MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

03| 2014

Råd til gode investeringer 21

Vil sælge ispinde 9

Mælkeproduktion i USA 6

grobund 2 INDHOLDGROBUNDGrobund nr. 03 · 2014

Udgiver:Jysk Landbrugsrådgivning

Majsmarken 17190 BillundTlf. 76 60 21 00

John Tranums Vej 256705 Esbjerg ØTlf. 76 60 21 00

info@jlbr.dkwww.jlbr.dk

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dkAnnoncer: Marianne B. Rasmussen Tlf. 76 60 23 04 mbr@jlbr.dkForsidefoto: Lilli Snekmose

Næste Grobund: 13. juniOplag: 13.000 stk.Layout: Heidi T. HöngerTryk: Arco Grafisk A/S

jlbr.dk

Spændende uge i Wisconsin 6Få de nyeste indtryk fra mælkeproduktion i USA

Vil sælge ispinde i gourmetklassen 9Is med smag af kartoffel og granskud

Du er mere åben, når det ikke er naboer 16Virksomhedsledernetværk virker!

Råd til gode investeringer 21Giver din bank dig de bedste råd?

Sygdomslære og obduktion 25Nyt kursus giver bedre grisepasning

Foto: Lilli Snekmose

I Vækstplan for fødevarer valgte politikerne at lytte mere til landbruget end til de grønne organisationer. Planen blev dermed et første sikkert tegn på, at der er sket en magtforskydning, så landbru-get ikke længere er et erhverv, politikere og embedsmænd bare hundser rundt med. Nu skal landbruget styrkes og udvikles, fordi vi i fremtiden skal producere mere. Det er unægtelig nye toner, også når regeringen i vækst-planen skriver:Det danske fødevareerhverv har længe været i gang med en grøn omstilling for at kun-ne producere flere fødevarer med færre ressourcer og med mindre miljøbelastning. Omstillingen har på flere om-råder haft stor effekt. Udled-ningen af fosfor og kvælstof i landbrugsproduktionen er således begrænset væsentligt i Danmark.Rollerne er ved at være byttet om. I takt med at landbruget

Vækstplanen slår fast, at dyrkede arealer ikke skal forsumpe.

grobund 3FORMANDEN

Foto: Lilli Snekmose

kommer ind i varmen, er det de grønne organisatio-ner og deres synspunkter, der bliver en smule isoleret rent politisk. Det ligner, at Naturfredningsforeningen nu betaler prisen for i årevis at have overspillet bekym-ringen for natur og miljø. Deres betonhårde afvisning af, at landbrugets miljøind-sats har nyttet, har gjort dem utroværdige. Nu lærer de forhåbentlig, at det er svært at få indflydelse, hvis man har kørt sig selv op i et hjørne. Hvorfor ikke bare erkende, at landmænd ikke er den samling skruppelløse profitfixerede lykkeriddere, som I ynder at fremstille os som?Jeg siger ikke, at vi har løst alle miljøproblemer, men vi er godt på vej. Det mener politikerne bag vækstpla-nen også, og derfor trækkes reduceret grødeskæring og de planlagte ekstra efteraf-grøder tilbage. Halvdelen af

randzonerne er også drop-pet, og der er afsat 1,5 mio. kr. til at sætte turbo på den kommunale sagsbehandling af husdyrgodkendelser.Jeg er klar over, at vi med tiden skal have mere og bedre natur i Danmark, men i Vækstplanen er der accept af, at Danmark er og skal være et kulturlandskab, som vi dyrker og afvander. Derfor er det logisk, at overflade-vand skal kunne ledes væk.

Det kræver vedligehold af vandløbene, og det opnår man kun ved at fortsætte med den grødeskæring, vi

kender i dag. Politikerne har givet håndslag på, at dyrkede arealer ikke skal forsumpe. Det er en kæmpe lettelse for mange landmænd.Vi var ikke nået hertil, uden det vedholdende pres vi har ydet lokalt og fra Landbrug & Fødevarer. Det var de mange kritiske spørgsmål, de seriø-se faglige argumenter og de mange konfrontationer på samråd efter samråd, der fik regeringspartierne til at bøje

sig. Indsatsen nyttede! Selvfølgelig ved jeg godt, at mil-jømålene i vand-løbsindsatsen stadig findes. Dem er der ikke slækket på. Men nu går vi ind i dialogen om udfordringerne

med en større vished for, at man ikke længere automa-tisk stoler mest på de grønne organisationer.

På baggrund af de seneste analyser fra Århus Universi-tet forventer vi senere i år, at en ny evaluering af miljøind-satsen i forhold til baseline resulterer i, at politikerne erkender, at vi allerede har fjernet næsten al den kvæl-stof, der kræves, og så må det være slut med at presse landbruget baglæns.Vi vil med entusiasme fort-sætte med at producere flere fødevarer, samtidig med at vi belaster miljøet mindre. Det er vi nemlig allerede gode til. Til glæde for de fleste – men sikkert stadig ikke godt nok for de grønne organisationer.

"Politikerne har givet håndslag på, at dyrkede

arealer ikke skal forsumpe. Det er en kæmpe lettelse for

mange landmænd."Af Claus ChristensenFormand for Sydvestjysk Landboforening

Roller byttes om

POLITISK ARBEJDE

I felten for medlemmerne

grobund 4

Bjarne Larsen

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 fugdal@fugdal.dk

Claus Christensen

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 ccvangsbo@bbsyd.dk

Per Vinther

Landboretkonsulent Tlf.: 76 60 21 19 pvi@jlbr.dk

Per Vinther er udpeget til VandrådDet nye vandråd for Vade-havet er nedsat. Landbru-gets repræsentant er Per Vinther, Jysk Landbrugs-rådgivnings landboretskon-sulent.De nye vandråd har til opgave at rådgive kommu-nerne i hoved-vandoplandet til Vadehavet om, hvilke indsatser der skal sættes i værk for vandløbene i området i perioden fra 2015 til 2021.Esbjerg, Varde, Vejen, Tønder, Billund, Kolding, Vejle, Fanø, Aabenraa og Haderslev kommuner er helt eller delvist beliggende i hovedoplandet. Læs om vandrådet og se de øvrige 19 medlemmer på Esbjerg Kommunes hjemmeside, www.esbjergkommune.dk.Esbjerg Kommune er sekre-tariat for Vandrådet.

Dialogmøde med Vejle KommuneBrede byzoner opsluger agerjordJysk Landbrug er lodret uenig med et oplæg fra Vejle Kommune for hele Trekantsområdet, inklusiv

Vejen og Billund kommu-ner. I oplægget fremgår det, at ingen landbrugsjord i store zoner omkring større og mellemstore byer fortsat kan klassificeres som sær-lig værdifuld landbrugs-jord. For store byer, som Vejle og Horsens, drejer det sig om en 2 kilometer bred zone om hele byen, mens det for en by som Brørup og tilsvarende byer er en zone på 1 kilometer. De meget store arealer i zonerne vil få karakter af B-jord, med stor værdi-forringelse til følge. Jysk Landbrug har protesteret mod at udstrække byzonen så langt. I en tid, hvor der i Danmark dagligt mistes et areal svarende til 30 fodboldbaner, fordi jorden inddrages til andre formål, er der grund til at slås for den produktionsjord, der er tilbage.

Udpegning af lokaliteter til store landbrug > 500 DEVejle Kommune har endnu ikke udpeget de områder, som skal være lokaliteter for store landbrug. Det har Jysk Landbrug påtalt, fordi denne udpegning giver en vis sikkerhed for, at man i tillid kan udbygge og inve-

stere i sin bedrift på den nuværende lokalitet.

Brev om mulige §3-overtrædelserVed en skrivebordsgennem-gang af Vejle Kommunes areal har Naturstyrelsen fundet et meget stort antal afvigelser vedrørende be-skyttede naturarealer. Det er landbrugsorganisatio-nernes opfattelse, at tallene er så voldsomme, at det i vid udstrækning må dreje sig om fejlfortolkninger og kun i begrænset omfang om overtrædelse af reglerne.Naturstyrelsen har angive-ligt fundet 794 oversete na-turområder plus 393 steder, hvor natur er forsvundet.Lodsejerne vil nu få brev, og de rådes til at være på vagt! Hvis man har haft en MVJ-aftale, har indgået i en brakordning, eller man har en aftale om genopdyrk-ningsret efter 15 år, så er det typisk her, Natursty-relsen finder en afvigelse – men i disse tilfælde har lodsejeren jo retten på sin side.

Ingen god løsning på markvandingVejle Kommune foreslår at afslå landbrugets ønske

om et treårigt rullende gennemsnit for forbrug af markvand, på trods af, at der administreres sådan i Ikast-Brande, Herning og Billund kommuner. Desuden vil Vejle Kommune ikke sætte loft over, hvor meget, der må markvandes. I mange andre kommuner ved man, at man kan få tilladelse til maks. 150 mm vand – afhængig af jord-typen. Men i Vejle skal al tildeling baseres på en ad-ministrativ vurdering. Det finder Jysk Landbrug me-get betænkeligt, både fordi en afgørelse virker uforud-sigelig, og fordi det vil være bureaukratisk og omkost-ningstungt for landmæn-dene. De vil nemlig skulle skaffe skriftlig dokumenta-tion for vandingsbehovet, og det vil jo variere fra år til år afhængig af afgrøde og nedbør det pågældende år.Landbrugets repræsen-tanter håber, at det på dialogmødet lykkedes at få kommunen på bedre tanker, så også Vejle Kommune giver tilladelse efter samme principper som nabokom-munerne.

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landboforeningernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

grobund 5

Dialogmøde med Esbjerg KommuneVestvendte vandløbPå opfordring af Sydvest-jysk Landboforening er der nu taget hul på at få organiseret et tæt samar-bejde med lodsejerne om sikring af afvandingen af de vestvendte vandløb ud gennem vaden. Dialogen vil handle om kommunens ambitionsniveau og en pri-oritering af indsatsen.

Undskyld for afhøvlingUnder afhøvling af vejrabatter har kommu-nens maskiner blæst det afgravede – og forurenede – materiale ind på marker ud til vejen. Klager over fremgangsmåden har fået kommunen til at beklage og love, at dette ikke kom-mer til at gentage sig.

Dialogmøde med Vejen KommuneOplysningskampagne, ja tak!Mens Vejle Kommune fór ud med stram admi-nistration og krav om ekstra efterafgrøder i de boringsnære områder og i

områder med særlig drik-kevandsinteresser, så har Vejen Kommune valgt en langt mere dialogsøgende vej vedrørende grund-vandsbeskyttelsen.I Vejen retter man en oplysningskampagne mod de berørte landbrug, som informeres om mulige problemer med brug af gødning og pesticider i områder med grundvands-beskyttelse.

Mini-okker- bassinerDen særlige ”Okkergrup-pe”, som er etableret på initiativ af Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug, har udvirket, at miniokkerbassiner er ble-vet optaget i det statslige virkemiddelkatalog.Det er en betydningsfuld sejr, fordi netop disse ok-kerbassiner mange steder vil være et godt alternativ til enten at hæve vandstan-den i åer med okker, eller at tilstoppe dræn. Okkerbassiner kan etable-res ved selve okkerkilden på marken og løse proble-met her.Okkergruppen består af repræsentanter fra de to foreninger, som indgår i et formelt samarbejde med Kommunernes Landsfor-ening, Naturstyrelsen, Dansk Sportsfiskerfor-bund, Danmarks Natur-fredningsforening, Vi-dencentret for Landbrug, Landbrug & Fødevarer og repræsentanter for Varde og Ringkøbing/Skjern Kommuner samt Vestjysk Landboforening og Heden & Fjorden.

Med EUX er alle muligheder åbne, og du kan både vælge vejen mod selvstændig landmand og vejen mod en universitetsuddannelse, f.eks. dyrlæge.

Start 4. august 2014

✓ Grindsted Landbrugsskole og Grindsted Gymnasium tilbyder nu EUX-uddannelsen, hvor du på 4 år kan blive både faglært

landmand og student.

✓ Der undervises både på gymnasiet og på landbrugsskolen, og vi tilbyder et godt og omfattende studiemiljø med 220 elever på landbrugsskolen og 600 elever på gymnasiet.

✓ Skolerne ligger tæt på hinanden i Grindsted by, og man kan hurtigt cykle mellem skolerne.

✓ Du kan bo på landbrugsskolen.

Vil du vide mere, eller har du lyst til en rundvisning, så kontakt os.

Faglært landmand og student på 4 år

– Hold alle muligheder åbne for din fremtid

www.grindstedlandbrugsskole.dkTlf. 75 32 07 22

Selvom mange forhold og be-tingelser er meget anderledes

i USA, så der er inspiration at hente, hvis man på en dansk bedrift vil gøre tingene på en ny og bedre måde. Eller hvis man overvejer at udvide sin mælkeproduktion. Vi så mægtige staldanlæg, hvor der er tænkt på logistik, og hvor koen er omdrejnings-punktet. Der er vældig stor fokus på at skabe de bedste betingelser for kalve, ungdyr og køer, så de kan præstere optimalt. Koens tidsbudget

optimeres, så den ikke for-styrres af fx unødig opholds-tid til og fra malkning. Koen mangler heller aldrig foder, og der er adgang til et rent leje – helst af sand. Amerikanerne har erfaringer med stordrift og den præci-sion, der er påkrævet, når opgaver skal udføres ens dag efter dag. En stram syste-matik er relativt nemmere at håndhæve, når den enkelte ansatte udelukkende passer

kalve eller kun malker. Omvendt fandt vi punkter, hvor vi i Danmark er meget længere fremme end kol-legerne i staterne. Det er områder som klovbeskæring, reproduktion og ressource-udnyttelse. Energi og kvæl-stof er ikke en mangelvare, og penicillin og hormoner an-vendes i stor stil. Det sidste er for os helt uforståeligt. Selvom vi synes, de danske og europæiske regler på

Spændende uge i Wisconsin

Ejvin Kortegård eko@jlbr.dk og Mads Nielsen man@jlbr.dk, Jysk Kvæg

TEKST

24 forventningsfulde deltagere –landmænd, dyrlæge, journalist samt rådgivere har hentet de nyeste erfaringer om stordrift i USA.

Kalvestald hos Larson Acres. Kalvestalden er forsynet med overtryksventilation gennem en slange i loftet. Boksene kan tages ud og vaskes udenfor, og stalden står tom efter rengøring, som sker fire gange årligt.

I de tværventilerede stalde trækker store blæsere luften gen-nem stalden og sikrer stabil temperatur og reduceret smittetryk.

STUDIETUR I STATERNEgrobund 6

grobund 7

området er stramme, så var holdningen blandt deltagerne, at vi kan være stolte af at pro-ducere fødevarer uden disse hjælpestoffer.Her er lidt smagsprøver på, hvad vi mener helt eller delvist kan overføres og gøre nytte ude hos danske mælkeprodu-center.

OVERTRYKSVENTILEREDE STALDEVi så rigtig mange kalvestalde udstyret med overtryksventi-lation. Frisk luft udefra sendes via store perforerede pla-stikrør igennem hele stalden. Det sikrer ren, trækfri ventila-tion til de små kalve. Resultatet er færre luftvejs-

lidelser pga. mindre luftbåren smitte inde i stalden. Det gør det muligt at opnå et sundt kli-ma for kalvene indenfor, hvor ellers kalvehytter har været det foretrukne system. Kalvestaldene var indrettet, så arbejdet omkring fodring, opsyn og rengøring var meget mere effektivt. Kalvepasning i udendørs hytter i den usæd-vanlig barske vinter, USA har oplevet, har været et mareridt. Specifikationer findes i bilag fra dette års kvægkongres, hvor forsker Ken Nordlund fra Wisconsin fortalte om deres erfaring med det tiltalende system med kalvestalde.

TVÆRVENTILEREDE STALDEVentilation lyder umiddelbart som en umulighed i staldan-læg på 80 meters bredde og flere hundrede meters læng-de. Løsningen er at montere temperaturstyrede ventilato-rer på hele den ene side. Disse

suger så luften tværs igennem stalden. For hver 15-20 meter laves en lodret adskillelse fra ca. 2,5 meter over gulvhøjde og op til taget. Det tvinger luftstrømmen under disse og øger hastigheden, for derefter at aftage, mens luften afgiver sin fugt. Sand er eneste strøelsesma-teriale, som kan anvendes i sommerperioden, da alt andet materiale blæser væk. Staldtypen er blevet meget populær, fordi det giver en varmere stald om vinteren og en mere stabil temperatur om sommeren. Behovet for samme ventilation er formentligt ikke stort nok til, at systemet bliver lavet i Danmark. Det skal også siges, at belysning kun foregår med lysarmaturer. Der vil formentlig også være en brandinspektør eller to, som har et par indvendinger mht. branddøre mv.

CRIMPET MAJS EN MASSEDer anvendes store mængder crimpet majs i fodringen. Vi så mægtige siloer fyldt med majs, og udtagningsarbejdet var helt unikt. De fleste steder så vi, at ensi-lagen fræses ned. Mængden, der fræses ned, afpasses med dagligt forbrug, så der ikke bliver varmedannelse i det løse foder. Måske noget vi skal til at finde udstyr til som alterna-tiv til skæreklo mv.?

Majsensilagen udtages på næsten alle farme med knive på en roterende bjælke, der

er monteret på minilæsseren eller gummigeden. Det er

med til at sikre et meget flot snit i ensilagen.

Jysk Kvæg var arrangør af studieturen til Wisconsin. Næste år er der planlagt en tilsvarende tur til Israel.

Crimpet majs er meget anvendt. Her er det på University of Wisconsin-Madison.

Læs merePå jlbr.dk kan du læse mere om turen og se flere billeder. Emnerne er blandt andet shredlage - en ny ensile-ringsteknik til majshelsæd, brug af udendørs silobatteri-er og brug af SOP til styring af kælvninger. Et sted blev én kælvningsboks brugt til 1100 årlige kælvninger!

Skriv ”Wisconsin” i søgefel-tet, så finder du artiklen.

Undervisningen er gratis for dig, og kan forbedre dine muligheder på arbejdsmarkedet, hjælpe dig i din uddannelse og give dig mange nye, sociale kontakter!

• Forstår du ikke altid det, du læser?• Vil du gerne blive bedre til at formulere dig skriftligt?• Vil du gerne være mere sikker i din stavning?

Undervisningen foregår i hyggelige lokaler i Esbjerg Centrum i gåafstand fra Banegården. Vi har både hold i dag- og aftentimerne.Så kom til en uforpligtende test, hvor vi tester dit dansksproglige niveau, så vi kan tilbyde dig den undervisning, der passer lige nøjagtigt til dig.

Ring til Jette Hoffgaard på tlf. 51 78 69 27, mail jho@fof-esbjerg.dk for at høre mere om undervisningen.

Kongensgade 70 · 6700 Esbjerg

VILD MED DANSKFOF tilbyder FVU-undervisning i dansk

(Forberedende Voksen Undervisning)

Løntørring udføresUdnyt egne råvarer til løntørring og få et

kvalitetsfoder.

Græs og lucerne købes, såvel økologisk som

konventionelRing og forhør nærmere

Markforvalter Thomas B. Pedersen tlf. 40 27 86 22

www.nybrotoerreri.dknybro@nybrotoerreri.dk

Nybrovej 167 - KærupDK-6851 Janderup Vestj.Tlf. 75 25 86 22

Nybro Tørreri - 3 sp.indd 1 26-02-2014 13:56:18

Goldkoen skal opretholde en god sundhed, kælve og indgå problemfrit i en ny laktation. Der er en lang række faktorer og udfordringer, du skal være opmærksom på, når dyrene er på græs i sommerhalvåret.

AFGRÆSNINGSFOLD OG FODERPLANVælg et afgræsningsareal, hvor du har let ved at over-våge goldkøerne – gerne tæt på stald og foderbord. Det er en fordel, at arealet ikke har en al for høj produktivitet og en lav andel af kløver – måske en vedvarende græsmark. Er arealet alt for produktivt og med høj kløverandel, vil det være svært at styre foderop-tagelsen, og der er risiko for alt for meget calcium. Det gi-ver for fede goldkøer og øget risiko for mælkefeber.

En god foderplan, der plejer at virke, ser således ud:• 2-3 kg tørstof i afgræsning• 2-3 kg tørstof i majs eller

helsæd• 2-3 kg tørstof i halm• 130 gram Goldko mineral• Evt. suppleret med 0,5 kg

tørstof i kraftfoder eller korn

• Omkring kælvning tilbydes koen malkekoration + halm eller hø.

Tildeles på foderbordet eller i foderhæk på marken. Bland foder til én dag ad gangen i varme perioder.

HOLD ØJE MED FLUESTIKUndgå folde med for meget læ, eller folde, hvor du ved, der plejer at være problemer med fluestik fra sidst i juni til

midt i august. Viser proble-merne sig alligevel, må du behandle køerne med "pour on"-midler. Vær omhyggelig med behandling og overhold det anbefalede tidsinterval.

PAS EKSTRA GODT PÅ RISIKOKØERNEEr der problemer med mælke-feber, svagfødte og dødfødte kalve, er det ekstra vigtigt med god goldkofodring og -styring. Køer med huldkarakter under 3,25 og over 4,5 samt ældre køer fra 3. kælvning og opefter er risikokøer. Det er en rigtig god idé at give disse køer oralt calcium og tem-pereret vand ved kælvning for at undgå mælkefeber og følgevirkning af sygdommen.

TEKST Søren Lykke-JensenØkologirådgiverTlf. 76 60 23 50sly@jlbr.dk

grobund 8GRÆSSET KALDER

Goldkøer på græs kræver god styring

Effektiv rottebekæmpelseAlt i skadedyrsbekæmpelse

Reference: Jørn Ditlevsen, tlf. 20 67 76 42 Lars Jager Madsen, tlf. 21 20 42 33

Kryb-væk · Tlf. 22 61 63 65 · www.kryb-vaek.dk

Altid frit tilkald ved

rotteproblemer

Er man hovski-snovski, fordi man er selvbevidst nok til at stole på, at man kan sælge en gourmet-ispind på Nørrebro for 40 kr.?Og er det for vildt, at isen skal smage af kartoffel og granskud? Eller at man byder på en græskaris med saltet maltkaramel?Tina Tving Bruun på gården Engmark lidt uden for Give virker bestemt ikke som en fantast. Hun har bare evnen

til at gå hele vejen for sin vision. Hun vil lave en gour-met-is, der ikke alene giver en fantastisk – og ny – smags-oplevelse. Den skal også være autentisk og baseret på lokale råvarer. Og håndstøbt, naturligvis.Det kræver is i maven, siger hun og hører først bagefter, at det er en pudsig sammen-ligning. Hun griner og laver en hurtig grimasse, men er så igen fokuseret: - Jeg kan ikke forestille mig noget mere fedt end at lave mine egne produkter af det, vi producerer her på Eng-mark. Vi har den skønne-

ste, økologiske jer-seymælk, og hvorfor skulle vi ikke prøve at ramme et marked, hvor vi får noget mere for mælken.

INSPIRATION FRA FRANKRIGTina fik ideen til ispro-

grobund 9LOKALPRODUCERET

Vil sælge ispinde i gourmetklassen

Tina Tving Bruun forfølger en dristig idé med sin Engmark Is. Hun tror, der er et marked for en ispind af de reneste råvarer og med smag af sol og sommer.

TEKST Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15lsn@jlbr.dk

Til sommer kan man være heldig

at Tina dukker op med sin Engmark

Is på den spe-cialfremstillede

iscykel. Måske til en torvedag elleren varm dag ved

stranden.

duktionen på Jysk Økologis studierejse til Frankrig

sidste år. Her så hun, hvordan franskmændene hand-lede lokalt, og det gav hende troen på, at danskerne også er parat til at betale ekstra for en is, der er lavet af fløde fra gården, nabo-ens æg og med de bær, frugter

og afgrøder, der vokser lige dér på egnen.- Der er mange gode is på marke-det. Men min skal være helt uden til-sæt-

ningsstoffer, E-numre, stabili- satorer og andre skrammel- ting. Jeg holder fast i mine værdier om, at isen skal være jordnær og lavet af basisråva-rer, der er helt lokale. Og den skal smage af sol og sommer!

IS SOM SMAGSOPLEVELSEDa ideen først var født på stu-dieturen i Frankrig, så gjaldt det om at få den op at flyve. Som uddannet køkkenleder har Tina styr på råvarer, og hun er vant til at lave mad til andre. Men hendes ambitioner lå højt. Hun ville ikke bare lave en literis, som hvem som helst kan fremstille. Og hun ville slet ikke være en del af et koncept, hvor smagen kom-mer som færdige pulvere lige til at tilsætte.Engmarks is skal være spæn-dende og anderledes og fuld af smag.Hendes møde med Madværket i Trekantsområdet var det, der gav ideen vinger. Madværket er en ny form for andelsbevægelse, hvor områ-dets dygtige kokke og desig-nere hjælper mikroproducen-ter med at skabe fremtidens gourmetoplevelser. Madværket drives for offentlige midler, og her kom Tina i kontakt med kokken Per Guldbrandt.- Han brænder for det her, og gennem ham har jeg fået samlet en flok omkring mig, som hjælper mig, fortæller hun, mens hun stolt viser det stilsikre markedsføringsma-

teriale, der er blevet designet. Det brand, der skal sælge Eng-mark Is, emmer af nostalgi og kærlighed til råvarerne.Per Guldbrandt er blevet hyret som projektleder, og i samar-bejde med ham bliver der nu indrettet mejeri og salgs- og showroom i en længe på Eng-mark.

IS MED SKOVMÆRKERTina selv går også ”all in”. I efteråret blev jobbet i køkke-net på Tronsøskolen i Grind-sted sagt op, og nu bliver der eksperimenteret med pro-duktudvikling. Tina arbejder med mange smagsvarianter, både de mere forventelige af gårdens bær, men også Per Guldbrandts vilde ideer med granskud osv.- Det skal blive en hel produkt-serie. Engmark-is er mest til voksne, der vil have en smags-oplevelse, og som sætter pris på det ærlige og hjemmelave-de, håber Tina.Kunderne vil hun blandt andet finde i København, hvor der til sommer åbner et isudsalg i et gammelt betjenthus på Nørrebro.Betjenthuset står tomt på et torv nær Assistens Kirkegård, men en forretningsmand i Kø-benhavn indretter et ”Just Cof-fee”-udsalg, som til trods for navnet altså også forhandler Engmarks gourmetis. Smagt til med kartofler, granskud, ristet havre, skovmærker og meget mere!

grobund 10

Ved spørgsmål: Chef for Jysk IT, Peter V. Tomsen, tlf. 76 60 23 22

E-FAKTURA – BETALER SIG LET!

arkivkassen.dk

Betaling, bogføring, arkivering nemt og papirløst

e-arkiv

3 Bogført med kun ét klik

3 Slut med papir

3 Log på fra pc, tablets, smartphones 24-7

3 Søg og find dine bilag hurtigt og effektivt

Vi er klar til at hjælpe dig med E-arkiv og E-fakturaElsebeth KristiansenTlf. 76 60 22 28elk@jlbr.dk

Karin BirgitteOtteTlf. 76 60 22 17kbo@jlbr.dk

Birgit HoffmannTlf. 76 60 24 27bho@jlbr.dk

Karen MarieJørgensenTlf. 76 60 24 09kmj@jlbr.dk

Heidi SillesenThomsenTlf. 76 60 22 54hsi@jlbr.dk

Kate BakkesenTlf. 76 60 22 29kba@jlbr.dk

Joan GadeMadsenTlf. 76 60 24 55jgm@jlbr.dk

MariekeKlaverTlf. 76 60 24 29mkl@jlbr.dk

LoneNajbjergTlf. 76 60 22 07lna@jlbr.dk

Ulla MikkelsenTlf. 76 60 24 11umi@jlbr.dk

Christina Bagge FrederiksenTlf. 76 60 24 19cfr@jlbr.dk

Marianne Lerche-SimonsenTlf. 76 60 22 59mls@jlbr.dk

• I/S Engmark drives af Tina og Martin Tving Bruun sammen med Tinas forældre, Birgit og Jens Erik Therkildsen.

• Tina er uddannet køkkenleder og mor til tre børn på 2, 5 og 8.

• Engmark har 220 økologiske jerseykøer.

• Isproduktionen lægger kun beslag på mælken fra to-tre køer.

• Engmark Is bliver solgt som pindis om sommeren. Om vinte-ren skal isen leveres som literis til gourmetrestauranter.

• Tina har fået økonomisk opstartsstøtte til 60% af maskiner, udstyr og produktudvikling fra en pulje i Fødevareministeriet til ”Økologisk produktudvikling og innovation i fødevaresekto-ren”.

grobund 11

Engmark Is skal være autentisk og baseret på

lokale råvarer – først og fremmest fløden fra

jerseykøerne.

grobund 12ENERGI

Landbruget er blevet inte-ressant for diverse el-leve-randører, som præsenterer landmænd for økonomibe-regninger med meget korte tilbagebetalingstider på LED-lys-investeringer. Jeg skal her forsøge at ”bely-se”, hvad man skal tage med i sine overvejelser.

ØKONOMIHvis vi udelukkende kigger på de rå tal ved at skifte de eksisterende lysstofrør ud med nye LED-lysstofrør og sætter etableringsprisen til 390 kr. pr. armatur, så vil tilbagebetalingstiden i dette tilfælde ligge på ca. 3-4 år (ved 16 timers brændetid om dagen). Hvis lyset brænder otte timer om dagen, er tilbagebetalingstiden 6-7 år. Disse beregninger er baseret på en simpel tilbagebetalings-beregning og de nuværende strømpriser i landbruget. LED-lys fås i dag i flere typer, og dermed kan forudsætnin-gerne svinge meget.

KVALITET AF LYSETMan bør også inddrage effekt og kvalitet af lyset i vurde-ringen. Lyskilderne er i dag vidt forskellige. Hvis vi fx kigger på antallet af Lumen (lysstrøm) fra et LED-lys-stofrør kontra et almindeligt lysstofrør, så er der 30-40%

mindre lys tilgængeligt i LED. Man kan derfor spørge, om ikke det vil være billigere at slukke for hvert tredje lys-stofrør, og derved spare 33% strøm – uden etableringsom-kostninger?

KAN DET BETALE SIG?Det er i hvert fald værd at overveje, hvad man får for sin investering, og om man kan arbejde med mindre lys i stalden. Det er ganske enkelt et andet regnestykke, hvis man er nødt til at sætte yder-ligere 33% LED-lys op for at få den belysning, man plejer at have. Specielt hvis bræn-detiden er 8 timer om dagen, så kan det ikke betale sig at investere i LED. Dertil skal man være op-mærksom på forskellen i lyskvalitet. LED-lys har en udstrålingsvinkel på ca. 135 grader, mens et almindeligt lysstofrør ligger på 360 gra-der. Også på lystemperatur (K=Kelvin) og farvegengivel-se (RA-værdi) er der forskel, og et skift til LED kan derfor have stor betydning for ar-bejdsmiljøet og for dyrene.

ERFARINGER SÅ VIDTVi får meget forskellige tilba-gemeldinger om kvaliteten af LED-lyset. Nogle mener, at lyset virker markant svagere, og at grise kan virke blege og syge i belysningen. Personale taler om en forvirrende og mere kold belysning, og vi hører også om urolige grise, som besværliggør den dagli-ge management.Men i andre stalde oplever folk ingen forringelse med LED-lys, så det vidner om, at vi opfatter lys forskelligt.En joker er dog levetiden af LED i landbruget. Staldmiljø-er er aggressive, og dermed

bliver holdbarheden måske ikke som forventet.

VURDER ALTERNATIVERUdskiftning til LED har givet besparelser flere steder, så økonomisk er det interes-sant. Men der er alternative besparelsesmuligheder på belysning. Systemer med spændingssænkning er kom-met på markedet, og vi har kunder, som anvender disse systemer. Princippet går i al sin enkelthed ud på at sænke spændingen og dermed for-bruget. Men ligesom ved LED giver det også her en lavere lysmængde, som man bør forholde sig til, inden investe-ringen foretages. Endelig kan man i dag få me-get effektive lysstofrør, og en udskiftning til dem kan også give besparelser.

VI ANBEFALERKøb kun belysning, som er afprøvet i landbruget. Få re-ferencer og oplev det selv.

Prøv først belysningen i ét rum.Sammenlign produkter i forhold til brændtimer, lys-strøm, kvalitet af lys mm.Vurder altenativerne.Brug en anerkendt leveran-dør, evt. den lokale, solide el-installatør.

Gør op med dig selv, om du kan arbejde i et rum, hvor lysstyrken falder til 70%.LED-lys udvikles og bliver hele tiden mere effektiv og prisen lavere, så efter alt at dømme bliver LED ikke min-dre interessant de kommende år.

Overvejer du at skifte til LED-lys?

TEKST Bjørn AsmussenRåvarerådgiverJL Finans & RåvarerTlf. 76 60 23 49bas@jlfr.dk

Hvad er LEDLED (Light Emitting Diode)er en elektronisk lysdiode. Det har vist sig at være en langt mere effektiv lyskilde, der producerer mere lys per watt end en traditionel pære. Lyskilder, som vi normalt kender dem i industrien, bruger 230 volt i spænding, mens en LED bruger knap 5 volt. Desuden er der ikke en tråd som kan brænde over, og der er markant længere levetid på lyskilderne.

TilskudDer er mulighed for at sælge sin energibesparelse, og dermed opnå et tilskud til etableringsomkostningen. I særlige tilfælde er der også andre muligheder for tilskud.Vi er klar med rådgivning, og kan hurtigt give et overblik over økonomi-en i energibesparelser.

grobund 13PLANTEAVL

BLÆKSPRUTTE til kontoret

Medarbejder til bogholderi/administration søgesJobbet:Du har erfaring med:• Daglig bogføring, momsopgørelse og postering i Ø90• Betaling af kreditorer og fakturering• Indberetning og bogføring af løn• Udarbejdelse af budgetkontrol• Diverse administrative opgaver

Vi lægger vægt på at du er:• Fortrolig med anvendelse af Ø90, Excel og Word• Udpræget ordensmenneske• Behersker engelsk i skrift og tale• Struktureret og selvstændigt arbejdende

For yderligere oplysninger kontakt Jørn på tlf. 20 65 90 85 eller mail jkm@roenhave.com

I/S Rønhave Breumvej 126740 Bramming

I/S Rønhave er et kvægbrug med 30 ansatte. Vi har efter flere års større udvidelser nu brug for at styrke administrationen. Vi har nybyggede kontorfaciliteter og møderum.

KLIPPEKORT TIL MARKBESØGHusk at benytte dig af Jysk Landbrugsrådgivnings gode tilbud om en klækkelig rabat på markbesøg. Ved køb af et 5- eller 10-turs-kort får man markbesøg til 550 og 500 kr. pr. time. Dertil kommer gratis telefonrådgiv-ning i vækstsæsonen.

RÅDGIVNING DER RYKKER I MARKEN!Til dig med under 30 ha tilbyder vi en flex-mark-pakke, der indeholder markbesøg samt indberetning af årets sprøjtejour-nal, til fast pris – 1.595 kr.Rådgivningen leveres af kon-sulenter fra Jysk Mark, og det omfatter rådgivning inden for sædvanlige foder- og salgs-afgrøder. Tilbuddet baseres på et samlet omfang på 2,50 timer.

Er du interesseret i klippe-kort eller flex-mark-pakke – kontakt Lis V. Kristensen,tlf. 76 60 23 98.

Jysk Mark tilbyder:Vigtige datoer30. aprilFrist for at søge om tilskud til efterårsplantning. Planterne leveres i november. Ansøgning til vildtplantning forudsætter anmeldelse til kom-munen for tilplantning af arealer, som ligger i fuglebeskyttelsesområder. 

1. majUdyrkede landbrugsarealer må som hovedregel ikke slås fra 1. maj til 30. juni. 

Natura 2000-projekterFrist for at søge om støtte til projekter, som skal omfatte en eller begge ordninger:• Tilskud til rydning af træer og buske på tilgroede arealer, og til at

fjerne materialet fra arealet. • Tilskud til forberedelse til afgræsning omfatter nyt hegn, elforsyning,

vandingsfaciliteter og fangfolde. NaturErhvervstyrelsen skal modtage ansøgningen senest den 1. maj.

 

12. maj   Frist for forsinket ansøgning om enkeltbetaling. Efter denne dato afvises ansøgninger.  

15. maj Frist for visse ændringer af oplysninger i Fællesskemaet. Det kan dog altid lade sig gøre at justere nedad, forudsat der ikke er anmeldt kontrol. 

Frist for overdragelse af betalingsrettigheder som en ændring til et indsendt Fællesskema 2014. Husk dog altid rådighed over arealet den 16. april. 

Frist for at søge tilskud til skovrejsning til private ejere af landbrugs-jord. Landbrugsjorden skal ligge i skovrejsningsområde eller område, hvor skovrejsning er mulig. Ansøgningen skal udfyldes og indsendes digitalt. 

31. maj Frist for at nedpløje omdriftsgræsmarker på kvægbrug med op til 2,3 DE/ha. På JB 7-9 må fodergræs ikke omlægges i perioden fra den 1. juni til 31. oktober. På JB 1–6 og JB 10–11 må fodergræs ikke omlægges i perioden fra den 1. juni til 31. januar. Fodergræs, der omlægges til foder-græs, må dog omlægges til og med den 14. august. 

Plantedækket på støtteberettigede arealer under enkeltbetalingsord-ningen skal normalt være etableret. 

1. juniPermanente græsarealer skal være så tørre og have en sådan beskaffen-hed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt frem til den 31. august. 

15. juniFrist for at plante flerårige energiafgrøder på arealer, der søges støtte til i 2014. Energiafgrøder skal plantes i perioden fra den 1. januar til 15. juni. 

grobund 14"VITAMINPILLER"

Det er blevet ret trendy at bladgødske korn, raps og kartofler med mikronærings-stoffer, uden der i forvejen er et konstateret behov. Man kan med lige så stor virkning anvende healing, eller sende sin kornmark til en clair- voyant…Hvis valget står medlem bladgødskning og et par nye sko, så vælg skoene. Så får du noget for dine penge. Vi giver vores afgrøder de bedste forhold med god etablering, rettidig plante-værn og optimal gødskning, således vi kan opnå optimale udbytter og god indtjening.

VITAMINPILLER?Der handles betydelige mængder mikronærings-stoffer til bladgødskning i vækstsæsonen.Det handler om produkter, der kalder sig for ”vitaminpiller for plan-terne”, fx Optimix, Vitamix, Microtop mv. Sælgerne gør gerne en stor indsats for at afsætte produkterne, da de sælges med store avancer. Som planteavlskonsulent kan det undre mig, at der er købere til produkterne, for der er INGEN FORM FOR DOKUMENTATION for højere nettoudbytter. Man kan få så meget andet godt for sine penge.

HVORNÅR ER DER RISIKO FOR MANGEL?Mikronæringsstoffer skal selvfølgelig tildeles ved en konstateret mangel, men ikke desperat bredspredes over alle marker. På ejendom-me med et husdyrhold med 1,4 dyreenhed pr. ha, er der kun ringe sandsynlighed for,

at der opstår mangel på jern, kobber, zink, selen, mv., da disse gødningsstoffer i så rigelig grad er i den hus-dyrgødning, der spredes på marken.

På intensive planteavlsbrug bør jordprøver danne grund-lag for, hvilke gødninger vi skal anvende. I tabel 1 er vist under hvilke forhold man skal være opmærksom.

Gødskning med mikronæringsstoffer i vækstsæsonenKøb hellere et par nye sko!

TEKST Jens Nygaard OlesenPlanteavlsrådgiverJysk Mark & MiljøTlf. 76 60 23 56jno@jlbr.dk

Sådan:• Skab overblik over din jords indhold af næ-

ringsstofferne bor, kobber, magnesium, når du får taget jordprøver.

• Målret din gødskning efter de mangler, der er. Det er den billigste, og den mest optimale behandling til dine afgrøder.

• Kontakt din planteavlskonsulent, hvis du kon-staterer mangel på mikronæringsstoffer og vil have råd om, hvordan det skal behandles.

Tabel 1. Oversigt over situationer, hvor der er risiko for mangel af mikronæringsstoffer.

Næringsstof Hvor er der risiko

Mangan Højt reaktionstal Højt indhold af organisk stof Løse jorde

Kobber Sortsandede lette jorde Kobbertal på under 2 på mineraljord Kobbertal på under 3 på med højt humusindhold

Zink Sandede jorde Zinktal på under 3

Bor Sandede jorde med højt reaktionstal (over 6,3) Lerjorde med højt reaktionstal (over 7,5) I nedbørsrige år (kan udvaskes)

Eksempel: Mikrotop koster 125 kr./ha. Kontrollerede forsøg med seks tildelinger i vinterraps viste ingen statistisk sikre merudbytter.Ved KONSTATERET mangel kan mikronæringstoffer tildeles på følgende måder:

Mangel Tildeles i form af Mangan Udsprøjtes som Mangansulfat 1-3 kg (10 kr./kg) Valg af manganholdig handelsgødning

Kobber Udsprøjt 2-5 kg kobbersulfat (40 kr./kg) Vælg kobberholdig handelsgødning

Bor Udsprøjtning af solubor 3-5 kg (25 kr./kg) Vælg borholdig gødning

Magnesium Magnesiumkalk Microtop 50 kg/ha (5 kr./kg) Vælg magnesuimholdig gødning

Landbrugscenter Vestjylland

Vestergade 46800 Vardetlf. 74 37 42 90

Landbrugscenter Østjylland

Landbrugscenter Sydjylland

Søndergade 18-208700 Horsenstlf. 74 37 76 00

Hærvejen 416230 Rødekrotlf. 74 37 42 90

Derudover er der Landbrugsafdelinger i Nordjylland, på Fyn og på Sjælland.Læs mere på sydbank.dk/landbrug

Ved et arrangement den 21. maj sætter Jysk Landbrugs-rådgivning fokus på at få en

god opstart og et succesfyldt forløb mellem en dansk ar-bejdsgiver og arbejdstagere fra udlandet. Arrangementet er sat op i samarbejde med rekrutteringsvirksomheden Agrojob Denmark fra Skjern, der har en solid erfaring i at rekruttere og matche jobforhold mellem landbrugs-virksomheder i Danmark og arbejdskraft fra især Rumæ-nien.

På mødet vil vi komme ind på, hvordan man forbereder sig på at tackle bl.a. sprog- og kulturbarrierer. Derud-over vil vi se på det at agere som leder for udenlandske medarbejdere samt på nogle af de undervisnings- og råd-givningstilbud, Jysk Land-brugsrådgivning udbyder for at øge udbyttet af arbejds-kraften.

Arrangementet er desuden en markering af et intensiveret samarbejde mellem Agrojob Denmark og Jysk Landbrugs-rådgivning, hvor Jysk Land-brugsrådgivning eksempelvis faciliterer ERFA-grupper med udenlandsk arbejdskraft og afholder medicinhåndterings-kurser osv.

Se program og tilmelding i kalenderen side 30.

Mange har gode resultater med udenlandsk arbejdskraft, men som arbejdsgiver kræver det forberedelse.

Succes med udenlandsk arbejdskraft Dansk landbrug benytter i stigende omfang udenlandsk arbejdskraft på deres bedrifter, og har gode resultater med det. Som i alle andre forhold er der dog også udfordringer.

grobund 15

TEKST Bjarke PoulsenUdviklingsdirektørTlf. 76 60 23 80bpo@jlbr.dk

grobund 16VIRKSOMHEDSLEDER

For et halvt år siden kendte de ikke hinandens eksistens. I dag er de fortrolige om de mest private tanker og stra-tegiske overvejelser. For man

kommer rigtig tæt på i et virksomhedsledernetværk. De sædvanlige parader falder. - Det begyndte allerede med en øvelse til et af de første møder. Jeg gav dem til opgave at skrive deres egen nekrolog. Eller sagt på en anden måde. ”Skriv, hvad du vil huskes for, når du er død”. Så kommer man helt ind bag facaden, og du viser, hvem du er, og hvad dine værdier er, fortæller Solvejg Horst Pe-tersen, der står for en meget direkte facon i sin ledelse af virksomhedsledernetværket.

DAGENS MØDEMødet denne torsdag sætter fingeren på et punkt, der tit er ømt. For hvordan bruger og prioriterer du din tid som leder?

De fem landmænd har forbe-redt sig hjemmefra, og det er hurtigt store spørgsmål, der kommer på bordet, og som involverer både relationen til ægtefælle, den ældre genera-tion på gården og de ansatte.Tilliden mellem de fem er stor, og snakken er direkte og seriøs. Der lyttes intenst, mens en af deltagerne stille fremlægger et meget føl-somt dilemma, han står i som leder. De andre forstår hans situation, stiller gode spørgsmål og har konstrukti-ve forslag.

Solvejg Horst Petersen styrer dialogen, så hver enkelt bli-ver mere bevidst om, hvilken rolle han har i virksomheden, og hvilken arbejdsdag han ønsker som leder.

Du er mere åben, når det ikke er naboerI et netværk for større, økologiske mælke-producenter bliver der arbejdet professionelt med at lede en virksomhed og at udvikle sig selv som leder.

TEKST Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15lsn@jlbr.dk

Som leder skal du holde lidt afstand til de dag-lige problemer, ellers tager du ikke alvorligt, at det er dig, der skal gå foran. Det er jeg blevet bevidst om i vores diskussioner. Jeg er blevet mindet om, at det er et job af være leder. Det er gennem ledelse og ved at gribe tingene anderledes an, at jeg måske kan flytte noget. Det batter mere, end hvis jeg bare kaster mig over mere arbejde i stalden.

Esben:

Arbejdet i netværket har fået mig til at bestille en situationsanalyse for min virksomhed. Her bliver familien, medarbejdere og ejere inddraget, og det er mundet ud i en hand-lingsplan frem til 2020. Jeg fik udpeget mine tre topudfordringer, men også de to toppotentialer produktionsmæssigt og menneskeligt. Det bliver et vigtigt redskab i min interne kommunikation, men det er samtidig en beskrivelse, jeg kan bruge udadtil.

Kasper:

Igangværende virksomhedsledernetværk Kommende netværksgrupperLandsdækkende netværk for nyetablerede svineproducen-terFokus på at være leder og ejer af en nyetableret større smågriseproduktion.

Netværksleder: Kjeld Askjærkas@jlbr.dkTlf. 24 79 11 82

Landsdækkende netværk for elite kvægbrugereFokus på, hvordan de dygtige kan blive endnu bedre ved at sammenligne sig med andre helt i toppen.

Netværksleder: Peter Christensenpch@jlbr.dkTlf. 25 57 98 71

Landsdækkende netværk for større økologiske mælkepro-ducenterSe artiklen her på siden.

Netværksleder: Solvejg H. Petersensop@jlbr.dkTlf. 21 68 40 98

Landsdækkende gruppe for nødlidende ejendommeFokus på at håndtere situationen bedst muligt.

Netværksleder: Kristian Hedeager khn@jlbr.dk Tlf. 25 57 99 81

Flere netværk er på vej, men har du et specifikt behov eller ønske til en virksomhedsledernetværksgruppe, så kontakt Peter Christensen: pch@jlbr.dk, tlf. 25 57 98 71

Vil du med i et netværk med andre ledere?Solvejg Horst Petersen har åbnet op for tilmelding til start af et nyt økologisk virksomhedslederværk, der samles første gang i slutningen af 2014.

Er du interesseret, så kontakt Solvejg Horst Petersen på tlf. 76 60 23 64 eller sop@jlbr.dk.

Arbejdsmetoden her i netværket sætter mange gode tanker i gang om, hvorfor man gør, som man gør som leder. Samtidig holder vi hinanden op på tidsplan og aftaler, og det virker godt. Uden deadli-nes står overspringshandlingerne jo i kø…

Gert:

Gennem erfaringsudveks-lingen inspirerer de hinan-den til, hvordan man bedst prioriterer sin tid, og hvilke opgaver, man med fordel kan uddelegere.

TO EFFEKTIVE ÅRÅbenheden blandt deltagerne er mulig, fordi det ikke er na-boen, man sidder over for. Og fordi møderne ikke foregår hjemme privat hos deltager-ne, men altid i et mødelokale på neutral grund.- Spillereglerne er enkle, men

effektive. Vi ved alle sammen, at det her netværk eksisterer i to år. Herefter går vi hver til sit. Så har vi bragt hinanden et stykke videre i arbejdet med at blive bedre ledere. Og så skal vi ud og søge ny inspiration og nye netværk, siger en af deltagerne, Esben Møller Xu.Én ting har de til fælles. De er alle sammen økologer. Men aldersmæssigt og geo-grafisk er der stor spredning.Motivationen for at gå ind i netværket deler de. De vil

være bedre ledere. Derfor er de i gang med at gøre sig klart, hvor de står. Hver enkelt præsenterer sin landbrugsvirksomhed og fremlægger økonomien. Men – væsentligst af alt – så fortæller han de andre, hvad han vil med sin virksomhed.- Når vi skilles om godt et

år, så går hver mand herfra med en strategi for sin virksomhed. Den blever til ud fra hans oplæg, og bliver gennemarbejdet og finpud-set via alle de indspil og gode spørgsmål, som de andre i netværket udfordrer ham med, forklarer Solvejg.

Det betyder meget at få feedback på sine tanker. Især fordi vi er så homogene. Det er befriende ikke at skulle forsvare, hvorfor man er økolog. Hvis jeg vil udvikle min bedrift, er løsningen ikke bare at sætte flere køer ind. I gruppen her kender vi hinandens rammer og vilkår, og det gør diskussionerne bedre.

Jeg kører gerne langt for at komme til møder-ne her i Billund. For det er rart at snakke med nogen, der ikke er naboer. Man har ikke lyst til, at nabolaget skal kende de detaljerede planer for ens bedrift.

Mads:

Dan: grobund 17

Seks økologiske mælkeproducenter mødes over et toårigt forløb i et virksomhedsle-dernetværk, hvor virksomhedsrådgiver Solvejg Horst Petersen fra Jysk Økologi faciliterer møderne.Gruppen inddrager eksterne undervisere efter behov, og de har fx haft en hel dag med erhvervspsykolog Lotte Lûcher, Clavis Erhvervspsykologi , og tidligere også Torben Wiborg, chefkonsulent i LMO, og mælkeproducent Simon Simonsen.

grobund 18MILJØTEKNOLOGI 2014

LandSyd I/SPraktiserende landinspektørerdin lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88

Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44

Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44

Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dkLandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

FORÅRSRUNDEN: Ansøgningsperioden er 1. maj - 3. juni 2014: • Der er afsat 40 mio. kr. til at reducere emission fra fjerkræstalde. • Der er afsat 15 mio. til reduktion af pesticidanvendelsen i marker. Der kan søges tilskud til

radrensere (evt. med kamerastyring og/eller båndsprøjte)) og N-sensor. Både radrenser og N-sensor kan kombineres med GPS-udstyr.

• Der er afsat 30 mio. kr. til optimeret ressourceanvendelse i gartnerisektoren.

Tilskudsberettigede investeringer skal mindst reducere miljøbelastningen med 10%. Du skal være opmærksom på, at projekterne skal være gennemført senest 1. juli 2015.

EFTERÅRSRUNDEN I AUGUST: • Staldinvesteringer på 195 mio. kr.

Tilskudsberettigede investeringer skal mindst reducere miljøbelastningen med 10%. Når vejledningen fra NaturErhverv foreligger, vil yderligere information om begge ansøgningsrunder blive lagt på vores hjemmeside.

Da ansøgningsrunderne kun er åbne én måned, anbefales du straks at tage kontakt til: Maria Eugster Klug tlf. 76 60 23 72 eller Martin L. Thyssen tlf. 76 60 23 74

Investeringstilskud på 40%!Ordningen er i år splittet op i to ansøgningsrunder med forskellige indsatsområder.

Moms – ændring i fristerGrænsen for størrelsen af omsætningen blev ændret allerede fra 1. januar 2014 – oprindelig var det menin-gen at ændringen skulle være fra 2015.Grænsen for halvårsmoms blev ændret fra 1 mio. kr. til 5 mio. kr. Du har via digital postkasse i februar måned fået besked om en eventuel ændring for din virksomhed.Husk at give din assistent/revisor besked, hvis du har fået ny frist for angivelse og betaling af moms.

Fradragsret for frivillig dagpenge- og arbejdsskade-forsikringFolketinget har vedtaget, at der kan foretages fradrag for udgifter til frivillig dag-penge- og arbejdsskadefor-sikring for virksomhedens indehaver og medarbejden-de ægtefælle. Fradraget indføres dog først fra 1. januar 2015. Fradraget går ikke fra i virksomhedens overskud (skatteværdi op til 56,3%) men er kun et ”lignings-mæssigt” fradrag (skatte-værdi i øjeblikket ca. 30%).

Nye frister for momsafregning fra 2014 Som et led i regeringens vækstplan er der sket ændringer i momsangivel-sestidspunktet for små og mellemstore virksomheder, og betalingsfristen for momsen er forlænget med virkning fra 2014.

Er du i tvivl, så spørg din revisor.

Fakta om Miljøteknologi 2013Team Fundraising, Jysk Landbrugsrådgivning opnåede tilsagn på 14,9 mio. kr. svarende til 85% af de ansøgte beløb.

grobund 19MILJØREGLER

LandboGruppen Jysk6705 Esbjerg Ø,Tlf.: 76602333

LandboGruppen Jysk7190 Billund,Tlf.: 76602333

����e�endo� �� �u�rup

Kvægejendom, Nymindegabvej 161, 6855 Outrup����bes��ning bes��r �f 135 ��er �ed ��dr��. Sagsnr. 400-0482

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApSJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf.: 76602333jysk@landbogruppen.dk

�o���

����e�endo� �� Gr�nds�ed

Kvægejendom, Krogagerg�rdvej 120, �200 Grindsted����T ��E� ������E����� Sagsnr. 400-0���

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS�ajsmarken �, 7��0 ��llund

Tlf.: 76602333jysk@landbogruppen.dk

�o���

���� �a �ord s���es �ed ���buds���n�n�

Jord, Gesten Kærvej 28, 6621 Gesten�er�ed udb�des ��. 3�,6 ��. j�rd �ed 31,5� s��. �l�. be��lings�re��ig�eder. ���rs�e��r�en �f j�rden ligger s��le� �ed und��gelse�f 2 �indre n��ur�re�ler. ��er��gelse 01.10.201�.

��B�����TE����E ��� �E����E�E� ��� ����B������E����� T��. 7660 2333.

Ejend���en s�lges �ed �ilbudsgi�ning, �g der �ns�es s�rif�lig��ilbud �� s�rs�il� �ilbudsbl�n�e�. Ejer f�rbe��lder sig re� �il fri� ����lge bl�nd� de ind���ne �ilbud �erunder f�rbe��ldes re��en �il�� f�r��s�e �lle �ilbud. Tilbud s��l ��re ��ndb��ru��en i ��ndesenes� d. 2�.05.201� �l. 12.00. ��r� �u�er�en ���bs�ilbud ��r�e�00�0753�.

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS�ajsmarken �, 7��0 ��llund

Tlf.: 76602333jysk@landbogruppen.dk

�ektar: �8,6

L�s �ere p�� �andbo�ruppen�dk

G�r du i sa�gstanker��i ��le�er s��dig en s��r ef�ers��rgsel �� f�rs�ellige ���er�f l�ndbrugsejend���e. �erf�r s�ger �i b�de ���g�,�in��, s�ineejend���e �g fri�idsl�ndbrug �il s�lg.

� ��ndb��ru��en ��s� f�re��ger �i �gs� �urderinger �ilbrug f�r s�lg �il f�r��g�eren, n�b�en, e� f��ilie�edle�eller en be�end�. �i �j�l�er dig s�� s�lger �ed �� udf�re���ir�rbejde� d�s. �i ud�rbejder ��bs�f��le, s�rger f�r be�rig�igelse, ��erdr�gelse �f be��lingsre��ig�eder ��.

��is du ��er�ejer �� s�lge, er du �ege� �el����en �il ����n����e �s f�r en uf�r�lig�ende dr�f�else �f dine �ulig��eder �� �lf. nr. 7660 2333.

GYLLEBARRIERERBeholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, der ligger i et risikoområde og nærmere end 100 meter til vandløb eller sø med et areal, der er større end 100 m2, skal have etableret en beholder-barriere. En barriere skal mindst kunne tilbageholde den del af beholderens potentielle

indhold, der er beliggende over terræn.Du kan læse, hvad man forstår ved et risikoområde på www.landbrugsinfo.dk. Søg efter:” Nye regler for opbevaring og håndtering af flydende husdyrgødning”.

SMÅ SØERSmå søer over 100 m2 og tilhørende randbeplantning med et samlet areal (sø + randbeplantning) på maks. 2.000 m2 er omfattet af sam-me regler som gravhøje og må ikke ødelægges, fjernes eller reduceres i omfang. Kravet omfatter både na-turlige og gravede søer og vandhuller. Ved randbevoks-ning forstås den bevoksning, der var tilknyttet de små søer

og vandhuller pr. 1. februar 2013, herunder selvsåede vedagtige og ikke vedagtige planter udenfor omdrift, der ikke er adskilt fra vandhullet af dyrkede arealer.

JORDEROSIONFødevareministeren har lagt op til lempelser vedr. jord-bearbejdning på skrånende arealer – den meget omtalte alperegel.

Forslaget indebærer at:Kun skråninger med 12 gra-des hældning eller mere, og udpeget til område med høj erosionsrisiko, er omfattet. Arealstørrelsen hæves fra 2.000 m2 til 5.000 m2 sam-menhængende areal.Fristen for jordbearbejdning i

foråret ændres til 15. februar mod tidligere 1. marts. Pløjefri dyrkning på de om-fattede arealer tillades, og på arealer under økologisk drift tillades let jordbearbejdning i form af fx stubharvning.

Forslagene er endnu ikke indarbejdet i bekendtgørel-sen så følg derfor med på vo-res hjemmeside jlbr.dk, hvor vi informerer om de endelige regler.

Nye krydsoverensstemmelseskrav

TEKST Laurids KnudsenPlanteavlsrådgiverTlf. 76 60 21 85lkn@jlbr.dk

grobund 20PRODUKTIONSTILLADELSE

En del kommuner har øget indsatsen med at kontrollere, om der foregår overprodukti-on i husdyrbruget.Overproduktion er en over-trædelse af Husdyrgodken-delsesloven og kan straffes med bøde eller i særlige tilfælde fængsel i indtil 2 år. Det fremgår af forarbejderne til loven, at fortjenesten ved en overproduktion skal konfi-skeres udover bøden.Konfiskationsbeløb og bøde skal ikke beregnes ud fra be-driftens faktiske indtjening, men ud fra dækningsbidraget beregnet af Danmarks Stati-stik. Fortjenesten beregnes med udgangspunkt i dæk-ningsbidrag I, det vil sige produktionsværdien fratruk-ket variable omkostninger, som fx omkostninger til foder og dyrlæge. Omkostninger som arbejdsindsats og vedli-gehold trækkes ikke fra.

REGNING PÅ 1,6 MIO. KR.Flere sager venter på at blive behandlet i Landsretten. I en af de største sager fra Midt-jylland kræver politiet, at en landmand betaler 1,6 mio. kr. Det drejede sig om en be-regnet fortjeneste på 1,3 mio. kr., der skal konfiskeres, og dertil en bøde på 25% oveni.Beregningen, der ligger til

grund, er baseret på antal-let af overproducerede dyr gange »Dækningsbidrag I« for den relevante bedriftsty-pe og størrelse. Hvis der er dokumenteret overprodukti-on i flere produktionsår, skal indtjeningen udregnes for hvert enkelt år.Det fremgår af forarbejderne til Husdyrgodkendelsesloven, at den samlede opgjorte ind-tjening kan konfiskeres, og at der dertil kommer en bøde, der som minimum opgøres til 1/4 af den opnåede fortjeneste på overtrædelsen. Det kan derved blive en dyr fornøjelse at have overproduktion på sin ejendom.

POLITIANMELDELSE?Afgørelsen om konfiskation og bødestørrelse afgøres ikke af kommunen, men af politiet. Det er op til kom-munen at afgøre, om en konstateret overproduktion på en ejendom skal føre til en politianmeldelse, eller om det skal føre til indskærpelse om lovliggørelse, enten ved at nedbringe dyreholdet eller få ansøgt om et større dyrehold inden en vis frist.

MULIGHEDER I ANMELDE-ORDNINGMulighederne for at anmelde ændringer i produktionen er forbedret med anmelde-ordningerne, hvor skift i dy-retype, emissionsorienteret produktionstilpasning (fulde stalde) samt naturafgræsning giver muligheder for på en mere enkel måde at tilpasse produktionen indenfor fast-satte rammer og en kortere tidshorisont. Eksempelvis

kan antallet af køer øges ved at reducere antallet af kvier.

VED DU, HVAD DU MÅ?Kontakt miljøafdelingen for at få hjælp med at afklare, hvordan du får tilladelse til den produktion, du gerne vil have. I nogle tilfælde kan det være en udfordring at finde ud af, hvad den tilladte produktion på en ejendom

faktisk er. Hvis du er i tvivl, kan din miljørådgiver hjælpe dig. Miljørådgiveren kan evt. sammen med en produktions- eller virksomhedsrådgiver også være med til at afdække virksomhedens strategi, så det akutte problem bliver løst i en større sammenhæng.

Overproduktion koster kassenDer er absolut ingen fidus ved at producere flere dyr, end man har tilladelse til. Nu øger kommunerne kontrollen, og landmændene står til konfiskation af fortjenesten og bøder oveni.

TEKST Mette Ibsen-FrommMiljørådgiverTlf. 76 60 21 92mif@jlbr.dk

Jyske videoerHar du set vores videoer om såning i et pløjefrit system? Eller den om, hvordan du tester, om du har problemer med stankelbenslarver i græsmarken? Vi producerer aktuelle videoer i vækstsæsonen – i år fortrinsvis om rug og efterafgrøder.

Se de korte film på jlbr.dk, facebook, youtube.com eller vimeo.com.

FacebookKik ind på Jysk Landbrugsrådgivnings facebookprofil. Så får du nyhederne, lige når de sker. Også videofilm om det helt aktuelle i vækstsæsonen.

grobund 21

Råd til gode investeringer– Giver din bank dig de bedste råd?Konference om aktie- og obligationsinvesteringerKom bag facaden i tre af Danmarks førende investeringsforeninger, bliv klædt på til fremtidens investeringer og få gode råd med på vejen. Konferencen er for alle, som vil have et større indblik i mulighederne for investeringer, og som ønsker at blive mere uafhængig af deres bankrådgiver.

Tirsdag den 13. maj kl. 17.00-21.00, Majsmarken 1, 7190 Billund og onsdag den 14. maj kl. 17.00-21.00, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

JL: 390 C FINANS & RÅVARER: 392 C

PROGRAMKl. 17.00 Velkomst og indledning v/ Per Sveistrup, direktør JL Finans og Råvarer

Kl. 17.15 AktierFå det bedst mulige afkast for den risiko, der tages. Hvordan udvælges de gode, billige aktier, og hvilke muligheder er der i markedet lige nu? v/ formuerådgiver Mette Holmgaard, SKAGEN Fondene

Kl. 18.00 Buffet

Kl. 18.45 VirksomhedsobligationerSparinvest har gennem de seneste 5 år mere end fordoblet opsparingen, hvis den har været placeret i virksomhedsobligatio-ner med høj rente. Hvad er strategien bag og mulighederne fremadrettet? v/ underdirektør Anders Bruun, Sparinvest

Kl. 19.30 Kaffe

Kl. 20.00 Globale aktierMaj Invest Value Aktier, som investerer i globale aktier, har givet gode afkast og ligger med 5 ud af 5 mulige stjerne hos Morningstar. Hvordan findes en solid og billig global aktie, og hvordan ser fremtiden ud på det globale marked? v/ Senior relationship manager Søren Hvidberg, Maj Invest

Kl. 20.45 Opsummering og afrunding

SKAGEN Fondene er Skandinaviens førende uafhængige investeringsfor-ening, som siden 1993 har drevet en virksomhed baseret på sund fornuft, et globalt perspektiv og ikke mindst med kunderne i centrum.

Pris: 350,- kr. ekskl. moms pr. person

Tilmelding: Senest tirsdag den 6. maj på tlf. 76 60 21 00 eller mail info@jlbr.dk

Sparinvest forvalter en samlet kapital på ca. 70 mia. kr. og udbyder langsigtede investeringsprodukter i 14 europæiske lande.

Med en formue på ca. 8 mia. kr. fordelt på 11 afdelinger, er Maj Invest ikke blandt de største. Til gengæld er fokus på gode afkast og lave omkostninger.

Majsmarken 1, 7190 Billund · Tlf. 76 60 21 00 · info@jlbr.dk

Levende lokal fødevarehandelTa’ med på lang weekend til Tyskland og få inspiration til at afsætte produkter direkte til forbrugerne.

I Tyskland er der en under-skov af små landbrugsbe-drifter og et levende marked for lokalt producerede varer. På en studietur til Tyskland i juni måned fra fredag den 20. til søndag den 22. juni er der arrangeret besøg på en håndfuld bedrifter. Turen kan være til stor inspiration for danske deltidslandmænd, der fx gerne vil etablere et direkte salg til kunder i lokalområdet.Jysk Deltid og Sydjysk Kødkvæg har tilrettelagt studieturen, hvor første besøg er hos fødevarefællesskabet Buschberghof, der er et meget utraditionelt drevet økologisk landbrug og gartneri. Op mod 80 familier fra Hamburg og omegn indgår i et arbejds-fællesskab på gården, som i forvejen beskæftiger 30-40 mennesker. Der arbejdes også med land-skabspleje og bevarelse af gamle sorter af frugttræer. Dagen sluttes af på en anden veludviklet bedrift, hvor der er Galloway kødkvæg, kartof-ler, asparges, gårdbutik og restaurant. De følgende to dages besøg omfatter en lille familiebedrift med kun 40 malkekøer, et mikrobryggeri og flere gård-butikker, ligesom der også bliver et stop på en traditionel torvedag, hvor lokale afsætter deres varer.Prisen er ikke endelig fastlagt, men bliver ca. 3.000 kr.

Turleder er Ole Kalhøj fra Syd-dansk Kødkvæg. For yderli-gere info kontakt venligst Ole Rahbæk Pedersen tlf. 76 60 24 42 eller mail: orp@jlbr.dk.

STUDIETUR

grobund 22REGNSKABSRESULTATER 2013

TEKST Rasmus AndersenDriftsøkonomTlf. 76 60 23 75rsa@jlbr.dk2013

Over 2 mio. kr. i forskel mellem bedste og laveste tredjedel

Den bedste tredjedel af mælkeproducen-terne tjente i gennemsnit knap 1,9 mio. kr. i 2013. Her overfor står den laveste tredjedel med et underskud på 170.000 kr. Den bedste tredjedel havde 1.500.000 kr. mere i dækningsbidrag, kun 175.000 kr. mere i kapacitetsomkostninger, men 600.000 kr. mindre (!) i finansieringsom-kostninger end den dårligste. Produk-tionsomfanget var 10 procent højere i den bedste gruppe end i den dårligste, og endnu mindre i mellemgruppen.

I løbet af 2013 er mælkeprisen steget med 50 øre pr. kg, og bytteforholdet blev forbedret. Mælkeleverancen pr. årsko er desuden steget med næsten 500 kg EKM, og derfor blev dækningsbidraget ca. 2.200 kr. større pr. årsko. De 24 bedrif-ter med den laveste indtjening har dog stadig haft et gennemsnitligt underskud på 171.000 kr. før aflønning af familiens arbejds- og kapitalindsats. Indtjenings-balancen blev negativ med 460.000 kr.

Helt anderledes har det set ud for de 24 bedrifter, som havde det højeste resul-tat. Her blev det gennemsnitlige resultat før regulering og skat næsten 1,9 mio. kr. og indtjeningsbalancen positiv med 1.348.000 kr. pr. mælkeproducent!

Hvordan kan det gå til, at der er næsten 2 mio. kr. i forskel i resultat mellem laveste og højeste tredjedel? På næste side fremgår det, at dækningsbidraget er 1.504.000 kr. større i højeste end i laveste tredjedel.

Der er opnået 2.041 kr. mere i dæk-ningsbidrag pr. ko og 1.732 kr. mere i dækningsbidrag pr. ha i den højeste tredjedel end i den laveste. Samtidig har den bedste gruppe kun brugt 174.000 kr. mere i kapacitetsomkostninger, mens deres finansieringsomkostninger var 608.000 kr. mindre. Endelig har de tjent 125.000 kr. mere udefra.

Over halvdelen af svineproducenterne tjente for lidt i 2013

Den bedste tredjedel af svinebedrifterne tjente i gennemsnit godt 2,2 mio. kr. i 2013. Det skyldes først og fremmest høj effektivitet (gode dækningsbidrag) i pro-duktionen. De havde samtidig de laveste renteomkostninger.

Bytteforholdet blev forværret i 2013, og den tredjedel, der tjente mindst, har haft underskud på mere end 300.000 kr. på bundlinjen, og indtjeningsbalancen blev næsten minus 900.000 kr. i gennemsnit for de 14 svineproducenter med det laveste resultat.

Det så noget anderledes ud for de 14 be-drifter, som havde det højeste resultat. Her blev det gennemsnitlige resultat før regulering og skat over 2,2 mio. kr. og indtjeningsbalancen over 1,3 mio. kr. pr. svineproducent.

Hvordan kan det gå til, at der er mere end 2,5 mio. kr. i forskel i resultat mellem laveste og højeste tredjedel? På næste side fremgår det, at dækningsbidraget er 2.901 tusinde kr. større i højeste end i laveste tredjedel. Der er opnået 1.529 kr. mere i dækningsbidrag pr. so, 21 kr. mere i dækningsbidrag pr. smågris og 77 kr. pr. produceret slagtesvin i den højeste tredjedel end i den laveste. Når dette ganges op med produktionsomfanget og lægges sammen, forklarer det ca. 1,5 mio. kr. Resten (475.000 kr.) skyldes det større produktionsomfang i den højeste tredjedel. Dette er vel at mærke sket uden at kapacitets- og renteomkostnin-ger er forøget væsentligt totalt set.

Indtjeningsbalancen viser, om der er tjent nok til at dække privatforbrug og skat. Hverken midtergruppen eller den gennemsnittet af laveste tredjedel har tjent tilstrækkeligt til at dække forbru-get.

Minkavlerne fik imponerende resultater i 2013

Ikke en eneste af de 22 minkavlere har haft et negativt resultat eller en negativ indtjeningsbalance i 2013. Der har været rigtig gode priser på minkskind, og det har kun betydet lidt, at foderpriserne er steget. Med det fantastisk gode byttefor-hold bliver størrelsesøkonomien tydelig. Således er der produceret mere end 4 gange så mange minkskind i gruppen med de bedste resultater, end der er i gruppen med de laveste resultater.

Resultaterne blev 2,3 mio. kr., 4,5 mio. kr. og 13,2 mio. kr. og indtjeningsbalancen 1,8 mio. kr., 3,7 mio. kr. og 12,6 mio. kr. i de tre grupper.

Resultaterne fra 22 minkavlere er opdelt i tre lige store grupper efter resultat før regulering og skat. Bytteforholdet har været supergodt i 2013, og ingen af de 22 minkavlere har haft negativt resultat eller negativ indtjeningsbalance.

De største minkfarme har opnået de bed-ste resultater. De bedste har produceret 0,3 skind mere pr. tæve, og de har brugt 2 kg foder mindre pr. skind. Også i mar-ken har de præsteret bedre med næsten 2.000 kr. mere i dækningsbidrag pr. ha.

Der er investeret store beløb i 2013. Således 6,6 mio. kr. i laveste gruppe, 2,2 mio. kr. i mellemgruppen og 10,4 mio. kr. i den bedste gruppe. Investeringerne ud-gør en stor del af resultatet; men det kan konstateres, at det er 100% selvfinan-sieret gennemsnitligt set for bedste og mellemste gruppe. I den laveste gruppe er der i gennemsnit lånefinansieret ca. 4 mio. kr.

Kvægbedrifter Svinebedrifter Minkbedrifter

grobund 23

Økonomiske resultater 2013 på kvægbedrifter (Alle beløb i 1.000 kr.)

Økonomiske resultater 2013 på svinebedrifter (Alle beløb i 1.000 kr.)

Økonomiske resultater 2013 på minkbedrifter (Alle beløb i 1.000 kr.)

Grupperne er opdelt efter resultat Laveste 1/3 Mellem 1/3 Højeste 1/3Antal bedrifter 7 8 7Antal minktæver 2.141 3.356 8.480Antal skind produceret 11.454 16.579 47.742Kg foder pr. skind 46 48 44Dækningsbidrag pr. produceret skind 334 402 396Antal ha 15 35 40

DB mink 3.830 6.663 18.886DB andet 258 569 827

Dækningsbidrag i alt 4.088 7.232 19.713Kapacitetsomk. -1.690 -2.841 -6.190Anden indtjening 1 74 57Afkoblet støtte 31 110 55Finansieringsomkostninger -241 -428 -689Private indtægter 115 349 242

Resultat før regulering og skat* 2.304 4.496 13.188Indtjeningsbalance** 1.794 3.744 12.631

Investeringer i faste anlæg 6.300 2.203 10.387 * Årets resultat før regulering og skat er uden aflønning af egen arbejds- og kapitalindsatsindsats** Et positivt beløb viser, at resultatet før regulering og skat overstiger udtræk til privatforbrug og skat beregnet i forhold til det private forbrug

Grupperne er opdelt efter resultat Laveste 1/3 Mellem 1/3 Højeste 1/3Antal bedrifter 14 13 14Antal årssøer 355 259 521Antal producerede smågrise 8.839 7.101 18.276Antal producerede slagtesvin 4.994 6.508 4.440Antal grise pr. årsso 27,8 28,1 31,4FEs pr. kg tilvækst, smågrise 1,96 1,95 1,85FEs pr. kg tilvækst, slagtesvin 2,88 2,72 2,51Dækningsbidrag pr. årsso 2.659 3.521 4.188Dækningsbidrag pr. smågris 42 65 63Dækningsbidrag pr. slagtesvin 80 99 157Antal ha 146 198 138Dækningsbidrag pr. ha 5.336 7.712 5.862

DB søer 944 912 2.182DB smågrise 373 463 1.147DB slagtesvin 400 647 699DB mark 779 1.527 809DB andet 81 161 641

Dækningsbidrag i alt 2.577 3.710 5.478Kapacitetsomk. -2.168 -2.328 -3.028Anden indtjening -9 36 25Afkoblet støtte 320 432 316Finansieringsomkostninger -1.244 -1.237 -819Private indtægter 203 157 259

Resultat før regulering og skat* -321 770 2.231

Indtjeningsbalance** -897 -45 1.311

Grupperne er opdelt efter resultat Laveste 1/3 Mellem 1/3 Højeste 1/3Antal bedrifter 24 24 24Antal årskøer 206 188 227Mælkepris, kr. pr. kg EKM 2,87 2,87 2,86Kg EKM leveret pr. årsko 9.182 9.330 9.799Dækningsbidrag pr. årsko 11.850 12.980 13.891Dækningsbidrag pr. kg EKM 1,29 1,39 1,42Antal ha 197 166 218Dækningsbidrag pr. ha 5.732 6.463 7.464

DB køer 2.440 2.439 3.149DB mark 1.128 1.071 1.625DB andet 260 134 558

Dækningsbidrag i alt 3.828 3.644 5.332Kapacitetsomk. -3.151 -2.622 -3.325Anden indtjening 25 16 19Afkoblet støtte 743 555 714Finansieringsomkostninger -1.744 -1.040 -1.107Private indtægter 128 160 259

Resultat før regulering og skat* -171 713 1.892

Indtjeningsbalance** -460 360 1.348

grobund 24MARKVILDTSLAUG

Mange landmænd, jægere og andre naturelskere nyder synet af de vilde dyr, når de færdes på markerne. Desværre er der i de sidste 50 år sket en voldsom tilba-gegang i antallet af nogle af vores mest typiske dyr i agerlandet, nemlig haren og agerhønen.Det har Danmarks Jægerfor-bund (DJ) sat sig for at gøre noget ved.Sidste år fik DJ bevilget 2,1 mio. kr. til et pilotprojekt, som havde til formål at vise, om man ved en indsats på tværs af skel og med deltagelse fra flere lodsejere/interessenter inden-

for et område på 1000-1500 ha kunne danne såkaldte markvildtslaug med det for-mål at få markvildtet tilbage på agerjorden.DJ var og er primus motor og udførende kraft i projektet, men det følges tæt af en nati-onal markvildtsgruppe, hvor også Landbrug & Fødevarer er repræsenteret. Jysk Land-brugsrådgivning tager også del i projektet.Sidste år holdt vi sammen med DJ et informationsmøde om markvildtet. Miljøminister Kirsten Bros-bøl har netop bevilget yderli-gere 4 mio. kr til projektet og 15. juni fonden har bevilget 3,5 mio. kr. Der er således håb om, at der nu kan skabes det flerårige, seje træk, som skal til, for at få agerhønen og haren tilbage på marker-ne.

HVAD ER ET MARKVILDTSLAUG

Et markvildts-laug er et frivil-

ligt samarbejde mellem lods-ejere, jægere m.fl. på tværs af skel med vildtvenlige tiltag på markerne. Ved en samlet indsats over et større område kan arbejdet effektiviseres. Også mange andre dyr end haren og agerhønen har stor glæde af indsatsen.Samtidig med etablering af gode biotoper er det vigtigt, at der sker en regulering af ræve og krager, ellers opnår man kun at skabe et veldæk-ket bord for rovdyrene.Når et laug dannes, begyndes med en optælling af vildtbe-standen i området, så man kender startniveauet og kan fastsætte realistiske mål, og herefter tælles vildtet to gange om året for at måle resultatet af indsatsen.Indtil nu er der på landsplan dannet ca. 20 markvildtslaug, mange flere er på vej, men det kniber lidt i det syd- og sønderjyske.

HVORDAN KOMMER DU I GANG?Du har måske snakket med et par naboer, som også er interesserede, men I ved ikke, hvordan I kommer videre.Kontakt markvildtrådgiver Morten Thorø fra Danmarks Jægerforbund, tlf. 27 80 28 48, mth@jaegerne.dk. Se mere på markvildt.dk, hvor der findes informations-film, faktaark samt henvis-ninger til yderligere informa-tioner.

HVAD KAN DU GØRE HJEMME HOS DIG SELV?Din planteavlskonsulent eller Jysk Naturteam kan hjælpe dig med råd og vejledning. Små tiltag på din ejendom kan hjælpe naturen på vej, og mange af tiltagene i marken kan laves uden at ændre i markplanen, og uden at miste EU-støtten på arealet.

TEKST Peter Aalykke JensenMiljørådgiverTlf. 76 60 21 88paj@jlbr.dk

Hvorfor 1.000-1500 ha – og hvad hvis man har mindre?

I følge forvaltningsplanerne, der er udar-bejdet for hare og agerhøne, skal et område, hvor man forvalter de to arter, have en størrelse på ca. 1.000-1.500 ha, hvis bestan-den skal kunne udvikle sig til et bæredygtigt niveau. Har man ikke 1.000 ha, kan man sagtens starte et lav op med mindre areal som udgangspunkt.

Flere penge til haren og agerhønenHvorfor bruges der penge på haren og agerhønen?

grobund 25SUNDE GRISE

Jysk Landbrugsrådgivning og Vet-Team udbyder nu et kursus til svineproducenter og deres ansatte, hvor vi gennemgår de forskellige spørgsmål, der kan være i forbindelse med sygdom i staldene.

Torsdag den 12. juni kl. 12.30-17.30, Majsmarken 1, 7190 Billund

KURSUS i sygdomslære og obduktion

PROGRAM:12.30 -14.00 Teori omkring immunsystem og sygdomme hos grise14.00-17.30 Obduktion (inkl. kaffepause)

Pris: 1.100 kr. Max. 12 deltagereKurset udbydes på dansk og engelsk.

Tilmelding senest den 6. juni på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk

OBS: Ved tilmelding skal det oplyses, om der medbringes egne grise.

Vi oplever medarbejdere i stalden, der har stor interesse i dyrenes sundhed og trivsel, men:• Hvorfor bliver grise syge?• Hvornår er en gris syg?• Hvornår skal behandlingen starte?• Hvornår skal behandlingen ophøre?• Hvornår skal grisen i sygesti?• Hvordan anvendes sygestierne rigtigt?• Hvor går grænsen mht. opholdstid i sygesti? • Hvor går grænsen mht., hvornår en gris er transportegnet?

Tlf. 76 60 21 00info@jlbr.dk · www.jlbr.dk

Når der arbejdes i staldene, er det vigtigt, at starte behandlingen af syge grise på et tidligt tidspunkt for at hindre, at der overføres smitte til andre grise. Syge grise skal behandles i det omfang, det er muligt, og det vil typisk ske ved medicinering, eller også ved overfør-sel til sygesti. Dyrlægerne afgør, hvilken medicin samt dosis, der skal anvendes til de pågældende grise.

I dette kursus vil der blive en teoretisk gennemgang af ovenstående, hvor der selvfølgelig også vil være åben diskussion om andre relevan-te emner omkring sygdomme og sygdomstegn i svinebesætninger.Efter den teoretiske gennemgang obduceres de medbragte grise, og sammen med dyrlægen fastslås dødsårsagen hos alle. Der er selvføl-gelig også mulighed for at snakke om andre sygdomme, og hvordan disse kan ses ved en obduktion.

Formålet med obduktionsdelen er, at staldpersonalet har en bedre vi-den, forståelse og indsigt i de forskellige sygdomstegn, der kan findes ved obduktion, så der kan påbegyndes behandling i et så tidligt stadie, det er muligt. Obduktionsdelen giver mulighed for, at se symptomer og sygdomme fra andre besætninger, som muligvis ikke findes i din/jeres besætning.

grobund 26OVERSIGT 2014

Bjarne LarsenFormand Fugdalvej 87250 Hejnsvig75 33 58 3420 33 58 34fugdal@fugdal.dk

Gregers KristensenFormandGamstvej 16600 Vejen30 32 30 35gregers@virkelyst-landbrug.dk

Søren SøndergaardFormandPræsteengvej 2, Lindeballe7323 Give20 48 77 13sondergaard4@hotmail.com

Kasper ClausenFormandFrydendalsvej 2B 6800 Varde75 29 84 9728 92 88 10 vejgaarden@clausen.mail.dk

Kurt Johansen1. næstformandRibevej 240 6040 Egtved 75 55 15 84 21 20 35 10 kb@thorstedgaard.dk

Henrik SøgaardNæstformandHostrupvej 2, Nordenskov6800 Varde75 29 86 96 27 50 87 96 dalagergaard@gmail.com

Bjarne NørtoftNæstformandSt. Hejbølvej 16870 Ølgod28 60 73 61 nortoft@lykkegdr.dk

Hans Peder NielsenNæstformand Læborgvej 35 6600 Vejen75 38 83 6461 34 81 07 vesterberg@bbsyd.dk

Tage Schmidt2. næstformandBirkemosevej 20, Filskov7200 Grindsted75 34 84 0329 43 47 18midtgaard.filskov@mail.dk

Martin Doctor JørgensenFoldingbrovej 226670 Holsted75 39 21 2528 49 15 41 seho1980@hotmail.com

Gregers KristensenGamstvej 176600 Vejen30 32 30 35gregers@virkelyst-landbrug.dk

Bo S. PedersenBrandevej 407323 Give 75 73 43 42 20 47 71 17 kjaergaard40@hotmail.com

Per ØstergaardRovedvej 4, Andst6600 Vejen75 58 81 8740 55 08 49oestergaard.co@hotmail.com

Lars Fomsgaard HansenDonnerupvej 57323 Give75 73 10 8120 47 12 01monaoglars@dlgtele.dk

Hans Peder NielsenLæborgvej 35 6600 Vejen 75 38 83 64 61 34 81 07 vesterberg@bbsyd.dk

Hans Christian GæmelkeKronborgvej 26600 Vejen75 55 78 1922 26 42 90hc@gaemelke.dk

Søren SøndergaardKobberbølvej 337183 Randbøl20 48 77 13sondergaard4@hotmail.com

Bestyrelsen i Jysk Landbrug

Brugergruppe kvæg

Brugergruppe svin

Brugergruppe økologi

Lars Frandsen (KHL) Nygårdsvej 3, Sandkærhuse 6580 Vamdrup 40 92 11 42 lars@sandkaerhuse.dk

Anders Harck Krogsgårdsvej 556731 Tjæreborg 23 25 64 73 harck@mail.dk

Harry JepsenMøbjergvej 87260 Sdr. Omme75 34 73 93 harryjepsen@mail.dk

Peter KragsigSandfeldvej 27 7330 Brande 97 18 17 26 20 91 38 93 pkkamp@gmail.com

Jens Marius Madsen Vejlevej 11 7323 Give 75 73 04 23 20 12 86 23 jim.madsen@gmail.com

Jørn Kjær MadsenBreumvej 126740 Bramming75 17 90 8520 65 90 85 jkm@roenhave.com

Kurt MøllerNørremarksvej 216740 Bramming75 17 49 8921 43 49 91lindakurt@mail.dk

Hans Christian GæmelkeKronborgvej 26600 Vejen75 55 78 1922 26 42 90hc@gaemelke.dk

Svend Amstrup JensenDover Kirkevej 66660 Lintrup23 72 74 15Svend_k.jensen@hotmail.com

Hans Juul JessenMejlsigvej 356800 Varde75 26 10 5340 88 10 53hjal@jessen.mail.dk

Rud BruunFaurskovvej 60 6670 Holsted75 39 12 8720 43 14 39 ny.faurskov@gmail.com

Esben Møller Xu Rudholmvej 24, Roust 6818 Årre75 19 51 2320 49 36 81 Luckyw20@hotmail.com

Jens Marius Madsen Vejlevej 11 7323 Give 75 73 04 23 22 12 86 23 jjm.madsen@gmail.com

Finn Robert Nielsen Vester Grenevej 2 6880 Tarm 75 34 32 57 22 21 32 57 frn@nielsen.mail.dk

NYVALGT NYVALGT

Claus ChristensenFormandHellevej 54Vrenderup 6818 Årre 40 27 47 92 ccvangsbo@bbsyd.dk

Hans Juul Jessen1. næstformand Mejlsigvej 35Tinghøj6800 Varde 40 88 10 53hjal@jessen.mail.dk

Mimi Pedersen2. næstformand Nymindegabvej 161, Vittarp 6855 Outrup 40 26 46 14 mimisvend@dbmail.dk

Anders Harck Krogsgårdsvej 556731 Tjæreborg 23 25 64 73 harck@mail.dk

Niels Chr. Laursen Strengevej 656760 Ribe51 27 22 15nlhedebo@mail.dk

Bjarne Nørtoft St. Hejbølvej 11 6870 Ølgod28 60 73 61 nortoft@lykkegrd.dk

Erik S. HustedGrøftevej 7Gredsted6771 Gredstedbro40 34 23 34husted@bbsyd.dk

Lars Jager Madsen Lykkebjergvej 60Sig 6800 Varde 21 20 42 33 ljm@mail.tele.dk

Ove Sidding NielsenVesterhavsvej 1806830 Nørre Nebel23 71 74 41helleogove@mail.tele.dk

Henrik Søgaard Hostrupvej 2, Nordenskov 6800 Varde 27 50 87 96 dalagergaard@mail.dk

Kurt MøllerBirkesigvej 6740 Bramming21 43 49 91vejgaarden@clausen.mail.dk

Kasper Clausen Frydendalsvej 2BNordenskov 6800 Varde 28 92 88 10 vejgaarden@clausen.mail.dk

Per M. Skousen Gejlgårdsvej 2 BLyne 6880 Tarm 40 25 25 27 glibstrupgaard@lyne.dk

Bestyrelsen i Sydvestjysk Landboforening

Oversigt over bestyrelsen i Jysk Landbrugsrådgivning bringes i næste Grobund.

grobund 27

NYVALGT

NYVALGT

Tage Schmidt FormandBirkemosevej 20, Filskov 7200 Grindsted75 34 84 0329 43 47 18midtgaard.filskov@mail.dk

Erik S. Husted Næstformand Grøftevej 7, Gredsted 6771 Gredstedbro 75 43 11 34 40 34 23 34 husted@bbsyd.dk

Brugergruppe planteSvend Højbjerg Ribe Landevej 100 7250 Hejnsvig 75 33 57 76 40 19 89 76 thovtrup-hoejberg@pc.dk

Hans Peter Jessen Høgelundvej 44 7323 Give75 34 42 11 23 25 12 71 hans.peter.jensen2@mvb.net

Lars Jager Madsen Lykkebjergvej 60, Sig 6800 Varde21 20 42 33 ljm@mail.tele.dk

Ove Sidding Nielsen Vesterhavsvej 180 6830 Nørre Nebel 23 71 74 41 helleogove@mail.tele.dk

Lars Mathiasen Buelundvej 45, Skærlund 7330 Brande 75 34 54 42 20 99 54 42 lars.mathiassen@mvb.net

Bo S. PedersenFormandBrandevej 40, Thyregod7323 Give75 73 43 4253 29 53 20kjaergaard40@mail.dk

Per M. SkousenNæstformandGejlgårdsvej 2 B, Lyne6880 Tarm40 25 25 27glibstrupgaard@lyne.dk

Brugergruppe deltidOle G. MortensenBredsten Landevej 97182 Bredsten75 88 21 7225 67 37 11granlund@bbsyd.dk

Egil Kjær SønderbyVardevej 20, Rousthøje6818 Årre75 19 22 8724 47 65 22sonderby@netbruger.dk

Torben MadsenVilhelmsmindevej 357260 Sdr. Omme75 34 22 3524 24 02 35tm540@pc.dk

Erling ChristensenSkovvej 247260 Sdr. Omme75 34 13 5572 55 36 10erling.christensen@kriminalforsorgen.dk

grobund 28SKATTEJAGT

Skat ændrer landbrug til boligMed eksempler på en stigning i ejendomsskat på 386% er SKATs jagt på små ejendomme gået ind. For nogle eksisterer der en klagemulighed, men husk at klage inden for tidsfristen.

Der har i pressen været me-get bevågenhed på merskat-ten for de mindre ejendomme på landet: Merskatten er op-stået ved, at SKAT har ændret vurderingen fra landbrug til parcelhus for ejendomme under 5½ hektar. Hvis du mener, at ejendom-men stadig skal vurderes som landbrug, kan du påklage den nye vurdering. En fortsat

landbrugsvurdering kræver som udgangspunkt, at mini-mum 25% af ejendommens værdi bruges til landbrugs-formål.

KLAG INDEN FRISTEN UDLØBER!Når du får den nye vurde-ring fra SKAT med den nye vurderingskode er det meget vigtigt, at du er opmærksom og påklager vurderingen inden for fristen. Det kan tænkes, at bruttovur-deringen ikke ændrer sig ret meget i forhold til tidligere, og at du derfor ”overser”, at den har skiftet status. Ved selve vurderingen bliver jorden vurderet til én pris pr. m2 gradueret med en pris for de første 1.000 m2, en mindre

pris for de næste 4.000 m2 og en endnu mindre pris for de resterende m2. Typisk vil grundværdien samlet set stige i forhold til den tidlige-

re landbrugsvurdering, hvor vurderingen skete som en pris pr. hektar.

Økonomirådgivning med rødt Ø

Nyt tilbud fra Jysk Økologi Driftsøkonomerne Søren Elnegaard og Jens Kock er blevet tilknyttet Jysk Økologi, hvor de vil yde økonomirådgivning med rødt Ø. I dag er det naturligt at få økologifaglig plante- og husdyrrådgivning, og kunderne har efterspurgt det tilsvarende inden for økonomi.Til højre Jysk Økonomis chef, Erik Andersen.

Medicinhåndteringskursus

- med undervisning og praktiske øvelser

Program: 08.00 – 10.00 Generel lovgivning 10.00 – 11.00 Medicin: Hvad er der i sprøjten? 11.00 – 12.00 Sygdomme: Kort om almindelige sygdomme 12.00 – 13.00 Frokost 13.00 – 16.00 Praktiske øvelser Se detaljeret program på www.jlbr.dk Pris 1.300 kr. Kontakt Kira Langkjer - tlf. 7660 2191 eller klj@jlbr.dk, hvis der er spørgsmål eller andet i forbindelse med kurset.

Tilmelding senest den 23. maj 2014 - tlf. 76 60 21 00.

Tirsdag den 27. maj 2014 kl. 8.00 – 16.00 Majsmarken 1, 7190 Billund

Undervisning og øvelser v/dyrlægerne Jessie Kristoffersen og Anni Arvad Andersen, Vet-team

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Telefon 76 60 21 00 Telefax 76 60 21 01

info@jlbr.dk

Majsmarken 1 7190 Billund Telefon 76 60 21 00 Telefax 76 60 23 01

www.jlbr.dk

Tirsdag den 27. maj 2014 kl. 8.00 - 16.00Majsmarken 1, 7190 Billund

Undervisning og øvelser v/dyrlægerne Jessie Kristoffersen og Anni Arvad Andersen, Vet-team

Tilmelding senest den 23. maj på tlf. 76 60 21 91

Læs mere på

jlbr.dk

TEKST Niels Aksel DalgasSkatterådgiverTlf. 76 60 24 70nad@jlbr.dk

Her stiger ejendomsskatten 386%Eksempel på ejendom med 5 hektar:

• Tidligere vurderet som landbrug. Jorden vurderet til 300.000 kr. Ved 7,2 promille for landbrugsjord udgjor-de grundskatterne 2.160 kr.

• Nu vurderet som bolig. Jorden vurderet til 350.000 kr. Ved grundskyldspromille i den pågældende kommune på 30 udgør grundskatterne 10.500 kr.

• Stigningen udgør 8.340 kr. svarende til en stigning på 386%.

grobund 29PERSONALENYT

Jubilæer

40 års jubilæum i Jysk Regnskab Afdelingsleder Åse Mai Pedersen fejrede 1. april sit 40 års jubilæum i Jysk Landbrugsrådgivning som et godt eksempel på, at den, der ikke er bange for at påtage sig nye opgaver, kan udvikle sig og opnå et stort ansvar. Åse runder de 40 år i landbrugets tjeneste som afdelingsleder for 16 medarbejdere og som en del af ledergruppen i Jysk Landbrugsrådgivnings regnskabsafdeling. Karrieren blev indledt i Revisionsfirmaet Carl Johan Nielsen, hvor den unge Åse

var i lære fra august 1969 og to år frem. Blandt medarbejderne i Jysk Regnskab er Åse værdsat for sin ildhu, sin store faglige og tekniske viden om hele regnskabsproduktionen og for sine lederevner.

25 år med smil på læbenKarin Bennedsen er et kendt ansigt i Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg. Alle møder nemlig hendes smilende an-sigt i receptionen, når de har et ærinde i rådgivningshuset. Den 1. april fejrede Karin Bennedsen sit 25 års jubilæum i landbrugsrådgivnin-gen.Karin har særlig forkærlighed for den fremskudte position i receptionen, hvor man er i levende kontakt med andre, og hun sætter en ære i at alle får en god behandling.

Ved siden af opgaverne som receptionist er hun lønservicemedarbej-der for en gruppe landmænd, ligesom hun også foretager fakture-ring. Afviklingen af det årlige dyrskue i Ribe har også altid været en arbejdsopgave, Karin har været involveret i.

NyansættelserTorben Lunding Madsen (37 år) er ny medarbejder i Jysk Strategi & Økonomi i Esbjerg, hvor han særligt skal arbejde med kvægbrugskunder.Torben er uddannet cand. oecon. agro fra Landbohøj-skolen i 2003, og kommer fra en stilling ved Skovsted Agro, hvor han fungerede som økonomikonsulent med

diverse opgaver omkring gårdråd/bestyrelser, investeringer og optimeringsprocesser mv. Før dette arbejdede han i en længere periode i Nordea, dels i land-brugssekretariatet i København, dels i landbrugsafdelingen i Vejen. På CV’et står endvidere jobs i DLR og Mejeriforeningen. Pernille Ræbild Olsen (34 år) er ansat som driftsøkonom i Billund med fokus på svineproducenter.Pernille er uddannet cand. oecon. agro og kommer fra en lignende stilling i LMO (Horsens).

Jette Elgaard (43 år) er ansat som direktionssekretær. Hun har tidligere arbejdet i en lignende stilling i Schou A/S, Euro Play, ECCO og i eget firma. Som direktionssekretær har Jette Elgaard blandt andet ansvar for en række projektrelaterede opgaver. Hun får også lejlighed til at trække på sine kompetencer inden for sociale medier og projektledelse.

Lisbeth Højvang Linding (45 år) er tiltrådt en nyop-rettet stilling som salgs- og marketingkoordinator i Jysk Landbrugsrådgivning. Lisbeths opgaver består i at bistå salgsdirektøren. Derudover vil hun stå for virksomhedens markedsføring og desuden få ansvar for konkrete events.

Lisbeth er uddannet cand. negot og har arbejdet med marketing siden 1997 i henholdsvis LEGO og HTH. Ulla Svaneklink Brandt er ansat som revisorassistent i Jysk Regn-skab i Billund.Ulla er 31 år og nyudlært revisorassistent fra Vogelius Revision A/S.

Bettina Jensen (41 år), er ansat hos Jysk Landbrugs-rådgivning i Esbjerg i en funktion, hvor arbejdet i kantine og reception kombineres med andre service-funktioner. Bettina har de sidste 13 år arbejdet for Skare Meat i Vejen.

Personalenyt

Jysk Landbrugsrådgivning er økonomisk stabil og reali-serer igen i år et tilfredsstil-lende overskud på 5,3 mio. kr., 2,3 mio. kr. mere end budgetteret.Stabiliteten ligger i den kendsgerning, at der har været overskud i Jysk Landbrugsrådgivning lige siden dannelsen i 2008. Det

positive regnskabsresul-tat skal ses i forhold til, at rådgivningsselskabet har kørt med uændrede priser i fem år, og at det samtidig er lykkedes at øge omsætningen med 4,3 mio. kr. til 166 mio. kr. i 2013.

EFTERSPØRGSEL PÅ STRATEGIRÅDGIVNING- Det lader sig gøre, fordi vi har oplevet kundetilgang fra hele landet. Mest markant er væksten inden for stærkt

specialiseret strategi- og virksomhedsrådgivning. Men også IT-afdelingen har ekspanderet kraftigt og sid-der nu på den dominerende markedsandel for IT-systemer inden for landbrug, forklarer direktør Torben Jensen.Desuden har rådgivnings-selskabet rigtig godt fat i de økologiske landmænd. Afdelingen Jysk Økologi har oplevet en rekordstor tilgang af økologiske kunder fra hele landet.

Jysk Landbrugsrådgivnings datterselskaber leverer også gode resultater. Ejendoms-mæglerfirmaet LandboGrup-pen Jysk oplever en øget inte-resse for både salg og køb af ejendomme. På samme måde er der vækst i antallet af kun-der i JL Finans & Råvarer. Det økonomiske resultat i Jysk Landbrugsrådgivning skyldes ikke alene vækst, men i høj grad også en målrettet effektivisering af driften.

Stabil økonomi i Jysk LandbrugsrådgivningTEKST Lilli Snekmose

Redaktørlsn@jlbr.dk

grobund 30 KALENDERRÅD TIL GODE INVESTERINGER – giver din bank dig de bedste råd? 

Tirsdag den13. maj kl. 17.00-21.00 Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1, 7190 Billund eller

Onsdag den 14. maj kl. 17.00-21.00 Jysk Landbrugsrådgivning John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØKom bag facaden i tre af Danmarks førende investeringsforeninger, bliv klædt på til frem-tidens investeringer og få gode råd med på vejen, Konferencen er for alle, som vil have et større indblik i mulighederne for investerin-ger, og som ønsker at blive mere uafhængig af deres bankrådgiver.Pris: 350 kr.Kontaktperson: Per SveistrupTilmeldingsfrist: 6. maj på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk.Arrangør: JL Finans & Råvarer

MARKVANDRING I RUGFORSØGENE

Torsdag den 15. maj Se klokkeslæt på jlbr.dk

Gennemgang af årets forsøg og resultaterne fra 2013. Få rådgivernes bedste bud på dyrkning af rug i 2014. Arrangør: Jysk Mark

SUCCES MED UDENLANDSKE MEDARBEJDERE

Onsdag den 21. maj kl. 19.00-21.30 Majsmarken 1, 7190 BillundMødet sigter på ledere og landmænd, som har eller påtænker at ansætte udenlandsk arbejdskraft.• Erfaringer om glæder og udfordringer

med udenlandsk arbejdskraft. Sprog, kul-tur faglighed, hvad er vigtigt at tage højde for? Rekruttering hvordan? v/Lars Tobler og Scott Harwood, Agrojob.dk

• ERFA-grupper og undervisning i øjenhøjde (Herunder medicinhåndteringskursus) v/Jysk Kvæg og Jysk Svin • At være en succesfuld arbejdsgiver med

udenlandske medarbejdere v/Benny Lage, Jysk Landbrugsrådgivning

Ved mødet kan du tilmelde dine udenlandske medarbejdere til en erfa-gruppe og det lov-pligtige medicinhåndteringskursus.Jysk Landbrugsrådgivning er vært for kaffe og brød.Tilmeldings skal ske senest den 19. maj på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk.Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning og Agrojob Denmark

MEDICINHÅND-TERINGSKURSUS

Tirsdag den 27. maj kl. 8.00-16.00 Majsmarken 1, 7190 BillundUndervisning og praktiske øvelser med dyrlægerne Jessie Kristoffersen og Anni Arvad-Andersen, Vet-Team.Tilmelding senest den 23. maj på tlf. 76 60 21 91.Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning

FODERMØDE 2014Tirsdag den 10. juni kl. 17.00-22.00

Birk Centerpark 24, 7400 HerningI år samler SvinerådgivningDanmark svine-producenter til fodermøde i Herning. Der vil være fælles indlæg, spisning og en mini-kon-gres, hvor man kan bestemme, hvilke indlæg man vil høre ud af flere mulige. Der vil både være noget for soholdere, slag-tesvineproducenter, medarbejdere og ejere. Se detaljeret program på www.srdk.dk fra mandag d. 19. maj.Arrangør: SvinerådgivningDanmark

PLANTEEKSKURSION TIL ALSACE

Den 11.-13. juni

Afgang fra Billund LufthavnOplev fransk landbokultur på nærmeste hold, når vi arrangerer en tur til Strasbourg midt i juni. Formålet er at opleve den franske tilgang til landbolivet, besøge maskinfabrikanten Kuhns besøgscenter og Europaparlamentet. Vi kombinerer med sociale/kulturelle arran-gementer, herunder vindyrkning omkring Strasbourg.

Tidligt onsdag morgen er der flyafgang med Lufthansa til Frankfurt. Derfra videre i bus mod Strasbourg med besøg på en planteavls-gård inden der er rundvisning i Europaparla-mentet og møde med et parlamentsmedlem, der fortæller om landbrugspolitik. Torsdag er der besøg på Kuhns besøgscenter nær Strasbourg og endnu et bedriftsbesøg.Fredag er endnu ikke færdigplanlagt, men den omfatter i hvert fald besøg på en vingård i Rhin-distriktet, inden man om aftenen flyver retur til Billund.Tilmeldingsfrist 1. maj (Bindende for boo-king af flybilletter). Tilmelding til Lene Grip-ping, lgr@jlbr.dk eller tlf. 76 60 23 90.Pris kr. 6-8.000 pr. person.Arrangør: Jysk Mark

SYGDOMSLÆRE OG OBDUKTION

Torsdag den 12. juni kl. 12.30-17.30 Majsmarken 1, 7190 BillundEt praktisk kursus med teori omkring im-munsystem og sygdom hos grise samt obduk-tion. Deltagerne kan vælge selv at medbringe døde grise til obduktion. Ved tilmelding skal det oplyses, om der medbringes egne grise. Se udførlig omtale side 25.Tilmelding senest den 6. juni på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk.Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning og Vet-Team

GENERALFORSAMLING I PLANTNING & LANDSKAB, VEJEN

Mandag den 16. juni 2014 kl. 19.00 Stavnsbjergvej 19, 6600 VejenDer indledes med en rundvisning i Vejen Mose, hvor Henrik Bertelsen vil fortælle om projektet "Fra ager til højmose."Mødested og efterfølgende generalforsamling er derfor Stavnsbjergvej 19, 6600 Vejen.Arrangør: Plantning & Landskab, Vejen

STUDIETUR MED DELTID TIL TYSKLAND

Fredag den 20. til søndag den 22. juniBustur til Tyskland for at studere, hvordan mange små og også mellemstore bedrifter afsætter deres varer direkte til forbrugerne lokalt. Tyskland er kendt for sin levende lokale fødevarehandel, og det kan være til inspiration for danske deltidslandmænd, der ser lokal afsætning som en mulighed.Se omtale side xx.Der er afgang fra Jysk Landbrugsrådgivning i Billund og opsamling ved centret i Esbjerg.Kontakt Ole Rahbæk Rahbæk Pedersen tlf. 76 60 24 42 eller mail: orp@jlbr.dk for yderli-gere info.Arrangør: Jysk Deltid og Sydjysk Kødkvæg.

grobund 31 KALENDER

Sydvestjysk Landbo Senior

Tur til SE-energi, Esbjerg ØOnsdag den 21. maj kl.19.00-21.00Efter velkomst vil der være rundvisning i bygningen, hvor der vil blive lejlighed til at se og høre om huset – både om selve opførelsen og indretning samt om husets energimæssige status som et lavenergi-byggeri. Rundvisningen slutter på 3. sal, hvor SE vil være vært ved kage/kaffe. (Turen er fuldtegnet, men der bliver even-tuelt en tur senere). Gratis arrangement.

Sommertur til Thy og Vendsyssel Bustur fra den 18.-20. juniÅrets sommertur går til Thy og Vendsys-sel med bus. Vi har sammensat 3 spæn-dende dage. Der er stadig ledige pladser.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

”De bedste perler fra vores skatkammer”Mandag 28. aprilKl. 19.00 på Ungdomsgården, Østergade 16, Grindsted.” De bedste perler fra vores skatkammer” er et indlæg Lene Pape og Samuel Frede-riksen med fortælling, musik og sang.

Besøg på ÅlefarmenMandag 19. majKl.18.30. Frederikshåbvej 44, Randbøl.Ud over Ålefarmen, der producerer ål til både udsætning og til konsum, drives der 250 ha økologisk planteavl. Derefter besøger vi informationscentret Naturrum Kirstinelyst, hvor naturvejleder Gert Haugård Rasmussen fortæller om Rand-bøl Hede og dens historie. Afslutning i Åst Forsamlingshus.

Forårstur til NordtysklandSøndag den 25. majTilmelding til Jens Urskov tlf.75 32 11 49

Brørup Landboforenings Seniorklub

Bustur til FynDen 27. majBesøg på Kongsdal Have – Hørvævs- og Skodamuseet – middag på Gelsted Kro.Pris i alt 300 kr. Turen gennemføres ved min. 35 tilmeldte. Tilmelding til Henning T. Vejrup tlf. 75 38 17 45 eller 61 15 17 45.

Bustur til Gl. Estrup Landbrugsmuseum, Slottet, DjurslandDen 16-18. juni Vi skal bl.a. bo på Ebeltoft Park Hotel, på sejltur fra Hobro til Mariager og besøge Saltmuseet mv. Vi afslutter på Hvidsten Kro med æggekage og stegt flæsk. Her vil vi samtidigt få kroens historie. Turen gennemføres ved min. 35 deltagere.Program og pris samt tilmelding til Henning T. Vejrup, tlf. 75 38 17 45 el. 61 15 17 45

Oplevelsesrejse til SicilienDen 28. september til 5. oktoberFra Billund til Trapani på Vestsicilien. På en rundtur i bus på hele Sicilien besøger vi bl.a. Palermo og Monreale, vulkanen Etna og Siracusa.Der er maks. 45 pladser, som fordeles efter først til mølle princippet. Program og tilmelding til Henning T. Vejrup 75 38 17 45 eller 61 15 17 45.

Senere i 2014Mød Torben Ølholm, forhenværende journalist på Radio Syd, onsdag den 8. oktober kl. 14.Pilgrimsvandring i Spanien. Onsdag den 5. november kl. 14.Testamente, ægtepagt, arvesager, gaver m.m. onsdag den 26. november kl. 14.

Varde Landboforenings Seniorklub

Bustur til SønderjyllandTirsdag den 20. maj kl. 8.00Vi starter fra Varde Fritidscenter og kører mod Frøslevlejren. Vi får kaffe undervejs.Derudover er der besøg på Julemærke-hjemmet i Kollund og et smut over græn-sen med mulighed for indkøb. Forventet hjemkost til Varde kl. 21.00.Pris for turen er 495 kr. Minimum 35 og maks. 50 deltagere.Tilmelding til Ruth og Henning, tlf. 75 25 83 96/29 11 28 71 eller Ruth og Carl, tlf. 75 26 40 59/21 20 42 35 fredag den 2. maj.

Aftentur til Baldersbæk PlantageOnsdag den 4. juni kl. 19.00Vi mødes på parkeringspladsen, adressen er Agerbækvej 4, 6682 Hovborg.Vi får en rundvisning og fortælling om Baldersbæk ved Holger Grumme Nielsen, der er formand for ”Foreningen til bevarelse og formidling af natur- og kulturmiljøet i de danske skove”. Det er den forening, der har taget initiativ til restaurering af det historiske område.Medbring selv kaffe og brød (evt. stol), der er få borde og bænke på parkerings-pladsen.Pris 50 kr. pr. person. Betalingen går til vedligehold af området.

4-dages bustur til SydhavsøerneTirsdag den 17. juni til fredag den 20. juniPris for turen 3.995 kr. Tilmelding se-nest den 30. april til Hanne og Harald, tlf. 75 26 71 20 / 23 64 99 43 eller Ruth og Henning, tlf. 75 25 83 96 / 29 11 28 71

SORTSFREMVISNING Torsdag den 26. juni kl. 19.00

Fremvisning af sorter og forsøg i salgsafgrø-der. Forsøgsmarken og parkering ligger ved Gørding Kirke, GPS adressen er Kirkevej 22 6690 Gørding.Vi starter i forsøgsmarken, hvor vi ser på sor-ter og sprøjteforsøg i vår- og vintersæd.Efterfølgende afslutning på Gørdinglund, tæt ved forsøgsmarken, hvor aktuelle emner berøres – bl.a. markedsorientering og plan-teværn.Danish Agro er vært ved grillpølser og vand.Arrangør: Jysk Marks forsøgsafdeling i sam-arbejde med Danish Agro

BORGEBY FÄLTDAGAROnsdag den 25. juni kl. 6.00-21.00Afgang fra Jysk Landbrugsrådgivning Jysk Landbrugsrådgivning arrangerer en plantefaglig tur til Sverige for at se på højaktuelle teknikker inden for planteavl og maskiner. På messen er der maskindemonstrationer og interessante forsøg. Derudover er der en ud-gravning ”Gropen”, hvor man i øjehøjde med planterødderne kan se, hvordan jorden ser ud under afgrøder dyrket efter forskellige principper.Vi arrangerer bus, billet og bespisning (morgen/aftensmad) med afgang Billund kl. 6.00 og hjemkomst ca. kl. 21.00. Pris 750 kr./person.Tilmelding senest 1. juni 2014. Bestilling til Lene Gripping lgr@jlbr.dk 76 60 23 90.Arrangør: Jysk Mark

?grobund 32grobund

32

grobund

32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

?grobund 32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

På Regnskabskontoret har vi et meget skævt arbejdsår, hvor ca. 70% af arbejdet lig-ger i 1. halvår, hvilket udløser en del overarbejde og dermed ekstra omkostninger. Det vil vi gerne ændre med din hjælp.Derfor forbereder vi allerede nu den kommende sæson med en række tiltag, som gør, at du kan få dit regnskab tidligere. Vi kan samtidig ud-jævne arbejdet bedre til fordel for både dig og vore medar-bejdere.Du kan bidrage ved at ind-sende dine bilag månedsvis resten af året, således at vi kan komme foran med bog-føringen og undgår at sidde med flere måneders bogføring i januar-februar – på overar-bejde.Vi ved godt, at en del allerede

indsender løbende, men nu appellerer vi altså til de sidste om at gøre det samme. Nogen holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, men det ikke tilfældet. Tværti-mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.For i øvrigt at fremme ar-bejdsgangen, tager vi også hul på opgørelsen af regnska-bet før jul. Det gælder blandt andet opgørelse af aktiehand-ler frem til fx 1. december, ligeledes opgørelse af ejen-domshandler og evt. andre investeringer, planlægning af revision og review af regnska-berne.Lav en konkret aftale med din revisorassistent, så vi kan få optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnska-ber.

Få dit regnskab tidligere

Peder FoldagerChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 70

TEKST

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32 17/10/11 12:53:59

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskov Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger JensenStatsaut. ejendomsmægler Statsaut. ejendomsmægler Landbrugsspecialist Sekretær Sekretær Sekretær (barsel)Cand. agro. Valuar

aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfj @landbogruppen.dk7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2143

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØMajsmarken 1, 7190 Billund

Går du med tanker om køb eller salg?– så få en uforpligtende snak med LandboGruppen

– et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

grobund

32

grobund

32?

grobund 32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

På Regnskabskontoret har vi et meget skævt arbejdsår, hvor ca. 70% af arbejdet lig-ger i 1. halvår, hvilket udløser en del overarbejde og dermed ekstra omkostninger. Det vil vi gerne ændre med din hjælp.Derfor forbereder vi allerede nu den kommende sæson med en række tiltag, som gør, at du kan få dit regnskab tidligere. Vi kan samtidig ud-jævne arbejdet bedre til fordel for både dig og vore medar-bejdere.Du kan bidrage ved at ind-sende dine bilag månedsvis resten af året, således at vi kan komme foran med bog-føringen og undgår at sidde med flere måneders bogføring i januar-februar – på overar-bejde.Vi ved godt, at en del allerede

indsender løbende, men nu appellerer vi altså til de sidste om at gøre det samme. Nogen holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, men det ikke tilfældet. Tværti-mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.For i øvrigt at fremme ar-bejdsgangen, tager vi også hul på opgørelsen af regnska-bet før jul. Det gælder blandt andet opgørelse af aktiehand-ler frem til fx 1. december, ligeledes opgørelse af ejen-domshandler og evt. andre investeringer, planlægning af revision og review af regnska-berne.Lav en konkret aftale med din revisorassistent, så vi kan få optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnska-ber.

Få dit regnskab tidligere

Peder FoldagerChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 70

TEKST

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32 17/10/11 12:53:59

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskov Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger JensenStatsaut. ejendomsmægler Statsaut. ejendomsmægler Landbrugsspecialist Sekretær Sekretær Sekretær (barsel)Cand. agro. Valuar

aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfj @landbogruppen.dk7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2143

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØMajsmarken 1, 7190 Billund

Går du med tanker om køb eller salg?– så få en uforpligtende snak med LandboGruppen

– et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

EjendomsmæglerValuar

EjendomsmæglerCand. agro.