Grobund 3 2015

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

03| 2015

Udvidelse til 1000 køer sat på stand by 16-18

Når køer er ren lidenskab 7

APP’solut uundværlig 6

grobund 2 INDHOLDGROBUNDGrobund nr. 03 · 2015

Udgiver:Jysk Landbrugsrådgivning

Majsmarken 17190 BillundTlf. 76 60 21 00

John Tranums Vej 256705 Esbjerg ØTlf. 76 60 21 00

[email protected]

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 76 60 21 15 [email protected]: Marianne B. Rasmussen Tlf. 76 60 23 04 [email protected]: Lilli Snekmose

Næste Grobund: 28. august 2015Oplag: 13.000 stk.Layout: Lisa JensenTryk: Arco Grafisk A/S

jlbr.dk

APP’solut uundværlig 6Jysk Landbrugsrådgivnings app til smartphones er god og gratis

Når køer er ren lidenskab 7Med en rådgiver som Jytte Kurtzmann er der ikke langt fra sparring til spanking

§3 stoppede byggeplaner 13-15 Vækstagenter fandt et bedre alternativ

Udvidelse til 1000 køer på stand by 16-18 Valgte alternativ, der giver penge på bundlinjen nu

Pilen peger på Svend 22 Ni kæmper om at vinde rugmatchen

Så får Danmark en ny rege-ring.Blev det en ny blå regering – eller en ny variant af Helle Thornings røde regime? Som landboforeningsformand har jeg nogle meget præcise ønsker til den nye regering, og ønskerne er helt uafhængi-ge af, hvem der danner rege-ring og bliver statsminister.

Mit første ønske til vores nye regering er: Vis lederskab! Forhold jer helhjertet og ær-ligt til, hvad I vil med dansk landbrug. Lyt til praktikere og brug jeres sunde fornuft. Giv plads til både konventionelt og økologisk landbrug. Påtag jer ansvaret for, at jeres politik omsættes til handling. Vi har gang på gang oplevet, at der ikke er overensstem-melse mellem den politiske linje og den lovgivning, vi endte op med. Regeringen tog ikke det ansvar på sig at tjekke, om embedsmænd senere i lovgivningsprocessen forvanskede det oprindelige

Foto: Jens Tønnesen

grobund 3FORMANDEN

budskab. Lovgivningen blev ikke fulgt til dørs!Regeringen sørgede heller ikke for, at de nye love kunne holde i retten. Bogstavelig talt.Og hvad er det for et samfund, hvor man som borger skal køre retssager mod staten om statens egne love!? Selvfølgelig kan man som borger ranke sig over, at man bor i et land, hvor dom-stolene udfører deres arbejde og kalder en spade for en spade – også når spaden er en regering. Men noget kønt syn har det ikke været, at love om randzoner og vandplaner har været så sjuskede og ugen-nemtænkte, at de endte med at blive kendt ulovlige.

Så uanset hvem der sætter sig i regeringskontorerne, så appellerer jeg til, at der bliver arbejdet grundigt og samvit-tighedsfuldt med lovene.

De skal være baseret på sag-lighed og faglighed.

Mit andet ønske er: Lyt min-dre til minoriteter.

Minoriteter har alt for let ved at sætte den politiske dagsor-den. De har lov at have deres mærkesager, men det er skræmmende og udemokra-tisk, hvis de fylder for meget.

Mit tredje ønske er: Giv os mere kvælstof!Den fuldkommen uholdbare undergødskning må stoppe. Er det da ikke ufatteligt, at vi i dette land – der har alle de naturlige forudsætninger for at producere livsnødvendi-ge fødevarer – må kæmpe en kamp for at få lov at være her. Det er en kendsgerning, at

danske landmænd nu igen-nem 20 år har produceret mere, samtidig med at vi har mindsket miljøbelastningen. Nu er vi nået dertil, hvor vi sulter afgrøderne – og der-med skyder vi som samfund os selv i foden.

Inden valget enedes VKO om en landbrugspakke, der inde-holder aftaler om en hurtige-re målrettet miljøregulering, tilladelse til flere svin pr. ha, fjernelse af randzoner og an-dre vigtige forslag, der vil let-te vilkårene for landbruget. Den gamle, røde regering havde en erhvervs- og vækst-minister, der sagde, at regeringen ville gøre fødevareklyngen til fremtidens vækster-hverv… Ak ja. Flot lød det, men den fugl kom nu aldrig op at flyve!Os, der er i erhvervet, har brug for en afkla-ring på, hvad vi skal. Der er muligheder

nok – vi vil gerne være med til at udnytte dem.Held og lykke til den nye re-gering.Uanset hvem der står med regeringsmagten fremover, står de med vores erhvervs skæbne i hænderne. Vi håber, de passer godt på landbruget.

“Vi håber, den nye regering passer godt på

landbruget”

Hvor skal vi hen, du?

Af Bjarne LarsenFormand for Jysk Landbrug

Foto: Jens Tønnesen

Per Vinther

Landboretskonsulent Tlf.: 76 60 21 19 [email protected]

Claus Christensen

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 [email protected]

Bjarne Larsen

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 [email protected]

KL's formand hørte om markvand

Taskforce Gruppen Markvand med Bjarne Larsen, Jysk Landbrug, i spidsen, har haft lejlighed til at fortælle om markvandings betydning ved et møde med borgmester Jørgen Pedersen, Kolding, i hans egenskab som formand for Kommunernes Lands-forening. Taskforcegruppen dækker hele det midt- og vestjyske område fra grænsen til Struer. I området findes halvdelen af landets kvæg og 80% af landets kartoffel-produktion, og netop majs til foder og kartofler giver et markant merudbytte, hvis der er mulighed for vanding.Taskforcegruppen argumen-terede for, at al faglighed taler for, at det er muligt at åbne op for tildeling af mere markvand. Det er en kends-gerning, at det eksisterende administrationsgrundlag skal erstattes af et nyt, og derfor presser landbruget nu kom-munerne for at blive klar til vandingssæsonen 2016.Et nyt administrationsgrund-lag ventes at blive væsentligt lempet i forhold til nu, fx anslår landboretsrådgiver, Per Vinther, at det i halvdelen

af Billund Kommune næste år burde blive muligt at få tildelt mere markvand – nemlig fra de “røde områder”, hvor der nu er lukket helt ned for mere vand og nye tilladelser.

Vejle Kommune trækker formulering

I arbejdet med Naturkvali-tetsplan 2015-2025 i Vejle Kommune protesterede land-boorganisationerne i marts måned over, hvad landbruget opfattede som et forsøg på overimplementering. I helt særlige tilfælde ville kommu-nen kunne stille krav, der gik ud over den generelle lovgiv-ning, hvis kommunen vurde-rede, at det var nødvendigt for at sikre næringsfølsomme naturområder. Landboorganisationerne me-ner, at der i forvejen er skrap-pe natur- og miljøregler, og at Vejle Kommune skabte usikkerhed for landbrug-serhvervet ved at tiltage sig yderligere beføjelser. På baggrund af denne argu-mentation er den kritiserede formulering nu pillet ud af Naturkvalitetsplanen.

I clinch med Vejen Kommune

Jysk Landbrug og Vejen Kommune er røget uklar om kommunens forslag til nitrat-følsomme indsats-områder.Først meddelte kommunen i 2014, at indsatsplanen for Bække-Klelund-området ale-ne ville omfatte rådgivning og oplysning til landbruget, og ikke regulering på dyrk-ningsfladen.Men pludselig er Jysk Land-brug nu blevet konfronteret med et forslag fra Vejen Kom-mune med meget skrappe krav til husdyrbrugenes ud-ledning af nitrat fra rodzo-nen. Kommunen blev promp-te kontaktet, og nu er man i dialog om en mere spiselig løs-ning, end det meget restriktive forslag fra kommunen.

Foretræde for Miljøudvalg

Claus Christensen har som formand for Sydvestjysk Landboforening været til foretræde for Folketingets Miljøudvalg sammen med Hans Jørgen Krogh, et med-lem, der er kommet i klemme i forbindelse med overgan-gen til den nye EU-reform.

Hans Jørgen Krogh driver sin store lammeprodukti-on næsten 100% økologisk, men vil blive påført et stort tab, hvis han overgår helt til økologi. Omvendt mister han sine nuværende tilskud, hvis han fortsætter uændret drift. Desværre er der ingen let løsning på problematikken. Hans Jørgen Krogh håber på, at han måske kan få hjælp af en ny regering. Der burde have været en sum til dem, der kommer i klemme mellem økologi/konventionel, mener Claus Christensen.

Presser på for fleksibilitet

Kommunerne har et vist råderum inden for husdyr-loven, og Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening presser hårdt på for at få kommunerne til at udvise så stor fleksibilitet som muligt. Ønskerne er blevet fremlagt på møder med de kommunale forvaltninger, og blandt de centrale punkter er:• Fleksibilitet, så en land-mand kan hæve ydelsen hos sine køer, uden at blive mødt med et krav om ny miljøgod-kendelse – forudsat at han har fundet afsætning for den ekstra mængde

TEKST Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 [email protected]

I felten for medlemmerne

grobund 4POLITISK ARBEJDE

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i

landboforeningernes ar-bejde for lokalt at påvirke

ny lovgivning, myndighe-dernes administrations-

praksis og erhvervets generelle rammevilkår.

husdyrgødning, der følger af en øget produktion. • Fleksibilitet, så et skift i vægtgrænse for de svin, slag-terierne efterspørger, ikke udløser krav om ny miljøgod-kendelse. • Fleksibilitet, så en mæl-keproducent kan skifte til fiberstrøelse på baggrund af en meget enkel tillægsgod-kendelse. • Fleksibilitet, hvis situati-onen er den, at man tids-mæssigt eller økonomisk er kommet i klemme i forhold til udnyttelsesfristen på en miljøgodkendelse til et byg-geri. Her ønsker man, at det skal være lovligt i et vist om-fang at gøre brug af den nye miljøgodkendelse i nudriften, hvis man holder sig inden for tidsfristen og de givne emis-sionskrav.Såfremt man som medlem ønsker at vide, hvilken betyd-ning, lempelserne har på ens bedrift, bedes man kontakte Jysk Landbrugsrådgivnings miljøafdeling.

Særligt værdifulde landbrugsområder

I høringssvar har landbofor-eningerne tydeligt markeret, at der er udpeget for lidt jord som SVL-områder (særligt værdifulde landbrugsområ-der). Sagen er drøftet med repræsentanter for landbo-foreningerne i et lokalt borg-mesterudvalg, og resultatet er en politisk tilkendegivelse af, at der fortsat kan ske en udvikling og en landbrugs-mæssig drift i områder, der IKKE er udpeget. Princippet er: Samme muligheder uden for som inden for SVL-områ-der, bortset naturligvis fra naturområder, og områder, der er konkrete bymæssige planer for, etc.

Høringssvar på vandområdeplanerne

De otte landøkonomiske foreninger i Syd- og Søn-derjylland udarbejder i fællesskab et høringssvar

på vandområdeplanerne. Høringssvaret offentliggøres på jlbr.dk.Høringsfristen er den 23. juni. Samme dag er fristen for, at landmænd indsender individuelle høringssvar. Det er også beskrevet på jlbr.dk.

Naturprojekt i Ribemarsken

Esbjerg Kommune er ved at undersøge, om det er muligt at gennemføre en genåbning af nogle afsnørede åslynger på Ribe Å vest for Ribe, uden at det forringer muligheder-ne for at drive landbrug i Ribemarsken.På et møde i sidste måned har lodsejerne udtalt deres støtte til en løsning, hvor åslyngerne genåbnes, men hvor der anlægges en barri-ere (spuns) øverst i gennem-skæringen, som sikrer, at en større del af åens vandføring strømmer gennem åslynger-ne. Den løsning forudsætter, at der anlægges en form for sluse, så der fortsat kan sej-les på åen. Dette scenarie er et af tre, der arbejdes videre med i en forundersøgelse, som offentliggøres, så snart den er færdig.

grobund 5

Nu er du medlem af Danske Vandløb

Alle medlemmer af Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening er nu medlemmer af forenin-gen Danske Vandløb, der

ønsker at forebygge, at ødelæggende oversvømmelser påfører lodsejere langs vandløb store tab.De to landboforeninger har tegnet et medlemskab, der dækker alle foreningens medlemmer. Det unikke ved Danske Vandløb er, at der her er skabt et “partnerskab mod oversvømmelser” mellem husejere og landmænd.

MED TELEFONEN SOM VÅBENDanske Vandløb har udviklet en fleksibel løsning til registrering og dokumentering af forhold vedrørende drift og vedligeholdelse af vandløb. Det sker med en app, der hentes gratis i App Store eller på Google Play. App’en hedder “Vildsvin og vandløb”, fordi den er udgi-vet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, som opfor-drer til, at også iagttagelser af vildsvin indberettes.

HALTER VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSEN?Med vandløbsapp’en på din smartphone kan du regi-strere, dokumentere og fremsende rapport til den lokale vandløbsmyndighed om forhold, der ikke lever op til det pågældende vandløbsregulativ. App’en registrerer din position med GPS, og der er derfor dokumentation for, hvor din registrering er foretaget. En indrapportering kan fx lyde “helt tilgro-et strømrende bestående af tagrør”. Derefter kan der tages op til tre fotos af det tilgroede vandløb, hvorefter positionen angives på et kort, der indsendes ved tryk på knappen “Indsend”. De indrapporterede fakta overføres til en database, og indsenderen får automatisk tilsendt en mail til sin indbakke med det link, der skal bruges til at udskrive en PDF-rapport. Du kan læse mere om brugen af app’en på danskevandloeb.dk.


Har man randzoner på sit areal, kan man søge om tilskud til teknologier, der kan reducere kvælstofudledning og brug af pesticider. På grund af valgudskrivelsen er iværksættelsen af denne ansøgningsrunde udskudt, og den bliver næppe iværksat før efter sommerferien.Der kan søges 40% i tilskud til investeringerne, men der er endnu uvist, hvilke teknologier, det præcis drejer sig om. Det forventes, at der bliver tilskud til radrensere, N-sensorer til mark- sprøjter og GPS-autostyring. Inden for kvælstofreduktionen vil det nok være til tankforsuring, markforsuring og gyllened-fældning i græsmarker.Yderligere og nye informationer bliver lagt på hjemmesiden jlbr.dk.Spørgsmål kan rettes til Maria E. Klug på tlf. 76 60 23 72, [email protected] eller Martin L. Thysen på tlf. 76 60 23 74, [email protected]

For dig, der har randzoner

GRATIS VÆRKTØJgrobund 6

GRIB SMARTPHONEN:

APP’solut uundværlig!Alt på ét sted! På telefonen. I din lomme. Helt gratis!

• når du vil beregne den korrekte udsædsmængde • når du skal ramme den rigtige dosering af planteværnsmidler • når du skal bestemme, hvilket ukrudt eller skadedyr, du står overfor • når du er faret vild i alle reglerne for jordbearbejdning • når du vil tælle læs på en let og simpel måde

KVÆG Vandmængde i kompakt fuldfoder? | Omregning fra kg mælk til EKM?

ØKONOMIEr en ny investering rentabel? | Skal den gamle maskine skiftes ud med en ny?

SVINHvor får du mest for dine smågrise lige nu? | Sælge eller fede op?

App’en bliver bedre dag for dag, for vi udtænker hele tiden nye smarte redskaber og nye funktioner. Vi gør det sammen med dig! Giv os feedback, send os forslag. Vi tager dine ønsker med i udviklingsarbejdet.

Hent app’en nu på Google Play eller App Store – skriv: Jysk Landbrugsrådgivning

ALT DET – OG MEGET MERE

PORTRÆTgrobund 7

Når køer er en ren lidenskabPå rådgivningsbesøg med en ildsprudende, glad og engageret – men også stærkt provokerende – kvægrådgiver. Der er ikke langt fra sparring til spanking!

Alt omkring Jytte Kurtz-manns person er ild, gnister og varme. Øjnene gløder, håret er ildrødt, og der er så meget energi indespærret i hendes spinkle krop, at man uvilkårligt er bekymret for nedsmeltningsfare.Men i stedet eksploderer hun i små glade vulkanudbrud af latter eller giver den nærme-ste en spontan omfavnelse. Mennesker er forskellige – og rådgivere er forskellige. Blandt kvægrådgivere er Jyt-te Kurtzmann helt sin egen.

SKABER FORANDRING“Du gjorde det! Du GJOR-DE det! Jamen er det ikke fantastisk!” Jytte Kurtzmann jubler højt og giver landmand Abraham Bor et blændende smil og klapper ham ivrigt og

anerkendende på armen. Ab (som han kaldes), Jyt-te Kurtzmann og dyrlæge Marie Skau er stoppet det sted i stalden, hvor Ab viser Jytte, at han har fulgt hendes råd om fodringen af et hold 1. kalvskøer, der skal kræ-ses særligt for. Det ekstra kraftfoder blander Ab nu med i fuldfodervognen, så det kommer med i den kompakte fuldfoderration. Ab har nem-lig etableret en lille silo med kornsnegl i stalden. Normalt er det ikke nemt at blande ekstra foder i en færdig blan-ding, med mindre landman-den kører ud af stalden, tilba-ge til fodercentralen og retur til stalden. Det får mange til at fordele ekstra kraftfoder/råvarer ud over foderet som en topdressing, men det vil Jytte ikke have.Nu får Ab sin velfortjente ros!Alle rådgivere kan give råd, men de bedste rådgivere er dem, der kan få forandringer

til at ske. For råd skal følges op af handling – og her kni-ber det ifølge de fleste rådgi-vere. Alt for ofte kommer der noget i vejen, ingenting sker, og ved næste besøg må råd-giveren starte forfra med at motivere landmanden…Det har Jytte Kurtzmann ikke tålmodighed til: - Jeg bliver vanvittig, hvis de ikke hører efter!

EN SKRAP RÅDGIVERHun stiller krav. Aftaler skal føres ud i livet, og ellers står man skoleret. Abs goldkø-er har fx ikke fået de bedre pladsforhold, de har talt om ved tidligere besøg. Han lig-ner en meget presset mand, da han skal forklare sig over for kvægrådgiveren. “Til som-mer”, lover han, og det løfte vil han blive holdt op på.- De fleste synes garanteret, at jeg er en værre skrappe-dulle. Jeg VIL have, at “mine” køer har det godt. Derfor er

jeg selv helt vildt commit-ted, og det kræver jeg også af mine landmænd, siger Jytte Kurtzmann, da hun skal forklare, hvad der er hendes drivkraft som rådgiver.

KÆMPESTOR RESPEKTGennem sin væremåde opnår Jytte Kurtzmann en stor gen-nemslagskraft.- Jeg har brugt Jytte som råd-giver siden 2011, og hun har flyttet mig og min produktion til et niveau, jeg er vildt stolt af. I starten var jeg blandt den ringeste halvdel af mæl-keproducenterne i Danmark både med ydelse og sundhed. Men vi har hævet mælkeydel-sen med næsten 2.000 kg EKM, og ligger nu på 10.100 kg EKM. Ved sidste kontrol malkede køerne op til 10.700 EKM, og jeg er tæt på at være i den bedste tredjedel, forkla-rer Ab Boer.- Jytte kan motivere mig. Jeg skal ikke have en rådgiver,


grobund 8

PORTRÆTgrobund 9

der bare frem-lægger en mas-se muligheder. Når jeg spørger hende, så får jeg klar besked.- Jeg har stor, stor respekt for Jytte. Hendes entusiasme er

helt fantastisk. Selvom hun kun kommer her en gang om måneden, så får hun alle de ugentlige dyrlægerapporter, og hun ringer lige med det samme, hvis der er det mind-ste, jeg skal reagere på, eller hun ikke er tilfreds med.

IKKE KLOGERE END ANDREJytte brænder så meget for sit arbejde, at hun for længst er holdt op med at se det som et 8-16 job. Hun er til rådighed, når bondemanden har brug for det, for det giver hende et nært forhold til kun-derne.- Ved du hvad, alle vi rådgi-vere er såmænd lige kloge. Forskellen ligger i, hvordan vi får vores viden i spil. Jeg er meget forkælet ved, at jeg kun har kunder, som gider mig og min stil. Og mit motto er: “Lysten til at ville, giver evnen til at kunne”. Hvis en kunde ikke i det mindste har lysten til at PRØVE at gøre

tingene bedre, så skal han slet ikke have mig som rådgi-ver. Så har han ikke forstå-et, at hvis han gør, som han plejer, så bliver det, som det plejer.- Min inderste drivkraft er, at jeg elsker køer. De er de mest fantastiske væsener i denne verden, forsikrer hun. - Og jeg bliver vred – eller jeg har i hvert fald svært ved at synge med på klagesangen – når landmænd brokker sig over dyrevelfærdskrav, som fx kravet om, at køer skal have en bås hver, tilføjer hun bramfrit.Jo bedre vi behandler vores dyr, jo mere kvitterer de øko-nomisk. Sundhed og velfærd betaler sig altid.

PARLØB MED DYRLÆGEDagens besøg ved Ab Bor ved Sønder Hygum foregår i sam-arbejde med dyrlæge Marie Skau fra LVK. De to har kørt parløb i mange år, og hos Ab de sidste to år. Jytte siger: - Det er rådgivningens frem-tid, at vi udvikler en form for formelt samarbejde mellem dyrlæge og fodringskonsu-lent. I dag er der desværre tit konkurrence imellem de to grupper, og man er gode til at dolke hinanden. Det er synd. Marie og jeg er et team, og vi

tager selv fat i hinanden, hvis der skal gribes ind over for noget. Det er til fordel for kø-erne – og for bondemanden.

TØR TAGE EN CHANCEOg så har Marie og Jytte en ting til fælles. De kan lide at være proaktive og ind imel-lem at tage en chance.- Nogle skal turde gøre noget. Hvis vi altid skal vente til noget er videnskabeligt be-vist, så sker udviklingen for langsomt. Sådan var det med mycoplasma-sagen. Marie gik foran, og vi fik en masse vi-taminer og toksinbindere ud for at styrke køernes immun-forsvar. Marie og Jytte er enige om, at de ikke bare kunne lade køerne dø og landmænde-ne sejle deres egen sø. Og selvom toksinbindere ikke reddede alle, så reddede det måske 6 ud af 10. Pointen var, at de ikke kunne vente på, at alle eksperterne blev enige om noget.Den slags trodsighed giver nogen knubs, men det er prisen for at løbe forrest, er de enige om. Og Jytte leverer slutbemærkningen med et indforstået grin:- Vi ser det vel som et kald, gør vi ikke, Marie?

Jytte Kurtzmann er cand. agro og profilrådgiver med speciale i koadfærd og dyrevelfærd. Hun er dybt engageret i sundhed, fodring og reproduktion, og hun en ivrig fortaler for kompakt fuldfoder og høj ydelse.

Flot. På fire år har Abraham Bor rykket sig fra den ringeste

halvdel af mælkeproducenterne, så han nu er tæt på at være i den

bedste tredjedel.

Du gjorde det! Jytte klapper i hænderne og roser Abraham, der har fulgt hendes råd om fodring af 1. kalvskøer.

grobund 10KAPACITETSOMKOSTNINGER

Prøv en kapacitetsjægerHer er rådgiverne, der kan knække kurven.

Gennemsnit og variation af de kontante kapacitetsomkostninger ved forskellige landbrugsproduktioner i 2014 opgjort i Jysk Landbrugsrådgivning

Kontante kapacitetsomkostninger i alt 10 % lavest gennemsnit 10 % højeste

I kostalden Kr./årsko 5.989 8.096 10.717

I majsmarken Kr./ha 5.671 6.176 6.930

I græsmarken Kr./ha 7.412 7.954 8.571

I sostalden Kr./årsso 1.816 2.476 2.967

I slagtesvinestalden Kr./slagtesvin 43 76 87

I salgsafgrøderne Kr./ha 5.108 5.739 6.495

De kontante kapacitetsomkostninger er energi, maskinstation, egne maskiner til maskinstationstakst, løn og ejerløn, vedligeholdelse, ejendomsskat, forsikring og div. omkostninger.

LandSyd I/SPraktiserende landinspektørerdin lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88

Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44

Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44

Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dkLandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

Alle sektorer i landbruget oplever, at en stigende andel af dækningsbidraget går til kapacitetsomkostninger. Niveauet for kapacitetsom-kostninger skriger på mere fokus. Med udgangspunkt i en ana-lyse af kapacitetsomkostnin-ger finder vi potentialerne. Enten er produktionsom-fanget for lille i forhold til kapacitetsniveauet, eller også ligger kapacitetsomkostnin-gerne på et for højt niveau.

METODEN ER FØLGENDE: • Vi ser på kapacitetstallene 5 år tilbage. Hvor i produktionen

er der en høj kapacitetseffektivitet, og hvor er der forbed-ringsmuligheder.

• Vi ser primært på arbejdsomkostninger og vedligeholdelse. • Hvilken indtjening er der ved at øge/reducere en omkostning? • Er det reelt vedligehold, eller er det reparation? • Skal maskinen repareres, eller skal den udskiftes?

RÅDGIVNINGSMODEL: • Den indledende analyse er gratis. • Besøget gennemføres med 2 rådgivere fra hvert sit fagområde.

Der faktureres medgået tid.

DET FÅR DU EFTER BESØGET • En plan for de fremtidige investeringer. • Mål for de kontante kapacitetsomkostninger og en plan

for opfølgning.

En gruppe kapacitetsjægere i Jysk Landbrugsrådgivning har vurderet kapacitetsomkostnin-gernes niveau og potentialer i alle de større produktionsgrene i landbruget.

Søren Elnegaard

tlf. 76 60 23 73, e-mail: [email protected]

Jens Guld


Bo Kær Pedersen


Morten S. Thomsen


Jesper Kjelde


Hans Jeppe Andersen


Peter Hegelund


grobund 11PERSONLIG UDVIKLING

Kontakt os for et uforpligtende tilbud,vi kører i hele Danmark!

Undgå at blivetrukket i

hektarstøtte- få tjekket din plansilo!

Vi fuger med

SABA Ecoseal Bio HM,som er markedets mest

modstandsdygtige fugemasse!

Netværk giver viden og sætter turbo på erfaringsudvekslin-gen. I et netværk er der tid og rum til at drøfte hjørner af pro-duktionen og finesser, som du hurtigt kan indarbejde på din egen bedrift. Derfor er netværk med til at udvikle dig og forbedre din hverdag og din bedrift.

EKSISTERENDE NETVÆRKLige nu har vi følgende netværksgrupper, der er åbne for nye medlemmer:

1. En netværksgruppe af kofolk i form af fodermestre og driftsledere Emner: Køer, ledelse og DB. Der gennemføres besøg på andre bedrifter og landbrugsrelaterede virksomheder. Deltagerne er engagerede i at udveksle gode fif og råd, som sparer tid og penge.

2. En netværksgruppe for mælkeproducenter Emner: Køer, grovfoderproduktion, ledelse, DB, driftsøkonomi.

3. Engelsktalende ansatte i mælkeproduktion. Bedriftsbesøg suppleret med produktionsfaglig viden om kalve, fodring, reproduktion, sundhed og sygdom.

NYE NETVÆRKLige nu er følgende nye netværksgrupper under etablering:

• Netværksgruppe for nyetablerede svineproducenter. Kontakt virksomhedsrådgiver Kjeld Askjær, tlf. 24 79 11 82.

• Netværksgruppe om kompakt fuldfoder. Kontakt kvægrådgiver Morten S. Thomsen. Tlf. 25 57 98 90.

• Netværksgruppe om fremstillingspris på grovfoder. Kontakt chef for Jysk Kvæg, Peter Hegelund, tlf. 25 57 98 60.

• Netværksgruppe for stærke klove. Kontakt kvægrådgiver Susanne Seested, tlf. 40 14 78 66.

• Landsdækkende virksomhedsledernetværk for større økologiske mælkeproducenter. Kontakt økologirådgiver

Solvejg Horst Petersen, tlf. 21 68 40 98.

FANDT DU, HVAD DU SØGTE?Er der ikke det netværk, du leder efter? Kontakt os, så vil vi lægge os i selen for at skabe det.

KONTAKTVil du tilmeldes et af de nævnte netværk – eller har du et forslag til et helt nyt netværk? De faste kontaktpersoner på netværksdannelse i Jysk Landbrugsrådgivning er Susanne Seested, tlf. 40 14 78 66 eller Peter Hegelund, tlf. 25 57 98 60.

Vi skaber netværk for digSelvstændige erhvervsdrivende og deres betroede ansatte har behov for at være i netværk.

Jysk Landbrugsrådgivning har indsendt 69 ansøgninger på i alt 38,6 mio. kr. vedr. tilskud til nye bygninger, tilbygning-er og renovering inden for kvæg (del af Miljøteknologi 2015 under Grøn Vækst). Den største ansøgning blev på 2,9 mio. kr. (investering på 14,7 mio. kr.). Nu afventer vi i spænding, hvor mange der får tilsagn til deres projekt.

Der kunne have været indsendt flere, idet nogle ansøgninger måtte opgives på grund af manglende finansieringstilsagn fra banker.

Der bliver mulighed for at søge igen engang i 2016. Forhå-bentlig vil betingelser og vejledning fra NaturErhverv ligge klar i god tid, så det er muligt at forberede projekterne.

Modernisering af kvægstalde

Vækstagenternegrobund 12

“Vækst med omtanke” er for kvæglandmænd, der med lyst og energi vil udvikle deres bedrift, nu hvor kvotesystemet ikke længere er en begrænsning.Læs her, hvad der skete på to af de bedrifter, der har været igennem rådgivningsforløbet.

På grund af “Vækst med omtanke” får Peter Kragsig

nu de staldforhold, han drømte om, men næsten havde

opgivet. Til og med til en meget billig penge!

Vækstagenten Trine Jeppesen nægtede at give op!

Hos Ralf Sanderink er planen om hurtigt at udvide til

1.000 køer sat på pause. I stedet går han nu velovervejet

etapevis frem. Han bruger ikke en krone, hvis han ikke er

sikker på, det øger hans indtjening.

Morten S. Thomsen er vækstagenten, der satte de nye

tanker i gang.

Peter Kragsig og Anne-Marie Petersens bedrift ligger nær Brande og udvides fra 183 til 300 køer i løbet af to-tre år.Der dyrkes 325 ha, hvoraf parret ejer de 130 og har bortforpagtet 49 til en kartoffelavler.Parret passer bedriften sammen med en medhjælper og god hjælp fra Peters forældre.


For præcis et år siden havde Jysk Kvæg bedriftsbesøg hos Peter Kragsig og Anne-Marie Petersen ved Brande. Til de besøgende fortalte Peter stående på en halmballe, at han allerhelst ville bygge en helt ny stald, men et nyudpeget §3-område tæt på bedriften havde sat en kæp i hjulet for den plan! Hans chance bestod derfor i at stræbe højt efter at hæve produktionen til 13 tons mælk pr. ko på bedriftens ca. 200 køer.Blandt deltagerne den aften var Trine Jeppesen, miljørådgiver i Jysk Land-brugsrådgivning, og hun spidsede ører, da hun hørte

om de kuldsejlede bygge-planer:- Jeg tænkte, at det kan da ikke passe, at her ikke kan gøres noget! Hjemme på kontoret tjekke-de hun begrænsningerne, og Peter havde haft ret: En lille mose, der er dannet, fordi gårdens overfladevand i måske 50 år er ført ned i en lille kile, er nu blevet til en selvskabt plage i form

af et §3-areal. Nu vil man aldrig få lov at opføre en ny stald på ejendommen på grund af ammoniakregler-ne. Men så er der vel andre muligheder…?

ANDRE BOLDE I LUFTENTrine drøfter mu-lighederne med et par kolleger, og de mener, de kan bringe nogle relevante alterna-tiver i spil – sådan som det netop er tanken med rådgivningstil-

buddet “Vækst med omtanke”. Derefter tager Trine kontakt til Peter Kragsig.- Da jeg ringede og snakkede med dig om andre løsninger end et nyt staldbyggeri, kan jeg huske, at du sagde “Det er lige

det, jeg har brug for”. Er det ikke rigtigt, Peter?- Jow, det skal nok passe. Jeg havde brug for at få nogen andre bolde i luften, og jeg blev ret hurtigt klar

over, at dyrt ikke altid er det bedste, svarer Peter. Og så tilføjer han med eftertryk:- Jeg har en god mavefor-nemmelse med den plan, vi nu har lagt.

FRA 200 TIL 300 KØER Planen går ud på at renove-re og udvide den eksisteren-de kostald, der er fra hen-holdsvis 2000 og 2004. Men allerførst etablerer Peter her til sommer en velfærdsafde-ling på 14,5 x 20 meter. Om-kostningen til den anslås at ligge på 400.000 kr.

Min mavefornemmelse er god. Vi udvider fra

183 til 300 køer for en investering på 1,5 mio kr.

grobund 13

Drømmen om den flotte nye stald kuldsejlede – men gennem “Vækst med omtanke” blev der fundet et meget bedre alternativ

§3 stoppede byggeplaner

grobund 14

Til næste år forsyner han stalden med udvendigt fo-derbord i 6,5 meters bredde. Det nuværende indvendige foderbord fjernes og giver plads til 35 nye sengebåse. Det automatiske fodrings-anlæg var alligevel slidt op, så det var ikke det store offer. I foderladen i enden af stal-den bygges der også om til sengepladser, så kapaciteten totalt øges fra 177 til 244, og med de ekstra pladser i velfærdsafdelingen kommer bedriften op på at have ka-pacitet til 300 køer. Bedrif-ten vil derefter også være tilpasset kravene i Lov om hold af kvæg.Hele manøvren kommer til at koste ca. 1,5 mio. kr. – og så er det endda meget sand-synligt, at Peter opnår at få 40% i støtte fra den nye pul-je til renovering af stalde. Til sammenligning var det nu skrinlagte staldprojekt anslået at ville koste 6 mio. kr. – et projekt, der dog også omfattede gårdens opdræt. En kviestald skal efter pla-nen opføres i 2017-2018.

I dag er der så stort et ressourceforbrug og høje omkostninger ved transport af dyr og foder til de to op-staldningssteder på nabo-gårde, at der rent faktisk er god økonomi i at bygge en ny. Tilladelserne er i hus.

LETTELSE!- I dag er jeg faktisk lettet over, at jeg ikke får

bygget den kostald, jeg hav-de tænkt mig. For jeg havde jo gjort det, hvis jeg havde kunnet få tilladelserne og finansieringen. Når jeg ser en flot ny stald, kan jeg da godt blive misundelig, men så er jeg omvendt glad for, at jeg ikke skal være spændt så hårdt for økonomisk. Vi kommer op på de første 30 ekstra køer uden at skulle

ud og låne penge, konstate-rer han.Trine Jeppesen er også meget godt tilfreds med forløbet:- Vi er glade, når det lykkes at åbne nogle døre, så land-manden ser nye muligheder. Vi har rigtig mange hånd-tag at skrue på, og med den indstilling, der efterhånden er i kommunerne, så oplever

Her etableres der næste år udvendigt foderbord på den gamle stald.

grobund 15

Dybstrøelse

NedfældningNy åbning Ny åbning Ny åbning

Foderkumme

Sengebåse

SengebåseSengebåse

Opsamlings-plads

SengebåseSengebåse

Ny åbning

Repo

s

Fode

rbor

dÅb

en

jeg ikke, at det er miljøreg-ler, der stopper et projekt. Vi kan tilpasse og finde løs-ninger, siger hun.Ikast-Brande fortjener stor ros for en meget hurtig sagsbehandling, mener Pe-ter Kragsig og Anne-Marie Petersen. Projektet mødte ingen miljømæssige hin-dringer og udløste også forbavsende få krav. Bygge-tilladelsen til velfærdsstal-den blev desuden klaret på under en uge. Det impone-rede landmandsparret så meget, at de kvitterede ved at sende forvaltningen en æske chokolade som tak for ekspedit betjening!

- Jeg har længe følt, at landbrug blev så meget nedprioriteret her i landet, og at vi bare skal være færre landmænd. Derfor kører jeg en forsigtig-hedspolitik, hvor jeg ikke satser noget uden at være sikker på rentabiliteten, siger Peter Kragsig.

Når stalden bliver bygget om, bliver der tilføjet en gate med

mulighed for separation af køer ved returgang fra malkning.

Desuden kan køerne efter ombyg-ningen deles op i to hold, så køer-nes ventetid på opsamlingsplad-

sen til malkning bliver reduceret.

VIL DU BYGGE NYT FOR AT OVERHOLDE NYE KRAV I LOV OM HOLD AF KVÆG? På de fleste ejendomme er det klaret med en vel-færdsanmeldelse med maksimalt 2 måneders sagsbe-handlingstid. Husk også byggeansøgning.

MANGLER DU PLADS TIL HUSDYRGØDNING ELLER ENSILAGE? På de fleste ejendomme kan du anmelde ny plansilo, møddingsplads eller gyllebeholder. Der er en mak-simal sagsbehandlingstid på 2 måneder. Husk at indhente byggetilladelse.

VÆKSTAGENTERNEgrobund 16


Ralf Sanderink har 500 køer på en super velarronderet ejendom med 400 ha samlet i en klump omkring hoved-ejendommen og de to nabogårde, der er købt op. Han havde derfor kørt alt i stilling til at udvide, når mælkekvoten forsvandt. Miljøgodkendelsen til at udvide til 1.000 køer var for længst på plads, og nye kvier i en stadig strøm blev lagt til i 2013 og 2014. Nu skulle der bygges stald til det stærkt voksende antal kvier på ejendommen, der ligger øst for Gredstedbro.

Men planen ændrede stille og roligt form, da han valgte at gøre brug af Jysk Landbrugs-rådgivnings nye koncept, “Vækst med omtanke”. Råd-givningstilbuddet består af et forløb, hvor en miljørådgiver og en kvægbrugsrådgiver kører parløb med landmanden og giver sparring på vækstplanerne.

FOKUS FLYTTEDE SIG- Seks øjne ser bedre end to. Og det forløb, vi har været igennem, har ført til, at det nu er en helt anden løsning end byggeriet af en ungdyr-stald, jeg prioriterer. Jeg fik simpelthen flyttet fokus, da vi først fik snakket det hele igennem og regnet efter, hvad der bedst kan øge ind-tjeningen her på bedriften, fortæller Ralf.Selvom der ved hjælp af køns-sorteret sæd blev lagt rigtig mange kvier til besætningen, var svaret ikke en ny ungdyr-stald – men derimod en ny malkestald.

Ved det første besøg af vækstagenterne Morten Thomsen og Trine Jeppesen stod det hurtigt klart, at der ikke skulle det store til for at

Udvidelse til 1.000 køer kom på stand byMiljøgodkendelse til den store udvidelse var i hus – men så meldte tvivlen sig.

VIL DU UDVIDE DYREHOLDET? Søg miljøgodkendelse, miljøtilladelse eller tillæg til din godkendelse. På landsplan er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for miljøgodken-delser 6,6 mdr., men den varierer fra kommune til kommune. Skal du bygge nyt, så husk også byggeansøgning. Regn som tommelfingerregel med 3 mdr. til behandling af din ansøgning.

grobund 17

skabe udmærkede rammer til kvierne på en besætning med 1.000 køer. Ved at ændre de eksisterende bygninger og opføre 10 kalvebokse i en lade, forsvandt behovet for en ungdyrstald.

MALKESTALD BLEV 1. PRIORITET - Der ville ikke være nogen indtjening ved at bygge en hal til ungdyr. Så ville en kostald faktisk være et bed-re bud, forklarer Morten S. Thomsen. Samtidig fik Trine Jeppesen undersøgt, hvad der var smartest rent miljø-mæssigt, for at undgå, at Ralf senere skulle blive låst fast i forhold til en fortsat udvikling af ejendommen.

Når det hele efter nogen omtanke pegede i retning af en ny malkestald som

1. prioritet, så skyldes det, at køerne i dag går fra kostalden ad en ca. 500 meter lang drivvej om til malkestalden, som ligger i en ældre staldbygning. Det var tænkt som en midler-tidig løsning, men på grund af finanskrisen er den lange drivvej nu ble-vet brugt i snart fire år. Det koster tab forårsa-get af skader på dyrene og en ringere ydelse, der gøres op til ca. 1 liter pr. km pr. ko. Med en ny malke-stald tæt på kostalden, vil der altså hurtigt kunne tjenes flere penge.

TUSIND KØER ER STADIG MÅLETRalf Sanderink og Morten S. Thomsen sidder bøjet over staldtegningerne på

køkkenbordet. Selvom det er skudt nogen år ud i frem-tiden, så er målet stadig at få besætningen op på 1.000 køer. Men det forudsætter, at der også bygges en ny kostald. Det haster bare ikke så me-get, mener Ralf nu. - Jeg har det fint nok med stil-le og roligt at lægge kvier til.

Så må kostalden komme, når økonomien tillader det – helst om to-tre år, siger han.

TÆNK PÅ DEN “FINANSIELLE RESERVE”- Skal man låne flere millioner kroner, så skal pengene bruges det helt rigtige sted, hvor det virkelig får effekt på ind-tjeningen, lyder rådet fra Morten S. Thomsen. - Man må hele tiden

tænke på, at det er usikkert, hvornår man får muligheden for igen at låne. Man skal forestille sig, at man har en vis “finansiel reserve”, som skal forvaltes med omtanke. - I dit tilfælde kunne bygge-riet af en kviestald isoleret give værdi engang i fremti-den, men havde du lånt nogle millioner til den, kunne det

Ralf driver 370 ha, han selv ejer, plus 90, der er lejet. De 400 ha ligger samlet. Der er ni ansatte.Besætningen er i dag på 500 køer.

I dag går køerne 500 m hver vej for at blive malket. Det er slut, når der nu bygges en ny malkestald lige her.

SeparationsholdKlovbehandling

Opsamlingsplads

Råskitse af malkecenter

24 malkepladser

24 malkepladser

Returgang

Kontor Bad/WC

Teknikrum

Tank

rum

Returgang

grobund 18

indhug i din “finansielle re-serve” risikere at udskyde dit næste store projekt, nemlig staldbyggeriet, siger Morten S. Thomsen til Ralf. Det er den slags overvejelser, landmanden bliver tvunget ud i gennem “Vækst med omtanke”.

KLAR STRATEGI- Vi står heldigvis med en bedrift, hvor økonomien er sund og stabil, konstaterer Morten Thomsen. Ralf nikker. Ingen er fejlfri, men jo, bortset fra det første år, da han som 20-årig købte den første bedrift, og så fi-nanskrisens første år i 2009, så har der været sorte tal på bundlinjen.

Samtidig har Ralf gjort sig lysende klart, hvad han vil: Han vil tjene penge. Han vil gerne have flere køer. Han vil fortsætte som landmand. - Det er klar besked, og så kan jeg meget bedre som råd-giver hjælpe ham i den ret-ning, han vil, siger Morten.Og Ralf er en mand, der er vant til at sætte handling bag ord. Da mulighederne for at blive landmand i hans fødeland, Tyskland, ikke var gode, drog han til Danmark. Ejendomskøbet blev betin-get af, at han tog den dan-ske landmandsuddannelse, og derfor begyndte han som 20-årig helt uden danskkund-skaber på Kjærgård Land-brugsskole. Rygtet vil vide, at han på tre uger lærte at klare sig på dansk…! I dag taler han sproget fejlfrit.

Det nye malkecenter opføres, så det kom-

mer til at forbinde den eksisterende og den nye kostald, der forhåbentlig bygges

om nogen år.

Engang skal der bygges en ny stald til 500 køer parallelt med den eksisterende stald. Men ligen u er det mest rentabelt at bygge en malkestald.

VIL DU OPTIMERE PÅ DIN EJENDOM? Ændringer i besætningen og flytninger af dyr inden for ejendommens bygninger kan ofte klares med en anmeldelse. Sagsbehandlingstiden for anmeldelser er fastsat til maksimalt 2 mdr.

Du opnår større rettidighed, når du får de faglige anbefa-linger ind af døren. Lige når der er brug for dem.Magasinerne fokuserer på hver sin produktionsgren, for på den måde at målrette informationerne til den rette bedriftsgren.

GROVFODER-EXPRESSENMagasinet udsendes efter be-hov i en abonnementsordning gennem hele året – ca. 25

gange – hyppigst i vækstsæ-sonen. Magasinet indeholder aktuelt stof fra både plante-avlsrådgivere og kvægbrugs-rådgivere. Med i abonnemen-tet er også SMS-varsling, når der er noget helt akut.

KORN-EXPRESSENKorn-expressen udsendes 25 gange i løbet af vækstsæso-nen med alt det højaktuelle inden for plantedyrkning. Med i abonnementet er også

SMS-varsling, fx angreb af glimmerbøsser i raps.

SVINE-EXPRESSENSvine-expressen udsendes hver anden torsdag.

PRISER 2015Svine-expressen, Korn-expressen eller Grovfo-der-expressen: 775 kr. ekskl. moms årligt.

Det er billigere, hvis du

vælger at modtage magasi-net på mail. Mailversionen af en Express koster 625 kr. årligt.

Bestilling hos Jysk Land-brugsrådgivning på tlf. 76 60 21 00 eller [email protected]

FAGMAGASINERgrobund 19

Modtag faglig viden – med express-fart

Har du set hvad vi kan gøre for dig?

Vi er Danmarks største leverandør af IT til landmænd med over 25 års erfaring med netop det IT du bruger i din hverdag.

Lad os hjælpe dig næste gang og få samtidig en billig men effektiv hotline.

Jesper Kiib Nielsen, IT-konsulent, Tlf. 7660 2319, Mobil: 4091 3096, [email protected]

Vi er Danmarks største leverandør af IT til landmænd med over 25 års erfaring med netop det IT du bruger i din hverdag.

Lad os hjælpe dig næste gang og få samtidig en billig men effektiv hotline.Lad os hjælpe dig næste gang og få samtidig en billig men effektiv hotline.

Jesper Kiib Nielsen, IT-konsulent, Tlf. 7660 2319, Mobil: 4091 3096, [email protected]

IT Hotline

185,- for hotline ved os

pr. måned

Ring på tlf. 76 60 22 22

Majsmarken 1 · 7190 Billund · Tlf. 76 60 22 22 · www.klogemig.dk

Spar 2400 kr. om året


Vi er Danmarks største

IT-leverandør(Fordi vi er de bedste, billigste og skarpeste) Vi kan fx hjælpe dig med følgende:1. Trådløs internet i stalden til fx smartkoen2. Kamera ved kælvningsboksen3. Exchange – få mailen med dig overalt4. Hosting

Ring til os og få en uforpligtende snak omkring jeres IT.

Kontakt:Jesper Kiib NielsenIT-konsulentTlf. 40 91 30 [email protected]


2. Kamera ved kælvningsboksen3. Exchange – få mailen med dig overalt4. Hosting

Ring til os og få en uforpligtende snak omkring jeres IT.


Jysk Landbrugsrådgivning udgiver tre faglige mini-magasiner med opdateret viden og helt aktuelle anvisninger, der gør det lettere at være en dygtig og moderne landmand. Fo

rsid

efot

os: L

ands

cent

ret

Plan

teav

l, Je

ns T

ønne

sen

m.fl

.

Jysk LandbrugsrådgivningLandbovej 46650 Brørup

Tlf. 76 60 21 [email protected]

SvineRådgivningenBirk Centerpark 247400 HerningTlf. 70 15 12 [email protected]

SVINEexpressen

IndholdSvineproduktion– Husk egne kornprøver til analyse

Finans & Råvarer– Renten faldt også i juli– Råvarerne falder stadig i pris!

Dyrlægen– Veterinærforlig II – nye regler, der påvirker hverdagen

Miljø og natur– Udnyttelse af miljøgodkendelse

SvineproduktionAt ex et dolorpo rerunt praerovit, audit pa poribus natur sincitatis et anducia corerem porione ste-cestrume occus.

Odios delicipiet lautectem nonsequi ute de reperum quatiossin est, quaest, nimperu menihil maximet omnihil id et int evene-tur?Hil isti officiam, quod quaerum et apitatur aut omnimint pro ex eiunt et que ventiandest lit quid es sequat.Porit, quodisc imincta ipsunt vendam asitae moluptatem aut autatem quatur, totae pro qui dolupta spelitatis et, ut erehent everum voloritatate volesti beatquia quodisit ut officietum qui alit, cum quia et hilluptas aceperr ovicim rent alitatquae pel mai-on pa dolo dest, ini quaes num a estiaepelent faceprae. Vid mo-dipie ndipien.

ecture aborum haribust, od eatiorro dita sequae rem. Obit abo-reptae porios consedis expe volut rent, voluptatu aspersp erna-mus quat.Ibusam elitam abo. Us. Nemquam, tem imaioressim quunt ut quiae erum harita volorum facius eos estori dolore con pre esse-quae reperum net a estiaepelent faceprae. Vid modipie ndipien. quia porem as et andae vent odior ari vendipsum re, ex erehent everum voloritatate volesti beatquia quodisit ut officietum qui alit, cum quia et hilluptas aceperr ovicim rent alitatquae pel mai-

Fors

idef

otos

: Lan

dsce

ntre

t Pla

ntea

vl, J

ens

Tønn

esen

m.fl

.

Jysk LandbrugsrådgivningLandbovej 46650 Brørup

Tlf. 76 60 21 [email protected]

GROVFODERexpressen

MajshøstAt ex et dolorpo rerunt praerovit, audit pa poribus

natur sincitatis et anducia corerem porione ste-

cestrume occus.Odios delicipiet lautectem nonsequi ute de reperum quatiossin

est, quaest, nimperu menihil maximet omnihil id et int evene-

tur?Hil isti officiam, quod quaerum et apitatur aut omnimint pro ex

eiunt et que ventiandest lit quid es sequat.

Porit, quodisc imincta ipsunt vendam asitae moluptatem aut

autatem quatur, totae pro qui dolupta spelitatis et, ut erehent

everum voloritatate volesti beatquia quodisit ut officietum qui

alit, cum quia et hilluptas aceperr ovicim rent alitatquae pel mai-

on pa dolo dest, ini quaes num a estiaepelent faceprae. Vid mo-

dipie ndipien.ecture aborum haribust, od eatiorro dita sequae rem. Obit abo-

reptae porios consedis expe volut rent, voluptatu aspersp erna-

mus quat.Ibusam elitam abo. Us. Nemquam, tem imaioressim quunt ut

quiae erum harita volorum facius eos estori dolore con pre esse-

quae reperum net a estiaepelent faceprae. Vid modipie ndipien.

quia porem as et andae vent odior ari vendipsum re, ex erehent

everum voloritatate volesti beatquia quodisit ut officietum qui

alit, cum quia et hilluptas aceperr ovicim rent alitatquae pel mai-

on pa dolo dest, ini quaes num a estiaepelent faceprae. Vid mo-

dipie ndipien.

IndholdXxxxxxxx– xxxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxxxxxxx Xxxxxxxx– xxxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxxxxxxx Xxxxxxxx– xxxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxxxxxxx Xxxxxxxx– xxxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxxxxxxx

– xxxxxxx xxxxxxxxx

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg ØTlf. 76 60 21 [email protected]

MAJS ELLER GRÆS?grobund 20

Selvfølgelig skal vi have græs

grobund 18

NYT! GRÆS CONTRA MAJS

Hvis græs koster 60 øre mere pr. FEN, er der mange

penge at hente, hvis man kan benytte noget mere majs og spare på græsset. At det er dyrere at dyrke græs end majs, var forven-tet. Beregnet på normtal burde der være en højere pris på græs på ca. 25 øre pr. FEN. Græs har selv-følgelig også en højere foderværdi i form af ekstra protein til køerne – i hvert fald for de første foderenhe-ders vedkommende.

Men når køerne har fået dækket deres “grundbe-hov” for græs, var det altså væsentligt billigere at sup-plere med majs til grovfo-deranvendelsen i 2014 på langt de fl este bedrifter. De meget høje majsud-bytter i 2014 kan måske forklare op mod 10 øre pr. FEN. Men der er stadig langt op til de 60 øre, som der er konstateret i disse analyser. Har man en høj

fremstillingspris på græs, er der grundlag for at gennemgå sin omkost-ningsstruktur for at fi nde forbedringspunkter og/eller at erstatte så meget som muligt af det dyre græs med billigere majs i foderplanen.

ANALYSE PÅ MAJS OG GRÆSI analyserne af årsrappor-terne for 2014 har Jysk

TEKST Rasmus AndersenDriftsøkonomTlf. 76 60 23 [email protected]

Fremstillingspris grovfoder Øre pr. FENMajs

GræsDårligste Middel Bedste Dårligste Middel Bedste

Stykomkostninger

32 28 26 33 26 21

Maskinstationsomkostninger*48 45 39 119 93 78

Energi, vedligehold mm.12 12 11 24 18 15

Afskrivning, forpagtning og renter49 36 26 83 60 39

EU-støtte

-33 -31 -28 -62 -48 -41

Fremstillingspris majs i alt109 90 73 198 149 111

* Brug af egne maskiner er sat til maskinstationssatser.

Supplerende oplysningerAntal bedrifter

38 38 38 39 39 39

Antal ha med majs/græs82 74 62 76 87 67

FEN majs/græs pr. ha10.351 11.250 12.361 5.811 7.355 8.863

Fremstillingspris, kr. pr. ha11.339 10.125 9.063 11.501 10.950 9.845

Forpagtet andel af areal i procent24 28 20 25 24 24

Forpagtningsafgift, kr. pr. ha*6.417 4.108 3.214 5.440 5.049 3.367

Bundet kapital, kr. pr. ha102.811 98.010 104.117 101.388 103.518 103.619

Gns. rente i procent3,39 2,97 2,38 3,18 3,01 2,53

* Forpagtningsafgift indeholder EU-støtte, og denne kan være forskellig.

Overraskende meget dyrere at dyrke græsDet er velkendt, at det er dyrere at frembringe græs end majs til foder.

Men analyse viste, at forskellen var 60 øre – dobbelt så stor som ventet.

= ca. 60 øre

39

67

8.863

9.845

24

3.367

103.619

2,53

grobund 18

NYT! GRÆS CONTRA MAJS

Hvis græs koster 60 øre mere pr. FEN, er der mange

penge at hente, hvis man kan benytte noget mere majs og spare på græsset. At det er dyrere at dyrke græs end majs, var forven-tet. Beregnet på normtal burde der være en højere pris på græs på ca. 25 øre pr. FEN. Græs har selv-følgelig også en højere foderværdi i form af ekstra protein til køerne – i hvert fald for de første foderenhe-ders vedkommende.

Men når køerne har fået dækket deres “grundbe-hov” for græs, var det altså væsentligt billigere at sup-plere med majs til grovfo-deranvendelsen i 2014 på langt de fl este bedrifter. De meget høje majsud-bytter i 2014 kan måske forklare op mod 10 øre pr. FEN. Men der er stadig langt op til de 60 øre, som der er konstateret i disse analyser. Har man en høj

fremstillingspris på græs, er der grundlag for at gennemgå sin omkost-ningsstruktur for at fi nde forbedringspunkter og/eller at erstatte så meget som muligt af det dyre græs med billigere majs i foderplanen.

ANALYSE PÅ MAJS OG GRÆSI analyserne af årsrappor-terne for 2014 har Jysk

TEKST Rasmus AndersenDriftsøkonomTlf. 76 60 23 [email protected]

Fremstillingspris grovfoder Øre pr. FENMajs

GræsDårligste Middel Bedste Dårligste Middel Bedste

Stykomkostninger

32 28 26 33 26 21

Maskinstationsomkostninger*48 45 39 119 93 78

Energi, vedligehold mm.12 12 11 24 18 15

Afskrivning, forpagtning og renter49 36 26 83 60 39

EU-støtte

-33 -31 -28 -62 -48 -41

Fremstillingspris majs i alt109 90 73 198 149 111

* Brug af egne maskiner er sat til maskinstationssatser.

Supplerende oplysningerAntal bedrifter

38 38 38 39 39 39

Antal ha med majs/græs82 74 62 76 87 67

FEN majs/græs pr. ha10.351 11.250 12.361 5.811 7.355 8.863

Fremstillingspris, kr. pr. ha11.339 10.125 9.063 11.501 10.950 9.845

Forpagtet andel af areal i procent24 28 20 25 24 24

Forpagtningsafgift, kr. pr. ha*6.417 4.108 3.214 5.440 5.049 3.367

Bundet kapital, kr. pr. ha102.811 98.010 104.117 101.388 103.518 103.619

Gns. rente i procent3,39 2,97 2,38 3,18 3,01 2,53

* Forpagtningsafgift indeholder EU-støtte, og denne kan være forskellig.

Overraskende meget dyrere at dyrke græsDet er velkendt, at det er dyrere at frembringe græs end majs til foder.

Men analyse viste, at forskellen var 60 øre – dobbelt så stor som ventet.

= ca. 60 øre

39

67

8.863

9.845

24

3.367

103.619

2,53

Som faglige rådgivere har vi længe ønsket os et hurtigt overblik over omkostninger-ne for grovfoderdyrkningen for henholdsvis majs og græs. Vi hilser derfor den lidt grove fordeling af omkostninger og udbytte mellem majs og græs, der er baseret på den nye driftsgrensanalyse, velkommen. I det følgende er der en kort oversigt over de forhold, man skal være opmærksom på, og de indlysende muligheder, det giver i den løbende optimering af ethvert progressivt kvægbrug.

BEREGNEDE UDBYTTERI den ideelle verden burde kvægbrugeren og kvægråd-giveren kunne opstille det perfekte ønske til marken om bestemte mængder af græs og majs. Sandheden er nok nærmere, at fx niveauet

af græs i foderratioen kan variere fra 2,5 FEN til 7 FEN pr. ko og stadig være den perfekte foderforsyning til en ko, der yder 13.000 kg mælk. Når forholdet mellem græs og majs kan variere så meget, er det selvfølgelig interessant at se på fremstil-lingsprisen på græs og majs for at optimere hele foder-kæden. Analysen, som blev vist i sidste nr. af Grobund skrevet

af Rasmus Andersen, viste en forskel på 60 øre/FEN mellem græs og majs i fremstillings-prisen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er be-regnede udbytter, der ligger bag resultaterne, og at det er fremstillingsprisen og ikke optimeringsprisen. Majsudbyttet var historisk meget højt i 2014, og udbyt-tet blev opmålt næsten alle steder. Det samlede græsud-bytte på den enkelte bedrift bliver ikke i lige så stor

udstrækning opmålt. Det be-tyder, at ethvert tab under op-bevaring og udtagning samt mindre foderudnyttelses af fodret, påvirker græsudbyt-tet i negativ retning i denne opgørelsesmetode.

LØFTET PEGEFINGERMen analysen er en løftet pegefinger om, at det kan blive alt for dyrt at dyrke græs, hvis man ikke gør det på den rigtige måde og på egnede arealer.

Men valget mellem græs eller maj afhænger af, hvad der er optimalt på din bedrift. Det bør du tjekke.

TEKST Peter HegelundChef for Jysk KvægTlf. 76 60 21 [email protected] Helbo BjergmarkPlanteavlsrådgiverTlf. 76 60 21 [email protected]

grobund 21

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København VTlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · [email protected]

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformålKontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 67Steen J. KlaabyRoagervej 2126760 RibeMobil: 24 22 99 67E-mail: [email protected]

Område 68Kristian ClausenFrydendalsvej 11Nordenskov6800 VardeMobil: 24 22 99 68E-mail: [email protected]

Område 70Simon Simonsen»Wissingsminde«Wissingsmindevej 186640 LunderskovMobil: 24 22 99 70E-mail: [email protected]

Område 61Jens Hasling Frandsen»Agentoft«Jelsvej 376630 RøddingMobil: 24 22 99 61E-mail: [email protected]

Område 72Steen LauridsenEg Mosevej 27200 GrindstedMobil: 24 22 99 72E-mail: [email protected]

Område 80Peter Ejnar StrædeSønderbyvej 3Stauning6900 SkjernMobil: 24 22 99 50E-mail: [email protected]

Analysen viser, at omkost-ningerne pr. ha er på samme niveau i græs og majs. Det betyder, at ændringer i afgrø-defordelingen ikke giver æn-dringer i omkostningerne pr. ha. Til gengæld kan ændrin-ger i afgrødefordelingen have stor betydning på udbyttet. Som en grov tommelfingerre-gel kan man sige at:

1) Arealer med højt udbytte i majs kan også give et højt udbytte i græs.

2) Arealer med højt udbytte i græs giver ikke altid et højt udbytte i majs.

DYR ERFARINGI 2012 og 2013 blev det vist med al tydelighed, at det ko-ster både på udbyttet og ma-skinomkostninger at dyrke majs på for lav jord. De sam-me arealer og endnu lavere er nu typisk græsarealer. Græsarealerne er derfor en sammensat størrelse og dækker derfor over mange forskellige typer af omdrifts-arealer, som både kan være god agerjord og lavereliggen-de arealer som “kun” bliver omlagt hvert 5 år af lovgiv-ningsmæssige grunde. Endelig er der ikke differen-tieret på jordlejeprisen mellem afgrøderne pr. ha på

den enkelte bedrift, og det afspejler ikke virkeligheden.

VÆRD AT OVERVEJENår der skal optimeres på den enkeltes bedrifts foderra-tion, er det derfor vigtigt at vurdere, hvad der bedst kan dyrkes på den enkelte mark med hensyn til udbyttepoten-tiale og afstand til siloanlæg. Der kan være et stort poten-tiale i at opsige forpagtninger af den ringeste jord, eller de arealer, der ligger langt væk.De statistiske oplysninger, der er baseret på driftsgrens- analyser for græs contra majs, giver en indikation af, at det på den enkelte bedrift

er værd at kikke nærmere på græs- eller majsproduktionen.

I Grobund nr. 2, 2015, gennemgik drifts-økonom Rasmus Andersen resultatet af et udtræk på 114 bedrifter, der havde fået beregnet fremstillingsomkostningerne for majs og græs. Analysen findes også på jlbr.dk.

Det er velkendt, at det er dyrere at dyrke græs end majs, men det overraskende resul-tat var, at forskellen var 60 øre – dobbelt så meget som forventet.

Rugmatchgrobund 22

På årets store rugdag i maj var alle ni deltagere i Rug-matchen for sidste gang mødt frem for at vise deres parceller og forsvare deres strategi. Det var en fornøjelse at opleve den store entusias-me. Alle brænder for deres parcel og håber i den grad, at netop deres strategi vil vinde i sidste ende.

Men der var også bekymrede miner at spore for de uensar-tede rugparceller, hvor plante-højden inden for samme par-cel varierer meget. Er det mon den frygtede havrerødsot, som mod forventning er dukket op i rug? Eller er det blot rugens natur, som var forstærket af

vækstregulering?Flere deltagere satser på high-input strategi. De nur-ser om rugen og forsøger at udnytte rugens store udbyt-tepotentiale til fulde. Når de nu er nervøse, så er det ang-sten for havrerødsoten, for hvis den er på spil, vil det gå ud over udbyttet, og så vil der ikke være kerner nok til at betale for de dyre behandlinger.

UTRADITIONEL STRATEGINæsbjerg Foderstofforsyning har valgt at afprøve en utra-ditionel strategi, hvor de har sået relativt sent og brugt en stor udsædsmængde på 2,0 units pr. ha. Samtidig har de tildelt meget gødning både i efteråret og i foråret, så rugen samlet set har fået om-kring 220 kg N pr. ha. I foråret har denne parcel været præget af noget mere forsinket vækst, når man sammenlignede med de andre deltageres parceller. Men i maj har rugen i denne

parcel taget revanche, og på rugdagen stod rugen meget tæt, høj og frodig. Flot så det ud, men det store slag står først til høst, når kernerne bliver vejet og øko-nomien gjort op. Indtil da er det svært at spå om resultatet.

PILEN PEGER PÅ SVENDMen det er spændende at gætte!Både til grøftekantsmødet i marts og til rugdagen i maj

har de fremmødte stemt på den deltager, som de tror på vil vinde i sidste ende. Begge gange har Svend Højbjerg fået flest stemmer. Svend har valgt at spare på behandlingerne. Han giver kun 100 kg NS 27-4 pr. ha foruden de 30 tons svinegyl-le, som alle parceller har fået. Derudover må rugen klare sig selv. Det bliver spænden-de at se, om det giver ham sejren i den sidste ende.

Pilen peger på Svend Højbjerg

TEKST Marie UthPlanteavlsrådgiverTlf. 76 60 23 [email protected]

På en mark ved Gørding har Jysk Mark i år udlagt et rugmatch-forsøg. Her dyster 9 deltagere om at opnå det største økonomiske udbytte i rug.

I MARKENgrobund 23

Der blev høstet ca. 2500 FE pr. ha, da der midt i maj blev hø-stet grønrug i forsøget, hvor Jysk Landbrugsrådgivning og KWS i samarbejde eksperimenterer med dobbelt-afgrøder. Umiddelbart efter at rugen var snittet til foder, blev der kørt gylle på, og marken blev sået til med majs. Du kan se en vi-deo fra arrangementet på jlbr.dk (søg på double cropping).Forsøget skal vise, om det ved hjælp af dobbeltafgrøder er muligt at høste 4.000 FE mere pr. ha.Følg med på jlbr.dk, hvor vi lægger resultatet af prøverne op, efterhånden som vi kender kvalitet og udbytte af henholdsvis rug og majs.

Double Cropping

30. juniFrist for at etablere græsudlæg i majs.

1. juliFra denne dato må arealer med brak og MFO-brak, som skal dyr-kes med en vinterafgrøde, nedvis-nes. Øvrig jordbearbejdning samt såning må foretages fra den 1. august. Det er tilladt at anvende gødning og jordforbedringsmid-ler i forbindelse med etablering og dyrkning af vinterafgrøder.

20. juli Frist for etablering af mellemaf-grøder som alternativ til pligtige efterafgrøder.

31. juli Slut med forbud mod beskæring af buskads og træer i fuglenes yngletid på landbrugsarealer be-liggende i markblok.

Frist for at udtage jordprøver på kvægbrug, der for fjerde år i træk bruger op til 2,3 DE/ha.

Gødningsåret 2014/2015 slutter. Afgrøder, som gødes i august og september og høstes i efteråret, for eksempel græs, regnes dog

med til planperioden 2014/2015.

Frist for at tilmelding til registe-ret for afgiftsfritagelse for høstår 2014/2015. Momsregistrerede virksomheder med landbrugs-mæssig omsætning på mindst 50.000 kr. og med en animalsk produktion på mere end 10 DE eller 1,0 DE/ha, eller som mod-tager mere end 25 tons orga-nisk/husdyrgødning pr. år, skal tilmeldes. Kun virksomheder, der ikke allerede er registreret, skal tilmeldes. Vær opmærksom på, at hvis man får nyt CVR-nummer, skal det tilmeldes. Reglerne gælder også for økologiske virksomheder.

1. august Brak skal slås mindst en

gang i perioden 1. august til 15. september.

Fra denne dato må arealer med brak og MFO-brak, som skal dyr-kes med en vinterafgrøde, jord-bearbejdes og tilsås. Det er tilladt at anvende gødning og jordfor-bedringsmidler i forbindelse med etablering og dyrkning af vinterafgrøder.

På JB 5–11, samt på alle jordty-per før og efter kartoffeldyrk-ning, er det ikke tilladt at jordbe-arbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 1-4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til den 1. februar. Føl-gende er undtaget fra forbuddet: Økologer, arealer der er omfattet af en skriftlig aftale med en myn-dighed med forbud mod sprøjt-ning, arealer med efterafgrøder (afgrødekode 968), arealer hvor der samme år har været dyrket roer, en række gartneriafgrøder, flerårige vedplanter eller kolbe- og kernemajs samt arealer, hvor der det efterfølgende år skal dyrkes flerårige vedplanter og en række gartneriafgrøder.

Frem til den 30. september har afgrøder, der høstes inden den 31. december, mulighed for at blive tilført gødning, som indgår i kvælstofkvoten for den afsluttede planperiode. Det er muligt at erstatte eksiste-rende udbringningsarealer, der indgår i miljøgodkendelser efter

husdyrloven givet efter 1. januar 2007, med nye arealer, uden det kræver et tillæg til miljøgodken-delsen. Anmeldelsen skal indsen-des til kommunen forud for brug af arealet og inden den 1. august.

Frist for at så MFO-efterafgrøde-blandinger og pligtige efterafgrø-der. Korsblomstrede efterafgrøde-blandinger må dog sås til og med den 20. august.

Frist for at så græsudlæg på kvægbrug med mere end 1,7 DE/ha.

14. august Fodergræs – omlægning til fo-dergræs. Frist for omlægning af fodergræs til fodergræs og grøn-korn med græsudlæg.

15. augustBrødhvedenorm – høstår 2016. Mulighed for at søge om ekstra kvælstof til ca. 40.000 ha brødhvede.

20. augustFrist for at så korsblomstrede efterafgrøder også som MFO-efterafgrødeblandinger.

Vigtige datoer

Torsdag den 25. juni kl 19.00–21.30Som vanligt bliver der fremvist sorter i vinter- og vårsæd ved sortsfremvisningen, der foregår ved Vejrupvej 14, 6690 Gørding.Der er mange nye sorter på vej, herunder de nye hybridtyper i vintersæd, som i høj grad er med til at øge udbyttepotentialet.

Præcisionssåning med énkornsmaskineDerudover vil der blive fremvist relevante forsøg og demonstrationer. Der er således adgang til bl.a. forsøg med gylle til vårbyg, gødskning af maltbyg, præcisionssåning af vinterrug med énkorns-såmaskine, gennemgang af vårbyg-demonstrationsarealet og et kik på, hvordan konkurrenterne i rugmatchen klarer sig.

Der sluttes af på Gørdinglund, hvor Danish Agro er vært ved grillpøl-ser og vand, ligesom deltagerne her vil få en markedsorientering.Mød op til en spændende aften.

Arrangør: Jysk Marks forsøgsafdeling i samarbejde med Danish Agro

Sortsfremvisning i Gørding

I kriminalrettengrobund 24

TEKST Ellen Marie SørensenAdvokat (L)TELLUS AdvokaterTlf. 76 60 23 [email protected]

Træder man forkert i regel-junglen, risikerer man en straffesag med store bøder og konfiskation – og i nogle tilfælde også en fængselstraf. Og oven i kommer krydsover-ensstemmelses-sanktioner.Lovgiverne har strammet gevaldigt op, især inden for miljølovgivningen og udlæn-dingelovgivningen, for det må ikke kunne betale sig at overtræde reglerne. Gør man det alligevel, skal det mærkes!

Men efter en række sager om landmænds overtrædelse af reglerne, tegner der sig et billede at, at det kan være muligt at slippe for straf eller i hvert fald at få en mindre straf, end anklageren ønsker.

ER DEN RIGTIGE TILTALT?Tilsynet, som melder sagen til politiet, er ikke altid helt omhyggelig med at finde ud af, hvem der er ansvarlig for en lovovertrædelse. Ofte spil-der politiet heller ikke megen tid på at undersøge, om det er den rette skyldige, der er anmeldt. Hvis du mener, at

den lovovertrædelse, du er anmeldt for, i virkeligheden ikke er dit ansvar, kan du sagtens have ret. I så fald er det en god idé at forlange sa-gen for retten. I TELLUS har vi flere eksempler på, at myndighederne ikke har fået fat i den rette, og at “vores” landmand derfor er blevet frifundet.

ER DET OVERHOVEDET ULOVLIGT?Ind imellem fortolker myndighederne reglerne forkert. Det kan man kun få efterprøvet ved at få sagen i retten. Hvis du mener, du har overholdt reglerne, så forlang sagen i retten! For nylig fik vi underkendt myndighedernes opfattelse af, hvornår en mød-ding skulle være overdækket, og landmanden blev frifun-det for en anklage om ikke at dække møddingen af.

VAR DET MED VILJE?Tilsynet og politiet tager

ofte det udgangspunkt, at en lovovertrædelse er lavet med vilje – det jurister kalder “forsæt”.

Men når vi graver lidt i sagen, viser det sig ofte, at overtrædelsen er sket ved et uheld, fordi landmanden havde overset noget eller ikke vidste bedre. Hvis land-manden derudover retter op på forholdene, så snart han

bliver klar over, at noget var forkert, skal han ikke straffes på samme måde, som den, der gjorde det med vilje for at snyde nogen!

Vi har fået bøden i en udlæn-dingesag sat betydeligt ned, fordi det lykkedes at overbe-vise retten om, at det skyldtes en regnefejl, at en uden-landsk ansat havde fået for lidt i løn. Så snart fejlen blev

Strit imod – måske slipper du for strafDet er slet ikke umuligt at komme af krogen, hvis man har fået en sag om overproduktion, miljøovertrædelse eller brud på udlændingeloven på halsen. Myndighederne begår nemlig tit fejl eller forsømmelser.

§ Er det, du anklages for, overhovedet dit ansvar?

§ Er myndighedernes fortolkning af reglerne korrekt?

§ Gjorde landmanden noget forkert med vilje?

§ Færdiggjorde kommunen en miljøgodkendelse på rimelig tid?

§ Er den påståede fortjeneste regnet rigtigt ud?

Svar: Nej, ikke altid! NB! I overproduktionssager ses bøde- og konfiskationskrav på flere mio. kr. I sager om ansatte udlændige flere 100.000 kr. og i nogle tilfælde krav om fængsel.

Læs mere om beregning af bøder og konfiskation på www.tellusadvokater.dk

§

§§

§§

§§

§

http://www.tellusadvokater.dk

grobund 25

Allan Elsted HansenJYSK - Tlf.: 7660 2134

Allan DichowJYSK - Tlf.: 7660 2332

Holger BjørnskovJYSK - Tlf.: 7660 2135

LandboGruppen JyskJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg ØTlf.: [email protected]

LandboGruppen JyskMajsmarken 17190 BillundTlf.: [email protected]

Frijord/ landbrugsjord ved Sønder Omme

Frijord/ landbrugsjord, Birkebæk Alle 40, 7260 Sønder Omme

Ca. 19,96 ha frijord sydvest for Sønder Omme sælges.

Til jorden hører 19,20 betalingsrettigheder uden tillæg. Jorden erbeliggende op til natursti og areal med juletræer.

Der kan opleves strejf af krondyr. Arealet dyrkes med korn og kar-tofler og kan vandes.

Jorden består primært af grovsandet jord. Sagsnr. 400-1148

Kontant: 2.695.000

Ejerudgift pr. md.: 225

Hektar: 19,96

Planteavlsejendom med ca. 30 ha ved Outrup

Planteavlsejendom, Dejrupvej 80, 6855 Outrup

Planteavlsejendom, der beliggende i udpræget landbrugsområde,med 30,78 ha, hvoraf der er søgt EU støtte til 28,73 ha. Jorden erfint arronderet ved bygningerne i større regulere marker, bortsetfra 7,31 ha der ligger ca. 1,5 fra ejendommen. Boniteten er overve-jende lerblandet sandjord (JB3).

Stuehuset er opført i 1893, tilbygget i 1992. Det samlede boligarealudgør 188 m². Overskuelige driftsbygninger, der er bestående afen løsdriftsstald, 2 maskinhaller samt en gyllebeholder fra 1987 på1.136 m³. Sagsnr. 400-1126

Kontant: 4.600.000

Ejerudgift pr. md.: 1.832

Hektar: 30,78

Energimærke: G

Nyhed

Kvæggård ved Alslev

Kvægbrug, Torrupvej 70, 6800 Varde

Kvæggård beliggende ved Alslev med 102,29 ha, heraf ca. 88,67 haager. Størstedelen af jorden er beliggende ved ejendommen. Tilejendommen hører bl.a. følgende driftsbygninger: Foderlade på688 m² med mix-feeder anlæg fra Mullerup, ungdyr-/kalvestald +kælvingeafdeling på 500 m², kostald på 2.683 m², taget i brug i2003, med 257 sengebåse og tilbygning fra 2005 med malkekarru-sel med 32 pladser.Ejendommen sælges med besætning, stor maskinpark og 95,85betalingsrettigheder. Stuehuset er på 220 m², heraf 40 m² på 1.sal. Sagsnr. 400-1307

Kontant: 26.500.000

Ejerudgift pr. md.: 5.666

DE: 416,23

Hektar: 102,29

Energimærke: F

opdaget, blev det manglende beløb efterbetalt.

MYNDIGHEDERNES NØLEn del sager ligger ofte læn-ge hos tilsynet og politiet, inden de kommer for retten. Nogle ligger så længe, at strafansvaret er forældet, og så skal bøden jo ikke betales.Andre sager når politiet lige at få sendt i retten, inden de bliver forældede – og så ligger de måske der et par år, inden der sker mere.Især overproduktionssager-ne har det med at udvikle sig til meget store sager, fordi ansøgningerne om miljøtilla-delser trækker ud i kommu-nen. Den landmand, som har tyvstartet en produktionsud-videlse, får jo en meget større sag på halsen, hvis kommu-nen sagsbehandler i 3 år, end hvis kommunen var færdig på ét år.

Vi ser rigtig mange sager,

hvor straffen bliver sat ned, fordi sagen har ligget alt for længe i systemet. Også kravet om konfiskation har landmanden undgået i tilfælde, hvor den ulovlige fortjeneste kun opstod, fordi kommunen var alt for længe om at behandle miljøansøgningen.

FORTJENESTENS STØRRELSEFortjenesten bliver i første omgang beregnet af myndig-hederne med udgangspunkt i nogle standardtal. Det er slet ikke sikkert, at disse beregninger passer på din virkelighed. Derfor skal du få hjælp til at beregne fortjene-sten hos dine egne rådgivere. I nogle sager viser det sig, at fortjenesten er langt under det halve af, hvad myndighederne har beregnet.

ORDEN I PAPIRERNE I nogle sager har landmanden

for så vidt gode argumenter for, hvorfor reglerne ikke er overtrådt, eller hvorfor overtrædelsen ikke har været så slem. Han kan bare ikke bevise det.

I en overproduktionssag hav-de landmanden to ejendom-me med hvert sit CHR-nr. Han oplyste, at besætningen

var fordelt mellem de to ejendomme, men han havde selv indberettet hele besætningen på det ene CHR. Han vandt ikke gehør i retten for det synspunkt. Det havde jo været lettere, hvis indbe-retningerne til CHR stemte med hans forklaring.

I en udlændingesag om underbetaling hævdede landman-den, at den ansat-

te havde været på deltid og derfor skulle have mindre i løn. Det stemte ikke med de papirer, som han selv havde skrevet under på, og retten troede derfor ikke på forkla-ringen.Så hvis du rent faktisk overholder reglerne, så sørg for, at det også fremgår af papirerne!

Vil du have en vurdering af, om det kan nytte at bringe din sag for retten – eller du bare skal se at få betalt bøden – så kontakt:Advokat Ellen Marie Sørensen – 76 60 23 40Advokat Mette Hansen – 76 60 23 41De vurderer din sag i samarbejde med dine faglige rådgivere.Sager om fx overproduktion, problemer med løn til udenlandske ansatte og fund af ulovli-ge plantebeskyttelsesmidler udløser bøder, sanktioner og konfiskation. Har man sort samvittighed, eller står man uden beviser for sin uskyld, så sidder man i saksen.Men har man noget at forsvare sig med, så kan myndighedernes krav ende med at blive afvist – eller i hvert fald formildet.

RÅD TIL ARBEJDSGIVEREgrobund 26

Undgå øretæver – brug rådgivning om løn og arbejdsforhold

Som arbejdsgiver gælder det at holde sig under 3Fs radar. Fagforeningen er altid på udkig efter arbejdsgivere, der begår den mindste fodfejl – og der er

masser af faldgruber, når det gælder løn- og arbejdsforhold.Den bedste garanti mod at betale ærgerlige lærepenge er at få rådgivning i tide. Her kommer Sanne Horn ind i billedet. Det er hende, du skal have fat i, allerede når du overveje at ansætte en ny medarbejder.

UDLÆNDINGE- Hvis det drejer sig om ansættelse af udlændinge, så er det ideelle forløb, at jeg bliver indraget, så snart der er kontakt til et bureau eller direkte til de personer, man vil ansætte. Vi skal have ansøgninger sendt ind, inden arbejdskraften kommer til Danmark – ellers kan det være ulovligt at rejse ind i landet, forklarer hun.Som fagperson ved hun præcis, hvilke skemaer, der skal bru-ges, og hvordan både arbejds- og opholdstilladelser kommer på plads.

DANSKEREOgså ved ansættelsen af danskere, er det godt at være ude i god tid. Da landmænd typisk ikke har indgået overenskomst,

står de frit i forhold til at aftale mange ting. Til gengæld kan den frihed blive brugt imod én, hvis man ikke har sørget for at få præcist skrevet ned, hvad der er aftalt. Kun det skrevne gælder. Og er noget uklart, så vil 3F som regel vinde, hvis sa-gen kommer for retten.

ARBEJDSTIDEt særligt problem består i, at udenlandske medarbejdere ofte vil være meget ivrige efter at arbejde meget, så de bedre kan spare op, men det er vigtigt ikke at lade sig overtale til det. Arbejdstidsreglerne skal overholdes, ellers risikerer man store bøder.

Ønsker du rådgivning omkring: • Ansættelsesforhold • Kontrakter • Overenskomst • Arbejds- og opholdstilladelse • Praktikanter • Elever • Andet vedr. dit personale

Kontakt rådgiver Sanne Horn på telefon 76 60 22 71 eller mail [email protected]

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, oply-ser, at praktikanter fra lande uden for EU kan påtage sig overarbejde i enkeltstående perioder, så længe perioden ikke er langvarig eller af til-bagevendende karakter.Af forarbejderne til udlændin-gelovens § 9 k fremgår det, at: “Praktikanten skal være ansat på løn- og ansættel-sesvilkår, som er sædvanlige efter de til enhver tid gælden-de overenskomster, hvilket normalt indebærer, at der skal være tale om fuldtidsan-sættelse med typisk 37 timers ugentlig arbejdstid.”

UNDTAGELSE I FORBINDELSE MED FX HØSTStyrelsen vejledning lyder: “Den sædvanlige arbejdstid er 37 timer om ugen. En prak-tikant kan påtage sig overar-bejde i enkeltstående perio-der f.eks. i forbindelse med høsten, pelsning m.v. Lang-varige eller tilbagevendende perioder med overarbejde er ikke i overensstemmelse med vilkårene for opholdstil-ladelsen, da den sædvanlige arbejdstid i sådanne tilfæl-de reelt ikke er på 37 timer om ugen. Sager af sådan en karakter vil blive oversendt til politiet med henblik på en vurdering af, om der er

grundlag for at rejse tiltale for ulovligt arbejde.”

STORE BØDERBøden for at overtræde vil-kårene i arbejds- og opholds-tilladelsen er som udgangs-punkt 10.000 kr. pr. ansat pr. påbegyndt måned. Bøden kan forhøjes til 20.000 kr. pr. ansat pr. påbegyndt måned overtrædelsen varer, hvis der foreligger skærpende om-stændigheder i form af enten forsæt eller opnået/tilsigtet økonomisk fordel. Disse bø-detakster er vejledende, og domstolene har mulighed for både at nedsætte bødetakster-ne, hvis der findes formilden-

de omstændigheder, samt forhøje bøden, hvis noget gi-ver overtrædelsen en grovere karakter.Det ligger fast, at praktikan-ter fra lande uden for EU ikke må have systematisk overar-bejde, da det vil være i strid med arbejds- og opholdstilla-delsen og kan medføre store bøder for overtrædelse af udlændingeloven. For disse praktikanter bør overarbejde således have undtagelsens karakter og bør kun tillades i enkeltstående situationer ved spidsbelastning, eksempelvis i forbindelse med høst m.v.

Pas må med overarbejde til praktikanterPraktikanter fra lande uden for EU må ikke have systematisk overarbejde.


FRA RETSSALENgrobund 27

Majsmarken 1, 7190 Billund | John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØTlf. 76 60 23 30 | Advokatanpartsselskab | www.tellusadvokater.dk

§Læs mere om vores gratis virksomhedstjek på www.tellusadvokater.dk

• Aftaler med samhandelsparter • Ansættelsesforhold• Forsikringer hvis uheldet er ude• Risikoafgrænsning – privat eller selskab

Få et GRATIS virksomhedstjek hvor vi bl.a. gennemgår virksomhedens:

Undgå øretæver – brug rådgivning om løn og arbejdsforhold

TEKST Jacob CarlAdvokat TELLUS AdvokaterTlf. 76 60 21 [email protected]

En minkavler er blevet idømt en bøde på 6.000 kr. ved en dom afsagt af Vestre Lands-ret. Minkavleren havde undladt at udtage blodprøver af alle hanner fra sin besæt-ning og indsende dem til et godkendt laboratorium. Han havde dermed overtrådt bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2009 om plasmacytose hos pelsdyr.

Minkavleren var bekendt med, at hans minkfarme lå i en bekæmpelseszone omfat-tet af plasmacytosebekendtgørel-sen. Han udtog og indsendte blodprøver fra samtlige dyr i besætningerne i december 2011 og igen i februar 2012. Af disse prøver fremgik det, at mellem 90% og 95% af alle dyrene var testet positive for plasmacytose.

Minkavleren undlod heref-ter at udtage og indsende blodprøver fra hannerne i besætningerne i marts 2012. Han var af den opfattelse, at udtagelse og indsendelse af

nye blodprøver i marts 2012 nok ville give et resultat, der lignede de tidligere resulta-ter – en antagelse man dårligt kan fortænke ham i!

KENDTE SVAR PÅ FORHÅNDMinkavlerens dyrlæge afgav vidneforklaring under sa-gen. Han var fast dyrlæge på den ene af minkfarmene og kom jævnligt på den anden. Eftersom farmene lå i en udpeget bekæmpelseszone efter bekendtgørelsen, skulle minkene hen over året testes adskillige gange. Hannerne skulle blandt andet testes, når parringssæsonen var ovre i marts. Dyrlægen gav under sin forklaring udtryk

for, at det – under hensyn til de tidligere resultater fra prø-verne i december 2011 og fe-bruar 2012 – ikke gav nogen mening at foretage endnu en test af hannerne i marts 2012. Det var således dyrlæ-gens opfattelse, at det ikke er ordentlig dyrevelfærd, når man unødigt belaster dyrene med blodprøver, som fører til et svar, man alligevel kender i forvejen. Retten lagde imidlertid blot til grund, at minkavleren ikke havde udtaget og ind-sendt prøver som foreskrevet i bekendtgørelsen. Retten fandt det hermed bevist, at minkavleren havde overtrådt

bekendtgørelsens regler, og han blev derfor dømt i overensstemmelse med den tiltale, anklagemyndigheden havde rejst.

KONKLUSIONEfter landsrettens dom er der ikke nogen tvivl om, hvordan du som minkavler er nødt til at forholde dig: Tag prøver i overensstemmelse med de gældende regler eller få en bøde! At man kender prøve-resultatet på forhånd, og at yderligere prøvetagning efter dyrlægens opfattelse ikkeer ordentlig dyrevelfærd, ændrer ikke ved rettens bedømmelse.

Straffet for manglende blodprøver Retten skæver ikke til, om blodprøvetagning var meningsløs og en belastning for dyrene. Reglerne SKAL overholdes.

grobund 28


Den værst ramte landmand i Jysk Landbrugsrådgivnings område havde sidste år et udbyttetab og ekstra omkost-ninger på tæt ved 300.000 kr. forårsaget af krondyr. Ud af vedkommendes 470 ha var over halvdelen ramt af skader. I alt er der 226 landmænd, der har registreret tab, heraf har de 28 virkelig store ska-der, som i gennemsnit beløber sig til 58.000 kr. pr. bedrift.

“SKJULTE” TABUnder arbejdet med kron-vildtrapporten har Peter Aalykke, miljørådgiver i Jysk Landbrugsrådgivning, i øv-rigt kunnet dokumentere, at kronvildtet faktisk er en stør-re økonomisk trussel, end de nøgne skadeopgørelser viser.

- Jeg har konstateret, at alle landmænd med væsentli-ge eller større skader uden undtagelse valgte at fravæl-ge lukrative afgrøder i 2014. Logikken er den enkle, at når man i 2013 oplevede store tab på højværdiafgrøder som kar-tofler, majs, raps, hvede m.m., så opgiver man at dyrke dem. Men herved får man jo indirekte et tab, og et andet problem er, at det resterende afgrødevalg bliver meget begrænset, fortæller han.

FORVALTNINGSPLAN PÅ VEJSydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug satte regi-streringen af kronvildtskader i system for tre år siden, og den årlige kronvildtrapport fra Jysk Landbrugsrådgiv-ning indgår i det arbejde, som de regionale kronvildt-grupper og Vildtforvaltnings-rådet udfører.Henrik Bertelsen fra Vejen er næstformand i

Vildtforvaltningsrådet, som for et par uger siden løftede sløret for, hvad rådets længe ventede forvaltningsplan for kronvildt omfatter.- Vi foreslår, at der lokalt dan-nes nogle lodsejerlaug, som sætter mål for afskydningen i lokalområdet. Vildtforvalt-ningsrådets overordnede øn-ske er, at der skal være færre unge dyr, mens man gerne vil have en bestand med flere ældre dyr, forklarer han.

KRÆVER SAMARBEJDE- I det enkelte laug må man se hinanden i øjnene og forplig-te sig på at skyde henholdsvis så mange hanner og hunner. Hvis man kan indgå den slags aftaler, vil man til gengæld få nogle muligheder, som ikke er til rådighed i dag, fx jagt før solopgang og kalvejagt i en længere periode.

Henrik Bertelsen er klar over, at mange synes, det er en

bureaukratisk løsning, Vildt-forvaltningsrådet her lægger frem.- Frivillige løsninger har vist sig ikke at virke, og ved at gå med i de nye lodsejerlaug opnår man nogle muligheder, som man ikke har, hvis man holder sig udenfor, siger han som svar på kritikken, og han tilføjer at en tilsvarende ordning har vist sig meget effektiv i Tyskland. - Vi må jo erkende, at der er landmænd, som i kraft af jagtlejeindtægter skæver til, at jægere ikke gider skyde hinder. Efter hans opfattelse er kron-dyr et lokalt problem, så det nytter ikke at lave en nati-onal plan, der fastsætter et bestemt antal krondyr.- Vi kommer ikke videre, før vi får et samarbejde i gang lokalt, siger han.

Læs hele rapporten på jlbr.dk

Plan for at komme flere hinder til livsNy rapport fra Jysk Landbrugsrådgivning understreger behovet for at nedskyde flere, især unge krondyr. Landbruget bliver påført voksende tab på grund af kronvildtet, viser rapporten.

40 års jubilæumSmil og hjælpsomhed er to ord, der kendetegner et møde med receptionist Marianne Bjerre Rasmussen. Hun øser af et tilsyneladende uudtømmeligt overskud i forhold til sine medmennesker. Derfor gør hun så fremragende fyldest i sin position ved skranken i Jysk Landbrugsrådgivning i Billund. Gæster i huset eller på telefonen bliver taget muntert imod – det lyder næsten, som om hun kender alle. Oprindelig blev hun i 1975 ansat som regnskabselev, og hun uddannede sig til regnskabsassistent, før hun tog springet over i receptionen og viede sit arbejdsliv til at give kunder, kolleger og gæster en rigtig god oplevelse, så de føler sig velkomne. Det lyser langt væk, at Marianne elsker sit job, og det er nok også forklaringen på, at hun har valgt at møde på arbejde på selve jubilæumsdagen den 1. juli.I sin fritid holder Marianne af at storhygge sig derhjemme og lave god mad til familien. Vi fejrer Marianne ved en intern reception fredag den 3. juli.

NyansattePr. 1. juni er Niels Vejby Kristensen (31) ansat som ny svinedriftsøkonom i Billund. Niels er uddannet cand. oecon. i driftsøkonomi og finansiering. Han kommer fra en stilling som økonom ved Videncenter for Svineproduktion (VSP) i Skejby og har været tilknyttet SEGES siden 2010. Her var han dybt involveret i svineøkonomi omkring bl.a. DB-tjek, Farmtal Online, indkomstprognoser, produktionsøkonomipjecerne og case studier.

PensionRevisor Jørgen Raunkjær har efter 38 års ansættelse, først i Landboforeningernes Regnskabskontor, Varde og efterfølgende Jysk Landbrugsrådgivning i Billund, valgt at gå på pension.Jørgen Raunkjær har i årenes løb haft titlen af holdleder, afdelingsleder og revisor. Altid har han haft en god og tæt kontakt til sine kunder, hvoraf nogle har været tilknyttet Jørgen i alle årene! Og loyaliteten har været gensidig, for Jørgen har omsorgsfuldt ydet alle den bedste rådgivning. Tilsat lidt vestjysk humor, en stille latter og et lunt smil.Jørgen Raunkjær havde en kundeportefølje på ca. 120 regnskaber, så det er en pænt stor personkreds, han nu overlader til kollegerne at passe med samme omhu som han selv.

Sidste arbejdsdag er den 30. juni, men Jørgen Raunkjærs overgang til pensionist bliver markeret med en intern reception på Majsmarken 1 i Billund fredag den 26. juni.

Efter ansættelse siden 1993 har bogholder Merete Corvinius valgt at gå på pension ultimo juni. Merete har i alle årene med sikker hånd styret virksomhedens økonomi, først på Landbogården i Brørup, siden på Landbrugscentret i Grindsted og sidst på John Tranumsvej 25 i Esbjerg. Merete havde fra starten ansvaret for bogholderi, budgetter og årsregnskaber samt en række sekretærfunktioner i Brørup Landboforening. Siden blev der ved en fusion af rådgivningen mellem Brørup Landboforening og Midtjysk landboforening dannet Jysk Landbrugsrådgivning I/S. Senere trådte Grindstedegnens Familielandbrug ind i samarbejdet, og sidst blev rådgivningsaktiviteterne i Sydvestjysk Landboforening fusioneret ind i Jysk Landbrugsrådgivning I/S.

Med fast hånd har Merete afrapporteret på landboforeningens og siden virksomhedens økonomi samt årligt udarbejdet et fejlfrit årsregnskab på alle aktiviteter. Det har i takt med virksomhedens vækst udviklet sig til også at omfatte en række datterselskaber og udvalg, herunder Husdyrauktionsudvalget. Gennem fusioner, etablering af selskaber og køb og salg af grunde har den kompetente bogholder heddet Merete Corvinius. Hendes stærke sans for akkuratesse er til alt held kombineret med en stor slagfærdighed og et godt humør, som har gjort hende til en afholdt kollega og et midtpunkt i administrationen. Der bliver lidt stille, når Merete nu går på pension, men hun har ærligt fortjent sit otium.

Personalenyt

grobund 29PERSONALENYT

Plan for at komme flere hinder til livs

For et år siden fandt revisor Marieke Klaver fra Jysk Regnskab en mulighed for, at kvægland-mænd kan opnå skattefradrag for tab på køb af mælkekvote. Nu har Skatterådet accepteret metoden i en konkret sag, som Jysk Land-

brugsrådgivning havde forelagt på vegne af en kunde.Siden mælkekvoterne faldt bort 1. april i år, vil landmæn-

dene helt naturligt have en interesse i at opgøre udgiften til kvoten som et tab, der kan fradrages. Der er købt kvote for store beløb, i nogle tilfælde for flere mio. kr., så mange landmænd vil have stor glæde af fradragsmuligheden, som Skatterådet altså nu blåstempler. Du kan se mere på jlbr.dk eller kontakte din revisor, hvis du vil kende detaljerne.

God idé fra revisor godkendt af Skatterådet

grobund PBgrobund PB KALENDER KALENDERSORTSFREMVISNINGTorsdag den 25. juni

kl. 19.00-21.30 Vejrupvej 14, 6690 GørdingI år er den traditionelle sortsfremvisning udvidet med demonstration af præcisionsså-ning med énkornsmaskine. Der bliver også mulighed for at se på udviklin-gen i konkurrencen om at vinde rugmatchen.Læs mere om sortsfremvisningen side 23.Arrangør: Jysk Mark

OPFØLGNINGSKURSUS FOR SPRØJTEFØRERE

Tirsdag 23. juni kl. 08.30–16.00 Majsmarken 1, 7190 BillundJysk Landbrugsrådgivning udbyder et op-følgningskursus som AMU-kursus i samar-bejde med Kjærgård Landbrugsskole.Hver deltager får udleveret et bevis for deltagelse, som sammen med sprøjtecertifi-kat/-bevis fremvises ved eventuel kontrol fra Plantedirektoratet.Pris for kurset er 110 kr. til Kjærgård Land-brugsskole. For deltagere med længerevaren-de uddannelse er prisen 882 kr. Betaling til Jysk Landbrugsrådgivning til dækning af materialer, forplejning, admi-nistration m.m. beløber sig til 630 kr. Hele beløbet vil blive opkrævet af Jysk Landbrugs-rådgivning. Du har efter kurset mulighed for at søge VEU-godtgørelse, hvis du opfylder betingel-serne herfor. VEU-godtgørelsen søges på www.efteruddannelse.dk.Hvis du ønsker at tilmelde dig kurset eller har spørgsmål til ovennævnte, kontakter du os på [email protected] eller telefon 76 60 21 00.Arrangører: Kjærgård Landbrugsskole og Jysk Landbrugsrådgivning

KURSUS: LEDELSE SOM MOTIVERER

Torsdag den 25. juni kl. 09.00-15.00 Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 BillundEt kursus i LEAN-ledelse og tavlemøder, der skal bringes hjem og bruges med det sam-me. Kurset er for både ledere og ansatte.Du vil opleve LEAN-værktøjerne på egen krop: Ugemøde ved tavlen, planlægning, forbedringstavlen med målstyring, TPM, Kanban og jagten på spild og optimeringer i bedriftens arbejdsprocesser. Skab øget effektivitet og motiverede med-arbejdere, som med større arbejdsglæde og selvledelse går efter forbedringer i produkti-onsresultaterne.Program og yderligere informationer på jlbr.dk.Pris:1.995 kr.Tilmelding til Jysk Landbrugsrådgivning, tlf. 76 60 21 00, [email protected] den 22. juni.Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning

TEMADAG OM NATURPLEJE

Torsdag den 25. juni kl. 9.30–16.00hos Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØFå styr på tilskudsregler og mulighederne for at lave naturpleje i dit område. Temadagen er gratis!Om eftermiddagen er der bustur med stop hos Graves Lauridsen, som afgræsser over-drev, hede, eng og mose med skotsk høj-landskvæg. Derefter besøg i Vejers, hvor Alex Hansens hereford afgræsser Naturstyrelsens areal. Sidste stop er et besøg hos Bjarne Sla-ikjær, der afgræsser strandenge og er hyrde på Skallingen. Se hele programmet på jlbr.dk.Tilmelding senest den 23. juni på tlf. 76 60 21 00 og [email protected]ør: Jysk Landbrugsrådgivning og SEGES

KURSUS I SYGDOMSLÆRE OG OBDUKTION

Torsdag den 25. juni kl. 12.30–17.30 Laboratoriet for Svinesygdomme Vinkelvej 13, 8620 KjellerupI kurset bliver der en teoretisk gennemgang af svinesygdomme, og der vil selvfølgelig og-så være åben diskussion om andre relevante emner omkring sygdomme og sygdomstegn i svinebesætninger. Efter den teoretiske gennemgang obduceres der grise i samarbejde med dyrlægerne fra Laboratoriet for Svinesygdomme.Pris: 1.300 kr. Maks. 12 deltagere Kurset udbydes på dansk og engelsk. Tilmelding hurtigst muligt på tlf. 76 60 21 00 eller [email protected] OBS: Ved tilmelding skal det oplyses, om der medbringes egne grise.Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning

NATURPLEJE I HOLSTED ÅDAL

Torsdag den 25. juni kl. 19.00 Hulvadgaard, Vejlevej 8, Gjerndrup, 6650 BrørupJens Peter Pors Eriksen har engarealer langs Holsted Ådal, der er udpeget som Natura 2000 område. I flere år har engene været af-græsset med får. Nu har han fået ryddet store områder med pilekrat og fået galloway til at afgræsse området. Kom og se den græssede ådal og hør om glæder og udfordringer ved naturpleje. Dyreholder Henrik Jessen vil for-tælle om naturpleje som driftsgren. Naturrådgiver Anne Ravnshøj orienterer om de støttemuligheder, der er for naturpleje, mens biolog Inge Nagstrup vil fortælle om Natura 2000 planer, orkideer og det gode samarbejde mellem lodsejere, kommunen og landbrugsrådgivningen. Aftenen sluttes af med en øl og vand.Alle er velkomne!Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning og Vejen Kommune

MEDLEMSUDFLUGT TIL KONGEÅSTIEN

Onsdag den 1. juli kl. 19.00Mødested: Kongeåvej 49, 6600 VejenSydvestjysk Landboforenings medlemsudflugt går i år til Kongeåen, hvor der er arrangeret vandring langs den spritnye Kongeåsti, der åbnede den 15. juni. Mødestedet er Peter og Solvejg Clausens

gård, der ligger li-ge nord for Konge-åen. Arne Madsen er en af ildsjælene bag den nye sti, og han kommer og fortæller om egnen og det nye 35 km

lange stiprojekt. Han suppleres af Sally Hun-tingford, medarbejder ved Vejen Kommune og tidligere i en årrække planteavlsrådgiver i Sydvestjysk Landboforening.Der bliver lejlighed til en gåtur på ca. 2 km ad den nye sti og en af de nye broer over åen.Har man lyst til et kik i staldene og en snak med Peter Clausen, så er det også en mulig-hed.Arrangementet slutter med kaffe og hjemme-bagt kringle i Københoved Forsamlingshus.Pris: 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn under 15 år.Tilmelding: På tlf. 76 60 21 00 eller [email protected] senest den 29. juni. Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

ESBJERG HØSTMARKEDLørdag den 1. august kl. 10.00-15.00

Esbjerg Torv, EsbjergLørdag den 1. august sætter land og by hinanden stævne på Torvet i Esbjerg. Benyt muligheden for at få en hyggelig dag med hele familien, hvor I bl.a. kan opleve gårdens dyr på helt tæt hold, lade børnene boltre sig i kornlegepladsen eller købe lokale fødevarer.Arrangør: Åbent Landbrug Sydvest

STORE KARTOFFELDAG 2015

Torsdag den 6. august kl. 8.30-13.30 Sundsvej 22, 7430 IkastKartoffelavlere og andre interesserede invite-res på rundtur i Ytteborgs forsøgsarealer på Kjargaarden, Sundsvej 22, 7430 Ikast. Seks poster er fordelt på marken med præsentati-on af bl.a. sorter af spise- og stivelseskartof-ler, maskiner og vandingsudstyr, sprøjter og godkendelse af sprøjter, ukrudtsbekæmpelse samt kvælstof- og kaliforsøg.Se detaljeret program på jlbr.dk.Der vil kun være én rundvisning i løbet af dagen, så det anbefales at deltage fra dagens start.Ca. kl. 12.30 er der frokost.Arrangementet er gratis og alle er velkomne.Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning, He-den & Fjorden, Lemvigegnens Landbofor-ening og Vestjysk Landboforening.

grobund PBgrobund PB KALENDER KALENDERVarde Landboforenings Seniorklub

Sydsverige og Cirkusrevyen Søndag den 16. til onsdag den 19. augustVi besøger flotte haver og slotte i det gamle danske land i Sydsverige. På hjemturen er vi i Cirkusrevyen, men forinden er der tid til at op-leve Bakken. Den nye attraktion er Korsbæk på Bakken, hvor miljøet fra Matador er genskabt, så man kan gå ind på Postgården og få sin kaf-fe eller se på tøj i Damernes Magasin.Maks. 50 deltagere.Tilmelding senest den 29. juni til Ruth og Carl, tlf. 75 26 40 59/21 20 42 35 ellerHanne og Harald, tlf. 75 26 71 20/23 64 99 43.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Heldagstur til Odense og omegnMandag den 13. juliBesøg hos gartneriet P.M.K. Guidet tur i Odense centrum og Den Fynske Landsby. Middag på Fjældsted Kro. Pris 600 kr. Tilmel-ding til Per Baastrup tlf. 97 18 71 38 senest den 9. juli.

Tur ud i det blåMandag 10. august kl. 17.00.Turen starter ved Harrild Hede, Fasterholtvej 36, Brande. Medbring madpakke.

Sydvestjysk Landbo Senior

Tur til Harzenfra den 26.-31. august Seniorklubben har sammen med Molsrejser arrangeret en 6-dages bustur til Harzen. Vi vil komme til at bo i centrum af Goslar. Rejsele-der på turen er Aksel Goth, forhenværende rektor på Odsherreds Universitet med specia-le i tysk historie. Program for turen kan fås ved henvendelse på tlf. 7660 2103.Ikke-medlemmer er også velkomne.

Brørup Landboforenings Seniorklub

Kaj Munk og hans tidOnsdag den 21. oktober kl. 14.00Markedsrestaurationen, BrørupForedrag med Knud Tarpgaard om Kaj Munks forhold til tyskerne under krigen, og hvad Kaj Munk har betydet for Danmark.

RIBE DYRSKUE Fredag den 31. juli kl. 9.00-16.00 Hovedengen i Ribe

Med 150 år på bagen er der plads til både tradition og fornyelse og masser af godt humør – ikke mindst når Carsten Knudsen fra De Nattergale indtager dyrskue-pladsen Sidste fredag i juli er ensbetydende med dyrskue i Ribe – i år er det den 31. juli. Hovedengen med domkirken er som altid rammen for en festlig familiedag. Her mødes land og by for at se de flotteste landbrugsmaskiner, se og klappe dyrene, opleve det traditionsrige grisevæddeløb, måske deltage i VM i gummistøvlekast, få sig lidt til halsen og ganen – eller se børnene muntre sig i skuets store legeland.

Nu med lattergaranti!I år er der ligefrem udstedt lattergaranti fra dyrskuets tovholder, Niels Damsgaard Hansen. Han har nemlig inviteret Carsten Knudsen fra De Nattergale til at komme og underholde.- Carsten Knudsen vil være helt i sit es på dyrskuet. Han grynter som svineavler Gert Regnborg Jensen, og han optræder med et potpourri af musikalske indslag, sange, monologer og klovnerier. - Man skal være mere end almindeligt sur for ikke at komme til at grine, fastslår tovholderen.

Nyt frisk logoDyrskueudvalget har gennemført en konkurrence blandt yngre grafikere om for-slag til en ny plakat og et nyt logo.- Vi har fået en rigtig flot plakat og et lige så flot logo, som vi kan bruge i de kom-mende år, siger Lisbeth Linding, der også er meget aktiv omkring dyrskuets afvik-ling. Logo og plakat er designet af Anna Bertouch-Lehn.Som de tidligere år er der omkring 100 udstillere - lige fra maskinhandlere til gårdbutikker og meget andet, som man kan handle med på skuet.I dagens anledning giver flere butikker i Ribe rabat, når man har et armbånd fra dyrskuet på.

Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

Ribe Dyrskue – 150 års jubilæum

?grobund 32grobund

32

grobund

32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

?grobund 32


På Regnskabskontoret har vi et meget skævt arbejdsår, hvor ca. 70% af arbejdet lig-ger i 1. halvår, hvilket udløser en del overarbejde og dermed ekstra omkostninger. Det vil vi gerne ændre med din hjælp.Derfor forbereder vi allerede nu den kommende sæson med en række tiltag, som gør, at du kan få dit regnskab tidligere. Vi kan samtidig ud-jævne arbejdet bedre til fordel for både dig og vore medar-bejdere.Du kan bidrage ved at ind-sende dine bilag månedsvis resten af året, således at vi kan komme foran med bog-føringen og undgår at sidde med flere måneders bogføring i januar-februar – på overar-bejde.Vi ved godt, at en del allerede

indsender løbende, men nu appellerer vi altså til de sidste om at gøre det samme. Nogen holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, men det ikke tilfældet. Tværti-mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.For i øvrigt at fremme ar-bejdsgangen, tager vi også hul på opgørelsen af regnska-bet før jul. Det gælder blandt andet opgørelse af aktiehand-ler frem til fx 1. december, ligeledes opgørelse af ejen-domshandler og evt. andre investeringer, planlægning af revision og review af regnska-berne.Lav en konkret aftale med din revisorassistent, så vi kan få optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnska-ber.

Få dit regnskab tidligere

Peder FoldagerChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 70

TEKST

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32 17/10/11 12:53:59

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskov Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger JensenStatsaut. ejendomsmægler Statsaut. ejendomsmægler Landbrugsspecialist Sekretær Sekretær Sekretær (barsel)Cand. agro. Valuar

[email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] jfj @landbogruppen.dk7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2143

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØMajsmarken 1, 7190 Billund

Går du med tanker om køb eller salg?– så få en uforpligtende snak med LandboGruppen

– et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!


?grobund 32grobund

32

grobund

32


?grobund 32






TEKST







grobund

32

grobund

32?

grobund 32






TEKST







grobund

32

grobund

32?

grobund 32






TEKST







EjendomsmæglerValuar

SekretærDorthe L TaylorSekretærEjendomsmægler

Cand. agro.

Går du med tanker om køb eller salg?

Få en uforpligtende snak med LandboGruppen – et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Documents

Grobund 3 2015