IBIS

Uddannelse skaber udvikling APRIL 2008 nR. 115

: Uddannelse er en menneskeret!Men 72 millioner af verdens børn kommer stadigvæk ikke i skole på grund af diskrimination, katastrofer og fattigdom. Læs om hvordan uddannelse skaber udvikling i nogle af ver-dens fattigste lande som Sierra Leone og Liberia.

LedeR vagn bertheLSengeneraLSekretær ibiS

IBIS-fokus udgives af ibiS

redaktion på dette nummer:: Lotte ærsøe, redaktør (ansvarlig) : lae@ibis.dk: annelie abildgaard, afdelingsleder : aa@ibis.dk: helle Christiansen Cawthra : hcc@ibis.org.za rådgiver i det sydlige afrika.: Per bergholdt Jensen : pbj@ibisca.org info-rådgiver i Mellemamerika

Forsidefoto: Lotte ærsøeLayout: ls/Mediefabrikkentryk: arco grafiskOplag: 14.000iSSn: 1901-9211© ibiS 2008

IBIS-fokus skrives af en uafhængig redaktion. artikler i IBIS-­fokus udtrykker således ikke nødvendigvis udgiverens holdning.

et årsabonnement koster 100 kr. for 4 numre. bladet er gratis for medlemmer og bidragydere, og sendes desuden gratis til ud-valgte institutioner og samarbejdspartnere.

redaktionens adresse:IBIS-fokus nørrebrogade 68 b, 2.sal2200 københavn ntlf. 35 35 87 88fax 35 35 06 96e-mail: lae@ibis.dk

adresseændring, bestilling og afmelding af abonnement hos ibiS, gerne på mail: ms@ibis.dk

næste nummer udkommer juni 2008

IBIS arbejder for en retfærdig verden, hvor alle mennesker har lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer.

ibiS er en medlemsbaseret og uafhængig dansk udviklingsorga-nisation.

vi udfører vores arbejde i samarbejde med folkelige organisatio-ner og myndigheder i afrika og Latinamerika.

vi har godt 25 udsendte rådgivere og støtter mere end 200 ud-viklingsprojekter i 13 lande.

IBIS-fokus udgives med støtte fra Danida

Der er lang vej op. Liberia er så dårlig stillet, at landet ikke engang fi-gurerer på Fn’s ’human Development’-liste. Listen bruger bl.a. tal for børnedødelighed og levealder til at placere verdens lande i forhold til hinanden. nabolandet Sierra Leone ligger på 177. pladsen og dermed sidstepladsen. her dør 286 ud af 1.000 børn, før de bliver 5 år. Situ-ationen i Liberia er formodentlig værre - vi har bare ikke tal på det. hvor starter man, og hvad gør man for at ændre på den situation? netop hjemvendt fra Liberia, har jeg en række indtryk fra besøg og samtaler.

Det er Fn, der holder sammen på Liberia i disse år. Uden Fn-styrken på 15.000 mænd og kvinder ville kun få basale ydelser være sikret, og situationen kunne hurtigt udvikle sig i retning af fornyet anarki, kaos og borgerkrig. Liberia er et etnisk kludetæppe med en kompliceret historie. Frigiv-ne slaver fra USa og europa blev for 150 år siden gjort til ’ejere’ af lan-det, men USa og england ’glemte’ de folk, der boede der i forvejen. De fik ikke tildelt rettigheder og udgjorde derfor underklassen. Det har i nyere tid dannet grobund for oprør, hvor en sergent kunne samle stor støtte til en blodig og destruktiv borgerkrig, som varede i 15 år. krigen endte med at blive et opgør mellem mange parter med for-skellige interesser, og børnesoldater blev en stor del af kampenheder-ne. en Sandheds- og Forsoningskommission er nu i gang med hørin-ger, men mange er skeptiske over for kommissionen og frygter, at den vil rippe op i gammelt had og true den skrøbelige fred. Fn-styrken sikrer freden og sørger samtidig for, at en række basa-le ting begynder at fungere, så landet gradvist selv kan tage over. Men det er en enorm opgave, og Fn kan ikke klare den alene. infrastruktu-

ren – elektricitet, vand, veje og bygninger – er ødelagt eller i en elen-dig forfatning, og donorerne og ngO’erne har en enorm opgave i at hjælpe med dette.

næste skridt er at bruge infrastrukturen til udvikling! Det kræver, at der dyrkes afgrøder til salg, at der kommer uddannet sundhedsperso-nale, og at der undervises i noget relevant i skolerne. ibiS har arbejdet i Liberia i to år. i den østlige del af landet dækker vi 70 skoler, hvor unge, som aldrig fik en skolegang, sluses ind i sko-len og igennem et treårigt forløb lærer at læse, skrive og regne. Sam-tidig får de en basal viden om almindelige livs-færdigheder. vilkårene er mere end vanskelige, og ibiS kunne ikke gøre dette arbejde, uden at andre sørgede for de fysiske rammer - skolerne, vejene og broerne. i Liberia har vi et forbilledligt samarbejde med vores tyske partner i al-liance 2015, Welt hunger hilfe. De bygger skolerne - hardwaren, og ibiS laver indholdet - softwaren. et godt eksempel på, at vi hver især gør det, vi er bedst til, og supplerer hinanden. vi satser på at udbygge arbejdet i Liberia. et af initiativerne er at støtte unge arbejdsløse, som måske har været børnesoldater. Før hav-de de status og prestige - nu har de ingenting, men skal overleve. her ligger kimen til kriminalitet og fremtidig ufred, hvis ikke de unge bli-ver beskæftiget meningsfuldt. ibiS søger at rejse penge til et arbej-de, hvor de unge lærer et praktisk håndværk og bliver hjulpet på vej i beskæftigelse. Det vil være et vigtigt bidrag til Liberias seje træk fra anarki og kaos til fred og udvikling.

: efter borgerkrigen i Liberia

nR. 115 | 2008 03dAnMARK heLe verDen i SkOLe

: stop børnearbejde - 100% i skole

Der blev læst, sunget og spillet spil på de danske skoler, da ibiS fredag den 14. marts skød uddannelseskampagnen ’hele verden i Skole’ i gang.

Mere end 182.000 elever i hele Danmark del-tager i kampagnen og stak, fredag før påske, næsen i kampagnens læsebog Læseraketten. De kan de kommende uger og måneder skråle med på hele verden i Skole-sangen og enga-gere sig aktivt på hjemmesiden, som er spæk-ket med spil, musikvideoer og quizzer. Den 23. april kan de være med til at sætte ver-densrekorden for verdens største klasse. alt sammen handler det om at skabe op-mærksomhed omkring de 72 millioner af børn i verden, der ikke kommer i skole. ”Skolernes overvældende opbakning til kampagnen viser, at vi rammer ned i lærere og elevers lyst til at engagere sig i globale pro-blemer. børn, der ikke kommer i skole - det kan alle børn forstå. her kan danske skole-børn oven i købet være med til at gøre noget ved det,” siger ibiS’ kampagneleder Susanne tilsted.

Læsebog med et budskabLæseraketten 2008 er fyldt med helt nye, fantasifulde fortællinger og magiske tegnin-ger, leveret af kendte, danske tegnere og bør-nebogsforfattere. en af dem er Carl Quist Møller, der er aktuel med en ny omgang bør-ne-tv ’Løgnhalsen’ på Dr1. Carl har både illustreret forsiden og done-ret en af sine løgnehistorier til Læseraketten.

eleverne har også kunnet læse historier fra den virkelige verden i det vestafrikanske land Sierra Leone, hvor mange børn arbejder i ste-det for at gå i skole. ”børn skal have lov til at gå i skole - det gi-ver de bedste muligheder for at bryde fattig-dommen. Og det vil jeg gerne slå en streg for, … altså ikke på den måde,” siger Carl Quist Møller.

Mange nye initiativerkampagnen har fået sin egen sang ’i skole med alle børn’ – skrevet af skolelærerne an-dreas bræstrup kirstein og Jens Mogensen. Sangen synges på skolerne i musikundervis-ningen og til morgensang. kampagnens børnehjemmeside har fået et løft. her kan alle børn quizze om Sierra Leone og børnearbejde, lave deres helt egne musik-videoer og t-shirts, skrive indlæg, hente wall-paper til mobiltelefonen og tegne sjove teg-ninger, hvor electronic arts (ea) støtter børn i Sierra Leone med 2 kr. for hver færdig teg-ning. ibiS arrangerer derudover en indsamling til børns skolegang i Sierra Leone, hvor elever-ne kan støtte ved at sælge lodsedler, arrange-re loppemarked eller optræde for familie og venner.

Seks år i trækDet er nu sjette år i træk, at ibiS står i spidsen for den danske del af den globale kampagne. kampagnen har fokus på det løfte, verdens ledere har givet - nemlig at alle børn i verden går i skole inden år 2015. Seks millioner børn fra over 100 lande var sidste år med i kam-pagnen.

TeKST ChRISTInA STjäRnqvIST og PeTeR gAARdSøe

FoTo LoTTe ÆRSøe

: 6. kl. på nørrebro er lærere for 2. kl.Midt i hjertet af nørrebro ligger Sankt ansgar Skole. Fredag lige før påske får 2.y besøg af en 6.klasse, der skal læse højt for dem. De skal læ-se ’Frøen’, en af Læserakettens historier skrevet af Carl Quist Møller. hele ugen har de haft emneu-ge om uddannelse og udviklingsarbejde på skolen, hvor eleverne samlede ind til et skoleprojekt i indi-en, og denne fredag tager eleverne hul på Læsera-ketten. De to klasser har spist morgenmad sammen og glæder sig til at læse de mange historier.

Søren går i 6.y og er en af dem, der skal læse højt. ”Jeg kan rigtig godt li’ at læse. Jeg har tre sø-skende, og jeg er den ældste, så jeg er vant til at læse højt. når man læser selv, foregår det ligesom inde i hovedet, men når man læser højt, skal man jo gøre det spændende med forskellige stemmer og sådan. Det synes jeg er sjovt, men også lidt svære-re, end når man bare læser selv.” Over for ham sidder Martin og Markus og lytter opmærksomt. De går i 2.y. og kan godt lide at høre historier. De læner sig ind over bordet for at se de fine billeder i bogen, som Søren holder op for dem. vibeke er dansklærer i begge klasser. hun glæder sig over, at eleverne har fået en gratis Læseraket, og at de synes at historierne er spændende.

Læseraketten er blevet til med støtte fra tryk-keriet nørhaven, Dansklærerforeningens For-lag, Danida, Centrene for Undervisningsmid-ler og eU.

hør sangen på www.ibis.dk/abc og læs mere på www.ibis.dk/verdeniskole

Foto: eleverne fra 6y og 2y på Sankt ansgar skole med årets Læseraket.

04 FoKUS

i 10 år hærgede borgerkrigen i Sierra Leone. hele landsbyer, skoler, klinikker og infrastruk-tur blev udslettet, og 2 millioner mennesker, eller svarende til 1/3 af befolkningen, blev tvunget på flugt. Flere tusinde drenge og piger, helt ned til fem-års alderen, blev tvunget til at kæmpe som soldater med våben. børn blev ’rekrut-teret’ af både regeringshæren og af oprørs-styrkerne. De fleste børn, som blev tvunget i kamp på oprørernes side, var bortført fra de-

res hjem og familie under voldsomme angreb på landsbyerne.

Børnesoldater og slaveraiah Mundei, som nu er 16 år og tidligere børnesoldat, fortæller: ”Da oprørshæren overfaldt vores landsby, løb vi i alle retninger. Jeg gemte mig sammen med min far, men de fandt os. De dræbte min far for øjnene af mig. Mig tog de til fange…”

andre tusinde af børn blev holdt som fanger af oprørsstyrkerne. Selvom de alle ikke ind-gik i decideret kamp, blev de brugt til at bæ-re mad og våben, lave mad eller tvunget ind i seksuelt slaveri.

Lammet af frygtaiah fortæller videre: ”vi rejste fra by til by. nogle gange tog de børn til fange, som skulle bære den ris og yams, som vi stjal i landsby-en. hvis børnene nægtede eller var for træt-

: jeg kan tilgive, men aldrig glemme borgerkrigen i det vestafrikanske land Sierra Leone har mærket sine børn for livet TeKST kirSten bJøDStrUP JenSen

FoTo LOtte ærSøe

SIeRRA Leone UDDanneLSe

nR. 115 | 2008 05

te, sagde kommandanten: -har du brug for et hvil? Så kan du få lov til at hvile. Og så skød han dem. Oprørerne tog også piger til fange, som de sov med om natten.” Soldaterne gav børnene alkohol eller nar-kotika som f.eks. kokain blandet med krudt.når børnene var paralyseret af frygt eller skæve, var det ikke svært at tvinge dem til at dræbe. aiah fortsætter: ”tit sov vi slet ikke. De gav os kokain og an-dre stoffer - derfor kunne vi ikke sove. Om natten sad vi bare og kiggede ud i luften. Jeg følte ingenting, jeg var ikke bange for noget.”

Krigens traumer efter krigens afslutning har ngO’er, Fn og re-ligiøse organisationer sat initiativer i værk for at hjælpe landet på fode igen. både på det praktiske plan med renovering af brønde, veje broer og anden infrastruktur, og på det men-tale plan. nogle af disse projekter har bl.a. til formål at føre overlevende familiemedlemmer sammen. Ofte lykkes det. Men i nogle tilfæl-de nægter børnesoldaternes familier at ta-ge imod børnene på grund af de grusomhe-

SIeRRA Leone UDDanneLSe

der, børnene har udført, mens krigen stod på. i andre tilfælde er det børnene, der ikke vil hjem til de landsbyer, de hærgede under kri-gen, fordi de ikke kan magte at se deres fami-lier eller naboer i øjnene igen.

Tilgive …krig er ikke for børn – ikke desto mindre har det været virkeligheden for rigtig mange i Sierra Leone. en oplevelse, som de har med sig resten af livet. krigen i Sierra Leone sluttede i 2002. Men tusindvis af de børn, der overlevede krigen som børnesoldater, står nu tilbage med me-

get store psykiske skader, som skyldes de-res deltagelse i krigen og deres medvirken til drab og andre grusomheder. ”regeringen siger, vi skal tilgive og glemme. Jeg vil tilgive - men jeg vil aldrig glemme dem, som dræbte min far,” slutter aiah sin beret-ning om krigen.

Tilbage til livetDa ibiS mødte aiah i koidu i det østlige Sier-ra Leone i oktober 2007, havde han kontakt

med en af sine ældre brødre, der lige nu bor i hovedstaden Freetown.

efter krigen overlevede aiah ved at bræn-de trækul, arbejde i diamantminerne udenfor koidu og gøre rent. han brugte sin løn til at betale for skoleuniform og bøger, så han kun-ne komme i skole. i flere år boede han i byens ruiner og under bordene på byens marked sammen med andre hjemløse børn, samtidig med at han passede sin skole. Det sidste års tid har han boet på et privat børnehjem sam-men med 30 andre børn, der har mistet de-res forældre.

hovedparten af børnene på hjemmet går i skole i ibiS’ projekt en ny Fremtid. De delta-ger desuden i terapiaktiviteter, arrangeret af en anden international ngO, hvor de får mu-lighed for at tale om og bearbejde de trauma-tiske oplevelser, de har med sig fra krigen.

Om to år er aiah, mod alle odds, færdig med skolen og håber at læse videre. hans drøm er at åbne en bank, der giver lån til fattige, så de kan få et bedre liv.

: faktaSierra Leone ligger i vestafrika, med Liberia og gui-nea som naboer. Landet er 71.740 km2 stort, ca. to gange større end Danmark og har en befolkning på ca. 6 mio. mennesker.

Sierra Leone ligger nr. 177 og sidst på Fn’s liste over verdens fattigste lande. Op mod 70% af befolkningen lever for under 12 kr. om dagen.

45% af befolkning er under 15 år og kvinderne kan forvente at leve til de er ca. 43 år og mændene ca. 38 år.

69% kan ikke læse, skrive eller regne. blandt kvinder er det 82% og blandt mænd er det 55%.Ca. 1,3 mio. børn går i skole og ca. 500.000 går ikke i skole.

57% af befolkningen har adgang til rent vand. 0,6% havde i 2005 adgang til internet, i Danmark havde 75% adgang samme år.

kilde: Fn’s befolkningsindex, Cia World Factbook, Wikipedia

aiah sammen med alle de an-dre børn og medarbejdere på børnehjemmet i koidu.

06 FoKUS

borgerkrigen afskar mange af Sierra Leones børn fra at komme i skole. De er nu for gamle til at starte for-fra i det formelle skolesystem. Uden en uddannelse vil det være umuligt for dem at bryde ud af den fat-tigdom som de og deres familier lever i. konoprovinsen i det østlige Sierra Leone er et af de områder der blev hårdest ramt under borgerkri-gen. Færre end 45% af alle børn går i skole, de fleste må arbejder for at overleve. Mange skoler står i ru-iner, der er ingen elektricitet og intet formelt sund-hedsvæsen.i kono giver ibiS’ skoleprojekt en ny Fremtid 3.000 børn mellem 10 og 18 år en chance for at skabe en ny fremtid. Projektet bygger på ibiS’ erfaringer fra lig-nende uddannelsesprojekter i angola, ghana og Li-beria.

gennem et gratis, treårigt skoleforløb opnår eleverne færdigheder, der svarer til 6. klasses niveau. Det skyl-des især de særligt uddannede lærere, som undervi-ser med nye pædagogiske værktøjer, hvor elevernes egen baggrund inddrages i undervisningen, men det skyldes også, at eleverne lærer hurtigere, når de er 10-18 år gamle.

Undervisningen foregår om eftermiddagen på 38 skoler spredt over hele provinsen. De i alt 75 lærere får støtte og supervision i den daglige undervisning. en gang om måneden samles alle for at deltage i pæ-dagogiske kurser, modtager deres vederlag og henter bøger, kladdehæfter og materialer til den næste må-neds undervisning. Lærerne vil efter de tre år have en færdig læreruddannelse og være kvalificeret til at un-dervise i grundskolen.

Der er gjort en speciel indsats for at finde kvindeli-ge lærere med den fornødne skolebaggrund, i alt 12 kvinder underviser i projektets klasser. elevernes læse-, skrive- og regnefærdigheder blev etableret det første år. Derefter fokuseres der me-re på indholdet i undervisningen, så eleverne får en grundlæggende viden om f.eks. sundhed, miljø, hiv/aids, menneskerettigheder osv.

Projektet udvikles i tæt dialog med de lokale skoler og myndigheder. Det er vigtigt for at sikre, at både lærere og elever kan forsætte i den almindelige skole efter projektets afslutning. Samtidigt renoverer pro-jektet skolerne, bygger toiletter og indkøber møbler og undervisningsmaterialer, som kan bruges af alle skolernes elever.

: en ny FremtidTeKST | FoTo LOtte ærSøe

nR. 115 | 2008 07

08 FoKUSeCUAdoR interkULtUreL UDDanneLSe

en uddannelse, der tager udgangspunkt i indiansk kultur og sprog er lige så vigtig for indianske børn i byen som for børn på lan-det. hvorfor er der så kun tre skoler i Quito, ecua-dors hovedstad, der bru-ger denne metode, når der bor 250.000 indianere i byen?

TeKST | FoTo rUne geertSen

: byens indianske børn bliver glemt

På væggen i skolen ved Quitos travle marked, San roque, hænger en plakat med en glad fa-milie. Faren er i jakkesæt, moren i spadsere-dragt, og børnene er blonde med kridhvid hud. “La Familia” står der på plakaten, der bli-ver brugt i undervisningen. Men børnene i klassen, hvor plakaten hæn-ger, er indianske, mørklødede, og deres for-ældre går hverken i jakkesæt eller spad-seredragt. Skolen hedder ellers Center­ for­Interkulturel­Tosproget­Undervisning, og idéen er at fremme og vedligeholde den indianske kultur. Men det er svært at få øje på. “navnet er misvisende. Undervisningen her er som på alle andre skoler,” indrømmer Maria illapa, der er lærer i første klasse. Maria illapa er selv kichwa-indianer og går klædt i traditi-onelt vævet indiansk tøj, men hun taler ude-lukkende spansk til børnene.

noget er helt galt i byernePlakaten i skolen er en meget god indikator på, at noget er helt galt med undervisningen

af indianske børn - ikke kun i Quito, men og-så i andre storbyer i ecuador og nabolandene Peru og bolivia. indianere har gennem de sidste årtier migreret fra landet til storbyerne i tusindvis, på jagt efter arbejde og mad til familien, og det anslås, at der i dag bor 250.000 kichwa-indianere i Quito alene. Der findes bare 17 tosprogede skoler i Quito, og kun tre af dem bruger reelt tospro-get interkulturel undervisning som metode. Denne metode er vigtig, ikke kun fordi et barn med et sikkert modersmål har langt nemmere ved at lære andre sprog, men også fordi bå-de viden, identitet og selvværd ligger gemt i sproget. “Det er fuldstændig utilstrækkeligt,” siger ileana Soto, der er uddannelsesrådgiver for ibiS i ecuador, om udbuddet af interkulturel tosproget undervisning. “Situationen er alvorlig, for hver dag er der ki-chwa-børn i byerne, der mister deres sprog.”

hun citerer den uruguayanske samfundskriti-ker og forfatter eduardo galeano:

”i dag dør indianske folk ikke, fordi nogen dræber dem. De dør, fordi de holder op med at være indianske.”

Forklaringerne er mange. et uddannelsessy-stem med for få midler har en del af skylden. nogle siger, at manglende vilje fra lærerne, og forældre, der ikke vil have, at deres børn un-dervises i indianske sprog, er grunden. andre igen siger, at de indianske organisationer, der i slutningen af firserne fik indført tosproget interkulturel undervisning i ecuador som et middel hen imod et interkulturelt og flernati-onalt demokrati, kun har koncentreret sig om landbefolkningen og den politiske organise-ring og simpelthen glemt børnene i byerne. en ting er dog sikkert. Storbyen er et hårdt sted for indianske immigranter. De mødes hver dag med diskrimination og nedladen-hed, og det får dem hurtigt til at vende ryg-gen til deres egen kultur. “i lokalsamfundene på landet taler man og lever man kichwa hele tiden,” fortæller ilea-na Soto, ”men i byen eksisterer der en enorm ideologisk dominans af den vestlige kultur. Så

nR. 115 | 2008 09

sker der det, at indianere tænker ’kichwa er kun for mig og min familie, det er ikke noget værd i dette samfund, der omgiver os’. Og de stopper med at bruge det.”

er det muligt at være indianer i byen?Det er nærliggende at spørge, om det over-hovedet er muligt eller realistisk at være indi-aner i en storby. asfalten, individualismen og leveforholdene står i direkte kontrast til det, der er defineret som værende indiansk: ter-ritoriet, fællesskabet og det tætte forhold til naturen. Svaret ligger måske hos skolen Transito­Amaguaña ved Quitos store grøntsagsmar-ked, Mercado Mayorista. her insisterer man på, at de indianske værdier fra lokalsamfun-dene kan føres videre i byen. De indianske børn, der næsten alle hjælper deres forældre om natten med at læsse kartofler, majs og ba-naner for småpenge, tager stadig hjem til lo-kalsamfundet flere gange om året. når de gør det, får de som opgave at undersøge tradi-tioner og livssyn, og når de kommer tilbage til byen, diskuterer de, hvad de har oplevet

i klassen, og skriver det i små stile, fortæller skolelederen irma gómez. “For os er de menneskelige værdier i lokal-samfundet vigtige, for eksempel fællesskabet. vi vil ikke idealisere lokalsamfundet og sige, at alting er perfekt, men vi vil holde fast i de go-de ting, som indianske folk besidder.” irma gómez bruger viden om vand som et eksempel på, hvad de indianske børn i byen lærer i lokalsamfundet. “i byen findes der et enormt spild af vand. Og hvis du spørger et bybarn, hvad vand er for noget, så siger han, at det er væsken, der kommer ud af vandhanen. Men for os indiane-re er det langt mere værdifuldt. Det er noget, man skal passe på og beskytte. Det er leven-de. Derfor er det vigtigt, at børnene spørger

deres ældre i lokalsamfundene. hvordan op-fatter i vandet? hvordan skal man passe på det?”

ny definition af indiansk er nødvendigileana Sotos fra ibiS er også overbevist om, at det er muligt at være indiansk på trods af et moderne liv i byen. “Ja, selvfølgelig er det det! at bruge en computer gør dig ikke mindre indiansk. en blyant, et stykke kul, en computer – det er det samme, et redskab. Og hvis du er ung og har lyst til at have en masse piercinger og ta-toveringer kan du stadig blive ved med at væ-re indianer, en moderne indianer. Men en in-dianer, der er sikker på sin identitet.”

ileana Soto mener, at det er på høje tid at dis-kutere og redefinere, hvad der ligger i kon-cepter som identitet, territorie og lokalsam-fund. globalisering og urbanisering har gjort det nødvendigt. “Jeg har hørt fra indianere, der bor i byen, at de opfatter mestizos, afro-ecuadorianere, og manden fra butikken på hjørnet som deres

‘lokalsamfund’. Der er en anden idé om, hvad lokalsamfund er her i byen. Og eftersom kul-turer er dynamiske, er det muligt at rekoncep-tualisere de elementer, der udgør en kultur.”

Skolen er familiernes mødestedQuitoskolen Transito­Amaguaña er f.eks. ble-vet mødestedet for indianske familier, der ar-bejder på markedet og ellers ikke har noget med hinanden at gøre. Den er blevet centrum for deres ‘lokalsamfund’. Denne skole har fat i den lange ende, når det kommer til undervisning af indianske børn i storbyer, og er rollemodel for et pro-jekt, som ibiS netop har startet på de 16 an-dre skoler for interkulturel tosproget under-visning i Quito – et projekt, som skal hjælpe

eCUAdoR interkULtUreL UDDanneLSe

skolerne med at leve op til deres navn. indtil videre har alle lærerne på skolerne, gennem projektet, fået efteruddannelse i ki-chwa, og en sangbog på kichwa med 36 san-ge, lavet af lærere og elever, er snart klar. en af de lærere, der var med til udviklingen af sangbogen, er Maria illapa fra skolen ved markedet i San roque, skolen med den mal-placerede familie-plakat. “Selvom vi lærere her talte kichwa i forvejen, har kurset hjulpet os til at komme tættere på vores rødder og ikke være så lukkede over for vores sprog,” fortæller hun. “vi har også over-bevist forældrene om, at det er vigtigt at kun-ne kichwa lige såvel som spansk. Før ville de ikke have, vi underviste i kichwa, fordi de troe-de, det ville stille deres børn svagere i byen.” hun spørger børnene, om de har lyst til at synge en af sangene fra sangbogen, “Sangen om katten” på kichwa. børnene råber et højt “Jaaaaa!” i kor. Maria illapa synger for, og bør-

nene leder efter ordene med lave stemmer. bagefter synger de sangen på spansk, og børnenes stemmer bliver høje og klare. kichwa er stadig svært for børnene. Men det er en begyndelse.

IBIS med fokus på byerne i fremtideni ingen af de tre sydamerikanske lande, ibiS arbejder i, har staten på nuværende tidspunkt en strategi for interkulturel tosproget under-visning i byer. Derfor har ibiS besluttet at gø-re dette tema til en prioritet i det fremtidige arbejde i Peru, ecuador og bolivia.

FoKUS10

apartheid burde udelukkende høre hjemme i historiebøgerne, men i Sydafrika kæm-per man fortsat med racebetingede fordomme og komplekser – også i skolerne. to ibiS-ansatte – en sort og en hvid - har brugt tre år på at få en mindre gruppe fag-konsulenter til at arbejde sammen

: væk fra sort-hvid i uddannelserneTeKST | FoTo gitte JaCObSen

SYdAFRIKA UDDanneLSe

kasee Mhoney fra namibia og Palle Svendsen fra Danmark bruger mange ord, når de skal forklare, hvad de har lavet de seneste tre år af deres liv. Det kan måske lyde som en nem opgave at få 20 sydafrikanske fagkonsulenter

til at arbejde sammen som et team, men da de to af Free State-provinsen blev bedt om at påtage sig opgaven, var det fordi, der ikke umiddelbart var andre, der kunne løse den. Sorte kasee og hvide Palle havde fra 2001 til 2004 arbejdet i provinsen med et ibiS-støttet miljøundervisningsprojekt, og de hav-de der udvist nogle bemærkelsesværdige ev-ner til at få folk til at samarbejde.

kasee voksede op med apartheid i namibia, og hun kunne i Free State mærke, at skellene mellem sort og hvid bremsede for både sam-arbejde og faglig udvikling. ”Selvom mange af fagkonsulenterne havde arbejdet sammen i ti år, kendte de ikke hinan-den privat og værre var, at de tvivlede på hin-andens faglige kapacitet,” forklarer hun. ”Dengang så de hinanden som fjender og

nR. 115 | 2008 11SYdAFRIKA UDDanneLSe

konkurrenter,” supplerer Palle, der opdagede, at flere af de hvide stadig formåede at holde fast i deres gamle magtpositioner. ”De sad på de vigtigste fagområder som matematik og naturfag og benyttede sig des-uden af en udelukkelseskultur, der f.eks. gjor-de, at man skulle stå tidligt op for at være med til at bestemme. ved at møde på jobbet klokken syv i stedet for klokken otte, som de fik løn for, kunne de aftale dagens arbejde, så opgaverne var fordelt, når de andre kom,” for-klarer han.

Forandringsparate fagkonsulenterat skulle arbejde sammen på tværs af racer var i sig selv udfordrende. Ud over det var de syd-afrikanske lærere i årene efter apartheid ble-vet kastet ud i tre omfattende undervisnings-reformer. hver gang var det fagkonsulenterne, der var ansvarlige for, at lærerne forstod den ny kurs. Men ingen vidste hvordan, og som den erfar-ne fagkonsulent inden for matematik, Pierre de villiers, siden måtte sande, gjorde de må-ske mere skade end gavn: ”Jeg tror, vi prøvede at skubbe folk alt for hurtigt af sted, og i den proces mistede vi dem og fik dem aldrig tilbage… vi forsøg-te at benytte en kaskade-model. Jeg udvikle-de en hel masse materialer og forventede, at de lokale fagkonsulenter skulle føre det vide-re til lærerne, men til min overraskelse – uan-set hvor meget jeg hoppede, og hvad jeg for-søgte – så skete det ikke,” fortæller han. Med projektet Free State Professional De-velopment initiative (FS-PDi) har Palle og ka-see indført modeller for, hvordan man kan ar-bejde med blivende forandringer. Der skal tages fat om roden, og det koster både tid og kræfter. til gengæld står man i dag med en gruppe fagkonsulenter, der er bedre i stand til at takle den næste reformbølge, og som ved, at de kan trække på hinanden. 15 år med IBIS kasees og Palles kontrakter med ibiS ophørte den 1. november 2007, og selvom tre år er kort tid til at ændre på flere generationers foreteel-ser, er de godt tilfredse med resultatet.

: fakta

Med afslutningen af Free State Professional Development initiative (FS-PDi) ophører ibiS’ mangeårige engagement i undervisningssekto-rerne i namibia og Sydafrika. ifølge professor Ursula van harmelen fra rhodes University vil mange savne ibiS’ ”bemærkelsesværdige forstå-else for uddannelse i regionen”.

IBIS’ engagement i namibias undervisningssektorDet begyndte med Life­Science­Projektet­(1985-2000).­Sammen med Undervisningsministeriet i namibia udviklede ibiS et nyt fag for 8.-10. klasse. Opgaven omfattede alt fra læseplaner og undervisningsmaterialer til efteruddannelse af lærere. Natural­Science­and­Health­Education og Life­Skills­(1997-2000) introducerede miljøundervisning i 4.-7. klasserne. ­ Forest­ Awareness­ and­ Tree­ Planting­ Projektet­(1996-2000) satte skoler i stand til at bremse afskovning i den nordlige og tættest befolkede del af landet.­ Supporting­ Environmental­ Education­ in­ Nami-bia (2001-2005) arbejdede med faglærere og skoleledere i 45 skoler i syv regioner. Sideløbende har ibiS frem til 2007 været med til at demokratisere skolestrukturen og støtte ud-satte børn via skolebestyrelsesprojektet School­Board­Support­Project/Circles­of­Support.

IBIS’ engagement i Sydafrikas undervisningssektorLearning­ for­ Sustainability­ (1997-2000)­ var et pilotprojekt i Mpumalanga og gauteng-provin-serne, hvor modeller for miljøundervisning blev afprøvet. erfaringerne bliver udmøntet i projektet­Na-tional­Environmental­Education­Project­–­General­Education­and­Training­(NEEP-GET,­2001-2005)­ var et nationalt projekt, som havde til formål at få miljøundervisning ind i alle fag og efterud-danne lærere og fagkonsulenter. erfaringerne fra neeP-get affødte endnu et projekt i Free State-provinsen, hvor undervis-ningsdepartementet i 2004 bad ibiS om hjælp til at udvikle en model for efteruddannelse af fagkonsulenter og embedsmænd - det såkaldte Free­State­Professional­Development­Initiative­(FS-PDI,­2005-2007).

Palle Svendsen fra Dan-mark. og kasee Mhoney fra namibia.

”Det, der gør mig mest glad, er, at deltager-ne synes, at de har lært hinanden og sig selv at kende, og at de nu respekterer hinanden,” siger kasee. ”i dag oplever de hinandens forskelli-ge styrker, og det gør gruppen professionelt stærk,” supplerer Palle. Deres egne oplevelser understøttes af en evalueringsrapport skrevet af professor Ur-sula van harmelen fra rhodes University. hun fremhæver ikke mindst kasees og Palles be-tydning som rollemodeller og deres evne til at ”eksemplificere de potentialer, der er inde-holdt i forskellighed”. kasee har været med ibiS siden 1992, da hun blev ansat som rådgiver på Life Science-projektet i namibia. For hende har miljøun-dervisning været et middel til at arbejde med menneskelig udvikling, der er hele forudsæt-ningen for en god og demokratisk skole og i sidste ende et nyt samfund. Men hun ser ikke miljøundervisningen som et mål i sig selv. ”Der er endnu ikke tid til at fokusere så me-get på miljøundervisning i Sydafrika, hvor det vigtigste stadig er at arbejde med forsoning og menneskelig udvikling,” mener Palle.

Siamesiske tvillingerPalle og kasee ved, at store forandringer gør ondt, og de forsøger at være nænsomme i opgøret med det gamle. ”vi er meget opmærksomme på, hvad der gør en lærer god. i det gamle regime blev børn oplært til at adlyde, og jeg har indset, at mange af lærerne grundlæggende handler ud fra frygt. Men en god lærer er én, der har selvtillid, og som er i stand til at give det vide-re til andre,” forklarer kasee. Også Palle og kasee har været igennem personlige forandringer for at kunne fungere som rollemodeller. ”Det har ikke altid været let, for vi har beg-ge haft skarpe hjørner,” fortæller Palle, der i dag betegner makkerskabet som ”siamesi-ske tvillinger”. tvillingerne skal nu skilles. Pal-le skal sammen med sin familie genskabe en hverdag på Djursland, og kasee søger job hjemme i namibia.

FoKUS12

TeKST | FoTo PeR BeRghoLdT jenSen

hondURAS SOCiaL MObiLiSering

Punta Piedra er en garifuna-landsby, som lig-ger mellem junglen og det Caribiske hav i det nordlige honduras. På trods af den maleriske beliggenhed slås de 2.000 indbyggere med de samme problemer som næsten alle andre garifuna-lokalsamfund. Der er mangel på arbejde, kvalitets-sund-hedspleje og ordentlig uddannelse. adgang til information udefra er sparsom, og infra-strukturen er dårlig. Specielt i regntiden bli-ver jordvejen til landsbyen forvandlet til et mudderælte. Det er svært for beboerne at af-sætte deres afgrøder uden for landsbyen, og det fastholder dem i fattigdom.

Studie i en hytte”Lokalradioen ’brisas del Mar’­(briser fra ha-vet) i Punta Piedra startede den 14. oktober 2007. Dette garifuna-lokalsamfund havde brug for en lokalradio, der kunne kommunike-re med beboerne og åbne folks øjne for de problemer og behov, som findes her,” forkla-rer Walter albarez. Walter er radiovært på brisas del Mar og medlem af en støttegruppe til fordel for gari-

funa-organisationen OFraneh (Den broder-lige Sorte Organisation i honduras), som har doneret radioens tekniske udstyr. ”vi sender forskellige tematiske radiopro-grammer om sundhed, uddannelse og jord-spørgsmålet, og vi har også programmer for børn. vi kan se, hvordan andre garifuna-landsbysamfund har ændret sig i kraft af lo-kalradioerne,” siger Walter. radio brisas del Mar´s studie er en lille hyt-te med tag af palmeblade og et jordstampet gulv. Det tekniske udstyr begrænser sig til en mikrofon, en ghettoblaster og en sender. Der er ikke elektricitet i Punta Piedra, så radiosta-tionen er afhængig af et par små solfangere og to bilbatterier. “vi sender kun mellem klokken 10 og 13, for vi har ikke elektricitet til mere. vi har søgt forskellige organisationer om støtte til en ge-nerator, så vi kan sende hele døgnet,” siger Walter.

Lokalradioerne øger social bevidsthedLokalradioer som brisas del Mar spiller en vigtig rolle i garifunaernes lokalsamfund ved at informere befolkningen om deres rettighe-der og øge den sociale bevidsthed. garifunaerne har en stærk mundtlig tra-

dition, men mange analfabeter. adskillige landsbyer har hverken telefon, internet eller elektricitet – og derfor er lokalradioerne en effektiv måde at sprede viden og information på. en del landsbyer har allerede radiofacilite-ter med faste programmer, f.eks. med oplys-ninger om investorer udefra, som forsøger at tiltvinge sig kontrol over garifunaernes terri-torier. ”i nogle landsbyer har der været mord på grund af jordspørgsmålet. vi har haft mange problemer med staten, for den har ingen po-litik, der kan løse disse problemer,” siger San-to benito, der er koordinator for turisme og territorier for OFraneh i Punta Piedra. ”vi synes ikke, at den honduranske stat ta-ger sig af de oprindelige folks behov,” under-streger han.

Kampen for jordengarifunaernes historiske territorier i hondu-ras ligger ved den caribiske kyst. Den attrak-tive placering har tiltrukket stærke investorer, som vil opføre luksushoteller og andre turist-projekter. De lokale får imidlertid ingen gavn af disse investeringer, og projekterne ødelæg-ger ofte garifunaernes traditionelle levevis.

garifunaerne på den caribiske kyst i honduras lever under meget fattige forhold og oplever, at de res situation bliver igno reret af landets regering. en række lokalradioer er begyndt at informere garifunaerne om deres rettigheder – og det har ført til øget social mobilisering.

: ‘briser fra havet’ og ‘Den søde kokos’

til venstre: radiovært Walter albarez sammen med nogle af de unge lyttere i Punta Piedra.

til højre: Studievært Michelle torres ved mikser-pulten på radio Den søde kokos.

nR. 115 | 2008 13hondURAS SOCiaL MObiLiSering

”vores historiske erhverv er landbrug, fiske-ri og kunsthåndværk, og vi fortsætter med at udøve dem. vi respekterer miljøet, og lever i harmoni med dyrene og naturressourcerne,” siger Santo benito. ”OFraneh er en politisk organisation, som netop arbejder med retten til jorden i garifu-naernes landsbysamfund. vi har gnidninger med staten, fordi vi forsvarer de oprindeli-ge folks rettigheder. OFraneh får støtte fra flere internationale organisationer som f.eks. ibiS, der støtter os med organisationsudvik-ling.” For at sprede information om garifunaer-nes rettigheder støtter OFraneh en række lokalradioer på honduras’ caribiske kyst, her-under radiostationen i triunfo de la Cruz, et lokalsamfund ni timers kørsel i jeep fra Punta Piedra.

Radio den søde kokos ”rigtig god eftermiddag til alle, der lytter til vores lokalradio, ’Faluma bimetu’, på 94.3 FM.” Ordene udgør velkomsten, når den kvinde-lige studievært Michelle torres på 17 år sæt-ter sig til rette ved mikserpulten på lokalradi-oen i triunfo de la Cruz.

”radiostationens navn betyder ’den søde ko-kos’. vi har tre nyhedsprogrammer dagligt, som beskæftiger sig med f.eks. jord- og terri-torierettigheder. vi har også programmer om temaer som hiv/aids,” fortæller Michelle. honduras har en af de højeste hiv-smitte-rater i Latinamerika – og ifølge UnaiDS er garifuna-befolkningen en af de mest udsatte grupper. På den baggrund har lokalradioer-ne en vigtig funktion i oplysningsarbejdet om sygdommen.

Støtte til garifuna-kulturenradio Faluma bimetu promoverer kystområ-dets lokale kunstnere, som spiller den tradi-tionelle garifunamusik Punta, og medvirker derved til at bevare garifuna-kulturen. radio Faluma bimetu har flere år på bagen og er langt mere sofistikeret end ’søsterstati-onen’ i Punta Piedra. ”vi har al vores musik gemt på computer,” forklarer Michelle, mens hun viser rundt. ”Det gør det nemmere at betjene udstyret.”

journalistdrømme”Jeg begyndte at arbejde som studievært for et år siden. radioen tilbød et kursus for nye radioværter, og jeg lærte, hvordan man laver

programmer. bagefter har jeg selv undervist andre unge i, hvordan man betjener en mikro-fon og laver interviews.” Den gensidige proces med at lære og lære fra sig er vigtig i et område, hvor der er få ud-dannelsestilbud. ”indimellem mødes vi med andre radiovær-ter fra de andre lokalradioer for at udveks-le erfaringer. eftersom vi her på stationen al-lerede ved lidt mere om at lave programmer, forklarer vi de andre, hvordan man gør, f.eks. hvordan man undgår mikrofonstøj.” ikke alt på radio Faluma bimet handler om rettigheder, jord og aids. De unge garifuna-er i triunfo de la Cruz har mange af de sam-me glæder og bekymringer som teenagere i resten af verden, og hver dag mellem klokken 14 og 15 laver Michelle programmer specielt henvendt til unge. emnerne kan være ’kærlig-hed ved første blik’, eller også giver hun råd til unge, der har problemer med deres forældre. ”Jeg elsker det her arbejde. Jeg vil rigtig gerne være journalist, når jeg bliver voksen, så jeg gør mig umage for at lære mere. i fremtiden ville jeg gerne arbejde på en avis eller en ra-diostation,” slutter Michelle.

: garifunaernegarifunaernes historie kan dateres tilbage til, da to spanske slaveskibe med slaver fra vestafrika forliste på den caribiske ø Saint vincent i 1635. øens befolkning bestod dengang af en blanding af to oprindelige indianske folk, arawak og carib, kaldet caliponan.De nytilkomne afrikanere blev optaget og giftet ind i samfundet, og resultatet blev garifuna-befolknin-gen og kulturen, som siden har spredt sig langs den caribiske kyst til honduras, nicaragua, guate-mala og belize. garifuna-kulturen har stadig tydelige afrikanske og indianske samt nogle europæiske træk. UneSCO erklærede i 2001 garifunaernes sprog, deres musik og dans, Punta, for ”mundtlige mesterværker og en del af menneskehedens kulturarv.”

: IBIS MellemamerikaDe oprindelige folk udgør de fattigste og mest ud-satte grupper i Mellemamerika, og deres adgang sundhed og uddannelse samt politisk indflydelse er ofte ringe. ibiS’ nye strategi ’2008-2012 for Mellemamerika’ sætter derfor særlig fokus på op-rindelige folk.

ibiS i Mellemamerika der arbejder i guatemala, honduras og nicaragua med tre temaprogrammer: • Oprindelige folks kollektive rettigheder• interkulturel tosproget uddannelse.• interkulturel regeringsførelse.

Og to fokusområder: hiv/aids og ligestilling.

FoKUS14 gLoBALT Praktik

bolivia, 4-6 måneder Praktik tilknyttet organisationen APg i Camiri i Santa Cruz, der arbejder med oprindelige folks kollektive rettigheder.Opgaven er at deltage i kortlægningen af organisa-tionens erfaringer gennem de sidste 10 år, på bag-grund af interviews bl.a. med aPg’s samarbejdspart-nere, myndigheder og ngO’er. Sprog: Spansk

ghana, 5-6 måneder Alliance for Change in education, TamaleProjektet arbejder med at sikre, at børn i de fattigste

distrikter i provinsen kommer i skole, og at undervis-ningens kvalitet øges. Opgaverne vil være deltagelse i planlægning, mo-nitorering af projektet og dets fremskridt, samarbej-de med partnerorganisationer samt daglige projek-taktiviteter. Sprog: engelsk

Danmark, 5-6 månederhele verden i Skole-kampagnen hos IBIS i Køben-havnvær med til at planlægge og gennemføre aktiviteter, der indgår i hele verden i Skole-kampagnen, f.eks. pressearbejde, politisk lobbyarbejde, formidling via web og idéudvikling på undervisningsmaterialer og bogen Læseraketten. Sprog: Dansk

Danmark, 4-6 måneder Kommunikation, fundraising og kampagnearbej-de med mening hos IBIS i Københavnvær med til at udvide ibiS’ udviklingsarbejde i nord såvel som i Syd, hvor der virkelig er brug for det. Få erfaringer med indsamling/fundraising, kommunikati-on, marketingkampagner, pressearbejde samt mundt-lig og skriftlig kommunikation. Sprog: Dansk, engelsk

ghana, 6 måneder education for empowerment Programme (efe) i Bole-distriktetefe-projektet arbejder med at sluse børn, der er droppet ud, tilbage i skolen. Samtidig skal kvaliteten af undervisningen højnes, og der skal mobiliseres op-bakning til pigers ret til uddannelse på lige fod med drenge. Opgaverne vil være at støtte op om efe-pro-grammets arbejde. Sprog: engelsk

guatemala, 4-6 månederKommunikationspraktikant i mellemamerika Dine opgaver vil være sammen med ibiS’ kommuni-kationsrådgiver at udføre kommunikationsopgaver til bl.a. danske medier, ibiS medier, lokale ngO’er samt de daglige opgaver på ibiS Mellemamerikas regional-kontor i guatemala City. Der vil være nogen rejseakti-vitet i området. Sprog: Spansk, dansk

Mozambique, 6 måneder Børns rettigheder og uddannelse i MaputoOpgaverne spænder over deltagelse i udviklingen af projektforslag om børns rettigheder, research og kortlægning af organisationer, der arbejder med børns rettigheder i Mozambique. Desuden vil der væ-re opgaver med udvikling af fundraising-strategier og andre kommunikationsopgaver. Sprog: Portugisisk, engelsk

nicaragua, 6 månederStrategisk planlægning og udvikling af tre lokalra-dioerOpgaverne vil bl.a. være at støtte radioerne i at ud-arbejde strategiske handleplaner for deres videre ud-vikling. Specifikke opgaver vil afhænge af de enkelte radioers behov og ønsker. Sprog: Spansk

angola, 2,5 – 5 månederhiv/aids og køns indflydelse på uddannelse i Kwanza SulDin opgave bliver at støtte uddannelsesprogrammet og partnere i at udføre en analyse og impact assess-ment af hiv/aids og køn på uddannelsesområdet i kwanza Sul provinsen. bemærk ansøgningsfrist den 1. Maj 2008. Sprog: Portugisisk.

Danmark, 5-6 månederKommunikationspraktik på IBIS i Københavnvær med til at planlægge, udvikle og gennemfører kommunikation om ibiS’ arbejde til både egne og an-dre medier i Danmark. bemærk ansøgningsfrist den 1. Maj 2008.Sprog: Dansk, engelsk

Læs mere om praktik og vilkår på www.ibis.dk/praktik

Praktikperioderne ligger i efteråret 2008. ansøg-ningsfrist den 14. april 2008, hvis ingen anden da-to er oplyst.

vejen har et øjeblik skiftet farve fra den sæd-vanlige orangerøde til en mere neutral gul-brun. himlen er blå som på en dansk som-merdag med smukke, flossede kumulus-skyer, og da vi passerer en enkelt atypisk sortbro-get ko, kan man næsten forestille sig, at det flade landskab er Danmark på en usædvanligt varm sommerdag. Men ligheden er kun over-fladisk.

vi befinder os i det nordlige ghana, landska-bet er the­ Sahel, flad savanne, der strækker sig nordpå, indtil det bliver til Sahara, og vi er på vej til en lille landsby langt ude på landet for at besøge en kvinde, der for nylig er vendt hjem efter at have været kendt skyldig i hek-seri og forvist fra sin landsby i 11 år.

i forbindelse med mit praktikophold hos ibiS i ghana er jeg på besøg hos organisati-onen Friends­of­the­Disadvantaged­Women­and­Children, der arbejder med at beskytte kvin-der, der beskyldes for hekseri. i det nordlige ghana er det helt normalt, at sygdom og uventede dødsfald forklares med hekseri, og de mistænkte kvinder dømmes ved en traditionel domstol, hvor deres skyld eller uskyld bestemmes af måden, hvorpå en død høne falder til jorden.

Friends­of­the­Disadvanted­Women­and­Children er en lille lokal organisation, hvis medlemmer arbejder på frivillig basis, og hvis eneste ind-komst er den støtte, de får fra ibiS og Dani-da. i alt modtager 50 små lokale organisati-oner støtte til arbejde med bl.a. uddannelse og kvinders rettigheder.

en af mine opgaver som praktikant var blandt andet at bidrage til en evaluering af program-met ved at tage rundt i landet og besøge en række af de støttede organisationer. For at danne mig et indtryk af de resultater, de hav-de opnået, interviewede jeg en lang række mennesker med forbindelse til arbejdet, bl.a. lærere, forældre, embedsmænd, lokale po-litikere og høvdinge. Jeg kom på den måde helt tæt på de mennesker, der i sidste ende får gavn af den danske bistand, og fik uvur-derlig praktisk erfaring med, hvilke helt kon-krete problemer folk står overfor, når de prø-ver at skabe udvikling på en række forskellige områder. Mit halve år i ghana gav mig både nogle vigtige praktiske perspektiver på den teoreti-ske viden, jeg havde med fra Statskundskabs-studiet i Århus, og en oplevelse af, hvad stu-diet egentlig kan bruges til.

: når en død høne falder til jorden

: praktik i IBIS

Midt i billedet ses assana Mahama sammen med sin familie. hun er nyligt vendt hjem efter at have været dømt for hekseri og forvist fra sin landsby i 11 år til hek-senes lejr i gambaga i det nordlige ghana.

TeKST | FoTo RASMUS SChjødTPRAKTIKAnT hoS IBIS ghAnA

nR. 115 | 2008

annelie abildgaard blev den 1. januar 2008 udnævnt til kommunikationschef i ibiS.

annelie abildgaard har siden 2002 ledet ibiS’ uddannelseskampagne ”hele verden i Skole” og udviklet og været redaktør på læ-sebogen ”Læseraketten”.

Som kommunikationschef har den 41-årige etnograf ansvaret for ibiS’ aktiviteter i Dan-mark, herunder oplysning, presse, fundrai-sing og medlemsaktiviteter.

annelie abildgaard har tidligere undervist på bl.a. Århus Universitet og københavns Uni-versitet, herunder Center for afrikastudier. hun er gift, mor til fire og bor i roskilde.

På posten afløser hun rené Jacobsen, der har givet 18 år til ibiS, bl.a. som redaktør af cika-den, ZigZag og de sidste otte år som kom-munikationschef.

15dAnMARK nOtitSer

bolivia, 4-6 måneder Praktik tilknyttet organisationen APg i Camiri i Santa Cruz, der arbejder med oprindelige folks kollektive rettigheder.Opgaven er at deltage i kortlægningen af organisa-tionens erfaringer gennem de sidste 10 år, på bag-grund af interviews bl.a. med aPg’s samarbejdspart-nere, myndigheder og ngO’er. Sprog: Spansk

ghana, 5-6 måneder Alliance for Change in education, TamaleProjektet arbejder med at sikre, at børn i de fattigste

distrikter i provinsen kommer i skole, og at undervis-ningens kvalitet øges. Opgaverne vil være deltagelse i planlægning, mo-nitorering af projektet og dets fremskridt, samarbej-de med partnerorganisationer samt daglige projek-taktiviteter. Sprog: engelsk

Danmark, 5-6 månederhele verden i Skole-kampagnen hos IBIS i Køben-havnvær med til at planlægge og gennemføre aktiviteter, der indgår i hele verden i Skole-kampagnen, f.eks. pressearbejde, politisk lobbyarbejde, formidling via web og idéudvikling på undervisningsmaterialer og bogen Læseraketten. Sprog: Dansk

Danmark, 4-6 måneder Kommunikation, fundraising og kampagnearbej-de med mening hos IBIS i Københavnvær med til at udvide ibiS’ udviklingsarbejde i nord såvel som i Syd, hvor der virkelig er brug for det. Få erfaringer med indsamling/fundraising, kommunikati-on, marketingkampagner, pressearbejde samt mundt-lig og skriftlig kommunikation. Sprog: Dansk, engelsk

ghana, 6 måneder education for empowerment Programme (efe) i Bole-distriktetefe-projektet arbejder med at sluse børn, der er droppet ud, tilbage i skolen. Samtidig skal kvaliteten af undervisningen højnes, og der skal mobiliseres op-bakning til pigers ret til uddannelse på lige fod med drenge. Opgaverne vil være at støtte op om efe-pro-grammets arbejde. Sprog: engelsk

guatemala, 4-6 månederKommunikationspraktikant i mellemamerika Dine opgaver vil være sammen med ibiS’ kommuni-kationsrådgiver at udføre kommunikationsopgaver til bl.a. danske medier, ibiS medier, lokale ngO’er samt de daglige opgaver på ibiS Mellemamerikas regional-kontor i guatemala City. Der vil være nogen rejseakti-vitet i området. Sprog: Spansk, dansk

Mozambique, 6 måneder Børns rettigheder og uddannelse i MaputoOpgaverne spænder over deltagelse i udviklingen af projektforslag om børns rettigheder, research og kortlægning af organisationer, der arbejder med børns rettigheder i Mozambique. Desuden vil der væ-re opgaver med udvikling af fundraising-strategier og andre kommunikationsopgaver. Sprog: Portugisisk, engelsk

nicaragua, 6 månederStrategisk planlægning og udvikling af tre lokalra-dioerOpgaverne vil bl.a. være at støtte radioerne i at ud-arbejde strategiske handleplaner for deres videre ud-vikling. Specifikke opgaver vil afhænge af de enkelte radioers behov og ønsker. Sprog: Spansk

angola, 2,5 – 5 månederhiv/aids og køns indflydelse på uddannelse i Kwanza SulDin opgave bliver at støtte uddannelsesprogrammet og partnere i at udføre en analyse og impact assess-ment af hiv/aids og køn på uddannelsesområdet i kwanza Sul provinsen. bemærk ansøgningsfrist den 1. Maj 2008. Sprog: Portugisisk.

Danmark, 5-6 månederKommunikationspraktik på IBIS i Københavnvær med til at planlægge, udvikle og gennemfører kommunikation om ibiS’ arbejde til både egne og an-dre medier i Danmark. bemærk ansøgningsfrist den 1. Maj 2008.Sprog: Dansk, engelsk

Læs mere om praktik og vilkår på www.ibis.dk/praktik

Praktikperioderne ligger i efteråret 2008. ansøg-ningsfrist den 14. april 2008, hvis ingen anden da-to er oplyst.

ibiS er medlem og værtsorganisation for Ud-dannelsesnetværket – et netværk af 26 danske organisationer, som alle arbejder med uddan-nelse i udviklingslande. Som medlem af ibiS kan du benytte dig af Uddannelsesnetværkets tilbud som kurser, workshops og fyraftensmøder. Du kan også være med til at sætte dit præg på aktiviteter-ne og deltage i temagrupper om de emner, du særligt brænder for.

: uddannelsesnetværk både for organisationer og medlemmernetværket har netop fået bevilget midler af Danida til aktiviteter i 2008 og 2009, hvor der bl.a. bliver sat fokus på: · Fortalervirksomhed og rettighedsbaseret tilgang til uddannelse· Samarbejde med andre internationale netværk og med uddannelsesforskere · voksen- og ungdomsuddannelser· Uddannelse i skrøbelige/svage stater· Partnerskab og kulturelt betingede tilgan- ge til udvikling af pædagogiske metoder · og meget andet.

Læs mere på www.uddannelsesnetvaerket.dk, hvor du også finder netværkets publikationer til download, kan søge i ressourcedatabasen og tilmelde dig netværkets e-nyhedsbrev.

: ny kommunikationschef i IBIS

RegIon teMa FoKUS16

afsenderadresse:

ibiSnørrebrogade 68 b2200 københavn n

aL hen

venD

eLSe tiL

Id:46452 UdgIveRAdReSSeReT MASKIneL MAgASInPoST

i Sierra Leones naboland Liberia sender ibiS 2.000 børn i skole. På tre år gen-nemfører de et koncentreret skolefor-løb, der normalt tager seks år. børnene lærer at læse, skrive og regne og får un-dervisning i sundhed, hiv/aids, demo-krati og menneskerettigheder. efter de tre år kan eleverne, ved aflæggelse af en prøve, fortsætte i Liberias overbyg-ningsskole eller få en håndværksmæs-sig uddannelse.

For at sikre, at eleverne får en kvalifice-ret og relevant undervisning, uddan-ner projektet de 78 tilknyttede lærere, så de kan planlægge og gennemføre en moderne pædagogisk undervisning.

Støtte til Liberias børn

: hjælp børn i Liberia til at komme i skole

Du kan støtte børnene i skoleprojektet i Liberia ved at benytte vedhæftede indbetalingskort. tak for din hjælp.

FoTo AgneTe SChønAU