Tema

Per Bergholdt Jensen og Lise Josefsen Hermann James Rodriquez

16

Ressource-forbandelsen

e oprinde-

lige folk i

Syd-, Mel-

lem- og

Nord-

amerika

har været

ofre for

udlændin-

ges tørst

e�er rigdomme, lige siden spanierne

ankom i 1492. Minebyen Potosí i

Bolivia er et rammende symbol på

overgrebene. Flere millioner menne-

sker døde som slaver i minegangene,

mens sølv for hundredvis af milliarder

blev kanaliseret ud af landet. Trods de

kolossale rigdomme, som stadig hives

op af undergrunden, er Bolivia i dag

Sydamerikas fattigste nation, og Potosí

er den fattigste delstat i Bolivia.

Alligevel tror både neoliberale og

venstreorienterede regeringer i Latin-

amerika stadig på udvindingsindustri

som vejen til økonomisk udvikling,

og mange latinamerikanske lande

er styret af en magtfuld overklasse,

som sætter kortsigtede økonomiske

interesser over hensynet til miljøet og

befolkningen. Andre steder er staten

svag og kan ikke overvåge kapital�ugt

og miljøsvineri.

Derfor fosser rigdommene stadig

ud af Latinamerika. Blot er de spanske

koloniherrer a�øst af udenlandske

mine- og olieselskaber, som undertryk-

ker lokalbefolkningen og e�erlader

ødelagt natur og omfattende forure-

ning. Konsekvenserne rammer især

regionens oprindelige folk, som bebor

mange af de områder, hvor ressour-

cerne udvindes.

Marlinminen – en beskidt milliardforretning I San Marcos-provinsen i Guatemalas

nordlige højland !nder man en

mine, der viser problematikken i en

nøddeskal. Den blev anlagt i 2005 af

verdens næststørste guldmine!rma,

Goldcorp, uden at nogen spurgte de

quiché mayaer, der bor i området.

Goldcorp fældede skove og omdan-

nede et bjerg til et seks kvadratkilo-

meter stort minekrater, hvorfra guldet

udvindes ved hjælp af store mængder

vand og gi�sto#et cyanid. Ifølge bebo-

erne har minedri�en medført hudsyg-

domme, lu�vejsgener og døde husdyr.

Et studie fra Michigan University har

påvist et forhøjet indhold af gi�sto#er i

blodet hos lokale beboere samt metal-

ler i vandet nær minen, mens Tu�s

University i USA betegner miljø- og

sundhedsrisikoen som “ekstremt høj”.

Ifølge FN’s rapportør om oprindelige

folk i Guatemala, James Anaya, bidra-

ger Marlinminen til “sociale kon�ikter”

og har ha� “alvorlig indvirkning på

de oprindelige folks rettigheder” samt

medvirket til at ”bringe regeringsfø-

relse og den økonomisk udvikling i

landet i fare.”

“Regeringen og mineselskaberne

siger, at minedri�en sikrer arbejde

og skatteindtægter. Men selv om

Marlinminen vil indtjene omkring

30,9 milliarder kroner på 10-15 år –

hvilket svarer til Guatemalas samlede

sundheds- og uddannelsesbudget i tre

år – så har Goldcorp i årevis kun betalt

én procent i skat,” siger María Isabel

Olazábal Prera, der er rådgiver i IBIS’

Latinamerikaprogram, LAPI.

I 2012 steg mineskatten til fem pro-

cent, men det dækker ikke miljøomkost-

ningerne, og kun meget få af disse penge

!nder vej til mayaerne i San Marcos.

Latinamerika bløder stadigSTIGENDE VERDENSMARKEDSPRISER FØRER TIL MANGE NYE MINE OG OLIEPROJEKTER I LATINAMERIKA.

MEN DE POSITIVE UDVIKLINGSEFFEKTER ER YDERST TVIVLSOMME, OG NU SAMLER OPRINDELIGE FOLK SIG

FOR AT BREMSE UDVINDINGSINDUSTRIENS ØDELÆGGELSE AF MILJØET OG AF DERES LIVSVILKÅR.

Verdens oprindelige folk er beskyttet

af konventioner, som giver dem mulig-

hed for at forsvare deres rettigheder,

eksempelvis i forbindelse med mine- eller

olieudvinding.

FN’s Deklaration om Oprindelige Folks

Rettigheder (UNDRIP) blev vedtaget i

2007 og anerkender oprindelige folks

kollektive rettigheder, herunder retten til

selvbestemmelse og land. ILO’ s konventi-

on 169 for Oprindelige Folk og Stamme-

folk sikrer disse folk retten til at bestemme

over egen økonomisk, social og kulturel

udvikling.

Oprindelige folk har ret til at blive hørt,

og i alle sammenhænge skal man tage

hensyn til eventuelle sociale, spirituelle,

kulturelle og miljømæssige konsekvenser.

Udvindingsindustri og oprindelige folks rettigheder

En splittet by

Carmen bor i Coro Coro, en lille

landsby i Bolivia med omkring 1000

indbyggere. I 2009 åbnede staten en

kobbermine ved byen.Staten spurgte

kun fagforeningens folk, og de ville

gerne have minen, så der kunne kom-

me nye job. De indianske landmænd

blev ikke spurgt, og det er dem, der

nu især lider under forureningen.

Byen er derfor splittet, og det kan

mærkes i gaderne...

Læs reportagen fra Coro

Coro på ibis.dk under

IBIS-Fokus eller scan

koden med din smartphone.

17

Juridisk redningsplanke under politisk pres Den Interamerikanske Menneskerettig-

hedskommission (IACHR) har længe

været et af de oprindelige folks håb i

kampen mod minerne. Men domstolen

er under pres. I maj 2010 beordrede

IACHR Marlinminen lukket på grund

af overtrædelser af menneskerettighe-

der og miljøødelæggelser. Men e�er

pres fra Guatemala omstødte IACHR

sin kendelse og gav Marlinminen lov til

at fortsætte under skærpet opsyn.

I april 2011 bad IACHR den brasilian-

ske regering om at standse konstruktio-

nen af det kæmpemæssige Belo Monte-

vandkra�værk i Amazonas på grund

af manglende inddragelse af de lokale

beboere og af miljøhensyn. Brasilien

boykottede IACHR og lukkede penge-

kassen. I august 2011 omstødte IACHR

sin kendelse. Nu er man ved at fælde

regnskoven og bygge den dæmning,

som vil skabe en masse strøm men også

fordrive 25.000 mennesker.

Over 230 organisationer og insti-

tutioner fra hele verden, herunder IBIS i

Guatemala og FN’s Højkommissær for

Menneskerettigheder, har udtrykt bekym-

ring over, at kommissionen bøjer sig for

politisk og økonomisk pres, da det bringer

menneskerettighederne og den bæredyg-

tige udvikling i Latinamerika i fare.

Voldsomme protester Presset på domstole og regeringer, der

o�e lader sig påvirke af industrien, har

gjort, at befolkningerne i Latinamerika

har erkendt, at de ulykkelige konsekven-

ser af minedri�en ikke altid kan stoppes

med jura. Det har medført en voldsom

stigning i sociale kon�ikter og prote-

ster fra især de oprindelige folk. I både

Bolivia, Ecuador og Peru har der været

omfattende protestmarcher og blokader

lige fra Andesbjergene til Amazonas.

I nogle tilfælde har de sociale prote-

ster formået at lægge pres på regerin-

gerne i en sådan grad, at det faktisk er

lykkedes at omstøde beslutninger om

megaprojekter. Bl.a. genovervejer den

bolivianske regering planen om en

motorvej igennem regnskovsreservatet

Tipnis e�er blokader og protester.

“For de oprindelige befolkninger er naturen hellig, og den spiller en særlig rolle i deres kultur og religion. Derfor protesterer de så stærkt, når vigtige naturressourcer trues - når vand forurenes, eller bjerge ødelægges af minedrift,” siger den bolivianske sociolog Pablo Mamani. Her er mor og datter til demonstration mod et nyt mineprojekt i Guatemala.

18

Ressource-forbandelsen

Udvindingsindustrii Latinamerika“I disse år går vi en ny epoke

i møde, hvor de oprindelige folk

gør op med staternes udvindings-

politikker og samler sig i kampen

om retten til deres territorier og

til naturressourcerne,” siger den bo-

livianske sociolog Pablo Mamani,

der har speciale i oprindelige folk

og udvindingsindustri.

Imidlertid står det klart, at ud-

vindingsindustrien er kommet for

at blive. De fattigste lande har brug

for en økonomisk indsprøjtning,

mens opstigende økonomier som

Brasilien vil sikre væksten.

IBIS arbejder derfor for, at

udvindingen overholder internatio-

nale konventioner og foregår på en

måde, som kommer de latinameri-

kanske befolkninger til gode.

Og faktisk er der eksempler på, at

udvindingsindustrien kan bidrage

positivt:

Bolivia viste vejen i 2005, da man

hævede skatten på udvinding af

olie- og naturgas til 50 procent, og et

stort underskud på statens budgetter

blev vendt til et overskud på !re og

en halv procent i 2006. Dette over-

skud investeres nu i infrastruktur og

velfærd såsom skoler og hospitaler.

I 2008 tjente den bolivianske stat

2,6 milliarder dollars på gasskat-

ten – dobbelt så meget som landets

udgi�er til uddannelse. I Ecuador

mener præsident Rafael Correa,

at mineindustriens “nye æra” skal

bidrage til landets udvikling ved

at betale for skoler og hospitaler.

Selvsamme Correa lancerede i 2007

det banebrydende Yasuní-initiativ.

Nationalparken Yasuní dækker

9820 kvadratkilometer i Amazonas

og er hjemsted for to ikkekontak-

tede oprindelige folk og jordens

største biodiversitet. Samtidig

gemmer Yasuní på 846 millioner

tønder olie. For at beskytte naturen

og begrænse C02-udledningerne

vil Ecuador lade olien blive i jorden

mod at få halvdelen af oliens værdi

fra det internationale samfund over

13 år. Selv om miljø og menne-

skerettigheder er sat under pres af

udvindingsindustrien i hele Latin-

amerika, så viser de to eksempler,

at der !ndes mere bæredygtige og

socialt ansvarlige måder at anvende

naturressourcerne på.

Ifølge politikmedarbejder i IBIS,

Stine Krøijer, har det skabt stor

opmærksomhed i regionen, og

det tjener som inspiration til IBIS’

arbejde med at støtte de oprindelige

folks organisationer, så Latiname-

rika kan frigøre sig fra fortidens

ressourceforbandelse og skabe nye

bæredygtige udviklingsmodeller.

I Nicaragua er minedri"en hovedsagelig

koncentreret om guld og sølv til eksport samt

udvinding af gips og andre materialer til lokalt

brug. Minedri"en #nder hovedsagelig sted i

den såkaldte “minetrekant”, som ligger i lan-

dets Nordlige Autonome Atlanterhavsprovins.

Den åbne minedri" er dog meget hård

ved miljøet. Mineselskaberne betaler kun

tre procent i skat, men da det nicaraguanske

skattesystem er svagt, udgør mineselskaberne

nogle af landets største skatteydere.

Da der er få jobmuligheder i Nicaragua,

anses mineindustrien for at være en mulighed

for at skabe beskæ"igelse i områder med

mangel på arbejde, og lov nummer 445, der

fastslår de oprindelige folks råderet over na-

turressourcerne i deres områder, bliver faktisk

i vidt omfang overholdt.

Nicaragua

Bolivia er økonomisk a$ængig af sin udvin-

dingsindustri. 38 procent af økonomien er

baseret på råsto%er som jern, kobber, tin og

litium, og gassektoren giver store skatteind-

tægter, som bruges på velfærd og udvikling.

Bolivia bliver dog også påvirket negativt. De

oprindelige folks rettigheder bliver ikke over-

holdt, når mineselskaber uden videre rykker

ind på deres territorier og forurener jord og

drikkevand.

En stor udfordring i fremtiden er derfor

at få staten til at nytænke dens måde at lave

udvinding på, så man i fremtiden undgår, at

udvindingsindustrien gør mere skade end gavn.

Bolivia

Guatemala har store forekomster af guld, sølv,

nikkel, antimon og zink og i mindre grad

olie, som ifølge staten og industrien bidrager

positivt til beskæ"igelsen og den nationale

økonomi. Landets mine- og skattelove betyder

dog, at kun en meget lille del af indtægterne

fra udvindingen havner i statskassen.

Navnlig de åbne miner er meget hårde ved

miljøet. Først &ernes al vegetation i et stort

område. Dernæst sprænges klipperne væk,

hvilket hvirvler store mængder støv og tung-

metaller op. Det værste er dog brugen af kolos-

sale mængder vand, og at vandet forurenes

med cyanid og arsenik.

De oprindelige folks rettigheder bliver o"e

ignoreret af både staten og mineselskaberne,

hvilket har ført til sociale kon*ikter.

Guatemala

For ikke længe siden var dette frodig skov. Nu er det en mine, som lokalbe-folkningen i Guatemala kun kan håbe på en dag også vil komme dem til gode.