grobund01 2014MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kødkvæg som levevej 14

Gamle stalde ingen hindring 8

Jysk Plantedag 7

grobund � INDHOLDGROBUNDGrobund nr. 01 · 2014

Udgiver:Jysk Landbrugsrådgivning

Majsmarken 1 7190 BillundTlf. 76 60 21 00

John Tranums Vej 256705 Esbjerg ØTlf. 76 60 21 00

info@jlbr.dkwww.jlbr.dk

REDAKTION:Lilli Snekmose (ansvarshavende)Tlf. 76 60 21 15 - lsn@jlbr.dk

ANNONCER:Marianne B. RasmussenTlf. 76 60 23 04 - mbr@jlbr.dk

FORSIDEFOTO: Lilli Snekmose

NÆSTE GROBUND: 22. februar

OPLAG: 13.000 stk.LAYOUT: Grafisk Produktion ApSTRYK: Arco Grafisk A/S

grobund �

Jysk Plantedag 7Har vi glemt det sunde sædskifte?

Gamle stalde ingen hindring 8Man kan sagtens have en høj ydelse uden høje omkostninger

Hvad lærte vi af rugforsøgene 20Bliv klogere på såtidspunkt og svampestrategi

jlbr.dk

At tage hul på et nyt år er som at åbne en dør til nye muligheder, og det er men-neskeligt at håbe og tro, at det nye år bliver bedre end det gamle. Personligt er jeg heller ikke i tvivl om, at vi i 2013 har passeret et vendepunkt, når det gælder politikernes – og befolkningens – syn på land-bruget. Det kan godt være, de ikke alle sammen elsker os, men regeringen har i hvert fald gjort landbruget til en central vækstdriver. Nu kan man ligefrem tale om, at der er forventninger til landbruget. Positive for-ventninger om at vores dyr og vores afgrøder kan skabe vækst og nye job på landet, i følgeerhvervene og i fødeva-reindustrien.Det er derfor ikke for at øde-lægge den gode stemning, at jeg nu bringer et emne på bane, som lægger en mørk slagskygge ind over især

Forsøgsresultater for kvægfolk 22Tilbageblik på forsøg med majs til gylle

Foto: Gert Skærlund, VFL

Det bedste er, de ikke skal malkes 14Kødkvæg og naturpleje giver et godt liv

grobund �grobund �FOrMANDEN

vores husdyrproduktion. Nemlig Danmarks absurd høje ambitioner om en endnu skrappere ammoniak-regulering af landbruget.Tilsyneladende lukker no-gen i centraladministratio-nen fuldstændig øjnene for, at danske landmænd alle-rede er underlagt EU’s mest restriktive ammoniakkrav i husdyrloven, og at der derudover er helt firkantede krav om yderligere reduk-tion, hvis husdyrbruget ligger i nærhed af ammoni-akfølsom natur.Intet af dette blev der taget hensyn til, da den davæ-rende miljøminister – uden nogen tilsyneladende indså konsekvenserne – for nogle år siden på et internationalt FN-møde forpligtede Dan-mark på at reducere ammo-niakemissionen med 24% i forhold til niveauet i 2005. EU som helhed skal kun reducere med 6%!

Intet af dette var i høring el-ler blev forhandlet med L&F.Som om det ikke var nok, arbejder EU så nu med en ny LUFTSTRATEGI, hvor man i et særligt direktiv sætter nationale lofter over am-moniak. Her får Danmark smækket et ekstrakrav oven i de 24%, så kra-vet nu hedder 30% reduktion.Vi står her over for en konkret trussel, som kan få alle drømme om øget produk-tion til at falde til jorden. Som totalt kolliderer med Natur- og Landbrugskom-missionens vækstdagsorden.Og som truer med at be-grænse store dele af vores nuværende husdyrproduk-tion.I forvejen er det sådan, at en lille mose eller et lille over-

drev totalt kan blokere for en udvidelse af en husdyr-produktion. Det kan endda være natur, som en natur-glad landmand selv har anlagt frivilligt, som man så pludselig pålægger ham at beskytte.

Skal vi nu i tillæg pålægges at reducere vores udled-ning af luftbåren ammo-niak med 24% mere end alle andre EU-lande, så er vi ude i en overimple-mentering, som slår, hvad vi ellers har oplevet. Og vi har oplevet en del! Jeg behøver vist kun at nævne

vandplanerne, så ved I, hvad jeg mener!Landbrug & Fødevarer har givet sagen højeste priori-tet på grund af alvoren og konsekvenserne. Derfor er banen kridtet op til kamp i forhold til EU-systemet og de hjemlige politikere. Danske landmænds rimelige og legitime krav er, at vi vil belønnes for den indsats for ammoniakreduktion, vi nu har præsteret i en årrække. Og så vil vi have lov at fortsætte vores bæredygtige, intensive produktion.

Godt nytår til jer alle!

Luftkasteller og luftstrategier

”Vi står her over for en konkret trussel, som

kan få alle drømme om øget produktion til at

falde til jorden”

Af Claus ChristensenFormand for Sydvestjysk Landboforening

POLITISK ARBEJDE

for medlemmerneI feltenTEKST Lilli Snekmose · Redaktør · Tlf. 76 60 21 15

grobund �

Høringssvar om vandplanerEn styregruppe nedsat af de otte syd- og sønderjyske landboorganisationer har afgivet et fælles høringssvar vedrørende vandplanerne. I løbet af januar bliver hø-ringssvaret fulgt op gennem en presseindsats i forhold til de lokale folketingsmedlem-mer og kommunalpolitikere.I øvrigt fik ca. 300 land-mænd i Sydvestjysk Landbo-forening og Jysk Landbrug screenet deres ejendom for virkninger af vandplanen på deres ejendom. Heraf valgte omkring 250 land-mænd at få konsulenthjælp til at indgive individuelle høringssvar vedrørende i alt 125 vandløb. Derudover er der enkelte landmænd, som på egen hånd har afgivet høringssvar.Task force-gruppe Mark-vand har desuden afgivet høringssvar vedrørende fem konkrete vandplaner: Kruså-Vidå, Vadehavet, Lim-fjorden, Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord.Endelig har task force gruppen også udtalt sig om markvanding i al alminde-lighed i relation til vandpla-nerne. Det sker vel vidende, at markvanding først for alvor bliver et tema i part 2 af vandplanerne i 2015.

I udtalelsen slår task force gruppen fast, at der allerede nu er store udfordringer omkring markvandingen, fordi man savner præcise mål for, hvilke vandres-sourcer, der er til rådighed, og viden om, hvordan den reelle påvirkning af mark-vanding er på forskellige naturtyper. Endelig er det eksisterende modelværktøj aldeles mangelfuldt.

MarkvandingI et kommende nummer af Grobund vil Esbjerg, Varde, Billund og Vejen kommu-ners nye administrations-grundlag blive beskrevet. Her vil du kunne læse, hvad der er aftalt om, hvordan kommunerne vil fordele de ekstra vandmængder, der er stillet til rådighed for mark-vanding, efter at kommuner-ne i sommer ændrede deres administrationspraksis efter pres fra Task force-gruppe Markvand.Det er i øjeblikket ved at blive aftalt, hvilke kriterier, der skal gælde, og hvilke muligheder der bliver for at pulje vandboringer.

Indberetning af markvandKommunerne udsender i øjeblikket besked om indbe-retning af den indvundne mængde vand, der er an-vendt til markvanding. Der er erfaring for, at mange landmænd glemmer at ind-berette markvand. Tidligere har heller ikke rykkere hjulpet. Det kan koste meget dyrt at undlade at indrapportere markvandingen! Kom-munen indberetter nemlig undladelsessynden, og så straffes landmanden med krydsoverensstemmelses-krav – altså alvorlige træk i landbrugsstøtten.

VandløbsmøderI november deltog ca. 250 lodsejere i vandløbsmøder i Esbjerg, Varde, Vejen og Ikast-Brande kommuner.Gennem arbejdet i vandløbs-laugene sikrer lodsejerne, at der udarbejdes vand-løbsrapporter, som danner baggrund for kontakten til kommunerne. Resultatet er, at man har stor succes med at sikre, at vandløbsregulati-verne bliver overholdt – altså at vandløbene vedligeholdes – så de er i stand til at klare de årligt tilbagevendende tilfælde, hvor store regn-

mængder skal ledes bort fra markerne.

Forbudt for store landbrug i Ikast-Brande?Er det acceptabelt, at 28% af Ikast-Brande Kommune skal være lukket land for land-brug med over 500 DE? Det mener Natur- og Erhverssty-relsen åbenbart. Styrelsen har irettesat Ikast-Brande Kommune, fordi kommunen ikke havde skrevet ”forbudt for store landbrug” i alle områder med særlig drikke-vandsinteresse – et areal, der svarer til de nævnte 28% af kommunen.Fra Jysk Landbrugs side støttede vi kommunen i, at det var en unødvendig indsnævring, og at kom-munen helt korrekt havde anvist områder, hvor store landbrug har udviklingsmu-ligheder, ikke hvor der var begrænsninger.Styrelsens adfærd er udtryk for styring og overimple-mentering. På baggrund af kritikken har Natur- og Erhvervssty-relsen accepteret, at store landbrug godt kan udvikle sig i områder med særlig drikkevandsinteresse, blot der ikke er tale om barjords-projekter.

grobund �

Hurtigere miljø- godkendelser

Den første direkte kon-sekvens af konferencen i oktober mellem landbruget og de fire kommuner i Sydvestjysk Udviklingsfo-rum, Vejen, Varde, Esbjerg og Tønder, har været, at kommunerne nu har sat en ekstern konsulent på opgaven med at gennem-føre en analyse af arbejds-gangen med henblik på at gøre de fire kommuner til Danmarks hurtigste, når det gælder sagsbehandling af miljøgodkendelser. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for kom-munerne og landbruget arbejder desuden videre med ca. 10 andre fokusom-råder, hvor der er aftalt en forstærket indsats.

Fjern hegnspæle tæt ved åKommunernes åmænd ap-pellerer om, at landmænd undlader hegning helt ned til åbrinken. Åmændene har hvert år skader på de-res udstyr, når det møder efterladte jernpæle helt tæt på eller ude i åerne.

Mælke- og oksekødspro-duktionen bliver mere global. Priserne på mælk og kød er direkte påvirket

at verdensmarkederne. Den sidste rest af regulering forsvinder med mælkekvo-ternes afskaffelse pr. 31. marts 2015. Nogle mælkeproducenter vil nu vælge at slide deres anlæg ned, mens andre vil øge produktionen. Situationen indebærer trus-ler, men også mange nye muligheder. En produktionsudvidelse er fristende, men skal plan-lægges og gennemtænkes

omhyggeligt. Når man ser sig tilbage, er det ikke alle udvidelser i mælkeproduk-tionen, der har været lige økonomisk vellykkede. Efter afskaffelsen af mæl-kekvoten kan der skabes vækst – med omtanke. Brug tiden nu til at udtænke en god plan, og brug vækst-agenter, der vil udfordre dig på dine ideer og dine vækstplaner.

Vækst med omtanke

BRUG VæKSTAGENTER

TEKST

Hans Jeppe AndersenChef for Jysk Mark& Miljø ogPeter HegelundChef for Jysk Kvæg

Den gode vækstplan skal som minimum indeholde en plan for følgende:lMiljømæssige begrænsninger og mulighederlOptimalt valg mellem billigt og holdbart staldbyggerilSynergier mellem eksisterende og nye staldelAnvendelse af nye teknologierlIndarbejdelse af Lov om hold af kvæglSmittebeskyttelse, internt og eksterntlSikre en udvidelse, der skaber en reel fortynding af kapacitetsomkostningerlVurdering af arbejdskraftbehov og kompetencerlProduktionens behov for grovfodermængde og -sammensætning

Vi tror på, at kombinationen af sparring mellem kvæg og miljø vil give dine vækstideer et skub i retning af en optimal

vækstplan og en god bundlinje.

3

Vi har sammensat et team af vækstagenter i Jysk Landbrugsrådgivning. De har deres faglige baggrund i miljø, lovgivning, byggeri, strategi og helhedsvurdering af mælkeproduktioner.

Morten S. Thomsen, kvæg: Strategi, kapacitetsomkostninger

Bo Kær Petersen, kvæg: Strategi, bemanding

Lene Eriksen, miljø: Ny teknologi, staldsystemer og miljøstrategi

Trine Jeppesen, miljø: Ny teknologi, staldsystemerog miljøstrategi

Har du ideer og vilje til vækst – så kontakt en af vores vækstagenter og få lagt en vækstplan med potentiale og omtanke.

grobund �

Så længe jeg kan huske, har vi mere eller mindre haft monokultur i markerne. Mantraet har været en forenklet og rationel mark-drift. Men er det nu klogt?!I 60’erne og 70’erne var der meget monokultur af vår-byg, men med de stigende kornpriser i 80erne og den første vandmiljøplan kom vintersæden på banen, og raps og ærter fik også plads i sædskiftet. Det højere udbytteniveau på vintersæd vippede vægten over på vin-tersæd, og på de bedre jorde køres der mange steder nu med en høj andel af hvede. Nu ligner det igen mono-kultur.

Inden for grovfoderdyrk-ning er man gået fra det oprindelige sædskifte med roer og græs via kornhel-sæd – i stedet er det nu majs og græs, og majsen er mange steder placeret på de samme marker år efter år. Afgrødevalget er desuden i en årrække blevet påvirket eller direkte styret af, hvil-ke afgrøder man kunne få støtte til. Da roer og græs i begyndelsen var undtaget for støtte, så udgik roerne stort set af markdriften fra det ene år til det andet. Til gengæld vandt majsen frem. Nu hvor alle marker får støtte uanset afgrøden på marken, så er afgrødens udbytte og kvalitet som foder igen blevet den afgø-rende parameter.

ProbLEmErNE VoKSEr!Men nu slås vi til gengæld i stigende omfang med ukrudts-, sygdoms- og resi-stensproblemer.Mange af disse udfordrin-

ger i moderne plantepro-duktion inden for salgs-afgrøder, grovfoder og kartofler kunne løses ved at sikre et sundt sædskifte.Vi støder oftere og oftere på situationer, som kræver, at man skal rykke noget hårdt i rattet for at komme videre. Som når vi fx ser, at ukrudtet bliver tæppedan-nende og ikke kan kontrol-leres med gængse ukrudts-midler.

byT og ViND!Hårdtpumpede kvægbrug med mange dyr og få ha, har svært ved at få en god kvælstofudnyttelse, og svinebrugene mangler ofte organisk materiale i jorden. Resultatet er dårlig frugt-barhed. Fjerkræ- og minkproducen-ten har overvejende korn og tilsvarende en høj kvæl-stofproduktion med over-vægt af P. Her kunne man med fordel bytte gylle eller jord med kvægbrugeren. Omvendt har kvægbruge-ren måske majs på lave jorde med tilhørende høst-problemer, hvor man med fordel kunne bytte med høj jord, hvor der nu dyrkes meget korn.Hvad koster det? Hvad er fordele og ulemper ved at bytte jord? Kan der opstil-les en model, så det er en win-win for begge parter?

Få svarene på JYSK PLANTEDAG tirsdag den 28. januar 2014.

Har vi glemt det sunde sædskifte?Monokultur i hvede og majs breder sig – og det koster i længden.

Christian HansenFaglig koordinatorplanteavlTlf. 76 60 23 97

TEKST

FormåL: Vi sætter fokus på forskel-lige veje til at opnå et godt sædskifte og dermed en højere indtjening i mark-bruget.

Der vil undervejs være en opdeling i tre faglige spor for henholdsvis salgsafgrø-der, grovfoder og kartofler.

Kom og bliv inspireret til en ny og spændende fremtid.

Flere veje til højere udbytter Tirsdag den 28. januar kl. 9.30 - 15.00, Majsmarken 1, 7190 Billund

JYSK

PLA

NTE

DA

G

Vores nye app kan ikke lave kaffe – men

✓ Den er din bedste hjælp, når du skal så, sprøjte eller gøde.

✓ Den fortæller dig de formler du ikke kan huske.

✓ Og facit får du med et par klik!

ikke lave kaffe – men

Den er din bedste hjælp, når du skal så, sprøjte eller gøde.

PRÆSENTERES PÅ JYSK PLANTEDAG

JYSK PLANTEDAG

JYSK PLANTEDAGgrobund �

ProgrAm:Sædskifte – min vej til større dyrknings- og udbyttesikkerhed v/agronom og gårdejer Karl Martin Schelde, Terpsminde, ToftlundKarl bruger sædskiftet som en nøgle til at udbyttesikre og sprede sin risiko i markdriften. Omlægning til økologi på en del af arealet er en del af strategien.

byt jord med din nabo – hvor svært kan det være? v/planteavlskonsulent Christian Hansen og miljørådgiver Peder Chr. ThomsenDer bliver stillet skarpt på udfor-dringer og fordele ved jordbytning inden for dyrkning, miljøgodken-delse og jura.

Potentiale og udfordringer ved sædskifte inden for netop din produktionsgrenVælg mellem tre temaer: Salgsafgrøder, grovfoder eller kartofler v/planteavlskonsulenter fra Jysk LandbrugsrådgivningVi indkredser styrker og svagheder og ser på økonomi og risikostyring.Desuden øvrige aktuelle emner.

Vi præsenterer App’solut planteavl v/planteavlskonsulent Marie UthJysk Landbrugsrådgivnings nye, lille hjælper i marken samler de allervig-tigste hjælpeværktøjer i en app til din smartphone. Og den er app’solut gratis!

markedsorientering og intern handel med afgrøder v/ råvarerådgiver Bjørn Asmussen

Tilmelding på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk senest mandag den ��. januar kl 10.00. Pris 375 kr./deltager.

Flere veje til højere udbytter Tirsdag den 28. januar kl. 9.30 - 15.00, Majsmarken 1, 7190 Billund

Hvordan skal din markplan være i år?

Sædskifte-puslespillet

MANAGEMENTgrobund �

Gamle stalde ingen hindring

TEKST

Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15

grobund �

Mads Stokholm Pe-dersen har vundet et

særligt ry blandt kolleger og erfagruppemedlemmer.Det kaster nemlig en vis respekt af sig, at Mads og hans medarbejdere præste-rer en ydelse på 12.000 kg mælk pr. ko i stalde, hvoraf den ene stald er 20 år gam-mel og den anden næsten 40 år.På bedriften i Øster Åbøl-ling et godt stykke sydøst for Ribe har han 275 køer med tilhørende opdræt. Heraf går de 100 køer i den ældste stald fra 1975.Mads Stokholm Petersen er helt bevidst om, at det er usædvanligt at have så stor en produktion i så gamle stalde. I 70’erne blev stalde bygget billigt med henblik på at holde 20 år, men hans

har altså snart 40 års fød-selsdag.- Jeg mener, det var en øko-nomisk klog beslutning at fortsætte i de gamle stalde, forklarer han. For ham er regnestykket ret enkelt:- Mine køer har en bil-lig husleje, og jeg holder gælden nede. Selvfølgelig har jeg store udgifter til vedligehold, men det kom-mer slet ikke op på niveau med, hvad en ny stald ville koste i afskrivning og for-rentning.

DæKNiNgSbiDrAg ogSå i ToPAt Mads og hans medar-bejdere formår at drive en effektiv produktion i de gamle stalde, vidner et par nøgletal om. I 2012 var hans dækningsbidrag pr.

ko på 15.383 kr. – altså i absolut top. Pr. liter mælk svarer det til 1,41 kr.Mads har i alle sine seks år som selvstændig fast-holdt en høj ydelse mellem 11.000 og 12.000 kg mælk og et højt dækningsbidrag. Fodereffektiviteten ligger bestemt også lunt, nemlig på 1,7 kg EKM/FE.- Det er min fornemmelse, at vi giver køerne alt, hvad de kan holde til, men at vi stadig har styr på deres maver.Mads er 34 år, men han har arbejdet på gården, siden han var 22. Han var derfor velkendt med både drifts-bygninger og produktion, da han som 28-årig blev selvstændig.- De fleste syntes nok, at det var nogen meget gamle

stalde at købe, men jeg kendte systemet, så det var jeg ikke så bange for.

UDForDriNgErNENaturligt nok er der pro-blemer at slås med i gamle stalde. - Det hele kan jo ikke være helt vildt godt. Vi vil gerne have vores celletal længere ned, for om sommeren er der perioder, hvor vi ikke kan holde det under 200.000. Vi har også ret store udfordringer med betændelse og tryknin-ger i klovene. Det skyldes kombinationen af et højt ydelsesniveau og så den omstændighed, at køerne er tvunget til at stå op for lang tid på opsamlings-pladsen før malkning.Køerne er delt op i to hold,

Man kan sagtens have en høj ydelse uden høje omkostninger

Der bliver strøet tre gange dagligt

i staldene. Det holder køerne rene

og haserne fine.

hvoraf det ene hold malkes tre gange dagligt. For nogle køer betyder der 4½ time i kø dagligt, og det er ikke heldigt.

ViL SELV!Mads er hyppig gæst på landbrugsinfo.dk, han følger godt med i de landbrugsfag-lige medier og holder sig ellers ajour gennem kolleger og faglige møder. Han er typen, der vil sætte sig ind i alting selv, og som hele tiden omsætter ny viden til hand-ling.Efter Jysk Kvægdag gik han hjem og justerede på tildelin-gen af råprotein til goldkø-erne:- Meget taler for, at vi lå for lavt i forhold til det, Niels Bastian Kristensen frem-lagde den dag, konstaterer Mads.

STUEgANgAl Mads’ opbyggede viden om køer og deres pasning udfolder han hver dag ved morgenmalkningen af de højestydende. Det er en tjans han kun sjældent overlader til andre. Morgenmalknin-gen er nemlig lidt at sam-

menligne med lægens stue-gang på sygehusene, hvor Mads kikker undersøgende på hver enkelt og leder efter svar på spørgsmålet: ”Hvor-dan har vi det i dag?”Han betragter hver enkelt ko og foretager sin vurdering. Er der god gang i hende? Er afføringen lidt for tynd, eller tværtimod en anelse for tykt? Hvordan er mælkemængden – og er ureatallet i tankmæl-ken lige højt nok?Efter ”stuegang” justerer Mads på fodringen, og der er hele tiden håndtag, der skal skrues på. Foderet ændrer sig jo også hele tiden, når et nyt slæt tages i brug, eller når sojaskrå er blevet for dyre, så der skal drosles ned på dem. Mads har hele tiden ”hands on”, og det er her i styringen af besætningen, at han grundlægger sin succes.

Management på gårdenMads tilstræber stabilitet og regelmæs-sighed. Opgaver løses til tiden, intet overlades til tilfældet, og Mads beteg-ner da også med en underdrivelse sig selv som ”lidt perfektionistisk”. En halt ko kommer fx i klovboksen sam-me dag, den spottes. Ikke dagen efter. Når der tages ud fra stakken sker det med omhu, og hele fodringen er præget af præcision. Mads tager særligt vare på, at dyrene altid har adgang til foder. Sengebåsene skal være rene og tørre. Der bliver strøet tre gange dagligt, og halmforbruget ligger højt på 500 gram halm og 100 gram kalk pr. bås pr. dag. - Det er nok tre gange så meget, som de fleste andre bruger, erkender Mads, men det giver han ikke køb på: Køerne skal være rene her!

grobund 10

FAKTA

Mads Stokholm Petersen var selv fodermester på Grønagergård inden han overtog den. Dengang var der 220 køer. Mads bor sammen med Sarah Louise, og de har datteren Anna Mai på 20 måneder.

På et tidspunkt bliver udgifterne til renovering af de gamle stalde

for høje. Til den tid vil Mads enten lægge produktionen om

eller bygge. Men der kan nemt gå 5-10 år, mener han.

MANAGEMENT

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København VTlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

DLR Kredit yder ReaLKReDitfinansiering til alle landbrugsformålKontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 67Steen J. KlaabyRoagervej 2126760 Ribetlf. 70 24 34 67Fax: 70 24 35 67e-mail: sk@dlr.dk

Område 68Kristian ClausenFrydendalsvej 11Nordenskov6800 Vardetlf. 70 24 34 68Fax: 70 24 35 68e-mail: kc@dlr.dk

Område 70Simon Simonsen»Wissingsminde«Wissingsmindevej 186640 Lunderskovtlf. 70 24 34 70Fax: 70 24 35 70e-mail: sis@dlr.dk

Område 61Jens Hasling Frandsen»agentoft«Jelsvej 376630 Røddingtlf. 70 24 34 61Fax: 70 24 35 61e-mail: jhf@dlr.dk

Område 71Jens Ravn»anesminde«Ådalvej 26Hvejsel7300 Jellingtlf. 70 24 34 71Fax: 70 24 35 71e-mail: jr@dlr.dk

Område 72Steen Lauridseneg Mosevej 27200 Grindstedtlf. 70 24 34 72Fax: 70 24 35 72e-mail: stl@dlr.dk

Område 80Peter ejnar StrædeSønderbyvej 3Stauning6900 Skjerntlf. 70 24 34 80Fax: 70 24 35 80e-mail: pst@dlr.dk

FAKTA

mads Stokholm Pedersens foderplanDen høje ydelse er IKKE opnået gennem brug af ekstra meget kraftfoder:

l Majsensilage 8,6 FEl Kløvergræs 1.slæt/3.slæt

4,4 FEl Kolbemajs 2,5 FEl Scanola rapskager 3,5 FEl Sojaskrå 47 % 3,0 FEl Mineraler

I alt 22,0 FE, som også svarer til 22 kg/tørstof.

Foderplanen er et gennem-snit af de to malkende hold, hvoraf det ene hold malkes tre gange.

Køernes reproduktions- effektivitet er 0,35.

Mads Stokholm Pedersen med sine medarbejdere. Fra venstre er det Casper Simonsen, Mads, Alexander Bødtker og Ciprian Lerca, der er rumænsk praktikant.

grobund 11

grobund 1�

Mange ejendomme er fejlregistreret i BBR-registret. Der er mange typer af fejl, men det vi oftest ser, er at der på ejendommen er registreret en olietank, der for længst er væk. Det kan også være en bygning, der er fjernet enten i forbindelse med nybyggeri, eller bare er revet ned, fordi den ikke blev brugt længere.Det skal alt sammen registreres – også hvis man ændrer benyttelsen af et hus , f.eks. hvis man inddra-ger et rum i stalden til beboelse, eller man tager hele overetagen i brug på stuehuset.I en salgssituation er det særlig vigtigt, at registre-ringen er rigtig.Ikke alle er klar over, at det er ejerens ansvar, at registreringen er korrekt, men det er det!Ejendommens BBR-registrering kan findes på nettet under OIS.dk, ellers kan vi være behjælpelige med at finde den. Ændringer skal indberettes til kommunen.Holger Bjørnskov

BBR-registrering er dit ansvar

Vil du have hjælp til alt det praktiske med at op-rette postkassen, så kom til os. Med vores løsning vil du fortsat kunne mod-tage din post som papir-post med Post Danmark.Vil du helst have så lidt som muligt med alt det tekniske at gøre, så tilby-der vi at passe og tømme din postkasse for dig. Posten fra det offentlige skriver vi ud og sender til dig som ”gammeldags”

papirpost med Post Dan-mark.Den løsning forudsæt-ter, at du udfylder en skriftlig aftale med Jysk Landbrugsrådgivning om digital postkasse, og du skal være oprettet med medarbejdersignatur. Men det kan vi også let hjælpe dig med!Er du interesseret, så giv besked til din revisor eller revisorassistent på tlf. 76 60 21 00.

Fortvivl ikke – få hjælp til digital postkasseVil du have hjælp til alt det praktiske med at oprette postkassen, så kom til os.

JYSK bliver en lidt grønnere virksomhedOm kort tid installeres der solceller på Jysk Landbrugsrådgivnings tage i Esbjerg og Billund. Hvert anlæg producerer 100.000 kWh.

Efter lang tids sonderinger med SydEnergi, har Jysk Landbrugsrådgivning nu indgået en aftale om etab-lering af solcelleanlæg på taget af begge rådgivnings-huse i henholdsvis Billund og Esbjerg.

Begge anlæg vil formentlig være etableret inden nytår.Først kommer der solceller på taget i Esbjerg, for her er byggetilladelsen i hus. Anlæggene vil fylde det meste af taget og forventes at kunne levere en årlig

produktion på omkring 100.000 kWh hvert sted. Jysk Landbrugsrådgivning vil herefter basere 25-30% af sit elforbrug på vedva-rende energi.

Erfa-gruppe for kvinder gift med landmænd

Flere kvinder ønsker at deltage i en gruppe, hvor emnerne fra det tidligere projekt ”Godt gift med en landmand” atter er i spil.Har du lyst, så ring el-ler skriv til socialkon-sulent Solvejg Høj, tlf. 40 36 87 88 eller soh@post.tele.dk inden 1. januar, så vi kan starte en gruppe i det nye år.

Når gruppen er samlet laves en møderække med emner efter delta-gernes ønsker.

NOTER

grobund 1�

Hvis du som landmand planlægger at investere i energirenovering eller et skifte til mere effektive opvarmningsformer, så har du mulighed for at opnå et etableringstilskud. For at opnå tilskud er det imidlertid en forudsætning, at der er indgået en aftale med et energiselskab, inden man sætter noget i gang. Og det er her en energiråd-giver kommer ind i billedet. Det er nemlig ham, der kan sørge for, at energibesparel-sen indberettes til energi-selskabet.Landmanden kan frit vælge hvilket energiselskab, han ønsker at samarbejde med. Når der så er indgået bindende aftaler med en le-verandør om køb af udstyr, materialer eller om udfø-relse af projektet, opfatter man projektet som værende sat i gang.Tilskuddet udbetales først, når energibesparelsen er dokumenteret og verifice-

ret/godkendt til indberet-ning til Energistyrelsen.

Et teknisk rådgivnings-forløb på et landbrug kan bestå af: lEn overordnet gen-

nemgang af de energi-forbrugende processer og anlæg, der findes på landbruget.

lKonkrete målinger og/el-ler beregninger af udvalg-te anlægs energiforbrug.

lEfter gennemgangen får landmanden et overblik over den samlede bespa-relse.

Udover energibesparelsen er der mulighed for at søge tilskud, og det er netop energirådgiverens bereg-ning af energibesparelsens størrelse samt typen af de tiltag, der igangsættes, der er afgørende for tilskud-dets størrelse. Tilskuddet størrelse vil sammen med investeringen og energibe-sparelsen indgå i beregnin-gen af tilbagebetalingsti-den, som energirådgiveren udarbejder til landmanden.Erfaringer viser, at tilskud-det i mange tilfælde som minimum dækker de udgif-

ter, der er forbundet med at have en energirådgiver til at afdække mulighederne for at opnå energibesparel-ser på bedriften.På landbrug vil man sær-ligt kunne finde besparelser på belysning, ventilation, trykluft, køling og pump-ning.

Ny TiLSKUDSorDNiNg En ny tilskudsordning trådte i kraft 1. august 2013. Det er til udskift-ning af anlæg med fossile brændsler til anlæg med vedvarende energi. Ordningen er målrettet til virksomheder herunder landbrug, og tilskuddet gives som investerings-støtte til:lUdskiftning af anlæg med

fossile brændsler til ved-varende energi, eksempel-vis biomasse, varmepum-per, solfangere, solceller, vindmøller og biogas.

lUdskiftning af anlæg med fossile brændsler til fjern-varme.

lEnergibesparende tiltag i forbindelse med en af ovennævnte udskiftnin-ger.

For landmænd vil det være oplagt at søge penge til at skifte olie- eller gasfyret ud med et halm-, pille- el-ler stokerfyr til at opvarme bedriften. Der kan opnås 45-65% i tilskud afhængig af projekttypen, og der er afsat en pulje på 250 mio. kr. i 2013 og 500 mio. år-ligt fra 2014, der fastholdes frem til 2020.

Få hjælp af en energirådgiver

- DET BETALER SIG TEKST

Natur & Vandmiljø, Esbjerg Kommune

FAKTA

I Danmark er der fastsat mål for, hvor meget der skal spares i energiforbruget hvert år, og det forpligter energiselskaberne til at medvirke til at fremme indsat-sen for energieffektiviserende tiltag hos forbrugerne - herunder landbrug.

Energiselskaberne skal gennem rådgivning, faglig bistand eller finansiel bistand i form af tilskud til energibesparelser tilskynde til energibesparelser hos forbru-gerne.

GRØN ENERGI

grobund 1�

Det bedste er at de ikke skal malkes”Gør det enkelt” – det er Søren Skou Iversens råd til andre, der kunne tænke sig en tilværelse som kødkvægsproducent og naturplejer.

KØDKVæG

grobund 1�

Det SKULLE være køer.Det har Søren Skou Iversen vidst, lige fra han som barn voksede op på forældrenes kvæggård ved Vrøgum. Først hjalp han med køerne hjemme hos sin far, siden arbejdede han som elev og medhjælper hos et par mæl-keproducenter.Men hvor skønt er det egentlig at stå op kl. 4 hver dag for at malke køer? Den slags tanker begyndte at rumstere i hans hoved, så da han kun godt 20 år gammel i 2001 købte en mindre gård ikke så langt fra forældrenes, fik han anskaffet noget kødkvæg. Og så snart det var muligt, blev de hans levevej.I dag har han ca. 80 moder-dyr og i alt 300 dyr. Det blev muligt, da han i 2008 også overtog forældrenes gård, hvor de gamle stalde allerede var indrettet til vinteropstaldning af kød-kvæg og færdigfodring i dybstrøelse.Han sender årligt omkring 200 dyr til slagt, og han stortrives med at passe og fodre de mange dyr. Arbejdsindsatsen her i vinterhalvåret er absolut overkommelig. Fodringen kan klares om formidda-gen, og resten af tiden går

med vedligehold af bedrif-tens maskiner og andre projekter.Han savner absolut ikke malkearbejdet!

ProDUKTioN mED oVErSKUD- Jeg kan godt lide den fri-hed det giver ikke at være bundet af malkning. Jeg kan stort set fodre, når jeg vil, fortæller han storsmi-lende.

Det er lykkedes at skabe en produktion, han trives med og lever af. Opskriften på succes er en kombinationen af lav gæld og ingen større investeringer i de gamle driftsbygninger – og en absolut billig fodring.

SELVForSyNiNg AF FoDErOm sommeren er der mest at se til med 300 dyr spredt på mange arealer – hjemme ved gården, på marker ned

til Filsø, på Forsvarets og skovens arealer og på enge ned til Ho Bugt. Derfor har han fast fuldtidshjælp i sommermånederne, hvor der også skal bjærges vin-terfoder til alle de mange dyr.- Jeg er selvforsynende med foder, hvis vi ser bort fra et enkelt år, hvor wrapbal-lerne slap op. Nogle år byt-ter jeg mit eget korn med kraftfoder, hvis prisen er i orden. Det vil jeg hellere end at få kornet valset og have udgift til protein og mineraler. Der er en masse arbejde med at få det hele i silo. Så er det meget nem-mere at bytte og få færdigt kraftfoder. At få foder billigt nok er den store udfordring ved Sørens produktion. Når ungdyrene skal færdigfod-res, får de majs og kraft-foder ad libitum. Køerne fodres derimod så billigt som muligt om vinteren. De skal klare sig med halm, wrapballer og kartof-felpulp, fortæller han om bedriftens foderplan.

TEKST Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15

”Jeg er selvforsynende med foder. Nogle år bytter jeg mit eget

korn med kraftfoder.”

Når dyrene færdigfedes går de i dybstrøelse og fodres efter ædelyst. Der er majsensilage, kraftfoder og halm ad libitum.

grobund 1�

KøEr i ALLE FArVErSørens dyr ligner en slags udstillingsfarm for kryds-ningskøer. Stort set alle racer er repræsenteret i det brogede sammenrend, man møder i stald og på mark. De allerfleste har Søren endda købt helt ubeset.- Jeg har et helt fast samar-bejde med en handelsmand, der opkøber dyr rundt i hele landet. Han ved, at jeg foretrækker unge køer, gerne krydsningskøer,

for at få så lette kælvnin-ger som muligt, forklarer Søren.Som foldtyr bruger han helst limousinetyre, og helst pollede. Hvis det en tid kniber lidt med pro-duktionen i hans egen besætning, opkøber Søren kviekalve eller tyrekalve til færdigfedning.

�00.000 Kr. i TiLSKUDI år har Søren Skou været i stand til at udskifte og

nyetablere ialt 21 kilometer hegn. Det har været muligt takket være tilskud fra en særlig Natura 2000-pulje, som er søgt hjem af Jysk Landbrugsrådgivnings naturkonsulent, Anne R. Ravnshøj. Foruden hegns-tilskuddet har Søren fået tilskud til indkøb af fire fangfolde, hvoraf den ene er en mobil fangfold, som han er umanerlig glad for.I alt beløber det samlede tilskud fra Natura2000-

puljen sig til 600.000 kr. Uden det havde han ikke magtet at få nye arealer med i afgræsningen, erken-der han. Til gengæld for støtten forpligter han sig til at afgræsse arealerne de næste fem år. Det krav er helt i orden, konstaterer han tilfreds.

KØDKVæG

I alt 21 km hegn har Søren Skou Iversen skif-tet ud med tilskud fra Natura2000-puljen.

FAKTA

Natura2000-ordningen, som Søren Skou Iversen fik støtte fra

Betingelser:l 50% af arealet skal ligge indenfor de særlige N2000-områderl Der må gerne være gammelt udslidt hegn på arealetl 100% kompensation - rydning af hegnslinjen - hegn, fangfolde, vand, strøm, læ faciliteter… - opsætning herafl Der skal minimum etableres vand eller hegn på arealetl Skal opretholdes i 5 årl Når tilsagnet er tildelt skal du selv økonomisk lægge ud. l Hvis noget går i stykker inden for tilsagnsperioden, skal du selv erstatte detl Ingen tilskud til egen løn, konsulentløn m.m.

Jysk Landbrugsrådgivning hjalp i 2013 i alt 13 ansøgere, som tilsammen fik tilsagn om 2,9 mio. kr. i støtte.

FAKTA

Søren Skou Iversen er 33 år gammel, faglært landmand og driver en fuldtids-bedrift med ammekøer og færdigfedning af opkøbte stude og kvier.

råder over 326 ha, heraf 166 ha ved-varende græs. De 200 ha er forpagtet blandt andet af Forsvaret. Han betaler en beskeden leje for en del af Forsvarets og skovens arealer. Til gengæld får han enkeltbetalingsstøtten på arealerne.

grobund 1�

Landbrugscenter Vestjylland

Vestergade 46800 Vardetlf. 74 37 42 90

Landbrugscenter Østjylland

Landbrugscenter Sydjylland

Søndergade 18-208700 Horsenstlf. 74 37 42 90

Hærvejen 416230 Rødekrotlf. 74 37 42 90

Derudover er der Landbrugsafdelinger i Nordjylland, på Fyn og på Sjælland.Læs mere på sydbank.dk/landbrug

Skriv dig op … så er du med, næste gang der uddeles tilskud

Fra tid til anden åbnes der op for ordninger, hvor landmænd kan søge støtte, men typisk skal alting så foregå med stor hast. Ofte er der kun en ansøgningsfrist på to måneder. Derfor kan du nu i Jysk Landbrugsrådgivning blive skrevet op, så vi har stående, hvad dit projekt går ud på. Når til-skudsmuligheden pludselig opstår, kontakter vi dig!

Vil du skrives op, så kontakt Anne R. Ravnshøj, tlf. 76 60 23 92, e-mail arr@jlbr.dk.

Markplan:Slæt/afgræsning på vedv. arealer ......................... 167 haSlæt/afgræsning på omdrift .................................... 84 haVårbyg ........................................................................... 56 haGrønbyg ......................................................................... 11 haMajs til helsæd ................................................................. 9 ha

Nøgletal om kødproduktionen fra de seneste 12 måneder

Ungdyr Kvier o. 24 mdr.

Daglig bruttotilvækst 1.087 g 790 g -

Slagtet vægt 273 kg 293 kg 295 kg

Klasse EUROP 5,46 8,28 6,94

grobund 1�

Indenfor Jysk Landbrugs-rådgivnings kundekreds var der i 2012: l322 ha med pil ogl203 ha med poppel. Hertil kommer de arealer, der er blevet tilplantet i foråret 2013, som vi endnu ikke har tal for.Hvis arealet, der nu er tilplantet, høstes hvert 3. år, vil der på de godt 500 ha kunne høstes omkring 12.000 m3 flis, hvis vi reg-ner med et gennemsnitligt udbytte på lidt under 10 tons tørstof pr. ha. Det sva-rer til omkring 0,2 % af den

dansk producerede flis, der årligt bruges i Danmark. Langt den største del af den flis, der i dag bruges, kom-mer fra skovene.De fleste arealer, der er til-plantet med pil og poppel, er arealer, der er marginale i forhold til dyrkning med andre landbrugsafgrøder. Pil trives godt på arealer, der er vandlidende, hvori-mod poppel gror bedst på almindelig høj agerjord.

Poppel kan dyrkes i både kort omdrift med høst hvert 2. eller 3. år, eller i lang omdrift med høst

hvert 10. år, som er det længste antal år, der må gå, hvis man får tilskud til energiplanter.Derfor plantes der ofte popler på mindre arealer, i kiler og lignende, hvor man så kan nøjes med at høste hvert 10. år med skovma-skine eller motorsav. Pil og poppel i kort omdrift skal derimod helst stå på lidt større arealer, hvor det er rentabelt at høste med

maskine, helst 4-5 ha i sam-menhæng.

UDbyTTErDe erfaringer, der indtil nu er gjort med dyrkning af pil og poppel, er naturligvis

sparsomme, da kun få area-ler er høstet første gang og endnu færre er høstet to gange.

Men det er i hvert fald med al tydelighed vist, at hvis ikke arealerne holdes rene det første år efter plant-ning, så bliver væksten ka-tastrofalt forsinket i begge afgrødetyper. På et areal, hvor ukrudtet var bekæmpet tilfredsstil-lende, blev der i vinteren 2012-13 på en blanding af 1. og 2. årsskud i gennem-snit høstet ca. 65 kubikme-ter flis pr. ha, svarende til 9,8 tons tørstof pr. ha. En del er nu afregnet med 70 kr./m3. Det giver et dæk-ningsbidrag, efter fradrag af gødningsudgift og ren-holdelse, på ca. 1.400 kr./ha. pr. år. Hertil kan man så lægge enkeltbetaling og tilskud til energiafgrøde-produktion i alt omkring 2.500 kr./ha. Endvidere kan der søges tilskud til sprøjtefri dyrkning samt reduktion af kvælstof. Det giver yderligere ca. 850 kr./

TEKST

Niels Risager UthPlanteavlskonsulent Tlf. 76 60 23 94

Status på dyrkning af

pil og poppel

Pil til energiproduktion har nu været dyrket i omkring 5-6 år. I hvert fald når vi snakker om arealer af betydning.

ENERGIAFGRØDER

”Hvis ikke arealerne holdes rene det første år efter plantning, så bliver væk-

sten katastrofalt forsinket i begge afgrødetyper”.

grobund 1�

ha, men kræver til gengæld en meget effektiv mekanisk ukrudtsbekæmpelse.Hos en anden avler blev et areal høstet året efter plantningsåret. Da man normalt ikke regner med udbytte af betydning det første år efter plantning, var det således stort set kun et års vækst, der blev høstet. Udbyttet var 6 tons tørstof pr. ha. Det svarer til omkring 40 kubikmeter flis pr. ha med et normalt vandindhold ved direkte høst på ca. 50%. Ved den kommende høst om to år forventer vi et udbytte, der er omkring tre gange så højt. Hovedparten af flisen er endnu ikke solgt og skal nedtørres til 15% vandind-hold og sælges til mindre anlæg og til private. De første popler bliver fæl-det i denne vinter, så der er endnu ikke erfaringer med udbyttemålinger i praksis.Hvis arealet med pil eller poppel dyrkes intensivt, med god renholdelse og normal gødskning, vil det ikke være urealistisk at regne med et årligt udbytte på 8-10 tons tørstof pr. ha. I forsøg på lavbundsjord ved Grindsted blev der over en periode på fire år høstet 13 tons tørstof pr. ha i gen-nemsnit pr. år, så det kan lade sig gøre at høste store tørstofudbytter i pil, hvis alle forhold er optimale.

goDE AFgrøDEr På mArgiNALJorDEDækningsbidraget i pile- og poppeldyrkning er ikke voldsomt i forhold til korn, men da afgrøderne ofte dyrkes på marginaljord, hvor kornudbyttet i gen-nemsnit ligger på under 45 hkg/ha, så er dyrkning af disse afgrøder de fleste ste-der konkurrencedygtige. På arealer, hvor man kan regne med at høste over 50 hkg korn pr. ha hvert år, skal man ikke plante pil og poppel, med mindre der er andre grunde til det end de økonomiske. Det kunne fx være jagtinteresser.Prisen på flis er stabil med en svag opadgående ten-dens. Dog ser det alligevel ud til, at det kan være svært at afsætte pileflis til fjernvarmeværkerne. Det skyldes især kvalitetskrav fra værkernes side, samt det forhold, at værkerne har kontrakter med skov-entreprenører, eller impor-terer flis fra udlandet.Derfor vil det nok være en god idé for de fleste avlere enten at sælge gennem en skoventreprenør eller igen-nem en dyrkerforening. Det vil endvidere være klogt at have aftalerne i orden, inden høsten starter.

8

www.hededanmark.dk

Projektet udføres for:

Plantning & Landskab

Fredericia og Kolding

v. formand Lars Frandsen

Plantning & Landskab Vejle

v. formand Jørn Møldrup

Infarm A/S

Infarm A/S

LEVERANDØR AF SPECIALISTVIDENOG TEKNOLOGI TIL LANDBRUGET

grobund �0

Vi har haft flere markfor-søg i hybridrug igen i år, ligesom vi har etableret nye forsøg i dette efterår til næste sæson. Det er stadig meget at lære om dyrkning af hybridrug, så for os har forsøgene stor værdi. I denne artikel bliver højde-punkterne fra årets forsøg gennemgået.

ETAbLEriNgS-TiDSPUNKTI et stort forsøg har vi undersøgt sådatoens og ud-sædsmængdens betydning for udbyttet, og her er der virkelig nogle store mer-udbytter at hente – eller udbyttetab, om man vil! Vi kan se af forsøgsresultatet, at der er et statistisk sik-kert lavere udbytte ved at så i midten af oktober frem-for at så først i september eller i midten af september.

Det stemmer godt over-ens med andre, lignende forsøg. I tabellen kan du se de forskellige etablerings-metoder samt tilhørende udbytter og merudbytter ibåde kroner og hkg. Hvis vi kigger isoleret på merindtjeningen i kr. pr. ha. i dette forsøg, hvor der sammenlignes med det la-veste udbytte, fremgår det, at der er bedst indtjening ved at så tidligt og kun så 1 unit pr. ha. Men der medfølger en vis risiko, da der tilsyneladende hur-tigt kommer et faldende udbytte ved 1 unit pr. ha, når såtidspunktet skydes til lidt senere.

Ud fra dette forsøg er det derfor tilrådeligt at så 1,25-1,75 unit pr. ha primo eller medio september.

SVAmPEbEKæmPELSE – EN USiKKEr iNVESTEriNgI vores svampeforsøg har vi testet 10 forskellige stra-tegier, hvor der er sprøjtet 1-3 gange i foråret med for-skellige midler. I det ube-handlede led blev der høstet 64,1 hkg pr. ha. Svampebe-kæmpelse har givet op til 7 hkg ekstra pr. ha. Det er ikke specielt imponerende, men det skal ses i lyset af, at smittetrykket i rug har været lavt i 2013. Samti-dig har kornprisen på rug

været langt nede i efteråret 2013, så der skal mange tønder korn til at betale for svampesprøjtningen. Overordnet kan vi se, at det har været en tvivlsom for-retning af svampesprøjte i denne mark i år. I de fleste led har det faktisk givet et lille økonomisk tab at svampesprøjte.

De to bedste løsninger, som lige akkurat givet et posi-tivt netto-merudbytte, har været følgende: 1) En to-delt sprøjtning

med 0,25 L/ha Folicur på fanebladet fulgt op af 0,25 L/ha Folicur + 0,2 L/ha Proline på akset.

HYBRIDRUG

TEKST

Marie UthPlanteavlskonsulentTlf. 76 60 23 88

Hvad lærte vi af rugforsøgene i 2013?

Resultater fra forsøg med forskellige såtidspunkter og udsædsmængder i hybridrug. Netto-merudbyttet er beregnet ud fra en kornpris på 105 kr. pr. hkg og en udsædspris på 480 kr. pr. unit. LSD-værdien er udtryk for den mindst mulige forskel på udbytterne, som stadig er en statistisk sikker forskel.

Led Sådato Udsæd Udbytte Brutto-merudb. Netto-merudb. Netto-merudb. (unit/ha) (hkg/ha) (hkg/ha) (kr/ha) (hkg/ha)

1 04-sep 1 75,1 19,2 2016 19,2

2 04-sep 1,75 72,3 16,4 1362 13,0

3 04-sep 2,5 72,7 16,8 1044 9,9

4 17-sep 1 64,9 9 945 9,0

5 17-sep 1,75 72,1 16,2 1341 12,8

6 17-sep 2,5 71,1 15,2 876 8,3

7 11-okt 1 55,9 0 0 0,0

8 11-okt 1,75 63,9 8 480 4,6

9 11-okt 2,5 68,6 12,7 613,5 5,8

LSD: �,�

grobund �1

2) En enkelt sprøjtning på fanebladet med 0,25 L/ha Aproach + 0,25 L/ha Prosaro (Aproach er et strobilurin ligesom Comet, og Prosaro er en blanding af Proline og Folicur).

De to løsninger, som har skuffet mest, er hhv. 2 gange 0,3 L/ha Folicur og 2 gange 0,3 L/ha Rubric. Her er der kun målt et merudbytte på 2-3 hkg pr. ha, og det har ikke været nok til at betale for behandlingerne.

SVærE VALgVi kan uddrage af dette forsøg, at det betaler sig at vælge de rigtige midler, og det er vigtigt at tage året og kornprisen i betragt-ning, når man vælger sin svampestrategi. Det er i sagens natur ikke nogen nem opgave. Det er svært at forudsige i maj, om kornprisen lige pludselig dykker til høst, eller om skoldplet eller brunrust pludselig spreder sig epi-demisk. Derfor er det som altid med svampe i korn sådan, at man må holde øje med udviklingen i vejr-

udsigter, registreringsnet og symptomer i marken.

Du kan se de detaljerede resultater af alle årets rugforsøg i artiklen ”Re-sultater fra rugforsøg i 2013” på www.jlbr.dk.

Vi SES i ForSøgET!I 2014 inviterer vi igen til rugdag. Forsøgene lig-ger i år ved Gørding, og rugdagen bliver holdt den 15. maj. Derudover vil vi præsentere nogle af for-søgene i forbindelse med sortsdemonstrationen den 19. juni.

LandboGruppen JYSK ApSJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 7660 2333

Vi i LandboGruppen Jysk ønsker alle vore kunder og samarbejdspartnere et godt nytår

Vigtige datoer�1. JANUArMindre vådområder og vand-huller - tilskud til etablering. Frist for at søge tilskud fra Naturstyrelsens lokale enheder. Det påhviler ejeren selv at indhente tilladelser til etableringen af vådområdet efter anden lovgivning. Til-ladelser skal være indhentet og gyldige inden indsendelse af ansøgningsskemaet.

1. FEbrUArUdyrkede landbrugsarealer i 2013 må jordbearbejdes og tilsås med en vårsået afgrøde.

Jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrø-der. Fra denne dato må der ske jordbearbejdning på alle jordtyper. Dog gælder særlige regler for kvægbrug med op til 2,3 DE/ha.

Fra denne dato må fodergræs nedpløjes. Dog gælder særlige regler for kvægbrug med op til 2,3 DE/ha.

Hvad lærte vi af rugforsøgene i 2013? Billede fra rug-dagen den 15. maj

2013, hvor forsøgene blev grundigt studeret og diskuteret

(Foto: Jens Nygård Olesen).

Erfaringerne fra kartoffelforsøgs- arbejdet i 2013 bringes i næste Grobund

grobund ��

Udover det store forsøg med majssorter ved Helle, demonstrationen med udbringning gylle til majs i vækstsæsonen og forsøg med efterafgrøder, ukrudt og frø størrelse ved Hejnsvig har Jysk Land-brugsrådgivning udført en lang række forsøg i Lands-forsøgsregi. Her bør nævnes forsøg med græssorter, udbringning af gylle til både kl. græs og majs, grubning af majs kort efter såning og øget proteinforsyning. I det føl-gende bliver resultaterne af vores egne forsøg omtalt.

SorTSForSøg i KL.græSSortsforsøget i græs blev lagt ud i efteråret 2012 og der er høstet på det i 2013. Udbytterne i sorterne va-rier meget i første brugsår. Størst variation var der i de middeltidlige sorter, hvor variationen er over 3 tons

tørstof, med sorten Bar-campo som den absolutte topscorer. I FE svarer det til 3.590. Hvem kan ikke bruge 3.590 FE mere i græsmar-kerne pr. ha? Det bliver spændende at følge den til næste år.

UDbriNgNiNg AF hUSDyr-gøDNiNg i KL. græSDer har været to forsøg med udbringningsteknik af kvæggylle i kl. græs. Den ene mark var en 1. årsmark, mens det andet forsøg er et toårigt forsøg, således at der ikke kun ses på 1. årsvirkningen af afgrødeskaderne ved fx nedfældningen af gyllen.De forskellige teknikker har været nedfældning og slangeudlægning med og uden syre samt kombina-tioner heraf. I 1. årsmarken opnåedes det højeste udbytte, hvor der blev nedfældet gylle til hvert slæt. Kløveren blev mindst påvirket, hvor kvæggyllen blev slangeud-lagt uden syre, mens den kraftigste påvirkning af kløveren var, hvor der var brugt syre til hvert slæt. Nedfældning uden gylle, men hvor der blev tildelt tilsvarende handelsgød-

ning, kostede ca. 500-600 FE/ha.I 2. årsmarken var det højeste udbytte, hvor der blev brugt forsuret kvæg-gylle, og her var kløveren ikke særligt påvirket af de forskellige behandlinger. Nedfældning af kvæggylle lå meget tæt på udbyttet ved forsuret gylle. Sidste år var der ikke sig-nifikans på udbyttet mel-lem de forskellige udbring-ningsteknikker.

øgET ForSyNiNg AF ProTEiN(Slætstrategi i rødkløver-græs)I forsøget er der brugt to forskellige græsblandinger (bl. 22 og 45), rødkløver med og uden engrapgræs samt lucerne.Der har ikke været forskel mellem de to forskellige blandinger med hensyn til udbytte og proteinprocent af tørstoffet, uanset om der har været taget fire eller fem slæt. Proteinprocenten steg med næsten 2 procent pr. kg tørstof, mens udbyt-tet faldt ca. 200 FE/ha ved at gå fra fire til fem slæt i græsblandingerne. Ren rødkløver gav samme udbytte som græsblandin-gerne, når der blev taget

fire slæt, men faldt med 1.000 FE, når der blev ta-get fem slæt. Proteinprocenten i ren rødløver var ca. 3 procent højere end græsblandin-gerne ved fire slæt. Højeste proteinprocent sås dog i lucerne, når der blev taget fire slæt. Ønskes der en højere proteinprocent i kl. græs, kan det gøres ved at gå fra fire til fem slæt, eller ved at dyrke ren rødkløver eller lucerne med fem slæt.

KVæLSToF TiL mAJS i VæKSTSæSoNENSom følge af sidste års problemer med misvækst i majsen på grund af dårlig udnyttelse af gyllen, blev der gennemført et forsøg med gylletildeling i majs. Tildelingen skete dels før såning og dels, da majsen havde 4-5 blade. Det blev sammenlignet med tildeling af handelsgødningskvæl-stof, også tilført i vækstsæ-sonen. Handelsgødningen blev tildelt i vækstsæsonen med en almindelig gød-ningsspreder. Derved kom der også gødningskorn ned i kræmmerhuset på majsen. Forsøgsledet med handels-gødningen i vækstsæsonen gav det laveste udbytte.

Forsøgsresultater for kvægfolk

TEKST Erik H. BjergmarkPlanteavlskonsulentTlf. 76 60 21 59

Forsøgene er lokalt blevet fulgt med stor interesse.

NY VIDEN

grobund ��

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Danfoss er det sikre valg i jordvarme. På www.jordvarme.danfoss.dk kan du regne ud, hvor meget du kan spare.

Med et Danfoss jordvarmeanlæg får du gratis energi fra jorden og sparer masser af penge på din varmeregning. Ja, mange sparer helt op til 50%, så mon ikke det var en god ide at fyre dit gamle fyr?

Du har en formue begravet i haven

I de to led, hvor det ene fik tildelt al gyllen i foråret, og det andet, hvor gyllen blev slangeudlagt ca. 1. april og ca. 1. juni med 50% hver gang – med og uden syre – blev der opnået næsten samme resultat.

Der var et led, som gav et højere udbytte end de øv-rige, og det var grubning 5-10 dage efter såning. Merudbyttet var ca. 1.000 FE/ha. Grubningen blev også vist i vores demon-stration i juni, hvilket er et

meget sent tidpunkt. Her kunne vi dog ikke se nogen forskel mellem grubbet og ikke grubbet majs.I almindelige år vil der ikke være nogen forskel på, om majsen får al gyllen tildelt i foråret eller delt

med halvdelen før såning og den anden halvdel i juni. Det sidste kan dog give en øget sikkerhed for næringsstofforsyningen af majsen i meget nedbørsrige år.

Medicinhåndteringskursus

- med undervisning og praktiske øvelser

Program: 08.00 – 10.00 Generel lovgivning 10.00 – 11.00 Medicin: Hvad er der i sprøjten? 11.00 – 12.00 Sygdomme: Kort om almindelige sygdomme 12.00 – 13.00 Frokost 13.00 – 16.00 Praktiske øvelser Se detaljeret program på www.jlbr.dk Pris 1.300 kr. Kontakt Kira Langkjer - tlf. 7660 2191 eller klj@jlbr.dk, hvis der er spørgsmål eller andet i forbindelse med kurset.

Tilmelding senest den 24. januar 2014 - tlf. 76 60 21 00.

Onsdag den 29. januar 2014 kl. 8.00 – 16.00 Majsmarken 1, 7190 Billund

Undervisning og øvelser v/dyrlægerne Jessie Kristoffersen og Lise Lotte Koldsø Pedersen, Vet-team

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Telefon 76 60 21 00 Telefax 76 60 21 01

info@jlbr.dk

Majsmarken 1 7190 Billund Telefon 76 60 21 00 Telefax 76 60 23 01

www.jlbr.dk

Se detaljeret program på jlbr.dkPris 1.300 kr.

Kontakt Kira Langkjer, tlf. 76 60 21 91 eller klj@jlbr.dk, hvis der er spørgsmål i forbindelse med kurset.

Tilmelding senest den 24. januar på tlf. 76 60 21 00

Grubning af majsen i juni så voldsomt ud, for grubning i 30 centimeters

dybde løftede ligefrem planterne. Men afgrøden tålte fint behandlingen.

grobund ��

Når man udvider sin eksi-sterende ensilageplads eller bygger en ny, skal man sikre sig, at pladsen er tæt med tætte sider og bund, og at der er god holdbarhed og styrke.Vi anbefaler, at en profes-sionel ingeniør fører tilsyn under opførsel, således at du som landmand sikrer, at du ikke ved fremtidig brug oplever revner eller utæt-heder.Når ensilagepladsen er færdigbygget afholdes afleveringsforretning, hvor ensilagepladsen gennem-gås for evt. mangler. I givet fald tilbageholdes et beløb, således at mangler kan ud-bedres uden ekstra omkost-ninger for landmanden.

SiLoELEmENTErNEVælg en løsning, som sik-rer, at siloelementerne står godt fast og er tætte!Elementerne samles med fer og not og fuges med syrefast PVC-fugemasse. Sørg for i kontrakten med håndværker, at der holdes penge tilbage, indtil ensila-gepladsen har været fyldt op, og det kan konstateres, at fugerne er tætte.Der må ikke forekomme revner eller utætte fuger. Saft fra disse pladser må ikke få adgang til grund-vandet. Det er omfattet af reglerne om krydsoverens-stemmelse, hvis der findes revner eller løse fuger på ensilage- eller møddings-pladser. Der er lige nu flere aktuelle tilfælde på, at disse regler bliver kontrolleret.En særlig udfordring er L-elementer, der er sat direkte på hårdt stampet stabilgrus uden fundament. Når disse siloer har været fyldt et par gange med ensilage, kan der forekomme sætninger og mindre revnedannelser i elementsamlinger. Glid-

ning af støttevægge skal forventes, hvis der ikke er etableret egnet trækforbin-delse under belægning, og elementerne begynder at give sig i forhold til hin-anden og fugerne bliver utætte. Denne løsning er prisbillig, men den gør det næsten umuligt at have en tæt silo. Denne type siloer kræver ekstra opmærksom-hed.

AFLøb i bEggE ENDEr!Det er landmandens ansvar, at der ikke sker forure-ning. Det betyder, at der

ikke må komme ensila-gesaft ud i jorden. For at sikre dette, anbefales det, at der laves afløb i begge ender, når der er tale om siloer uden gavl.I dag bliver der stadig godkendt siloanlæg kun med afløb i den ene ende. Igen en tilsyneladende prisbillig løsning, men hvis der konstateres en forure-ning, er det belagt med krydsoverensstemmelse og dermed træk i støtten. Så billigt er godt, men ikke altid bedst.

Billigste løsning er ofte dyrest

TEKST

Hans Jørn AndresenByggerådgiver ogPeter HegelundChef for Jysk Kvæg

ENSILAGEPLADSEN

Næste gang pladsen er tom, så gå den igennem for revner og løse fu-ger og få dem udbedret. Ellers kan det koste mindst 3% af landbrugs-støtten.

Siloelementer bør understøttes af støbt beton på begge sider af foden. Fuger imellem elemen-ter skal være tætte!

Plantegning af anbefalet siloanlæg med afløb i begge ender.

Økologisk udsæd er dyr i indkøb, og derfor er det fristende at producere den selv. Et mistet udbytte pga. lav spireevne, tusindkornsvægt, frøbårne syg-domme samt spredning af ukrudtsfrø er dog en risiko, du skal forholde dig til, og derfor skal du overholde spillereglerne ved fremavlen. Kører det opti-malt, kan du selv fremstille såsæd, der er lige så god som den, du kan købe, og betydeligt billigere.

Økologisk udsæd – det er dyrt!Skal du lave udsæden selv?

Sådan får du en sund avl3Planlæg i god tid,

så du kan få fat i de rigtige sorter

3Vælg dyrkningssikre marker med mini-male problemer med ukrudt

3Undgå for høj ud-sædsmængde: Maks. 350 planter pr. m2 i vårbyg

Ved høst:Kernerne må ikke beska-diges, men kornet skal tærskes så rent som muligt. Foragre, skel og andre ukurante områder skæres fra

Efter høst: Tjek kernestørrelsen og vurder behovet for rens-ning. Tørring skal ske ved lave temperaturer, under 60 C

inden såning: Tjek spireevnen og få evt. lavet en analyse

KErNESTørrELSEDu bør ikke gå på kom-promis med kernestørrel-sen. Landsforsøg i vårbyg viser, at det koster mindst 1,5 hkg pr. ha at så små kerner (under 2,5 mm brede) med en TKV på 35 g i forhold til store ker-ner med en TKV på 47 g.

SPirEANALySEDu kan selv lave en spire-analyse ved at lægge 100

kerner på et stykke køk-kenrulle, som du holder fugtigt. Gennemfør analy-sen ved almindelig stue-temperatur. Efter 3-4 dage kan du se, hvor mange kerner, der er begyndt at spire. Du bør ikke bruge kornet til udsæd, hvis spi-reevnen er under 90%. Det er vigtigt, at økologisk såsæd kommer hurtigt ud af starthullerne for at kon-kurrere med ukrudtet.

bEJSEbEhoVSANALySE, SELV om DU iKKE må bEJDSESåsæden skal være sund. Hvis du er i tvivl, kan du få lavet en bejdsebe-hovsanalyse. Hvis der er bejdsebehov, skal du ikke bruge kornet til udsæd.På Landbrugsinfo kan du finde en oversigt over vejledende grænser for bejdsebehov samt laborato-rier, der udfører analyser.

Vær opmærksom

på, atTjekke, om du skal betale

forædlingsafgift på www.sortsejere.dk.

Egen udsæd må kun produceres af sorter, som

du kan dokumentere er avlet på din egen

ejendom.

Hvad kan der spares – et eksempel:Indkøbt certificeret såsæd: 4,60 kr. pr. kgVærdi af eget korn: 1,80 kr. pr. kgForædlerafgift: 0,35 kr. pr. kgUdsædsmængde: 170 kg/ha

Du vil i dette eksempel opnå en bruttofortjeneste på godt 400 kr. pr. ha ved at bruge dit eget korn til udsæd.

SåSæDgrobund ��

TEKST Anne EriksenØkologikonsulentTlf. 76 60 23 68

En kerne kan kun spire én gang – under fugtige vejrforhold kan det ske allerede i akset. Foto: Erik Skov Nielsen, VFL.

grobund ��

LandSyd I/SPraktiserende landinspektørerdin lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88

Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44

Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44

Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dkLandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

Jysk Landbrugsrådgivning præsenterer en nyskabelse for deltidslandmændEt klubnetværk med emne-fokus på energibesparelser og udvikling af naturen på deltidsbedriften.Deltag i det nye klubnet-værk – det starter i foråret og løber i to år. Igennem det toårige forløb bliver der besøg på bedrif-ter, som er forskellige ste-der i processen med energi- og naturtiltag. Det bliver altså en hel føljeton, hvor vi bliver klogere fra gang til gang. Glæd dig!

hVAD Er ET KLUbNETVærK?Klubnetværket er centreret omkring et medlemskab i en klub med et fast, fag-ligt emneområde. I den her klub er emnerne som nævnt energibesparelser og udvikling af naturen.Klubnetværket giver adgang til en større gruppe af ”ligesindede” deltidslandmænd. Der er tilknyttet en fast faglig rådgiver, som er tovholder for netværket. Han sikrer faglighed og struktur i netværketDet enkelte medlem delta-ger i klubben efter egne behov og ambitioner, og i klubben er der mulighed for at medtage ægtefælle og børn til fælles oplevelser med deltidslandbruget.Fast pris: Én årlig betaling på 350 kr. pr. år for et med-lemskab i klubben.

hVorFor mELDE Sig iND i DETTE KLUbNETVærK?Du udbygger din faglighed inden for energibesparelse

og naturudvik-ling og får inspiration, input og staldtips til at komme fra tanke til hand-ling på DIN ejendom.Du skaber nye relationer til deltidslandmænd eller fagfolk med interesse i og kendskab til energibespa-relse og naturudvikling – på bedriftsbesøgene del-tager bl.a. en energikonsu-lent og en ejendomsmægler.Du lærer at tænke forret-ning på energi- og natur-tiltag.Du får oplevelser gennem tre idérige besøgsværter og spændende arrangementer.

DET STArTEr i mAJFørste besøg er på plads – vi besøger en ejendom, hvor der er udarbejdet en naturplan. Vi skal høre om, hvad ejeren lægger vægt på, og vi skal høre om vildtstriber. Stuehuset bliver energitjekket og foto-graferet med varmefølsomt kamera. Hvad kan vi få ud af det? Der kommer tørre tal på bordet, både fra en ener-gikonsulent og fra en ejendomsmægler. Begge vil værdisætte effekten af energibesparelser og natur-tiltag.Det andet besøg (juni) vil være på en bedrift med fo-kus på energibesparelser. Tredje besøg i september er deltagerne i Klubnetværket med til at bestemme.

hVorDAN KommEr DU mED?Tilmeld dig til receptioner-ne allerede nu på tlf. 76 60 21 00 eller på info@jlbr.dk.

Klubnetværk for deltidslandmænd

TEKST Henning SørensenTovholder for klubnetværketTlf. 76 60 23 69

ENERGI- OG NATURTILTAG

Meld dig ind i ny faglig klub

grobund ��

Der er ganske mange mennesker, som træffer bestemmelser om særeje og båndlæggelse i forbindelse med arv til deres børn. Det kan ske ved at oprette et testamente. Det er imidler-tid også muligt at træffe bestemmelser om særeje og/eller båndlæggelse, hvis du giver dit barn en gave.

hVorNår SKAL DEr bETALES gAVEAFgiFT?Du har årligt lov til at give dine nære slægtninge (såsom børn og børnebørn) en gave på op til ca. 59.000 kroner, uden der skal beta-les afgift af gaven. Gaver udover dette beløb skal der betale 15% af i gaveafgift, når det drejer sig om nære slægtninge.Hvis der er tale om fjernere slægtninge, skal der betales 36,25% i gaveafgift. Hører man hverken til de nære eller fjernere slægtninge, skal der betales almindelig indkomstskat af en gave. Se nærmere i faktaboksen omkring størrelsen af de afgiftsfrie gaver, definitio-ner vedrørende slægtninge m.v.

gAVEbrEVDer er ikke nogen form-krav til gaver, og du behø-ver derfor ikke at oprette et dokument, hver gang

du giver dit barn en gave. Hvis du vil træffe bestem-melser om særeje eller båndlæggelse af gaven, er det imidlertid en rigtig god idé at lave et gavebrev. Heri kan du fastsætte vilkårene for gaven.

SærEJEDu kan i gavebrevet be-stemme, at gaven skal være særeje for dit barn. Hvis du fx i gavebrevet bestem-mer, at gaven skal være dit barns særeje, betyder det, at barnet ikke skal aflevere halvdelen af gaven til sin (tidligere) ægtefælle, hvis barnet bliver skilt. Det kræver dog, at man kan ”finde” gaven hos dit barn – dit barn bør derfor holde gaven adskilt fra sin øvrige formue, for at særejet skal have nogen virkning.Hvis du har bestemt, at ga-ven også skal være særeje i dødsfaldssituationen, får særejet betydning, hvis dit barn dør som den første i sit ægteskab, og barnet selv har børn (dine børnebørn). I så fald vil særejet typisk betyde, at dine børnebørn arver en større del af ga-ven, end de ellers ville have arvet, mens en tilsvarende

mindre del af gaven går til dit svigerbarn.

båNDLæggELSEDu kan i gavebrevet bestemme, at gaven skal båndlægges, så dit barn ikke frit kan råde over den, og barnets kreditorer ikke kan foretage udlæg i gaven. Du kan i den forbin-delse bestemme nærmere, hvordan gaven skal forval-tes – herunder fx hvilken bank, gaven skal sættes ind i, hvem der skal admini-strere beløbet, og på hvilke betingelser dit barn kan få gaven frigivet – helt eller delvis. Båndlæggelsen kan gøres livsvarig for dit barn, eller du kan bestemme, at gaven skal frigives, når dit barn opnår en bestemt alder, eller der indtræffer en bestemt begivenhed i barnets liv.Hvis du ikke har truffet nærmere bestemmelser om forvaltningen af den bånd-lagte gave, vil reglerne for båndlagt arv blive anvendt. Gaven vil i så fald blive administreret af Civilstyrel-sen og vil blive indsat i en forvaltningsafdeling i en bank – medmindre Civilsty-relsen bestemmer, at barnet

kan fritages for båndlæg-gelsen. Det vil ofte ske, hvis gaven er under 100.000 kr., og dit barn ikke allerede har midler i en forvalt-ningsafdeling i forvejen.

Sikring af gaver til dine børn

TEKST

Mette HansenTELLUS AdvokaterTlf. 76 60 23 40

FAKTA

I 2014 er det afgiftsfrie grundbe-løb for gaver til nærtbeslægtede på 59.800 kr., for svigerbørn er det på 20.900 kr.

Nærtbeslægtede er defineret som børn, stedbørn og børn af disse, for-ældre, afdøde børns eller stedbørns efterlevende ægtefælle samt perso-ner, der har haft fælles bopæl med ga-vegiver (fx samlever) i de sidste to år før modtagelsen af gaven og plejebørn i visse situationer.

Både nærtbeslægtede og svigerbørn skal betale 15% i gaveafgift, men det afgiftsfrie grundbeløb er altså af for-skellig størrelse.

Stedforældre og bedsteforældre har samme bundfradrag som de nært-beslægtede, men har derudover en gaveafgift på 36,25%.

Gaver mellem ægtefæller er afgifts-frie, men vær opmærksom på, at større gaver kun gyldigt kan gives, hvis ægtefællerne samtidig opretter en gaveægtepagt.

GAVEAFGIFT

Meld dig ind i ny faglig klub

grobund ��

2013 blev et fantastisk år, målt på de økonomiske resultater. Ved årets start så vi tilbage på et år med skindpriser på godt 500 kr. og vovede næsten ikke at tro, at det kunne blive bed-re. Virkeligheden overgik fantasien med gns. priser på over 600 kr. i 2013. De gode priser betyder, at pro-duktionen på verdensplan stiger voldsomt. Branchen vurderer selv, at stigningen det seneste år er på 25%. I skrivende stund kendes priserne ikke på decem-berauktionen, men KF signalerer, at en justering af prisen må forventes. Det er de fleste minkavlere godt rustet til, og bevidstheden om at være verdens førende på avl og kvalitet giver tro på fremtiden.Den gode indtjening giver anledning til på møderne at sætte fokus på to områder - skat og overskudslikviditet. God indtjening giver store skatter. Det har de fleste det godt med, men skatte-

betalingen skal naturligvis minimeres indenfor gæl-dende rammer, og det giver ofte betydelige udskudte skatter. De kan imidlertid blive guld værd til finansie-ring i generationsskifte til familie eller nære med-arbejdere og derved gøre en handel mulig. Hør på møderne, hvordan det bedst planlægges. Mange investorer bejler efter overskudslikviditeten, som er vokset på indlåns-kontiene de senere år. Finansrådgiver giver tips til at sortere og udvælge blandt løfterne om ”guld og grønne skove”.

LoKALT PELScENTErSydvestjysk Pelscenter i Varde så dagens lys i 2013. Et spændende projekt, hvor minkavlere har omsat idé til virkelighed på meget kort tid. Formand og drifts-leder fortæller, hvordan de er kommet fra start, og hvilke muligheder de ser i projektet.

Minkerhvervet oplever, som det øvrige landbrugser-hverv, mange restriktioner, men der er p.t. politisk vilje og forståelse for erhvervet. Det er ingen selvfølge. I Holland er mink under af-vikling, og der er politiske kræfter i Europa, som har

samme dagsorden. Næstfor-mand i Miljøudvalget, MF Anni Matthiesen (V) har gjort sig tanker om mink- erhvervets fremtid i Dan-mark. På begge møder runder hun aftenen af med sit politiske indlæg.

Minkmøde med politisk vinkelJysk Minkteam sætter nyt fokus på mink ved to møder i Esbjerg og Billund. Her kan både avler og medarbejder hente inspiration og høre om de politiske med- og modvinde, der blæser omkring erhvervet.

FOKUS På MINK

møDE

De to møder afholdes 13, januar i Esbjerg og 14. januar i Billund. Tag ægtefælle/kæreste/medar-bejder med. Tilmelding nødven-dig. Se program side 30.

Anni Matthiesen (V) giver en politisk analyse af minkerhvervets frem-tid i Danmark.

grobund ��

PersonalenytTil understøt-telse af Jysk Landbrugs-rådgivnings vækststrategi,

er Bjørn Asmussen (45 år) blevet udnævnt til salgs-chef pr. 1. januar 2014.Bjørns opgave bliver at koordinere de udadvendte aktiviteter i salgsarbejdet med at kontakte og tiltræk-ke nye kunder og opgaver til virksomheden.Han har en fortid som salgsdirektør i det da-værende Korn-og Foder-stofkompagniet (KFK) og salgschef i Hedegaard Agro. De seneste fire år har Bjørn Asmussen ar-bejdet som Råvarerådgiver i JL Finans & Råvarer, hvilket han fortsætter med sammen med de nye opgaver.

Ny revisorRegistreret revisor, Alex Duus, 49 år, til-trådte 1. januar som revisor i

Jysk Regnskab i Esbjerg, hvor han rådgiver kunder om økonomi, herunder skat og moms. Alex Duus har 25 års erfaring fra en lignende stilling hos Landbrugsrådgivning Syd i Varde.

Egen grafikerJysk Land-brugsrådgiv-ning har ansat en grafiker til løsning af et

voksende antal grafiske op-gaver i virksomheden. Det er den 34-årige Heidi Toft Hönger, der i en længere periode som ekstern sam-arbejdspartner blandt an-det har layoutet Grobund.

Fra 1. januar tilknyttes hun Jysk Landbrugsråd-givnings informationsaf-deling.

Lene Eriksen, 46 år, er med virkning fra 1. december 2013 tilbage som

miljørådgiver i Jysk Miljø i Esbjerg. Lene Eriksen er kendt af de fleste, da hun tidligere har været ansat i en tilsvarende stilling.

Lederskifte i TELLUS

I TELLUS Ad-vokater skete der 1. januar et lederskifte, idet advokat Jacob

Carl, der hidtil har ledet den nu nedlagte ejendoms-afdeling i Jysk Landbrugs-rådgivning, har overtaget ledelsen af advokatfirmaet.

Ellen Marie Sørensen, der hidtil har været chef for advokatfor-

retningen, er nu souschef i TELLUS Advokater. Ejen-domsafdelingens opgaver varetages nu af Land-boGruppen og TELLUS Advokater.

Økologikon-sulent Søren Lykke Jensen, 56 år, er fra 1. december ansat

i Jysk Økologi. Søren har mange års erfaring inden for økologi, hvor han har rådgivet økologer både på markbrug og med kvæg-produktion. Søren Lykke Jensen kommer fra en stil-ling i LMO (tidligere LRØ).

Tino Skals Jacobsen, 18 år, er ansat som IT-suppor-terlærling i Jysk IT.

PERSONALENYT

møDE

Det er grundejerens for-pligtelse at holde hegn mod offentlige arealer samt arealer mod private fælles-veje forsvarligt klippede. Dertil kommer, at Vejlovens §103 stk. 2 og privatvejslo-ven §47 giver vejmyndig-heden hjemmel til at fjerne, nedskære, opstamme eller studse træer og buske på, over og i vejarealet, på eje-rens bekostning, såfremt varsel af påbud efterfulgt af påbud (Forvaltningslo-ven §19), ikke er efterkom-met inden for en fastsat frist.Flere steder i kommunerne er der konstateret proble-mer med, at træer og buske vokser ind over kørebaner,

rabatter, fortove og stier, til gene for færdselen.Og det er altså ejere af ejendomme med beplant-

ning ud til offentlige eller private fællesveje, der skal foretage fornøden beskæ-ring, således at færdsels-

arealerne friholdes som vist på skitsen.

Klipning af levende hegn langs veje

KALENDERgrobund �0

Fokus på minkMandag den 13. januar kl. 18.00

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø ellerTirsdag den 14. januar kl. 18.00Majsmarken 1, 7190 Billund

Dette tilbud retter sig til alle pelsdyravlere, som ønsker at blive opdateret på en række nøgleområder inden for minkproduktio-nen. De to aftenmøder har samme pro-gram, så vælg om du vil deltage i Esbjerg eller Billund. Begge møder starter med middag kl. 18.00.

Program: Aktuelt skattenyt – med fokus på successionv/ skattekonsulent Niels Aksel Dalgas, Jysk RegnskabAktuelt fra miljøfrontenv/ miljørådgiver Birgitte Andersen, Jysk Mark & Miljø.Plus på kontoen – hvordan håndteres den positive udfordringFå tips til at sortere og udvælge blandt de mange ”invest”-tilbudv/ direktør og finansrådgiver Per Sveistrup, Jysk Finans & RåvarerSydvestjysk Pelscenter, Varde – fra idé til virkelighedv/ formanden Svend Pedersen, Outrup driftsleder Flemming Lund, Sydvestjysk Pelscenter

Fremtidens minkproduk-tion i DK – som en politi-ker ser detv/ MF Anni Matthiesen (V), næstformand i Folke- tingets Miljøudvalg

Tilmelding senest onsdag den 8. januar på tlf. 76 60 21 00.Pris: 300 kr. inkl. spisning.

Arrangør: Jysk Minkteam

TemaaFTen om omlægning samT økologidaTing! Onsdag den 22. januar

kl. 19.00-21.00Majsmarken 1, 7190 BillundEr du lun på økologien, men stadig i tvivl? Hør om mulighederne og få et lyntjek base-ret på ejendommens forudsætninger. Gratis deltagelse inkl. let forplejningTilmelding senest to dage før på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk

Arrangør: Jysk Økologi

succes med udenlandske medarbejdere

Torsdag den 23. januar kl. 19-00-21.30 Majsmarken 1, 7190 BillundDenne aften er for arbejdsgivere med uden-landsk arbejdskraft. Der sættes fokus på, hvordan der opnås succes med udenland-ske medarbejdere mht. kulturforskelle, faglighed, forventninger, sprog, kommuni-kation osv.Agrojob Danmark og Jysk Landbrugsråd-givning vil også denne aften præsentere et nyt samarbejde, og hvilke tilbud der udbydes. Udenlandske medarbejdere har

mulighed for at være med i erfa-grupper med fokus på hhv. kvæg og svin samt at erhverve sig det lovpligtige medicinhåndte-ringskursus.

Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning og Agrojob Danmark

inFormaTionsmøde om selskaber

Mandag den 27. januar kl. 12.30-15.15Majsmarken 1, 7190 Billund Selskabsgruppen i Jysk Landbrugsråd-givning inviterer til informationsmøde om selskaber.

Infomødet er noget for dig, hvis du:

l Overvejer at etablere selskab i din virksomhed men ikke ved, om det er det rigtige, og hvordan du kommer videre med beslutningen.

l Ønsker en virksomhedsform, der er egnet til medinvestorer.

l Allerede har selskaber (fx ApS eller A/S) og overvejer at lave omstruktureringer, generationsskifte mv. skattefrit.

l Vil have viden om, hvordan du investe-rer gennem et holdingselskab.

>>

Tirsdag den ��. januar · majsmarken 1, �1�0 billund

Sidste år var temaet, hvordan vi behandler jorden, og i naturlig forlængelse heraf har vi valgt sædskifte som tema i 2014. Se også side 6-7 i dette blad.Mange udfordringer i moderne planteproduktion inden for salgsafgrøder, grovfoder og kartofler kunne løses ved at sikre et sundt sædskifte.

Vi støder fx oftere og oftere på ukrudts-, sygdoms- og resistensproblemer. Om formiddagen vil der være et fælles spor omkring hovedtemaet og en efterfølgende op-splitning på salgsafgrøder, grovfoder og kartofler, hvor der bliver gået i dybden med såvel sædskifte og andre aktuelle emner. Der afsluttes med et fællesforløb, hvor der bl.a. bliver givet en markedsorientering.

Det er også på Jysk Plantedag, at Jysk Landbrugsrådgivnings nye praktiske planteavls-app præsenteres.

Tilmelding på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk senest mandag den 27. januar kl 10.00.Pris 375 kr./deltager.

Arrangør: Jysk Mark

jysk planTedag

PRÆSENTERES PÅ JYSK PLANTEDAG

Der er så meget man ikke må!Må man jordbehandle efter majshøst?Se let og hurtigt hvad du må og hvornår i vores nye app! Her er alle nødvendige svar samlet ét sted.Og så er det appsolut gratis!

KALENDER grobund �1

To faglige indlægIndlæg ved skattekonsu-lent Christian Homilius fra skatteafdelingen på Videncentret for Land-brug. Christian har tidligere været ansat i Skatteministeriet og har mangeårig undervisning-serfaring fra en stilling

som ekstern lektor ved Aarhus Universitet/ASB.Indlæg om investering gennem holdingsel-skaber ved finansrådgiver Per Sveistrup.

Tilmelding senest onsdag den 22. januar på tlf.76 60 21 00 eller info@jlbr.dk.Arrangementet er gratis.

Arrangør: Selskabsgruppen i Jysk Land-brugsrådgivning

TemaaFTen om omlægning samT økologidaTing!

Torsdag den 30. januar kl. 19.00-21.00John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØEr du lun på økologien, men stadig i tvivl? Hør om mulighederne og få et lyntjek base-ret på ejendommens forudsætninger. Gratis deltagelse inkl. let forplejningTilmelding senest to dage før på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk

Arrangør: Jysk Økologi

årsmøde i kvæg- nøglen 2013

Torsdag den 20. marts kl. 19.30 Majsmarken 1, 7190 Billund

Vi sætter produktionsøkonomien i kvægbru-get under lup. Nærmere program følger.

Arrangør: Jysk Økologi og Jysk Kvæg

Sydvestjysk Landboforenings Seniorklub

Nytårskur �01�Torsdag, den 9. januar kl. 13.30 på Kjærgård LandbrugsskoleNytårskuren 2014 afholdes som altid på Kjærgård Landbrugsskole Vi starter med at ønske hinanden godt nytår med et glas champagne, og senere kommer Egon Lorentzen, som er forhenvæ-rende borgmester i Bramming Kommune i perioden 1978-2002, som taler. Der afslut-tes med kaffebord.Pris: 75 kr. pr. deltager.Der er ingen tilmelding.

generalforsamlingTorsdag, den 27. februarkl. 19.30 på Kjærgård LandbrugsskoleSeniorklubben afholder den årlige gene-ralforsamling. Efter kaffen fortæller Elin Forum om livet som sygeplejerske på et hospice. Foreningen er vært ved kaffen denne aften.Der er ingen tilmelding.

Varde Landboforenings Seniorklub

rejsetilbud i �01�Tirsdag den 14. januar kl. 14.00, Hotel Varde Thomas Berntsen, der selv har boet i Ungarn, kommer og fortæller om turen til Ungarn i september 2014.Hør også om en 4-dages tur til Lolland med De grå Busser fra den 16. juni til den 20. juni. Desuden præsenteres de to éndags-ture, der er på programmet. Pris for kaffe 70 kr.

Fra rwanda i Afrika til Sig Onsdag den 29. januar kl. 19.00, Hotel VardeSygeplejerske Peruth Pedersen, der er født i Rwanda, fortæller om livet som flygtning i Afrika, og hvorfra hun som ung kom til Sig, hvor hun er blevet en del af landsby-samfundet. Pris for kaffe 70 kr.

årsmødeOnsdag den 19. februar kl. 14.00Årsmøde hos Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, Esbjerg.Dagsorden ifølge vedtægterne.På valg er: Ester og Vagn Pedersen Ruth og Carl Madsen

Efter årsmødet kommer Lilli Snekmose og Torben Worsøe og fortæller om seks ugers rejse i British Columbia i Canada.

Brørup Landboforenings Seniorklub

grundtvigs dannelsesidealer Onsdag den 15. januar kl. 14.00Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 BrørupForedrag v/forstander for Askov Højskole, Jørgen Kløve.Er Grundtvigs dannelsesidealer på vej ud af det danske uddannelsessystem – herunder folkehøjskolen?Grundtvigs tanker om oplysning, dannelse og undervisning har sat dybe spor i Dan-mark. På højskolerne i Rødding og Askov m.fl., ja langt ind i det danske uddannelses-system har hans tanker gjort sig gældende. Så langt, at man i dag diskuterer, om skolen presser de unge for lidt i forhold til, hvad den internationale konkurrence kræver i dag.

Kan ”Verdens lykkeligste folk” undvære kristendommen?Onsdag den 19. februar kl. 14.00Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 BrørupForedag v/biskop Elisabeth Dons Christen-sen, Ribe, der giver sit bud på, om lykkefø-lelsen/selvtilfredsheden hos mennesker kan resultere i en mindre interesse for kristen-dommen og dermed også for Folkekirken.Folkekirken er ikke i krise, men der mær-kes en vis ligegyldighed for kirken i form at et lavt antal kirkegængere og flere og flere udmeldinger af Folkekirken - måske på grund af stigende kirkeskat. Med deraf følgende nedlæggelser af kirker osv.

oplevelsesrejse til Sicilieni perioden den 28/9 til 5/10Med fly fra Billund til Trapani på Vestsicili-en. På en rundtur i bus på hele Sicilien besø-ger vi bl. a. Palermo og Monreale, vulkanen Etna og Siracusa.Der er maks. 45 pladser, som fordeles efter først til mølle princippet. Program og yderligere oplysninger samt tilmelding og bestilling af forsædepladser under busturen: Henvendelse til Henning T. Vejrup 75 38 17 45 eller 61 15 17 45.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

ForedragMandag den 20. januar kl.19.00Majsmarken 1, 7190 BillundProvst Anders Bonde, Hadsten, kalder sit foredrag/causeri ”Når bonden lægger sele-tøjet, ta´r konen bukserne på. Han giver et muntert indblik i humor for mennesker, der er nået til en af de ”ældste” klasser i ”Livets skole”. Landbokulturen er hans in-spirationskilde, og her er der tradition for at tillægge livserfaringen stor betydning.

bowling på Lyngbowl Mandag den 17. februar kl. 10.45Søndre Boulevard 31, Grindsted. Kl. 13.00 afsluttes der med spisning.Bowling og spisning 115 kr. Spisning alene 85 kr. Tilmelding til Else Horsted Iversen senest den 14. februar på tlf.75321367 eller 21346567

?grobund ��grobund

��

grobund

��

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

Til Jordbrugere?grobund 32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

På Regnskabskontoret har vi et meget skævt arbejdsår, hvor ca. 70% af arbejdet lig-ger i 1. halvår, hvilket udløser en del overarbejde og dermed ekstra omkostninger. Det vil vi gerne ændre med din hjælp.Derfor forbereder vi allerede nu den kommende sæson med en række tiltag, som gør, at du kan få dit regnskab tidligere. Vi kan samtidig ud-jævne arbejdet bedre til fordel for både dig og vore medar-bejdere.Du kan bidrage ved at ind-sende dine bilag månedsvis resten af året, således at vi kan komme foran med bog-føringen og undgår at sidde med flere måneders bogføring i januar-februar – på overar-bejde.Vi ved godt, at en del allerede

indsender løbende, men nu appellerer vi altså til de sidste om at gøre det samme. Nogen holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, men det ikke tilfældet. Tværti-mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.For i øvrigt at fremme ar-bejdsgangen, tager vi også hul på opgørelsen af regnska-bet før jul. Det gælder blandt andet opgørelse af aktiehand-ler frem til fx 1. december, ligeledes opgørelse af ejen-domshandler og evt. andre investeringer, planlægning af revision og review af regnska-berne.Lav en konkret aftale med din revisorassistent, så vi kan få optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnska-ber.

Få dit regnskab tidligere

Peder FoldagerChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 70

TEKST

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32 17/10/11 12:53:59

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskov Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger JensenStatsaut. ejendomsmægler Statsaut. ejendomsmægler Landbrugsspecialist Sekretær Sekretær Sekretær (barsel)Cand. agro. Valuar

aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfj @landbogruppen.dk7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2143

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØMajsmarken 1, 7190 Billund

Går du med tanker om køb eller salg?– så få en uforpligtende snak med LandboGruppen

– et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!