Dyrlaegen udgave 3/6 2015

DYRLÆGEN

DYRLÆGEN 3/2015 · juni 8. årgang · ISSN 1903-153X

FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

Vejen til titlen DiplomateAdjunkt Lisbeth Rem Jessen er diplomate på Københavns Universitet og bygger bro mellem forskningsverdenen og det kliniske dyrlægearbejde. Ann Strøm Refstrup er i fuld gang med sit resident-forløb i øjensygdomme på UC Davis i Californien. DYRLÆGEN har talt med dem.

vet club styrker din professionelle karakter

Royal Canin A/S • Gammel Stationsvej 9 • 8940 Randers SV

Meld dig ind i VetClub –Et nyt fagligt forum for dyrlæger og veterinærsygeplejersker

Få adgang til masser af

spændende indhold:

• Den nyeste viden om ernæring, som

kan styrke din behandling

• Smart visuelt værktøj, der viser

hundens/kattens anatomi lag for lag

• Videnskabelige magasiner

• Rekvisitioner og bestillingsark

• Vores produktbog

Nutidens ejere af kæledyr er mere og

mere engagerede i deres dyrs helbred,

og derfor er den moderne dyrlægeprak-

sis nødt til at være opdateret på den

nyeste viden, så den bedst muligt kan

være til hjælp.

Gå gå www.vetclub.dk og få masser af

ny og spændende viden.

STYRKER DIN

PROFESIONELLE

KARAKTER

3DYRLÆGEN • 3/2015

Yderligere beskrivelse, priser og tilmeldingwww.evet.dk/kurser/aktuellekurser

e-vet ] Ole Rømers Vej 26 A ] DK-6100 HaderslevTlf. 74 53 08 48 ] Fax 74 53 08 04 ] www.evet.dk

Yderligere beskrivelse, priser og tilmeldingwww.evet.dk/kurser/aktuellekurser

e-vet ] Ole Rømers Vej 26 A ] DK-6100 HaderslevTlf. 74 53 08 48 ] Fax 74 53 08 04 ] www.evet.dk

Kommende kurser på

Besøg E-vets WEBSHOP på www.evetshop.dk

Se nye spændende kurser i 2015 på www.evet.dk under VBKC!

12. JUNIMalokklusion

18. JUNI

TightRope CCL

24-25. SEPTEMBERMTE – ny teknik til

ekstraktion af kindtænder på stående hest

Se vedlagte nye kursuskatalog med DYRLÆGEN

Fire landbrugs- ministre kræver bedre svinevelfærd i EuropaI en fælles aftale med sine tyske, holland-ske og svenske kollegaer kræver fødevare-minister Dan Jørgensen bedre dyrevelfærd for svin. EU-Kommissionen skal på banen med ny lovgivning.

Dan Jørgensen og hans tre ministerkollegaer skrev under på en dyrevelfærdsaftale, der opfordrer Kommissionen til at forbedre den europæiske lovgivning for svin, så den bygger på den nyeste viden.

»Svin er levende væsner, der skal behandles ordenligt. Derfor er jeg glad og stolt over, at det nu er lykkedes at samle fire progressive lande på dyrevelfærd til at blive enige om, at vi skal opfordre EU-Kommissionen til at løfte dyrevelfærden i svinestaldene,« siger fødevareminister Dan Jørgensen.

Aftalen blev underskrevet på en stor international kon-ference for svinevelfærd i DGI-byen med 400 deltagere, blandt andet forskere og ngo’er.

Skærpede regler for halekupering og kastration De fire lande vil nu opfordre Kommissionen til at forbedre EU-lovgivningen ved bl.a. at lave nye regler, der redu-cerer antallet af halekuperede grise og stoppe brugen af kirurgisk kastration uden bedøvelse.

»Dyrevelfærden i Europa skal løftes i flok, ellers ender svinene med at leve et kummerligt liv i de lande, der har de dårligste forhold. Med den nyeste viden i hånden går vi nu til Kommissionen og siger, at det skal være helt slut med kirurgisk kastration uden bedøvelse i 2018 og, at antallet af halekuperinger skal nedbringes betragteligt,« siger Dan Jørgensen.

Målet for de fire lande er, at få Kommissionen til at fremsætte et forslag til revision af svinedirektivet. Lan-dene sender nu aftalen til Kommissionen og sætter svins velfærd på dagsordenen til næste Ministerrådsmøde 11. maj.

Den nye aftale konkretiserer Vught-erklæringen på svi-nevelfærdsområdet, som landbrugsministrene i Tyskland, Holland og Danmark underskrev sidste år. Det fælles mål i erklæringen er at arbejde for at forbedre dyrevelfærden i EU.

Dan Jørgensen indgik sidste år en historisk aftale med erhvervet og dyrevelfærdsorganisationer med flere, om at forbedre velfærden for svin, og lavede efterfølgende en handlingsplan med 22 indsatser. Konferencen er én af disse indsatser.

vet club styrker din professionelle karakter

Royal Canin A/S • Gammel Stationsvej 9 • 8940 Randers SV

Meld dig ind i VetClub –Et nyt fagligt forum for dyrlæger og veterinærsygeplejersker

Få adgang til masser af

spændende indhold:

• Den nyeste viden om ernæring, som

kan styrke din behandling

• Smart visuelt værktøj, der viser

hundens/kattens anatomi lag for lag

• Videnskabelige magasiner

• Rekvisitioner og bestillingsark

• Vores produktbog

Nutidens ejere af kæledyr er mere og

mere engagerede i deres dyrs helbred,

og derfor er den moderne dyrlægeprak-

sis nødt til at være opdateret på den

nyeste viden, så den bedst muligt kan

være til hjælp.

Gå gå www.vetclub.dk og få masser af

ny og spændende viden.

STYRKER DIN

PROFESIONELLE

KARAKTER

4 DYRLÆGEN • 3/2015

11

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Lykkegårdsvej 15, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: [email protected],www.jjkommunikation.dk

Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyr-

læger, veterinærstuderende, der er medlemmer

af Veterinærmedicinsk Forening, og veterinær-

sygeplejersker, der er medlem af Veterinærsyge-

plejerskernes Fagforening.

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for

skribenternes egne holdninger og repræsenterer

således ikke nødvendigvis synspunkter hos fag-

magasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

Layout: JJ Kommunikation ApS

Tryk: Jørn Thomsen Elbo

Oplag: 3.400

Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, skriv til [email protected]

Næste nr. udkommer 31. august, deadline for indlæg er 7. august. Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller [email protected]

Forsiden: Lisbeth Jessen, diplomate og adjunkt på Københavns Universitet, og dyrlægestude- rende Sofie Flagstad.

Foto: Geoffrey Houser.

INDHOLD

22 36

6 Fisk sætter ny dybderekord

8 Diplomater bygger bro mellem uddannelse, klinik og forskning

11 Specialisering i USA

14 Grisesnot er nyt våben mod MRSA

16 Prævention truer zoologiske haver

20 Dyreetisk klumme: Forbud mod dyresex afspejler et ændret syn på dyr

22 Motivation som ledelsesstrategi

26 Dårlige ideer er også velkomne

29 Medarbejdere sparede Zoo for 53 millioner kroner

32 Stamceller og anden regenerativ led-behandling af hunde med osteoartrose

35 Økonomi: Swipp dig ind i fremtiden

36 Heste og mennesker deler hjertelidelser

39 Influenzavaccine med fuld service

41 Dyreveldfærd: Fælles kamp mod MRSA

42 Ny behandling til besværlige sår

Denne plads er reserveret:www.bayer.dk


Af AAge KristiAn Olsen Alstrup, dyrlæge, ph.d. & Adjungeret leKtOr ved AArhus universitet

Maksimalt 8.200 meters dybde – det er hvad forskerne har regnet sig frem til som grænse for, hvor dybt nede i havet benfisk kan leve. Længere nede er trykket simpelthen for stort. For nyligt har et forskerhold fundet en ny art af benfisk, der svømmede forbi et neddykket kamera på 8.143 meters dybde – altså ganske tæt på den teoretiske dybde-grænse. Det er ny rekord for dybde, idet den hidtidige rekord var på 7.700 meter.

Marianergraven ligger i Stillehavet mellem Asien og Austra-lien og repræsenterer det dybeste hav på kloden. Selv på det dybeste sted, som ligger 10.911 meter under havoverfladen og kaldes Challenge-dybet, finder man liv. Gennem evolutionen har det tilpasset sig totalt mørke og et imponerende hydrostatisk tryk, der er 1.000-1.100 gange højere end ved havoverfladen. Dernede i oceanernes dyb findes særlige bakterier og et væld af hvirvelløse dyr, blandt andet rejer og tilmed søpølser.

Så langt ned når dog ingen fisk – eller noget andet hvirveldyr for den sags skyld. Blandt pattedyrene er det kaskelotter og næbhvaler, som med imponerende cirka 3.000 meter kan dykke længst ned under havets overflade. Dette overgås af fiskene, idet der lever bruskfisk ned til små 4.000 meters dybde. Benfisk kan nå endnu længere ned, hvilket adskillige ekspeditioner har dokumenteret, blandt andet den danske Galathea-ekspedition i 1950. Den hidtidige rekord for benfisk – sat i 2008 – er fundet i 7.700 meters dybde. Forskerne har længe spekuleret på, om der er en teoretisk dybde-grænse for benfisk, og hvor den eventuelt måtte ligge, da der aldrig er observeret fisk på de dybeste cirka 25 procent af oceanerne.

TMAO bestemmer nedre grænseI en artikel publiceret 2014 i tidsskriftet PNAS (vol. 111, num-mer 12, side 4461-4465) gav fem forskere et bud på, hvorfor benfisk ikke når helt til bunds i de dybeste oceaner. Forskerne undersøgte muskelindholdet af trimethylamin-N-oxid (TMAO) hos forskellige dybhavsfisk. Denne osmolyt menes nemlig at beskytte muskelproteinerne mod trykskader i dybderne.

Forskerne fandt en klar sammenhæng mellem benfiskenes le-vedybde i oceanerne og indholdet af TMAO, der steg i koncentra-tion, desto dybere nede fiskene levede. Således var sammenhæn-gen lineær for fiskearter, som lever i en til syv kilometers dybde. Teoretisk burde der også kunne leve fisk endnu dybere, hvis blot indholdet af TMAO var tilsvarende højere. Men her mente forskerne, at fiskene så ville støde på et osmolaritetsproblem, idet TMAO selvsagt bidrager til cellernes samlede osmolaritet.

Forskerne beregnede sig herefter frem til en isoosmotisk kon-centration af TMAO i muskelcellerne, hvilket ud fra den lineære sammenhæng svarede til en trykbeskyttelse svarende til en mak-simal dybde på 8.200 meter. Derved havde forskerne leveret et bud på en teoretisk grænse for, hvor langt ned benfisk kan leve.

Forskerne regnede nemlig ikke med, at det ville være praktisk muligt for fisk at overstige denne dybde, da de så først skulle tilpasse sig en hyperosmotisk livsførelse, som er krævende – og derfor noget kun de færreste fiskearter er i stand til.

Ganske tæt på grænsenFå måneder efter offentliggørelsen af PNAS-artiklen udforskede et internationalt hold af forskere dybderne i Marianergraven. Formålet var egentlig ikke at studere fisk, men derimod at hente prøver op fra bunden for at studere forudsætningerne for livet dernede. Forskerholdet – ledet af havbiologerne Jeff Drazen og Patty Fryer fra University of Hawaii – sænkede et kamera ned i vandet, som skulle bruges til at filme havbunden under prøvetagningen. Men da de nåede ned på 8.143 meters dybde – næsten en halv kilometer dybere end den hidtidige rekord på 7.700 meter – svømmede der pludselig en delvist gennemsigtig 25 centimeter lang fisk forbi linsen.

Det var naturligvis noget af en overraskelse for forskerne at finde en fisk i den dybde. Foruden at det var ny rekord for fisk, var det også ganske tæt på den beregnede dybde-grænse på 8.200 meter. Ud fra videooptagelserne var det ikke muligt at artsbestemme fisken, men den har mange ligheder med såkaldte ringbug (engelsk: snail-fish). Visse arter af ringbug er i forvejen kendt for at findes dybt nede i havene. Sandsynligvis er der tale om en helt ny og ubeskrevet art, men det kan ikke endeligt afgøres, eftersom fisken ikke blev bragt med op til overfladen. Der er ingen tvivl om, at det vil have forskernes store interesse, hvis de en dag formår at få et eksemplar med op på land. Det vil også kunne kaste lys over, om der reelt eksisterer en grænse på 8.200 meter for, hvor dybt nede fisk kan leve i dybet.

Foruden den specielle fisk videofilmede forskerne også tibe-nede rejer og 30 centimeter lange amphipoder. Man kan se selve videooptagelsen af fisken på youtube: https://www.youtube.com/watch?v=tRm8wr08xsU.

Fisk sætter ny dybderekord Et forskerhold har for nylig fundet en ny art af benfisk ganske tæt på den teoretiske grænse for, hvor dybt fisk kan leve. Fisken blev observeret på 8.143 meters dybde, hvilket er ny rekord for en benfisk.

Der blev slået ny rekord, da en benfisk sidste år blev videofilmet i 8.143 meters dybde i Marianergraven. Der er sandsynligvis tale om en ubeskrevet art af ringbug svarende til det viste eksemplar af en kendt ringbug hentet højere oppe i vandmasserne.

DENTAL EQUIPMENT I X-ray

FireCR dental røntgenanlægFireCR dental røntgenanlæg med 4 billedplader til kr. 49.500,-Forslag til leasing (inkl. forsikringsgebyr) v/60 måneder, og 10% restværdi, kun ca. kr. 907,- pr. måned.

Kontakt din KRUUSE konsulent for mere information

www.kruuse.com

BESTIL EN GRATIS DEMONSTRATION AF FIRE CR

PÅ KLINIKKEN OG FÅ ET KRUUSE INSTRUMENTSÆT

TIL EN VÆRDI Á KR. 1.329,-

Gitte Kaalbye40 80 45 17

Morten Larssen40 80 45 15

Birgitte Hede40 80 45 85

Lene Gommesen40 80 45 21

Johnny Panduro40 80 45 22

Jens Ruhnau har arbejdet med veterinær tandpleje i 18 år. Han er den eneste i Skan- dinavien, der har denne høje specialist- uddannelse inden for dyretandpleje. Derfor underviser han også andre dyrlæger i dyretandpleje. Han arbejder på AniCura TandDyreklinikken, som er Danmarks eneste specialklinik for tandbehandling på dyr.

“FireCR Dental er enormt hurtig. Det er det hurtigste CR system på markedet. Da jeg hver dag gennemsnitligt har 5-6 operationer og tager 40 røntgenbilleder, betyder det meget for mig, at mit CR system er hurtigt. Jeg vil bestemt anbefale FireCR Dental.FireCR Dental er helt intuitivt nemt at bruge. Det er nemt at indsætte IP’en på den magnetiske bakke, som ikke slider på IP’en. Billedkvaliteten er på højde med de bedste på markedet. FireCR Dental er en del af ”super-ligaen”. Dens postprocesseringsfiltre får billedet til at stå helt skarpt. Den er bedre end de DR systemer, jeg har set.

Softwaren er uovertruffen og hurtigt. Jeg synes, softwaren er den bedste på markedet. Jeg kan utrolig godt lide den innovative funktion at man hurtigt kan hente tidligere undersøgelser frem og se flere undersøgelser side om side. Det er nyttigt at kunne sammenligne billeder for at se patienters udvikling over tid, så den funktion bruger jeg meget. Det er også rigtigt godt at kunne åbne flere undersøgelser på én gang, når vi er flere dyrlæger, der opererer på samme tid.

Dyretandpleje er et stort område og et marked i klar ekspansion. Jeg oplever, at der er stor velvilje blandt dyreejere til at betale for behandling af deres dyr. Flere og flere dyr bliver behandlet for dårligdomme og ejerne går mere op i dyret kan beholde sine tænder. Dyr har mange tandproblemer. Tidligere opererede dyrlæger blot tanden ud, nu laver dyrlæger flere tandbevarende behandlinger.Jeg bruger FireCR Dental CR til at vise ejerne deres dyrs problemer.

Man kan med den innovative software i FireCR Dental let illustrere problemerne for ejerne. Så kan de følge processen, hvilket gør dem mere trygge. Jeg brugte tidligere vådfilm. Det er besværligt med alle de kemikalier og det tager langt tid at fremkalde et billede. Dvs. også lang tid for at se om et billede eventuelt skal tages om. Med CR kan jeg hurtigt se om billederne er fine. Jeg tager færre billeder om end med vådfilm.

Jeg har tidligere arbejdet med DR systemer, men synes billedkvaliteten er klart bedre i CR systemerne. Samtidig er de varierende filmstør-relser og tynde IP’er af stor værdi i veterinær tandbehandling”.

DIPL. EVDS, DR.Jens Ruhnau

18989_Dyrlægen_Jens_Ruhnau_ad_2015.indd 1 04/05/15 13.09


Med en diplomate-grad i intern medicin er dyrlæge Lisbeth Jessen blandt de fagligt brede diplomater i Danmark. På Københavns Univer-sitet arbejder hun i dag som ad-junkt, et job hvor hun både forsker, underviser og arbejder med henvis-ningspatienter. Netop kombina-tionen af de tre tilgange til faget er kendetegnende for diplomater i universitets-verdenen. På den måde kan de overføre viden fra klinik til forskning og tilbage igen. Lisbeth Rem Jessens formål med at videre-uddanne sig via en diplomate-grad var at blive dygtigere klinisk, ikke at blive forsker – og derfor var det op-lagt at gå efter en diplomate-titel. I dag er det fem år siden, hun fik sin titel efter fire års hårdt slid, men alligevel arbejder hun konstant for at vedligeholde sine færdigheder, for en diplomate skal re-godkendes hvert femte år, så ingen kan hvile på laurbærrene.

»Som diplomat på universite-tet står jeg på de tre ben, klinik, undervisning og forskning. Det betyder, at jeg kan overføre min erfaring fra det kliniske arbejde til min undervisning og forskning og omvendt. På samme måde er min forskning fokuseret på at gøre en forskel hos de alment praktiserende dyrlæger, og når de hjælper os ved at indsende prøver og henvise pa-tienter til forskningsprojekter, så hjælper de os med at gøre en for-skel,« siger Lisbeth Rem Jessen.

Et skub til kollegerneStørstedelen af de danske diplo-mater arbejder i dag på universi-teterne eller i henvisningspraksis i udlandet, og kun et fåtal er på klinikker eller privathospitaler i Danmark. Det mener Lisbeth Rem Jessen er en skam, for diplomatens viden om evidensbaserede tilgange og den seneste forskning påvirker

Diplomater bygger bro mellem uddannelse, klinik og forskningKlinisk arbejde, undervisning og forskning udgør de tre ben for en diplomate. Adjunkt Lisbeth Rem Jessen er diplomate på Københavns Universitet og bygger bro mellem forskningsverdenen og det kliniske dyrlægearbejde.

TEMA OM SPECIALISERING

DYRLÆGEN sætter fokus på den øgede specialisering i den veterinære branche. Som en del af specialiseringstemaet rettes opmærksomheden i dette nummer mod de dyrlæger, som vælger at fordybe sig gennem et resident-forløb.

Specialiseringsartikler i tidligere numre har handlet om:

• Sammenlægning af klinikker: ”Specialisering er en langsigtet investering”

• Specialisering af en dyreklinik: ”Et specialisthus bliver til”

• Fagdyrlæge i dermatologi, Lene Boysen: ”Portræt af en specialist”

• Efteruddannelse af veterinærsygeplejersker: ”Fagveterinærsygeplejersker hæver fagligt niveau i praksis”

• En kommende efteruddannelse for veterinærsygeplejersker: ”Ny efteruddannelse i radiografi”

DEN ENDELIGE EKSAMEN (CERTIFYING EXAM)FALDER I FIRE DELE

• Multiple choice om de seneste fem års litteratur på området

• Essay-opgave om fire forskellige emner, som ikke kendes på forhånd

• Casebaseret mundtlig eksamen med udgangspunkt i cases og prøvesvar og en praktisk del med bedømmelse af billeddiagno-stiske og cytologiske præparater.

Af Mette KrOgsgAArd


All

®/T

M m

arks

are

ow

ned

by ID

EXX

Lab

orat

orie

s, In

c. o

r its

affi

liate

s in

the

Uni

ted

Sta

tes

and/

or o

ther

cou

ntrie

s.

© 2

015

IDE

XX L

abor

ator

ies.

Inc.

All

right

s re

serv

ed ·1

5030

69-0

315-

DK

IDEXX Telemedicine – adgang til over 68 specialisterTelefon: 8025 2697 ellere-mail: [email protected]

Hvorfor er den unge hund halt?

Deltag i vores gratis webinar om røntgendiagnostik

• Interaktivt casebaseret seminar

• Deltag hjemmefra

• Kort og lige til sagen

• En af verdens førende radiologer Jennifer Kinns BSc, VetMB, DECVDI, DACVR

Dato: 9.juni Tid: 20.30-20.15

Få link til at logge på i næste ‘Diagnostic News’.

Tilmeld dig her: http://bit.ly/1zhMqqZ

Dette webinar er det tredje i en serie på 6 om røntgen diagnostik.

De næste vil finde sted:

22. September: Er denne mislyd på hjertet signifikant? Røntgen cases

27. Oktober: Hvor kommer tumoren fra? Røntgen cases

17. November: Patienten med dyspnø – har røntgen svaret?

1503069-0315-DK Telemedicine AD2-LR .indd 1 5/11/15 1:34 PM

arbejdet på klinikken i en positiv retning, mener hun.

»En diplomat på et dyrehospital giver uden tvivl et fagligt skub til kollegerne, for diplomater har en udpræget problem-orienteret og evidensbaseret tilgang til diagnostik og behandling. På den måde er en diplomate med til at sætte gode metoder i gang i det faglige arbejde,« siger Lisbeth Rem Jessen.

Mens det på universiteter er en del af arbejdet at følge med i ny forskning, kan det være mere vanskelig for dyrlæger på et dyrehospital at finde tid til at holde sig bredt opdateret, mener Lisbeth Rem Jessen.

»Men det er lige præcis noget af det, di-plomater kan. Og derfor kan de være med til at sætte gang i dyrlægernes faglige samtaler om procedurer. For procedurer skal jo opdateres og udvikles. Ellers er faren, at man hurtigt gør det, som man altid har gjort, fordi det er nemmest. Så-dan er det for alle – det er jo meget men-neskeligt, men det er ikke altid, at det nemmeste også er det bedste,« siger hun og påpeger, at diplomater er forpligtiget til at følge med i forskningen. Faktisk er det en fordel at indgå i kliniske forsk-ningsprojekter i samarbejde med uni-versiteterne, når diplomate-status

»Noget af det bedste ved at være diplomate på et universitetshospital er

at vejlede og vidensdele med kommende kollegaer,« siger Lisbeth Jessen,

der er diplomate på KU SUND. Her behandler hun katten Ingolf sammen

med dyrlægestuderende Sofie Flagstad.


skal re-godkendes. Derudover vurderes diplomaternes indsats på baggrund af et pointsystem, hvor det for ek-sempel også tæller, at en diplomate vejleder residents, deltager i kongresser og publicerer faglige artikler.

»Der er en forpligtelse til at opretholde sit vidensni-veau, og det kan jo sætte faglige spor på hele arbejds-pladsen,« siger Lisbeth Rem Jessen om det faglige løft, som hun mener, at en diplomate kan have på et henvisningshospital.

En stejl læringskurvePersonligt har Lisbeth Rem Jessen oplevet en stejl læringskurve, da hun gik i gang med sit residency på KU SUND i 2004. Selvom hun havde patienter mellem hænderne hver dag og tilbragte aftnerne med næsen i faglitteraturen, følte hun altid, at hun var bagefter. Arbejdsbyrden var massiv. Inden de endelige eksa-mener fik hun derfor to måneders læseferie, hvor hun skulle igennem massevis af forskningsartikler.

»Man skal virkelig have et stærkt ønske om at ud-vikle sig fagligt, for det er helt utroligt hårdt i rigtig lang tid,« siger Lisbeth Rem Jessen, som til gengæld stadig elsker fornemmelsen af at kunne give de mest komplicerede patienter en højt kvalificeret behand-ling.

Patienterne, der kommer ind på Intern Medicin Ser-vice på KU SUND, er typisk komplicerede tilfælde. Det passer Lisbeth Rem Jessen ganske godt. For hende er

det en sjov udfordring at finde brikkerne i sygdommens puslespil, når komplikationerne hober sig op. Og det er lærerigt for de studerende, der er med til at udrede og behandle den type patienter.

»Nogle gange er det jo ikke kun den initierende sygdom, der skal behandles – der kan måske være ti komplikationer, der også skal behandles. Når tingene når op på det niveau, så er den interne medicin ekstra interessant, fordi der er så mange brikker i puslespillet. Det er det, jeg elsker ved intern medicin,« siger hun.

Komplekse puslespilEt eksempel på komplekse sygdomme kan være visse former for proteintabende lidelser. Selv om sygdommen måske ikke præsenterer sig alvorligt i første omgang, kan patienten ende med at få alvorlige komplikationer i blandt andet det hæmostatiske system. Her kan de få komplikationer i form af tromber.

»En patient som taber protein over tarmen kan pludselig få et akut vejrtrækningsproblem, og det kan være derfor, at ejeren opsøger dyrlægehjælp. I den slags tilfælde kan et røntgenbillede typisk se helt normalt ud, selv om patienten har en blodprop i lungen. Derfor er det en svær diagnose at stille, og det er et puslespil efterfølgende at finde ud af, hvad der har udløst denne her blodprop i lungen, for den slags kommer sjældent af sig selv,« siger Lisbeth Rem Jessen om opklaringsarbejdet, der ofte skal foregå under et vist tidspres.

Som specialist på et universitets henvisningshospi-tal står Lisbeth Rem Jessen ofte med patienter, der har komplekse og akutte lidelser. Men hun er typisk ikke alene om arbejdet, for det foregår sammen med de dyrlægestuderende og de mange residents, som hun i dag er vejleder for.

RESIDENT-FORLØBET I INTERN MEDICIN (ECVIM-CA)

• Varer tre til fire år.

• Består af klinisk træning, studier og eksamener.

• Mindst 80 procent af en residents tid går med klinisk arbejde.

• Efter to år kan en resident gå til den første teoretiske eksamen (general exam) som er en multiple choice-eksamen, hvor spørgs-målene falder inden for fysiologi og intern medicin.

• Efter tre års studier kan en resident gå til den endelige eksamen (certifying exam), hvis de såkaldte credentials bliver godkendt.

CREDENTIALS BESTÅR AF

• Caselog over alle patienter. Her skal de forskellige lidelser være repræsenteret, det gælder for eksempel immunmedierede lidelser, leverlidelser, nyrelidelser, hjer-tesygdomme og lignende. Residenten skal dokumentere rotation inden for neurologi, onkologi, kardiologi, klinisk patologi og bil-leddiagnostik, alt sammen under vejledning af en diplomate inden for det specifikke område.

• Aktivitetslog, som beskriver alle aktiviteter for hver enkelt uge.

• Præsentationslog, der dokumenterer præ-sentationer af de forskningsprojekter, som den studerende har bag sig. Der skal blandt andet være mindst to internationale præsen-tationer.

• Forfatterskab af to såkaldte peer reviewed forskningsartikler, hvoraf residenten skal være første-forfatter til den ene artikel.

• Tre casestories som skal godkendes af ECVIM-CA.


Hvor langt er du i dit residencyforløb?Jeg har gennemført residencyforløbet ved UC Davis Comparative Ophthalmology Service i sommers. Jeg er nu ansat som underviser og forsker her på UC Davis.

Hvad lavede du, inden du begynde som resident?Jeg blev færdiguddannet som dyrlæge fra Københavns Universitet i 2010. Der-efter arbejdede jeg et år som dyrlæge i Canada. Her var jeg ansat i et Small Ani-mal Medicine and Surgery internship ved Western College of Veterinary Medicine, University of Saskatchewan i Saskatoon, før jeg startede mit residencyforløb ved UC Davis.

Hvad fik dig til at søge et residencyforløb i øjne? Jeg havde besøgt UC Davis ad flere om-gange og var fascineret af det høje faglige niveau og de mange behandlingsmulig-heder, de tilbød. Første gang jeg besøgte Davis var et fire ugers klinikophold. Se-nere i slutningen af mit dyrlæge studie var jeg der i et 18 ugers klinisk forløb. Det var under de besøg, at jeg for alvor fik øje på mulighederne for specialisering inden for dyrlægefaget. Før jeg havde besøgt Davis, var jeg ikke klar over, at der fand-tes så velorganiserede residencyforløb for dyrlæger. Det var min kliniske rotation i oftalmologi på UC Davis der gjorde, at jeg søgte et residencyforløb i oftalmologi. Der er mange grunde til at det lige blev oftalmologi. Det var en kombination af det at kunne se læsionerne direkte, de medicinske udredninger og behandlinger, samt de kirurgiske og mikrokirurgiske behandlingsmuligheder, der især tiltalte mig. Og så er det jo helt fantastisk at være med til at redde synet på patienter!

Hvorfor søgte du til USA?Hovedårsagen til at søge til USA var det høje faglige niveau og de meget organi-

serede residency-uddannelsesstrukturer herovre. UC Davis har en af de bedste veterinæruddannelser i verden og er lige blevet kåret som nummer et i USA. Sam-tidig er øjenservicen her op stedet lige nu verdens største med sine seks øjenspe-cialister. Mentorerne er både dygtige, in-ternationalt anerkendte specialister og yderst behagelige mennesker at arbejde sammen med. Det var også en fordel, at sproget er engelsk. En anden faktor er, at vi har mulighed for at yde topbehandling, fordi mange klienter i vores område både vil og kan betale for den bedst mulige behandling til deres kæledyr.

Hvad er det sværeste ved at være resident i USA?Det er helt klart at være væk fra venner og familie i Danmark. Man tager jo ikke lige en weekendtur over til sine forældre, søskende, svigerforældre og venner. Selv-følgelig har vi også fået en masse dejlige venner og kolleger herovre. Derudover er det at være resident forbundet med hårdt arbejde. Der er ikke tale om en 37 timers arbejdsuge. Man er mange timer på hospi-talet eller derhjemme for at studere. Oven i det kommer akutvagter, forskning, arti-

Ann Strøm Refstrup Titel og arbejdsplads: DVM, Staff veterinarian, UC Davis Comparative Ophthalmology Service, Californien Alder: 32 år

Specialisering i USA

Når Ann Strøm Refstrup valgte at specialisere sig i øjne, skyldes det fascinationen af at kunne se læsionerne direkte, kunne stå for de medi-cinske udredninger og behandlinger, og de kirurgiske og mikrokirurgiske behandlingsmuligheder.


kelskriving, præsentationer, konferencer, kirurgitræning og de høje forventninger fra ens mentorer, kolleger, studerende og ikke mindst en selv. Som resident har man mange roller; man er dyrlæge, studerende, underviser og forsker på samme tid, og det kan til tider være en udfordring at få tid til det hele.

Flytter du hjem til Danmark igen?Vi håber på, at vi kan flytte til Danmark eller Skandinavien engang næste år, men det afhænger af jobmulighederne.

Hvad er dine fremtidsplaner og -drømme?Der er mange! Jeg håber på at kunne være med til at højne vidensniveauet inden for mit felt via videreformidling af min viden og ved hele tiden at blive ved med at holde mig opdateret på den nyeste viden.

Hvordan er din tilgang til faget forandret?Jeg er blevet mere systematisk i min ud-redning af patienter og tilgang til proble-mer som er mere komplicerede. Jeg har fået ekspertkompetencer inden for kirurgi og mikrokirurgi, som jeg benytter mig flittigt af. Jeg læser ofte videnskabelige artikler og læser dem mere kritisk, end jeg gjorde før.

Hvordan ser en typisk hverdag ud for dig?Der er ikke nogen typisk dag. Men som

overordnet struktur har vi modtagelses-dage og kirurgidage. Da jeg arbejder på et undervisningshospital, er der en veterinærstuderende involveret i stort set hver eneste case, vi ser. Den stu-derende laver sin øjenundersøgelse af patienten, tager en anamnese og taler med en resident om casen. Herefter fore-tager residenten en øjenundersøgelse og diskuterer casen og behandling med et faculty member, som også undersøger patienten. Hver konsultation tager cirka en times tid. På en almindelig modta-gelsesdag ser hver resident seks til syv patienter. Derudover ser vi en del interne konsultationer fra andre services, og vi ser vores egne akutcases (vi er åbent 24 timer i døgnet for akutcases). Afhæn-gigt af antallet af akutcases laver hver resident to til fire større operationer (fx kataraktkirurgi) om ugen. Mindre opera-tioner som små øjentumorer eller cornea debridement procedures kommer oveni. Der er journal club hver onsdag, og hver torsdag har vi enten patologi, image re-cognition rounds eller book rounds på roterende basis. En gang om måneden præsenterer en resident en kompliceret case, som vi diskuterer. Og så er der specifikke off clinics-uger dedikeret til forskning og selvstudie.

Et residencyforløb er hårdt. Hvad gør du for at bevare overblikket?Det er vigtigt at huske at tage lidt fri ind i mellem og få ladet op til mere travle pe-

rioder. Det har hjulpet mig meget at have en studieplan. I dagligdagen hjælper det at være organiseret og systematisk, og at diskutere ideer og problemer med mine kollegaer.

Hvad bør dyrlæger overveje, inden de går i gang med et residencyforløb?Udover familiemæssige, geografiske og økonomiske overvejelser, bør man over-veje, om man er klar til at bruge to til fire år dedikeret på et speciale og med relativt lidt fritid. Man bør sætte sig grun-digt ind i selve residentforløbet på den institution, man søger. På den måde kan man forberede sig bedre, fordi man ved, hvad man kan forvente. De fleste residen-cyuddannelser kræver, at man har et vist antal års klinisk erfaring og/eller har gen-nemført et klinisk internship. Forskning og undervisningserfaring er ofte også en fordel. Da der er en del konkurrence om at blive optaget på residencyuddan-nelserne, skal man være forberedt på at søge flere gange og flere steder, før man bliver optaget. Søger man residencyforløb i udlandet, skal man være opmærksom på eventuelle sprogtests og visakrav, samt deadlines for ansøgning og anbefalin-ger. Mange steder er det en fordel, hvis man har mulighed for at besøge klinik-ken, inden man søger. Og så er det en oplagt at overveje, om man foretrækker residencyforløb i privat praksis eller på et universitet.

På en almindelig arbejdsdag ser Ann Strøm Refstrup seks til syv patienter. Derudover har hun interne konsultationer og akutcases. Operationer og journalclubs kommer oveni.

Denne plads er reserveret:www.elanco.dk


Af Mette KrOgsgAArd

480 grisetryner fra 20 forskellige besæt-ninger er blevet undersøgt af forskere fra Københavns Universitet. Resultatet viser, at kun mellem to og ti procent af grisene er det, som professor Luca Guardabassi, der står bag undersøgelsen, kalder super-bærere af stafylokokken, MRSA. Det var nemlig kun den lille andel af besætnin-gernes dyr, der levede op til definitionen af en superbærer og havde et kontinu-erligt højt antal stafylokokker i trynen. Kun denne lille andel udgjorde altså en konstant smittefare i stalden.

Næste skridt for forskerne er nu at ud-vikle en test, som hurtigt kan identificere superbærerne.

»Testen vil gøre det muligt både at overvåge antallet af superbærere i en besætning, men også at finde ud af, hvad der sker, hvis vi griber ind og fjerner su-perbærerne,« siger Luca Guardabassi.

Han skal derfor designe en såkaldt PCR-primer, som passer til det sted på arvemassen, hvor superbærerne adskiller sig fra de grise, der ikke bærer MRSA-bakterier.

Rent praktisk har forskerne dyrket snot-tet fra hver gris en gang om ugen i tre uger. På den måde har de fastlagt, præcist hvor mange stafylokokker hver grisetryne bar rundt på i undersøgelsesperioden. Netop fokus på antallet af stafylokokker adskiller denne kvantitative fremgangs-måde fra tidligere studier på området, hvor svinene er blevet testet positive uanset antallet af MRSA-stafylokokker i deres tryne.

Det har resulteret i, at grise med bare en enkel MRSA-stafylokok i næsen blev betragtet som positive.

»Det ville være interessant at finde ud af, hvad der sker, hvis vi fjerner superbæ-rerne fra besætningerne. Men det forsøg

har vi endnu ikke gennemført,« siger Luca Guardabassi om en af de konkrete fordele, en test vil give mulighed for.

Han forventer, at MRSA-testen til iden-tificering af superbærere er færdigudvik-let sidst i 2015.

Dyrt at avle MRSA bortHvis forskerne lokaliser et sted på su-perbærernes genom, som adskiller sig fra de andre grises, er det i princippet allerede i dag muligt at avle sig ud af problemet.

»Vi har talt med svineindustrien om det, og i praksis er det vanskeligt at ud-føre. Dels er sådan et avlsprogram dyrt, dels kan det gå ud over produktiviteten, og den er der jo brugt mange penge på at øge. Derfor er der skepsis i forhold til at implementere det i et avlsprogram,« siger Luca Guardabassi.

Forskeren mener, at MRSA-problemet er gjort større, end det i virkeligheden er. Han fremhæver, at danske svinebrug er blandt dem der har det laveste forbrug af antibiotika per kilo gris sammenlignet med de øvrige europæiske lande. Men medierne har blæst historien op, mener han.

»Vi skal selvfølgelig kontrollere og overvåge, hvordan MRSA udvikler sig, for det er en dynamisk situation, som kan forandre sig. Men på nuværende tidspunkt kan jeg ikke se, at det på-virker menneskers helbred i et omfang, som retfærdiggør den polemik, som i øjeblikket er på alle niveauer. I årtier har dødeligheden som følge af stafylo-kokinfektioner på landet været stabil til trods for denne her MRSA-klon,« siger Luca Guardabassi.

Langt fra skrækscenarieSkrækscenariet er fortsat en stigende dø-delighed i befolkningen forårsaget af et

MRSA-klon, der har tilpasset sig menne-sket og er sluppet ud fra besætningerne. Men det er ifølge Luca Guardabassi langt fra virkeligheden.

»Vi ser i dag flere tilfælde, hvor men-nesker bliver smittet, selvom de ikke har været i kontakt med en besætning, og det skal vi kontrollere. Vi kender endnu ikke smittekilden til disse tilfælde. Men det er samtidig væsentligt at bemærke, at vi har haft grise-MRSA-klonet i ti år, uden at dødeligheden er steget. Jeg siger ikke, at vi skal stoppe overvågningen. Men vi bør ændre budskabet til samfundet,« siger Luca Guardabassi.

Fokus på effekten af staldhygiejneLuca Guardabassi deltager også i et pro-jekt i samarbejde med Statens Serum Institut, som undersøger, hvordan hygi-ejnen i staldene påvirker resultaterne af en MRSA-test af både landmænd og deres familier. Projektet er finansieret af Føde-varestyrelsen og svineindustrien.

Første skridt er at observere og vurdere hygiejnen i staldene og tælle antallet af MRSA-bakterier i næsen på landmanden og i luften i stalden. Formålet er at af-klare, om der er en sammenhæng mellem MRSA-niveauet i stalden og antallet af medarbejdere og familiemedlemmer, der testes positive.

»Hvis det viser sig, at der er en sam-menhæng, vil næste skridt være at ind-føre hygiejneregler i staldene,« siger Luca Guardabassi om et af flere MRSA-bekæmpende initiativer, som han er en aktiv del af.

Grisesnot er nyt våben mod MRSA Danske forskere vil finde superbærere i nyt studie af 480 tryner. Undersøgelsen giver mulighed for at udvikle en test, som hurtigt kan identificere superbærere af MRSA. Bag forskningen står profes-sor ved Københavns Universitet, Luca Guardabassi. Han mener, at MRSA-problemet overdrives.

I alt har forskere fra Københavns Universitet

undersøgt 480 grisetryner fra 20 forskellige besætninger ved

at dyrke snottet fra hver gris en gang om ugen i tre uger.



Af Mette KrOgsgAArd – fOtO frAnK rønshOlt

Kun syv procent af de amerikanske avls-programmer i zoologiske haver kan reali-seres, som det ser ud nu. En af årsagerne til den lave succesrate er, at hunnerne efter lang tid med prævention ikke læn-gere kan blive drægtige. Tendensen med at regulere bestanden med hormoner eller adskillelse af hunner og han ser også ud til at få store konsekvenser for de ver-densomspændende avlsprogrammer, som i sidste ende er en vigtig del af havernes berettigelse.

Zoo-folket har i længere tid haft en mistanke om, at den manglende yngel havde netop de konsekvenser, men nu er der undersøgelser, der beviser, at både medicinsk behandling og isolering af hun-nerne typisk resulterer i ufrugtbarhed.

»Det er en generel trend at regulere bestandene med prævention – i stedet for aflivning af eventuelt overskydende af-kom. Men bortset fra mennesker og aber, har vi faktisk ikke særligt gode præventi-onsmidler til dyrene. Så har man sagt, at hunner og hanner bare kunne skilles ad, men den løsning er også punkteret, for ny forskning viser, at blot adskillelse og manglende drægtighed alvorligt nedsæt-ter frugtbarheden og øger risikoen for fødselsbesvær,« siger Mads Frost Bertel-sen, der er dyrlæge og forsker i Køben-havn Zoo.

Skandinavien vælger p-piller fraNetop Københavns Zoo og de øvrige zoo-logiske haver i Skandinavien bryder det negative mønster i avlsprogrammerne. For her får dyrene lov til at parre sig, få unger

Prævention truer zoologiske haverMidlertidig prævention til zoo-dyr ødelægger deres fertilitet – og det er en medvirkende årsag til, at 93 procent af de amerikanske avlsprogrammer i zoo ikke umiddelbart kan realiseres. I Skandina-vien ser det dog bedre ud.

Hos næsehorn og elefanter udvikler hunnerne kræft, knuder og cyster på livmoderen,

hvis de i en årrække lever adskilt fra hannerne.


og opdrage dem indtil det tidspunkt, hvor ungerne i naturen ville søge væk fra flokken. Præventionen er valgt helt fra.

»Selv hvis der ikke var ulemper ved prævention, ville det være et velfærdsproblem at hindre dyrene i at yngle, for hvad skal de så lave? Så ligger de bare der. Vi har jo en udfordring i at få vores zoo-dyr aktiveret og give dem et indholdsrigt liv. Vi træner dem, fodrer dem på forskellige tidspunkter af døgnet, vi gemmer foderet, vi stimulerer dem på mange forskellige måder, men hvis vi ikke lader dem yngle, så fjerner vi i vir-keligheden en enorm del af deres naturlige adfærd,« forklarer Mads Frost Bertelsen.

En kastreret løve ligger og sover på en sten hele dagen, når den da ikke lige spiser – og det er ikke et rigt liv, hvis man spørger zoo-dyrlægen. Han vil have løverne til at forholde sig til, hvem der er i brunst, hvad rangfølgen er i flokke og finde ud af, hvem der skal parres. Han vil have dem ind i hele spillet om parring, kurtisering og for visse dyr også redebygning.

»Der er drægtigheden og ungerne, der skal have foder, mælk og opdragelse. Forældrene skal forholde sig til dem. Og på et eller andet tidspunkt skal de forholde sig til, at ungerne skal videre og ikke længere være i forældrenes liv. Det skal de alt sammen have lov til at gøre, for det giver dem et naturligt liv. Bi-


produktet er, at vi ind imellem får for mange unger,« siger dyrlægen. I de tilfælde forsøger Zoo at sende ungerne til andre zoologiske haver, og alternativet er at aflive de unge dyr.

I følelsernes voldEfterhånden er der tilstrækkeligt evidens, der under-bygger den skandinaviske tilgang til avlsarbejdet.

Når ikke alle zoologiske haver benytter sig af den metode, skyldes det ifølge Mads Frost Bertelsen fryg-ten for at støde befolkningen og dermed kunderne i butikken, når man vælger at aflive dyrene. Derfor er brugen af midlertidig prævention, som adskillelse og medicinsk behandling, ganske udbredt, og på den måde vurderes det, at op til 93 procent af de amerikan-ske avlsprogrammer ikke er bæredygtige – dyrene kan ganske enkelt ikke levere unger, når de skal. Mads Frost Bertelsen mener, at forskellen bunder i skandinavernes mere rationelle forhold til dyrene i de zoologiske haver. Her står logik over følelser, mener han.

»Vi kører zooverdenen mere som et landbrug, hvor vi ser på, at vores bestande skal køre videre med de

sundeste dyr. Nøgleordet er, at vi med avlsprogram-merne skal være bæredygtige, så vi også har dyrene om hundrede år – og det er der i USA kun syv procent af programmerne, der er. I USA og England betyder det meget, at man ikke støder nogen. Dyrene bliver disneyficeret med individet i fokus frem for populatio-nen. Men på den måde risikerer de zoologiske haver at blive forbrugere i stedet for producenter,« lyder bekymringen fra Mads Frost Bertelsen, som har holdt foredrag om emnet flere gange blandt andet i USA.

PR-folkets frygtDet er Mads Frost Bertelsens erfaring, at langt de fleste amerikanske dyrlæger sagtens med deres biologiske og rationelle briller kan se, at naturlig reproduktion er den bedste måde at gøre det på. Men næsten alle de amerikanske zoo-dyrlæger, han taler med, fortæl-ler, at de aldrig ville kunne arbejde på den måde. Direktøren eller PR-folkene ikke vil acceptere det og frygter, at offentligheden vil reagere. Her mener Mads Frost Bertelsen, at der skal fokus på dialog og informa-tion til offentligheden. Personligt har han kun mødt

Næsehornsungen, Pilan, blev født i Københavns Zoo i januar 2015.


forståelse, når han har fortalt gæster og udenlandske dyrlæger om den skandinavi-ske metode i avlsarbejdet, som indebærer, at raske såkaldte overskudsdyr må aflives.

»Men jeg har mødt mange amerikanere, som ikke kunne forstå det. Vi skal bare huske, at vi ikke uden videre kan tænde og slukke for dyrenes frugtbarhed. Hvis først vi har stoppet reproduktionen, er den meget svært at få i gang igen,« si-ger han.

Mads Frost Bertelsen har selv oplevet, hvor vanskeligt det kan være. Under sit residency-forløb i Canada arbejdede han med en stor gruppe bisoner og wapi-tihjorte. Her var man bange for at slå ungdyrene ihjel –det var politisk følsomt. Derfor blev hanner og hunner skilt ad.

»Da de så efter et par år lukkede hanner og hunnder sammen igen, blev kun halv-delen drægtige, og af dem fik halvdelen fødselsbesvær og kunne ikke selv føde. Det hænger sammen med, at jo ældre de bliver, jo større kalve får de, og hvis kroppen ikke er ”fulgt med”, er dyrene ikke klar til det. De er simpelthen ude af træning. På lang sigt vil det sige, at populationen uddør,« siger han.

FAKTA

• Ingen præventionsmidler er gode i zoo

• Adskillelse af hanner og hunner Adskillelse kan resultere i øget forekomst af dystoki og i, at hunnerne ud-vikler kræftknuder og cyster. Særligt hunner blandt elefanter og næsehorn tager skade af den massive østrogenpåvirkning. Under naturlige forhold ville en hunelefant have en enkelt brunstperiode i løbet af to år, men adskilt fra hannen får hun en hver 16. uge. Næsehornet kommer i brunst hver anden måned. Derfor får et næsehorn, der lever adskilt fra hannen i fem år 30 gange østrogenpåvirkning. Hos de fleste andre dyr ses ikke på samme måde en farlig tilstand, men livmoderens overflade bliver uimodtagelig, og de kan ikke længere få unger.

• Progesteronimplantater Progesteron-implantater er forbundet med øget forekomst af pyometra og mammacancer. Reversibiliteten har vist sig at være ringe.

• GNRH-præparater Også de nye GNRH-præparater har vist sig at volde problemer. Selvom der endnu er begrænset data til rådighed, har de vist sig at være langt mindre reversible end antaget, og de er muligvis forbundet med øget forekomst af dystoki hos de dyr, der faktisk genoptager cyklicitet.


Folketinget vedtog 21. april i år en æn-dring af Dyreværnsloven, som betyder, at det fra 1. juli er forbudt for mennesker ”at have seksuel omgang med eller foretage seksuelle handlinger med dyr”. Straffen for overtrædelse af dette forbud er bøde eller fængsel op til fire måneder.

Der bliver dog i samme åndedrag indført en vigtig undtagelse, idet forbuddet ikke omfatter handlinger, som udføres ”i forbin-delse med avl og reproduktion, dyreforsøg eller af andre lignende berettigede grunde”. Det afgørende er således det seksuelle mo-tiv, hvilket kommer klart til udtryk i be-mærkningerne til lovforslaget, ifølge hvilke den forbudte handling ”skal have haft et seksuelt præg og være af en sådan karakter, at den vil være egnet til at vække eller tilfredsstille menneskets seksuelle drift”.

Bemærkningerne til lovforslaget er sær-deles omhyggelige i deres beskrivelse af hvilke handlinger, der vil være omfattet af forbuddet. For eksempel nævnes, at forbuddet også omfatter, ”at dyr oralt sti-mulerer menneskets kønsorgan eller andre erogene zoner”. Hvis altså en person vælger at smøre sine kønsorganer ind i leverpostej og med henblik på seksuel pirring lader en hund slikke leverpostejen af, så vil perso-nen ifølge det netop vedtagne forbud være hjemfalden til op til fire måneders fængsel.

Dårlig argumentationI det konkrete tilfælde vil det være svært at argumentere for, at hunden har været udsat for mishandling i dyreværnslovens forstand, eller at den på anden måde har været udsat for noget, der velfærdsmæssigt set er betænkeligt. Handlingen synes at kombinere to ting, der normalt forbindes med positiv velfærd for en hund, at spise leverpostej og at slikke sin ejer, og det er svært at få øje på noget i situationen, som fra hundens synsvinkel kan være forbundet med ubehag eller anden form for reduceret velfærd.

Fødevareminister Dan Jørgensen, som står bag lovforslaget, hævdede dog ved forslagets fremsættelse i Folketinget, at dets formål er “at sikre dyrs velfærd bedst muligt”. I medierne har han efterfølgende igen og igen fremført to argumenter til fordel for forslaget.

Det første er, at dyret ikke kan sige fra. Præmissen for dette argument er dog i en vis forstand åbenlyst forkert: Dyr kan ved deres adfærd vise, hvis de føler angst, smerte eller anden form for ubehag ved ting, som mennesker gør ved dem. I en anden forstand er præmissen selvfølgelig trivielt sand: Dyr kan ikke tale og kan derfor heller ikke sig ”nej”. Men tager man det argument alvorligt, så er det jo alt, hvad vi forsøger at gøre i forhold til dyr, som bliver et problem, og mere specifikt bli-ver det svært at forstå, hvorfor det fortsat skal være tilladt for mennesker at blande sig i dyrenes reproduktion, når det sker af, hvad der i loven kaldes ”berettigede grunde” (hvor der faktisk kan forekomme en del, som påvirker velfærden negativt).

Et nej tak til dyresexturisterDet andet argument er, at en række lande omkring os, herunder Sverige, Norge, Hol-land og Tyskland har indført forbud mod dyresex. I lyset af dette ser Dan Jørgensen en fare for vores internationale image, idet forskellige medier i de nævnte lande ynder at fremstille Danmark som et paradis for dy-resexturister. Samtidig må man dog sige, at det på trods af voldsom interesse for emnet fra en række mediers side ikke er lykkedes at finde nogen nævneværdig evidens for, at der skulle eksistere danske dyrebordel-ler eller lignende. Og når det drejer sig om andre moralsk ladede emner, som for eksempel behandling af indvandrere, plejer det ikke at være nogen stor bekymring hos danske politikere, hvordan de ser på os i for eksempel Sverige.

Et motiv, som tydeligvis spiller en rolle

Forbud mod dyresex afspejler et ændret syn på dyr

Peter Sandøe, professor Københavns Universitet

Dette er den 27. i en serie af klum-mer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

DY R E E T I S K K L U M M E

Det nye forbud mod dyresex bunder ikke i en faglig vurdering af konsekvenser for dyrenes velfærd. Forbuddet er samtidig et tegn på, at danskerne betragter dyr som barnlige væsner med pels. Det er et dyresyn, som Peter Sandøe er bekymret for.


for en del af de mange politikere, som denne gang, uden at der er kommet et eneste nyt argument på bordet, har valgt at stemme for et forbud mod dyresex, er ønsket om at lukke en flanke i forhold til Dansk Folkeparti. Siden 2005 har det været en mærkesag for partiet at få et forbud mod dyresex, og partiet har fremsat forslag herom i Folketinget ikke mindre end fire gange. Hver gang er forslaget blevet stemt ned af et bredt flertal med henvisning til, at dyresex allerede var forbudt i det omfang, det førte til skade for nogen – ikke mindst via dyreværnslovens generelle paragraffer.

Det har dog haft en pris at stemme imod et forbud mod dyresex, idet Dansk Folkeparti med støtte fra forskellige græs-rodsorganisationer har formået at skabe en klar folkelig opinion til fordel for et forbud. Socialdemokratiets dyrevelfærdsordfører, Orla Hav, var således prisværdig ærlig, da han blev interviewet om emnet til Radio 24/7 og blankt indrømmede, at der ikke er noget fagligt belæg for et forbud. Han tilføjede:

»Vi bliver jo tillagt, at vi skulle gå ind for dyresex, hvis vi er imod et egentligt forbud, og den argumentation kan vi ikke vinde. Så kan vi lige så godt sige: Okay, hvis det er et stort ønske, så får man det efterkommet«.

Ændret syn på dyrDet store spørgsmål er på den baggrund, hvorfor et forbud mod dyresex har fået så stor folkelig appel. Man kunne forledes til at tro, at befolkningen gerne vil tilbage til tiden før 1930, hvor dyresex på linje med blandt andet homoseksuelle akter var forbudt i henhold til straffeloven.

Datidens forbud bundede i et religiøst betinget moralbud om, at mennesket skulle afholde sig fra seksuelle handlinger, der ikke tjente forplantningen – ”Omgængelse, som er imod Naturen”, som det hed i Christian den femtes Danske Lov fra 1683. Det

moralske problem ved dyresex blev set som, at mennesket blev trukket ned på et dyrisk niveau. På den baggrund var det frem til midten af 1700-tallet ikke alene den menneskelige synder, men også dyret, der typisk blev straffet med døden.

Danskerne er dog i dag rimeligt tolerante, når det kommer til afvigende sex mellem voksne mennesker; og jeg tror derfor ikke, at de er vendt tilbage til fortidens restriktive seksualmo-ral. Derimod tror jeg, at der er sket en ændring i deres syn på dyrene. Mens dyrene i tidligere tiders kristne moral stod for det syndige og lastfulde, som vi mennesker skulle holde os på afstand af, så synes forholdet nu derimod at være vendt på hovedet. Dyrene opfattes i dag af dem, der ønsker et forbud mod dyresex, som nogle uskyldsrene, barnlige væsner, der skal beskyttes mod menneskers utæmmelige begær. Det er altså den uskyldige natur, som skal beskyttes mod menneskers perverte-rede seksuelle kultur.

Om man skal glæde sig over denne udvikling er delvist en holdningssag; men personligt er jeg meget bekymret for en udvikling, hvor dyr ikke længere bliver opfattet som dyr, men som små børn med pels på.

Dansk Folkeparti har i høj grad været med til at bære opfattelsen frem, om at dyr er uskyldsrene barnlige væsner, der skal beskyttes mod menneskers perverterede seksuelle kultur. På plakaterne, som er fotograferet i september 2014, bruges billedet af en lille hund til at understrege partiets budskab om “tryghed og tillid”.

Laboklin_ZE.indd 1 10.02.12 10:09


»Ledere skal have mindre fokus på deadlines. I stedet skulle de bruge kræfterne på at sikre den gode pro-ces, at medarbejderne har det sjovt undervejs, og at de holder motiva-tionen,« siger Steffen Stræde, adm. direktør i Københavns Zoo.


Af Mette KrOgsgAArd – fOtO lArs Møller

De seneste 13 år har Steffen Stræde været adm. direktør i forskellige virk-somheder. For den første direktørpost ramte ham som 35-årig. Den unge Steffen Stræde var effektiv, kreativ og struktureret og udformede metoder, som

gjorde ham i stand til at holde styr på alt i de virksomheder, han skulle lede. Og det gik godt – også selv da finanskrisen blev en modspiller.

Som direktør leverede han succes, vendte minus til plus og trimmede virk-somhederne. Men den stramme og kon-trollerende ledelsesprofil kostede på det

personlige plan, og derfor har Steffen Stræde i dag omlagt sin ledelsesstil markant.

Ændringen skete efter finanskrisen. Steffen Stræde havde gennemført en turn around af en industrivirksomhed, der skulle gøres klar til salg.

»Det var nogle ekstremt krævende år.

Motivation som ledelsesstrategiDa Steffen Stræde blev adm. direktør i København Zoo for tre år siden, besluttede han at ændre sin ledelsesstil. Lige siden har den zoologiske have hvert år givet et stadig større overskud både på trivselskontoen, bundlinjen og hos direktøren selv. Opskriften er motivation og tillid.

Da isbjørnene i 2013 fik nyt hjem i København Zoo var det under parolen 'berigelse'. Projektet resulterede i seks meter dybt vand, et areal på 3.100 kvadratmeter og foderautomater, som flere gange dagligt kaster levende fisk ud over bassinet. Gæsterne blev beriget ved at komme helt tæt på den store hvide bjørn.


Og da det hele var ovre, kunne jeg mærke, at det havde gjort noget ved mit men-neskesyn,« siger Steffen Stræde, der for ofte tog sig selv i at se hullerne i osten, ligesom han tit følte negativ undren over de ansatte og deres indsats.

Derfor besluttede han sig for at ændre sin måde at være leder på. Det skete i forbindelse med, at han skiftede job og blev adm. direktør i København Zoo. Her var der mulighed for at begynde forfra.

»Mit mål var, at jeg ville lede folk på en mere naturlig, positiv og behagelig måde,« siger Steffen Stræde.

Han begyndte derfor at sætte sig ind i den positive psykologi i forhold til både sit privatliv og ledelse generelt.

Og så gik han ellers i gang med at finde en ledelsestilgang, hvor det positive, det anerkendende og den personlige motiva-tion blev det primære.

Gør op med dine stærke siderI sine tidligere lederstillinger havde Steffen Stræde udviklet en evne til at kunne håndtere mange opgaver på en gang. Noget var i hovedet, resten i Task Manageren. Alle igangværende opgaver i virksomheden var lagret hos ham som direktør.

»Det var super effektivt! For jeg vidste til hver en tid præcis, hvor vi var med de ofte over 150 igangværende opgaver. Jeg troede, at det var god service over for mine medarbejdere. Men faktisk lagde det et pres på dem, og nogle fik præ-stationsangst. For de vidste, at jeg altid var fuldstændig inde i alt,« siger Steffen Stræde, der på den måde kom til at trumfe de medarbejdere, som han i virkeligheden ville hjælpe.

Derfor har han lagt en helt anden le-delsesstil i Zoo. I stedet for faktuelle detaljer kan de ansatte i dag få noget helt andet hos direktøren, nemlig en god og tryg atmosfære, som gør, at de kan yde deres bedste. Steffen Stræde tillæg-ger ikke længere milepæle og deadlines en afgørende betydning. Derfor er begge dele minimeret i København Zoo.

»Deadlines genererer meget af den stress, der er i virksomheder. Men stort set alle deadlines er jo bare nogle, vi har sat. Bortset fra skat, moms, fondsansøgninger og EU-afrapportering kan jeg ikke komme i tanke om en deadline, som ikke er vil-kårlig. Management af deadline bliver en måde at udtrykke, at det er lederen, der bestemmer,« siger Steffen Stræde.

Nu ligger hans fokus derfor på at få

medarbejderne til at være mest muligt motiverede, fremfor om de leverer til en bestemt deadline. Steffen Stræde er helt overbevist om, at det vil give et bedre resultat. Metoden kalder han for idékul-tur, for han giver de ansatte mulighed for at udvikle ideer, som er båret af deres passion og motivation. Ideer som medar-bejderne selv får mulighed for at indføre i den zoologiske have umiddelbart efter.

Væk fra mikro-managementFør Steffen Stræde og de ansatte gik i gang med den nye ledelsesstil i Zoo, gik snakken på, hvornår man kunne yde en ekstra indsats. For hvor skulle timerne komme fra? Den snak er i dag forstummet. Motivationen har taget livet af timetæl-ling og millimeterdemokrati.

»Alt det der mikro-management hører jeg aldrig, efter vi har indført idékultu-ren, hvor folk jo har en masse projekter, som de brænder for at realisere. Der er stor forskel på, om det er passion eller timetælling, der er det første tema, man møder, når nye projekter sættes i gang. I dag bliver opgaverne bare løst, og så finder vi ud af alt det andet,« siger Stef-fen Stræde.

Demotiverede medarbejderne kan ifølge zoo-direktøren være udtryk for, at der er så mange begrænsninger i et dårligt arbejdsmiljø, at medarbejderne hopper over, hvor gærdet er lavest. Sådan kan det hurtigt blive, hvis en medarbejder alligevel aldrig bliver anerkendt for det gode, han gør.

»En arbejdsplads, hvor der ikke er tillid til de ansatte, udvikler en syg kultur. Hvis det er tilfældet, kan ledelsen ikke løse problemet med flere deadlines og regler. Det kræver en kulturændring, som skal komme fra ledelsen,« siger direktøren, der ønsker, at Zoo opererer efter princippet ’Just enough structure to move on’.

»Vi vil kun have lige præcis så me-get bureaukrati, at vi har fuldstændig styr på grundforretningen. Så slipper vi idékulturen løs,« siger Steffen Stræde og opfordrer alle ledere til at se deres organisation igennem for det unødven-dige bureaukrati, som han mener er i alle virksomheder.

Tillid til medarbejderneMen forudsætningen for tillidsbaseret le-delse er en tillidsvækkende leder. Derfor råder Steffen Stræde andre ledere til at udføre to vigtige øvelser dagligt. Den ene er at anskaffe sig en stor ’skidt-og-

pyt-kasse’. Den anden går på at stille sig selv dette samme spørgsmål om og om igen:

»Hvor galt kan det gå?«Lederen skal nemlig være klar til at

stoppe sig selv, inden hans ’sådan plejer vi ikke at gøre-svar’ ryger af sted til med-arbejderen, lyder det fra Steffen Stræde. I stedet skal ledere udvikle sig selv til naturligt at tro på, at medarbejderne gør deres bedste for virksomhedens bedste. Nøglen er at flytte fokus.

»Det handler om at træne sig selv til at se medarbejderen i et positivt lys, hvor


vi ellers ofte har en tendens til at være fejlfindere,« siger Steffen Stræde.

Han påpeger, at medarbejdere i mange virksomheder må betale for et enkelt fejl-trin i flere år, efter at noget er gået galt på jobbet. Men på den måde er det svært at genvinde chefens eller kollegaernes til-tro – hvilket ifølge Steffen Stræde er det modsatte af tillid.

»Det er en mistillidskultur, som er alt- ødelæggende. Det kan virkelig klæbe til en medarbejder, men det er lige præcis det, lederen skal lægge væk, for ellers forurener det synet på medarbejderen. Hvis de laver

en fejl, så skidt og pyt med det. Vi retter den bare,« siger zoo-direktøren, der i to år har insisteret på tillid til havens ansatte.

I løbet af de to år har han ikke en ene-ste gang oplevet graverende fejl, som var uoprettelige blandt de over 200 gennem-førte projekter. Heller ikke selvom han i udgangspunktet mente, at et projekt var en dårlig idé.

»Min mening er ikke en facitliste. Det kan jo sagtens være, at medarbejderen har ret. Min rolle er at sørge for, at med-arbejderen føler den størst muligt moti-vation og anerkendelse hver dag. Og hvis

jeg roser og viser ham tillid, så leverer han sandsynligvis endnu bedre resultater næste gang,« siger Steffen Stræde og slår sit mantra fast.

»På den måde er det altid ægte og na-turlig motivationen, der gør forskellen«.

»Problemet er, at vi ledere har brug for hele tiden at manifestere os, som dem der

bestemmer. Så forudsætningen for at indføre tillidsbaseret ledelse er, at man hvi-

ler så meget i sig selv, at man kan slappe lidt af,« siger Steffen Stræde,

adm. direktør i København Zoo.


Af Mette KrOgsgAArd – fOtO lArs Møller

I sine tidligere lederstillinger har adm. direktør i København Zoo Steffen Stræde i praksis været overdommer, når der skulle træffes beslutninger. For han var altid den, der havde det bedste overblik. I dag advarer han andre ledere mod den be-slutningsform. I den københavnske have bliver der derfor jævnligt truffet beslut-ninger, som direktøren ikke umiddelbart

synes om. For hvis der er motivation og stemning for forslaget blandt medarbej-derne, bliver det ført ud i livet.

Derfor er der flere gange blevet gen-nemført ideer, som Steffen Stræde var skeptisk over for. Men det, mener han, ikke er noget problem. For han har også måttet sande, at flere at de ’dårlige ideer’ viste sig at være langt bedre end hans egne oprindelige tanker om den pågæl-dende idé.

»Hvis en ansat arbejder med forbed-ringer på dyreklinikken men hele tiden har i baghovedet, at chefen til sidst dømmer idéerne ude eller inde, så ar-bejder den ansatte kun inden for che-fens tankeramme og rummelighed. Det begrænser jo idérigdommen og kreati-viteten, hvis 40 mennesker blot skal gætte på og udføre én leders tanker,« siger Steffen Stræde, der hver torsdag deler penge ud til de projekter, som

Dårlige ideer er også velkomneI Københavns Zoo er torsdag en særlig dag. Det er nemlig der, de ansatte og adm. direktør Steffen Stræde mødes for at sætte medarbejdernes ideer i gang.

Denne torsdag i februar bevilliges der penge til blandt andet lammeskind, så gæsterne i Naturbasen sidde kan sidde blødt.


Der går i gennemsnit tre uger fra et projekt vedtages på et torsdagsmøde, til det er gennemført. Samtidig bruger de ansatte 14 procent mindre på projekterne, end de får bevilliget.


medarbejderne har med til det, de kal-der Vilde Torsdage.

Små problemer kan frustrereDen Vilde Torsdag er opfundet, fordi Steffen Stræde ved, hvor ofte små irri-terende detaljer kan vokse sig store hos medarbejdere, hvis der ikke tages hånd om dem. Men når årsbudgettet er lagt, kan det være svært for lederen at løse selv små problemer. Det kan medføre store frustrationer.

»Jeg vil fjerne alle de små sten på ve-jen for mine ansatte, så de kan bevare motivationen og bruge deres kræfter fornuftigt. Men det er de ansatte, der beslutter, hvilke projekter, der skal gives penge til,« siger han.

Et eksempel fra Zoo er medarbejderen Allan, som i årevis ikke havde fået bevil-liget en kaffemaskine til den del af ha-ven, hvor han som den eneste holdt sine pauser. Han havde aldrig forstået, hvorfor han ikke kunne få en kaffemaskine, men budgetår og bureaukrati havde spændt ben for kaffen gang på gang.

»Det kan jo ikke passe, at man har en

medarbejder, der står op om morgenen og ærgrer sig over den slags, inden han går på arbejde. Det er da for dumt,« siger Steffen Stræde om det allerførste projekt, som de ansatte en torsdag besluttede at gennemføre.

I dag er de mange små behov efter-hånden dækket, og torsdagenes forslag er mere omfattende ændringer.

Pengene udleveres med det sammeAlle Vilde Torsdage er åbne, så der er in-gen invitationer, mails, vedhæftede filer og andre besværligheder. De ansatte mø-der op, når de har lyst og er på den måde med til at træffe beslutninger.

»Det kan være helt rørende at se, hvor-dan vores folk bruger hinandens kompe-tencer, når de udvikler en ny idé. I dag er de så opmærksomme på, hvad deres kolleger kan, at de virkelig kommer til bunds med projektarbejdet. Derfor er mange af torsdagenes projekter stort set flyveklare, når de bliver præsenteret,« siger Steffen Stræde om resultatet af to års arbejde med idékultur, tillid og positiv psykologi i Zoo.

På den måde udvikles ideer fra havens 400 medarbejdere på ugentlig basis. De ansatte har ikke mødepligt til torsdags-arrangementet, men hvis de gerne vil have penge til et projekt, er det især her, det sker. Når de ansatte er blevet enige om, hvilke projekter der skal have penge denne torsdag, udskriver Steffen Stræde et bilag til idémanden, der så får overført pengene til sin private konto. Efterfølgende afleverer den pågældende medarbejder kvitteringer på økonomi-kontoret. På den måde er arbejdsgangen enkel, og projekter gennemføres på gen-nemsnitligt tre uger.

Projekterne er klar til start, når de ansatte præsenterer dem på torsdags-møderne. Det er en del af aftalen, at håndværkerpriser og materialeudgifter er med i den anslåede pris, ligesom idémandens mellemleder og teknisk afdeling er blevet hørt.

I løbet af de seneste to år er der ud-skrevet bilag på alt fra 500 kroner til en kaffemaskine til 100.000 kroner, som skulle bruges til ændringer en del af ha-vens tropeområde.

Inden torsdagsmødet slutter, udskriver Steffen Stræde et beløb til de projekter, som medarbejderne har vedtaget. På den måde fik medar-bejderne i tropeområdet 100.000 kroner til at ændre en del af anlægget. De havde selv udviklet ideen, og de gennemførte projektet på en weekend.


Området Norden i København Zoo var et af de første resultater af den idekultur, som i dag er omdrejningspunktet for udviklingen på stedet. Foto Frank Rønholt.

Af Mette KrOgsgAArd

22 interesserede ansatte mødte op til idé-møde i København Zoo, da adm. direktør Steffen Stræde ville have medarbejderne til selv at udvikle et alternativt projekt-

forslag til Nordens området i Zoo. Der var brug for forbedringer for havens brun-bjørne, moskusokser og ulve, og nu skulle medarbejdernes faglighed, iderigdom og passion i spil.

Ganske vist forelå der allerede en pro-

jektplan. Men prisen var 55 millioner kroner, og Steffen Stræde ville se, om de sammen kunne skabe et billigere alterna-tiv. Et alternativ, der med en pris på under to millioner kroner, endte med at spare København Zoo for 53 millioner kroner.

Medarbejdere sparede Zoo for 53 millioner kronerDa Den Arktiske Ring skulle forbedres i København Zoo, satte medarbejderne sig til tegnebræt-tet. Sammen fejede de et projekt til 55 millioner kroner af banen – og sikrede en besparelse på 53 millioner.


De 22 Zoo-ansatte så det dyre pro-jektforslag igennem og skrev endnu flere ideer på listen over ting, som det nye anlæg skulle indeholde. I tre timer udviklede de idéer og metoder, de fik fat på en illustrator og un-dersøgte, hvad de forskellige forslag ville koste at gennemføre. På den måde endte de med den anderledes attraktive pris.

»Vi have fået 1,5 millioner kroner til at lave en ansøgning, der skulle skaffe os 55 millioner kroner til pro-jektet. Men i stedet søgte vi om en halv million kroner og kunne så rea-lisere alle vores ideer for Nordensom-rådet,« siger Steffen Stræde, der ikke var det mindste nervøs for, om pro-jektet nu også ville være gangbart.

»Jeg kunne se det for mig, og var aldrig i tvivl om, at de mange idéer, medarbejderne havde udviklet, ville virke,« siger han om projektet, der

opfylder alle de punkter, som den første store projektplan indeholdt – og mere til.

Ombygning i etaperFor eksempel havde medarbejderne sørget for, at området ikke skulle omdannes til en stor byggeplads i to år. De ansatte valgte nemlig, at ombygningen skulle tages i etaper, og derfor har der været plads til både dyr og gæster under ombygningen. En betydelig forbedring for en af Danmarks største oplevelsesvirk-somheder.

»Vi detailplanlagde ikke hele pro-cessen fra begyndelsen, så under-vejs har medarbejderne også truffet mange beslutninger,« siger zoo-di-rektøren, der hvert år har øget både overskud på bundlinjen og i trivsels-undersøgelsen for de ansatte i den gamle københavnske have.

Zoo-direktør Steffen Stræde foran en tegning af det, der bliver det største med-arbejderdrevne projekt hidtil. Området skal være et lille Tasmanien med blandt andet pungdjævle, grå kæmpekænguruer og den bjørnelignende wombat. Foto Lars Møller.

Denne plads er reserveret:

www.bayer.dk


Denne plads er reserveret:www.bayer.dk


Af irene Krøjer hAnsen, dyrlæge, MAster Of COMpA-niOn AniMAl CliniCAl sCienCe, surgery

Regenerativ intraartikulær behandling på hunde blev påbegyndt i Danmark for cirka 15 år siden af Claus Sloth, dyrlæge, Skovshoved Dyreklinik. Andre henvisningsdyrlæger er efterfølgende også begyndt at benytte denne behand-lingsform. Det er fortsat sparsomt med publiceret evidens på området, men som Lars Langerhuus, fagdyrlæge, GP. cert. small animal surgery, Århus Dyrehospi-tal, udtrykker det, så kan der være alt at vinde ved denne type behandling, der ofte anvendes som en sidste mulighed.

Inden behandling informeres ejerne altid om den begrænsede dokumenta-tion. Ligesom sine ovennævnte kolle-gaer oplever Ken Lindeblad, fagdyrlæge, Master of Companion Animal Clinical

Science, Surgery, Faxe Dyrehospital, effekt på nogle af patientener, og alle tre er de opmærksomme på, at ikke-systematiske kliniske observationer kan være behæftet med bias. Forfatteren af denne artikel er dog af den holdning, at hvis behandlingen er et alternativ til en aflivning, bør den tilbydes. En mere radikal behandlingsform, som udskift-ning af led, har humant vist sig at være forbundet med smerter hos cirka halvde-len af patienterne helt op til et år efter.

Ekstracellulær matriksEkstracellulær matriks, også kaldet scaf-fold på engelsk, er det skelet, hvori celler kan indlejres. Den ekstracellullær matriks muliggør altså genopbygning af væv. Den kommercielt tilgængelige ekstracellulær matriks (ACeLL) består af en række cyto-kiner, vækstfaktorer, kollagen, proteogly-

caner og glycoproteiner. Pro-duktet høstes fra svineblærer og har været anvendt humant til regeneration af hud, kar, blære, esophagus og muskulo-tendinøst væv.

Produktet indeholder ikke celler, hvorfor det ikke udløser et immunrespons fra recipien-ten. Der foreligger en rando-miseret blindet klinisk afprøv-ning af produktet på hunde med hofteledsarthrose. De 20 forsøgspatienter blev rekrut-teret i praksis og blev vurderet på parametrene smerte, halt-hed og ekstension af hofteled.

Afprøvningen viste, at der var en statistisk signikant for-bedring på alle parametre hos de ti behandlede hunde i den fem måneder lange forsøgspe-riode. De ti kontrolhunde, som

blot fik injiceret placebo blev fulgt i en måned, og fire af disse blev efterfølgende behandlet og fik det ligeledes bedre. Claus Sloth har behandlet omkring 160 skulder-led samt 40 henholdsvis albue-, knæ- og haseled i faldende antal. I 2005 præsen-terede han på SDF’s årsmøde data for i alt 31 led, fordelt på 21 hunde og en kat. 66 procent af ejerne vurderede, at behand-lingen havde været god eller meget god, og de 22 patienter havde været fulgt fra halvanden til 17 måneder.

Blodpladeberiget plasmaPlatelet rich plasma er, som navnet anty-der, plasma med indhold af blodplader. Til forskel fra ekstracellulær matriks udvindes produktet fra patienten selv. Produktet indeholder ligesom ekstracellulær matriks cytokiner og vækstfaktorer, men derud-over indeholder det også blodplader, som producer disse signalstoffer.

I Danmark har produktet PRP, som slet og ret er en forkortelse for platelet rich plasma, været anvendt af Ken Lindeblad på få hunde. Han har hidtil brugt produk-tet intraartikulært men ønsker også at anvende det til ligamentskader og andet. Produktet med navnet ACP, som står for autologous conditioned plasma, har Lars Langerhuus anvendt i hase-, albue- og knæled på ti hunde.

Begge produkter udvindes fra patien-tens eget blod ved hjælp af systemer, som koncentrerer vækstfaktorer, cytokiner og blodplader. Det går så hurtigt, at det ud-vundne produkt kan injiceres i patienten i samme sedation. Effekten af behand-lingerne menes at kunne optimeres ved gentagne injektioner.

Humant findes en metaanalyse, der er en samling af kliniske afprøvninger, som konkluderer, at PRP er bedre en såvel pla-cebo som hyaluronsyre i knæled målt på

Stamceller og anden regenerativ led-behandling af hunde med osteoartroseSelvom det endnu er sparsomt med publiceret evidens på området, kan regenerativ intraartikulær behandling på hunde være et muligt alternativ til aflivning.

Illustration af ledbehandling med MSC sammmen med ekstracellulær matriks. (Witworth og Banks 2014).

smerter og funktion. Dog nævner metaanalysen også, at afprøvningerne har en høj sandsynlighed for bias. Der er endnu ikke publiceret data for hund, heller ikke fra Danmark. Ovennævnte behandlingsformer koster nogenlunde det samme som en røntgenundersøgelse; en sedation, medicinen og et honorar.

Der har været arbejdet med lignende produkter ud-vundet fra patienternes fedtvæv. Eftersom det kræver kirurgi, forarbejdning i et eksternt laboratorium, og yderligere en sedation til at injicere stoffet, er et sådant produkt ikke tilgængeligt kommercielt.

Tre typer stamcellerDer findes tre typer af stamceller. Stamceller fra em-bryoner (ECS), som kan dele sig til alle typer af væv. Mesenchymale stroma-celler (MSC), hvis funktion er at opbygge og vedligeholde væv høstet fra voksne indivi-ders knoglemarv, fedt eller andre typer af væv. Endelig findes der induced pluripotent stem cells (iPSC), som er høstede differentierede celler, eksempelvis fibroblaster, som får delingskapaciteten genindført med et viralt genom.

På nuværende tidspunkt anvendes ECS fra hund ikke kommercielt. De har vist sig vanskelige er at dyrke in vitro, ligesom deres vækstkrav ganske forskellige fra murine og humane embryonale stamceller. Endvidere er ESC vanskelige at styre, fordi de har kapaciteten til at danne alle typer af væv. De kan derfor danne en vævstype, som ikke er ønsket på et givent sted, ligesom man risikerer, at de danner tumorvæv. Der findes equint ECS til kommerciel brug.

iPCS er ligeledes ikke tilgængeligt kommercielt, fordi cellerne med deres tilførte virale DNA har potentiale til at mutere og danne uønskede vævsformere. Dog har denne type stamceller pt. en berettigelse i form af in vitro afprøvning af medicin.

Den mest lovende type af stamceller til behandling af osteoartritis hos hund er derfor MSC. For det første fordi disse ikke har potentiale til ukontrollabel vækst, hvilket også er blevet efterprøvet ved gentagne injektioner på hunde in vivo. Cellerne er immunologisk privilegerede, fordi de mangler MCH II, som står for antigenpræsenta-tion og medfører derfor ikke en reaktion fra recipientens immunforsvar. Endvidere udskiller MSC antifibrotiske, anti-apoptotiske, bactericidale og pro-angiogene fakto-rer. Det tager tre til seks uger, fra man har høstet væv, eksempelvis knoglemarv, fra en patient, til man har det færdige MSC-produkt til injektion i leddet.

Behandling med MSCDer foreligger tre studier med hunde som forsøgsdyr, hvor MSC er blevet injiceret i henholdsvis hofte og al-bueled. Her sås en klinisk subjektiv forbedring efter hen-holdsvis tre og seks måneder. De to studier omfattede 14 og 21 hunde, og ingen kontrolgruppe. I et studie, hvor otte hunde blev behandlet med MSC i hofteleddet og fem hunde med placebo, indgik foruden den subjek-tive vurdering også en vurdering af hundene på force plates. Her var peak vertical force og vertical impulse signifikant forbedrede hos de behandlede hunde.

www.agria.dk

Vi hjælper dig med dine dyreforsikringer Ring direkte til dit lokale ombud. Vi dækker også om søndagen!

Herning

Lolland-Falster

Fyn

Nordsjælland

Ring på 23 88 14 66

26 24 24 23

29 26 66 33

28 71 92 78

20 61 39 09

Vi søger nye kollegaer!

Maibritt Høj Clausen

Karina Didriksen

Gitte Wangberg

Marianne LindgreenMøller

Er du vores nye ombud?


Der foreligger ikke histologiske studier på hund, som kortlægger, præcis hvad der sker i leddene efter injektion af MSC. På mus, rotte, marsvin, kanin, ged, minipig og hest har man fundet, at MSC-cellerne ikke går ind og reparerer den ødelagte ledbrusk på osteoartrose patienterne. Dog er der set ny vækst af en menisk på en meniskektomeret ged, ligesom MSC-cellerne har lejret sig i ledvæsken og fatpad i knæled.

MSC har en chondroprotektiv effekt, fordi cellerne undertrykker cytokinet tu-mour nekrose faktor (TNF)-, som er in-flammatorisk og matrix metalloproteinase (MMP)-1, som nedbryder proteoglycaner i brusk.

Effekten efter injektion med MSC må for-ventes at vare et sted mellem seks og ti måneder. Hundene fra det tidligere nævnte hofteleds-studie blev scoret både efter seks og ti måneder, og scoren var dårli-gere efter ti måneder end efter et halvt år.

Studier på mus, kaniner, geder og heste virker lovende i forhold til, at MSC kan danne led brusk, hvis det injiceres sam-men med hyaluronsyre og en ekstracel-lulær matriks, der kan fungere som skelet

for chondrogenesen. En brusk defekt på caput femoris af en hund er blevet re-pareret med en sådan behandling. Hvad der end måtte være af inkongruens eller instabilitet i leddet skal dog behandles først, hvis denne genopbygning, på en-gelsk tissue engineering, skal have effekt på lang sigt.

Der er ikke tilgængelige kommercielle MSC-produkter til hunde endnu. Men på internettet findes opslag, hvor veterinære hospitaler ønsker at rekruttere hunde til studier, hvor produkterne anvendes.

Tak til dyrlægerne Claus Sloth, Ken Lin-deblad og Lars Langerhuus, fordi de har taget sig tid til at besvare spørgsmål om deres avancerede behandlinger af oste-oarthrose.

Anvendt litteraturCuervo B, Rubio M, Sopena J, Dominguez JM, Vilar

J, Morales M, Cugat R og Carrillo JM 2014: Hip

Osteoarthritis in Dogs: A Randomized Study Using

Mesenchymal Stem Cells from Adipose Tissue and

Plasma Rich in Growth Factors. Int. J. Mol. Sci. 15,

13437-13460.

Park SA, Reilly CM, Wood JA, Chung DJ, Carrade DD,

Deremer SL, Seraphin RL, Clark KC, Zwingenberger AL,

Borjesson DL, Hayashi K, Russell P, Murphy CJ 2013:

Safety and immunomodulatory effects of allogeneic

canine adipose-derived mesenchymal stromal cells

transplanted into the region of the lacrimal gland,

the gland of the third eyelid and the knee joint.

Cytotherapy. 2013, 15, 12, 1498-510.

Rose W, Wood JD, Simmons-Byrd A, Spievack AR

2009: Effect of a Xenogeneic Urinary Bladder Injecta-

ble Bioscaffold on Lameness in Dogs with Osteoarthri-

tis of the Coxofemoral Joint (Hip): A randomized,

Double Blinded Controlled Trial. Intern J Appl Res

Vet Med 7, 1, 13-22.

Vilar JM, Batista M, Morales M, Santana A, Cuervo

B, Rubio M, Cugat R, Sopena J og Carrillo JM 2014:

Assessment of the effect of intraarticular injection of

autologous adipose-derived mesenchymal stem cells in

osteoarthritic dogs using a double blinded force plat-

form analysis. BMC Veterinary Research 10, 143-149.

Whitworth DJ og Banks TA 2014: Stem cell therapies

for treating osteoarthritis: Prescient or premature.

The Veterinary Journal 202, 416–424.

Yang Q, Peng J, Lu SB, Guo QY, Zhao B, Zhang L,

Wang AY, Xu WJ, Xia Q, Ma XL, et al.2011: Eva-

luation of an extracellular matrix-derived acellular

biphasic scaffold/cell construct in the repair of a

large articular high-load-bearing osteochondral

defect in a canine model. Chinese Medical Journal

124, 3930–3938.

Når din tid er for dyr!

Dyrlægernes IT-løsning

Novasoft A/S Langdyssen 5, 8200 Århus N, Tlf. 7027 0744, Fax. 7027 0755 Mobil. 2172 6101, Mail. [email protected], www.novasoft.dk

Vetvision programmets journalfaglige dele er udviklet i samarbejde med følgende medarbejdere ved Hospital for Mindre Husdyr på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Lektor Thomas Eriksen,

Lektor Henriette Strøm, Dyrlæge Asger Wenck. Andre Bidragsydere: Lektor A.T. Kristensen, Hospital for Mindre Husdyr (tilpasning til problemorienteret journalisering POMR).

Hjælper med at holde journaler ajour, tidsbestilling, korrekt medicinering, overholdelse af lovgivningen og ikke

mindst fakturering.

Kontakt os gerne for en uforpligtende demonstration

af Vetvision

www.vet-allergy.com · [email protected] · tlf: 7027 2535 Skalcentret · Skalhuse 13 · 9240 Nibe

Heska® Allercept® testPræcis IgE test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse. Benytter høj affinitets Fc Receptor med specifik binding til IgE.

NB!! KUN 1 ML SERUM

Svar med tolkning af resultat og individuelvejledning vedrørende terapi under danske forhold.

Hund og Kat:• E-Screen2G

(indendørs, græs/ukrudt, træer)• Skandinavisk paneltest (24 allergener)• Indendørs paneltest (12 allergener)• Pollen panel (12 allergener)• Pollen-Indendørs panel

(24 allergener)• Malassezia specifik IgE test

Hest:• Screening panel (husstøvmider,

lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2)

• Hestepanel (24 allergener)• Helårspanel til hest (12 allergener)• Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener)• Insektpanel (6 allergener)

Prøveglas og svarkuverter · Klientbrochurer til hund og kat · Løbende kvalitetskontrol fra HESKA i Schweiz ·

Dermatologisk rådgivning for kollegaer

Vet-Allergy


Ø KO N O M I

Kristian EbdrupErhvervskundechefLån & Spar

Direkte nr. 3378 [email protected]

Swipp dig ind i fremtidenDet ligger i tiden, at der er færre og færre kontakter i omløb i samfundet. Derfor er vores klare anbefaling til dyrlæger og deres kunder, at de skal på Swipp, så kunderne kan betale via mobiltelefonen.

Swipp er fremtiden som betalingsmid-del. Overalt i samfundet bliver kontanter mere og mere sjældne. Det gør de også rundt omkring hos landets dyrlæger. Og dyrlægen med praksis i Svendborg har ikke lige en Lån & Spar i nærheden, hvor pengene kan lægges i en døgnboks. Men det er ikke et problem, hvis dyrlæge og kunde begge har Swipp, så pengene kan overføres via mobiltelefonen.

Som dyrlægernes bank, så behøver det slet ikke være et problem, at Lån & Spar ikke har døgnbokse på hvert er gadehjørne. For her kommer Swipp ind i billedet. Det er en let måde at overføre penge til andre og til at betale med i butikker. I dag er det nemlig både blevet dyrt og besværligt at håndtere kontanter.

For Lån & Spar er dyrlægernes bank. Vi kender jeres branche med over 100 dyrlæger som kunder.

Gør kunderne til swippereSwipp er nemt at bruge som dyrlæge, fordi det er et supplement til kort og kontanter. Ingen kontonumre, ingen NemID-engangskode eller byttepenge, der gør det besværligt for dig selv eller kunden. For med Swipp Erhverv kan din forretning modtage betaling fra kun-derne med en smartphone.

Tilmeldingen er også simpel. Det sker i din netbank eller mobilbank – og du kan tilknytte flere mobilnumre på det samme kontonummer.

Så det klare råd fra Lån & Spar er, at du selv skal tilmelde dig Swipp og få dine kunder til at gøre det samme. Kunden skal bare indtaste jeres mobilnummer

og beløbet. Kunden får så navnet på praksissen og kan godkende betalingen. Du har pengene på din konto med det samme eller senest bankdagen efter kun-den har godkendt betalingen.

Du behøver ikke selv at bruge en smartphone til Swipp Erhverv, for det eneste krav er, at telefonen kan mod-tage SMS’er.

Der kan betales – eller swippes – op til 10.000 kroner om dagen, så de fleste dyrlægeregninger kan klares ad den vej.

Swipp er et samarbejde mellem om-kring 81 pengeinstitutter landet over. Der er altså mange pengeinstitutter og mange swippere og potentielle swippere derude.

Når du bliver kunde i dyrlægernes bankNår du bliver kunde i dyrlægernes bank, Lån & Spar, og der ikke lige er en filial i nærheden, kan du sagtens komme af med dine kontanter.

Der vil selvfølgelig altid være kunder, der insisterer på at betale med kontan-ter, og derfor vil nogle dyrlæger få kon-tanter liggende. Her er vores råd, at du som dyrlæge kan udstede et girokort til dig selv på det beløb, som du har mod-taget kontanter i. Lad os sige, at det er 20.000 kroner.

Så tager du på posthuset og betaler girokortet med de 20.000 kroner i kon-tanter, som du gerne vil af med.

Men det lange seje træk er at få kun-derne til at swippe, så besøgene på posthuset med kontanter bliver færre og færre. Swipp er fremtidens betalings-middel – også i dyrlægebranchen.


Af Mette KrOgsgAArd – fOtO MiKAl sChlOsser

Heste er et usædvanligt forsøgsdyr inden for videnskaben. Men hestens hjerte er en enestående model for menneskehjer-tet, når der skal forskes i blandt andet hjerteflimmer. For i modsætning til andre pattedyr lider både mennesker og dyr af sygdommen.

Danske Rikke Buhl, dyrlæge, ph.d. og professor på Københavns Universitet, er blandt verdens første forskere til at inddrage heste i forskning i menneske-hjertet. Senest er hendes og forskerkol-legernes arbejde med den nye dyremodel blevet publiceret i det anerkendte tids-skrift Heart Rhythm. Det var en vigtig

milepæl for den danske dyrlæge, som har forsket i hestehjerter i 15 år og til daglig har sin gang på Institut for Produktions-dyr og Heste i Taastrup.

»Fremadrettet kan vi bruge vores dy-remodel til at teste nye lægemiddelstof-fer, fordi hestehjertet minder så meget om menneskets. Derfor kan vi tillade os

Heste og mennesker deler hjertelidelserNår det kommer til hjertelidelser, er hesten et enestående forsøgsdyr. Ligesom mennesker kan heste få hjerteflimmer, og toptrænede heste kan også pludselig falde døde om, som det ind imellem sker for unge topatleter. Det fortæller dyrlæge og professor Rikke Buhl, en af verdens førende forskere i hestehjerter.

»Hestene har det godt. De bliver striglet og kommer på fold hver dag, og de har ikke ondt, når vi bruger dem i projekterne,« understreger hjerteforsker Rikke Buhl.


at prøve nogle stoffer, som vi ikke lige ville lægge ud med at give Hr. Hansen mod hjerteflimmer,« siger Rikke Buhl om årsagen til, at hun i årevis har arbejdet for at få hesten anerkendt som dyre-model i forhold til hjertesygdomme hos mennesker.

Når heste får hjerteflimmer præsterer de dårligere, end de plejer, fordi de bliver trætte. Det samme gælder for mennesker. Men mennesker har også en større risiko for at få blodpropper og slagtilfælde, hvis hjertet flimrer. Mellem 10 og 20 procent af alle mennesker udvikler sygdommen, som spås at blive et endnu større problem i fremtiden, fordi den gennemsnitlige le-vealder er stigende. Det er nemlig særligt hos ældre mennesker og topatleter, at hjerteflimmer sætter ind.

Blandt heste ses hjertelidelsen hos mel-lem to og fire procent, men den rammer primært de hårdt trænede sportsheste. Derfor tager Rikke Buhl i sine forsknings-projekter udgangspunkt i tidligere travhe-ste. For lidelsen udspringer fra det, som hun kalder atlethjertet.

Svær at forstå – svær at behandleHjerteflimmer er en lidelse, der både er svær at forstå og vanskelig at behandle. Hvor forskning i forhold til den store hjer-tedræber hos mennesker, blodpropper, ef-terhånden er ganske langt, er hjerteflim-mer stadig et mysterium – både når det gælder mennesker og heste. Spørgsmå-lene er mange, for ingen ved helt, hvorfor nogle udvikler sygdommen, eller hvordan den kan behandles.

»Vi forstår ikke den tilbundsgående me-kanisme bag udbredelsen af hjerteflim-mer. Det begynder med, at nogle celler i forkamrene pludselig bliver autonome og ikke længere følger den pacemaker, der sidder i hjertet. Autonomien kan sprede sig, men vi ved ikke helt hvordan. Så vi kender ikke sygdomsudviklingen i de-taljer, og derudover har vi svært ved at behandle den,« siger Rikke Buhl.

En behandlingsmulighed er at lukke for nogle af hjertekanalerne – kaliumkana-ler og natriumkanaler – og på den måde tvinge hjertet til at slappe af. Men det kan være en farlig metode.

»Hvis vi lukker hjertekanaler, er pro-blemet, at det ikke kun virker i hjertets forkamre. Det påvirker også de store hjer-tekamre – hjerteventriklerne. Man kunne ønske sig bare at give en meget høj dosis af medicinen, så hjerteflimren lukkes ned. Men patienten risikerer at dø af hjerte-stop, fordi hjerteventriklerne kommer ud af takt. Medicinen er derfor for farlig til, at man kan bruge den i en dosis, der virker,« konstaterer hun.

Alternativet har de seneste mange år været ablation, hvor kirurgen brænder hjertekamrenes overflade og på den måde bryder de autonome cellers egne baner. Men ifølge Rikke Buhl er det ikke altid en effektiv behandling. Samtidig er det en stor operation, som kan tage meget lang tid, og ofte må operationen gentages flere gange.

Kombination med bandlyst stofPå Universitetshospitalet i Tåstrup har Rikke Buhls team af forskere fokus på for-skellige kombinationsbehandlinger. Det er behandlinger, hvor der indgår stoffer som


dofetilid og ranolazin, der begge kan være farlige for menne-sker, fordi stofferne skal gives i så høj en dosis, at mennesket risikerer at få hjertestop.

Men med en kombinationsbehandling, hvor de potentielt far-lige stoffer gives i en lavere dosis sammen med andre virksomme stoffer, håber forskerholdet på at finde en løsning, som både kan få hjertet til at holde op med at flimre og beskytte det mod at få hjerteflimmer igen.

»En ting er jo at stoppe hjerteflimmer. Men hvis det begyn-der igen, så snart medicinen er ude af kroppen, så er effekten begrænset,« siger Rikke Buhl.

Forsøgene foregår ved, at forskerne fremprovokerer hjerteflim-mer hos hesten for så at stoppe det igen. Derefter paces hjertet med små stød, som hesten ikke mærker. Her ser forskerne på, om hjertet er i stand til at bevare sin normale rytme trods de små stød, der ellers vil give et nyt anfald.

»Den sidste del af forsøgene begynder i maj. Det ser indtil videre ud til, at hvis man kører ned til en tredjedel dosis af det stof, som vi ved er farligt for mennesker, så har det en god effekt, både når flimmer skal stoppes, og når hjertet efterføl-gende skal beskyttes,« siger Rikke Buhl.

Den rigtige dyremodelEn af forklaringerne på, at hjerteflimmer er så svær at forstå og behandle, kan være, at der først nu er en dyremodel med et hjerte, der har stor tendens til at flimre. De traditionelle dy-remodeller er mus og rotter, kaniner og grise, geder og hunde,

men ingen af dem har tendens til hjerteflimmer i samme grad som hesten.

»Man har brugt dyremodeller med hjerter, som på nogle måder slet ikke minder om menneskets. Deres hjerter skal derfor ofte stødes elektrisk i flere uger, for at der opstår hjerteflimmer. Hvis man gør det på et menneske eller en hest, vil deres hjerter flimre meget hurtigt,« siger Rikke Buhl.

Det er dog ikke helt uproblematisk at bruge store heste som modeller. Selvom forskerne anvender de samme metoder som ved forsøg med grise og geder, er der udfordringer i forhold til udstyret, som ikke er gearet til de store nye dyremodeller.

»Hesten er egentlig meget fredelig. Den står op spiser hø og mærker ikke, hvad vi laver. Men vi kan for eksempel ikke gen-nemlyse en hest, og det er en metode, som vi ellers ville bruge til at se, hvor katetrene ligger,« siger Rikke Buhl.

I stedet må forskerne trykmåle sig frem med en wire, som de kører gennem en blodåre og ind til hjertet. Spidsen af wiren er avanceret og kan blandt andet målet trykket og registrere hjer-tekardiogrammer, som er forskellige, alt efter om de er havnet i et forkammer, i hjertekammer eller et blodkar til lungerne.

Tidligere atleter i forskerstaldenDet er tidligere travheste, som Rikke Buhl har i stalden. For det er de heste, der får hjerteflimmer, og det er dem, der pludselig falder døde om. Når hestene kommer til forskernes stald, har deres ejere egentlig besluttet sig for at aflive dem. Hestene er så hos forskerne i omkring seks uger, men de indgår kun i forsøg i tre af ugerne.

De pensionerede travere skal nemlig trænes til at stå stille i otte timer af gangen, og de skal vænnes til, at der er ledninger omkring dem. Samtidig skal de være fortrolige med, at maskiner og computere bipper og blinker. Det er et vigtigt element, fordi hestene ikke får beroligende medicin under forsøgene.

»Vi bruger faktisk lang tid på at skabe den her fortrolighed med hestene, men travheste er meget velopdragne og venlige dyr,« siger Rikke Buhl, der kan have tre til fire heste i rotation af gangen.

Når en forsøgsdag er ovre, skal medicinen udskilles af hestens krop igen. Og derfor tager det syv dage, før hesten igen kan deltage i forsøg. Desværre tyder den nuværende forskning på, at behandlingen ikke umiddelbart bliver tilgængelig for hest.

»På nuværende stadie skal vi brug så store mængder af læ-gemidlerne, at behandlingen ikke er relevant i forhold til heste med hjerteflimmer,« siger Rikke Buhl om prisen på den medicin, som ser ud til at kunne behandle hjertelidelsen hos mennesker og heste i fremtiden.

FAKTA OM HESTENS HJERTE

• Hesten er det pattedyr, som har største hjerte i forhold til kropsvægten.

• Ved hårdt arbejde har hestehjertet en pumpekapacitet, der kan øges op til 16 gange.

• Til sammenligning kan mennesket øge dette med fire til fem gange.


Vil du videre, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv og vores fokusområder på lsb.dk/erhverv

BundsolidProfessionel

Personlig

Har du en bank, der har specialiseret sig i dit fag?

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

RespiporcFLU3-vaccinen beskytter mod de tre subtyper af svi-neinfluenza, H1N1, H1N2 og H3N2, der for tiden er epidemio-logisk relevante i Europa, og med vaccinen følger et tilbud om diagnostik.

Teknisk ansvarlig hos IDT Biologika i Danmark, Inge Larsen, der er fagdyrlæge i svinesygdomme, anbefaler, at man er særligt opmærksom på kronisk influenza og får diagnosticeret sådanne ikke-akutte tilfælde.

»De typiske symptomer ved akut influenza er feber, hoste, ophørt ædelyst, næse- og tåreflåd. Men ved et endemisk for-løb, hvor virus cirkulerer i besætningen, oplever man sjældent symptomerne i samme omfang. I disse situationer kan influenza optræde i varierende grad fra det, der opleves som enkelte fny-sende grise i farestalden til mere utrivelighed ved pattegrisene. Symptomer ved søerne kan være nedsat mælkeproduktion og farefeber,« fortæller Inge Larsen og påpeger, at længere tids mistrivsel bør diagnosticeres. IDT’s opdaterede diagnosticering vil fange alle de tre former for influenza.

Professor anbefaler vaccineInge Larsen råder til, at søer bliver vaccineret, hvis der findes enten akut eller endemisk influenza i en besætning. Vaccinen reducerer virusmængden i lungerne og minimerer de kliniske symptomer forårsaget af infektionen. De dyr, der er vaccineret før dag 96, har fire måneders immunitet, mens dyr vaccineret efter dag 56 har seks måneders immunitet. Maternelle antistof-fer kan påvises i pattegrise i op til 33 dage efter fødsel.

For fuld effekt skal søerne basisvaccineres to gange med tre ugers mellemrum, og den mest almindelige vaccinationsmetode herhjemme er at vaccinere søerne tre uger før faring.

Influenzavaccine med fuld serviceIDT Biologika er kommet til Danmark og introducerer firmaets influenzavaccine RespiporcFLU3 til grise. I forbindelse med lanceringen tilbyder firmaet hjælp til diagnostik.

Ved IDT’s tilbud om blodprøveundersøgelse testes for både H1N1, H1N2, H3N2 og den pandemiske H1N1.


I Tyskland bruger man oftere blitz-vaccination, hvor man vaccinerer hele so-besætningen på en gang – denne behand-ling udføres to, tre eller op til fire gange om året afhængig af besætningsstørrelse, sektionering, flytning af grise og øvrigt smittepres.

RespiporcFLU3 koster omkring 16 kroner per dosis, og øko-nomien er altid en overvejelse værd, fortæller Lars Erik Larsen, professor MSO fra Veterinærinstituttet på DTU, der har ansvar for overvågningen af sygdomme blandt dyr i Danmark.

»Jeg synes, det er en god ide at have en forsikring i form af, at de yngre søer er vaccinerede. Det sammen gælder gylte og første- og andengangsfarende, som ofte har dårligere råmælks-kvalitet,« mener Lars Erik Larsen.

Lavere forbrug af antibiotikaHan påpeger, at selvom der stadig mangler fyldestgørende data på, hvor godt vaccinen beskytter pattegrise mod klinisk sygdom, anbefaler han alligevel, at man vaccinerer for at øge mængden af antistoffer i råmælken. Fagdyrlæge Inge Larsen bemærker desuden, at en vaccineret besætning vil være mindre modtagelig over for andre behandlingskrævende sygdomme, og at vacci-nation dermed kan bidrage til at sænke antibiotikaforbruget.

Lars Erik Larsen vurderer også, at omfattende influenzavac-cinering hos svin vil kunne mindske risikoen for, at grise op-træder som blandekar for nye influenza virus med pandemisk potentiale.

»Ud fra et zoonotisk synspunkt ville man formentlig kunne nedsætte risikoen for, at der bliver dannet nye former for in-fluenza, hvis alle vaccinerede alle aldersgrupper af svin, men det vil kræve mange ressourcer,« siger professoren.

Næsesvaberprøver eller blodprøverIDT er meget interesseret i udviklingen af influenza i Europa, derfor tilbyder de landbruget at analyserer prøver fra besætnin-gerne på deres laboratorium i Tyskland. Diagnostikken består i enten at få påvist virus i næsesvaberprøver eller ved at få påvist antistoffer ved blodprøver.

Påvisning af virus i næsesvaberprøver kan være en smule vanskelig, idet grise, der er syge af influenza, kun udskiller virus i få dage, så her gælder det virkelig om at udtage prøver af syge grise. Påvisning af antistoffer er mulig, når grisene

har gennemlevet et influenzaforløb, og antistofferne vil være at finde i store mængder cirka tre uger efter sygdommen. Herefter vil antallet falde igen og kan forsvinde helt tre-fire måneder efter infektionen – dog kan mindre grise boostes af en cirkulerende influenzainfektion. Ved IDT’s tilbud om blodprøveundersøgelse testes for både H1N1, H1N2, H3N2 og den pandemiske H1N1 – man skal dog være opmærksom på, at nye eller ualmindelige virustyper ikke fanges ved blodprø-veanalyserne. RespiporcFLU3 er identisk med Gripvac3, som også markedsføres i Danmark.

Bevarer overblikket i DanmarkProfessor Lars Erik Larsen er ikke begejstret for, at prøverne bliver sendt ud af landet.

»Det skader vores overblik over situationen i Danmark, og det kan gå ud over den nationale bekæmpelse af sygdomme,« forklarer ham.

Inge Larsen fra IDT lover dog, at alle prøvesvar også vil blive sendt til overvågningsafdelingen på Veterinærinstituttet på DTU netop for at bevare overblikket over sygdomme i landet.

Resultaterne samles i IDT Biologikas database, hvor prøver med nye varianter af influenza får særlig opmærksomhed. Er-faringerne bruges til at holde et konstant overblik over syg-domsbilledet, så IDT kan videreudvikle på deres vaccine, når der er behov.

Læs mere på www.swine-influenza.com.

Teknisk ansvarlig hos IDT Biologika i Danmark, Inge Larsen, der er fagdyrlæge i svinesygdomme, anbefaler, at man er særligt opmærk-som på kronisk influenza.

IDT Biologika introducerer influenzavaccinen RespiporcFLU3 til grise. I forbindelse med lanceringen tilbyder firmaet hjælp til diagnostik.

http://www.swine-influenza.com


I Danmark har vi set en hastig stigning i udbredelsen af MRSA CC398 i danske svinestalde og blandt mennesker. Det er derfor ikke kun et problem for den enkelte landmand – MRSA udgør også et alvorligt sundhedsmæssigt problem for hele samfundet. Desværre findes der ikke nogen hurtige snuptagsløsninger, der får problemet til at forsvinde i mor-gen. Det kræver en lang og vedholdende indsats.

Derfor er jeg særligt glad for, at jeg på vegne af regeringen for nylig kunne indgå et bredt forlig om en ny hand-lingsplan med 22 konkrete punkter, der skal bekæmpe MRSA CC398. Alle partier i Folketinget (på nær Liberal Alliance) blev enige om, at svineproducenterne skal reducere deres forbrug af antibio-tika med 15 procent fra 2015 til 2018. Det er et ambitiøst mål, der betyder, at vi over en 10-årig periode fra 2009 får reduceret antibiotikaforbruget med cirka 30 procent.

Målet er sat efter at kyndige eksperter – heriblandt dyrlæger – er kommet med anbefalinger til handlingsplanen. På den baggrund mener vi, at have fundet et niveau, der er ambitiøst, samtidig med at det er realistisk at gennemføre i svi-nestaldene.

Landmænd skal bruge mindre antibiotikaEt af initiativerne er at udvikle en ”diffe-rentieret gult kort”-ordning. I den eksi-sterende ordning vurderes en besætnings antibiotikaforbrug i forhold til antal standarddoser, der bruges i besætnin-gen per dyr og per dag. Vi lægger nu op til, at ordningen differentieres, så brug af kritiske eller bredspektrede antibio-tika vægtes hårdere end smalspektrede antibiotika. Derudover vil der kunne indarbejdes elementer, så incitamentet til brugen af vacciner øges. Samtidig

lægger vi op til, at tetracyklin udfases hurtigst muligt under hensyntagen til, at svineproducenten skal kunne opret-holde en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig produktion.

Sidste år strammede vi reglerne for ru-tinemæssig flokmedicinering. I løbet af 2015 vil vi evaluere effekten og foretage en vurdering af, om der er behov for at stramme skruen yderligere.

Dyrlægerne skal hjælpeSom dyrlæger spiller I en nøglerolle i forhold til at gøre handlingsplanens ambitioner til virkelighed. Med den nye handlingsplan har I fået et større ansvar for at sikre, at der ikke bliver medicineret mere end nødvendigt.

Det er jer, der kommer ude hos land-mændene og har den fornødne veteri-nære og medicinske viden. Det er jer, der skal rådgive dem om den bedste be-handling af deres svin og alternativer til antibiotika. Det er selvfølgelig altafgø-rende, at det sker på en måde, som ikke går ud over dyrenes velfærd – og det kan I hjælpe med at sikre.

Det er selvfølgelig ikke nok at redu-cere forbruget af antibiotika – der er også behov for at reducere smitten i de enkelte besætninger. Fremover skal I dyrlæger sammen med landmanden på et af de årlige rådgivningsbesøg drøfte, hvordan smittebeskyttelsen i besætnin-gen kan forbedres. Samtidig skal I have fokus på anbefalingen om at opretholde en gennemsnitlig fravænningsalder på minimum 28 dage.

Allerede inden vi lancerede planen, kaldte WHO Danmarks indsats på om-rådet for verdensførende. Med planen fastholder og udbygger vi vores position som foregangsland. Derfor håber jeg, at I som dyrlæger vil bakke op om planen og være med i vores fælles kamp mod MRSA.

Fælles kamp mod MRSANy handlingsplan intensiverer kampen mod MRSA CC398 i danske svinestalde. Dyrlægerne spiller en vigtig rolle.

Dan Jørgensen, fødevareminister

Født: 1975 i Odense. Vokset op i Morud på Nordfyn.

Uddannelse:• Har studeret statskundskab på

Aarhus Universitet og University of Washington.

• Cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet i 2004.

Politisk karriere:• Formand for Frit Forum,

2001-2002.• Medlem af Europa-Parlamentet

siden 2004. Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Parlamentet siden 2009.

• Næstformand i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

• 12. december 2013: Afløser Karen Hækkerup (S) på posten som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Andre hverv:• Ekstern lektor på Institut for

Statskundskab på Aarhus Universitet, 2010.

• Ekstern lektor i miljøpolitik på Danish Institute for Study Abroad, 2011.

DY R E V E L F Æ R D


Af Mette KrOgsgAArd

Dagligt arbejde med heste fik dyrlæge Louise Hellenberg til søge mere viden om behandling af sår. Særligt var hestenes di-stale ben ofte en udfordring med langsom helingsproces og meget granulationsvæv, så selv en lille forbedring ville gøre en stor forskel. Samtidig kunne et stort sår på en skulder giver problemer, fordi det var svært at forbinde.

Med det som udgangspunkt afsøgte hun området for at finde inspiration til en ny metode til at behandle sår. Resulta-tet blev indkøb af to skyllesystemer fra Kruuse (Kruuse Wound Flushing Unit), som hun bruger til at spule patienternes sår. På den måde er hun sikker på, at såret bliver skyllet nok.

»Men det betyder også noget, om der sprøjtes med det rigtige tryk. For det før-ste skal såret jo spules godt igennem, dernæst skal cellerne aktiveres, så det bliver en fysiologisk og helende behand-ling,« siger Louise Hellenberg om det skyllesystem.

Tidligere foregik sårbehandlingen med en liter saltvand og en sprøjte – og nogle gange med en vandslange. Men ingen af delene var optimale. Mens vandslangen blæste cellerne op, var effekten af salt-vand og sprøjte, at såret ikke blev skyl-let grundigt nok. Trykket var for lavt til, at bakterier, nekroser, fibrinbelægninger og ekssudat fra sårets overflade kunne løsnes.

Slut med betændelseLouise Hellenbergs patienter får ikke længere betændelse i deres sår, og ifølge dyrlægen handler det for en stor del om, at hun ganske enkelt har lettere ved at behandle dyrenes sår med sit sårskylle-system.

»Det er nemt at komme til. Men det er heller ikke kun saltvand, der er også vig-tige mineraler i det vand, jeg behandler med,« siger Louise Hellenberg.

Hvis der er tale om et frisk sår, som kan sys, spuler hun såret en enkelt gang, inden hun lukker såret. Er det til gengæld en sekundær heling, som ikke kan sys, spuler hun såret dagligt flere dage i træk. Og netop derfor har hun købt to sårskyl-lesystemer, for hun lejer tit det ene ud, så klienten selv kan skylle såret de ef-

terfølgende dage. Tre dage efter kommer hun tilbage for at tjekke såret og hente skyllesystemet.

Sår på maven helede på to ugerFornylig skulle Louise Hellenberg be-handle et føl med et stort sår på maven, hvor behandling kan være vanskelig. Der-for forbandt hun ikke såret. Hun skyl-lede det grundigt og bad ejeren om at fortsætte behandlingen nogle dage frem.

»Inden jeg gik, smurte jeg såret med sårgel for at holde det fugtigt. Og da jeg kom to uger efter, var det helet fuldstæn-dig op. Jeg havde egentlig forventet, at det ville tage en måned,« siger hun.

I dag arbejder hun med en ung hest, som har et sår på benet, såret kan ikke sys. Og det er netop et af de områder, hvor behandlingen har vist sig særligt effektiv. For hun ser mindre granulations-væv end tidligere, og helingsprocessen er væsentligt forkortet.

»Jeg har haft et stort sår på en skulder, hvor jeg jo ikke kan lægge en forbinding. Men jeg kunne spule og få en god effekt på den måde. Faktisk kan man se, at så-ret bliver mere aktivt allerede, mens man skyller,« siger Louise Hellenberg.

Ny behandling til besværlige sår Det er svært at rense et sår, når det foregår med en liter saltvand og en sprøjte. Derfor tog dyrlæge Louise Hellenberg konsekvensen og købte to skyllesystemer til behandling af sår. Det har forkortet helingstiden og givet færre infektioner.

KRUUSE WOUNDFLUSHING UNIT

• Skyllesystemets beholder kan rumme tre liter vand.

• Vandet har et tryk på 0,82 bar.

• Lunkent vand blandes med salt og mineraler, før såret spules.

• De tre liter skyller såret på under fem minutter.

Det rigtige tryk er afgørende for, om såret bliver renset ordentligt. For lavt tryk virker ikke rensende, for højt tryk kan blæse cellerne op.

Denne plads er reserveret:www.drbaddaky.dk

Sort

eret

mag

asin

post

ID N

R 4

2603

JJ K

omm

unik

atio

n Ap

SLy

kkeg

årds

vej 1

5, 4

000

Rosk

ilde

Tlf.

465

9 05

50

This is the One

The IDEXX Catalyst One™ analyser offers veterinary professionals

fast and accurate on-site laboratory-quality chemistry – allowing

clinics to run more ef� ciently and offer better care.

More information? Call 00800 1234 3399

or visit www.idexxcatalystone.dk

Watch the video and see how it works!

IDEXX Catalyst One™

The One that delivers complete diagnostic chemistry information in minutes

The One that lets you practice better medicineThe One that is accurate and reliableThe One that is easy to useThe One that offers reference-lab quality for in-clinic use

259_4003_IDEXX_TheOne_Adv_130x260_DK_WT_01.indd 1 22/01/15 16:23

Documents

Dyrlaegen udgave 3/6 2015