Finansieringsmekanismer på det specialiserede socialområde

VERSITET

JOHANNES ENGERS GREGERSENPH.D. STIPENDIATINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB, AARHUS [email protected]

AARHUSUNIVERSITET 25. JANUAR 2012

UNI

FINANSIERINGSMEKANISMER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

AARHUSUNIVERSITET

REFORMER PÅ SOCIALOMRÅDET?JOHANNES ENGERS GREGERSEN

25. JANUAR 2012

DISPOSITION

1. Organisering og finansiering

2. Hvad er problemerne med den nuværende model?

3. Perspektiver og sigteliner for fremtidige finansieringsmodeller

2

AARHUSUNIVERSITET


25. JANUAR 2012

ORGANISERING OG FINANSIERING (I)Organiseringen af den offentlige sektor handler om: Hvem bestemmer hvad? Hvem gør/producerer hvad? Hvem betaler hvad?

Tre centrale principper bag de fleste ændringer i den offentlige sektor siden 1970-reformen:

Ansvarsprincippet Neutralitetsprincippet Samordningsprincippet

Til sammen: en klar sammenhæng mellem hvem der bestemmer på, producerer på og finansierer en sektor

3

AARHUSUNIVERSITET


25. JANUAR 2012

ORGANISERING OG FINANSIERING (II)Det specialiserede socialområde er et wicked problem:

Vi har at gøre med et sæt problemer, der aldrig kan løses helt Som kræver svære afvejninger mellem modsatrettede hensyn Hvor løsninger skaber (nye) snitflader og andre problemer

Der er altså ikke en organisering, der løser alle problemer og imødekommer alle hensyn – vi må vælge hvordan vi er uperfekte

4

AARHUSUNIVERSITET


25. JANUAR 2012

ORGANISERING OG FINANSIERING (II)Det specialiserede socialområde er et wicked problem:

Vi har at gøre med et sæt problemer, der aldrig kan løses helt Som kræver svære afvejninger mellem modsatrettede hensyn Hvor løsninger skaber (nye) snitflader og andre problemer

Der er altså ikke en organisering, der løser alle problemer og imødekommer alle hensyn – vi må vælge hvordan vi er uperfekte

På det specialiserede socialområde kan der siges at være to sæt af helt essentielle hensyn, der trækker i hver sin retning:

Den enkelte borgers behov og retskrav vs. Behovet for at styre de samlede udgifter

Nærheden til normalområdet vs. De specialiserede sociale indsatser

5

AARHUSUNIVERSITET


25. JANUAR 20126

Nærhed til normal-området

Specialisering og stærke faglige miljøer

Rammefinansiering og ”retten til ventelister”

Rettighedsprincip og aktivitetsbaseret

finansiering

AARHUSUNIVERSITET


25. JANUAR 2012

PROBLEMER MED DEN NUVÆRENDE MODEL (I) 1970-2007: området delt mellem (stat,) amt og kommune det

specialiserede i amterne, forankringen til det lokale i kommunerne Delt ansvar snitflader og kassetænkning vertikalt mellem niveauer Mange forskellige forsøg på finansiering, hvor grundtakstmodellen nok

kom tættest på at indfri forhåbningerne

2007-reformen større kommuner, der kan bære en større faglig tyngde

Kommunerne fik det fulde ansvar for det specialiserede socialområde:Myndighedsansvaret for egne borgereFinansieringsansvaret for køb af ydelser til egne borgereForsyningsansvaret, så de fornødne pladser er tilgængeligeSamtidig: Hold budgetrammen, ellers….

Kommunerne med et stort behov for at købe ydelser fra eksterne parter – et kvasimarked for specialiserede sociale ydelser

Resultatet er velkendt: Stærkt stigende udgifter, men ikke nødvendigvis stigende kvalitet i opgaveløsningen.

7

AARHUSUNIVERSITET


25. JANUAR 20128



Rettighedsprincip og aktivitetsbaseret

finansiering

Statsligt krav om at holde budgetterne

Kvasimarkedet for specialiserede sociale ydelser

Rammeaftaler og forsøg på at holde priserne nede

Statsligt krav om at opretholde retskrav (sociale nævn og ankestyrelsen)

Rammefinansiering og ”retten til ventelister”

AARHUSUNIVERSITET


25. JANUAR 2012

PROBLEMER MED DEN NUVÆRENDE MODEL (II) Et nedslagspunkt: Kvasimarkedet

To roller på markedet: Driftsherre og køber – varierende overlap Driftsherren (den lokale kommunalbestyrelse) bærer det fulde politiske

ansvar for sine tilbud, uanset hvor brugerne måtte komme fra. Køberen (borgerens hjemkommune) betaler den takst, driftsherren

fastsætter Kvasimarkedet ændrer spillereglerne – men ikke i den retning, som NPM-

tilgangen ville forvente. Politiske hensyn får forrang frem for økonomiske hensyn, når man kan

pleje egne politiske interesser for andres regning

Mine resultater: Signifikant sammenhæng mellem andel eksterne beboere og takstudviklingen på boformer til voksne i 2010 (men svagere i 2011).

Alternativer? Mere regulering eller mere konkurrence på prisen.

9

AARHUSUNIVERSITET


25. JANUAR 2012

PERSPEKTIVER FOR EN FREMTIDIG FINANSIERINGSMODEL Den vigtigste erkendelse er, at der ikke findes en perfekt model – men

en række modeller, der prioriterer på forskellig vis vægter nogle hensyn på bekostning af andre hensyn

Det er selvfølgelig en politisk prioritering, om der skal være styr på de samlede udgifter eller om individuelle retskrav skal prioriteres (men erkend dette åbent).

10

AARHUSUNIVERSITET


25. JANUAR 201211



Rammefinansiering

Aktivitetsbaseret finansiering

”KL-modellen”

Tilbage til før 2007?

(Styrer den samlede udgift)

(Tilpasser mængden af tilbud og mindsker måske prisen pr enhed)

Kvasimarkeds-modellen

PERSPEKTIVER FOR EN FREMTIDIG FINANSIERINGSMODEL

AARHUSUNIVERSITET


25. JANUAR 2012

PERSPEKTIVER FOR EN FREMTIDIG FINANSIERINGSMODEL Den vigtigste erkendelse er, at der ikke findes en perfekt model – men

en række modeller, der prioriterer på forskellig vis vægter nogle hensyn på bekostning af andre hensyn

Det er selvfølgelig en politisk prioritering, om der skal være styr på de samlede udgifter eller om individuelle retskrav skal prioriteres (men erkend dette åbent).

Andet, der kan bringes i spil:

Leverer velfærdsstaten i dag nogle ydelser, der ikke længere er råd til? Skal alle funktionsnedsættelser kompenseres (fuldt ud)?Skal vi i stigende grad gøre brug af standardiserede ydelser og

standardtakster?Større kommunalt råderum og færre statslige krav?Kulegravning af, hvad de 45 mia. kr., der anvendes på det specialiserede

socialområde egentligt gør til – og hvad vi får for dem?

12

Documents

Finansieringsmekanismer på det specialiserede socialområde