Habitat #8 December 2013

8/2013

#8for en vild verdenDansk Zoologisk Selskab’s eMagasin

Dansk Zoologisk Selskab

EU HANDLER MED ELFENBEN

32 GRÅSÆLEN Ensolstrålehistorieienkoldtid

12 BIERNE FORDUFTER Verdenovererbierneikrise

50 MANGFOLDIGT LIV MontereyBay,Californien

62 THE BIG FIVE I ARKTIS Rensdyr

UDGAVE 8 / DEC 20132 Habitat

Hvormangeerklarover,atderherpåJordenalleredefindesandreintelligentevæsner?Énafdisseerendogmuligvisosmenneskeroverlegeniforholdtilfølel-ser-ogihvertfaldihardeenlangtbedrehukommelse.Dennejordiskeintelligenskanviseempatiogharetkomplekstsprog.Denkansørge,kontemplereogbådetilgiveoghævne.Altforfåveddog,atvi-mennesker-erifuldgangmedatud-slettedenneart:elefanten!

Dadenamerikanskefeltbiolog,AndreaTurkalo,flygtedefraforskningsstationenidenCentralafrikanskeRepublik,hvorhunharstuderetelefanternessporgogsocialelivimereend20år,erdetfordi,derudspillersigenoversetkrig.Enkrighvordenenesideerudstyretmedhelikopter,giftogAK47,mensdenandensidekunharfåogpauvertudstyrederangereimellemsigogsinebanemænd.AndreaTurkaloharholdtstandimodkrybskytterneiflereår,menmåttealtsåfornyligtgiveefterogflygteoverhalsoghoved-ogefterladesitlivsværkogdeelefanterhvisfremtidhunbrænderfor.

ELFENBEN I BILLARDKUGLERElfenbenskrigenraser,fordiprisenpåelefanternesstødtændererstegetvoldsomt.Prisenerstegetmed1.500%pågadeniBejingsiden2008.Efterspørgslenervoksetsomfølgeafdenøkonomiskefremgangibl.a.Kina,ognetopKinaerdetland,somansesforatværestørsteaftagerafelfenben.Mindreomtalterdetdog,atdeterUSA,derindtagerandenpladsenpålistenoveraftagereafelfenben-somdérbl.a.brugestilbillardkuglerogtangentertilpianoer.

Atmennesketudrydderartererikkenogennyhed;deterdenkedeligedagligdag,ogkunenkeltekarismatiskearterkantrækkestoreoverskrifter.Alligevelerdergrundtilatgivepladstillidtekstramoralskeskrupler,nårderertaleomudryd-delsenafdefåintelligentearter,somvidelerJordenmed:elefanterne.

FORÆLDRELØSE ELEFANTERDe,derharstuderetelefanterne,erikkeitvivl.Elefantererbådeintelligenteogfølsommeskabninger.JeghavdedenfornøjelseatbesøgeelefantbørnehjemmetiNairobiforikkesålængesiden.Dértagermansigafforældreløseelefanter,opfostrerdemogsætterdemfri.

Meddettiltagendekrybskytterierdermangeforældreløseelefanterpåbørne-

Af DitteDahlLisbjerg

SPECIECIDE? ! - UDSLETTELSE AF EN INTELLIGENT ART


hjemmet,ogenlilleskareafpasseretagersigafdemdagognat.Nogleafdesmåkommerindersåtraumatiseredeafdeoplevelser,deharhaft,ogsørgersåintenst,atdesimplethenkanmistelystentillivetogdøafsorg.Nårdererbehovforsærligomsorg,harmanettæppe,somlæggespådentristeelefant,ogdennemodtagersåalles-bådedyrepassernesogdeandreelefanterssær-ligeopmærksomhed.

TILBAGE TIL NATURENDe,derfindertrøstiselskabetmeddyrepasserneogdeandreelefanterpåbørne-hjemmet,ogkommersigovertabetafderesmor,vilsenereskulleigennemetud-slusningsprogram,derløberoverflereår.Nårelefanterneerstorenok,bliverdetagettilstationeniTsavoNationalparkeniKenya.Herbliverdegradvistbliverintroducerettillivetidenvildenaturigen.Denprocessvaretagesikkekunafdehælpsommemenneskeriprojektet,menogsådevildtlevendeelefantertagerdelireintroduktionentildenaturligeomgivelser.

VILDE ELEFANTER LÆRER DE SMÅ OM LIVET I NATURENVildeelefanterkommerforbiogtagerforældreløseelefantermedpåturinatureniTsavooglærerdemomlivetdér.Deungeelefanterbliverdogistartenbragttil-bageigentilderespassere.Medtidenbliverelefanterneheltintegreredeidevildeflokke.Delæreratbegåsigogikkeomgåsmennesker,somdeplejer.Modsatmangeandrearter,derefteratværeopvoksetblandtmennesker,ikkekanfindeudafatskelnemellemmennesker,dekenderogikkekender-kanelefanternefindesighelttilretteideresnaturligeomgivelser.

Dogglemmerdehellerikke,atdeharværetpåbørnehjemogharfåethjælp.Sår-edeelefantererbleveteskorteretaftidligereforældreløseelefanter,dernulevervildtinaturen,tilbageudslusningsstationenforatfåbehandlingafdyrlægernedér.

ORGANISERET KRIMINALITETUdenfordebeskyttedeområdervedelefanterneudmærket,atdeerjagede,ogiChadharmanobserveret,atelefanternetrækkersigvækfradeområder,hvordeerudsatteforkrybskytteri.

Iår2000kunnemanstadigobservere,atelefanterneiTsavovarmerenervøseendderesartsfælder,derikkevarudsatteforkrybskytteri.

UDGAVE 7 / JUN 20134 Habitat

Sagener,atelefanterneikkelængereharmangestederatfølesigsikre.Kryb-skytterietpådemogdereseftertragtedeelfenbenernåetethidtilusetniveauaforganisering.Bagmændeneerikkelængereblotkorruptepolitikere,embedsmændoglokaleforretningsmænd.Idetprofittenertårnhøjogrisikoennæstenforsvind-endelav,erelfenbenblevetenlukrativindtægtskildeforkriminelleorganisationer.

ELFENBEN FINANSIERER KRIGDaHillaryClintonfornyligtaltetilenforsamlingomelefantkrisen,nævntehun,atdererstærkeindikationeraf,atdensomaliskeal-Shabaaborganisation(denderfornyligudførteennøjeplanlagtterrorhandlingiNairobisWestgateindkøbs-center)ihøjgradfinansieresafindtægterfraelfenben.OgsåSomaliasfrygtedeJanjaweedmilitsogJosephKonysLord’sResistanceArmymenesathavevæsent-ligeindtægterfraelfenben.

IKenyatrængersomaliskebanderindogbegårkrybskytteriet;iandresituationererdekriminelleorganisationerblotaftagereafelfenben,mensdeterlokaleungemænd,somstårforatudføredenulovligejagtefterelfenben.Risikoenforatblivetagetafmyndighederneeromtrentligesålavsomstraffen-hvismanbliverdømt.KunfornyligerstraffeniKenyasatoptilnoget,derikkehelterbagatelagtigtogiTanzaniaharministerenoffentligtfornaturrasourcerudtalt,atkrybskytterkanskydespåstedet.

ELEFANTER, TURITSTER OG ØKONOMIKampenforbevarelseafelefanterharmangesider.Elefanterersammenmedenhåndfuldandrearteretvigtigttrækplasterforturismen,ogturismeerenvigtigindtægtskildeforlandesomf.eks.iKenyaogTanzania.IKenyaernæsten½mil-lionmenneskerdirektebeskæftigetmedturisme.

Elefanterervigtigeforindtjeningenisamfundet,ogdeerendnumerevigtigefornaturen,dadespillerenvæsentligrolleivedligeholdelseafsavanne-økosystemet.Devæltertræerogrydderområder,såandregræssendearterkankommetil.Desprederfrøogsårnæstegenerationaftræer.Degamlematriarkerhusker,hvorflokkenkanfindevanditørreperioder,ogdetvand,hungraverfrem,kommerogsåmangeandreartertilgode.


HABITAT DECEMBER 2013

UDGAVE #8 DECEMBER 2013

UDGIVER HABITAT

DanskZoologiskSelskab(DZS)C/oForlagetBIOS

Vennemindevej65kld.2100KøbenhavnØ.

www.dzs.dk

REDAKTION ClaudiaSick,DitteDahlLisbjerg,IdaHansen,KathrineSkeie

ogJulieSchoosMail:[email protected]

KORREKTUR Redaktionen

SKRIBENTER JonathanFilskov,ElmerTopp-Jørgensen,

LasseFastJensen,IdaHansen,KathrineSkeie,DennisLisbjergClaudiaSick,DitteDahlLisbjerg

FORSIDE FOTO ElephantportraitafKathrine-Skeie

DESIGN LAYOUT TrineSejthen

[email protected]

ABONNEMENT Onlineviamedlemsskab:www.dzs.dk/bliv-medlem

ISSN: 1904-4585

COPYRIGHT HABITAT’sartikler&illustrationermåikkegengivesudenskriftligtilladelsefraHABITAT/DanskZoologiskSelskab.

KATHRINE SKEIERedaktion

CLAUDIA SICKRedaktion

JULIE SCHOOSRedaktion

IDA HANSENRedaktion

DITTE DAHL LISBJERGRedaktion

TRINE SEJTHENLayout

DanskZoologiskSelskabharlængeadvokeretformereopmærksomhedomkringelefanternespågåendeudryddelse.Idettenummerkiggervinærmerepåhvordanhandelmedulovligefenben,kanforegåogsåiDanmarkogEU.

Udeaføjeudeafsind,erenpræcisbeskrivelseafdeflestesforholdtilskrald.Desværreerdetikkesådan,atdetforholdersig,fordenstoreandelafplasticivoresskraldforsvinderikkebare.Læsomvoresfællesblindeaffalds-vinkel,deenormeskrade-øerivoresverdenshave.

GlæddigogsåtiletkigpådetfantastiskeliviogomkringMontereyBayiCalifornien.Vanentrokommerviogsåomkringtropiskedestinationer;kommedtilTrinidadogTobago,ogdemangearterdér.DykmedunderoverfladentildetundersøiskeskatkammervedøenPhiPhiiThailand.LæsomdetsværeiatprissættenaturværdiersomnetopkoralrevogfarverigefiskiartiklenomRødehavetsøkonomiskeværdi.

HABTIATdrivesaffrivilligeogergratis.Hvisdukanlidehvadduser,ervitaknemmeligehvisduvildeleHABITATmedvenner,kollegerogbekendte.

God læselyst.

http://www.dzs.dk

mailto:red%40dzs.dk?subject=

http://dzs.dk/medlem/


08 EUhandlermedelfenben Elfenbenskrigenraserpåny

12 Biernefordufter Verdenovererbierneikrise

18 Thevalueofnature CoralreefsintheRedSea

26 Flydendesøer iverdenshavene Affaldetenderetsted

32 Gråsælen Ensolstrålehistorieienkoldtid

40 PhiPhi Paradisifritfald

48 LøveprojektiKenya Endnuenløvefårhalsbåndpå

50 Mangfoldigtliv MontereyBay,Californien

60 Detoversetehotspot TrinidadogTobago

62 TheBigFiveiArktis Rensdyr

INDHOLD

INFORMATION

32

62

12

40

76 Flottegadgets T-shirts,postkortogmegetmere

74 OmDZS DanskZoologiskselskab

75 Medlem? SådanbliverdumedlemafDZS

ARKTIS

#4


Etalmindeligtmedlemskontingentkoster100kr/år,etPLUS-medlemskab250kr/år(ellervalgfritderover).Dukanfritvælge,hvilkenkontingenttypeoghvormangeårsmedlemskabgavebevisetskalgældefor.

Indsæt det fulde beløb + 20,- i forsendelsesgebyr på Reg. nr. 3123 Kontonr. 3123241312. Husk at notere dit fulde navn samt ”gavebevis” i tekstfeltet ved overførslen.

Sendderefterenmailtilinfo@dzs.dkmedoplysningommodtagersnavnsamthvilkenadressegavebevisetskalsendestil-adressenkanbådeværedirektetilmodtagerenellertildigselv,hvisdugernevilgivedetpersonligt.Nårbeløbetergåetindpåvoreskonto,sendervistraksgavebe-visetafsted.

Godfornøjelse

FRA

MIG

TIL

DIG

Vildugernegiveenpersonliggave,medbådehjertetoghjernen?SågivetmedlemskabtilDanskZoologiskSelskab

-oghjælpdermedenvenmedathjælpeosivoresarbejdeforbevarelsenafvildedyrogdereslevesteder.

GIV ET MEDLEMSKAB

mailto:info%40dzs.dk?subject=Giv%20et%20medlemskab



EU HANDLER

MED ELFENBEN

Tekst:KathrineSkeie


EKSPERTINTERVIEW

DaUSAiseptemberoffentliggjordeenplanomatdestrueresekstonselfenben,vardetmentsometopråbtilverden:Elfenbenskrigenraserpåny,ogAfrikasikoniskekæmpertruesafudryddelse.IEUerdettilladtathandlemedgammeltelfenben,menhandelenkanværesværatkontrollere.

NielsK.Nielsen,biologogsagsbehandleriNatur-styrelsen,erekspertiCITES-konventionen,derhartilformålatbegrænsehandelmedtruededyrearter,oghankanbekræfte,athandelmedelfenbeneretstortproblem.

”Ligenumenerman,atomkring100elefantermist-erlivettilkrybskytteriAfrikahverdag,ogdetermeget,nårderkunerlidtover400.000tilbage,”fortællerNielsK.Nielsen.

Siden2011erkrybskytterietnærmesteksploderet.Geografisk er problemet størst i Vest-, Central- ogØstafrika,meneksperter frygter, atdetervedat

bredesigtilbestandeidetsydligeAfrika,sommantidligere regnede for ’sikre’.Udviklingen tilskriveshovedsagelig den stigende økonomiske velstand ide primæreaftagerlande, herunder Kina, ThailandogVietnam.MendererogsåetmarkediUSA,navn-ligistørrebyersomNewYorkogSanFransisco.

”Og,”sigerNielsK.Nielsen,”såerdernoget iEU,menvivedikkesåmegetom,hvormegetdeter.”

IEUerdettilladtathandlemedgammeltelfenben,hvismanharetCITES-certifikat,menNielsK.Nielsenforklarer,atordningenkanmisbruges:

”Problemeter,atdetkanværesværtatskelnegam-meltelfenbenfranyt,ogpådenmådeopstårderenmulighedforathvidvaskenytelfenben.DeternokikkeetstortproblemiDanmark,mendetkanværedetandresteder.”Naturstyrelsenhar ikkeadgangtil udstyr, der kan bruges til at aldersbestemmeelfenben. Tilladelser beror på en skønsmæssigvurdering af ansøgerens oplysninger og dokumen-tation.NielsK.Nielsensiger:

Illegaltelfenben:DissestødtænderfraZimbabweerblevetkonfiskeretogliggernuikælderenhosNaturstyrelsen. OgsåiDanmarkdestrueresulovligtelfenben,hvisdetdaikkebrugestilundervisning Foto:KathrineSkeie.


”Vi ved, at der kom rigtigmeget elfenben tilDan-markifirserne,ogdetvarlovligt.Idagkanviikkeudelukke, at der sniger sig en nyere, og dermedulovlig, genstand eller tomedind i handelen, for eksempelpå internettet, men, i detstore billede, tror vi ikke, detbetyderretmeget.”

Naturstyrelsen oplever hellerikke et behov for systematiskatkontrollerededanskesælgere.

”Vi fårmangeansøgninger fraauktionshusene,ogdeerklaroverreglerne”,sigerNielsNielsen.

I2011 forbødNaturstyrelsenalhandelmednæse-hornshorn. Baggrunden for beslutningen var eneksplosiv vækst i den illegale jagt på næsehorn iSydafrika,derhuser83procentafAfrikassamledenæsehornsbestand på omkring 25.000 individer.Ideførsteottemånederaf2013mistede618næse-

hornlivetsomfølgeafkrybskytteri.Detertigangesåmangesomihele2007,ogtalletstigerstøt.TilsammenligningmisterAfrika iøjeblikketetsted i-mellem35.000og38.000elefanteromåretudafensamletbestandpåcirka420.000.Påspørgsmåletom,hvorforNaturstyrelsenikkeogsåforbyderhan-delmedelfenben,svarerNielsK.Nielsen,atbeslut-ningenomatforbydehandelmednæsehornshornikkeblevtruffetiNaturstyrelsen,meniEU.

”Atforbydehandelmedelfenbenernokikkenoget,Naturstyrelsenvilgåindogbeslutteunilateralt.ManharfaktiskovervejetdetiEU,menmanvurderedebare,atbehovetikkevardetsammesomfornæse-horn,”sigerhanogtilføjer:

”Determeststoretingogråelfenben,dererinter-essantepådetasiatiskemarked.Detdanskemarkederanderledes.”

Dererenstødtandpåover5kilotilsalgpåBruunRasmussen?

”Ja.NogetafdetbliverfaktiskogsåsolgttilAsien.Detvedvi,fordiviefterfølgendefåransøgningomeksporttilladelse.Så,ja,deteksistererogså.”NielsK.Nielsentænkerlidt,førhanfortsætter:

”Foreløbigerbeslutningenbaresådan,mendeterjonoget,manløbendeserpå.”

Kathrine Skeie erBSiZoologi,Cand.Mag.iAfrikastudierogfreelancejournalist(p.t.underuddannelsetilfagjournalistpåDMJX)

Kontakt:[email protected]

”PROBLEMET ER, AT DET KAN VÆRE SVÆRT AT SKELNE GAMMELT ELFENBEN FRA NYT, OG PÅ DEN MÅDE OPSTÅR

DER EN MULIGHED FOR AT HVIDVASKE NYT ELFENBEN

Note:Desekstonselfenbenblevtilintetgjortvedknusningienindustrielklippeknuser.Begivenhedfandtstedden14.novemberiRockyMountainsArsenalWildlifeRefugeidelstatenColorado.

mailto:kat%40dzs.dk?subject=


Dererengensidigafhængighedinaturen.Hvisdennebalanceforstyrreskandethavealvorligeoguforudsigeligefølger.Eteksempelpådenneafhængighedertydeligiforholdetmellembierogplanter.Pådenenesideharbierbrugfornæring,somdefårafinsektbestøvedeplanter,ogsomgørdemistandtilatreproducereogproducereflerebier.Pådenandensideharinsektbestøvedeplanterbrugforbiertilatbestøvedem,sådekanreproducereogproducereflereplanter.

BIERNES TILBAGEGANGInsektbestøvningeressentieltforreproduktionenafmindst2/3-delafalleblomstrendeplanter.Denneopgavevaretagesafenbredvifteafinsekter,somf.eks.honningbier(Apisspp.),humle-bier(Bombusspp.),socialehvepseogsolitærebier.

Antalletafbiererpåvejnedoverhelekloden.IStorbritannienerartsrigdommenfaldetdrastisk,hvor3udaf25humlebi-artereruddøde,og7erkategoriseretsomtruede.IUSAeromkring

Tekst:IdaHansenBIERNE FORDUFTERVerdenovererbierneikrise.Antalletafbierfalder.Enspecifikårsagerikkefundet,menmulighederneermange,f.eks.para-sitter,mangelpåføde,ændringeriarealanvendelse,pesticiderogklimaforandringer.Tilbagegangenkanhavekatastrofaleøko-logiskeogøkonomiskefølger.


”DEN VILDE FLORA VIL BLIVE PÅVIRKET, HVIS DER ER FÆRRE BIER TIL AT BESTØVE. ET RESULTAT VIL VÆRE EN MINDRE

VARIERET, OG NOGLE VIL SIGE MERE KEDELIG, NATUR.

Honningbierproducererhonningogforvaltesderforistorstilafmennesker.Foto:ToddHuffman


Biiblomst,DamskBiavlerforening

Honningbimedpollensækkepåbagbenene.Pollensækkebrugestilattransporteredetindsamledepollenhjemtil kolonien. Foto: KevinCole

1/3-delafhonningbi-kolonierneforsvundethvertårsiden2006.Etstudieaffirenordamerikanskearterafhumlebierharvist,atbestandenafdisseerfald-etmedoptil96%,samtatderesgeografiskeud-bredelseerreduceretmed23-87%.

Ogsåherhjemmeerantalletafbiergåetned.Ivin-teren2007gikomkring33%afbi-koloniernetabt.ForskerefraAarhusUniversitetogDanmarksMiljø-undersøgelserpåvistei2009ennedgangiantalletafhumlebierpåFyn.Optællingerafhumlebierpåfynskerødkløvermarkersammenlignetmedlignendeoptællingeri1930’erneviser,atantalletafartererfaldetfra12til5-6arter-altsåenhalvering.Ogsåantalletafindividerafdeenkelteartererreduceretidemellemliggendeår.

MYSTERIET OM DE FORSVUNDNE BIERBistaderstårpludseligtommeafuforklarligeårsager.Dereringendødehonningbier.Deerblotforsvundet.Denneuforklarligeforsvindenafhonningbierfrabi-staderblevførstegangregistrereti1869.Fænomenetharhaftflerenavne,menblevi2006døbtColonyCollapseDisorder,efterderistartenaf2007blevobserveretendrastisknedgangi30-70%afdenordamerikanskebistader.Detharspredtsigtilstoredeleafverden.IEuropaerfænomenetblevetobserveretilandesomf.eks.Polen,Italien,Græken-landogTyskland.

Overåreneerkollapsetafkolonierneblevetunder-søgt.Detførstetegnpåetkollapser,atallevoksne,flyvedygtigebierforsvinderfraboet.Hereftervilde


”ANTALLET AF BIER ER PÅ VEJ NED OVER HELE KLODEN. I STORBRITANNIEN ER ARTSRIGDOMMEN FALDET DRASTISK,

HVOR 3 HUMLEBI-ARTER UD AF 25 ARTER ER UDDØDE, OG 7 ER KATEGORISERET SOM TRUEDE.

resterendeforsvindeefterhånden,somdebliverflyvefærdige.Tilbageerkundronningenoghendesafkom,pollenoghonning.Tilsidstforsvinderdron-ningenfraboet.Mananslår,at10millionerbikuberstårtommesomfølgeafColonyCollapseDisorder.

ER PESTICIDER EN DEL AF FORKLARINGEN?EtstudieforetagetafbritiskeforskerefraUniversityofStirlingbeskrivereffektenafpesticidetImidaclo-pridpåkolonierafhumlebier.Forsøgetforegikvedatudsættekolonierunderopbygningforlave,ogantageligtharmløse,doserafinsektgiften.Iseksugerblevkoloniernevejetogsammenlignetmedkolonier,derikkevarblevetudsatforgiften.

Resultaterneviste,atkolonierudsatforgiftenud-vikledesiglangsommere.Igennemsnitvarde12%

mindreendkontrol-kolonierne.Mereforuroligendevisteforsøget,atkolonierudsatforImidaclopridproducerede85%færredronninger–ogdermed85%færrehumlebiertilatudbredeogudviklekolo-nienogarten.

Ifølgeforskernekandettepåvirkeartensoverlevelsepåisoleredelokaliteter.Følgevirkningerneafdenneforringedeoverlevelseblandthumlebierkandes-udenhavenegativekonsekvenserfordeplanter,dererafhængigeafderesbestøvning.

Forskerefradetnationaleforskningscenterforføde-vareroglandbrugiFrankring(INRA)harundersøgtpesticidetThiamethoxamseffektpåhonningbier.Vedhjælpafetapparat,derudsendteradiobølgervedbistaderne,mikrochipogencomputer,blevbiernesfærdentilogfrabistaderneregistreret.DenenehalvdelafhonningbierneblevudsatforsmådoserThiamethoxamogfikentypemicrochiplimetpåryggen,mensdenandenhalvdelikkeblevikkeeksponeretforgiftenogfikenandentypemicrochippåryggen.

Studietviste,athonningbierudsatforThiamethoxamhavdetotiltregangestørresandsynlighedforatdø,mensdevarvækfrakolonien.Ifølgeforskernesma-tematiskemodelvilgiftenhurtigtmedførestorereduktioneriantalletafarbejdsbier-såstorereduk-tioner,atdetertvivlsomt,omkolonienvillekunnekommesig.

PARASIT SAMARBEJDER MED PESTICIDERParasitten,Nosemabombi,erensvamp,derinficererhumlebier.Parasittenspredersigiværten,ogsporerfrigivesfraværtentilmiljøetviafæcesellerenråd-nendevært.Humlebierindtagersvampenssporerviaforurenedefødekilder–altsånektarogpollen.Smitteformenerprimærthorisontaltvedatenin-ficerethumlebioverførersvampentildeblomster,denbesøger.Dermedvildennæstehumlebi,derbesøgerblomsten,bliveinficeretmedsvampen.Eninficerethumlebivilbringesmittenmedtilbagetil


kolonien,hvorsvampenkanoverførestilrestenafkolonien.Smitteoverførslenkandogogsåskeverti-kaltunderdenyedronningersparring.

OminfektionenmedN.bombierskadeligforhumle-bierneeruvist.Nogleundersøgelserviser,atkolo-nierinficeredemedparasittenermindreistørrelse,ogatinficerededronningerharenlaverereproduktivsucces.Andreundersøgelserviseringennegativeeffekter.Ligeledesharundersøgelserogsåpåvist,atderikkeernegativeeffekterafpesticiderpåbier-nessundhed.

HverforsigkanN.bombiogpesticidermuligvisværeuskadeligeforhumlebier.Mennyforskningharvist,atkombinationenafdetokanværeendødeligcock-tailforhumlebier.ForskerefraUniversityofMarylandharudgivetetstudie,derviser,athumlebier,derharhentetpollenfraplantersprøjtetmedpesticider,ermindreresistenteoverforinfektionafN.bombi.Undersøgelsenvistedesuden,atsandsynlighedenfor,atbierneblevinficeretmedparasitten,vartregangehøjereibier,derspistepollenfraplantersprøjtetmedfungicider.Hidtilharmanellersment,atfungicidereruskadeligeforinsekter,dadisseerberegnettilatdræbesvampeogikkeinsekter.

DE ØKOLOGISKE OG ØKONOMISKE KONSEKVENSERFokusipressenogforskningharprimærtværetpåhonningbieroghumlebier.Vildebiersbidragtilbe-støvningblivertitoverset–ellernoknærmereunder-vurderet.Menogsådissebiererikrise.Faktaer,atdeallespillerenvigtigrolleibestøvningenafplant-er.Reduktioneriantalletafbierkanhaveseriøsekonsekvenserfornaturen.

Denvildefloravilblivepåvirket,hvisdererfærrebiertilatbestøve.Etresultatvilværeenmindrevarieret,ognoglevilsigemerekedelig,natur.Dererikkekunenrisikoforentilbagegangiantalletafplantearter,nogleartervilfuldstændigtforsvinde.Dettekanstarteenkædereaktion,daplanterikkekunerbiernesfødegrundlag.Plantererogsålivs-nødvendigeforherbivorersomandreinsekter,fugleogsmåpattedyr.Dettekanmedføreyderligeretabafartsdiversitet,ogathelefødekædenisidsteendebliverforstyrretfrabundtiltop.Ogsåbiernesegendiversitetvilblivenegativtpåvirket.Jofærrebierderer,jomindrevildengenetiskediversitetvære.Detkanresulterei,atbierneblivermindremod-standsdygtige,f.eks.overforparasitteroginfektioner.

Derfindesover250arterafhumlebier.Foto: MicheleLamberti


Deterikkekunplanternedererafhængigeafensundbestandafbier.Bierne,ellernærmerebiernesfunktion,erogsålivsnødvendigforosmennesker.Entredjedelafdenføde,viindtager,kanvitakkebiernesbestøvningfor.Deterikkeudelukkendevoreskorn,æblerogtomater,sombierneharskaf-fetos.Ogsådetfoder,somvigivervorestamdyr,stammerfrabiernesarbejde.Deterestimeret,atbiernesbestøvningiDanmarkøgerindtjeningenmed600millionertil1milliardkroner.IUSAkanmanalleredesebetydningenaffærrebierforbestøvnin-genafafgrøder.Vurderingenlyderpå,atafgrødertilenværdipå30millionerdollarsergåettabt.

Fragmenteringenogødelæggelsenaflevestederspillerenenormrolleitilbagegangenafbi-popula-tioner.Enandenårsagtildenobserveredetilbage-gangerbrugenafpesticider.Mereogmerenaturforsvindertilfordelforlandbrug.Detervigtigt,atlandbrugetogforbrugereaflandbrugetsproduktertageretmedansvariatvendetilbagegangenafdissevigtigebestøvere.Deternødvendigtatfindeenbalancemellemlandbrugogvildnaturogatpå-skønnebiernesøkologiskeogøkonomiskeværdi.

HVORDAN KAN NEDGANGEN VENDES?Vedatanlæggebufferzonerkanlandbrugethjælpetilatforbedrebiodiversitetenogdermedfødegrund-lagetforbierne.Ilandbrugetsøjnemedførerbuffer-

zonerdogukrudt,somvilspredesigtilnærliggendemarkerogdermedreducereudbyttet.Markerblivertilførtgødningforatøgeudbytteogpesticiderforatbeskytteudbyttet.Beggedeleerskadeligefordenvildefloraiomkringliggendenaturarealer–ogdetilhørendeinsekter,inklusivbierne.Færrebierbe-tyderfærrebestøvere,hvilketigenmedføreretlav-ereudbytteforlandbruget.Daflereogflereunder-søgelserharpåvistpesticidernesskadeligeeffektpåbier,kunnedetseudtil,atlandbrugetervedatskydesigselvifodenvedikkeatmedregnebiernesøkonomiskeogøkologiskeværdi.

Meddentydeligenedgangiantalletafbierharflerefåetøjneneopforbiernesøkonomiskeværdi.I2011kombiernesvelfærdpåprogrammetietrådsmødeforEU’slandbrugsministre.Dererenighedom,atinitiativerforatsikrebiernesoverlevelseerennød-vendighed.DerfindesalleredeetbiavlsprogramfraEU,enbiavlsstrategi,samttilskudsordningerforatøgebiernesvelfærdogoverlevelse.Detkanseudtilathavevirket.IdesenesteårharKøbenhavnfulgtbyersomParis,LondonogChicago,daflerevirksom-hedererbegyndtatopstillebistaderpåtagenerundtomkringibyen,f.eks.3F,NaturErhvervstyrel-sen,EUsmiljøagenturiindreby,DR-ByenpåAmager,FrederiksbergRådhusogZoologiskHave.

”DET ER IKKE KUN PLANTERNE DER ER AFHÆNGIGE AF EN SUND BESTAND AF BIER. BIERNE, ELLER NÆRMERE BIERNES FUNKTION, ER OGSÅ LIVSNØDVENDIGE FOR OS MENNESKER.

EN TREDJEDEL AF DEN FØDE, VI INDTAGER, KAN VI TAKKE BIERNES BESTØVNING FOR.


TheHawksbillSeaTurtle(Eretmochelysimbricate)isstillacommonsightalongthereefsof theRedSea,howeveronaglobalscale,TheInternationalUnionforConservationofNature (IUCN)classifiesthehawksbillasbeingcriticallyendangered.


valueThe

nature of

coral reefs in the Red SeaText and photos:DennisLisbjerg


Eachyearthousandsofsnorkelersanddiversenjoythemarinelife ofthecoralreefsinthewarmandclearwatersoftheRedSea.


For someone who loves nature it can be difficult to accept discussing the value of an ecosystem only in the context of the current utilization of the resources by humans. It is implied – and a purpose of sustainability – that a sustainable use of ecosystem resources means maintain- ing healthy systems – also for possible future use.

Itmaybesothatacoralreefexistsinacur-rentlyremoteandinaccessiblearea.Thus,theareaisoflowdirectmonetaryvalue–andperhapsitisnotunderstoodandrecognizedthattheareaservesasakeyspawningornurseryareaforthemarinelife.Thismeans,ifamanagerofthatcoralreefareaisfacedwithadecisiontoa)allowforintensivefish-ery,b)build-upoflandthatwoulddestroythereefintegrity,orc)leavetheareauntouched,hewouldcertainlyfindthatoptiona)orb)moreattractive,astheywouldincreasetheeconomicvalueofthearea.

Butwhataboutthelong-termbenefits?–Itisdifficulttoimaginewhatwouldbeseenasvaluablegoodsorservicesinthefuture.Forexample30-40yearsagotherewashardlyanycoastaltourismintheRedSea,anditwasdifficulttoseethepotentialofafarawayhotdesertareawithdifficultaccesstothesea.Thus,backthenitwasconsideredoneofthebestusesoftheseawouldbetohar-vesttheresourcesbyincreasingthecapturefisheries.However,thegrowingpopularityof

scubadivinginthe1980-90’s,createdanewtourismindustry.AndoncethediversstartedtofindtheirwaytothewondersoftheRedSea,itinitiatedlargeinvestmentsinaccom-modationalongthecoastlineofEgypt.Espe-ciallyinthelast10-12yearstherehasbeenahugeincreaseintheamountoftouriststhatfindtheirwaytoEgypt:Fromaround5milliontouristsperyearin2000-2003toaround12millionin2008-2010.ManyofthetouristsareattractedtothemanyresortsbuiltalongtheRedSeacoastline,andthevalueofreceiptsfromtourismisestimatedataround12billionUSDperyear.

Bio-prospecting

BiodiversityResearch

Tourism

Fisheries

Relativesizeofrevenuesfrommarketbased reef-relatedgoodsandservices. FromHermanCesar(2003)


In2003acomprehensivestudywascarriedoutinordertodeterminetheeconomicvalueoftheEgyptianRedSeacoralreefs(Cesar2003).Theyvaluedfivegoodsandservices:tourism,fisheries,research,biodiversity,andbioprospecting(discoveryandcommercia-lizationofnewproductsbasedonbiologicalresources).Theyestimatedthattheeconomicvalueofthereefsrelatedtodiversandsnor-kelersintheSharmel-Sheikh,Hurghada,MarsaAlamisaround85%,fisheriesonly11%andtherestduetotheothercoralreeffunctions.Thus,thecoralreefs,thatprevi-ouslywasseenprimarilyasafisheriesre-source,haveincreaseddramaticallyinvalueforhumansbecauseofotherusesthanwasimaginedagenerationearlier.

Inthereportitisalsostatedthat:“Becausethereefsaresuchanimportantcomponentofnature-basedtourism,andbecausesuchtourismisacrucialcomponentofEgypt’sstrategyforsustainabletourismdevelop-ment,itisvitalthatthereefsbeprotectedfromoveruseandabusethatwouldunder-mineakeyassetforEgyptanditseconomy.”

TheyalsowarnthatifEgyptcontinuestodevelopatahighrate,thecoralreefswillprovideanincreasedeconomicbenefit,butonlyintheshortterm.Thisisthetypicaldi-lemmaofsustainablemanagement:intheshortterm(withinonegeneration)itisalwaysmostfeasibletoutilizetheresourcestoitsmaximum.Thus,itisimportantthatman-agementofresourceshaveverylongtermgoals(generations–minimum50-100years)andprovideincentivesfortheusersthatmatch.Especiallyasmanybusinessescon-sider5or10yearsplanning/lookingaheadasbeing“longterm”!

HOW ARE ECOSYSTEMS VALUED?AsrecentlyreviewedbydeGrootetal(2012)theexerciseofestimatingthevaluesofecosystemservicesisdifficult,butestimatingservicesinmonetaryunitsprovidesguidanceinunderstandinguserpreferencesandtherelativevaluecurrentgenerationsplaceonecosystemservices.

Especiallyvaluatingproductsandservicesthatarenotbeingboughtandsoldprovideachallenge,thusavarietyofmethodshaveevolved.E.g.preferencemethods(statedorrevealed)inwillingness-to-pay(WTP),marketprices,cost-basedapproach-esandsupplyside/productionfunctionapproaches(deGrootetal2012,Hoaglandetal.2013).

Somehumanactivitiesmaydiminishthevalueofecosystemsforotheractivitiesorpassiveuses.Forcoralreefsthesein-cludetheoverexploitationoffishstocks,thepollutionofthe

Emperorangelfish(Pomacanthusimperator)isabeautifulfishthat isalsofavouredbysaltwateraquaristsandsellsforapprox.100 USDperfishinpetshops.


marineenvironmentthroughthereleaseofnutrients,plasticlitter,orthespillingofhazardousmaterials.Thuscalculatingmonetaryvaluescanbeusedinmanagementandinmakingdecisionsaboutallocat-ingresourcesbetweenmutualexcludinguses–i.e.makingcost-benefitanalysisofdifferentoptions.

Themonetaryvalueisnotonlythevalueofusingtheresourcestoday,butalsotheexpectedvalueofthesametypeofuseinthefuture.Butfortodayssociety,aeurotodayisworthmorethananeurotomorrowsoinordertocalculatethepresentvalueofaneurointhefuture,theamountisdiscountedwithadiscountratetoreflectthis.

However,somehumanactivitiesmaycauseirrevers-ibleimpacts,suchasconstructionactivitiesinman-groveareasorthesedimentationoncoralreefsfromcoastalerosionnearhumandevelopments.InapaperbyKulaandEvans(2011)itisdiscussedhowlongtermimpacts(orgains)ontheenvironmentshould

ThecoastlineofEgyptisbecomingincreasinglycrowdedwithhotelsandsunbeds.Thisisputtingpressureonthe seaturtlenestingareas.

betakenintoaccountincost-benefitassessmentsofprojects.Theirdiscussionfocusesonthecomplexityinsettingareasonablediscountratewhichreflectsthenetpresentvalueoffuturegainsandlosses.

Discountinghasacriticalflawinthatwithconven-tionaldiscountingratesorevenwithadecliningrate,itwillfavourthepresentandthenearfuture.

Also,acommondiscountrateforbothnaturalcapitalandman-madecapitalcannotbeassumed,asnatu-ralcapitalisfiniteandlimited,whereasmanmadecapitalisnotlimited.Therefore,theyarguethatdualdiscountratesshouldbeusedasenvironmentalef-fectsshouldbediscountedseparatelyanddifferentlyfromeconomicimpacts.

KulaandEvans(2011)alsostatedthat“Marshall(1899)envisagednaturalcapitalasan“annuityfixedbynature”.Wenowappreciatethatnaturalcapitalcanbedegradedanddepletedsothattheannu-itycanbeeroded.Thiscanbehiddenforawhileby

”THEY ALSO WARN THAT IF EGYPT CONTINUES TO DEVELOP AT A HIGH RATE, THE CORAL REEFS WILL PROVIDE AN INCREASED

ECONOMIC BENEFIT, BUT ONLY IN THE SHORT TERM


liquidatingnaturalcapitalandnotrecognisingthatweareinfactrunningdowntheprincipalthatgivesrisetotheannuity.Inrealitywhatishappeningisthatthemarginalproductivityofecosystemsisdiminish-ing.Increasingpollutionandoverfishingfollowedbyreducedfishstocksandcatchesareanexampleofthis.Wheneverthemarginalproductivityofnaturalcapitalisdiminishing,i.e.whenevertherateofdegra-dationordepletionexceedstherateofregeneration,thestandarddiscountingisdifficulttojustify.Giventhenon-linearnatureoftheimpactofdegradationonecosystemfunction,movingswiftlytoazerodiscountratecouldbearguedtobenomorethananapplica-tionoftheprecautionaryprinciple”.

So,itiswithgreatdifficultyandlimitationsthatesti-matesaremadeofthevalueofcurrentuseofeco-systemservices(withthepreconditionsofall-things-

being-equal).AswecannotpredictandappreciatethebenefitsofintactecosystemsjustonegenerationintothefutureasthecaseoftheRedSeathisbecomesanothervalidreasonforonlyallowinglimitedresourc-esuse,applyingtheprecautionaryprincipleandbehesitantinallowingirreversiblehumanactivities.

Makingacost-benefitanalysis40-50yearsagowouldbynomeansconsideratourismindustrywithsuchahigheconomicpotentialinahot,remotedesertareawithstrenuousaccesstothesea.Atouristindustryinanareawithhardlyanybeach,andthebenefitcom-ingfromonlylookingatthemarinelife.AusagethatisnowatthecoreofEgypt’seconomy.

Economicvaluationsmethodstodayarethuslimitedinscopeandcannotbeusedasasprimarydecisiontoolsbutserveasindicationsofimportanceforcur-rentsociety.


Literature

HermanCesar,EconomicValuationoftheEgyptianRedSeaCoralReefs,2003HermanCesar,EconomicValuationoftheEgyptianRedSeaCoralReefs,2003http://earthmind.net/marine/docs/egyptian-red-sea-reefs-valuation.pdf

RudolfdeGroot,LukeBrander,SandervanderPloeg,RobertCostanza,FlorenceBernard,LeonBraat,MikeChristie,NevilleCrossman,AndreaGhermandi,LarsHein,SalmanHussain,Push-pamKumar,AlistairMcVittie,RosimeiryPortela,LuisC.Rodriguez,PatricktenBrink,PietervanBeukering(2012),Globalestimatesofthevalueofecosystemsandtheirservicesinmonetaryunits,EcosystemServices,Volume1,Issue1,Pages50-61,http://dx.doi.org/10.1016/j.ecoser.2012.07.005

P.Hoagland,H.L.Kite-Powell,D.Jin,A.R.Solow(2013),Supply-sideapproachestotheeconomicvaluationofcoastalandmarinehabitatintheRedSea,JournalofKingSaudUniversity–Science,

Volume25,Issue3,Pages217–228http://dx.doi.org/10.1016/j.jksus.2013.02.006

ErhunKula,DavidEvans(2011)Dualdiscountingincost-benefitanalysisforenvironmentalimpacts,EnvironmentalImpactAssess-mentReviewVolume31,Issue3,Pages180-186http://dx.doi.org/10.1016/j.eiar.2010.06.001

Worldbank(2012)-(throughGooglePublicData)Totalnumberoftouristarrivals:

http://www.google.com/publicdata/explore?ds=d5bncppjof8f9_&ctype=l&strail=false&bcs=d&nselm=h&met_y=tourists&fdim_y=arrivals_departures:1&scale_y=lin&ind_y=false&rdim=region&idim=country:EGY:KEN&ifdim=region&ind=false&icfg&iconSize=0.5

http://earthmind.net/marine/docs/egyptian-red-sea-reefs-valuation.pdf

http://dx.doi.org/10.1016/j.ecoser.2012.07.005

http://dx.doi.org/10.1016/j.jksus.2013.02.006

http://dx.doi.org/10.1016/j.eiar.2010.06.001






Spøgelsesnet,somfortsættermedatfangefisk,efterdeerblevetkasseret.Etukendtantalfiskogandremarinedyr fangesogdørpådennemåde.Foto:JodyLemmon(venligstudlåntafAlgalitaMarineResearchInstitute)

EnspecialtrænetdykkerfraNAOOervedatfjerneenenormmængdesammenfiltretaffaldbeståendeprimærtaf resterfrakommercielfiskeriveddennordvestligedelafHawaii-øerne.Foto:NOAA'sNationalOceanService

FLYDENDE AFFALDSØER I VERDENSHAVENEMenneskerproducererkonstantskrald.Enstigendebefolkningstilvækstgårhåndihåndmedenøgetproduktionafaffald.Endelafdettevil

endeihavetsvoksendeaffaldsøer.

Tekst:IdaHansen


”DET MESTE AF AFFALDSØERNE BEFINDER SIG ALTSÅ LIGE UNDER HAVETS OVERFLADE. HVER DAG FLYTTER DE SIG, ÆNDRER FORM OG STØRRELSE.


Ligesåsnartviharsmidtmælke-kartonen,fryseposenellerplastik-filmeniskraldespanden,tænkerviikkeover,hvaddersåsker.Udeaføje,udeafsind.Menaffaldetenderetsted.Ogsåihavet.

Påengåturlangsstrandenerdetikkeusædvanligtatseenvand-flaskeellerrebresterivandkant-en.Denumiddelbaretankeer,atenpåetskibharsmidtdetoverbord.Mendeterikkehelesandheden.

Sammenfiltretaffaldbeståendeafrebognet,somblevfundetpåenafforskningstureneindiTheGreatPacificGarbage PatchafAlgalitaMarineResearchInstitute.Foto: JodyLemmon(venligstudlåntafAlgalitaMarineResearchInstitute)

OPDAGELSEN AF AFFALDSØERNERundtomiverdenshavesamlesaffaldfraallekontinenterisåkaldteaffaldsøer.Deterikketraditionelle,velafgrænsedeøer,sommankanbesøgeoggåenturpå.Deternærmereen”suppe”beståendeafsmåogstoreplastikpartikler,skruelågogresteraffiskenet.Deerkarakteri-seretvedusædvanlighøjekoncentrationeraff.eks.plastikogkemiskslamogdefineressomområder,hvormængdenafplastikaffaldidenøvrevandsøjleerhøjereendgennemsnittet.Detmesteafaffaldsøernebefindersigaltsåligeunderhavetsoverflade.Hverdagflytterdesig,ændrerformogstørrelse.

I1988,efterfleresårovervågningafmængdenafaffald,derblevsmidtihavene,forudsagdeNOAA(theNationalOceanicandAtmosphericAssociationiUSA),ataffaldetvilleophobesigihavet.Niårefterblevdenførsteaffaldsøopdaget.

FLYDENDE LOSSEPLADSER DANNES AF HAVSTRØMMEAffaldsøerdannesiverdenshavenesgyrer.Engyreercirkulerendehav-strømme–enstrømhvirvelmedetroligtcentrum.Midtenafgyrerneeretmeteorologiskfænomen.Deteretområde,somforårsagesafstabilthøjtrykogsvagehavstrømmeogmedførerenforholdsvisrolig


”DET AFFALD, DER TRANSPORTERES IND MOD MIDTEN FANGES OG KAN IKKE SLIPPE VÆK IGEN. OG DERMED DANNES STORE, FLYDENDE

LOSSEPLADSER MIDT UDE I OCEANERNE.

havoverfladeimidten.Detaffald,dertransporteresindmodmidtenfangesogkanikkeslippevækigen.Ogdermeddannesstore,flydendelossepladsermidtudeioceanerne.

Verdenshaveneharfleregyrer.Afdefemstørstefind-esdertoihenholdsvisStillehavetogAtlanterhavetpåhverderessideafÆkvatorogeniDetIndiskeOcean.Påsammemådesomdecirkulerendehavstrømmeidagfastholderaffald,indkapslededetidligerenæringogvarkendtsomnæringsrigeområder,derunder-støttedeenstorvariationafmarineorganismer.Detersandsynligt,athvergyrenuharsinegenaffaldsø.

AFFALDSØERNES GIFTIGE INGREDIENSERDeterumuligtatvide,hvoraltaffaldetideflydendeaffaldsøerkommerfraoprindeligt.Mendetestimeres,at80%kommerfralandjorden,ogderesterende20%kommerfraskibe.Detanslås,at90%afaffaldetiaffaldsøernebestårafplastik.Plastikiformafvand-flasker,plastikposer,kapsler,fiskenetogmegetandet.Megetafdetteplastikerikkeideresoprinde-ligeform,dastørstedelenafplastikketikkeerstørreendenfingernegl.

Denstørsteandelafplastikketiaffaldsøerneersmåpartikler.Deterutroligtsværtatestimeremængdenivandsøjlen,mendetervurderettilfleremillionertons.Plastikerikkeistandtilatnedbrydesbiologisklige-somorganiskmateriale.Plastiknedbrydesvedhjælpafsolensuvstråler(eng.photodegrade).Imodsætningtilpålandjorden,hvorplastiknemmereopvarmesogderfornedbrydeshurtigere,erdetteikkemuligtihavet.Havvandetafkølerplastikketogbremser

nedbrydningen.Derudovererplastikketsoverfladedækketafettyndtlagafalger,sombeskytterplas-tikketmodsolstrålernesindtrængning.Plastikvilmedtidennedbrydestilstadigmindrestykker.Mendetvildogaldrigforsvindehelt,dadetstadigvilbestårpådetmolekylæreniveau.Nårnedbrydningennårdetteniveau,koncentrererdetsigøverstivandsøjlen,hvordetersmåtnoktilatbliveindtagetafsmåmarineorganismer.

FRA HAV TIL TALLERKENDeindirekteeffekterafaffaldsøerneerdentoksicitet,somplastikpartiklernemedfører.Partiklerneerrå-plastik,someretbiproduktiproduktionenafplastik(eng.nurdles).Påtrodsafderesstørrelsererplastik-partiklerneyderstfarlige,dadeeristandtilatop-sugegiftstoffersomf.eks.polychloreredebiphenyler(PCB).IfølgeNOAAerkoncentrationen100.000til1.000.000gangestørreiaffaldsøerneenddetnormaleniveauihavvand.

Detisigselvermåskeikkesåforuroligende.Detfore-gårtrodsaltietmiljøsålangtvækfraosmennesker.Mendissegiftigeplastpartiklerfinderalligevelfremtilosviavoresføde.Forpartiklernesstørrelseogfarve

Plastiknedbrydeslangsommereihavvandendpå landjord.Plastikvilaldrigforsvindehelt,menvilblive nedbrudttilstadigmindrestykker. Foto:AlgalitaMarineResearchInstitute


Affaldetharskadelige effekterpådetlokale dyreliv.HererenSnap- pingturtle(Chelydrasp.), hvorudviklingenaf skjoldeterblevethæm- metafenplastik-ringfra enmælkedunk. Foto:DinoFerguson (venligstudlåntafAlgalita MarineResearchInstitute)

gør,atsmåfiskogandresmåmarineorganismerforvekslerdefarverigeplast-partiklernemedfødesomf.eks.fiskeæg.Nårpartiklerneindtagesafmarineorganismer,kandetmedføreforgiftningoggenetiskedefekter,samtatgift-stofferneoplagresidereskroppe.Efterhåndensomorganismernebliverspistafandreorganismer,somf.eks.størrefisk,vilgiftstoffernebliveopkoncentreret.Dermedvilgiftstoffernebevægesigopifødekædenformåsketilsidstatendepåvoresmiddagstallerkner.

DYRELIVET DRUKNER I AFFALD

Dedirekte,ogmegetsynlige,effekterafaffaldsøernebevisesafkadaverne,derfindesdødesomfølgeafindtagelseellersammenfiltringafaffald.Etestimatsiger,ataffaldetihavetharhaftnegativekonsekvenserforomkring267arter.

Hvaler,sæleroghavskildpadderkanblivevikletindiresteraffiskenet,fiske-snørerogreb.Dethindrerderesevnetilatsvømme,ogiværstetilfældehindrerdetdemiatkommeoptilhavoverfladenefterluft,sådeendermedatdrukne.Spøgelsesfiskeri(eng.ghostfishing)erbetegnelsenforfænomenet,hvorkasseredeellermistedefiskenetfortsættermedatfangefisk.Detstarterenondcirkel,hvorrovdyrtiltrækkesogfanges,nårdeprøveratfåfatpådetilfangetagnefisk.Storemængderafmarinedyrkanfangespådennemåde.Mendanetteneikkekansesfrahavoverfladen,ogdadealdrigforbliverdetsammested,erdetsværtatestimerehvormangefisk,derfangesogdørpådennemåde.

Andreaffaldstyperihavetsomf.eks.plastikposerogballonerforvekslesafdyrsomhavskildpaddermedderesalmindeligefødeemner,f.eks.vandmændogandregopler.Havfuglesomalbatrosserforvekslerplastikmedføde.Derudoverfindesplastikketogsåalleredeidefisk,somdespiseroggylperoptilderesunger.Demindrestykkerplastikkanværedødeligeforfuglene.Plastikstykkernekanikkenedbrydesideresfordøjelsessystem.Istedetmedførerdetperforeringafmavesækken,blokeringaffordøjelseskanalenellerunderernæring,daindtagelse


FisksomdenneRainbowRunner(Elagatisbipinnulata) forvekslersmåplastikstykkermedføde.Giftstofferne iplastikketopkoncentreresifiskeneogkanbevægesig opifødekæden,nårfiskeneindtagesafandredyrog tilsidstmennesker.Foto:MarcusEriksen(venligstud- låntafAlgalitaMarineResearchInstitute)

AFFALDSØERNE:

DenmestomtalteaffaldsøerTheGreatPacificGarbagePatchogsåkendtsomtheEasternGarbagePatch.DenliggeridennordligesubtropiskegyreiStillehavetmel-lemCalifornienogHawaii.Affaldetkommerfradennord-amerikanskevestkystogdenasiatiskeøstkyst.

DettagerhenholdsvisomkringseksårfraNordamerikaogetårfraAsienforaffaldetatblivetransporteretafhavstrømmenetilaffaldsøen.I1997blevdenneaffald-søopdagetafCharlesMoore,grundlæggerafAlgalitaMarineResearchInstitute.

WesternGarbagePatcherenandenaffaldsøiStillehavetsydøstforJapan.IAtlanterhavetfindesenaffaldsøiSargossohavet.

DukanseenvideoafenforskningsturindiTheGreatPacificGarbagePatchher:http://www.vice.com/toxic/toxic-garbage-island-1-of-3

afplastikkangiveenfalskmæthedsfornemmelse.Detestimeres,atentredjedelafallealbatrosungerpåøenMidway,endelafHawaii-øgruppenderliggertætpåStillehavetsstørsteaffaldsø,dørsomfølgeafindtagelseafplastikstykker.

Undersøgelserafaffaldsøernehardogogsåpåvistetøkosystemmedplanterogdyrafdenmindsteslags.Etøkosystemafautotrofebakterierogalgeroghete-rotrofebakterierogsmådyr,samtrovdyrderfortærerdem.Kompleksesmåsamfund,dereksistererpåbittesmåstykkerplastikmidtihavet.Dererblevetfundetomkring1.000forskelligetyperafbakterie-celleriprøvertagetafaffaldsøernesplastik.Enandenoverraskendeopdagelseer,atnogleafdissemikro-organismermåskeeristandtilatnedbrydeplastik-ket.Undersøgelserafplastikstykkerneharvistmikro-skopiskerevner,somformodesatværedannetafmikroorganismer.

MANGEL PÅ VIDEN, EFFEKTIV OPRYDNING OG ANSVAR

Nårdetkommertilaffaldsøererderenmangelpåforskning,videnogansvarlighed.Forskningenerbe-grænset,ogsomfølgeafdetteerdermanglendevidenomaffaldsøernessammensætning,”natur”,varighedogkonsekvenser.Dadeikkeervelafgræns-ede,erdetvanskeligtatstandardisereforskellenmellem”normale”ogforhøjedeniveauerafforuren-ingogdermedgiveetfastestimatpåaffaldsøernesstørrelse.Affaldsøernevildogblivevedmedatvokse.Ogdetvildegøre,sålængemængdenafaffald,derudledestilhavene,ikkeformindskes.

Manharfleregangeforsøgtatryddeopogformindskeaffaldsøernef.eks.vedattrawle.Menudenvæsentlig

betydning.Områderneersimpelthenforstoretil,atdetkanladesiggøre.Derudovererstørstedelenafplastikpartiklernesåsmå,atalmindeligenetikkekanopfangedem.Istedetblivermannødttilatstartevedkilden.Deternødvendigtatændreholdningentilaffald.Atfremmegenbrug,gennemførebedrebort-skaffelsesmetoderogoprydningafstrandeermåderatmindskeudledningenafaffaldtilhavene.

Envigtighindringpåvejenmodmindreaffaldihaveneeraffaldsøernesoprindelse.Affaldetkommerfraheleverden,ogdeliggeriinternationaltfarvand.Nårdeterallesskyld,hvemskalsåryddeop?Ansvaretkanikkelæggespånogenbestemt.Derudoverspilleraf-faldsøernesplaceringogsåenrolle.Deliggermidtudeihavet,hvordefærrestmenneskerserdem.Dekanikkeengangsespåsatellitfotos,dadeprimærtliggerligeunderoverfladen.Detgamleordsprog”Udeaføje,udeafsind”ermegetsigendeidennesituation.Deterdogvigtigtathuske,athaveteretåbentsystem.Forureningietområdevilførellersidenpåvirkeområderlangtfradetoprindeligested.

http://www.vice.com/toxic/toxic-garbage-island-1-of-3


- en solstrålehistorie i en kold tid

GRÅSÆLENEftermereend100årsfraværergråsælenattervendttilbagetilDanmarkogynglernumereellermindrefastideindredanskefarvande.MedgråsælenstilbagekomstharDanmarkfåetsitstørstepattedyrigen.HistorienomgråsæleniDanmarkerensolstrålehistorieomenart,derefteretårhundredeslands-forvisningertilbageidendanskenatur.Menhistorienharogsåenskyggesideomnaturenpådenenesideogmennesketsudnyttelseafdensressourcerpådenanden.Enhistoriederikkeblothørerfortidentil,meneraktuelsomaldrigfør.

Tekst: Lasse Fast Jensen, Fiskeri- og SøfartsmuseetFoto: Casper Tybjerg

Gråsælenkendeslettestfradenmerealmindeligespættedesælpåsinkegle- formedesnudeprofil.Devoksnehannererudstyretmedenkarakteristiskrom- ersknæse.Dadendansk-norskepræstOttoFabriciusi1768rejstetilGrønland foratmissionere,bemærkedehangråsælenogbeskrevdenisinskildringaf denarktiskefaunasomdenkrumsnudedesael.Gråsælensvidenskabeligearts- navngrypusbetyderdaogsånogetiretningafkrumnæse.


”DER SKULLE GÅ GODT 100 ÅR, FØR VORES STØRSTE PATTEDYR ATTER VENDTE TILBAGE SOM EN FAST

DEL AF DEN DANSKE NATUR”

Parringstidenhosgråsælenindtræfferumiddelbartefterdieperioden.Selveparringenkanfindestedbådeivandet ogpåland.Gråsælenharsomandresælerforlængetdrægtighed,hvordetbefrugtedeæggårienhviletilstand,før detfæstersigilivmodervæggen.Pådenmådeersælendrægtigi11månederogføderungenpåsammetidspunkt hvertår.


Snart,ifebruarogmartsmåned,kommerenhåndfuldgråsælungertilverdenibeskyttedesælreservaterideindredanskefarvande.Ungerneeretlivsbekræftendeislætientid,derellerserprægetafnaturensdvale-tilstand.Ungerneslanghåredehvidepelsbeskyttergodtmodkuldenogelementernesrasen,itidenindtildefåropbyggetettyktlagisolerendespæk.Pelsenisolererdogkunsålænge,denertør,ogungenbliverderforpålandidieperioden.Ideførstetotiltreugerafungensliverdenheltafhængigafmoderensnæ-rendemælk.Denharenglubendeappetitogdrikkerdagligtmellemtoogtreenhalvlitermælk.Medenfedtprocentpåknap50procentimælkenindtagerungenhverdag,hvaddersvarertilenhelugesenergi-indtagforenvoksenkvinde.Denvokserderforhurtigtogtagertotiltrekilopåomdagen.Eftertreugerhar

Sælerdækkerprimærtderesvand-behovgennemdenføde,deindtag-er,ogdetkanmåskederforundre,atmoderenkanproduceresåstoremængdermælkudenhverkenvådtellertørt.Undernedbrydningenafspæklagetfrigivesdogsamtidigtvand.Faktiskfrigivesder1,07gramvandforhvertgramfedt,derned-brydes,ogdetertilstrækkeligttilatdækkebådemoderensegnebehovogdetvand,derbrugesimælken.

Gråsælensungeeriklædtenlanghårethvidfosterpels,derkaldeslanugopels.Vedfødslenharungenkunetgansketyndt lagspæk,ogdentykkepelsholderungenvarm,indtildenharfåetopbyggetetisolerendespæklag.Pelsenyderikkeden storebeskyttelse,nårdenervåd,ogungengårderfornødigivandetunderdieperioden.Detteharformodentligogså gjortdentiletletbyttefordatidensjægere.


ungennåetenvægtpå40kilo,ogdetersåsmåttidtilatståpåegneben.

Endagforladermoderenungenogkommeraldrigtil-bage.Underheledieperiodenharhunudelukkendetæretpåsitegetspæklagoghartabtsigomkringfirekiloomdagen.Eftertreugersfasteharhunmistet40procentafsinkropsvægtogerderforivrigefteratsøgefødeigen.Parringstidennærmersigsamtidigmedhastigeskridt,oghanner-nesinsisterendetilnærmelserblivermereogmeretillokkende.

Indenungenbegiversigudidenstoreogukendteverden,bliverdenpålandietparuger,hvordenskiftersinhvidepelsudmedenpels,derminderomdevoksnesælers.Forudeventeretlivfuldaf

udfordringer,ogheltuforberedtskaldenselvlæreatfangesinføde.Mangeungerklarerikkeskæreneogbukkerunder,mendederklarerdenvilmåskeenskønnedagselvføresinegenervidereietafDan-markssælreservater.

GRÅSÆLENS FORSVINDENArkæologiskefundafknogleresterantyder,atgrå-sælenhistoriskharhaftenstorudbredelseiEuropaogværetgansketalrig.GråsælenvarfaktiskdenmestalmindeligesælartiKattegatogSkagerrakheltfremtilstartenaf1800-tallet.OgsåiLimfjordenogiVadehavetvargråsælentidligeredenmesttal-rigesæl.

AlleredeiJernalderen,omkringår500f.Kr.,begyndtetrængslernestiddogforgråsælen.Gråsælenvarenskattetressourcefordemennesker,derlevedelangskysterne,ogisærgråsælensungervaretletbytteforjægerne.ArtenvarderforalleredeiJernalderenforsvundetfraLimfjordensomfølgeafomfattendejagt,menstilbagegangeniVadehavetsåsmåtbe-gyndteomkringår1000.Tilbagegangenherfaldersammenmed,atVadehavsområdetistigendegradblevbefolket,ogi1500-talletvargråsælenheltfor-svundetfraområdet.BilledetvardetsammeiKat-tegatogSkagerrak,ogmeddendanskestatsind-førselafskydepræmieri1889foratimødekommefiskeriet,blevgråsælensskæbnebeseglet.Førviskriverår1900,ergråsælenhistorie,ikkeblotiDanmark,menoverdetmesteafdeteuropæiskefastland,ogartenerfortrængttilDeBritiskeØer.

GENINDVANDRINGENDerskullegågodt100år,førvoresstørstepattedyrattervendtetilbagesomenfastdelafdendanskenatur.Deførstesporadiskeobservationerafgrå-sælerinærhedenafDanmarkbegyndtesåsmåtatindtræffei1950´erne,hvorenkelteindividerblevsetidentyskeoghollandskedelafVadehavet.Ideindredanskefarvandedukkededeførstegråsæler

”FØR VI SKRIVER ÅR 1900, ER GRÅSÆLEN HISTORIE, IKKE BLOT I DANMARK, MEN OVER DET MESTE AF DET EUROPÆISKE FASTLAND,

OG ARTEN ER FORTRÆNGT TIL ISÆR DE BRITISKE ØER”


”ANTALLET AF UNGER, DER FØDES HERHJEMME ER FORTSAT MEGETLAVT, OG GRÅSÆLEN ER STADIG AT REGNE SOM ET AF VORES MEST SJÆLDNE PATTEDYR.


opislutningenaf1960´erne.HervarformodentligtaleomindividerfraØstersøbestanden.Istartendrejededetsigbareomfåtilfældigestrejfere,menefterhåndenblevobservationernemereregelmæs-sige,ogi1982blevenungesetpåAnholtogyder-ligereenungesammestedi1996.VedRødsandsydforLollandblevendødgråsælungefundeti1993.Gråsælenvarsåsmåtvedatvendetilbagesomynglendeart.

Siden2003hargråsælenyngletregelmæssigtisæl-reservatetRødsandvestforGedser,ogogsåpåLæsøogAnholterderfundetgråsælunger.Samtidigtsesetstigendeantalvoksnegråsælerhvertårideindredanskefarvande.Dissedyrstammermedalsand-synlighedfrabestandeniØstersøen,derdesenere

årharværetifremgang.Iforåret2011blevderob-serverethele250gråsæler,heraffireunger,vedChristiansø.

IdetdanskeVadehaverantalletafvoksnegråsælerogsåstegetdesenereår,menartenynglerfortsatikkeiområdet.Godtnokerderfleregangefundetungerpådenjyskevestkyst,derendnuhavderesteraffosterpels,mendestammersandsynligvisfraudenlandskebestande.BestandenidentyskeoghollandskedelafVadehavethardesenereårværetikolossalvækstogvoksedefra2007-2011medhele15,5%omåret.Gråsælenermegetomkringfarende,ogendelafstigningenskyldesnokgråsælerfraDeBritiskeØer,derkommertilregionen.

Dieperiodenhosgråsælenerganskekort,typiskblottotiltreuger.Pådenkortetidskalungenfordobleellersågartre- doblesinvægtfra14-16kilovedfødslentilomkring40kilovedafslutningenafdieperioden.Ungensvækstunderdiegiv- ningenerafafgørendebetydningfordensoverlevelseschancersenerehenogerbl.a.afhængigafmoderenserfaringog kondition.Ungerafstoreogvelnæredemødreklarersigbedst,menungenskønharogsåenbetydning,dahannerne genereltharlavereoverlevelseendhunnerne.


Gråsælenharaltsåformåetatvendetilbage,godthjulpetaffredningeni1967,ogvivilsikkertifrem-tidenseendnumeretildenneart.SelvomantalletafgråsæleriDanmarkerifremgang,såerderpri-mærttaleomindividerfraudlandet,derkommerpåbesøg.Antalletafunger,derfødesherhjemmeerfortsatmegetlavt,oggråsælenerstadigatregnesometafvoresmestsjældnepattedyr.

ØNSKEBARN ELLER PROBLEMBARN?Gråsælenstilbagekomsterglædeligogenkærkom-mentilføjelsetildendanskefaunaognatur.Menikkealleerligebegejstrede.Isæridensydligedelafdeindredanskefarvandeerdekritiskerøsteromkringgråsælenhøjlydte.Fiskerneiområdethardesenereåristigendegradoplevetproblemermedsæler,

GråsælenerDanmarksstørstepattedyr.Enfuldvoksenhankanopnåenvægtpåhele300kiloogenlængdepå2,3m. Tilsammenligningopnårdenandensælartherhjemme,denspættedesæl,maksimaltenvægtpå130kilo.Gråsælens pelseroftegråligmedmørkepletter,menvarierermeget,oghannerneeroftemørkereendhunnerne

Gråsælenerlangtmereomkringfarendeenddenspæt- tedesæl.Påtrodsafdenomstrejfendeadfærderdendog ganskestedfast,nårdetkommertilvalgafyngleplads, ogdeenkeltedyrvendertilbagetildensammekoloniår efterår.

”GRÅSÆLENS TILBAGEKOMST ER GLÆDELIG OG EN KÆRKOMMEN TILFØJELSE TIL DEN DANSKE FAUNA OG NATUR. MEN IKKE ALLE ER LIGE BEGEJSTREDE. ISÆR I DEN SYDLIGE DEL AF DE INDRE DANSKE FARVANDE ER DE KRITISKE RØSTER OMKRING GRÅSÆLEN HØJLYDTE"


Kilder

Mellish,J.-A.E.,S.J.Iverson,andW.D.Bowen(1999)Variationinmilkproductionandlactationperformanceingreysealsandconsequencesforpupgrowthandweaningcharacteristics.PhysiologicalandBiochemicalZoology,72(6),677-690.

Fedak,M.A.andS.S.Anderson(1982)Theenergeticsoflacta-tion:accuratemeasurementsfromalargewildmammal,thegreyseal(Halichoerus grypus).JournalofZoology,198,473-479.

Reijnders,P.J.H.,J.vanDijk,andD.Kuiper(1995)RecolonizationoftheDutchWaddenSeabythegreysealHalichoerusgrypus.BiologicalConservation,71,231-235.

Härkönen,T.,S.Brasseur,J.Teilmann,C.Vincent,R.Dietz,K.Abt,andP.Reijnders(2007)Statusofgreysealsalongmain-landEuropefromtheSouthwesternBaltictoFrance.NAMMCOScientificPublications,6,57-68.

særligtgråsæler,derstjæleraffangstenellerøde-læggerredskaberne.Samtidigladerdettil,atfore-komstenafisærrundormenContracaecumosculatumiøstersøtorskenerstigende,ogdasælerfungerersomslutvært,erdetnærliggendeatknytteenkob-lingmellemdenøgedeforekomstafrundormitorskogenstigendebestandafgråsæleriØstersøen.Dentilspidsedekonfliktmellemfiskereogsælerharskabtendeldebatomkringindførslenafjagtpåsæl-eriDanmark.Meningerneermangeogdelteogharafstedkommet,atenrækkeundersøgelserersativærkforatbelyseproblemetsomfangogmuligeløs-ninger.Medudgangspunktiethistoriskperspektiv,hvormennesketmedlignendeargumenterudryd-dedegråsælenfradetmesteafEuropa,kanretorik-kenidebattenværebekymrende.Pådenandensidestårfiskernemedetreeltproblem.Forhåbentligviludgangenafdebattenvise,atviharlærtaftidligerehændelserogbefinderosientid,hvorderkanskab-espladstilbådesælerogfiskereidendanskenatur.

GråsælenerdesenereårblevetmereogmerealmindeligiDanmark,bl.a.også iVadehavet,hvordenafogtilsesismåflokkepåsandbankernevedlavvande. Ogsåideindredanskefarvandeerantalletafgråsælergåetfrem.Deterdogi langtdeflestetilfældegråsælerfradestørrebestandeientenØstersøeneller dettyskeoghollandskeVadehav,deraflæggerDanmarkenvisit.


Zebrahaj(Stegostomafasciatum).


Engang var her et stille og fredeligt ø-paradis, hvor kun de færreste og mest eventyrlystne

backpackere satte deres fodspor i det kridhvide sand. Nu er her et paradis for festglade unge,

der drages fra nær og fjern til det ragnarok af strandbarer, der sætter den tropiske nattehimmel

i flammer. Men de endnu velbevarede koralrev, den store artsdiversitet og det klare vand virker også som en magnet på dykkere fra alverdens afkroge.

I hvert fald for en tid endnu.

– Paradis i frit fald

Phi PhiTekst og foto:JonathanFilskov


PÅ JAGT I DYBETEnsnessolbrunekroppeliggerogsolersigpåbådensdæk,mensdykkerbådensejlerosudtilvoresdesti-nation. 30-40minutters sejlads syd for Koh Phi PhiDon´s efterhånden over-rendtestrandbarerliggerdetre ubeboede øer Koh PhiPhiLey,KohBidaNaiogKohBidaNok,sombyderpådyk-ning i verdensklasse. I taktmedatvinærmerosrevet,fårhverinstruktørellerdive-master skik på sit dykker-holdbeståendeaf2-4mand.Jeg briefer min gruppe omdetkommendedykvedKohBida Nok. Et afslappendedyk,kan jegmærke, fordeer alle sammen meget er-farne dykkere. Alle nikkerogerindforståetmed,atviintetrørerdernede,ogatviikkefølgerefterdyr,derfor-søgeratsvømmebortfraos.Fåminutterefterdalervinedidybet,menssilhuettenafdykkerbådengåriétmeddenblåfarve.

Vinærmerosdendyberedelafrevet,somliggerpå26metersdybde.Jegfårøjenkontaktmedmingrup-

pe.Hverisærkvittererdemedet”ok”-håndtegn,mensdevægtløstsvæverenmeteroverrevet.Pådennedybdeharlysetsværtvedatnåned,sådefarvestrålendekorallerogmylderetafsmåkravler

borte.Menvierpåjagtefternogetstørre.Hernede,hvorderermørktogstille,ogfor-styrrelsenfraandredykkereerminimal,liggertofuld-voksneZebrahajer(Stegos-tomafasciatum)oghvilersig.Omnattenerzebrahajerneaktiveogsøgerfødepålav-erevand,hvordeleverafsmåfisk,krebsdyrogblød-dyr.Meniløbetafdagenerdeofteatfindeveddereshvileplads.Ognærmermansiglangsomtudenoverrask-endebevægelserladerdeénkommepågansketæthold.Indendykketaftaltevi,atgruppenforbliversam-

let,ogatvinærmerosfor-frasåhajernealtidkanseos.Viholder3-4metersafstandogblivervedhajerneimax.5minutter.Giverhajernealligeveludtrykforatværeutryggevedvorestilstedeværelseeraftalen,atvisvømmer

SÆSON:

DetbedstetidspunktatbesøgePhiPhiøerneerfraomkringjanuartilstartenafapril,hvorvejretholdertørt,ogAnda-manerhaveterroligt.

Deterogsåher,manbørplanlæggesindykkerferiei,davandeterkrystalklartmedensigtbarhedenpå20-35meter.Iløbetafaprilstarterregnsæsonen,somstrækkersighelttilnovember.Herersigt-barhedenreducerettil5-15meterog,søgangenbliversåbarsk,atdykkerbåd-eneharsværtvedatsejleudtildepop-ulæredestinationer.

Zebrahaj(Stegostomafasciatum)serviceresafpudsefisk,mensdenhvilersigpårevet.


roligtvækmeddetsamme.Degodt2,5-3meterstorehajerliggerheltstilleudentegnpåatværefor-styrret.Viliggerheltstille,mensviiagttagerdisseprægtigedyr.Femminutterfølessomtounderover-fladen,ogjeggivertegntil,atviligesåroligttræk-kerostilbage.

DET FARVESTRÅLENDE REVVisvævermoddenlaveredelafrevet,hvorviiagt-tagerenOttearmetblæksprutte(Octopuscyanea)ifærdmedatsnigesighenoverkorallerne.Denharnokopdagetos,forpludseligfårdentravltmedatskiftebådeformogfarve.Deterheltfantastiskatse,hvordandennecamouflagensmestersomvedettrylleslagkanforsvindeforanøjneneafén.Vifølgerihærdigtblækspruttensforklædningsseance,indtildensersitsnitogforsvinderindienmørklillegrotte.

VifortsættervoresdykmodetstortplateauafStag-hornkoraller(Acroporarobusta),hvorjegaltidaflæg-gerSøhesten(Hippocampuscomes)etlillevisit.Jegharhørtrygterom,atderskullebotosøhesteiområdet,menjegharkunhaftheldmedatfindedeneneafdem.Plateaueterstort,ogdyrenescamouflageerfremragende,sådetersomatledeefterennålienhøstak,hvismanikkeved,hvadmanskalkiggeefter.Harmantilgengældførstfundetfremtilsøhesten,vilmanstortsetaltidkunnefindedensammestedigen.Idefiremånederjegvartilknyttetdykkercentret,varsøhestenaltidatfindeindenforenradiusaf2x2meter.Menvidivemasterehardetlidtsomsvampe-samlereogandreluskedefolkefærd.Harmanførstfundetnogetgodt,gælderdetomatholdekortenetætindtilkroppen.Jegsikrermigderfor,atderikkeerandredykkerholdinærheden,svømmersåovertilgemmestedetogstirrermigblindpåkorallerne.Fokuseretscannerjeghverenafkrog,ogvidstemanikkebedre,villemanaldrigopdage,atderliggerensøhestdernedeogklamrersigfasttilstaghornene.Jegvinkerpåskiftdykkerneoverogudpegerdetlillegulevidunder,somikkesynesatænsevoresnys-

”PÅ DENNE DYBDE HAR LYSET SVÆRT VED AT NÅ NED, SÅ DE FARVESTRÅLENDE KORALLER OG MYLDERET AF SMÅKRAVL

ER BORTE. MEN VI ER PÅ JAGT EFTER NOGET STØRRE”

Ottearmetblæksprutte(Octopuscyanea)listersighen overblødkorallerne.

Søhestens(Hippocampuscomes)farveogteksturersom skabttilgåietmedStaghornkorallerne(Acroporarobusta).



gerrigeblikke.ImellemtidenharenHawk-sbillhavskildpadde(Eretmochelysimbricata)gjortosselskabogsvømmerhenoverho-vedernepåos.

Visvømmervideremoddennordligesideaføen,hvislodrettevægerbeklædtmedtitusindvisafdemestfarvestrålendeblød-koraller,mankantænkesig.Dissekulørteskove,somThailandsAndamanerhaverkendtfor,huserogsåetutalafnøgen-sneglemeddemesthallucinerendefarver.Vendermanblikketfravæggenogudidetdybeblå,kanmansestorestimerafBar-racuda(Sphyraenaqenie)ogBigeyetreval-lys(Caranxsexfasciatus).LigeledeskanmanoftespottedeskySorttippederevhajer(Carcharhinusmelanopterus),mensHval-hajer(Rhincodontypus)kunsesenkeltegangeiløbetafsæsonen.Alligevelholdermanaltidøjemed,omderdukkerenstor

skyggeopudeidetblå.Detgørderikkepådettedyk,mensamtligedykkereharetsmilpålæben,davibryderoverfladenogbliversamletopafdykkerbåden.

PARADISISK KLONDYKEFåkilometernordforKohBidaNokliggerdennogetstørreøKohPhiPhiLey,bedrekendtsomøenhvorHollywoodfilmen”TheBeach”blevindspillet.Efterfilmenspremiereiår2000,erPhiPhiøerneblevetettrækplasterforetutalafturisterpågodtogondt.Demangeturisterbringerbeskæftigelseogvelstandtillokalbefolkningen,menmang-lendereguleringframyndighedernessidegårhårdtudoverområdetsøkosystem.AtområdeterendelafHatNoparatThara–KohPhiPhiNationalParkerdesværreingenhindringfor,atvildnissetmåvigeforhotellerogandrekommercielleforetagender.

BlandtblødkorallernegemmersigetutalafnøgensnegleidemestPsykedeliskfarver.Herses Halgerdastricklandi.

Farverigeskoveafblødkoraller(Dendronephthyahemprichi)ititusindvislyseropoggiverlivtilde lodretteklippevægge.


Fiskerneforstårikke,hvorforderikketageshåndomdenøgedespildevandsudledningidenrelativtlavandedePhang-ngaBay.Dykkeroperatørernebeklagersigoverdetstigendeantalafrekreativefiskerbåde.Dykkerguiderbidersigilæben,nårdeseruøvedeellernyligtcertificerededykkeredum-penedideskrøbeligekoraller.HverisærbidragervitilbelastningenafdetteparadisiskeKlondyke.SetgennemendykkermaskeerPhiPhiøernedogstadigetsandtparadismedenheltusædvanligartsrigdom.

THE BEACHVihopperidetkrystalklarevandvedKohPhiPhiLey.Øensvestligesidebyderdykkerepåadskil-lige”swimthrough”,somiogforsigersmågrot-tersommankansvømmeigennem.Indeimørketgemmerdersigaltidtættestimerafsmåfisk,sompilerudtilallesider,nårdykkeresvømmerigen-nem.Enafdissegrotterhuserenofteoversetskik-kelse,somdograngerermegethøjtpådeflestedykkeresønskeliste.Påvæggen,blandtgule,grøn-neogrødehavsvampesidderenlille,Gultudsfisk(Antennariusmaculatus)ogfalderiétmedsineom-givelser.Enkollega,sombetroedemigdenstilholds-sted,fortalte,atdenharboetpådenselvsammevægdesidstetoår.Tudsefisksessjældentsvømme,mendebrugerderimodderestilpassedebryst-og

bugfinnertilat”vandre”med.Faktiskserdetudsomom,deharsmåfødder.Hosdeflesteartererstrålerneidenforresterygfinneomdannettilenan-tenne,oftemedenhudlapforenden,somfiskenkanviftemedsomlokkemad.Nåretnysgerrigtogintet-anendebyttedyrnærmersig,åbnesgabetiløbetafetsplitsekundogbyttetsugesmedindvha.detunder-tryk,derdannes.

Visvømmervideremodlaverevand,hvorvibl.a.serStormoræne(Gymnothoraxjavanicus),Skæggetdrage-hovedfisk(Scorpaenopsisbarbatus),Gullæbethavkrait(Laticaudacolubrina),Mantisrejer(Odontodactylusscyl-larus)ogetparhawksbillhavskildpadderifærdmedatædeblødkoraller.

Efterentimeundervandetgørviklartilatstigetiloverfladen.Altimensjeggørklartilatblæseluftiminsikkerhedbøje,fårviøjepåtoSepiablæksprutter(Sepialatimanus)dernysgerrigtnærmersig.Deertydeligvisinteresseretiosogkommerhelttætpåforatundersøgevoreansigter.Måskeerdetspejl-ingernefraglassetidykkermasken,derharvaktderesopmærksomhed.Jegblæserluftisikkerhedsbøjen,somsusertilvejrs.Dettebliverblæksprutternelidtforskrækkedeover,sådekvitterervedatsendeenbølgeafchangerendefarverhenoversigogsvøm-mersåbort.Vifølgerlangsomtogopmærksomtsikkerhedslinenoptildenorangebøje,somvuggerioverfladen.Motorstøjenfrademangespeedbåde,derdrønerrundtoveros,markerer,atviharafslut-tetvoresdykvedindsejlingentilMayabaypåKohPhiPhiLey.Densmukke,ødesandstrandfra”TheBeach”ersværatfåøjepå,dadenhvidebugterplastrettilmedbådeogturister,dervalfarterhertilfranærogfjern.ØnskermanatopleveMaya´spara-disiskestrandeheltforsigselv,skalmanblothyreenbåd,dervilsejleénderudefterkl.14.Hereralledeorganiseredeturistekskursioneratterpåvejhjemigen,ogstrandenånderigenfredogidyl.

Kilder:Seenprachawong,U.EconomicvaluationofcoralreefsatPhiPhiIslands,Thailand.Int.J.Glob.Environ.Issues3,104–114(2003)

Tudsefisken(Antennariusmaculatus),somnormaltlever etmegetstationærtlivsesafogtil”spadsere”afsted påsinetilpassedebug-ogbrystfinner.


TRANSPORT:

LettilgangtilbådePhiPhi´skridhvidesandstrandeogdykkerstederbidragertiløernesstadigtstig-endepopularitet.FraDanmarkerdetlettestatflyvetilPhuketellerKrabi(pris:5.000-6.000kr.)ogherfrasejletilKohPhiPhiDon.Sejturenvarerca.1,5til2timerogpriseneromkring100kr.Derer3dagligeafgangefraPhuketogKrabi.

DykningenlangsThailandsvestkystgrænsendetilAndamanerhavetbyderpåspektakulæredykogrigartsdiversitet,hvorimoddenThailandskeGolfikkehardetstoreatbydepåidenhenseende.DykningvedPhiPhiforetagesaltidsombåddyk,somregelmedtodykpr.tur.Prisenforensådanturerca.450kr.Ladværemedatvælgedenbilligsteoperatørudenførstathøre,hvormangedykkeredererpr.gruppe,ogomgruppernetilpasseseftererfaringsniveau.JegkananbefalePhiPhiScuba(www.ppscuba.com),sombl.a.garanterermax.4dykkerepr.divemaster.VikingDivers(www.vikingdiversthailand.com)kanogsåanbefales.

”HVER ISÆR BIDRAGER VI TIL BELASTNINGEN AF

DETTE PARADISISKE KLONDYKE”

Morænen(Gymnothoraxjavanicus)erenmegetnysgerrigfisk,somofteviserstorinteressefordykkereogerikke aggressiv,sålængedenbehandlesmedrespekt.

http://www.ppscuba.com

http://www.vikingdiversthailand.com


Den15.oktober2013lykkedesdetvildtbiologNielsMogensenatfåendnuethalsbåndpåienløvindeiDanskZoologiskSelskabsløveprojektiKenya.

Detblevden5årgamlehunNenkume,dertilhørerOl Kinyei flokken i Ol Kinyei reservatet, der liggerligeøstforNaboisho.Løvindenblevbedøvetafdyr-læger fra Kenya Wildlife Service, og fik monterethalsbåndet,sommeddetsammebegyndteatsendedatatilosomløvindensfærden.DetblevdentredjeløvesomNielsharsathalsbåndpåiområdet.

Desværreblevdenførsteløvedræbtmindreendetårefterhalsbåndetkompå.

DukanfølgeNenkumeogJemjabi(denandenafpro-jektetsløvermedhalsbånd)på:www.dzs.dk/loveprojekt

ENDNU EN LØVE FIK

HALSBÅND PÅ

Tekst og foto:DitteDahlLisbjerg

http://www.dzs.dk/loveprojekt



MANGFOLDIGT LIV MONTEREY BAY,

CALIFORNIEN

Pukkehval(Megapteranovaeangliae)


Manskal ikkeopholdesig længevedMonterey-bugtenpådenamerikanske vestkyst i Californien for at opdage, at mangeforskellige livsformer eksisterer netop her. I bugten har mangode chancer for at se hvaler, delfiner, havoddere, sæler,havskildpadder, søløver og forskellige havfugle. Ikke langtfra vandet byder især natten på forskellige landlevende dyr.Monterey-bugten er et sted, hvor livet såvel på land, i vand

oglufteniallerhøjestegradtrives.

Tekst og foto: ClaudiaSick


EN SÆRDELES PRODUKTIV BUGTMonterey-bugtenerspecielproduktivgrundetdensunikkegeologi.Kontinental-pladenstrækkersigikkelangtudfrakysten,ogdenenormeundervandskløftgør,atdybdenøgeshurtigtogdrastiskfraland.Opstrømningerfradybdenomsom-merengivernæringsrigtvandtiloverfladen,hvilketgivergrobundforetstortogkomplekstfødenet.Storeogtættetangskove(kelpforests),dereretafdemestproduktiveøkosystemeriverden,dannerforskelligeøkologiskenicherogdermedetlevegrundlagformangeforskelligedyr.Kyststrækningensgeologierforskelligartetisigselvogdannerdermedlevestederformangeforskelligedyr.

HVALER OG DELFINERAfde33arterafhvalerogdelfiner,derkanfindesiområdet,forekommerca.10arterhyppigt,heriblandtPukkehval(Megapteranovaeangliae),Blåhval(Balaenopteramusculus),Gråhval(Eschrichtiusrobustus),Spækhugger(Orcinusorca),Risso’sdelfin(Grampusgriseus),Stillehavshvidside(Lagenorhynchusobliquidens),Langnæbbedealmindeligedelfin(Delphinuscapensis)ogMarsvin(Phocenaphocoena).

Gråhvalerforetagerénafdelængste,kendtemigrationeriverdenblandtallepattedyrmedenårligrejsepåca.16-19.000km.OmvinterenynglerdeiMexicosvarmevande,hvorefterderejsermodnordtildeArktiskevandeforatsøgefødeomsommeren.SomendelafdereslangerejsenærkysteniStillehavetkandissehvalerobserveresiMonterey-bugtenivinter-ogforårsmånederne.Grundetbugtensstoredybdemedrigeligtføde,erdetteetnaturligtstoppåmigrationsruten,oghelepopulationenmenesatpassereforbibugtenindenforunderblot5kmfraland.

Verdensstørstedyrnogensinde,blåhvalen,kanfindesibugtenfrasentforårtiltidligtefterår.

Monterey-bugtenerendelafdetstørrebeskyttedemarineområdeiUSA:’TheMontereyBayNationalMarineSanctuary’.Beskyttelsenbeståri,atderiområdetbl.a.ikkemåudvindesmineralerogfossilebrændstoffer,ikkemådumpesaffald(dogmedvisseundtagelser),dyrelivetmåikkeforstyrres,

ogkunivissedefineredezonermådersejlesmedprivatebåde.

Midtibugtentætpålandstarterenenormkløftundervandet,somistørrelseovergårdenkendteGrandCanyon:MontereySubmarineCanyon.

Påsitdybesterækkerkløftennedpåover3,6km’sdybdeundervandover-fladen.Dennedybekløfterheltafgørendefordetmarineøkosystem.Detbeskyttedeområdesigesatværeetafverdensbedstestederat

observeremarintdyreliv,dadethuser40arteraf(semi)marinepattedyr,over90arteraffugle,4arterhavskildpadderogknap350fiskearter.

Afdemfindes21udryddelsestruedearterher.


Pukkelhvalenerkendtforsineimponerendekrumspringovervandet,tilstorfornøjelseforpublikummet. Årsagentiladfærdenkendesikke,menenteoriinkluderer,athvalenpådenmådekankommeafmed parasitterpåhuden,mensandreforskeremener,atdegørdetforfornøjelsensskyld.


SÆLERFemarterafsælerogsøløverforekommeraltidellerhyppigtiMonterey-bugten:Californisksøløve(Zalop-huscalifornianus),Stellarsøløve(Eumetopiasjubatus),Nordligsøelefant(Miroungaangustirostris),Nordligpels-sæl(Callorhinusursinus)ogSpættetsæl(Phocavitulina).DerudovererderrapporteretobservationerafGuada-loupe-pelssæl(Arctocephalustownsendi),idetmanharfundetsygeindividerskylletoppåstranden.

HAVSKILDPADDERFirearterafhavskildpaddereksistereriMonterey-bugtensvandmasser,nemligGrønhavskildpadde(Cheloniamydas),OliveRidleyskildpadde(Lepidochelysolivacea),Læderskildpadde(Dermochelyscoriacea)ogUægtekaretskild-padde(Carettacaretta).Læder-skildpaddenerdenmestal-mindeligeiområdetogerdenstørsteafhavskildpaddernemedenlængdepåoptil2,4mogvægtpå900kg(dogtypiskmindre).Læderskildpaddenerdenkryb-dyrsart,derhardenstørsteudbredelse,ogsomdykkerdybest–nedtilunder1,3km’sdybde.Trodsdensstoreudbredelseerartendenmesttruedeafallehavskild-padder,dabestandenfaldermedalarmerendehastighed.Siden1980erbestandenfaldetmedover90%.Fatalbifangstafartenvedkommercieltfiskerierenafdestørsteårsagertilartensdrastisketilbagegang.

HAVODDERE BRUGER VÆRKTØJHavoddereskaldagligtæde20-30%afderesegenkropsvægtforatopretholdedereshøjestofskifteogdermedkropstemperaturidetkolde,marinemiljø.Envoksenhunvejerca.20kg,oghanneropmoddob-beltsåmeget.Envoksenhunskaldermedfindeogæde4-5kgfødehverenestedag.

Havodderesfødebestårafover60forskelligemarinehvirvelløsedyr.Hvertindividharspeciellepræferencer,hvornogleforetrækkerkrab-berogblæksprutter,mensandregåreftersnegleogmuslinger.Enhavodder,dererspecieltgladforsøpindsvin,kankendespåsinevio-lettetænder,derrefererestilsom’echinochromecoloring’.Synetogfølesansen(isærimudretvandogomnatten)brugestilatfindeføde.

Havoddereeretafdefådyr,derbrugerværktøjtilatbearbejdeføde-emner.Megetaffødenbestårafbløddyrmedenhårdskal(exoskelet,sneglehus,muslingeskal)sombeskyttelseafdeblødedele.Havod-derenhardogfundetenløsningogfårfatidespiseligebløddelevedatslåskallenitumodensten,somdenplacererpåsitbryst.

Video, der viser odderens brug af værktøj: http://www.youtube.com/watch?v=Uc7Ahp5--eE

FUGLELIV VED OG PÅ HAVETDe94arteraffugle,derforekommeriogomkringMonterey-bugtenimarsk,vådlandogtilhavsinklu-dererbl.a.Brunpelikan(Pelecanusoccidentalis)ogSølvhejre(Ardeaalba).Dethøjeartsantalskyldesom-rådetshøjeproduktivitet,dergiverrigeligtfødegrund-lagforforskelligefugle.Derudovergiverkyststræk-ningensgeologiforskelligetyperlevesteder.Områ-detliggerdesudenimigrationsruterneformangefuglearter.

”MONTEREY-BUGTEN ER SPECIEL PRODUKTIV GRUNDET DENS UNIKKE GEOLOGI. KONTINENTALPLADEN STRÆKKER SIG IKKE LANGT UD FRA KYSTEN, OG DEN ENORME UNDERVANDSKLØFT GØR, AT DYBDEN ØGES HURTIGT OG DRASTISK FRA LAND.

http://www.youtube.com/watch?v=Uc7Ahp5--eE


HAVODDERDenCaliforniskeellerSydligehavodder(Enhydralutrisnereis)erenunderartafhavodderenogfindeslangsdencaliforniskekyst.Deermangestederafhængigeafdestoretangskove,dadebrugestilbådefourage-ringogsomhvilestedogyngleplads.

Detangplanter,derdannertangskovene,hørertilblandtverdenshurtigstvoksendeorganismermedenvækstratepåoptil35cmperdag.Dekangropånedtil30metersdybde,ogdannerdermedenormeoghøjetangskove,somhavodderenogenmasseandremarineorganismerharglædeaf.Selvnårtangenskylderpåland,understøtterdenforskelligtlivsomkrebsdyr,hvirvelløsedyrogfugle.

Havodderenæderbl.a.krebsdyr,muslinger,søpind-svinogvissestederlidtbundlevendefisk,ogdekandykkenedtilover80mefterføde(kunhannerdykkerdogsådybt).Daisærsøpindsvinædertangeskovene,spillerhavodderenenvigtigrolleiøkosystemetvedatholdebestandenafsøpindsvinnede,ogdermed

bevarestangskoveneogdemangearter,dereraf-hængigeheraf.

Havodderenerentruetart(IUCN:Endangered),ogdencaliforniskehavoddereropførtpåCITESliste1,hvilketbetyder,atinternationalhandelerstrengtfor-budt,mensdetoandreunderartererpåliste2,dvs.demåudnyttesoghandlesunderkontrolleredeforhold.

HAVODDEREN I DRASTISK TILBAGEGANGImidt1700-tallettaltebestandenafcaliforniskehav-oddereopmod15.000individer,menidagerdennedepå2.500-3.000individer,hvorafknaphalvdelenfindesidetbeskyttedeområde.Dendrastiskebe-standsnedgangfra1700-talletogetparhundredeårfremskyldesprimærtjagtforderespels.Denuvær-endecaliforniskehavodderenedstammerallefrablot50individer,somundslappelsjægerne.DennelillekoloniblevopdagetvedBigSuriCalifornieni1938,ogforudfordettroedemaninæsten20år,atdencaliforniskeunderartvaruddød.

Californiskesøløverkanofteobserveresistortantalpåplatforme,inklusivbroer,påhavne,hvordekanligge ogsugesolensvarmetilsig.


Bestandenafcaliforniskehavodderemenesidagatværenogenlundestabil,dogmuligvissvagtnedad-gående.Studierharafsløret,atinfektionssygdommesandsynligvisforårsagetafencelledeparasitter,derbæresafbl.a.katteogamerikanskepungdyr,erenhyppigtforekommendedødsårsaghosdecaliforniskehavoddere.Havoddernemenesdermedatsmittesvialandbaseredekilder.Andrefremtrædendesygdomme,derforårsagerhavoddernesdød,erbughinde-oghjernebetændelse.Parasitteroginfektionssygdommemenesatforårsagedødhosover40%afhavodderne.

Påverdensplanmeneshavodderenistart1700-talletattællemellem150.000og300.000individer.Imidtenaf1700-talletankomrussiskeopdageretilAlaskaoghøstedeherefterindtilslut1800-talletetstortantal

Havodderenbeståraftregeografiskadskilteunder- arter,hvisudbredelseermarkeretmedcirklerpå kortet.Udbredelsenfordencaliforniskeunderart (Enhydralutrisnereis)ermarkeretmeddenrødecirkel. Kildener:IUCN

Havoddereholdersigflydendeviadenhyppigepels- soignering,hvorbittesmåluftboblerinkorporeresiden tættepels.

HAVODDERENS PELSSOIGNERING

Havoddereharverdenstættestepelsmedmellemca.39.000og155.000hårpercm2.

Pelsenerheltessentielfor,athavodderenkanholdevarmenidetkoldestillehavs-vand,hvordenopholdersigdetmesteafsintid.Pelsenskaldognæstenkonstantsoigneresforatdensvarmeisolerendeevneopretholdes.Vedpelssoigneringenfordelesnaturligevandafvisendeolierihelepelsen,ogderinkorporeresbittesmåluft-boblermellemhårene,somgør,athavod-derenkanflyde,ogatdetkoldevandikkehardirektekontaktmedhuden,hvorvedderisoleresmodkulden.

Havoddereharenrelativløshud,sådekanhiveiogsoignereogsådesværeretilgængeligekropsdele.Soigneringenforegårtypiskifiremereellermindreoverlappendestadier:

1)Koldbøtterogrulningivandoverfladen,2)Gnubningafkroppen,3)Slikkenafbaglufferoghale,4)Slikkenafforpoter,brystogansigt


havodderetilkommercielhandelmedpels,dergjorde,athavodderenistart1900-talletvarnæstenudryddet.I1911,hvordensamledebestandestimeresathaveværetmindreend2.000individer,blevhavodderenendeligbeskyttetvedlovmodjagtpådenspels.Havodderenerherefterblevettranslokeret(nogleindividerflyttestiletandetsted)tilflerestederforatetablerenyebestande,noglemenikkealleforsøgmedsucces.LangsNordamerikasvestkystmellemWashingtonstatogCalifornienerderidagetstørrehuliartensudbredelse(påtrodsafintroduktions-forsøgher),ogdetopopulationererdermedgeogra-fiskoggenetiskadskilt,sådedannertoselvstændigeunderarter.Densamledebestandafhavodderemenesidagatværegodt100.000individer.

NYERE TIDS TRUSLER MOD HAVODDEREEntrusselmodhavoddereinyeretiderprædationfraspækhuggere,hvilketmistænkesatværeenafdeprimæremedvirkendeårsagertilnedgangenibestandeniAlaskafra1970’erneogfremefter.Detøgedeprædationstrykfraspækhuggerepåhavod-deremenesatskyldesnedgangenafspækhuggeresoprindeligebyttedyr,såsomnordligpelssæl,spættetsælogStellarsøløve.Prærieulve,brunebjørne,hvid-hajerogørneerogsåhavodderesnaturligefjender.

Isæri1970’erneog80’erneblevmangehavodderefangetsombifangstinetvedkommercieltfiskeriogdruknedeherved.OgsåidagmenesderiCalifornienatfangesetvistantalhavoddereinettilfiskeri.

I1989forårsagedeetstortolieudslip(ExxonValdez)medmuligvisover100.000m3olietabtihavetvedAlaskaopmod4.000havodderesdød,ogpåvirkedeogsåenlangrækkeandremarinearter.Olieudsliperidagdenstørstedirektemenneskeskabtetrus-selmodhavoddere,ogetudslipkanværespecieltkatastrofaltforcaliforniskhavodder,dabestandenerrelativlilleoggeografiskkoncentreret.Menssæleroghvalerharettyktspæklag,harhavoddereethøjtstofskifteogenmegetfinogisolerendepels,dergør,atdekanopretholdekropstemperaturenikoldtvand.Pelsensvarmeisolerendefunktionskaldogkonstantvedligeholdesved,athavodderensoignererden.Vedolieudslipødelæggespelsensiso-lerendeevne,ogmangeodderevildøafnedkøling.Andrevildøaffordøjelsesmæssigedefektervedatindtagedetolieinficeredevand,someruundgåeligt,nårdesoignererpelsen,ellerdevilindåndegiftigedampe,derresultererifataleluftvejsproblemer.

Lær mere om havodderens biologi i denne video: http://www.youtube.com/watch?v=8h_ifQndFCo

Spættetsæl(Phocavitulina)erenaffemarterafsælerogsøløver,derhyppigtelleraltidforekommeriMonterey-bugten.

http://www.youtube.com/watch?v=8h_ifQndFCo


sitter.Derudoverkandelangthenadvejenmodståstoreskovbrande,dadentykkebarkomdannestiletbeskyttendevarmeskjold.Rødtræskoveneerdes-værretruede(IUCN:Endangered)grundetintensivskovhugst,datræetkanbrugestilmangeforskelligeting.

LIVET PÅ LANDSelvomrødtræskoveneikkesomsådanindeholderethøjtantaldyrearter,findesderiandretypermiljøernærCalifornienskystmangeforskelligepattedyr.Afdestørreogmerekendtekanbl.a.nævnesPrærieulv(Canislatrans),Rødlos(Lynxrufus),Puma(Pumaconcolor;påengelskogsåkaldetCougar,Mountainlion/catogCatamount),Vaskebjørn(Procyonlotor)ogStribetstink-dyr(Mephitismephitis).Californienerogsåetparadisforfuglekiggere,daderfindesenlanglisteafarterher.Bl.a.kanfindesnokenafverdensmesttruedefuglearter:CaliforniskKondor(Gymnogypscalifornianus).Derfindesidaggodtogvel200individerafarteninaturen.KampenforatbevareNordamerikasstørstelandlevendefuglfortsætter.

”NÅR DET KOLDE VAND FRA HAVET MØDER DE VARME LUFTTEMPERATURER DANNES VANDHOLDIG TÅGE,

SOM DANNER GROBUND FOR ET FRODIGT MILJØ NÆR KYSTEN HERUNDER FOR DE STORE RØDTRÆER

VERDENS HØJESTE TRÆERDetmarineøkosystemharogsåenbetydningfordetkystnæreterrestriskeøkosystem,ikkemindstnårdetkommertildekendteamerikanskekæmper,rødtræ-erne(eng.:redwoods).Nårdetkoldevandfrahavetmøderdevarmelufttemperaturerdannesvandholdigtåge,somdannergrobundforetfrodigtmiljønærkystenherunderfordestorerødtræer.Historisksetharrødtræerogdensnæreslægtningeværetudbredtidetmesteafverden,menidagfindeskuntrearterihhv.detkystnære,nordligeCalifornien(Sequoiasempervirens;Rødtræer,Coastal/Californiaredwood),iSierraNevada-bjergkæden(Sequoiadendrongiganteum;Mammuttræ,Giantsequoia,Sierraredwood)ogiendaliKina(Metasequoiaglyptostroboides;Vandgran,Dawnredwood).

RødtræernevedCalifornienskysttrivesvedogeraf-hængigeafdenregelmæssigeogtættetåge.Itræ-toppenesugernålenevandfratågen,hvorvedtræ-ernekanblivesåhøjesomdekan.Dennerødtræartbliverdehøjestetræeriverden,ogdethøjestenu-levendeindividskulleeftersigendevære115mhøjt.Dennogenlundestabilegennemsnitstemperaturpå10-15gradercelsiusspillerogsåenvigtigrollefortræernescyklus.Temperaturenogforekomstenafdagligetågebankerernetopafgørendefortræernesgeografiskeudbredelse.Andrenåletræerudkonkur-reresafrødtræerinetopdennetypemiljø.Rødtræerersærligtmodstandsdygtigeoverforparasittersomtermitterogmyrer,tilsyneladendefordibarkeninde-holderspeciellekemiskestoffer,somafstøderpara-

Decaliforniskerødtræererdehøjestetræeriverden. Dethøjesteindividsigesatvære115højt.Træernekan opnådenneimponerendehøjde,dadeforudenatoptage vandgennemrødderneogsåeristandtilatoptagevand (iformafvandholdigtåge)gennemnåleneitoppen.



IdetsydligeCaribien,kun11kilometerfraVenezuelaskyst,liggerdenlilleø-statTrinidadogTobagobestå-endeaftohovedøerafsammenavnogderudover21småøer.

PåTobagoliggerverdensældstebeskyttedeskov-område,somalleredei1776fikstatusafbeskyttetområde,damantidligtforstod,hvorvigtigskovenvarfornedbøreniområdet.TobagoMainRidgeFor-estReserveerafsammegrundindstillettillistenoverUNESCOsWorldHeritageSites.

SelvomøernetilsammenerlidtmindreendSjæl-land,huserdemereend3.000arter-hvoraf85erendemiske.Øerneharenrækkeforskelligehabitat-er;bådehøjtliggendetågeskovoglavlandsregnskov,savanne,mangroveogsump.IforhistorisktidvarøerneforbundetmeddetsydamerikanskefastlandogharsidenliggetudstrømsforOrinoco-deltaet.

Det oversete Hotspot:

Trinidad Tobago&

Tekst: DitteDahlLisbjerg

Denrelativeisolation,gentagnekoloniseringerfrafastlandetogørigetsdiversegeografiogjordbunds-forholdhargjortudviklingafbiodiversitetmuligt.

IetinterviewmedMongabay.comfortællerNigelNoriega,direktørforSustainableInnovationInitia-tive,omTobagoogTrinidadsbetydningforforståel-senafø-biogeografiogenrækkeopdagelserindenforbiologien.ForeksempelbrugesTobagosgubbyerienrækkeevoloutionsbiologiskeforsøgssammehænge,ogopdagelsenafekkolokaliseringhosflagermussamtfænomenetbiomimicryharaltsammenrødderiudforskningenaførigetsforskelligartedenatur.

Læsmere:JeremyHancemongabay.com(August26,2013).TrinidadandTobago:abiodiversityhotspotoverlooked.

Læsmere:http://news.mongabay.com/2013/0826-hance-trini-dad-tobago-interview.html

http://www.mongabay.com/

http://www.mongabay.com/

http://news.mongabay.com/2013/0826-hance-trinidad-tobago-interview.html

http://news.mongabay.com/2013/0826-hance-trinidad-tobago-interview.html


Trinidadmotmot(Momotusbahamensis).Foto:StephenTurner/CreativeCommons3.0


Rensdyr,GiantGingko,Flickr


ISBJØRN – HVALROS NARHVAL - MOSKUSOKSE – RENSDYR

Tekst: ElmerTopp-Jørgensen

THE BIG FIVE I ARKTIS

RENSDYR

ARKTIS#4


OM RENSDYR

RensdyretslatinskenavnerRangifertarandusogiGrønlandforekommerunderartengroenlandicus.Han-nerernogetstørreendhunner,ogkannåenvægtpå140kg.Iløbetafparringssæsonenkandedogtabeheltoptil40kg,nårdeskalskræmmeandrehannervækfraparringsvilligehunnerogforsøgeatimpo-neredetmodsattekøn.Rensdyrkanløbeoptil70kmitimen.

Rensdyradskillersigfraalleandrehjorteved,atbådehanneroghunnerhargevirer.Iforholdtilkropsstør-relseharrensdyretdetstørstegevirafallenulevendehjortearter.Rensdyrenekloveerogsåblandtdestør-steiforholdtildyretsstørrelse.Devirkersomsnesko,sådyreneikkesynkernedisneenomvinteren.Klov-enekanogsåfungeresomsvømmefødder,idetrens-dyreristandtilatsvømmeca.10kmitimen.Rens-dyreneshårerluftfyldte,hvilketgiverdenopdriftivandet.Dettekanværepraktisk,nårmanskalkrydseiskoldefloderellersøer.Pelsenvirkerogsåfantastisk

isolerendeidenarktiskekulde.

Rensdyrspiserfortrinsvislav,menkanogsåspisedværgbuske,græsogfjeldrevling.Fjeldrevlingerdogikkedensforetrukneføde,ogspisningenafdenneartkanværetegnpåovergræsningafdensfavoritføde.

IVestgrønlandharrensdyrenekunfånaturligefjend-er.IdetnordligsteGrønlandfindespolarulven,mendeteruvist,omdenkommerikontaktmeddenord-ligstebestande.IsbjørnfindeskunsporadiskiVest-grønland,menersetspiseefterladenskaberfrafang-sten(indvolde).HavørnefindesiVestgrønlandfraDiskobugtenogsydover,mendeudgøringentrusselforvoksnedyr.

Rensdyrbliverkønsmodnei2-års-alderenogkanfåkalvehvertår.Deerdrægtigei8-9måneder,ogderesmælkertregangesåfedsomkomælk.Rensdyrkanbliveomkring12-15år.Idenaldervildenstænderofteværenedslidt,ogdetbliversværerefordenatfånæringudafdensparsommevegetation.

RENSDYR – MERE END BLOT JULEMANDENS HJÆLPER

UdoveratværejulemandensforetruknetrækdyrogenvigtigindtægtskildeformangeoprindeligefolkiArktis(f.eks.SameriSkandinavienogNenetteriRusland)errensdyrunikttilpassetlivetiArktisogholdessomhusdyristoredeleafdensnaturligeudbredelsesområde.Nomadiskerensdyrholderefølgerofterensdyrenesårligevandringf.eks.mellemhøjland(sommer)oglavland(vinter).Dyreneholdesi

flokkefrahundredertiltusinderafdyr,hvordeanvendessomtrækdyrogsomkildetilmælk,kød,pelsoggevirer,somsælgeselleranvendestiltøjogandrefornødenhederidenlokalehusholdning.Pulveriseretgevirsælgesiasiensompotensmiddel,kosttilskudsamtitraditionelmedicin,ogetnorskfirmaharf.eks.forsøgtsigmedatsælgetørrederensdyrpenisertildetasiatiskemarked(Ekstrabladet2005).Såudover

attrækkeslæderhardyretmangeanvendelsesmuligheder.

IdenneartikelgennemgåsartensudbredelseogforvaltningiGrønland


”RENSDYR ADSKILLER SIG FRA ALLE ANDRE HJORTE VED AT BÅDE HAN-NER OG HUNNER HAR GEVIRER. I FORHOLD TIL KROPSSTØRRELSE HAR RENSDYRET DET STØRSTE GEVIR AF ALLE NULEVENDE HJORTEARTER"

Rensdyr,Peupleloup,Flickr


UDBREDELSERensdyrfore-kommeroverdetmesteafArktis,somvildebestandeellersomhusdyr(seFigur1).Rensdyrerogsåforsøgtudsatlængeremodsyd,oghertrivesdyreneogså,blandtandetiSkotland(Cairngorm)ogKensingtonIslandsnærAntarktis.Antalletafrensdyriverdensvingerbetydeligt,menmanregnermed,atderfindesomkring3-5millionerdyr.

IGrønlanderrensdyretidag,medfåundtagelser,udbredtlangsvestkystenfranordtilsyd.Figur2,viserudbredelsenafnaturligebestandeogudsattetam-rener.EnmindrebestandersidenkortetsudarbejdelseopdagetsydforMelvillebugteniNordvestgrønland.Bestandener,måskeikkeoverraskende,fundetietområde,derhedderTuttulissuaq(oversat:stortstedmedrensdyr).Bestandenformodesdogatværelillepågrundafområdetsrelativtlillestørrelseogføde-grundlag.

RensdyrfandtesiØstgrønlandindtilca.1900,hvorenrækkehårdevintreudryddedebestandene.

Bestandenesuddøenskyldtessandsynligvisenserietøfrosthænd-

elser,somskabteetislagovervegeta-

tionen,dergjordedetsværtfordyreneatfinde

føde.Moskusokserne,somstadigerudbredtiØstrønlandoverlevede

antageligtpågrundafetandetfødevalgogkraftigerebygning,dergørdetnemmereatskrabepotentielfødefriforisogsne.FærdesmaniØstgrønlandkanmanstadigfinderensdyrgevirerilandskabet.

TAMRENER OG INDFØRSEL AF PARASITTERTamrenerblevindførttilGrønlandi1952ogigeni1963-1965.RensdyrenekomfraFinmarkenidetnord-ligeNorgeogblevførstsatudvedItinneraibundenafGodthåbsfjordennærNuuk.Deudsattedyrtriv-edes,ogbestandenvoksedetilmangetusindedyr.FlereafdeefterfølgendeudsætningeriGrønlandergjortmeddyrfradennebestand.

Idagerdeflesteudsattetamrenerforvildede,menenrensdyrfarmerstadigaktiv(Isortoq,privatejetbestandiSydvestgrønland).Dennebestanderifølge

Pearycaribouandarctic-islandcaribou

Grant'scaribou

Barren-groundcaribou

Woodlandcaribou

Domesticreindeer1500/point

Svalbardreindeer

Tundrareindeer

Wildforestreindeer

CAFFboundary

Figur1.Udbredelseafvilderensdyrbestandeogforekomstafdomesticerederensdyr.Kilde:ConservationofArcticFloraandFauna.http://library.arcticportal.org/1358

http://library.arcticportal.org/1358


Rensdyr.Foto:MarthadeJong-Lantink,Flickr


lokalefangerestørreenddettilladteantalogerbe-gyndtatspredesigtilandreområder.RensdyreneudsatvedTasiilaqiØstgrønlanderifølgelokalefangereudryddet.

Flerestederhardeudsattebestandeblandetsigmednaturligtforekommendedyr.DetteharførttilengenetiskopblandingafdegrønlandskerensdyrogtamrenernefraNorge(seTabel1,side69).Tid-ligeretroedeman,atdeindførtetamrenerogsåhavdeparasittermedsigsomsenerespredtesigtildevildebestande.Nugættesderpå,atparasitternenatur-ligtkanværekommettilGrønlandfraCanada.Detteskaletnytstudieforsøgeatafdækkevedatsammen-ligneparasitternesdnaiforskelligerensdyrbestande.

STATUS OG REGULERING AF BESTANDENRensdyrjagesiGrønlandafbådeerhvervsfangereogfritidsjægere.Årligtnedlæggesetstedmellem12.000og16.000dyr(seFigur3,side69).FlestfradestorebestandeidetcentraleVestgrønland(be-standene5-8,Figur4).Jagtstatistikkerfra1721ogfremtilidagviser,atrensdyrbestandeiArktisharoplevetflerestorebestandskollapser.Deharfulgtetmønster,hvorbestandeneførstøgesvoldsomti

Figur2.RensdyrudbredelseiGrønland.Rødfarveernaturligtforekommendebestande,lyserødfarveerudsattebestande(dyrfraNorge)og”?”erudsattebestandehvisstatusikkekendtesmedsikkerhediår2003.Kilde:GrønlandsBiodiversitet–etlandestudie,Tekniskrapportno.55fraGrønlandsNaturinstitut,2003.

RensdyrnedlagtnærNuuk.Foto:MartinSchiøtz

Tuttulissuaq(ny-opdagetbestand)


Bestand Oprindeligbestandellerudsat?

Bestandehvoroprindeligerensdyrogudsatteblanzdes

Bestandstørrelse(tæthed) Optællingsår Trend

Inglefield/Prudhoe Oprindelig Nej 2260 1999 ?OlrikFjord/Pituffik Tamren Sandsynligvis ?(9dyrudsati1965) ?Tuttulissuaq Oprindelig ? ? ? ?Nuussauaq Oprindeligogtamren Sandsynligvis 1164 2002 ?Naternaq Oprindelig Nej 271 1995 ?

Kangerlussuaq-Sisimiut Oprindelig Nej 60.000(4dyr/km2) 2010 Stabil

Akia-Maniitsoq Oprindelig Ja 31.200(2dyr/km2) 2010 Mindskes

Ameralik Oprindeligogtamren Ja 11.700(1,5dyr/km2) 2012 Forventet

stabil

Oeqertarsuatsiaat Oprindelig Sandsynligvis 4.800(0,9dyr/km2) 2012 Forventet

øgetQassit Oprindelig Nej 196 2000 ?Neria Oprindelig Nej 1600 2000 ?Ivittuut Tamren Måske ? ? ?Isortoq Tamren ? ? ? ?

antal,hvilketmedførerovergræsningafdetilgænge-ligeføderessourcer.Overgræsningenbetyder,atderikkeerfødenoktilalle,ogiløbetafganskefåårbliverbestandenreduceretkraftigt.

I1990’erneansåNaturinstituttetdetsamledeantalrensdyrtilatværemegetlavt(ca.20.000individer),ogmanindførtemegetrestriktivreguleringmedettotaltstopforfangsteni1993-1994.Fangernebetviv-ledebiologernestællingerogforstodikkebehovetfordendrastiskeregulering.

Fååreftervoksedebestandenepludseligeksplosivt,ogidagerderover110.000rensdyriGrønland(seTabel1ogFigur3).Kvoterneøgedesindtilårtusind-skiftet,hvormanblevklaroverbestandenesbetyde-ligestørrelse.Foratøgefangsten,ogsikreoverens-stemmelsemellemantalletafdyrogfødegrundlaget,droppedemankvoterfordestorebestandeogregu-leredeistedetfangstenmedjagttideralene(Figur3).

Denpludseligøgningafkvoterogdestorebestandegavfangernedetindtryk,atbiologernehavdetagetfejl,ogdehavdehaftretideresantagelseomstørrebestande.Detvarmedtilatstyrkedenmistillid,derimangeårharværetmellembiologer(Naturinstitut-tet),fangereogforvaltningen(GrønlandsSelvstyre).

RISIKO FOR BESTANDSKOLLAPSNaturinstituttetanbefalerentæthedpåomkring1.2rensdyrprkm2,foratfødegrundlagetkanunderstøttebestanden(forbestandeneiVestgrønland).Flereafdestorebestandehartæthederpåellerover1.2dyr/km2.Jagterderforetvigtigtforvaltningsredskab,derkansikre,atantalletafdyrpassertildetilgængeligeføderessourcer,såmanundgårkollapsafbestandene.

IrådgivningtilGrønlandsSelvstyrefor2013-2014an-befalerNaturinstituttet,atderikkelængereskalværevinterjagtpårensdyr.Vinterjagtenblevindført,foratreduceredemegetstorebestandetiletniveau,hvor

Tabel1.OversigtoverrensdyrbestandeiGrønlandmedinformationomoprindelse,bestandsstørrelseogbestandsud- vikling.Kilde:GrønlandsNaturinstitut,sereferencer."

Figur3.UdviklingidetsamledeantalrensdyriGrønland (grøn),kvoter(rød)ogfangster(blå).Fangstenfradestore bestandeharsiden2003væretreguleretmedjusteringer afjagttider. Kilde PiniarneqogGrønlandsNaturinstitut (sereferencer)."

Herefterreguleretmedjagttider


føderessourcernekanunderstøttedem.Nårdestorebestandenærmersigdenanbefaledetæthed(1.2dyr/km2),erderikkelængerebelægforvinterfangst,somansesforatstressedyreneienmegetsårbarperiode,hvordyreneskalhaverotilatfindeføde.GrønlandsSelvstyreharvalgtatfølgedenneanbe-falingforjagtsæsonen2013-2014.

DestorebestandeiVestgrønlandhardogstadigenhøjeretæthed(f.eks.bestand5og6medhhv.4og2dyr/km2;seTabel1,side69)enddetanbefalede(1.2dyr/km2).Mensforvaltningenformangebestandeserudtilatnådenønskedetæthedpå1.2dyr/km2,bliverdetspændendeatfølgeomsommer/efterårs-jagtenernoktilatreducereKangerlussuaqbestand-enogdermedundgåkollaps(bestandenerover3gangesåstorsomanbefalet).

BESTANDSOVERVÅGNINGRensdyrene forvaltes idagi12,mereellermin-dre adskilte områder(hertil kommer den ny-opdagede bestand vedTuttulissuaq syd for Mel-villebugten). De storebestandeovervågesjævn-ligt af Grønlands Natur-institut, mens de mindrebestande af økonomiskeårsagerkunsjældentop-tællesafNaturinstituttet.Naturinstituttetstillerdogsin viden til rådighedfor lokale fangere m.fl.,derønskesoplæringiop-tællingsmetoder.

”RENSDYRENE FORVALTES I DAG I 12, MERE ELLER MINDRE ADSKILTE OMRÅDER"


Foto: Travis,Flickr


Foto: LiamQuinn,Flickr

Foto: LiamQuinn,Flickr


Tabel 1 (side 69) viser bestandsstørrelser, optæl-lingsår og trend i bestandsudviklingen, med infor-mationofbestandensoprindelseogmuligeopbland-ingmellemvilderensdyrogudsatte/forvildedetam-renerfraNorge.Tabellenviser,atbestandsudviklin-genkunerkendtforfireafde12(nu13)bestande.Damangeafdemindrebestandesjældentovervåg-es,erderesstatusukendt(seogsåTabel1,side69).

IfølgeNaturinstituttetsovervågningsplanskal4be-stande(Kangerlussuaq-Sisimiut,Akia-Maniitsoq,AmeralikogQeqertarsuatsiaat)overvågeshvert5.år.Detbetyderatforvaltningenaldrigvilfåopdateretvidenfrainstituttettilatforvaltedeøvrigeottebe-stande,nimedTuttulissuaqbestanden.Selvstyretbørderforsikrevidenomdissebestandesstatuspåandenvis,f.eks.gennemformaliseretsamarbejdemedlokalefangereogandrenaturinteresserede.

Kendskabtilbestandsstørrelserog/ellerbestandsud-viklingernødvendigforenadaptivogbæredygtigfor-valtning…ogsågiverdetjulemanden(somjokom-merfraGrønland)lidtfleredyratvælgeimellem.

Referencer

Naturinstituttet(2011).BiologiskrådgivningforRensdyrogMoskusokse2011-2012http://www.natur.gl/fileadmin/user_files/Dokumenter/Raadgivning/Landpattedyr/2011_16_May_Caribou_advice_Dansk.pdf

Naturinstituttet(2012).BiologiskrådgivningforRensdyrogMoskusokse2012-2013http://www.natur.gl/fileadmin/user_files/Dokumenter/Raadgivning/Landpattedyr/2013_DK__Svar_til_anmodning_Biologsik_Raadgivning_Rensdyr_Muskox.pdf

Naturinstituttet(2013).BiologiskrådgivningforRensdyrogMoskusokse2013-2014http://www.natur.gl/fileadmin/user_files/Dokumenter/Raadgivning/Landpattedyr/2013_DK__Svar_til_anmodning_Biologsik_Raadgivning_Rensdyr_Muskox.pdf

Ekstrabladet(2005).Rensdyrpenissomsexpulver.EkstrabladetWebavis.http://ekstrabladet.dk/vrangen/article263879.ece.

Naturinstututtet(2002).Rensdyrogmoskusokser–arterifremgang.PITU,nr.1.http://www.natur.gl/fileadmin/user_files/Dokumenter/PITU/Pitu1_2002.pdf

Piniarneq(1995-2011).Jagthæfteinklusivjagtstatistik.GrønlandsSelvstyre.http://dk.vintage.nanoq.gl/Emner/Erhverv/Erhvervsomraader/Fangst_og_Jagt/PINIARNEQ.aspx

http://www.natur.gl/fileadmin/user_files/Dokumenter/Raadgivning/Landpattedyr/2011_16_May_Caribou_advice_Dansk.pdf

http://www.natur.gl/fileadmin/user_files/Dokumenter/Raadgivning/Landpattedyr/2013_DK__Svar_til_anmodning_Biologsik _Raadgivning_Rensdyr_Muskox.pdf




http://ekstrabladet.dk/vrangen/article263879.ece.

http://www.natur.gl/fileadmin/user_files/Dokumenter/PITU/Pitu1_2002.pdf

http://dk.vintage.nanoq.gl/Emner/Erhverv/Erhvervsomraader/Fangst_og_Jagt/PINIARNEQ.aspx


DZS PROFILDanskZoologiskSelskab(DZS)erendemokratiskogfagligtfunderetorganisationmedfastfokuspåbevarelseafvildtlevendedyrogdereslevestederprimærtudenforDanmarkiområder,hvornaturenerundersærligtstortpres.

FOLKENE BAGSelskabet’sfagligegrundlagbestårafmedlemmer,derharenbaggrundellervidenifeltet:biologer,zoologer,geografer,ornitologer,zoo-professionellem.fl.Udovervoresfagmedlemmertællerselskabetogsåstøtte-med-lemmer,derønskeratslutteopomforeningensarbejde.Daforeningendrivesfrivilligtafaktivemedlemmer’sarbejde,afhængervoresaktiviteterafmedlemmernesegneidéeroginitiativer.Voresbestyrelseholdermødehverandenmåned.

VILDT VIGTIGT ARBEJDESidenforeningensstarti2004harvihaftfokuspåatformidleemnerindenfornaturbevarelse,dyrelivogbiodiversitetgennemvoreshjemmesideogseneregen-nemvoresFacebook-gruppeogudgivelsenafHabitat(tidligereudkomnyhedsbreve).

Fratidtilandenafholderviarrangementerforvoresmedlemmer.Vierogsåmedifeltenogbidragerheltkonkrettilnaturensbevarelse.DZS-medlemmerharplanlagtogudførtKipini-ekspeditionen,deri2007kort-lagdedenbiologiskemangfoldighedafpattedyrogfugleiWitu-skoveniKenya.VikørerdesudenMara-NaboisholøveprojektetiNaboishoConservancyvedMasaiMarareservatetiKenyamedDZSfagmedlemogbiologNielsMogensenispidsen.Løveprojektetarbejderforatre-ducerekonfliktenmellemløverneogMasai-kvægbønd-ernegennemforskningafbl.a.løvernesfærdeniom-

rådet.Endeligforsøgerviløbendeatskaffepengeogsponsorertilflerenaturbevarelses-projekter.

VELKOMMEN I GODT SELSKAB!VibydernyemedlemmervelkommeniSelskabet-omdublotpassivtvilstøtteopomvoresarbejde,elleromduønskeratdeltageaktivtiselskabetsarbejde.

Alle,dermanglerenbaseforetnaturbevarelsesprojekt,erligeledesmereendvelkomneiforeningen-vikandadanneetsolidtgrundlagforprojektet,bådeformidlings-ogfundraisingmæssigt,ogsamtidigkanvitilbydeetprofessioneltnetværkatsparremed.

Sponsoraterogandrebidragtilforeningensarbejdevilblivemodtagetmedstorværdsættelseogtak.Skrivtilospå[email protected],hvisduellerditfirmaønskeratdonerepengetilforeningen-ogmodtagetdiplomherpå.

Læsmegetmerepåvoreshjemmeside

www.dzs.dk

...ogfølgmedpåvoresFacebook-gruppe

Dukanaltidkontakteospå[email protected]

https://www.facebook.com/groups/7720519962/

http://dzs.dk/aktiviteter/

http://dzs.dk/aktiviteter/loveprojekt/

http://dzs.dk/aktiviteter/loveprojekt/


SÅDAN BLIVER DU MEDLEMI DANSK ZOOLOGISK SELSKAB

SÅDAN GØR DU

1) Gåindpåwww.dzs.dk

2) Indbetaldetårligekontingent-entenmedkreditkort viaPayPal,ellervedoverførseltilvoreskontoiDanske Bank(3123-3123241312)

3) Udfyldmedlemsformularenmeddineoplysninger (email,navn,adresse,medlemstypemm.)

Du vil snarest herefter modtage en velkomstpakke med nogle af vores flotte gadgets (se evt. s 96-97) Glæd dig!

HVILKET SLAGS MEDLEMSKAB?

Dukanvælgemellem2typermedlemsskab:fagmedlemellerstøttemedlem.Fagmedlemmererdig,somharenbaggrundellervidenindenforvildedyr,biodiversitetog/ellernaturbevarelse,hvorstøttemedlemmererdig,derblotønskeratstøtteopomvoresarbejde.Derudoverharduvalgetmellematbetaleetårligtkontingentpå100krforetalmindeligkontingenteller250kr(ellervalgfritder-over)foretPLUSkontingent.

Som medlem kanduværemedtilatformeforeningensarbejde.Dueraltidvelkommentilatdeltageivoresmøder,bidragemedkompetencerindenforfundraising,regnskab,ITellerhvaddunuergodtil,kommemedgodeidéertilarrangementerogbiståiplanlægningenhertil,ogskriveindlægogartiklertilhjemmesiden,voresFacebook-gruppeogikkemindstHabitat.

[email protected], hvisduønskeratdeltagemereaktivtivoresarbejde.Vihørermegetgernefradig!Ogsåhvisduharrisogros.

Meld dig ind HER

ErduikkealleredemedlemafDanskZoologiskSelskab,såerdetmegetletatblivedet.Ogsåkosterdetblot100kromåretikontingent!Medetmedlemskabstøtterduaktivtopomforeningensarbejdeforetstærktdanskengagementibevarelsenafvildedyrogdereslevesteder.

Med et medlemskab vilduværedenførstetilatmod-tageHabitatidinindbakke,nårdetudkommer(2gangeårligt).Desudenbliverduinviterettilvoresarrangementertilfordelagtigepriser.Voresmedlemmerfårderudover10%rabatiFriluftslandogNorthFacebutikkerlandetover!Ikkemindst,såvildusommedlembakkeopometarbejde,somviiDanskZoologiskSelskabmenererheltessentielt-bevarelsenafenvildnaturogdetsdyr.

MELD DIG IND IDAG – OG GØR EN FORSKEL FOR VERDENS VILDE DYR

10% rabat!

DZS-medlemmer får 10% rabat i alle landets Friluftsland og The North Face-butikker!

Medbring blot dit medlemskort. TilbuddetgælderdogikkealleredenedsattevarerogCanadaGoose.

http://www.zoologiskselskab.dk/bliv-medlem


Medlemmerafforeningenvilvedindmeldelseheltautomatiskmodtagevoresgadgets.Menønskervoresmedlemmeratfåfatiekstraeksemplarer,ellerønskerfolkudefraogsåatfåfingreneidemudenatblivemedlem,såharmanogsåmulighedfordet.

Få fingrene i voresflotte gadgets!

VILDE PRISER!

T-shirt m. logo (strS,M,L):100kr/stk

Postkort (3varianter):6kr/stk

Magnet (3varianter):15kr/stk

Nøglering:20kr/stk

Klistermærke:(2varianter)4kr/stk

OG DET BLIVER ENDNU VILDERE...

Dukanvælgemellemfølgende“pakker”-ogspare:

“Spidsmusen”:5valgfriepostkort-ialt25kr(spar5,-)

“Lemuren”: 10valgfriepostkort-ialt40kr(spar20,-)

“Løven”:4valgfriepostkort+2valgfriemagneter-ialt40kr(spar14,-)

“Isbjørnen”: 4valgfriepostkort+2valgfriemagneter+2nøgleringe+2klistermærker-ialt75kr(spar27,-)

“Elefanten”:5valgfriepostkort+3magneter+2nøgle-ringe+4klistermærker+1t-shirt-ialt195kr(spar36,-)

HVORDAN?

Bestilvedatindbetaledetfuldebeløb+30kriportopåvoresDanskeBankkonto(3123-3123241312)medangivelseafditfuldenavnitekst-feltet.Skrivenmailtilinfo@dzs.dkmeddinbestilling(antal,typeprodukt/pakke,evt.str.t-shirtsamthvilkenvariantitilfældeafflerevarianter)ogmedmodtageradressen.Nårbeløbetermodtagetsendervidigpakken.

-Derefter, glæd dig!


Vihart-shirtsmedlogo,forskelligepostkortogmagneter,nøgleringeogklistermærker.

POSTKORTNØGLERING

KLISTERMÆRKER

MAGNETER


Documents

Habitat #8 December 2013