DRs styringsmodel og organisation - kum.dk og Presse/Nyheder...Bilag 1 Side 1 af 6 DRs styringsmodel og organisation Kulturministeriet har anmodet DR om: ”En beskrivelse af DR’s

Bilag 1

Side 1 af 6

DRs styringsmodel og organisation

Kulturministeriet har anmodet DR om:

”En beskrivelse af DR’s styringsmodel og organisation (jf. DR’s notat tilsendt Kul-

turministeriet den 11. august 2017)”

Dette notat besvarer anmodningen. Notatet bygger på det i anmodningen nævnte

notat af 11. august 2017.

Notatets hovedkonklusioner er opsummeret i boks 1.

BOKS 1: HOVEDKONKLUSIONER

Public service som afsæt for DRs styringsmodel og organisation

• DRs styringsmodel og organisering understøtter, at DRs indhold bestilles, produceres og indkøbes med

afsæt i befolkningen mhp. at tilbyde indhold med kvalitet, relevans og perspektivering for den enkelte

bruger.

Styringssløjfen i DR sikrer efterspørgselsdrevne programmer

• Med afsæt i DRs virksomhedsstrategi og årlige publiceringsplaner bestiller DR Medier programindhold

til DRs kanaler hos enten eksterne producenter eller DRs egne indholdsområder (DR Nyheder, DR Kul-

tur og DR Danmark).

• Indholdsområderne i DR har mulighed for at efterspørge medieproduktionsfaglig bistand hos både DR

Medieproduktion og i det eksterne marked.

• Styringssløjfen i DR sikrer, at DRs programindhold er sammensat ud fra en samlet strategi med afsæt

i brugerne samtidig med, at DRs interne styring er transparent, og indholdsproduktionen er konkur-

renceudsat.

1. DRs organisation

DR er organiseret i seks direktørområder, jf. figur 1. Generaldirektøren leder DR.

Området ”DR Rådgivning, Strategi og Kommunikation” (RSK) understøtter general-

direktøren og resten af DR med blandt andet HR, jura, forretningsudvikling mv.

DR

5. januar 2018

Side 2 af 6

DR Medier har ansvaret for at koordinere, planlægge og bestille indhold og pro-

grammer i overensstemmelse med den overordnede mediestrategiske retning for

DR.

DR Nyheder, DR Kultur og DR Danmark er indholdsproducerende, redaktionelle om-

råder, der er opdelt efter fagligheder og stofområder, og skal sikre kvalitet, konti-

nuitet og effektivitet i DRs produktion.

DR Økonomi, Teknologi og Medieproduktion samler alle øvrige funktioner, der er for-

udsætningsskabende for indholdsproduktionen og virksomhedsdriften i DR, bl.a.

budget- og økonomistyring, produktionsfaciliteter og medarbejdere, teknologiap-

paratet mv.

FIGUR 1: DRS ORGANISATION

2. DRs styringsmodel

DRs organisering afspejler overordnet set, at DR tager afsæt i befolkningen og

brugeren.

Samtidig er DRs udgangspunkt altid at løse public serviceopgaven for samfundet

med afsæt i at tilbyde indhold med kvalitet, relevans og perspektivering for den

enkelte bruger. Dette er i fokus for både DR Medier og for indholdsområderne.

For blandt andet at understøtte dette er DR organiseret og arbejder i dagligdagen

efter en ”bestiller-udfører model” (BUM), som i DR-sammenhæng benævnes ”sty-

ringssløjfen”.

Indholdsproducerende områder

Side 3 af 6

Modellen indebærer i praksis, at DR Medier med strategisk afsæt i DRs virksom-

hedsstrategi og årlige publiceringsplaner årligt efterspørger indhold og program-

mer enten hos de indholdsproducerende områder internt i DR eller i det eksterne

marked.

For hvert program (eller andre indholdsprodukter til fx digitale platforme) aftales

en leveranceaftale, der kaldes et ”koncept”. DR Medier efterspurgte i 2016 ca. 450

koncepter, der prissættes særskilt, og hvoraf det fremgår, hvad der skal produce-

res, hvornår og til hvilken pris.

Dette sikrer, at programmer og indhold løbende fornyes og forbedres. Derudover

sikrer modellen, at der i DR hele tiden er fokus på, at DR – med udgangspunkt i

brugerne og DRs opgave og strategi – producerer det, DR ønsker at sende/publi-

cere, i stedet for at sende det, der er produceret. Modellen sikrer dermed, at DRs

programmer er baseret på en efterspørgsel, der tager afsæt i brugerne og DRs

opgave som public service-virksomhed.

DRs organisering og styringsmodel giver samtidig mulighed for at prioritere sær-

lige, langvarige, dybdegående og ressourcekrævende indsatser, der er centrale for

public service-opgaven. Det gælder eksempelvis på nyhedsområdet, drama og fik-

tion, ensemblerne, den undersøgende journalistik, dokumentarer mv., hvor der ty-

pisk aftales nogle mere frie og langvarige rammer og koncepter.

Når der indgås en leveranceaftale (koncept) om et indholdsprodukt mellem DR Me-

dier og et af DRs indholdsområder, kan indholdsområdet efterfølgende købe tek-

nisk udstyr og personale (fx til lys, lyd, kameraer, studiedrift) hos enten DR Medie-

produktion eller i det private marked.

DR Medieproduktion udgør dermed en tværgående funktion, som sikrer stordrifts-

fordele og effektiv kapacitetsudnyttelse på tværs af DR, og som efter konkrete

leveranceaftaler fungerer som produktionsfacilitet for størstedelen af DR.

Indholdsområderne kan som nævnt imidlertid også vælge at købe produktionsydel-

ser eksternt i det private marked, såfremt det kan afholdes inden for programmets

budget, og vurderes at give det bedste resultat samt det bedste forhold mellem

pris og kvalitet.

Dette kaldes ’producers choice’ og ligger i tråd med styringssløjfens intentioner om

altid at kunne prioritere og fremme den bedste kreative/indholdsmæssige idé og

den højeste kvalitet ved at skabe konkurrence i DRs produktion af indhold.

DRs styringsmodel understøtter således en klar arbejdsdeling og en specialisering

mellem de forskellige direktørområder samtidig med, at der er mulighed for at kon-

kurrere om både de indholdsmæssige programideer og koncepter og om den tekni-

ske produktion. Figur 2 illustrerer styringsmodellen.

Side 4 af 6

FIGUR 2: DRS ”STYRINGSSLØJFE”

Styringsmodellen fastlægger den overordnede ramme for, hvordan midlerne i DR

prioriteres.

DR Medier er ansvarlig for et samlet årligt budget til at producere nyt indhold for

i overensstemmelse med årets publiceringsplan, der fastlægger de overordnede

rammer for det indhold, DR ønsker. DR Mediers budget til bestilling og indkøb af

programindhold kaldes ”programrammen”, jf. bilag 2.

Det betyder også, at den endelige størrelse på de indholdsproducerende områders

(DR Nyheder, DR Kultur, DR Danmark) årlige budgetter fastlægges på baggrund af,

hvor mange leveranceaftaler, der indgås. Budgettet for de indholdsproducerede

områder afhænger således i betydeligt omfang af, at der udarbejdes gode ideer

med høj kvalitet til programmer og indhold til konkurrencedygtige priser.

Hvad der skal produceres af hvem og til hvilken pris, afklares årligt i DR i en intern

og ekstern proces (kaldet ”programhandelsprocessen”). Langt de fleste leverance-

aftaler indgås i perioden maj-september, hvorefter programmerne produceres

med henblik på publicering i det efterfølgende år.

Samtidig med, at DRs organisering og styringsmodel som nævnt giver mulighed for

at prioritere særlige, langvarige, dybdegående og ressourcekrævende indsatser,

der er centrale for public serviceopgaven, understøtter DRs bestiller-udfører-mo-

del en række centrale styringshensyn i en kompleks driftsorganisation som DR:

1) Brugerne i fokus, kvalitet og forankring i en fælles strategi.

Den tværgående og årlige prioritering af programmidlerne sikrer, at DRs

kanaler og indhold – samlet og hver for sig – kan ændres årligt i takt med

udviklingen i mediebilledet og brugernes vaner og forventninger. Derudover

understøtter modellen, at programudbuddet afspejler DRs opgave som

public service institution, herunder et fokus på tunge og ressourcekræ-

vende opgaver inden for fx journalistik, kunst og kultur samt ledelsens prio-

Side 5 af 6

riteringer, og at programmer har høj kvalitet og relevans (ellers fornys be-

stillinger ikke). Endelig understøtter modellen en tværgående koordinering,

så de forskellige områder og redaktioner i DR ikke laver dobbeltarbejde og

det sikres, at de forskellige kanaler differentieres, og appellerer til de rele-

vante målgrupper, og at det samlet set er muligt at styre DRs indhold og

flader i den indholdsmæssige og strategiske retning, ledelsen har valgt.

2) Transparens i økonomien og styrbarhed.

Modellen indebærer, at al indholdsproduktion prissættes og budgetteres

særskilt mellem to parter i en (simuleret) forhandlings-/markedssituation.

Det giver et solidt grundlag for gennemsigtighed om omkostningerne, mu-

lighed for budgetopfølgning på enkeltprogrammer, mulighed for hensigts-

mæssig disponering af mindreforbrug på tværs af DR, mulighed for at for-

udse og undgå eventuelt merforbrug, mulighed for benchmarks mellem pro-

grammer over tid og til dels med det private marked og mulighed for gen-

nemførsel af målrettede effektiviseringer. Transparensen om prissætnin-

gen af de enkelte programmer og den tværgående prioritering af den øko-

nomiske ramme til nye programmer sikrer desuden høj styringsmæssig flek-

sibilitet til at foretage retningsskift og følge brugerne, bl.a. ved hurtigt at

kunne lukke, ændre og åbne nye programmer og lave nyt indhold.

3) Konkurrence og effektivitet.

DRs styringsmodel understøtter desuden en høj grad af konkurrence på pris

og kvalitet. DR Medier kan således indkøbe programmer internt (efter kon-

kret vurdering eventuelt i konkurrence mellem forskellige interne afdelinger

i DR) eller eksternt i det private marked ud fra en vurdering af, hvem der

leverer det bedste indhold til den bedste pris og i den bedste kvalitet. På

tilsvarende vis kan indholdsområderne i vidt omfang som nævnt købe den

konkrete, tekniske produktion enten i DR Medieproduktion eller i det private

marked.

Som konsekvens af DRs styringsmodel anvendes en væsentlig del af DRs program-

udgifter til køb af ydelser hos eksterne leverandører. Af programudgifter på 3.180

mio. kr. anvendte DR i 2016 1.460 mio. kr. på køb af programmer og ydelser på det

eksterne mediemarked, mens de resterende midler blev anvendt på interne om-

kostninger vedrørende programproduktionen.

Indkøbet på det eksterne mediemarked består både af programmer produceret af

uafhængige produktionsselskaber på vegne af DR samt støtte til dansk film (DFI).

Herudover har DR udgifter til rettigheder til kunstnere, udgifter til leje af udstyr

samt løn til freelancere og honoraransatte, der medvirker til DRs egne produktio-

ner.

Tabel 1 viser en fordeling af DRs udgifter på 1.460 mio. kr. i 2016 anvendt på det

eksterne mediemarked.

Side 6 af 6

TABEL 1: DRS BRUG AF DET EKSTERNE MEDIEMARKED FOR INDHOLD, RETTIGHEDER OG UDSTYR

Mio. kr. (2016-priser) 2016

Udlægning af produktion 344

Udlægning af produktionsfaciliteter og udstyr mv. 130

Filmstøtte mv. 52

Honorarer og løn til freelancere og medvirkende 370

Rettighedsbetaling 402

Indkøb af fremmedfilm mv. 162

I alt 1.460

Med undtagelse af øvrigt programindkøb, som primært går til indkøb af udenlandsk

indhold, går langt den overvejende del af omkostningerne til danske producenter,

leverandører, kunstnere og medvirkende.

DRs anvendelse af det eksterne marked for indholdsproduktion er uddybet i bilag

23.

Bilag 2

Side 1 af 13

DRs økonomimodel


”En beskrivelse af DR’s økonomimodel (jf. DR’s notat tilsendt Kulturministeriet den

11. august 2017)”

Dette notat besvarer anmodningen. Notatet bygger på det i anmodningen nævnte

notat af 11. august 2017, og er bygget op som følger:

1. DRs regnskab og årsregnskabsloven

2. DRs økonomimodel

3. Kategorisering af DRs omkostninger og metode for fordeling



DRs økonomimodel er skabt til økonomistyring og regnskabsaflæggelse

• DRs økonomimodel er tilrettelagt med afsæt i årsregnskabsloven samt DRs organisering og sted-

numre, ikke omkring kanaler, medieformål, geografi, genrer eller intern/ekstern produktion. Udgangs-

punktet for økonomimodellen er, hvem der disponerer midlerne og til hvad.

• DRs interne styring tager udgangspunkt i intern handel af programmer finansieret primært via kanal-

rammerne. Ydelser prissættes internt og handles ud fra omkostningsfordelinger for at skabe trans-

parens og konkurrence og for at sætte fokus på, at interne ressourcer og tid ikke er ”gratis”, jf. bilag

1. Intern handel generer imidlertid ikke i sig selv omkostninger eksternt eller i regnskabet. Det gør de

faktiske lønninger, indkøb mv.

• DR udarbejder som supplement til den grundlæggende økonomimodel opgørelser af DRs omkostninger

på andre parametre, herunder på kanaler og medieformål til brug for blandt andet public service-re-

degørelsen. Dette sker som udgangspunkt via fordelingsnøgler. DR kan på tilsvarende vis opdele om-

kostningerne på andre parametre, jf. bilag 23 om DRs anvendelse af det eksterne marked.

DRs omkostninger går fortrinsvist til programindhold

• Af DRs samlede omkostninger på 4.144 mio. kr. i 2016 blev de 3.180 mio. kr. brugt på programmer og

indhold. De tilbageværende omkostninger på 964 mio. kr. dækker formål, som er en forudsætning for

DRs virksomhed, herunder afskrivninger, renteomkostninger, udgifter til bygningsdrift, licensadmini-

stration og støttefunktioner mv.

DR

5. januar 2018

Side 2 af 13

1. DRs regnskab og årsregnskabsloven

DR aflægger årsregnskab efter årsregnskabslovens principper for store virksom-

heder i regnskabsklasse C (stor) og inden for rammerne af lov om radio- og fjern-

synsvirksomhed, bekendtgørelse om vedtægt for DR og bekendtgørelse om regn-

skabsmæssig adskillelse af public servicevirksomhed og anden virksomhed. DRs

regnskabspraksis er nærmere beskrevet i DRs årsrapport 2016, Afsnit 12 ”Noter

til årsregnskabet”. DRs årsregnskab indeholder – jf. årsregnskabsloven – både DRs

resultatopgørelse samt balancen, herunder DRs forpligtelser mv.

I tabel 1 fremgår DRs resultatopgørelse for 2016, jf. DRs årsrapport 2016 s. 29.

TABEL 1: RESULTATOPGØRELSE, DRS ÅRSRAPPORT 2016

MIO. KR. NOTE 2016 2015

Licensindtægter 2 3.696,9 3.387,8

Andre indtægter 3, 4 436,3 338,0

Indtægter i alt 4.133,2 4.025,8

Produktionsomkostninger, rettigheder mv. 5 1.273,5 1.291,4

Andre eksterne omkostninger 6 523,5 564,9

Personaleomkostninger 7 1.953,2 1.809,1

Omkostninger i alt 3.750,2 3.665,4

Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) 383,0 360,4

Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver 8 354,2 345,1

Resultat før finansielle poster (EBIT) 28,8 15,3

Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder 9 8,7 7,5

Andre finansielle indtægter 10, 4 165,7 180,9

11 199,6 226,2

Årets resultat 3,6 -22,5

Som det fremgår af resultatopgørelsen, fordeles DR indtægter og omkostninger

regnskabsmæssigt grundlæggende på de kategorier, der følger af årsregnskabs-

lovens skemakrav. Regnskabsmæssigt opgør DR således eksempelvis omkostnin-

gerne på produktionsomkostninger, rettigheder, andre eksterne omkostninger,

personaleomkostninger mv. og ikke på kanaler eller medieformål.

DRs indtægter er regnskabsmæssigt opdelt på hhv. ”Licensindtægter” og ”Andre

indtægter”.

Side 3 af 13

Licensindtægterne omfatter DRs andel af den fakturerede licens for kalenderåret

samt specialbevillinger fra Kulturministeriet.

Andre indtægter indeholder øvrige indtægter, fx salg af medierelaterede varer og

ydelser samt gevinst/tab ved salg af anlægsaktiver. Disse er i årsrapporten fordelt

i henholdsvis note 2 og note 3, der er gengivet i tabel 2 og 3 nedenfor.

TABEL 2: NOTE 2 LICENSINDTÆGTER, DRS ÅRSRAPPORT 2016

MIO. KR. 2016 2015

DRs andel af årets licensprovenu 3.674,8 3.672,9

Midler til digitalisering af DRs arkiver (’Kulturarvsprojektet’) 1,7 5,6

Midler til styrkelse af scenekunst 0,1 3,6

Midler til styrelse af rytmisk musik 0,3 3,7

Midler til styrkelse af programvirksomhed 20,0 2,0

I alt 3.696,9 3.687,8

TABEL 3: NOTE 3 ANDRE INDTÆGTER, DRS ÅRSRAPPORT 2016

MIO. KR. 2016 2015

Publikums- og orkesterindtægter 81,0 85,6

Salg af programmer og licenser 31,0 30,9

Indtægter til produktion 47,6 33,6

Indtægter fra links og sendenet 54,2 54,8

Salg af dvd’er, bøger samt anden merchandise mv. 26,7 29,8

Rykkergebyr vedrørende licens inkl. hensættelse til forventet tab 48,7 9,5

Nordvisionsfonden 70,4 28,9

Royaltyindtægter 8,7 2,7

Facilitetsindtægter 9,3 9,5

Sponsorindtægter 0,1 0,1

Gevinst ved afhændelse af anlægsaktiver 0,4 10,0

Refusion af ejendomsskatter tidligere år 24,7 12,9

Øvrige indtægter 33,5 29,7

I alt 436,3 338,0

De væsentligste regnskabsmæssige omkostninger er specificeret i note 5, 6 og 7.

Tabel 4 viser note 5 fra årsrapporten, der specificerer produktionsomkostninger,

rettigheder mv. efter årsregnskabslovens principper.

Side 4 af 13

TABEL 4: NOTE 5 PRODUKTIONSOMKOSTNINGER, RETTIGHEDER MV., DRS ÅRSRAPPORT 2016

MIO. KR. 2016 2015

Programomkostninger 522,4 712,8

Rettigheder 408,7 394,1

Produktionsudstyr og materialer 47,0 56,8

Leje af produktionsudstyr og faciliteter 31,5 30,1

Distributionsomkostninger til link og sendenet 111,7 107,7

Tekstning 19,6 22,4

Omkostninger ikke programproducerende 6,4 12,2

Diverse produktionsomkostninger 23,4 38,8

Programlager mv. primo 411,5 328,0

Programlager mv. ultimo -308,7 -411,5

I alt 1.273,5 1.291,4

Tabel 5 specificerer andre eksterne omkostninger efter årsregnskabslovens prin-

cipper.

TABEL 5: NOTE 6 ANDRE EKSTERNE OMKOSTNINGER, ÅRSRAPPORT 2016

MIO. KR. 2016 2015

Bygningsomkostninger mv. 123,9 143,8

Rejser og transport 81,8 82,3

Offentlige skatter og afgifter 17,7 20,6

Personalerelaterede omkostninger 42,2 45,0

Konsulenter/rådgivning 56,0 63,7

Øvrige it-omkostninger 80,5 70,2

Porto 37,3 34,2

It-hardware og – software 20,0 19,0

Reklame 15,8 22,4

Seminar, kursus og efteruddannelse 12,7 16,7

Kommunikationsomkostninger 12,0 10,9

Kontorhold mv. 22,1 20,5

Tab på debitorer ekskl. licensdebitorer -0,5 -1,8

Leje og operationel leasing 1,7 1,5

Tab ved afhændelse af anlægsaktiver 0,0 6,7

Øvrige eksterne omkostninger 0,3 9,2

I alt 523,5 564,9

Tabel 6 specificerer personaleomkostninger.

Side 5 af 13

TABEL 6: PERSONALEOMKOSTNINGER EFTER ÅRSREGNSKABSLOVENS PRINCIPPER

MIO. KR. 2016 2015

Lønninger og gager 1.711,1 1.660,4

Honorarer 112,5 109,6

Pensioner 134,6 95,0

Andre omkostninger til social sikring 20,9 20,7

Regulering af hensættelser til feriepenge, fratrædelser mv. -25,9 -76,6

I alt 1.953,2 1.809,1

Heraf vederlag til:

Bestyrelse 1,5 1,5

Direktion 13,7 13,3

Antal årsværk opdelt i hovedgrupper

Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede 3.380 3.318

Heraf løst tilknyttede medarbejdere 578 564

Heraf fratrædelser 36 85

Årsværk DR 2.766 2.669

Som det fremgår af ovenstående, fordeles DRs omkostninger regnskabsmæssigt

ikke efter kanaler, medieformål, samlede programomkostninger eller på anden vis

efter hvilket produkt eller program, omkostningerne medgår til at finansiere. Om-

kostningerne fordeles derimod som hovedregel efter, hvad omkostningen er af-

holdt til, eksempelvis løn, diverse indkøb, transport mv.

Fordeling af DRs omkostninger på andre dimensioner og formål (kanaler, mediefor-

mål, geografi, genrer, intern/ekstern produktion mv.) er således ikke en del af den

eksterne årsrapport, men er udarbejdet særskilt i forbindelse med besvarelsen af

Kulturministeriets anmodning, jf. afsnit 3 nedenfor.

2. DRs økonomimodel

Den løbende budgetlægning, økonomistyring og -opfølgning i DR sker med udgangs-

punkt i DRs organisation, hvor der løbende controlles på de enkelte direktørområ-

der samt tilhørende enheder.

Hvert direktørområde med tilhørende enheder har særskilte budgetter, som sam-

mensættes ud fra (a) bevillinger og (b) intern programhandel af indhold, jf. bilag 1.

Der følges op på de enkelte enheders omkostninger til diverse udgiftsarter, der

anvendes til regnskabsaflæggelsen og årsrapporten. Denne økonomistyringsmodel

er gængs i stort set alle større organisationer, herunder også offentlige organi-

sationer. Økonomimodellen sikrer klart budgetansvar, herunder at det er entydigt,

hvem der har disponeret, og hvad der er disponeret til.

Side 6 af 13

Hvert af de seks direktørområder er opdelt i tre niveauer som eksemplificeret i

tabel 7.

TABEL 7: EKSEMPLER PÅ STEDNUMRE I DRS DIREKTØROMRÅDER I DRS STEDKONTOPLAN

Niv 2 Niv 3 Niv 4 Niv 5

DR RSK DR Kommunikation

og HR

HR DR HR Journalistprakti-

kanter

DR Økonomi, tek-

nologi og medie-

produktion

Koncerndrift Ejendomme & service ES drift

DR Medier DR Børn program-

ramme

DR Ramasjang pro-

gramramme

DR Ramasjang frem-

medfilm

DR Nyheder DR Nyheder output Web ND foto

DR Kultur DR Kulturpro-

grammer

DR Ung DR Ung produktion og

udvikling

DR Danmark DR Danmark Aar-

hus

Livsstil og samfund Livsstil og samfund

I årets løb foretages økonomiopfølgning på de underliggende stednumre, og en

gang månedligt laves en samlet økonomiopfølgning, der sammenfattes i en måneds-

rapport til ledelsen i DR.

Som udgangspunkt bogføres DRs omkostninger således ud fra, hvilken enhed i DR,

der afholder udgiften, samt hvilken art, udgiften har. Eksempelvis fordeler en ud-

landskorrespondent ikke sine rejseomkostninger efter, hvor meget han/hun har

sendt hjem til hhv. DR1, DR2, P1, P3, P4 eller dr.dk, men efter, om det er omkostnin-

ger til fly, forplejning osv.

3. Kategorisering af DRs omkostninger og metode for fordeling

Efter public service-kontrakten er DR forpligtet til at opgøre, fordele og rappor-

tere DRs programrelaterede omkostninger på kanal/platform samt på mediefor-

mål.

Som nævnt ovenfor er dette ikke understøttet af DRs eksterne årsrapport eller

af DRs interne økonomimodel. Med henblik på at opfylde kravet i public service-

kontrakten udskiller DR derfor de omkostninger, der efter en teknisk model vurde-

res at være programrelaterede, og fordeler herefter disse omkostninger på kana-

ler/platforme samt på medieformål.

Da regnskabsaflæggelse og økonomiopfølgning i DR almindeligvis sker på baggrund

af DRs direktørområder, må der anvendes fordelingsnøgler for at tilvejebringe den

ønskede opdeling på kanaler og medieformål.

Side 7 af 13

Metoden for fordelingen på kanaler (figur 3 på side 57 i public service-redegørelsen

2016), samt fordelingen på programudgifter og støttefunktioner mv. (figur 1 på

side 57 i public service redegørelsen 2016) beskrives nedenfor.

Figur 1 herunder giver et overblik og en kategorisering af DRs samlede omkostnin-

ger, som i 2016 udgjorde 4.144 mio. kr.

FIGUR 1: ILLUSTRATION AF KATEGORISERING AF DRS SAMLEDE OMKOSTNINGER TIL KANALRAMMER1 (MIO. KR. I 2016)

Tabel 8 nedenfor præsenterer mere detaljeret indholdet af de forskellige trin i ka-

tegoriseringen i figur 1, herunder en uddybning af hvilke elementer, der trækkes fra

i hvert enkelt trin.

1 Driftsudgifter er driftsudgifter eksklusiv anden virksomhed. Det er denne fordeling på kana-ler/platforme, der er anvendt i public service-redegørelsens figur 3.

1.937 1.243 404 560

Kanalrammeudgifter

Tværgående programudgifter

Støttefunktioner,licensadministration og fastefællesomkostninger

Afskrivninger og finansielleomkostninger

Programudgifter (3.180 mio. kr.)

Driftsudgifter (3.584 mio. kr.)

Side 8 af 13

TABEL 8: SAMMENFATNING OG KATEGORISERING AF DRS SAMLEDE OMKOSTNINGER (MIO. KR. I 2016)

DRs samlede omkostninger 2016 4.144

Afskrivninger 354

Finansielle nettoomkostninger 34

Lagerreguleringer 103

Anden virksomhed 69

Driftsudgifter ekskl. lagerregulering og anden virksomhed 3.584

Støttefunktioner 203

Licensadministration 40

Faste fællesomkostninger 161

Programudgifter (kanalrammer og øvrige programudgifter) 3.180

Produktionssupport og drift 426

Teknisk udstyr og faciliteter 87

Links og sendenet tværgående 67

Kontorhold og IT 104

Tværgående udgifter vedr. centrale rettighedsaftaler 64

Tværgående udgifter, som alene vedrører tv 204

Tværgående udgifter, som alene vedrører radio 191

Indtægtsdækkede udgifter vedr. ensembler 35

Indtægtsdækkede udgifter til programmer 66

Kanalrammer 1.937

DR1 813

DR2 225

DR3 132

DRK 59

DR Ramasjang 46

DR Ultra 96

dr.dk 99

P1 90

P22 140

P3 44

P4 164

Digital radio 29

Tabel 8 sammenfatter og kategoriserer DRs samlede omkostninger ud fra en for-

delt opgørelse af DRs omkostninger på en række kategorier. Disse udgiftskatego-

rier kan også genfindes i public service-redegørelsen.

Det fremgår af tabel 8, at:

2 I DR Mediers kanalrammer indgår kor og orkestre i kanalrammen for P2, hvilket er afspejlet i ovenstående tabel.

Side 9 af 13

• DRs samlede omkostninger i 2016 var på 4.144 mio. kr. Dette består af samtlige

driftsudgifter, samt finansielle nettoomkostninger og af- og nedskrivninger på

investeringer og anlæg.

• DRs driftsudgifter ekskl. lagerreguleringer og anden virksomhed udgjorde 3.584

mio. kr. Denne udgift er opgjort ved at fratrække af- og nedskrivninger, finan-

sielle nettoomkostninger, lagerreguleringer og udgifter til anden virksomhed

fra de samlede udgifter. Herefter resterer således de samlede driftsudgifter

til alle opgavetyper i DR.

• Herefter fratrækkes udgifterne til støttefunktioner3, licensadministration og

faste fællesomkostninger4, som alle udgør tværgående udgifter, som under-

støtter alle funktioner i DR. Når disse udgiftstyper er fraregnet, resterer DRs

programudgifter, som i 2016 er opgjort til 3.180 mio. kr.

Med denne metode frasorteres en række tværgående omkostninger med henblik

på, at de programrelaterede omkostninger kan isoleres. Modellen er således udtryk

for, at DR forsøger at isolere de driftsudgifter, der direkte eller indirekte afholdes

som følge af, at DR er en medie- og kulturvirksomhed. De programrelaterede om-

kostninger på 3.180 mio. kr. kan underopdeles i en række kategorier:

• Øvrige (teknisk fordelte) programudgifter, som udgjorde 1.243 mio. kr. i 2016.

Denne udgiftskategori består af en række programrettede og -understøt-

tende udgifter, der imidlertid ikke kan henføres til et enkelt program eller en

enkelt kanal. Det gælder fx den programrettede administration, udgifter til

produktionsudstyr, sendenet, centrale rettighedsaftaler mv.

o Udgifter, som alene vedrører tv dækker sportsrettigheder, film-

støtte, videostreaming samt udgifter vedr. tv-sendenet mv. Samtidig

indgår tv’s andel af DRs udgifter til musikrettigheder. Det bemærkes,

at dr.dk teknisk ses behandles som en tv-kanal i denne sammenhæng.

o Udgifter, som alene vedrører radio, er udgifter vedr. radiosendenet

mv. Samtidig indgår radios andel af DRs udgifter til musikrettigheder.

o Udgifter, som alene vedrører ensembler, er udgifter som ensemblerne

afholder, der er dækket af ensemblernes indtægter udover kanalram-

men (især billetindtægter).

• Det resterende beløb i programrammen udgør 1.937 mio. kr., som betegnes ka-

nalrammerne. Kanalrammerne er DR Mediers interne og fortrolige budget til di-

rekte indkøb af programmer/indhold hvert år til de enkelte kanaler og plat-

forme. Tabel 8 viser fordelingen af kanalrammerne på de enkelte kanaler. Det

fremgår fx her, at kanalrammen til DR1 er 813 mio. kr. Når DR Medier hos fx DR

3 Støttefunktioner dækker administration, ledelse, administrative IT-systemer, kommunikation, bibliotek og arkiv samt interne serviceydelser mv. 4 Faste fællesomkostninger dækker ejendomsskatter, kontingenter og ejendomsudlejning mv.

Side 10 af 13

Nyheder indkøber programmer til DR1, afregnes alene den del af produktions-

omkostningerne, som ligger i DR Nyheder. Produktionsomkostninger vedr. stu-

dier mv. indgår ikke, da disse stilles til rådighed for DRs interne indholdsproduk-

tion uden afregning. Det bemærkes, at DR typisk justerer kanalrammerne fra

år til år for at tage højde for ændrede prioriteringer i programindholdet. En

række øvrige tilknyttede udgifter – fx sendenet og visse dele af det tekniske

udstyr – afregnes ikke her, men andre steder i DRs budget (DR Teknologi). Disse

udgifter indgår således under de teknisk fordelte programudgifter, jf. ovenfor.

Af de samlede 3.180 mio. kr. til programudgifter kan 1.937 mio. kr. således kobles

direkte op på et forbrug på en kanal, mens det resterende beløb – både inden for

og udover den samlede programramme – er tværgående udgifter, som fordeles via

en nøgle for at få en opgørelse over omkostningerne til de enkelte kanaler, der om-

fatter alle programudgifterne.

Tabel 9 nedenfor viser, hvordan denne fordeling foretages.

TABEL 9: ESTIMERET FORDELING AF DRS UDGIFTER PÅ KANALER/PLATFORME (MIO. KR. I 2016)

Kanalrammer Øvrige programudgifter Samlede Støttefunk, Samlede

Kanal/platform

Tvær-

gående

Kun

tv

Kun

radio

Kun

ensembler

program-

udgifter

licens, fæl-

lesomkost.

driftsud-

gifter

DR1 813 341 94 1.248 170 1.418

DR2 225 94 32 351 47 398

DR3 132 55 22 209 27 236

DRK 59 25 14 99 12 111

DR Ramasjang 46 19 13 79 10 88

DR Ultra 96 40 18 155 20 175

dr.dk 99 41 10 151 21 171

P1 90 38 34 162 19 181

P25 140 59 48 35 282 29 311

P3 44 19 26 88 9 98

P4 164 69 60 292 34 327

Digital radio 29 12 23 64 6 70

Samlet 1.937 814 204 191 35 3.180 404 3.584

Metoden i tabel 9 er følgende:

• Fordelingen af kanalrammerne på 1.937 mio. kr. mellem de enkelte kanaler gene-

rerer den centrale fordelingsnøgle. Modellen afspejler således, at jo større del

af midlerne til nyt direkte programkøb inden for summen af kanalrammerne en

given kanal lægger beslag på, jo større andel af de teknisk fordelte programud-

gifter fordeles til den pågældende kanal. DR1 udgør fx 42 pct. af de samlede

kanalrammer.

5 I DR Mediers kanalrammer indgår kor og orkestre i kanalrammen for P2, hvilket er afspejlet i ovenstående tabel.

Side 11 af 13

• Når de øvrige programudgifter på 1.243 mio. kr. skal fordeles på kanaler fast-

holdes den relative fordeling mellem kanalerne fra kanalrammen som udgangs-

punkt. Dog fordeles udgifter, der entydigt vedrører tv, kun på tv-kanaler. Til-

svarende gælder udgifter, der entydigt vedrører radio samt ensembler (som

henføres til P2, hvor kor og orkestre indgår). Udgifterne fordeles mellem de en-

kelte kanaler ud fra størrelsen på kanalrammen, dog fordeles udgifter vedr.

sendenet fladt mellem henholdsvis, tv-, FM-radio- og DAB-radiokanalerne.

• Tilsvarende anvendes kanalrammerne som nøgle til teknisk at fordele de reste-

rende dele af DRs driftsudgifter (støttefunktioner, licensadministration og fa-

ste fællesomkostninger). Her er det dog ikke muligt at identificere udgifter, der

alene vedrører enten tv, radio eller kor og orkestre.

Afslutningsvist skal det bemærkes, at udgifterne i de forskellige kategorier i tabel

8 i forskelligt omfang varierer med ændringer i programaktiviteten og opgavebort-

fald:

• Udgifter inden for kanalrammerne (altså de konkrete bestilte programmer og

indhold) vil i høj grad variere med programaktiviteten.

• Omvendt vil en række andre omkostninger som fx afskrivninger, faste fælles-

omkostninger, udgifter til licensadministration mv. i meget begrænset omfang

variere med programaktiviteten.

• For de øvrige (teknisk fordelte) programudgifter til fx rettigheder mv. vil udgif-

terne også være relativt uafhængige af programaktiviteten, med mindre der

foretages større reduktioner af programaktiviteten. Det vil her i så fald være

nødvendigt med konkrete analyser for at afdække de præcise konsekvenser.

En reduktion i den økonomiske ramme i DR vil således i høj grad indebære en reduk-

tion af konkret programindhold, som finansieres af kanalrammerne.

Det er endvidere vurderingen, at i størrelsesorden ca. 1,2 mia. kr. af DRs samlede

omkostninger ikke er variable og ikke meningsfuldt kan reduceres på kort sigt, jf.

bilag 4. Det drejer sig om dele af DRs omkostninger til DR Byen (herunder afskriv-

ninger, vedligehold og service, skatter mv.), omkostninger til gæld, kontraktuelle

forpligtelser (herunder vedr. dele af sendenet, lejemål, allerede købte rettigheder

mv.) og afskrivninger på indkøbt materiel (sendevogne, it-systemer, produktions-

udstyr mv., der ikke vil kunne afhændes rentabelt), samt omkostninger, der er for-

udsætningsskabende for indtægter.

Det er således centralt at understrege, at en betydelig del af DRs omkostninger er

faste på kort og mellemlangt sigt, at den helt centrale udgiftsdriver i DR er ind-

holdsproduktionen, og at besparelser således i høj grad må realiseres ved at lave

Side 12 af 13

og publicere mindre dansk indhold, uanset om dette er produceret internt eller eks-

ternt.

Fordeling på medieformål

Som det er redegjort for i dette notat er DRs økonomimodel bygget op efter at

kunne aflægge regnskab i henhold til lovgivningen samt at kunne foretage den lø-

bende økonomiopfølgning. Herudover har DR et internt indholdsmæssigt styrings-

redskab i form af kanalrammerne, som anvendes af DR Medier til bestilling, produk-

tion og indkøb af programindhold.

DR foretager ifm. public serviceredegørelsen en fordeling af DRs programudgifter

på medieformål. Medieformål er dog ikke et styringsredskab i DRs økonomimodel

og anvendes således ikke ifm. den interne sammensætning af programindholdet.

Herudover bemærkes det, at placeringen af et program inden for ét specifikt me-

dieformål er en vanskelig øvelse, bl.a. fordi de fleste programmer kan siges at op-

fylde flere end et medieformål, hvorfor der også kan være forskellige tilgange til,

hvilket medieformål programmet primært opfylder. DRs medieformålsfordeling er

baseret på en EBU-standard, og denne fordeling gør, at X-Factor eksempelvis ka-

tegoriseres under musik, mens Melodi Grand Prix er underholdning.

Tabel 10 viser på den baggrund en beregningsteknisk estimering af DRs udgifter

fordelt på medieformål i 2016.

TABEL 10: ESTIMERET FORDELING AF DRS UDGIFTER PÅ MEDIEFORMÅL (MIO. KR. I 2016)

Medieformål

Kanalramme-

udgifter

Øvrige

prg.udgifter

Samlede

prg.udgifter

Støttefunkt.,

licensadm.,

og fællesomkost.

Samlede

driftsudgifter

Nyheder 406 261 667 85 752

Aktualitet og debat 410 263 673 86 758

Oplysning og kultur 430 276 707 90 796

Dramatik og fiktion 135 86 221 28 249

Udenlandsk dramatik og fiktion 115 74 189 24 213

Musik inkl. orkestre 230 147 377 48 425

Underholdning 90 58 147 19 166

Sport 91 58 149 19 168

Undervisning 5 3 8 1 10

Præsentation og services 25 16 41 5 47

Samlet 1.937 1.243 3.180 404 3.584

Følgende bemærkes til tabel 10:

- Opgørelsen er foretaget efter samme principper som i tabel 9. For kanalram-

meudgifterne er der således tale om udgifter, som direkte kan henføres til de

enkelte formål. Fsva. udgifter til rettigheder og teknisk fordelte udgifter, er der

tale om en fordeling, som er foretaget på baggrund af den andel, forbruget på

et givent formål udgør af den samlede kanalramme.

Side 13 af 13

- Det bemærkes, at der ikke er identificeret udgifter, som udelukkende vedrører

programmer med ét specifikt medieformål i opgørelsen. Eksempelvis kan udgif-

ter til sportsrettigheder anvendes til andre programmer end kun sport, fx ny-

heder. Musikrettigheder anvendes ligeledes i underholdnings- og oplysningspro-

grammer osv.

DRs omkostninger ud over driftsudgifterne – primært omkostninger til afskrivnin-

ger og finansielle omkostninger – fordeles ikke på hverken kanaler eller mediefor-

mål, da disse omkostninger ikke meningsfuldt kan knyttes til programindhold. I bilag

3 vedrørende DRs programudgifter foretages der en nærmere fordeling af pro-

gramudgifterne på kanaler og medieformål.

Bilag 3

Side 1 af 7

DRs programudgifter fordelt på kanaler, platforme og

medieformål

Kulturministeriet har anmodet om:

”En kortlægning af de direkte (fx programudgifter) og indirekte (fx

fællesomkostninger) udgifter og indtægter mv. forbundet med de enkelte tv-

og radiokanaler, platforme og medieformål, idet allokeringen af udgifter og

indtægter for så vidt angår indirekte udgifter og indtægter kan ske på

baggrund af fordelingsnøgler eller lignende. I det omfang der anvendes

fordelingsnøgler eller lignende, forudsættes det, at der på et rimeligt

detaljeringsniveau redegøres for anvendelsen heraf samt de anvendte

principper og beregningsforudsætninger”.

Dette notat besvarer anmodningen. Notatet er bygget op som følger:

1. Opgørelser og fordelinger

2. Programudgifter

3. Fordeling af udgifter

4. Fordeling af indtægter

5. Udgifter fordelt på kanaler, platforme og medieformål

6. Programrelaterede indtægter

Notatets hovedpointer er opsummeret i boks 1.


DRs programudgifter kan ikke krone for krone henføres til kanaler, platforme eller medieformål mv.

• DR har i dag seks tv-kanaler (DR1, DR2, DR3, DR K, DR Ultra og DR Ramasjang), otte radiokanaler

(P1, P2, P3, P4, P5, P6 beat, P7 Mix og P8 Jazz) samt en række tilbud på web (dr.dk, DR TV og en

række apps).

• Via kanalrammeudgifter kan en del af DRs programudgifter henføres til specifikke kanaler,

platforme og medieformål. På den baggrund kan DR fordele DRs tværgående programudgifter.

• Af DRs programudgifter på 3,2 mia. kr. i 2016 kan ca. 2,1 mia. kr. (omkring to tredjedele) således

henføres til tv, 0,9 mia. kr. til radio og ca. 0,2 mia. kr. til web.

DR

5. januar 2018

Side 2 af 7

1. Opgørelser og fordelinger

Som det fremgår af bilag 2 om DRs økonomimodel, fordeler DR ikke udgifter

regnskabsmæssigt ift. kanaler, medieformål eller programomkostninger mv. Den

regnskabsmæssige fordeling sker som udgangspunkt ift. udgiftsarten, fx løn,

diverse indkøb, transport osv. Samtidig foretager DR løbende økonomistyring og -

opfølgning via de enkelte organisatoriske enheder i DR. Økonomimodellen sikrer

klart budgetansvar, herunder at det entydigt kan defineres, hvem der har

disponeret, og hvad der er disponeret til.

Tilsvarende fordeler DR ikke indtægter ift. kanaler, medieformål etc., men

indtægterne fordeles ift. indtægtsarten, fx produktionstilskud, billetindtægter,

huslejeindtægter osv. samtidig med at økonomistyring og -opfølgning sker via de

enkelte organisatoriske enheder i DR.

2. Programudgifter

Efter public service-kontrakten er DR forpligtet til at redegøre for de samlede

programudgifter samt fordele udgifterne på kanaler og platforme og på

medieformål. Da en sådan fordeling ikke er understøttet af DRs eksterne

årsrapporter eller interne økonomistyring, har DR udarbejdet en teknisk model til

identificering og opgørelse af DRs programudgifter, så disse kan fordeles på

medieformål og på kanaler og platforme.

På baggrund af denne tekniske model har DR opgjort de samlede programudgifter

i 2016 til 3.180 mio. kr., hvilket fremgår af DRs public service-redegørelse for 2016.

De opgjorte programudgifter indeholder både de direkte udgifter til bestilling,

produktion og indkøb af programindhold samt udgifter til rettigheder og til digital

udvikling, distribution og andre såkaldte tekniskfordelte programudgifter, som er

fundamentale for programvirksomheden, men som ikke meningsfyldt kan henføres

entydigt til en specifik kanal eller platform eller et medieformål.

Udgangspunktet for opgørelserne af DRs programudgifter er de såkaldte

”kanalrammer”, som er DRs interne budgetter og regnskaber for bestilling,

produktion og indkøb af programindhold til de respektive kanaler og platforme.

Kanalrammeudgifterne udtrykker en opgørelse af de direkte udgifter til

programmer og indhold, som er produceret internt i DR, bestilt til ekstern

produktion eller indkøbt. Kanalrammeudgifterne kan således henføres direkte til de

enkelte kanaler og platforme, hvor indholdet er bestilt, produceret eller indkøbt til.

Samtidig klassificeres dette programindhold ligeledes ift. medieformål, hvorfor

kanalrammeudgifterne ligeledes kan fordeles på medieformål.

3 Fordeling af udgifter

De øvrige programudgifter – i det følgende defineret som hhv. ”rettighedsudgifter

mv.” og ”tekniskfordelte programudgifter” – er fordelt på tværs af kanaler,

platforme og medieformål på baggrund af en fordelingsnøgle, da det ikke er muligt

Side 3 af 7

entydigt at henføre disse udgifter til specifikt programindhold – og dermed heller

ikke til specifikke kanaler, platforme eller medieformål. Som eksempel kan nævnes

rettigheder, hvor DR har indgået en række centrale rettighedsaftaler med bl.a.

KODA, Gramex og Copydan m.fl., som giver DR mulighed for at spille fx musik på

tværs af kanaler og platforme og bruge musik i programmer mv.

Den centrale fordelingsnøgle, som anvendes til fordelingen af rettighedsudgifter

og teknisk fordelte programudgifter, er de samlede kanalrammeudgifter på tværs

af kanaler og platforme, hvor rettighedsudgifter og teknisk fordelte

programudgifter fordeles ift. de enkelte kanaler og platformes andele af de

samlede kanalrammeudgifter. Samme metode anvendes ift. medieformål, hvor

fordelingsnøglen er de samlede kanalrammeudgifter opgjort på medieformål i

stedet for kanaler og platforme.

Modellen afspejler således, at jo større del af midlerne til bestilling, produktion og

indkøb af programindhold inden for summen af kanalrammerne en given kanal eller

platform (eller et givent medieformål) lægger beslag på, des større andel af

udgifterne til rettigheder mv. og de teknisk fordelte programudgifter fordeles

således til den pågældende kanal.

Som det fremgår nedenfor i tabel 1, har DR1 fx en andel af kanalrammeudgifterne

på 44,5 pct. hvilket udløser en tilsvarende andel af udgifterne til rettigheder mv. og

teknisk fordelte udgifter.

Metoden for fordeling er nærmere beskrevet i bilag 2 om DRs økonomimodel.

4. Fordeling af indtægter

DR havde i 2016 samlet set indtægter for 4.133,2 mio. kr. Indtægterne fra licens

udgjorde 3.696,7 mio. kr., og DR havde således øvrige indtægter for 436,3 mio. kr.

DRs øvrige indtægter fordeles i DRs regnskab efter DRs formålskontoplan, og

fordeles ikke efter kanaler eller medieformål mv. DR har foretaget en vurdering af

hvilke ”øvrige indtægter”, der knytter sig direkte til programvirksomheden i DR.

I det følgende redegøres der kort for pengestrømmene vedr. de ”øvrige indtægter”

i DR. DR kan henføre ca. 25 pct. af de ”øvrige indtægter” direkte til specifikke

medieformål og derved programvirksomheden. Dette på grund af det forhold, at

midlerne ofte er givet eller genereret direkte til eller af et specifikt formål eller

indsats. Det kan eksempelvis være i form af fondstilskud, midler fra

Nordvisionsfonden, billetindtægter fra koncerter o.l.

De resterende ”øvrige indtægter” stammer dels fra DRs ”anden virksomhed” og

derved ikke fra programvirksomheden. ”Anden virksomhed” havde i 2016 et

overskud på 18,9 mio. kr., mens DR som helhed havde et overskud på 3,6 mio. kr.

Derudover har DR indtægter relateret til parkering, udlejning af bygninger o.l. som

heller ikke relaterer sig til programvirksomheden.

Side 4 af 7

Slutteligt har DR indtægter som følger af programvirksomheden, som ikke direkte

kan henføres til kanaler, platforme eller medieformål, da disse generes af DR som

virksomhed. For de ikke direkte henførbare indtægter, kan det ikke meningsfuldt

opgøres, hvorledes disse anvendes i den samlede DR økonomi ud fra det forhold, at

de indgår som en del af den samlede finansiering af DR og DRs aktiviteter. Derfor

kan de heller ikke meningsfyldt opgøres på kanaler, platforme og medieformål.

5. Udgifter fordelt på kanaler, platforme og medieformål

Tabel 1 viser en opgørelse af programudgifterne fordelt på kanaler og platforme.


- ”Kanalrammen” udtrykker den direkte henførbare udgift til de enkelte

kanaler og platforme.

- De ”øvrige (teknisk fordelte) programudgifter” består af en række udgifter

til bl.a. sendenet, produktionsudstyr og programrettet administration, som

fx økonomistyring. Udgifterne kan derfor ikke direkte henføres til de

enkelte kanaler.

o Udgifter, som alene vedrører TV dækker sportsrettigheder,

filmstøtte, videostreaming samt udgifter vedr. TV-sendenet mv.

Det bemærkes, at dr.dk teknisk set behandles som en tv-kanal i

denne sammenhæng.

o Udgifter, som alene vedrører radio er udgifter vedr. radiosendenet

mv.

TABEL 1: PROGRAMUDGIFTER FORDELT PÅ KANALER OG PLATFORME (MIO. KR)

Kanal/platform Kanalramme Øvrige (teknisk fordelte) programudgifter I alt Tværgående Kun TV Kun radio Kun ensembler

DR1 813 341 94 1248

DR2 225 94 32 351

DR3 132 55 22 209

DRK 59 25 14 99

DR Ramasjang 46 19 13 79

DR Ultra 96 40 18 155

dr.dk 99 41 10 151

P1 90 38 34 162

P2 140 59 48 35 282

P3 44 19 26 88

P4 164 69 60 292

Digital Radio 29 12 23 64

Samlet 1.937 814 204 191 35 3.180

Side 5 af 7

o Udgifter, som alene vedrører ensembler, er udgifter som

ensemblerne afholder, der er dækket af ensemblernes indtægter

udover kanalrammen (især billetindtægter).

Tabel 2 viser en tilsvarende opgørelse, hvor udgifterne er opgjort på medieformål i

stedet for kanaler og platforme.


- Opgørelsen er foretaget efter samme principper som i tabel 1. Dvs. fsva.

kanalrammeudgifterne er der tale om udgifter, som direkte kan henføres

til de enkelte formål. Fsva. udgifter til rettigheder og teknisk fordelte

udgifter er der tale om en fordeling, som er foretaget på baggrund af

den andel forbruget på et givent formål udgør af den samlede

kanalramme.

- Det bemærkes, at der ikke er identificeret udgifter, som udelukkende

vedrører programmer med ét specifikt medieformål i opgørelsen.

Eksempelvis kan udgifter til sportsrettigheder anvendes til andre

programmer end kun sport, fx nyheder. Musikrettigheder kan ligeledes

anvendes i underholdnings- og oplysningsprogrammer osv.

6. Programrelaterede indtægter

DR havde i 2016 ”øvrige indtægter” for 436,0 mio. kr. DRs øvrige indtægter

fordeles i DRs regnskab efter DRs formålskontoplan, og fordeles ikke efter

kanaler eller medieformål mv.

DR har foretaget en konkret opgørelse i tabel 3 af de ”øvrige indtægter”, der

kan henføres til programvirksomheden.

TABEL 2: PROGRAMUDGIFTER FORDELT PÅ MEDIEFORMÅL (MIO. KR)

Medieformål Kanalramme Øvrige (teknisk fordelte) programudgifter

I alt

Nyheder 406 261 667

Aktualitet og debat 410 263 673

Oplysning og kultur 430 276 707

Dramatik og fiktion 135 86 221

Udenlandsk dramatik og fiktion 115 74 189

Musik inkl. orkestre 230 147 377

Underholdning 90 58 147

Sport 91 58 149

Undervisning 5 3 8

Præsentation og services 25 16 41

Samlet 1.937 1.243 3.180

Side 6 af 7

De direkte fordelte indtægter vedrører billetindtægter fra bl.a. DRs kor og

orkestre, indtægter fra fonde til projekter, events og produktioner, co-

produktionsbidrag, produktionstilskud til programproduktion og royalties mv.

De resterende ”øvrige indtægter” kan ikke meningsfyldt fordeles på kanaler,

platforme eller medieformål. De er i stedet opgjort nedenfor i tabel 4 ud fra,

hvad indtægten vedrører:


- ”Direkte indtægter” dækker over indtægter som kan henføres direkte til

specifikke medieformål. Indtægterne indeholder bl.a. produktionstilskud,

indtægter i forbindelse med DRs kor og orkestre mv. Indtægter er fordelt

på medieformål i tabel 3.

TABEL 3: PROGRAMINDTÆGTER FORDELT PÅ MEDIEFORMÅL (MIO. KR)

Medieformål Direkte indtægter

Nyheder 2,4

Aktualitet og debat 3,9

Oplysning og kultur 21,2

Dramatik og fiktion 16,9

Udenlandsk dramatik og fiktion 1,1

Musik inkl. orkestre 40,2

Underholdning 5,5

Sport 7,5

Undervisning 1,2

Præsentation og services 0,4

Samlet 100,4

TABEL 4: ØVRIGE INDTÆGTER (MIO. KR)

Direkte henførbare indtægter (jf. tabel 3) 100,4

Indtægter vedr. sendenet og distribution 131,1

Ejendom og parkering 41,2

Rykkergebyr vedr. licensbetaling 48,7

Gebyrindtægter 10,7

Anden virksomhed 103,9

Samlet 436,0

Side 7 af 7

- ”Indtægter vedr. sendenet og distribution” dækker over indtægter fra

udlejning af kapacitet på sendenet og udstyr samt indtægter fra

distribution.

- ”Ejendom og parkering” vedr. indtægter fra bl.a. ejendomsrefusion og

parkeringsindtægter. Det bemærkes, at der er stor varians fra år til år.

- ”Rykkergebyr” dækker over indtægter vedr. manglende licensbetalinger.

- ”Gebyrindtægter” dækker over gebyrindtægter til DR i forbindelse med

månedlig licensbetaling, gebyrindtægter i forbindelse med salg af billetter

samt udenlandsk momsrefusion.

- ”Anden virksomhed” dækker over indtægter relateret til DRs kommercielle

aktiviteter, herunder salg af programmer, billetindtægter, udlejning af

Koncerthuset med tilhørende studier mv.

Bilag 4

Side 1 af 9

Variabiliteten i DRs omkostninger


”En vurdering af variabiliteten i DR’s udgifter, herunder en kortlægning af

DR’s udgifter som ikke kan reduceres på kort eller mellemlang sigt. I den

forbindelse redegøres for baggrunden herfor samt hvilke tidsmæssige

bindinger, der ligger på de pågældende omkostninger (dvs. hvornår de vil

kunne bortfalde).”

Dette notat besvarer anmodningen.

Boks 1 indeholder de væsentligste hovedkonklusioner i notatet

BOKS 1: HOVEDKONKLUSIONER: VARIABILITETEN I DRS OMKOSTNINGER

Størstedelen af DRs omkostninger vurderes at være forholdsvist variable. Dette skal ses i lyset af, at størstedelen af DRs omkostninger anvendes til indhold til DRs flader, og at DR har indrettet virksomhed og økonomistyring, så DR er i stand til at producere nyt og relevant public service-indhold, som bliver anvendt af DRs brugere. Selvom størstedelen af DRs omkostninger vurderes at være forholdsvis variable, skønnes det samtidig at ca. 1,2 mia. kr. ud af DRs samlede omkostninger på ca. 4,2 mia. kr. (i 2016) ikke umiddelbart er variable på kort sigt. De faste omkostninger vedrører bl.a. DRs omkostninger til afskrivninger, rettigheder samt kontraktuelle bindinger ift. fx teknologi og facility management services mv. Det bemærkes, at skønnet for den generelle variabilitet i DRs omkostninger udelukkende har beregningsteknisk karakter. Der er således behov for at foretage konkrete og mere detaljerede beregninger, hvis variabiliteten af DRs omkostninger i forbindelse med et konkret bortfaldsscenarie skal opgøres.

Notatet er bygget op som følger:

1. Generelle bemærkninger

2. Faste omkostninger

3. Variable omkostninger

DR

5. januar 2018

Side 2 af 9


DRs virksomhed og styringsmodel er helt overordnet organiseret med udgangs-

punkt i, at programindholdet er i centrum. Styringsmodellen sikrer, at midler kan

prioriteres på det indhold, der giver mening for DRs brugere og løsningen af DRs

public service-opgave. Det samme gælder DRs omkostninger, som i høj grad drives

af bestilling, produktion og køb af indhold til DRs kanaler og platforme. DRs drifts-

udgifter er derfor overordnet relativt variable. Denne variabilitet i DRs omkostnin-

ger er – sammen med DRs redaktionelle frihed – afgørende for, at DR er i stand til

med kort afsæt at tilbyde brugerne relevant og aktuelt public service-indhold.

DR har foretaget en beregningsteknisk opgørelse og beskrivelse af DRs overord-

nede regnskabsmæssige udgiftsposter ud fra, hvor hurtigt DR isoleret set vil kunne

reducere omkostningerne. Det understreges, at der er tale om en teknisk vurde-

ring, hvor der ikke tages stilling til, hvilke opgaver DR vil kunne løse, hvis omkostnin-

gerne bortfalder. Den reelle variabilitet i forbindelse med et konkret bortfaldssce-

narie vil kun kunne opgøres, hvis det konkrete scenarie er fuldt oplyst, og det der-

med er muligt at foretage et konkret skøn for variabiliteten af DRs omkostninger i

det givne scenarie.

DR har udfærdiget en række analyser af konkrete scenarier for bortfald af en

række udvalgte aktiviteter og kanaler1. DR har samtidig udarbejdet nogle overord-

nede skøn for, hvordan ændringer i programrammen kan muliggøre afledte bespa-

relser på DRs øvrige omkostninger, jf. bilag 22.

Det bemærkes, at DR ikke har udarbejdet konkrete implementerbare planer ifm.

bortfaldsanalyserne, hvorfor der også her fortsat er usikkerhed omkring den spe-

cifikke variabilitet af de berørte udgiftsposter.

Tilgang til kategorisering

Med henblik på at kunne lave en vurdering af variabiliteten af DRs samlede omkost-

ninger er DRs samlede omkostninger blevet fordelt på en række overordnede po-

ster og fordelt inden for følgende fire kategorier:

1. Faste omkostninger på lang sigt, hvilket er omkostninger, som skønnes til

ikke at kunne falde bort inden for 4 år.

2. Faste omkostninger på mellemlang sigt, hvilket er omkostninger, som skøn-

nes til at kunne reduceres og/eller falde bort inden for 2 til 4 år.

3. Faste omkostninger på kort sigt, hvilket er omkostninger, som skønnes til at

kunne reduceres og/eller falde bort inden for 1 til 2 år.

4. Variable omkostninger, hvilket er omkostninger, der skønnes til at kunne re-

duceres og/eller falde bort inden for 1 år, (typisk 9 til 12 mdr.).

1 Se notater til delanalyse 2 (bilag 12-22)

Side 3 af 9

Tabel 1 herunder viser – med betydelige usikkerhed – det samlede skøn for inddeling

af DRs omkostninger i de fire kategorier. For flere af de foretagne opgørelser og

placeringer gælder, at det er vanskeligt generelt at vurdere variabiliteten i den på-

gældende udgift, da dette i høj grad er afhængigt af et givent bortfaldsscenarie.

Inddelingerne af udgiftsposterne er som udgangspunkt baseret på et skøn over,

hvor hurtigt DR isoleret set kan frigøre sig fra den pågældende udgiftspost uden

hensyn til, hvad dette betyder for DRs evne til at varetage forskellige opgaver. Dog

har DR visse steder kort skitseret, hvordan forskellige udgiftsposter er koblet til

DRs evne til fortsat at kunne fungere som en public service-virksomhed.

Det skal understreges, at den konkrete variabilitet udelukkende er en vurdering af,

om omkostningerne potentielt vil kunne bortfalde og ikke en vurdering af, hvilke

forudsætninger der i givet fald vil skulle være opfyldt, samt hvilke konsekvenser det

i givet fald vil have for DRs økonomi og DRs brugere. Nedenstående er således ude-

lukkende et bidrag til at beskrive den overordnede fasthed af DRs omkostninger.

Tabel 1 viser, at ca. 2,9 mia. kr. af DRs samlede omkostninger placeres i kategorien

af variable omkostninger på kort sigt. Omvendt vurderes 1,2 mia. kr. af DRs om-

kostninger at være mere faste, og således ikke umiddelbart variable på kort sigt.

Samtidig fremgår det, at over halvdelen af de omkostninger, som vurderes at være

faste, først vil kunne reduceres efter en konkret forhandling. Dette har haft ind-

flydelse på skønnet for, hvor fast den pågældende udgift er for DR.

TABEL 1: DRS SAMLEDE OMKOSTNINGER I 2016 FORDELT PÅ VURDERET VARIABILITET

mio. kr. Heraf forhandling (mio. kr.)

1. Faste omkostninger på lang sigt 494 185

2. Faste omkostninger på mellemlang sigt 352 309

3. Faste omkostninger på kort sigt 377 141

4. Variable omkostninger på kort sigt 2.907 -2

Samlede omkostninger 4.130 635

Det bemærkes, at variabiliteten af DRs omkostninger kan være påvirket af en lang

række faktorer. Tidspunktet på året er en af disse, da DR foretager størstedelen

af programplanlægning og -indkøb umiddelbart inden sommerferien (85 pct. af ka-

nalrammerne for hele 2018 blev fastlagt op til sommerferien 2017). På dette tids-

punkt ”låser” DR en række omkostninger, idet eksterne produktioner ikke kan tilba-

gerulles, og fordi der som led i planlægningen af interne produktioner indgås en

række kontrakter mv. Det er derfor vurderingen, at variabiliteten af DRs omkost-

ninger kan være op til 6 måneder mere end beskrevet i dette notat. Den øgede

2 For de omkostninger, som er kategoriseret som variable på kort sigt, er der ikke foretaget en vurdering af, hvorvidt der er behov for forhandling for at reducere disse.

Side 4 af 9

fasthed gælder dog i højere grad for TV end for radio, hvor størstedelen af indhol-

det produceres internt, og hvor planlægningshorisonten er markant kortere end på

TV.

Det bemærkes, at de beskrevne tidsangivelser for variabilitet af DRs omkostninger

er regnet fra det tidspunkt, hvor DR træffer beslutning om en konkret plan for

ændringer i DRs økonomi. En sådan økonomiplan vil skulle forberedes og udfærdiges

bl.a. på baggrund af eventuelle ændringer i DRs rammevilkår som følge af et me-

dieforlig og en ny public service-kontrakt.

I det følgende gennemgås de enkelte inddelinger mhp. at redegøre for de enkelte

udgiftsposter. Det bemærkes, at særskilte bilag redegør mere detaljeret for vur-

deringen af variabiliteten i DRs afskrivninger (bilag 4a) samt DRs omkostninger

vedr. rettigheder (bilag 4b).

2. Faste omkostninger

Faste omkostninger på lang sigt

Tabel 2 viser de omkostninger, som er placeret i kategorien ”faste på langt sigt”,

dvs. omkostninger der ikke skønnes at kunne reduceres og/eller falde bort inden

for 4 år.

TABEL 2: DRS FASTE OMKOSTNINGER PÅ LANG SIGT (PBA. 2016) FORDELT PÅ OVERORDNEDE UDGIFTSARTER

mio. kr. Heraf forhandling (mio.kr)

Afskrivninger 283 0

Centrale rettighedsaftaler 185 185

Finansielle nettoomkostninger 25 0

Samlede faste omkostninger på lang sigt 494 185

De enkelte poster i tabel 2 herover gennemgås og uddybes kort i det følgende.

- 80 pct. af DRs samlede omkostninger til afskrivninger er placeret i katego-

rien ”faste på lang sigt”, jf. bilag 4a. Dette er udtryk for et overordnet skøn

over, hvor stor en andel af DRs omkostninger til afskrivninger, der ikke vil

kunne nedbringes inden for 4 år. Skønnet er dog helt overordnet og baserer

sig ikke på konkrete beregninger, da dette vil forudsætte opstillingen af et

konkret scenarie for nedbringelse af DRs afskrivninger.

- 80 pct. af DRs samlede omkostninger til centrale rettighedsaftaler er pla-

ceret i kategorien ”faste på lang sigt”, jf. bilag 4b. Dette er udtryk for et

overordnet skøn over, hvor stor en andel af DRs omkostninger til rettighe-

der, der ikke vil kunne nedbringes inden for 4 år. Skønnet er dog helt over-

ordnet og baserer sig ikke på konkrete beregninger, da dette vil forudsætte

opstilling af et konkret scenarie for nedbringelse af DRs rettighedsomkost-

ninger.

Side 5 af 9

- Finansielle nettoomkostninger vedrører nettoresultatet af DRs finansielle

indtægter og omkostninger, herunder bl.a. renteomkostninger, som ikke

vurderes at kunne påvirkes nævneværdigt. Disse omkostninger er især fa-

ste pga. DRs lån til finansiering af DR Byen.

Det bemærkes, at en stor del af ovenstående omkostninger på intet tidspunkt vil

kunne reduceres, hvis DR fortsat skal kunne fungere som Public Service-institu-

tion.

Faste omkostninger på mellemlang sigt

Tabel 3 herunder viser de omkostninger, som er placeret i kategorien ”faste på

mellemlangt sigt”, dvs. omkostninger der ikke skønnes at kunne reduceres og/eller

falde bort inden for inden for 2 til 4 år.

TABEL 3: DRS FASTE OMKOSTNINGER PÅ MELLEMLANG SIGT (PBA. 2016) FORDELT PÅ OVERORDNEDE UDGIFTS-

ARTER

mio. kr. Heraf forhandling (mio.kr)

Sportsrettigheder 54 54


Afskrivninger 35 0

Løn mv. vedr. tjenestemænd 8 03

Bundne produktionsomkostninger 37 37

Kontraktuelle omkostninger vedr. bygningsdrift 50 50

Kontraktuelle omkostninger vedr. teknologi 146 146

Samlede faste omkostninger på mellemlang sigt 352 309


- Sportsrettigheder vedrører DRs omkostninger til visningsrettigheder til

sportsbegivenheder, jf. bilag 4b. Sportsrettigheder har ofte en løbetid over

flere år, og er påkrævet til en stor del af DRs sportsproduktioner, hvorfor

omkostningerne hertil skønnes at være faste inden for 2 til 4 år. Skønnet er

dog helt overordnet og baserer sig ikke på konkrete beregninger, da dette

vil forudsætte opstillingen af et konkret scenarie for nedbringelse af DRs

omkostninger til sportsrettigheder.

- 10 pct. af DRs omkostninger til centrale rettighedsaftaler er placeret i ka-

tegorien ”faste på mellemlang sigt”, jf. bilag 4b. Dette er udtryk for et over-

ordnet skøn over, hvor stor en andel af DRs omkostninger til rettigheder,

der kan nedbringes inden for 2 til 4 år. Skønnet er dog helt overordnet og

baserer sig ikke på konkrete beregninger, da dette vil forudsætte opstillin-

gen af et konkret scenarie for nedbringelse af DRs omkostninger til centrale

rettighedsaftaler.

3 DRs lønomkostninger er ikke opført således, at variabiliteten afhænger af en forhandling eftersom DR alene forhand-ler om antallet af medarbejdere men udelukkende aflønningen af medarbejderne.

Side 6 af 9

- 10 pct. af DRs omkostninger til afskrivninger er placeret i kategorien ”faste

på mellemlang sigt”, jf. bilag 4a. Dette er udtryk for et overordnet skøn over,

hvor stor en andel af DRs omkostninger til afskrivninger, der kan nedbringes

inden for 2 til 4 år. Skønnet er dog helt overordnet og baserer sig ikke på

konkrete beregninger, da dette vil forudsætte opstillingen af et konkret

scenarie for nedbringelse af DRs afskrivninger.

- Ca. 8 mio. kr. af DRs personalerelaterede omkostninger vedrører tjeneste-

mænd, som har et opsigelsesvarsel på 3 år, hvorfor disse omkostninger vur-

deres at være faste på mellemlang sigt.

- Bundne produktionsomkostninger vedrører produktionsomkostninger, som

DR har bundet sig til ifm. indkøb af sportsrettigheder, jf. bilag 4b. Dermed

er denne udgiftspost placeret i samme kategori for variabilitet som DRs

omkostninger til sportsrettigheder.

- Kontraktuelle omkostninger vedr. bygningsdrift dækker over DRs kontrak-

tuelle forpligtelser ift. drift af DRs bygninger, herunder DRs kontrakter med

Coor og ISS. DR er bundet af disse forpligtelser i kontraktperioden, hvorfor

omkostningerne først kan reduceres og/eller falde bort efter kontraktens

udløb. Det bemærkes, at et bortfald af disse omkostninger bl.a. vil medføre,

at DRs bygningsmasse forfalder over tid.

- Kontraktuelle omkostninger vedr. teknologi dækker over DRs kontraktuelle

forpligtelser ift. teknologisk udstyr og distribution af DRs programindhold,

herunder omkostninger vedr. streaming, som varierer med forbruget (og

dermed forventes at stige i de kommende år).

I DRs kontraktuelle forpligtelser indgår ligeledes forpligtelser til at foretage visse

minimumsindkøb, fx i DRs kantine. Disse forpligtelser er ikke nødvendigvis omfattet

af omkostningerne i tabel 3, da disse ikke i alle tilfælde kan henføres direkte til de

pågældende kontrakter.

Faste omkostninger på kort sigt

Tabel 4 herunder viser de omkostninger, som kan karakteriseres som faste om-

kostninger på kort sigt, fordi de individuelt skønnes at kunne reduceres og/eller

falde bort inden for 1 til 2 år.

Side 7 af 9

TABEL 4: DRS FASTE OMKOSTNINGER PÅ KORT SIGT (PBA. 2016) FORDELT PÅ OVERORDNEDE UDGIFTSARTER


Øvrige rettigheder vedr. programproduktion 119 119


Afskrivninger 35 0

Bygningsrelaterede omkostninger 152 0

Tilsagn vedr. filmaftaler (udbetalt i 2016) 49 0

Samlede faste omkostninger på kort sigt 377 141


- Øvrige rettigheder vedr. programproduktion vedrører DRs omkostninger til

rettigheder ifm. programproduktion, som ikke er omfattet af DRs faste,

centrale rettighedsaftaler, jf. bilag 4b. Disse omkostninger vurderes at

være mere variable end andre rettighedsomkostninger, da de er koblet mere

direkte til programproduktionen. Skønnet er dog helt overordnet og baserer


konkret scenarie for nedbringelse af DRs øvrige rettigheder vedrørende

programproduktion.

- 10 pct. af DRs omkostninger til centrale rettighedsaftaler er placeret i ka-

tegorien ”faste på kort sigt”, jf. bilag 4b. Dette er udtryk for et overordnet

skøn over, hvor stor en andel af DRs omkostninger til rettigheder, der kan

nedbringes inden for 1 til 2 år. Skønnet er dog helt overordnet og baserer


konkret scenarie for nedbringelse af DRs omkostninger til centrale ret-

tighedsaftaler.

- 10 pct. af DRs omkostninger til afskrivninger er placeret i kategorien ”faste

på kort sigt”, jf. bilag 4a. Dette er udtryk for et overordnet skøn over, hvor

stor en andel af DRs omkostninger til afskrivninger, der kan nedbringes in-

den for 1 til 2 år. Skønnet er dog helt overordnet og baserer sig ikke på kon-

krete beregninger, da dette vil forudsætte opstillingen af et konkret scena-

rie for nedbringelse af DRs afskrivninger.

- Bygningsrelaterede omkostninger vedrører DRs omkostninger til drift og

vedligeholdelse af DRs bygningsmasse. Det bemærkes, at et bortfald af

disse omkostninger bl.a. vil medføre, at DRs bygningsmasse forfalder over

tid.

- Tilsagn vedr. filmaftaler vedrører, at DR indgår aftaler om støtte til dansk

film, jf. DRs forpligtelse til at støtte dansk film i public service-kontrakten,

som løber til og med udgangen af 2018. Det angivne beløb er det udbetalte

beløb i 2016.

Side 8 af 9

3. Variable omkostninger

Som tidligere beskrevet vurderes størstedelen af DRs omkostninger at være for-

holdsvist variable. Dette skal ses i lyset af en række centrale valg og prioriteringer,

hvor DRs efterspørgsel og produktion af programindhold er i centrum for DRs

samlede økonomi. Bl.a. understøtter DRs styring og organisering gennem en bestil-

ler-udfører-model samt DRs redaktionelle frihed, at DR altid kan agere agilt og løse

public serviceopgaven for samfundet med afsæt i at tilbyde indhold med kvalitet,

relevans og perspektivering for den enkelte bruger, jf. bilag 1.

Tabel 5 herunder viser de udgiftsposter, som er karakteriseret som variable, da de

i udgangspunktet skønnes at kunne reduceres og/eller falde bort inden for et år,

hvilket typisk vil være inden for 9 til 12 mdr. TABEL 5: DRS VARIABLE OMKOSTNINGER PÅ KORT SIGT (PBA. 2016) FORDELT PÅ OVERORDNEDE UDGIFTSARTER


Løn, personalerelaterede omkostninger mv. 1.968 04

Programomkostninger 570 0

IT mv. 177 0

Administration mv. 102 0

Transport 80 0

Øvrige 10 0

Samlede variable omkostninger 2.907 0

De enkelte poster i tabel 5 herover gennemgås og uddybes kort i det følgende. Det

bemærkes, at der inden for de enkelte poster kan være konkrete omkostninger,

som ikke er variable indenfor et år. Disse konkrete omkostninger kan imidlertid ikke

umiddelbart udskilles, hvorfor alle omkostningerne under de forskellige poster er

placeret i kategorien variable omkostninger.

- Løn, personalerelaterede omkostninger mv. vedrører primært DRs omkost-

ninger til lønninger af både fastansatte, tidsbegrænset ansatte, free-

lancere mv. Lønomkostningernes variabilitet afhænger primært af medar-

bejdernes opsigelsesvarsler. En række medarbejdere i DR har mere end et

års opsigelsesvarsel. Dermed er visse dele af DRs omkostninger til løn mv.

ikke variable inden for et år.

- Programomkostninger vedrører især omkostninger til eksterne producen-

ter ifm. bestilling af programmer til DR samt indkøb af allerede produceret

indhold. Visse kontrakter med eksterne producenterne kan imidlertid binde

omkostninger udover et år.

4 DRs lønomkostninger er ikke opført således, at variabiliteten afhænger af en forhandling eftersom DR alene forhand-ler om antallet af medarbejdere men udelukkende aflønningen af medarbejderne.

Side 9 af 9

- IT mv. vedrører især DRs løbende omkostninger til indkøb, leje mv. af IT-ud-

styr, software mv. Der vurderes dog at være en vis fasthed i disse omkost-

ninger, da fx omkostninger til licenser kan have en længere bindingsperiode

end et år.

- Administration mv. vedrører DRs administrative omkostninger, herunder

omkostninger til konsulentrådgivning samt porto ifm. indkrævning af licens.

DRs omkostninger til opkrævning af licens må antages at være mindre vari-

able, hvis DR fortsat skal indkræve licens.

- Transport vedrører DRs omkostninger til transport primært ifm. produktion

af programindhold.

- Øvrige vedrører bl.a. omkostninger vedr. forsikringer, lytter-/seerundersø-

gelser samt negative omkostninger vedr. hensættelser. Visse af disse om-

kostninger – fx vedr. forsikringer – er ikke variable inden for et år.

Bilag 4a

Side 1 af 3

DRs afskrivninger


”En detaljeret kortlægning af DR’s af- og nedskrivninger med en gennem-

gang af hvilke konkrete elementer, der indgår i DR’s af- og nedskrivninger.”

Store dele af DRs faste omkostninger udgøres af anlægsafskrivninger på materi-

elle og immaterielle anlæg. DRs afskrivningsniveau ligger i gennemsnit på 354 mio.

kr. i 2016.

Størstedelen af DRs omkostninger vedr. afskrivninger for 2016 kan inddeles i fire

overordnede kategorier, jf. tabel 1.

TABEL 1: DRS AFSKRIVNINGER FORDELT PÅ KATEGORIER (MIO. KR. I 2016)

Kategori mio. kr.

Bygninger og grunde 161

Teknisk udstyr og biler 101

Software 67

Sendenet 25

Total 354


- Bygninger og grunde vedrører afskrivninger på DRs bygningsmasse, hvor

især DR Byen udgør en stor del af disse afskrivninger.

- Teknisk udstyr og biler vedrører afskrivninger på flere projekter herunder

bl.a. server- og storageudskiftning samt udstyr og teknik til DRs studier

samt DRs bilflåde, herunder både personbiler samt OB-vogne mv.

- Software vedrører primært afskrivninger ift. DRs udviklingsprojekter, her-

under bl.a. DRs planlægningssystem samt udviklingsprojekter vedr. infra-

strukturen omkring DRs hjemmeside mv.

- Sendenet vedrører afskrivninger ift. DR-ejet udstyr, som anvendes til distri-

bution af DRs kanaler mv., fx MUX.

DR

5. januar 2018

Side 2 af 3

For rent beregningsteknisk at illustrere fastheden i DRs omkostninger vedr. af-

skrivninger har DR foretaget et simuleret stop for investeringer, herunder reinve-

steringer. På den baggrund illustrerer tabel 2 herunder, hvilken afviklingshastighed

de enkelte afskrivningstyper indeholder. Hermed ses, at især afskrivninger vedr.

bygninger (DR Byen) har en lang afskrivningstid, mens mindre anlæg som fx soft-

ware og sendenet har kortere udfasningstid.

Det skal dog understreges, at der er tale om et simuleret stop for investeringer,

som vil medføre, at DRs anlæg vil forfalde, og DR ikke vil kunne løse sine centrale

kerneopgaver herunder udsendelse, produktion, redigering mv., hvis disse ikke ud-

skiftes efter behov. Anlæg med kortere afskrivningstider har alt andet lige behov

for at blive skiftet ud efter kortere tid, hvilket afskrivningstiden er tilpasset til.

TABEL 2: UDFASNING AF DRS AFSKRIVNINGER VED SIMULERET STOP FOR (RE)INVESTERINGER (MIO. KR.)

2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 Software

67

63

40

19

4

1

0

0

0

-

-

-

Bygninger og grunde

161

157

157

151

146

146

145

145

145

145

141

133

Sendenet

25

23

19

17

7

6

5

1

1

1

1

1

Tekniskud-styr og biler

101

104

91

72

56

40

23

12

9

6

3

1

Total

354

347

307

258

214

193

174

158

155

152

145

135

Langt størstedelen af DRs omkostninger til afskrivninger vurderes i udgangspunk-

tet at være faste på langt sigt. DRs omkostninger til afskrivninger vil dog alt andet

lige kunne påvirkes af fremtidige prioriteringer vedr. DRs aktivitetsniveau, men DR

vil også fremover have behov for at foretage investeringer for at udskifte og ved-

ligeholde DRs anlæg, herunder bygninger, systemer og udstyr. Alternativt vil disse

forfalde og ikke kunne anvendes.

Det er dog særdeles vanskeligt generelt at beskrive variabiliteten i DRs omkostnin-

ger til afskrivninger, da den præcise variabilitet (behov for reinvesteringer) er af-

hængigt af DRs aktiviteter.

På den baggrund er der foretaget en skønsmæssig fordeling af afskrivningsom-

kostningerne, hvor ca. 80 pct. af DRs omkostninger placeres i kategorien ”faste

omkostninger på langt sigt”, 10 pct. placeres som ”faste omkostninger på mellem-

lang sigt” og de sidste 10 pct. placeres som ”faste omkostninger på kort sigt”.

Tabel 3 herunder viser en fordeling af DRs omkostninger til afskrivninger på bag-

grund af dette skøn. Skønnet er – som ovenfor beskrevet – behæftet med betyde-

lig usikkerhed og ikke udtryk for konkrete beregninger.

Side 3 af 3

TABEL 3: VURDERING AF VARIABILITET I DRS UDGIFTER TIL AFSKIRVNINGER

Afskrivninger Andel (pct.) mio. kr. i 2016

Fast på lang sigt 80% 283

Fast på mellemlang sigt 10% 35

Fast på kort sigt 10% 35

Variabelt 0% 0

Samlet 100% 354

Bilag 4b

Side 1 af 5

DRs omkostninger vedr. rettigheder


”En kortlægning af DRs udgifter til rettigheder, herunder en vurdering af

variabiliteten i udgifterne.”

Dette notat er opbygget omkring følgende afsnit:

1. Generelt om rettigheder i DR

2. Kollektive aftaler på rettighedsområdet

3. Individuelle rettigheder vedr. programproduktion

4. Samlet skøn for variabilitet

1. Generelt om rettigheder i DR

Rettigheder er et helt afgørende element i DRs varetagelse af public service-op-

gaven, da DR kun kan publicere indhold, som DR har rettigheder til.

DR har som udgangspunkt rettigheder til det indhold, som produceres internt i DRs

indholdsproducerende direktørområder. Rettighederne hertil er blandt andet sik-

ret gennem DRs overenskomster gældende for ansatte og medvirkende. For så vidt

angår DRs eksterne produktioner erhverves der som udgangspunkt rettigheder til

disse i kontrakterne med de eksterne producenter. Disse rettigheder kan være

tidsbegrænsede, geografisk begrænsede mv.

Udover rettigheder til produktioner produceret af eller til DR, har DR behov for en

række øvrige rettigheder, som er afgørende for DRs virksomhed. Disse rettigheder

vedrører dels en række programspecifikke rettigheder, som DR har behov for i re-

lation til enkeltprogrammer, og dels en række generelle rettigheder, som DR har

behov for på tværs af udsendelser. De generelle rettigheder vedrører primært:

• Musikrettigheder til DRs radiokanaler og tv-produktioner

• Sportsrettigheder til sportsudsendelser i tv og radio

• Rettigheder til arkivmateriale

• Rettigheder til film og udsendelser, der ikke er produceret af eller til DR

DR

5. januar 2018

Side 2 af 5

• Rettigheder til forskellige elementer af et konkret program

DRs samlede omkostninger til rettigheder er opgjort til 402,0 mio. kr. i 2016, heraf

283,6 mio. kr. til generelle rettigheder og 118,4 mio. kr. til programspecifikke ret-

tigheder.

Det bemærkes, at DRs omkostninger til rettigheder fastlægges efter en forhand-

ling mellem DR og rettighedshavere. Størstedelen af DRs omkostninger til gene-

relle rettigheder er fastlagt i større, kollektive aftaler med rettighedsorganisatio-

nerne KODA, Gramex og Copydan samt i aftaler om rettigheder til sportsbegiven-

heder. Omkostningerne til de individuelle og programspecifikke rettigheder er kob-

let direkte til DRs programvirksomhed, og kan således variere betydeligt mellem år.

2. Kollektive aftaler på rettighedsområdet

DRs omkostninger til centrale rettigheder udgjorde 283,6 mio. kr. i 2016, jf. tabel 1.

TABEL 1: DRS OMKOSTNINGER TIL CENTRALE, KOLLEKTIVE RETTIGHEDER (2016)

mio. kr.

Større centrale aftaler 222,3

Sportsrettigheder 53,5

Mindre rettighedsaftaler 4,5

Videreudnyttelsesaftaler 3,2

Rettigheder i alt 283,6

Større centrale aftaler

DRs omkostninger til større centrale aftaler på 222,3 mio. kr. i 2016 vedrører be-

talingerne til KODA, Gramex og Copydan.

KODA arbejder for at sikre komponister og tekstforfatteres rettigheder og beta-

ling, når deres værker spilles offentligt i Danmark. KODA fordeler dernæst beløbet

videre til disse. DRs seneste aftale med KODA udløb ultimo 2014, og DR har siden

da været i forhandlinger med KODA om en ny rettighedsaftale. KODA kræver en

højere betaling af DR for det nuværende forbrug af musik, men forhandlingerne

har ikke ledt til et resultat, og DR og KODA fører derfor en sag i Ophavsretslicens-

nævnet. Hvis DRs rettighedsbetaling til KODA justeres efter KODA’s krav og DRs

licensindtægter bliver reduceret med fx 25 pct., vil DRs rettighedsbetaling til KODA

fortsat ligge højere end det aktuelle niveau. DR vil ikke kunne operere som public

service-virksomhed uden at skulle deklarere rettigheder hos KODA.

Gramex varetager interesserne for de udøvende kunstnere (fx sangere, musikere

og pladeselskaber) og fordeler DRs betaling videre til disse, når deres værker spilles

offentligt i Danmark. Aftalen med Gramex kan opsiges med et års varsel til udløb

den 31. december 2018, men DR vil ikke kunne operere som public service-virksom-

hed uden at skulle deklarere rettigheder til Gramex. Hvis aftalen ikke opsiges ultimo

2018, er DR forpligtet til at betale vederlag til Gramex til og med 2019.

Side 3 af 5

Copydan er en forening, der forvalter ophavsrettigheder for en række rettigheds-

havere, fx skribenter, film- og tv-producenter, forlag mv. DRs aftale med Copydan

vedrører genanvendelse af DRs arkivproduktioner, så DR kan stille en række arkiv-

produktioner til rådighed for befolkningen. Copydan-aftalen er løbende, og kan op-

siges med seks måneders varsel til udløbet af et kalenderår. DR vil dog ikke kunne

operere som public service-virksomhed uden at klarere rettigheder hos Copydan.

DRs gældende aftaler med KODA, Gramex og Copydan er rundsumsaftaler, og de

tilknyttede omkostninger er ikke forbrugsafhængige. DR kan således både øge og

reducere sine aktiviteter indenfor rammerne af disse aftaler, uden at dette, alt

andet lige, indebærer hverken flere eller færre omkostninger.

DR kan i udgangspunktet ikke publicere uden aftalerne med KODA, Gramex og Co-

pydan, da aftalerne er en forudsætning for, at DR kan sende radio- og tv-program-

mer med færdiglavet dansk musik (KODA og Gramex) eller stille arkivproduktioner

til rådighed (Copydan). Det vil fortsat være nødvendigt for DR at fastholde disse

aftaler, hvis DR skal være i stand til at producere og distribuere indhold, som det

er tilfældet i dag.

Såfremt DR udvider eller indskrænker antallet af tv- og radiokanaler betydeligt, vil

DR alt andet lige lægge op til, at rettighedsaftalerne genforhandles. DR vil imidler-

tid ikke ensidigt kunne reducere omkostningerne ifm. disse aftaler, og rettigheds-

haverne må forventes at ville gå meget langt for at fastholde indtjening fra DR.

Det er således meget vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang omkostningerne til

disse tre større rettighedsaftaler vil kunne variere og i givet fald inden for hvilken

tidshorisont. Overordnet vurderes det imidlertid, at det er vanskeligt at forestille

sig et scenarie, hvor DRs aktiviteter ændres så markant, at der kan indgås ret-

tighedsaftaler, hvor de nuværende omkostninger reduceres med mere end maksi-

malt op til 20 pct.

På denne baggrund vurderes 80 pct. (svarende til 177,9 mio. kr.) af DRs omkostnin-

ger til større centrale rettighedsaftaler i kategorien ”faste på lang sigt”. De re-

sterende 20 pct. fordeles skønsmæssigt med 10 pct. i hver af kategorierne ”faste

på mellemlang sigt” og ”faste på kort sigt”.

Sportsrettigheder

En væsentlig del af DRs public service-opgave er at samle danskerne om væsentlige

og store sportsbegivenheder. Dette ses bl.a. i den politiske beslutning om at etab-

lere den såkaldte sportsliste over begivenheder, som skal vises på tv-kanaler, ”der

lever op til en række krav, herunder at de kan modtages af 90 pct. af de danske

husstande, der har tv”.

DR har ofte indgået et samarbejde med TV2 om at indkøbe rettigheder og sende

fra større begivenheder, som optræder på sportslisten. Dette har givet parterne

Side 4 af 5

mulighed for at rejse den nødvendige finansiering til at erhverve de nødvendige ret-

tigheder for at kunne levere op til intentionerne omkring sportslisten.

Sportsrettighederne købes typisk flere år i forvejen og dækker over aftaler for en

række forskellige sportsbegivenheder (f.eks. sommer-OL, vinter-OL, VM i fodbold,

EM i fodbold, VM i håndbold). Rettighederne købes op til 10-15 år før en begivenhed

finder sted. Omkostningerne varierer fra år til år og er bl.a. betinget af, hvilke

større sportsbegivenheder, der finder sted det enkelte år, og hvordan betalings-

raterne for en given sportsrettighed falder.

Pr. 1. oktober 2017 er DR forpligtet til at betale i alt 156,6 mio. kr. for sportsret-

tigheder vedr. fremtidige sportsbegivenheder. Det bemærkes dog, at det kan være

muligt at videresælge rettighedsforpligtelser til andre aktører. Prisen må dog an-

tages at være væsentligt forringet, hvis DR bliver forpligtet til at videresælge ret-

tighederne, hvilket således vil indebære et tab for DR. De aktuelle restforpligtelser

til sportsrettigheder er dermed et øjebliksbillede, som løbende kan ændre sig.

DR planlægger aktuelt at afgive bud på rettighederne til flere større fremtidige

sportsbegivenheder. DRs restforpligtelser kan derfor i løbet af kort tid stige be-

tragteligt.

Sportsrettighederne (53,5 mio. kr. i 2016) vurderes at være faste på mellemlangt

sigt, da de vil udløbe gradvist over tid, og samtidig vil DR muligvis kunne videresælge

en del af sportsrettighederne (med risiko for tab). Samtidig bemærkes det, at DR i

forbindelse med indkøbet af sportsrettigheder har forpligtet sig til at transmit-

tere et vist antal timer fra konkrete sportsbegivenheder. Sælges sportsrettighe-

derne ikke, er DR således forpligtet til at afholde de nødvendige produktionsom-

kostninger for at kunne leve op til denne transmissionsforpligtelse.

Desuden skal det nævnes, at DR i nogle af rettighedsaftalerne forpligter sig til at

vise et vist antal sendetimer fra en given sportsbegivenhed. Det indebærer, at DR

er forpligtet til at dække produktionsomkostningerne ved disse sportsbegivenhe-

der, også selvom DR skal ophøre med at sende sport. Inden for ovennævnte periode

skønnes det, at DR er bundet til at have produktionsomkostninger for ca. 37 mio.

kr. på baggrund af DRs visningsforpligtelser ifm. indkøb af rettigheder.

Mindre kollektive aftaler samt videreudnyttelsesaftaler.

Rettighedsaftalerne med IFPI (producenter og distributører), NCB (tværgående)

samt billedkunst-aftalerne (med Copydan) er ikke aktivitetsstyrede og må betrag-

tes som faste på langt sigt. Dog er omkostninger efter aftalen vedrørende forfat-

terrettigheder (0,2 mio. kr. i 2016) mere aktivitetsstyret, hvorfor denne vurderes

at være fast på kort sigt.

Herudover har DR indgået videreudnyttelsesaftaler med de fagforbund, som re-

præsenterer DRs fastansatte medarbejdere og visse freelancemedarbejdere. DR

kan ligeledes ikke ensidigt beslutte at reducere disse omkostninger.

Side 5 af 5

3. Individuelle rettigheder vedr. programproduktion

Ud over DRs omkostninger til centrale rettighedsaftaler, som er beskrevet oven-

for, har DR en række individuelle rettighedsomkostninger. Disse individuelle ret-

tighedsomkostninger supplerer de kollektive rettighedsaftaler.

At DR har omkostninger til individuelle rettigheder ifm. programproduktion kan

enten skyldes, at der er tale om særlige medvirkende (fx dramatikere, instruktø-

rer, skuespillere, musikere mv.) eller særligt indholdsmæssigt materiale, som ikke

er dækket af de centrale rettighedsaftaler. Og endeligt kan det være den måde,

hvorpå DR ønsker at anvende materialet eller de medvirkende, der ikke er dækket

af de centrale aftaler.

DRs samlede øvrige rettighedsomkostninger vedr. programproduktion udgjorde i

2016 118,4 mio. kr. Da disse rettighedsomkostninger i højere grad er knyttet til

specifikke programproduktioner og ikke dækket af DRs centrale rettighedsafta-

ler, vurderes disse omkostninger at være mere variable end DRs omkostninger til

centrale rettighedsaftaler.

Dog er der fortsat tale om rettighedsomkostninger, som har en vis afviklingstid.

Derfor vurderes DRs øvrige rettighedsomkostninger vedr. programproduktion at

kunne falde bort inden for 1 til 2 år (faste på kort sigt). Det bemærkes dog, at in-

dividuelle rettighedsomkostninger ifm. programproduktionen er en central del af

DRs public service-virksomhed.

4. Samlet skøn for variabilitet

Som beskrevet ovenfor har DR placeret omkostninger til rettigheder i hver af de

fire opstillede kategorier for variabilitet. Tabel 1 sammenfatter disse skøn. Det

bemærkes, at placeringen i de forskellige kategorier er behæftet med betydelig

usikkerhed.

TABEL 2 ÅRLIGE OMKOSTNINGER FORDELT PÅ RETTIGHEDSOMRÅDE OG VARIABILITET (MIO. KR. I 2016)

Variable Fast

kort sigt Fast

mellemlang sigt Fast

lang sigt Samlet

Relateret til programproduktion 118,4 118,4

Større centrale aftaler 22,2 22,2 177,9 222,4

Sportsrettigheder 53,5 53,5

Mindre rettighedsaftaler 0,2 4,3 4,5

Videreudnyttelsesaftaler 3,2 3,2

Rettigheder i alt 0,0 140,8 75,7 185,4 402,0

Anm.: Omkostningen til sportsrettigheder kan variere meget fra år til år.

Bilag 5

Side 1 af 7

DR Koncerthuset med tilhørende studier mv.


”En kortlægning af direkte og indirekte udgifter samt indtægter mv. for-

bundet med DR Koncerthuset med tilhørende studier mv. idet kortlægnin-

gen af både direkte og indirekte udgifter samt indtægter baseres på en

konkret opgørelse/vurdering”.


Notatets hovedkonklusioner er sammenfattet i boks 1.


• DR Koncerthuset er en stor del af DRs samlede musik- og kulturformidling.

• Omkostningerne til DRs koncerthus var 112,5 mio. kr. i 2016 og indtægterne var 44,2 mio. kr. DRs nettoomkostninger var således 68,3 mio. kr. i 2016.

• DR Koncerthuset fungerer i dag som en integreret del af DR og af DR Byen

• Koncerthuset anvendes af DRs kor og orkestre ifm. prøver og koncerter mv., af P2- og P8-redaktionerne m.fl., DR Musikariet, men bruges også ifm. optagelse af en række tv-programmer og shows, herunder P3 Guld, Demokratiets Aften, Ph.d. cup mv.

• Koncerthuset har årligt næsten 340.000 besøgende til næsten 400 arrangementer.

• Der er en række gensidige synergier mellem Koncerthuset og resten af DR, som sam-let set bidrager til at holde omkostningerne nede. Fx vedr. bygningsdrift og vedlighed, støttefunktioner, produktionsudstyr, sammenhæng til DRs kor og orkestre, ekspone-ring på DRs flader.


1. Generel beskrivelse af DR Koncerthuset

2. Omkostninger og indtægter for DR Koncerthuset

Dette bilag indeholder udelukkende en kortlægning af indtægter og omkostninger

for DR Koncerthuset i 2016. Kortlægningen omfatter hverken overvejelser om sy-

DR

5. januar 2018

Side 2 af 7

nergier, stordriftsfordele mv. eller skøn for omkostninger (varige og engangsud-

gifter) forbundet med, at opgaven eventuelt skal løses anderledes eller uden for

DR. Sådanne overvejelser og skøn fremgår af bilag 12.

1. Generel beskrivelse af DR Koncerthuset

DR Koncerthuset er dels en bygning i DR Byen og dels en organisatorisk enhed i

direktørområdet DR Kultur. DR Koncerthuset som fysisk struktur huser bl.a. DRs

kor og orkestre og dermed faciliteter til ensemblernes prøver, til ensemblernes

koncerter og til transmission (tv- og radio) af ensemblernes aktiviteter1.

Ud over DRs kor og orkestre og Koncerthusets egen stab huser DR Koncerthuset

også redaktionen for P2/P8 samt Diskoteket. Ekskl. publikumsområder (koncertsa-

len, studier, foyer mv.) bruger P2/P8, Diskoteket og DRs kor og orkestre rent are-

almæssigt (m2) ca. 70 pct. af Koncerthusets lokaler.

DR Koncerthuset huser ligeledes Musikariet. Det fremgår af den gældende public

service-kontrakt, at:

”[…] DR [skal] tilbyde en række aktiviteter på musikområdet, der henvender

sig særligt til børn og unge. Dette skal bl.a. ske gennem DR Musikariet, som

på tværs af genrer og musikpræferencer tilbyder børn og unge at møde

musikken, lære om den og selv tage livtag med den. DR Musikariet, der er

forankret i DR Koncerthuset, skal nå børn og unge i hele landet.” (s. 9)

DR Musikariet samarbejder med skoler, kommuner, regioner og kulturinstitutioner

i hele landet og har i 2016 gennemført en lang række arrangementer både i og uden-

for DR Koncerthuset. I den forbindelse gør DR Musikariet brug af DRs børneværter

og -figurer, der hyppigt optræder ved DR Musikariets arrangementer, fx Rosa fra

Rouladegade, Sigurd Barrett, Motormille, Hr. Skæg og Monster fra Ramasjang. Da

DRs Kor og Orkestre er fundamentet i Musikariets aktiviteter vil en udskillelse af

Musikariet skulle ses i sammenhæng med en udskillelse af DRs Kor og Orkestre.

Derfor er Musikariets økonomi trukket ud af DR Koncerthusets økonomi og i stedet

lagt til DRs Kor og Orkestres økonomi.

DR Koncerthuset råder desuden over flere studier, der anvendes til produktion og

udsendelse af både tv og radio.

Koncerthuset anvendes også til optagelse af diverse tv-programmer, shows mv. I

2016 havde Koncerthuset 50 DR-arrangementer, der benyttede sig af studier og

sale i gennemsnitligt to dage ad gangen. Samlet set er der således en række syner-

gier mellem DR Koncerthuset og den generelle indholdsproduktion i DR.

1 DRs kor og orkestre er ligeledes tilknyttet direktørområdet DR Kultur, men er ikke en del af den organisatoriske en-hed DR Koncerthuset i DR Kultur.

Side 3 af 7

DR Koncerthuset arrangerer uafhængigt af DRs public service-virksomhed kon-

certer med gæstende og turnerende artister og varetager derudover kommerciel

virksomhed med rundvisninger, møde- og konferencevirksomhed samt restaurant,

barer, catering mv., der er tilknyttet til DR Koncerthusets øvrige aktiviteter. Dette

sikrer blandt andet, at DR Koncerthuset er tilgængeligt og bredt appellerende for

befolkningen, og at DR Koncerthusets kapacitet udnyttes bedst muligt og ikke står

ubenyttet hen.

DR Koncerthuset består organisatorisk af ”Ledelse og sekretariat”, ”Produktion”, ”Salg og Marketing”, ”Konferencer, Events og Rundvisninger”, ”Koncerter”, ”Musika-riet” samt ”Food & Beverages” og tæller i alt 45,3 årsværk (ekskl. freelancere) i 2016.

Opgøres disse årsværk i ansættelsestyper er der pr. 1. september 2017 ansat/til-

knyttet 4 chefer (i 2016 var det 6 chefer, hvorfor der indgår 6 chefer i omkost-

ningsberegningerne) samt 115 medarbejdere, heraf 24 fastansatte, 3 TBA2-an-

satte, 86 timelønnede (bar-, garderobe, billetpersonale mv.) og 2 kontorelever. Der

er ingen tjenestemænd under den organisatoriske enhed ”DR Koncerthuset”.

Sammenhæng til DR Byen

Kortlægningen af aktiviteter og økonomi i DR Koncerthuset tager udgangspunkt i

DR Koncerthuset som bygning i DR Byen. Ifm. kortlægningen medtages dog ligele-

des den organisatoriske enhed DR Koncerthuset, da aktiviteter i denne enhed er

direkte knyttet til Koncerthuset som bygning. Aktiviteter vedr. DRs kor og orkestre

er som udgangspunkt ikke taget med i kortlægningen vedr. DR Koncerthuset, da

disse kortlægges særskilt.

DR Koncerthuset fungerer i det daglige som en integreret del af DR Byen. Der er

en række omkostninger til bygningsdrift, som ikke kan adskilles fra DR Byen gene-

relt, fordi Koncerthuset deler en række funktioner med resten af DR Byen, som fx

reception og omstilling mv. DR har således eksempelvis facility management kon-

trakter, som også omfatter DR Koncerthuset. Det gælder bl.a. en kontrakt på ren-

gøring med ISS, på catering ligeledes med ISS og på intern service og sikkerhed med

COOR.

Der er ligeledes en fælles infrastruktur. Omkostningerne hertil afspejler de stor-

driftsfordele, som DR på nuværende tidspunkt opnår ved at servicere hele DR Byen

inkl. Koncerthuset. Den fælles infrastruktur omfatter bl.a.:

- Funktioner der er fuldt integrerede med DR Byen: Abonnementer til fx over-

faldsalarmlinjer til politiet og nødradioer til vagterne, reception og omstilling

mv.

2 Tidsbegrænset ansættelse.

Side 4 af 7

- Funktioner der har maskinel afhængighed: Vedligehold af kølecentral, nød-

strøm, kloakering, vandforsyning mv. Den maskinelle afhængighed består i,

at fx nødstrømsanlægget er placeret i en anden del af DR Byen end kon-

certhuset ligger, og at nødstrømsanlægget leverer nødstrøm til DR Kon-

certhuset. Disse maskinelle forhold er dermed en forudsætning for at sikre

driften af DR Koncerthuset.

- Integrerede IT-systemer herunder ledningsføring, serveradgang og server-

rum samt fælles adgangsforhold til bygningerne med adgangskort osv.

Aktiviteter i DR Koncerthuset i 2016

I 2016 blev 389 arrangementer afviklet i DR Koncerthuset med et samlet publikums-

tal på 338.047 personer. Heraf var 104 arrangementer med DRs kor og orkestre.

En del publikummer er faste brugere, hvilket kommer til udtryk ved, at Koncerthuset

solgte 2485 abonnementer til koncertserier med DRs kor og orkestre i 2016. Disse

abonnementer dækker gennemsnitligt 16.000 billetter og dertil kommer abonnen-

ters merindkøb på 4-5.000 billetter årligt. Det betyder, at ca. 1/3 af alle DR Sym-

foniOrkestrets billetter sælges gennem abonnementer.

DR Musikariet er DR Koncerthusets tilbud til børn, unge og familier. I 2016 har DR

Musikariet gennemført 103 arrangementer i og uden for DR Koncerthuset. Heraf

var 65 arrangementer i DR Koncerthuset. Musikariet havde i 2016 et samlet publi-

kumstal på 69.766 personer. Heraf var ca. 46.000 publikummer i DR Koncerthuset,

mens aktiviteter uden for huset havde ca. 23.000 publikummer. De af arrangemen-

terne som foregik i DR Koncerthuset indgår i opgørelsen af arrangementer i DR

Koncerthuset i afsnittet ovenfor. Det samme gør sig gældende for antallet af pub-

likummer.

2. Omkostninger og indtægter for DR Koncerthuset

Tabel 1 viser DRs omkostninger og indtægter relateret til DR Koncerthuset.

Omkostninger

Som tidligere beskrevet, huser DR Koncerthuset både aktiviteter, som er knyttet

til DRs public service-virksomhed, og aktiviteter knyttet til anden (kommerciel) virk-

somhed.

TABEL 1: OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER VEDR DR KONCERTHUSET (MIO. KR)

Direkte henførbare Øvrige I alt

Omkostninger 40,8 71,7 112,5

Indtægter 44,2 44,2

Nettoomkostninger -3,3 71,7 68,3

Side 5 af 7

Der medtages ligeledes omkostninger for drift og vedligeholdelse af udenomsare-

aler. Der er ikke taget konkret stilling til, hvilke udenomsarealer, herunder eksem-

pelvis hvilken andel af parkeringsfaciliteterne, der primært henhører under Kon-

certhuset. Koncerthusets andel af arealet i DR Byen er anvendt til at estimere

drift- og vedligeholdelsesomkostningerne ved udenomsarealerne. Udenomsarea-

lerne ved DR Byen omfatter græsplæner, fortove, pladser og parkeringsfaciliteter

til både biler, motorcykler og cykler.

Fsva. parkeringspladsen i relation til DR Byen bemærkes det, at der i skrivende

stund verserer en sag mellem DR og Københavns Kommune om, hvorvidt terræn-

parkeringen skal erstattes af parkeringsfaciliteter, der ikke er fritliggende, dvs.

opførelse af eksempelvis et parkeringshus.

Forlænges DRs nuværende dispensation fra Københavns Kommune til terrænpar-

kering ikke, vil det formentlig være nødvendigt at investere i overdækkede parke-

ringsfaciliteter, eksempelvis et parkeringshus, hvilket ikke tjener et brugermæssigt

formål, men indebærer en væsentlig meromkostning.

Da Koncerthusets gæster anvender de nuværende parkeringsfaciliteter, vil der i

tilfælde af en udskillelse af Koncerthuset potentielt skulle afholdes en andel af en

sådan udgift til et parkeringshus eller lignende af en anden part end DR, da DR el-

lers vil bekoste anlæg for tredjepart.

Af tabel 2 nedenfor fremgår de samlede omkostninger for DR Koncerthuset i 2016.

En del af omkostningerne kan ifm. opgørelsen direkte henføres til Koncerthuset

samt aktiviteterne heri.

Herudover har DR foretaget en konkret vurdering af Koncerthusets andel af øvrige

omkostninger, som ikke direkte kan henføres specifikt til Koncerthuset. Det be-

mærkes, at opgørelsen i flere tilfælde således baserer sig på beregningstekniske

opgørelser, hvor der anvendes enten kvadratmeternøgler eller medarbejdernøgler

for at tilvejebringe den ønskede opgørelse, der fordeler en andel af DRs samlede

drift- og vedligeholdelsesomkostninger på DR Koncerthuset.

TABEL 2: OMKOSTNINGER VEDR. DR KONCERTHUSET (MIO. KR.)

Direkte henførbare Øvrige omkostninger I alt

Mio. kr.

Produktionsomkostninger 19,0 19,0

DR løn 14,6 14,6

Øvrig løn 9,2 9,2

Arbejdsgiverbidrag 0,4 0,4

Bygningsadministration, herunder vedligehold 2,0 18,8 20,8

Ejendomsskatter 2,7 2,7

Afskrivninger 48,9 48,9

Administrative støtte (økonomi, jura, HR) 1,2 1,2

Musikariet -4,2 -4,2

I alt 40,8 71,7 112,5

Side 6 af 7


- Produktionsomkostninger vedrører omkostninger til bl.a. rettigheder, pro-

duktionsudstyr, varekøb til restaurant og bar samt markedsføring.

- DR løn vedrører lønninger til fastansatte og tidsbegrænsede ansatte i DR

Koncerthuset, mens øvrig løn vedrører honorarer og løn til freelancere. Løn-

ningerne vedrører personer, der administrerer aktiviteter i huset, herunder

tjenere, foyer- og barpersonale.

- Arbejdsgiverbidrag angiver DRs årlige betaling til hhv. barsel.dk, AUB, AFU og

AES pr. årsværk i DR Koncerthuset3.

- Bygningsadministration herunder vedligehold vedrører en lang række om-

kostninger, der er forbundet med administration af bygningen. De største

poster er kontorhold og IT, kantinedrift, energiomkostninger, renhold, vedli-

geholdelse samt løn til personale der vedrører bygningsdriften. Den eneste

direkte henførbare omkostning af bygningsdriften er varmeforbruget i byg-

ningen, som måles præcist. De resterende energiomkostninger er skønnet

ud fra DRs samlede forbrug.

- DR betaler samlede ejendomsskatter for hele DR Byen. Opgørelsen af ni-

veauet for ejendomsskatter for DR Koncerthuset er anslået på baggrund

af et skøn for bygningens ejendoms- og grundværdi.

- DRs afskrivninger beror sig på udtræk fra DRs anlægskartotek, hvor byg-

ningsafskrivningerne er opdelt pr. segment. De samlede afskrivninger for DR

Byen var i 2016 134 mio. kr. Afskrivningerne på DR Koncerthuset bygger på

afskrivningerne af det segment som DR Koncerthuset udgør af DR Byen.

- DR Koncerthusets vurderede andel af DRs samlede omkostninger til admi-

nistrative støttefunktioner er fastlagt ud fra DR Koncerthusets andel af de

samlede driftsudgifter. Denne nøgle er herefter anvendt på udgifterne til

administrative støttefunktioner.

De vurderede andele af ikke-henførbare omkostninger er opdelt på bygningsdrift,

ejendomsskatter og administrative støttefunktioner. Ejendomsskatterne er ikke-

variable på kort sigt/mellemlang sigt. Bygningsadministration og administrative

støttefunktioner overlapper med DRs generelle bygningsdrift og brug af admini-

strative støttefunktioner.

3 AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), AFU (Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede) og AES (Arbejdsmarke-dets Erhvervssikring)

Anm.: Musikariet er trukket ud, da en udskillelse vil skulle ske i sammenhæng med DRs kor og orkestre.

Side 7 af 7

Indtægter

Af tabel 3 nedenfor fremgår de samlede indtægter for DR Koncerthuset. Indtæg-

terne er alle direkte henførbare, dvs. der er ikke opgjort øvrige indtægter eller an-

vendt fordelingsnøgler.


- Øvrige arrangementer vedrører primært konferencer og events, men også

garderobe, barsalg og restaurant tilhørende disse arrangementer.

- Billetindtægter vedrører indtægter fra koncerter og arrangementer. Billet-

indtægter til ensemblernes koncerter indgår ikke i DR Koncerthusets ind-

tægter, men i stedet i indtægterne for DR Kor og Orkestre, jf. bilag 6.

- Barsalg vedrører indtægter fra salg af drikkevarer ved alle DR Koncerthu-

sets arrangementer, herunder arrangementer som kor og orkestre delta-

ger i.

- Produktionstilskud og fonde vedrører indtægter fra diverse fonde mv. til

aktiviteter, som DR Koncerthuset afholder.

- Øvrige indtægter vedrører bl.a. indtægter fra gebyrer ved billetsalg og kon-

trollører fra turnekoncerter.

TABEL 3: INDTÆGTER VEDR. DR KONCERTHUSET 2016 (MIO. KR.)

Direkte henførbare Øvrige indtægter I alt

Mio. kr.

Øvrige arrangementer (konferencer, events mv.) 16,8 16,8

Billetindtægter 13,2 13,2

Barsalg 8,0 8,0

Øvrige indtægter 6,4 6,4

Produktionstilskud og fonde 2,3 2,3

Musikariet -2,5 -2,5

I alt 44,2 44,2

Anm.: Musikariet er trukket ud, da en udskillelse vil skulle ske i sammenhæng med DRs kor og orkestre.

Bilag 6

Side 1 af 8

DRs kor og orkestre



bundet med DRs kor og orkestre idet kortlægningen af både direkte og

indirekte udgifter samt indtægter baseres på en konkret opgørelse/vur-

dering”.

Dette notat besvarer anmodningen. Notatets hovedkonklusioner er sammenfattet

i boks 1.


DRs kor og orkestrer har en lang tradition for formidling af kor- og orkestermusik

• Omkostningerne til DRs kor og orkestre var 167,2 mio. kr. i 2016

• De blev modsvaret af indtægter for 37,2 mio. kr.

• Integrationen af kor, orkestre og formidling i et samlet mediehus fremmer formid-lingen af den klassiske musik fx i programmer som ”Den klassiske musikquiz”

• DRs kor og orkestre når ud til en stor del af befolkningen.

• I 2016 medvirkede DRs kor og orkestre i 352 tv-udsendelser med ca. 2,1 mio. seere og 135 radioudsendelser med ca. 500.000 lyttere

• DRs kor og orkestre gennemførte mere end 300 koncerter og aktiviteter, heraf 154 uden for Koncerthuset i koncertsale, kirker mv. i hele landet.


1. Generel beskrivelse af DRs kor og orkestre

2. Omkostninger og indtægter til DRs kor og orkestre


for DRs kor og orkestre i 2016. Kortlægningen omfatter hverken overvejelser om

synergier, stordriftsfordele mv. eller skøn for omkostninger (varige og engangs-

udgifter) forbundet med, at opgaven eventuelt skal løses anderledes eller uden

for DR. Sådanne overvejelser og skøn fremgår af bilag 13.

DR

5. januar 2018

Side 2 af 8

1. Generel beskrivelse af DRs kor og orkestre

Det fremgår af den gældende public service-kontrakt, at:

”DR [skal] drive følgende kor og ensembler: DR Symfoniorkestret, DR Big

Bandet, DR Koncertkoret, DR Vokalensemblet og DR Pigekoret.” (s. 8)

[…]

”DR skal tilstræbe, at så mange koncerter med DRs ensembler i Koncerthu-

set som muligt gøres tilgængelige på minimum ét af DRs medier.” (s. 9)

1.1 Generelt om DRs kor og orkestre

DRs kor og orkestre består af orkestrene DR SymfoniOrkestret og DR Big Band og

korene DR VokalEnsemblet og DR KoncertKoret, DR PigeKoret samt DR Korskolen.

DR ejer endvidere musikernes instrumenter samt et nodearkiv, som alene benyttes

af DRs kor og orkestre.

Nodearkivet er det største orkestrale og arrangementsmæssige arkiv i Danmark,

og arkivets noder udlånes til øvrige nationale symfoniorkestre og big bands.

DRs kor og orkestre optræder i en række sammenhænge og på forskellige kanaler

og platforme i DR. DR1, P4 og P8, og i særdeleshed DRK og P2, sender nyproduce-

rede programmer med DRs kor og orkestre. I 2016 blev der udsendt 138 timers tv1

med programmer, hvor DRs kor og orkestre medvirkede. På P2 blev der sendt ca.

600 timers radioprogrammer2, som var centreret omkring musik med DRs kor og

orkestre. Af de på P2 årligt udsendte 8.760 timers digital og FM-radio udgør mu-

sikken og formidlingen af DRs Kor og Orkestre en bærende og integreret del af det

samlede indhold på kanalen.

Nedenstående tabel 1 viser en skønnet fordeling af sendetiden på tværs af kor og

orkestre i 2016.

I tillæg til ovenstående medvirker DRs kor og orkestre ligeledes i andre sammen-

hænge i DR, herunder bl.a.:

- I samarbejde med DR Sporten har DR PigeKoret sunget superligasange med

et Facebook-reach på ca. 730.000 brugere.

1 Inkl. genudsendelser. 2 Inkl. genudsendelser.

TABEL 1: DRS KOR OG ORKESTRES MEDVIRKEN PÅ RADIO OG TV

Radio TV DR SymfoniOrkestret alene og sammen med DRs Kor 68 pct. 57 pct. DRs Kor 23 pct. 23 pct. DR Big Band 10 pct. 20 pct. I alt 100 pct. 100 pct.

Side 3 af 8

- DR Big Band spiller i Cirkus Summarum på DR Ramasjang og live forskellige

steder i hele landet.

- DR SymfoniOrkestret spiller for 1,3 mio. seere i DRs Store Juleshow.

- Den Klassiske Musikquiz formidler den klassiske musik på DR1 og DR K og er

udviklet i samarbejde med DR SymfoniOrkestret.

DRs kor og orkestre benytter en stor del af Koncerthusets kontorer, øverum og

koncertsalene og studierne. Ser man bort fra publikumsområderne (koncertsalen,

studier, foyer mv.) anvender DRs kor og orkestre arealmæssigt over 50 pct. af Kon-

certhusets kontorer, øverum, arkivrum, mødelokaler mv. Huslejeudgiften for anven-

delsen af de lokaler som DRs Kor og Orkestre anvender i dag vurderes at have en

værdi svarende til 10,5 mio. kr. årligt.

Derudover er der en række synergier mellem Koncerthuset og DRs kor og orkestre.

Bl.a. forestår DR Koncerthuset billetsalg og markedsføring af DRs kor og orkestres

aktiviteter. DRs kor og orkestre bruger ligeledes Koncerthusets facilitetsplanlæg-

ning samt planlægningssystem.

I DRs kor og orkestre var der i 2016 tilknyttet 154,5 årsværk (ekskl. freelancere).

Musikerne og sangerne er ansat på meget forskellige vilkår. Tabel 2 nedenfor viser

en oversigt over antal ansatte personer og vilkår fordelt på de forskellige kor og

orkestre, herunder fastansatte og ansatte med tidsbegrænset ansættelse (tba).

DRs kor og orkestre har en lang tradition for kor- og orkestermusik af højeste

kvalitet, og dækker som nationalensembler hele landet. DR har siden sin grundlæg-

gelse i 1925 formidlet koncerter og levende musik. DR SymfoniOrkestret blev op-

rettet samtidig med DR, og siden er DRs øvrige ensembler kommet til.

DRs kor og orkestre består i dag af følgende ensembler:

• DR SymfoniOrkestret indtager en særlig rolle i DR og i dansk musikmiljø som

fyrtårn for dansk klassisk musik. Orkesteret har de senere år opnået stærk in-

ternational anerkendelse og med italienske Fabio Luisi som chefdirigent tiltræk-

ker orkestret førende gæstekunstnere fra hele verden.

TABEL 2: ANSATTE I KOR OG ORKESTRE

Chefer Fastansatte tba Særlige ansættelsesforhold DR SymfoniOrkestret 0 95 (45) 20 0 DR Big Band 0 0 0 19 DR VokalEnsemblet 0 18 1 0 DR KoncertKoret 0 0 0 56 Produktion og ledelse 4 32 (1) 3 0 I alt 4 145 (46) 24 75

Anm.: Tjenestemænd fremgår i kolonnen med fastansatte i parentes.

Alle tal er pr. september 2017. Gennemsnitslønningerne er således også pr. september 2017 og er

beregnet ud fra det faktiske antal ansatte og ikke den givne normering i orkestret/koret.

Side 4 af 8

• DR VokalEnsemblet er kernen i DRs professionelle kor med 18 sangere, som alle

kan optræde som solister. Koret har vundet en række internationale priser for

sine indspilninger af bl.a. ny dansk og nordisk musik, og koret turnerer flittigt i

hele Danmark, hvor sangerne bl.a. deltager i workshops med lokale amatørkor.

Sammen med DR KoncertKoret er sangerne en fast del af DRs store symfoniske

kor- og orkesterværker.

• DR KoncertKoret er naturligt knyttet til DR SymfoniOrkestret, men optræder

også på egen hånd, og flere danske komponister har skrevet musik specielt til

DR KoncertKoret. Det store kor på 74. sangere gør det muligt at løfte de helt

store kor- og orkesterværker inden for alle klassiske genrer og epoker.

• DR Big Band er toneangivende i det danske jazzmiljø og præsenterer i dag nogle

af jazzverdenens store ikoner og frontløbere, introducerer nye talenter og in-

spirerer komponister og arrangører over hele landet. Siden starten i 1964 har

bandet været internationalt anerkendt og har samarbejdet med jazz’ens stør-

ste internationale navne.

• DR PigeKoret holder nutidigt og med talent den danske sangskat levende.

Etableret i 1938 består koret af 50 unge piger i alderen 16-22 år. Sammen med

chefdirigent Phillip Faber repræsenterer DR PigeKoret ofte Danmark ved offi-

cielle begivenheder i ind- og udland, og koret er bredt kendt i hele befolkningen

for sine nyskabende fortolkninger af den danske sang, bl.a. i koncertrækken

Din Danske Sang.

•

DR Korskolen består af 300 børn og unge i DR SpireKoret (6-8 år), DR BørneKo-

ret (9-11 år) og DR JuniorKoret (12-15 år). Siden 2001 har DR Korskolen dannet

en musikalsk fødekæde af kor lige fra tidlig skolealder og op til de unge sangere

i DR PigeKoret. Korskolen udgør dermed grundstammen i DRs talentudvikling og

pædagogiske arbejde med børn og unge.

• Med DR Musikariet3 og DR Korskolen bringer DR børn fra hele landet tættere

på musikken med koncerter, workshops og pædagogiske tilbud på tværs af gen-

rer. Med projektet ”Ind i musikken” er 75.000 skoleelever blevet introduceret til

symfonisk musik i DR Koncerthuset eller andre store koncertsale. DR Musikariet

understøttes af DRs kor og orkestre, og vil ikke kunne videreføres alene.

I tilknytning hertil driver DR et omfattende nodearkiv, der betjener DRs kor, orke-

stre og redaktioner med opførelsesmaterialer, noder, partiturer mv.

DRs kor og orkestre dækker genremæssigt bredt og sikrer, at DR når ud til flere

brugere med et varieret tilbud af kor- og orkestermusik. Ensemblerne hører alle

hjemme i DRs Koncerthus, understøtter hinanden og fungerer på denne måde som

et samlet hele. Hvis fx DRs kor og orkestre udskilles, vil det ikke for DR være me-

ningsfuldt at fortsætte med at drive korskolen og Musikariet.

3 DR Musikariet hører organisatorisk hjemme under DR Koncerthuset, men behandles her i udskilningsanalysen vedrø-rende DRs kor og orkestre, idet Musikariet hænger sammen med DRs kor- og orkestervirksomhed, og idet DR ikke vil drive Musikariet i en situation, hvor DR ikke længere har kor og orkestre.

Side 5 af 8

Det forhold, at DR driver en række kor og orkestre giver en række fordele, herun-

der:

- Med DRs historiske forpligtelse til at drive kor og orkestre er den klassiske

musik og den danske sang blevet en integreret og markant del af DRs ud-

sendelsesvirksomhed på alle platforme.

- DR erhverver i kraft af ansættelsesforholdet, engagementet og overens-

komster med musikerne og sangerne ret til at vise og afspille de værker og

præstationer, der frembringes eller er frembragt som led i ansættelses-

forholdet eller under engagementet på alle måder. Herved har DR mht. mu-

sikerne og sangerne meget frie visningsmuligheder til alle optagelser med

DRs kor og orkestre. Der kendes ikke til lignende orkestre i Danmark, hvor

dette er en mulighed. Ved sammenlignelige orkestre og kor aftales og beta-

les udsendelsesrettigheder fra gang til gang.

- DR kan opføre, udsende og udgive musik, spillet med nodearkivets egne no-

der uden at betale nodeleje eller udsendelsesrettigheder. Da DR råder over

så omfattende et arkiv, er DRs kor og orkestres udgifter til nodeleje og ud-

sendelsesrettigheder forholdsvis begrænsede.

- DR har via EBU (European Broadcasting Union) adgang til at udveksle DR

koncertoptagelser med andre europæiske broadcastere og deres radiofo-

nier. Udvekslingen eksponerer såvel DRs kor og orkestre i udlandet såvel som

danske seere og lyttere for musik fra andre radiofonier. DR sender årligt

130 koncerter fra EBU svarende til 260 timers sendetid.

1.2 DRs kor og orkestre i 2016

Tabel 3 nedenfor viser en oversigt over aktiviteter, hvor DRs kor og orkestre

medvirkede i 2016.

4 Kun en del af udsendelserne er pt. opgjort 5 Kun en del af udsendelserne er pt. opgjort

TABEL 3: AKTIVITETER MED DRS KOR OG ORKESTRE Aktiviteter 296 - heraf uden for DR Koncerthuset 154 Live-publikummer 263.000 - heraf DR SymfoniOrkestret 98.000 - heraf DR VokalEnsemblet & DR KoncertKoret solo 14.000 - heraf DR Big Band 113.000 - heraf DR PigeKoret & DR Korskolen 24.000 - heraf musikere fra DR i mindre formationer/andre konstellati-oner

14.000

TV-udsendelser 352 Radioudsendelser4 Over 135 Seerere til TV-programmer 2,1 mio. Lyttere til radioprogrammer på P25 Over 500.000

Anm.: Tal for publikum ved aktiviteter uden billetsalg er skønnet, hvorfor antallet af live-publikum fremgår i runde

tal.

Side 6 af 8

Som det fremgår havde DRs kor og orkestre i 2016 ca. 263.000 live-publikummer.

Heraf havde ca. 123.000 personer købt billetter via DR Koncerthusets billetsalg. De

resterende ca. 140.000 personer har enten overværet en koncert, som var gratis

og ikke krævede billet, eller har deltaget i et arrangement, hvor en ekstern part

forestod billetsalget. I disse tilfælde er publikumstallet skønnet af de arrange-

mentsansvarlige.

Samlet set så 2,1 mio. personer i 2016 programmer på tv, hvor DRs kor og orkestre

medvirkede6. Over 500.000 personer har hørt en eller flere koncerter med DRs kor

og orkestre på P2 i 20167. Øvrige kanaler er ikke opgjort.

2. Omkostninger og indtægter der kan henføres til DRs kor og orkestre

Tabel 4 viser DRs omkostninger og indtægter relateret til DRs kor og orkestre i

2016.

DRs kor og orkestre beskæftiger sangere og musikere. Som tidligere beskrevet

ejer DR ligeledes musikernes instrumenter samt et nodearkiv. Da det udelukkende

er DRs kor og orkestre, der anvender instrumenter og nodearkiv, indgår disse lige-

ledes i kortlægningen. Omkostninger vedr. bygningen, som DRs kor og orkestre an-

vender til arrangementer mv. (DR Koncerthuset), er ikke medtaget. Dog er der med-

taget billetindtægter fra public service-aktiviteterne med DRs kor og orkestre i DR

Koncerthuset.

Opgørelserne viser omkostninger og indtægter fordelt på de enkelte kor og orke-

stre. Der er dog ligeledes en række tværgående omkostninger og indtægter, som

ikke kan henføres til de enkelte enheder, og som derfor er opgjort samlet.

2.1 Omkostninger

Tabel 5 viser omkostningerne til DRs kor og orkestre. Størstedelen af omkostnin-

gerne kan henføres direkte til kor og orkestre. Herudover har DR foretaget et be-

regningsteknisk skøn af kor og orkestrenes samlede andel af omkostningerne til de

administrative støttefunktioner, som ikke direkte kan henføres til DRs kor og or-

kestre.

6 Defineres som unikke personer der har set minimum 5 sammenhængende minutter af programmet. 7 10,7 % af den danske befolkning i aldersgruppen 12+ har hørt en eller flere af koncerterne i 2016.

TABEL 4: OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER VEDR DRS KOR OG ORKESTRE i 2016

Mio. kr. Direkte henførbare Øvrige I alt

Indtægter 37,2 - 37,2


Nettoomkostninger 126,1 4,0 130,1

Anm.: Det bemærkes, at DRs kor og orkestre i 2016 modtog engangsmidler på i alt 5,68 mio. kr. til produktioner i 2016. Ovenstående omkostningsniveau afspejler dette og giver derfor ikke et billede, der en-til-en kan over-sættes til andre år end 2016.

Side 7 af 8

Omkostningerne for Koncertkoret og VokalEnsemblet er opgjort samlet idet san-

gerne i VokalEnsemblet også indgår i Koncertkoret. ”Særlige satsninger” dækker

over en række tværgående projekter hvor sangere og musikere fra flere af DRs kor

og orkestre deltager.


TABEL 5: OMKOSTNINGER FORDELT PÅ DRS KOR OG ORKESTRE (MIO. KR.)

------------------------------- Direkte henførbare -------------------- ------ Øvrige

Symfoni-

orkestret Koncertkoret og VokalEnsemblet

Big Bandet

Pigekoret og Korskolen

Særlige satsninger

Tværgående omkostninger

I alt Fælles- omkost-

ninger

DR løn 58,1 13,6 6,3 0,0 0,2 16,1 94,3 Produktionsomkostninger 7,7 0,9 2,1 2,8 5,6 2,0 21,1

Øvrig løn 18,6 1,9 4,6 1,6 5,3 0,5 32,5 Arbejdsgiverbidrag 1,3 1,3 Afskrivninger på instru-menter

0,6 0,6

Forsikringer på instrumen-ter

0,3 0,3

Administrative funktioner (økonomi, jura, HR)

4,0

Markedsføring mv. 8,9 8,9 IT-system 0,0 0,0 Musikariet 4,2 4,2 I alt 84,4 16,4 13,1 4,4 11,0 34,0 163,3 4,0

Anm.: Det bemærkes, at DRs kor og orkestre i 2016 modtog engangsmidler på i alt 5,68 mio. kr. til produktioner i 2016. Ovenstå-

ende omkostningsniveau afspejler dette og giver derfor ikke et billede, der en-til-en kan oversættes til andre år end 2016.

Omkostningerne til Musikariet er lagt til DR Kor og Orkestres økonomi, da Musikariet i et udskillelsesscenarie hører sammen med

DRs kor og orkestre.

DR


- DR løn vedrører lønninger til fastansatte og tidsbegrænsede ansatte i DRs kor

og orkestre.

- Produktionsomkostninger vedrører omkostninger til rettigheder, produktions-

udstyr, noder, vedligeholdelse af instrumenter mv.

- Øvrig løn vedrører bl.a. honorarer og løn til freelancere, solister, dirigenter mv.

Dvs. løn til personer som ikke er fastansat i DR.

- Arbejdsgiverbidrag angiver DRs årlige betaling til hhv. barsel.dk, AUB, AFU og AES

pr. årsværk i DRs kor og orkestre8.

- Afskrivninger på instrumenter vedrører de årlige afskrivninger på instrumen-

terne, som ejes af DR. Nogle instrumenter afskrives der ikke på grundet en vur-

dering om stigende værdi.

- Forsikringerne vedrører forsikringspræmien på instrumenterne.

- Den vurderede andel af DRs samlede omkostninger til administrative støtte-

funktioner (økonomi, jura, HR), som kan henføres til DRs kor og orkestre er fast-

lagt ud fra områdets andel af de samlede driftsudgifter. Denne nøgle er heref-

ter anvendt på omkostningerne til administrative støttefunktioner.

- Omkostningerne til markedsføringen vedrører markedsføringen af arrangemen-

ter som kor og orkestre deltager i. Derudover vedrører markedsføringen selve

Side 8 af 8


- Billetindtægter dækker over salg af billetter til DRs kor og orkestres arran-

gementer. Indtægter fra billetsalget tæller både billetter solgt til koncerter

i DR Koncerthuset og koncerter afholdt på andre lokationer, hvor DR har

billetindtægter.

- Indtægter fra produktionstilskud og fonde dækker primært over indtægter

fra fonde som fx A.P. Møller Fonden, der støtter konkrete indsatser.

- Øvrige indtægter dækker bl.a. over royaltyindtægter og andre orkesterind-

tægter, fx koncerthonorarer.

DR Koncerthuset og arrangementer med public service-indhold som ikke er med

DRs kor og orkestre. Det er DR Koncerthuset der udfører markedsføringen.

- DRs kor og orkestre anvender det digitale planlægningssystem OPAS til plan-

lægning af korenes og orkestrene aktiviteter. Systemet koster 30.000 kr. årligt

og afregnes centralt. Derudover investerer DRs kor og orkestre løbende i udvik-

lingen af OPAS. Omkostninger til udvikling indgår i produktionsomkostningerne i

tabel 5 ovenfor.

2.2 Indtægter

DRs kor og orkestre har indtægter fra billetsalg til koncerter, men er samtidig af-

hængig af finansiering fra DRs andel af licensmidlerne. Til koncerter, der foregår uden

for DR Koncerthuset, er der i visse tilfælde billetsalg gennem Koncerthusets billetsy-

stem, og indtægterne vil indgå i billetindtægterne nedenfor. Hvis ikke DR, men en an-

den part, står for billetsalget, vil koret eller orkestret i visse tilfælde få et honorar

for at gennemføre koncerten. Dette honorar vil i så fald indgå under øvrige indtægter

nedenfor.

Af Tabel 6 fremgår indtægterne for DRs kor og orkestre. Indtægterne er alle direkte

henførbare, og der er således ikke opgjort øvrige indtægter eller anvendt fordelings-

nøgler.

TABEL 6: INDTÆGTER FORDELT PÅ KOR OG ORKESTRE (MIO. KR)

Symfoni-

orkestret Koncertkoret og VokalEnsemblet

Big Bandet

Pigekoret og Korskolen

Særlige satsninger

Tværgående indtægter

I alt

Billetindtægter 18,3 1,3 2,1 2,3 3,2 0,0 27,2 Produktionstil-skud og fonde

0,3 0,0 0,1 1,8 0,0 0,5 2,7

Øvrige indtæg-ter

0,6 0,4 3,1 0,4 0,3 0,0 4,8

Musikariet 2,5 2,5

I alt 19,2 1,7 5,3 4,5 3,5 3,0 37,2

Anm:. Indtægterne til Musikariet er lagt til DRs kor og orkestres økonomi, da Musikariet i et udskillelsesscenarie

hører sammen med DRs kor og orkestre.

Bilag 7

Side 1 af 9

DRs dramaproduktion på tværs af kanaler



bundet med DRs dramaproduktion på tværs af kanaler, idet kortlægningen

af både direkte og indirekte udgifter samt indtægter baseres på en kon-

kret opgørelse/vurdering”.

Dette notat besvarer anmodningen. Notatets hovedkonklusioner er sammenfattet

i boks 1.


DR havde i 2016 omkostninger til internt og eksternt produceret drama på tværs af kanaler for ca. 206 mio. kr. og eksterne indtægter for ca. 58 mio. kr. DRs omkostninger og indtægter til dramaproduktion svinger betydeligt mellem årene. Opgørelsen for 2016 er således et øjebliksbillede og ikke udtryk for et gennemsnitsniveau eller et ”normalt” år. DR sendte i 2016 40 timers nyproduceret dansk drama på tv, produceret internt i DR bestående to sæsoner af "Bedrag", "Ditte og Louise", "Den anden verden" og "Kanonkongen Freja". DR sendte yder-ligere 26 timers nyproduceret dansk tv-drama produceret eksternt og 32,5 timers internt produceret ny dansk radiodrama. DRs dramaproduktioner bidrager væsentligt til DRs public service-opgave bl.a. ved at formidle rele-vante samfundsemner som politik (i Borgen) og tro (Herrens Veje) mv. Søndagsdramaserierne på DR1 har samtidigt over en lang årrække kunnet samle mere end en mio. seere på tværs af befolkningen. DRs dramaserier er danske i personskildringer og emnefelt, men er samtidigt internationalt anerkendt og et markant dansk brand udadtil i verden. Forbrydelsen fra 2008 er eksempelvis solgt til visning til ca. 150 lande samt til remake, og Borgen er ligeledes solgt til visning verden over.


1. Generel beskrivelse af dramaproduktion i DR

2. Omkostninger og indtægter, der kan henføres til dramaproduktion på tværs

af kanaler


for DRs dramaproduktioner i 2016. Kortlægningen omfatter hverken overvejelser

DR

5. januar 2018

Side 2 af 9

om synergier, stordriftsfordele mv. eller skøn for omkostninger (varige og en-

gangsudgifter) forbundet med, at opgaven eventuelt skal løses anderledes eller

uden for DR. Sådanne overvejelser og skøn fremgår af bilag 14.

1. Dramaproduktion i DR

Dramaproduktionen i DR skal leve op til DRs public service-forpligtelse i forhold til

dansk dramatik. Det fremgår af den gældende public service-kontrakt, at:

”DR skal i kontraktperioden årligt i gennemsnit sende minimum 20 timers

nyproduceret dansk dramatik i tv og 30 timers nyproduceret dansk drama-

tik, der primært stilles til rådighed i et digitalt lydunivers på nettet. DR skal

desuden have fokus på børnedramatik.” (s.8)

[…]

”Ved dansk dramatik skal forstås dansk produceret dramatik. Satireserier,

skuespil samt film, herunder spillefilm samt kort- og dokumentarfilm som

DR økonomisk har engageret sig i, er ikke omfattet af definitionen.” (s.19)

Størstedelen af det tv-drama, der sendes på hovedkanalen DR1, produceres in-

ternt i DR. Størstedelen af omkostningerne til DRs interne produktioner dispone-

res imidlertid i det eksterne marked. Derudover får DR også produceret tv-drama

af eksterne producenter.

For så vidt angår radio-drama har DR frem til og med 2016 produceret indhold in-

ternt. Med virkning fra 2017 har DR besluttet at udlægge radio-dramaproduktioner

til eksterne producenter.

Tabel 1 viser de direkte omkostninger til egenproduktion af drama i årene 2013-

2016 samt et foreløbigt estimat for 2017. Som det fremgår er der betydelig varia-

tion i omkostningerne fra år til år. DR har generelt færre omkostninger til drama

end SVT og NRK, som begge delvist har udskilt dramaproduktion.

TABEL 1: DIREKTE OMKOSTNINGER TIL EGENPRODUKTION AF DRAMA I 2013-2017 (MIO. KR)

År Interne produktioner Eksterne produktioner I alt

2013 96,9 120,6 217,5

2014 166,5 51,5 218,0

2015 117,6 44,1 161,7

2016 173,1 16,9 190,5

2017 (estimat) 167,9 48,6 216,5

. Anm.: Tabellen indeholder direkte omkostninger, der direkte kan henføres til dramaproduktion. 2013 skiller sig ud

fra de øvrige år ved at have en større ekstern produktion end intern produktion. Det skydels serien 1864, som

blev produceret eksternt. 2014 og 2015 viser ligeledes en større ekstern produktion end 2016. Det skyldes

produktionen af serien Broen (III), som blev co-produceret med SVT. Arbejdsgiverbidrag er ikke indregnet.

Side 3 af 9

DR indgik i oktober 2017 en aftale med de øvrige nordiske lande om en strategi for

mere nordisk kvalitetsdrama. Med aftalen er det besluttet, at øge antallet af co-

produktioner i de kommende år med henblik på at stille mere og bedre drama til

rådighed for brugerne.

Generelt om DR Drama

DRs interne dramaproduktion varetages hovedsageligt – men ikke udelukkende – af

produktionsenheden ”DR Drama”, som organisatorisk er placeret i direktørområdet

DR Kultur.

DR Dramas primære leverance er to årlige sæsoner søndagsdramaserier til DR1

(ca. ti episoder i hver sæson), en julekalender hvert andet år samt radiodrama. Der-

udover producerer DR Drama hverdagsdrama og satire mv. Børnedrama produce-

res hovedsageligt af B&U under direktørområdet DR Danmark (i Aarhus) eller eks-

ternt.

Produktion af drama i DR kan generelt både ske internt eller ved bestilling hos eks-

terne produktionsselskaber.

Dette notat omhandler hele DRs dramaproduktion med fokus på DR Drama, der

står for langt størstedelen af dramaproduktionen i DR.

Mens programhandlen i DR i hovedreglen foregår løbende, hvor programmer afta-

les og afregnes for et år ad gangen, modtager DR Drama en mere fast rammebe-

villing fra programmidlerne. Baggrunden herfor er, at dramaproduktioner typisk lø-

ber over længere tid. Dette indebærer et behov budgetsikkerhed flere år frem i

tiden. Niveauet for bevillingen aftales typisk internt i DR for en periode på fem år

ad gangen.

DR har en intern dramaproduktion med DR Drama som omdrejningspunkt. Dette

understøtter og muliggør bl.a.:

- planlægning i et langsigtet perspektiv både hvad angår public service-bud-

skaber og temaer, og hvad angår økonomi.

- planlægning af flere på hinanden følgende sæsoner, hvilket gør produktio-

nerne billigere, da første sæson typisk kræver flest udviklingsressourcer

ifm. udvikling og opstart.

- synergieffekter, bl.a. muligheden for brug af faciliteter og støttefunktioner,

som alt andet lige giver lavere omkostninger.

- et stærk, fagligt miljø, der giver større råderum ift. at arbejde med uprøvede

talenter og talentudvikling i et længere perspektiv inden for alle fagdiscipli-

ner.

Side 4 af 9

- fordelagtige visningsrettigheder i forhold til drama produceret eksternt el-

ler indkøbt. Det har betydning for DRs mulighed for at sende, genudsende

og stille drama til rådighed for streaming.

- et stærkt fokus på public service-indhold i et marked, hvor der mange ste-

der er fokus på mere kommercielt indhold.

DR Drama er kontinuerligt i gang med flere sideløbende produktioner, som er på

forskellige stadier (udarbejdelse af manuskript, optagelse, redigering mv.). Som

følge heraf varierer DR Dramas produktionsomkostninger fra år til år. Omkostnin-

ger (og indtægter) i 2016, som er udgangspunktet i dette notat, er således ikke

udtryk for et fast årligt niveau, jf. også tabel 1.

Tabel 2 viser DR Dramas egenproducerede drama sendt i årene 2013-2016 (første-

gangsvisninger).

TABEL 2: DR DRAMAS EGENPRODUCEREDE DRAMA VIST FØRSTE GANG I 2013-2016

År Serie Afsnit Producent Kanal Seertal*

(tusinder)

2013 Borgen III 10 DR Drama DR1 1.469

Broen II 10 Co-produktion DR1 934

Rytteriet II 8 DR Drama DR2 192

2014 Arvingerne I 10 DR Drama DR1 1.709

Bankerot I 8 DR Drama DR1 397

Tidsrejsen 24 DR Drama DR1 1020

Yallahrup Færgeby 5 DR Drama DR2 23

2015 Arvingerne II 7 DR Drama DR1 1.537

Ditte & Louise I 8 DR Drama DR1 403

Broen III 10 Co-produktion DR1 857

Mord uden grænser

(The Team)

8 Co-produktion DR1 1097

Bankerot II 8 DR Drama DR2 116

Mens vi presser ci-

tronen

5 DR Drama DR2 152

Rytteriet III 4 DR Drama DR2 45

Fra kolonimagt til

kolonihavemagt

8 DR Drama DRK 42

2016 Bedrag I 10 DR Drama DR1 1.254

Bedrag II 10 DR Drama DR1 1.034

Ditte & Louise II 8 DR Drama DR1 296

Den anden verden 24 DR Drama DR1 707

Rytteriets jul 4 DR Drama DR2 283

Kanonkongen Freja 8 DR Drama Ramasjang 46

Side 5 af 9

Anm: Der er stor variation i seertallene, hvilket i vid udstrækning skyldes forskelle i ”production value”

(kvalitet) og sendetidspunkter. Serierne Borgen, Arvingerne, Bedrag og Broen (dansk/svensk-sproget) er

søndagsdramaserier. De øvrige serier er sendt på andre tidspunkter.

* Seertal opgøres pr. afsnit som det antal seere, der har set mindst fem minutter af det pågældende afsnit.

Her fremgår gennemsnittet for samtlige afsnit i hver serie/sæson.

DR Drama beskæftigede i 2016 28,9 fastansatte årsværk samt 28,4 årsværk, der

enten var ansat tidsbegrænset (TBA) eller timelønnede, jf. tabel 3. De fastansatte

medarbejdere udgør kernen i DR Drama, og arbejder typisk på tværs af produktio-

ner eller mere langsigtet med planlægning mv. TBA- og timeansatte er typisk til-

knyttet en specifik, igangværende produktion og hentes ind fra produktionsmiljøet.

TABEL 3: ANSATTE I DR DRAMA I 2016 (ANTAL ÅRSVÆRK)

Fastansatte 28,9

- heraf ledelse og ledelsesassistent 2,7

- heraf radiodrama 6,4

- heraf tv-drama 19,8

TBA-ansatte 13,7

Timelønnede 14,7

I alt 57,3

Drama i 2016

I 2016 sendte DR 40 timers nyproduceret dansk drama på tv, produceret internt i

DR og yderligere 26,1 timers nyproduceret dansk drama produceret eksternt bl.a.

”Klassen”, som bestod af 71 afsnit og blev sendt på DR Ultra. Derudover sendte DR

1.047,3 timers genudsendelser af dansk drama produceret internt i DR og yderli-

gere 623,2 timers genudsendelser af dansk drama produceret eksternt.

De 40 timers internt nyproduceret dansk drama bestod bl.a. af dramaserien ”Be-

drag”, som blev sendt på DR1 i to sæsoner af hver 10 afsnit, ”Ditte & Louise” sæson

2, som bestod af otte afsnit og blev sendt på DR1 i efteråret, julekalenderen ”Den

anden verden”, som bestod af 24 afsnit og blev sendt på DR1 samt Kanonkongen

Freja i otte afsnit, som blev sendt på DR Ramasjang.1

DR sendte hertil 32,5 timers nyproduceret dansk dramatik i radio og på nettet,

produceret internt i DR af DR Drama, som bestod af i alt 14 dramaserier af varie-

rende længder og to situationskomedier.

Det bemærkes, at de produktioner, som er publiceret i 2016, ikke nødvendigvis ind-

går i produktionsomkostningerne for 2016, da de kan være produceret i tidligere

år, ligesom at andre produktioner, end dem der er publiceret i 2016, indgår i pro-

duktionsomkostningerne for 2016.

1 Det bemærkes, at der i public service-redegørelsen 2016 er opgivet 32 timers tv-dramatik i 2016 og ikke 40,8 timer. Det skyldes forskelle i opgørelsesmetoder.

Side 6 af 9

DRs dramaproduktioner leverer et væsentligt bidrag til DRs public service-opgave

bl.a. ved at formidle relevante samfundsemner som politik (i Borgen), familieliv (i

Arvingerne) og tro (Herrens Veje) mv. Søndagsdramaserierne på DR1 har samtidigt

over en lang årrække kunnet samle mere end en mio. seere på tværs af befolknin-

gen.

DRs nyproducerede tv-dramatik når bredt ud til i alt 79 pct. af danskerne2. DRs

dramaserier er danske i personskildringer og emnefelt, men er samtidigt interna-

tionalt anerkendt og et markant dansk brand udadtil i verden. Forbrydelsen fra

2008 er eksempelvis solgt til visning til ca. 150 lande samt til remake i USA, og Bor-

gen er ligeledes solgt til visning verden over.

2. Omkostninger og indtægter der kan henføres til dramaproduktion i DR

Tabel 4 viser DRs omkostninger og indtægter relateret til DRs dramaproduktion.

Kortlægningen beskriver DRs indtægter og omkostninger ifm. dramaproduktion i

2016. Kortlægningen omfatter således ikke eksempelvis beregninger af, i hvilket

omfang niveauet for disse omkostninger og indtægter er påvirket af synergier,

stordriftsfordele mv. På tilsvarende vis omfatter kortlægningen ikke en opgørelse

af omkostninger (både varige og engangsudgifter) forbundet med, at opgaven

eventuelt skal løses anderledes eller uden for DR.

Omkostninger

Det fremgår af public service-redegørelsen for 2016, at omkostningerne til formå-

let (dansk) dramatik og fiktion i 2016 udgjorde ca. 300 mio. kr.

Kategoriseringen på formål er baseret på det fælles danske kategorisystem som

igen er baseret på EBUs (European Broadcasting Union) standarder. Opgørelsen

indeholder både direkte omkostninger og teknisk fordelte omkostninger (overhead,

faciliteter mv.). Medieformålet omfatter både egne nyproduktioner, indkøb af

dansk drama og fiktion til visning og den støtte til dansk film, som DR er forpligtet

til, jf. den gældende public service-kontrakt (260 mio. fordelt over kontraktperio-

den, dvs. i gennemsnit 65 mio. kr. årligt). Opgørelsen rummer således mere og andet

end DRs nyproduktion af dramaserier.

2 Opgørelsen er foretaget ud fra en standardmetode. 79 pct. af danskerne så således mindst fem minutter af en DR dramaserie i 2016.

TABEL 4: INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER TIL INTERN OG EKSTERN DRAMAPRODUKTION, TV OG RADIO (MIO. KR.)





Side 7 af 9

Det lægges i det følgende til grund, at der med DRs dramaproduktion på tværs af

kanaler menes både DRs interne og eksterne egenproduktion af dansk drama til tv,

radio og net, men ikke indkøb af færdigproduceret drama til visning, filmstøtte mv.

Omkostninger

Tabel 5 viser omkostningerne til dramaproduktion i DR i 2016.

Som tidligere beskrevet, er der variation i omkostningerne til dramaproduktion fra

år til år. Som det fremgår af tabel 5, havde DR en relativt stor andel af intern pro-

duktion i 2016, hvoraf en væsentlig del af omkostningerne imidlertid afholdes i det

eksterne marked, jf. også tabel 7.

Fsva. kolonnen ”øvrige” omkostninger bemærkes følgende:

- Afskrivninger er opgjort i en række underkategorier og dækker over skøn-

nede omkostninger til de tv-studier i DR Byen, en række øvrige mindre stu-

dier, afskrivninger på udstyr, DR Dramas vognpark samt kontorområder.

- ”Leje af studier uden for DR Byen” og ”drift og vedligehold af studier i DR

Byen” dækker over omkostninger til leje af studier uden for DR Byen samt

TABEL 5 OMKOSTNINGER TIL INTERN OG EKSTERN DRAMAPRODUKTION I DR I 2016, TV OG RADIO (MIO. KR)


Eksterne produktioner 16,9 16,9

Interne produktioner 173,9 15,6 189,5

DR Drama - tv 153,1 153,1

Løn til medarbejdere i DR* 31,8 31,8

Løn afholdt i markedet (aflønning af free-

lancere, skuespillere mv.) 85,9 85,9

Produktionsomkostninger i DR 0,6 0,6

Produktionsomkostninger afholdt i markedet 34,0 34,0

Arbejdsgiverbidrag** 0,8 0,8

Øvrige afdelinger i DR*** 9,1 9,1

DR Radiodrama 11,7 0,7 12,4

Afskrivninger af studier i DR 0,1 0,1

Drift studier 0,6 0,6

Afskrivninger kontorer i DR 0,2 0,2

Afskrivninger Drama udstyr 3,7 3,7

Afskrivninger andet udstyr 0,6 0,6

Afskrivning biler 1,3 1,3

Leje af studier uden for DR Byen 3,6 3,6

Administration og støttefunktioner 4,6 4,6

Markedsføring 0,3 0,3

DRs Dramaproduktion i alt 190,8 15,6 206,4

DR Drama i alt 164,7 15,6 180,4

Heraf tv-drama 153,1 14,9 168,0

Anm: Der er betydelig variation i omkostningsniveauet fra år til år herunder fsva. eksternt producerede dramaproduktioner. * Omkostningen dækker over årsværk i DR Drama samt omkostninger til medarbejdere lånt fra andre afdelinger i DR, engangsvederlag og overtidsbetaling mv. ** Arbejdsgiverbidrag angiver DRs betaling til hhv. barsel.dk, AUB, AFU og AES. *** I 2016 havde andre afdelinger end DR omkostninger til dramaproduktion for 9,1 mio. kr. Det vurderes, at disse om-kostninger i 2016 finansierede ca. 7,5 årsværk.

Side 8 af 9

energiomkostninger til de to studier i DR Byen, som primært anvendes af DR

Drama.

- ”Administration og støttefunktioner” dækker over den vurderede andel af

DRs samlede omkostninger til administrative funktioner, som kan henføres

til dramaproduktion. Omkostningerne er fastlagt ud fra områdets andel af

de samlede driftsudgifter. Denne nøgle er herefter anvendt på omkostnin-

gerne til administrative støttefunktioner.

- ”Markedsføring” dækker over omkostninger, der er brugt på fx trailers og

radiospots. Disse omkostninger opgøres i DR ikke på konkrete programmer

eller medieformål, hvorfor der her er tale om et skøn.

Indtægter

DRs dramaproduktion finansieres ikke udelukkende af licensmidlerne, men også af

en række andre indtægter, jf. tabel 6.

TABEL 6: INDTÆGTER TIL INTERN OG EKSTERN DRAMAPRODUKTION I DR I 2016 (MIO. KR.)

Direkte

henførbare Øvrige I alt

Nordvisionsfonden* 37,2

37,2

DR Drama 34,9

Øvrige DR-afdelinger 2,3

Co-produktionsmidler, fonde, royalties mv. 9,3

9,3

Salg** 11,0 11,0

I alt 57,5

57,5

* Nordvision er et samarbejde mellem de nordiske public service-virksomheder (DR, NRK, SVT, Yle, RUV, KNR,

KVF, UR og SR) med henblik på at styrke public service i Norden. Nordvision har tilknyttet en fond,

Nordvisionsfonden, som modtager indtægter fra kabeldistribution af tv-programmer fra medlemmerne.

Fondens midler er opdelt pr. land og fordeles af den nationale public service-virksomhed. Kun medlemmer af

Nordvision kan ansøge om støtte, men gerne i samarbejde med en ekstern producent. DR har valgt at prioritere

størstedelen af de samlede midler til dramaproduktion.

** Indtægten fra salg er opgjort som en nettoindtægt.

Ligesom det er tilfældet med omkostningerne til dramaproduktion, er der variation

i indtægterne fra år til år.

DRs dramaproduktioner sælges til visning i andre lande, til remake og som DVD mv.

Det bemærkes, at indtægterne fra salg fordeles dels til DR Drama, dels til rettig-

hedshavere og dels dækning af omkostninger i DR Salg, som varetager salget og

skal finansieres af salgsindtægterne. Derudover har DR Salg et årligt overskuds-

krav, der fungerer som et bidrag til nyproduktioner i DR. Overskuddet fra salget

skal således gå ubeskåret til nye public serviceproduktioner. I tabel 6 er nettoind-

tægten opgjort, dvs. overskuddet fra salg af drama, når omkostninger og ret-

tighedsbetalinger er fratrukket.

Side 9 af 9

Som det fremgår af tabel 6, modtager DR en ekstern finansiering til dramaproduk-

tion. Eksempelvis var ca. 42 pct. af omkostningerne til Bedrag I og Bedrag II finan-

sieret af eksterne indtægter.

Udgifter i det private marked

DR udlagde i 2016 dramaproduktioner for ca. 16,9 mio. kr. Som tidligere beskrevet

har niveauet for DRs udlægning været væsentligt højere i tidligere år, og niveauet

forventes ligeledes at være højere i 2017.

I DRs interne dramaproduktioner anvender DR også det eksterne marked i vid ud-

strækning. Som det fremgår af tabel 7, som viser DR Dramas omkostninger til tv-

drama i 2016 gik i alt ca. 123,5 mio. kr., svarende til ca. 74 pct. af omkostningerne

videre til markedet i form af honorar til skuespillere, instruktører, teknikere mv.

Det er således kun en mindre andel af omkostningerne til intern dramaproduktion i

DR Drama – ca. en fjerdedel – som går til lønninger og produktionsomkostninger

mv. i DR. Disse omkostninger inden for DR muliggør en organisering af dramapro-

duktionen i DR med DR Drama som omdrejningspunkt, der som tidligere beskrevet

har en række fordele, herunder både økonomisk og i forhold til DRs public service-

opgave.

Anm. ”Øvrige omkostninger” vedrører udgifter til faste faciliteter i DR.

TABEL 7: FORDELING AF DR DRAMAS OMKOSTNINGER TIL TV-DRAMA INDEN FOR DR/UDEN FOR DR I 2016 (MIO. KR)

Inden for DR Uden for DR


Rettigheder 6,7

Produktionsmaterialer og teknisk udstyr 9,7

Rejse- og transportomkostninger 5,9

Øvrige 11,7

Løn 31,8 85,9

Freelancere 38,1

Udsendelseshonorarer 6,8

Skuespillere 14,3

Instruktører 2,5

Rettighedshonorarer 4,6

Eksterne produktionsmedarbejdere 18,5

Øvrige 1,2

Arbejdsgiverbidrag 0,8

Øvrige omkostninger (jf. tabel 5) 11,3 3,6

I alt 44,5 123,5

Internt/eksternt samlet 168,0

Bilag 8

Side 1 af 9

DRs ni distrikter



bundet med DRs ni distrikter idet kortlægningen af både direkte og indi-

rekte udgifter samt indtægter baseres på en konkret opgørelse/vurde-

ring”.


1. Generel beskrivelse af DRs ni distrikter

2. Direkte og øvrige omkostninger og indtægter forbundet med DRs ni di-

strikter

3. Sammenfatning


DRs ni distrikter sikrer journalistik fra og til hele Danmark

• DRs distrikter er vigtige for, at DR er forankret og tæt på borgerne i hele landet.

• Distrikterne leverer regional journalistik, der er henvendt til borgerne i forskellige dele af landet på P4,

og bidrager til DRs landsdækkende nyheder på tv, radio og net.

• DRs omkostninger til DRs ni distrikter udgjorde ca. 201 mio. kr. i 2016.

• DRs distrikter producerer årligt 1.867 timers regional radio, og er hver uge i kontakt med flere end 2,7

mio. danskere på P4. 34 pct. af P4s lyttere bruger ikke andre af DRs tilbud.

1. DRs ni distrikter

Det fremgår af medieaftalen for 2015-2018 (S, DF, V, EL, LA, SF og K) fra juni 2014,

at:

”DR skal styrke den regionale dækning, så den afspejler mangfoldigheden i de

forskellige dele af landet, herunder på kulturområdet” (s. 3)

[…]

DR

5. januar 2018

Side 2 af 9

”Da aftaleparterne ønkser en styrkelse af DR’s regionale dækning, jf. ovenfor,

forudsættes DR’s regionale enheder friholdt ved udmøtningen af effektivise-

ringskravet” (s. 4)

Det fremgår endvidere af den gældende public service-kontrakt, at:

”DR skal tilbyde følgende radiokanaler: […] P4 en kanal med bredt program-

udbud, regional forankring og nyheder” (s. 4)

[…]

DR skal styrke den regionale dækning, så den afspejler mangfoldigheden i

de forskellige dele af landet, herunder på kulturområdet. DR skal drive re-

gional radioprogramvirksomhed.” (s. 12)

Med DRs distrikter er DR til stede i hele landet. Fra ti adresser fordelt over hele

Danmark – fra Aabenraa til Aalborg og fra Rønne til Esbjerg - er DRs distrikter hver

uge i kontakt med flere end 2,7 mio. danskere på P4, der er hovedkanalen for DRs

regionale journalistik.

Distrikterne har en afgørende betydning for DRs evne til at spejle og samle befolk-

ningen på tværs af landsdele såvel som sociale, kulturelle, økonomiske og politiske

skel i samfundet. Distrikternes stærke regionale forankring giver DRs brugere unik

adgang til historier, mennesker og kilder, der kan fortælle om både fællesmængder

og forskelle på tværs af landet.

Udover at spejle befolkningen og hverdagslivet i hele Danmark på de regionale ra-

dioflader, løfter DRs distrikter en afgørende opgave i forhold til at sikre, at nyheds-

journalistikken på DRs landsdækkende platforme bringer perspektiver fra hele lan-

det.

DRs distrikter spiller en central rolle for DRs landsdækkende nyhedsproduktion. Di-

strikterne producerer dagligt nyhedshistorier med regionalt udgangspunkt men

med relevans for alle borgere – uanset bopæl eller regionalt tilhørsforhold. Det

sker i form af distrikternes nyhedsproduktion til landsdækkende nyhedsflader som

fx tv-avisen, radioavisen og dr.dk.

Distrikternes primære platform, P4, er Danmarks ubetinget største radiokanal

med en lytterandel i 2016 på 35,9 pct. Til sammenligning er P3 landets næstsstørste

radiokanal med en lytterandel på 15,7 pct., mens P1 indtager tredjepladsen med en

lytterandel på 6,8 pct.

Boks 1 beskriver lyttersammensætningen for P4 i 2016.

Side 3 af 9

DRs distrikter og den regionale journalistik

DRs distrikter er fordelt på ti adresser rundt om i landet, og beskæftiger samlet

280 årsværk, hvoraf langt størstedelen er journalister.1

Hovedkanalen for DRs ni distrikter er P4. Hvert distrikt producerer en regional

morgenflade (P4 Morgen) fra kl. 06-10.00 og en regional eftermiddagsflade (P4 Ef-

termiddag) fra kl. 15-18.00, der tager afsæt i regionale nyheder og øvrige begiven-

heder målrettet brugerne i de ni forskellige områder af Danmark, som distrikterne

deler landet i. P4 Morgen og P4 Eftermiddag er blandt de mest lyttede programmer

på P4.

På hverdage sender hvert distrikt 11 daglige, regionale nyhedsudsendelser og i

weekenderne seks daglige, regionale nyhedsudsendelser. DRs distrikter sendte til-

sammen flere end 650 regionale nyhedsudsendelser hver uge i 2016.

Boks 2 beskriver distrikternes samlede radioproduktion i tal.

Den tværgående afdeling DR Landsproduktion er organisatorisk forankret i DRs

distrikter og arbejder på tværs af disse. DR Landsproduktion indgår også i kort-

lægningen.

1 DR Syd har to adresser, hhv. i Aabenraa og i Esbjerg

BOKS 1: HVEM LYTTER TIL P4?

• Flere end 2,7 mio. lyttede til P4 hver uge i 2016 og og i 2017 har lyttertallene været over 3 mio.

• I gennemsnit lytter en P4-lytter til radio 123 min. dagligt

• Lige mange kvinder og mænd lytter til P4 og lyttere i alle aldre lytter med

• P4 favner et bredt udsnit af den danske befolkning. De fleste P4-lyttere har en

erhvervsuddannelse, men både de kortuddannede og personer med en mellemlang uddannelse

er solidt repræsenteret i P4’s lytterfordeling

• De erhvervsaktive lyttere står for størstedelen af den samlede lytning på P4, mens

pensionisterne udgør lidt mindre end hver fjerde P4-lytter

• P4 lyttes af borgere fra hele landet

BOKS 2: DISTRIKTERNES RADIOPRODUKTION I TAL (2016)

• DRs distrikter producerer årligt 27.885 timers radio. Det svarer til knapt 80 timers

nyproduktion hver dag.

• Hvert distrikt producerer årligt 1.867 timers regional radio på P4, inkl. regionale nyheder

• DRs distrikter producerer 86 pct. af P4’s samlede nyproducerede sendetimer

• DRs distrikter producerer 88 pct. af P5’s samlede nyproducerede sendetimer

• På hverdage sender hvert distrikt 11 daglige, regionale nyhedsudsendelser på P4

• I weekender sender hvert distrikt 6 daglige nyhedsudsendelser på P4

Side 4 af 9

DR Landsproduktion producerer dels radioprogrammer til P4s landsdækkende

flade (bl.a. ”Formiddag på 4’eren” og ”Den lille forskel”) og dels selvstændige ny-

hedshistorier med særligt fokus på de store velfærdsdagsordener, som de opleves

uden for hovedstaden. DR landsproduktions databaseredaktion producerer desu-

den data og andet materiale, der understøtter den regionale journalistik i de en-

kelte distrikter.

Distrikterne, herunder DR Landsproduktion producerer derudover en række af de

signaturprogrammer, som kendetegner den landsdækkende del af P4s flade, her-

under ”Mads & Monopolet”, ”Uhørt” og ”Formiddag på 4’eren”. I alt producerer DRs

distrikter 86 pct. af P4’s samlede nyproducerede sendetimer.

DRs distrikter producerer også dagligt indhold til nettet og sociale medier, herun-

der Facebook. Distrikterne er i 2015 tilført digitale ressourcer som led i en strate-

gisk styrkelse af den digitale journalistik i DRs distrikter der afspejler, at DRs regi-

onale indsats skal udvikle sig i takt med brugernes ændrede medievaner. Styrkelsen

af den digitale regionale journalistik i DRs distrikter har skabt øget brugerinvolve-

ring og givet brugerne flere indgange til det regionale indhold.

DRs trafikorganisation er forankret i DRs distrikter for at sikre bedst mulig dæk-

ning af trafikken i hele landet. Trafikcentrene er placeret i hhv. København, Odense

og Aarhus, hvorfra brugerne opdateres på trafikken i deres område. Trafikorgani-

sationens primære kanal til brugerne er P4, men DRs trafikmeldinger kan via RDS

høres i bilen uanset hvilken kanal, der lyttes til.

DRs distrikter afholder hvert år events og andre arrangementer, som har til formål

at styrke den opsøgende dialog med borgerne. Det sker bl.a. gennem initiativer som

”I Sandhedens Tjeneste”, hvor 6.000 skoleelever besøgte redaktionerne hos DR Fyn

og DR Midt & Vest for at lære om kildekritik, digitale nyheder og fake news. Derud-

over er DR også regionalt i dialog med borgerne i regi af de ti regionale dialogfora

som er forankret omkring DRs distrikter.2

2 DR Syd har to dialogfora: Et i Aabenraa og et i Esbjerg.

BOKS 3: DE MEST LYTTEDE PROGRAMMER PÅ P4 I 2016 *

1. P4 Morgen (1.136.000 lyttere pr. uge)

2. Mads og Monopolet (1.082.000 lyttere pr. uge)

3. P4 Eftermiddag (808.000 lyttere pr. uge)

4. Uhørt (693.000 lyttere pr. uge)

5. Badabing Show (684.000 lyttere pr. uge)**

6. Formiddag på 4'eren (603.000 lyttere pr. uge)

*Cafe Hack er udeladt af oversigten. Cafe Hack blev produceret af SK Productions for DR frem til 1. marts 2017.

**Badabing Show produceres af eksternt produktionsselskab

Side 5 af 9

DRs distrikter i Aarhus, Vejle, Næstved, København og Bornholm producerer ligele-

des til P5, der er en landsdækkende radiokanal målrettet danskere over 60 år. De

nævnte distrikter producerede i 2016 7.585 timers radio til P5, hvilket svarer til 88

pct. af P5s samlede nyproducerede sendetimer.

Generelt om DRs distrikter

DRs distrikter, inkl. P5 og DR Landsproduktion, ledes af en tværgående distrikts-

chef, der har det overordnede ansvar for hele området. Hvert distrikt samt DR

Landsproduktion ledes af en redaktionschef. I alt er der ansat ti redaktionshefer i

DRs distrikter, med reference til den tværgående distriktschef.

Distrikterne beskæftiger 280 medarbejdere ekskl. freelanceere, heraf 239 fastan-

satte, 7 TBA3-ansatte, 6 timelønnede, 28 journalistpraktikanter. Hertil beskæftiger

DRs distrikter ca. 30 freelancere.

Tabel 1 giver et overblik over DRs distriker samt årsværk fordelt på de forskellige

lokationer.

Anm: Opgørelsen af eksklusiv freelancere. Readktionen i Esbjerg tæller 2 personer.

Seks af DRs distrikter råder over egne bygninger (herunder DR Syd der har adresse

i både Aabenraa og Esbjerg), mens tre distrikter deler adresse med øvrige DR-af-

delinger. DR Nordjylland deler adresse med DRs videnskabsafdeling i Aalborg, DR

Viden. DR København har adresse i DR Byen, og DR Københavns trafikredaktion har

3 Tidsbegrænset ansættelse.

TABEL 1: DRS DISTRIKTER OG LOKATIONER I 2016

Distrikt Antal årsværk Lokation

DR København 31,6 DR Byen, København

DR Sjælland 23,0 Næstved

DR Østjylland 32,0 DR Aarhus

DR Fyn 33,1 Odense

DR Bornholm 20,4 Rønne

DR Syd 33,4 Aabenraa

Esbjerg

DR Midt og Vest 27,0 Holstebro

DR Trekanten 20,8 Vejle

DR Nordjylland 26,4 Aalborg

P5

6,7

DR Byen, DR Aarhus,

Næstved og Vejle

DR Landsproduktion 16,1 DR Aarhus, Aarhus

Øvrige, herunder ledelse 10,1

I alt 280,5

Side 6 af 9

lejet sig ind i Trafiktårnet i København, der huser bl.a. Vejdirektoratet og Banedan-

mark. Endelig har DR Østjylland adresse hos DR Aarhus. DR Aarhus er DRs næst-

største mediehus. Foruden at huse distriktet, DR Østjylland, står DR Aarhus ligele-

des for at producere en lang række programmer til DRs kanaler og platforme.

Alle DRs distrikter (med undtagelse af DR Trekanten og DR København) stiller ra-

diostudier og tv-gennemstillingsstudier til rådighed, når kilder fra alle dele af landet

medvirker i fx tv-avisen eller andre programmer på landsdækkende flader.

2. Omkostninger og indtægter der kan henføres til DRs ni distrikter

Tabel 2 viser DRs omkostninger og indtægter relateret til DRs distrikter

Kortlægningen beskriver DRs omkostninger og indtægter ifm. distrikterne i 2016.

Kortlægningen omfatter således ikke eksempelvis beregninger af, i hvilket omfang

niveauet for disse omkostninger og indtægter er påvirket af synergier, stordrifts-

fordele mv. På tilsvarende vis omfatter kortlægningen ikke en opgørelse af om-

kostninger (både varige og engangsomkostninger) forbundet med, at opgaven

eventuelt skal løses anderledes eller uden for DR.

Omkostninger

Se samlede omkostninger for DRs distrikter i 2016 fremgår af tabel 3. Størstede-

len af omkostningerne kan direkte henføres til DRs distrikter. Herudover har DR

foretaget en konkret vurdering af distrikternes andel af øvrige omkostninger, som

ikke direkte kan henføres specifikt til DRs distrikter. I den forbindelse baseres op-

gørelsen på skøn, hvor der anvendes enten kvadratmeternøgler eller personalenøg-

ler for at tilvejebringe den ønskede opgørelse.

TABEL 2: OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER TIL DRS NI DISTRIKTER (MIO. KR.)


Indtægter 0 0 0



Side 7 af 9

TABEL 3: OMKOSTNINGER VEDR. DRs NI DISTRIKTER OG DR LANDSPRODUKTION I 2016 (MIO. KR.)



DR løn 141,3 141,3

Øvrig løn 25,5 25,5

Arbejdsgiverbidrag 2,0 2,0

Afskrivninger på distriktsbygninger 0,7 0,7

Ejendomsskatter, inkl. andel i DR Byen og DR

Aarhus 0,5 0,1 0,6

Bygningsadministration og vedligehold 18,2 18,2

Administrative funktioner (økonomi, jura, HR) 4,8 4,8

I alt 179,9 23,2 203,0


- ”Produktionsomkostninger” vedrører omkostninger til bl.a. rettigheder, køb

og leje af produktionsudstyr, IT, forplejning, transport, varekøb mv.

Produktionsomkostningerne kan synes relativt lave, hvilket skyldes, at di-

strikterne som udgangspunkt ikke laver tv-programmer, og dermed heller

ikke har omkostninger til scenografi, rekvisitter og lignende. Hvert distrikt

har egne produktionsfaciliteter, hvilket beskrives nedenfor.

- ”DR løn” vedrører lønninger til fastansatte og tidsbegrænsede ansatte i

DRs distrikter inkl. ulempebetaling, feriegodtgørelse og lignende.

- ”Øvrig løn” vedrører honorarer og løn til freelancere.

- ”Arbejdsgiverbidrag” angiver DRs årlige betaling til hhv. barsel.dk, AUB, AFU

og AES pr. årsværk i distrikterne4.

- ”Afskrivninger” vedrører distrikternes bygninger for så vidt angår de byg-

ninger, hvor kostprisen ikke allerede er fuldt afskrevet. Ejendomsværdien af

bygningerne ses nedenfor.

- ”Ejendomsskatter” er opgjort hhv. for de distrikter, der ligger uden for DR

Byen og DR Aarhus, samt for distrikternes andel af ejendomsskatten i DR

Byen og andel af ejendomsskatten i DR Aarhus. Der er således sondret mel-

lem de direkte henførbare omkostninger og øvrige omkostninger.

- ”Bygningsadministration og vedligehold” vedrører en lang række omkostnin-

ger, der er forbundet med administration af DRs distrikters bygninger. De

største poster er kontorhold og IT, husleje, energiomkostninger, renhold,


Side 8 af 9

kantinedrift, vedligeholdelse samt løn til personale der vedrører bygnings-

driften. Den direkte henførbare omkostning af bygningsdriften er varme-

forbruget i bygningerne, som måles præcist. De resterende energiomkost-

ninger er skønnet ud fra DRs samlede forbrug.

- DRs distrikters vurderede andel af DRs samlede omkostninger til ”admini-

strative funktioner” er fastlagt ud fra DRs distrikters andel af de samlede

driftsudgifter. Denne nøgle er herefter anvendt på omkostningerne til ad-

ministrative funktioner.

Det bemærkes, at musik indgår som en væsentlig del af indholdet på P4. DR betaler

via DRs centrale rettighedsaftaler for, at DR kan afspille musik på DRs kana-

ler/platforme. Omkostningerne er dog ikke opgjort, da det ikke kan opgøres, hvor

stor en del af DRs rettighedsudgifter, der specifikt kan henføres til P4.

Det bemærkes, at værdien af de distriktslokationer, som DR ejer, ekskl. DR Byen og

DR Aarhus, skønnes at udgøre ca. 51,5 mio. kr. Derudover lejer flere af DRs distrik-

ter lokaler.

I tabel 4 fremgår hvert distrikt, den geografiske placering samt hvorvidt ejendom-

men er ejet eller lejet af DR.

For så vidt angår produktionsfaciliteterne i distrikterne, er disse som nævnt ikke

indregnet i ovenstående opgørelse over omkostningerne. Nogle af faciliteterne lig-

ger i DRs anlægskartotek, mens andre er fuldt afskrevne eller driftsførte ved ind-

køb. Såfremt indkøbet har været under DRs minimumsgrænse for anlægsinveste-

ringer på 100.000 kr. driftsføres investeringen i indkøbsåret, og registerers derfor

ikke som et anlægsaktiv.

TABEL 4: EJER/LEJER-FORHOLD FOR DRS NI DISTRIKTER OG DR LANDSPRODUKTION, 2016

DRs distrikter Lokation Ejer/lejer

DR København DR Byen, København Ejer

DR Sjælland Næstved Ejer

DR Østjylland DR Aarhus, Aarhus Ejer

DR Fyn Odense Ejer

DR Bornholm Rønne Ejer

DR Syd Aabenraa

Esbjerg

Ejer

Lejer

DR Midt og Vest Holstebro Lejer

DR Trekanten Vejle Lejer

DR Nordjylland Aalborg Lejer

DR Landsproduktion DR Aarhus, Aarhus Ejer

Side 9 af 9

Da det ikke er muligt at medtage den eksakte restværdi af produktionsfacililite-

terne er de i stedet oplistet nedenfor. Listen dækker alle ni distrikter.

Produktionsfaciliteter:

- To fuldt udstyrede radiostudier med plads til gæster

- Nyhedsstudie – Radioavisen

- Gennemstillingsstudier (pånær DR København og DR Trekanten)

- Nyhedsredigering tv (Adobe Premium) [Kan det skrives mere sigende?]

- Indtalingsstudie (1-2 stk.)

- Redaktionsbiler

- FM-sendevogne

- Rygsæksendere

- Tv-sendevogne

Indtægter

DRs distrikter er fuldt ud finansierede af DRs andel af licensmidlerne. Der er derfor

ikke opgjort indtægter, der direkte kan henføres til DRs distrikter eller øvrige ind-

tægter, der kan knyttes hertil.

Bilag 9

Side 1 af 4

Udgifter til indkøb af film, serier, dokumentar, drama samt

programkoncepter


”En kortlægning af udgifter til indkøb af film, serier, dokumentar, drama

samt programkoncepter mv. opdelt på oprindelseslande og medieformål (fx

dokumentar, underholdning og fiktion)”



BOKS 1: HOVEDKONKLUSIONER DR bruger kun få midler på indkøb af udenlandsk indhold

• Kun ca. 136 mio. kr. af DRs samlede programudgifter på 3.180 mio. kr. bruges på indkøb af udenlandsk indhold. Heraf bruges knap halvdelen af midlerne på indhold fra Norden og andre europæiske lande.

• DR har som ambition, at det udenlandske indhold skal fylde mindre på DRs flader i de kom-mende år.

Generelle bemærkninger

DR havde samlet set programudgifter for 3.180 mio. kr. i 2016, jf. bilag 2. Heraf blev

kun 136 mio. kr. anvendt på indkøb af udenlandskproduceret indhold (og 26 mio. kr.

på tekstning mv. af dette indhold). De øvrige godt 3 mia. kr. af DRs programudgifter

i 2016 blev således brugt på at finansiere nyt dansk indhold – produceret internt i

DR eller af private produktionsselskaber – til DRs kanaler og platforme.

Udover DRs egenproduktion af programmer og indhold – produceret internt eller

eksternt – støtter DR i henhold til den gældende public service-kontrakt dansk film

med i gennemsnit 65 mio. kr. årligt. Støtten vedrører spillefilm, kort- og dokumen-

tarfilm udført hos uafhængige producenter samt Talentudviklingsordningen. DRs

støtte til film mv. sker i form af ydelse af kulturstøtte til filmproduktionerne. Støt-

ten er størst til spillefilm. Produktioner, der modtager filmstøtte fra DR, bliver ef-

terfølgende vist på DRs kanaler.

DR

5. januar 2018

Side 2 af 4

DR indkøber indhold i form af film, serier, dokumentarer og øvrige programmer, som

supplerer det egenproducerede danske indhold på DRs kanaler og platforme. DR er

bl.a. en del af Nordvision, som har til formål at styrke public service-medier i den

nordiske region. Partnerne er DR (Danmark), NRK (Norge), SVT (Sverige), Yle (Fin-

land) og RUV (Island). Derudover er der fire associerede partnere. I kraft af Nord-

visionssamarbejdet får DR bl.a. adgang til nordisk tv-indhold enten via co-produk-

tionssamarbejdet, hvor DR co-producerer de andre partneres indhold, og derved

opnår et antal visningsrettigheder af de pågældende programmer, eller via udveks-

lingssamarbejdet, hvor partnerne løbende og uden betaling til hinanden udveksler

programmer, nyheder og arkivklip.

Indkøb af fremmedfilm

Ved indkøb forstås programmer, som ikke er produceret af DR, og som ikke er be-

stilt af og produceret til DR. Indkøb kan således både omfatte dansk og udenlandsk

indhold. DR sender dog kun sjældent danske programmer, der ikke falder under ka-

tegorien egenproduceret indhold.

DR er i public service-kontrakten forpligtet til at ”[…] styrke danskernes viden om

og forståelse for internationale forhold, herunder særligt europæiske forhold,

samt andre kulturer og synspunkter.” (s. 3)

Formålet med indkøb af udenlandsk indhold er at give danskerne adgang til relevant

internationalt indhold og formidle internationale forhold og kultur.

Indkøbt udenlandsk indhold giver adgang til kilder og historier, som DR selv kan have

vanskeligt ved at komme i kontakt med eller dække med samme indsigt. Der kan

også være tale om udsendelser, som DR ikke selv ville kunne finansiere.

Samtidig bidrager udsendelserne med udsyn, fx i form af udenlandske dokumenta-

rer og bidrager til, at DR kan tilbyde en bredt programudbud på tværs af genrer.

Endeligt bemærkes det, at indkøbt indhold er vigtigt for visse målgrupper. Det gæl-

der særligt for unge målgrupper og for en kanal som fx DR3, hvor målgruppen ef-

terspørger film og serier. Programindkøb bidrager derfor til, at DR kan sammen-

sætte et relevant og attraktivt public service-udbud til danskerne.

DR havde i 2016 udgifter til indkøb af udenlandsk indhold for 136 mio. kr. og an-

vendte i tillæg hertil 26 mio. kr. på tekstning mv. af dette indhold. DR sendte i 2016

i alt 44.639 timer på DRs tv kanaler. Heraf var 23.265 timer indkøbt indhold.

Indkøbte udenlandske film og serier mv., som typisk kan sælges på et stort inter-

nationalt marked, er relativt set billigt indhold i sammenligning med egenproduceret

og dansksproget public service-indhold, jf. også bilag 10 om minutpriser for ud-

valgte programmer. Derfor spiller indkøbt udenlandsk indhold en vigtig rolle i for-

Side 3 af 4

hold til, at DR kan prioritere langt størstedelen af DRs ressourcer til nyt egenpro-

duceret indhold og samtidig tilbyde relevant indhold på tværs af alle DRs kanaler og

platforme.

Tabel 1 viser de direkte udgifter i 2016 til indkøb af film, serier, dokumentar og

drama mv. fordelt på oprindelseslande.

TABEL 1: DIREKTE UDGIFTER TIL INDKØB AF INDHOLD OPDELT PÅ OPRINDELSE (MIO. KR.)

Oprindelse

Norden 11,4

Storbritannien 37,9

Øvrige lande i Europa 9,7

USA 69,9

Resten af verden 6,5

Fremmedfilm i alt 135,7

Tekstning, bearbejdning mv. 26,0

I alt (inkl. tekstning og bearbejdning mv.) 161,7

Anm.: Danske produktioner (0,6 mio. kr.) er opgjort under Norden.

Amerikanske film og serier mv. udgjorde ca. halvdelen af DRs samlede indkøb i 2016.

DR arbejder for at nedbringe andelen af amerikansk indhold på DRs kanaler og plat-

forme, samtidig med at andelen af nordisk og europæisk indhold øges.

Tabel 2 viser de samlede udgifter i 2016 til indkøb af film, serier, dokumentar og

drama mv. fordelt på medieformål.

TABEL 2: UDGIFTER TIL INDKØB AF FILM MV. OPDELT PÅ MEDIEFORMÅL (MIO. KR)

Medieformål

Aktualitet og debat 5,6

Oplysning og kultur 16,3

Dramatik og fiktion 0,6

Udenlandsk dramatik og fiktion 108,1

Musik 1,7

Underholdning 3,1

Sport 0,1




Side 4 af 4

DRs udgifter til programkoncepter – også kaldet ”formatrettigheder” – omhandler

køb af en rettighed til at producere et givent program (fx ”Den store bagedyst”)

eller bestilling af et program eksternt, hvori der indgår en formatrettighed, som

produktionsselskabet køber af en tredjepart (fx ”X Factor”).

Tabel 3 viser en oversigt over DRs udgifter til formatrettigheder. Det bemærkes,

at fsva. udgifter til formatrettigheder i forbindelse med eksterne produktioner er

der tale om et skøn.

TABEL 3: UDGIFTER TIL FORMATRETTIGHEDER (MIO. KR)

Interne produktioner 0,9

Eksterne produktioner 3,2

I alt 4,2

Anm: Fsva. eksterne produktioner er der tale om et estimat pba. den samlede produktionspris, da DR ikke har kendskab til den specifikke pris for formatrettigheden for disse produktioner.

Bilag 10

Side 1 af 5

Minutprisintervaller og seertal for udvalgte programmer på

tværs af medieformål


”En opstilling af minutprisintervaller og seertal for udvalgte programmer på

tværs af medieformål”



BOKS 1: HOVEDKONKLUSIONER Indkøbt udenlandsk indhold er væsentligt billigere end nyproduceret dansk indhold.

• Der er stor variation i minutpriserne på DRs indhold. Udenlandske spillefilm, serier og dokumentarer mv. er væsentligt billigere pr. minut sammenlignet med danske produktioner, som er enten bestilt eller produceret af DR.

• Det dyreste indhold, som DR bestiller og/eller producerer, er som oftest det indhold, som sendes på DR1, hvor det når ud til flest danskere. De dyre programmer har som oftest også flest seere.

Generelle bemærkninger

Til brug for opgørelsen har DR udvalgt en række programmer inden for hvert

enkelt medieformål, som illustrerer spredningen i minutpriserne inden for de

enkelte formål.

DR anvender en kategorisering af medieindhold på formål, som er baseret på

det fælles danske kategorisystem som igen er baseret på EBUs (European

Broadcasting Union) standarder. Den fælles kategorisering muliggør

sammenligninger af programvirksomhed på tværs af udbydere og EBU-lande.

Opgørelsen af minutpriser er baseret på den direkte udgift forbundet med

programmet. Udgifterne til rettigheder – der særligt vil være til stede i

forbindelse med visning af sport – er derfor ikke medregnet. Dette følger af

DR

5. januar 2018

Side 2 af 5

den generelle metode til opgørelse af DRs direkte og øvrige programudgifter,

som DR anvender på tværs af leverancer, jf. bilag 2 om DRs økonomimodel.

I minutpriserne på DRs interne produktioner er der beregningsteknisk tillagt et

overhead på 25 pct. Dette skaber bedre sammenligningsgrundlag mellem

priserne på DRs interne produktioner og øvrige produktioner, der optræder i

opgørelsen. Fastlæggelsen af de 25 pct. tager udgangspunkt i, at DR ved køb

af en ekstern produktion typisk betaler for teknisk udstyr og dertil et overhead

på 20 pct. I DRs interne produktionspriser indgår ikke omkostninger til teknisk

udstyr og overhead. Et overhead på 25 pct. vurderes at dække de yderligere

omkostninger til teknisk udstyr samt overhead.

Gennemsnitlige minutpriser

Tabel 1 viser den gennemsnitlige minutpris på de udvalgte programmer og

spredningen i minutprisen fordelt på medieformål. Spredningen viser

variationen i minutprisen mellem den dyreste og billigste minutpris på de

udvalgte programmer inden for hvert medieformål.

TABEL 1: GENNEMSNITLIG MINUTPRIS OG SPREDNING PÅ MEDIEFORMÅL (KR.)

Medieformål Gennemsnitlig minutpris Spredning i minutpris

Nyheder 6.563 1.600 – 10.100

Aktualitet og Debat 13.661 400 – 25.100

Oplysning og Kultur 5.557 100 – 20.900

Dramatik og Fiktion 77.024 13.800 – 111.200

Sport 1.752 1.100 – 2.500

Musik 32.858 1.100 – 56.000

Udenlandsk dramatik og fiktion 1.647 400 – 3.900

Underholdning 38.347 24.100 – 54.400

Anm.: Opgørelsen indeholder ikke udgifter til rettigheder.

Tabel 2 viser minutpriser, seertal og minutforbrug på 54 udvalgte programmer,

der er sendt i 2016. Minutpriserne er opgjort i og sorteret efter intervaller og

herefter oplistet efter medieformål. Seertal-opgørelsen angiver, hvor mange

seere programmet havde1. I de tilfælde, hvor der er tale om flere afsnit i en

serie – fx Bonderøven 2016 eller X Factor 2016 – udtrykker seertallet det

gennemsnitlige seertal pr. afsnit2.

Minutforbrug per dansker angiver, hvor mange minutter hver dansker

sammenlagt har brugt på at se det pågældende program eller programserie.

Dette er væsentligt mht. vurderingen af seningen på store

1 Seertal opgøres som antal seere på flow-tv, og er således ikke inkl. seere på DR TV. Dette har en betydning for seertallet på visse programmer, især på de kanaler, hvor målgruppens medievaner viser en forskydning fra flow-tv sening til streaming. Dette er især tilfældet for kanaler der henvender sig til den yngre målgruppe (DR3 og DR Ultra) 2 Seertal opgøres som det antal seere, der har set mindst fem minutter af det pågældende program/afsnit. I de tilfælde hvor der er tale om en sæson – fx Bonderøven 2016 – fremgår gennemsnittet for samtlige afsnit i hver sæson.

Side 3 af 5

sportsbegivenheder, fortløbende nyhedsudsendelser mv., hvor seertallet kan

være lavere, men seerne typisk ser programmet i længere tid, end hvis der er

tale om et enkeltstående program eller programserie. Som eksempel herpå kan

nævnes OL, hvor seertallet er opgjort til beskedne ca. 106.000 seere. Her giver

opgørelsen af minutforbruget per dansker (på 634 minutter) et mere

nuanceret billede af det faktiske tidsforbrug.

Minutpriserne for programmerne er beregnet på baggrund af

førstegangsudsendelserne – og ikke over programmets levetid. Flere af

ovenstående programmer har genudsendelsespotentiale. Et program som fx

Bonderøven vil således kunne genudsendes uden meromkostninger for DR.

Dette gælder ligeledes for indkøb af fakta og serier, hvor DR som

udgangspunkt erhverver sig ret til flere visninger.

TABEL 2: MINUTPRISINTERVALLER, SEERTAL OG MINUTFORBRUG PR. DANSKER FOR UDVALGTE PROGRAMMER

Medieformål Minutpris i

intervaller

Program Kanal Seertal

(1.000)

Minutforbrug

pr. dansker

Minutprisinterval: 0-1.999

Aktualitet og debat

0-1.999 Verdens bedste restauranter DR2 46 2

Musik 0-1.999 DR K Klassisk DR K 23 6

Nyheder 0-1.999 Deadline 2016 DR2 93 231

Oplysning og kultur

0-1.999 Dokumania DR2 78 42

0-1.999 De forunderlige dyr DR1 176 10

0-1.999 Dokland DR K 34 9

Sport 0-1.999 TTH Holstebro - HCMotor Zaporozhye (håndboldkamp)

DR1 154 3

0-1.999 OL DR1 106 634

Udenlandsk drama og fiktion

0-1.999 The Godfather DR2 54 2

0-1.999 The Day After Tomorrow DR1 219 5

0-1.999 Kærlighedens grænser DRK 58 1

0-1.999 The Walking Dead VI DR3 38 3

0-1.999 Hotel Rwanda DR3 9 0

0-1.999 The Last King of Scotland DR2 92 2

0-1.999 Forlad mig ikke DR2 103 2

0-1.999 Hitchcock DR K 14 1

Minutprisinterval: 2.000-4.999

Aktualitet og debat

2.000-4.999 Debatten 2016 DR2 97 48

Oplysning og kultur

2.000-4.999 Bonderøven 2016 DR1 644 75

2.000-4.999 Filmselskabet 2016 DR K 65 12

2.000-4.999 Historiequizzen 2016 DR K 60 3

2.000-4.999 Nørd 2016 DR Ultra 17 0

Sport 2.000-4.999 Post Danmark Rundt DR1 178 29

Udenlandsk drama og fiktion

2.000-4.999 Barnaby DR1 573 68

Side 4 af 5

2.000-4.999 Disney Show DR1 382 164

2.000-4.999 Wallander DR1 328 51

2.000-4.999 Imperiets sensommer II DR2 68 6

2.000-4.999 Apollo 13 DR2 26 1


Aktualitet og debat

5.000-9.999 Detektor 2016 DR2 86 13

5.000-9.999 Hammerslag 2016 DR1 660 121

Nyheder 5.000-9.999 Ultra Nyt 2016 DR Ultra 15 4

Oplysning og kultur

5.000-9.999 Jeg er Nadia Nadim DR3 35 1


Aktualitet og debat

10.000-19.999 Gintberg - en fremmed krydser mit spor

DR1 527 6

10.000-19.999 Langt fra Borgen 2016 DR1 407 73

10.000-19.999 Gallataffel på Fredensborg DR1 495 5

10.000-19.999 So ein Ding 2016 DR2 107 5

10.000-19.999 Sundhedsmagasinet 2016 DR1 573 80

10.000-19.999 Det store skattelæk DR1 468 5

10.000-19.999 De raske syge DR1 312 4

Dramatik og fiktion

10.000-19.999 Ramajetterne 2016 DR Ramasjang

30 1

Nyheder 10.000-19.999 TV avisen 17:50 18:30 19:55 21:30 DR1 445 1593

Oplysning og kultur

10.000-19.999 Kender Du Typen DR1 743 61


Aktualitet og Debat

20.000-39.999 Året der gik 2016 DR1 788 16

20.000-39.999 Løgn eller chikane i Mariager DR1 781 6

20.000-39.999 Skoler i skudlinjen DR1 400 3

20.000-39.999 Medicinens pris DR1 496 4

Oplysning og Kultur

20.000-39.999 Den store Bagedyst 2016 DR1 1038 105

Underholdning 20.000-39.999 DRs Store Juleshow 2016 DR1 736 13

20.000-39.999 Versus 2016 DR1 647 73


Dramatik og fiktion

40.0000-115.000

Bedrag 1 DR1 1254 138

40.0000-115.000

Bedrag 2 DR1 1034 117

40.0000-115.000

Den anden verden (julekalender) DR1 707 78

Musik 40.0000-115.000

MGP Show 2016 DR1 889 21

40.0000-115.000

X Factor 2016 DR1 1362 282

Underholdning 40.0000-115.000

Alle mod 1 DR1 634 51

40.0000-115.000

Melodi Grand Prix 2016 DR1 1563 36

Anm.: Opgørelsen indeholder ikke udgifter til rettigheder.

Som det fremgår af tabellen, er de udenlandske spillefilm og serier,

dokumentarer mv., som DR indkøber, relativt billige per minut i sammenligning

med danske produktioner, jf. bilag 9 om DRs udgifter til film, serier mv.

Side 5 af 5

Det skyldes bl.a., at der her er tale om produktioner, som – modsat de danske

produktioner – henvender sig til og sælges på et stort internationalt marked.

Med ganske få undtagelser er samtlige programmer i spændet 0-1.999 kr.

udenlandske, indkøbte produktioner.

Der er ikke stigende eller faldende marginalomkostninger ved at producere et

program med mange eller få seere. Således kan der være indhold, der har

relativt få seere, men som pga. fx emnets karakter, er forholdsvist dyrt at

producere. Det kan fx være dokumentarer som ”Skoler i skudlinjen” og

”Medicinens pris”. På samme vis kan der også være indhold, der er forholdsvist

billigt at producere, men som har mange seere. Som eksempler herpå kan

nævnes programmer som ”Bonderøven”, ”Hammerslag” og ”Kender du typen”.

Der er dog en tendens til, at de relativ set dyreste programmer også har flest

senere. Det afgørende for, om et program opnår mange eller få seere, er

imidlertid ikke kun programmets pris, kvalitet eller det emne, der behandles,

men også hvor og hvornår, programmet vises, hvilket flow og hvilken kontekst,

programmet indgår i, hvilke programmer, der samtidig udsendes på andre

kanaler, markedsføringen af programmet mv. Endvidere spiller årstiden også

ind på seningen. Der er således generelt flere seere om vinteren, end der er i

sommermånederne.

Bilag 11

Side 1 af 3

DRs årsværk fordelt på organisatoriske enheder


”En kortlægning af DR’s udgifter og årsværk fordelt på organisatoriske enheder,

herunder også en kortlægning af udgifter til støttefunktioner og tværgående

funktioner vedr. programproduktion”

Kulturministeriet har præciseret anmodningen til alene at omhandle årsværk i DR.

Notatets hovedkonklusioner er sammenfattet i boks 1.


Public service som afsæt for DRs styringsmodel og organisation

• DRs organisering understøtter, at DRs indhold bestilles, produceres og indkøbes med afsæt i befolk-

ningen med afsæt i at tilbyde indhold med kvalitet, relevans og perspektivering for den enkelte bruger.

• Med afsæt i DRs virksomhedsstrategi og årlige publiceringsplaner bestiller DR Medier programindhold

til DRs kanaler hos enten eksterne producenter eller DRs egne indholdsområder (DR Nyheder, DR Kul-

tur og DR Danmark).

• DR har samlet både administrative og tekniske støttefunktioner i større enheder, hvilket skaber

stærke faglige miljøer omkring enhedernes kerneopgaver og sikrer stabilitet og kontinuitet i enheder-

nes arbejde.

DRs organisering afspejler, at DR er et mediehus med fokus på at levere mest og

bedst mulig public service, som samler, oplyser og udfordrer DRs brugere. Alle en-

heder i DRs organisering er tænkt og dannet med udgangspunkt i at, de skal med-

virke til dette, så DR samlet set lykkes med denne opgave.

DRs udgangspunkt er altid at løse public serviceopgaven for samfundet med afsæt

i at tilbyde indhold med kvalitet, relevans og perspektivering for den enkelte bruger.

Dette er i fokus for alle DRs direktørområder. For blandt andet at understøtte

dette er DR organiseret og arbejder i dagligdagen efter en ”bestiller-udfører-mo-

del”, som i DR-sammenhæng benævnes ”styringssløjfen”. Modellen indebærer i

praksis, at DR Medier med strategisk afsæt i DRs virksomhedsstrategi og årlige

DR

5. januar 2018

Side 2 af 3

publiceringsplaner årligt efterspørger indhold og programmer enten hos de ind-

holdsproducerende direktørområder internt i DR eller i det eksterne marked.

DR Medier har således ansvaret for at koordinere, planlægge og bestille indhold og

programmer i overensstemmelse med den overordnede mediestrategiske retning

for DR.

DR Nyheder, DR Kultur og DR Danmark er indholdsproducerende, redaktionelle om-

råder, der er opdelt efter fagligheder og stofområder, og skal sikre kvalitet, konti-

nuitet og effektivitet i DRs produktion.

DR har samlet store dele af de såkaldte ledelses- og støttefunktioner i større en-

heder. Dette sikrer stabilitet og kontinuitet i enhedernes understøttende arbejde,

samtidig med, at der også på disse områder skabes stærke faglige miljøer, som

medvirker til, at DRs indholdsproducerende områder kan have fuldt fokus på at le-

vere public service af høj kvalitet.

DR Rådgivning, Strategi og Kommunikation (RSK) omfatter jura, HR, strategi, politik,

kommunikation og presse, medieforskning, sekretariat for direktion og bestyrelse,

etik samt frikøbte organisationsformænd.

DR Økonomi, Teknologi og Medieproduktion samler de alle øvrige funktioner, der er

forudsætningsskabende for indholdsproduktionen og virksomhedsdriften i DR.

DR Økonomi omfatter DRs økonomi og budgetstyring, finansiel controlling, ejen-

domme, drift og vedligehold, salg af DRs programmer mv., koncernindkøbsfunktion,

licens- og programservice og regnskab.

DR Teknologi omfatter DRs tekniske funktioner vedr. både udvikling, drift, it-sik-

kerhed og supportfunktioner.

DR Medieproduktion omfatter DRs funktioner vedr. udsendelse samt understøt-

tende medieproduktion, herunder bl.a. DRs arkiv.

Der er redegjort mere uddybende for DRs organisering og styring i bilag 1.

DR opgør ifm. aflæggelse af årsrapporten antallet af årsværk i organisationen. DR

beskæftigede i alt 2.852 årsværk i 2016. I tabel 1 er DRs årsværk i årsrapporten for

2016 fordelt på organisatoriske enheder – også kaldet direktørområder.

Det bemærkes, at DR i løbet af 2017 har foretaget organisatoriske omstrukture-

ringer inden for og på tværs af direktørområderne. Disse er ikke afspejlet i tabellen,

da fordelingerne bygger på regnskabsdata for 2016.

Side 3 af 3

TABEL 1: DRS SAMLEDE ÅRSVÆRK I 2016 FORDELT PÅ DIREKTØROMRÅDER

Direktørområde Antal årsværk Andel af årsværk

DR Medier 141,2 5 %

DR Nyheder 514,8 18 %

DR Kultur 533,1 19 %

DR Danmark 653,2 23 %

DR Rådgivning, Strategi og Kommunikation 104,6 4 %

DR Økonomi, Teknologi og Medieproduktion 882,9 31 %

- Heraf DR Økonomi 229,7 8 %

- Heraf DR Teknologi 282,1 10 %

- Heraf DR Medieproduktion 371,0 13 %

Øvrige1 22,2 1 %

Samlet 2.852,0 100 %

1 Øvrige vedrører DR Fællesposter og DR Investeringer. Årsværk vedr. fratrædelsesaftaler er opgjort under øvrige.

Bilag 12

Side 1 af 16

Konsekvenser ved bortfald af DR Koncerthuset med tilhø-

rende studier mv.


”Der foretages med udgangspunkt i delanalyse 1 og i dialog med de eks-

terne rådgivere en analyse og vurdering af de økonomiske, juridiske, per-

sonalemæssige og brugermæssige konsekvenser for DR ved evt. bortfald

af […] DR Koncerthuset med tilhørende studier mv.”



2. Økonomiske konsekvenser

3. Brugermæssige konsekvenser

4. Personalemæssige konsekvenser

5. Juridiske konsekvenser

6. Samlet udskillelse med DRs kor og orkestre

Det lægges til grund, at der med et bortfald af DR Koncerthuset og tilhørende stu-

dier mv. er tale om, at såvel ejerskab som løbende drift af Koncerthuset overdrages

til en anden part, dvs. at DR ikke længere er engageret heri.

Notatets hovedpointer er opsummeret i boks 1.

DR

5. januar 2018

Side 2 af 16

BOKS 1: HOVEDKONKLUSIONER: DR KONCERTHUSET

Om DR Koncerthuset:

• DR Koncerthuset er en integreret del af DRs samlede musik- og kulturformidling, der ikke blot anvendes af DRs kor og orkestre ifm. koncerter mv., men også bruges ifm. optagelse af en række tv-programmer og shows, herunder ”P3 Guld”, ”Demokratiets aften”, ”Ph.d. cup” mv.

• Koncerthuset har årligt knap 340.000 besøgende til knap 400 arrangementer.

Økonomiske konsekvenser ved en udskillelse af DR Koncerthuset:

• Udskillelsen af Koncerthuset skønnes isoleret set at indebære en nettoreduktion i DRs omkostninger på ca. 68 mio. kr. Disse omkostninger vil efter en udskillelse blive pålagt den modtagende aktør.

• Hvis Koncerthuset udskilles, og DR fortsat skal drive kor og orkestre, vil det alt andet lige indebære en merudgift for DR på ca. 97 mio. kr. til leje af sale, studier og øvrige lokaler. Samlet set vil dette således indebære meromkostninger for DR på 29 mio. kr.

• Hvis både Koncerthuset og DRs Kor og orkestre udskilles, vil det samlet set indebære en nettoreduktion af DRs omkostninger på ca. 196 mio. kr. (68 mio. kr. fra Koncerthuset og 127 mio. kr. fra Kor og orkestre). DR vil imidlertid samtidig have meromkostninger på 14 mio. kr. til fortsat at kunne transmittere kor og orkestermusik på DRs flader.

• En udskillelse af Koncerthuset til en anden aktør vil indebære et behov for it- og bygnings-mæssig adskillelse af Koncerthuset fra resten af DR. DR kan ikke skønne over disse eller øvrige implementeringsomkostninger, men de vurderes at være betydelige.

Brugermæssige konsekvenser ved en udskillelse af DR Koncerthuset:

• Hvis Koncerthuset udskilles, vil DR ikke længere råde over koncertsale og studier i inter-national topklasse.

• Der må alt andet lige forventes færre brugere af Koncerthuset ved en udskillelse, da et Koncerthus udenfor DR-regi ikke kan opnå den samme eksponering på DRs flader, som gør sig gældende i dag.

• Hvis DR fortsat skal drive kor og orkestre – men ikke ejer og driver Koncerthuset – vil det blive vanskeligere og dyrere at samme adgang til relevante koncertsale, studier, øvelokaler mv. Det vil dels kunne påvirke kvaliteten af DRs kor og orkestre, dels kunne reducere an-tallet af koncerter med kor og orkestre, herunder i Koncerthuset, og dels reducere tilste-deværelsen af kor og orkestres samt Koncerthusets i tv- og radioprogrammer.

• Hvis både Koncerthuset og DRs Kor og orkestre udskilles, vil det have betydelige bruger-mæssige konsekvenser på DRs flader. Fraværet af en dedikeret platform til formidling af den klassiske musik vil alt andet lige svække den levende musik på DRs flader. Det vil påhvile den modtagende aktør at fastholde omfang og kvalitet af koncerter med kor og orkestre i Koncertsalen

Notatet er baseret på bilag 5 om DR Koncerthuset, som kortlægger DRs omkost-

ninger og indtægter hertil.


Generelt om DR Koncerthuset

DR Koncerthuset er dels en bygning i DR Byen, dels en organisatorisk enhed i direk-

tørområdet, DR Kultur. DR Koncerthuset er etableret som en naturlig og integreret

del af DR mhp. at sikre DRs kor og orkestre de bedst mulige betingelser og give

danskerne et bredt udbud af levende, klassisk musik af højeste kvalitet.

Side 3 af 16

Koncerthuset spiller både en rolle som platform for den klassiske musik og udgør

rammen om en stor del af DRs øvrige public service-tilbud inden for musik, debat,

vidensformidling og oplevelser.

Som bygning huser Koncerthuset i dag en række af DRs tilbud:

• DRs kor og orkestre inkl. faciliteter og lokaler til korenes og orkestrenes prøver

og koncerter, herunder også studier, der anvendes til produktion og udsendelse

af både tv og radio af ensemblernes aktiviteter.1

• DR Musikariet har siden 2011 tilbudt skoleklasser fra hele landet musikalske ak-

tiviteter med afsæt i den levende, klassiske musik. Da DRs kor og orkestre er

fundamentet i Musikariets aktiviteter, vil en udskillelse af Musikariet skulle ses i

sammenhæng med en udskillelse af DRs kor og orkestre. Derfor er Musikariets

økonomi trukket ud af DR Koncerthusets økonomi og i stedet lagt til DRs kor og

orkestres økonomi.

• Redaktionen for P2 og P8, herunder en række optagefaciliteter, der anvendes

til udsendelse af radioprogrammer på de to kanaler, samt Diskoteket, der er

DRs omfattende arkiv over musikudgivelser.

Hvis der ses bort fra Koncerthusets publikumsområder (dvs. koncertsalen, studier,

foyer mv.) bruger DRs kor og orkestre, Musikariet, P2 og P8, Diskoteket, rent are-

almæssigt ca. 70 pct. af Koncerthusets kontorer, arkivrum og mødelokaler mv. De

resterende 30 pct. udgøres af trapper, toiletter, førstehjælps-, affalds-, rengø-

rings- og teknikerrum mv. Der er i dag ikke ledig kontorkapacitet i Koncerthuset.

DR Koncerthuset når i dag ud til en stor del af befolkningen, jf. boks. 2.

1 DRs kor og orkestre er ligeledes tilknyttet direktørområdet, DR Kultur, men er ikke en del af den organisatoriske en-hed, DR Koncerthuset i DR Kultur.

Side 4 af 16

BOKS 2: FAKTA OM BRUGEN AF DR KONCERTHUSET

• I 2016 blev der afviklet 389 arrangementer i DR Koncerthuset. Det samlede publikumstal var 338.047 personer.

• Koncerthuset anvendes ikke blot til koncerter mv., men i høj grad også til optagelse af tv-pro-grammer, shows mv. I 2016 husede Koncerthuset 50 DR-arrangementer, der benyttede sig af studier og sale i gennemsnitligt to dage ad gangen. Det omfatter bl.a. public service-aktiviteter som ”Demokratiets aften”, ”P3 Guld” og ”Ph.d. Cup” mv.

• DR Musikariet er en integreret del af Koncerthuset. I 2016 gennemførte DR Musikariet 103 ar-rangementer i og uden for DR Koncerthuset med et samlet publikumstal på ca. 69.000 personer. Heraf var ca. 46.000 publikummer i DR Koncerthuset, mens aktiviteter uden for huset havde ca. 23.000 publikummer.

• Uafhængigt af DRs public service-virksomhed afholder Koncerthuset herudover koncerter med gæstende og turnerende artister og varetager kommerciel virksomhed med rundvisninger, møde- og konferencevirksomhed samt restaurant, barer, catering mv., der er tilknyttet DR Kon-certhusets aktiviteter. Dette bidrager til, at DR Koncerthuset er tilgængeligt og bredt appel-lerende for befolkningen, og at DR Koncerthusets kapacitet udnyttes bedst muligt og ikke står ubenyttet hen.

Omkostninger til DR Koncerthuset

DRs omkostninger til drift af Koncerthuset udgjorde i 2016 i alt ca. 68 mio. kr., jf.

tabel 1. Det dækker over omkostninger på i alt ca. 113 mio. kr., herunder omkost-

ninger, der kan henføres direkte til DR Koncerthuset samt et beregningsteknisk

skøn for Koncerthusets andel af DRs omkostninger til administrative støttefunk-

tioner. Hertil kommer indtægter på ca. 44 mio. kr. For en nærmere opgørelse hen-

vises til bilag 5.

Det bemærkes, at der mellem DR Koncerthuset og resten af DR eksisterer en

række synergier, der dels begrænser omkostningerne til drift af Koncerthuset og

til produktion til DRs tv- og radioflader, dels bidrager til at give brugerne af DR og

Koncerthuset et mangfoldigt og omfattende tilbud af levende musik af højeste kva-

litet.

Det forhold at DR Koncerthuset er en integreret del af DR og trækker på en række

af de øvrige funktioner i DR, giver ikke blot en væsentlig fordel for Koncerthuset,

men også for resten af DR (herunder programredaktioner, kor og orkestre og DR

Musikariet).

For DR Koncerthuset kan der peges på følgende synergier:

TABEL 1: OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER VEDR DR KONCERTHUSET (MIO. KR)




Nettoomkostninger -3,3 71,7 68,3

Side 5 af 16

• Synergi som følge af fælles støttefunktioner

Koncerthuset får løbende bistand fra DRs centrale HR-, økonomi-, jura- og ind-

købsafdelinger. Ved en udskillelse vil denne bistand falde væk. En eventuel ny ejer

af Koncerthuset vil selv skulle etablere de pågældende funktioner.

• Synergi som følge af fælles teknologisk infrastruktur

Koncerthuset er i dag fuldt ud integreret i DRs it-systemer og teknologiske in-

frastruktur. Det indebærer, at optagelser mv. fra Koncerthuset problemfrit

kan transmitteres fra DR Byen og ud til de enkelte lyttere og seere.

Ved en udskillelse vil der skulle foretages en fuldstændig it-mæssig og teknolo-

gisk adskillelse af DR og Koncerthuset, dvs. at alle netværksforbindelser mellem

DR og Koncerthuset vil skulle afkobles. Det er således af hensyn til den it- og

udsendelsesmæssige sikkerhed i DR fuldstændig afgørende for DR, at eksterne

ikke har adgang til DRs teknologiske infrastruktur, og at eventuelle nedbrud eller

udsendelsesmæssige problemer i Koncerthuset ikke influerer på DRs udsendel-

sesvirksomhed, herunder DRs mulighed for at udsende beredskabsmeddelelser.

En ny ejer vil derfor skulle tilvejebringe en særskilt netværks- og it-infrastruk-

tur (fx mail-, planlægnings-, økonomi- og billetsystemer) i Koncerthuset, ligesom

der eventuelt vil skulle opstilles udstyr og systemer til tv- og radioproduktioner,

da de nuværende produktions-, optagelses- og redigeringsfaciliteter er af-

hængig af centrale systemer i DR Byen.

• Synergi som følge af fælles bygningsdrift

Koncerthuset er i dag en integreret del af og sammentænkes med den byg-

ningsdrift og de løbende vedligeholdelsesprojekter, der finder sted for DR Byen

samlet set. Ved en udskillelse vil modtageren af Koncerthuset selv skulle vare-

tage disse opgaver.

Herudover vil adgangsforholdene i DR Byen skulle ændres, så eksterne ikke får

adgang til DRs redaktioner og indholdsproducerende områder, fx nyheds- eller

dokumentarredaktioner, hvilket er en helt central forudsætning for at kunne

bedrive undersøgende journalistik. Det indebærer, at der vil skulle indføres be-

grænsninger på adgangskort og/eller at dele af DR Byen vil skulle afspærres, så

ansatte i Koncerthuset ikke kan bevæge sig frit rundt i DR.

• Synergi som følge af medbenyttelse af DRs produktionsapparat og -udstyr

Koncerthuset er heller ikke i produktionsmæssig forstand isoleret fra resten af

DR, men trækker på DRs produktionsapparat og -udstyr ifm. konkrete produk-

tioner. Det giver en mere fleksibel og effektiv produktion, end hvis Koncerthuset

på egen hånd skulle varetage alle produktionsopgaver, herunder etablere eget

lyd- og lysudstyr mv. til varetagelse af såvel koncerter, som tv- og radioopta-

gelser, sådan som det vil være tilfældet ved en udskillelse.

Side 6 af 16

• Synergi med DR sikrer høj belægning

DRs public service-aktiviteter tegner sig i dag for lidt over halvdelen af aktivi-

teterne i Koncerthuset. Alene koncerter mv. med DRs kor og orkestre udgør ca.

en fjerdedel af Koncerthusets aktiviteter. Hertil kommer DR Musikariets arran-

gementer og optagelse af diverse radio- og tv-shows til DRs flader fra Kon-

certhuset. DR vil ved en udskillelse af Koncerthuset fortsat i et vist omfang

være interesseret i at anvende Koncerthuset – fx at korene og orkestrene kan

fremføre deres musik i koncertsalen, der er designet til dem. Men ud fra et hen-

syn om at afspejle hele landet og et hensyn om ikke kun at tilgodese en enkelt

udbyder, vil DR ikke kunne give Koncerthuset særstatus, men vil så vidt muligt

også anvende andre venues.

Det vil formentlig kræve markant flere ressourcer end i dag at drive Koncert-

huset, hvis Koncerthuset på egen hånd skal tiltrække arrangementer, der kan

erstatte hele eller store dele af den belægning, der i dag kan henføres til DRs

arrangementer.

• Synergi sikrer betydelig eksponering og markedsføring via DRs flader

Koncerthusets public service-aktiviteter bliver i dag i vidt omfang eksponeret

på DRs flader og opnår herigennem en betydelig markedsføring, der bidrager til

at tiltrække brugere til såvel public service-arrangementerne, men afledt heraf

også til Koncerthusets kommercielle tilbud. Hvis Koncerthuset udskilles, kan DR

selvsagt ikke give huset den samme eksponering og markedsføring som i dag.

Etablering af en lignende markedsføringsplatform uden for DR vil givetvis være

forbundet med betydelige omkostninger for en ny ejer.

Med hensyn til DRs tv- og radioredaktioner, DRs kor og orkestre og DR Musikariet,

indebærer placeringen i samme organisation og under samme tag som DR Koncert-

huset også en række fordele:

• Koncerthuset huser DRs kor og orkestre og Musikariet

DRs kor, orkestre og Musikariet anvender i vid udstrækning Koncerthusets fa-

ciliteter – det gælder både koncertsal og studier, men som nævnt også øvelo-

kaler og kontorområder mv. Herudover huser Koncerthuset også musikernes in-

strumenter (der er en særlig luftfugtighed på den etage, hvor instrumenterne

opbevares) og DRs nodearkiv. DR vil ved en udskillelse derfor fremadrettet

skulle leje sig ind i Koncerthuset og/eller finde alternative lokaliteter til korenes

og orkestrenes aktiviteter.

• Koncerthuset sikrer nærhed mellem redaktioner og den klassiske musik

Redaktionerne på P2 og P8 holder i dag til i Koncerthuset. Nærheden til musi-

kerne giver anledning til en række synergier i den løbende formidling af Koncert-

husets aktiviteter. Det indebærer ikke blot, at levende klassisk musik naturligt

integreres på DRs flader, men giver også gode muligheder for at komme bagom

musikken, fx i forbindelse med interviews med musikere mv.

Side 7 af 16

• Tv- og radioshows og -programmer er en integreret del af Koncerthuset

DR anvender ikke blot Koncerthuset ifm. koncerter og klassisk musik, men også

i forbindelse med større shows og public service-aktiviteter som fx ”Demokra-

tiets aften”, ”P3 Guld” og ”Ph.d. Cup” mv., der udover at trække publikum i sig

selv også bidrager til at sætte Koncerthuset som venue på landkortet. Ved en

udskillelse kan DR som nævnt ikke give Koncerthuset en særstatus, og en del af

disse events vil derfor formentlig blive afholdt andetsteds.

En udskillelse af Koncerthuset indebærer, at disse synergier falder væk, og vil ikke

blot i flere henseender medføre meromkostninger for DR, men også for en nye ejer

af Koncerthuset. De økonomiske konsekvenser for DR uddybes nærmere nedenfor.

2. Økonomiske konsekvenser for DR ved bortfald af DR Koncerthuset

Udskillelsen af Koncerthuset skønnes isoleret set at indebære en nettoreduktion i

DRs omkostninger på ca. 68 mio. kr., heraf en reduktion i DRs omkostninger på 112

mio. kr. og et bortfald af indtægter på 44 mio. kr.

Hvis DR fortsat skal drive kor og orkestre efter udskillelse af Koncerthuset, vil det

alt andet lige indebære en merudgift for DR på ca. 97 mio. kr. til øgede produkti-

onsomkostninger samt omkostninger til husleje og leje af koncertsale og studier.

De økonomiske konsekvenser for DR ved en udskillelse af DR Koncerthuset udgør

således samlet set meromkostninger på ca. 29 mio. kr., jf. tabel 2.

De enkelte poster er uddybet i særskilte afsnit nedenfor.

Hertil kommer, at en udskillelse medfører en række betydelige implementeringsom-

kostninger til særligt gennemførsel af den nødvendige it- og bygningsmæssige ad-

skillelse af Koncerthuset fra DR Byen. De implementeringsmæssige opmærksom-

hedspunkter og omkostninger er uddybet i særskilt afsnit nedenfor.

TABEL 2: KONSEKVENSER VED UDSKILNING AF DR KONCERTHUSET (MIO. KR.)

Konsekvenser

Isoleret reduktion i DRs omkostninger -112

Bortfald af indtægter + 44

Meromkostninger i DR til transmission og produktion af klassisk musik + 97

heraf omkostninger til husleje og leje af koncertsal og studier +88

heraf øgede produktionsomkostninger + 9

Skønnet nettopåvirkning af DRs økonomi +29

Kilde: DR

Side 8 af 16

Isoleret reduktion i DRs omkostninger

En udskillelse af DR Koncerthuset indebærer, at en andel af DRs nuværende om-

kostninger til drift heraf falder bort. Beregningsteknisk skønnes i alt 111,9 mio. kr.

af de opgjorte omkostninger til Koncerthuset på 112,5 mio. kr. isoleret set at falde

bort, jf. tabel 3.

Såfremt det fulde ejerskab, al løbende drift og vedligehold af Koncerthuset og alle

opgaver der relaterer sig hertil varetages af en ekstern aktør, vil de fleste omkost-

ninger for DR umiddelbart falde helt væk ved en udskillelse af Koncerthuset. Det

gælder produktions- og lønomkostninger, bygningsomkostninger, ejendomsskatter

og afskrivninger.

Bortfaldet mht. Koncerthusets andel af omkostningerne til DRs administrative

støttefunktioner (økonomi, jura, HR, generel ledelse mv.) skønnes at udgøre 50 pct.,

jf. bilag 4 om variabilitet i omkostninger.

I relation til omkostningerne til ”bygningsadministration” bemærkes det, at der for

visse funktioner ikke umiddelbart kan ske en adskilles mellem DR Byen og Koncert-

huset, herunder:

• Omkostninger til bygningsadministration, der er integreret med DR Byen:

Denne post omfatter bl.a. abonnementer, herunder overfaldsalarmlinjer til po-

litiet og nødradioer til vagterne i DR Byen, reception og omstilling mv. Heraf er

omkostninger på 2 mio. kr. henført til Koncerthuset, da Koncerthuset benytter

de pågældende funktioner.

Funktionerne vil dog alt andet lige fortsat være en del af DR efter en udskillelse,

da de hænger tæt sammen med driften af DR Byen samlet set, og DR vil dermed

TABEL 3: BEREGNINGSTEKNISK SKØN FOR FRIGJORTE MIDLER I DR

Mio. kr. Frigjort (pct.) Frigjort (mio. kr.) Produktionsomkostninger 19,0 100 19,0 DR løn 14,6 100 14,6 Øvrig løn 9,2 100 9,2 Arbejdsgiverbidrag 0,4 100 0,4 Bygningsadministration, herunder vedli-gehold 20,8 Direkte/indirekte henførbar 14,8 100 14,8 Integreret med DR Byen 2,0 100 2,0 Maskinel afhængighed 4,0 100 4,0 Ejendomsskatter 2,7 100 2,7 Afskrivninger 48,9 100 48,9 Administrative støttefunktioner (øko-nomi, jura, HR) 1,2 50 0,6 Musikariet -4,2 100 -4,2 I alt 112,5 111,9

Anm.: Musikariet er trukket ud, da en udskillelse vil skulle ske i sammenhæng med DRs kor og orkestre, jf. bilag

13.

Side 9 af 16

fortsat skulle afholde de pågældende omkostninger. De frigjorte midler forud-

sætter derfor, at der indgås en aftale mellem DR og en ny ejer af Koncerthuset

om medbenyttelse af de pågældende funktioner. Den nye ejers forholdsmæs-

sige del af omkostningerne til de pågældende funktioner svarer til to mio. kr.

Hvis der ikke indgås en sådan aftale vil DR ikke have en besparelse ved en udskil-

lelse.

• Omkostninger med maskinel afhængighed til DR

Dette omfatter bl.a. drift DR Byens kølecentral, nødstrømsanlæg, kloakering og

vandforsyning mv. Koncerthusets andel heraf skønnes at udgøre ca. 4 mio. kr.,

Den maskinelle afhængighed består i, at fx nødstrømsanlægget, der leverer

nødstrøm til hele DR Byen, herunder Koncerthuset, er placeret i en anden del af

DR Byen, end den Koncerthuset ligger i. Da de pågældende funktioner servicerer

hele DR Byen, og en opdeling ikke er teknisk mulig, vil DR fortsat varetage dem

efter en udskillelse af Koncerthuset.

En forudsætning for at der ved en udskillelse af Koncerthuset frigøres midler i

denne forbindelse er således, at der indgås en aftale mellem DR og en eventuel

ny ejer af Koncerthuset om benyttelse af de pågældende funktioner. Den nye

ejers forholdsmæssige andel af omkostningerne svarer til 4 mio. kr. Hvis der ikke

indgås en sådan aftale, vil DR ikke have en besparelse ved en udskillelse.

Det bemærkes, at der er tale om et isoleret skøn for frigjorte midler ved en udskil-

lelse, der ikke tager højde for indtægtsbortfald, DRs omkostninger til fortsat for-

midling af kor- og orkestermusik og implementeringsomkostninger mv., jf. neden-

for.

Bortfald af indtægter

En udskilning af DR Koncerthuset vil indebære, at de indtægter, DR i dag har i for-

bindelse med Koncerthuset, bortfalder. Det drejer sig primært om indtægter fra

diverse arrangementer (konferencer og events mv.) samt billetindtægter. Bortfal-

det udgør samlet set 44,2 mio. kr., jf. tabel 4.

TABEL 4: BEREGNINGSTEKNISK SKØN FOR TAB AF INDTÆGTER

Mio. kr. Indtægtstab (pct.) Indtægtstab (mio. kr.) Øvrige arrangementer (konfe-rencer, events mv.) 16,8 100 16,8 Billetindtægter 13,2 100 13,2 Barsalg 8,0 100 8,0 Øvrige indtægter 6,4 100 6,4 Produktionstilskud og fonde 2,3 100 2,3 Musikariet -2,5 100 -2,5 I alt 44,2 44,2

Anm.: Eks. PS-indtægter. Musikariet er trukket ud, da en udskillelse vil skulle ske is ammenhlæng med DRs kor

og orkestre, jf. bilag 13.

Kilde: DR

Side 10 af 16

Med hensyn til Koncerthusets billetindtægter bemærkes det, at det efter DRs vur-

dering er tvivlsomt, om de nuværende indtægter vil kunne opretholdes, hvis en eks-

tern aktør overtager Koncerthuset. Den eksponering og markedsføring, som Kon-

certhuset i dag opnår via DRs flader, kan DR selvsagt ikke foretage for en ekstern

part. Det vil alt andet lige indebære, at antallet af brugere og billetindtægter hos

en ekstern aktør, der eventuelt vil skulle drive Koncerthuset, vil blive reduceret.

Herudover anvender DR i dag Koncerthuset til en række arrangementer og tv-pro-

grammer. Såfremt DR ikke skal drive Koncerthuset, vil DR som nævnt også søge at

anvende andre venues. Det vil umiddelbart indebære et indtægtsbortfald for Kon-

certhuset, med mindre en ekstern aktør er i stand til at tiltrække alternative lejere.

Meromkostninger i DR til produktion og transmission af klassisk musik

DR opfatter det som en vigtig public service-opgave at formidle dansk kor- og or-

kestermusik af højeste kvalitet, herunder i koncertsale, der er dedikeret den klas-

siske musik.

I en situation hvor Koncerthuset er udskilt fra DR, vil DR derfor fortsat have om-

kostninger til den løbende drift af samt produktion og transmission af koncerter

mv. med DRs kor og orkestre, til gennemførsel af arrangementer i Musikariet og til

produktion af øvrige tv- og radioprogrammer og shows fra Koncerthuset.

Grundet de synergier, der i dag eksisterer mellem DR Koncerthuset og resten af

DR, og som vil bortfalde ved en udskillelse af Koncerthuset, vil videreførelse af DRs

nuværende brug af Koncerthuset og/eller andre koncertsale indebære merom-

kostninger sammenlignet med i dag.

Samlet set skønnes DRs meromkostninger ved uændret brug af Koncerthuset

og/eller andre koncertsale at udgøre 97 mio. kr., jf. tabel 4. Meromkostningerne kan

henføres til, at DR ved en udskillelse af Koncerthuset vil skulle betale hus- og stu-

dieleje for brugen af Koncerthusets faciliteter, samt øgede produktionsomkost-

ninger.

Til de enkelte poster bemærkes følgende:

• Huslejeomkostninger til kor og orkestre samt redaktioner

TABEL 4 MEROMKOSTNINGER FOR DR SOM FØLGE AF UDSKILLELSE

Mio. kr. Huslejeomkostninger til kor og orkestre mv. (kontorer og øvelokaler) 11 Leje af koncertsal og studier til koncerter (inkl. øvetid) 49 Leje af koncertsal og studier til shows og tv-programmer mv. 9 Studieleje til Musikariet 19 Meromkostninger til produktion mv. 9 Omkostninger i alt 97

Side 11 af 16

Koncerthuset huser i dag bl.a. DRs kor og orkestre inkl. egen stab, nodearkiv og

instrumenter, redaktionerne for P2 og P8 samt Diskoteket. De pågældende en-

heder belægger i dag ca. 70 pct. af DR Koncerthusets lokaler. Herudover rum-

mer Koncerthuset flere studier (indtaling, selvkør og produktionskontrol), som

DR anvender til produktion og udsendelse af radio.

Udskilles DR Koncerthuset, vil DR skulle finde alternative faciliteter til disse med

deraf afledte årlige omkostninger til husleje på skønsmæssigt ca. 11 mio. kr. Om

de pågældende enheder ved en udskillelse fortsat vil skulle placeres i Koncert-

huset vil skulle afklares. Det bemærkes, at det af hensyn til DRs udsendelses-

virksomhed er nødvendigt at fx P2- og P8-redaktionerne samt de forskellige

radiostudier, der i dag er placeret i Koncerthuset, er en integreret del af den

teknologiske infrastruktur i DR. En udskillelse af Koncerthuset og den deraf føl-

gende it-mæssige adskillelse fra DR indebærer derfor, at de pågældende funk-

tioner vil skulle flyttes ud af Koncerthuset.

• Leje af koncertsal og studier til koncerter og øvetid

Ved en udskillelse af Koncerthuset vil DR også have en udgift til leje af selve

Koncerthusets koncertsal (eller andre koncertsale). Det gælder både til selve

koncerterne, men også til øvetid – ensemblerne er således afhængige af at

kunne øve sig i studierne og koncertsalen.

Hvis DRs kor og orkestre skal have den samme øvetid og mængde af koncerter

i koncertsal og studier som i dag, og hvis DR i øvrigt skal leje sig ind på markeds-

vilkår på samme måde som fx private virksomheder, der ønsker at anvende Kon-

certhusets faciliteter i dag skal det, svarer det til en lejeudgift på ca. 49 mio. kr.

• Leje af koncertsal og studier til gennemførsel af shows og tv-programmer mv.

DR anvender som nævnt i dag Koncerthuset til optagelse af diverse shows,

events, debatprogrammer mv., der sendes på tv og radio. Hvis Koncerthuset ud-

skilles, vil DR skulle leje Koncerthuset og/eller tilsvarende lokationer til produk-

tion af de pågældende programmer.

I 2016 afholdte DR i Koncerthuset 50 public service-arrangementer, der i gen-

nemsnit benyttede sig af studier og sale i to dage ad gangen. Udgiften for DR

beløber sig til 9 mio. kr. for sal-/studieleje.

• Studieleje til Musikariet

Tilsvarende vil en opretholdelse af DR Musikariets nuværende aktivitetsniveau

(65 arrangementer i Koncerthuset i 2016) medføre meromkostninger for DR til

sal-/studieleje på skønsmæssigt ca. 19 mio. kr.

• Meromkostninger til produktion mv.

DR drager som nævnt i dag fordel af det fælles DR-produktionsapparat (såvel

teknisk udstyr som personale) i DR Medieproduktion ved produktioner i Koncert-

Side 12 af 16

huset, der supplerer det Koncerthus-specifikke udstyr, der befinder sig i Kon-

certhuset, og som forudsættes overdraget ved en udskillelse. Koncerthuset er

derudover en integreret del af DRs it-og udsendelsesinfrastruktur, og optagel-

ser fra Koncerthuset kan derfor nemt og fleksibelt udsendes på tv og radio.

Hvis Koncerthuset udskilles, vil denne synergi og stordriftsfordel gå tabt. DR vil

således ved hver transmission fra Koncerthuset skulle medbringe og opstille alt

det tekniske udstyr, der er nødvendigt for at transmittere fx en torsdagskon-

cert i radioen – på samme måde som DR i dag medbringer et fuldt produktions-

apparat ved eksterne produktioner fra fx Det Kongelige Teater. Da Koncerthu-

set ved en udskillelse vil blive adskilt fra DR Byens teknologiske infrastruktur,

indebærer det fx, at der modsat i dag vil være behov for at placere en OB-vogn

ved Koncerthuset mhp. at transmittere signalet tilbage til DR Byen og herfra ud

til lyttere og seere.

Det vil samlet set øge produktionsprisen betydeligt sammenlignet med de pro-

duktioner, DR i dag foretager fra Koncerthuset.

Hertil kommer, at DR ved en udskillelse fra gang til gang vil skulle indgå aftaler

med Koncerthuset og eventuelt andre koncertsale om de nærmere produkti-

onsvilkår, anvendelse af udstyr mv., hvilket vil øge koordinationsbehovet og ad-

ministrationen sammenlignet med i dag. Endelig vil en udskillelse af Koncerthu-

set indebære, at det tilhørende billetcenter vil blive udskilt. Hvis DR fortsat skal

sælge billetter til arrangementer med DRs kor og orkestre, vil det potentielt

betyde meromkostninger for DR, at Koncerthusets billetcenter drives af en

ekstern part.

Samlet set skønnes DRs meromkostninger til produktion mv. at udgøre ca. 9 mio.

kr.

Det forhold at DRs produktionsapparat ikke længere står til rådighed for Kon-

certhuset, indebærer formentlig også, at en eventuel ny ejer af Koncerthuset

vil skulle foretage en række investeringer i teknisk udstyr, så Koncerthuset uaf-

hængigt af DR kan varetage produktionen af alle typer af koncerter mv. i Kon-

certhuset og eventuelt tv- og radiotransmissioner. Det vil i sig selv indebære

meromkostninger for Koncerthuset og afledt heraf dets kunder, herunder DR.

Implementeringsmæssige overvejelser

En udskillelse af Koncerthuset fra DR rejser en række implementeringsmæssige

opmærksomhedspunkter, der vil være forbundet med meromkostninger for såvel

DR som for en ny ejer af Koncerthuset. Der kan i denne sammenhæng peges på

følgende forhold:

• Teknologisk udskillelse af Koncerthuset

Gennemførsel af den nødvendige teknologiske og it-mæssige adskillelse af Kon-

certhuset fra DR vil være forbundet med omkostninger for DR, men særligt en

Side 13 af 16

ny ejer af Koncerthuset, der vil skulle etablere en helt ny teknologisk infrastruk-

tur, købe hardware mv. Omkostningerne hertil vil afhænge af, hvorvidt Koncert-

huset udskilles til et eksisterende selskab eller ej. Hvis udskillelsen sker til et nyt

driftsselskab, vurderes omkostningerne at blive betydeligt højere, da der udover

indkøb af hardware skal købes softwarelicencer mv.

Herudover vil en ny ejer med stor sandsynlighed enten skulle nedlægge eller om-

bygge de radioredigeringsrum mv., som i dag er placeret i Koncerthuset og som

anvendes til produktion af radioprogrammer. Det skal ses i lyset af, at DR ikke

vil være interesseret i at leje radiostudierne af en ny ejer af bygningen, bl.a. fordi

netværket mellem DR Byen og Koncerthuset i tilfælde af en udskillelse, vil skulle

afkobles.

• Ændring af adgangsforhold i DR Byen

Ændring af adgangsforholdene til Koncerthuset og mellem DR og Koncerthuset,

så eksterne ikke får adgang til DRs redaktioner og indholdsproducerende om-

råder vil ligeledes være forbundet med omkostninger, som en ny ejer af Kon-

certhuset forudsættes at skulle finansiere.

• Personaletilpasninger

DR vil have en række personalemæssige omkostninger relateret til udskillelsen

af Koncerthuset, herunder lønninger i opsigelsesperioden, omkostninger til

eventuel virksomhedsoverdragelse, afhængig af den konkrete model for en

eventuel udskillelse.

• Kontraktuelle bindinger

Koncerthuset deler en række funktioner med resten af DR Byen, fx reception,

omstilling, kantine mv. og dermed også en række kontraktuelle forpligtelser over

for DRs eksterne leverandører, der ikke nødvendigvis kan udredes på kort sigt,

og som derfor i en overgangsperiode kan indebære meromkostninger.

• Finansielle omkostninger

I forbindelse med, at en anden aktør overtager Koncerthuset vil denne aktør

ligeledes skulle overtage DRs afskrivninger hertil sammen med DRs gældspo-

ster til bygningen. DR har ikke en særskilt gældspost til Koncerthuset, og det vil

derfor være nødvendigt med en samlet omlægning af DRs låneportefølje for at

overføre en gældspost svarende til Koncerthuset til en anden aktør. Sidst DR

omlagde sin samlede låneportefølje (i 2013) havde DR finansielle engangsom-

kostninger på mere end 160 mio. kr.

Generelt vil der i forbindelse med en eventuel udskillelse skulle tages stilling til en

række konkrete og praktiske forhold forbundet med selve udskillelsen, med hensyn

til Koncerthusets og DRs fremtidige relation, herunder håndtering af selve udskil-

lelsen, overførsel af personale, eventuel overdragelse af teknisk udstyr, afklaring

af i hvilket omfang, der kan indgås aftaler mellem Koncerthusets nye ejer og DR om

medbenyttelse af fx DRs kantine, reception, nødgenerator mv.

Side 14 af 16

De nærmere økonomiske konsekvenser for DR og en ny ejer af Koncerthuset af-

hænger af den konkrete model for en eventuel udskillelse, og er derfor ikke analy-

seret til bunds. Alt andet lige vurderes udskillelsen dog at være forbundet med væ-

sentlige implementeringsomkostninger for såvel DR som en ny ejer, og – for så vidt

angår den nye ejer – givetvis også en betydelig anlægsomkostning ifm. etablering

af nye systemer, så Koncerthuset kan fungere afkoblet fra DR.

3. Brugermæssige konsekvenser ved bortfald af DR Koncerthuset

En udskillelse af Koncerthuset indebærer, at DR ikke længere råder over koncert-

sale og studier i international topklasse. DR vil i et sådant scenarie fortsat søge at

formidle den klassiske musik, herunder fra Koncerthuset, men vil som nævnt ikke

kunne give Koncerthuset særstatus i forhold til andre venues og koncertsale. Fra-

været af en dedikeret platform til formidling af den klassiske musik vil dermed alt

andet lige svække den levende, klassiske musik på DRs flader.

Dette skal også ses i sammenhæng med, at en udskillelse af Koncerthuset umiddel-

bart vurderes at medføre meromkostninger for DR – såfremt DRs ensembler skal

have samme mulighed for at øve sig og spille koncerter i Koncerthuset (eller andre

koncertsale), såfremt DR Musikariets aktivitetsniveau skal være uændret, og så-

fremt DR skal producere og transmittere den samme mængde af klassisk musik på

sine flader som i dag. Opretholdelse af den samme brug af Koncerthuset som i dag

vil derfor alt andet lige påvirke DRs public service-tilbud på andre platforme.

En udskillelse af Koncerthuset vil dog formentlig realistisk set indebære, at den

klassiske musik kommer til at fylde mindre på DRs flader. Dette vil ikke blot påvirke

brugernes adgang til koncerter mv. med DRs ensembler, men også omfanget af

deres og Koncerthusets medvirken i tv- og radioprogrammer og dermed have be-

tydelige brugermæssige konsekvenser. Uden koncerthus vil DR således ikke læn-

gere på samme niveau kunne videreføre den nuværende position som en formid-

lende kulturinstitution, der bringer den levende og klassiske musik ud til danskerne

i hele landet – både live og på DRs platforme.

Selv hvis det antages, at DR anvender Koncerthuset i samme omfang som i dag, må

der alt andet lige forventes færre brugere af Koncerthuset, både generelt og til

arrangementer med DRs ensembler og i DR Musikariet. Det skal dels ses i sammen-

hæng med, at Koncerthuset, hvis ikke det drives i DR, ikke kan opnå den samme

eksponering og markedsføring på DRs flader, som det opnår i dag.


Antallet af årsværk i DR vil alt andet lige blive reduceret med ca. 45, hvis Koncert-

huset udskilles fra DR, jf. bilag 7. Herudover vil konsekvenserne ved en eventuel virk-

somhedsoverdragelse skulle afklares.

Side 15 af 16


Ved en udskillelse af Koncerthuset vil en lang række juridiske forhold skulle afklares.

Der vil overordnet være en række juridiske spørgsmål, der vil skulle afklares i for-

bindelse med en overdragelse af Koncerthusets ejerskab og økonomi til en ny ejer.

DR har imidlertid ikke gennemført en nærmere kortlægning af disse.

Som beskrevet skal det overvejes, om der kan indgås aftaler mellem Koncerthusets

nye ejer og DR om medbenyttelse af fx DRs kantine, reception, nødgenerator mv.

Det vil i givet fald skulle indgås kontrakter der fastlægger, præcis hvilke opgaver

DR skal udføre, og hvilke opgaver en ny ejer/forpagter af bygningen vil skulle udføre.

Udskilles Koncerthuset, men ikke DRs kor og orkestre, vil der potentielt skulle ud-

færdiges en huslejekontrakt samt en kontrakt for anvendelse af koncertsalen til

koncerter.

Ved udskillelse af Koncerthuset vil der ligeledes skulle foretages en juridisk vurde-

ring af forhold omkring en eventuel opførelse af et p-hus på DRs grund, hvor en ny

ejer/forpagter potentielt skal medfinansiere opførelsen af et sådan p-hus jf. bilag

5.

6. Samlet udskillelse med DRs kor og orkestre

For DR vil en samlet udskillelse af DRs Kor og Orkestre og DR Koncerthuset inde-

bære, at DR hverken har ensembler eller et Koncerthus dedikeret den levende mu-

sik.

Koncerthuset, korene og orkestrene vil miste deres tætte tilknytning til DR som

mediehus, dvs. at den integration af den klassiske musik i DRs tv- og radioprogram-

mer, som i dag finder sted alt andet lige vil blive svækket. Det indebærer samtidig,

at ensemblerne og Koncerthuset vil miste den eksponering og markedsføring, de i

dag opnår via DRs flader.

Økonomisk set skønnes en samlet udskillelse af DRs kor og orkestre og DR Kon-

certhuset at indebære en besparelse på ca. 181,8 mio. kr. i DR, jf. tabel 5.

TABEL 5: ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED EN SAMLET UDSKILLELSE

Mio. kr.

Reduktion af omkostninger ved udskillelse af kor og orke-stre -165,2 Reduktion af omkostninger ved udskillelse af Koncerthu-set -111,9 Bortfald af indtægter 81,4 Meromkostninger for DR 14,0 I alt -181,8

Anm.: Omkostningerne er skønnet på baggrund af de bindinger, der var i 2016, samt deres tidshorisont.

Side 16 af 16

Hvis DR skal opretholde det samme antal transmissioner som i dag på sine tv- og

radioflader (men produceret fra orkestre og koncertsale i hele landet) vil der

være meromkostninger til produktion (herunder rettighedsklarering), ekstra plan-

lægning og til husleje til P2 og P8-redaktionerne på i alt 14 mio. kr. I beløbet indgår

en indtægt, da DR vil skulle drive ejendomsdrift i Koncerthuset af maskinel af-

hængighed som Anden Virksomhed.

Bilag 13

Side 1 af 12

Konsekvenser ved udskillelse af DRs kor og orkestre

Kulturministeriet har anmodet DR om, at:




af […] DR’s kor og orkestre.”

Dette notat besvarer anmodningen. Overordnet lægges det til grund, at en even-

tuel udskillelse omfatter samtlige af DRs kor og orkestre og Musikariet, idet DRs

kor og orkestre udgør et samlet hele, som dækker genremæssigt bredt og dermed

sikrer, at DR når ud til flere brugere. Det indebærer også, at DR i en situation, hvor

kor og orkestre udskilles, ikke vil fortsætte med at drive Korskolen og Musikariet.


1. Generelt om DRs kor og orkestre





6. Samlet udskillelse med Koncerthuset

Boks 1 indeholder analysens væsentligste konklusioner.

DR

5. januar 2018

Side 2 af 12

BOKS 1: HOVEDKONKLUSIONER: DRS KOR OG ORKESTRE

Om DRs kor og orkestre:

• DRs kor og orkestre er en central og integreret del af DRs samlede musik- og kulturfor-midling. Der er en tæt sammenhæng mellem DRs kor og orkestre, DR Koncerthuset og mediehuset DR. Synergierne mellem den levende musik og den medie- og formidlingsmæs-sige faglighed indebærer, at DR kan tilbyde danskerne kor- og orkestermusik af høj kvalitet både ved koncerter, i tv og på radio.

• DRs kor og orkestre når ud til en meget stor del af befolkningen. I 2016 medvirkede DRs kor og orkestre i 352 tv-udsendelser med ca. 2,1 mio. seere og 135 radioudsendelser med ca. 500.000 lyttere.

• DR gør via DR Musikariet en særlig indsats for at inddrage børnene i den klassiske musik. Musikariet har i årene 2011-2016 haft besøg af ca. 300.000 skolebørn.

Økonomiske konsekvenser ved en udskillelse af DRs kor og orkestre:

• Udskillelsen af DRs kor og orkestre skønnes isoleret set at indebære en nettoreduktion i DRs omkostninger på ca. 130 mio. kr. Disse omkostninger vil efter en udskillelse påhvile den modtagende aktør. Hvis kor og orkestre udskilles, og DR fortsat skal drive Koncerthuset, vil det alt andet lige indebære en merudgift for DR på ca. 12 mio. kr. til øgede produktions-omkostninger og rettigheder.

• Hvis både Koncerthuset og DRs Kor og orkestre udskilles, vil det samlet set indebære en nettoreduktion af DRs omkostninger på ca. 196 mio. kr. (68 mio. kr. fra Koncerthuset og 127 mio. kr. fra Kor og orkestre). DR vil imidlertid samtidig have meromkostninger på 14 mio. kr. til fortsatte at kunne transmittere kor og orkestermusik på DRs flader.

Brugermæssige konsekvenser ved en udskillelse af DR Koncerthuset:

• Hvis kor og orkestre udskilles, vil DR ikke længere råde over kor og orkestre i international topklasse.

• Der må alt andet lige forventes færre brugere af klassisk kor- og orkestermusik ved en udskillelse, da kor og orkestre uden for DR-regi ikke kan opnå den samme eksponering på DRs flader, som gør sig gældende i dag.

• Hvis både Koncerthuset og DRs kor og orkestre udskilles, vil det have betydelige bruger-mæssige konsekvenser. Fraværet af en dedikeret platform til formidling af den klassiske musik vil alt andet lige svække den levende musik på DRs flader. Det vil påhvile den modta-gende aktør at fastholde omfang og kvalitet af koncerter med kor og orkestre i Koncert-huset.

• Hvis DR fortsat skal drive Koncerthuset, vil det blive vanskeligere og dyrere at skaffe kunstnere og eksterne arrangementer til at fylde salene.

Notatet er baseret på bilag 6 om DRs kor og orkestre, som kortlægger DRs om-

kostninger og indtægter hertil.

1. Generelt om DRs kor og orkestre

DRs kor og orkestre og deres samspil med resten af DR

DRs kor og orkestre har en lang tradition for kor- og orkestermusik af højeste

kvalitet, og dækker som nationalensembler hele landet. DR har siden sin grundlæg-

gelse i 1925 formidlet koncerter og levende musik. DR SymfoniOrkesteret (tidligere

Radiosymfoniorkesteret) blev oprettet samtidig med DR, og siden er DRs øvrige

ensembler kommet til.

Side 3 af 12

Desuden driver DR Koncerthuset Musikariet i samarbejde med DRs kor og orkestre.

DR Musikariet hører organisatorisk hjemme under DR Koncerthuset, men behand-

les her i udskillelsesanalysen vedrørende DRs kor og orkestre, idet Musikariet hæn-

ger sammen med DRs kor- og orkestervirksomhed, og idet DR ikke vil drive Musika-

riet i en situation, hvor DR ikke længere har kor og orkestre.

DRs kor og orkestre dækker genremæssigt bredt og sikrer, at DR når ud til mange

brugere med et varieret tilbud af kor- og orkestermusik. Ensemblerne hører alle

hjemme i DR Koncerthuset, understøtter hinanden og fungerer på denne måde som

et samlet hele.

DRs kor og orkestre når i dag ud til en stor del af befolkningen gennem en række

forskellige arrangementer, transmission af koncerter mv. på DRs tv- og radioflader

og medvirken i DRs tv- og radioprogrammer, jf. boks 2.

BOKS 2: FAKTA OM BRUGEN AF DRS KOR OG ORKESTRE

Danskernes brug af DRs kor og orkestre (live-arrangementer):

• DRs kor og orkestre gennemførte i 2016 ca. 296 musikalske aktiviteter (koncerter og ar-rangementer mv.) i hele Danmark. Heraf fandt 154 aktiviteter sted uden for Koncerthuset.

• Ca. 263.000 live-publikummer overværede i 2016 arrangementer og koncerter med DRs kor og orkestre.

• DR Musikariets samlede besøgstal var i 2016 ca. 70.000. Omkring 300.000 børn har i peri-oden 2011-2016 været en del af DR Musikariets aktiviteter – alene med projektet ”Ind i Musikken” er 75.000 skoleelever eksempelvis blevet inviteret til symfonisk musik i Koncert-huset eller andre store koncertsale.

Danskernes brug af DRs kor og orkestre på DRs radio- og tv-flader:

• DRs kor og orkestre spiller en fremtrædende rolle på DRs tv- og radiokanaler. DR1, P4 og P8 og i særdeleshed DR K og P2 sender nyproducerede programmer med DRs kor og or-kestre.

• Eksempler er ”Torsdagskoncerten” på P2, ”Den klassiske musikquiz” på DR K, ”Cirkus Sum-marum” på DR Ramasjang og ”DRs Store Juleshow” på DR1 mv.

• Samlet medvirkede DRs kor og orkestre i 2016 i 352 tv-udsendelser med ca. 2,1 mio. seere og i 135 radioudsendelser med ca. 500.000 lyttere.

DRs kor og orkestre i hele Danmark:

• DRs kor og orkestre besøgte i 2016 over 45 byer i Danmark, hvor musikere optrådte i større og mindre opstillinger. Særligt DR BigBand, DR VokalEnsemblet og DR Pigekoret turnerer i hele landet – både alene og i samarbejde med landsdelsorkestre, lokale ensem-bler og kor.

• DR Musikariet gennemførte i 2016 103 arrangementer, hvoraf 38 arrangementer blev af-viklet på skoler og spillesteder i hele landet.

Boks 2 illustrerer, at DRs kor og orkestre i høj grad er en integreret del af DR som

mediehus og tæt samhørende med Koncerthuset. Brugerne møder således DRs kor

og orkestre som en naturlig og integreret del af DRs programmer og formater på

såvel tv- som radioflader ud over ved live-arrangementer i DR Koncerthuset.

Side 4 af 12

Musik på den ene side og formidling af tv og radio på den anden side er m.a.o. ikke

adskilte størrelser i DR. Tværtimod bidrager det forhold, at kor, musikere og for-

midlere på DRs radio-, tv- og web-redaktioner færdes i det samme hus til, at pro-

grammer, formater og repertoirer udvikles i fællesskab, og at kor- og orkestermu-

sikken dermed sammentænkes med DRs formidling af indhold via tv, radio og net ud

fra en samlet public service-strategi. Det giver i dag DRs kor og orkestre en unik

gennemslagskraft over for brugerne.

Omkostninger til DRs kor og orkestre

DRs omkostninger og indtægter til DRs kor og orkestre udgjorde i 2016 i alt 130

mio. kr., jf. tabel 1. Det dækker over omkostninger på i alt 167 mio. kr., primært om-

kostninger, der kan henføres direkte til DRs kor og orkestre samt et beregnings-

teknisk skøn for DRs kor og orkestres andel af DRs omkostninger til administrative

støttefunktioner. Hertil kommer indtægter på godt 37 mio. kr., der primært udgø-

res af billetindtægter. For en nærmere opgørelse henvises til bilag 6. Omkostninger

og indtægter forbundet med Musikariet er tillagt DR Kor og Orkestres økonomi, da

Musikariet i et udskillelsesscenarie hører sammen med DR Kor og Orkestre.

Det bemærkes, at der mellem DRs kor og orkestre, Koncerthuset og resten af DR

eksisterer en række synergier, der bidrager til at begrænse DRs samlede omkost-

ninger forbundet med driften af de enkelte kor og orkestre samt konkrete produk-

tioner til DRs tv- og radioflader.

Der kan i denne sammenhæng peges på følgende forhold:

• DRs kor og orkestre er en integreret del af Koncerthuset

Ses der bort Koncerthusets publikumsområder (koncertsalen, studier, foyer

mv.) anvender DRs kor og orkestre arealmæssigt ca. 70 pct. af Koncerthusets

kontorer, øvelokaler, arkivrum, mødelokaler mv. De resterende 30 pct. udgøres

af trapper, toiletter, førstehjælps-, affalds-, rengørings- og teknikerrum mv.

Der er i dag ikke ledig kontorkapacitet i Koncerthuset. Herudover forestår DR

Koncerthuset markedsføring af og billetsalg ifm. korenes og orkestrenes akti-

viteter, ligesom kor og orkestre anvender Koncerthusets facilitetsplanlægning

samt digitale planlægningssystem.

TABEL 1: INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER TIL DRS KOR OG ORKESTRE i 2016 (MIO. KR.)





Anm.: Det bemærkes, at DRs kor og orkestre i 2016 modtog engangsmidler på i alt 5,7 mio. kr. til produktioner, og at udgiftsniveauet i 2016 derfor er højere end i de øvrige år.

Side 5 af 12

• DRs kor og orkestre er en integreret del af DRs tv- og radioproduktion

Der er ligeledes en vigtig synergi mellem DRs kor og orkestre og resten af DR.

Alene det forhold at sangere og musikere er ansat i DR, giver DR en stor fleksi-

bilitet i anvendelsen af kunsternes arbejdstid, hvilket bidrager til en fleksibel og

effektiv planlægning og gennemførelse af konkrete produktioner sammenlignet

med en situation, hvor DR skulle indgå aftaler med eksterne parter – det gælder

ikke blot ifm. koncerter, men også når kor- og orkestermusikken skal integreres

i DRs tv- og radioproduktioner.

• DRs kor og orkestre opnår betydelig markedsføring via DRs flader

Korene og orkestrene opnår også en væsentlig markedsføringsmæssig fordel

af at befinde sig i et mediehus med en stærk medie- og formidlingsmæssig fag-

lighed og en omfattende tv- og radioproduktion. DR kan således i dag nemt og

fleksibelt integrere den levende kor- og orkestermusik på alle DRs flader, hvilket

sikrer korene og orkestrene en bred eksponering over for alle danskere.

Samlet set skaber ovenstående betydelig synergi mellem DRs kor og orkestre, DR

Koncerthuset og DRs tv- og programproducerende områder, som er et særligt

kendetegn og en driftsmæssig fordel ved at korene og orkestrene er en del af DR.

Drift af DRs nuværende kor og orkestre – med samme indholdsmæssige profil,

kunstneriske kvalitet, antal og type af arrangementer og tilstedeværelse på tv- og

radioflader mv. – uden for DR vil derfor formentlig være væsentlig dyrere end an-

givet i tabel 1, medmindre der uden for DR kan skabes de samme former for synergi,

som gør sig gældende i DR.

2. Økonomiske konsekvenser for DR ved udskillelse af DRs kor og orkestre

De økonomiske konsekvenser for DR ved en udskillelse af DRs kor og orkestre er

samlet set skønnet til at udgøre ca. 117 mio. kr., jf. tabel 2. Det dækker over en

række forskellige bevægelser, der er uddybet nærmere nedenfor.

En væsentlig del af de 165 mio. kr., der umiddelbart frigøres ved en udskilning af

DRs kor og orkestre kan grundet kontraktuelle forpligtelser mv. først fuldt reali-

seres efter 3-4 år. Hertil kommer, at en udskillelse medfører en række implemen-

teringsomkostninger ifm. fx overførsel af medarbejdere mv. til den modtagende

TABEL 2: KONSEKVENSER VED UDSKILLELSE AF DRS KOR OG ORKESTRE (MIO. KR.)

Mio. kr.

Isoleret reduktion i DRs omkostninger - 165,2

Bortfald af indtægter + 37,2

Meromkostninger til formidling af kor- og orkestermusik efter udskilning + 11,5

Skønnet nettopåvirkning af DRs økonomi - 116,6

Side 6 af 12

organisation. De implementeringsmæssige opmærksomhedspunkter og omkostnin-

ger er uddybet i særskilt afsnit nedenfor.

Isoleret reduktion i DRs omkostninger

En udskillelse af DRs kor og orkestre indebærer, at en andel af DRs nuværende

omkostninger til drift heraf falder bort. Beregningsteknisk skønnes i alt 165,2 mio.

kr. af de opgjorte omkostninger på 167,2 mio. kr. isoleret set at falde bort, jf. tabel

3.

De direkte henførbare omkostninger til DRs kor og orkestre skønnes fuldt ud at

falde væk. Bortfaldet mht. ensemblernes andel af omkostningerne til DRs admini-

strative støttefunktioner (økonomi, jura, HR, generel ledelse mv.) skønnes at udgøre

50 pct., jf. bilag 4 om variabilitet i omkostninger. Disse mindreomkostninger vil alt

andet lige flytte til en ny ejer af korene og orkestrene.

Det bemærkes, at der er tale om et isoleret, beregningsteknisk skøn for frigjorte

midler ved en udskillelse, der ikke tager højde for, at udgiftsniveauet i 2016 var sær-

ligt højt, meromkostninger til DRs fortsatte formidling af kor- og orkestermusik,

indtægtsbortfald og implementeringsomkostninger mv. jf. nedenfor.

Bortfald af indtægter

En udskillelse af DRs kor og orkestre vil indebære, at de indtægter DR i dag har i

forbindelse med ensemblerne, bortfalder. Det indebærer primært billetindtægter.

Bortfaldet udgør samlet set 37,2 mio. kr., jf. tabel 4.

TABEL 3: BEREGNINGSTEKNISK SKØN FOR FRIGJORTE MIDLER I DR

Mio. kr. Frigjort (pct.) Frigjort (Mio. kr.) DR løn 94,4 100 94,4 Produktionsomkostninger 21,0 100 21,0 Øvrig løn 32,4 100 32,4 Arbejdsgiverbidrag 1,3 100 1,3 Afskrivninger på instrumenter 0,6 100 0,6 Forsikringer på instrumenter 0,3 100 0,3 Administrative støttefunktioner (økonomi, jura, HR) 4,0 50 2 Markedsføring mv. 8,9 100 8,9 IT-system 0,0 100 0,0 Musikariet 4,2 100 4,2 I alt 167,2 165,2

TABEL 4: SKØN FOR TAB AF INDTÆGTER

Mio. kr. Indtægtstab (pct.) Indtægtstab (Mio. kr.) Billetindtægter 27,2 100 27,2 Produktionstilskud og fonde 2,7 100 2,7 Øvrige indtægter 4,8 100 4,8 Musikariet 2,5 100 2,5 I alt 37,2 37,2

Side 7 af 12

Det bemærkes, at DRs kor og orkestre i dag som nævnt anvender Koncerthusets

kontorer, øverum, koncertsale og studier. Hvis den institution, der fremadrettet

skal huse korene og orkestrene, fortsat ønsker benytte de pågældende lokaler, vil

der skulle betale husleje herfor til DR (såfremt DR fortsat ejer Koncerthuset). DRs

potentielle indtægter forbundet med udlejning af Koncerthusets faciliteter af-

hænger af, i hvilket omfang en modtagende institution fortsat ønsker at benytte

Koncerthuset og/eller i hvilket omfang, DR vil være i stand til på anden vis at er-

statte den belægning, som korene og orkestrene i dag tegner sig for.

Med hensyn til DRs billetindtægter bemærkes det, at det efter DRs vurdering er

tvivlsomt, om de nuværende indtægter vil kunne opretholdes, hvis en anden opera-

tør overtager korene og orkestrene.

Det skal ses i sammenhæng med, at DRs kor og orkestre i dag opnår en væsentlig

eksponering via DRs flader, og at mange brugere herigennem bliver opmærksomme

på orkestrene. DR kan ikke foretage en sådan eksponering eller markedsføring for

en ekstern part. Alt andet lige vil dette indebære, at antallet af brugere og dermed

billetindtægterne hos en ekstern modtager af DRs kor og orkestre vil blive redu-

ceret.

Meromkostninger til formidling af kor- og orkestermusik efter udskillelse

DR opfatter det som en central del af sin public service-forpligtelse at formidle

dansk kor- og orkestermusik af højeste kvalitet.

Såfremt DRs kor og orkestre udskilles fra DR, vil DR derfor skulle fastlægge en

konkret strategi for, hvordan kor- og orkestermusikken mest hensigtsmæssigt og

med størst gennemslagskraft kan formidles på DRs flader og platforme. De kon-

krete valg i denne forbindelse vil selvsagt påvirke DRs omkostninger.

Ved en udskillelse vil det imidlertid ikke være muligt at opretholde den samme

mængde og kvalitet af kor- og orkestermusik på DRs flader uden meromkostninger

sammenlignet med i dag. Det skal ses i sammenhæng med, at de beskrevne syner-

gier mellem DRs kor og orkestre, Koncerthuset og DR som mediehus vil falde væk

ved en udskillelse.

Mere konkret vil bortfaldet af disse synergier afspejle sig i følgende forhold:

• Øgede omkostninger til rettighedsdeklarering

DR erhverver i dag i kraft af de gældende overenskomster og det forhold, at

musikere og sangere mv. er ansat i DR, ret til at vise og afspille de værker, som

kunstnerne frembringer som led i deres ansættelsesforhold i DR.

DR har dermed meget frie visningsmuligheder til alle optagelser med DRs kor og

orkestre – det gælder både, når kor og orkestre optræder og transmitteres

alene, og når de indgår i andre formidlingsmæssige sammenhænge, som fx i ”Den

Side 8 af 12

klassiske musikquiz”, ”DRs Store Juleshow”, ”Dagens Sang” og lignende pro-

grammer.

DR ejer ligeledes i dag et omfattende nodearkiv med noder til en lang række

klassiske værker. DR kan, uden at betale nodeleje, dvs. uden at foretage afreg-

ning med værkernes komponister, opføre og udsende musik, der spilles med no-

dearkivets egne noder.

DR kender ikke til lignende orkestre i Danmark, der befinder sig i en lignende

rettighedsmæssig situation – i sammenlignelige orkestre og kor, fx i Det Kon-

gelige Teaters orkester, afregnes udsendelsesrettigheder over for musikere,

sangere og komponister således typisk fra gang til gang.

En udskillelse af DRs kor og orkestre vil derfor ændre den rettighedsmæssige

situation, som DR i dag står i, idet DR som udgangspunkt vil skulle klarere ret-

tigheder til kunstnernes værker og frembringelser, hver gang de transmitteres,

hvilket vil indebære meromkostninger for DR.

• Øgede produktions- og transaktionsomkostninger

Musikere, sangere, medarbejdere i DR Koncerthuset og ansatte i DRs generelle

produktionsapparat er i dag ansat det samme sted og befinder sig under

samme tag. Det reducerer koordineringsbehovet betydeligt og giver en hurtig

og smidig produktion, der i vidt omfang bidrager til, at den levende orkestermu-

sik i dag spiller en så fremtrædende rolle på DRs tv- og radioflader.

Dette vil ændre sig ved en udskillelse af DRs ensembler. Hver gang DR skal

transmittere en koncert eller ønsker et kor eller et orkesters medvirken i et tv-

eller radioprogram, vil der skulle koordineres og indgås aftale om de nærmere

produktionsvilkår mv. med det pågældende ensemble eller den institution, der

huser det. Produktion af klassiske koncerter vil ikke længere kunne ske som en

naturlig og integreret del af DRs løbende produktion af tv og radio.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at DR ser det som en central del af public

service-opgaven at afspejle hele landet. Hvis ikke DR selv driver kor og orkestre,

der løbende besøger de forskellige landsdele, vil DR derfor ikke ønske eller op-

fatte det som værende i overensstemmelse med public service-forpligtelsen

kun at sende fra én udbyder af kor- og orkestermusik, fx den udbyder til hvem

DRs ensembler måtte blive udskilt. Med mindre DR pålægges noget andet, kan

DR m.a.o. ikke give enkelte kor og orkestre særstatus, men vil søge at fordele

sendetiden på flere af landets kor og orkestre, så den klassiske musik fortsat

kommer rundt i og afspejler hele landet.

Dette vil sikre opfyldelse af DRs public service-forpligtelse til at dække hele lan-

det, men også bidrage til at øge transaktions- og produktionsomkostningerne.

For hvert enkelt kor og orkester, som DR ønsker at samarbejde med, vil der så-

ledes skulle aftales nærmere vilkår for, hvordan produktionen skal finde sted,

Side 9 af 12

hvordan korenes og orkestrenes værker i de tilfælde, hvor der ikke blot er tale

om en koncertransmission, kan integreres i programmerne, konkrete udsendel-

sesforhold mv.

Herudover er produktion af koncerter uden for DR generelt dyrere end produk-

tioner fra DR Koncerthuset, da DR ved hver ekstern produktion vil skulle med-

bringe og opstille teknisk udstyr til radio- og tv-produktion samt en OB-vogn,

der kan transmittere signalet tilbage til DR Byen.

De samlede meromkostninger til rettighedsdeklarering og produktionsomkostnin-

ger ved en udskillelse af DRs kor og orkestre er på denne baggrund opgjort til 11,5

mio. kr. Skønnet indeholder konkrete programomkostninger, tilhørende tværgå-

ende meromkostninger, samt afskrivninger til en nyerhvervet OB-vogn, da DRs nu-

værende kapacitet til OB-vogne er fuldt udnyttet.1

Meromkostningerne afspejler som sagt, at DR vil gennemføre produktioner med

flere forskellige kor og orkestre. Det er uklart for DR, om DR kan pålægges kun at

transmittere og anvende kor og orkestermusik fra én institution eller ét orkester.

Såfremt DR forpligtes herpå, vil det imidlertid dels bidrage til et smallere musikud-

bud på DRs flader, dels stille DR i en svær forhandlingsposition (der skal indgås

aftale med en eneudbyder), hvilket må forventes at indebære meromkostninger for

DR med mindre den pris, DR vil skulle betale, reguleres politisk.

Implementeringsmæssige konsekvenser

Den konkrete implementering af en eventuel udskillelse af DRs kor og orkestre, her-

under realisering af det potentiale, der isoleret set frigøres herved, rejser en

række opmærksomhedspunkter, der indebærer, at det ikke vil være muligt for DR

at realisere skønnet for de umiddelbart frigjorte midler (jf. tabel 2) på kort sigt. Det

drejer sig om:

• Kontraktuelle bindinger

DRs kor og orkestre er omfattet af en række kontraktuelle og personalemæs-

sige bindinger. Eksempelvis gennemføres stort set alle aktiviteter med DRs kor

og orkestre under ledelse af en dirigent og ved mange koncerter, særligt med

DR SymfoniOrkestret, deltager typisk også én eller flere solister.

Rollen som dirigent og solist ved klassiske koncerter er stærkt specialiseret, da

der er tale om unikke kunstneriske præstationer. Der er stor efterspørgsel ef-

ter de pågældende kunstnere, der typisk planlægger deres arrangementer ca.

tre år i forvejen. DR er således forpligtet af en række aftaler med eftertrag-

tede dirigenter og solister ca. tre år ud i fremtiden.

1 Anskaffelsesprisen på en OB-vogn til dette formål er ca. 30 mio. kr.

Side 10 af 12

DR vurderer, at der på nuværende tidspunkt er en kontraktuel økonomisk bin-

ding på i størrelsesordenen ca. 20-30 mio. kr. over en treårig periode. Medmin-

dre de kontraktuelle forpligtelser overtages af modtageren af DRs kor og or-

kestre, vil DR m.a.o. skulle afholde en ikke ubetydelig udgift til honorering af al-

lerede indgåede aftaler.

• Personalemæssige bindinger

Lidt under halvdelen (47 pct.) af de fastansatte medlemmer af DR Symfonior-

kestret er tjenestemænd med en opsigelsesperiode på tre år.

• Øvrige omkostninger i en overgangsperiode

Endelig vil DR have en række omkostninger relateret til selve udskillelsen af DRs

kor og orkestre, herunder lønninger i opsigelsesperioden, omkostninger til virk-

somhedsoverdragelse.

I det ovenstående er der udelukkende sat fokus på implementeringsomkostnin-

gerne i DR. Der vil ligeledes være en række implementeringsmæssige omkostninger

for modtageren af DRs kor og orkestre.


DRs kor og orkestre er som nævnt en fuldt ud integreret del af DR som mediehus,

og drager i vidt omfang fordel af blive sammentænkt med DRs public service-ind-

hold på tv, radio og web.

En udskillelse af DRs kor og orkestre fra DR må således forventes at have en række

brugermæssige konsekvenser. Omfanget heraf vil hænge sammen med de grund-

læggende valg omkring strategien for udsendelse af kor- og orkestermusik, som

DR vil skulle træffe ved en udskillelse.

Bortfaldet af den synergi, der i dag eksisterer mellem ensemblerne, Koncerthuset

og DR i det hele taget, vil dog indebære, at den eksponering og gennemslagskraft,

som korene og orkestrene har på DRs flader vil blive svækket. Kor- og orkestermu-

sik vil komme til at fylde mindre på DRs flader, og formentlig i højere grad virke som

et ’påhæng’ frem for en integreret del af DRs public service-indhold og som kon-

sekvens heraf indebære, at færre danskere får adgang til kor og orkestermusikken.

Eksempelvis gør DR i dag en særlig indsats for at nå børnene med den klassiske

musik via DR Musikariet. DR anvender i denne forbindelse en række af de DR-bør-

neværter og -figurer, som børnene kender fra DRs tv-flade – det gælder fx Rosa

fra Rouladegade, Sigurd Barrett, Motormille, Hr. Skæg og Monster fra Ramasjang,

der alle hyppigt optræder ved DR Musikariets arrangementer. Ved en udskillelse af

Musikariet til en anden institution vil de pågældende figurer ikke længere kunne op-

træde i Musikariet-sammenhæng, hvilket alt andet lige vil indebære, at Musikariets

gennemslagskraft blandt børnene vil blive mindsket.

Side 11 af 12

Hvis DR skulle sikre den samme kvalitet og det samme omfang af kor og orkester-

musik på sine flader som i dag, vil det af de årsager, der er redegjort ovenfor, inde-

bære en markant fordyrelse af DRs tilbud på området – midler der ville skulle tages

fra public service-aktiviteter på fx nyheds-, drama-, aktualitets-, børne- og/eller

kulturområdet med afledte brugermæssige konsekvenser.

Herudover bemærkes det, at DR gennem The European Broadcasting Union (EBU) i

dag udveksler en række koncertoptagelser med andre europæiske lande. DR tilby-

der årligt 20-25 koncerter med DRs ensembler til EBU, der gennemsnit udsendes i

radiofonierne i syv lande. Til gengæld modtager DR omkostningsfrit (bortset fra

medlemsskabsbetaling til EBU på 0,5 mio. kr. årligt) koncerter fra andre radiofonier

i EBU til udsendelse via DRs radiokanaler. DR sender årligt 130 koncerter fra andre

europæiske landes symfoniorkestre mv. svarende til 260 timers sendetid. Ordnin-

gen hviler på et gensidighedsprincip – hvis DR ikke kan stille koncerter til rådighed,

vil DR heller ikke kunne sende andre EBU-landes koncerter.


De væsentligste juridiske konsekvenser vedrører de rettighedsmæssige implikati-

oner af en udskillelse af kor og orkestre fra DR. Dette er beskrevet under afsnit 2

om økonomiske konsekvenser ovenfor.


Antallet af årsværk i DR vil alt andet lige blive reduceret med ca. 155, jf. bilag 6, hvis

kor og orkestre udskilles fra DR.

Hvis udskillelsen af DRs kor og orkestre sker på en sådan vis, at de pågældende

tjenestemandsansatte medarbejdere kan betragte sig selv som opsagte ifm. ud-

skillelsen, vil DR fortsat have en forpligtelse til at betale rådighedsløn til de pågæl-

dende medarbejdere i 3 år fra dette tidspunkt, hvorefter de overgår til aktuel

egenpension. Denne tjenestemandspension betales af staten, jf. aftale mellem DR

og staten herom.

DR har ikke på forhånd mulighed for at vurdere, hvorvidt dette vil være tilfældet,

da dette vurderes at være yderst afhængigt af det specifikke bortfalds-/udskil-

lelsesscenarie.

6. Samlet udskillelse med Koncerthuset

For DR vil en samlet udskillelse af DRs Kor og Orkestre og DR Koncerthuset inde-

bære, at DR hverken har ensembler eller et koncerthus dedikeret den levende mu-

sik.

Side 12 af 12

En samlet udskillelse af DRs kor og orkestre og DR Koncerthuset vil få markante

brugermæssige konsekvenser, da fraværet af DRs egne kor og orkestre alt andet

lige vil svække adgangen til og formidlingen af den klassiske musik på DRs flader.

Det kan bl.a. komme til udtryk ved, at den klassiske musik i mindre omfang integre-

res i DRs tv- og radioprogrammer (som i fx ”Den klassiske musikquiz”), at der vil

være et mindre fokus på dansk, klassik musik og talentudvikling samt et mindre

mangfoldigt musiktilbud til børn.

Synergien mellem ensemblerne, Musikariet og Koncerthuset – men ikke til DR i øv-

rigt - vil i givet fald dog kunne bevares ved en samlet udskillelse.

Korene og orkestrene vil kunne opretholde deres tilhørsforhold til Koncerthuset,

der omvendt vil drage fordel af den belægning og det image, som korene og orke-

strene i dag medfører. Både ensemblerne og Koncerthuset vil dog miste den ek-

sponering og markedsføring, de i dag opnår via DRs flader.

Økonomisk set skønnes en samlet udskillelse af DRs kor og orkestre og DR Kon-

certhuset at indebære en besparelse på ca. 182 mio. kr. i DR, jf. tabel 5.

Hvis DR skal opretholde det samme antal transmissioner som i dag på sine tv- og

radioflader (men produceret fra orkestre og koncertsale i hele landet) vil der være

meromkostninger til produktion (herunder rettighedsklarering), ekstra planlægning

og til husleje til P2 og P8-redaktionerne anslået til 14 mio. kr. I beløbet indgår en

indtægt, da DR vil skulle drive ejendomsdrift i Koncerthuset af maskinel afhængig-

hed som Anden Virksomhed.

TABEL 5: ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED EN SAMLET UDSKILLELSE

mio. kr.

Frigjorte midler ved en udskillelse af kor og orkestre -165,2 Frigjorte midler ved en udskillelse af Koncerthuset -111,9 Bortfald af indtægter 81,4 Meromkostninger for DR 14,0 I alt -181,8

Kilde: DR.

Bilag 14

Side 1 af 11

Konsekvenser ved bortfald af DR Dramas tv-dramaproduk-

tion





af […] DR’s dramaproduktion på tværs af kanaler.”

Kulturministeriet har efterfølgende præciseret, at de eksterne konsulenter fore-

står vurderingen af de juridiske og personalemæssige konsekvenser, som således

ikke skal foretages af DR. DR forestår derfor alene vurderingen af de økonomiske

og brugermæssige konsekvenser.








DR

5. januar 2018

Side 2 af 11

BOKS 1: HOVEDKONKLUSIONER VEDR. KONSEKVENSER AF FULD UDLÆGNING AF DRS TV-DRAMAPRODUKTION

Størstedelen af det tv-drama, der sendes på hovedkanalen DR1, produceres i dag internt i DR af DR-afdelingen, DR Drama. DR Drama havde i 2016 omkostninger til tv-dramaproduktion for 168,0 mio. kr. og indtægter for 55,6 mio. kr. (ekskl. licens). DR Drama producerer søndagsdramaserier, hverdagsdrama, satire samt julekalendere.

74 pct. DR Dramas omkostninger til interne tv-dramaproduktioner disponeres i markedet i forbin-delse med betalinger til skuespillere, produktionsmedarbejdere, instruktører, forfattere etc., sva-rende til ca. 123,5 mio. kr. De resterende midler blev brugt internt i DR.

DR købte eksternt produceret drama for 16,9 mio. kr. i 2016. DR købte i 2014 og 2015 (og forventer i 2017 at købe) eksternt produceret drama for 40-50 mio. kr. årligt. Ekstern dramaproduktion bi-drager således væsentligt til at opfylde public service-kontraktens krav til DR om udlægning.

Såfremt DR udlægger samtlige DR Dramas tv-dramaproduktioner, vurderer DR, at der yderligere kan flyttes ca. 38 mio. kr. ud i markedet i forhold til i dag. Der vurderes ikke at være egentlige be-sparelser i forbindelse hermed. DR vurderer samtidig, at DR vil have meromkostninger til bestilling af drama samt uudnyttede faciliteter i DR for ca. 16 mio. kr., hvilket indikerer, at fuld udlægning af dramaproduktionen samlet set bliver dyrere.

DR har over en lang årrække opbygget en specialiseret dramaproduktionsenhed med stærke faglige kompetencer. Som resultat heraf har DRs dramaproduktion høj kvalitet bl.a. udtrykt ved internati-onale priser og internationalt salg og anerkendelse, gennemgående gode vurderinger fra kritikere og anmeldere og mere end en mio. seere på tværs af befolkningen. Fuld udlægning indebærer en risiko for, at den nuværende kvalitet ikke kan videreføres og videreudvikles.

Notatet er baseret på bilag 7 om DRs dramaproduktion på tværs af kanaler, som

beskriver DRs dramaproduktion samt kortlægger DRs omkostninger og indtægter

hertil.

Det bemærkes, at hvor bilag 7 behandler al dramaproduktion i DR, fokuserer dette

notat alene på DRs tv-dramaproduktion i regi af DR Drama. Det skyldes, at DR

Drama står for langt størstedelen af DRs dramaproduktion i 2016.


Størstedelen af det tv-drama, der sendes på hovedkanalen DR1, produceres in-

ternt i DR. DR får imidlertid også produceret drama og fiktion eksternt til bl.a. DR3,

DR Ramasjang og DR Ultra.

Størstedelen af omkostningerne til intern dramaproduktion disponeres i det eks-

terne marked i forbindelse med betalinger til skuespillere, produktionsmedarbej-

dere, instruktører, forfattere mv. samt produktionsmaterialer og -udstyr mv. i for-

bindelse med produktionerne. De interne produktioner er imidlertid fortsat foran-

kret i DR Drama, da tilstedeværelsen af en intern dramafunktion indebærer en

række fordele for DR, jf. bilag 7.

DR sendte 40 timers nyproduceret dansk dramatik i 2016 produceret internt i DR.

Derudover fik DR som nævnt også produceret tv-drama af eksterne producenter

i 2016. Fsva. radio-drama har DR frem til og med 2016 produceret indhold internt.

Med virkning fra 2017 har DR besluttet at udlægge en andel af radio-dramaproduk-

tionerne til eksterne producenter.

Side 3 af 11


bl.a. ved at formidle relevante samfundsemner som politik (i Borgen), familieliv (i

Arvingerne) og tro (Herrens Veje). Søndagsdramaserierne på DR1 har samtidig over

en lang årrække kunnet samle mere end en mio. seere på tværs af befolkningen

hver søndag omkring dansk indhold.

TABEL 1: DR DRAMAS EGENPRODUCEREDE DRAMA VIST FØRSTE GANG I 2013-2016

År Serie Afsnit Producent Kanal Seertal*

(tusinder)

2013 Borgen III 10 DR Drama DR1 1.469

Broen II 10 Co-produktion DR1 934

Rytteriet II 8 DR Drama DR2 192

2014 Arvingerne I 10 DR Drama DR1 1.709

Bankerot I 8 DR Drama DR1 397

Tidsrejsen 24 DR Drama DR1 1020

Yallahrup Færgeby 5 DR Drama DR2 23

2015 Arvingerne II 7 DR Drama DR1 1.537

Ditte & Louise I 8 DR Drama DR1 403

Broen III 10 Co-produktion DR1 857

Mord uden grænser

(The Team)

8 Co-produktion DR1 1097

Bankerot II 8 DR Drama DR2 116

Mens vi presser ci-

tronen

5 DR Drama DR2 152

Rytteriet III 4 DR Drama DR2 45

Fra kolonimagt til

kolonihavemagt

8 DR Drama DRK 42

2016 Bedrag I 10 DR Drama DR1 1.254

Bedrag II 10 DR Drama DR1 1.034

Ditte & Louise II 8 DR Drama DR1 296

Den anden verden 24 DR Drama DR1 707

Rytteriets jul 4 DR Drama DR2 283

Kanonkongen Freja 8 DR Drama Ramasjang 46

Anm: Der er stor variation i seertallene, hvilket i vid udstrækning skyldes forskelle i ”production value”

(kvalitet) og sendetidspunkter. Serierne Borgen, Arvingerne, Bedrag og Broen (dansk/svensk-sproget) er

søndagsdramaserier. De øvrige serier er sendt på andre tidspunkter.

* Seertal opgøres af Gallup pr. afsnit som det antal seere, der har set mindst fem minutter af det

pågældende afsnit. Her fremgår gennemsnittet for samtlige afsnit i hver serie/sæson.

Fsva. dramaproduktionen i DR henvises der i øvrigt til bilag 7. Det bemærkes, at der

ud over de produktioner, der varetages af DR Drama, også købes drama direkte i

det private marked. I 2016 gjaldt det fx børnedramaserierne, ”Sprinter Galor” og

”Klassen”.

Til brug for vurderingen af konsekvenserne for DR ved evt. bortfald af dramapro-

duktion i DR er det nødvendigt at opstille en række forudsætninger for analysen.

Side 4 af 11

Formålet med forudsætningerne er at tegne et billede af, hvad der kan erstatte

den nuværende organisering. Det er ikke muligt at analysere konsekvenserne uden

overordnede forudsætninger om de alternative scenarier.

Analysen fokuseres på DR Dramas tv-dramaproduktion. Dermed ses der ikke på ra-

dio-dramaproduktionen, som delvist er udlagt fra 2017 eller på den dramaproduk-

tion, andre afdelinger af DR står for og indkøber i markedet. DR Drama stod i 2016

for ca. 95 pct. af tv-dramaproduktionen i DR.

Det lægges ligeledes overordnet til grund som analytisk forudsætning, at omfan-

get, typen og kvaliteten (production value, public service-værdi og kunstnerisk kva-

litet) skal fastholdes uændret i forhold til det, der kendes i dag, selvom dette vur-

deres at være en præmis, der reelt og i praksis er endog meget vanskelig at opfylde.

Konkret lægges der op til nedenstående tre analyseforudsætninger i tabel 2.

TABEL 2: FORUDSÆTNINGER FOR BORTFALDSANALYSEN AF DR DRAMAS TV-DRAMAPRODUKTION

Omfang Der skal fortsat produceres samme mængde nyproduceret dansk tv-dramatik som hidtil. Den økonomiske ramme for dramaproduktionen skal være uændret.

Type Der skal genremæssigt fortsat produceres mindst to årlige sæsoner søndagsdra-maserier til DR1 (ca. ti episoder per sæson), en julekalender hvert andet år, hverdags-drama og satire samt børnedrama mv. som hidtil.

Kvalitet Dramaproduktionerne skal fortsat have samme kvalitet (production value), public service-værdi og kunstnerisk kvalitet som i dag.

Givet ovenstående forudsætninger vil de økonomiske konsekvenser grundlæggende

afhænge af den pris, som DR kan købe til i markedet. De brugermæssige konse-

kvenser vil afhænge af den kvalitet, som markedet kan levere til en given pris.


I bilag 7 om DRs dramaproduktion på tværs af kanaler er DRs omkostninger og ind-

tægter til dramaproduktion (produceret internt såvel som eksternt) i 2016 opgjort.

Tabel 3 herunder viser omkostninger og indtægter til tv-dramaproduktion i DR

Drama i 2016. Det bemærkes, at der er relativt stor variation i DRs indtægter og

omkostninger til dramaproduktion fra år til år. Omkostnings- og indtægtsniveauet

i 2016 er derfor ikke udtryk for et gennemsnit eller et ”normalt” år.

Side 5 af 11

Omkostninger

Der er stor variation i omkostningsniveauet til drama fra år til år. Niveauet for eks-

ternt udlæg i 2016 var relativt lavt, mens niveauet for interne produktioner, som er

genstand for analysen her, var relativt højt. Nedenfor er foretaget skøn på bag-

grund af 2016-tal for dels meromkostninger efter fuld udlægning og dels for hvor

mange midler, der yderligere kan flyttes ud i markedet ved fuld udlægning.

Tabel 4 viser et skøn for DRs omkostninger til tv-dramaproduktion i dag og efter

en eventuel udskillelse.

Fsva. tabel 4 bemærkes følgende:

- Alt andet lige vil de nuværende omkostninger til dramaproduktion blive fast-

holdt efter fuld udlægning, da der ikke er fundet indikationer på, at eksterne

produktioner skulle være billigere end interne. Dog vil DR få meromkostnin-

ger på samlet 15,8 mio. kr. til en ny bestillerfunktion med særlig dramaek-

spertise samt til mindreudnyttelse af studier, udstyr mv. jf. nedenfor.

- Såfremt al tv-dramaproduktion fremover skal varetages af eksterne pro-

duktionsselskaber, vil det medføre en opgave for DR ifm. bestilling af dra-

maserier. Grundlæggende vil DR – som i dag – fortsat have behov for at

følge produktionerne tæt fsva. kvalitet, jura og økonomi-controlling mv. Ud-

læg af store dramaproduktioner vil adskille sig markant fra de typer pro-

duktioner, DR normalvis udlægger, da dramaproduktioner er langt mere

komplekse, mindre afgrænsede og opererer med langt større budgetter.

Grundlæggende vil DR ved en fuld udskillelse af tv-dramaproduktion fortsat

have en række opgaver relateret til de respektive faser og opfølgning på

produktionen. Det gælder bl.a. udvikling og validering af dramakoncepter,

manuskriptopfølgning, juridiske opgaver, økonomi-controlling, screening og

TABEL 3: DR DRAMA INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER DRAMAPRODUKTION (MIO. KR.)





TABEL 4: BEREGNINGSTEKNISK SKØN FOR MEROMKOSTNINGER TIL DRAMA EFTER FULD UDLÆGNING

Mio. kr. Nuværende omkostninger til dramaproduktion (jf. tabel 3) 168,0 ”Bestiller”-funktion med særlig dramaekspertise (inkl. støttefunktioner) 9,0 Mindreudnyttelse af studier, udstyr mv. 6,8 I alt 183,8 Heraf meromkostninger 15,8

Side 6 af 11

kreativ sparring i postproduktion samt håndtering af trailerproduktion,

kommunikation og presse. Dertil vil det være nødvendigt at følge de enkelte

produktioner tæt for bl.a. at sikre, at produktionerne lever op til kvalitet,

public service og til DRs etiske retningslinjer. Det vurderes på den baggrund,

at DR vil få meromkostninger på i størrelsesordenen 9 mio. kr. I skønnet er

der bl.a. skelet til bemandingen på TV2 ”fiktion”, men det bemærkes, at der

er betydelig usikkerhed om dette.

- DR drama kan i dag trække på DRs eksisterende studiefaciliteter og anden

kapacitet, som samlet set medvirker til at holde omkostningerne nede. Hvis

alle DRs dramaproduktioner skal produceres eksternt, vil priserne på disse

indeholde omkostninger til studier og kapacitet mv. Alt andet lige vil det in-

debære en mindreudnyttelse af DRs egne studier, som DR fortsat vil have

omkostninger til med mindre studierne mv. kan udlejes eller udstyr kan fra-

sælges. Sådanne udlejninger eller frasalg er dog erfaringsmæssigt vanske-

ligt, hvorfor det er lagt til grund, at DR fortsat skal bære den fulde interne

omkostning.

- Andre forhold vil ligeledes kunne påvirke den samlede økonomi ved en fuld

udlægning af dramaproduktionen. Fx må markedsprisen for leje af studier,

udstyr og andre faciliteter forventes at være højere end DRs nuværende

omkostninger hertil. DR Drama benytter DRs eksisterende faciliteter, hvor

eksterne producenter må forventes at skulle leje til markedspris. Det må

ligeledes forventes, at eksterne producenter vil indhente en profit i forbin-

delse med produktionerne modsat DRs produktioner. Disse meromkostnin-

ger er imidlertid ikke indregnet i DRs skøn, da DR ikke har forudsætninger

for at skønne over disse.

- Skønnet for meromkostninger tager ikke højde for omkostninger relateret

til selve nedlæggelsen af DR Drama uanset hvilken form denne måtte antage.

Der kan fx være tale om omkostninger til juridisk bistand mv. i forbindelse

med håndtering af personale, kontrakter og igangværende produktioner mv.

Yderligere midler til markedet

74 pct. af omkostningerne til DRs tv-dramaproduktion i 2016 er disponeret i det

eksterne marked jf. bilag 71. På den baggrund er der i nedenstående tabel 5 opstillet

et beregningsteknisk skøn for, hvor mange midler, der yderligere kan flyttes ud i

markedet, såfremt DR Drama ikke længere kan producere tv-drama internt.

1 Som det fremgår af bilag 7, er ”øvrige” udgifter medtaget i opgørelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at idet der her er tale om udgifter til faste faciliteter i DR, kan procenten – efter denne opgørelsesmetode – alt andet lige aldrig blive 100. Ses der alene på DR Dramas direkte omkostninger til tv-dramaproduktion er andelen 78 pct.

Side 7 af 11


- Som også bemærket til tabel 4 vil de nuværende omkostninger til dramapro-

duktion alt andet lige blive fastholdt efter fuld udlægning. De omkostninger

til TV-drama som i 2016 blev afholdt internt DR flyttes til markedet

- Af de øvrige omkostninger koblet til DRs dramaproduktion antages det kun

at der skal flyttes midler til markedet svarende til DRs nuværende omkost-

ninger til administration og støttefunktioner. Omkostningerne til studieleje

uden for DR afholdes allerede i DR. De resterende øvrige omkostninger er

bundet i faciliteter i DR,

Som beskrevet vil de økonomiske konsekvenser afhænge af markedsprisen for eks-

ternt produceret drama (med samme kvalitet som i dag). DR har som tidligere be-

skrevet ikke forudsætninger for at lave konkrete skøn for denne markedspris, men

DR vil fremhæve en række forhold, som bør indgå i en sammenligning af prisen for

DRs interne og eksterne produktioner:

- Når DR i dag udlægger produktion af drama til eksterne producenter, er de

eksterne producenter – såfremt de er medlem af Producentforeningen –

underlagt den overenskomst, som DR har indgået med Skuespillerforbundet.

Eksterne producenter vil således være underlagt samme minimumslønninger

og betalinger ift. skuespilopgaver, som når de producerer til DR i dag. DR har

endvidere overenskomster og aftaler med instruktører, dramatikere, kom-

ponister mv., og det må forventes, at eksterne producenter også vil være

forpligtet til at leve op til disse aftaler, når de producerer for DR.

- Der er en række synergieffekter ved at have en intern produktion, herunder

muligheden for langtidsplanlægning og brug af eksisterende faciliteter og

støttefunktioner. Fx kan planlægning af flere på hinanden følgende sæsoner

medvirke til at sikre lavere omkostninger.

TABEL 5: BEREGNINGSTEKNISK SKØN FOR YDERLIGERE MIDLER TIL MARKEDET

I dag

Flyttes til markedet (pct.)

Flyttes til marke-det (mio. kr.)

DR Drama tv-drama 153,1 Afholdte omkostninger internt i DR 33,2 100 33,2 Afholdte omkostninger i markedet 119,9 0 Øvrige omkostninger 14,9 Afskrivninger af studier i DR 0,1 0 Drift studier 0,6 0 Afskrivninger kontorer i DR 0,2 0 Afskrivninger Drama udstyr 3,7 0 Afskrivninger andet udstyr 0,6 0 Afskrivning biler 1,3 0 Leje af studier uden for DR Byen 3,6 0 Administration og støttefunktioner 4,6 100 4,6 Markedsføring 0,3 0 I alt 168,0 37,8

Side 8 af 11

Hvis alt DRs drama skal produceres eksternt vil det have betydning for de

visningsrettigheder, DR kan opnå, dvs. DRs muligheder for at sende, genud-

sende og stille et program til rådighed for streaming mv. Eksterne produk-

tioner vil i udgangspunktet også involvere andre eksterne finansieringskilder

end den finansiering, DR vil kunne bidrage med (ligesom det også er tilfældet

med DRs interne dramaproduktion). I modsætning til intern dramaproduk-

tion vil DR imidlertid have mindre kontrol over den eksterne finansierings be-

tydning for de rettigheder, DR kan opnå. Alt andet lige vil DR derfor – i et

tilfælde hvor alt drama er produceret eksternt – risikere at stå med mindre

fordelagtige visningsrettigheder. Det vil potentielt både kunne medføre

meromkostninger til andet indhold og få brugermæssige konsekvenser – fx

i forhold til mulighederne for genudsendelser og streamingadgang.

Implementering

I forhold til implementering af en evt. fuld udlægning af DRs dramaproduktioner til

det eksterne marked bemærkes følgende:

- Det vil ikke være muligt for DR at foretage en fuld udlægning på kort sigt.

Dels er der personalemæssige og kontraktmæssige bindinger fsva. ansatte

i DR. Dels vil der være økonomiske og juridiske forpligtigelser, der rækker

frem i tid relateret til de konkrete produktioner. Per november 2017 har DR

Drama fem igangværende dramaproduktioner (heraf tre søndagsdramase-

rier), som efter planen skal have præmiere i perioden februar 2018-septem-

ber 2019, ligesom der udvikles på koncepter til perioden 2020-2022. I forbin-

delse med disse fem produktioner, har DR indgået aftaler og kontrakter med

skuespillere, instruktører, produktionsfolk, forfattere mv., som rækker frem

til udgangen af 2018. Det økonomiske omfang af disse kontraktuelle bindin-

ger er ca. 22 mio. kr. Dertil kommer, at DR har enkelte aftaler om aflønning

på timebasis. Det bemærkes, at omkostningerne er vurderet på baggrund af

de aktuelle bindinger pr. november 2017. Det er således tale om et øjebliks-

billede. Det vurderes meget uhensigtsmæssigt at stoppe igangværende

produktioner, da det vil have omfattende økonomiske konsekvenser. Det be-

mærkes i den forbindelse, at en dramaproduktion (søndags-dramaproduk-

tion til DR1) typisk løber over op til 18 måneder.

Indtægter

Tabel 6 viser et beregningsteknisk skøn for DRs isolerede tab af indtægter ved en

udskillelse af DRs dramaproduktion med udgangspunkt i aktivitetsniveauet i 2016

Side 9 af 11


- Indtægtsniveauet svinger fra år til år da der bl.a. er tale om co-produktions-

støtte til konkrete produktioner.

- DR vil alt andet lige forsat vil have indtægterne fra Nordvisionsfonden. Nordvi-

sion er et samarbejde mellem de nordiske public service-virksomheder (DR, NRK,

SVT, Yle, RUV, KNR, KVF, UR og SR) med henblik på at styrke public service i Nor-

den. Nordvision har tilknyttet en fond, Nordvisionsfonden, som modtager ind-

tægter fra kabeldistribution af tv-programmer fra medlemmerne. Fondens

midler er opdelt pr. land og fordeles af den nationale public service-virksomhed.

Kun medlemmer af Nordvision kan ansøge om støtte, men det er muligt at til-

knytte en ekstern producent. DR har valgt at prioritere størstedelen af DRs

andel af Nordvisionsmidlerne til dramaproduktion. Midlerne vil kunne tildeles an-

dre formål end dramaproduktion eller indgå som finansiering i forbindelse med

eksterne dramaproduktioner.

3. Brugermæssige konsekvenser ved bortfald af intern dramaproduktion


bl.a. ved at formidle relevante samfundsemner som politik (i Borgen) og tro og reli-

gion (Herrens Veje) mv. Søndagsdramaserierne på DR1 har samtidigt over en lang

årrække kunnet samle mere end en mio. seere på tværs af befolkningen hver søn-

dag omkring dansk indhold. DRs nyproducerede tv-dramatik blev set af i alt 79 pct.

af danskerne i løbet af 20162.

De brugermæssige konsekvenser vil grundlæggende afhænge af, hvad og hvor me-

get markedet kan levere og til hvilken pris og af hvilken kvalitet. Kvantitativt kan det

lægges til grund – som det er gjort indledningsvis – at mængden af drama og mid-

lerne hertil skal være uændret i et scenarie, hvor DR udlægger al dramaproduktion.

2 Opgørelsen stammer fra Gallups tv-meter-måling og er således foretaget ud fra en standardmetode. 79 pct. af danskerne så således mindst fem minutter af en DR dramaserie i 2016

TABEL 6: BEREGNINGSTEKNISK SKØN FOR TAB AF INDTÆGTER

Mio. kr. Indtægtstab (pct.) Indtægtstab (mio. kr.)

Nordvisionsfonden 34,9 0 0

Co-produktionsmidler, fonde, roy-

alties mv.

9,3 100 9,3

Salg 11,0 0-50 0,0-5,5

I alt 55,2 9,3-14,8

Anm. Fsva. salgsindtægten er der tale om en nettoindtægt. Såfremt DR udlægger al dramaproduktion vil DR – i det omfang DR er hovedproducent – fortsat kunne have en indtægt i forbindelse med salg af drama. Indtægter fra co-produktioner mv. vil falde bort, idet de i dag er knyttet til de konkrete produktioner. Det vil i stedet være de eksterne producenters opgave at indhente den nødvendige finansiering.

Side 10 af 11

Det efterlader et kvalitetskriterie, som i sagens natur er et vanskeligt begreb at

definere og opgøre præcist.

Et udtryk for kvalitet er det forhold, at DRs dramaserier – på trods af at de er

danske i personskildringer og emnefelt – er internationalt anerkendt og et markant

dansk brand udadtil i verden. Blandt de mest eftertragtede produktioner kan næv-

nes Rejseholdet, Forbrydelsen, Borgen og Arvingerne. Forbrydelsen fra 2007 er ek-

sempelvis solgt til visning til ca. 150 lande samt til remake i USA. DRs dramaserier

har vundet en række priser, herunder seks Emmy-priser, hvad ingen andre dansk-

producerede dramaserier har formået. Dertil kommer en række danske priser, som

fx Bodil- og Robert-priser. Kritikere og anmeldere vurderer gennemgående DRs

søndagsdramaserier højt ligesom serierne over en lang årrække kunnet samle mere

end en mio. seere på tværs af befolkningen.

Som det også fremgår af bilag 7 muliggør og understøtter DR en række forhold ved

at have en intern dramaproduktion med DR Drama som omdrejningspunkt:

- årelang historik og erfaring med dramaproduktion i DR. Modsat det eks-

terne produktionsmiljø producerer DR Drama udelukkende dramaserier, og

der er således opbygget en særlig fokuseret kompetence.

- planlægning i et langsigtet perspektiv både hvad angår public service-bud-

skaber og temaer, og hvad angår økonomi. I DR Drama bruges der typisk

mere tid på udviklingsfasen (udvikle koncepter, manuskripter mv.) end hvad

der er tilfældet i andre produktionsmiljøer, hvor der typisk vil være fokus på

hurtigt at påbegynde optagelser, fordi udvikling kræver ressourcer. Udvik-

lingsfasen inkluderer typisk en eller få personer, hvorfor meromkostningen

er begrænset.

- planlægning af flere på hinanden følgende sæsoner, hvilket gør produktio-

nerne billigere, da første sæson typisk kræver flest ressourcer ifm. udvik-

ling.

- synergieffekter, bl.a. muligheden for brug af faciliteter og støttefunktioner,

som alt andet lige giver lavere omkostninger.

- et stærk, fagligt miljø med ro omkring den kreative proces, som også giver

større råderum ift. at arbejde med uprøvede talenter og talentudvikling i et

længere perspektiv inden for alle fagdiscipliner.

- fordelagtige visningsrettigheder i forhold til drama produceret eksternt. I

forbindelse med eksterne produktioner vil DR ikke – som i dag – have fuld

indflydelse på, hvordan en given produktion finansieres og af hvem. Produk-

tionsbidrag er typisk forbundet med rettigheder, hvorfor fuld eksternt ud-

læg må forventes at påvirke DRs rettigheder negativt. Det har betydning

Side 11 af 11

for DRs mulighed for at sende, genudsende og stille drama til rådighed for

streaming.

- et stærkt fokus på public service-indhold i et marked, hvor der mange ste-

der er fokus på mere kommercielt indhold.

Såfremt DRs dramaproduktion udlægges vil der – som tidligere beskrevet – være

behov for at opbygge en egentlig kompetence og funktion i forbindelse med bestil-

ling af drama. Som led i opbygningen af en sådan bestillerfunktion vil DR skulle for-

søge at opbygge kompetencer, som kan videreføre de nuværende styrkepositioner

ved DRs interne dramaafdeling. DR kan ikke for nærværende vurdere, i hvilket om-

fang dette vil være muligt.

Afslutningsvis bemærkes det, at en fuld udlægning af dramaproduktionen i DR vil

vanskeliggøre DRs netop indgåede samarbejde om styrket nordisk drama med de

øvrige nordiske public service broadcastere. Når DRs drama produceres af eks-

terne producenter med kommercielle interesser i produktionerne, herunder mulig-

hederne for at tjene penge på at sælge visningsrettigheder, remake mv. til andre

lande, vil DR være nødsaget til at skulle forhandle sig frem til og betale for visnings-

rettigheder til de nordiske public service broadcastere. Det vil gøre det sværere

for DR at indgå i det nordiske dramasamarbejde, hvilket er helt afgørende for at

sikre udviklingskraften af nordisk drama i en tid, hvor konkurrence fra udlandet er

stor.


De juridiske konsekvenser omhandler forhold vedrørerene visningsrettigheder og

kontraktuelle bindinger. Disse forhold er beskrevet nærmere under afsnittet om

de økonomiske konsekvenser.


Antallet af årsværk i DR Drama vil alt andet lige blive reduceret med ca. 20 fastan-

satte årsværk og ca. 28 TBA- og timelønnede årsværk. Herudover har DR skønnet,

at der er behov for at etablere en enhed, som har til opgave at bestille og følge

dramaproduktioner i størrelsesordenen ca. 12 årsværk. Skønnet er behæftet med

en vis usikkerhed.

De personalemæssige konsekvenser vil kunne omfatte tjenestemandsansatte

medarbejdere i DR. Hvis den pågældende udskillelse sker på en sådan vis, at tjene-

stemandsansatte medarbejdere kan betragte sig selv som opsagte ifm. udskillel-

sen, vil DR fortsat have en forpligtelse til at betale rådighedsløn til de pågældende

medarbejdere i tre år fra dette tidspunkt, hvorefter de overgår til aktuel egenpen-

sion. Tjenestemandspensionen betales af staten, jf. aftale mellem DR og staten

herom. DR har ikke på forhånd mulighed for at vurdere, hvorvidt dette vil være til-

fældet, da det vurderes at være yderst afhængigt af det specifikke udskillelses-

scenarie.

Bilag 15

Side 1 af 13

Konsekvenser ved bortfald af DRs ni distrikter





af […] DR’s ni distrikter.”








DR

5. januar 2018

Side 2 af 13

BOKS 1: HOVEDKONKLUSIONER: DRS NI DISTRIKTER

Om DRs ni distrikter:

- DRs distrikter sikrer, at DR leverer regionalt forankret public service-indhold til brugerne med fokus på temaer, som er tæt på brugernes dagligdag.

- DRs distrikter sikrer, at DR er kildemæssigt forankret i hele landet og at dette kommer til udtryk i de landsdækkende nyhedstilbud på tv, radio og dr.dk. Når DR nyhedsdækker kommuner og regioner – og ikke mindst ved store begivenheder som KV17 – er det afgørende, at DR har et kontinuerligt kendskab til de enkelte kommuner, og hvad der opleves som relevant for bor-gere og politikere netop her.

- Distrikterne sikrer, at der leveres regional journalistik, der er henvendt til borgerne i en af-grænset del af landet og dermed går tæt på de relevante regionale og lokale nyhedsdagsorde-ner. Distrikterne udkommer hver dag med 7 timers regional radio til deres eget sendeområde og er dermed en vigtig bidragsyder til det samlede regionale nyhedsøkosystem, der ud over DRs distrikter udgøres af TV2 regionerne og regionale mediehuse.

Brugermæssige konsekvenser ved bortfald af DRs distrikter

- Uden DRs distrikter vil DR miste sin regionale forankring og blive koncentreret omkring hoved-staden, Aarhus og Aalborg og afstanden til danskerne, og de begivenheder, de oplever som mest nærværende, vil øges.

- Hvis den fornødne økonomi er til rådighed vil DR tage en række initiativer for at fastholde en regional forankring af DRs indholdsproduktion. Den regionale forankring vil ikke kunne fasthol-des på samme niveau som i dag, og det må forventes, at brugerne vil opleve større afstand til DR end i dag.

Økonomiske konsekvenser ved bortfald af DRs distrikter

- Hvis DRs distrikter bortfalder, vil der beregningsteknisk frigøres omkostninger for samlet ca. 197 mio. kr. DRs regionale forankring vil samtidig blive koncentreret om få større byer og miste sin regionale forankring.

- DR vil derfor – hvis økonomien er til rådighed – tage en række initiativer til at fastholde en form for regional forankring. DR vil samtidig skulle finansiere ny indholdsproduktion til at udfylde den opgave, som distrikterne hidtil har udfyldt på P4, P5, i tv- og radionyheder samt på dr.dk og sociale medier. Herudover vil DR have merudgifter til etablering og drift af de nye mediehuse. Disse initiativer skønnes med betydelig usikkerhed at ville medføre merudgifter for ca. 133 mio. kr. Efter disse initiativer vil et bortfald af distrikterne således samlet frigøre ca. 64 mio. kr.

Notatet er baseret på bilag 6 om DRs ni distrikter, som kortlægger DRs omkost-

ninger og indtægter hertil.


Med DRs distrikter er DR til stede i hele landet. Fra ti adresser fordelt over hele

Danmark – fra Aabenraa til Aalborg og fra Rønne til Esbjerg - er DRs distrikter hver

uge i kontakt med flere end 2,7 mio. danskere på P4, der er hovedkanalen for DRs

regionale journalistik. 20 pct. af P4s lyttere bruger ikke andre af DRs radiotilbud.

DRs regionale forankring tager afsæt i distrikterne

Ud over at være hovedleverandør til P4 spiller distrikterne en afgørende rolle for

DRs evne til at afspejle hele landet i den øvrige programvirksomhed, herunder DRs

evne til at spejle og samle befolkningen på tværs af landsdele såvel som sociale,

kulturelle, økonomiske og politiske skel i samfundet. Distrikterne sikrer at DR har

medarbejdere, som er bosat rundt omkring i landets kommuner og dermed har et

kildenetværk blandt lokale og regionale politikere, myndighedspersoner og eksper-

ter. Det er med til at sikre, at formidlingen på DRs landsdækkende flader viser et

Side 3 af 13

alsidigt og nuanceret billede af, hvad der er af væsentlige temaer og dagsordner i

landet.

Distrikternes stærke regionale forankring giver DRs brugere unik adgang til histo-

rier, mennesker og kilder, der kan fortælle om både fællesmængder og forskelle på

tværs af landet. Distrikterne bidrager således hver dag til at sikre, at DR både på

regionale og landsdækkende flader spejler hele befolkningen på tværs af geografi

såvel som andre skel i samfundet.

DRs distrikter producerer også til andre kanaler end P4 i form af daglige nyheds-

historier med regionalt udgangspunkt til DRs landsdækkende nyhedsflader; tv-

avisen, radioavisen og dr.dk. Den daglige regionale nyhedsproduktion sikrer, at

brugerne på DRs landsdækkende flader møder nyheder og historier fra hele lan-

det, samt at DR vedligeholder et kildenetværk i hele landet.

Distrikterne sikrer, at DR har udstyr som eksempelvis sendevogne og medarbej-

dere, herunder journalister og fotografer, som er lokalt til stede og dermed i

stand til at flytte sig hurtigt derhen, hvor det er nødvendigt for at kunne dække

landet nyhedsmæssigt – både i den regionale og landsdækkende journalistik. Dertil

kommer, at der i DRs distrikter er etableret gennemstillingsstudier til tv og radio,

der gør det muligt for politikere, eksperter og andre videnspersoner at deltage i

DRs landsdækkende udsendelser uden at skulle rejse til Aarhus eller København.

DRs distrikter er dermed med til at sikre, at DR i sine øvrige nyheds-, aktualitets-

og kulturprogrammer kan lade kilder fra hele landet komme til orde.

Organisering i distrikterne i dag

Set fra et organisatorisk perspektiv er den nuværende organisering af DRs distrik-

ter optimeret i forhold til dels at producere regionalt og landsdækkende indhold til

Danmarks største radiokanal P4, dels til at sikre, at DR er kildemæssigt forankret

i hele landet.

Driften af DRs distrikter er gennem de senere år strømlinet og effektiviseret med

fokus på at frigøre flest mulige ressourcer til produktion af indhold. Dette afspej-

les bl.a. i, at DRs distrikter årligt producerer 27.885 timers radio, svarende til knapt

80 timers nyproduktion hver dag. Hvert distrikt producerer årligt 1.867 timers re-

gional radio på P4, inkl. regionale nyheder. Distrikterne har en chef/medarbejder

ratio på ca. 1/25 og en strømlinet økonomistyring. Det illustreres af, at styringen

af distrikternes direkte henførbare omkostninger på 179,9 mio. kr., der er fordelt

på 10 afdelinger, på 10 adresser med samlet 280,5 årsværk i dag kan understøttes

af 1,5 dedikerede økonomimedarbejder-årsværk.

Public service for pengene

Hvert distrikt producerer en regional morgenflade (P4 Morgen) fra kl. 06-10.00 og

en regional eftermiddagsflade (P4 Eftermiddag) fra kl. 15-18.00, der tager afsæt i

regionale nyheder og øvrige begivenheder målrettet brugerne i de ni forskellige

Side 4 af 13

områder af Danmark, som distrikterne deler landet i. P4 Morgen og P4 Eftermid-

dag er blandt de mest lyttede programmer på P4. Hvert distrikt sender dermed

regionalt 7 timer dagligt.

På hverdage sender hvert distrikt 11 daglige, regionale nyhedsudsendelser og i

weekenderne seks daglige, regionale nyhedsudsendelser. DRs distrikter sendte til-

sammen flere end 650 regionale nyhedsudsendelser hver uge i 2016.

I alt producerer DRs distrikter 86 pct. af P4’s samlede nyproducerede sendetimer.

Dertil kommer daglig regional nyhedsproduktion til dr.dk.

Ud over den regionale produktion fra de ni distrikter er den tværgående afdeling

DR Landsproduktion i dag organisatorisk placeret i DRs distrikter. DR Landspro-

duktion producerer dels radioprogrammer til P4s landsdækkende flade og dels

selvstændige nyhedshistorier til tv, radio og dr.dk med særligt fokus på borger-

nære temaer som eksempelvis skoler, sundhed, ældrepleje og børnepasning, som de

opleves uden for hovedstaden.

DRs trafikorganisation er placeret i DRs distrikter for at sikre bedst mulig dæk-

ning af trafikken i hele landet. DRs redaktioner i distrikterne er DRs ansigt udadtil

og åbne for borgerhenvendelser og inviterer inden for til lokale og regionale ar-

rangementer for eksempelvis skolebørn. DRs distrikter afholder hvert år events

og andre arrangementer, som har til formål at styrke den opsøgende dialog med

borgerne. Derudover er DR også regionalt i dialog med borgerne i regi af regionale

dialogfora, som drives af ledelsen i DRs distrikter.

DRs distrikter producerer desuden programmer til P5, der er en landsdækkende

radiokanal målrettet danskere over 60 år. Fem af DRs distrikter producerer til-

sammen årligt 7.585 timers radio eller 88 pct. af P5s samlede nyproducerede sen-

detimer.1

Public service-kontraktens krav til regionalt indhold

DR er i den gældende medieaftale samt public service-kontrakt pålagt at drive ra-

diokanalerne P4 og P5. Indhold til disse kanaler produceres i dag fra DRs distrikter.

1 Kilde: DR Medieforskning 2016, baseret på Gallup Kantar Radio-Meter.

BOKS 2: LYTTERTALFOR P4 I 2016 *

1. P4 samlet (2.700.000 lyttere pr. uge)

2. P4 Morgen (1.136.000 lyttere pr. uge)

3. P4 Eftermiddag (808.000 lyttere pr. uge)

Kilde: DR Medieforskning, 2016 baseret på Gallup Kantar Radio-Meter

Side 5 af 13

Som nævnt ovenfor lægges det til grund for vurderingerne i dette notat, at DR

fortsat driver kanalerne P4 og P5 samt, at DR tager initiativer til at kunne fast-

holde et minimumsniveau for regional forankring, som dog vil være med væsentlige

færre medarbejdere og ressourcer end i dag, og dermed med mindre regional sen-

detid, journalistik og kvalitet end i dag.

DRs nyhedsformidling er ligeledes, jf. gældende medieaftale, pålagt at ”have fo-

kus på […] nyheder fra hele landet”, lige som DR er pålagt en styrkelse af regio-

nale dækning, jf. medieforliget og public servicekontrakten:

”DR skal styrke den regionale dækning, så den afspejler mangfoldigheden i de

forskellige dele af landet, herunder på kulturområdet” (s. 3)

[…]

”Da aftaleparterne ønsker en styrkelse af DR’s regionale dækning, jf. ovenfor,

forudsættes DR’s regionale enheder friholdt ved udmøntningen af effektivi-

seringskravet” (s. 4: Medieaftalen for 2015-2018 (S, DF, V, EL, LA, SF og K)

DRs distrikter løser i dag en væsentlig del af forpligtelsen til at afspejle mangfol-

digheden i de forskellige dele af landet. DR har således placeret en del af nyheds-

organisationen i DRs distrikter, for at sikre at DR har et kildenetværk og journali-

stiske ressourcer, der er forankret i hele landet. Det lægges til grund, at DR i for-

bindelse med en evt. udskillelse af DRs distrikter fortsat vil være underlagt nyheds-

forpligtelsen og mangfoldighedsforpligtelsen.

Det vurderes, at DR efter et bortfald af DRs distrikter samt etableringen af nye

regionale mediehuse i væsentlig ringere grad end i dag vil være i stand til at leve op

til de beskrevne forpligtelser i medieaftalen og public service-kontrakten.

Det fremgår ligeledes af den gældende medieaftale, at DR er forpligtet til at være

i dialog med danskerne. I dag foregår den primære del af dialogen i regi af 10 regi-

onale dialogfora, som drives af ledelsen i DRs distrikter. I forbindelse med en evt.

udskillelse af DRs distrikter vil DR have behov for at gentænke organiseringen af

de regionale dialogfora og reducere disse til et antal svarende til antallet af DRs

fremtidige regionale mediehuse. Således vil DRs regionale dialogfora i væsentlig

ringere grad end i dag være forankret i alle dele af landet.

Mulige initiativer ved bortfald

Hvis DRs distrikter bortfalder, vil DR ikke længere kunne fastholde en forankring i

hele landet, og DR vil være koncentreret omkring hovedstaden, Aarhus og Aalborg.

Afstanden til danskerne, og de begivenheder, de oplever som mest nærværende, vil

blive større.

DR vil derfor – hvis den fornødne økonomi er til rådighed – tage initiativer til at

fastholde den regionale forankring. Disse initiativer skal sikre, at DR fortsat i et

vist omfang er forankret i hele landet, og vil i et minimums-scenarie indebære, at

DR fastholder tre regionale lokationer ud over DR Aarhus og DR Byen. Med denne

Side 6 af 13

forudsatte regionale tilstedeværelse vil DR ikke kunne levere regional journalistik

på samme nærhedsniveau som i dag. De forudsatte regionale lokationer vil dog

skulle levere regionale nyheder – om end for et større område end i dag – på DRs

flader og vil samtidig skulle bidrage til DRs landsdækkende programindhold, herun-

der nyhedsproduktionen og radioindhold til P4 og P5. Det samlede scenarie for

bortfald af DRs distrikter fremgår af boks 3.

Det bemærkes hertil, at scenariet i boks 3 alene er opstillet og beskrevet til brug

for at kunne beskrive konsekvenser ved et bortfald af distrikterne i dette notat.

DR ønsker ikke, at distrikterne bortfalder, og DR har ikke truffet beslutning om,

hvilke konkrete initiativer, DR vil tage, hvis dette alligevel skulle ske. Men det opstil-

lede scenarie er DRs overordnede foreløbige bud på de initiativer, DR vil finde nød-

vendige at tage ved at bortfald af distrikterne fra DR, hvis den nødvendige økonomi

hertil er til rådighed.

BOKS 3: FORUDSÆTNINGER FOR BORTFALDSANALYSEN AF DRS DISTRIKTER*

Ejerskab til P4 DR ejer og driver fortsat alle kanaler og platforme, som distrik-terne i dag leverer indhold til.

Bortfald DRs ni distrikter bortfalder fra DR. Evt. i form af udskillelse, hvor distrikterne fortsætter i en anden ejerstruktur med egne plat-forme.

Landsdækkende programindhold Nyhedsproduktion, regional og landsdækkende, vil fortsat blive produceret internt af DR.

DR beholder P4 landsproduktion, trafikorganisationen og produk-tionen af landsdækkende nyheder.

DR kan vælge at udlægge dele af P4s aktualitets- og underhold-ningsprogrammer til markedet, som det også sker i dag, herunder at købe regionale leverancer af de udskilte distrikter eller andre regionale medieaktører.

Regionalt indhold DR ophører med at lave regionalt fokuseret programindhold i morgen- og eftermiddagsfladerne, men producerer fortsat regi-onale nyheder til P4, dr.dk og sociale medier.

De regionale nyheder vil dog skulle dække større geografiske om-råder end i dag, hvilket vil hæmme den regionale forankring af ny-hedsproduktionen.

Regional tilstedeværelse DR beholder de nuværende bygninger i København, Aarhus og Aal-borg, der i dag også huser andre redaktioner.

DR etablerer to nye regionale mediehuse (evt. i egne bygninger i dag), der dækker hhv. Syddanmark og Sjælland.

DRs forankring i hele landet reduceres således markant både i an-tal mediehuse og antal medarbejdere.

DRs nye regionale lokationer vil samtidig skulle producere andet programindhold end regionale nyheder, herunder bidrag til DRs landsdækkende nyhedsproduktion.

*) Det bemærkes, at det opstillede scenarie alene er opstillet og beskrevet til brug for analysen. Scenariet er

forudsat, at DR fortsat har den nødvendige økonomi til rådighed.

Side 7 af 13

På baggrund af det i boks 3 opstillede scenarie for bortfald af DRs distrikter vur-

deres de økonomiske, juridiske, personalemæssige samt brugermæssige konse-

kvenser af det opstillede scenarie herunder.

2. Økonomiske konsekvenser for DR ved bortfald af DRs ni distrikter

I bilag 6 om DRs ni distrikter er DRs omkostninger hertil i 2016 opgjort. Tabel 1 her-

under viser omkostninger og indtægter til DRs ni distrikter i 2016.

Som det fremgår ovenfor i tabel 1 havde DR i 2016 omkostninger til DRs ni distrikter

for ca. 203 mio. kr.

Omkostninger

Tabel 2 viser et beregningsteknisk skøn for frigjorte midler ved en udskillelse af DRs

ni distrikter fsva. de regionale sendinger med udgangspunkt i aktivitetsniveauet i

2016.

Det fremgår, at der rent beregningsteknisk – og inden der er taget højde for DRs

nødvendige initiativer som følge heraf – kan frigøres ca. 197 mio. kr., hvis DRs di-

strikter bortfalder.

Uden DRs distrikter vil DR blive koncentreret omkring hovedstaden, Aarhus og Aal-

borg og afstanden til danskerne, og de begivenheder, de oplever som mest nærvæ-

rende, vil øges. DR vil derfor – hvis den fornødne økonomi er til rådighed – tage en

de beskrevne initiativer, som vil give en række højere omkostninger ifm. de initiati-

ver, som vil skulle sættes i værk ifm., at distrikterne bortfalder, for at sikre en

fortsat regional (om end reduceret) forankring.

Efter at der er taget højde for de højere omkostninger, vil der således være frigjort

ca. 64 mio. kr., hvilket dog skal ses i sammenhæng med væsentlige forringelser ift.

DRs regionale programindhold og forankring ift. i dag. Dette uddybes yderligere i

afsnittet om brugerrettede konsekvenser.

TABEL 1: INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER VEDR. DRS DISTRIKTERS REGIONALE SENDING (MIO. KR.)


Indtægter 0 0 0



Side 8 af 13

TABEL 2: BEREGNINGSTEKNISK SKØN FOR FRIGJORTE MIDLER I DR (MIO. KR.)

Isoleret skøn for frigjorte midler Baseline (mio. kr.) Frigjort (pct.) Frigjort (mio. kr.)

Programudgifter 178,7 100 178,7

Støttefunktioner 4,8 50 2,4

Faste fællesomkostninger 19,5 80 15,6

Skøn for frigjorte midler før merudgifter 196,7

Isolerede merudgifter til DR ifm. bortfald af distrikter Merudigfter (mio. kr.)

Programudgifter til landsdækkende programindhold på P4 og P5 30,9

- Heraf til at dække distrikternes tidligere landsdækkende indhold 23,5

- Heraf til at dække distrikternes tidligere regionale indhold på P4 7,4

Programudgifter til tv- og radionyheder (regionalt bidrag til landsnyheder) 23,3

Programudgifter til 5 regionale nyhedsflader på radio, SoMe og dr.dk 43,8

Bygningsdrifts omkostninger i Aalborg, Aarhus*, Syddanmark, Sjælland og DR-

byen* 3,6

Tværgående programudgifter ift. ovenstående** 26,0

Støttefunktioner og faste fællesomkostninger ift. ovenstående** 4,5

Samlede merudgifter til DR ifm. bortfald af distrikter 132,5

Skønnet nettopåvirkning af DRs økonomi 64,2

*) Omkostninger til bygningsdrift mv. i DR Aarhus og DR Byen svarer til den beregnede frigjorte udgift herfra.

**) Skønnet ud fra samme metode som ift. vurdering af bortfald af øvrige omkostninger.

Anm: Scenariet er forudsat, at DR fortsat har den nødvendige økonomi til rådighed.

Som det fremgår af tabel 2 forventes DRs fulde programudgifter ifm. distrik-

terne rent beregningsteknisk at kunne frigøres ifm. bortfald af distrikterne i før-

ste omgang. Disse omkostninger vedrører produktionsomkostninger, lønomkost-

ninger og arbejdsgiverbidrag. Samtidig forventes en andel af de øvrige omkost-

ninger beregningsteknisk at kunne frigøres. Disse omkostninger vedrører ejen-

doms- og vedligeholdelsesopgaver samt støttefunktioner mv., jf. tabel 2 i bilag 8

vedr. kortlægning af DRs distrikters økonomi.

Dog skal der herefter tages højde for en række merudgifter, som DR vil få til de

initiativer, som DR må tage i relation til bortfaldet. Disse merudgifter uddybes i

det følgende:

- Distrikterne – både DR Landsproduktion og øvrige distriktsenheder – leve-

rer landsdækkende programindhold til P4 og P5. Hvis distrikterne bortfal-

der, vil DR skulle udfylde den tomme landsdækkende sendeflade med nyt

programindhold, som forudsættes at være af samme type og kvalitet som

det aktuelle programindhold.

- Efter et bortfald af distrikterne vil DR skulle udfylde den del af sendefladen

på P4, som i dag udfyldes af regionale programmer (dvs. morgen- og efter-

Side 9 af 13

middagsfladen). Disse flader forudsættes udfyldt med landsdækkende pro-

gramindhold af samme type og kvalitet som de regionale morgenflader i

dag. Dog tages der højde for, at der kun skal laves én (og ikke ni parallelle)

morgenflader og eftermiddagsflader.

- Distrikterne bidrager i dag til DRs landsdækkende nyhedsproduktion på

både tv og radio, hvilket understøtter en regional forankring i DRs nyheds-

formidling. Ved et bortfald af distrikterne vil DR erstatte dette bidrag med

bidrag fra de nyetablerede regionale mediehuse. Om end DRs samlede regi-

onale tilstedeværelse forringes ved et bortfald af distrikterne vil udgiften

til denne opgave vurderes at være den samme som i dag, da DR ikke vil ned-

prioritere den regionale forankring af DRs landsdækkende nyheder.

- For så vidt muligt at fastholde en form for regional profil ift. lytterne vil DR

– hvis distrikterne falder bort – fastholde en vis mængde regionale nyheds-

udsendelser på P4, som vil skulle produceres fra DRs lokationer, herunder

de nyetablerede regionale lokationer. Denne regionale nyhedsdækning vil li-

geledes blive formidlet på dr.dk samt sociale medier på linje med DRs øvrige

nyhedsformidling. Udgiften hertil skønnes at svare til den aktuelle regionale

nyhedsformidling, når der tages der højde for, at DR har færre regionale

mediehuse, mens at disse har større geografiske områder at dække, end

distrikterne har i dag.

- Ovenstående forventede merudgifter estimeres ud fra aktuelle program-

priser i DRs interne kanalrammer, jf. bilag 2. Disse udgifter indeholder ikke

merudgifter vedr. tværgående programudgifter samt støttefunktioner og

faste fællesomkostninger. DR har i stedet estimeret disse udgifter ud fra

den i bilag 22 beskrevne metode til skøn for bortfald af øvrige udgifter –

blot med omvendt fortegn i denne sammenhæng.

Indtægter

DRs distrikter er fuldt ud licensfinansierede, hvorfor indtægterne ikke nærmere

behandles i denne analyse.

Samlet påvirkning af DRs økonomi

Samlet set vil et bortfald af DRs distrikter med ovenstående forudsætninger så-

ledes frigive ca. 64 mio. kr., jf. tabel 2. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at

brugerne vil opleve et væsentligt mindre regionalt forankret DR, som ikke vil have

medarbejdere fordelt over hele landet i samme omfang som i dag.


Derudover fremgår det af §88 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, at DR er

forpligtet til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning. Denne for-

pligtelse løftes bl.a. i regi af DRs trafikorganisation, der er organiseret i DRs di-

strikter i et tæt samarbejde til Vejdirektoratet og som udsender trafikmeldinger

Side 10 af 13

og varsler på P4. Det lægges til grund at DR fortsat vil have beredskabsforpligtel-

sen i forbindelse med en udskilning af DRs distrikter, hvorfor DR fastholder trafik-

organisationen i tilknytning til DRs tilbageværende lokationer samt DRs nyetable-

rede regionale mediehuse. DRs distrikter er i dag en del af landets samlede bered-

skab i forbindelse med situationer med farligt vejr som orkaner, stormflod og sne-

storm. DR fungerer i disse situationer som en del af politiets beredskab i alle di-

strikter og sender om nødvendigt live fra politigårde i de berørte områder, hvis

myndighederne skønner, at der er behov for det. DR vil dermed fortsat kunne op-

fylde sin beredskabsforpligtelse og fortsætte samarbejdet med Vejdirektoratet.

Det bemærkes dog, at DR med en væsentligt mindre spredning af sin geografiske

tilstedeværelse alt andet lige må forventes at have en nedsat reaktionsevne ift.

beredskabsforpligtelsen.


DRs distrikter består af ni distrikter og den tværgående afdeling, DR Landspro-

duktion. Distrikterne, inkl. DR Landsproduktion, ledes af en tværgående distrikts-

chef.

Distrikterne beskæftiger 280 medarbejdere ekskl. freelancere, heraf 239 fastan-

satte, 7 TBA-ansatte, 6 timelønnede, 28 journalistpraktikanter. Hertil beskæftiger

DRs distrikter ca. 30 freelancere.Af disse udgør den regionale produktion (dvs.

ekskl. enheden DR Landsproduktion) 258 medarbejdere.

Tabel 3 giver et overblik over DRs distrikter samt årsværk fordelt på de forskellige

lokationer.

Anm: Opgørelsen er eksklusive freelancere. Redaktionen i Esbjerg tæller to personer.

TABEL 3: DRS DISTRIKTER OG LOKATIONER I 2016

Distrikt Antal årsværk Lokation

DR København 31,6 DR Byen, København

DR Sjælland 23,0 Næstved

DR Østjylland 32,0 DR Aarhus

DR Fyn 33,1 Odense

DR Bornholm 20,4 Rønne

DR Syd 33,4 Aabenraa

Esbjerg

DR Midt og Vest 27,0 Holstebro

DR Trekanten 20,8 Vejle

DR Nordjylland 26,4 Aalborg

P5 6,7

DR Landsproduktion 16,1 DR Aarhus, Aarhus

Øvrige, herunder ledelse 10,1

I alt 280,5

Side 11 af 13

Ifm. et bortfald af DRs distrikter vil DR i udgangspunktet skulle tage initiativ til at

skille sig af med/overdrage ovenstående medarbejderressourcer. Hvorvidt dette

vil ske i form af en virksomhedsoverdragelse til en evt. anden ejer afhænger af

det specifikke scenarie – bortfald eller udskillelse til anden ejer. Dette har DR ikke

mulighed for at beskrive nærmere på det foreliggende analysegrundlag.

Ifm. DRs initiativer som følge af bortfaldet af DRs distrikter vil DR have et behov

for en række medarbejderressourcer til at udfylde de nye opgaver. Det opstillede

scenarie for initiativer er dog ikke et udtømmende forudsætningsgrundlag for at

vurdere det præcise medarbejderbehov ifm. et bortfald af distrikterne.

Rekrutteringsmæssige konsekvenser

DRs distrikter har årligt 28-30 journalistpraktikanter og bidrager dermed aktivt til

at uddanne nye generationer af journalister fra landets etablerede journalistud-

dannelser. Uddannelsen af journalistpraktikanter i DRs distrikter er en vigtig del af

fødekæden for nyhedsjournalistikken i Danmark, og er medvirkende til at sikre den

geografiske mangfoldighed for journaliststanden. DRs rolle som en integreret del

af journalistuddannelsen er blevet stadigt mere central i takt med at lokale regio-

nale og landsdækkende aviser gradvist har konsolideret og centraliseret. Det har

betydet et gradvist fald i antallet af journalistpraktikantpladser uden for DR. DR

bliver af uddannelsesinstitutionerne opfordret til at udvide antallet af journalist-

praktikpladser. Et bortfald af DRs distrikter vil betyde, at DR vil skulle reducere

antallet af praktikpladser i distrikterne fra de nuværende 28 til ca. 8. DR har årligt

ca. 90 journalistikpraktikanter. Et bortfald af DRs distrikter vil dermed reducere

DRs samlede antal journalistikpraktikantpladser til ca. 70.

Fordeling af medarbejdere

DRs medarbejdere fordeler sig i 2017 med ca. 83 pct. i hovedstaden og ca. 17 pct.

uden for hovedstaden. I 2018 flytter Sporten og Vejret fra København til Aarhus,

og det er forventningen, at fordelingen af medarbejdere herefter vil være ca. 80

pct. i hovedstaden og ca. 20 pct. udenfor

Hvis DRs distrikter udskilles, vil DR miste en stor del af sin journalistiske tilstede-

værelse uden for København, herunder også fsva. fordelingen af årsværk, der alt

andet lige vil ændres til ca. 90 pct. medarbejdere i hovedstaden og 10 pct. medar-

bejdere uden for hovedstaden.

5. Brugermæssige konsekvenser ved bortfald af DRs ni distrikter

DRs distrikter leverer i dag et væsentligt bidrag til DRs public service-opgave.

Distrikterne leverer størstedelen af indholdet til P4, der hver uge lyttes af mere

end 2,7 mio. lyttere. P4 er sammen med DR1 et af DRs brede samlende fællesskaber.

P4 lyttes af et bredt udsnit af befolkningen og har bl.a. en høj andel af erhvervsud-

dannede, jf. Boks 4. P4 har set i et public service-perspektiv en unik funktion, fordi

kanalen med sin kombination af regionale nyheder, aktualitetsprogrammer og

Side 12 af 13

landsdækkende radionyheder og -programmer formår at kombinere et nært fokus

på lokale forhold med et nationalt fokus på de fælles historier af national betydning.

Kanalen bidrager dermed i høj grad til at oplyse borgerne om samfundsforhold og

er bl.a. en af DRs hovedkanaler i forbindelse med dækning af kommunal-, regions-

og folketingsvalg. 20 pct. af DRs lyttere, lytter ikke til andre radiokanaler end P4.

Hvis P4 ændres fra sin nuværende form er der en reel risiko for at kanalen vil miste

lyttertilslutning og at dele af de nuværende lyttere vil ophøre med at bruge DR.

P4s regionale morgen og eftermiddagsflade er blandt kanalens mest lyttede. DR

har gennem de seneste år arbejdet målrettet på at hæve den oplevede relevans af

de regionale nyheder og de regionale sendeflader. Samtidigt er der arbejdet mål-

rettet på at integrere nyhedsdækningen i de regionale morgen- og eftermiddags-

flader, så lytterne i dag får regionale nyhedsopdateringer på halve timer og uddyb-

ning og perspektivering i de regionale sendeflader.

Erfaringen er, at lytterne modtager en langt højere andel af nyhedsindholdet i sen-

defladen positivt, hvis uddybning og perspektiv på nyhedshistorierne sker i sende-

fladen uden for de regionale nyhedsudsendelser. Indsatsen har været med til at

styrke den journalistiske kvalitet og oplevede relevans i P4s regionale udsendelser

og er samtidigt en del af baggrunden for, at P4 har formået at fastholde og øge

antallet af lyttere i en periode, hvor den samlede radiolytning er faldende.

I et regionalt brugerperspektiv vil de brugermæssige konsekvenser afhænge af om

de udskilte distrikter på egne platforme vil kunne producere et regionalt tilbud der

svarer til tilbuddene fra DRs distrikter i dag og opnå tilsvarende lyttertilslutning.

Tilsvarende vil konsekvenserne afhænge af, om DR vil kunne skabe et attraktivt al-

ternativ til regionale nyheder i en kvalitet tæt på den nuværende. Hvis den oplevede

kvalitet fra både de udskilte distrikter og DR falder, vil konsekvensen være at færre

danskere vil orientere sig mod de regionale nyheds- og aktualitetstilbud, hvormed

BOKS 4: HVEM LYTTER TIL P4?

• Flere end 2,7 mio. lyttede til P4 hver uge i 2016 og i 2017 har lyttertallene været over 3 mio.

• I gennemsnit lytter en P4-lytter til radio 123 min. dagligt

• Lige mange kvinder og mænd lytter til P4 og lyttere i alle aldre lytter med

• P4 favner et bredt udsnit af den danske befolkning. De fleste P4-lyttere har en

erhvervsuddannelse, men både de kortuddannede og personer med en mellemlang uddannelse

er solidt repræsenteret i P4’s lytterfordeling

• De erhvervsaktive lyttere står for størstedelen af den samlede lytning på P4, mens

pensionisterne udgør lidt mindre end hver fjerde P4-lytter

• P4 lyttes af borgere fra hele landet

Kilde: Lyttersammensætning på P4 2016, baseret på Gallup Kantar Radio-Meter

Side 13 af 13

vidensniveauet om regionale og landsdækkende samfundsforhold i dele af befolk-

ningen risikerer at falde.

I et brugerperspektiv vil en udskilning af DRs distrikter betyde en markant ændring

af P4s format. P4 vil gå fra at være en regional aktualitetskanal til et være en

landsdækkende aktualitetskanal, der lejlighedsvist afbrydes af regionale nyheder.

Dertil kommer, at P4 ikke længere vil kunne integrere de regionale morgen- og ef-

termiddagsflader med de regionale nyheder.

P4s regionale nyhedsudsendelser vil fremover skulle dække markant større geo-

grafiske områder. Der vil, i kraft af færre journalister i hele landet, der skal dække

større geografiske områder og flere kommuner, være en risiko for, at lytterne op-

lever, at de regionale nyheder får faldende relevans. Erfaringerne fra dækningen af

kommunal og regionsrådsvalgene er, at borgerne orienterer sig mod kommunerne,

hvor der er høj oplevet relevans, mens regionerne i mindre grad opleves som rele-

vante for den enkelte. DR vil dermed fortsat i videst muligt omfang skulle dække

nyhedsdagsordenen i landets 98 kommuner. I dag er DRs regionale nyhedsdækning

af landet opdelt i 10 områder.

Ved et bortfald af DRs distrikter vil DR blive nødt til at reducere antallet af regio-

nale nyhedsredaktioner og tilsvarende udvide redaktionernes geografiske dæk-

ningsområde. Konsekvensen vil være, at DRs regionale nyheder ud fra et rele-

vanskriterie vil falde i kvalitet.

Derudover vil den nye organisering have afsmittende effekt på den landsdækkende

nyhedsproduktion i form af faldende synergi og reduceret mulighed for at opret-

holde et vidtforgrenet kildenetværk i hele landet. Det vil gøre det vanskeligere for

DR at opretholde et kontinuerligt kendskab til de enkelte kommuner, og hvad der

opleves som relevant for borgere og politikere netop her.

TABEL 3: DRS TILSTEDEVÆRELSE FØR OG EFTER BORTFALD AF DISTRIKTER

Før bortfald Efter bortfald

København København

Næstved Lokation i Region Sjælland

Aarhus Aarhus

Odense Lokation i Region Syddanmark

Rønne Aalborg

Aabenraa

Esbjerg

Holstebro

Vejle

Aalborg

Anm: Scenariet er forudsat, at den nødvendige økonoim fortsat er til rådihed.

Bilag 16

Side 1 af 10

DRs kanalstruktur

Dette notat giver en oversigt over DRs nuværende tv- og radiokanaler, befolknin-

gens brug af DRs tv- og radioindhold samt hvilke overvejelser DR gør sig mht. at

udvikle kanalporteføljen.

De væsentligste konklusioner fremgår af boks 1.

Konklusionerne uddybes i nærværende notat under følgende overskrifter:

1. DRs nuværende tv- og radiokanaler

2. Befolkningens brug af DRs tv- og radioindhold

3. Overvejelser vedr. udvikling af DRs kanalstruktur over de kommende år.

1. DRs nuværende tv- og radiokanaler

DRs kanalstruktur tager afsæt i en ambition om, at hele befolkningen skal have ad-

gang til et relevant og attraktivt tilbud fra DR, der samler, udfordrer og oplyser.

Det forudsætter, at DRs kanaler:

DR

5. januar 2018

Boks 1

Notatets hovedkonklusioner

• DR har i dag seks tv-kanaler og otte radiokanaler, der hver især har fokus på forskellige styrkepositioner og opgaver, så kanalerne tilsammen indfrier DRs public service-forpligtelser på tværs af målgrupper og giver befolkningen et relevant, væsentligt og vedkommende tilbud.

• DR udvikler og justerer løbende sin kanalportefølje, så brugerne møder indholdet på de platforme, der er relevante for dem, mhp. at public serviceindholdet hele tiden er tilgængeligt og attraktivt, uanset hvilken platform brugerne anvender.

• På tv-området anvender DR en model med ni parametre, der belyser brugernes medievaner, så DR løbende kan vurdere, om indholdet på en given kanal skal udvikles i en mere digital retning. På DR3 og DR Ultra er målgruppen i stigende grad tilstede på de digitale platforme, og DR er derfor ved at omstille de to kanaler fra traditionelt flow-tv til et digitalt univers. Et tilsvarende billede ses ikke på DRs øvrige tv-kanaler.

• Radio er i høj grad noget, brugerne lytter til via de traditionelle platforme som FM og DAB, og kun i meget begrænset omfang via internettet. Dette fokus på traditionel flowradio afspejler sig også i de politiske rammebetingelser på radioområdet, idet det er politisk besluttet, at FM-båndet tidligst slukkes, når 50 pct. af radiolytningen er digital. Derfor befinder DRs radiokanaler sig alle i udpræget grad i et flow-univers.

Kilde: DR

Side 2 af 10

• Klart kommunikerer, hvad man kan forvente af DRs enkelte tilbud/kanaler,

så de hver især fremstår med et klart brand.

• Hver især har fokus på forskellige styrkepositioner og opgaver, så kanalerne

tilsammen indfrier DRs public serviceforpligtelser på tværs af målgrupper.

• Tilsammen giver hele befolkningen et relevant, væsentligt og vedkommende

tilbud.

DRs kanalportefølje består i dag af seks tv-kanaler (DR1, DR2, DR3, DRK, DR Ultra

og DR Ramasjang) samt otte radiokanaler (P1-P5, P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz) med

hver deres indholdsmæssige profil.

Til sammenligning driver TV2 ligeledes seks tv-kanaler samt TV2-Play, Discovery

Networks driver 13 tv-kanaler og TV3 driver 4 tv-kanaler. Viasat driver herudover

en lang række yderligere kanaler.

På tv-området er den nuværende kanalstruktur resultatet af en kanalomlægning,

der blev igangsat i 2012. Omlægningen skete bl.a. på baggrund af, at brugernes tv-

sening og efterspørgsel er blevet mere fragmenteret, så man ikke kan nå det

samme antal danskere via en enkelt hovedkanal, som man kunne tidligere. På samme

måde er antallet af kanaler for børn og unge et udtryk for, at det i dag er sværere

at betjene børn og unge med kun ét tilbud. DRs kanalportefølje er derfor i dag sam-

mensat således, at DR både kan samle hele befolkningen om store begivenheder på

DR1 og imødekomme bestemte seersegmenter og målgruppers behov og forud-

sætninger for mere målrettede indholdstilbud:

• DR1 er DRs stærke hovedkanal, der samler hele befolkningen om væsentlige be-

givenheder og dagsordener.

• DR2 er en debatskabende kanal med fokus på nyheder, dokumentar, debat og

satire, der skal overraske, udfordre og gøre seerne klogere på verden.

• DR3 er en innovativ og eksperimenterende tv-kanal, som går mod strømmen

med programmer indenfor fiktion og fakta, satire, videnskab, reality og doku-

mentar målrettet den yngre del af befolkningen (de 15-39-årige).

• DRK formidler kunsten, historien og livets store spørgsmål med indsigt, entusi-

asme og nysgerrighed i både et dansk og et internationalt perspektiv.

• DR Ultra leverer public service-indhold til de større børn i alderen 7-12 år og har

fokus på det sjove, det legende, det videnskabelige og det alvorlige med ud-

gangspunkt i børnenes eget liv og interesser.

• DR Ramasjang leverer et trygt, sjovt og legende børneunivers med klassikere og

nye satsninger til børn i alderen 3-6 år, hvor forældre trygt kan lade børnene se

danske og internationale programmer af høj kvalitet.

Side 3 af 10

Udover de traditionelle flow-platforme kan kanalerne tilgås live via DR TV (simul-

cast/livestreaming). På DR TV kan størstedelen af indholdet fra DRs flowkanaler

ligeledes tilgås on demand.

På radioområdet er kanalstrukturen et resultat af den revitalisering af DRs radio-

tilbud, som DR igangsatte i 2014, og som indebærer, at DRs radiokanaler i dag om-

fatter store brede fællesskaber på P1, P3 og P4 og musikfællesskaber på P2, P5,

P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz:

• P1 er aktualitetskanalen, der giver et kritisk og inspirerende perspektiv på ver-

den og med afsæt i aktuelle begivenheder perspektiverer, udfordrer og oplyser

lytterne inden for samfund, kultur og videnskab.

• P2 er fællesskabet for alle interesserede i klassisk musik her i landet.

• P3 er kanalen, hvor yngre lyttere (de 20-39-årige) får nyheder, aktualitet, un-

derholdning, sport og den nyeste danske musik.

• P4 er kanalen, der med det regionale som udgangspunkt, er tæt på voksne dan-

skeres liv, og giver lytterne dagens væsentlige historier, nyheder, perspektiv,

underholdning og et bredt udvalg af musik.

• P5 tilbyder et mangfoldigt udbud af musikgenrer målrettet modne danskere –

60 års populærmusik tilsat god tid, gode historier og engagerede samtaler.

• P6 Beat formidler alternativ rytmisk musik fra Danmark, og er DRs fællesskab

for danskere, der interesserer sig for alternativ rytmisk musik, der ikke spilles

mange andre steder.

• P7 Mix formidler pop, r'n'b og soul fra Danmark og udlandet fra de sidste fire

årtier, og leverer inspirerende og passioneret formidling og viden om den mest

populære rytmiske musik.

• P8 Jazz formidler jazzmusik fra alle tidsperioder med inspiration og store ople-

velser fra alle jazzens genrer og formidling af viden om musikken.

DRs radiokanaler kan også tilgås via et dedikeret digitalt og on demand-univers,

herunder DRs radio-app, der er blevet relanceret i 2017.

2. Befolkningens brug af DRs tv- og radioindhold

De løbende ændringer i DRs kanalstruktur understøtter, at DR i dag når langt stør-

stedelen af den danske befolkning med sit public service-indhold. På tværs af DRs

platforme (tv, radio, net) benyttede 95 procent af befolkningen sig således i 2016

af DRs tilbud i løbet af en uge. Ses der alene på DRs tv-kanaler var den ugentlige

dækning i 2016 80 pct. af befolkningen, mens DRs radiokanaler i 2016 ugentligt nå-

ede 82 pct. af befolkningen.1

DRs tv-kanaler distribueres i dag som traditionelt flow-tv (dvs. via det jordbase-

rede antennenet, kabel og satellit) samt via internettet (simulcast og on demand

1 DRs Public service-redegørelse 2016, s. 13.

Side 4 af 10

via DR TV). Selv om streaming via DR TV udgør en større og større del af den tid,

danskerne bruger på at se tv, er de traditionelle flow-platforme fortsat brugernes

foretrukne måde at se tv på. På tværs af befolkningen udgjorde såkaldte flow-only

seere i 2016 således 56 pct., kombi-seere (dvs. seere der kombinerer traditionel

flow-sening med streaming) 35 pct. og stream-only-seere 6 pct., jf. figur 1.

Figur 1. Seersegmenter, 12+-årige, pct.

Kilde: Kantar Gallup, Index Danmark 12+, helår

Streaming anvendes særligt af den yngre del af befolkningen (de 15-29-årige). I

denne aldersgruppe er det kun 19 pct., der er flow-only-seere, 61 pct. er kombi-

seere og 18 pct. er stream-only-seere.2

Ses der på tidsforbrug på DRs tv-kanaler, så hver dansker i 2016 i gennemsnit dag-

ligt ca. 58 minutters tv på DRs kanaler. Heraf skønnes ca. 92 pct. at finde sted via

broadcast og 8 pct. at finde sted via streaming, jf. figur 2.

2 DR, 2017: ”Redegørelse vedr. befolkningens brug af on demand samt erfaringerne med DRs tilrådighedsstillelse af tv-programmer on demand”, s. 9.

60

34

5

56

35

6

0

10

20

30

40

50

60

70

Flow-only Kombiseere Stream-only

2015 2016

Side 5 af 10

Figur 2. Skønnet fordeling af tv-sening på DRs kanaler, 2016, pct.

Kilde: DR

Samlet set tegner der sig billede, hvor streaming er i vækst – særligt blandt de

unge – men hvor de traditionelle flow-platforme fortsat tegner sig for hovedpar-

ten af befolkningens tv-sening.

På DRs radiokanaler finder størstedelen af lytningen ligeledes sted via de traditio-

nelle flow-platforme, dvs. FM, DAB og kabel, der samlet tegnede sig for 90 pct. af

lytningen i 2016. FM udgjorde 63 pct., DAB 22 pct. og kabel 6 pct. Det er kun ca. 10

pct. af lytningen af flowradio på DRs kanaler, der i dag finder sted via internettet,

jf. figur 3.

Figur 3. Lytning på DRs kanaler, fordelt på platform, pct.

Anm.: Tal for lytning via internettet er eksklusiv tidsforskudt lytning (podcasts). Tidsforskudt lytning har dog et relativt lavt volumen – det estimeres, at den tidsforskudte lytning udgør kun ca. 2 pct. af den sam-lede radiolytning.

Kilde: DR.

92

8

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Broadcast Streaming

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

FM DAB Net Kabel

Side 6 af 10

Modsat på tv-området er der ikke den store forskel på, hvordan unge og ældre

lytter til DRs radioindhold.3 Radiolytning via traditionelle flow-platforme er således

fortsat den klart mest udbredte måde at høre DRs radioindhold på – blandt unge

såvel som ældre.

3. Overvejelser vedr. udvikling af DRs kanalstruktur over de kommende år

DR udvikler og justerer løbende sin kanalportefølje, så den bedst muligt understøt-

ter DRs målsætning om at samle, udfordre og oplyse danskerne, og så brugerne

møder indholdet på de platforme, der er relevante for dem. Det ligger således i DRs

public serviceforpligtelse, at DR skal være til stede, der hvor befolkningen er, dvs.

at DR skal følge brugernes adfærd og sikre, at public service-indholdet hele tiden

er tilgængeligt og attraktivt, uanset hvilken platform brugerne/licensbetalerne an-

vender.

Det bemærkes dog, at det ikke er DRs opgave at drive den teknologiske udvikling og

aktivt flytte befolkningen over på nye platforme og enheder. Denne udvikling sker

erfaringsmæssigt primært i takt med, at større, globale aktører udvikler nye digi-

tale infrastrukturer, platforme og produkter og dermed nye brugerbehov.

Som det fremgår ovenfor, tilgår DRs brugere i dag fortsat det meste indhold via

de traditionelle flowplatforme, men særligt blandt de unge og særligt på tv-områ-

det i stigende grad også via internettet. DR står dermed pt. i en overgangsfase,

hvor der i en årrække må forventes at være både et betydeligt forbrug af flow-tv

og -radio, men også et stigende forbrug af tv- og radioindhold, der tilgås via inter-

nettet, og som DR skal kunne følge.

Traditionelle broadcast-kanaler på tv er således et middel for DR til at samle, ud-

fordre og oplyse alle danskere – ikke et mål i sig selv. Overvejelser vedrørende ka-

nalomlægninger, herunder lukning af flowkanaler, sker bl.a. ud fra en vurdering af

medieforbruget blandt de forskellige kanalers målgrupper, således at DR ikke plud-

selig udelukker store dele af befolkningen fra at kunne tilgå og få glæde af DRs

indhold.

DR følger derfor brugernes adfærd og medievaner tæt, så DR løbende kan vurdere,

om indholdet på en given kanal skal udvikles i en mere digital retning, og i yderste

konsekvens, om der evt. skal ske en fuld overgang fra traditionel flow til internet-

baseret distribution.

DRs TV-kanaler

På TV-området anvender DR til dette formål en model, der ud fra i alt ni kriterier

belyser seernes generelle brug af tv, specifikke brug af DRs kanaler og digitale va-

ner mv., jf. tabel 1.

3 Blandt de lyttere, der er over 40 år, fandt 62 pct. af lytningen til DRs kanaler sted på FM, 22 pct. på DAB og 9 pct. via internettet. Blandt de 12-25-årige var de tilsvarende tal 67 pct. på FM, 21 pct. på DAB og ca. 9 på internettet.

Side 7 af 10

Modellen tager udgangspunkt i målgrupper, ikke i kanaler, brands eller platforme.

Modellen er på den måde et værktøj til at identificere, hvornår det ud fra et bru-

gerperspektiv er meningsfuldt at ændre formidlingsstrategi i forhold til at nå en

given målgruppe med relevant indhold.

DR ser i denne sammenhæng på følgende forhold:

• Målgruppens generelle forbrug af flow-tv: Kortlægning af hvor meget tv der

ses, hvor meget af seningen der sker på flow eller streames, og hvor mange i

målgruppen, der slet ikke streamer. Personer, der slet ikke streamer, vil således

blive mest påvirket af en internetbaseret omlægning, mens de som streamer

noget, må formodes at blive påvirket i mindre omfang.

• Forbruget af den undersøgte kanal/medietilbuddet: Kortlægning af hvordan ka-

nalen forbruges i målgruppen, og hvor forbruget primært finder sted. Med af-

sæt heri kan der foretages en vurdering af, i hvilken grad kanalen når målgrup-

pen, samtidig med at der tages højde for, om kanalens styrke fortsat ligger på

broadcast, eller om den har flyttet sig til streaming. Sammenholdt med mål-

gruppens generelle forbrug af tv kan det indikere, hvordan målgruppen vil mod-

tage en eventuel omlægning af den pågældende kanal.

• Målgruppens digitale forbrug: Her ses på målgruppens ”digitale omstillingspa-

rathed”, herunder hvor meget internettet benyttes, og hvor mange der anven-

der DRs streamingtilbud DR TV. Dette bidrager til at danne et billede af, om

målgruppen er – og har forudsætningerne for at være – tilstede på digitale

platforme, som er nødvendige i tilfælde af en overgang til ren internetbaseret

distribution.

• Unik dækning: Endelig inddrager DR tal for kanalernes unikke dækning. Unik dæk-

ning er et udtryk for, hvor mange der kun anvender den pågældende kanal blandt

DRs tv-tilbud – og som DR derfor i en alt andet lige-betragtning risikerer at

Tabel 1

Model til vurdering af brugernes brug af DRs kanaler

Tema Spørgsmål Måles i

Målgruppens generelle forbrug af flow-tv

1. Hvor meget flow-tv ser målgruppen? Dagligt minutforbrug

2. Hvor mange i målgruppen ser kun flow-tv? Dækning (flow-only)

3. Hvor meget af målgruppens sening sker på flow-tv? Seertidsfordeling flow/stream af tv-indhold

Målgruppens speci-fikke forbrug af DR-kanal på flow-tv

4. Hvor mange bruger flowkanalen i målgruppen? Ugentlig dækning

5. Hvordan klarer flowkanalen i målgruppen? Dagligt minutforbrug

6. Hvor meget af kanalens sening sker på flow-tv? Seertidsfordeling flow/stream

Målgruppens digitale forbrug

7. Hvor mange i målgruppen bruger DR TV og streaming fra DR?

Ugentlig dækning

8. Hvor mange i målgruppen er digitale? Daglig dækning (net)

Unik dækning 9. Hvor mange unikke brugere har kanalen på lineært tv? Unik dækning

Kilde: DR

Side 8 af 10

miste kontakten til ved en omlægning fra broadcast til streaming. DR inddrager

først dette kriterium, når medievanerne blandt brugerne af en kanal (ud fra

ovennævnte kriterier) vurderes at gøre en omstilling til internetbaseret distri-

bution og eventuel nedlæggelse af flow-kanalen relevant.

Det bemærkes, at de enkelte målepunkter i modellen ikke nødvendigvis udvikler sig

i samme takt eller rækkefølge fra kanal til kanal, ligesom bevægelsen ikke nødven-

digvis kun går i retning af øget brug af internettet. DR anvender derfor heller ikke

modellen mekanisk, forstået på den måde, at en kanal automatisk omlægges, når en

kanal målt på de ni kriterier har nået et givent niveau. I beslutningen om omlægning

eller lukning af en kanal indgår således også en række andre hensyn end de bruger-

mæssige, herunder hensyn af redaktionel og økonomisk karakter mv.

Herudover er det væsentligt at være opmærksom på, at omstillingen fra traditio-

nelle flowplatforme til internetbaseret distribution ikke nødvendigvis er et enten

eller, men typisk – i hvert fald i en periode – vil være et både og. Der vil som oftest

være behov for opretholde en tilstedeværelse på flow-tv samtidig med, at kanalens

fokus i øget omfang rettes mod internettet og mod programmer, der fungerer

godt i en streamingsammenhæng. Det er eksempelvis denne bevægelse DR pt. er

ved at gennemføre for tv-kanalerne DR3 og DR Ultra, jf. bilag 18 og 19.

Målt på modellens første otte kriterier er de enkelte kanalers brugere og målgrup-

per i dag relativt forskellige, jf. tabel 2.

Blandt DRs tv-kanaler befinder DR1, DR2, DRK og DR Ramasjang sig fortsat i ud-

præget grad i et traditionelt flow-univers, hvor størstedelen af seningen finder

sted som lineært flow-tv. Fokus for DR er som følge heraf ikke på en grundlæg-

gende digital omstilling af de pågældende kanaler, men på at skabe det bedst mulige

samspil mellem flow-kanalerne og de digitale platforme.

Tabel 2

Status for DRs tv-kanaler på de ni kriterier, 3. kvartal 2017

Enhed DR1 DR2 DRK DR3 DR Ultra Ramasjang

Hvor meget tv ser målgruppen? min. per dag 148 148 148 88 59 63

Hvor mange i målgruppen ser kun flow-tv? pct. 41 41 41 15 24 23

Hvor meget af målgruppens sening sker på flow-tv?

pct. 72 72 72 42 61 47

Hvor mange bruger flowkanalen i målgrup-pen?

pct. 69 39 28 25 36 65

Hvordan performer flowkanalen i målgrup-pen?

min pr. dag 35 8 4 3 9 25

Hvor meget af kanalens sening sker på flow-tv?

pct. 94 91 91 86 72 80

Hvor mange i målgruppen bruger DR TV og streaming fra DR?

pct. 25 25 25 30 32 37

Hvor mange i målgruppen er digitale? pct. 88 88 88 98 79 35

Kilde: DR

Side 9 af 10

På DR3 og DR Ultra er billedet anderledes. Her er målgruppen i stigende grad til-

stede på de digitale platforme, og de to kanaler er dermed de af DRs tv-kanaler,

der for alvor har påbegyndt transitionen fra flow til digital. Hvis den igangværende

udvikling i de kommende år fortsætter i samme takt som hidtil, kan det indenfor de

kommende år være hensigtsmæssigt, at kanalerne overgår til at være rent digitale,

dvs., at flow-kanalerne kan lukkes, sådan som DR planlægger at gøre med DR Ultra

i 2020.

DR har på denne baggrund igennem de seneste år arbejdet på at styrke den digitale

omstilling på DR3 og DR Ultra, så indholdet i stigende grad produceres med digital

publicering for øje – sammenlignet med flow-tv skal indholdet i en digital sammen-

hæng eksempelvis i højere grad aktivt vælges til hver gang, hvilket stiller andre krav

til indhold og udformning.

Senest har DR med planen ”Tydelig og Digital” fra august 2017 besluttet, at DR3 og

DR Ultra over de kommende år i endnu højere grad frigøres fra strukturen i en

flowkanal, dvs. at antallet af sendetimer på flow-kanalerne reduceres for i øget

omfang at fokusere på at levere et stærkere og mere attraktivt og vitalt digitalt

indholdstilbud til de unge. For så vidt angår DR Ultra, planlægger DR på denne bag-

grund at lukke flow-kanalen i 2020, så kanalen herefter udelukkende er til stede i et

digitalt univers.

DRs radiokanaler

DRs radiokanaler befinder sig alle i udpræget grad i et flow-univers, jf. figur 3. Radio

er således i høj grad noget, brugerne (på tværs af aldersgrupper) lytter til via de

traditionelle flowplatforme som FM og DAB, og kun i begrænset omfang via inter-

nettet. Kun 10 pct. af radiolytningen foregår i dag via internettet, og den tidsfor-

skudte (on demand) radiolytning er meget marginal – kun ca. 9 pct. af danskerne

lytter til podcast ugentligt og den samlede lytning af tidsforskudt radio estimeres

til at være lige under 2 pct. af det samlede radioforbrug.

Dette fokus på traditionel flowradio afspejler sig også i de politiske rammebetin-

gelser på radioområdet. I Tillægsaftalen til medieaftalen 2015-2018 – om digital

radio mv. er den tidligere beslutning om at slukke for FM-båndet ved udgangen af

2019 således ændret, så der tidligst træffes beslutning om et FM-sluk, når 50 pct.

af radiolytningen er digital (dvs. finder sted på DAB eller via nettet). Et FM-sluk kan

dog tidligst finde sted to år efter dette tidspunkt.

Samtidig fremgår det af aftalen, at DAB blok 2 skal udbygges, så FM-lyttere fra

ultimo 2019 kan skifte fra FM til DAB uden at opleve forringelser for så vidt angår

disse kanaler, med forbehold for de tekniske forskelle der er ved modtagelsen af

FM- og DAB-signalerne.

På radioområdet har DR indrettet sig på disse forhold, samt på at brugerne pri-

mært er til stede på de traditionelle flowkanaler. Det er således ikke for nuværende

relevant for DR – på samme måde som for DR3 og DR Ultra – at gøre sig konkrete

Side 10 af 10

overvejelser om, hvordan radioindhold mest hensigtsmæssigt kan distribueres, hvis

det udelukkende skal ske via internettet og/eller i et rent on-demand-univers uden

livesendinger.

Det bemærkes dog, at DR fortsat prioriterer den digitale omstilling på radio. DR

har i foråret 2017 relanceret sin radio-app, så DRs radioindhold, også i en digital

sammenhæng, er tilgængeligt og attraktivt.

Bilag 17

Side 1 af 15

Konsekvenser ved en omlægning af DRs tv- og radiokanaler

til internetdistribution


” […] en vurdering af de tekniske muligheder for samt personalemæssige,

økonomiske (herunder i forhold til rettighedsbetaling), brugermæssige og

eventuelt andre konsekvenser for DR af en eventuel omlægning af distri-

butionen af hver enkelt af DR’s nuværende radio- og tv-kanaler fra tradi-

tionel flow-distribution (antenne, satellit og kabel) til internetdistribution.

For både tv og radio beskrives muligheder og konsekvenser i såvel et sce-

narie, hvor (i) kanalerne fortsætter i deres nuværende form, men alene di-

stribueres over nettet (live-streaming kombineret med tilrådighedsstil-

lelse af enkeltprogrammerne on-demand) som et scenarie, hvor (ii) DR

alene stiller enkeltprogrammer til rådighed on demand, og hvor der tages

højde for et eventuelt bortfald af programmer, der under flow-distribution

er nødvendige for at udfylde sendefladen.”

Dette notat besvarer denne anmodning, idet der dog foretages en samlet, ikke en

kanalspecifik, vurdering af konsekvenserne ved en omlægning.

Det skal ses i sammenhæng med, at traditionel flow-distribution fortsat spiller en

betydelig rolle på de fleste af DRs kanaler, og at det for DR derfor ikke har været

relevant at gøre sig konkrete overvejelser om, hvordan de pågældende kanaler ville

skulle distribueres i et rent internetbaseret scenarie, jf. bilag 16. Et skøn for kon-

sekvenserne ved en omlægning til internetdistribution ville på denne baggrund i

mange tilfælde kun give begrænset mening og være forbundet med betydelig usik-

kerhed.

DR har på denne baggrund valgt kun at lave kanalspecifikke vurderinger for kana-

lerne DR3, DR Ultra, P3 og P7, som fremgår af bilag 18-21. Det skyldes, at der her

er tale om de DR-kanaler, der mest eksplicit henvender sig til de større børn og

unge – dvs. de målgrupper, hvor den digitale omstilling i befolkningens medievaner

er mest udpræget, og hvor der derfor kan foretages et nogenlunde kvalificeret

DR

5. januar 2018

Side 2 af 15

skøn for konsekvenserne ved en omlægning væk fra de traditionelle flowplatforme.

Det gælder særligt tv-kanalerne DR3 og DR Ultra, der er langt i den digitale omstil-

ling – mht. DR Ultra har DR allerede besluttet at lukke flow-kanalen i 2020, hvoref-

ter kanalen udelukkende vil være til stede som digitalt univers. Brugen af DRs øvrige

tv-kanaler er til sammenligning fortsat primært forankret i et broadcast-univers,

og en digital omstilling er for nuværende derfor heller ikke relevant for de pågæl-

dende kanaler.

De væsentligste konklusioner i nærværende notat fremgår af boks 1.

Konklusionerne uddybes i notatet under følgende overskrifter:

1. Distribution af DRs tv- og radiokanaler


3. Juridiske og rettighedsmæssige konsekvenser



For så vidt angår de økonomiske konsekvenser fokuseres der i notatet på de distri-

butionsøkonomiske konsekvenser. Det bemærkes, at de juridiske og rettigheds-

mæssige konsekvenser ved de to scenarier med stor sandsynlighed også vil have en

afsmittende økonomisk betydning. Ligeledes rejser de to scenarier behov for en

anden tilrettelæggelse af DRs indholdsproduktion, så programmer mv. produceres

Boks 1


• Såfremt DRs kanaler ikke længere distribueres via antenne, kabel og satellit, men udelukkende via inter-nettet, vil det indebære, at hovedparten af brugerne vil skulle omlægge deres medievaner – i mange til-fælde radikalt. En fuld internetbaseret omlægning af DRs kanaler vurderes således ikke at kunne gennem-føres uden markante brugermæssige konsekvenser.

• En fuld internetbaseret omlægning af DRs kanaler vil have negative konsekvenser for den fri og lige adgang og opbakning til public service, muligheden for at samle befolkningen om fællesskabsstyrkende begivenhe-der (valg, søndagsdrama, breaking-news-begivenheder), nyt public service-indhold, DRs mulighed for at ud-sende beredskabsmeddelelser mv.

• En omlægning til ren internetbaseret distribution vurderes at ville medføre merudgifter for DR, herunder til øget streamingvolumen, øgede krav til økonomisk kompensation fra rettighedshavere, tilpasninger af DRs programindhold, så det får et rent digitalt afsæt, udgifter til udvikling af DRs streamingtjeneste DR TV samt bortfald af retransmissionsindtægter. Disse merudgifter modsvares ikke af DRs mindreudgifter til distribution via de jordbaserede sendenet.

• Scenarierne vurderes at føre til et fald i seere og lytteres tidsforbrug på de kommercielle radio- og tv-kanaler. Det skal ses i lyset af, at DRs kanaler ikke længere vil kunne tiltrække seere og lyttere til FM-, DAB-, DTT- og kabelplatformene. En internetbaseret omlægning vurderes dermed at føre til et mindre bære-dygtigt kommercielt marked, dvs. svække de kommercielle tv- og radiokanalers samt kabel- og satellitope-ratørers forretningsmodeller.

• En omlægning til internetbaseret distribution vil med stor sandsynlighed forstærke tendensen til, at en større og større del af medieforbruget i Danmark flytter over til store, globale mediekoncerner. Det vil ikke alene påvirke DR og de kommercielle, danske medieaktører, men også øvrige danske rettighedshavere, her-under musikere, skuespillere, forfattere, instruktører mv., der i dag via retransmissionssystemet opret-holder vederlag for videreudsendelsen af DR-programmer, hvori deres værker indgår. Omlægningen risi-kerer dermed også at udhule finansieringen af dansk indholdsproduktion.

Side 3 af 15

til en ren digital kontekst, hvilket ligeledes vil have en række økonomiske konsekven-

ser. Grundet usikkerheden om den konkrete situation, som DR vil stå i i de enkelte

scenarier, og de nærmere juridiske og programmæssige konsekvenser, der følger

heraf, har DR ikke foretaget nærmere skøn herfor.

1. Distribution af DRs radio- og tv-kanaler

DRs tv-kanaler distribueres i dag via de traditionelle flowplatforme, dvs. det jord-

baserede antennenet (DTT), via kabel og satellit. Herudover distribueres DRs ind-

hold via internettet (DR TV, dr.dk/tv) som livestreaming/simulcast samt on demand.

DR er selv ansvarlig for distribution via DTT (som er DRs primære udsendelse) og

internettet, men har ikke noget med retransmissionen via kabel og satellit at gøre.

DR stiller her alene sit signal til rådighed for kabel- og satellitoperatørerne, der

herefter retransmitterer/videreudsender DRs kanaler i deres eget net.

DRs radiokanaler distribueres i dag via det analoge og digitale jordbaserede anten-

nenet (hhv. FM og DAB, som er DRs primære udsendelseskanal) og via kabel (hvor

kabeloperatørernes videreudsender DRs radioindhold som en del af deres tv-pak-

ker). Herudover distribuerer DR radioindholdet via internettet (dr.dk/radio, DRs ra-

dio-app).

Som for DRs tv-kanaler har DR ikke noget med retransmissionen via kabel at gøre.

Nedenfor gennemgås kort organisering og økonomi for de distributionsformer, DR

selv står for, dels de jordbaserede antennenet (DTT, FM og DAB), dels internettet.

Antennebaseret distribution (DTT, FM og DAB)

DTT-, FM- og DAB-sendenettene er alle opbygget omkring et antal sendestationer

med tilhørende sendemaster og antenner placeret rundt omkring i landet, hvorved

den nødvendige geografiske og befolkningsmæssige dækning opnås.

De væsentligste karakteristika ved opbygningen af de tre sendenet er opsummeret

i tabel 1.

For en detaljeret gennemgang henvises til bilag 26 og 27.

Side 4 af 15

DRs engagement i de tre jordbårne sendenet er kendetegnet ved følgende forhold:

• DR og I/S DIGI-TV (for så vidt angår DTT) har af myndighederne tilladelse til

at sende på frekvenser i de tre sendenet, men varetager ikke i det daglige

den løbende drift og vedligehold af nettene. Alle opgaver relateret hertil er

udliciteret til Teracom A/S.

• DR ejer kun i begrænset omfang udstyr i sendenettene. TV2 og DR solgte i

2010 alle master, grunde og bygninger samt samejede selskaber til Teracom,

der dermed i dag ejer en betydelig del af infrastrukturen i de tre net.

Internetbaseret distribution

Streaming af DRs indhold sker via en såkaldt CDN-platform (CDN = Content Deli-

very Network), dvs. et servernetværk, der er tilkoblet internetudbydernes netværk,

og som leverer den nødvendige kapacitet til, at DRs brugere smidigt, samtidigt og

uden hakkende billede mv. kan tilgå DRs indhold via nettet. DR har netop indgået

kontrakt omkring levering af en CDN-platform for de kommende år med selskabet

Akamai, en af de førende udbydere på området.

DR’s udgifter til distribution

DRs udgifter til distribution via DTT-, FM- og DAB-nettene udgøres i vidt omfang

af betalinger til Teracom A/S for den løbende drift og vedligehold samt leje for brug

af Teracoms master og sendestationer. Hertil kommer løbende afskrivninger på

det sendeudstyr, DR fortsat selv ejer, samt udgifter til administration af området

i DR (kontraktstyring og teknisk opfølgning, juridisk bistand, besvarelse af henven-

delser mv.).

Omkostningerne til distribution via DTT-, FM- og DAB-nettene er kendetegnet ved

lav variabilitet, idet omkostningerne i vidt omfang er uafhængige af mængden af

seere og lyttere eller antallet af tv- og radiokanaler, der udsendes. Omkostningerne

Tabel 1

Opbygning og organisering af DTT-, FM- og DAB-sendenettene

DTT FM DAB

Antal landsdækkende sendemuligheder/MUX

6 6 2

Kanaler

MUX1-2: DRs kanaler, TV2-regionerne, folketings- og

tegnsprogs-tv (dvs. free to air-kanaler).

MUX3-6: Kommercielle tv-

kanaler

FM1: P1/P2

FM2: P3

FM3: P4

FM4: Radio 24Syv

FM5: Nova FM

FM6: Pop 100 FM

MUX1: Kommercielle radio-kanaler

MUX2: DRs radiokanaler og

Radio 24/7

Opbygning 48 sendestationer og ma-

ster i landet 25 sendestationer og ma-

ster i landet 65 sendestationer og ma-

ster i landet

Kilde: DR

Side 5 af 15

bestemmes i stedet af den ønskede geografiske og befolkningsmæssige dækning

og det antal sendepositioner, der skal etableres og driftes for at opnå denne dæk-

ning.

Modsat situationen i de jordbaserede sendenet er DRs udgifter til streaming vari-

abel, idet den afhænger af den mængde trafik (antal bytes), brugerne generer i

Akamais servernetværk.

I 2016 udgjorde DRs samlede udgifter til distribution ca. 136 mio. kr., jf. tabel 2.

2. Overordnede konsekvenser ved omlægning til internetbaseret distribution

I det følgende vurderes de tekniske muligheder for samt konsekvenserne ved en

omlægning fra traditionel flow-distribution (antenne, satellit, kabel) til internetdi-

stribution i to scenarier.

Scenarie 1 indebærer, at DRs nuværende radio- og tv-kanaler indholdsmæssigt

fortsætter som i dag, men at de ikke længere distribueres via de jordbårne sende-

net (det vil for tv sige DTT, og for radio DAB og FM) samt kabel og satellit, men

udelukkende via internettet, dvs. livestreaming samt tilrådighedsstillelse af enkelt-

programmer on demand via DR TV. DR har i dag som nævnt ikke noget med kabel-

og satellitdistributionen af DRs kanaler at gøre, og scenarierne forudsætter der-

for, at kabeloperatørerne (YouSee, Stofa mv.) ophører med at distribuere DRs ka-

naler via deres kabel-tv-pakker.

Scenarie 2 indebærer, at DR ikke på samme måde som i dag opererer med flow-

kanaler med hver deres indholdsmæssige profil. DR stiller i stedet enkeltprogram-

mer til rådighed on demand via DR TV.

Teknisk set vurderes begge scenarier umiddelbart at være mulige, idet det dog ef-

ter DRs vurdering er usikkert, om internettet i alle områder af Danmark er til-

strækkelig udbygget til, at tv- og radiodistribution af public service-indhold alene

kan ske via internettet. Afhængig af hvor meget mertrafik, det vil generere, at DR

alene er til stede på internettet, kan der herudover være behov for justering af den

aftale, DR har indgået med Akamai.

I de følgende afsnit gennemgås de potentielle brugermæssige, juridiske, rettig-

hedsmæssige, økonomiske og personalemæssige konsekvenser ved en omlægning

af DRs nuværende tv- og radiokanaler til internetbaseret distribution.

Tabel 2

Årlige distributionsomkostninger (antenne- og internetbaseret)

Mio. kr. I alt

DRs årlige omkostninger i alt, 2016 136

Kilde: DR

Side 6 af 15

Der fokuseres ikke blot på konsekvenserne for DR, men også konsekvenser for bru-

gerne af DRs tilbud og for andre aktører på det danske mediemarked, herunder

andre rettighedshavere (kunstnere mv.) samt kommercielle medievirksomheder,

kabel- og satellitoperatører mv.


Såfremt DRs kanaler ikke længere distribueres via antenne, kabel og satellit, men

udelukkende via internettet, vil det – uanset om der er tale om et scenarie med

internetbaserede flow-kanaler eller kun on-demand – have betydelige brugermæs-

sige konsekvenser. En omlægning vil således indebære, at DRs public service-ind-

hold vil nå ud til væsentligt færre seere og lyttere, end det er tilfældet i dag.

For DR og brugerne af DRs tilbud kan der peges på følgende brugermæssige kon-

sekvenser:

• Hovedparten af danskerne vil skulle omlægge deres medieadfærd

Selvom streaming er i vækst, er det fortsat et mindretal af danskerne, der

udelukkende tilgår DRs indhold via internettet. Kun ca. 10 pct. af radiolytnin-

gen og tv-seningen på DRs kanaler finder således i dag sted på internettet,

jf. bilag 16.

En omlægning til internetbaseret distribution vil derfor indebære, at stør-

stedelen af de danske seere og lyttere vil skulle ændre på den måde, de i dag

ser og lytter til DRs indhold på, herunder investere i nyt modtageudstyr

(smart-tv, pc, tablet, chromecast, mobil/smartphone etc.).

For de danskere, der slet ikke tilgår DRs indhold via internettet – på tv falder

eksempelvis 56 pct. af danskerne i dag i kategorien ”flow only”, og på radio

er det væsentlig flere, jf. bilag 16 – vil der være tale om en radikal omlægning

af modtageforhold og vaner, hvis de fortsat skal kunne se DRs indhold.

Det kan på denne baggrund kun forventes, at en omlægning til internetba-

seret distribution vil indebære, at en række brugere, herunder særligt seere

og lyttere, der ikke er vante med at bruge internettet (ældre borgere mv.),

ikke længere vil tilgå DRs indhold. Det vil svække DR og dansk public service-

indhold markant.

Dette understøttes af tidligere erfaringerne med teknologiskift. Senest har

skiftet fra sendeteknologien DAB til DAB+ den 1. oktober 2017, der for

mange lyttere nødvendiggjorde et skift af radio, medført en nedgang i an-

tallet af lyttere på DRs kanaler på DAB-platformen på ca. 16 pct. i uge 40-

43 i 2017 i forhold til uge 1-39 i samme år. Her er der endda tale om en om-

lægning indenfor en distributionsplatform – og ikke mellem platforme.

Side 7 af 15

Også i udlandet ses lignende erfaringer. BBC slukkede eksempelvis i 2016 for

deres tv-kanal BBC3 på de traditionelle flow-platforme, og kanalen eksiste-

rer i dag kun som on demand-univers på nettet. Hvor BBC3, der henvender

sig til de 16-34-årige, som flowkanal havde en ugentlig dækning på ca. 20

procent, er den i dag kun ca. 10 procent.1

• Borgere i udkantsområder kan miste signal

Særligt i udkants- og sommerhusområder mv. er internetdækningen fort-

sat til tider mangelfuld, og brugere i disse områder kan derfor opleve, at de

efter en omlægning ikke vil kunne modtage DRs tv- og radiokanaler. Herud-

over foregår en væsentlig del af radiolytningen i dag under transport (fx i

biler), og det er efter DRs vurdering usikkert, om internettet overalt er ud-

bygget til at kunne håndtere mange samtidige lyttere uden udfald, fX. i myl-

dretiden i tætbefolkede områder mv.

Disse umiddelbare brugermæssige konsekvenser vil efter DRs vurdering rejse en

række mere grundlæggende udfordringer mht. hele rationalet bag public service.

Der kan her peges på følgende forhold:

• En omlægning til fuld internetbaseret distribution indebærer, at borgerne

ikke længere er sikret en fri og lige adgang til public service-indholdet, men

vil skulle gennem en internetudbyder, der mod betaling fungerer som gate-

keeper for public service-tilbuddet.

• Hvis ikke DRs indhold er tilgængeligt på de platforme, borgerne anvender, vil

borgerne givetvis stille spørgsmålstegn ved, hvad de får for licensen. Den

generelle opbakning til public service må derfor forventes at falde.

• De store, fællesskabsstyrkende begivenheder vil blive markant svækket og

eventuelt helt forsvinde ved en fuld omlægning til internetbaseret distribu-

tion (særligt i et scenarie hvor der ikke er internetbaserede flowkanaler).

Det gælder fx. landskampe, store live breaking-news-indsatser, folketings-

og kommunalvalg, nytårsklokker, drama- og fiktionsserier mv., der i dag bi-

drager til at samle befolkningen og skabe en fælles identitetsfølelse.

• Uden et flowprodukt (scenarie 2) eller med et kraftigt svækket flow-produkt

(scenarie 1) mistes en unik mulighed for at give brugerne public service-ind-

hold, som de ikke selv ville være tilbøjelige til at opsøge i fx et on demand-

univers – eksempelvis timenyhederne på radio.

• DR har i dag en beredskabsforpligtelse og udsender bl.a. beredskabsmed-

delelser via de traditionelle flow-platforme, jf. nedenfor. Scenarierne gør

1 Se fx https://www.theguardian.com/media/2016/aug/22/bbc-youth-viewing-bbc3-tv-itv2-e4

Side 8 af 15

det m.a.o. sværere at leve op til DRs beredskabsforpligtelse, ligesom inter-

nettet generelt er mere sårbart overfor nedbrud end fx FM- eller DTT-net-

tet og ikke dækker i alle udkants- og sommerhusområder mv.

De ovenfor skitserede konsekvenser vil formentlig ikke blot påvirke DR og DRs bru-

gere, men også føre til en generel svækkelse af danske tv- og radiomedier, herun-

der de kommercielle aktører. Det skal ses i sammenhæng med følgende forhold:

• DRs kanaler fungerer erfaringsmæssigt som et lokomotiv for DTT-, DAB-

og FM-platformene, der trækker lyttere til de pågældende platforme. DR og

de kommercielle kanaler understøtter hinandens tilbud og bidrager til, at

DTT-, DAB- og FM-platformene generelt bakkes op af seere og lyttere. Hvis

DR ikke længere er til stede på de traditionelle flow-platforme vil det såle-

des med stor sandsynlighed betyde, at befolkningen vil anvende disse plat-

forme i mindre omfang, dvs. at også kommercielle tilbud på de pågældende

platforme mister seere og lyttere.

• Det vurderes ikke sandsynligt, at et mindreforbrug af DR vil lede til et tilsva-

rende merforbrug hos de kommercielle stationer. Eksempelvis har P3’s lyt-

tertalsudfordring 2014-2017 ikke givet anledning til et tilsvarende løft for

den kommercielle branche – de unges radiolytning er tværtimod faldet mar-

kant i perioden, jf. bilag 20.

• Et lignende eksempel er TV2’s overgang til betalingskanal i 2012. Efter to år

havde TV2 mistet 17 pct. af forbruget. Det samlede tv-marked blev i samme

periode trukket ned med 14 pct. – det øvrige tv-marked nød m.a.o. kun i gan-

ske ringe omfang godt af svækkelsen af TV2. Det skal formentlig ses i sam-

menhæng med, at flere danskere anså TV2 for at være en vigtig og attraktiv

del af det samlede broadcast-tilbud og derfor efter indførslen af abonne-

ment på TV2 skruede ned for tv-forbruget snarere end at flytte det til kon-

kurrerende kanaler.

• Eksemplerne fra P3 og TV2 vedrører nedgange på de eksisterende kanaler.

Hvis DRs tilstedeværelse på en given platform helt fjernes, vil effekterne

givetvis være væsentlig mere udtalte.

• En internetbaseret omlægning af DR medfører m.a.o. som minimum en risiko

for, at de øvrige aktører i DTT-, DAB- og FM-nettet, herunder kommercielle

kanaler, kabel- og satellitoperatører mv., oplever fald i antallet af

seere/kunder, og dermed en generel svækkelse af deres forretning. Det skal

også ses i sammenhæng med, at deres udgift til udsendelse via de pågæl-

dende platforme formentlig vil stige, idet udgifterne til drift af de antenne-

baserede sendenet som nævnt er forholdsvis fast, og DR, der i dag belæg-

ger en ikke ubetydelig del af kapaciteten i nettene, ikke længere vil bidrage

til finansieringen heraf.

Side 9 af 15

• Mere generelt kan der på denne baggrund formentlig stilles spørgsmålstegn

ved, i hvilket omfang de pågældende platforme er kommercielt bæredygtige,

hvis ikke DR er til stede på platformene og tiltrækker seere. I fx DTT-nettet

har den kommercielle gatekeeper, Boxer TV, der sælger tv-pakker til danske

tv-seere, eksempelvis allerede i dag svært ved at etablere en lønsom for-

retning. I den hidtidige licensperiode har Boxer TV A/S således genereret et

samlet driftsunderskud på 900 mio. kr., der bl.a. kan henføres til, at selska-

bet har tiltrukket færre kunder end forudsat.2

• Tilsvarende vil kabel- og satellitdistributørernes forretningsmodel forment-

lig vil blive svækket, idet de ikke længere vil kunne tilbyde DRs kanaler som en

del af deres tv-pakker og dermed forventeligt vil miste kunder.


Rettighedsmæssige konsekvenser

En ændring til et rent internetbaseret regime vil på rettighedsområdet potentielt

have en række konsekvenser, der ikke blot berører DR, men en lang række aktører,

herunder andre rettighedshavere (skuespillere, musikere, instruktører mv.), kabel-

og satellitdistributører mv.

Nedenfor behandles først de potentielle konsekvenser mht. de aftaler, overens-

komster mv., der regulerer DRs egen primære udsendelsesaktivitet, herunder ud-

sendelse samt on demand tilrådighedsstillelse på internettet.

Dernæst ses nærmere på forhold vedrørende tredjemands videreudsendelse eller

retransmission af DRs primære udsendelser, herunder tredjemands tilrådigheds-

stillelse af on demand indhold fra DR. Denne retransmission har ikke noget med DRs

aftaler med rettighedshaverne at gøre, men inddrages, idet en internetbaseret

omlægning potentielt vil have vidtrækkende konsekvenser for det nuværende re-

transmissionssystem og den afregning, der sker til danske rettighedshavere, her-

under DR, danske kunstnere, øvrige tv-stationer mv.

• DRs primære udsendelser

Når DR indgår aftaler med rettighedshavere, er det til DRs egen brug på

DRs forskellige flader (DRs primære udsendelse).

Rettighedsbilledet vedrørende DRs primære udsendelser er meget kompli-

ceret, og nærværende gennemgang fremhæver de overordnede forhold af

relevans for besvarelsen af de stillede spørgsmål.

I forbindelse med DRs egne primære udsendelser og udnyttelser på nettet

kan DRs rettighedserhvervelse opdeles i tre overordnede grupper. DR er-

hverver rettigheder til:

2 Boxer TV A/S’ høringssvar ifm. høring om bekendtgørelse om udbud af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder. Tilgået på http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/60623

Side 10 af 15

o Færdige produktioner, fx visningsret til en film.

o Egne produktioner, dvs. produktioner lavet af DR.

o Eksterne produktioner produceret af eksterne producenter til DR.

DRs rettighedserhvervelse består både i en erhvervelse af rettigheder i

overenskomster fra fastansatte, freelancemedarbejdere og i erhvervelse

af rettigheder fra ophavsmænd og udøvende kunstnere, der medvirker i DRs

produktioner (fx fra skuespillere, instruktører, forfattere). Dertil kommer

rettigheder fra forvaltningsorganisationer (KODA, Gramex, Copydan) og fra

eksterne producenter.

Rettighedsbilledet, dvs. hvad DR kan foretage sig med de erhvervede ret-

tigheder, varierer afhængig af de forskellige områder, samt de indgåede

overenskomster og aftaler på området.

Således har DR samtlige rettigheder fra fastansatte og freelancemedar-

bejdere, mens billedet er mere broget, når det kommer til DRs erhvervede

rettigheder fra forvaltningsorganisationer, skuespillere, instruktører, pro-

ducenter osv.

Overordnet kan det fremhæves, at DR i en vis udstrækning har gjort sin ret-

tighedserhvervelse teknologineutral. Således kan DR allerede i dag livestre-

ame indhold på internettet og stille indhold til rådighed on demand i form af

både catch-up og et egentligt arkiv (i DR TV).

En omlægning til fuld internetbaseret distribution vurderes dog at have

konsekvenser for DRs rettighedserhvervelse.

Når der ses bort fra de fastansatte og freelancemedarbejdere (hvor DR har

samtlige rettigheder), må det lægges til grund, at det har været en væsent-

lig forudsætning for rettighedshavernes prisfastsættelse af rettighederne

overdraget til DR, at DR udsender indhold på flow-TV og i radio, og at dette

er en væsentlig del af DRs udnyttelse af rettighederne. Dette forhold kan

have indflydelse på rettighedshavernes prisfastsættelse.

Hertil kommer, at hvis DR ønsker længere liggetider ved on demand brug vil

dette utvivlsomt føre til krav om yderligere betalinger fra rettighedsha-

verne.

• Tredjemands videreudnyttelse (retransmission og on demand) af DR indhold

DR stiller sit indhold til rådighed for distributører, som ønsker at inkludere

DR i sit tilbud til deres kunder. Dette sker i form af distribution i kabelanlæg,

via satellit, samt on demand (DR TV-indhold, der tilbydes operatørernes kun-

der).

Side 11 af 15

Det er operatøren, som afholder omkostninger til rettighedsklarering. DRs

aftaler, overenskomster mv. klarerer ikke rettigheder til tredjemands brug

af DR indhold. Kabeloperatører mv. betaler m.a.o. i dag kompensation til ret-

tighedshaverne for tredjemandsudnyttelsen af DRs indhold. Rettighedsha-

vere omfatter i denne forbindelse ikke kun DR, men også udøvende kunst-

nere, der medvirker i DRs produktioner (fx fra skuespillere, instruktører,

forfattere). DRs årlige indtægt ifm. retransmission af DRs indhold udgør ca.

80-85 mio. kr., der bl.a. medfinansierer DRs dramaproduktioner. Kabel- og

satellitoperatører afregner særskilt med de øvrige rettighedshavere.

Medieudviklingen indebærer allerede i dag, at retransmissionssystemet po-

tentielt er udfordret. Det forhold, at medieforbruget i stigende grad rykker

fra de traditionelle platforme (kabel, DTT, DAB og FM) til internettet og det

indhold, internationale aktører/medieudbydere her stiller til rådighed, inde-

bærer på længere sigt en risiko for, at provenuet fra retransmissionsve-

derlaget vil falde. De internationale aktørers virksomhed er således ikke ba-

seret på videreudsendelse af tv-programmer, og de betaler derfor alene

rettighedshaverne for den primære udsendelse af det digitale indhold, men

ikke retransmissionsvederlag.

Sagt med andre ord medfører medieudviklingen en risiko for, at de midler,

som danske tv-seere i dag betaler til kabel- og satellitoperatørerne, og

hvoraf en del via retransmissionssystemet føres tilbage til de danske ret-

tighedshavere og dansk indholdsproduktion, i stigende grad forsvinder ud af

landet til større globale, medievirksomheder.

Hvis DR udelukkende distribueres via internettet, sådan som det er forudsat

i de to scenarier, vil det ikke blot forstærke denne tendens, men også spe-

cifikt indebære, at det retransmissionsvederlag, som danske rettighedsha-

vere (herunder ikke blot DR, men også danske udøvende kunstnere) i dag

modtager ifm. videreudsendelsen af DRs produktioner, vil falde helt væk.

Samlet set vurderes en internetbaseret omlægning af DRs kanaler ikke blot at

medføre konsekvenser mht. rettighedsafregning og indtægter fra retransmission

for DR, men også for øvrige danske rettighedshavere.

I forlængelse heraf vurderes det, at rettighedshaverne i deres aftaler med DR om

DRs egen primære udnyttelse i overenskomster mv., vil søge sig kompenseret for

nedgangen i de ophavsretlige vederlag, rettighedshaverne modtager i forlængelse

af distributørernes retransmission af DRs indhold (samt vederlag fra andet indhold

fra andre tv-stationer).

Den samlede vurdering er, at de to modeller med stor sandsynlighed vil medføre

øgede omkostninger for DR til erhvervelse af rettigheder, samt bortfald af ind-

tægter fra kabel- og satellitoperatørers retransmission af DRs indhold, men grun-

det usikkerheden mht. hvilken situation, DR vil stå i i de to scenarier, og det forhold

Side 12 af 15

at rettigheder skal forhandles med ophavsmænd og udøvende kunstnere, der be-

sidder en eneret, kan der ikke angives konkrete estimater herfor.

Konsekvenser mht. DRs beredskabsforpligtelse

DR er i henhold til radio- og fjernsynslovens § 88 forpligtet til at udsende medde-

lelser af beredskabsmæssig betydning til befolkningen. DRs forpligtelse er konkret

udmøntet i bekendtgørelse nr. 164 om DRs, TV 2/DANMARK A/S’ og de regionale TV

2- virksomheders forpligtelse til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig be-

tydning af 16. marts 2005 samt ”Aftale om fremgangsmåden ved udsendelse af be-

redskabsmeddelelser” indgået mellem DR, TV DANMARK A/S, de regionale TV2-virk-

somheder, Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet.

DR udsender i dag bl.a. beredskabsmeddelelserne via de traditionelle broadcastka-

naler (fx via DTT og FM). Hvis samtlige af DRs kanaler omlægges til internetbaseret

distribution, vil dette ikke længere være muligt. Herudover bemærkes, at internet-

tet generelt er mere sårbart overfor nedbrud end fx FM- eller DTT-nettet og ikke

dækker i alle udkants- og sommerhusområder mv. En internetbaseret omlægning

indebærer derfor, at DR ikke i samme omfang som i dag vil være i stand til at leve

op til sin beredskabsforpligtelse, og at der derfor vil skulle findes en anden løsning

på, hvordan der skal udsendes beredskabsmeddelelser til befolkningen.


En omlægning af distributionen af DRs nuværende radio- og tv-kanaler fra tradi-

tionel flow-distribution (antenne, satellit og kabel) til internetdistribution vil påvirke

DRs nuværende distributionsomkostninger.

De ovenfor beskrevne konsekvenser mht. rettigheder vil ligeledes have en række

økonomiske konsekvenser. Tilsvarende vil en internetbaseret omlægning af DRs di-

stribution påvirke DRs programindhold, der i langt højere grad vil skulle produceres

med digital publicering for øje, hvilket stiller en række nye krav til indhold og ud-

formning.

I denne sammenhæng vil også DR TV skulle udvikles og styrkes, så platformen kan

udfylde rollen som den eneste indgang til DRs indhold, så den går fra primært at

være en catch-up-tjeneste, som det er tilfældet i dag, til at blive den eneste ind-

gang for brugerne og leve op til brugernes stigende forventninger til en streaming-

tjeneste. Det indebærer bl.a. behov for længere liggetider og forbundet hermed

udgifter til deklarering af rettigheder, tilkøb af kapacitet og nyudvikling af DRs

streamingtjeneste.

Grundet usikkerheden om de konkrete rettigheds- og programmæssige konse-

kvenser i de to scenarier er der i indeværende notat ikke foretaget konkrete skøn

herfor. Der henvises til bilag 18-21 for overvejelser med hensyn til de programøko-

nomiske konsekvenser ved en særskilt omlægning af hhv. DR3, DR Ultra, P3 og P7.

Side 13 af 15

Nedenfor fokuseres der på denne baggrund alene på de potentielle distributions-

økonomiske konsekvenser.

I begge scenarier vil DR isoleret set på lang sigt have en mindreudgift til distribution

af indhold via de jordbaserede sendenet på skønsmæssigt 115 mio. kr., jf. tabel 4.

Mindreudgifterne vil ikke fuldt ud kunne realiseres på kort sigt. Dele af I/S DIGI-

TV’s og DRs omkostninger er bundet i kontrakter vedrørende drift af sendenettet

samt masteleje med Teracom, der tidligst kan opsiges i 2020. Et stop for distribu-

tion via de jordbaserede antennenet vil herudover forudsætte ændring i gældende

medieaftale, sendetilladelser mv.

Det bemærkes, at skønnet tager udgangspunkt i, at alle DRs kanaler ophører med

at blive distribueret via de jordbårne sendenet, dvs. at DR ikke længere på nogen

måde er engageret i de pågældende net. Omkostningerne i de jordbaserede sende-

net er som nævnt forholdsvis faste, og såfremt der fx blot sker omlægning for en

enkelt tv-kanal, vil det ikke umiddelbart indebære lavere omkostninger for DR. I det

tilfælde vil det stadig være I/S DIGI-TV/DR, der vil skulle finde anvendelse for den

frie kapacitet, og omkostningerne vil kun bortfalde, hvis DR ikke selv kan anvende

kapaciteten (fx ved at øge billedkvaliteten på de resterende kanaler), og såfremt

en anden part måtte være interesseret i at leje den frigivne kapacitet.

Begge scenarier vil herudover indebære en meromkostning forbundet med øget

streamingvolumen, idet en del af den tv-sening og radiolytning, der i dag finder sted

på DTT, FM og DAB må formodes at følge med over på internettet.

Som det fremgår af bilag 16, finder ca. 8 pct. af seningen af DRs tv-indhold i dag

sted som streaming, mens de resterende ca. 92 pct. af tv-seningen skønnes at

finde sted via traditionel broadcast (via DTT, kabel og satellit).

Hvis det rent beregningsteknisk antages, at halvdelen af den nuværende tv-sening

og radiolytning via de traditionelle flowplatforme fremover finder sted via inter-

nettet, svarer det til en merudgift på ca. 110 mio. kr., jf. tabel 5.

Tabel 4

Skøn for årlige mindreudgifter til distribution via de jordbaserede sendenet

Mio. kr. Mindreudgift

Mindreudgift for DR 115

Kilde: DR

Side 14 af 15

Samlet set vurderes scenarierne at indebære merudgifter for DR. Godt nok vil DR

på længere sigt realisere en mindreudgift ifm. med den nuværende distribution via

antenne. Men disse mindreudgifter vurderes imidlertid ikke at kunne kompensere

for merudgifter til øget streaming-volumen, til rettighedsdeklarering, til udvikling

af DR TV og til digitalt programindhold samt det indtægtsfald DR vil opleve, når der

ikke i samme omfang som i dag finder retransmission af DRs indhold sted.


Skøn for de personalemæssige konsekvenser i scenarier med en omlægning til fuld

internetbaseret distribution skal tages med betydelige forbehold grundet usikker-

heden om den konkrete udformning og konsekvens af scenarierne.

Ses der på distributionen har DR, som nævnt ovenfor, i dag udliciteret den løbende

drift og vedligehold af sendenettene til Teracom A/S. DR har dermed ikke længere

Tabel 5

Beregningsteknisk skøn for øgede udgifter til streaming ved omlægning til ren internetdistribution

Mio. kr. Merudgift

Merudgifter til øget streamingvolumen 110

Kilde: DR

Det bemærkes, at der er tale om et beregningsteknisk alt-andet-lige estimat. Den

reelle merudgift vil afhænge af en række forhold, der ikke på nuværende tidspunkt

kan estimeres nærmere:

• En omlægning til internetdistribution vil påvirke folks forbrugsvaner. Hvis

brugerne er mindre tilbøjelige til at tilgå DRs indhold via internettet end via

de traditionelle flow-platforme, vil det indebære et tab af seere og lyttere.

Forbrugervanerne vil også afhænge af, om det er scenarie 1 eller 2, der im-

plementeres, idet et fald i den samlede tv-sening formentlig er størst, hvis

DRs indhold kun er tilgængeligt on-demand.

• Skønnet i tabel 5 tager udgangspunkt i den nuværende billedkvalitet på DRs

kanaler. I takt med den teknologiske udvikling og brugernes efterspørgsel

må det påregnes, at billedkvaliteten på DRs streamingtilbud vil skulle for-

øges, hvilket isoleret set vil øge det nødvendige kapacitetsbehov (antallet

af gigabyte, som DR sendes ud) og dermed streaming-omkostninger.

• De nærmere omkostninger er herudover afhængige af markedsprisen for

en gigabyte, der erfaringsmæssigt kan variere over tid og mellem udbydere,

ligesom ændringer af kodningsstandarder kan medføre ændringer i det

nødvendige streamingvolumen.

Side 15 af 15

ansat personale til løbende drift og vedligehold af de jordbaserede sendenet. DR

har i dag ansat medarbejdere, der døgnet rundt overvåger de forskellige livesigna-

ler og DRs flow-tv-programmer. I et scenarie, hvor DR udelukkende udkommer on-

demand, vil der givetvis ikke på samme måde være behov for denne overvågning.

Omvendt indebærer begge scenarier for omlægning til internetbaseret distribu-

tion behov for yderligere udvikling og understøttelse af DRs tilbud på internettet,

dvs. behov for rekruttering af nye kompetencer på it-området mv.

Med hensyn til DRs programproduktion vil en omlægning til ren internetbaseret di-

stribution ligeledes afføde behov for nye kompetencer. Hvis DRs indhold alene di-

stribueres via internettet, skal indholdet således altid vælges aktivt til i konkur-

rence med en række andre medietilbud, herunder fra internationale mediekoncer-

ner. Det gælder, uanset om der er mulighed for både at se DR via internetbaserede

flowkanaler (scenarie 1) eller som kun som programmer stillet til rådighed on-de-

mand (scenarie 2).

Det stiller helt nye krav til tilgængeligheden og den indholdsmæssige tydelighed i

DRs programmer. DRs indhold vil skulle stilles til rådighed på nye måder, have en

skarpere indholdsmæssig profil og præsenteres indbydende, således at brugerne

får lyst til at tilvælge programmerne. Ren internetbaseret distribution har dermed

stor indflydelse på DRs måde at producere indhold på, og begge scenarier indebæ-

rer, at DR skal ændre produktionsflow og -metoder. DR vil derfor have behov for

andre kompetencer, end dem DR har i dag.

Samlet set er det på det foreliggende grundlag ikke DRs vurdering, at de to scena-

rier giver anledning til personalemæssige besparelser i DR. Scenarierne vil dog af-

føde behov for ændring i de kompetencer, DR i dag råder over.

Bilag 18

Side 1 af 15

Konsekvenser ved omlægning/bortfald af DR3


”En analyse og vurdering af de økonomiske, juridiske, personalemæssige og

brugermæssige konsekvenser for DR ved evt. bortfald af tv-kanalerne

DR3, DR Ultra samt radiokanalerne P3 og P7, herunder en vurdering af kon-

sekvenserne for programindholdet på øvrige kanaler.”

Dette notat besvarer denne anmodning for så vidt angår DR3. Et ”bortfald” af en

tv-kanal kan ske på forskellige måder. I notatet opereres med følgende tre scena-

rier:

1. DR3 fortsætter i sin nuværende form, men distribueres alene over internet-

tet som flow-kanal/live-streaming samt tilrådighedsstillelse af programmer

on-demand (dvs. DR3 bortfalder som kanal på de traditionelle flowplatforme,

herunder DTT, kabel og satellit).

2. DR3 lukkes som flow-kanal, men DR stiller fortsat programindholdet fra ka-

nalen til rådighed on-demand (dvs. DR3 bortfalder helt som flow-kanal –

også på nettet – og stilles udelukkende til rådighed som digital on-demand

univers/brand).

3. DR3 lukker og programindholdet bortfalder, og DR vil ikke længere have et

særskilt TV-tilbud til de 15-39-årige.


DR

5. januar 2018

Side 2 af 15


1. Overordnet beskrivelse af DR3





1. Overordnet beskrivelse af DR3

DR3 er en innovativ og eksperimenterende tv-kanal, der er målrettet den yngre del

af befolkningen (kanalens primære målgruppe er de 15-39-årige). Kanalen giver

plads til nye talenter og programformater og sender et bredt udvalg af aktuelle og

samfundsrelevante programmer med afsæt i fem hovedområder: Videnskab, doku-

mentar, musik, sport og fiktion.

På sportsområdet har kanalen bl.a. fokus på livesport, der endnu ikke har national

udbredelse. Eksempelvis har DR igennem flere år dækket kvindefodbold på DR3.

DR3 bidrog hermed til udbredelsen af kvindefodbolden, der efterfølgende er flyttet

over på DR1 – senest ved EM-slutrunden i 2017.

Boks 1


Om DR3 og de unges brug af kanalen:

o DR3 er målrettet de 15-39-årige. Kanalen eksperimenter med nye programformater og -koncepter og producerer i stigende grad programmer, der er målrettet publicering på internettet (DR TV).

o DR3s målgruppe, de 15-39-årige, ser i dag mindre tv og vurderes at være mere digitalt omstillingspa-rate end DRs øvrige brugere. En væsentlig del af målgruppens tv-forbrug sker dog stadig som tradi-tionel flow-sening.

o DR3 vurderes på denne baggrund pt. at befinde sig i en omstillingsfase, og DR har fokus på at omstille og udvikle kanalen fra en traditionel flowkanal til et attraktivt og vitalt digitalt indholdstilbud til de unge.

Brugermæssige konsekvenser i de tre scenarier:

o Hvis udviklingen i målgruppens medievaner fortsætter, er det vurderingen, at DR3 inden for de kom-mende 3-4 år kan omlægges til internetbaseret distribution (scenarie 1 og 2) uden alt for store ne-gative brugermæssige konsekvenser.

o Børn og unge er den målgruppe, som det – pga. mangfoldigheden af tilbud i dagens mediebillede – er sværest at fastholde. En lukning af DR3 (scenarie 3) vil indebære, at DR ikke længere vil have et sær-skilt tv-tilbud til netop denne målgruppe. Det vil have betydelige brugermæssige konsekvenser, da DR vil miste en vigtig kanal til at nå målgruppen.

Økonomiske konsekvenser i de tre scenarier:

o Scenarie 1 skønnes at medføre merudgifter på 3 mio. kr., der kan henføres til øgede streamingudgif-ter. Da scenariet udelukkende indebærer en omlægning af distributionen af kanalen, vil der ikke være besparelser mht. DR3s programproduktion.

o Scenarie 2 skønnes isoleret set at indebære en mindreudgift på 24 mio. kr., der kan henføres til dels en reduktion i programudgifterne (20 mio. kr.), da der ikke vil skulle drives en flowkanal og dels afledte mindreudgifter til støttefunktioner og faste fællesomkostninger (4 mio. kr.)*

o En lukning af DR3 og bortfald af programindholdet på både flow og internettet vil indebære mindre-udgifter på ca. 174 mio. kr. Hvis DR fortsat skal lave indhold til de unge, vil der imidlertid være merud-gifter til udsendelse af programmer og indhold til målgruppen på DRs andre kanaler og flader.

* Det bemærkes, at DR i 2017 har truffet beslutning om at øge fokus på den digitale publicering, og at

der i den forbindelse er omprioriteret midler, der allerede er disponeret.

Side 3 af 15

Målgruppens brug af DR3

Centrale kendetegn ved DR3-målgruppens (15-39-årige) medieforbrug er opsum-

meret i boks 2.

Generelt viser tallene, at brugerne i DR3s målgruppe ser mindre tv og er mere di-

gitalt omstillingsparate, end det er tilfældet for brugerne af fx DR1, DR2 og DRK,

der stadig primært er orienteret mod et flow-univers, jf. bilag 16.

Selvom målgruppens samlede tv-forbrug (1 time og 28 min.) er lavt i forhold til seer-

grupperne på DRs øvrige kanaler, jf. bilag 16, udgør det stadig en ikke uvæsentlig

andel af målgruppens samlede medieforbrug. Det er samtidig stadig en forholds-

mæssig stor andel af forbruget af DR3, der sker via traditionelt flow-tv (86 pct.),

ligesom DR fortsat når ud til mange i målgruppen via DR3 (25 pct. er forbi DR3 i

løbet af en uge).

Fremtiden for DR3

DR3 vurderes på baggrund af ovenstående pt. at befinde sig i en omstillingsfase.

Flere og flere i målgruppen anvender de digitale platforme og tilgår kanalen heri-

gennem, samtidig med at traditionelt flow-tv dog fortsat tegner sig for en væ-

sentlig del af tv-seningen. DR arbejder derfor med at udvikle DR3-tilbuddet på de

digitale platforme, herunder DR TV, så forbruget løbende og naturligt kan forskyde

sig fra den traditionelle flow-kanal mod internettet på en måde, hvor DR ikke un-

dervejs mister grebet om målgruppen.

Denne digitale omstilling indebærer, at DR3 løbende i mindre og mindre grad foran-

kres i et traditionelt flow-univers, hvor indhold produceres og indkøbes for at sam-

mensætte en sammenhængende sendeplan fra tidlig morgen til sen nat på alle

årets dage. DRs fokus rettes i stedet i stigende grad mod at levere et stærkere,

Boks 2

DR3-målgruppens (15-39-årige) medieforbug

Målgruppens generelle medieforbrug:

o Målgruppen ser i gennemsnit 1 timer og 28 minutters tv om dagen.

o Lidt under halvdelen (42 pct.) af tv-forbruget sker på almindeligt flow-tv.

o I målgruppen er der 15 pct., der kun ser flow-tv og ikke streamer.

Målgruppens brug af DR3:

o DR3 har en seerandel på 3,8 pct. i målgruppen.1

o 25 pct. af målgruppen var dog forbi DR3 på flow i løbet af en uge.

o 86 pct. af den samlede DR3-sening finder sted på flow-tv (selv om kun 42 pct. af målgruppens sam-lede tv-forbrug fandt sted på flow).

Målgruppens brug af internettet:

o 30 pct. af målgruppen anvender DR TV i løbet af en uge.

o Stort set hele målgruppen (98 pct.) er digitale, dvs. bruger internettet dagligt

Anm.: Status per 3. kvartal 2017. 1) Dvs. at 3,8 pct. af målgruppens samlede tv-forbrug fandt sted på DR3.

Side 4 af 15

attraktivt og vitalt digitalt indholdstilbud til den unge målgruppe, der fungerer i en

on demand-kontekst, og som målgruppen aktivt vælger til.

Omstillingen har været i gang i et stykke tid, og med DRs plan ”Tydelig og Digital”,

der blev meldt ud i august 2017, har DR sat yderligere skub på udviklingen. 2018 vil

være et overgangsår, hvor DR3 vil eksperimentere yderligere med digitale publice-

ringsformer, så indholdet udvikles med henblik på at blive klar til en ren digital kon-

tekst fra 2019, hvor det er planen, at DR3 overgår til udelukkende at publicere ind-

hold på digitale præmisser.

Når DR3 i 2019 får et rent digitalt afsæt, vil den traditionelle flow-kanal blive en

sekundær publiceringskanal, som i en transitionsperiode vil fungere som et tilbud

til det stadig faldende antal seere, der foretrækker at tilgå indholdet fra flow-ka-

nalen, og herigennem medvirke til løbende at flytte disse seere over til DR TV.

Udgifter til DR3

DRs udgifter til DR3 kan opdeles i de direkte udgifter til produktion og indkøb af

indhold til DR3 (DR3s kanalramme) samt teknisk fordelte udgifter. De direkte ud-

gifter udgjorde i 2016 132 mio. kr., mens de teknisk fordelte udgifter er opgjort til

102 mio. kr.

De samlede udgifter til DR3 i 2016 er således opgjort til 234 mio. kr., jf. tabel 1.

Det bemærkes, at tabel 1 vedrører udgifter til DR3 i 2016. Kanalrammerne varierer

dog over årene afhængig af de konkrete redaktionelle prioriteringer mv. på tværs

af DRs kanaler. I 2014 udgjorde DR3s kanalramme eksempelvis 122 mio. kr., i 2015 lå

den på 140 mio. kr., og i 2017 er DR3-kanalrammen 127 mio. kr.

DRs direkte udgifter til produktion og indkøb af indhold til DR3 vedrører tre over-

ordnede områder: DR3s kanalramme udgør 132 mio. kr., hvilket dækker over udgif-

Tabel 1

DRs udgifter til DR3, mio. kr., regnskab 2016, 2016-pl

mio. kr.

Udgifter til DR3 i alt 236

Direkte udgifter/kanalramme i alt 132

Intern programproduktion mv. 59

Ekstern programproduktion mv. 39

Køb af fremmedfilm og serier mv. 33

Teknisk fordelte udgifter i alt 102

Øvrige programudgifter 77

Støttefunktioner, licensadministration og faste fællesomkostninger 27

Side 5 af 15

ter til intern programproduktion, dvs. programmer, som DR selv producerer, eks-

tern programproduktion, dvs. programmer, der er produceret af eksterne produ-

center for DR, samt køb af fremmedfilm og serier mv.

• Intern programproduktion, herunder programmer som Billet til kærlighed, Prin-

sesser fra blokken og VM i atletik.

• Ekstern programproduktion, herunder programmer som Drengene på kanten,

Danmarks bedste maskot og Find Amdi.

• Køb af fremmedfilm og serier, herunder programmer som Fucking Åmål, BBCs

Sherlock mv.

DRs teknisk fordelte udgifter vedrører to overordnede områder:

• Øvrige programudgifter, herunder udgifter til lokale ledelses- og stabsfunktio-

ner, fx HR- og økonomisupport, der knytter sig til produktionerne, kanalredak-

tioner, markedsføring af kanalen, produktionsudstyr, scenografi, udgifter til

sendenet og distribution, teknologisk understøttelse, rettigheder mv.

• Støttefunktioner, licensadministration og faste fællesomkostninger, herunder

kanalens estimerede andel af DRs centrale økonomi- og HR-funktion samt byg-

ningsomkostninger.

2. Brugermæssige konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af DR3

Scenarie 1 og 2

Som beskrevet ovenfor, befinder DR3 sig i en omstillingsfase, hvor stadigt flere i

målgruppen (de 15-39-årige) anvender de digitale platforme.

Det er dermed vurderingen, at der på sigt er gode forudsætninger for, at en stor

del af målgruppen potentielt vil tilgå DR3-indholdet via internettet (DR TV), hvis den

traditionelle flow-kanal lukker. Det er dog afgørende, at en overgang til et rent in-

ternetbaseret scenarie sker gradvist, og når målgruppen er parat. Derved vil DR i

en omstillingsfase kunne styrke de digitale tilbud, så målgruppens brug af kanalen

naturligt kan forskyde sig, og så DR ikke mister sit greb om målgruppen, som det

også er forudsat i DRs plan ”Tydelig og Digital” fra august 2017.

Såfremt omstillingen sker gradvist, herunder med den traditionelle flow-kanal som

sekundær publiceringskanal i en overgangsperiode, og målgruppens tendens til at

forskyde sig mod de digitale platforme fortsætter i samme takt som hidtil, er det

umiddelbart forventningen, at DR3 kan overgå til et rent internetbaseret tilbud in-

denfor de kommende 3-4 år uden alt for store negative brugerkonsekvenser. Der

må dog særligt i scenarie 2 forventes visse brugermæssige konsekvenser, idet fra-

været af et flowsignal kan medføre, at DR3 mister en del af sit aktualitetsfokus

ifm. fx sportsudsendelser mv., der i dag tiltrækker seere.

Side 6 af 15

De potentielle brugermæssige konsekvenser ved et bortfald af DR3 på de traditi-

onelle flow-platforme, før målgruppen er parat, kan også illustreres med de engel-

ske erfaringer fra en lignende omlægning. BBC slukkede i 2016 for deres kanal BBC3

på de traditionelle flow-platforme, og kanalen eksisterer i dag kun som on demand-

univers på nettet. Hvor BBC3, der henvender sig til de 16-34-årige – dvs. stort set

samme målgruppe som DR3 – som flowkanal havde en ugentlig dækning på ca. 20

procent, er den i dag kun ca. 10 procent.1

Scenarie 3

Hvis DR3 lukkes og programindholdet bortfalder, vil DR ikke længere have et mål-

rettet tv-tilbud til de 15-39-årige. Det vil have betydelige brugermæssige konse-

kvenser, da DR vil miste en vigtig kanal til at nå målgruppen. Det bemærkes i den

forbindelse, at det netop er de unges brug af public service-indhold, som det er

sværest at fastholde. Det er bl.a. påpeget af ”Public service-udvalget”, der på den

baggrund peger på, at det er nødvendigt med en særlig indsats over for målgrup-

pen, der bl.a. handler om at gentænke public service-indholdet til børn og unge og

producere mere indhold til de platforme, som målgruppen anvender, herunder

skabe muligheder for deltagelse og dialog.2

Det er i høj grad den samme tankegang, der ligger bag DRs kanalomlægning i 2012

og specifikt børne- og ungekanalerne DR Ultra og DR3 samt den igangværende di-

gitale omstilling af kanalerne. En klar målsætning med DR3 er eksempelvis at af-

prøve og eksperimentere med nye programkoncepter og formater, der ikke kun

fungerer på flow, men også i en digital sammenhæng. Et eksempel er programmet

”Prinsesser på blokken”, der følger unge kvinder på Vestegnen, og er et af de mest

streamede programmer nogensinde på DR TV.

Hvis DR3 helt lukkes – også som univers/brand på internettet – vil det dermed have

betydelige brugermæssige konsekvenser for DRs mulighed for at nå og stille public

service-indhold til rådighed for de unge, og dermed formentlig bidrage yderligere

til tendensen til, at unge fravælger danskproduceret public service-indhold til for-

del for fx udenlandske aktørers tilbud.

Såfremt DR forsat skal lave tv-indhold til unge-målgruppen på andre kanaler og

flader, vil DR have merudgifter hertil. Det bemærkes dog, at selv hvis programind-

holdet på DRs øvrige kanaler også rettes mod de unge, kan fraværet af en dedike-

ret tv-kanal for de unge ikke undgå at få betydelige negative konsekvenser for de

unges brug af DR og public service. Såfremt de nuværende programmidler til DR3

helt bortfalder, vil DR ikke umiddelbart have midler til at producere og sende indhold

til målgruppen.

3. Juridiske konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af DR3

En omlægning af DR3 kan påvirke DRs rettighedsbehov i forskellige henseender.

Der henvises generelt til bilag 17 for en gennemgang af rettighedssituationen og

1 Se fx https://www.theguardian.com/media/2016/aug/22/bbc-youth-viewing-bbc3-tv-itv2-e4 2 Public Service-Udvalget, 2016, ”Public Service de næste 10 år – Rapport fra Public Service-Udvalget,”

Side 7 af 15

de konsekvenser en internetbaseret omlægning potentielt vil indebære. Selvom bi-

lag 17 omhandler en omlægning af alle DRs kanaler, gør mange af de samme forhold

sig gældende ved en omlægning af en enkelt kanal.

I forhold til DR3 kan der herudover peges på følgende opmærksomhedspunkter:

• Hvis DR3 fortsat eksisterer på nettet (scenarie 1 og 2), vil DR fortsat skulle

klarere rettigheder ifm. sin egen udsendelsesaktivitet, herunder såvel til liveud-

sendelse (scenarie 1) samt on demand tilrådighedsstillelse på internettet (sce-

narie 1 og 2).

• Fraværet af et flow-signal kan isoleret set påvirke DRs behov for rettigheder

til udsendelse af diverse sportsbegivenheder, der i dag fylder en del af DR3s

sendeflade, idet det dog bemærkes, at DR vil have mulighed for at sende de på-

gældende udsendelser på DRs øvrige kanaler eller på DR TV.

• I et scenarie, hvor DR3-indholdet udelukkende er tilgængeligt via internettet, vil

der være behov for udvikling af DR TV, så platformen kan udfylde rollen som den

eneste indgang til DRs indhold for målgruppen. Det kan indebære behov for læn-

gere liggetider mv., der vil skulle klareres og forhandles hos rettighedshaverne

og dermed indebære merudgifter for DR.

• Det forhold, at DR3 ikke udsendes på flow, og dermed ikke genererer indtægter

til rettighedshaverne fra tredjemands videreudsendelse af DRs indhold, kan ud-

over det direkte indtægtstab for DR, også have en afledt effekt på de øvrige

rettighedshavernes krav over for DRs udsendelsesaktivitet, jf. bilag 17.

4. Økonomiske konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af DR3

De skønnede økonomiske konsekvenser for DR3 i de tre scenarier gennemgås ne-

denfor. Der kan skelnes mellem konsekvenser for DR3s kanalramme og konsekven-

ser, der vedrører de teknisk fordelte udgifter.

Scenarie 1

I et scenarie, hvor DR3 fortsætter i sin nuværende form, men alene distribueres

over internettet (som flow-kanal/live-streaming samt tilrådighedsstillelse af pro-

grammer on-demand) skønnes de økonomiske konsekvenser at være en merudgift

på 3 mio. kr., jf. tabel 2.

Side 8 af 15

For så vidt angår de direkte programrelaterede udgifter bemærkes følgende:

• Scenarie 1 indebærer, at DR3 alene distribueres over internettet, men i øvrigt

fortsætter i uændret form. Da det således kun er distributionen af kanalen, der

ændres, vil scenariet ikke umiddelbart påvirke DRs direkte udgifter til kanalen

(DR3s kanalramme). DR vil som i dag skulle drive en flowkanal og stille indholdet

til rådighed på de digitale platforme, herunder på DR TV.

For så vidt angår de teknisk fordelte udgifter bemærkes følgende:

• DRs omkostninger til distribution via det digitale antennenet (DTT) vurderes at

være uændrede på trods af, at DR3 med scenariet ikke længere skal distribue-

res via denne platform.

Det skal ses i sammenhæng med, at omkostningerne i DTT-nettet som nævnt i

bilag 17 er forholdsvis faste, i den forstand, at de ikke er drevet af fx antallet af

tv-kanaler. Herudover fordeles de faste udgifter i DTT-nettet i dag forholds-

mæssigt på gatekeeperne i nettet, dvs. I/S DIGI-TV/DR og Boxer TV ud fra det

antal MUX, de hver især driver.

Opstår der ledig kapacitet i en MUX – fx som følge af at DR3 ikke længere skal

udsendes via DTT-nettet – vil gatekeeperen, i dette tilfælde I/S DIGI-TV/DR,

fortsat skulle betale for kapaciteten, og vil kun realisere en mindreudgift, hvis

en anden part måtte være interesseret i at leje den pågældende kapacitet, og

DR i øvrigt er interesseret i at afstå kapaciteten.

I denne sammenhæng bemærkes, at billedkvaliteten løbende forbedres (fx ind-

førsel af UHD og/eller HDR), hvilket kræver øget kapacitet per kanal. DR ville

derfor med altovervejende sandsynlighed anvende eventuel ledig kapacitet som

følge af et DTT-sluk for DR3 til at forbedre billedkvaliteten på de øvrige kanaler,

Tabel 2

Skøn for økonomiske konsekvenser i scenarie 1

Nuværende udgift

(mio. kr.) Konsekvenser

(mio. kr.) Fremadrettet udgift

(mio. kr.)

Udgifter til DR3 i alt, 2016-pl 236 +3 239

Heraf direkte udgifter/kanalramme i alt 132 - 132

Intern programproduktion mv. 59 - 59

Ekstern programproduktion mv. 39 - 39

Køb af fremmedfilm og serier mv. 33 - 33

Heraf teknisk fordelte udgifter i alt 104 +3 105

Øvrige programudgifter 77 +3 80

Støttefunktioner, licensadministration og faste fællesomkostninger

27 - 27

Anm. De økonomiske konsekvenser er opgjort med udgangspunkt i udgifterne i 2016. Skøn er baseret på en

række forudsætninger, som i sagens natur er behæftet med usikkerhed.

Side 9 af 15

herunder for at følge med de forbedringer af billedkvaliteten, de kommercielle

aktører løbende tilbyder.

• I et scenarie, hvor DR3 udelukkende sendes via nettet, vil DRs udgifter til stre-

aming blive forøget. DRs streamingudgifter er variable, og en del af de seere,

der i dag tilgår DR3 via de traditionelle flow-platforme vil flytte med over på

internettet.

DR3s målgruppe vurderes som nævnt at være forholdsvis omstillingsparat, men

da der fortsat er en del brugere, der ser DR3 via flow, vil det givetvis ikke være

alle brugere, der vil tilgå indholdet via internettet – med mindre transitionen,

som beskrevet ovenfor, sker gradvist og med en flow-kanal som sekundær ind-

gang i en overgangsperiode. Hvis det antages, at halvdelen af den tv-sening på

DR3, der i dag finder sted på flow, flytter til internettet, svarer det alt andet

lige til en merudgift til streaming på ca. 3 mio. kr. årligt ift. udgiften i 2016.

• De øvrige teknisk fordelte omkostninger til DR3 vurderes alt andet lige at være

uændrede, idet flow-kanalen fortsætter, og scenariet ikke i øvrigt indebærer

indholdsmæssige ændringer på DR3.

Scenarie 2

I et scenarie, hvor DR3 lukkes som flow-kanal (også på nettet), men DR fortsat

stiller programindholdet fra kanalen til rådighed on-demand, og programmer, der i

dag er nødvendige for at udfylde sendefladen, bortfalder, skønnes de økonomiske

konsekvenser at være en mindreudgift på 24 mio. kr., jf. tabel 3.

For så vidt angår de direkte udgifter (DR3s kanalramme) bemærkes følgende:

Tabel 3


Nuværende udgift



(mio. kr.)

Udgifter til DR3 i alt, 2016-pl 236 -24 212

Heraf direkte udgifter/kanalramme i alt 132 -20 112

Intern programproduktion mv. 59 -5 54

Ekstern programproduktion mv. 39 -5 34

Køb af fremmedfilm og serier mv. 33 -10 23

Heraf teknisk fordelte udgifter i alt 104 -4 100

Øvrige programudgifter 77 -3 74

heraf distribution (streaming) 2 2 4

heraf øvrige udgifter 75 -5 70


27 -1 26



Side 10 af 15

• I et scenarie, hvor DR3 ikke længere skal udkomme som flowkanal ændres både

mængden af indhold og de typer af indhold, der er behov for.

I en flowsendeplan er behov for indhold, som kan fylde planen fra tidlig morgen

til sen aften/nat på alle årets dage, og lede fra ét program til et andet. I en

streamingsammenhæng er det ikke nødvendigt med denne type programmer.

Det indebærer, at det samlede antal sendetimer kan reduceres.

On-demandstreaming stiller omvendt andre krav til indholdet af programmerne.

I et streamingunivers er det muligt at tilbyde en stor bredde af forskellige nye

programmer ved afslutningen af et program, som seerne kan vælge imellem.

Indholdet skal dermed i langt højere grad end i en traditionel flow-sammenhæng

vælges aktivt til hver gang. En omlægning væk fra flow skærper m.a.o. behovet

for, at DR udvikler et vitalt og attraktivt indholdstilbud, som de unge aktivt op-

søger.

Det indebærer også, at der løbende er behov for at udkomme med nyt og aktuelt

indhold, så brugerne ikke oplever, at det er de samme programmer, der er til

rådighed, som sidst de besøgte DR TV, og derfor vælger tjenesten fra. Det er

afgørende, at der løbende tilbydes nye programmer, der aktivt forholder sig til

temaer, der er oppe i tiden, aktuelle begivenheder mv., dvs. at tjenesten ikke blot

er et sted, hvor programmer passivt og ukurateret stilles til rådighed.

Samlet set skønnes scenarie 2 at indebære mindreudgifter på 20 mio. kr., der

kan henføres til, at DR ophører med at bestille og indkøbe de typer af program-

mer, der ikke er tilstrækkelig relevante til i en streamingvirkelighed at blive valgt

aktivt til (også selvom de fungerer godt på flowkanalen i dag), og udelukkende

fokuserer på, at indholdet skal kunne fungere på DR TV.

Mindreudgiften tager udgangspunkt i et skøn for, hvordan og med hvilket ind-

hold DR i løbet af et konkret årshjul kunne udkomme, såfremt DR3 skulle fungere

i et rent on-demand-univers. Samlet set skønnes omlægningen dels at indebære

en årlig nedgang i antallet af førstegangssendetimer, dels at medføre en anden

sammensætning af programindholdet, hvor særligt andelen af indkøbte frem-

medfilm vurderes at ville blive nedbragt, jf. figur 1 og 2.

Side 11 af 15

Figur 1. Skønnede sendetimer på DR3 i hhv. en flow- og en on demand-sammenhæng

Anm.: Ekskl. sport

Figur 2. Sendeplan fordelt på genrer

Anm.: *Musik omfatter både hele koncerter, musikdokumentarer og musikkonkurrencer. Ekskl. sport.

DR er som nævnt allerede i gang med at omstille DR3 til at blive en kanal med et

rent digitalt afsæt. De 20 mio. kr., der herved frigøres, er med DRs plan ”Tydelig

og Digital” fra august 2017 disponeret til udvikling af nyt public service-indhold

og nye digitale initiativer.


• En andel af de teknisk fordelte udgifter vil alt andet lige på sigt kunne nedska-

leres i takt med et lavere aktivitetsniveau. Med afsæt i DRs beregningstekniske

metode for bortfald af øvrige udgifter, jf. bilag 22, er dette anslået til 5 mio. kr.

for øvrige programudgifter og 1 mio. kr. for støttefunktioner og faste fælles-

omkostninger.

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

Flow-årshjul On-demand årshjul

17%

11%

7%29%

26%

10%

Flow

Film

Fiktionsserier

Dokumentar

Faktaserier

Underholdning

Musik*

2%

15%10%

30%

29%

14%

On demand

Film

Fiktionsserier

Dokumentar

Faktaserier

Underholdning

Musik*

Side 12 af 15

DR har med afsæt heri foretaget en konkret vurdering af, hvor mange af de

teknisk fordelte udgifter til DR3, der vurderes at kunne falde bort. Samlet set

vurderes metoden at give et retvisende skøn.

Den type udgifter, der på DR3 i høj grad vurderes at kunne falde bort er:

o Lokale ledelses- og stabsfunktioner i de indholdsområder i DR, der leverer

indhold til DR3.

o Udgifter til redaktion, markedsføring og planlægning mv. af DR3s flow-sen-

deflade.

Den type udgifter, der i mindre grad vurderes at falde bort er:

o Teknologiudgifter, herunder drift af forbindelser ind og ud af DR Byen, over-

vågning af signaler, indkøb af it- og produktionsudstyr – dvs. udgifter, der

vedrører DRs produktion og kanaler samlet set.

o DRs centrale HR- og økonomifunktioner.

o DRs udgifter vedr. licensadministration

o Udgifter til rettigheder. DRs store, kollektive aftaler, vurderes ikke at blive

berørt af en lukning af DR3, og DR vil som nævnt formentlig fortsat sende

de sportsudsendelser, som i dag fylder en del af sendefladen på DR3, på an-

dre kanaler og/eller DR TV. I det omfang DR – mhp. at et digital DR3-univers

fremstår attraktivt – vurderer at have behov for at klarere rettigheder til

længere liggetider på DR TV vil udgifter til rettigheder med al sandsynlighed

stige.

o Bygningsomkostninger, dvs. løbende drift og vedligehold af DR Byen.

o Udgifter vedr. sendenet relateret til udsendelse via DTT, jf. ovenfor.

• Dette modsvares delvist af øgede udgifter til streaming, der som nævnt er for-

brugsafhængige. Idet der i scenarie 2 ikke er en flowkanal, er det formentlig en

lidt mindre andel af den samlede tv-sening end i scenarie 1, der flytter med over

i et rent on-demand-univers. Hvis det antages, at en tredjedel af den tv-sening

på DR3, der i dag finder sted på flow, flytter til internettet, svarer det til en

merudgift til streaming på ca. 2 mio. kr.

Scenarie 3

I et scenarie, hvor DR3 lukkes, og DR ikke længere vil have et særskilt TV-tilbud til

de 15-39-årige, skønnes de økonomiske konsekvenser isoleret set at være mindre-

udgifter på 174 mio. kr., jf. tabel 4.

Side 13 af 15


• Hvis DR3 lukkes, og DR stopper med at bestille, producere og indkøbe program-

indhold svarende til den mængde programindhold, der i dag vises på kanalen, vil

hele den nuværende kanalramme blive frigjort. Der er tale om et beregningstek-

nisk skøn, som ikke tager højde for DRs merudgifter til at producere indhold til

målgruppen 15-39-årige på andre kanaler og flader.



leres, hvis DR3 helt lukkes. Med afsæt i DRs beregningstekniske metode for

bortfald af øvrige udgifter, jf. bilag 22, er dette anslået til 35 mio. kr. for øvrige

programudgifter og 6 mio. kr. for støttefunktioner og faste fællesomkostnin-

ger.

Med afsæt heri har DR foretaget en konkret vurdering af, hvor mange af de

teknisk fordelte udgifter til DR3, der vurderes at kunne falde bort. Samlet set


Den type udgifter, der vurderes i høj grad at kunne falde bort, er:


indhold til DR3.

o Udgifter til redaktion, markedsføring og planlægning mv. af DR3s flow-sen-

deflade og indhold på DR TV.

Tabel 4

Beregningsteknisk skøn for økonomiske konsekvenser i scenarie 3

Nuværende udgift



(mio. kr.)

Udgifter til DR3 i alt, 2016-pl 236 -174 62








27 -6 21



Side 14 af 15

o Udgifter til rettigheder, idet der ikke vil skulle klareres rettigheder ifm. DR3.

Den konkrete mindreudgift vil være afhængig af forhandlinger med rettig-

hedshaverne og deres organisationer (der besidder en eneret).

o Udgifter til DRs centrale HR- og økonomifunktioner.

o Udgifter til brugernes streaming af DR3s indhold.




vedrører DRs produktion og kanaler samlet set, og som i vid udstrækning vil

være uforandrede ved lukning af en enkelt kanal.

o DRs udgifter vedr. licensadministration.



Hvis kvaliteten og omfanget af DRs tilbud til målgruppen skal opretholdes på om-

trent samme niveau som i dag, hvilket altid vil være DRs ambition, vil størstedelen

af de frigjorte midler imidlertid skulle anvendes til at producere indhold til målgrup-

pen på DRs andre kanaler og flader.

I et sådant scenarie vil der ikke være behov for det indhold, som i dag fylder flows-

endeplanen på DR3 fra tidlig morgen til sen aften/nat på alle årets dage. Omvendt

vurderes de resterende midler alt andet lige fortsat at skulle anvendes, hvis kvali-

teten og omfanget af DRs tilbud til målgruppen 15-39-årige skal opretholdes på

andre kanaler og flader. DRs nyproducerede danske indhold vil således samlet set

være omtrent uændret, men vil i sagens natur udgøre en større andel af sendefla-

den på DRs øvrige kanaler og flader.

Det er på denne baggrund vurderingen, at de økonomiske konsekvenser omtrent vil

svare til scenarie 2, idet der imidlertid ikke vil være merudgifter til streaming på 2

mio. kr. Mindreudgifterne ved lukning af DR3 og produktion af indhold til DR3-mål-

gruppen på DRs øvrige kanaler og flader skønnes således at udgøre 26 mio. kr.

Indfasning

Den konkrete indfasningsprofil for ovennævnte scenarier er overordnet afhængig

af variabiliteten af de berørte udgiftsposter. Herudover påvirkes indfasningen af,

hvornår DR træffer beslutning om en konkret plan for ændringer i DRs økonomi. En

sådan økonomiplan vil skulle forberedes og udfærdiges bl.a. på baggrund af even-

tuelle ændringer i DRs rammevilkår som følge af et medieforlig og en ny public ser-

vice-kontrakt.

Side 15 af 15

På den baggrund er der i tabel 5 herunder opstillet et beregningsteknisk skøn for

den konkrete indfasning af ovennævnte scenarier.

Mht. scenarie 2 bemærkes det, at DRs plan ”Tydelig og Digital” bl.a. bygger på dette

scenarie for DR3, hvorfor de frigjorte midler i dette scenarie allerede er prioriteret

til nye formål.


ger og finansielle omkostninger – fordeles ikke på kanaler, da disse omkostninger

ikke meningsfuldt kan knyttes til programindhold. Disse omkostninger indgår ikke i

ovennævnte scenarier, da de ikke vurderes at kunne reduceres i nævneværdigt om-

fang ifm. en lukning af DR3.

5. Personalemæssige konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af DR3

De tre scenarier indebærer alle, at produktionen til DR3 i varierende omfang skal

omlægges. I scenarie 1 og 2 vil produktionen til DR3 modsat i dag udelukkende skulle

ske på digitale præmisser, mens scenarie 3 indebærer, at produktionen til de 15-

39-årige, alt andet lige helt ophører.

Det vil i alle tilfælde medføre ændringer i den måde, direktørområdet DR Medier,

der såvel eksternt som internt bestiller og indkøber færdige programmer og pro-

gramindhold til DRs kanaler og flader, efterspørger programmer på, og afledt heraf

potentielt have personalemæssige konsekvenser i DRs indholdsproducerende om-

råder (DR Danmark, DR Kultur og DR Nyheder) og i DR Medieproduktion, hvor DRs

tekniske produktionsfolk mv. er ansat.

Eventuelle besparelser kan på denne baggrund ikke på det foreliggende grundlag

relateres til en bestemt afdeling eller område i DR, og de personalemæssige kon-

sekvenser kan derfor ikke for nuværende indkredses nærmere.

Tabel 5

Beregningsteknisk skøn for kumuleret indfasning af ovennævnte scenarier

mio.kr. 2019 2020 2021 og fremover

Scenarie 1 1 3 3

Scenarie 2 -7 -22 -24

Scenarie 3 -104 -157 -174

Anm. Skøn for indfasningsprofiler er baseret på en forudsætning om, at der indgåes ny medieaftale inden

sommerferien 2018, og at DR påbegynder eksekvering i efteråret 2018.

Bilag 19

Side 1 af 13

Konsekvenser ved omlægning/bortfald af DR Ultra






Dette notat besvarer denne anmodning for så vidt angår DR Ultra. Et ”bortfald” af

en tv-kanal kan ske på forskellige måder. I notatet opereres med følgende tre sce-

narier:

1. DR Ultra fortsætter i sin nuværende form, men distribueres alene over in-

ternettet som flow-kanal/live-streaming samt tilrådighedsstillelse af pro-

grammer on-demand (dvs. DR Ultra bortfalder som kanal på de traditionelle

flowplatforme, herunder DTT, kabel og satellit).

2. DR Ultra lukkes som flow-kanal, men DR stiller fortsat programindholdet fra

kanalen til rådighed on-demand (dvs. DR Ultra bortfalder helt som flow-kanal

– også på nettet – og stilles udelukkende til rådighed som digital on-demand

univers/brand).

3. DR Ultra lukkes og programindholdet bortfalder, og DR vil ikke længere have

et særskilt tv-tilbud til de 7-12-årige.


DR

5. januar 2018

Side 2 af 13


1. Overordnet beskrivelse af DR Ultra





1. Overordnet beskrivelse af DR Ultra

DR Ultra er kanalen for de 7-12-årige. Kanalen samler det sjove, det legende, det

videnskabelige og det alvorlige i ét udfordrende og appellerende børneunivers med

udgangspunkt i børnenes eget liv og interesser. Kanalen er også nyhedsleverandør

med udsendelser produceret specifikt til målgruppen. Fra 1. januar 2020 har DR

lagt op til at lukke DR Ultra som flow-kanal for i stedet udelukkende at eksistere

som digitalt univers på DR TV.

Målgruppens brug af DR Ultra

Centrale kendetegn ved DR Ultra-målgruppens (7-12-årige) medieforbrug er op-

summeret i boks 2.

Boks 1


Om DR Ultra og de unges brug af kanalen:

o DR Ultra er målrettet de 7-12-årige. Kanalen eksisterer i dag både som almindelig flow-kanal og som digitalt univers/brand på nettet.

o DR Ultras målgruppe ser i dag mindre tv og vurderes at være mere digitalt omstillingsparate end DRs øvrige brugere. En væsentlig del af målgruppens tv-forbrug sker dog stadig som traditionel flow-sening.

o DR Ultra vurderes på denne baggrund pt. at befinde sig i en omstillingsfase. DR har derfor over de seneste år arbejdet målrettet på at omstille kanalen til attraktivt og vitalt digitalt indholdstilbud til de unge, herunder via et særskilt Ultra-website og en ny Ultra-app.


o Hvis udviklingen i målgruppens medievaner fortsætter, er det vurderingen, at DR Ultra inden for få år kan omlægges til internetbaseret distribution (scenarie 1 og 2) uden alt for store negative bruger-mæssige konsekvenser. DR har således allerede lagt op til at slukke for DR Ultra på flow d. 1. januar 2020.

o Børn og unge er den målgruppe, som det – pga. mangfoldigheden af tilbud i dagens mediebillede – er sværest at fastholde. En lukning af DR Ultra (scenarie 3) vil indebære, at DR ikke længere vil have et særskilt tv-tilbud til de store børn i netop denne målgruppe. Det vil have betydelige brugermæssige konsekvenser, da DR vil miste en vigtig kanal til at nå målgruppen.


o Scenarie 1 skønnes at medføre merudgifter på 1 mio. kr., der kan henføres til øgede streamingudgif-ter. Da scenariet udelukkende indebærer en omlægning af distributionen af kanalen, vil der ikke være besparelser mht. DR Ultras programproduktion.

o Scenarie 2 skønnes isoleret set at indebære en mindreudgift på 8 mio. kr., der kan henføres til dels en mindre kanalramme (7 mio. kr.), da der ikke vil skulle drives en flowkanal, og dels afledte mindreudgifter på 1 mio. kr.*

o En lukning af DR Ultra og bortfald af programindholdet på både flow og internettet vil beregnings-teknisk indebære mindreudgifter på ca. 126 mio. kr. Hvis DR fortsat skal lave indhold til de unge, vil der være merudgifter til produktion af programmer og indhold til målgruppen på andre kanaler og flader.

*Det bemærkes, at DR i 2017 har truffet beslutning om at øge fokus på den digitale publicering, og at der i

den forbindelse er omprioriteret midler, der allerede er disponeret.

Side 3 af 13

Generelt viser tallene det samme billede, som gør sig gældende for DR3s mål-

gruppe: De store børn i DR Ultras målgruppe ser mindre tv og er mere digitalt om-

stillingsparate, end det er tilfældet for brugerne på DRs øvrige kanaler, der stadig

primært orienterer sig mod et flow-univers, jf. bilag 16.

Selvom målgruppens samlede tv-forbrug på knap en time (59 min.) om dagen ligger

lavere end det, der gør sig gældende for seergrupperne på DRs øvrige kanaler, jf.

bilag 16, udgør det dog stadig en ikke uvæsentlig andel af målgruppens samlede

medieforbrug. Det er samtidig stadig en forholdsmæssig stor andel af forbruget

af DR Ultra, der sker via traditionelt flow-tv (72 pct.), ligesom DR fortsat når ud til

mange i målgruppen via DR Ultra (36 pct. er forbi kanalen i løbet af en uge).

Fremtiden for DR Ultra

DR Ultra vurderes på denne baggrund pt. at befinde sig i en omstillingsfase, hvor

flere og flere i målgruppen anvender de digitale platforme og tilgår kanalen heri-

gennem, samtidig med at traditionelt flow-tv fortsat tegner sig for en væsentlig

del af tv-seningen.

Som det er tilfældet for DR3, arbejder DR derfor med at udvikle Ultra-tilbuddet på

de digitale platforme, herunder DR TV, så der på nettet udvikles et tydeligt Ultra-

brand med bredt kendskab og relevans for målgruppen. DR har bl.a. udviklet en ny

Ultra-app og relanceret Ultra-websitet. Målet er, at børnene løbende guides fra

broadcast til streaming frem mod 2020, hvor DR bl.a. i lyset af de forandrede me-

dievaner i målgruppen har lagt op til at lukke DR Ultra som flowkanal.

Med DRs plan ”Tydelig og Digital”, der blev meldt ud i august 2017, har DR sat yder-

ligere skub på denne udvikling. Det indebærer bl.a. et øget fokus på markante ind-

holdsfyrtårne inden for særligt egenproduceret fiktion, fakta, aktualitet og events,

der leder brugerne ind i det digitale DR Ultra-univers og sætter strøm til samtalen.

Boks 2

DR Ultra-målgruppens (7-12-årige) medieforbug

Målgruppens generelle medieforbrug:

o Målgruppen ser i gennemsnit 59 minutters tv om dagen.

o Lidt over halvdelen (61 pct.) af tv-forbruget sker på almindeligt flow-tv.

o I målgruppen er der 24 pct., der kun ser flow-tv og ikke streamer.

Målgruppens brug af DR Ultra:

o DR Ultra har en seerandel på 9 pct. i målgruppen*.

o 36 pct. af målgruppen var dog forbi DR Ultra på flow i løbet af en uge.

o 72 pct. af den samlede DR Ultra-sening finder sted på flow-tv.

Målgruppens brug af internettet:

o 32 pct. af målgruppen anvender DR TV i løbet af en uge.

o Størstedelen af målgruppen (79 pct.) er digitale, dvs. bruger internettet dagligt

Anm.: Status per 3. kvartal 2017.

* Dvs. at 9 pct. af målgruppens samlede tv-sening fandt sted på DR Ultra.

Side 4 af 13

Indkøb af udenlandsk fiktion, herunder film og Disney-indhold, samt egenprodukti-

oner, der vurderes at fungere mindre godt i en streaming-sammenhæng, nedprio-

riteres derimod.

Udgifter til DR Ultra

DRs udgifter til DR Ultra kan opdeles i de direkte udgifter til produktion og indkøb

af indhold til kanalen (DR Ultras kanalramme) samt teknisk fordelte udgifter. De

direkte udgifter udgjorde i 2016 96 mio. kr., mens de teknisk fordelte udgifter er

opgjort til 77 mio. kr.

De samlede udgifter til DR Ultra i 2016 er således opgjort til 175 mio. kr., jf. tabel 1.

Tabel 1

DRs udgifter til DR Ultra, mio. kr., regnskab 2016, 2016-pl

mio. kr.

Udgifter til DR Ultra i alt 175




Køb af fremmedfilm og serier mv. 21




Det bemærkes, at tabel 1 vedrører udgifter til DR Ultra i 2016. Kanalrammerne va-

rierer dog over årene afhængig af de konkrete redaktionelle prioriteringer mv. på

tværs af DRs kanaler. I 2014 udgjorde DR Ultras kanalramme eksempelvis 97 mio.

kr., i 2015 lå den på 110 mio. kr., og i 2017 er DR Ultra-kanalrammen 96 mio. kr.

DRs direkte udgifter til produktion og indkøb af indhold til DR Ultra vedrører tre

overordnede områder: Intern programproduktion, dvs. programmer, som DR selv

producerer, ekstern programproduktion, dvs. programmer, der er produceret af

eksterne producenter for DR, samt køb af fremmedfilm og serier mv.

• Intern programproduktion, herunder programmer som Ultra Nyt (daglige ny-

hedsudsendelser til børn), Ultras sorte kageshow og Store Nørd.

• Ekstern programproduktion, herunder programmer som Klassen (fiktionsserie

om børnelivets facetter), Troldspejlet og Hjalte vs. Tjelle.

• Køb af fremmedfilm og serier, herunder programmer som Prinsessen og frøen,

Madagascar og Chihiro og heksene.

Side 5 af 13

2. Brugermæssige konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af DR Ultra

Scenarie 1 og 2

Som beskrevet ovenfor befinder DR Ultra sig i en omstillingsfase, hvor stadigt flere

i målgruppen (de 7-12-årige) anvender de digitale platforme.

Det er således vurderingen, at der er gode forudsætninger for, at en stor del af

målgruppen potentielt vil tilgå DR Ultra-indholdet via internettet (DR TV og DRs

Ultra-app), hvis den traditionelle flow-kanal ophører. Det er dog afgørende, at en

overgang til et rent internetbaseret scenarie sker gradvist og i takt med, at bru-

gerne er parate. Derved vil DR i en omstillingsfase kunne styrke de digitale tilbud,

så målgruppens brug af kanalen naturligt kan forskyde sig, og så DR ikke mister sit

greb om målgruppen, som det også er forudsat i DRs plan ”Tydelig og Digital” fra

august 2017.

Såfremt omstillingen sker gradvist, herunder med den traditionelle flow-kanal som

sekundær publiceringskanal i en overgangsperiode, og målgruppens tendens til at

forskyde sig mod de digitale platforme fortsætter i samme takt som hidtil, er det

forventningen, at DR Ultra kan overgå til et rent internetbaseret tilbud indenfor de

kommende år uden alt for store negative brugerkonsekvenser. DR har i lyset heraf

lagt op til at lukke DR Ultra som flowkanal i 2020.

Scenarie 3

Hvis DR Ultra helt lukkes og programindholdet bortfalder, vil DR ikke længere have

et særskilt tv-tilbud til de 7-12-årige. Det vil have betydelige brugermæssige kon-

sekvenser, da DR vil miste en vigtig kanal til at nå målgruppen.

Det bemærkes i den forbindelse, at det netop er børn og unges brug af public ser-

vice-indhold, som det er sværest at fastholde. Det er bl.a. påpeget af ”Public ser-

vice-udvalget”, der på den baggrund peger på, at det er nødvendigt med en særlig

indsats over for målgruppen, der bl.a. handler om at gentænke public service-ind-

holdet til børn og unge og producere mere indhold til de platforme, som målgruppen

anvender, herunder skabe muligheder for deltagelse og dialog.1

1 Public Service-Udvalget, 2016, ”Public Service de næste 10 år – Rapport fra Public Service-Udvalget,”

DRs teknisk fordelte udgifter vedrører to overordnede områder, herunder

• Øvrige programudgifter, herunder udgifter til lokale ledelses- og stabsfunkti-

oner, fx HR- og økonomisupport, der knytter sig til produktionerne på DR

Ultra, kanalredaktioner, markedsføring af kanalen, produktionsudstyr, sceno-

grafi, udgifter til sendenet og distribution, teknologisk understøttelse, ret-

tigheder mv.



ningsomkostninger.

Side 6 af 13

Det er i høj grad netop denne tankegang, der ligger bag DRs kanalomlægning i 2012

og specifikt børne- og ungekanalerne DR3 og DR Ultra samt den igangværende di-

gitale omstilling af kanalerne. En klar målsætning med DR Ultra er således, at kana-

len ikke blot skal fungere som flow-kanal, men også som digitalt børneunivers på

DR TV, via Ultra-appen og på dr.dk/ultra.

Hvis DR Ultra helt lukkes – også som univers/brand på internettet – vil det dermed

have betydelige brugermæssige konsekvenser for DRs mulighed for at nå og stille

public service-indhold til rådighed for de store børn, og dermed formentlig bidrage

yderligere til tendensen til, at målgruppen fravælger danskproduceret public ser-

vice-indhold til fordel for fx udenlandske aktørers tilbud.

Såfremt DR forsat skal lave tv-indhold til målgruppen på andre kanaler og flader,

vil DR have merudgifter hertil. Det bemærkes dog, at selv hvis programindholdet på

DRs øvrige radiokanaler også rettes mod de unge, kan fraværet af en dedikeret

kanal til målgruppe ikke undgå at få betydelige negative konsekvenser for de 7-12-

åriges brug af DR og public service. Såfremt de nuværende programmidler til DR

Ultra helt bortfalder, vil DR ikke umiddelbart have midler til at producere og sende

indhold til målgruppen.

3. Juridiske konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af DR Ultra

En omlægning af DR Ultra kan påvirke DRs rettighedsbehov i forskellige henseen-

der. Der henvises generelt til bilag 17 for en gennemgang af rettighedssituationen

og de konsekvenser en internetbaseret omlægning potentielt vil indebære. Selvom

bilag 17 omhandler en omlægning af alle DRs kanaler, gør mange af de samme for-

hold sig gældende ved en omlægning af en enkelt kanal.

I forhold til DR Ultra kan der herudover peges på følgende opmærksomhedspunk-

ter:

• Hvis DR Ultra fortsat eksisterer på nettet (scenarie 1 og 2), vil DR fortsat skulle

klarere rettigheder ifm. sin udsendelsesaktivitet, herunder såvel til liveudsen-

delse (scenarie 1) samt on demand tilrådighedsstillelse på internettet (scenarie

1 og 2).

• I et scenarie, hvor Ultra-indholdet udelukkende er tilgængeligt via internettet,

vil der være behov for udvikling af DR TV, så platformen kan udfylde rollen som

den eneste indgang til DRs indhold for målgruppen. Det indebærer behov for

længere liggetider mv., der vil skulle klareres og forhandles hos rettighedsha-

verne og dermed indebære merudgifter for DR.

• Det forhold, at DR Ultra ikke udsendes på flow, og dermed ikke genererer ind-

tægter til rettighedshaverne fra tredjemands videreudsendelse af DRs indhold,

kan udover det direkte indtægtstab for DR, også have en afledt effekt på de

øvrige rettighedshavernes krav over for DRs udsendelsesaktivitet, jf. bilag 17.

Side 7 af 13

4. Økonomiske konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af DR Ultra

De skønnede økonomiske konsekvenser for DR Ultra i de tre scenarier gennemgås

nedenfor. Der kan skelnes mellem konsekvenser for DR Ultras kanalramme og kon-

sekvenser, der vedrører de teknisk fordelte udgifter.

Scenarie 1

I et scenarie, hvor DR Ultra fortsætter i sin nuværende form, men alene distribue-

res over internettet (som flow-kanal/live-streaming samt tilrådighedsstillelse af

programmer on-demand) skønnes de økonomiske konsekvenser at være en merud-

gift på 1 mio. kr., jf. tabel 2.


• Scenarie 1 indebærer, at DR Ultra alene distribueres over internettet, men i øv-

rigt fortsætter i uændret form. Da det således kun er distributionen af kanalen,

der ændres, vil scenariet ikke påvirke DRs direkte udgifter til kanalen (DR Ultras

kanalramme). DR vil som i dag skulle drive en flowkanal og stille indholdet til rå-

dighed på de digitale platforme, herunder DR TV.


• DRs omkostninger til distribution via det digitale antennenet (DTT) vurderes at

være uændrede på trods af, at DR Ultra med scenariet ikke længere skal distri-

bueres via denne platform. Der henvises i denne forbindelse til argumentationen

vedrørende DR3, jf. bilag 18. Situationen mht. DR Ultra vil være parallel hertil.

Tabel 2


Nuværende udgift



(mio. kr.)

Udgifter til DR Ultra i alt, 2016-pl 175 +1 176

Heraf direkte udgifter/kanalramme i alt 96 - 96



Køb af fremmedfilm og serier mv. 21 - 21

Heraf teknisk fordelte udgifter i alt 79 +1 80

Øvrige programudgifter 59 +1 60


20 - 20



Side 8 af 13

• I et scenarie, hvor DR Ultra udelukkende sendes via nettet, vil DRs udgifter til

streaming blive forøget, idet en del af de seere, der i dag tilgår kanalen via de

traditionelle flow-platforme vil flytte med over på internettet.

DR Ultras målgruppe vurderes som nævnt at være forholdsvis omstillingsparat,

men da der fortsat er en del brugere, der ser DR Ultra via flow (72 pct. af tv-

seningen på DR Ultra sker i dag her), vil det givetvis ikke være alle brugere, der

følger med over. Hvis det parallelt til det, der er lagt til grund for DR3 antages,

at halvdelen af den tv-sening på DR Ultra, der i dag finder sted på flow, flytter

til internettet, svarer det til en merudgift til streaming på ca. 1 mio. kr.

• De øvrige teknisk fordelte omkostninger til DR Ultra, vurderes alt andet lige at

være uændrede, idet flow-kanalen fortsætter og scenariet ikke i øvrigt inde-

bærer indholdsmæssige ændringer på kanalen.

Scenarie 2

I et scenarie, hvor DR Ultra lukkes som flow-kanal (også på nettet), men hvor DR

fortsat stiller programindholdet fra kanalen til rådighed on-demand, og program-

mer, der i dag er nødvendige for at udfylde sendefladen, bortfalder, skønnes de

økonomiske konsekvenser at være en mindreudgift på 8 mio. kr., jf. tabel 3.

For så vidt angår de direkte udgifter (DR Ultras kanalramme) bemærkes følgende:

• DR er som beskrevet allerede i gang med en digital omstilling af DR Ultra, og de

frigjorte midler er med DRs plan ”Tydelig og Digital” allerede disponeret til nye

public service initiativer og digitale initiativer.

Tabel 3


Nuværende udgift



(mio. kr.)

Udgifter til DR Ultra i alt, 2016-pl 175 -8 167







heraf distribution (streaming) 1 +1 2

heraf øvrige udgifter 53 -2 51


20 - 20



Side 9 af 13

• I et scenarie, hvor DR Ultra ikke længere skal udkomme som flowkanal ændres

både den volumen af indhold og de typer af indhold, der er behov for.

I en flowsendeplan er behov for indhold, som kan fylde planen fra tidlig morgen

til sen aften/nat på alle årets dage, og lede fra ét program til et andet. I en

streamingsammenhæng er det ikke nødvendigt med denne type programmer.

Det indebærer, at det samlede antal sendetimer kan reduceres. Samtidig mål-

rettes de tilbageværende programmer digital publicering, dvs. at programfor-

mater og -koncepter, der er er særligt egnede i en digital kontekst, og som vur-

deres at have potentiale til aktivt at blive valgt til af målgruppen opprioriteres

på bekostning af fx indkøbte fremmedfilm og -serier, der primært fungerer i en

traditionel flow-sendeplan.

På DR Ultra skønnes denne omlægning at indebære mindreudgifter på 7 mio. kr.

Som på DR3 baserer dette sig på et konkret skøn for, hvordan programmateri-

alet ville kunne sammensættes mht. såvel mængde som form i et rent digitalt

univers sammenlignet med en sendeplan i en flow-kontekst.

Størrelsen af den potentielle besparelse skal bl.a. ses i sammenhæng med, at

DR Ultra er en mindre kanal end fx DR3, og at det er vurderingen, at der behov

for en vis kritisk masse af programindhold samt løbende publicering af nyt,

egenproduceret indhold, såfremt et rent digitalt univers skal fremstå aktuelt

og nyt for brugerne.

Herudover er det en klar prioritet for DR at nå de store børn, og DR Ultra er –

sammenlignet med DRs øvrige kanaler – derfor allerede er langt i den digitale

omstilling. DR har gennem de seneste år gennemført en række indsatser mht.

indhold, publicering og platforme, herunder udviklet en helt ny Ultra-app og re-

lanceret Ultra-websitet på dr.dk/ultra, og herigennem udvidet og optimeret de

digitale indgange til DR Ultra på de platforme, som børnene foretrækker. Flow-

kanalen vil allerede i 2018 blive en sekundær indgang for de brugere, som fortsat

foretrækker at tilgå Ultras indhold på flow. DRs redaktionelle fokus på Ultra-

målgruppen og det forhold, at omstillingen af Ultra allerede er langt, indebærer

m.a.o., at den potentielle besparelse i scenarie 2 er begrænset. Hertil kommer,

at midlerne allerede er disponeret med planen ”Tydelig og Digital”, jf. ovenfor.



leres i takt med et lavere aktivitetsniveau. Med afsæt i DRs beregningstekniske

metode for bortfald af øvrige udgifter, jf. bilag 22, er dette anslået til 2 mio. kr.

for øvrige programudgifter, der dog delvist modsvares af en øget streamingud-

gift på 1 mio. kr.

Side 10 af 13

DR har med afsæt heri foretaget en konkret vurdering af, hvor mange af de

teknisk fordelte udgifter til DR Ultra, der vurderes at kunne falde bort. Samlet

set vurderes metoden at give et retvisende skøn.

Den type udgifter, der på DR Ultra i høj grad vurderes at kunne falde bort er:

o Udgifter til redaktion, markedsføring og planlægning mv. af DR Ultras flow-

sendeflade.


o Lokale ledelses- og stabsfunktioner i de indholdsområderne, der leverer ind-

hold til DR Ultra, da indholdsproduktion til Ultra i vidt omfang er omstillet til

en digital sammenhæng.



vedrører DRs produktion og kanaler samlet set.

o DRs centrale HR- og økonomifunktioner.


o Udgifter til rettigheder. DRs store, kollektive aftaler, vurderes ikke at blive

berørt af en lukning af DR Ultra. I det omfang DR – mhp. at det digitale Ultra-

univers fremstår endnu mere attraktivt – vurderer at have behov for at kla-

rere rettigheder til længere liggetider på DR TV for indkøbt programmate-

riale, vil udgifter til rettigheder med al sandsynlighed stige.



• Dette modsvares som nævnt delvist af øgede udgifter til streaming, der er for-

brugsafhængige. Idet der i scenarie 2 ikke er en flowkanal, er det formentlig en

lidt mindre andel af den samlede tv-sening end i scenarie 1 at flytte med over i

et rent on-demand-univers. Hvis det antages, at en tredjedel af den tv-sening

på DR Ultra, der i dag finder sted på flow, flytter til internettet, svarer det til

en merudgift til streaming på ca. 1 mio. kr.

Scenarie 3

I et scenarie, hvor DR Ultra lukkes, og DR ikke længere vil have et særskilt tv-tilbud

til de 7-12-årige, skønnes de økonomiske konsekvenser isoleret set at være min-

dreudgifter på 126 mio. kr. jf. tabel 4.

Side 11 af 13


• Hvis DR Ultra lukkes, og DR stopper med at bestille, producere og indkøbe pro-

gramindhold svarende til den mængde programindhold, der i dag vises på kana-

len, vil hele den nuværende kanalramme blive frigjort. Der er tale om et bereg-

ningsteknisk skøn, som ikke tager højde for DRs merudgifter til at producere

indhold til de 7-12-årige på andre kanaler og flader.



leres, hvis DR Ultra helt lukkes. Med afsæt i DRs beregningstekniske metode for

bortfald af øvrige udgifter, jf. bilag 22, er dette anslået til 26 mio. kr. for øvrige

programudgifter og 5 mio. kr. for støttefunktioner og faste fællesomkostnin-

ger.


teknisk fordelte udgifter til DR Ultra, der vurderes at kunne falde bort. Samlet

set vurderes metoden at give et retvisende skøn.

Den type udgifter, der vurderes i høj grad at kunne falde bort er:


indhold til DR Ultra.

o Udgifter til redaktion, markedsføring og planlægning mv. af DR Ultras flow-

sendeflade og indhold på DR TV.

Tabel 4


Nuværende ud-

gift (mio. kr.) Konsekvenser


(mio. kr.)

Udgifter til DR Ultra i alt, 2016-pl 175 -126 49

Heraf direkte udgifter/kanalramme i alt 96 -96 -

Intern programproduktion mv. 45 -45 -

Ekstern programproduktion mv. 30 -30 -

Køb af fremmedfilm og serier mv. 21 -21 -



Støttefunktioner og faste fællesomkostninger 20 -5 15



Side 12 af 13

o Udgifter til rettigheder, idet der ikke vil skulle klareres rettigheder ifm. DR

Ultra. Den konkrete mindreudgift vil være afhængig af forhandlinger med

rettighedshaverne og deres organisationer (der besidder en eneret).

o Udgifter til DRs centrale HR- og økonomifunktioner.

o Udgifter til brugernes streaming af DR Ultras indhold.




vedrører DRs produktion og kanaler samlet set, og som i vid udstrækning vil

være uforandrede ved lukning af en enkelt kanal.



o Udgifter vedr. sendenet relateret til udsendelse via DTT.




pen på andre kanaler og flader.

I et sådant scenarie, vil der ikke være behov for det indhold, som i dag fylder flows-

endeplanen på kanalen fra tidlig morgen til sen aften/nat på alle årets dage. Om-

vendt vurderes de resterende midler alt andet lige fortsat at skulle anvendes, hvis

kvaliteten og omfanget af DRs tilbud til målgruppen (de 7-12-årige) skal oprethol-

des på andre kanaler og flader. DRs nyproducerede danske indhold vil således være

omtrent uændret, men vil i sagens natur udgøre en større andel af sendefladen på

DRs øvrige kanaler og flader.

Det er på denne baggrund vurderingen, at de økonomiske konsekvenser omtrent vil

svare til scenarie 2, idet der imidlertid ikke vil være merudgifter til streaming på 1

mio. kr. Mindreudgifterne ved lukning af DR Ultra og produktion af indhold til mål-

gruppen på DRs øvrige kanaler og flader kan dermed skønnes til ca. 9 mio. kr.

Indfasning






vice-kontrakt.

På den baggrund er der i tabel 5 herunder opstillet beregningsteknisk skøn for den

konkrete indfasning af ovennævnte scenarier.

Side 13 af 13

Mht. scenarie 2 bemærkes det, at DRs plan Tydelig og Digital bl.a. bygger på dette

scenarie for DR3, hvorfor de frigjorte midler i dette scenarie allerede er prioriteret

til nye formål.





fang ifm. en lukning af DR Ultra.

5. Personalemæssige konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af DR Ultra

De tre scenarier indebærer alle, at produktionen til DR Ultra i varierende omfang

skal omlægges. I scenarie 1 og 2 vil produktionen til DR Ultra modsat i dag udeluk-

kende skulle ske på digitale præmisser, mens scenarie 3 indebærer, at produktionen

til de 7-12-årige alt andet lige helt ophører.

Det vil i alle tilfælde medføre ændringer i den måde direktørområdet DR Medier,

der såvel eksternt som internt bestiller og indkøber færdige programmer og pro-

gramindhold til DRs kanaler og flader, efterspørger programmer mv., og afledt

heraf potentielt have personalemæssige konsekvenser i DRs indholdsproduce-

rende områder (DR Danmark og DR Kultur) og i DR Medieproduktion, hvor DRs tek-

niske produktionsfolk mv. er ansat.




Tabel 5



Scenarie 1 0 1 1

Scenarie 2 -2 -7 -8

Scenarie 3 -38 -113 -126



Bilag 20

Side 1 af 16

Konsekvenser ved omlægning/bortfald af P3






Dette notat besvarer denne anmodning for så vidt angår P3. Et ”bortfald” af P3

kan ske på forskellige måder. I notatet foretages en vurdering af konsekvenserne i

følgende tre scenarier:

1. P3 lukkes på FM og udsendes kun på DAB og via internettet.

2. P3 fortsætter i sin nuværende form, men distribueres alene over internet-

tet (som flow-kanal/live-streaming samt tilrådighedsstillelse af program-

mer on-demand), dvs. P3 lukkes på såvel DAB som FM.

3. P3 lukker og programindholdet bortfalder, og DR vil ikke længere have et

særskilt radiotilbud til de 20-39-årige.

Der opereres ikke med et særskilt scenarie, hvor P3 udelukkende er tilgængeligt

som et on demand/podcast-scenarie. P3 lyttere (og radiolyttere generelt) anven-

der i meget udpræget grad de traditionelle flow-platforme (FM og DAB), når de

lytter til radio, og et rent on demand-univers på radio vurderes ikke at være aktuelt

før eventuelt på meget lang sigt.

Det har derfor heller ikke været relevant for DR at gøre sig overvejelser om den

nærmere udformning af et digitalt radiounivers uden flowradio.

De væsentligste konklusioner i notatet er sammenfattet i boks 1.

DR

5. januar 2018

Side 2 af 16


1. Overordnet beskrivelse af P3






P3 er en radiokanal målrettet yngre lyttere (målgruppen er de 20-39-årige). P3 fo-

kuserer på nyheder og aktualitetsprogrammer, ny dansk musik, kulturstof, humor

og satire, underholdning og sport og sætter løbende fokus på større begivenheder

såsom senest kommunalvalget i november 2017.

Boks 1


Om P3 og de unges brug af kanalen:

o P3 er målrettet de 20-39-årige. Kanalen fokuserer på nyheder, aktualitetsstof, ny dansk musik, humor og satire, sport og underholdning. Kanalens profil er udviklet siden 1963 og P3 er i dag et centralt DR-brand, der ikke i sin nuværende form og med navnet P3 kan overdrages til eller drives af andre.

o Langt størstedelen af de unges lytning på P3 (77 pct.) finder sted på FM. DAB og internet-tet tegner sig hver især kun for ca. 11 pct. af lytningen, og streaming af P3-programmer som podcasts er meget begrænset i forhold til brug af flow-radio.

o Sammenlignet med andre radiokanaler målrettet de unge, har P3 en markant gennem-slagskraft i målgruppen. Halvdelen af de 20-39-årige kommer forbi kanalen i løbet af en uge, og P3 tegner sig for ca. 30 pct. af målgruppens samlede radiolytning.


o Et scenarie hvor P3 ikke længere udkommer på FM (scenarie 1) eller udelukkende på inter-nettet (scenarie 2) vurderes at have betydelige negative brugermæssige konsekvenser for P3, for DRs opgave med at nå unge med nyheder og public service og for lytning til dansk radio generelt. Det skal ses i lyset af, at størstedelen af lytningen på P3 i dag finder sted på FM, og at en lytternedgang på P3 pga. kanalens gennemslagskraft ikke vurderes at blive fuldt samlet op af andre radiokanaler. Hele radiomediet vil således kunne opleve tilbage-gang.

o De brugermæssige konsekvenser vil være endnu mere udtalte i et scenarie, hvor P3 lukkes helt (scenarie 3), idet DR i givet fald vil miste en vigtig kanal til at nå målgruppen med public service-indhold.


o Et scenarie hvor P3 ikke længere udkommer på FM (scenarie 1) eller udelukkende på inter-nettet (scenarie 2) skønnes begge at medføre en mindreudgift for DR på ca. 2 mio. kr., der kan henføres til en besparelse vedrørende FM-distribution. Da scenarierne udelukkende indebærer en distributionsomlægning, men indholdet fortsat skal produceres og distribu-eres via internettet, vurderes der ikke at være besparelser i P3’s indholdsproduktion.

o En lukning af P3 (scenarie 3) og bortfald af programindholdet på både FM, DAB og internet vil isoleret set indebære en besparelse på 58 mio. kr. Hvis DR fortsat skal lave indhold til målgruppen, vil der imidlertid være merudgifter til udsendelse af programmer og indhold til målgruppen på DRs andre kanaler og flader.

Side 3 af 16

P3 blev lanceret i 1963, og kanalens nuværende profil er m.a.o. udviklet over mere

end 50 år. P3 er dermed i dag et af de længstlevende og tydeligste DR-brands.

P3 har fra starten haft fokus på musik og den unge målgruppe – en profil, der siden

da er udviklet med bl.a. nyheder og aktualitet, ungdomsprogrammer, satire og sport

mv., så kanalen i dag rammer den unge målgruppe fra en række forskellige vinkler.

DR arbejder løbende med at udvikle indholdet på P3 – senest har DR med planen

”Tydelig og Digital” fra august 2017 sat fokus på en række indsatsområder, der skal

sikre, at P3 også fremover er en relevant og markant leverandør af public service-

indhold målrettet den yngre målgruppe. DRs ambition er bl.a., at P3 i de kommende

år i endnu højere grad end tidligere skal:

• Imødekomme målgruppens efterspørgsel efter journalistisk og indholds-

mæssig substans om ind- og udland samt aktuelle emner og debatter.

• Behandle og inddrage unge ift. emner, som er særligt væsentlige for den

unge målgruppe, fx sex, samliv, venskab, relationer, uddannelse osv.

• Levere et interessant musiktilbud, der både sikrer synlighed for ny dansk

rytmisk musik og præsenterer lytteren for nye internationale kunstnere

• Sikre et endnu skarpere satiretilbud, der underholder, men også formidler

vigtige emner og nyheder, der måske ikke umiddelbart har målgruppens in-

teresse.

Samlet set er P3 et centralt DR-brand, hvis profil og gennemslagskraft blandt de

unge er opbygget over en årrække, og som det derfor vil være vanskeligt eller umu-

ligt at genskabe, hvis det først mistes.

Herudover er det DRs opfattelse, at P3 i sin nuværende form og med det nuvæ-

rende navn ikke kan overdrages til eller drives af andre, da der er tale om et DR-

brand, og da det vil forvirre brugerne, hvis P3 ikke er knyttet til DR. Der kan princi-

pielt godt indføres en ny, alternativ kanal målrettet unge – på samme måde som

der i 2010 blev indført en ny taleradiokanal i form af Radio24Syv – men det kan ikke

være i skikkelse af det nuværende P3.

Målgruppens brug af P3

Centrale kendetegn ved P3-målgruppens medieforbrug er opsummeret i boks 2.

Side 4 af 16

Selvom P3’s målgruppe, de 20-39-årige, hører til blandt de mest digitale (97 pct.

bruger internettet dagligt) og på tv-området i stigende grad bevæger sig væk fra

de traditionelle flow-tilbud, er målgruppens radiolytning fortsat i udpræget grad

forankret i et traditionelt broadcast-univers og særligt FM. Langt størstedelen (77

pct.) af målgruppens lytning til P3 sker således i dag på FM. DAB og internettet

tegner sig hver i sær kun for ca. 11 pct. af lytningen på P3, jf. figur 1.

Figur 1. Fordeling af lytning til P3 på platforme, 2017 uge 1-46

78

11 11

1

77

11 11

1 -

10

20

30

40

50

60

70

80

90

FM DAB Net Kabel

Pct

.

12+-årige 20-39-årige

Boks 2

P3-målgruppens (de 20-39-årige) medieforbrug

Målgruppens brug af flowradio:

o De 20-39-årige lytter i gennemsnit til 72 minutters radio om dagen.

o En væsentlig del (ca. 30 pct.) af målgruppens lytning sker på P3

o Halvdelen af de 20-39-årige lytter ugentligt til P3.

Målgruppens brug af podcasts:

o P3s podcasts bruges kun i mindre omfang og er ikke blandt DRs mest downloadede pod-casts.

o I oktober måned 2017 blev det mest brugte P3-program som podcast downloadet eller streamet ca. 4.000 gange. Til sammenligning havde flowkanalen 1,9 mio. lyttere om ugen i gennemsnit.

Målgruppens radioforbrug fordelt på platforme:

o Over tre fjerdedele (77 pct.) af målgruppens lytning til P3 sker via FM.

o 11 pct. af lytningen finder i dag sted via DAB. Internettet tegner sig ligeledes for 11 pct. af lytningen,

o 9 pct. af brugerne i målgruppen kommer forbi P3 via internet-og DAB-radio i løbet af en uge.

o 97 pct. af målgruppen er digitale, dvs. bruger internettet dagligt.

Anm.: Status per 3. kvartal 2017.

Side 5 af 16

P3’s fokus på såvel nyheder og aktualitet som ny dansk musik og kulturstof mv. bi-

drager herudover til at give P3 en unik gennemslagskraft, når der sammenlignes

med andre radiokanaler. På fx nyhedsområdet har DR på P3 eksempelvis indtil vi-

dere i 2017 sendt 427 timers nyheder. P3 er samtidig en af de DR-kanaler hvorfra

de allerfleste danskere i dag får deres nyheder – nyhederne på P3 har dagligt ca.

586.000 lyttere, svarende til ca. 12 pct. af befolkningen, jf. boks 3.

P3 indholdsmæssige profil giver sig bl.a. udslag i, at kanalen tegner sig for en stor

del af den unge målgruppes radiolytning sammenlignet med andre radiokanaler.

Mens P3 har en lytterandel på ca. 30 pct. blandt de 20-39-årige har f.eks. NOVA,

der ligesom P3 er målrettet de unge og distribueres i såvel DAB som FM, en lytter-

andel på 10 pct. i målgruppen, jf. figur 2.

Figur 2. Lytterandel i målgruppen 20-39-årige, 2017 uge 1-46

30

17

10

5 4

2 2 2 2 2 1

-

5

10

15

20

25

30

35

P3 P4 NOVA P7 Mix TheVoice

myRockTotal

Radio100

Radio24/7

Pop FM RadioSoft

P6 Beat

Pct

.

Boks 3 Nyheder på P3

o Der sendes P3 Nyheder hver time fra kl. 6 til 18 alle ugens dage. Om aftenen og om natten sendes Radioavisen.

o I 2017 er der indtil videre sendt 427 timers nyheder på P3.

o Nyhederne på P3 har dagligt ca. 586.000 lyttere. Det svarer til at nyhederne er i kontakt med ca. 12 pct. af den danske befolkning.

Anm.: Opgjort for 2017 til og med 31. oktober 2017.

Side 6 af 16

Udgifter til P3

DRs udgifter til P3 kan opdeles i direkte udgifter til produktion og indkøb af indhold

til P3 (P3’s kanalramme) samt teknisk fordelte udgifter. De direkte udgifter ud-

gjorde i 2016 44 mio. kr., mens de teknisk fordelte udgifter, herunder musikret-

tigheder mv., er opgjort til 52 mio. kr.

De samlede udgifter til P3 i 2016 er således opgjort til 98 mio. kr., jf. tabel 1.

Det bemærkes generelt, at der mellem DRs forskellige kanaler, flader og indholds-

producerende områder eksisterer en række synergier. På fx nyhedsområdet træk-

ker DRs tv-kanaler (primært DR1 og DR2) samt DRs radiokanaler alle på det jour-

nalistiske arbejde, der sker i DR Nyheder – et arbejde, der efterfølgende på de en-

kelte kanaler vinkles, versioneres og præsenteres alt afhængig af den enkelte ka-

nals målgruppe og udtryk.

Generelt drager DRs forskellige kanaler i høj grad fordel af, at der i DR produceres

indhold på en række forskellige indholdsområder og på en række forskellige måder

(tv, radio, net). Det skaber således en vigtig synergi de enkelte kanaler og indholds-

områder i mellem, som er et særligt kendetegn og en driftsmæssig fordel ved at

kanalerne produceres af DR.

Ses der på P3 spiller eksempelvis nyheder og transmission af vigtige sportsbegi-

venheder med dansk deltagelse en vigtig rolle. P3 trækker i denne forbindelse på de

kompetencer og det generelle set-up, der i forvejen eksisterer i DR i hhv. DR Nyhe-

der og DR Sporten. Drift af en radiokanal med samme indhold og profil som P3

udenfor DR regi vil derfor formentlig være væsentlig dyrere end angivet i tabel 1,

med mindre der kan etableres synergi til andre indholdsområder i samme omfang,

som det er tilfældet i DR.

Herudover bemærkes det, at tabel 1 vedrører udgifter til P3 i 2016. P3’s kanal-

ramme varierer dog over årene afhængig af de konkrete redaktionelle prioriterin-

ger mv. på tværs af DRs kanaler. I 2014 udgjorde P3s kanalramme eksempelvis 44

Tabel 1

DRs udgifter til P3, mio. kr., regnskab 2016, 2016-pl

mio. kr.

Udgifter til P3 i alt 98







Side 7 af 16

mio. kr. og i 2015 udgjorde den 43 mio. kr. I 2017 har DR prioriteret at hæve P3’s

kanalramme til 48 mio. kr. for at skabe nyt indhold og give mere dybde i journalistik-

ken på P3.

DRs direkte udgifter til produktion og indkøb af indhold til P3 vedrører to overord-

nede områder:

• Intern programproduktion, herunder programmer som P3 Guld, LIGA på P3 og

P3 Nyheder.

• Ekstern programproduktion, herunder programmer som fx Selskabet.


• Øvrige programudgifter, herunder udgifter til musikrettigheder, HR- og økono-

misupport og anden stabsstøtte, der knytter sig til produktionerne, kanalredak-

tion, markedsføring af P3, produktionsudstyr, udgifter til sendenet og distribu-

tion, teknologisk understøttelse mv.



ningsomkostninger.

2. Brugermæssige konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af P3

Scenarie 1 (P3-sluk på FM)

Som det fremgår ovenfor, finder hovedparten af lytningen på P3 i dag sted på FM.

P3’s tilstedeværelse på FM er med andre ord helt central for kanalens gennem-

slagskraft blandt de unge (77 pct. af de unges radiolytning til P3 finder sted via FM).

Hvis P3 ikke længere distribueres via FM-nettet, vil det det have markante og ne-

gative konsekvenser for P3-lytterne. Langt de fleste lyttere vil skulle begynde at

anvende andre platforme, dvs. internettet eller DAB, hvilket vil kræve omlægning af

vaner, køb af DAB+-radio mv.

De potentielle konsekvenser kan illustreres med erfaringerne fra omlægningen af

P2 på FM i 2011. P1 og P2 havde tidligere hver deres FM-frekvens. Fra den 1. no-

vember 2011 har P1 og P2 imidlertid delt FM-frekvens mhp. at frigøre plads i FM-

båndet til Radio 24Syv. P1 sender indtil kl. 18, hvorefter P2 overtager pladsen. Om-

lægningen indebærer, at P1 og P2 i dag kun udsendes som selvstændig kanal i alle

døgnets timer på DAB og internettet.

Side 8 af 16

På P2 har omlægningen indebåret et markant fald i lytningen på lidt over 3 minutter

per dansker svarende til et fald på ca. 40 pct., jf. figur 3 og 4. Lytningen til P2 er i

dag fortsat ca. 35 pct. under niveauet før 1. november 2011.

På P1 har omlægningen ligeledes indebåret et fald i lytningen. Efter sammenlæg-

ningen med P2 på FM er den gennemsnitlige daglige lytning på P1 per dansker såle-

des faldet med ca. 1 min., svarende til et fald på ca. 11 pct., jf. figur 5 og 6. Lytningen

til P1 er i dag fortsat ca. 10 pct. under niveauet før 1. november 2011. At faldet er

mindre end på P2 skal formentlig ses i sammenhæng med, at P1 fortsat sendes i

dagtimerne på FM.

Erfaringerne fra P1 og P2 illustrerer de potentielle brugermæssige konsekvenser,

når en kanal flytter fra FM til DAB.

Konsekvenserne for P3 i scenarie 1 vil formentlig være endnu mere udtalte end det,

der har kunnet iagttages på P1 og P2, da der med scenarie 1 vil være tale om et

fuldstændigt sluk for P3 på FM, hvor P1 og P2 i dag fortsat sendes på FM, men på

hver deres tidspunkt.

Figur 3. P2-lytning per dansker, min. per dag

5,6

3,6 3,1 3,3

-

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

2011 før1/11

2011efter 1/11

2012 2013

Figur 4. P2-lytning per dansker, min. per dag, indeks

100

64 55 59

-

20

40

60

80

100

120

2011 før1/11

2011 efter1/11

2012 2013

Figur 5. P1-lytning per dansker, min. per dag

8,3 7,9 7,2 7,4

-

2,0

4,0

6,0

8,0

10,0

2011 før1/11

2011efter1/11

2012 2013

Figur 6. P1-lytning per dansker, min. per dag indeks

100 9487 89

0

20

40

60

80

100

120

2011 før1/11

2011 efter1/11

2012 2013

Side 9 af 16

Endelig bemærkes det, at DAB kun understøttes i relativt få biler i den danske bil-

park, og at det er tvivlsomt om mobilnettet i Danmark generelt er dimensioneret til

fuld dækning i biler i hele Danmark og til at kunne håndtere mange samtidige lyttere

uden udfald, fx i myldretiden i tæt befolkede områder.

Scenariet indebærer derfor potentielt at mange lyttere afskæres fra at lytte til

P3 under transport, hvilket vil indebære et stort fald i lytningen til P3.

Scenarie 2 (P3 er alene på nettet)

I dag er det som nævnt kun ca. 11 pct. af den samlede lytning på P3, der finder sted

på internettet og kun 9 pct. af de 20-39-årige lytter til P3 på internettet i løbet af

en uge. Lytterne vil derfor i endnu videre grad end i scenarie 1 skulle omlægge deres

vaner, og de lyttermæssige konsekvenser må derfor forventes at være særdeles

udtalte.

De krav, en internetbaseret omlægning af radiodistribution stiller til brugerne, un-

derstreges også af, at radiolytning er kendetegnet ved en stor grad af vane; radio-

brugere zapper mindre end tv-brugere, de fleste lytter helt overvejende til én fa-

voritstation og udskiftningen af lyttere mellem kanaler er generelt langsommere

end på tv.

At fjerne P3 – eller en hvilken som helst anden flowkanal fra DRs portefølje – helt

fra broadcast vil stille kanalerne og lytterne i en situation, hvor lytningen givetvis i

meget stort omfang vil blive reduceret.

Scenarie 3 (P3 lukkes helt)

Hvis P3 lukkes helt og DR ikke længere har et særskilt radiotilbud til de 20-39-årige

vil det ligeledes have betydelige negative konsekvenser for brugerne og DRs mulig-

hed for at nå dem med public service-indhold generelt, da DR vil miste den måske

vigtigste kanal til at nå målgruppen.

En lukning af P3 vil også svække DRs nyheds- og sportsdækning markant. Rigtig

mange danskere får i dag deres nyheder via P3, jf. boks 3 ovenfor, og sport spiller

ligeledes en fremtrædende rolle på P3 – det er i høj grad via P3, at DR i dag kommer

rundt i hele Danmark med sporten, fx med reportager fra alle superligastadions,

transmission af håndboldkampe fra hele landet og indslag om lang række andre

sportsbegivenheder.

Såfremt DR fortsat skal lave radio til de unge på andre kanaler og flader, vil DR

have merudgifter hertil. Det bemærkes dog, at selv hvis programindholdet på DRs

øvrige radiokanaler også rettes mod de unge, kan fraværet af en dedikeret radio-

kanal for de unge ikke undgå at få betydelige negative konsekvenser for de unges

brug af DR og public service. Såfremt de nuværende programmidler til P3 helt bort-

falder, vil DR ikke umiddelbart have midler til at producere og sende indhold til mål-

gruppen.

Side 10 af 16

Konsekvenser for det samlede, danske radiomarked

Det gælder for alle tre scenarier, at lyttere, der forlader en kanal som fx P3, ikke

nødvendigvis flytter 1:1 over på en alternativ radiokanal. Det kan lige så vel være, at

brugerne sænker deres samlede medieforbrug eller erstatter det med forbrug af

andre medietyper, som fx udenlandske streamingtjenester mv. (i P3’s tilfælde fx

tjenester som Spotify, Apple Music mv.).

Dette illustrerer en generel pointe omkring danske tv- og radiokanaler; kanalerne

indgår i et økosystem, hvor kanalerne, ud over at konkurrere indbyrdes, også samlet

set bidrager til at gøre hele platformen attraktiv for mediebrugerne. P3’s tilstede-

værelse på FM og DAB kan således ikke kun ses som en konkurrent til de øvrige

radiokanaler, men også som en kanal, der i generel forstand gør de to platforme

attraktive og bidrager til at tiltrække unge lyttere, herunder også til de kommerci-

elle tilbud.

Dette understøttes af, at P3’s lyttertalsudfordring i de seneste år ikke har givet

anledning til et tilsvarende løft for den kommercielle branche. De 20-39-åriges ra-

diolytning er tværtimod faldet markant i perioden – fra gennemsnitligt 94 minutter

i 2014 til gennemsnitligt 72 minutter i 2017, jf. figur 7. Faldet kan stort set udeluk-

kende tilskrives P3, idet lytningen til de kommercielle kanaler har været nogenlunde

uændret i perioden.

Figur 7. Daglig lyttetid, 20-39-årige, gennemsnit

P3 har derudover som nævnt ovenfor en unik gennemslagskraft i målgruppen sam-

menlignet med andre radiokanaler med fokus på de unge – på trods af nedgangen i

lytningen til P3 de seneste år, kommer halvdelen af de 20-39-årige fortsat forbi P3

i løbet af en uge og ca. 30 pct. af målgruppens samlede radiolytning finder i dag

sted på P3, hvilket er væsentligt mere end for de øvrige radiokanaler.

94

72

40

22

32 31

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2014 2017 uge 1-46 2014 2017 uge 1-46 2014 2017 uge 1-46

Total Radio P3 Kommercielle Stationer

Dag

lig ly

ttet

id, m

in.

Side 11 af 16

Det indikerer samlet set, at et bortfald af P3 – om det så er på FM (scenarie 1), på

FM og DAB (scenarie 2), eller i det hele taget (scenarie 3) – vil indebære, at de unges

samlede lytning til radio og dansk radioindhold vil falde betydeligt.

3. Juridiske konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af P3

Der henvises generelt til bilag 17 for en gennemgang af DRs rettighedssituation og

særligt de konsekvenser en internetbaseret omlægning (scenarie 2) potentielt vil

indebære. Selvom bilaget omhandler en omlægning af alle DRs kanaler på radio såvel

som tv, gør mange af de samme opmærksomhedspunkter sig gældende ved en om-

lægning af en enkelt kanal.

Et sluk for P3 på FM (scenarie 1) eller en omlægning af P3 til internetbaseret di-

stribution (scenarie 2) vurderes ikke umiddelbart at have rettighedsmæssige kon-

sekvenser for DR, idet P3 i begge scenarier indholdsmæssigt vil fortsætte som

hidtil, men blot blive distribueret fra en anden platform.

Det skal også ses i sammenhæng med, at DRs nuværende aftale med rettigheds-

havernes organisationerne KODA, IFPI og Gramex er rundsums-/fastpris-aftaler,

og at en eventuel lytternedgang på P3 derfor kun vil give sig udslag i lavere udgifter

til rettigheder, såfremt DR måtte kunne indgå aftaler, hvor forbrug/aktivitet ind-

går som en væsentlig del af afregningsmodellen.

En omlægning til en ren internetbaseret flowkanal vil dog forudsætte genforhand-

ling af DRs aftale med KODA, idet den nuværende ikke tillader rene webradiokanaler.

Ved en lukning af P3 (scenarie 3) vil DR fortsat have behov for at indgå aftaler med

rettighedshavernes organisationer, idet DR fortsat har brug for rettigheder til

brug af musik på de øvrige radio- og tv-kanaler. Da der er tale om rundsums/fast-

pris-aftaler, vil et bortfald af P3 derfor ikke umiddelbart indebære mindreudgifter

for DR. Det kan dog ikke afvises, at DRs rettighedsbehov – hvis P3 ikke længere

eksisterer som kanal – ændres så markant, at DR vil kunne genforhandle sine afta-

ler med rettighedshavernes organisationer. Der kan i sagens natur ikke skønnes

over udfaldet af sådanne forhandlinger, men rettighedshaverne vil naturligvis for-

søge at fastholde et så højt indtægtsniveau til medlemmerne som muligt.

4. Økonomiske konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af P3

De skønnede økonomiske konsekvenser for P3 i de tre scenarier gennemgås neden-

for. Der kan skelnes mellem konsekvenser for P3’s kanalramme og konsekvenser,

der vedrører de teknisk fordelte udgifter.

Scenarie 1

I et scenarie, hvor P3 lukkes på FM og kun udsendes på DAB og internettet, skønnes

de økonomiske konsekvenser at være en mindreudgift på 2 mio. kr., der vedrører de

øvrige programudgifter, nærmere bestemt udgifter til distribution af P3 via FM-

nettet, jf. tabel 2.

Side 12 af 16

Skønnet for mindreudgiften baserer sig på en konkret gennemgang af DRs om-

kostninger til distribution via FM, og en vurdering af i hvilket omfang de pågældende

omkostninger kan forventes at falde væk, og afspejler bl.a. at DR fortsat vil skulle

udsende P1/P2 og P4 fra samtlige sendepositioner i FM-nettet og derfor fortsat

skal leje sig ind i Teracoms A/S’ sendestationer og master.

Scenarie 2

I et scenarie, hvor P3 lukkes på både FM og DAB og kun udsendes via nettet, skønnes

de økonomiske konsekvenser at være de samme som i scenarie 1, dvs. en mindre-

udgift på ca. 2 mio. kr., der kan henføres til den nuværende distribution af P3 via

FM, jf. tabel 4.

Hertil bemærkes følgende:

Tabel 2


Nuværende udgift



(mio. kr.)

Udgifter til P3 i alt, 16-pl 98 -2 96

Heraf direkte udgifter/kanalramme i alt

44 - 44





Støttefunktioner, licensadministra-tion og faste fællesomkostninger

9 - 9

Tabel 4


Nuværende udgift



(mio. kr.)



44 - 44






9 - 9

Side 13 af 16

• Der vurderes ikke at være mindreudgifter forbundet med udsendelse af P3 på

DAB, med mindre det politisk bestemmes, at der på P3’s nuværende plads i DAB-

sendenettets blok 2 skal sendes en ikke-DR-kanal (og DRs licensindtægt i øvrigt

ikke reguleres som følge heraf).

Det skyldes, at DR har rollen som gatekeeper i DAB blok 2, hvorfra DRs radioka-

naler samt Radio 24Syv i dag udsendes. DR vil derfor som udgangspunkt fortsat

skulle betale for og finde anvendelse for kapaciteten, selvom en kanal slukkes.

Herudover er kapaciteten i DAB blok 2 i dag udnyttet fuldt ud – det har eksem-

pelvis været nødvendigt for DR at lukke Nyhedshjulet og generelt justere bitra-

terne, dvs. lydkvaliteten, på DRs kanaler fra 1. oktober 2017 for at få plads til

alle radiokanaler i DAB blok 2. DR vil derfor som udgangspunkt anvende eventuel

frigiven kapacitet til at øge bitraten/lydkvaliteten på de tilbageværende kanaler.

Såfremt der skal udsendes en ikke-DR-kanal på P3’s plads i DAB-båndet, vil den

pågældende kanal skulle betale DR for udsendelse, ligesom Radio24Syv i dag gør

det. Det vil i givet fald medføre en indtægt for DR på skønsmæssigt ca. 2 mio.

kr., afhængig af den kapacitet, kanalen konkret belægger.

• Begge scenarier vil umiddelbart indebære øgede udgifter til streaming, af-

hængig af hvor stor en del af P3’s lyttere, der følger med over på internettet.

Merudgiften vurderes dog at være meget begrænset. Radiostreaming tegner

sig for en lille del af DRs streamingudgifter i dag, da udsendelse af lyd kræver

væsentlig mindre kapacitet end udsendelse af levende billeder, og da største-

delen af P3-lytterne formentlig ikke vil flytte med over på internettet, jf. gen-

nemgangen af de brugermæssige konsekvenser ovenfor.

Scenarie 3

I et scenarie, hvor P3 lukkes, og DR ikke vil længere have et særskilt radiotilbud til

de 20-39-årige skønnes de økonomiske konsekvenser isoleret set at vore mindre-

udgifter på 58 mio. kr., jf. tabel 5.

Tabel 5


Mio. kr. Nuværende udgift Konsekvenser Fremadrettet udgift


Direkte udgifter/kanalramme i alt 44 -44 -



Teknisk fordelte udgifter i alt 53 -14 39



9 -2 7

Side 14 af 16


• Hvis P3 lukkes, og DR stopper med at bestille, producere og indkøbe program-

indhold svarende til den mængde programindhold, der i dag sendes på kanalen,

vil hele den nuværende kanalramme blive frigjort. Der er tale om et beregnings-

teknisk skøn, som ikke tager højde for, at DRs merudgifter til at producere ind-

hold til målgruppen på andre kanaler og flader.



leres, hvis P3 helt lukkes. Med afsæt i DRs beregningstekniske metode for bort-

fald af øvrige udgifter, jf. bilag 22, er dette anslået til 12 mio. kr. for øvrige pro-

gramudgifter og 2 mio. kr. for støttefunktioner og faste fællesomkostninger.


teknisk fordelte udgifter til P3, der vurderes at kunne falde bort. Samlet set


Den type udgifter, der i høj grad vurderes at kunne falde bort er:


indhold til P3.

o Udgifter til redaktion, markedsføring og planlægning mv. af P3’s sendeflade.


o Udgifter til musikrettigheder, idet evt. mindreudgifter vil være afhængig af

forhandlinger med rettighedshaverne og deres organisationer (der besidder

en eneret).

o Teknologi (drift af forbindelse ind og ud af DR Byen, overvågning af udsen-

delse, indkøb af it- og produktionsudstyr), da en stor del af dette udstyr

også bruges til andre kanaler og anden indholdsproduktion og derfor ikke vil

kunne undværes.

o Bygningsomkostninger og løbende vedligehold af DR Byen, da dette også er

en forudsætning for DRs øvrige virksomhed og derfor ikke vil kunne undvæ-

res.

o Udgifter vedr. sendenet relateret FM og DAB, jf. ovenfor.


o Centrale ledelses-, stabs- og støttefunktioner (økonomi, jura, HR, generel

radioledelse mv), der også servicerer andre funktioner og kanaler og derfor

ikke kan undværes.

Side 15 af 16




pen på DRs andre kanaler og flader. Tages der højde herfor, er det vurderingen, at

de økonomiske konsekvenser omtrent vil svare til scenarie 2.

Indfasning






vice-kontrakt.

På den baggrund er der opstillet et beregningsteknisk skøn for den konkrete ind-

fasning af ovennævnte scenarier, jf. tabel 6.





fang ifm. en lukning af P3.

5. Personalemæssige konsekvenser for DR ved bortfald af P3

Scenarie 1 og 2 vurderes ikke at indebære personalemæssige ændringer i DR, idet

der fortsat vil skulle produceres indhold til P3 svarende til det samme niveau som i

dag. For så vidt angår distributionsopgaven har DR som nævnt udliciteret den lø-

bende drift og vedligehold af FM- og DAB-sendenettene til Teracom A/S. DR har

således i dag ikke ansat personale til at varetage de pågældende opgaver.

Scenarie 3 indebærer, at produktionen til de unge radiobrugere alt andet lige helt

ophører. Det vil medføre ændringer i den måde DR bestiller internt eller eksternt

producerede programmer og indkøber færdige programmer og programindhold til

DRs kanaler og flader. De personalemæssige konsekvenser vil således afhænge af,

Tabel 6



Scenarie 1 -1 -2 -2

Scenarie 2 -1 -2 -2

Scenarie 3 (beregningsteknisk) -35 -52 -58



Side 16 af 16

hvordan DR vil tilgå opgaven med at servicere målgruppen på andre kanaler og fla-

der. Det er en omfattende og kompliceret opgave, som DR ikke har lavet planer for.

Det skal understreges, at en sådan indpasning af ungeindholdet på DRs øvrige ka-

naler og flader uanset tilgang og ressourcer ikke vil kunne løse opgaven mht. de

unge ligeså godt, som hvis P3 fastholdes som i dag, og at dette derudover vil have

konsekvenser for andre brugergrupper, fordi profilerne på DRs øvrige kanaler vil

skulle ændres for at give plads til ungeindholdet.




Bilag 21

Side 1 af 9

Konsekvenser ved omlægning/bortfald af P7 Mix






Dette notat besvarer denne anmodning for så vidt angår P7 Mix (i det følgende P7).

Et ”bortfald” af P7 kan ske på forskellige måder. I notatet foretages en vurdering

af konsekvenserne i følgende to scenarier:

1. P7 fortsætter i sin nuværende form, men distribueres alene over internet-

tet (som flow-kanal/live-streaming samt tilrådighedsstillelse af program-

mer on-demand), dvs. P7 lukkes på såvel DAB som FM.

2. P7 lukker og programindholdet bortfalder, og DR vil ikke længere have et

særskilt radiotilbud, der formidler pop, r'n'b og soulmusik.

Der opereres ikke med et særskilt scenarie, hvor P7 udelukkende er tilgængeligt

som et on demand/podcast-scenarie. P7’s lyttere (og radiolyttere generelt) anven-

der i meget udpræget grad de traditionelle flow-platforme (DAB), når de lytter til

radio, og et rent on demand-univers på radio vurderes ikke at være aktuelt før på

meget lang sigt. Det har derfor heller ikke været relevant for DR at gøre sig over-

vejelser om den nærmere udformning af et digitalt radiounivers uden flowradio,

som en nærmere vurdering af konsekvenser ville skulle tage udgangspunkt i.

De væsentligste konklusioner i notatet fremgår af boks 1.

DR

5. januar 2018

Side 2 af 9








P7 formidler pop, r'n'b og soul fra Danmark og udlandet fra de sidste fire årtier.

Kanalen er indholdsformateret og har derfor ikke på samme måde som fx P3 en

defineret aldersmålgruppe. P7 har fokus på at udvide musikoplevelsen for lytterne

gennem inspirerende og passioneret formidling og viden om den mest populære

rytmiske musik. Kanalen viser nye sider af specielt de danske artister ved at arbejde

med nye formater, der søger at give indblik i de mere komplekse forhold i popmu-

sikkens verden. P7 distribueres alene via DAB og internettet, ikke på FM-båndet.

Målgruppens brug af P7

Centrale kendetegn ved P7-brugernes medieforbrug er opsummeret i boks 2.

Boks 1


Om P7 og danskernes brug af kanalen:

o P7 formidler pop r’n’b og soul fra Danmark og udlandet fra de sidste fire årtier og formidler viden om den mest populære rytmiske musik. P7 distribueres ikke via FM, men kun via DAB, kabel og internet.

o P7-lytterne lytter primært til kanalen via traditionel broadcast (DAB). Lytning via internet-tet tegner sig for 29 pct. af lytningen på P7.

o Brug af P7’s programmer som podcasts er meget begrænset.


o Et scenarie hvor P7 Mix udelukkende udkommer på internettet (scenarie 1) indebærer at hovedparten af P7’s lyttere vil skulle omlægge deres vaner og vurderes at ville føre til en væsentlig lytternedgang på kanalen.

o I scenarie 2, hvor P7 lukker som selvstændig kanal, og DR helt ophører med at producere det indhold, der i dag udsendes på P7, vil de brugermæssige konsekvenser selvsagt være mere udprægede, da DR hermed mister en kanal til at formidle den rytmiske musik. En del af P7-indholdet vil dog kunne integreres på P3.


o Et scenarie hvor P7 Mix udelukkende udkommer på internettet (scenarie 1) skønnes ikke at indebære mindreudgifter for DR, da programindholdet på P7 som udgangspunkt vil være uforandret.

o En lukning af P7 Mix og bortfald af programindholdet indebærer isoleret set mindreudgif-ter på 5 mio. kr. Hvis DR fortsat skal indhold, svarende til det der i dag sendes på P7, på andre kanaler og flader, vil der være merudgifter hertil.

Side 3 af 9

Da P7 ikke distribueres på FM, udgør internettet en noget større andel af lytningen

på P7, end det fx er tilfældet er med P3, idet det dog fortsat er en mindre andel af

lytningen på P7, der finder sted på internettet (29 pct. på P7 mod 11 pct. på P3).

Størstedelen af lytningen finder således sted via traditionel broadcast (primært

DAB).

Udgifter til P7

DRs udgifter til P7 kan opdeles i direkte udgifter til produktion og indkøb af indhold

til P7 (P7’s kanalramme) samt teknisk fordelte udgifter. De direkte udgifter ud-

gjorde i 2016 4 mio. kr., mens de teknisk fordelte udgifter er opgjort til 6 mio. kr.

De samlede udgifter til P7 i 2016 er således opgjort til 10 mio. kr., jf. tabel 1.

Det bemærkes, at tabel 1 vedrører udgifter til P7 i 2016. P7’s kanalramme varierer

dog over årene afhængig af de konkrete redaktionelle prioriteringer mv. på tværs

Boks 2

Danskernes brug af P7

Danskernes generelle brug af P7:

o Gennemsnitsdanskeren lytter i gennemsnit til 1 time og 45 minutters radio om dagen.

o 11 pct. lyttede til P7 i løbet af en uge. P7 står samlet for 2 pct. af danskernes radiolytning.

o Lytningen til P7 sker primært via DAB.

o På P7 sker 29 pct. af lytningen via internettet.

o 5 pct. af danskerne er forbi P7 på internettet i løbet af en uge.

Danskernes brug af podcasts fra P7:

o P7’s programmer er ikke blandt DRs mest downloadede podcasts.

o I oktober måned 2017 var det mest brugte P7-program som podcast kun blevet downloa-det eller streamet lidt mere end 1.000 gange. Til sammenligning havde flowkanalen 548.000 lyttere om ugen i gennemsnit.

Anm.: Da P7 ikke har en defineret målgruppe baserer tallene sig på alle danskerne i radiomålingen, dvs. fra 12 år

og op. Status per 3. kvartal 2017.

Tabel 1

DRs udgifter til P7, mio. kr., regnskab 2016, 2016-pl

mio. kr.

Udgifter til P7 i alt 10







Side 4 af 9

af DRs kanaler. I 2014 udgjorde P7’s kanalramme eksempelvis 2,5 mio. kr. og i 2015

lå den på 3,8 mio. kr. I 2017 er kanalrammen som i 2016 ca. 4 mio. kr.

DRs direkte udgifter til produktion og indkøb af indhold til P7 vedrører to overord-

nede områder:

• Intern programproduktion, herunder programmer som Morgen på P7 Mix, P7 Mix

præsenterer, P7 Mix møder.

• Ekstern programproduktion, herunder programmer som Fredagsmix (Milling og

Molbech), Den store poptur, POPparlamentet og Sangskriver.


• Øvrige programudgifter, herunder udgifter til lokale ledelses- og stabsfunktio-

ner, fx HR- og økonomisupport, der knytter sig til produktionerne, kanalredak-

tion, markedsføring af P7, produktionsudstyr, udgifter til sendenet og distribu-

tion, teknologisk understøttelse, rettigheder mv.


kanalens estimerede andel af DRs centrale økonomi- og HR-funktion samt

bygningsomkostninger.

2. Brugermæssige konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af P7

Hovedparten af lytningen på P7 finder i dag sted som traditionel broadcast (DAB

og kabel), og en internetbaseret omlægning af P7 må derfor forventes at medføre

et væsentligt lytterfald på P7, idet de fleste brugere vil skulle omlægge deres vaner.

Det skal også ses i sammenhæng med, at radiolytning har en stor grad af vane, hvor

der i mindre grad zappes og skiftes kanal end på fx tv. Herudover fungerer radioen

ofte som ”baggrundsmedie”, hvor lytteren mentalt kan zappe ind og ud af et tilret-

telagt flow, når først radioen er tændt.

At omlægge P7 til ren internetbaseret distribution indebærer, at mange lyttere ak-

tivt vil skulle tilvælge P7 via deres smartphone eller lignende, frem for som i dag

blot at tænde for deres DAB-radio. Mange vil formentlig ikke foretage dette skifte,

men i stedet tilvælge en anden radiokanal via DAB eller erstatte radiolytning med

andet medieforbrug (fx musikstreaming-tjenester).

De brugermæssige konsekvenser ved en lukning af P7 (scenarie 2) vil umiddelbart

være mere udtalte og indebære, idet DR mister en af sine kanaler til formidling af

den rytmiske musik. En del af det rytmiske musikindhold på P7 vil dog kunne integre-

res på P3 og formentlig tiltrække i hvert fald en del af de nuværende P7-lyttere.

3. Juridiske konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af P7 Mix

Side 5 af 9

Der henvises generelt til bilag 17 for en gennemgang af DRs rettighedssituation og

særligt de konsekvenser, som en internetbaseret omlægning (scenarie 1) potentielt

vil indebære. Selvom bilaget omhandler en omlægning af alle DRs kanaler på radio

såvel som på tv, gør mange af de samme opmærksomhedspunkter sig gældende

ved en omlægning af en enkelt kanal såsom P7.

En omlægning af P7 til internetbaseret distribution (scenarie 1) vurderes ikke umid-

delbart at have rettighedsmæssige konsekvenser for DR, idet P7 indholdsmæssigt

vil fortsætte som hidtil, men blot blive distribueret fra en anden platform.

En omlægning til en ren internetbaseret flowkanal vil dog forudsætte genforhand-

ling af DRs aftale med KODA, idet den nuværende ikke tillader rene webradiokanaler.

Ved en lukning af P7 (scenarie 2) vil DR fortsat have behov for at indgå aftaler med

rettighedshavernes organisationer, idet DR fortsat har brug for rettigheder til

brug af musik på de øvrige radio- og tv-kanaler. Da der er tale om rundsums-afta-

ler, vil et bortfald af P7 derfor ikke umiddelbart indebære mindreudgifter for DR.

Det kan dog ikke afvises, at DRs rettighedsbehov – hvis P7 ikke længere eksisterer

som kanal – ændres så markant, at DR vil forsøge at genforhandle aftaler med

rettighedshavernes organisationer. Der kan i sagens natur ikke skønnes over ud-

faldet af sådanne forhandlinger.

4. Økonomiske konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af P7 Mix

De skønnede økonomiske konsekvenser for P7 i de tre scenarier gennemgås neden-

for. Der kan skelnes mellem konsekvenser for P7’s kanalramme og konsekvenser,

der vedrører de teknisk fordelte udgifter.

Scenarie 1

Et scenarie, hvor P7 omlægges til internetbaseret distribution (dvs. ikke udsendes

via DAB), skønnes ikke at indebære mindreudgifter for DR, jf. tabel 2. P7s kanal-

ramme vil alt andet lige være uændret, idet der ikke med scenariet sker indholds-

mæssige ændringer af P7. Tilsvarende gælder dermed for de teknisk fordelte ud-

gifter.

Side 6 af 9

Med hensyn til DRs udgifter til distribution af P7 bemærkes følgende:

• Scenariet vil potentielt indebære en merudgift forbundet med øget streaming

af P7’s indhold, afhængig af hvor stor en del af P7’s lyttere, der følger med over

på internettet. Da radiostreaming tegner sig for en meget begrænset del af

DRs nuværende streamingudgifter (der skal anvendes væsentlig mindre data

for at udsende et radiosignal sammenlignet med et tv-signal), og der formentlig

er en del lyttere, der ikke flytter med over på nettet, skønnes merudgiften dog

at være meget begrænset.

• Der vurderes ikke at være mindreudgifter forbundet med udsending af P7 på

DAB, med mindre det politisk bestemmes, at der på P7’s nuværende plads i DAB

blok 2 skal sendes en ikke-DR-kanal.

Det skyldes, at DR har rollen som gatekeeper i DAB blok 2, hvorfra DRs radioka-

naler samt Radio 24Syv i dag udsendes. DR vil derfor som udgangspunkt fortsat

skulle betale for og finde anvendelse for kapaciteten, selvom en kanal slukkes.

Herudover er kapaciteten i DAB blok 2 i dag udnyttet fuldt ud – det har eksem-

pelvis været nødvendigt for DR at lukke Nyhedshjulet og generelt justere bitra-

terne, dvs. lydkvaliteten, på DRs kanaler fra 1. oktober 2017 for at få plads til

alle radiokanaler i DAB blok 2. DR vil derfor som udgangspunkt anvende eventuel

frigiven kapacitet til at øge bitraten/lydkvaliteten på de tilbageværende kanaler.

Såfremt der skal udsendes en ikke-DR-kanal på P7’s plads i DAB-båndet, vil den

pågældende kanal skulle betale DR for udsendelse, ligesom Radio24Syv i dag gør

det. Det vil i givet fald medføre en indtægt for DR på skønsmæssigt ca. 2 mio.

kr., afhængig af den kapacitet, kanalen konkret belægger.

Tabel 2


Nuværende udgift


(mio. kr.) I alt

(mio. kr.)

Udgifter til P7 i alt, 2016-pl 10 - 10


4 - 4



Heraf teknisk fordelte udgifter i alt 6 - 6

Øvrige programudgifter 5 - 5


1 - 1

Side 7 af 9

Scenarie 2

I et scenarie, hvor P7 lukkes, og DR ikke længere vil have et særskilt radiotilbud, der

er dedikeret pop, r'n'b og soulmusik, skønnes de økonomiske konsekvenser isoleret

set at være mindreudgifter på 5 mio. kr., jf. tabel 3.


• Hvis P7 lukkes, og DR stopper med at bestille, producere og indkøbe program-

indhold svarende til den mængde programindhold, der i dag sendes på kanalen,

vil hele den nuværende kanalramme blive frigjort. Der er tale om et beregnings-

teknisk skøn, som ikke tager højde for DRs merudgifter til at producere tilsva-

rende indhold på fx P3.



leres, hvis P7 helt lukkes. Med afsæt i DRs beregningstekniske metode for bort-

fald af øvrige udgifter, jf. bilag 22, er dette anslået til 1 mio. kr. for øvrige pro-

gramudgifter.


teknisk fordelte udgifter til P7, der vurderes at kunne falde bort. Samlet set


Den type udgifter, der vurderes i høj grad at kunne falde bort er:

o Lokale ledelses- og stabsfunktioner i de indholdsområder, der leverer indhold

til P7.

o Udgifter til redaktion, markedsføring og planlægning mv. af P7’s sendeflade.


Tabel 3


Nuværende udgift


(mio. kr.) I alt

(mio. kr.)



4 -4 -






1 - 1

Side 8 af 9

o Teknologi (drift af forbindelser ind og ud af DR Byen, overvågning af udsen-

delse, indkøb af it- og produktionsudstyr).

o Udgifter vedr. sendenet relateret til udsendelse via DAB, jf. ovenfor.

o Udgifter til musikrettigheder, idet evt. mindreudgifter vil være afhængig af

forhandlinger med rettighedshaverne og deres organisationer (der besidder

en eneret).

Følgende omkostninger skønnes – grundet den begrænsede størrelse af P7’s

kanalramme – ikke at blive reduceret:

o Centrale støttefunktioner (økonomi og HR).


o Bygningsomkostninger og løbende vedligehold af DR Byen.

Hvis kvaliteten og omfanget af DRs musikformidling skal opretholdes på omtrent

samme niveau som i dag, hvilket som udgangspunkt vil være DRs ambition, vil stør-

stedelen af de frigjorte midler imidlertid skulle anvendes til at producere tilsva-

rende indhold på DRs andre kanaler og flader. Tages der højde herfor, er det vur-

deringen, at de økonomiske konsekvenser omtrent vil svare til scenarie 1.

Indfasning






vice-kontrakt.

På den baggrund er der i tabel 5 herunder opstillet et beregningsteknisk skøn for

den konkrete indfasning af ovennævnte scenarier




Tabel 5



Scenarie 1 0 0 0

Scenarie 2 -3 -5 -5



Side 9 af 9


fang ifm. en lukning af P7 Mix.

5. Personalemæssige konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af P7 Mix

Scenarie 1 vurderes ikke at indebære personalemæssige ændringer i DR, idet der

fortsat vil skulle produceres indhold til P7 svarende til det samme niveau som i dag.

For så vidt angår distributionsopgaven har DR som nævnt udliciteret den løbende

drift og vedligehold af DAB-sendenettet til Teracom A/S. DR har således i dag ikke

ansat personale til at varetage de pågældende opgaver.

Scenarie 2 indebærer, at produktionen af programindhold om den rytmiske musik

mv. alt andet lige ophører. Det vil medføre ændringer i den måde DR bestiller internt

eller eksternt producerede programmer og indkøber færdige programmer og pro-

gramindhold til DRs kanaler og flader. De personalemæssige konsekvenser vil såle-

des afhænge af, hvordan DR vil tilgå opgaven med at servicere målgruppen på andre

kanaler og flader.




Bilag 22

Side 1 af 3

Skøn over reduktion i øvrige udgifter ved bortfald af aktivite-ter i DR Kulturministeriet har anmodet DR om:

”En generel model for opgørelse af besparelser på direkte henførbare og teknisk

fordelte udgifter (inkl. faste fællesomkostninger) ved bortfald af øvrige aktivi-

teter fordelt på tv- og radiokanaler, platforme og medieformål.”


Den absolut væsentligste udgiftsdriver i DR er udgifter til bestilling, produktion og

køb af nyt dansk programindhold. Som det er redegjort for i bilag 1, bestiller og

køber DR Medier med strategisk afsæt i DRs virksomhedsstrategi og årlige publi-

ceringsplaner årligt indhold og programmer enten hos de indholdsproducerende

områder internt i DR eller i det eksterne marked.

DRs udgifter til programindhold styres internt i DR gennem via de såkaldte kanal-

rammer. I 2016 udgjorde DRs samlede kanalrammer 1.937 mio. kr., og finansierede

mere end halvdelen af DRs samlede driftsudgifter, jf. tabel 1 og bilag 2.

TABEL 1: DRS DRIFTSUDGIFTER (EKSKL. ANDEN VIRKSOMHED OG LAGER) I 2016.

mio. kr. pct.

Kanalrammeudgifter 1.937 54 %

Øvrige programudgifter 1.243 35 %

Støttefunktioner 203 6 %

Licensadministration 40 1 %

Faste fællesomkostninger 161 4 %

Samlet 3.584

Fremadrettede ændringer i DRs programindhold vil blive afspejlet i ændringer i DRs

kanalrammeudgifter. En eventuel nedprioritering af programindhold til en specifik

kanal vil således alt andet lige have en afledt effekt i form af en reduktion i kanal-

rammeudgifterne til kanalen.

DR

5. januar 2018

Side 2 af 3

DRs kanalrammeudgifter er forholdsvis variable og vil typisk kunne frigøres inden

for et år (9 til 12 mdr.), da dette er den typiske planlægningstid på DRs program-

indhold. Reduktionen af kanalrammerne vil imidlertid medføre mindre programind-

hold, og at DR gradvist vil miste evnen til at løfte kerneopgaven.

DRs øvrige driftsudgifter, som ikke direkte finansieres af kanalrammerne, er ikke

på samme vis direkte variable med bestilling, produktion og køb af nyt dansk pro-

gramindhold. Disse udgifter vedrører øvrige programudgifter (1.243 mio. kr.), ud-

gifter til støttefunktioner (203 mio. kr.), licensadministration (40 mio. kr.) samt fa-

ste fællesomkostninger (161 mio. kr.), jf. tabel 1.

DRs øvrige udgifter er sammenlignet med kanalrammeudgifterne i mindre grad va-

riable. Visse af DRs øvrige udgifter vil dog alt andet ville kunne reduceres som følge

af en reduktion i DRs kanalrammeudgifter. Dog gør følgende sig gældende:

- Der er forskel på, i hvor høj grad den enkelte udgiftspost samlet kan redu-

ceres som følge af en reduktion i DRs kanalrammeudgifter – også på læn-

gere sigt. Nogle udgifter varierer i høj grad med produktionen af nyt indhold,

fx udgifter til efteruddannelse af indholdsproducerende medarbejdere,

mens andre udgifter varierer i mindre grad, fx DRs udgifter vedr. sendenet.

Det bemærkes herudover, at DRs udgifter vedr. licensadministration slet

ikke påvirkes af en ændring i kanalrammeudgifterne.

- Der er stor forskel på, hvor hurtigt den enkelte udgiftspost kan reduceres.

Visse udgifter kan ændres på kort sigt, mens andre er mere faste, jf. bilag 4

om den generelle variabilitet i DRs udgifter.

Det er samtidig væsentligt at understrege, at de konkrete afledte effekter på DRs

øvrige udgifter i høj grad vil afhænge af det specifikke scenarie for en reduktion i

DRs kanalrammeudgifter.

Derfor kan der ikke opstilles én generel metode til opgørelse af afledte effekter. I

stedet er der opstillet et generisk, beregningsteknisk skøn over, hvilke afledte ef-

fekter en reduktion i DRs kanalrammeudgifter kan forventes at have på DRs øvrige

udgifter, jf. tabel 2. Det skal understreges, at en eventuel anvendelse af de bereg-

ningstekniske skøn i tabel 2 vil være betinget af, at det konkret vurderes, hvorvidt

skønnet er anvendeligt i det konkrete scenarie for, hvilke kanalrammeudgifter der

forudsættes at bortfalde fra DR.

Tabel 2 bygger på helt overordnede skøn over, i hvor høj grad de enkelte udgiftspo-

ster, der indgår i beregningen, er variable i forhold til produktionen af nyt dansk

programindhold.

- Udgifter, der i høj grad drives af selve indholdsproduktionen, vurderes i hø-

jere grad at kunne falde bort i forbindelse med en reduktion af kanalramme-

udgifterne.

Side 3 af 3

- Udgifter, der i høj grad drives af at skulle være til rådighed (fx beredskab,

støttefunktioner, teknik og distribution mv.), vurderes i mindre grad at

kunne falde bort i forbindelse med en reduktion af kanalrammeudgifterne.

Det antages, at der – alt andet lige – vil være større muligheder for at fri-

gøre midler vedrørende disse udgifter, hvis kanalrammereduktionen er

større. Dog vil DR have behov for en vis kritisk masse på disse områder, hvil-

ket begrænser denne effekt.

TABEL 2: SKØN FOR BORTFALD AF ØVRIGE UDGIFTER MV. VED REDUKTION AF KANALRAMMEUDGIFTER.

Reduktion i kanalrammeudgifter (mio. kr.) 25 - 100 100 - 200 200 - 400 400 - 600

Øvrige programudgifter 7 - 27 27 - 54 56 - 112 112 - 168

Støttefunktioner og faste fællesomkostninger 1 - 5 5 - 9 9 - 19 19 - 28

Samlet bortfald af øvrige udgifter 8 - 32 32 - 64 65 - 131 131 - 196

Følgende bemærkes vedrørende tabel 2:

- Tabel 2 bygget en række helt overordnede skøn, som medfører, at tabellen

er behæftet med betydelig usikkerhed. De konkrete muligheder for afledte

effekter på DRs øvrige udgifter vil i høj grad være afhængig af det speci-

fikke scenarie for en reduktion i DRs kanalrammeudgifter. Derfor vil det

være nødvendigt at overveje, hvorledes den generiske metodes skøn reelt er

anvendelig i et konkret bortfaldsscenarie. Sådanne overvejelser har DR fo-

retaget i forbindelse med de konkrete bortfaldsanalyser vedr. DR3, DR

Ultra, P3 og P7 Mix (bilag 18-21), som DR har foretaget på anmodning fra

Kulturministeriet. I denne forbindelse har DR peget på, hvilke tværgående

udgifter, der kan forventes at kunne reduceres ifm. det konkrete bortfalds-

scenarie.

- En væsentlig del af DRs udgifter til støttefunktioner, faste fællesomkost-

ninger og øvrige programudgifter udgøres af lønudgifter. For at realisere

de mulige afledte effekter vil DR således bl.a. skulle skride til afskedigelser,

reduktion i anvendelse af freelancere samt potentielt foretage organisato-

riske ændringer mv. Dette vil ligeledes være gældende mht. reduktionen i

DRs kanalrammeudgifter.

Bilag 23

Side 1 af 3

DRs anvendelse af det eksterne marked

DRs programrelaterede omkostninger er ikke blot et udtryk for de midler, der an-

vendes internt i DR. En stor andel af de programrelaterede midler tilfalder aktører

på det eksterne marked.

DR køber således løbende en række programmer og ydelser på det eksterne me-

diemarked. Dette indkøb består både af færdige programmer produceret af uaf-

hængige produktionsselskaber på vegne af DR samt støtte til dansk film (DFI). Her-

udover har DR omkostninger til rettigheder til kunstnere, omkostninger til leje af

udstyr samt løn til freelancere og honoraransatte, der medvirker til DRs egne pro-

duktioner.

Af DRs samlede programomkostninger på 3.180 mio. kr. i 2016 er 1.460 mio. kr. (sva-

rende til ca. 46 pct.) anvendt på det eksterne mediemarked.

Tabel 1 viser en fordeling af DRs eksterne udgifter i 2016.

TABEL 1: DRS BRUG AF DET EKSTERNE MEDIEMARKED (2016)

Mio. kr. 2016

Udlægning af produktion 344

Udlægning af produktionsfaciliteter og udstyr mv. 130

Rettigheder 402

Fremmedfilm 162

Filmstøtte mv. 52

Freelancere og medvirkende 370

I alt 1.460

Med undtagelse af øvrigt programindkøb, som primært går til indkøb af udenlandsk

indhold går langt den overvejende del udgifterne til danske producenter, leveran-

dører, kunstnere og medvirkende.

Nedenfor er de forskellige poster for brug af det eksterne mediemarked beskrevet.

DR

5. januar 2018

Side 2 af 3

Udlægning af produktioner og produktionsfaciliteter

I public service-kontrakten for 2015-2018 er der fastlagt et minimumskrav for ud-

lægning af produktion og produktionsfaciliteter på i gennemsnit 300 mio. kr. årligt.

DRs generelle udlægningsniveau lå i 2016 væsentligt over det gennemsnitlige krav

på 300 mio. kr. årligt i kontraktperioden, jf. tabel 2.

TABEL 2: FORDELING AF PROGRAMMIDLER DER ER UDLAGT TIL MARKEDET

Mio. Kr. 2016

Produktioner 344,1

Produktionsfaciliteter 129,5

Udlægning i alt 473,6

Anm.: Det bemærkes, at udlæg af produktionsfaciliteter jf. Public service-kontrakten alene kan indgå i opfyldelsen

af udlægningskravet med op til 60 mio. Kr.

Det bemærkes, at DRs udlægning af produktioner og produktionsfaciliteter i 2015

var på 514 mio. kr., og at niveauet i 2017 forventes at blive på omkring 497 mio. kr.

Der er således i disse år også tale om en anvendelse af markedet markant over det

politisk fastsatte minimumsniveau.

Rettigheder

DR har indgået en række kollektive aftaler om anvendelse og betaling for rettighe-

der til musikere, komponister, forfattere og ophavsrettighedsejere i øvrigt. Disse

kollektive aftaler håndteres af rettighedsorganisationer, der på vegne af ophavs-

rettighedsejerne sikrer videre udbetaling mv. Dette vedrører langt størstedelen af

DRs omkostninger til rettigheder.

Derudover indgår rettighedsaftaler om fx sportsudsendelser og udveksling af ny-

heder med internationale bureauer også i opgørelsen.

Fremmedfilm

DR køber programmer og andet indhold, som er produceret af andre broadcastere

og fra filmselskaber, produktionsselskaber mv. Dette omfatter hovedsageligt ind-

hold til tv, såsom dokumentarer, reportager, fiktion og børneudsendelser. I mod-

sætning til udlægningen af produktion, så produceres dette indhold ikke efter be-

stilling fra DR. Indholdet er produceret på forhånd, og DR vælger herefter at ind-

købe og sende det.

Fremmedfilm er ofte produceret til større markeder end det danske, og kan derfor

som oftest indkøbes til distribution i Danmark til en væsentligt lavere minutpris end

nyproduceret dansk indhold, jf. bilag 9 og bilag 10. DR indkøbte i 2016 fremmedfilm

og -serier mv. for ca. 136 mio. kr. og anvendte yderligere 26 mio. kr. på tekstning

mv. af disse. Godt halvdelen af de indkøbte programmer er produceret i USA og den

anden halvdel i Norden, Europa og resten af verden, jf. tabel 3.

Side 3 af 3

TABEL 3: DIREKTE UDGIFTER TIL INDKØB AF INDHOLD OPDELT PÅ OPRINDELSE (MIO. KR.)

Oprindelse

Norden 11,4

Storbritannien 37,9

Øvrige lande i Europa 9,7

USA 69,9

Resten af verden 6,5




Filmstøtte

DR skal jf. public service-kontrakten for 2015-2018, engagere sig i dansk film, der i

denne forbindelse omfatter produktion af spillefilm og kort- og dokumentarfilm

produceret af uafhængige producenter, samt støtte til talentudviklingsordningen

New Danish Screen. Støtten skal i perioden 2015-2018 gennemsnitligt udgøre 65

mio. kr. i 2015 priser. DR anvendte i 2016 52 mio. kr. Kravet er imidlertid et gennem-

snitkrav, hvilket betyder, at DR har mulighed for at variere støtten fra år til år.

Freelancere og medvirkende

I tillæg til DRs fastansatte medarbejdere anvender DR andre dele af det eksterne

produktionsmiljø, idet DR løbende anvender freelancere og honoraransatte inden-

for en lang række fagområder, herunder skuespillere, musikere, forfattere, journa-

lister, fotografer og øvrige produktionsmedarbejdere mv. DR anvendte i 2016 ca.

370 mio. kr. på løn, honorarer mv. til freelancere og honoraransatte medarbejdere.

Bilag 24

Side 1 af 7

Effektiviseringer i DR

Dette notat redegør for, hvordan DR over en årrække har arbejdet målrettet på at

optimere og effektivisere organisationen ud fra et mål om at kunne levere endnu mere

public service for de samme midler.

1. Effektiviseringer giver brugerne mere for pengene

DRs indtægter fra licensen i faste priser har over en årrække været stabile, hvilket

fremgår af figur 1 nedenfor.

FIGUR 1: DRS LICENSINDTÆGTER 2007-2016 (2016-PL)

DR har indenfor rammerne af de uændrede licensindtægter siden 2005 udvidet antallet

af tv-kanaler og digitale tjenester, hvilket har skabt grundlag for en større variation

og mere målrettet indhold. Dette fremgår af figur 2 nedenfor.

-

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

DRs andel af årets licensprovenu Øvrige licensmidler

DR

5. januar 2018

Side 2 af 7

FIGUR 2: UDVIKLING I DRS KANALER OG PLATFORME DE SENESTE 20 ÅR. KILDE: DR

Et mere differentieret kanaludbud er samtidig en forudsætning for, at DR har kunnet

differentiere mellem og følge brugerne, der er stadig mere vant til at få tilbudt indhold,

der appellerer direkte til dem.

DR har endvidere over en længere årrække prioriteret stadig flere og flere midler til

programproduktion og -indkøb (programrammen), hvilket fremgår af figur 3 herunder.

FIGUR 3: DRS BUDGET TIL PROGRAMPRODUKTION OG -INDKØB 2010-2016 (PROGRAMRAMMEN) (2016-PL).

Siden 2010 har DR øget budgetterne til programproduktion og -indkøb med 30 pct. Det

er sket på trods af, at den licens danskerne betaler har været stort set uændret i

faste priser. DRs løft i ressourcerne til programmer har bl.a. betydet, at der sendes

1.000

1.200

1.400

1.600

1.800

2.000

2.200

2.400

2.600

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

I dag For 20 år siden

Side 3 af 7

markant flere programmer i et udvidet kanaludbud på en række af de områder, som er

centrale for DRs brugere, herunder bl.a. børn og unge, nyheder og drama.

I denne sammenhæng bemærkes det, at antallet af både sendetimer i alt og første-

gangssendetimer er forøget betragteligt. Sendetimer er således steget fra ca. 10.500

i 2005 til ca. 44.600 i 2016, førstegangssendetimer er steget fra ca. 4.800 i 2005 til ca.

7.000 i 2016.

DR har i de senere år særligt haft fokus på at udbygge og styrke det digitale indhold.

DRs strategi for perioden 2015-2018 Værd at dele. Stadig original. Mere digital. inde-

holder bl.a. ambitiøse mål for, hvordan DR skal omstille sig til en medieverden i hastig

digital udvikling.

Alt imens DR skal styrke den digitale tilstedeværelse, skal DR ligeledes være tilstede på

traditionelle flow-kanaler. Tilstedeværelsen i begge ”verdener” skaber et udgiftspres,

som DR har måttet håndtere indenfor uændrede økonomiske rammer. På disse betin-

gelser har DR været i stand til at finansiere den hidtidige digitale indsats, nye krav i

medieaftaler mv.

2. DRs styring af lønomkostninger og målrettet reduktion i antallet af chefer

DRs udgifter til løn udgjorde i 2016 ca. 1,7 mia. kr. Derfor er styringen af lønudgifterne

en vigtig del af DRs virksomhedsstyring.

DR har egne overenskomster for DRs forskellige medarbejdergrupper. Dette giver DR

mulighed for direkte at forhandle med de faglige organisationer om, hvilke lønvilkår og

øvrige vilkår medarbejderne skal have. Herved kan DR direkte være med til at påvirke

f.eks. lønudviklingen blandt medarbejderne.

Gennem overenskomstforhandlingerne har DR siden 2007 sikret sig en lav lønudvikling

til medarbejderne. Senest har DR indgået overenskomstforlig i maj/juni 2017 med lave

samlede økonomiske rammer på mellem 2,4 til 4,2 procentpoint mindre end sammenlig-

nelige grupper på det private arbejdsmarked for hele perioden 2017-2019.

Udover de lave samlede økonomiske rammer indebærer de indgåede forlig, at der for

ca. 60 pct. af DRs medarbejdere er lønstop i periodens første to år. De smalle over-

enskomstforlig og lønstop for et flertal af medarbejdere bidrager væsentligt til DRs

plan ”Tydelig og Digital”, som DR fremlagde i august 2017.

Endvidere er antallet af chefer i DR siden 2009 blevet reduceret med ca. 25 pct. Antal-

let af chefer i DR (opgjort som svarende til lønramme 37 i staten (kontorchef) og der-

over) er aktuelt ca. 140, svarende til at ca. 5 pct. af de ansatte i DR er chefer. Det

indebærer således, at hver chef i DR har ansvar for knap 20 medarbejdere. I tillæg til

chefer er der i DR en række teamledere svarende i øvrigt til praksis i staten, hvor disse

normalt ikke betragtes som egentlige chefer (statens lønramme 36).

Side 4 af 7

3. Konkrete effektiviserings- og omprioriteringstiltag i DR

DR har gennemført en lang række effektiviseringer og omprioriteringer, der dækker

alle områder i DR både internt på løn og øvrig drift samt på eksterne udgiftsposter.

Effektiviseringerne omfatter både indholdsproduktionen og de administrative områder

samt DRs tværgående støttefunktioner. Dette er bl.a. sket ved at centralisere opga-

ver, udnytte stordriftsfordele, udlicitere opgaver, optimere administrative processer

på tværs af hele organisationen, indkøbseffektiviseringer mv., ligesom effektiviserin-

gerne i indholdsproduktionen bl.a. er muliggjort af digitalisering og automatisering af

produktionsprocesser, der har bidraget til en markant øget produktivitet i DRs interne

produktion.

Nedenfor følger en række udvalgte eksempler på besluttede (og næsten fuldt ud gen-

nemførte) tiltag, der har bidraget til at frigøre midler til nye initiativer. Hvor det er

muligt at opgøre et konkret budgetmæssigt provenu, er dette fremhævet.

Tværgående tiltag

• Reduktion af antal chefer med ca. 25 pct., jf. afsnit 2, hvilket frigjorde ca. 13 mio. kr.

(2009).

• LEAN i DR. Implementering af LEAN- har eksempelvis bidraget til effektiviseringer

ved at minimere spildtid og skabe klarere rammer og mål for chefer og medarbej-

dere. (2013).

• Bedre og billigere indkøb. Indkøbsprogram på tværs af 20 konkrete indkøbskatego-

rier under det såkaldte generelle indkøb, herunder telefoni, medieforskning, hånd-

værkere og lys-udstyr. Effektiviseringsprovenu på 22 mio. kr. fra bedre indkøbsaf-

taler og mere målrettet intern efterspørgselsstyring (2016).

• Optimeret arealanvendelse. Fx huslejebesparelser i TV-byen i Søborg ved opsigelse

af lejemål (2016).

• Opsigelse af betalt spisepause med et provenu på 45 mio. kr. (2017). Senere omstødt

af faglig voldgift i januar 2017 og derfor ikke gennemført.

• Overenskomster med smalle rammer. DR har generelt indgået overenskomstaftaler

med afdæmpede lønstigninger, jf. ovenfor. I det senest indgåede forlig fra juni 2017

er der for ca. 60 pct. af DRs medarbejdere aftalt lønstop i periodens første to år.

Derudover tæt central styring af midler til personlig løn aftalt ifm. overenskomst-

forhandlinger.

Tiltag i indholdsproduktion

• Lukning og effektivisering af programmer mv. med et samlet provenu på 40 mio. kr.

(2010).

• Lukning af DR Underholdningsorkesteret, hvilket frigjorde netto 20 mio. kr. (2015).

Side 5 af 7

• Listepriser og effektiviseringer på overordnede programformater i DRs interne

programhandel og faste krav om besparelser på genbestilte formater. Provenu 20

mio. kr. (2016).

• Etablering af nye processer og greb for indkøb af eksternt producerede program-

mer med henblik på en generel styrkelse af DRs indkøbsprocesser på dette område

(2016).

• Styrket indkøb af rettigheder gennem introduktion af en række forhandlingsgreb

(2017).

• Koordinering og ensretning af procedurer for indkøb af eksterne freelancere med

effektiviseringsprovenu på ca. 10 mio. kr. årligt (2017).

Tiltag i støttefunktioner og administration

• Outsourcing af intern service og ejendomsdrift med effektiviseringsprovenu på 34

mio. kr. (2011).

• Centralisering af tværgående mediefunktioner (lys, lyd, studiedrift m.v.) med opret-

telsen af DR Medieproduktion med henblik på realisering af stordriftsfordele og

styrket kapacitetsudnyttelse. Provenu 30 mio. kr. (2012).

• Reduktion af DR Medieproduktions interne timepriser med 1,3 pct. (2012-2013).

• Reduktion af teknologiområdets ramme med 20 pct. via øget produktivitet og op-

gavemålretning (2012).

• Centralisering af økonomiadministrative funktioner. Provenu på 7,5 mio. kr. (2013)

• Målretning af IT-teknikkontrakter med provenu på 11 mio. kr. (2014)

• Effektivisering af støttefunktioner i DR ØTM og DR RSK (2015)

• Effektivisering af processer og opgaveløsning i de administrative støttefunktio-

ner, gennem bl.a. digitaliserings- og automatiseringstiltag, herunder indførsel af

Robotics, der automatiserer processer, der i dag foretages manuelt (f.eks. flyt-

ning og/eller kobling af data mellem forskellige it-systemer), samt digitalisering af

dele af licensopkrævningen (øget brug af eBoks fremfor fysiske breve) (2017).

4. Initiativer og planer finansieret af effektiviseringer

Gennem realiserede effektiviseringstiltag har DR over de seneste år formået at finan-

siere en række større tiltag til udvikling af virksomheden. Nedenfor følger et udsnit af

de væsentligste initiativer, som er finansieret gennem effektiviseringer og opgavemål-

retninger:

Side 6 af 7

• Økonomiplan 2015-2018. Økonomiplanen havde til hensigt at finansiere en række

beslutninger i Medieforliget for 2015-18, herunder afskaffelse af erhvervslicensen

og en række nye krav i forliget. Derudover skulle økonomiplanen sikre finansie-

ring af en række nye strategiske tiltag, bl.a. finansiering af digital omstilling.

Økonomiplanen frigjorde i alt ca. 160 mio. kr. årligt i den nye forligsperiode.

• Værd at dele. Stadig original – Mere digital. DR lancerede i 2015 en ny virksom-

hedsstrategi for perioden 2015-2018, med tiltag der krævede finansiering på

gennemsnitligt 90 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Den nye strategi havde bl.a. til

formål at styrke den digitale omstilling af DR. En del af strategien var finansie-

ret af økonomiplanen 2015-2018.

• ”DR i hele Danmark”. DR besluttede i 2016 at øge DRs tilstedeværelse i hele Dan-

mark bl.a. ved at flytte en række redaktioner til Aarhus og Aalborg og igang-

sætte nye indholdsmæssige satsninger. Projektet medførte varige merudgifter

til bl.a. investeringer i nye produktionsfaciliteter mv. på ca. 45 mio. kr. årligt fuldt

indfaset fra 2019, samt betydelige engangsudgifter.

• Strategirevision 2016. DR besluttede i 2016 at revidere DRs strategi for 2015-

2018 Værd at dele. Stadig original. Mere digital. Strategirevisionen indebar en

styrkelse af en lang række af DRs digitale tilbud, herunder dr.dk. og DR TV. Ud-

gifterne til strategirevision 2016 udgør ca. 50 mio. kr. årligt.

5. Et fortsat effektivt DR

DR fremlagde i august 2017 planen ”Tydelig og Digital”, der dels løste den finansierings-

udfordring i DRs økonomi, de tabte voldgiftssager om den lønnede spisepause efterlod,

dels frigjorde midler til fortsat digital omstilling og udvikling af nyt originalt dansk public

service-indhold.

Midlerne blev fundet via en række effektiviserings- og besparelsestiltag i hele DR:

• Effektiviseringer og besparelser i DRs administration og støttefunktioner, her-

under nedlæggelse af stillinger, besparelser på it- og driftskontrakter og digi-

talisering af bl.a. dele af licensopkrævningen.

• Den lave lønudvikling, der er aftalt for DRs medarbejdere ved overenskomstfor-

handlinger i 2017, afspejles også i chefernes og direktionens lønudvikling de kom-

mende år.

• X Factor lukkes, og den digitale omstilling af DR Ultra og DR3 styrkes, så kana-

lerne i endnu højere grad overgår til at bestille og publicere på digitale præmis-

ser. Det indebærer en reduktion i antallet af nye sendetimer til flow-tv og en

besparelse på indkøbet af produktioner, der primært er orienteret mod tradi-

tionel broadcast.

Samlet set frigør planen ca. 100 mio. kr. i 2018.

Side 7 af 7

DR vil også fremover arbejde målrettet for løbende at identificere nye måder at effek-

tivisere og øge produktiviteten på. De kommende effektiviseringer skal imidlertid ses i

lyset af den omfattende effektiviseringsindsats, som DR har gennemført i de foregå-

ende år. DR har således allerede høstet mange af de ”lavthængende frugter”.

Bilag 25

Side 1 af 8

Notat vedr. DRs økonomiske selvstændighed

Lovgivning

DR er en selvstændig offentlig institution, hvilket følger af radio og fjernsynsloven

§ 15. DRs status som selvstændig offentlig institution blev slået fast ved lov nr.

215 af 11. juni 1959 om radiospredning, og ordlyden har været uændret siden.

Efter gennemførelse af loven herskede der tvivl om betydningen heraf, hvilket i

1969 førte til nedsættelse af et udvalg til undersøgelse af en række juridiske og

administrative forhold vedrørende Danmarks Radio.

Udvalget afgav i 1970 betænkning nr. 587, som slog fast, at Danmarks Radio ikke

skulle betragtes som en statsinstitution, men som en selvstændig offentlig insti-

tution med en særlig bevillingsretlig status. Den sædvanlige budgetordning, herun-

der Finansudvalgets beføjelser, var således fraveget og erstattet af radiorådets

ret til med kulturministerens tilslutning at disponere over licensindtægterne.

”De [udvalgets flertal] mener følgelig, at Danmarks Radio – i hvert fald hvis for-

holdene i 1963 lægges til grund – må antages at have en særlig bevillingsretlig

status, idet den sædvanlige budgetordning, herunder finansudvalgets beføjel-

ser, på dette område er fraveget og erstattet af radiorådets og ministerens

kompetence; radiorådet kan derfor med kulturministerens tilslutning dispo-

nere over licensindtægterne, uden at godkendelse fra de sædvanlige bevillings-

myndigheder er påkrævet, og denne ordning kan ikke anses for at stride med

grundlovens § 46.1 .”

Til kontrol af, at Danmarks radio ikke foretager økonomiske dispositioner, som ville

være uforsvarlige ud fra almindelige samfundsmæssige hensyn, blev det som ga-

ranti herfor ud over kulturministerens godkendelse af budgetterne fastslået, at

finansudvalget med sin tilslutning til fastsættelse af licensen udstikker de økono-

miske rammer inden for hvilke, Danmarks Radio kan råde:

1 Betænkning nr. 587/1970 s. 44

DR

5. januar 2018

Side 2 af 8

”Danmarks Radios monopolstilling og dens status som offentlig institution må

selvsagt tilsige, at der ikke kan foretages økonomiske dispositioner, som ud fra

almindelige samfundsmæssige hensyn er uforsvarlige, eller som er i afgjort

uoverensstemmelse med landets økonomiske situation. De fornødne garantier

herimod findes imidlertid – foruden i kravet om kulturministeriets godkendelse

af budgetterne – at være tilvejebragt derved, at finansudvalget skal give sin

tilslutning til licensernes fastsættelse, hvorved finansudvalget afstikker de

økonomiske rammer, inden for hvilke, der kan rådes. Hertil kommer, at der, når

henses til radiorådets sammensætning, må antages at være en nøje forbin-

delse mellem rådet og folketingets partier.2.”

Udvalget udtalte endvidere:

”Hensynet til informations- og ytringsfriheden og den kunstneriske frihed til-

siger, at der gives en radiospredningsvirksomhed en fri og uafhængig stilling i

forhold til statsmagten, når det gælder programlægningen og programudfø-

relsen. Herom er der formentlig almindelig enighed. Vægtige grunde kan imid-

lertid anføres for at sikre institutionen en udstrakt selvstændighed og uaf-

hængighed også i andre henseender, nemlig med hensyn til dispositioner på de

økonomiske og administrative områder.

For det første ville programfriheden kunne begrænses eller endda gøres illu-

sorisk, hvis den ikke modsvares af en betydelig økonomisk og administrativ di-

spositionsfrihed for institutionens ledelse. Hvis institutionen skal have sine

midler ved det offentliges mellemkomst, f.eks. ved at den bemyndiges til at op-

kræve licensafgifter hos seere og lyttere, følger det af sig selv, at den må re-

spektere den økonomiske ramme, der lægges for virksomheden gennem rege-

ringens eller den lovgivende forsamlings bestemmelse af afgifternes størrelse.

Inden for denne ramme bør den imidlertid kunne disponere så frit som muligt,

og der bør udvises varsomhed ved fastsættelsen af regler, der til skade for

den programmæssige uafhængighed muliggør indgreb eller lægger bånd på di-

spositionsfriheden.3 ”

Ved lov nr. 451 af 25. juni 1987 blev styrelsen af Danmarks Radio ændret med henblik

på bedre at kunne tilpasse Danmarks Radio til den nye konkurrencesituation som

fulgte med oprettelsen af TV2.

Radiorådet blev nedlagt, og DR skulle nu i stedet ledes af en bestyrelse bestående

af 11 medlemmer – 1 medlem udpeget af kulturministeren, 9 medlemmer udpeget

af Folketinget og 1 medlem udpeget af DRs medarbejdere.

2 Betænkning nr. 587/1970 s. 45 3 Betænkning nr. 587/1970 s. 48-49 samt gengivet i bemærkningerne til lov nr. 421 af 15. juni 1973 om radio- og fjern-synsvirksomhed § 6 ”Danmarks Radio er en selvstændig offentlig institution, der ledes af det i § 8 nævnte radioråd, og hvis virksomhed finansieres gennem afgifter for benyttelse af radiofoni- og fjernsynsmodtagere, jfr. dog § 15.”

Side 3 af 8

Der tilstræbtes en ordning med en bestyrelse af en begrænset størrelse, som i

højere grad end med Radiorådet muliggjorde varetagelse af en egentlig ledelses-

funktion. Det ansås for hensigtsmæssigt, at der under hensyn til Danmarks Radios

karakter af public service-institution blev etableret et repræsentativt ledelsesor-

gan, der kunne varetage kontrol med opfyldelsen af Danmarks Radios offentlige

forpligtelser, og derfor blev de ni medlemmer udpeget af Folketinget. Bestyrelses-

medlemmer kunne ikke være medlem af Folketinget, og dermed overgik Folketingets

indflydelse til alene at være en indirekte parlamentarisk indflydelse.

Bestyrelsen fik med loven det overordnede ansvar for overholdelse af Danmarks

Radios lovmæssige forpligtelser på både det programmæssige og økonomiske om-

råde. Loven fastslog også, at bestyrelsen skulle fastsætte de almindelige retnings-

linjer for Danmarks Radios virksomhed og ansætte generaldirektøren, som havde

det daglige programansvar og skulle varetage den daglige administrative og øko-

nomiske ledelse.

Ordningen består fortsat.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at loven tilsigtede en styrkelse af Danmarks

Radios selvstændighed ved henlæggelse af øget kompetence vedrørende budget-

og personaleforhold til Danmarks Radios ledelse:

”Med hensyn til Danmarks Radios karakter af selvstændig offentlig institution

tilsigter forslaget en styrkelse af institutionens selvstændighed ved henlæg-

gelse af øget kompetence vedrørende budget- og personaleforhold til Dan-

marks Radios ledelse.”

Ud over at fastlægge en klar kompetence mellem bestyrelse og driftsledelsen,

præciserede og udvidede loven Danmarks Radios selvstændighed i forhold til stats-

magten, herunder også ved at afskære den administrative klageadgang til Kultur-

ministeriet for Danmarks Radios afgørelser. Kulturministerens beføjelser blev ind-

skrænket til at omfatte godkendelse af budgetramme og regnskab samt licensens

størrelse (med Finansudvalgets tilslutning):

Institutionens selvstændighed i forhold til statsmagten præciseredes, således

at Kulturministeriets beføjelser i forhold til institutionen herefter omfatter

godkendelse af budgetramme, regnskab samt med Finansudvalgets tilslutning

licensafgifternes størrelse. Kulturministeriets beføjelser vil nærmere blive

fastsat i en vedtægt for Danmarks Radio.

Kompetencefordelingen for budgetrammen blev nærmere reguleret i vedtægten

for Danmarks Radio (BEK nr. 148 af 6. marts 1989 §§ 17-19). Kulturministerens kom-

petence til at godkende budgetramme fremgik af § 13. Af lovbemærkningerne

fremgår:

Side 4 af 8

”Allerede den gældende ordning er baseret på det hovedsynspunkt, at en insti-

tution af Danmarks Radios karakter skal have en fri og uafhængig stilling i for-

hold til statsmagten, ikke blot med hensyn til programlægningen, men også med

hensyn til dispositioner på det økonomiske og administrative område. Dette

synspunkt er baggrunden for den bevillingsretlige særstilling, som Danmarks

Radio har i dag, og som bl.a. kommer til udtryk derved, at Danmarks Radios bud-

get ikke optages på finansloven.

Den gældende ordning indebærer imidlertid, at kulturministeren tillægges en

række kompetencer med hensyn til dels budgetforhold, dels personaleforhold.

Endvidere er det antaget, at kulturministeren i kraft af beføjelsen til godken-

delse af institutionens årlige budget kan gennemføre administrative begræns-

ninger af Danmarks Radios aktivitet. Omfanget af denne kompetence har dog

været genstand for diskussion.

Det er Kulturministeriets opfattelse, at den gældende ordning på en række

områder har vist sig uhensigtsmæssig, og at den fornødne samordning med

den offentlige sektors økonomiske forhold vil kunne tilgodeses ved en fastlæg-

gelse af de økonomiske rammer for institutionens virksomhed.

Forslaget tilsigter således at præcisere bestyrelsens dispositionsfrihed inden

for de rammer, der fastsættes ved kulturministerens godkendelse af budget-

ramme og licensafgifternes størrelse.”

Med lovændringen blev det slået fast, at kulturministerens og dermed statsmag-

tens kompetence også administrativt skulle begrænses, sådan at DRs selvstæn-

dighed blev reel. DRs bestyrelse havde dispositionsfrihed inden for de godkendte

budgetrammer.

Budgetrammesystemet blev ophævet i 1996 ved lov nr. 1208 af 27. december 1996,

og det blev slået fast, at DR har fuld råderet over sin andel af licensmidlerne. Bud-

gettet skulle fremover udarbejdes af bestyrelsen og alene sendes til kulturministe-

ren og Folketinget til orientering. Ændringen fulgte af den mediepolitiske aftale

(Mediepolitikken 1997-2000), hvoraf det fremgår, at dansk tv står over for store

udfordringer pga. den teknologiske udvikling og den øgede internationale konkur-

rence. Danmarks Radio og TV 2 skulle sættes i stand til at tage denne udfordring

op, hvorfor der blev indført øgede økonomiske frihedsgrader i form af afskaffelse

af budgetrammesystemet.

”Aftalen har til formål at sikre de danske elektroniske medier så frie og brede

rammer som muligt og gøre medierne i stand til at imødegå den øgede uden-

landske konkurrence og de udfordringer, som den teknologiske udvikling stiller.

Hovedpunkterne i aftalen er: - Danmarks Radio og TV 2 får øgede økonomiske

frihedsgrader. Det nuværende budgetrammesystem ophæves, Danmarks Ra-

dio og TV 2 får fuld råderet over deres andele af licensindtægterne, og TV 2

kan frit disponere over reklameindtægterne.

Side 5 af 8

Danmarks Radios bestyrelse skal herefter ikke længere foretage budgetlæg-

ning for det kommende år inden for rammer fastsat af kulturministeren og skal

følgelig heller ikke fremkomme med forslag til sådanne rammer.4”

Systemet er uændret siden 1996.

Public service forpligtelserne blev udbygget, og der blev i vedtægten for Danmarks

Radio indført krav om aflæggelse af ”regnskab for opfyldelse af public service-

virksomheden” (PS redegørelse).

Vurderinger og udtalelser vedr. DR som selvstændig offentlig institution

I forbindelse med en hasteforespørgsel til kulturminister Marianne Jelved vedrø-

rende DRs beslutning om at nedlægge DR Underholdningsorkestret, udtalte mini-

steren på møde den 3. december 2014:

”Det er ledelsen i Danmarks Radio, som har ansvaret for at udmønte den øko-

nomiske ramme, som de har fået via medieaftalen, og det er også Danmarks

Radios ansvar at finde besparelser ved at prioritere midler og indsatsområder

inden for den ramme. Jeg mener af princip ikke, at folketingspolitikere skal

blande sig i måden, hvorpå Danmarks Radio løser sin opgave. Det er min opfat-

telse, at princippet om armslængde i forhold til Danmarks Radio skal fasthol-

des, og det betyder, at Danmarks Radios ledelse er ansat til henholdsvis be-

skikket som bestyrelse til at varetage den ledelsesopgave, som ligger her.”5

”Dernæst er det vigtigt at gøre sig klart, at vi alle sammen bliver nødt til at

kigge indad og se på os selv – og det gælder os alle; det behøver vi ikke diskutere

i dag – og spørge os selv, hvad det egentlig er, der sker i de her dage. Hvor

meget skal politikerne egentlig blande sig i Danmarks Radios virksomhed? På

hvilket detaljeringsniveau skal de gøre det? Det bliver vi nødt til at have en af-

klaring af, for ellers bliver det her begyndelsen til en glidebane, som er uden

ende.

For det er sådan med en uafhængig særlig institution som Danmarks Radio, der

er forpligtet i henhold til en radio-/tv-lovgivning og dermed af den definition af

public service, der er der, at det er dem, der har ansvaret for at udmønte den

opgave, som Danmarks Radio har som public service-institution, og det er for

mig det, der er det afgørende. Det er virkelig meget afgørende, at vi som poli-

tikere kan blive enige om, hvor grænsen går for den indblanding, vi kan tillade os

over for en selvstændig institution, der har ansvaret for at leve op til den lov-

givning, som er vedtaget her i Folketinget.”6

4 Fra lovbemærkningerne til § 14 om udarbejdelse af budget. 5 http://www.ft.dk/RIPdf/samling/20141/forhandlinger/M29/20141_M29_helemoedet.pdf - s. 3 6 Ibid. s. 4

http://www.ft.dk/RIPdf/samling/20141/forhandlinger/M29/20141_M29_helemoedet.pdf

Side 6 af 8

Debatten handlede om et forslag fra Dansk Folkeparti med opfordring til ministe-

ren om at fortsætte forhandlinger for at sikre økonomi til, at orkestret bevares

uden alternative besparelser på DRs budget og inden for medieforligets rammer. I

den forbindelse blev det drøftet, om der var tale om et krav til public service kon-

trakten mellem DR og Kulturministeriet, eller om der blev lagt op til politisk indblan-

ding i DRs ledelses beslutninger.

Armslængdeprincippet og forståelsen heraf blev uddybet i et notat fra Kulturmi-

nisteriet af 9. marts 2015 til Kulturudvalget som oplæg til drøftelse af armslæng-

deprincippet. I notatet gentages ovenstående om DRs selvstændighed, og det

fremgår tydeligt, at DR skiller sig ud fra andre kulturinstitutioner derved, at DR er

helt uden for det administrative hierarki, som kendetegner øvrige danske kulturin-

stitutioner under Kulturministeriet:

”I modsætning til sådanne institutioner under Kulturministeriet er DR en selv-

stændig offentlig institution, hvilket fremgår af radio- og fjernsynsloven.”7

DRs særlige stilling som selvstændig offentlig institution er også lagt til grund i

publikationen ”Statens selskaber” fra 2014, hvoraf fremgår:

”DR adskiller sig fra aktieselskaber, selvstændige offentlige virksomheder og

selvstændige forvaltningsenheder ved, at virksomheden ikke er etableret som

et selskab. DR er tildelt en særlig stilling og selvstændighed i forhold til staten

ud fra et ønske om, at DR skal agere uafhængigt i forhold til programplanlæg-

ning, men også i forhold til administrative og økonomiske dispositioner.” 8

Europarådets anbefaling af 1996

Europarådet har i 1996 afgivet en anbefaling om medlemsstaternes sikring af uaf-

hængigheden for public service broadcastere, ”Council of Europe, Committee of

Ministers, Recommendation No. R(96) 10 of the Committee of Ministers to member

states on the guarantee of the independence of public service boradcasting. An-

befalingen blev vedtaget af Europarådets Ministerkomité den 11. september 1996.

I anbefalingens præambel understreges det, at mediernes uafhængighed er essen-

tielle for funktionaliteten af et demokratisk samfund, og at det kræver stor re-

spekt for mediernes uafhængighed, særligt fra statens side.

Det er derfor anbefalingen til medlemsstaternes regeringer at sikre denne uaf-

hængighed ved at:

7 http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/KUU/bilag/123/1508983.pdf - s. 4 8 http://www.ft.dk/statsrevisor/20141/beretning/sb18/bilag/1/1536043/index.htm - s. 36 ”Metode”

http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/KUU/bilag/123/1508983.pdf

http://www.ft.dk/statsrevisor/20141/beretning/sb18/bilag/1/1536043/index.htm

Side 7 af 8

[…] “include in their domestic law or instruments governing public service

broadcasting organisations provisions guaranteeing their independence in ac-

cordance with the guidelines set out in appendix to this recommendation.”9

Anbefalingen angiver i sine retningslinjer, at lovgivningen klart bør lovfæste public

service broadcasteres redaktionelle og institutionelle uafhængighed på en række

områder som programlægning, redigering og økonomiske dispositioner og fastslår,

at der ikke kan udøves a priori kontrol med public service broadcasteres aktiviteter.

Anbefalingens retningslinjer understreger de områder, hvor medlemsstaternes re-

geringer særligt skal sikre public service broadcasternes uafhængighed, og disse

omfatter også rent økonomiske dispositioner:

“The legal framework governing public service broadcasting organisations

should clearly stipulate their editorial independence and institutional autonomy,

especially in areas such as:

- the definition of programme schedules;

- the conception and production of programmes;

- the editing and presentation of news and current affairs pro-

grammes;

- the organisation of the activities of the service;

- recruitment, employment and staff management within the service;

- the purchase, hire, sale and use of goods and services;

- the management of financial resources;

- the preparation and execution of the budget;

- the negotiation, preparation and signature of legal acts relating to

the operation of the service;

- the representation of the service in legal proceedings as well as with

respect to third parties.

The provisions relating to the responsibility and supervision of public service

broadcasting organisations and their statutory organs should be clearly de-

fined in the governing legal framework.

The programming activities of public service broadcasting organisations shall

not be subject to any form of censorship. No a priori control of the activities

of public service broadcasting organisations shall be exercised by external per-

sons or bodies except in exceptional cases provided for by law.”10

I udkast til Europarådets anbefaling om mediepluralisme, som forventes vedtaget i

december 2017, understreges vigtigheden af, at staten understøtter og sikrer

særligt public service-mediers uafhængighed:

9 https://rm.coe.int/168050c770 - s. 51 10 Ibid. s. 51, pkt. I. General Provisions

https://rm.coe.int/168050c770

Side 8 af 8

“7: States should adopt appropriate specific measures to protect the editorial

independence and operational autonomy of public service media by keeping the

influence of the State at arm’s length. The supervisory and management

boards of public service media must be able to operate in a fully independent

manner and the rules governing their composition and appointment proce-

dures must contain adequate checks and balances to ensure that independ-

ence.”11

Vigtigheden af mediernes og særligt public service-mediers uafhængighed er også

en grundlæggende forudsætning for UNESCO, der klart angiver at der ikke skal ske

politisk indblanding i public service medier:

“Public Service Broadcasting (PSB)is broadcasting made, financed and con-

trolled by the public, for the public. It is neither commercial nor state-owned,

free from political interference and pressure from commercial forces.

Through PSB, citizens are informed, educated and also entertained. When

guaranteed with pluralism, programming diversity, editorial independence, ap-

propriate funding, accountability and transparency, public service broadcast-

ing can serve as a cornerstone of democracy.”12

11 https://rm.coe.int/2nd-revised-version-draft-rec-on-media-pluralism-msi-med-2016-09rev2en/1680721e3f - s. 5 12 http://www.unesco.org/new/en/communication-and-information/media-development/public-service-broadcast-ing/

https://rm.coe.int/2nd-revised-version-draft-rec-on-media-pluralism-msi-med-2016-09rev2en/1680721e3f

http://www.unesco.org/new/en/communication-and-information/media-development/public-service-broadcasting/

http://www.unesco.org/new/en/communication-and-information/media-development/public-service-broadcasting/

Bilag 26

Side 1 af 14

Konsekvenser for I/S DIGI-TV og DR såfremt alle DTT-

sendemuligheder udbydes til en kommerciel gatekeeper

Kulturministeriet har i brev af d. 6. juli 2017 anmodet DR om følgende:

”Kulturministeriet skal hermed i forlængelse af drøftelsen på møde mellem

ministeriet og DR den 26. juni 2017 samt med henblik på uddybning af DR’s

svar af 5. juli 2017 på høringen over udkast til bekendtgørelse om udbud af

jordbaserede digitale tv-sendemuligheder anmode DR om et notat om de

forventede konsekvenser for I/S DigiTV og DR (økonomiske,

personalemæssige, juridiske mv.) såfremt det måtte blive besluttet at

udbyde alle DTT-sendemuligheder til en kommerciel gatekeeper. I notatet

bedes ikke alene mulighederne for videresalg DigiTV’s (og DR’s) aktiver til

andre distributører belyst, jf. bl.a. høringssvarets omtale s. 6-7 af

økonomiske forhold, men også øvrige forventede konsekvenser for DigiTV

hhv. DR (herunder regnskabsmæssige).”

Herudover anmoder Kulturministeriet om, at notatet indeholder:

”… en beskrivelse af, i hvilket omfang public service-foretagender i Norge,

Sverige, Finland og England og eventuelle andre relevante lande i Europa

selv distribuerer deres tv-programmer … via antennenet eller lader

programmerne distribuere af kommercielle foretagender.”

DR besvarer med dette notat Kulturministeriets anmodning. Notatet er opbygget

som følger:

• I afsnit 1 redegøres for det distributionsmæssige set-up i Danmark, dvs.

opbygningen og ejerforholdene i det danske DTT-net, herunder I/S DIGI-TV’s og

DRs involvering heri.

• I afsnit 2 sammenlignes dernæst med forholdene i Norge, Sverige, Finland og

England.

DR

28. august 2017

Side 2 af 14

• I afsnit 3 beskrives endelig de forventede og potentielle konsekvenser for I/S

DIGI-TV og DR, hvis alle DTT-sendemuligheder udbydes til en kommerciel

gatekeeper. Afsnit 3.1 omhandler de økonomiske konsekvenser, herunder

mulighederne for videresalg af I/S DIGI-TV’s og DRs aktiver og den mulige

påvirkning af I/S DIGI-TV’s og DRs regnskaber forbundet hermed. Afsnit 3.2.

omhandler de personalemæssige konsekvenser. Afsnit 3.3. omhandler de mulige

juridiske konsekvenser. I afsnit 3.4 ses nærmere på de mulige konsekvenser mht.

sendestandard for DRs kanaler (dækning, kvalitet, robusthed mv.).

1. Opbygning og ejerforhold i det danske DTT-net

Det nuværende danske DTT-net anvender frekvenser i UHF-båndet (470-790 MHz)

og består af i alt seks landsdækkende sendemuligheder eller MUX (samling af

frekvenser), hvor der sendes såvel kommercielle kanaler som public service-kanaler.

I/S DIGI-TV/DR råder i dag over MUX 1 og 2, mens den kommercielle gatekeeper

Boxer TV råder over MUX 3-6. De tv-kanaler, der udsendes i de enkelte MUX,

fremgår af figur 1.

Figur 1. Oversigt over kanaler fordelt på de seks MUX

Efter 1. april 2020 vil der som følge af afgivelsen af 700 MHz-båndet kun være plads

til fem MUX. DR vurderer, at alle free-to-air public service-kanaler (dvs. de

nuværende kanaler i MUX 1 og 2) kan være i én MUX ved overgang til DVB-T2, jf. DRs

svar af 5. juli 2017 på høringen over udkast til bekendtgørelse om udbud af

jordbaserede digitale tv-sendemuligheder. Det indebærer, at den til rådighed

værende kapacitet for en kommerciel gatekeeper vil være uændret sammenlignet

med i dag.

Overordnet set er følgende aktører involveret i distributionen af tv-indhold via

DTT-nettet:

Side 3 af 14

• Gatekeepere/MUX-operatører, dvs. aktører, der er tildelt tilladelse til at sende

på en given mængde frekvenser, og som indenfor gældende politisk regulering

foretager kanaldisponeringen, dvs. fastlægger hvilke tv-kanaler, der skal

udsendes på de pågældende frekvenser og med hvilken kapacitet

(dækning/billedkvalitet). I det danske DTT-net varetages denne opgave i dag af

I/S DIGI-TV/DR (MUX 1 og 2) og Boxer TV (MUX 3-6).

• Teknisk operatør, dvs. den aktør, der varetager den daglige drift og det løbende

vedligehold af sendenettet. Opgaven kan varetages af MUX-operatøren selv

eller efter nærmere aftale med MUX-operatøren være udliciteret til en ekstern

part. I det danske DTT-net gør det sidste sig gældende. Opgaven varetages af

Teracom A/S.

• Broadcastere, herunder kommercielle broadcastere,1 der sælger deres tv-

kanaler til den kommercielle gatekeeper, og public service-broadcastere, hvis

indhold udsendes free-to-air.

Når tv-indholdet er produceret hos broadcasterne, skal det igennem en

distributionskæde, der sikrer, at tv-signalet når fra broadcasteren til den enkelte

seer. Opbygningen af denne distributionskæde fremgår af figur 2 nedenfor og er

uddybet i den efterfølgende tabel 1, hvor ejerforholdene i kæden også er angivet.

Figur 2. Distributionskæden i DTT-nettet (eksemplificeret ved MUX 1)

Transmissionskredsløb

Kombiner

Mu

ltiple

kser

Enkoder 1

Enkoder n

Sendestation

DR1DR Ramasjang

TV2 RegionerneLokaltv/Tegnsprog

DR Byen

Head EndMUX1

1 Herunder også kommercielle broadcastere med public service forpligtigelser såsom TV2.

Side 4 af 14

Tabel 1. Opbygning af distributionskæden samt ejerforhold i DTT-nettet (med fokus

på MUX 1 og 2) Element Beskrivelse Ejer

Head-end I head-end kodes/komprimeres og samles de rå tv-signaler til ét signal. Head-end for MUX 1 og 2 er placeret i DR Byen.

Head-end for MUX 1 ejes af I/S DIGI-TV. Head-end for MUX 2 ejes af DR.

Transmissions-kredsløb

Fibernet, der overfører tv-signalet fra head-end til de enkelte sendestationer i landet

Teracom A/S

Sendestation

Den bygning, hvori sendeudstyret befinder sig, og som har en tilhørende mast. Der er i alt 48 sendestationer i det danske DTT-net.

Primært Teracom A/S, men også tredjepart (oftest TDC). I/S DIGI-TV og DR ejer ikke sendestationer.

Sender

Boks, der omsætter bits og bytes fra transmissionskredsløbet til radiosignaler og forstærker signalet. Der findes på hver sendestation én sender for hver MUX.

MUX 1- sendere ejes af DIGI-TV. MUX 2-sendere ejes af DR. Reservesendere ejes af DIGI-TV. 2 Driftes af Teracom A/S.

Antennesystem

Udstyr, der sørger for at signalet fra senderne udsendes til den enkelte seer. Består af en kombiner, der samler signalet fra de forskellige sendere til ét signal, et antennekabel, der sender det samlede signal op i masten og selve antennen, der fra masten udsender DTT-signalet i luften, hvorfra det kan modtages af seerens antenne.

Antennesystemer ejes af Teracom A/S. I/S DIGI-TV og DR ejer ikke antenne-systemer.

Mast

I alt 48 sendemaster.

Master ejes primært af Teracom A/S, men også af tredjepart (oftest TDC). I/S DIGI-TV og DR ejer ikke master.

Kilde: Egen fremstilling

2 Reservesenderene deles mellem MUX 1-4 og anvendes således også af Boxer TV. Ved samtidigt nedbrud på flere hovedsendere har MUX 1 prioritet.

Side 5 af 14

Samlet set kan der på denne baggrund peges på følgende kendetegn ved det

danske DTT-net og I/S DIGI-TV’s og DRs involvering heri:

• I/S DIGI-TV/DR varetager alene opgaver relateret til rollen som MUX-operatør,

dvs. opgaver i forhold til at fastlægge kanaldisponeringen i MUX 1 og 2. I/S DIGI-

TV og DR ejer ligeledes kun udstyr, der kan relateres hertil, dvs. head-end og

sendere, som i vidt omfang er de led i distributionskæden, hvor

udsendelsesstandarden (billedkvalitet, tv-signalets robusthed mv.) fastlægges.

• Opgaven som teknisk operatør varetages fuldt ud af Teracom A/S. Dette

gælder også for I/S DIGI-TV’s og DRs sendere. I/S DIGI-TV og DR har således

udliciteret den løbende drift, service og vedligehold vedrørende alle

distributionsmæssige opgaver, efter tv-signalet forlader DR Byen, til Teracom

A/S, og varetager ikke selv driftsmæssige aktiviteter i det danske DTT-

sendenet.

• Teracom A/S ejer ligeledes en betydelig del af infrastrukturen i det danske DTT-

net (sendestationer, antennesystemer og master). TV2 og DR solgte i 2010

deres respektive master, grunde og bygninger samt samejede selskaber til

Teracom AB. I 2013 indgik I/S DIGI-TV og DR en 10-årig aftale om drift og

vedligehold af DTT-nettet med Teracom A/S.

2. Sammenligning med Norge, Sverige, Finland og England

Kulturministeriet har anmodet om, at DR beskriver ”i hvilket omfang public service-

foretagender i Norge, Sverige, Finland og England og eventuelle andre relevante

lande i Europa selv distribuerer deres tv-programmer … via antennenet eller lader


DR besvarer i dette afsnit denne anmodning via en beskrivelse af forholdene i

Norge, Sverige, Finland og England.

I vurderingen af, i hvilket omfang public service-broadcastere i disse fire lande selv

distribuerer deres tv-kanaler, har DR taget udgangspunkt i følgende to parametre:

1. I hvilket omfang public service-broadcasterne har bestemmende indflydelse på

de sendestandarder (dvs. billedkvalitet, dækning, robusthed mv.), der anvendes i

forbindelse med udsendelsen af deres tv-kanaler.

2. I hvilket omfang public service-broadcasterne selv ejer og i det daglige drifter

selve infrastrukturen i sendenettet.

DR har i afdækningen heraf været i kontakt med public service-broadcasterne i de

pågældende lande. Det bemærkes, at DR indenfor den angivne frist ikke har haft

mulighed for at afdække alle detaljer i de efterspurgte lande, ligesom DR ikke har

mulighed for at få indsigt i de nærmere aftaleforhold mellem aktørerne (public

service-broadcastere, gatekeepere og tekniske operatører) i de enkelte lande.

Side 6 af 14

Sammenligningen skal derfor tages med forbehold og fokuserer primært på de

overordnede kendetegn ved DTT-nettets opbygning i de pågældende lande og

public service-foretagendernes involvering i distributionen af egne tv-kanaler.

Sammenfattende kan der peges på følgende hovedpointer fra sammenligningen:

• I alle undersøgte lande har public service-broadcasteren bestemmende

indflydelse på sendestandarder mv. Det sker enten ved, at broadcasteren er

tildelt et antal MUX og indtager rollen som MUX-operatør, evt. som medejer af

et selskab med denne rolle, (Danmark, Norge og England); eller ved at

broadcasteren indgår aftale med en teknisk operatør, der råder over

frekvensressourcerne, men politisk er forpligtet til at stille tilstrækkelig

kapacitet til rådighed til public service-foretagenderne (Sverige og Finland).

• Den bestemmende indflydelse ses også af, at public service-broadcasteren i alle

lande har et direkte kontraktforhold til den tekniske operatør – og altså uden

om en central MUX-operatør/gatekeeper – hvor krav vedr. den daglige drift (fx

netværkets oppetid og kvalitet) er aftalt, og operatøren kan holdes ansvarlig

for nedbrud mv.

• Den daglige drift af sendenettet varetages i alle de undersøgte lande af en

særskilt teknisk operatør, der også ejer størstedelen af/hele infrastrukturen i

nettet (svarende til Teracom A/S i Danmark).

• Den eksisterende danske model synes på denne baggrund at minde forholdsvis

meget om opbygningen i de øvrige lande (særligt England og Norge). Ingen af de

nævnte lande anvender en model, hvor public service-broadcasteren er kunde

hos en særskilt kommerciel gatekeeper uden direkte kontakt til den tekniske

operatør (i Sverige og Finland er der ikke noget gatekeeperled, men en direkte

aftale mellem public service-broadcasteren og den tekniske operatør, der ejer

og drifter sendenettet).

• De offentlige myndigheder i Norge, Sverige, Finland og England fører i forskelligt

omfang tilsyn med infrastrukturen og/eller den tekniske operatør, herunder

nedetider, sendestandarder og priser for distribution af tv.

I tabel 2 opsummeres med afsæt i de to ovenstående parametre situationen i de

nævnte lande. Herefter følger en nærmere beskrivelse af opbygningen af DTT-

nettet og public service-broadcasternes involvering i distributionen i Norge,

Sverige, Finland og England.

Side 7 af 14

Tabel 2. Public service-broadcasteres rolle ifm. distribution af egne tv-kanaler 1. Har bestemmende

indflydelse på sendestandarder for egne tv-kanaler (billedkvalitet, robusthed og dækning mv.)

2. Ejer og driver selv infrastruktur til distribution af tv

Danmark (DR) Ja – DR er medejer af MUX-operatøren I/S DIGI-TV, råder over egen MUX, og har et direkte kontraktforhold til teknisk operatør (Teracom A/S).

Kun i begrænset omfang – I/S DIGI-TV og DR ejer kun head-end og sendere, mens resten af infrastrukturen ejes af Teracom A/S/tredjepart, og al drift og vedligehold varetages af Teracom A/S.

Norge (NRK) Ja – NRK er medejer af MUX-operatøren NTV, råder over egen MUX og har et direkte kontraktforhold til den tekniske operatør (Norkring).

Kun i begrænset omfang – NRK ejer head-end, mens resten af infrastrukturen ejes af Norkring, der også varetager daglig drift og vedligehold.

Sverige (SVT) Ja – SVT tildeles sendetilladelse direkte fra den svenske stat med kapacitet svarende til en MUX og har direkte kontraktforhold til teknisk operatør (det statsejede Teracom AB).

Nej – Teracom AB ejer infrastrukturen i sendenettet, og står for daglig drift og vedligehold.

Finland (Yle) Ja – Politisk regulering af kapacitet til Yle og direkte kontraktforhold til teknisk operatør (Digita).

Nej – Digita ejer infrastruktur og står for drift og vedligehold.

England (BBC) Ja – BBC indtager rolle som MUX-operatør, råder over egen MUX og har direkte kontraktforhold til teknisk operatør (Arqiva).

Kun i begrænset omfang – Head-end ejes af BBC, mens resten af infrastrukturen ejes og drives af den, Arqiva.

Kilde: Egen fremstilling på baggrund af oplysninger fra de pågældende broadcastere og EBU-dokument: SMR370 – Who holds the DTT-licences (ikke offentligt tilgængeligt).

Norge

Selskabet Norges Televisjon (NTV) har efter udbud koncession til at sende tv på hele

frekvensspektret (fra 470 til 790 MHz) fra 2006 til 2021. NTV ejes ligeligt af NRK,

TV2 Norge og Telenor. NTV’s koncession indeholder bl.a. forpligtelser til at udsende

NRK’s kanaler free to air og til ligebehandling af alle broadcastere, der ønsker

distribution i DTT-nettet.

NTV har to kunder: NRK og RiksTV. NRK sendes free to air i egen MUX. RiksTV er

gatekeeper for betalings-tv. RiksTV ejes ligesom NTV ligeligt af NRK, TV2 Norge og

Telenor. TV2 Norges kanaler er betalingskanaler og indgår i RiksTV’s abonnementer.

RiksTV råder over fire MUX.

Side 8 af 14

NRK ejer som i Danmark selv head-end. Resten af sendeudstyret ejes af den

tekniske operatør, Norkring, som ejes af Telenor. Norkring varetager ligeledes den

løbende tekniske drift og vedligehold af sendenettet.

Den norske telemyndighed fører tilsyn med, at vilkåret i NTV’s koncession om

ligebehandling af broadcastere overholdes ved udvælgelsen af de kanaler, der

indgår i RiksTV’s kanalpakker.

Modellen minder om den eksisterende danske model, da både DR og NRK via

medejerskab af MUX-operatørerne I/S DIGI-TV og NTV har bestemmende

indflydelse på sendestandarder mv. Ligeledes er den løbende drift og vedligehold af

nettet i begge lande udliciteret til en særskilt teknisk operatør.

Sverige

I Sverige er der ingen særlig lovgivning vedrørende MUX-operatører/gatekeepere.

SVT får sendetilladelse direkte af den svenske stat, der indebærer, at der til

udsendelse af SVT’s kanaler afsættes kapacitet svarende til en MUX, og at

kanalerne skal udsendes free to air mv. Herudover har SVT plads til udsendelse af

HD-kanaler i en anden MUX.

Andre tv-kanaler får tilladelse, normalt for seks år, fra den svenske telemyndighed,

Myndigheten för radio och tv (MRTV). Ved udstedelse af tilladelser til tv-kanaler,

skal MRTV tage hensyn til, at der skal være et bredt og varieret udbud af kanaler

fra forskellige programforetagender.

I forbindelse med ansøgning til MRTV om tilladelse stilles der krav om, at tv-

kanalerne skal samarbejde om tekniske forhold vedrørende multipleksering og

udsendelse, herunder kryptering og CA-håndtering (betalingskort), hvis der er tale

om betalingskanaler.

Det svenske DTT-net ejes og drives af den statsejede virksomhed Teracom AB, der

indtager rollen som teknisk operatør. SVT har et direkte kontraktforhold til

Teracom AB omkring drift af nettet og udsendelse af SVT’s indhold.

Udover SVT sendes de kommercielle stationer TV4 og TV6 også free to air. Ligesom

SVT har disse kanaler direkte kontrakt og aftaleforhold med Teracom AB herom og

går således ikke igennem en gatekeeper. Den pris, SVT, TV4 og TV6 betaler Teracom

AB herfor, er reguleret af den svenske telestyrelse (PTS).

Teracom AB har tidligere haft et datterselskab, Boxer TV-Access, som de facto

fungerede som gatekeeper for betalingskanalerne, idet det samarbejde, som tv-

kanalerne er forpligtet til, i praksis blev håndteret af Teracom/Boxer. I 2016 blev

Boxer solgt til bredbånd- og kabel-tv-selskabet Com Hem.

Side 9 af 14

Modellen afviger fra den danske, idet der i Sverige ikke er et gatekeeperled for free

to air kanalerne. SVT spiller således ikke en rolle som MUX-operatør på samme måde

som I/S DIGI-TV. Det forhold, at SVT direkte fra den svenske stat får en

sendetilladelse, der sikrer fornøden kapacitet, og har et direkte kontraktforhold til

den tekniske operatør omkring den løbende drift, sikrer dog SVT bestemmende

indflydelse på, hvordan SVT’s tv-kanaler udsendes. Selve driften af sendenettet

vurderes overordnet set at være parallel til situationen i Danmark, da den også i

Sverige varetages af Teracom.

Finland

I Finland er gatekeeper-leddet sprunget over, hvilket bl.a. hænger sammen med, at

langt størstedelen af tv-kanalerne i det finske DTT-net kan modtages free to air

(på nuværende tidspunkt 16 kanaler, herunder også de kommercielle), hvorfor der

ikke er behov for en gatekeeper, der samler de kommercielle stationer bag et

betalingskort.

Frekvenstilladelser udstedes i stedet direkte til den tekniske operatør efter

forudgående skønhedskonkurrence. Den nuværende tekniske operatør er det

kommercielle selskab Digita. Der stilles krav til den tekniske operatør om at sælge

kapacitet til public service-broadcasteren Yle og kommercielle broadcastere. De

finske myndigheder er forpligtet til at sikre, at den nødvendige kapacitet stilles til

rådighed for Yle.

Modellen afviger fra den danske, idet der ikke er et gatekeeperled. Yle er i stedet

kunde hos den tekniske operatør, der råder over frekvensressourcerne. Yle er dog

sikret nødvendig kapacitet og har et direkte kontraktforhold til den tekniske

operatør, og har herigennem bestemmende indflydelse på dækning og kvalitet.

England

Der er i England seks landsdækkende sendemuligheder (MUX). BBC får stillet én

MUX til rådighed af det britiske parlament. De resterende fem MUX uddeles via

tilladelse fra den britiske telestyrelse, Ofcom, hvoraf BBC har tilladelse til én

yderligere MUX.

Hver MUX-operatør kan efter aftale med Ofcom selv bestemme de tekniske

parametre, som de ønsker at anvende. BBC har m.a.o. bestemmende indflydelse på

den dækning og billedkvalitet mv., de ønsker at udsende deres kanaler i.

Med hensyn til den løbende drift af sendenettet foretager BBC ligesom DR selv

kodning mv. i egen head end, men har indgået aftale med den tekniske operatør i

England, Arqiva, for så vidt angår den videre distributionsopgave, herunder krav til

netværkets oppetid og kvalitet. BBC ejer således ikke selve infrastrukturen efter

deres egen head-end og ud til seerne. Den tekniske operatør skal årligt

afrapportere til Ofcom om nedetider i DTT-nettet.

Side 10 af 14

Den britiske model synes på denne måde at minde forholdsvis meget om den

nuværende danske model: BBC råder over to MUX, mens den løbende, daglige drift

af sendenettet varetages af en særskilt, teknisk operatør.

3. Forventede og potentielle konsekvenser for I/S DIGI-TV og DR

De forventede og potentielle konsekvenser ved en samling af alle DTT-

sendemuligheder hos en kommerciel gatekeeper (model A i udbudsmaterialet)

gennemgås nedenfor. DR henviser i øvrigt til overvejelserne i DRs svar af 5. juli på

høringen over udkast til bekendtgørelse om udbud af jordbaserede digitale tv-

sendemuligheder.

3.1. Økonomiske konsekvenser

Kulturministeriet har bedt DR om en vurdering af de økonomiske, herunder

regnskabsmæssige, konsekvenser for I/S DIGI-TV og DR ved en samling af alle

sendemuligheder hos en kommerciel gatekeeper. I denne forbindelse ønskes også

mulighederne for videresalg af I/S DIGI-TV’s og DRs aktiver til andre distributører

belyst.

DR besvarer hermed denne del af anmodningen. Først beskrives de potentielle

konsekvenser for DRs løbende udgifter til distribution af tv via DTT-nettet

sammenlignet med en situation, hvor I/S DIGI-TV videreføres (model B i

udbudsmaterialet) (afsnit 3.1.1.), og herefter ses der nærmere på I/S DIGI-TV og

DRs aktiver (afsnit 3.1.2).

3.1.1. DRs løbende udgifter til distribution

Konsekvenserne for DRs omkostninger til distribution fra 2020 ved valg af model A

frem for model B afhænger af en række forhold vedr. situationen i DTT-nettet i

2020, herunder de krav, der i udbud mv. stilles til en kommende gatekeeper, hvilke

investeringer gatekeeper ønsker at gennemføre ifm. 700 MHz-transitionen, de

nærmere forhold under hvilke, DRs kanaler måtte blive udsendt, gatekeepers

prismodel mv.

Grundet usikkerheden om disse forhold er det ikke muligt for DR at angive konkrete

estimater for DRs omkostninger til distribution, hvis alle DTT-sendemulighederne

fra 2020 samles hos en kommerciel gatekeeper (model A), sammenlignet med en

situation, hvor I/S DIGI-TV fortsat råder over én MUX (model B).

Samlet set er det dog alt andet lige DRs vurdering, at model A indebærer, at DRs

udgifter til distribution via DTT-nettet vil blive forøget sammenlignet med model B.

Det skal ses i sammenhæng med følgende forhold:

• Såfremt I/S DIGI-TV fortsat fungerer som MUX-operatør efter 2020, vil DR

som i dag have et direkte aftaleforhold til den tekniske operatør Teracom A/S.

Samling af alle sendemuligheder hos en kommerciel gatekeeper indskyder et

ekstra led mellem DR og den tekniske operatør. Det vil kunne øge DRs udgifter

til distribution, da der herefter vil være to aktører (kommerciel gatekeeper og

Side 11 af 14

teknisk operatør) involveret i distributionen af DRs kanaler, der begge vil skulle

drive en rentabel forretning.

• Det kan overvejes, om model A med én gatekeeper kan give anledning til

stordriftsfordele og dermed potentielle besparelser for kunderne i DTT-nettet,

herunder DR i forhold til model B.

DR vurderer ikke, at dette vil være tilfældet. Det skal ses i sammenhæng med,

at de nuværende parter i DTT-nettet (I/S DIGI-TV, DR og Boxer TV) allerede i

dag anvender den samme tekniske operatør (Teracom A/S), og har indgået

aftale om fælles anvendelse af de dele af sendenettet, hvor der er mulighed

herfor (fx reservesendere, antennesystemer mv.). Derudover samarbejder

parterne med hensyn til kanalplaceringer og fælles elektronisk programguide

(EPG). De potentielle stordriftsfordele er derfor efter DRs vurdering allerede

realiseret.

• Afgivelsen af 700 MHz-båndet indebærer, at den kommercielle gatekeeper frem

mod en evt. tilladelsesperiodes start vil skulle foretage investeringer i

sendenettet som følge af, at der for alle MUX skal ske tilpasninger i

sendeudstyr, antennesystemer mv., så de matcher det nye frekvensbånd.

Disse omkostninger vil i sagens natur blive afspejlet i den pris, kunderne i DTT-

nettet skal betale til gatekeeper. For at afdække en evt. risiko for, at

distributionsvirksomheden af forretningsmæssige årsager må indstilles inden

tilladelsesperiodens udløb, vil distributøren formentlig ønske at afskrive sin

investering over en forholdsvis kort periode. Det vil i givet fald betyde, at DRs

omkostninger til distribution af tv via DTT vil blive fordyret sammenlignet med

den situation, hvor I/S DIGI-TV fortsat råder over en MUX og på egen hånd

foretager de nødvendige investeringer heri.

Uagtet valg af model indebærer 700 MHz-transitionen og den deraf afledte MUX-

nedgang, at DR efter 2020 ikke længere vil skulle drive MUX 2, dvs. at DRs udgifter

hertil bortfalder. Dette modvirkes (delvist) af det forhold, at der efter 2020 kun vil

være fem mod i dag seks MUX’e til at dele de forholdsvis faste omkostninger som

maste- og antenneleje mv. i DTT-nettet, dvs. at udgiften i de tilbageværende fem

MUX’e, herunder for DR, stiger. Denne påvirkning af DRs distributionsudgifter er

uafhængig af det konkrete valg mellem model A eller B.

3.1.2. I/S DIGI-TV’s og DRs aktiver

En model, hvor en kommerciel gatekeeper råder over alle sendemuligheder,

indebærer, at I/S DIGI-TV og DR vil skulle søge at afhænde aktiverne (dvs.

sendeudstyret) i hhv. MUX 1 og 2. Den regnskabsmæssige påvirkning afhænger af

hvor stor en del af aktiverne, der kan sælges, og til hvilken pris.

Hvis der er aktiver, I/S DIGI-TV og DR ikke kan afhænde, vil de pågældende aktivers

bogførte værdi skulle nedskrives til nul.

Side 12 af 14

I denne forbindelse bemærkes, at en samling af alle sendemuligheder hos én

gatekeeper indebærer, at I/S DIGI-TV ikke længere vil skulle spille en rolle som MUX-

operatør, og at interessentskabet derfor vil skulle nedlægges/likvideres. Det

indebærer, at DR og TV2 ikke blot vil skulle søge at afhænde interessentskabets

aktiver, men også vil skulle betale evt. kreditorer, indhente udestående

tilgodehavender mv. på tidspunktet for nedlæggelsen. Den endelige påvirkning af

DRs regnskab vil afhænge af det samlede udfald heraf, og kan ikke opgøres på

nuværende tidspunkt.

Endelig bemærkes, at der i en situation hvor I/S DIGI-TV nedlægges, og den

kommercielle gatekeeper på et tidspunkt efter 2020 som følge af konkurs eller

andre forhold måtte vælge at indstille distributionsvirksomheden inden

tilladelsesperiodens udløb, ikke umiddelbart vil være nogen til at overtage

distributionsopgaven fra den kommercielle gatekeeper. Med mindre der politisk

træffes en anden beslutning, vil public service-kanalerne imidlertid stadig vil skulle

udsendes via DTT-platformen.

At omstille DTT-platformen til kun at distribuere free to air-kanalerne vil i givet

fald være forbundet med væsentlige omkostninger for public service-udbyderne,

herunder DR.

3.2. Personalemæssige konsekvenser

Kulturministeriet anmoder om, at DR beskriver de personalemæssige konsekvenser

ved en samling af alle DTT-sendemuligheder hos en kommerciel gatekeeper. I dette

afsnit besvares denne anmodning.

Samling af alle DTT-sendemuligheder hos en kommerciel gatekeeper, herunder

lukning af I/S DIGI-TV vil ikke have personalemæssige konsekvenser for I/S DIGI-TV

eller DR. I/S DIGI-TV og DR har således, som beskrevet ovenfor, udliciteret alle

løbende drifts- og vedligeholdelsesopgaver i DTT-sendenettet til Teracom A/S og

har derfor ikke ansatte, der varetager disse opgaver.

3.3. Juridiske konsekvenser

Kulturministeriet anmoder om, at DR beskriver de juridiske konsekvenser ved en

samling af alle DTT-sendemuligheder hos en kommerciel gatekeeper. I dette afsnit

besvares denne anmodning med fokus på retransmissionsprincippet.

For både radio og tv gør det sig gældende, at DRs egen udsendelse er afgørende

for retransmissionssystemet i Danmark – og i øvrigt også for retransmissionen af

DRs kanaler i nabolandene.

Retransmission forudsætter, at der eksisterer en primær udsendelse, som

videresendes af tredjemand. Det foregår på den måde, at en tv-station udsender

sit radio- og tv-signal, hvorefter en anden aktør end tv-stationen (”en anden

Side 13 af 14

organisation end den oprindelige”) videreudsender dette, jf. Bernerkonventionen

art. 11 bis stk. 1 nr. II.

Primær udsendelse foretaget af tv-stationen er således nødvendig for

efterfølgende retransmission. Det er imidlertid efter forarbejderne til

ophavsretslovens § 35 uden betydning, om det er det fysisk faktiske primære signal,

der anvendes til brug for retransmissionen, blot der finder en primær udsendelse

sted.

Såfremt model A vælges, vil billedet alt andet lige blive mere mudret.

Der vil i model A formentligt kunne skabes en situation, hvor udsendelsen af DR i

DTT-nettet via en kommerciel gatekeeper anses som primær udsendelse, hvis det

forholder sig sådan, at distributøren af det jordbårne signal udelukkende handler

på DRs vegne og alene stiller fysiske faciliteter til rådighed for DR, og den

kommercielle aktør fx ikke har mulighed for at sælge udsendelsen videre til

slutbrugere, så der ikke består et abonnementsforhold mellem distributøren og

slutbrugeren i relation til DRs kanaler.

Selvom det således under visse betingelser formentlig vil være muligt for en

kommerciel distributør at stå for DRs primære udsendelse på DTT, er det vigtigt

at have helt rene linjer omkring DRs distribution, så det sikres, at DRs indhold

kommer ud til danskerne (og i nabolandene) uden diskussioner om clearing af

rettigheder mv., der potentielt kan have uhensigtsmæssige konsekvenser, både i

forhold til den primære udsendelse og i forhold til retransmission. Det er desuden

væsentligt ikke at skabe usikkerhed på et område som retransmission, som

genererer rettighedsvederlag til en bred vifte af de kreative industrier.

3.4. Konsekvenser vedr. sendestandard (dækning, billedkvalitet, robusthed mv.)

Kulturministeriet har udover de økonomiske, personalemæssige og juridiske

konsekvenser også bedt DR om at belyse ”øvrige forventede konsekvenser” ved en

samling af alle DTT-sendemuligheder hos en kommerciel gatekeeper.

DR beskriver på denne baggrund i det følgende de potentielle konsekvenser med

hensyn til den sendestandard (dvs. den dækning, billedkvalitet og robusthed mv.),

der i dag kendetegner udsendelsen af DRs tv-kanaler.

De nærmere konsekvenser vil afhænge af, hvordan modellen i givet fald udformes,

herunder i hvilket omfang der stilles klare krav til den kommercielle gatekeeper med

hensyn til sendestandarder for public service-indholdet og/eller om DR løbende

sikres bestemmende indflydelse på de relevante sendestandarder mv.

Hvis ikke der stilles tilstrækkeligt klare krav til udsendelsen af DRs indhold, kan der

således peges på en række potentielle konsekvenser.

Det omfatter fx krav til den kommercielle distributør om at:

Side 14 af 14

• videreføre I/S DIGI-TV’s eksisterende net (baseret på nuværende

sendepositioner og antal) med uændret dækning ift. i dag (det vil i praksis sige

100 pct., jf. I/S DIGI-TV’s nuværende sendetilladelse udstedt af Radio- og tv-

nævnet).

• afsætte tilstrækkelig kapacitet til udsendelsen af DRs indhold.

• sikre en høj oppetid svarende til i dag (nærved 100 pct.).

Mulige konsekvenser omfatter bl.a. reduceret dækning (dvs. at seere, der i dag har

dækning, mister den), risiko for, at billedkvaliteten på DRs kanaler ikke følger med

udviklingen på markedet, lavere forsyningssikkerhed (dvs. flere nedbrud i DTT-

nettet sammenlignet med i dag) mv.

Herudover bemærkes, at DR i dag har indgået en aftale med Teracom A/S om

driften af DTT-nettet, som bl.a. omfatter minimumskrav til oppetider mv. Denne

direkte kontakt til den tekniske operatør indebærer, at DR har en løbende indsigt i

driften af DTT-nettet. Det gør det muligt for DR at besvare henvendelser fra seere

vedr. udsendelsen og modtagelsen af DRs indhold og sikre, at den tekniske operatør

foretager de nødvendige justeringer i sendenettet, såfremt henvendelser fra

seere mv. viser, at der er behov for fx at udbedre fejl eller udskifte sendeudstyr.

I en model, hvor alle sendemuligheder samles hos en kommerciel gatekeeper, hvor

DR er kunde, risikerer DR at miste denne direkte kontakt til den tekniske operatør.

Det vil have som konsekvens, at DR ikke i samme omfang som i dag kan besvare og

følge op på spørgsmål relateret til udsendelsen og modtagelsen af DRs kanaler mv.,

og vil derfor efter DRs vurdering forudsætte, at gatekeeper i givet fald forpligtes

til at levere løbende support vedr. seerhenvendelser.

DR henviser generelt til sit svar af 5. juli på høringen over udkast til bekendtgørelse

om udbud af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder, hvor en række

opmærksomhedspunkter mht. til dækning, kvalitet, forsyningssikkerhed og øvrige

tekniske forhold vedr. udsendelsen af public service-indhold i en model, hvor alle

sendemuligheder er samlet hos en kommerciel gatekeeper (model A), er uddybet og

beskrevet nærmere.

Bilag 27

Side 1 af 10

Konsekvenser for DR såfremt DRs distribution af DAB-radio

fremover skal ske via en kommerciel aktør

Kulturministeriet har i brev af d. 6. juli 2017 anmodet DR om:

”… et notat om konsekvenserne for DR, såfremt DR’s distribution af

radioprogrammer via jordbaserede digitale radiosendemuligheder (DAB)

fremover skulle ske via en kommerciel distributør, jf. distributionen af

landsdækkende kommerciel radio i DAB blok 1.”

Herudover anmoder Kulturministeriet om, at notatet indeholder:

”… en beskrivelse af, i hvilket omfang public service-foretagender i Norge,

Sverige, Finland og England og eventuelle andre relevante lande i Europa

selv distribuerer deres … radioprogrammer via antennenet eller lader


DR besvarer med dette notat Kulturministeriets anmodning. Notatet er opbygget

som følger:

1. Først redegøres for det distributionsmæssige set-up i Danmark, dvs.

opbygningen og ejerforholdene i det danske DAB-net, herunder DRs

involvering heri.

2. Dernæst sammenlignes med forholdene i Norge, Sverige og England.

3. Endelig beskrives de forventede og potentielle konsekvenser for DR,

såfremt DRs distribution af radiokanaler skulle ske via en kommerciel aktør.

Afsnit 3.1. omhandler de potentielle økonomiske konsekvenser. Afsnit 3.2

omhandler de potentielle konsekvenser mht. sendestandard mv.

1. Opbygning og ejerforhold i det danske DAB-net

Det danske DAB-net anvender frekvenser i VHF-båndet (174-240 MHz), der giver

rum for to landsdækkende sendemuligheder/MUX (dvs. samling af frekvenser, der

hele dækker landet).

DR

7. september 2017

Side 2 af 10

Per 1. oktober 2017 er Digital Radio Teracom A/S1 gatekeeper for DAB MUX 1, der

indeholder kommercielle kanaler, mens DR er gatekeeper for DAB MUX 2, der

indeholder public service-kanaler (DRs kanaler og Radio 24/7).

Der kan, ligesom i DTT-nettet, peges på følgende aktører i det danske DAB-net:

• Gatekeepere/MUX-operatører, dvs. aktører, der er tildelt tilladelse til at sende

på en given mængde frekvenser, og som indenfor gældende politisk regulering

foretager kanaldisponeringen, dvs. fastlægger hvilke radio-kanaler, der skal

udsendes på de pågældende frekvenser og med hvilken kapacitet

(dækning/lydkvalitet). Fra d. 1. oktober 2017 varetages opgaven i det danske

DAB-net af Digital Radio Teracom A/S (MUX 1) og DR (MUX 2).

• Teknisk operatør, dvs. den aktør, der varetager den daglige drift og det løbende

vedligehold af sendenettet. Opgaven kan varetages af MUX-operatøren selv

eller efter nærmere aftale med MUX-operatøren være udliciteret til en ekstern

part. I det danske DAB-net gør det sidste sig gældende. Opgaven varetages af

Teracom A/S.

• Broadcastere, herunder kommercielle radiostationer, der betaler MUX-

operatøren (dvs. Digital Radio Teracom A/S) for distribution af deres

radioindhold, og public service-kanaler (DRs kanaler og Radio 24/7).

Når radioindholdet er produceret hos broadcasterne/radiostationerne, skal det

igennem en distributionskæde, der sikrer, at radiosignalet når fra broadcasteren

til den enkelte lytter. Opbygningen af denne distributionskæde og ejerforholdene

fremgår af figur 1 nedenfor og er uddybet i den efterfølgende tabel 1.

1 Digital Radio Teracom A/S er ejet 100 pct. af Teracom Group AB. Selskabet er et søsterselskab til Teracom A/S.

Side 3 af 10

Figur 1. Distributionskæden i DAB-nettet (eksemplificeret ved DAB MUX 2)

Transmissionskredsløb

Kombiner

Mu

ltiple

kser

Enkoder 1

Enkoder n

Sendestation

Head End

InfrastrukturElforsyning/

Nødstrøm/køl

DAB Blok2

Tabel 1. Opbygning af infrastrukturen samt ejerforhold i DAB-nettet (med fokus på

MUX 2), pr. 1. oktober 2017 Element Beskrivelse Ejer

Head-end I head-end kodes/komprimeres og samles de rå radio-signaler til ét signal. Head-end for MUX 2 er placeret i DR Byen.

Head-end for MUX 2 ejes af DR.

Transmissions-kredsløb

Fibernet, der overfører radiosignalet fra head-end til de enkelte sendestationer i landet.

TDC, driftes af Teracom A/S.

Sendestation

Den bygning, hvori sendeudstyret befinder sig, og som har en tilhørende mast. I MUX 2 i alt 65 sendestationer i landet.

Primært Teracom A/S, men også tredjepart (oftest TDC). DR ejer ikke sendestationer.

Sender

Boks, der omsætter bits og bytes fra transmissionskredsløbet til radiosignaler og forstærker signalet. Der findes på hver sendestation én sender for hver MUX.

DR ejer ca. halvdelen af senderne i MUX 2, resten leaser DR af Nordania.

Antennesystem

Udstyr, der sørger for at signalet fra senderne udsendes til den enkelte lytter. Består af en kombiner, der samler signalet fra de forskellige sendere til ét signal, et antennekabel, der sender det samlede signal op i masten og selve antennen, der fra

Antennesystemer ejes af DR og driftes af Teracom A/S.

Side 4 af 10

masten udsender radiosignalet i luften, hvorfra det kan modtages af lytterens antenne.

Mast

I alt 65 sendemaster.

Master ejes primært af Teracom A/S, men også af tredjepart (oftest TDC). DR ejer ikke master.

Samlet set kan der på denne baggrund peges på følgende kendetegn ved det

danske DAB-net:

• DR varetager alene opgaver som MUX-operatør, dvs. opgaver i forhold til at

fastlægge kanaldisponeringen (kapacitet per kanal) i MUX 2 (per 1. oktober 2017).

Kapaciteten til Radio 24/7 – som er den eneste ikke-DR-kanal i MUX 2, er

fastlagt af Kulturministeriet.

• Opgaven som teknisk operatør varetages af Teracom A/S, til hvem DR har

udliciteret opgaverne vedr. løbende drift, service og vedligehold i DAB-nettet

efter signalet forlader DR Byen, herunder også de dele af distributionsudstyret,

som DR selv ejer, dvs. sendere og antennesystemer (DR varetager kun den

løbende drift af head-end for DAB MUX 2 i DR Byen).

• Teracom A/S ejer ligeledes en væsentlig del af infrastrukturen (sendestationer,

master mv.)

• Opbygningen og opgavefordelingen er således – med mindre variationer,

primært at DR i DAB-nettet modsat i DTT-nettet selv ejer antennesystemerne

– parallel til situationen i DTT-nettet.

2. Sammenligning med Norge, Sverige, Finland og England

Kulturministeriet anmoder om, at DR beskriver ”i hvilket omfang public service-

foretagender i Norge, Sverige, Finland og England og eventuelle andre relevante

lande i Europa selv distribuerer deres tv-programmer … via antennenet eller lader


DR besvarer i dette afsnit denne anmodning via en beskrivelse af forholdene i

Norge, Sverige og England. Finland sender ikke DAB-radio.

DR har undersøgt, i hvilket omfang public service-broadcastere i Norge, Sverige og

England selv distribuerer deres DAB-kanaler. Dette er vurderet ud fra to

parametre:

Side 5 af 10

1. I hvilket omfang public service-broadcasterne har bestemmende indflydelse på

de sendestandarder (lydkvalitet, dækning, robusthed mv.), der anvendes i

forbindelse med udsendelsen af deres radiokanaler.

2. I hvilket omfang public service-broadcasterne selv ejer og i det daglige drifter

selve infrastrukturen i sendenettet.

DR har i afdækningen heraf været i kontakt med public service-broadcasterne i

Norge, Sverige og England. Det bemærkes, at DR ikke har detaljeret indsigt i alle

detaljer i de respektive lande, herunder de nærmere aftaleforhold mellem

aktørerne (public service-broadcastere, gatekeepere og tekniske operatører).

Sammenligningen skal tages med dette forbehold og fokuserer derfor også

primært på de overordnede kendetegn ved public service-foretagendernes

involvering i distributionen af deres eget radioindhold.

Sammenfattende kan der peges på følgende hovedpointer fra sammenligningen:

• I de undersøgte lande er det kun Norge, England og Danmark, der prioriterer

DAB. I Finland sendes der ikke radio via DAB – i stedet prioriteres FM og

internetbaseret radiodistribution. I Sverige dækker DAB-nettet kun ca. 35 pct.

af befolkningen, og det er politisk besluttet indtil videre at indstille udbygningen

af det eksisterende DAB-net.

• Public service-broadcasternes engagement i distributionen af deres egne

radiokanaler minder forholdsvis meget om situationen i DTT-nettet, jf. DRs

notat af 28. august 2017 om konsekvenserne ved en samling af alle DTT-

sendemuligheder hos en kommerciel gatekeeper:

• Public service-broadcasterne i de forskellige lande har således alle

bestemmende indflydelse på sendestandarder mv. I Norge, England og Danmark

sker det ved, at public service-broadcasterne råder over egen MUX, hvor public

service-indholdet udsendes, mens de kommercielle kanaler er samlet i en anden

MUX. I Sverige er der kun én MUX, hvorfra der kun sendes kanaler fra Sveriges

Radio – i det svenske DAB-net sendes således endnu ikke kommercielle

radiokanaler.

• Den bestemmende indflydelse ses også af, at public service-broadcasteren i alle

lande har et direkte kontraktforhold til den tekniske operatør – og altså uden

om en central MUX-operatør/gatekeeper – hvor krav vedr. den daglige drift (fx

netværkets oppetid og kvalitet) er aftalt, og operatøren kan holdes ansvarlig

for nedbrud mv.

• Den daglige drift af sendenettet varetages i alle de undersøgte lande af en

særskilt teknisk operatør, der også ejer størstedelen af/hele infrastrukturen i

nettet (svarende til Teracom A/S i Danmark).

Side 6 af 10

I tabel 2 opsummeres med afsæt i de to ovenstående parametre situationen i de

nævnte lande. Herefter følger en nærmere beskrivelse af opbygningen af DAB-

nettet og public service-broadcasternes involvering i distributionen af deres egne

radiokanaler i Norge, Sverige og England.

Tabel 2. Public service-broadcasternes rolle ifm. distribution af egne radiokanaler

på DAB 1. Har bestemmende

indflydelse på sendestandarder for egne radio-kanaler (lydkvalitet, robusthed og dækning mv.)

2. Ejer og driver selv infrastruktur til distribution af radio via DAB

Danmark (DR) Ja – DR er operatør for egen MUX (MUX 2), og har et direkte kontraktforhold til teknisk operatør (Teracom A/S).

Kun i begrænset omfang – DR ejer head-end i DR Byen, sendere og antennesystemer, mens størstedelen af den resterende infrastruktur ejes af Teracom A/S. DR drifter kun head i DR Byen, mens al øvrig drift og vedligehold varetages af Teracom A/S.

Norge (NRK) Ja – NRK er operatør for egen MUX og har et direkte kontraktforhold til den tekniske operatør (Norkring).

Kun i begrænset omfang – NRK ejer og driver head-end, mens resten af infrastrukturen ejes af Norkring (der er ejet af Telenor), der også varetager daglig drift og vedligehold.

Sverige (SR) Ja – Sveriges Radio er tildelt sendetilladelse direkte fra den svenske stat med kapacitet svarende til en MUX og har direkte kontraktforhold til teknisk operatør (det statsejede Teracom AB). Der udsendes endnu ikke kommercielle kanaler via DAB i Sverige.

Nej – Teracom AB ejer infrastrukturen i sendenettet, og står for daglig drift og vedligehold.

Finland (Yle) Finland har fravalgt at sende DAB.

Finland har fravalgt at sende DAB.

England (BBC) Ja – BBC indtager rolle som MUX-operatør, råder over egen MUX og har direkte kontraktforhold til teknisk operatør (Arqiva).

Kun i begrænset omfang – Head-end ejes af BBC, mens resten af infrastrukturen ejes og drives af Arqiva.

Side 7 af 10

Norge

Norkring (100 pct. ejet af Telenor) er sendenetsoperatør og ejer

frekvenstilladelserne til to landsdækkende DAB MUX’e (Rigsblok 1 og 2) frem til

2031. Der sendes i Rigsblok 1 kun kommercielle kanaler. Rigsblok 2 er endnu ikke

etableret. Ud over de to Rigsblokke sender NRK landsdækkende/regionalt i otte

blokke. NRK ejer frekvenstilladelserne til disse otte blokke frem til 2031.

NRK ejer – som det er tilfældet for DR i Danmark – selv head-end og drifter

ligeledes denne. Resten af sendeudstyret ejes af den tekniske operatør, Norkring,

der også varetager den løbende tekniske drift og vedligehold af sendenettet.

Opbygningen i Norge minder således forholdsvis meget om situationen i Danmark

per 1. oktober 2017, hvor der vil være hhv. en public service-MUX og en kommerciel

MUX, der i det daglige drives af en særskilt teknisk operatør.

Sverige

Sveriges Radio (SR) får sendetilladelse direkte af den svenske stat, der indebærer,

at der til udsendelse af SR’s kanaler afsættes kapacitet svarende til en MUX. SR

sendes på DAB kun i Stockholms-området, Göteborg, Malmö samt Luleå (svarende

til ca. 35 pct. af den svenske befolkning). Der udsendes ikke kommercielle kanaler i

det svenske DAB-net.

Det svenske DAB-net, herunder head end, ejes og drives af den statsejede

virksomhed Teracom AB, der indtager rollen som teknisk operatør. SR har et

direkte kontraktforhold til Teracom AB omkring drift af nettet og udsendelse af

SR’s indhold.

Selve driften af sendenettet vurderes overordnet set at være parallel til

situationen i Danmark, da den også i Sverige varetages af Teracom.

Den svenske regering meddelte i sommeren 2015, at den grundet omkostningerne

ved et skifte fra FM til DAB og usikkerhed om DAB’s rækkevidde og robusthed (ifm.

bl.a. beredskabsmeddelelser) indtil videre ikke prioriterer en videre udbygning af

DAB-nettet, herunder et skifte fra DAB til DAB+, hvilket har skabt usikkerhed

omkring fremtiden for DAB i Sverige.

Finland

I Finland sendes der ikke radio via DAB.

England

Der er i England to landsdækkende sendemuligheder (MUX). De to MUX uddeles via

tilladelse fra den britiske telestyrelse, Ofcom, hvoraf BBC har den ene tilladelse.

Den anden er blevet tildelt en kommerciel gatekeeper.

Side 8 af 10

Hver MUX-operatør kan efter aftale med Ofcom selv bestemme de tekniske

parametre, som de ønsker at anvende. BBC har m.a.o. bestemmende indflydelse på

den dækning og lydkvalitet mv., de ønsker at udsende deres kanaler i.

Med hensyn til den løbende drift af sendenettet foretager BBC ligesom DR selv

kodning mv. i egen head end, men har indgået aftale med den tekniske operatør i

England, Arqiva, for så vidt angår den videre distributionsopgave, herunder krav til

netværkets oppetid og kvalitet. BBC ejer således ikke selve infrastrukturen efter

deres egen head-end og ud til lytterne. BBC og Arqiva arbejder ifm. udbygninger af

nettet tæt sammen om udformningen af netværkstopologien for at sikre en bedre

dækning for lytterne.

Den britiske model synes på denne måde at minde forholdsvis meget om den danske

model per 1. oktober 2017: BBC råder over en MUX, mens den løbende, daglige drift

af sendenettet varetages af en særskilt, teknisk operatør.

3. Forventede og potentielle konsekvenser for DR

Kulturministeriet har anmodet DR om en beskrivelse af ”… konsekvenserne for DR,

såfremt DR’s distribution af radioprogrammer via jordbaserede digitale

radiosendemuligheder (DAB) fremover skulle ske via en kommerciel distributør, jf.

distributionen af landsdækkende kommerciel radio i DAB blok 1.”

DR har her valgt at fokusere på de potentielle økonomiske, herunder

personalemæssige, konsekvenser (afsnit 3.1.) og konsekvenserne mht.

sendestandard (dækning, kvalitet, robusthed mv.) (afsnit 3.2).

Som det er tilfældet på DTT-området, afhænger konsekvenserne af, hvordan en

model, hvor DR ikke selv distribuerer sine radioprogrammer, konkret indrettes,

herunder hvilke krav vedr. dækning, udsendelseskvalitet mv., der stilles til en

kommerciel distributør. For at DR kan opfylde sin public service-forpligtelse er det

centralt, at DRs radiokanaler udsendes i en ordentlig kvalitet, med en høj

befolkningsmæssig dækning og tilstrækkelig god robusthed mod evt. nedbrud.

Herudover bemærkes det, at der med den reviderede køreplan for digital radio, der

blev vedtaget i medieforligskredsen i foråret 2016, er fastlagt en række

pejlemærker for det fremtidige danske DAB-net.

Det fremgår således af køreplanen, at der den 1. oktober 2017 skal ske en overgang

til DAB+ samt foretages et blokbytte, hvorefter DRs radiokanaler og Radio 24/7

samles i DAB MUX 2, mens de kommercielle kanaler samles i DAB MUX 1. Herudover

forpligter køreplanen DR til at udbygge DAB MUX 2, ”… så FM-lyttere fra ultimo

2019 kan skifte fra FM til DAB uden at opleve forringelser for så vidt angår disse

kanaler med forbehold for de tekniske forskelle, der er ved modtagelsen af FM- og

DAB-signalerne”.2

2 Tillægsaftale til medieaftalen for 2015-2018 – om digital radio mv.

Side 9 af 10

Konsekvenserne for DR, hvis distributionen af public service-broadcasternes DAB-

kanaler skal ske via en kommerciel distributør, afhænger således også af om en

sådan omlægning indebærer ændringer i køreplanen for udbygning af digital radio,

fx om forpligtelsen til at udbygge DAB-nettet overgår til den kommercielle

distributør, om der sker ændringer mht. kanalfordelingen i DAB MUX 1 og 2 mv.

DR kan på denne baggrund ikke angive præcise estimater for konsekvenserne for

DR ved en samling af al DAB-distribution hos en kommerciel distributør.

Økonomiske konsekvenser

DR ejer i dag forskelligt sendeudstyr i DAB-distributionskæden, primært sendere

og antennesystemer.

Hvis DR ikke selv skal fungere som MUX-operatør, vil der ikke være nogen grund til,

at DR ejer det pågældende udstyr, og DR vil derfor skulle søge at afhænde det. Den

regnskabsmæssige påvirkning afhænger af, hvor stor en del af aktiverne, der kan

sælges, og til hvilken pris. Hvis der er aktiver, der ikke kan afhændes, vil de

pågældende aktivers bogførte værdi skulle nedskrives til nul.

Herudover bemærkes, at DR leaser ca. halvdelen af DAB-senderne af Nordania.

Leasingaftalen løber indtil 2021. Hvis de pågældende sendere skal afhændes inden

da, vil DR skulle udtræde af leasingaftalen med Nordania og tilbagekøbe det leasede

materiel. I givet fald er DR forpligtet til at betale kompensation svarende til de

uforfaldne leasingudgifter samt en merbetaling for førtidig indfrielse. Udgiften

hertil afhænger af tidspunktet for indfrielsen og renteniveauet på det pågældende

tidspunkt. Indfrielsen vil dermed potentielt kunne have en betydelig påvirkning af

DRs regnskab i indfrielsesåret, afhængig af i hvilket omfang omkostningerne til

førtidig indfrielse kan indeholdes i en eventuel salgspris ved salg af udstyret.

Grundet usikkerheden om de nærmere forhold, såfremt distributionen af DRs

radiokanaler skal ske via en kommerciel distributør, kan DR ikke angive konkrete

estimater for, hvordan DRs løbende udgifter til distribution vil blive påvirket.

Som på DTT er de potentielle stordriftsfordele i DAB-nettet dog efter DRs

vurdering høstet, idet Digital Radio Teracom A/S, der per 1. oktober 2017 driver

MUX 1, og DR i dag anvender den samme tekniske operatør (Teracom A/S) og

sambenytter de dele af sendenettet, hvor det giver mening (sendestationer,

antennesystemer mv.).

Herudover bemærkes det, at der – såfremt begge DAB MUX’e samles hos en

kommerciel distributør – de facto vil være tale om et monopol og dermed en usikker

forhandlingsposition for kunderne i DAB-nettet, herunder DR. Det forudsætter

givetvis en form for kontrol med og/eller gennemsigtighed omkring distributørens

prismodel, så DR og de øvrige radiokanaler i DAB-nettet ikke pålægges en unødig

høj pris. Det kan eksempelvis ske med udgangspunkt i reglerne for regulering af

aktører med stærk markedsposition (SMP), hvilket vil være parallelt til situationen

Side 10 af 10

i DTT-nettet i Sverige, hvor den pris, SVT betaler til den svenske operatør

(Teracom), er reguleret i henhold hertil.

Endelig bemærkes det, at DR – som det er tilfældet på DTT – har udliciteret al

løbende drift og vedligehold af DAB-nettet efter signalet forlader DR Byen til den

tekniske operatør, Teracom A/S. En evt. udsendelse af DRs radioindhold via en

kommerciel distributør, vil derfor ikke have personalemæssige konsekvenser for

DR.

Konsekvenser vedr. sendestandard (dækning, lydkvalitet, robusthed mv.)

For så vidt angår sendestandarden, dvs. geografisk og befolkningsmæssig dækning,

lydkvalitet og signalets robusthed overfor nedbrud, strømsvigt mv., rejser en model,

hvor distributionen af DRs radiokanaler varetages af en kommerciel distributør, en

række af de samme opmærksomhedspunkter som udlicitering på DTT-området,

afhængig af hvordan modellen konkret indrettes.

Hvis ikke der stilles tilstrækkeligt klare krav til en kommerciel distributør, risikerer

dækningen eksempelvis at falde, med det resultat, at lyttere, der i dag kan modtage

DAB-radio, mister deres signal. Det bemærkes hertil, at der pt. kun stilles krav om

en befolkningsmæssig dækning på 80 pct. i DAB MUX 1, hvor Digital Radio Teracom

per 1. oktober påbegynder driften, mens dækningen i DAB MUX 2, der drives af DR,

i dag er ca. 97 pct.

I denne sammenhæng bemærkes også, at det som nævnt ovenfor følger af den

politiske køreplan for digital radio, at DAB MUX 2 skal udbygges, så lyttere kan skifte

fra FM til DAB uden at opleve forringelser med forbehold for de tekniske forskelle,

der er ved modtagelsen af FM- og DAB-signalerne. Hvis distributionen af DRs

radiokanaler i DAB-nettet skal ske via en kommerciel distributør, går DR ud fra, at

opgaven med at udbygge MUX 2 skal løses af en kommerciel distributør.

I givet fald er det efter DRs opfattelse vigtigt, at den kommercielle distributør og

DR arbejder tæt sammen om, hvorledes udbygningen skal ske, så der under

hensyntagen til den samlede økonomi ved en udbygning sikres en optimal dækning

for lytterne.

Juridiske konsekvenser

For så vidt angår de potentielle juridiske konsekvenser, herunder mht.

retransmission, henviser DR til notatet ”Konsekvenser for I/S DIGI-TV og DR

såfremt alle DTT-sendemuligheder udbydes til en kommerciel gatekeeper”, som DR

fremsendte til Kulturministeriet d. 28. august.

Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : [email protected] Web : www.kum.dk

Dok nr. Click here to enter text.

DR Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Politik Strategi og Kommunikation

5. oktober 2017

Analyser af DR’s aktiviteter og økonomi Kulturministeriet fremsendte med brev af 25. august 2017 til DR en opdateret beskrivelse af den af regeringen besluttede analyse vedrørende kortlægning af DR’s økonomi, der forudsættes gennemført af DR med inddragelse af eksterne konsulenter, der engageres af Kulturministeriet. I forlængelse af efterfølgende dialog herom, herunder møde i Kulturministeriet den 12. september 2017 samt DR’s opfølgning herpå i form af notat af 15. september 2017, har styregruppen for analysearbejdet tiltrådt en mere fokuseret tilgang til kortlægningsopgaven, jf. vedlagte reviderede opgavebeskrivelse. Ministeriet skal henlede opmærksomheden på, at fristerne for DR’s og konsulenternes afrapportering af kortlægningen (delanalyse 1 og 2), der tidligere var fastsat til 6. oktober 2017 hhv. 20. oktober 2017, udskydes til den 14. december 2017 (samlet afrapportering). Baggrunden herfor er bl.a., at der endnu ikke er gennemført udbud af konsulentopgaven, hvorfor der nu først forventes at være indgået kontrakt med en ekstern konsulent i anden halvdel af oktober. Ministeriet vil orientere DR om valg af konsulent, så snart kontrakten er indgået. Den eksterne konsulent vil som nævnt i brevet af 25. august 2017 dels få til opgave at kvalitetssikre DR’s kortlægning (tal og metoder), dels få til opgave at gennemføre en bredere analyse af konsekvenserne af en udskillelse af DR Koncerthuset, DR’s kor og orkestre samt DR’s dramaproduktion. Denne bredere analyse vil bl.a. basere sig på kortlægningen. Ministeriet henviser i øvrigt til brevet af 25. august 2017 (vedrørende udlevering til medieordførerne af den samlede afrapportering af DR-analyser mv.). Med venlig hilsen Lene Gelting Chefkonsulent

Dok. nr. Click here to enter text.

Notat

5. oktober 2017

Revideret opgavebeskrivelse – kortlægning af DR’s økonomi Der ønskes en kortlægning af DR’s aktiviteter og tilhørende økonomi. Kortlægningen skal afdække forholdet mellem organisering, opgaveløsning, aktiviteter (kanaler mv.), ressourceanvendelse på forskellige medieformål og den samlede ressourceudnyttelse i forhold til DR’s samlede opgaveportefølje, således at der skabes et overblik over DR’s økonomi samt indbyrdes afhængigheder i ressourceanvendelsen. Kortlægningen skal bl.a. skabe grundlag for, at der i forbindelse med det videre arbejde med regeringens mediepolitiske oplæg i efteråret 2017 samt efterfølgende forhandlinger om en ny medieaftale i foråret 2018 kan foretages en vurdering af de økonomiske, juridiske, markedsmæssige og personalemæssige konsekvenser for DR, såfremt en given aktivitet helt eller delvist falder bort fra DR og evt. udbydes til en anden aktør og/eller såfremt der måtte være politisk ønske om nedprioritering af et givent medieformål. Kortlægningen skal tage udgangspunkt i den fordeling af udgifter på medieformål og kanaler, som DR foretager i de årlige public service-redegørelser, men den skal gå dybere bl.a. med henblik på yderligere detaljeringsgrad, jf. nedenfor. Den skal tage udgangspunkt i et aktivitetsniveau svarende til 2016 samt i DR’s regnskabsdata for 2016. Eventuelle justeringer af 2016-tallene med henblik på en klarere afspejling af DR’s økonomi i 2018 (fx som følge af grundlæggende ændringer i DR’s økonomi, jf. den netop offentliggjorte økonomiplan) skal i givet fald foretages efter nærmere aftale med de involverede ministerier. Kortlægningen består af to delanalyser, der forudsættes gennemført, kvalitetssikret af konsulenter (metoder og tal) og leveret til Kulturministeriet:

Torsdag den 14. december 2017 Det forudsættes, at DR strukturerer analysearbejdet på en sådan måde, at det nødvendige talgrundlag mv. for at vurdere konsekvenserne for DR af en udskillelse af DR Koncerthuset, DR’s kor og orkestre samt DR’s dramaproduktion kan være tilgængelig for de eksterne rådgivere senest den 30. oktober 2017. I forbindelse med DR’s kortlægning afholdes en række statusmøder med styregruppen for analysearbejdet forud for regeringens mediepolitiske oplæg hhv. en herunder nedsat arbejdsgruppe, hvor man samtidig kan drøfte behovet for eventuelle delleverancer i løbet af analyseperioden.

Side 2

Delanalyse 1: Kortlægning af DR’s økonomi Der ønskes en kortlægning af de udgifter og indtægter, der kan henføres til en række af DR’s kerneaktiviteter, platforme og medieformål. Delanalysen skal omfatte følgende: • En beskrivelse af DR’s styringsmodel og organisation (jf. DR’s notat tilsendt

Kulturministeriet den 11. august 2017) • En beskrivelse af DR’s økonomimodel (jf. DR’s notat tilsendt Kulturministeriet

den 11. august 2017) • En kortlægning af direkte og indirekte udgifter samt indtægter mv. forbundet

med: • DR Koncerthuset med tilhørende studier mv. • DR’s kor og orkestre • DR’s dramaproduktion på tværs af kanaler • DR’s ni distrikter idet kortlægningen af både direkte og indirekte udgifter baseres på en konkret opgørelse/vurdering

• En kortlægning af de direkte (fx programudgifter) og indirekte (fx fællesomkostninger) udgifter og indtægter mv. forbundet med de enkelte tv- og radiokanaler, platforme og medieformål, idet allokeringen af udgifter og indtægter for så vidt angår indirekte udgifter og indtægter kan ske på baggrund af fordelingsnøgler eller lignende. I det omfang der anvendes fordelingsnøgler eller lignende, forudsættes det, at der på et rimeligt detaljeringsniveau redegøres for anvendelsen heraf samt de anvendte principper og beregningsforudsætninger.

• En opstilling af minutprisintervaller og seertal for udvalgte programmer på tværs af medieformål.

• En detaljeret kortlægning af DR’s af- og nedskrivninger med en gennemgang af hvilke konkrete elementer, der indgår i DR’s af- og nedskrivninger

• En vurdering af variabiliteten i DR’s udgifter, herunder en kortlægning af DR’s udgifter som ikke kan reduceres på kort eller mellemlang sigt. I den forbindelse redegøres for baggrunden herfor samt hvilke tidsmæssige bindinger, der ligger på de pågældende omkostninger (dvs. hvornår de vil kunne bortfalde).

• En kortlægning af udgifter til indkøb af film, serier, dokumentar, drama samt programkoncepter mv. opdelt på oprindelseslande og medieformål (fx dokumentar, underholdning og fiktion).

• En kortlægning af DR’s udgifter til rettigheder, herunder en vurdering af variabiliteten i udgifterne

• En kortlægning af DR’s udgifter og årsværk fordelt på organisatoriske niveauer, herunder også en kortlægning af udgifter til støttefunktioner og tværgående funktioner vedr. programproduktion

Den samlede delanalyse skal afrapporteres skriftligt. Underliggende data og beregninger skal vedlægges i form af et Excel-ark, der skal understøtte den

Side 3

skriftlige afrapportering og i nødvendigt omfang skabe transparens over de underliggende beregninger, metodiske valg, forudsætninger mv.

Delanalyse 2: Konsekvenser for DR ved bortfald af aktiviteter mv. Der foretages med udgangspunkt i delanalyse 1 og i dialog med de eksterne rådgivere en analyse og vurdering af de økonomiske, juridiske, personalemæssige og brugermæssige konsekvenser for DR ved evt. bortfald af følgende aktiviteter/organisatoriske enheder:

• DR Koncerthuset med tilhørende studier mv. • DR’s kor og orkestre • DR’s dramaproduktion på tværs af kanaler • Tv-kanalerne DR3 og DR Ultra samt radiokanalerne P3 og P7, herunder en

vurdering af konsekvenserne for programindholdet på øvrige kanaler. • DR’s ni distrikter. Analysen skal baseres på en konkret vurdering af i hvilket omfang også udgifter og indtægter, der ikke direkte kan henføres til de nævnte aktiviteter/organisatoriske enheder, falder bort ved bortfald af aktiviteten/enheden, ligesom der skal foretages en konkret vurdering af eventuelle tidsmæssige bindinger og indbyrdes afhængigheder. De nærmere forudsætninger for sådanne vurderinger skal beskrives og begrundes. Delanalysen omfatter herudover udarbejdelse af en generel model for opgørelse af besparelser på direkte henførebare og teknisk fordelte udgifter (inkl. faste fællesomkostninger) ved bortfald af øvrige aktiviteter fordelt på tv- og radiokanaler, platforme og medieformål. Modellen (der erstatter en udtømmende kortlægning af ’falde bort’-konsekvenser baseret på konkret opgørelse/vurdering) skal ledsages af en redegørelse og begrundelse for valgte fordelingsnøgler og andre relevante forhold. Endelig foretages en vurdering af de tekniske muligheder for samt personalemæssige, økonomiske (herunder i forhold til rettighedsbetaling), brugermæssige og eventuelt andre konsekvenser for DR af en eventuel omlægning af distributionen af hver enkelt af DR’s nuværende radio- og tv-kanaler fra traditionel flow-distribution (antenne, satellit og kabel) til internetdistribution. For både tv og radio beskrives muligheder og konsekvenser i såvel et scenarie, hvor (i) kanalerne fortsætter i deres nuværende form, men alene distribueres over nettet (live-streaming kombineret med tilrådighedsstillelse af enkeltprogrammerne on-demand) som et scenarie, hvor (ii) DR alene stiller enkeltprogrammer til rådighed on demand, og hvor der tages højde for et eventuelt bortfald af programmer, der under flow-distribution er nødvendige for at udfylde sendefladen. DR har foretaget en tilsvarende vurdering, såfremt DR’s nuværende distribution af tv og radio via antennenettet fremover varetages af en kommerciel gatekeeper. DR har fremsendt notater herom hhv. 28. august 2017 og 7. september 2017. Disse notater skal betragtes som elementer i delanalysen.

Side 4

Delanalysen skal indeholde en redegørelse for de metoder, DR har anvendt ved analysen og vurderingen. Den samlede delanalyse skal afrapporteres skriftligt. Underliggende data skal vedlægges i form af Excel-ark, der skal understøtte den skriftlige afrapportering og skabe transparens over de underliggende beregninger, metodiske valg, forudsætninger mv.

Documents

DRs styringsmodel og organisation - kum.dk og Presse/Nyheder...Bilag 1 Side 1 af 6 DRs styringsmodel og organisation Kulturministeriet har anmodet DR om: ”En beskrivelse af DR’s