FREDERICIA GYMNASIUMÅRSSKRIFT 2016

Tryk og

desig

n: P

roP

rint • N

avervej 8 • 7000 Fredericia • Tel. 75 934 950 • Fax: 75 945 956 • in

fo@

pro

-prin

t.dk

REDAKTION

Ida Marie Glerup

ig@fredericia-gym.dk

Catharine Linke

li@fredericia-gym.dk

Martin Ingemann

mi@fredericia-gym.dk

Et skoleår går på hæld. Som rek-tor gennem mere end 25 år har jeg hvert år budt en ny gruppe for-ventningsfulde unge velkomne den første skoledag og tilsvarende 2-3 år efter sagt tillykke og farvel til de samme unge – nu udstyret med en blå eller en rød hue.Umiddelbart kunne det lyde som en trædemølle, et Sisyfos arbejde år efter år at sikre en gruppe unge et trin op ad uddannelsesstigen.

At være sammen med unge, at ud-danne unge bliver imidlertid aldrig en gentagelse. Først og fremmest fordi det er forskellige unge med hver deres styrker og svagheder, med hver deres drømme. For den enkelte unge sker der også meget fra første skoledag, til de forlader os, 2-3 år ældre og mere modne. Nogle fylder mere i landskabet, nogle er blevet 20 cm højere, og der er kommet skæg, hvor der før

“Endnu et spændende skoleår

var dun. Alle er de blevet væsent-ligt mere vidende, indsigtsfulde og kan forholde sig selvstændigt til både det ene og det andet. At være en del af denne proces, at være opmærksom på den enkelte unge betyder, at hvert skoleår er forskellig både for den enkelte læ-rer og for rektor.Skoleåret 2015-16 har adskilt sig fra øvrige år på andre måder. Der har lokalt været stort fokus på det pædagogiske arbejde. Mange grupper har arbejdet med skriftlig-hed, formativ evaluering, mind-set, tysk, talentarbejde mv. – alt sam-men som en del af realiseringen af Vision, FG 2016. Mange af de ud-viklingsprojekter, der blev søsat for 3 år siden, er godt på vej – nogle kan afsluttes, andre er en del af en fortløbende proces.Drøftelserne af de kommende be-sparelser har fyldt meget. Frede-ricia Gymnasium skal de næste

fire år spare mere end 11% ved et uændret elevtal. Det har fordret drøftelser om at finde nye veje for fortsat at sikre en god kvalitet. Det har været opløftende, at alle er gået ind i opgaven, ikke fordi den har været behagelig, men fordi det er nødvendigt at stå sammen om at sikre nye løsninger, så alle ikke blot skal løbe hurtigere.Gymnasiereformen har været på den politiske dagsorden gennem hele skoleåret. Den politiske aftale blev så indgået her i juni måned. Der har været megen snak om karakterer, og resultatet blev et politisk kompromis, som gav alle noget. Vi må så finde ud af at ad-ministrere det. Indholdsmæssigt er der mange gode elementer i refor-men, og samlet er der grund til at tro, at den kan være med til yderli-gere at styrke kvaliteten i vore ud-dannelser. Jeg ser meget frem til at skulle i gang med implementering.

Tak til alle for endnu et spæn-dende skoleår. Jeg glæder mig allerede til det næste.

Poul Erik MadsenRektor

“Endnu et spændende skoleår

Endnu et spændende skoleår ............... 2

Mere end bare et gymnasium…. ........... 6

I Simone Aaberg Kærns fodspor ........... 10

En succes fortsætter ............................ 12

Bevægelse, sand og sved ..................... 14

FG 16 – En vision i tilbageblik ............... 16

Sommercamp Leipzig ........................... 18

Inspiration er en vigtig kildetil et godt værk ...................................... 20

Sådan ”gør” vi en godkulturbevidst elev .................................. 22

Flygtninge blev startskuddet ................. 24

Mindset på Fredericia Gymnasium ....... 26

FG’s første gymshow ogperformance .......................................... 28

Arbejdsomhed og stort engagement .... 30

Fredericia Gymnasiums Venner ............. 31

4 INDHOLD

“Et pueris palmae

5

Det skulle egentlig have været en samtale om året der gik, men i stedet blev det til en samtale om engagement, fællesskab, dannelse og alt det, som gør Fredericia Gym-nasium til mere end bare et gymnasium.

Interview med elevrådsformand Helle Hass Lindahl, teknisk servi-celeder Jacob Grønbech, uddan-nelsesleder Laila Selch Jensen, lektor Martin Djursaa og adjunkt Tenna Fogt Nørup List.

Af Martin Ingemann

Engang imellem støder man på ord og sætninger, som rammer én umiddelbart og bliver hængende

i bevidstheden. Under gennem-læsningen af den årlige evalu-ering stod de der, de to kommen-tarer, midt mellem bemærkninger om løst og fast. ’Fællesskabet er helt fantastisk’… ’Det gør FG til mere end bare et gymnasium’. Præsenteret for sætningerne nik-ker Elevrådsformand Helle Hass Lindahl. ’Det er også det billede, jeg har. De forskellige elevorga-nisationer er der rigtigt meget so-cialt i. Hvis du bare er med i én organisation, lærer du rigtigt man-ge mennesker at kende – særligt fordi vi arbejder sammen. Det gør, at der ikke kun er det faglige, men også alt det uden om’.Jacob Grønbech bakker op. ’Det et jo en af vores styrker’. Helle fortsætter. ’Faktisk bruger vi også det ny idrætsanlæg i fritiden. Her

kan man mødes med vennerne og spille beachvolley. Det er fedt, at vi har muligheden’, siger Helle. ’Præcis’, svarer Jacob smilende, ’ligesom man kan mødes og ar-bejde på skolen. Vi forsøger hele tiden at styrke den del’.’Det der falder mig ind’, fortsæt-ter Helle, ’er, at elevrådet er blevet så velfungerende, som det er. Så stærkt og så aktivt. Vi har haft rig-tigt mange elevrådsmøder. Der er sket noget. Vi har hele tiden fulgt op. Haft rigtigt mange emner oppe at vende og diskutere. Der har været plads til alle holdninger. Folk er blevet meget engagerede. På alle tre årgange. Alle er kom-met med noget’.Tenna Fogt Nørup List bryder ind. ’Jeg mærker det i skolens liv. Eleverne er kommet med noget

MERE END BARE ETGYMNASIUM….

6

og har tydeligvis vendt tingene i elevrådet. Det betyder, at de får indfl ydelse. Vi lytter til, hvad de si-ger. F.eks. om introprogrammet og temadagen’.’Vi sidder også med mange ste-der, så vi ved en hel del om, hvad der foregår’, supplerer Helle, ’Ind-fl ydelsen er blandt andet gået på det faglige. På rammerne for lekti-er og afl everinger, men også i for-hold til elevtrivsel og skolens liv’.’Jeg mærker det ude til arrange-menterne. Eleverne er meget en-gagerede og vil gerne bruge tid på forberedelsen. Det er utroligt velfungerende. Vi så det også til musikfestivallen, hvor alle de mange forskellige undergrupper hjalp hinanden’, siger Jacob. ’An-dre gymnasier forstår ikke, at vi kan have så mange elevorganisa-tioner og at de er velfungerende’, tilføjer Helle.

Tenna tager tråden op. ’FG samlin-gerne er jo også et eksempel. Det er jo faktisk eleverne, der styrer dem – og det har faktisk ikke væ-ret svært, at få folk til at melde sig. Men det er jo også en chance for at synliggøre de mange organisa-tioner. ’Og en god måde at øve sig på. At få lidt hår på brystet’, tilføjer Jacob. ’Ja, der tages lige en dyb indånding’, nikker Tenna. ’Jeg havde heller ikke gjort det i 1.g, men nu har jeg talt til elevmø-derne ved undervisningsnedlæg-gelserne i forbindelse med bespa-relserne og gymnasiereformen’, siger Helle og fortsætter, ’men jeg har lært rigtigt meget i forhold til at kunne samarbejde om en opgave. Jeg er blevet bedre til at uddele-gere opgaver og lade elevrådet hjælpe formanden’.Martin Djursaa smiler. ’Det er dej-ligt at høre. Det går imod det, man

altid hører om, at unge blive mere og mere individuelle. Men det hele hænger jo sammen. Det er vigtigt, at man er glad for at komme på skolen. Ikke bare komme for at få et kryds, få sagt det rigtige og gå igen som elev. Det er skolelivet, der er så væsentligt for, at skolen er mere end bare et gymnasium. Faktisk er afslutningsfesten også noget helt specielt, hvor 3.g’ere og 2.hf’ere samles med en stor del af lærerne. Det smitter også af på timerne, at man har et fæl-lesskab, der rækker videre fra det ringer ind til det ringer ud. Det mærkes i dagligdagen: at det går godt med eleverne og at man så går opløftet fra en time’.Laila Selch Jensen bryder ind. ’I forlængelse af det, er der jo også personalets fælles studietur. Der viste lærerne nogle andre sider af sig selv. ’Det kan vi faktisk mærke

7

8

på lærerne’, bemærker Helle, ’at de fungerer godt sammen. Det har være sjovt at opleve, at læ-rerne også har et specielt fælles-skab’.’Trivsel er jo også vigtigt for, at man har lyst til at være sammen om undervisningen. At man op-lever glæden ved det faglige ar-bejde og ved lave en indsats sam-men’, supplerer Martin. Tenna tager ordet igen. ’En anden ting som har været helt nyt for mig, har været mentorsamtalerne. Det var en ret stor ting for mig og for eleverne. Der er mange, som har rykket sig og fundet ud af, hvad det vil sige at være studerende og hvor deres udfordringer ligger. For nogle helt lavpraktisk såsom planlægningen af lektier - og som en elev sagde bagefter: ’det er jo blevet meget sjovere at gå i sko-

le’. Og andre, hvor det er gået op for dem, at de havde for høje for-ventninger til sig selv og hvad de kunne nå, når de også ville nå alt muligt andet. Det, at det er en læ-rer, man ser ofte og som kan følge op, gør, at man kan give feedback i undervisningen og i den daglige kontakt. Det har rykket noget’.’Det interessante var jo også’, sup-plerer Laila, ’at det var velfunge-rende unge, der ikke havde været i kontakt med studievejledningen, som nu pludseligt rykkede sig’.’Der har været så meget snak om dannelse i forbindelse med den ny gymnasiereform, men jeg syntes da, at det, der er sagt her, meget godt afspejler nødvendig-heden af at have et liv ud over det instrumentelt faglige’, siger Mar-tin. ’At der er en sammenhæng mellem det at have et godt læ-

ringsmiljø og så rent faktisk lære noget. Mentorsamtalerne viser jo også, at der er elever, der lige pludselig ser anderledes på det at gå i skole. Fra at det er en ud-vendig ting om at skulle nå et eller andet - men hvor de ikke selv er med i det - til at opdage fælleska-ber og at man kan noget fagligt i fælleskab. At der ikke er en mod-sætning mellem dannelse og ud-dannelse, men en sammenhæng, hvor det er sjovere at lære og hvor det bundfæller sig. I en god skole er der en sammenhæng mellem dannelse og det at se sig selv som en del af et fælleskab og det at lære’.Helle bakker op. ’Det er jo netop det interessante ved at være en del af eksempelvis elevrådet.Vi går i skole for at blive fagligt dygtigere, men ligeså meget for

9

at blive alment dannede. Vi lærer at have en konstruktiv debat og håndtere uenighed og alligevel fi nde et fælles punkt i midten. Det har jeg lært rigtigt meget af. Både i forhold til at være åben, men også i forhold til hvor jeg selv står. At man langt fra altid er enig og at det er positivt’.’Det tror jeg også vi skal stå fast på’, slår Martin fast, ’for det er noget af det, vi er rigtigt gode til i forhold til handelsskoler og alle mulige andre skoler. Der kan vi noget, som andre skoler ikke kan – og det er vigtigt at holde fast i’.

10

I SIMONE AABERG KÆRNS FODSPOR

Bueskydning i billedkunstlokalet, ridning og flyveøvelser har været overraskende elementer i undervis-ningen på Billedkunst B i løbet af for-året. Holdet har nemlig i forbindelse med deres eksamensprojekt samar-bejdet med billed- og performance-kunstner Simone Aaberg Kærn.Aaberg Kærn er måske mest kendt for sit kontroversielle portræt af tid-ligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, som hænger på Chri-stiansborg. Hun har også lavet per-formance-/dokumentarfilmen ’Smi-ling in a Warzone’, hvor hun flyver ind i Afghanistan i en lille flyver for at hjælpe en afghansk pige med at blive pilot. Hendes seneste projekt

foregår i Budapest, hvor Aaberg Kærn vil sætter fascister, romaer, politiske aktivister m.fl. til sammen at skabe et kunstværk ved hjælp af bue og pil.

Eleverne har i samarbejdet fået et indblik i hvordan en dynamisk og idérig kunstner som Aaberg Kærn arbejder. Eksamensprojekterne tager afsæt i tre tematiske spor i Aaberg Kærns kunst; flyvning, vå-ben og magtportrætter og afsøger forskellen mellem traditionel kunst og den såkaldte relationelle æstetik, som vægter relationer mellem værk, beskuer og kunstner højere end det færdige værk.

11

12

EN SUCCES HERFORDUDVEKSLINGEN

Af Maria Petersen

Det er en rigtig lang tradition på vo-res skole, at 2g-tysk-eleverne får tilbud om at deltage i udvekslingen med to af gymnasierne i Herford, Friedrichs- og Ravensberger Gym-nasium.

Vi rejser i december måned, hvilket giver eleverne lejlighed til at stifte bekendtskab med en tysk institu-tion: julemarkedet. Dem er der fl ere

af i Herford og de skaber en rigtig hyggelig julestemning i byen.Programmet er med små variatio-ner det velafprøvede: efter velkomst og omvisning på skolerne er der rundvisning i byen og modtagelse på borgmesterkontoret. I løbet af ugen deltager vi i udvalgte under-visningstimer på de to gymnasier.

Vi besøger chokoladefabrikken Weinrich, hvor vi ser fremstil-lingsprocessen og får rigeligt med

smagsprøver med hjem. Vi ser kunstmuseet Marta, tegnet af arki-tekten Frank Gehry. Her er der skif-tende udstillinger af samtidskunst, ret spændende for vores elever.Vi tager også på heldagstur til en af Tysklands spændende storbyer, Köln, hvor vi besøger den berømte domkirke og Museet Ludwig. De efterfølgende fritimer i Köln er næp-pe nok til at shoppe alt det, man al-ligevel ikke har råd til.

13

EN SUCCES HERFORDUDVEKSLINGEN

FORTSÆTTER

Man bor privat hos den tyske partner og tager selvfølgelig imod vedkommende her. Besøget i Fre-dericia fi nder sted i februar-marts, og programmet byder på undervis-ning, byvandring samt ture til Aar-hus og København.

Udvekslingen er en spændende op-levelse, som styrker elevernes evne til at kommunikere og begå sig i en

fremmed kultur. De ser andre sko-ler og undervisningsmetoder. Der er gode oplevelser og spændende fritidsaktiviteter med de tyske part-nere, man lærer deres dagligdag at kende – og i Herford fi ndes Nord-europas største diskotek.

Vi glæder os allerede til næste gang: det bliver den 30. i rækken.

Af Idrætslærerne

2015 bød på en indvielse af FG’s nye udendørs idrætsfaciliteter med multifunktionelle anvendelsesmu-ligheder. Sandbanen indbyder til beachvolley, kuglestød, længde-spring, strandhåndbold, og hvad idrætslærernes fantasi ellers byder ind med. Asfaltbanen er tiltænkt streetbasket og tilløb til diverse at-letikaktiviteter. Den arkitekttegnede multibane med bander og kunst-græs, håber vi, indbyder til leg og spil i pauserne.

Der er gået mange tanker forud for etableringen af forhindringsbanen ved gavlen af hallen. Banen er til-tænkt fysisk træning som crossfi t, parkour og almindelig gennemløb på tid. Hver forhindring er tænkt ind i denne sammenhæng og giver banen en unik opbygning, der ikke fi ndes andre steder.

Anlægget indbyder til blod, sved og tårer for både elever og ansatte- vi ses derude.

14BEVÆGELSE, SAND OG SVED

- NYE UDENDØRS IDRÆTSFACILITETER

15BEVÆGELSE, SAND OG SVED

16

FG 16 – EN VISION I TILBAGEBLIK

Af Henrik Færch Svendsen

I efteråret 2012 igangsatte pæ-dagogisk udvalg og ledelsen på Fredericia Gymnasium en visions-proces. Både skolens daværende elever, lærergruppen og de øvrige personalegrupper deltog i den ind-ledende idégenerering, og efterføl-gende blev det overladt til et mindre udvalg at udføre den store opgave at samle de mange, forskelligartede input i nogle temaer, som kunne danne grundlag for visionen FG 16. Denne vision har de seneste fire år været grundlaget for udviklingsar-bejdet på Fredericia Gymnasium. Visionen bestod kort fortalt af tre hovedområder, såkaldte fyrtårne, som hele skolen har arbejdet med, samt en række mindre områder

. Fyrtårnene har været:• Nytænkning af skoledagen• Skriftlighed• Pædagogisk IT

Nytænkning af skoledagen var det område, som allerflest personer havde efterspurgt i den indledende idégenerering. På en skole som FG er der mange forstyrrelser, fx AT, ekskursioner, større skriftlige opga-ver mm. Dette kunne gøre det svært at bevare kontinuiteten i undervis-ningen. I de seneste skoleår er der derfor blevet eksperimenteret med skemastrukturen, så det nu lægges over flere perioder i løbet af året. Desuden er skoledagen udvidet til 16.05, hvilket har givet mere plads til differentierede tilbud og omlagt skriftlighed. Sammenholdt med et

17

FG 16 – EN VISION I TILBAGEBLIK

bredt udbud af frivillige aktiviteter har det givet en skole, der er mere åben og levende hele eftermidda-gen, om end nogle måske vil mene, at skoledagen kan føles lang. Indenfor skriftlighedsområdet var der allerede gjort et stort forarbejde inden visionsprocessen. Begrebet ”ny skriftlighed” blev introduceret af undervisningsministeriet i 2009 i forbindelse med en evaluering af ar-bejdet med skriftlige kompetencer, og dette blev på Fredericia Gym-nasium udmøntet i et stærkt øget fokus på skriftlighed i forbindelse med udarbejdelsen af FG’s Skrive-metroer.Under visionsprocessen har arbej-det med skriftlighed i høj grad be-stået i at justere og forankre Skri-vemetroerne på en fornuftig måde i faggrupperne, og der har været

fokus på at udnytte redskaberne fra disse i arbejdet med fx omlagt skriftlighed og kollaborativ skriv-ning. Dette arbejde har ført til, at Fredericia Gymnasium i dag er et gymnasium, som andre kigger til for inspiration til arbejdet med skriftlig-hed.Arbejdet med pædagogisk IT har som det helt store punkt haft imple-menteringen af Google drev som læringsplatform. Muligheden for at arbejde i fællesdokumenter er i vid udstrækning blevet indtænkt i den daglige undervisning, i gruppear-bejde, i vejledning til skriftlige opga-ver og AT, samt i vores arbejde i for-skellige grupper og udvalg. Alt i alt ting, som vi simpelthen ikke gjorde for fem år siden. Derudover har der været større og mindre IT-projekter, som fx uddannelse af faglige IT-

vejledere, Flipped Learning, Google Sites i diverse faggrupper samt et øget fokus på digitale eksamener.Ud over de tre fyrtårne har der som sagt været en række mindre områ-der i visionen. Her skal blot nævnes arbejdet med det interkulturelle, som blandt andet er udmøntet i en meget velfungerende sproguge; samarbejdet med videregående uddannelser, hvor FG har delta-get i projektet ”Uddannelse med perspektiv” diverse talentprojekter samt samarbejdet med lokalområ-det, hvor FG blandt andet hvert år har 2.g elever ude og undervise på byens grundskoler i 8. klasse.Alt i alt har visionen således både ændret og styrket skolen, så Fre-dericia Gymnasium i dag fremstår som en tidsvarende og attraktivt uddannelsesinstitution.

18

Af Nikolaj Schütze

I sommeren 2015 valgte 18 elever fra FG at tilbringe en uge af deres ferie i tyske Leipzig. Det var ikke by-ens skønhed og spændende histo-rie, der drev de unge til byen, men ønsket om at træne og forbedre det tyske sprog.

Til at hjælpe dem med det havde vi ansat to sprogassistenter, Fanny og Julio. Tyske Fanny og mexicanske (!) Julio er begge uddannede i faget Deutsch als Fremdsprache, så det var den ypperste sagkundskab, vi havde allieret os med.

Undervisningen foregik kl. 8-12 hver dag. Efter en velfortjent frokost var der hver dag eftermiddagsak-tiviteter, som Susanne Schmidt og

undertegnede stod i spidsen for. Vi besøgte det imposante Völker-schlachtdenkmal – som skal minde den tyske befolkning om, at selve-ste Napoleon fik klø hér – vi så West Side Story i byens flotte operahus, vi var i zoo, i biografen, i parken, på museum etc. etc.

En god, lærerig og mindeværdig uge blev afsluttet i den legendariske Auerbachs Keller, hvor Goethe som ung student nød det søde liv med snabelvand og fruentimmere. Det var muligvis her, han kom på de ær-lige ord: ”Ohne Wein und ohne Wei-ber hol’ der Teufel unsere Leiber”.

Der bliver også en ”Sommercamp 2016”, for tilbagemeldingerne fra deltagerne har været positive. Ene-ste anke var vejret. Det var ufor-

skammet varmt og solrigt. Det ple-jer vi nordboere godt at kunne lide, men 40 grader var for meget af det gode!

SOMMERCAMP LEIPZIG

19SOMMERCAMP LEIPZIG

20

INSPIRATION ER EN VIGTIG KILDE TIL ET GODT VÆRK

Af Louise Buch Kjølby, 1.i ogSimon Broch, 2.j

Fredericia Gymnasium myldrer med liv og farverige personer - elever så-vel som lærere. En af disse farverige personer er Erik Langkjær Hansen, som er lærer og dagligt udfordrer sine elever i fagene fysik og filosofi. Udover at undervise på gymnasiet er Erik Langkjær Hansen også en anerkendt maler, som udstiller sin kunst blandt andet i Holland.

Eleverne på Fredericia Gymnasium stiftede i januar bekendtskab med Eriks kunst, da skolen udstillede én af hans billedserier. Eleverne havde mu-lighed for at stemme om, hvilket af de udstillede billeder, skolen skulle inve-stere i til dens permanente udstilling. Når man, som Erik Langkjær, har

gang i 10-15 værker på samme tid, vil mange nok forestille sig, at arbej-det bliver meget rutinepræget. Når der er et pres på én i form af deadli-nes, kan det jo tænkes, at man nog-le gange må sende værker afsted, som ikke helt er blevet, som man havde tænkt sig. Dette er dog ikke en realitet for Erik Langkjær: “Jeg la-der aldrig noget slippe ud af mit ate-lier, uden at jeg i en eller anden grad er tilfreds med det. Jeg maler ikke malerier bare for, at de skal hænge over en sofa. Jeg laver malerier, fordi det giver en mening for mig. Jeg mener, at god kunst er noget, som kommer i en søgning efter en eller anden form for sandhed”.

Maleriske brillerInspiration er en vigtig kilde til et godt værk, især når man har gang

i 10-15 ad gangen. For Erik kom-mer inspirationen i form af en per-son, han ser, eller som en særlig måde, lyset falder på. Der er noget, som udtrykker noget specielt hos et menneske, for eksempel en særlig holdning eller en særlig måde en person står eller går på, som bare fanger ham. For at finde inspiration i mennesker i hverdagen må man se verden på en særlig måde. Erik Langkjær beskriver, at det er som at have de her “maleriske briller”. “Det gør, at jeg kan opleve verden intenst på en anden måde”. Desuden føler Erik sig privilegeret i sit arbejde med sine elever, da kontakten med ung-dommen og formidlingen af hans fag giver en kreativ tilgang og forar-bejdning af virkeligheden.

21Er der specielle kendetræk ved dine malerier – noget, som definerer dem - eller maler du bare det, som lige falder dig ind?“Selvfølgelig maler jeg det, jeg føler for, men det er ikke sådan, at det er et bestemt materiale, som har de-fineret det. Det er måske mere en bestemt måde at se og opleve vir-keligheden på. Altså en bestemt til-gang. Hvilket materiale, jeg arbejder med, er sådan set underordnet - om det er blyant, akvarel eller olie. Det er sådan set ikke så vigtigt, men der er sammenhænge, hvor det kan være hensigtsmæssigt at arbejde med et bestemt materiale”.

Rammer den sandhed man søgteAt blive anerkendt er noget, alle kunstnere stræber efter på en eller anden måde. Det er altid en sejr, når nogen finder ens kunst spændende og interessant, men for Erik Lang-kjær er den største glæde, når hans kunst lykkes. For ham er det den største sejr, når “man rammer den sandhed, man søgte”.

“Det er ofte i begrænsningerne, man ser muligheder” - Erik Langkjær

22

SÅDAN ”GØR” VI EN GOD KULTURBEVIDST ELEV- DET INTERKULTURELLE ARBEJDE PÅ FREDERICIA GYMNASIUM

På Fredericia gymnasium har det interkulturelle arbejde stået som et centralt strategisk område siden skoleåret 2013-14, hvor skolens visionsplan FG16 for alvor blev igangsat. Formålet er at udvikle livsduelige og engagerede unge i en foranderlig verden - lokalt såvel som globalt. Skolens interkulturelle udvalg har udarbejdet en plan for, hvordan elever i løbet af deres 2. og 3. år på gymnasiet skal præsente-res for og arbejde med det interkul-turelle. Implementeringen af dette arbejde og udbredelsen til lærerkol-legiet kulminerede i det forgangne skoleår med en studietur for hele personalegruppen til Budapest.

Det interkulturelle på Fredericia GymnasiumArbejdet med det interkulturelle føl-ger to spor: et internt og et eksternt. Internt møder STX-eleverne allere-de i grundforløbet det interkulturelle gennem et “cultural awareness”-forløb i engelsk. Forløbet etablerer en terminologi og et praktisk an-vendeligt analyseapparat, der kan bruges i både udviklingen og eva-lueringen af interkulturelle kompe-tencer. Kulturbegrebet forstås som noget man ”gør”, noget der skabes mellem mennesker og som altid er i forandring. Analyseapparatet har således fokus på såkaldte ”gørens-former”. Derudover møder eleverne det interkulturelle gennem sam-fundsfag og HF-kursets KULT-fag.

I 2.g og 1.hf afvikles skolens ”sproguge”. Fagene tysk, spansk og engelsk står for en uge, hvor sprog og kultur står i centrum. Særligt populært er ugens ”mød en kammerats sprog”, hvor skolens tosprogede elever og kursister får mulighed for at fortælle om deres sproglige og kulturelle baggrund.

Et vigtigt tiltag i det eksterne fokus er studieturene i enten 2g eller 3g. Fredericia Gymnasium har desuden udveksling med skoler i Herford, Wittenberg, Island, Indien, La Spe-zia ved Rom og Granada i Spanien. På studieturene og ikke mindst i skoleudvekslingen får eleverne for alvor afprøvet det praktiske analy-seapparat.

23

Studietur til BudapestArbejdet med det interkulturelle og mødet med verden hører naturlig-vis ikke blot ungdommen til, men er en erfaring vi hele livet tilegner os. I efteråret 2015 tog personalegrup-pen derfor på studietur til Budapest. Skolens interkulturelle udvalg stod for program og planlægning og havde forud for turen introduceret til praksisanalyse og kulturbegreb. Lærergruppen fik mulighed for at af-prøve det praktiske analyseapparat på egen hånd, og det kom der en lang række ”gørens-former” og iagt-

tagelser ud af. Turen bød desuden på et interessant møde med ambas-sadøren og ikke mindst et skolebe-søg, der også gav anledning til inte-ressante kulturelle iagttagelser. Derudover var studieturen – på samme måde som den er det for vores elever – en anledning til under uformelle og solrige himmelstrøg at forny og gentænke de kollegiale re-lationer. Det er Fredericia Gymnasiums op-fattelse, at de interkulturelle kompe-tencer er en vigtig del af de unges almene dannelse, og vi arbejder der-

for med en intention om at fremme de unges nysgerrighed og lyst til at møde verden. Det er vores mål, at de unge forlader Fredericia Gymnasium med interkulturelle kompetencer, der bl.a. indebærer interesse for kul-turelle forskelle og lyst til at indtage en anden position end deres egen. Det interkulturelle fokus er således en vigtig brik i den almene dannelse. Ved at overskride sin egen verden og involvere sig med en større åb-nes for den proces, hvor dannelse bliver en mulighed.

24

FLYGTNINGE BLEV STARTSKUDDET

Af Karla Lange, Catrine Faurby, Liza Shala og Nasra Ash på vegne af FG Auxilium

I efteråret 2016 begyndte mange millioner fl ygtninge at strømme op igennem Europa. Dette kom også til udtryk i vores by, da ét af Dan-marks mange asylcentre er placeret i Fredericia. Pludselig stod vi over for et reelt problem. Et problem, som mange havde en holdning til - og mange havde lyst til at afhjælpe. Idéen om en hjælpeorganisation på FG blev hermed realiseret.

Den tiltalende tanke om at kunne være med til at starte noget nyt og at have mulighed for at hjælpe lokalt nåede hurtigt ud til FG´s elever. Ini-tiativet har fra begyndelsen haft stor opbakning. Resultatet er FG Auxi-lium, skolens nyeste elevorganisa-tion, som består af en gruppe FG-

elever, der ønsker at bruge tid og kræfter på at hjælpe dér, hvor der er behov for det.

Da fl ygtningehjælp var dét, der star-tede projektet, blev det også dét, Auxilium gav sig i kast med som det første. Vi tog kontakt til byens asyl-center og et samarbejde blev hurtigt etableret. Allerede efter en måned afviklede vi vores første arrange-ment for beboerne på asylcentret, da cirka 50 mænd og kvinder mødte op til en rundvisning samt kaffe og snacks på skolen. Vi blev mødt af glade, taknemmelige og åbne men-nesker, som var glade for at dele de-res historier med os. Arrangementet forløb over al forventning, så vi blev hurtigt enige om, at succesen skulle gentages. Siden har vi afholdt et fa-stelavnsarrangement, som involve-rede asylcentrets børn og gav dem en hyggelig eftermiddag. Trods de

sproglige udfordringer, hyggede alle sig med at tegne, spise fastelavns-boller og selvfølgelig som afslutning - at slå katten af tønden. Endnu en-gang var det en succes, både for børnene og for Auxilium. Vi har fort-sat kontakt med asylcentret og har planer om endnu et arrangement inden sommerferiens start.

Planen for Auxilium er nu at videre-udvikle idéer samt bygge mere på, således at gruppens formål ikke udelukkende består i fl ygtninge-hjælp. Vi har allerede startet et sam-arbejde med Ældresagen Fredericia i håb om at udbrede idéen om at være besøgsven som ung. Da Auxi-lium er en ny organisation, er der åbent for gode idéer og der er mu-ligheder for spændende ting, som vi kan arbejde med i fremtiden.

25

26

MINDSET PÅ FREDERICIA GYMNASIUM

Af HF-uddannelsesleder Maja Mailund

Siden august 2014 har Frede-ricia Gymnasium arbejdet med mindset i HF. Udgangspunktet for arbejdet med mindset er, at den gode elev kan skabes – og at alle elever har potentiale til at lære at

blive god. Arbejdet med mindset retter sig således både mod ele-ver og lærere.

Projektet har sit teoretiske funda-ment i forskning af Carol Dweck, professor i psykologi på Stanford University. Dwecks forskning pe-ger på, at personers mindset har

stor betydning for, i hvilken grad de udnytter deres læringspoten-tiale.

Hun opererer med to former for mindset, fi xed mindset og growth mindset. Hendes forskning pe-ger på, at både fagligt stærke og fagligt svage elever kan få

stort udbytte af at være bevidste om og arbejde med deres lærings-proces, herunder hvordan lærin-gen italesættes og hvordan derarbejdes med feedback i undervis-ningen. En væsentlig del af arbej-det med mindset er derfor sproget, som vi omgås eleverne og hinan-den med. I arbejdet med mindset er der derfor fokus på procesrettet ros frem for personrettet ros.

Dwecks forskning peger på, at mennesker med et growth mindset klarer sig bedre og er mere motive-rede for at lære, at mindsettet kan ændres og at læringsmiljøet spiller en stor rolle.

Vores elever opstiller strategier for deres læring, og med et fi xed mind-set vil strategien typisk være at se godt ud, mens det med et growth

mindset typisk vil være at lære og at blive bedre.

Mindset-projektet har således som formål at gøre eleverne så gode som muligt til at forløse eget fagligt poten-tiale, at øge elevernes motivation for læring og at skabe en læringskultur frem for en præstationskultur. Dette bliver til stadighed mere relevant i ly-set af, at Fredericia Gymnasium som så mange andre gymnasier i disse år oplever, at vores elever føler sig pressede i forhold til at skulle præ-stere. Arbejdet med elevernes – og lærernes mindset – er således et vægtigt og vigtigt redskab i forhold til at rette fokus mod processen frem for resultatet.

Erfaringerne med mindset var ét af Fredericia Gymnasiums bidrag til regionsprojektet ”Professionelle re-

lationer rykker” (2015). I 2015-2017 deltager Fredericia Gymnasium sammen med seks andre gymnasier i et projekt støttet af Kompetencese-kretariatet. Formålet med projektet er at uddanne gymnasielærere, så de kan udvikle og udbrede en mind-setkultur på de seks gymnasier. Ud over Fredericia Gymnasium delta-ger Aalborghus Gymnasium, Odder Gymnasium, Mulernes Legatskole, Århus Akademi og Viborg Gymna-sium og HF i projektet.

Inspirationen til arbejdet med mind-set kommer fra Viborg Gymnasium og HF, som har arbejdet med mind-set siden 2012.

GrowthMindset

Fixed Mindset

Udfordringer

Ja tak

Nej tak

Modstand

Ved-holdende

Opgiver

Indsats

Vejen frem

Negativ

Feedback

Lærer af feedback

Ignorerer negativ

Andres succes

Inspi-rerende

Trussel

27

Af Christina Spanggaard, Niels Mar-tin Vind, Mette Wind Seyer-Hansen, Claus Hjørringgaard, Gitte Finnerup og Tenna Fogt Nørup List

2016 blev året, hvor både et nyt tværæstetisk eksperiment – et samarbejde mellem musik, tea-ter og billedkunst – og FG’s første gymnastikshow blev afprøvet. Idé-en var for en aften at fylde FG med lys, lyd, kreativitet, styrke og rytme.

25 elever + 5 træninger + gejst = gymshow. En kombination af elev- og lærerproduktioner blev til en lørdagstræning sat sammen til et opvisningsprogram, som efterføl-gende blev vist i kantineområdet to gange. Der blev danset house, lavet bold- og parserie, hoppet ud fra videnscenteret og sprunget trampolin og airtrack.

For FG Performance var udgangs-punktet alt den spændende kunst i videnscenteret. Vi skød projektet i gang en tirsdag eftermiddag med at gå en runde i videnscenteret og se på kunst. Ved hvert kunstværk spurgte eleverne sig selv ”hvad si-ger det mig” og på den måde op-stod idéer til ny kunst på baggrund af den eksisterende. En lille flok engagerede elever kastede sig således frygtløst ud i både ekspe-rimenterende musik og performan-ceteater.Da FG’s første Gymshow og FG Performance løb af stablen om eftermiddagen d. 3/2 2016 kun-ne publikum starte med en fed gymnastikoplevelse i kantinen og derefter gå på opdagelse i vi-denscenteret, hvor de farvede lys, de pludselige skrig, den dejlige musik, pigen med småkagerne, de

spændende kunstanalyser og en mild lugt af udsplattede æg skabte en magisk stemning på FG, præcis som vi havde håbet!Publikum tog godt imod os, så ele-verne fik en fed oplevelse. Måske er det starten på en tradition de år, der ikke er musical.

FG’S FØRSTE GYMSHOW OG FG PERFORMANCE28

29

FG’S FØRSTE GYMSHOW OG FG PERFORMANCE 29

30

ARBEJDSOMHED OG STORT ENGAGEMENT

303030Af Elevrådet

Arbejdsomhed og stort engage-ment er nogle af de ting, der har kendetegnet elevrådet det sene-ste år.

I elevrådet har der været mange møder, og resultaterne heraf viser sig også tydeligt. Eksempelvis har elevrådet gennemført klasseduel-len, hvor størstedelen af skolens klasser har deltaget i de ugentlige dyster imod hinanden. Vinderne af klasseduellen blev 2.b.

Et andet eksempel, som elevrådet er meget glade for, er de mange ønsker fra elevfl okken, som er blevet indfriet gennem elevrå-dets arbejde og insisteren. Her kan nævnes: hårtørrere i omklæd-ningsrummene, vandfontæner, knagerækker og faste regler om

indskrivning af lektier og skrift-lige afl everinger. Disse opfyldte ønsker bliver gentagne gange nævnt, når der skal fremhæves noget godt ved elevrådet, og de viser, at rådet honorerer sit hverv.

En ting elevrådet er særligt glade for, er det syn, der er på HF’erne. Gennem tiden har mange set ned på HF-uddannelsen, hvilket elev-rådet har fundet problematisk. Ef-ter hårdt arbejde er det elevrådets opfattelse, at synet på HF-uddan-nelsen har ændret sig markant.

Elevrådet har i årets løb også været mere aktivistisk end de forgangne år. Det er blevet til to undervisningsnedlæggelser, hvor der har været stor opbakning blandt skolens elever. Den første undervisningsnedlæggelse kom i kølvandet på regeringens milli-

ardbesparelser på uddannelses-området, og den anden lige inden forhandlingerne om en ny gymna-sie- og HF-reform.

Generelt er det vores vurdering, at elevrådet på Fredericia Gym-nasium har vist mere profi l end tidligere. Rådet har taget ansvar og holdning samt arbejdet på at forbedre vilkår for såvel HF’ere som STX’ere. Dette skyldes selv-følgelig garvede og rutinerede medlemmer, som har været vant til skolens liv og daglige gang, men i ligeså høj grad har nytilkomne ele-ver bidraget positivt og konstruk-tivt til elevrådets arbejde.

3131

FREDERICIAGYMNASIUMS

VENNER31313131

Foreningen Fredericia Gymnasiums Venner (FGV) blev stiftet i 1955. Foreningens formål er at fremskaffe midler til støtte af opgaver, som ikke eller kun i mindre grad modtager offentlig støtte. Eksempelvis kan nævnes bidrag til enkelte elevers deltagelse i studierejser og eks-kursioner, legater til afgangselever samt understøttelse af kontaktar-rangementer for nuværende og tid-ligere elever og forældre.

Gymnasiereformen har bevirket, at langt fl ere elever får mulighed for at komme på ekskursion mindst én gang i deres gymnasie- eller HF-forløb. Dette betyder imidlertid også, at der har været et stigende behov for støtte fra FGV – det er helt afgørende for afholdelsen af ekskursioner, at hele klassen delta-ger, bl.a. fordi ekskursionerne ind-

går i eksamenspensum.Skolen undersøger nøje, om de elever, der søger tilskud, virkelig har behov for det, da vi lægger vægt på, at pengene bliver fordelt retfær-digt.

Bestyrelsen består af skolens rek-tor, to medarbejder-repræsentanter samt en elevrepræsentant. Det er rektor, der endeligt afgør, hvem der skal modtage støtte.

Ved at være medlemmer af FGV kan gamle elever bevare forbindel-sen til gymnasiet. Medlemmerne får FG’s årsskrift tilsendt elektronisk hvert år (kræver at e-mail-adressen er opdateret) og får besked om ju-bilarfester og fester for gamle ele-ver. I år inviterer FGV gamle elever til både fredagscafé i december, og til jubilarfest (25 år) i juni.

Vi vil gerne opfordre alle forældre til at melde sig ind i foreningen.Kontingentet er 50 kr. årligt, ikke noget stort beløb, fordi vi håber, at et rimeligt kontingent er medvir-kende til at mange vil støtte forenin-gen. Indbetales kr. 100 dækker det medlemskab i 3 år, 200 kr. i 10 år og 400 kr. i 25 år.

Alle kan melde sig ind ved blot at indbetale kontingent til reg.nr. 3205 konto nr. 2032708 (husk at anføre navn, adresse og evt. e-mail) - eller betale på MobilePay 30463317.

Med venlig hilsenBestyrelsen

FREDERICIA GYMNASIUM

Nørrebrogade 88 7000 Fredericia

www.fredericia-gym.dk

Tryk og design: P

roPrint . w

ww

.pro-p

rint.dk