B U R E A U C R AW LKagemand og dåsebajere med Aalborgs Mad Men

NytårshatteFå gode idéer til dette års festligheder

Er du også god til OVERSPRINGSHANDLINGER?

Infomaniac fortæller om deres bedste

nfomaniaci 21. udgivelse / December 2014

J u l e m i n d e r

KolofonInfomaniac21. udgivelse / december ‘14Facebook.com/informaniac.huminf

RedaktørGitte Kirstine Rahmberg (B)

SkribenterLenea Pedersen Lind (B)Gitte Kirstine RahmbergCamille BlokLykke Baden LindbergIda Nebeling HedegaardKirstine ChristensenSøren Døssing JensenSandra AbildtrupJonas Bjerregaard

LayoutIda Hübschmann (B)Hannah HørgreenMaja Bertelsen

KorrekturlæsereSøren Døssing JensenGitte Kirstine RahmbergLine GildsigChristina Ladefoged

FotografBodil Stride Jensen (B)Hannah Hørgreen

MarketingUbesat

B = bestyrelse

infomaniac>

4 B u r e a u c r aw l

6 M u s t h ave s

7 E r d u o g s å g o d t i l ov e r s p r i n g s h a n d l i n g e r ?

8 N y t å r s h a t te

9 J u l e ove r s ku d

10 A l te r n a t i ve r t i l j u l e hy g g e n

1 2 G ave n d e r r ø g i d e fo r ke r te h æ n d e r

1 3 I n fo m a n i a c s b e d s te j u l e m i n d e r

14 U t r a d i t i o n e l l e j u l e f i l m

Så er året ved at gå på hæld og du sidder nu og læser årets sidste udgave af Info-maniac. Det betyder også, at vi nu endelig nærmer os jul - bare fordi at butikkerne pynter op i oktober betyder det absolut ikke at det er jul. Det er egentlig mest bare synd at de pynter så tidligt op - det er lidt som om man når at blive ganske træt af jul og julepynt, inden vi rent faktisk har nået december. At vi har nærmet os december-måned betyder også, at projektet snart skal afleveres og der skal arbejdes en masse.

Der er en tid til at være seriøs og arbejde en masse, og så er der en tid til at hygge sig.I dette nummer giver vi jer tips og tricks til skal at få julehyggen med ind i gruppearbe-jdet, så det hele ikke bare bliver projekt, projekt, søvn - men så julestemningen også skinner igennem i gruppen. Vi vil rigtig gerne se, hvordan I tager julestemningen med i projektskrivning, så tag et billede på instagram og husk endelig at hashtagge med #Infomaniac - så kan det være at dit billede kommer med i næste udgave.

Til sidst er der ikke meget andet at skrive end god arbejdslyst, god jul og godt nytår.

- Gitte Kirstine // Chefredaktør for Infomaniac

I NDHOLDL e d e rL e d e r

Bobler hos KONXIONFørste stop er hos det digitale bureau KONXION. Vi skal mødes hos KONXION på Slotsgade kl. 16.00 og folkene fra UNGKOM Nord har tilbudt at følges med os fra Rendsburggade. Ved ankomst på bureauet får vi hver vores goodie bag indeholdende mandler, sponsoreret af en lokal cafe, med teksten ”Spis ordentligt” på posen. Mens vi står og venter på at eventen går i gang kan vi kigge ind i et mødelokale, hvor der står kagemand og boblevin og venter på at blive nydt – måske af os. Kontaktchef Elise Klitgaard og Kommunikationschef Lars Granat Jensen inviterer os på en rundvisning i bureauets lokaler. Vi starter i et receptionslokale – som dog ikke er noget de gør så meget i, siger de. Udover en lille skranke med en lampe på, er der mest brugt plads på bordfodboldbord, PlayStation og nogle lave, afslappede stole. Lars fortæller at de nogle gange bruger stolene til uformelle møder, fx når der skal brainstormes kreative løsninger. I det hele taget er tingene ikke så formelle i bureauet, fortæller de. Det virker som et sted for uformelle professionelle. For tingene ser pæne ud i huset – møblerne, tøjet osv. Men bordfodboldbordet og PlayStationen bekræfter at det ikke er et særligt formelt sted.

I kantinen har de karikerede tegninger med citater hængende af Hr. Møller og Steve Jobs. I et af de fælles kontorlokaler har bureauet et stativ hvor de sætter en tømt champagneflaske hver gang de har solgt for en vist beløb. Lige nu er der ikke så mange og Lars fortæller at det er fordi stativet for nyligt blev fyldt op og derefter tømt.

Rundvisningen er færdig og vi bevæger os ned i et mødelokale, hvor vi kan sidde ned – alle ca. 30 deltagere. Kagemanden og boblevinen er til os! Det er en billet til eventen Social Media Summit, også.I mødelokalet fortæller Elise og Lars os mere om KONXION og derefter er der mulighed for at stille spørgsmål. For nogle år siden var der mange der troede at markedsføring på de sociale medier var en døgnflue. Det så bureauet anderledes på og derfor fik de en rolle som en af firstmoverne i Danmark.I dag styrer bureauet bl.a. nogle hundrede Facebook-sider. En del af dem er med i det KONXION kalder Klub 10.000. Nogle af siderne har endnu flere likes. Bureauet er involveret i administrationen af virksomheders sider i forskellige grader – hos nogle virksomheder laver de indholdet og strategien sammen med virksomhederne og andre virksomheder har overladt kommunikationen helt til KONXION.Efter nogle spændende ord om sociale medier drager vi videre mod næste stop.

B U R E AU C R AW LKagemand og dåsebajere

med Aalborgs Mad Men

BureauCrawl fandt i denne omgang sted tirsdag d. 21. oktober. Eventen er arrangeret af UNGKOM Nord, som består af frivillige studerende som arrangerer foredrag for andre kommunikationsinteresserede studerende. Arrangementerne er en mulighed for at lære om kommunikationsbranchen og udvide sit netværk.

BureauCrawl giver mulighed for at danne sig et indtryk af forskellige aalborgensiske kommunikationsbureauer. I denne omgang besøgte vi de tre bureauer KONXION, Form Agenda samt Det nye sort.

Skribent: Søren Døssing JensenKorrektur: Line Gildsig & Gitte Kirstine RahmbergLayout: Ida Hübschmann// Alle fotos i denne artikel er taget af UNG KOM Nord

UNGKOM Nord byder velkommen

Kagemand og champagne hos KONXION

4

Fun og future hos Form agendaVi er nu på Møllegade, i Syndikatet, som er et kon-torfællesskab for professionelle kreative. Vi er mere præcist hos Form agenda, som er et designbureau med få medarbejdere. Søren Vasø Hansen rundviser os og viser os det store kontor hvor de sidder sam-men med de andre små virksomheder. Der er en afslappet atmosfære i huset. Form agenda er især gode til identitetsdesign, onlineløsninger og print.

Efter rundvisningen holder Søren en præsentation, hvor han fortæller om hvad det er Form agenda er gode til og viser eksempler på hvad de har lavet.Søren fortæller os om en webside de har lavet for virksomheden Giftzoo. Websiden giver mulighed for at kigge på en masse produkter og tilføje de produkter man godt kan lide til en ønskeliste, som så kan deles med venner og familie. Når man ser et produkt kan man enten trykke på wish, eller man kan like det. Når man liker et produkt, har det indflydelse på hvilke produkter man får vist fremover. Form agenda vandt for Giftzoos webside i 2014 prisen for årets Kampagne- eller Produktwebsite, til den nordjyske priskonkurrence for kommunikatører, Årets Brøl. Søren fortæller at Form agenda er et travlt bureau og at de nogle gange siger nej til opgaver. Når en kunde eller potentiel kunde ringer og tilbyder Form Agenda en opgave har bureauet fire spørgsmål, som de stiller sig selv, for at vide om de skal sige ja til opgaven. Disse angår ordene fun, fame, finance og future. De spørger sig selv i hvor høj grad det vil være sjovt for dem at lave opgaven; om det kan give dem omtale, som kan resultere i nye kunder; hvor gode indtjeningsmuligheder opgaven giver; og hvor sandsynligt det er at de kan indlede en længerevarende relation til kunden. De giver hver af de fire f’er point og det skal tilsammen give mindst 13, for at de siger ja til opgaven. Et spændende besøg hos Form agenda er slut og vi går videre.

Dåseøl hos Det nye sort Vi er nu hos det sidste stop på vores tur. De har også vundet priser til Årets Brøl i 2014 – bl.a. for bedste kampagnekoncept B2C, for Aalborg Universitet.

Det nye sort er det man traditionelt ville kalde for et reklamebureau. Selv ser de dog det begreb som gammeldags og ser sig som et ide- og designbureau. Der står peanuts og chips i en skål på bordet. En af herrerne fra Det nye sort kommer ind i det rum, hvor vi står og venter på at høre hvad bureauet har at fortælle: ”så er der øl!”. I starten er dåseøllene uberørte, men efter et 20 sekunders mild akavet stemning, får en modig ung herre sat en dominoeffekt i gang og mange af os ender med at tage os en øl. Der er mange kilometer fra Madison Avenue i NYC til Kattesundet i Aalborg og mange år fra ’64 til ’14 – og medarbejderne på Det nye sort lader da også os gæster om at drikke øllene. Stedet er uformelt og professionelt på samme tid.

Nichlas Tougaard, Mette S. Mølgaard og Torben Ellgaard – tre af de fire medarbejdere – viser et slideshow om hvem de er og hvordan de ser på det at lave reklamer. Det nye sort har fire medarbejdere. Og de vil egentlig gerne holde det ret småt. De tror på at kreativitet nogle gange går tabt, i et bureau med fx 40 ansatte. Fordi Det nye sort er et lille bureau, har de ikke en skarp opdeling af arbejdsopgaver mellem medarbejderne. De har alle sammen mange hatte på, fortæller de. Som nævnt er bureauet et lille et. Og de har ikke ambitioner om at blive de bedste til alle de opgaver der kan følge med i en kampagne. Til gengæld har de et stort netværk. De bruger dette netværk, når de skal løse opgaver, sådan så det er de bedste folk der løser de enkelte dele af en opgave. De siger at de derfor ikke tilbyder full service, men full ressource.

De viser os en case – kampagnen som de har lavet for Aalborg Universitet. Kendskabet til den nye uddannelse Robotics skal øges og det er Det nye sort, der har fået denne opgave. I deres research i forbindelse med kampagnen fandt de ud af at de som interesserer sig for robotteknologi ofte er uinteresserede i psykologi og mennesker. Denne viden om målgruppen danner grundlaget for den kampagne de fik udformet. De endte op med teksten: ”HUMANS ARE BORING. STUDY ROBOTICS.” og et billede af en højt udviklet robot der opfører sig som et menneske, men formentlig bare kan meget mere.

Da besøget hos Det nye sort nærmer sig en slutning spørger Mette om vi kan se hvordan vi som studerende kan konvertere den teoretiske viden vi får på studiet til noget konkret som vi kan bruge i erhvervslivet. Mette giver os to råd, omhandlende hhv. specialisering og empati. Hun siger at hvis der er et bestemt emne fra undervisningen som man finder særligt interessant eller relevant, er det en god ide at bruge ekstra tid på at selvstudere det emne og altså ikke udelukkende lade sin læring styre af hvordan undervisningen er tilrettelagt. Om empati siger Mette at for at blive god til at kommunikere, er det godt at øve sig i at sætte sig ind i hvordan en bestemt kommunikationsmodtager tænker.

Inden vi kravler hjem får vi at vide at vi gerne må tage en ekstra øl til hjemturen.Vi kan gå hjem mætte og med en smurt gane – men måske også med en tørst på at stifte yderligere bekendtskab med de aalborgensiske kommunika-tionsbureauer i fremtiden.

Søren fortæller om Form agenda

Det nye sort fortæller

20 kroner well spentHvis målet med en pubcrawl er at lære nye barer at kende og måske netværke lidt, mens man har det sjovt, må målet med en BureauCrawl være at lære nye bureauer, og måske nogle nye mennesker, at kende – og så også helst have det sjovt samtidig.BureauCrawlen var spændende og motiverende at være med til. Og der var mulighed for at tale med medarbejderne og måske også netværke lidt med de andre studerende. Lærerigt var det også. Følelsen af at det godt kan lade sig gøre at bruge sin uddannelse til at få et job, er vokset.Hvis det ikke er nok, fik vi også så meget mad, drikke, mm. at de 20 kroner er betalt hjem allerede der! (I øvrigt er det gratis for medlemmer).UNGKOM Nord og deres events er bestemt anbefalelsesværdige! ☺

5

Lars fortæller om KONXION og sociale medier

LinoitKender du ikke det der med, at man sidder og brainstormer i gruppen, og pludselig er halvdelen af jeres post-its væk, fordi vi her på Humanistisk Informatik ikke har faste grupperum, så de skal slæbes frem og tilbage i tasker? Ellers så er det ene gruppemedlem, som har dem, desværre blevet syg? Det er der heldigvis råd for, og det er her, linoit bliver din nye bedste ven.

Linoit er en browser-baseret opslagstavle, hvor man kan sætte post-its op sammen med gruppen. Det er altså blevet muligt at brainstorme sammen, uden at være fysisk tilstede i samme rum. Der er mulighed for at ændre farver på post-its, så man eksempelvis kan organisere sine post-its efter farver, eller hvert gruppemedlem kan få én farve, så I på den måde kan holde styr på, hvem der nu lige skrev den post-it.

Det er også muligt at indsætte filer, hvor man kan skrive sine tanker ned omkring en given tekst, så der ikke hersker tvivl om, hvilken tekst det er, tankerne hører til. Der er selvfølgelig også mulighed for at indsætte billeder på opslagstavlen.

Linoit holder styr på dine forskellige opslagstavler og deadlines (hvis de ellers bliver skrevet ind). Ved at give dine opslagstavler forskellige baggrunde, kan du hurtigt visuelt sortere dem og finde frem til den opslagstavle, som du skal bruge.

Det har aldrig været nemmere eller sjovere at brainstorme uden at være fysisk tilstede. Fordi brainstorming handler om at skrive sine idéer ned, når man får dem, og så er det også muligt, at downloade en linoit-app til både Android- og Apple-enheder.

StatsbiblioteketPå statsbiblioteket kan du finde Mediestream, som giver dig adgang til en del af statsbibliotekets samling af reklamefilm, radioudsendelser og tv-udsendelser. Man har adgang til den digitaliserede del af samlingen, men man arbejder på at få gjort det meste digitaliseret - blandt andet er man igang med at få digitaliseret omkring 32 millioner avissider.

Databasen indeholder omkring 50.000 reklamefilm, herunder blandt andet Danmarks ældste reklamefilm fra 1907/08. Der-udover indeholder databasen radio- og tv-udsendelser sendt på udvalgte kanaler siden december 2005. Antallet af tv-ud-sendelser tæller omkring 900.000, så mon ikke du kan finde noget, der er relevant for dit projekt? Udsendelserne bliver liggende tilgængeligt i samlingen, også efter at eksempelvis DR fjerner dem fra DR.DK. Fra udsendelserne bliver sendt, går der ca. 14 dage, før de er tilgængelige på Mediestream.

Herunder kan du se, hvad vi som studerende på AAU har ad-gang til på Mediestream.

Husk at logge ind gennem WAYF for at få adgang.

Skribent: Gitte Kirstine RahmbergKorrektur: Line Gildsig & Christina LadefogedLayout: Ida Hübschmann

Som studerende er der rigtig mange programmer, som er gode at kende til, og som kan bruges i forbindelse med studiet. Denne gang vil vi introducere linoit.com og statsbiblioteket for dig.

havesMust

6

Vi kender det alle sammen - vi skal læse det teoriafsnit, men vi kan ikke rigtig tage os sammen. Vi mangler simpelthen koncentration, fordi vi også lige skal tjekke Facebook, Instagram, mails og se yndlings tv-serien på samme tid.

Det er måske lidt old news, men ikke desto mindre sandt; en af de bedste måder at koncentrere sig på er at sørge for at slukke alle ydre forstyrrelser såsom tv, musik og de sociale medier. Sluk mobilen (eller sæt den på flytilstand), luk browseren ned, hvis du arbejder på computeren, sluk dit tv og musikken. En af de andre væsentlige ting, når man skal koncentrere sig, er pauser - så et godt råd er at arbejde i intervaller. Sæt et tidsinterval på eksempelvis 45 minutter, hvor du kun koncentrerer dig om at arbejde. Hvis du ikke kan samle dig om den opgave, du er igang med, så spring videre til en ny, fremfor at falde i staver eller tjekke de sociale medier. For ikke at tjekke uret hele tiden og være fokuseret på klokken, så sæt æggeuret eller vækkeuret til at ringe efter dit valgte tidsinterval. Når uret ringer - hold pause. Få tjekket de sociale medier, tag et glas vand eller stræk benene, så du er klar til at arbejde igen.

Hvis du ikke selv føler, at du kan administrere det, så er der et par hjælpemidler, som du kan forsøge dig med. focus@will er baseret på neurovidenskab og er designet til at hjælpe dig med at fokusere og reducere distraktioner, når du arbejder. Man har fundet ud af, at det tager ca. 20 minutter, før man kommer ind i en flow-tilstand, hvor man har fokus på den opgave, man arbejder med. Det fungerer ved, at der bliver spillet musik i baggrunden, mens man arbejder, som skal hjælpe med at forbedre koncentrationsevnen. Det er muligt at vælge forskellige prædefinerede playlister, såsom eksempelvis FocusSpa, UpTempo eller AlphaChill. Yderligere er det muligt at vælge intensiteten af musikken, som enten kan være lav, mellem eller høj. Efter endt arbejdssession skal du tage stilling til, hvor fokuseret omkring opgaven/hvor produktiv du har været, og så holder focus@will styr på dit fokuslevel i løbet af den sidste uge. focus@will kan både tilgås fra en browser, men findes også som app til både iPhone og Android. Da undertegnede prøvede, gjorde jeg det fra iPad, hvor jeg samtidig arbejdede på den, hvilket ikke kan anbefales, da appen så lukker ned, og så skal sessionen startes forfra næste gang, man går derind, men så er det heldigt, at appen har et lækkert og overskueligt design.

En anden metode, til at komme de digitale overspringshandlinger til livs, er at benytte programmer som Cold Turkey, som simpelthen går ind og blokerer for valgte internetsider (fra alle browsere) og spil. Det er muligt at oprette forskellige blokeringslister, og i studie-versionen er det muligt at blokere hele internettet, med undtagelse af få sider, som man selv udvælger. Det er ligeledes muligt at oprette forskellige skemaer, hvor man definerer, hvornår hvilke sider skal være blokeret, og hvornår de ikke skal være blokeret, eksempelvis

Er du også god til

Focus@will - www.focusatwill.com eller AppStore/Play butikCold Turkey - www.getcoldturkey.comDark Room - http://jjafuller.com/dark-room/FocusWriter - http://gottcode.org/focuswriter/OmmWriter - http://www.ommwriter.com

på grund af pause. Hvis man lukker programmet ned før planlagt tid, så skal computeren genstartes, før det bliver muligt at tjekke de blokerede sider.Som alternativ til Cold Turkey er der StayFocusd, som er en tilføjelse til Google Chrome. I stedet for at blokere for de sociale medier, administrerer tilføjelsen blot, hvor lang tid du har til at bruge på de sociale medier i løbet af arbejdsdagen. StayFocusd giver dig eksempelvis en time til at bruge på de sociale medier i løbet af dagen, og når den time er brugt, bliver de simpelthent blokeret. Her er det dog også muligt at konfigurere, hvilke sider, specifikke subdomæner eller specifikt sideindhold, der enten skal blokeres eller tillades. Det er måske ikke så smart, at den går ind og blokerer alt, der handler om Facebook, hvis det nu engang er ens forskningsfelt.

Hvis problemet for dig er i skriveprocessen, så er det muligt at downloade programmer såsom Dark Room, FocusWriter og OmmWriter. Programmerne er designet, således der ikke er mange distraktioner, som kan forstyrre, mens du arbejder. Fx kommer du ikke til at sidde og lege med de forskellige muligheder i Word eller lege med indholdsfortegnelse. Programmerne lukker dig ind i en lille verden, hvor det kun er muligt at skrive. Dark Room er til dem, der bedst kan koncentrere sig med en mørk skærm, hvor FocusWriter og OmmWriter er til dem, hvor den lyse skærm giver bedst koncentration. OmmWriter giver ligeledes mulighed for at høre musik i samme stil som focus@will.

Skribent: Gitte Kirstine RahmbergKorrektur: Line Gildsig & Christina LadefogedLayout: Ida Hübschmann

handlinger?ov e r s pr i n g s

7

2

1

Nytårshatten – som gæstVi nærmer os afslutningen af 2014 og der skal siges farvel med et brag af en fest. De fleste af os trækker i det stiveste puds til nytårsfesten. Jakkesæt, slips, kjole og de højhælede sko. Det skal jo trods alt gøres med manér. Men hov, du har glemt noget! Nytårshatten skal jo lige placeres på toppen af det hele.Spørgsmålet er så bare om nytårshatten stadig er super sexet eller om den ødelægger aftenens samlede look. Infomaniac mener, at den oser af sex! Der er mange muligheder for at lave dem selv og der findes uanede mængder og variationer af nytårshatte i butikkerne. De er bare ALLE steder! Meeeeeen det bliver lidt kedeligt, når de alle sammen bare er ens eller er ubeskriveligt grimme. Jeg vil mene, du skal lede længe for at finde en hat, der kan højne dit look på den bedst mulige måde.Din nytårshat er ikke bare en hat. Det er din mulighed for at skille dig ud, tiltrække opmærksomhed, møde nye mennesker og ikke mindst udfolde dig kreativt. Du kan finde en masse hatte rundt omkring i butikkerne og hvis du finder en neutral hat uden for meget lir, kan du jo selv pynte den og tilpasse den til dit look. Fjer, pailletter, glimmer, karton, stof, bånd, skinke, søm, jord, og blade... Dine muligheder er uendelige! Kun fantasien sætter grænser.Juleferiens gør-det-selv projekt kunne være at peppe dit nytårslook op med en hjemmelavet nytårshat. Infomaniac giver dig fire eksempler på nytårshatte og et forslag til, hvordan du kan bruge dem som en aktiv del i din nytårsfest. Alle hattene er lavet med, hvad vi lige havde ved hånden.

Hat nr. 1Den første hat er ganske simpel. Der er anvendt pap og en perlepen. Form pappet til en kegle og klips det sammen. Lav et lækkert mønster med perlepennen eller hvad du lige har til rådighed.

Hat nr. 2Hat nr. 2 er lavet af et stykke pap og en underskål fra en isbombeindpakning. Den er lavet af plastik. Mål underskålens omkreds og tegn det på et stykke sort pap. Klip pappet ud og placér det over underskålen. Pappet kan i princippet selv holde sig oppe, når du først har sat det rigtigt. Men giv det en gang lim, hvis du føler for det og vil sikre dens levetid.

Hat nr. 3Her er vores forsøg på at gøre noget lidt anderledes. Om det blev en succes eller ej må siges at være en smagssag. Om ikke andet, hvis du vil lave denne hat, skal du bruge en plastikflaske, lidt glimmersten, maling og diverse fluffy bånd. Du klipper din valgte flaske op, så du har et stykke, som, du synes, er en god start på en hat. Vi har malet den indvendigt, så flasken kan holde noget af sin glans. Sæt nogle smarte glimmersten, klistermærker eller what ever på, så du synes, de kommer til sin ret. Til slut skal du sørge for at gemme proppen. Det kan du gøre ved at lime forskelligt bånd på. Eksperimentér med nogle fjer eller andet, der kan give den et ekstra pift - det kan være, du har bedre held med det end vi havde. Prøv dig frem!

Nytårshatte som bordkortEn nytårshat kan have flere funktioner og kan eksempelvis peppe den måske ellers irriterende tradition op. Det er ikke kutyme, at gæster til en nytårsaften har deres egen nytårshat med. Derfor kan du som vært kreere nogle fede hatte til dine gæster. Holder du en stor nytårsfest eller bare en lille sammenkomst med de nærmeste? Så er nytårshatten selvfølgelig et must. En hjemmelavet en af slagsen er endnu bedre og kunne give dig og dine gæsters aften et ekstra pift. Du kan lave dine egne hatte og eksempelvis bruge dem som bordkort. På den måde kan du pynte dine hatte og dit nytårsbord, så de matcher temaet og skaber en farvemæssig harmoni gennem hele aftenens udtryk. Holder du den mere intime aften med de nærmeste, kan du designe dine hatte, så de bliver personlige og siger noget om den person, hatten er lavet til. Går en af dine venner meget op i fodbold eller ballet kan du inddrage de elementer i hatten. Går en anden meget op i sine puddelhunde, kan du lave en puddelhat fyldt med vat.

Du kan lave en leg ud af det og få dine gæster til selv at gætte, hvilken hat (og hvilken plads) der tilhører dem. Men pas på ikke at støde nogen af dine gæster. Det skal være sjovt og et finurligt touch til den fest, der byder det nye år velkommen. Det samme gælder, hvis du holder den store fest, hvor mange af gæsterne ikke kender hinanden. Der kan du igen lave hattene som bordkort. Hvis du laver flotte hatte og gør dem sjove at have på, skal du nok få rystet selskabet sammen. Du kan enten skrive gæstens navn på hatten eller du kan

lave en rebus, en leg eller et billede, således hatten i sig selv bliver et samtaleemne mellem gæsterne.

Hat nr. 4Denne hat er lidt et forsøg på vores rebus-leg. Vi har brugt det midterste af en flaske og sat toiletruller rundt om den. Print eller tegn de billeder du vil bruge til din rebus. Vi har valgt navnet ”Søren”, og derfor er der på hatten påklistret et billede af en ”sø” og en ”ren”. Du kan bagpå enten skrive det rigtige navn, eller gøre som vi har gjort og skrive ”Gæt mit navn!”. Hatten kan med fordel pyntes yderligere, så toiletrullen ikke er synlig.Om du laver en hat selv, køber den billigt eller får én udleveret, må du ikke nægte dig selv den glæde ved at lade en nytårshat pryde dit smukke hoved nytårsaften. Det ville være en skam at lade den chance gå forbi og det kan potentielt ødelægge din aften i højere eller mindre grad. Jeg vil i hvert fald ikke gå glip af muligheden for at sætte en hat på hovedet og springe selvsikkert ind i det nye år.

Skribent: Lykke B. LindbergKorrektur: Søren Døssing Jensen & Christina LadefogedLayout: Ida HübschmannFotograf: Lykke B. Lindberg

4

3

NYTÅR HAS TTE

8

Julen er over os og vi kæmper med vores små og store pro-jekter. Til tider kan selv julen virke uoverskuelig oven i de forskel-lige deadlines, og den overmandende mængde af gruppearbejde. Er du dog ligesom mig, der elsker julen, så kommer der her nogle råd til, hvordan du kan bringe julen med dig ind på Universitetet og ind i gruppearbejdet. På mit 1. semester var vi store julefans og vi fandt løbende på nye måder at få julen ind i vores gruppearbejde på. Denne artikel er i stor grad inspireret af de aktiviteter, vi lavede i fællesskab. Jul er mange ting: det er hyggen, familien, julefrokost med snaps og juleøl, men skal vi være helt ærlige, så er det jo også gaverne. Derfor er mit første forslag, at I laver et pakkespil. Det kan være et løbende pakkespil, hvor I spiller om én gave én gang om ugen, eller det kan være en pakke om dagen. Det er op til jer. Gaverne i et pakkespil behøver ikke at være nogle dyre ting, det kan være noget fra Tiger, Søstrene Grene, sågar Føtex har nogle gode småting, der hurtigt og nemt kan pakkes ind og spilles om. Vi havde blandt andet krig over en pakke chokoladejulemænd, som vi alligevel endte med at dele. Pakkespil er også en god måde at afslutte et projekt på, når det hele er printet, samlet og underskrevet.

Sæt jer ned med nogle julesmåkager og en kop god kaffe eller te, og nyd jeres nye frihed med et venskabeligt pakkespil, inden I skilles for julen.

En anden juletradition du kan indføre i jeres gruppe er en ’samlet julegave’, som I allesammen har købt eller lavet noget til. En måde man kan vinde gaven på er at lave en julesangskonkurrence eller julebagskonkurrence. En anden mulighed er den, vi brugte på 1. semester. Vi gik ind på spillet Trivial Pursuits hjemmeside og stillede hinanden spørgsmål. Den, der havde flest rigtige svar på afleveringsdagen, vandt gaven. Der skal nu heller ikke kun gå gaver i den! Mange grupper har kagedag en gang om ugen. I december kan I derfor vælge at kalde det jule-kagedag. Her kunne I komme med pebernødder, jødekager, vaniljekranse eller andre julelækkerier til gruppen. Slutteligt vil jeg opfordre jer til lidt bevægelse og andet sjov i rette-perioden. Når det hele handler om kommaer, sætningsopbygning og forståelser, har man brug for, at der sker noget andet engang imellem. Derfor kan du og din gruppe, hvis I har brug for at komme væk fra rette-helvede, holde en pause, hvor I synger en julesang sammen eller danser en lille juledans. Vi her fra Informaniac ønsker jer en god projektaflevering, en endnu bedre jul og så selvfølgelig et helt fantastisk nytår! Vi ses på den anden side.

Skribent: Kirstine ChristensenKorrektur: Søren Døssing Jensen & Christina LadefogedLayout: Ida Hübschmann

Juleoverskud

9

Alternativer til julehyggen

Mørket og kulden venter på os, når vi træder ud ad vores dør. Løbende næser og røde kinder er det, der venter de fleste af os, mens julemusik, nisser og gløgg prøver at få os i den rette stem-ning. Er du også en af os, der rynker på næsen, når den dampende gløgg bliver serveret? Og i stedet nøjes med de tre traditionelle æbleskiver uden af få den varme drik til halsen? Er du også en af os, der altid formår at lave for meget risen-grød, som du lettere bedrøvet smider ud?Hvis du er en af os, så er der hjælp at hente her. Vi har fundet en opskrift på lækkert æblegløgg, der spreder julehyggen og varmen i din krop, og vi har fundet en opskrift på velduftende og vid-underlige klatkager, der kan laves af resterne af din risengrød.

Skribent: Sandra AbildtrupKorrektur: Søren Døssing JensenKorrektur: Christina LadefogedFotograf: Hannah HørgreenLayout: Hannah Hørgreen

Æblegløgg

Æblegløggen er fyldt med alle julens krydderier og er nem at lave uden, du er i besiddelse af de helt store kulinariske evner.Ingredienserne du skal bruge:

Skrællen af 1 ubehandlet appelsin2 cm frisk ingefær1 liter æblemost2 stk. hel kanel10 sorte peberkorn10 nelliker10 kardemommekapsler1 stjerneanis2 spsk. mørk farin eller muscovadosukker

FremgangsmådeSkær skrællen af appelsinen uden at få for me-get af det hvide med. Skær ingefæren i tynde skiver. Kog æblemosten op i en gryde med ap-pelsinskal, ingefær, kanelstænger, peber, nel-liker, kardemomme, stjerneanis og farin eller muscovadosukker. Kog det langsomt op under låg, og lad gløggen simre under låg i 45 minutter.

FlairTag lidt af gløggen fra i en kasserolle, og lad ro-sinerne simre heri i 10 minutter. Lad resten af gløggen simre i endnu 10 minutter. Skær æblet i små tern. Fordel mandler, æbler og rosiner i glassene. Sigt gløggen, hæld den i glassene og servér den med det samme.Æblegløggen er også rigtig god, hvis du har ondt i halsen. De sorte peberkorn og ingefæren giver æblegløggen en rensende effekt. Du kan også tilføje lidt calvados eller portvin for at spice den en tand op.

Hvis du vil tilføje lidt ekstra flair til din æblegløgg, så kan du tilføje 100 g lyse rosiner, 100 g smut-tede, hele mandler og 1 rødt æble skåret i tern.

10

Klatkager

Klatkagerne er søde og fungerer godt til æble-gløggen, hvis du synes æbleskiver er for trivielle. Ordet klatkage lyder måske mindre appetitligt, men de udsender en lækker duft, når du læg-ger dem på panden, og citronskallen tilføjer en delikat friskhed til kagerne. En portion giver ca. 12 stykker.

Ingredienserne du skal bruge:2 æg1 tsk. rørsukker/almindelig sukker2 tsk. kartoffelmel4 dl kold risengrød, havregrød eller anden grød-type1 tsk. vaniljesukker1 tsk. fintrevet citronskal (usprøjtet)25 g smør

TilbehørAhornsirupAppelsiner

FremgangsmådePisk æg og sukker sammen med kartoffelmel. Rør æggeblandingen sammen med grød, vanil-jesukker og citronskal. Lad klatkagedejen hvile tildækket i køleskabet i ca. ½ time. Lad lidt af smørret blive gyldent i en pande. Læg 4 små klatkager i panden og steg dem ved jævn varme i ca. 1½ min. på hver side - eller til de er gyldne. Fortsæt med resten af smørret og klatkagede-jen.Servér klatkagerne lune med appelsiner og ahornsirup.Hvis du får lavet for mange klatkager, så kan du gemme dem i køleskabet og tage dem med i madpakken som kolde.

God jul og god bagelyst.11

Vi kender det alle sammen. Julegaven, der bare ikke lige var det, vi havde ønsket os. For at sige det mildt: gaven er en kæmpe skuffelse ved første øjekast. MEN tante Oda har gjort sig umage med at vælge lige netop den gave til dig. Den er pakket så flot ind og der er lagt op til, at det, du sidder med, er den bedste gave, du vil modtage hele aftenen. I god tro pakker du den op. Inden indholdet afsløres må vi tage højde for, at en dårlig julegave kun er dårlig, hvis den bliver givet til den forkerte. Er du eksempelvis en fodboldgal dreng, der modtager en gammel, antik spilledåse med musik og en dansende ballerina, er det måske ikke gaven for dig. Men hey, hvem ved, det kunne være, at det er lige dig! Under alle omstændigheder skal gaven åbnes og hvis dine øjne beskuer indholdet samtidig med, at drømmen om den perfekte gave brister, har du modtaget den forkerte gave. Hvis det skal gå helt rigtigt til, er du jo nødt til at kommentere gaven. Sig for Guds skyld pænt tak lige meget hvad!

Der er flere tilgange til det her problem. Prøv eventuelt med en meget overrasket vinkel. ”Wow! Det er godt nok uventet. Mange tak”. Det gør heller ikke noget at sige, hvordan du rigtigt har det, men gør det i en positiv vending. ”Måske den havde været perfekt for tre år siden. Tak, men jeg er desværre vokset fra det her.” OBS! Pas på Odas følelser. Det gør ikke noget at være ærlig, men det skal gøres på en ordentlig måde. Det er altid en god idé at lade som om, du er glad for gaven. Senere hen kan du kommentere, at gaven ikke just faldt i din smag. På selve aftenen kan du også indirekte sige, at gaven sucker max ved at sige noget i stil med: ”Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle få en gave af den kaliber. Den kan simpelthen ikke måle sig med de andre. Tak tante Oda” Du gør det klart, at gaven ikke har samme standard som de andre. Det er så op til dit publikum, hvordan de vil opfatte din udtalelse.Du er ikke glad og du ved det, og sådan er det bare. Giv andre skylden, sig: ”EJ! Det må bare ikke ske, min ærkefjende har det samme derhjemme. Vi kan simpelthen

ikke have de samme ting. Det er for upassende. Men tak”. Ingen ved, om det passer og en lille hvid løgn kan måske redde hele jeres aften.For ikke at skabe en helt vildt dårlig stemning og samtidig skabe falsk tryghed i tante Oda, kan du inddrage dine venner. Hold stilen street og sig: ”Mine homies ska’ bare se det her shit, Tjark main”. Med et overvældende brug af slang kan du sætte Oda ud af kurs og slippe udenom en konfrontation. Hun ved jo ikke, om du vil gøre grin med gaven eller ej med mindre, hun har tjek på det dersens street lingo. Hvis ikke det er lige dig, kan du lade som om, du er mega overvældet. ”Wow tak, men det er for fornemt, det kan jeg simpelthen ikke tage imod!”. Du afviser på baggrund af dit gode sind og dine lettere pernitne principper.Du skal ikke være bleg for at finde på noget, der er endnu bedre. Om ikke andet så er juleaften jo Jesus’ fødselsdag, så glæd dig over, du overhovedet får en gave!

Skribent: Lykke B. LindbergKorrektur: Søren Døssing Jensen & Christina LadefogedLayout: Ida Hübschmann

Gaven der røg i de forkerte hænder

12

IT’S THE MOST

TIME OF THEYEAR

wonderful

Hannah - layout & fotograf

Mit bedste juleminde er helt klart fra da jeg var barn, da min lillebror fik mindst én Legopakke i gave hver jul. Jeg kunne næsten ikke vente til morgenen efter, hvor vi måtte sidde og pakke dem ud sammen. Traditionen fortsatte i mange år, selv da jeg måske var lidt for gammel til at lege med Lego. Men det bedste ved det var selvfølgelig at julehygge sammen med min lillebror og se ham være så glad for sine gaver.

Lenea - skribentredaktør

Mit bedste juleminde er uden tvivl fra mine barndomsår, hvor min morfar altid overraskede med sin ankomst som julemand. Han skulle altid “lige på toilettet”, og kom ind gennem terrassedøren 10 minutter senere som julemand. Og nej, mit barnlige og naive sind regnede den aldrig ud - jeg var kun trist over, at min morfar år efter år gik glip af mødet med julemanden. Det er i sandhed ægte jul for mig.

Gitte Kirstine - chefredaktør

Indtil jeg blev 11-12 år, var jeg det eneste barn i familien og så var det altid mig, der fik lov til dele julegaver ud. Så jeg fandt en gave, læste op hvem den var til og gav den til pågældende person. Et andet minde er, at jeg som lille altid fik en film, som jeg kunne se i løbet af juleaftensdag for ikke at kede mig. Det er nok nogen af mine bedste juleminder.

Lykke - skribent

Der skal ikke herske tvivl om, at barndommens fantasi er med til at skabe nogle af mine bedste juleminder. Det er juleaften, og julemanden er kommet på besøg! Jeg er vild i varmen, og det hele er SÅ spændende! MEN, min storebror er af en eller anden grund ikke til at finde nogen som helst steder. Jeg husker at vi går gaveræset igennem uden min ham. En lettere skeptisk Lykke forsøger at hitte ud af tingene, men må opgive og rive sig med i den hyggelige stemning. Julemanden smutter og kort efter kommer min storebror tilbage, hvorefter jeg fortæller ham ALT der er sket. Vidunderligt.

Camille - skribent

En dag i december lavede min kusine og jeg nogle personlige julekort, hvor vi beskrev hver enkelt person i vores familie. Vi skrev ikke hvem det var kortene omhandlede, men skev nogle sjove og søde ting, så man kunne gætte, hvem kortene tilhørte. Vi pakkede derefter alle kortene ind i én pakke, og juleaften skulle de andre så gætte og derefter fordele kortene ud til de rigtige personer. Det endte med at blive rigtig sjovt og alle vores familiemedlemmer blev glade for deres helt eget personlige julekort.

Kirstine - skribent

Fra jeg har været gammel nok til at holde en tændstik har jeg fået lov til at tænde levende lys på vores årlige juletræ. Duf-ten af sterin, gran og kanel-pind vil altid give mig følelsen af at nu er det jul. Dette er en tradition jeg vil tage med mig gennem hele mit liv og videregive til mine egne børn når de en dag bliver til.

Ida - layoutredaktør

Hvert år til juleaften efter maden har vi altid alle sammen skulle forlade stuen hvortil døren blev lukket og min mor, som den eneste skulle ind og hjælpe julemanden med at tænde juletræet. Jeg husker, at jeg som lille troede på at julemanden var derinde, og mig og mine søskende stod altid og lyttede ved døren, mens min mor ”talte med julemanden”, hvorefter vi blev lukket ind og så det smukke træ med levende lys.

Bodil - fotograf

Mit bedste juleminde var en dag i december dengang jeg stadig gik i børnehave. En af dagene kom der så meget sne, at mine søskende og jeg fik lov til at blive hjemme. Hele dagen legede vi i sneen og lavede snemænd, der både fik øjne, gulerodsnæser, og en stor glad mund. Senere på dagen hyggede vi alle inde i huset med varm kakao som mor havde lavet.

Søren - skribent & korrekturlæser

Da jeg var barn havde mig, min mor, far, storebror og storesøster næsten altid besøg af min bedstemor og bedstefar juleaften. Min bedstefar havde talent for at finde mandlen i risalamanden og han lagde den altid over på min tallerken, uden jeg opdagede det. Måske en smule snyd, men mest af alt sødt gjort!

Sandra - skribent

Mit bedste juleminde er en juleaften, da jeg var syv år. Traditionen er, at min far smutter ud, efter vi har danset om juletræ, og pludseligt dukker julemanden op. Denne aften skulle vise sig at blive helt anerledes. Vi havde danset om juletræet og skrålet med på alverdens julesange. Stemningen gik fra at være sjov og hyggelig til at blive en nærmest åndeløs spænding. Det er nu min far ville komme ind som julemanden. MEN i stedet for at smutte ud og få frisk luft satte min far sig ned i sin sædvanlige lænestol, afslappet og storsmilende. Vi unger var nærmest helt ude af den. Hvorfor skulle han ikke ud? Kom julemanden ikke i år?... Netop som vi unger opnåede enighed om, at dette år ville julemanden ikke komme forbi, bankede det på døren! Overrasket og forundret åbnede min modig storebror døren og ind trådte julemanden. Mine søskende og jeg blev ellevilde af glæde over, at julemanden alligevel kom på besøg. Så blev det jo jul alligevel.

B e d s t e j u l e m i n d e rInfomaniacs

Layout af Ida Hübschmann 13

GREMLINS (1984)Lige mængder af uhygge, humor og vanvid udspiller sig i den lille amerikanske by, Kingston Falls, da den unge Billy Peltzer (Zach Galligan) får et yderst anderledes kæledyr i julegave, nemlig den nuttede mogwai, Gizmo. Men en mogwai er ikke så ligetil at passe, som en kat eller en hund – der er nemlig visse regler, der er vigtige at følge i forhold til det lille kræ: Hold den til hver en tid ude af direkte sollys. Gør den ikke våd, og foder den aldrig, aldrig efter midnat! Et brud på disse tre regler vil give farlige konsekvenser. Gremlins er skabt af blandt andet Steven Spielberg og Chris Columbus, og den er en perfekt blanding af gammeldags horror-elementer, familie-venlig humor og underholdende referencer. Gremlin’erne er sublimt lavet med animatronic-teknik, der stadig holder den dag i dag, selvom filmen nu har 30 år på bagen. En skarp lytter vil også genkende Gremlins-melodien som værende den Troldspejlet herhjemme gennem mange år har brugt som intro.

Det er december, og julefilmene er atter over os! De fleste af os har en god håndfuld traditionelle film, som vi forbinder med den glade juletid, om det så er i selskab med Ebenezer Scrooge, Familien Griswold eller måske Jack Skellington. Oftest handler sådanne julefilm om at højtiden er i fare, og der skal overkommes svære forhindringer for at sikre sig at vi alle kan få en tryg jul og den kære, gamle Julemand atter kan komme ud med pakker. Men ikke alle indenfor genren er dog således. Her giver Infomaniac dig 8 film, der finder sted i juletiden, men hvor højtids-halløjet ikke umiddelbart er det primære fokus. Så hvis du er en af dem, der er en anelse træt af fortvivlede nisser og talende snemand, men alligevel mangler en film til at få gang i julestemningen, så er dette en liste for dig.

UTRADITIONELLE JULEFILM

EDWARD SAKSEHÅND (1990)Den excentriske filmskaber Tim Burton har stor hang til højtider i sine fortællinger. I dette af hans moderne eventyr fortælles der, den klassiske outsider-historie om det kunstige menneske Edward, (Johnny Depp) hvis skaber desværre dør før Edward er helt færdiggjort og derfor har store, sakselignende genstande som midlertidige erstatninger for hænder. En rar dame finder den ufærdige Edward og inviterer ham ned til sig i den karikerede forstadsby. Her står han så overfor udfordringen, at vænne sig til et liv, meget anderledes fra det han altid har kendt. Men det er ikke alle i byen, der ønsker det lige godt for den sære skabning. Edward Saksehånd er uden tvivl blandt Burtons bedste film, og den var samtidig også starten til det efterhånden livslange samarbejde mellem ham og Johnny Depp, der i dag bl.a. også tæller titler som Sleepy Hollow, Charlie og Chokoladefabrikken og Sweeney Todd. På filmens rolleliste er der yderligere også Winoa Ryder, Dianne Wiest og den nu afdøde horrormester, Vincent Price at finde.

DØDBRINGENDE VÅBEN (1987)Richard Donner, manden bag bl.a. Goonierne og 70’ernes Superman giver os den hæsblæsende fortælling om makkerparet, Riggs og Murtaugh, der senere skulle få mange efterfølgende bedrifter sammen. Murtaugh (Danny Glover) er politiveteran og netop blevet 50, der længes efter pension. Men det er alt andet end en rolig alderdom han går i møde, da han får den dumdristige og selvmordstræbende, Riggs (Mel Gibson) som partner. Dette umage makkerpar kastes nu ud i en farlig og personlig mission mod de eks-millitære smuglere, der ledes af The General. Denne buddy-cop film står tit i skyggen af Die Hard, når det kommer til utraditionelle julefilm, men ikke desto mindre er man sikre et underholdnings-brag uden lige til sin højtid med denne 80’er klassisker. Den er skrevet af Shane Black, som i nyere tid stod bag Iron Man 3 og filmen er særligt kendt for at udødeliggøre sætningen ”I’m too old for this shit!”

LOVE ACTUALLY (2003)Hjertevarm fortælling, der forsætter i samme ånd som forfatterens forrige hit Notting Hill, tøsefilmen som de fleste fyre måtte tilstå trods alt var rimelig god.

Love Actually fortæller en sammenknudret historie om en lang række mennesker i England, der alle søger kærlighed på hver deres måde. Nogen leder efter den eneste ene, andre forsøger desperat at få den eneste ene til at blive, mens andre bare leder efter en venlig sjæl i den travle og hektiske højtid. Filmen har et imponerende cast med folk som Hugh Grant, Liam Neeson, Bill Nighy, Colin Firth, Alan Rickman, Martin Freeman og Keira Knightley, blot for at nævne nogle få. Historierne er alle forbundet med hinanden, i en unik og herlig sammenhæng. Muligvis den mindst utraditionelle af julefilmene her på listen, men stadig uden tvivl et kig hver, uanset alder eller køn.

14

Skribent Jonas Bjerrregaard Korrektur Line Gildsig & Gitte Kirstine Rahmberg Layout Ida Hübschmann

KISS KISS BANG BANG (2005)Shane Black er ligesom Tim Burton, endnu en gang klar med et bud på en alternativ julefilm, denne gang i sin debut som instruktør.Den kejtede småforbryder Harry Lockhart (Robert Downey Jr.) forvilder sig under en flugt fra et uheldigt røveri ind til en filmaudition til en detektiv-rolle. Mod alle odds bliver han hyret og ikke længe efter er han til cocktailparties i Hollywood, som kommende skuespiller. Men sammen med barndomsveninden, Harmony (Michelle Monaghan) og privatdetektiven, Gay Perry (Val Kilmer) rodes han ind i et ægte mordmysterium, der går langt udover Harrys rolle research. Kiss Kiss Bang Bang er en herlig hyldest til den klassiske noir-genre. Dialogen er humoristisk, opfindsom og evig skarp, som man også kender den fra Dødbringende Våben. Downey Jr. og Kilmers sammenspil er i absolut topform, og mordmysteriet har masser af gode overraskelser. Særligt unikt er filmens fortællerstil, der ofte ”bryder den 4. væg”, og dermed ikke fortæller det hele, som det ellers normalt ville gøres.

HOME ALONE (1990)Sidst, men ikke mindst har vi filmen, der gjorde den unge Macaulay Culkin til en stjerne og gav alle børn lyst til at blive hjemme fra ferie og tage kampen op mod indbrudstyve.Den store McCallister-familie tager på juleferie til Paris, men midt i alt stresset og jaget, glemmer de den yngste søn, Kevin derhjemme. 8-årige Kevin har nu hele huset for sig selv og udlever alt et barn kunne drømme om med tonsvis af pizza, forbudte film og ingen sengetider. Men to indbrudstyve har imidlertid udset sig McCallister-huset som mål, og det er nu kun Kevins kreative påfund, der kan holde dem ude, indtil familien atter kommer hjem. En ægte feel-good og overraskende voldig familiefilm, der med garanti kan vække barnet i os alle. Joe Pesci og Daniel Stern er elskelige som forbryderne Harry og Marv. To år senere kom en efterfølger med samme cast, samt mere eller mindre samme plot, der ligeledes også foregår i juletiden. Så man også snuppe en ekstra med i denne serie, når man nu er i gang.

Et lille sjovt fact som afslutning: I løbet af Home Alone 1 og 2 ville Harry og Marv teknisk set være døde 23 gange tilsammen (se Screen Junkies’ ”Honest Action – Home Alone” på Youtube).

BATMAN RETURNS (1992)Juletiden betyder alt andet end ro, hvis man er Gothams kappeklædte beskytter. Ligesom med ”Edward Saksehånd” sætter Burton atter en gang sin fortælling i julevenlige omgivelser.Efter at Bruce Wayne (Michael Keaton) som Batman stoppede The Joker i den første Batman-film fra ’89, er byen Gotham nu på vej i hænderne på den deforme Penguin (Danny DeVito), og hans korrupte forretningspartner, Max Shreck (Christopher Walken). Situationen kompliceres yderligere for Batman, da Shrecks sekreter i et fejlagtigt mordforsøg forvandles til den snedige og utilregnelige Catwoman (Michelle Pfeiffer). En noget anderledes udgave af den klassiske DC-helt, end de fleste i dag er bekendt med fra Nolans ”Dark Knight”-trilogi. Men ikke desto mindre er denne film meget unik i sit dystre og makabre-udseende, som kun Burton formår at lave dem. Serien blev senere overtaget af Joel Schumacher og dermed desværre kørt over i den modsatte og overdrevet fjollede grøft med Batman Forever (1995) og Batman & Robin (1997), før det hele så blev rebootet med Batman Begins i 2005.

DIE HARD (1988)En julefilm kan sagtens være fuld af hårdkogt action. Dette er tilfældet, da politimanden John McClane (Bruce Willis) ankommer til Los Angeles for at tilbringe julen sammen med sin kone. Men uheldigvis tages alle gæster i den store Nakatomi-bygning, inklusiv konen, som gidsler af internationale terrorister, under ledelse af den karismatiske tysker, Hans Gruber (Alan Rickman). Uden backup eller flugtveje, er det nu op til McClane alene, hvis denne jul skal have en lykkelig slutning. Die Hard’s John McClane er blevet en af Bruce Willis’ mest ikoniske roller, og har givet verden et væld af klassiske film-quotes, ikke mindst ”Yippee ki-yay, motherfucker!”. Derudover er det en evig fryd, at se Alan Rickman (i dag bedre kendt som Professor Snape fra ”Harry Potter”-franchisen) som skurk. Skulle du blive fan af den første film i serien, så kan du jo også snuppe 2’eren med, da den ligeledes også foregår ved juletid.

15