Grobund nr 5 2014

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

05| 2014

Øl i arbejdstiden – ja tak! 10

Håndbog for enker 8

Sms advarer om kælvning 6

grobund 2 INDHOLDGROBUNDGrobund nr. 05 · 2014

Udgiver:Jysk Landbrugsrådgivning

Majsmarken 17190 BillundTlf. 76 60 21 00

John Tranums Vej 256705 Esbjerg ØTlf. 76 60 21 00

[email protected]

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 76 60 21 15 [email protected]: Marianne B. Rasmussen Tlf. 76 60 23 04 [email protected]: Lilli Snekmose

Næste Grobund: 10. oktoberOplag: 13.000 stk.Layout: Heidi T. HöngerTryk: Arco Grafisk A/S

jlbr.dk

Sms advarer om kælvning 6Slut med at gå forgæves i stalden

Håndbog for enker 8Gør op med tabu om dødsboer

Øl i arbejdstiden – ja tak! 10”Midtgård” redder smågrise med øl

Få tjek på kemirummet 14Vi rydder op for dig. Du sparer penge!

Undgå at miste 30% støtte 16Halmballemøder om de nye grønne krav

Foto: Lilli Snekmose

Høstvejret i år har været så godt, at man næsten må kni-be sig i armen. Men det ER virkelig sandt, at kornet var i hus allerede i begyndelsen af august. Ingen, jeg har talt med, heller ikke ældre land-mænd, har nogensinde ople-vet, at mejetærskerne er kørt i garage så tidligt som i år. Sådan en sommer er det fan-tastisk at være landmand, og det har været skønt at se en masse smil og glade ansigter i markerne. Det er bare med at lagre alt det gode humør, for i vores erhverv er der udfordringer nok.For mig stivnede smilet den 1. august, da jeg hørte om det overgreb, som dyreaktivister natten før udsatte Bent Jen-sen og hans høns, kyllinger og svin i Ølgod for. Som en de-

grobund 3FORMANDEN

Foto: Lilli Snekmose

battør skrev på facebook, så er gerningsmændene nogle større svin, end de grise, de lukkede ud, og de har mindre hjerne, end de kyllinger, de forsøgte at ”befri”. Aktionen havde karakter af groft hær-værk, og man tør slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis ilden havde fået fat et af de fem steder, hvor aktivister-ne satte ild på.Aktionen var helt igennem forfejlet. Den skete i dyrevel-færdens navn, men dyrene led overlast. Gruppen kalder sig Dyrenes Befrielses Front, men dyrevelfærdsforkæmpe-re over en bred kam har taget afstand fra aktionen. Formå-let var at bringe landbruget i miskredit, men den skabte tværtimod en sympatibølge, fordi folk kan se det helt uri-melige i aktionen.

At det skulle være drenge-streger er usandsynligt. Dertil var aktionen for velor-ganiseret og for omfattende, og den er desuden i tråd med andre lignende bølleagtige aktioner mod minkav-lere på samme egn. Det nye var, at dy-reaktivisterne slog ned på en æg- og svineproducent den-ne gang, og ingen husdyrproducent kan længere læne sig tilbage og føle sig sikker. Til gengæld er den interne solidaritet i erhvervet styrket. Det er naturligt, at folk uden for landbruget går op i, hvor-dan vilkårene er for dyrene i vores stalde. Men at begå hærværk i nattens mulm og mørke for at skabe debat om

emnet, det er ikke alene kujonagtigt og hamrende udemokratisk – det er direkte dumt! To andre begivenheder ka-stede senere på måneden sin

skygge ind over landmænd, der ellers gik og glædede sig over høsten.Først smækkede Putin græn-sebommen i for europæiske fødevarer. Handelsembargoen vil ramme en dansk fødeva-reeksport på 3,5 mia. kr., og det kan ikke undgå at komme

til at give et prisfald. Som et stort fødevareproducerende land med en kæmpeeksport bliver Danmark ramt hårdt. Vi kan kun trøste os med, at vi er vant til bevægelser i

markedet, og opgaven er nu – som fx under Muhammedkrisen – at finde nye markeder. Bittert er det, at rege-ringen næsten samti-dig besluttede at flytte 7% af landbrugsstøtten over til landdistrikts-støtte. Netop nu burde

regeringen være optaget af at sikre vores konkurren-ceevne og gøre landbruget robust, så vi kan tåle udsving på verdensmarkedet. I stedet valgte regeringen at stille os ringere end vores konkurren-ter i EU.

"Det er bare med at lagre alt det gode humør, for i vores erhverv er der

udfordringer nok."

Af Claus ChristensenFormand for Sydvestjysk Landboforening

Glæde over høsten

Per Vinther

Landboretkonsulent Tlf.: 76 60 21 19 [email protected]

Claus Christensen

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 [email protected]

Bjarne Larsen

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 [email protected]

Kommune skal reparere rørbrud

Varde Kommune har tabt en strid med en lodsejer om vedligeholdelsespligten for et rørlagt vandløb. Det drejer sig om en strækning på det of-fentlige vandløb, Skalle Bæk, som de senere år har været ramt af gentagne brud på rør-lægningen.Kommunen pålagde en lods-ejer at gennemføre en hel eller delvis omlægning af rørled-ningen, men det klagede han over til Natur- og Miljøklage-nævnet. Nu har nævnet givet klageren ret i, at kommunen selv skal udføre reparatio-nen. Beslutningen er taget på grundlag af, at lodsejeren kunne dokumentere, at Varde Kommune igennem en årræk-ke har forsømt vedligehol-delsen, og dermed indirekte været årsag til rørlægningens forfald.Der er næppe tvivl om, at Varde Kommune allerhelst så den rørlagte strækning åbnet, og derfor har været tilbage-holdende med at holde rør-lægningen funktionsduelig. Men afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet er en løftet pegefinger om, at kommunen

HAR pligten til at føre løbende tilsyn, fjerne tilsandinger og at oprense rense- og samle-brønde. Da dette ikke er sket i et tilstrækkeligt omfang, må Varde Kommune selv tage konsekvensen og reparere rørbruddet.

Let og smidigt at få vand i VejleVejle Kommune har imøde-kommet landbrugets ønske om større fleksibilitet, mindre bureaukrati og højere hastig-hed i sager om markvanding. Udgangspunktet er helt en-kelt at give den enkelte land-mand mulighed for at vande de afgrøder, der har behov for det.- Det ser godt ud, konstaterer en tilfreds Bjarne Larsen, for-mand for Jysk Landbrug. Vi håber, det kommer til at virke lige så godt, siger han.- Vi mener, vi har alle forud-sætninger for at være fleksi-ble, fordi der rent faktisk er grundvand til rådighed, siger afdelingsleder Keld Andersen fra Natur & Miljøudvalget i Vejle. Det er naturligvis en forudsætning, at der tages hensyn til natur-og miljøinte-resser.

For nylig fik en landmand et ønske om mere vand besvaret på tre dage. Det var klaret via en digital ansøgning og en opringning fra forvaltningen, der tog fem minutter. Når det er en nødsituation, er kommu-nen hurtig. Mens mange vil få glæde af den nye mere smidige praksis for tildeling af markvand, vil sandsynligvis endnu flere få gavn af kommunens beslut-ning om at tillade at pul-je flere boringer. Er det af miljøhensyn umuligt at få en øget tilladelse på en konkret boring, så kan vandmængden i stedet forøges på en anden boring. De fleste landmænd har i dag flere boringer, og det har derfor været et stort øn-ske fra landbruget at få denne ordning.

Fakta:• Som udgangspunkt tildeles

800 m3 pr. ha på sandblan-det lerjord og 1.000 m3 på sandjord.

• Der kan tildeles større mængder ud fra et doku-menteret behov.

• Den nye administrations-praksis evalueres senest om tre år.

Vandrådets anbefalinger

Efter en godt ledet møderække i Vandrådet for Vadehavet har rådet i enighed samlet sig om, at der skal opnås mest værdi for pengene. Det betyder, at man så vidt muligt ikke ind-drager agerjord, men starter med ekstensive græsarealer samt at der skal være faglige data på de vandløb, der iværk-sattes en indsats omkring.På to møder i juni/juli præ-senterede landboretskonsu-lent Per Vinther de indbudte vandløbsformænd fra området om den indsats for 82 mio. kr., der nu iværksættes i oplandet til Vadehavet.Vandløbsformændene skal nu foreslå, hvor hvilke virke-midler skal tages i brug. Det drejer sig fx om plantning af træer langs et vandløb, udlæg af gydegrus, lægning af ny bund eller etablering af et ok-kerbassin.

Samarbejde skal sætte tempo på sagsbehandling

Som lovet på en landbrugs-konference i Esbjerg i efter-

TEKST Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 [email protected]

I felten for medlemmerne

grobund 4POLITISK ARBEJDE

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landboforeningernes arbejde for lokalt at

påvirke ny lovgivning, myndighedernes admi-

nistrationspraksis og erhvervets generelle

rammevilkår.

grobund 5

året har fire kommuner nu i en hvidbog formuleret 10 anbefalinger til hurtigere sagsbehandlinger af miljø-godkendelse af husdyrbrug. De fire kommuner er Tønder, Esbjerg, Varde og Vejen. - Det er positivt, at kommu-nerne ser muligheder i land-bruget og samarbejder om at forbedre rammevilkårene for vores erhverv. Det kommer i sidste ende både landbru-get og kommunerne til gode, fordi bedre rammevilkår for landbruget skaber job i lokal-samfundene, siger formand for Sydvestjysk Landbofor-ening, Claus Christensen, og tilføjer:- Målet med hvidbogen er en kortere sagsbehandlingstid, og derfor er det nu vigtigt, at hver enkelt kommune rent faktisk implementerer præcis de anbefalinger, der kan føre til smidigere ekspedition i deres kommune.

Dialogmøde med Vejen KommuneUdpegning af værdifuld landbrugsjordNu er Vejen Kommune tæt på en politisk behandling af forvaltningens oplæg til udpegning af Særligt Vær-difuld Landbrugsjord På et dialogmøde med landbrugets repræsentanter tidligere i sommer slog Bjarne Larsen, formand for Jysk Landbrug, endnu et slag for, at der skal udpeges mere til landbrugs-jord end de 70% af kommu-nens areal, der fremgår af oplægget. Især er landbruget utilfreds med, at store områ-der med nuværende land-brugsarealer i omdrift ikke er medtaget, selvom der ikke er konkrete planer for, hvad de i stedet skal anvendes til.

Mere smidighedVejen Kommune har klart signaleret, at landbruget skal have gode muligheder for at udvikle sig i kommunen. Sammen med Jysk Landbrug er der derfor nu aftalt et mø-

de på chefniveau, hvor man vil gennemgå punkter, hvor kommunen efter Jysk Land-brugs opfattelse administre-rer hårdere end nødvendigt – og hårdere end nabokom-munerne.På dagsordenen er en hånd-fuld områder, eksempelvis kommunens krav om dyre el-besparende foranstaltninger, kommunens modvilje mod alternative løsninger i mil-jøgodkendelser samt fordy-rende krav om et betydeligt flydelag på gyllebeholdere efter endt udkørsel. Endelig er landbrugets repræsentan-ter utilfredse med, at Vejen Kommune ikke vil benytte sig af en vejledning i husdyr-godkendelsesbekendtgørel-sen, der giver mulighed for at betragte flytning af kalve internt på en ejendom som bagatelagtig.Af andre emner fra dialogmø-det kan nævnes spildevands-plan for det åbne land, pleje af offentlige arealer og admi-nistration af markvand. Næste dialogmøde foregår den 17. november. Bjarne Larsen og H.C. Gæmelke hø-rer gerne fra medlemmer, der har punkter, der bør tages op.

Gæs på Mandø

Sydvestjysk Landboforening har sendt Landbrug & Føde-varer et oplæg til ændring af regelgrundlaget for regule-ring af skadevoldende vildt på Mandø.På baggrund af lodsejer-nes ønske om at sikre øens afgrøder foreslås det, at man får lov til at regulere gæs på Mandø fra 1. september til 31. maj. De hidtidige sporadi-ske tilladelser til at skyde 10 gæs over en kort periode er utilstrækkelige. Landbrug & Fødevarer forsø-ger at skaffe politisk lydhør-hed, og intensiverer samtidig indsatsen for at skaffe en bedre kompensation end den gældende, hvis lodsejerne indgår i en fuglevenlig drift.

Umiddelbart lød det som et pressestunt med fokus på go-de ”photo opportunities”, da Dan Jørgensen brugte en del af sin sommerferie på at tage i praktik ude i det erhverv, han er minister for.Men Søren Søndergaard, Jysk Landbrugsrådgivnings formand, oplevede en ægte interesse fra Dan Jørgensens side.

- Han var med lige fra mor-genkaffen kl. 7, og til vi slut-tede med at læsse grise kl. 16, fortæller Søren Sønder-gaard.- Dyrevelfærden i svinepro-duktionen er et stort fokus-område for ham, og jeg tror, han fik en bedre forståelse for, at det også ligger os land-mænd stærkt på sinde.

Dan Jørgensen i kedeldragt

DYREAKTIVISTER – Efter at minkavlere i flere år har været udsat for at få lukket dyr ud, så gik det natten til 1. august ud over æg- og svineproducent Bent Jensen, Ølgod. Under et omfattende hærværk blev henved 9.000 høns og kyllinger lukket ud af burene og i svine-stalden blev søer, orner og smågrise lukket ud mellem hinanden. Der er udlovet en dusør for oplysninger, der kan føre til gernings-mændene.

grobund 6

Tænk, hvilken luksus! En sms fortæller, at nu bør du flytte koen i kælvningsboks. Når vandkalven senere går, plinger en ny sms ind. Ingen unødige kontrolbesøg i stalden – man venter roligt på besked via telefonen.Den luksus har Carsten Chri-stensen på ”Skovgården” haft siden 1. april. Ikke så tosset i en sommer med en masse VM-kampe, man nødigt vil gå glip af, lyder det med et smør-ret smil fra mælkeproducen-ten fra Næsbjerg.

De sidste næsten fem måne-der har han været fri for i tide og utide at gå i stalden for lige at tjekke for tegn på kælvning. Han har med ro i sjælen kunnet vente, til der kom en sms.

KÆLVNINGS-DETEKTORSystemet hedder Vel’Pho-ne, er fransk og forhandles snart i Danmark af LINDS. Det bygger på den biologi-ske kendsgerning, at en ko får en temperaturstigning til omkring 40 grader i ca. seks timer omkring 48 timer før kælvning. Derfor indfører landman-den en uges tid før forventet kælvning et termometer i

koens bør. Termometeret er trådløst forbundet med en radiostation, der dagligt sen-der tekstbeskeder om koens temperatur til landmandens telefon. Når der registreres en temperaturstigning til de 40 grader, kommer den sms, der får Carsten til at gå i stalden og flytte koen over i kælvningsafdelingen. Men nu kommer det virkelig snedige.

EN ”EDDERKOP”Termometeret er forsynet med to plastikedderkopper, som forhindrer, at det forla-der børen. I hvert fald ikke før slim og slimprop, den så-kaldte vandkalv, presser på.

Under kælvningen udvider koen sig, og derfor smutter termometeret ud sammen med slimproppen. Straks re-gistrerer systemet et tempe-raturfald, idet termometeret forlader koens varme krop. En sms ryger afsted til Car-sten, der så ved, at han skal være parat til at tage imod en kalv inden for de næste par timer.LINDS søgte tidligere i år to testbesætninger, og det var ad den vej, ”Skovgården” blev introduceret for den nye opfindelse.- Jeg sagde ja tak, fordi vi lå med en lidt høj kalvedøde-lighed på 6,8%, og fordi vi var ved at arbejde os ud af en

Sov roligt – sms advarer

om kælvningTEKST Lilli Snekmose

RedaktørTlf. 76 60 21 [email protected]

KÆLVNINGSDETEKTOR

Torsdag den 25. september kl. 09.00 - 15.00, Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund Se jlbr.dk for mere info

Skab en arbejdsplads i VERDENSKLASSEWorkshop i Lean-ledelse og tavlemøder

grobund 7

Salg: 7012 7030 · Ordrekontor: 7012 7010 · www.brdr-ewers.dk

Vi tror på fremtiden, hvor vi konstant vil arbejde på at være landmandens foretrukne samarbejdspartner ved at udvise og skabe grobund for:

* Engagement* Nytænkning* Købmandskab* Kvalitet

* Ordentlighed* Korpsånd* Troværdighed* Kundeorienteret adfærd

Vision og værdier

salmonella-status 2. Det var vigtigt for mig at kunne fjer-ne kalvene tidligt, så de ikke blev smittede, fortæller han.Begge forventninger er ble-vet indfriet. Kalvedødeligheden er på vej ned, selvom kælvningsde-tektoren naturligvis ikke har kunnet forhindre, at et par kalve var defekte ved fødslen. Kalvedødeligheden er lige nu 5,7%.

SALMONELLA I salmonellabekæmpelsen har kælvningsdetektoren også spillet en vigtig rolle. I kombination med en række andre tiltag for at begrænse smittespredning, lykkedes det Carsten i juli måned at komme tilbage i salmonel-lastatus 1. Fremover vil kælv-ningsdetektoren hjælpe med at fastholde den salmonella- fri status. Men det vigtig-ste, Carsten har opnået med

Vel’Phone, er visheden om, at der ikke sker kælvninger, uden at han ved det.

KRÆVEDE TILVÆNNING - Kælvningsdetektoren fun-gerer helt fantastisk godt. Termometeret ser på ingen måde ud til at genere køerne, og dyrlægen har også sagt god for metoden, fortæller Carsten. Hans eneste udfordring har faktisk været, at han skulle lære at lade være at blande sig unødigt i forløsningen.- De første gange, hvor sms’erne om kælvning kom, så var jeg nok for ivrig efter straks at hjælpe kalven ud. Det gav nogle skedelæsioner. Nu har jeg lært at tøjle mig, og ni ud af ti kælvninger går helt af sig selv, fortæller han.Efter testperioden har Car-sten valgt at købe Vel’Pho-ne-radiostation og 10 termometre samt 40 aktivi-

tetsmålere til brunstmåling, som er et supplement til Vel’Phone-systemet.

PRÆSENTERES PÅ AGROMEKEndnu er Vel’Phone ret ukendt i Danmark, men LINDS vil, med hjælp fra det franske firma bag opfindel-sen, Medria Elevage, præsen-tere produktet på Agromek i år.

Prisen for et startsæt med radiobasen, 5 termometre, 5 edderkoppesæt, en indgiver og 2 vaskenet ventes at blive ca. 30.000 kr.

Du kan læse mere om kælv-ningsdetektoren på: www.medria.fr

KÆLVNINGSDETEKTOR

Fakta på videoVil du se en video om brug af Vel’Phone kælv-ningsdetektor, så kik på linket her:https://vimeo.com/104384139

Det vigtigste, Carsten har opnået med Vel’Phone, er visheden om, at der ikke sker kælvninger, uden at han ved det. Han kan med ro i sjælen vente på en sms.

grobund 8HÅNDBOG FOR ENKER

Lever man i et parforhold, så ved man godt, at man højst sandsynligt ikke dør samti-dig. I ”Håndbog for enker” fortæller Ellen Marie Sørensen i et letforståeligt sprog, hvad man skal tænke på før og efter, man er blevet alene.

De fleste har stærk ulyst til at sætte sig ind i, hvem der ender med at få hvad, den dag de selv eller deres partner dør. Uheldigvis har mange samtidig nogle helt forkerte eller overdrevne forestillinger om, hvor godt den længstlevende er sikret.Ellen Marie Sørensen ved

efter mere end 30 års

arbejde med dødsboer, at det derfor tit går helt anderledes, end parret havde tænkt sig. Hun har siddet med kvinden, der efter 35 års samliv med en mand, må se mandens søskendebørn drage af med hele mandens arv. Og hun har siddet med den unge mor, hvis mand blev dræbt i en trafikulykke. Hele

arven efter ham båndlægges til børnene bliver 18, og

hun må sælge huset og flytte i lejebolig, fordi

hun ikke har råd til an-det, når

arven til de umyndi-

ge børn skal udredes.

BLODETS BÅND- Folk gør sig ikke klart, at lovgivningen først og frem-mest handler om SLÆGTENS arveret, og der er en ægte-fælle eller samlever faktisk lidt ”i vejen” eller sekundær i lovens forstand. Hvis man er optaget af at sikre den længstlevende i et parforhold et økonomisk råderum, så vil langt de fleste par have fordel af at få skrevet et testamente, lyder det enkle råd fra Ellen Marie Sørensen.Den mest sejlivede, forkerte forestilling, hun møder i sit arbejde, er den, at man tror, man erhverver en arveret, hvis man i nogle år bor sam-men papirløst. - Folk roder tingene sammen. Sagen er, at man som samle-ver kan opnå nogle skatte- og afgiftsmæssige fordele, men KUN, hvis man i et testamen-te har skrevet ned, at samle-

Håndbog gør op med tabu om dødsboer


Ellen Marie Sørensen har skrevet en let forståelig bog, der tager den efterladte ægtefælle eller samlever i hånden og sikkert guider ham eller hende gennem regeljunglen.

Bogen er gratis og kan afhentes/bestillesi receptionerne i Jysk Landbrugsrådgivning, tlf. 76 60 21 00 samt hos TELLUS Advokater, tlf. 76 60 23 30.Den kan også downloades via dette link:http://issuu.com/snekmose/docs/h__ndbog_for_enker_a5_web

grobund 9

veren rent faktisk skal arve. Ellers har man ingen glæde af de skattemæssige fordele…

TESTAMENTE FOR GIFTEVigtigst er det at lave te-stamente, hvis man ikke er gift, eller hvis man lever i et forhold med børn fra tidligere forhold.- Men selv når man er gift og kun har fælles børn, kan man bruge et testamente, under-streger hun. I den situation kan det handle om at tage højde for, at den længstleven-de er økonomisk sikret, hvis han eller hun gifter sig igen. Det er jo kun glædeligt, hvis livet fortsat er værd at leve.Det kan også være, at et aldrende ægtepar har mistet en søn eller en datter, men har børnebørn, der skal arve. Risikoen for at en 18-årig bli-ver udstyret med et dankort og en halv million kr. i arv, huer ikke alle. Her vælger en del at binde en eventuel arv, til barnebarnet er lidt oppe i 20’erne.For andre handler det måske om, at man ønsker at give ar-ven til sine børn som særeje. - Det er bare et par af de mu-ligheder, man kan drøfte med en advokat. Her i TELLUS

Advokater kan alle gratis få et familietjek, hvor man får gennemgået det arveretlige og finder ud af, om man har brug for et testamente.

HÅNDBOG UDFYLDER ET HULAlle de mange oplevelser med dødsboer har givet Ellen Marie Sørensen ideen om at skrive ”Håndbog for enker”.- Jeg har været irriteret over, at alt andet skriftligt om bo-behandling dels er skrevet i et svært tilgængeligt sprog, og dels er præget af hele tan-kesættet om slægtens arve-ret. I håndbogen forsøger jeg at sætte mig i den efterladtes sted, forklarer Ellen Marie Sørensen.Lovgivningen er ofte ude af trit med virkeligheden. Den afspejler ikke, at mange lever sammen uden at være gift, at det er almindeligt at have børn med forskellige partnere, og at mange lever i forhold med mine, dine og vores børn. - Det er da vigtigt, at det så er til at finde ud af, hvor-dan man er stillet. Derfor er håndbogen fyldt med prak-tiske eksempler, der tager udgangspunkt i forskellige parforhold. På den måde kan

de fleste finde nogen at iden-tificere sig med, håber hun.

JO MERE, DU SELV VED…Alle interesserede kan nu kvit og frit rekvirere ”Håndbog for enker”.- Vi forærer bogen væk, fordi vi har gode erfaringer med, at jo mere vores kunder ved, desto lettere er de at rådgive, forklarer Ellen Marie Søren-sen.Det er hendes håb, at den enkelte vil bruge bogen til at læse de afsnit, der er rele-vante for ham eller hende. Som forberedelse, inden man måske står i situationen, eller som forberedelse, inden man opsøger rådgivning.

BESYNDERLIG REGEL KAN SPARE MILLIONERSelvom ”Håndbog for enker” er skrevet til den almindelige dansker i et parforhold, så kan revisorer og andre fag-folk også have glæde af den, når de skal rådgive andre.Særligt fremhæver Ellen Ma-rie kapitlerne om beskatning af ejendomsavance. Her lig-ger der i lovgivningen nogle besynderlige regler, som gør det muligt at spare rigtig mange penge – måske milli-

oner – i skat, hvis salget af en ejendom efter et dødsfald først gennemføres, EFTER at den efterladte har delt med eventuelle børn. - Jeg støder stadig på sager, hvor fx ejendomsmæglere ik-ke har kendt til reglerne, og vi har været ude for tilfældig-vis at komme så tidligt ind i forløbet, at det er lykkedes at spare op til 2 mio. kr. i skat. I en anden sag repræsenterede vi køber, men vi kunne hviske sælgeren i øret, at hvis han delte med børnene inden sal-get, så sparede han 400.000 kr. Det bliver folk da glade for at høre!

GRATIS FAMILIETJEKAlle kan gratis få et familie-tjek hos TELLUS Advokater. Ring på tlf. 76 60 23 30 eller send en mail til [email protected] og aftal en tid. Så får du afklaret, om du bør skrive testamente, eller om der i det hele taget er noget, der bør gøres for at sikre dig og din familie bedst muligt.

Håndbog gør op med tabu om dødsboer

Ægteskab eller papirløst?Det skal ikke være af økonomiske

grunde, man undlader at gifte sig, konstaterer Ellen Marie Sørensen tørt. Mister man en partner, mens man har små børn, så er man

tvunget ud i udgifter til værge og bobestyrer for de umyndige børn og må selv have en advokat. Penge, man kunne have holdt et fint bryllup for…

Testamente eller ejRent statistisk har en tredjedel af danskerne så lille en formue, at der ikke er noget at arve. De resterende to tredjedele vil efterla-de sig en arv, og de bør som minimum få lavet et gratis familietjek, så de finder ud af, om der er grund til at skrive et testamente.

"Folk gør sig ikke klart, at lovgivningen først og fremmest handler om SLÆGTENS arveret, og der er en ægtefælle eller samlever faktisk lidt ”i vejen” eller sekundær i lovens forstand."

Ellen Marie SørensenAdvokat TELLUS Advokater

Ølforbruget på Midtgård er højt – og det er Hans Juul Jessen og hans driftsleder Gitte Mikkelsen ikke flove over. For selv om der godt kan ryge to-tre rammer øl på et par dage, så går det ikke ud over produktionen – tværtimod.Forklaringen er, at det er går-

dens ammesøer, der får sig nogen bajere. Folkene på gården giver nemlig en lidt vredladen so tre øl, så hun bliver en lille smule bimmelim. Så er der ikke noget vrøvl, hvis soen af hensyn til produktionen skal gøres til ammeso. Det sker jævnligt, at der er født flere smågrise, end de nybagte mor-søer kan håndtere. Når Gitte om morgenen gør sta-tus på de nytilkomne, tæller hun sig frem til, om der er

overskud. Hver so har 14 pat-ter, og derfor skal den helst have 14 smågrise. Når den kabale ikke går op, sætter hun en rokade i gang. Ved at fjerne grise, der er klar til fravænning, giver det hende mulighed for at rykke grise over til en ammeso.

ØL SOM OVERTALELSEMen da enhver so som be-kendt synes bedst om sine egne grise, så skal der lidt overtalelse til. Den naturlige

reaktion fra soen er at blive aggressiv og vrangvillig. Hun snapper efter de fremmede smågrise, står op i timevis og hindrer på den måde de små nye i at få den livsnødvendige mælk fra patterne.Det er her, øllerne kommer ind. Når dåserne fra Slots bli-ver knappet op, er den faste ration tre styk pr. ammeso – serveret direkte i fodertru-get, og slubret op på ganske kort tid.


Øl på jobbet? ”Midtgård” siger ja tak!På ”Midtgård” uden for Varde er øl med til at redde mange smågrises liv.

grobund 10STIK DEM EN BAJER...

Det er søerne, der drikker øl i

arbejdstiden – ikke de ansatte.

- Virkningen er ligesom på et menneske, der ikke er vant til at drikke øl. Får man tre styk lige efter hinanden, så bliver man lidt rundtosset og har lyst til at lægge sig ned. Sådan virker det også på sø-erne, smiler Gitte.Den før så arrige so lægger sig nok så artigt ned og åb-ner mælkebaren, og så klarer smågrisene selv resten.

NEJ TAK TIL GULDØL- For os er det meget rarere at arbejde med, og det redder mange smågrises liv. Før var der tit et par stykker i hvert kuld, som ikke klarede det, fordi soen ikke ville samar-bejde. Det er vi aldrig ude for mere, fortæller Gitte, der også røber, at en særlig gen-stridig am-meso godt kan få tre øl ekstra, før hun makker ret. Men så er der heller ikke mere mod-stand. På Midtgård har de givet øl til amme-

søerne i godt et års tid. Efter sigende optræder der aldrig tømmermænd hos søerne. Men det tyder på, at søerne får smag for øl. I hvert fald er det tydeligt, at en so, der før har fået øl, meget gerne vil have det igen, har Gitte bemærket. Så snart de lug-ter øllen, kaster de sig over truget.Søerne drikker dog ikke hvad som helst. Specialøl og guldøl rynker grisene på næsen ad. Billige slotsøl er bare de bedste!

Vil du se en video om brug af øl til ammesøer,

så klik på linket her:https://vimeo.com/102312118

Hver uge er der søer, der skal lokkes til at tage sig af smågrise, der er i overskud i et andet kuld. På ”Midt-gård” sker ”overtalelsen” med et par bajere.

”Øl virker beroligende! Når en

so har fået tre øl, bliver hun helt rolig og lægger sig ned. På den måde laver vi ammesøer, som pænt tager imod

andre søers grise.”

grobund 11

grobund 12SMITTE OG FOREBYGGELSE

SMITTESPREDNING MRSA CC398 spredes mellem besætninger ved handel med svin og med dyrlæger, rådgi-vere, kontrollanter, chauffø-rer og andre personer, der be-søger flere besætninger hver dag. Det er også konstateret, at gnavere kan bære MRSA CC398, og det kan ik-ke udelukkes, at de kan brin-ge smitte fra en besætning til en anden. Stafylokokker smitter almin-deligvis ved tæt kontakt med mennesker, der bærer stafy-lokokker, eller ved at berøre ting, som er forurenet med stafylokokker (dørhåndtag, telefon osv.). I modsætning til andre stafylokokker og MRSA-typer, spredes MRSA CC398 dårligt fra menne-ske til menneske. Det findes sjældent hos personer, der ikke har direkte kontakt med levende grise. Risikoen for at blive smittet er derfor størst, hvis man arbejder med levende grise. MRSA er derfor kategoriseret som et arbejdsmiljøproblem. Hus-standsmedlemmer, der ikke kommer i stalden, har mindre risiko for at blive smittet, og

der er kun set få tilfælde af smitte til mennesker, der ikke er i tæt familie med en, der arbejder med levende grise.

BEHANDLING AF MRSAVed påvisning af MRSA CC398 podes alle i husstan-den fra næse og svælg. For personer der dagligt er i kontakt med grise, giver det ingen mening at forsøge at fjerne bærertilstanden, da man straks igen vil blive udsat for bakterien. Sund-hedsstyrelsen anbefaler, at personer, der ikke arbejder med svin gennemgår en behandling med antibiotika-salve i næsen, vasker sig med en desinficerende sæbe samt rengør sit hjem for at fjerne bærertilstanden. Risikoen for at husstandsmedlemmer bli-

ver smittet igen er lille, når først de ansatte begynder at efterleve Fødevareministeri-ets anvisninger om hygiejne ved udgang fra stalden.

RASKE BÆRERE AF SMITTEUndersøgelser viser, at 30-80% af de personer, der op-holder sig i MRSA CC398-po-sitive besætninger, bliver bærere. Derfor er det vigtigt at tage forholdsregler, når man forlader stalden for ikke at tage MRSA med hjem til andre i husstanden. Risikoen for at smitte andre uden for husstanden er dog ganske lil-le. Men støvet fra stalden skal blive i stalden (ved evt. bad eller tøjskift) samt afvask-ning af hænder. Mennesker, der ikke regelmæssigt udsæt-tes for MRSA CC398, taber

oftest bakterien spontant in-den for få dage, og der er mi-nimal risiko for at blive bærer ved enkeltstående besøg i en svinebesætning. Risikoen for at blive smittet er meget lille, hvis man arbejder med/hånd-terer svin i den rene linje på slagterier.

TILFÆLDE AF MRSA CC398Arbejdsgiveren skal, hvis medarbejderne arbejder med produktionsbesætninger, der er smittet med MRSA, infor-mere medarbejderne om de særlige smitterisici, der kan være forbundet med arbejdet samt om, hvordan de skal forholde sig under arbejdet. Der er ikke krav om, hvordan arbejdsgiveren skal infor-mere medarbejderne, men arbejdsgiveren har pligt til at

MRSA – Hvad er det, og hvad gør jeg?

TEKST Miljø- og svinerådgiver Kira LangkjerTlf. 76 60 21 [email protected]

grobund 13

sikre sig, at medarbejderne har forstået instruktionen.Der er sket en stigning i an-tallet af påvisninger af MRSA CC398, og en besætning, der konstateres fri for bakteri-en i dag kan være ”ramt” i morgen. Derfor bør ejere og medarbejdere, der dagligt arbejder med svin (og mink) som udgangspunkt gå ud fra, at risikoen for at være bærer af MRSA CC398 bliver større og større, og derfor er det vigtigt ved kontakt med sundhedsvæsenet at oplyse om risikoen for MRSA CC398. Det gælder også for øvrige medlemmer af husstanden. Sundhedspersonlet vil der-med have lettere ved at give den rette antibiotika eller den rette behandling ved infekti-on, operation eller fødsel. Hvis man er smittet med MRSA CC398, får man udle-veret et kort, der skal fremvi-

ses ved besøg hos sundheds-væsenet. Hvis man indlægges på hospital, vil man komme på enestue, uanset om man bærer en ”almindelig” MRSA eller MRSA CC398. I figur 1 ses tilfældene af MR-SA CC398 i perioden 2007-2014. Stigningen i antallet af tilfælde menes at være en konsekvens af den reviderede MRSA-vejledning, der udkom i december 2012. Her blev kontakt med svin indført som en risikosituation således, at personer der arbejder med svin og disse personers hus-stand undersøges for MRSA ved indlæggelse. Det under-bygges af, at en større andel af fundene i 2013 var fra raske bærere. Det er ukendt, hvor mange svinebesætnin-ger der aktuelt er smittet, men det må formodes at være en høj andel. Fødevarestyrel-sen har undersøgt 200 besæt-

ninger i 2013 og resultatet af denne undersøgelse ventes senere i år.Fødevareministeren har i juni 2014 lavet en 5-punkts-plan der skal stoppe MRSA CC398 ved stalddøren. Blandt andet stiller planen krav om, at mennesker, der forlader svinebesætninger, skal skifte tøj og vaske hænder samt at svineproducenter fremover kun skal behandle syge dyr og stoppe de såkaldte flokme-dicineringer, hvor hele besæt-ninger behandles.

Nedsættelse af smitte fra stald til husstand› Personer, der arbejder i en smittet besætning, bør regelmæssigt vaske hænder med

vand og flydende sæbe eller foretage hånddesinfektion med sprit tilsat glycerol.

› Håndklæder bør være af papir, fordi stofhåndklæder virker som samlested for alle bakterier.

› Det anbefales at bade samt skifte tøj i et rent område. Det rene tøj bør opbevares i et lukket skab, så det ikke ”forurenes” af MRSA fra støvet.

› Arbejdstøj bør blive i staldområdet, hvor vask af tøjet også skal foregå.

› Redskaber/værktøj/papirer fra stalden bør ikke bringes ind i husstanden.

Der er sket en stigning i antallet af påvisninger af MRSA 398, og en besætning, der konstateres fri for bakterien i dag, kan være ”ramt” i morgen. Derfor bør ejere og medarbejdere, der dagligt arbejder med svin (og mink) som udgangspunkt gå ud fra, at risikoen for at være bærer af MRSA 398 bliver stadig større, og derfor er det vigtigt ved kontakt med sundhedsvæsenet at oplyse om risikoen for MRSA 398. Det gælder også for øvrige medlemmer af husstanden. Sundhedspersonalet vil dermed have lettere ved at give den rette antibiotika eller den rette behandling ved infektion, operation eller fødsel. I besætninger, hvor MRSA 398-bakterien er konstateret, får man udleveret et kort, der skal fremvises ved besøg hos sundhedsvæsenet. Hvis man indlægges på hospital, vil man komme på enestue, uanset om man bærer en ”almindelig” MRSA eller MRSA 398. I Tabel 1 ses tilfældene af MRSA 398 i perioden 2007-2013. Her ses en stigning i antallet af tilfælde, hvilket menes at være en konsekvens af den reviderede MRSA-vejledning, der udkom i december 2012. Her blev kontakt med svin indført som en risikosituation således, at personer der arbejder med svin og disses personers husstand undersøges for MRSA ved indlæggelse. Det underbygges af, at en større andel af fundene i 2013 var fra raske bærere. Det er ukendt, hvor mange svinebesætninger, der aktuelt er smittet, men det må formodes at være en høj andel. Fødevarestyrelsen har undersøgt 200 besætninger i 2013 og resultatet af denne undersøgelse ventes senere i år.

Gode råd, der mindsker smittespredning til husstanden Personer der arbejder i en smittet besætning, bør regelmæssigt vaske hænder med vand og

flydende sæbe eller foretage hånddesinfektion med sprit tilsat glycerol Håndklæder bør være af papir, fordi stofhåndklæder virker som samlested for alle bakterier. Det anbefales at bade samt skifte tøj i et rent område. Det rene tøj bør opbevares i et lukket skab,

så det ikke ”forurenes” af MRSA fra støvet Arbejdstøj bør blive i staldområdet, hvor vask af tøjet også skal foregå Ting fra stalden bør ikke medbringes ind i husstanden

Fødevareministeren har i juni 2014 lavet en 5-punktsplan, der skal stoppe MRSA CC398 ved stalddøren. Foruden ovennævnte råd, indgår det, at svineproducenter fremover kun skal behandle syge dyr og stoppe de såkaldte flokmedicineringer, hvor hele besætninger behandles. Behandling af MRSA

0

100

200

300

400

500

600

700

2007 2008 2009 2010 201 2012 2013 2014

Antal tilfælde af MRSA 398

Antal MRSA CC398

Figur 1

Aktuelt NytVed et fodringsmøde i Billund torsdag den 9. oktober kl. 19.00 hos Jysk Landbrugsrådgivning fortæller hygiejnesygeplejerske Tinna Urth fra Statens Serum Institut om MRSA. På samme møde orienterer SvineRådgivnin-gen om, hvad der rører sig på foderområdet og de nyeste trends inden for produktions-rådgivning. Se program side 31.

MRSA er stafylokokbakterier, der er modstandsdygtige overfor behandling med almindelige stafylokokpenicilliner. Stafylo-kokbakterier er en naturlig del af bakterie-floraen hos ca. 50% af alle mennesker, og det mærkes ikke, om man har stafylokokker fx i næsen eller på huden.

Stafylokokbakterier har været kendt i Danmark siden midten af 1960’erne og har hidtil kun været et problem for mennesker. For nogle år siden blev der fundet en ny type, som hedder MRSA CC398. Den findes hos husdyr, specielt hos grise (på huden og i trynen). Bakterien giver ikke sygdomsproble-mer hos grise, ligesom kødet fra grisene ikke udgør en risiko for forbrugerne. MRSA CC398 er således ikke et fødevaresik-kerhedsproblem, og er heller ikke et problem for raske mennesker.

Antal tilfælde af MRSA CC398

Lyt til et godt råd. Hvis du ikke har 100% styr på, hvilke pesticider, du har stående i dit kemirum, om godkendelsen på midlerne kan være udløbet, eller om der skulle stå en dunk, hvor etiketten er forældet eller fal-det af – så kontakt planteavls-

rådgiver Christina Skelmose Jørgensen. I løbet af et par timer eller deromkring, så har Christina ryddet op, og du står med en fuldstændig lagerliste, der kan ligne den, du ser på næ-ste side.Vi ved af erfaring, at der på mange bedrifter står dunke og beholdere, som en uan-meldt kontrol fra Natur- Erhvervsstyrelsen vil kunne slå ned på.

Ved en lokal landmand lavede Christina en test, og hun stod efter endt oprydning tilbage med 12 dunke, som et kon-trolbesøg ville have takseret til en bøde på i alt omkring 120.000 kr.

BEDRE UDNYTTELSE AF DIN INVESTERINGNår midlerne er købt og be-talt, gælder det også om at få det optimale ud af investerin-gen. Derfor er den lagerliste,

Christina laver, overordentlig nyttig. Listen viser klart og over- skueligt:• Hvilke midler, der bør bort-

skaffes. • Der opgøres mængder og

noteres udløbsdato for hvert enkelt middel.

• Der kan eksempelvis stå midler på lageret nu, som udløber i 2015/2016. Når landmand og rådgiver har overblik over lageret, kan


Få tjek på kemirummet!Opbevarer du mon en tidsindstillet bombe i dit kemilager? En test ved en lokal landmand afslørede 12 ulovlige midler, som kunne have udløst en bøde-bombe på omkring 120.000 kr.

grobund 14BØDERISIKO

Kemikalierummet er kommet ud af kontrol. Her må ryddes op!

Efter oprydning er der udløbsdato på alle midler.

• NaturErhvervsstyrelsen kører uanmeldte kontrolbesøg vedrøren-de plantebeskyttelsesmidler.

• Bøden for opbevaring af et ulovligt middel, uanset årsagen, ender nemt på 10.000 kr. pr. dunk.

• Et forebyggende tjek af dit kemirum foretaget af planteavlsrådgiver Christina Skelmose Jørgensen kan typisk klares på 2-4 timer.

• Har du ubrugte klip på dit klippekort til markbesøg, kan disse anvendes til et tjek af din kemikalie-beholdning.

• Du kan bestille et tjek af dit kemikalie-rum på jlbr.dk.

de sigte efter at anvende dem, inden godkendelsen udløber.

• Desuden er listen en god hjælp, når der skal bestilles nye pesticider til den kom-mende sæson.

Landbrugscenter Vestjylland

Vestergade 46800 Vardetlf. 74 37 42 90

Landbrugscenter Østjylland

Landbrugscenter Sydjylland

Søndergade 18-208700 Horsenstlf. 74 37 76 00

Hærvejen 416230 Rødekrotlf. 74 37 42 90

Derudover er der Landbrugsafdelinger i Nordjylland, på Fyn og på Sjælland.Læs mere på sydbank.dk/landbrug

grobund 15

Her er de ulovlige midler, der kunne have udløst 120.000 kr. i bøde. Midler uden etiketter, forælde-de midler og midler, der er over udløbsdatoen.

Lagerliste kemi d. 12/8 – 2014 Navn: Landmand Tlf. nr. Konsulent: Christina Skelmose Jørgensen

3/4

Middelnavn

Fabrikations

nummer/Reg. nr

OK

Sæt kryds

Ikke OK

Sæt kryds

Udløbsdato

Mængde

Bemærkninger

Legacy 500 sc

396-26

X

31/12/2018

1,5 liter

Nicanor 20 sg

3-175 X

31/12/2015 125 g

Oxitril CM 18-428

X

28/2/2015 10 liter

Briotril 396-9

X

28/2/2015 2,5 liter

Zeppelin 18-438

X

19/8/2015 0,5 kg

Kerb 500 sc 64-59

X

2/9/2012

Bortskaffes

"I løbet af et par timer eller deromkring, så har Christina ryddet op, og du står med en

fuldstændig lagerliste."

De nye regler og rammer for den ”grønne betaling” er noget indviklede og lidt på tværs af øvrige regler på området, men det hjælper på forståelsen, hvis man tænker på, at formålet er at fremme biodiversiteten.Det er vigtigt at understre-ge, at reglerne omkring flere afgrøder og evt. planlæg-

ning af brakareal skal tages med i overvejelserne allerede nu her i efteråret 2014, når man skal lave sin plan for vintersæd i 2015-markpla-nen. Brakarealer i 2015 skal være etableret fra 1. januar 2015. Derimod skal ”Miljø-fokus”-arealerne først være etableret i foråret/efteråret 2015. Her kan man altså vente til planlægningen af såning af vårafgrøderne til foråret 2015.

VÆR PÅ DEN SIKRE SIDE!Herunder følger lidt flere de-taljer om kravene til at opnå den ”grønne betaling”, som udgør 30% af den samlede støtte. Det er vigtigt at sikre sig, at man er på den rigtige side af kravene, så der er lidt

”luft” til at imødegå usikker-hed omkring arealopmåling, underkendelse af plantedæk-ke mv., som kan betyde op til 30% sanktion i støtten det første år. NaturErhvervs-styrelsen udsender i august den endelige vejledning, hvor man også kan læse om sanktionsregler og bereg-ningseksempler. Underteg-nede garanterer, at det bliver vanskeligt stof!! Derfor: Vær omhyggelig. Man kigger kun på afgrøder inden for omdriftsarealer, dvs. at permanent græs tæl-ler ikke som en afgrøde. Alle almindelige afgrøder, herunder fx vinterhvede, vinterbyg og vårbyg er for-skellige afgrøder. Alt græs er én afgrøde, dvs. frøgræs og fodergræs med kløver og græs, i renbestand eller blanding, er samme afgrøde. Brak/udyrkede arealer er en selvstændig afgrøde.

3 UNDTAGELSER FOR AFGRØDEKRAVBedrifter med meget græs er undtaget kravet om flere afgrøder, hvis de opfylder en af nedenstående undtagelser. Undtagelserne gælder dog IKKE, hvis det resterende areal er over 30 ha.

Undtagelse 1Bedrifter, hvor mere end 75% af omdriftsarealet er udlagt med græs (frøgræs og/eller fodergræs) eller er braklagt (udyrket), er fritaget for kravet. Hvis det resterende areal er over 30 ha, skal der dog være mindst to afgrøder på det resterende areal, og den største afgrøde må højst udgøre 75%.

Undtagelse 2Bedrifter, hvor mere end 75% af det støtteberettigede land-brugsareal er anvendt som permanent græsareal eller er udlagt med omdriftsgræs (frøgræs og/eller fodergræs) er fritaget for kravet. Hvis det resterende areal er over 30 ha, skal der dog være mindst tre afgrøder på om-driftsarealet, og den største afgrøde må højst udgøre 75% og de to største afgrøder højst 95%.

Undtagelse 3 Bedrifter, hvor mere end 50% af arealet udskiftes hvert år ved forpagtninger af hensyn til sædskiftet, er fritaget for kravet. Det er et krav, at de arealer, der skiftes med, har haft en anden afgrøde året før, og der skal forefindes do-kumentation for dette.

Omdriftsareal på bedriften

Krav

Under 10 ha Intet krav

10 - 30 ha

Krav om mindst 2 forskellige afgrøder på omdriftsarealet. Hovedafgrøde må højest udgøre 75%.

Over 30 ha

Krav om mindst 3 forskellige afgrøder på omdriftsarealet. Hovedafgrøden må højest udgø-re 75%, og de 2 største afgrøder må tilsammen højest dække 95%.

Krav om flere afgrøder på bedriften (flere afgrødekategorier):

Figur 1

grobund 16NYE REGLER I 2015

Undgå at miste 30% af din ha-støtte Nye udfordringer står i kø, når Enkeltbetalingsordningen afløses af Grund-betalingsordningen. Her gennemgår vi reglerne, som vi forventer gælder fra 1. januar 2015.

TEKST Christian HansenFaglig koordinatorplanteavlTlf. 76 60 23 [email protected]

grobund 17

MILJØFOKUSOMRÅDER (MFO)Bedrifter med mere end 15 ha omdriftsareal skal udlæg-ge mindst 5% af bedriftens omdriftsareal med miljøfo-kusområder (MFO). Visse bedrifter er undtaget kravet, se afsnit med undtagelser.Se figur 2, der viser arealer, der anvendes som miljøfokus-område.

OBLIGATORISKE RANDZONERRandzoner, der ikke er obliga-toriske efter randzoneloven, kan ikke indgå som miljø-fokusareal. Disse arealer vil eventuelt kunne indgå som et MFO-brakareal, med en faktor 1,0.Har man et randzonekrav, kan man ikke længere få generel randzonekompensation, men det forventes, at man i stedet kan søge støtte til miljøtek-nologi eller naturprojekter. Søger man denne støtte, kan man ikke samtidig anmelde randzonen som MFO-areal.

LAVSKOVI det år, hvor lavskoven an-vendes som miljøfokusom-råde, må der ikke anvendes plantebeskyttelsesmidler. Der kommer strammere regler vedr. plantearter, som må ind-gå i en blandings-lavskov.

BRAKLAGTE AREALERDe braklagte MFO-arealer vil ikke ”gro” ind i status som permanent græs, men de skal slås mindst én gang om året i perioden 21. juli til 31. august, og det afslåede mate-riale må ikke fjernes, ligesom der heller ikke må afgræsses.

EFTERAFGRØDERPligtige ”græs”-efterafgrøder kan tælle med faktor 0,3, hvis græsefterafgrøden opfylder kravene til pligtige efteraf-grøder. Så det bliver dobbelt så vigtigt, at plantedækket er i orden, eller at der er areal nok!

Der er ikke muligt at opspare eller overføre MFO-efteraf-grøder.Græsudlæg til frøgræs eller fodergræs/kløvergræs kan indgå som MFO-afgrøde. Det er uklart endnu, om de må gødes eller slættes. De må gerne afgræsses.Frøgræsefterafgrøde, som bl.a. kan bruges til pligtige efterafgrøder, kan ikke an-vendes som MFO-afgrøde.NaturErhvervstyrelsen lægger op til, at der kun kan godkendes arealer, hvor MFO-efterafgrøderne er vellykkede. For MFO-efteraf-grøder i blandinger forventes det, at det ved en kontrol skal kunne konstateres visuelt, at der er etableret en blanding. Det betyder alt i alt, at valg af MFO-efterafgrøde-blan-dinger kan være risikable, da op til 30% af arealstøtten er i spil.

UNDTAGELSER FRA KRAV OM MFO-OMRÅDERBedrifter med meget græs er undtaget kravet om miljøfo-kusområde, hvis de opfylder en af nedenstående undta-gelser. Undtagelserne gælder dog ikke, hvis det resterende areal er over 30 ha.

Undtagelse 1Bedrifter, hvor mere end 75% af omdriftsarealet anvendes til produktion af græs eller andet grøntfo-der, er braklagt/udyrket, anvendes til dyrkning af bælgplanter eller til en

kombination af disse, er fri-taget.

Undtagelse 2Bedrifter, hvor mere end 75% af det støtteberettigede landbrugsareal er anvendt som permanente græsarea-ler, arealer til produktion af græs eller andet grøntfoder eller en kombination af disse, er fritaget.

Miljøfokusområde (MFO) Faktor Obligatoriske randzoner (efter randzoneloven) der grænser op til omdriftsarealer! 1,5

GLM-landskabselementer (små søer og fortidsminder) beligggende i omdriftsarealer! 1,0

Lavskov, pil og poppel til energi 0,3

Braklagte arealer kun på omdriftsarealer! 1,0

Efterafgrøder • udsået som blanding af afgrøder• udsået som græsudlæg! i hovedafgrøden

0,3

Halmballemøder hos landmændKom til ét af følgende halmballemøder hos en af dine kolleger med salgsafgrøder:Tirsdag den 2. september kl. 10.00 hos Konrad Welling, Sejrupvej 25, 7323 Give.

Hos Konrad gennemgår vi også mælkeproducent Børge Hansens

markplan for 2015.Tirsdag den 2. september kl. 13.00 hos Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen.

Hos Jørn gennemgår vi også mælkeproducent Jens Åge Jensens

markplan for 2015.Onsdag den 3. september kl. 10.00 hos Carsten Hansson Karup, Kærvej 1, 6893 Hemmet.

Hos Carsten gennemgår vi også mælkeproducent Hans Sommer

Møllers markplan for 2015.Torsdag den 4. september kl. 10.00 hos Jørn Konrad Nielsen, Østervej 10, 6760 Ribe.

Hos Jørn Konrad gennemgår vi også mælkeproducent Svend Schølers markplan for 2015.

Torsdag den 4. september kl. 13.00 hos Jens Jørgensen, Præstebrovej 20, Fåborg, 6800 Årre. Hos Jens gennemgår vi også mælkeproducent Vagn V. Sørensens

markplan for 2015.

Figur 2

For de fleste vil en kombination af pligtige græsefterafgrøder, ekstra frivillige græs/grøngødningsafgrøder og brak blive løsnin-gen på kravet om 5% MFO-arealer. Endvide-re kan man overveje at leje ”brakarealer”.

Vi kan kun kraftigt opfordre til, at du allerede her i efteråret kontakter din planteavlsrådgiver for at få tilpasset din markplan, så den er optimal i forhold til de nye krav.

På jlbr.dk finder du regneark, hvor du kan tjekke, om du har tilstrækkeligt miljø- fokusareal, og om du opfylder kravet om efterafgrøder.

Her får du en oversigt over, hvad vi arbejder med i år, så du næste år får et bedre grundlag for at få det op-timale ud af dine afgrøder, også økonomisk. Samtidig gør forsøgene os klogere på, hvordan miljøet kan skånes, da vi eksperimenterer med mekanisk renholdelse af fx majs, så kemiforbruget kan reduceres.Alle resultaterne af årets forsøgsarbejde kan læses i bogen ”Oversigt over Lands-forsøg” som udkommer sidst på året.

Her i Jysk Landbrugsrådgiv-ning fordeler forsøgene sig inden for følgende grupper:• Grovfoder majs og græs• Salgsafgrøder korn• Kartofler stivelses- og spisekartofler• Økologi lupiner og hestebønner

GROVFODERDa vi jo er et område med mange mælkeproducenter, er en stor del af vores forsøg in-den for grovfoder, især majs. I majs har vi blandt andet forsøg med forskellige tilde-lingstidspunkter af gødning, både før og efter såning. I stadie 14-15 nedfældes gylle i nogle led mellem rækkerne, og andre led radrenses og samtidig placeres gødning ved rækkerne. Da flere og flere er begyndt at så deres majs pløjefrit, har vi

anlagt to forsøg, hvor der plø-jes i halvdelen, og den anden halvdel sås pløjefrit. Disse forsøg skal gentages samme sted i tre år, for at undersøge forskellen ved de to jordbe-handlingssystemer. På Gl. Skolevej i Ålbæk ved Arne Sørensen, har vi vores sortsforsøg, hvor der er af-prøvning af 112 sorter. Disse kan ses af alle, da vi afvikler Jysk Majsdag torsdag den 11. september (se omtale i kalen-deren).

KORNI korn afprøver vi forskelli-ge produkter til bekæmpelse af sygdomme. Der sprøjtes på flere stadier samt med forskellige doser for at belyse effekten. Målet er at finde det mest optimale tidspunkt at behandle på, og samtidigt det mest økonomiske. Vi har sortsafprøvning af bå-de vår- og vintersæd. Her fin-

des årets udbytteniveau for de enkelte sorter. Kornforsøgene indgår i det landsdækkende registreringsnet, så land-mændene i vækstsæsonen kan følge smittetrykket i de enkelte afgrøder (fx Korn- Expressen).I vårbyg er der et strategifor-søg med hensyn til gylletil-deling, hvor der afprøves forskellige udbringningsmå-der og syretilsætning. Der udlægges med slanger, der nedfældes og udlægges igen med slanger i stadie 22. I rug har vi blandt andet afprøvet forskellige såtider: ca. 1. sep., 1. okt., 1. nov. og 1. dec. Sam-tidig er der sået 1 unit, 1,75 unit og 2,5 unit ud pr. ha.Ved vores demoareal i Gør-ding havde vi samlet en stor del af vores kornforsøg. Disse blev fremvist sidst i juni, hvor de 85 fremmødte fik en guidet rundvisning og et godt ind-blik i de forskellige afprøvnin-

Vores nye forsøgs-sprøjte sprøjter

her kartofler. Med 8 beholdere og 8

bomrør under vindaf-skærmningen kan den

sprøjte 8 forskelli-ge behandlinger ad

gangen.

Nye forsøg gør os klogereForsøgsarbejdets fornemste opgave er at skaffe ny og brugbar viden, som planteavlsrådgiverne kan formidle ud til landmændene.

grobund 18FORSØG 2014

TEKST Kresten JunkerForsøgslederTlf. 76 60 21 [email protected]

grobund 19

Allan Elsted HansenJYSK - Tlf.: 76602134

Allan DichowJYSK - Tlf.: 76602332

Holger BjørnskovJYSK - Tlf.: 76602135

LandboGruppen JyskJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg ØTlf.: [email protected]

LandboGruppen JyskMajsmarken 17190 BillundTlf.: [email protected]

�r�sentabel plante� og slagtesvinsbedri�t

Plante- og slagtesvinsbedrift, Krarupvej 19, 6862 Tistrup

��rolig �elhold� plan�e- og slag�es�insbedrif� med 2 ejd. m. 12��3ha s��ebere��ige� E� areal. �rif�sbygn. bes��r bl.a. af 2 �eranda-s�alde m. 1.900 s�ipladser �25 � 107 kg�. ��ald m. nye�ablere� afd.m. 2 klimasys�em m. ny� in�en�ar m�. �7�4 � 32 kg�. �lag�es�ine-s�ald m. 625 s�ipladser �30-102 kg�. �p�ndende ejd. m. gode ud�i-delsesmuligheder. Sagsnr. 400-0964

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApSJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf.: [email protected]

Kontant: 21.500.000

Stuehus Krarupvej 19: 284 m²

Stuehus Tistrupvej 7: 227 m²

Hektar: 148,33

Energimærke: F

Dyreenheder: 231,65

�yhed

� l�nget planteavlsejendo� �ed a�t�gtsbolig

Planteavlsejendom, Surhavevej 20 og 22, 6650 �r�rup

�jerndrupgaard er en 4-l�nge� plan�ea�lsejendom med jordengod� arrondere� �ed bygningerne. Beliggende med kor� afs�and �ilmo�or�ejsafk�rsel og Br�rup. �lo�� pr�sen�abel� s�uehus p� 151 m�fra 1932 med �ldre udbygninger og af��g�sbolig p� 96 m�. Til ejd.h�rer 45�0� ha� h�oraf �a. 3� ha er E� areal. �erudo�er er der �a.2�1 ha sko�areal. �es�en bes��r af na�ur� s� m�. Sagsnr. 400-0965

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApSJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø


Kontant: 6.495.000

�dbetaling 325.000

�rt.�nt.: 36.545�29.362

Hektar: 45,08

Energimærke: G

�yhed

Ejendo� �� askinstation�entreprenøra�d�

Planteavlsejendom, �aunholtvej 39, 7100 �ejle

�a�ursk�n beliggende plan�ea�lsejendom lige syd for ��jen. ��ue-huse� er opf�r� i 1912 med e� samle� boligareal p� �a. 1�� m�.�rif�sbygningerne bes��r af lager� personalerum� planlager og si-loer �il korn. Maskinhus��rks�ed. �alklager. 2 halmhuse m�.�a. 11�36 ha er s��ebere��ige� E� areal. Mulighed for a� k�be ��-jen Maskins�a�ion og en�repren�rafdeling. Sagsnr. 400-0639

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS�ajsmarken �, 7��0 ��llund


Kontant: 5.400.000

�dbetaling 270.000

�rt.�nt.: 28.778�24.801

Hektar: 16,03

Energimærke: G

ger. Vi gentager dette næste år ved samme tid.Der er en del landmænd i vores område, der praktise-rer ribbehøst af deres korn. Det følger vi op på gennem et forsøg, hvor vi tester tre for-skellige ribbehøsttidspunk-ter, sammenlignet med høst til modenhed. I kornet er der udsået græs som efterafgrø-de, det vil vi til efteråret måle udbytte på, da græsset sam-men med strå evt. kan bruges til biogas. Angående forsøg med efteraf-grøder – se næste side.

CERTIFICERING OG SELV- KØRENDE SPRØJTEFørst på året fik vi en GEP-certificering i hus, som er at sammenligne med de kendte ISO-certificeringer. Ved nogle forsøg kræves der, at de GEP-certificeres. Eksempelvis certificeres ke-mifirmaers afprøvning af nye midler, for at de kan sammen-

lignes med afprøvninger i an-dre lande. Vores nye certifice-ring åbner op for, at vi i Jysk Landbrugsrådgivning kan få flere spændende forsøg, ud over landsforsøgene. En anden spændende nyhed i år er vores nye selvkørende sprøjte. Hidtil har vi brugt en såkaldt ”cykelsprøjte”,

som er en ethjulet cykel med påbygget beholder og bom. Vores nye ”traktor” kommer fra firmaet Jutek på Fyn. Det er en portaltraktor til jule-træer, hvor der er påbygget 8 beholdere og bomme, så vi kan blande til 8 forskelli-ge behandlinger ad gangen. Med denne sprøjte højner

vi kvaliteten i forsøgene, og ikke mindst arbejdsvilkårene for den, der sprøjter. Maski-nen er desuden opbygget som en redskabsbærer, så den vil kunne køre med gødning, el-ler der kan hænges en strigle/renser på.

Der er mulighed for at hæve bommen op i højden, så vi kan svampesprøjte majs, hvilket vi har gjort i år.

grobund 20MARK-ARRANGEMENT

KORSBLOMSTREDE EFTERAFGRØDERI 2013 så vi tydeligt, at så-tidspunktet er helt afgøren-de for, om arten olieræddike når at vokse sig kraftig og dermed opsamle mange næ-ringsstoffer fra jorden. I for-søget blev olieræddike sået

på tre forskellige tidspunkter, henholdsvis før og efter høst. Efterafgrøderne sået før høst eller efter høst den 5. august var betydeligt kraftigere end efterafgrøder sået lige inden fristen den 20. august. Vejr-forholdene og især jordens fugtighed på såtidspunket er

helt afgørende for fremspirin-gen. Billedet kan derfor godt være lidt anderledes i andre år. Derfor har vi gentaget forsøget i 2014, og vi har des-uden medtaget flere forskel-lige arter af efterafgrøder. Som noget nyt bliver der sået vårbyg på forsøgsarealet til

Ambitiøst forsøg med efterafgrøderSidste år var der fokus på at få mest mulig gavn af de uundgåelige efterafgrøder. Nu følger Jysk Mark op med ambitiøst forsøg for at blive endnu klogere.

Kan bruges til:

Såtidspunkt Art Pligtig efterafg. Miljøfokusareal Grøngødning m/bælgplanter

Udlagt i foråret

Rajgræs, sildig alm. x x

Rajgræs, middeltidlig x x

Rajsvingel x x

Hundegræs x x

Sået før høst

Olieræddike x

Olieræddike + rug x x

Gul sennep + vikke (x) x

Sået primo august

Olieræddike x

Olieræddike + rug x


Olieræddike + foderradis x x

Lupin x

Sået ultimo august

Olieræddike x


Figur: Plan over forsøget, som kan opleves til efterafgrøde-arrangementet den 24. oktober. I forsøget testes forskellige efterafgrøders udbytte- effekt på den efterfølgende afgrøde. Det fremgår af figuren, om efterafgrøderne kan bruges til at opfylde kravet om pligtige efterafgrøder, om miljøfokusareal, eller om de kan bruges som kvælstoffikserende grøngødning.

Foto: Jens Nygaard Olesen Foto: Marie Uth

TEKST Marie UthPlanteavlsrådgiverTlf. 76 60 23 [email protected]

INVITATION TIL MARK-ARRANGEMENT

grobund 21

Løntørring udføresUdnyt egne råvarer til løntørring og få et

kvalitetsfoder.

Græs og lucerne købes, såvel økologisk som

konventionelRing og forhør nærmere

Markforvalter Thomas B. Pedersen tlf. 40 27 86 22

[email protected]

Nybrovej 167 - KærupDK-6851 Janderup Vestj.Tlf. 75 25 86 22

Nybro Tørreri - 3 sp.indd 1 26-02-2014 13:56:18

foråret, sådan at vi kan måle udbytteeffekten på afgrøden. NEDVISNINGForuden efterafgrøde-for-søget har vi lavet et forsøg, hvor vi undersøger, hvor tid-ligt man kan nedvisne korn. Hvis der er behov for nedvis-ning, er det oplagt at nedvis-ne tidligst muligt, og dermed få mulighed for at etablere efterafgrøder tidligt. Som beskrevet ovenfor er tidlig såning essentiel for at opnå stor effekt af korsblomstrede efterafgrøder.

GRØNGØDNINGEfterafgrøder er ikke kun et spørgsmål om lovkrav. Vi fornemmer en stigende in-teresse for at så frivillige ef-terafgrøder for at øge jordens frugtbarhed. Målet er at finde nogle prisbillige efterafgrø-der, som kan øge jordens ind-hold af kvælstof betydeligt og samtidig bidrage med store mængder biomasse, der øger jordens indhold af organisk materiale. Vi har taget nogle forskellige bud med i efteraf-grødeforsøget, og det bliver spændende at se effekten på den efterfølgende afgrøde.

MILJØFOKUSOMRÅDEREn helt ny udfordring er at etablere efterafgrøder, der kan tælle med som miljøfo-kusområder (MFO). I den nye EU-reform er der krav om MFO svarende til 5% af omdriftsarealet. Se Christian

Hansens artikel på side 16. Efterafgrøder i form af græs eller som blanding af to arter kan tælle med som MFO, og det gør efterafgrøder ekstra vigtige. I skrivende stund er det end-nu ikke faldet på plads, hvilke efterafgrøder der præcist kan godkendes til MFO. Vi afprø-ver i år forskellige typer, som vi håber, bliver godkendt. Det ligger fast, at græs i renbe-stand kan godkendes. Græs bliver brugt i stor stil til at opfylde efterafgrødekravet på jeres bedrifter, og her bliver kravet om MFO let at opfylde. Derudover er det meget sandsynligt, at blandinger med to korsblomstrede arter, eller kornarter sået inden 20. august, kan tælle med som MFO. Det kunne eksempel-vis være olieræddike + gul sennep eller olieræddike + havre.Der har været lagt op til, at blandinger med bælgplanter kunne tælle med som MFO, men det er desværre usik-kert, om det bliver godkendt. Det var ellers interessant at etablere frivillige efterafgrø-der i form af fx gul sennep + vintervikke for at opbygge jordens frugtbarhed, hvor ef-terafgrøden samtidig kunne tælle med til at opfylde kravet om MFO. Og da formålet med MFO er at øge biodiversite-ten, virker det ikke oplagt, at bælgplanter ikke kan bruges!

Foto: Marie Uth

Spar penge på hjælp til sprøjtejournal Frem til den 15. september har du mulighed for at spare på udgiften til indberetning af sprøjtejournal.

Sprøjtejournal for de seneste 12 måneder skal indberettes senest 31. marts 2015. Men vil du have hjælp til indberet-ningen, så giver vi rabat, hvis du afleverer sprøjtejourna-len inden 15. september. Prisen er 500 kr./time.

SPRØJTEJOURNALBLOKDu kan med fordel bruge den sprøjtejournalblok, Jysk Landbrugsrådgivning har udviklet. Blokken er med gennemslag, hvor den hvide original sendes til plante-avlskonsulenten og det gule gennemslag opbevares på ejendommen som sprøjtejournal. Blokken kan ligge i traktoren, og så noterer man hver gang, der er fyldt i sprøjten og hvilke marker og delare-aler, der er kørt ud på. Bagefter er det nemt at tjekke og indberette for konsulenten. Journalen skal føres løbende og senest syv dage efter anvendelse af plantebeskyttelses-midler. Journalen skal være tilgængelig i fem år.

Sprøjtejournalblokken kan købes ved henvendelse til din planteavlskonsulent eller sekretæren i afdelingen på tlf. 76 60 21 00 – pris 50 kr./blok.

TEKST Lis V. KristensenSekretærTlf. 76 60 23 [email protected]

INVITATION TIL MARK-ARRANGEMENTDen 24. oktober inviterer vi alle til at komme ud i efterafgrødemarken. Denne dag vil vi se på, hvordan de forskellige arter udvikler sig, og hvordan etableringen er lykkedes. Arrangementet finder stedkl. 10.00-12.00 på Ørnhøjvej, 6818 Varde. Jysk Mark sørger for en forfriskning.

grobund 22GROVFODER

Ud fra 229 årsrapporter for konventionelle kvægbedrifter fra 2013, er den beregnede, gennemsnitlige fremstillings-pris på 1,28 kr./FEN, men det dækker over en meget stor variation med højeste pris på over 3,00 kr./FEN og den laveste på 0,54 kr./FEN. Altså et spænd på 2,50 kr./FEN. Det store spænd skyl-des en enkelt ejendom, men der er adskillige ejendomme på ca. 2 kr./FEN, så selv om den højeste udelades, så er der alligevel en stor forskel på ca. 1,50 kr./FEN. Prisen og udbyttet er beregnet for grov-foder i omdrift. Således er fx korn til modenhed og vedva-rende græs ikke en del af den beregnede pris pr. FEN. Omkostningen til dyrkning af en hektar grovfoder har ligget på 10.449 kr. som gen-

nemsnit, når alt er taget med. Den højeste hektarpris var på over 18.500 kr., mens den laveste lå på under 3.000 kr. pr. ha. Det skal dog bemær-kes, at hektarstøtte indgår i beregningerne. Hvad kan vi bruge en frem-stillingspris pr. FEN til? For det første kan det spore dig ind på, om du skal dyrke grovfoder. Men det er også væsentligt at vide, hvad mængden af grovfoder pr. ko skal være på din bedrift, og hvad der er den mest bety-dende faktor for din fremstil-lingspris. Ud fra den viden kan du optimere økonomien på din bedrift. STYKOMKOSTNINGEROmkostninger til udsæd, gødning, planteværn og di-verse vedr. markbrug dækker over stykomkostningerne. Her er gennemsnittet på 30 øre/FEN. Største pris er 60 øre og mindste er 8 øre pr. FEN. Pr. ha var det fra 624 kr./ha til 4.500 kr./ha. Bedriften med den laveste omkostning pr. ha var ikke den samme, som lå lavest pr. FEN, og modsat var bedriften med den højeste omkostning

pr. ha absolut ikke den, der lå højest i pris pr. FEN.

MASKINOMKOSTNINGERMaskinomkostningerne løb op på 86 øre pr. FEN, eller 7.150 kr./ha, og er således den dyreste del af grovfoder-omkostningerne. Pr. ha er det fra 4.830 kr./ha og til op over 12.000 kr./ha. Maskinom-kostningerne dækker også over udbringning af husdyr-gødning. Ejendomme, som afsætter husdyrgødning til andre, vil naturligvis blive belastet hårdere end ejen-domme med en lav dyreinten-sitet pr. ha. Det kan dog ikke forklare den store forskel.

KAPITALOMKOSTNINGERI de fleste årsrapporter var kapitalomkostningerne (jordleje) beregnet ud fra en bundet kapital på jorden på ca. 135.000 kr./ha ganget med en aktuelt betalt rente-sats på den enkelte ejendom. Det giver et gennemsnit på 54 øre/FEN eller 4.370 kr./ha. Også her er variationen stor og går fra 0 kr./ha til over 9.500 kr./ha.

STØTTEDet sidste, der indgår i frem-stillingsprisen, er EU-støtte, som udgør 43 øre/FEN – altså en væsentlig faktor. Uden den blev fremstillingsprisen over 1,70 kr./FEN. Støtten betyder således over 25% af fremstil-lingsprisen i 2013.

UDBYTTETUdbyttet i omdriftsafgrø-derne majs, græs og helsæd med efterafgrøder har ligget på 8.600 FEN. Det dækker over et udbytte i majs på ca. 10.200 FEN/ha og græs + helsæd på 6.800 FEN/ha. Hø-jeste udbytte lå over 12.000 FEN/ha og laveste på knap 5.000 FEN/ha.

SKRID TIL HANDLING!Med de store variationer er der mange muligheder for optimering af grovfoderpro-duktionen på den enkelte ejendom. Noget kræver en ændret strategi, mens andre må optimere dyrkningen af de enkelte afgrøder. Du ved sikkert selv, hvad der er din udfordring – nu gælder det om at få fokus rettet det rigti-ge sted hen.

Kender du din fremstillingspris?

TEKST Erik Helbo BjergmarkPlanteavlsrådgiverTlf. 76 60 21 [email protected]

JordbrugskalkIndustrikalkFoderkalkHavekalk

Kongerslev Kalk A/S9293 KongerslevTlf. 98 33 13 77

www.kongerslev-kalk.dk

Jordprøver NU!Jordprøver og dertil kalkning er områder, som bliver ta-get for lempeligt, for på arealer, hvor reaktionstallet (Rt) ikke er optimalt, kan afgrøden nemt blive påvirket til kun at yde 50% af optimum. Forudsætningerne for at opnå en optimal afgrøde i 2015 er at udtage jordprøver og få analyseret jorden for pH og grundstofferne P, K og Mgt – og i nogle tilfælde Cu.Det klogeste er at tage jordprøverne nu – inden sædskifte og gødningsplanlægningen går i gang. Bestil GPS-jordprøver (meget præcise) eller almindelige jordprøver, eller lån selv spyd og æsker hos Jysk Land-brugsrådgivning til selvudtagning.

grobund 23BESKATNING

Lån/mellemregninger opstået den 14. august 2012 eller se-nere fra selskab til hovedakti-onær (eller andre nærtståen-de) betragtes skattemæssigt som en hævning i selskabet og skal derfor beskattes som løn. Reglen gælder også, hvis selskabet stiller sikkerhed for hovedaktionærens gæld. Beskatning sker med beløbet, som der er stillet sikkerhed for. Når beskatningen er sket, skal beløbet omposteres fra mellemregning/lån til løn. Der skal selvfølgelig tilbage-holdes normal skat af denne yderligere løn.Du skal derfor være meget påpasselig med ikke at bruge selskabet som kassekredit/mellemregning, uanset om det måske kun er ganske få dage. Beskatningen indtræ-der på det tidspunkt, hvor du har hævet beløbet på selska-bets konto. Den foretagne hævning kan altså ikke ”repareres” nogle få dage senere ved at betale pengene tilbage.

STRAM FORTOLKNINGReglen fortolkes meget stramt – det viser et binden-de svar fra Skatterådet. Et selskab ønskede at sælge ejendommen til hovedaktio-næren. I den forbindelse ville

man yde et lån fra selskabet til hovedaktionæren – men kun på det beløb, som ikke kunne finansieres af kredit-forening og bank. Man argumenterede med, at dette lån også ville opstå, hvis ejendommen blev solgt til tredjemand. Alligevel afgjorde Skatterå-det, at der var tale om et akti-onærlån, der skulle beskattes som løn. Begrundelsen var blandt andet, at selskabet normalt ikke handlede med ejendomme.

PENGEUDLÅNSideløbende har Højesteret sat punktum i en årelang diskussion om, hvorvidt selv-stændige kan foretage pen-geudlån fra deres virksom-hedsordning. Udlånet skal betragtes som en hævning i virksomhedsordningen – med deraf følgende ulemper. Hvis der eksempelvis udlånes 1 mio. kr., kan det eventuelt her og nu betyde en merskat på ca. 30% = 300.000 kr. I sagen ved Højesteret var der tale om et udlån til eget selskab, men i praksis gælder afgørelsen alle former for udlån – også selvom det er på markedsvilkår med normal rente, afdrag mv.

LÅN I FORBINDELSE MED SALG Hidtil har man antaget, at udlån, som var en del af finansieringen ved salg af virksomhedens aktiver, sta-dig kunne placeres i virksom-hedsordningen. Her er der jo ikke tale om almindeligt pengeudlån. Men det er Skat-terådet ikke enig i. I en familiehandel til døtre skulle der etableres et anfor-

dringslån, men Skatterådet betragter lånet som hævet i virksomhedsordningen. Kunden har påklaget afgørel-sen til Landsskatteretten. Vi mener, Landsskatteretten må give os medhold i, at lån opstået ved salg af virksom-

heden kan placeres i virksom-hedsordningen, hvis lånet er på markedsvilkår. Lånet skal altså være på den del af hand-len, som ikke kan finansieres af kreditforening/bank samt være med normal rente og afdrag.

Pas på med udlån Efter ny praksis og lovgivning kan det ikke accepteres, at du udlåner penge fra virksomhedsordning eller selskab

TEKST Niels Aksel DalgasSkatterådgiverTlf. 76 60 24 [email protected]

Undgå kapitalbrøler – kom og få gode råd om refinansiering, renteudvikling og investering den 24. september kl. 16.30 hos Jysk Landbrugsrådgivning i Billundden 25. september kl. 16.30 hos Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg

Program for mødet:• Introduktion v/Per Sveistrup, direktør JL Finans & Råvarer

• Refinansiering ultimo 2014 v/Sune Worm Mortensen, områdedirektør Nykredit og Heidi Sønderby, senior finansrådgiver Nykredit

• Investering i lavrentemiljø – fokus på investeringsalternativer (Kobra/Mira)

• Kornbørsen og aktuelt i råvaremarkedet v/Bjørn Asmussen, Råvarerådgiver JL Finans & Råvarer

• Opsamling og debat v/Per Sveistrup, direktør JL Finans & Råvarer

Sune Worm Mortensen er områdedirektør og overordnet chef for al rådgivning i Nykredit. Udover arbejdet med rådgivning og finansielle strategier har han ansvaret for al produktudvikling og -forvaltning på privatmarkedet. Sune har arbejdet 15 år i den finansielle sektor som blandt andet Cheføkonom og Chefstrateg og er uddannet Cand. Oecon. fra Aarhus Universitet.

Heidi Sønderby er senior finansrådgiver i Nykredit. Heidi beskæf-tiger sig med finansiel rådgivning af større kunder i Nykredit og fokuserer som specialist særligt på samspillet imellem kunder-nes aktiver og passiver. Heidi har været ansat i den finansielle sektor siden 2002 – og har således arbejdet som både analytiker og rådgiver. Heidi er uddannet Cand. Merc. Fin. fra Handelshøj-skolen i Aarhus.

Pris: 150 kr. inkl. sandwich og øl/vand

Tilmelding: Senest fredag den 19. september på tlf. 76 60 21 00

Arrangør:

JL: 390 C FINANS & RÅVARER: 392 C

grobund 24

Vi har indgået en samarbejds-aftale med Danace ved Chri-stien Bas, så hun nu er en del af det vækstteam, som skal bistå kunder, der står foran et spring i produktionen.Vi oplever stor interesse for en kvalificeret sparring om de fremtidlige vækstmulighe-der. Men produktionsmæssi-ge udvidelser og vækst skal i højere grad kunne ses på bundlinjen, og det forudsæt-

ter en grundig planlægning og prioritering. For at kunne sammensæt-te vækstagentholdet efter kundernes forskellige ønsker har vi udvidet holdet med Christien. Christien er kendt blandt mange kvægbrugere fra hendes mangeårige virke som bygge-/strategirådgiver, skribent, foredragsholder og rejsearrangør. Vi kender

Christien som en engageret rådgiver, der med stor viden spotter nye veje for produkti-onen i kvægbruget. Christien kan supplere vores vækst-

team med nye vinkler, så vi sammen med kvægbrugerne kan skabe ”Vækst med om-tanke”.

Christien Bas bliver vækstagent Jysk Kvæg og Jysk Miljø udvider vækstteam med erfaren bygge- og strategirådgiver

Vigtige datoer31. august Forbud mod at udbringe husdyr-gødning, inkl. husdyrgødning afsat ved afgræsning, på græsarealer på kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha, hvis arealet skal pløjes i samme planperiode. Udbringning må først ske fra den 1. marts. Betingelser for tæt, lavt plan-tedække skal være opfyldt. Hvis ikke det er muligt, så husk at give besked eller søg dispensation hos NaturErhvervstyrelsen.

1. septemberFrist for at indberette leverancer af forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning, afgasset biomas-

se og anden organisk gødning for 2014/2015. Fra denne dato må udyrkede are-aler, der efterfølges af en vårsået afgrøde, nedvisnes.

2. septemberFrist for at indberette alternati-ver til pligtige efterafgrøder samt alle udlagte pligtige efterafgrø-der i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder i Tast selv-service. NaturErhvervstyrelsen skal modtage skemaet senest den 2. september.

7. septemberTidlig såning af hvede kan tælle som efterafgrøde. Indberettes senest 10. september.

12. septemberFrist for at søge om tilskud til investeringer i nye grønne teknologier på jordbrugsbedrifter. Kvæg- og svinesektoren er priori-teret i denne runde.

20. september Mellemafgrøder må nedmuldes.

30. september Frist for at udbringe flydende husdyrgødning til overvintrende fodergræs, vinterraps og grøngød-ning af gul sennep og olieræddike forud for sukkerroer. Frøgræs dog den 14. oktober. Husk forbud mod udbringning på stejle skråninger med over 6 graders hældning (undtaget hvis der nedfældes

parallelt med vandmiljøet) samt på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord. Den forlængede planperiode slutter.

1. oktoberFrist for at søge om nationalt til-skud til randzoner for regnskabs-året 2014. NaturErhvervstyrelsen skal modtage ansøgningen i Tast selv-service senest den 1. oktober. Der skal være søgt om tilskud til randzoner i Fællesskemaet i år.

”Vækst med omtanke”:• Du vælger et vækstteam

• Sammen med teamet analyseres, udfordres og prioriteres dine vækstønsker

• Du får et fagligt beslutningsgrundlag og tidsplan for det videre arbejde

• Vækst med omtanke er til fast pris

Christien BasStrategi og logistik [email protected]

Trine Riis JeppesenNy teknologi, staldsystemer og miljøstrategi [email protected]

Morten S. Thomsen Strategi og kapacitets-omkostninger [email protected]

Bo Kær Petersen Strategi og [email protected]

Vækstteamet

VÆKST

grobund 25TESTEJENDOMME

Fra statens side er det plan-lagt, at der med virkning fra 1. august 2016 skal iværksæt-tes en ny og anderledes måde at regulere kvælstofpåvirk-ningen af vandområder på. Hensigten er, at man skal væk fra, at generelle virke-midler, som fx efterafgrøder, skal være løsningen. I stedet skal man målrette virkemid-lerne, så man anvender dem, som giver størst effekt på en given lokalitet. Fra landbrugets side er håbet og ønsket, at flest mulige til-tag bliver uden for det dyrke-de areal, fx stenrev, ålegræs o.l. i vandområdet eller våd-områder og minivådområder på udyrkede arealer. Den nye arealregulering skal dels tage hensyn til vandområdernes sårbarhed, dels til de enkelte arealers evne til at omsætte kvælstof, så det slet ikke når ud i vandområderne. Teore-tisk vil der så blive mulighed for at kunne gødske optimalt i nogle områder, uden sam-tidigt at skulle lave diverse dyrkningstiltag til reduktion af N-udvaskningen. De næste par år vil vise, om det også bliver virkelighed.

TO MODELLERLandbrug & Fødevarer har lavet en model for, hvordan

en ny regulering kan foregå. Det samme har styrelserne (Miljøstyrelsen, Naturstyrel-sen og NaturErhvervsstyrel-sen). I daglig tale kaldes disse to modeller for henholdsvis udledningsmodellen og virke-middelmodellen.Styrelserne har indset, at der foreligger to ret forskel-lige bud på, hvordan en ny regulering kan laves, og at det vil være rigtigst at få modellernes virkning på ejen-domsniveau testet. Dermed forbedres grundlaget for at træffe beslutning om den kommende arealregulering. Miljøstyrelsen har besluttet at teste de to modeller på 30 ejendomme, fordelt på tre ret forskellige lokaliteter i Danmark.

TESTEJENDOMME VED FILSØOplandet til Filsø er valgt som testområde. Her har Jysk Landbrugsrådgivning fået til opgave at teste de to modeller på 10 ejendomme. Arbejdet sker i samarbejde med landmændene, der har indflydelse på, hvilke virke-midler til begrænsning af N-udvaskningen, som passer bedst til deres ejendom. Re-sultatet af beregningerne gi-ver både resultater vedr. krav til tiltag, udvaskningsdata samt økonomiberegninger for landbruget.Dette arbejde er afsluttet inden medio september. Så afleveres resultaterne med kommentarer for alle 30 ejendomme til en uafhængig fagperson, der ud fra dette rapporterer til Miljøstyrelsen.

HVAD FØRER DET MED SIG?En ny måde at regulere kvælstofpåvirkning af vand-områderne på fra 2016 vil rent praktisk betyde, at den nødvendige kvælstofregule-ring på dyrkningsarealer skal ske i forbindelse med mark- og gødningsplanlægningen. Denne regulering skal også tage højde for de tiltag, der skal ske ifølge vandplanerne samt den regulering, der fore-går i forbindelse med miljø-godkendelse af husdyrbrug. Efter 2016 skal der dermed ikke reguleres på arealer i

forbindelse med miljøgodken-delse af husdyrbrug. Det vil være en væsentlig forenkling.Da arealernes evne til at reducere kvælstof, inden det når vandmiljøet, er forskelli-ge, og dette formentlig bliver en parameter i reguleringen, vil arealernes påvirkning af vandmiljøet også fremstå me-get forskelligt. Der forestår et væsentligt afklaringsarbejde for at finde ud af, hvordan denne forskellighed hånd-teres mellem ejendommene, når der skal sættes ind med målrettede tiltag.

Højere N-kvote ved ny kvælstofregulering?To modeller testes, blandt andet i oplandet til Filsø

TEKST Peder Chr. ThomsenMiljørådgiverTlf. 76 60 21 [email protected]

Knoldeflodvej 99, 6800 VardeNæsbjerg, tlf. 75 26 71 66 - Nordenskov, tlf. 75 29 84 11

www.naesbjergfoder.dk www.facebook.dk/naesbjergfoder

[email protected]

- Vi er til for alle landmænd samt private

LandSyd I/SPraktiserende landinspektørerdin lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88

Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44

Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44

Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dkLandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

”Nu har jeg fået mit ny skræppejern”, sagde jeg glad til en kollega. ”Det behøver du da ikke”, svarede han tørt…Måske er det på sin plads at forklare, at et skræppejern ikke er et galsindet kvinde-menneske, men derimod en speciel spade beregnet til at fjerne skræpper og andet fler-

årigt ukrudt fra markerne, før problemet når at udvikle sig.Selv en skræppe er jo startet et sted. En fuldvoksen plante kan kaste flere tusind frø. Nogle tror, at den hører til rodukrudtsarterne, men det gør den ikke. Altså burde den jo være til at holde nede! Men i sædskifter med en stor andel af græsmarker, har skræppen fred og ro, og har den en chance for at få et frø til at spire i en bar plet, så er den der.Mange har prøvet at harve marken sønder og sammen, og skræpperne har været der alligevel. Når den først har fået fat, og pæleroden har vokset sig stor og nærings-

fyldt, skal der specielle tricks til at tage livet af den. Eneste trøst er, at skræppen sjæl-dent har kræfter til at komme igen, hvis de øverste 5-10 cm af roden er fjernet eller ødelagt.

SKRÆPPER MÅ JAGES HELE ÅRETSkræppejagt er tilladt hele året. Jysk Økologi udsen-der en bestillingsliste til medlemmerne, så de billigt og nemt kan få deres eget skræppejern. Prisen er 400 kr. ekskl. eventuel fragt. Kontakt Anne Eriksen, tlf. 23 65 34 14 eller [email protected], eller Lis Kristensen, tlf. 76 60 23 98.God fornøjelse!

I Jysk Økologi har vi selv afprøvet skræppejernet og giver det gode anbe-falinger til alskens planter med lange rødder.

TEKST Anne EriksenØkologirådgiverTlf. 76 60 23 [email protected]

grobund 26UKRUDT

Jysk Økologi skræpper op– om skræppejern

I vækstsæsonen• Hold græsmarkerne godt tætte. • Fjern de første angribere.• Registrer større kolonier i mar-

ken og puds dem af (gerne med knuser/crimper) 1-2 uger efter begyndende blomstring for at undgå, at de smider frø. Kvier kan godt finde på at græsse lidt på nye skræppeblade, og hvis du kan låne nogle gotlandsfår, er de efter sigende helt vilde med dem.

• Gentag afpudsningen, gerne med 2-3 ugers intervaller…

• I rækkesåede afgrøder kan der radrenses.

Ved omlægning af græsmarkerneDen bedste bekæmpelse af skræpper sker ved i foråret før pløjning at foretage en fræsning til 10-12 cm. Herved findeles det øverste rodstykke, og der følges op med en omhyggelig pløjning, hvor rodstykkerne kommer ned i bunden af furen. Man kan også foretage en gennemskæring med tallerkenharve i 10-12 cm efterfulgt af pløjning. En vinge-kærsharvning kan til nød bruges, men her vil flere rodstykker være i stand til at gro op igen.

Skræppelovens § 1:

Undgå, at skræpper bliver et problem!

Skræppejern fra den tyske forhand-ler Siepmann. Skæftningen kunne muligvis være bedre. Du kan evt. selv forstærke den med en bolt tværs igennem eller et metalbånd.

grobund 27JURA

Siden starten af 70'erne er Landbrugsloven i gennem-snit blevet ændret hvert 4. år. Det holder også stik denne gang, hvor den seneste gen-nemgribende ændring skete 1. juni 2010.I juli blev udkastet til de nye ændringer af Landbrugslo-ven offentliggjort.Baggrunden for forslaget er et ønske om at sikre en bære-dygtig udvikling i det danske råvaregrundlag, fremme ge-nerationsskifter samt styrke landbrugets og fødevaresek-torens konkurrenceevne.

DE VÆSENTLIGSTE ELEMEN-TER I FORSLAGET ER:Kredsen af selskaber, der kan erhverve landbrugs-ejendomme udvides til også at omfatte partnerselskaber (P/S), europæiske selskaber, erhvervsdrivende fonde, inve-steringsfonde og forsikrings-selskaber. Som udgangspunkt er det kun muligt for anparts- og aktieselskaber at erhverve landbrugsejendomme efter den nugældende lov.Kravet om at en fysisk person (ikke nødvendigvis en ud-dannet landmand) skal have bestemmende indflydelse i selskabet ophæves.Reglerne om fortrinsstilling ophæves.

Der åbnes mulighed for at fx en parcelhusejer kan forpag-te op til 1.000 m2 landbrugsa-real til haveformål.

KONSEKVENSERSåfremt loven vedtages som foreslået, vil der ikke væ-re nogen begrænsninger i Landbrugsloven for at kunne erhverve landbrugsjord/-ejen-domme.Det eneste reelle, som er til-bage i Landbrugsloven efter ændringen, er:Bopælskravet. (Kan som be-kendt opfyldes af en lejer)Afstandskravet vedr. sam-menlægning af arealer med eksisterende landbrugsejen-dom på 2 km for agerjord og 5 km for vedvarende græsa-realer.Kravet om et stuehus på en landbrugsejendom.

IKRAFTTRÆDELSEDet er planen, at loven skal træde i kraft pr. 1. januar 2015. Reglerne om fortrins-stilling gælder for alle hand-ler, som er indgået inden 1. januar.

Begrænsninger i Landbrugsloven ophæves

TEKST Gjerluf HansenEjendomsrådgiverTELLUS AdvokaterTlf. 76 60 21 [email protected]

Ny sygedagpengereformFørste del af en ny sygedagpengereform trådte i kraft 1. juli, og det får følgende virkning:Hvis du eller dine ansatte bliver sygemeldte den 1. juli 2014 eller derefter, så kan I maks. få sygedagpenge i 22 uger. Efter de 22 uger skal kommunen tage stilling til, om man opfylder en af de 7(8) forlængelsesmuligheder. Hvis sygedagpengene ikke kan forlænges, og man fortsat er syg, så overgår man til et jobafklaringsforløb og modta-ger i den periode en ressourceforløbsydelse, som svarer til kontanthjælpssatsen. Ressourceforløbsydelsen er uden modregning for ægtefæl-les/samlevers indtægt og formue.Er du eller dine ansatte ramt af en alvorlig og livstruende sygdom, så har man fremover ret til at få forlænget syge-dagpengene. Vurderingen herom foregår dog ud fra de lægelige oplysninger.Overgår den ansatte til et jobafklaringsforløb efter de 22 uger, og udbetaler arbejdsgiver løn herunder, kan man kun søge om refusion, som svarer til maks. ressourcefor-løbsydelsen. Denne refusion skal søges via udfyldelse af en blanket. Har man den 1. juli 2014 været sygemeldt i 22 uger eller derover, så fortsætter man efter de gamle regler, som siger, at der først efter 52 uger skal ske en vurdering af, om sy-gedagpengene skal forlænges eller ej, og kan de ikke det – og er man fortsat syg – så overgår man til ressourcefor-løbsydelsen. Man har fremover ret til at afvise behandling, uden at det må få konsekvens for sygedagpengene. Virksomheder og borgere kan få Kommunen til at iværk-sætte en ekstraordinær tidlig indsats, hvis der er risiko for et længere sygdomsforløb. Dette hedder en ”fast-track-løs-ning”. Dvs. at man fremover ikke skal vente på, at der først skal ske en opfølgning efter to måneder. Pr. 1. maj 2015 træder der andre forslag i kraft. Bl.a. om forenkling i forbindelse med indberetning af sygdom og barsel.Har du spørgsmål til ovenstående så er du velkommen til at kontakte socialrådgiver Birgit S. Mortensen på tlf. 75 60 22 72.

Montage & Byg

Ullerupvej 25, SkærbækTlf. 23 24 36 31

www.jmourits.dk

• Komplet inventar løsninger til nye/ældre stalde monteres og leveres

• Komplet renovering/ tilbygning af stalde

Alt inventar monteres

• Anlæg af management rail samt drivgange

• Komadrasser ligges og leveres

Alle slags hestestalde laves

Montage & Byg

Montage & Byg

Ring for et uforpligtende tilbud

Smedevej 18, Skærbæk

■ Salg af staldinventar og spalterskraber■ Montering af staldinventar

■ Alt landbrugsbyggeri udføres■ Montering af hestebox

Montage & Byg


www.jmourits.dk







Montage & Byg

Montage & Byg


Mourits - 2x50.indd 1 26-04-2012 08:51:35

Montage & Byg


www.jmourits.dk







Montage & Byg

Montage & Byg





Montage & Byg


www.jmourits.dk







Montage & Byg

Montage & Byg


Mourits - 2x50.indd 1 26-04-2012 08:51:35

Montage & Byg


www.jmourits.dk







Montage & Byg

Montage & Byg





Montage & Byg


www.jmourits.dk







Montage & Byg

Montage & Byg


Mourits - 2x50.indd 1 26-04-2012 08:51:35

Montage & Byg


www.jmourits.dk







Montage & Byg

Montage & Byg





Montage & Byg


www.jmourits.dk







Montage & Byg

Montage & Byg


Mourits - 2x50.indd 1 26-04-2012 08:51:35

Montage & Byg


www.jmourits.dk







Montage & Byg

Montage & Byg





Montage & Byg


www.jmourits.dk







Montage & Byg

Montage & Byg


Mourits - 2x50.indd 1 26-04-2012 08:51:35

• Salg af staldinventar og komadrasser• Montering af staldinventar• Alt landbrugsbyggeri udføres• Montering af hestebox

Ring for et

uforpligtende tilbud...

grobund 28ØKONOMI

Som noget helt nyt vil selv-stændige, der går på barsels-

orlov efter den 30. september 2015 automatisk blive helt eller delvist kompenseret for indtægtstab under barselsor-loven.Kompensationen udbetales i maksimalt 31 uger fordelt mellem mor og far.Du kan kun få udbetalt kompensationen, hvis du får barselsdagpenge som selvstændig fra Udbetaling Danmark. Ring og snak med os om, hvad betingelserne

er. Der skal opfyldes visse beskæftigelses- og lønkrav. Kompensationen afhænger af din indtjening.

ALLE SKAL BIDRAGEHvis du har været selvstæn-dig i hele eller dele af 2014, vil du få en opkrævning i ef-teråret 2015. Bidraget udgør 328 kr. årligt. Hvis du har været lønmodtager en del af året, bliver bidraget nedsat.Det er ATP, der skal admini-

strere ordningen. Da både opkrævning og udbetaling bliver beregnet på grundlag af data, ATP allerede har, skal du ikke selv foretage dig noget. Hvis du er om-fattet, får du automatisk en opkrævning, og skal du have kompensation, sendes den automatisk til din NemKonto, efter at du har fået udbetalt dagpenge fra Udbetaling Danmark.

Planlæg din barsel nu…

TEKST Kirsten Gorm PedersenSagsbehandlerTlf. 76 60 22 [email protected]

Kapacitetsgraden afslører, om der er et fornuftigt for-hold mellem dækningsbidrag og kapacitetsomkostninger. Det bedste billede opnås, når

familiens ulønnede arbejds-indsats værdiansættes og medregnes i kapacitetsom-kostningerne. Kapacitetsgraden er define-ret som dækningsbidraget divideret med kapacitetsom-kostningerne gange 100. En høj kapacitetsgrad fortæller, at der i forhold til kapacitets-omkostningerne er opnået et højt dækningsbidrag. Det fremgår ikke, om det skyldes et højt dækningsbidrag, om det skyldes lave kapacitets-omkostninger, eller om det

(bare) er en gunstig kombina-tion mellem de to faktorer. Det er vigtigt, at der er sammenhæng, når kapaci-tetsgraden måles. Kapaci-tetsomkostningerne skal have direkte relation til det dækningsbidrag, der måles op imod. Der må for eksempel ikke medtages kapacitets-omkostninger, der stammer fra anden virksomhed, hvor resultatet ikke er medregnet i dækningsbidraget. Kapaci-tetsomkostningerne består af kontante kapacitetsomkost-

ninger og driftsmæssige afskrivninger. I personligt drevne landbrugsvirksomheder indgår familiens ulønnede arbejdskraft (ejerløn) ikke i kapacitetsomkostninger-ne. Det giver et problem, hvis man skal sammen-ligne kapacitetsgraden i bedrifter med forskelligt produktionsomfang. Med lille produktionsomfang udgør ejerlønnen en stør-re andel af dækningsbi-draget, end den gør med en stor produktion.I figuren er 249 bedrif-ter med kvæg fra Jysk Landbrugsrådgivning

sorteret efter stigende besæt-ningsstørrelse, og kapaci-tetsgraden er beregnet med og uden ejerløn. Det fremgår af figuren, at der er store individuelle forskelle mellem bedrifterne. Så derfor er der indtegnet tendenslinjer, som afslører den overordnede sammenhæng. Når kapaci-tetsgraden er størst uden ejerløn, skyldes det, at der divideres med et mindre tal, når kapacitetsomkostninger-ne ikke indeholder ejerløn. (En kapacitetsgrad på 150 betyder, at dækningsbidraget er 1,5 gange så høj som kapa-citetsomkostningerne).Kapacitetsgraden med ejer-løn vokser med stigende besætningsstørrelse. Det er et udtryk for, at forhol-det mellem dækningsbidrag og kapacitetsomkostninger forbedres. Kapacitetsgraden uden ejerløn bevæger sig derimod næsten ikke. Det er fordi, ”ejerlønsbesparelsen” i de små besætninger næsten ophæver effekten af størrel-sesøkonomien. Det sande billede af kapacitetsgraden opnås altså, når ejerlønnen indregnes i kapacitetsom-kostningerne.

Hvad fortæller kapacitetsgraden?

TEKST Rasmus AndersenDriftsøkonomTlf. 76 60 23 [email protected]

grobund 29PERSONALENYT

JubilæumRevisorassistent Aase Vind Jensen startede den 1. august 1972 som elev på det daværende Landbrugscenter i Varde og fortsatte derefter som assistent, indtil hun i 1979 kom til Brammingafdelingen. Afbrudt af en lille afstikker på et par år uden for landbrugsrådgivningsverdenen, har Aase arbejdet som revisorassistent i landbrugscentret i Bramming, og siden 2010 i det, vi nu kender som Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg. Så selv om starten ligger 42 år tilbage, så er det i år, helt præcis den 1. september, at Aase kan fejre sit 40 års jubilæum i firmaet. Aase har i dag ansvaret for 61 kunder, som hun servicerer med forskellige regnskabsmæssige opgaver

som bogføring, momsopgørelser og regnskabsopgørelser i form af skatteregnskaber, årsrapporter og perioderegnskaber. Aase er vellidt og god til at tale med kunderne, frisk og positiv i kontakten med andre, og hun arbejder hurtigt og effektivt.

Rokade og nyansættelser i Jysk Regnskab Afdelingsleder og revisor Åse Mai Pedersen, Esbjerg, der for nylig havde 40 års jubilæum i Jysk Landbrugsrådgivning, har valgt at stoppe som afdelingsleder og fortsætte som revisor i Jysk Regnskab. Åse Mai Pedersen erstattes som afdelingsleder af Linda Bertelsen (49 år). Linda Bertelsen har været ansat i landbrugsrådgivningen siden 1983, og siden 2010 har hun

været revisor i den afdeling, hun nu får lederansvar for. Generationsskiftet har været under forberedelse det sidste par år, hvor Linda har taget en lederuddannelse på IBC Kolding. Som afdelingsleder fortsætter Linda Bertelsen i øvrigt som medlem af Jysk Landbrugsrådgivnings særlige minkteam.

PensionRevisor Arne Laugesen har efter 36 års ansættelse i Sydvestjysk Landboforening og efterfølgende Jysk Landbrugsrådgivning, valgt at gå på efterløn. Arne Laugesen har i årenes løb haft titlen af holdleder, afdelingsleder og til sidst revisor. Kunderne har fået omsorg og loyalitet, og hans rådgivning har altid været velovervejet. Arne Laugesen havde en kundeportefølje på ca. 100

regnskaber, som han passede med stor omhu. I en moden alder – med en del kunder i samme aldersgruppe – oparbejdede Arne et speciale i rådgivning på det sociale område. Med stor viden på området fandt han altid den perfekte løsning ved en kundes overgang til efterløn eller pension. Også inden for dagpengeområdet ligger han inde med en masse viden.

Nye medarbejdereNicolai Smed Kjær, 25 år og jordbrugsteknolog, er ansat i en stilling som juniorkonsulent i Jysk Mark & Miljø i Esbjerg, hvor han fortrinsvis vil arbejde med opgaver inden for miljø og natur.

Søren Hjerrild Jacobsen, 18 år, er ansat som IT-supporterlærling i Jysk IT.

Elever bliver revisorassistenterVores revisorelever Troels Poulsen, Esbjerg, og Steffen Knudsen, Billund, har bestået deres eksamen med flotte karaktere. Begge er udlært den 31. august og fortsætter herefter som revisorassistenter i deres respektive afdelinger.

Personalenyt

Præcisering om fridøgn

Erfagruppe for udenlandske ansatteVil du inspirere, motivere og øge dine ansattes viden og kunnen ud over det sædvanlige?Så meld dem ind i en erfagruppe for udenlandske ansatte.I erfagruppen besøger vi hinandens bedrifter og udveksler praktiske erfa-ringer, samtidig med at der rustes op rent fagligt.

Kontakt Susanne Seested, tlf. 76 60 21 53 eller [email protected].

I sidste nr. af Grobund havde vi temasider om udenlandsk ar-bejdskraft og omtalte her blandt andet reglerne for fridøgn. Det har givet anledning til et par hen-vendelser, og derfor præciserer socialrådgiver Birgit S. Morten-sen:• At den ansatte som hovedregel

skal have et fridøgn inden for hver 7-døgns periode

• At det ugentlige fridøgn kan udskydes og erstattes af tilsva-rende frihed senere, hvis man arbejder med pasning af men-nesker, dyr og planter (jf. §10 i Bekendtgørelsen om hvileperio-de og fridøgn).

• At der dog ikke må være mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn.

Som arbejdsgiver inden for land-bruget, må man gerne give den ansatte lov til at flytte sine frida-ge, men der må aldrig gå mere end 12 døgn mellem fridøgnene. Det er muligt, at 3F vil forsøge at tage en sag op, hvis de bliver opmærksom på, at der arbejdes på den måde, men jf. Arbejdstilsy-nets jurister, så vil 3F ikke kunne vinde en sådan sag, da man som arbejdsgiver i landbruget har lov til at tillade, at den ansatte udsky-der/omlægger sit fridøgn. Må man som arbejdsgiver fravige 12. døgnsreglen? - Nej, det må man ikke. Der må ikke gå mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn, medmindre der er tale om naturkatastrofer, ulykker samt andre lignende uforudsete begivenheder, understreger Birgit S. Mortensen.

grobund 30 KALENDERHALMBALLEMØDER HOS LANDMÆND

På fem møder fordelt i Jysk Landbrugsrådgiv-nings område viser vores rådgivere, hvordan de praktiske muligheder er for at tilpasse de nye grønne krav på den enkelte bedrift. Vælg det arrangement, der passer dig bedst, og mød op hos kollegaen.

Se tid og sted for de fem møder på side 17.

Læs mere om de nye grønne krav på side 16.

Arrangør: Jysk Mark og Miljø

WORKSHOP I NY DYREREGISTRERING

Onsdag den 3. september kl. 9.00-12.00 John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØKurset er både for nybegyndere, og for bru-gere, der gerne vil have større kendskab til DMS Dyreregistrering. Kurset afvikles som workshop, hvor du får mulighed for at arbejde på egen bedrift med Ny Dyreregistrering og Smartkoen. Ny Dyreregistrering afløser den nuværende (gamle) dyreregistrering. Det nye værktøj giver en let og tryg indberet-ning af kvægdata og giver hurtigt og enkelt overblik over produktionen til lederen. På kurset er der hjælp til at få overblik over de daglige opgaver i de nye arbejdslister.Opslag og registreringer på enkeltdyr kan foregå på Ipad eller Smartphone. Pris: 995 kr. pr. bedrift for først tilmeldte og 595 kr. for de efterfølgende tilmeldte fra sam-me bedrift, som deles om en PC (maks. tre personer om en PC). I prisen indgår forplejning og låne-PC.Tilmeld dig hurtigst muligt på tlf.76 60 21 00 eller [email protected].Ønsker du mere info om kurset, kontakt da Ove Føns tlf. 76 60 23 53 eller Bo Kær tlf. 76 60 21 55.

Arrangør: Jysk Mark

KURSUS I TILBAGEHOLDT EFTERBYRD OG MÆLKEFEBER

Torsdag den 4. september kl. 8.30-18.45 John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØHar du en sundhedsrådgivningsaftale med din dyrlæge med tilvalgsmodul 2, så skal du eller de medarbejdere, der forestår disse be-handlinger, have et kursus for at kunne fore-tage førstegangsbehandlinger af tilbageholdt efterbyrd og mælkefeber.Vi udbyder dette kursus én gang om året. I år er det kvægdyrlæge Katrine Lawaetz fra Vest-jyske dyrlæger, der forestår undervisningen.Deltagerne får et eksamensbevis. Se programmet på www.jlbr.dk. Kontaktperson: Kira Langkjer, tlf. 76 60 21 91. Pris: 1.350 kr.Tilmelding senest 1. september på tlf. 76 60 21 00 eller [email protected]

Arrangør: Jysk Mark

JYSK MAJSDAGTorsdag den 11. september

kl. 10.00–12.00 på Gl. Skolevej 16, 6740 Bramming.

Hvilken majssort skal jeg dyrke næste år? Skal majs svampesprøjtes? Hvor meget mælk giver de forskellige majs-sorter? Hvad er Shredlage? Hvor meget skal majskernerne knuses? Hvad er den optimale tørstofprocent? Det er blot nogle af de mange sprøgsmål om majs, som vil blive behandlet på årets majs-dag af lokale konsulenter og landskonsulent Martin Mikkelsen.Majsdagen foregår hos forsøgsvært Arne D. Sørensen. Danish Agro er vært med drikkevarer og sandwich.

Arrangør: Jysk Mark & Miljø

MEDICINHÅNDTERING I KVÆGBESÆTNINGER (ENGELSK)

Onsdag den 17. september kl. 8.00-16.30 Majsmarken 1, Billund.Alle dyreejere og deres medarbejdere, der skal give lægemidler til produktionsdyr, skal på det lovpligtige medicinhåndteringskursus. Formålet med dette kursus er at give kursus-deltagerne viden om forsvarlig anvendelse af medicin til produktionsdyr og grundlæggen-de kendskab til lovgivningen. Kurset består af en teoretisk del (ca. 6 timer) og en praktisk del (ca. 2 timer). Der er tidligere blevet afholdt medicin-håndteringskurser med fokus på hhv. svin og mink. Nu udbyder vi det for første gang som et kvægkursus. Kvægdyrlæge Camilla Solgaard fra Ribeegnens Dyrlæger forestår undervisningen. Behov for kurset er mest hos udenlandske medarbejdere, så derfor vil undervisningen foregå på engelsk, men på en sådan måde, at danskere også sagtens kan være med. Kontaktperson: Kira Langkjer, tlf. 76 60 21 91. Pris: 1.300 kr. Tilmelding senest den 12. september på tlf. 76 60 21 00 eller [email protected]. Se programmet på www.jlbr.dk.

Arrangør: Jysk Kvæg og Ribeegnens Dyrlæger

SKAB EN ARBEJDSPLADS I VERDENSKLASSE

Workshop i Lean-ledelse og tavlemøder Torsdag den 25. september kl. 09.00-15.00 Majsmarken 1, 7190 BillundWorkshop i Lean-ledelse er for dig, der vil skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor der skabes gode produktionsresultater ved hjælp af involvering og overblik. Formålet med Lean-værktøjerne er at opnå et bedre arbejdsmiljø, hvor der er styr på de ugentlige opgaver, og hvor der sker løbende forbed-ringer via inddragelse af og kommunikation med medarbejderne. Slutmålet er en bedre bundlinje, skabt sammen med engagerede og selvhjulpne medarbejdere, som fastholdes i en længere ansættelsesperiode. Tilmeldingsfrist: Senest mandag den 22. september på tlf. 76 60 21 00 eller på [email protected]: 1995,- inkl.1 times supervision af Lean-rådgiver på din bedrift.

Arrangør: Videncentret for Landbrug og Jysk Kvæg

PLØJE OG AKTIVITETSDAG

Søndag den 28. september kl. 10.00–16.00 Gl. Gellerupvej 7, 6800 VardeI samarbejde med Dansk Veteran Traktor Klub pløjes der med gamle traktorer. Pløjning og markarbejde udføres også med hesteforspand. Desuden er der hestevognskørsel i skov og på mark. Der vil også være mulighed for presning af æbler til saft. Medbring selv æbler. Der er samme sted en stor udstilling af gamle landbrugsmaskiner og 1000 ting af håndred-skaber og husholdningsartikler.

Arrangør: Varde Og Omegns Bevarings- forening for Landbrugsmaskiner

ØKOTUR – FORBUDT FOR ARBEJDSGIVERE!

Tirsdag den 30. september kl. 08.00-21.00Afgang fra Jysk Landbrugsrådgivning i Billund. En inspirationstur for ansatte på økologiske bedrifter. På en heldagstur til Fyn møder medarbejderne fire forskellige økologi-ske produktionsgrene – og vender hjem med nye indtryk og større viden.Undervejs i bussen får deltagerne en lille ”lek-tion” i økologiens grundprincipper, og samti-dig får de mulighed for at danne netværk.Der er besøg hos Ørbæk Bryggeri, Stats-fængslet Søby Søgård (mælkeproduktion), herunder Skyttes Gartneri samt en økologisk svineproduktion og en slagtekyllingeproduk-tion.Pris: 950 kr. ekskl. moms, inkl. forplejning hele dagen. Tilmelding senest den 22. sep-tember på tlf. 76 60 21 00 eller [email protected].

Arrangør: Jysk Økologi

grobund 31 KALENDERAKTUELT NYT - FODRING OG MRSA

Torsdag den 9. oktober kl. 19.00 Majsmarken 1, BillundProgram:• Velkomst ved formand for SvineRådgivnin-

gen, Ole Kjær. Herunder også beskrivelse af fejlslagen

fusion med LandboNord.• Kort men aktuelt nyt v/direktør Jan Rodenberg • Nye regler på miljøområdet, v/miljøråd-

giver Heidi Birch Wentzlau • Erfaringer fra 30 FE området v/foderråd-

giver Niels Ove Nielsen og lokal producent • Reducer dødeligheden i farestalden! Hør

om det nye Dan Jørgensen projekt v/fare-staldsrådgiver Kristian Juhl Volshøj

• Nye love og regler v/foderrådgiver Anette Lykke Voergaard

• Fodring af små nyfravænnede grise v/foder-rådgiver Bjarne Knudsen

• Hvad er op og ned mht. MRSA v/hygiejne-sygeplejerske Tinna Urth, Statens Serum Institut

Pris: 200 kr. Tilmelding senest mandag den 6. oktober kl. 10 til tlf. 76 60 21 00 og [email protected].

Arrangør: SvineRådgivningen og Jysk Land-brugsrådgivning

REGIONSMØDE I KVÆGOnsdag den 22. oktober

kl. 19.30 hos Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, 6705 EsbjergProgrammet offentliggøres senere.

Arrangør: Landbrug & Fødevarer, Kvæg

INVITATION TIL MARK-ARRANGEMENT

Fredag den 24. oktober kl. 10.00-12.00 Ørnhøjvej, 6818 Varde Eksamensdag i forsøgsmarken for efteraf-grøder! Hvordan er etableringen lykkedes, og hvordan udvikler de forskellige arter sig?Læs mere side 21.Jysk Mark sørger for en forfriskning. Arrangør: Jysk Mark

Sydvestjysk Landbo Senior

Mandø – endagstur i Danmarks største NationalparkTorsdag den 4. september kl. 10.00-19.00Tag med på vores spændende tur til Va-dehavscenteret og øen Mandø, der ligger midt i Vadehavet, og hvor tidevandet be-stemmer, hvornår øen kan besøges. Mødestedet er Vadehavscenteret, Okholmvej 5,Vedsted, 6760 Ribe. Der er rundvisning på centret, inden tu-ren fortsætter til Mandø. Pris 300 kr. pr. deltager, der opkræves på turen.Tilmelding hurtigst muligt på tlf. 76 60 21 00.

Høstfest i Skads ForsamlingshusFredag den 10. oktober kl. 18.00-24.00Dejlig mad, god musik, sange og en høst-festtaler. Musik: Henning SørensenTag gerne venner og bekendte med.Det koster 250 kr. pr person at deltage. Drikkevarer købes særskilt til meget fornuftige priser. Bordreservation er ikke mulig!Tilmelding senest den 1. oktober til:Birgit og Kjeld Nordby, tlf. 7516 0085 / 2074 5185 eller mail: [email protected] og Frede Bruun tlf. 7516 7128 / 5151 6428 [email protected]

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Virksomhedsbesøg hos Sportster A/SMandag den 22. september kl. 13.00Birkegårdsvej 8, Herning Sportster forhandler og servicerer elscootere og elkørestole. Vi hører om virksomheden og får deres køretøjer de-monstreret. Der bliver mulighed for prø-vekørsel. Tilmelding senest 12. septem-ber til Per Båstrup tlf. 97 18 71 38.

Varde Landboforenings Seniorklub

Bowling i Varde FritidscenterVi reducerer til to bowlinghold i år – ét mandag og ét torsdag i lige uger. Vi for-venter, at nogen vil skifte spilledag fra mandag til torsdag.Mandagsholdet starter den 29. septem-ber kl. 14.00. Torsdagsholdet starter den 2. oktober kl. 14.00.Der er plads til nye på holdene. Mød op en af dagene og få en spændende efter-middag.

Brørup Landboforenings Seniorklub

Mød Torben ØlholmOnsdag den 8. oktober kl. 14.00Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 BrørupTorben Ølholm, der er kendt for sit man-geårige arbejde ved Radio Syd, kalder sit foredrag: Et liv med aviser, radio, statsministre, folk, borgere, bønder og en enkelt stodderkonge. Torben Ølholm er nu gået på pension, men han huskes for sit store engage-ment, fx som vært for udsendelsen ”Du store verden”.

Senere i 2014• Pilgrimsvandring i Spanien Onsdag den 5. november kl. 14.• Testamente, ægtepagt, arvesager,

gaver m.m. Onsdag den 26. november kl. 14.

Foredrag med Janus Nabil BakrawiTorsdag den 30. oktober kl. 19.00 Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Kom og hør Janus Nabil Bakrawi, skuespiller og forfatter, fortælle om ”De bortførte børn”Janus Nabil Bakrawi blev som 7-årig bortført af sin far. Janus mistede alt i et smertefuldt ryk: Sin mor, sin dagligdag og sit sprog. Der ventede Janus et nyt og råt liv i en lille ara-bisk landsby. Trods savnet afl Danmark og ikke mindst moderen, vænnede Janus sig til sin nye tilværelse.

I foredraget fortæller Janus om, hvad det gør ved et barn at blive hevet op med rod, plantet og forhindret i at se den ene af sine forældre. Janus har på egen krop og som vært på TV2s populære dokumentar-serie ”De bortførte børn”, oplevet de konsekvenser, en bortførelse har for et barn. Pris for deltagelse inkl. kaffe: 125 kr. per person. Alle er velkomne.

Tilmelding senest den 24. oktober på tlf. 76 60 21 00.

Arrangører: Sydvestjysk Landboforening,Varde Seniorklub, Nørre Nebel Seniorklub og Sydvest Landbo Senior

?grobund 32grobund

32

grobund

32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

?grobund 32


På Regnskabskontoret har vi et meget skævt arbejdsår, hvor ca. 70% af arbejdet lig-ger i 1. halvår, hvilket udløser en del overarbejde og dermed ekstra omkostninger. Det vil vi gerne ændre med din hjælp.Derfor forbereder vi allerede nu den kommende sæson med en række tiltag, som gør, at du kan få dit regnskab tidligere. Vi kan samtidig ud-jævne arbejdet bedre til fordel for både dig og vore medar-bejdere.Du kan bidrage ved at ind-sende dine bilag månedsvis resten af året, således at vi kan komme foran med bog-føringen og undgår at sidde med flere måneders bogføring i januar-februar – på overar-bejde.Vi ved godt, at en del allerede

indsender løbende, men nu appellerer vi altså til de sidste om at gøre det samme. Nogen holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, men det ikke tilfældet. Tværti-mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.For i øvrigt at fremme ar-bejdsgangen, tager vi også hul på opgørelsen af regnska-bet før jul. Det gælder blandt andet opgørelse af aktiehand-ler frem til fx 1. december, ligeledes opgørelse af ejen-domshandler og evt. andre investeringer, planlægning af revision og review af regnska-berne.Lav en konkret aftale med din revisorassistent, så vi kan få optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnska-ber.

Få dit regnskab tidligere

Peder FoldagerChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 70

TEKST

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32 17/10/11 12:53:59

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskov Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger JensenStatsaut. ejendomsmægler Statsaut. ejendomsmægler Landbrugsspecialist Sekretær Sekretær Sekretær (barsel)Cand. agro. Valuar

[email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] jfj @landbogruppen.dk7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2143

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØMajsmarken 1, 7190 Billund

Går du med tanker om køb eller salg?– så få en uforpligtende snak med LandboGruppen

– et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!


grobund

32

grobund

32?

grobund 32






TEKST







grobund

32

grobund

32?

grobund 32






TEKST







EjendomsmæglerValuar

SekretærEjendomsmæglerCand. agro.

Går du med tanker om køb eller salg?

Få en uforpligtende snak med LandboGruppen – et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Documents

Grobund nr 5 2014