Hot spot zonen styrker den faglige læsning i gymnasiet

Hot spot zonen styrker den faglige læsning i gymnasiet

Det røde felt mellem aktiviteterne i lektionen og elevens

forberedelse til næste lektion

metakognition og metakommunikation; læsestrategi som fælles forpligtelse.

Målet er at styrke udviklingen af elevernes faglige læsning og førfaglige sprog gennem inddragelse af alle lærere.

Fase 1 Hjemme Fase 283 min af et modul 7

sidste min.

Ca. 20 min. lektielæsning

5 første min.

Resten af modulet minus 7 min

22-04-23 Konference HOLD FAST Horsens - Margrethe Mørch, Nyborg Gymnasium

Skal eleverne have deres eksamen eller tage den?

have• Intravenøst• Med morgenvækning• Morgenmadsordning• Uden lektier

tage• De må tage sig sammen• Vi sanktionerer 100%• Vi har et regelsæt, der ikke

fraviges• Vi forventer 30-45

minutters forberedelse per modul + skriftlig arbejde til tiden


Eller er der en mellemvej?

• Vi erkender og anerkender:• At mange elever har et privat liv/privatliv, der

også fylder meget• At deres motivation for at tage en

ungdomsuddannelse varierer• At deres faglige forudsætninger ofte er

skrøbelige

Hvad gør vi så?22-04-23 Konference HOLD FAST Horsens - Margrethe Mørch, Nyborg Gymnasium

Vi gør det, vi er gode til:

• Vi organiserer god undervisning MEN

• Mange af vores elever er det, som MBU kalder ‘gymnasiefremmede’:

• http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/I-fokus-paa-omraadet-gymnasiale-uddannelser/Gymnasiefremmede-elever/Fagrapporter-om-gymnasiefremmede-elever


Eksempler på konsekvenser:• Mangel på sprog - man føler sig dum - sværere at lære de nye fagtermer - formuleringsproblemer – mundtligt og skriftligt• Skyldes at

- Gloser/ord – forsinkelse i forståelsen - Syntaksen – modvirker mening

• Gymnasiets sprog er ”parallelsprog”- Hverdagssprog bruges som fagsprog

- Svært at internalisere de nye fagtermer


Førfagligt sprog?Undersøgelse fra 1995 interview med 16 danske elever og 16 tyrkiske elever i 5. klasse:Jørgen Gimbel (DPU) havde udvalgt 90 højfrekvente ord fra de omtalte lærebøger. Disse 90 ord blev så præsenteret for 3 erfarne orienteringsfagslærere, som afmærkede, hvilke ord de ville forklare i klassen. De afmærkede ord blev så udeladt og tilbage var 50 ord.De højfrekvente ord, som lærerne ville forklare i klassen kan siges at være fagord, de resterende højfrekvente ord, som de ikke ville forklare, kan siges at være før-faglige ord. Før-faglige ord er altså ord som ofte anvendes i faget, men som antages at være kendte for eleverne fra tidligere erfaringer.

Christian Dreyer, Kongsholm Gymnasium: De ‘grå ord’

22-04-23 ½ pædagogisk dag Nyborg Gymnaisum AG og MM

Førfaglige ord i fx

• religion: bod, Herren, testamente• Matematik: regel, se på, • Naturvidenskabelige fag:

forvente, bedømme, stikprøve


RedskaberUnderviserens bevidsthed om•Betydning af forforståelse (bevidsthed om egen viden: fx bevidsthed om for-forståelse)(liljekonvalarket)•Førfagligt sprog•Faglig læsning •Notatteknik

22-04-23Konference HOLD FAST Horsens - Margrethe Mørch, Nyborg

Gymnasium


VIDEN

HVAD JEG VED, AT JEG VEDFør læsning

VIDEN OM IKKE -VIDEN

HVAD JEG VED, AT JEG IKKE VedFør læsning

IKKE-VIDEN OM VIDEN

HVAD JEG IKKE VIDSTE, AT JEG VIDSTE

Under læsning/i løbet af timen

IKKE-VIDEN OM IKKE-VIDEN

HVAD JEG IKKE VIDSTE, AT JEG IKKE VIDSTE

!!!!!!!!! Erkendelse af ny viden

Faglig læsningFaglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsningaf tekst• Tilegnelse (læreprocesser)• Viden (hukommelsesprocesser)• Læsning (læseprocesser)Faglig læsning handler i langt højere grad om læreprocesser (etablering af faglig viden og indsigt) end om læsning. MENEffektive læsefærdigheder er en absolut forudsætning for, at eleven selvstændigt kan læse sig til viden.(Arnbak 2010)


Først en læseformel (eller 2):

Læsning er:• Afkodning x forståelse(ydre ledetråde x indre ledetråde)• intention x sproglig kontrol x metasproglig

kontrol(motivation x ydre ledetråde x indre ledetråde)Arnbak, Faglig læsning 2003, oplæg 2010


læsestrategier

Forskellige tilgange til læsning:Skimming, overblikslæsning, hurtiglæsning,

nærlæsningBringer eleven til at mestre faglig læsning

(studielæsning)


En forudsætning for effektiv læsning: at man kan danne inferenser

Et indre forestillingsbillede af tekstens indhold

Opslag i lokaltoget:Tag hensyn til dine medpassagerer.Svin ikke sædet til med jord eller lignende.Banestyrelsen

Det gælder om at kunne læse på (1), mellem (2) og bag ved (3) linjerne i en tekst.Anders 1 – 2 – 3


Elisabeth Arnbaks fire ‘læselove’/1

1. ’Læselov’Du må ikke gå i gang med at læse, før du har gjort din hjerne parat til at lære nyt!Aktiver din forforståelse2. ’Læselov’Du skal vide, hvad du skal bruge teksten til, før du læser!Skab et læseformål


Elisabeth Arnbaks fire ‘læselove’/2

3. ’Læselov’Du må ikke springe ord og begreber over, du ikke forstår!Eller: du skal notere ned, hvad du ikke forstår

4. ’Læselov’Du skal gøre tekstens viden til din egen!Ved hjælp at notater


Noter & Vidensformer

1. Ordens viden• Afskrivning og gengivelse2. Ordens viden• Refleksiv bearbejdning og forståelseskontrol• Kritisk refleksion og produktion af nye

spørgsmål Kilde Steen Beck: Iagttagelser fra Randers HF og VUC. Ji har hele PPT’et


Gode noter er andet end afskrift af teksten

• JUNGLETROMMER OG KLASSISK KUNST• • Bølgerne gik højt da jazzen nåede Danmark• • Jazzen er ikke født i og har heller ikke levet i vor europæiske kultur. Den er indført fra en primitiv races

sansehidsende trang til rytmisk ek stase og kan derfor ikke have naturlige vækstbetingelser her. Det er en kendsgerning, at hvis en kultur beskæftiger sig med musik, er rytmen det først udviklede. Senere kan øret så opfatte melodien og til sidst har monien. Til trods for mere eller mindre heldige forsøg på at »kultive re« jazzen, må man derfor betragte denne som en lavere stående mu sikart, frembragt af en mindre udviklet race end den europæiske. Jazz er den materielt musikalske baggrund for negerens religiøst-erotiske, sentimentalt betonede danse, i modsætning til den europæiske musik, hvis kulturelle udvikling strækker sig fra kirkemusikken over folke sangen til kunstmusikken. Heraf følger, at der ikke i jazzmusik kan på vises værdier, som er i stand til at forløse og befrugte menneskesjælen, således som vor højt udviklede kunstmusik kan det.

• OLAF SÖBY 1935• • _________________________________________________________________• • 1. Gør rede for forfatterens holdning til Jazz• 2. Analyser forfatterens holdning til Jazz i forhold til Europæisk kunstmusik.• 3. Vurder forfatterens argumenter / argumentation• • Brug notatteknik – kasser / pile / lister•


Eksemplarisk eksempel på grafiske noterved Jesper Ohm


Steen Beck om lektierProblemstilling•Ideel og officiel forståelse: Lektier forlænger og styrker kvaliteten af undervisningen og det giver derfor mening, hver dag at give mange lektier for, dvs. lektier = nødvendige•Reel og uofficiel kultur: Der gives mange lektier for, som en stor del ikke laver, og undervisningen indrettes delvist herefter, dvs. lektier = unødvendige

Tørre tal: HF-E: 81 %, HF2: 60 %Konsekvenser=> ambivalent undervisning med snydagtige læreprocesser=> Dårligt gruppearbejde + konflikter=> Larm, uro og adspredelse i timerne Desuden: lektiefænomenet virker ekskluderende er lektier en god ide? Alternativer? Meningsfulde lektier?

Kilde Steen Beck: Iagttagelser fra Randers HF og VUC. Ji har hele PPT’et


Mere Steen Beck: Aktionsmål: forbedre forberedelsen

1. Flytte forberedelse ind i undervisningen2. Træne forberedelse i undervisningen

• Planlægning• Læsestrategier• Noteteknikker• Faglige metoder• Arbejdsspørgsmål

3. Guidet og i undervisningen igangsat forberedelse 4. Progression fra forberedelse i klassen til hjemme5. Sanktioner i undervisningen ved manglende forberedelse6. Differentieret forberedelse7. Gøre forberedelseslektier mere spændende8. Personlige lektier, hvor man skal levere noget9. Udgangspunkt i udarbejdelseslektierKilde Steen Beck: Iagttagelser fra Randers HF og VUC. Ji har hele PPT’et


Tilbage til Hot spot zonen

Det røde felt mellem aktiviteterne i lektionen og klassens

arbejde i den følgende lektion

Slut timen af med at samle op på, hvad der er sket:1.2 min: Lad eleverne summe om indholdetLad eleverne prøve at lave en grafisk fremstilling af timerneLad dem skrive om forløbet. Lad dem lave mind map om deres viden/formodning


sidste min.


5 første min.






Slut timen af med at samle op på, hvad der er sket:1.2 min: Lad eleverne summe om indholdetLad eleverne prøve at lave en grafisk fremstilling af timerneLad dem skrive om forløbet. Lad dem lave mind map om deres viden/formodning om næste lektion


sidste min.


5 første min.






under læsning: derhjemmeTag en blyant i en anden farve og kommenter på dine stikord: var det relevant? hvad var vigtigt/ var der noget, der slet ikke var relevant/ var der noget, som ´du havde glemt at få med? Hvis ja lav en ny ’gren’ med ’læsefarven’


sidste min.


5 første min.




Det røde felt mellem aktiviteterne i lektionen og klassens arbejde i den følgende lektion

begyndelsen af næste lektionLad evt nogle elever vise deres mindmaps, drøft relevansen af de temaer, der er taget med. Lad eleverne hurtigskrive om deres forestillinger om, hvad der skal foregå

elevernes afslutning på deres eget mind map – i en ny farvekommenter på dine stikord: var det relevant? hvad var vigtigt/ var der noget, der slet ikke var relevant/ var der noget, som jeghavde glemt at få med? Hvis ja lav en ny ’gren’ med ’læsefarven’

Fase 1 Hjemme Fase 2

83 min af et modul 7 sidste min.


5 første min.



Læsestrategi på NG 2012Læsestrategikurset i 1.g / 1.hf/pre-IB •Kurset har som udgangspunkt, at det skal være inkluderende, dvs. at det er klassernes faglærere, der varetager kurset.•Klassekoordinator er tovholder•Det består af 6 skemalagte moduler i grundforløbet, der er lagt spredt ud over stort set alle fag, hvor der skal foregå en læsestrategiaktivitet sammen med den egentlige undervisning.•Arbejdet består i, at alle faglærere i disse skemalagte moduler inddrager elementer fra grundbogen Læs Bedre i arbejdet med den strategi, der fokuseres på. •Læs Bedre ligger i et antal klassesæt, der medbringes til modulet og tages med tilbage


1. modul

• 1. modul: Introduktion til gode læsevaner: koordinator introducerer

• MATERIALE: Læs bedre• Notebookfil 1• Forberedelse for læreren: Orientere sig i kapitel 1(se

specielt side 10, læse kapitel 2 (fokus på side 12- 14 (indre scenarier hist. om Louise side 13, forforståelse historien om Leif (omdøbt til Anders) side 14 ligger i notebookfilerne), side 16 (motivation), side 21- 22 (læsning og sprogforståelse)

• Læserapportmappen udleveres og introduceres.


Indhold i modul 1

• Tale med eleverne om forskellen på privat læsning (hyggelæsning) og faglig læsning

• Italesættelse af hvad læsning er (Elisabeth Arnbak)

• Eksempler på inferenser (opslag i tog – hist. om Anders)

• Arbejde med begrebet forforståelse (fx liljekonvalarket, lektielæsningsarket)


Indhold i modul 2

• 2. modul. Introduktion og afprøvning af læsestrategier, træning i at skaffe sig overblik over en ny lærebog: Samfundsfagslærer introducerer. Se øvelse i notebookfilen og medbring tekst.

• Opfølgning: Tre forskellige fag (skemalagt) inden for ti dage gennemgår den afsluttende øvelse (øvelse i overblikslæsning, side 70 - ligger som notebook-fil)

• MATERIALE:• Notebookfil 2• Forberedelse for læreren: Læs kapitel 4 (se øvelse, side

70), fokus på avancerede læseteknikker, side 63- 70.


Indhold i modul 3• 3. modul: Lektielæsning: Engelsklærer introducerer• Brug sidste del af timen på at introducere den nye lektie

med de faser (forforståelse, læseformål, læsestrategi, omfang) elektronisk bilag: lektielæsningsark, I har gennemgået.

• Opfølgning: alle lærere begynder herefter at give lektier som gennemgået.

• MATERIALE:• Notebookfil 3• Forberedelse for læreren: Læs Bedre, side 52-59. Side 53 og

57 (ond og god læsecirkel) og side 57 - 59 (læseformål), side 64 (læsestrategi), side 13- 15 (forforståelse)


Indhold i modul 4• 4. modul: Faglig læsning og notatteknik: En nv-lærer

introducerer• Opfølgning (skemalagt): dansklæreren,

andetsprogslæreren, matematiklæreren og en anden nv-lærer.

• I forhold til faglig læsning inddrages førfaglige og faglige ord i det enkelte fag

• MATERIALE:• Notebookfil 4• Forberedelse for læreren: Læs Bedre, side 80 - 84• Kopier arkene med tekster og grafiske noter (elektronisk

bilag). I modulet udleveres arkene, og eleverne sætter tekst og grafisk note sammen


Indhold i modul 5• 5. modul: Langkøring: eleverne læser i en roman i

60 minutter: Dansklæreren• MATERIALE: • Notebookfil 5 • Forberedelse for læreren: • Læs Bedre, side 39 - 41• Medbring en roman, som klassen skal læse. • Udregn antallet af ord på en side i romanen på

forhånd. (se metode i notebookfilen)


Indhold i modul 6

• 6. modul: Kort opsamling: Koordinator• Kravene til den afsluttende læserapport

gennemgås (jf beskrivelse i elevmappen), og eleverne har tid til at komme med evt. mundtlig evaluering og spørgsmål.

• Koordinator fastsætter et afleveringstidspunkt for rapporten og læser og kommenterer den.


Documents

Hot spot zonen styrker den faglige læsning i gymnasiet