førtidspensionisten...førtidspensionisten 1/2007 3Siden sidste blad har der været en del skriverier om,at der er en hel del borgere som bliver sendt i arbejdsprøvning,selv om de

f ø r t i d s p e n s i o n i s t e nN

R. 1 Januar

2007Bladet for langtidssyge, flex- og skånejobbere

udgives af Landsforeningen for førtidspensionister

Kortere sagsbehandlingstid - Ja tak!Kortere sagsbehandlingstid - Ja tak!

førtidspensionisten 1/2007 3

Siden sidste blad har der været en del skriverierom, at der er en hel del borgere som bliver sendti arbejdsprøvning,selv om de enten er for syge el-ler får deres sygdom forværret.Dette har været noget som Landsforeningen harobserveret i lang tid, for nylig har Beskæftigel-sesministeren i en E-mail til DATO skrevet:Arbejdsprøvninger er et vigtigt redskab til at få sy-gemeldte tilbage på arbejdsmarkedet. Alle, derhar en arbejdsevne, skal også have mulighed forat bruge den.Som jeg ser det,har vi både en mo-ralsk og politisk forpligtigelse til ikke bare at over-lade sygemeldte en tilværelse på permanent pas-siv forsørgelse, hvis de rent faktisk kan arbejde.Samtidig vil jeg gerne understrege,at en arbejds-prøvning selvfølgelig ikke må forringe en per-sons helbred.Der skal tages hensyn til den enkelte. Hvis enperson bliver sendt i gentagne arbejdsprøvnin-ger, selv om han får det dårligere og dårligere, erder gået noget galt i sagsbehandlingen, og detskal vi undgå.Når man tager i betragtning, at alle undersøgel-ser viser,at jo længere tid man er væk fra arbejds-markedet desto sværere bliver det at komme til-bage, er det urimeligt at der er så langsagsbehandlingstid og så forventes det, at manuden videre fra den ene dag til den anden, er pa-rat til at begynde i et fleksjob.Det ville være et godt tiltag, hvis det blev muligtat blive opkvalificeret inden man påbegynder etfleksjob, eller at der i meget højere grad bliver

brugt den eksisterende mulighed for revalide-ring til fleksjob.Landsforeningen har fået lavet et Fleksudvalg,som fremover vil kunne give Landsforeningenen bedre mulighed for at oplyse de medlemmersom er i fleksjob og dem der er på ledighedsydel-se om hvad der sker på det område.Det lykkedes desværre ikke at få Satspuljemidlertil et landskontor, som kunne være med til at let-te arbejdsbyrden for alle Vores frivillige.Det var heller ikke muligt at få fjernet ægtefælle-/samleverafhængigheden på den kommende fi-nanslov.Men Landsforeningen fortsætter med at prøve påat få den ophævet.En stor tak til alle Vores frivillige, som dagligt gøret formidabelt arbejde for at hjælpe andre der eri behov for hjælp, og ikke mindst med alle de so-ciale arrangementer, som kommer medlemmer-ne til del.Jeg vil også gerne sige tak for den altid godemodtagelse som jeg får,når jeg kommer ud til Jeri Lokalforeningerne.Skulle der blandt læserne være nogen, som ger-ne vil hjælpe med det,som I kan,så kontakt JeresLokalbestyrelse,som altid kan bruge nogle ekstrahænder.I ØNSKES ALLE EN GOD JUL SAMT ET LYKKEBRIN-GENDE NYTÅR.

Carl-Erik NielsenLandsformand

Ingen troede på mig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Fleksydelse! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Jobcentre i kaos lader ledige i stikken . . . . . . . . . . 7

Nedskæringerne på plejehjemmene har taget

overhånd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Hvad man selv kan gøre for at få en korrekt sags-

behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Hygge med pensler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Uddrag af Landsforeningens evaluering . . . . . . . 18

Svar fra ministeren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Kommentar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Det sker lokalt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Landsbestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Ind

hold

Led

er

Fors

idef

oto

:C

arl-

Erik

Nie

lsen

førtidspensionisten • Årgang 4 - Nr. 1/2007 • UDGIVET AF: Landsforeningen for Førtidspensionister · v/ Carl-Erik Nielsen,Landsformand · Stengade 8 · 3700 Rønne · Tlf. 21 72 30 06 · email: [email protected] • REDAKTION: Carl-Erik Nielsen, ansvarsha-vende • ANNONCER: førtidspensionisten · Skovkildeparken 23, Virring · 8660 Skanderborg · Tlf. 86 91 46 87 • LAYOUT: FL Reklame · Tlf.70 22 18 70 • TRYK: Silkeborg Bogtryk · Tlf. 86 82 16 55 • EFTERTRYK: Artikler kan eftertrykkes/citeres mod tydelig kildeangivelse, jvf. op-havsloven. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i det indsendte materiale • HJEMMESIDE: Tidligere udgivelser kanses på landsforeningens hjemmeside: www.foertidspensionist.dk • ISSN: 1604-9829

NÆSTE BLAD udkommer medio juli 2007

førtidspensionisten 1/20074

Ingen troede på mig

Den 29. august 1995 var en varm dag. solen bagte dagenigennem fra en skyfri himmel og det tegnede på alle måder tilat blive en skønsensommerdag med mulighed for en strand-tur efter fyraften. Sådan blev det ikke for Else. Den 29. augustvar hendes sidste almindelige arbejdsdag. Jeg husker dagenhelt klar. Jeg mødte ind på kiksfabrikken klokken halv syv, somjeg plejede, og skulle den dag stå ved vaffelbåndet, altingklappede, lige indtil vi skulle gøre vaffelbåndet rent, fortællerElse.

Uheldet er ude, og Else højre tommelfinger bliver revet med afen spiral i båndet. Det sortner for øjnene af hende, og detnæste, hun husker, er at hun står ude på toilettet og hælderkoldt vand på finkerne.- Jeg prøvede at slå det hen. Jeg hører normalt ikke til denpylrede type og havde på ingen måde lyst til at komme påskadestuen ,fortæller Else.

FejldiagnosenDagen endte på skadestuen alligevel. Smerterne i den højretommelfinger var uudholdelige, og efter en tur i røntgen fikhun diagnosen alvorlig forstuvning. I dag ved Else, at det varden første af mange fejldiagnoser. Hendes højre tommelfingerviste sig nemlig at være skadet for resten af livet. Men detfandt hun først ud af mange år senere, da hun kom til en rigtigspeciallæge jeg fik dengang at vide, at min finger nok skulleblive god igen. Der ville gå seks uger, og så ville jeg være klar.Men Else blev ikke klar. Smerterne tog til, hun magtede ikkearbejdet på kiksefabrikken og måtte sygemeldes. For førstegang i 30 år var hun væk fra arbejdsmarkedet, og det var ensvær omvæltning, jeg har arbejdet, siden jeg var 14 år og haraldrig været uden arbejde i længere tid ad gangen. Jeg harhaft alle former for job, rengøring, servering, fabriksarbejde.Jeg har altid været vant til at knokle, og jeg kan lide at gå påarbejde. Det er det, der holder mig i gang, siger Else.

To operationerPå grund af den lange sygemelding kom Else på kommunalesygedagpenge. Og i Løkken-Vrå Kommune troede man ikkeElse over en dørtærskel det virkede, som om at de betragtedemig som hypokonder, og jeg fik gang på gang at vide, atsmerterne i min finger var noget, jeg opfandt, fordi jeg ikkeville arbejde. I de næste år røg Else ud og ind hos forskellige

socialrådgivere i kommunen og måtte konsultere adskilligelæger, der ikke kunne hjælpe hende, i 2000 skiftede hunpraktiserende læge og kom endelig til en speciallæge. Efter tooperationer konstaterede lægen, at Else maksimalt ville kunneklare tre til fire timers arbejde om dagen .den forklaring købteLøkken vrå kommune ikke. De holdt på, at diagnosen kunnesende Else tilbage på arbejdsmarkedet på fuld tid og væk frasygedagpengesystemet: De mente modsat min fagforeningog min speciallæge, at jeg nu kunne stå til rådighed for ar-bejdsmarkedet, og derfor var jeg ikke berettiget til sygedag-penge, husker Else, der gang på gang følte sig chikaneret afsocialrådgiverne i kommunen. Det var ligesom, at de ikkekunne lige mig personligt. Jeg følte, de var efter mig, og denbramfrihed og det gåpåmod, jeg tidligere havde haft, fik dehelt pillet af mig. jeg foreslog gang på gang at få kommunentil at sende mig i arbejdsprøvninger, men alle mine ideer blevfejet af bordet.

Uden indtægtDet endte med, at kommunen i stedet sendte Else over i bi-standssystemets og i en periode i 2002 og2003 havde hun sletingen indtægt sagsbehandlerne sagde, at jeg skulle forsørgesaf min mand. Han var på det tidspunkt blevet fyret fra enfabrik, der lukkede sin afdeling i Nordjylland, og vi skullederfor leve af hans dagpenge, og det kunne slet ikke hængesammen, siger Else. Det var frygteligt, vi havde ingen pengeog købte rugbrød og kød, der havde overskredet sidste salgs-dato. vi var afhængige af venner og familiens hjælp og kunnehverken holde jul eller fødselsdage. på det tidspunkt var jeg såopslidt og trist og ked af det. det var kun minebørn og børne-børn, der holdt mig oppe, husker hun.

Medhold fra ankenævnetHeldigvis blev der vendt op og ned på Elses situation, da NNF-lokalafdelingen og NNF-hovedforbundet indgik et samarbej-de for bedre at kunne hjælpe hende: den lokale NNF-afdelingsvaretog opgaven som bisidder på Elses møder hos kommu-nen, og hovedforbundet varetog nu den juridiske korrespon-dance med kommunen.

Og da hovedforbundets socialrådgiver Lis-beth BalslevAagaard for alvor kom ind i sagen, kom der pludselig skred itingene da jeg havde Lisbeth som den juridisk ansvarlige formin sag, kunne de pludselig godt høre efter. De lyttede til min

Det var ligesom, at de ikke kunne lide mig personligt,jeg følte, de varefter mig, og den bramfrihed og det gåpåmod, jeg tidligere havdehaft, fik de helt pillet af mig. I mere end 10 år har Else kæmpet modLøkken-Vrå kommune for sine rettighed på arbejdsmarkedet. hun vandtsagen og kom ud af et langt mareridt ved hjælp af sin lokalformand i NNFog hovedforbundets socialrådgiver.


tekst Margrethe Jørgensen og Alvilda Nielsen

sag, og jeg blev taget anderledes alvorligt. Lisbeth var såvigtig en tolvholder på mange måder er det hende, der harreddet mit liv, med NNFs socialrådgivers og NNF-lokalforman-dens hjælp kom Else sidste år i arbejdsprøvning i den lokaleBrugs med stor succes. Og kommunens beslutning om atinddrage sygedagpengene ankede NNf til Det Sociale Nævn,hvor alle sagsakter og kommunens skriftlige afgørelser indgiksom en del i en detaljeret ankelskrivelse. Efter nogle månederblev sagen afgjort, Kommunens kendelser over for Else varfejlagtige, og kommunen blev dømt til at tilbagebetale en storsum sygedagpenge. Samtidig blev Else på grund af sin kroni-ske skade i tommelfingeren visiteret til fleksjobsystemet. detbetyder, at hun i dag er berettiget til et fleksjob, hvor kommu-nen betaler et tilskudsvarende til to-tredjedele af lønnen. Jeger så utrolig glad og lettet over afgørelserne fra nævnet, degiver mig medhold og viser, at jeg havde haft ret i alle årene,selv om ingen troede mig. havde jeg ikke haft Lisbeth og NNFtil at hjælpe mig med at tage sagen op, ved jeg ikke, hvad dervar blevet af mig.

Skal sælge husetI dag er flere af de socialrådgivere, der håndterede Elses sag iLøkken-Vrå Kommune, blevet fyret holdningen til Elses situati-

on er ændret markant siden kendelsen fra Det Sociale Nævn,men personligt slæber Else stadig på eftervirkningerne ogomkostningerne fra det lange sagsforløb. Jeg har endnu ikkefået nogen erstatning fra arbejdsskadestyrelsen, jeg håber,den kommer – for det kan rette en smule op på vores økono-mi, der har været presset de sidste 10 år fortæller Else. Hun oghendes mand er tvunget til at sælge deres hus og håber på, atde et nyt sted igen lejlighed – kan starte på en frisk jeg er jokun midt i halvtredserne, og jeg vil gerne arbejde mange årendnu. Selv om jeg kun kan arbejde tre til fire timer om da-gen, så betyder det alt at gå på arbejde. Jeg vil gerne havenoget af det liv tilbage, jeg havde før ulykken. Dengang gikjeg til dans og til gymnastik, og vi var ude at rejse hvert år. Deting savner jeg at gøre igen. hun har et råd til andre, derkommer i en lignende situation kontakt jeres fagforeningomgående. De kan hjælpe jer og tyde alt det paragrafsprogog love, som alt for mange sagsbehandlere har truet mig med.

Navnet Else er opdigtet. det rigtige navn er redaktionen bekendt.Med tilladelse af artiklens hovedpersen og journalist Helle MøllerRiis NNF.

Fleksydelse!I forbindelse med den nye pensionsreform fra 01.01. 2003,skete der nogle ændringer for folk i fleksjob, nemlig at de fikret til en efterlønslignende ordning, som kaldes fleksydelse, såde kunne komme på ”efterløn” i lighed med andre på arbejds-markedet. Fleksydelsen andrager 91 % af satsen for sygedag-penge. Dette er også godt nok for de mennesker, der har op-tjent ret til efterløn ved at have været medlem af en aner-kendt A-kasse i 25 år inden for de sidste 30 år og ligeledes harindbetalt efterløns-bidrag fra 01.04.1999. For personer, der erfødt før den 1. juli 1964, er der fastsat overgangsordninger tilkravet om anciennitet Men mange, der har fået bevilgetfleksjob, har haft en periode på kontanthjælp, i forbindelsemed den ofte alt for lange sagsgang i sygdomsperioden ogderfor er kommet ud af A-kassen fordi de har været for ”raske”til fleksjob men for ”syge” til at være til rådighed for arbejds-markedet.

Disse mennesker skal arbejde til de er 65 år, da de ellers misterderes forsørgelse. Hvis de har nået at indbetale til efterløns-ordningen, kan de få beløbet udbetalt.

For at få ret til fleksydelse, skal man tilmeldes fleksydelsesord-ningen, men det er kommunens pligt at tilmelde borgere, derer bevilget fleksjob, til ordningen inden 14 dage efter atfleksjobbet er bevilget. Man skal så betale fleksydelsesbidrag,der andrager kr.1.166,- pr. kvartal. For personer, der er født førden 1. juli 1964, er der fastsat overgangsordninger til kravetom anciennitet.

Endnu værre ser det ud for de mennesker, der er bevilgetfleksjob, men som endnu ikke er kommet i arbejde eller erledige og derfor går på ledighedsydelse. De mister deresledighedsydelse 6 mdr. efter, at de er fyldt 60 år, så hvis detikke lykkes at få et fleksjob, har de overhovedet ingen forsør-gelse ud over kontanthjælp, hvilket de færreste har ret til, damange i den alder har en ægtefælle og derfor ikke kan fårkontanthjælp.

Da vi kan se, at disse ting kan give meget store problemer formange, vil vi lade spørgsmålet gå videre til beskæftigelsesmi-nisteren og vi håber at kunne offentliggøre hans svar i næstenummer af Førtidspensionisten.


Fleksjob tvinger SEB Pension til forringelser. Mellem 30.000 og 40.000 kunder hos SEB Pension får forringet deres syge-og ulykkesforsikring, så de ikke længere kan få udbetalt erstatning, hvis de er i fleksjob. En kunde som for eksempeltjener 350.000 kr. og bliver ansat i et fleksjob til 200.000 kr. får fremover ingen erstatning fra SEB. Lønnedgangen skalvære på mere end 50 pct., før SEB må til lommerne.

Jobcentre i kaoslader ledige i stikken Stress, byggerod, alt for mange sager til alt for få medarbejdere. Kaosi Københavns jobcentre skræmmer ansatte bort.

Duuut ... duuut. Ligegyldigt om man trykker på 1, 2, 3 eller4, som den Københavns Jobcentres automatiske telefon-svarer beder om for at blive stillet videre, er der ikke huligennem.

Københavns svageste borgere må selv møde op, hvis de vilhave et job, søge om førtidspension eller have støtte til atstarte studium. Det gør flere af dem også. Med hævede stem-mer og aggressive fagter, fordi deres sag ikke er blevet be-handlet i månedsvis. Eller årevis.

Ud af jobcentrenes 28.000 sager er knap 12.000 ubehandledeeller uafsluttede. Det sker i en tid, hvor virksomhederne skrigerefter arbejdskraft, og både statsministeren og beskæftigel-sesministeren vil have hele skaren af kontanthjælpsmodtage-re ud på arbejdsmarkedet.

»De arbejdsløse, der modtager dagpenge eller kontanthjælp,må fuldt ud stå til rådighed for arbejdsmarkedet«, sagdeAnders Fogh i Folketingets åbningstale for få dage siden.

Få får kontraktforløbMen kun halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne iKøbenhavn har været til såkaldte kontaktforløb, hvor borge-ren og sagsbehandleren lægger planer for opkvalificering.

Loven kræver, at de gennemføres hver tredje måned. 8.000 afsamme kontanthjælpsmodtagere er endnu ikke blevet regi-streret i Arbejdsmarkedsportalen, der udløser refusion frastaten, når kommunen udbetaler kontanthjælp. 2.300 førtids-pensionsansøgninger er ikke blevet behandlet, 850 svageborgere venter på støtte til at starte studium, og over 400venter på svar på deres ansøgning om fleksjob.

»Vi har borgere, der har gået rundt på kontanthjælp i flere åruden at have været til samtale«, fortæller fællestillidsmand forsocialrådgiverne i beskæftigelsesforvaltningen, Vinnie Eliasen.

Men det er ikke engang altid muligt at hjælpe de borgere, derhar overskud til at møde op. Måske ligger deres sag i enforkert flyttekasse. Eller i et af kommunens to andre nye

jobcentre. Eller måske mangler sagen vigtige dokumentersom lægejournaler, der er endt som løsark i en anden flytte-kasse end resten af sagen, fordi der ikke var tid nok til at pakkeordentligt sammen, da de 14 gamle beskæftigelses- og lokal-centre blev til tre nye jobcentre 20. juni 2006.

SocialrådgiverflugtSocialrådgiverne flygter fra flere centre. 21 ud 30 socialrådgi-vere i jobcentret i Skelbækgade, der tager sig af knap 10.000sager, har sagt op og forladt skuden siden juli. Og de få tilba-geblevne socialrådgivere arbejder i byggerod og støj frahåndværkerne, der stadig er i gang med ombygningen.

Lyden fra boremaskiner skærer som en maskingeværsalvegennem kontoret. Man må lukke døre og vinduer for at fåørenlyd. Hele vejen rundt om døren gaber en håndsbreddeluft, hvor et panel burde sidde.

Da kommunen i sin tid besluttede at tyvstarte med de nyejobcentre – alle andre kommuner skal åbne jobcentre frajanuar 2007 – rykkede medarbejderne ud i lokaler, der endnuikke var indrettet til formålet. Medarbejderne i Jobcentret iSkelbækgade er rykket ind i et gammelt bogtrykkeri.

»Det er en stor omvæltning, men problemerne er midlertidi-ge«, påpeger Morten Binder, der er direktør for de tre jobcen-tre.

Sagsbehandling på vågeblusArbejdspuklen, der ligger foran kommunens sagsbehandlere,er en blanding af et efterslæb fra de gamle lokalcentre og deubehandlede sager, der har hobet sig op i forbindelse medflytningen.

For jobcentret på Musvågevej betød pakningen ned og op afflyttekasser, at sagsbehandlingen stod på vågeblus i tremåneder hen over sommeren. Så medarbejderne nu er bagudmed mellem 3.000 og 4.000 kontaktforløbssager.

Ifølge Vinnie Eliasen er der slet ikke medarbejdere nok til atløfte opgaven, og det er svært at rekruttere nye. Der mangler

tekst Mette Iversen


mellem 40 og 50 socialrådgivere på centrene, viser tal fraBeskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

»En sagsbehandler på Jobcenter Sygedagpenge burde ideeltset have 40-50 sager. Men virkeligheden er, at mange siddermed det tredobbelte«, fortæller Vinnie Eliasen.

Unge går ned med stressSocialrådgiver i Jobcentret i Nyropsgade Anne Marie Nielsen,der har arbejdet med sagsbehandling i kommunen i over ti år,har efterhånden fået nok af bjerget af opgaver. Hun har 260kontaktforløbssager foran sig, og det er alt for mange, hvisarbejdet skal gøres godt.

»Man bliver stresset, og det gør det svært at se positivt påarbejdet, som jeg normalt elsker. Jeg ser unge, nyuddannedekollegaer gå ned med stress«, fortæller hun.

Situationen får stressede og udbrændte eller utilfredsstilledemedarbejdere til at sige fra i en sådan grad, at der i dag kunarbejder 120 socialrådgivere i de tre jobcentre mod 153, dacentrene åbnede i juni.

Socialrådgiver Pia Pedersen valgte i august at stoppe iJobcenter Sygedagpenge. Hun fortæller til fagbladetSocialrådgiveren:

»Hverdagsbilledet har længe været kaos og mangel på retssik-kerhed for borgerne. Folk ved ikke, hvem deres sagsbehandle-re er, fordi sagsbehandlerne konstant skiftes ud, og borgernefår ikke de lovpligtige informationer«.

Den beskrivelse kan 19-årige Martin Johansen godt genken-de. Han står foran det nye kontor Ydelsesservice, der fremoverudelukkende skal stå for at udbetale ydelser – en funktionsom socialrådgiverne tog sig af i det gamle system. Hankommer lige fra jobcentret på Musvågevej efter at have væretpå socialcentret i Brønshøj. Denne gang håber han på gevinst,nemlig sin kontanthjælp.

»Jeg tror, jeg har fire-fem forskellige socialrådgivere nu, mendet skifter lidt. Det kan godt være svært at finde ud af«, fortæl-ler han.

De 28.000 sager er i større eller mindre omfang havnet påsagsbehandlernes borde i de tre centre, men det halter stadigmed at få dem fordelt og organiseret, fortæller medarbejderefra Jobcenter, der ønsker at være anonyme. Medarbejdernefortalte først åbent om situationen, men valgte efter de pro-blemer, det gav, at trække deres udtalelser tilbage.

Kniber med at leve op til lovkravI stedet for at have en fast liste over borgere, så socialrådgiver-ne kan systematisere deres sagsbehandling, foregår arbejdet inogen tilfælde gennem tilfældige telefonopkald. Borgereringer ind og kræver sagsbehandling, fordi de endelig erkommet igennem til en eller anden på linjen.

Den manglende sagsbehandling betyder, at KøbenhavnsKommune i øjeblikket bryder loven på adskillige punkter,påpeger Vinnie Eliasen.

»Borgerne kommer ikke til kontaktforløb hver tredje måned,og vi overskrider tidsfristerne for svar på deres ansøgningerom førtidspension eller støtte til uddannelse – revalidering«,siger hun.

Ubehandlede sager gør borgerne usikre og pirrelige. Nogleringer til tilfældige sagsbehandlere med løftede stemmer.Andre møder op og kan direkte være truende.

»Problemet er, at sikkerheden slet ikke fungerer endnu.Vi harikke længere alarmklokker til at tilkalde vagter hurtigt, menmå bruge telefonen. Og den er ofte nede, fordi alt for mangefolk ringer ind til Jobcenter og ikke kan komme igennem pålinjen«, fortæller Anne Marie Nielsen.

»Ambiøst, men realistisk«Medarbejdernes sikkerhed har været oppe på et udvalgsmø-de i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i sidste uge.Men indtil videre må flere medarbejdere arbejde uden denfornødne sikkerhed.

Problemerne i de tre jobcentre har nu resulteret i en hand-lingsplan, der skal rette op på de utilfredsstillende vilkår formedarbejderne og i sidste ende de 28.000 af landet svagesteborgere, hvis hverdag er afhængig af systemet. Den sigtermod, at forholdene i Jobcenter København skal være normali-serede inden udgangen af året.

»Det bliver meget svært at nå«, vurderer Vinnie Eliasen.

»Der er for få folk, og det er svært at rekruttere socialrådgivere.De kan få masser af job«, siger hun.

Direktør for jobcentrene Morten Binder kalder den: »Ambitiøs,men realistisk«.

[JP/Erhverv;Økonomi s. 4]

HJÆLP!For at kunne udbygge vort netværk for nuværende og kommende førtidspensionister,mangler vi kontaktpersoner over hele landet, så vi ad denne vej kan få oprettet flere lokalforeninger.Ring til os eller send en E-mail, så vi kan snakke om det.


Nedskæringerne på plejehjemmene

har taget overhåndLars og Lykke har lavet et nyt plejehjem, der er rationaliseret ialle retninger. Her bor kun kvinder.Dette plejehjem er næsten personalefrit, vi går ind for hjælp tilselvhjælp.

”Rasmussen” (skamlen) udleveres til alle. Den kan bruges tilstol, badeskammel, og ”stige”, når beboerne skal støve af højtoppe. Hvis en beboer vil sidde ned, skal de selv medbringedenne skammel.Underbukserne er one size, og der er plads lidt ”fornøjelse” ibleen, der er ikke tid og penge til at rende og skifte hele tiden.Kjolen er også til alle, størrelsen reguleres med sikkerhedsnålei ryggen. Farven er specielt udvalgt, så man ikke kan se, når derspildes.Vi kan jo ikke rende her og vaske hele tiden.Tænderne er af plastik, så de ikke går i stykker, når de blivertabt.Vi får alligevel kun grød og anden skemad, så de skal ikke

bruges til at tygge med. Alle tænder har samme facon, så destort set kan vaskes i opvaskemaskinen, og leveres tilbage tilen tilfældig beboer.Tørklædet holder på håret.Vi har ikke råd til hverken at vaskeeller ”dulle” hår ustandselig, samtidig lær tørklædet også, nårder spules gange indenfor, og beboerne bliver sendt udenfor.Brillerne er ens over hele linien. De har kun den funktion, at depasser forstanderinden. Så hun behøver ikke at huske sineegne, men kan låne hvor som helst.Der udleveres en taske til alle fyldt med klude. Beboerne kanså, når de alligevel tusser rundt, støve lidt af, pudse hinandensnæser, pudse vinduer og tørre hinanden om munden.De røde kinder bliver lavet på alle om søndagen, så når famili-en kommer på besøg, kan de se, at alle vores beboer er friskeog har æblekinder.

Revy udført af medlemmer fra Lokalforeningen i Kerteminde ved sommerfesten i lokalforeningen Faaborg-Midtfyn


Hvad man selv kan gøre for at få en

korrekt sagsbehandling

I pjecen er der anført en tjekliste, som man anbefaler sagsbe-handlerne at bruge, dog har de ikke pligt til det, men de harpligt til at undersøge de ting, som tjeklisten omfatter, derforkan man bruge de forskellige punkter til at stille spørgsmål tilsagsbehandleren.

Resultat:• Sagsbehandleren skal skrive resultatet kort og præcist, og

det skal være let for borgeren at forstå det.• Sagsbehandleren skal, i forbindelse med afgørelsen, gøre

borgeren opmærksom på særlige forhold, fx oplysnings-pligt.

• Sagsbehandleren skal klart præcisere, hvilken betydning afgørelsen får for borgeren.

• Sagsbehandleren skal, i forbindelse med helhedsvurderin-gen, henvise til muligheder efter anden lovgivning.

• Sagsbehandleren skal sikre sig, at der er alle de nødvendi-ge oplysninger, og at oplysningerne er tilstrækkeligt dokumenteret (officialprincippet).

Begrundelse:• Sagsbehandleren skal disponere begrundelsen klart og

læseligt.• Sagsbehandleren skal oplyse den konkrete vurdering, som

kommunen er nået frem til, og som er forklaringen på resultatet.

• Sagsbehandleren skal forklare, hvilke faktiske oplysninger,der har været afgørende for vurderingen.

• Sagsbehandleren skal sikre, at der er notater om alle væsentlige mundtlige oplysninger/ekspeditioner (notat-pligten).

• Sagsbehandleren skal redegøre for de juridiske krav/ beting elser/præmisser, som kommunen har lagt vægt på vægt på (følger af love, cirkulærer, vejledninger og praksis).

• Sagsbehandleren skal sørge for at tage alle relevante regler i betragtning ved afgørelsen.

• Sagsbehandleren skal redegøre for de hensyn, som sagsbehandleren, efter regler og praksis, skal lægge vægt på ved udøvelsen af skønnet.

• Sagsbehandleren skal forklare, hvorfor nogle oplysninger eventuelt ikke er tillagt vægt?

• Begrundelsen skal være klart disponeret og læselig.• Forklaringen skal være forståelig for borgeren.

Særligt om partens synspunkter:• Sagsbehandleren skal inddrage borgeren under sagens

forberedelse• Sagsbehandleren skal give borgeren mulighed for at

komme med bemærkninger til alle væsentlige oplysning-er, der er modtaget ved ansøgningen eller senere under sagens behandling (partshørt).

• Sagsbehandleren skal tage udtrykkelig stilling til borgerens væsentligste argumenter og meninger.

• Sagsbehandleren skal forklare grunden til, at han/hun ikkeer enig i borgerens synspunkter.

• Sagsbehandleren skal give borgeren særlig besked om, at sagen afgøres nu.

• Sagsbehandleren skal give den nødvendige vejledning (vejledningspligt).

Ovennævnte præciserer, at sagsbehandleren ikke kan skønnefrit, iflg. den sociale lovgivning.

Regler og praksis:• Sagsbehandleren skal oplyse navn, dato og nr. på den lov/

bekendtgørelse/cirkulære og eventuelle vejledning, som han/hun har lagt vægt på.

• Sagsbehandleren skal sørge for at nævne de præcise paragraffer, der er lagt vægt på (paragraf, stk. og eventuelt nummer skal oplyses).

• Hvis der er anvendt flere paragraffer, skal sagsbehandlerenpræcisere, hvad de forskellige regler, som han/hun henvi-ser til, drejer sig om.

• Sagsbehandleren skal oplyse om indholdet af de anvendteregler i afgørelsen, ellers skal de vedlægges.

• Sagsbehandleren skal oplyse om relevant vejledning og praksis.

• Borgeren skal, ud fra oplysningerne selv kunne finde frem til reglerne eller det øvrige materiale.

Klagevejledning:• Sagsbehandleren skal oplyse, hvilken frist, der gælder for

at indgive klage.• Sagsbehandleren skal oplyse, hvem der er klageinstans og

myndighedens adresse.• Sagsbehandleren skal forklare, hvilken fremgangsmåde

der skal følges, fx at der kan klages skriftligt og mundtligt,og at klagen skal indgives til den instans, der har truffetafgørelsen (genvurderingsordningen).

• Kommunen skal færdiggøre genvurderingen inden for 4 uger efter modtagelsen af klagen.

Det kan være svært at gennemskue, om man får en korrekt sagsbehandling i detsociale system, men den sociale ankestyrelse har lavet en pjece, der hedder ”Atskrive en afgørelse”. Den kan hentes på www.ast.dk/dokumenter/publikationer/pub-likationer.asp.

tekst Alvilda Nielsen


Støtte til bil efter servicelovens § 99:Som udgangspunkt gælder ovennævnte sagsbehandlingsreg-ler også ved ansøgning om invalidebil, men samtlige reglerfremgår af Vejledning nr. 5 af 11/01/2005 som kan findes påwww.social.dk

Der er nogle punkter, som vi særligt vil fremhæve:• Sagsbehandlingen skal sikre, at omfanget af funktionsned-sættelsen vurderes og beskrives af (amts)kommunen, så borg-eren har en klar fornemmelse af, hvad den nedsatte funktions-evne består i (personligt, helbredsmæssigt og i forhold til debarrierer i det omgivende samfund, som borgeren kan stødeimod).

• Støtte til bil skal medvirke til, at den enkelte med ud-gangspunkt i sin konkrete situation kan tilrettelægge en såselvstændig og aktiv tilværelse, som det er tilfældet for andreikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.

• For at der kan ydes støtte til køb af bil efter servicelovens §99, kræves det, at funktionsevnen i væsentlig grad forringerevnen til at færdes, herunder - i væsentlig grad vanskeliggørden pågældendes mulighed for at have fritidsinteresserudenfor hjemmet eller at besøge familie og venner eller - ivæsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå ellerfastholde et arbejde eller - i væsentlig grad vanskeliggørmuligheden for at kunne gennemføre en uddannelse udenbrug af bil. Udgangspunktet for vurderingen af de ovenfornævnte væsentlighedsgrader kræver, at der må ses på an-søgerens sociale forhold sammenholdt med oplysningerneom ansøgerens helbredsforhold. Flere forhold vil således havebetydning for den samlede vurdering af væsentligheden afansøgerens funktionsnedsættelse. Det afgørende er, at beho-vet for kørsel i egen bil, sammenholdt med den konstateredefunktionsnedsættelse, er af tilstrækkeligt omfang til, at derreelt bliver tale om en væsentlig lettelse i den daglige til-værelse.

• Vurderingen af ansøgerens evne til at færdes er et af decentrale elementer i skønnet over, om en ansøger er beretti-get til støtte til køb af bil. Der skal bl.a. være tale om en ned-sættelse af gangdistancen, før der kan blive tale om at ydestøtte til køb af bil. Dette gælder særligt, når ansøgeren ikke eri erhverv eller under uddannelse. Der skal i vurderingen afansøgerens gangdistance tages højde for en række andrefaktorer end lige netop gangdistancens længde. En distancesom længere end 100 m kan for den pågældende være uover-kommelig at tilbagelægge, hvis den pågældende fx samtidigskal bære på en taske, indkøbsposer og lignende. Hertil kom-mer, at den pågældende samtidig med den nedsatte gang-funktion også kan have nedsat eller manglende armfunktion,hvilket i nogle tilfælde kan forhindre den pågældende i atkom-me op i en bus eller at holde sig fast under kørslen.Tilvurderingen af gangdistancen indgår fx også gangfunktionenog skridtlængden, sikkerhed eller usikkerhed i vendinger samtigangsætningsbesvær og evnen til trappegang (op og ned), tilat bestige høje trin og til at komme på og af kollektive befor-dringsmidler. Der skal også foreligge en be-skrivelse af, omgangen foregår med eller uden hjælpemidler, om den ersikker i ansøgerens eget tempo eller om små niveauforskelle,glat føre, herunder fx regnvejr, snevejr eller lignende kanmedføre væsentlig øget risiko for fald. I hvor lang tid ansøge-

ren kan stå og om der er særlige skånehensyn under hensyntil lidelsens art. Samtidig bør der ses på, hvor lang tid det tageransøgeren at tilbagelægge distancen. Det er i den forbindelseogså væsentligt at vurdere, om ansøgerens lidelse er af ensådan karakter, at der er gode og dårlige dage. Og at ansøge-ren således på en dårlig dag vanskeligt kan gå 100 meter,hvorimod han eller hun på en god dag godt kan gå mere end100 meter. Det bør også indgå i vurderingen om den pågæl-dendes balance ved ophold udenfor er udsat for konkurreren-de stimuli fra omgivelserne, fx støj og lignende. Der kan ikketræffes afgørelse alene på grundlag af oplysninger om gang-distancen, og disse bør så vidt muligt være enten lægeligtdokumenterede eller dokumenteret af en ergo- eller fysiotera-peut. Lang afstand til offentlige befordringsmidler kan ikke isig selv begrunde støtte til køb af bil, men skal indgå sammenmed andre faktorer, hvor det helbredsmæssige er det tungtve-jende. Gangdistancen er ikke lige så tungtvejende ved støtte tilkøb af bil på erhvervs- eller uddannelsesmæssigt grundlagsom den er ved bevilling af støtte til køb af bil på trivselsmæs-sigt grundlag. Dette som følge af, at der lægges stor vægt på, atden pågældende kan fastholde sit erhverv eller sin uddannelse.

• Som grundlag for vurderingen af ansøgerens socialeforhold indgår en række oplysninger om ansøgerens familie,bolig, uddannelse, erhverv, frivilligt arbejde, herunder organi-sationsarbejde, økonomi, fritidsaktiviteter, oplysninger omkørselsbehovet og om tilgængelige kollektive befordrings-midler og afstanden fra hjemmet til disse samt om mulighe-den for andre kørselsordninger. Oplysningerne bør i førsterække komme fra ansøgeren selv, eventuelt med bistand fraden kommunale sagsbehandler. Det forudsættes, at beskrivel-sen af ansøgerens situation foretages af den kommunalesagsbehandler og ansøgeren i fællesskab.

• Støtte til køb af bil tilsigter også at forøge eller bevare ud-foldelsesmulighederne og dermed medvirke til, at den pågæl-dende kan leve så tæt på det normale som muligt. I den for-bindelse vil ansøgerens fritidsaktiviteter, fx sport, familie-besøg, fritidsundervisning, frivilligt organisationsarbejde,udflugter, sommerhusbesøg o.lign, kunne have betydning forpågældendes livsudfoldelse og sociale netværk.Det afgøren-de er, at behovet for kørsel i egen bil, sammenholdt med denkonstaterede funktionsnedsættelse, er af tilstrækkeligt om-fang til, at der reelt bliver tale om en væsentlig lettelse i dendaglige tilværelse.

• Selv om funktionsevnen, herunder gangdistancen, ikke erså betydeligt nedsat, at der umiddelbart er grundlag for attilkende støtte til køb af bil, vil der i en række tilfælde alligevelkunne bevilges bil ud fra et skånebehov. Det kan dels væretilfældet, hvis en ansøger godt kan gå fx 300 meter, jfr.Socialministeriets guide om behandling ad sager om bilstøtte,men hvor dette vil medføre en forværring af ansøgerenstilstand og lidelse.

• Der lægges vægt på, om der er et udtalt skånebehov ogom brug af kollektive befordringsmidler betyder risiko forvæsentlig udtrætning på grund af lidelsen karakter.Vi gør opmærksom på, at ovennævnte kun er de væsentligstepunkter i ansøgning om støtte til køb af bil efter § 99. Hvis derer vanskeligheder ved at finde vejledningen, kan man kontak-te Landsforeningen for Førtidspensionister.


Hvis der er noget, medlemmerne af LFF – Kerteminde har nokaf, så er det tid. ”Langtidssyge, Fleksjob og FørtidspensionistForeningen i Kerteminde.

Storkommune” kan til gengæld godt savne det samvær medandre mennesker, som mange andre har på deres arbejds-pladser. Så er det rart, at have en forening af ligestillede mankan hygge sig med.

I LFF – Kerteminde har medlemmerne bl.a. undervist hinan-den. En er god til blomsterbinding, og gav de, der havde lyst atvære med, et kursus i den kunst.

Jeanette Solvang og Johanne Jeppesen er gode til at male, sådet har de givet kursus i. Male-kurset, der har kørt med små10 deltagere ca. 1 gang op ugen i otte uger, blev rundet afmed en lille fernisering i LFF – Kertemindes faste tilholdssted‘Mødestedet’.

- Det er måske ikke de store kunstværker det hele, men vi harhygget os, og det er det vigtigste for os, understreger de to”lærere”.

Både lærere og elever glæder sig allerede til februar, hvor etnyt kursus med 11 lektioner begynder.

Andre tilbud til medlemmerne er fælles svømning, fællesmotion samt åbent hus på Mødestedet en gang om måne-den.

Foreningen er siden stiftelsen etableringen sidste år, vokset til72 medlemmer.

- Heldigvis er der efterhånden også meldt sige en del fraLangeskov, så vi nu også i praksis dækker hele storkummunen,siger foreningens formand Britta Due.

Om medlemsfremgangen konstaterer hun nøgterne, at det erbåde godt og skidt. Det er rart, at være flere i foreningen, mendet er et resultat af, at flere og flere ”lander i suppedasen”, bl.a.som følge af arbejdspres og stress. Og at flere og flere afmedlemmerne har brug for forenings bisidderordning, fordider er behov for et ekstra sæt ører og øjne, når et medlem er ikontakt med de sociale myndigheder, læger jobformidlingm.v.

Hygge med penslerMedlemmer af LFF – Kerteminde viste ved en lille fernisering tirsdagd. 22. november resultatet af deres første male-kursus.


Uddrag af Landsforeningens evaluering.Præsentation af:

Landsforeningen forFørtidspensionisterLandsforeningen er hovedorganisation for alle medlemmer aftilsluttede lokalforeninger i Danmark.Hver tilsluttet lokalforening vælger en person fra deres besty-relse til at repræsentere dem i Landsforeningen. Desudenvælger hver lokalforening også en suppleant til repræsentan-ten, således en anden kan tage over ved sygdom.

Alle lokalforeningers repræsentanter udgør bestyrelsen iLandsforeningen. Dermed er der ligestillet indflydelse.Landsforeningens formand og kasserer vælges direkte pålandsmøde af alle foreningernes medlemmer. Disse to posterer skiftevis på valg.Ved landsmøde har hver lokalforening 5 stemmer, uanset hvormange der møder op. Såfremt en lokalforening kun kan stillemed ét medlem, så kan deltageren stemme via fuldmagt forhele lokalforeningen. Alt arbejdet i foreningerne udføres affrivillige og er ulønnet.

Alle medlemmer er fra grupperne:• Langtidssyge• Langtidssyge der er overgået til Kontanthjælp.• Revalidender.• Fleksjobbere• Førtidspensionister

Vi rummer alle handicapgrupper og vores medlemmer re-præsenterer alle landets befolkningsgrupper, heriblandt ogsåfolk med anden etnisk baggrund, med fokus på, at kommevidere med et godt og positivt liv, når man har fået konstate-ret en sygdom. Det er meget vigtigt, at arbejde med og foku-sere på de værdier, det enkelte menneske besidder – ogsåselvom dette menneske ikke mere er i stand til at arbejde –eller kun kan arbejde på nedsat tid.

Vores daglige arbejde i lokalforeningerne består af, vejledningbåde personligt og telefonisk. Gå med vores medlemmer tilmøder hos kommune, læge og andre myndigheder, hvorvores medlemmer har brug for en bisidder. Hjælper voresmedlemmer med at forfatte breve i forbindelse med pensi-onssager m.m.Desuden hjælper vi vores medlemmer med, at forstå indhol-det af breve fra offentlige myndigheder.Vi arbejder på, at opbygge et socialt netværk, til støtte for helemålgruppen og deres familier.Vi arbejder også især med særlige tiltag rettet mod voresmålgruppe der har hjemmeboende børn. Heriblandt harplaner om at oprette feriekoloni for denne gruppe.

Vi arbejder på, at påvirke lovgivningen, så den bliver rimelig,retfærdig og forståelig. Samtidige forsøger vi, at fremme enmere ensartet sagsbehandling, således der ikke er forskel på, ihvilken kommune man bor.

Vi mener, at det er os, der lever med lovene i praksis, dermeder vi også de eneste, der kan fortælle om, hvordan de virker.Evaluering: Forslag til hvordan man kan fremme sagsgangen idet sociale sagsbehandlingssystem.

Baggrunden for forslaget er, at det nuværende sagsbehand-lings system har en helt uacceptabel lang sagsbehandlingstid,som er med til at gøre Borgeren mere syg med de heraf følg-ende psykiske problemer, og endnu flere læge/sygehusbesøgsamt et ofte meget større medicinforbrug.Landsforeningen for Førtidspensionister (LfF) ser også, at detgår ud over familierne, når Borgerens økonomiske og socialefremtid i årevis står uvis.LfF mener at vores forslag vil kunne holde sammen på defamilier, som ellers ville blive splittet.

LfF ser også, at der er en meget uensartet fortolkning aflovgivningen i landets kommuner, dette kan afhjælpes vedvores forslag om en Arbejdsevnevurderingsinstitution (AEVI)jfr. bilag 1, der, som en uafhængig instans, laver arbejdsevne-vurderingen, herved undgår man, at det er lægekonsulenterog/eller arbejdsprøvningsinstitutioner samt kassetænkning,som kommer til at afgøre Borgerens fremtid.

Hvis det bliver konkluderet at borgeren kan arbejde X antaltimer, skal der også være foretaget en vurdering af om borge-ren kan hjælpes med en uddannelse, på borgerens vilkår.Der skal også være specialister, som kan sætte job på det, somkommer fra førstnævnte fagpersonale.

Ovennævnte institution foreslås placeret i Regionsregi. Medtilknytning til et sygehus, da vi foreslår, at man ved start påAEVI får status som indlagt, for der igennem at kunne få enhurtigere udredning på de evt. helbredsmæssige barrierer.

LfF vil i forbindelse med at borgeren skal arbejdsprøvesforeslå, at der bliver lavet en form for erhvervspraktik med etoverskueligt forløb på max. 14. dage. Dette vil give bådearbejdsgiveren og Borgeren mulighed for at se hinanden an,og samtidig vil arbejdsgiveren få en mulighed for at opleve,hvad det er for en gruppe mennesker, som stiller sig til rådig-hed og dermed også være med til at fjerne barriere og for-


domme hos arbejdsgiveren. Borgeren vil have den fordel, iforhold til tidligere, at kunne prøve flere arbejdspladser i etoverskueligt tidsforløb.

LfF foreslår, at der bliver mulighed for at ansætte fleksjobanvi-ste borgere som voksenlærlinge, samt lave merituddannelser,som er målrettet behovet på arbejdsmarkedet, hvor der erflaskehalse.

Når borgeren har gået sygemeldt i mere end et halvt år,foreslår LfF at kommunen henviser til AEVI for en endeligafklaring. Samtidig med visitationen til AEVI skal Borgerenhave en ydelse som svarer til dagpenge indtil Borgeren erendelig afklaret. Det vil sige at Borgeren er enten påbegyndtFleksjob, revalidering eller er tilkendt førtidspension.

Intentionen med AEVI er, at borgeren skal kunne bedømmesinden for max. 2 mdr. og derefter sendes videre til kommunen,som så kun skal udmønte den afgørelse, som kommer fra AEVIog dette inden for 1. måned.

Retssikkerheden foreslås bedret ved, at der bliver oprettet enpermanent Social domstol på Byretsniveau. Samtidig foreslårLfF at Ankestyrelsen ikke mere fungerer som sidste ankein-stans, da det efter vores opfattelse ikke er en reel ankeinstans,idet der bliver frasorteret sager administrativt, som så i sagensnatur ikke bliver afprøvet som en anke.

Alt dette som er foreslået, har det formål at Borgeren får enhurtig uvildig, saglig, faglig og lovmæssig afklaring på derestilværelse og at Borgeren får det som lovgivningen foreskriveruden unødig tidsspilde.

Bilag 1:

Arbejdsevnevurderingsinstitution.Den påtænkte arbejdsevnevurderingsinstitution tænkesetableret i regionsregi som kompetenceenhed, der samtidigskal være uafhængig af stat og de kommuner, der er i regio-nen. Institution kan også etableres i privat regi men underregions ansvar.Institutionen i hver enkelt region skal have en stab af fysioter-apeuter, ergoterapeuter, handicapkonsulenter læger psykolo-ger psykiatere osv. Denne institution skal være tilknyttet ethospital. Borgeren skal have status som indlagt patient, såle-des ventetider på undersøgelser og behandling undgås ellernedsættes.

Vi mener, at når en borger har været syg eller på kontanthjælpi mere end 6 måneder, skal kommunen henvise borgeren tiludredning på den foreslåede arbejdsevnevurderingsinstituti-on. Hermed sikres en uafhængig sagsbehandling med kom-petente behandlere. Dette vil også styrke retssikkerheden.Samtidig med denne henvisning, skal der bevilges en ydelse,der svarer til sygedagpenge indtil sagen er endelig afgjort.

I løbet af en periode på 14 dage – 1 måned skal arbejdsevne-vurderingsinstitutionen hjælpe borgeren med at nå frem tilen konklusion, på hvilket område borgeren har mulighed forat få afprøvet sin resterhvervsevne. Denne afgørelse træffesmed behørigt hensyn til borgerens handicap, familie og

sociale liv.Til at hjælpe med denne afklaring inddrages rele-vant fagpersonale.Dette iværksættes straks i form af en praktikperiode påmaksimum 2 uger.Borgeren skal ved praktikperiodens start have stillet de hjæl-pemidler til rådighed, der er fundet frem til nødvendighedenaf i løbet af arbejdsevnevurderingen.Arbejdsgiveren skal påtage sig at beskrive resultatet af prak-tikforløbet inden for 2 uger efter afslutning af praktikperio-den. Borgeren skal også påtage sig, at beskrive praktikperio-dens forløb inden for 2 uger efter afslutning af dette.Det skal fastsættes ved lov, at der maksimalt må iværksættes 3praktikforløb inden der træffes endelig afgørelse.

Hele forløbet skal ligge til grund for den endelige afgørelse afborgerens fremtidige forsørgelsesgrundlag. Om det er tilbagepå arbejdsmarkedet på fuld tid evt. skånehensyn og hjælpe-midler, revalidering, fleksjob eller om det er førtidspension.

Afgørelsen fremsendes til den respektive kommune, der indenfor 1 måned skal effektuere afgørelsen.

Bilag 2:

SOCIAL DOMSTOLFor at sikre retssikkerheden, foreslår Landsforeningen forFørtidspensionister, at der bliver etableret en permanentsocial domstol på Byretsniveau, som første ankeinstans.

Denne sociale domstol skal erstatte de Sociale nævn ogAnkestyrelsen.

Landsforeningen for Førtidspensionister foreslår at en socialdomstol sammensættes af;

En Byretsdommer.

En lægdommer som indstilles af KommunernesLandsforening.

En lægdommer indstillet af interesseorganisationer på områ-det.

Lægdommerne indstilles til Byretten, som så udpeger mellemde indstillede.

Lægdommerne skal være offentligt ombud.

Det forudsættes at den foreslåede Sociale domstol oprettes ialle de nye retskredse.

Borgeren skal have ret til gratis sagkyndig hjælp ved beggeinstanser

Anden ankeinstans.

Anden ankeinstans skal være Landsretten, med mulighed forat bruge reglerne om fri proces.

Hele evalueringen kan ses på www.foertidspensionist.dk


Folketingets SocialudvalgDato: 25. oktober 2006

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af22. september følger hermed – i 5 eksemplarer – socialmi-nisterens svar på spørgsmål nr. 254 (SOU Alm. del).

Spørgsmål nr. 254:”Ministeren bedes kommentere Landsforeningen forFørtidspensionisters gennemgang af eksisterende lovmateria-le, jf. alm. del - bilag 427”.

Svar:Landsforeningen for Førtidspensionisters gennemgang aflovgivning på en række forskellige områder består dels i tooverordnede forslag samt en lang række konkrete forslag iforhold til mange forskellige love.

Landsforeningen for Førtidspensionister foreslår, at der opret-tes en arbejdsevnevurderingsinstitution for at undgå: ”at deter lægekonsulenter og/eller arbejdsprøvningsinstitutionersamt kassetænkning, som kommer til at afgøre borgerens

fremtid”. Institutionen skal være tilknyttet et hospital, ogborgeren skal have status som indlagt patient.

Jeg mener, at udgangspunktet for forslaget er forkert. Det erkommunen, der træffer afgørelse om førtidspension – ikkelægekonsulenter eller afprøvningsinstitutioner. Der er medarbejdsevnemetoden stillet en lang række krav til dokumen-tation og sagsbehandling for netop at sikre, at kommunernessagsbehandling er så ensartet som mulig.

Arbejdsevnemetoden giver alle sagsbehandlere en fællesmetode, der skal give kvalificeret og systematisk dokumentati-on gennem hele sagsbehandlingsprocessen.Ved hjælp afmetoden kan sagsbehandleren i samarbejde med borgerenafklare, hvilke ressourcer borgeren har i forhold til arbejdsmar-kedet. Derved sikres et fælles udgangspunkt for den individu-elle sagsbehandling af den konkrete sag.

Jeg er også helt uenig i ønsket om at institutionalisere vurde-ringer af arbejdsevnen i regi af sundhedsvæsenet og at be-tragte borgeren som patient. Hensigten med førtidspensions-reformen er jo netop at sikre, at der foretages enhelhedsvurdering, hvor der lægges vægt på borgerens res-sourcer frem for en isoleret fokusering på begrænsninger(diagnosen).

Et meget bredt flertal i Folketinget vedtog i 2001 førtidspensi-onsreformen. Et vigtigt formål med reformen var at sikre, atpersoner, der har en arbejdsevne, også reelt får mulighed forat anvende den gennem et arbejde. Målsætningen var såledesat fremme aktivlinjen ved at stille krav om, at førtidspensionførst kan tilkendes, når andre aktivrettede støtteordningerikke kan hjælpe en person tilbage i beskæftigelse og selvfor-sørgelse. En aktivrettet indsats får derfor i alle henseenderfortrinsret frem for passiv forsørgelse.Jeg har naturligvis forståelse for den intention, der ogsåfremgår af Landsforeningen for Førtidspensionisters beskri-velse, som handler om at gøre sagsbehandlingstiden så kortsom mulig. Det skal dog understreges, at der ikke kan opstillesgenerelle regler om sagsbehandlingstiden, da det er megetindividuelt, hvor lang tid en sag optimalt skal tage. Nogle kantilkendes førtidspension med det samme, fordi det er åben-bart formålsløst at forsøge at forbedre arbejdsevnen. Andreskal eksempelvis igennem revalidering mv., før der kan tagesstilling til deres forsørgelsesgrundlag.

Dernæst foreslår Landsforeningen for Førtidspensionister, atdet administrative klagesystem på det sociale område ned-lægges og erstattes af sociale domstole. Forslaget vil inde-bære, at enhver klage over en kommunal afgørelse på detsociale område i første instans skal indbringes for en domstol.

Som baggrund for forslaget udtrykker landsforeningen mang-lende tillid til ankeinstansernes uafhængighed og til retssik-kerheden i det eksisterende klagesystem.

Jeg kan hverken tilslutte mig forslaget eller argumentationen.

Svar fra ministeren

Eva Kjer Hansen.


KOMMENTAR...Landsforeningen har ikke med forslaget om, at borgerenskulle være at betragte som indlagt, nogen intention om atpatientgøre borgeren, men at fremme borgerens udredningrent helbredsmæsigt, hvilket ville gøre sagsbehandlingstidenvæsentlig kortere.Den ensartethed som Socialministeren henviser til, er des-værre sjældent tilstede.Socialministeren har ikke taget stilling til om Landsforening-ens forslag kunne være med til at sikre en kortere og mereensartet sagsbehandling, ej hellere har ministeren kontaktetLandsforeningen for at vi kunne få en mulighed for at uddybeog forklare Vores forslag.Arbejdsevnevurderingsinstitutionen er fra vores side mentsom en helhedsvudering af borgeren, da vi foreslår at der skalvære ALT det faglige personale som skal til, også arbejdsmar-kedskonsulenter for at vurdere og eventuelt sætte job påvurderingen.Hvad sagsbehandlingstiden angår, er den for tiden alt for langog har ikke udsigt at blive kortere inden for de kommende år.En af grundende til Landsforeningens forslag til en socialdomstol er, at selv om borgeren får ret har det ikke nogen

retsvirkning overfor kommunerne og at sagen varer alt forlang tid.Når Socialministeren mener, at mange af vores forslag er etønske om højere ydelser, kan vi da ikke benægte at det ertilfældet, men vi mener at det er nogle rimelige ønsker som erfremsat.Ægtefælle/samlever afhængigheden er i den grad en uretfær-dig ting, som man har pålagt en gruppe af befolkningen udennogen saglig begrundelse.Vi ville godt se hvad der ville ske, hvis man sagde til alle of-fentlige ansatte at de skulle trækkes op til 30.000 kr. i deresløn, hvis de var gifte eller samlevende.Når man overgår fra førtidspension til folkepension bliver manIKKE rask.Afslutningsvis vil jeg for god ordens skyld nævne, at Lands-foreningens mål IKKE er, at få tilkendt så mange førtidspensio-ner som muligt, men at de borgere som ifølge gældendelovgivning har ret til det får tilkendt det så hurtigt og smerte-frit som muligt.

Carl-Erik Nielsen

Det er fastsat i retssikkerhedslovens § 68, at Ankestyrelsen ogde sociale nævn ikke er bundet af parternes påstande og eruafhængige af instruktioner vedrørende afgørelsen af denenkelte sag. Såvel nævnenes som Ankestyrelsens uafhængig-hed er således lovfæstet.Det administrative klagesystem er udformet med henblik påat gøre det enkelt for borgerne at klage og med henblik på atsikre retssikkerhed for borgeren som den svage part.

En væsentlig retssikkerhedsmæssig styrke ved det administra-tive system er, at undersøgelsesprincippet gælder. Det bety-der, at det er klagemyndighedens ansvar at indhente oginddrage alle relevante oplysninger i sagens afgørelse.Borgeren behøver altså ikke selv at fremlægge materiale ogargumentere for afgørelsens indhold.

Ved domstolene gælder derimod forhandlingsprincippet,hvor kun parternes påstande og argumenter inddrages isagens afgørelse. Det vil derfor ofte være nødvendigt forparterne, at lade sig repræsentere af en sagkyndig.

Det vil ikke styrke retssikkerheden for den enkelte borger, hvisen klage over en afgørelse på det sociale område i førsteinstans skal indebære domstolsbehandling. En domstolsbe-handling i første instans vil nødvendiggøre en større indsatsfra borgeren, uanset om denne engagerer professionel assi-stance og uanset mulighed for fri proces eller eventueldækning af udgifter til sagkyndig bistand. En ophævelse afdet administrative klagesystem kan dermed gøre det vanske-ligere ikke mindst for de allersvageste at klage over en af-

gørelse, som borgeren mener, er forkert. Hertil kommer, atborgeren i dag udover det administrative klagesystem harmulighed for at føre sagen for de almindelige domstole.På den baggrund kan jeg ikke tilslutte mig forslaget om atnedlægge det administrative klagesystem på det socialeområde.

Endelig lister Landsforeningen for Førtidspensionister en langrække forslag til ændringer i love på blandt andet Social-ministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Justitsministerietsområde. Nogle af forslagene er relateret til de ovenfor gen-nemgåede forslag om en arbejdsevnevurderingsinstitutionog en social domstol. Herudover består mange af forslagene iet ønske om højere ydelser, afskaffelse af ægtefælleafhængig-hed, bevarelse af helbredsbetingede tillæg ved overgangen tilfolkepension, bedre helbredstillæg mv.

Jeg kan alene forholde mig til de forslag, der vedrørerSocialministeriets område, og disse forslag giver mig ikkeanledning til yderligere kommentarer eller initiativer.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at der i maj 2007, som aftalt mellemforligspartierne bag førtidspensionsreformen, kommer ensamlet redegørelse til Folketinget om udviklingen på detrummelige arbejdsmarked og på førtidspensionsområdet.

Eva Kjer Hansen/Bent Nielsen


det sker lokalt

NR. 1 · Januar 2007 · 4. årgang

førtidspensionisten

Vi er flyttet til nye lokaler, hos Netværks-kontakten.Hos Netværkskontakten har vi mulighedfor at lave arrangementer og foredrag.Vi føler at vi står bedre og giver voresmedlemmer, flere muligheder, ved samar-bejde med netværkskontakten.Vi kan nu tilbyde vores medlemmer:• Formidling af frivilligt socialt arbejde

Grupper der hjælper med:• Angst eller depression • Sorg • Mistet ægtefælle • Skilsmisse • Ensomhed

• Efterladte efter selvmord • Netværk for enlige forældre • Spiseforstyrrelser

Besøg os 2. mandag i hver måned (undta-get Juli & December).Du finder os i lyse og handicapvenligelokaler på denne adresse:NetværkskontaktenJens Benzons Gade 54 B st.5000 Odense C (indgang fra gården).Jens Benzons Gade er en sidegade tilVesterbro, tæt ved Føtex.Vi glæder os til atbyde dig velkommen.

Gratis juridisk rådgivningDen 2. torsdag i hver måned tilbyder vigratis juridisk rådgivning på:Netværkskontakten kl. 17 - 19.Du kan komme med både små og storespørgsmål hvor 2 advokater står klar til athjælpe dig. Alle er velkomne.

Foreningen for førtidspensionister

4-Kløveren

BESTYRELSE:Formand: Susanne K. Jensen,Nørkjærsvej 18, 9280 Storvorde,Tlf. 98 31 72 17Næstformand: Jytte Larsen,Tlf. 98 31 67 40Kasserer: Ilse Jensen,Tlf. 98 10 00 28Sekretær: Ea V. Jensen,Tlf. 40 75 99 09Karen Christoffersen,Tlf. 98 31 84 75


Fredericia

BESTYRELSE:Formand: Lena Krog Pedersen,Nagbølvej 43, 6640 Lunderskov,e-mail: [email protected]. 75 58 60 40 mellem kl. 7.30 - 8.30 og efter kl. 20Næstformand: Georg Lillie Kongensstræde 37, 7000 FredericiaTlf. 75 91 30 31 - 41 56 30 [email protected]: Irma BengtssonHavepladsvej 817000 [email protected]. 75 91 34 80/21 94 60 60


Fyns Amt - LFF Odense

BESTYRELSE:Formand: Arne DenckerStavadgyden 201, 5270 Odense NTlf. 66 18 06 83Træffes bedst hverdage 15°° - 18°°Næstformand: Liselotte NielsenOtte Rudsvej 112, 5220 Odense SØTlf. 66 15 68 76Træffes bedst hverdage 9°° - 12°°Kasserer: Ram AppadooJuelsmindevej 36, 2. mf. tv.,5200 Odense VTlf. 23 98 09 42Træffes bedst hverdage 18°° - 22°°Bestyrelsesmedlem: Per OlesenRønnehaven 12, 5320 AgedrupBestyrelsesmedlem: Winnie SørensenSkt. Jørgens Gade 60 F, 5000 Odense CTlf. 65 31 49 24Træffes bedst hverdage 12°° - 14°°Bestyrelsesmedlem: Grethe LarsenHenriettevej 75, 5000 Odense C

Alle bestyrelsesmedlemmer kan kontak-tes på e-mail:[email protected]


Haderslev

BESTYRELSE:Formand: Hans Martin Bennetsen,Skolegade 14, 6100 Haderslev,Tlf. 74 53 23 97 - Mobil 25 77 01 78Kasserer: Karin Borchert-Jørgensen,Tlf. 60 67 06 58Bestyrelsesmedlem: Bente Weber,Tlf. 60 91 83 19Revisor: Inge-Merete-Nielsen,Tlf. 20 73 89 67Suppleant: Inge-Merete Nielsen,Tlf. 20 73 89 67Revisor Suppleant: Svend Erik LausenRepræsentant i Landsbestyrelsen:Henning Borchert-Jørgensen,Tlf. 50 59 64 52Suppleant til Landsbestyrelsen:Hans Martin Bennetsen


Åbent husVi holder åbent hus den anden tirsdag ihver måned, Mødestedet, Strandvejen10C, 5300 Kerteminde, hvor vi snakker omløst og fast, hygger os, kan komme medlidt vejledning, grine og græde sammen,og ikke mindst . . . . komme med godeideer til nye aktiviteter. Med andre ord:Socialt samvær.Vi tager også gerne en ”to mands” snak,hvis du løber panden mod en mur ved enmyndighed, en læge, eller et andet sted.Vikan også tage med dig, som bisidder, hvisdu får brug det.

Foreningen giver kaffen, og alle er velkom-ne.

Foreningens Adresse:Sybergs Have 69, 5300 KertemindeForeningens Telefon: 65 32 33 32Foreningens e-mail: [email protected] hjemmeside:123hjemmeside.dk/lff-kertemindeKontaktpersoner:Anders Nørgaard, 23 81 92 21 (Martofte)Bedst mellem: 12 – 16Britta Rise, 65 97 60 01 (Munkebo)Bedst mellem: 14 – 17John Hansen, 65 38 13 18 (Langeskov)Bedst mellem: 09 – 12Britta Due, 65 32 33 32 (Kerteminde)Bedst mellem: 08 - 12

Vores svømmehold er godt i gang, ogsvømmer 1 til 2 gange hver uge. KontaktGunvor tlf.: 65 32 44 16 for nærmereoplysninger.Vi håber på, at vores malerhold kommer igang igen her efter jul, men der vil kommebesked ud til vores medlemmer.Vi skal også ud og spille petanque igen,både i Birkende, Kerteminde og Munkebo

Generalforsamlingen vil blive afholdtmedio februar.Ring eller skriv og få den korrekte dato,når tiden nærmer sig.Der vil, ligesom sidste år, blive serveret etvelsmagende måltid lige inden.


Nordfyn

BESTYRELSE:Formand: Joan Andersen,Rugårdsvej 921, 5471 SøndersøTlf. 30 22 01 34Kasserer: Dorthe Bondesen,Svinget 27, 5450 OtterupTlf. 46 98 53 09 • mobil: 20 88 58 29e-mail: [email protected]ær: Vibeke Rasmussen,Chr. Koldsvænget 8, 5471 SøndersøTlf. 64 84 14 07e-mail: [email protected]: Torben Thomsen,Ømosevej 2B, Skovby, 5400 BogenseTlf. 64 81 31 12Bestyrelsesmedlem: Ida Rasmussen,Østrupskovgårdsvej 51, 5450 OtterupMobil 26 74 41 96e-mail: [email protected]


Sydfyn

BESTYRELSE:Kasserer: Estrid Heldager,5700 Svendborg,Tlf. 62 21 83 58 træffes bedst hverdage 14.00 - 15.00


Kerteminde

BESTYRELSE:Formand: Britta Due,Sybergs Have 69, 5300 KertemindeTlf. 65 32 33 32Næstformand: Anders Nørgaard,Fyns Hovedvej 478, 5390 MartofteTlf. 21 81 92 21Kasserer: Britta RiseLærkehaven 63, 5330 MunkeboTlf. 65 97 60 01Repræsentant i Landsforeningen:Hanne Jeppesen


Ikast-Brande

BESTYRELSE:Formand: Villy Sørensen,Tove Ditlevsensvej 67, 7430 Ikast,Tlf. 97 15 46 60e-mail: [email protected]æstformand: Kaj Byrgesen,Karen Blixensvej 66, 7430 Ikast,Tlf. 97 15 60 30,e-mail: [email protected]: Henny Poulsgaard,Ved Grønningen 5, 7430 Ikast,Tlf. 97 15 35 96Revisor: Birthe Søndergaard,Akacieparken 21, 7430 Ikast,Tlf. 97 15 56 54e-mail: [email protected] og IT: Eddie Sørensen,Vestervang 16, 7441 Bording,Tlf. 28 72 69 36,e-mail: [email protected]

Hjemmeside:www.flex-klub-ikast-brande.dk


Faaborg - Midtfyn

BESTYRELSE:Formand og fungerende suppleant tillandsbestyrelsen og kontaktperson iKorinth og omegn: Henrik Hansen,Viadukten 1, 1sal, Korinth,5600 FaaborgTlf. 25 13 82 85Næstformand og Sekretær og repræs-entant til landsbestyrelsen og kon-taktperson i Faaborg: Heidi Kryger, ChrlX vej 19, 1tv, 5600 FaaborgTlf. 27 41 36 21Kasserer og kontaktperson i Nr.Lyndelse og omegn: Karlo Elmelund,Pilevej 3, Nr. Lyndelse, 5792 ÅrslevTlf. 65 90 10 78Bestyrelsesmedlem:Connie List,Sallingevej 5, Ølsted, 5672 BrobyTlf. 63 63 60 36 - Mobil 23 36 67 23Bestyrelsesmedlem og 1. suppleant tillandsbestyrelsen (langtidssygemeldt):Bente Tjawst,Gl. skolevej 35, Svanninge, 5600 FaaborgTlf. 64 89 36 06Bestyrelsesmedlem og kontaktpersoni Broby og omegn: Bent Holmegaard, NyStenderupvej 12, Ny Stenderup, 5672Broby,Tlf. 25 56 33 09Bestyrelsesmedlem og kontaktpersoni V. Åby/Åstrup og omegn:Lilly Svendsen, Strandvej 71, Vester Åby,5600 Faaborg,Tlf. 62 61 65 96Hjælper i bestyrelsen og kontaktper-son i Årslev og omegn: Ghita Larsen,Svendborgvej 12, 5792 Årslev,Tlf. 21 68 97 99Hjælper i bestyrelsen: Tina Wilhelmsen,Fallevej 5, 5772 Kværndrup,e-mail: [email protected]

E-Mail:[email protected]


GeneralforsamlingHUSK: Generalforsamling 2007!Mandag den 19. febrbruar 2007 kl. 19.00 i3F Huset, Byskellet 33, 6950 Ringkøbing.

Hvad koster det ?Kontingent om året i kr. 200,-

For ægtepar/samlever om åretKr. 300.- Støttemedlemmer. Kr. 75,-Vi modtager også gerne støttebidrag.

Personlig rådgivningDer er personlig rådgivning hver onsdagfra kl. 13.00 til 15.00:Forsamlingsbygningen Østergade 99800 Hjørring.Tlf. 98 90 39 79

Her kan man møde, og evt. nyde en kopkaffe med bestyrelses medlemmer ogrådgiver for lokalforeningen for førtids-pensionister i Nordjylland.

Du kan godt møde op uden aftale, medhvis du på forhånd ved at der er noget du”har på hjertet” er det en fordel at dukontakter, og får en aftale med en rådgivereller et bestyrelsesmedlem.

Vi beder om at i vil viser hensyn til voresprivatliv, og kontakter os på hverdage og idagtimerne.

FOF KURSUS September 2006FOF har i samarbejde med Foreningen ForFørtidspensionister i Nordjylland, arrange-ret kurset.

Vi var samlet 12 piger og hver morgen, fikvi serveret kaffe og rundstykker, så dagenstartede dejligt.

Søren Jensen, der er centerleder i Hjørring,startede med, at fortælle om FrivilligtSocialt Arbejde og hvad det indebærer.Ligeledes var han inde på moral og etik.

I Den Ny Hjørring Kommune skal SørenJensen være beskæftiget med DetFrivillige Arbejde, så det er noget af enmundfuld han påtager sig, så derfor harhan anmodet om en medhjælper(organi-sator). Der blev også afholdt foredrag afFOA.

Så kom Erik på besøg. Han er tidligerenarkoman, så det var noget af en historie,han kunne berette.

Psykoterapeut Flemming Olsen kiggedeogså indenfor, også han kunne fortælleom ting, vi intet anede om.

Det var en meget lærerig uge og vi erglade for vi deltog i kurset.

Arrangementskalender:Den 11.12.2006 kl. 18.00:Julefrokost med pakkespil afholdes i Defrivilliges mødested, Vettelsgade 2,7900Nykøbing M.Den 18.01.2007 kl.19.00:Medlemsmøde. Idrætslæge og reumato-log Palle Holck kommer og fortæller omsmertelindring. Denne gang afholdesmødet i Støberisalen, Holgersgade 7, 7900Nykøbing M. Kaffe med brød kan købes.Den 21.02.2007 kl.19.00:Generalforsamling og derefter underhold-ning.Den 21.03.2007 kl.19.00:Medlemsmøde. Psykoterapeut AaseGrønbæk kommer og fortæller omNærvær og stresshåndtering med krop-pen og sindet i fokus.Den 18.04.2007 kl.13.30:Medlemsmøde. Bankospil.


Vestjylland

BESTYRELSE:Formand: Frank Eilertsen,Heboltoft 63, 6950 Ringkøbing,Tlf. 97 32 25 40e-mail: [email protected]:Marianne Svendsen,Heboltoft 35, 6950 Ringkøbing,Tlf. 97 32 36 84e-mail: [email protected]: Per Fredskild,Grønlandsgade 6, 6950 Ringkøbing,Tlf. 97 32 27 70e-mail: [email protected]ær: Eva Ulla Olsen,Alkjærparken 15, 6950 RingkøbingTlf. 97 32 20 78e-mail: [email protected]. suppleant: Gerda Thorsted,Velling Kirkeby 69, 6950 Ringkøbing,Tlf. 97 32 38 362. suppleant: Jan Kipker Christensen,Tulipanhaven 22, 6950 RingkøbingTlf. 20 30 12 64mail: [email protected]


Thy/Mors

BESTYRELSE:Formand: Annemarie Saaby,7900 Nykøbing Mors,Tlf. 97 72 26 44e-mail: [email protected]æstformand: Pia Correll Mouritsen,7900 Nykøbing Mors,Tlf. 97 72 07 34e-mail: [email protected]: Alvilda Nielsen,Dragstrup, 7950 Erslev,Tlf. 97 74 40 47e-mail: [email protected]ær: Birthe Rahbek NielsenSundby, 7950 Erslev,Tlf. 97 74 62 59e-mail:[email protected] bestyrelsesmedlem:Heather Pullen,7700 Thisted,Tlf. 96 17 04 74e-mail: [email protected]: Knud Rask Nielsen,7700 Thisted,Tlf. 20 21 59 81Suppleant: Karl Johan Wraae,Outrup, 7900 Nykøbing Mors,Tlf. 97 74 43 24e-mail: [email protected]

Hjemmeside:www.foertidspensionisterthymors.dk

(Fortsættes side 27)


Nordjylland

BESTYRELSE:Formand: Lona Nørlev,Askevej 15, 9480 Løkken,Tlf. 98 99 16 26 - Mobil 20 68 14 18e-mail: [email protected]æstformand: Anna - Lise Kiel,Rundmarken 3 B, Harken. 9800 HjørringTlf. 98 91 16 63 - Mobil 41 61 16 63e-mail: [email protected]: Birthe Gotfredsen,Bedelundvej 39, 9830 Tårs,Tlf. 98 95 84 02Bestyrelsesmedlem: Tove Jensen,Tøtmosen 29, 9800 Hjørring


Åben Rådgivning:Sted:De Frivilliges Mødested,Vettelsgade 2,7900 Nykøbing Mors Tid:2. og 4. tirsdag hver månedkl. 13.30 til 15.30

Sted:De Frivilliges husVestergade 74 A7700 Thisted Tid:1. og 3. onsdag hver månedkl. 16.00 til 18.00

Sted:”Klinik for Fysioterapi”Birkevænget 77730 HanstholmTid:4. onsdag hver månedkl. 14.00 til 16.00

Hyggeklub:På onsdage i ulige uger fra kl. 09.30 til12.30 har vi hyggeklub i Plantagehuset iThisted.Vi laver det vi har lyst til lige fraingenting til spil, håndarbejde evt. enudflugt, kort sagt man bestemmer heltselv. Men vi hygger os og får altid en godsnak.

GeneralforsamlingGeneralforsamling afholdes 07/03-07kl.17.oo i bygningen.Forslag skal være bestyrelsen i hændesenest 8 dage før.

KigInd-møderÉn gang om måneden (dog undtaget juliog august måned) holder vi KigInd –møder, både i Nykøbing F og i Næstved.Her har du mulighed for at møde andremedlemmer af foreningen, og et bestyrel-sesmedlem vil altid være til stede veddisse arrangementer. Kom og få en snak,uanset om du er medlem eller ej.Næstved: den første torsdag i månedenkl. 1400 - 1700 i Futura Centret,Ringstedgade 20, 4700 Næstved Nykøbing F: den første mandag i måne-den kl. 1500 - 1700 i FriseCentret,Frisegade 25, 4800 Nykøbing F.

Der er mulighed for at købe kaffe og kagem.m. til fornuftige priser.Du skal ikke tilmelde dig Kig Ind - møder-ne …bare kig ind.

GeneralforsamlingDer afholdes generalforsamling !Torsdag 22. februar 2007 kl.16.00.Generalforsamlingen afholdes i Futura-Centret, Ringstedgade 20, 4700 Næstved.

Indkaldelse pr. brev følger, men skriv alle-rede nu datoen i din kalender så vi kanmødes om denne årlige og nok så vigtigebegivenhed.

Venlig hilsen bestyrelsen

TelefontidVores nye telefontid er: Mandag, Onsdagog Fredage fra kl. 10-12 på tlf. 25115008.Kontoret er åbent: Første Fredag i mdr. Frakl. 10-12 og sidste Fredag i mdr. Fra kl. 12-14. det foregår i Griffenfeldsgade 58 påNørrebro, i er velkommen ind og få ensnak med os.

Når der kommer gang i aktiviteterne, får idet nye tlf. nr. så i kan ringe og spørge omden aktivitet det nu må være i kunnetænke jer at være med til.Besøg os gerne på vores hjemmeside, somjeg syntes er ved at ligne noget, dermangler lidt endnu, men ok. Den hedder:www.123hjemmeside.dk/LFF-STORKBH - husk det sidste skal være med stort.

GeneralforsamlingVi afholder generalforsamling den 2-2-07kl. 10. I Griffenfeldsgade 58.Vores kontorer lukket fra og med den 22-12-06, viåbner igen den 5-1-07 kl.10.

En hilsen fra KøbenhavnJeg vil gerne på mine og bestyrelsensvejne, sige tak for al den støtte og hjælp, vihar fået i de forskellige foreninger rundt ilandet.

(Fortsættes side 29)


Vejle

BESTYRELSE:Formand: Else Aistrup,Tlf. 75 72 00 07e-mail: [email protected]: Jan Kjær Frimann,Tlf. 75 89 09 87 - Mobil 40 27 91 68e-mail: [email protected] Suppleant: Kirsten StoltenborgSuppleant: Ulla NielsenSuppleant: Jonna Jacobsen


København

BESTYRELSE:Formand: Jan B. Olsen,2400 København NVNæstformand: Carsten Lønborg Hansen,Suppleant: Finn Eflant,2620 Albertslund


Storstrøm

BESTYRELSE:Formand: Arne Cederholm,Åsø Bygade 25, 4171 Glumsø,Tlf. 57 64 69 54e-mail: [email protected]æstformand: Henrik Hjorth,Lindhøjvej 3, 4800 Nykøbing F,Tlf. 24 83 14 24e-mail: [email protected] Kasserer: Jan Busse,Ferskenvej 38, 4700 Næstved,Tlf. 35 12 53 28e-mail:[email protected]ær: Steen Sepstrup,Smedebakken 43,Tybjerglille Bakker,4160 Herlufmagle,Tlf. 57 64 29 05 • 20 87 33 17 e-mail: [email protected] Bestyrelsesmedlem: Gitte Olesen,Kornbakken 33, st. tv.,4700 Næstved,Tlf. 55 77 34 56 • 22 87 84 41 e-mail: [email protected]: Ole F. Olsen,Ljungbyvej 2, Postboks 51, 4340 Tølløse,Tlf. 59 18 52 51 - 21 48 47 21e-mail: [email protected] Bestyrelsesmedlem: Carsten Dyja,Rosengården 109, 4990 Sakskøbing,Tlf. 54 70 70 32e-mail: [email protected]: Inge Thorsen,Engvej 18B 90, 4700 Næstved,Tlf. 55 72 24 05Revisor: Niels Kjems,Runestenen 40, 4700 Næstved,Tlf. 55 77 05 66 • 20 93 03 56e-mail: [email protected]: Kurt Wuldum Larsen,Nellikevej 9, 4700 Næstved,e-mail: [email protected]


Sponsoreret


1. Fokus på lægekonsulenternes rolle.2. Midlertidig førtidspension til borgeren, når det er be

sluttet, at det enten er fleksjob eller førtidspension borgeren skal have.

3. Oprettelse af arbejdsvurderingsinstitutioner geografisk,svarende til kommuner eller amter, hvor man skal have ansat alle de specialister, som er nødvendige for at kunne vurdere borgerens funktionsevne i forhold til alle erhverv. (Dette burde kunne gøres på 1-2 uger). Dette for at borgeren ikke som nu bliver mere syg jo længere tid sagen er uafklaret. Det medfører ofte mange flere udgifter for det offentlige i form flere lægebesøg og hospitalsophold.

4. Social domstol under landsretten. Derved hurtigere afgørelse.

5. Oprettelse af sociale bruger- og klagenævn. Dette kunne være sammensat af repræsentanter fra brugerorganisationer, jurister og socialrådgivere.

6. Udbredelse af folderen "Hvis man bliver syg ellerrammes af en ulykke, hvad så?"

7. Få afklaret, hvor man skal sætte den nedre grænse for,hvor mange timer man kan sende borgeren ud i fleksjob. Hvis det kun er 2 timer om dagen, burde det så være frivilligt om man vil i fleksjob eller om man ønsker førtidspension.

8. Få afskaffet den økonomiske ægtefælleafhængighed forførtidspensionister.

1. Foreningens formål er at arbejde for bedre vilkår for nuværende og fremtidige førtidspensionister, og langtidssyge, fleks – og skånejobbere.

2. At deltage aktivt og seriøst i den løbende debat vedr.nuværende og fremtidige førtidspensionister, langtids-syge, fleks – og skånejobbere.

3. At søge retssikkerheden i forvaltningen fremmet ved behandling af sager vedr. førtidspension, langtidssyge

fleks – og skånejobbere.4. At oplyse Folketinget og befolkningen om levevilkårene

for nuværende førtidspensionister og for fremtidige ansøgere om førtidspension, fleks eller skånejob.

5. At støtte en landsdækkende opbygning og synliggørel-se af foreningens formål og virke.

6. Foreningen er partipolitisk og religiøs neutral.

Landsforeningens formål

Mærkesager

Vi er jo som sagt ret spæde.Tak til Carl-Erik for nogle gode kurser, det giver engod ballast. Jeg håber i det nye år at fågang i nogle gode aktiviteter for voresmedlemmer.En stor tak til vores frivillige hjælpere, degiver en god hånd med, men vi kan altidbruge nogle flere. Bestyrelsen, tak for etgodt samarbejde, det svinger derudaf.Til sidst håber jeg vi kan få nogle godetemadage, hvor vi kan udveksle erfaringerog ideer, samt nye tiltag i lov og paragra-fer.

Foreningen under opstart

Aalborg

KONTAKTPERSONER:Ninna Kristensen,Nørholmsvej 216,9000 Ålborg,Tlf. 98 34 15 81Bodil Jensen,Sportsvej 6,9000 Ålborg,Tlf. 98 12 22 16Eva Vibeke Madsen,Runddyssen 52,9230 Svenstrup,Tlf. 98 38 36 84 Birgit Roos,Frejlev,Tlf. 98 34 39 69Herdis Nielsen,Mariesvej 39,9670 Løgstør,Tlf. 98 67 88 90

Fleksudvalg

KONTAKTPERSONER:Birthe Gotfredsen,Bedelundvej 39, 9830 Tårs,Tlf. 98 95 84 02

Mads Erik Jeppesen, Kerteminde

Lena Krog Pedersen, Fredericia

Kurt Grouleff, Randers

Karin Borchert-Jørgensen, Haderslev

Støt voreannoncørerde støtter os

Landsforeningen for Førtidspensionisters

Landsbestyrelsen

LandsformandCarl-Erik NielsenStengade 83700 RønneTlf.: 21 72 30 06e-mail: [email protected]

NæstformandGeorg LillieKongensstræde 377000 FredericiaTlf.: 26 99 89 11e-mail: [email protected]

SekretærEa V JensenPetershøjvej 59280 StorvordeTlf.: 40 75 99 09

KassererAlvilda NielsenDragstrup, 7950 ErslevTlf. 97 74 40 47e-mail: [email protected]

Alle lokalforeningerne deltager i Landsbestyrelsen med en repræsentant og en suppleant.

30 førtidspensionisten 1/2007

Afsender adr.:

Landsforeningen forFørtidspensionisterv/Carl-Erik NielsenStengade 83700 Rønne

Documents

førtidspensionisten...førtidspensionisten 1/2007 3Siden sidste blad har der været en del skriverier om,at der er en hel del borgere som bliver sendt i arbejdsprøvning,selv om de