IBIS Fokusuddannelse skaber udvikling

VERDEN RUNDT MED IBIS

#138 November 2013

TEMA: NÅR VI ARBEJDER I

Skrøbelige Stater

Leder

2

Man kan nok ikke kalde Sydafrika ”før Mandela” for en skrøbelig stat. Men en fejlslagen stat var det på mange måder, og jeg kan stadig huske fattigdommen, uretfærdig-hederne og konflikterne under apartheidstyret. Men jeg kan også huske, hvordan det få år senere – de sidste år før Mandela blev løsladt og vandt magten – var et land med en unik mulighed for at skabe noget nyt og godt.

Fordi så meget ikke fungerede, var Sydafrika en stat, der kunne påvirkes. Lawyers for Human Rights skrev i de år, med støtte fra både IBIS og MS og sammen med African National Congress, udkast til det, der blev den skelsæt-tende grundlov, der i dag er fundamentet for Sydafrikas demokrati.

Jeg kommer til at tænke på netop den historie, fordi diskussionerne om skrøbelige stater ofte kun handler om manglerne. Afsavnene er skam virkelige nok - stor fattigdom, års konflikt og borgerkrig har mange steder skabt sårbare og ubærlige situationer, som mennesker lider under. Og risikoen for, at konflikter bryder ud igen, og at udviklingsindsatser smuldrer, er reel.

Lige så reel er dog muligheden for at lægge grunden til noget, som er både godt og bæredygtigt, og som kan blive en helt ny begyndelse for et land og dets indbyggere.

Derfor har skrøbelige stater altid været et naturligt sted for IBIS at arbejde. Og igennem årene har vi fået bekræftet, at ikke mindst vores arbejde med kvalitetsuddannelse gør en ægte og varig forskel. Hvad har det med skat at gøre? Har du fulgt IBIS i medierne den seneste tid, har du måske lagt mærke til, at der oftere er blevet sagt ”skat” end ”kvalitetsuddannelse”. Det skyldes, at skat, uddannelse og bæredygtig udvikling i vores verden hænger ganske tæt sammen.

De globale skattely er årligt skyld i, at der forsvinder op imod 7.500 milliarder kroner ud af EU, og hvad jeg synes er endnu værre, 5.000 milliarder kroner ud af klodens dårligst stillede lande.

Et eksempel er Sierra Leone. Alene i første halvdel af 2013 eksporterede landet diamanter for 561 millioner kro-ner, men kun tre procent af indtægterne blev afleveret til staten. Faktisk var det i 2010 kun det ene af de fem største mineselskaber, der opererer i Sierra Leone, der overhove-

det betalte selskabsskat til landet. Ikke mindst på grund af virksomhedernes brug af skattely. En ny rapport fra IBIS viser, at Sierra Leone kunne syvdoble sit uddannelsesbud-get, hvis bare de udenlandske virksomheder betalte moms - så tænk hvad man kunne gøre, hvis selskaberne endda betalte en fair andel af deres indtægter i skat.

På den måde går uddannelse og skat hånd i hånd. Og hos IBIS arbejder vi hårdt for, at udviklingslandene - ikke mindst de skrøbelige stater - får mere af både det ene og det andet.

Tusind tak fordi du er med os.

vagn berthelsengeneralsekretær, ibis

At bygge på et skrøbeligt fundament

Foto

: Jep

pe C

arlse

n

GIV EN EKSTRA HÅNDSRÆKNING

Sms udvikling150 til 1220 Så giver du 150 kr. til IBIS’ arbejde.

Det koster alm. sms-takst.

indhold

redaktionMalene Aadal Bo, mab@ibis.dk

Annelie Abildgaard (ansv. redaktør), aa@ibis.dk

designForsidefoto: William Vest-Lillesøe

Grafisk design: Oktan, Peter Waldorph Tryk: CS grafisk A/S, Oplag: 10.500

ISSN: 1901-9211 © IBIS 2013, IDNR: 46452

Et årsabonnement koster 100 kroner for fire numre.Magasinet er gratis for medlemmer og bidragydere.

redaktionens adresseIBIS Fokus

Vesterbrogade 2B1620 København V

Tlf. 35 35 87 88 www.ibis.dk

eller følg os på Facebook

IBIS arbejder for en retfærdig verden, hvor alle mennesker har lige adgang til uddannelse,

indflydelse og ressourcer.

IBIS er en medlemsbaseret og uafhængig danskudviklingsorganisation. Vi udfører vores arbejde i

samarbejde med folkelige organisationer ogmyndigheder i Afrika og Latinamerika.

IBIS Fokus udgives med støtte fra Danida.

magasinet ibis fokus udkommer fire gange årligt og udgives af ibis

3

s. 8 Saltvand til Nicaraguas civilsamfund

Så blev det tid til Operation Dagsværk s. 7

Tema: IBIS’ arbejde i skrøbelige stater s. 10

s. 20 Knokler hun for dig?

s. 23 Mød Mozambiques ungdomsparlament

4

verden rundtmed IBIS

IBIS vinder pris for ”Kapitalflugten”For et år siden kunne man ikke være i nærheden af IBIS uden at høre om skattely, kapital-flugt og det akutte behov for at standse dræningen af ressour-cer fra verdens fattigste lande.

Snakken kulminerede i en kampagne, der med en hypet premiere på en lille animations-film effektivt bredte budskabet og samlede mere end 7.000 mennesker. De gav deres un-derskrift og opfordrede dermed skatteministeren til at gøre no-get alvorligt for at standse kapi-talflugt. Den indsats indbragte en førsteplads, da ngo’ernes brancheorganisation ISOBRO i september kårede årets bedste kampagner.

”Kampagnen tager livtag med et svært emne og udfolder det på en nær og levende måde. Det er stramt kommunikeret og giver anledning til, at folk kan være med,” lød begrundelsen.

Se kampagnen: Scan koden med din smartphone

5 millioner til skat Vi glæder os til at styrke arbejdet med ansvarlig skat,” siger Lars Koch, efter at IBIS forleden fik 5. mio. kr. af Danida til et projekt om skat og CSR. Målet er at sætte skat på CSR-dagsordenen hos virksomheder og investorer og til at hjælpe globale udviklingsfonde til at sikre, at der bliver betalt en retfærdig skat af de projekter, de støtter. Læs mere på www.ibis.dk

3.223 mænd og kvinder fra Danmark og Sierra Leone fik forleden deres navn på midtersiden i en af Sierra Leones største aviser. Det var dem, der havde givet deres underskrift til kampagnen ”Cut the Crap”, og som nu under overskriften “Lad diamanterne vare evigt” opfordrede Sierra Leones politikere til at investere rigdommen fra landets diamanter i uddannelse og udvikling.

Gadesælgeren på billedet var blot en af mange, der kiggede en ekstra gang på annoncen, som er en del af Operation Dagsværk og IBIS’ projekt med at uddanne Mine Watchers.

“Politikere og embedsmænd har

helt sikkert også set den, og den er et vigtigt skub på en debat om skat og udvindingsindustri, der endelig er begyndt at bevæge sig,” siger Tijani Hamza, landedirektør for IBIS i Sierra Leone. Ifølge ham er det usædvanligt, at det er almindelige mennesker, der med navn står i og bag annoncen – og ikke mindst, at underskriverne tæller både danskere og sierraleonere.

Hør programmet, som blev bragt i Radio Democracy 14.11. Scan koden eller klik ind på ibis.dk/lyt til IBIS

Så nåede budskabet frem

Foto

: Will

iam

Ves

t-Li

llesø

e

5

Verden Rundt

Du kender måske Hanne Lou-ise Nielsens motiver fra bøger, undervisningsmaterialer og de plakater, som sælges fra design-butikker rundt omkring i landet. Designeren har netop meldt sig ind i IBIS og lavet de to plakater, som du kan forære dig selv eller en du holder af i julegave. 

Plakaterne er i A3 og koster 200 kr. pr. stk. eller 350 kr. for sættet. De er trykt i begrænset oplag og bestilles på: www.ibis.dk/shop

“Jeg håber meget, at de kan være med til at skabe ekstra opbak-ning og ekstra ressourcer til det arbejde, som IBIS gør,” siger Hanne Louise Nielsen, der har valgt at støtte netop IBIS, fordi

hun tror på uddannelse som den bedste vej til at gøre en forskel.

“Jeg har i min barndom blandt andet boet i Afrika i kraft af min fars u-landsarbejde for FN og Danida. Fra mine forældres erfaringer ved jeg, at den bedste måde man kan støtte på er via støtte til uddannelse og skolegang. Når du har modtaget den form for hjælp, kan den ikke tages fra dig igen. Uddannelse kan man ikke stjæle eller kor-rumpere,” siger hun.

Hanne Louise Nielsen har også tegnet de julekort, som du lige-ledes kan købe på ibis.dk/shop, og som du kan se på bagsiden af dette blad. Læs mere om Hanne Louise på www.hannelouisenielsen.dk

Besøg Restaurant GUSTU med

Horisont RejserKom med på 19 fantastiske dage i Latinamerika, hvor der bliver kælet for alle dine sanser, og oplevelserne står i kø. Et højdepunkt på turen fra Lima i Peru til Santiago i Chile er Bolivias svar på NOMA: restauran-ten GUSTU.

På denne gourmetrestaurant i La Paz får eleverne fra IBIS’ madskole i Bolivia uvurderlig praktisk erfa-ring. Turen med Horisont Rejser inkluderer både en lækker menu på GUSTU og et unikt indblik i Madskolen.

Hele turen vil byde på skønne naturoplevelser og unik kultur, som Machu Pichu i Peru og salt- ørkenen i Bolivia. Desuden får du en yderst kompetent og hjem-mevant rejseleder i Lise Hermann, tidligere kommunikationsrådgiver for IBIS i Bolivia.

Se meget mere om rejsen på www.horisontrejser.dk (skriv PBC14205 i søgefeltet).

Eller scan QR-koden med din smartphone.

En gave der gavner

Foto

: Mik

e Kö

lloffe

l

du kan være med!

Plakaterne koster 200 kr. pr. stk, og overskuddet går til IBIS’ arbejde. Bestil på www.ibis.dk/shop

6

Verden Rundt

Madfestivalen TAMBO viste styrken i det bolivianske køkken

Madskoleeleverne Kenzo Velasco og Mauricio Zarate indtog scenen på TAMBO i en sand kraftpræstation, der efterlod samtlige 200 fremmød-te skudt godt tilbage i stolene.

De før så generte madskoleelever brændte igennem, da de fortalte om, hvordan det bolivianske køkken skal udvikle sig ved blandt andet at anvende alle de sære og særlige råvarer, der findes i Bolivia.

Imens tilberedte GUSTUs køk-kenchef Kamilla Seidler en ”Cusa-Cusa Kaktus” på scenen. Kaktussen er en særling, der trods en super fin smag ikke var kendt af de unge kokke, der udgjorde en væsentlig del af tilhørerne.

Andre gæster var indianske producenter af honning, quinoa og lamaprodukter, som IBIS havde inviteret. De blev interviewet til boliviansk tv, og på speeddating lignende møder blev der etableret kontakt til lokale virksomheder.

Ikke mindst den krydrede honning faldt i god smag, og en producent af naturmedicin bad om et tilbud på et halvt ton af det flydende guld.

Løb hele vejen til Nicaragua

Foto

: Kat

hrin

e D

alsg

aard

Foto

: Ste

phan

Gam

illsc

heg

De lignede nogle, der havde energi nok til at krydse Atlanterhavet og selv aflevere dagens overskud til Nicaraguas fattige børn. Det var tidligt fredag morgen før efterårs-ferien, hvor skolerne traditionelt holder deres årlige motionsdag.

Rekordmange klasser havde i år besluttet at kombinere løbetu-ren med en indsamling, som skal hjælpe nicaraguanske børn til at få en god skolegang.

For de meget morgenfriske ele-ver fra Vigerslev Allés Skole var det anden gang, de deltog i Hele Ver-den i Skole MOTION, og elevernes forældre eller bedsteforældre støttede det gode formål med et frivilligt beløb for hver kilometer, eleverne tilbagelagde.

”Det er godt, at eleverne kan støtte en god sag, samtidig med at de får motion. Forud for dagen har vi snakket med eleverne om virke-ligheden for deres jævnaldrende i Nicaragua,” fortæller lærer Bintha Andersen.

I år var der klasser fra i alt 20 skoler, der samlede ind til IBIS’ arbejde på motionsdagen. Tusind tak for indsatsen.

P.S. Sponsorløb er ikke kun for skolerne på årets motionsdag. Skal du alligevel løbe en tur, så overvej at samle ind imens. Hør om mulighederne hos Bertil Suadicani på bsu@ibis.dk

du kan være med!

7

Verden Rundt

Kampagnen og oplysningsarbejdet omkring årets dagsværksprojekt og forholdene i Sierra Leone har stået på hele året. Og forleden kulmine-rede det hele, da gymnasieeleverne trak i arbejdstøjet til fordel for Sierra Leones unge.

”Jeg blev så stolt. Overalt så jeg gymnasieelever, der gjorde en kæmpe indsats, også selv om det regnede og var en grå dag,” siger Sarah Lund Andersen, der er kampagneleder hos Operation Dagsværk.

I alt var det mere end hver fjerde gymnasieelev i Danmark, der gav afkald på en undervisningsdag for at støtte unge i Sierra Leone. En af dem var 16-årige Malthe Dam Rasmussen fra Sønderborg Statsskole, der havde taget turen til København for at spille på Strøget sammen med sine venner.

”Det er sjovt at spille, og dejligt at vi samtidig støtter et godt formål,”

sagde han. Også i resten af landet huserede gymnasieeleverne. Udover traditionelle jobs som havearbejde og rengøring, så var eleverne hårmodel-ler, lavede eventyr-teater for børne-havebørn, satte sig selv til salg på Lauritz.com, underviste på højskoler, producerede økologisk chokolade og meget mere.

Desuden var både Økonomi- og Indenrigsministeriet, Trafikministe-riet og Udenrigsministeriet besat af elever, ligesom kommunalpolitikere over hele fløjen gjorde flittigt brug af elevernes arbejdskraft.

”I det hele taget en god dag og en stor succes,” opsummerede en træt Sarah Lund Andersen ved dagens slutning.

Det endelig indsamlingsresultat bliver offentliggjort, så snart pengene er samlet ind fra de i alt 145 gymnasi-er, der deltog.

Er det et skuepil af shakespare?For Få måneder siden vidste mange gymnasieelever ikke, at sierra leone er

et land i vestaFrika – én skød det til at være et stykke aF shakespeare. men Forleden arbejdede over 21.000 aF dem For at give sierra leones unge

”rå diamanter og skarpe tunger”.

Operation Dagsværk •21.500gymnasieeleverdeltogiDagsværkdagen6.nov2013.

•30blevhyrettilpublikumhosTV2 Charlie.

•250gangevarOperation Dagsværk i medierne i ugens løb.

•20ungehariløbetafåretarbejdetsom fuldtidsfrivillige hos OperationDagsværk.

•40onsdagssnegle(doneretaf den lokale bager) og 2 flasker Gammeldansk blev indtaget til den efterfølgende reception.

•300ungeiSierraLeonekansefrem til at blive uddannet til Mine Watchers, der skal holde øje med minedriften i deres lokalområde, nårprojektetstarterijanuar2014

•Dukanlæsemegetmereomdagenog projektet “rå diamanter og skarpe tunger” på www.ibis.dk/od

Thilde Baden Rasmussen

8

Eva Køngerskov

ede ved floden er Maurina Sinclair i gang med at vaske tøj. Der bliver brugt rigeligt med knofedt, mens Ian, hen-des søn på et

år, leger i vandkanten. Maurina tager en pause, mens hun fortæller om den turbulente, men især lærerige tid, hun netop har været igennem.

”Jeg har lært om mine rettigheder, og det har ændret alt. Jeg lærte, at det ikke var okay, at min mand slog mig, og at man ikke skal finde sig i, at

medlemmer af landsbyrådet stjæler fra kassen,” siger Maurina.

Hun er bare 26 år og bor i den lille landsby Tuapi i det nordøstlige Nicaragua. Hun blev af landsbyrå-det udvalgt til at deltage i en række workshops, som skulle hjælpe unge med at blive en aktiv del af lokalsam-fundet.

”Det har givet mig rigtig meget, men også problemer med nogle af de andre af landsbyens beboere, som helst vil have, at man passer ind og ikke råber op. Men det gør ikke noget. Jeg ved nu, hvordan samfundet bedst kan fungere. Jeg har fået et mål med mit liv.”

Støtter de svagesteMaurina Sinclair er en af mange, hvis liv er ændret som følge af et af de over 100 projekter i Nicaragua, som Fon-den for Demokratisk Regeringsførelse finansierer.

”Fonden blev oprettet for at øge ci-vilsamfundets og borgernes deltagelse i de demokratiske processer i Nicara-gua. Især støtter vi organisationer og projekter, der arbejder for at forsvare de svageste gruppers rettigheder,” forklarer fondens direktør Zela Maria Sequeira Soliz.

Fonden for Demokratisk Rege-ringsførelse blev stiftet i 2006 og finansieres af Tysklands, Finlands

Saltvandsindsprøjtning til Nicaraguas civilsamfund

StOfmiSbrug,cirkuSOgøkOLOgi.DeteretparafkODeOrDenefOrDe19nyeprOjekter,DernetOpharfåetfinanSieringaffOnDenfOrDemOkratiSkregeringSføreLSe,OgSOmpåhver

SinmåDeSkaLværemeDtiLatSkabeetLevenDeOgStærktciviLSamfunDinicaragua.

N

9

Verden rundt

ØkoskolerFundenic-SOS arbejder med økoskoler og økovirksomheder. Økoskolerne arbejder med at skabe bevidsthed omkring klimaet hos skolebørn på 70 skoler i Nicaragua. En dag om måneden er undervisningen dedikeret til klimaet, og der bliver undervist i alt fra genbrug til økosystemer og lagt planer for, hvordan man bevarer den lokale sø. Økovirksomhederne får støtte til at lave en CSR-plan, som sætter fokus på miljø og bæredygtighed.

Cirkus med mening Ceibo giver unge nicaraguanere mulighed for at tage stilling til forskel-lige samfundsproblematikker igennem kreativ udfoldelse. Det sker, når Ceibo ankommer og stiller et stort cirkustelt op midt i landsbyen. Teltet står i byen i 25 dage og danner et rum for cirkus, dans, teater og maleri om hverdagens udfordringer. Det handler f.eks. om klimaproblemer, vold mod kvinder og banderelationer.

Hjælp til stofmisbrugerePopol Na arbejder med unge stofmisbrugere og har blandt andet lavet en guide til læger og psykologer om, hvordan de unge kan hjælpes, hvis de ikke har råd til at tage på et rehabiliteringscenter. Popol Na har oprettet grupper, hvor de unge kan dele deres erfaringer. Desuden kan de unge også mødes med jævnaldrende, som ikke er tidligere stofmisbrugere, så de derved kan få et netværk uden for miljøet.

Alternativ til kriminalitetAMC arbejder med unge i den caribiske by Bluefields. På grund af massiv kriminalitet i byen er kampen sat ind for at påvirke de udsatte unge, som ofte ender med et liv i den kriminelle verden. 74 unge har igennem workshops fået værktøjer til, hvordan de kan organisere byens ungdom. De laver arrangementer i de forskellige nabolag med det formål at skabe et fællesskab og et alternativ til et liv med kriminalitet.

Andre initiativer, som erstøttet af fonden, er:

Se et super fint slideshow med evakøngerskovsbilleder fra nicaragua.

og Luxembourgs ambassader i Nicaragua samt af det schweiziske udviklingsagentur. IBIS i Nicara-gua administrerer fonden og giver rådgivning samt hjælp til logistik og koordinering.

Nu kan jeg sige fra186 nicaraguanske organisationer ansøgte i sommer om støtte. 19 blev valgt. Nogle af disse organisationer arbejder med at reducere krimi-naliteten, mens andre vil styrke de oprindelige folks ledere eller unges deltagelse i samfundet. Ligesom det projekt, som Maurina Sinclair deltog i, og som har betydet alverden.

”Det vigtigste er, at jeg nu kan dele ud af min viden. Jeg fortæller tit om vores rettigheder til de andre kvinder nede ved floden. Mit mål er, at hele byen kender dem,” siger Maurina.

Maurina Sinclair kender nu sine rettigheder og tør sige fra, hvis hendes mand er voldelig eller nogen i landsbyen forsøger at snyde.

10

tema skrøbelige stater

DER HVOR LIVET ER EKSTRA SVÆRT

i mange år holdt udviklingsFolk sig i reglen væk Fra de lande i verden, hvor det stod allerværst til. men i dag er skrøbelighed det nye sort, og den politiske

og Finansielle opbakning til udvikling i skrøbelige stater gør, at også ibis har kunnet øge sin indsats de steder, hvor livet er ekstra svært.

Malene Aadal Bo William Vest-Lillesøe

11

Skrøbelige stater

dag står Somalia, Sydsudan, Øst Timor, Li-beria og de 42 andre lande, som OECD har defineret som skrøbelige stater, højt på både den sikkerhedspolitiske og udviklingspoliti-ske dagsorden.

Det er farligt, svært og dyrt at lave udvik-lingsarbejde i disse kontekster, og risikoen for korruption, og for at projekterne fejler, er

større end andre steder. Sådan var det tidligere, og sådan er det stadigvæk.

Alligevel er der pludselig mange politikere og udviklings-organisationer, der gerne vil arbejde med disse lande. Hvad har mon ændret sig?

Det har såmænd verden. Først med 9/11, som skubbede verdens projektører mod de steder, hvor fattigdommen er stor og staten svag, og hvor man frygtede, at terrorister i hobetal ville udklækkes fra. Siden med erkendelsen af, at den globale hjælp til verdens fattigste, som mange steder gav gode resultater, stort set ingenting ændrede for den milliard mennesker, der bor i verdens konfliktramte og skrøbelige lande.

Den danske udviklingsminister Christian Friis Bach har kaldt udvikling i skrøbelige stater for ”en af de største udviklingsudfordringer i verden i dag,” og har sat sig i spid-sen for et nyt verdensomspændende initiativ, der skal sikre politisk opbakning og finansiering til en særlig indsats for de skrøbelige stater.

Det går under navnet New Deal og vil inddrage de skrø-belige lande selv i arbejdet for at finde ud af, hvordan disse indsatser skal strikkes sammen.

Vi er vant til detDet er gode nyheder for de skrøbelige stater – og ifølge IBIS’ humanitære koordinator Karina Kleivan også gode nyheder for IBIS.

”IBIS har i hele sin historie engageret sig i lande, der har gennemgået langvarige krige eller væbnede konflikter. Så vi er vant til at arbejde med mennesker i post-konflikt og skrøbelige situationer. Men et større politisk fokus på området giver os både flere partnere at arbejde sammen med og lære af og bedre muligheder for at få finansiering til at udvide vores arbejde,” siger Karina Kleivan.

I dag er næsten halvdelen af IBIS’ samarbejdslande - Sydsudan, Liberia, Sierra Leone og ifølge nogle kilder må-ske snart også Guatemala, på listen over skrøbelige stater.

Ikke alle vil kaldes skrøbeligTrods den nye opmærksomhed fra verdens jakkesæt, er det

ikke alle, der er lige begejstrede over at blive kaldt skrø-belig. En af dem er Tijani Hamza, der er landedirektør for IBIS i Sierra Leone.

”Borgerne i Sierra Leone har lagt et enormt arbejde for at samle og genopbygge deres liv og deres land. For dem er det ikke særlig motiverende, at deres indsats intet har ændret i omverdenens øjne, men at betegnelsen ”skrøbelig” stadig klistrer til dem. Det ville være bedre og rigtigere at sige, at Sierra Leone er i en overgangsfase fra skrøbelig til stabil,” siger han.

En anden grund til landedirektørens modvilje mod den skrøbelige label er, at en skrøbelig stat er defineret ved at have en regering, ”der ikke har evne og vilje” til at levere grundlæggende service til befolkningen. Ifølge Tijani Ham-za er det en urimelig beskrivelse af en stat, der har udrettet meget i forhold til retssystemer, uddannelse og sundhed, og som f.eks. i 2007 afholdt frie valg og lavede en fredelig magtoverdragelse til oppositionen.

Kodeordet er uddannelseAt Sierra Leone og dets indbyggere har brug for støtte og hjælp er Tijani Hamza dog helt enig i. Og han mener, at det både her som i bl.a. Liberia og Sydsudan især er uddannel-se, som er afgørende for at bevare freden og styrke landenes skrøbelige statsstrukturer.

Netop uddannelse har alle årene været kernen i IBIS’ indsats i skrøbelige stater. Fordi man disse steder ser et enormt og akut behov for at give store børn og unge den viden, de er gået glip af og de kundskaber, de skal bygge deres egen og landets fremtid på.

Birgitte Lind Petersen er forsker ved DIIS og del af et større forskningsprogram om, hvad der virker, når man arbejder med udvikling i skrøbelige stater.

Hun har bl.a. set på IBIS’ arbejde i Liberia og fremhæver det som noget, der gør en målbar og positiv forskel.

Successen skyldes ifølge hende især tre ting, som er særlige ved IBIS’ måde at arbejde på: IBIS rykker hurtigt ind og bliver i lang tid. IBIS holder fast i at arbejde tæt sammen med lokale grup-per, organisationer og myndigheder, selv om det i postkon-flikt situationer kan være endog meget svært. Og IBIS arbejder holistisk.

”Eleverne lærer både det boglige og får færdigheder, som de kan leve af. Der er indtænkt undervisning i f.eks. hygiejne, hiv/aids og konflikthåndtering, og man har ind-rettet sig, så man kan rumme både tidligere børnesoldater, unge mødre og alle dem, der er nødt til at arbejde ved siden af skolen,” siger Birgitte Lind Petersen.

I

>>

12

tema skrøbelige stater

”Og så betyder det meget, at undervisningen aktivt skaber nye værdier ved at udøve demokrati i klasseværel-set, sikre pigernes deltagelse og f.eks. på lige fod lære både drenge og piger at sy og reparere motorcykler,” tilføjer hun.

Suger viden i tæt netværkViden fra den arbejdsgruppe om uddannelse og skrøbelig-hed, hvor IBIS blev optaget i 2011, bekræfter det afgørende i ikke ”bare” at bygge skoler til en masse børn. Hvis man mener det alvorligt, er man nødt til – sådan som IBIS gør – at bruge den nødvendige tid og kræfter på at opbygge de strukturer, der skal gøre udviklingen bæredygtig.

”Birgitte Lind Petersen siger meget fint, at der ikke er nogle short cuts til bæredygtig udvikling i skrøbelige stater. Man er nødt til at være meget ambitiøs,” slutter Karina Kleivan.

”Vi er vant til at omtale uddannelse som noget entydigt godt. Men nogle gange medvirker skolevæsenet til at skabe eller puste til eksisterende konflikter. Vi har set det under Apartheid i Sydafrika eller i Sudan, hvor un-dervisningssprog og pensum var med til at undertrykke en del af befolkningen. Vi har set det puste til etniske konflikter i f.eks. Sierra Leone, Liberia og Guatemala, hvor skellet mellem dem der havde en reel mulighed for at få en uddannelse, og dem der ikke havde, fulgte etniske linjer. Og i Rwanda før folkedrabet så vi skolen blive brugt som en vigtig platform for propaganda.”

Hvad går det ud på?”Værktøjerne, som IBIS har lavet sammen med bl.a. UNICEF, Red Barnet og det kenyanske undervisnings-ministerium skal som minimum sikre, at uddannelse

ikke gør mere skade end gavn. Det er en håndbog, en tjekliste og et sæt principper, der hjælper donorer og politikere til at reflektere over, hvordan de arbejder med uddannelse og undgå, at uddannelse bliver misbrugt eller har en utilsigtet negativ effekt.”

Hvordan vil IBIS arbejde med dem?”IBIS har altid bestræbt sig på at arbejde inkluderende og ikke-diskriminerende. Her har vi en høj bevidsthed og gode resultater, som vi med rette kan være stolte af. Det nye er at turde se på uddannelse som noget potentielt destruktivt. Den kommende tid skal vi dele værktøjerne med vores kolleger og partnere, og så skal IBIS være med til at udvikle træningsmoduler – et in-dividuelt e-læringsmodul på 90 minutter og et to dages kursus i konfliktsensitiv uddannelse.”

i2011blevibiSsomenafbaretreeuropæiskengO’eroptaget i arbejdsgruppen om uddannelse og skrøbelighed underinee–etnetværkmedover10.000medlemmer,derarbejder med uddannelse i humanitære kriser og skrøbelige situationer.herigennemeribiSmedtilatformedeninter-nationale debat om uddannelse i skrøbelige stater samtidig med, at vi har adgang til at få og dele al den nyeste viden på området. Læs mere på www.ineesite.org

Læsrapporten,”uddannelseerden bedste støtte til unge i ustabile lande” på www.diis.dk eller scan koden med din smartphone.

FORDI UDDANNELSE ALDRIG ER NEUTRAL

ibis har netop været med til at Færdiggøre en håndbog og en tjekliste, som skal være med til at sikre, at uddannelse i skrøbelige stater bidrager til udvikling og Fred.

men hvorFor er det nu nødvendigt? vi spørger karina kleivan.

13

Skrøbelige stater

William Vest-Lillesøe

arcus Karla og Comfort Gbarwo var 12 år gamle, da de begyndte i skole. De blev begge født som flygtninge i Elfenbenskysten, mens der var borgerkrig i Liberia, og de havde derfor aldrig siddet på en skolebænk, da de som

store børn vendte tilbage. De blev optaget på IBIS’ treårige ALP-forløb, der har til formål at give ældre børn en grund-skoleuddannelse på den halve tid, så de enten kan læse videre sammen med deres jævnaldrende eller har et langt bedre udgangspunkt for deres voksenliv.

I dag går Marcus og Comfort i gymnasiet og arbejder for at opfylde deres drømme. Comfort vil være sygeplejerske og rejse til Asien. Marcus vil gerne være geolog og arbejde for, at Liberias råstoffer kommer befolkningen til gavn.

Mindre vold og mere håb IBIS var en af de første organisationer til at skabe et ud-dannelsestilbud i Liberia umiddelbart efter krigen. Ved at kombinere almindelige skolefag med praktiske færdigheder inden for blandt andet landbrug og sundhed, fik de store børn både et solidt læringsfundament og umiddelbart brugbar viden. Og den kombination har gjort en forskel.

Ifølge Birgitte Lind Petersen, som er forsker ved DIIS, er der målbart mindre vold, og de unge udtrykker større tro på fremtiden i de områder, IBIS har arbejdet i. Hun roser den måde, IBIS har sikret projektets bæredygtighed ved at lægge vægt på læreruddannelse og samarbejde med lokal-samfund og myndigheder.

I september 2013 sluttede IBIS’ sidste ALP-forløb for at blive afløst af en uddannelsesindsats, som er mindre ”nødhjælp” og mere ”udvikling”. Kodeordet er kvalitets-uddannelse og målet er at skabe grundlag for et solidt uddannelsessystem, der på sigt kan overtages af de lokale myndigheder. En strategi, som Marcus Karla er enig i.

”Hvis vi skal sikre stabilitet og udvikling, så er det ikke nok at bygge skoler. Vi er nødt til at fokusere på kvaliteten af uddannelse, så skolen ikke bare er spild af tid,” siger han.

IBIS’ arbejde med ALPALP står for Accelerated Learning Programme og kompri-merer seks års pensum til tre års skolegang. fra2005til2013gennemgik4.869børnogungeaLp-forlø-bet,og121aLp-lærereblevtrænetipædagogiskemetoder. To tredjedele af lærerne havde ikke bestået en studenterek-samen ved programmets begyndelse. De har alle fået tilbudt støtte til at videreuddanne sig som certificerede lærere.

MUDSIGT TIL EN BEDRE FREMTID

eFter 14 års borgerkrig i liberia stod en hel generation uden uddannelse. ibis arbejder For at Få den tabte generation med og skabe håb og muligheder.

tema skrøbelige stater

14

e er børn, unge, voksne – og aller-flest kvinder, og de udgør omkring 75 procent af landets befolkning.

De har det til fælles, at de er vokset op i krig, nu bor i Sydsudan og er skyld i, at det kun to år gam-le land starter med en bekymrende verdensrekord i analfabetisme: For ingen af de 75 procent kan læse

eller skrive. Det har IBIS siden 2007 arbejdet intensivt på at ændre. Blikket har været på de 12-18-årige, og arbejdet er foregået i tæt samarbejde med myndighederne, 45 skoler og lokalsamfundene i delstaten Central Equatoria. Det har været en stor opgave, for når ingenting fungerer, skal alt bygges op fra grunden.

Kunne læse på tre månederFra billedet på væggen og endnu et i bordudgave følger Sydsudans første præsident Salva Kir iført cowboyhat med i samtalen, da viceskoledirektør Philip Taban siger:

”De elever, IBIS har undervist, har generelt klaret sig en hel del bedre end andre. Det skyldes allermest den støtte, som lærerne har fået fra IBIS i deres arbejde.”

Det er nemlig ikke kun undervisning i særlige ALP-klas-ser for de store børn, som IBIS har fokuseret på.

Projektet har undervejs uddannet vejledere fra del-statens skolevæsen og 150 lærere, sideløbende med at de underviste de store børn og unge mennesker. I projektets løbetid blev der skrabet en mængde gode erfaringer sam-men, som det lokale skolevæsen nu bygger videre på – og som IBIS tager med i det videre arbejde i Sydsudan. Det handler for eksempel om en nyudviklet manual for under-visning i basale læse- og skrivefærdigheder, som blev til et fast og succesrigt tre måneders startforløb på alle 45 skoler, hvor de særlige klasser blev oprettet.

For imponerende var det, at over halvdelen af eleverne kunne bestå en læseprøve efter kun tre måneders undervis-ning. Da de andre elever på skolen opdagede, hvor gode re-sultater forløbet gav, blev der rift om pladserne i de særlige ALP-klasser, som umuligt kunne opsuge alle interesserede.

Derfor blev løsningen, at IBIS’ ansatte underviste resten af lærerne på de 45 skoler, så de selv kunne stå for læse- og skrivekurset i de mindste klasser.

De nye lærereLidt uden for byen Yei ligger et af de 45 såkaldte ALP-cen-tre, som IBIS har bygget op i tilknytning til en skole. Her møder vi tre entusiastiske unge mennesker, som alle under-viser elever, der nogle gange er ældre end dem selv:

”Jeg er stolt af at være lærer. Det er fantastisk. Med hjælp fra IBIS har jeg lært at håndtere eleverne, undervisnings-metoder og materialer – og jeg er i stand til at bruge det,” siger Hilary Kenyi, som er en af de tre lærere. Stressede flygtninge dropper udSelv om roserne er mange, har der også været knaster undervejs. Vekslende borgerkrige havde stoppet næsten al skolegang og smadret skoler i op mod 50 år i det sydlige Sudan, så det er ikke kun en uddannelsessektor, der skal bygges op på ny. Det handler også om at opbygge en forstå-else i befolkningen for vigtigheden af at investere i under-visning og uddannelse. Og det har ikke været nemt.

Mens det alle steder var populært blandt eleverne, at de hurtigt kunne blive i stand til at læse en tekst, har det været svært at få dem til at gennemføre hele forløbet - otte års undervisning på den halve tid. Det lange seje træk har været for stor en mundfuld for mange, og mange er drop-pet ud undervejs. For ud over at være gadebørn, dropouts, forældreløse, tidligere flygtninge og soldater med diverse

Hanne Selnæs

ET SKOLEVÆSEN BYGGES OP FRA GRUNDEN

gennem Fem år har ibis arbejdet tæt sammen med skolerne, myndighederne, Forældrene og eleverne i en del aF sydsudan. det har sat et varigt aFtryk på hele uddannelsessystemet

i et land, der har været helt ødelagt aF borgerkrig og Fattigdom.

D

15

Skøbelige stater

traumer og problemer, så kæmper hovedparten af eleverne i klasserne med fattigdom.

”Når det handler om at tjene penge, så vil især unge mænd, der vokser op i skrøbelige situationer, ofte fokusere på korttidsløsninger fremfor på langtidsinvesteringer i uddannelse,” siger Else Østergaard. Hun er tidligere ud-dannelseskonsulent for bl.a. IBIS og nu ansat i Uddannel-sesnetværket. Hun har sat sig grundigt ind i, hvad IBIS kan lære af projektet i Sydsudan. Og en vigtig ting er at holde fast i samarbejdsformen.

På trods af en lav gennemførelsesrate, er det nemlig tilfredsheden med IBIS, der i dag står tilbage blandt sam-arbejdspartnere på alle niveauer. Og den positive opfattelse handler ikke mindst om måden, arbejdet er foregået på.

Mens flere internationale organisationer har for vane at bygge egne og parallelle strukturer op, har IBIS bevidst arbejdet med og inden for rammerne af landets eget ud-dannelsessystem.

”Det har betydet, at de lokale myndigheder hele tiden har haft ejerskab til projektet. Økonomisk er det stadig udfordrende for et fattigt land at overtage uddannelsesakti-viteterne, men rent teknisk er det nemt. For de kender det og har været med hele vejen,” konkluderer Else Østergaard.

Lyt til Sydsudanhøretlilleradioklip,somjournalist Vibeke Rask Grøn har lavet om uddannelse i Sydsudan.

”De elever, IBIS har undervist, har generelt klaret sig en hel del bedre end andre. Det skyldes allermest den støtte, som lærerne har fået fra IBIS i deres arbejde.”

VIcESKoLEDIREKTøR PHILIP TABAN

16

n gruppe unge indianske mayapiger sidder på IBIS’ kontor i Guatemala City. Den yngste er 12, og den ældste 22. Og de ved allerede alt for meget om den vold og diskrimination, der præger Guatemala, og som gør landet til verdens andet farligste for kvinder.For nogle af pigerne er det første gang,

de sætter ben i hovedstaden, og de er tydeligt overvældede. ”Tegn en flod, og forestil dig, at det er dit liv. Nævn de

lykkelige og de svære øjeblikke,” lyder opfordringen, vi giver for at få snakken i gang.

”Jeg drømmer om at få et liv,” siger Maricela. Hun er 14 år. Kimberley er 13 år, og det eneste lykkelige på hendes tegning er hendes søns fødsel.

”Jeg vil gerne opleve retfærdighed,” mumler Abigail stille. Hun er en af de mange blandt pigerne, der slet ikke kan

komme i tanke om lykkelige øjeblikke. Til gengæld ved pi-gerne præcis, hvordan det er at blive bortført, svigtet, igno-reret, udsat for vold af fædre og onkler, voldtaget, misbrugt eller være så fattig, at ens egne forældre sælger en på gaden.Pigernes beretninger er desværre ikke enestående, men afspejler Guatemala i år 2013.

Et land, hvor staten ikke kan beskytte sin befolkning eller yde retssikkerhed, og hvor vold, mord, narkohandel og korruption er så udbredt, at landet ifølge flere opgørelser er rykket tæt på listen over verdens skrøbelige stater.

”Aldrig før, selv i de mørkeste dage under borgerkrigen, har vi været vidner til de niveauer af vold, vi oplever i dag. Under krigen var volden præget af en vis logik, et kodeks og reglementer. Sådan er det ikke længere,” skrev journalist Dina Fernández allerede i 2008 i avisen Prensa Libre.

Og siden er det kun blevet værre. Ud over den tiltagende vold, er regionen også karakteriseret ved at være den fattig-

VOLDEN ÆDER SJÆLE OP

voldskulturen er For længst institutionaliseret i guatemala, men brutaliteten og udbredelsen har nået nye højder. er der tale om en skrøbelig stat, når optagelsen i bander

synes at være de unges Foretrukne valg, imens det at være kvinde kan koste en livet?

claudia Pujol Rosenlund

tema skrøbelige stater

E

De tre unge mayapiger Elisabeth, Anabela og Maricela har allerede oplevet modgang nok for et helt liv. Men de drømmer stadig – om retfærdighed og om en fremtid uden grund til at være bange.

17

Skrøbelige stater

MIRIAM og IBISIBIS støtter MIRIAM og særligt organisationens arbejde med unge mayakvinder, som har været udsat for vold eller seksueltmisbrug.Siden2010harmiriamsammenmedibiS,LægerudengrænserogfundaciónSobrevivientes udvidet arbejdet i Guatemala. Målet er at bryde den onde cirkel af fattigdom og vold via uddannelse.

Se denne video, der beskriver problemet med kvindemord i Latinamerika. Den er lavet af Copenhagen Initiative for Central America and Mexico for at øge bevidstheden om problemet.

ste, den mest politisk ustabile og den mest udsatte over for naturkatastrofer på kontinentet.

”Som region er Centralamerika, anført af Honduras, El Salvador og Guatemala, i fare for at forvandle sig til La-tinamerikas Somalia,” tilføjer den salvadoranske politolog Joaquín Villalobos.

IBIS’ arbejde påvirkes Situationen har stor indflydelse på IBIS’ arbejde.

”I udgangspunktet er vi her for at støtte oprindelige folk i deres kamp for uddannelse, rettigheder og indflydelse.Men når virkeligheden ændrer sig, så gør vores vilkår og fokus også,” siger IBIS’ landedirektør Ana María Méndez.

I dag har IBIS sammen med Folkekirkens Nødhjælp derfor et stort regionalt menneskerettighedsprogram i Mel-lemamerika, og i de forskellige programmer og projekter har IBIS integreret elementer, der er med til at forebygge konflikt og afbøde konsekvenserne af vold.

For eksempel er der nu et værested for store drenge og piger i hovedstaden Guatemala City, hvor de kan hænge ud i trygge omgivelser og få hjælp til lektierne. Og gennem Proyecto MIRIAM giver IBIS støtte til unge voldsramte kvinder, som dem, der er på besøg i dag.

Pigerne får hjælp til overkomme den vold og diskrimina-tion, de har oplevet, og til at finde et nyt fodfæste via uddan-nelse og job. For Maricela, Kimberley, Abigail og de andre piger har kontakten til Proyecto MIRIAM været afgørende.

”Siden jeg kom med i projektet, er jeg begyndt at tro på mig selv. Tro på, at jeg endda kan gøre en forskel, og nu vil jeg kæmpe for andre kvinder,” lyder det.

Aldrig før, selv i de mørkeste dage under borgerkrigen, har vi været vidner til de

niveauer af vold, vi oplever i dag.JouRNALIST DINA fERNáNDEz

I AVISEN PRENSA LIBRE”

18

Hvad skete der med?

Mit navn er Oyemi, og jeg vil gerne være lærer,” siger en af dren-gene i den lille skole i landsbyen Upando-Ba-kotido i Ghanas East Gonja-distrikt. Han er lige begyndt i skole, og indtil for nylig lå det slet ikke i kortene,

at han skulle lære at læse og skrive. For Oyemi og hans søskende bor i en afsidesliggende landsby.

Afstanden mellem hjem og skole er en stor udfordring for mange fa-milier i det nordlige Ghana, hvor det er for usikkert og hårdt for de yngre børn at gå de mange kilometer, der ofte er til den nærmeste skole.

Ideen om wingschools – eller satel-

litskoler som de også kaldes - vender problematikken på hovedet: Hvis ikke børnene kan komme til skolen, så lad skolen komme til børnene.

Skolerne er enkle, åbne klassevæ-relser, hvor de yngste elever kan få undervisning fra 1.-3. klasse. Lærerne er lokale, som får en grundlæggende træning i at undervise.

Sammen med den ghanesiske rege-ring og de lokale indbyggere opførte IBIS, Danmarks Lærerforening og Ghana Venskabsgrupperne i et unikt samarbejde de første wingschools i 2007. En lang række lokale organisa-tioner sad i projektets styregruppe, og fra begyndelsen blev det prioriteret at opbygge stærke forældrebestyrelser og arbejde tæt sammen med de lokale myndigheder. Alt sammen noget, der

gav et stærkt lokalt ejerskab.”Det har været en endog meget

stor succes, og den måde at samarbej-de på er blevet et forbillede for andre projekter og andre organisationer,” siger Sanne Müller, der er uddannel-sesrådgiver hos IBIS og var med fra begyndelsen.

Formet hele uddannelsessystemetDen første håndfuld skoler blev op-ført i landsbyer i distrikterne Gushegu og Karaga. Siden da har samarbejds-parterne med finansiel opbakning fra især Danida opført ikke mindre end 56 skoler og givet mere end 10.000 børn chancen for en uddannelse.

Men for Sanne Müller er det vig-tigste i virkeligheden den betydning,

Snart får hele Ghana vinger påi 2007 var ibis med til at starte de såkaldte wingschools i ghana. projektet var unikt

på Flere måder, og i dag - seks år senere - er både de ghanesiske myndigheder og organisationerne bag enige om, at det er en stor succes.

Mohammed Nurudeen Salifu og William Vest-Lillesøe Lotte Ærsøe og Mohammed Nurudeen Salifu

“

19

Hvad skete der med?

projektet har haft for det ghanesiske uddannelsessystem.

”For det første har modellen vist sig så god, at den ghanesiske regering har besluttet sig for at indføre wings-chools efter IBIS’ forbillede over hele landet. For det andet er der sket en udbredelse af moderne pædagogiske undervisningsmetoder. Og for det tredje har det medført generel aner-kendelse af brugen af modersmål i undervisningen,” opsummerer Sanne Müller.

I Ghana er engelsk det officielle sprog, og det sprog der undervises på i skolerne. Men de færreste børn – især i de afsidesliggende egne – kender det hjemmefra. Det har den konsekvens, at mange intet får ud af undervisningen og aldrig lærer at læse. Men i satellitskolerne bliver der undervist på børnenes modersmål.

Det er ifølge Sanne Müller en del af forklaringen på, at hele 75% af dem, der begyndte i wingschool i 2007 er endt med at gennemføre hele grundskolen.

”Så får de knækket læsekoden og er langt bedre stillet, når de senere skal lære engelsk for at kunne fort-sætte i den almindelige skole. Og det har myndighederne set og er begyndt at bruge modersmålsundervisning andre steder,” siger Sanne Müller.

Nye forbillederDe nuværende wingschools er løbende blevet overtaget af de lokale myndigheder, og med penge fra bl.a. Hempel og DR’s U-landskalender 2012 har IBIS netop åbnet 20 nye sko-ler i det nordlige East Gonja-distrikt. En af dem er Oyemis skole.

I hans distrikt kan 67 procent af den voksne befolkning ikke læse og skrive, og over 9.000 børn i skoleal-deren går ikke i skole. Desuden er der stor mangel på uddannede lærere.

Derfor er en del af projektet, at

IBIS’ lokale partnerorganisationer træner initiativrige lokale i pæda-gogiske undervisningsmetoder og hjælper dem til at videreuddanne sig til certificerede lærere.

Martha Yemaye, en ung kvinde med en smittende energi, er nyansat lærer i Upando-Bakotido. ”Jeg elsker mit job. Børnene her er så motiverede og glade for at have en skole. Min drøm er at blive uddan-net lærer. Så vil jeg vende tilbage og undervise – og være et forbillede ikke mindst for pigerne her,” siger hun.

En albatros om halsenOgså distriktskoordinator for East Gonja, Abdul Iddrisu, elsker sit job. Ikke mindst nu, hvor han og hans kol-leger har et langt bedre udgangspunkt for at gøre deres arbejde godt.

”Uddannelse er en menneskeret og helt essentiel for Ghanas fortsatte udvikling. De mange tusinde børn, der før ikke kunne komme i skole, har været en albatros om halsen på os, som vi siger. Vi er utrolig glade for de nye skoler, der er lige præcis den løsning, vi har ventet på. Alle parter er opsatte på at fortsætte arbejdet,” siger han.

wingschoolsDækker første til tredje klasse og henvender sig til de yngste børn uden adgang til skole i nærområdet.

Lokale indbyggere bliver trænet i at undervise, og der lægges især vægt på modermålsundervisning og inklusion af piger.

Skolerne er opført i et samarbejde mel-lem Danmarks Lærerforening, Ghana Venskabsgrupperne og IBIS samt en lang række ghanesiske partnere.

Projektet er finansieret af især Danida ogsenereogsåmedstøttefrahempelogDr’sjulekalender2012.

Læs mereWingschools er et af de største og mest succesfulde projekter, som IBIS nogensinde har lavet. På www.ibis.dk/satellitskoler kan du læse meget mere om modellen og resultaterne og de mennesker, der har været med.

Julekalender til digfra1.decemberkanduhverdagåbne en låge og finde billeder, historier og små videoer fra wingschools i Ghana. Scan koden med din smarphone eller klik ind på www.ibis.dk/julekalender.

ff

20

Dansk kampagne

Arbejdet i guldmi-nen er svært. Når vi graver jord væk, er det hårdt for ryg-gen, og jeg har hele tiden hovedpine og ondt i brystet. Men jeg kan ikke holde op med at arbejde, for jeg har brug for

pengene,” siger Immanuel Okoku. Immanuel er ghaneser og bare 11 år. Han er et af mange tusinde børn, der arbejder i de små illegale guldminer i Ghana og Mali i Vestafrika.

Både miner og børnearbejdere er der blevet flere af de seneste 10 år, hvor efterspørgslen på elektronik er steget markant.

Der er nemlig guld i mobiltelefo-ner og computere, og efterspørgslen får fattige familier til at valfarte til guldminerne, hvor børn helt ned til seksårsalderen sættes i arbejde.

Børnene arbejder, fordi deres familier har brug for penge, men især fordi der ikke er noget alternativ.

Der mangler ofte skoler i områder-ne, og er der skoler, er de ofte så ringe, at de reelt ikke tilbyder håb om en uddannelse eller en bedre fremtid.

Koster dem dyrt Immanuel Okoku arbejder i minen op til otte timer om dagen. Sammen med fem jævnaldrende har han bygget en sliske, som en af dem læsser jord op på. En anden masserer jorden for at fjerne store sten, mens en tredje hælder vand på.

På slisken er en måtte, som fanger de små guldstykker. En af drengene tømmer måtten i en bøtte, mens en femte hælder kviksølv over guldstyk-kerne for at samle guldet i klumper.

Drengene har et ur, som viser, hvornår de skal bytte plads, for nogle af opgaverne er hårdere end andre.

Maja Sølvstrøm Jensen Danwatch

hjælposikampenfor børnearbejdsfrie

mobiltelefonerSendensmstil1414

med teksten ’guld + dit fulde navn’ eller gå ind på

www.renmobil.nu

Så er du med til at skabe poli-tisk opmærksomhed og lægge pres på mobilproducenterne.

Børn betaler prisen for vores guld

de Fleste aF os går rundt med en mobilteleFon i lommen. de Færreste aF os ved, at teleFonen indeholder guld, som kan være udvundet aF børn.

mere end en million børn pukler i miner i stedet For at lege og gå i skole.

“

21

Dansk kampagne

Det er hårdt for ryggen at skovle jord. Og kviksølvets giftige dampe og berø-ring med huden giver drengene ondt i brystet og gør dem utilpasse.

Ifølge IBIS’ kampagneleder betaler drengene en høj pris for de penge, de tjener i minen.

”Arbejde i guldminer hører til den allerværste form for børnearbejde. Det er slidsomt og hårdt og farligt. Børnene risikerer at blive spærret inde, når skakter eller skrænter styrter sammen. De bliver uhelbredeligt forgiftede af kviksølvet, og der er meget afledt børnearbejde i form af madlavning, børnepasning og endda prostitution i områderne,” siger Anne Margrethe Hefting.

Du er en del af løsningenGuldet ender blandt andet i vores mobiltelefoner. DanWatch har sam-men med IBIS undersøgt omfanget af

børnearbejde i guldminerne i Ghana og Mali. Rapporten viser, at børne-arbejde er udbredt i begge lande. Det anslås, at mellem 1 og 1,5 millioner børn på verdensplan arbejder i guld-miner.

Syv procent af verdens guld ender i elektronik, og i 2012 blev der solgt 1,3 millioner mobiltelefoner alene i Danmark.

”Producenterne kunne vælge le-verandører, der ikke bruger børnear-bejde, eller bruge fairtrade guld eller genbrugsguld. Men det er der stort set ingen, der gør. Og så længe forbruger-ne køber elektronikken uden at stille spørgsmål, vil virksomhederne blive ved med at producere på den billigste måde,” siger Anne Margrethe Hefting.

Men hvad kan man gøre som helt almindelig forbruger?

For det første kan man presse på for at skabe gode uddannelsestilbud til de mest udsatte børn i verden.

Og så kan man være med til at for-tælle de store elektronikproducenter, at man ikke vil have en mobiltelefon, som risikerer at ødelægge børns liv.

www.renmobil.nu ”Vi håber meget, at danskerne vil være med til at bekæmpe dette her. At de i tusindvis vil gå ind på www.renmobil.nu og være med til at kræve, at virksomhederne tager ansvar,” siger Anne Margrethe Hefting.

”STOP børnearbejde i mobilen” blev lanceret på FN’s børnedag 20. november og er en del af en inter-national kampagne mod børnearbejde. Kampagnens formål er oplysning og indsamling af underskrifter, der skal presse virksomhederne til at bekæmpe brugen af børnearbejde. Vær med på www.renmobil.nu

du kan være med!

Immanuel Okoku er 11 år. Hans kammerater nogenlunde det samme. De er minearbejdere, og mens de graver efter guld forsvinder deres fremtid mellem hænderne på dem. Vær med til at bekæmpe børnearbejde. www.renmobil.nu

Lærke Marie Lund Petersen Stephan Gamillscheg

22

Frivillig i IBIS

Som frivillig i IBIS er der mange måder at gøre en forskel. I Ecuador arbejder frivillig Mette Orup lige nu side om side med dedikerede akti-vister fra den nystartede bevægelse YASunidos.

De knokler for at indsamle under-skrifter, der skal sende Yasuní-initi-ativet til folkeafstemning og måske redde projektet, der for nylig blev opgivet af præsident Correa.

600.000 underskrifter skal der til, og YASunidos har 180 dage til at ind-samle dem. Men det er en stor opgave at standse olieudvining i et af verdens mest sårbare regnskovsområder, og de folkelige organisationer i Ecuador kæmper mod censur, smædekampag-ner og politivold, mens regeringen lægger et stadig stigende pres på aktivisterne.

Til gengæld øges støtten også både i og uden for Ecuador. I Bolivia, hvor de oprindelige folk også kæmper mod den lokale udvindingsindustri, har

IBIS samlet en gruppe frivillige, der vil oplyse og skabe opmærksomhed om Yasuní.

I Danmark har de frivillige i IBIS samlet 2.218 fotounderskrifter, som blev overrakt præsident Correa under klimatopmødet i Polen, og for nylig var der solidaritetsmarkering i Stu-denterhuset i København med spæn-dende klimaoplæg, mad og musik. Så var der frivilligweekendMad og musik var der også, da IBIS den første weekend i oktober invite-rede nye og nuværende frivillige til en fælles faglig og kreativ weekend i København.

Mere end 40 frivillige deltog i workshops om historiefortælling, boliviansk mad og nye medier i u-landsformidling, og der blev udvik-let et interaktivt O-løb til Hele Verden i Skole og spillet kort om diamanter og magt i Sierra Leone.

IBIS-frivillig kæmper side om sidemedaktivisteriecuadoribis’ Frivillighed rækker ud over grænserne i disse måneder.

Frivilliggrupper spirer i bolivia, og en aF ibis’ Frivillige, mette orup, er rejst til ecuador For at støtte Folkets kamp For nationalparken yasuní.

Skal du ikke være frivillig hos IBIS?Lige nu har IBIS frivilliggrupper, derarbejdermedyasuní/oprin-delige folk, Latinofilm, skattely/kapitalflugt og uddannelse i både Aarhus og København og også en aktiv gruppe i Aalborg. Det vil være fantastisk, hvis du har lyst til at være med. Kontakt os og hør mere:

kbh:michaelgaardsøemg@ibis.dk aarhus:filipkiilfki@ibis.dk Aalborg: Amanda Mortensen amm@ibis.dk

følgmetteOrupsarbejdeiecuador påfacebook”jegeryasuni”

du kan være med!

Leder

1.december1.lågeijulekalenderenåbnes Historier og underholdning om skolegang i Ghana - hver dag hele december. Find den på www.ibis.dk/julekalender 1.januar2014Launch af otte nye sites IBIS går ind i det nye år med nye hjemmesi-der i alle vores partnerlande samt ibis-global.org, som er en fælles engelsksproget hjem-

meside for hele IBIS. Se med, og lad os høre, hvad du synes. 6. januar Sidste chance for tilmelding til Læseraketten2014 Det foregår på www.heleverdeniskole.dk 1.februar DanmarksindsamlingpåDr1 Sid klar lørdag aften kl. 20, når Danmarks store indsamlingsshow løber af stabelen.

24.-29.martsibiSglobaleducation Group Meeting Mere info hos ifr@ibis.dk Mere på www.ibis.dk/arrangementer. Tilmeld dig vores nyhedsservice på st@ibis.dk

voxpop fra virkeligheden

23

Hvad arbejder Ung-domsparlamentet med?I Mozambique har der været en ”Si señor-kul-tur”, hvor unge ikke taler, ikke klager og ikke stiller spørgsmål. Ungdomspar-lamentet arbejder på at gøre op med den kultur og udvikle unge til selvstæn-dige aktører, som tør øve indflydelse og kræve mere ansvarlighed af politikerne. Især vil vi gerne styrke de unge kvinder. Der er mange kvinder på politiske poster, men det er sjældent, at de siger noget eller deltager aktivt – og gør de det, bliver der ofte stillet spørgsmåls-tegn ved det eller gjort grin med dem.

Hvornår hørte du første gang om IBIS?Omkring det tidspunkt, jeg kom med i Ungdomsparla-

mentet lavede IBIS et spæn-dende studie af barrierer for kvinders politiske deltagelse i Mozambique. Det førte til oprettelsen af et program, som blandt andet støttede en landssamling i Ung-domsparlamentets feminine front, Frente Feminina. Hvorfor samarbejder I med IBIS? IBIS er en af de modige or-ganisationer i Mozambique, som tør støtte projekter, der ikke er kontrolleret af rege-ringen. Samtidig føler vi, at IBIS lytter til os. Vi indledte samarbejdet omkring unges politiske deltagelse i 2011, og vi oplevede, at IBIS ikke pålagde os deres strategier, men var meget åbne for og interesserede i vores idéer. Hvad er du mest stolt af? Med Ungdomsparlamentet

har vi formået at aktivere unge og få unge menne-skers behov og interesser på den politiske dagsorden. Det er en sejr, at vi har vist de unge, at det er muligt at være aktiv – også uden at være hverken partipolitisk eller ty til vold.

Hvad er de største udfordringer?Vi er ofte inviteret med i den politiske diskussion, men vi oplever stadig, at vores arrangementer bliver saboteret, at medlemmer bliver ko-opteret i rege-ringspartiet eller tilbydes attraktive job på betingelse af, at de melder sig ud af organisationen. Men ofte giver det faktisk bagslag, for det får netop de unge til at sætte spørgsmålstegn ved systemet.

Hvis du kunne ændre én ting i Mozambique? Så ville jeg gøre folk mere modige og kritiske. Mozambiquere er gode mennesker og verdenskendt for deres venlighed, men når de selv bliver behandlet dårligt, er de ikke gode nok til at sige fra.

Det meste af IBIS’ arbejde rundt omkring i verden foregår gennem et tæt samarbejde med lokale organisationer, som ofte omtales som partnere. Her på siden giver vi plads til, at de kan fortælle om, hvordan de ser på samarbejdet og IBIS udefra.

Kom og vær med20132014

Luise Jarl

Quiteria Guirengane chef for den internationale afdeling af Parlamento Juvenil (Ungdomsparlamentet) i Mozambique. Læs mere på www.parlamentojuvenil.org eller Facebook: Parlamento Juvenil de Moçambique

du kan være med!

Parlamento Juvenilungdomsparlamentetblevdanneti2008afunge i Maputo. I dag er der45ansatte,ogorga-nisationen er repræsen-teret over hele landet. Organisationenharhaftsucces med at samle unge og sætte deres interesser og behov på den politiske dagsorden. Omsætningi2013er10milo. kr. - heraf 2,5 mio. kr. fra IBIS.

TRYKSAG NR. 541- 618

id. nr.: 46452

Send særlige julehilsner til dem, du holder af

Bestil IBIS’ julekort på www.ibis.dk/shop

Pris pr. pakke er 75 kr. Julekortene er 14,5 x 14,5 cm og kommer i en pakke af 3 kort.

Overskuddet fra julekortene går til at bekæmpe børnearbejde og give børn i Ghana en god skolegang.

Du kan også scanne koden med din smartphone eller ringe på 2570 2748, så guider vi dig videre.