HRN_04_2006

Hærnyt

2006

4

CIMIC arbejder underbesværlige og ofte far-lige forhold. Men hvorder er vilje, er der envej – for eksempel iFeyzabad, hvor succe-sen er til at tage ogføle på. Side 12.

Familienetværket ernok den største ikke-militære støtte for på-rørende til udsendtesoldater, der findes.Bare det, at det er der,betyder noget, sigerde pårørende.Side 6.

På sporet afthe real stuff

Side 15

HÆRNYT 4-2006Side 2

Redaktion:Ansvarhavende redaktør:Oberstløjtnant S. G. S. SkovHærens Operative Kommando

Redaktionsgruppe:Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chefMajor P.-E. E. Andersen, HOKSeniorsergent Ole Nielsen, HOK

Red. tlf. 9710 1550 - tast 7029

Layout/Pre-press:HOK Presse

Foto:Hvor fotografens navn ikke erangivet, tilhører ophavsretten for-fatteren eller redaktionen.

Oplag: 6000.

Hærnyt udkommer fire gangeårligt.Årsabonnement kr. 125,-.

Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

ISSN 0901 - 2540

Tryk:Scanprint a/s. Vegeta-bilske farver på CyclusPrint. Svanemærkelicens nummer 241 055.

Hærnyt udgives afHærens Operative KommandoPostboks 59, 7470 Karup J

Hærens MaterielkommandoArsenalvej 55, 9800 Hjørring

Redaktionen ønsker læsere, forfattere,fotografer og andre forbindelser en rigtig glædelig jul og et godt nytår!Vi ses til nye udfordringer i 2007.

Side 3HÆRNYT 4-2006

Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på:www.forsvaret.dk/hok ellerwww.hok.dkKommentarer eller ideer til Hærnyt samt evt.forsendelse kan rettes til redaktionen på9710 1550 - lok. 7029 eller på email til [email protected]

Nummer 4

2006December

Læs inde i bladet:Kommentaren: Hvor er vi på vej hen? . . . . . . . 4Krig er helvede! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Mange melder sig til regional tjeneste . . . . . 10Dansk luftværn på toppen . . . . . . . . . . . . . . . 20Ny fane og ny estandart . . . . . . . . . . . . . . . . 23Genbegravelse af ekskejserinde . . . . . . . . . . 24Nyanskaffelser til hæren . . . . . . . . . . . . . . . . 25Sergentskole fylder 80 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Rokader i hærens top . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Regioner trimmet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Nye bøger / Anders Lassen legat . . . . . . . . . 30

Kosovo går stille og roligt og venter på sin fremtid.Det samme gør KFOR, Hold 15, der har en hverdagmed mange kontakter til den lokale befolkning.Stor foto-reportage på side 18 og 19.

HOK har i løbet af 2006besøgt fire af de fem total-forsvarsregioner for at se,hvordan stabens arbejdekører. Der er uddelt ros ogvejledninger, og konklusio-nen er, at HOK har noglekompetente medspillere iden operative struktur. Side 4.


Af Poul Kiærskougeneralmajor, chef for Hærens Operative Kommando

Det går faktisk bedre i hæren, end det lige nu

tager sig ud i medierne. Vi er den seneste tid blevet tæppebombet med historier om, hvor

vanskeligt det er at udføre opgaverne i blandt andetde internationale missioner. Men er det hele virkelig-heden?

Situationen i Irak er velkendt. Hvad færre måsketænker over er, at de danske soldaters indsats fortsater værdsat af de fleste lokale irakere, og at deres til-stedeværelse gør en forskel.

I Afghanistan har især indsættelsen af 1. Lette Op-klaringseskadron i Helmand Provinsen hen over som-meren optaget medierne. Efter indledningsvis på-stand om evakuering af de danske soldater, kan alleefterhånden forstå, at de danske soldater gjorde enflot indsats under meget vanskelige betingelser.

Mange glemmer, at det danske kontingent i Kosovofortsat bidrager til at skabe fredeligere vilkår for alba-nere og serbere i et område, der i mange år har væretplaget af uforsonlig konflikt.

I det hjemlige er der flere kritiske røster, som mel-der om manglende ressourcer. Det tager vi naturligvismeget alvorligt og arbejder løbende på at ændresituationen inden for de givne rammer. Vi skal dogholde fast i, at de udsendte enheder i både Afghani-stan og Irak melder om, at de kan se, at den hjemligeuddannelse er god og robust, og at den virker i detusikre miljø. Vi når med andre ord de nødvendigemål.

Men den udtrykte skepsis er alligevel til at forstå.Vi står midt i en kolossal ændring af hæren, hvorbemanding og enheder flyttes rundt, og mange enhe-der er under opbygning. Det må naturligvis give visseproblemer. Billedet tegnes ikke bedre af, at der udover personelmanglerne i de hjemlige enheder ermellem 1200 og 1300 mand udsendt i internationaltjeneste, hvilket på nuværende tidspunkt er nogetmere end planlagt. Så hæren har travlt og er samtidigunder forandring.

Men det er ikke så galt endda!Der er blandt andet på personelfronten flere positivetegn, som begynder at pege mod bedre tider. Værne-pligten udgør en unik rekrutteringsbase. Det erblandt andet lykkedes at etablere, og fra hold til holdforbedre, et læringsforløb, der ansporer til gode re-sultater og giver de værnepligtige et godt grundlag.Samtidig motiverer det til beslutning om kontraktteg-ning.

Disse og andre forhold er nævnt i Forsvarsakade-miets evaluering af de første fire uddannelseshold. Irapportens tal dokumenteres, at der er sket tydeligeforbedringer fra det første hold og til nu. Der er selv-sagt fortsat basis for at optimere uddannelsen, men

langt over 50 procent finder, at uddannelsen erspændende og indholdsrig.

Der er flere, som har set, at hærens uddannelse erhelt unik. Som soldat bliver du udfordret. Du bliverbragt i situationer, som flytter dine personlige græn-ser. Når du har taget en uniform på, så er det ligemeget, hvor du kommer fra. Gennem den militæreuddannelse får du et ganske særligt socialt fælles-skab. Uanset, om du ender som general eller menig,gennemgår du den samme grundlæggende uddannel-se. Du møder alle sociale klasser, og du lærer at sam-arbejde med alle. Der er plads til alle, uanset køn,farve og religion.

Uddannelsen er med andre ord alle tiders integra-tionsplatform, hvor alle behandles lige. En soldat,som måske ikke er helt så god til det rent boglige,viser sit værd på øvelser, når de praktiske ting skalgøres. Der er bogstavelig talt plads til alle, som eregnede.

Den grundlæggende militære uddannelse kan duudnytte som springbræt til videre uddannelse og kar-riere, hvis du blot lægger dig i selen. På det netopafsluttede værnepligtshold har over 30 procent – ellerover 700 soldater – meldt sig til den videre frivilligetjeneste enten som sergentelev eller som konstabe-lelev.

Det må da være godkendt!Der kan sikkert være nogen, som fra sidelinien alli-

gevel vil dryppe lidt malurt i bægeret og hævde, atafgangen under den videre uddannelse er høj!

Det er både rigtigt og forkert. Afgangen under sergentuddannelsen har været og

er fortsat meget lav. Afgangen er normalt ganske fåprocent. Vi har rent faktisk optaget 155 egnede solda-ter til den grundlæggende sergentuddannelse, derindledtes i Sønderborg i november. Der er optagetomkring 30 elever mere end hidtil. Der er 43 ansøge-re til sergentuddannelsen i januar for fast personel iStående Reaktionsstyrke og 35 elever til militærpoli-tiets sergentuddannelse. Produktionen af sergenterer med andre ord sat i gear.

Afgangen under reaktionsstyrkeuddannelsen ergenerelt høj. Sidste efterår var afgangen på 33 pro-cent. På forårsholdet var afgangen reduceret til 22procent. På det igangværende reaktionsstyrkehold vil

Rekruttering og fastholdelse:

Hvor er vi på vej hen?

Den bedste og billigste rekrutte-ring er fastholdelse. God ledelse,en ordentlig mandskabsbehand-ling og et behageligt arbejdsklimavirker alt sammen positivt i forholdtil fastholdelse.

Side 5 HÆRNYT 4-2006

vi lande på omkring 20 procent. Det går med andreord fortsat i den rigtige retning. Det skyldes, at in-struktører og andre med job i enhederne gør en fort-sat stor indsats. Det skyldes også en ændret informa-tion af soldater og pårørende.

På sigt må det være målet, at vi rammer en afgangpå højst 10-15 procent. Det indebærer, at vi fortsatskal søge at forbedre vores information til soldater ogpårørende under uddannelsen. Ordentlig og redeliginformation kombineret med en god uddannelse medet højt aktivitetsniveau er vejen frem, hvilket under-streges af, at ca. 50 procent af de værnepligtige, derønsker at tegne kontrakt, først beslutter sig under defire måneders værnepligt.

Der er ikke tidligere rekrutteret så mange frivilligesoldater til reaktionsstyrkeuddannelsen, som på næ-ste hold. Det skyldes, at vi nu ikke længere sætter engrænse for antallet af reaktionsstyrkesoldater i for-hold til behovet for soldater til de internationaleenheder. Nu afbalanceres antallet kun i forhold til derådige instruktører.

Hvad så med Stående Reaktionsstyrke? Vi har behov for at opbygge Stående Reaktionsstyrkei et højere tempo, så det aktuelt høje ambitionsni-veau kan honoreres. Lige nu er belastningen høj ogbemandingen for lav. Vi har derfor skudt en konsta-belelevuddannelse i gang, rettet direkte mod deledige stillinger i Stående Reaktionsstyrke. Det førstehold blev indkaldt 1. november. Er denne uddannel-se en konkurrent til reaktionsstyrkeuddannelsen, vilnogen sikkert spørge? Nej, er det klare svar. Der erderimod tale om, at de to uddannelser supplerer hin-anden. Reaktionsstyrkeuddannelsen er i førsteomgang rettet direkte mod de internationale opgaver,mens konstabelelevuddannelsen sigter mod atopbygge Stående Reaktionsstyrke.

Hvor mange er så hvervet til konstabelelevuddan-nelsen?

I de første tre uger af hvervekampagnen er det lyk-kedes at rekruttere 120 unge mennesker til uddannel-sen, som startede 1. november. Det er flere endoprindeligt forventet. Hvervekampagnen vil fortsættefrem til jul, idet vi påbegynder nye hold henholdsvis1. februar og 1. marts. Senere i 2007 regner vi med atstarte flere hold og også involvere divisionstropper-ne.

Forsvarets Personeltjeneste har i oktober sendtbrev til ca. 25.000 tidligere ansatte for at informereom mulighederne for at blive ansat. Over 350 har 10.november afgivet positive svar om at komme tilbagetil hæren. Kampagnen er ikke færdig. Vi har fortsatbrug for alle egnede, som kunne tænke sig at væremed til at opbygge hæren.

Hvad er der ellers sket?Især manglen på oversergenter har i år været i fokus.Deres lønefterslæb er der gjort en indsats for. Vi harendvidere holdt to ekstra oversergentkurser i år for atsøge at uddanne os ud af den nuværende mangelsi-tuation. Næste år har vi planlagt i alt tre videreud-dannelseskurser.

Uddannelsen af mekanikerlærlinge er også ved atblive sat på skaft.

Hvad så med fastholdelse af mekanikerne og yngreofficerer? Hvad med tolke og sprogofficerer? Og hvadmed mulighederne for at få 60 års kontrakter og kom-petencetillæg?

Det kan du læse om på HOK hjemmeside –www.hok.dk – som løbende vil have information omde forskellige initiativer for at rekruttere og fastholdepersonel. Nye initiativer er på vej.

Trods tegningen af et skidt mediebillede og inter-ne kritiske røster, er der mange positive ting at glædesig over. De fleste initiativer vil begynde at få effekt iløbet af det kommende år.

Den bedste og billigste rekruttering er fastholdel-se. God ledelse, en ordentlig mandskabsbehandlingog et behageligt arbejdsklima virker alt sammen posi-tivt i forhold til fastholdelse. Vi har alle et ansvar forat bidrage hertil, og jeg glæder mig over den indsats,der gøres.

På det netop afsluttede værnepligts-hold har over 30 procent – eller over700 soldater – meldt sig til den viderefrivillige tjeneste enten som sergent-elev eller som konstabelelev. Det er da godkendt!

Det går bedre i hæren, end det umiddelbart tager sig ud imedierne lige nu. Uanset retning, må vi konstatere, at det er»den rigtige vej«.


Af John Kreinertekst og foto

Familienetværket, derbegyndte som en græsrods-bevægelse blandt pårørendetil udsendte soldater, er ble-vet en faktor, man regnermed overalt i forsvaret.

Hver gang én dansk soldat bliversendt ud i internationale operatio-ner efterlader han eller hun tre, fi-re, fem pårørende bag sig, som sid-der tilbage med bekymringer, usik-kerhed og ikke mindst en rækkeubesvarede spørgsmål.

Med flere end 60.000 danskesoldater udsendt for NATO ellerFN i de seneste år, og med udsig-ten til, at det danske internationa-le engagement vil betyde op imod4000 udsendte soldater hvert år, erdet simpel matematik at regne sigfrem til, hvor mange pårørende,der berøres.

Det kan være ægtefæller, kære-ster, børn, forældre eller søsken-de, der sidder tilbage med bekym-ringer og tunge tanker i det, derburde være familiens trygge ram-me.

Pårørende, der alle kan kommetil at føle sig meget alene med be-kymringer og uløste opgaver, derkan udvikle sig til uovervindeligeproblemer.

Derfor tog en række pårørendeinitiativ til, at der blev oprettet etnetværk, hvor disse tilbageblevnefamiliemedlemmer kunne mødes –eller bare ringe sammen – og få ensnak med ligestillede.

Den overordnede idé var, at dis-se pårørende skulle kunne snakkesammen om problemerne ud fraen fælles referenceramme, nemligdet at være pårørende til en ud-sendt soldat.

Alene det, at man ikke hver gangskulle forklare sine tanker, for til-høreren kendte det på sin egenkrop.

Efter en tid som »græsrodsbe-vægelse« henvendte initiativta-gerne sig til nogle af personelorga-nisationerne i håb om at kunneetablere en eller anden form forsamarbejde, og i 2001 gik HærensKonstabel- og Korporalforening –HKKF – med i dette samarbejdefor at støtte netværket primært pådet administrative område.

Der er altså ingen organisatori-ske bånd mellem Pårørendenet-værket – som det oprindelig blevkaldt – og HKKF.

Dette samarbejde er det, der idag har udviklet sig til Familienet-værket.

I dag kan det fastslås, at ideenmed Familienetværket har væreten succes, og at det stadig fungerergodt – takket være indsatsen frade mange pårørende, der har lagtfrivilligt arbejde i netværket.

Indsatsen er blevet yderligerestyrket ved, at netværket i dag eren integreret del af Kammeratstøt-teordningen, og på den måde fårdel i de midler, der i forsvarsbud-gettet er afsat til støtteordninger.

Senest har et seminar i novem-ber i Familienetværket vist, at og-så andre aktører, der har med ud-sendt personel og dettes pårøren-de at gøre, kan bruge Familienet-værket – og omvendt.

Kan noget forsvaret ikke kanDet er næppe nogen militær hem-melighed, at forsvaret i de første årmed de mere alvorlige udsendel-ser, der blandt andet kostede dan-ske soldater livet, ikke magtederet meget andet end at påtage sigde operative dispositioner. For-svarets aktiviteter var centreret

Ingen er bedre til at være pårørende

En af Familienetværkets kontaktperso-ner, Kirsten Leuenhagen, præsenteredeet udsnit af netværkets kontaktpersonerog fortalte lidt om de erfaringer, der al-lerede var indsamlet.


omkring uddannelse og udsendel-se af soldaterne.

Hvordan soldaterne havde det,når de kom hjem, var der ingen,der rigtigt vidste noget om, og – retbeset – vel heller ikke rigtigt no-gen, der spekulerede på det.

Og hvordan de udsendtes fami-lier havde det, blev slet ikke ansetfor et anliggende, der kom forsva-ret ved.

At forsvaret er blevet rigtig godtil at tage soldaterne hjem fra mis-sionsområder er almindelig kendt idag, men det afholdte seminarviste også, at man også i forsvaretsøverste ledelse er opmærksom påproblemet. Ikke mindst, fordi maner opmærksom på, at familiernesholdninger er væsentlige faktorer,når talen falder på rekruttering ogfastholdelse.

Derfor var chefen for Forsvars-staben, viceadmiral Tim Sloth Jør-gensen, også den første indleder,der roste initiativet til skyerne.

- Familienetværket kan noget,som forsvaret aldrig kommer til atkunne, sagde han blandt andet. Dekan være pårørende…!

Fra flere sider blev det fremhæ-vet, at soldaterne havde det bedrei missionsområderne, når de føltesig sikre på, at der var nogen til attage sig af de pårørende, hvis detvar nødvendigt.

Hærprovst Ole Brehm Jensenopfordrede ligefrem til et mere for-melt samarbejde mellem de ud-sendte feltpræster og Familienet-værket. Han mente, at en rækkeproblemer kunne løses i fælles-skab, dels før de blev for store ogdels uden indblanding af mereofficielle instanser.

Det virkelige »blå stempel« fikFamilienetværket, da en pårøren-de, Rikke Hess, hvis mand, over-konstabel af 1. grad Bjarke »Sky-walker« Jensen har adskillige ud-sendelser bag sig, blandt andetsagde:

- Jeg har aldrig selv benyttet migaf Familienetværket, men for mighar det været en kolossal styrkebare at vide, at netværket er der,hvis jeg skulle få brug for det.

Hvorfor et netværk?Dette spørgsmål lader sig ikkebesvare entydigt, for netværket vilaltid være tilpasset den aktuellesituation og de aktuelle behov.

Derfor behøver et netværk detene sted i landet ikke at ligne ellerat være opbygget på samme mådesom et tilsvarende netværk etandet sted. Men det gør ikke detene netværk bedre end det andet.Ganske kort fortalt, så kan man i ennetværksgruppe udveksle erfarin-ger og tale med mennesker, derforstår ens situation, fordi de en-ten har befundet sig eller befindersig i den samme situation.

Netværket er for pårørende tiludsendte fra alle personelkatego-rier. Bekymringer skeler ikke til,om den udsendte er officer ellerkonstabel, sergent eller civil.

At problemerne ikke bliver min-dre, hvis der er børn involveret, sy-nes indlysende. Her kan selv tilsy-neladende små problemer synesuovervindelige.

Det er ingen nem sag at værepårørende, men bestemt heller ik-ke let at være den, som den på-rørende skal kunne læne hovedetimod, når det kniber. Meget oftebliver det familien eller den nær-meste omgangskreds, der må læg-ge skulder til.

På et tidspunkt bliver det ofte etspørgsmål om, hvem der først mi-ster interessen. Omgivelserne, derskal høre om de samme problemerigen og igen, eller den, der følersig alene, som gang på gang skallægge øren til de samme mere el-ler – måske især – mindre engage-rede svar.

God støtte kræver ofte mereend blot en skulder, det kræver, atpersonen kender til situationen påsin egen krop, og derfor forstår be-tydningen af, at nogen lytter aktivt.

Det er her Familienetværket harsin kvalitet – her behøver man ikkeat føle sig til besvær eller føle, atman belemrer andre. Netværketbestår ikke af behandlere, for net-værkets vigtigste rolle er at værelyttere – og at være det på lige fodmed den, der føler verden smuld-re i ensomheden.

I et netværk er der blandt andetmulighed for at støtte hinanden,når problemerne hober sig op, atyde hjælp til selvhjælp, at udvek-sle erfaringer, at genopbygge sitselvværd, der har været tæt på atsmuldre, fordi man har følt sighjælpeløs og at have samvær medligestillede og fælles oplevelser.

Det er vigtigt at understrege, atnetværket ikke består af psykolo-ger, socialrådgivere eller andreprofessionelle behandlere, men a-lene af andre pårørende, der »talersamme sprog«.

Overkonstabel af 1. grad, Bjarke Jensenog hans kone, Rikke Hess, gav et megetbeskrivende billede af, hvordan det erat være en familie, når den ene erudsendt i internationale operationergang på gang.


Feltpræst Lone Anette Hvejsel erikke i tvivl om definitionen påkrig. Hun vendte i oktober hjemfra Afghanistan til sit vante jobsom sognepræst i Visby sogn i Thy.

Kontrasten mellem en støvet telt-lejr i Helmand provinsen og denrummelige præstegård i Thy kunneikke være større. På spisebordet istuen står det Monica Ritterband-designede Musicastel fra Royal Co-penhagen, mens Lone Hvejsel somdet naturligste fortæller om sineoplevelser som feltpræst for Hold Ii Camp Bastion, Kabul, Kandaharog Chaghcharan.

- Arbejdsforholdene er gode ogudfordrende. Det er en god mådeat være præst på: At man skal ar-

bejde med det man kender, underudfordrende vilkår, man ikke ken-der. At være præst for soldater,hvor vi alle er under fremmede for-hold og under pres, det synes jeger en utrolig stor udfordring. Detvar også en af grundende til, at jegvalgte at blive feltpræst i sin tid,fortæller Lone Hvejsel.

Udfordringer og hårde arbejds-opgaver er der nok af i Afghani-stan. Feltpræsten oplevede blandtandet de danske soldaters rotationtil Musa Qala.

- Det var helt tydeligt, at indende skulle af sted til Musa Qala, daville de gerne snakke. Alle vidste,hvad Musa Qala var for et sted, atdet var farligt. Alle prognoser deroppe fra fortalte det. De vidste

godt, hvad de gik ind til. Det varhelt tydeligt, at der var nogle ting,mange af dem skulle have ryddetop i, inden de skulle af sted, sigerfeltpræsten.

Lone Hvejsel brugte et par ugeri Afghanistan til at blive fortroligmed mandskabet. Den gensidigetillid skinner igennem hendes for-tællinger om den prøvelse danskesoldater blev udsat for i Musa Qala.

- Det var stolte mænd, der komhjem (fra Musa Qala). Det var tyde-ligt, at det var soldater, der havdelært deres håndværk og kom hjemmed en stolthed. De havde vist, at:»Det her kunne vi. Vi overlevedealle sammen.«

- Det var også det, vi sagde tildem: »Dæleme godt gået, altså!«

HÆRNYT 4-2006 Side 9

Efter at have fortalt animeret om stolthedenover »drengenes« flotte opførsel i Musa Qala, bli-ver feltpræst Lone Hvejsel nærmest eftertænk-som. Ordene flyder fast og afslører, at denne præstikke svarer til befolkningens opfattelse af prototy-pen på en dansk sognepræst.

- Vi skal se i øjnene, hvad et er for et håndværk,I har lært. I er soldater, og I kan et håndværk – deter beskidt, men et legalt håndværk. Det er ikkealtid, politikerne er klar over det, men det er altsådet, det er jeres håndværk og det, I bliver sendt udmed. I bliver ikke sendt ud med små blomster – Ibliver sendt ud for om nødvendigt at slå ihjel, ogdet er det, krig går ud på. Det er jeg ikke altid sik-ker på, at vores politikere ved, forklarer Lone Hvej-sel.

Efter rotationen fra Musa Qala var forsvaret gea-ret til den helt store støtteopgave for at bakke omsoldaterne, men det blev der ikke brug for, fortæl-ler Lone Hvejsel med et smil.

- Hæren havde sendt to psykologer ned og psy-kologerne og jeg, sygeplejerske og lægen stod joparate alle sammen, fordi uhha, nu havde de væretoppe og slå ihjel, men de havde bare ikke brug fornogen af os.

De danske soldater havde bearbejdet oplevel-sen på rejsen fra Musa Qala. Der blev fortalt enmasse historier, fortæller feltpræsten, men mand-skabet havde slet ikke brug for en sjælesørger somsådan. Tilbage i lejren blev indtrykkene yderligerebearbejdet gennem uformelle samtaler med kolle-gerne og feltpræsten.

- Psykologerne tog hjem efter tre dage. De vardybt frustrerede over, at der ikke var brug for dem.Det hjalp selvfølgelig også, at soldaterne hurtigt fiktravlt med at forberede sig på at skulle af stedigen, men den her stolthed over at det håndværkvi har lært, det holder altså, mener Lone Hvejsel.

Sognepræsten vil gerne endnu engang skiftepræstekjolen ud med uniformen. Det skal bareikke lige være det første år. Familien bakker op ompræstens udlængsel, og i mellemtiden kan LoneHvejsel se tilbage på et ophold i Afghanistan, dervar fyldt med spændende oplevelser. Programmeti Afghanistan er ikke at sammenligne med pligter-ne i Thy. I Kabul blev det til en vielse mellem tosoldater (altså en pige og en dreng, smiler LoneHvejsel) og en dåb af en soldat, blev det også til.

Bortset fra uniformen adskiller en anden tingogså den danske feltpræst fra både civile danskekolleger og de andre landes uniformerede præsteri Afghanistan.

- Jeg bærer pistol og de danske feltpræster erfaktisk de eneste feltpræster, der bærer våben. Jegskal kunne tage vare på mig selv. Alle de kollegerjeg mødte, altså hollandske, belgiske, franske, bri-tiske og amerikanske præster, bar ikke våben. Jeghar det fint med at være bevæbnet, jeg er jo vanttil at skulle tage vare på mig selv. Ifølge Genève-konventionen har man lov til at forsvare sig selv. IAfghanistan er det skyd, eller du bliver selv skudt.

Feltpræst og sognepræst i Thy Lone AnetteHvejsel får det sidse ord.

- Krig er en del af den politik, der bliver ført heri landet, og jeg har det udmærket med, at voressoldater bliver sendt ned på den opgave. Grundentil, at jeg blev feltpræst i sin tid, var netop det dermed, at krig er helvede, og jeg synes, at der ind idet her helvede skal lyde nogle andre ord eller enanden tolkning af tilværelsen. Ikke fordi jeg skalomvende nogen, men der skal være en anden tolk-ningsmulighed, hvis man har lyst til at høre om det.Det var ikke for at sætte spørgsmålstegn ved krigsom sådan, at jeg blev feltpræst. Hvis jeg havdehaft svært ved det, havde jeg holdt mig væk.

Krigerhelvede

Tekst& foto:

JesperRømer


Af Morten Fredslundjournalist

Totalforsvarsregionernesjagt på 900 soldater fraforsvarets reserve erkommet særdeles fint frastart. Indtil nu har 600tidligere soldater skrevetkontrakt for at indgå iden ny regionale førings-struktur.For få år siden blev forsvarets re-serve erklæret for en død sild, mennu er der igen rift efter reserveper-sonel.

Totalforsvarsregionerne har fåetet akut behov for at tiltrække re-servepersonel til den nye regiona-le føringsstruktur. På landsplanskal der bruges ca. 900 soldater pårådighedskontrakt. Efter en inten-siv hvervekampagne i eftersom-meren står man med 600 under-skrevne kontrakter på reserveper-sonel af stort set alle grader. De

skal føre de tusindvis af hjemsend-te værnepligtige, der indgår i To-talforsvarsstyrken i tre år efter de-res hjemsendelse fra den fire må-neders basisuddannelse, for hæ-rens vedkommende kaldet HBU.De hjemsendte soldater er forplig-tiget til at forrette tre månederstjeneste i Totalforsvarsstyrken i lø-bet af de tre år. Hvis der vel ogmærke bliver brug for dem i for-bindelse med større ulykker, na-turkatastrofer eller terroranslag pådansk grund.

- I region Midtjylland skal denregionale føringsstruktur bestå afcirka 180 officerer, befalingsmændog konstabler af reserven, som forhovedpartens vedkommende skalstå i spidsen for de cirka 1200 ny-ligt hjemsendte værnepligtige, dernu indgår i Totalforsvarsstyrken,siger chefen for TotalforsvarsregionMidtjylland, oberst Kurt Koch.

Dyne Larsens valgsprogEt af de orienteringsmøder, derblev holdt i de nye regioner, fandtsted ved Hærhjemmeværnsdi-strikt Østjyllands hovedsæde i År-hus. Dyne Larsens velkendte re-

klameslogan om et godt tilbudklingede fint i ørerne hos de man-ge fremmødte. Mange havde net-op mistet deres rådighedskontrakt– og dermed deres tilknytning tilforsvaret – som konsekvens af detseneste forsvarsforligs prioriteringaf fastansat personel på bekost-ning af reserven.

- Til de unge og sprøde kan jegtilbyde en funktion i geleddet i enaf de ni underafdelingskadrer, somder er 45 af på landsplan. Og selvom der ikke optræder oversergen-ter eller seniorsergenter i organisa-tionsskemaet, har jeg altid pladstil en frisk mand med nogle genia-le talenter, siger Kurt Koch.

- Det mere modne publikum kanjeg tilbyde funktioner i regionssta-ben, i et af de to lokalforsvarsafsniteller i regionens forbindelsesoffi-cerspulje.

Skal ikke føre hjemmeværnssoldaterMed udgangspunkt i hjemmevær-nets opgaver i forbindelse med ef-tersøgninger, trafikregulering vedstørre arrangementer, afspærringog evakuering i forbindelse med

Et godt tilbud tegnertil at blive en succes

Ved orienteringsmødet i Århus mødte omkring 60 soldater af reserven op for at høre om deres muligheder.


naturkatastrofer samt bevogtning el-ler beskyttelse i tilknytning til tru-sler om terroranslag fik tilhørerneeksempler på opgaver, som reser-vepersonellet kan blive sat til atløse under en indkommandering.

- Totalforsvarsregionerne, di-strikterne og de frivillige underaf-delinger i Hærhjemmeværnet ind-sættes allerede nu jævnligt for atløse opgaver af den karakter. Manskal blot gange de hændelser opeller forstille sig, at de sker samti-dig eller se dem vokse i størrelseog omfang, for at en aktivering afdele af den regionale føringsstruk-tur kan komme på tale, siger KurtKock og tilføjer:

- Men jeg vil gerne slå fast, at detfrivillige hjemmeværn og den regi-onale føringsstruktur er to forskelli-ge størrelser, selv om de begge or-ganisatoriske er underlagt Totalfor-svarsregionen. I hjemmeværnet teg-ner man kontrakt om frivillig tjene-ste uden egentlig aflønning. I denregionale føringsstruktur tegnerman også kontrakt, men bliver af-lønnet under uddannelse og tjene-ste. Alene af den grund er der heltprincipielle årsager til, at der skel-nes relativt firkantet mellem frivil-ligt personel i hjemmeværnet og

personel af reserven i den regiona-le føringsstruktur. Lad mig gøre detklinkende klart. Som personel afreserven i den regionale førings-struktur skal man ikke føre enhe-der fra hjemmeværnet, ligesom per-sonel i hjemmeværnet heller ikkeskal føre enheder i den regionaleføringsstruktur. Der er tale om toforskellige størrelser.

Patruljemand tog hurtig beslutningEn de mange fremmødte, som al-lerede under mødet besluttede sigfor at melde sig under fanerne somreservesoldat i den regionale fø-ringsstruktur, er Mark Ellekilde.

Han har i en årrække været med-lem af hjemmeværnet og er tilknyt-tet det særlige patruljeelementved HærhjemmeværnskompagniØstjylland.

- Efter min tid i forsvaret tegne-de jeg DIB-kontrakt i to omgange.Jeg har været udstationeret i bådeBosnien og Kosovo. Egentlig villejeg gerne have fortsat efter minkontrakt udløb, men det var derikke mulighed for, fortæller MarkEllekilde.

Han er i fuld gang med at skrivesit speciale på jurastudiet ved

Århus Universitet. Men det afhol-der ham ikke fra årligt at bruge de500-600 timer, som en tilknytning tilpatruljeelementet kræver.

- Da jeg ikke kunne få forlængetmit tilhørsforhold til forsvaret, varhjemmeværnet den eneste mulig-hed. Jeg håber da også, at der ermulighed for at stå til rådighed forbegge styrker. Det er to forskelligestørrelser, og det, jeg kommer til atlave som reservemand, er nogethelt nyt og anderledes. Desudenhar forsvaret lidt mere spændende»legetøj« til rådighed – og så fårman jo også betaling for den tid,man bruger, når man er indkaldt.Det tæller også med, og jeg harallerede besluttet mig. Jeg meldermig helt sikkert, siger Mark Ellekil-de.

Mark Ellekilde har besluttet sig for at bli-ve en del af Totalforsvarsregionens fø-ringsstruktur. Men han vil også holdefast i patruljeelementet.

Regionschef, oberst Kurt Koch, havde succes med sit orienteringsmøde i Århus. Pålandsplan har omkring 600 soldater af reserven meldt sig til at blive en del af Total-forsvarsregionerne.Fotos: Morten Fredslund.


Af Nicolas T. Veichertsoberstløjtnant, PRT FEY

De danske Mobile Observer Teams –eller MOT-hold, der er en del afdet tysk ledede Provincial Recon-struction Team Feyzabad (PRTFEY) – løser mange opgaver, når depatruljerer i Afghanistans nordøst-lige provins Badakhshan. Holdenefungerer blandt andet som ISAF’søjne og ører i provinsen, der erkendetegnet ved at have få, utroligdårlige veje, ingen aviser og kun

en lille radiostation tæt på hoved-byen Feyzabad. Af disse grunde erBadakhshan, der er på størrelsemed Danmark, om end med bjergeop til 7000 meter, en af Afghanis-tans fattigste provinser og befolk-ningen meget uvidende.

CIMICUdover at monitere situationen iprovinsen og rådgive den lokaleregering løser PRT FEY også CIMIC(civilt-militært samarbejde) og sam-tænkningsopgaver. De danske CI-

MIC-midler (ca. 150.000 kr.) priori-teres fortrinsvis til gavn for solda-ternes egen sikkerhed. Eksempel-vis betaler vi for at få fyldt destørste huller i vejene op med grusog for at få stabiliseret de værstebroer. Efter to ildoverfald på MOT-hold, der patruljerer med seks mandi to biler i op til en uge af gangen,har vi også besluttet os for at bru-ge CIMIC-midler på at skabe fastepatruljebaser. På baserne, der ty-pisk er politistationer eller skoler,går der eksempelvis penge til at

Disse afghanere harikke noget imod, atvi er i deres land…


indrette et særligt rum til patruljer-ne, men også til goodwill. Det kanvære bøger eller møbler til en sko-le eller nye vinduer og operations-kort til en politistation. Herudoverbruger vi CIMIC-midler til at gen-nemføre mindre projekter, der haren umiddelbar positiv indflydelsei det landsbysamfund, som vi be-søger på vore patruljer. Det kanvære en ny vandhane, reservedeletil en generator, reparation af utæt-te vinduer på en skole, cement tilen bro med videre. Sidstnævnteopgaver løses typisk på stedet afMOT-holdene, der, efter en kort te-lefonsamtale med CIMIC-elemen-tet i lejren, straks kan sætte et pro-jekt i gang.

Et eksempel er drengeskolen i by-en Ragh, som vi ønskede at anven-de som base, når vi patruljerer idistriktet Yawan. Skolen har 1060elever, og børnene sidder i klasse-lokalerne på jorden eller på storesten, hvilket selvfølgelig øger risi-koen for dårlige knæ og andre syg-domme. Hertil kom, at vi helt klarthavde fornemmelsen af ikke atvære velkomne i byen.

Vi besluttede derfor at bestille209 tre-mandsbænke hos den lo-kale håndværker og aftalte med

den lokale skolechef, at han delsskulle overvåge fabrikationen ogdels sikre, at skolen fik alle møb-lerne til tiden. Det er den normaleprocedure, eftersom der kan væremange uger imellem, at vi passererde samme steder – og endnu har viikke oplevet, at nogen har snydtos. Projektet kostede godt 20.000kroner og har både skabt arbejdeog tilfredshed med ISAF i Ragh ogglæde blandt elever og lærere påskolen. Og vi har fået en velfunge-rende patruljebase.

SamtænkningDe danske midler til samtænkninger betydeligt større. Indtil nu harvi, i samarbejde med udenrigsmi-nisteriets repræsentant, Otto Sø-rensen, brugt godt 800.000 kr. påforskellige projekter. Fordelingenaf disse midler sker dog efter nog-le helt andre præmisser end CI-MIC-midlerne.

Hvor CIMIC i høj grad er med tilat sikre, at vi kan løse de militæreopgaver, handler samtænkning omat opfylde afghanernes behov. Nårman tænker på, at Afghanistan erverdens syvende fattigste land, erder meget at gå i gang med, ogselvfølgelig betydeligt mere end

hvad 800.000 kr. pr. halvår kan kla-re.

Som eksempel kan det nævnes,at USAID netop har doneret over100 mio. $ til vejbyggerier. Kombi-neret med de næsten tre mio. kr.pr. år, som udenrigsministeriet selvanvender herude, er der dog nokat lave for de fire MOT-hold, de fireCIMIC-folk og for »Mr. Otto«, somudenrigsministeriets repræsentanthedder herude.

Helt overordnet prioriteres sam-tænkningsmidlerne til gavn forrent vand i landsbyerne og bedreinventar på skolerne i området.Samtidig er det en regel kun atpåbegynde projekter, som lokalre-geringen i Feyzabad har anmodetom eller, som minimum, har god-kendt. Det sker i princippet efterden Provincial Development Plan(genopbygningsplan), som lokalre-geringen selv har udarbejdet –men som næsten udelukkendebestår af relativt dyre projekter.

Vi er derfor gået ind i et samar-bejde med regeringen med hen-blik på at skabe udviklingsplaner,der fokuserer på projekter i 40-80.000 kr. klassen. Vi laver dogogså projekter baseret på voresegne patruljers indhentning af op-

Nu skal børnene ikke mere sidde på gulvet, når de er i skole. 209 tre-mands bænke har gjort skoletiden mere behagelig for de1060 elever i skolen i Ragh.


lysninger og på baggrund af de fo-respørgsler, som vi jævnlig modta-ger fra landsbyældste m.fl.

Et eksempel på anvendelse afsamtænkningsmidlerne er drikke-vandsprojektet i landsbyen Tough-Dara. Byens ældste afleverede enansøgning i vores lejr, Camp Feyza-bad, hvorefter CIMIC og udenrigs-ministeriets repræsentant tog udfor at vurdere effekten af et sådantprojekt.

Landsbyen har cirka 400 indbyg-gere, der, før projektet, drak vandaf den nærliggende bæk, der ogsåblev anvendt af dyr. Af sammegrund blev især børn syge. Lands-byen kunne hente rent drikkevandsmå to kilometer væk, men ikkeom vinteren, og kun efter en sær-deles strabadserende tur op i bjer-gene.

Ved hjælp af afghanske entre-

prenører fra Feyzabad og lokalarbejdskraft blev det etableret etrørsystem fra kilden og ned til by-en, hvor rent vand blev opsamlet iet reservoir. Herfra blev vandet for-delt til fire aftapningssteder i by-en. Prisen blev godt 60.000 kr., sva-rende til 150 kr. pr. indbygger, dernu har rent vand fremover.

FremtidenFor at undgå at vi – dvs. tyskere,tjekker og danske – giver os i kastmed projekter som Badakhshan-regeringen eller civile organisatio-ner ønsker at lave, forsøger PRTFEY at skabe overblik over, hvemder gør hvad. En til tider nogetsvær opgave. Både på grund af af-ghansk sendrægtighed i regerings-apparatet og fordi ikke alle hjæl-peorganisationer er lige gode til atorientere om deres projekter.

Alt i alt er det dog vores opfat-telse, at vi ikke går de civile orga-nisationer i bedene, og at der er enpositiv udvikling i provinsen. Deter dog tydeligt, at de helt storedonationer går til de krigshærgedeprovinser i det sydlige og østligeAfghanistan samt til hovedstadenKabul.

Afghanistan og især Badakhshaner ekstremt fattigt og underviklet.Derfor vil der også mange år fremvære behov for nødhjælp og ud-viklingshjælp.

Om der fortsat vil være behovfor CIMIC og samtænkningsmidler,afhænger dog alene af behovet formilitær tilstedeværelse. Lige nu erden militære tilstedeværelse enbetingelse for, at der overhovedetsker en udvikling i området.

Af samme grund er der også be-hov for soldater, der ved noget omnødhjælp og udvikling. De skaldog først og fremmest være solda-ter, hvilket har vist sig nødvendigtet antal gange – og med et godtresultat. I sommer blev flere pa-truljer ramt af mindre vejsidebom-ber uden danske tab. I oktobermåtte en dansk patrulje, støttet afkampfly, afvise et angreb i distrik-tet Wardoj, og i september blev endansk soldat såret i låret under enildkamp i distriktet Baharak. Ogsådette angreb blev afvist, og solda-ten er fortsat i tjeneste herude.

Der er nok at se til for PRT Fey-zabad.

De 41 danske soldater i Fey-zabad fordeler sig på et stab-og kommandoelement på 13mand, et CIMIC-element påfire mand og fire MOT-holdhver med 6 mand. Siden missionens start i 2005har de danske styrker, frareg-net udenrigsministerietsegne projekter, været invol-veret i projekter, der på for-skellig vis har hjulpet mereend 100.000 mennesker. Hold4 har siden august alenestøttet mere end 12.000 sko-leelever med bedre vilkår og7700 mennesker med adgangtil rent vand.

Med hjælp fra lokale håndværkere blev der etableret en vandledning på små to kilo-meter til byen Tough-Dara.


Af Jimmy Mogensenkaptajn, Jydske Dragonregiment

Live Chemical Agent Training (LC-AT) i Canada.

Bag denne lidt kryptiske over-skrift gemmer der sig en helt spe-ciel oplevelse.

I juli drog et dansk hold sam-mensat af Chemical, Biological,Radiological and Nuclear (CBRN)-personel fra Forsvarets skoler ogcentre, samt en kaptajn fra 3 Inge-niørbataljon og undertegnede fra 1Brigade af sted til en helt specieluddannelsesoplevelse i Suffield Ca-nada.

Uddannelsen er tiltænkt uddan-nede CBRN-hold, og vores delta-gelse var kommet på plads via mø-der i NATO’s CBRN-arbejdsgruppe,hvor Hærens Ingeniør- og ABC-sko-le (HIAS) repræsenterer Danmark.

Suffield huser, ud over det cana-diske Counter Terrorism Technolo-gy Centre, også British Army Trai-ning Unit Suffield (BATUS), og bri-terne har en permanent stab medansvar for briternes øvelsesak-tiviteter herovre. Vi var således iSuffield samtidigt med en britiskbrigade, der skulle gennemføre ud-dannelse i området i en måned!

Suffield øvelsesområde bestårhovedsageligt af prærie og er detstørste af sin art i den vestlige ver-den; området kan uden problemerrumme både Bergen Hohne, Gra-fenwöhr, Drawsko Pomorski og Sa-lisbury Plains, og så vil der stadigvære rigeligt med plads udenom!Briterne anvender da også områ-det til at gennemføre skarpskyd-ning med en brigade ad gangen –det illustrerer vist meget godt om-rådets størrelse. Området ligger ca.

150 kilometer fra den amerikanskegrænse og cirka midt imellem Stil-lehavs- og Atlanterhavskysten ogkun 45 minutters kørsel fra byenMedicine Hat, hvor den danske de-legation var indkvarteret.

De øvrige deltagerlande var Ca-nada, Belgien og Frankrig. Tysklanddeltog med et lægehold, og Eng-land deltog med deres Joint CBRNRegiment, der indgik som en del aføvelsesledelsen som instruktører/-tilbagemeldere på mange af ud-dannelsesstationerne.

Tilvænning til "the real stuff"Den canadiske CBRN-uddannelsehar en varighed af to uger, og indenafgang til Canada var den danskedelegation samlet til to dagestræning ved HIAS for at kontrollereden enkeltes færdigheder inden-for CBRN området. Grundlaget skal

Der blev arbejdet med »the real stuff« i et miljø, hvor det var så realistisk som muligt. Det betød, at frygt for CBRN-midler blevafløst af respekt.

Danskere på oplevelsermellem gas og stråling


som bekendt være på plads. Efter at være kommet på plads

skulle vi den første dag blandt an-det igennem en række tilvænnings-øvelser forud for arbejdet med deskarpe gasser. Det foregik i et labo-ratorium, hvor vi, uden maske, sadmed hænderne iført handsker indei et undertrykskammer.

Opgaven gik så ud på at dryppeen dråbe af en klar væske på spore-papiret, der straks gav henholdsvissort og rødt udslag.

For dem, der ikke helt kan huskefarvekoderne, skal det oplyses, atdet drejer sig om henholdsvis ner-ve- og blistergas i den helt skarpeudgave. Det var noget af en ople-velse at sidde uden maske og ar-bejde med en væske, der i ek-stremt små doser kan slå et men-neske ihjel.

Sikkerheden var dog i top, og vihavde konstant kemikere omkringos, sikkerhedsbestemmelserne vargennemgået og masken var i højtberedskab.

Herudover fik vi en række orien-teringer vedrørende biologiske ogradiologiske emner; alle leveret afcanadiske videnskabsmand, der tildagligt arbejdede med de sammeemner.

Næste punkt på programmet varet antal forskellige stationer, hvor

vi både arbejdede med attrapperog skarpe emner. Det var herunderspecielt en stor oplevelse at arbej-de med radiologiske emner. De ca-nadiske attrapper gav straks ud-slag på vores måleinstrumenter ogdet i en grad, så vi ikke var i tvivl.Det gav også et godt indblik i,hvordan man blandt andet ved atdele strålingen samt flytte sig vækfra kilden kan nedsætte strålingsfa-ren/-mængden.

Vi var også med, da de færdig-uddannede hold var indsat på etpostkontor for at tage prøver efterfund af miltbrandpartikler (Thor-ax).

Danmark har for tiden ikke ud-styr til at samle disse prøver, så vioplevede på nærmeste hold, hvor-dan andre lande gennemfører den-ne eksercits.

På besøg i terrorist-redeDet blev også til en tur ned i enhule gravet på øvelsespladsen;hulen skulle give sig ud for at væreet primitivt laboratorium, hvor u-kendte terrorrister fremstillede gas.

Vi anvendte vores sporeinstru-menter og fik udslag på disse alle-rede ved indgangen til hulen,hvorfor vi allerede her var iklædtfuld beskyttelsesudrustning inklu-siv maske. Det var en kontant ogtillidvækkende understregning af,

at vores beskyttelsesudrustningyder fuld beskyttelse mod dissekampstoffer. Hertil skal tilføjes, atsamtlige uddannelsesdage i Suf-folk begyndte med en tætheds-prøve af vores gasmaske. Vi skullesåledes tage masken på og gå ind ien lille skurvogn. Herinde blev dersprøjtet bananlikør ud i luften, ogkunne man så meget som fornem-me lugten af banan i masken, skul-le man foretage en fornyet tæt-hedskontrol, inden man igen skul-le ind til testen – meget betryg-gende.

Udflugt og klar til indsatsDa første uge var overstået, blevweekenden fordrevet med en tur iretning af The Rockies, den canadi-ske del af Rocky Mountains, hvor vikastede os ud i white water raftingog besøgte verdens største muse-um for dinosaurer i Drumheller.

Området omkring byen er énstor udgravning, hvor der er fundetrigtigt mange dele af disse kæm-per, som så bliver samlet på muse-et.

For at komme rundt i landet – dettog fire timer at komme fra Medici-ne Hat til Calgary, som ligger lige ikanten af The Rockies – havde vifået trucks stillet til rådighed. Detvar ikke mange japanske biler, viså på vejene. Den canadiske øst/-

Der er god plads i det canadiske øvelsesområde, hvor man blandt andet holderCBRN-øvelser og skyder skarpt med en brigade.

Det er sjældent, at danske CBRN-folk øver sig med ægte nerve- og blistergas underså åbne forhold som her.


vestgående hovedvej er hverkensærligt spændende eller oplevel-sesrig. Ligegyldigt hvor vi kiggedehen, kunne vi udelukkende se dentilsyneladende endeløse prærieog ikke andet; det var meget ram-mende beskrevet på et postkortmed ordene:

»I drove the Trans Canadian High-way – and I saw nothing«.

Anden uge fortsatte med de sid-ste indledende øvelser, inden alleholdene skulle indsættes i en 24timers øvelse, hvor vi indgik somet hold med ansvar for at gennem-føre en indledende opklaring afforholdene, inden indsamlingshol-dene blev indsat.

»Øvelse Gris«Forinden var ugens højdepunktdog »Øvelse gris«.

Scenariet til denne øvelse var enfingeret ulykke med en bus, dervar kørt ind i to personbiler, hvor-efter man havde mistet kontaktentil de forulykkede. Der var mangeomkomne og sårede på stedet,hvorfor man ville indsætte hold ibeskyttelsesudrustning for at af-klare situationen.

Vi blev indsat som de første ogskulle gennemføre den indleden-de opklaring. Herefter skulle vimelde tilbage til hovedkvarteret,så de relevante ressourcer kunneindsættes.

Vi kom hurtigt frem til bussen ogiværksatte straks måling med demedbragte instrumenter. Ret hur-

tigt fik vi udslag for flygtig nerve-gas, og da vi kom frem til døren påden forulykkede bus, fandt vi engris med fråde om munden og syn-lige tegn på nervegasforgiftning i pu-pillerne.

Det skal her understreges, at gri-sen var blevet grundigt bedøvet,inden den blev udsat for gassen,og hele momentet, herunder gri-sens tilstand, blev overvåget af endyrlæge.

Vi rapporterede vores fund, oget belgisk indsamlingshold sup-pleret med de tyske læger komfrem til stedet. De tyske læger ind-ledte straks behandlingen medatropin og fik grisene igennem de-kontaminationslinien (DECON), in-den de behandlede dem yderlige-re i deres operationstelt, der varopstillet bag DECON. Igen en storoplevelse at opleve på nærmestehold, at vores modforanstaltningermod forgiftning virker særdeleseffektivt.

Gode attrapperHerefter gik vi i gang med selveøvelsen. Vi blev indsat mod et så-kaldt »dirty lab«, hvor man vedhjælp af noget radioaktivt materia-le havde forsøgt at fremstille en»dirty bomb«. Vi skulle identifice-re og fastslå kilderne, inden et ind-samlingshold skulle indsamle dem.

Igen var deres attrapper ikke tilat kimse ad, og vi var således ikkeet øjeblik i tvivl om, at der var an-det og mere end rosenduft i luften

her. Færdig med øvelsen var det tid

til oprydning og aflevering af mate-riel, hvorefter vi var inviteret påBBQ i messen. Der var også tid deobligatoriske taler og uddeling af ga-ver.

Samlet set var disse fjorten dageen meget stor samt udbytte- og læ-rerig oplevelse, og jeg kan derforogså kun anbefale, at også de dan-ske CBRN-specialister deltager idenne udfordrende uddannelses-aktivitet.

Personligt er min tidligere »frygt«for CBRN nu erstattet af respekt,der bunder i visheden om, at denuddannelse, vi modtager, og detmateriel, vi råder over, er tilstræk-keligt og effektivt, når det drejersig om omgang med disse livsfarli-ge masseødelæggelsesvåben.

Inden vi rejste hjem igen, varder lige tid til at opleve et va-skeægte US Rodeo i Canada.

Ikke overraskende, at det ind-ledtes med den amerikanske nati-onalmelodi før den canadiske.

14 dages arbejde med "thereal stuff" gav respekt forCBRN-våben, men ogsåviden om, at vores materieltil håndtering af ulykker medde farlige stoffer, er tilstræk-keligt og effektivt.

Her foregik øvelsen med den forulykkede bus og de nervegasforgiftede grise. Hvad jetflyet gør lige der i nærheden af »en lande-vej« vides ikke, men det er jo nok med i en anden øvelse.Fotos: Jimmy Mogensen med flere.

Mens vi venter på fr

Situationen i det danskebataljons ansvarsområdei Kosovo er rolig, menspændt. De politiskedrøftelser om Kosovosfremtidige status er satpå »stand by«, indtil detserbiske parlamentsvalger overstået i januar 2007. Der er således ikkeudsigt til, at der vil fore-komme markante ændrin-ger i det politiske bille-de, så længe Hold 15 erindsat i missionen. Deserbiske og albanske politi-keres farverige retorikafstedkommer ikke de sto-re reaktioner blandt dealmindelige borgere, idetman er mere fokuseret påvinterens komme med der-af følgende udfordringermed at skaffe til dagen ogvejen.

remtiden for Kosovo


Af Morten Fredslundjournalist, tekst og foto

Luftværnsmissilafdelin-gen under Danske Divi-sion har fået nyt softwa-re, der i grove træk linkerStinger-skytten op påinformationer fra AWAC-fly, skibe og afde-lingens radarer.

Med to fuldtræffere mod opskudtemålraketter i Oksbøl skydeterrænmarkerede Stinger-skytter den 21.november indledningen til en nyæra for Luftværnsmissilafdelingenved Danske Division.

Skarpskydningen var den førsteefter en spritny, omfattende opda-tering af enhedens software fik detblå stempel i uge 45.

- Med det nye system kan vi udover informationerne, som voresegne radarer henter ned, nu ogsåhente informationer om bevægel-ser i luftrummet fra AWAC-fly, skibeog radarer i andre enheder. Detgiver et mere præcis billed af, hvadder flyver rundt deroppe.

Samtidig betyder opdateringen,at alle tilkoblede monitorer i afde-lingens enheder får nøjagtig sam-me billede.

- I princippet flyder informatio-ner fra eksempelvis et AWAC-fly nudirekte ud til luftværnsgrupperne,hvor Stinger-skytterne er placeret,fortæller premierløjtnant Simon H.Petersen, mens han viser rundt,

inden skarpskydningen.Simon H. Petersen er tjenest-

gørende ved Hærens Ildstøttesko-le og ankermand på det nye soft-ware, der har været under udvik-ling siden 2002 og er leveret af Ter-ma i Lystrup nær Århus.

- Nyudviklingen er mest omfat-tende på kommunikationssiden ogpå netværksdelen. Det betyder, atalle afdelingens enheder nu talersamme sprog og kan se det sammeradarbillede.

Systemet er blevet Windows-ba-seret og dermed mere brugerven-ligt. Undervejs er en række mindrefeatures også blevet forbedret –helt ned til små detaljer som hvil-ken farve en lille lampe skal lyse,og at et bestemt symbol på moni-toren skulle se ud som et jagerfly,fortæller Simon H. Petersen og til-

Ny software ruster artilleriettil internationale missioner

Affyringen af dette Stinger-missil kunne være initieret af et radarbillede leveret af for eksempel et AWAC-fly. Ny software betyder,at dansk luftværn er helt fremme i skoene – og nu vil man gerne vise, at man kan bruge det nye grej.


føjer:- Men det betyder allermest, at

vores luftværnskontrolsystem nuer blevet meget, meget anvende-ligt i internationale missioner, fordivi nu kan »tale sammen« med ek-sempelvis AWAC-fly og skibe.

Med eller uden våbenOberstløjtnant Vagn Søgaard Pe-tersen, der er chef for Luftværnsaf-delingen ved Hærens Ildstøttesko-le, som har haft ansvaret for udvik-lingen af det nye kommando- ogkontrolsystem i samarbejde medHærens Materielkommando og Ter-ma, peger også på selve opkoblin-gen til systemet som en af de væ-sentligste forbedringer.

- Vi har fået et netværksbaseretsystem, hvor de enkelte kompo-nenter og enheder kan koblessammen via DEOS 2000 over langeafstande. Det betyder, at vi ikkelængere udelukkende er afhængigaf traditionelle kabelforbindelserog VHF-radioer. Nu kan allieredeenheder i eksempelvis internatio-nale missioner også koble sig påvores kontrol- og varslingssystem.Det eneste der kræves er, at allie-rede enheder overholder interna-tionale standarder. Og det øgervores anvendelighed i internatio-nale missioner betydeligt, sigerVagn Søgaard Petersen, og tilføjer:

- Især fordi vi nu også har kapa-citeten til at udføre effektiv kontrolaf luftrummet. I Afghanistan og Iraker der ikke så mange fjendtlige flyat holde styr på, men der er jomasser af allierede fly i luften, somvi kan hjælpe med at identificere,så de ikke bliver skudt ned af egnestyrker eller støder sammen, hviseksempelvis et jagerfly og en heli-kopter går i luften på samme tid.Samtidig kan vi løse mange af deandre militære opgaver som foreksempel uddannelse af sikker-hedsstyrker, transportopgaver ogvagttjeneste, når der ikke er brugfor kontrol af luftrummet. Så syste-met er såvel meget fleksibelt sommodulært, og det er brugbart i in-ternationale missioner såvel medsom uden våben.

Længes efter udstationeringNetop reelle opgaver i forsvaretsinternationale missioner er noget,personellet ved artilleriet har suk-ket efter i årevis.

- Det vil være helt super, hvis visnart fik en opgave i en af de inter-nationale missioner og dermed no-

get skarp træning. Missilgruppernehar været klar siden ’93, da man gikud og købte udstyr for netop atkunne bistå ude i missionerne. Deter jo også det, som danske solda-ter skal kunne i dag, og opdaterin-gen her betyder helt klart, at chan-cerne for en udstationering er ble-vet større, siger oversergent Mik-kel A. Pedersen, der er kryptobefa-lingsmand ved Kontrol- og Vars-lingsbatteriet fra Luftværnsmissil-afdelingen ved Danske Division.

Ud over opgaven ved kryptoud-styret er han også stillingsansvarligi forhold til opstilling af radarer, an-tenner, ydre signalforbindelser,sløring og sikring, ligesom hanogså bistår personellet på luft-værnscentralen, hvor man har detforkromede overblik over alle be-vægelser i luftrummet i et givet

ansvarsområde. Det er her, slagetsgang styres, og herfra der gives or-dre til Stingermissilgruppen om atåbne ild mod et fly eller missil iansvarsområdet.

Færre stopskilte- Det nye system er meget fleksi-belt og brugervenligt. Og så er derikke så mange stopskilte, som vioplevede med det gamle, der hav-de tendens til at stå af, når detblev hårdt belastet. Husk på, atluftvarslingscentralen også er cen-tral for alle signalforbindelser mel-lem enhederne, og her er der ogsåsket væsentlige forbedringer. Såalt i alt har vi fået et system, somalle vi, der arbejder med det, ermeget tilfredse med. Og det må jovære det vigtigste, at brugerne afsystemet er tilfredse, siger Mikkel

Premierløjtnant Simon H. Petersen har bidraget væsentligt til den ny software medikke færre end 150 ændringsforslag, der har medvirket til at gøre systemet bedre, enddet var i første udgave.


A. Pedersen og tilføjer: - Hidtil er personel fra enheden

blevet udsendt i helt andre funkti-oner end dem, vi er uddannet til.Det er OK at være kører i Kosovo –men vi vil hellere arbejde i defunktioner, som vi er uddannet tilog virkelig er gode til. Så det ser vifrem til, siger Mikkel A. Pedersen.

Brugervenligt systemDet samme gør chefen for de 122soldater i Kontrol- og Varslingsbat-teriet, kaptajn Kasper Hovgaard,der netop er vendt hjem fra seksmåneders udstationering i Kosovo.

- Vi håber meget, at chancernenu er blevet større for, at vi bliverudstationeret sammen med det ma-teriel, vi er uddannet på. Det harlænge været et stort ønske blandtalle i enheden, siger Kasper Hov-gaard.

- På trods af, at vores område ermeget teknisk, er det fremover for-holdsvis let at sætte nye folk ind i,hvordan systemet fungerer. Ogmed den interesse, som de unge idag har for computere og IT, trorjeg bestemt ikke, at det i fremti-den bliver svært at motivere folktil at prøve kræfter med et job vedkontrol- og varsling.

190 ændringsforslagSimon H. Petersen har været invol-veret i udviklingen af det nyesystem, der blev indledt i 2002 ogvarede frem til 2004, hvorefter mangik i gang med testfasen og tilpas-ninger, der har stået på frem til uge45.

- Da vi fik opgaven at kommemed input, var der en del ting,hvor man da tænkte, at det herkunne man altså godt lave nogetsmartere. Så jeg indsendte ti A-4sider med 190 forslag til ændrin-ger. Og siden har jeg rejst i pendul-fart mellem Varde og Terma for atkvalitetssikre og udvikle systemet.Og ikke mindst teste, teste ogteste. Nogle har endda spurgt, omjeg havde fast tjenestested hosTerma, så meget jeg var væk, sigerSimon H. Petersen med et bredtsmil.

Svenske zombiesOmkring 150 af Simon H. Petersensforslag er i dag ført ud i livet i detnye kommando- og kontrolsystem,CWS-Flex, hvis hjerne er luftværns-centralen.

Et af de køretøjer, der kan kob-les på luftværnscentralen, er den

såkaldte Joint Link Converter. Deter her, en del af informationerne tilenhedens samlede luftbillede ind-hentes fra forskellige eksterneradarer, AWAC-fly, skibe og andreallierede enheder. Informationer-ne danner, sammen med luft-værnsmissilafdelingens egne rada-rer, et oversigtsbillede over, hvormange og hvilke fly, der befindersig i det danske luftrum eller i luft-rummet i et bestemt ansvarsområ-de.

- Du kan se prikken med beteg-nelsen 0001. Det er et AWAC-fly,som i øjeblikket flyver over Dan-mark. Og den blå dér med beteg-nelsen 6251 er en civil airliner, for-klarer Simon ivrigt, mens han pe-ger på symbolerne på den skarpt-tegnende monitorskærm, hvor derud over selve oversigtskortet ogsåer en bar i højre side, hvor oplys-ninger om de konkrete fly kan stu-deres nærmere. Den civile airlinerer døbt »friendly«, mens to grønnesymboler oppe i Sverige er døbt»Zombi«", der er betegnelsen forfly fra neutrale lande.

- Man kan holde meget lange fo-redrag om, hvordan man identifi-cerer fly i luftrummet. Men alle flyudsender en kode, så man kanidentificere dem. Så de fly, derslukker for den sender, der viserkoden, er i princippet fjender,mens de øvrige er venner, fortæller

Simon H. Petersen.

Blandt verdens bedsteHan er for nylig vendt hjem fra enmesse med forsvarsmateriel iParis. Men selv om udbudet varstort, var der ikke noget, der umid-delbart kunne tåle sammenligningmed det system, som Danske Divi-sion råder over i dag.

- Både de briter, amerikanere ogtyskere, der fik demonstreret vo-res system var meget, meget im-ponerede. Og lige nu råder viutvivlsomt over et af verdens bed-ste kommando- og kontrolsyste-mer til luftforsvar. Det er så effek-tivt, at det også kan bruges til luft-rumsovervågning af eksempelvisen »No Flight Zone« i eksempelvisAfghanistan eller grænseområdetmellem Israel og Libanon. En op-gave, der hidtil har været forbe-holdt personel fra flyvevåbnet.Men i stedet for at have et F-16 flypå vingerne til 50.000 kr. i timen, eret batteri fra kontrol- og varsling idag ligeså egnet til den opgave forlangt færre midler, når Simon H.Petersen at fortælle, inden to Stin-ger-skytter fra 1. Luftværnsmissil-batteri indleder den ny æra forLuftværnsmissilafdelingen med tofuldtræffere mod flyvende mål iskydeterrænet ved Oksbøl.


NyfanetilDARog nyestan-darttilJDR

Kongehuset har i oktober været udemed en ny fane og en ny estandart.

Danske Artilleriregiment fik sin nyefane overrakt af Hendes MajestætDronningen, mens Jydske Dragonre-giment fik sin estandart overrakt afHans Kongelige Højhed Prins Henrik.

Samtidig blev Dronningens Artille-riregiments og Kongens Artilleriregi-ments faner tildækket, og i Holstebromarkerede estandartoverrækkelsenden endelige sammenlægning mel-lem Jydske Dragonregiment og Prin-sens Livregiment.

Foto: Tommy Bruhn og DAR.


Af H. Schirrmacherkaptajn, Den Kongelige Livgarde

Genbegravelsen af Enkekejserinden var på mangemåder mere end blot en ceremoniel begivenhed irammen af den blå tjeneste ved Den Kongelige Liv-garde. Det var også en begivenhed med et element afværnsfælles samarbejde mellem Hæren og Søværnet.

Den fjerne dundrende lyd af kanonsalutterne fra six-tus batteriet på Holmen, blandede sig svagt med to-nerne fra »I Danmark er jeg født«, da det fleksible støt-teskib, Esbern Snare, majestætisk satte sig i bevægel-se og dermed indledte sidste del af EnkekejserindeDagmar rejse mod hendes elskede Rusland.

Kistebæreholdet, bestående af fem officerer fra denRussiske Præsidentgarde og fem Livgardeofficerer,står på dækket med front mod Gardehusarregimentetshesteskorte, Livgardens musikkorps og æreskompag-niet. Fornemmer man mon historiens vingesus?

Det kunne vi i hvert tilfælde. Da vi var nået ud i rumsø og var gået under dæk, blev vi alle enige om, at nak-kehårene rejste sig, og man havde da også haft en lilleklump i halsen. En fuldendt afslutning på dagens begi-venheder, hvor nervøsiteten og nerverne praktisk talt

havde siddet uden på uniformen hele formiddagen.Op til selve ceremonien i Roskilde Domkirke havde vipå bedste militær vis gennemført rekognoscering, ind-øvelse og atter indøvelse indtil alle greb, løft og march-trit sad på rygraden. Det foregik i gymnastiksalen på Hø-velte kaserne.

God oplevelse til søsUd over den fantastiske oplevelse, det har været atvære med ved sådan en begivenhed, var det en ud-mærket måde at stifte bekendtskab med Søværnet,som på bedste vis sikrede os et super godt ophold ombord. Desuden gav det god indsigt i de fremtidigeværnsfælles muligheder, som støtteskibskonceptet rum-mer.

Opgaven som kistebærer eller andre ceremonielleopgaver i rammen af den blå tjeneste står på mangemåder i skarp kontrast til dagligdagen som officer vedDen Kongelige Livgarde, men det er også udtryk forden alsidighed, som tjenesten indebærer. Den enedag bevæger du dig rundt ude i felten iført fuld felt-mæssig, og dagen efter kan du være vagthavende offi-cer på eksempelvis Amalienborg, hvor kampuniformener skiftet ud med bjørneskindshue, sabel og små sko.

Genbegravelse af Enkekejserinde Dagmar

Der lå flere dages øvelse forud for selve afskibningen af enkekejserinden. Livgarden var til lejligheden i »blå«, mens gardehusa-rerne vanen tro var til hest i galla.


EAGLE IV, multifunktionskøretøj erpå vej ind i Hæren her i 2006. 21stk. leveres i år og efterfølgende vilHærens Materielkommando mod-tage seks stk. pr. måned. Den en-delige udleveringsplan er pt. ikkeudarbejdet, men forventes tilen-debragt inden jul.

Udlevering af det nye køretøj vilske i prioritetsorden Internationaleoperationer, NATO Response For-ce (NRF) og øvrige.

Det påregnes, at udleveringen af

EAGLE IV vil ske sammen med til-gangen af Overhead Weapons Sta-tion (OHW), hvor der er anskaffetover 100 stk. med levering i 2007 tilblandt andre Piranha og PansretPatruljekøretøj.

Arbejdet vedrørende fordelingheraf vil ske med i tæt samarbejdemed de operative myndigheder og

skoler.Det skal bemærkes, at OHW kan

flyttes fra køretøj til køretøj. Det er Hærens Operative Kom-

mandos hensigt at disse løbendetages i brug i 2007. Det er dog HOKvurdering, at EAGLE IV med OHWførst er fuldt ud deployérbar fraprimo 2008.

Nyt materielpå vej ind ihæren

HOK har købt 12 stk. systemer UAS (ubemandede fly)af typen Raven, som fordeles med tre stk. til Jæger-korpset og resten som troppeforsøg ved Hærens Ild-støtteskole. Det er hensigten, at troppeforsøget gen-nemføres ved udsendte enheder. Herved får enhe-derne en kapacitet, der umiddelbart kan indsættes.Troppeforsøget har ingen strukturelle konsekvenser.Det vil sige, at der er tale om materiel, som anvendesi den eksisterende organisation.

Den samlede pris er ca. 19 mio. kr., hvoraf de 15mio. kr. inddækkes via materielanskaffelsesplanen for2006. Systemet er mandbårent, og transporteres i enkuffert og/eller i en rygsæk. RAVEN er et velafprøvetsystem, der indgår i UA Army i Irak og Afghanistan påbataljonsniveau. US Army har bestilt 3000 sæt. Ravenkommer til Danmark i januar eller februar og kanumiddelbart udleveres til enhederne.

Ubemandet fly snart operativt

Den megen tale om nyanskaffelser tilhæren er nu ved at blive omsat til prak-sis. I hvert tilfælde er der både nye køre-tøjer, våbensystemer og ubemandedefly lige på trapperne. Øverst Infanteri-kampkøretøjet CV 9035 og til venstreEagle IV, der netop nu ruller ind hosHærens Materielkommando med udle-vering for øje straks i det nye år.


Sergentskolens chef, oberstløjtnant Viggo Ravn, inspicerer sin parade ved sergentskolens fødselsdag 1. oktober.Foto: Thomas Jensen, HSGS.

1. oktober var det 80 år siden, atFodfolkets Sergentskole flyttedeind på kasernen i Sønderborg.Siden da er byen og skolen voksetsammen i en sådan grad, at søn-derborgenserne i daglig tale siger»vores sergentskole«. Det er sko-len selvfølgelig både glad for oglidt stolt over, fordi det betyderaccept af såvel skole som det pro-dukt, der kommer ud af den. Sko-lens kerneprodukt og det, som al-ting fokuseres på, er uddannelsenaf sergenter, som er helt afgørendefor hærens virksomhed. Det er må-ske ikke sergentgruppen, der træf-fer de største og mest omfattendebeslutninger om hærens fremtid,men det er til gengæld dem, der fårtingene til at virke i dagligdagen.

- Det er gruppeføreren, der ikampsituationer på stedet skaltræffe beslutninger, det er overser-genten, der gennem sit faglærer-virke skaber forudsætninger for, atdelingens personel er i stand til atløse de opgaver, den bliver pålagt,og det er seniorsergenten, derinden for administration, uddan-nelse eller andre specialer løser etutal af opgaver, som er helt nød-

vendige for at holde hjulene isving, siger skolechef, oberstløjt-nant Viggo Ravn.

Du husker altid »sergent Hvas«En ting, man aldrig glemmer, erden første dag i forsvaret, som stårmejslet ind i alles erindring, pågrund af den enorme kulturforan-dring, man blev udsat for. Blandtde første stærke indtryk er ople-velsen af ens stuekommandør, ser-gent et-eller-andet – for lidt ældresoldater muligvis »sergent Hvas«.

En anden ting man heller aldrigglemmer, er de lærere, man havdepå sergentskolen. Det er personer,som bevidst eller ubevidst er kom-met til at virke som rollemodellerfor ens egen fremtidige virke sombefalingsmand.

På Sergentskole Sønderborg erder netop en sådan stab af velkva-lificerede og erfarne lærere, sompå fremragende vis varetager detansvar, de har for at præge elever-ne, og som samtidig har det privi-legium, at der er en stor gruppemennesker, som vil huske dem tilderes dages ende.

Opstod efter genforeningenHistorisk set startede skolen påbakken som hjemsted for Sønder-jydske Kommando, der rykkedeind i maj 1920. Den indrettede sigsammen med en bataljon i den syd-lige del af kasernen. Senere blevdet til et regiment og en bataljon iden del af kasernen, som i dag kal-des Regimentskasernen.

Den nordlige del af kasernen blevi 1920 indrettet til skole og be-handlingssted for krigsinvalider fra1. Verdenskrig.

Det blev så besluttet, at 1. okto-ber 1926 skulle Fodfolkets Ser-gentskole flytte ind på den nordli-ge del af kasernen i Sønderborg,det der i dag kaldes Skolekaser-nen.

De 80 år er ikke gået upåagtethen over bygninger og lokaler, menen bevidst vedligeholdelse gen-nem årene har betydet, at kaser-nen i dag er så god, som den no-gensinde har været og en ypperligrepræsentant for regeringens øn-ske om at blive længere på ar-bejdsmarkedet.

80 år i Sønderborg:

Sergentskolen producererfolk, der får ting til at virke


Chef-rokader

Det har været skiftedag for flere che-fer i hæren henholdsvis 29. novem-ber og 1. december.

I Hærens Operative Kommandoovertog oberst Christian Arildsen(øverst til venstre) posten som cheffor Udviklingsdivisionen efter oberstPeter Bartram, der samtidig overtogkommandoen over 1. Brigade (herover). Ved samme lejlighed modtogden ny brigadechef en embedsfane,der blev overrakt af chefen for for-starsstaben, viceadmiral Tim SlothJørgensen.

Den tidligere chef for 1. Brigade,brigadegeneral Agner Rokos, blevudnævnt til generalmajor og overtogposten som chef for NATO´s træ-ningscenter i Bydgoszcz. Her afløstehan generalmajor Peter Kühnel, der istedet blev chef for Danske Division(til venstre).

Kühnel afløste generalmajor KnudBartels som divisionschef, idet Bar-tels, som nu er dansk repræsentantved NATO´s hovedkvarter i Bruxel-les.


Hektoliter kaffe, sodavand og læs-sevis af sandwiches og frisk frugthar holdt maven i ro og hovedet iorden hos fire totalforsvarsregio-ner, der gennem 2006 har haft be-søg af et kontrolstabhold fra Hæ-rens Operative Kommando (HOK).Formålet har været at se, hvor denenkelte region stod i forhold tilHOK opgavekompleks. Der har væ-ret vist god indleven og gode pla-ner, selv om der også har væretplads til et drillende:

- Jeg synes nu godt, at situatio-nen kunne være ridset op via en»Anders And-tegning« (en megetenkel tegnet skitse) støttet af enbedre udnyttelse af en tidslinie.

For omtrent sådan har det ogsålydt fire gange, når enten chefenfor Hærens Operative Kommandoeller chefen for Operationsdivisio-nen har givet umiddelbar feedback til chef og stab ved fire af defem totalforsvarsregioner. De hørerunder HOK i den operative struk-tur, og med fire ens opgaver harTotalforsvarsregion (TFR) Køben-havn, TFR Sjælland, TFR Fyn, Syd-og Sønderjylland samt TFR Nordfået testet deres indleven i HOKopgavekompleks. Den sidste TFR,Midt, er under implementering ogder sættes først lup på midtjyder-ne i løbet af 2007.

Bortset fra den særlige forkær-

lighed for Anders-And skitser harder været mest ros til de regionalestabes arbejde. Opgaven har i alletilfælde været relateret til enudsendelse af NATO ResponseForce (NRF) til et uro-område, idette tilfælde Afrika. I den forbin-delse opereres der dels med for-skudt udsendelse (forkommandoog hovedstyrke) og dels transportad søvejen med materiel og flymed personel.

Nu er det så heldigt, at alle total-forsvarsregioner har både en havn(Sea Port of Embarkation) samtadgang til en lufthavn (Air Port ofEmbarkation), og derfor kan lokal-kendskabet udnyttes fuldt ud. Ogdet bliver det helt igennem frachef til yderste led over Trafikkon-tor til Trafikkontrolposterne. Deteneste, der ikke har været prøvet ien fremtrædende rolle er CBRN-spillet (opgaver med kemiske, bio-logiske, radioaktive og nuclearemidler), idet spillet foregår i et fre-deligt miljø, hvor der højst optræ-der nogle herboende (mulige) ag-gressive beboere fra de uro-ramtelande.

Opgave med overraskelserOpgaven gives som en HOK-befa-ling til den aktuelle TFR, der så haret antal timer til at holde stabsmø-der, udarbejde befaling og træffede forberedelser, der måtte værenødvendige.

For at sikre, at opgaven er løst til-fredsstillende, kører der på dag toen række situationsspil, hvor kon-trolstaben fra HOK konfronterer sta-

Regioner trimmet medøvelsesbesøg fra HOKHærens Operative Kommandos »rejsehold« har testet stabsprocedurer iregionsstabe i forbindelse med en mulig skarp opgave relateret til NRF 10

Totalforsvarsregion Nords chef, oberstBjørn Bruun, afstikker retningsliniernefor stabsarbejdet i forbindelse med ud-skibning af NRF fra havnen i Frederiks-havn.Fotos: K.-I. Bæk


ben med mulige svagheder i densplan. Et af de springende punkterhar for hovedparten af regionerneværet, at man har forudsat, at mankunne aktivere et antal hjemme-værnskompagnier, men så let gårdet ikke. Når situationsspillet skalgå i gang, får staben den ubehage-lige kendsgerning serveret, at op-gaven ikke kan løses med aktivere-de, men skal baseres på brug af defolk, der kan skaffes fra de forskel-lige distrikter og kompagnier herog nu (internt kaldet »frivillige-fri-villige«).

Det betyder ofte betydelige ju-steringer til den udgivne befaling.Desuden har problemer med logi-stik og bevogtning samt antydnin-ger i pressen om forestående begi-venheder, der vil lægge beslag påstore styrker fra politiet (og der-med muligvis hjemmeværnet)givet ekstra liv til situationsspille-ne med »opdukkende mål«, nårdet nu lige var ved at gå godt.

Ud over den rent militære ope-ration trænes regionernes informa-tionschefer. I en situation, hvor derskal bruges »frivillige-frivillige«, erdet vigtigt, at der ligger en plan for,hvordan man hurtigst muligt fårinformeret regionens frivillige ombehovet for, at de møder op, men

også en stor opgave i at motivereog få arbejdsgivere til at forstå ogacceptere, at nogle af deres ansat-te måske har brug for nogle få fri-dage til at yde en indsats for lan-det. Også den del af spillet kørerfornuftigt.

Vi kommer igen For Hærens Operative Kommandoligger der også et udbytte af dissebesøg hos regionerne.

- Vi udbygger det personligekendskab og sikrer, at de arbejds-procedurer, som den enkelte regi-on anvender, er i overensstemmel-se med de bestemmelser, somHOK har udgivet, siger chefen forOperationsdivisionen ved HOK,oberst Henrik R. Sommer.

- Gennem vore besøg og opga-ver til regionerne sikrer vi kvalitet iarbejdet, og at regionerne kan løseopgaver og håndtere situationer,der ligger ud over det daglige, hur-tigt og korrekt. Det kan for eksem-pel være hjælp til politiet eller an-dre myndigheder. Det gælder altsåom at kunne leve sig ind i de opga-ver, som HOK giver, både når detgælder hjælp mod en stormflod el-ler en situation, der kræver en for-øgelse af beredskabet i Danmark.

HOK´s besøg ved regionerne er

sat i system og gennemføres én gangårligt.

- Vi skal sikre, at det nationaleberedskab er på plads og de nød-vendige kapaciteter er til stede.

- Derfor kommer vi også på be-søg i 2007. Hvad opgaverne da vilvære, kan jeg ikke røbe på nu-værende tidspunkt. Men de skalnok blive interessante, siger Hen-rik Sommer.

O-gruppen afleverer deres overvejelser til stabschefen. Fra venstre chef O, major Søren G. Jacobsen, Militærjuridisk rådgiver,Allan Sørensen, OO kaptajn Dion Wesenberg og ingeniørofficeren, major Michael Heide Jørgensen.

Regionschef, oberst Bjørn Bruun, lytter til fremlægningen efter stabsmøde 2.


Et kontinent i krigEuropas historie gennem 1000 år

Et kontinent i krig fortæller den dramatiske histo-rie om de talrige indre magtkampe i Europa gen-nem de seneste 1000 år og analyserer, hvorfor deeuropæiske stormagter aldrig har kunnet udslettehinanden, men derimod havde succes med atetablere et europæisk verdensherredømme.

Vi følger Europas historie gennem de mangekrige, nye landes opståen, religiøse konflikter ogfra den første altomfattende europæiske storkrig,Trediveårskrigen fra 1618-48 og op til 2. verdens-krig.

Lars Hovbakke Sørensen Forlag: AscehougISBN: 87-11-11840-7248 sider, Indbundet, Vejl. kr. 299,00

Dræbt i krig

Den 1. oktober 2005 om formiddagen blev premierløjt-nant Bjarke Olsen Kirkmand dræbt af en vejsidebombeved Al Harta i Sydirak. Han blev 21 år.

Bjarke var delingsfører i et panserinfanterikompagni,der kom til Basraområdet som hold 6 den 12. augustsamme år. Den ulykkelige hændelse har hans far, JohanKirkmand, skrevet en bog om.

64 sider, illusteretCirka kr. 129,00 indbundetISBN 87-91345-72-3Forlaget Documentas

Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste har som senesteudgivelse i en lang række tema-hæfter udgivet »Krigens tekno-logi«, skrevet af den tidligere major og tv-kommentator, SvendBergstein. Bogen indeholder blandt andet afsnit vedrørendemilitære operationer og organisationer, begrebet kampevne,våbensystemer, effektbaserede operationer og meget mere.

I samme serie er tidligere udkommet hæfter, der omhandlerdansk sikkerhedspolitik udført gennem missioner rundt om iverden.

Hæfterne kan mod betaling af forsendelsesomkostningerrekvireres vedForsvarets MediecenterDaneskiold-Samsøes Allé 1. Holmen1434 Kbh. K


Legater fra Anders Lassen FondenDer blev uddelt tre legatportioner i forbindelse medAnders Lassen Fondens ti-års jubilæum først i novem-ber. To til personlige modtagere og en legatportion tilet socialt netværk.

Det var Hans Kongelige Højhed, Kronprins Frederik,der sammen med kronprinsesse Mary delte legatpor-tionerne ud ved en middag på et hotel i København.

Premierløjtnant af reserven, Jakob Hou Larsen, somblev såret i Irak i august i år modtog 25.000 kroner,Jægerkorpsets Sociale Netværk fik 50.000 kroner, mensen tjenstgørende jægersoldat modtog 25.000 kroner.Ud over dagens legatmodtagere var alle tidligere mod-tagere til stede med undtagelse af én, som på tids-punktet gjorde tjeneste i Afghanistan.

Anders Lassen Fonden blev oprettet i 1996 på initi-ativ af jægersoldat Nicolai Moltke-Leth og har siden

1998 uddelt i alt 17 legatportioner. Fondens opgave erblandt andet at belønne betydningsfuld militær ind-sats samt at støtte og opmuntre tilskadekommet danskpersonel.

Det er Jægerkorpset, der administrerer fonden, somhar navn efter major Anders Lassen. Under anden ver-denskrig gjorde Anders Lassen tjeneste som frivilligved Special Boat Service, det legendariske, britiskespecialkorps, som blandt andet opererede i Middel-havet.

Major Anders Lassen blev dræbt den 9. april 1945ved Comacchio i Italien i en operation, hvor han enemand nedkæmpede en tysk maskingeværstilling. Den24-årige major blev dødeligt såret, me insisterede påat blive efterladt for at sikre, at resten af patruljenkunne slippe væk. For den indsats modtog han post-humt Viktoriakorset – den højeste militære hædersbe-visning for britiske soldater.

I krig for freden

Folk&Forsvar har udgivet bogen »I krig for freden«.Bogudgivelsen medvirker til markeringen af, at det 7.november var 50 år siden, man oprettede det førstedanske FN-kommando.

»I krig for freden« rummer en lang række faktuelleoplevelser og holdninger fra danskere, som på et per-sonligt og menneskeligt plan netop kan sætte Dan-marks FN-arbejde i fokus.

Claus Arboe-RasmussenFolk&ForsvarISB: N87-987619-3-5 – 192 siderBogen tilsendes omkostningsfrit mod dækning af por-to, forsendelsesemballage og ekspedition, 100 kroner.Folk&Forsvar, Trommesalen 3, 1614 Kbh. V.

Udsendinge for fred

For tusinder af danske mænd og kvinder er Gaza,Congo, Cypern, Bosnien, Kroatien, Eritrea, Afghanistanog Irak ikke blot navne på verdenskortet.

Det er steder, hvor de har investeret en del af deresliv for at gøre en aktiv indsats for freden.

Både menige og officerer i forsvaret bidrager til attegne billedet af, hvordan det er at være dansk soldatude i verden.

Ole Luk Sørensen, Kasper Søegaard og K. G. H. HillingsøUdsendinge for fred 208 sider, illustreret, Cirka kr. 299,00 indbundetISBN 87-91345-69-3Forlaget Documentas

Documents

HRN_04_2006