DanAvl Magasinet #35 oktober 2009

– frugtbar økonomi

nu skal danavl markeds-føres i udlandet

ny profil til danavl

DANAVLMAGASINETmagasinet for danske svineproducenter // oktober 2009 # 35

uhørT poTENTIALE I DANAVL hVorDAN uDNyTTEr VI EN EkLATANT SuccES?i danavl skal vi satse på hele paletten, så vi fortsat kan sikre producenterne de allerbedste redskaber ...Læs mere s. 4

vi har mistet den fælles røde tråd i danavl. den skal vi have fundet igen – hurtigt ...Læs mere s. 22

– frugtbar økonomi

nu skal danavl markeds-føres i udlandet

ny profil til danavl

DANAVLMAGASINETmagasinet for danske svineproducenter // oktober 2009 # 35

uhørT poTENTIALE I DANAVL hVorDAN uDNyTTEr VI EN EkLATANT SuccES ?i danavl skal vi satse på hele paletten, så vi fremover kan sikre producenterne de allerbedste redskaber ...Læs mere s. 4

vi har mistet den fælles røde tråd i danavl. den skal vi have fundet igen – hurtigt ...Læs mere s. 22

danavl magasinet // oktober 20092

leder

Hans Holmegaard (redaktør) seniorkonsulent danavl opformering

tlf.: 64 40 04 46

[email protected]

DANAVL MAGASINET uDGIVES Af:danavlbillundvej 36500 vojenstlf. 75 72 41 55fax 75 72 46 [email protected]

ANSVArShAVENDE rEDAkTør:Hans Holmegaardtlf. 20 74 20 [email protected]

ANSVAr:oplysningerne i danavl magasinet er alene af informativ karakter, og danavl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. der kan således ikke gøres ansvar gældende mod danavl for tab som følge af dispo-sitioner foretaget på grundlag af op-lysninger i danavl magasinet.

ADrESSEæNDrINGEr:Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. det samme gælder, hvis du øn-sker at blive slettet af adresselisten – eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. send en mail til: [email protected], eller ring på 20 74 20 08.

forSIDEN:opformeringsbesætningen ørn-drup Hovedgaard ved farsø tilhørende gdr. Jesper monk ras-mussen, hvorfra en del af billeder-ne i dette nummer stammer.

DANAVLS SuccES SkAL uDNyTTESsom det ses af både forsiden og resten af bladet har danavl magasinet fået en ”an-sigtsløftning” med delvist nyt layout og nye farver. det er et led i ét af elementerne i den nye danavl-strategi, som dansk svi-neproduktion vedtog i foråret 2009. målet med denne del af strategien er at udnytte danavls unikke position som ”verdens bedste avlssystem” optimalt ved at øge eksporten af avlsdyr og sæd fra danavl så meget som muligt i de kommende år. det sker til gavn for alle danske svineprodu-center, som det flere gange har været be-skrevet i de foregående numre af danavl magasinet.

fuLD fArT frEM - førST I TySkLANDi samarbejde med et professionelt mar-ketingbureau, er parterne i danavl snart færdige med første fase i udviklingen af den fremtidige, mere aggressive markeds-føring. vi satser i første omgang på vores nærmarked, tyskland, hvor vi har den – for danavl – særdeles positive undersøgelse, Warentest iX, at læne os op af. dernæst går vi videre til andre interessante markeder.

Ny hjEMMESIDEen ny danavl-hjemmeside – på dansk - er lige på trapperne og har naturligvis samme profil som bladet. den nye hjemmeside for-ventes at gå i luften primo november 2009.derefter går vi omgående i gang med en tysk udgave af hjemmesiden, som er meget efterspurgt fra de danavl-omsættere, som arbejder i tyskland. Herefter følger udga-ver på engelsk, russisk, spansk og måske kinesisk og japansk mm.

den nye profil vil efterhånden slå igennem overalt i danavl.

VISIoNEr for DANAVLderfor er det også meget naturligt, at danavl magasinet i dette og de følgende numre vil beskæftige sig med visionerne for danavl. det sker ved at spørge centrale personer i danavl om deres bud på frem-tiden. i dette nummer kommer budene fra formanden for dansk svineproduktion, gdr. lindhardt b. nielsen (side 4), for-manden for dansk svineavl, gdr. anders Winther (side 12) og formanden for danavl opformering, gdr. Henrik brix (side 22).

danavl magasinet har fået ny profil, hvilket er en konsekvens af den nye danavl-strategi, der bl.a. går ud på at intensivere markedsføringen af danavl i udlandet.

Ny profIL for DANAVL

magasinet for danske svineproducenter

indhold

3

04

12

10

18

32

indhold

04 uhørT poTENTIALE I DANAVL

08 AVLSfrEMGANG på 9,48 kr. I øGET DB pr. SLAGTESVIN

10 GENETIkkENS AfGørENDE BETyDNING

12 opTIMIST – MED forBEhoLD

14 uDNyTTELSEN Af DANAVL 2008

18 hVorDAN håNDTErES prrS I Spf-SAMMENhæNG?

20 SANErING I EN krISETID – kræVEr Tro på frEMTIDEN

22 hVorDAN uDNyTTEr VI EN EkLATANT SuccES?

26 kErNESTyrING®

27 hoLLANDS kS-STATIoNEr

28 NyE STrATEGIEr for SALG

30 forSkNING oG uDVIkLING

32 fokuS på kErNESTyrING® oG zIG-zAG

35 opSLAGSTAVLEN


Tema: Visioner for danaVl

Nu VED VI, hVAD GENETIkkEN BETyDErdanavl magasinet (dam) mødte den 15. september 2009 en sær-deles veloplagt, engageret og optimistisk lindhardt b. nielsen (lbn) på agrinords kontor i Hobro til en snak om visionerne for danavl.

DAM: Lad os begynde med en aktuel status for DanAvl. Hvad vil de danske svineproducenter med DanAvl – og hvordan bruger de avlssystemet?

lbn: på det område er der sket meget de senere år – producen-terne har virkelig indset genetikkens betydning for deres produk-tionsøkonomi. de har erkendt, at genetikken er et af de vigtigste – måske det vigtigste – redskab i produktionen, fordi genetik-ken er forudsætningen for resultaterne. uanset, hvor dygtig du er som producent og hvor gode betingelser, du byder dine svin, kan de ikke yde mere, end de har genetiske anlæg for. derfor er producenterne nu meget opmærksomme på de store genetiske fremskridt i danavl. ved at kombinere dem med godt manage-ment og andre redskaber har du de bedste forudsætninger for at nå topresultater.

vores opgave i dsp består nu i at lære producenterne – hele tiden - at gå direkte efter den bedste genetik fra danavl. på den måde kan vi nemlig blive ved med at holde afstand til vores konkurrenter i udlandet, hvilket igen er forudsætnin-gen for en bæredygtig fremtid for dansk svineproduktion.

vi skal præstere de bedste resultater og levere topkvalitet til kun-derne.

Heldigvis har de fleste producenter fundet melodien – kun få luk-ker forsat øjnene for denne realitet. men vi skal blive ved med at forklare hvorfor og hvordan, og vi skal især sørge for, at der fokuseres på genetikken, når nye etablerer sig.

hjEMMEAVL – kuN MED oMTANkEDAM: Kan producenterne ikke lige så godt selv producere deres hundyr ved hjælp af Kernestyring®?

lbn: Hjemmeavl er et reelt alternativ til indkøb af sopolte og de fleste har indset, at kernestyring® er et nødvendigt redskab i den forbindelse. vi introducerede kernestyring® for ca. 5 år siden som et hjælperedskab på linje med mange andre. vi forventer, at rådgiverne optræder neutralt og bruger kernestyring® i overens-stemmelse med vores anvisning.

rigtig håndteret koster hjemmeavl + kernestyring® det samme som indkøb – og kan give samme resultater. men det forudsætter stor interesse, engagement og en stor arbejdsindsats fra ejer og medarbejdere – på samme måde som hjemmeblanding af foder.

GENETIkkEN SLår IGENNEM I prAkSIS?DAM: Vi har ofte bedt både DSP og lokale rådgivere om at doku-mentere effekten af god genetik gennem resultater ude fra praksis,

i danavl skal vi satse på hele paletten, så vi også fremover kan sikre producenterne de allerbedste redskaber, herunder ikke mindst topgenetik – uanset, hvad udviklingen bringer. det gælder også i forhold til mulighederne for at eksportere smågrise, slagtesvin og avlsdyr i fremtiden i følge lindhardt b. nielsen.

Tema: Visioner for DanaVl

uhørT poTENTIALE I DANAVL

Gennem de seneste mange numre har DanAvl Magasinet gennemgået DanAvl fra A til Z for at give dig som svineproducent et grundigt kendskab til, hvorledes avlssystemet er organi-seret, fungerer og finansieres. I dette nummer fremlægges resultaterne af avlsarbejdet i 2008.

I foråret vedtog bestyrelsen for Dansk Svine-produktion (DSP) en ny strategi for DanAvl.

Derfor vil DanAvl Magasinet i dette og de kom-mende numre bede centrale personer i DanAvl om deres bud på fremtiden for det nationale danske avlssystem – og hvad er mere naturligt end at begynde med formanden for DSP, gdr. Lindhardt B. Nielsen

magasinet for danske svineproducenter 5

UhørT poTenTiale i danaVl

fordi det er den mest effektive måde at overbevise skeptikerne på. Men det har ingen villet binde an med. Det er for kompliceret, idet det er nærmest umuligt at adskille den rene genetiske effekt fra andre effekter.

lbn: det bedste redskab, vi kan anbefale i den forbindelse, er ”smågriseindekset”, der viser besætningens genetiske niveau i forhold til avlssystemet. desværre er der næsten ingen, der er opmærksomme på at anvende og registrere indeks som udsæt-terårsag for søer. der fokuseres kun på ben, patter, frugtbarhed og moderegenskaber mv. Hvis indeks fyldte mere i udsættersta-tistikken, ville det i sig selv tydeliggøre genetikkens betydning.

EN GoD IDé AT EkSporTErE DANAVL-GENErDAM: Med den nye DanAvl-strategi har DSP besluttet at sætte fuld damp på eksporten af DanAvl-gener. Er det i danske svineprodu-center interesse?

lbn: vi har verdens bedste avlssystem i danavl. det understre-ges af den store interesse fra udlandet og dokumenteres af den meget omtalte tyske Warentest iX fra 2008. det skal vi naturlig-vis tjene flest mulige penge hjem på til ”investorerne”, de danske svineproducenter – men vi skal gøre det på den rigtige måde.

vi skal satse langsigtet og på fremtidens producenter. derfor skal vi eksportere på højt genetisk niveau – ellers er det ikke interessant for disse kunder. desuden skal vi tilbyde rådgivning

sammen med avlsdyr og sæd, således at kunderne får det størst mulige udbytte af deres investering i danavl-generne. dermed kommer vore kunder til at ligge i toppen rundt om i verden – det rygtes og giver nye kunder – og det giver gensalg og fortsat ind-tjening.

samtidig skal vi selvfølgelig fortsætte avlsfremgangen i danavl for fuld kraft, således at de danske producenter kan fastholde det genetiske forspring – nu, hvor de har lært at satse på topgenetik-ken fra danavl. dermed udnytter vi selv de allerbedste gener, og udlandet vil altid ligge lidt bagefter. dertil kommer, at næsten ingen producenter i udlandet er så veluddannede og dygtige som de danske, og derfor kan eksportkunderne ikke udnytte genetik-ken så godt, som vi kan.

tidligere var der udbredt modstand mod eksporten fra danavl, men jeg føler, at vi har været i stand til at forklare den nye stra-tegi så godt, at producenterne har forstået ideen. pudsigt nok, er der ingen, der har protesteret mod den stigende eksport af danavl-gener via smågrise, som systemet jo ikke får nogen pen-ge ud af. det sker til gengæld via eksporten af avlsdyr og ornesæd i kraft af den nye danavl-strategi. indtjeningen til systemet kom-mer således gennem de forhøjede genafgifter på avlsdyr og sæd, som alle kunder i ind- og udland skal betale, hvorefter de danske producenter kompenseres med lavere produktionsafgifter.

Lindhardt B. Nielsen



foTo: ale x søga ard, Vr a a

VI hoLDEr fAST I uNIVErSALGrISENDAM: Avlsmålet i DanAvl har hidtil været sammensat efter dan-ske producenters og slagteriers behov. Vil avlsmålet fremover blive tilpasset eksportkundernes ønsker?

lbn: nej, vi producerer i et land med høje omkostninger – et høj-prismarked, hvorfor vi har satset på de økonomisk tunge egen-skaber (flere grise/årsso, pattegrisenes overlevelse, tilvækst, fo-derforbrug, kødmængde og –kvalitet). der ud over skal vi reagere på nye tendenser og krav fra det omgivende samfund, hvilket vi allerede gør ved at satse på løsgående søer og dyrevelfærd mv.

det er præcis de samme krav, vi møder hos professionelle produ-center i udlandet – om end lidt forsinket. derfor skal vi fortsætte denne strategi med basis i danske behov. vi har et universal-produkt i danavl, og det skal vi fortælle verden gennem vores markedsføring, som vil blive intensiveret meget i den kommende tid. f.eks. skal vi ikke bruge penge på avl med pietrain, som er meget populær mange steder. vi skal i stedet lære dem, at dansk duroc er bedre.

DAM: Hvad med helt nye racer i DanAvl, f.eks. Mangalitza, som nu findes i Danmark?

lbn: det er vi helt åbne overfor, hvis nye racer kan bibringe os en økonomisk fordel – men det, tror jeg bare ikke, vil ske. vi laver nu forsøg med to eksotiske racer, mangalitza og det iberiske svin med henblik på måske at skabe en ny smag og spisekvalitet i svinekød. i heldigste fald kan det blive en nicheproduktion, men jeg forestiller mig ikke, at vi skal til at avle med disse racer. Hvis markedet for sådanne produkter vokser sig stort, forventer jeg, at vi i stedet vil udvikle eller overføre de eftertragtede egenska-ber/gener til vores grundprodukt – danavl-universalgrisen, evt. via nye bioteknologiske avlsmetoder. men i øvrigt kan der gøres meget ved smagen og spisekvaliteten i forædlingsprocessen og under tilberedningen.

DET SELVkørENDE AVLSSySTEMDAM: Hvad er det, der gør DanAvl til verdens bedste avlssystem?

lbn: den altafgørende styrke i danavl ligger i, at avlsarbejdet udføres af selvstændige landmænd – for egen regning. de er ”de-res egen lykkes smed” – jo dygtigere du er, desto flere penge kan du tjene. det gør overordnet set avlsarbejdet meget enkelt og selvkørende – dynamikken er indbygget i systemet. det skal vi fastholde.

systemet har også den fordel, at udskiftning og rekruttering af nye avls- og opformeringsbesætninger er forholdsvis nem – sam-menlignet med situationen i private avlsselskaber. i danavl sker det jo nærmest automatisk. kan du ikke følge med i avlsarbejdet, eller tjener du ingen penge, så holder du op. udenfor er der hele tiden kandidater, som er klar til at træde ind, selvom det i dag er blevet en meget stor investering at starte en avlsbesætning. der er mange store effektive producenter, som ser en spændende udfordring i avlsarbejdet, hvis de kan tjene på det.

en meget speciel og værdifuld tradition i danavl er, at avlerne, der jo udfører avlsarbejdet, slet ikke får direkte udbytte af den værditilvækst, de skaber. avlerne får naturligvis samme produk-tionsøkonomiske fordel af fremgangen som alle andre produ-center. men derudover ”aflønnes” de udelukkende på grundlag af kalkulationerne i danavl-regnearket. dvs., at de løbende får kompensation for dokumenterbare meromkostninger og en rime-lig betaling for det ekstraarbejde og den risiko, der er ved at drive avl. pt. er avlerne sikret et gennemsnitligt db på 13.000 kr. pr. so – set over en fireårig periode, men naturligvis er der i praksis store udsving i db fra besætning til besætning.

VI GLEMMEr IkkE AVLSArBEjDETDAM: DanAvl driver et unikt avlsarbejde, men får de danske pro-ducenter det optimale udbytte af investeringen?

lbn: Ja, vi er rigtig gode til alt det svære med avlsarbejdet, do-kumentation af resultaterne og deklaration af produkterne. in-gen andre avlssystemet er så åbne omkring avl og sundhed, som danavl. til gengæld skal vi blive bedre til at sælge varen, hvil-ket vi satser stærkt på i den nye strategi. andre avlssystemer og -selskaber har fokuseret massivt på markedsføringen, men glemt avlsarbejdet undervejs – og så kan de ikke blive ved med at le-

vidste du ...- at den nye danavl-hjem-meside kommer i luften om-kring 1. november 2009 på www.danavl.com – og så har du adgang til en mas-se information og data om danavl, danavl-besætnin-ger og -dyr.


UhørT poTenTiale i danaVl

vere varen. i danavl er der fuld opbakning til, at vi aldrig må slække på avlsarbejdet – uanset satsningen på markedsføring. det ville jo være tåbeligt at sætte det klart bedste avlssystem over styr til fordel for en kortvarig opblussen i salget.

vores succes har tiltrukket en del nye omsættere og eksportører de senere år. mange af disse selskaber er startet op, hvor det har været nemt at sælge, hvilket har gjort det lettere at komme i gang. flere af dem har gjort det rigtig godt. for at omsætte danavl-produkter skal et selskab godkendes af og indgå aftale med dsp – på nærmere fastsatte vilkår. vi har her i starten accepteret en vis ”autonomi” blandt omsætterne for at få gang i afsætningen. det skal betragtes som en overgangsperiode, hvorefter vi er nødt til at stramme betingelserne, således at vi får det optimale distri-butionssystem, som kan sikre vores langsigtede strategi.

det er nødvendigt, at alle aktører i danavl følger det fælles danavl-koncept hele vejen ud til slutbrugeren – ellers kan vi komme til at skyde os selv i foden. dsp er konceptholderen – sammen med avlerne og opformeringsejerne, der i samarbejde med de godkendte omsættere, eksportører og ks-stationer skal holde danavl-fanen højt rundt om i verden – til gavn for dan-ske svineproducenter. inden for de rammer skal der fortsat være plads til idémagere og nye sælgere.

vi skal holde øje med, hvor fremtidens markeder ligger for danavl – og så skal vi målrette distributionen (markedsføring og salg) til disse markeder. vi skal være klar, når finanskrisen er overstået. Én ting er at sælge én gang - noget andet at gensælge. det er det sidste, vi skal leve af og satse på.

hVAD DEr GEMMEr SIG I MASkINruMMETDAM: Er den nuværende organisationsstruktur i DanAvl gearet til fremtidens udfordringer?

lbn: Jeg sagde tidligere, at avlssystemet som princip fungerer meget enkelt. men det fungerer i kraft af et meget kompliceret, underliggende system, der kræver samspil mellem mange parter og en masse aftaler og regelsæt – også for at tilfredsstille konkur-rencemyndighederne.

vi har stor gavn af dette loyale samarbejde mellem parterne i danavl. Her aftales bl.a., hvorledes vi skal videreudvikle avlsmål og avlsmetoder og ikke mindst, hvordan avlsarbejdet skal finan-sieres. det indebærer en omfattende fordeling af midler mellem avlere, som normalt varetages af avlerne selv via deres interes-seorganisation, dansk svineavl.

producenterne kender generelt ikke meget til disse forhold, men de stoler på avlsledelsens dispositioner og beslutninger. i det hele taget nærer producenterne en enorm tillid til danavl, og der-for skænker de ikke avlssystemet mange tanker i hverdagen. det stiller danavl i en helt unikt gunstig position, som imidlertid også pålægger os et stort ansvar for at leve op til denne tillid. fremover skal vi blive endnu bedre til at informere om avlssy-stemet overfor producenterne – ellers kan der let opstå rygter og misforståelser. det kan vi ikke klare ved at udsende et stykke papir, vi skal ud og forklare og forsvare systemet face to face.

Jeg er overbevist om, at danavl-organisationen nok skal holde i fremtiden.

VI Er kLAr TIL frEMTIDENDAM: Hvori består de næste udfordringer for DanAvl?

lbn: vi kender ikke fremtiden. derfor skal dsp satse på hele paletten og levere fremgang og udvikling på alle områder, der kan sikre producenterne de allerbedste redskaber – uanset hvad udviklingen bringer og uanset, hvad de vælger. i avlsarbejdet gælder det de kendte egenskaber, men også nye områder som; fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, produktsikkerhed og special-produktioner. uanset den aktuelle situation i dansk svineproduk-tion, skal vi desuden klæde producenterne og systemet på til at eksportere smågrise, slagtesvin og flest mulige avlsdyr.

vi råder over et uhørt potentiale i danavl og dansk svinepro-duktion, som vi skal være klar til at udnytte optimalt, når krisen slutter. vi har genetisk potentiale på alle væsentlige områder for hele verden.

kuLDSTørrELSE for rENrAcEDE kuLD proDucErET I 2008

Moderracekuldstørrelse, stk. Grise pr. kuld på dag 5 procent gyltekuld

2008 2007 2008 2007 2008 2007

Duroc 10,0 9.9 - 74,7 70,3

Landrace 15,0 14,6 12,0 11,4 60,5 56,7

yorkshire 15,5 14,2 12,6 12,3 62,4 48,4


danaVl 2008

den økonomiske betydning af avlsfremgangen beregnes ud fra de økonomiske værdier, der anvendes i indeksberegningen samt egenskabernes gennemslagskraft i produktionsleddet. en af årsa-gerne til variationen i avlsfremgangen mellem de enkelte racer, er de forskellige avlsmål hos so- og orneracerne.

individafprøvningsresultaterne for henholdsvis orner og sogrise testet i avlsbesætningerne viser, at produktionsniveauet er stort set uændret i forhold til sidste år. det totale afprøvningsomfang i besætningsindividprøven udgør ca. 95.000 dyr.

uDVIkLING I Ly/yL-kuLDINDEkSdet avlsmæssige niveau for opformeringsbesætningernes salgs-polte er hævet markant i 2008 i forhold til de seneste år. i toppen af hitlisten findes besætninger – såvel specialiserede opforme-ringsbesætninger som opformering tilknyttet en avlsbesætning – med særdeles højt niveau på de producerede krydsningspolte.

BESæTNINGSSTrukTur I DANAVLen avlsbesætning skal omfatte mindst 100 søer (200 kuld/år) i duroc og mindst 136 søer (300 kuld/år) i Yorkshire og landrace. det er muligt for avlere at drive specialiserede opformeringsbe-sætninger ved siden af deres avlsbesætning, hvilket er tilfældet for 28 af de 169 pt. (februar 2009) godkendte opformeringsbesæt-ninger.

det samlede antal kuld, som bidrager med information til bereg-ning af avlsværdier for kuldstørrelse/lg5 (for l og Y), er forøget med mere end 137.981 stk. i det forløbne år. en stigning på over 8 % i forhold til det foregående år.

Yderligere information: Afdelingschef Anders Vernersen, GFU, tlf.: 33 73 26 42, [email protected]

set over de seneste 4 år, har avlsfremgangen i danavl givet mulighed for en gennemsnitlig stigning i db i produktionsleddet på ikke mindre end 9,48 kr. pr. slagtesvin. sidste år var det tilsvarende til 6,66 kr.

UDDrag af ÅrsbereTning 2008 fra geneTisk forskning og UDVikling

AVLSfrEMGANG på 9,48 kr. I øGET DB pr. SLAGTESVIN

103

102

101

100

99

98

97

96

95

94

101,7

2001 202 2003 2004 2005

år

INDEkSuDVIkLING I Ly/yL-kuLDINDEkS

GEN

NEM

SNIT

LIG

INDE

kS

2006 2007 2008 2009

102,1

101,1

98,2

99,9

97,3

98,197,6

99,5

foTo

: alex s

øg

aa

rd

, Vr

aa


danaVl 2008

GENNEMSNITLIG årLIG AVLSfrEMGANG I DE SENESTE 4 år

raceTilvækst, g/dag foderudnyt-

telse, fEs/kg tilvækst

kød% LG5 Styrke,

pointholdbarhed

% kr. pr. år(0-30 kg) (30-100 kg)

Duroc 3,2 19,2 -0,040 0,17 - 0,03 - 10,1

Landrace -1,2 7,9 -0,023 -0,01 0,44 0,02 -0,0413 11,58

yorkshire -1,5 -0,2 -0,006 0,04 0,43 0,04 -0,0042 12,16

Gns. 3 racer 0,9 11,5 -0,027 0,09 0,44 0,03 -0,0230 10,94

AVLSfrEMGANGENS BETyDNING for DækNINGSBIDrAGET, GNS. Af DE SIDSTE 4 år

Egenskab Avlsfremgang økonomisk vægt, kr.Værdi af avlsfrem-

gang, kr. (ved 100 % gennemslag)

Gennemslag i produktion

forbedring af DB i produktionen kr./slagtesvin

Tilv. (0-30 kg) 0,9 g/dag 0,12 0,11 (100 %) 0,11

Tilv. (30-100 kg) 11,5 g/dag 0,12 1,38 80 % 1,10

foderudnyttelse -0,027 FEs/kg -132 3,56 80 % 2,85

kødprocent 0,09 % 8,60 0,77 150 % 1,16

LG5 0,44 gris* 13* 5,72 85 % 4,86

Styrke 0,03 point* 12,5 0,38 (100 %) 0,38

holdbarhed -0,023 %* 42,5* -0,98 (100 %) -0,98

Slagtesvind 0,00 kg/gris -5 0 (100 %) 0

Gns. af de sidste 4 år og alle racer 10,94 9,48

* Yorkshire og Landrace

GENNEMSNITSrESuLTATEr for orNEr frA INDIVIDprøVESTATIoNEN BøGILDGårD I 2008

race AntalTilvækst

(30-100 kg), g/dag

foderudnyt-telse, fEs/kg

tilvækst

kød% Spæklag, mm

Duroc 2.357 1007 2,29 60,4 7,3

Landrace 1.410 963 2,36 61,1 7,6

yorkshire 1.407 904 2,36 61,1 7,5

I alt 5.174

GENNEMSNITLIGE proDukTIoNSrESuLTATEr I AVLSBESæTNINGErNE, 2008

race AntalDaglig tilvækst, gram kød

%0-30 kg 30-100 kg

orner:

Duroc 6.667 385 1.068 60,9

Landrace 21.321 378 996 62,2

yorkshire 14.616 358 931 61,6

I alt 42.604

Sogrise:

Duroc 9.185 389 1.017 61,1

Landrace 26.276 382 935 62,4

yorkshire 17.228 360 896 61,5

I alt 52.689

* Individafprøvningsresultaterne for henholdsvis orner og sogrise testet i avlsbesætningerne viser, at produktionsniveauet er stort set uændret i forhold til sidste år. Det totale afprøvningsomfang i besætningsindivid-prøven udgør ca. 95.000 dyr.

ANTAL SøEr, kuLD, BESæTNINGEr oG AVLErE I DANAVL, fEBruAr 2009

race Antal søerkuldantal Antal

besætnings-enheder

Antal ejererenracede kuld krydsningskuld

Avlsbesætninger

Duroc 2.270 * 4.134 ** 279 15 14

Landrace 8.026 6.384 7.320 16 16

yorkshire 6.178 5.882 5.479 15 14

I alt 16.474 16.400 13.078 46 30

* Heraf 135 søer i opformering. ** Heraf 179 kuld i opformeringsbesætninger.

opformeringsbesætninger

Landrace 37.907 9.974 64.040

yorkshire 22.061 5.211 33.691

I alt 59.968 15.185 97.731 141 specialiserede opformeringsbesætninger


geneTikkens afgørende beTydning

INTErESSEN AfGjorDE SAGEN knud Winther thomsen og hans kone dorthe købte ejendom-men, vester bordinggaard ved silkeborg i 1988. på det tidspunkt var staldanlægget nyrenoveret og ombygget til svineproduktion – men uden besætning. ved et tilfælde hørte han om en rød op-formeringsbesætning på sjælland. 125 søer var til salg, og det blev startbesætningen på vester bordinggaard. efterfølgende har knud Winther thomsen udvidet produktionsapparatet flere gange og driver nu 370 ha fordelt på fire ejendomme med i alt 900 årssøer og en slagtesvineproduktion på 7500.

i starten opretholdt knud status som opformeringsbesætning. men han indså relativt hurtigt, at han ikke havde interessen for at arbejde med opformering. derfor skiftede han til produktion med suppleringsdyr fra den tidligere opformeringsbesætning.

TILBAGE på SporETi efteråret 2007 blev besætningen ramt af prrs og pmWs, og det blev sværere og sværere at nå de ønskede produktionsresultater. det var en periode, hvor der krævedes særdeles meget af både medarbejdere og knud selv. på det tidspunkt var det genetiske materiale meget tvivlsomt, og knud valgte derfor at sanere. sa-neringen har bevirket, at han nu har en besætning, der virker, og han ønsker derfor at ”blive på sporet”, fordi gevinsten ligger i at vælge gode gener som grundlag for at producere smågrise af høj kvalitet. det skyldes, at resultaterne opnået i avlen overføres til produktionen med 80-100 procent. bl.a. slår kuldstørrelse og kødprocent fuldt igennem.

VæLG EN LEVErANDørBESæTNING I TopkVALITETen sanering med henblik på at kunne producere et kvalitetspro-dukt og opnå gode produktionsresultater kræver, at der skal væl-ges en polteleverandør med avlsmateriale af topkvalitet til opbyg-ning af den nye besætning.

det var bestemt ikke et let valg for knud. den nye leverandør skulle kunne levere dyr, der var helt i top altså en topprofessionel avler, der hele tiden følger med i udviklingen og med konstant fokus på management, så kvaliteten fortsætter med at være i top. desuden ville knud også gerne arbejde sammen med en fra lo-kalområdet. Heldigvis ligger der i lokalområdet to meget højt-rangerende besætninger. den ene var kauergaard ved kjel-lerup og den anden løgager ved silkeborg. at valget faldt på kauergaard, var mest af alt en tilfældighed, idet løgager på det tidspunkt netop havde indgået en anden aftale.

EN STor INVESTErINGsaneringen blev påbegyndt i april 2008. knud valgte at indsætte poltene i egne slagtesvinestalde, hvor insemineringen af dyrene startede. derved kunne tomgangen begrænses. leveringen af suppleringsdyr blev lagt ind i en fast aftale, således at han hver 10. uge modtager 80 polte fra kauergaard. på længere sigt er det planen at indkøbe 100 polte pr. gang, så der er ”nok at tage af”. det er nemlig alt for dyrt at mangle polte, når der er brug for dem.

produktionen baserer sig i dag udelukkende på højtindekserede Yl-søer og dd-sæd, hvor problemer med f. eks. sutteøre og ha-

Hos knud Winther thomsen er der ingen tvivl om, at poltene skal indkøbes fra en opformeringsbesætning med et højt genetisk niveau. men før han kom til den erkendelse, var det med hans egne ord ”avl i blinde” igennem mere end 10 år.

GENETIkkENS AfGørENDE BETyDNING

brian a. pedersensalgskonsulent, spf-selskabet

tlf.: 20 88 31 66

[email protected]


geneTikkens afgørende beTydning

lebid er væsentligt reduceret eller forsvundet. slagtesvinene er gode og ensartede, og for knud er der ikke tvivl om, at det også er et resultat af de gode gener.

det er en stor investering at købe en ny besætning med højt ge-netisk niveau og efterfølgende holde det ved lige. knud arbejder med den optimale karantæneperiode på 8 uger og leveringsin-tervallerne på 10 uger opnår, og han opnår derved at karantæ-nerummet står tomt i to uger mellem holdene. alligevel har han ønsket at sikre sig økonomisk i tilfælde af indkøb af uønsket smitte. dette ekstra sikkerhedsnet opnår han ved at betale bidrag til spf-risikokassen i forbindelse med indkøb af polte. Hvis leve-randørbesætningen ændrer status i karantæneperioden, yder ri-sikokassen kompensation ved slagtning af de indkøbte avlssvin.

proDukTIoNSTAL på VESTEr BorDINGGAArDsom en direkte gevinst af saneringen ses en klar forbedring af produktiviteten. på det år, der næsten er gået, fra saneringen blev sat i værk og til nu, kan den nye besætning fremvise tal fra uge-management for uge 37 på 35,7 fravænnede grise pr. årsso – en forbedring på ikke mindre end ca. 10 grise. noget af forbedrin-gen ligger selvfølgelig i management og den nye høje sundheds-status. men mindst halvdelen, dvs. 5 grise, kan henføres direkte til genetikken.

Hvis der på vester bordinggaard var produceret sopolte efter zigzag-metoden, ville den lavere krydsningsfrodighed have re-duceret antal grise pr. kuld med 0,5 gris, hvilket ville svare til ca. 1,5 gris/årsso. denne reduktion ville være endnu større, hvis der

blev anvendt polte fra slagtesvinestalden med d-fadere.

som bekendt er fremgangen på levende grise i kuldet på dag fem, lg5, i danavl forbedret med godt 1,5 gris de sidste 4 år. det vil derfor ikke være forkert at antage, at den pågældende besætning har været mindst 4 år bagefter. med 2,35-2,40 kuld pr. årsso sva-rer det til minimum 3,0 gris, hvilket iflg. dsps opgørelser igen vil svare til 220 kr. (i uge 38)

uDVIDELSE TIL 2100 årSSøErknud glæder sig så meget, både over den forbedrede økonomi og fornøjelsen ved at gå i staldene efter at være ”kommet tilbage på sporet”, at han overvejer at udvide besætningen til 2100 årssøer. pt. lægges der sidste hånd på ansøgningsmaterialet, hvorefter venter sagsbehandling i kommunen, høringsfasen og møderne med banken venter. for at mindske sårbarheden er det med i pla-nerne at indkøbe fra to avlsbesætninger. en ting er helt sikkert: der vil kun blive indkøbt polte med topgenetik – for det er der, gevinsten ligger.

E-koNTroLTAL frA VESTEr BorDINGGAArD

Levendefødte pr. kuld Dødfødte frav. grise pr. årsso

uge 03 – 2008 12,2 1,6 25,4

uge 37 - 2009 15,6 2,6 35,7

Difference 3,4 1,0 10,3

16 ugers gns. 2009 15,5 1,9 33,4

Knud Winther Thomsen

foTo

: alex s

øg

aa

rd

, Vr

aa



VærDIEN Af GENETIk SkAL SæTTES højErE END SuNDhEDDAM: Hvordan ser den aktuelle situation for avlsbesætningerne ud?

aW: danavl har oplevet en fantastisk succes gennem de senere år – specielt med lg5, som i sig selv har øget efterspørgslen og salget af avlsdyr og sæd. det har naturligvis gjort det nemt at finansiere det samlede system. men samtidig har der aldrig tid-ligere været så stor forskel i indtjeningen fra avlsbesætning til avlsbesætning. det skyldes primært, at det nuværende system belønner sundhed i langt højere grad end genetik.

det er vores pt. største udfordring at finde en anden model, hvor det er genetikken, der belønnes mest. ganske vist blev de ekstra 1.000 kr., der pr. 1. april i år blev lagt oven i det aftalte gennem-snits-db/so i avlsbesætninger, øremærket til genetik, men det er langt fra tilstrækkeligt. vi har foreslået en løsning, hvor salget fra avlsbesætninger holdes ude af kalkulationerne i regnearket, således at vi ville få en grundfinansiering på linje med opforme-ringsbesætningerne. men det er blevet afvist af dsp med den begrundelse, at så er der intet loft over, hvad en avler kan tjene.

krAV oM MArkEDSrELATErEDE GENAfGIfTErDAM: For kort tid siden vedtog DSP’s bestyrelse en ny strategi for DanAvl. Hvad er avlernes holdning til den?

aW: danavl repræsenterer i dag en meget stor værdi, og det gjor-de det nødvendigt at revurdere den måde avlssystemet fungerer på. vi er helt enige i hovedtrækkene i den nye strategi, men var – og er – stærkt imod den drastiske forhøjelse af genafgifterne på renracede dyr og sæd, fordi den overhovedet ikke tager hensyn til markedssituationen. det virker meget virkelighedsfjernt at be-regne en teoretisk, såkaldt ”retfærdig” genafgift – og derefter tro, at kunder i udlandet kan dikteres til at betale den. indtil nu er det da også gået, som vi advarede om, at det langt hen ad vejen er blevet avls- og opformeringsbesætningerne selv – og ikke kun-derne, der må betale en stor del af genafgiften.

EkSporTEN SkAL håNDTErES INTELLIGENT DAM: Den nye strategi satser på en stor forøgelse af eksporten fra DanAvl.

aW: vi er naturligvis glade for, at dsp nu har besluttet, at der skal fuldt tryk på eksporten af avlsmateriale fra danavl, så vi

vi skal snarest have genskabt den gensidige tillid og respekt mel-lem parterne i danavl, så vi bliver i stand til at udnytte det po-tentiale, vi råder over. vi kan ikke være andet bekendt over for svineproducenterne, mener anders Winther.


opTIMIST – MED forBEhoLD

vidste du ...- at salget af renracede so-polte fra danavl steg med 7.809 stk. (38,4 %) til 28.124 stk. fra 2006/07 til 2007/08 – og salget af lY-polte i sam-me periode steg med 32.852 stk. (8,3 %) til 427.252 stk.


opTimisT – med forbehold

alle – og først og fremmest svineproducenterne - kan få maksi-malt udbytte af danavl. vi har verdens bedste avlsmateriale, og der er masser af uopdyrkede markeder – det skal vi udnytte fuldt ud. vi ser en stor fremtid for danavl, som vi forventer, vil vokse støt i fremtiden. men det forudsætter, at eksporten foregår på en professionel og kontrolleret måde.

i første omgang er vi ved at intensivere markedsføringen. vi starter med at satse på vores nærmarked, tyskland, hvor der er stor interesse for danavl-gener. derefter vil vi gå videre på andre markeder. derfor har vi forhøjet vores budget for markedsføring væsentligt. men vi skal være opmærksomme på, at vi får effekt for pengene – og det, er vi ikke sikre på, kan ske med den måde, distributionen af avlsdyr og sæd sker på i dag.

det er vores opfattelse, at der bør stilles langt større krav til de omsættere og ks-stationer, som dsp i stigende omfang godken-der som danavl-omsættere. vi skal være sikre på, at alle aktører i danavl følger det overordnede danavl-koncept frem for at pleje egne kortsigtede interesser. men når den betingelse er opfyldt, ser vi gerne flere omsættere på markedet.

desuden håber vi fortsat på, at dsp vil imødekomme vores og omsætternes kommercielle og fornuftige forslag om at anvende markedsrelaterede genafgifter.

EkSporTEN Er EN forDEL for oS ALLEDAM: Hvordan reagerer dine kolleger blandt ”almindelige” svi-neproducenter på, at der nu sælges ud af ”arvesølvet”, DanAvl-genetikken?

aW: eksporten er endnu ikke accepteret alle vegne – heller ikke blandt producenterne, men det er min opfattelse, at flere og flere har forståelse for, at denne mulighed udnyttes. det er da også svært at forklare og forstå, at vi på den måde tilsyneladende hjæl-per vores konkurrenter ude i verden. men fornuften ligger i;- at hvis vi ikke vil deltage i dette marked, lægger kunderne blot

deres penge andre steder,- at vi vil fortsætte med at skabe stor avlsfremgang, så danavl

og danske producenter fortsat viser baghjul til de andre,- at udenlandske producenter ikke er i stand til at udnytte det

genetiske potentiale i danavl-generne i samme grad, som dan-ske producenter – selvom der naturligvis er forskelle fra land til land.

Anders Winther

Det egentlige avlsarbejde i DanAvl sker i 46 avlsbesætninger, der ejes af 30 selvstændige avlere. Deres arbejde og fremtid er specielt af-hængig af visionerne for DanAvl. Derfor har DanAvl Magasinet (DAM) den 17. september 2009 besøgt avlernes formand, gdr. Anders Winther. MULSTRUP SVINEAVL (AW) ved Viby på Sjælland og spurgt om hans og for-eningens forventninger til fremtiden.



den egentlige gevinst for os alle sammen ligger imidlertid i, at eksporten og indtjeningen kan fortsætte ud i fremtiden. det for-udsætter, at kunderne opnår fuldt udbytte af deres investering i danavl, så de får lyst til at fortsætte samarbejdet. derfor skal eksport-pakken også indeholde rådgivning i praktisk svinepro-duktion med danavl-grise.

VI Må IkkE SoVE I TIMENDAM: Hvordan vil avlsarbejdet og DanAvl udvikle sig under den nye strategi?

aW: vi skal forsætte med den model, vi arbejder efter i dag. avls-målet skal fortsat indrettes efter danske behov, der jo reelt er de samme, som gælder i alle lande med professionel svineproduk-tion. men vi skal hele tiden have øjnene åbne for nye muligheder, så som nye interessante racer, nye avlsmetoder osv. et eksempel er dansk duroc, der jo pt. klarer sig flot, men vi skal være op-mærksomme på, at den ikke overhales af andre. det kan være et handicap med kun et skud i bøssen. vi støtter i den forbindelse ét af vore medlemmer, der gennem 10 år flere gange har søgt dsp om tilladelse til at producere pd-krydsningsorner (p for pi-

etrain), men hver gang fået afslag. vores opfattelse er, at når pro-ducenterne selv kan producere disse orner, hvorfor så ikke gøre det til en forretningsmulighed for avlsbesætningerne, hvor der er fuld styr på tingene.

genomisk selektion er på vej i danavl, og det kan ændre meget på strukturen. det er noget, mange kolleger frygter, fordi der alt andet lige så vil være behov for færre avlere/avlsbesætninger. min forventning er dog, at dette vil blive opvejet af den stigende eksport, som vil kræve flere avlsdyr i systemet.

vi er tilfredse med strukturen i danavl med 30 helt selvstæn-dige avlere, der både er kolleger og konkurrenter, hvilket sikrer en indre dynamik i avlsarbejdet. måske samles avlen på færre og større besætninger, fordi effektiv avl kræver det. derfor er vi åbne for, at den nuværende overgrænse for besætningsstørrelse på 10 % af en races søer sættes op til f.eks. 15 %.

ANDEL I VærDITILVækSTENDAM: Er den nuværende finansieringsmodel tilstrækkelig attrak-tiv til at sikre forsat svineavl i Danmark?



opTimisT – med forbehold

aW: som tidligere nævnt er det bydende nødvendigt, at vi får indført en finansieringsmodel, der belønner genetik mere end sundhed – ellers risikerer vi løbende, at meget dygtige avlere med genetiske topbesætninger tvinges ud af avlen, fordi besæt-ningernes sundhedsstatus er eller bliver så lav, at de ikke kan sælge avlsdyr. både danske og udenlandske kunder stiller nem-lig krav om høj sundhedsstatus. den trafik medfører hver gang et stort genetisk tab for danavl. vi forventer, at flere avlere vil stoppe inden for det næste par år pga. af denne økonomiske usik-kerhed – og det bliver ikke let at lokke nye til – af samme årsag, selv om nogle store opformeringsbesætninger kunne være inte-resserede kandidater.

Hidtil har vi accepteret en aflønning i henhold til danavl-regne-arket, der slet ikke tager hensyn til den samlede værdiskabelse i danavl. men det er da klart, at vi gerne så, at avlerne også fik direkte andel i den merværdi, som vores arbejde skaber i form af avlsfremgang. i hvert fald burde vores dækningsbidrag være inflationssikret – og så burde vi have kompensation, hver gang vi afgiver suverænitet, hvilket er sket flere gange de senere år – og sikkert også vil blive krævet i fremtiden.

GruNDLæGGENDE ENIGhED oM MåLETDAM: Er du optimist mht. DanAvls fremtid?

aW: Ja, grundlæggende ser jeg optimistisk på fremtiden for danavl. det er jo et avlssytem med et meget stort potentiale, et unikt produkt og et stort uopdyrket verdensmarked. men lige for øjeblikket er jeg bekymret for, om vi selv kan finde ud at udnytte dette potentiale. desværre har der nu gennem et langt stykke tid været et dårligt klima i samarbejdet mellem de forskellige involverede parter, hvor alle holder kortene tæt til kroppen og trusler har afløst dialog. det er ærgerligt, fordi vi alle – så vidt jeg kan fornemme – faktisk grundlæggende har det samme mål, men der er bare ikke vilje til, at alle parter sætter sig omkring det samme bord og finder frem til pragmatiske løsninger. det kunne vi tidligere, hvor samarbejdet foregik i åbenhed og tillid – og med gensidig respekt for hinandens synspunkter.

Hvis ikke vi meget hurtigt får genskabt viljen og evnen til at lytte til hinanden og finde fælles løsninger gennem ligeværdige dialog, risikerer vi at tabe en historisk mulighed på gulvet – og det vil være utilgiveligt.


Uddrag af ÅrsbereTning 2008

NæSTEN 41.000 fLErE SopoLTE SoLGT I 2007/08den store fremgang i salget af krydsningspolte (9,8 %) skyldes primært en hastigt stigende eksport – især til tyskland. det er na-turligvis begrundet i de gode resultater, som danske dyr præste-rede i den uvildige tyske sammenlignende test (”Warentest iX”).

200.000 DoSEr SæD MErE END I 2006/07brugstiden for landrace er faldet betydeligt, mens den er steget lidt for duroc. Hampshire er nu, bortset fra en enkelt orne, helt ude af ks-systemet. der er dog i årets løb indgået en aftale med Quality genetics i sverige om adgang til Hampshiresæd, hvis ef-terspørgslen af Hd-orner betinger dette

SåDAN VæLGEr Du DIN LEVErANDørpå danavls hjemmeside, www.danavl.dk, kan du finde flere in-formationer om besætninger og dyr i danavl, som kan hjælpe dig med at finde din fremtidige avlsdyrleverandør:

avlsrapporten, som genberegnes hver nat, viser en række avls-mæssige nøgletal for den enkelte avlsbesætning. Her kan du se racens gennemsnit sammenlignet med de tre højest og de tre la-vest rangerende besætninger i racen. avlsrapporten giver over-blik over besætningens stærke og svage sider. mange avlere har opbygget en stor opformeringsdel, hvor gode, afgåede søer kan anvendes til produktion af lY/Yl-polte. disse søers indeksniveau er gennemsnitligt ca. fire indekspoint højere end hos søerne i de specialiserede opformeringsbesætninger.

avlshitlisten giver dig et hurtigt overblik den aktuelle rangering af avlsbesætningerne for hver race. Hitlisten henter de tre nøg-letal fra avlsrapporten, der siger mest om besætningernes avls-mæssige potentiale og samler dem i ét ”opstillingsindeks”.

opformeringsrapporten viser den enkelte besætnings niveau på en lang række nøgletal, hvor du hurtigt kan sammenligne top- og bundbesætninger med en gennemsnitsbesætning. langt de fleste opformeringsbesætninger producerer deres egne renracede polte, hvilket stiller krav til styring af egen kerne. der er stor forskel på besætningernes strategi, hvilket naturligvis yder indflydelse på

besætningernes resultater. sidst i opformeringsrapporten ses en status over indeks og forventet antal krydsningspolte fra to må-neder før de forventes født og frem til otte måneder efter. indek-sene kan sammenlignes med gennemsnitsindeks for alle polte i den givne aldersgruppe.

opformeringshitlisten, der opdateres hver nat, rangerer opforme-ringsbesætningerne på det aktuelle indeksniveau for lY-/Yl-kuld i alderen nul til seks måneder, se eksempel på opformeringshitli-ste nedenfor. listen domineres knap så markant som tidligere af opformeringsbesætninger knyttet til en avlsbesætning. det skyl-des primært, at holdbarhed er inddraget i avlsmål og indeksbe-regningen, der udelukkende er baseret på data fra søerne i opfor-mering – hvilket er med til at give alle opformeringsbesætninger en mere sikker indeksvurdering. ved klik på et besætningsnavn får du oplyst fulde navn og adresse samt mulighed for at se den aktuelle sundhedsstatus for den pågældende besætning, se tabel-len til højre.

aktuel oplysning om danavl-besætningernes sundhedsstatus findes på www.danavl.dk.

Yderligere information: Seniorprojektleder Heine Kristensen, 40 82 61 10, [email protected]


uDNyTTELSEN Af DANAVL 2008


NøGLETAL for DANAVL kS-STATIoNErNE I 2008

raceAktive orner pr. 19. feb. 2009 Gns. indeks

19. 02.09Brugstid

i 2008, mdr.

Sædsalg, doser

I alt heraf. prrS-vacc. 2005/06 2006/07 2007/08

Landrace 360 168 6,7 121,2 305.350 333.808 349.887

yorkshire 372 145 6,5 120,6 378.695 412.353 445.214

Duroc 2.327 962 8,7 109,1 3.307.895 3.832.157 4.171.733

hampshire 1 1 - 107,5 15.683 10.131 2.132

Dh/hD 3111

- 120,9552.412 315.166 150.043

Dy/yD 16 - -

Eksport 2.801 4.220 4.298

I alt 3.106 1.287 - - 4.562.836 4.907.835 5.123.307

opforMErINGS-BESæTNINGEr (uDSNIT Af opforMErINGS-hITLISTE)

rangeret efter Ly/yL-kuldindex. Beregnet 17-fEB-09. (TypE: Blank=opformeringsbes. A=avlsbes.)

Vis LL-SøEr yy-SøEr Ly/yL-kuLD

Besætnings navn Type rap. Antal Index Antal Index Antal Index pLAcErING

RØNSHAUGE A X 381 119 363 117 252 112.2 1

FUGLSANG A X 427 115 1 109.5 2

MUNKBRO A X 271 113 56 109.2 3

BRANDMOSEGÅRD A X 14 107 417 108 315 108.3 4

FENSTENGÅRD X 299 111 276 107.8 5

NØRREDAL X 253 114 223 107.8 6

ESKEGÅRD A X 489 111 286 107.1 7

KOLLUND ØST A X 683 96 175 106.9 8

SØNDERVANG A X 389 108 185 106.6 9

DYBVAD X 318 107 290 105.6 10

STENDALGAARD X 457 108 269 106 720 105.3 11

MOLSGÅRD II A X 3 103 3 105.3 12

GULDHOLM X 74 99 5 83 103 105.3 13

BALSHØJ X 622 109 597 104.9 14

EGET X 88 99 41 104.9 15

MOSBJERGGÅRD A X 306 106 95 104.8 16

FOERSOM A X 453 111 218 104.5 17

HOVGÅRD X 198 105 79 93 383 104.2 18

NEDERGÅRD X 306 103 272 104.1 19

FUGDAL X 200 103 115 106 325 104.1 20

Besætninger markeret med ”A” under ”Type” er opformeringsbesætninger tilknyttet en avlsbesætning – resten er specialiserede opformeringsbesætninger.

oMSæTNING Af AVLSDyr I pErIoDErNE 2006/2007 oG 2007/2008

Duroc

hundyr orner

2006/07 2007/08 2006/07 2007/08

Dk Eksport Dk Eksport Dk Eksport Dk Eksport

renracede:

Landrace 8.632 1.900 8.949 4.833 87 357 98 458

yorkshire 6.329 3.269 7.929 6.283 112 419 72 525

Duroc 10 175 34 96 1.053 981 1.279 1.254

Alle tre racer i alt 14.971 5.344 16.912 11.212 1.252 1.757 1.449 2.237

renrace total ** 20.315 - 28.124 - 3.009 - 3.686 -

krydsninger:

krydsning * 313.400 81.000 314.939 112.313 1.409 147 851 69

krydsning total** 394.400 - 427.252 - 1.556 - 920 -

* Eksport inkl. tilbagekrydsninger. ** Inkl. eksport.


spf-sysTemeT

LIDT hISTorIEprrs blev opdaget i Holland i 1991 og blev set første gang i dan-mark i 1992. allerede i 1993 havde statens veterinære serum-laboratorium på lindholm udviklet en god blodprøvetest, og et frivilligt deklarationsprogram var stablet på benene. prrs var i begyndelsen ikke en spf-sygdom, men en sygdom, der blev de-klareret på samme vilkår. men det var frivilligt, om man ville have sin besætning deklareret eller ej. som noget specielt var det muligt for alle svinebesætninger at få deklareret prrs-status. denne ordning fungerer stadig, men der er ikke så mange besæt-ninger, der ønsker kun at være deklareret for prrs.

først i 2003 blev prrs en fuldt integreret del af en svinebesæt-nings spf-deklaration.

hVAD Er prrS?prrs er en forkortelse for porcin respiratorisk og reproduk-tions syndrom. det vil sige, det er en svinesygdom, der viser sig ved lidelser i luftveje og ved forskellige reproduktionslidel-ser. syndrom er en betegnelse, der anvendes, når flere forskel-lige symptomer kan henføres til samme årsag. der ses altså ikke nødvendigvis de samme symptomer i alle ramte besætninger. de hyppigste symptomer er svagfødte og dødfødte grise, mæl-kemangel samt hjernehindebetændelse og ledbetændelse blandt pattegrise og klimagrise. det er tilsammen ting, der kan føre til et voldsomt fald i antal overlevende grise ved 30 kg. derimod er luftvejslidelser faktisk ikke så fremtrædende i stalden, som det er i lærebøgerne!

prrs dækker ikke kun over én sygdom, men over to tæt beslæg-tede sygdomme, nemlig den danske og vaccine prrs. det er to sygdomme forårsaget af hvert sit tæt beslægtede virus. sygdom-

mene har også samme symptomer, men de giver ingen immunitet over for hinanden. i udlandet skelnes ikke mellem de to sygdom-me, men herhjemme har vi blodprøvetests, som kan skelne mel-lem dem, og derfor gør vi det. i virkeligheden har vi fire forskel-lige tests. en elisa-test for hhv. den danske- og vaccine-prrs og desuden en såkaldt ipt-test for hver sygdom.

BLoDprøVEr for prrSelisa-testen beregner et forholdstal mellem styrken på den dan-ske- og vaccine-prrs. derved får vi et udtryk for, om der er mest af den ene eller den anden type – og slet ingen reaktion, når be-sætningen er fri for prrs. elisa-testen er derfor spf-systemets almindelige test til at afgøre, om en besætning har prrs – og i givet fald hvilken. testen siger derimod ikke noget om, hvor me-get gang der er i sygdommen.

ipt er en test, der giver et svar på, hvor meget dyret reagerer på sygdommen. en høj værdi betyder, at dyret har reageret kraftigt. ved at sammenholde svaret for flere grise i forskellige alders-grupper kan man finde ud af, i hvilke staldafsnit grisene typisk smittes, og om der er tale om en kraftig smittegang.

BETINGET STATuS for prrSder opstår mistanke om prrs, når de symptomer, der står be-skrevet ovenfor, optræder. vi ser dog ikke nødvendigvis alle symptomer. mistanken kan også opstå på baggrund af blod-prøver. i begge tilfælde indføres betinget status. når mistanken er begrundet i det kliniske billede, indføres betinget status for begge typer prrs. når årsagen er positive blodprøver, vurderes svaret ud fra en detaljeret nøgle, idet der skelnes mellem, om der skal indføres betinget status for begge typer eller kun den ene.

hVorDAN håNDTErES prrS I Spf-SAMMENhæNG?

bJørn lorenzen afdelingsleder, svinefagdyrlæge,

landbrug & fødevarer, spf-sundhedsstyringen

tlf.: 76 96 46 11

[email protected]

Dette er den anden artikel om SPF-systemet - denne gang om de specielle forhold omkring PRRS.

reaktion i ELISA

Spf-status: +Dk

1 reagentratio 1,3 - ∞

IPT Vac = 0-> ikke Betinget status

IPT-DK størst-> ikke Betinget status

IPT-DK størst-> ikke Betinget status

Alle ratioer < 1,3Besætningen er fortsat kun Dk-positiv

2 eller flere reagenterratio 1,3 - 1,9

2 eller flere reagenterratio 2,0 - ∞

IPT-Vac størst-> Betinget status Vac

IPT-Vac størst-> Betinget status Vac

-> Betinget status Vac uanset værdier

Tydning af PRRS-blodprøvesvar i en Blå SPF-besætning, der har dansk PRRS. Der er tilsvarende komplicerede skemaer for de besætninger, der er positive for vaccine-PRRS og for besætninger, der er negative.


spf-sysTemeT

grunden til, at denne nøgle er så detaljeret er, at vi i tilfældet prrs faktisk bruger 4 forskellige blodprøvetests til at sige noget om 2 sygdomme, der er beslægtede. dermed opstår også risikoen for fejlfortolkning i en grad, som vi slet ikke kender i forbindelse med de øvrige spf-sygdomme. ved alle de andre spf-sygdomme har vi én test for hver sygdom. er testen positiv, så er besætnin-gen smittet, og er den negativ, så er besætningen fri.

at tydning er vanskelig, er naturligvis ikke noget vi ønsker, men det er blot et vilkår, fordi naturen nu har givet os to så tæt be-slægtede virus. situationen i danmark er dog langt mere favo-rabel end i udlandet, hvor de netop ikke kan skelne mellem de to typer prrs. der kan de kun sige, om en besætning er positiv eller negativ. og dermed har de langt dårligere muligheder for at vurdere hvilken vaccine, de skal bruge i en smittet besætning. det betyder også, at de ikke kan sælge smågrise og avlsdyr, som er deklareret på samme måde, som vi kan i danmark, hvor vi har spf-systemet.

foTo

: alex s

øg

aa

rd

, Vr

aa


sanering i en kriseTid

SAMME Spf-STATuS GENNEM 25 årlone og allan andersen købte i 1997 ejendommen Holms- gaard i gjerlev ved randers. dengang var det en tom og ned-slidt gård, som trængte til en kærlig hånd. siden købet har ejen-dommen løbende fået tilpasset produktionsapparatet, og i dag fremstår Holmsgaard som en moderne bedrift.

i 1997 startede allan en opformeringsbesætning med 250 søer. avl og opformering kendte allan fra tidligere arbejdsforløb, og Holmsgaard udmærkede sig ved bl.a. at have undgået status-ændring i 25 år. i starten af 2009 blev besætningen udvidet til 380 søer i opformering. salget af polte har primært været til faste kunder med suppleringsaftaler. at besætningen ikke er større, er et bevidst valg fra allans side. ”Jeg kan godt lide at være en del af det daglige arbejde”, siger allan, og det er derfor også allan selv, der udvælger alle dyr til salg.

DET SVærE VALGi foråret 2009 blev der indført betinget status i besætningen pga. mistanke om ap2. der var kun fundet nogle få reagenter i løbe-afdelingen, men nok til at alt salg blev stoppet. der blev iværk-sat et omfattende opklaringsprogram med blodprøveudtagning, obduktion af organer m.v. det endte med, at besætningen måtte erklæres positiv for ap2.

Herefter stod allan over for at skulle træffe et svært valg:• skulle han fortsætte sin opformering med den nye, lavere

sundhedsstatus? • skulle driften omlægges til almindelig produktionsbesætning? • skulle besætningen saneres?

allan var dog rimeligt hurtig afklaret med, at han vil fortsætte med opformeringsarbejdet. men der blev brugt mange timer på at overveje situationen omkring en evt. sanering. mange spar-ringspartnere blev inddraget i en positiv dialog, bl.a. pengeinsti-tut, lokale rådgivere og omsættere af avlsdyr. den stigende efter-spørgsel fra udlandet på avlsdyr med højt sundhedsniveau samt en god fast kundegruppe med den tidligere status betød, at allan besluttede at sanere besætningen.

VALG Af rAcE oG LEVErANDørBESæTNINGda beslutningen om sanering endelig var taget, vurderede al-lan, om han skulle fortsætte med l-søerne eller skifte til Y-søer som grundlag for sin opformering. staldene på Holmsgaard er indrettet til løsgående søer med transponderfodring og er der-med klar til år 2013. allan snakkede med en række kollegaer om-kring deres oplevelser med henholdsvis landrace og Yorkshire i løsdrift. på baggrund af denne erfaringsindsamling og sin egen vurdering, valgte allen at skifte til Y-søer.

allan andersen, der driver en opformeringsbesætning på 12. år, har trods dystre tider for svineproduktionen, valgt at sanere sin besætning til højeste sundhedsstatus. beslutningen blev truffet, fordi allan bl.a. forventer stigende efterspørgsel fra udlandet på danavl-dyr.

SANErING I EN krISETID – kræVEr Tro på frEMTIDEN

brian a. pedersensalgskonsulent, spf-selskabet

tlf.: 20 88 31 66

[email protected]


sanering i en kriseTid

i samarbejde med spf-selskabet blev der udvalgt 3 potentielle leverandørbesætninger. allans krav var:- leveringssikkerhed. leverandøren skulle kunne levere det øn-

skede antal dyr på det rette tidspunkt.- Højt genetisk niveau hos de leverede sopolte.- uændret sundhedsstatus igennem en længere årrække i avls-

besætningen.

efter konstruktive samtaler med de 3 mulige avlsbesætninger og egne konsulenter samt grundige overvejelser faldt valget på avls-center rønsHauge a/s ved fredericia.

kVALITETSSIkrING Af INTErNE procEDurEr på hoLMSGAArDi forbindelse med statusændringen blev det selvfølgelig grundigt overvejet, hvordan besætningen var blevet smittet. det har nu medført, at der er strammet op på en række procedurer på ejen-dommen, og nye sikkerhedsprocedurer er indført. disse ændrin-ger bevirker bl.a., at fremtidige besøg i besætningen igen skal være mandagsbesøg med 48 timers karantæne. ind- og udgående transport fra besætningsområdet vil være under nøje kontrol.

”et højt sundhedsniveau har stor økonomisk betydning. derfor vil der løbende være behov for at følge op på de interne procedu-rer på Holmsgaard”, siger allan.

frEMTIDENS SALG de første polte fra avlscenter rønsHauge skal efter planen leve-res i uge 43, 2009. det betyder, at de første polte fra den nye op-formeringsbesætning vil være klar til salg omkring juni 2010. al-lan finder det realistisk, at en større del af de fremtidige avlsdyr vil gå til udlandet. resultaterne fra den ”Warentest iX.” har be-virket, at den udenlandske efterspørgsel efter avlsdyr fra danavl har været stigende.

men allan vil stadigvæk prioritere de danske kunder højest. ”Jeg har igennem min tid med opformeringsbesætning haft en fast kundekreds, hvilket jeg håber igen at få opbygget efter etable-ringen af den nye besætning”, siger allan andersen. kundetil-fredshed er i højsædet hos allan. udover, at alle salgspolte bliver synet af allan andersen selv, er der også en tæt opfølgning på de leverede dyr. kun på den måde kan jeg konstatere, om kunden har fået den ønskede ”vare”, eller om der skal ske tilpasninger i fremtidige leverancer.

LyS foruDE på meget kort sigt kan det som svineproducent og opformerings-ejer være svært at finde lyspunkter, men allan er overbevist om, at dansk svineproduktion nok skal komme igennem denne krise. ”der vil selvfølgelig løbende ske en strukturtilpasning, men vi vil se et styrket erhverv, når krisen er overstået”, mener han. ”Højt effektivitetsniveau, god genetik og sundhed er nogle af de parametre, der er fundamentet for fremtiden.”

Allan Andersen

foTo

: alex s

øg

aa

rd

, Vr

aa




ANErkENDT oVEr hELE VErDENDAM: Henrik Brix, du har drevet opformering i mere end 25 år og har været formand for DAO næsten siden foreningens start, så du har om nogen haft mulighed for at følge udviklingen i DanAvl – og selv haft indflydelse på den. Hvordan ser du på DanAvl i dag?

Hb: danavl er jo blevet en fantastisk succes, som jeg er stolt af og glad for at være end del af. efter min vurdering er der tre pri-mære årsager til succesen:- at avlsledelsen på et tidligt tidspunkt så værdien af at inddrage

en masse data fra opformeringsbesætningerne direkte i avlsar-bejdet, hvilket dels speeder hastigheden i avlsfremgangen op og dels øger sikkerheden i avlsarbejdet.

- at avlsledelsens konstant har øjnene åbne for, hvilken gris dansk svineproduktion har brug for om 5 til 10 år – og reageret på det ved at justere avlsmålet,

- at avlsledelsen har formået at tilrettelægge avlsarbejdet på en sådan måde, at mål og forventninger er blevet indfriet.

det har ført til, at danavl nu er verdenskendt – og anerkendt – for sine produkter og opfattes som et brand. men vi må ikke hvile på laurbærrene, vi skal hele tiden være opmærksomme på nye

muligheder, så vore konkurrenter ikke kommer os i forkøbet og overhaler os. f.eks. er kineserne i dag i stand til at avle ris på gen-niveau. de er også dygtige, når det gælder grise – og de har uanede ressourcer at sætte ind.

alle danske svineproducenter bruger danavl – om end i forskel-lig grad – og det er grunden til, at danavl har klaret sig ganske godt under krisen. vi oplever gang på gang, at producenter et stykke tid efter, at de er begyndt at købe danavl-polte ind, ven-der tilbage med deres anerkendelse af det markante løft i deres produktionsresultater. i dag stiller både soholderne og slagtesvi-neproducenterne krav til genetikken i de sopolte hhv. smågrise de indkøber – det gælder også vore kunder i udlandet.

samtidig kan vi levere dyr med høj og deklareret sundhedssta-tus, som alle har gavn af – ikke mindst i besætninger, hvor drifts-ledelsen er mindre god.

kuNDErNE SkAL hAVE SuccESDAM: Den nye DanAvl-strategi satser markant på at øge eksporten af DanAvl-gener mhp. at skaffe den størst mulige indtjening til dansk svineproduktion. Hvordan ser DAO på det?

vi har mistet den fælles røde tråd i danavl. den skal vi have fundet igen – hurtigt – ellers går danavl og (især) danske svineproducenter glip af en enestående chance for indtjening, lyder opfordringen fra Henrik brix.


hVorDAN uDNyTTEr VI EN EkLATANT SuccES?

vidste du ...- at du kan købe en ny so-polt fra en danavl-opforme-ringsbesætning blot ved at supplere afregningsprisen for en slagteso med 6-700 kr. – og så er du godt på vej mod 35 grise pr. årsso.


hVordan UdnyTTer Vi en eklaTanT sUcces?

Hb: for os er eksport ikke noget nyt, og eksporten af lY-polte er steget kraftigt gennem en del år. men vi er tilfredse med, at der nu ligger en klar politisk vilje bag eksporten, hvilket ikke har væ-ret tilfældet tidligere. for os at se indebærer eksporten ingen ri-siko for danske svineproducenter. vi skal blot fortsætte den store avlsfremgang i danavl, så vi holder distancen til producenterne i udlandet. men vi finder det vigtigt, at alle – eller næsten alle – lY-polte, der sælges til kunder i udlandet, bliver produceret i danmark, fordi vi så har fuldt styr på genetik, kvalitet og service mv. det er den vigtigste forudsætning for en langsigtet succes.

men det er også vigtigt, at vi hjælper vore kunder i udlandet til at opnå succes med danavl-poltene, så de får lyst til at købe flere. derfor bør vi nu danne et team af kvalificerede og praksis-orienterede rådgivere, som sættes ind, hver gang vi opretter nye besætninger eller leverer store portioner lY-polte til bestående i udlandet. der kan også blive tale om at tilbyde eller kræve delta-gelse i danavl-kurser, før nye kunder får rådighed over danavl-polte. det kunne indbygges i de krav, der stilles til danavl-om-sætterne. i dag er det jo helt naturligt, at vi kommer på kursus for at lære at betjene de nye og meget dyre maskiner, vi investerer i.

VI øNSkEr MErE STyr på DISTrIBuTørErNEDAM: Kan intentionerne med den øgede eksport realiseres un-der de vilkår og betingelser, der pt. gælder for distributionen af DanAvl-gener?

Hb: målet er jo at maksimere både salg og indtjening. men i dao er vi alvorligt bekymrede for, at vi kommer til at skyde os selv i foden og gå glip af gevinsten, hvis vi fortsætter som hidtil. vi synes ganske enkelt, at der er for lidt styr på de stadig flere om-sættere, som dsp godkender – og at der stilles alt for små krav til dem. dermed risikerer vi, at nogle af dem kører deres eget kortsigtede og egoistiske løb – uden hensyn til det overordnede og langsigtede danavl-koncept. det arbejder vi sammen med an-dre seriøse kommercielle danavl-aktører på at overbevise dsps bestyrelse om. da alle dsps aktiviteter fremover jo skal finansie-res af genafgifter på de avlsdyr og sæddoser, der sælges, må dsp nødvendigvis have samme interesse som os i, at salg, eksport og indtjening maksimeres på langt sigt.

den ideelle løsning ville være et avlsselskab omfattende alle kommercielle dele af danavl. Her kunne vi få fuld kontrol med markedsføring, priser, service, områdedeling og omsættere –

Henrik Brix

Udover at mangfoldiggøre resultaterne fra avlsarbejdet yder opformeringsbesætningerne selv et væsentlig bidrag til avlsfremgangen, idet de mange data fra disse besætninger øger hastigheden i avlsfremgangen og sikkerheden i resultaterne. Derfor har DanAvl Magasinet (DAM) den 24. september 2009 besøgt for-manden for DanAvl Opformering (DAO), gdr. Henrik Brix (HB), STORE HORNUMKJÆR ved Hornsyld og bedt om hans vision for DanAvl.



uden at konkurrencemyndighederne kunne blande sig. vi kan sammenligne med konceptet i bilka, hvor f. eks. mælk koster det samme i alle butikker over hele landet. den model kunne sikre, at danavl og svineproducenterne ville få det maksimale udbytte af avlssystemet på både kort og langt sigt. avlsselskabet kunne sælge dyr og sæd til danavl-omsætterne, der så kunne konkur-rere for egne penge – nemlig deres avance, indenfor det overord-nede danavl-koncept.

en sådan løsning kræver imidlertid opbakning fra hele branchen, og det er der for øjeblikket ingen udsigt til pga. udbredt intern uenighed og strid. det ville under alle omstændigheder være som at vende en supertanker, hvilket tager tid. men det går jo endnu langsommere, når folkene på broen forsøger at dreje roret i hver sin retning. måske hænger det sammen med dannelsen af den nye toporganisation, landbrug og fødevarer, hvor der kæmpes om magt og indflydelse, og mange taburetter er på spil. det øger automatisk trangen til at positionere sig selv gennem profilering og populisme. måske skyldes det, at det nu er gået op for alle parter, hvor stor værdien af danavl er – og den vil alle gerne have andel i. endelig skal vi jo ikke glemme, at ”krybben jo desværre er tom” – og så ”bides hestene” som bekendt.

vi mangler i dag en fælles rød tråd gennem hele danavl, som vi havde tidligere. det er en utålelig situation for svineprodu-centerne, for den medfører suboptimering og spild af ressourcer – især når pengene går til at bekrige hinanden ved hjælp af dyre advokater og retssager. når nu ingen andre vil, skulle vi i dao måske påtage os opgaven med at forklare sammenhængen over-for samarbejdspartnerne og – især – svineproducenterne?

BrANDET SkAL TøMrES fASTDAM: Nu er der lagt op til en kraftig forøgelse af markedsføringen af DanAvl. Hvordan kan du forsvare det under de forhold?

Hb: grundlæggende er der jo et nogenlunde godt flow i salget – også her under krisen. men markedsføring er under alle om-stændigheder nødvendig, hvis vi vil øge eksporten og ind på nye markeder. Henry ford er jo kendt for udtalelsen: ”Jeg ville gerne spare 50 % af markedsføringen – men hvilke 50 %!” vi skal tømre danavl-brandet fast i alle lande med svineproduktion af betyd-ning, vi skal vedligeholde kendskabet til danavl-produkterne, og vi skal præsentere nyheder. men det gælder om at få styr på distributionen så hurtigt som muligt. måske er situationen trods



hVordan UdnyTTer Vi en eklaTanT sUcces?

alt ved at blive så grotesk, at samarbejdsproblemerne bliver syn-lige for alle – så vi kan komme i gang med at gøre noget ved det.

AVL oG SALG SkAL hoLDES ADSkILTDAM: Er DanAvl stærk nok til at klare konkurrencen med de pri-vate avlsselskaber på langt sig?

Hb: det er jeg ikke i tvivl om, hvis vi da selv indbydes kan blive enige om, hvordan vi skal fastholde succesen. avlsarbejdet skal fortsætte med fuld kraft, så vi kan beholde førertrøjen. vores lille land og forholdsvis lille avlssystem giver os mulighed for at rea-gere hurtigere på udfordringerne. den indre dynamik i danavl ved de privatejede avls- og opformeringsbesætninger skal beva-res. det giver tryghed i systemet, at systemet ikke går konkurs, fordi en avler gør det.

det altafgørende er, at vi aldrig svigter avlsarbejdet til fordel for en kortsigtet gevinst i afsætningen. derfor skal vi holde de rent avlsfaglige aktiviteter helt adskilt fra de kommercielle afsæt-ningsmæssige aktiviteter. vi har økonomisk kraft til at bide skeer med de største, hvis vi er vågne, udnytter mulighederne – og i

øvrigt får genskabt den fælles røde tråd i danavl. vi vil ikke be-høve at fusionere med andre – og hvem skulle det i øvrigt være. men vi kan evt. samarbejde om store projekter, hvis det giver fordele for os.

AT LøSE ET LukSuSproBLEMDAM: Hvad er de nærmeste store udfordringer i DanAvl?

Hb: i grunden står vi med et luksusproblem. vi skal bare lige finde den bedste måde at udnytte vores unikke og velkendte pro-dukt på i et kæmpe uopdyrket marked på verdensplan. de fleste udenfor branchen ville betragte det som en overkommelig opga-ve. det er det også. det eneste, vi behøver, er, at alle parter sætter sig omkring det samme bord, lytter til hinandens synspunkter og argumenter med respekt – med det i baghovedet, at vi alle arbej-der for de danske svineproducenter. det har vi kunnet til indtil for et par år siden, hvor vi fik kaffe og brød ved møderne og ikke som nu øretæver og trusler. Heldigvis ser jeg nu de første tegn på en normalisering.


hollands ks-sTaTioner

kernestyring® er et tilbud til svineproducenter, der selv ønsker at producere sopoltene til besætningen. ved kernestyring® får producenten løbende kendskab til det genetiske niveau for avls-dyrene i besætningen, hvilket ved optimal udnyttelse kan give samme avlsniveau som ved indkøb fra en avls- eller opforme-ringsbesætning.

i kernestyring® beregnes ugentligt indeks på de tilmeldte søer, ligesom producenten oplyses om spredningen i kernebesætnin-gens indeksniveau. på det grundlag udvælges hundyr med de hø-jeste indeks til den renracede kerne og de øvrige til produktion af krydsningspolte. ved zigzag-strategi kan hundyr med de højeste indeks udvælges til videre avl og resten til produktionssøer.

ved hjemmeavl bør bruges sæd fra ks-orner, fordi det giver mu-lighed for brug af forskellige ks-orner med høje indeks og af flere forskellige afstamninger, hvilket øger sikkerheden på ornesiden. endvidere er ks-orner i gennemsnit besætningsorner langt over-legne med hensyn til indeksværdi.

det anbefales at foretage renracede løbninger med navnesæd med højest muligt indeks, mens andre løbninger kan foretages med lidt lavere indeks.

de bedste hjemmeavlere opnår gode resultater, der indeksmæs-sigt er på niveau med de bedste af opformeringsbesætningerne, se tabellerne. generelt må kernestyringsbesætningerne dog for-vente, at polte af eget tillæg ligger omkring 8-10 indekspoint un-der det niveau, der kan indkøbes fra opformeringsbesætningerne.

gevinsten afhænger af produktionsformen og forøgelsen af in-dekset. f.eks. medfører en forøgelse på 15 indekspoint en mer-værdi på ca. 340 kr. for en lY/Yl-polt, hvis den producerer 45 slagtesvin i sin livstid. denne merværdi opnås, fordi soen i kraft af et højere genetisk niveau får flere levedygtige grise pr. kuld. grisene vokser hurtigere, har et lavere foderforbrug pr. kg til-vækst og opnår en højere kødprocent.

de fleste avlsstrategier, som er baseret på toracekrydsninger, kan optimeres ved hjælp af kernestyring® og grundlaget for opret-telse af en besætning kan være:

- indkøbte renracede hundyr fra danavl. - indkøbte krydsningspolte fra danavl. - eget tillæg baseret på enten indkøbte danavl-orner eller nav-

nesæd.- dyr med ukendte forældre, men kendt race og alder.

selektionseffekten udtrykker den forskel, som skabes – inden for besætning – mellem indeksniveauet for søer, der benyttes til henholdsvis renracede og krydsningsløbninger eller til zigzag-løbninger og slagtesvinekuld.

Yderligere information: Seniorprojektleder Heine Kristensen, tlf.: 40 82 61 10, [email protected]


kErNESTyrING®

kernesTyring

GENNEMSNITLIGT INDEkSNIVEAu I kErNESTyrINGSBESæTNINGEr

februar 2009

renracet kernebesætning zigzagbesætningLandrace yorkshire

Gennemsnitligt hundyrindeks 8.632 1.900 8.949

Gns. krydsningskuldindeks 6.329 3.269 7.929

Top-20; krydsningskuldindeks 8.632 1.900 8.949

Bund-20; krydsningskuldindeks 6.329 3.269 7.929

GENNEMSNITLIG SELEkTIoNSEffEkT for huNDyr I kErNESTyrINGSBESæTNINGErNE

februar 2009

renracet kernebesætning zigzag-strategiLandrace yorkshire

Soindeks ved renracet løbning 100 83 -

Soindeks ved krydsningsløbning 90 80 -

zigzag-soindeks ved avlsløbning - - 93

zigzag: Gennemsnitligt soindeks - - 74

Selektionseffekt, indeks 10 3 19

STATuS for kErNESTyrINGSproGrAMMET

februar 2009

renracet kerne zigzag I alt

Deltagende besætninger, stk. 67 307 374

Soantal i deltagerbesætningerne, stk. 40.300 175.300 213.600

årssøer pr. besætning i gns., stk. 602 571 -


hollands ks-sTaTioner

Holland har som danmark en meget udbredt anvendelse af ks. stort set alle søer insemineres med indkøbt sæd. der er som i danmark en stor spiller på markedet. varkens-ki har over 1700 orner og er derfor den suverænt største. dertil kommer et par mindre ks-stationer. varkens-ki har dermed en markedsandel på ca. 80 %, som Hatting-ks har i danmark.

specielt i Holland er der, foruden det nationale avlssystem ”to-pigs”, orner fra en række andre avlsselskaber. p.t. er der eksem-pelvis over 150 danavl-duroc på forskellige stationer.

varkens-ki har netop indviet en ny ks-station med 300 orner (se billedet). stalden er indrettet med dybstrøelsesstier til hver orne. dybstrøelsen af spåner renses kun ud hver 6. måned. derfor er der store porte i enden af alle stirækkerne. fordelen ved dybstrø-else siges at være, at ornerne ikke har problemer med holdbarhed af benene.

hoLLANDS kS-STATIoNEr

per nYbY pedersendirektør, Hatting-ks

tlf.: 76 26 55 30

[email protected]

Varkens K.I. Nederlands nye KS-station i Heerden.


Uddrag af ÅrsbereTning 2008

2008 blev året med nye strategier for salg bl.a. i form af en omfat-tende liberaliseringer af omsætningen af avlsmateriale. vi har gennem de seneste knap 4 år opsamlet en række erfaringer med omsætning af danavl-avlsdyr og sæd i udlandet. Her har især enkelte tilfælde af uretmæssig brug af orner på ks givet os erfa-ringer, som vi har brugt ved udformningen af liberaliseringen. vores mål er, at den udenlandske svineproducent skal betale samme avls- og genafgifter som den danske.

fra og med foråret 2009 er det tilladt for omsætterne at indgå aftale om opstaldning af danavl-orner på udenlandske ks-stati-oner. det gælder både d-, l- og Y-orner. for d-ornerne er afreg-ningen præcis som i danmark. Her betaler svineproducenten en royalty for hver dose sæd, han anvender. for l- og Y-sæd har vi valgt at fastholde den nuværende udenlandske model. Her be-tales for hver so, der er tilmeldt en sædkøbsordning. besætnin-gerne betaler en afgift på ca. 50 kr. pr. so pr. år, hvis de ønsker at vedligeholde sobesætningen med danavl-sæd. i danmark arbej-der vi som bekendt også med afgifter pr. sæddose, når der købes ”hvid” sæd. i det kommende år vil vi arbejde på at få harmonise-

ret disse to metoder, så vi både i danmark og udlandet opkræver en sædafgift for hele besætningen.

et hovedelement i salgsreglerne er og bliver ”købererklæringen”, som anvendes ved salg af renracet avlsmateriale. Her lover kun-den, at avlsmaterialet udelukkende vil blive anvendt i den besæt-ning, hvortil det er indkøbt. dermed kan der ikke retmæssigt ske videresalg af avlsmateriale. der er dog ingen problemer i at blive godkendt som opformeringsbesætning – enten direkte hos dansk svineproduktion eller gennem en godkendt danavl-omsætter. disse opformeringsbesætninger betaler først afgifter, når avlsdy-rene (polte eller orner) sælges.

i regnskabsåret, som sluttede 30. september 2008, blev der op-krævet godt 18 mio. kr. i genafgifter. det var et væsentlig bidrag til finansiering af den forskning og udvikling, der sker i regi af dansk svineproduktion. i det kommende år forventes dette beløb fordoblet, så vores træk på produktionsafgifterne kan mindskes tilsvarende.


NyE STrATEGIEr for SALG

vidste du ...- at sædsalget fra danavl-ks-stationerne steg med 218.472 doser (4,4 %) fra 2006/07 til 2007/08.


INGEN SNAk oM pIETrAINavlsfremgangen forløber fortsat, som vi forventer. vi har i 2008 fået et klap på skulderen med vores deltagelse i den tyske Waren-test iX, hvor danavl-polte var markant de bedste på stort set alle væsentlige egenskaber (frugtbarhed, tilvækst, foderforbrug og kødprocent) – til trods for, at det kun var sosiden, der blev sammenlignet.

alle søer i testen blev løbet med pietrain-sæd, så vores d-orne var slet ikke med i undersøgelsen, hvilket ellers ville have givet yderligere fordele i daglig tilvækst. at vores kvalitet er i orden, underbygges også af den store efterspørgsel, der er efter danske smågrise i tyskland. i begyndelsen af dette eksporteventyr, var der en hel del kunder, som sagde, de ønskede, at vi anvendte pietrain-orner for at få en højere kødprocent. men den snak er fuldstændig forstummet, da også tyskerne har lært at opstille relationen mellem tilvækst og kødprocent. de har fundet ud af, at en høj tilvækst let betaler for en lidt lavere kødprocent.

GENoMISk SELEkTIoNvores planer for de kommende år er at få undersøgt, om ”genomisk selektion” kan anvendes i svineavlen. kvægavlen er så småt ved at tage metoden i brug. ideen er, at man allerede lige efter at den nye generation er født – på en blod- eller vævsprøve – kan få et sikkert skøn for dyrenes avlsværdi. der er ingen tvivl om, at det vil kunne hjælpe kvægavlen markant, hvis teknikken holder, hvad den lover. tyre anvendes jo ofte først, når de 6-7 år gamle.

i svineavlen må vi vente længe på en sikker avlsværdi for frugt-barhed, hvor der for orners vedkommende først opnås en rimelig sikkerhed, når dens døtre farer. Her kunne genomisk selektion være nyttig. men metoden er dyr, hvorfor vi nu søger at klarlægge fordelen for så at kunne afveje disse mod de forventede omkost-ninger. i øvrigt skal det siges, at vi ikke har fået det ud af jagten på enkeltgener, som vi havde forventet.

Yderligere information: Afdelingschef Anders Vernersen, GFU, tlf.: 33 73 26 42, [email protected]

foTo

: alex s

øg

aa

rd

, Vr

aa

vidste du ...- at foderforbruget for indi-vidprøvede orner på bøgild-gaard er helt nede på 2,36 fes/kg. tilvækst for land-race og Yorkshire og 2,29 fes/kg. tilvækst for duroc.

foTo

: a

lex

sø

ga

ar

d,

Vr

aa

Gdr. Bo Kibsdal, KIBSDAL SVINEAVL, Jerslev i Vendsyssel, hvor en række af billederne i dette nummer er taget.

4,6

3,5

2,3

1,2

2,3

1,7

1,2

0,6

0

0

01

23

45

1 2 3 4

SuBINDEx for LG5

øGET

kuL

DST

ørrE

LSE

på D

AG 5

pr.

LG5

-EN

hED

I EN

pro

DukT

IoN

SBES

æTN

ING

I gennemsnit opnår søer med et højt subindeks for LG5 flere levende grise på dag 5 efter faring.


danaVl 2008

f4-projEkTETselektion for øget resistens mod fravænningsdiarre, forårsaget af e. coli 149 f4, blev sat i værk i 2003 og sker sideløbende med den normale indeksselektion i l, Y og d. avlsbesætningerne har i lang tid haft krav om kun at anvende f4-resistente orner. sam-me krav blev indført for opformeringsbesætningerne den 1. april 2007.

avlsrelevante orner f4-testes i forbindelse med indsættelsen på ks-karantæne, så f4-status er kendt, når de indsættes på ks-stationerne. avlssøerne testes i princippet ikke for f4. men det er det prøveøkonomisk fordelagtigt at teste ornemødre, da mange orners f4-genotype derved kan fastlægges indirekte. ornernes søskende får naturligvis kendt genotype i samme ombæring, og da der i høj grad er tale om racernes bedste søer, får vi indirekte en ganske stor gevinst i form af, at også døtrene producerer af-kom med kendt genotype.

både duroc og Yorkshire nærmer sig 100 % resistente popula-tioner. af d(lY)-afkom er 94 % resistente. for alle racer gælder imidlertid, at den nuværende teststrategi vil blive fulgt i nogle år endnu. på den måde vil man presse andelen af resistente dyr op mod 100 %.

Yderligere information: afdelingschef anders vernersen, gfu, tlf.: 33 73 26 42, [email protected]

AVLENS EffEkT på kuLDSTørrELSE på DAG 5 EfTEr fArING I proDuk-TIoNSBESæTNINGErformålet med avl er at forbedre udvalgte egenskaber hos søer og slagtesvin i produktionen. da avlsfremgangen reelt sker i avls-besætningerne, er det relevant at undersøge, om den forventede effekt for en egenskab kan genfindes i produktionsbesætninger.

kuldstørrelse målt på dag 5 efter faring (lg5) har været en del af avlsmålet i danmark siden april 2004. en undersøgelse, af om fremgangen for denne egenskab kan genfindes i produktionsbe-sætninger, blev gennemført i en sobesætning med indkøbte lY-

krydsningssøer. i alt blev der produceret 2.205 kuld af 924 søer over en periode på to år, svarende til 30.752 levendefødte og 4.175 dødfødte krydsningsgrise med d-orner som fædre.

undersøgelsen viser, at der er en positiv effekt af lg5 på kuld-størrelsen ved dag 5 i en produktionsbesætning, dvs. at en so med et højt lg5 har flere grise på dag 5 end en so med et lavere lg5. figuren viser, at der kan være op mod 4 grise til forskel i kuldstørrelsen ved dag 5 mellem søer med henholdsvis højt og lavt lg5.

desuden var effekten af lg5 koblet til soens kuldnummer, hvilket betyder, at kuldstørrelsen på dag 5 ikke alene påvirkes af soens lg5, men også hendes kuldnummer. det gør det vanskeligt at bestemme den egentlige effekt af lg5. unge søer har normalt højere lg5/kuldstørrelse. dette forhold gør det eksempelvis van-skeligt at afgøre, om tendensen til færre grise/kuld hos ældre søer skyldes et højere kuldnummer eller et gennemsnitligt lavere lg5.

det konkluderes, at kuldstørrelsen på dag 5 afhænger af soens lg5 og kuldnummer.

i gennemsnit opnår søer med et højt subindeks for lg5 flere le-vende grise på dag 5 efter faring.

Yderligere information: Projektleder Søren Balder Bendtsen, GFU, tlf.: 33 73 27 29, [email protected]


forSkNING oG uDVIkLING

AkTuEL f4-GENoTypEforDELING I rEkruTTErINGSGruNDLAGET for kS-orNEr

race rr (resistente) Sr (følsomme)

DD 98 % 2 %

LL 81 % 19 %

YY 96 % 4 %


INGEN hjEMMEAVL uDEN kErNESTyrING®

kernestyring® er en forudsætning for at få succes med hjemme-avl. danavls kernestyringsmodul gør det muligt for producen-ter at udvælge de bedste polte og søer til næste generation efter avlsindeks. indekset på poltene kan hæves op til 12,5 indeks-point med kernestyring®, og et indekspoint er 22,50 kr. værd pr. polt. det betyder, at en besætning på 1000 søer kan øge db med 140.000 kr. pr. år.

det er dog ikke alle, der udnytter mulighederne i kernestyring®. godt 40 % af poltene produceres ved hjemmeavl i danmark, men det er desværre kun godt halvdelen af disse, der benytter kerne-styring®. Hatting-ks ønsker, at svineproducenter, der har valgt hjemmeavl, får størst mulig nytte af den navnesæd, de køber. på www.hatting-ks.dk kan du se en liste over svinerådgivere, som er specialiserede i kernestyring®.

langt de fleste besætninger vælger zig-zag krydsning frem for at lave lY’er på en renracet kerne. zig-zag-soen har en lavere krydsningsfrodighed svarende til ca. 1 gris pr årsso i forhold til lY-soen. men det opvejes ved, at zig-zag-modellen giver en mere ensartet besætning og en jævn tilgang af mulige mødre til næste generation.

SIMpEL zIG-zAGder skal købes alm. navnesæd til zig-zag krydsning. den er bil-lig i forhold til indekset hos Hatting-ks’ prissystem. desuden er det nemt at bestille, fordi du kan forudbestille indtil dagen før, og med en fast ordre bliver det endnu nemmere. alm. navnesæd giver automatisk en god spredning på forskellige orner, fordi der er mange orner i denne gruppe. der vil være en del spredning på ornernes indeks. men du kan faktisk være heldig at få sæd med indeks op imod 130 – og selvfølgelig også helt ned til slagtegræn-sen på indeks ca. 113.

mange vælger den mest simple model med at få leveret alm. navnesæd en fast ugedag. derved sikres, at der løbes det plan-lagte antal søer med hvid sæd hver uge. det koster i db at løbe for mange, men det kan også blive dyrt, hvis der kommer til at mangle polte, fordi der bliver løbet for få.

Hvis du kun køber alm. navnesæd på én fast ugedag, vil du dog ikke få alle poltene med i kernestyringen i første læg, fordi polte kommer i brunst tilfældigt hen over ugen. strategien med køb på én fast ugedag er nem og vil fungere godt, men du mister 15-20 % af den mulige gevinst ved kernestyring®, fordi en del polte med høje indeks ikke bliver løbet med navnesæd.

der er stor forskel på, hvor stort udbytte besætningerne får af kerne-styring®. en besætning på 1.000 søer med hjemmeavl kan øge db med 140.000 kr. pr. år med kernestyring®. langt de fleste besætninger med hjemmeavl benytter zig-zag-krydsning. de fleste bruger alm. navnesæd, men læs også om ”super zig-zag” og ”tunet zig-zag”, som er møntet på jer, der vil have størst muligt udbytte af kernestyring®.

fokuS på kErNESTyrING® oG zIG-zAG

Jens mortensenkvalitetschef, Hatting-ks

tlf.: 76 26 55 13

[email protected]

tom madsensvinerådgiver, landbonord

tlf.: 96 24 18 85

[email protected]

fokUs pÅ kernesTyring® og zig-zag


SupEr zIG-zAGkernestyring® handler om at vælge hundyr med de bedste in-deks. men på ornesiden er der også nogle valgmuligheder. Hos Hatting-ks er det muligt at vælge top-navnesæd fra den lave in-deksgruppe, dvs. op til og med indeks 128. indekset på sæden kan hæves ca. 5 point i gennemsnit i forhold til alm. navnesæd. det er dog for dyrt at bruge top-navnesæd til alle løbningerne i forhold til indeksets værdi. sådan er priserne selvfølgelig fastsat. top-navnesæd koster ca. 90 kr. mere pr. dose i forhold til alm. navnesæd, men de 5 point, der vindes, er kun 55 kr. værd. for en besætning på 1.000 søer med zig-zag hjemmeavl kan det betyde et db-tab på mere end 17.000 kr. pr år at købe den dyre sædtype.men det er selvfølgelig muligt at kombinere købet af de 2 sædty-per. det er en gylden regel ved kernestyring®, at sæd med højeste indeks skal bruges på søer/polte med højeste indeks. det er især afkommet efter disse top-løbninger, der vil blive udvalgt til næste generation. derfor kan du, i uger hvor der er søer og polte med særligt høje indeks, sikre dig nogle doser fra den høje indeksende ved at købe top-navnesæd fra den lave prisgruppe. derved skulle det være muligt at hæve sædens indeks med ca. 5 point i gennem-snit til de top-hundyr, der bidrager til næste generation. det er en økonomisk gevinst, hvis det kan opnås ved kun at indkøbe f. eks. 20 % som top-navnesæd. den gennemsnitlige sædpris stiger i så

fald med 18 kr., mens en gevinst på 5 indekspoint er 55 kr. værd. i en besætning på 1.000 søer betyder det, at du får en nettogevinst på ca. 18.000 kr. pr år. denne model ”super zig-zag” kræver en del styring og er mest for besætninger, hvor der er arbejdsmæs-sigt overskud og interesse for få mest mulig ud af kernestyring®.

TuNET zIG-zAGved zig-zag har ”lY”-søerne skiftevis 67 % l- eller Y-gener, men hvilken kombination er bedst? for tiden ligger Yorkshire højeste mht. lg5, og racen har også ry for ikke at have så nemt ved at få skuldersår. andre oplever også, at en at so med flest Y-gener klarer sig bedre i løsdrift. i landbonord har en opgørelse blandt besætningerne med kernestyring® vist, at Y”lY”-søer fravæn-ner 0,3 gris mere pr. kuld end l”Yl”-søer. det er opgjort på ca. 14.000 kuld af hver racekombination. i en zig-zag-besætning vil halvdelen være l”lY”-søer, og hvis bare halvdelen af disse blev ændret til Y”lY”-søer, ville besætningens resultat øges med 0,075 fravænnede grise pr. kuld. det lyder måske ikke af meget, men i en besætning på 1.000 søer svarer det til et db på 35.000 kr. pr år, hvis en ekstra fravænnet gris sættes til 200 kr.




der er dog meget stor besætningsvariation mht. hvilken race, der klarer sig bedst, hvorfor Y”lY”-søer ikke uden videre kan anses for de bedste. Hvis du vil optimere på raceandel, er det vigtigt først at udskrive en raceopdelt besætningsanalyse, hvor du kan se, hvilken ”race” der klarer sig bedst i din besætning. Herefter kan du begynde at løbe flertallet af søer til næste generation med den ornerace, som giver det bedste resultat. for at spare mest mulig tid ved denne form for zig-zag, kan du til næste generation løbe 8 ud af 10 søer/polte med f. eks. Y-sæd og 2 med l-sæd. derved får du færre hundyr, som har en l-far, og de vil så skulle løbes til avl i flere kuld for at lave polte nok af den racekombi-nation, som klarer sig bedst. det betyder, at du en gang imellem vil skulle gå lidt på kompromis med udvalg efter højeste indeks. disse søer bliver på den måde stammødre til flere polte, hvortil det godt kan betale sig at købe top-navnesæd.

denne form for zig-zag ”i tunet udgave” kan være lidt svær at forklare på skrift, men når du først kommer i gang, er det ikke så vanskeligt. det kræver dog, at du hele tiden følger med i, om der sker ændringer i forholdet imellem racekombinationerne, så der kan ændres i antallet af løbninger af hver race. er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang, er den lokale konsulent ikke længere væk end telefonen.

prIS oG INDEkS hæNGEr SAMMENnavnesæd fra landrace og Yorkshire fås i 3 forskellige prisgrup-per hos Hatting-ks. derudover er prisen inden for grupperne gra-dueret efter indeks – alm. navnesæd 3 kr. og top-navnesæd 5 kr. pr point. den reelle avlsværdi af et indekspoint er dog væsentlig større. vi regner med en værdi på ca. 11 kr. pr indekspoint pr. sæddose ved produktion af lY- og zig-zag-polte. ved produktion renracede polte er indeksværdien mange gange højere.

ornerne med de højeste indeks er derfor de mest attraktive, og derfor fordeler Hatting-ks sæden automatisk. det betyder, at alle kunder bliver behandlet ens – både produktions- og opforme-ringsbesætninger. de bedste orner sættes til at springe til man-dag, onsdag og fredag (kun til førsteturene). derfor er det meget vigtigt at forudbestille sæden til disse dage, så du kommer med i de automatiske fordelinger af både alm. navnesæd og top-nav-nesæd.

Hatting-ks offentliggør de gennemsnitlige indeks for de seneste 3 uger i de automatiske fordelinger på www.hatting-ks.dk.

Det skal være nemt at bestille Navnesæd. Derfor er det bedste råd at få lagt fast bestilling ind på alm. Navnesæd. Derved er du sikker på ikke at glemme at få bestilt, og du er sikker på at komme med i den automatiske fordeling af sæd fra de bedste orner. Bestillingen kan altid justeres i antal eller ændres til Top-navnesæd inden levering.

prISEkSEMpLEr pr 1. AprIL 2009 for L- oG y-NAVNESæD

- forudbestilt til mandag, onsdag og fredag (hatting-kS):

Type Navnesæd Gns. indeks Gns. pris / dose, kr. Anvendelse Skal forudbestilles senest

Alm. Navnesæd 121 101,25 Til produktion af LY og Zig-Zag polte. Dagen før levering. kl. 13.00 (fredag kl. 15.00)

Top-navnesæd under indeks 129 127 196,25 Til produktion af LY og Zig-Zag polte. Fredag kl. 10.00

Top-navnesæd uden begrænsninger 133 336,25 Til produktion af renracet polte Fredag inden kl. 10.00

vidste du ...- at du ved at udnytte avls-fremgangen i danavl det seneste har kan øge dit db pr. slagtesvin med næsten 9,50 kr.

Læs om DanAvl og

DanAvl-besætningerne på:

www.danavl.com

opslagstavlen

DANAVL-OMSÆTTERE Og -KS-STATIONER

kAN SES på: www.DANAVL.coM

hATTING-kS Nu ET AkTIESELSkABfra 1. oktober 2009 er Hatting-ks rent sel-

skabsretligt omdannet til et aktieselskab,

a/s Hatting-ks, med slagteriselskaberne

danish crown og tican som ejere.

BREEDERS GAZELLEVINDER I SØNDERJYLLANDdagbladet børsen kårer hvert år de hurtigst voksende virk-somheder rund om i landet som ”gazelle-virksomheder”. i år er breeders of denmark i Haderslev med Jan lembke Jen-sen i spidsen kåret som gazellevinder i sønderjylland – med vækst i bruttoresultatet på ikke mindre end 671 % gennem de seneste 4 år. kriteriet for at deltage er, at virksomheden gen-nem det seneste år har beskæftiget mindst 10 medarbejdere breeders har pt. 24 medarbejdere – 10 mere end sidste år.

i region syddanmark blev breeders i år nr. 3 – og på lands-plan nr. 29. sidste år blev breeders nr. 2 i sønderjylland med en vækst på 588 % gennem de foregående 4 år.

Sådan bruger

du avlssystemet

• gå ind på: www.dansksvineproduktion.dk

• tryk på ”info svin” / tryk på ”avl”

Her finder du en masse nyttige oplysninger og råd om, hvordan

du bedst udnytter danavl ud fra dine ønsker og behov.

OPHØR:dansk svineproduktion har meddelt, at opforme-

ring er ophørt i følgende besætninger:

2. oktober 2009:

beltoftgaard

beltoftvej 10

9240 nibe

– tilhørende claus larsen

opforMErING:

Magasinpost BID-nr. 46327

afsender: danavl magasinet, danavl, billundvej 3, 6500 vojens, tlf. 75 72 41 55, fax 75 72 46 32issn: 1601-8400

returneres veD varIg aDresseænDrIng

DanAvl Opformering64 40 04 46

Dansk Svineavl75 72 41 55

hELE fAMILIEN TæLLEr MEDavlsdyrenes genetiske potentiale forbedres hvert år med et ni-veau, der for producenten svarer til et øget dækningsbidrag på ca. 10 kr. pr. slagtesvin. denne fremgang opnås ved at afprøve og indsamle dataregistreringer fra ungdyr og søer i landets avls- og opformeringsbesætninger. resultaterne oplyser ikke blot det en-kelte dyrs formåen, men giver også vigtig information om dyrets forældre, søskende og øvrige slægtninge. informationerne udnyt-tes i den ugentlige indeksberegning, og det er derfor af afgørende vigtighed, at det enkelte avlsdyr har den far og mor, det står op-ført med i avlsdatabasen.

kuN fEjL I 0,9 %derfor har der siden september 2000 været gennemført rutine-mæssig forældretest i avlssystemet. overvågningen omfatter alle avlsdyr, der bliver forældre til næste generation i avlskernen. i praksis sker det ved, at der løbende tages blodprøver af alle avls-dyr, første gang de anvendes til en renracet løbning. blodprøverne gemmes og analyseres efter behov på sveriges landbrugsuniver-sitet i uppsala.

i de ni år, forældretesten har været i systematisk brug, er der testet 66.000 avlsdyr. fra laboratoriet er der rapporteret forældrefejl i 737 prøver, hvoraf de 153 har kunnet afkræftes ved opklarende prøver. tilbage er så 584 dyr med forældrefejl (svarende til 0,9 % af de testede dyr). disse afviste dyr og deres evt. afkom er slettet i avlsdatabasen.

forældretesten er altså en sikkerhedsforanstaltning, der afslører registrerings- eller sædleveringsfejl på avlsdyr, der leverer afkom til næste generation af renracede dyr. systemet bliver desuden anvendt til afklaring af en række tvivlstilfælde, såsom fejlrand-klip, kuldudjævning, tabte øremærker osv. overvågningen sikrer i øvrigt også mod sammenblanding af racerne i avlskernen, så producenten fortsat sikres mulighed for fuld krydsningsfrodighed på sine produktionsdyr.

Er der nu styr på, hvem der er mor og far i avlssystemet? Nedenfor fortælles om forældreskabs-kontrollen i DanAvl

foræLDrETESTEN I DANAVL

• VIDEN OG FORSKNING

• MÅLRETTET AVL

• GOD PRODUKTIONSØKONOMI

• TRYGHED

• MÅLRETTET AVLSVEJLEDNING

STærkE forDELE VED SAMArBEjDE MED DANAVL5

Heine kristensenseniorprojektleder,

dsp afdelingen for genetiske uforskning og udvikling

tlf.: 40 82 61 10

[email protected]

Documents

DanAvl Magasinet #35 oktober 2009