DETAILHANDLEN – FRA VARER TIL VÆKSTtryksager.danskerhverv.dk/DE.Detailhandlen-Fra... · mi i forhold til at skabe vækst, arbejdspladser og provenu til statskassen. Detailomsætningen

fremtiden starter her...

DETAILHANDLEN

– FRA VARER TIL VÆKST

DANSK ERHVERV, maj 2014

AF KONSULENT MALTHE MUNKØE,

CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG

POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN,

CAND.SCIENT.POL

foto: colourbox.com

DETAILHANDLEN – FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

FORORD

Købmænd og handelsmænd har altid været afgørende for Danmarks velstand. I mere end tusind år har danskerne været kendt som driftige købmænd, der besøgte fjerne himmelstrøg for at handle og finde nye muligheder for indtjening. Også i dag er de driftige købmænd i engros- og detailhandlen med til at sikre vores velstand. Varesortimenterne bliver hele tiden udvidet med nye produkter og varer fra nær og fjern, som danske forbrugere ikke anede eksisterede, men som gør deres liv lettere eller mere spændende. Ændringer i kundernes præferencer og indkøbsvaner opfanges af detail-handlen, som tilpasser sortiment og udbud derefter, og effektive logistik- og lagersystemer sikrer, at varerne transporteres hurtigt over store afstande, og bevarer varerne friske og indbydende for kunderne.

Handlen har til alle tider haft de bedste vilkår, når de politiske beslutningstagere har anerkendt, at landets økonomi er afhængig af driftige handelsfolk. Det er imidlertid en forståelse, som i dag for ofte tilsidesættes af en kortsigtet politisk prioritering af at rejse et statsligt provenu gennem høje skatte- og afgiftssatser. Dertil kommer regler og regulering, som i nogle tilfælde er unødigt besværlige og ressourcekrævende. Det øger omkostningsniveauet, der medfører højere priser for forbrugerne og skaber grobund for øget grænsehandel, illegal handel og e-handel i udlandet, hvil-ket igen koster både arbejdspladser og vækst i Danmark. Der er derfor behov for politisk at tænke mere langsigtet og prioritere vækst på sigt snarere end provenu hér og nu. Dette indebærer, at hele skatte- og afgiftsstrukturen samt erhvervslivets rammevilkår skal gennemtænkes, så det er attrak-tivt at drive virksomhed i Danmark. Konkurrencedygtige virksomheder er afgørende for Danmarks vækst, velstand og velfærd.

Detailhandlen har ikke kun betydning for samfundsøkonomien. Detailhandlen er også arbejdsgi-ver for et stort antal mennesker, ligesom branchen er med til at sikre, at forbrugernes dagligdag hænger sammen. Danmark er kendetegnet ved en butiksstruktur, hvor butikkerne tilbyder et bredt sortiment i kort afstand for de fleste danskere, ligesom detailhandlen gør meget for at sikre tilfred-se kunder og gode forbrugerforhold. Mange butikker tilbyder lange åbningstider, god kundeser-vice, udstrakt bytteservice, mulighed for at hæve kontanter uden gebyr eller for at afhente pakker og medicin, ligesom det danske pantsystem er baseret på detailhandlens aktive medvirken.

Moderne detailhandelsvirksomheder konkurrerer nemlig ikke bare på pris. De konkurrerer også i høj grad på at være innovative, opspore nye trends, levere god service og på at afkode forbrugernes indkøbsmønstre og behov for derved at tiltrække kunder.

Med denne analyse ønsker vi at sætte fokus på det store bidrag, handelsvirksomhederne yder til Danmarks økonomiske vækst og forbrugernes velfærd og dermed hvorfor, det er vigtigt for Dan-mark, at detailhandlen sikres gode rammevilkår og derigennem konkurrenceevne. Desuden peger vi på, hvilke forudsætninger og forandringer der skal til, for at dansk detailhandel kan opnå sit fulde potentiale og i fremtiden stå endnu stærkere i den internationale konkurrence. God læselyst!

Laurits RønnDirektør

Henrik Hyltoft Markedsdirektør

2 DETAILHANDLEN – FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

FORORD 1

INDHOLD 2

EXECUTIVE SUMMARY 4

KAPITEL 1: DETAILHANDLENS VÆRDIKÆDE 71.1 DETAILHANDLEN BINDER FORBRUGERE OG VARER SAMMEN 8

1.2 UDFORDRINGER FOR BRANCHEN 11

KAPITEL 2: DETAILHANDLEN – EN NØGLESEKTOR I DANMARK 132.1 DETAILHANDLEN SKABER MANGE DANSKE ARBEJDSPLADSER 16

2.2 DETAILHANDLENS BIDRAG TIL STATSKASSEN 17

2.3 DETAILOMSÆTNINGEN FORTSAT FALDENDE 18

2.4 MARKANT LØNUDVIKLING SVÆKKER KONKURRENCEEVNEN 20

2.5 HÅRD KONKURRENCE I DETAILHANDLEN 23

KAPITEL 3: DETAILHANDLEN – EN BRANCHE FOR ALLE 253.1 EN BRANCHE FOR ALLE 28

3.2 DETAILHANDLEN SIKRER INTEGRATION 31

KAPITEL 4: VÆKST GENNEM INTERNATIONALISERING 334.1 DANSKE KÆDER I UDLANDET 36

4.2 DETAILHANDLENS INDKØB HOLDER PRISERNE NEDE 37

4.3 DANSKE EKSPORTSUCCESER SKABER JOB 38

4.4 E-HANDEL BANER VEJ FOR EKSPORT 40

KAPITEL 5: DEN DANSKE FORBRUGER 435.1 KRISEN TRÆKKER FORTSAT SINE SPOR I FORBRUGET 46

5.2 DANSKERNES INDKØBSMØNSTRE FØLGER KONJUNKTURERNE 49

5.3 DANSKERNES FORBRUG ER DETAILHANDLENS VÆKSTDRIVER 49

5.4 CONVENIENCE-BØLGEN 52

5.5 EN ANSVARLIG DETAILHANDEL 53

5.6 DETAILHANDLEN SIKRER GODE FORBRUGERFORHOLD 56

5.7 SERVICE INCLUDED 57

KAPITEL 6: DETAILHANDLEN TILPASSER SIG 596.1 FORSKYDNINGER I DETAILHANDLEN 62

6.2 FORSKYDNINGER I DAGLIGVAREHANDLEN 65

6.3 KONSOLIDERING 67

6.4 INNOVATION OG TEKNOLOGI SOM KILDER TIL KUNDER 68

DETAILHANDLEN – FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 3

KAPITEL 7: GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL 697.1 GRÆNSEHANDEL ER ET UDBREDT FÆNOMEN 72

7.2 PROFIL AF EN TYPISK DANSK GRÆNSEHANDELSHUSSTAND 74

7.3 DET DANSKE AFGIFTSTRYK ER BLANDT VERDENS HØJESTE 75

7.4 GRÆNSEHANDLEN BREDER SIG TIL NYE VAREKATEGORIER 77

7.5 GRÆNSEHANDEL SKABER LAGEREFFEKT 79

7.6 ÉT SKRIDT TILBAGE, OG ET FREM, ER LIGE LANGT… 80

7.7 AFGIFTERNES SKRÆKEKSEMPLER 81

7.8 BEHOV FOR OPGØR MED AFGIFTSJUNGLEN 83

7.9 AFGIFTSLEMPELSER HAR EN POSITIV EFFEKT 84

7.10 GRÆNSEHANDEL HAR FLYTTET JOB TIL TYSKLAND 86

7.11 GRÆNSEHANDLENS MILJØEFFEKTER 86

7.12 HØJE AFGIFTER FØRER TIL ILLEGAL HANDEL 87

7.13 ILLEGAL HANDEL KOSTER STATSKASSEN OP IMOD 1 MIA. KR. 89

KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST 918.1 DANSKERNE HAR TAGET E-HANDLEN TIL SIG 94

8.2 DANSK E-HANDEL FOR 69 MIA. KR. I 2013 94

8.3 E-HANDLEN UDGØR 8 PCT. AF PRIVATFORBRUGET 96

8.4 DANSK E-HANDEL TRUES AF STIGENDE E-GRÆNSEHANDEL 98

8.5 ET HØJT OMKOSTNINGSNIVEAU FØRER TIL E-GRÆNSEHANDEL 99

8.6 STATSKASSEN GÅR ÅRLIGT GLIP AF EN HALV MIA. KR. I MOMS 100

8.7 PRISEN ER HOVEDÅRSAG TIL DANSKERNES E-GRÆNSEHANDEL 102

8.8 UNGES E-GRÆNSEHANDEL KAN KOSTE DYRT 105

8.9 OPLEVELSER, REJSER OG TØJ HITTER PÅ NETTET 106

8.10 DAGLIGVARESALG PÅ NETTET FORTSAT I SIN BEGYNDELSE 107

8.11 DANSKERNE BLANDT DE MEST E-HANDLENDE I EUROPA 108

8.12 KANALERNE SMELTER SAMMEN 109

8.13 VIRKSOMHEDERNE ER, HVOR KUNDERNE ER 111

8.14 MOBILHANDEL VINDER FREM 114

KAPITEL 9: EN ENDNU STÆRKERE DETAILHANDEL 1179.1 RO OMKRING DETAILHANDLENS RAMMEVILKÅR 120

9.2 NEJ TAK TIL SÆRREGLER – JA TAK TIL ENS HÅNDHÆVELSE 121

9.3 OPGØR MED GRÆNSEHANDLEN 122

9.4 OPRYDNING I AFGIFTERNE 123

9.5 DANMARK SOM E-HANDELSHUB 124

9.6 EN RIMELIG FORBRUGERLOVGIVNING 125

9.7 EN MERE EFFEKTIV FØDEVARELOVGIVNING 126

9.8 MERE HENSIGTSMÆSSIG MILJØLOVGIVNING 127

9.9 EN EKSTRA HÅNDSRÆKNING 128

noter 130

INDEX 132


Detailhandlen er en nøglesektor for Danmark og dansk økonomi. Branchen fungerer som bindeled mellem producenter fra hele verden og de danske forbrugere og er en væsentlig brik i dansk økono-mi i forhold til at skabe vækst, arbejdspladser og provenu til statskassen. Detailomsætningen beløb sig til ca. 310 mia. kr. i 2013.

Detailhandlen – en stor arbejdsplads i DanmarkDer er godt 220.000 arbejdspladser i detailhandlen.1 Dermed ligger hver 12. arbejdsplads i Danmark i detailhandlen, svarende til hver 8. private arbejdsplads. Derudover bidrager detailhandlen med et markant statsligt provenu gennem indkomstbeskatning af lønninger og afregning af moms og afgifter. Branchen vurderes at indbringe statskassen ca. 15 mia. kr. årligt i indkomstskat af de ansattes løn og sikrer, at ca. 77 mia. kr. årligt bliver indbetalt i moms.

Et kendetegn ved detailhandlen er, at branchen rekrutterer sine ansatte meget bredt. Detailhand-len tilbyder gode job til personer, der foretrækker en mere praktisk indgang til arbejdslivet, og det er samtidig en branche med gode og hurtige karrieremuligheder med både økonomisk og per-sonalemæssigt ansvar. Det er således ikke unormalt, at man i en ung alder kan avancere og få et stort ansvar som fx butikschef. En stor del af de ansatte er yngre, ufaglærte eller har en relativt kort uddannelse. Detailhandlen er derfor ofte et sted, hvor unge får deres første erfaringer med ar-bejdsmarkedet, eksempelvis inden de tager en videregående uddannelse. Andelen af indvandrere og efterkommere af indvandrere er ligeledes relativt høj i detailhandlen, idet 6,6 pct. af de ansatte har en indvandrerbaggrund fra et ikke-vestligt land. Dermed er detailhandlen en nøglesektor for Danmark – ikke kun i kraft af sin økonomiske betydning, men også fordi den tilbyder ansættelse til et bredt udsnit af befolkningen.

Innovation, internationalisering og effektiv logistik skaber merværdiEn vigtig del af detailhandlens værdiskabelse sker via et omfattende distributionsnet og et effektivt lager- og logistiksystem, så lageromkostningerne holdes nede, samtidig med at der altid er varer på hylderne. Desuden skaber detailhandlen værdi for danskerne, når branchens repræsentanter og samarbejdspartnere afsøger mulighederne hos producenter i hele verden for at finde nye eller bedre produkter og forhandler priser med leverandørerne for at sikre så billige varer som muligt. Dette er med til at sikre lavere omkostninger for detailhandlen og derved gøre det muligt at tilbyde forbrugerne varer til attraktive priser.

Innovation er ligeledes et vigtigt element i forretningsstrategien for de fleste detailhandlende. Er man i stand til at identificere et nyt produkt, der får succes hos forbrugerne, kan det danne grund-lag for god indtjening. Mange af de virksomheder, der er spiret frem og har oplevet fremgang trods krisen, er dem, der har haft held med et nyt forretningskoncept eller sortiment. Desuden er detail-handlen, ligesom mange andre brancher, afhængig af at kunne forudsige eller hurtigt tilpasse sig nye forbrugertrends og forbrugsmønstre.

Derfor sker der løbende en række forskydninger i forskellige dele af detailhandlen. Eksempelvis har danskerne valgt at købe flere dagligvarer i discountbutikker, som givetvis på grund af krisen oplever stigende omsætning, mens andre dagligvarekoncepter har oplevet tilbagegang. Samtidig foregår der løbende brancheglidninger. I dag kan forbrugerne, ud over fødevarer og dagligvarer, også købe bl.a. elektronik, bøger og tøj i dagligvarebutikkerne. Ligeledes sælges en række varetyper i stigende grad også i andre typer butikker end i de specialiserede forretninger, fx sælges legetøj ikke kun i legetøjsforretninger, men også hos fx boghandlere, elektronikforhandlere, i dagligvare-handlen og online.

EXECUTIVE SUMMARY

Detailomsætningen var

310 mia. kr. i 2013

Der er 220.000 arbejds-

pladser i detailhandlen

Danskerne handler i

højere grad i discount-

butikker


Netop e-handlen har vundet indpas i Danmark som endnu en salgskanal, forbrugerne kan benytte sig af. Det er ikke en simpel øvelse at opgøre den samlede e-handel, men Dansk Erhverv har esti-meret e-handlen til at udgøre ca. 69 mia. kr. i 2013. Dermed udgør e-handlen knap 8 pct. af dan-skernes samlede privatforbrug, når der ses bort fra boligudgifter.

Højt omkostningsniveau og hård konkurrence i detailhandlen Der er hård konkurrence om forbrugernes gunst i den danske detailhandel. Det forhold, at detailomsæt-ningen fortsat er nedadgående efter flere år med krise, afspejler usikkerheden i kølvandet på den syd-europæiske statsgældskrise og en mere generel usikkerhed om den fremtidige makroøkonomiske udvik-ling. Samtidig er den danske detailhandel presset af et meget højt omkostningsniveau som følge af især et højt løn-, skatte- og afgiftsniveau, der er med til at presse omsætning og arbejdspladser ud af landet.

EXECUTIVE SUMMARY

I 2013 e-handlede dan-

skerne for 69 mia. kr.,

svarende til knap 8 pct.

af privatforbruget

Figur 1: Detailhandlen – binder forbrugere og varer sammen


Omfattende grænsehandel og e-grænsehandel presser dansk detailhandelDet høje danske omkostningsniveau afspejler sig i en omfattende grænsehandel, ikke mindst med ny-delsesmidler i Tyskland. Konsekvensen af grænsehandlen er, at staten går glip af et årligt provenu på ca. 3,8 mia. kr., mens der på den tyske side af grænsen er en overnormal beskæftigelse i detailhandlen på op imod 8.000 arbejdspladser. Desuden har grænsehandlen spredt sig til i stigende grad også at omfatte en lang række dagligvarer. Så længe de samlede moms- og afgiftssatser er indrettet, så man fra tysk side kun opkræver 2 kr., hver gang den danske stat opkræver 3 kr., vil dette tab fortsætte. Desuden foregår der en ikke ubetydelig illegal indførsel og ulovligt videresalg af nydelsesmidler udenom de dan-ske skattemyndigheder. Statskassen anslås at gå glip af op imod 1 mia. kr. årligt i moms- og afgiftspro-venu som følge af illegalt salg af de mest gængse nydelsesmidler som øl, sodavand, slik og cigaretter.

En voksende udfordring er desuden den betydelige e-grænsehandel, som skyldes, at mange dan-skere vælger at e-handle i udlandet frem for i Danmark. Dansk Erhverv har estimeret, at e-græn-sehandlen beløb sig til ca. 14 mia. kr. i 2013. Selvom e-grænsehandlen i et vist omfang skyldes, at store udenlandske netbutikker har sortimenter, det kan være svært at konkurrere med, så afspejler det, at omkostningerne ved at drive virksomhed i Danmark er højere end i udlandet. Et særskilt problem er, at en række udenlandske netbutikker ikke svarer moms i Danmark, selvom de har en omsætning, der forpligter dem til det. Dansk Erhverv har estimeret, at det koster den danske statskasse mindst en halv milliard kroner årligt. E-grænsehandlen udgør ca. 20 pct. af den samlede e-handel fra virksomheder til danske forbrugere. Til sammenligning udgør den fysiske grænsehan-del ca. 4,5 pct. af den samlede fysiske handel i Danmark. I takt med væksten i e-handlen, vil den danske grænsehandelsudfordring derfor vokse yderligere.

Gode rammevilkår er afgørende for konkurrencedygtige virksomhederI lyset af den pressede økonomiske situation, og den stadigt øgede konkurrence fra udenlandske virksomheder, særligt på nettet, er det afgørende, at den danske detailhandel sikres gode ramme-vilkår, så det er muligt at drive konkurrencedygtige virksomheder i Danmark. Helt overordnet er der behov for mere ro omkring virksomhedernes rammebetingelser. Nye regler og lovkrav virker ikke blot fordyrende, men er også ressourcekrævende, da det kræver ekstra administration for virksomhederne at sætte sig ind i reglerne og ændre arbejdsgangene. Det er desuden afgørende, at fælles EU-regler implementeres ensartet og effektivt i alle EU-lande, så virksomhederne har lige konkurrencevilkår.

Så længe Danmark vælger at fastholde nogle af verdens højeste forbrugsafgifter, vil det som mini-mum være nødvendigt med en langt mere udbygget og effektiv kontrol for at inddæmme svindel og illegalt salg uden om det danske moms- og afgiftssystem. Mest effektfuldt og hensigtsmæssigt vil det dog være at gribe fat om nældens rod og bringe det danske omkostningsniveau, herunder især afgiftsniveauet, ned på et leje, der modsvarer de lande, vi normalt sammenligner os med. Kun på den måde får den danske detailhandel mulighed for at konkurrere på lige vilkår med udenlandske virksomheder, til gavn for vækst, velstand og velfærd i Danmark.

EXECUTIVE SUMMARY

Mest effektfuldt og hensigtsmæssigt vil det dog være at gribe fat om nældens rod og bringe det danske omkostningsniveau, herunder især afgiftsniveauet, ned på et leje, der modsvarer de lande, vi normalt sammenligner os med.

Dansk Erhverv

Udenlandske netbutik-

kers manglende moms-

afregning koster stats-

kassen mindst en halv

mia. kr. årligt

Grænsehandel koster

statskassen 3,8 mia. kr.

årligt


1

DETAILHANDLENS VÆRDIKÆDE


Detailhandlen er en afgørende vækstfaktor i dansk økonomi og spiller en nøglerolle for samfundet som helhed. En del af dette oplever danskerne tydeligt, når de som kunder træder ind i en butik og ser varesortimentet og møder ekspedienterne. Men en stor del af det, der går forud for købsople-velsen, foregår bag kulisserne og lever et mere skjult, men ikke desto mindre særdeles vigtigt, liv. Detailhandlen sørger for, at logistikken er i orden, så der hele tiden er fyldt op på butikshylderne af alt fra mælk over tøj til skruetrækkere og fladskærms-tv, så kunderne kan få præcis det, de efter-spørger. Mange detailhandelsvirksomheder er samtidig tilgængelige via flere forskellige salgskana-ler, så kunderne selv kan bestemme, om de foretrækker at gå ud og få en oplevelse og personlig ser-vice ved at handle i en butik, eller om de hellere vil sidde hjemme i sofaen med deres smartphone, tablet eller pc og bestille varer på nettet og få det bragt hjem til døren.

Detailhandlen forstår at tilpasse sig til kundernes ønsker og behov og tilbyder en bred vifte af va-rer, oplevelser og services. Nogle butikker fokuserer på, at kunderne kan få de billigste discount-produkter, andre på luksusvarer, nogle på, at det skal være ‘Danish Design’ og andre på, at det skal have et eksotisk tilsnit. Nogle butikker lægger vægt på, at indkøb skal gå hurtigt og andre på, at kunden skal have en oplevelse sammen med deres shopping. Det er afgørende for detailhand-len at være innovative, opspore trends, finde nye varer eller udvikle nye butikskoncepter, som kan tiltrække kunder. Udbredelsen af e-handel og mobilhandel, scan-selv stande, sanseoplevelser via dufte, musik og visuelle indtryk, introduktionen af indkøbskurve med hjul samt udviklingen af kæ-dernes egne mærker for dagligvareprodukter er blot eksempler på innovation i branchen, der gør det lidt lettere, mere indbydende og spændende for kunderne at handle.

Danmark har en tæt butiksstruktur med mange butikker og stor geografisk spredning, så langt de fleste danskere har indkøbsmuligheder i deres umiddelbare nærområde. Det er ikke mindst en fordel for personer uden bil, travle børnefamilier og gangbesværede, og giver let adgang til mindre indkøb. En række butikker tilbyder desuden en række ekstra services såsom udlevering af medicin, postfunktion, billetsalg, børnepasning, pantsystem, lange åbningstider og mulighed for at hæve kontanter uden gebyrer. Kort sagt er detailhandlen dér, hvor kunderne er, og tilbyder det, kunder-ne efterspørger.

1.1 DETAILHANDLEN BINDER FORBRUGERE OG VARER SAMMEN

Den danske detailhandel binder forbrugere og varer fra både nære og fjerne dele af verden sammen og sørger samtidig for, at kunderne får en god indkøbsoplevelse i (net-)butikken. Men inden forbru-gerne lægger varerne i kurven, er der foregået en lang proces, hvor virksomheden har fundet de va-rer, som passer til forbrugernes ønsker og interesser, og hvor de har presset priserne hos producen-ter og leverandører så meget som muligt. Ofte finder detailhandlen nye og spændende produkter, som danskerne ikke engang var klar over eksisterede. Det hele bindes sammen af hurtig og omkost-ningseffektiv logistik, distribution og markedsføring. Efter købet sørger butikkerne for at reparere, ombytte eller give pengene tilbage, hvis der er en fejl på varen, eller kunden har fortrudt købet. På den måde skaber detailhandlen værdi – til gavn for sig selv, for forbrugerne og for samfundet.

DETAILHANDLENS VÆRDIKÆDE

Detailhandlen er mere

end blot det, forbruger-

ne oplever i butikkerne.

Forud for hvert salg lig-

ger en lang værdikæde

Dansk detailhandel bin-

der forbrugere og varer

fra både nære og fjerne

dele af verden sammen


KAPITEL 1: DETAILHANDLENS VÆRDIKÆDE

Figur 2: Detailhandlens værdikæde

Afsøger markedet for nye produkter og trends• Finder nye varer, der kan gøre livet lettere eller mere

interessant for forbrugerne, eller tilfredsstiller nye behov

Er innovative og efterkommer forbrugernes præferencer og ønsker• Følger markedet, så nye ønsker fra forbrugerne hurtigt

afspejler sig i nye varer på hylderne• Er innovative, opsporer trends og udvikler nye butiks-

koncepter, som kan tiltrække kunder

Sikrer standarder og forhandler priser og vilkår• Sikrer, at importerede varer lever op til standarder og krav

i Danmark og EU• Presser producenternes priser til gavn for forbrugerne

Sikrer logistik og distribution• Sikrer, at varerne kommer hurtigt frem til kunder og butikker• Sikrer friske varer på hylderne tæt på forbrugerne

Præsenterer nye varer i forretningen• Giver kunderne en god oplevelse, fx med smagsprøver,

reklamekataloger, sørger for at butikken er overskuelig og behagelig at købe ind i samt rådgiver om produkter

Tilbyder andre ydelser• Mange butikker tilbyder, ud over deres eget sortiment, en række

services, som letter danskernes dagligdag, fx postfunktion, medicinudlevering, billetsalg, børnepasning, pantsystem, lange åbningstider og mulighed for at hæve kontanter

Service efter salg• Afhængig af det konkrete produkt yder butikkerne efter salget

opfølgende service, behandler reklamationer, reparerer eller erstatter defekte varer og leverer dem tilbage til producenten. I nogle tilfælde tilbyder butikkerne også at bytte varen, hvis kunden har fortrudt et køb


CASE STORY: TOP-TOY A/S

Legetøjets lange rejse

TOP-TOYs (Fætter BR og Toys“R”Us i Danmark) produkter er ude på en lang rejse, før de når frem til børneværelset. Ved hvert enkelt skridt på vejen overvejer vi nøje, hvordan vi bedst kan skabe værdi for vores kunder, vores virksomhed og andre aktører involveret i processen.

Kreativitet og design

Et stykke legetøj starter ofte som en god idé på tegnebrættet. De fleste af vores pro-dukter køber vi fra leverandører, som vi samarbejder tæt med, så vi kan få de helt rigtige produkter på markedet. For en række af vore brands udvikler vi selv nye produkter helt fra bunden, og hér har vi fuld indflydelse på koncept og valg af materiale. Det betyder for eksempel, at 76 pct. af vores KIDS-WOOD produkter kommer fra bæredygtigt træ.

Vi stiller høje krav til produkterne

Vi sammensætter vores sortiment således, at vore produkter bidrager til børns udvikling, er sjove at lege med og følger tidens trend. Den proces handler ikke kun om at købe de rigtige produkter til den rigtige pris på det rigtige tidspunkt, men også om at sikre, at pro-dukterne lever op til både vore egne kvalitetskrav og de lovmæssige krav, samt at vore leverandører benytter de rigtige fabrikker.

Sådan produceres legetøjet

TOP-TOY har ingen fabrikker selv, men køber sine produkter fra op mod 700 fabrikker i 30 lande. Ca. 70 pct. af produkterne er produceret i Kina. I lande som Kina møder vi til tider en række udfordringer med fx overtid, løn og arbejdsmiljø. For at sikre, at fabrikkerne lever op til vores standarder, foretager vi jævnligt inspektioner. Hvis en fabrik ikke lever op til vores krav, arbejder vi sammen med leverandøren og fabrikken om at forbedre for-holdene. Vi ønsker kun at tilbyde vore kunder varer, der er produceret under ordentlige forhold.

Legetøjet på farten

Timing er alfa omega i vores branche, hvor vi fx skal sikre os, at legetøjet når frem til butikkerne i tide, så de kan blive lagt under træet juleaften. Det kræver nøje planlægning at transportere legetøjet på en billig, effektiv og miljøvenlig måde, og der skal naturligvis også tages hensyn til de mennesker, som arbejder på vore store distributionscentre, der hvert år håndterer mange tons legetøj.

Sikkert legetøj

TOP-TOY føler et stort ansvar for, at børn kan lege sikkert med vores legetøj. Vi arbej-der derfor systematisk med produktsikkerhed. Vi går ind for høje standarder og tester legetøjet under og efter produktionen. Da det kan være en udfordring for visse leveran-dører at leve op til lovkravene, sørger vi for at dele viden med dem, eksempelvis om EU’s legetøjsdirektiv. I vores markedsføring er vi bevidste om, at vi har et særligt ansvar, fordi vores slutbrugere er børn.

Legetøjet i brug

Det bedste legetøj i verden er det, der bliver brugt og som skaber sjove og glade barn-domsminder. Hvis vores produkter ikke lever op til den ønskede kvalitet, tager vi varen retur. Modtager vi mange reklamationer på den samme vare, samarbejder vi med leve-randøren om at forbedre produktet. På den måde sikrer vi endnu bedre legetøj i fremti-den til glæde for vores kunder.


TOP-TOY A/S



1.2 UDFORDRINGER FOR BRANCHEN

Siden krisen tog sin begyndelse i 2008, har detailhandlen oplevet en tilbagegang, som dog i et vist omfang kan ses som en tilbagevenden til niveauet før højkonjunkturen. Det er imidlertid be-kymrende, at den negative tendens for detailomsætningen fortsætter. Det skal især ses i lyset af, at detailhandlen i en række af vore nabolande har formået at skabe en positiv omsætningskurve. Den negative tendens for Danmarks vedkommende hænger sammen med forbrugernes manglende tiltro til deres egen økonomi og ikke mindst med det høje danske omkostningsniveau. Det rammer detailhandlen hårdt, fordi det øger varernes pris og forringer dermed konkurrenceevnen.

Det giver ikke længere mening at betragte detailhandlen som et ‘hjemmemarkedserhverv’. Detail-handlens værdikæde er i høj grad internationaliseret, idet varer i vid udstrækning købes fra pro-ducenter og grossister rundt om i verden, ligesom danske virksomheder etablerer butikker i ud-landet og udenlandske virksomheder etablerer butikker i Danmark. Med danskernes efterhånden betydelige grænsehandel og e-grænsehandel, er detailhandlen desuden i den grad i international konkurrence. Over tid har det med andre ord udviklet sig til at være et globalt erhverv, hvilket har givet branchen både nye muligheder og nye udfordringer.

Den danske detailhandels konkurrenceevne er kraftigt udfordret af det høje danske omkostnings-niveau, når virksomhederne skal begå sig i den internationale konkurrence. Det gælder dagligvare-handlen, der gennem mange år har været presset af en stadigt stigende grænsehandel og illegal han-del, men også af forbrugernes stigende fokus på discount. Med den kraftige vækst i e-handlen har grænsehandelsproblematikken desuden spredt sig til det meste af den danske detailhandel i form af e-grænsehandel. De danske e-handelsvirksomheder lever med nogle af EU’s højeste moms-, skatte-, afgifts- og lønniveauer, der gør deres omkostningsniveau højere end deres udenlandske konkur-renters. Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv lagde danskerne ca. 14 mia. kr. i udenlandske net-butikker i 2013.2 Det koster danske arbejdspladser og omsætning, ligesom statskassen går glip af moms-, skatte- og afgiftsprovenuer.

Den danske detailhan-

dels største udfordring

er det høje danske

omkostningsniveau

Dansk detailhandel er i

høj grad internationali-

seret

Figur 3: Legetøjets vej til forbrugeren – rejsen tager ca. 6-12 måneder

KILDE: TOP-TOY A/S

CREATIVITY AND DESIGN

TOP-TOY develops fun, educational

and safe toys

TOYS ON THE MOVETOP-TOY takes people, planet and profit into consi-deration when transporting toys around the world

HOW TOYS ARE MADE TOP-TOY requires that factories we source from respect human and labour rights

WE SELL LOTS OF TOYS – WHOLESALE TOP-TOY is a trustworthy business partner for our wholesale customers

WE SELL LOTS OF TOYS – RETAILTOP-TOY offers a good work environment and great custumer service in our BR and TOYS“R’’US stores

SAFE TOYSTOP-TOY ensures that children can safely play with toys purchased from us

TOYS IN PLAYTOP-TOY contri-butes to creating happy childhood memories

WE BUY LOTS OF TOYSTOP-TOY only purchases products from qualified suppliers and factories


CASE STORY: KOP & KANDE

Forbrugernes forlængede arm

‘Vi søger hele tiden nye produkter – produkter, der gør hverdagen lettere, produkter, der gør hjemmet mere hyggeligt og hverdagen lidt sjovere, og produkter til de behov, der er lige nu og hér, og de behov, vi kan se, der kommer. Fx er krisetider altid lig med, at folk laver mere mad selv.’

Hygge i fremgang under krisen

‘Det, vi kalder hyggeområdet – dvs. alt, der har med at bage og lave mad med sine børn at gøre – er kommet meget frem under krisen. Det er en trend, der har været undervejs i no-gen tid, men det med at være en succes i sit køkken og vise venner og familie, at man er en succes i et køkken – det hitter. Vi følger meget med i alle mulige blade – også dem, der er lidt skæve, er på messer rundt omkring og kigger meget på andre brancher og andre lande og iagttager, hvordan folk bor. Når man er en succes i et køkken og laver mere mad hjem-me, skal det også serveres pænt, og borddækning er igen blevet et tema, man går op i.’

Lovgivningen fylder meget

‘Vi orienterer os løbende om udviklingen inden for fødevaresikkerhed og holder vore le-verandører op på, at tingene er fødevaregodkendte. Det er et omdrejningspunkt, at vi overholder loven, og at vore leverandører gør. Der er mange leverandører på udenland-ske messer, vi slet ikke kan købe varer hos, da de ikke lever op til EU-kravene. Dette kan give forsinkelser af varer til vore butikker og dermed vore kunder. Det er en meget stor opgave at holde sig à jour med denne lovgivning, da det er tungt stof og ikke altid lige tilgængeligt. Ikke alle materialer er beskrevet, og man skal have rådgivning undervejs, for ellers dumper man i.’

Presser producenternes priser

‘Alle priser er altid til forhandling, så vi kan sikre vore kunder de rette priser og sikre, at vare og pris passer sammen. Alle priser forhandles altid, da udvikling i valuta, fragt, mv., ændrer sig løbende.’

Leverance og lagre kan bedre løses af andre

‘Vi køber rigtig mange varer fra producenter, men typisk gennem én af vore grossister, da vi ikke har et lager. Denne funktion er vore leverandører meget bedre til at løse. Det kan give udfordringer, da nogle varer sælges hurtigere end andre, og dermed er lagerbindin-gen ofte tung, da vi ikke kan købe ét stk. af hver vare til vore butikker. Hvis vi fx skal skaffe specialvarer, ligger de måske pakket med 6 stk.’

Lancering i butikkerne

‘Vi holder ofte demo’er af nye produkter i butikkerne for at vise, hvad de kan. Det er ofte vore dygtige medarbejdere, der står for det. Vi arbejder hele tiden på at indrette butik-kerne således, at kunderne føler sig velkomne. Vi gør meget ud af at vise, hvordan vores varer skal bruges, og hvad der passer sammen med farver og også hvilke varetyper, der skal bruges sammen.’

Service efter købet

‘Vi pakker alt ind, der er til gave, gratis for vore kunder. Vi har en landsdækkende politik vedrørende bytning og tilbagebetaling af penge, som gælder i alle butikker. Vi hjælper kunderne med at skaffe reservedele og skaffe specielle varer hjem, som de mangler. Nogle butikker bringer også varer ud.’

Kop & KandeBente Larsen, Produktionschef


2

DETAILHANDLEN – EN NØGLESEKTOR I DANMARK

DETAILHANDLEN – EN NØGLESEKTOR I DANMARK

Engros

Detail

Ejendomshandel

& udlejning

ErhvervsserviceOffentlig sektor

Industri

Landbrug, skovbrug

& fiskeri

Uoplyst

Hotel & restauration

Byggeri & anlæg

Fin

an

sie

rin

g &

ba

nk

er

Ku

lt

ur

, fr

itid

, &

an

de

n s

er

vic

e

Information & kommunikation

Andre erhverv

Transport

Andel beskæftigede fordelt på brancher, 2012


RESUMÉDetailhandlen har stor betydning for både danskernes dagligdag og dansk økonomi som helhed. Branchen sikrer job til et stort antal danskere og bidrager samtidig med et stort statsligt provenu i form af indkomstskat fra de ansattes løn samt afgifter og moms, som pålægges de solgte varer.

Branchen leverer dermed et stort bidrag til samfundsøkonomien, men er samtidig under pres fra flere sider – ikke blot af krisen og andre makroøkonomiske strømninger, men også af et massivt prisfald på boligmarkedet, der har gjort et stort indhug i danskernes friværdier og dermed forbrugsmulighed-er og købelyst. Desuden har et fald i den private beskæftigelse, samt at flere er på overførselsindkomst eller på anden vis er uden for arbejdsmarkedet, betydet, at folk har færre penge til forbrug. Dertil kommer et særdeles højt afgiftsniveau, der har medført markante stigninger i grænsehandlen og den illegale handel, et generelt højt omkostningsniveau, der har medført en betydelig e-grænsehandel, samt en række regler og administrative byrder, der pålægger detailhandlen yderligere udgifter og tid-skrævende administrative opgaver. Dette er, sammenholdt med en meget lav vækst i BNP, herunder en decideret negativ udvikling af BNP i 2012 og en BNP-vækst i 2013 tæt på nul, de væsentligste årsager til, at detailomsætningen i Danmark fortsat står i stampe sammenlignet med vore nabolande.

Detailhandlens nøgletal:

• Der var 220.000 beskæftigede i den danske detailhandel i 2012

• Hver 8. arbejdsplads i den private sektor ligger i detailhandlen, svarende til hver 12. arbejds-

plads, hvis den offentlige sektor medregnes

• Detailhandlen har som følge af krisen oplevet et fald i antal præsterede timer på 7 pct. fra

2008 til 2012. Det er lidt mere end i samfundsøkonomien som helhed

• I 2013 var der knap 52.000 butikker i detailhandlen, svarende til 18,3 pct. af alle arbejdssteder

• Detailomsætningen var i 2013 på ca. 310 mia. kr.

• Detailomsætningen i Danmark er faldet siden 2008, mens mange af de omkringliggende

lande er kommet sig oven på krisen

• Omsætningen i storcentrene er steget fra 34 mia. kr. i 2000 til 52 mia. kr. i 2008 og har stort

set fastholdt dette niveau frem til 2013

• I 2012 sikrede detailhandlen, at statskassen fik et momsprovenu på ca. 77 mia. kr.

• De ansatte i detailhandlen vurderes at have bidraget med godt 15 mia. kr. i indkomstskat til

statskassen i 2012

• Danmark har oplevet kraftigere lønstigninger det seneste årti end en række af de lande, vi nor-

malt sammenligner os med

• Fra 2000 til 2012 er lønningerne i detail- og engroserhvervene steget med 34 pct.

• Den gennemsnitlige lønomkostning i detail- og engroserhvervene i Danmark var ¤ 35 i timen

i 2011. Til sammenligning var den ¤ 25 i Tyskland og ¤ 16 i Storbritannien

• Overskudsgraden i detail- og dagligvarehandlen var henholdsvis 2,3 pct. og 1,4 pct. i 2011.

Det er betydeligt lavere end i industrien og i andre private byerhverv

KAPITEL 2: DETAILHANDLEN – EN NØGLESEKTOR I DANMARK


2.1 DETAILHANDLEN SKABER MANGE DANSKE ARBEJDSPLADSER

Detailhandlen bidrager i høj grad til samfundsøkonomien ved at sikre job til rigtig mange danskere. I den samlede danske økonomi er der i alt godt 2,7 millioner beskæftigede, hvoraf ca. 220.000 var beskæftigede i detailhandlen i 2012. Dermed er hver 12. beskæftigede i Danmark ansat i detail-handlen, svarende til hver 8. privatansatte. Detailhandlen er dermed samlet set et af de områder i økonomien, der skaber flest arbejdspladser i Danmark. Dertil kommer en del af de knap 156.000 beskæftigede i engroshandlen, der er underleverandører til blandt andet detailhandlen. Medregner man engroserhvervene, ligger hver 5. private arbejdsplads i detail- og engroserhvervene.

Der er 220.000 beskæf-

tigede i detailhandlen,

hvilket svarer til hver 8.

privatansatte

Ca. 8 pct., svarende til

hver 12. beskæftigede

i Danmark, arbejder i

detailhandlen


Detailhandlen har, ligesom resten af samfundsøkonomien, mærket krisen, og det samlede antal præsterede timer er faldet betydeligt. Da præsteret arbejdstid både samler del- og heltidsbeskæf-tigelse samt overtid, giver det en god oversigt over ændringen i det samlede aktivitetsniveau, efter krisen ramte dansk økonomi. Det samlede antal præsterede timer er faldet med 7 pct. i detail-handlen siden 2008. Det er et udtryk for faldende beskæftigelse og mindre behov for arbejdskraft i butikkerne som følge af den generelle omsætningsnedgang. Detailhandlen har dog overordnet set fulgt den generelle udvikling i økonomien tæt gennem krisen.

Branche Beskæftigede Andel af alle

beskæftigede

Offentlig administration, undervisning,

sundhed og socialvæsen, kultur og fritid 912.634 33,8 %

Servicesektor i øvrigt 574.410 21,3 %

Industri, råstofudvinding, forsyningsvirksomhed 322.412 11,9 %

Detailhandlen 219.772 8,1 %

Engros 155.514 5,8 %

Bygge og anlæg 150.600 5,6 %

Transport 136.489 5,1 %

Hoteller og restauranter 92.695 3,4 %

Landbrug, skovbrug og fiskeri 72.207 2,7 %

Bilhandel 48.054 1,8 %

Uoplyst aktivitet 15.753 0,6 %

KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Danmarks Statistik

ANM.: Antal beskæftigede er ikke omregnet til fuldtidsbeskæftigede

Tabel 1: Beskæftigede fordelt efter branche og som andel af alle beskæftigede, 2012

Detailhandlen bidrager i høj grad til samfunds økonomien ved at sikre job til rigtig mange danskere. Dermed er hver 12. beskæftigede i Danmark ansat i detailhandlen, svarende til hver 8. privatansatte. Detailhandlen er dermed samlet set et af de områder i økonomien, der skaber flest arbejdspladser i Danmark.

Dansk Erhverv


Denne nedgang afspejler sig naturligt nok også i, at i alt 3.600 arbejdssteder (svarende til butikker) er lukket fra 2008 til 2013. I alt var der i 2013 inden for detailhandlen 51.822 arbejdssteder (svarende til butikker), hvilket udgør 18,3 pct. af det samlede antal arbejdssteder. Det tilsvarende tal i 2008 var 19 pct.

Dette er dog ikke alene udtryk for den økonomiske udvikling, men også en generel fortætning af butiksstrukturen i Danmark. I nogle udkantsområder og landsbyer er lokalkøbmænd lukket ned, mens de store centre har øget deres omsætning. En opgørelse fra Institut for Center-Planlægning viser således, at omsætningen i landets storcentre er vokset fra ca. 34 mia. kr. i 2000 til 52 mia. kr. i 2008. Storcentrene har fastholdt dette niveau de efterfølgende år frem til 2013 trods krise og nedgang i den samlede detailomsætning.3

2.2 DETAILHANDLENS BIDRAG TIL STATSKASSEN

Detailhandlen sikrer rigtig mange job, der genererer indtægter til statskassen i form af de ansat-tes indkomstskatter. Detailhandlen havde i 2012 en lønsum på knap 38 mia. kr. Det svarer til, at detailhandlen bidrager med godt 15 mia. kr. i indkomstskatter, hvis man tager udgangspunkt i et groft estimat af en gennemsnitlig indkomstbeskatning på ca. 40 pct.

Det samlede antal præ-

sterede timer er faldet

med 7 pct. i detailhand-

len siden 2008

I 2013 var der knap

52.000 butikker i detail-

handlen, svarende til

18,3 pct. af alle arbejds-

steder

De ansatte i detailhand-

len bidrager med godt

15 mia. kr. i indkomstskat


Branche Samlet Estimeret personskat

lønsum heraf (40 pct.)

Mia. kr. Mia. kr.

Landbrug og gartneri 8,0 3,2

Industri 111,8 44,7

Detailhandel 37,9 15,2

Bygge og anlæg 46,5 18,6

Brancher i alt 864,6 345,8

KILDE: Danmarks Statistiks arbejdstidsregnskab

Tabel 2: Udvalgte branchers årlige lønsum og personskattebetaling, 2012

102

100

98

96

94

92

90

88

86

84

822008

2005

2012

2009 2010 2011 2012

ERHVERV I ALT ENGROS DETAIL

2005M01

2005M07

2006M01

2006M07

2007M01

2007M07

2008M01

2008M07

2009M01

2009M07

2010M01

2010M07

2011M01

2011M07

2012M01

2012M07

2013M01

2013M07

2013

2011

20102009

2008

20072006

115

110

105

100

95

90

85

110

105

100

95

90

85

80

75

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

figur 6

figur 7

figur 8

figur 9

figur 10

figur 11

figur 12

figur 13

figur 14

figur 15

figur 16

figur 18

figur 19

figur 20

figur 21

figur 22

figur 23

figur 24

figur 26

figur 27

figur 5

figur 4

DANMARK

FINLAND

TYSKLAND

SVERIGE

FRANKRIG

STORBRITANNIEN

INDUSTRI

BYGGE OG ANLÆG

ENGROS

DETAIL

SUPERMARKEDER OG VAREHUSE

BYERHVERV*

24 %

37 %

44 % 45 %

53 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

Tyskland Eurozonen Sverige Danmark Storbritannien

23 %

27 %

29 %

32 %

34 %

34 %

39 %

42 %

42 %

42 %

43 %

44 %

49 %

50 %

Tyskland

Malta

Grækenland

Portugal

Holland

Danmark

Østrig

Italien

Frankrig

EU-28

Belgien

Sverige

Luxembourg

Storbritannien

2,9 €

3,8 €

4,8 €

4,9 €

6,5 €

6,7 €

7,7 €

7,9 €

9,3 €

11,5 €

13,7 €

15,8 €

18,1 €

19,3 €

23,1 €

24,9 €

26,1 €

27,1 €

28,7 €

34,0 €

34,6 €

35,3 €

Bulgarien

Rumænien

Letland

Litauen

Polen

Ungarn

Kroatien

Slovakiet

Tjekkiet

Portugal

Slovenien

Storbritannienen

Spanien

Irland

Luxembourg

Tyskland

Finland

Holland

Frankrig

Belgien

Sverige

Danmark

10 %

9 %

8 %

7 %

6 %

5 %

4 %

3 %

2 %

1 %

0 %2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %

Ingeniør virksomhed m.v.

Liberale Erhverv

It virksomhed

Andre serviceprægede erhverv

Grafisk industri og forlagsvirksomhed

Vikarbureauer og arbejdsformidling

Telekommunikation

Finansiel Service

Alle i arbejde

Engroshandel med it m.v.

Engroshandel med fødevarer m.v.

Øvrig engroshandel

Hotel- og restaurationsvirksomhed

Fremstillingsvirksomhed

Detailhandel ikke-fødevarer

Råstofindvinding

Godstransport

Persontransport

Operationel service

Detailhandel fødevarer m.v.

Bygge- og anlægsvirksomhed

Bilhandel og -værksteder m.v.

FOLKESKOLE/ERHVERVSUDDANNELSE GYMNASIALT NIVEAU

KORT ELLER MELLEMLANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE UOPLYST

DANSKERE VESTLIGE INDVANDRERE

VESTLIGE EFTERKOMMERE AF INDVANDRERE

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE

IKKE-VESTLIGE EFTERKOMMERE AF INDVANDRERE

75 % 80 % 85 % 90 % 95 % 100 %

Operationel service


Persontransport



Alle i arbejde




It virksomhed

Godstransport

Råstofindvinding



Telekommunikation

Finansiel Service



Øvrig engroshandel

Liberale erhverv



7.704 8.128 8.382

8.550 9.199

9.735

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0

5

10

15

20

25

HUSSTANDENES EKSTRA FORBRUG PGA. IMPORT, MIA. KR.

EU26 UDENFOR EU

PRISUDVIKLINGEN PÅ DANSKE VARER, INDEKS 2000=100 (HØJRE AKSE)

PRISUDVIKLINGEN PÅ IMPORTEREDE VARER, INDEKS 2000=100 (HØJRE AKSE)

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

17,7 17,2 15,1

17,4 19,4 18,3

6,8 7,3

6,7

7,3

7,9 7,9

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012

36 %

52 %

10 %

2 %

Ja

Nej

Ved ikke

Nej, men vi forventer at få det indenfor det næste år

-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

3,7 %

5,4 %

4,2 % 5,1 %

8,4 %

7,4 % 7,2 % 6,8 %

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

20

00

K1

20

00

K2

20

00

K3

20

00

K4

20

01

K1

20

01

K2

20

01

K3

20

01

K4

20

02

K1

20

02

K2

20

02

K3

20

02

K4

20

03

K1

20

03

K2

20

03

K3

20

03

K4

20

04

K1

20

04

K2

20

04

K3

20

04

K4

20

05

K1

20

05

K2

20

05

K3

20

05

K4

20

06

K1

20

06

K2

20

06

K3

20

06

K4

20

07

K1

20

07

K2

20

07

K3

20

07

K4

20

08

K1

20

08

K2

20

08

K3

20

08

K4

20

09

K1

20

09

K2

20

09

K3

20

09

K4

20

10

K1

20

10

K2

20

10

K3

20

10

K4

20

11

K1

20

11

K2

20

11

K3

20

11

K4

20

12

K1

20

12

K2

DANMARK

FRANKRIG

SVERIGE

STORBRITANNIEN

HOLLAND

DETAILOMSÆTNING

140

120

100

80

60

40

170.000

160.000

180.000

190.000

200.000

210.000

20

00

K1

20

00

K3

20

01

K1

20

01

K3

20

02

K1

20

02

K3

20

03

K1

20

03

K3

20

04

K1

20

04

K3

20

05

K1

20

05

K3

20

06

K1

20

06

K3

20

07

K1

20

07

K3

20

08

K1

20

08

K3

20

09

K1

20

09

K3

20

10

K1

20

10

K3

20

11

K1

20

11

K3

20

12

K1

20

12

K3

20

13

K1

20

13

K3

70

80

90

100

110

120

130

DETAILHANDEL I ALT

FØDEVARER OG ANDRE DAGLIGVARER

BEKLÆDNING MV.

ANDRE FORBRUGSVARER

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

1909 1955 2003 2011 2003

FØDE- OG DRIKKEVARER

DIVERSE (HERUNDER HUSHJÆLP)

BOLIG INKL. LYS OG VARME

FRITID OG UNDERHOLDNING

TØJ OG SKO

HUSHOLDNINGSUDSTYR TRANSPORT OG KOMMUNIKATION

9 %

7 %

82 %

2 %

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej, aldrig

Ved ikke

0 20 40 60 80 100 120 140

Supermarkeder Detailhandel med bøger

Skotøjsforretninger Detailhandel med spil og legetøj

Detailhandel med køkkenudstyr mv. Købmænd og døgnkiosker

Møbelforretninger Tøjforretninger

Detailhandel i alt Byggemarkeder og værktøjsmagasiner

Detailhandel med kosmetikvarer og produkter til personlig pleje Detailhandel med computere, ydre enheder og software

Dyrehandel Forhandlere af sports- og campingudstyr

Discountforretninger Detailhandel med elektriske husholdningsapparater

9 %

55 %

35 %

13 %

73 %

14 %

Bøger, aviser, magasiner mv.

Sko- og fodtøj

Beklædning Sportsartikler

Legetøj Byggematerialer mv. Ure, smykker

Informations- og kommunikationsudstyr

Møbler

17 %

66 %

16 %

48 %

48 %

5 %

13 %

79 %

8 %

17 %

49 %

34 %

16 %

81 %

3 %

1 %

80 %

20 % 2 %

65 %

34 %

DAGLIGVARE SPECIALISERET ANDET

OPSPARINGSANDEL GENNEMSNIT FOR 2005-2008 GENNEMSNIT FOR 2009-2012

20

01

M0

1

20

01

M0

4

20

01

M0

7

20

01

M1

0

20

02

M0

1

20

02

M0

4

20

02

M0

7

20

02

M1

0

20

03

M0

1

20

03

M0

4

20

03

M0

7

20

03

M1

0

20

04

M0

1

20

04

M0

4

20

04

M0

7

20

04

M1

0

20

05

M0

1

20

05

M0

4

20

05

M0

7

20

05

M1

0

20

06

M0

1

20

06

M0

4

20

06

M0

7

20

06

M1

0

20

07

M0

1

20

07

M0

4

20

07

M0

7

20

07

M1

0

20

08

M0

1

20

08

M0

4

20

08

M0

7

20

08

M1

0

20

09

M0

1

20

09

M0

4

20

09

M0

7

20

09

M1

0

20

10

M0

1

20

10

M0

4

20

10

M0

7

20

10

M1

0

20

11

M0

1

20

11

M0

4

20

11

M0

7

20

11

M1

0

20

12

M0

1

20

12

M0

4

20

12

M0

7

20

12

M1

0

20

13

M0

1

20

13

M0

4

20

13

M0

7

20

13

M1

0

20

14

M0

1

20

14

M0

4

2000

M01

20

00M

05

2000

M09

20

01M

01

2001

M05

20

01M

09

2002

M01

20

02M

05

2002

M09

20

03M

01

2003

M05

20

03M

09

2004

M01

20

04M

05

2004

M09

20

05M

01

2005

M05

20

05M

09

2006

M01

20

06M

05

2006

M09

20

07M

01

2007

M05

20

07M

09

2008

M01

20

08M

05

2008

M09

20

09M

01

2009

M05

20

09M

09

2010

M01

20

10M

05

2010

M09

20

11M

01

2011

M05

20

11M

09

2012

M01

20

12M

05

2012

M09

20

13M

01

2013

M05

20

13M

09

GENNEMSNIT FOR ÅRET

Tegn på bedring

Europæisk statsgældskrise

Finanskrisen rammer

Figur 4: Udviklingen i præsterede antal timer, 2008-2012 (indeks 2008=100)

KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Danmarks Statistiks arbejdstidsregnskab


2.3 DETAILOMSÆTNINGEN FORTSAT FALDENDE

I 2013 lå den samlede danske detailomsætning på 310 mia. kr.4 Som det fremgår af figuren nedenfor, har omsætningen i detailhandlen stort set uden undtagelser været nedadgående siden slutningen af 2007 og frem til 2013. Den generelle trend er tydelig og samlet set svagt negativ. Ses der på udvik-lingen siden krisen brød ud, er omsætningen faldet med i alt 12 pct. fra 2007 til 2012 og ligger væ-sentligt under niveauet for omsætningen i 2005, dvs. før højkonjunkturen i dansk økonomi satte ind.

Detailomsætningen lå

på ca. 310 mia. kr. i 2013

Siden krisen begyndte

i 2008 har der været en

nedadgående udvik-

ling i detailhandlens

omsætning

Branche Indenlandsk omsætning Moms heraf

Mia. kr. Mia. kr.

Detailhandel 307,4 76,8

Tabel 3: Momsindtægter til staten opkrævet via detailleddet, 2012, mia. kr.

KILDE: Danmarks Statistik

Dertil kommer momsen, der pålægges de varer, detailhandlen sælger. Momsen udgjorde i 2012 en statslig indtægt på knap 77 mia. kr.

102

100

98

96

94

92

90

88

86

84

822008

2005

2012

2009 2010 2011 2012


2005M01

2005M07

2006M01

2006M07

2007M01

2007M07

2008M01

2008M07

2009M01

2009M07

2010M01

2010M07

2011M01

2011M07

2012M01

2012M07

2013M01

2013M07

2013

2011

20102009

2008

20072006

115

110

105

100

95

90

85

110

105

100

95

90

85

80

75

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

figur 6

figur 7

figur 8

figur 9

figur 10

figur 11

figur 12

figur 13

figur 14

figur 15

figur 16

figur 18

figur 19

figur 20

figur 21

figur 22

figur 23

figur 24

figur 26

figur 27

figur 5

figur 4

DANMARK

FINLAND

TYSKLAND

SVERIGE

FRANKRIG

STORBRITANNIEN

INDUSTRI

BYGGE OG ANLÆG

ENGROS

DETAIL


BYERHVERV*

24 %

37 %

44 % 45 %

53 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %


23 %

27 %

29 %

32 %

34 %

34 %

39 %

42 %

42 %

42 %

43 %

44 %

49 %

50 %

Tyskland

Malta

Grækenland

Portugal

Holland

Danmark

Østrig

Italien

Frankrig

EU-28

Belgien

Sverige

Luxembourg

Storbritannien

2,9 €

3,8 €

4,8 €

4,9 €

6,5 €

6,7 €

7,7 €

7,9 €

9,3 €

11,5 €

13,7 €

15,8 €

18,1 €

19,3 €

23,1 €

24,9 €

26,1 €

27,1 €

28,7 €

34,0 €

34,6 €

35,3 €

Bulgarien

Rumænien

Letland

Litauen

Polen

Ungarn

Kroatien

Slovakiet

Tjekkiet

Portugal

Slovenien

Storbritannienen

Spanien

Irland

Luxembourg

Tyskland

Finland

Holland

Frankrig

Belgien

Sverige

Danmark

10 %

9 %

8 %

7 %

6 %

5 %

4 %

3 %

2 %

1 %

0 %2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %


Liberale Erhverv

It virksomhed




Telekommunikation

Finansiel Service

Alle i arbejde



Øvrig engroshandel




Råstofindvinding

Godstransport

Persontransport

Operationel service











75 % 80 % 85 % 90 % 95 % 100 %

Operationel service


Persontransport



Alle i arbejde




It virksomhed

Godstransport

Råstofindvinding



Telekommunikation

Finansiel Service



Øvrig engroshandel

Liberale erhverv



7.704 8.128 8.382

8.550 9.199

9.735

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0

5

10

15

20

25


EU26 UDENFOR EU



2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

17,7 17,2 15,1

17,4 19,4 18,3

6,8 7,3

6,7

7,3

7,9 7,9

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012

36 %

52 %

10 %

2 %

Ja

Nej

Ved ikke


-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

3,7 %

5,4 %

4,2 % 5,1 %

8,4 %

7,4 % 7,2 % 6,8 %

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

20

00

K1

20

00

K2

20

00

K3

20

00

K4

20

01

K1

20

01

K2

20

01

K3

20

01

K4

20

02

K1

20

02

K2

20

02

K3

20

02

K4

20

03

K1

20

03

K2

20

03

K3

20

03

K4

20

04

K1

20

04

K2

20

04

K3

20

04

K4

20

05

K1

20

05

K2

20

05

K3

20

05

K4

20

06

K1

20

06

K2

20

06

K3

20

06

K4

20

07

K1

20

07

K2

20

07

K3

20

07

K4

20

08

K1

20

08

K2

20

08

K3

20

08

K4

20

09

K1

20

09

K2

20

09

K3

20

09

K4

20

10

K1

20

10

K2

20

10

K3

20

10

K4

20

11

K1

20

11

K2

20

11

K3

20

11

K4

20

12

K1

20

12

K2

DANMARK

FRANKRIG

SVERIGE

STORBRITANNIEN

HOLLAND

DETAILOMSÆTNING

140

120

100

80

60

40

170.000

160.000

180.000

190.000

200.000

210.000

20

00

K1

20

00

K3

20

01

K1

20

01

K3

20

02

K1

20

02

K3

20

03

K1

20

03

K3

20

04

K1

20

04

K3

20

05

K1

20

05

K3

20

06

K1

20

06

K3

20

07

K1

20

07

K3

20

08

K1

20

08

K3

20

09

K1

20

09

K3

20

10

K1

20

10

K3

20

11

K1

20

11

K3

20

12

K1

20

12

K3

20

13

K1

20

13

K3

70

80

90

100

110

120

130

DETAILHANDEL I ALT


BEKLÆDNING MV.

ANDRE FORBRUGSVARER

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

1909 1955 2003 2011 2003





TØJ OG SKO


9 %

7 %

82 %

2 %

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej, aldrig

Ved ikke

0 20 40 60 80 100 120 140









9 %

55 %

35 %

13 %

73 %

14 %


Sko- og fodtøj




Møbler

17 %

66 %

16 %

48 %

48 %

5 %

13 %

79 %

8 %

17 %

49 %

34 %

16 %

81 %

3 %

1 %

80 %

20 % 2 %

65 %

34 %



20

01

M0

1

20

01

M0

4

20

01

M0

7

20

01

M1

0

20

02

M0

1

20

02

M0

4

20

02

M0

7

20

02

M1

0

20

03

M0

1

20

03

M0

4

20

03

M0

7

20

03

M1

0

20

04

M0

1

20

04

M0

4

20

04

M0

7

20

04

M1

0

20

05

M0

1

20

05

M0

4

20

05

M0

7

20

05

M1

0

20

06

M0

1

20

06

M0

4

20

06

M0

7

20

06

M1

0

20

07

M0

1

20

07

M0

4

20

07

M0

7

20

07

M1

0

20

08

M0

1

20

08

M0

4

20

08

M0

7

20

08

M1

0

20

09

M0

1

20

09

M0

4

20

09

M0

7

20

09

M1

0

20

10

M0

1

20

10

M0

4

20

10

M0

7

20

10

M1

0

20

11

M0

1

20

11

M0

4

20

11

M0

7

20

11

M1

0

20

12

M0

1

20

12

M0

4

20

12

M0

7

20

12

M1

0

20

13

M0

1

20

13

M0

4

20

13

M0

7

20

13

M1

0

20

14

M0

1

20

14

M0

4

2000

M01

20

00M

05

2000

M09

20

01M

01

2001

M05

20

01M

09

2002

M01

20

02M

05

2002

M09

20

03M

01

2003

M05

20

03M

09

2004

M01

20

04M

05

2004

M09

20

05M

01

2005

M05

20

05M

09

2006

M01

20

06M

05

2006

M09

20

07M

01

2007

M05

20

07M

09

2008

M01

20

08M

05

2008

M09

20

09M

01

2009

M05

20

09M

09

2010

M01

20

10M

05

2010

M09

20

11M

01

2011

M05

20

11M

09

2012

M01

20

12M

05

2012

M09

20

13M

01

2013

M05

20

13M

09


Tegn på bedring


Finanskrisen rammer


KILDE: Danmarks Statistik detailhandelsomsætningsindeks, mængdeindeks

ANM.: Sæsonkorrigeret, faste priser

Figur 5: Detailhandlens omsætning, 2000-2013 (indeks 100=2010)


Forskellige delbrancher

i detailhandlen påvirkes

forskelligt af de økono-

miske strømninger

I modsætning til de lan-

de, vi normalt sammen-

ligner os med, har dansk

detailhandel oplevet

nedgang de seneste 5 år

Detailhandlen er under

pres fra flere sider:

• Indhug i friværdierne

• Arbejdsløsheden steget

• Høje afgifter

• Høje omkostninger

• E-grænsehandel

• Administrative byrder

• Negativ BNP vækst

Detailhandlens omsætning svinger i høj grad i takt med samfundsøkonomien. Detailhandlen be-står imidlertid af mange forskellige delbrancher, lige fra dagligvarehandel til luksusbetonede varer fra specialbutikker. Delbrancherne påvirkes forskelligt af den økonomiske situation, idet salget af nogle varer er mere konjunkturfølsomme end andre. Den danske detailhandel påvirkes samtidig af mere strukturelle forhold og ændringer. Eksempelvis har den stigende e-grænsehandel sammen med den traditionelle grænsehandel flyttet en potentiel omsætning ud af landet.

Det er naturligt, at detailhandlen har mærket krisen, men det er foruroligende, at nedgangen endnu ikke er stoppet. Ikke mindst fordi tendensen adskiller sig markant fra udviklingen i de omkringlig-gende lande, hvor detailhandlen har oplevet fremgang de senere år. Mens den danske detailhandel har oplevet et omsætningsfald fra 2007 til 2013, har omsætningen i Tyskland været nogenlunde sta-bil. Set over perioden 2001-2012 har Sverige, Finland, Storbritannien og Frankrig derimod generelt oplevet en omsætningsfremgang i detailhandlen, jf. nedenstående figur.

Den danske detailhandel er under pres fra flere sider – ikke blot af krisen og andre makroøkonomiske strømninger, men også af et massivt fald på boligmarkedet, der har gjort et stort indhug i danskernes friværdier og dermed forbrugsmuligheder og købelyst. Dertil kommer en stigende arbejdsløshed, der har betydet, at folk har færre penge til forbrug, et særdeles højt afgiftsniveau, en betydelig e-grænse-handel samt en række regler og administrative byrder, der pålægger detailhandlen yderligere udgif-ter og tidskrævende administrative opgaver. Dette er, sammenholdt med en meget lav vækst i BNP, herunder en decideret negativ udvikling af BNP i 2012, de væsentligste årsager til, at detailomsætnin-gen i Danmark fortsat står i stampe sammenlignet med vore nabolande.

102

100

98

96

94

92

90

88

86

84

822008

2005

2012

2009 2010 2011 2012


2005M01

2005M07

2006M01

2006M07

2007M01

2007M07

2008M01

2008M07

2009M01

2009M07

2010M01

2010M07

2011M01

2011M07

2012M01

2012M07

2013M01

2013M07

2013

2011

20102009

2008

20072006

115

110

105

100

95

90

85

110

105

100

95

90

85

80

75

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

figur 6

figur 7

figur 8

figur 9

figur 10

figur 11

figur 12

figur 13

figur 14

figur 15

figur 16

figur 18

figur 19

figur 20

figur 21

figur 22

figur 23

figur 24

figur 26

figur 27

figur 5

figur 4

DANMARK

FINLAND

TYSKLAND

SVERIGE

FRANKRIG

STORBRITANNIEN

INDUSTRI

BYGGE OG ANLÆG

ENGROS

DETAIL


BYERHVERV*

24 %

37 %

44 % 45 %

53 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %


23 %

27 %

29 %

32 %

34 %

34 %

39 %

42 %

42 %

42 %

43 %

44 %

49 %

50 %

Tyskland

Malta

Grækenland

Portugal

Holland

Danmark

Østrig

Italien

Frankrig

EU-28

Belgien

Sverige

Luxembourg

Storbritannien

2,9 €

3,8 €

4,8 €

4,9 €

6,5 €

6,7 €

7,7 €

7,9 €

9,3 €

11,5 €

13,7 €

15,8 €

18,1 €

19,3 €

23,1 €

24,9 €

26,1 €

27,1 €

28,7 €

34,0 €

34,6 €

35,3 €

Bulgarien

Rumænien

Letland

Litauen

Polen

Ungarn

Kroatien

Slovakiet

Tjekkiet

Portugal

Slovenien

Storbritannienen

Spanien

Irland

Luxembourg

Tyskland

Finland

Holland

Frankrig

Belgien

Sverige

Danmark

10 %

9 %

8 %

7 %

6 %

5 %

4 %

3 %

2 %

1 %

0 %2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %


Liberale Erhverv

It virksomhed




Telekommunikation

Finansiel Service

Alle i arbejde



Øvrig engroshandel




Råstofindvinding

Godstransport

Persontransport

Operationel service











75 % 80 % 85 % 90 % 95 % 100 %

Operationel service


Persontransport



Alle i arbejde




It virksomhed

Godstransport

Råstofindvinding



Telekommunikation

Finansiel Service



Øvrig engroshandel

Liberale erhverv



7.704 8.128 8.382

8.550 9.199

9.735

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0

5

10

15

20

25


EU26 UDENFOR EU



2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

17,7 17,2 15,1

17,4 19,4 18,3

6,8 7,3

6,7

7,3

7,9 7,9

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012

36 %

52 %

10 %

2 %

Ja

Nej

Ved ikke


-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

3,7 %

5,4 %

4,2 % 5,1 %

8,4 %

7,4 % 7,2 % 6,8 %

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

20

00

K1

20

00

K2

20

00

K3

20

00

K4

20

01

K1

20

01

K2

20

01

K3

20

01

K4

20

02

K1

20

02

K2

20

02

K3

20

02

K4

20

03

K1

20

03

K2

20

03

K3

20

03

K4

20

04

K1

20

04

K2

20

04

K3

20

04

K4

20

05

K1

20

05

K2

20

05

K3

20

05

K4

20

06

K1

20

06

K2

20

06

K3

20

06

K4

20

07

K1

20

07

K2

20

07

K3

20

07

K4

20

08

K1

20

08

K2

20

08

K3

20

08

K4

20

09

K1

20

09

K2

20

09

K3

20

09

K4

20

10

K1

20

10

K2

20

10

K3

20

10

K4

20

11

K1

20

11

K2

20

11

K3

20

11

K4

20

12

K1

20

12

K2

DANMARK

FRANKRIG

SVERIGE

STORBRITANNIEN

HOLLAND

DETAILOMSÆTNING

140

120

100

80

60

40

170.000

160.000

180.000

190.000

200.000

210.000

20

00

K1

20

00

K3

20

01

K1

20

01

K3

20

02

K1

20

02

K3

20

03

K1

20

03

K3

20

04

K1

20

04

K3

20

05

K1

20

05

K3

20

06

K1

20

06

K3

20

07

K1

20

07

K3

20

08

K1

20

08

K3

20

09

K1

20

09

K3

20

10

K1

20

10

K3

20

11

K1

20

11

K3

20

12

K1

20

12

K3

20

13

K1

20

13

K3

70

80

90

100

110

120

130

DETAILHANDEL I ALT


BEKLÆDNING MV.

ANDRE FORBRUGSVARER

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

1909 1955 2003 2011 2003





TØJ OG SKO


9 %

7 %

82 %

2 %

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej, aldrig

Ved ikke

0 20 40 60 80 100 120 140









9 %

55 %

35 %

13 %

73 %

14 %


Sko- og fodtøj




Møbler

17 %

66 %

16 %

48 %

48 %

5 %

13 %

79 %

8 %

17 %

49 %

34 %

16 %

81 %

3 %

1 %

80 %

20 % 2 %

65 %

34 %



20

01

M0

1

20

01

M0

4

20

01

M0

7

20

01

M1

0

20

02

M0

1

20

02

M0

4

20

02

M0

7

20

02

M1

0

20

03

M0

1

20

03

M0

4

20

03

M0

7

20

03

M1

0

20

04

M0

1

20

04

M0

4

20

04

M0

7

20

04

M1

0

20

05

M0

1

20

05

M0

4

20

05

M0

7

20

05

M1

0

20

06

M0

1

20

06

M0

4

20

06

M0

7

20

06

M1

0

20

07

M0

1

20

07

M0

4

20

07

M0

7

20

07

M1

0

20

08

M0

1

20

08

M0

4

20

08

M0

7

20

08

M1

0

20

09

M0

1

20

09

M0

4

20

09

M0

7

20

09

M1

0

20

10

M0

1

20

10

M0

4

20

10

M0

7

20

10

M1

0

20

11

M0

1

20

11

M0

4

20

11

M0

7

20

11

M1

0

20

12

M0

1

20

12

M0

4

20

12

M0

7

20

12

M1

0

20

13

M0

1

20

13

M0

4

20

13

M0

7

20

13

M1

0

20

14

M0

1

20

14

M0

4

2000

M01

20

00M

05

2000

M09

20

01M

01

2001

M05

20

01M

09

2002

M01

20

02M

05

2002

M09

20

03M

01

2003

M05

20

03M

09

2004

M01

20

04M

05

2004

M09

20

05M

01

2005

M05

20

05M

09

2006

M01

20

06M

05

2006

M09

20

07M

01

2007

M05

20

07M

09

2008

M01

20

08M

05

2008

M09

20

09M

01

2009

M05

20

09M

09

2010

M01

20

10M

05

2010

M09

20

11M

01

2011

M05

20

11M

09

2012

M01

20

12M

05

2012

M09

20

13M

01

2013

M05

20

13M

09


Tegn på bedring


Finanskrisen rammer


Figur 6: Detailhandlen i udvalgte lande, 2001-2012 (indeks 2010=100)

Samlede omsætning, faste priser

KILDE: Eurostat


Lønudviklingen har

været noget kraftigere

i Danmark end i Euro-

zonen generelt og Tysk-

land i særdeleshed

Lønstigninger i detail-

handlen presser priser-

ne i butikkerne op

2.4 MARKANT LØNUDVIKLING SVÆKKER KONKURRENCEEVNEN

Danmark har de senere årtier oplevet kraftigere lønstigninger end en række af de lande, vi normalt sammenligner os med. I forhold til Eurozonen som helhed har lønudviklingen i Danmark været noget højere, og sammenlignet med Tyskland, der har oplevet vækst og fremgang trods krise, har de danske lønstigninger været markante. Det fremgår af nedenstående figur.

Lønstigninger kan have en tvetydig effekt på detailhandlen, fordi det på den ene side umiddelbart giver danskerne flere penge til forbrug, men på den anden side kan koste arbejdspladser, idet kon-kurrenceevnen svækkes. Derigennem reduceres danskernes økonomiske råderum og dermed for-bruget. Derimod har markante lønstigninger specifikt i detailhandlen en mere entydig konsekvens og medvirker til at skabe et pres for højere priser, da butikkerne er nødt til at dække de højere lønomkostninger ind. Herigennem gør lønstigninger det vanskeligere for erhvervet at klare sig i den internationale konkurrence med grænsehandel og e-grænsehandel.

Ser man særskilt på detail- og engroserhvervene, er lønningerne i Danmark steget med 34 pct. i perioden 2000 til 2012. Dermed er lønningerne steget noget mindre i denne branche end i den samlede danske økonomi, hvor lønningerne er steget med 45 pct. i perioden, jf. figuren ovenfor. I samme periode er satsreguleringen, der regulerer udviklingen i sociale overførsler, såsom kon-tanthjælp, samlet steget ca. 48 pct., altså noget mere end detaillønningerne.5 Detailhandlen har altså efter omstændighederne været relativt god til at holde lønomkostningerne i ro, men presses omvendt af, at lønniveauet er nødt til at forblive højere end kontanthjælpen, så det kan betale sig at arbejde.

Lønstigninger kan have en tvetydig effekt på detailhandlen, fordi det på den ene side umiddelbart giver danskerne flere penge til forbrug, men på den anden side kan koste arbejdspladser, idet konkurrenceevnen svækkes.

Dansk Erhverv

102

100

98

96

94

92

90

88

86

84

822008

2005

2012

2009 2010 2011 2012


2005M01

2005M07

2006M01

2006M07

2007M01

2007M07

2008M01

2008M07

2009M01

2009M07

2010M01

2010M07

2011M01

2011M07

2012M01

2012M07

2013M01

2013M07

2013

2011

20102009

2008

20072006

115

110

105

100

95

90

85

110

105

100

95

90

85

80

75

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

figur 6

figur 7

figur 8

figur 9

figur 10

figur 11

figur 12

figur 13

figur 14

figur 15

figur 16

figur 18

figur 19

figur 20

figur 21

figur 22

figur 23

figur 24

figur 26

figur 27

figur 5

figur 4

DANMARK

FINLAND

TYSKLAND

SVERIGE

FRANKRIG

STORBRITANNIEN

INDUSTRI

BYGGE OG ANLÆG

ENGROS

DETAIL


BYERHVERV*

24 %

37 %

44 % 45 %

53 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %


23 %

27 %

29 %

32 %

34 %

34 %

39 %

42 %

42 %

42 %

43 %

44 %

49 %

50 %

Tyskland

Malta

Grækenland

Portugal

Holland

Danmark

Østrig

Italien

Frankrig

EU-28

Belgien

Sverige

Luxembourg

Storbritannien

2,9 €

3,8 €

4,8 €

4,9 €

6,5 €

6,7 €

7,7 €

7,9 €

9,3 €

11,5 €

13,7 €

15,8 €

18,1 €

19,3 €

23,1 €

24,9 €

26,1 €

27,1 €

28,7 €

34,0 €

34,6 €

35,3 €

Bulgarien

Rumænien

Letland

Litauen

Polen

Ungarn

Kroatien

Slovakiet

Tjekkiet

Portugal

Slovenien

Storbritannienen

Spanien

Irland

Luxembourg

Tyskland

Finland

Holland

Frankrig

Belgien

Sverige

Danmark

10 %

9 %

8 %

7 %

6 %

5 %

4 %

3 %

2 %

1 %

0 %2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %


Liberale Erhverv

It virksomhed




Telekommunikation

Finansiel Service

Alle i arbejde



Øvrig engroshandel




Råstofindvinding

Godstransport

Persontransport

Operationel service











75 % 80 % 85 % 90 % 95 % 100 %

Operationel service


Persontransport



Alle i arbejde




It virksomhed

Godstransport

Råstofindvinding



Telekommunikation

Finansiel Service



Øvrig engroshandel

Liberale erhverv



7.704 8.128 8.382

8.550 9.199

9.735

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0

5

10

15

20

25


EU26 UDENFOR EU



2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

17,7 17,2 15,1

17,4 19,4 18,3

6,8 7,3

6,7

7,3

7,9 7,9

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012

36 %

52 %

10 %

2 %

Ja

Nej

Ved ikke


-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

3,7 %

5,4 %

4,2 % 5,1 %

8,4 %

7,4 % 7,2 % 6,8 %

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

20

00

K1

20

00

K2

20

00

K3

20

00

K4

20

01

K1

20

01

K2

20

01

K3

20

01

K4

20

02

K1

20

02

K2

20

02

K3

20

02

K4

20

03

K1

20

03

K2

20

03

K3

20

03

K4

20

04

K1

20

04

K2

20

04

K3

20

04

K4

20

05

K1

20

05

K2

20

05

K3

20

05

K4

20

06

K1

20

06

K2

20

06

K3

20

06

K4

20

07

K1

20

07

K2

20

07

K3

20

07

K4

20

08

K1

20

08

K2

20

08

K3

20

08

K4

20

09

K1

20

09

K2

20

09

K3

20

09

K4

20

10

K1

20

10

K2

20

10

K3

20

10

K4

20

11

K1

20

11

K2

20

11

K3

20

11

K4

20

12

K1

20

12

K2

DANMARK

FRANKRIG

SVERIGE

STORBRITANNIEN

HOLLAND

DETAILOMSÆTNING

140

120

100

80

60

40

170.000

160.000

180.000

190.000

200.000

210.000

20

00

K1

20

00

K3

20

01

K1

20

01

K3

20

02

K1

20

02

K3

20

03

K1

20

03

K3

20

04

K1

20

04

K3

20

05

K1

20

05

K3

20

06

K1

20

06

K3

20

07

K1

20

07

K3

20

08

K1

20

08

K3

20

09

K1

20

09

K3

20

10

K1

20

10

K3

20

11

K1

20

11

K3

20

12

K1

20

12

K3

20

13

K1

20

13

K3

70

80

90

100

110

120

130

DETAILHANDEL I ALT


BEKLÆDNING MV.

ANDRE FORBRUGSVARER

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

1909 1955 2003 2011 2003





TØJ OG SKO


9 %

7 %

82 %

2 %

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej, aldrig

Ved ikke

0 20 40 60 80 100 120 140









9 %

55 %

35 %

13 %

73 %

14 %


Sko- og fodtøj




Møbler

17 %

66 %

16 %

48 %

48 %

5 %

13 %

79 %

8 %

17 %

49 %

34 %

16 %

81 %

3 %

1 %

80 %

20 % 2 %

65 %

34 %



20

01

M0

1

20

01

M0

4

20

01

M0

7

20

01

M1

0

20

02

M0

1

20

02

M0

4

20

02

M0

7

20

02

M1

0

20

03

M0

1

20

03

M0

4

20

03

M0

7

20

03

M1

0

20

04

M0

1

20

04

M0

4

20

04

M0

7

20

04

M1

0

20

05

M0

1

20

05

M0

4

20

05

M0

7

20

05

M1

0

20

06

M0

1

20

06

M0

4

20

06

M0

7

20

06

M1

0

20

07

M0

1

20

07

M0

4

20

07

M0

7

20

07

M1

0

20

08

M0

1

20

08

M0

4

20

08

M0

7

20

08

M1

0

20

09

M0

1

20

09

M0

4

20

09

M0

7

20

09

M1

0

20

10

M0

1

20

10

M0

4

20

10

M0

7

20

10

M1

0

20

11

M0

1

20

11

M0

4

20

11

M0

7

20

11

M1

0

20

12

M0

1

20

12

M0

4

20

12

M0

7

20

12

M1

0

20

13

M0

1

20

13

M0

4

20

13

M0

7

20

13

M1

0

20

14

M0

1

20

14

M0

4

2000

M01

20

00M

05

2000

M09

20

01M

01

2001

M05

20

01M

09

2002

M01

20

02M

05

2002

M09

20

03M

01

2003

M05

20

03M

09

2004

M01

20

04M

05

2004

M09

20

05M

01

2005

M05

20

05M

09

2006

M01

20

06M

05

2006

M09

20

07M

01

2007

M05

20

07M

09

2008

M01

20

08M

05

2008

M09

20

09M

01

2009

M05

20

09M

09

2010

M01

20

10M

05

2010

M09

20

11M

01

2011

M05

20

11M

09

2012

M01

20

12M

05

2012

M09

20

13M

01

2013

M05

20

13M

09


Tegn på bedring


Finanskrisen rammer


Figur 7: Nominel lønudvikling i udvalgte økonomier, 2000-2012, euro

KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Eurostat


Selvom visse lande har

oplevet kraftigere løn-

udvikling end Danmark,

er de danske lønom-

kostninger i detail- og

engros erhvervene

blandt de højeste i EU

102

100

98

96

94

92

90

88

86

84

822008

2005

2012

2009 2010 2011 2012


2005M01

2005M07

2006M01

2006M07

2007M01

2007M07

2008M01

2008M07

2009M01

2009M07

2010M01

2010M07

2011M01

2011M07

2012M01

2012M07

2013M01

2013M07

2013

2011

20102009

2008

20072006

115

110

105

100

95

90

85

110

105

100

95

90

85

80

75

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

figur 6

figur 7

figur 8

figur 9

figur 10

figur 11

figur 12

figur 13

figur 14

figur 15

figur 16

figur 18

figur 19

figur 20

figur 21

figur 22

figur 23

figur 24

figur 26

figur 27

figur 5

figur 4

DANMARK

FINLAND

TYSKLAND

SVERIGE

FRANKRIG

STORBRITANNIEN

INDUSTRI

BYGGE OG ANLÆG

ENGROS

DETAIL


BYERHVERV*

24 %

37 %

44 % 45 %

53 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %


23 %

27 %

29 %

32 %

34 %

34 %

39 %

42 %

42 %

42 %

43 %

44 %

49 %

50 %

Tyskland

Malta

Grækenland

Portugal

Holland

Danmark

Østrig

Italien

Frankrig

EU-28

Belgien

Sverige

Luxembourg

Storbritannien

2,9 €

3,8 €

4,8 €

4,9 €

6,5 €

6,7 €

7,7 €

7,9 €

9,3 €

11,5 €

13,7 €

15,8 €

18,1 €

19,3 €

23,1 €

24,9 €

26,1 €

27,1 €

28,7 €

34,0 €

34,6 €

35,3 €

Bulgarien

Rumænien

Letland

Litauen

Polen

Ungarn

Kroatien

Slovakiet

Tjekkiet

Portugal

Slovenien

Storbritannienen

Spanien

Irland

Luxembourg

Tyskland

Finland

Holland

Frankrig

Belgien

Sverige

Danmark

10 %

9 %

8 %

7 %

6 %

5 %

4 %

3 %

2 %

1 %

0 %2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %


Liberale Erhverv

It virksomhed




Telekommunikation

Finansiel Service

Alle i arbejde



Øvrig engroshandel




Råstofindvinding

Godstransport

Persontransport

Operationel service











75 % 80 % 85 % 90 % 95 % 100 %

Operationel service


Persontransport



Alle i arbejde




It virksomhed

Godstransport

Råstofindvinding



Telekommunikation

Finansiel Service



Øvrig engroshandel

Liberale erhverv



7.704 8.128 8.382

8.550 9.199

9.735

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0

5

10

15

20

25


EU26 UDENFOR EU



2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

17,7 17,2 15,1

17,4 19,4 18,3

6,8 7,3

6,7

7,3

7,9 7,9

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012

36 %

52 %

10 %

2 %

Ja

Nej

Ved ikke


-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

3,7 %

5,4 %

4,2 % 5,1 %

8,4 %

7,4 % 7,2 % 6,8 %

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

20

00

K1

20

00

K2

20

00

K3

20

00

K4

20

01

K1

20

01

K2

20

01

K3

20

01

K4

20

02

K1

20

02

K2

20

02

K3

20

02

K4

20

03

K1

20

03

K2

20

03

K3

20

03

K4

20

04

K1

20

04

K2

20

04

K3

20

04

K4

20

05

K1

20

05

K2

20

05

K3

20

05

K4

20

06

K1

20

06

K2

20

06

K3

20

06

K4

20

07

K1

20

07

K2

20

07

K3

20

07

K4

20

08

K1

20

08

K2

20

08

K3

20

08

K4

20

09

K1

20

09

K2

20

09

K3

20

09

K4

20

10

K1

20

10

K2

20

10

K3

20

10

K4

20

11

K1

20

11

K2

20

11

K3

20

11

K4

20

12

K1

20

12

K2

DANMARK

FRANKRIG

SVERIGE

STORBRITANNIEN

HOLLAND

DETAILOMSÆTNING

140

120

100

80

60

40

170.000

160.000

180.000

190.000

200.000

210.000

20

00

K1

20

00

K3

20

01

K1

20

01

K3

20

02

K1

20

02

K3

20

03

K1

20

03

K3

20

04

K1

20

04

K3

20

05

K1

20

05

K3

20

06

K1

20

06

K3

20

07

K1

20

07

K3

20

08

K1

20

08

K3

20

09

K1

20

09

K3

20

10

K1

20

10

K3

20

11

K1

20

11

K3

20

12

K1

20

12

K3

20

13

K1

20

13

K3

70

80

90

100

110

120

130

DETAILHANDEL I ALT


BEKLÆDNING MV.

ANDRE FORBRUGSVARER

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

1909 1955 2003 2011 2003





TØJ OG SKO


9 %

7 %

82 %

2 %

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej, aldrig

Ved ikke

0 20 40 60 80 100 120 140









9 %

55 %

35 %

13 %

73 %

14 %


Sko- og fodtøj




Møbler

17 %

66 %

16 %

48 %

48 %

5 %

13 %

79 %

8 %

17 %

49 %

34 %

16 %

81 %

3 %

1 %

80 %

20 % 2 %

65 %

34 %



20

01

M0

1

20

01

M0

4

20

01

M0

7

20

01

M1

0

20

02

M0

1

20

02

M0

4

20

02

M0

7

20

02

M1

0

20

03

M0

1

20

03

M0

4

20

03

M0

7

20

03

M1

0

20

04

M0

1

20

04

M0

4

20

04

M0

7

20

04

M1

0

20

05

M0

1

20

05

M0

4

20

05

M0

7

20

05

M1

0

20

06

M0

1

20

06

M0

4

20

06

M0

7

20

06

M1

0

20

07

M0

1

20

07

M0

4

20

07

M0

7

20

07

M1

0

20

08

M0

1

20

08

M0

4

20

08

M0

7

20

08

M1

0

20

09

M0

1

20

09

M0

4

20

09

M0

7

20

09

M1

0

20

10

M0

1

20

10

M0

4

20

10

M0

7

20

10

M1

0

20

11

M0

1

20

11

M0

4

20

11

M0

7

20

11

M1

0

20

12

M0

1

20

12

M0

4

20

12

M0

7

20

12

M1

0

20

13

M0

1

20

13

M0

4

20

13

M0

7

20

13

M1

0

20

14

M0

1

20

14

M0

4

2000

M01

20

00M

05

2000

M09

20

01M

01

2001

M05

20

01M

09

2002

M01

20

02M

05

2002

M09

20

03M

01

2003

M05

20

03M

09

2004

M01

20

04M

05

2004

M09

20

05M

01

2005

M05

20

05M

09

2006

M01

20

06M

05

2006

M09

20

07M

01

2007

M05

20

07M

09

2008

M01

20

08M

05

2008

M09

20

09M

01

2009

M05

20

09M

09

2010

M01

20

10M

05

2010

M09

20

11M

01

2011

M05

20

11M

09

2012

M01

20

12M

05

2012

M09

20

13M

01

2013

M05

20

13M

09


Tegn på bedring


Finanskrisen rammer


Figur 8: Nominel lønudvikling, detail- og engroserhvervene, 2000-2012



Renses prisniveauet for eksterne omkostninger, som fx moms og afgifter, er det danske prisniveau på niveau med andre lande.

Dansk Erhverv

102

100

98

96

94

92

90

88

86

84

822008

2005

2012

2009 2010 2011 2012


2005M01

2005M07

2006M01

2006M07

2007M01

2007M07

2008M01

2008M07

2009M01

2009M07

2010M01

2010M07

2011M01

2011M07

2012M01

2012M07

2013M01

2013M07

2013

2011

20102009

2008

20072006

115

110

105

100

95

90

85

110

105

100

95

90

85

80

75

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

figur 6

figur 7

figur 8

figur 9

figur 10

figur 11

figur 12

figur 13

figur 14

figur 15

figur 16

figur 18

figur 19

figur 20

figur 21

figur 22

figur 23

figur 24

figur 26

figur 27

figur 5

figur 4

DANMARK

FINLAND

TYSKLAND

SVERIGE

FRANKRIG

STORBRITANNIEN

INDUSTRI

BYGGE OG ANLÆG

ENGROS

DETAIL


BYERHVERV*

24 %

37 %

44 % 45 %

53 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %


23 %

27 %

29 %

32 %

34 %

34 %

39 %

42 %

42 %

42 %

43 %

44 %

49 %

50 %

Tyskland

Malta

Grækenland

Portugal

Holland

Danmark

Østrig

Italien

Frankrig

EU-28

Belgien

Sverige

Luxembourg

Storbritannien

2,9 €

3,8 €

4,8 €

4,9 €

6,5 €

6,7 €

7,7 €

7,9 €

9,3 €

11,5 €

13,7 €

15,8 €

18,1 €

19,3 €

23,1 €

24,9 €

26,1 €

27,1 €

28,7 €

34,0 €

34,6 €

35,3 €

Bulgarien

Rumænien

Letland

Litauen

Polen

Ungarn

Kroatien

Slovakiet

Tjekkiet

Portugal

Slovenien

Storbritannienen

Spanien

Irland

Luxembourg

Tyskland

Finland

Holland

Frankrig

Belgien

Sverige

Danmark

10 %

9 %

8 %

7 %

6 %

5 %

4 %

3 %

2 %

1 %

0 %2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %


Liberale Erhverv

It virksomhed




Telekommunikation

Finansiel Service

Alle i arbejde



Øvrig engroshandel




Råstofindvinding

Godstransport

Persontransport

Operationel service











75 % 80 % 85 % 90 % 95 % 100 %

Operationel service


Persontransport



Alle i arbejde




It virksomhed

Godstransport

Råstofindvinding



Telekommunikation

Finansiel Service



Øvrig engroshandel

Liberale erhverv



7.704 8.128 8.382

8.550 9.199

9.735

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0

5

10

15

20

25


EU26 UDENFOR EU



2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

17,7 17,2 15,1

17,4 19,4 18,3

6,8 7,3

6,7

7,3

7,9 7,9

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012

36 %

52 %

10 %

2 %

Ja

Nej

Ved ikke


-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

3,7 %

5,4 %

4,2 % 5,1 %

8,4 %

7,4 % 7,2 % 6,8 %

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

20

00

K1

20

00

K2

20

00

K3

20

00

K4

20

01

K1

20

01

K2

20

01

K3

20

01

K4

20

02

K1

20

02

K2

20

02

K3

20

02

K4

20

03

K1

20

03

K2

20

03

K3

20

03

K4

20

04

K1

20

04

K2

20

04

K3

20

04

K4

20

05

K1

20

05

K2

20

05

K3

20

05

K4

20

06

K1

20

06

K2

20

06

K3

20

06

K4

20

07

K1

20

07

K2

20

07

K3

20

07

K4

20

08

K1

20

08

K2

20

08

K3

20

08

K4

20

09

K1

20

09

K2

20

09

K3

20

09

K4

20

10

K1

20

10

K2

20

10

K3

20

10

K4

20

11

K1

20

11

K2

20

11

K3

20

11

K4

20

12

K1

20

12

K2

DANMARK

FRANKRIG

SVERIGE

STORBRITANNIEN

HOLLAND

DETAILOMSÆTNING

140

120

100

80

60

40

170.000

160.000

180.000

190.000

200.000

210.000

20

00

K1

20

00

K3

20

01

K1

20

01

K3

20

02

K1

20

02

K3

20

03

K1

20

03

K3

20

04

K1

20

04

K3

20

05

K1

20

05

K3

20

06

K1

20

06

K3

20

07

K1

20

07

K3

20

08

K1

20

08

K3

20

09

K1

20

09

K3

20

10

K1

20

10

K3

20

11

K1

20

11

K3

20

12

K1

20

12

K3

20

13

K1

20

13

K3

70

80

90

100

110

120

130

DETAILHANDEL I ALT


BEKLÆDNING MV.

ANDRE FORBRUGSVARER

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

1909 1955 2003 2011 2003





TØJ OG SKO


9 %

7 %

82 %

2 %

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej, aldrig

Ved ikke

0 20 40 60 80 100 120 140









9 %

55 %

35 %

13 %

73 %

14 %


Sko- og fodtøj




Møbler

17 %

66 %

16 %

48 %

48 %

5 %

13 %

79 %

8 %

17 %

49 %

34 %

16 %

81 %

3 %

1 %

80 %

20 % 2 %

65 %

34 %



20

01

M0

1

20

01

M0

4

20

01

M0

7

20

01

M1

0

20

02

M0

1

20

02

M0

4

20

02

M0

7

20

02

M1

0

20

03

M0

1

20

03

M0

4

20

03

M0

7

20

03

M1

0

20

04

M0

1

20

04

M0

4

20

04

M0

7

20

04

M1

0

20

05

M0

1

20

05

M0

4

20

05

M0

7

20

05

M1

0

20

06

M0

1

20

06

M0

4

20

06

M0

7

20

06

M1

0

20

07

M0

1

20

07

M0

4

20

07

M0

7

20

07

M1

0

20

08

M0

1

20

08

M0

4

20

08

M0

7

20

08

M1

0

20

09

M0

1

20

09

M0

4

20

09

M0

7

20

09

M1

0

20

10

M0

1

20

10

M0

4

20

10

M0

7

20

10

M1

0

20

11

M0

1

20

11

M0

4

20

11

M0

7

20

11

M1

0

20

12

M0

1

20

12

M0

4

20

12

M0

7

20

12

M1

0

20

13

M0

1

20

13

M0

4

20

13

M0

7

20

13

M1

0

20

14

M0

1

20

14

M0

4

2000

M01

20

00M

05

2000

M09

20

01M

01

2001

M05

20

01M

09

2002

M01

20

02M

05

2002

M09

20

03M

01

2003

M05

20

03M

09

2004

M01

20

04M

05

2004

M09

20

05M

01

2005

M05

20

05M

09

2006

M01

20

06M

05

2006

M09

20

07M

01

2007

M05

20

07M

09

2008

M01

20

08M

05

2008

M09

20

09M

01

2009

M05

20

09M

09

2010

M01

20

10M

05

2010

M09

20

11M

01

2011

M05

20

11M

09

2012

M01

20

12M

05

2012

M09

20

13M

01

2013

M05

20

13M

09


Tegn på bedring


Finanskrisen rammer

Ansatte i de danske

detail- og engroserhverv

tjener i gennemsnit

¤ 10 mere i timen end

ansatte i Tyskland og

¤ 19 mere end i Stor-

britannien

Lønomkostningerne

i de danske detail- og

engroserhverv er de

højeste i EU

Selvom visse lande har oplevet en kraftigere lønudvikling end Danmark de senere år, har udvik-lingen betydet, at de danske lønomkostninger i detail- og engroserhvervene alligevel er blandt de højeste i Europa. Dette skyldes bl.a., at de danske lønstigninger som udgangspunkt tager afsæt i et højere lønniveau og et højere niveau for offentlige forsørgelse end i de fleste andre lande. Dan-mark ligger således i top, hvis man ser på timelønnen detail- og engroserhvervene i 2011, jf. figuren nedenfor. Det høje lønniveau er med til at holde dansk økonomi i krybesporet i forhold til vækst og medvirker til et generelt højt omkostningsniveau. En ansat i danske detail- eller engroserhverv tjente således godt € 35 i timen i 2011, når samtlige udgifter, en arbejdsgiver har til en ansat, med-tages, dvs. også eventuelle sociale bidrag, pension og lignende, mens en tysker til sammenligning tjente € 10 mindre, nemlig € 25 i timen. Endnu billigere er arbejdskraften i Storbritannien, hvor en ansat tjente under det halve af sin danske kollega, nemlig knap € 16 i timen.


Figur 9: Gennemsnitlige timelønomkostninger i detail- og engroserhvervene, 2011


ANM.: Data er på baggrund af virksomheder med mindst ti ansatte


Figur 10: Overskudsgrad i forskellige erhverv, 2000-2011

KILDE: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Danmarks Statistik

ANM.: Overskudsgraden er beregnet som årets resultat før skat sat i forhold til nettoomsætningen og andre

driftsindtægter.

* Byerhverv er her defineret som brancherne information, kommunikation og videnservice

Overskudsgraden er

betydeligt lavere i detail-

og dagligvarehandlen

end i andre private by-

erhverv og industrien

Dansk detailhandel er

kendetegnet ved hård

konkurrence, viser bl.a.

studier fra OECD

2.5 HÅRD KONKURRENCE I DETAILHANDLEN

Detailhandlen, herunder ikke mindst dagligvarehandlen, har en noget lavere overskudsgrad end andre private byerhverv og industrien. Det skyldes flere forskellige forhold, men især den meget hårde konkurrence i detailhandlen. Da der i meget stor udstrækning er tale om forretninger, især i dagligvarehandlen, som sælger identiske produkter eller meget nære substitutter, er prisen et afgø-rende konkurrenceparameter for de fleste butikker. Nedenstående figur illustrerer overskudsgra-den i detailhandlen og dagligvarehandlen sammenlignet med andre byerhverv og industrien.

Som det fremgår af figuren ovenfor, havde supermarkeder og andre dagligvarebutikker i 2011 i gennemsnit en overskudsgrad på 1,4 pct., mens overskudsgraden i den øvrige detailhandel lå på 2,3 pct. Til sammenligning ligger begge brancher noget under andre byerhverv og industrien, hvis overskudsgrader lå på godt 7 pct. i 2011.

Detailhandlen er således en branche, der er kendetegnet ved hård konkurrence, når man sammen-ligner med andre brancher. International forskning fra OECD har ligeledes påvist, at den danske detailhandel er kendetegnet ved en høj grad af konkurrence, når der sammenlignes med andre lande.6 OECD har demonstreret, at mark-ups i den danske detailhandel er blandt de laveste i den række af lande, der var medtaget i analysen. Mark-up er et udtryk for salgsprisen fratrukket ind-købsprisen, dvs. avancen. Den danske detailhandel oplever altså både, at avancen på varesalget og den samlede overskudsgrad, hvor indtjening sættes i forhold til udgifter, er lav. Det tyder på en sektor, der har et højt omkostningsniveau, er økonomisk presset og præget af hård konkurrence.

102

100

98

96

94

92

90

88

86

84

822008

2005

2012

2009 2010 2011 2012


2005M01

2005M07

2006M01

2006M07

2007M01

2007M07

2008M01

2008M07

2009M01

2009M07

2010M01

2010M07

2011M01

2011M07

2012M01

2012M07

2013M01

2013M07

2013

2011

20102009

2008

20072006

115

110

105

100

95

90

85

110

105

100

95

90

85

80

75

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

figur 6

figur 7

figur 8

figur 9

figur 10

figur 11

figur 12

figur 13

figur 14

figur 15

figur 16

figur 18

figur 19

figur 20

figur 21

figur 22

figur 23

figur 24

figur 26

figur 27

figur 5

figur 4

DANMARK

FINLAND

TYSKLAND

SVERIGE

FRANKRIG

STORBRITANNIEN

INDUSTRI

BYGGE OG ANLÆG

ENGROS

DETAIL


BYERHVERV*

24 %

37 %

44 % 45 %

53 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %


23 %

27 %

29 %

32 %

34 %

34 %

39 %

42 %

42 %

42 %

43 %

44 %

49 %

50 %

Tyskland

Malta

Grækenland

Portugal

Holland

Danmark

Østrig

Italien

Frankrig

EU-28

Belgien

Sverige

Luxembourg

Storbritannien

2,9 €

3,8 €

4,8 €

4,9 €

6,5 €

6,7 €

7,7 €

7,9 €

9,3 €

11,5 €

13,7 €

15,8 €

18,1 €

19,3 €

23,1 €

24,9 €

26,1 €

27,1 €

28,7 €

34,0 €

34,6 €

35,3 €

Bulgarien

Rumænien

Letland

Litauen

Polen

Ungarn

Kroatien

Slovakiet

Tjekkiet

Portugal

Slovenien

Storbritannienen

Spanien

Irland

Luxembourg

Tyskland

Finland

Holland

Frankrig

Belgien

Sverige

Danmark

10 %

9 %

8 %

7 %

6 %

5 %

4 %

3 %

2 %

1 %

0 %2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %


Liberale Erhverv

It virksomhed




Telekommunikation

Finansiel Service

Alle i arbejde



Øvrig engroshandel




Råstofindvinding

Godstransport

Persontransport

Operationel service











75 % 80 % 85 % 90 % 95 % 100 %

Operationel service


Persontransport



Alle i arbejde




It virksomhed

Godstransport

Råstofindvinding



Telekommunikation

Finansiel Service



Øvrig engroshandel

Liberale erhverv



7.704 8.128 8.382

8.550 9.199

9.735

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0

5

10

15

20

25


EU26 UDENFOR EU



2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

17,7 17,2 15,1

17,4 19,4 18,3

6,8 7,3

6,7

7,3

7,9 7,9

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012

36 %

52 %

10 %

2 %

Ja

Nej

Ved ikke


-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

3,7 %

5,4 %

4,2 % 5,1 %

8,4 %

7,4 % 7,2 % 6,8 %

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

20

00

K1

20

00

K2

20

00

K3

20

00

K4

20

01

K1

20

01

K2

20

01

K3

20

01

K4

20

02

K1

20

02

K2

20

02

K3

20

02

K4

20

03

K1

20

03

K2

20

03

K3

20

03

K4

20

04

K1

20

04

K2

20

04

K3

20

04

K4

20

05

K1

20

05

K2

20

05

K3

20

05

K4

20

06

K1

20

06

K2

20

06

K3

20

06

K4

20

07

K1

20

07

K2

20

07

K3

20

07

K4

20

08

K1

20

08

K2

20

08

K3

20

08

K4

20

09

K1

20

09

K2

20

09

K3

20

09

K4

20

10

K1

20

10

K2

20

10

K3

20

10

K4

20

11

K1

20

11

K2

20

11

K3

20

11

K4

20

12

K1

20

12

K2

DANMARK

FRANKRIG

SVERIGE

STORBRITANNIEN

HOLLAND

DETAILOMSÆTNING

140

120

100

80

60

40

170.000

160.000

180.000

190.000

200.000

210.000

20

00

K1

20

00

K3

20

01

K1

20

01

K3

20

02

K1

20

02

K3

20

03

K1

20

03

K3

20

04

K1

20

04

K3

20

05

K1

20

05

K3

20

06

K1

20

06

K3

20

07

K1

20

07

K3

20

08

K1

20

08

K3

20

09

K1

20

09

K3

20

10

K1

20

10

K3

20

11

K1

20

11

K3

20

12

K1

20

12

K3

20

13

K1

20

13

K3

70

80

90

100

110

120

130

DETAILHANDEL I ALT


BEKLÆDNING MV.

ANDRE FORBRUGSVARER

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

1909 1955 2003 2011 2003





TØJ OG SKO


9 %

7 %

82 %

2 %

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej, aldrig

Ved ikke

0 20 40 60 80 100 120 140









9 %

55 %

35 %

13 %

73 %

14 %


Sko- og fodtøj




Møbler

17 %

66 %

16 %

48 %

48 %

5 %

13 %

79 %

8 %

17 %

49 %

34 %

16 %

81 %

3 %

1 %

80 %

20 % 2 %

65 %

34 %



20

01

M0

1

20

01

M0

4

20

01

M0

7

20

01

M1

0

20

02

M0

1

20

02

M0

4

20

02

M0

7

20

02

M1

0

20

03

M0

1

20

03

M0

4

20

03

M0

7

20

03

M1

0

20

04

M0

1

20

04

M0

4

20

04

M0

7

20

04

M1

0

20

05

M0

1

20

05

M0

4

20

05

M0

7

20

05

M1

0

20

06

M0

1

20

06

M0

4

20

06

M0

7

20

06

M1

0

20

07

M0

1

20

07

M0

4

20

07

M0

7

20

07

M1

0

20

08

M0

1

20

08

M0

4

20

08

M0

7

20

08

M1

0

20

09

M0

1

20

09

M0

4

20

09

M0

7

20

09

M1

0

20

10

M0

1

20

10

M0

4

20

10

M0

7

20

10

M1

0

20

11

M0

1

20

11

M0

4

20

11

M0

7

20

11

M1

0

20

12

M0

1

20

12

M0

4

20

12

M0

7

20

12

M1

0

20

13

M0

1

20

13

M0

4

20

13

M0

7

20

13

M1

0

20

14

M0

1

20

14

M0

4

2000

M01

20

00M

05

2000

M09

20

01M

01

2001

M05

20

01M

09

2002

M01

20

02M

05

2002

M09

20

03M

01

2003

M05

20

03M

09

2004

M01

20

04M

05

2004

M09

20

05M

01

2005

M05

20

05M

09

2006

M01

20

06M

05

2006

M09

20

07M

01

2007

M05

20

07M

09

2008

M01

20

08M

05

2008

M09

20

09M

01

2009

M05

20

09M

09

2010

M01

20

10M

05

2010

M09

20

11M

01

2011

M05

20

11M

09

2012

M01

20

12M

05

2012

M09

20

13M

01

2013

M05

20

13M

09


Tegn på bedring


Finanskrisen rammer



Overskuddet i detailhand-

len før skat er 2,3 pct.

Prisdannelsen i detail-

handlen er i høj grad af-

hængig af prisdannelsen

i engros- og producent-

leddet

Der er dog ingen tvivl om, at prisniveauet i Danmark er blandt de absolut højeste i EU. Dette skyl-des, at det generelt er dyrt at drive virksomhed i Danmark, og at varerne er pålagt høje moms- og afgiftssatser. Desuden er detailhandlen afhængig af prisniveauet hos leverandørerne, hvoraf de danske leverandører ligeledes er underlagt det generelt høje danske omkostningsniveau. Endvi-dere er Danmark tilbøjelig til at have en mere vidtgående implementering af EU-lovgivningen, end mange andre EU-lande, eksempelvis på fødevare- og miljøområdet, hvilket er ressourcekrævende. Af disse årsager er det helt naturligt, at det danske prisniveau ofte er højere end i udlandet.

Tages der imidlertid højde for disse forskelle, er der ikke noget, der tyder på, at prisniveauet i den danske detailhandel skulle være specielt højt, som vist i flere studier. Eksempelvis viste en opgø-relse af analyseinstituttet Nielsen A/S, at priserne i den danske detailhandel er på niveau med gen-nemsnittet for 12 EU-lande på 1.450 udvalgte, fuldt ud identiske, dagligvareprodukter. Studiet er baseret på de faktiske salgspriser, dvs. de scannede priser ved kassen via butikkernes scannerdata, på et stort, sammenligneligt sortiment igennem et halvt år.

Hvis man dykker ned i de overordnede regnskabstal for detailhandlen, tegner der sig et konkret billede af, hvordan detailhandelsvirksomhedernes indtægter og udgifter fordeler sig på forskellige poster. I tråd med figuren ovenfor er detailhandlens ordinære resultat, dvs. overskuddet før skat, 2,3 pct. af de samlede indtægter fra drift og andre indtægtskilder. Den helt store udgiftspost er forbruget af varer, herunder naturligvis primært indkøb af varer fra producenter og andre underle-verandører. Denne post udgør 71,2 pct. af de samlede indtægter. Lønudgifter beløber sig til yderli-gere 13,2 pct. af de samlede indtægter, mens 11,8 pct. går til øvrige ordinære omkostninger, som fx energiudgifter og leje af butiksmasse.

Som det fremgår af tabellen ovenfor, er detailhandlen generelt karakteriseret ved høje udgifter til indkøb af varer, som herefter videresælges. Med andre ord er prisdannelsen i detailhandlen i høj grad afhængig af prisdannelsen i engros- og producentleddet. Eftersom branchen ved nogle va-regrupper indgår længerevarende kontrakter om leverancer og indkøber varer, hvor der ofte vil gå mange måneder fra, at aftalen er indgået, til varerne kan sættes på hylden i butikkerne, er det desuden en branche, hvor der er risiko for at lide betydelige tab ved svigtende salg og skiftende forbrugerpræferencer.

Renses prisniveauet for

eksterne omkostninger,

er det danske prisniveau

på niveau med andre

lande

Mio. kr. Pct. af indtægter

Omsætning 306.988 -

Andre driftsindtægter 3.533 -

Indtægter i alt 310.521 -

Vareforbrug 220.994 71,2 %

Køb af lønarbejde, underentrepriser 266 0,1 %

Løn, pension mv. 41.084 13,2 %

Af- og nedskrivninger 4.407 1,4 %

Øvrige ordinære omkostninger 36.535 11,8 %

Udgifter i alt 303.286 97,7 %

Ordinært resultat (dvs. før skat) 7.235 2,3 %


Tabel 4: Indtægter og udgifter i detailhandlen, 2011



DETAILHANDLEN – EN BRANCHE FOR ALLE

3


DETAILHANDLEN – EN BRANCHE FOR ALLE

78 %– har folkeskole/

erhvervsuddannelse

6,6 %– er indvandrere

6 %– har en videregående

uddannelse


RESUMÉSammenlignet med mange andre brancher er rekrutteringen til detailhandlen meget alsidig. Der stilles ikke formelle krav om uddannelse til mange af jobfunktionerne, men der lægges vægt på personlige ev-ner til at være serviceorienteret og kunne omgås kunder. Med denne alsidige rekruttering opfylder de-tailhandlen en vigtig samfundsrolle. Mange unge får desuden deres første møde med arbejdsmarkedet via et job i detailhandlen, ligesom der er mulighed for at gøre hurtig karriere og få lederansvar. Det er en branche, der belønner praktisk indsigt og kunnen, servicemindedhed samt evnen til at skabe resultater.

Nøgletal for detailhandlens ansatte:

• 57 pct. af de ansatte i detailhandlen er kvinder, mens 43 pct. er mænd

• Detailhandlen har en social profil med en række jobfunktioner og fleksibilitet for personer,

der har en lidt sværere adgang til arbejdsmarkedet end de fleste

• Branchen beskæftiger mange faglærte og ufaglærte. I alt har 78 pct. af de ansatte i dag-

ligvarehandlen folkeskolen eller en erhvervsuddannelse som højeste uddannelsesniveau,

mens det gælder 70 pct. af de ansatte i den specialiserede detailhandel

• Detailhandlen uddanner også selv mange af deres ansatte. I 2013 var der knap 4.300 prak-

tikpladser i detailhandlen. Antallet af praktikpladser har været rimeligt stabilt siden 2000.

Desuden efteruddanner branchen mange af sine ansatte.

• Samlet set har 8,5 pct. af de ansatte i dagligvarehandlen indvandrerbaggrund fra et

ikke-vestligt land, mens det samme gælder 4,9 pct. i den specialiserede detailhandel

• I gennemsnit er 6,6 pct. af de ansatte i detailhandlen indvandrere, mens andelen i den

private sektor i gennemsnit er noget lavere; 4,5 pct.

• Detailhandlen er kendetegnet ved at have mange unge ansat. Mere end halvdelen er højst

30 år. I detailhandlen med fødevarer er næsten halvdelen højst 20 år

• Andelen af beskæftigede over 50 år er til gengæld lav, kun 14 pct., når man ser på den sam-

lede detailhandel

Alder < 21 21-30 31-40 41-50 51-60 > 60

Detailhandel fødevarer mv. 45 % 23 % 13 % 10 % 7 % 3 %

Detailhandel ikke-fødevarer 20 % 29 % 18 % 15 % 11 % 7 %

Samlet 32 % 26 % 15 % 13 % 9 % 5 %

Økonomien i alt 7 % 16 % 23 % 25 % 21 % 8 %

KILDE: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistik

ANM.: Detailhandel med fødevarer dækker primært dagligvarebutikkerne

Tabel 5: Beskæftigede i detailhandlen fordelt på alder, 2010

KAPITEL 3: DETAILHANDLEN – EN BRANCHE FOR ALLE


3.1 EN BRANCHE FOR ALLE

Detailhandlen udfylder som nævnt en vigtig rolle i samfundet ved at sikre arbejdspladser til 220.000 danskere, hvortil kommer omkring 150.000 i engrosbranchen, der ofte fungerer som le-verandør til detailhandlen. Detailhandlen tilbyder job til personer med meget forskellige baggrun-de og giver samtidig mulighed for en karrierevej med hurtigt avancement og stort ansvar. Det er således ikke unormalt, at en ambitiøs ansat kan blive butikschef eller afdelingsleder i en relativt ung alder. Derfor tiltrækker branchen mange personer, som ikke er interesserede i lange, teoreti-ske uddannelser, men derimod trives med praktiske on-the-job træningsforløb.

Detailhandlen tilbyder

job til mange forskellige

typer og mulighed for at

gøre hurtig karriere

Detailhandlen tilbyder job til personer med meget forskellige baggrunde og giver samtidig mulighed for en karrierevej med hurtigt avancement og stort ansvar.

Dansk Erhverv



ANM.: Detailhandel med fødevarer dækker primært dagligvarebutikkerne

Tabel 6: Beskæftigede i detailhandlen fordelt på køn, 2010

Mænd Kvinder

Detailhandel fødevarer mv. 45 % 55 %

Detailhandel ikke-fødevarer 40 % 60 %

Detailhandlen i alt 43 % 57 %

Økonomien i alt 51 % 49 %

Der er en overvægt af kvinder ansat i detailhandlen. Sammenlagt er 57 pct. af de ansatte i detail-handlen kvinder og 43 pct. af de ansatte mænd, jf. tabellen nedenfor.


Karriereprofil: Christina Louise Jørgensen, 26 år

Store Manager i IC Companys siden september 2009. Ansvar for daglig drift af syv forskellige brands.

Leder for 17 ansatte og ansvarlig for vagtlægning, budgetter, ansættelser, motivering, oplæring, ud-

vikling af medarbejdere, visuel merchandising, håndtering af kampagner, salgstræning og bestilling

af varer.

Detailhandlen som karriere

Detailhandlen giver mulighed for et væld af forskellige uddannelsesforløb, som alle tilbyder en mere praktisk tilgang til indlæring, end traditionen er inden for mange andre uddannel-ser målrettet erhvervslivet. Uddannelsesforløbene er oftest kortere, og mulighederne for hurtigere avancement er således til stede for dem, som arbejder hårdt og ved, hvad de vil. Christina Louise Jørgensen fandt tidligt ud af, at hun ville gøre karriere inden for detail-handlen og har ikke lagt skjul på de ambitioner, hun havde for sig selv i faget.

‘Jeg har altid haft et ønske om at gøre karriere inden for detailhandlen. Derfor faldt det mig også naturligt at starte som elev i en større detailhandelsvirksomhed. IC Companys havde en stor tiltrækningskraft på mig, men var også en virksomhed, hvor jeg kunne se mig selv længere ude i fremtiden. I min ledelsesmæssige udvikling har min største styrke været min åbenhed omkring de ambitioner, jeg har for mig selv inden for detailfaget. Der-for har jeg fra start af været meget udadvendt og ikke lagt skjul på, at jeg sigtede mod en lederstilling. Det har fungeret perfekt, da detailhandlen netop er et sted, hvor man får meget ansvar, hvis man efterspørger det.’

Detailhandlen tilbyder faglig og personlig udvikling

Konkurrencen i detailhandlen er meget intensiv, og virksomhederne ved, at der skal inve-steres i de medarbejdere, som tegner billedet udad til i butikkerne. Detailhandlen tilbyder ofte unge mennesker ansvar relativt tidligt. Faglighed og personlig udvikling går hånd-i-hånd, og de personer, som ikke fortsætter videre i detailhandlen, er klædt godt på til at indtræde i en anden rolle i erhvervslivet eller i et uddannelsesforløb.

‘Udviklingen af de forskellige mærker under IC Companys er jo i høj grad afhængig af de personer, som repræsenterer dem på gulvet og bag kulisserne. Derfor investeres der en del ressourcer i kompetenceudvikling fra IC Companys’ side. Det er i særdeleshed rettet mod butikscheferne, hvor temaer som kommunikation, ledelse, salg, struktur mv. er flere af de områder, hvor IC Companys søger at udvikle os. Det er efterfølgende vores ansvar at formidle kompetencerne videre til personalet.’

Mulighederne i detailhandlen

En uddannelse i detailhandlen tilbyder på mange måder en fod inden for hos drøm-mevirksomheden allerede fra start af. Mange virksomheder ser en betydelig værdi i at ansætte fra egne rækker, hvor personen er uddannet ud fra de værdier, som gennem-strømmer virksomheden. For Christina er et af de mulige videre skridt også i sigte, men konkurrencen er hård.

‘Mulighederne er bestemt til stede for at avancere hurtigt og højt, hvis man har ambiti-onerne og motivationen. Jeg har været butikschef inden for IC Companys’ mærker siden 2007 og siden fået mere og mere ansvar. Lige nu er jeg butikschef for én af de største IC Companys-butikker i Danmark. Det næste naturlige skridt for mig vil være at avance-re til Retail Manager, hvor jeg i stedet vil fungere som leder og sparringspartner for IC Companys’ forskellige butikschefer. Konkurrencen er dog hård, da vi er flere butikschefer inden for virksomheden, som alle besidder et højt fagligt niveau.’

CV

Store Manager, IC Companys

September 2009 –

Store Manager, Soaked in Luxury

November 2007 – August 2009

Store Manager, Part Two

September 2007 – Oktober 2007

Elev/salgsassistent,

Inwear/MartiniqueAugust 2005 –

August 2007



I takt med at de traditionelle industriarbejdspladser er forsvundet, fordi Danmark har haft svært ved at konkurrere med lavtlønslande i bl.a. Østeuropa og Asien, har detailhandlen kunnet tilbyde beskæftigelse i stedet. I det såkaldte udkantsdanmark er detailhandlen ligeledes en af de brancher, der fortsat sikrer job til mange trods den økonomiske nedgang.

Detailhandlen med fødevarer er en af de brancher, der beskæftiger den største andel af personer, som udelukkende har en folkeskole- eller erhvervsuddannelsesbaggrund. Faktisk er det 78 pct. af de ansatte i branchen, der højst har en erhvervsuddannelse, mens 16 pct. højst har en gymnasial uddannelse og kun 6 pct. en videregående uddannelse. Til sammenligning har 57 pct. af alle beskæftigede i Danmark folkeskolen eller en erhvervsuddannelse som højeste uddannelsesniveau, mens 34 pct. har en videregå-ende uddannelse, jf. figuren nedenfor. Selvom andelen, der har en gymnasial eller videregående uddan-nelse, er lidt højere i den specialiserede del af detailhandlen, er disse brancher ligeledes kendetegnet ved en særdeles høj andel af beskæftigede, der har folkeskolen eller en erhvervsuddannelse som højeste uddannelsesniveau (70 pct.). Dette betyder, at branchen er med til at sikre beskæftigelse til personer, der er interesserede i praktisk arbejde snarere end boglige uddannelser, og tilbyder derfor også jobmu-ligheder til nogle af de grupper i samfundet, der ofte har lidt længere vej til en fast indkomst.

Detailhandlen udfyl-

der det tomrum, som

industriens udflytning

har skabt

78 pct. af de ansatte i

detailhandlen med føde-

varer og 70 pct. af de

ansatte i den speciali-

serede detailhandel har

folkeskolen eller en er-

hvervsuddannelse som

uddannelsesbaggrund

102

100

98

96

94

92

90

88

86

84

822008

2005

2012

2009 2010 2011 2012


2005M01

2005M07

2006M01

2006M07

2007M01

2007M07

2008M01

2008M07

2009M01

2009M07

2010M01

2010M07

2011M01

2011M07

2012M01

2012M07

2013M01

2013M07

2013

2011

20102009

2008

20072006

115

110

105

100

95

90

85

110

105

100

95

90

85

80

75

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

figur 6

figur 7

figur 8

figur 9

figur 10

figur 11

figur 12

figur 13

figur 14

figur 15

figur 16

figur 18

figur 19

figur 20

figur 21

figur 22

figur 23

figur 24

figur 26

figur 27

figur 5

figur 4

DANMARK

FINLAND

TYSKLAND

SVERIGE

FRANKRIG

STORBRITANNIEN

INDUSTRI

BYGGE OG ANLÆG

ENGROS

DETAIL


BYERHVERV*

24 %

37 %

44 % 45 %

53 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %


23 %

27 %

29 %

32 %

34 %

34 %

39 %

42 %

42 %

42 %

43 %

44 %

49 %

50 %

Tyskland

Malta

Grækenland

Portugal

Holland

Danmark

Østrig

Italien

Frankrig

EU-28

Belgien

Sverige

Luxembourg

Storbritannien

2,9 €

3,8 €

4,8 €

4,9 €

6,5 €

6,7 €

7,7 €

7,9 €

9,3 €

11,5 €

13,7 €

15,8 €

18,1 €

19,3 €

23,1 €

24,9 €

26,1 €

27,1 €

28,7 €

34,0 €

34,6 €

35,3 €

Bulgarien

Rumænien

Letland

Litauen

Polen

Ungarn

Kroatien

Slovakiet

Tjekkiet

Portugal

Slovenien

Storbritannienen

Spanien

Irland

Luxembourg

Tyskland

Finland

Holland

Frankrig

Belgien

Sverige

Danmark

10 %

9 %

8 %

7 %

6 %

5 %

4 %

3 %

2 %

1 %

0 %2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %


Liberale Erhverv

It virksomhed




Telekommunikation

Finansiel Service

Alle i arbejde



Øvrig engroshandel




Råstofindvinding

Godstransport

Persontransport

Operationel service











75 % 80 % 85 % 90 % 95 % 100 %

Operationel service


Persontransport



Alle i arbejde




It virksomhed

Godstransport

Råstofindvinding



Telekommunikation

Finansiel Service



Øvrig engroshandel

Liberale erhverv



7.704 8.128 8.382

8.550 9.199

9.735

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0

5

10

15

20

25


EU26 UDENFOR EU



2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

17,7 17,2 15,1

17,4 19,4 18,3

6,8 7,3

6,7

7,3

7,9 7,9

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012

36 %

52 %

10 %

2 %

Ja

Nej

Ved ikke


-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

3,7 %

5,4 %

4,2 % 5,1 %

8,4 %

7,4 % 7,2 % 6,8 %

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

20

00

K1

20

00

K2

20

00

K3

20

00

K4

20

01

K1

20

01

K2

20

01

K3

20

01

K4

20

02

K1

20

02

K2

20

02

K3

20

02

K4

20

03

K1

20

03

K2

20

03

K3

20

03

K4

20

04

K1

20

04

K2

20

04

K3

20

04

K4

20

05

K1

20

05

K2

20

05

K3

20

05

K4

20

06

K1

20

06

K2

20

06

K3

20

06

K4

20

07

K1

20

07

K2

20

07

K3

20

07

K4

20

08

K1

20

08

K2

20

08

K3

20

08

K4

20

09

K1

20

09

K2

20

09

K3

20

09

K4

20

10

K1

20

10

K2

20

10

K3

20

10

K4

20

11

K1

20

11

K2

20

11

K3

20

11

K4

20

12

K1

20

12

K2

DANMARK

FRANKRIG

SVERIGE

STORBRITANNIEN

HOLLAND

DETAILOMSÆTNING

140

120

100

80

60

40

170.000

160.000

180.000

190.000

200.000

210.000

20

00

K1

20

00

K3

20

01

K1

20

01

K3

20

02

K1

20

02

K3

20

03

K1

20

03

K3

20

04

K1

20

04

K3

20

05

K1

20

05

K3

20

06

K1

20

06

K3

20

07

K1

20

07

K3

20

08

K1

20

08

K3

20

09

K1

20

09

K3

20

10

K1

20

10

K3

20

11

K1

20

11

K3

20

12

K1

20

12

K3

20

13

K1

20

13

K3

70

80

90

100

110

120

130

DETAILHANDEL I ALT


BEKLÆDNING MV.

ANDRE FORBRUGSVARER

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

1909 1955 2003 2011 2003





TØJ OG SKO


9 %

7 %

82 %

2 %

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej, aldrig

Ved ikke

0 20 40 60 80 100 120 140









9 %

55 %

35 %

13 %

73 %

14 %


Sko- og fodtøj




Møbler

17 %

66 %

16 %

48 %

48 %

5 %

13 %

79 %

8 %

17 %

49 %

34 %

16 %

81 %

3 %

1 %

80 %

20 % 2 %

65 %

34 %



20

01

M0

1

20

01

M0

4

20

01

M0

7

20

01

M1

0

20

02

M0

1

20

02

M0

4

20

02

M0

7

20

02

M1

0

20

03

M0

1

20

03

M0

4

20

03

M0

7

20

03

M1

0

20

04

M0

1

20

04

M0

4

20

04

M0

7

20

04

M1

0

20

05

M0

1

20

05

M0

4

20

05

M0

7

20

05

M1

0

20

06

M0

1

20

06

M0

4

20

06

M0

7

20

06

M1

0

20

07

M0

1

20

07

M0

4

20

07

M0

7

20

07

M1

0

20

08

M0

1

20

08

M0

4

20

08

M0

7

20

08

M1

0

20

09

M0

1

20

09

M0

4

20

09

M0

7

20

09

M1

0

20

10

M0

1

20

10

M0

4

20

10

M0

7

20

10

M1

0

20

11

M0

1

20

11

M0

4

20

11

M0

7

20

11

M1

0

20

12

M0

1

20

12

M0

4

20

12

M0

7

20

12

M1

0

20

13

M0

1

20

13

M0

4

20

13

M0

7

20

13

M1

0

20

14

M0

1

20

14

M0

4

2000

M01

20

00M

05

2000

M09

20

01M

01

2001

M05

20

01M

09

2002

M01

20

02M

05

2002

M09

20

03M

01

2003

M05

20

03M

09

2004

M01

20

04M

05

2004

M09

20

05M

01

2005

M05

20

05M

09

2006

M01

20

06M

05

2006

M09

20

07M

01

2007

M05

20

07M

09

2008

M01

20

08M

05

2008

M09

20

09M

01

2009

M05

20

09M

09

2010

M01

20

10M

05

2010

M09

20

11M

01

2011

M05

20

11M

09

2012

M01

20

12M

05

2012

M09

20

13M

01

2013

M05

20

13M

09


Tegn på bedring


Finanskrisen rammer

Figur 11: Uddannelsesbaggrund blandt ansatte fordelt på brancher, 2010




Der er med rette meget

fokus fra politisk side

på at sikre de unge en

videregående uddannel-

se. En vigtig del af dansk

økonomi har dog fortsat

brug for personer med

en anden tilgang

8,5 pct. af de ansatte i

dagligvarehandlen har

indvandrerbaggrund,

mens det gælder 4,9 pct.

i den specialiserede

detailhandel

102

100

98

96

94

92

90

88

86

84

822008

2005

2012

2009 2010 2011 2012


2005M01

2005M07

2006M01

2006M07

2007M01

2007M07

2008M01

2008M07

2009M01

2009M07

2010M01

2010M07

2011M01

2011M07

2012M01

2012M07

2013M01

2013M07

2013

2011

20102009

2008

20072006

115

110

105

100

95

90

85

110

105

100

95

90

85

80

75

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

figur 6

figur 7

figur 8

figur 9

figur 10

figur 11

figur 12

figur 13

figur 14

figur 15

figur 16

figur 18

figur 19

figur 20

figur 21

figur 22

figur 23

figur 24

figur 26

figur 27

figur 5

figur 4

DANMARK

FINLAND

TYSKLAND

SVERIGE

FRANKRIG

STORBRITANNIEN

INDUSTRI

BYGGE OG ANLÆG

ENGROS

DETAIL


BYERHVERV*

24 %

37 %

44 % 45 %

53 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %


23 %

27 %

29 %

32 %

34 %

34 %

39 %

42 %

42 %

42 %

43 %

44 %

49 %

50 %

Tyskland

Malta

Grækenland

Portugal

Holland

Danmark

Østrig

Italien

Frankrig

EU-28

Belgien

Sverige

Luxembourg

Storbritannien

2,9 €

3,8 €

4,8 €

4,9 €

6,5 €

6,7 €

7,7 €

7,9 €

9,3 €

11,5 €

13,7 €

15,8 €

18,1 €

19,3 €

23,1 €

24,9 €

26,1 €

27,1 €

28,7 €

34,0 €

34,6 €

35,3 €

Bulgarien

Rumænien

Letland

Litauen

Polen

Ungarn

Kroatien

Slovakiet

Tjekkiet

Portugal

Slovenien

Storbritannienen

Spanien

Irland

Luxembourg

Tyskland

Finland

Holland

Frankrig

Belgien

Sverige

Danmark

10 %

9 %

8 %

7 %

6 %

5 %

4 %

3 %

2 %

1 %

0 %2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %


Liberale Erhverv

It virksomhed




Telekommunikation

Finansiel Service

Alle i arbejde



Øvrig engroshandel




Råstofindvinding

Godstransport

Persontransport

Operationel service











75 % 80 % 85 % 90 % 95 % 100 %

Operationel service


Persontransport



Alle i arbejde




It virksomhed

Godstransport

Råstofindvinding



Telekommunikation

Finansiel Service



Øvrig engroshandel

Liberale erhverv



7.704 8.128 8.382

8.550 9.199

9.735

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0

5

10

15

20

25


EU26 UDENFOR EU



2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

17,7 17,2 15,1

17,4 19,4 18,3

6,8 7,3

6,7

7,3

7,9 7,9

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012

36 %

52 %

10 %

2 %

Ja

Nej

Ved ikke


-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

3,7 %

5,4 %

4,2 % 5,1 %

8,4 %

7,4 % 7,2 % 6,8 %

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

20

00

K1

20

00

K2

20

00

K3

20

00

K4

20

01

K1

20

01

K2

20

01

K3

20

01

K4

20

02

K1

20

02

K2

20

02

K3

20

02

K4

20

03

K1

20

03

K2

20

03

K3

20

03

K4

20

04

K1

20

04

K2

20

04

K3

20

04

K4

20

05

K1

20

05

K2

20

05

K3

20

05

K4

20

06

K1

20

06

K2

20

06

K3

20

06

K4

20

07

K1

20

07

K2

20

07

K3

20

07

K4

20

08

K1

20

08

K2

20

08

K3

20

08

K4

20

09

K1

20

09

K2

20

09

K3

20

09

K4

20

10

K1

20

10

K2

20

10

K3

20

10

K4

20

11

K1

20

11

K2

20

11

K3

20

11

K4

20

12

K1

20

12

K2

DANMARK

FRANKRIG

SVERIGE

STORBRITANNIEN

HOLLAND

DETAILOMSÆTNING

140

120

100

80

60

40

170.000

160.000

180.000

190.000

200.000

210.000

20

00

K1

20

00

K3

20

01

K1

20

01

K3

20

02

K1

20

02

K3

20

03

K1

20

03

K3

20

04

K1

20

04

K3

20

05

K1

20

05

K3

20

06

K1

20

06

K3

20

07

K1

20

07

K3

20

08

K1

20

08

K3

20

09

K1

20

09

K3

20

10

K1

20

10

K3

20

11

K1

20

11

K3

20

12

K1

20

12

K3

20

13

K1

20

13

K3

70

80

90

100

110

120

130

DETAILHANDEL I ALT


BEKLÆDNING MV.

ANDRE FORBRUGSVARER

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

1909 1955 2003 2011 2003





TØJ OG SKO


9 %

7 %

82 %

2 %

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej, aldrig

Ved ikke

0 20 40 60 80 100 120 140









9 %

55 %

35 %

13 %

73 %

14 %


Sko- og fodtøj




Møbler

17 %

66 %

16 %

48 %

48 %

5 %

13 %

79 %

8 %

17 %

49 %

34 %

16 %

81 %

3 %

1 %

80 %

20 % 2 %

65 %

34 %



20

01

M0

1

20

01

M0

4

20

01

M0

7

20

01

M1

0

20

02

M0

1

20

02

M0

4

20

02

M0

7

20

02

M1

0

20

03

M0

1

20

03

M0

4

20

03

M0

7

20

03

M1

0

20

04

M0

1

20

04

M0

4

20

04

M0

7

20

04

M1

0

20

05

M0

1

20

05

M0

4

20

05

M0

7

20

05

M1

0

20

06

M0

1

20

06

M0

4

20

06

M0

7

20

06

M1

0

20

07

M0

1

20

07

M0

4

20

07

M0

7

20

07

M1

0

20

08

M0

1

20

08

M0

4

20

08

M0

7

20

08

M1

0

20

09

M0

1

20

09

M0

4

20

09

M0

7

20

09

M1

0

20

10

M0

1

20

10

M0

4

20

10

M0

7

20

10

M1

0

20

11

M0

1

20

11

M0

4

20

11

M0

7

20

11

M1

0

20

12

M0

1

20

12

M0

4

20

12

M0

7

20

12

M1

0

20

13

M0

1

20

13

M0

4

20

13

M0

7

20

13

M1

0

20

14

M0

1

20

14

M0

4

2000

M01

20

00M

05

2000

M09

20

01M

01

2001

M05

20

01M

09

2002

M01

20

02M

05

2002

M09

20

03M

01

2003

M05

20

03M

09

2004

M01

20

04M

05

2004

M09

20

05M

01

2005

M05

20

05M

09

2006

M01

20

06M

05

2006

M09

20

07M

01

2007

M05

20

07M

09

2008

M01

20

08M

05

2008

M09

20

09M

01

2009

M05

20

09M

09

2010

M01

20

10M

05

2010

M09

20

11M

01

2011

M05

20

11M

09

2012

M01

20

12M

05

2012

M09

20

13M

01

2013

M05

20

13M

09


Tegn på bedring


Finanskrisen rammer

I en række funktioner i detailhandlen er der mulighed for en vis fleksibilitet i arbejdet og i kravene her-til. Selvom det ikke nødvendigvis giver sig udslag i høje makroøkonomiske værdier for produktiviteten at tilbyde arbejde til personer, der befinder sig i udkanten af arbejdsmarkedet, er den samfundsmæs-sige og samfundsøkonomiske betydning stor. Hver gang en person, uanset uddannelsesniveau, flyttes fra offentlig forsørgelse til et regulært job, betyder det, at vedkommende går fra at være en udgift for statskassen til at blive nettobidragsyder. Der er med rette meget fokus, ikke mindst fra politisk side, på videnøkonomien og på at sikre, at de unge får en videregående uddannelse. En stor og vigtig del af den danske økonomi har dog fortsat brug for personer med en helt anden tilgang og baggrund.

3.2 DETAILHANDLEN SIKRER INTEGRATION

Detailhandlen er også en branche, der er kendetegnet ved, at en relativt stor andel af de ansatte har ind-vandrerbaggrund sammenlignet med mange andre brancher. Det afspejler, at branchen er meget åben over for personer med forskelligartede baggrunde og kompetencer, og derved spiller en afgørende rolle i forhold til at sikre integration af indvandrere og efterkommere. Faktisk er detailhandlen med fødeva-rer, hvor de mange supermarkeder og discountbutikker fylder meget, kun overgået af persontransport (ikke mindst taxachauffører), hotel- og restaurationsbranchen (mange take-away steder) og operatio-nel service (fx rengøring) som erhverv, der traditionelt beskæftiger mange med indvandrerbaggrund.

Figur 12: Andelen af danskere og indvandrere på arbejdsmarkedet fordelt på brancher, 2010




I gennemsnit har 6,6 pct.

af de ansatte i detail-

handlen indvandrerbag-

grund. Gennemsnittet

er 4,5 pct. i den private

sektor generelt

2010

Detailhandel med fødevarer mv. 8,5 %

Detailhandel ikke-fødevarer 4,9 %

Detailhandel samlet 6,6 %

Privat sektor i alt 4,5 %


Tabel 7: Andel af indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande

I alt er 6,6 pct. af de beskæftigede i detailhandlen indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Til sammenligning er det 4,5 pct. i den private sektor som helhed. Størst er andelen i dagligvarehandlen med fødevarer og lignende (dvs. de ikke-specialiserede dagligvarefor-retninger), hvor omkring 8,5 pct. har indvandrerbaggrund, mens det gælder 4,9 pct. i den del af de-tailhandlen, der ikke har med fødevarer at gøre. Da det ofte er indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er størst behov for en integrationsindsats overfor, illustrerer det tydeligt det samfundsansvar, detailhandlen er med til at løfte.

Detailhandlen er kendetegnet ved, at en relativt stor andel af de ansatte har indvandrerbaggrund. Det afspejler en meget åben branche.

Dansk Erhverv



4

VÆKST GENNEM INTERNATIONALISERING

VÆKST GENNEM INTERNATIONALISERING

36 %– af de danske

netbutikker sælger til udenlandske kunder

26 mia. kr.– modeeksporten i 2012 var på

niveau med svineeksporten

21 mia. kr.– har danskerne

sparet pga. import

9.735 butikker– havde danske kæder i

udlandet i 2012


RESUMÉDen danske detailhandels værdikæde er i høj grad internationaliseret og påvirket af internationale forhold, idet varer i vid udstrækning købes fra producenter og engrosvirksomheder rundt om i hele verden. Ved at afsøge internationale markeder skaber detailhandlen mulighed for nye og billigere produkter. Når danske virksomheder har succes med at oprette butiksfilialer i udlandet, skaber det desuden grobund for vækst og arbejdspladser i Danmark, hvor mange detailkæder vælger at fastholde en del af de centrale funktioner, der er nødvendige for at lede en international koncern.

Internationalisering i detailhandlen:

• Antallet af danske kæders butikker i udlandet stiger. I 2007 var der 7.704 danske butikker i

udlandet, mens tallet blot fem år senere, i 2012, var 9.735 butikker. Det er en fremgang på

26 pct. på blot fem år

• De tre største danske kæder i udlandet har tilsammen åbnet mere end 1.350 butikker i ud-

landet fra 2009 til 2012

• Varetyper, der sælges i detailhandlen, er vigtige eksportvarer. Den samlede danske eksport

af modevarer udgjorde godt 26 mia. kr. i 2012, hvilket til sammenligning er på niveau med

svineeksporten

• Priserne på udenlandske varer er steget væsentligt mindre end på dansk-producerede va-

rer de senere år. I den forstand kan danske husstande siges at have sparet knap 21 mia. kr.

i 2013 som følge af importen af varer i forhold til, hvis varerne var købt hos danske produ-

center

• Med e-handlen har detailhandlen endnu en platform, hvor de kan gøre sig gældende inter-

nationalt. Mere end hver tredje danske e-handelsvirksomhed har salg til kunder i udlandet

En række store danske detailvirksomheder har åbnet butikker i udlandet. Antallet af butikker, der drives af danske kæder i udlandet, er steget med 26 pct. på blot fem år. Det afspejler, at en række danske kæder har oplevet vækst i udlandet trods en årrække med vanskelige økonomiske forhold.

KAPITEL 4: VÆKST GENNEM INTERNATIONALISERING

Figur 13: Antal butikker for danske kæder i udlandet, 2007-2012

KILDE: Kæder i Dansk Detailhandel 2013, Retail Institute Scandinavia A/S

102

100

98

96

94

92

90

88

86

84

822008

2005

2012

2009 2010 2011 2012


2005M01

2005M07

2006M01

2006M07

2007M01

2007M07

2008M01

2008M07

2009M01

2009M07

2010M01

2010M07

2011M01

2011M07

2012M01

2012M07

2013M01

2013M07

2013

2011

20102009

2008

20072006

115

110

105

100

95

90

85

110

105

100

95

90

85

80

75

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

figur 6

figur 7

figur 8

figur 9

figur 10

figur 11

figur 12

figur 13

figur 14

figur 15

figur 16

figur 18

figur 19

figur 20

figur 21

figur 22

figur 23

figur 24

figur 26

figur 27

figur 5

figur 4

DANMARK

FINLAND

TYSKLAND

SVERIGE

FRANKRIG

STORBRITANNIEN

INDUSTRI

BYGGE OG ANLÆG

ENGROS

DETAIL


BYERHVERV*

24 %

37 %

44 % 45 %

53 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %


23 %

27 %

29 %

32 %

34 %

34 %

39 %

42 %

42 %

42 %

43 %

44 %

49 %

50 %

Tyskland

Malta

Grækenland

Portugal

Holland

Danmark

Østrig

Italien

Frankrig

EU-28

Belgien

Sverige

Luxembourg

Storbritannien

2,9 €

3,8 €

4,8 €

4,9 €

6,5 €

6,7 €

7,7 €

7,9 €

9,3 €

11,5 €

13,7 €

15,8 €

18,1 €

19,3 €

23,1 €

24,9 €

26,1 €

27,1 €

28,7 €

34,0 €

34,6 €

35,3 €

Bulgarien

Rumænien

Letland

Litauen

Polen

Ungarn

Kroatien

Slovakiet

Tjekkiet

Portugal

Slovenien

Storbritannienen

Spanien

Irland

Luxembourg

Tyskland

Finland

Holland

Frankrig

Belgien

Sverige

Danmark

10 %

9 %

8 %

7 %

6 %

5 %

4 %

3 %

2 %

1 %

0 %2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %


Liberale Erhverv

It virksomhed




Telekommunikation

Finansiel Service

Alle i arbejde



Øvrig engroshandel




Råstofindvinding

Godstransport

Persontransport

Operationel service











75 % 80 % 85 % 90 % 95 % 100 %

Operationel service


Persontransport



Alle i arbejde




It virksomhed

Godstransport

Råstofindvinding



Telekommunikation

Finansiel Service



Øvrig engroshandel

Liberale erhverv



7.704 8.128 8.382

8.550 9.199

9.735

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0

5

10

15

20

25


EU26 UDENFOR EU



2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

17,7 17,2 15,1

17,4 19,4 18,3

6,8 7,3

6,7

7,3

7,9 7,9

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012

36 %

52 %

10 %

2 %

Ja

Nej

Ved ikke


-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

3,7 %

5,4 %

4,2 % 5,1 %

8,4 %

7,4 % 7,2 % 6,8 %

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

20

00

K1

20

00

K2

20

00

K3

20

00

K4

20

01

K1

20

01

K2

20

01

K3

20

01

K4

20

02

K1

20

02

K2

20

02

K3

20

02

K4

20

03

K1

20

03

K2

20

03

K3

20

03

K4

20

04

K1

20

04

K2

20

04

K3

20

04

K4

20

05

K1

20

05

K2

20

05

K3

20

05

K4

20

06

K1

20

06

K2

20

06

K3

20

06

K4

20

07

K1

20

07

K2

20

07

K3

20

07

K4

20

08

K1

20

08

K2

20

08

K3

20

08

K4

20

09

K1

20

09

K2

20

09

K3

20

09

K4

20

10

K1

20

10

K2

20

10

K3

20

10

K4

20

11

K1

20

11

K2

20

11

K3

20

11

K4

20

12

K1

20

12

K2

DANMARK

FRANKRIG

SVERIGE

STORBRITANNIEN

HOLLAND

DETAILOMSÆTNING

140

120

100

80

60

40

170.000

160.000

180.000

190.000

200.000

210.000

20

00

K1

20

00

K3

20

01

K1

20

01

K3

20

02

K1

20

02

K3

20

03

K1

20

03

K3

20

04

K1

20

04

K3

20

05

K1

20

05

K3

20

06

K1

20

06

K3

20

07

K1

20

07

K3

20

08

K1

20

08

K3

20

09

K1

20

09

K3

20

10

K1

20

10

K3

20

11

K1

20

11

K3

20

12

K1

20

12

K3

20

13

K1

20

13

K3

70

80

90

100

110

120

130

DETAILHANDEL I ALT


BEKLÆDNING MV.

ANDRE FORBRUGSVARER

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

1909 1955 2003 2011 2003





TØJ OG SKO


9 %

7 %

82 %

2 %

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej, aldrig

Ved ikke

0 20 40 60 80 100 120 140









9 %

55 %

35 %

13 %

73 %

14 %


Sko- og fodtøj




Møbler

17 %

66 %

16 %

48 %

48 %

5 %

13 %

79 %

8 %

17 %

49 %

34 %

16 %

81 %

3 %

1 %

80 %

20 % 2 %

65 %

34 %



20

01

M0

1

20

01

M0

4

20

01

M0

7

20

01

M1

0

20

02

M0

1

20

02

M0

4

20

02

M0

7

20

02

M1

0

20

03

M0

1

20

03

M0

4

20

03

M0

7

20

03

M1

0

20

04

M0

1

20

04

M0

4

20

04

M0

7

20

04

M1

0

20

05

M0

1

20

05

M0

4

20

05

M0

7

20

05

M1

0

20

06

M0

1

20

06

M0

4

20

06

M0

7

20

06

M1

0

20

07

M0

1

20

07

M0

4

20

07

M0

7

20

07

M1

0

20

08

M0

1

20

08

M0

4

20

08

M0

7

20

08

M1

0

20

09

M0

1

20

09

M0

4

20

09

M0

7

20

09

M1

0

20

10

M0

1

20

10

M0

4

20

10

M0

7

20

10

M1

0

20

11

M0

1

20

11

M0

4

20

11

M0

7

20

11

M1

0

20

12

M0

1

20

12

M0

4

20

12

M0

7

20

12

M1

0

20

13

M0

1

20

13

M0

4

20

13

M0

7

20

13

M1

0

20

14

M0

1

20

14

M0

4

2000

M01

20

00M

05

2000

M09

20

01M

01

2001

M05

20

01M

09

2002

M01

20

02M

05

2002

M09

20

03M

01

2003

M05

20

03M

09

2004

M01

20

04M

05

2004

M09

20

05M

01

2005

M05

20

05M

09

2006

M01

20

06M

05

2006

M09

20

07M

01

2007

M05

20

07M

09

2008

M01

20

08M

05

2008

M09

20

09M

01

2009

M05

20

09M

09

2010

M01

20

10M

05

2010

M09

20

11M

01

2011

M05

20

11M

09

2012

M01

20

12M

05

2012

M09

20

13M

01

2013

M05

20

13M

09


Tegn på bedring


Finanskrisen rammer


4.1 DANSKE KÆDER I UDLANDET

De største danske kæder med butikker i udlandet er Bestseller og JYSK, men en række andre kend-te danske kæder har også etableret sig uden for landets grænser, jf. nedenstående tabel. Der er en klar tendens til, at de største kæder vokser. Alene de tre største kæder i udlandet – Bestseller, JYSK og Ecco Sko – har således tilsammen åbnet mere end 1.350 butikker i udlandet fra 2009 til 2012. På trods af, at Netto i 2011 solgte sine 193 engelske butikker fra, er antallet af Netto-butikker på andre udenlandske markeder desuden fortsat stigende. Ekspansion i udlandet har således været en vigtig vækstdriver for en række danske detailvirksomheder.

En række danske kæder

har etableret sig i ud-

landet

Alene de tre største dan-

ske kæder har åbnet ca.

1.350 butikker i udlandet

fra 2009-2012

Østeuropa og Asien er

relevante, nye markeder

for dansk detailhandel

Antal butikker 2009 Antal butikker 2012 Udvikling

Bestseller 1.900 2.600 700

JYSK 1.506 1.910 404

Ecco Sko 850 1.100 250

Netto 801 769 -32

Bang & Olufsen 758 600 -158

IC Companys 221 400 179

BoConcept 240 295 55

Flügger 286 286 0

B*Young 161 175 14

BR Legetøj 138 157 19

KILDE: Kæder i Dansk Detailhandel 2013, Retail Institute Scandinavia A/S

Tabel 8: Danske kæder i udlandet, 2009-2012


Der er fortsat et stort potentiale for økonomisk vækst via internationalisering. Dette gælder ikke mindst på de endnu spirende markeder med mange millioner forbrugere, herunder i Asien, såvel som et antal fremvoksende markeder, der kulturelt og geografisk er tættere på Danmark. Heri-blandt er Østeuropa, hvor store internationale kæder som fx Tesco og Carrefour, men også danske kæder som JYSK, har investeret betragteligt de senere år.


De danske forbrugere

sparede 21 mia. kr. i

2013, fordi detailhand-

len importerer uden-

landske varer

Detailvirksomhederne

fungerer som forbruger-

nes agent


Figur 14: Forskel i prisudviklingen på danske og udenlandske varer samt den medfølgende

besparelse for danske husholdninger (indeks 100=2000)


102

100

98

96

94

92

90

88

86

84

822008

2005

2012

2009 2010 2011 2012


2005M01

2005M07

2006M01

2006M07

2007M01

2007M07

2008M01

2008M07

2009M01

2009M07

2010M01

2010M07

2011M01

2011M07

2012M01

2012M07

2013M01

2013M07

2013

2011

20102009

2008

20072006

115

110

105

100

95

90

85

110

105

100

95

90

85

80

75

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

figur 6

figur 7

figur 8

figur 9

figur 10

figur 11

figur 12

figur 13

figur 14

figur 15

figur 16

figur 18

figur 19

figur 20

figur 21

figur 22

figur 23

figur 24

figur 26

figur 27

figur 5

figur 4

DANMARK

FINLAND

TYSKLAND

SVERIGE

FRANKRIG

STORBRITANNIEN

INDUSTRI

BYGGE OG ANLÆG

ENGROS

DETAIL


BYERHVERV*

24 %

37 %

44 % 45 %

53 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %


23 %

27 %

29 %

32 %

34 %

34 %

39 %

42 %

42 %

42 %

43 %

44 %

49 %

50 %

Tyskland

Malta

Grækenland

Portugal

Holland

Danmark

Østrig

Italien

Frankrig

EU-28

Belgien

Sverige

Luxembourg

Storbritannien

2,9 €

3,8 €

4,8 €

4,9 €

6,5 €

6,7 €

7,7 €

7,9 €

9,3 €

11,5 €

13,7 €

15,8 €

18,1 €

19,3 €

23,1 €

24,9 €

26,1 €

27,1 €

28,7 €

34,0 €

34,6 €

35,3 €

Bulgarien

Rumænien

Letland

Litauen

Polen

Ungarn

Kroatien

Slovakiet

Tjekkiet

Portugal

Slovenien

Storbritannienen

Spanien

Irland

Luxembourg

Tyskland

Finland

Holland

Frankrig

Belgien

Sverige

Danmark

10 %

9 %

8 %

7 %

6 %

5 %

4 %

3 %

2 %

1 %

0 %2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %


Liberale Erhverv

It virksomhed




Telekommunikation

Finansiel Service

Alle i arbejde



Øvrig engroshandel




Råstofindvinding

Godstransport

Persontransport

Operationel service











75 % 80 % 85 % 90 % 95 % 100 %

Operationel service


Persontransport



Alle i arbejde




It virksomhed

Godstransport

Råstofindvinding



Telekommunikation

Finansiel Service



Øvrig engroshandel

Liberale erhverv



7.704 8.128 8.382

8.550 9.199

9.735

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0

5

10

15

20

25


EU26 UDENFOR EU



2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

17,7 17,2 15,1

17,4 19,4 18,3

6,8 7,3

6,7

7,3

7,9 7,9

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012

36 %

52 %

10 %

2 %

Ja

Nej

Ved ikke


-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

3,7 %

5,4 %

4,2 % 5,1 %

8,4 %

7,4 % 7,2 % 6,8 %

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

20

00

K1

20

00

K2

20

00

K3

20

00

K4

20

01

K1

20

01

K2

20

01

K3

20

01

K4

20

02

K1

20

02

K2

20

02

K3

20

02

K4

20

03

K1

20

03

K2

20

03

K3

20

03

K4

20

04

K1

20

04

K2

20

04

K3

20

04

K4

20

05

K1

20

05

K2

20

05

K3

20

05

K4

20

06

K1

20

06

K2

20

06

K3

20

06

K4

20

07

K1

20

07

K2

20

07

K3

20

07

K4

20

08

K1

20

08

K2

20

08

K3

20

08

K4

20

09

K1

20

09

K2

20

09

K3

20

09

K4

20

10

K1

20

10

K2

20

10

K3

20

10

K4

20

11

K1

20

11

K2

20

11

K3

20

11

K4

20

12

K1

20

12

K2

DANMARK

FRANKRIG

SVERIGE

STORBRITANNIEN

HOLLAND

DETAILOMSÆTNING

140

120

100

80

60

40

170.000

160.000

180.000

190.000

200.000

210.000

20

00

K1

20

00

K3

20

01

K1

20

01

K3

20

02

K1

20

02

K3

20

03

K1

20

03

K3

20

04

K1

20

04

K3

20

05

K1

20

05

K3

20

06

K1

20

06

K3

20

07

K1

20

07

K3

20

08

K1

20

08

K3

20

09

K1

20

09

K3

20

10

K1

20

10

K3

20

11

K1

20

11

K3

20

12

K1

20

12

K3

20

13

K1

20

13

K3

70

80

90

100

110

120

130

DETAILHANDEL I ALT


BEKLÆDNING MV.

ANDRE FORBRUGSVARER

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

1909 1955 2003 2011 2003





TØJ OG SKO


9 %

7 %

82 %

2 %

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej, aldrig

Ved ikke

0 20 40 60 80 100 120 140









9 %

55 %

35 %

13 %

73 %

14 %


Sko- og fodtøj




Møbler

17 %

66 %

16 %

48 %

48 %

5 %

13 %

79 %

8 %

17 %

49 %

34 %

16 %

81 %

3 %

1 %

80 %

20 % 2 %

65 %

34 %



20

01

M0

1

20

01

M0

4

20

01

M0

7

20

01

M1

0

20

02

M0

1

20

02

M0

4

20

02

M0

7

20

02

M1

0

20

03

M0

1

20

03

M0

4

20

03

M0

7

20

03

M1

0

20

04

M0

1

20

04

M0

4

20

04

M0

7

20

04

M1

0

20

05

M0

1

20

05

M0

4

20

05

M0

7

20

05

M1

0

20

06

M0

1

20

06

M0

4

20

06

M0

7

20

06

M1

0

20

07

M0

1

20

07

M0

4

20

07

M0

7

20

07

M1

0

20

08

M0

1

20

08

M0

4

20

08

M0

7

20

08

M1

0

20

09

M0

1

20

09

M0

4

20

09

M0

7

20

09

M1

0

20

10

M0

1

20

10

M0

4

20

10

M0

7

20

10

M1

0

20

11

M0

1

20

11

M0

4

20

11

M0

7

20

11

M1

0

20

12

M0

1

20

12

M0

4

20

12

M0

7

20

12

M1

0

20

13

M0

1

20

13

M0

4

20

13

M0

7

20

13

M1

0

20

14

M0

1

20

14

M0

4

2000

M01

20

00M

05

2000

M09

20

01M

01

2001

M05

20

01M

09

2002

M01

20

02M

05

2002

M09

20

03M

01

2003

M05

20

03M

09

2004

M01

20

04M

05

2004

M09

20

05M

01

2005

M05

20

05M

09

2006

M01

20

06M

05

2006

M09

20

07M

01

2007

M05

20

07M

09

2008

M01

20

08M

05

2008

M09

20

09M

01

2009

M05

20

09M

09

2010

M01

20

10M

05

2010

M09

20

11M

01

2011

M05

20

11M

09

2012

M01

20

12M

05

2012

M09

20

13M

01

2013

M05

20

13M

09


Tegn på bedring


Finanskrisen rammer

4.2 DETAILHANDLENS INDKØB HOLDER PRISERNE NEDE

Sammenholder man prisudviklingen på danske varer med prisudviklingen på importerede varer, er det meget tydeligt, at priserne er steget mest på de dansk-producerede varer. Det betyder, at danske varer er blevet gradvist dyrere for forbrugerne, set i forhold til prisen på importerede varer. Hvis man forestiller sig, at de danske forbrugere ikke kunne købe udenlandsk producerede varer, men alene danske varer, ville de med andre ord have oplevet en udhulning af købekraften på grund af prisudviklingen.

Internationaliseringen og detailhandelsvirksomhedernes handel med udenlandske producenter bevirker altså, at danske husholdninger har adgang til at købe varer langt billigere, end de ellers ville have haft. Når detailhandelsvirksomhederne afsøger markedet og finder de billigste produk-ter, fungerer de i realiteten som den danske forbrugers agent, der gør det muligt for den danske forbruger at få mere for pengene.

Som det fremgår af ovenstående figur, er priserne på danske varer gennem det seneste årti steget markant mere end priserne på importerede varer. Hvis man opfatter denne forskel i prisudviklin-gen som det beløb, danske husstande har sparet ved at få adgang til udenlandske varer, gav det en besparelse på knap 21 mia. kr. i 2013. Dette kan, på den ene side, langt hen ad vejen henføres til det generelt høje danske omkostningsniveau og, på den anden side, til detailhandlens og grossisternes evne til at finde varerne, hvor de er billigst, og lancere dem på det danske marked.


Detailhandlen er også

en eksportbranche, der

skaber arbejdspladser

gennem salg til og i

udlandet

2012

Eksport som andel af samlet omsætning 4 %

Import som andel af samlet køb 14 %


Tabel 9: Import og eksport i detailhandlen, 2012

Modebranchen havde

en samlet eksport på 26

mia. kr. i 2012, hvilket var

på niveau med ekspor-

ten af svinekød

Eksport udgør 4 pct. af

detailhandlens samlede

omsætning

Figur 15: Udviklingen i modebranchens eksport, 2007-2012, mia. kr


14 pct. af detailhandlens

direkte indkøb er import.

Dertil kommer under-

leverandørers import

4.3 DANSKE EKSPORTSUCCESER SKABER JOB

Ofte forbindes eksport med salg af konkrete produkter som fx farmaceutiske produkter, bacon, mælk og lignende. Detailhandelsvirksomhederne spiller dog også en central rolle i forhold til at skabe eks-portarbejdspladser i Danmark. Et godt eksempel er den succes, dansk mode oplever internationalt, og som bl.a. afspejles i, at en tøjkæde som Bestseller er den danske kæde, der har størst international tilstedeværelse for så vidt angår butiksmasse. Modebranchen er kendetegnet ved, at der ofte er en meget tæt integration mellem design, fremstilling og salg således, at samme virksomhed tager sig af alle led i værdikæden. Som det fremgår af figuren nedenfor, beløb den samlede modeeksport sig til 26,2 mia. kr. i 2012. Dermed antager den danske modeeksport i dag et omfang, der er på niveau med eksporten af svinekød, der traditionelt opfattes som flagskibet i dansk eksport.

På trods af, at detailhandlen typisk forbindes med salg til personer, der befinder sig i nærområdet, er branchen internationaliseret. Faktisk udgør eksport 4 pct. af den samlede omsætning, hvilket formentlig ikke mindst afspejler salg af specialvarer og dansk design til udenlandske kunder, her-under e-handlens voksende betydning. På importsiden er detailhandlen mere internationaliseret, hvilket et kig på supermarkedernes hylder hurtigt vil kunne bekræfte. I alt 14 pct. af indkøbene fungerer som import, og da mange detailhandlende køber varer via danske underleverandører i engrosbranchen, er der reelt tale om en væsentligt større internationalisering på importsiden.

102

100

98

96

94

92

90

88

86

84

822008

2005

2012

2009 2010 2011 2012


2005M01

2005M07

2006M01

2006M07

2007M01

2007M07

2008M01

2008M07

2009M01

2009M07

2010M01

2010M07

2011M01

2011M07

2012M01

2012M07

2013M01

2013M07

2013

2011

20102009

2008

20072006

115

110

105

100

95

90

85

110

105

100

95

90

85

80

75

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

figur 6

figur 7

figur 8

figur 9

figur 10

figur 11

figur 12

figur 13

figur 14

figur 15

figur 16

figur 18

figur 19

figur 20

figur 21

figur 22

figur 23

figur 24

figur 26

figur 27

figur 5

figur 4

DANMARK

FINLAND

TYSKLAND

SVERIGE

FRANKRIG

STORBRITANNIEN

INDUSTRI

BYGGE OG ANLÆG

ENGROS

DETAIL


BYERHVERV*

24 %

37 %

44 % 45 %

53 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %


23 %

27 %

29 %

32 %

34 %

34 %

39 %

42 %

42 %

42 %

43 %

44 %

49 %

50 %

Tyskland

Malta

Grækenland

Portugal

Holland

Danmark

Østrig

Italien

Frankrig

EU-28

Belgien

Sverige

Luxembourg

Storbritannien

2,9 €

3,8 €

4,8 €

4,9 €

6,5 €

6,7 €

7,7 €

7,9 €

9,3 €

11,5 €

13,7 €

15,8 €

18,1 €

19,3 €

23,1 €

24,9 €

26,1 €

27,1 €

28,7 €

34,0 €

34,6 €

35,3 €

Bulgarien

Rumænien

Letland

Litauen

Polen

Ungarn

Kroatien

Slovakiet

Tjekkiet

Portugal

Slovenien

Storbritannienen

Spanien

Irland

Luxembourg

Tyskland

Finland

Holland

Frankrig

Belgien

Sverige

Danmark

10 %

9 %

8 %

7 %

6 %

5 %

4 %

3 %

2 %

1 %

0 %2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %


Liberale Erhverv

It virksomhed




Telekommunikation

Finansiel Service

Alle i arbejde



Øvrig engroshandel




Råstofindvinding

Godstransport

Persontransport

Operationel service











75 % 80 % 85 % 90 % 95 % 100 %

Operationel service


Persontransport



Alle i arbejde




It virksomhed

Godstransport

Råstofindvinding



Telekommunikation

Finansiel Service



Øvrig engroshandel

Liberale erhverv



7.704 8.128 8.382

8.550 9.199

9.735

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0

5

10

15

20

25


EU26 UDENFOR EU



2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

17,7 17,2 15,1

17,4 19,4 18,3

6,8 7,3

6,7

7,3

7,9 7,9

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012

36 %

52 %

10 %

2 %

Ja

Nej

Ved ikke


-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

3,7 %

5,4 %

4,2 % 5,1 %

8,4 %

7,4 % 7,2 % 6,8 %

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

20

00

K1

20

00

K2

20

00

K3

20

00

K4

20

01

K1

20

01

K2

20

01

K3

20

01

K4

20

02

K1

20

02

K2

20

02

K3

20

02

K4

20

03

K1

20

03

K2

20

03

K3

20

03

K4

20

04

K1

20

04

K2

20

04

K3

20

04

K4

20

05

K1

20

05

K2

20

05

K3

20

05

K4

20

06

K1

20

06

K2

20

06

K3

20

06

K4

20

07

K1

20

07

K2

20

07

K3

20

07

K4

20

08

K1

20

08

K2

20

08

K3

20

08

K4

20

09

K1

20

09

K2

20

09

K3

20

09

K4

20

10

K1

20

10

K2

20

10

K3

20

10

K4

20

11

K1

20

11

K2

20

11

K3

20

11

K4

20

12

K1

20

12

K2

DANMARK

FRANKRIG

SVERIGE

STORBRITANNIEN

HOLLAND

DETAILOMSÆTNING

140

120

100

80

60

40

170.000

160.000

180.000

190.000

200.000

210.000

20

00

K1

20

00

K3

20

01

K1

20

01

K3

20

02

K1

20

02

K3

20

03

K1

20

03

K3

20

04

K1

20

04

K3

20

05

K1

20

05

K3

20

06

K1

20

06

K3

20

07

K1

20

07

K3

20

08

K1

20

08

K3

20

09

K1

20

09

K3

20

10

K1

20

10

K3

20

11

K1

20

11

K3

20

12

K1

20

12

K3

20

13

K1

20

13

K3

70

80

90

100

110

120

130

DETAILHANDEL I ALT


BEKLÆDNING MV.

ANDRE FORBRUGSVARER

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

1909 1955 2003 2011 2003





TØJ OG SKO


9 %

7 %

82 %

2 %

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej, aldrig

Ved ikke

0 20 40 60 80 100 120 140









9 %

55 %

35 %

13 %

73 %

14 %


Sko- og fodtøj




Møbler

17 %

66 %

16 %

48 %

48 %

5 %

13 %

79 %

8 %

17 %

49 %

34 %

16 %

81 %

3 %

1 %

80 %

20 % 2 %

65 %

34 %



20

01

M0

1

20

01

M0

4

20

01

M0

7

20

01

M1

0

20

02

M0

1

20

02

M0

4

20

02

M0

7

20

02

M1

0

20

03

M0

1

20

03

M0

4

20

03

M0

7

20

03

M1

0

20

04

M0

1

20

04

M0

4

20

04

M0

7

20

04

M1

0

20

05

M0

1

20

05

M0

4

20

05

M0

7

20

05

M1

0

20

06

M0

1

20

06

M0

4

20

06

M0

7

20

06

M1

0

20

07

M0

1

20

07

M0

4

20

07

M0

7

20

07

M1

0

20

08

M0

1

20

08

M0

4

20

08

M0

7

20

08

M1

0

20

09

M0

1

20

09

M0

4

20

09

M0

7

20

09

M1

0

20

10

M0

1

20

10

M0

4

20

10

M0

7

20

10

M1

0

20

11

M0

1

20

11

M0

4

20

11

M0

7

20

11

M1

0

20

12

M0

1

20

12

M0

4

20

12

M0

7

20

12

M1

0

20

13

M0

1

20

13

M0

4

20

13

M0

7

20

13

M1

0

20

14

M0

1

20

14

M0

4

2000

M01

20

00M

05

2000

M09

20

01M

01

2001

M05

20

01M

09

2002

M01

20

02M

05

2002

M09

20

03M

01

2003

M05

20

03M

09

2004

M01

20

04M

05

2004

M09

20

05M

01

2005

M05

20

05M

09

2006

M01

20

06M

05

2006

M09

20

07M

01

2007

M05

20

07M

09

2008

M01

20

08M

05

2008

M09

20

09M

01

2009

M05

20

09M

09

2010

M01

20

10M

05

2010

M09

20

11M

01

2011

M05

20

11M

09

2012

M01

20

12M

05

2012

M09

20

13M

01

2013

M05

20

13M

09


Tegn på bedring


Finanskrisen rammer



CASE STORY: Smartguy A/S

En markant dansk spiller i international e-handel

‘SmartGuy sælger sine varer til kunder over det meste af Europa, men hovedparten af SmartGuys omsætning stammer fra salg til kunder i Danmark. Udover i Danmark, har SmartGuy etableret lokale kontorer, egentlige datterselskaber i eller hjemmesider rettet mod Sverige, Norge, Tyskland, England, Rusland, Holland, Polen, Østrig og Finland.’

‘Ledelsen har iværksat en vækststrategi, som forventes at øge investeringsbehovet i yderligere personale, markedsføring, varelager og andre driftsaktiver. Ledelsen har sto-re forventninger til de stordriftsfordele, der kan forventes opnået ved at være til stede på en række internationale markeder. Dette gælder både inden for indkøb, hvor større indkøb sædvanligvis fører til bedre indkøbspriser – men også inden for markedsføring og distribution, hvor SmartGuys eksisterende koncepter og samarbejdsrelationer kan ska-leres på tværs af grænser.’

Satsning på det franske marked

‘Som led i SmartGuys internationale ekspansionsplaner fulgte i 2013 åbningen af en fransk afdeling efter en veloverstået børsnotering af koncernen i november 2012. Det franske marked er de seneste år modnet hastigt for så vidt angår onlinehandel, og den situation skal SmartGuy, med fransk kundeservice og et komplet onlineunivers, udnytte. SmartGuy vil i Frankrig blive kendt under navnet ‘StylePit.fr’, og målet er, at blive franskmændenes foretrukne sted at handle mainstream modetøj. Etableringen i Frankrig dækker helt konkret over oprettelse af en fransktalende kundeservice, en lokal fransk logistiklevering, en lokal fransk returhåndtering, et lokalt fransk telefon-nummer, oversættelse af 50.000 produktbeskrivelser samt introduktionen af et fransk website på StylePit.fr.

Alle varenumre er identiske med de varer, som kan ses på virksomhedens butikker i andre lande. Varerne ligger også på lager samme sted, og de vil blive distribueret via det samme logistiksystem, som SmartGuy allerede har indkørt og investeret i. Det er dermed et gen-nemprøvet, bagvedliggende system, der kommer til at servicere det franske marked, og det betyder, at risikoen for begynderfejl bliver reduceret til et minimum.’

SmartGuy A/SEsben Elmøe, CTO

På trods af, at detailhandlen typisk forbindes med salg til personer, der befinder sig i nærområdet, er branchen internationaliseret.

Dansk Erhverv



E-handel har gjort det muligt for danske virksomheder at få direkte adgang til udenlandske kunder, uden de nødvendigvis behøver at have fysisk tilstedeværelse i andre lande. En del af det salg, der foregår via e-handel, fungerer i realiteten som eksport.

Dansk Erhverv

4.4 E-HANDEL BANER VEJ FOR EKSPORT

E-handel har gjort det muligt for danske virksomheder at få direkte adgang til udenlandske kun-der, uden de nødvendigvis behøver at have fysisk tilstedeværelse i andre lande. En del af det salg, der foregår via e-handel, fungerer i realiteten som eksport. I en undersøgelse blandt Dansk Er-hvervs medlemmer har 36 pct. af de danske e-handelsvirksomheder angivet, at de sælger til uden-landske kunder via nettet. Desuden forventer 10 pct. at etablere salg til udenlandske kunder i løbet af det kommende år.

KILDE: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelser, april og oktober 2012. n=135

ANM.: Kun virksomheder med e-handel

Figur 16: Har din e-handelsvirksomhed salg til kunder i udlandet?

102

100

98

96

94

92

90

88

86

84

822008

2005

2012

2009 2010 2011 2012


2005M01

2005M07

2006M01

2006M07

2007M01

2007M07

2008M01

2008M07

2009M01

2009M07

2010M01

2010M07

2011M01

2011M07

2012M01

2012M07

2013M01

2013M07

2013

2011

20102009

2008

20072006

115

110

105

100

95

90

85

110

105

100

95

90

85

80

75

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

figur 6

figur 7

figur 8

figur 9

figur 10

figur 11

figur 12

figur 13

figur 14

figur 15

figur 16

figur 18

figur 19

figur 20

figur 21

figur 22

figur 23

figur 24

figur 26

figur 27

figur 5

figur 4

DANMARK

FINLAND

TYSKLAND

SVERIGE

FRANKRIG

STORBRITANNIEN

INDUSTRI

BYGGE OG ANLÆG

ENGROS

DETAIL


BYERHVERV*

24 %

37 %

44 % 45 %

53 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %


23 %

27 %

29 %

32 %

34 %

34 %

39 %

42 %

42 %

42 %

43 %

44 %

49 %

50 %

Tyskland

Malta

Grækenland

Portugal

Holland

Danmark

Østrig

Italien

Frankrig

EU-28

Belgien

Sverige

Luxembourg

Storbritannien

2,9 €

3,8 €

4,8 €

4,9 €

6,5 €

6,7 €

7,7 €

7,9 €

9,3 €

11,5 €

13,7 €

15,8 €

18,1 €

19,3 €

23,1 €

24,9 €

26,1 €

27,1 €

28,7 €

34,0 €

34,6 €

35,3 €

Bulgarien

Rumænien

Letland

Litauen

Polen

Ungarn

Kroatien

Slovakiet

Tjekkiet

Portugal

Slovenien

Storbritannienen

Spanien

Irland

Luxembourg

Tyskland

Finland

Holland

Frankrig

Belgien

Sverige

Danmark

10 %

9 %

8 %

7 %

6 %

5 %

4 %

3 %

2 %

1 %

0 %2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %


Liberale Erhverv

It virksomhed




Telekommunikation

Finansiel Service

Alle i arbejde



Øvrig engroshandel




Råstofindvinding

Godstransport

Persontransport

Operationel service











75 % 80 % 85 % 90 % 95 % 100 %

Operationel service


Persontransport



Alle i arbejde




It virksomhed

Godstransport

Råstofindvinding



Telekommunikation

Finansiel Service



Øvrig engroshandel

Liberale erhverv



7.704 8.128 8.382

8.550 9.199

9.735

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0

5

10

15

20

25


EU26 UDENFOR EU



2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

17,7 17,2 15,1

17,4 19,4 18,3

6,8 7,3

6,7

7,3

7,9 7,9

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012

36 %

52 %

10 %

2 %

Ja

Nej

Ved ikke


-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

3,7 %

5,4 %

4,2 % 5,1 %

8,4 %

7,4 % 7,2 % 6,8 %

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

20

00

K1

20

00

K2

20

00

K3

20

00

K4

20

01

K1

20

01

K2

20

01

K3

20

01

K4

20

02

K1

20

02

K2

20

02

K3

20

02

K4

20

03

K1

20

03

K2

20

03

K3

20

03

K4

20

04

K1

20

04

K2

20

04

K3

20

04

K4

20

05

K1

20

05

K2

20

05

K3

20

05

K4

20

06

K1

20

06

K2

20

06

K3

20

06

K4

20

07

K1

20

07

K2

20

07

K3

20

07

K4

20

08

K1

20

08

K2

20

08

K3

20

08

K4

20

09

K1

20

09

K2

20

09

K3

20

09

K4

20

10

K1

20

10

K2

20

10

K3

20

10

K4

20

11

K1

20

11

K2

20

11

K3

20

11

K4

20

12

K1

20

12

K2

DANMARK

FRANKRIG

SVERIGE

STORBRITANNIEN

HOLLAND

DETAILOMSÆTNING

140

120

100

80

60

40

170.000

160.000

180.000

190.000

200.000

210.000

20

00

K1

20

00

K3

20

01

K1

20

01

K3

20

02

K1

20

02

K3

20

03

K1

20

03

K3

20

04

K1

20

04

K3

20

05

K1

20

05

K3

20

06

K1

20

06

K3

20

07

K1

20

07

K3

20

08

K1

20

08

K3

20

09

K1

20

09

K3

20

10

K1

20

10

K3

20

11

K1

20

11

K3

20

12

K1

20

12

K3

20

13

K1

20

13

K3

70

80

90

100

110

120

130

DETAILHANDEL I ALT


BEKLÆDNING MV.

ANDRE FORBRUGSVARER

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

1909 1955 2003 2011 2003





TØJ OG SKO


9 %

7 %

82 %

2 %

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej, aldrig

Ved ikke

0 20 40 60 80 100 120 140









9 %

55 %

35 %

13 %

73 %

14 %


Sko- og fodtøj




Møbler

17 %

66 %

16 %

48 %

48 %

5 %

13 %

79 %

8 %

17 %

49 %

34 %

16 %

81 %

3 %

1 %

80 %

20 % 2 %

65 %

34 %



20

01

M0

1

20

01

M0

4

20

01

M0

7

20

01

M1

0

20

02

M0

1

20

02

M0

4

20

02

M0

7

20

02

M1

0

20

03

M0

1

20

03

M0

4

20

03

M0

7

20

03

M1

0

20

04

M0

1

20

04

M0

4

20

04

M0

7

20

04

M1

0

20

05

M0

1

20

05

M0

4

20

05

M0

7

20

05

M1

0

20

06

M0

1

20

06

M0

4

20

06

M0

7

20

06

M1

0

20

07

M0

1

20

07

M0

4

20

07

M0

7

20

07

M1

0

20

08

M0

1

20

08

M0

4

20

08

M0

7

20

08

M1

0

20

09

M0

1

20

09

M0

4

20

09

M0

7

20

09

M1

0

20

10

M0

1

20

10

M0

4

20

10

M0

7

20

10

M1

0

20

11

M0

1

20

11

M0

4

20

11

M0

7

20

11

M1

0

20

12

M0

1

20

12

M0

4

20

12

M0

7

20

12

M1

0

20

13

M0

1

20

13

M0

4

20

13

M0

7

20

13

M1

0

20

14

M0

1

20

14

M0

4

2000

M01

20

00M

05

2000

M09

20

01M

01

2001

M05

20

01M

09

2002

M01

20

02M

05

2002

M09

20

03M

01

2003

M05

20

03M

09

2004

M01

20

04M

05

2004

M09

20

05M

01

2005

M05

20

05M

09

2006

M01

20

06M

05

2006

M09

20

07M

01

2007

M05

20

07M

09

2008

M01

20

08M

05

2008

M09

20

09M

01

2009

M05

20

09M

09

2010

M01

20

10M

05

2010

M09

20

11M

01

2011

M05

20

11M

09

2012

M01

20

12M

05

2012

M09

20

13M

01

2013

M05

20

13M

09


Tegn på bedring


Finanskrisen rammer

36 pct. af de danske

e-handelsvirksomheder

sælger til udenlandske

kunder



CASE STORY: PANDURO hobby

Hvorfor har I valgt at satse på e-handel til udlandet?

‘Panduro Hobby har solgt via postordre i Danmark, Sverige og Norge siden 1970’erne. For os er e-handel blot en ny platform at sælge vores varer på. Vi har drevet forretning i alle tre skandinaviske lande i over 40 år og i Danmark siden omkring 1955. Vi åbnede den første butik i Sverige, i Malmö, i 1962 og den første i Norge, i Oslo, omkring 1977. Disse tre lande har derfor været en naturlig del af vores marked i alle disse år, og vi betragter Skandinavien som vores hjemmemarked.’

Hvad er baggrunden for de markeder, I har valgt?

‘Vi valgte primært at åbne den første butik uden for Skandinavien i Hamburg på grund af nærheden til markedet. Den tyske e-handel startede samtidig med, at vi åbnede Panduro Hobbys første butik i Hamburg i 2010. Vi åbnede butik nummer fem i Hamburg i 2013. For os er Tyskland stadigvæk en test – når alt er på plads, ser vi store muligheder for ekspan-sion i Tyskland både med butikker og e-handel. Vi tror meget på Tyskland, men ud over det, eksporterer Panduro Hobby også dele af sit sortiment til Rusland, Japan, Australien, mv. E-handel til England og Frankrig har vi startet i samarbejde med distributører i de enkelte lande.’

Hvilke udfordringer har I oplevet i forbindelse med ekspansionen til udlandet?

‘Lokale juridiske regler er de mest udfordrende barrierer i forbindelse med opstart på nye markeder samt naturligvis sprog. Fragten er for dyr, især når man, som vi, sælger varer af forholdsvis lav værdi.’

Hvilke råd vil du give andre virksomheder, der overvejer at sælge til udlandet?

‘De bedste råd vi kan give andre virksomheder, der overvejer at sælge til udlandet, er, at de skal have tålmodighed – og styr på logistikken.’

Panduro HobbyThomas Panduro,

Adm. direktør

Et godt eksempel på dansk detailhandels internationalisering via e-handel er, at danske netbutik-ker har opbygget et betydeligt salg til norske kunder. Ifølge en analyse fra Postnord havde 14 pct. af de nordmænd, der havde e-handlet i udlandet i 2012, købt varer i en dansk netbutik. Til sammen-ligning havde 7 pct. af de svenskere, der havde e-handlet i udlandet i 2012, købt varer i en dansk netbutik, mens andelen var 5 pct. for finnerne.7 Dette fremgår af nedenstående figur. At Danmark er et populært land at handle i blandt nordmændene skyldes givetvis det høje norske prisniveau, der er endnu højere end det danske, at sprogene ligner hinanden, samt at der kun er meget få helt store e-handelsvirksomheder i Norge. Nordmændene e-grænsehandler således generelt meget.



KILDE: Postnord, ‘E-handel i Norden 2013’.

Figur 17: Andel, der har købt varer i danske netbutikker af de, der har e-handlet i udlandet, 201214 pct. af de e-grænse-

handlende nordmænd,

7 pct. af svenskerne og

5 pct. af finnerne købte

i 2012 varer i danske

netbutikker

17 pct. af de danskere,

der havde e-handlet

varer i udlandet i 2012,

havde e-grænsehandlet

i Sverige

Ser man omvendt på, hvor i Norden danskerne foretrækker at handle, er Sverige ifølge samme analyse den klare favorit. Dette skyldes givetvis det noget lavere prisniveau i Sverige sammenlignet med Danmark. Ifølge analysen havde 17 pct. af de danskere, der havde e-handlet i udlandet i 2012, e-grænsehandlet varer i Sverige, mens kun 4 pct. af e-grænsehandlerne havde købt varer i Norge og 1 pct. i Finland (ej vist grafisk).

Analysen fra Postnord konkluderer desuden, at Sverige i 2012 var det mest populære land at e-hand-le i blandt de øvrige nordiske lande. I alt havde 21 pct. af de finner, der havde e-grænsehandlet varer inden for det seneste år, e-handlet i Sverige. Det samme gjaldt for 17 pct. af de e-grænsehandlende danskere og 20 pct. af nordmændene. Omvendt havde kun ganske få svenskere benyttet sig af mu-ligheden for at e-handle i de øvrige nordiske lande. Det nordiske land, svenskerne havde e-handlet mest i, var Danmark, hvor 7 pct. af de, der havde e-handlet i udlandet, havde købt varer. Forskellen mellem andelen af danskere, der har e-handlet i Sverige, og svenskere, der har e-handlet i Danmark, illustrerer, at e-handel også indebærer en risiko for, at danske netbutikker udkonkurreres af uden-landske netbutikker i lande med lavere omkostningsniveauer. Derfor forstærker udviklingen inden for e-handel betydningen af at sikre, at danske virksomheder har konkurrencedygtige rammevilkår.


E-handel indebærer en risiko for, at danske netbutikker udkonkurreres af udenlandske netbutikker i lande med lavere omkostningsniveauer. Derfor forstærker udviklingen inden for e-handel betydningen af at sikre, at danske virksomheder har konkurrencedygtige rammevilkår.

Dansk Erhverv

14 %

7 %

5 %


5DEN DANSKE FORBRUGER

DEN DANSKE FORBRUGER

Discountbutikker i vækst

– pga. krisen

Privatforbruget har stabiliseret sig

– omkring 2006-niveau

Nedtur på boligmarkedet

– reducerer købelysten

Lav forbrugertillid under krisen

– men tegn på bedring

Husholdningerne sparer mere op

– i 2009-20127,5 %


RESUMÉDetailhandlen er en meget konjunkturfølsom branche, idet omsætningen i detailhandlen er afhæn-gig af forbrugernes økonomiske råderum og købelyst, som igen er påvirket af makroøkonomiske strømninger. Derfor lider branchen under den fortsat lave forbrugertillid og følgerne af nedturen på boligmarkedet i kølvandet på den økonomiske krise. Sideløbende med de overordnede økono-miske konjunkturer påvirkes detailhandlen af nye forbrugertrends. Virksomhederne skal derfor være innovative, så de hele tiden er attraktive for forbrugerne.

Rundt om den danske forbruger:

• Forbrugertilliden steg markant i 2013 efter længe at have været præget af den generelle

usikkerhed, som den sydeuropæiske statsgældskrise og den generelle økonomiske situati-

on har forårsaget

• Husstandenes opsparingsandel er steget fra 4,6 pct. i perioden 2005-2008, dvs. før krisen

ramte, til gennemsnitligt 7,5 pct. i kriseårene 2009-2012

• Nedturen på boligmarkedet har været kraftigere end i mange andre EU-lande

• Den voldsomme nedtur på boligmarkedet har betydet, at mange hustandes købekraft er

blevet reduceret, og mange føler sig økonomisk pressede. Dette begrænser købelysten

• Samlet set er de danske forbrugere afventende og efterspørgslen lav. Imidlertid er der, for

så vidt angår privatforbruget, på mange måder tale om en tilbagevenden til normaltilstan-

den før højkonjunkturen i 2007

• Danske forbrugere er tilbudsjægere, og sammenholdt med en relativt lav forbrugslyst har

det givet discountbutikkerne gode vækstbetingelser

• Centrale forbrugertrends i detailhandlen er vækst i e-handlen, prisbevidste forbrugere,

større fokus på at købe brugt frem for nyt, fokus på miljøvenlige, sunde og socialt ansvarli-

ge produkter, efterspørgsel på ‘convenience’ produkter, bedre informerede og mere magt-

fulde forbrugere via brugeranmeldelser, sociale medier, mv.

De makroøkonomiske tendenser i samfundsøkonomien er fortsat relativt negative, hvilket smitter af på forbrugertilliden. Er forbrugertilliden lav, påvirker det købelysten og privatforbruget nega-tivt. Forbrugertilliden faldt markant i kølvandet på finanskrisen i 2008. Den blev efterfølgende del-vist genoprettet, indtil den europæiske statsgældskrise gjorde sin entré på den makroøkonomiske scene i et såkaldt ‘double dip’. I 2013 er der sket en stigning i forbrugertilliden, hvilket vidner om optimisme blandt forbrugerne, der dog ikke slog igennem på detailomsætningen.

KAPITEL 5: DEN DANSKE FORBRUGER

Figur 18: Forbrugertillidsindikatoren, 2001-2014


102

100

98

96

94

92

90

88

86

84

822008

2005

2012

2009 2010 2011 2012


2005M01

2005M07

2006M01

2006M07

2007M01

2007M07

2008M01

2008M07

2009M01

2009M07

2010M01

2010M07

2011M01

2011M07

2012M01

2012M07

2013M01

2013M07

2013

2011

20102009

2008

20072006

115

110

105

100

95

90

85

110

105

100

95

90

85

80

75

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

figur 6

figur 7

figur 8

figur 9

figur 10

figur 11

figur 12

figur 13

figur 14

figur 15

figur 16

figur 18

figur 19

figur 20

figur 21

figur 22

figur 23

figur 24

figur 26

figur 27

figur 5

figur 4

DANMARK

FINLAND

TYSKLAND

SVERIGE

FRANKRIG

STORBRITANNIEN

INDUSTRI

BYGGE OG ANLÆG

ENGROS

DETAIL


BYERHVERV*

24 %

37 %

44 % 45 %

53 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %


23 %

27 %

29 %

32 %

34 %

34 %

39 %

42 %

42 %

42 %

43 %

44 %

49 %

50 %

Tyskland

Malta

Grækenland

Portugal

Holland

Danmark

Østrig

Italien

Frankrig

EU-28

Belgien

Sverige

Luxembourg

Storbritannien

2,9 €

3,8 €

4,8 €

4,9 €

6,5 €

6,7 €

7,7 €

7,9 €

9,3 €

11,5 €

13,7 €

15,8 €

18,1 €

19,3 €

23,1 €

24,9 €

26,1 €

27,1 €

28,7 €

34,0 €

34,6 €

35,3 €

Bulgarien

Rumænien

Letland

Litauen

Polen

Ungarn

Kroatien

Slovakiet

Tjekkiet

Portugal

Slovenien

Storbritannienen

Spanien

Irland

Luxembourg

Tyskland

Finland

Holland

Frankrig

Belgien

Sverige

Danmark

10 %

9 %

8 %

7 %

6 %

5 %

4 %

3 %

2 %

1 %

0 %2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %


Liberale Erhverv

It virksomhed




Telekommunikation

Finansiel Service

Alle i arbejde



Øvrig engroshandel




Råstofindvinding

Godstransport

Persontransport

Operationel service











75 % 80 % 85 % 90 % 95 % 100 %

Operationel service


Persontransport



Alle i arbejde




It virksomhed

Godstransport

Råstofindvinding



Telekommunikation

Finansiel Service



Øvrig engroshandel

Liberale erhverv



7.704 8.128 8.382

8.550 9.199

9.735

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0

5

10

15

20

25


EU26 UDENFOR EU



2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

17,7 17,2 15,1

17,4 19,4 18,3

6,8 7,3

6,7

7,3

7,9 7,9

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012

36 %

52 %

10 %

2 %

Ja

Nej

Ved ikke


-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

3,7 %

5,4 %

4,2 % 5,1 %

8,4 %

7,4 % 7,2 % 6,8 %

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

20

00

K1

20

00

K2

20

00

K3

20

00

K4

20

01

K1

20

01

K2

20

01

K3

20

01

K4

20

02

K1

20

02

K2

20

02

K3

20

02

K4

20

03

K1

20

03

K2

20

03

K3

20

03

K4

20

04

K1

20

04

K2

20

04

K3

20

04

K4

20

05

K1

20

05

K2

20

05

K3

20

05

K4

20

06

K1

20

06

K2

20

06

K3

20

06

K4

20

07

K1

20

07

K2

20

07

K3

20

07

K4

20

08

K1

20

08

K2

20

08

K3

20

08

K4

20

09

K1

20

09

K2

20

09

K3

20

09

K4

20

10

K1

20

10

K2

20

10

K3

20

10

K4

20

11

K1

20

11

K2

20

11

K3

20

11

K4

20

12

K1

20

12

K2

DANMARK

FRANKRIG

SVERIGE

STORBRITANNIEN

HOLLAND

DETAILOMSÆTNING

140

120

100

80

60

40

170.000

160.000

180.000

190.000

200.000

210.000

20

00

K1

20

00

K3

20

01

K1

20

01

K3

20

02

K1

20

02

K3

20

03

K1

20

03

K3

20

04

K1

20

04

K3

20

05

K1

20

05

K3

20

06

K1

20

06

K3

20

07

K1

20

07

K3

20

08

K1

20

08

K3

20

09

K1

20

09

K3

20

10

K1

20

10

K3

20

11

K1

20

11

K3

20

12

K1

20

12

K3

20

13

K1

20

13

K3

70

80

90

100

110

120

130

DETAILHANDEL I ALT


BEKLÆDNING MV.

ANDRE FORBRUGSVARER

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

1909 1955 2003 2011 2003





TØJ OG SKO


9 %

7 %

82 %

2 %

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej, aldrig

Ved ikke

0 20 40 60 80 100 120 140









9 %

55 %

35 %

13 %

73 %

14 %


Sko- og fodtøj




Møbler

17 %

66 %

16 %

48 %

48 %

5 %

13 %

79 %

8 %

17 %

49 %

34 %

16 %

81 %

3 %

1 %

80 %

20 % 2 %

65 %

34 %



20

01

M0

1

20

01

M0

4

20

01

M0

7

20

01

M1

0

20

02

M0

1

20

02

M0

4

20

02

M0

7

20

02

M1

0

20

03

M0

1

20

03

M0

4

20

03

M0

7

20

03

M1

0

20

04

M0

1

20

04

M0

4

20

04

M0

7

20

04

M1

0

20

05

M0

1

20

05

M0

4

20

05

M0

7

20

05

M1

0

20

06

M0

1

20

06

M0

4

20

06

M0

7

20

06

M1

0

20

07

M0

1

20

07

M0

4

20

07

M0

7

20

07

M1

0

20

08

M0

1

20

08

M0

4

20

08

M0

7

20

08

M1

0

20

09

M0

1

20

09

M0

4

20

09

M0

7

20

09

M1

0

20

10

M0

1

20

10

M0

4

20

10

M0

7

20

10

M1

0

20

11

M0

1

20

11

M0

4

20

11

M0

7

20

11

M1

0

20

12

M0

1

20

12

M0

4

20

12

M0

7

20

12

M1

0

20

13

M0

1

20

13

M0

4

20

13

M0

7

20

13

M1

0

20

14

M0

1

20

14

M0

4

2000

M01

20

00M

05

2000

M09

20

01M

01

2001

M05

20

01M

09

2002

M01

20

02M

05

2002

M09

20

03M

01

2003

M05

20

03M

09

2004

M01

20

04M

05

2004

M09

20

05M

01

2005

M05

20

05M

09

2006

M01

20

06M

05

2006

M09

20

07M

01

2007

M05

20

07M

09

2008

M01

20

08M

05

2008

M09

20

09M

01

2009

M05

20

09M

09

2010

M01

20

10M

05

2010

M09

20

11M

01

2011

M05

20

11M

09

2012

M01

20

12M

05

2012

M09

20

13M

01

2013

M05

20

13M

09


Tegn på bedring


Finanskrisen rammer


5.1 KRISEN TRÆKKER FORTSAT SINE SPOR I FORBRUGET

Den generelle usikkerhed omkring den økonomiske situation i Europa, og det forhold at mange har mistet deres job under krisen, indebærer, at dansk økonomi fortsat lider under efterveerne af krisen. Dette påvirker privatforbruget i Danmark overordentligt negativt, bl.a. fordi mange hus-holdninger de senere år i højere grad har prioriteret at spare op på bekostning af forbruget. Som det fremgår af figuren nedenfor, steg husholdningernes opsparingsandel fra 4,6 pct. i perioden 2005-2008, altså før krisen ramte, til gennemsnitligt 7,5 pct. i kriseårene 2009-2012. Dette på-virker i sagens natur privatforbruget negativt. Det betyder omvendt også, at nogle husholdninger har oparbejdet opsparingsoverskud, der potentielt vil kunne kanaliseres over i forbrug, når tiderne bliver bedre, og købelysten stiger.

Danskerne sparer mere

op som følge af den

øgede usikkerhed om-

kring husholdningernes

økonomi. Det påvirker

privatforbruget negativt

Husholdningernes op-

sparingsandel er steget

fra 4,6 pct. i 2005-2008

til 7,5 pct. i 2009-2012

Figur 19: Husholdningernes opsparingsandel, 2005-2012


Nedturen på det danske boligmarked har haft en negativ effekt på privatforbruget og er dermed en væsentlig forklaring på, at omsætningsudviklingen i den danske detailhandel har været hårdere ramt af krisen end detailhandlen i en række andre lande, vi normalt sammenligner os med.

Dansk Erhverv


Danmark har oplevet en særligt stor nedtur på boligmarkedet sammenlignet med en række andre lande. Det har betydet, at friværdien er faldet, og mange husholdninger har følt sig økonomisk pressede af, at deres ejendom er blevet mindre værd. Samtidig er bidragssatserne på mange lån blevet øget betydeligt, hvilket yderligere forstærker effekten. Nedturen på det danske boligmarked har således haft en negativ effekt på privatforbruget og er dermed en væsentlig forklaring på, at omsætningsudviklingen i den danske detailhandel har været hårdere ramt af krisen end detail-handlen i en række andre lande, vi normalt sammenligner os med. Det fremgår af figuren neden-for, hvor det også er tydeligt, at den danske detailomsætning og boligpriserne har oplevet et nogen-lunde synkront dyk.

102

100

98

96

94

92

90

88

86

84

822008

2005

2012

2009 2010 2011 2012


2005M01

2005M07

2006M01

2006M07

2007M01

2007M07

2008M01

2008M07

2009M01

2009M07

2010M01

2010M07

2011M01

2011M07

2012M01

2012M07

2013M01

2013M07

2013

2011

20102009

2008

20072006

115

110

105

100

95

90

85

110

105

100

95

90

85

80

75

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

figur 6

figur 7

figur 8

figur 9

figur 10

figur 11

figur 12

figur 13

figur 14

figur 15

figur 16

figur 18

figur 19

figur 20

figur 21

figur 22

figur 23

figur 24

figur 26

figur 27

figur 5

figur 4

DANMARK

FINLAND

TYSKLAND

SVERIGE

FRANKRIG

STORBRITANNIEN

INDUSTRI

BYGGE OG ANLÆG

ENGROS

DETAIL


BYERHVERV*

24 %

37 %

44 % 45 %

53 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %


23 %

27 %

29 %

32 %

34 %

34 %

39 %

42 %

42 %

42 %

43 %

44 %

49 %

50 %

Tyskland

Malta

Grækenland

Portugal

Holland

Danmark

Østrig

Italien

Frankrig

EU-28

Belgien

Sverige

Luxembourg

Storbritannien

2,9 €

3,8 €

4,8 €

4,9 €

6,5 €

6,7 €

7,7 €

7,9 €

9,3 €

11,5 €

13,7 €

15,8 €

18,1 €

19,3 €

23,1 €

24,9 €

26,1 €

27,1 €

28,7 €

34,0 €

34,6 €

35,3 €

Bulgarien

Rumænien

Letland

Litauen

Polen

Ungarn

Kroatien

Slovakiet

Tjekkiet

Portugal

Slovenien

Storbritannienen

Spanien

Irland

Luxembourg

Tyskland

Finland

Holland

Frankrig

Belgien

Sverige

Danmark

10 %

9 %

8 %

7 %

6 %

5 %

4 %

3 %

2 %

1 %

0 %2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %


Liberale Erhverv

It virksomhed




Telekommunikation

Finansiel Service

Alle i arbejde



Øvrig engroshandel




Råstofindvinding

Godstransport

Persontransport

Operationel service











75 % 80 % 85 % 90 % 95 % 100 %

Operationel service


Persontransport



Alle i arbejde




It virksomhed

Godstransport

Råstofindvinding



Telekommunikation

Finansiel Service



Øvrig engroshandel

Liberale erhverv



7.704 8.128 8.382

8.550 9.199

9.735

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0

5

10

15

20

25


EU26 UDENFOR EU



2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

17,7 17,2 15,1

17,4 19,4 18,3

6,8 7,3

6,7

7,3

7,9 7,9

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012

36 %

52 %

10 %

2 %

Ja

Nej

Ved ikke


-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

3,7 %

5,4 %

4,2 % 5,1 %

8,4 %

7,4 % 7,2 % 6,8 %

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

20

00

K1

20

00

K2

20

00

K3

20

00

K4

20

01

K1

20

01

K2

20

01

K3

20

01

K4

20

02

K1

20

02

K2

20

02

K3

20

02

K4

20

03

K1

20

03

K2

20

03

K3

20

03

K4

20

04

K1

20

04

K2

20

04

K3

20

04

K4

20

05

K1

20

05

K2

20

05

K3

20

05

K4

20

06

K1

20

06

K2

20

06

K3

20

06

K4

20

07

K1

20

07

K2

20

07

K3

20

07

K4

20

08

K1

20

08

K2

20

08

K3

20

08

K4

20

09

K1

20

09

K2

20

09

K3

20

09

K4

20

10

K1

20

10

K2

20

10

K3

20

10

K4

20

11

K1

20

11

K2

20

11

K3

20

11

K4

20

12

K1

20

12

K2

DANMARK

FRANKRIG

SVERIGE

STORBRITANNIEN

HOLLAND

DETAILOMSÆTNING

140

120

100

80

60

40

170.000

160.000

180.000

190.000

200.000

210.000

20

00

K1

20

00

K3

20

01

K1

20

01

K3

20

02

K1

20

02

K3

20

03

K1

20

03

K3

20

04

K1

20

04

K3

20

05

K1

20

05

K3

20

06

K1

20

06

K3

20

07

K1

20

07

K3

20

08

K1

20

08

K3

20

09

K1

20

09

K3

20

10

K1

20

10

K3

20

11

K1

20

11

K3

20

12

K1

20

12

K3

20

13

K1

20

13

K3

70

80

90

100

110

120

130

DETAILHANDEL I ALT


BEKLÆDNING MV.

ANDRE FORBRUGSVARER

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

1909 1955 2003 2011 2003





TØJ OG SKO


9 %

7 %

82 %

2 %

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej, aldrig

Ved ikke

0 20 40 60 80 100 120 140









9 %

55 %

35 %

13 %

73 %

14 %


Sko- og fodtøj




Møbler

17 %

66 %

16 %

48 %

48 %

5 %

13 %

79 %

8 %

17 %

49 %

34 %

16 %

81 %

3 %

1 %

80 %

20 % 2 %

65 %

34 %



20

01

M0

1

20

01

M0

4

20

01

M0

7

20

01

M1

0

20

02

M0

1

20

02

M0

4

20

02

M0

7

20

02

M1

0

20

03

M0

1

20

03

M0

4

20

03

M0

7

20

03

M1

0

20

04

M0

1

20

04

M0

4

20

04

M0

7

20

04

M1

0

20

05

M0

1

20

05

M0

4

20

05

M0

7

20

05

M1

0

20

06

M0

1

20

06

M0

4

20

06

M0

7

20

06

M1

0

20

07

M0

1

20

07

M0

4

20

07

M0

7

20

07

M1

0

20

08

M0

1

20

08

M0

4

20

08

M0

7

20

08

M1

0

20

09

M0

1

20

09

M0

4

20

09

M0

7

20

09

M1

0

20

10

M0

1

20

10

M0

4

20

10

M0

7

20

10

M1

0

20

11

M0

1

20

11

M0

4

20

11

M0

7

20

11

M1

0

20

12

M0

1

20

12

M0

4

20

12

M0

7

20

12

M1

0

20

13

M0

1

20

13

M0

4

20

13

M0

7

20

13

M1

0

20

14

M0

1

20

14

M0

4

2000

M01

20

00M

05

2000

M09

20

01M

01

2001

M05

20

01M

09

2002

M01

20

02M

05

2002

M09

20

03M

01

2003

M05

20

03M

09

2004

M01

20

04M

05

2004

M09

20

05M

01

2005

M05

20

05M

09

2006

M01

20

06M

05

2006

M09

20

07M

01

2007

M05

20

07M

09

2008

M01

20

08M

05

2008

M09

20

09M

01

2009

M05

20

09M

09

2010

M01

20

10M

05

2010

M09

20

11M

01

2011

M05

20

11M

09

2012

M01

20

12M

05

2012

M09

20

13M

01

2013

M05

20

13M

09


Tegn på bedring


Finanskrisen rammer


102

100

98

96

94

92

90

88

86

84

822008

2005

2012

2009 2010 2011 2012


2005M01

2005M07

2006M01

2006M07

2007M01

2007M07

2008M01

2008M07

2009M01

2009M07

2010M01

2010M07

2011M01

2011M07

2012M01

2012M07

2013M01

2013M07

2013

2011

20102009

2008

20072006

115

110

105

100

95

90

85

110

105

100

95

90

85

80

75

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

figur 6

figur 7

figur 8

figur 9

figur 10

figur 11

figur 12

figur 13

figur 14

figur 15

figur 16

figur 18

figur 19

figur 20

figur 21

figur 22

figur 23

figur 24

figur 26

figur 27

figur 5

figur 4

DANMARK

FINLAND

TYSKLAND

SVERIGE

FRANKRIG

STORBRITANNIEN

INDUSTRI

BYGGE OG ANLÆG

ENGROS

DETAIL


BYERHVERV*

24 %

37 %

44 % 45 %

53 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %


23 %

27 %

29 %

32 %

34 %

34 %

39 %

42 %

42 %

42 %

43 %

44 %

49 %

50 %

Tyskland

Malta

Grækenland

Portugal

Holland

Danmark

Østrig

Italien

Frankrig

EU-28

Belgien

Sverige

Luxembourg

Storbritannien

2,9 €

3,8 €

4,8 €

4,9 €

6,5 €

6,7 €

7,7 €

7,9 €

9,3 €

11,5 €

13,7 €

15,8 €

18,1 €

19,3 €

23,1 €

24,9 €

26,1 €

27,1 €

28,7 €

34,0 €

34,6 €

35,3 €

Bulgarien

Rumænien

Letland

Litauen

Polen

Ungarn

Kroatien

Slovakiet

Tjekkiet

Portugal

Slovenien

Storbritannienen

Spanien

Irland

Luxembourg

Tyskland

Finland

Holland

Frankrig

Belgien

Sverige

Danmark

10 %

9 %

8 %

7 %

6 %

5 %

4 %

3 %

2 %

1 %

0 %2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %


Liberale Erhverv

It virksomhed




Telekommunikation

Finansiel Service

Alle i arbejde



Øvrig engroshandel




Råstofindvinding

Godstransport

Persontransport

Operationel service











75 % 80 % 85 % 90 % 95 % 100 %

Operationel service


Persontransport



Alle i arbejde




It virksomhed

Godstransport

Råstofindvinding



Telekommunikation

Finansiel Service



Øvrig engroshandel

Liberale erhverv



7.704 8.128 8.382

8.550 9.199

9.735

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0

5

10

15

20

25


EU26 UDENFOR EU



2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

17,7 17,2 15,1

17,4 19,4 18,3

6,8 7,3

6,7

7,3

7,9 7,9

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012

36 %

52 %

10 %

2 %

Ja

Nej

Ved ikke


-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

3,7 %

5,4 %

4,2 % 5,1 %

8,4 %

7,4 % 7,2 % 6,8 %

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2

00

0 K

12

00

0 K

22

00

0 K

32

00

0 K

42

00

1 K

12

00

1 K

22

00

1 K

32

00

1 K

42

00

2 K

12

00

2 K

22

00

2 K

32

00

2 K

42

00

3 K

12

00

3 K

22

00

3 K

32

00

3 K

42

00

4 K

12

00

4 K

22

00

4 K

32

00

4 K

42

00

5 K

12

00

5 K

22

00

5 K

32

00

5 K

42

00

6 K

12

00

6 K

22

00

6 K

32

00

6 K

42

00

7 K

12

00

7 K

22

00

7 K

32

00

7 K

42

00

8 K

12

00

8 K

22

00

8 K

32

00

8 K

42

00

9 K

12

00

9 K

22

00

9 K

32

00

9 K

42

01

0 K

12

01

0 K

22

01

0 K

32

01

0 K

42

01

1 K

12

01

1 K

22

01

1 K

32

01

1 K

42

01

2 K

12

01

2 K

2

DANMARK

FRANKRIG

SVERIGE

STORBRITANNIEN

HOLLAND

DETAILOMSÆTNING

140

120

100

80

60

40

170.000

160.000

180.000

190.000

200.000

210.000

20

00

K1

20

00

K3

20

01

K1

20

01

K3

20

02

K1

20

02

K3

20

03

K1

20

03

K3

20

04

K1

20

04

K3

20

05

K1

20

05

K3

20

06

K1

20

06

K3

20

07

K1

20

07

K3

20

08

K1

20

08

K3

20

09

K1

20

09

K3

20

10

K1

20

10

K3

20

11

K1

20

11

K3

20

12

K1

20

12

K3

20

13

K1

20

13

K3

70

80

90

100

110

120

130

DETAILHANDEL I ALT


BEKLÆDNING MV.

ANDRE FORBRUGSVARER

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

1909 1955 2003 2011 2003





TØJ OG SKO


9 %

7 %

82 %

2 %

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej, aldrig

Ved ikke

0 20 40 60 80 100 120 140









9 %

55 %

35 %

13 %

73 %

14 %


Sko- og fodtøj




Møbler

17 %

66 %

16 %

48 %

48 %

5 %

13 %

79 %

8 %

17 %

49 %

34 %

16 %

81 %

3 %

1 %

80 %

20 % 2 %

65 %

34 %



20

01

M0

1

20

01

M0

4

20

01

M0

7

20

01

M1

0

20

02

M0

1

20

02

M0

4

20

02

M0

7

20

02

M1

0

20

03

M0

1

20

03

M0

4

20

03

M0

7

20

03

M1

0

20

04

M0

1

20

04

M0

4

20

04

M0

7

20

04

M1

0

20

05

M0

1

20

05

M0

4

20

05

M0

7

20

05

M1

0

20

06

M0

1

20

06

M0

4

20

06

M0

7

20

06

M1

0

20

07

M0

1

20

07

M0

4

20

07

M0

7

20

07

M1

0

20

08

M0

1

20

08

M0

4

20

08

M0

7

20

08

M1

0

20

09

M0

1

20

09

M0

4

20

09

M0

7

20

09

M1

0

20

10

M0

1

20

10

M0

4

20

10

M0

7

20

10

M1

0

20

11

M0

1

20

11

M0

4

20

11

M0

7

20

11

M1

0

20

12

M0

1

20

12

M0

4

20

12

M0

7

20

12

M1

0

20

13

M0

1

20

13

M0

4

20

13

M0

7

20

13

M1

0

20

14

M0

1

20

14

M0

4

2000

M01

20

00M

05

2000

M09

20

01M

01

2001

M05

20

01M

09

2002

M01

20

02M

05

2002

M09

20

03M

01

2003

M05

20

03M

09

2004

M01

20

04M

05

2004

M09

20

05M

01

2005

M05

20

05M

09

2006

M01

20

06M

05

2006

M09

20

07M

01

2007

M05

20

07M

09

2008

M01

20

08M

05

2008

M09

20

09M

01

2009

M05

20

09M

09

2010

M01

20

10M

05

2010

M09

20

11M

01

2011

M05

20

11M

09

2012

M01

20

12M

05

2012

M09

20

13M

01

2013

M05

20

13M

09


Tegn på bedring


Finanskrisen rammer

102

100

98

96

94

92

90

88

86

84

822008

2005

2012

2009 2010 2011 2012


2005M01

2005M07

2006M01

2006M07

2007M01

2007M07

2008M01

2008M07

2009M01

2009M07

2010M01

2010M07

2011M01

2011M07

2012M01

2012M07

2013M01

2013M07

2013

2011

20102009

2008

20072006

115

110

105

100

95

90

85

110

105

100

95

90

85

80

75

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

figur 6

figur 7

figur 8

figur 9

figur 10

figur 11

figur 12

figur 13

figur 14

figur 15

figur 16

figur 18

figur 19

figur 20

figur 21

figur 22

figur 23

figur 24

figur 26

figur 27

figur 5

figur 4

DANMARK

FINLAND

TYSKLAND

SVERIGE

FRANKRIG

STORBRITANNIEN

INDUSTRI

BYGGE OG ANLÆG

ENGROS

DETAIL


BYERHVERV*

24 %

37 %

44 % 45 %

53 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %


23 %

27 %

29 %

32 %

34 %

34 %

39 %

42 %

42 %

42 %

43 %

44 %

49 %

50 %

Tyskland

Malta

Grækenland

Portugal

Holland

Danmark

Østrig

Italien

Frankrig

EU-28

Belgien

Sverige

Luxembourg

Storbritannien

2,9 €

3,8 €

4,8 €

4,9 €

6,5 €

6,7 €

7,7 €

7,9 €

9,3 €

11,5 €

13,7 €

15,8 €

18,1 €

19,3 €

23,1 €

24,9 €

26,1 €

27,1 €

28,7 €

34,0 €

34,6 €

35,3 €

Bulgarien

Rumænien

Letland

Litauen

Polen

Ungarn

Kroatien

Slovakiet

Tjekkiet

Portugal

Slovenien

Storbritannienen

Spanien

Irland

Luxembourg

Tyskland

Finland

Holland

Frankrig

Belgien

Sverige

Danmark

10 %

9 %

8 %

7 %

6 %

5 %

4 %

3 %

2 %

1 %

0 %2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %


Liberale Erhverv

It virksomhed




Telekommunikation

Finansiel Service

Alle i arbejde



Øvrig engroshandel




Råstofindvinding

Godstransport

Persontransport

Operationel service











75 % 80 % 85 % 90 % 95 % 100 %

Operationel service


Persontransport



Alle i arbejde




It virksomhed

Godstransport

Råstofindvinding



Telekommunikation

Finansiel Service



Øvrig engroshandel

Liberale erhverv



7.704 8.128 8.382

8.550 9.199

9.735

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0

5

10

15

20

25


EU26 UDENFOR EU



2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

17,7 17,2 15,1

17,4 19,4 18,3

6,8 7,3

6,7

7,3

7,9 7,9

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012

36 %

52 %

10 %

2 %

Ja

Nej

Ved ikke


-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

3,7 %

5,4 %

4,2 % 5,1 %

8,4 %

7,4 % 7,2 % 6,8 %

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

20

00

K1

20

00

K2

20

00

K3

20

00

K4

20

01

K1

20

01

K2

20

01

K3

20

01

K4

20

02

K1

20

02

K2

20

02

K3

20

02

K4

20

03

K1

20

03

K2

20

03

K3

20

03

K4

20

04

K1

20

04

K2

20

04

K3

20

04

K4

20

05

K1

20

05

K2

20

05

K3

20

05

K4

20

06

K1

20

06

K2

20

06

K3

20

06

K4

20

07

K1

20

07

K2

20

07

K3

20

07

K4

20

08

K1

20

08

K2

20

08

K3

20

08

K4

20

09

K1

20

09

K2

20

09

K3

20

09

K4

20

10

K1

20

10

K2

20

10

K3

20

10

K4

20

11

K1

20

11

K2

20

11

K3

20

11

K4

20

12

K1

20

12

K2

DANMARK

FRANKRIG

SVERIGE

STORBRITANNIEN

HOLLAND

DETAILOMSÆTNING

140

120

100

80

60

40

170.000

160.000

180.000

190.000

200.000

210.000

20

00

K1

20

00

K3

20

01

K1

20

01

K3

20

02

K1

20

02

K3

20

03

K1

20

03

K3

20

04

K1

20

04

K3

20

05

K1

20

05

K3

20

06

K1

20

06

K3

20

07

K1

20

07

K3

20

08

K1

20

08

K3

20

09

K1

20

09

K3

20

10

K1

20

10

K3

20

11

K1

20

11

K3

20

12

K1

20

12

K3

20

13

K1

20

13

K3

70

80

90

100

110

120

130

DETAILHANDEL I ALT


BEKLÆDNING MV.

ANDRE FORBRUGSVARER

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

1909 1955 2003 2011 2003





TØJ OG SKO


9 %

7 %

82 %

2 %

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej, aldrig

Ved ikke

0 20 40 60 80 100 120 140









9 %

55 %

35 %

13 %

73 %

14 %


Sko- og fodtøj




Møbler

17 %

66 %

16 %

48 %

48 %

5 %

13 %

79 %

8 %

17 %

49 %

34 %

16 %

81 %

3 %

1 %

80 %

20 % 2 %

65 %

34 %



20

01

M0

1

20

01

M0

4

20

01

M0

7

20

01

M1

0

20

02

M0

1

20

02

M0

4

20

02

M0

7

20

02

M1

0

20

03

M0

1

20

03

M0

4

20

03

M0

7

20

03

M1

0

20

04

M0

1

20

04

M0

4

20

04

M0

7

20

04

M1

0

20

05

M0

1

20

05

M0

4

20

05

M0

7

20

05

M1

0

20

06

M0

1

20

06

M0

4

20

06

M0

7

20

06

M1

0

20

07

M0

1

20

07

M0

4

20

07

M0

7

20

07

M1

0

20

08

M0

1

20

08

M0

4

20

08

M0

7

20

08

M1

0

20

09

M0

1

20

09

M0

4

20

09

M0

7

20

09

M1

0

20

10

M0

1

20

10

M0

4

20

10

M0

7

20

10

M1

0

20

11

M0

1

20

11

M0

4

20

11

M0

7

20

11

M1

0

20

12

M0

1

20

12

M0

4

20

12

M0

7

20

12

M1

0

20

13

M0

1

20

13

M0

4

20

13

M0

7

20

13

M1

0

20

14

M0

1

20

14

M0

4

2000

M01

20

00M

05

2000

M09

20

01M

01

2001

M05

20

01M

09

2002

M01

20

02M

05

2002

M09

20

03M

01

2003

M05

20

03M

09

2004

M01

20

04M

05

2004

M09

20

05M

01

2005

M05

20

05M

09

2006

M01

20

06M

05

2006

M09

20

07M

01

2007

M05

20

07M

09

2008

M01

20

08M

05

2008

M09

20

09M

01

2009

M05

20

09M

09

2010

M01

20

10M

05

2010

M09

20

11M

01

2011

M05

20

11M

09

2012

M01

20

12M

05

2012

M09

20

13M

01

2013

M05

20

13M

09


Tegn på bedring


Finanskrisen rammer

Figur 20: Boligpriser på familieboliger, udvalgte lande, 2000-2011 (indeks 2006=100)

KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Danmarks Statistik, Department of Communities and Local Government,

Sveriges Statistika Byrån, Statline Centraal Bureau voor De Statistiek, INSEE

Det danske boligmarked

har oplevet en voldsom

nedtur. Det påvirker for-

brugernes økonomi og

derved privatforbruget

negativt

Der skete et markant

fald i privatforbruget i

2008 og 2009, dog fra et

formentligt uholdbart

højt niveau i 2007


Som følge af disse overordnede udviklinger skete der et markant fald i privatforbruget i 2008 og 2009, dog fra et formentlig uholdbart højt niveau, der toppede i 2007 og begyndelsen af 2008, jf. figuren nedenfor. Efter et betydeligt fald i 2008 er privatforbruget dog nogenlunde stabiliseret på 2006-niveau. Grobunden er dermed til stede for et opsving i privatforbruget, så snart den nu-værende økonomiske usikkerhed og den lave forbrugertillid bliver afløst af fornyet optimisme og fremgang.

Figur 21: Privatforbruget, 2000-2013, mia. kr. (2005-priser)




CASE STORY: SILVAN

Byggemarkeder er afhængige af udviklingen på boligmarkedet

‘Byggemarkeder er en meget konjunkturfølsom branche, da udviklingen i Silvan til dels kan stilles i direkte forbindelse med udviklingen på ejendomsmarkedet. Vores kunder er i stor stil ‘gør-det-selv’-folk, som renoverer og forskønner deres huse, lejligheder eller lig-nende. Men når markedet for salg af ejendomme er gået i stå, så oplever vi i Silvan også anderledes og spændende tider, hvor udfordringerne er større, og vi derfor må tilpasse os for fortsat at vækste. Vi kan jo altid blive bedre, og der er altid masser af muligheder, så længe vi ikke har en markedsandel på 100 pct.’

Krisen har nødvendiggjort evaluering og optimering

‘Udviklingen i markedet har fostret en række initiativer, som både har omkostninger, ef-fektivitet og salg for øje i Silvan. Grundlæggende har vi evalueret på, hvorledes vi kan tilpasse os den nye markedssituation ved at se på vores kerneforretning. Hér har vi søgt at gøre op med de praksisser, som ikke styrker Silvan, men som eksisterer, fordi de typisk altid har været der. Dernæst har vi analyseret, hvordan vi kan blive smartere og mere effektive i vores hverdag. Denne del tæller alle led i forretningen – fra hvordan vi udnyt-ter og opbygger lageret, over hvordan vi sikrer varens vej til kunden hurtigst muligt, til hvordan vi salgsmæssigt indretter varehusene og gør dem salgsklar.’

‘Hertil har vi investeret ressourcer i at undersøge, hvornår kunderne i Silvan kommer ind i varehusene. De mest travle perioder skal selvfølgelig være mest bemandede og med kompetente medarbejdere, hvorfor vi har opbygget et team af fleksible medarbejdere, som formår at tilpasse sig hele tiden. Yderligere skal vi i Silvan ikke glemme vores eksi-stensberettigelse, som kommer fra salg. Min opfattelse er, at alt for mange virksomhe-der de seneste år har fokuseret alle deres ressourcer på drift og intern effektivisering. Derfor har vi de seneste år søgt at være proaktive i vores forretning og søgt potentialer i nye og større markeder, end hvad der traditionelt har været Silvans primære. Disse tæl-ler blandt andet offentlige kunder og boligforeninger.’

Samme mængde besøgende i butik og netbutik

‘Endelig har vi investeret flere ressourcer i Silvans digitale netbutik. E-handel er en be-lejlig måde for forbrugerne til at handle i Silvan, hvor de efterfølgende ikke skal bekymre sig om at leje trailere eller lignende, men kan få det leveret til døren. Salget via e-handel er mærkbart steget de seneste år, hvor vi nu har den samme mængde besøgende i vores netbutik, som vi har i vores fysiske varehuse. Denne succes kan ikke tilskrives allokering af flere ressourcer til den digitale handel alene, men skal også findes i alt det omkringlig-gende, som både tæller sociale medier, gør-det-selv-videoer og en effektiv crosschannel strategi. Kunder, som i særdeleshed har langt til nærmeste varehus, kan sidde hjemme og bestille og efterfølgende være sikker på, at produkterne er i det varehus, hvor de øn-sker at afhente dem.’

SILVANFreddy Lauridsen, Adm. direktør


5.2 DANSKERNES INDKØBSMØNSTRE FØLGER KONJUNKTURERNE

Hvis man ser på udviklingen i detailhandelsomsætningen fordelt på hovedområderne fødevarer og dagligvarer, beklædning samt andre forbrugsvarer, kan man skabe sig et billede af udviklingen i danskernes forbrugsmønstre. Som det fremgår af figuren nedenfor, er der i perioden fra 2000 til 2013 sket væsentlige udsving i omsætningen inden for beklædning, som for alvor tog fart i de gode år frem mod krisens indtog i 2008, og derefter faldt markant. Dette illustrerer, at tøj er en vare, som folk kan prioritere at købe mere af, når de har råd, men også har mulighed for at skære ned på eller skifte til billigere mærker, når det går knap så godt, eller hvis de vælger at spare op.

En lignende udvikling kan ses, om end i mindre omfang, for andre forbrugsvarer. Udviklingen i omsætningen inden for fødevarer og dagligvarer har også oplevet udsving, dog ikke i samme om-fang. Dette skyldes, at efterspørgslen efter disse varetyper er mindre konjunkturafhængig, idet for-bruget af fødevarer og dagligvarer i højere grad har karakter af nødvendigheder, som man ikke i samme udstrækning kan begrænse. Dette til trods, er fødevarer og dagligvarer den eneste af de fire kategorier, som lå lavere i 2013 end i 2000, hvilket navnlig afspejler en adfærdsændring, hvor danskerne i højere grad efterspørger discountprodukter.


Danskerne efterspørger

i højere grad discount-

produkter, når de køber

dagligvarer

I dårlige tider sparer

danskerne på luksusva-

rer. Det kan bl.a. mærkes

på salget af beklædning

Luksusbetonede

brancher nød godt af

opsvinget i ‘00’erne,

mens discountkoncepter

vandt frem under krisen

Figur 22: Detailhandlen, sæsonkorrigerede faste priser, 2000-2013 (indeks 2010=100)

KILDE: Danmarks Statistik, mængdeindeks

5.3 DANSKERNES FORBRUG ER DETAILHANDLENS VÆKSTDRIVER

Ligesom det samlede forbrug har stor betydning for detailhandlen, spiller forbrugsmønstrene en central rolle for i hvilken retning, virksomhederne skal bevæge sig for at få succes. De brancher, der oplever fremgang, kapitaliserer typisk på nye forretningsområder, koncepter eller interesse-områder hos de danske forbrugere. Eksempelvis nød modebranchen og andre mere luksusbeto-nede varekategorier og brancher godt af det markante økonomiske opsving i midten af 2000’erne. Omvendt fik modebranchen og de mere luksusbetonede brancher det sværere, da krisen satte ind, mens discountkoncepter vandt frem. Udover de konjunkturbestemte tendenser er der også nogle underliggende og mere varige udviklingstendenser i forbrugsmønstrene, som den danske detail-handel påvirkes af og må indrette sig efter.

102

100

98

96

94

92

90

88

86

84

822008

2005

2012

2009 2010 2011 2012


2005M01

2005M07

2006M01

2006M07

2007M01

2007M07

2008M01

2008M07

2009M01

2009M07

2010M01

2010M07

2011M01

2011M07

2012M01

2012M07

2013M01

2013M07

2013

2011

20102009

2008

20072006

115

110

105

100

95

90

85

110

105

100

95

90

85

80

75

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

figur 6

figur 7

figur 8

figur 9

figur 10

figur 11

figur 12

figur 13

figur 14

figur 15

figur 16

figur 18

figur 19

figur 20

figur 21

figur 22

figur 23

figur 24

figur 26

figur 27

figur 5

figur 4

DANMARK

FINLAND

TYSKLAND

SVERIGE

FRANKRIG

STORBRITANNIEN

INDUSTRI

BYGGE OG ANLÆG

ENGROS

DETAIL


BYERHVERV*

24 %

37 %

44 % 45 %

53 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %


23 %

27 %

29 %

32 %

34 %

34 %

39 %

42 %

42 %

42 %

43 %

44 %

49 %

50 %

Tyskland

Malta

Grækenland

Portugal

Holland

Danmark

Østrig

Italien

Frankrig

EU-28

Belgien

Sverige

Luxembourg

Storbritannien

2,9 €

3,8 €

4,8 €

4,9 €

6,5 €

6,7 €

7,7 €

7,9 €

9,3 €

11,5 €

13,7 €

15,8 €

18,1 €

19,3 €

23,1 €

24,9 €

26,1 €

27,1 €

28,7 €

34,0 €

34,6 €

35,3 €

Bulgarien

Rumænien

Letland

Litauen

Polen

Ungarn

Kroatien

Slovakiet

Tjekkiet

Portugal

Slovenien

Storbritannienen

Spanien

Irland

Luxembourg

Tyskland

Finland

Holland

Frankrig

Belgien

Sverige

Danmark

10 %

9 %

8 %

7 %

6 %

5 %

4 %

3 %

2 %

1 %

0 %2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %


Liberale Erhverv

It virksomhed




Telekommunikation

Finansiel Service

Alle i arbejde



Øvrig engroshandel




Råstofindvinding

Godstransport

Persontransport

Operationel service











75 % 80 % 85 % 90 % 95 % 100 %

Operationel service


Persontransport



Alle i arbejde




It virksomhed

Godstransport

Råstofindvinding



Telekommunikation

Finansiel Service



Øvrig engroshandel

Liberale erhverv



7.704 8.128 8.382

8.550 9.199

9.735

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0

5

10

15

20

25


EU26 UDENFOR EU



2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

17,7 17,2 15,1

17,4 19,4 18,3

6,8 7,3

6,7

7,3

7,9 7,9

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012

36 %

52 %

10 %

2 %

Ja

Nej

Ved ikke


-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

3,7 %

5,4 %

4,2 % 5,1 %

8,4 %

7,4 % 7,2 % 6,8 %

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

20

00

K1

20

00

K2

20

00

K3

20

00

K4

20

01

K1

20

01

K2

20

01

K3

20

01

K4

20

02

K1

20

02

K2

20

02

K3

20

02

K4

20

03

K1

20

03

K2

20

03

K3

20

03

K4

20

04

K1

20

04

K2

20

04

K3

20

04

K4

20

05

K1

20

05

K2

20

05

K3

20

05

K4

20

06

K1

20

06

K2

20

06

K3

20

06

K4

20

07

K1

20

07

K2

20

07

K3

20

07

K4

20

08

K1

20

08

K2

20

08

K3

20

08

K4

20

09

K1

20

09

K2

20

09

K3

20

09

K4

20

10

K1

20

10

K2

20

10

K3

20

10

K4

20

11

K1

20

11

K2

20

11

K3

20

11

K4

20

12

K1

20

12

K2

DANMARK

FRANKRIG

SVERIGE

STORBRITANNIEN

HOLLAND

DETAILOMSÆTNING

140

120

100

80

60

40

170.000

160.000

180.000

190.000

200.000

210.000

20

00

K1

20

00

K3

20

01

K1

20

01

K3

20

02

K1

20

02

K3

20

03

K1

20

03

K3

20

04

K1

20

04

K3

20

05

K1

20

05

K3

20

06

K1

20

06

K3

20

07

K1

20

07

K3

20

08

K1

20

08

K3

20

09

K1

20

09

K3

20

10

K1

20

10

K3

20

11

K1

20

11

K3

20

12

K1

20

12

K3

20

13

K1

20

13

K3

70

80

90

100

110

120

130

DETAILHANDEL I ALT


BEKLÆDNING MV.

ANDRE FORBRUGSVARER

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

1909 1955 2003 2011 2003





TØJ OG SKO


9 %

7 %

82 %

2 %

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej, aldrig

Ved ikke

0 20 40 60 80 100 120 140









9 %

55 %

35 %

13 %

73 %

14 %


Sko- og fodtøj




Møbler

17 %

66 %

16 %

48 %

48 %

5 %

13 %

79 %

8 %

17 %

49 %

34 %

16 %

81 %

3 %

1 %

80 %

20 % 2 %

65 %

34 %



20

01

M0

1

20

01

M0

4

20

01

M0

7

20

01

M1

0

20

02

M0

1

20

02

M0

4

20

02

M0

7

20

02

M1

0

20

03

M0

1

20

03

M0

4

20

03

M0

7

20

03

M1

0

20

04

M0

1

20

04

M0

4

20

04

M0

7

20

04

M1

0

20

05

M0

1

20

05

M0

4

20

05

M0

7

20

05

M1

0

20

06

M0

1

20

06

M0

4

20

06

M0

7

20

06

M1

0

20

07

M0

1

20

07

M0

4

20

07

M0

7

20

07

M1

0

20

08

M0

1

20

08

M0

4

20

08

M0

7

20

08

M1

0

20

09

M0

1

20

09

M0

4

20

09

M0

7

20

09

M1

0

20

10

M0

1

20

10

M0

4

20

10

M0

7

20

10

M1

0

20

11

M0

1

20

11

M0

4

20

11

M0

7

20

11

M1

0

20

12

M0

1

20

12

M0

4

20

12

M0

7

20

12

M1

0

20

13

M0

1

20

13

M0

4

20

13

M0

7

20

13

M1

0

20

14

M0

1

20

14

M0

4

2000

M01

20

00M

05

2000

M09

20

01M

01

2001

M05

20

01M

09

2002

M01

20

02M

05

2002

M09

20

03M

01

2003

M05

20

03M

09

2004

M01

20

04M

05

2004

M09

20

05M

01

2005

M05

20

05M

09

2006

M01

20

06M

05

2006

M09

20

07M

01

2007

M05

20

07M

09

2008

M01

20

08M

05

2008

M09

20

09M

01

2009

M05

20

09M

09

2010

M01

20

10M

05

2010

M09

20

11M

01

2011

M05

20

11M

09

2012

M01

20

12M

05

2012

M09

20

13M

01

2013

M05

20

13M

09


Tegn på bedring


Finanskrisen rammer


CASE STORY: Louis Nielsen A/S

Finanskrisen affødte ny investerings- og vækstplan

‘Da vi stod på randen af finanskrisen, valgte vi helt bevidst at sætte ind med en meget ambitiøs investerings- og vækstplan, der bl.a. har ført til, at vi indtil videre har åbnet 28 nye butikker landet over, siden krisen satte ind. Det har vi gjort, fordi vi tror på, at det er til vores fordel, når danskerne begynder at se mere kritisk på, hvor de egentlig får mest værdi for pengene. Vi er glade for nu at kunne konstatere, at det har vist sig at holde stik. I regnskabsåret 2012-2013 har vi haft en fremgang på 26 pct. i antallet af kunder. Det er yderst tilfredsstillende for os i en periode, hvor detailhandlen generelt – og ikke mindst andre dele af optikerbranchen – har haft det vanskeligt.’

Forretningsmæssig beslutning om prisstrategi

‘Fremgangen skyldes flere initiativer, men kommer bl.a. fra en principiel forretnings-mæssig beslutning om, at vi vil sidde på markedets bedste priser på briller og linser. I den forbindelse har vi også for et år siden lanceret et nyt priskoncept, KompletPris, der giver kunderne ekstra gode muligheder for at gøre en god handel. Vi har desuden givet kun-derne et nyt, ultimativt og kompromisløst servicekoncept: KompletTilfreds – eller penge-ne tilbage. Begge dele er vores måde at sige tak til kunderne og give noget tilbage til de hundredetusindvis af danskere, der støtter os.’

Louis Nielsen A/STino Pedersen, Head of PR & Communication


Selvom den økonomiske dagsorden længe har centreret sig omkring krise og nedgang, så er der reelt sket en stigning i forbruget på ca. 16 pct. i perioden 2000-2011 for en gennemsnitlig dansk husstand. Det svarer til, at en gennemsnitlig dansk husstand brugte 45.500 kr. (i 2011-kr.) mere om året i 2011 end i 2000. Denne generelle forbrugsfremgang har givet et rygstød til visse dele af detailhandlen. En gennemsnitlig dansk husstand brugte i gennemsnit ca. 312.000 kr. i 2011, og bestod af 2,1 personer.8 Nedenstående tabel viser, hvordan den samlede årlige forbrugsfremgang fra 2000 til 2011 i gennemsnit anvendes af en dansk husstand.

Udvikling 2000-2011

Transport og kommunikation +11.600 kr.

Fritidsudstyr, underholdning og rejser +9.200 kr.

Køb af transportmidler +6.500 kr.

Boligbenyttelse +5.300 kr.

Andre varer og tjenester +4.400 kr.

Beklædning og fodtøj +3.800 kr.

Elektricitet og opvarmning +3.200 kr.

Medicin og lægeudgifter +1.500 kr.

Fødevarer +1.300 kr.

Boligudstyr og husholdningstjenester +900 kr.

Drikkevarer og tobak -2.200 kr.


Tabel 10: Hvad bruger en gennemsnitlig dansk husstand forbrugsfremgangen 2000-2011 på?

Årligt forbrug, faster priser, afrundet, 2011-kr.

Privatforbruget er vok-

set med 16 pct. fra 2000

til 2011

Danskerne har især

prioriteret at bruge de

ekstra penge på trans-

port, kommunikation,

fritidsudstyr, underhold-

ning og rejser


Som det fremgår af tabellen, er det især transport, kommunikation, fritidsudstyr, underholdning og rejser, der tegner forbrugsfremgangen. Derimod er der blevet skruet mindre op for forbruget af især boligudstyr og fødevarer. Den relativt lavere forbrugsfremgang for så vidt angår fødevarer kan til dels forklares med forskydningerne til fordel for discountprodukter, samt at der er grænser for, hvor meget danskerne kan konsumere uanset økonomisk råderum. Drikkevarer og tobak er der blevet brugt mindre på, hvilket kan forklares med et fald i antallet af rygere samt til dels den stigende grænsehandel. Som følge af de høje afgifter, særligt på en række nydelsesmidler, valfarter flere og flere danskere over grænsen til Tyskland og Sverige, hvor de kan købe varerne billigere, ligesom der foregår et ikke ubetydeligt salg af illegalt importerede nydelsesmidler fra fx kiosker og privatadresser.

Generelt afspejler forbrugsudviklingen også en dybereliggende trend, hvor en generel velstands-fremgang har gjort det muligt for husholdningerne at anvende en mindre andel af deres indkomst på fødevarer og mere på andre varer, der ikke i samme grad er fornødenheder. Dette er illustreret i figuren nedenfor.


Flere tager turen til

Tyskland for at grænse-

handle nydelsesmidler

De brancher, der oplever fremgang, kapitaliserer typisk på nye forretningsområder, koncepter eller interesseområder hos de danske forbrugere.

Dansk Erhverv

Figur 23: Danskernes forbrug historisk set


102

100

98

96

94

92

90

88

86

84

822008

2005

2012

2009 2010 2011 2012


2005M01

2005M07

2006M01

2006M07

2007M01

2007M07

2008M01

2008M07

2009M01

2009M07

2010M01

2010M07

2011M01

2011M07

2012M01

2012M07

2013M01

2013M07

2013

2011

20102009

2008

20072006

115

110

105

100

95

90

85

110

105

100

95

90

85

80

75

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

figur 6

figur 7

figur 8

figur 9

figur 10

figur 11

figur 12

figur 13

figur 14

figur 15

figur 16

figur 18

figur 19

figur 20

figur 21

figur 22

figur 23

figur 24

figur 26

figur 27

figur 5

figur 4

DANMARK

FINLAND

TYSKLAND

SVERIGE

FRANKRIG

STORBRITANNIEN

INDUSTRI

BYGGE OG ANLÆG

ENGROS

DETAIL


BYERHVERV*

24 %

37 %

44 % 45 %

53 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %


23 %

27 %

29 %

32 %

34 %

34 %

39 %

42 %

42 %

42 %

43 %

44 %

49 %

50 %

Tyskland

Malta

Grækenland

Portugal

Holland

Danmark

Østrig

Italien

Frankrig

EU-28

Belgien

Sverige

Luxembourg

Storbritannien

2,9 €

3,8 €

4,8 €

4,9 €

6,5 €

6,7 €

7,7 €

7,9 €

9,3 €

11,5 €

13,7 €

15,8 €

18,1 €

19,3 €

23,1 €

24,9 €

26,1 €

27,1 €

28,7 €

34,0 €

34,6 €

35,3 €

Bulgarien

Rumænien

Letland

Litauen

Polen

Ungarn

Kroatien

Slovakiet

Tjekkiet

Portugal

Slovenien

Storbritannienen

Spanien

Irland

Luxembourg

Tyskland

Finland

Holland

Frankrig

Belgien

Sverige

Danmark

10 %

9 %

8 %

7 %

6 %

5 %

4 %

3 %

2 %

1 %

0 %2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %


Liberale Erhverv

It virksomhed




Telekommunikation

Finansiel Service

Alle i arbejde



Øvrig engroshandel




Råstofindvinding

Godstransport

Persontransport

Operationel service











75 % 80 % 85 % 90 % 95 % 100 %

Operationel service


Persontransport



Alle i arbejde




It virksomhed

Godstransport

Råstofindvinding



Telekommunikation

Finansiel Service



Øvrig engroshandel

Liberale erhverv



7.704 8.128 8.382

8.550 9.199

9.735

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0

5

10

15

20

25


EU26 UDENFOR EU



2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

17,7 17,2 15,1

17,4 19,4 18,3

6,8 7,3

6,7

7,3

7,9 7,9

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012

36 %

52 %

10 %

2 %

Ja

Nej

Ved ikke


-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

3,7 %

5,4 %

4,2 % 5,1 %

8,4 %

7,4 % 7,2 % 6,8 %

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

20

00

K1

20

00

K2

20

00

K3

20

00

K4

20

01

K1

20

01

K2

20

01

K3

20

01

K4

20

02

K1

20

02

K2

20

02

K3

20

02

K4

20

03

K1

20

03

K2

20

03

K3

20

03

K4

20

04

K1

20

04

K2

20

04

K3

20

04

K4

20

05

K1

20

05

K2

20

05

K3

20

05

K4

20

06

K1

20

06

K2

20

06

K3

20

06

K4

20

07

K1

20

07

K2

20

07

K3

20

07

K4

20

08

K1

20

08

K2

20

08

K3

20

08

K4

20

09

K1

20

09

K2

20

09

K3

20

09

K4

20

10

K1

20

10

K2

20

10

K3

20

10

K4

20

11

K1

20

11

K2

20

11

K3

20

11

K4

20

12

K1

20

12

K2

DANMARK

FRANKRIG

SVERIGE

STORBRITANNIEN

HOLLAND

DETAILOMSÆTNING

140

120

100

80

60

40

170.000

160.000

180.000

190.000

200.000

210.000

20

00

K1

20

00

K3

20

01

K1

20

01

K3

20

02

K1

20

02

K3

20

03

K1

20

03

K3

20

04

K1

20

04

K3

20

05

K1

20

05

K3

20

06

K1

20

06

K3

20

07

K1

20

07

K3

20

08

K1

20

08

K3

20

09

K1

20

09

K3

20

10

K1

20

10

K3

20

11

K1

20

11

K3

20

12

K1

20

12

K3

20

13

K1

20

13

K3

70

80

90

100

110

120

130

DETAILHANDEL I ALT


BEKLÆDNING MV.

ANDRE FORBRUGSVARER

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

1909 1955 2003 2011 2003





TØJ OG SKO


9 %

7 %

82 %

2 %

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej, aldrig

Ved ikke

0 20 40 60 80 100 120 140









9 %

55 %

35 %

13 %

73 %

14 %


Sko- og fodtøj




Møbler

17 %

66 %

16 %

48 %

48 %

5 %

13 %

79 %

8 %

17 %

49 %

34 %

16 %

81 %

3 %

1 %

80 %

20 % 2 %

65 %

34 %



20

01

M0

1

20

01

M0

4

20

01

M0

7

20

01

M1

0

20

02

M0

1

20

02

M0

4

20

02

M0

7

20

02

M1

0

20

03

M0

1

20

03

M0

4

20

03

M0

7

20

03

M1

0

20

04

M0

1

20

04

M0

4

20

04

M0

7

20

04

M1

0

20

05

M0

1

20

05

M0

4

20

05

M0

7

20

05

M1

0

20

06

M0

1

20

06

M0

4

20

06

M0

7

20

06

M1

0

20

07

M0

1

20

07

M0

4

20

07

M0

7

20

07

M1

0

20

08

M0

1

20

08

M0

4

20

08

M0

7

20

08

M1

0

20

09

M0

1

20

09

M0

4

20

09

M0

7

20

09

M1

0

20

10

M0

1

20

10

M0

4

20

10

M0

7

20

10

M1

0

20

11

M0

1

20

11

M0

4

20

11

M0

7

20

11

M1

0

20

12

M0

1

20

12

M0

4

20

12

M0

7

20

12

M1

0

20

13

M0

1

20

13

M0

4

20

13

M0

7

20

13

M1

0

20

14

M0

1

20

14

M0

4

2000

M01

20

00M

05

2000

M09

20

01M

01

2001

M05

20

01M

09

2002

M01

20

02M

05

2002

M09

20

03M

01

2003

M05

20

03M

09

2004

M01

20

04M

05

2004

M09

20

05M

01

2005

M05

20

05M

09

2006

M01

20

06M

05

2006

M09

20

07M

01

2007

M05

20

07M

09

2008

M01

20

08M

05

2008

M09

20

09M

01

2009

M05

20

09M

09

2010

M01

20

10M

05

2010

M09

20

11M

01

2011

M05

20

11M

09

2012

M01

20

12M

05

2012

M09

20

13M

01

2013

M05

20

13M

09


Tegn på bedring


Finanskrisen rammer



Danske forbrugere anvender i dag en relativt stor andel af deres indkomst på bolig, men også på fritid og underholdning, herunder rejser, såvel som på transport og kommunikation. Det er også nogle af de områder i detailhandlen, hvor nye produkter i høj grad har haft succes. Et eksempel er den elektroniske udvikling, hvor mobiltelefoner, smartphones, computere, tablets, GPS, digital-kameraer samt diverse hårde hvidevarer har vundet indpas. Desuden indebærer den teknologiske udvikling, at en række elektroniske produkter hurtigt bliver forældede og udskiftes. Tilsammen har dette øget omsætningen betydeligt i de mange elektronikrelaterede erhverv, en udvikling som formentlig vil fortsætte i takt med den teknologiske udvikling. Eksempelvis råder halvdelen af de danske husholdninger i dag over smartphones, mens så godt som alle husholdninger har mobilte-lefoner. Der vil formentlig fortsat ske en gradvis udskiftning af mobiltelefoner til fordel for smart-phones de kommende år. Langt de fleste husholdninger har i dag også en computer, ligesom tab-lets sandsynligvis vil få endnu større udbredelse. I udlandet, navnlig på det amerikanske marked, er e-bøger væsentligt mere udbredte end herhjemme. I Danmark har kun 4 pct. af husholdninger-ne en e-bogslæser. I USA er det tilsvarende tal 19 pct.9 Blandt andre forbrugsvarer, der kan tænkes at vinde udbredelse i husholdningerne, og derved sikre omsætning i detailhandlen, kan nævnes robotstøvsugere, internet-tv og GPS-teknologi i ure og til bilen.

5.4 CONVENIENCE-BØLGEN

Når forbrugernes behov og præferencer ændrer sig, tilpasser detailhandlen sig til efterspørgslen. Eksempler på udviklingstendenser i detailhandlen er i denne sammenhæng en udviskning af den traditionelt skarpe opdeling mellem restauration og detailhandel i takt med, at en lang række bu-tikker tilbyder måltider som en del af deres sortiment og reelt fungerer som en blanding af restau-ration, take away og detailhandel. Der har i den forbindelse været talt om en egentlig ‘convenien-ce-bølge’, hvor detailhandlen og producenterne i stigende grad tilpasser sig til forbrugernes behov ved at tilbyde kaffe ‘to go’, indrette små spisesteder og tilbyde take away. E-handel og muligheden for at få bragt varer – herunder dagligvarer – til døren er også et eksempel på convenience-bølgen.

Mange danskere priori-

terer ‘convenience’

– i form af hurtig take

away, kaffe ‘to go’ og

lignende


5.5 EN ANSVARLIG DETAILHANDEL

De senere årtier har forskellige former for ansvarlighed fået større betydning både for mange for-brugere og i erhvervslivets strategier og dispositioner. Mange virksomheder har desuden udarbej-det strategier for at arbejde med CSR – Corporate Social Responsibility. Dette gælder ikke mindst i detailhandlen, hvor virksomheder har den direkte kontakt til forbrugerne, der kan vælge at om-lægge deres indkøb ud fra et hensyn til ansvarlighed. Derfor har mange virksomheder fokus på at sikre, at de kan tilbyde varer, der lever op til bestemte standarder. Det gælder både i forhold til at tilbyde miljøvenlige produkter, at have et generelt fokus på produkternes bæredygtighed, at sikre rimelige produktionsforhold i produktionslandene, mv. Der findes i dag desuden et utal af mær-ker, som alle har en målsætning inden for ansvarlighed, fx økologiske, allergitestede, parfumefrie, Fairtrade, miljø- og energimærkede produkter. Men i sidste ende er det op til forbrugerne, om de vælger at købe produkterne.

CASE STORY: Baresso Coffee A/S Convenience-koncepter har vundet indpas

‘Da vi åbnede vores første kaffebar i København i år 2000, fandtes der ingen steder, hvor man kunne købe en kop kaffe, før caféerne åbnede om formiddagen. Vores første gæst i kaffebaren var, som en naturlig følge heraf, en mand, der søgte et morgenværtshus. I dag ser vi et helt andet markedsbillede. En mosaik af convenience-koncepter der tilbyder fødevarer og meget andet på alle tider af døgnet i takt med forbrugernes rytme og dags-orden. Vi oplever således øget konkurrence på markedet, men vi er overbevist om, at det langt fra er mættet, og at der er plads til stadig flere aktører. I mellemtiden fortsætter vi vores planer om vækst og ekspansion af vores kæde herhjemme.’


Forskellige former for

ansvarlighed har fået

større betydning for

både forbrugernes og

virksomhedernes strate-

gier og dispositioner

Baresso Coffee A/SSinne Fredslund Madsen,

Online Media og Kommunikation

E-handel og muligheden for at få bragt varer – herunder dagligvarer – til døren er også et meget kraftfuldt eksempel på convenience-bølgen.

Dansk Erhverv



Mange virksomheder i detailhandlen udfylder en vigtig rolle i forhold til at sikre et effektivt system for genanvendelse og genbrug. Det danske pantsystem, hvor dagligvarebutikkerne giver forbruger-ne mulighed for at aflevere pantemballager, er eksempelvis en nem måde for danskerne at sikre, at flasker og dåser bliver genanvendt eller genbrugt og dermed sikre en god ressourcehåndtering. Ifølge Dansk Retursystem har forbrugerne mulighed for at aflevere deres tomme pantemballage i ca. 6.000 butikker i Danmark. I 2011 var den gennemsnitlige returprocent for engangsemballage 89 pct. i Danmark, mens de danske forbrugere afleverede mere end 800 millioner tomme emballa-ger fra pantbelagte drikkevarer i 2012.10

Der er også et stigende antal butikker, der tilbyder tilbagetagning af batterier eller udtjent elektro-nik i forbindelse med køb af nye produkter. Dermed hjælper de forbrugerne med let at komme af med elektronikaffald. Ligeledes er der tøjbutikker, der er begyndt at tilbyde, at man kan aflevere sit gamle tøj, i stedet for at smide det ud.

CASE STORY: IKEA

Bæredygtighed som drivkraft for innovation

‘Bæredygtighed er en stor drivkraft bag innovationen i IKEA – fra design af vores produk-ter til produktion, emballering og transport. Det passer rigtig godt sammen med vores forretningsmodel om at tilbyde produkter af god kvalitet til overkommelige priser. Vi skal med andre ord have lave omkostninger og passe på jordens begrænsede ressourcer.’

‘Gennem årene har vores medarbejdere og leverandører opnået store resultater. Der er ble-vet udviklet mange produkter, der sparer energi og penge. Vi vil vedblive med at øge andelen af vedvarende materialer, og alle vores leverandører af boligindretningsprodukter er, efter 12 års ihærdig indsats, blevet godkendt efter vores adfærdskodeks for leverandører.’

Socialt og miljømæssigt ansvar en del af forretningen

‘Sammen med vore medarbejdere, kunder, leverandører og øvrige partnere vil vi fortsat investere i vedvarende energi, nye teknologier og nye materialer og derved skabe et end-nu bedre IKEA. Og vi vil blive ved med at hjælpe børn – de vigtigste mennesker i verden – gennem IKEA Foundation.’

Socialt og miljømæssigt ansvar er – og skal være – en dybt forankret del af vores måde at drive forretning på. Det, der er det rigtige for mennesker og for det miljø, der omgiver os, og som vi alle er afhængige af, er selvfølgelig også godt for IKEA.

IKEAJonas Engberg, Sustainability manager

Der findes i dag desuden et utal af mærker, som alle har en målsætning inden for ansvarlighed, fx økologiske, allergitestede, parfumefrie, Fairtrade, miljø- og energimærkede produkter. Men i sidste ende er det op til forbrugerne, om de vælger at købe produkterne.

Dansk Erhverv


CASE STORY: H&M DENMARK

Hvorfor er det vigtigt for jer som detailhandelsvirksomhed at løfte

opgaven omkring social ansvarlighed?

‘Som en af verdens største modevirksomheder har vi i H&M både mulighed og ansvar for at påvirke og gå forrest i arbejdet med at skabe en mere bæredygtig modebranche. Et arbejde der går ud på at skabe bedre arbejdsforhold på leverandørernes fabrikker, sikre bedre udnyttelse af råmaterialer og mindske tekstilproduktionens påvirkning på miljøet.’

‘Bæredygtighed er en vigtig del af både H&M’s værdigrundlag og forretningsidé om at til-byde ‘Mode og kvalitet til bedste pris’. Vores vision er, at alle vores virksomhedsaktiviteter skal drives på økonomisk, socialt og miljømæssig ansvarlig vis. Arbejdet med bæredyg-tighed ledes af vores Sustainability-afdeling på hovedkontoret i Sverige, men bag vores vision oplever vi et stort engagement blandt alle vore medarbejdere, som inddrages i arbejdet i alle led.’

Hvordan arbejder I aktivt med social ansvarlighed?

‘Vi kalder vores arbejde med bæredygtighed for ‘H&M Conscious’, og vi arbejder ud fra syv forpligtelser, som omhandler både mennesker og miljø, og som i sidste ende er med til at tilbyde vore kunder mere bæredygtig mode. Arbejdet er en integreret del af dagligdagen i hele værdikæden og suppleres med ad-hoc tiltag, som når vores koncernchef mødes med premierministeren i Bangladesh for at diskutere løft af mindstelønnen i landet.’

‘Derudover arbejder vi med større, langsigtede projekter i samarbejde med NGO’er som UNICEF og Verdensnaturfonden, der berører henholdsvis sociale og miljømæssige områ-der. Samarbejdet med disse store organisationer er en vigtig del af arbejdet med at nå længere ud end til vore leverandørers fabrikker, og det er vigtigt for os netop at kunne påvirke hele samfundet omkring modeindustrien i en positiv retning.’

Involverer I også kunderne i arbejdet med social ansvarlighed?

‘Vi ønsker også at involvere vore kunder i vores arbejde med at skabe en mere bære-dygtig modebranche. Det gør vi ved at informere om, hvordan de også kan være med til at reducere den negative påvirkning af miljøet – fx i form af vaskeanvisninger og vores nyeste tiltag ‘H&M Garment Collecting’, hvor kunderne har mulighed for at aflevere deres brugte tøj hos os i stedet for at smide det ud. Vores samarbejdspartner sørger herefter for at sortere tøjet, så det efterfølgende kan genbruges, genanvendes eller genvindes. Ønsket er, at det skal være en nem mulighed for at komme af med sit gamle tøj. Ud over de mere bæredygtige kollektioner, som vi sælger i vores butikker, er det et meget konkret eksempel på vores arbejde med bæredygtighed.’

H&M’s syv forpligtelser:

• Tilbyde mode til bevidste kunder• Vælge og belønne samarbejdspartnere, der er ansvarlige• Være etisk• Vær intelligent omkring klimaet• Reducere, genbruge og genanvende• Benytte naturressourcer ansvarligt• Styrke samfundet

H&M DenmarkChristel Friis-Mikkelsen,

Country Manager



5.6 DETAILHANDLEN SIKRER GODE FORBRUGERFORHOLD

Virksomhederne i detailhandlen kæmper om forbrugernes gunst, og gode forbrugerforhold er der-for én af forudsætningerne for at have tilfredse kunder. I Danmark er der en høj forbrugerbeskyt-telse, og kunderne er allerede gennem lovgivningen stillet godt. Men ofte går detailhandlen langt videre og gør en ekstra indsats for at yde god service og sikre trygge forbrugerforhold, så kunderne er tilfredse og vender tilbage. Som eksempel kan nævnes, at et stort antal butikker og kæder i de-tailhandlen giver deres kunder mulighed for at bytte eller returnere deres varer, selvom butikkerne ikke er forpligtede til det. Denne service er især bekvem, når man køber gaver til andre, eller hvis man fortryder sit køb. Ofte er det omkostningsfyldt for butikkerne, særligt hvis varerne tilbagele-veres i en stand, hvor de ikke kan sælges igen. En befolkningsundersøgelse, gennemført for Dansk Erhverv, har dokumenteret, at 16 pct. af danskerne har købt en vare, brugt den og efterfølgende forsøgt at bytte den i en butik, jf. figuren nedenfor.

Mange butikker giver

forbrugerne mulighed

for at bytte varer og i

mange tilfælde få pen-

gene tilbage

Detailhandlen er

også bindeled mellem

forbrug erne og produ-

centerne i forhold til

klager, fejl og mangler

Figur 24: Har du nogensinde købt en vare, brugt den og efterfølgende forsøgt at bytte den

i en butik?

KILDE: Norstat for Dansk Erhverv, februar 2013. n=1026


Detailhandlen er bindeleddet mellem producenter og forbrugere, og det gælder også, hvis der viser sig at være fejl på varen. I sådanne tilfælde sørger butikkerne for at behandle forbrugernes rekla-mationer og for, at de enten får en ny vare, at varen bliver repareret, eller kunden får pengene tilba-ge. Detailhandlen sikrer med andre ord forbrugernes rettigheder. Danske forbrugere er, ifølge en undersøgelse fra EU-Kommissionen fra 2012, de forbrugere i EU, der sjældnest oplever problemer, når de handler.11 De er pudsigt nok også dem, der klager mest. Dette skyldes givetvis, at de ved, at deres klage bliver taget alvorligt. Dermed er den danske detailhandel kendetegnet ved, at der er ordnede forhold omkring køb af varer – også i tilfælde, hvor der måtte opstå uenighed mellem køber og sælger.

Virksomhederne i detailhandlen kæmper om forbrugernes gunst, og gode forbrugerforhold er derfor én af forudsætningerne for at have tilfredse kunder.

Dansk Erhverv

102

100

98

96

94

92

90

88

86

84

822008

2005

2012

2009 2010 2011 2012


2005M01

2005M07

2006M01

2006M07

2007M01

2007M07

2008M01

2008M07

2009M01

2009M07

2010M01

2010M07

2011M01

2011M07

2012M01

2012M07

2013M01

2013M07

2013

2011

20102009

2008

20072006

115

110

105

100

95

90

85

110

105

100

95

90

85

80

75

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

figur 6

figur 7

figur 8

figur 9

figur 10

figur 11

figur 12

figur 13

figur 14

figur 15

figur 16

figur 18

figur 19

figur 20

figur 21

figur 22

figur 23

figur 24

figur 26

figur 27

figur 5

figur 4

DANMARK

FINLAND

TYSKLAND

SVERIGE

FRANKRIG

STORBRITANNIEN

INDUSTRI

BYGGE OG ANLÆG

ENGROS

DETAIL


BYERHVERV*

24 %

37 %

44 % 45 %

53 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %


23 %

27 %

29 %

32 %

34 %

34 %

39 %

42 %

42 %

42 %

43 %

44 %

49 %

50 %

Tyskland

Malta

Grækenland

Portugal

Holland

Danmark

Østrig

Italien

Frankrig

EU-28

Belgien

Sverige

Luxembourg

Storbritannien

2,9 €

3,8 €

4,8 €

4,9 €

6,5 €

6,7 €

7,7 €

7,9 €

9,3 €

11,5 €

13,7 €

15,8 €

18,1 €

19,3 €

23,1 €

24,9 €

26,1 €

27,1 €

28,7 €

34,0 €

34,6 €

35,3 €

Bulgarien

Rumænien

Letland

Litauen

Polen

Ungarn

Kroatien

Slovakiet

Tjekkiet

Portugal

Slovenien

Storbritannienen

Spanien

Irland

Luxembourg

Tyskland

Finland

Holland

Frankrig

Belgien

Sverige

Danmark

10 %

9 %

8 %

7 %

6 %

5 %

4 %

3 %

2 %

1 %

0 %2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %


Liberale Erhverv

It virksomhed




Telekommunikation

Finansiel Service

Alle i arbejde



Øvrig engroshandel




Råstofindvinding

Godstransport

Persontransport

Operationel service











75 % 80 % 85 % 90 % 95 % 100 %

Operationel service


Persontransport



Alle i arbejde




It virksomhed

Godstransport

Råstofindvinding



Telekommunikation

Finansiel Service



Øvrig engroshandel

Liberale erhverv



7.704 8.128 8.382

8.550 9.199

9.735

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0

5

10

15

20

25


EU26 UDENFOR EU



2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

17,7 17,2 15,1

17,4 19,4 18,3

6,8 7,3

6,7

7,3

7,9 7,9

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012

36 %

52 %

10 %

2 %

Ja

Nej

Ved ikke


-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

3,7 %

5,4 %

4,2 % 5,1 %

8,4 %

7,4 % 7,2 % 6,8 %

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

20

00

K1

20

00

K2

20

00

K3

20

00

K4

20

01

K1

20

01

K2

20

01

K3

20

01

K4

20

02

K1

20

02

K2

20

02

K3

20

02

K4

20

03

K1

20

03

K2

20

03

K3

20

03

K4

20

04

K1

20

04

K2

20

04

K3

20

04

K4

20

05

K1

20

05

K2

20

05

K3

20

05

K4

20

06

K1

20

06

K2

20

06

K3

20

06

K4

20

07

K1

20

07

K2

20

07

K3

20

07

K4

20

08

K1

20

08

K2

20

08

K3

20

08

K4

20

09

K1

20

09

K2

20

09

K3

20

09

K4

20

10

K1

20

10

K2

20

10

K3

20

10

K4

20

11

K1

20

11

K2

20

11

K3

20

11

K4

20

12

K1

20

12

K2

DANMARK

FRANKRIG

SVERIGE

STORBRITANNIEN

HOLLAND

DETAILOMSÆTNING

140

120

100

80

60

40

170.000

160.000

180.000

190.000

200.000

210.000

20

00

K1

20

00

K3

20

01

K1

20

01

K3

20

02

K1

20

02

K3

20

03

K1

20

03

K3

20

04

K1

20

04

K3

20

05

K1

20

05

K3

20

06

K1

20

06

K3

20

07

K1

20

07

K3

20

08

K1

20

08

K3

20

09

K1

20

09

K3

20

10

K1

20

10

K3

20

11

K1

20

11

K3

20

12

K1

20

12

K3

20

13

K1

20

13

K3

70

80

90

100

110

120

130

DETAILHANDEL I ALT


BEKLÆDNING MV.

ANDRE FORBRUGSVARER

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

1909 1955 2003 2011 2003





TØJ OG SKO


9 %

7 %

82 %

2 %

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej, aldrig

Ved ikke

0 20 40 60 80 100 120 140









9 %

55 %

35 %

13 %

73 %

14 %


Sko- og fodtøj




Møbler

17 %

66 %

16 %

48 %

48 %

5 %

13 %

79 %

8 %

17 %

49 %

34 %

16 %

81 %

3 %

1 %

80 %

20 % 2 %

65 %

34 %



20

01

M0

1

20

01

M0

4

20

01

M0

7

20

01

M1

0

20

02

M0

1

20

02

M0

4

20

02

M0

7

20

02

M1

0

20

03

M0

1

20

03

M0

4

20

03

M0

7

20

03

M1

0

20

04

M0

1

20

04

M0

4

20

04

M0

7

20

04

M1

0

20

05

M0

1

20

05

M0

4

20

05

M0

7

20

05

M1

0

20

06

M0

1

20

06

M0

4

20

06

M0

7

20

06

M1

0

20

07

M0

1

20

07

M0

4

20

07

M0

7

20

07

M1

0

20

08

M0

1

20

08

M0

4

20

08

M0

7

20

08

M1

0

20

09

M0

1

20

09

M0

4

20

09

M0

7

20

09

M1

0

20

10

M0

1

20

10

M0

4

20

10

M0

7

20

10

M1

0

20

11

M0

1

20

11

M0

4

20

11

M0

7

20

11

M1

0

20

12

M0

1

20

12

M0

4

20

12

M0

7

20

12

M1

0

20

13

M0

1

20

13

M0

4

20

13

M0

7

20

13

M1

0

20

14

M0

1

20

14

M0

4

2000

M01

20

00M

05

2000

M09

20

01M

01

2001

M05

20

01M

09

2002

M01

20

02M

05

2002

M09

20

03M

01

2003

M05

20

03M

09

2004

M01

20

04M

05

2004

M09

20

05M

01

2005

M05

20

05M

09

2006

M01

20

06M

05

2006

M09

20

07M

01

2007

M05

20

07M

09

2008

M01

20

08M

05

2008

M09

20

09M

01

2009

M05

20

09M

09

2010

M01

20

10M

05

2010

M09

20

11M

01

2011

M05

20

11M

09

2012

M01

20

12M

05

2012

M09

20

13M

01

2013

M05

20

13M

09


Tegn på bedring


Finanskrisen rammer


En række butikker i

detailhandlen tilbyder

ekstra services som fx

postfunktion, medicin-

udlevering, og billetsalg


5.7 SERVICE INCLUDED

Mange butikker tilbyder en række ekstra services ved siden af deres normale sortiment. Fx fungerer mange supermarkeder og kiosker som billetautomater, hvor man kan købe billetter og klippekort, eller som posthus, hvor man kan hente og sende pakker eller benytte sig af andre postfunktioner. En række butikker har også indgået aftaler om at fungere som pakkeshop, hvor forbrugerne kan afhente varer, de har købt over nettet. Mange dagligvarebutikker sælger desuden håndkøbsmedicin eller fungerer som udleveringssted for receptpligtig medicin. Endelig tilbyder mange butikker, at kunderne gebyrfrit kan hæve over beløbet, hvis de skal bruge kontanter.

En befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at mange danskere benytter sig af disse ekstra services. Ifølge undersøgelsen har mere end halvdelen af danskerne hævet kontanter inden for to måneder, ligesom knap halvdelen har afhentet eller sendt pakker fra et posthus, der er indrettet i et supermarked. Hver tredje har købt billetter til offentlig transport i supermarkeder eller kiosker, og godt hver fjerde har købt eller afhentet medicin i et supermarked eller en kiosk. Samme andel har afhentet en pakke i en pakkeshop i forbindelse med, at de har e-handlet. Det kan være en stor hjælp for fx travle børnefamilier, ligesom det er bekvemt for personer i mindre byer, hvor der kan være langt til nærmeste apotek eller posthus.

Har benyttet Har ikke benyttet Husker ikke

Hæve ekstra kontanter 57 % 36 % 6 %

Afhente/sende pakker eller lignende

postrelaterede funktioner på et posthus,

indrettet i et supermarked 47 % 46 % 7 %

Købe billetter/buskort/klippekort til

offentlig transport 33 % 62 % 5 %

Købe/afhente medicin 28 % 65 % 7 %

Afhente pakker i pakkeshop, når man

har handlet på nettet 27 % 65 % 9 %

KILDE: Interresearch for Dansk Erhverv, oktober 2012

Tabel 11: Hvilke services har du benyttet i et supermarked eller i en kiosk inden for de

seneste to måneder?

Næsten hver anden dan-

sker har anvendt super-

markeders postfunktion

inden for to måneder


Lange åbningstider giver

danskerne fleksibilitet i

hverdagen

Nye forbrugertrends åb-

ner op for nye mulig he der

for de mest tilpasnings-

dygtige virksomheder


Derudover er de lange åbningstider i detailhandlen med til at give travle danskere fleksibilitet i dagligdagen. Fordi mange i detailhandlen hver dag møder tidligt eller arbejder til ud på aftenen, behøver forbrugerne ikke længere at planlægge hvert eneste indkøb i god tid. Med liberaliseringen af Lukkeloven i 2012 blev det desuden muligt for butikkerne at tilbyde længere åbningstider, her-under også på søn- og helligdage.

Den nedenstående figur opsummerer de vigtigste aktuelle trends i detailhandlen. Som alle andre udviklinger åbner de nye muligheder op for, at virksomhederne kan appellere til og vinde nye kun-desegmenter. Dette åbner samtidig op for, at nogle butikker i højere grad end konkurrenterne for-mår at tilpasse forretningen og ydelsespaletten til det, kunderne efterspørger.

Prisbevidsthed

– tilbudsjægere

Convenience-

bølge

Fokus

på sund livsstil

Øgede krav til

ansvarlighed

Bedre informerede og mere magt-

fulde forbrugere via bruger-

anmeldelser, sociale medier, mv.

Mulighed for at

handle 24-7

E-handel

og mobilhandel

Teknologisk

udvikling

Forbrugertrends

Figur 25: Centrale forbrugertrends i detailhandlen


6DETAILHANDLEN TILPASSER SIG


DETAILHANDLEN TILPASSER SIG

Boghandlere:

-6 %Supermarkeder:

-6 %

Sportsforretninger:

+6 % Discountforretninger:

+18 %


KAPITEL 6: DETAILHANDLEN TILPASSER SIG

RESUMÉSelvom detailhandlen samlet set har oplevet tilbagegang efter højkonjunkturen, der toppede i 2007, er der væsentlige forskelle mellem delbrancher. Samtidig opstår der løbende brancheglid-ninger. I dag kan forbrugerne – ud over fødevarer og dagligvarer – også købe fx computere, bøger og tøj i supermarkedet, ligesom der ofte er en glidende overgang mellem hvilke varer, der forhand-les hos tv- og radioforhandlere og hos forhandlere af elektriske husholdningsapparater.

Centrale trends og tilpasninger i detailhandlen:

• Detailhandlen har generelt mærket krisen og den lave forbrugertillid, men samtidig er der

sket væsentlige forskydninger mellem delbrancher. Nogle er mere konjunkturfølsomme

end andre, og nogle oplever ændringer i forbrugsmønstre sideløbende med de generelle

makroøkonomiske forskydninger

• Der er sket en forskydning, så danskerne køber flere dagligvarer i discountbutikker, mens

købmænd og andre dagligvarebutikker har oplevet tilbagegang

• Der er en tendens til brancheglidning, således at nogle udvalgsvarebrancher er begyndt at

føre varer, der traditionelt har været forbeholdt andre brancher, ligesom supermarkeder i

stigende grad fører diverse specialvarer. Dertil kommer den markante vækst i e-handlen. Det

kan give nogle brancher fremdrift og sætte andre under pres

• Der foregår en konsolidering i dagligvarehandlen. Mens andelen af butikker i størrelsesor-

denen 100-400 m2 er faldet betydeligt, er andelen af butikker på 400-1000 m2 steget. Det

skyldes bl.a. liberaliseringen af Lukkeloven

• Innovation er en vigtig del af detailhandlen. Mange detailvirksomheder har skabt vækst og

etableret kontakt til nye kundesegmenter ved fx at anvende sociale medier og andre digi-

tale muligheder, skabe kundeloyalitetsprogrammer, udvide produktsortimentet, etc.

• Der har udviklet sig et langt tættere samarbejde mellem detailhandlen og leverandørerne

om nye tiltag. Et eksempel er dagligvarekæder, der samarbejder med producenter om ud-

vikling af nye produkter

Nedenstående figur illustrerer den generelle makroøkonomiske udvikling med et samlet fald i de-tailomsætningen, men samtidig afspejler forskydningerne, at ændrede forbrugerpræferencer og forbrugsmønstre påvirker delbrancher forskelligt.

Figur 26: Omsætningsudvikling i faste priser, udvalgte brancher, 2012 (indeks 100=2005)

KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Danmarks Statistik, korrigeret for prisudviklingen

102

100

98

96

94

92

90

88

86

84

822008

2005

2012

2009 2010 2011 2012


2005M01

2005M07

2006M01

2006M07

2007M01

2007M07

2008M01

2008M07

2009M01

2009M07

2010M01

2010M07

2011M01

2011M07

2012M01

2012M07

2013M01

2013M07

2013

2011

20102009

2008

20072006

115

110

105

100

95

90

85

110

105

100

95

90

85

80

75

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

figur 6

figur 7

figur 8

figur 9

figur 10

figur 11

figur 12

figur 13

figur 14

figur 15

figur 16

figur 18

figur 19

figur 20

figur 21

figur 22

figur 23

figur 24

figur 26

figur 27

figur 5

figur 4

DANMARK

FINLAND

TYSKLAND

SVERIGE

FRANKRIG

STORBRITANNIEN

INDUSTRI

BYGGE OG ANLÆG

ENGROS

DETAIL


BYERHVERV*

24 %

37 %

44 % 45 %

53 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %


23 %

27 %

29 %

32 %

34 %

34 %

39 %

42 %

42 %

42 %

43 %

44 %

49 %

50 %

Tyskland

Malta

Grækenland

Portugal

Holland

Danmark

Østrig

Italien

Frankrig

EU-28

Belgien

Sverige

Luxembourg

Storbritannien

2,9 €

3,8 €

4,8 €

4,9 €

6,5 €

6,7 €

7,7 €

7,9 €

9,3 €

11,5 €

13,7 €

15,8 €

18,1 €

19,3 €

23,1 €

24,9 €

26,1 €

27,1 €

28,7 €

34,0 €

34,6 €

35,3 €

Bulgarien

Rumænien

Letland

Litauen

Polen

Ungarn

Kroatien

Slovakiet

Tjekkiet

Portugal

Slovenien

Storbritannienen

Spanien

Irland

Luxembourg

Tyskland

Finland

Holland

Frankrig

Belgien

Sverige

Danmark

10 %

9 %

8 %

7 %

6 %

5 %

4 %

3 %

2 %

1 %

0 %2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %


Liberale Erhverv

It virksomhed




Telekommunikation

Finansiel Service

Alle i arbejde



Øvrig engroshandel




Råstofindvinding

Godstransport

Persontransport

Operationel service











75 % 80 % 85 % 90 % 95 % 100 %

Operationel service


Persontransport



Alle i arbejde




It virksomhed

Godstransport

Råstofindvinding



Telekommunikation

Finansiel Service



Øvrig engroshandel

Liberale erhverv



7.704 8.128 8.382

8.550 9.199

9.735

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0

5

10

15

20

25


EU26 UDENFOR EU



2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

17,7 17,2 15,1

17,4 19,4 18,3

6,8 7,3

6,7

7,3

7,9 7,9

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012

36 %

52 %

10 %

2 %

Ja

Nej

Ved ikke


-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

3,7 %

5,4 %

4,2 % 5,1 %

8,4 %

7,4 % 7,2 % 6,8 %

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

20

00

K1

20

00

K2

20

00

K3

20

00

K4

20

01

K1

20

01

K2

20

01

K3

20

01

K4

20

02

K1

20

02

K2

20

02

K3

20

02

K4

20

03

K1

20

03

K2

20

03

K3

20

03

K4

20

04

K1

20

04

K2

20

04

K3

20

04

K4

20

05

K1

20

05

K2

20

05

K3

20

05

K4

20

06

K1

20

06

K2

20

06

K3

20

06

K4

20

07

K1

20

07

K2

20

07

K3

20

07

K4

20

08

K1

20

08

K2

20

08

K3

20

08

K4

20

09

K1

20

09

K2

20

09

K3

20

09

K4

20

10

K1

20

10

K2

20

10

K3

20

10

K4

20

11

K1

20

11

K2

20

11

K3

20

11

K4

20

12

K1

20

12

K2

DANMARK

FRANKRIG

SVERIGE

STORBRITANNIEN

HOLLAND

DETAILOMSÆTNING

140

120

100

80

60

40

170.000

160.000

180.000

190.000

200.000

210.000

20

00

K1

20

00

K3

20

01

K1

20

01

K3

20

02

K1

20

02

K3

20

03

K1

20

03

K3

20

04

K1

20

04

K3

20

05

K1

20

05

K3

20

06

K1

20

06

K3

20

07

K1

20

07

K3

20

08

K1

20

08

K3

20

09

K1

20

09

K3

20

10

K1

20

10

K3

20

11

K1

20

11

K3

20

12

K1

20

12

K3

20

13

K1

20

13

K3

70

80

90

100

110

120

130

DETAILHANDEL I ALT


BEKLÆDNING MV.

ANDRE FORBRUGSVARER

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

1909 1955 2003 2011 2003





TØJ OG SKO


9 %

7 %

82 %

2 %

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej, aldrig

Ved ikke

0 20 40 60 80 100 120 140









9 %

55 %

35 %

13 %

73 %

14 %


Sko- og fodtøj




Møbler

17 %

66 %

16 %

48 %

48 %

5 %

13 %

79 %

8 %

17 %

49 %

34 %

16 %

81 %

3 %

1 %

80 %

20 % 2 %

65 %

34 %



20

01

M0

1

20

01

M0

4

20

01

M0

7

20

01

M1

0

20

02

M0

1

20

02

M0

4

20

02

M0

7

20

02

M1

0

20

03

M0

1

20

03

M0

4

20

03

M0

7

20

03

M1

0

20

04

M0

1

20

04

M0

4

20

04

M0

7

20

04

M1

0

20

05

M0

1

20

05

M0

4

20

05

M0

7

20

05

M1

0

20

06

M0

1

20

06

M0

4

20

06

M0

7

20

06

M1

0

20

07

M0

1

20

07

M0

4

20

07

M0

7

20

07

M1

0

20

08

M0

1

20

08

M0

4

20

08

M0

7

20

08

M1

0

20

09

M0

1

20

09

M0

4

20

09

M0

7

20

09

M1

0

20

10

M0

1

20

10

M0

4

20

10

M0

7

20

10

M1

0

20

11

M0

1

20

11

M0

4

20

11

M0

7

20

11

M1

0

20

12

M0

1

20

12

M0

4

20

12

M0

7

20

12

M1

0

20

13

M0

1

20

13

M0

4

20

13

M0

7

20

13

M1

0

20

14

M0

1

20

14

M0

4

2000

M01

20

00M

05

2000

M09

20

01M

01

2001

M05

20

01M

09

2002

M01

20

02M

05

2002

M09

20

03M

01

2003

M05

20

03M

09

2004

M01

20

04M

05

2004

M09

20

05M

01

2005

M05

20

05M

09

2006

M01

20

06M

05

2006

M09

20

07M

01

2007

M05

20

07M

09

2008

M01

20

08M

05

2008

M09

20

09M

01

2009

M05

20

09M

09

2010

M01

20

10M

05

2010

M09

20

11M

01

2011

M05

20

11M

09

2012

M01

20

12M

05

2012

M09

20

13M

01

2013

M05

20

13M

09


Tegn på bedring


Finanskrisen rammer


Mange brancher oplever

brancheglidning

Butikker med sportsud-

styr, kosmetik og dyre-

handlere har oplevet

omsætningsfremgang fra

2005 til 2012, trods krisen


CASE STORY: elgiganten

Medarbejderne er virksomhedens livsnerve

‘Med den store fremgang Elgiganten har oplevet de seneste år, er der flere ting, som har vist sig afgørende for vores nuværende succes. Først og fremmest har vi i flere år priori-teret at arbejde aktivt og kontinuerligt med udviklingen af vore medarbejdere. De mange ansatte i Elgiganten er virksomhedens livsnerve og største konkurrenceparameter, så det har været naturligt at investere betydelige ressourcer i vore medarbejderes kompe-tencer. Vi afholder egne interne kurser i både kundebehandling, salg og personlig udvik-ling, som skal give vore medarbejdere de bedste værktøjer i dagligdagen. Hertil kommer vores særlige fagdage, hvor medarbejderne inviteres ind for at høre om de seneste pro-dukter og trends på netop deres ansvarsområde i varehuset, så deres kendskab altid er opdateret med den nyeste udvikling.’

Større varehuse og mere e-handel

‘Ud over vores medarbejderstab har vi også investeret i både vores fysiske varehuse og vores e-handelsbutik på Elgiganten.dk. Varehusene er blevet flere og større, og vi har søgt at gøre en tur i Elgiganten til en oplevelse ved at tilbyde et enormt udvalg til hele fa-milien. E-handlen har vist forbløffende vækstrater, og succesen tilskrives investeringer i it-integrationen med de fysiske butikker samt Elgigantens konkurrencedygtige priser.’

Investere sig ud af krisen

‘Sidst, men ikke mindst, har vi også turde foretage betydelige investeringer i markedsfø-ringen, selv midt i finanskrisens stormvejr. Man siger jo, at nogle bygger læhegn i storm, mens andre bygger vindmøller. Vi tror fuldt og fast på det sidste som den bedste løsning, så vi har investeret i udvikling af medarbejdere, udbygning af varehuse og robust mar-kedsføring gennem finanskrisen, og det har vist sig at være en god strategi.’

ElgigantenPeder StedalAdm. direktør

6.1 FORSKYDNINGER I DETAILHANDLEN

De forskellige eksempler på forskydninger mellem delbrancher i detailhandlen i ovenstående figur illustrerer, at detailhandlen bliver påvirket af en lang række forskellige dynamikker. Det gælder såvel de overordnede makroøkonomiske rammevilkår som nye trends, ændrede forbrugerpræfe-rencer, introduktionen af nye produkter, ændringer i butiksstrukturer og sortimenter, etc.

Desuden dækker tallene over brancheglidning, dvs., at mange produkttyper forhandles i andre bu-tikker end de traditionelt specialiserede forhandlere. Eksempelvis har supermarkeder i dag typisk salg af blandt andet elektronik, boligtilbehør, tøj, legetøj og bøger. Samtidig har en del special-forretninger forsøgt at ekspandere deres virksomhed til flere områder for at sikre omsætning og udnytte synergier mellem varetyper. Det gælder fx boghandlere, hvor mange har taget andre un-derholdningsrettede varer såsom multimedier, spil og legetøj ind i varesortimentet. Dertil kommer netbutikker, der ligeledes både kan være specialiserede og ikke-specialiserede.

Selvom detailhandlen overordnet set har mærket krisen, varierer situationen imellem forskellige delbrancher. Butikker med sports- og campingudstyr, elektronik, kosmetik samt dyrehandlere har oplevet omsætningsfremgang fra 2005 til 2012, trods krise. Derimod er forbruget af andre typer varer blevet ramt af tilbagegangen, hvilket afspejles i, at omsætningen i bl.a. boghandlere, skobu-tikker og legetøjsforretninger er faldet siden 2005.



CASE STORY: FRILUFTSLAND

Krise med forsinkelse

‘Friluftsland har siden starten af krisen til dels været forskånet for det, som mange andre dele af detailhandlen har oplevet. Den udvikling lader imidlertid ikke til at fortsætte og rammer os nu med forsinkelse. Udviklingen kan skyldes flere ting, men da krisen satte ind, oplevede vi samtidig nogle forholdsvis kolde vintre med meget sne (Friluftsland sæl-ger bl.a. varmt overtøj) . Hertil kommer, at forbrugerne ikke i lige så høj grad skruer ned for forbruget, når det handler om selvforkælelse og fritidsinteresser. Det, mener vi, har været en faktor, der for Friluftslands vedkommende har udskudt den generelle tendens i detailhandlen i disse år, hvor forbrugerne bruger færre penge.’ Krise medfører behov for gentænkning af koncepter

‘Udviklingen har dog sat krav til måden, vi driver forretning på. Vi har derfor justeret vo-res sortiment til en mere prisbevidst og selektiv forbrugergruppe. I den forbindelse har vi måttet gentænke flere af vores koncepter, hvilket har resulteret i åbningen af flere nye butikker på forskellige strategiske steder i Danmark. Det har vi gjort, da vi har måttet erkende, at det på nuværende tidspunkt er svært at skabe vækst i de allerede etablerede butikker. Samtidig er muligheden for at åbne nye butikker på attraktive lejemål betyde-ligt forbedret de seneste 4-5 år. Én af de nye butikker er en ny hybridbutik, som udeluk-kende sælger de fem bedste mærker, vi har i sortimentet i Friluftsland.’

E-handel har skabt vækst

‘Desuden har vi tilpasset os den stigende interesse for e-handel ved at investere res-sourcer i en ny e-handelsplatform med nyt frontend og en stærkt forbedret integration med vores økonomisystem. Det har vist sig yderst positivt fra starten af året, hvor vi – sammenlignet med omsætningen i vores e-handel fra tidligere år – har skabt betydelig vækst.’

FriluftslandClaus Østergaard,

Marketingchef



73 pct. af salget af tøj

foregår fra specialiserede

tøjforretninger

Specialiseringsgraden

for de fleste varetyper

er høj, men dagligvare-

handlen har vundet be-

tydelige markeds andele

inden for en række

varekategorier

I nedenstående figur er givet et overblik over hvor store andele af forskellige varetyper, der sælges i specialiserede forretninger, dagligvarebutikker eller andre steder. Eksempelvis foregår 55 pct. af salget af sko og fodtøj fra specialiserede skoforretninger, mens 73 pct. af salget af tøj foregår fra specialiserede tøjforretninger. Dagligvarebutikker tegner sig for henholdsvis 9 og 13 pct. af salget af disse varetyper, mens andre butikker – der er specialbutikker, men ikke specialbutikker for den pågældende varetype – tegner sig for resten. Eksempelvis sælger forhandlere af sportsudstyr og ba-byudstyr også en hel del tøj. Omvendt sælges under 50 pct. af informations- og kommunikationsud-styr samt bøger, aviser og magasiner i specialiserede forretninger. Dette illustrerer en dyberegående forandringstendens i detailhandlen, idet det generelt bliver svært overhovedet at tale om en specifik branche, da der er vokset en række nye butikstyper frem, der går på tværs i forhold til hvilke varetyper, de forhandler, men på anden vis har målrettet deres sortiment mod en bestemt kundegruppe.

Specialiseringsgraden for de fleste varetyper er høj, dvs., at størstedelen af omsætningen finder sted i specialiserede forretninger. Omvendt har ikke mindst dagligvarehandlen vundet betydelige markedsandele inden for rigtig mange varetyper. Det illustrerer, at der er sket en betragtelig bran-cheglidning de senere årtier, i takt med at de store supermarkeder og dagligvarehandlere har gjort deres indtog i den danske detailhandel.

Figur 27: Omsætningsfordeling for udvalgte varekategorier fordelt på henholdsvis dagligva-

rebutikker, butikker der er specialiserede i at forhandle netop denne varetype og andre typer

butikker


ANM.: Ikke alle diagrammer summerer til 100 på grund af afrunding. Internet- og postordreforretninger opfattes

som specialiserede i opgørelsen

102

100

98

96

94

92

90

88

86

84

822008

2005

2012

2009 2010 2011 2012


2005M01

2005M07

2006M01

2006M07

2007M01

2007M07

2008M01

2008M07

2009M01

2009M07

2010M01

2010M07

2011M01

2011M07

2012M01

2012M07

2013M01

2013M07

2013

2011

20102009

2008

20072006

115

110

105

100

95

90

85

110

105

100

95

90

85

80

75

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

figur 6

figur 7

figur 8

figur 9

figur 10

figur 11

figur 12

figur 13

figur 14

figur 15

figur 16

figur 18

figur 19

figur 20

figur 21

figur 22

figur 23

figur 24

figur 26

figur 27

figur 5

figur 4

DANMARK

FINLAND

TYSKLAND

SVERIGE

FRANKRIG

STORBRITANNIEN

INDUSTRI

BYGGE OG ANLÆG

ENGROS

DETAIL


BYERHVERV*

24 %

37 %

44 % 45 %

53 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %


23 %

27 %

29 %

32 %

34 %

34 %

39 %

42 %

42 %

42 %

43 %

44 %

49 %

50 %

Tyskland

Malta

Grækenland

Portugal

Holland

Danmark

Østrig

Italien

Frankrig

EU-28

Belgien

Sverige

Luxembourg

Storbritannien

2,9 €

3,8 €

4,8 €

4,9 €

6,5 €

6,7 €

7,7 €

7,9 €

9,3 €

11,5 €

13,7 €

15,8 €

18,1 €

19,3 €

23,1 €

24,9 €

26,1 €

27,1 €

28,7 €

34,0 €

34,6 €

35,3 €

Bulgarien

Rumænien

Letland

Litauen

Polen

Ungarn

Kroatien

Slovakiet

Tjekkiet

Portugal

Slovenien

Storbritannienen

Spanien

Irland

Luxembourg

Tyskland

Finland

Holland

Frankrig

Belgien

Sverige

Danmark

10 %

9 %

8 %

7 %

6 %

5 %

4 %

3 %

2 %

1 %

0 %2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %


Liberale Erhverv

It virksomhed




Telekommunikation

Finansiel Service

Alle i arbejde



Øvrig engroshandel




Råstofindvinding

Godstransport

Persontransport

Operationel service











75 % 80 % 85 % 90 % 95 % 100 %

Operationel service


Persontransport



Alle i arbejde




It virksomhed

Godstransport

Råstofindvinding



Telekommunikation

Finansiel Service



Øvrig engroshandel

Liberale erhverv



7.704 8.128 8.382

8.550 9.199

9.735

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0

5

10

15

20

25


EU26 UDENFOR EU



2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

17,7 17,2 15,1

17,4 19,4 18,3

6,8 7,3

6,7

7,3

7,9 7,9

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012

36 %

52 %

10 %

2 %

Ja

Nej

Ved ikke


-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

3,7 %

5,4 %

4,2 % 5,1 %

8,4 %

7,4 % 7,2 % 6,8 %

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

20

00

K1

20

00

K2

20

00

K3

20

00

K4

20

01

K1

20

01

K2

20

01

K3

20

01

K4

20

02

K1

20

02

K2

20

02

K3

20

02

K4

20

03

K1

20

03

K2

20

03

K3

20

03

K4

20

04

K1

20

04

K2

20

04

K3

20

04

K4

20

05

K1

20

05

K2

20

05

K3

20

05

K4

20

06

K1

20

06

K2

20

06

K3

20

06

K4

20

07

K1

20

07

K2

20

07

K3

20

07

K4

20

08

K1

20

08

K2

20

08

K3

20

08

K4

20

09

K1

20

09

K2

20

09

K3

20

09

K4

20

10

K1

20

10

K2

20

10

K3

20

10

K4

20

11

K1

20

11

K2

20

11

K3

20

11

K4

20

12

K1

20

12

K2

DANMARK

FRANKRIG

SVERIGE

STORBRITANNIEN

HOLLAND

DETAILOMSÆTNING

140

120

100

80

60

40

170.000

160.000

180.000

190.000

200.000

210.000

20

00

K1

20

00

K3

20

01

K1

20

01

K3

20

02

K1

20

02

K3

20

03

K1

20

03

K3

20

04

K1

20

04

K3

20

05

K1

20

05

K3

20

06

K1

20

06

K3

20

07

K1

20

07

K3

20

08

K1

20

08

K3

20

09

K1

20

09

K3

20

10

K1

20

10

K3

20

11

K1

20

11

K3

20

12

K1

20

12

K3

20

13

K1

20

13

K3

70

80

90

100

110

120

130

DETAILHANDEL I ALT


BEKLÆDNING MV.

ANDRE FORBRUGSVARER

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

1909 1955 2003 2011 2003





TØJ OG SKO


9 %

7 %

82 %

2 %

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej, aldrig

Ved ikke

0 20 40 60 80 100 120 140









9 %

55 %

35 %

13 %

73 %

14 %


Sko- og fodtøj




Møbler

17 %

66 %

16 %

48 %

48 %

5 %

13 %

79 %

8 %

17 %

49 %

34 %

16 %

81 %

3 %

1 %

80 %

20 % 2 %

65 %

34 %



20

01

M0

1

20

01

M0

4

20

01

M0

7

20

01

M1

0

20

02

M0

1

20

02

M0

4

20

02

M0

7

20

02

M1

0

20

03

M0

1

20

03

M0

4

20

03

M0

7

20

03

M1

0

20

04

M0

1

20

04

M0

4

20

04

M0

7

20

04

M1

0

20

05

M0

1

20

05

M0

4

20

05

M0

7

20

05

M1

0

20

06

M0

1

20

06

M0

4

20

06

M0

7

20

06

M1

0

20

07

M0

1

20

07

M0

4

20

07

M0

7

20

07

M1

0

20

08

M0

1

20

08

M0

4

20

08

M0

7

20

08

M1

0

20

09

M0

1

20

09

M0

4

20

09

M0

7

20

09

M1

0

20

10

M0

1

20

10

M0

4

20

10

M0

7

20

10

M1

0

20

11

M0

1

20

11

M0

4

20

11

M0

7

20

11

M1

0

20

12

M0

1

20

12

M0

4

20

12

M0

7

20

12

M1

0

20

13

M0

1

20

13

M0

4

20

13

M0

7

20

13

M1

0

20

14

M0

1

20

14

M0

4

2000

M01

20

00M

05

2000

M09

20

01M

01

2001

M05

20

01M

09

2002

M01

20

02M

05

2002

M09

20

03M

01

2003

M05

20

03M

09

2004

M01

20

04M

05

2004

M09

20

05M

01

2005

M05

20

05M

09

2006

M01

20

06M

05

2006

M09

20

07M

01

2007

M05

20

07M

09

2008

M01

20

08M

05

2008

M09

20

09M

01

2009

M05

20

09M

09

2010

M01

20

10M

05

2010

M09

20

11M

01

2011

M05

20

11M

09

2012

M01

20

12M

05

2012

M09

20

13M

01

2013

M05

20

13M

09


Tegn på bedring


Finanskrisen rammer


Butikker med sports- og campingudstyr, elektronik, kosmetik samt dyrehandlere har oplevet omsætningsfremgang fra 2005 til 2012, trods krise. Derimod er forbruget af andre typer varer blevet ramt af tilbagegangen, hvilket afspejles i, at omsætningen i bl.a. boghandlere, skobutikker og legetøjsforretninger er faldet siden 2005.

Dansk Erhverv


Nogle brancher trod-

ser krisen og oplever

markant omsætnings-

fremgang

Trenden på dagligvare-

markedet er, at forbrug-

erne handler mere i

discountforretninger og

mindre i supermarkeder,

købmænd og døgnkiosker

6.2 FORSKYDNINGER I DAGLIGVAREHANDLEN

Introduktionen af nye produkter og ændrede forbrugerønsker og forbrugeradfærd påvirker for-skellige delbrancher i detailhandlen forskelligt. Omsætningen i nogle brancher er vokset trods kri-sen, mens andre har oplevet tilbagegang. På dagligvareområdet har supermarkeder, købmænd og døgnkiosker eksempelvis oplevet fald i omsætningen stort set siden 2008. Discountforretninger har derimod oplevet markant fremgang og stigende omsætning gennem hele perioden fra 2001 til 2012, men navnlig siden 2008. Det er vist i figuren nedenfor.

Figur 28: Omsætningsudvikling i dagligvarehandlen, 2001-2012 (indeks 2010=100)


DETAILHANDEL I ALT KØBMÆND OG DØGNKIOSKER

SUPERMARKEDER DISCOUNTFORRETNINGER

figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger

Detailhandel med brød, konditori- sukkervarer, fremstilling af frisk bagværk

Slagter- og viktualieforretninger

Anden detailhandel med fødevarer i specialforretning

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9

MOMS SKAT PUNKTAFGIFTER

ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke

Byggemarkedsartikler

Brænde

Dyrefoder

Alkoholsodavand eller cider

Rengøringsartikler (fx opvasketabs)

Produkter til personlig pleje (fx kosmetik)

Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl

Slik eller chokolade

Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%

Intet Under halvdelen Mindst halvdelen Ved ikke

10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400

Jan Feb Mar April Maj Juni Juli Aug Sept Okt Nov Dec

2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200

Kr. per liter ren alkohol Kr. per liter/kg

187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

0 %Andel, som har lagre af sodavand Andel, som har lagre af øl

ALLE

DANMARK TYSKLAND DANMARK TYSKLAND

PERSONER, SOM HAR GRÆNSEHANDLET INDEN FOR DE SENESTE 12 MÅNEDER

PERSONER, SOM IKKE HAR GRÆNSEHANDLET INDEN FOR DE SENESTE 12 MÅNEDER

figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300

Kiosker/grønthandlere

Privatadresser (hvor sælger og køber kender hinanden)

Privatadresser (hvor sælger og køber ikke kender hinanden)

Arbejdspladser

Markedspladser/festivaller

Mobilt salg fx fra varevogne

Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt

SODAVAND, MINERALVAND OG JUICE ØL

SAMLET FORBRUG GRÆNSEHANDEL

Før afgiftslempelsen 1. juli 2013

Efter afgiftslempelsen 1. juli 2013

Afgiftsreduktion på 45 pct. i oktober 2003

HANDEL I DANMARK GRÆNSEHANDEL

E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %

Tyskland Storbritannien

Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande

Varen fandtes ikke i Danmark

Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side

Hjemmeside uden e-handel

Hjemmeside med e-handel

Mobil applikation (app)

Hjemmeside tilpasset smartphone

Tilbud/andre marketing værktøjer

Blog

Andet

Ingen af ovennævnte

Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.

UDENLANDSKE NETBUTIKKERS MOMSUNDDRAGELSE

MOMSPROVENU INDDREVET AF SKAT

MOMSPROVENU, DER LEGALT ELLER ILLEGALT IKKE ER BLEVET INDDREVET

62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



Mere end hver tiende

købmand eller døgnkiosk

er forsvundet på fem år

Der sker således en markant forskydning inden for dagligvarehandlen. På blot fem år, fra 2006 til 2010, faldt antallet af købmænd og døgnkiosker med mere end 10 pct.12 Dette vel at mærke selvom omsætningen i disse år samlet set steg i branchen, som vist i figuren ovenfor. Samtidig er antallet af discountforretninger øget. Ser man alene på de senere år, hvor detailomsætningen er faldet, er antallet af discountforretninger fra 2008 til 2012 vokset med 16 pct., mens antallet af købmænd og døgnkiosker er faldet med 13 pct. En stor del af forklaringen på denne forskydning skal findes i den økonomiske krise, kundernes øgede fokus på pris og følgende orientering mod discountforretnin-ger, flere nye udenlandske spillere på discountmarkedet samt grænsehandel. Desuden er discount-forretningerne i stigende grad begyndt at føre mere luksusorienterede produkter ved siden af deres discountsortiment og tilbyder derfor nu et bredere sortiment end tidligere.

Ser man på den mere luksusbetonede del af fødevarebranchen, delikatesseforretningerne, er der ligeledes sket forskydninger. I perioden 2005 til 2012 er omsætningen i slagter- og viktualieforret-ninger steget en smule, og særligt omsætningen i andre specialforretninger med fødevarer er vok-set markant, jf. figuren nedenfor. Det afspejler en generel tendens, hvor forskellige specialforret-ninger med luksusvarer af forskellig karakter er skudt frem mange steder. I samme periode er den samlede omsætning i bagerforretninger og fiskeforretninger faldet betydeligt. Dette skal, for det første, ses i lyset af, at der kan ske relativt betydelige udsving fra år til år for specifikke delbrancher, afhængig af kortvarige forbrugertrends. For det andet er omsætningerne relativt små i specialise-rede brancher, hvilket betyder, at selv små forskydninger får stor procentvis gennemslagskraft. For det tredje sker der inden for delbrancher også store forskydninger. Fx har flere bagerkæder åbnet butikker og haft succes, trods den generelle nedgang i branchen, hvor mange har lukket ned. Det samlede billede er dog, at danskerne prioriterer delikatesser på nogle nye områder, men samtidig handler mindre hos bagere og i fiskeforretninger, der tidligere fyldte en del i danskernes forbrug af delikatesser.

Figur 29: Omsætningsudvikling inden for brancher med delikatesser, 2005-2012




figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %


6.3 KONSOLIDERING

Igennem de senere år er der sket en forskydning i dagligvarehandlen væk fra de helt små butikker til fordel for mellemstore og store butikker. Det samlede antal dagligvarebutikker er faldet med 10 pct. siden 2001, mens den gennemsnitlige butiksstørrelse i samme periode er vokset med 29 pct. og i dag er på 749 m2.13 Udviklingen afspejler, at der især er sket en forøgelse af antallet af mellemstore bu-tikker på mindst 400 m2, mens antallet af mindre butikker er faldet. Det er vist i nedenstående figur.

Figur 30: Fordeling af butiksstørrelser i dagligvarehandlen, m2, 2001 og 2008

KILDE: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, ‘Dagligvaremarkedet’, 2011


Der pågår en konsoli-

dering i detailhandlen,

hvor der bliver færre

mindre butikker og flere

mellemstore butikker

Mange af de store kæder med mellemstore eller store dagligvarebutikker har vundet markeds andele gennem de senere årtier både herhjemme og i udlandet. Denne tendens er blevet forstærket i køl-vandet på liberaliseringen af Lukkeloven i oktober 2012. Den øgede konkurrence i dagligvarehand-len i aftentimerne og på søn- og helligdage, som følge heraf, kan forstærke tendenserne til konso-lidering, fordi mange af de helt små butikker har tjent på at sælge fornødenheder, når de større kæder har haft lukket.



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %


6.4 INNOVATION OG TEKNOLOGI SOM KILDER TIL KUNDER

En kilde til vækst, som har været afgørende for detailhandlen ligesom for mange andre dele af økono-mien, er de nye muligheder, som it-teknologi åbner op for. Det drejer sig ikke blot om e-handel, men også om at anvende sociale medier og digitale platforme til markedsføring samt styrkelse af loyalitet og brand. Eksempelvis har mange detailvirksomheder udviklet apps, og er til stede på Facebook og andre sociale medier, for at være synlige dér, hvor deres kunder er.

Innovation og nye kunderettede tiltag begrænser sig dog ikke til it-teknologier. Nogle af de mest suc-cesfulde detailhandelsvirksomheder de senere år har været dem, der har identificeret nicher i marke-det eller i forbrugerønskerne og udfyldt dem. Som eksempler kan nævnes Peter Beier chokolade, der har udfyldt et nichebehov for gode chokolaterier, der ikke i større omfang fandtes førhen, og kæderne Tiger og Søstrene Grene, som omvendt har haft succes med et koncept, hvor man fører et blandet udvalg af diverse lavprisprodukter.

Innovation

Konsolidering

Bruger-

anmeldelser

Branche-

glidning

Virksomhederne

kan agere på

mange forskellige

platforme

Tilpasning til

teknologiske

muligheder (apps,

sociale medier, etc.)

Internationalisering

Udvidede

åbningstider

Trends i detailhandlen

Figur 31: Centrale trends i detailhandlen

E-handel

En kilde til vækst, som har været afgørende for detailhandlen ligesom for mange andre dele af økonomien, er de nye muligheder, som it-teknologi åbner op for. Det drejer sig ikke blot om e-handel, men også om at anvende sociale medier og digitale platforme.

Dansk Erhverv



7

GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL

GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL

PRODUKTPRIS MOMS PUNKTAFGIFT EMBALLAGEAFGIFT

SPIRITUS

CHOKOLADE VIN

26 %

20 %53 %

1 %

18 %

20 %

62 %

16 %

20 %

62 %

2 %


RESUMÉSom en konsekvens af, at Danmark historisk har valgt at have et højt skatte-, moms- og afgiftsniveau, er grænsehandel blevet en folkesport i Danmark. Omkring halvdelen af danskerne bor i en husstand, hvor man grænsehandler mindst én gang om året. De afledte effekter af afgifterne er især tab af kon-kurrenceevne, omsætning og arbejdspladser. Derved mister statskassen paradoksalt nok et anseeligt provenu fra netop moms, skatter og afgifter, når danskerne grænsehandler. Dertil kommer, at der foregår et betydeligt videresalg af illegalt indførte varer inden for Danmarks grænser.

Omfanget af grænsehandel og illegal handel:

• Hver anden danske husstand grænsehandler mindst én gang om året

• Det er især øl, sodavand og slik, men også vin, spiritus og fødevarer, danskerne grænsehandler

• Når danskerne grænsehandler, har de en tendens til et merforbrug

• Dansk Erhverv har estimeret, at den samlede grænsehandel koster den danske stat 3,8

mia. kr. årligt i tabt provenu fra skat, afgifter og moms

• Danmark har et skatte- og afgiftsniveau, der ligger langt over de fleste OECD-lande, lige-

som vi har den næsthøjeste moms i EU

• Skatteministeriet har vurderet, at grænsehandlen med nydelsesmidler steg med 25 pct. fra

2011 til 2012 på grund af afgiftsstigningerne i 2012

• Trods afgiftsreduktionen i 2013 er ølafgiften stadig 10 pct. højere end i 2009

• Vinafgiften er steget med 79 pct. fra 2009 til 2013

• Den danske ølafgift er fire gange højere end den tyske, inkl. moms, mens spiritusafgiften er

62 pct. højere. Tyskland har hverken afgifter på vin, slik eller chokolade

• Dankortomsætningen på den tyske side af grænsen er steget markant fra 2009 til 2013

• Reduktionen af spiritusafgiften i 2003 vidner om, at afgiftssænkninger kan medføre et la-

vere forbrug og mindre grænsehandel

• Der er en overnormal beskæftigelse på ca. 8.000 stillinger i detailhandlen på den tyske side

af grænsen

• Der udledes ca. 70.000 ton CO2 årligt i forbindelse med bilkørsel til grænsen

• Ved siden af grænsehandlen foregår der en betydelig ulovlig handel med illegalt indførte

varer, der koster den danske stat op imod 1 mia. kr. årligt i tabt provenu

Ifølge Skatteministeriet udgjorde den samlede grænsehandel i 2011 godt 12 mia. kr.14 Det betyder, at staten går glip af momsindtægter på 2,4 mia. kr. under den antagelse, at samme beløb ellers ville være blevet forbrugt i Danmark. Dertil kommer tabte punktafgifter for ca. 0,9 mia. kr., som afgifts-satserne så ud i 2. halvår 2013, samt tabte skatteindtægter for ca. 0,5 mia. kr., når grænsehandlen presser arbejdspladser til udlandet.15 Sammenlagt går den danske statskasse glip af et årligt prove-nu på ca. 3,8 mia. kr. som følge af den samlede grænsehandel.

KAPITEL7: GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL

Figur 32: Tabt statsligt provenu som følge af grænsehandel, mia. kr.

KILDE: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Skatteministeriet (2012)



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %


7.1 GRÆNSEHANDEL ER ET UDBREDT FÆNOMEN

Hver anden danske husstand tager turen til Tyskland for at handle mindst én gang om året. Den tendens har ifølge løbende befolkningsundersøgelser været nogenlunde konstant de senere år, jf. tabellen nedenfor.

Mar. 2010 Feb. 2011 Feb. 2012 Feb. 2013 Okt. 2013

50 % 53 % 48 % 51 % 48 %

KILDE: DSK og Capacent, Interresearch, Norstat

Tabel 12: Andel af danske husstande, der grænsehandler mindst én gang årligt

Figur 33: Andel, der har grænsehandlet den viste vare inden for seneste 12 måneder, 2013

KILDE: Norstat for Dansk Erhverv, november 2013. Kun personer, der har grænsehandlet i perioden. n=567

Hver anden danske hus-

stand grænsehandler

mindst én gang om året

Sodavand, slik og øl er

de mest grænsehand-

lede varer, men også

mange andre varer er

populære ved grænsen

Sodavand, slik og øl er de mest populære grænsehandelsvarer, viser en befolkningsundersøgelse foretaget af Dansk Erhverv i november 2013. Blandt de danskere, der har grænsehandlet inden for de seneste 12 måneder, har langt de fleste købt disse tre varetyper. Vin og spiritus er også populære grænsehandelsvarer, idet omkring hver anden husstand, der grænsehandler, tager disse varetyper med hjem fra grænsen. Dertil kommer en bred række af varekategorier, som en relativt stor andel af de grænsehandlende også køber med hjem, herunder fødevarer, kosmetik og andre produkter til personlig pleje, rengøringsartikler, dyrefoder, alkoholsodavand og sågar brænde og byggemar-kedsartikler. Det illustrerer, at grænsehandlen i dag antager en langt mere vidtgående karakter end blot køb af de traditionelle nydelsesmidler, jf. figuren nedenfor.



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



Mange husstande får en

væsentlig del af deres

øl- og sodavandsforbrug

dækket via varer købt i

Tyskland

Figur 34: Hvor stor en andel af din husholdnings forbrug af øl eller sodavand stammer fra øl eller

sodavand købt i Tyskland?

KILDE: Dansk Erhverv på baggrund af Epinion/Respomondo, marts 2013. n=1021

Mere end hver tredje husstand får dækket mindst halvdelen af deres forbrug af øl og sodavand gennem grænsehandel.

Dansk Erhverv

Grænsehandlen antager i dag et omfang, hvor mange danske husstande får en væsentlig del af deres forbrug af øl og sodavand dækket via indkøb i Tyskland. I en befolkningsundersøgelse, fore-taget af Dansk Erhverv i 2013, angav godt hver tredje husstand, at de får dækket mindst halvdelen af deres forbrug af øl og sodavand via grænsehandel. Samlet får rigtig mange danske husstande en del af deres sodavands- og ølforbrug dækket via grænsehandel. Dette fremgår af figuren nedenfor.



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %




ANM.: KVU: Kort videregående uddannelse; MLVU: Mellemlang videregående uddannelse; LVU: Lang

videregående uddannelse

Tabel 13: Andel af husstande i den viste kategori, der har grænsehandlet i Tyskland inden

for de seneste 12 måneder

Region Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark

35 % 66 % 57 % 55 % 73 %

Uddannelse Erhvervsfaglig Gymnasial KVU

uddannelse Grundskole uddannelse /MLVU LVU

57 % 59 % 45 % 54 % 56 %

Antal personer

i husstanden 1 2 3 4 5+

40 % 59 % 58 % 71 % 73 %

Alder 18-25 26-35 36-50 51-65 65+

44 % 53 % 59 % 60 % 51 %

7.2 PROFIL AF EN TYPISK DANSK GRÆNSEHANDELSHUSSTAND

Den typiske danske grænsehandelshusstand bor i Syddanmark eller Midtjylland og har gerne to børn. Næsten tre ud af fire husstande i Region Syddanmark, og to ud af tre husstande i Region Midtjylland, har grænsehandlet i Tyskland inden for det seneste år. Omvendt har kun hver tredje i Region Hovedstaden grænsehandlet inden for det seneste år. Den typiske grænsehandlende hus-stand bor altså relativt tæt på grænsen, men også i Nordjylland og på Sjælland er grænsehandel udbredt.

Den typiske grænse-

handlende husstand bor

i Syddanmark eller Midt-

jylland og har to børn

Danmark har et skatte-, moms- og afgiftsniveau, der er blandt verdens højeste. Det lægger et stort pres på den danske økonomi, hvilket ikke mindst kommer til udtryk igennem en udbredt grænsehandel.

Dansk Erhverv

Der er desuden en klar tendens til, at jo større familien er, og dermed jo større besparelsespo-tentiale, der normalt vil være, jo mere sandsynligt er det, at man grænsehandler i Tyskland. Den typiske grænsehandlende husstand er på minimum fire personer, men også i mindre husstande på en eller to personer er grænsehandel udbredt. Der er samlet set ikke nogen sammenhæng mellem uddannelsesbaggrund og hvorvidt, man har grænsehandlet. Derimod er det lidt mere udbredt at grænsehandle blandt midaldrende personer, formentlig fordi de i højere grad er bilejere og har en større familie.



Figur 35: Forbrugsbeskatning, samlede afgifter på varer og tjenester som pct. af BNP, 2012

KILDE: OECD Tax Base

ANM.: OECD-gennemsnittet er ikke vist, da der endnu mangler tal for enkelte lande

Det danske skatte- og

afgiftstryk er blandt

verdens højeste

Hver gang den tyske stat

opkræver 2 kr. i afgifter,

skat og moms, opkræver

den danske stat 3 kr.

7.3 DET DANSKE AFGIFTSTRYK ER BLANDT VERDENS HØJESTE

Danmark har et skatte-, moms- og afgiftsniveau, der er blandt verdens højeste. Det lægger et stort pres på den danske økonomi, hvilket ikke mindst kommer til udtryk igennem en udbredt grænse-handel.

Tal fra OECD viser, at det samlede skatte-, moms- og afgiftsniveau på varer og tjenester i Danmark udgør ca. 15 pct. af BNP, hvilket både er højere end i vore nordiske nabolande og Tyskland, jf. figu-ren nedenfor. Det betyder, at hver gang den tyske stat opkræver 2 kr. i skatter, moms og afgifter, opkræver den danske stat til sammenligning 3 kr. Det danske forbrugsbeskatningsniveau ligger samtidig væsentligt over OECD-gennemsnittet.



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



Figur 36: Momssatser i EU-medlemsstaterne, 2014

KILDE: EU-Kommissionen, ‘VAT Rates Applied in the Member States of the European Union’, 13th January, 2014

Den danske moms er

den næsthøjeste i EU

Danmark er det eneste

land i EU, der ikke har

differentierede moms-

satser

Danmark har desuden den næsthøjeste momssats i EU, kun overgået af Ungarn, der forhøjede sin øverste momssats til 27 pct. den 1. januar 2012. Ungarn har dog differentierede momssatser, således at momsen er væsentligt lavere end den danske på en række varetyper. Luxembourg har den laveste momssats i EU på kun 15 pct. Danmark er samtidig det eneste land i EU, der har valgt ikke at have differentierede momssatser. Som det fremgår af figuren nedenfor, har Tyskland en standardmomssats på 19 pct. og en reduceret sats på 7 pct. på fødevarer og bøger. Sverige har 25 pct. som standardmoms, men har reduceret fødevaremoms på 10 og 20 pct. samt 6 pct. moms på bøger. Storbritannien har en standardmoms på 20 pct., men har nulmoms på bl.a. visse fødevarer, bøger og børnetøj. Frankrig, Luxembourg og Irland har fire forskellige momssatser, afhængig af produkttype. Danske detailhandelsvirksomheder er således generelt udfordret på konkurrenceev-nen, idet de skal indregne en højere momssats i varernes pris end de udenlandske virksomheder, de konkurrerer med.



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



De høje danske afgifter,

skatter og moms driver

grænsehandlen

Danskerne er begyndt at

grænsehandle fødevarer

i langt højere grad 2011 2012 2013

Sodavand 86 % 83 % 80 %

Øl, vin, spiritus 84 % 84 % 80 %

Slik, chokolade, chips eller lign. 77 % 81 % 75 %

Ost, smør, fløde eller lign. 10 % 26 % 24 %

Kød, pålæg, kylling eller lign. 23 % 33 % 34 %

Grøntsager og frugt 5 % 8 % 10 %

KILDE: Norstat for Dansk Erhverv, juni 2013, og Interresearch for Dansk Erhverv 2012 og 2011

ANM.: Spørgsmålet er kun stillet til dem, der svarer bekræftende på, at de har handlet i Tyskland eller Sverige.

videregående uddannelse

Tabel 14: Hvilke typer varer købte du sidst, du handlede i Tyskland eller Sverige?

Desuden er der en ikke uvæsentlig afledt effekt ved, at der i forbindelse med grænsehandlen bliver købt en række andre varer, som man ikke i sig selv ville tage turen til Tyskland eller Sverige for at købe, men som man køber, når man alligevel er af sted.

Dansk Erhverv

Desuden får en ansat i danske detail- eller engroserhverv en noget højere løn end sin tyske kollega. En dansk ansat i disse erhverv tjente i gennemsnit € 35 i timen i 2012, når samtlige udgifter, en arbejdsgiver har til en ansat, medtages, mens en tysker til sammenligning kun tjente € 25 i timen.16 Danske detailhandelsvirksomheder er således generelt udfordret på konkurrenceevnen, idet de har et højere omkostningsniveau end deres udenlandske konkurrenter for så vidt angår skatter, moms, afgifter og lønniveau.

7.4 GRÆNSEHANDLEN BREDER SIG TIL NYE VAREKATEGORIER

Høje afgifter og høj moms i Danmark er altså de primære årsager til, at mange danskere tager turen over grænsen for at handle, og især øl og sodavand er populære. De to varegrupper alene udgør, ifølge Skatteministeriet, 40 pct. af grænsehandlen med nydelsesmidler.17

Desuden er der en ikke uvæsentlig afledt effekt ved, at der i forbindelse med grænsehandlen bliver købt en række andre varer, som man ikke i sig selv ville tage turen til Tyskland eller Sverige for at købe, men som man køber, når man alligevel er af sted. Dansk Erhverv har årligt gennemført befolkningsundersøgelser, der viser, hvilke varer danskerne især grænsehandler i Tyskland eller Sverige. Der er sket nogle mindre forskydninger over tid, når data for 2011, 2012 og 2013 sammen-holdes. Dette skal ses i lyset af den generelle stikprøveusikkerhed, men viser alligevel en klar ten-dens i retning af, at danskerne er begyndt at grænsehandle væsentligt flere fødevarer. Indførelsen af fedtafgiften per 1. oktober 2011 fik danskerne til også at fylde mejeriprodukter og kød i indkøbs-kurvene, jf. figuren nedenfor.



Selvom fedtafgiften blev afskaffet per 1. januar 2013, lader danskerne til at have vænnet sig til at lade fødevarer indgå i deres grænsehandel. Det understreger, at man skal være varsom med at ind-føre nye afgifter, idet nye indkøbsmønstre kan være svære at bryde.

Danskernes købelyst på den tyske side af grænsen har nået et niveau, så en række tyske grænsebu-tikker har indgået aftaler med dankortudbyderen Nets om, at de tyske grænsebutikker tager imod Dankort. Data fra Nets giver også klart indtryk af, at danskernes grænsehandel i Tyskland er steget. Omsætningen på Dankort i grænsehandlen er således steget både fra 2009 til 2011, men især fra 2011 til 2013, jf. nedenstående figur.

Selvom fedtafgiften er

blevet afskaffet, er dan-

skerne blevet vænnet til

at grænsehandle kød og

mejeriprodukter

Dankortomsætningen

på den tyske side af

grænsen er steget fra

2009 til 2013

Figur 37: Dankortomsætningen i grænsehandlen (indeks 100=januar 2011)

KILDE: Nets A/S

Når danskerne tager turen til Tyskland eller Sverige for at grænsehandle, køber de typisk større mængder, end de ellers ville have gjort.

Dansk Erhverv



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %




der grænsehandler, an-

giver, at de har et højere

forbrug, når de grænse-

handler

Grænsehandel skaber

lagereffekt

7.5 GRÆNSEHANDEL SKABER LAGEREFFEKT

Når danskerne tager turen til Tyskland eller Sverige for at grænsehandle, køber de typisk større mængder, end de ellers ville have gjort. Dermed opbygger de et lager i hjemmet. En befolkningsun-dersøgelse viser, at hele 41 pct. af dem, der grænsehandler, er tilbøjelige til at have et større forbrug, når de grænsehandler, end når de ikke gør, jf. figuren nedenfor. Der er med andre ord tale om en ‘lagereffekt’, hvor høje afgifter og grænsehandel fører til, at danskernes forbrug af bl.a. slik, soda-vand og alkohol øges, fordi de har store mængder stående i hjemmet og derfor lettere bliver fristet.

Figur 38: Er du tilbøjelig til at have et større forbrug af disse varetyper (typiske

grænsehandels varer), når du har handlet i Tyskland eller Sverige?

KILDE: Interresearch for Dansk Erhverv, juni 2012. n=706

ANM.: Spørgsmål kun stillet til personer, der køber mad eller drikkevarer i Tyskland eller Sverige mindst én gang

om året.

At der er tale om en betydelig lagereffekt, illustreres tydeligt ved at se på, hvor stor en andel af dan-skerne, der har større mængder øl eller sodavand stående, som er købt i Tyskland – enten fordi man selv har grænsehandlet dem, eller fordi man har købt af familie, venner eller bekendte. Faktisk har knap halvdelen af de danske husstande sodavand og øl stående i deres hjem, som er indkøbt syd for grænsen. Ser man kun på dem, der har grænsehandlet i Tyskland inden for de seneste 12 måneder, er det omkring to ud af tre, der har sådanne lagre. Det fremgår af figuren nedenfor. Rigtig mange danskere ligger altså inde med øl og sodavand, der er købt i Tyskland. Det giver en vedvarende fri-stelse og derved øget forbrug, at man altid har øl eller sodavand stående.

Figur 39: Har du/I øl/sodavand stående i dit hjem, som er fra Tyskland (enten selv indkøbt eller

købt gennem andre)?




figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



Det er desuden interessant at bemærke, at af de respondenter, der ikke selv har været ved grænsen for at handle inden for de seneste 12 måneder, har knap hver femte alligevel øl eller sodavand fra Tyskland stående i deres hjem. Det giver et klart indtryk af, at mange danskere får billige varer fra grænsen enten igennem venner eller bekendte, der køber indtil flere husstande, eller ved systema-tisk videresalg. Hvis man tager varer med hjem fra grænsen, der ikke er til eget forbrug, men med henblik på videresalg, er der tale om illegalt videresalg. Dette gælder også, selvom det er til venner eller familie, da der ikke er betalt dansk moms og afgifter af varerne.

7.6 ÉT SKRIDT TILBAGE, OG ET FREM, ER LIGE LANGT…

Et bredt udsnit af Folketinget tog i foråret 2013 et vigtigt skridt i retning af lavere afgifter og grænse-handel, da de med Vækstplan DK besluttede at halvere sodavandsafgiften per 1. juli 2013 og fjerne den helt fra 2014, samt reducerede ølafgiften med 15 pct. per 1. juli 2013.

Trods dette er afgiftsniveauet på en række af de varegrupper, der driver grænsehandlen, fortsat særdeles højt. Reduktionen af ølafgiften med 15 pct. sker således på baggrund af, at ølafgiften fra 2011 til 2013 steg med næsten 30 pct. Dermed er ølafgiften fortsat ca. 10 pct. højere, end den var i 2009, trods reduktionen på 15 pct. i 2013, jf. figuren nedenfor.

Trods afgiftsreduktio-

nen i 2013 er ølafgiften

fortsat 10 pct. højere i

2013 end i 2009

Vinafgiften er steget

med 79 pct. fra 2009 til

2013

Chokoladeafgiften er

steget med 73 pct. fra

2009 til 2013

Figur 40: Procentvis stigning i udvalgte danske afgifter, 2009-2013

KILDE: Dansk Erhvervs beregninger

ANM.: Tallene for 2013 er efter afgiftssænkningerne per 1. juli

Den mest markante afgiftsstigning i perioden er vinafgiften, der er steget med 79 pct. fra 2009 til 2013, mens Tyskland til sammenligning slet ingen vinafgift har. Desuden er der allerede indgået af-tale om, at vinafgiften i Danmark skal stige i 2015 og 2018. Chokoladeafgiften er steget med 73 pct. fra 2009 til 2013, mens afgifterne på kaffe og te er steget med 9 pct. Grænsehandlen med nydelses-midler er samtidig steget støt de seneste fem år, og Skatteministeriet har vurderet, at grænsehand-len med nydelsesmidler steg med 25 pct. fra 2011 til 2012 på grund af de markante afgiftsstigninger på de grænsehandelsfølsomme varer i 2012.18



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



De danske afgifter er

markant højere end de

tyske afgifter på øl, vin,

spiritus, slik og chokolade

Figur 41: Afgiftsforskelle mellem Danmark og Tyskland, 2014


ANM.: Tallene er inkl. moms

7.7 AFGIFTERNES SKRÆKEKSEMPLER

Ser man på, hvad de høje danske afgifter og momsen reelt gør ved prisen på typiske grænsehandels-følsomme varer, fremkommer et billede, hvor moms og afgifter udgør en stor andel af det beløb, kunderne betaler for varen i de danske butikker. Moms og afgifter udgør således tilsammen ca. en tredjedel af salgsprisen på mærkevare øl, knap 40 pct. på vin og chokolade, halvdelen af salgspri-sen på mærkevare spiritus, godt 60 pct. af salgsprisen på en discount øl og ikke mindre end 3/4 af prisen på en flaske discount spiritus. Dermed er det særdeles attraktivt at grænsehandle disse varer frem for at købe dem i Danmark. Sammensætningen af afgifter, moms og produktpris på udvalgte varer er illustreret i figuren på næste side. Den eksakte andel er naturligvis afhængig af, hvilke de-tailpriser og varetyper der tages udgangspunkt i.

Moms og afgifter udgør

en stor andel af det

beløb, kunderne betaler

for nydelsesmidler i

Danmark



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %

Samlet set er der altså reelt sket afgiftsstigninger på mange varetyper de senere år, hvilket blot har gjort gabet mellem de danske og tyske afgifter endnu større. Som det fremgår af nedenstående figur, er der, trods afgiftsreduktioner på øl og sodavand i 2013 og 2014, fortsat markante afgiftsforskelle på en række varer i forhold til Tyskland, der desuden har en lavere moms end Danmark. Den dan-ske forbrugsbeskatning på øl er således ca. fire gange højere end den tyske, mens den danske spiri-tusafgift er 62 pct. højere end den tyske. I Tyskland er der desuden hverken afgift på vin, sodavand, slik eller chokolade. Der er derfor væsentlige grunde til at prioritere den politiske opmærksomhed omkring afgifts- og grænsehandelsproblematikken.


Samlet set er der reelt sket afgiftsstigninger på mange varetyper de senere år, hvilket blot har gjort gabet mellem de danske og tyske afgifter endnu større. Trods afgiftsreduktioner på øl og sodavand er der i 2013 og 2014 fortsat markante afgiftsforskelle på en række varer i forhold til Tyskland.

Dansk Erhverv


Figur 42: Moms og afgifter på typiske grænsehandelsvarer19




figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %


CHOKOLADE – moms og afgifter udgør i alt 38 pct. af varens salgsprisPris i detailhandlen (antagelse): 27 kr. (200g)Heraf moms: 5,40 kr.Chokoladeafgift: 4,92 kr. (24,61 kr. per kg nettovægt)I alt, moms og afgifter: 10,32 kr. eller 38 pct. af varens pris

VIN – moms og afgifter udgør i alt 38 pct. af varens salgsprisPris i detailhandlen (antagelse): 50 kr. (75 cl, 13 pct.)Heraf moms: 10 kr.Vinafgift: 8,26 kr. (11,01 kr./l for vin med alkohol-indhold mellem 6 og 15 pct.)Emballageafgift: 0,80 kr.I alt, moms og afgifter: 19,06 kr. eller 38 pct. af varens pris

ØL – MÆRKEVARE – moms og afgifter udgør i alt 32 pct. af varens salgsprisPris i detailhandlen (antagelse): 7,75 kr. (4,6 pct., 33 cl, dåseøl)Heraf moms: 1,55 kr.Ølafgift: 0,85 kr. (56,02 kr./l ren alkohol)Emballageafgift: 0,10 kr.I alt, moms og afgifter: 2,50 kr. eller 32,3 pct. af varens pris

ØL – DISCOUNT – moms og afgifter udgør i alt 61 pct. af varens salgsprisPris i detailhandlen (antagelse): 2,30 kr. (4,6 pct., 33 cl, dåseøl)Heraf moms: 0,46 kr.Ølafgift: 0,85 kr. (56,02 kr./l ren alkohol)Emballageafgift: 0,10 kr.I alt, moms og afgifter: 1,41 kr. eller 61,3 pct. af varens pris

SPIRITUS – MÆRKEVARE – moms og afgifter udgør i alt 51 pct. af varens salgsprisPris i detailhandlen (antagelse): 129,95 kr. (70 cl, 37,5 pct. alkohol)Heraf moms: 25,99 kr.Spiritusafgift: 39,38 kr. (150 kr. per liter ren alkohol)Emballageafgift: 0,80 kr.I alt, moms og afgifter: 66,17 kr. eller 50,9 pct. af varens pris

SPIRITUS – DISCOUNT – moms og afgifter udgør i alt 74 pct. af varens salgsprisPris i detailhandlen (antagelse): 75 kr. (70 cl, 37,5 pct. alkohol)Heraf moms: 15 kr.Spiritusafgift: 39,38 kr. (150 kr. per liter ren alkohol)Emballageafgift: 0,80 kr.I alt, moms og afgifter: 55,18 kr. eller 73,6 pct. af varens pris


7.8 BEHOV FOR OPGØR MED AFGIFTSJUNGLEN

Ved siden af de indtægter statskassen går glip af og virksomhedernes forringede konkurrenceevne, bruger virksomhederne uforholdsmæssigt mange ressourcer på administration af ulogiske afgifts-detaljer. Eksemplerne på afgifter, hvor provenuet ikke står mål med det det besvær, erhvervslivet bliver pålagt, er med andre ord mange, og der er fortsat et markant behov for at få gjort op med en række elementer i afgiftslovgivningen.

Et eksempel på et meget byrdefuldt tiltag var fedtafgiften, der blev indført i 2011. Ved siden af de ovennævnte negative effekter ved at indføre eller forhøje afgifter, pålagde fedtafgiften desuden virksomhederne en tung administrativ byrde, idet der blev afkrævet meget detaljerede oplysninger om fedtindholdet i produktionen af varerne, der var svære at fremskaffe. Beregninger fra Dansk Erhverv viser, at omkostningerne til rent administrativt at indrette forretningsgange på fedtafgiften beløb sig til op imod 200 mio. kr. for detail- og engrosvirksomhederne.20

På trods af at fedtafgiften blev afskaffet med Finanslovsaftalen for 2013, er der fortsat en jungle af byrdefulde afgifter, der kan stilles store spørgsmålstegn ved, om giver samfundsmæssig nytte. Er det eksempelvis nødvendigt med ti forskellige afgiftskategorier for nødder, herunder tre forskellige afgifter på mandler afhængig af, om de er med skal, uden skal eller hakkede? Og giver det mening, at pistacienødder med skal er afgiftsfrie, mens pistacienødder uden skal er afgiftsbelagte? Hvordan har man udtænkt, at vafler, der består af to eller flere vaffelbunde med mellemlag af kakaocreme, er fritaget for afgift, hvis den samlede mængde af kakao ikke overstiger 7,5 pct. af varens samlede nettovægt? Er det pengene værd i administration, når det er nødvendigt med tre beregninger på en pakke müesli, da der både er en afgift på hasselnødder, en chokoladeafgift og en afgift på kokos? Hvis producenten justerer opskriften, skal der desuden skaffes ny dokumentation og laves nye be-regninger. Hertil kommer naturligvis 25 pct. moms oveni. Det giver et voldsomt bureaukrati for de virksomheder, som skal navigere i afgiftsjunglen, inden de kan sætte prisskiltet på varen i butikken. Dertil kommer en række afgifter i forbindelse med selve produktionen.

Afgifterne medfører

tabt statsligt provenu,

forringet konkurrence-

evne samt store admini-

strative byrder

Fedtafgiften kostede

danske virksomheder

op imod 200 mio. kr. i

administration

Flere varegrupper er

pålagt en række ulogiske

afgifter og skaber unød-

vendige administrative

byrder

Afgifter på ispind (120 ml) Afgifter på flødebolle (41 g) Afgifter på müesli (750 g)

91 ml konsumis: 0,61 kr. Chokolade: 1,009 kr. Hasselnødder: 0,464 kr.

26,4 g chokolade: 0,35 kr. Dette afgiftsniveau overstiger Kokos: 0,041 kr.

4,8 g mandler: 0,10 kr. råvareprisen på 0,875 kr. Chokolade: 2,215 kr.

Tabel 15: Eksempler på sammensatte afgifter for udvalgte varer


KILDE: Dansk Erhverv


7.9 AFGIFTSLEMPELSER HAR EN POSITIV EFFEKT

I kølvandet på reduktionen af øl- og sodavandsafgifterne i 2013 har det været diskuteret, hvorvidt afgiftsreduktionerne giver sig udslag i lavere forbrugerpriser. Da Danmarks Statistik indsamler data for forbrugerpriserne på varetyper, kan dette umiddelbart afdækkes. Som det fremgår af ne-denstående figur, har priserne på øl og sodavand udvist en nedadgående tendens siden afgiftslem-pelserne i juli 2013. Bemærk i øvrigt, at der kan være andre forhold, eksempelvis i leverandørleddet, transportomkostninger, etc., der påvirker priserne sideløbende med afgiftslempelserne. Derfor bør en sådan opgørelse tages med et vist forbehold. For sodavandsafgiften er det desuden væsentligt at bemærke, at priserne i opgørelsen måles som en del af kategorien ‘sodavand, mineralvand og juice’, hvoraf sodavand af Danmarks Statistik vurderes at udgøre halvdelen. Derfor vil priseffekten af afgiftslempelsen på sodavand reelt være dobbelt så stor, som tallene viser.

Som det fremgår af figuren, tyder alt på, at afgiftslempelserne førte til et prisfald. Ser man specifikt på perioden fra juni til august, faldt priserne 1,7 pct. på øl og 7,4 pct. på sodavand.22

KILDE: Danmark Statistik

Figur 43: Forbrugerprisindeks for øl, sodavand m.m., 2013 (indeks 2000=100)Reduktionerne af øl- og

sodavandsafgifterne har

medført et fald i priser-

ne på øl og sodavand



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %


De komplicerede afgiftssystemer fører til højere priser i butikkerne, øget administration i virksom-hederne og benspænd for udvikling og innovation. Grundlæggende har Danmark derfor behov for færre afgifter og en sanering af de mest byrdefulde afgifter. Samtidig bør det være slut med nye, komplicerede afgifter som eksempelvis forslaget om en ny dansk afgift på brænde. Skatteministeren har i et svar til Folketingets Skatteudvalg, vurderet, at indførelse af en forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsel forventes at medføre en stigning i grænsehandlen med brænde fra ca. 100 mio. kr. årligt til godt 300 mio. kr. årligt (2013-priser) i 2020.21 Alligevel var afgiften længe på regeringens tegnebræt. Brændeafgiften er endnu et eksempel på en ny, uhensigtsmæssig afgift, som kan flytte en stor del af en produktkategori ud af landet. I foråret 2014 ser det dog ud til, at Skatteministeren har valgt at skyde forslaget til hjørne.

Danmark har behov

for færre afgifter og

en sanering af de mest

byrdefulde afgifter



Figur 44: Udviklingen i forbrug og grænsehandel med spiritus, 2000-2010 (indeks 2000=100)

Den markante af-

giftslempelse på spiritus

i 2003 førte til mindre

grænsehandel og lavere

forbrug

Hvis spiritusafgiften

øges, vil det medføre

tab af provenu til stats-

kassen

Afgiftslempelser har ikke blot en positiv nedadgående effekt på priserne, men også en effekt på både omfanget af grænsehandel og forbrug. Lempelserne fra 1. juli 2013 er af relativt ny dato og derfor kendes de langsigtede effekter endnu ikke. Det er derfor mere sikkert at betragte effekterne af den betydelige lempelse af spiritusafgiften, der fandt sted i 2003. I 2003 blev spiritusafgiften næsten halveret fra 275 kr. per liter ren alkohol til 150 kr. per liter ren alkohol. Trods den markante afgiftssænkning faldt forbruget af spiritus umiddelbart efter og har siden været faldende, jf. figuren nedenfor.

Af figuren fremgår det også, at afgiftsreduktionen havde en umiddelbar og vedvarende effekt på grænsehandlen af spiritus, der i absolutte tal faldt fra 10 mio. liter i 2003 til 2 mio. liter i 2006, hvorefter grænsehandlen med spiritus stabiliserede sig. Dette understreger også, at folk får et mer-forbrug på grund af de store mængder grænsehandlede varer, de har stående, dvs. den førnævnte lagereffekt. Endelig illustrerer det tydeligt, hvor stor en effekt afgifterne har på danske virksomhe-ders konkurrenceevne.

Beregninger fra Skatteministeriet fra 2012 viser, at en yderligere stigning i spiritusafgiften vil være forbundet med tab af provenu, fordi grænsehandlen vil stige yderligere.23 Det er med andre ord ikke inden for det politisk mulige spillerum at hæve spiritusafgifterne yderligere for at få flere indtæg-ter til statskassen. Dette taler ydermere for, at der kan være et vist rum for at sænke afgifterne og derved dæmme op for grænsehandlen, samt give en hjælpende hånd til erhvervslivet, uden at det behøver at indebære et væsentligt tab af statsligt provenu.



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %


Afgiftslempelser har ikke blot en positiv nedadgående effekt på priserne, men også en effekt på både omfanget af grænsehandel og forbrug.

Dansk Erhverv


7.10 GRÆNSEHANDEL HAR FLYTTET JOB TIL TYSKLAND

Grænsehandlen koster ikke blot provenu til statskassen, men også arbejdspladser i Danmark. På baggrund af data fra Danmarks Statistik har Dansk Erhverv estimeret, at der i 2011 i gennemsnit blev omsat for 2,2 mio. kr. per fuldtidsmedarbejder i den danske detailhandel. Skatteministeriet har i deres seneste grænsehandelsrapport estimeret en samlet grænsehandel på 12,1 mia. kr. i 2012, dvs. inkl. andre varer end de traditionelle nydelsesmidler, der købes i Tyskland. Samlet set kan jobeffekten af den samlede grænsehandel opgøres til, hvad der svarer til ca. 5.700 fuldtidsbeskæf-tigede i detailhandlen.24 Det udgør ca. 4 pct. af den samlede beskæftigelse i detailhandlen. Tabet af arbejdspladser rammer selvsagt hårdest i de grænsenære dele af landet.

Når milliarder af kroner bliver lagt i forbrug på den tyske side af grænsen, frem for i Danmark, er det klart, at det samtidig skaber arbejdspladser i den tyske detailhandel. Dansk Erhverv har foretaget en analyse af detailbeskæftigelsen i Slesvig-Holsten, der viser, at der er en ‘overnormal’ beskæftigelse på omkring 8.000 stillinger (inkl. deltidsstillinger) i detailhandlen på den tyske side af grænsen. Selvom det ikke er sikkert, at den samme omsætning vil give præcis samme jobeffekt i Danmark, da løn- og arbejdsforhold varierer, tyder alt på, at grænsehandel har en betydelig be-skæftigelseseffekt.

7.11 GRÆNSEHANDLENS MILJØEFFEKTER

Set ud fra et miljøperspektiv er der en ikke ubetydelig negativ miljøeffekt ved grænsehandlen i form af den CO2-udledning, der er ved at tage turen til grænsen frem for at køre i det lokale supermar-ked. Dansk Erhverv har på baggrund af en befolkningsundersøgelse estimeret, at der årligt køres mellem 550 og 600 millioner kilometer efter de billigere varer i Tyskland.25 Det svarer til 220 kilo-meter årligt per husstand. Dermed står grænsehandlen for ca. én procent af den samlede bilkørsel i Danmark.

Den øgede biltrafik, som følge af grænsehandel, svarer til en ekstra CO2-udledning på ca. 70.000 ton om året.26 I beregningerne er der tilmed set bort fra den yderligere effekt, der skyldes, at der sker en betydelig CO2-udledning i forbindelse med, at mange danske varer først transporteres ned over den tyske grænse, inden de bliver solgt billigere i grænsehandelsbutikkerne til de danske for-brugere, der transporterer dem tilbage til Danmark. Miljøproblemet er således blot endnu en grund til, at politikerne bør være varsomme med afgifterne.

.

Grænsehandlen har

ført til oprettelsen af

ca. 8.000 nye jobs i den

tyske detailhandel

Grænsehandlen medfø-

rer en udledning af ca.

70.000 ton CO2 ekstra

årligt

Grænsehandlen koster ikke blot provenu til statskassen, men også arbejdspladser i Danmark. Samlet set kan jobeffekten af den samlede grænsehandel opgøres til, hvad der svarer til ca. 5.700 fuldtidsbeskæftigede i detailhandlen.

Dansk Erhverv



Det høje danske afgifts-

niveau skaber incita-

ment til illegal handel

Hver 13. husstand har

købt illegalt indførte

nydelsesmidler inden for

et halvt år

7.12 HØJE AFGIFTER FØRER TIL ILLEGAL HANDEL

Det høje danske omkostningsniveau giver sig ikke alene udslag i øget grænsehandel, men skaber også et kraftigt incitament til illegal handel inden for Danmarks grænser. Hvor grænsehandel er lovlig indførsel af varer til Danmark til eget forbrug, er illegal handel indførsel af varer med henblik på ulovligt videresalg, uden der betales moms og afgifter til den danske stat. Dermed opstår der en markant prisforskel mellem de legale og illegale varer. De seneste afgiftsforhøjelser på en række varer har derfor ført til øget grænsehandel, men også til øget illegal handel, da begge dele drives af forskelle i moms- og afgiftsniveauer i forhold til vore nabolande. Dette har SKAT også erkendt ved forskellige lejligheder.27

Med udgangspunkt i en befolkningsundersøgelse har Dansk Erhverv afdækket omfanget af handel med illegalt indførte nydelsesmidler i Danmark. Heraf fremgår det, at hver femte dansker kender steder, der sælger én eller flere former for illegalt indførte nydelsesmidler. Ifølge undersøgelsen kender 17 pct. af danskerne til steder, der sælger illegale sodavand, 15 pct. kender steder, der sælger illegale øl, 10 pct. kender steder, der sælger illegalt slik eller chokolade, 8 pct. for så vidt angår cider og 5 pct. cigaretter.28

I alt har 40 pct. af de personer i befolkningsundersøgelsen, som har kendskab til steder, der sælger illegalt indførte nydelsesmidler, svaret, at de selv eller nogen i deres husstand har købt illegale varer inden for et halvt år. Det svarer til, at hver 13. husstand i Danmark inden for et halvt år har købt illegalt indførte nydelsesmidler. Det er særligt øl og sodavand, der købes, men også cider, slik og chokolade. Desuden har hver 25. husstand købt illegale cigaretter.29 Dertil skal lægges illegal handel med andre varetyper end de, der er medtaget i undersøgelsen, fx vin og spiritus. De surveybaserede tal er naturligvis behæftede med en vis usikkerhed, men må antages at være minimumsestimater, idet der også kan forekomme illegalt salg, uden kunderne opdager det eller uden, at de vil indrøm-me det.



Mere end halvdelen af de danskere, der ved, hvor man kan købe illegale nydelsesmidler, peger des-uden på, at de forhandles hos grønthandlere og i kiosker. Mere end hver tredje har desuden angivet, at salget af illegale varer foregår fra privat adresse, hvor sælger og køber kender hinanden, mens knap hver fjerde svarer, at salget foregår fra arbejdspladser eller fra privat adresse, hvor sælger og køber ikke kender hinanden. Dette fremgår af figuren nedenfor.

KILDE: Interresearch for Dansk Erhverv, november 2011. n=260. Kun stillet til respondenter, der kender steder,

hvor illegalt indførte varer forhandles. Det har været muligt at opgive flere svar.

Figur 45: Destination hvorfra det illegale salg foregårDen illegale handel

foregår især fra kiosker

og grønthandlere, men

også fra privatadresser



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



Der købes årligt store

mængder varer uden om

det danske moms- og

afgiftssystem

Den danske statskasse

går glip af 440 mio. kr.

årligt pga. illegal handel

med øl, sodavand, cider,

slik og chokolade

7.13 ILLEGAL HANDEL KOSTER STATSKASSEN OP IMOD 1 MIA. KR.

For at få et estimat af det samlede omfang af den illegale handel med nydelsesmidler, er respon-denterne i befolkningsundersøgelsen blevet bedt om at angive hvor store mængder illegale varer, husstanden mener at have købt inden for et halvt år.30 Der er tale om anseelige mængder, hvilket fremgår af tabellen nedenfor, hvor resultaterne er overført til hele befolkningen.

KILDE: Interresearch for Dansk Erhverv, november 2011, n=1.307 samt Dansk Erhvervs egne beregninger. Der er i

beregningerne fjernet outliers

I alt

Øl 37 mio. liter

Sodavand 30,7 mio. liter

Cider 4 mio. liter

Slik/chokolade 700 tons

Vare Tabt afgift og moms I alt tabt provenu, mio. kr.

Øl 5,5 kr./liter 203

Sodavand 4,6 kr./liter 141

Cider 16,8 kr./liter 67

Slik/chokolade 38,4 kr./kg 26

I alt - 437

Tabel 16: Samlet årligt køb af illegalt indførte varer, 2011

Tabel 17: Moms- og afgiftstab for statskassen som følge af illegal handel, 2011

På baggrund af disse data har Dansk Erhverv estimeret, at den illegale handel af øl, sodavand, ci-der, slik og chokolade antager et omfang, der svarer til et tabt statsligt moms- og afgiftsprovenu på ca. 440 mio. kr. årligt. Dertil kommer øvrige samfundsøkonomiske omkostninger ved den illegale handel. Tabellen nedenfor opsummerer de tabte provenuer. Da undersøgelsen blev gennemført i slutningen af 2011, er afgiftssatserne for 2011 lagt til grund for estimatet.31 Som en konsekvens af regeringens øgede afgifter på en række nydelsesmidler både i 2012 og 2013 samt løbende indekse-ringer, forventer Dansk Erhverv, at tabet vil stige yderligere.

KILDE: Interresearch for Dansk Erhverv, november 2011. n=1.307 og egne beregninger på baggrund af Skattemi-

nisteriets ‘Status over grænsehandel 2010’ samt SKAT’s og Bryggeriforeningens hjemmesider

ANM.: Afgiften på sodavand er afskaffet helt fra 2014



For så vidt angår cigaretter er den illegale handel typisk kendetegnet ved organiseret kriminalitet, hvor der både kan være tale om produktion af kopiprodukter, smugling og falske banderoler, hvil-ket gør det markant sværere umiddelbart at se på en cigaretpakke, om der er tale om illegale varer. KPMG har i en europæisk rapport for EU-Kommissionen estimeret, at 4,3 pct. af det årlige ciga-retforbrug i Danmark i 2010 blev dækket af illegalt handlede cigaretter.32 Det svarer ifølge Dansk Erhvervs beregninger til et tabt statsligt provenu på godt 450 mio. kr.33

Samlet set koster den illegale handel med nydelsesmidler således statskassen op imod 1 mia. kr. årligt i tabt afgifts- og momsprovenu.

Den danske statskasse

går desuden glip af 450

mio. kr. årligt pga. illegal

handel med cigaretter

Illegal handel koster år-

ligt statskassen op imod

1 mia. kr.



8E-HANDLEN I VÆKST


E-HANDLEN I VÆKST

8 %– af danskernes privatforbrug

gik til e-handel i 2013

69 mia. kr.– danskernes e-handel

i 2013

14 mia. kr.– danskernes e-grænsehandel

i 2013


RESUMÉE-handlen er et af de mest markante vækstområder i detailhandlen, og udviklingen må forventes at fortsætte de kommende år. Danskerne er blandt de mest aktive e-handlende i EU34, og mange forbrugere forventer allerede i dag, at virksomhederne er til stede på flere platforme. Det kan være en udfordring for virksomhederne, men er samtidig en mulighed for at få adgang til et udvidet kun-desegment. Derfor vælger mange forretningsstrategier, hvor butikker og e-handel komplementerer hinanden.

Idet e-handlen giver mulighed for salg til udenlandske kunder uden etablering af fysiske butikker, åbner der sig potentielt et kæmpe marked for de danske virksomheder. Omvendt skaber det også et større pres, fordi udenlandske netbutikker lettere kan sælge direkte til danske kunder. Det høje danske omkostningsniveau udgør også hér en væsentlig udfordring for den danske detailhandels konkurrenceevne.

E-handlens nøgletal

• Dansk Erhverv har estimeret, at danskerne e-handlede for 69 mia. kr. i 2013

• Heraf blev knap 14 mia. kr. brugt i udenlandske netbutikker

• E-handlen udgjorde i 2013 knap 8 pct. uanset om det sættes i forhold til privatforbruget,

detailomsætningen eller antallet af dankorttransaktioner

• Danskerne køber især underholdning og rejser, når de handler oplevelser og services i dan-

ske netbutikker. Rejser hitter, når danskerne e-grænsehandler

• Tøj, sko og elektronik er de mest populære varetyper blandt danskerne, uanset om de hand-

ler i danske eller udenlandske netbutikker

• I 2012 havde 64 pct. af de danske kæder etableret e-handel

• I 2013 havde 44 pct. af de danske detail- og engrosvirksomheder med mindst ti ansatte

etableret e-handel. Det er langt over EU15-gennemsnittet på 21 pct.

• Antallet af dankortbetalinger på nettet blev næsten fordoblet fra 2009 til 2013

• 30 pct. af danskerne e-handlede via smartphone eller tablet inden for et halvt år i 2013

• E-grænsehandlen betyder, at ca. 3.700 e-handelsarbejdspladser ligger i udlandet frem for i

Danmark

• Dansk Erhverv anslår, at udenlandske e-handelsvirksomheders momsunddragelse årligt

koster den danske statskasse mindst en halv mia. kr.

E-handel i alt 68,6 mia. kr.

Heraf e-grænsehandel 13,7 mia. kr.

E-handlen i Danmarks andel af privatforbruget, ekskl. boligudgifter ca. 8 %

Tabte e-handelsarbejdspladser i Danmark ca. 3.700

Udenlandske netbutikkers momsunddragelse min. 500 mio. kr.

Tabel 18: Danskernes e-handel, 2013


KAPITEL 8: E-HANDLEN I VÆKST


8.1 DANSKERNE HAR TAGET E-HANDLEN TIL SIG

E-handel er endnu et redskab i detailhandlens værktøjskasse for at fastholde eller tiltrække nye kunder, og den stigende popularitet og udbredelse åbner en lang række nye muligheder for virk-somhederne. Samtidig udvikler forbrugerne og deres præferencer sig konstant, og det digitale fyl-der mere og mere, når kunder foretager eller overvejer køb. Derfor er en central udfordring for detailhandelsvirksomhederne i de kommende år at finde de kombinationer af online og offline til-tag, der passer til netop deres sortiment og ikke mindst forbrugernes præferencer. De butikker, der formår at tilpasse sig og udvikle en gennemtænkt strategi på tværs af alle kanaler, vil stå stærkest i fremtidens detailhandel.

E-handlens uafhængighed af geografiske grænser giver en god platform for øget dansk vækst og be-skæftigelse, og blot i EU er der et åbent marked med 500 millioner potentielle kunder. For at nå de udenlandske kunder er det imidlertid af afgørende betydning, at de danske e-handelsvirksomheder sikres gode rammevilkår, der understøtter og belønner dansk vækst og innovation. Dette er væsent-ligt, idet de danske e-handelsvirksomheder står over for en særlig konkurrencemæssig udfordring, fordi det ofte er ligeså nemt at handle i en udenlandsk netbutik som i en dansk. Det høje danske omkostningsniveau svækker dermed de danske netbutikkers muligheder for at konkurrere på lige fod med udenlandske netbutikker.

8.2 DANSK E-HANDEL FOR 69 MIA. KR. I 2013

Det har i fraværet af officiel statistik længe været et omdiskuteret spørgsmål, hvor meget dansker-nes e-handel beløber sig til. Nye beregninger fra Dansk Erhverv giver imidlertid et meget validt estimat af e-handlens omfang i 2013. Dansk Erhverv estimerer danskernes samlede e-handel til 68,6 mia. kr. i 2013, hvoraf 13,7 mia. kr. blev brugt i udenlandske netbutikker. Dette fremgår af nedenstående tabel.

Dansk Erhvervs estimat tager udgangspunkt i, at danskernes e-handel består af følgende tre ele-menter35: 1. Danskernes e-handel med Dankort2. Danskernes e-handel med dansk udstedte internationale betalingskort i Danmark3. Danskernes e-handel med internationale betalingskort i udlandet

Fremtidens vindere i

detailhandlen er de virk-

somheder, der formår

at kombinere online og

offline tiltag optimalt

Det høje danske om-

kostningsniveau er de

danske netbutikker

største udfordring i den

internationale konkur-

rence

Danskernes e-handel

i 2013 estimeres til 69

mia. kr., heraf blev knap

14 mia. brugt i udenland-

ske netbutikker

mia. kr.

E-handel med Dankort 39,2

E-handel med dansk-udstedte internationale betalingskort i Danmark 15,7

E-handel i Danmark i alt 54,9

E-handel i udlandet (udgør 20 pct. af den samlede e-handel) 13,7

Samlet e-handel 68,6

Tabel 19: Danskernes e-handel, 2013

KILDE: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Nets og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen



Danskernes e-handel

steg 26 pct. fra 2011 til

2013

I 2013 udgjorde danskernes e-handel med Dankort i alt 39,2 mia. kr., ifølge oplysninger fra dan-kortudbyderen Nets. Der findes ikke et officielt kendt estimat for danskernes e-handel med dansk udstedte internationale betalingskort i Danmark i 2013. Dette skyldes, at det faktiske tal for e-han-del med dansk udstedte internationale betalingskort som Mastercard, Visa og lignende, er hem-meligholdt. I en rapport fra 2012 angav Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at der i 2011 blev e-handlet for mellem 10 og 15 mia. kr. med dansk udstedte internationale betalingskort i Danmark. Opskrives dette med udviklingen i dankortomsætningen via e-handel fra 2011 til 2013, ligger dan-skernes e-handel med internationale betalingskort inden for et usikkerhedsinterval på mellem 12,5 og 18,8 mia. kr. i 2013.36 Midtpunktet heri svarer til 15,7 mia. kr. Det formodes, at personer bosat i Danmark kun gør marginal brug af udenlandsk udstedte betalingskort til at e-handle med. Af-grænsningen til dansk udstedte kort er desuden afgørende for at kunne sikre, at e-handelskøb fra turister og andre personer med midlertidigt ophold i Danmark ikke tæller med i opgørelsen.37

Dertil kommer danskernes e-handel i udlandet. Dansk Erhverv har estimeret, at danskernes e-handel i udlandet udgør ca. 20 pct. af danskernes samlede e-handel.38 Dermed ligger danskernes e-grænse-handel inden for usikkerhedsintervallet 12,9 til 14,5 mia. kr., med midtpunktet 13,7 mia. kr.

Som følge af, at der ikke findes et 2013-estimat for danskernes e-handel med andre betalingskort, ligger estimatet af danskernes samlede e-handel på knap 69 mia. kr. således inden for et usik-kerhedsinterval på mellem 64,7 og 72,5 mia. kr. Med samme fremgangsmåde har Dansk Erhverv estimeret, at danskerne e-handlede for 54,4 mia. kr. i 2011. Dermed er e-handlen steget med 26 pct. fra 2011 til 2013.39

De butikker, der formår at tilpasse sig og udvikle en gennemtænkt strategi på tværs af alle kanaler, vil stå stærkest i fremtidens detailhandel.

Dansk Erhverv



8.3 E-HANDLEN UDGØR 8 PCT. AF PRIVATFORBRUGET

E-handlen kan sættes i et makroøkonomisk perspektiv ved at sammenligne danskernes e-handel i Danmark med danskernes privatforbrug. De danske forbrugeres interesse for at handle på nettet er stadigt stigende. E-handelsomsætningen steg med godt 26 pct. fra 2011 til 2013, mens privatforbru-get, ekskl. boligudgifter, voksede med ca. 4 pct. i samme periode. Dermed er e-handlen i Danmark, som andel af privatforbruget, ekskl. boligudgifter, steget fra 6,5 pct. i 2011 til 7,8 pct. i 2013, jf. tabellen nedenfor.

2011 2013

Privatforbruget i Danmark, ekskl. boligudgifter40 673 702

E-handel i Danmark (80 pct. af den samlede e-handel) 43,5 54,9

E-handlens andel af privatforbruget, ekskl. boligudgifter41 6,5 % 7,8 %

2011 2013

Detailomsætningen i Danmark 301,1 309,8

E-handel 54,4 68,6

– Heraf e-handel i Danmark (80 %) 43,5 54,9

– Heraf e-handel med varer i Danmark (hhv. 48 % og 43 %) 20,9 23,6

E-handel med varers andel af detailomsætningen 6,9 % 7,6 %

Tabel 20: E-handlens andel af privatforbruget, ekskl. boligudgifter, mia. kr.

Tabel 21: E-handel med varer i Danmark som andel af detailomsætningen, mia. kr.



Danskerne lægger knap

8 pct. af deres privatfor-

brug i danske netbutik-

ker, når der ses bort fra

boligudgifter

Danskernes køb af varer

på nettet i Danmark ud-

gjorde i 2013 knap 8 pct.

af detailomsætningen

En anden måde at sætte e-handlen i et makroøkonomisk perspektiv er at sammenligne e-hand-len af varer i Danmark med den samlede detailomsætning. E-handlen i Danmark tegnede sig for 54,9 mia. kr. i 2013. Varekøb udgjorde 43 pct. af e-handlen i 201342, svarende til 23,6 mia. kr. De resterende 57 pct. var servicekøb, som fx rejser og oplevelser, som ikke kan sammenlignes med detailomsætningen. Dermed udgjorde e-handlen med varer i Danmark 7,6 pct. af den samlede de-tailomsætning i 2013 mod 6,9 pct. i 2011, jf. nedenstående tabel.



2013

Antal dankorttransaktioner i alt 1.032.171.487

Antal dankorttransaktioner på internettet 74.253.899

Andel af dankorttransaktioner på internettet 7,2 %

Tabel 22: Andel af dankorttransaktioner på internettet

KILDE: Nets

7,2 pct. af alle dankort-

transaktioner blev gen-

nemført på nettet i 2013

En tredje måde at anskue omfanget af e-handlen på er antallet af dankorttransaktioner (ej beløb). I 2013 blev 7,2 pct. af alle dankorttransaktioner gennemført på nettet, ifølge dankortudbyderen Nets, jf. tabellen nedenfor. Hér skal det bemærkes, at den gennemsnitlige værdi af en internet-transaktion er højere end en transaktion i de fysiske butikker, hvorfor e-handlens andel, er lidt højere, når der tales beløb.

Uanset om e-handlen sættes i forhold til privatforbruget, detailomsætningen eller antallet af dan-korttransaktioner, udgør e-handlen således i underkanten af 8 pct.

Uanset om e-handlen sættes i forhold til privatforbruget, detailomsætningen eller antallet af dankorttransaktioner, udgør e-handlen således i underkanten af 8 pct.

Dansk Erhverv



8.4 DANSK E-HANDEL TRUES AF STIGENDE E-GRÆNSEHANDEL

E-handel har mange fordele for både forbrugere og virksomheder og har potentialet til at virke som en vækstmotor i dansk økonomi. Det er imidlertid et overset fænomen, at der med væksten i e-handlen følger et stigende grænsehandelsproblem. Dansk Erhverv har på baggrund af en befolk-ningsundersøgelse estimeret e-grænsehandlen, dvs. danskernes e-handel i udenlandske netbutik-ker, til at udgøre ca. 20 pct. af den samlede danske e-handel i 2012. En befolkningsundersøgelse gennemført for Dansk Erhverv i marts 2014 bekræfter dette niveau også i 2014. Til sammenligning udgjorde den fysiske grænsehandel 4,5 pct. af den samlede fysiske handel i 2011.43 Da e-grænse-handlen udgør en betydeligt større andel af den samlede e-handel, end den fysiske grænsehandel udgør af den samlede fysiske handel, fører øget e-handel samlet set til mere grænsehandel. E-græn-sehandel er – ligesom grænsehandlen i butikkerne – med andre ord en stor udfordring for dansk økonomi i og med, at det medfører tab af omsætning, arbejdspladser og provenu til statskassen.

Med den stigende e-han-

del følger et truende

grænsehandelsproblem

Knap 5 pct. af den fysiske

handel er grænsehandel.

Det samme gælder for

ca. 20 pct. af e-handlen

E-grænsehandlen har

overhalet omfanget af

den fysiske grænsehan-

del, hvis man medtager

køb af serviceydelser på

nettet, som fx rejser mv.

KILDE: Dansk Erhverv

Figur 46: Andel af henholdsvis fysisk handel og e-handel, der er grænsehandel

E-grænsehandlen antager efterhånden et omfang, hvor den i kroner og ører har overhalet grænse-handlen i de fysiske butikker. Skatteministeriet har estimeret den samlede fysiske grænsehandel, dvs. inkl. varer som tøj, elektronik, mv., til ca. 12 mia. kr. i 2012, dvs. faktisk lidt mindre end de knap 14 mia. kr., der blev e-grænsehandlet for i 2013.44 Hér er det dog vigtigt at bemærke, at e-grænse-handlen indeholder både køb af varer og serviceydelser, mens den fysiske grænsehandel kun om-fatter køb af varer. Hvis man kun ser på e-grænsehandlen med varer, udgjorde den knap 6 mia. kr. i 2013, dvs. ca. det halve af den fysiske grænsehandel med varer.45



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



Danmark har en mar-

kant højere forbrugs-

beskatning end lande, vi

normalt sammenligner

os med

KILDE: OECD Tax Base

Figur 47: Forbrugsbeskatning, samlede afgifter på varer og tjenester som pct. af BNP, udvalgte

økonomier, 2012

8.5 ET HØJT OMKOSTNINGSNIVEAU FØRER TIL E-GRÆNSEHANDEL

Det danske hjemmemarked er relativt lille, og danskerne vil altid lægge en vis andel af deres forbrug i udlandet, eftersom nogle store eller specialiserede udenlandske forhandlere fører et sortiment, der ikke findes i Danmark. Det er imidlertid velkendt, at det danske løn-, moms- og afgiftsniveau er væsentligt højere end i de fleste andre lande, hvorfor det omvendt er sværere for danske netbutikker at vinde omsætning fra udlandet. I takt med den kraftige vækst i e-handlen vil effekten af forskel-lene i rammevilkår landene imellem stadigt forstørres, og tabet øges for Danmark. Hvis Danmark skal udnytte e-handlens potentiale, kræver det derfor en forbedring af de rammevilkår, de danske virksomheder er underlagt.

Ifølge OECD har Danmark den næsthøjeste forbrugsbeskatning blandt OECD-landene og ligger samtidig markant over fx Tyskland, Storbritannien, Sverige og USA, som er blandt danskernes fore-trukne markeder, når de e-grænsehandler. Det danske lønniveau ligger desuden noget højere end i lande, vi normalt sammenligner os med.46



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %


Det er imidlertid et overset fænomen, at der med væksten i e-handlen følger et stigende grænsehandelsproblem.

Dansk Erhverv


8.6 STATSKASSEN GÅR ÅRLIGT GLIP AF EN HALV MIA. KR. I MOMS

Ved siden af det høje danske omkostningsniveau foregår der en ikke uvæsentlig konkurrencefor-vridning i forhold til de danske netbutikker, når udenlandske e-handelsvirksomheder med akti-viteter i Danmark undlader at afregne den danske moms, som de er forpligtet til. Netbutikker fra andre EU-lande, der sælger for mere end 280.000 kr. om året til danske forbrugere, har pligt til at betale dansk moms af hele deres omsætning i Danmark.

Ifølge tal fra SKAT beløb momsprovenuet for netbutikker fra andre EU-landes salg i Danmark sig imidlertid kun til 435 mio. kr. i 2013.47 Det er et tal, der synes lavt, da det indikerer, at danskerne kun skulle have e-handlet momsbelagte varer i netbutikker i andre EU-lande for ca. 2,2 mia. kr. i 2013. Selvom visse services, fx flybilletter og til dels rejser, ikke er momsbelagt, ligesom elektroni-ske ydelser, som fx downloads og e-bøger, er momsbelagt i virksomhedens etableringsland frem til 2015, tyder det på, at der finder en væsentlig momsunddragelse sted i forbindelse med e-grænse-handlen.

Dansk Erhverv estimerer som nævnt, at e-grænsehandlen beløb sig til ca. 13,7 mia. kr. i 2013. SKAT vurderer, at ca. 75 pct. af e-grænsehandlen foregår i andre EU-lande, der er omfattet af 280.000 kr.-reglen, mens resten foregår i lande uden for EU, hvor afregningen af moms foregår sammen med tolden.48 Desuden er en række oplevelser og services, der ofte e-grænsehandles, som nævnt ikke momsbelagt. På den baggrund anslår Dansk Erhverv, at momsindtægter på mellem 1,1 og 1,3 mia. kr. årligt potentielt kunne tilfalde den danske statskasse.49 Fratrækkes de 435 mio. kr., som statskassen ifølge SKAT har fået i momsprovenu i 2013 fra netbutikker fra andre EU-lande, tilba-gestår en difference på mellem 650 og 900 mio. kr. i 2013.

Dette skal sammenholdes med, at udenlandske netbutikker med en årlig omsætning i Danmark på under 280.000 kr. ikke er momspligtige i Danmark. Af de 650-900 mio. kr., der potentielt kun-ne tilfalde den danske statskasse i momsprovenu, er statskassen således legalt gået glip af noget, fordi nogle netbutikker har en omsætning på under 280.000 kr. om året i Danmark. SKAT be-mærker desuden, at der kan være momsbetalende e-handelsvirksomheder fra andre EU-lande, der blot ikke er registreret som e-handelsvirksomheder. Det er dog bekymrende, at SKAT tilsynela-dende ikke har overblik over udenlandske netbutikkers aktiviteter i Danmark. Dansk Erhverv vur-derer, med dette in mente, at statskassen går glip af mindst en halv milliard kroner som følge af momsunddragelse.

Netbutikker fra EU-

lande, der omsætter for

mere end 280.000 kr. i

Danmark, skal afregne

dansk moms

SKAT havde et moms-

provenu på 435 mio. kr. i

2013 fra netbutikker fra

andre EU-lande, hvilket

synes bekymrende lavt


Når udenlandske virksomheder ikke betaler moms, koster det statskassen momsprovenu og stiller de danske netbutikker i en urimelig konkurrencesituation.

Dansk Erhverv


Statskassen går årligt

glip af mindst en halv

milliard i momsprovenu

Udenlandske netbutik-

kers momsunddragelse

skaber ulige konkurren-

cevilkår for de danske

netbutikker

Med e-grænsehandlen

ligger ca. 3.700 e-handels -

arbejdspladser i udlan-

det frem for i Danmark

Disse betragtninger er opsummeret i nedenstående figur, der viser det samlede potentielle moms-provenu, den danske stat ville få, hvis de 13,7 mia. kr., der blev e-grænsehandlet for i 2013, i stedet blev anvendt i Danmark. Heraf fik staten som beskrevet et momsprovenu på 435 mio. kr., mens Dansk Erhverv vurderer, at den danske stat årligt går glip af mindst 500 mio. kr. på grund af momsunddragelse. Tilbage står yderligere 165-365 mio. kr., der kan dække over virksomheder, der ikke er momspligtige i Danmark som følge af omsætningsgrænsen på 280.000 kr., virksomheder, der ikke er registreret som fjernsalgsvirksomheder hos SKAT, men alligevel afregner dansk moms, eller det kan være virksomheder, der undlader at afregne dansk moms.


Figur 48: Potentielt momsprovenu som følge af e-grænsehandel, 2013

Når udenlandske virksomheder ikke betaler moms – hvad enten de er legalt fritaget eller unddra-ger sig momsen – koster det statskassen momsprovenu og stiller de danske netbutikker i en uri-melig konkurrencesituation, idet de konkurrerer på ulige vilkår i forhold til virksomheder, der ikke afregner den danske moms på 25 pct. Den høje danske moms og den manglende momsafregning fra udenlandske netbutikker er altså nogle af de faktorer, der gør det attraktivt at handle i uden-landske frem for i danske netbutikker, fordi varerne kan sælges til en lavere pris.

Det er ikke kun momsprovenu, Danmark går glip af, når det er mere attraktivt for danskerne at e-handle i udlandet, men også arbejdspladser. Tages der udgangspunkt i en e-grænsehandel på knap 14 mia. kr. i 2013, svarer det med en vis usikkerhed til, at den tabte omsætning sammen med i omegnen af 3.700 e-handelsarbejdspladser ligger i udlandet frem for i Danmark.50 E-grænsehand-len koster dermed Danmark dyrt. Skal Danmark udnytte e-handlens potentiale, kræver det en for-bedring af de danske virksomheders rammevilkår.



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



E-handel i alt 68,6 mia. kr.

Heraf e-grænsehandel 13,7 mia. kr.

Tabte e-handelsarbejdspladser ca. 3.700

Potentielt momsprovenu 1,1-1,3 mia. kr.

Reelt momsprovenu, inddrevet af SKAT 435 mio. kr.

Tabt momsprovenu ca. 650-900 mio. kr.

– Heraf momsunddragelse min. 500 mio. kr.

Tabel 23: E-grænsehandlens samfundsøkonomiske konsekvenser, 2013

KILDE: Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 5, 2014, ‘E-grænsehandel koster dyrt’

Danmark går glip af

mindst en halv milliard

årligt i momsprovenu

pga. e-grænsehandel

Danskerne er blandt de

mest e-grænsehandlen-

de i Europa

I 2012 havde 33 pct.

af danskerne e-græn-

sehandlet i et andet

EU-land. EU27-gennem-

snittet var 15 pct.

8.7 PRISEN ER HOVEDÅRSAG TIL DANSKERNES E-GRÆNSEHANDEL

Danskerne e-grænsehandler langt mere end gennemsnittet i EU. Det fremgår af en Eurobarome-terundersøgelse fra juni 2013, der dækker EU samt Norge og Island. Således havde 33 pct. af dan-skere e-grænsehandlet i andre EU-lande inden for de seneste 12 måneder, mens EU27-gennem-snittet lå på 15 pct., jf. figuren nedenfor.

KILDE: Flash Eurobarometer 358

Figur 49: Andel, der har e-grænsehandlet inden for de seneste 12 måneder i andre EU-lande, 2012



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



Små lande samt lande

med sprogfælles-

skab med store lande,

e-grænsehandler mest

Danskerne vælger især

at e-grænsehandle, fordi

varerne ofte kan fås til

en lavere pris

Undersøgelsen viser desuden, at Danmark kun overgås af Irland (48 pct.), Malta (42 pct.), Luxem-bourg (41 pct.) og Østrig (37 pct.) for så vidt angår e-grænsehandel.51 For befolkningerne på Malta og i Luxembourg er der på grund af landenes størrelser meget små muligheder for at e-handle na-tionalt, hvorfor de høje e-grænsehandelsandele er en naturlig følge. Desuden har irerne, med deres fælles sproglige og kulturelle baggrund, rigtig gode e-grænsehandelsmuligheder på især det store britiske marked, mens østrigerne har gode forudsætninger på det tyske e-handelsmarked.

Det fremgår desuden af Eurobarometer-undersøgelsen, at 8 pct. af borgerne i EU, Norge og Island har e-grænsehandlet uden for EU. Disse data indgår ikke i ovenstående figur, idet udspecificerede data for de enkelte lande ikke er tilgængelige. I langt de fleste tilfælde må det imidlertid formodes, at hovedparten af dem, der har e-grænsehandlet uden for EU, også har e-grænsehandlet i mindst ét andet EU-land og derfor alligevel indgår i opgørelsen for e-grænsehandel i EU. E-grænsehandlen i lande uden for EU vurderes derfor ikke at ændre det store ved figuren.

Ifølge en befolkningsundersøgelse, gennemført for Dansk Erhverv i 2012, er den vigtigste årsag til, at danskerne vælger at e-handle i udlandet, at man kan købe den ønskede vare til en lavere pris end i Danmark. Knap tre ud af fire danskere, der havde e-handlet i en udenlandsk netbutik inden for de seneste seks måneder, pegede således på prisen som en årsag til, at de havde valgt at handle i en udenlandsk netbutik. Med andre ord er de fordyrende rammevilkår med til, at de prisbevidste danske forbrugere lægger deres køb i udenlandske netbutikker frem for i danske. Desuden angav 57 pct. af respondenterne i undersøgelsen, at de havde handlet i en udenlandsk netbutik, fordi varen ikke fandtes i Danmark, jf. figuren nedenfor.

Figur 50: Hvorfor har du valgt at handle på en udenlandsk hjemmeside?

KILDE: Interresearch A/S for Dansk Erhverv, april 2012. n=601. Kun danskere, der har e-handlet i udenlandske

netbutikker inden for de seneste seks måneder

ANM.: Det har været muligt at angive flere svar



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %


Den vigtigste årsag til, at danskerne vælger at e-handle i udlandet, er, at man kan købe den ønskede vare til en lavere pris end i Danmark. Med andre ord er de fordyrende rammevilkår med til, at de prisbevidste danske forbrugere lægger deres køb i udenlandske netbutikker frem for i danske.

Dansk Erhverv


Danskerne handler relativt ofte i udenlandske netbutikker, selvom hovedparten foretrækker at handle i danske netbutikker. Blandt de personer, der havde e-grænsehandlet, angav hele 39 pct., at de faktisk foretrækker at handle i danske netbutikker. Der er således et væsentligt potentiale for at fastholde de danske forbrugere, hvis det er muligt at øge udvalget, men især at reducere virksomhe-dernes omkostningsniveau og derigennem priserne.

Når danskerne e-grænsehandler, er især engelske netbutikker populære. Mere end halvdelen af de, der har e-handlet i udlandet, har angivet i en befolkningsundersøgelse, at de har handlet i engelske netbutikker, mens omkring hver fjerde har handlet i henholdsvis amerikanske, tyske og svenske netbutikker. Det er vist i figuren nedenfor.52

Fire ud af ti danskere

foretrækker at e-handle

i Danmark, selvom de

e-grænsehandler

Danskerne e-handler

især i engelske, men

også i amerikanske,

tyske og svenske, net-

butikker

Figur 51: Hvor stammer de udenlandske netbutikker, som du har handlet i, fra?

KILDE: Interresearch A/S for Dansk Erhverv, april 2012. n=601. Kun danskere, som har e-handlet inden for de

seneste 12 måneder

ANM.: Det har været muligt at opgive flere svar



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



Det er især de unge, der

e-grænsehandler

Hvis de danske virksom-

heders rammevilkår ikke

forbedres, vil e-grænse-

handlen blive en større

og større udfordring

Antallet af dankortbe-

talinger på nettet er

næsten fordoblet fra

2009 til 2013

Figur 52: Andel, som har handlet i udenlandske netbutikker inden for de seneste 6 måneder

KILDE: Interresearch for Dansk Erhverv, april 2012. n= 1.501

8.8 UNGES E-GRÆNSEHANDEL KAN KOSTE DYRT

Det er især de unge, der handler i udenlandske netbutikker. Halvdelen af de 18-29-årige, der har e-handlet, har således handlet i en udenlandsk netbutik inden for de seneste seks måneder. Der er desuden ikke overraskende en klar tendens til, at jo ældre de e-handlende danskere er, desto lavere er andelen, der har e-grænsehandlet, jf. nedenstående figur.

De unge lægger også en større andel af det beløb, de e-handler for, i udlandet. I aldersgruppen 18-29 år er det i gennemsnit 34 pct. af det samlede beløb, de e-handler for, der bliver anvendt til køb i udenlandske netbutikker. For den e-handlende del af befolkningen som helhed er det ca. 20 pct. (ikke vist grafisk). Det er ikke overraskende, at de unge i højere grad e-grænsehandler end de øvrige aldersgrupper. De yngre generationer er mere eller mindre vokset op med internettet og e-handel og har ofte bedre sprogkundskaber. Den store interesse for e-handel blandt de unge er positiv, men set i et samfunds-økonomisk perspektiv kan tendensen koste Danmark dyrt. Så længe rammebetingelserne ikke gør det muligt for de danske netbutikker at konkurrere på lige fod med udenlandske, vil en stigende e-grænsehandel også indebære en generelt stigende grænsehandel. Da de unge e-handler mere end de ældre generationer, må man alt andet lige forvente, at e-handlen – og dermed også e-grænse-handlen – vil vokse over tid.

Ifølge data fra dankortudbyderen Nets er antallet af dankortbetalinger på nettet næsten fordoblet fra 2009 til 2013, fra godt 37 mio. i 2009 til godt 74 mio. i 2013. Til sammenligning steg det samlede antal dankorttransaktioner kun med knap 25 pct. i samme periode. Desuden udgjorde andelen af internetbetalinger med Dankort 4,5 pct. af det samlede antal transaktioner med Dankort i 2009. Denne andel var i 2013 steget til 7,2 pct.53 Alt tyder således på, at e-handlen vil fortsætte med at vok-se mere end handlen i butikkerne og derved udgøre en stadigt større andel af det samlede detailsalg.



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



8.9 OPLEVELSER, REJSER OG TØJ HITTER PÅ NETTET

Ca. 3,3 mio. danskere havde ifølge Danmarks Statistik i juni 2013 e-handlet inden for det seneste år. Det svarer til 72 pct. af befolkningen eller knap tre ud af fire danskere. De yngre generationer handler mere på nettet end de ældre, mens lidt flere mænd (74 pct.) klikker sig til indkøb på nettet end kvinder (71 pct.).54

Det er især billetter til teater, koncerter, mv., der hitter på nettet. Således har to ud af tre af de danskere, der har e-handlet inden for det seneste år, købt billetter til forskellige former for ople-velser, mens næsten ligeså mange har købt rejser, flybilletter eller lignende. Lidt mere end hver anden (56 pct.) har købt overnatning i forbindelse med ferie. Når danskerne køber varer på nettet, er tøj, sports- og fritidsudstyr de mest populære kategorier. Lidt mere end halvdelen (54 pct.) af de danskere, der har e-handlet inden for det seneste år, har handlet den type varer på nettet. Desuden har 42 pct. e-handlet møbler og husholdningsartikler, mens 38 pct. har købt musik og film, jf. ne-denstående tabel.

I 2013 e-handlede 72 pct.

af danskerne

Billetter til teater, koncerter, mv. 66 %

Rejseprodukter (flybilletter, mv.) 63 %

Overnatning ifm. ferie 56 %

Tøj, sports- og fritidsudstyr 54 %

Møbler og husholdningsartikler 42 %

Musik og film 38 %

Software (udover spil) 34 %

Bøger, aviser, mv. 33 %

Elektronik 30 %

Computer hardware 24 %

Video- eller computerspil 24 %

Dagligvarer 15 %

Medicin 9 %

Andre varer 29 %

Tabel 24: E-handel fordelt på produkttype, pct. af dem der har e-handlet inden for det seneste

år, 2013

KILDE: Danmarks Statistik, www.statistikbanken/BEBRIT08, 30.10.2013


Da de unge e-handler mere end de ældre generationer, må man alt andet lige forvente, at e-handlen – og dermed også e-grænsehandlen – vil vokse over tid.

Dansk Erhverv


Rejser og hotelophold

topper listen, når dan-

skerne e-grænsehand-

ler, efterfulgt af tøj og

sko samt elektronik

De varetyper, der er

mest populære i danske

netbutikker, topper også

listen, når danskerne

e-handler i udlandet


der har e-handlet inden

for et år i 2013, har købt

dagligvarer på nettet

Med de muligheder, e-handlen giver, er udenlandske forhandlere blot et klik og nogle dages leve-ringstid væk. E-handlen giver således næring til e-grænsehandel. Det er især rejser og hotelophold, danskerne e-handler i udlandet. I en befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv fremgår det, at 11 pct. af de danskere, der har e-handlet inden for seks måneder i 2012, har e-grænsehandlet i denne kategori, mens 8 pct. har e-grænsehandlet tøj eller sko. E-grænsehandlen af elektronik lå også på 8 pct. af dem, der har e-grænsehandlet (ikke vist grafisk).55 Generelt er der dog en risiko for, at om-fanget af e-grænsehandlen kan være underestimeret, eftersom en række udenlandske netbutikker har hjemmesider på dansk, hvilket kan gøre det svært for kunderne at vurdere, om de reelt handler i en dansk eller en udenlandsk netbutik.

I Dansk Erhvervs befolkningsundersøgelse er det interessant at bemærke, at der ikke er nogen sær-lige afvigelser i forholdet mellem hvilke varekategorier, der er mest populære at købe i henholdsvis danske og udenlandske netbutikker. De varekategorier, der er mest populære at købe i danske net-butikker, topper således også listen over de mest populære varekategorier, når danskerne shopper i udenlandske netbutikker. Dermed kan de fleste brancher også mærke konkurrencen om de danske e-handelskunder presse sig på fra udlandet. I gennemsnit er der dog mellem tre og fire gange så mange danskere, der har e-handlet inden for de respektive varekategorier i danske netbutikker sammenlignet med udenlandske netbutikker.

8.10 DAGLIGVARESALG PÅ NETTET FORTSAT I SIN BEGYNDELSE

Salg af fødevarer og dagligvarer på nettet er fortsat i sin spæde begyndelse i Danmark, men er lang-somt ved at vinde indpas. Det er som udgangspunkt ikke billigere at købe dagligvarer og fødevarer over nettet i dag, og der kan i mange tilfælde være behov for hurtigere levering end ved ikke-dag-ligvarer. Omvendt kan det være en tidsbesparende måde at få maden i hus på, ligesom kunderne slipper for selv at slæbe tunge varer hjem.

Der er i dag tre former for salg af dagligvarer på nettet. For det første er der fysiske butikker, der er gået online. Indtil videre er det kun ganske få dagligvarebutikker på nettet, der tilbyder landsdæk-kende salg og levering, mens flere dækker afgrænsede geografiske områder. Desuden tilbyder en række specialforretninger, som fx grønthandlere, bagere, slagtere og fiskeforretninger, i stigende omfang deres varer online. For det andet er en stribe rene netbutikker blomstret op på fødevare-området, herunder både specialbutikker og netbutikker, der tilbyder et relativt bredt sortiment. Endelig er der de såkaldte madkasseordninger, hvor kunden får opskrifter og de nødvendige in-gredienser bragt til døren. Nogle få af disse netbutikker er landsdækkende, men de fleste udbyder indtil videre kun deres services i udvalgte dele af landet. Et antal af disse netbutikker leverer også til institutioner og mindre erhvervsdrivende. Desuden er mobilhandel også begyndt at spire frem i dagligvarehandlen, ligesom nogle dagligvarebutikker har udviklet apps med huskesedler, madop-skrifter og lignende.

Som det fremgår af tabel 24 ovenfor, har 15 pct. af de danskere, der har e-handlet inden for det se-neste år (2013), købt dagligvarer på nettet. Selvom det er en relativ lille andel af de e-handlende, der har købt fødevarer over nettet, er e-handel med fødevarer, set i forhold til andre europæiske lande, faktisk relativt udbredt i Danmark. Ifølge en undersøgelse fra Eurostat havde 9 pct. af danskerne, der har adgang til internettet, købt fødevarer på nettet i 2012. I Eurostats analyse overgås Danmark kun af Storbritannien (21 pct.), Tyskland (11 pct.), Polen og Luxembourg (begge 10 pct.) for så vidt angår andelen, der havde e-handlet fødevarer i 2012.56



8.11 DANSKERNE BLANDT DE MEST E-HANDLENDE I EUROPA

Danmark er en af de mest e-handlende nationer i Europa. I 2012 e-handlede 79 pct. af de dan-skere, der benyttede internettet, ifølge Eurostat. Listen toppes af Storbritannien, hvor 82 pct. af internetbrugerne havde e-handlet, og Norge, hvor andelen var 80 pct. Det europæiske gennemsnit ligger på 59 pct., mens Rumænien og Bulgarien ligger helt i bund med henholdsvis 11 og 17 pct., jf. figuren nedenfor, hvor både andelen af e-handlende i de respektive lande for 2011 og 2012 fremgår.

Den voksende e-handel åbner nye muligheder for danske virksomheder. Især markederne i Norge og Sverige, hvor e-handlen, som det fremgår af nedenstående figur, også er relativt udbredt, kan være interessante for mange danske netbutikker. De sproglige og kulturelle ligheder med de øvrige skandinaviske lande giver danske netbutikker en fordel, og erfaringen er, at de danske netbutikker har relativt godt fat i især de norske forbrugere.

Kun briterne og nord-

mændene e-handler

mere end danskerne

Danskerne er de tredje-

mest e-handlende i

Europa, kun overgået

af briterne og nord-

mændene

Figur 53: Andel af internetbrugere, der har e-handlet i 2012

KILDE: Eurostat, News Release 147/2013, 15. oktober 2013



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %



E-handel er ikke nødven-

digvis en konkurrent til

traditionel detailhandel,

de forskellige salgskana-

ler kan derimod komple-

mentere hinanden

Man skelner typisk mel-

lem tre typer strategier

Multichannel – en virk-

somhed tilbyder flere

salgskanaler

Crosschannel – flere

salgs-, service-, og

markedsføringskanaler

integreres på kryds og

tværs

Omnichannel – virksom-

hedens crosschannel

strategi giver kunden en

helhedsfornemmelse på

tværs af alle platforme

8.12 KANALERNE SMELTER SAMMEN

Konkurrencen i detailhandlen er hård. De fysiske butikker er bl.a. blevet udfordret af e-handlen, som har taget markedsandele fra den traditionelle salgskanal. Det er en udfordring for butikker-ne, men udviklingen af nye teknologier tilbyder samtidig mange muligheder for at opbygge nye relationer til kunderne og nå ud til et bredere kundesegment. Derfor gælder det for detailhandels-virksomhederne om at være til stede dér, hvor kunderne er, at udbyde de services, kunderne ef-terspørger og byde sig til på de platforme, hvor kunderne befinder sig. Det er med andre ord godt købmandsskab at sætte kunden og den gode kundeservice i centrum.

Mange forbrugeres indkøbsvaner har ligeledes tilpasset sig de nye onlinemuligheder. Nogle vælger eksempelvis at se eller prøve en vare i en butik, for derefter at gå hjem og bestille den over nettet. Andre finder omvendt et passende produkt på nettet, for efterfølgende at gå ned i butikken for at se, prøve og eventuelt købe det. Virksomheder har således mange mulige metoder og platforme, der kan anvendes til at nå forskellige kundesegmenter. Ifølge en undersøgelse fra Retail Institute Scandinavia fra 2012 benytter kunderne i gennemsnit 3,5 kanaler til at få inspiration og 2,5 kanaler til at få viden om en vare i forbindelse med et køb.57 Denne viden eller inspiration kan forbrugerne få mange steder fra, fx ved at gå i butikker, besøge hjemmesider, besøge forskellige fora på nettet, som fx Facebook, læse tilbudsaviser, etc. Forskellige platforme på internettet får dog stadig større betydning i den proces, hvor kunderne søger inspiration eller viden om produkter, og detailhand-len kan derfor få stor gevinst ud af at udnytte de forskellige salgskanaler til at nå ud til forbrugerne.

De mange nye salgskanaler, onlinemulighederne åbner op for, indebærer, at virksomhederne nøje må tilpasse deres strategier og træffe afgørende valg i forhold til hvilke salgskanaler, de vil satse på. Man skelner typisk mellem tre typer strategier, der i større eller mindre omfang integrerer forskel-lige kanaler, henholdsvis multichannel, crosschannel og omnichannel.

En multichannel strategi dækker over, at en virksomhed tilbyder flere salgskanaler. En crosschan-nel strategi dækker over, at man har flere salgskanaler, men derudover anvender en strategi, hvor de forskellige salgs-, service- og markedsføringskanaler integreres og benyttes af både virksomhed og kunder på kryds og tværs. Et eksempel på detailhandlens udnyttelse af crosschannel strategier er at tilbyde kunderne selv at hente de varer, de har købt på nettet, i en fysisk butik, i stedet for at vente på buddet og betale fragtomkostningerne. En anden måde at gøre livet lettere for den e-handlende er at give mulighed for at få rådgivning eller bytte varer, der er købt på nettet, i en butik. Et tredje eksempel er at bestille online i den fysiske butik med hjælp fra personalet, hvis va-ren fx ikke er på lager i den pågældende butik. En crosschannel strategi kræver altså, at der skabes synergi mellem alle de platforme, virksomheden er til stede på, dvs. den fysiske butik, netbutikken, mobile platforme, sociale medier, betalingsløsninger, etc., således, at de komplementerer hinan-den. Endelig handler en omnichannel strategi om den oplevelse, crosschannel strategien har til formål at skabe. Fx at der skabes en helhedsfornemmelse for kunderne, når de bruger en virksom-heds app, hjemmesiden og den fysiske butik, etc.


De mange nye salgskanaler, onlinemulighederne åbner op for, indebærer, at virksomhederne nøje må tilpasse deres strategier og træffe afgørende valg i forhold til hvilke salgskanaler, de vil satse på.

Dansk Erhverv


CASE STORY: FONA

Kunderne skal kunne skifte på kryds og tværs mellem kanaler

Med lanceringen af det nye FONA.dk i 2012 var målet for FONA at udvikle sig fra at være en detailkæde med 62 butikker og en webshop til at være en ægte crosschannelkæde.

Michael Kjær, Adm. direktør i FONA A/S, siger:‘Det var et opgør med strategien om, at hele kundestrømmen skulle kanaliseres ind i de fysiske butikker og en naturlig erkendelse af ændringen i kundernes adfærd. Alle analy-ser, tendenser og egne erfaringer viste, at online medierne blev en større og større del af kundernes beslutnings- og købsproces.’

For FONA var det derfor en helt naturlig beslutning, at det nye FONA.dk skulle understøt-te en langt større del af denne proces, end tilfældet havde været tidligere. Og at det var nødvendigt at tage skridtet fuldt ud i forhold til crosschannel.

‘Kunderne skal have mulighed for at skifte på kryds og tværs mellem butikker og website og få en ensartet FONA-oplevelse. Varerne koster det samme i butikkerne og på FONA.dk. Prisskiltene i butikkerne har samme produktinformation som produktsiderne på web-sitet – og den information, der ikke er plads til på skiltene, kan kunderne – eller ekspedi-enten – hente ned på deres smartphone via en QR-kode. Desuden kan kunderne bestille varer online og vælge at hente dem i sin nærmeste FONA.’

Med det nye FONA.dk kan de lokale FONA-butikker også bruge websitet til at vise (og sæl-ge) den del af sortimentet, de ikke selv har i butikken. Er kunderne bare på ‘osetur’, kan de få et print med hjem med produktinformation (hentet fra FONA.dk) eller få tilsendt et link på e-mail til de relevante produkter på FONA.dk, så de kan kigge videre hjemmefra.

Stjæler man kunder …?

Ved en stor del af de varer, der sælges i FONA, har kunderne en beslutningstid på 30 dage eller mere. Al erfaring viser, at kunderne søger information, råd og vejledning både på nettet og hos venner og familie.

Ask Møller, Onlinechef i FONA.dk, siger: ‘I FONA tror vi på, at crosschannelstrategien øger antallet af kunder, både i butikkerne og i webshoppen. Derfor er det vigtigt at være til stede og let tilgængelig på de kanaler, kunderne benytter. Ved aktivt at henvise mellem web og butik, og butik og web, øger vi sandsynligheden for at handlen ender hos FONA.’

Showroom?

Det er meget forskelligt fra produkt til produkt, om butikken er showroom for netbutik-ken, eller om netbutikken er showroom for butikken. Ask Møller forklarer:

‘Gælder det en stor, flot fladskærm til stuen, ja så henter kunderne typisk information på nettet, men afslutter handlen i butikken. Gælder det smartphones, hovedtelefoner, iPads m.m., handler kunderne oftere og oftere online. Den helt store fordel – set med online-briller – ved velbesøgte, attraktive FONA-butikker, er, at den gode oplevelse i den fysiske butik, skaber øget kundestrøm til FONA.dk.’

FONAMichael Kjær, Adm. direktør

Ask Møller, Onlinechef



8.13 VIRKSOMHEDERNE ER, HVOR KUNDERNE ER

Antallet af virksomheder, der tilbyder e-handel, er stærkt stigende både i Danmark og i udlandet. De danske virksomheder er samtidig med helt i front. Ifølge en opgørelse fra Eurostat tilbød 44 pct. af de danske engros- og detailhandelsvirksomheder, med mindst ti ansatte, e-handel i 2013. Det var dobbelt så stor en andel som i EU-15 landene, hvor gennemsnittet var 21 pct.

2009 2010 2011 2012 2013

Vesteuropa (EU-15) 18 % 20 % 18 % 21 % 21 %

Danmark 27 % 36 % 38 % 40 % 44 %

KILDE: Eurostat

ANM.: Virksomheder er kun medtaget, hvis e-handlen androg mindst 1 pct. af omsætningen

I 2013 havde 44 pct. af

de danske engros- og

detailvirksomheder,

med mindst ti ansatte,

e-handel


Vækstpotentiale

Crosschannelstrategien har naturligvis indflydelse på sammensætningen af FONAs mar-kedsføring – særligt kanal- og medievalg.

‘Vi får hele tiden ny viden om kundernes adfærd, og denne viden bruger vi til at tilpasse og målrette markedsføringen. På den baggrund superoptimerer vi hele tiden indsatsen i de enkelte kanaler, så de i fællesskab bidrager til at øge den kvalificerede kundestrøm til den relevante kanal. Med denne strategi har vi allerede opnået imponerende resultater – men potentialet er endnu større’, siger Ask Møller, og fortsætter: ‘Crosschannelmind-settet åbner også for en større smidighed og fleksibilitet i forhold til vores sortiment, og dermed kan vi hurtigere tilpasse os efterspørgslen. Derudover er der flere kanaler med vækstpotentiale, der kan åbnes op for i nær fremtid.’

Gode råd

For at en crosschannelstrategi skal lykkes, er det, ifølge Ask Møller, vigtigt, at den gode kundeoplevelse er uafhængig af den kanal, kunden vælger. ‘I FONA tror vi fuldt og fast på, at vi skal være attraktive og til stede, hvor kunderne er. Tidligere handlede det om at have gode butiksplaceringer på hovedstrøg og i butikscentre. I dag skal vi også være til stede på de digitale og mobile hovedstrøg. Kunderne bevæger sig frit på kryds og tværs af medier og kanaler. Derfor skal vi møde kunden med god FONA-service i alle kanaler og på tværs af kanaler, så kunden altid kan handle i FONA uden at forholde sig til kanal.’

Tabel 25: Engros- og detailvirksomheder med e-handel, mindst ti ansatte


Brugen af forskellige former for sociale medier, som fx Facebook og Twitter, er også blevet mere og mere almindelig blandt detailhandelsvirksomhederne de senere år. Virksomhederne anvender i stigende grad de sociale medier som værktøj til kundeservice, markedsføring, loyalitetsskabelse og til at lede trafik til deres fysiske butik eller netbutik.

I en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemmer har knap halvdelen af detailhandelsvirk-somhederne angivet, at de har en Facebook-side. Lige så mange har en hjemmeside uden e-handel, mens 40 pct. har en hjemmeside med netbutik, jf. figuren nedenfor. Desuden har 16 pct. af virk-somhederne i medlemsundersøgelsen udviklet en app, mens lige så mange har mobiltilpasset deres hjemmeside. Kun 8 pct. af virksomhederne benytter ikke nogen af de nævnte onlineredskaber.

Figur 54: Hvilke af de følgende online-elementer anvender din virksomhed?

KILDE: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, oktober 2012. n=270

ANM.: Det har været muligt at opgive flere svar

Næsten halvdelen af

detailhandelsvirksomhe-

derne har en Facebook-

side

Undersøgelsen viser også, at detailhandlen i stigende grad har omfavnet udviklingen inden for bru-gen af tablets og smartphones. Hvis man ser på de virksomheder, der allerede har e-handel, er det således 27 pct. af virksomhederne, der har tilpasset deres hjemmeside til tablet og smartphone.



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %


2008 2009 2010 2011 2012

Butikskæder i Danmark med e-handel 36 % 40 % 49 % 55 % 64 %

KILDE: Retail Institute Scandinavia, ‘Kæder i dansk detailhandel’, 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013

Mange butikskæder i Danmark har ligeledes taget e-handlen til sig. I 2012 havde 64 pct. af kæder-ne i Danmark e-handel, hvilket var en stigning på 16 pct. i forhold til året før og en stigning på hele 78 pct. siden 2008, jf. tabellen nedenfor.

I 2012 havde 64 pct. af

de danske butikskæder

etableret e-handel

Tabel 26: Butikskæder i Danmark med e-handel


CASE STORY: Bolia International A/S

Butikkerne som showrooms for e-handlen

‘Bolia kombinerer fysisk butik og e-handel med et koncept, hvor butikkerne fungerer som showrooms for onlinehandlen. Mere end 80 pct. af omsætningen ligger i butikkerne, og de færreste ordrer på nettet lægges af kunder, der ikke har besøgt butikkerne i forvejen. Vi er bevidst om, at de teknologiske initiativer, vi lancerer, skal være til fordel både for kæ-den internt og noget, kunden kan bruge. Det gælder fx vores 3D-indretningsprogram, som bruges i butikkerne til at vise kunden forskellige løsninger og samtidig kan downloades og bruges af kunderne selv derhjemme. De virtuelle Bolia-møbler kan sættes ind i en model af kundens hjem. Teknologien gør det også muligt at vise alle kombinationer og muligheder for betræk, ben, stel, osv., for kunden virtuelt, da ikke alt er på lager i butikken.’

Få rådgivning og køb på nettet – i butikken

‘Vi har også indført iPads i butikkerne, og det giver store fordele i salgsprocessen, da personalet kan præsentere hele sortimentet på iPad’en og lukke ordren på stedet ved at køre salget igennem på websitet for kunden. Bolia har også lanceret en iPhoneapplikati-on med en ‘See it in your home’-funktion, hvor man kan se det enkelte Bolia-produkt i sit hjem, og også poste billedet på Facebook, så andre kan kommentere indretningsidéerne. I butikken kan kunde og medarbejder i fællesskab indrette kundens hjem ud fra billeder taget med app’en. De teknologiske tiltag giver os mulighed for at interagere med vore kunder både i butikkerne og online. Det stiller samtidig krav til personalet, der skal være i stand til at benytte specialiserede systemer til at interagere med og servicere kunden i butikken.’

Online, offline, sanser og sociale medier går op i en højere enhed

‘I de fysiske butikker arbejder vi med at stimulere alle kundernes fem sanser, lige fra egen designet butiksduft, til branded loungemusik og til gratis økologiske forfriskninger. Der-udover er Bolia aktiv på en lang række sociale platforme som Facebook, Twitter, Sound-cloud, Flickr, Vimeo, YouTube, Instagram, Google+ og Foursquare. Disse benyttes også til yderligere at integrere digitale medier, website og butikker.’

BOLIA INTERNATIONAL A/S

Lars Lyse Hansen, Managing Director


Virksomhederne anvender i stigende grad de sociale medier som værktøj til kundeservice, markedsføring, loyalitetsskabelse og til at lede trafik til deres fysiske butik eller netbutik.

Dansk Erhverv


8.14 MOBILHANDEL VINDER FREM

Bekvemmelighed er et nøgleord, når forbrugerne vælger at handle på nettet. Af samme grund er mobilhandel også blevet en populær salgskanal blandt forbrugerne, der kan handle hvor som helst og når som helst, hvis de har en smartphone eller en tablet med sig. I 2012 var halvdelen af de dan-ske husholdninger i besiddelse af en smartphone, mens hvert femte hjem havde en tablet. Det er en kraftig vækst i forhold til 2011, hvor der var en smartphone i hver tredje husholdning og en tablet i hver tiende.58

Ifølge en analyse fra DIBS, foretaget i Danmark, Norge, Sverige og Finland, var danskerne de mest e-handlende via mobile enheder blandt de fire nordiske lande i 2013. Knap hver tredje dansker, der har e-handlet inden for et halvt år i 2013, har ifølge analysen handlet via smartphone eller tablet. Til sammenligning havde godt hver fjerde e-handlende nordmand og svensker, og knap hver femte fin-ne, e-handlet via en mobil enhed inden for et halvt år i 2013, jf. figuren nedenfor. Der har generelt været en kraftig vækst i e-handel via mobile enheder i alle fire nordiske lande sammenlignet med 2012. I Danmark var der en vækst på 58 pct., fra 19 pct. af de e-handlende i 2012 til 30 pct. i 2013. Den største vækst stod Sverige imidlertid for med en stigning på 73 pct. fra 2012 til 2013.

Danskerne var de mest

e-handlende via mobile

enheder i Norden i 2013

Knap hver tredje dan-

sker har handlet via

smartphone eller tablet

inden for et halvt år i

2013

Figur 55: Andel, der har e-handlet via smartphone eller tablet inden for seks måneder

KILDE: DIBS, ‘Nordic E-Commerce Survey 2013’.



figur 28

figur 29

figur 30

figur 32

figur 33

figur 34

figur 35

figur 36

figur 37

figur 38

figur 39

figur 40

figur 41

figur 43

figur 44

figur 45

figur 46

figur 47

figur 48

figur 49

figur 50

figur 51

figur 52

figur 53

figur 54

figur 55

40

50

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

-12 % -9 % 2 %

11 %

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Fiskeforretninger




0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

2001 2008

OVER 2500 100-400 1000-2500 400-1000 UNDER 100

2,4 0,5

0,9


ØL SODAVAND

2 %

2 %

3 %

11 %

27 %

28 %

29 %

41 %

45 %

52 %

72 %

77 %

81 %

Husker ikke


Brænde

Dyrefoder




Fødevarer

Spiritus

Vin

Øl


Sodavand

39 %

19 %

35 %

7%

37 %

22 %

34 %

6%


10,7 %

11,1 %

12,8 %

15,2 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 % 20 %

USA

Japan

Schweiz

Canada

Sydkorea

Spanien

Slovakiet

Irland

Chile

Luxembourg

Tyskland

Frankrig

Norge

Belgien

Italien

Storbritannien

Tjekkiet

Østrig

Israel

Tyrkiet

Grækenland

Sverige

New Zealand

Island

Portugal

Estland

Slovenien

Finland

Danmark

Ungarn

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

27 %

25 %

25 %

25 %

24 %

24 %

23 %

23 %

23 %

23 %

22 %

22 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

21 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

20 %

19 %

19 %

18 %

15 % Luxembourg

Malta

Cypern

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Bulgarien

Estland

Østrig

Slovakiet

Holland

Lithauen

Spanien

Belgien

Letland

Tjekkiet

Italien

Slovenien

Polen

Grækenland

Portugal

Irland

Rumænien

Finland

Kroatien

Sverige

Danmark

Ungarn

STANDARD MOMSSATS

REDUCERET SATS II

REDUCERET SATS I

REDUCERET SATS III

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2013 2011 2009

41 %

56 %

3 %

Ja

Nej

Ved ikke

80 %

100 %

200


187,50

115,40

70,03

17,42

13,76

0 0

30,7635

25

30

20

15

10

5

00

40

80

120

160

Øl Spiritus

Spiritus Øl

Vin

Vin

Chokolade

Chokolade og slik

Kaffe Te

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

44 %

10 %

0 %

79 %73 %

9 % 9 %

66 %

16 %

46 %

67 %

18 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %


ALLE




figur 42

62 %

20 %

18 % PRODUKTPRIS

MOMS

CHOKOLADEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

VINAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

53 %

20 %

26 % 1 %

PRODUKTPRIS

MOMS

SPIRITUSAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

PRODUKTPRIS

MOMS

MOMS

ØLAFGIFT

EMBALLAGEAFGIFT

120

2000

300




Arbejdspladser



Andet

Ved ikke

250

200

150

100

50

0

55 %

36 %

22 %

22 %

18 %

16 %

3 %

3 %

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

125

130

135

140

145

150

155








E-handel

79,7 %

20,3 %

Fysisk handel

95,5 %

4,5 %


Sverige Danmark USA

4,4 %

10,7 %11,6 %

12,8 %

15,2 %

Irland

Malta

Luxembourg

Østrig

Danmark

Cypern

Belgien

Finland

Norge

Storbritannien

Island

Frankrig

Holland

Slovakiet

Estland

Sverige

Grækenland

Letland

EU-27

Slovenien

Tyskland

Spanien

Litauen

Italien

Bulgarien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Kroatien

Rumænien

Polen

48 %42 %

41 %

37 %

33 %

31 %26 %

26 %

24 %

20 %20 %

19 %19 %

18 %17 %

17 %15 %

15 %

15 %14 %

13 %

12 %11 %

11 %10 %

10 %

7 %7 %

6 %

5 %

5 %

Lavere pris

Sverige

Norge

Tyskland

England

Andre EU-lande

USA

Asiatiske lande

Ved ikke

Andre lande


Andre årsager

Ved ikke

71 %

57 %

7 %

4 %

23 %

3 %

27 %

55 %

13 %

28 %

9 %

7 %

5 %

18-29 år

50 %

30-39 år

45 %

40-49 år

44 %

50-65 år

32 %

Over 65 år

24 %

Storbritannien

Norge

Danmark

Sverige

Tyskland

Luxembourg

Finland

Holland

Frankrig

Malta

Østrig

EU-28

Irland

Island

Slovakiet

Belgien

Slovenien

Polen

Spanien

Tjekkiet

Letland

Kroatien

Grækenland

Portugal

Ungarn

Cypern

Litauen

Italien

Estland

Bulgarien

Rumænien

2012

82 %

80 %

79 %

79 %

77 %

73 %

72 %

69 %

69 %

63 %

60 %

59 %

57 %

56 %

56 %

55 %

49 %

47 %

43 %

43 %

37 %

36 %

36 %

35 %

35 %

35 %

30 %

29 %

29 %

17 %

11 %

2011

45 %

45 %

40 %

16 %

16 %

14 %

3 %

2 %

8 %

3 %

Facebook-side






Blog

Andet


Ved ikke

Danmark

Norge

Sverige

Finland

30 %

27 %

26 %

19 %

19 %

18 %

15 %

13 %

2013 2012

500 mio. kr.

435 mio. kr.

165 - 365 mio. kr.




62 %

20 %

16 % 2 %

68 %

20 %

11 % 1 %

39 %

20 %

37 %

4 %

49 %

20 %

30 %

1 %


Den udbredte brug af mobiltelefon til at søge informationer på nettet understreger, at der er et betydeligt potentiale for at øge mobilhandlens betydning som en decideret salgskanal.

Dansk Erhverv


Ved at sikre, at virksom-

hedens hjemmeside

og netbutik er mobil-

tilpasset, er der langt

større sandsynlighed

for, at forbrugerne ikke

springer over til konkur-

renten

I 2012 foregik 40 pct.

af alle søgninger på

internettet fra mobile

enheder

Selvom de danske forbrugere er aktive, når det gælder mobilhandel, er der formentligt fortsat et be-tydeligt vækstpotentiale, både på grund af bekvemmeligheden ved at handle, når man er på farten, og på grund af væksten i brugen og udbredelsen af smartphones og tablets. Trafikdata fra Google viser, at 40 pct. af alle søgninger kom fra mobile enheder i 2012. Ifølge Google anvender forbruger-ne typisk deres mobiltelefon til at søge på under pendling, en kombination af pc og mobiltelefon i løbet af dagen, tablet ved aftentid og igen mobiltelefonen inden sengetid.59 I mange tilfælde afsøger forbrugerne således markedet eller læser informationer om en bestemt vare på forskellige mobile platforme, men foretager købet på en anden platform. Den udbredte brug af mobiltelefon til at søge informationer på nettet understreger, at der er et betydeligt potentiale for at øge mobilhandlens betydning som en decideret salgskanal. Ifølge en befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv fra juni 2013 havde hver fjerde dansker, der har en tablet og/eller en smartphone, e-handlet via deres mobile enhed inden for det seneste år.60

Som det fremgår af figur 54 ovenfor, havde 16 pct. af detailhandelsvirksomhederne ifølge Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse en app i slutningen af 2012, mens ligeså mange har mobiltilpasset deres hjemmeside. Alt tyder på, at mobilhandel er i kraftig vækst, og det er derfor vigtigt for virk-somhederne at være tilgængelige via mobile enheder. De fleste hjemmesider kan, ligesom mange netbutikker, tilgås via både smartphones og tablets, men ikke altid i en specielt brugervenlig udga-ve. Ved at sikre, at virksomhedens hjemmeside og netbutik er mobiltilpasset, er der således langt større sandsynlighed for, at de mange forbrugere, der søger information og handler på nettet via mobile enheder, får en god oplevelse. Derved reduceres risikoen for, at forbrugerne springer over til konkurrenten på grund af manglende brugervenlighed eller tilgængelighed.



CASE STORY: Bog & idé

‘Et stadigt større antal af vore kunder besøger webshoppen via deres mobiltelefon eller anden mobil enhed – og vi vil gerne give dem en god oplevelse hos Bog & idé. Derfor har vi også udviklet vores webshop til mobile enheder. Det nye mobilsite fra Bog & idé er primært en spejling af Bog & idés nye webshop, der blev lanceret i april 2012. Funktiona-liteten på sitet er den samme, som den kunderne møder, hvis de besøger Bog & idé online via en computer. I udviklingen af det mobile website er der dog lagt fokus på navigati-on og produktvisning – det skal være nemt og hurtigt for kunden at komme frem til det produkt, de søger. Netop derfor er det mobile website fritaget for støj i form af grafiske elementer, bannere m.m.’

BOG & IDÉ



9EN ENDNU STÆRKERE DETAILHANDEL


EN ENDNU STÆRKERE DETAILHANDEL

• Flere danske detailvirksomheder etablerer sig i

udlandet• Tiltrække udlændinge til at ehandle i Danmark• Eksport af flere brands• Investeringer udefra• Trendsættende forbrugere• Fokus på service og kvalitet• Danmark som ehandelshub• Synergier online/offline

MULIGHEDER

• Stærke koncepter• Innovative• Gode forbrugerforhold• Tæt butiksstruktur• Mange danskere ehandler• Mange danske netbutikker • Effektiv logistik• God digital infrastruktur• Hård konkurrence

STYRKER SVAGHEDER• Højt omkostningsniveau• Høje skatter, afgifter og moms i Danmark• Højt lønniveau• Administrative byrder• Høje fragtpriser• Nationale særregler• Svag national økonomisk udvikling• Ringe jobskabelse• Lille hjemmemarked• Danske virksomheder flytter til udlandet

UDFORDRINGER• Ulige konkurrencevilkår• Manglende regelhåndhævelse i

konkurrerende lande• Udenlandske virksomheders momsunddragelse• (E)grænsehandel• Illegal handel• Lav konkurrenceevne• Faldende omsætning


RESUMÉDansk detailhandel bidrager væsentligt til samfundsøkonomien på en lang række parametre. Der er mange arbejdspladser i detailhandlen, der bliver hele tiden udviklet nye og spændende koncep-ter, danskerne har en høj forbrugertilfredshed, virksomhederne eksporterer til udlandet, både ved at etablere butikker i andre lande og ved at netbutikker går ind på udenlandske markeder, ligesom det har været muligt at tiltrække udenlandske virksomheder til det danske marked.

Verden og markeder er i konstant forandring. Hvis dansk detailhandel skal fortsætte sin succes og sikre vækst og danske arbejdspladser i fremtiden, kræver det imidlertid en række politiske tiltag. Dansk detailhandel er underlagt et højt omkostningsniveau i hele værdikæden som konsekvens af et generelt højt lønniveau samt en række afgifter, regler og byrder, der direkte eller indirekte koster ressourcer og pålægger branchen tidskrævende, administrative opgaver. Det er med til at øge pri-serne i butikkerne og gøre det svært at konkurrere med udenlandske virksomheder, der i dag kan nå de danske forbrugere direkte via e-handel.

Skal den danske detailhandel også i fremtiden klare konkurrencen fra udlandet og sikre beskæftigelse til flere hundredetusinde danskere, må rammevilkårene tilpasses, så omkostningsniveauet nedbrin-ges. I det følgende giver Dansk Erhverv de vigtigste politiske anbefalinger til, hvad der skal til for at sikre vækst og beskæftigelse i detailhandlen. Blandt Dansk Erhvervs vigtigste politiske prioriteter er:

• Ro omkring detailhandlens rammevilkår

Mængden af byrdefulde og udgiftskrævende regler og love, som forringer detailhandlens

konkurrenceevne, skal reduceres. Heri ligger også et opgør med nationale særregler

• Konkurrencedygtige danske e-handelsvirksomheder

Danske netbutikkers rammevilkår skal forbedres, så EU-målsætningen om fordobling af e-græn-

sehandlen også bliver virkelighed for danske netbutikker. Ca. 20 pct. af danskernes e-handel

foregår i udlandet, mens det på grund af det høje danske omkostningsniveau ikke er nær så

attraktivt for udlændinge at e-handle i Danmark. De danske netbutikkers konkurrenceevne skal

forbedres, bl.a. ved at sikre, at momspligtige udenlandske netbutikker afregner dansk moms, og

at fragtpriserne bliver lavere

• Ensartet og effektiv håndhævelse af EU-regler i hele EU

Den danske regering skal arbejde for at sikre ensartet og effektiv håndhævelse af EU-reg-

ler i hele EU, så virksomhederne konkurrerer på lige vilkår. Der er en række eksempler på, at

danske virksomheder er udfordret af dette bl.a. på fødevare-, forbruger- og miljøområdet

• Sanering af punktafgifterne

Der er behov for en gennemgående reform af de mange danske punktafgifter, der forringer de

danske detailhandelsvirksomheders konkurrenceevne. Heri ligger et opgør med grænsehand-

len og den illegale grænsehandel, der har som konsekvens, at statskassen går glip af moms-

og afgiftsprovenu, mens detailhandlen går glip af omsætning, og et stort antal jobs presses ud

af landet. Mest effektfuldt vil det være at gribe fat om nældens rod og nedbringe afgifterne

Dansk Erhvervs politiske anbefalinger kan medvirke til at adressere de svagheder, den danske de-tailhandel oplever bl.a. i form af et højt omkostningsniveau og de egentlige trusler mod branchen i forhold til eksempelvis udenlandsk konkurrence og grænsehandel. I forvejen har den danske detail-handel en række styrker såsom en effektiv logistik og en stor omstillingsparathed, der ikke mindst kommer til udtryk ved, at e-handel er blevet meget udbredt i Danmark. Figuren på modsatte side giver et overblik over detailhandlens styrker og svagheder samt de muligheder og trusler, branchen oplever. Samlet set kan det konstateres, at hvis man fra politisk side kan medvirke til at afhjælpe de trusler og svagheder, branchen oplever, så vil det også give mulighed for at udnytte styrkerne og gribe nogle af mulighederne for mere vækst og fremgang.

Verden og markeder er

i konstant forandring.

Derfor er det afgørende,

at Danmark foretager en

række konkurrencefrem-

mende forandringer

Dansk Erhvervs vigtigste

politiske prioriteter for

fremtidens detailhandel

KAPITEL 9: EN ENDNU STÆRKERE DETAILHANDEL

Dansk detailhandels

styrker og svagheder

samt muligheder og

trusler


Danmark skal være

blandt verdens meste

konkurrencedygtige

nationer

Der er behov for en langt

mere helhedsorienteret

tilgang til fremtidens

detailhandel

9.1 RO OMKRING DETAILHANDLENS RAMMEVILKÅR

Dansk Erhverv har en ambition om, at Danmark skal være blandt verdens mest konkurrencedygtige nationer for derigennem at øge velstanden i det danske samfund. Derfor bør opmærksomheden primært rettes mod den opgave, der ligger i at skabe mere værdi i det danske samfund frem for at fokusere på spørgsmålet om fordeling af de eksisterende værdier. Dansk Erhverv ønsker, at der fra politisk hold anlægges et langsigtet perspektiv, og at enhver regulering af erhvervslivets forhold hviler på et solidt grundlag med udgangspunkt i klare målsætninger om udvikling og vækst.

Detailhandlen skaber mange job og berører alle danskere, enten som forbrugere, medarbejdere eller virksomhedsejere. Der har imidlertid længe været en tendens til, at afgiftsskruen og regulering presser stadigt flere arbejdspladser ud af landet og samtidig indskrænker danskernes købekraft og dermed privatforbruget. Der er derfor behov for en langt mere helhedsorienteret tilgang til fremti-dens detailhandel fra politisk side. Det vil både kræve en ændring i den overordnede tilgang samt mere konkrete ændringer på en række områder.

Detailhandlen og dens titusindvis af virksomheder er en af de brancher, som i særlig grad påvirkes af den samlede effekt af regulering, som i stigende omfang øger det administrative pres og dermed øger virksomhedernes omkostninger. Detailhandlen står over for et stigende reguleringspres inden for bl.a. miljø, forbrugerrettigheder, produktsikkerhed og fødevarer. Det meste af reguleringen kan isoleret set synes fornuftig, men det fulde omfang, og konsekvenserne af reguleringen, ses først, når de enkelte regler og krav ses i sammenhæng og i sin helhed. På grund af den omfattende regulering og efterfølgende håndhævelse i Danmark er lovkvaliteten desuden afgørende. Ikke gennemtænkt eller sjusket lovgivning og regulering medfører ikke kun hovedbrud hos de berørte parter. Det kan også hæmme danske virksomheders muligheder for, og lyst til, udvikling.

Dansk Erhverv mener:

• at det er nødvendigt, at regeringen sætter fokus på bedre regulering – både i forhold til

dansk lovgivning, men også EU-regulering

• at det er særligt vigtigt, at fokus på bedre regulering sker fremadrettet, men der burde også ske

en gennemgang af eksisterende regulering, som der fx er igangsat på miljølovgivningen


Dansk Erhverv har en ambition om, at Danmark skal være blandt verdens mest konkurrencedygtige nationer for derigennem at øge velstanden i det danske samfund. Derfor bør opmærksomheden primært rettes mod den opgave, der ligger i at skabe mere værdi i det danske samfund frem for at fokusere på spørgsmålet om fordeling af de eksisterende værdier.

Dansk Erhverv



9.2 NEJ TAK TIL SÆRREGLER – JA TAK TIL ENS HÅNDHÆVELSE

Dansk Erhvervs europapolitiske udgangspunkt er, at EU-lovgivning er dansk lovgivning. Skellet mellem EU-lovgivning og dansk lovgivning giver muligvis mening for embedsfolk, politikere, og akademikere. For danske virksomheder er det imidlertid et skel, der ikke eksisterer. Lovgivningen styrer deres virksomhed og hverdag uanset oprindelse. Det er den realitet, Dansk Erhverv forholder sig til og agerer ud fra. I dag er de fastlagte grundprincipper for tilblivelsen af EU-lovgivning nær-hedsprincippet og proportionalitetsprincippet. For Dansk Erhverv er proportionalitetsprincippet et princip, som bør gennemsyre al regulering uagtet oprindelse. Nærhedsprincippet skal desuden sikre, at lovgivningen finder sted så tæt på borgerne som muligt. Tanken bag princippet er, at EU kun skal lovgive, hvor det ikke er meningsfuldt kun at lovgive på nationalt plan.

Håndhævelse af fælles EU-regler er ofte nøglen til et reelt fungerende indre marked. Det er ikke alene den korrekte implementering af lovgivning, der er essentiel for virksomhederne. Et af de mest afgørende parametre for, om det indre marked bliver velfungerende eller ej, er, hvordan lov-givningen fortolkes og håndhæves i dagligdagen. I den sammenhæng oplever virksomhederne, at fortolkning såvel som håndhævelse sker vidt forskelligt i medlemslandene. For virksomhederne betyder det i praksis, at de bliver mødt med vidt forskellige krav og kontroller på de forskellige markeder. Til tider er variationen af kravene så omfattende, at det får betydelige konsekvenser for virksomhedernes ageren på markedet. Når dette sker, påføres virksomheder i nogle lande således væsentlige meromkostninger i forhold til deres konkurrenter i andre lande.


• at der skal ske et grundlæggende skifte således, at der sikres ensartet og effektiv hånd-

hævelse af fælles EU-regler i hele EU, så virksomhederne konkurrerer på lige vilkår. Der er

en række eksempler på, at danske virksomheder er udfordret af dette bl.a. på fødevare-,

forbruger- og miljøområdet

• at en effektiv og ensartet håndhævelse af fælles EU-regler i alle EU-lande er en forudsæt-

ning for, at forbrugerne kan e-handle trygt på tværs af grænser, og at virksomhederne kan

konkurrere på lige vilkår. Dansk Erhverv ønsker, at håndhævelsen i EU strammes op for at

sikre, at den danske detailhandel ikke undermineres, fordi de efterlever reglerne

• at nationale særregler skaber et uensartet marked, medfører konkurrenceforvridning og

hindrer varernes frie bevægelighed. Der er desværre et omfattende brug af nationale sær-

regler på områder, der ellers er dækket af EU-direktiver. Når det én gang for alle er beslut-

tet, at regulering mest effektivt finder sted på europæisk niveau, bør dette respekteres af

medlemsstaterne, der bør afholde sig fra at indføre nationale særregler

Skellet mellem dansk og

EU-lovgivning eksisterer

ikke i praksis for danske

virksomheder

Håndhævelse af fælles

EU-regler er ofte nøglen

til et reelt fungerende

indre marked


Der skal gøres op med

det høje danske afgifts-

niveau, der giver incita-

ment til grænsehandel

og illegal handel


9.3 OPGØR MED GRÆNSEHANDLEN

Grænsehandlen har bredt sig fra traditionelt at omfatte nydelsesmidler til også at omfatte andre va-retyper. Det høje danske omkostningsniveau har således gjort det attraktivt for danskerne både at grænsehandle og e-grænsehandle fødevarer, dagligvarer, tøj og andre udvalgsvarer, serviceydelser, konferencefaciliteter, overnatninger, etc. Grænsehandlen koster danske virksomheder omsætning og arbejdspladser, der skubbes til udlandet, samtidig med at den danske statskasse går glip af skat-te-, moms- og afgiftsprovenuer. Den forøgelse af virksomhedernes udgifter samt de administrative byrder, som afgifterne bevirker, må nødvendigvis overvæltes på forbrugerne. Dermed bidrager det høje danske omkostningsniveau til højere forbrugerpriser i Danmark. Ved siden af grænsehandlen fører det høje danske omkostningsniveau også til illegal handel med varer, uden om de danske skattemyndigheder.


• at det danske afgiftsniveau skal være på niveau med vore nabolande samt andre lande,

hvor det har afgørende konkurrencemæssig betydning

• at spiritusafgiften skal reduceres for at sikre mere salg og omsætning til danske butikker

og i den danske vin- og spiritusbranche

• at prisindekseringerne i 2015 og 2018 af afgifterne på vin, alkoholsodavand, is, slik, cho-

kolade og nødder skal annulleres. Indekseringerne vil blot øge afgiftsforskellene i forhold

til Tyskland yderligere, udgøre en administrativ byrde samt føre til mere grænsehandel og

illegal handel

• at afgifterne på nødder, mandler mv. skal afskaffes. Det vil sikre, at produkterne købes i

Danmark, hvilket vil øge omsætningen og momsprovenuet til statskassen

• at der skal igangsættes et langsigtet arbejde for at reducere chokolade- og sukkervareaf-

giften, da det er en unik dansk afgift, der trækker store mængder varer fra handlen i Dan-

mark til grænsen og skaber incitament til illegal handel. En reduktion af afgiften vil skabe

øget afgifts- og momsprovenu til den danske statskasse, fordi en del handel vil vende tilba-

ge til Danmark

• at SKAT skal tilføres de fornødne ressourcer til at udføre kontrol med illegal handel og an-

den unddragelse. Dette forventes at medføre et merprovenu til statskassen, idet SKAT vil

indkassere afgifts- og momsbetalinger samt bøder for lovovertrædelserne

Grænsehandlen koster danske virksomheder omsætning og arbejdspladser, der skubbes til udlandet samtidig med, at den danske statskasse går glip af skatte-, moms- og afgiftsprovenuer. Den forøgelse af virksomhedernes udgifter samt de administrative byrder, som afgifterne bevirker, må nødvendigvis overvæltes på forbrugerne. Dermed bidrager det høje danske omkostningsniveau til højere forbrugerpriser i Danmark.

Dansk Erhverv



9.4 OPRYDNING I AFGIFTERNE

Fra september 2011 til november 2012 blev der indført 65 skatte- og afgiftsforhøjelser for erhvervs-livet med en provenuvirkning på ca. 11 mia. kr. og en negativ jobeffekt på 6.000 arbejdspladser. I perioden april 2009 til september 2011 blev der indført 101 skatte- og afgiftsstigninger.61 Selvom det ikke altid er helt rimeligt at betragte skatte- og afgiftsstigninger isoleret, da det ikke tager højde for skatteomlægninger, så giver det alligevel en klar indikation af omfanget af afgifter, der belaster er-hvervslivet og er med til at flytte omsætning og arbejdspladser ud af landet. Dertil bør regnes, at det samlede punktafgiftsområde er omkostningskrævende, indviklet og uigennemskueligt. Virksomhe-derne bruger derfor mange ressourcer på at administrere og indberette afgifterne. Nogle produkter pålægges desuden flere forskellige afgifter, hvilket øger kompleksiteten markant.


• at der er behov for et opgør med den gammeldags afgiftspolitik, som bruger afgifter som et

aktivt, isoleret instrument, uden at inddrage alle de relevante, afledte effekter af en speci-

fik afgift på virksomhedernes adfærd, reelle konsekvenser for konkurrenceevnen, marke-

dets adfærd, mv.

• at der skal foretages en oprydning i punktafgifterne, der fører til et mere logisk og forstå-

eligt afgiftssystem. Fx udmærker miljø- og fødevareområdet sig med et virvar af ofte ulo-

giske afgifter, der ydermere typisk indbringer et meget begrænset provenu. Dansk Erhverv

foreslår en gennemgribende analyse af den samlede mængde punktafgifter i Danmark, der

skal vurdere, om provenuet fra den enkelte afgift står mål med de administrative byrder,

som afgiften medfører

• at oplagte afgifter at inddrage i indsatsen er nøddeafgifterne, som dækker over en myriade

af ulogiske og tidskrævende afgiftssatser, chokolade- og sukkervareafgiften, som indehol-

der en række bestemmelser, som hverken er logiske eller adfærdsregulerende, men til gen-

gæld kræver ressourcer fra såvel myndigheder som erhvervslivet at håndtere og kontrolle-

re, te- og kaffeafgifterne, konsumisafgiften, herunder svulmningsafgiften samt afgifterne

på glødepærer og elsikringer

• at reklameafgiften på husstandsomdelte reklamer, der blev vedtaget i 2012, bør annulleres.

Afgiften fordyrer varerne, fordi den er en øget omkostning for erhvervslivet, som i sidste

ende overvæltes på forbrugerne. Desuden er den problematisk, fordi tilbudsaviser bidrager

til øget gennemsigtighed på detailmarkedet og fremmer konkurrencen. Endelig er den kon-

kurrenceforvridende, idet den favoriserer visse former for reklame

Der skal ryddes op i

de mange afgifter, så

afgiftssystemet bliver

rimeligt, logisk og for-

ståeligt


9.5 DANMARK SOM E-HANDELSHUB

E-handlen er i kraftig vækst og er en vigtig salgskanal for både forbrugerne og detailhandlen. De danske virksomheder lever imidlertid med nogle af verdens højeste moms, skatte- og afgiftstryk ved siden af høje lønninger og høje krav til forbrugerrettigheder. Alle disse faktorer påvirker priserne. Det har konsekvenser for de danske virksomheder, og ikke mindst for den danske samfundsøkono-mi, fordi danskerne i stadigt stigende grad lægger penge i udenlandske netbutikker, mens det høje danske omkostningsniveau gør det mindre attraktivt for udenlandske kunder at handle i danske netbutikker. På et meget prisfokuseret marked som det danske er det afgørende, at virksomheder-nes rammevilkår tilpasses i takt med den stigende e-(grænse)handel.


• at SKAT skal tildeles de fornødne ressourcer, så de kan sikre, at udenlandske netbutikker,

der er momspligtige i Danmark, afregner dansk moms. Netbutikker fra andre EU-lande, der

omsætter for mere end 280.000 kr. om året i Danmark, skal betale dansk moms af hele de-

res omsætning i Danmark. Mange udenlandske netbutikker undlader imidlertid dette og

slipper desværre ofte godt fra det. Konsekvensen af denne momsunddragelse er, at den

danske statskasse går glip af momsindtægter og at danske netbutikker konkurrerer på uli-

ge vilkår. Forslaget bør være uproblematisk, idet forslaget må formodes at være selvfinan-

sierende, da der årligt er mindst en halv mia. kr. at hente i momsprovenu

• at der lovgivningsmæssigt skal gives hjemmel til, at SKAT – ligesom de i dag har mulighed

for at indhente oplysninger til brug for skatteligningen – kan indhente oplysninger til brug

for afgiftsligningen, så de kan udbygge kontrolindsatsen. Dermed har de et yderligere in-

strument til at kontrollere, om udenlandske e-handelsvirksomheder afregner den retmæs-

sige moms til Danmark. Hjemlen kan enten sættes ind i Skattekontrollovens § 8D, eller der

kan indføres en bestemmelse i stil med § 8D i Momsloven62

• at der skal skabes lige konkurrence mellem Post Danmark og øvrige fragtvirksomheder.

Post Danmark er momsfritaget og bliver dermed stillet urimeligt stærkt i forhold til kon-

kurrenterne. Den danske e-handel er i dag kraftigt påvirket af de høje distributionspriser i

Danmark, hvilket blandt andet skyldes, at der ikke er effektiv konkurrence på fragt af pak-

kepost som følge af Post Danmarks momsfritagelse. Det har blandt andet resulteret i, at

nogle danske netbutikker kører til Tyskland for at sende deres pakker, og andre har flyttet

deres lagre ud af Danmark

• at befordringspligten på distribution af pakker til private skal reduceres. Der er i dag en

række private aktører, der kan sikre en pakkedistribution af god kvalitet til hele Danmark

uden en omfattende befordringspligt

• at Danmark skal overbevise EU-Kommissionen om, at etableringen af grænseoverskriden-

de prissammenligningssider i bedste fald er meningsløs og i værste fald rammer lande med

et udbygget velfærdssystem og gode forbrugerforhold. Danske virksomheder lever med

nogle af verdens højeste skatter, afgifter, moms og lønninger samt høje krav til forbruger-

forhold. Disse faktorer afspejler sig i prisniveauet, og et ensidigt fokus på pris vil være til

skade for vækst og beskæftigelse i lande med et højt omkostningsniveau som Danmark.

Desuden vil grænseoverskridende prissammenligninger typisk ikke give mening, fordi sup-

port og serviceniveau ofte vil være forskellig fra land til land

Hvis Danmark skal være

e-handelshub, er det

afgørende, at virksom-

hedernes rammevilkår

tilpasses i takt med den

stigende e-grænsehandel




9.6 EN RIMELIG FORBRUGERLOVGIVNING

Det er vigtigt, at forbrugerlovgivningen sikrer både hensynet til forbrugerne og detailhandlen. Dette forudsætter en gennemtænkt og rimelig regulering, der også tager højde for, at området udvikler sig drastisk i disse år. Nye tendenser, nye måder at handle på, teknologisk udvikling og globalisering forandrer markedet markant. Desuden har brugeranmeldelser og prissammenligningssider på net-tet sikret, at forbrugerne er mere velinformerede end nogensinde. Det er på mange måder positivt, men det har også gjort virksomhederne sårbare over for falske brugeranmeldelser, ligesom falske anmeldelser fra forbrugere også snyder andre forbrugere. Forbrugerlovgivningen skal beskytte folk med reelle hensigter, hvad enten disse er forbrugere eller virksomheder, og slå ned på de brodne kar. På en række områder er der derfor behov for justeringer.

Den største barriere for virksomheder, der ønsker at eksportere til andre EU-lande, er forskelle i de nationale forbrugerregler63, og det er svært for virksomhederne at få hjælp til det. Den stigende e-grænsehandel giver mange nye muligheder, men udfordrer samtidig håndhævelsen af love og reg-ler, som traditionelt har været varetaget af nationale myndigheder. Der er i dag i nogle tilfælde en urimelig konkurrence mellem danske og udenlandske virksomheder, fordi forbrugerkrav og regler, herunder ikke mindst håndhævelsen af vedtagne regler, divergerer imellem EU-landene.


• at omkostninger og gebyrer i Forbrugerklagenævnet bør gentænkes. Virksomhedernes

omkostninger ved at få behandlet en klage skal stå i et rimeligt mål med værdien af den

vare, der klages over, da de ellers presses til at imødekomme forbrugere også i uberettige-

de klager. Det skader i sidste ende de hæderlige forbrugere, fordi virksomhederne kun kan

få dækket deres udgifter ved at hæve priserne i butikkerne

• at virksomheder, der vinder en klagesag ved domstolene, skal kunne få dækket deres sags-

omkostninger af staten. Det er ikke lighed for loven, når forbrugerne i dag kan få dækket

deres omkostninger, såfremt de vinder en klagesag, mens virksomhederne intet får dæk-

ket, hvis de vinder

• at der skal indføres retningslinjer for god skik for brugeranmeldelser for at komme falske

brugeranmeldelser til livs

• at det indre marked er en mulighed for virksomhederne, og at Servicedirektivets artikel

20.2 ikke kan udlægges som en pligt til, at e-handelsvirksomheder skal sælge til forbrugere

i alle lande

• at der på forbrugerområdet skal ske en harmonisering af de regler, der er centrale for

grænseoverskridende e-handel på et højt niveau, fx således, at den danske gennemførelse

af Forbrugerrettighedsdirektivet ikke ender med at beskytte misbrug, men i stedet bliver til

gavn for e-handlen

• at udgangspunktet for forbrugerlovgivningen i såvel Danmark som EU skal være den gen-

nemsnitlige forbruger og ikke den svageste. De mange informationstekster, virksomheder-

ne i dag bliver pålagt at udlevere til forbrugerne, er blevet så omfattende, at selv de stær-

keste forbrugere ofte giver op. Det gavner slet ikke de svageste

Forbrugerlovgivningen

skal beskytte reelle

for brugere og virksom-

heder og slå ned på de

brodne kar

Håndhævelsen af

EU- regler på forbruger-

området divergerer

imellem EU-landene .

Det skaber ulige

konkurrence vilkår


9.7 EN MERE EFFEKTIV FØDEVARELOVGIVNING

Detailhandlen og de relaterede grossister forhandler og producerer typisk et meget bredt fødeva-resortiment. God fødevarelovgivning, som sikrer en høj fødevaresikkerhed, er derfor af væsentlig betydning for branchen. Det er samtidig vigtigt, at love og regler giver mening, både i forhold til fø-devaresikkerhed og eventuelle sundhedshensyn, og dermed understøtter virksomhedernes generelt høje regelefterlevelse og sikrer en ordentlig kontrol.

Mange regler, og konstant indførelse af nye regler, er i sig selv væksthæmmende og udfordrende. Dansk Erhverv oplever, at selvom reglerne er baseret på fælles EU-forordninger, kan der være vari-ationer i fortolkningerne – og ikke mindst i håndhævelsen – i forhold til andre EU-lande. Det udgør i sig selv en barriere på fødevaremarkedet, som er meget dynamisk og internationalt. Det er derfor afgørende, hvordan myndighederne møder erhvervet. Hvis myndighederne har en forståelse for de vilkår, som virksomhederne opererer under, så kan de langt bedre bistå til regelefterlevelse og samtidig understøtte vækst og beskæftigelse.


• at fødevarekontrollen altid skal tage afsæt i en reel risikovurdering, så ressourcerne bru-

ges dér, hvor risikoen for fejl og behovet for kontrol er størst. Tilsyn skal fokuseres og mål-

rettes virksomheder og produkter, hvor evnen eller viljen til at overholde reglerne mangler.

Det vil give færre kontrolbesøg hos de virksomheder, der har vist, at de har styr på lovgiv-

ningen, og kontrolmyndigheden vil samtidig få frigivet ressourcer, der kan bruges på at yde

vejledning og rådgivning til virksomhederne om reglerne på området

• at det fortsat bør tilstræbes at øge ensartetheden i tilsynene således, at fødevarevirksom-

heder er underlagt samme kontrol og samme vurdering uanset tilsynsførende og uanset

hvor i landet, virksomheden befinder sig. Manglende ensartethed udgør et konkurrence-

mæssigt problem mellem virksomheder, men udgør samtidig et internt virksomhedspro-

blem, når fx en kæde oplever forskellige afgørelser af identiske sager i forskellige butikker

• at der bør være en øget aktivering af Fødevarestyrelsens viden, herunder vejledning af virk-

somhederne. Dette vil understøtte virksomhedernes muligheder for at etablere nye aktivi-

teter og skabe vækst samtidig med, at det vil understøtte regelefterlevelsen

• at indførelse af mulighed for at søge om forhåndsgodkendelse af fx virksomhedsindret-

ning vil bidrage til at reducere virksomhedernes omkostninger. En sådan mulighed vil lette

opstartsbyrden for nye virksomheder og for de virksomheder, der ønsker at udvide eller

modernisere deres eksisterende virksomhed

• at Fødevarestyrelsen skal give mulighed for kontrol på kædeniveau. Dette vil sikre en mere

effektiv, intelligent og ensartet kontrol, idet fx dokumentkontrol med fordel kan varetages

ét sted, uanset om der er tale om små eller store kæder, og uanset kædens ejerstruktur

• at fødevarekontrollen ikke bør blive dyrere og derved pålægge erhvervslivet øgede omkost-

ninger eller byrder

God lovgivning og

effektiv kontrol er af

væsentlig betydning for

fødevarebranchen

Selvom reglerne i EU er

fælles, varierer fortolk-

ning og håndhævelse

ofte mellem landene,

mens mange og nye reg-

ler hæmmer væksten




9.8 MERE HENSIGTSMÆSSIG MILJØLOVGIVNING

Miljøpolitikken skal fastlægge de rette rammer for, at virksomhederne kan producere og levere varer og tjenesteydelser på et sikkert grundlag under hensyntagen til miljø, sundhed, produktkva-litet, en bæredygtig samfundsudvikling samt virksomhedernes konkurrenceevne. Internationalt samarbejde om miljøspørgsmål er af afgørende betydning, fordi udfordringerne med de knappe ressourcer og miljøet er grænseoverskridende og global.


• at Danmark hverken kan eller skal gå enegang ved at indføre højere krav end resten af EU, da

enegang kun har marginal effekt på globalt plan og påfører dansk erhvervsliv store byrder

• at Danmark gennem en offensiv politik i EU skal sikre, at EU-landene harmoniserer pro-

duktstandarder og derigennem medvirker til, at EU sætter standarderne for produktionen

i verdens øvrige lande, så der tages hensyn til miljø, sundehed og produktkvalitet. I dag

importeres langt hovedparten af de europæiske forbrugsprodukter, som fx elektronik og

legetøj, fra Asien. Kun en fælles EU-indsats med fælles krav til producenter og importører

kan flytte markedet og produktionen i mere bæredygtig retning

• at der skal etableres nye affaldsordninger som overbygninger på de allerede etablerede

indsamlingssystemer for at sikre størst mulig indsamlings- og miljøeffektivitet med fær-

rest mulige administrative og økonomiske byrder for virksomheder og samfund

• at der skal sigtes mod en yderligere liberalisering af affaldssektoren. I lyset af et ønske

om økonomisk effektivitet er det væsentligt, at konkurrencevilkårene for offentlige og pri-

vate aktører gøres ens. Den måde, hvorpå affaldssektoren i dag er organiseret, medfører

automatisk en sammenblanding af myndigheds- og driftsherrerollen. Kommunerne har

både kapacitetspligt, en anvisningsret og kan samtidig bestemme, hvad der skal ske med

affaldet. De optræder derfor samtidig som køber af affaldet. Derfor er det vigtigt, at der i

fremtiden sker en selskabsgørelse af alle de kommunale anlæg, både de fælleskommunale

genanvendelsesanlæg, forbrændingsanlæggene samt deponeringsanlæg. Herved vil an-

læggene blive underlagt de samme skatteregler som private anlæg, og herved vil der blive

skabt en øget gennemsigtighed omkring anvendelsen af skatteborgernes penge

Miljøpolitikken skal til-

rettelægges, så hensyn

til miljø, sundhed, pro-

duktkvalitet, bæredyg-

tighed og konkurrence-

evne går op i en højere

enhed

Mange regler, og konstant indførelse af nye regler, er i sig selv væksthæmmende og udfordrende.

Dansk Erhverv


9.9 EN EKSTRA HÅNDSRÆKNING

På en række andre områder har detailhandlen brug for en håndsrækning, der enten kan fjerne nogle af de barrierer, der besværliggør eller hindrer den almindelige virksomhedsdrift for hele eller dele af detailhandlen, eller på anden vis understøtter og udvikler forretningen. Det drejer sig bl.a. om kontantfrie butikker, modernisering af apotekersektoren, uddannelse, arbejdsmiljø, daginstitutio-nernes åbningstider og sektorneutralitet på energiafgiftsområdet. Dette uddybes nedenfor.


• at det skal være muligt at have kontantfrie butikker i visse tidsrum. Det forudsætter, at

Betalingstjenestelovens § 56 ændres, så butikkerne får mulighed for at vælge at undlade at

tage imod kontantbetaling i butikkerne i visse tidsrum. Butikkerne er allerede gode til at føl-

ge politiets anvisninger om bl.a. lave kassebeholdninger, men desværre er selv et udbytte

på 1.500-2.000 kr. motiverende for røveri. Det er Dansk Erhvervs vurdering, at det vil kunne

få en mærkbar effekt på antallet af røverier, hvis man giver butikkerne mulighed for helt at

fjerne kontanterne i visse tidsrum

• at apotekersektoren skal moderniseres. Mere konkurrence på området og en nedbrydning

af det eksisterende monopol på salg af farmaceutiske produkter vil åbne for bedre service,

mere innovation, bedre tilgængelighed og en mere hensigtsmæssig indretning af apote-

kersektoren. Patientsikkerheden skal dog fortsat være i centrum, og det bør derfor fortsat

være et krav, at ekspeditionen forestås af faguddannet personale

• at en uddannelse til faglært salgsassistent, dekoratør og blomsterdekoratør i detailhand-

len skal fastholdes og udbygges. En faglig uddannelse i detailhandlen, som giver eleverne

en faglig viden og kompetence, der kan drive virksomheden og udbygge virksomhedens

konkurrenceevne, skal være med til at højne det samlede uddannelsesniveau i detailhand-

len. En faglig uddannelse inden for detailhandel skal samtidig være med til at fastholde

medarbejdernes levetid i den enkelte virksomhed og i detailhandlen generelt

• at det danske efter- og videreuddannelsessystem skal udbygges, så medarbejdere i de-

tailhandlen har let adgang til opkvalificering, både som faglært og som ufaglært. Efter-

uddannelsessystemet skal indeholde tilbud til den ufaglærte medarbejder om at uddanne

sig til faglært. Videreuddannelsessystemet skal indeholde opkvalificeringsmuligheder, der

styrker medarbejdernes evner som ledere og som specialister inden for indkøb, økonomi,

e-handel, konceptudvikling og markedsføring

• at daginstitutionernes åbningstider bør gøres mere fleksible. Efter ændringen af Lukkeloven

i 2012 har danskerne fået mulighed for at vælge at handle i flere af døgnets timer end tidli-

gere. Det er en stor hjælp for mange, og ikke mindst travle børnefamilier har fået en hånds-

rækning til at få hverdagen til at hænge sammen. Det øger samtidig behovet for fleksibilitet

i børnepasningen for de ansatte i detailhandlen. Mere generelt forudsætter det moderne ar-

bejdsmarked i stigende grad, at man kan stå til rådighed uden for det klassiske 8-16 tidsrum

• at der skal skabes sektorneutralitet på energiafgiftsområdet, blandt andet fordi miljø-

belastningen ikke afhænger af, om den anvendte energi defineres som procesenergi eller

rumvarme i den danske lovgivning. Det nuværende system af energiafgifter er skævt for-

delt på erhvervssektorer, hvor private boliger og bl.a. detailhandelsvirksomheder belastes

langt hårdere end tung industri, der i forvejen belaster miljøet i langt højere grad

Uddannelse, kontantfrie

butikker, daginstituti-

onernes åbningstider,

arbejdsmiljø og moder-

nisering af apotekersek-

toren er andre forslag,

der kan gøre livet lettere

for detailhandlen og de

ansatte




• at arbejdsmiljøreglerne for manuel håndtering af paller og varer på lagre revurderes og

tilpasses. Meget restriktive krav til manuel håndtering af varer i Arbejdsmiljøloven øger

unødigt tidsforbruget i detailhandlen. Der gælder andre regler i fx Tyskland, hvorfor fle-

re danske virksomheder vælger at få tømt containere syd for grænsen og/eller flytte hele

lageret til Hamburg frem for at foretage tømning af containeren i fx Esbjerg eller Køben-

havn. Reglerne bør ændres således, at den daglige tilladte løftemængde øges, så den er på

niveau med sammenlignelige lande

• at praksis for arbejdsmiljøkrav for højlagre skal tilpasses, så de svarer til niveauet i sam-

menlignelige lande. De for Danmark specifikke krav til arbejdsmiljø, og ikke mindst til

brandsikring, betyder, at etablering af højlagre, og særligt automathøjlagre, i Danmark er

forbundet med en meromkostning i forhold til fx Sverige og Tyskland. Denne særlige, dan-

ske lovgivning tager i almindelighed ikke hensyn til konkrete risikovurderinger i tilstrække-

ligt omfang, og for så vidt angår automathøjlagre tages der ikke højde for det forhold, at

der kun undtagelsesvist er personer til stede i højlagre


NOTER

1 Dvs. samlet antal beskæftigede. Hvis det ikke fremgår specifikt, er der tale om antal beskæftigede, ikke omregnet til fuldtidsbeskæfti-gede.

2 Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 4, 2014, ‘Danskerne e-handler for 69 mia. kr.’.

3 Børsen, 10. december 2013, s. 7.4 Danmarks Statistik. Detailomsætning er eksklusiv eksport og bilfor-

handlere.5 Beregnet ud fra Moderniseringsstyrelsen, http://www.modst.dk/

OEAV/2-Bevillingslove/25-Indeks/251-Fastprisberegninger6 Margit Molnar og Novella Bottini, OECD, 2010, ‘How large are

competitive pressures in service markets? Estimation of markups for selected OECD countries’.

7 Postnord, ‘E-handel i Norden 2013’.8 Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik9 Pew Research Center 2013, måling foretaget november 2012. www.mediapost.com/publications/article/190936/now-its-digital-

book-worms.html#axzz2JHyhJSj410 www.dansk-retursystem.dk11 EU-Kommissionen, ‘Consumer Conditions Scoreboard’, 7th edition,

May 2012.12 Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik13 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2011, ‘Dagligvaremarkedet’.14 Umiddelbart er Skatteministeriet kommet frem til beløbet 9,6

mia. kr. i 2011, men noterer samtidig (s. 5), at da estimaterne for nogle varegrupper er usandsynligt lave, er det mere sandsynligt, at niveauet følger 2010, der er opgjort til 12,1 mia. kr., opgjort som 2012-kr.

15 Der lægges til grund, at der sælges varer for de beløb, der fremgår i Skatteministeriet ‘Status over grænsehandel 2012’, fordelt på forskellige typer nydelsesmidler. Ud fra vurderinger af priser på standardvarer i hver produktkategori er det beregnet, hvor meget punktafgift der herved ville blive betalt, såfremt samme beløb blev anvendt på køb af samme varetype i Danmark. Resultatet er ikke særligt følsomt over for hvilken pris i detailhandlen, der lægges til grund for en standardvare. Det lægges endvidere til grund, at 12,1 mia. kr. omsætning i detailhandlen kunne skabe 5.600 fuldtids-stillinger i detailhandlen, jf. beregningerne på s. 14. Det antages beregningsteknisk, at der er tale om ufaglærte i detailhandlen, der får den løn, som er aftalt i overenskomsten mellem HK HANDEL og Dansk Erhverv Arbejdsgiver, uden tillæg. Det antages endvidere, at der betales samlet skat på 0,34 pct. af dette. Det svarer til et skatte-provenu på 393 mio. kr. Dette er opgjort uden tilbageløb. Endelig konstateres det, at selskabsskattebetalingen i Handel som helhed (hvoraf detailhandel udgør ca. 25 pct., men det er ikke yderligere indsnævret branchemæssigt i Danmarks Statistiks opgørelse) svarer til ca. en halv procent af omsætningen. En tilsvarende procentdel af de 12,1 mia. kr., som grænsehandles, svarer til et ekstra tab af selskabsskat på 58 mio. kr.

16 Dansk Erhverv pba. Eurostat17 Ifølge Skatteministeriets ‘Status over grænsehandel 2012’ græn-

sehandlede danskerne nydelsesmidler i udlandet for 3,5 mia. kr. i 2011. Heraf udgjorde øl 725 mio. kr. og sodavand 675 mio. kr.

18 Skatteministeriet, ‘Status over grænsehandel 2012’.19 Chokolade, pris i detailhandlen (antagelse): 27 kr. (200g Marabou).

Moms = 0,2*27 kr. = 5,40 kr. Chokoladeafgift: 24,61 kr. per kg net-tovægt, dvs. 0,2*24,61 kr. = 4,922 kr. I alt moms og afgift: 10,322 kr. eller 38 pct. af varens pris.

· Vin, pris i detailhandlen (antagelse): 50 kr. (75 cl, 13 pct.). Moms = 0,2*50 kr. = 10 kr. Vinafgift: 11,01 kr./l (alkoholindhold 6-15 pct.), dvs. 0,75*11,01 kr. = 8,26 kr. Emballageafgift = 0,80 kr./stk.

· I alt moms og afgift: 19,06 kr. eller 38 pct. af varens pris.· Dåseøl, mærkevare, pris i detailhandlen (antagelse): 7,75 kr. (4,6

pct., 33 cl). Moms = 0,2*7,75 kr. = 1,55 kr. Ølafgift: 56,02 kr./l ren alkohol, dvs. 0,33*0,046*56,02 kr. = 0,85 kr. Emballageafgift: 0,10 kr./stk. I alt, moms og afgifter: 2,50 kr. eller 32,3 pct. af varens pris.

· Dåseøl, discount, pris i detailhandlen (antagelse): 2,30 kr. (4,6 pct., 33 cl). Moms = 0,2*2,30 kr. = 0,46 kr. Ølafgift: 56,02 kr./l ren alkohol, dvs. 0,33*0,046*56,02 kr. = 0,85 kr. Emballageafgift: 0,10 kr./stk. I alt, moms og afgifter: 1,41 kr. eller 61,3 pct. af varens pris.

· En flaske Bacardi rom, pris i detailhandlen (antagelse): 129,95 kr. (70 cl, 37,5 pct. alkohol). Moms = 0,2*129,95 kr.=25,99 kr. Spiritusafgift: 150 kr. per liter ren alkohol, dvs. 150 kr.*(0,7*0,375) = 39,375 kr. Emballageafgift: 0,80 kr./stk. I alt, moms og afgifter: 66,165 kr. eller 50,9 pct. af varens pris.

20 Dansk Erhverv, Medlemsundersøgelse, oktober 2012.21 Skatteministerens svar til Skatteudvalget på spørgsmål nr. 719 af

24. september 2013.22 Eftersom sodavand kun udgør halvdelen af den viste prisgruppe, er

beregningen af lempelsens effekt på prisdannelsen beregnet ved at sammenholde forbrugerprisindekset for varegruppen med nettopri-sindekset (der er renset for afgifter og tilskud). Normalt følges de to meget nøje ad, men lige præcis i tidsrummet efter afgiftslempelsen opstod en betydelig divergens. Således steg forbrugerpriserne med 6,4 pct. mens nettoindekset kun steg 2,7 pct. Effekterne af afgiftslem-pelsen kan således isoleres til 3,7 pct. Da sodavand udgør ca. halvde-len af varekategorien, svarer det til en samlet effekt på 7,4 pct.

23 Skatteministeriet, ‘Status over grænsehandel 2012’.24 Ifølge Danmarks Statistik var der 141.913 beskæftigede i detailhand-

len i 2011, opgjort som fuldtidsstillinger. Idet detailomsætningen var på ca. 307 mia. kr. svarer det til ca. 2,2 mio. kr. i omsætning per fuldtidsbeskæftigede. Skatteministeriet har i ‘Status over græn-sehandel 2012’ estimeret den samlede grænsehandel til 12,1 mia. kr., dvs. inkl. tøj mv. Antager man, at den samlede omsætning var blevet lagt i Danmark i stedet, svarer det til 12.300/2,2=5.686.

25 Dansk Erhverv, Befolkningsundersøgelse, oktober 2011.26 Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 57, 2011, ‘Grænsehandel koster

dyrt’.27 Se fx SKAT, ‘Indsats- og Inddrivelsesplan 2012’, 12. december 2011.28 Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 5, 2012, ‘Illegal handel med nydel-

sesmidler’.29 Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 5, 2012, ‘Illegal handel med nydel-

sesmidler’.30 Der er i november 2011 stillet spørgsmål om køb af illegalt indførte

varer inden for det seneste halve år. For at få beløbene på årsbasis er dette tal fordoblet. Dette forudsætter, at der ikke er væsentlige sæsonudsving i salget. Der lader ikke til at være åbenlyse årsager til, at det skulle være tilfældet.


31 For uddybende om beregningerne, se Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 5, 2012, ‘Illegal handel med nydelsesmidler’.

32 KPMG LLG, ‘Project Star 2010 Results’, 22. August 2011.33 Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 5, 2012, ‘Illegal handel med nydel-

sesmidler’.34 Økonomi- og Erhvervsministeriet, ‘Bedre tværnational e-handel’,

maj 2011, og Nationalbanken, Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012.35 Der ses bort fra, at e-handel kan foregå per efterkrav, via netbank,

PayPal, mobiltelefoner mv. Betaling med PayPal o.lign. sker typisk til udlandet, og er allerede indeholdt i de 20 pct. e-grænsehandel. Nogle ordninger, fx PayPal og optankning af mobiltelefon, fungerer således, at man først overfører penge fra sit betalingskort, hvorefter man bruger disse penge via systemet. Derved er disse betalinger i realiteten også allerede medtaget i tallene for betalingskort. Noget e-handel, navnlig netbankoverførsler, og noget mobilhandel, er dog ikke medtaget. Der findes imidlertid ikke tilgængelige data for, hvor store beløb der e-handles for med andre metoder end betalingskort. Omvendt er MobilePay indeholdt i Nets’ data, hvilket trækker i den modsatte retning.

36 Bemærk, at der heri implicit ligger en kontrol for prisudviklingen, da tendensen i retning af en større omsætning, som følge af den generelle inflation, er indeholdt i stigningen på 25 pct.

37 Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 4, 2014, ‘Dansk e-handel for 69 mia. kr.’.

38 Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 14, 2012, ‘Danskernes e-grænsehan-del’.

39 Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 4, 2014, ‘Dansk e-handel for 69 mia. kr.’.

40 Danskernes privatforbrug, ekskl. boligudgifter, var ifølge Danmarks Statistik 689 mia. kr. i 2012. Fremskrives dette med 1,9 pct., svaren-de til den gennemsnitlige vækst 2010-2012, svarer det til 702 mia. kr. i 2013. Estimatet er meget robust i fht. evt. afvigelser.

41 Hvis man vil sammenligne danskernes samlede e-handel på 68,6 mia. kr., dvs. inkl. e-grænsehandel, med privatforbruget, skal danskernes e-grænsehandel og den fysiske grænsehandel ligeledes lægges oveni privatforbruget. Dermed udgør danskernes samlede e-handel: 68,6 mia. kr./(702+13,7+12,1) mia. kr. = 9,4 pct. af dan-skernes privatforbrug, ekskl. boligudgifter, men inkl. e-grænsehan-del og grænsehandel.

42 SKAT og FDIH har anslået, at køb af varer udgjorde 48 pct. af e-handlen i 2011 mod 43 pct. i 2013.

43 Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 14, august 2012, ‘Danskernes e-grænsehandel’ og befolkningsundersøgelse gennemført for Dansk Erhverv i marts 2014.

44 Skatteministeriet45 Ifølge SKAT og FDIH udgjorde e-handel af varer 43 pct. af e-hand-

len i 2013, mens de resterende 57 pct. var køb af services, som rejser, underholdning, elektroniske ydelser, o.lign.

46 Eurostat47 Oplysninger fra SKAT 48 SKAT og Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 39 af 17. oktober

2012.

49 SKAT anslår, at 75 pct. af de e-grænsehandlede varer købes i andre EU-lande, hvormed denne andel falder ind under 280.000 kr.-momsreglen, dvs. i alt 10,3 mia. kr. Salg af fysiske varer udgjor-de, ifølge SKAT og FDIH, ca. 43 pct. af den samlede e-handel i 2013. Køb af oplevelser og services udgjorde de resterende ca. 57 pct. Det svarer til et salg af varer i EU på 4,4 mia. kr. og services på 5,9 mia. kr. Momsen for varer svarer til ca. 890 mio. kr. Momsen af services er imidlertid noget lavere, da en række services – fx flybilletter, og delvist rejsebureauer – ikke er momsbelagt, mens elektroniske ydelser frem til 2015 er momsbelagt i virksomhedens etablerings-land. Idet rejser og flybilletter udgør hovedparten af køb af services, estimeres det med en vis usikkerhed, at momsen for services udgjorde mellem 200 og 450 mio. kr. i 2013. Den samlede moms fra netbutikker i andre EU-lande burde således med en vis usikkerhed ligge mellem 1,1 mia. kr. og 1,3 mia. kr. i 2013.

50 Antallet af mistede arbejdspladser er udregnet pba. omsætning per ansat i branchen ‘Internethandel, postordre, m.v.’, som var 3,70 mio. kr. i 2012.

51 Flash Eurobarometer 358, juni 2013.52 Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 14, august 2012, ‘Danskernes

e-grænsehandel’.53 Nets54 Danmarks Statistik, ‘Nyt fra Danmarks Statistik’, nr. 343, 25. juni

2013.55 Dansk Erhverv, befolkningsundersøgelse, oktober 2012.56 Eurostat, ‘Eurostat newsrelease’, no. 147/2013, 15. oktober 2013.57 Retail Institute Scandinavia, ‘Kæder i Dansk Detailhandel 2013’.58 Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik59 Posten og Bring, ‘E-handelsrapporten’, høsten 2012.60 Norstat for Dansk Erhverv, befolkningsundersøgelse, juni 2013.61 Svar nr. 159 fra Skatteministeren til Folketinget den 26. november

2012.62 For uddybende om forslaget se Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 5,

2014, ‘E-grænsehandel koster kassen’.63 Emota, oktober 2013, på baggrund af tal fra Civic Consulting.


INDEX

280.000 kr.-reglen 100, 101, 124

Aadministrative byrder 15, 19, 83, 118, 122, 123affaldssektor 127afgifter 1, 4, 5, 15, 19, 22, 51, 71, 75, 77-85, 87, 89, 90, 99, 118, 119, 122, 123, 124afgiftsniveau 5, 6, 15, 19, 71, 74, 75, 80, 83, 87, 99, 122afgiftsprovenu 6, 89, 119alder 4, 27, 28alkohol 79, 82, 85, 130ansvarlighed 53, 54, 55, 58apotekersektoren 128app 68, 107, 109, 112, 113, 115arbejdsmarked 15, 128arbejdsplads 4, 15, 16arbejdssted 15, 17

Bbabyudstyr 64bager 66, 107beskæftigede 14-16, 27, 28, 30, 32beskæftigelseseffekt 86bidragssats 46boghandlere 4, 60-62, 65boligpriser 46, 47brancheglidning 61, 62, 64brugeranmeldelse 45, 58, 68, 125brændeafgift 84butiksstruktur 1, 8, 118butiksstørrelse 67byggemarked 48, 61, 64, 72bytteservice 1, 8, 9, 56, 109bæredygtighed 53, 55, 127bøger 4, 52, 61, 62, 64, 76, 100

Cchokolade 68, 71, 77, 81-83, 87, 89, 122, 123chokolade- og sukkervareafgift 122, 123chokoladeafgift 82cigaretter 6, 87, 90convenience-bølge 2, 45, 52, 53

crosschannel 48, 109, 110CSR – se ansvarlighed

Ddaginstitutionernes åbningstider 128dagligvarebutik 4, 23, 28, 54, 57, 61, 64, 67, 107dagligvarehandlen 4, 11, 15, 19, 23, 27, 30-32, 49, 61, 64-67, 106, 107, 122dagligvarer på nettet 107Dankort 71, 78, 93, 94, 95, 97, 105danske kæder i udlandet 2, 36Dansk Retursystem 54delikatesse 66detailkæde 110detailomsætning 17, 18, 46, 96differentierede momssatser 76discount 4, 8, 11, 44, 45, 49, 51, 60, 61, 65, 66downloads 100døgnkiosk 65, 66

Ee-bogslæser 52e-bøger 52, 100efteruddannelsessystem 128e-grænsehandel 6, 11, 15, 19, 20, 42, 92-95, 101-107, 124, 125e-grænsehandlende 42, 102e-handel 1, 5, 6, 8, 39-42, 48, 62, 63, 68, 92-116, 119, 124, 125, 128e-handel i udlandet – se e-grænsehandele-handelsarbejdsplads 93, 101, 102e-handelshub 3, 118, 124eksport 2, 35, 38, 40, 118, 119, 125elektronik 4, 54, 62, 65, 93, 98, 107, 127emballageafgift 70, 82energiafgift 128England 39, 41, 55engros 15-17, 20-24, 28, 77, 111ensartet og effektiv håndhævelse 119, 121EU-lovgivning 121EU-regler 6, 119, 121, 125EU-regulering 120

FFacebook 68, 109, 112, 113faglært 128falske brugeranmeldelser 125fedtafgift 77, 78, 83finanskrise 45, 50, 62Finland 19, 39, 42, 114forbrugerforhold 1, 56, 118, 124Forbrugerklagenævnet 125forbrugerlovgivning 3, 125forbrugerpris 84, 122forbrugerrettigheder 120, 124Forbrugerrettighedsdirektivet 125forbrugertillid 44, 45, 47, 61forbrugsbeskatning 75, 99forbrugsfremgang 50, 51forbrugsmønstre 4, 49, 61forretningskoncept 4forskydninger 4, 61, 62, 66, 77fragt 12, 124fragtpris 118Frankrig 19, 20, 22, 39, 41, 47friværdi 15, 19, 46fødevarekontrol 126fødevarelovgivning 3, 126fødevarer 4, 28, 30-32, 49-51, 53, 61, 66, 71, 72, 76-78, 107, 120, 122fødevarer på nettet 107fødevaresikkerhed 12, 126fødevarevirksomhed 126

Ggenanvendelse 54genbrug 54grænsehandel 1, 6, 11, 15, 19, 20, 51, 66, 71-89, 98, 118, 119, 122

Hhøjkonjunktur 11, 18, 45, 61håndhævelse 3, 119, 121, 125, 126

Iillegal handel 1, 3, 6, 10, 11, 71-90, 118, 119, 122import 9, 34, 35, 37, 38, 127


indeksering 89, 122indkomstbeskatning 4, 17indkomstskat 4, 15, 17indkøbsmønstre 2, 49indvandrere 4, 26, 27, 31, 32industri 14-17, 23, 31, 55, 128 innovation 8, 54, 84, 94, 128integration 31, 38, 63internationalisering 2, 34-42international konkurrence 1, 11, 20, 94it-teknologi 68

Kkarriere 27, 28, 29kiosk 57konkurrence 1, 5, 6, 11, 20, 23, 42, 53, 67, 94, 118, 119, 124, 125, 128konkurrenceevne 1, 11, 71, 83, 85, 93, 118, 119, 127, 128konkurrenceforvridning 100, 121konsumisafgift 123kontantfrie butikker 128krise 5, 17, 20, 45, 50, 62, 65, 66kundeservice 1, 39, 109, 112, 113kvinder 27, 106købmænd 1, 61, 65, 66køn 28

Llagereffekt 3, 79legetøj 4, 10, 61, 62, 65, 127liberalisering af affaldssektoren 127logistik 1, 4, 8, 9, 118, 119lovkvalitet 120Lukkelov 58, 61, 67, 128luksusvarer 8, 66, 49løn 4, 5, 10, 15, 17, 20, 22, 77, 86, 99, 118, 124lønniveau 22, 77, 99, 118, 119lønudvikling 2, 20, 21

Mmedicin 50, 57, 106miljøeffekt 3, 86miljølovgivning 3, 127

miljø- og energimærkede produkter 53, 54miljøpolitik 127miljøvenlige produkter 53mobilhandel 8, 58, 107, 114, 115modebranchen 38, 55modernisering af apotekersektoren 128moms 4, 6, 11, 15, 22, 24, 70, 71, 74-77, 80, 81, 82, 83, 87, 89, 99-101, 118, 119, 122, 124momsprovenu 15, 90, 100, 101, 102, 122, 124momssatser 76momsunddragelse 93, 100-102, 118, 124multichannel 109mænd 27, 106møbler 64, 106

Nnationale særregler 119, 121Norge 39, 41, 42, 102-104, 108, 114nydelsesmidler 6, 51, 71, 72, 77, 80, 81, 86-90, 122nærhedsprincip 121nøddeafgift 123nødder 83, 122

Ooffentlige sektor 15omkostningsniveau 5, 6, 11, 15, 22-24, 37, 77, 87, 93, 94, 100, 104, 118, 119, 122, 124omnichannel 109opsparing 44-46overskudsgrad 23

Ppakkeshop 57pantsystem 1, 8, 9, 54praktikpladser 27pris 1, 2, 4, 8-12, 18, 20-24, 37, 41, 42, 50, 55, 58, 66, 76, 81, 82, 84, 85, 101, 102, 103, 104, 119, 124, 125prissammenligningssider 124, 125private sektor 15, 27, 32privatforbrug 5, 44, 47, 92, 93, 96, 131

producent 4, 5, 8, 9, 11, 12, 24, 35, 37, 52, 56, 61, 83, 127produktionsforhold 53produktsikkerhed 10, 120produktstandard 127proportionalitetsprincip 121provenu 1, 4, 6, 15, 71, 83, 85, 86, 89, 90, 98, 123punktafgift 70, 71, 119, 123

Rrammevilkår 1, 6, 42, 62, 94, 99, 101, 104, 105, 119, 120, 124rejser 3, 106reklamation 9, 10, 56reklameafgift 123røveri 128

Ssalgskanal 5, 109, 114, 115, 124sektorneutralitet på energiafgiftsområdet 128service 1, 8, 9, 31, 56, 57, 93, 100, 107, 109, 111, 118, 128servicedirektivets artikel 20.2 125SKAT 87, 100-102, 122, 124skat 1, 4, 5, 11, 15, 17, 24, 71, 75, 77, 81, 99, 118, 122-124, 127skobutik 52, 62, 64slik 6, 71, 72, 79, 81, 87, 89, 122smartphone 8, 93, 110, 112, 114, 115social ansvarlighed 55sociale medier 45, 48, 58, 61, 68, 109, 112, 113sodavand 6, 71, 73, 77, 79, 80, 81, 84, 87, 89sodavandsafgift 80, 84specialbutik 19, 64, 107spiritus 70-72, 77, 81, 82, 85, 87 spiritusafgift 71, 81, 82, 84, 85, 122sportsudstyr 60-64statsligt provenu 1, 4, 15, 71, 83, 85, 90Storbritannien 15, 19, 20, 22, 47, 76, 99, 107, 108storcentre 17


supermarked 23, 31, 38, 57, 61, 62, 64, 65, 86Sverige 19, 20, 22, 39, 41, 42, 47, 51, 55, 76-79, 99, 104, 108, 114, 129særregler 118, 119, 121

Ttablet 8, 93, 112, 114, 115te- og kaffeafgift 123 teknologisk udvikling 125 tilbudsavis 109,123tilbudsjæger 45, 58trend 10, 12, 18, 51tv- og radioforhandler 61Twitter 112, 113tyske afgifter 81Tyskland 6, 15, 19, 20, 22, 39, 41, 51, 71-81, 86, 99, 104, 107, 108, 122, 124, 129tøj 3, 4, 8, 38, 49, 54, 55, 61, 62, 64, 93, 98, 106, 107, 122

Uuddannelse 27, 30, 74, 128udenlandske netbutikker 94, 103, 105, 107udenlandske netbutikkers moms unddragelse 93, 101ufaglært 128USA 52, 99

Vvidereuddannelsessystemet 128vin 71, 72, 77, 80-82, 87, 122, 130vinafgift 71, 80-82værdikæde 2, 7, 8

Øøkologisk 53, 54, 113øl 6, 71-73, 77, 79, 80-82, 84, 87, 89ølafgift 71, 80-82

Ååbningstider 1, 8, 9, 58, 68, 128

Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv.

Vi repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service.

DANSK ERHVERVBØRSEN1217 KØBENHAVN KT. +45 3374 6000F. +45 3374 6080WWW.DANSKERHVERV.DK [email protected]

Documents

DETAILHANDLEN – FRA VARER TIL VÆKSTtryksager.danskerhverv.dk/DE.Detailhandlen-Fra... · mi i forhold til at skabe vækst, arbejdspladser og provenu til statskassen. Detailomsætningen