod et

andet storhold så er de en klasse bedre hvis

modstanderen ikke rammer niveauet. Super mål

og afleveringer i særklasse og godt for kampen

kæmpede Rooney godt for Manchester og var tæt

på at bringe spænding i kampen. Ellers var der 5-0

sejren over Real Madrid.

Hvad var det værste øjeblik i sidste sæson?

Jeg kan umiddelbart ikke erindre nogen rigtig

kedelige øjeblikke, men resultatet 1-1 mod FCK

var vel skuffende, men hatten af for vores danske

mestre.

Hvis Barca var en virksomhed, hvad ville den

så være?

Det er faktisk meget enkelt - Lego. Fantastiske og

uendelige muligheder samt stor kreativitet. Fokus

på udvikling og opbygning.

Hvem rykker op/bliver mester og hvem rykker

ned i den nye sæson i La Liga?

Mon ikke Deportivo får gang i deres spil hvis

ellers ikke de mister for mange spillere og dermed

rykker op igen. Og så får de måske følgeskab af

Hercules eller Celta de Vigo.

FC Barcelona bliver mestre igen.

Begge oprykkere vil gå en svær tid i møde, måske

klarer Beits sig, Rayo Vallecano ryger nok ned

igen, de er jo kendt som elevator holdet.

www.fc-barcelona.dk

CULES NR. 19

Side 51 af 87

FCBs Audi A1

Audi A1 har en selvsikker fremtoning på vejen –

kraftfuld, markant og karakterfyldt: A1 er både

premiumvalget og det sportslige valg i klassen.

Den fremherskende skulderlinje hele vejen rundt,

tagbuen i kontrastfarve og de usædvanligt skarpt

skrånende C-stolper giver den 3-dørs bil en

umiskendelig profil. Læs mere om FCBs sponsor

Audi på www.audi.dk

CULES NR. 19

Side 52 af 87

Facebook-interview

med Birni V. Durhuus

Hvad gjorde, at du faldt for klubben / hvorfor

blev du fan?

Jeg faldt for det flotte fodboldspil som Barca

spiller. For klubbens historie. Og at

fodboldspillere som Allan Simonsen og Michael

Laudrup spillede i klubben, var medvirkende til at

jeg fik øjnene op for klubben.

Hvad er FCB’s særlige sjæl og identitet, hvis

der er en sådan?

FCB's særlige sjæl og identitet ligger i at klubben

er mere end en folbold klub. Més que un club.

Den er Catalaniens sjæl. Katalanerne er en

minoritet i Spanien, og var undertrykket af

Franco. I Spaniens sorte historie, hvor det var

forbudt at snakke Catalan i det offenlige rum. Var

Camp Nou et fristed, hvor men kunne synge

Catalonske sange, og Catalonerne kunne snakke

deres eget sprog. Som Færing kommer jeg selv fra

et lille land, hvor mit eget sprog først i 1936 blev

det officielle sprog på Færøerne. Derfor er min

sympati 100 % på Catalanernes side.

Hvad adskiller fx FCB fra andre klubber?

Jeg ved ikke om der er så stor forskel på FCB og

andre store klubber. Men FCB gør et enestående

udviklings arbejde for sine unge spillere.

Jeg fornærmer nok ikke nogen, når jeg siger at

FCB er verdens bedste til at udvikle spillere. I

moderne fodbold er det et særsyn at op til 9

af truppens faste spillere, er kommet igennem

klubbens ungdoms akademi. Det er den omvendt

politik som Real Madrid brugte da man købte en

masse stjerner, og fyldte hullerne ud med enkelte

af Madrids egne udviklede spillere.

Der producerer Barcelona næsten et helt hold med

egne udviklede spillere, og fylder op med enkelte

indkøbte spillere.

Hvilke episoder er vigtigst i klubhistorien, som

du ser det?

Det er svært at sige. Men måske indførelsen af

den Hollandske fodboldstil. Med 4-3-3 som Johan

Cruyff indfødte. Den har FCB videreudviklet, og

under Guardiola blevet nærmest til en kunstart.

Hvad er hhv højdepunkterne og lavpunkterne?

Tiden under Francos regime í Spanien, hører

naturligvis til lavpunkter i FC Barcelonas histori.

Et af højdepunkterne er tiden med Dream Team

under Cruyff.

Tiden med Guardiola er absolut et højdepunk.

FCB må holde fast i Guardiola så længe de kan.

Hvordan vil du beskrive forholdet til hhv Real

Madrid og Espanyol?

Jeg tænker aldrig på hverken Real Madrid og

Espanyol. Real Madrid er ikke værd at spilde sin

tid på.

Men det er klart at der er en stærk rivalisering

mellem Barcelona og Real Madrid. Real Madrid

er et nødvendigt onde, forstået på den måde at

Barcelona har brug for Real Madrid, så spillerne

altid er 100 koncentreret, og klar. Er spillerne ikke

det, så mister de første pladsen.

Hvem er den bedste FCB-spiller nogensinde –

og hvorfor?

Det som kendetegner Barca, er at de altid har de

ypperste fodboldspillere, så det kan være lidt

besværligt at vælge nogen ud.

Men for mig er det umuligt at komme uden om

Messi. Han er i mine øjne verdens bedste fodbold

spiller.

Han alene kan afgøre udfaldet af en kamp. Er

ydmyg og nede på jorden. Overhoved ikke som

krukken Cristiano Ronaldo, som i mine øjne har

en frastødende personlighed.

Skal vi lidt tilbage i historien, så er der to spillere

som i mine øjne står som noget særligt. Ronaldo,

som stadig (såvidt jeg ved) har scoringsrekorden

for Barcelona. Desværre var han kun det ene år i

Barcelona.

Og så er det Rivaldo. Han faldt jeg bare for. Han

lavede 130 mål i 235 kampe. Han var en af mine

yndlings spillere.

CULES NR. 19

Side 53 af 87

Hvordan adskiller klubben sig nu i forhold til

tidligere?

Klubben er mere international nu. Hele verden

kan í fjernsyn se Barca spille uge efter uge.

Hvilke udfordringer står klubben specielt over

for de næste år?

Klubbens største udfordring er at bevare de

idealer som klubben hidttil har haft. Feks. har man

nu en solgt reklameplads på spiller trøjerne.

Jeg troede ærligt talt at det var en Joke, da jeg

læste det. Det er jeg stærkt imod. Jeg var glad for

at Barca betalte for at have Unicef på trøjerne.

Men at det skal udskiftes med reklame for Qatar,

har jeg det dårligt med. Qatar er jo et diktatur. Jeg

er bange for at klubbens nuværende ledelse

er ved at sælge ud af klubbens idealer, for profit.

CULES NR. 19

Side 54 af 87

☆ Carles Puyol i Saforcada af Diver & Aguilar ☆

CULES NR. 19

Side 55 af 87

FC Barcelona i

hollandsk design

Af Jens Ulrich Pedersen,

JYLLANDSPOSTEN den 8. oktober 1999

Barcelona

Man tager næsten to håndfulde hollændere,

blander dem med et stænk brasiliansk

stjernestøv, tilsætter lidt finsk overblik, to dryp

portugisisk talent og et par spanske krumtapper.

Så har man opskriften på verdens bedste

fodboldhold.

Det mener "chefkokkene" i én af Europas

mægtigste klubber, FC Barcelona. Selv om mange

Barca fans er ved at kløjs i den serverede "ret",

fortsætter den enerådende præsident Josep Lluis

Nuñez og hans ligeså selvsikre træner Louis van

Gaal med at sælge ud af grundstammen af

catalanske spillere og omdanne holdet til en

miniudgave af det hollandske landshold.

Sidste sæson blev det "kun" til et spansk

mesterskab. Men i år, da Barca runder sine første

100 år, skal den hollandske formel vise sin

magiske effekt, så klubben kan nå helt til tops på

den internationale fodboldtrone.

FC Barcelona har i hvert fald ikke tænkt sig at

lade Manchester United hvile på laurbærrene. Og

da den spanske fodboldliga trillede i gang, var det

kun startskuddet til, hvad Barcas ledelse forventer

vil blive et jubelår.

Den lange hjemlige turnering er blot noget, der

skal overstås. Nok er der penge og prestige opgør

mod arvefjenden Real Madrid at spille om. Men

det er for intet at regne mod de astronomiske

summer, der kommer til udbetaling fra UEFA, TV

selskaber og sponsorer i tilfælde af en sejr i

Champions League. For ikke at snakke om de

afledede indtægter fra salg af alskens former for

produkter, lige fra blåviolette trøjer til blåviolette

kuglepenne.

Barcas tur

Sidste sæson glippede det for FC Barcelona, der

misundeligt måtte se Peter Schmeichel og resten

af den røde engelske hær løbe med den

eftertragtede titel på Barcas egen hjemmebane

Camp Nou. Men mange i den moderne catalanske

hovedstad, selv byens borgmester, mener, at turen

i denne sæson er kommet til Barca.

"Vi holder meget af at måle os med Madrid. Men

vi kan bedre lide at vinde Champions League,"

som den socialistiske førstemand Joan Clos

udtrykker det overfor Jyllands Posten.

Borgmesteren rammer lige ned i Nuñez/Van Gaal

filosofien. For den tid synes forbi, da FC

Barcelonas primære mål var at snuppe point og

prestige fra Real Madrid, der for catalanerne altid

har symboliseret den spanske centralmagt.

I dag handler opgøret på fodboldbanen ikke om

politik, men derimod om penge.

Kæmpebeløb fra sponsorer som Nike og fra TV

selskaber som den dekodede spanske kanal Via

Digital, der er ejet af telekommunikationsgiganten

Telefonica, og som for nylig lagde mere end tre

mia. kr. på bordet for at få rettighederne til at

udsende Barcas kampe fra 2003 til 2008.

"Barca har altid spillet en væsentlig rolle for

catalanernes identitet og nationalfølelse. Specielt i

Franco tiden, da Real Madrid var systemets klub.

Derfor opstod rivaliseringen mellem Real Madrid,

der var symbol på centralmagten, og Barca, der

forsvarede catalanernes krav om selvstyre. Og

denne rivalisering, der rækker meget længere end

blot to årlige opgør mellem de to bedste

fodboldhold i Spanien, eksisterer stadig.

CULES NR. 19

Side 56 af 87

Våbenløs hær

Men i dag er fodbolden som skuespil blevet et

internationalt fænomen. Mens den hjemlige liga

mister betydning, rettes opmærksomheden mod en

europæisk superliga. Et arvefjendeopgør mellem

Barca og Madrid er stadig en lækkerbidsken

for seerne. Derimod kan de fleste andre kampe i

ligaen ikke samle så stor interesse, som f.eks. når

Barca møder Manchester United, Juventus, Inter

eller Bayern München. For klubben har det

selvfølgelig også stor interesse, fordi det logisk

fører til flere indtægter og større

professionalisme," siger FC Barcelonas

vicepræsident Arcadi Calzada til Jyllands Posten.

Den catalanske forfatter Manuel Vazquez

Montalban skrev engang, at "Barca er

Cataloniens våbenløse hær." Både under Primo de

Rivera-diktataturet i 1920'erne og senere det

næsten 40 år lange Franco regime kunne

catalanerne ikke lufte deres selvstyrekrav på

gaderne. I stedet blev fodboldbanen brugt til at

udtrykke utilfredsheden med centralmagten. Som

f.eks. i 1925, da det catalanske hjemmepublikum

piftede, da den spanske nationalmelodi blev

afspillet, hvorefter Primo de Rivera

beordrede Barcas stadion lukket i seks måneder

og landsforviste præsidenten Hans Gamper.

26 år tidligere havde schweizeren Gamper, der

senere ændrede sit fornavn til det catalanske Joan,

grundlagt klubben. På det tidspunkt var der

allerede én klub i Barcelona, men som udlænding

blev Gamper nægtet medlemsskab af (den nu for

længst nedlagte) FC Catalunya, og derfor stiftede

han sammen med 13 andre fodboldentusiaster

Futbol Club Barcelona.

Barca fik en sølle opvækst, og bortset fra en

gylden periode i tyverne, nåede medlemsskaren

først i begyndelsen af 1940'erne over 2.000.

General Franco placerede både den politiske og

administrative magt i landets centrum, og valgte

(naturligt nok) Real Madrid som sin forlængede

arm på fodboldbanen. Der blev udstedt et

regeringsdekret om, at Real Madrid for alt i

verden ikke måtte tabe til Barca. Men i

semifinalen i Generalissimo pokalturneringen i

1942 var det ved at gå galt. Barca havde vundet

den første semifinale så sikkert som 3 0.

I returopgøret fik både dommeren og Barcas

spillere og træner besøg af Francos

sikkerhedschef, som advarede om de alvorlige

konsekvenser, et nederlag til Real

Madrid kunne få. Advarslen virkede, og Real

Madrid vandt kampen med 11-1.

Nationalfølelse

Diktaturet blev begravet med Franco i 1975. Men

selv i nyere demokratisk tid har både Allan

Simonsen, der spillede i Barca fra 1979 til 1982

og senere Michael Laudrup (1991 95) mærket den

hårde rivalisering med Real Madrid, og at Barca

var symbol på de seks millioner catalaneres

nationalfølelse.

Og det vil stadig være umuligt at se et spansk flag

på det enorme Camp Nou stadion.

"Det er en stor selvmodsigelse, at en klub, der er

indbegrebet af catalanisme, spiller med meget få

catalanere og næsten udelukkende med

udlændinge, især hollændere," siger den

hollandske sportsjournalist, Jan Gerrit van der

Hoek, der har beskæftiget sig med FC Barcelona

siden 1990.

Han mener, at Nuñez og Van Gaal er på vej til at

likvidere den catalanske identitet og forvandle

klubben til et multinationalt pengeforetagende, der

har glemt sin historie.

Klar meningsmåling

"Efter Van Gaal tiltrådte for et par år siden, er

tilskuertallet til hjemmekampene dalet kraftigt.

Dels fordi spillet er blevet statisk og kedeligt.

Dels fordi folk ikke kan identificere sig med den

nye filosofi med at erstatte spillere af egen avl

med udlændinge. De ønsker selvfølgelig, at holdet

skal triumfere og vinde titler, men det må ikke ske

på bekostning af identiteten," siger Jan Gerrit van

der Hoek.

Et godt eksempel på utilfredsheden med den nye

Barca filosofi er en meningsmåling, som den

catalanske TV station TV3 foretog dagen efter, at

Barca i foråret havde sikret sig sit andet spanske

mesterskab i træk, fire spillerunder før

afslutningen på turneringen. Her stemte kun godt

30 procent for, at Van Gaal forlængede sin

kontrakt med yderligere to år, mens mere end 65

procent mente, at han burde skiftes ud

øjeblikkeligt.

CULES NR. 19

Side 57 af 87

Meningsmålingen fik ingen betydning, idet Van

Gaal for nylig meddelte, at han har udskudt sin

ambition om at blive hollandsk landstræner, og at

han bliver i Barca indtil sommeren 2002.

"Jeg forstår simpelthen ikke meningen. For tre år

siden blev en anden hollænder, Johan Cruyff,

smidt på porten, efter at han havde skaffet

klubben fire spanske mesterskaber i træk og det

første Champions League trofæ i Barcas historie.

Cruyff hyrede udlændinge som Romario,

Koeman, Stoichkov og Laudrup, men de blev

alle hentet for at forstærke holdet. Og ikke som

nu, hvor Van Gaal køber spillere, der er dårligere

end vores egne," siger advokaten Joan Laporta,

der er formand for L'Elefant Blau, en

oppositionsgruppe, der skød op i november 1997 i

protest mod Nuñez enerådige ledelse, og som i

dag bakkes op af næsten 10.000 Barca

medlemmer.

"Nuñez har ikke kun købt Van Gaal. Han har købt

hele Ajax. Og det er klart, at Barca er med til at

finansiere det hollandske landsholds forberedelser

til EM til næste år, fordi næsten alle Barcas

hollændere er landsholdsspillere," siger

Joan Laporta.

Han kritiserer Nuñez for at sælge spillere af egen

avl for at dække over huller i budgettet, som er

opstået, fordi Barca har tabt penge på mange af

Van Gaals spillerindkøb. "Hvad var f.eks.

meningen med at sælge kantspilleren Albert

Ferrer, der for sin nye klub Chelsea er blevet den

bedste udlænding i engelsk fodbold, og så indkøbe

to udlændinge, der har vist sig at være meget

dårligere?" Men kritikken afvises af vicepræsident

Arcadi Calzada: "Det er indlysende, at Barcas

unge spillere ikke er gode nok til førsteholdet i en

tid, da ambitionen er, at klubben skal triumfere i

hele verden." Men Barcas store satsning på

hollændere kan efter Jan Gerrit van der Hoeks

mening ramme klubben som en boomerang i

fremtiden.

"Når en ny træner tager over efter Van Gaal, vil

der sandsynligvis ske det samme med Barca, som

der skete med Ajax Amsterdam sidste år. Nemlig

at holdet går ned, fordi størstedelen af spillerne

skal skiftes ud, og fordi holdet ikke kan tære

på egen avl. Den fornyelse vil blive hulens dyr,

fordi mange af de såkaldte hollandske

forstærkninger er ansat på langtidskontrakter,"

siger den hollandske Barca ekspert.

Info

FC Barcelona: Grundlagt den 29. november 1899

af schweizeren Hans Max Gamper.

Medlemstal: 104.000 (ifølge klubbens egne

oplysninger.

Oppositionsgruppen L'Elefant Blau hævder dog,

at medlemstallet er langt lavere, fordi adskillige

afdøde medlemmer stadig tælles med).

Barca har 1.300 fanklubber over hele verden.

I Catalonien holder omkring fire af de seks mio.

catalanere med Barca.

Den 68 årige entreprenør Josep Lluis Nuñez har

suverænt styret klubben siden 1978. (På den

nylige generalforsamling vurderede han FC

Barcelona til at være 12 mia. kr. værd og

spillerstaben til en værdi af godt 2,5 mia. kr.)

Trofæer:

Champions League (1992)

Spanske liga: 17 gange.

Spanske pokalturnering: 24 gange

Europacupen for pokalvindere: 4 gange.

Europæiske supercup: 2 gange.

CULES NR. 19

Side 58 af 87

Den 16. november 2003

Den er hentet fra elbarca.dk

Optakt til Porto – Barça den 16 november 2003

Det er mildest talt et meget ungt og urutineret

mandskab Barça stiller med i Portugal i dag, når

man stiller op til en kamp der tjener til at

modstanderen FC Porto kan få indviet deres nye

hjemmebane Estadio del Dragón (Dragens

Stadion) med manér. Så urutineret at man næppe

kan sige at kampen har et sportsligt formål. Ideen

med at sende den nærmest tilfældigt sammensatte

trup til Portugal, må være at vise flaget på de

kanter samt at tjene lidt penge til den slunkne

kasse på Camp Nou. FC Barcelona får 250.000

dollars for ulejlighed.

Træner Frank Rijkaard har grundet skader og

landskampe kun seks førsteholdsspillere til

disposition: Márquez, Gabri, Xavi, Luis Enrique,

Luis García og Fernando Navarro. Særlig

interessant skal det blive at se Navarro der gør

come back efter 11 måneders skadespause.

Selvom Barça B også spiller denne weekend, har

Rijkaard været nødsaget til også at ramponere

dette mandskab ved at tage seks mænd derfra med

sig: Oscar López, Albert Jorquera (målmand),

Ramón Ros, Sergio Santamaría, Oleguer

Preses, Manuel Expósito og Tiago Calvano.

Sidstnævnte er en brasiliansk midterforsvarer på

22 år som i sidste sæson optrådte for italienske

Perugia og nu er på prøve hos Barcelona B frem

til jul.

Han har italiensk pas, og vil således, i fald man

laver en permanent aftale med ham, ikke optage

en af de fire pladser til spillere fra lande uden for

EU.

Endelig er der fire ungdomsspillere med: Xavier

Ginard (målmand), Lionel Messi, Jordi Gómez og

Oriol Riera. Det der sandsynligvis ses mest frem

til er at se den 16årige venstrebenede argentinske

midtbanespiller Lionel Messi der har spillet hos

Barça i tre år. Han betragtes som et meget stort

talent og har kontrakt med de blårøde til 2012. Så

ham kommer vi nok til at høre mere til.

Hos Porto bliver der gensyn med to gamle blårøde

kendinge: træner José Mourinho og målmand

Vitor Baía. Det skal også blive interessant at se

den unge brasilianer med portugisisk pas Déco

som rygtet igen sætter i forbindelse med Barça.

Men hvem sætter det ikke i forbindelse med

Barça?

Lionel Messi i 2003.

CULES NR. 19

Side 59 af 87

Barça tabte 0-2 til Porto

At Barça tabte til FC Porto er næppe

overraskende. Andet kunne man dårligt

forvente sig når værterne er opsatte på at vise sig

overfor hjemmepublikummet på deres nye

stadion, mens Rijkaard stillede med en meget

broget samling spillere. At portugiserne tog

forestillingen mere alvorligt, ses også ved de

mange grove frispark de begik.

I første halvleg kunne morgendagens Barça-

stjerner følge med hjemmeholdet uden problemer.

Men i 2. halvleg tog Porto sig sammen og viste at

det er et mandskab af et helt andet format. Det

første mål på Estadio del Dragón blev scoret i det

55. minut på straffespark. Dommer Martins dos

Santos mente at Fernando Navarro havde grebet

fat i Derlei. Det var også korrekt. Men Porto-

spilleren havde også fat i Navarro. Derlei tog sig

selv af at sparke, og Jorquera klarede den næsten.

Jorquera fremhævdes i øvrigt af Mundo Deportivo

som Barças bedste mand. Kampens sidste scoring

stod Hugo Almeida for, da han i overlegen stil

sendte bolden ind over stregen på hovedstød.

Opstillingen:

FC Porto: Baía (m.49, Nuno), Jorge Costa (m.49,

Pedro Enmanuel), Ricardo Carvalho, Secretario

(m.70, Pedro Ribeiro), Derlei (m.70, Paulo

Machado), Maniche (m.79, Vieirinha), Pedro

Mendes, Ricardo Fernandes (m.60, Hugo

Almeida), Bruno Moraes (m.48, Jankauskas),

Evaldo (m.48, Mario Silva) og Tiago (m, 85,

Hélder Barbosa).

FC Barcelona: Jorquera, Oscar, Oleguer,

Márquez, Fernando Navarro (m.71, Messi),

Xavi, Santamaría (m. 67, Jordi), Luis Enrique,

Luis García (m.21, Exposito), Ros (m.75, Riera),

Gabriel.

Mål: 1-0, m.55: Derlei, på straffespark; 2-0, m.68:

Hugo Almeida.

Dommer: Martins dos Santos (Portugal).

Tilskuere: 52.000.

Den 13 årige Messi. Det er fra sæson 2000/2001.

Messi i dag.

CULES NR. 19

Side 60 af 87

Facebook-interview med

Saikou Lulinha Jaiteh

Hvad gjorde, at du faldt for klubben / hvorfor

blev du fan?

Det da gjorde at faldt for barcelona var deres

spillestil som adskillet sig fra alle andre i verden.

Kun ajax kunne "prale" af at have den samme.

Året var 2001 og det var netop en lille argentina

ved navn javier saviola. Jeg så ham spille da jeg

var omkring 8 år. Jeg blev imponeret over hans

hurtighed og hans den gang målfarlighed. Hans

samarbejde med rivaldo og kluivert var noget

specielt. Som vi ser det idag med Messi, Villa ,

Pedro.

Hvad er FCB’s særlige sjæl og identitet, hvis

der er en sådan?

Sjælen hos FCB er jo helt klart medlemmerne, de

er med til at bestemme hvem der skal være

præsident. Bliver medlemmerne utilfredse med

hvad de ser. Er det ikke noget, som bliver gjort

hemmeligt. Mistillidsvalg hvis man er utilfreds

med præsidenten og hans ledelse eller hvide

lommetørklæder hvis resultaterne i en længere

periode ikke er med FCB.

Hvad adskiller fx FCB fra andre klubber?

Det, som adskiller os fra andre klubber er primært

vores motto "Més que un club" - Mere end én

club. Men det stopper ikke her. Indtil sæson

2006/2007 havde FCB ingen sponsor på sin trøje

som mange andre klubber havde det. Man valgte,

at skrive kontrakt med nødhjælps organisationen

unicef med en mærkelig men forståelig aftale.

Mærkelig fordi, at man ikke ville kunne tjene

penge på det som fx real madrid som på

daværende tidspunkt havde BenQ siemens.

Forståeligt fordi man ville promenere sit motto

"Més que un club" som ikke bare er der for at

spille fodbold og andre sportgrene men også var

en del at samfundet udenfor banen.

Hvilke episoder er vigtigst i klubhistorien, som

du ser det?

Det vigtigste for mig var, at vi fik en ny præsident

tilbage i 2003 hvor klubben havde en titel tørke på

5 år. Skulle der ske forandringer med nye spillere

og brug af flere af klubbens egne talenter. Den

udvikling lige siden har været opadgående med

nogle enkelte bum men det skal der også være

plads til.

Hvad er hhv højdepunkterne og lavpunkterne?

Højdepunktet må uden tvivl være sæson

2008/2009 hvor en relativt ukendt inden for

træner verden josep pep guardiola tiltræder som

træner. Hvor han året inden trænede klubbens B-

hold. Han formåede at vinde ikke bare the treble

som det første spanske hold nogensinde men også

at vinde de yderligere 3 andre pokaler i form af

spansk super cup, europæiske super cup og fifa

vm for klubhold. - Lavpunktet for mig var i

sæsonen 2007/2008. Vi kom trods alt frem til

semifinalerne i CL og knebent røg ud til

manchester united samlet 1-0. Men at man ikke

vinder La Primera og ender på en beskeden 3.

plads og slutter hele 18 point efter var mere end

hvad jeg kunne klare. Det var pinligt at slutte så

langt efter sin rival og var derfor en kæmpe

forløsning at man bogstaveligtalt vandt alt hvad

man kunne komme i nærheden af sæsonen efter.

Hvordan vil du beskrive forholdet til hhv Real

Madrid og Espanyol?

Real Madrid og Espanyol er uden tvivl Barças

største og værste rivaler. Jeg har et stort had til

begge klubber at det ikke en gang kan beskrives.

Men for at tale rent med ud af posen. Hader jeg

espanyol mere end real madrid. De er den

irriterende lillebror hvis man kan kalde dem det.

CULES NR. 19

Side 61 af 87

I sæsonen havde vi muligheden for at vinde vores

3. mesterskab i streg. Det var sidste spillerunde

både barça og real havde samme point antal men

eftersom real var bedst indbyrdes var de noteret

som nr 1. Hvor barça havde en markant bedre

målscorer. Jeg vil mene at espanyol fratog os

mesterskabet, for da en meget ung Messi kopieret

sin landsmands maradona med en scoring af

"gudshånd" 15 inde i 2. halvleg lignede det endnu

et mesterskab hvor man som minimum blot skulle

hente en sejr og gimnastic. Så slog en spiller fra

espanyol til som alle fra den "rigtige" del af

barcelona hader - Raul Tamudo's mål i overtiden

gav real madrid muligheden for at vinde ligaen.

Hvem er den bedste FCB-spiller nogensinde –

og hvorfor?

Der har været mange store spillere ignnem tiderne

hos barça, spillere som 70'ernes Cruyff, 80'ernes

Maradona, 90'erne Laudrup 00'ernes Ronaldinho

og Messi. For mig er der ingen tvivl - Lionel

Messi vil være den bedste i barça historie. Ikke

nok med at han sætter 4-5-6 modstander i løbet af

en kamp, scorer han jo også et hav af mål og

tilegner sig en masser assister. Det gør Messi

bedre end de 4 andre.

Hvilke udfordringer står klubben specielt over

for de næste år?

Først og fremmest hvilke spillere klubben vælger

at sælge og købe. Mine favoritter som jeg tror vil

forstærke vores klub er Francesc Fabregas og

Giuseppe Rossi. Mens spillere vi desværre er nødt

til at sige farvel til er Milito da han ikke kan

komme i samme form inden hans alvorlige

knæskade, Maxwell som er blevet overhalet

indenom og en jeffren som er sidst i hierarkiet.

Jeg så helst jeffren blive men det er ærgerligt at et

så godt et supertalent han er ikke får nok med

spilletid. En anden udfordring er jo Real madrid.

Som vi alle nok ved bruger en masser mio euros

på spillerkøb. De har således inden

transfervinduet åbnet pr. 1. Juni 2011 købt 2

spillere og en 3. er allerede godt på vej. Med ders

massive forstærkninger bliver det selvfølgelig

spændende at se om de kan vælte den nuværende

"konge klub" i spanien, barcelona, ned fra tronen.

CULES NR. 19

Side 62 af 87

"Champions League Finalen

– En Rose med Torne”

Af Rasmus N. Abel a.k.a Diabolito

Nogle af de Old School Københavnere herinde,

husker nok dengang DGG var en Barcabar for os

fans...

Det er det ikk mere....

Officielt, er vi flyttet til South African Bar imens

United Fansne, stille og roligt har overtaget Lille

Kanikkestræde.

Lørdag d. 28., tog jeg dog derind anyways. Mange

af mine kammerater er United fans og vi var

enige om en hel dag med druk på DGG og bold

derefter.

Jeg var udmærket klar over, at jeg nok ikke ville

være den mest populære figur derinde med min

Barcatrøje fra jubilæet i 1999, men jeg blev

alligevel chokeret.

Da jeg mødte op, lidt over 1, stod mere eller

minder alle derinde og stirrede på mig. Jeg lod

som ingenting og satte mig hos rødderne, der

havde fundet et par terninger og en kande øl frem

i mel-lemtiden.

Som tiden skred frem, kom flere og flere

mennesker til. Jeg var oppe i baren for at hente

drikkelse, imens jeg støder på flere hyggelige

typer. Bl.a. en halvskaldet gut, der ligger armen

om mig og spørger mig, 'hvad fanden jeg laver

her?‘

Jeg smiler, og forklarer ham stille og roligt, at jeg

da gerne vil se kampen med mine venner,

selvom de er United fans og at jeg selvfølgelig

altid vil repræsentere mit hold. Han forstår min

pointe, men er selvfølgelig en gentleman og

påpeger, hvor udgangene er... i tilfælde af, at vi nu

skulle score - og så frem vinde, som selvfølgelig

var fuldstændigt utænkeligt derinde den aften.

Jeg lejede nikkedukke, hvilket ikke er min

yndlingshobby, og hørte min ellers så stilfulde nye

kammerat, fortælle min fremtrådte ven, som også

var United fan, at han håbede, hvis Barca kom

foran, at Scholes ville blive skiftet ind, så han

kunne brække benene på Messi og gøre ham

invalid...

Jeg lod ham bare være....

Vi drak en del og flere United fans trådte til.

Jeg vil ikke skære hele aftenen ud i pap, men jeg

kan fortælle, at jeg blev spurgt op til 5-8 gange,

hvad fanden jeg lavede her og blev påpeget hvor

udgangen var. Udenfor, stod nærmest alle og

buede af mig, da jeg kom ud med min ven, for at

følge ham ud. Sidste er absolut fair. Jeg havde

gjort det samme i den omvendte situation og det

gav mig også et smil på læben.

Jeg er blevet truet, indirekte, flere gange i aften.

Jeg har fået at vide, at folk derinde ville smadre

mig, hvis Barca vandt etc., hvilket medførte, at jeg

sneg mig ud, med min blazer over min trøje, da

den stod 3-1 og der var et kvarter igen.

Det skal siges, at der selvfølgelig, var nogle

ganske fine United fans iblandt skæren, som jeg

havde nogle gode samtaler med, men det er

simpelthen skræmmende, at jeg kan føle mig

forfulgt af fans, i et land som Danmark og tilmed

føle mig så truet, at jeg er nødt til at gå.

Stor cadeau til de 2 andre Barca fans som jeg

mødte på DGG individuelt. I holder satme

skansen !!

Og hvad er pointen i dette ?

Jeg ved det ikke helt. Vil egentlig blot dele mine

primitive oplevelser med jer andre. Håber I havde

en bedre aften end jeg.

Jeg er dybt forarget over, at United fans kan

opføre sig på den måde, og håber ikke de United

fans der læser med her, føler sig trådt over

tæerne."

CULES NR. 19

Side 63 af 87

Portræt af Barcelonas spillere

Af Luna Christofi, ONSIDE.DK

Der kommer i alt 14 portrætter fra FC Barcelona,

og det skulle gerne være de 11 spillere, der starter

på banen, samt de tre der forventes at komme ind

fra bænken.

Gerard Piqué – Piquenbauer

Det er ikke en spøg, at Gerard Piqué rent faktisk

også hedder Bernabeu til efternavn. For det er

nemlig hans mors fødenavn. Hans morfar Amador

Bernabeu har i årevis været tilknyttet FC

Barcelonas bestyrelse, været vicepræsident og er

nu tilknyttet klubben som ambassadør og rejser

med holdet. Han er altid den første, der tager imod

barnebarnet efter kampene.

Gerard Piqué er opvokset med fodbold og det i et

akademisk hjem, hvor morfarens indflydelse hjalp

med at overbevise forældrene om, at han skulle

sige ja til FC Barcelonas tilbud om optagelse i La

Masia, hvor han blandt andre spillede på hold

sammen med Cesc Fàbregas og Lionel Messi.

I La Masia fik hans sin første fodboldopdragelse

og det pudsigt nok af træneren Tito Vilanova, som

i dag er Pep Guardiolas ubetingede højrehånd.

Ikke desto mindre var det nu hos Manchester

United, at Piqué fik sin første professionelle

kontrakt og ‖fundamentale voksen fodboldlære‖,

som han selv udtrykker det.

Men da muligheden kom for at vende hjem til

Catalonien og fødeklubben, tøvede han ikke, og

den 27. maj 2008 blev det en kendsgerning.

Gerard Piqué er spasmageren i truppen, og den

som får alle til at grine. Han er kendt for sit store

menneskelige overskud, som han gerne deler ud af

og er altid den første til at hjælpe, trøste eller fejre

en holdkammerat.

Det siges, at han rent faktisk har så meget

overskud og god solid tro på sig selv, at Guardiola

helst ikke roser ham. Gerard Piqué rødmede da

heller ikke en gang, men grinte glædesstrålende,

da Franz Beckenbauer for et års tid siden udtalte,

at Piqué mindede ham om sig selv. Derfor har han

nu fået tilnavnet Piquenbauer.

Han seneste opsigtsvækkende kommentar for

nylig lød, at han absolut ikke kan forestille sig at

blive træner, når karrieren en gang slutter, men

derimod præsident i FC Barcelona.

Det er også Piqué, der står for musikken i såvel

spillerbussen som i omklædningsrummet, hvorfra

det i den her sæson ikke er usædvanligt (udover

gruppen Delahoja) at høre Shakiras smukke

colombianske stemme gennemtrænge lydmuren.

CULES NR. 19

Side 64 af 87

Victor Valdés - Den undervurderede målmand

Når man først har mødt Victor Valdés og talt med

ham, bliver alle ens forestillinger om hvor

usympatisk han er, gjort helt til skamme.

For det er han på ingen måde. Tværtimod er han

både imødekommende, nærværende og så absolut

et interessant bekendtskab.

Men mange har det indtryk, at FC Barcelonas

målmand er en mærkelig og usympatisk fyr.

Noget han selv griner meget af og undrer sig over,

men som han er meget opmærksom på. Måske er

disse forestillinger også medvirkende til, at det har

taget utrolig lang tid for ham at opnå den

anerkendelse, han helt klart har fortjent som en

klasse målmand.

Men i FC Barcelona har de aldrig tvivlet på

Valdés og hans kvaliteter, bortset fra Louis Van

Gaal, som fyrede ham fra førsteholdet i 2002, men

efterfølgende blev van Gaal fyret i januar 2003,

og siden da har Valdés stort set været fast

målmand på FC Barcelonas førstehold.

Victor Valdés er modnet meget de senere år. Før i

tiden havde han den holdning til fodbold, at han

stort set ikke orkede at se en kamp på tv, eller sin

egne præstationer for den sags skyld. Han ville

hellere i biografen, som han sagde. Men det er

fortid. Med Guardiola har han lært, hvor vigtigt

det er at lære af egne fejl og i øvrigt vide, hvordan

man læser modstanderne.

Han er ikke selv i tvivl om, at det har gjort ham til

en bedre målmand, og for tredje år i træk er han

den målmand i den spanske liga, som har lukket

færrest mål ind i sæsonen.

Javier Mascherano - Den tavse jefecito

Hvis det er sandt, at kært barn har mange navne,

så er Mascherano et kært barn. For rækken af

kælenavne er lang. Det mest brugte er nok ‖el

jefecito‖ (den lille chef), men han bliver også

kaldt for løven, Tommy, chefen, blæksprutten og

Mache. Blot for at nævne

nogle.

For Javier Mascherano har det nu aldrig

nogensinde været noget mål at blive hverken den

lille eller store chef. Tværtimod går han for at

være en mand af få ord, der kun åbner munden for

at sige noget, når han virkelig har noget på hjerte.

Derfor vakte det opmærksomhed, da Diego

Maradona som landstræner valgte netop ham som

anfører og i øvrigt proklamerede, at det

argentinske landshold bestod af ‖Mascherano og ti

andre spillere‖.

Maradona er fortid på landsholdet, men

Mascherano er stadig landsholdsanfører, mens han

i FC Barcelona helt anderledes må kæmpe for

spilletid, hvilket han dog har affundet sig med fra

den første dag i den katalanske klub. Han har ved

flere lejligheder udtalt, at han dagligt lærer af

Sergio Busquets, som nærmest har patent på den

plads, Mascherano kunne udfylde.

Ikke desto mindre har han haft en afgørende rolle

i det her de seneste måneder, hvor en række

skader har givet ham meget spilletid. Hans indsats

har været markant, og han har fuldt ud udnyttet

chancen til at vise, hvilket solidt stof han er gjort

af.

Javier Mascherano er helt klart en af de stille

spillere i truppen. Han er uhyre arbejdsom, meget

værdsat og fuldstændig dedikeret til fodbolden.

Egentlig startede han som angriber i tiden i

Argentina, men undervejs er han blevet omskolet

flere gange, og senest har han sågar spillet

centerforsvarer på FC Barcelonas hold.

CULES NR. 19

Side 65 af 87

Han er en vinder og derfor en uvurderlig mand at

have på bænken.

Det er ikke småting, han har vundet hidtil. Blandt

andet to gang OL-guld. Nemlig i 2004 og 2008.

Bojan Krkic - Den catalansk-serbiske

målkonge

Som navnet jo i den grad mere end antyder, er

Bojan halvt serber og halvt spanier. Hans serbiske

far, som også hedder Bojan, kom i 1988 til

Catalonien for at spille for 2. divisionsklubben

Jovent Mollerussa.

Efter fodboldkarrieren endte han med at blive

boende i Linyola, da han forelskede sig i en vis

Maria Luisa Pérez, og det forhold førte til, at FC

Barcelonas Bojan kom til verden.

Bojan er ikke særlig stor, men det er hans antal af

mål i tiden i FC Barcelona til gengæld. Over 800

mål blev det til for ham sammenlagt i de

forskellige ungdomsrækker, han har spillet i fra

barnsben som otte-årig og frem til førsteholdet,

som han avancerede til direkte fra juniorholdet.

Hans mor var ikke specielt lykkelig for hans

indtræden i et voksent professionelt fodbold liv.

Hun ville hellere have, at han tog en uddannelse

og havde fodbolden ved siden af som en sekundær

ting i livet. Men hun indvilligede, da Bojan lovede

ikke at forsømme sin skolegang. Det gjorde han

heller ikke.

To timer før kick off i Champions League finalen

i Rom for to år siden mod Manchester United, fik

Bojan en sms fra forældrene om, at han havde

bestået sin studentereksamen. Han har det som

klart mål at færdiggøre en universitetsuddannelse

indenfor de kommende år.

Det hele er gået meget stærkt for Bojan, som

pludselig for nogle år siden stod overfor valget at

spille på enten det spanske eller det serbiske

landshold. Men selvom den serbiske landstræner

Radomir Antic forsøgte at overtale ham, blev det

Spanien og den spanske landstræner Vicente Del

Bosque, som trak det længste strå.

Éric Abidal - Årets smukkeste comeback

Det så ud til at skulle have været Éric Abidals livs

sæson. For han har spillet som aldrig nogensinde

før, indtil han den 15. marts fik beskeden om, at

han akut måtte have fjernet en svulst i leveren.

Det var en nyhed, som rystede hele

fodboldverdenen, og selv spillerne i Real Madrid

sendte ham en kollektiv opmuntring før deres

Champions League-kamp mod Olympique Lyon.

Ligesom den første melding overraskede alle, så

var det for de fleste nærmest et mirakel, da han

pludseligt dukkede op på Camp Nous grønsvær til

træningen aftenen før kampen mod Real Madrid i

Champions League blot 47 dage efter operationen.

Og det var bevægende at opleve et stående Camp

Nou hylde ham intenst aftenen efter, da han kom

på banen i de sidste minutter.

"Abi", som holdkammeraterne kalder ham, har i

de seneste måneder fundet ud af, hvor afsindig

vellidt han er. Det er ikke sært, for han er et meget

specielt menneske.

Udover at være fodboldspiller ejer han den

enestående restaurant Grand Café des Négociants

i hans fødeby Lyon. Han købte ikke den smukke

restaurant fra 1864 med ambitionen om at blive

restauratør, men mere som en ‖tak for sidst‖-

handling.

Abidal og hans venner oplevede nemlig en dag at

blive afvist af dørmanden på restauranten på

grund af deres hudfarve, så da muligheden bød sig

nogle år senere og med mange flere penge på

kontoen, købte han straks stedet.

CULES NR. 19

Side 66 af 87

Èric Abidal undlader i øvrigt aldrig at fortælle, at

han garanteret var blevet altmuligmand med

speciale i at male, hvis ikke det var lykkedes med

fodboldkarrieren.

Det siges om ham, at han fikser alle de praktiske

ting i hjemmet, som han deler med fire kvinder.

Nemlig tre døtre og hustruen, som bad ham

konvertere til islam, da de lærte hinanden at

kende. Så det gjorde han.

Carles Puyol - Prægtige Puyi

Hvis man spørger i Barcelona og omegn, lyder det

enstemmigt fra alle, at Carles Pyuol er den fødte

leder. Han er skabt til at gå forrest og gør det altid,

og han om nogen (sammen med Xavi) forstår til

fuldendthed, hvad det betyder og indebærer at

bære FC Barcelona trøjen og FC Barcelona

anførerbindet.

‖Puyi‖ er hans kælenavn. Pudsigt nok det samme

navn som den sidste kinesiske kejser af Qing-

dynastiet, og der er noget majestætisk over Carles

Puyols personlighed og væremåde.

Han er ekstremt arbejdsom, veldefineret,

klippefast og tøver meget sjældent.

Egentlig kan man bare nøjes med at kaste et blik

på hans look, som ikke har ændret sig

overhovedet, siden han som højre back trådte ind i

førsteholdstruppen for 12 år siden, for at få det

bekræftet. Begrebet ‖Puyol-hår‖ eksisterer faktisk.

Carles Puyol kommer fra den catalanske landsby

La Pobla de Segur med omkring 3.000

indbyggere, og det er sammen med dem, han

fejrer de mange triumfer i FC Barcelona og på

landsholdet. Sidste sommer tog han VM-pokalen

med dertil for at vise den frem.

For Puyol er en tro hjemmefødning, og det blev

måske forstærket, da han for fem år siden mistede

sin kun 56-årige far Josep.

Han var Puyols store idol, og da han omkom på

tragisk vis i en arbejdsulykke i forbindelse med et

vejarbejde 15 kilometer fra deres landsby, var det

et kolossalt tab for Carles Pyuol, der aldrig lægger

skjul på, hvor stor betydning det har haft for hans

liv siden da.

Carles Puyol er en af dem, der ikke er mange af.

Det ved de alt om i FC Barcelona, hvor han har

manglet i samtlige af sæsonens nederlag.

Seydou Keita - Den fredelige sjæl fra Mali

Seydou Keita er fra Mali og nevø af årets

afrikanske spiller i 1970, legendariske Salif Keita.

Der er ingen tvivl om, at der er gode fodbold

gener i den familie.

Keita var Pep Guardiolas første spillerkøb, og det

har den katalanske træner aldrig fortrudt. For er

der en spiller, han altid fremhæver og gang på

gang roser, så er det netop Keita.

- I Seydou ser man billedet af hele FC Barcelonas

hold. Han er en spiller, som fuldt ud udnytter de

blot 12-15 minutter, hans uforskammede træner

giver ham. Fra første sekund på banen presser han

modspilleren. Jeg beundrer ham, lyder det fra Pep

Guardiola, som lægger meget vægt på

afrikanerens generøsitet og ærlighed.

Seydou Keita udstråler som menneske rolighed,

afslappethed, og der er en nærmest fredelig aura

omkring ham. Han er meget troende muslim og

forsøger som regel at overholde ramadanen,

selvom det sidste gang var umuligt for ham på

grund af de mange kampe. Men som han

konstaterede på det tidspunkt, så er det ikke noget

problem, når det bare skyldes ens job.

Han er ikke bange for at udtale sig om sit forhold

til islam eller for den sags skyld have en mening

om de politiske uroligheder i Nordafrika, og når

han ytrer sig, efterlader han altid et indtryk af at

være meget begavet.

CULES NR. 19

Side 67 af 87

Keita har et problem, og det er han lider af

flyskræk.

- Jeg er ikke bange for at flyve, men for at dø.

Selvom jeg tror på et andet liv, så skal jeg have

været god i det første for leve det næste med fred i

sjælen, siger han.

Hvis han spørger holdkammeraterne og

trænerstaben i FC Barcelona, vil de alle sige, at

han ingen grund har til at bekymre sig om det.

Daniel Alves - Den brasilianske motorcykel

Når Dani Alves efter en scoring altid kysser den

øverste del af sin højre arm, skyldes det, at han

netop lige der har en tatovering af hans kone,

Dinaras ansigt.

Hende lærte han at kende som 18-årig, og siden

har de været uadskillelige og har i dag to børn.

På ryggen har han en tatovering af moderens

ansigt, ligesom han også har forskellige

tatoveringer dedikeret til datteren Victoria.

De tre kvinder i hans liv, som han forklarer det.

Dani Alves kommer fra Juazeiro i La Bahia-

regionen i Brasilien, hvor han voksede op i en

børneflok på syv i en ydmyg landarbejderfamilie.

Om formiddagen måtte han hjælpe til i marken og

så gå i skole om eftermiddagen og spille fodbold

om aftenen.

Danis store talent for fodbold førte ham som 19-

årig til Europa. Helt konkret til Sevilla FC, og det

blev også til et punktum for det ydmyge liv for

hans familie. For ham har det vigtigste ved at

tjene så mange penge på fodboldlivet netop været

at kunne give familien et langt rigere liv på alle

måder.

Dani Alves har det med at få det værste op i sine

modstandere og dommerne, men han er en meget

loyal holdkammerat og Messis tro væbner.

Hans store idol har altid været Cafú, og han er

kæmpe Formel 1-fan, men ikke desto mindre har

han nu altså fået tilnavnet ‖motorcyklen‖ i

Spanien.

Sergio Busquets - Utrættelige Busi

På trøjen står der Sergio. Det ville være oplagt at

kalde sig for Busquets, da det ville være en måde

at skille sig ud fra mængden på, i modsætning til

det meget almindelige navn Sergio. Men måske er

det for at undgå den evige sammenligning med

faderen, der netop gik under spillernavnet

Busquets, og som jo var målmand i FC Barcelona

i "Dream Team"-tiden, at FC Barcelonas nummer

16 har valgt at gøre det sådan.

Far og søn har det tilfælles, at de begge bliver

kaldt ‖Busi‖, og derudover deler de arbejdsplads.

Sergios far er nemlig målmandstræner i FC

Barcelona idag. Men så er det slut med

sammenligningerne i hvert fald fodboldmæssigt.

Sergio Busquets er en af Josep Guardiolas mest

sikre stamspillere. Han spiller stort set altid, om

det så er på den defensive midtbane eller i

centerforsvaret. Hans stabilitet er

opsigstvækkende, og han virker utrættelig.

Han og Guardiola lærte hinanden at kende på FC

Barcelonas andethold, og da Guardiola i 2008 tog

turen videre til førsteholdet, tog det ikke lang tid,

før 20-årige Sergio fulgte efter.

Han er en udpræget vindertype men også en

spiller, som modstanderne finder irriterende, og

det er ikke usædvanligt, at Sergio er involveret i

en eller anden form for polemik.

Men alt sammen på banen.

CULES NR. 19

Side 68 af 87

For udenfor er han en af de mest diskrete FC

Barcelona-spillere, som aldrig taler om sit

privatliv, eller viser det frem for den sags skyld.

Andrés Iniesta - Laudrups castilianske

arvtager

I Don Quijotes Castilla-La Mancha og ikke

mindst i landsbyen Fuentealbilla er de godt 2.000

indbyggere pavestolte over deres landsbydreng

Andrés Iniesta.

Der er allerede en gade opkaldt efter ham, hvor

han selv har bygget et hus i nummer 1.

Men Iniesta er mindst lige så stolt over at komme

fra Fuentealbilla. Han har sågar købt 120 hektar

jord med vindruer i Manchuela og skabt Bodegas

Iniesta, som hans far, José Antonio, står i spidsen

for. Den første hvidvin skulle være på trapperne,

men udover at Iniesta selv holder meget af vin, så

var den primære idé med vinproduktionen at

skabe arbejdspladser til folk i landsbyen.

Andrés Iniesta har det med at score afgørende mål

både i FC Barcelona og på landsholdet, og det er

naturligvis én af grundene til, at han om nogen er

spaniernes øjesten. Men det er også fordi, at han

ganske enkelt er den type menneske, man ikke

kan lade være med at holde af.

Samtidig med at han er så unik en fodboldspiller

og har en meget sympatisk væremåde, er der

noget smukt skrøbeligt over ham. Han bliver da

også kaldt for ‖el blanquito‖ (Den lille hvide).

Da han som blot 12-årig kom til La Masia, led han

af voldsom hjemve og så hver dag frem til

aftenens telefonopkald fra forældrene. Hans

trænere og holdkammerater fra tiden i La Masia

fortæller, at det var et drama hver weekend, når

han skulle sige farvel til forældrene efter deres

besøg i Barcelona.

Men han holdt ud, og det kan en hel

fodboldverden jo glæde sig over.

Hans bedste ven er Victor Valdés, mens det er

Michael Laudrup, som er hans idol og forbillede.

Væggen i hans drengeværelse var prydet af en

Laudrup-plakat, og det var Laudrups driblinger,

han forsøgte at efterligne i skolegården. Forud for

VM i Sydafrika tøvede han ikke et sekund med at

sige Laudrup, da han blev spurgt, hvem der er

verdens bedste fodboldspiller. I dag er der mange,

der mener, det er Andrés Iniesta.

Xavier Hernández Creus - Play it again, Xavi

"Humphrey Bogart" bliver han kaldt på den

spanske tv-station La Sexta.

For Xavi er for fodbolden, hvad Bogart er i

filmens verden. Den elegante og som regel

uimodståelige, der har styr på tingene, og som

formår at gøre alting med utrolig megen klasse og

format.

Men Xavis fodboldliv har nu ikke altid været så

let endda. Han har måttet kæmpe sig til tingene og

har i flere ombæringer i ren og skær frustration

over ikke at blive anerkendt i FC Barcelona været

meget tæt på at forlade klubben.

På et tidspunkt kom AC Milans vicepræsident

Adriano Galliani til Barcelona for at tilbyde ham

en kontrakt med den italienske storklub, og det

overvejede Xavi meget nøje.

Hvem ved, hvordan historien ville have udviklet

sig, hvis ikke hans mor havde tryglet ham om at

blive i Barcelona.

Xavis problem var, at han ikke fik spilletid, fordi

han stod i skyggen af ingen ringere end Pep

Guardiola. Det ironiske var, at Guardiola samtidig

var Xavis ubetingede forbillede.

CULES NR. 19

Side 69 af 87

Men det var først, da Guardiola pådrog sig en

langvarig skade i år 2000 og senere i 2001 tog til

italiensk fodbold, at Xavi fik chancen for at vise,

hvad han kunne, og at han i øvrigt var andet end

en Guardiola-kloning.

Xavi har et udpræget vindergen og et unikt

konkurrenceinstinkt, og måske er der derfor, at

han elsker at spille hvad som helst lige fra poker

til bordfodbold, og han afskyr at tabe.

Han har en udsøgt fodboldhjerne som få, ligesom

han er udstyret med et meget stort fodboldhjerte.

I 13 sæsoner har han spillet på førsteholdet, men

han har tilbragt sit liv i FC Barcelona, siden han

kom til La Masia som 11-årig.

Alligevel er han aldrig bange for at kritisere

klubben, hvis det er nødvendigt. For Xavi er pure

karakterstyrke.

David Villa - El Güaje - Barças nummer 7

Det var, da David Villa sled de første

fodboldstøvler op som barn i byen Tuilla i

Asturias i det nordlige Spanien, at han fik

kælenavnet ‖El Güaje‖, som på den lokale dialekt

betyder knægt.

Det er en betegnelse, som ofte bruges for børn af

minearbejdere, og det er lige præcis, hvad David

Villa er.

Han er ikke blot søn af en minearbejder, men også

oldebarn, barnebarn og nevø af minearbejdere

som så mange andre fra denne region, der i årevis

levede af kulminerne. Men El Güaje hader

minerne.

Da han var otte år gammel, omkom fire af hans

fars bedste venner i en ulykke i minen i Tuilla.

David Villas far reddede sig på mirakuløs vis, og

David Villa lovede den dag sig selv, at han aldrig

i sit liv ville arbejde i kulminerne.

Den tragiske ulykke har mærket ham gennem

hele livet, men også fungeret som motivation.

Fodbolden var en kærkommen mulighed for at

undgå et evigt liv i minerne og naturligvis også en

måde at opnå et rigere liv på.

Det var derfor helt naturligt og oplagt for ham at

få sendt to signerede trøjer til San José-minen i

Chile sidste år, hvor 33 minearbejdere blev

‖fanget‖ under jorden i 69 dage. På trøjerne stod

der ‖Op med modet minearbejdere‖.

I de yngre dage var David Villa kendt for at have

problemer med at styre sit temperament og for at

være vanskelig at omgås indimellem.

Selv siger han, at hans to døtre Zaida og Olaya har

forandret ham fuldstændigt og har været med til at

give ham den nødvendige indvendige ro, så han

kunne fokusere på fodboldkarrieren.

Han er en ærekær og stolt asturianer, og kun en

person som ham turde overtage trøje nummer 7 på

landsholdet midt i et polemisk og hidsigt

landsholds-farvel til selveste Raúl og det uden så

meget som at blinke.

I dag bærer han også rygnummer 7 i FC

Barcelona – et nummer der forpligter, men det er

ingen sag for El Güaje, minearbejderens knægt.

Pedro Rodríguez - Den kanariske Pedrito

‖Pedrito‖ (lille Pedro) er fra Tenerife, og det var

der i Santa Cruz, at en af FC Barcelonas

talentspejdere fik øje på ham.

Som 17-årig tog Pedro Rodríguez den lange rejse

fra den kanariske ø til den catalanske hovedstad

med håbet om at kunne spille sig til en plads på

FC Barcelonas B-hold.

De første år var noget ustabile, og i FC Barcelonas

stab omkring andetholdet var de enige om, at det

nok var bedst, at han tog hjem til De Kanariske

Øer igen.

CULES NR. 19

Side 70 af 87

Men lige før den beslutning blev ført ud i livet,

kom Josep Guardiola til som træner og bad om tid

til at se alle spillere an, før nogen blev sendt væk.

Det var Pedros held.

Han kom til at spille fast på andetholdet, og da

Guardiola overtog førsteholdet, fulgte Pedro med,

og han ligner ikke en, der har tænkt sig at forlade

den plads foreløbig.

Selvom de i FC Barcelona gerne indrømmer, at

Pedro uden sammenligning er den spiller, de

modtager flest tilbud på.

Pedro har hjemmefra lært, hvad det vil sige at

måtte arbejde for tingene, og det er netop det, han

er kendt for. For at være arbejdsom, solidarisk og

effektiv. Hans far bestyrer en tankstation, og hans

mor gør rent hos folk.

Da han scorede sit første mål på Bernabéu den 10.

april sidste år, ærgrede han sig over, at de ikke så

det.

- Men de skulle jo arbejde, så de er her naturligvis

ikke, konstaterede han bagefter.

På Tenerife er han folkehelt, og for Guardiola er

han eksemplet.

Lionel Messi - Loppen Leo

Fra helt lille er Lionel Messi af sine søskende altid

blevet kaldt ‖La Pulga‖ (Loppen), men han

foretrækker nu selv bare at blive kaldt Leo.

Leo var bare elleve år gammel, da argentinske

læger i klubben River Plate kunne fortælle hans

forældre, at han led af en hormon sygdom, der

forhindrede ham i at vokse som andre børn på

hans alder. Derfor ønskede klubben ikke at indgå

kontrakt med ham.

De kunne også fortælle, at der eksisterede en

behandlingsform, og at den kostede 900 dollars

om måneden gennem tre år. En formue for

familien Messi.

Det første halvandet år fik de hjælp af den

virksomhed, hvor faren arbejdede, og Leo erindrer

tydeligt, hvordan han hver aften før sengetid fik

en indsprøjtning i hvert ben.

Men den barske økonomiske krise i Argentina

satte en stopper for hjælpen til familien Messi, og

til sidst besluttede faren, at sige ja til et job i

Lérida i Catalonien med håbet om, at livet i

Europa ville kunne skaffe dem penge og mulighed

for fortsat at behandle Leo.

Kort tid efter ankomsten til Catalonien blev Leo

inviteret til prøvetræning i FC Barcelona, og

Carles Rexach (eks-spiller, træner og

talentudviklingschef i FC Barcelona) var ikke et

sekund i tvivl, om det han så. Nemlig en spiller

der kunne blive verdens bedste en dag.

Det bekendtgjorde han straks Leos far, der var så

nervøs, at han bad om at få det på skrift.

Det fik han på en papirserviet med logoet fra det

cafeteria, hvor de drak en kop kaffe.

Sådan blev Messi færdigbehandlet og kunne starte

det, der i dag er en af verdens mest imponerende

fodboldkarrierer.

Når Leo Messi selv siger, at han er lidt genert, er

det en voldsom underdrivelse. Det er sandsynligt,

at han også tager førstepladsen i verden for

generthed. For det er ikke mange, der får

øjenkontakt med Messi i mere end et par sekunder

ad gangen, ligesom det ikke er ofte, man hører

ham ytre sig om sig selv eller ting i det hele taget.

Men det gør han til gengæld på banen og det på en

måde som ingen andre.

Men man skal ikke tage fejl af Messis

menneskelige kvaliteter. Han bruger mange

ressourcer af alle slags på at hjælpe syge og

handicappede børn, og det er, når han er sammen

med børn, at han for alvor lyser op.

Han glemmer aldrig sin opvækst som lillebitte.

CULES NR. 19

Side 71 af 87

Facebook-interview med

Lasse Justi Andreasen

Hvad gjorde, at du faldt for klubben / hvorfor

blev du fan?

Jeg blev fan omkring sæsonen 2004/2005, jeg fik

ironisk nok en Real Madrid trøje i julegave. Men

da jeg så Ronaldinho på Kanal 5 var det afgjort.

Hvad er FCB’s særlige sjæl og identitet, hvis

der er en sådan?

Det særlige ved Barca ligger i høj grad i talent-

arbejdet på La Masia. Dette er en af de ting jeg

elsker aller højest ved FC Barcelona. Selvfølgelig

er historien også speciel. At en klub på den måde

kan repræsentere et folk der kæmpede og stadig

kæmper for deres frihed er fantastisk.

Hvad adskiller fx FCB fra andre klubber?

Mange af de ting der allerede er nævnt. En anden

oplagt ting er spillestilen. Denne spillestil der først

og fremmest er underholdene har overlevet længe.

Både Frank Rijkaard og Guardiola har været med

til at forbedre Cruyffs geniale spillestil.

Hvilke episoder er vigtigst i klubhistorien, som

du ser det?

Da klubben blev prof. og da de flyttede ind på Les

Corts. Da Barcelona igen kunne kalde sig FCB,

dette symboliserede i høj grad at det Catalanske

folk nu ikke længere var under Franco.

Da Quini blev bortført af bevæbnede mænd, i

denne periode på 25 dage var fodbolden ikke

længere det vigtigste, dette satte sporten i relief.

Cruyyfs ankomst i 1973 ændrede også mange ting

i klubben. Ronaldinhos fantastiske år samt Messis

opblomstring har også været fantastisk.

Hvad er hhv højdepunkterne og lavpunkterne?

Højdepunkterne i nyere tid har Dream Team,

Rijkaards og Guardiolas hold alle stået for.

Det største for mig var da tre spillere fra La Masia

blev henholdsvis nummer 1,2 og 3 i kåringen af

verdens bedste fodboldspiller.

The Treble samt 2-6 og 5-0 sejrene over Real har

også været fantastiske. Det klare lavpunkt var

udmygelsen af det Catalanske folk under

diktatorstyret.

Hvordan vil du beskrive forholdet til hhv Real

Madrid og Espanyol?

Forholdet til Real Madrid er utroligt, forestil dig

at være Barcelona-fan uden Real Madrids

eksistens. Hvis man har den holdning at Real

repræsenterer Miguel Primo de Rivera og

Francisco Francos undertrykkelse af det

Catalanske folk så er hadet ekstremt, selv de prof.

spillere bliver i den grad revet med når verdens

mest sete ligakamp bliver sendt. Forholdet til

Espanyol har mange af de samme ting over sig,

Espanyol så Barcelona som en flok udlændinge ,

men i nyere tid har opgøret været vigtigere for

Espanyol end for Barcelona. Espanyol har siden

ændret deres navn fra Spansk til Catalansk. Jeg

ser opgøret mod Real Madrid som hundrede

gange større end opgøret mod Espanyol.

Hvem er den bedste FCB-spiller nogensinde –

og hvorfor?

Kommer an på om man snakker om den spiller

der har haft størst indflydelse på Barcelonas

historie eller den bedste der har repræsenteret

klubben. Kubala, Luis Suarez, Cruyff, Ronaldo,

Maradona, Ronaldinho, Xavi og Messi er for mig

at se de bedste. Hvis jeg skal vælge én må det

blive Messi. Han dominerer i den grad moderne

fodbold, ingen af de andre 7 kunne på samme

måde trylle i moderne fodbold.

Hvor stor en rolle spiller Cataloniens identitet

for FCB nu i forhold til tidligere?

Det er klart at folk under borgerkrigen havde brug

for at stå sammen i højere grad end i dag. Når det

så er sagt er Cataloniens identitet dog klart større

end den Danske eksempelvis er.

Hvilke udfordringer står klubben specielt over

for de næste år?

At forny spillestilen og hele tiden at være et skridt

foran konkurenterne bliver svært. Uenigheden

mellem Rosell og Guardiola med hensyn til om

man skal hente stjerner udefra eller satse på

klubbens egne kan også vise sig at blive et

problem. Motivationen i truppen bliver også svær

at opretholde. Jeg tror dog at nye talenter i truppen

samt Guardiolas evner på trænerbænken vil tynge

vægtskålen til den positive side.

CULES NR. 19

Side 72 af 87

Alverdens Barça Tattoo

CULES NR. 19

Side 73 af 87

Kilde: privat foto, blaugranas.com,

boixosnois.com

CULES NR. 19

Side 74 af 87

Facebook-interview

med Olivia Runge

Hvad gjorde, at du faldt for klubben / hvorfor

blev du fan?

Jeg elsker alt ved klubben lige fra FCB Escola til

de mennesker og sammenhold der omgiver

klubben.

Fordi Barça uden tvivl spiller verdens bedste og

flotteste fodboldspil, de er jo verdens bedste hold.

Hvad er FCB’s særlige sjæl og identitet, hvis

der er en sådan?

Alt hvad der omgiver klubben, derfor mere end en

klub, MÉS QUE UN CLUB

Hvad adskiller fx FCB fra andre klubber?

Selvfølgelig mange ting nu når den er verdens

bedste klub, bl.a deres strategi og filosofi.

Men efter min mening er en af den vigtigste ting

deres fodboldskole FCB Escola og

deres fodbold akademi La Masia, hvor spillerne

fra dag et lære at spille efter klubbens filosofi.

Det er her de bl.a lære at spille totalfodbold,

derfor har hele holdet en meget stor taktiske

forståelse.

Hvilke episoder er vigtigst i klubhistorien, som

du ser det? Nu har jeg jo kun set Barça spiller de sidste 3-4 år,

jeg er jo kun 11 år men

Barça ville jo ikke være til uden Joan Camper så

han er jo den vigtigste brik i klubbens historie,

men ellers jeg tror at en af de vigtigste episoder i

klubbens historie var da de skrev kontrakt med

træner

Johan Cruyff i 1988 og han indførte den spillestil

vi kender og elsker Barça for i dag.

Hvad er hhv højdepunkterne og lavpunkterne?

Højdepunkterne er CL i 06/09 + La 08/09/10, 6-2

sejr over Real Madrid på Santiago Bernabéu og 5-

0 sejer på Camp Nou

Lavpunkterne enhver tabt kamp til RMA ellers

ingen.

Hvordan vil du beskrive forholdet til hhv Real

Madrid og Espanyol?

Alle i katalonien hader RMA over alt på jorden

pga. klubbens politiske holdning og penge

opbakning fra Madrid,

det stammer helt tilbage fra Franco regimet

diktatur. Espanyol er Barças lokale rival som

selvfølgelig også er hadet.

Hvem er den bedste FCB-spiller nogensinde –

og hvorfor?

Min favorit spiller er selvfølgelig Messi, han er jo

også verdens bedste fodboldspiller

men jeg elsker også Xavi, Iniesta og Puyols på

Barça holdet idag.

Tidligere var det nok spillere som R10-

Ronaldinho, Laudrup, Stoichkov, Koeman,

Romario, Ronaldo og Rivaldo.

Alle der ser Barça´s kampe ved at Messi er

holdets og verdens bedste fodboldspiller.

Hvor stor en rolle spiller Cataloniens identitet

for FCB nu i forhold til tidligere?

Catalonien og FCB er to begreber, der er

forbundet, FCB er cataloniernes stolthed som

symboliserer det catalanske folks frihed.

Hvordan adskiller klubben sig nu i forhold til

tidligere? FCB er blevet meget større og stærkere, rigtig

mange i hele verden støtter op om Barça.

Hvilke udfordringer står klubben specielt over

for de næste år?

At kunne beholde Pep Guardiola og bevare det

nuværende niveau fra Escola til 1. holdet.

Det ser jo allerede lyst ud, Pep har skrevet

kontrakt og der er masser af spillere på vej

gennem La Masia rækkerne.

CULES NR. 19

Side 75 af 87

Sæsonens succes

Kongen. Guardiola kan igen sætte sig på

kongetronen i landet, hvor fodbold vindes med

hjertet og forberedes med matematiske modeller.

Af Bo Kampmann Walther, information.dk

For FC Barcelona kunne sæsonnen ikke slutte

bedre, og træner Josep Guadiola kan tilfreds

notere sig, at selv hans argeste modstandere

anerkender ham som den mest succesfulde træner

i Barcas i historie

»Hvis Pep sagde, jeg skulle kaste mig ud fra ét af

tårnene på Camp Nou,« funderede Barcas

højreback Dani Alves, »så ville jeg tænke for mig

selv: Der må være noget godt dernede.«

Sådan er status for fodboldsæsonen 2010/11. Intet

over og intet ved siden af FC Barcelona. Zlatan

Ibrahimovic, der aldrig faldt til i Los Blaugranas

Johan Cruyff-inspirerede filosofi, kaldte med et

bittert skuldertræk Josep ‗Pep‘ Guardiola for

»filosoffen«.

Guardiola har aldrig lagt skjul på, at Cruyff er

guden og guruen, men den 40-årige catalaner

besidder ikke hollænderens irriterende arrogance

og allestedsnærværende trang til at blande sig i

hvad som helst.

Storhedsvanvid kunne ellers snildt være hans

label: To Champions League-pokaler på bare tre

år, hvoraf dén for to uger siden på Wembley mod

stakkels Manchester United var et pragtværk. La

Liga-mester for tredje år i træk. En Copa del Rey-

titel, som de ganske vist måtte aflevere til Real

Madrid i år. Guardiola er uden sidestykke den

mest succesfulde træner i Barcas historie. »De

skulle give Guardiola en kontrakt for de næste 50

år,« sagde ærkerivalen fra Real Madrid, den

ombruste José Mourinho. Og det var sarkastisk

ment.

Rodebutikken

Hvor længe kan han selv holde til det? Hvor lang

tid bliver Pep? Og kan Barcelona overhovedet

vippes af tronen?

Xavi Hernández er ikke i tvivl om Guardiolas

storhed:

»Dengang Guardiola kom til, sagde jeg til mig

selv, madre mía, vi kommer til at flyve,« udtalte

Xavi og fortsatte:

»Jeg er sikker på, at Pep ville have succes hvor

som helst. Intelligens er ofte et spørgsmål om,

hvor god du er til at tilpasse dig dine omgivelser.

Og Pep er meget, meget intelligent. Han ville

kunne passe ind i al slags fodbold alle steder. Han

er perfektionist og næsten manisk i sin ambition.

Hvis han besluttede sig for at blive musiker, ville

han blive en strålende musiker. Hvis han ville

være psykolog, ville han blive en glimrende

psykolog,« sagde Xavi.

Da Guardiola overtog trænertjansen for

førsteholdet i 2008, havde Barca sluttet sæsonen

18 point efter Real Madrid. Frank Rijkaard var

trængt op i en krog og anklaget af stort set alle,

inklusive sine proselytter, for en vag

vinderideologi, ubeslutsom indkøbspolitik og en

mentalitet, hvor man lige som stjernen

Ronaldinho kunne stille til store kampdage med

tømmermænd og blævrende topmave.

Pressens sædvanlige overdrivelser, selvfølgelig,

men Guardiola ryddede op i bulen, fik muget ud i

den megalomane spillerstand, som truede med at

flække den stolte klub indefra og ud og måske

vigtigst af alt: Han fik med held lanceret et

spilsystem, som paradoksalt nok kalder på hele

spektret af modsætninger.

CULES NR. 19

Side 76 af 87

Barca spiller let og legende, bolden flyder i

endeløse pasninger, og pludselig eksploderer Leo

Messi eller David Villa fra en position ude i siden

af straffesparksfeltet. Det ligner brasilianske

forhold, ikke som i virkeligheden, men som myten

foreskriver det: Alle angriber, og alle har

tilsyneladende den samme sexede rytme inde i

hovedet.

Successen

Nej. Guardiola har indført videnskabelige forhold

i Barca. På Camp Nou er der felter, og hver spiller

bliver på fodboldakademiet La Masia og senere

under Pep‘s vinger nøje instrueret i et koncept,

hvor tværafleveringer måles og vejes, og hvor

potentielle stikninger i dybden kvantificeres helt

ind i rygraden af de 11 udvalgte, som tilsammen

er en tiqui-taca-organisme. Offensivt? Ja, men

uden en gængs forward, der ligger og lurer oppe i

offsiden. Ingen Zlatan her. I stedet har Pep

forfinet den ‗falske 9‘er‘, ham der som Villa eller

Andrés Iniesta kommer fra en fremskudt position,

men falder ned i banen og eventuelt veksler med

fløj eller dyb midtbane. Det er typer, der netop

kan fungere og kun kan fungere på hold, der

formår at spille meget dynamisk midtbanespil

gerne med rotationer og højt genpres.

Eller også kan man være en rigtig Spielverderber

og hævde, at kilden til Barcas totale

verdensherredømme er Sergio Busquets. Med ham

som en fleksibel magnet midt imellem defensiv

midtbane og ekstra backup i det centrale forsvar

har Barca ikke bare en forførerisk masterplan,

men et forankringspunkt på grønsværen. Busquets

er Guardiolas store fortjeneste. Han må være

gudernes lillebror, den tavse projektmager i

kulissen for Xavi og Iniestas mageløse lækkerier.

For nylig debatterede BBC‘s sportsjournalister,

hvem der var det bedste fodboldhold nogensinde.

Efter svære overvejelser faldt valget på Real

Madrid, der vandt de første fem Europa Cup-

pokaler i træk, fra 1956 til 1960.

Det var en gylden æra med Ferenc Puskas,

Alfredo di Stéfano og Gento, og højdepunktet, der

definerede en tidsalder med gryende hang til

ikondyrkelse og snedækkede tv-transmissioner,

kom med Los Blancos‘ 7-3-sejr over Eintracht

Frankfurt i 1960.

Jo, Puskas var overvægtig, Alfredo flagrede for

meget rundt, og begge holds defensiver spillede

med en laissez faire-holdning, som ville blive

banket ud af kommunen med vore dages

betonforsvar.

Ronaldinhos fald

Spol så frem til Champions League-finalen for to

uger siden på Wembley mod United. Er det på

linje med eller ligefrem bedre end løjerne i 1960?

Latterligt spørgsmål. Fodbold kommer i bølger,

og hver tid definerer de målestokke og de

mytologier, som alting defineres efter. Real

Madrid anno 1960 var konger i deres univers, og

på Wembley Stadion lørdag den 28. maj 2011, var

Guardiolas blårøde tropper ganske enkelt

uovervindelige og lige til at blive smaskforelsket

i. Eller som den spanske avis La Vanguardia

formulerede det: På en god aften »taler Barca et

fodboldsprog, som er uforståeligt for alle andre«.

Det mest spektakulære er så, hvor meget

Barcelona-dominansen er blevet hverdag. Se bare

Messi. 31 mål i sæsonen, 20 assists, topscorer i

Copa del Rey og Champions League for tredje år i

træk. Det er, som Guardian-bloggeren Sid Lowe

rammende bemærker, en ‗brilliant rutine‘. I

modsætning til Rijkaard-protegéen Ronaldinho,

der med årene blev menneskelig og faldt igennem

og til sidst rutchede ned i sin egen helt private

anden division, er Messi stabil som Inception‘s

drømmende snurretop. Selv når han angiveligt

spiller dårligt, er han bedre end de fleste.

I 2010/11 var der tvisten om Messi versus

Cristiano Ronaldo. Mod slutningen måtte selv

Real Madrid-venlige Marca give op. Messi er

klodens bedste fodboldspiller. I min bog ikke så

flamboyant og uforudsigelig som Maradona, hvis

berømmede raids den 23-årige Messi ved flere

lejligheder har gentaget ned til mindste detalje,

men en bedre tekniker, en bedre holdspiller og, vil

jeg hævde, en mere professionel fortolker af

banens geometri.

Messi er det perfekte atom i Guardiolas molekyle;

han, der er individualismen i Barcas

videnskabelige Wunder, selv om vi forføres til at

kigge benovet på en 169 cm høj dreng med

tagrendehår, der legende zigzagger sig ind og ud

af enhver defensiv.

CULES NR. 19

Side 77 af 87

I en verden for sig

Da Barca var løbet med det hele Champions

Leauge og La Liga kunne Real Madrid

koncentrere sig om at agere affyringsrampe for

Ronaldos imposante meritter. Resultatet er titanisk

i vælde. Ronaldo blev ikke alene pichici topscorer

i indeværende sæson, men i alle sæsoner

nogensinde. 40 mål blev det til, hvilket er to mere

end de tidligere rekordindehavere, Telmo Zarra og

Hugo Sánchez. Hatricks, sågar fire mål i kampe,

er ren rutine for den 26-årige CR7. Der går 72

minutter, og så scorer han et mål. Hvem fanden

skal man sammenligne ham med? Eusebio?

Rivaldo? Figo? Zidane? Faktum er, at Ronaldo er

i en verden for sig. I mellemtiden noterede Sir

Bobby Charlton i kølvandet på Uniteds

Champions League-nederlag, at moderne fodbold

dén med catalansk dominans langsomt, men

sikkert er blevet en sport uden kontakt. Og hans

pointe? Tag fysikken ud af kampen, og engelske

hold er på skideren.

Det er selvfølgelig stærkt overdrevet, for om ikke

andet beviste de fire clasico‘er på 18 dage, at

luften stadig kan være tyk af støvleknopper og

vildfarne albuer. Ikke på Nigel de Jong-maner,

som efterhånden er en patologisk fuckfinger til

fodboldens conduite, men med patos og

henholdsvis en Victor Valdes fuld af machismo

og en Pepe, der i lange glimt ligner en portugisisk

krydsning af Mad Max og Thomas Gravesen.

Men, mente Charlton, prøv lige at sætte Roy

Keane ind i dét game. Styrke, robusthed og

hurtighed har altid været briternes varemærke, i

hvert fald siden Premier Leagues fødsel i starten

af 90‘erne. Tænk på Keane mod Juventus i 1999,

som på rent drive og i rollen som no bullshit man

sikrede Uniteds avancement til finalen i

Champions League. Den blev uden Keane, for han

sad selvfølgelig over med karantæne. Datidens

Keane mod nutidens Barca ville have givet ét af

tre resultater, måske dem alle sammen i én

pærevælling: Keane ville aldrig have rørt bolden,

fordi den catalanske pam-pam-pam simpelthen er

for smart, for hurtig og for indstuderet.

Keane ville igen og igen være kommet alt for sent

i sine tacklinger med to gange gule kort til følger.

Og dermed exit Keane, hvis han altså ikke

forinden og det er den tredje mulighed var blevet

så aggressivt forbistret i sin kortklippede hjerne, at

han havde smadret en tilfældig mandsling på

Barcas midtbane. Men Barca havde stadig vundet.

By a mile.

Det bliver ikke bedre

Derfor så vi Uniteds Antonio Valencia miste

besindelsen i små hidsige parenteser på Wembley.

Derfor kan Barcelona give illusionen af ekstremt

hurtig fodbold, når de i virkeligheden luller

modstanderen i søvn med deres evindelige

indersider. Derfor kan Guardiola på trods af

accellererende hårtab og forpulede rygproblemer

senest en operation for diskusprolaps igen i år

sætte sig på kongetronen i landet, hvor fodbold

vindes med hjertet og forberedes med

matematiske modeller. Derfor er Barca anno

2010/11 endnu bedre end før, senest med

sammenligning til trekløveret Deco-Ronaldinho-

Messi, hvoraf de to første trevlede op af egoisme

og latino-kan-selv-vil-selv. Ud af asken sprang så

Lionel Messi som en anden rapbenet Fugl Fønix,

der allerede havde regnet sin himmelkurve ud i

stedet for bare at tonse direkte mod solen.

Og derfor kan det ikke blive bedre. Kun fordi

fodbold kommer og går i bølger, og fordi Xavi på

et tidspunkt bliver for gammel, eller fordi en eller

anden fra Osasuna finder på at langtidsskade

Iniesta, eller fordi rivalerne fra Real Madrid på

papiret har den største samling stjerner og en

bænk, der kan udradere hele ligaer. Eller fordi

Guardiola skulle søge mod England og gerne

London, som han efter sigende er vild med. Barca

og Catalonien er hans storhed og hans Atlas. De

ophøjer ham og tynger ham. Kunne han tænke sig

mere ansvar og mere magt, spurgte en journalist

ham, mens sæsonen endnu rasede. »Hør lige her,«

svarede Pep, »jeg har allerede en elendig ryg, og

jeg taber mit hår!«

Pep tager en siesta

Pep på en matematisk opgave

CULES NR. 19

Side 78 af 87

CULES NR. 19

Side 79 af 87

At bo i Barcelona

elsker jeg......

Af Palle Klejs Madsen

CULES har spurgt Lars Pedro Villinger om han

vil dele os om hans opelvelse i Barcelona i et par

år. Her vil han naturligvis dele os med hans

oplevelse og et par tips.

Lars har boet 2 år i Barcelona og nu 2 år i Reus

(som ligger ca. 2 timer fra Barcelona). Han har

"arbejdet" som professionel onlinepokerspiller -

Han er selv gået fallit og er på vej "hjem" til

Danmark, når nu er sæsonen jo alligevel slut.

... at lave?

se fodbold, bade, spadsere, spise, shoppe, vise

venner rundt, spille bridge

....at besøge?

Nou Camp museet, Sargardi Familia, Montjuic,

Parc Güell, Picasso museet, Casa Batlló

men da jeg er blevet mät paa alle disse steder er

min favorit

madmarkedet Boqueria hvis man skal spise, ellers

er et af de andre madmarkedet mindre turistede.

.....at blive overrasket over?

Jeg hader ramblaen, men ind imellem ser man

fantastiske göglere.

...at lade dig inspirere af?

Xavi, Pedro..

....at overnatte ved?

bare det ikke er lige klods op af ramblaen..

foretrækker at leje en lejlighed frem for hotel.

....at slappe af ved?

"Cavaflyderen" på stranden ved Vila Olympico.

En flaske god Champagne koster 10.000€

(dagspris det er dyrere om natten) En kande pink

cava-sangria kan fås for ca. 27 € og at ligge på

noget der minder om en seng og zippe lidt cava-

sangria er absolut godkendt.

I weekenden risikere man dog at skulle bestille

plads for at faa en plads ude i solen ellers er en af

strandbarene et godt bud og lad mig lige nævne

rambla Poble Nou dejlig afslappet bydel og der

ligger et cervezeria med de helt rigtige øl-

ettiketter "5-0" og "¿Por que? nr 16 tror jeg.

…..at spille?

spille bridge: Santalo 36 Tel. 2096545 drop ind kl

17 og 21 der kan dog være en turnering hvor

tilmelding er nødvendig i weekenden.

...at undgå?

Ramblaen

....at spise?

La Tomaquera: Kold rødvin, snegle med ali-oli til

forret fulgt af grisetär til hovedret - kan anbefale

at komme lørdag aften kl 21 så er der forhåbentlig

kø - send en mand ind på restauranten - bliv

skrevet på ventelisten og bed om at blive hentet på

baren overfor - når de så kommer og henter jer

behøver i ikke drikke ud bare tag øllerne med

Kun kontant betaling

efter kampen: plejer at smutte ind et sted og faa en

øl og vente paa at de fleste folk er forsvundet og

så tage på casinoet for at spise - de har åbent sent

og kvaliteten er i orden

Tapas: Plz de Santa Maria del Mar

Metro Jaume 1 for enden af Carrer de l´Argenteria

- Sagardi er min favorit men der er flere gode i

nærheden

http://www.sagardi.com/#origenes

Indisk: El Raval

Paella: Der er mange turistfælder.

Restaurant Set Portes er ikke en af dem

http://www.7portes.com/angles/index.htm

CULES NR. 19

Side 80 af 87

....at tage billede af?

Alting

….at drikke?

Cavabaren Can Paixano C de la Reina Cristina 7

Ma-Lö 9-22:30

En flaske cava koster omkring 2 € - der er dog

spisetvang.

… ..at anbefale?

Danskere anbefales at komme kl 9 når de åbner så

er der ikke fyldt til randen

(det er betydeligt flere mennesker end hvis der er

fyldt til randen i Danmark)

http://www.canpaixano.com/en/dins/dins.html

Jeg vil lige anbefale Kasinoet hvis man skal ud og

spise efter kampen. Det kan være lidt af en pest at

komme væk efter kampen og hvis det er en sen

kamp er kasinoet en nem og udmærket løsning.

Kan blive lidt dyrt hvis man absolut også vil spille

lidt.

CULES NR. 19

Side 81 af 87

Fundación Privada

Samuel Eto'o

Selvom Samuel Eto‘o ikke længe er i Barça, har

han stadig et godt kontakt med Barça i dag. Barça

får en stor glæde af Fundacion Samuel Eto‘o, som

Samuel Eto‘o har selv investerere i og bruger al

energi på den. Flere unge spillere fra Fundación

Privada Samuel Eto'o bliver sendt til FC

Barcelona på et langvarigt ophold med alt betalt.

Her er listen med spillere, der er i staben hos

Barça.

Yannick Adamou Djounsia “Adamou”

Kategorien: Junior B

Position: Goalkeeper

Fødedato: 16/06/1993

Simon Emmanuel Ateba Zeba “Ateba”

Kategorien: Junior B

Position: Midfielder

Fødedato: 21/10/1993

Macky Frank Bagnack Mouegni “Bagnack”

Kategorien: Cadet A

Position: Defender

Fødedato: 07/06/1995

Vivaldi Leonid Bakoyock “Bakoyock”

Kategorien: Junior B

Position: Defender

Fødedato: 05/01/1994

Jean Marie Dongou Tsafack “Dongou”

Kategorien: Cadet A

Position: Forward

Fødedato: 20/04/1995

Oliver Moussima Ebongue “Moussima”

Kategorien: Cadet A

Position: Midfielder

Fødedato: 08/03/1994

Alain Richard Ebwelle “Ebwelle”

Kategorien: Cadet A

Position: Forward

Fødedato: 28/09/1995

CULES NR. 19

Side 82 af 87

Armand Ella Ken “Ella”

Kategorien: Junior B

Position: Midfielder or forward

Fødedato: 23/02/1993

Landsholdspiller for Cameroun U17

Zacharie Lionel Enguene Onana “Enguene”

Kategorien: Infantil A

Position: Midfielder

Fødedato: 07/01/1996

Gael Junior Etock “Etock”

Kategorien: Junior A

Position: Forward

Fødedato: 05/07/1993

Landsholdspiller for Cameroun U17

Wilfrid Jaures Kaptoum “Kaptoum”

Kategorien: Infantil A

Position: Midfielder

Fødedato: 07/07/1996

Alexis Meva “Meva”

Kategorien: Infantil B

Position: Forward

Fødedato: 16/09/1997

Joseph Fabrice Ondoa Ebogo “Ebogo”

Kategorien: Cadet B

Position: Goalkeeper

Fødedato: 24/12/1996

Aboubakar Camara

Kategorien: Alevin A

Position: Forward

Fødedato: 20/03/1999

Nelson Mandela Mbouhom

Kategorien: Alevin A

Position: Midfielder

Fødedato: 04/05/1999

Kilde: www.fundacionsamueletoo.org

CULES NR. 19

Side 83 af 87

Farverige Barcelona

Jeg har ikke mange dage, men skal nå det hele.

Gense det bedste af det gamle og suge til mig af

det spændende nye. Mine øjne skal forkæles,

ganen svømmes over, og maven mættes. Den

catalanske hovedstad har meget at byde på ligefra

middelalderkvarterets gode, gamle folkekøkken til

trendy designbarer og stilbevidste restauranter.

Af Ole Loumann, ipress.dk

Mængden på Plaça Jaume holder vejret, mens den

syvårige pige tappert klatrer de sidste trin helt op i

himlen. Sekunder inden har det gigantiske tårn af

menneskekroppe ellers svajet faretruende, men

med en sidste kraftanstrengelse lykkes det at sætte

kronen på værket. Nu står hun på toppen af den

godt 12 meter høje pyramide af catalansk

muskelkraft og soler sig med armen løftet i triumf,

mens hele pladsen jubler.

Det er september i Barcelona. Mit besøg er

faldet sammen med en de mange byfester, som

indbyggerne i den catalanske hovedstad med stor

begejstring afholder året igennem. Denne – Festa

de la Mercè – er en af de største og vildeste. Den

fejres til ære for byens skytshelgen – den hellige

jomfru af samme navn, som i 1637 frelste byen fra

en græshoppeplage. Hun er fortsat så populær, at

hele FC Barcelonas fodboldhold går i optog til

den gamle jomfrues kirke for at takke hende, når

de vinder det spanske mesterskab (hvilket til de

flestes store ærgelse efterhånden er lang tid siden).

En lokal journalist fortæller mig, at de høje

menneskepyramider, som jeg netop har beundret

på Plaça Jaume, har deres oprindelse fra krigen

mod maurerne – den såkaldte generobringskrig,

der startede omkring 732 og varede adskillige

århundreder. De snilde catalanere fandt nemlig ud

af, at de med fordel kunne benytte dem som

udsigtstårne, hvorfra de kunne holde øje med

fjendens bevægelser. Den dag i dag er disse

castellers, som man kalder mennesketårnene og de

folk, der bygger dem, vigtige for den catalanske

selvforståelse. En selvforståelse, der i høj grad

fokuserer på evnen til at tænke stort samt viljen til

at forsvare sin egenartethed og sin uafhængighed

som selvstyrende politisk enhed.

Ambitiøse byggerier

Barcelona har behov for altid at markere sig, og

den er en rastløs by, der hele tiden bygger om på

sig selv. I de to år, der gået, siden jeg sidst var her,

er der sket en masse både udenpå og bagved

facaden. Bygninger skyder op, der i

ambitionsniveau ikke lader de omtalte castellers

noget tilbage, ligesom nye, trendsættende barer,

restauranter og natklubber hele tiden ser dagens

eller rettere nattens lys.

Byvandring er en god måde at få overblik på og

samtidig samle appetit til aftenens

restaurantbesøg. Jeg har ikke mange dage, men

skal nå det hele. Gense det bedste af det gamle og

suge til mig af det spændende nye. Mine øjne skal

forkæles, ganen svømmes over, og maven mættes.

En dag spadserer jeg fra Barcelonetta-kvarteret

nordpå langs vandet op til der, hvor Besòs floden

løber ud i Middelhavet. Inden de Olympiske Lege

i 1992 omdannede myndighederne et

forhenværende industrikvarter til et nyt

beboelsesområde, der i dag hedder Vila Olímpica

med glimrende rekreative muligheder. Det

kunststykke er byplanlæggere, arkitekter og

entreprenører nu ved at gentage nogle få km

længere mod nord. Nærmere bestemt, hvor den

lange tværgående trafikåre Avinguda Diagonal

slutter i nærheden af Middelhavet og Besòs

floden. Her er man ved at skabe en helt ny bydel

bestående af skyskrabere med boliger for

middelklassen, en stor park af vidunderarkitekten

Enric Miralles, hoteller, ny havnepromenade med

lystbådehavn samt det, der snart skal blive

Sydeuropas største kongrescenter. Som så ofte før

har anledningen til en gigantisk byfornyelse været

Barcelonas kommende værtskab for et stort

internationalt arrangement.

CULES NR. 19

Side 84 af 87

Denne gang det internationale Kulturforum, som

byen skal huse i 2004. Først til den tid vil den nye

bydel Diagonal de Mar stå helt færdig. Området er

endnu oversået med kæmpekraner, men nogle af

elementerne, som bl.a. den omtalte park og et helt

nyt indkøbscenter, er allerede indviet.

Nogle kilometer ude ad Avinguda Diagonal (i

retning væk fra vandet), ligger Plaça Glòries, hvor

i nærheden man finder det flotte Teatre Nacional

de Catalunya, der er fra 1997. Det ligner en

postmoderne udgave af Akropolis´ berømte

Parthenontempel, og er en af de flotteste nyere

bygninger i byen. Lige nordøst for Plaça Glòries

og ud til selve Avinguda Diagonal arbejdes der

minsandten på endnu en vidunderbygning, som

godt kan gå hen og blive en nyt markant ikon for

Barcelona. Det drejer sin om Torre Agbar, en

cylinderformet skyskraber formet som en læbestift

og med en yderside bestående af mindre

glasplader i blå, røde og sølvagtige farver.

Læbestiften vil efter planen stå færdig til

december 2003. En flot idé, og hvorfor skulle

bygninger ikke kunne være både indbydende

(nogle ville måske endda sige sensuelle) og

funktionelle på en gang?

Mad og design

Spanien er nok det land i verden, der har flest

barer og spisesteder i forhold til antallet af

indbyggere. Og Barcelona lever i den hensende

fuldt op til den spanske norm. En af byens nyeste

og mest roste spisesteder hedder Comerç 24 og

har til huse i La Ribera-Born kvarteret i gade og

nummer af samme navn som restauranten selv.

Lokalets indretning er en meget stilbevidst

blanding af hightech og orientalsk mysticisme.

Stedet kan i lighed med visse andre up-front-

restauranter i Barcelona noget, som mange danske

restauranter kunne lære en del af; nemlig at når

lokalet i sig selv er en nydelse og ligeså stilfuldt

designet som spisekortet, forøges oplevelsen. Et

sted som Comerç 24, hvor indretningskunst og

madkunst går op i en højere enhed, får man med

andre ord på glimrende vis illustreret catalanernes

evne til at forøge livskvaliteten gennem stilbevidst

design. Maden er i øvrigt baseret på det såkaldte

kreative køkken, hvor kokken efter eget

temperament sammensætter retter fra både

asiatisk, marokkansk, fransk og catalansk

madkunst. En af hovedretterne består fx at 16

mindre tallerkener bestående af både råt og stegt

fisk, ris, stærkt krydret oksekød m.m.

Oplevelsen er delikat, og prisen på 45€ pr. person

eksklusiv drikkevarer er – i betragtning af, at vi

her taler om en af byens bedste restauranter -

yderst rimelig.

Hvis man er til søde sager, burde man afgjort slå

et smut forbi Espai Sucre på Carrer de la Princesa

53. Det er en lille intim restaurant i minimalistisk

design, der, som navnet siger, gør sig specielt i

søde sager. Ejeren underviser kokke fra byens

andre restauranter i desserttilberedning, så

kvaliteten er i top. For de meget søde ganer

tilbydes fx en 5 retters menu, der udelukkende

består af desserter, men enkelte mere normale

retter bestående af bl.a. fisk og kød er også på

menukortet. Også her er der tænkt på at give

gæsterne en flot indretningsmæssig oplevelse.

Hybridbarer og natklubber

Et særligt træk i Barcelonas natteliv er, at mange

steder ikke let lader sig definere som enten

restaurant, bar eller diskotek. Mange er en hybrid

af de forskellige kategorier. I det endnu lidt rå

industrikvarter Poblenou har man fx i et tidligere

trykkerihal indrettet det meget spændende og

ligeledes yderst stilbevidste sted Oven, hvor der

både er en bar, en flot restaurant m.m. Efter kl. 23

forvandler lokalet sig, idet nogle store

stofdekorationer glider ned fra loftet og omdannes

til lærred for levende billeder, der ledsager

rytmerne til musikken. Oven er en af de hotteste

restaurant-barer i byen lige nu, og den ligger i

Carrer de Ramón Turro 126.

Mange nye natklubber har de senere år etableret

sig og skubbet en række af 1980´ernes og

1990´ernes kult-klubber som fx Otto Zutz og Nick

Havanna ned ad popularitetstigen. Et af tidens

nyere in-steder hedder Bucaro og ligger i Carrer

de Aribau 195. Da jeg og min ledsager troppede

op kl. 23, var stedet næsten tomt, men alligevel

skulle vi parlamentere med dørvogterne om,

hvorvidt vi kunne få lov at komme ind. Det er

desværre ikke atypisk, når man skal begå sig i det

ofte snobbede og excentriske nattemiljø, der

forekommer i dyrere kvarterer som up-town

Eixample. For at få adgang til diskotemplet skal

man i princippet være inviteret. Adspurgt hvor

sådanne invitationer erhverves, svarer

dørvogterne, at man som regel også slipper

gennem nåleøjet, hvis disse ved selvsyn vurderer,

at gæstens stil eller udseende matcher natklubbens

niveau.

CULES NR. 19

Side 85 af 87

Nogle halvskaldede, midaldrende

forretningsmænd, der ellers så ud til at kunne

lægge en betragtelig bunke euro i baren, blev

således afvist på den konto, mens jeg og min

ledsager af uransagelige årsager blev lukket ind.

Indrømmet, vi blev imponeret over indretningen i

det store diskotempel, hvor væggene overalt er

prydet med store, erotiske fotostater af blomster.

Det hele badet i et sart rødt lys. Igen fik vi en klar

demonstration af kompromisløshed i forhold til at

designe et rum. Publikum var som nævnt ikke

rigtigt mødt op endnu, men henad to-tiden skulle

stedet nok blive fyldt op, fik vi fortalt. At

Barcelonas diskoteker normalt først træder i

karakter ud på de meget små timer, er rigtigt og

unægteligt noget, man som nordbo skal vænne sig

til.

Ønsker man at starte lidt tidligere i en helt anden

type mondæne omgivelelser er bar-diskoteket

Danzatoria på Avinguda Tibidabo 61 et godt og

ligeledes meget aktuelt bud. Stedet er indrettet i

en gammel luksusvilla fra forrige århundrede, og

her er flere stilige saloner, hvor man kan drikke,

konversere eller danse til techno-musik samt en

behagelig udendørsterrasse. Danzatoria er kun

åbent torsdage, fredag og lørdag fra klokken 23 til

03, og skiller sig alene af den grund lidt ud fra

andre bar-diskoteker.

Nævnes skal også Café Miranda i Carrer de

Casanova 30, hvor jeg for første gang prøvede at

blive underholdt af dragqueen-show til maden.

Miranda er egentligt en bøsserestaurant, men

heller ikke her er tingene så sort-hvide, så stedet

er også populært blandt heteroseksuelle. Til

forskel fra de ovennævnte steder er der ikke noget

trendy eller spor af wonder-design over Café

Miranda. Belysningen er lyserød, mens sæder og

menukort er polstret i kunstigt leopardskind. Man

sidder i et aflangt rum, som delvis mørklægges,

når artisterne kommer på. Det være sig drag-

queens, der skrider gennem lokalet, mens de

lægger mimik til en gammel playback-slager, eller

vildt bøssede muskelmænd, der laver akrobatiske

øvelser i trapezen. Vores nabobord var optaget af

fire meget bøssede engelske herrer, der jublede

vildt og blev meget forelskede ved synet af

muskelmandens stramme balder, mens andre

borde var besat af kvinder eller tydeligvis

heteroseksuelle par.

Man skal reservere i forvejen (tlf: 93 453 52 49)

til enten kl. 21 eller 23.30, og prisen, der lyder på

20€ pr. person dækker både show og en tre retters

menu. Alt i alt er Café Miranda en sjov og fremfor

alt speciel oplevelse.

Genkendelsens glæde

I begejstringen over alt det nye var jeg lige ved at

glemme de gode, gamle perler, som altid er et

gensyn værd. Gaudís bygninger naturligvis, som

der er skrevet så meget om andre steder. Fx.

gåturen op i den endnu ufuldtende kirke Sagrada

Familias himmelstræbende spir – så langt op, som

svimmelheden og højdeskrækken ellers tillader

det. Det er en oplevelse man under ingen

omstændigheder må snyde sig selv for.

Et anden must for såvel den

førstegangsbesøgende som for den mere garvede

Barcelonakender er Champagnebaren Can

Paixano i Carrer Reina Cristina 7. Her må man

altid kæmpe sig vej frem til baren hvor man

stående indtager den berusende og rørende billige

cava, som er Spaniens pendent til den franske

champagne.

I en lille sidegade til Rambla´en lige ved

Voksmuseet ligger endnu, ikke at forglemme, den

eventyrlige bar Bosc de les Fades, hvis interiør

bl.a. består af træer med menneskeansigter, en

svævende dame, små sprudlende vandfald og

dukketeatre i 3D som taget ud af Tolkines

eventyr.

Og endelig, på Plaça del Regomir lige bag ved

rådhuspaladset genfinder jeg til min begejstring

det lille folkelige spisehus El Racó de Ferreiroa,

som jeg første gang besøgte for snart ti år siden.

Her sidder man tæt bænket og spiser sammen med

håndværkere og andet godtfolk fra kvarteret. Tre

retter fra menuen inklusiv en halv flaske rødvin til

i alt 5,2€ er unægteligt noget af et kup. Hvis man

vel at mærke ikke stiller for store krav til madens

kvalitet.

Også denne gang kunne jeg således rejse hjem fra

Barcelona opfyldt af både genkendelsens glæde

og begejstringen over alt det nye.

CULES NR. 19

Side 86 af 87

VÆRD AT VIDE INDEN AFREJSEN TIL

BARCELONA:

Rejseveje:

Spanair har i samarbejde med SAS daglige

flyvninger mellem København og Barcelona.

Både Maersk Air og Sterling flyver på samme

rute, og konkurrencen har i dette efterår banket

priserne helt i bund. Selvom nogle af selskaberne

reklamerer med returbilleter helt ned til 995

kroner, skal man være opmærksom på, at dette

tilbud som regel kun gælder nogle få pladser i

flyet efter først-til-mølle-princippet. Flyvetiden er

cirka to en halv time.

Klima:

April, maj, juni og september er de mest

indbydende måneder i Barcelona, men der er

ingen vigtige grunde til at holde sig væk de øvrige

otte måneder af året. Juli og august er varmest

med 28 grader i gennemsnit, men selv ikke de

koldeste måneder, når termometret meget ned

under de 14 grader. I august, hvor det både er

varmt og fugtigt, holder er mange steder lukket.

September og oktober er vådest, men selv her er

der som regel også rigtig mange soltimer. Huer,

vanter og tykke vinterfrakker er normalt kun

nødvendigt, hvis man skal op i de nærliggende

pyrenæer-bjerge.

Overnatning:

Følgende hoteller er alle redelige og centralt

beliggende, men dog på ingen måde luksuriøse.

Hotel Roma Reial,

www.todobarcelona.com/romareial; Hostal

Fernando, www.barcelona-on-line.es/fernando;

Hotel Jardi, hoteljardi@retemail.es. Priserne på de

nævnte hoteller ligger på mellem 50 0g 75 € for et

dobbeltværelse. Vil man rejse i forsommeren eller

sensommeren, tilbyder Spies Rejser og Alle

Tiders Rejser såkaldte smutrejser til Barcelona af

fire dages varighed, og her er der som regel et

godt hotel inkluderet i prisen.

Webadresser:

www.bcn.es har masser af god information ikke

bare om turistattraktioner, men også om

arkitektur, kulturelle arrangementer m.m.

www.barcelonaturisme.com er turistkontorets

officielle hjemmeside, som er noget mere

informationsfattig og uoverskuelig end

ovennævnte.

Guiadelociobcn.es er online-versionen af den

uundværlige (trykte) ugeguide til alverdens

oplevelser i byens kultur og forlystelsesliv.

CULES NR. 19

Side 87 af 87

www.barca.dk

www.blaugrana.no

www.gooal.dk

ANBEFALER:

www.twitter.com/barcastuff

www.barcelonafc.dk

www.totalbarca.com

www.fbbarcelona.blogspot.com

www.fc-barcelona.dk