3

Årsskrift 2010Fra

Med dette sender alle på Agroskolen Hammerum en hilsen og tak til tidligere elever og venner af skolen.Tak til alle de landmænd, landmandsfamilier og virksomheder, som har

hjulpet os i undervisning eller på anden måde.Vi vil samtidig gerne ønske alle et godt nytår.

Redigeret af: Martin CarlsenGrafisk design og tryk: ReklameTryk, Herning

4

Indholdsfortegnelse

Julehilsen fra Elevforeningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 v/Rikke Kviesgaard Gøtzsche, Martin Lausdahl Nielsen,

formænd for Agroskolen Hammerums elevforening

Mit første år som forstander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Af Brian Caspersen, forstander

Koordinatorens koordinationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Af Kristian P. Møller

Studietur til Polen med 2. hovedforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Af Børge Fisker

50 år, hvor verden forandrede sig…som den plejer . . . . . . 12 Af Søren Knudsen

Turen til London med 1. hovedforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Af Jens Vestergaard og Børge Rasmussen

Undervejs i PG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Af Dorthe Frederiksen

Cropfarm i Rumænien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Af Dorte Jakobsen

Produktionslederne i Sønderjylland og Tyskland . . . . . . . . 22

Praktikkonsulent – hvad er det?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Af Jens Rahbek

Mit job som studievejleder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Af Marie Jørgensen

Året 2010 i billeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Agroskolen Hammerums personale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Jubilarhold 2010. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Afsluttede elever i 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

5

Juletiden nærmer sig stille og roligt. Sne er fal-det smukt over land og by. Der bliver pyntet op, købt gaver og bagt kager.

Og midt i al travlheden er der forhåbentlig også blevet tid til en hyggelig stund med familie og venner, også dem vi ikke ser så ofte, for julen er jo hjerternes fest!

I Elevforening i år har vi forsøgt at lave en gammel dags høstfest, men vi måtte desværre aflyse pga. for få tilmel-dinger. Vi er rigtig kede af det faktum at der ikke kunne komme flere tilmeldinger. Men det slår os ikke helt ud, vi hopper på hesten igen og vil prøve igen næste år, hvor vi håber på at der er flere der vil tilmelde sig. Men det har ikke været skidt det hele, vores tema udvalg har haft nogle gode arrangementer i år, som I derude har vist stor interesse for og det er dejligt at se at I synes om vores arrangementer.

Vi synes det er dejligt at se, at der er så mange der vil være i vores forening. Vi går ud af dette år med et stort antal medlemmer, vi har pt. 1441 medlemmer som bak-ker op om os, og dernæst er det dejligt at se at der er medlemmer i alle aldre.

Der skal fra Elevforeningen lyde et stort Glædelig jul og Godt nytår, med et ønske om at alle kommer godt ind i det nye år, og med håb om at vi alle må få en dejlig jul i familiens skød.

Vi håber at se jer alle sammen i det nye år - til nye fester og arrangementer, hvor vi skal have det sjovt og hyg-geligt sammen.

Lade os slutte med en julesang:

Lade os slutte med en jule sang:

”Dejlig er jordenprægtig er guds himmel,

skøn er sjælens pilgrimsgang.Gennem de fagre,

riger på jorden,går vi til paradis med sang.’’

Julehilsen fra Elevforeningenv/Rikke Kviesgaard Gøtzsche, Martin Lausdahl Nielsen, formænd for Agroskolen Hammerum’s elevforening

�

6

Det var med spænding og glad forventning jeg, den 2. august 2009, trådte ind af døren til Agroskolen i Hammerum. Jeg havde en klar fornemmelse af hvilken opgave jeg havde påtaget mig og hvilke kompetencer bestyrelsen havde lagt vægt på. Mine erfaringer fra erhvervsskoleverdenen skulle bruges fuldt ud i mit nye virke. Samtidig var jeg meget bevidst om, at jeg ikke havde megen indsigt i landbrugsområdet og at jeg havde stort behov for at tilegne mig ny viden og etablere nye netværk hurtigst muligt.

På mange måder blev starten på mit virke en anden end jeg havde forestillet mig forud for min tiltræden.Starten

Lad mig bare sige det klart. Der var behov for at komme hurtigt fra start. Verserende tilsynssager fra Undervisningsministeriet og svag økonomi som følge af ringe aktivitet i forårssemestret, krævede øjeblik-

Mit første år som forstander

kelig handling. Samtidig foregik der mange sonde-ringer omkring Borris Landbrugsskole, som var i vanskeligheder forud for Undervisningsministeriets pålæg til Agroskolen Hammerum om at standse udbe-talinger til Borris Landbrugsskole. Yderligere var Undervisningsministeriet kritiske overfor for de løsnin-ger der blev anvendt på Borris Landbrugsskole.

Omkring 1. september 2009 stoppede Borris med at drive landbrugsskole. Vi var nødt til at tilbyde eleverne på Borris Landbrugsskole at de kunne færdiggøre land-brugsuddannelsen i Hammerum. Mange valgte at tage imod dette tilbud.

Hen over slutningen af 2009 og starten af 2010 blev det tydeligt, at Agroskolen Hammerum, ikke kunne fortsæt-te med at uddanne udenlandske studerende, og besty-relsen besluttede derfor, at afvikle den engelsksprogede undervisning. Det er magtpåliggende for bestyrelsen,

Brian Caspersen

7

MedarbejderneJeg er blevet taget godt imod af medarbejderne på skolen og i det hele taget må jeg sige, at det er en flok engagerede medarbejdere som udgør fundamentet på skolen. Alle arbejder for at skolen skal klare sig godt og udviser en imponerende fleksibilitet. Jeg har også oplevet en fanta-stisk opbakning fra nogle af skolens tidligere medarbej-dere, som stadig har deres gang på skolen. Jeg synes det er helt unikt og er oprigtigt glad for interessen og støtten.

Positivt resultat i 2010En af de meget vigtige opgaver som bestyrelsen var meget tydelige omkring, var at økonomien skulle for-bedres. Forudsætningen for at kunne udvikle skolen er en sund økonomi i balance. Jeg er glad for at kunne sige, at jeg forventer at vi kommer ud af 2010 med et positivt resultat. I skrivende stund ser 2011 svært ud bl.a. på grund af store besparelse på statens tilskud til skolen.

FremtidSkolen er nu på et sted hvor de sidste løse ender i forhold til Borris og de andre sager skal finde en løsning og fokus er derfor primært på at udvikle skolen. Der er tre områ-der som vi fokuserer på. For det første skal vores faglig-hed være helt i top, for det andet skal skolens studerende opleve et godt undervisningsmiljø der understøtter deres uddannelse og for det tredje skal skolen have et rigtig godt kostskolemiljø. Kort sagt, vi skal fokusere på at udvikle en god landbrugsskole med fokus på uddan-nelse i høj kvalitet og godt skolemiljø der understøtter de unge menneskers udvikling personligt og fagligt.

Jeg føler mit første år på skolen er fløjet af sted og jeg glæder mig til at gå de næste i møde.

Brian Caspersenforstander

at afviklingen foregår på en ordentlig måde og derfor bliver alle igangværende elever gjort færdige. I praksis betyder det at, i løbet af 2012 vil de sidste udenlandske elever afslutte uddannelsen som henholdsvis landbrugs-assistent og landmand husdyr.

De studerendeSkolens studerende er måske det punkt hvor jeg er ble-vet mest overrasket. Fra mit tidligere virke, havde jeg erfaring med unge mennesker i gang med at tage en erhvervsuddannelse. Jeg kan konstatere, at unge men-nesker i gang med landbrugsuddannelse klart skiller sig ud. Jeg har ikke tidligere oplevet så handlekraftige og engagerede unge mennesker, som samtidig er så involve-rede i skolen. Det er en fornøjelse og et dagligt privilegi-um at få lov til at arbejde med sådanne unge mennesker. Det er blevet en fast vending i mine afslutningstaler, at jeg giver udtryk for at ’de studerende ikke lider i stilhed’ og, at det er jeg dem meget taknemmelig for. For det er jo netop udtryk for det engagement og den handlekraft som enhver forstander drømmer om.

Forstanderen i aktion

8

Koordinatorens koordinationer

Jeg har lyst til at fortælle om mine oplevelser fra de første 1½ år jeg har været underviser på Agroskolen Hammerum. Det før-ste ½ år gik med at gennemskue, hvordan man bærer sig ad med at undervise så det bliver interessant for andre end en selv. Det næste ½ år gik med at øve mig i at koor-dinere imellem de enkelte forløb og få sikret der bliver undervist i

det der skal undervises i. Nu er jeg så langt om længe begyndt at spekulere på det produkt vi producerer her på skolen nemlig Læring. Læring er jo en lidt underlig størrelse og det bliver det nok ved med at være, fordi der indtil videre ikke rigtig er målemetoder, der for alvor viser hvad det er eleverne kan. Eksempelvis viser opgaver jo lige så tit om eleven er doven eller aktiv i for-bindelse med et fag, mere end nødvendigvis hvad eleven kan. Når så man læser opgaverne er det dernæst svært at finde ud af, om det er noget vi har lært eleven eller om det var en viden eleven havde før eleven kom, og i det sidste tilfælde har vi jo ikke produceret noget.

Eksamen kan have den samme tendens til ikke at være i stand til at fremvise om der har været Læring i forbindel-se med skoleopholdet, fordi der her kan være alle mulige andre grunde end lige nøjagtig elevens viden der ligger til grund for elevens præstation. Som eksempel kan næv-nes den dygtige elev der går i sort og den dovne der får nogle heldige spørgsmål til eksamen – hvorved ingen af dem får den bedømmelse de måske havde fortjent.

Læring er pr. definition hvad eleverne lærer i forbindelse med landbruget og uddannelsens mål. Det er ikke om eleven får lært at drikke øl, tale rumænsk, dansk eller polsk, alt efter hvilken nationalitet vi er, men at det er fag relateret Læring der er fundet sted. I forbindelse med denne Læring spørger vi eleverne om de finder sammenhæng mellem praktikken hos landmanden, og den undervisning de møder på landbrugsskolen og jeg glæder mig egentlig til at høre hvad eleverne har svaret i vores elevtilfredsundersøgelse.

Jeg arbejder på at skabe så mange direkte sammenhænge med landbruget som muligt når det findes naturligt for at understøtte den Læring der skal finde sted. Mit job som koordinator består i høj grad af at finde ud af hvad der egentlig skal undervises i via læsning af bekendtgørelser omhandlende overordnede retningslinjer, men også på fagniveau at få overblik over hvad vi ifølge det skrevne skal omkring. Her finder jeg meget ambitiøse mål for næsten alle fag på skolen, hvilket jeg synes er positivt, fordi det betyder at der er langt op til overliggeren for de elever der kan og vil noget. Når jeg ser på det dan-ske landbrug, kan jeg se at vi har brug for en del unge mennesker der tør stræbe højere end bare til den laveste fællesnævner.

Jeg har stor respekt for dem der forsøger at få landbru-get til at være en levevej og jeg synes generelt stadig landmænd kan være stolte af den værdi der bliver skabt gennem landbruget for det danske samfund, og det vil jeg gerne være med til at skabe en Læring omkring så den værdi bevares og udvikles.

Kristian P. Møller

Kristian P. Møller

9

Studietur til Polen med 2. hovedforløb

Fra d. 22 oktober til 28 oktober drog 2. hovedforløb til Krakow i Polen. Fulde af forventninger rejste vi dertil med tog og fly, så turen begyndte med en nats tog-rejse og en tidlig morgenflyvning. Programmet var sammensat med både landbrugsfaglige emner og indslag af mere kulturel karakter – og der var levnet plads til, at en

del af udforskningen kunne foregå på egen hånd. Denne beretning handler mest om de programsatte elementer af turen, som mest foregik i dagslys. Den betydelige del, som eleverne selv stod for, og som mest foregik i mørke skal kun omtales ganske lidt. Så meget kan siges, at tiden blev ikke sovet væk.

Den første dag skulle vi finde os til rette i Krakow og se os omkring. Vores hotel var placeret tæt på centrum, og der var mulighed for at se den gamle bydel og det kongelige slot. Om søndagen gik turen til Zakopane. Vi så på træhuse, som blev bygget dernede. Træhusene var lavet af mas-sivt træ og var ganske dyre. De blev samlet på fabrikken og derefter skilt ad og transporteret til køber, hvor huset skulle opstilles igen. Træhusene laves på bestilling efter kundens ønsker.

Senere på dagen skulle vi se på fremstilling af ost. Det lille landbrug, hvor det foregik var en blandet forretning med karetkørsel, ostefremstilling og forskelligt dyrehold på programmet. Et andet indslag fra samme dag var besøg ved en kirke, hvor vi kunne overvære messen. På billedsiden har vi beviset for, at eleverne deltog…

Søren kigger på torvet i den gamle bydel

Børge Fisker

10

Resten af dagen gik i Zakopane. Zakopane er en dejlig by, der er berømt for sine skihopbakker og sine gode muligheder for skisport. Byen er meget besøgt af turister, og for os danskere er det økonomisk attraktivt. Se blot menukortet på billedsiden med prisen for et måltid mad med en halv liter øl til. Mandag havde vi et besøg på et 5 ha stort økologisk landbrug. Landmanden fortalte om sin produktion og vi blev vist rundt. Han havde køer, som han solgte mælken fra ved stalddøren til høje priser, men han var altså også god til at prise sit produkt. Meget af produktionen var blommer, som han tørrede og så havde han da også 50 høns. Landbruget var familieeje, og direkte adspurgt var det ikke til salg. Det ville nærmest være utænkeligt. Landbruget deles af næste generation, når den tid kom-mer.

Om eftermiddagen gik turen til Wielicka saltminer. Minen er enormt stor og absolut et besøg værd for alle, som måtte være i nærheden af Krakow. Inde i minen er der rigtig meget at se. Et par billeder fra minen fortæller lidt om det.

Tirsdag besøgte vi Zyviec, hvor vi så på fremstilling af øl. Den kritiske læser vil måske mene, at det bare var for at smage, men næh nej – Kun 4 ville smage på varen. Lige den dag var eleverne meget afholdende om formid-dagen…

Om eftermiddagen gik turen til koncentrationslejren Auswitch/Birkenau. Det er et uhyggeligt sted. Stedet er almindeligt kendt for udryddelsen af jøder, men det var også stedet hvor aldeles bestialske forsøg med men-nesker blev foretaget. Stedet bugner med ejendele fra mennesker, som blev taget af dage. Man savner ord, når man skal beskrive det. Blot et enkelt billede til at under-strege alvoren.

Onsdag drog vi til området ved Novy Targ. Vi besøgte landbrugsskolen hvor Milena og Robert har gået. På skolen var vi inde i klasserne for at se hvordan undervis-ningen foregik. Man kunne både se og mærke, at det var helt anderledes end vi er vant til i Danmark. Efter landbrugsskolen drog vi af sted til en forsøgssta-tion, som bl.a. laver forsøg for Danske forædlere. Nogle forsøg passer bedre til klimaet i området, og det er vist nok derfor det foregår. På et billede ser vi på forsøg med hvede. Turen gik videre til et typisk landbrug for området. Vi blev vist rundt på gården, som var beliggende i et meget kuperet terræn. Der var køer, får og høns. Køerne var ude, og vi måtte derfor forcere en bakke, så vi kunne se dem. Det viste sig, at der oppefra var en rigtig god udsigt, så vi tog et billede af gruppen sammen med en Polsk ko. Dagen sluttede med et overdådigt grillarrangement, som Milenas forældre havde lavet til os på en bålplads lige i nærheden. Vi sender vores tak for det. Torsdag var afrejsedag og vi spiste derfor sammen ons-dag aften. Det var en hyggelig tur, hvor eleverne skal roses for deres punktlighed, når vi skulle af sted. Stort set alting gik som det skulle. Jeg vil rose Milena og Robert for deres hjælp under turen. Det var tydeligt, at de var glade for at vise Polen frem for os, og jeg er ikke i tvivl om, at denne studietur har været en oplevelse for livet.

Fraklip G-strengen på lampen. Sengens overbelastning. Kørsels påvirkning. Mørkets gerninger. Disse dele af turen må man spørge eleverne om… for de ved bedst.

Børge Fisker

11

Indgangen til slottet

Jacob, Lasse og Jesper på vej til messe – det er de tre med colaerne…

Landmanden demonstrerer håndbetjent ukrudts-maskine

Pumpe til afvanding i minen

Forsøg med hvedesorters overvintring

Eleverne har taget opstilling foran et lille udstil-lingseksemplar på ca. 100 m2

Middagsmad for under 40 dkr

Kirke i saltminen

Gaskammeret, hvor 4000 blev slået ihjel hver dag

Kristian ser på hestenes opstaldning

Der smages på de økologiske krydderurter

Robert ser på logo. Saltminen er på verdensarv-listen

Milena oversætter for os i klassen Drenge kan også lave mad!

Gruppebillede med elever og Polsk ko. Det er koen til venstre

Billeder fra Polens-turen

12

50 år, hvor verden forandrede sig...som den plejer

Den første november i år var det 50 år siden jeg tiltrådte som planteavlslærer på Hammerum Landbrugsskole.

Et tilbageblik over de mange år viser at der i den for-løbne tid er sket vældige forandringer både på skolen og i det erhverv som den uddanner folk til at virke i.

Undervejs har jeg ikke tænkt så meget på disse foran-dringer. De kom jo gradvist og var i reglen ledsaget af gode begrundelser, men jeg har dog været så opmærk-som på dem at jeg ved hvert skoleårs afslutning har brændt alt undervisningsmateriale for at være sikker på at undervisningen kom til at dreje sig om det, der var gældende virkelighed netop nu.

Når jeg bliver bedt om her at skrive om disse foran-dringer, vælger jeg at tegne et billede af ”den gang” og enhver kan så sammenligne med dagens vilkår, som vi jo alle kender.

Der kom 135 elever (134 karle og én pige) og alle fik samme undervisning. De bedrifter de skulle virke i var jo næsten ens.

Størrelse og jordtype varierede, men driften var ens. Man havde så mange køer som der kunne avles foder til, og så mange svin der skulle til for at udnytte den skummetmælk der kom tilbage fra mejeriet, og både kvæg og svin blev fodret med mest muligt grovfoder.

Ud over dette faste var der på mange ejendomme en enkelt mark med en salgsafgrøde (sukkerroer, kartofler, frø el. lign.). Derudover var der ofte så mange høns at de kunne betale købmanden. Denne ensartethed i driftsfor-men, som havde varet ganske mange år, sang dog på sit sidste vers, og jeg pådrog mig ansættelsestidens eneste irettesættelse, fordi jeg havde antydet overfor eleverne at der måske kunne være fordele ved kun at have en enkelt husdyrart på bedriften.

Selv om specialiseringen så småt begyndte på den tid, varede det dog længe inden den slog igennem i under-visningen.

Såvel som bedrifterne var ens, var eleverne det også. Næsten alle var vokset op på landet, og havde som børn fulgt bedriftens gøremål og efter evne deltaget i dem.Så havde de været ude at tjene, mange i flere forskel-lige pladser. At tjene betød dengang at bo på gården og spise sammen med familien. Det betød også at det foreliggende arbejde skulle gøres, og hvis det i sæsonen betød arbejde ud over det man dengang anså for normal arbejdstid, deltog man efter behov, ligesom man passede hjemme hver anden søndag, og i øvrigt aldrig havde tænkt over at der kunne sættes spørgsmålstegn ved lør-dagen som normal arbejdsdag.

Elevernes mål var at blive selvstændige landmænd.

13

For et mindre antals vedkommende var denne målsæt-ning et resultat af, at de ikke havde tænkt over at det kunne være anderledes, og da de så under skolearbejdet (eller militærtjeneste) opdagede at livet kunne leves i en anden rytme end landbrugets, bøjede de af. Men hoved-parten gik målrettet efter at blive ejere af egen bedrift, og al undervisning var rettet mod at gøre dem klar til denne opgave.

Ud over at have lært landbruget, det vil sige lært faget både som praktik og som teori, var der også økonomiske betingelser for at erhverve egen bedrift.

Alle var jo afhængige af at kunne låne til gårdkøbet og her var det en betingelse at man kunne fremvise en per-sonlig opsparing der udgjorde en rimelig andel af den indtjente løn, og det var en stor fordel om man kunne møde med en tidligere husbond der var villig til at kau-tionere.

Der er ingen tvivl om at disse forhold havde en vis ind-flydelse på landboungdommens adfærd på denne tid.Hvad var det så for et erhverv de var på vej ind i?

Ja, de ville jo købe gård og dermed fulgte medejerskab for andelsmejeriet, så rammerne for produktionen var ret faste. Undervisningen i driftsøkonomi drejede sig om, at optimere driften og dernæst finde det afkast der var til rådighed for forbrug og forrentning, for på den måde at finde frem til hvilken pris det var forsvarligt at give for gården.

Dernæst undersøgte de så om gården handledes til den pris, og det viste sig som regel at være tilfældet.

Hvis man i dag nævner den tids priser, kommer det til at virke kunstigt, fordi kronen ikke er hvad den har været, men tallene så nogenlunde sådan ud:

Billeder fra Søren Knudsens 50 års jubilæum

14

Pris for 100 kg brødhvede: 50 krÅrsløn til en karl: 7000-9000 krEjendomspris pr. ha 7000-9000 kr

Prøv selv at regne efter hvad hveden skulle koste i dag, for at stå i samme forhold til løn og ejendomspris.

Ved et landsmøde forleden blev det slået fast at landbru-gets krise skyldes ejendomspriserne.

Var det hele sandheden – eller var der en del af sandhe-den der ikke blev sagt ved den lejlighed?

Hvad var det så for en fremtid de ventede at opleve?Jo, når man vil se fremad begynder man normalt med at se tilbage, og hvad hørte de så fra dem der var klar til at afstå deres gårde?

Jo, de havde naturligvis slidt med det praktiske arbejde og haft beskedne hjælpemidler, og de havde også sparet, sagde de da, men de fleste kunne fortælle at gælden var afbetalt på den tid da de kunne fejre sølvbryllup, og så havde de kunnet overdrage det praktiske arbejde til medhjælperne, og selv haft god tid til at sidde i sogneråd og alskens bestyrelser.

Hvordan var så samfundet og dets forhold til landbru-get?

Det var et samfund der huskede krigen og krigen betød sult. Bortset fra danskere og svenskere havde næsten alle mennesker i Europa oplevet lange perioder, hvor de ikke blev mætte, og den slags huskes længe, og gør fødevare-producenter populære.

Ganske vidst betød det også at mange lande støttede og beskyttede egne landmænd, hvad der gjorde eksport vanskeligere, men alene anerkendelsen gjorde godt.

Samfundet var også opmærksomt på at landbruget skaf-fede beskæftigelse til mange mennesker og indbragte en betydelig del af valutaindtægten. Det var derfor et udbredt ønske, ikke bare at se, men også at bidrage til at landbruget fungerede. Det var også et samfund, hvor landmanden kunne gøre med sin bedrift, hvad han ville, hvad der selvfølgelig kom af at man havde tillid til at han handlede ansvarligt.

Man havde jo set at tilførsel af næringsstoffer betød stør-re afgrøder med bedre sammensætning, at læhegn blev plantet til gavn for klima og vildtbestand, at sur jord blev drænet, så det blev til at færdes på og til at avle på, og alle kunne se nytten af disse foranstaltninger. Samfundet var stolt af landbruget, og det var landmændene natur-ligvis selv stolte af.

Enhver som læser denne spinkle beskrivelse af forholde-ne i 1960, og som kender forholdene i dag må indrømme at der er sket;

’store forandringer og mange forandringer’

Man kan se forskelligt på hvilke forandringer der var forbedringer og hvilke der var forringelser, men

’ingen må tro at de har set de sidste forandringer’

Søren Knudsen

15

Turen til Londonmed 1. hovedforløb

I foråret var 1. hovedforløb en tur i London med lærerne Jens Vestergaard og Børge Fisker.

Det blev til en fremragende tur med store oplevelser, såvel landbrugsmæssigt som det mere kulturelle og sociale.

Nyd de fine billeder…….

Jens Vestergaard Børge Fisker

16London 2010

17

18

Undervejs i PG

Man skal være påbegyndt PG indenfor 2 år efter ansæt-telsen. Det er nomineret til ca. 8 uger fordelt på 1 år og 6 mdr. Når det er en vekseluddannelse, er der som nævnt en del selvstudie og opgaveskrivning, så det er ikke bare de dage på skolebænken der skal arbejdes. Det foregår samtidig med vores undervisning på skolen.

Ideen med at fordele uddannelsen over en længere peri-ode, er netop at vi får mulighed for, at bruge det vi lærer i undervisningen på PG. Ofte er vi ansat med baggrund i vores faglige uddannelse og erhvervserfaring, men for de fleste af os, har vi ikke den pædagogiske vinkel med. Det er ikke bare noget, vi kan læse os til på et par dage, og så bruge det i undervisningen.

Her i september er to kolleger og jeg begyndt på Pædagogisk Grundkursus (PG) i Århus. Det er en erhvervspædagogisk grunduddannelse for lærere, der er ansat ved erhvervsskoler, AMU-centre med flere.

Pædagogikums formål og rammer er fastlagt af Undervisningsministeriet. Det er en vekseluddannelse mellem teori-, selvstudie og praktikforløb. Den erhvervs-pædagogiske teori og dens begreber bruges til at forstå , analysere og reflektere over, hvad der sker i praksis, og til at inspirere og eventuelt vejlede i praksis.

Dorthe Frederiksen

19

På PG har vi netop undervisningsøvelser, hvor vi skal undervise vores medstuderende i et selvvalgt emne. Jeg får stort udbytte af at se, hvordan andre underviser. Det kan jeg helt sikkert bruge, som inspiration til min undervisning.

På PG får vi et bredt indblik i den pædagogiske del af at være underviser. Der er mange emner der bliver diskuteret. Hvorfor reagerede eleverne på denne måde i denne lektion? Hvordan får vi motiveret eleverne til at yde deres bedste? Hvordan giver vi eleverne en god bal-last, når de skal videre i deres uddannelsesforløb? Ja, jeg kunne nævne mange flere emner. Det er en kort periode af deres liv, at vi som lærer, får lov til at påvirke dem, give dem mulighed for at udnytte deres stærke sider og arbejde med deres svage sider.

Men noget som jeg også syntes, er særdeles vigtigt i arbejdet med unge mennesker, er at vil være sammen med dem både i og efter undervisningen. Jeg får også inspiration af at høre, hvad de har på hjertet, hvad de laver i fritiden, hvad der optager dem. Det er blandt andet på de aftenvagter, som lærerne skiftes til at have, man får mulighed for at tage en hyggelig snak i Hytten, spille bold i hallen, lektiehjælp eller bare tage en kop kaffe sammen med eleverne. Der kan verdenssituatio-nen godt blive vendt et par gange. Dorthe Frederiksen

20

I efteråret var jeg så heldig, at jeg havde mulighed for at holde 8 ugers orlov, sammen med min familie. Vi valgte at vi ville en tur til Østeuropa og et af målene på vores tur var Rumænien.

Over facebook var jeg kommet i kontakt med Jesper, som kom efter skole og hjalp til på mine forældres gård, for 20 år siden. I dage er Jesper medejer og direktør på en plan-teavlsejendom på 1.800 ha i det nordvestlige Rumænien. Vi aftalte med Jesper, at vi ville komme til Rumænien og besøge ham.

Jeg havde godt hørt, fra nogle af de Rumænske elever vi har på Agroskolen Hammerum, at vejene ikke lever op til dansk standard. Så da vi krydsede grænsen fra Ungarn til Rumænien fik vi, trods advarslerne, et lettere chok... Vi kom til at kører bag en gammel Dacia, der til vores store fornøjelse havde bundet 2 bure med duer fast på taget.

Vi kørte på en brostensvej af ældre dato, så de skulle med garanti bruge noget tid på at få genindstillet deres indre kompas, altså duerne.

Vi fandt frem til byen, hvor Jesper har sin ejendom. På vejen dertil fik vi mulighed for at se lidt af Rumænien, der stadig har synlige rester efter Chaucheskou, som var den kommunistiske leder i Rumænien frem til 1989. Chaucheskou havde været en tur i USA, hvor han var blevet inspireret af Amerikanernes stordrift af landbrug. Derfor ser man ikke meget skov i Rumænien og husene er ofte samlet i mindre byer. Der er ingen tvivl om, at der er mange ting der har været gennemtænkt. F.eks. kom vi forbi rigtig mange store fælles brug, hvor infrastrukturen uden tvivl har været velfungerende bl.a. med jernbane-forbindelser og større veje. Men nu er det kun resterne der står tilbage og hvis man ønsker at bruge jernbanerne igen, vil det kræve en større renovering (i de fleste til-fælde, ville det være mere hensigtsmæssig at bygge nyt). Jesper tog os med ud til gården, som er en gammel trak-torfabrik, der også er et levn fra tidligere. Vi gik en tur ind

Cropfarm i Rumænien

Dorte Jakobsen

21

i maskinhuset og blev indviet i maskinparken, der kunne få en hver John Deer mand til at smile. Maskinerne er for-delt, så hver mand har sin maskine og klarer de opgaver der hører til. For at sikre kvaliteten af det arbejde, der skal udføres i marken, er alle maskinerne GPS styrede. Det er efterhånden lykkedes Jesper at samle så store arealer, at de enkelte marker har størrelser op til 100 ha. Så når man skal kører på sådan et stykke, er det ingen skade til, at man bliver adviseret med et lille ”BIIB”, når man kommer til enden af marken.

På vores tur ud på markerne fik vi hilst på en fårehyrde, der knap imponerede Jesper så meget, som os. At der rent faktisk findes mennesker, der lever med deres dyr døgnet og året rundt, uden at have et hjem, kan være svært at forestille sig. Når man lever sådan, har man ikke meget at gøre med, så maden til ham selv og hans dyr, er hvad man finder undervejs. På et tidspunkt havde Jespers den fornemmelse at hof retten var majs fra hans marker. Den samme idé har Sigøjnerne, som vi hilste på, da de kom kørende i deres hestevogn på en markvej, hvor alt omkring liggende jord tilhører Jesper. Heller ikke folk der fik smilet frem på bondens læber. Sidst år havde Jesper fået stjålet 10 ha majs, hvilket forklarer hans begejstring eller nok nærmere mangel på samme.

Jorden i området er rigtig god, men jordens dyrknings-historie og de klimatiske forhold, gør det ikke muligt, at opnå de samme udbytter, som i Danmark. Sammenlignet med de lokale bønder i området, ser Jespers udbytter rigtig godt ud. På gården dyrkes hvede, raps, soja og kernemajs og Jesper ved godt, at der skal investeres for at tjene penge. Da vi kom derned, var Jesper ved at få gang i det nyindkøbte tørreri, der skulle sikre, at majskernerne havde den rette vand %. Han regnede med at anlægget skulle forsynes med gas hver anden dag, til en værdi af 8000 euro pr. gang. I sidste ende vil det give bedre kvali-tet, hvilket uden problemer kan bære den merudgift, der er forbundet med tørringen.

At det ikke er helt problemfrit at være landmand i Rumænien, har Jesper og de andre landmænd måtte sande. Det er ikke usædvanligt at de lokale bønder sæl-ger det samme stykke jord både 2 og 3 gange til forskelli-ge udenlandske investorer. Det kan lade sig gøre da man ikke er så langt fremme med registrering af matrikler som så mange andre steder. Den eneste måde at komme videre efter køb, er ved at kører en retssag, så der er som regel op til flere i gang af hele tiden.

Et andet område der kræver en del tålmodighed og ”temperaments kontrol øvelser” er i forbindelse med de papirer myndighederne skal underskrive, så bl.a. land-brugsstøtten kan blive udbetalt. Her har man hverken travlt eller er bleg for at kræve lidt påskyndelse, for at arbejde lidt hurtigere. Her har Jesper dog et princip og dyrke på ingen måde korruptionen.

Turen til Rumænien og besøget hos Jesper var vildt inspi-rerende og jeg kan sagtens se mulighederne i det. Der er ingen tvivl om at arbejdet med opkøb af jord, indkøb af varer, papirarbejdet, arbejdet med myndighederne og i det hele taget at skulle forholde sig til den korruption der er i landet, ikke altid er en dans på roser. Men holder man ud, kan det i sidste ende vise sig at være alt arbejdet værd. Også i dette tilfælde. Gården ligger nabo til en Italiensk farm på 11.000 ha, der ikke er uinteresserede i opkøb. Skulle det lykkedes dem at sælge til Italienerne, vil der være et fornuftig overskud, der kan være med til at sikre en fornuftig fremtid, som landmand i Danmark.

22

Produktionslederne i Sønderjylland og TysklandI foråret var vores Prudktionsleder-hold på tur til Sønderjylland og Tyskland. På vejen sydover besøgte vi Bernhard Mortensen ved Grindsted, hvor vi fik en flot gennemgang af hvad det vil sige at være produktionsleder på en større bedrift.

Længere mod syd besøgte vi en større kvæggård, hvor ejeren har udliciteret en del af ledelsesopgaverne til en ansat.

Syd for grænsen var det særligt besøget hos en dansker der har etableret et større biogas-anlæg baseret udelukkende på majs, der gjorde ind-tryk.

Der blev også tid til at bowle, besøge Aarstiderne, Schackenborg og Danfoss Universe inden turen gik hjemad igen.

Martin Carlsen

23

24

Her ¾ år efter at jeg startede som praktikkonsulent er det tid til at gøre status – har vi opnået det vi ønsker med besøgene?

Først vil jeg fortælle hvad jobbet som praktikkonsulent indebærer. Foruden at undervise på skolen besøger jeg grundforløbseleverne ca. 2 mdr. efter de har forladt sko-len. Besøgene varer typisk 1 time og starter med at eleven viser sin praktikplads frem, samtidig med vi taler om de arbejdsopgaver eleven udfører. Eleverne viser gerne deres arbejdsplads frem, og de er glade for at se et kendt ansigt, så jeg føler jeg bliver godt modtaget. Efter rund-visningen er praktikværten med i samtalen og her stilles ofte spørgsmål der vedrører uddannelsen eller skolen, og herefter er besøget slut.

Praktikkonsulent – hvad er det?

Flere praktikværter har udtalt at de syntes det er godt at vi ”holder øje” med vores elever, og de er positive over for det nye tiltag. Et af hovedformålene med besøgene er, at vi håber at det kan være med til at fastholde eleverne i uddannelsen, da de ved hvem de kan henvende sig til hvis de har spørgsmål. De har mit telefonnummer og kan altid komme i kontakt med mig hvis der skulle opstå et behov, også udenfor normal arbejdstid, men det er en del af jobbet.

På sigt håber vi fra skolens side at praktikværterne vil henvende sig til skolen når de mangler en elev. Det er der dog allerede flere der gør og det har også resulteret i at kun en elev fra grundforløbet (her den 30/11) mangler praktikplads, så det må siges at være positiv.

Når jeg så ser tilbage på besøgene ser jeg at både elever og praktikværter er glade og tilfredse, så kan jeg jo hel-ler ikke blive andet, og jeg kan helt sikkert svare ja til at skolen har opnået det der var ønsket – måske endda med en pil opad.

Jens RahbekPraktikkonsulent

25

26

I dag er der meget fokus på, at de unge både kommer i gang med en uddannelse men også fastholdes i den. Derfor er vejledning blevet en vigtig brik i det danske uddannelsessystem. Alle uddannelsesinstitutioner skal have ansat vejledere.

Vejlederens funktioner spænder egentligt temmelig bredt, og jeg vil her fortælle om, hvordan vejlederen ud over at samarbejde og informere på flere niveauer også kan hjælpe og støtte op i forskellige situationer.

Der er selvfølgelig det helt basale - med oplysninger om, hvordan man bliver uddannet til landmand, og hvad man kan bruge en sådan uddannelse til.

Som uddannelsesinstitution for ungdomsuddannelserne har jeg et helt naturligt samarbejde med UU (ungdoms uddannelses vejlederne). UU vejleder i folkeskolen fra 6. klasse, men i princippet følges den unge indtil han/hun

er 25 år. I dette samarbejde laver vi en række introduktionskurser / brobygningskurser, hvor elever fra 8.-10. klasse har mulighed for at komme til Agroskolen et par dage. Vi sammensætter et program, hvor de kommer til at snuse lidt til, hvad man kan komme ud for, hvis der vælges en uddannelse hos os.

Jobbet som studievejleder

Ofte får jeg henvendelser fra folk som ikke kommer direkte fra folkeskolen, men måske har en anden uddan-nelse, tidligere har været i gang med landmandsuddan-nelsen eller noget helt tredje. I hvert enkelt tilfælde skal jeg have en snak med den pågældende for at se om der er mulighed for afkortning af uddannelsen. Det vil sige, at har man allerede tilegnet sig nogle af de kompetencer, som man ellers tilegner sig undervejs i uddannelsen til landmand, ja så er der mulighed for at man kan gennem-føre uddannelsen på kortere tid.

En vigtig del af vejledningen i dag er at sikre, at de der er startet op på uddannelsen også gennemfører den. Vi har både stærke og svage elever, men alle kan komme i en situation, hvor man kommer i tvivl, om det er det rig-tige man har valgt, eller der kan opstå andre situationer, hvor den unges verden synes at kunne bryde sammen. Nogle elever evner selv til at takle disse tvivlsspørgsmål og kriser, men mange vil have behov for støtte - en skulder at græde ud ved, hvis det skulle komme så vidt. Dette kan både være mens eleven er på skolen, men også i praktikperioden. I sådanne situationer vil jeg som vejleder skulle træde til – oftest i et samarbejde med klas-selæreren / praktikvejleder.

Er der problemer med at møde til undervisningen, får eleven ikke lavet sine lektier, er der for stort fravær eller lignende situationer, vil det også være naturligt at studievejlederen er inde over – igen, oftest i samarbejde med klasselærer eller skolens ledelse.

Marie JørgensenStudievejleder

27

Elever kan have behov for ekstra støtte – ikke bare i undervisningssituationen. Her kunne mentorordningen komme i brug. Mens eleven er på skolen kunne en af skolens lærere måske påtage sig rollen. Men det kan også være i praktikperioden, at der opstår et behov for eleven til at have en person knyttet lidt tættere til sig som støtte. I begge tilfælde skal der udfærdiges en ansøgning, hvor det præciseres, hvori problemet består, og hvordan man forestiller sig at det kan afhjælpes med mentorstøtte.

Det er muligt at tage noget af sin praktik i udlandet og heldigvis er der også nogle af vores elever, der synes, at det er en god ide. Overordnet er der to måder at komme ud på. Enten rejser man gennem et selskab, hvorigennem man er sikret en godkendt praktikplads, eller også finder man selv en praktikplads, som jeg som studievejleder har mulighed for at forhåndsgodkende og sende til det faglige udvalg. Lige pt. er to af vores grundforløbselever således i Uganda for at søge praktikplads.

Dette er et udpluk af, hvad et job som studievejleder indebærer – kedeligt er det ikke og i sidste ende er det jo til støtte og gavn for vores elever - for at sikre at de får så optimalt et uddannelsesforløb som muligt.

ElEv stævnE

2011Sæt allerede nu kryds i

kalenderen søndag d. 5.

juni – hvor der afholdes

elevstævne på Agrosko-

len Hammerum.

Invitationen kommer i

forårets elevblad.

28

Året 2010 i billeder

29

30

Agroskolen Hammerumspersonale

Brian Caspersen Forstander

Kurt Bærentsen Pedel

Børge FiskerLærer

Marie Jørgensen Lærer

Marius EcsnerIT

Marianne Andersen Sekretær

Thommy TangP. medhjælper

Dorthe FrederiksenLærer

Birger RasmussenLærer

Rajarajan RajalingamP. medhjælper

Jens RahbekLærer

Martin CarlsenLærer

Dorte JakobsenLærer

Jens VestergaardLærer

Kristian MøllerLærer

31

Agroskolen Hammerums elevforening

Anne Marie EngbergKøkken

Gitte Madsen’Aftenvagt

Michael HansenElevforening

Mia Højgaard JensenAftenvagt

Søren HansenElevforening

Trine ØsterbyAftenvagt

Søren LarsenElevforening

Anna RudeKøkken

Annette SørensenRengøring

Heidi BräunerØkonoma

Gurli RasmussenRengøring

Rikke KviesgaardElevforening

Martin LausdahlElevforening

Bente OblingKøkkenleder

Huong NguyenRengøring

Morten ØstergaardElevforening

32

Jubilarhold 2010

60 år

50 år55 år

33

50 år

40 år45 år

34

40 år

25 år

35

25 år

10 år 5 år20 år

36

1. hovedforløb dansk – MajMichael ArensmanSigne Emilie GrosenJakob Bach HermannHenrik Salling HumleMichael Rud JensenHenrik Vindum KviesgaardKenni Tverberg MadsenLine Salkvist MadsenMorten Vindum Tjagvad MadsenStine Marlene MortensenMike NavntoftMichele von Mossakowski NielsenHelle Kaczor PedersenCamilla Ladegaard Svendsen

2. hovedforløb – JanuarMorten Johannes AndersenKarina BlæsbjergSøren Aakerhjelm HansenJune Hvid JørgensenMorten Elmkvist Bak KristiansenHelene Randbæk MadsenLars MortensenHans Bonde PedersenAllan SchnuchelMads Rand SørensenJørgen Holst VennevoldRoelof Gerben VisserNicklas Holbek Østergaard

Afsluttede elever i 2010

Virksomhedsleder – JanuarMorten Østerlund AndersenChristoffer BachMichael BeierLouise BoutrupTorben Meier BroTorben Christian BrosbølAllan Koldkjær DahlgaardSøren HansenUlrich Bundgaard HansenMartin HosbondKim Langgaard JensenCasper Bach KofoedSøren Peter LarsenMaj-Britt Sara Kjøbeløv MathiassenThomas Aagaard Malmkjær MortensenCharlotte MouridsenBrian Damgaard NielsenJohn Nørgaard NielsenPoul Dürr Friis NielsenOctavia Barbatei NoeJeppe Staalegaard RasmussenSandra Skov Them

37

1. hovedforløb engelsk – MajAndrzej Michal BosakIlona Maria CzerwinskaEwa Barbara GraczykMarcin KarlakLukasz LichotaSlawomir LysiakTomasz Kazimierz LyszczarczykSlawomir Marian MachajdaPaulina Anna MajewskaKamil Dariusz OgielaMariusz Janusz PindórMarek RapaczKarolina Natalia SliwaJakub Maciej TabaszDaniel Bronislaw TrzopJakub Michael WaksmundzkiJustyna Anna WegrzynKrzysztof Andrzej Zabczyk

Grundforløb dansk – JuniJohn Vangsgaard JohannesenLiselotte Lynge KnudsenLisa Nørskov KærgaardMorten LanggaardJesper LægsgaardKim MartinussenKasper Thusgaard MathiasenBenjamin Hornbæk JensenBrian Grenaa Christensen

1. hovedforløb engelsk – JuniLiviu AfloroaieCatalin AlexaPete ArnoldAndrei AtodireseiTibor BajiAndrei Cristian BarligaClaudiu Nicolae BristanBogdan Catalin CauiaOvidiu Ionut CazuDaniel CherechesRemus Nicolae DumitruMarius Daniel EnacheIonut JugrinMarius Andrei MalancusBarnabas MedvesyFlorina MititeluRadu NechiforBogdan Ioan PantiruGina ParascaTimea PatakfalviMarian Nicolae PodarGabriel Ionel PopescuAndrei RusuVasile SfeclesClaudiu Ilie SpinosuZsolt Stefan

38

Agrarøkonomer – JuniChristoffer BachTorben Christian BrosbølUlrich Bundgaard HansenBrian Stræde JeppesenHans Langhoff JeppesenCasper Bach KofoedSøren Peter LarsenMaj-Britt Sara Kjøbeløv MathiassenThomas Aagaard Malmkjær MortensenCharlotte MouridsenBrian Damgaard NielsenPoul Dürr Friis NielsenOctavia Barbatei NoeSandra Skov Them

1. hovedforløb engelsk – AugustDaniela AndriesLucian Mihai BalanCornel ChimirAlexandra CretuMihaela Gabriela IlieDumitru IsaincuValentin SanduDan Gabriel SircaPal StefanStefan Vulpe

1. hovedforløb engelsk – NovemberAlexandru BuinceanuOctavian Adrian CatanaIonut Sorinel CiorneiDorel Pavel CocisMarian CozariucElena Mihaela IgnatIonut Daniel IgnatMihai Bogdan JigoleaPetrica MovilaStefan NeculaThomas Ioan NemesLiviu Constantin OlaeruCristian PaliciucIoana Viorica PantiruDumitru RotaruLucian Florin SprinceanaAlin Cristian SantaDan FodurIoan RusuGabriel StefanVieruRaluca Vieru

Grundforløb dansk – DecemberHenrik Trærup AndersenGunars BudrisAnders Bækgaard ChristensenJesper HedegaardEsben Edvard Brandt HelmsSune Aksel Brandt HelmsAnders Høgild JensenKasper Skjernø KobberøSteffen Ælmholdt KristensenMalene Kaja LarsenAnders Korsholm MadsenChristian Sandberg MortensenSimon Tang NielsenPeter Norup SilkjærKim Jørgensen SkriverPoul Bøgh ThyssenEliana Gabrielle VejvadMartin Frydensbjerg Wagner