grobund01 2013MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kompoststald med flis 8

Swap – et dyrt bekendtskab 20

Mælk, mudder og motorcykel 10

grobund � INDHOLDGROBUNDGrobund nr. 01 · 2013

Udgiver:Jysk Landbrugsrådgivning

Majsmarken 1 7190 BillundTlf. 76 60 21 00

John Tranums Vej 256705 Esbjerg ØTlf. 76 60 21 00

info@jlbr.dkwww.jlbr.dk

REDAKTION:Lilli Snekmose (ansvarshavende)Tlf. 76 60 21 15 - lsn@jlbr.dk

ANNONCER:Marianne B. RasmussenTlf. 76 60 23 04 - mbr@jlbr.dk

FORSIDEFOTO: Jens Tønnesen

NÆSTE GROBUND: 22. februar

OPLAG: 13.000 stk.

LAYOUT OG TRYK: Grafisk Produktion Ribe

grobund �

Skaf digital signatur i tide 5– ellers er du i knibe ved sygdom

Storskalaforsøg med flisstald 8Her recirkuleres kvælstof

Mælk, mudder og motorcykel 10 Sundt at have en hobby!

Pløjefri dyrkning 14– sikrede problemfri høst

jlbr.dk

Alle eksperter lader til at være enige om, at dansk landbrug er kommet til et vendepunkt – ja nogen taler helt alvorligt om en gylden fremtid. Jeg deler den opfattelse, men efter min vurdering skal der meget drastiske politiske beslutninger til, før der kommer rigtig fart på væksten og jobskabelsen i landbruget. Prognoserne viser, at vi kan skabe 38.000 nye job, og dermed være med til at booste hele samfundsøkono-mien. Der er ikke noget, vi hellere vil!Men hvordan kommer vi i gang?Landbruget er i dag i en akut finansieringsmæssig fastfrosset situation, som forhindrer den enkelte land-mand i at tage hul på den lyse fremtid, alle er enige om venter forude. I tre år eller mere er der stort set

Fra chikane til ressource 16Efterafgrøder er tema i Jysk Mark

Foto: Jens Tønnesen

grobund �grobund �FORMaNDEN

ikke blevet investeret i nye produktionsanlæg og nyt inventar. Samtidig har flere landmænd frivilligt eller med tvang drejet nøglen om. Andre er flyttet til udlandet, hvor rammevilkå-rene er bedre.Den helt aktuelle virkelighed er, at vi produktionsmæs-sigt er langt nede i en bølgedal, og at vores fødevareindu-stri ser det vigende råvaregrundlag som et problem af højeste prioritet. Mejerierne er bekymret for, om de kan skaffe mælk nok, og slagterier lukker ned…Vores politikere kan – hvis de vil – bryde den is, der tru-er med at handlingslamme selv sunde landbrugsbedrif-ter. Jeg er klar over, at in-gen, heller ikke staten, har penge i overflod. Men jeg ser som en mulighed, at staten kunne give en form for ga-

ranti for indefrysning af en del af landbrugets gæld. Det er et alternativ til at afskrive gælden, for den løsning er der ikke råd til – og rimelig er den vel heller ikke!

En indefrysning her og nu kan give landbruget luft til at komme videre og få fore-taget de nødvendige investe-ringer, så der kommer gang i produktionen af råvarer. Den daglige produktion er jo de fleste steder i sig selv rentabel.Jeg siger ikke, at det er nemt, men lige nu er situa-tionen blokeret, og mange er ude af stand til at iværk-sætte de investeringer, der

er akut behov for bare for at kunne opretholde den nuværende produktion. Før-ste betingelse for at skabe indtjening og afvikle sin gæld er, at produktionen er velfungerende.

Man skal være forsigtig med spådomme, men jeg tror trods alt på, at 2013 bliver et godt år. Betydeligt bedre end 2012, som mest var præget af dår-lig økonomi og slagsmål på kryds og tværs.I landbruget tog vi det dramatiske skridt at stævne staten i sagen om vandpla-nerne. Det var rigtigt og nødvendigt, og vi vandt første halvleg, og kampen er ikke færdig endnu. Vi fik banen kridtet op, og det kan både landbruget og regerin-gen ta’ ved lære af. Jeg ser mange tegn på, at opgøret har ført til en større gensi-dig respekt. I 2012 var

tonen ofte hård – grænsende til det skingre – men vi er blevet bedre til at snakke or-dentligt til hinanden. Og så bliver der forhåbentlig ikke brug for flere retssager.Også internt i landbruget er bølgerne gået højt, og der har været splittelse i 2012, men også her føler jeg, at luften er renset, og at der nu i meget høj grad er enighed om målene, og at landmænd ikke længere skændes med landmænd. Derfor går jeg optimistisk ind i det nye år. 2013 bliver mulighedernes år.

Godt nytår!

”Staten kunne give en form for garanti for

indefrysning af en del af landbrugets gæld”

af Bjarne Larsenformand for Jysk Landbrug

Isen skal brydes

POLITISk aRBEJDE

for medlemmerneI feltenTEKST Lilli Snekmose · Redaktør · Tlf. 76 60 21 15

grobund �

Politisk sympati for markvandingTask Force-gruppen, der slås for bedre vilkår for markvanding, har været til møde med folketingspoliti-kere på Christiansborg. Her havde Bjarne Larsen som gruppens formand mulighed for at fremlægge dokumentation for mark-vandingens helt fundamen-tale betydning for land-mænd i det vestlige Jylland. Der er helt enkelt et større behov for vanding her end østpå, grundet forskellene i jordens bonitet. Til alt held er det samtidig også vestpå, der findes de største vandressourcer.For de 12 folketingspoliti-kere fra begge sider af salen – alle medlemmer af Folke-tingets Miljøudvalg – var det lidt af en øjenåbner at høre, hvor tæt koblingen er mellem markvanding og en opretholdelse af områdets husdyrproduktion og pro-duktionen af specialafgrøder som fx kartofler. Bjarne Larsen konstaterede efter mødet:- Jeg kunne mærke, de var forundrede over, at der er så lidt faktuel viden til rådig-hed, og at der bruges så lidt vand til markvanding i forhold til nedbøren.Politikerne er optaget af at bevare vandføringen i åerne

– også når der vandes, og svaret fra politisk hold har derfor været, at markvan-ding skal begrænses. Men ifølge Søren Kolind Hviid fra Videncentret for Landbrug, der også deltog i mødet, kan man ikke påvise, at der er en sammenhæng mellem den mængde vand, der pumpes op til vanding, og vandførin-gen i det enkelte vandløb. Der er derfor brug for en opdatering af den faglige viden og nogle økonomiske konsekvensberegninger, før man har et konkret grund-lag for at indføre en korrekt regulering fremover.Ti Syd-, Sønder- og Vestjyske landøkonomiske foreninger står bag Task Force-gruppen Markvanding.

Vandløbsmøder250 lodsejere fra egnens vandløbslaug deltog i no-vember i vandløbsmøder i Varde, Esbjerg og Vejen Kommuner. Situationen i de konkrete vandløb blev gennemgået, og efterføl-gende har vandløbslaugenes formænd sammenfattet rap-porter, der er sendt ind til kommunerne.Langt de fleste steder har kommunerne straks rettet op på de kritisable punkter.I Ikast-Brande Kommune gennemføres der vandløbs-møder med vandløbslaugene snarest.

Plads til udviklingPå dialogmøder med Vejle, Ikast-Brande, Esbjerg og Billund kommuner er det en tydelig tendens, at der er større velvilje til at reservere agerjord til placering af større landbrug. Alle steder sker der en opgradering, så al agerjord nu får beteg-nelsen ”særlig værdifuld agerjord”, og det betyder i praksis, at det vil være for-bundet med vanskeligheder, hvis områderne skal ind-drages til andre formål end landbrug.Andre emner fra dialogmø-derne var markvanding, randzoner, vand- og natur-planerne og en ny model for miljøtilsyn.Først i det nye år holdes der dialogmøde med Vejen Kom-mune.

Drikkevand i VejenJysk Landbrug har kom-menteret Vejen Kommunes indsatsplan for at beskytte drikkevand. Kommunen ønsker at be-skytte vandboringer med zoner fra 25 til 300 meter – de såkaldte boringsnære områder. I disse zoner vil det være forbundet med vanske-ligheder at få tilladelse til anlægsprojekter, og der vil

være særlige begrænsninger i forhold til dyrkningen af arealerne.Jysk Landbrug arbejder for at sikre, at dette ikke hin-drer eksisterende landbrug i at udvikle sig på de nuvæ-rende placeringer. Desuden ønsker man kompensation for dyrkningsbegrænsnin-ger.

grobund �

Mere end 200 deltagere i kon-ference i Billund i december fik inspiration til at gå hjem og blive bedre og mere målrette-de ledere på deres bedrifter. Med velforberedte og skarpe oplægsholdere blev de godt 200 deltagere i konferencen ”Succes i et glo-balt marked” godt oplyst om de vilkår, der gør det virkelig vanskeligt at forudsige prisudviklingen på fødevarer. Tørke i USA og gode vækstforhold på New Zealand er mægtige faktorer, som man må holde sig underrettet om og selv agere på. El-lers risikerer man at disponere sine foderhandler forkert.Om eftermiddagen blev der gået mere i dybden med danske landmænds konkurrencekraft – og overlevelseschancer. Det stod klart, at det kræver stor dygtighed og gode strategiske evner at leve af landbrug i Danmark.Du kan se oplægsholderens slideshows fra konfe-rencen på jlbr.dk.

at forudsige priserne på fødevaremarkedet svarer til i juni måned at skulle gætte, om der bliver hvid jul, sagde Thomas Carstensen, arla (forrest i bil-ledet). Bag ham Gitte Lerche-Simonsen, Eskelund a/S og karl Christian Møller fra Danish Crown.

Matthé van de Water blev på konferencen bekræftet i, at der er brug for at knytte næ-verne og klø på: ”Det er nu, vi landmænd skal vise, hvad vi kan! Der er ikke noget vigtigere end at styre og styrke min bedrift – det vil jeg bruge energien på.”

Landmand påverdensmarkedet

FormandEn og dirEKTørEnJysk Landbrug inviterer til medlemsmøde

Torsdag den 17. januar kl. 18.�0 med spisning majsmarken 1, 7190 Billund

Martin Merrild, nyvalgt formand for Landbrug & Fødevarer, og den nye di-rektør, Søren Gade, lægger op til en åben dialog med medlemmerne. Landbru-get er presset fra mange sider, og der er af og til uenighed blandt landmænd om, hvad der er den rette strategi i forhold til de politiske og økonomiske udfordringer.

Kom og hør formandens og direktørens syn på landbrugets aktuelle si-tuation, hør seneste status om retssagerne mod staten vedr. vandplanerne, randzoner og efterafgrøder og giv din mening til kende om, hvad du synes Landbrug & Fødevarer kan gøre anderledes og bedre for dig som medlem.

Tilmelding er nødvendig og sker på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk senest tirsdag den 15. januar.

(Jysk Landbrug er vært ved spisning)

kONFERENCE

grobund �

TEKST Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15

Fremtidens fakturaer er elektroniskeVæk med ringbindene

– nu kommer den elektroniske arkivkasse

E-faktura kaldes det, og nu tilbyder Jysk Landbrugsrådgivning sine kun-der den enkle og brugervenlige løs-ning, der vil gøre det til en leg at klare regningerne – og samtidig holde orden på alle bilag.

VæK mEd papirFørst og fremmest slipper vi af med papirer, der skal organiseres og sættes i ringbind.Når e-fakturaen kommer fra en leve-randør, får du den på din smartphone, din iPad eller din mail. Fx kan du sidde på traktoren, når du får regninger på telefonen. Her kan du med det samme godkende og betale regningen. Når du siger OK, går fakturaen direkte til bogføring i Ø90.

du SparEr Tid- Den fulde arkivløsning, hvor du kan modtage e-fakturaer, kontere, betale og arkivere elektronisk kalder vi Arkiv-kassen. Alt foregår i én arbejdsgang, for kunden behøver kun at have fat i bilaget én gang, forklarer Peder Fol-dager, chef for Jysk Regnskab.Det vil spare kunden masser af tid, og samtidig får han stillet et arkiv med

en gennemtænkt struktur og serverla-gerplads til rådighed. Her kan kunden gemme alle andre elektroniske doku-menter og bilag. Man behøver blot at scanne og gemme aftaler, skøder, til-ladelser osv. Alt i arkivet er søgbart, så det er let at finde et dokument, når man skal bruge det. - Det fulde udbytte får du, hvis også din revisor får elektronisk adgang til regnskabsbilagene. Arkivkassen bliver et fælles arkiv, hvor du og de rådgi-vere, du giver tilladelse, har adgang til de samme bilag.

STå på i �01�Et pilotprojekt testes lige nu igennem af kunder i landbrugsrådgivningen.Jysk Landbrugsrådgivning har forbe-redt arkivløsningen i tre år:- Vi er klar! Arkivkassen har bragt os i front inden for udvikling af E-fak-tura og elektronisk arkivering, og for kunderne bliver det den bedste løsning til prisen, garanterer Peter V. Tomsen, chef for Jysk IT.

E-FakTURa

På tlf. 76 60 23 22 svarer Peter V. Tom-sen på spørgsmål om, hvordan du kan bruge E-faktura og elektronisk arkivering.

Tænk på, hvor meget tid der i dag går med at udveksle data og sende bilag frem og tilbage, siger Peder Foldager.

grobund 7

Med en alvorligt akut syg mand på sygehuset og 80 køer i bindestald havde Ma-rianne Hansen i Hillerup ved Ribe sådan set rigeligt at spekulere på i oktober måned i år. Men oven i det måtte hun slås for at få udbetalt de sygedagpenge, som skulle sikre, at hun kunne få råd til hjælp i stalden.Problemet var, at Torben Hansen ikke i tide havde oprettet en digital medar-bejdersignatur på Virk.dk, så hans sygefravær kunne anmeldes på Nem Refusion. Og da Torben akut og delvist lammet lå på sygehuset, var det for sent. Her nytter en privat Nem ID-signatur ikke, kun en særlig signatur, som er knyttet til virksomhedens CVR-nummer.- Jeg kunne ikke ansætte vikarer, før jeg vidste, at vi havde råd til det, fortæller

Marianne. Havde det ikke været for familie, venner og naboer, som trådte til i denne periode og malkede for Torben og Marianne, så havde det set sort ud. Hun ved derfor, hvad hun taler om, når hun kraftigt opfor-drer andre til at få orden på den digitale signatur i tide!

aFViST FirE gangEFor at få sygedagpenge skulle Torbens sygefravær anmeldes, men først måtte Marianne forsøge at få oprettet den nødvendige digitale signatur. Hun forsøgte først telefonisk at få en medarbejdersignatur som hastesag, men blev af-vist, da det ikke var Torben selv ved telefonen. Så for-søgte hun at få Torben med på telefon fra sygehuset, men hans tilstand betød, at Nem ID ikke mente at kunne identificere ham

tilstrækkeligt til at kunne lave signaturen. Derefter blev der forsøgt med en skriftlig ansøgning, hvor Marianne tydeligt skrev, at hun havde skrevet under for Torben. Det blev igen afvist. Så skrev Torben selv under med ført hånd, da lidt af førligheden var kommet tilbage, og en læge og en sygeplejerske skrev under som vitterligheds-vidner. Men det blev også afvist, da Torbens under-skrift var ulæselig.En henvendelse på borger-service ved kommunen var også forgæves, da de intet kunne gøre – alt kører digi-talt.

Spild aF VigTig TidFørst ved 5. forsøg efter 14 dages sygdom var han kommet sig så meget, at han kunne skrive læseligt under.- Den tid jeg måtte slås med

Nem ID, ville jeg hellere have brugt sammen med min mand i denne kritiske situation, siger Marianne. Samtidig er hun lettet over, at der trods alt kun gik to uger, før hun kunne søge refusion:- Hvad nu, hvis han ikke var kommet på banen igen så hurtigt?Torben havde en sygedag-pengeforsikring, som be-tød, at han efter tre dages sygdom havde ret til hjælp. Sådan havde det også fun-geret, hvis han altså i tide havde oprettet en digital medarbejdersignatur til virksomhedens CVR-num-mer.Uden en sygedagpengefor-sikring kan man miste den refusion, man ellers har ret til. Man godtgøres nemlig ikke for den ventetid, der opstår, hvis man først skal have oprettet en digital medarbejdersignatur.

Skaf digital signatur i tidekritisk at mangle digital medarbejdersignatur, hvis du selv bliver akut syg

FaKTa

Hjælp Til indBErETningJysk Landbrugsrådgivning tilbyder hjælp til oprettelse af den digitale medarbejdersignatur.Vi kan også søge refusion og/eller klare indberetning på Virk.dk. Det forudsætter blot en fuldmagt fra dig, når du har fået din digitale medarbej-dersignatur installeret/oprettet.Hvis du skulle ønske det, kan du stadig selv vælge at indberette, selvom Jysk Landbrugsrådgivning har fået fuldmagt.

Kontakt sagsbehandler Kirsten Gorm Pedersen, tlf. 76 60 22 52

Fremtidens fakturaer er elektroniske

”Først ved 5. forsøg efter 14 dages sygdom

var han kommet sig så meget, at han kunne

skrive læseligt under.”

SyGEDaGPENGE

- Jeg synes køerne skal have det frit. Alle de bøjler til at styre deres adfærd - dem vil jeg gerne undgå.Mads Helms i Ejstrupholm står midt mellem de afslap-pede køer i en ny stald, hvor køerne går i dybstrø-else af flis – helt uden ad-gang til sengebåse. Køerne har oceaner af plads og kan lægge sig, hvor de vil. Men det er kun én af fordelene, hvis man skal tro Mads Helms. Komposteringsstal-den er bare aldrig afprøvet i denne skala i Danmark før, og derfor følges ekspe-rimentet på ”Sommerbjerg” af et hold forskere fra KU

Life (tidligere Landbohøj-skolen). Du må være en modig mand, når du tør satse et helt nyt staldbyggeri på en uprøvet teknik. Hvad er din plan B, hvis du har taget fejl?- Modig? Det er vist mere en ”skavank”, siger Mads ligeud om sin trang til at være banebrydende og udforske nye måder at udvikle økologien på. Men en plan B har han. Flis kan udskiftes med sand, og for en relativt lav pris kan der sættes sengebåse op i siden af stalden. Skønt dokumentationen mangler, er Mads Helms dog overbevist om, at kom-posteringsstalden er sund fornuft.

idé Fra HollandSammen med Økologisk Landsforening besøgte Mads og hans rådgiver, Erik Andersen, Jysk Økolog, for to år siden en komposteringsstald i Hol-land. Der var ingen lugt fra strøelsen, som køerne omdanner til sphagnum,

og dyrevelfærden var høj.- For mig er dyrenes komfort i højsædet. Derfor kommer de på græs om sommeren, og derfor skal de have frie rammer i stal-den. I andre staldsystemer blomstrer digital derma-titis op om vinteren, men ikke hos køer i sphagnum,

TEKST

Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15

Storskalaforsøg med flisstald

Mads Helms forsøger at dokumentere, at kompostering er vejen væk fra

konventionel halm i økostalden

grobund 8kOMPOSTERING

Oprindelig planlagde Mads Helms en stald med udendørs sengebord. Men han ombestemte

sig og valgte en stald, der ikke er så sårbar for kraftig vind og stærk kulde.

grobund 9

nævner Mads som én af fordelene.Men det var ikke let at få lov at bygge stalden i Dan-mark.Emissionen fra stalden kunne ikke beregnes, og det gav problemer i for-hold til miljøansøgningen. Ikast-Brande Kommune lod sig imidlertid overbevise af perspektiverne i komposte-ringsstalden og gav Mads dispensation. Han har nu otte år til at dokumen-tere, at metoden ikke er en belastning for miljøet, og det holder forskerne nu øje med.

KVælSToF rEcirKulErESMads er desuden optaget af at kunne recirkulere kvæl-stof ved at trække materia-ler ind, som der ikke i dag findes anvendelse for. Have-/parkaffald er én mulighed, afslået lyng fra hederne en anden.- Hvert år bliver der slået ca. 1.000 ha lyng, og det er 100 m3 pr. ha, som skal fjernes. Det meste er lyng fra heder her i Vestjylland, og det har jeg hentet noget hjem af. Det skulle være lige til at sprede i stalden. Men jeg er også i kon-takt med firmaet Komtek i Vejen, som håndterer have-/parkaffald, og det vil jeg også forsøge at bruge

i stalden. I dag ligger det bare og nedmulder på gen-brugspladserne.

FliS STigEr i priSBegge disse alternativer til flis er billigere og derfor in-teressante, for flis er steget i pris. Der skal bruges 10 m3 flis pr. ko pr. år, og det svarer ifølge Mads Helms til 1.200 kr. pr. ko. Det er dyrt i forhold til 3-400 kr. pr. ko, som han i dag bruger i en ældre stald med sand.Når strøelsen i flisstalden skiftes, spredes den som sphagnum på markerne. Det er langsomt omsætte-ligt, og fungerer især godt på græsmarker hen over sommeren.Mads ser flisstalden som en løsning i arbejdet med at udfase konventionel halm fra den økologiske mælke-produktion. Desuden me-ner han, at det gødnings-mæssigt er bedre at flytte koncentrerede nærings-stoffer i form af sphagnum end at køre med gylle over længere afstande. Ende-lig nærer han forhåbning om, at indholdet af kali og fosfor er højt i gødningen fra flisstalden – også det skal forskningsprojektet afdække.

STorSKalaForSøgMads satte først i decem-ber 165 køer ind i den nye stald, som nu er det første danske storskalaforsøg med flis som dybstrøelse. Forskerne følger eksperi-mentet og sammenholder dataene med et kontrolhold på 165 køer, som Mads Helms har gående i en nabostald med sand og fast gulv.Byggeriet af den nye stald matcher prismæssigt en traditionel stald til strøelse. Omkostningen til flis bliver det springende punkt, og derfor jagter Mads de billigere alternativer. En større sundhedseffekt og en bedre næringsstofudnyt-telse er den store gevinst, som Mads håber på. Men et sats, det er det jo, indrøm-mer han.- Jeg kommer lidt til kort, hvis jeg skal fremlægge det her helt koldt og kynisk. Men jeg har heldigvis en kone, der støtter mig, og så er jeg begunstiget af gode medarbejdere, et godt mejeri og forstående kre-ditorer i Jyske Bank, siger Mads Helms tilfreds. Hvad mere kan en land-mand ønske sig?

< Der er sparet udgifter til inventar, for stalden er uden sengebøjler. Til gengæld er der mere plads til at køerne kan både ligge og æde.

Konsulentens kommentarv/Erik andersen, chef for Jysk Økologi:

Familien Helms har altid stået for udvikling og nytænkning. De har altid gerne villet være først med det nyeste. Komposteringsstalden er bare det seneste eksempel.Dyrevelfærd er et must for Mads. Dyr, der har optimale forhold, leverer høj produktion uden nævneværdige sygdomsproblemer. Derfor er kompo-steringsstalden interessant.Komposteringsstalden skal samtidig være med til at bringe næringsstoffer ind i markdriften fra produkter, som tilfører jorden mere frugtbarhed og øger evnen til at holde på nærings-stofferne. Et ton kompost fra stalden forventes at indeholde 15 kg N, 5,5 kg P og 14,5 kg K.

Under komposteringen ændrer flisens C/N sig fra 600/1 ved indlægning til 15/1, når processen er færdig. En proces, som sker ved tilførsel af N fra køerne og forbrænding af kulstof i komposteringsprocessen.Der skal 10 m3 flis til pr. ko pr. år. Flis kan måske erstattes af have-/ parkaffald og afskåret lyng.Mads Helms har i øjeblikket 530 køer. Halvdelen af kvierne er udliciteret. Han har miljøgodkendelse til 700 køer, men skal han op på det, skal resten af kvierne udliciteres. Han råder over 250 ha til afgræsning.

Træflis klar til spredning (th).

Bag kostalden i Føvling er der indrettet legeplads til store drenge og deres motorcykler.I sin fritid skifter Peder Junker Madsen nemlig staldtøjet ud med et solidt og polstret sikkerheds-outfit, og så kan han ses – for det meste stående – på en særlig stærk og terrængående motorcykel, mens han for fuld speed bogstavelig talt kører over stok og sten. Jo vildere forhindringer, desto bedre! Hen over biler/træstammer, op og ned i vejgrøfter, op i grusbunker og ud over mudrede marker går det. Sporten hedder enduro, og

der er under 200 udøvere i Danmark med licens – og bestemt kun én, som er mælkeproducent. Men sporten passer perfekt til ham!

andrE Er miSundEligE- Jeg kan træne når det passer mig, og jeg har mit eget træningsterræn. Det er der mange i klubben, der godt kan misunde mig. De må nøjes med at træne lidt i en grusgrav, hvis de kan få lov til det.Egentlige træningsområ-der til enduro findes kun tre steder på Sjælland og to i Jylland, blandt andet et Enduroland ved Kolding. Peder mødte sporten, da en nabo og en bekendt spurg-te, om de måtte prøve at køre lidt på Peders marker. Peder sagde ja – på betin-gelse af, at han fik lov at

prøve motorcyklen. Og da han først havde følt suset, kunne han ikke få nok!

KnallErTdrEngSpringet var ret stort, for siden han stillede knaller-ten i garagen som 20-årig, havde han kun kørt bil. Så et motorcykelkørekort måtte han lige skaffe sig som noget af det første. Nu råder han over tre-fire af de specielle cykler, som minder om en motocrosser eller en offroader, men som er en letvægter på kun 110 kg, med kun én cylinder og en 4-taktmotor på 450 ccm.Er du ikke nervøs for at komme til skade. Du har jo 130 køer at passe?- Jeg har da ikke brækket noget endnu, smiler Peder, men han indrømmer, at han da har prøvet en ”back-flip”, hvor motorcyklen

stejlede så meget, at Peder røg af og motorcyklen fløj over ham og var tæt på at lande på ham.

iKKE For TøSEdrEngESporten er ikke for tøse-drenge, og en god fysik og

FaKTa

Peder Junker Madsen (39 år) driver en kvæggård med 130 køer. Han overtog den i 2004 fra faderen, Arne Madsen, der stadig hjælper til på gården. Der-udover er der endnu en medarbejder og en skoledreng.Peder bor sammen med Karen og har to piger på 1 og 4 år.Du kan læse om enduro på enduroklub.dk, dmusport.dk og dormck.dk. Peder vil gerne introducere andre for enduro. Han er altid på jagt efter en udtjent grusgrav eller lignende, som han og enduro-kollegerne kan leje til at køre i et par timer.Peder træffes på tlf. 23 64 56 93.

Mælk, mudder og motorcykel

Mælkeproducenter er ikke gode til at unde sig tid til en fritidsinteresse – Peder Junker Madsen er en undtagelse.

VROOUUM!grobund 10

TEKST

Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15

kondition er helt nødvendig. Til stævnerne kører man typisk i to til fire timer, kun afbrudt af korte spisepauser og optankning. Det kræver gode muskler og udholden-hed. Sikkerhedsudstyr og en god forsikring er et must!- Man kan ikke undgå at væl-te engang imellem. Min far er nu heller ikke så vild med at jeg kører, indrømmer han. Men Peder mener, at man SKAL kunne have en interes-se ved siden af sit landbrug. Det er sundt at slippe det hele nogen timer, siger Peder, der faktisk ikke møder modstand på hjemmefronten:- Karen siger, at jeg endelig skal tage af sted, for det er sådan en glad dreng, hun får hjem, siger Peder med et stort lykkeligt smil.Syv gange om året drager Peder og enduro-cyklen ud på heldagsudflugter til DM og andre stævner og giver den gas – med Karens velsig-nelse.

”Sikkerheds- udstyr og en god forsikring er et

must!”

grobund 11Kopasser

Enduro-kører

grobund 1�

Grovfoderforsøg er ret omkostningstunge, da der er mange kvalitetsparame-tre, som har indvirkning på det endelige økonomiske resultat. Det er ikke bare lige at gå ud og plukke kol-ber og så drage en korrekt konklusion på det grund-lag. Derfor er antallet af forsøg på området relativ lavt i forhold til fx kornfor-søgene. Jeg har valgt at kommen-tere tre resultater fra Jysk Landbrugsrådgivnings for-søg: Sortsforsøget i majs, startgødning til majs med Humifirst og forsøget med afgrødeskader ved gylleud-bringning i slætgræs. Ud over de her nævnte har der fx også været forsøg med sorter af græs, forsøg

til udvikling af græsprog-nosen og ukrudtsforsøg i majs.

majSHElSædSSorTErForsøget har været place-ret hos Arne Sørensen, Gl. Skolevej 16, 6740 Bram-ming. Forfrugten har været korn.

TørSToFprocEnTMarken blev sået i midten af april, og majsen nåede at blive færdig inden høst. En enkelt nummersort lå dog kun på 25,6% tørstof, mens Activate lå helt oppe på 41,9% ved høst. I den forbindelse bør det nævnes, at Atrium lå på 34,4%, og den sildige sort Aastar lå på 31,9% tørstof ved høst. Udbytteniveauet har såle-des været meget tilfreds-stillende med et udbytte i måleblandingen på ca. 14.000 FEN/ha.*

udByTTEDa stort set alle sorter har været klar til helsædshøst, er det de middeltidige til sildige sorter, som generelt

har klaret sig godt. Der bør dog nævnes, at der er sor-ter, som ligger over 15.000 FEN/ha. P7345 havde det største udbytte. Denne sort er en anelse tidligere end Atrium. Der er dog også sorter, som skuffer. Her kan nævnes Amagrano som på landsplan er en meget højt ydende sort, men her falder den igennem.

KValiTETDen absolutte topscorer på kvalitet var Activate med under 1,00 kg ts/Fe og 66,8 FK NDF, skarpt forfulgt af Atrium med 1,05 kg ts/Fe og 65,4 FK NDF.

BladSVampEDa forfrugten var korn, og der var pløjet, har svampe-angrebet været forholdsvis lille. Tixxien har været markant mere angrebet af både majsbladplet og majsøjeplet. Resultaterne indikeret, at der er sorts-forskelle på modtagelighe-den for svampe.

aFgrødESKadEr i SlæTgræSI dette forsøg er der set på afgrødeskader forårsaget ved gylleudbringning i slætgræs. Formålet er at vise udbyt-teforholdet mellem, hvad i dag er lovligt og slangeud-lægning, som ikke længere er lovlig. Side om side med led, hvor gyllen er nedfæl-det og /eller syrebehandlet, er der i forsøget anlagt et par led med slangeudlæg-ning uden syrebehandling.Der har været anvendt kvæggylle i forsøget.Kløvergræsmarken var udlagt i efteråret 2010. I sådan et forsøg er der altid en del med stigende mæng-der kvælstof. I de tre første led var det 170, 240 og 320 kg N/ha. Merudbyttet pr. kg N har været fra 6 til 9 FE pr. kg N ved at gå fra 170 og op til 320 kg N. Generelt kan det siges, at det største udbytte opnås ved at nedfælde gyllen eller syrebehandle den. Selve nedfældningen af gyllen koster udbytte, men det

Hvad lærte forsøgene os i år?

GROVFODERFORSØG 2012

TEKST Erik Helbo BjergmarkPlanteavlskonsulentTlf. 76 60 21 59

Afgrødeskader ved gylleudbringning i slætgræs

Handelsgødning 7 120,1 16,2 22,31 4

Handelsgødning 5 124,9 16,6 23,70 8

Handelsgødning 4 132,1 17,3 25,85 14

Nedfældet Nedfældet Nedfældet 7 124,0 17,0 24,39 14

Nedfældet Nedfældet Nedfældet X 5 119,7 17,5 23,94 16

Slangeudlagt Slangeudlagt Slangeudlagt 8 116,0 17,1 23,76 17

Syrere Nedfældet Nedfældet 5 120,8 17,0 23,83 15

Syre Nedfældet Nedfældet X 4 124,2 16,8 24,01 11

Slangeudlagt Syre Syre 7 123,9 16,8 24,46 13

Syre Syre Nedfældet 5 122,5 17,7 25,04 21

Syre Syre Nedfældet X 5 124,0 16,4 23,75 9

Syre Syre Syre 5 119,6 17,5 24,38 19

24/5 Udbytte, hkg grønt: LSD1=15 · 2/7 24/5 Udbytte, hkg grønt: LSD1=18 · 9/8 Udbytte, LSD1=11 · Udbytte i alt, hkg grønt: LSD1=34

Uden gylle Kløver, Udb, Råprotein, i alt, Udb, hkg PBV, i alt/FE ved nedfældning kar. 0-10 afgrødeenheder % af tørstf. råprotein i alt 1. slæt 2. slæt 3. slæt NEL20 i alt

Udbringningsmetode

grobund 1�

opvejes ved, at udnyttelsen af gyllen er bedre end for-ventet. Det højeste udbytte opnås, hvor gyllen er ned-fældet alle tre gange. Andre forsøg i landet har udvist samme tendens, og forsøgene fortsætter.

STarTgødning og HumiFirST Til majSDer har i forsøget været pæne merudbytter for tilde-ling af fosfor i almindelig startgødning. I forsøget har Humifirst ikke bidra-get yderligere til et højere

udbytte. I forsøget var der også et led med placeret kali sammen med startgød-ning, også her uden at der registreredes et merudbyt-te. Forsøget var dog ikke signifikant. Der er således ikke grund

til ændre på nuværende praksis med tildeling af fosfor i startgødningen.

* FEN er foderenheder Norfor.

�1. januar Mindre vådområder og vandhuller – tilskud til etablering Frist for at søge tilskud fra Naturstyrelsens lokale enheder. Det påhviler ejeren selv at indhente tilladelser til etableringen af vådområdet efter anden lovgivning. Til-ladelser skal være indhentet og gyldige inden indsendelse af ansøgningsskemaet.

1. FEBruarFlydende Husdyrgødning må udbringes.Flydende husdyrgødning skal nedfældes på ubevokset jord og til fodergræs. Tekno-logier til forsuring af gylle på Miljøstyrelsens teknolo-giliste kan anvendes som alternativ til nedfældning i fodergræs. Husk der ikke må være risiko for afstrøm-ning til vandløb, dræn mv. samt at jorden ikke må være frossen eller dækket af sne. Denne dato gælder ikke for

kvægbrug med op til 2,3 DE/ha, som skal pløjes i samme planperiode

Det er tilladt at udbringe fly-dende affald til alle afgrøder og på bar jord, dog ikke til flerårige afgrøder uden årlig høst. Husk der ikke må være risiko for afstrømning til vandløb, dræn mv.

Udyrkede landbrugsarealer i 2012 på sandjord (JB 1-4) må jordbearbejdes og tilsås med en vårsået afgrøde. På ler og humusjord (JB 5-11) må udyrkede marker jordbearbejdes og tilsås fra den 1. november forud for en vårsået afgrøde.

Fra denne dato må foder-græs nedpløjes.På JB 7-9 må fodergræs dog omlægges fra den 1. november.

FællesskemaIndberetning og ansøgning om Enkeltbetaling m.m. Tast Selv-service åbner.

Vigtige datoer

Startgødning og humifirst til majsMajshelsæd, anjou 277, Forfrugt: Majshelsæd

16 30 0 0 58 92,6 36,0 1,18 32,8 58,4

30 0 0 44 -2,2 -5,5 1,29 26,2 55,8

8 30 0 0 54 8,8 4,0 1,19 33,1 58,3

8 30 150 0 53 7,9 0,8 1,23 29,8 57,7

16 30 150 0 52 12,4 5,0 1,20 32,5 58,0

5 30 0 0 48 -2,4 -1,9 1,23 30,8 57,7

5 30 100 0 51 11,0 2,3 1,23 30,0 56,7

8 30 100 0 49 -5,5 -4,0 1,27 29,0 57,0

13 30 0 0 54 9,9 2,5 1,22 30,7 57,9

9 30 0 16 placeret 51 5,7 0,0 1,23 29,7 56,7

13 30 0 16 59 14,8 8,1 1,17 35,1 58,7

13 30 0 100 55 12,7 3,9 1,22 31,0 57,5

11/10 Udbytte, hkg tørstof: LSD1=ns

Kg P Kg N Kg 16-5-0 Kg kalium Plantehøjde cm Udb. og medudb, Udb. og medudb, Kg tørstof/FE Stivelse / i tørst FK, NDF (%) placeret placeret med afgrødeenheder hkg stivelse ved ved humifirst 27. juni 11. okt. 11. okt. 11. okt. 29. okt.

HuSK jysk plantedagOnsdag den 6. februar Majsmarken 1, Billund kl. 9.30-15.00

Hvordan behandler vi jorden?En temadag om de mange valgmuligheder i planteavl. Hør fx om pløjefri dyrkning, om dræning og driftssikkerhed og om sæd-skifte og dyrkningssystemer.

Se hele programmet på side 30.

grobund 1�

Pløjefri dyrkning sikrer bjærgning af majsafgrøderPå Isbjerg Møllegård blev majsafgrøden høstet uden problemer i slutnin-gen af oktober i en periode, hvor der ellers kun var få dage uden regn.

Den 27. november gik vi en tur i majsstubben hos Jan Møllegård Jensen, efter at afgrøden var blevet høstet uden problemer i slutnin-gen af oktober i en periode,

hvor der kun var få dage uden regn.Jan har praktiseret pløjefri dyrkning på Isbjerg Mølle-gård ved Varde i mere end 10 år. Hovedafgrøderne er grovfoder, men også korn. Der drives over 300 ha, og selv jord, som kun har fem års “omlægning”, kvitterer også for at blive dyrket pløjefri.Mange kvægbrugere har i frisk erindring, at mar-kerne ikke kunne bære snittere og vogne i dette efterår, og der er desværre

også en del marker, som ikke blev høstet. Jordens evne til at afdræne og bære er simpelthen for dårlig. Det mener Jan Møllegård med rette, at man kan gøre noget ved, og han vil meget gerne dele sine erfaringer med andre. Udover bedre afdræning og bæreevne oplever Jan, at han har en meget mere robust og dyrkningssikker jord, hvor det høje indhold af organisk materiale og omsætning gør, at af-grøderne kommer hurti-

gere fra start, har en bedre vandhusholdning, og ikke er udsat for sandflugt og erosion. Det er alt sammen gevin-ster, som han kan se giver større og større problemer ved marker drevet konven-tionelt med plov.Det har taget mange år at få denne erfaring, men gør man det rigtigt, vil man hurtigt få gevinsten. Det handler om at inte-ressere sig for det, som foregår under jordskorpen – det vil sige, at man skal

TEKST Christian HansenFaglig koordinatorplanteavlTlf. 76 60 23 97

FaKTa

Det er slående så få spor, der er i marken, ligesom jorden virker fast og afdrænet, når man graver eller går på marken. Ikke mindst tankevækkende, når jorden er så vandmættet efter lang tids nedbør!

BæREEVNE

Jan Møllegård Jensen (th) deler ud af sine erfaringer på Jysk Plante-dag den 6. februar i Billund.

grobund 1�

bruge sin spade, se på komprimeringen, vurdere roddybde, krummestruk-tur, omsætning og regn-orme mv. Jan Møllegård fortæller levende om sine erfarin-ger, og at det ikke bare er “luftkasteller” bliver un-derstreget af de faktuelle ting, som man kan se med det blotte øje, når han viser, hvad der foregår over og under jordoverfladen.På Jysk Plantedag den 6. februar i Billund kom-mer Jan Møllegård og præsenterer, hvordan han praktiserer pløjefri dyrk-ning. I løbet af dagen vil vi i indlæg komme ind på helt konkrete ting som jordbehandlingsstrategi, maskinøkonomi og strategi for at holde et højt indhold af organisk materiale i dyrkningslaget.

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København VTlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

DLR Kredit yder ReaLKReDitfinansiering til alle landbrugsformålKontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 67Steen J. KlaabyRoagervej 2126760 Ribetlf. 70 24 34 67Fax: 70 24 35 67e-mail: sk@dlr.dk

Område 68Kristian ClausenFrydendalsvej 11Nordenskov6800 Vardetlf. 70 24 34 68Fax: 70 24 35 68e-mail: kc@dlr.dk

Område 70Simon Simonsen»Wissingsminde«Wissingsmindevej 186640 Lunderskovtlf. 70 24 34 70Fax: 70 24 35 70e-mail: sis@dlr.dk

Område 61Jens Hasling Frandsen»agentoft«Jelsvej 376630 Røddingtlf. 70 24 34 61Fax: 70 24 35 61e-mail: jhf@dlr.dk

Område 71Jens Ravn»anesminde«Ådalvej 26Hvejsel7300 Jellingtlf. 70 24 34 71Fax: 70 24 35 71e-mail: jr@dlr.dk

Område 72Steen Lauridseneg Mosevej 27200 Grindstedtlf. 70 24 34 72Fax: 70 24 35 72e-mail: stl@dlr.dk

Område 80Peter ejnar StrædeSønderbyvej 3Stauning6900 Skjerntlf. 70 24 34 80Fax: 70 24 35 80e-mail: pst@dlr.dk

Store ormehuller virker afdrænene og bliver til rodgange.

Jorden er som en svamp og kan holde på vand.

Christian Hansen.

Jan Møllegård Jensen.

TEKST Christian Holmgaard kringJuniorkonsulentTlf. 76 60 21 67

EFTERaFGRØDERgrobund 1�

En veletableret olieræddikemark.

Fra chikane til ressource FaKTa

N-optagelsen falder med 2 kg N for hver dag såtidspunktet udskydes i august.

Efterafgrøder er kommet for at blive, og derfor vil vi i Jysk Landbrugsrådgiv-ning belyse, hvordan man får det bedste ud af situa-tionen.Seneste tiltag på området er, at dele af landet bliver ramt af krav om ekstra 16-20% efterafgrøder. Det drejer sig i vores område om vandoplande til Ringkø-bing Fjord, Vejle Fjord og Kolding Fjord.

TEma om EFTEraFgrødErI et forsøg på at vende efterafgrøderne fra at være en chikane til at blive en

ressource, har vi valgt ef-terafgrøder som et tema, vi belyser de næste to-tre år.

Vi fokuserer på fire emner:lForskellige arter og

sorterlEtableringstekniklSåtidspunktlEftervirkningMetoden bliver forsøg og demonstrationer. Gentagel-sen over flere vækstsæso-ner giver os en rigtig god mulighed for at se effekten af efterafgrøderne på den efterfølgende afgrøde.

HVorFor EFTEraFgrødEr?Vi kan vælge at svare ”fordi vi skal”. Men man kunne også svare ”fordi det er nødvendigt”. I takt med at ressourcerne på verdensplan bliver mere efterspurgte, er det vigtigt, at vi bruger de nærings-stoffer, der er til rådighed. Derudover giver efterafgrø-der mulighed for at vi kan

forbedre og vedligeholde vores egne ressourcer i form af bedre jordstruktur.

FrugTBarHEdI fremtiden vil der forment-lig blive større efterspørg-sel på halm på grund af efterspørgsel fra biogas og til andre former for bio-energi. Det resulterer i, at vi fjerner organisk mate-riale fra markerne. Derfor er det vigtigt, at vi finder metoder, hvorpå vi kan tilføre organisk materiale til jorden. Efterafgrøder er gode til at ”holde jordstrukturen i ba-lance”. Der er dog forskel på effekterne af de forskel-lige efterafgrøder. Græs som efterafgrøde efterla-der et meget stor og fint rodnet, hvilket bidrager til jordens organiske pulje og dermed øger jordens evne til at binde vand og kvæl-stof. Derfor er græs som efterafgrøde ofte en god

løsning på sandjord, da den giver en bedre jordstruktur i det øverste jordlag. En efterafgrøde som olie-ræddike har et mere dyb-degående rodnet, hvilket gør, at den løsner jorden i dybden. Samtidig generer den spalter i jorden, som gør den mere iltholdig og bedre til at afdræne. Der-med har græs og olieræd-dike to forskellige måder at gavne jordens frugtbarhed på. I forhold til evnen til at optage N, så har korsblom-strede afgrøder et højere potentiale end græs. Dog kræver det optimale vækst-forhold.Men hvad er egentlig den mest optimale efterafgrøde for landmænd i vores om-råde og for de enkelte be-driftstyper? Det er et andet spørgsmål, som vi også vil bestræbe os på at besvare.

grobund 17

Fakta

Genereltl Udgør 15,8 % af det samlede dyrkede

areal i vores områdel Korsblomstrede efterafgrøder giver

op til 25 kg N i eftervirkningl Græsefterafgrøder giver op til 15 kg N

i eftervirkningl Efterafgrøder forbedrer jordstruktu-

ren

relevante etablerinGsdatoerl Græs som efterafgrøde,

senest 1. augustl Korsblomstrede efterafgrøder,

senest 20. augustl Mellemafgrøder (korsblomstrede),

senest 20. juli

destruerinGsdatoerl Græsefterafgrøder i korn,

efter 20. oktober (ved 2,3 DE-ejen-domme er det 1. marts).

l Korsblomstrede efterafgrøder, efter 20. oktober.

l Mellemafgrøde, efter 20. september. l Efterafgrøder i majs, efter 1. marts.

En veletableret olieræddikemark.

såtidspunkterSom for alle andre afgrø-der er selve etableringen meget vigtig i forhold til plantens udvikling. Det gælder specielt korsblom-strede efterafgrøder, da de har en kort vækst sæson. Etableringen kommer derfor i fokus, når vi ser på, hvordan vi samlet set opnår den bedste effekt af efterafgrøderne? lSåning før høst?

(Korsblomstrede)lSåning efter høst?

(Korsblomstrede)lSåning af græs i foråret?

Forsøg har vist, at for hver dag såtidspunktet af olie-ræddike udskydes i august, falder N-optagelsen med to kg N pr. ha. Disse resul-tater vil vi prøve at holde vores forsøg og demonstra-tioner op imod.

etablerinGsmetoderValget af metode bliver ofte truffet på baggrund af omkostningsniveauet og den oplevede effekt af de enkelte metoder.I forbindelse med en demonstration belyser vi økonomi og eftervirkning ved følgende etablerings-metoder: lSpredning med elspreder

l Såning med tallerken-harve med elspreder

lGrubbesåninglSåning med markstriglelSpredning i forbindelse

med sprøjtningYderligere etableringsmeto-der kan blive aktuelle.Ud over økonomi og efter-virkning finder vi svar på, hvor fleksibel den enkelte

etableringsmetode er. Er man fx tvunget til at så efter høst? Eller giver etab-leringsmetoden mulighed for etablering både før og efter høst? Vi går efter at pege de etableringsmetoder ud, der er mest sikre på den lange bane.

Dybde rodnet i cm

0

50

100

150

200

250

300

Rajgræs Cikorie Farvevajd Olieræddike

Herning

Odense

Kolding

Kilde: Kristian Thorup-Kristensen, DJF Forskningscenter Årslev

Foderradis (structurator) etableret 7. august efter høst, så sådan ud den 1. december. De store rødder har en god løsnende effekt.

olieræddike etableret før høst 1. august. sådan så den ud 1. december. mindre god fremspiring på grund af pletter med halm, men ellers er planterne veludviklede.

grobund 18

Når en landmand får to kroner for et kilo korn, og mel henne i supermarke-det sælges for 21 kr., så er det ikke sært, hvis mange producenter godt kunne tænke sig at få en større bid af kagen.- I rådgivningen har vi mange kunder, der frem-stiller et godt – ja ligefrem et sublimt – produkt, og i rigelige mængder. Der er et eksempel med en økologisk landmand, som produce-rede 2.000 tønder spisekar-tofler i fineste kvalitet. Men landmanden fik ikke fat i kunderne, og de skønne drømme om at tjene ekstra penge bristede. Kartoflerne endte som kvægfoder!Det er den slags historier, der har fået økologikon-sulent Henning Sørensen til at tage fat på begrebet værditilvækst. - Historisk set er landmænd vant til at aflevere varen

ved porten til slagteriet eller mejeriet. At markeds-føre, pakke og distribuere har man ladet andre kloge hoveder tage sig af. Men vil man have mere for sine varer, så skal man i gang med værditilvækst, forkla-rer han.- Skal landmanden hæve sin indtjening op på en større klinge, så skal han slippe produktet på et hø-jere niveau i værdikæden. Kødet skal udskæres, pak-kes og køres til køberens hoveddør. Eller kartoflerne skal pakkes og forsynes med eget logo.

mød marKEdETTiden er moden, vurderer Henning Sørensen, som mener at dansk landbrugs forspring inden for bulk-produktion bliver mini-meret, i takt med at andre lande lærer kunsten. - Men at komme op på cyk-

len og virkelig tilføre sin vare mere værdi, kræver det, der på nyjysk hed-der et nyt ”mindset” hos landmanden. Spørgsmålet i dag er, om vi kan produ-cere det, der sælger – det handler ikke længere om at sælge det, vi producerer! Landmandens/værditilvæk-sterens fokus skal derfor udover produktionen i høj grad drejes mod markedet, hvor landmanden skal for-stå at forretningsgøre sin vare og sin produktion lige fra begyndelsen.Fy-ord som prissætning, markedsanalyse, produkt-

udvikling, distribution, business case og netværk på det nye marked er nødt til at indfinde sig i begrebs-verdenen. Noget af en ud-fordring, men det er også vildt spændende, forsikrer Henning Sørensen, for det er her pengene eller mer-værdien kan ligge.Måske det allermest grænseoverskridende er, at landmanden for at opnå værditilvækst er nødt til via PR og produktanprisning at gøre opmærksom på sig selv og sit produkt... derfor denne artikels overskrift.

VæRDITILVækST

Ikke hviske – men råbe!Om kunsten selv at score kassen ved at producere det, der kan sælges – fremfor blot at sælge det du producerer.

TEKST

Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15

FaKTa

Jysk Landbrugsrådgivning deltager i et projekt, hvor vi klæder os yderligere på til også at matche værditilvæksterens behov for processtyring, netværksop-bygning og en større orientering mod markedet.

Hør fx om mulighederne for at danne såkaldte Matrix-brug, hvor en række landmænd lokalt går sammen om at producere, forarbejde og afsætte til en afgrænset gruppe af forbrugere.

”Vil man have mere for sine varer, så skal

man i gang med værditilvækst”

Er du interesseret i yderligere oplysninger, kan du kontakte:

Henning SørensenØkologikonsulentTlf. 76 60 23 69

Peter ChristensenDriftsøkonom Tlf. 76 60 21 86

Axel Månsson fra Brande er et godt eksempel på en landmand, der har opnået værditilvækst på sine produkter ved selv at stå for pakning, PR, salg og distribution.

Foto: Jens Tønnesen

grobund 19

Med det formål at få større viden om nyere spisekar-toflers egnethed til øko-logisk dyrkning anlagde Jysk Økologi med støtte fra Landbrugets Kartof-felafgiftsfond i 2012 en demonstrationsmark hos Oluf Sørensen. Foruden at observere nye sorter blev der testet forskellige parti-er fra læggekartoffelavlere med de kendte sorter Ditta og Sava. Der blev anlagt i alt 43 parceller med 32 forskellige sorter.

Der var bemærkelsesvær-dig stor forskel på fremspi-ringstidspunktet mellem de forskellige partier inden for samme sort af henholdsvis Ditta og Sava. Forskellen, som var helt op til 10-14 dage, kan hen-føres til læggematerialets kondition, som er påvirket af sidste års dyrknings-forhold, sygdomsangreb og ikke mindst af, under hvilke forhold knoldene har været oplagret hen over vinteren. Derimod var dato for kar-toffelskimmelangreb næ-sten ens inden for samme sort. Flere af de sent og uens fremspirede partier og sorter havde en betydelig højere frekvens af rodfilt-svamp.Godt læggemateriale har

stor betydning for at opnå en acceptabel knoldstør-relse, inden skimmelen stopper væksten.

På ”Åben Mark” dagen den 16. juli gav repræsentanter for sortsejere orientering om de enkelte sorters kvalitetsegenskaber. Der

var stor interesse fra hele landet, da der var 50 frem-mødte.Det er ikke muligt at frem-hæve nogen sorter fremfor andre på baggrund af dette ene forsøg. Men der var flere interessante sorter, især i den kategori, der optages og sælges tidligt på sæsonen.Demonstrationsprojektet fortsætter i 2013, hvor der opsamles flere data om-kring kvalitet på de enkelte sorter. Også i 2013 bliver der arrangeret en mark-dag, hvor forskellige tiltag i økologisk kartoffeldyrk-ning vises frem.

32 kartoffelsorter testet til økologiDemonstrationsprojekt med økologiske spisekartofler fortsætter i 2013

TEKST

kjeld ForsomØkologikonsulentTlf. 76 60 23 67

”Et sundt og velkonditioneret

læggemateriale er grundlaget for et

godt udbytte!”

Tilskud til ny teknologi på økologiske bedrifterMangler du ny teknologi på din økologiske bedrift, så læs videre her. I ansøg-ningsrunden 2012-2013 er der afsat 40 mio. kr. til ordningen. Der kan ydes tilskud på 40% af de til-skudsberettigede udgifter. Investeringen skal udgøre minimum 100.000 kr.

HVad Kan man Få TilSKud Til?Listen er meget lang, og den kan nærlæses på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Her blot nogle

udvalgte eksempler på, hvad tilskudsberettiget ny teknologi kunne være:Bedre hytter til søer med automatisk tilsyn med ka-mera, mikrofon og beskyt-tet rede for smågrise.Heattimer, intelligente låger og led samt drivveje kan søges til kvæg. Som no-get nyt kan der i år søges til frisk græsfodring i stal-den i form af frontmonteret skivehøster, opsamlervogn og fodringssnegl. Autostyring, radrenser, gyllenedfælder og kvik-kil-

ler kan søges til markbru-get.

To TilBudHvis du vil søge tilskud, skal der sammen med an-søgningen ligge minimum to tilbud på den ønskede investering. Begynd straks at indhente tilbudene, da det erfaringsmæssigt er dem, vi mangler lige op til ansøgningsfristen.

anSøgningSFriSTI Jysk Landbrugsrådgiv-ning er driftsøkonom

Maria Eugster Klug, tlf. 76 60 23 72 eller økologi-konsulent Lisbeth Tønning, tlf. 76 60 23 66 behjæl-pelig med udfyldelse af ansøgning og besvarelse af spørgsmål. Ansøgningsfristen er den 31. januar 2013.Læs mere på: naturerhverv.fvm.dk. Vælg ”Landbrug”, dernæst ”Økologi”, dernæst ”Tilskud til økologi” og ”Økologisk investerings-støtte”.

Forrest to parcelrækker med forskellige sorter og bagerst to parcel-rækker med forskellige partier af Ditta og Sava. Bemærk den store forskel i udvikling.

ØkOLOGI

Er du interesseret i yderligere oplysninger, kan du kontakte:

grobund �0

Efter at LandbrugsAvisen har omtalt landmænd, som har indgået forlig med deres pengeinstitut omkring fordeling af tabet på swapforretninger, har jeg haft en del opkald fra andre landmænd, som vil have min vurdering af, om bankens rådgivning har været mangelfuld og der derfor er grundlag for en forhandling med banken, alternativt en retssag.Landmændene er af den opfattelse, at banken burde have været bedre til at forklare, at det kunne gå så galt med henholdsvis fastrenteswap og valuta-renteswap (CHF).

FESTEnFor at forstå den situation vi er havnet i, skal vi se på perioden 2002-2008, hvor mange landmænd ekspan-derede kraftigt.Den finansielle udfordring var ikke at fremskaffe kapital, bankerne stod i kø for at låne ud. Renterne var på daværende tidspunkt historisk lave, bidragssat-ser lå på 0,35%, og det var en fest!Kun de færreste bekym-rede sig om, at man gjorde sig utroligt sårbar overfor rentestigninger, selv om stort set al den fremskaf-

fede lånekapital var med variabel rente.Da renten begyndte at stige, begyndte man at se på andre muligheder for finansiering. Bankerne anbefalede CHF som et sikkert valg. En rentebe-sparelse på op til 2,5% og en CHF, der efterfølgende stort set kun faldt i kurs gennem hele 2007, bekræf-tede landmænd i, at det var det rigtige valg og det blev udbredt som det normale, når man sammensatte sin finansiering.

ValuTaSwappEnDen billigste måde at få lagt sit realkreditlån over i CHF var ved at indgå en valutarenteswap med sin bank eller realkredit. Valu-takursrisikoen i en CHF-swap og et CHF lån var den samme. I efteråret 2008 kom de danske realkreditobliga-tioner under pres, særligt de variabelt forrentede, og man frygtede en massakre i forbindelse med refi-nansieringen. Faktisk så meget, at den korte rente steg så kraftigt, at renten på F1 lån blev højere end renten på de lange obliga-tioner. En såkaldt invers rentestruktur. Bankerne fik øjnene op for risikoen i de enorme udlån, de havde ydet land-mændene, og den stigende rente, som ikke så ud til at stoppe. Der var ingen anden mulighed end at få låst renten fast, og der skulle ikke meget til for at overbevise landmændene om at vælge fastrenteswap, hvor man kunne spare op

til 1% i forhold til at tage et fastrentelån, samtidig med at man sparede konverte-ringsomkostninger.

BanKEn prESSEdEBanken lagde pres på man-ge landmænd for at indgå en fastrenteswap, og det er særligt de landmænd, som i dag føler sig berettiget til at gå rettens vej for at finde en løsning på de udgifter, de har haft lige siden. Når vi er ærlige over for os selv, kan vi ikke bebrejde banken, at de ikke havde fantasi til at forestille sig, at CHF kunne komme op i kurs 720, eller at renten på en 10-årig renteswap kunne lande i 1,75%. Naturligvis vidste banken, at renten kunne gå begge veje, men de ekstremer, vi har oplevet, lå uden for fantasiens rækkevidde. Jeg syntes derfor ikke, det er fair at bebrejde pengein-

stitutterne, at de tog fejl af udviklingen og at det alene er begrundelse for at få erstattet et tab.

SElVErKEndElSE i BanKEnPengeinstitutter begik den alvorligste fejl ved at lade tabene på CHF lån løbe løbsk. De accepterede tab så store, at de blev uoversku-elige for både landmanden og pengeinstituttet. Man kan naturligvis bebrejde landmanden, at han ikke selv sagde stop, men det er præcist her, pengeinstitut-tet SKAL være den profes-sionelle part. En del af landmændenes enorme lån burde have været i fastrente på et langt tidligere tidspunkt end på paniktidspunktet i 2008. Den selverkendelse er pengeinstitutterne også kommet frem til, selv om man aldrig får dem til at indrømme det.

Swap – et dyrt bekendtskabSkal banken trækkes i retten og gøres ansvarlig?

TEKST

Per SveistrupDirektør iJL Finans & RåvarerTlf. 76 60 23 48

RÅDGIVERaNSVaR

grobund �1

LandboGruppen JYSK ApSJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 7660 2333

Minkfarm v/ Horne, Tistrup

Minkfarm, Lervadvej 20, 6862 Tistrup

Sagsnr. 400-0018

Kontant: 4.950.000 Hektar: 12,1

Dyreenheder: 58,8

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApSAllan Elsted Hansen, Ejendomsmægler MDE, Cand. Agro

Tlf.: 7660 2134aeh@landbogruppen.dk

LandboGruppen Jysk ønsker alle vore kunder og samarbejdspartnere

et godt nytår

HETz mod BanK- SEKTorEnNogen landbrugsråd-givninger går nu aktivt ud og anbefaler kunder med swap at undersøge, om papirerne opfylder kravene til MIFID. Har banken lavet mindste fodfejl, så skal der fin-des en advokat.Det er en hetz mod banksektoren, som der ikke kommer noget godt ud af. Alle kom-mer til at bløde, mens advokaterne og uvildige rådgivere skovler penge ind.At man i sin tid valgte at sige ja tak til finan-siering i CHF eller en swap er ikke ensbe-tydende med dårlig rådgivning fra banken. Derfor vil jeg ikke masseopfordre vores kunder til at gå i kødet

på banken, uagtet der måske mangler et MIFID-dokument eller lignende.Er der derimod land-mænd, der har oplevel-sen af, at banken solgte dem et produkt, de ikke forstod og ikke kunne overskue risikoen ved, er det naturligvis en god ide at få undersøgt, om bankens rådgivning har været ansvarspå-dragende.

NB. Pengeinstitutternes Ankenævn behandler kun sager fra private kunder, landmænd betragtes som erhvervs-drivende og bliver der-for afvist.

Tilbage til rådgivningsansvaret.

BanKEn Har ET proBlEm:l Hvor kunden ikke er orienteret om risikoen ved at finansie-

re lån i en valuta, som ikke er kommerciel begrundet. Ikke nødvendigvis at det var en swap, det kan faktisk have været det rigtige valg.

l Hvis banken ikke under rådgivningen har talt om risi-koen ved indgåelse af swapforretningen eller et CHF-lån. I henhold til MIFID-reglerne SKULLE banken indhente viden om, hvorvidt kundens risikoprofil var lav, medium eller høj.

l Hvor banken ikke aktivt har forsøgt at begrænse tabet ved den stigende CHF på et tidspunkt, hvor kundens økonomi ikke kan bære det.

l Hvis banken i utide har tvangslukket fastrenteswap med uoverskuelige tab for landmanden. Gentagne gange er ram-mer blevet forhøjet, og det er også OK – men så er signal-værdien, at banken har tænkt sig at bære swappen igennem til udløb, og at forhøjelserne alene er af teknisk betydning.

l Hvor banken har givet mangelfuld rådgivning omkring swap eller informationer, som faktuelt var forkerte.

l Hvor banken ikke har sikret sig, at kunden har forstået produktet og risikoen herved.

grobund ��

malKESTaldE og FodEr-lagrEListen over bygninger, som kan anmeldes, uden at det kræver en miljøgod-kendelse, er udvidet med malkestalde, kornlagre og foderlagre. Listen over bygninger, der under visse betingelser kan anmel-des, er dermed: Halmlade, maskinhal, malkeanlæg, malkestalde, kornlagre og foderlagre.

nyT om EnSilagEpladSErHidtil har det være muligt at anmelde ensilagepladser på maksimalt 3.000 m2 ad flere omgange. Det er nu begrænset til, at der samlet

kan anmeldes 3.000 m2. Hvis der ønskes flere m2, skal der i mellemtiden være lavet en miljøgodkendelse eller -tilladelse på ejendom-men.

gødningSopBEVaringHidtil har det været muligt at anmelde møddingsplad-ser til fast gødning fra op til 100 dyreenheder (DE) og gyllebeholder på op til 4.000 m3 ad flere omgange. Det er nu begrænset til, at der samlet kan anmeldes enten en møddingsplads til fast gødning fra 100 DE eller en gyllebeholder til 4.000 m3. Hvis der ønskes anmeldt både møddings-plads og gyllebeholder, er begrænsningen en mød-dingsplads til fast møg fra 50 DE og en gyllebehol-der på 2.000 m3. Hvis der ønskes anmeldt yderligere opbevaringsanlæg, skal der i mellemtiden være lavet en miljøgodkendelse eller -til-ladelse på ejendommen.

lEmpElSE om FuldE STaldEAnmeldeordningen om fulde stalde på svineejen-domme, der har en tilladel-se fra før 1. januar 2007, omfatter ikke længere smågrise. I ”fulde stalde”-ordningen er der nu åbnet op for, at der må udspredes hus-dyrgødning på arealer i fosforklasse 2 eller 3, men i så fald må der kun udbrin-ges 1,0 DE pr. ha på hele bedriften. Denne lempelse er af begrænset værdi.

produKTionSTilpaSning Besætningen kan øges med en anmeldelse på bedrifter med miljøgodkendelse eller -tilladelse efter 1. januar 2007, hvis man som følge af ændrede normer for N- og P-indhold i husdyr-gødning kan dokumentere, at mængden af N og P i husdyrgødning ikke er hø-jere end på godkendelses-tidspunktet eller i forhold til 2008/2009 normer.

miljøEFFEKTiVE TEKnologiErDer gives mulighed for af-prøvning af miljøeffektive teknologier eller teknikker på husdyrbrug, der er god-kendt efter husdyrgodken-delseslovens §§11 og 12. Afprøvning kan ske bl.a. under forudsætning af, at der ikke sker en produk-tionsudvidelse eller øget forurening samt at der kun sker mindre bygningsmæs-sige ændringer. Mulighed for afprøvning via anmel-deordning afgrænses til tre år.

aFgræSning aF naTurområdErDer kan anmeldes dyrehold på en ejendom under føl-gende forudsætninger:Dyrehold, der kun går ude en del af året, må maksimalt have en gødningsproduk-tion i perioden fra 1. oktober - 30. april svaren-de til 15 DE, mens dyrehold, der går ude hele året, kan anmeldes op til 250 DE.

Mere klares nu med en anmeldelseFlere tiltag på bedriften er blevet fritaget for at udløse en miljøgodkendelse.

TEKST

kira Langkjer ogPeder Chr. ThomsenMiljørådgivereTlf. 76 60 21 91 og76 60 21 81

Hvad kan vi gøre for din økonomi?Ring 74 37 67 00 og få et økonomitjek.

Vestergade 4 · 6800 Varde

SLIP FOR MILJØGODkENDELSE

grobund ��

Ordningen omfatter amme-køer med tilhørende opdræt og tyrekalve samt tyre og stude, okser, får, geder og heste af robuste racer. Anmeldelsen af dyreholdet skal også omfatte specifik-ke arealer til afgræsning, hvoraf mindst halvdelen skal være fredede arealer, §3-beskyttede arealer eller arealer i Natura2000-om-råde. Det øvrige areal skal være permanent græs.Anmeldelsen op til 15 DE giver mulighed for byggeri til dyreholdet.Anmeldelsen omhandlende udegående dyr hele året, giver derimod ikke mu-lighed for etablering af læskur. Anmeldelse kan ske som supplement til ejendom-mens eksisterende besæt-ning.

SKiFT Til øKologiSK SVinEproduKTionEn konventionel produk-tion af søer, smågrise eller slagtesvin kan ændres til en autoriseret økologisk produktion ved en anmel-delse. De nødvendige byg-ningsmæssige ændringer kan også finde sted efter anmeldelse. Dog må der ikke laves godkendelses-pligtige renoveringer af ek-sisterende staldanlæg. Den anmeldte besætning må ikke være over grænserne for pligt til §12 miljøgod-kendelse (ca. 250 DE).Hvis besætningen halveres i forhold til før anmeldel-sen, er der ikke særlige afstandskrav fra staldan-læg, folde og mobile hytter til særligt følsomme na-turområder. Hvis besæt-ningen ikke halveres, er afstandskravene op til 900 m fra staldanlæg til særlige naturområder.Bedriften, som husdyrbru-get er tilknyttet, og som der afsættes husdyrgød-

ning til, skal overholde et af følgende:l Der må kun udbringes

husdyrgødning fra 0,6 DE pr. ha på bedriftens arealer eller

l Der må ikke udbrin-ges husdyrgødning på arealer, der er omfattet af fosforklasse 1-3.

Anmeldeordningerne ”Skift i dyretype” og ”Dyrevel-

færd” fortsætter uændret.Kommunalbestyrelsen skal senest to måneder fra mod-tagelsen af en anmeldelse komme med en afgørelse.Med den nye bekendtgørel-se gælder, at anmeldelsen bortfalder, hvis den ikke har været udnyttet senest to år efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis anmeldelsen ikke har været helt eller

delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bort-falder den del, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år.

Medicinhåndteringskursus

- med e-learning og praktiske øvelser

Program: 13.00-14.15 Opsummering af emner fra e-learningskursus, herunder lovgivning, medicinhåndtering, medicin-

registrering, flokmedicinering. 14.15-14.30 Kaffepause. 14.30-15.45 Praktisk øvelse i brug af boltpistol, injektionsteknik. Obduktion af gris og gennemgang af

obduktionsfund. 15.45-16.00 Afslutning samt uddeling af kursus-beviser.

Tilmelding senest den 1. februar på tlf. 76 60 21 00. Kontakt Kira Langkjer tlf. 76 60 21 91 eller klj@jlbr.dk, hvis der er spørgsmål eller andet i forbindelse med kurset/materialet.

Fredag den 1. marts kl. 13 – 16 Majsmarken 1, 7190 Billund

Undervisning v/svinefagdyrlæge Jens Sørensen, Odder Svinepraksis

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Telefon 76 60 21 00 Telefax 76 60 21 01

info@jlbr.dk

Majsmarken 1 7190 Billund Telefon 76 60 21 00 Telefax 76 60 23 01

www.jlbr.dk

grobund ��

Efter et markant fald i sal-get af landbrugsejendomme som følge af finanskrisen, kan LandboGruppen Jysk nu gøre status for 2012 med en flot omsætningsfrem-gang på hele 28% i forhold til 2011.Fremgangen skyldes ikke blot, at sælgerne er blevet mere realistiske med hen-syn til prisniveauet, men også en langt mere posi-tiv og optimistisk tilgang blandt køberne.Jordpriserne er i det meste

af vores område ved at have fundet sit rette niveau – mange har fået øjnene op for, at der rent faktisk kan opnås et rigtigt godt afkast på jord, hvilket skal ses i lyset af de høje kornpriser, kombineret med den histori-ske lave rente.Vi får nu henvendelser fra landmænd rundt i hele landet, der ønsker at købe god agerjord – mange be-tragter jord som en sikker investering, og på grund af prisniveauet kan der oftest opnås et bedre afkast, end hvad man kan få i sit penge-institut.

�8 KøBErE Til én gårdGenerelt oplever vi en sti-gende interesse for pro-duktionsejendomme, såvel kvæg- som svineejendomme. Den seneste mælkepro-

duktionsejendom, der blev handlet, var solgt inden for fire måneder, og der blev rekvireret salgsprospekter af 28 interesserede købere.I forhold til efterspørgslen har vi helt enkelt svært ved at have produktionsejen-domme nok på ”hylderne”.Udfordringen er også at få pengeinstitutterne til at være med på ideen, hvor værdien af og potentialet for ejendommen bliver sam-menholdt med afkastnings-evnen. Derfor er det vigtigt, at sælger er indstillet på, at ejendommen udbydes på nævnte vilkår, ellers kan det blive en stor udfordring at nå i mål.For planteavlsejendomme oplever vi ligeledes stor inte-resse – dog er det oftest jor-den, der har købers fokus, og ikke bygningssættet. Da

køber i mange tilfælde ikke ønsker at stå med risikoen for, om bygningerne kan sælges og til hvilken pris, opfordrer vi mange gange sælger til ligeledes at lade bygningsparcellen udbyde med ca. et par ha. Når vi så har fundet en køber til byg-ningsparcellen, går kabalen op.Sælger opnår på den bag-grund en bedre slutpris, fordi han undgår det nedslag i pris, en køber, der kun er interesseret i jorden, vil kræve for at påtage sig risikoen ved også at over-tage bygningerne.Skovejendomme er i høj kurs. Mange natur- og jagt-interesserede flytter gerne langt for den rigtige ejen-dom, også mange investorer er på banen for at få lang-tidsparkeret deres penge.

Stigning i salget af landbrugsejendomme

MaRkEDSSITUaTION aNNO 2012

TEKST

allan DichowStatsaut. ejendoms-mægler MDE, ValuarTlf. 76 60 23 32

FaKTa

nyT uniVErS HoS landBogruppEn

Som den førende aktør på markedet for salg af landbrugsejendomme har LandboGruppen skabt et nyt univers med en helt ny direkte kommunikation til omverdenen.

LandboGruppen har fået udviklet en app, der kan hentes ned på bl.a. iPhone eller iPad, så al udvikling i køb og salg af landbrug over hele landet kan følges på nærmeste hold. Desuden kan man via den nye hjemmeside bestille en overvågning på en ejendom, så alle ændringer f.eks. i prisforhold bliver tilsendt pr. sms eller mail.

Kontakt LandboGruppen Jysk for en uforpligtende vurdering – så ved du hvor du står!

LandSyd I/SPraktiserende landinspektørerdin lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88

Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44

Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44

Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dkLandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

Priserne bliver næppe bedre. Seneste sæson slog som bekendt rekorderne med flere længder med priser på danske skind på 503 kr. Det er jo fantastisk og giver muligheder for, at den enkelte avler kan udvikle og konsolidere sin bedrift. De fleste i branchen er imidlertid også enige om, at vi ikke kan tage disse priser for givet de kommende år. Derfor gæl-der det om at have styr på sin bedrift og sin produkti-on, så man er bedst muligt

rustet, når priserne falder.Nøgletal fra produktionen er vigtige, når man skal dokumentere, at der er styr på produktionen. I den forbindelse er årsbe-retning med analyser en vigtig brik. Den fortæller, hvordan det er gået, men udpeger også potentialer på ejendommen. Vi vil på mødet gennemgå nogle eksempler.God indtjening giver også store skatter. Det har de fleste det sikkert godt med, men skatten skal natur-ligvis minimeres indenfor gældende rammer. Det sæt-tes der fokus på, ligesom solceller og vindmøller bliver behandlet ud fra en skattemæssig synsvinkel.

BiogaSMiljø kommer i år meget til at handle om biogas. Der er

et anlæg på vej i Holsted, og Esbjerg bliver nu også en realitet. Miljørådgiverne vil naturligvis også på møderne komme ind på de miljømæssige udfordrin-ger i øvrigt på farmen, som ikke ser ud til at blive mindre.

KF ind i gEnEraTionS-SKiFTErGenerationsskifte er en svær ting i disse tider – også i pelsdyrerhvervet med god indtjening. Det er ikke let at få finansieret. Kopenhagen Fur (KF) har besluttet at spille en mere aktiv rolle i den forbindelse ved at yde intensiv spar-ring og rådgivning til den nyetablerede i opstartsåre-ne og i en forsøgsordning også medvirke til en del af finansieringen. Finansiel supervisor Ole B. Larsen

fra KF fortæller lidt om de muligheder, de vil satse på. Pelsen skal ende hos for-brugerne. Hvordan gøres den mest mulig attraktiv. Det gør designerne sig mange tanker om, og KF stimulerer ved at ud-dele årlige priser under overskriften ”Den Gyldne Pelsnål”. Vi forventer at få en designer på podiet og dermed få mulighed for et indblik i den verden.

TEKST Erik klausenDriftsøkonomTlf. 76 60 21 76

mødE

De to møder afholdes 14. januar i Esbjerg og 15. januar i Billund. Tag endelig ægtefælle/kæreste/medarbejder med. Tilmelding senest 9. januar. Se program side 30.

Mink – kan det blive bedre?Ja – det tror vi i Jysk Minkteam. Derfor sætter vi igen fokus på mink ved to møder i Esbjerg og Billund, hvor du som avler og medarbejder kan hente ny inspiration til produktionen.

FOkUSMØDERgrobund ��

grobund ��

Der skal uhyggeligt lidt til for at blive dømt for uagtsomt at have gjort sig skyld i dyremishandling. I år blev en chauffør først frikendt i byretten men siden dømt i landsretten i en sag om transport af slagtesvin. Han havde overset en gris,

der var støttehalt, og der-ved handlet uforsvarligt. Han burde, sagde retten, have tilrettelagt læsningen, så der var en rimelig mu-lighed for at opdage, at den pågældende gris ikke var egnet til at blive transpor-teret. Det var hans fejl, at han havde ladet landman-den lukke grisene ud i for store hold, og at rampen ikke var ordentligt oplyst, så han derfor overså den halte gris. Straffen blev fastsat til en bøde på 5.000 kr.Som landmand (eller chauf-før) gælder det altså, at dyrene skal have det godt – uanset hvilke undskylde-

lige omstændigheder, der er tale om.Det betyder selvfølgelig, at man meget nemt kan komme til at overtræde loven, og det ser vi da også af og til eksempler på.

EKSEmplEr Fra VorES KonTorVi har tidligere skrevet om en sag, hvor jeg fik frifun-det en landmand for en anklage om at have sendt en drægtig kvie til slagt-ning. Sidenhen har jeg fået frikendt en landmand for en anklage om at have slået sine grise.Omstændighederne var ret ens: Der var ikke tvivl om

fakta i sagen (kvien var drægtig, og den var blevet sendt til slagtning – og gri-sene havde klart mærker, som bekræftede, at de var blevet slået).Ud fra ovenstående om uagtsomhed skulle man tro, at det så næsten var umuligt at slippe for straf i de nævnte situationer, men man skal ikke glemme, at uanset om man kan straf-fes for uagtsomhed, så skal man dog stadigvæk kunne tillægges en vis skyld for det skete.Konkrete omstændigheder i de to sager blev imidlertid afgørende for, at der ikke blev idømt en bøde.

BØDE FOR DyREMISHaNDLING

Chance for frifindelse for uagtsomhedNår man har med dyr at gøre, kan dyrevelfærd føles som et minefelt, hvor man konstant risikerer en tiltale for dyremishandling. Helt så slemt er det dog ikke.

TEKST

Brian Jacobsen advokatTELLUS advokaterTlf. 76 60 23 42

Uden statsstøtte ville det ikke være muligt at pro-ducere mælk på bittesmå gårde i fjerne fjeldtrakter og dyrke kartofler i den korte norske sommer. Men statsstøtten har den bagside, at det går ud

over effektiviteten i norsk landbrug. Norske bønder er ikke drevet af den samme økonomiske nødvendighed som danske landmænd, og det har gjort nordmændene sårbare:- Norsk landbrug og den norske landbrugsrådgiv-ning trænger hårdt til en professionalisering, fortæl-ler landbrugskonsulent Solvejg Horst Petersen fra Jysk Landbrugsrådgiv-

ning i Billund. Hun bliver brugt som indpisker af den norske landbrugsrådgiv-ningstjeneste. Senest var hun i december i Norge for at undervise 140 norske landbrugskonsulenter.- De norske landmænd er i fare for at blive udkonkur-reret på hjemmemarkedet. De skal blive meget bedre til at øge udbytterne og hæve kvaliteten i de norske produkter, siger hun.

Men Solvejg Horst oplever, at der er et stort uudnyttet potentiale i norsk land-brug.- Jeg arbejder med at skabe motivation og resultatori-enteret rådgivning. Rådgi-vere kan ikke nøjes med at være naturvidenskabelige specialister, der giver fag-ligt korrekte råd til land-mændene. De skal forstå, hvad der er på spil, når man har med mennesker

Solvejg rusker op i norsk landbrugStærk statsstøtte til norsk landbrug er blevet lidt af en SOVEPUDE – nu er en landbrugskonsulent fra Jysk Landbrugsrådgivning i Billund hyret som indpisker.

TEKST

Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15

grobund �7

Landmanden med kvien havde journaloptegnelser fra dyrlægen, som bekræf-tede, at kvien ikke var drægtig, og dermed kunne vi bevise, at landmanden havde god grund til at tro, at kvien ikke var drægtig (på trods af at den rent faktisk var det).Landmanden med grisene besad ikke nogen former for redskaber, som kunne danne de mærker, som var fundet på grisene, og da mærkerne først blev opdaget, efter at grisene havde været igennem adskillige an-dre hænder, og da politiet ikke kunne tidsfastsætte mærkernes opståen, så blev landmanden frikendt.

HVad SKal man gørE?Der er ingen tvivl om, at den enkelte landmand altid bør betragte sit ansvar for dyrevelfærd som et objek-tivt ansvar og dermed altid på alle måder skal være opmærksom på, om dyre-

velfærden er, som den skal være.MEN, det betyder ikke, at landmanden bare skal op-give, hvis han føler sig helt uforskyldt. Det er stadig politiets opgave at bevise, at der er sket en lovover-trædelse, og uagtsomhed eller ej, så skal man stadig

kunne til-regne land-manden en vis skyld med en vis sikkerhed.Man kan altid ringe til os og

få en vurdering af, om de beviser, man har for sin uskyld, er tilstrækkeligt grund for at gøre en sag ud af det – eller om man bare skal acceptere bødefor-lægget. Jeg vil ikke skjule, at de fleste, som ringer, får svaret ”Nej, du har ikke beviser nok!”, for der skal meget til.Det skal nemlig også tages i betragtning, at enhver retssag altid har en proces-risiko: Uanset, hvor god sagen ser ud til at være, så

kender man ikke udfaldet, før dommen er afsagt. Og taber man en sag, så bliver man idømt omkostninger, som i mange tilfælde kan være højere end den bøde, der er tale om.

KrydSoVErEnSSTEmmElSEDet skal også tages i be-tragtning, at de fleste af den slags sager må for-ventes at blive tabt, og har man først tabt i retten, så bliver det meget svært at argumentere med Natur-ErhvervStyrelsen om, at der ikke skal ske fradrag via krydsoverensstemmel-sesreglerne. Omvendt har man et godt argument, hvis man har vundet straf-fesagen.Det træk i støtten, som krydsoverensstemmelses-reglerne giver mulighed for, vil i de fleste tilfælde være en langt større bet for

landmanden, end den bøde, der er i straffesagen. Straf-fesagen om bøden kører som en helt selvstændig sag, ligesom krydsoverens-stemmelsessagen gør. Det betyder, at de to sager ikke nødvendigvis bedømmes ens, hvilket der af og til er eksempler på. Det kan virke meget urimeligt, hvis man fx frikendes i straf-fesagen, men fratrækkes i støtten alligevel.Det drejer sig derfor om at have for øje, hvor uagt-somt det passerede vil blive vurderet hos henholdsvis retten og i styrelsen, og det er typisk den bedømmelse, som vi kan være behjælpeli-ge med og på det grundlag rådgive om, hvad der er det mest fornuftige at gøre.

De fleste, som ringer, får svaret ”Nej, du har ikke

beviser nok!”

Sunshine is our business

Solceller til ethvert tag

Tysk kvalitet10 års garanti

at gøre. Rådgivningen får først effekt, når det er lyk-kedes at motivere landman-den til forandring. Hun underviser derfor de norske rådgivere i at sætte

landmanden i centrum, ar-bejde med mål og følge op på deres rådgivning, så der opstår et fællesskab om at opnå et løft i produktionen på det konkrete landbrug.

”Norge er mindst 10 år bagud i forhold til dansk landbrugs-

rådgivning”

grobund �8

Aktionærlån – beskattes nu som lønDer er indført regler om, at et lån fra selskab til hoved-aktionær betragtes som en hævning i selskabet og der-for skal beskattes som løn eller udbytte. Det gælder kun nye lån/mellemregnin-ger opstået fra og med den 14. august 2012. Som følge af de selskabs-retlige regler vil lånet stort set aldrig kunne kvalifice-res som udbytte, og derfor vil det altid blive betragtet som løn.

Reglen gælder også, hvis selskabet stiller sikker-hed for hovedaktionærens gæld. Beskatning sker med beløbet, som der er stillet sikkerhed for.Når beskatningen er sket, må beløbet også omposteres fra mellemregning/lån til løn. Der skal selvfølgelige til-bageholdes normal skat af denne yderligere løn.Du skal derfor være meget påpasselig med ikke at

bruge selskabet som kasse-kredit/mellemregning, uan-set om det er en meget kort periode på måske ganske få dage. Beskatningen ind-træder på det tidspunkt, hvor du har hævet beløbet på selskabets konto. Den foretagne hævning kan altså ikke ”repareres” nogle få dage senere ved at betale pengene tilbage.

Momsfrit salg til EU-lande Hvis du sælger varer uden moms til kunder i andre EU-lande, indføres der fra 1. januar 2013 skærpede krav til din kontrol af mod-tagers virksomhed.Du har pligt til at kontrol-lere kundens momsnum-mer, og at dette nummer stemmer med navn og adresse.Kontrollen skal ske:* inden første salg til nye kunder

* minimum én gang i kvar-talet ved salg til eksiste-rende kunderKontrollen skal ske via EUs system for udveks-ling af momsoplysninger (VIES). Ikke alle lande oplyser navn og adresse, men kun momsnummer – så skal man kontakte SKAT.Som dokumentation for, at du har udført denne kon-trol, kan oplysningerne fra

VIES systemet udskrives – den er som regel forsynet med en udskriftsdato.Hvis ikke kravene til kon-trol er opfyldt jf. ovenfor, kan det medføre en ordens-bøde på op til to gange momsbeløbet.Du har endvidere pligt til at sikre dig, at varen rent faktisk forlader landet.

Husk at aflæse produce-ret el på Inverter pr. 1. januar.Oplysningen skal bruges til beskatning af eget forbrug, når man ønsker at afskrive anlægget skattemæssigt.

nyE rEglErEnergiforligspartierne er enige om nye regler, og i skrivende stund for-ventes lovforslaget med overgangsordninger vedtaget den 19. decem-ber 2012.De nye regler vil blive uddybet senere.

oVErgangSordning og SKæringSdaToOvergangsordningen gælder for anlæg, som er nettilsluttet frem til dagen før lovforslagets fremsættelse samt for anlæg, som overholder alle følgende kriterier:

lAt der er indgået bin-dende aftale om køb inden lovforslagets fremsættelse. Det var den 19. november.

lAt netselskabet har modtaget anmeldelse af anlægget inden 30 dage (= 20. december) efter lovforslagets fremsættelse (indebæ-rer at installatøren udfylder og fremsender Energinet.dk’s stamda-tablanket med henblik på registrering i Stam-dataregisteret), og

lAt anlægget er net-tilsluttet senest seks måneder efter fremsæt-telsestidspunktet, altså den 20. maj 2013.

Solceller – nye regler

PersonalenytRevisorassistent Pernille Jansrud (57 år) tiltrådte 1. januar en stilling i Jysk Regnskab i Billund. Pernille har tidligere bl.a. været ansat i Den Jyske Sparekasse samt været ansat på regnskabskontor senest i KHL. En periode arbejdede hun i regn-skabsafdelingen i Landboforeningen Gefion.

Michael Wedel Jacobsen (22 år) begyndte 1. december som IT-suppor-telev hos Jysk IT i Billund.

akTUELT OM SkaT

Fejl i udskrifterPå grund af en teknisk fejl var artiklen ”Nye udskrifter med klovregistrering” forvrænget i Grobund nr. 9, 2012.

Artiklen og de tilhørende korrekte udskrifter vedrørende klovregistrering kan ses på jlbr.dk. Brug søgeordet ”udskrifter” eller find artiklen i ny-hedsarkivet, hvor den er dateret den 21. november.

Skal du mødes med din erfagruppe, bestyrelse

eller lignende, så ring på tlf. 76 60 21 00 og få

et uforpligtende tilbud.

Hold dit næste gårdråd her i vores nye huseDu får god service og hjemmelavet mad

For foreninger, firmaer, organisationer og grupperHold dit næste møde hos os, og vælg det lokale, der passer til behovet.

Den store, lyse og venlige kantine rummer plads til 200 personer. Men vi har også lokalet, der passer til 20, 30, 40 eller 50 personer. alle mødelokaler er forsynet med den mest avancerede aV-teknologi, som gør det til en leg at krydre dit arrangement med lyd og billeder. Fleksible, lydtætte skillevægge gør det muligt at opdele i flere lokaler, så deltagerne kan splitte op i mindre grupper, hvis der er behov for det.

Vil du have Ny Nordisk Mad, mad fra mormors køkken – eller skal

det være fint og fransk?

Vil du have speltboller, spandauer eller specialrugbrød?

I Jysk Landbrugsrådgivnings kantine kan vi det hele, og

det er DIG, der bestemmer.

kontakt:

John Tranums Vej 25 · 6700 Esbjerg ØMajsmarken 1 · 7190 BillundTlf. 76 60 21 00 · info@jlbr.dk

grobund �9

kaLENDERgrobund �0

EftErløn, pEnsIon, flEksjob m.m.

Tirsdag den 8. januar kl. 19.30 - 21.30, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø ogOnsdag den 9. januar kl. 19.30 - 21.30, Majsmarken 1, 7190 BillundPå mødet vil vores efterlønsekspert Arne Laugesen orientere om reglerne for efterløn samt reglerne for pension og lidt om delpen-sion.Socialrådgiver Birgit Mortensen orienterer om ændringerne vedr. fleksjob, som trådte i kraft 1. januar 2013 samt orienterer om personlig assistance. Hvad kan en personlig assistent bruges til, og er det et brugbart alternativ frem for fleksjob?Mødet er GRATIS, og der serveres kaffe og kage. Tilmelding på tlf. 76 60 21 00 senest fredag den 4. januar kl. 13.00.

Arrangør: Jysk Socialøkonomi

fokus på mInk Mandag den 14. januar kl. 18.00,

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø ellerTirsdag den 15. januar kl. 18.00, Majsmarken 1, 7190 BillundMøde for alle pelsdyravlere, som ønsker at blive opdateret på en række nøgleområder inden for minkproduktionen. De to aftenmø-der har samme program, så vælg om du vil deltage i Esbjerg eller Billund.

Program: Kend dine nøgletal – også i opgangstiderv/Driftsøkonom Erik Klausen, Jysk Økonomi & Strategi

Skattemæssige udfordringer og aktuelt skattenyt Bl.a. om solcelleanlæg, solcelle- og vindmøl-leprojekterv/skattekonsulent Niels Aksel Dalgas, Jysk Regnskab

Aktuelt fra miljøfrontenFordele/ulemper ved biogas, BAT på mink-farme, nye regler for gyllebeholderkontrol, få styr på miljøtilladelser og godkendelser v/miljørådgiverne Peder Chr. Thomsen, Birgitte Andersen og Laurids Knudsen, Jysk Mark & Miljø.

Kopenhagen Furs tiltag omkring generationsskifteUddannelse, rådgivning og medfinansieringv/Group financial supervisor, Ole B. Larsen, Kopenhagen Fur.

Vejen til Den gyldne pelsnål – mød en designerMenswear – Womenswear – Homeware. Hør hvordan det rimer på pels!

Tilmelding senest onsdag den 9. januar på tlf. 76 60 21 00.Pris: 300 kr. inkl. spisning

Arrangør: Jysk Minkteam

plantEkonGrEs I HErnInG

Tirsdag den 15. og onsdag den 16. januar

Arrangør: Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

WorksHop om klovplEjE

Onsdag den 16. eller torsdag den 17. januarGrindsted LandbrugsskoleEn kursusdag med faglige indlæg og prakti-ske øvelser på rigtige koben. Undervisning ved dyrlæge Nynne Capion og klovbeskærere. Pris: 1.995 kr. pr. deltager inkl. 2 x kaffe og frokost. Bindende tilmelding på tlf. 76 60 21 00 senest den 10. januar.

Arrangør: Jysk Kvæg

formanDEn oG DIrEktørEn

Jysk Landbrug inviterer til medlemsmødeTorsdag den 17. januar kl. 18.30 med spisning Majsmarken 1, 7190 BillundSe omtale side 5.

Arrangør: Jysk Landbrug

proDuktIonsstyrInG mED mark onlInE

Tirsdag den 29. januar kl. 9.30 - 15.00Majsmarken 1, 7190 Billund (IT lokale)Kurset er for dig, som ønsker en introduk-tion til registrering af markdata i Mark Online. Uanset om du er nybegynder eller har nogen erfaring, vil kurset give dig et overblik over muligheder og træning i brug af programmet gennem egne øvelser. Det kan bruges lige fra registrering af sprøjtejournal, planlægning af markplan til registrering af alle markdata inkl. udbyt-ter. Gør man fx lidt mere ud af registrering af priser og opnåede udbytter, så har man en god markøkonomiopgørelse allerede lige efter høst, og dermed et godt værktøj til at planlægge næste års markplan. Der er også mange muligheder for praktiske udskrifter med markkort til medarbejdere og maskinstation, som kan være en hjælp i den daglige styring.

Program: Mark Online gennemgang og øvelser Emner:• Markplan, oprettelse, ændring og opdeling• Dyrkningsplan, registrering, oprettelse af

nye opgaver, kopiering til flere marker• Priser, hurtig rettelse af priser for midler

og andre indsatsfaktorer for alle behand-linger

• Økonomiopgørelse, løbende styring, ud-skrifter mv.

Der bliver også en kort introduktion af mark mobile og hardware løsninger – dvs. smartphones, tablets mv., som kan bruges i mark eller traktor.Pris: 700 kr. inkl. forplejning ekskl. momsTilmelding senest fredag den 18. januar på tlf. 76 60 21 00.

Arrangør: Jysk Mark og Jysk IT

DEt GoDE lIv på lanDEt – HvorDan?

Tirsdag den 19. februar kl. 19.00-21.00, Majsmarken 1, Billund Torsdag den 21. februar kl. 19.00-21.00, J ohn Tranums Vej 25, EsbjergProgrammet er ikke helt klar endnu, men det annonceres på jlbr.dk.Foruden indlæg om tilskudsmuligheder til markbruget og projektmidler og lign. til nyt liv på landet bliver der et par eksterne oplægsholdere, der hver på deres måde er ildsjæle i deres lokalsamfund.Tilmelding på tlf. 76 60 21 00 senest fredag den 15. februar.

Arrangør: Brugergruppe Deltid

kvæGkonGrEs I HErnInG

Mandag den 25. og tirsdag den 26. februar

Arrangør: Videncentret for Landbrug, Kvæg

mulDvarpEkursus Tirsdag den 26. februar kl. 13 - 17

Hotel Lyngheden, Hedemarken 22, 7200 GrindstedInstitut for Agroøkologi afholder i februar og marts måned 2013 det obligatoriskekursus for personer, der skal erhverve og anvende midler i fareklasse ”meget giftig” til bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise, hvilket vil sige fosforbrinteudviklende pel-lets, der nedlægges i dyrenes gangsystemer.Tilmelding og betaling foretages via www.dpil.dk under ”Kurser” senest den 18. januar 2013.Kursusafgiften er 1500 kr. inklusiv moms og forplejning.

Arrangør: Institut for Agroøkologi

jysk plantEDaGonsdag den �. februar kl. 9.�0 - 1�.00 majsmarken 1, 7190 Billund

kaLENDER grobund �1

Brørup Landboforenings Seniorklub

landbokultur tur retur – mellem by og landOnsdag den 23. januar kl. 14.00Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 BrørupForedrag ved tidligere viceformand i De danske Landboforeninger Gert Karkov, Vojens. Gert Karkov fortæller om, hvordan det har været at komme fra et bymiljø til at blive selvstændig landmand og samtidig avancere i landboforeningskredse til vice-formand mv. Gert Karkov kommer natur-ligvis også ind på mange af de interessante mennesker, han i sin tid har mødt som landmand mv.

anekdoter – personer som jeg lærte afOnsdag den 20. februar kl. 14.00Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 BrørupForedrag af konsulent Jens Holm Daniel-sen, Støvring, der fortæller om, hvordan det har været, at være kvægavlskonsulent i det ”mørke” Jylland, når man er født og opvokset i hovedstaden. Jens Holm Daniel-sen vil være kendt af mange, idet han også anvender en del af sin tid som rejseleder til lande, der er ukendte for de fleste. Dette har jo medført, at han har truffet mange mennesker, som nok også vil give anled-ning til en beretning.

ungarn Tur til Ungarn med Schreiber Tours i ugen 22. - 29. september Turen starter fra Kastrup kl. 10.35 direkte til Budapest.Turens danske guide er tidligere leder af det danske kulturinstitut i Ungarn, Tho-mas Berntsen. 4-stjernet hotel med helpension samt drik-kevarer til de fleste måltider.Pris: 8.150 kr. Program m.v. ved Henning T. Vejrup – tlf. 75 38 17 45 eller 61 15 17 45.Tilmelding senest den 1. marts efter først til mølle princippet.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

at rejse er at leveMandag den 14. januar kl. 19.00Majsmarken 1, 7190 BillundHøjskoleforstander Mads Rykind-Eriksen fra Rødding Højskole holder foredrag med indtryk fra mødet med andre kulturer og de oplevelser, som det at rejse giver. Mads Rykind-Eriksen fortæller om rejser til både Kina, Indien, Amerika og Mellemøsten.

jubilæumsfestFredag den 25. januar kl. 18.00Majsmarken 1, 7190 BillundVi fejrer, at Seniorklubben har eksisteret i 15 år. Invitation og program for festen er udsendt i december. Kom og vær med til at gøre det til en festlig aften!

BowlingMandag den 18. februar kl. 10.45Lyngbowl, Søndre Boulevard 31, 7200 GrindstedDer afsluttes med spisning kl. 13.00. Bow-ling og spisning 115 kr. – spisning 85 kr.Tilmelding til Else Horsted Iversen senest den 15. februar på tlf. 75 32 13 67 eller 21 34 65 67.

Sydvestjysk Landboforenings Seniorklub

nytårskurTorsdag den 10. januar kl. 13.30Kjærgård LandbrugsskoleForedragsholder Jørgen Engkebølle fortæl-ler om tiden som efterskolelærer igennem 7 år på forskellige efterskoler samt om tiden fra 1979, hvor han sammen med sin kone Inger-Lisbeth blev ansat på Bram-ming Gymnastik- og Idrætsefterskole som forstanderpar, som de bestred i 27 år.Pris: 75 kr. inkl. kaffe, brød og champagne.Tilmelding er ikke nødvendig.

generalforsamlingTirsdag den 26. februar kl. 19.30 Kjærgård LandbrugsskoleGeneralforsamling i Sydvestjysk Landbo-forenings Seniorklub.

Varde Landboforenings Seniorklub

rejsetilbud i �01� Tirsdag den 8. januar kl. 14.00, Hotel Varde Olav Hollenvad fra De grå Busser fortæller om de planlagte rejser til Portugal (Algar-ve) i maj/juni og en bustur til Vendsyssel i august. Pris for kaffe 70 kr.

ForedragOnsdag den 23. januar kl. 14.00, Hotel VardeTidl. Folketingsmedlem, læge Preben Rudi-engård, holder foredrag. Emnet er ”Har samfundet brug for vi ældre i dag?” Pris for kaffe 70.kr.

Hjortshøj party ServiceOnsdag den 6. februar kl. 14.00Besøg hos Hjortshøjs Party Service, Jeppe Skovgårdsvej 7, Varde.Rundvisning ved indehaver Jens Hjortshøj og derefter kaffe.Tilmelding senest 1. februar til Ruth/Karl tlf. 75 26 40 59 eller Inger/Jørgen tlf. 75 25 81 40.

årsmødeOnsdag den 20. februar kl. 14.00 Årsmøde hos Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, Esbjerg.Dagsorden ifølge vedtægterne.På valg er: Jørgen og Inger JensenHanne og Harald PoulsenEfter årsmødet kommer Vardes borgmester, Gylling Haahr, og fortæller.

jysk plantEDaGonsdag den �. februar kl. 9.�0 - 1�.00 majsmarken 1, 7190 Billund

PrOGrAM: Hvordan behandler vi jorden?Historien fra Isbjerg Møllegård, majshøst 2012. Se side 14. v/landmand Jan Møllegård Jensen Hvad er bedst – larveføddder eller mindre maskiner? Hvad kan marken klare, akseltryk, dæktryk, faste kørespor? Aftaler med maskinstation – kapacitet i forhold til rettidighed? Hvornår kan jeg færdes i marken? Kan sædskifte og dyrkningssystem give flere markdage? v/Flemming Hedegaard, maskinkonsulent Humus, regnorme, efterafgrøder og jordbehandling Bæreevne, afdræning, dyrkningssikkerhed, kan vi gøre noget og hvor lang tid tager det? v/landmand Søren Ilsø, Knudstrupgård, Fjenneslev

roer, en ny afgrøde? 4 skarpe v/grovfoderkonsulenter fra Jysk Landbrugsrådgivning

Forsuring af gylle, er der noget at hente? v/Bent V. Hansen, planteavlsrådgiver, Jysk Mark 4 skarpe v/salgsafgrødekonsulenter fra Jysk Landbrugsrådgivning Markedsorientering, trusler og muligheder for planteavl v/Bjørn Asmussen,råvarerådgiver, JL Finans & Råvarer

Pris: 375 kr. pr. deltager.Tilmelding senest den 1. februar kl. 14.00 på tlf. 76 60 21 00.

Arrangør: Jysk Mark

?grobund ��grobund

��

grobund

��

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

?grobund 32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

På Regnskabskontoret har vi et meget skævt arbejdsår, hvor ca. 70% af arbejdet lig-ger i 1. halvår, hvilket udløser en del overarbejde og dermed ekstra omkostninger. Det vil vi gerne ændre med din hjælp.Derfor forbereder vi allerede nu den kommende sæson med en række tiltag, som gør, at du kan få dit regnskab tidligere. Vi kan samtidig ud-jævne arbejdet bedre til fordel for både dig og vore medar-bejdere.Du kan bidrage ved at ind-sende dine bilag månedsvis resten af året, således at vi kan komme foran med bog-føringen og undgår at sidde med flere måneders bogføring i januar-februar – på overar-bejde.Vi ved godt, at en del allerede

indsender løbende, men nu appellerer vi altså til de sidste om at gøre det samme. Nogen holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, men det ikke tilfældet. Tværti-mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.For i øvrigt at fremme ar-bejdsgangen, tager vi også hul på opgørelsen af regnska-bet før jul. Det gælder blandt andet opgørelse af aktiehand-ler frem til fx 1. december, ligeledes opgørelse af ejen-domshandler og evt. andre investeringer, planlægning af revision og review af regnska-berne.Lav en konkret aftale med din revisorassistent, så vi kan få optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnska-ber.

Få dit regnskab tidligere

Peder FoldagerChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 70

TEKST

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32 17/10/11 12:53:59

Kontant: 32.350.000

Udbetaling: 1.618.000

Hektar: 102,29

Energimærke: F

Kvægejendom, Alslev v/Varde

KvægejendomTorrupvej 706800 Varde

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0395 Kvæggård beliggende ved Alslev med et jordareal på 102,29 ha, heraf 86,71 ha ager og 7,77 ha permanentgræs. Størstedelen af jorden er beliggende ved ejendommen.Stuehuset er opført i 1820 og renoveret i 1970 og senere. Detsamlede boligareal for stuehuset udgør ifølge BBR 220 m2, heraf40 m2 på 1. sal. Til ejendommen hører følgende driftsbygninger:Foderlade på 688 m2 med mix-feeder anlæg, ungdyr-/kalvestald +kælvingeafdeling på 500 m2, staklade på 100 m2, kalvestald med5 bokse på 250 m2, hestestald på 165 m2 med tilhørende 20 x 60meter ridebane, kostald på 2.683 m2, taget i brug i 2003, med 257sengebåse og tilbygning fra 2005 med malkekarrussel med 32pladser, foderlade på 770 m2, forrum/kontor/kantine på 200 m2.Endvidere forefindes der 2 plansiloer, 3 siloer og 2 gylletanke. Dermedfølger mælkekvote på 1.942.370 kg, heraf gratis tildelt 94.893kg. Ejendommen sælges i fuld drift med besætning bestående afca. 250 årskøer (SDM og Jersey) og småkalve. Endvidere medfølgerstor maskinpark og 95,85 betalingsrettigheder.

Kontant: 21.900.000

Udbetaling: 1.095.000

Hektar: 103,53

Energimærke: F

Dyreenheder: 248

Kvægejendom, Ribe

KvægejendomSdr. Farup Vej 96760 Ribe

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0374 Velaronderet kvægejendom med kostald fra 2001 på 2420 m2 med 296 sengebåse. Malkestalden er en 2x12sildeben med SAC maskiner med aftagere. Tankrum med 7.000ltr. køletank, teknikrum og et kontor. Selvstændigt beliggendemaskinhus på 319 m2 fra 1975 og bag denne plansiloer på 1056 m2fra 2001. Der er 2 gylletanke på hhv. 1050 og 2466 m3.Ejendommen har et samlet jordtillignede på 103,5 ha., som beståraf 85,36 ha. agerjord, 2,1 ha. permanent græs, og det resterendeer bygningsparcel, læhegn, skov og vejareal m.v. Ca. 70 ha. kanvandes og der medfølger 90,90 alm. betalingsrettigheder medkvæg- /mælketillæg. Produktionen er godkendt til 248,3 DE. ihht. miljøgodkendelse fra september 2010. Mælkekvote på 629.322kg med 6,02 pct. fedt, samt jerseybesætning på 130 køer medopdræt. Stuehuset er opført i 1852 og har et boligareal på 237 m2 somløbende er vedligeholdt. I tilknytning til stuehuset ligger de ældredriftsbygninger som benyttes til opbevaring af halm og maskiner.

Kontant: 26.800.000

Udbetaling: 1.340.000

Hektar: 141,30

Dyreenheder: 249

Svineejendom, Skovlund v/Ansager

SvineejendomTiphedevej 226823 Ansager

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0217 Igangværende svineproduktionsejendom med 141,48 ha, hvoraf de 125,84 ha kan dyrkes, og ca. 13,44 ha er skovog krat m.v. Der medfølger 125,84 betalingsrettigheder. Driftsbyg-ningerne består af maskinhus, gl. fravænningsstald med male-blandeanlæg, tre gamle klimastalde (ubenyttede), forrum / kontorsamt mellemgang med varmegenindvinding. 2 drægtighedsstaldetil drægtige søer i boks (180 pladser), to aflastningsstier og polte-afdeling med 30 pladser. Slagtesvinestald indeholdende gl. svine-stald med 34 stier, inkl. to sygestier samt ny svinestald med 36stier og udleveringsrum med ca. 90 pladser. Farestald med 3x28farestier, fire klimastalde á 260 grise samt løbeafdeling med 34bokse og 5 polte-/ornestier. Staldene rummer plads til ca. 250årssøer og ca. 1250 slagtesvinepladser. Herudover to gyllebehold-ere på hhv. 1150 og 1750 m3 og kornsilo. Stuehuset er opført i 1887,væsentlig om- og tilbygget i 1998 og løbende vedligeholdt. Boligenhar i grundplan et areal på 223 m2 og der er 79 m2 på 1. sal.EJENDOMMEN KAN ALTERNATIVT ERHVERVES MED CA. 107 HA.

Ny pris

LandboGruppen JYSK ApSJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 7660 2333

Kontant: 32.350.000

Udbetaling: 1.618.000

Hektar: 102,29

Energimærke: F

Kvægejendom, Alslev v/Varde

KvægejendomTorrupvej 706800 Varde

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0395 Kvæggård beliggende ved Alslev med et jordareal på 102,29 ha, heraf 86,71 ha ager og 7,77 ha permanentgræs. Størstedelen af jorden er beliggende ved ejendommen.Stuehuset er opført i 1820 og renoveret i 1970 og senere. Detsamlede boligareal for stuehuset udgør ifølge BBR 220 m2, heraf40 m2 på 1. sal. Til ejendommen hører følgende driftsbygninger:Foderlade på 688 m2 med mix-feeder anlæg, ungdyr-/kalvestald +kælvingeafdeling på 500 m2, staklade på 100 m2, kalvestald med5 bokse på 250 m2, hestestald på 165 m2 med tilhørende 20 x 60meter ridebane, kostald på 2.683 m2, taget i brug i 2003, med 257sengebåse og tilbygning fra 2005 med malkekarrussel med 32pladser, foderlade på 770 m2, forrum/kontor/kantine på 200 m2.Endvidere forefindes der 2 plansiloer, 3 siloer og 2 gylletanke. Dermedfølger mælkekvote på 1.942.370 kg, heraf gratis tildelt 94.893kg. Ejendommen sælges i fuld drift med besætning bestående afca. 250 årskøer (SDM og Jersey) og småkalve. Endvidere medfølgerstor maskinpark og 95,85 betalingsrettigheder.

Kontant: 21.900.000

Udbetaling: 1.095.000

Hektar: 103,53

Energimærke: F

Dyreenheder: 248

Kvægejendom, Ribe

KvægejendomSdr. Farup Vej 96760 Ribe

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0374 Velaronderet kvægejendom med kostald fra 2001 på 2420 m2 med 296 sengebåse. Malkestalden er en 2x12sildeben med SAC maskiner med aftagere. Tankrum med 7.000ltr. køletank, teknikrum og et kontor. Selvstændigt beliggendemaskinhus på 319 m2 fra 1975 og bag denne plansiloer på 1056 m2fra 2001. Der er 2 gylletanke på hhv. 1050 og 2466 m3.Ejendommen har et samlet jordtillignede på 103,5 ha., som beståraf 85,36 ha. agerjord, 2,1 ha. permanent græs, og det resterendeer bygningsparcel, læhegn, skov og vejareal m.v. Ca. 70 ha. kanvandes og der medfølger 90,90 alm. betalingsrettigheder medkvæg- /mælketillæg. Produktionen er godkendt til 248,3 DE. ihht. miljøgodkendelse fra september 2010. Mælkekvote på 629.322kg med 6,02 pct. fedt, samt jerseybesætning på 130 køer medopdræt. Stuehuset er opført i 1852 og har et boligareal på 237 m2 somløbende er vedligeholdt. I tilknytning til stuehuset ligger de ældredriftsbygninger som benyttes til opbevaring af halm og maskiner.

Kontant: 26.800.000

Udbetaling: 1.340.000

Hektar: 141,30

Dyreenheder: 249

Svineejendom, Skovlund v/Ansager

SvineejendomTiphedevej 226823 Ansager

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0217 Igangværende svineproduktionsejendom med 141,48 ha, hvoraf de 125,84 ha kan dyrkes, og ca. 13,44 ha er skovog krat m.v. Der medfølger 125,84 betalingsrettigheder. Driftsbyg-ningerne består af maskinhus, gl. fravænningsstald med male-blandeanlæg, tre gamle klimastalde (ubenyttede), forrum / kontorsamt mellemgang med varmegenindvinding. 2 drægtighedsstaldetil drægtige søer i boks (180 pladser), to aflastningsstier og polte-afdeling med 30 pladser. Slagtesvinestald indeholdende gl. svine-stald med 34 stier, inkl. to sygestier samt ny svinestald med 36stier og udleveringsrum med ca. 90 pladser. Farestald med 3x28farestier, fire klimastalde á 260 grise samt løbeafdeling med 34bokse og 5 polte-/ornestier. Staldene rummer plads til ca. 250årssøer og ca. 1250 slagtesvinepladser. Herudover to gyllebehold-ere på hhv. 1150 og 1750 m3 og kornsilo. Stuehuset er opført i 1887,væsentlig om- og tilbygget i 1998 og løbende vedligeholdt. Boligenhar i grundplan et areal på 223 m2 og der er 79 m2 på 1. sal.EJENDOMMEN KAN ALTERNATIVT ERHVERVES MED CA. 107 HA.

Ny pris

LandboGruppen JYSK ApSJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 7660 2333

Går du med tanker om køb eller salg?

– et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Birgit B. Pedersen Jannie Fibiger JensenStatsaut. ejendomsmægler Statsaut. ejendomsmægler Sekretær SekretærCand. agro. Valuar aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk jfj@landbogruppen.dk 7660 2134 7660 2332 7660 2141 7660 2143

Kontant: 32.350.000

Udbetaling: 1.618.000

Hektar: 102,29

Energimærke: F

Kvægejendom, Alslev v/Varde

KvægejendomTorrupvej 706800 Varde

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0395 Kvæggård beliggende ved Alslev med et jordareal på 102,29 ha, heraf 86,71 ha ager og 7,77 ha permanentgræs. Størstedelen af jorden er beliggende ved ejendommen.Stuehuset er opført i 1820 og renoveret i 1970 og senere. Detsamlede boligareal for stuehuset udgør ifølge BBR 220 m2, heraf40 m2 på 1. sal. Til ejendommen hører følgende driftsbygninger:Foderlade på 688 m2 med mix-feeder anlæg, ungdyr-/kalvestald +kælvingeafdeling på 500 m2, staklade på 100 m2, kalvestald med5 bokse på 250 m2, hestestald på 165 m2 med tilhørende 20 x 60meter ridebane, kostald på 2.683 m2, taget i brug i 2003, med 257sengebåse og tilbygning fra 2005 med malkekarrussel med 32pladser, foderlade på 770 m2, forrum/kontor/kantine på 200 m2.Endvidere forefindes der 2 plansiloer, 3 siloer og 2 gylletanke. Dermedfølger mælkekvote på 1.942.370 kg, heraf gratis tildelt 94.893kg. Ejendommen sælges i fuld drift med besætning bestående afca. 250 årskøer (SDM og Jersey) og småkalve. Endvidere medfølgerstor maskinpark og 95,85 betalingsrettigheder.

Kontant: 21.900.000

Udbetaling: 1.095.000

Hektar: 103,53

Energimærke: F

Dyreenheder: 248

Kvægejendom, Ribe

KvægejendomSdr. Farup Vej 96760 Ribe

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0374 Velaronderet kvægejendom med kostald fra 2001 på 2420 m2 med 296 sengebåse. Malkestalden er en 2x12sildeben med SAC maskiner med aftagere. Tankrum med 7.000ltr. køletank, teknikrum og et kontor. Selvstændigt beliggendemaskinhus på 319 m2 fra 1975 og bag denne plansiloer på 1056 m2fra 2001. Der er 2 gylletanke på hhv. 1050 og 2466 m3.Ejendommen har et samlet jordtillignede på 103,5 ha., som beståraf 85,36 ha. agerjord, 2,1 ha. permanent græs, og det resterendeer bygningsparcel, læhegn, skov og vejareal m.v. Ca. 70 ha. kanvandes og der medfølger 90,90 alm. betalingsrettigheder medkvæg- /mælketillæg. Produktionen er godkendt til 248,3 DE. ihht. miljøgodkendelse fra september 2010. Mælkekvote på 629.322kg med 6,02 pct. fedt, samt jerseybesætning på 130 køer medopdræt. Stuehuset er opført i 1852 og har et boligareal på 237 m2 somløbende er vedligeholdt. I tilknytning til stuehuset ligger de ældredriftsbygninger som benyttes til opbevaring af halm og maskiner.

Kontant: 26.800.000

Udbetaling: 1.340.000

Hektar: 141,30

Dyreenheder: 249

Svineejendom, Skovlund v/Ansager

SvineejendomTiphedevej 226823 Ansager

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0217 Igangværende svineproduktionsejendom med 141,48 ha, hvoraf de 125,84 ha kan dyrkes, og ca. 13,44 ha er skovog krat m.v. Der medfølger 125,84 betalingsrettigheder. Driftsbyg-ningerne består af maskinhus, gl. fravænningsstald med male-blandeanlæg, tre gamle klimastalde (ubenyttede), forrum / kontorsamt mellemgang med varmegenindvinding. 2 drægtighedsstaldetil drægtige søer i boks (180 pladser), to aflastningsstier og polte-afdeling med 30 pladser. Slagtesvinestald indeholdende gl. svine-stald med 34 stier, inkl. to sygestier samt ny svinestald med 36stier og udleveringsrum med ca. 90 pladser. Farestald med 3x28farestier, fire klimastalde á 260 grise samt løbeafdeling med 34bokse og 5 polte-/ornestier. Staldene rummer plads til ca. 250årssøer og ca. 1250 slagtesvinepladser. Herudover to gyllebehold-ere på hhv. 1150 og 1750 m3 og kornsilo. Stuehuset er opført i 1887,væsentlig om- og tilbygget i 1998 og løbende vedligeholdt. Boligenhar i grundplan et areal på 223 m2 og der er 79 m2 på 1. sal.EJENDOMMEN KAN ALTERNATIVT ERHVERVES MED CA. 107 HA.

Ny pris

LandboGruppen JYSK ApSJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 7660 2333

Kontant: 32.350.000

Udbetaling: 1.618.000

Hektar: 102,29

Energimærke: F

Kvægejendom, Alslev v/Varde

KvægejendomTorrupvej 706800 Varde

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0395 Kvæggård beliggende ved Alslev med et jordareal på 102,29 ha, heraf 86,71 ha ager og 7,77 ha permanentgræs. Størstedelen af jorden er beliggende ved ejendommen.Stuehuset er opført i 1820 og renoveret i 1970 og senere. Detsamlede boligareal for stuehuset udgør ifølge BBR 220 m2, heraf40 m2 på 1. sal. Til ejendommen hører følgende driftsbygninger:Foderlade på 688 m2 med mix-feeder anlæg, ungdyr-/kalvestald +kælvingeafdeling på 500 m2, staklade på 100 m2, kalvestald med5 bokse på 250 m2, hestestald på 165 m2 med tilhørende 20 x 60meter ridebane, kostald på 2.683 m2, taget i brug i 2003, med 257sengebåse og tilbygning fra 2005 med malkekarrussel med 32pladser, foderlade på 770 m2, forrum/kontor/kantine på 200 m2.Endvidere forefindes der 2 plansiloer, 3 siloer og 2 gylletanke. Dermedfølger mælkekvote på 1.942.370 kg, heraf gratis tildelt 94.893kg. Ejendommen sælges i fuld drift med besætning bestående afca. 250 årskøer (SDM og Jersey) og småkalve. Endvidere medfølgerstor maskinpark og 95,85 betalingsrettigheder.

Kontant: 21.900.000

Udbetaling: 1.095.000

Hektar: 103,53

Energimærke: F

Dyreenheder: 248

Kvægejendom, Ribe

KvægejendomSdr. Farup Vej 96760 Ribe

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0374 Velaronderet kvægejendom med kostald fra 2001 på 2420 m2 med 296 sengebåse. Malkestalden er en 2x12sildeben med SAC maskiner med aftagere. Tankrum med 7.000ltr. køletank, teknikrum og et kontor. Selvstændigt beliggendemaskinhus på 319 m2 fra 1975 og bag denne plansiloer på 1056 m2fra 2001. Der er 2 gylletanke på hhv. 1050 og 2466 m3.Ejendommen har et samlet jordtillignede på 103,5 ha., som beståraf 85,36 ha. agerjord, 2,1 ha. permanent græs, og det resterendeer bygningsparcel, læhegn, skov og vejareal m.v. Ca. 70 ha. kanvandes og der medfølger 90,90 alm. betalingsrettigheder medkvæg- /mælketillæg. Produktionen er godkendt til 248,3 DE. ihht. miljøgodkendelse fra september 2010. Mælkekvote på 629.322kg med 6,02 pct. fedt, samt jerseybesætning på 130 køer medopdræt. Stuehuset er opført i 1852 og har et boligareal på 237 m2 somløbende er vedligeholdt. I tilknytning til stuehuset ligger de ældredriftsbygninger som benyttes til opbevaring af halm og maskiner.

Kontant: 26.800.000

Udbetaling: 1.340.000

Hektar: 141,30

Dyreenheder: 249

Svineejendom, Skovlund v/Ansager

SvineejendomTiphedevej 226823 Ansager

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0217 Igangværende svineproduktionsejendom med 141,48 ha, hvoraf de 125,84 ha kan dyrkes, og ca. 13,44 ha er skovog krat m.v. Der medfølger 125,84 betalingsrettigheder. Driftsbyg-ningerne består af maskinhus, gl. fravænningsstald med male-blandeanlæg, tre gamle klimastalde (ubenyttede), forrum / kontorsamt mellemgang med varmegenindvinding. 2 drægtighedsstaldetil drægtige søer i boks (180 pladser), to aflastningsstier og polte-afdeling med 30 pladser. Slagtesvinestald indeholdende gl. svine-stald med 34 stier, inkl. to sygestier samt ny svinestald med 36stier og udleveringsrum med ca. 90 pladser. Farestald med 3x28farestier, fire klimastalde á 260 grise samt løbeafdeling med 34bokse og 5 polte-/ornestier. Staldene rummer plads til ca. 250årssøer og ca. 1250 slagtesvinepladser. Herudover to gyllebehold-ere på hhv. 1150 og 1750 m3 og kornsilo. Stuehuset er opført i 1887,væsentlig om- og tilbygget i 1998 og løbende vedligeholdt. Boligenhar i grundplan et areal på 223 m2 og der er 79 m2 på 1. sal.EJENDOMMEN KAN ALTERNATIVT ERHVERVES MED CA. 107 HA.

Ny pris

LandboGruppen JYSK ApSJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 7660 2333

– så få en uforpligtende snak med LandboGruppen

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØMajsmarken 1, 7190 Billund