Eksamensopgave re-design 3 semester v5ellojewel.com/onewebmedia/Eksamensopgave re-design 3 semester v5… · Samtidig$ er$ taknemmelighed$altid$ rettet$mod$ andre,$ da$ man ... Udover$

Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2

1

Et forbrugerorienteret re-‐design Eva Lærke Lundtorp Olsen 3. semester Pba Smykker, teknologi & Business Københavns Erhvervsakademi, KEA Vejleder: Anne Mette Kildegaard Larsen 9. januar 2015 JA Anslag: 22.317

Et forbrugerorienteret re-‐design


2

Indledning 4 Taknemmelighed 4

Problemformulering 5 Metode afsnit 6 Topiske undersøgelser 6 Spørgeskemaer 7 Make Tools 7 Gi Taks kommunikationskanaler 8

Resultater 8 Foretrukket design blandt forbrugerne 9 Salgsprocent 9 Make Tools 10 Privathed 10 Formgivning 10 Placering 11 Farver 11

Foretrukne smykker 12 Kommunikationskanaler 12

Forbedringer ved projektet 12 Diskussion 13 Konklusion: 16 Perspektivering: 16 Litteraturliste 18

Bøger 18 Tidsskrifter 18 Internetsider 18

Bilag 1 19 Designvalgs fordeling 19

Bilag 2 20 Designvalgs fordeling mellem alle smykker 20

Bilag 3 21 Forbrugernes foretrukne design 21

Bilag 4 22 Det mest iøjefaldende design blandt forbrugerne 22

Bilag 5 23 Salgsfordeling mellem designkollektioner 23

Bilag 6 24 Salgsfordeling mellem kollektioner uden cuffs 24

Bilag 7 25 Forbrugernes kommentarer om designets stærke sider 25

Bilag 8 26 Fordeling af privathed for mænd og kvinder 26

Bilag 9 27 Fordeling af formsprog 27

Bilag 10 28


3

Foretrukne former 28 Bilag 11 29 Placering af taknemmelighed 29

Bilag 12 30 Placering af taknemmelighed 30

Bilag 13 31 Farvefordeling af taknemmelighed 31

Bilag 14 32 Farvefordeling af taknemmelighed 32

Bilag 15 33 Fordelingen af solgte smykker 33


4

Indledning

Denne opgave har til formål gennem forbrugeranalyser at optimere en

virksomheds allerede eksisterende design og samtidig undersøge mulighederne

for at øge udbredelsen af virksomhedens koncept – og dermed designet.

Opgaven tager udgangspunkt i virksomheden Gi Tak og dennes to

smykkekollektioner, som blev lanceret i december 2014.

Gi Tak er en dansk virksomhed, som sætter fokus på taknemmelighed, og som

ønsker at skabe en forandring hos forbrugeren ved at minde dem om

taknemmelighed gennem de smykker, de bærer1.

Gi Tak har bygget deres koncept på den amerikanske psykolog Robert Emmons’

studier i taknemmeligheds positive indvirkning på personer, og hvordan

taknemmelighed kan skabe mere positive mennesker2.

Taknemmelighed

Som Robert Emmons beskriver således:

”Gratitude is an approach to life that can be freely chosen for oneself”3

er taknemmelighed noget, som gælder for alle (dog ikke børn4), da det er en

attitude man selv kan vælge.

Samtidig er taknemmelighed altid rettet mod andre, da man ikke kan være

taknemmelig overfor sig selv, men derimod anderkender andres gerninger rettet

mod en selv. Taknemmelighed kræver dog opmærksomhed, da mennesket af

natur har gode tilvænningsevner og dermed let tager ting for givet, hvormed

man let glemmer at være glad og taknemmelig overfor gode ting i ens liv og

hverdag2.

1 http://www.gitak.dk 2 Emmons 2007:1-‐53 3 Emmons 2007: 17 4 Emmons 2007:50


5

Denne opgave går dermed både ud på at optimere et allerede eksisterende

design og samtidig bibeholde Gi Taks koncept om taknemmelighed og samtidig

undersøge mulighederne for udbredelsen af konceptet.

Da taknemmelighed er noget som gælder for alle, er det vigtigt, at et eventuelt

taknemmelighedsorienteret design er så forbrugerorienteret som muligt, således

at man kan nå ud til så mange mennesker som muligt og dermed sprede

budskabet mest muligt. Af samme grund er det også vigtigt at undersøge, hvilke

optimeringsmuligheder der er i forhold til at udbrede konceptet og derigennem

designet.

Af denne grund vil jeg i min opgave fokusere på at optimere et allerede salgsbart

design ved at inddrage forbrugeren gennem undersøgelser og ud fra dette

designe et mere forbrugerorienteret smykke med fokus på taknemmelighed.

Samtidig vil jeg undersøge virksomhedens kommunikationskanaler og finde

yderligere udbredelsesmuligheder ud fra dette.

Til opgaven tager jeg udgangspunkt i topiske undersøgelser af Gi Taks to

kollektioner for at finde frem til den mest populære og salgsbare kollektion,

hvilket derefter sammenlignes med Gi Taks solgte produkter. Dernæst

undersøger jeg folks meninger om dette design for at finde designets stærke

sider, således at dette kan blive implementeret i det kommende design. Herefter

opstiller jeg forbrugernes meninger om formgivningen af taknemmelighed

gennem Make Tools for at undersøge det mest salgsbare design ud fra dette og

finde eventuelle optimeringsmuligheder.

Til sidst undersøger jeg Gi Taks kommunikationskanaler og finder eventuelle

optimeringsmuligheder i forhold til udbredelsen af budskabet.

Problemformulering

Ud fra ovenstående overvejelser fandt jeg frem til følgende problemformulering:


6

Hvordan kan man optimere og øge budskabet af et allerede eksisterende og

salgsbart design gennem forbrugerundersøgelser og stadig bibeholde det

oprindelige koncept om taknemmelighed?

Metode afsnit

Topiske undersøgelser

Til opgaven har jeg gjort brug af metoden Topik (af det græske ord for sted), som

er en retorisk metode til at finde argumenter til belysning af en bestemt sag,

hvormed metoden kan bruges til at bringe en research eller en brainstorm ind i

en sag gennem metodiske rammer5.

Designmæssigt bruges metoden til at se en idé fra mange forskellige vinkler samt

til at søge efter argumenter, for de valg man træffer undervejs i en

udviklingsproces6.

Disse vinkler dannes ved, at man har 6 mulige omstændigheder, der involverer

idéen, og som kan ses ud fra 6 forskellige perspektiver (paralleller). Ud fra dette

dannes forskellige resultater, som så kan bruges som argumenter i den videre

proces7.

5 http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Stilistik,_retorik_og_metrik/topik 6 http://www.kea.dk/index.php?id=1286&print=1&no_cache=1 7 Rhetorica Scandinavica 2005:6-‐16

Omstændighed Perspektiv (Paralleller)

Person Mindre

Sted Større

Handling Ligesom

Måde Sammenligning

Grund Eksempel

Tid Modsat


7

Til denne opgave bruges den topiske tilgang til at finde frem til den mest

populære og salgsbare kollektion. Dette gøres blandt andet ved at undersøge en

række personers handlinger ud fra et mindre perspektiv for at undersøge

smykkernes visuelle interesseværdi.

De topiske undersøgelser foregik ved noteringer i et skema, hver gang en

forbruger viste interesse for et smykke, om det så var verbalt, ved at røre eller

ved at prøve det på.

I skemaet noteredes hvilke smykker forbrugeren viste interesse for og i hvilken

rækkefølge.

De topiske observationer til opgaven er sket i butikken Display på Saxogade,

hvor Gi Tak solgte og udstillede deres ting i perioden 2-‐11 december 2014.

Udover dette er der foretaget topiske observationer i KEAs kantine på

Guldbergsgade, hvor Gi Tak udstillede og solgte deres ting 11-‐12 december 2014,

samt på julemarkedet på Guldbergsgade 13 december 2014, hvor Gi Tak

ligeledes udstillede og solgte deres smykker.

Spørgeskemaer

Til opgaven er der også gjort brug af spørgeskemaer, som både har været

tilgængelige i butikken i salgsperioden, og som efterfølgende i en mere

uddybende form har været uddelt på Egmont Kollgiet d 18-‐19 december 2014.

På Egmont Kollegiet blev der spurgt ind til det foretrukne design, samt

begrundelsen for, at dette var gældende. Dette bruges i opgaven til blandt andet

at undersøge det mest populære designs stærke sider og til senere

sammenligning med forbrugerundersøgelserne.

Make Tools

Både i butikken og på kollegiet indeholdt spørgeskemaerne (også) spørgsmål om

betydningen af taknemmelighed, hvor privat et anliggende taknemmelighed er,

hvordan det formgives, samt hvor på kroppen det er placeret.

Disse undersøgelser fungerer dermed som Make Tools, som er en metode til at

designe sammen med sin forbruger. Gennem undersøgelserne inddrages


8

forbrugeren i designudviklingen, hvormed produktet gøres mere

forbrugerorienteret8.

Til opgaven inddrages også Make Toolsne, som Gi Tak lavede under

designprocessen i forbindelse med udviklingen af de to smykke kollektioner.

Make Toolsne bruges til at undersøge, hvor forbrugerorienteret designet er samt

til at finde indsatsområder i forhold til at gøre designet endnu mere

forbrugerorienteret.

Gi Taks kommunikationskanaler

Til opgaven inddrages Gi Taks kommunikationskanaler i form af hjemmeside,

Facebook og Instagram for at danne en forståelse af disse og for at finde

indsatsområder for at udbringe budskabet endnu mere1,9+10.

Resultater

Resultaterne af de topiske observationer af forbrugernes interesse overfor de to

kollektioner ses på Model 1-‐211,12.

Her ses det på Model 1 over fordelingen af interessen for kollektionerne, at

Flake-‐kollektionen var den mest interessante blandt forbrugerne med 2/3-‐dele

af den samlede interesse.

Et lignende billede ses på Model 2, hvor begge armcuffs har den højeste

interesseprocent med næsten 50% til sammen. Samtidig viser denne model dog

også, at det er Tag-‐kollektionen som har den højeste interesse, hvis man ser bort

fra de meget blikfangskabende cuffs.

Da cuffsne blandt andet er fremstillet med henblik på at skabe blikfang, kan det

være væsentligt at se på undersøgelserne med og uden cuffsne for at opnå en

8 http://www.maketools.com/index.html 1 http://www.gitak.dk 9 https://www.facebook.com/pages/Gi-‐Tak/700009303418767?fref=ts 10 http://instagram.com/gi_tak 11 Bilag 1 side 20 12 Bilag 2 side 21


9

dybere forståelse af resultaterne. Dette betyder til gengæld også, at ovenstående

undersøgelser i sig ikke giver et entydig svar, hvormed det er vigtigt at

sammenligne undersøgelserne med forbrugernes svar om deres foretrukne

designs.

Foretrukket design blandt forbrugerne

På Model 313 over fordelingen mellem hhv. mænd og kvinders foretrukne

designs ses det at begge køn foretrækker Flake-‐kollektionen. Sættes dette i

forhold til hvilke design den samme forbrugergruppe fandt mest iøjefaldende14,

danner der sig dog et interessant billede, idet en større del af forbrugerne mener,

at Flake-‐kollektionen er mere iøjefaldende, end at den er til at foretrække. Et

andet interessant billede ses også, hvis man ser på mændenes fortrukne design

uden cuffsne, da mændene i så fald foretrækker Tag-‐kollektionen.

Ovenstående resultater giver dermed ikke et helt entydigt resultat, selvom Flake-‐

kollektionen som udgangspunkt er det mest interessante design blandt

forbrugerne. Ovenstående undersøgelser kan derfor sættes i forhold til Gi Taks

solgte produkter for at finde frem til den mest salgsbare kollektion samt

undersøge, om der er en sammenhæng mellem de solgte produkter og

forbrugernes foretrukne design.

Salgsprocent

På Model 515 ses fordelingen af solgte produkter hos Gi Tak i perioden 28.

november til 1. Januar. Som det ses, er det sammenlagt Flake-‐kollektionen, der

har solgt flest produkter med 88% af det sammenlagte salg, og ses der på

resultaterne uden cuffsne16 , har Flake-‐kollektionen stadigvæk 83% af det

samlede salg.

13 Bilag 3 side 22 14 Bilag 4 side 23 15 Bilag 5 side 24 16 Bilag 6 side 25


10

Ovenstående salgstal giver et tydeligt billede af, at Flake-‐kollektionen er den

mest salgsbare kollektion ,og dette understreges af, at forbrugerne synes bedst

om dette design, samt at det skaber mest interesse hos forbrugeren.

Da opgaven går ud på at optimere et allerede salgsbart design ved at

implementere designets stærke sider i et nyt design, som bygger på

forbrugerundersøgelser, er det vigtigt at undersøge forbrugernes mening om

designet, samt undersøge hvor forbrugerorienteret designet i forvejen er.

Designets stærke sider

På Bilag 717 ses forbrugernes kommentarer om Flake-‐kollektionen.

Et par gennemgående kommentarer er, at det sætter tankerne i gang hos

forbrugeren, fordi det ligner et symbol eller et tegn. Udover dette roses designet

for at være originalt og for at symbolikken i designet er skjult, således at det ikke

ses lige med det samme.

Make Tools

For at undersøge hvor forbrugerorienteret Flake-‐kollektionen er samt for at

finde eventuelle indsatsområder, er det vigtigt først at danne sig et overblik over

resultaterne af forbrugerundersøgelserne i form af Make Tools.

Privathed

Som det ses på Modellerne 7 og 818 over fordelingen af privathed, synes både

mænd og kvinder, at taknemmelighed er et privatanliggende eller en blanding af

et privat og offentligt anliggende.

Formgivning

Derimod er der en større spredning i forhold til formgivningen af

taknemmelighed19. Ser man samlet på mænd og kvinder, er fordelingen af

formgivningen ved hjælp af hhv. bogstaver, former eller en blanding af disse

ligeligt fordelt. Ser man derimod på mænd og kvinder separat hælder kvinderne

17 Bilag 7 side 26 18 Bilag 8 side 27 19 Bilag 9 side 28


11

til former, mens mændene mener taknemmelighed bedst illustreres ved brug af

bogstaver.

Former

På model 11 20 ses resultaterne af en række forbrugerinddragende

formgivningsundersøgelser, hvor der ses et tydeligt billede af, at forbrugerne

forbinder taknemmelighed med så runde former som muligt.

Placering

På Modellerne 12-‐1421,22 ses forbrugerenes placering af taknemmelighed. For

begge køn gælder det at de forbinder taknemmelighed mest med brystet/hjertet

samt hovedet og dernæst hænderne.

Det samme ses på Model 1522 over forbrugernes placering af taknemmelighed

udarbejdet under designprocessen af Gi Taks smykkekollektioner, hvilket

betyder, at forbrugerne stadig har den samme mening om taknemmeligheds

placering på kroppen.

Farver

De fleste forbrugere er enige om, at taknemmelighed bedst repræsenteres ved

hjælp af en farve.

På modellerne 1623 og 1724 ses forbrugernes farvefordeling af taknemmelighed.

På Model 16, som viser forbrugernes farvevalg under tilblivelsen af Gi Taks

smykkekollektioner, er det specielt de røde og varme farver, der er populære

sammen med den grønne. Et lidt andet billede tegner sig dog, når man ser på

forbrugernes farvevalg i den seneste undersøgelse, da den blå farve er kommet

mere i fokus.

Vi har nu en forståelse for den mest salgsbare kollektion, hvilke stærke sider

dette design får af forbrugerne, samt hvad forbrugernes meninger er om

privathed, former, farver og placering af taknemmelighed. Et sidste interessant

20 Bilag 10 side 29 21 Bilag 11 side 30 22 Bilag 12 side 31 23 Bilag 13 side 32 24 Bilag 14 side 33


12

aspekt at undersøge inden disse undersøgelser bruges til optimering af designet

er at se på hvilke af de forskellige smykker indenfor Flake-‐kollektionen, som

solgte bedst.

Foretrukne smykker

På Model 1825 ses fordelingen af de solgte smykker. Her ses det tydeligt, at der er

solgt flest små Flake-‐halskæder samt lige mange øreringe og plexicuffs,

hvorimod der ikke er solgt nogle af den store Flake-‐halskæde overhovedet.

Sammenligner man dette med forbrugernes foretrukne design,13 ses et lignende

billede, da den store Flake-‐halskæde også her får den laveste procentandel.

Interessant er det dog også at se, at Tag-‐armbåndet i sig selv har stået for 12% af

det samlede salg.

Kommunikationskanaler

For at undersøge hvordan man kan øge budskabet af taknemmelighedskonceptet

og det kommende design, er det vigtigt at have en forståelse for de allerede

eksisterende kommunikationskanaler.

Gi Tak benytter sig af Facebook9, Instagram10 og hjemmesiden1 som salgs – og

kommunikationskanaler, og på alle tre kanaler ses det at Gi Tak kun benytter sig

af kommunikation på dansk.

Forbedringer ved projektet

Ovenstående undersøgelser giver et godt indtryk af forbrugernes mening om det

mest salgsbare Flake-‐design samt om forbrugernes mening om formgivningen af

taknemmelighed.

Ser man på disse undersøgeler i forhold til skabelsen af Gi Taks to kollektioner,

er der nogle tydeligt tiltag, hvormed man kan forbedret projektet.

Først og fremmest er det tydeligt, at Tag-‐kollektionen kun har stået for en meget

lille del af det samlede salg, hvormed en forbedring kunne være ikke at lancere

den i første omgang men kun koncentrere sig om Flake-‐kollektionen.

25 Bilag 15 side 34


13

Et anden forbedring i forhold til selve udbuddet vil være, udover at undlade Tag-‐

kollektionen, at undlade den store Flake-‐halskæde, da denne ikke solgte godt på

markedet. I stedet vil en optimering være at fremstille Flake-‐armbånd, da Tag-‐

armbåndene har haft stor interesse og alene står for 12% af salget.

En tredje forbedring havde været at inddrage forbrugerundersøgelserne i form

af Make Tools mere i designet. Som en forbruger pointerer om Flake-‐designet:

”Så kunne det godt være rundere”17

og som resultaterne af Make Toolsne viser, forbinder forbrugerne

taknemmelighed med bløde former. Udover dette viser

forbrugerundersøgelserne også, at taknemmelighed forbindes med farver,

hvilket ikke stemmer overnes med smykkekollektionernes kølige og sølvfarvede

udtryk, hvormed en implementering af dette kunne have været med til at

forbedre projektet.

En sidste forbedring af projektet kan være virksomhedens udbredelse af

konceptet. Gi Tak kommunikerer udelukkende med sine forbrugere på dansk,

hvilket begrænser udbredelsen af virksomheden og dermed dets koncept om

taknemmelighed fra resten af verden, og da dette er et universelt koncept, kan

det stemme bedre overens mellem virksomheden og konceptet, hvis

virksomheden ikke begrænser kommunikationsmulighederne.

Diskussion

Det er helt tydelig at Flake-‐kollektionen var den mest salgsbare kollektion,

hvilket muligvis kan skyldes, at designet udtryksmæssigt kan minde om et

snefnug, som også ligger til grund for dens navn.

Disse associationer udspringer muligvis af, at kollektionen blev lanceret i starten

af december og dermed midt i jule – og gavetiden, og man kan derfor diskutere


14

om lanceringstidspunktet i forhold til smykkets udtryk har været med til at

påvirke salget og specielt fremmet salget af Flake-‐kollektionen fremfor Tag-‐

kollektionen.

Dette kan sagtens være tilfældet, da taknemmelighed er noget man retter mod

andre2, hvormed det er nærliggende at tro, at et taknemmelighedskoncept kan

have haft ekstra gode chancer i juletiden, da man blandt andet køber gaver til

dem man har kær og holder af. Sætter man dette sammen med det meget jule-‐

relaterede udtryk, mener jeg, at det sagtens kan have fremmet salget af Flake-‐

kollektionen frem for Tag-‐kollektionen.

En anden indikation på dette er, at andelen af forbrugere, som foretrak Tag-‐

designet i forhold til andelen af solgte Tag-‐smykker er langt større, hvilket

understreger, at andre faktorer kan have haft betydning for selve salget af

smykkerne.

Man kan dog også vende diskussionen den anden vej og diskutere om, hvorvidt

undersøgelserne giver et godt nok billede af forbrugernes meninger, af salget

samt som grundlag for resultaterne, da flere af resultaterne er bygget på en

begrænset mængde undersøgelser.

Dette skyldes dog dels den begrænsede tidsperiode, vi havde at sælge smykkerne

i og dels den begrænsede mængde kunder, som kom de forskellige salgssteder,

hvilket begrænsede mulighederne for at indsamle empiri.

Som supplement til dette og for at skabe nok belæg indsamlede jeg derfor

yderligere 50 spøgeskemaer.

Man kan altid blive ved med at indsamle data og man kan altid se tingene fra nye

vinkler, men jeg mener, at undersøgelserne til denne opgave i forhold til den

begrænsede tidsperiode sammenlagt giver et tydeligt billede af forbrugernes

meninger, da de forskellige undersøgelser tegner det samme billede og derfor

komplimenterer hinanden.

Ovenstående analyse viser, at man kan optimere Flake-‐kollektionen ved at

undlade den store halskæde og ved at inddrage et lille armbånd i stedet. Dette

stemmer også overens med, at forbrugerne ikke forbinder taknemmelighed med


15

mave-‐regionen i samme grad, som de forbinder det med hænderne, brystet og

hovedet. Det kunne være interessant om man kunne have nået samme

konklusion inden fremstillingen og lanceringen af kollektionerne, hvis man

havde holdt sig mere stringent til forbrugerundersøgelserne under udviklingen

af Flake-‐designet.

En anden optimeringsmulighed, som analysen viser, er forøget inddragelse af

Make Toolsne.

Man kan dog diskutere, hvorvidt dette er nødvendigt, da Flake-‐designet allerede

har vist sig at være salgsbart med 88% af det samlede salg. Igen kan man så

diskutere om dette skyldes designets udtryk i forhold til lanceringstidspunktet i

juletiden.

Man kan også diskutere, om det er nødvendigt at inddrage Make Toolsne

yderligere, da mange af Flake-‐designets stærke sider allerede stemmer overens

med forbrugerundersøgelserne. For eksempel mener forbrugerne, at

taknemmelighed primært er et privat eller delvist privatanliggende, hvilket

stemmer overens med forbrugernes mening om Flake-‐designets kvalitet, som

værende dens skjulte symbolik. Et andet eksempel er forbrugernes mening om,

at taknemmelighed bedst formgives vha. former eller bogstaver, hvilket går igen

i Flake-‐kollektionens design, hvor bogstaverne TAK danner et symbol.

Som modsvar til dette kan man inddrage forbrugernes farve – og formgivning af

taknemmelighed, som de forbinder med runde og bløde former samt varme

farver, hvilket ikke ses i det mere kantede og kølige Flake-‐design.

Den sidste optimeringsmulighed, som analysen kommer frem til, er udvidelsen af

kommunikationsformen, så denne ikke kun foregår på dansk.

Taknemmelighed er noget, som gælder for alle, men af den grund kan man stadig

diskutere, hvorvidt det er nødvendigt at nå ud til så mange som muligt med

budskabet. Hvis taknemmelighed er noget, som gælder for alle, er det vel ikke

nødvendigt at kommunikere et budskab ud, men omvendt har det en beviseligt

positiv effekt, hvilket bedst kan gavne alle, hvis det kommunikeres bredt ud.


16

Konklusion:

Opgaven gik ud på at finde frem til, hvordan man kunne optimere og øge

budskabet af et allerede eksisterende og salgsbart design gennem

forbrugerundersøgelser og stadig bibeholde det oprindelige koncept om

taknemmelighed.

I opgaven er jeg kommet frem til, at man kan optimere et allerede salgsbart

design og samtidig bibeholde det oprindelige koncept ved at blande det allerede

eksisterende designs stærke sider, baseret på forbrugernes meninger, med

forbrugernes associationer i forhold til formgivningen af taknemmelighed og

dermed konceptet.

På denne måde inddrages forbrugeren nemlig så meget som muligt i den videre

designudvikling/optimering samtidig med, at det stadig er budskabet, om

taknemmelighed der er i fokus, hvormed man kan skabe et mere

forbrugerorienteret design baseret på taknemmelighed.

Udover dette er jeg i opgaven kommet frem til, at man har stor mulighed for at

øge udbredelsen af konceptet om taknemmelighed, idet alt kommunikationen

mellem Gi Tak og dens forbruger på nuværende tidspunkt foregår på dansk.

Perspektivering:

Ovenstående konklusion betyder, at designoptimeringen skal foregå ved at

implementere Flake-‐designets stærke sider i det kommende design sammen

med resultaterne af Make Toolsne.

Dette giver dog op til flere designmuligheder, idet man kan vægte

implementeringen af designets stærke i forhold til Make Toolsne i mere eller

mindre grad.

En mulighed vil eksempelvis være at bibeholde så meget af Flake-‐designets

oprindelige form som muligt, og ”kun” bruge Make Toolsne som en finjustering


17

af dette. På denne måde kan man bibeholde meget af det oprindelige design og

dermed også det oprindelige designs stærke sider, men samtidig også justere det

således at det bliver mere forbrugerorienteret.

En anden mulighed er, ”kun” at implementere Flake-‐designets stærke sider i det

kommende design og så bruge Make Toolsne til at skabe et helt andet formsprog

og udtryk ud fra dette. På denne måde vil man stadig have en del af det

oprindelige design overført til det nye men samtidig også mulighed for at skabe

et nyt udtryk, som kun baserer sig på forbrugerundersøgelser.

Uanset hvilken designstrategi som vælges til at optimere Flake-‐kollektionen, vil

denne tage udgangspunkt i Flake-‐kollektionens stærkeste sider i form af dens

skjulte symbolik, dens nysgerrighedsskabende design og dens originalitet.

Rundt om disse kvaliteter vil man så inddrage resultaterne af forbrugernes Make

Tools for at skabe nogle forbrugerorienterede rammer.

Ovenstående konklusion og analyse af Gi Taks kommunikationsform viser, at

noget så simplet som at ændre kommunikationssproget kan skabe nye

kommunikationsmuligheder for virksomheden og derigennem være med til at

sprede budskabet.

Udover dette har virksomheden en lang række af muligheder i form af forskellige

marketings – og brandingstrategier som virksomheden kan bruge på at sprede

budskabet.

Dette kan være alt fra at benytte flere/andre kommunikationsplatforme, til

brugen af celebrity endorsement, til skabelsen af opmærksomhed på konceptet i

form af velgørende projekter og kampager. Hver og en af tilgangene har sine

fordele og sine ulemper, og der skal selvfølgelig tages højde for, om tiltagene

passer med virksomhedens identitet. Udover dette vil det kommende designs

målgruppe(r) have betydning for måden at brede budskabet på.


18

Litteraturliste

Bøger -‐ Emmons, Robert 2007: Thanks! – How the New science of Gratitude Can Make

You Happier. Houghton Mifflin Compagny, USA

Tidsskrifter -‐ Rhetorica Scandinavica. Vol 33 – 2005. Version 2006-‐05. Rhetor förlag AB

Internetsider -‐ http://www.maketools.com/index.html

-‐ http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Stilistik,_ret

orik_og_metrik/topik

-‐ http://www.kea.dk/index.php?id=1286&print=1&no_cache=1

-‐ http://www.gitak.dk

-‐ https://www.facebook.com/pages/Gi-‐Tak/700009303418767?fref=ts

-‐ http://instagram.com/gi_tak


19

Bilag 1

Designvalgs fordeling


20

Bilag 2

Designvalgs fordeling mellem alle smykker


21

Bilag 3

Forbrugernes foretrukne design


22

Bilag 4

Det mest iøjefaldende design blandt forbrugerne


23

Bilag 5

Salgsfordeling mellem designkollektioner


24

Bilag 6

Salgsfordeling mellem kollektioner uden cuffs


25

Bilag 7

Forbrugernes kommentarer om designets stærke sider


26

Bilag 8

Fordeling af privathed for mænd og kvinder


27

Bilag 9

Fordeling af formsprog


28

Bilag 10

Foretrukne former


29

Bilag 11

Placering af taknemmelighed


30

Bilag 12

Placering af taknemmelighed


31

Bilag 13

Farvefordeling af taknemmelighed


32

Bilag 14

Farvefordeling af taknemmelighed


33

Bilag 15

Fordelingen af solgte smykker

Documents

Eksamensopgave re-design 3 semester v5ellojewel.com/onewebmedia/Eksamensopgave re-design 3 semester v5… · Samtidig$ er$ taknemmelighed$altid$ rettet$mod$ andre,$ da$ man ... Udover$