Fakta og myter om det almene gymnasium

Fakta og myter om det almene gymnasium – 2013

Fakta og myter om det almene gymnasiumHvordan kan det være et problem, at 39 procent af alle 20-årige unge er i gang med eller har gennemført en almengymnasial ungdomsuddannelse?

Og hvordan giver det mening at tale om, at der går så mange i gymnasiet, at Danmark i disse år uddanner et kommende ”proletariat af hvide huer” - et arbejdsløst studenterprole-tariat - der ikke bruger deres studentereksamen til noget?

Svaret er, at det ikke giver mening.

Det fyger med tal og statistikker i tidens uddan-

nelsespolitiske debat. Normalt er det godt med tal,

når de dokumenterer faktiske forhold, som kalder på

forandringer. Mindre godt er det, når tallene er udtryk

for forudsigelser om- og holdninger til- fremtiden og

således tegner et fremtidsbillede, der bygger på usikre

præmisser. Helt skidt er det, når tallene bevidst eller

ubevidst er forkerte.

I den aktuelle debat om ungdomsuddannelserne er der

for mange myter og for mange misvisende tal. Gymnasie-

skolernes Rektorforening argumenterede allerede sidste

år med pjecen ”Fakta og Myter om stx” for, at der ikke er

for mange, der tager en almengymnasial uddannelse.

Vi påviste også, at det almene gymnasium er den

ungdomsuddannelse, der bidrager mest til at opfylde

de uddannelsespolitiske målsætninger, som både den

forrige og nuværende regering har, at stx har den

højeste gennemførselsprocent, de bedste eksamensre-

sultater, den mindste dobbeltuddannelsesprocent og den

højeste frekvens for overgang til videregående uddan-

nelse. Vi tillod os følgeligt at undre os over, hvorfor

fokus var på de ca. 30 procent, som får en stx-uddan-

nelse og ikke på de ca. 70 procent, der ikke gør. Hvoraf

rigtig mange begynder på en uddannelse og falder fra

igen - flere gange endda - eller aldrig kommer i gang.

Vi gentager gerne os selv.

Der går ikke for mange i gymnasiet. Det er nemlig ikke

sandt – som udsagnene i den offentlige debat ellers

næsten entydigt postulerer - at 72 procent af en

ungdomsuddannelse tager en studentereksamen.

72 procent af en ungdomsårgang ansøger om optagelse

på en ud af de i alt fire gymnasiale ungdomsuddannelser.

At så højt et antal unge anser en gymnasial eksamen for

den mest attraktive uddannelsesvej efter grundskolen,

bør indlysende give anledning til mange overvejelser,

men at bruge ansøgertallet som retvisende for, hvor

mange der tager en gymnasial ungdomsuddannelse, er

ganske enkelt forkert.

Fakta og Myter oM det alMene gyMnaSiuM 3

Der går ikke for mange i det almene gymnasium, når det

rent faktisk kun er 39 procent af alle 20-årige unge,

som er i gang med eller har gennemført en almengym-

nasial ungdomsuddannelse.

Og den almene studenterhue fører til noget. Den reelle

procent af almene studenter, der står uden job og uden

videreuddannelse er 1 procent.

Én procent - vi lader lige tallet stå! Det må da være

verdens mindste proletariat. Rektorforeningen ønsker

med dette års udgave af ”Fakta og myter om det

almene gymnasium” fortsat at bidrage til klarhed, så vi

ikke fortsætter med at debattere på falske forudsæt-

ninger og misvisende grundlag. Det gavner hverken de

unge, der tager en ungdomsuddannelse eller de uafkla-

rede, der endnu ikke har valgt. Det tjener heller ikke

samfundet eller de uddannelsespolitiske udfordringer, vi

sammen står overfor.

Det giver ganske enkelt ikke mening at blive ved med

at debattere de unge, der har truffet et uddannelses-

valg. Der er næppe nogen, som vil tvinge unge til at

tage en bestemt uddannelse. Slet ikke i betragtning af

at vi har en langt større samfundsmæssig udfordring

med de resterende 27 procent af en ungdomsårgang,

der hverken er i gang med eller har gennemført en

ungdomsuddannelse. Det er mere end en fjerdedel af

en ungdomsårgang, der ikke har truffet et valg om

ungdomsuddannelse – hvor er de henne i debatten?

Der må i stedet skabes nye veje og klare incitamenter

til, at unge af egen fri vilje vælger uddannelsesveje, som

giver dem de kompetencer, som fremtidens arbejds-

marked har brug for.

Det, som kræves, er nye spor i debatten om vejene til

erhvervsuddannelser og til videregående uddannelser.

Den diskussion er langt mere påkrævet end fortsatte

diskussioner om talstørrelser og tovtrækkeri om de unge.

4 Fakta og Myter oM det alMene gyMnaSiuM


de mange talDer bruges mange - og mange usammenlignelige - tal og fremskrivninger i forsøget på at sætte den uddannelsespolitiske dagsorden.

De ”for mange hvide huer”, de ”uudnyttede studenter-

huer” og ”opkomsten af et studenterproletariat” har

længe været mantraer i debatten om ungdomsuddan-

nelserne. Problemet er imidlertid, at disse ret så drama-

tiske overskrifter bygger på udvalgte tal, der oftest ikke

bliver definerede og sat ind i deres rette sammenhæng

eller sammenholdt med den aktuelle virkelighed.

Der er rigtig stor forskel på tallene, alt efter om man

vælger at bruge ansøgertal, tal om tilgang, bestandtal

eller færdiggørelsestal til at udregne gymnasiefre-

kvensen, altså den andel af en ungdomsårgang der går

i gymnasiet – eller erhvervsskolefrekvensen for den

sags skyld.

Billedet bliver endnu mere uklart, fordi debatten også til

tider tager udgangspunkt i prognosetal. Eksempelvis har

Ministeriet for Børn og Undervisning valgt at benytte

den såkaldte profilmodel til opfølgning på den politiske

målsætning om, at 95 procent af en ungdomsuddannelse

skal have en ungdomsuddannelse. Profilmodellen frem-

skriver udviklingen i uddannelsesniveauet for en given

ungdomsårgang. I modellen beregnes én gang årligt

en ungdomsårgangs samlede uddannelsesstatus fra de

går i 9. klasse og 25 år frem. Beregningerne foretages

således under antagelse af, at 9. klasseeleverne i de

enkelte årstal på deres vej igennem uddannelsessystemet

vil have samme adfærd (f.eks. fuldførelsesprocent og

overgangssandsynligheder mellem de forskellige uddan-

nelsesniveauer), som er kendt i fremskrivningsåret.

Profilmodellen er nok egnet til at give et billede af

perspektiverne i befolkningens uddannelsesniveau. Men

brugt som grundlag for eksakte udsagn om fremtiden

uden yderligere viden om den faktiske udvikling på kort

sigt nærmer vi os det bevidst tendensielle.

Blandt andet har Arbejdernes Erhvervsråds analyser

”Studenterhuen giver ingen Jobgaranti” og ”Sværere

at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue

alene” bidraget til en stigmatisering af gymnasiestu-

denterne i den offentlige debat. I førstnævnte rapport

anvendes eksempelvis en fremskrivning, som ofte refe-

reres i medierne. Heri fremgår det, at 80.000 studenter

kommer til at stå arbejdsløse uden anden uddannelse

end deres studentereksamen i 2020. Ironisk nok bliver

det sjældent fremhævet, at samme analyse forudsiger,

at der vil mangle godt 150.000 personer med en vide-

regående uddannelse i 2020.

Det er karakteristisk, at studentereksamen betragtes

som en uddannelse, der i sig selv skulle give en

erhvervskompetence. Studentereksamen er som

bekendt en studiekompetencegivende ungdomsuddan-

nelse, der giver adgang til de videregående uddannelser.


En fremtidig mangel på 150.000 personer med vide-

regående uddannelser kalder da på flere studenter?

Ligeledes kunne det vel være værd at tale om, hvordan

vi får de 80.000 studenter, der ifølge prognosen ikke

skulle være i gang med en videregående uddannelse

eller i arbejde, videre i uddannelsessystemet, således at

de kan reducere antallet af personer med en videregå-

ende uddannelse, som prognosen siger, vi vil komme til

at mangle.

Talforvirringen og den – bevidste eller ubevidste –

manglende kvalitetskontrol i brugen af tallene giver

nemlig desværre rum for en uddannelsesdebat, der først

og fremmest er præget af institutionelle og sektorielle

interesser og dermed blokerer for en mere overordnet

debat, hvor samfundshensyn er i hovedsædet.

Nedenstående illustration viser, hvor stor en forskel, der

er mellem de mange tal anvendt i debatten.

Rektorforeningen har valgt at basere vores udsagn

på tal, der beskriver den faktuelle virkelighed – altså

hvor mange unge, der rent faktisk går på gymnasi-

erne? Hvor mange fuldfører? Hvor mange arbejdsløse

studenter er der?

de mange tal der er i spil til beskrivelse af hvor stor en andel af en ungdomårgang, der tager en studentereksamen


MyteDer er for mange unge, der tager en studentereksamen.

Faktadet passede ikke sidste år – og det passer stadig ikke. det er kun 39 procent af alle 20-årige, der er i gang med eller har fuldført en almengymnasial uddannelse.

Der er behov for at få afklaret, hvem og hvad det er, vi

taler om, når vi taler om ”de for mange”. Hvilke tal er

det, der bruges til at tegne billedet af uddannelsessitua-

tionen, og er det et retvisende billede?

Udsagnet om, at der er for mange unge, der tager

en gymnasial uddannelse, dominerer mediebilledet.

”Gymnasiet har sejret ad helvede til” og ”Der skabes

et proletariat af hvide huer” er blot eksempler på

ofte anvendte overskrifter i den offentlige debat

om ungdomsuddannelserne. Overskriftdramaerne

legitimeres med henvisning til, at 72 procent af en

ungdomsårgang tager en studentereksamen. Dette tal

er imidlertid forkert på flere måder.

For det første er de 72 procent et samlet tal for alle de

gymnasiale ungdomsuddannelser - det vil sige både stx,

hf, hhx og htx. Gymnasiet er ikke kun stx - gymnasiet er

også de fire andre uddannelser.

For det andet dækker de 72 procent over ansøger-

tallet – det vil sige alle de, der søger om at starte på

gymnasiet – ikke dem der rent faktisk kommer ind. De

72 procent omfatter altså både de uddannelsesparate

og de ikke-uddannelsesparate. Tallet er derfor ikke et

udtryk for, hvor mange der bliver optaget, eller hvor

mange der dukker op på første skoledag, men derimod

hvor mange der ønsker optagelse på en af de i alt fire

gymnasiale ungdomsuddannelser. Ansøgertallet giver

ikke et retvisende billede af, hvor mange der reelt set

tager en gymnasial ungdomsuddannelse.

Hvis vi i stedet ser på, hvor mange der rent faktisk er i

gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse,

ser tallene helt anderledes ud.

Der er lang vej fra de 72 procent, der ansøger om at

komme i gymnasiet ned til de 39 procent, der rent

faktisk er i gang med, eller har gennemført en almen-

gymnasial uddannelse.1

1 Vi har valgt at undersøge de 20årige i stedet for de 18årige eller 25årige. Det er netop for at fremskaffe det mest retvisende tal og ud fra et hensyn om at få flest mulige af hf´erne med i beregningen, uden at det bliver historiske tal. Hf eleverne er nemlig i gennemsnit 19 år, når de påbegynder deres hf eksamen.


Kilde: Danmarks Statistik (AFGANG03) 2

Endda selvom man medtager de 15 procent, der er i

gang med eller har gennemført en erhvervsgymnasial

uddannelse, når vi kun 54 procent af en ungdomsårgang

– der er stadig langt til de 72 procent.

Det betyder også, at ikke engang sammenlagt kan de

gymnasiale studenter løfte den politiske målsætning om,

at 60 procent af en ungdomsårgang tager en videregå-

ende uddannelse.

2 Uoplyst dækker over personer, der er afgået ved døden eller er rejst til udlandet.

Problemet med debatten om ”de for mange unge, der

tager en studentereksamen”, er imidlertid ikke kun, at

den bygger på et fejlagtigt grundlag. Problemet er også,

at den blokerer for en vigtig og nødvendig samfunds-

mæssig debat om indretningen af vores uddannelses-

system. Vi har brug for unge – dygtige unge -med en

erhvervsfaglig uddannelse. Men når 72 procent unge

som første valg søger en gymnasial ungdomsuddan-

nelse, så burde vi i stedet for at diskutere elevkvoter

snarere starte en diskussion om, hvordan vi i uddannel-

sessystemet kan finde nye veje til erhvervsuddannel-

serne og til de videregående uddannelser.

uddannelsesstatus for 20 årige i 2011


MyteDer skabes et proletariat af arbejdsløse studenter med hvide huer - uden job og uden videreuddannelse.

Faktadet må være verdens mindste proletariat! den reelle procentdel af almene studenter, der står uden job og uden videreuddannelse, er i dag 1 procent.

Udsagn som ”at studenterne fra det almene gymnasium

bliver ufaglærte og aldrig bider sig fast på arbejdsmar-

kedet” og ”det er i dag svært at klare sig på arbejds-

markedet alene med en gymnasial uddannelse,” er med

til at forme denne myte. For det første er de almen-

gymnasiale uddannelser studieforberedende, hvilket

betyder, at det er meningen, at de skal læse videre efter

endt eksamen. Og rent faktisk er stx og hf- studen-

terne meget interesserede i at tage en videregående

uddannelse. Hele 84 procent af stx-studenterne fra

årgang 2006 var enten i gang med eller færdige med en

videregående uddannelse 5 år efter den gennemførte

studentereksamen – altså i 2011. (se tabel side 13)

Der var i alt 9,5 procent, som enten var faldet fra eller

ikke påbegyndt en videregående uddannelse, og resten

var enten i gang eller færdige med at tage en erhvervs-

uddannelse. Og de, der ikke læser videre, kommer

oftest videre på arbejdsmarkedet alligevel.

antal personer (15-69 år) med en almengymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse fordelt på beskæftigelsesstatus, 2011

Kilde: Danmarks Statistik [KRHFU2] 3

3 Ved personer ’udenfor arbejdsstyrken’ forstås hovedsageligt: beskæftigede i en foranstaltning uden løn, personer der deltager i vejledning og opkvalifice-ring, revalidenter, orlov til børnepasning, modtagere af barselsdagpenge, modtagere af sygedagpenge, modtagere af ledighedsydelse, modtagere af flex-ydelse, modtagere af efterløn, alderspensionister, førtidspensionister, modtagere af anden pension, modtagere af kontanthjælp. I forhold til opgørelsen er det vigtigt at nævne, at de der er på ”dannelsesrejse” i udlandet muligvis falder ud af statistikken.


Kun 3442 personer med en studentereksamen i

bagagen - og intet andet - er arbejdsløse.4 Det svarer

samlet set til 1 procent af de, der ikke har yderligere

uddannelse end den almene studentereksamen.

Der er altså tale om et proletariat på 1 procent – det må da være verdens mindste?

Ud af de 3442 arbejdsløse var 21 procent under 30 år.

Det kan derfor tænkes, at nogle af disse holder sabbatår

4 De der betegnes som arbejdsløse er de, der er vurderet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet - det vil sige personer som vurderes ikke at have problemer ud over ledighed.

og senere hen søger ind på en videregående uddannelse.

Vi kan endda glæde os over, at dette meget begrænsede

antal arbejdsløse studenter samlet set er faldet siden

2006, hvor antallet lå på 5.115 personer med kun en

almengymnasial uddannelse, der var arbejdsløse.

Der er altså en rigtig stor andel af de forholdsvis få

personer, der ikke får yderligere uddannelse efter

studentereksamen, som alligevel ender i beskæftigelse.

Og de er endda fordelt på alle lønniveauer.

antal personer (15-69 år) med en almengymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse fordelt på beskæftigelsesstatus, 2011

Kilde: Danmarks Statistik [KRHFU2]

de beskæftigede lønmodtagere med det almene gymnasium som højeste fuldførte uddannelse opdelt efter såkaldte færdighedsniveauer, 2011

Kilde: Danmarks Statistik [RASU11]


Fordeling af personer fra studenterårgang 2001 (hf og stx) på uddannelses- eller beskæftigelsesstatus 3, 5 og 10 år efter

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik

Rektorforeningen har bedt Danmarks Statistik om at kigge nærmere på nogle af de

studenter fra studenterårgang 2001 og 2006, der ikke har taget yderligere uddannelse

3, 5 og 10 år efter deres studentereksamen. Danmarks Statistiks særkørsel bekræfter

kun, at de almengymnasiale studenter ikke udgør et arbejdsløst proletariat.

Både når der kigges på årgang 2001 (ovenfor) og 2006 (næste side) er det åbenlyst, at

det er ekstremt forvrænget at tale om et ”proletariat” af hvide huer. For begge årgange

er der tale om mellem 0 og 1 procent af årgangen, der går under betegnelsen arbejds-

løse, og langt de fleste læser videre.5

5 Beskrivelsen af hvem der ligger i gruppen ’uden for arbejdsstyrken’ er beskrevet i fodnote nr. 3 (på side 10) ’Uoplyst’ dækker over personer, der er afgået ved døden eller er rejst til udlandet.


Fordeling af personer fra studenterårgang 2006 (hf og stx) på uddannelses- eller beskæftigelsesstatus 3 og 5 år efter studentereksamen



MyteStudenter fra det almene gymnasium ender med at arbejde i den offentlige sektor.

FaktaForkert! Faktum er, at studenter fra stx og hf jobmæssigt fordeler sig næsten 50/50 på den private og offentlige sektor.

Hvis vi stiller skarpt på de 30-40 årige med en studen-

tereksamen fra hf og stx, er de jobmæssigt næsten

ligeligt fordelt på den offentlige og private sektor.

Ved at kigge på de 30-40 årige får vi viden om de

studenter, der efter endt videregående uddannelse er i

deres første job nu og dem, der har været i beskæftigelse

i en årrække og muligvis har skiftet sektor undervejs.

Det er således endnu en misvisende myte, at studen-

terne fra det almene gymnasium hovedsagelig finder

beskæftigelse i den offentlige sektor – og igen – uden

grund i faktuel viden.

30-40 årige med stx- eller hf-baggrund fordelt på hvilken sektor, de er beskæftiget inden for pr. november 2011



Ny Vestergade 13, stuen / 1471 København K / Telefon 3318 8260 / Fax 3318 8262 / [email protected] / www.rektorforeningen.dk

Documents

Fakta og myter om det almene gymnasium