HRN_02_2003

Hærnyt

2003

2

Mandag den 2. junisummede FlyvestationKarup af militær aktivi-tet. Det danske styrkebi-drag til genopbygning afIrak drog af sted på en71/2 time lang flyvetur.Destination. Kuwait.Side 16.

Hærens Operative Kom-mando har netop tagetnye bygninger i brug.Det ønskede Forsvar-schefen til lykke med.Side 20.

Hærens Flyvetjeneste er landet permanent på FlyvestationKarup, og enheden hedder snart ESK 724. Side 12.

HÆRNYT 2-2003Side 2

Redaktion:

Ansvarhavende redaktør:Oberstløjtnant Jens KofoedHærens Operative Kommando

Redaktionsgruppe:Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chefMajor Jan Brinck, PIO/HOKSeniorsergent Ole Nielsen, HOKHelene Gregersen, HMAK

Layout/Pre-press:ComPress, Holstebro

Foto:Hvor fotografens navn ikke erangivet tilhører ophavsretten for-fatteren eller redaktionen.

Oplag: 7000.

Hærnyt udkommer fire gangeårligt.Årsabonnement kr. 125,-.

Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

ISSN 0901 - 2540

Tryk:Scanprint a/s. Vegeta-bilske farver på CyclusPrint. Svanemærkelicens nummer 241 055.

Hærnyt udgives afHærens Operative KommandoPostboks 59, 7470 Karup J

Hærens MaterielkommandoArsenalvej 55, 9800 Hjørring

Nysgerrighed førte til, at enkaptajnløjtnant fra Søværnetpludselig befandt sig i rollensom brandslukningsinstruktørfor danske udsendte styrker.Nu, hvor vi skriver 2003, harder været knap 800 kursisterfra hæren igennem kurser vedHavarikursus, og endnu flerehar været igennem kursusunder den missionsorienteredeuddannelse i Oksbøl.Side 14.

Jydske Dragonregimentog Holsterbro har i århaft glæde af hinandensselskab gennem 50 år.Dette »guldbryllup« blevfejret efter alle kunstensregler med åbent hus,parade, parade gennembyen og kæmpefest.Side 24.

HÆRNYT 2-2003 Side 3

Læs inde i bladet:CH/HMAK leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Miljøstøtte forud for udstationering . . . . . . . . 5Fra andres fejl til eget ansvar . . . . . . . . . . . . . 8Hæren står til søs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10M113 modificeret til ny »vægtklasse« . . . . . . 13Tiden efter Kabul-ulykken . . . . . . . . . . . . . . . 22Nye ansigter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23På vej mod fælles IT-struktur i forsvaret . . . . 26Nu er nye støvler og sokker på vej . . . . . . . . 28Regimentsstøttestruktur under udvikling . . 30Boganmeldelse: US Navy Seals . . . . . . . . . . . 31

Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på:www.hok.dk

Kommentarer eller ideer til Hærnyt samt evt.forsendelse kan rettes til redaktionen på9710 1550 - lok. 7029 eller på email til [email protected]

Nummer 2

2003Juni

Presse - HOK kan støtteForhold overfor pressen er krævende. Både når pressen skal inviteres, og hvis pressenpludselig dukker uanmeldt op.Presse- og Informationscentret (PIC) ved HOK har en stab af professionelle mediefolk,der kan bistå med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af pressearrange-menter.PIC er også til rådighed, hvis der opstår situationer, der kræver en hurtig medieindsats.Kontakt major Jan Brinck på telefon 9710 1550 - 7025, eller på e-mail: [email protected] yderligere oplysninger.

Danmarks Radio P3 er mere end velkommen, når man er mangetusinde kilometer hjemmefra. Det er den danske styrke i Afghanistan,og derfor var glæden stor, da P3 via en bilradio, en satellit og enparabol pludselig tonede ud af højttaleren.Side 21.

Side 4 HÆRNYT 2-2003

Mit virke som aktiv officer i Hæren og somchef for Hærens Materielkommando tagersin afslutning med udgangen af august. Jeg

vil derfor benytte denne lejlighed til at kaste et blik til-bage med en særlig fokus på »Aktiv Logistisk Føring«.

I 1998 overtog jeg stillingen som chef for HærensMaterielkommando, og jeg overtog dermed også detøverste ansvar for Hærens varetagelse af logistikken.Det blev et særligt hårdt år for Hærens virke: Materi-eldriftsbudgettet (Hærens FMP-II) var ved årets be-gyndelse på godt 682 mio. kr., men blev kort efterbeskåret med ca. 150 mio. kr. – en besparelsen derskulle gennemføres, inden året var omme.

Det stod klart for alle, at en besparelse af dennestørrelse over så kort tid ville ramme hårdt – og bredt!Imidlertid indikerede forskellige reaktioner fra enmindre del af Hærens officerer desværre også et fejl-agtigt kendskab til materieldriftsbudgettet og dengenerelle styring af logistikken i Hæren. Det blevblandt andet eksplicit udtrykt under anvendelse afbegrebet »restordre«. Den hyppige anvendelse af det-te ord var efterhånden blevet hverdagssprog for alleuanset grad – nærmest et slangudtryk – og var mulig-vis et dække for den enkelte leders manglende viljeeller evne til at løse de afledte problemer.

Denne situation dannede baggrunden for, at jegindførte begrebet »Aktiv Logistisk Føring« som et slo-gan. Hærens chefer og førere kan forholde sig til ordet»Føring«; det ligger ganske enkelt som en grund-læggende lærdom uanset uddannelses- og tjeneste-forløb. En parallelforskydning til logistikkens verden –stadig med billedet af den aktive førers adfærd på net-hinden – forekom på denne baggrund at være letfor-ståelig.

Med udgangspunkt i den Aktive Logistiske Føringsendte jeg i efteråret 1998 en appel til alle chefer ogførere om at angribe et logistisk problem med henblikpå at finde en – om nødvendigt alternativ – løsningfrem for bare at acceptere tingenes tilstand. Alenemed en telefon kunne man nå langt! Det krævedederfor ændringer af den enkeltes holdning til logistik-kens betydning, men især også viden om logistikkensorganisation, herunder kendskab til den samlede for-syningskæde.

Indledningsvis skulle restordrebegrebet som slang-udtryk bekæmpes. Udtrykket var i sig selv moralsknedbrydende; ikke mindst fordi kun de færreste hav-de en korrekt opfattelse af og forståelse for restordre-begrebet. Restordrebegrebet var en konsekvens af ma-

terieldriftens afmålte og begrænsede økonomiskeramme, og som sådan var det nødvendigt at priorite-re genanskaffelserne og holde lagerbeholdningen afvisse materielgenstande på et minimumsniveau, ja fornogle genstande helt uden lagerbeholdning, menmed kendt leveringstid – akkurat som i vores privatehusholdning, hvor vi ofte må vente nogle dage elleruger på en leverance.

Men et sådant forhold kræver planlægning og for-udseenhed på alle niveauer, ikke mindst på 1-2 ECHeller rettere på UAFD- og AFD-niveauet. Logistik kræ-ver »Aktiv Føring« og forståelse for og kendskab til dematerielfaglige parametre.

Forudsætningen for at kunne uddanne vore solda-ter er bl.a. rådighed over det organisatoriske materielpå de tidspunkter, uddannelsesplanen kræver det –derfor også »Aktiv Logistisk Føring«. At en materiel-genstand er i restordre, er ikke ensbetydende med, atder ikke kan gøres noget. Det kan der, men det kræveren »førerbeslutning« akkurat som et uddannelses-mæssigt eller et operativt problem kræver en »fører-beslutning« for at blive løst.

Holdninger til materiellets kapacitet – og dets be-grænsninger – skulle også påvirkes. Konsekvens-pædagogik har altid været en hjørnesten i Hærens ud-dannelse af soldater og enheder. Når det materielfag-lige område lades i stikken, får det imidlertid sjældentsamme alvorlige konsekvenser for enhederne, somdet får ved Hærens Materielkommando.

Svigt på det logistiske område medfører nemlig isidste ende, at udgifter til reparationer og genanskaf-felser bliver større. Her tænker jeg på druknede moto-rer, uansvarlig kørsel med tunge køretøjer (Piranha,PMV M/113 G3, m. fl.). Disse omkostninger kunnevære bedre anvendt – til gavn for enhederne.

Vi er dog inde i en positiv udvikling, og det er minopfattelse, at det især skyldes vort internationale en-gagement. Igennem dette har Hærens chefer og føre-re for alvor fået forståelse for logistikkens betydningog kendskab til den samlede forsyningsvej – fra denenkelte udsendte underafdeling mod syd til HærensMaterielkommando langt oppe mod nord.

Det er med glæde, at jeg trods alt ser en frugtbarudvikling, og det er min vurdering, at tjenesten her i2003 såvel indenlands som under udsendelse i langthøjere grad baseres på en »Aktiv Logistisk Føring«.

Bliv ved med det! Og det kan fortsat blive megetbedre!

Aktiv Logistisk Føring – et tilbageblikAf generalmajor J. C. FrandsenChef for Hærens Materielkommando

»Hæren – hånd i hånd med mil-jøet« er et slogan, der med rettekan anvendes.

Siden 1999 har Forsvarets Byg-ningstjeneste – forsvarets miljøfag-lige myndighed – på foranledningaf bl. a. Hærens Operative Kom-mando udsendt sine miljøfolk medkort varsel til lokaliteter, hvor dan-ske fredsbevarende enheder er tilstede.

Opgaverne for miljøfolkene er atyde miljøfaglig støtte, gennemføreorienterende og miljøafgrænsendemiljøundersøgelser, miljøopryd-ninger og føre miljøtilsyn for at sik-re, at oprydningen foregår miljø-fagligt forsvarligt.

Bosnien 2002, Makedonien 2002,Eritrea 2001, Afghanistan 2002, Ko-sovo 2001 & 200) og Irak 2003 erblot nogle af de lande, hvor forsva-rets miljøfolk har gennemført mil-jøundersøgelser. Steder, hvor deter vigtigt og absolut ikke uden be-tydning at have kendskab til delokale miljøforhold, så en miljø- ogsundhedsfaglig vurdering kan fore-tages.

Af hensyn til soldaternes sund-hed er det vigtigt, at miljøunder-søgelserne gennemføres kort tidefter, at der er truffet politisk be-slutning om soldaternes udsendel-se eller efter erkendelse af et mu-ligt miljø- eller sundhedsmæssigtproblem. En yderligere årsag til entidlig iværksættelse er at få kort-lagt forureningssituationen før e-tableringen af lejrene sker, så lejr-lokaliteterne kan afleveres i sam-me miljømæssige stand ved hjem-tagelsen af styrkerne som ved ind-rykningen.

Ved en orienterende miljøun-dersøgelse udtages jord-, luft- ogvandprøver, som, afhængig af ana-lyseparametrene, enten analyserespå lokaliteten eller på civile akkre-diterede laboratorier ved hjem-komsten til Danmark.

Undersøgelsesparametrene af-hænger af de lokale forhold, for ek-sempel om der i nærområdet fo-rekommer/forekom industri, af ste-dets tidligere anvendelse og afområdets geofysiske forhold, geo-logi, jordbundsforhold og grund-

vandsniveau). Grundlaget for miljøvurderinger-

ne – referenceniveauet – for de un-dersøgte parametre er danske kva-litetskriterier og grænseværdier.Miljøundersøgelserne sammenfat-tes i en konkret risikovurdering,hvor der udarbejdes anbefalingertil forbedringer af miljøforholdene.Konstateres en overskridelse afgrænseværdierne, inddrages rele-vante myndigheder, såsom Forsva-rets Sundhedstjeneste og Miljø-styrelsen, og disse tages med påråd for at tilvejebringe en korrektmiljø- og sundhedsfaglig vurderingaf resultaterne.

Et resultat af de talrige miljø-mæssige undersøgelser i udlandethar været, at Forsvarets Bygning-stjeneste har etableret et »mil-jøudrykningshold«. Et miljøudryk-ningshold bestående af miljøfolk,der med kort varsel (14 dage) kanrejse ud for at gennemføre miljø-undersøgelser ved de danske en-heder. Vigtigheden af en hurtig i-værksættelse af undersøgelserneskal ses i lyset af, at de internatio-


Af S. Mernild (Cand. scient. & Ph. D.-stude-rende) var midlertidig ansatved Forsvarets Bygningstjene-ste, Miljø- og Etablissements-division, frem til udgangen afjuni 2003. Kaptajn-R ved Kongens Artil-leriregiment.

Miljøundersøgelser i Kosovo og Irak

nale opgaver er forsvarets højstprioriterede opgaver. Miljøfolkeneer bredt videnskabeligt akademiskuddannet (ingeniører, geologer,naturgeografer og agronomer), deryderligere enten har gennemgåeten reserveofficers uddannelse el-ler en militær grunduddannelse forcivilt personel.

Kosovo og IrakSiden 1999 har miljøudryknings-holdet ved Forsvarets Bygningstje-nestes været i aktion godt en snesgange forskellige steder i udlan-det.

I Kosovo, marts 2003, gennem-førte miljøudrykningsholdet enorienterende miljøundersøgelseved observationsposten Mont Se-gur nord for Mitrovica. Årsagen tildenne orienterende miljøunder-søgelse var, at Den Danske Batal-jon i Kosovo dels har fået tildelt etstørre ansvarsområde i og omkringMitrovica og dels har overtagetden daglige drift af observations-posten Mont Segur, efter at en afde franske bataljoner i Den Multi-nationale Brigade Nord, MNB(N),har forladt området.

En sådan »ny« lejr skal naturlig-vis miljøundersøges med det for-mål at få kortlagt forureningssitua-

tionen. Ved Mont Segur blev derfor fo-

retaget luftmålinger, såvel indeluftsom udeluft for indholdet af tung-metaller og kulbrinter, jordmålin-

ger for indhold af tungmetaller ogPolycykliske Aromatiske Hydrocar-boner (PAHér) samt badevands-målinger for indholdet for syg-domsfremkaldende stoffer og mil-jøfremmede stoffer.

PlaceringMont Segur er beliggende i et mil-jømæssigt »U-land«. Affaldsmæs-sigt er området i og omkring Mitro-vica et ubeskriveligt svineri. Værster der langs vejene og vandløbe-ne, hvor affald i form af plastic, pa-pir/pap, hårde hvidevarer, biler,byggemateriale, døde dyr m. m. erefterladt og hober sig op. Om be-boerne, kosovoalbanerne og koso-voserberne, i og omkring Mitrovicaikke har øje for affaldsproblemetmå stå ubesvaret hen!

For os danskere er det absolutet svineri, et miljøproblem, hvorforDen Danske Bataljon i de senesteår har planlagt og gennemført ad-skillige »Green day«-projekter om-handlende oprydning og bortkør-sel af affald.

Hvad man ikke ved, men kunkan gisne om, er forureningsudbre-delsen af bl. a. olieprodukter ogkemikalieprodukter i og omkringMitrovica. Med udgangspunkt i be-folkningens ligegyldige og uviden-


En af opgaverne for »Miljøudrykningsholdet« er at tage vand- og luftprøver umiddelbart i nærheden af det sted, hvor danske sol-dater skal bo eller operere under international tjeneste. Det sker f. eks. her.

Når hærens enhederudsendes i internati-onale operationer,følger miljøfolkenemed! Denne artikel bely-ser en række af demiljømæssige opga-ver og forhold, derfølger i kølvandet påde udsendte danskeenheder, der gør tje-neste i udlandet. Tyngden i artiklen erlagt på miljøunder-søgelserne foretageti Kosovo og Irak i2003.

de holdning til affaldsproblematik-ken kan det formodes, at der fore-kommer en udbredt grad af forure-ning fra tidligere industrier, foreksempel Trepca fabrikkerne ogfra erhvervsdrivende virksomhe-der i området. Mitrovica var tidli-gere Jugoslaviens førende indu-striområde på grund af områdetsmangfoldige råstoffer. Denne sta-tus har miljøet betalt en høj prisfor ved bl. a. et fattigt faunasam-fund.

IrakI maj 2003 rykkede miljøudryk-ningsholdet endnu en gang ud.Denne gang med rekognoscerings-kommandoet til Sydirak, til områ-det Al Mi´dan nær byen Al Qurnahgodt 80 km nord for Basra. Det erstedet, hvor floderne Eufrat og Tig-ris mødes, og er ifølge det GamleTestamente stedet, hvor Edenshave lå. Formålet var at gennemføre en ori-enterende miljøundersøgelse påden lokalitet, et forladt kaserne-område, hvor Den Danske Bataljonnu er indkvarteret i forbindelsemed det danske bidrag til stabili-seringen af Irak.

Det er første gang at miljøfolke-ne er blevet inddraget så tidligt iforløbet/planlægningsprocessen afetableringen af nye lejre. Tidligereblev miljøfolkene først taget medpå råd, når lejrene var bygget fær-dige.

Dette giver sikkerhed for, at om-råderne, hvor lejrene etableres, erfri for forurenende og sundheds-skadelige stoffer. Der kan gennem-

føres de rette miljøvurderinger ogevt. miljøforanstaltninger inden enny lejr etableres.

På lejrlokaliteten blev der fore-taget PID-målinger (Photo Ionisati-on Detection) for at vurdere, omder forekom jordforurening medflygtige stoffer for eksempel olie-forurening eller forurening medklorerede opløsningsmidler. End-videre blev der foretaget målingeraf indhold af tungmetaller ogPolycykliske Aromatiske Hydrocar-boner (PAHér) i jorden samt ind-samlet vandprøver fra den nærlig-gende Glory Canal, med henblik

på at vurdere, om vandet derfra eregnet til brugsvand og badevand.

Konklusion Forsvarets Bygningstjenestes miljø-udrykningshold kan rykke ud medkort varsel. Miljøundersøgelser børindledes før lejrene etableres ogopfølgning skal ske efter behov.

Side 7HÆRNYT 2-2003

Syn som dette er absolut ikke noget, danskerne er vant til. Men det er helt alminde-ligt blandt andet i de missionsområder, hvor danske enheder opererer. Lokalbefolk-ningen aner ganske simpelt ikke, hvad miljøbevidsthed er.

Målinger af mange forskellig slags er enaf de faste discipliner, som miljøfolkeneudøver, helst før danske soldater rykkerind i et nyt missionsområde.


Af Christian Neerdalkaptajn, LogistikdivisionenHærens Materielkommando

Logistikken er en grundlæggendefaktor i gennemførelsen af operati-oner. Det viser erfaringerne fra vo-re udsendte styrker.

De enkelte materielsystemer ogplanlægningen af logistikken bli-ver mere komplekse. Dette skyl-des bl. a., at vi både anskaffer ogleaser materiel, samt udliciterer lo-gistiske opgaver til en mission.

Men man behøver ikke at væreudsendt for at udøve Aktiv Logi-stisk Føring.

Aktiv Logistisk Føring er et me-

get passende udtryk for den ad-færd, der udøves af den bredttænkende leder.

I takt med udviklingen i samfun-det, og i særdeleshed blandt For-svarets utallige leverandører, må vise os selv som en del af en omfat-tende forsyningskæde. Derfor skalalle chefer og førere udøve AktivLogistisk Føring.

Der er principielt ingen forskelpå logistisk og operativ føring. Mennår den virkelige verden meldersig, kan logistikken savne den ope-rative førings overblik og indsigt iandres situation. På kamppladsener vi vant til at støtte hinanden påalle niveauer under løsning af op-

gaver, fordi vi ved, at samarbejdeer et succeskriterium.

I logistikkens verden og med ud-gangspunkt i forsyningskæden skalvi derfor tilpasse vores tanker ogvaner til den operative verden.

Med indførelsen af ForsvaretsMaterielfaglige Informatiksystem (idaglig tale FORMAT) kan vi handlelangt mere proaktivt end hidtil.

Alle Forsvarets materielbehold-ninger kan nu synliggøres, hvorvedvi relativt let kan tilvejebringe enmanglende forsyningsgenstand.Om nødvendigt kan der inddragesflere forvaltende myndigheder, f.eks. operativ kommando og mate-rielkommando. På den måde, gen-nem samarbejde, udnyttes heleForsvarets lagerkapacitet til gavnfor den enkelte underafdeling.

PrioriteringEn anden parallel til den operativeverden er princippet om at en en-hed – når den er indsat i en af-gørende kampmåde (dvs. angreb,forsvar eller udvigende kamp) –sætter egen kampkraft på spil.Princippet gælder såvel personelsom materiel.

Selv om man kan være i tvivl, nårmateriel sendes til reparation, såer dette princip aldrig i spil underøvelser, lige meget hvor realistiskøvelsen er. Tilsvarende er princip-pet kun sjældent i spil ved ud-sendte styrker. Det er uaccepta-belt, når materiellet til tider bela-stes ud over smertegrænsen. Nårmateriellet belastes for hårdt øgesrisikoen for, at personel bringes i

Aktiv Logistisk Føring- fra andres skyld til eget ansvar

Fra andres skyld til eget ansvar!


fare, derudover belastes forsy-ningskæden, hvis materiellet bry-der ned.

Hidtil har holdningen været, atden skadelidte om muligt får udle-veret erstatningsmateriel til denfortsatte uddannelse eller operati-ve indsættelse. Imidlertid er derikke erstatningsmateriel i et størreomfang, og så må andre lavere pri-oriterede enheder ofte afgive ma-teriel.

Derfor rammer problemet dob-belt. Den logistisk aktive og an-svarlige fører bør tage sine for-holdsregler herfor og undgå over-belastning af materiellet.

Tænk selvDet er ligeledes afgørende, at det

enkelte led i forsyningskæden ska-ber sig et overblik over et givet lo-gistisk problem, samt vurderer eg-ne handlemuligheder, inden etproblem sendes videre.

For det sker ofte, at næste led ibeslutnings-/forsyningskæden ind-drages uden grund, og på et ufuld-stændigt grundlag. Det er spild afde i forvejen knappe ressourcer.Det understreger nødvendighe-den af, at den logistiske planlæg-ning skal koordineres med denoperative planlægning.

Som tidligere nævnt bliver ma-teriellet mere sofistikeret, og vibliver til stadighed mere afhængi-ge af materiellet, og at det virker!

Derfor er materielkapaciteten istigende grad en styrende para-

meter for, hvadvi kan tillade osat gennemføreoperativt.

I uddannel-sessituationerbør der læggesstørre vægt pådette forhold.Underafdel in-gen, og isærdens førere, børgennem indø-velse af faglige

situationsspil sikres en forståelsefor, hvordan det logistiske systemvirker.

Ved forsyningskædens sidsteled – Hærens Materielkommando– søger vi at udøve Aktiv LogistiskFøring på en række områder. Derudsendes hold til Hærens forval-tende myndigheder, dels for at un-dervise i anvendelsen af FORMAT,og dels for at gennemføre lo-gistikspil. Formålet er at skabeden rette forståelse for den enkel-tes rolle i forsyningskædens for-skellige led.

Andre hold udsendes til de ud-sendte styrker for at drøfte aktuel-le logistiske forhold og deltage iløsningen af problemområder. Iperioder udsendes der også holdfor at gennemføre tekniske modifi-kationer og byggemæssige arbej-der ved styrkebidrag, der er ud-sendt eller er under klargøring tiludsendelse.

Der skal hermed rettes en appeltil alle om at tænke og handle i for-syningskædens bredere perspek-tiv med udgangspunkt i egnemuligheder.

Samarbejde er nøglen til succes!

Infrastrukturprojekter i lejrene er teknisk komplicerede og stiller store krav til personellet.

Et udsnit af forsyningskædespillet (Supply Chain Management),som Hærens Materielkommando gennemfører ved de forvalten-de myndigheder.

Af Henning Ernstmajor, Jydske Dragonregiment

Sejlsport blev i 2002, en værnsfælles aktivitet. VedForsvarets Mesterskaber i Sejlsport var der deltagelsefra både søværnet, hæren og flyvevåbnet.

I de netop afholdte udtagelsessejladser til Militært

Nordisk Mesterskab i Finland og Military World Games2003 i Italien var Hæren ligeledes godt repræsenteretmed besætninger fra både DANILOG, Jydske DragonRegiment og Lokalforsvarsregion København.

Udtagelsessejladserne blev arrangeret af Søværnetssejlsportsudvalg København, og sejladserne fandtsted på Øresund ud for Margretheholm i perioden 6. til


Så til søs – hæren er gået i vandet…

Fotos: Kaptajn Mogens Vester

Ynglingen er en relativ ny bådtype i Forsvarets Mesterskaber i Sejlsport. Den er handy og manøvredygtig, og den sejler godt medsine tre sejl, storsejl, fok og spiler. Her klargøres bådene i Margretheholm Havn før mesterskaberne. I baggrunden til venstre skim-tes krantårnet på Holmen.

8. maj i bådtypen Yngling. Ynglin-gen blev i 2001 valgt som olympiskbådtype. Det er en mindre tre-per-soners kølbåd med storsejl, fok ogspiler.

DANILOG-besætningen vandtguld ved Forsvars Mesterskabet iSejlsport i 2002, og var på forhåndanset for at være en af favoritterne,men denne gang lykkedes det Sø-værnet at besætte de fire førstepladser. Vinder blev besætningenfra Søværnets Operative Komman-do, marinespecialist Vagn Marqu-ardsen, rorsmand, senirsergentUlrik Nielsen, midtergast, senior-sergent Klaus Juulsgaard, forgast,der med sejren kvalificerede sig tilat repræsentere Danmark ved de

nordiske militære mesterskaber iår.

Allerede til august bliver dermulighed for revanche, idet For-svarets Mesterskaberne i Sejlsport2003 afvikles 19.-21. august på Mar-gretheholm i København. Disseforsvarsmesterskaber vil samtidigvære kvalifikationssejladser til detmilitære landshold i sejlads ogdermed til Militært Nordisk Mes-terskab 2004.

Andre sejlinteresserede mili-tært ansatte i hæren kan henvendesig til den nærmeste idrætsfore-ning med sejlsportsudvalg og herkomme med i træning og kapsej-ladser.

Kontakt:DANILOG: Eli Grøndborg,

DANILOG-L090HSGS: Jens Allsing,

HSGS-GSUASIF FRH: Willy Kristiansen

FLSFRH-2207SIF ÅRH: Steen Rørbøk,

SOK-AD111SIF KOR: Wiggo Torlasiues,

FLSKOR-MKT02SIF KBH: Peter Ditmar,

SMK-VT122JDR: Henning Ernst, major,

Værkstedsofficer


Dragoner i et for dem uvant element.Trioen deltog for første gang i bådtypenYngling, men sejlede alle otte sejladserhjem.Besætningen bestod af major HenningErnst, rorgænger, kaptajn Bert FreddyEvers, midtergast og kaptajn MogensVester, forgast.

Af Kaj-Ivan Bækjournalist, major PIC/ST/HOK

Mandag den 2. juni kl. ca. syv mi-nutter i 12 fik Flyvestation Karupmidt på den jyske hede atter ope-rativ status. Netop da satte denførste Fennec-helikopter fra Hæ-rens Flyvetjeneste mederne påjorden, og i løbet af de næste mi-nutter landede yderligere 16 helik-optere af typen Fennec og Hughes500.

Kort forinden var en køretøjsko-lonne på ca. 50 køretøjer passeretgennem hovedvagten, og overflyt-ningen af materiellet fra Flyvesta-tion Vandel til Karup var dermedgennemført i store træk.

Selve den officielle overflytningsker den 1. juli, og derfor var detogså en meget uformel stations-chef, oberst Steen Ø. Nielsen, deriført flyvedragt og uden hue kunnebyde HFT og chefen, oberstløjt-nant Jannik Skov, velkommen til Ka-rup. Han fandt dog skråhuen frem

til den korte velkomsttale, men el-lers var stemningen, som den ken-des fra flyvermiljøet, når pilotermødes.

Obersten glædede sig over atterat få fly på stationen og ønskedeHFT velkommen til mange års sam-arbejde og mange »happy lan-dings«. Fra at være navngivet somHærens FLyvetjeneste skifter HFTden 1. juli til at have et ægte fly-vernavn, nemlig Eskadrille 724.

Senere kommer redningseska-drillens Sikorsky-helikoptere til Ka-rup, og endelig slutter søværnetsLynch sig til rotorflyene i Karup, såder fremover vil være omkring 50helikoptere på stationen. Når derer tale om ca. 50, skal det forståssådan, at der stadig vil være udsta-tioneret redningshelikoptere påSkrydstrup, Aalborg og Værløse.

Men helikopternes nye hjem-sted er altså Karup.


HFT-helikoptere giverKarup operativ status

Chefen for Flyvestation Karup, oberstStig Ø. Nielsen, bød i første omganguofficielt velkommen til HFT, første delaf den samlede danske helikopter-flåde,der skal samles i Karup.Foto:

Som en flok vrede hvepse kom helikopterne summende ind over landskabet til Flyvestation Karup. Foto: Fototjenesten Karup.

Af Stefan Wronski Teknikumingeniør, Panserteknisk SektionHærens Materielkommando

Hæren står over for en ny æra med pansrede mand-skabsvogne. Ikke sådan, at der er købt vildt og vold-somt, men den gamle og trofaste M113 har været gen-nem et fitness-kursus og er kommet ud på den andenside stærkere, mere smidig og alsidig end hidtil kendt.Kort sagt: M113 er rykket et par vægtklasser op.

Opdateringsprogrammet af PMV M113 begynderved Hærens Hovedværksted (HHV) i Hjørring, hvor kø-retøjerne skilles ad i atomer, og der foretages en sor-tering samt kontrol af de dele, som skal genbruges(GFE dele). Så bliver skroget sammen med GFE de-lene sendt til Flensburger Fahrzeugbau Gesellschaft,FFG, som forbereder og integrerer den nye powerpackog den nye undervogn. Inden vognen sendes viderebliver den ligeledes sandblæst, svejset og malet.

Den næste station i opdateringsprogrammet er hosHMK Industri A/S i Hjørring, som samler vognen oggennemfører omfattende test, inden vognen endeligtleveres tilbage til Hærens Materiel Kommando(HMAK). Til sidst monterer HHV nyt interiør, intern kom-munikationsudstyr, radiorack samt fragmentationsbe-skyttelses udstyr i alle vogne. Det er værd at bemærke,at dansk industri er involveret i et meget stort omfang.

TeknikG3 er betegnelsen for det tyske modifikationsprogram,som tilføjer PMV M113 større mobilitet i vægtklassenop til 15 ton. Vognen bliver udstyret med modernepowerpack, bremsesystem, kølesystem og opdateretundervogn, samt udvendige brændstoftanke.

Den nye powerpack består af en MTU 6V183TC22motor med en effekt på 220 kW (godt 290 HK) og etdrejningsmoment på 1360 Nm, næsten en fordoblingaf momentet i forhold til den gamle PMV M113 A1.Motorer i samme serie er også monteret i Piranha III.

Transmissionen er den topmoderne ZF LSG 1000med seks fremadgående gear, to bakgear, samt hydro-statisk styring. Vognen er udstyret med rat i stedet forstyrestænger, og hele styremekanismen understøtteshydraulisk, hvilket gør det let at køre med den nye G3.G3 mobilitet og effektivitet er særdeles bemærkelses-værdig i forhold til den tidligere model A1, og samtidiger den moderne teknologi med til at reducere drifts-omkostningerne.

PMV M113G3 DK, LangKing Size G3 er teknisk og logistisk næsten magen tilden opdaterede version af M113 G3 DK. Forskellenmellem køretøjerne er, at den lange version er forsynetmed et ekstra sæt vejhjul, som svarer til forlængelsenaf skroget med 666 mm. Køretøjet får dermed en ca. 25pct. større intern volumen (2m3), som der netop erbrug for til transport af en infanterigruppes samledeudstyr. Vognene har samme tilladte totalvægt på 15ton, idet de typevalgte bælter Diehl 513 er dimensio-nerende. G3 Lang opbygges og monteres, så den kanbruges af infanteri-, ingeniør- eller sanitetsgruppe.

DriftI februar 2002 blev de første 49 G3 udleveret til DenDanske Internationale Brigade (DIB). De har med detsamme vist deres kunnen under NATO øvelsen StrongResolve i Polen, til soldaternes store tilfredshed. I øje-blikket råder DIB over 105 G3, som er opbygget i otteforskellige versioner. Alle 257 vogne forventes at værei drift ved udgangen af 2005.

Efter 30 års tjeneste er den opdaterede PMV M113nu klar til et utal af forskellige opgaver både herhjem-me og internationalt i de næste 20-25 år. Som et afHærens vigtigste transportmidler kan man med stolt-hed sige, at den danske hær råder over en af verdensbedste versioner af M113, nemlig M113 G3 DK.


Pansret Mandskabs Vogn:

M113 klar i ny vægtklasse

Historie

PMV M113 er en af de pansrede mandskabsvogne,der er bygget flest af i verden. Produktionen stam-mer tilbage fra tresserne, og der er bygget ca.80.000 køretøjer på verdensplan. Ud af de ca. 660køretøjer, som er blevet anskaffet til den danskehær, har man ladet 257 gennemgå en totalrenove-ring. De fordele, man opnår med opdateringspro-grammet, er for det første at forlænge køretøjetslevetid med 20-25 år, for det andet at køretøjet kankøre på samme rute og med samme hastighedsom middeltunge kampvogne, og for det tredje aten opdatering koster ca. en tredjedel af prisen iforhold til tilsvarende nye pansrede mand-skabsvogne på hjul eller bælter.

I december 1998 blev der tegnet kontrakt meddet tyske firma Flensburger Fahrzeugbau Gesell-schaft (FFG) om opdatering af de første 97 stk.PMV M113 til Den Danske Internationale Brigade(DIB). Året efter blev der indgået endnu en kon-trakt med FFG om opdatering af yderligere 160vogne. I juli 2002 udløste HMAK en option på an-skaffelse af 70 stk. PMV M113 G3 DK, Lang, somindgår i den samlede opdaterede beholdning på257 stk.

Bemærk blandt andet udvendige tanke og seks vejhjul.Foto: HMAK.

Da jeg, en kaptajnløjtnant i søvær-net, pludselig befandt mig i en fly-vemaskine fra Frankfurt på vejmod Zagreb iført grøn uniform, såopstod spørgsmålet »hvordan hav-nede jeg egentlig her?«.

Og da jeg så efter en lang rejsetrådte ind i North Pole Barracks iDoboj i Bosnien og kunne se deforundrede udtryk i ansigterne påde danske og udenlandske solda-ter, da de betragtede mine og kol-legernes maritime distinktioner, såvidste jeg godt, at de havde lyst tilat stille et tilsvarende spørgsmål,nemlig »hvad laver I her?«

Før HavarikursusFør Søværnets Teknikskole, Hava-rikursus fik opgaven med brandud-dannelse af røgdykkere og instruk-tører i hæren, blev uddannelsernekøbt i dyre domme hos Falck ogberedskabscentre. Problemet meddisse uddannelser var måske ikkeså meget prisen; sikkerhed er somregel dyr, men mere at uddannel-serne var forskellige. Brandfolkeneblev uddannet på forskellige ni-veauer og arbejdede efter forskel-lige rutiner. Et væsentligt problem,når der er tale om teamwork sombrandbekæmpelse.

Havarikursus fik besøgI sommeren 1997 kom SøværnetsTeknikskole, Havarikursus så ind ibilledet. Hærens Operative Kom-mando havde netop afsluttet etseminar på Flyvestation Skagen. Afnysgerrighed, eller måske for atforetage sig noget meningsfyldt påderes hjemtur, havde uddannel-sessektionen ved Hærens Operati-ve Kommando arrangeret et virk-somhedsbesøg ved Havarikursus. Uddannelsessektionen fik den ob-ligatoriske rundvisning blandt faci-liteterne, som blandt andet beståraf en røgdykkerbane, en brand-plads til små brande, et skibsskrogog en brandruin. Alt sammen sågodt som nyt, da skolen er opført i1995.

Starten på samarbejdetBesøget ved Havarikursus førte tilen officiel anmodning fra HærensOperative Kommando til Søvær-nets Operative Kommando om atbistå i de fremtidige branduddan-nelser i hæren. Søværnets Opera-tive Kommando var med på ideen.Havarikursus fik besøg af persona-le fra de forskellige regimenter ogen ny og spændende verden åb-nede sig for brandafdelingen ogdens instruktører.

Det var noget af en balancegangi forhold til andre uddannelser, ind-


Nysgerrighed førte til godt samarbejdeAf Carsten R. Jensen

kaptajnløjtnant Søværnets Teknikskole, Havarikursus

En beboelsescontainer skulle slukkes. Den eneste adgangsvej var gennem taget.

kaldelse af reservepersonel og or-ganisation af de aktuelle udstatio-neringer. En balancegang, hvorHærens Operative Kommandos Ud-dannelsessektion har været en u-vurderlig hjælp.

Uddannelse i OksbølI starten blev der undervist i touddannelser; Indsatsledelse ogRøgdykning. En yderligere uddan-nelse i Elementær Brandbekæm-pelse er siden kommet til. Her un-dervises alt udsendt personel ibrandens natur, brandtæpper ogdiverse håndslukkere.

Den elementære undervisningforegår under den missionsoriente-rede uddannelse. Havarikursus in-struktører tager i den forbindelsetil Oksbøl. Røgdykning og Indsats-ledelse sker på Havarikursus.

Frem til 2003 har der været knap800 kursister fra hæren igennemkurser ved Havarikursus.

Med fly til ZagrebDet var altså nysgerrighed fra Hæ-rens Operative Kommandos Ud-dannelsessektion side, som førtetil et veletableret samarbejde om-kring branduddannelser i hæren,og til at jeg endte i flyveren modZagreb. Jeg var sammen med toinstruktører på vej til lejrene vedSFOR og KFOR for at give brand-beredskaberne deres vedligehol-dende uddannelse. En vedligehol-

dende uddannelse der tager to da-ge, og som består af grundlæg-gende brandteori, gennemgang afberedskabets kompressor til røg-dykkerluft, eftersøgning, praktisk røg-dykning og indsatsledelse.

Søfolk i landVed ankomst North Pole Barracksblev der selvfølgelig luret lidt, dader stod tre søfolk i porten. Der gikdog ikke længe, før det hele kørtepå skinner.

De forskellige lejre har efter-hånden opbygget et ganske godtbrandberedskab. Fantasi og krea-tivitet har virkelig været på spil,når det gælder brandbiler, indret-ning af brandstationer og diversehjælpemidler. Øvelsesfaciliternemangler heller ikke noget. Man kanvirkelig mærke motivationen, og at

de udsendte har forstået at justeredet de har lært til de noget interi-mistiske kår, der nødvendigvis måvære i en sådan lejr.

Hæren – et friskt pustHvis det ikke skulle være skinnetigennem, så er vi ret glade for vo-res samarbejde med Hæren – ikkekun fordi »det giver brød på bor-det«, men fordi hærens deltagelsehar været et frisk pust i vores hver-dag.

Jeg vil derfor afslutningsvis be-nytte lejligheden til at takke voressamarbejdspartnere i hæren, somalle har bidraget til det gode sam-arbejde.


Efterhånden som samarbej-det har udviklet sig, blev derhenvist direkte til Havarikur-sus uddannelser i HOK BSTvedr. brandberedskab i lejrefor udsendte enheder. Sam-me bestemmelse indeholderen vedligeholdende uddan-nelse i missionsområdetmidtvejs i udstationeringspe-rioden. Kurserne er:

SHS 056 - BrandbekæmpelseDIB menigeSHS 057 - BrandbekæmpelseDIB IndsatslederSHS 058 - BrandbekæmpelseDIB Brandkaptajn

Røgdykning med afblændet syn er ligeså godt som at røgdykke i et røgfyldtlokale. Man kan ikke se noget undernogen omstændigheder.

Hver gang der er vedligeholdende brandbekæmpelse lægger der sig et sort røgtæp-pe i dalen ved Doboj.

Af IOSEK og LOGSEKHærens Operative Kommando

Folketingets beslutning om at ydeet styrkebidrag til genopretning affred og stabilitet i Irak efter krigenudløste omgående en lang rækkereaktioner i Forsvaret.

11. april iværksatte Forsvarsche-fen klargøring af materiel til styr-ken, og kort tid efter blev ordre omat opstille og samle styrken givet.Det medførte, at der blandt andetskulle indkaldes soldater på en re-aktionsstyrkekontrakt. Det var sam-tidig ordre om iværksættelse af vac-cination, bl. a. mod miltbrand (ant-hrax). Det var klart fra begyndelsenaf overvejelserne for et styrkebi-drag til Irak, at netop miltbrands-vaccinationen, der kræver tre vac-cinationer over seks uger, før dener effektiv, ville blive en styrendeparameter i relation til klargøring

af personellet.Styrken blev opstillet den 22.

april og allerede 23. april mødteaktiveret personel. Supplerendeuddannelse blev gennemført vedopstillende myndigheder indtil 2.maj. Herefter blev der gennemførtregimentsledet missionsorienteretuddannelse efterfulgt af DIB-ledetmissionsorienteret uddannelse ef-ter stationsprincippet for Det Dan-ske Kontingent til Irak (DANCON/-IRAK), som styrken benævnes, samten feltøvelse i Oksbøl-terrænet. Ibund og grund den samme uddan-nelse som vi alle kender fra forbe-redelse af enheder til udsendelse.

Et væsentligt aspekt ved denneoperation er dog, at alt materielskulle pakkes og klargøres til skibs-transport og det ville derfor ikkevære til rådighed i store dele afpersonellets klargøringsperiode.Skibene afgik fra Danmark natten

mellem 12. og 13. maj. Samme dag som styrken blev for-

meret startede repræsentanter fraForsvarskommandoen (FKO), Hæ-rens Operative Kommando (HOK),Det Danske Internationale Logi-stikcenter (DANILOG) og chefenfor det danske kontingent (CH/-DANCON) en fact finding tour tilIrak for at få indledende aftaler påplads med de engelske enhedersom DANCON skulle arbejde sam-men med og afløse. Fact findingtour blev i perioden 7.-13. maj fulgtop af chef-rekognoscering til områ-det. Et af de væsentlige punkterpå denne rekognoscering var fast-læggelse af lejrenes placering tilsåvel bataljonen som til nationalestøtte element. Af denne grund varder på rekognosceringen deltage-re fra Forsvarets Bygningstjenestesamt det Ingeniørdetachement derskulle bygge lejrene.


»Næsten som sædvanlig« kunne man fristes til at sige. Materiel til den danske internationale styrke sejles til missionsområdet,mens personellet flyves ind. Det er en logistisk kraftanstrengelse, der gøres hver gang, men efterhånden sidder mange af pro-blemløsningerne på rygraden.

Danskere i Edens Have

Forberedelse:


Foto FTV

Af bemærkningerne til Folketin-gets beslutning hedder det bl.a.:

»Regeringen lægger vægt på, aten sikringsstyrke vil være nød-vendig for at understøtte og sik-re det internationale nødhjælp-sarbejde, ligesom styrken vilvære en forudsætning for, atgenopbygningen af landet kanindledes. Sikringsstyrken vil så-ledes medvirke til at fremskyn-de etableringen af et fredeligt ogstabilt Irak til gavn for hele denirakiske befolkning, herunderogså tilbagevendende flygtningeog internt fordrevne.

Om styrkens sammensætninghedder det samme sted:

»Det danske styrkebidrag tilen multinational sikringsstyrke iIrak vil omfatte en let opklaring-seskadron, stabs- og forbindel-sespersonel, et stabs- og logistik-detachement, en sanitetsdeling,en ammunitions- og mineryd-ningssektion, en enhed til civilt,militært samarbejde (CIMIC), etspec ia ls ty rkedetachementm.h.p. beskyttelse af de udsend-te danske enheder, samt et nati-onalt støtteelement, i alt op tilca. 380 personer. Desuden et in-geniørdetachement i en kortereperiode til etablering og nedtag-ning af lejr mv.

En let opklaringseskadron kanstøtte humanitære operationer,løse sikringsopgaver, overvåge o-perationsområder, inspicere ira-kiske installationer og militære

enheder samt udføre eskorte,herunder af forsynings- og nød-hjælpskolonner.

En enhed til civilt militærtsamarbejde (CIMIC) kan støtteopklaringseskadronens opgave-løsning. Desuden vil enhedenkunne skabe tillid mellem civil-befolkning og de danske styrkergennem kontakt med civile myn-digheder og diverse hjælpeorga-nisationer, der arbejder i områ-det.

Ammunitions- og mineryd-ningsbidraget vil primært kunneløse opgaver til støtte for det sam-lede danske bidrag.

Sanitetsdelingen kan virke somlægepraksis for egen enhed ogfor lokalbefolkningen, indlæggeop til 20 patienter og behandlelettere skader og sygdomme, vi-sitere patienter til anden be-handling samt samarbejde medlokale sygehuse og sundheds-myndigheder.

Et mindre specialstyrkebidragvil foruden beskyttelse af de ud-sendte danske enheder kunnevaretage andre beskyttelsesop-gaver, herunder personbeskyt-telse, samt informationsindhent-ning, forbindelsesvirksomhed ogmonitering. Specialstyrkebidra-get forudses reduceret i taktmed, at behovet mindskes.«

På baggrund af bl. a. fact-find-ing, er der sket mindre justerin-ger af organisationen, som dogsker inden for Folketingsbeslut-ningens rammer. ❑


Forsvarets Bygningstjeneste fo-retog miljøundersøgelser på ste-det og kunne således hurtigt giveet »go« eller »no go« for det på-tænkte område. Chefen for recog-nosceringsholdet gav også delta-gerne et indtryk af de ekstremeforhold DANCON skal operere un-der. Det bliver op til 55-60 gradervarmt i det sydlige Irak om som-meren.

I koordination med de englæn-dere, DANCON skal underlægges,blev det derfor aftalt, at der efterankomst gennemføres ca. én ugesakklimatisering i Kuwait forud forDANCON ankomst. Stedet er en en-gelsk transitlejr med plads til 5000mand. Under akklimatiseringsfa-sen gennemføres bl. a. indskyd-ning af gevær, sproguddannelse oguddannelse i mine-awareness.Mine-awareness gennemføres afenglænderne med kendskab tilhvilke typer miner og UXO (Unex-ploded Ordnance), der findes iDANCON ansvarsområde.

I Edens HaveDet blev besluttet at styrken ind-sættes i et ansvarsområde nord forBasra, omkring byen Al Qurnah,

hvor floderne Eufrat og Tigris løbersammen. Området er kendt fra Detgamle Testamente som det sted,hvor Edens Have lå, hvorfor lejren,der etableres til hovedstyrken,benævnes »Camp Eden«. Det nati-onale støtteelement placeres SWfor Basra i »Camp Yggdrasil« (Ver-denstræet i nordisk mytologi).

Litauen viste interesse for delta-gelse under dansk flag og bidragermed en forstærket infanterideling.I øjeblikket er det uvist om der vilkomme bidrag fra andre lande,men det vil være muligt at indar-bejde bidrag i størrelsesordenenindtil en underafdeling, uden at or-ganisationen skal ændres væsent-ligt.

Allerede kort efter deployeringviste det sig, at den frygtede kli-mapåvirkning er et reelt problemfor såvel personel som materiel.

Varmegrader på 56 grader celsi-us er mere, end de fleste kan klareuden en længere tilvænningsperi-ode. Derfor foregår arbejdet medindretning af lejre m. v. i et nedsattempo i begyndelsen, ligesom derså vidt muligt ikke arbejdes i mid-dagstimerne.

Temperaturen og sandstormene

har også vist sig at være en udfor-dring for det medbragte materiel.

Endvidere viste det sig på styr-kens første dag i ansvarsområdet,at der var brug for at anvendemagt. En bevæbnet og truende ira-ker, der overhørte fire advarsels-skud, blev skudt af en soldat iDANCON.

Logistiske forholdDe logistiske opgaver i forbindelsemed indsættelsen af DANCON/-IRAK var ganske omfattende ogbød på en del spændende udfor-dringer for alle involverede.

Udover opbygning og klargøringaf styrken i Danmark, skulle styr-ken deployeres over en meget storafstand og – efter ankomst til om-rådet – etablere egne lejre på barmark. Endelig skulle der etableressikkert virkende genforsynings- ogevakueringsveje til/fra området, sådette var på plads, når styrken an-kom til området.

Som et led i den indledendeplanlægning blev der dels truffetaftale med englænderne vedr. deområder, hvor de kunne støtte osog dels etableret aftaler om støttefra civile leverandør (Danish Camp

Udrejsen til Irak fra Karup var omgæret af mediernes uforfalskede interesse. Alt hvad der kunne gå af tv, radio og skrivende pres-se var til stede ved afgangen. Familierne havde taget afsked tidligere, så de påprørende var fredet for pressens interesse.Foto: K.-I. Bæk.


Supply) af for eksempel fødevarer, kantinevarer etc. tilstyrken i området. Herudover skulle der udarbejdesaftaler med Kuwait vedrørende de legale forhold forstyrkens transit gennem Kuwait og anvendelsen afKuwait som generel adgangsvej for forsyninger og per-sonel til Irak.

De praktiske logistiske opgaver i relation til DAN-CON/IRAK indledtes med den opbygning af enheder-ne, der finder sted i Danmark. På det materielmæssigeområde skulle de opstillende myndigheder samle ogklargøre materiel og køretøjer til DANCON/IRAK, incl.reservebeholdninger, så enhederne kan være selvfor-synende i op til 30 dage.

Da enhedernes materiel og køretøjer skulle deploy-ere fra Danmark allerede fra 9. maj 2003 var der – efteriværksættelse af de detaljerede militære forberedel-ser – en travl periode for Hærens skoler og for de op-stillende myndigheder.

Når styrken er på plads i Irak gennemføres nationalgenforsyning fra DANILOG til det danske støtteele-ment, idet genforsyningen kan gennemføres enten vedfly- eller skibstransport. Genforsyning med skib gen-nemføres ugentligt med civil transportør, ankomstKuwait havn 25-0 dage senere. Våben, farligt gods, pri-oriteret og klassificeret materiel kan transporteresmed flyvevåbenets C-130, ligesom der er mulighed forsituationsbestemt at trække på transportstøtte fra eng-lænderne. Det danske støtteelement modtager forsy-ningerne i Kuwait og er ansvarlig for den videre trans-port op til området.

Deployeringen af DANCON/IRAK Deployeringen af enhederne til Irak var lidt atypisk iforhold til tidligere deployeringsopgaver, idet plan-lægning og udførelse denne gang i større grad end tid-ligere blev udført i samarbejde mellem Hærens Ope-rative Kommando, Søværnets Operative Kommando(SOK) og Flyvertaktisk Kommando (FTK).

HOK havde det overordnede ansvar for deployerin-gen og blev i planlægning og udførelse støttet af deøvrige operative kommandoer. Dette skyldes bl.a. atDanmark for første gang benyttede det nye ARK-kon-cept, der har sit udspring i en hensigtserklæring påNATO-topmødet i Prag i november 2002 vedrørendetilvejebringelse af strategisk søtransportkapacitet.Danmark har nu for min. to år charteret skibstransport-kapacitet, der kan stilles til rådighed for NATO, hvisDanmark ikke selv har behov for at anvende skibet.

SOK har ansvaret for den daglige anvendelse af ski-bet, og der har således været tæt koordination medSOK vedrørende skibstransporten.

Indskibning af materiel til Kuwait blev gennemførtfra fire danske havne: Rønne, Korsør, Kalundborg ogÅlborg i perioden 9.-12. maj. Der blev anvendt to ski-be til deployeringen, og de ankom til Kuwait havn ibegyndelsen af juni. Personellet deployerede til Ku-

wait den 2. og 4. juni. I hele planlægningsperioden støttede Flyver Taktisk

Kommando med transport af rekognoscerings-teamsm.v. og under selve deployeringen støttede FTK medmilitær flytransport fra Rønne til Karup, idet styrkenfløj fra Flyvestation Karup. De civile fly til de i alt 486soldater (heraf 44 litauere) blev tilvejebragt af Flyve-våbnet via DFDS Transport A/S.

Den samlede godsmængde løb op i mere 269 køre-tøjer af forskellig slags og ca. 570 stk. 20" containeremed en gennemsnitsvægt på 10 tons – og i forskelligevariationer. Dette gods blev deployeret ca. 5500 kmmed skib til Kuwait og herfra ad landevej, ca. 225 km.,til ansvarsområdet i Irak.

DANILOG (12 Host Nation & Rear Support Battalion)blev i lighed med tidligere deployeringer pålagt dendetaljerede planlægning og gennemførelse af deploy-eringen startende med Loading Conferences i Vording-borg, indskibning af materiel og køretøjer, flytransportaf personel og sidst, men ikke mindst, modtagelsen afstyrken i Kuwait og støtte til forskydningen af DANCON/-IRAK ind i Irak, således at DANCON helt efter planenovertog ansvaret for eget områdt den 12. juni.

AfslutningOpstilling, klargøring og udsendelse af DANCON/IRAKhar været en stor opgave for Hæren. En opgave løstunder stærkt tidspres, men som er løst tilfredsstillen-de takket være en helhjertet indsats fra alle involvere-de.

Enheden er foreløbigt udsendt i indtil seks måne-der, og Hærnyt vil følge indsættelsen i Irak med repor-tager fra DANCON/IRAK dagligdag.

En af de danskere, der glædede sig til gensynet med Irak varmajor P. H. Jessen, der er CH/E på hold I. Det er ikke fordi hanfrygter kulden i ørkenen, at han absolut skal have sin gamlekoger med – han kan simpelthen bare ikke undvære den.Foto: K.-I. Bæk.

Af Kim Grünbergermajor, PIO HOK

Hærens Operative Kommando i Ka-rup har fået nye bygninger til deleaf staben. Indvielsen fandt sted 26.juni.

Cirka 30 særligt indbudte gæstervar inviteret til at markere dagensammen med medarbejdere i sta-ben.

Forsvarschefen general H. J. Hel-sø nævnte i sin tale under indviel-sen, at når man ser på det færdigebyggeri, kan man se, at det harmo-nerer godt med de omkringliggen-de bygninger, og etablissementetfremtræder som en integreret del iden samlede bygningsmasse. Det-te så Forsvarschefen som et resul-tatet af det gode samspil, der harværet mellem brugerne og Forsva-rets Bygningstjeneste.

Forsvarschefen benyttede lejlig-heden til at rette en stor tak til For-svarets Bygningstjeneste for såvelprojektering som gennemførelse afet flot og velgennemført arbejde.Dette på trods af de mange van-skelige forhold, der har måttet ta-ges i betragtning ved gennemførel-se af netop dette byggeprojekt.

Herefter overdrog Forsvarsche-fen byggeriet til chefen for HærensOperative Kommando, Generalma-jor P. Kiærskou

Denne nævnte i sin tale, at hen-sigten med det nye byggeri er at

samle stabens afdelinger og sekti-oner i færre og mere tidssvarendebygninger samt at give stabenbedre opholds- og mødefaciliteter.Dette blev ikke tilgodeset i til-strækkeligt omfang, da HærensOperative Kommando i begyndel-sen af 1990’erne flyttede fra Århustil Karup.

Byggeprogrammet har bl.a. foku-seret på at opnå tilfredsstillendefunktionssammenhænge mellemindbyrdes afhængige afdelinger ogen mere optimal udnyttelse af derådige ressourcer til nybyggeri.

Der er i forbindelse med imple-mentering af »DO-IT«-koncepten(Domicilering- Organisation- Infor-mationsteknologi), som sigter påat udnytte arbejdspladsens men-neskelige ressourcer bedst muligt,

anlagt en anden og mere centralkoncept for fælles faciliteter.

Gennem en længere periode harmedarbejderne ved stab HærensOperative Kommando med spæn-ding fulgt byggeprojektet, derlangsomt, men sikkert har tagetform. Komplekset består af en ho-vedbygning og et cafeteria med mø-delokaler og omklædningsrum, derstår i smuk harmoni med den eksi-sterende bygningsmasse.

Midt i maj startede indflytnin-gen i de nye bygninger. Dette varsamtidig starten på en kædereakti-on omfattende renovering af eksi-sterende bygninger og flytning afmedarbejdede. Denne proces fort-sætter indtil hovedkvarteret frem-står som et sammenhængende byg-ningskompleks.


Indvielse af nyt byggeri ved stab Hærens Operative Kommando

De nye kontorlokaler er tilgodeset medstore lysåbninger, så edb-skærme skalplaceres med omhu.

Af S. L. Pedersenoversergent, leder af COMMCEN ved DANCON/ISAF.

Det danske bidrag til ISAF i Afgha-nistan på ca. 50 mand har for korttid siden fået et stort ønske op-fyldt ved hjælp af en parabol, enbilradio og en satellit!

Afstanden fra lejren og hjem tilDanmark er på ca. 6400 km, og der-for er der ikke umiddelbart mulig-hed for at høre og se dansk radioog TV.

For dog at kunne få lidt nyhederfra Danmark, sender Forsvarskom-mandoen og DANILOG nyhedso-versigter fra aviserne ned til DAN-CON på fax. Der er også rådighedover en parabol, således at solda-terne kan se CNN og BBC, og tys-kerne i lejren har lavet en lokal ra-diostation, så man kan høre nyhe-

der på tysk samt musik. DANCON har gennem længere

tid imidlertid haft et ønske om atkunne modtage nyhederne fraDanmark via DR P3. Første gangHæren prøvede at sende P3 ud i etmissionsområde, skete da SHIR-BRIG var udsendt til Eritrea i Afri-ka. Og det er på samme måde, at vii DANCON/ISAF i dag kan tage P3 iAfghanistan ved hjælp fra HærensOperative Kommando og DanmarksRadio.

I Danmark sender DR signalet fraen bilradio over en satellit og nedtil kommunikationscentret ved DAN-CON, hvor det kommer med en u-betydelig forsinkelse. Fra COMM-CEN er der trukket et kabel til etstereoanlæg i det fælles opholds-lokale VALHAL, hvor alle nu kanhøre P3. Og ikke nok med det,Danmarks Radio har lovet kontin-

gentet en rigtig sender, så signaletkan nå ud til en større kreds. Manvil derefter ikke kun kunne høre P3i ét telt, men i hele lejren og ud tilen afstand på ca.12 km, til storglæde for andre danskere i Kabulområdet, herunder den danske re-præsentation.

Kollegaer fra andre nationer kannaturligvis også benytte sig af mu-ligheden for bl. a. at høre lidt mu-sik. Den eneste forskel er, at manhernede skal indstille sin radio på94 Mhz i stedet for de normale fre-kvenser i Danmark.

Dette kunne ikke lade sig gøreuden HOK og Danmarks Radio, såtak for velvillig støtte til dette pro-jekt til glæde for en lille flok dan-skere langt fra hjemlandet og udende store muligheder for adspre-delse.


Artiklens forfatter ved siden af »det store øre«, der kan lytte P3 ned til de udsendte i Afghanistan. Forløbig modtages signalet sendtfra en bilradio via satellit. DR har lovet at forbedre sendekvaliteten, så P3 kan høres ud i en radius af 12 km fra parabolen.

Parabol henter danskP3 ned i Afghanistan

Af J. Lønborgmajor, IO03

Den tragiske eksplosionsulykke iAfghanistan i fjor, hvor såvel dan-ske som tyske soldater omkom,har foranlediget at sikkerhedsbe-stemmelserne i forbindelse medammunitionsrydning er blevet ta-get grundigt op til eftersyn. Dettehar umiddelbart medført en rækketiltag, som skulle betyde, at en lig-nende ulykke ikke kan indtræffe i-gen, i hvert tilfælde ikke under desamme omstændigheder. I det ef-terfølgende er der lavet status o-ver forløbet frem til nu, hvor vi stårmed konklusionen på en rækkeovervejelser om, hvordan vi fremo-ver sikrer en fortsat høj standard iuddannelsen af ammunitionsryd-dere.

Efter at have modtaget »Kabul-rapporten« den 19. november 2002udsendte Hærens Operative Kom-mando en række umiddelbare di-rektiver til alle udsendte enheder.Disse omfattede blandt andet, atet ammunitionsrydningshold skal væ-re rent nationalt og at afgivelse afarbejdsmandskab til en ammuniti-onsrydningsopgave kun kan ske un-der kommando af en dansk fører,der er uddannet ammunitionsryd-der.

Hærens myndigheder er efter-følgende blevet pålagt at uddragede relevante sikkerhedsmæssige»Lessons Learned« af generel ka-rakter indenfor eget område og ind-drage disse i den daglige uddan-nelse.

Der blev desuden nedsat en ar-bejdsgruppe under stab HærensOperative Kommando med repræ-sentanter fra Ingeniørregimentet,Hærens Ingeniør- & ABC-skole (HI-AS), Hærens Materielkommando,Flyvertaktisk Kommando, Søvær-nets Operative Kommando og For-svarsakademiet, der arbejder medde videre fremadrettede tiltag.

Det videre arbejdeDen nedsatte arbejdsgruppe hargennemgået rapporten og dens an-befalinger nøje og på en række om-råder set på, om de gældende be-

stemmelser, procedurer, uddan-nelse m. m. bør ændres eller for-bedres.

Bestemmelser og procedurerHIAS har gennemgået samtlige sik-kerhedsbestemmelser inden for am-munitionsrydning og der har ikkeværet anledning til at justere dis-se.

Der er dog klarlagt et behov forat tydeliggøre enkelte område, såsom de vilkår, hvorunder samar-bejde med udenlandske EOD-en-heder kan ske, samt en præcise-ring at autorisationen til at udføre»egalisering« eller »Free From Ex-plosives« som nævnt i Kabul-rap-porten.

Desuden har HIAS set på, hvor-ledes man har kunnet tydeliggørede trin-for-trin procedurer, der skalfølges under rydning af ammuniti-on. Dette har medført et forslag tiljustering af ammunitionsrydnings-reglementet, der forventes udsendti august i år.

Inden for NATO er der iværksatet arbejde med at fastlægge fællesNATO procedurer på området, ogdet første forslag vedrørende fæl-les sikkerhedsbestemmelser ogprincipper for ammunitionsryd-ning er p. t. til høring ved nationer-ne.

UddannelseEn række tiltag på uddannelses-området er under overvejelse, her-unde, om de eksisterende kurserskal revideres, om der skal etable-res yderligere kurser, og hvorledesman kan fastholde en høj standardhos de lærerkræfter, der undervi-ser på ammunitionsrydningskur-serne. Dette arbejde er ikke afslut-tet, men eksempelvis overvejesder en modulopbygning af uddan-nelserne, således at eleven givesbedre mulighed for fordybelse ogrutinering.

Der ses også på den interne in-struktøruddannelse af lærerkræf-terne på ammunitionsrydningsud-dannelserne evt. ved en deltagel-se på andre landes kurser medhenblik på at opnå øget viden ogkompetence på området.

Der er desuden, ud over det al-lerede eksisterende samarbejde,iværksat en koordination mellemde tre værn. Her ses bl. a. på mu-ligheden for at etablere en fællesuddannelses- og øvelsesmateriel-samling og evt. etablere en fællesinformationskapacitet for at kunnebearbejde relevant information ommine- og ammunitionstruslen i nu-værende og potentielle missions-områder for danske enheder. Dis-se informationer skal så anvendestil brug for bl. a. den missionsori-enterede uddannelse og Mine RiskTraining.

Med henblik på at give EOD-holdføreren i felten et så godt be-slutningsgrundlag som muligt, ar-bejdes der p. t. på at supplere denuværende tekniske »papirudga-ver« af ammunitionsrydningsop-lysninger med et elektronisk base-ret EOD-informationssystem. HIASpåregner i denne forbindelse at ind-lede en evalueringsperiode af detSvenske system »EOD InformationSystem« i andet halvår 2003.

KonklusionUlykken i Kabul har, på en tragiskbaggrund, givet alle i Hæren ogForsvaret en påmindelse om, atvore sikkerhedsbestemmelser erabsolut nødvendige og skal følgesfor at sikre såvel personel som ma-teriel.

Kabulrapporten og dens anbefa-linger har således været en godanledning til at gennemgå bestem-melser, uddannelse m. m. Dennegennemgang har, som det fremgår,ikke påvist mangler i bestemmel-serne, men har medført en rækkeovervejelser om, hvorledes ud-dannelse m. m. kan styrkes.


Tragisk ulykke i Kabulsatte fokus på sikkerhed

Nye ansigterGennem foråret og sommeren er der sket en række rokeringer på chefpo-sterne ved henholdsvis regimenter og brigader. Vi bringer her de nyeansigter og deres nye tilhørsforhold.


Oberst V. P. Kahle, DAR.

Oberst N. H. Bundsgaard, 1 Jyske Brigade.

Oberst N. E. Svennesen, DANILOG

Oberst F. H. Bertelsen, Hærens Officersskole.

Oberst W. Iversen3. Jyske Brigade

Oberst K. Mosgaard, JDR

Af Kaj-Ivan Bækjournalist, major PIC/ST/HOK

6. maj 1953 drog de første dragonerind i Holstebro efter en 100 kilo-meter tur på landevejen fra Ran-ders. 50 år senere holdt de to par-ter »guldbryllup« i et forhold, dernæsten kun har budt på gode op-levelser.

En af de, der endnu husker, hvor-dan dragonerne kom til Holstebro,er Holstebro Dagblads redaktør (nuemeritus), Knud Erik Nielsen. Somung og ildsprudlende journalist vil-

le han naturligvis have sin »egen«historie om dragonerne, og han vartidligt om morgenen kørt ad Viborgtil for at møde motorkolonnen eteller andet sted uden for Holste-bro på hovedvej 16. Med sig havdehan sin tro følgesvend gennem man-ge år, pressefotograf Boris Ander-sen. Han fortæller:

- Vi var kommet et godt stykkeuden for Holstebro, da vi fik øje påkolonnen. Jeg tænkte, at hvis viskulle have fat på dem, så måttede jo gøre holdt, så vi stod sim-pelthen ud på vejen og standsede

kolonnen. Det var måskelidt usædvanligt, menden forreste jeep stand-sede og ud sprang en –skulle det vise sig sene-re – meget venlig officer.Han præsenterede sigsom Svend Kiærskou, oghan havde åbenbart tidtil at slå en sludder af,for det lykkedes da bådeat få lavet et lille inter-view, at få samlet nogletilfældige børn i nærhe-den til et billede sam-men med soldaterne ogfå dem sendt videre tilHolstebro uden proble-mer.

Det blev starten på etlivslangt venskab mel-lem ritmester Kiærskou(afdød far til nuværendechef Hærens OperativeKommando) og journa-list Nielsen, for alleredesamme jul var de to igenpå banen til gavn for dra-


JydskeDragon-regimentogHolstebrohar holdtGuld-bryllup

gonerne og fornøjelse for byensborgere (og måske også nogleenkelte unge piger).

- Dragonkasernen var ikke heltfærdig og soldaterne boede underusle vilkår i garageområderne. Detsyntes hverken Kiærskou eller jegvar særligt rart, og da slet ikke ijulen 1953, siger Knud Erik Nielsen.

- Så vi lavede en historie i Dag-bladet om de hjemløse soldaters ju-leaften, og pokker tage mig om ik-ke alle soldater med und-tagelse af vagten blev af-sat til en Holstebro-fami-lie denne juleaften.

Gennem årene fulgteKnud Erik Nielsen ogBoris Andersen drago-nerne i tykt og tyndt, ognogle dage før jubilæetfandt regimentet anled-ning til at udnævne Jyd-ske Dragonregiments»personlige krigskorres-pondent« til Æresdragon,en titel der ikke kunnevære mere velplaceret, dader nok ikke er noget re-giment i Danmark, derhar fået en bedre og mereforsvarsvenlig dækningend »Nielsens dragonre-giment«.

Fest og paradeSelve guldbrylluppet blevfejret med åbent hus påDragonkasernen, parade-march gennem Holstebro

og modtagelse på rådhuset (herover) af borgmester Arne Lægaard(billedet modsatte side). Desudenvar der arrangeret masser af aktivi-teter ved Musikteatret med en BaseCamp som udgangspunkt. Her kun-ne man se totalforsvarselementer-ne, gamle dragonkøretøjer blandetmed nutidige opklaringskøretøjerog kampvogn Leopard, samt i for-bindelse med paraden ridende dra-goner og dragonforeningernes

imponerende faneborg.Lørdag aften var byen vært ved

en gigantisk jubilæumsfest i Musik-teatret, hvor repræsentanter for byog regiment hyggede sig og udvek-slede erindringer.

Blot synd, at byen havde glemt atinvitere ham, der med sikkerhedkunne have fortalt de fleste godehistorier om by og regiment:

Den nyudnævnte Æresdragon!


Af Jørgen E. Lund, major, HMAK Claus Mosbæk, major, HOK.

I det nuværende forsvarsforlig ind-går et direktiv om, at hele forsvaretskal have en koncernfælles drifts-struktur. For at skaffe forudsætnin-gerne på banen, er der derfor op-rettet en projektorganisation, derspecifikt skal kulegrave teknologi-erne, der kan lægges til grund for

en sådan struktur. Projektorganisa-tionen er blevet døbt Projektorga-nisation Koncernfælles Driftsmyn-dighed (POKDM). Projektorganisa-tionen er i opbygningsfasen, derløber frem til den 30. juni 2004 ogorganisatorisk forankret som enafdeling under Forsvarskomman-doens Informatikstab.

Opgaver for POKDMPOKDM er etableret med det for-mål at sikre en ensartet og forbed-

ret styring og udnyttelse af res-sourcerne. Dette gøres dels ved atcentralisere de væsentligste sty-ringsfunktioner , dels ved at etab-lere et centralt driftscenter (CDRC),der kan varetage størstedelen afden driftsfunktion, der i dag vare-tages decentralt.

POKDM vil derfor i løbet af denæste ca. halvandet år overtage enrække IT-driftsopgaver fra Forsvars-kommandoens underlagte myn-digheder, herunder brugersuppor-ten som samles for alle brugere i etsåkaldt »single point of contact«.

Det er ambitionen, at servicen o-verfor brugerne skal fastholdes pået højt niveau.

POKDM og CDRC etableres i Ved-bæk-området under størst muligudnyttelse af eksisterende facilite-ter ved bl.a. Forsvarets Informatik-tjeneste. En forudsætning for cen-tralisering af IT-driften er, at dergennemføres en teknologisk opda-tering af FIIN-infrastrukturen ogudrulning af Windows 2000 på alleservere og arbejdspladser. Denne


I Aftale om Forsvarets Ordning 2000-2004 indgår, at der skal ske en cen-tralisering af informatikstrukturen. På den baggrund nedsatte Forsvars-kommandoen en implementeringsgruppe, der skulle tilvejebringe etgrundlag for en koncernfælles IT-driftsstruktur. Forud herfor var der gennemført en teknologiudredning, der skulle re-degøre for et antal områder i relation til en kommende koncernfællesIT-driftsstruktur.I november 2001 forelå der et udkast til implementeringsplan. Efterhøring ved niveau-II myndighederne, blev et justeret oplæg udarbej-det i juli 2002. Dette oplæg er efterfølgende blevet godkendt af For-svarsministeriet og udgør således grundlaget for etableringen af denkoncernfælles IT-driftsstruktur.

På vej mod fællesIT-drift i forsvaret

opgave er pålagt FIT i koordinationmed POKDM øvrige aktiviteter.

Centralisering = reduktioner?Et ofte gentaget spørgsmål ved i-værksættelse af centralisering er,vil det her ikke komme til at med-føre reduktioner på personelmrå-det? Der er i projektet ikke lagt optil, at det skal medføre personelre-duktioner.

POKDM vil i sin endelige formkomme til at omfatte 174 personer.En del af disse vil kunne forblivepå deres nuværende tjenesteste-der, og således fungere som »virtu-elle« POKDM medarbejdere. An-tallet af disse er dog endnu ikkeafgjort. Medarbejderne ved POK-DM vil for størstedelen komme fraForsvarets Informatiktjeneste, menogså Forsvarets niveau-II myndig-heder, Hjemmeværnet og For-svarsstaben skal bidrage med per-sonel.

Hæren skal afgive 40 normer tilKDM. Hærens Operative Komman-do og Hærens Materielkommandohar aftalt en fordeling på 34/6.

POKDM er startetDe første medarbejdere i POKDM– i alt 19 personer – mødte vedPOKDM i november 2002. Det dre-jede sig bl. a. om seks kontaktper-soner. HOK og HMAK har hver de-res kontaktperson ved POKDM.Kontaktpersonerne har en megetcentral rolle i projektet. De bidra-

ger med viden om myndigheder-nes nuværende situation ogbehov, og varetager den dagligekontakt mellem POKDM og myn-dighederne.

Endvidere er der tilgået medar-bejdere til kompetenceopbygningi det kommende IT Servicecenter(Help Desk), og medarbejdere, derbistår Forsvarets Informatik Tjene-ste (FIT) med den teknologiskeopdatering af IT infrastrukturen.

Både HOK og HMAK bidragermed personel til denne opgave.Det resterende personel vil tilgåsuccessivt i takt med, at POKDMovertager IT-driftopgaver fra myn-dighederne.

Overordnet styringI forbindelse med etableringen afPOKDM er der etableret en styre-gruppe med reference til Chefenfor Forsvarskommandoens Infor-matikstab. I styregruppen indgårrelevante afdelings- eller sektions-chefer fra Forsvarsstaben og For-svarets Informatiktjeneste. Styre-gruppen har som overordnet opga-ve at iværksætte udarbejdelsen afkonkrete planer og oplæg til prak-tisk implementering af styringsin-teressante aspekter af det samle-de projekt.

Der er endvidere etableret enkoordinationsgruppe med referen-ce til Chefen for FKO Informatik-stab. I koordinationsgruppen ind-går myndighedsrepræsentanter for

Forsvarskommandoens underlagtemyndigheder, samt myndigheds-repræsentanter for øvrige berørtemyndigheder inden for ministe-rområdet efter behov. Koordinati-onsgruppen har bl.a. til opgave atkoordinere myndighedernes akti-viteter i forbindelse med etable-ringen af det Centrale Driftscenter.

HOK myndighedsområdeTil at varetage implementeringen iHOK myndighedsområde er dernedsat en projektimplemente-ringsgruppe. I implementerings-gruppen indgår repræsentanter fraresortsektioner i HOK og HOK kon-taktperson i POKDM. Senere ergruppen blevet udvidet med en re-præsentant fra HMAK.

Information om KDMInformation vedrørende POKDM va-retages på FKO niveau. Dette skerbl. a. ved udsendelse af nyheds-breve, ligesom der kan hentesinformationer på KDM hjemmesi-de, der ligger på forsvarets infoser-ver (FSV13), under »Myndigheder og Projektorganisa-tioner« og derefter under »Projektorganisationer«.

Denne mulighed eksisterer dogkun for forsvarets eget personel.

For HOK’s vedkommende vare-tages informationen bl. a. ved for-midling af information fra KDM ogorientering i diverse samarbejds-udvalg.


Projektchef

Som det tidligere er skrevet i Hærnyt, så er tiden indetil at lade Kampstøvle M/58 afløse.

Efter at afprøvningen er afsluttet er det nu besluttet,hvilken støvletype med tilhørende sokker, der skaludgøre fremtidens kampstøvlesystem.

Rigtig mange nuværende og tidligere soldater for-binder Kampstøvle M/58 med strabadserne i felten, såholdningerne til denne bedagede støvle er stærke ogmangfoldige.

Nogle vil måske hævde, at verden ikke længere erden samme, når denne støvle ikke længere udleverestil tjenestegørende personel.

Det forhold, at støvlen har været i aktiv tjeneste i 45år, bekræfter at støvlens konstruktion har været i or-den. Imidlertid er der et par svagheder, som har foran-lediget, at en ny model skal indføres.

Der er derfor blevet udarbejdet nye operative bru-gerkrav ved Hærens Kampskole (HKS) foranstaltning.Disse brugerkrav er godkendt ved Hærens OperativeKommando den i 1999, og danner grundlag for den fo-restående anskaffelse. Efter en markedsundersøgelseblev der udvalgt fire forskellige modeller, som de mestvelegnede. Disse fire modeller er derfor, sammen medtilhørende sokker, afprøvet og testet således:

a. Brugerafprøvning.b. Teknisk test.c. Biomekanisk test. (motorisk/anatomisk test)Brugerafprøvningen er af naturlige årsager den mest

omfattende og tidskrævende. Afprøvningen blev gen-nemført ved HKS foranstaltning, på vegne af HærensMaterielkommando (HMAK).

Afprøvningen har omfattet 1600 par støvler med fireforskellige slags sokker. Som referencestøvle er Kamp-støvle M/58 anvendt. Afprøvningen er foregået over enni måneders. periode over såvel sommer som vinter.

Hver enkelt testperson, har således fået:- 1 par teststøvler.- 4 forskellige par testsokker.- 1 par støvler M/58 med tilhørende sokker.De 1600 testpersoner, der har deltaget i brugeraf-

prøvningen, kommer fra et bredt udsnit af Forsvaretsenheder fra såvel hæren, søværnet, flyvevåbnet somhjemmeværnet. Hovedvægten har været lagt påhæren, og i hæren har den største brugergruppe væretkamptropperne.

Sideløbende med brugerafprøvningen, har HMAK gen-nemført tekniske tests af både støvler og sokker. Dissetests er gennemført dels ved HMAK eget laboratoriumog ved eksterne teknologiske institutter.

Derudover har Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU)haft støvlerne til nærmere undersøgelse, idet de ana-tomiske og motoriske forhold også skulle afklares. Dethar ikke været noget svært typevalg, da fremtidensnye kampstøvlesystem skulle vælges.

Den bedste af de testede støvler er valgt – ikke kunud fra en brugermæssig synsvinkel, men også tekniskog biomekanisk.

Fremtidens støvlesystem skal udgøres af: - Jolly 6010 Kampstøvle.- Comfysocks.- Smart Wool Sokker.Til at supplere støvlerne er der valgt to typer sokker.

Det er af stor betydning, at der i støvler med indbyg-

get membran (Gore-Tex) anvendes dertil egnede sok-ker. Hvis der bruges almindelige tennissokker vil støv-lens membran slet ikke fungere efter hensigten. Densved, som foden afgiver, skal hurtigst muligt bringesud i nærheden af støvlens for, og dette kan ikke opnåsmed en bomuldssok, der blot vil absorbere fugten ogholde den tilbage.

* Støvlen kan leveres i str. 38-47.* Støvlen er fremstillet i Italien.* Støvlen er en vand- og kemikalietæt hellæder-

støvle med Gore Tex membran.* Støvlen har et »Klimasystem« mellem læderet og

membranen, der gør at varm luft bliver ledt ud af støv-len via et antal ventilationsåbninger i toppen af skaf-tet.

* Syninger og snørebånd er af Nomex, hvilket er etbrandhæmmende materiale.

* Snøresystemet kan låses om forfoden.* Sålen er en pålimet varmebestandig gummisål med

indbygget stødabsorption og sømværn, i form af en ny-lonplade.

* Der er tre indlægssåler til støvlen.Smartwool strømpen er fremstillet af ren uld med

frotteret inderside. Den er behandlet, så den kan tålemange gange vask.

Comfysock strømpen er fremstillet af ca. 50% uld og50% kunststof. Strømpen er strikket med tyk bund oghæl, samt tyndere vrist og skaft. Strømpen har inds-trikket størrelse og vaskeanvisning.

De operative kommandoer er nu i færd med at udar-bejde en implementeringsplan for indførelsen af dennye kampstøvle. Blandt andet på grund af Forsvaretstrængte økonomiske situation, må vi forvente atimplementeringen vil ske over en periode begynden-de primo 2004, i forhold til de operative kommandoersprioritering.


Ny kampstøvle

Af Claus Mosbækmajor, Hærens Operative Kommendo

Implementeringen af nye styrings-principper for Forsvarets virksom-hed (DeMap) samt implementerin-gen af en IT-platform (DeMars), derunderstøtter disse styringsprincip-per, har medført et behov for at un-dersøge, hvorvidt regimenternesnuværende struktur og processerer tilpasset denne opgave.

For at klarlægge dette, etablere-de Hærens Operative Kommando(HOK) derfor i september 2002 enProjektgruppe Regiments Stabs- &Støttestruktur (PG REG ST-& STØT-TESTRUKTUR).

Projektgruppen blev etableretfor at forestå Stab Hærens Operati-ve Kommandos udarbejdelse afforslag til en principorganisationog implementering af en tilpassetregiments stabs- & støttestruktur.

I projektgruppen indgår repræ-sentanter fra HOK basisorganisati-on, HOK systemgrupper DeMarssamt repræsentanter fra niveau-III(Jydske Dragonregiment, KongensArtilleriregiment og Det Danske In-ternationale Logistik Center (DA-NILOG)). Endvidere har projekt-gruppen anvendt konsultativ støt-te fra DeMap Hovedprojekt 17 vedForsvarsakademiet.

Tre faserArbejdet gennemføres i tre faser.De tre faser kan kort beskrivessåledes:

I fase et udarbejdes af en rede-gørelses- og analysedel, der skalidentificere styrende parametrefor REG ST-& Støttestruktur ogfremtidig opgaveløsning efterimplementering af DeMap ogDeMars. I denne fase skal endvi-dere inddrages erfaringerne frapilotprojekt »Optimering«, der ergennemført ved Jydske Dragonre-giment.

Projektets formål er at undersø-ge muligheden for udlicitering afden samlede drift af etablisse-mentsforvaltningen og cafeteria-virksomheden ved Jydske Dragon-regiment samt at indhente erfarin-ger med en større samlet udlicite-

ring på tværs af en række traditio-nelt opdelte driftsområder.

I fase to skal der – på baggrundaf arbejdet i fase et – udarbejdeset antal forslag, der har betydningfor REG ST- & Støttestruktur. Disseforslag er:

* Fordeling af hovedopgaver vedREG ST- & Støttestruktur.

*En principorganisation af REGST-& Støttestruktur.

* Ensartede stillingsbetegnelserog funktionsbeskrivelser for nøgle-funktioner i REG ST-& Støttestruk-tur. Dette bl. a. for at sikre, at nårder eksempelvis tales om materi-elfunktionen ved et REG, anven-des den samme betegnelse for sek-tionen, der varetager dette områ-de. I dag anvendes forskellige be-tegnelser som f. eks. logistiksekti-on, T-sektion eller materielsektion.En sidegevinst af dette forventesblandt andet at være en ensret-ning af mailadresser på FIIN.

I fase tre skal der udarbejdes:* Forslag til en implementerings-

plan for en principorganisation forREG ST-& Støttestruktur, samt

* Forslag til anvendelse af pro-jektgruppens arbejde ved øvrigeniveau III-myndigheder (skoler oglejre).

Det er planen, at projektgrup-pen skal afslutte sit arbejde den 1.juli 2003.

Hvor langt er vi ? Der er til dags dato (medio maj,red.) gennemført fem møder i pro-jektgruppen. Disse møder har bl.a. været anvendt til gennemførelseaf et antal idéoplæg fra bl. a. Ho-vedprojekt 17 og DANILOG.

Emnerne var bl. a. ForsvaretsVirksomhedsmodel samt oriente-ring om det igangsatte organisati-onsudviklingsprojekt ved DANILOG.

Med baggrund i de gennemførteoplæg samt efterfølgende drøftel-ser blev der udviklet to mulige løs-ningsmodeller (Mér) for det fort-satte arbejde med udarbejdelse afen principorganisation:

M1: Justering af strukturen på kort sigt

samt efterfølgende udarbejdelseaf detaljeret analyse af REG struk-

tur i relation til processer.M2: Justering af strukturen på kort sigt

samt overordnet analyse af proces-ser, der finder sted ved REG.

Projektgruppen (PG) blev efter-følgende bemyndiget til at arbejdevidere med M2.

I løbet af processen blev detkonstateret, at der var behov for atinddrage et antal yderligere para-metre, der kunne få betydning forREG ST- & Støttestruktur, hvorforredegørelses- og analysedelen na-turligt måtte udvides. De identifi-cerede parametre var:

* Funktion og fremtidig struktur ipersonelforvaltningen (DeMapdelprojekt 14.5.1).

* Konsekvenser ved Projektgrup-pe Optimerings arbejde.

* Arbejdsgruppe Materielvedlige-holdelse

* Etablering af en koncernfællesIT-driftsstruktur.

Redegørelses- og analysedelenforeligger nu i et udkast, der skalafslutte fase et-arbejdet.

Ultimo maj blev der taget hul påfase 2, hvori kernepunktet for PGer indeholdt, nemlig forslaget tilen principorganisation for REG ST-& Støttestruktur. PG forslag til enprinciporganisation forventes såle-des at foreligge primo juni måned. Juni måned vil efterfølgende bliveanvendt til dels udarbejdelse afforslag til en implementeringsplanfor den model, som PG anbefaler,dels til at analysere hvilke dele afPG arbejde, der kan anbefales im-plementeret ved skoler og lejre.Disse sidste tiltag udgør samtidigarbejdet i fase 3.

Det er som nævnt planen, at PGafleverer sit arbejde til HOK 1. juli03, hvorefter HOK øverste ledelsevil tage stilling til PG anbefalinger.

Hærnyt følger op på dette i næ-ste nummer.


Hæren på vej mod nystabs- og støttestruktur

Af IOSEK/HOK

Hærens deltagelse iinternationale operatio-ner omfatter i øjeblikketstyrkebidrag til SFOR iBosnien, KFOR i Kosovo,ISAF i Afghanistan ogOperation Iraqi Freedom(OIF). Hæren bidragerendvidere med stabsoffi-cerer og militærobserva-tører i en lang rækkekonfliktområder.

Formålet med INTOPS (Interna-tionale Operationer) er typisk atvære medvirkende til at sikre enstabil og fredelig udvikling af detsamfund som styrkebidraget er ind-sat i.

I takt med at samfundet normali-seres er der således normalt be-hov for stadigt mindre styrkebi-drag til, gennem bl. a. fredsska-bende og fredsstøttende operatio-ner, at understøtte samfundets fre-delige udvikling.

Derfor ser vi heldigvis i disse ti-der reduktioner ved SFOR i Bosni-en og ved KFOR i Kosovo.

Reduktioner i styrkebidragene,der tillige muliggør, at det interna-tionale samfund, og ikke mindstde troppebidragydende nationer,får frigjort ressourcer til evt. nyemissioner, der måtte blive behovfor i andre konfliktfyldte dele af ver-den.

SFOR, BosnienVed årsskiftet 2002/03 blev denNordisk-Polske Kampgruppe i Do-boj, hvor Danmark indtil da havdeleveret et substantielt bidrag, ned-lagt. Det blev besluttet at fortsæt-te det danske engagement i SFORmed et mindre styrkebidrag meden kampvognseskadron som ker-ne. Bidraget blev overført til TuzlaAirbase, hvor det blev underlagten amerikansk ledet brigade.

Opgaven var todelt: Dels skulle den danske enhed

operere i eget ansvarsområde medpatruljering m. v., dels skulle en-heden fungere som brigadens tun-ge reserve.

Nu er det i lyset af den generel-le reduktion af SFOR styrken samtet væsentligt mindre behov fortunge enheder i Bosnien besluttetat hjemtage den danske kamp-vognseskadron fra august 2003. Til-bage bliver alene et begrænset an-tal stabsofficerer ved SFOR hoved-kvarter i Sarajevo.

KFOR, KosovoFor KFOR overvejes en reduktionaf styrken fra nuværende ca. 27.000til ca. 17.000 med udgangen af 2003og en yderligere reduktion til 7000mand ved udgangen af 2004.

Fra slutningen af 2004 er detKFOR hensigt, at der skal være énmanøvrebataljon i det nuværendeMNB(NE) område, hvor den dan-ske bataljon indgår.

I lyset af disse forventede re-duktioner har Danmark også be-sluttet en mindre reduktion afKFOR. Således hjemtages fra AUG2003 en spejdereskadron, en pan-sret panserværnsraketdeling samt

en Elektronisk Krigsførelses-en-hed. Der er dog fra FEB 2003 tilførten baltisk spejdereskadron, sånettoresultatet bliver en reduktionpålidt mere end en delings-værdi.

ISAF, AfghanistanDet danske bidrag til ISAF udgøresaf ca. 50 mand, hvor fem FO-holdudgør den vigtigste »manøvreen-hed«. Foreløbigt er det besluttetat opretholde et dansk bidrag tilISAF indtil udgangen af indevæ-rende år.

OIF, IrakSom beskrevet andetsteds i nær-værende Hærnyt, har Danmark frajuni 2003 også udsendt et bidrag tilOperation Iraqi Freedom (OIF).Styrkebidraget på ca. 380 mand erforeløbigt udsendt for en periodeaf op til seks måneder. En beslut-ning om en eventuel forlængelseforventes truffet inden Hærnyt ud-kommer næste gang.

MINUCI, ElfenbenskystenSeneste skud på stammen af FN-missioner med danske deltagelseer MINUCI (United Nations Missionin Cote-d’Ivoire – Elfenbenskys-ten).

Danmark udsender to FN-obser-vatører til denne mission fra juni2003.


Forberedelse afændringer istyrkebidragenetil internationaleoperationer

US Navy Seals er et af de mestrespekterede elitekorps i verden.Nu kommer - på dansk - etafslørende værk om havets hem-melige krigselite. Med detaljer omoperationer i Afghanistan og Irak,opdaterede oplysninger omtræningstilstandskrav, hidtil hem-meligtholdte data om den internestruktur i korpset, herunder det re-elle antal af Seal Teams, og et utalaf nærgående farvebilleder, opta-get under øvelser såvel som underskarpe aktioner, er bogen et mustfor enhver, der interesserer sig forspecialstyrker i almindelighed - og

U.S. Navy Seals i særdeleshed.Sjak Svendstorp har tidligere skre-vet om Jægerkorpset og Frem-melegionen. Han var den førstejournalist, der blev lukket indenfor i Frømandskorpset, og hansbog om dette korps er trykt iadskillige oplag. Det første bind iserien »Eliten« – om USA’s specia-lenheder – blev en bestseller i2002. Bogen om US Navy Seals erden nyeste bog fra hans hånd omen svært tilgængelig specialen-hed.Yderligere tre titler er på vej iserien, om henholdsvis Læderhal-sene, Force Recon og Delta Force.

Der er således noget at se frem tili forbindelse med kommendefødelsdage eller jul, hvor en bog afdenne slags luner gevaldigt hosalle de, der kan lide at opleve acti-on – om end det kun er på papir.

Sjak Svenstorp: Eliten – US NAVYSEALSWarrior Forlag, 128 siderhæftet og gennemillustreret med farvefo-tosUdkom 2. juni.


Et sjældent kig bag kulisserne hos havets hemmelige krigere

Journalisten Sjak Svens-torp har denne gang taget

US Navy Seals underbehandling. Senere kom-

mer der lignende bøgerom Læderhalsene, Force

Recon og Delta Force.

»Fanen er nu placeret ved enheden«, sagde Forsvarschefen general H. J. Helsø, dahan ved en ceremoni den 26. juni overrakte embedsfanen til Chefen for HærensOperative Kommando generalmajor P. Kiærskou.Embedsfaner er sammenlignelige med de tidligere kvartermærker eller kvarterfa-ner. Fanerne markerer embedet. Embedsfanerne betragtes ikke som traditions-bærende.Udsendte enheder fra hæren har indtil for nyligt anvendt den tidligere FN-afde-lings fane som nationalt symbol. Det udvidede internationale engagement harimidlertid øget behovet for en bredere ordning, da Danmark gennem længere tidhar haft flere kontingenter udsendt samtidigt i forskellige missioner. Dette harresulteret i indførelse af »kommandofaner«, hvoraf Hærens Operative Kommandohar tre som i øjeblikket anvendes ved de danske kontingenter i Bosnien, Kosovoog Irak.

Chefen for Hærens Operative Kommando

får embedsfane

Documents

HRN_02_2003