Designdidaktik

– håndtering af nye vilkår for læring og undervisning

Jens Jørgen Hansen, Ph.d., Chefkonsulent

University College Syddanmarkjjha@ucsyd.dk

Dagsorden

Skole 1.0 – skole 2.0Designdidaktik LæremiddelfaglighedFormidling af pædagogisk it

1981

2011

University College Syddanmark, lørdag 22. april 2023

Skolen 1.0 > skolen 2.0

Skolen 1.0 Skolen 2.0

Mål Traditionsbevaring ogkulturel indkulturering

Differentierede faglige læringsmål og arenaer for usædvanlige læreprocesser

Kilde til viden Læreren og lærebogen – lukket og kontrolleretInformationsverden

Læreren, lærebogen, nettets informationshav, eksperter, digitale læremidler, byens og naturens rum – åben Informationsverden – nye

kilder til aktuel viden

Læringsrum Rummet, tiden ogindholdets enhed – læring adskilt samfundet

Undervisningsrum, virtuelle rum, projektrum, nomadiske rum – læring er global

Læremidler Enkeltmedier: lærebog, noteshæfte, tavle

Mediemiljøer: Nettet, lærebogen, computer, interaktive tavler, hverdagsteknologier, digitalelæremidler, læringsplatforme – flermedialeundervisningsformer

It-hjuletPC

Programmer til information, produktion og præsentation

NetNettet (1.0) informationsarkiv og programmer til søgning og kommunikation

LæringsmiljøWiki, You Tube mv. + videnplatforme til videndeling, samarbejde, kollaboration og virtuelle læringsrum

It’s transformative potentiale:

Nye læringsrumNye pædagogikkerNye læringsteknologier

Nye læringsrumSamme tid (synkron)

Forskellig tid (asynkron)

Samme rum

Traditionelt uv-rum

KlasserummetTavler, præsentationsprg.

Virtuelt undervisningsrum

Læringsplatforme, digitale arbejdsrum, wiki

Forskellige rum

Virtuelt dialogrum

Chat, samskrivnings-program (google.docs)

Personligt læringsrum

Wiki, blogs, web 2.0

Virtuelle læringsrum

- Kommunikere- Hente og aflevere opgaver- Finde faglige ressourcer- Få vejledning og feedback- Portfolio for opgaver- Rum for samarbejde- Vejledninger til øvelser og

opgaver

Nomadiske læringsrum

Skolen i lommen

Situeret læring - ekskursioner, museumsbesøg, projektforløb

Medierige læringsrumNetressourcer i

klasseundervisningen

Lyd- og videosekvenser til at eksemplificere problemstillinger

Dele og genbruge undervisningsressourcer

Nye former for præsentation af og interaktion omkring digitale produkter

Ny teknologi – ny pædagogik

Traditionel skrivepædagogikpen og papir – individuel læreproces

Procesorienteret skrivepædagogikcomputerens skriveprogram kooperativ læreproces - arbejdsdeling

Kollaborativ skrivepædagogikweb 2.0-skriveprogram (google.docs)kollaborativ læreproces (gensidig

afhængighed) verden som modtager (wiki)

The medium is the message

Nye medier og teknologier påvirker vores måde at tænke, interagere, kommunikere – og undervise og lære på

Nye læremidler – nye måder at repræsentere viden på, facilitere læring og interaktion i undervisningen

Nye læringsmiljøer og kontekster for læring og undervisning – transformativ effekt

Hvordan håndterer vi didaktisk denne udfordring?- Beskrive – sprog om undervisning i fag (kognitiv forståelse)- Vejlede – anvisninger til praksis (valg- og handlemuligheder)- Innovation – åbne for nye læringsformer og veje

Dannelsesdidaktik og designdidaktikDannelsesdidaktikDannelsens indhold, dens struktur og begrundelse for

værdifuld viden: undervisningens hvad og hvorfor Frede V. Nielsen: etnodidaktik (elev), udfordringens

didaktik (samfund), eksistensdidaktik (menneske), basisfagsdidaktik (fag)

Designdidaktik Hvordan omsætte undervisningens hvad og hvorfor til

et hvordan Har blik for de forskellige elementer, der kan indgå i

lærerens planlægning og udformning af undervisning – didaktisk design

Hansen 2010, 135

Didaktiske modellers funktionerAfspejle teori og et fagsprog om

undervisningVirtuelt at eksperimentere med en

undervisningsvirkelighedBeslutte og begrunde den didaktiske

handlenPlanlægge og foregribe den didaktiske

handlenStyre den didaktiske handlenSkabe grundlag for at analysere og

evaluere den didaktiske handlenKommunikere om den didaktiske handlen

Designdidaktik

Mål Hvad skal eleven lære?

IndholdVidensdesign:Hvordan skal viden organiseres og repræsenteres?

Læringsdesign:Hvordan skal eleven lære? (aktiviteter, opgaver, øvelser - særlig elevrolle)

Undervisningsdesign: Hvordan skal læreren undervise? (tidsstruktur, social organisering, aktivetsformer, evalueringsformer – særlig lærerrolle)

Lærer Elev

Rammefaktorer

Mål – didaktisk intention – hvad skal eleven lære; legitimeres – eksplicit eller implicit – i forhold til læreplaner - fagkultur

Vidensdesign - organiserer og repræsenterer et bestemt indhold i en bestemt form – mediemæssigt, sprogligt og grafisk - videnkultur

Læringsdesign - sætter en scene for eleven interaktion med indholdet. Læringsdesignet er en læringsdramaturgi, der beskriver en bestemt elevrolle og iscenesætter et mere eller mindre struktureret læringsforløb med læringsaktiviteter, øvelser og opgaver - læringskultur

Undervisningsdesign, som er undervisningens dramaturgi, der tildeler læreren en bestemt rolle og samtidig støtter læreren i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning - undervisningskultur

Rammefaktorer: sætter en ramme for undervisningens fysiske og virtuelle rum, adgang til bestemte teknologier (computere, mobiltelefon, interaktive tavler) og repræsenterer elevernes læringsforudsætninger – klasserumskultur/skolekultur/læremiddelkultur

Didaktisk intentionVidensform Beskrivelse Tegn på faglighed

Kvalifikationer

FaktavidenAfgrænsede færdigheder

Kende, beskrive, identificere, redegøre for, skelne, afkode

Kompetencer

Brug af viden og færdigheder i situationer Håndtering af metoder

Sammenligne, analysere, forklare, undersøge, eksperimentere, opstille hypoteser, formidle, planlægge, gennemføre og evaluere

Kreativitet Kritisk brug af metoderUdvikling af nye ideer og produkterKritisk vurdering af resultaterReflekteret forståelse af læreprocessen og eleven selv som lærende person

Vurdere, forholde sig til, perspektivere, løse

Intention: Metodebogen i danskDenne iBog handler om metoder i faget dansk i

gymnasiet. Ønsket er at give eleverne et overblik over faget og en skærpet bevidsthed om det analytiske arbejde de udfører, sådan som dette arbejde nu må være på gymnasieniveau.

Midlet er en elementær indføring i begreber der karakteriserer praksis inden for humaniora, og en systematisk oversigt over centrale tilgange inden for de forskellige sider af danskfaget, litteratur, sprog og medier.

De principielle pointer anskueliggøres løbende ved eksempler og citater, og der er arbejdsopgaver tilknyttet alle hovedafsnit.

Vidensdesignfagenes stof, fagenes viden og begreber, fagenes metoder samt tværgående emner og problemstillinger

- Hvordan organiseres viden?- Hvordan repræsenteres

viden?

Lærebog I-bog Pædagogisk læringsspil

Viden struktureret i en fast og progressiv struktur

Kobler viden, opgaver og øvelser

Bestå af system af materialer: grundbog, opgavebog, evaluering (lærervejledning)

Didaktiseret fagligt indhold

modulær og åben struktur, som lærer og elever kan vælge fra.

Tilknyttet øvelsesmoduler og værktøjer til søgning, samarbejde, produktion og kommunikation. Traditionel elevrolle - finde mønstre i den viden, som på forhånd er udpeget.

Sammenhængende læringsunivers med forskellige pædagogisk opbyggede situationer, som eleven skal gennemspille, simulere eller eksperimentere med.

Narrativ og styret struktur

Iscenesætter eleven i en særlig rolle, som fx detektiv, journalist og opdagelsesrejsende.

Didaktiske læremiddelgenrer

Læringsdesign - piximodelBehavioristisk design Konstruktivistisk

designSocialkonstruktivistisk design

Viden Viden som en pakke – objektivt og fritstående

Viden som individuel konstruktion af mentale modeller

Viden som social konstruktion Gennem deltagelse og tingsliggørelse i praksisfællesskaber

Formidling Systematisk præsentation af sekvenserende læringsenheder

Autentiske opgaver og formidling af faglige begreber og metoder

Design af læringsaktiviteter, der involverer engagement, fantasi og tilhørsforhold

Læring Ændring af adfærd Ændring af mentale modeller som en individuel proces

Ændring af mentale modeller og udvikling af repertoirer gennem social praksis

Motivation Test og regelmæssig feedbak

Spænding mellem kognitive ”knager” og ”konflikter”

Læringsmiljøer, der stimulerer til deltagelse og anerkender at eleven kan bidrage til læringsfællesskabet

Lærings-rum

Træningsarena Fagligt univers og eksperimenterende arena

Socialt fællesskab som læringsarena

Danskhistorie.dk

Behavioristisk design

Behavioristisk læreprocesidentifikation af læringsmålsekvensering af læringsindholdet i små

læringsenheder, som er tilpasset elevens aktuelle læringsniveau

sekvensering af de handlinger, som eleven skal arbejde med indholdet gennem

udformning af feedback-processer på elevens aktiviteter

Konstruktivistisk læringsdesign - opgavetyperForberedelsesfase Formidlingsfase Efterbehandlingsfase

Kognitiv dimension

Aktivere førviden og erfaringer med emnet

Integrere ny information i en kognitiv struktur

Forankre det lærteMuliggøre transfer

Motivationsdimension

Aktivere subjektiv relevans

Motiverende opgaver og øvelser

Aktiv omgang med det lærte

Strategisk dimension

Opstille lærings-mål for forløbet

Understøtte planlægning, kontrol og styring af læreprocessen

Vurdering af lærings-udbyttet og lære-processen

Opgavetyper identifikations- ogkendskabsspørgsmål (hvad kender du til, giv eksempler på og hvad kunne du tænke dig at vide).

analysespørgsmål, der under-støtter nærlæsning (find,identificer eller sammenlign informationer)tolkningsspørgsmål (kombiner informationer og fortolk deres betydning)vurderingsspørgsmål (vurder og perspektiver betydning af informationer).

anvendelsesspørgsmål (hvad kan man bruge det lærte til)

evalueringsspørgsmål (det har jeg lært, det var svært, det var spændende osv.)

AnalyseopgaverTolkningsopgaverVurderingsopgaver

Fokus på formidling – ikke forberedelse eller anvendelse

Socialkonstruktivistisk læringsdesignLæring finder sted gennem deltagelse i

social praksis Læring som samspilsprocesserVidenstilegnelse sker inden for rammerne

af et praksisfællesskab (Etienne Wenger)Eleven skaber identitet indenfor rammer af

dette læringsfællesskab

PraksisfællesskabDeltagerne har et fælles forehavendeFælles repertoirer at trække påLæring stimuleres ved at der udvikles et

gensidigt engagement i praksisfællesskabetPraksisfællesskaber findes alle steder

Hverdagsliv, arbejdsliv, virtuelle konference, skolegården, klasserummet – både offentlig og skjult

Læring sker gennem to processer:Deltagelse: social aktivitetTingsliggørelse: give erfaringer, oplevelser konkret

form: essay, film, fuglehus

Socialkonstruktivistiske designprincipperEngagement

Opstår gennem elevens deltagelse i fælles aktiviteterGiver mulighed for at udvikle fælles praksisOg for tingsliggørelse

FantasiElevens mulighed for at foretage identitetsafprøvninger:

hvem er jeg, hvem er jeg ikke og hvad kunne jeg blive?Rum for kreativ undersøgelse og eksperimenter med

identitetsdannelse Ofte særlige roller: iværksætter, opdagelsesrejsende,

detektiv, kunstner, forsker

TilhørsforholdEleven kan forbinde sig med andre fællesskaber, normer,

universer og kulturer – fx koble skolens læringsarena med erfaringer fra personlige læringsarena

Pædagogiske læringsspil Velkommen på forsiden -

Netbaseret dilemmaspil: Skab den bedste forside

o simulere arbejdsfunktioner: journalist, fotograf eller redaktør

o samarbejde i opgaveløsning odebattere presseetik og

journalistiske virkemidler

UndervisningsdesignHjælper her læreren til at foretage didaktiske valg,

udforme undervisnings- og årsplaner og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning.

Et undervisningsdesign er en blanding af opskrifter, faglige artikler, tommelfingerregler og didaktiske principper, der kan hjælpe læreren til at facilitere læreprocesser og strukturere, iscenesætte og styre undervisning, vejledning og evaluering.

Planlægningsfunktion Styringsfunktion Differentieringsfunktion Evalueringsfunktion

Styringsformer Undervisningsformer: formidling, emne- og

værkstedsarbejde eller projektarbejde?

Lærerrollen: hvilke lærerroller arbejder læremidlet med: den faglige formidler, instruktøren, vejlederen, stilladsskaberen, evaluatoren?

Organisationsformer: hvordan organiseres undervisningen: klasseundervisning, individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde? Ligger der bestemte principper bag organisationen, fx det kooperative princip eller det kollaborative princip?

Undervisningsrum: hvilke undervisningsrum foregår undervisningen i?

Fire undervisningsrum

Studierummet Projektrummet

ØvelsesrummetFormidlingsrummet

Elevstyret

Formidling

Lærerstyret

Eksperi-menter

DifferentieringsfunktionDifferentiering af mål: klassens mål –

individuelle læringsmålOpgaver: sværhedsgraderTekstvalg: forskellig længde og kompleksitetUndervisningsformer: klasseundervisning,

gruppearbejde, pararbejde og individuelt arbejde

Arbejdsformer: skriftligt, mundtligt, dramatisk, multimedieproduktion

Produkttyper: skriftlig opgave, mundtligt oplæg, multimedieprodukt, billeder, artefakter osv.

Anvendelsesorienteret undervisning og pædagogisk it

– et udviklingsprojekt under Region Syddanmarks uddannelsespulje

University College Syddanmark, lørdag 22. april 2023

Pi-model (’pi’ – refererer både til ’pædagogisk it’ og til processen ’projektide-eksperiment-værktøj-værktøjskasse-

innovation)

Projektidé

Eksperiment

Innovation (ny praksis)

Værktøjskasse

Eksperiment

Værktøj

Værktøj

Værktøjskasse

Værktøjer Forløbet – hvordan gennemføre et undervisningsforløb – læringsforløb?

Ex: GarageBand som analyseværktøj og kreativ legeplads i et kreativt musikfagVærktøjet er et forløb, hvis mål er at give eleverne en oplevelse af at arbejde konkret med lydoptagelser ved at klippe i dem, sætte dem sammen og manipulere med dem. I sidste ende skal de anvende deres opnåede viden til at sætte lydoptagelser/egenkompositioner til deres egen medieproduktion. Målet er, at eleverne via dette arbejde opnår en større bevidsthed om lyd (herunder de musikalske parametre) og lydenes konnotative betydning. GarageBand står naturligvis ikke alene i forhold til dette formål, men er med til at give eleverne fornemmelsen af helt konkret at ”røre ved lyden”.

Miljøet – hvordan etablere et læringsmiljø?Ex: Avatars og lydfiler – facilitering af mundtlighed i fremmedsprogsundervisningenMålet med at arbejde med lydfiler og avatars i voki.com er at facilitere den mundtlige sprogfærdighed, subsidiært at arbejde differentieret med samme. Ud over en styrkelse af den rent kommunikative kompetence er det målet, at eleverne arbejder mere målrettet med udtale, intonation osv.Voki er elevens værktøj

Konceptet – hvordan integrere som del af et forløb?Ex: Film din kemirapport - afrapportering i naturvidenskab via vodcast Formål: Anvende et alternativt redskab til afrapportering af naturvidenskabelige øvelser. Formålet er at motiverer forskellige elevtyper ved anvendelse af forskellige læringsstile såsom visuelle, auditive med videre. Ved moderne teknologi (pod og vodcast) opnås endvidere en større mulighed for fastholdelse af øvelsens fremgangsmåde da øvelsen kan genses.

Tak for nu

Jens Jørgen Hansen: Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til undervisning. Akademisk Forlag 2010

Dorthe Carlsen og Jens Jørgen Hansen: At vurdere læremidler i dansk, Dansklærerforeningen 2009

Vinnie Lerche Christensen og Jens Jørgen Hansen: Innovativ læremiddelkultur + Vi gider ikke mere papir - Web 2.0 skrivepædagogik. I: Karsten Gynther (red.): Didaktik 2.0, Akademisk forlag 2010

jjha@ucsyd.dk