KK 03-2013

Demonstration foran Forligsinstitutionen.Regeringen vil smadre den danske model.Flere fagforeninger støtter lærernes kamp.Det handler om dit arbejdsliv.

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

Tillidsrepræsentanter fra hele landet mødtes til stor-møde i Odense heraf 80 fra Københavns Lærerforening.

23 lærere underviser 592 elever i deres modersmål i Lørdagsskolen, der har til huse på Tove Ditlevsens Sko-le. De har netop markeret Modersmålenes Dag.

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærer-forening med 10 numre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf: 33 22 33 22

KK’s [email protected]

RedaktionPeter Garde, ansv. redaktør for KK og klfnet.dkFrydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf: 33 31 41 39Mobil: 40 34 77 22Fax: 33 31 41 69

Jan Klint Poulsen:[email protected]

ForsideFoto: Peter Garde

Layout Peter Garde

Tryk Elbo Grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding

Hjemmeside og facebookwww.klfnet.dkJan Klint PoulsenMobil: 51 94 03 [email protected]

AnnoncerPeter Garde tlf: 33 31 41 [email protected] og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag 4.892 Kontrolleret af Fagpressens Medie KontrolISSN 0023-253x

Deadline til KKSidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof er mandag kl. 12, ni dage før udgivel-sesdagen.

Deadline for artikler, længere ind-læg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Stof til KKManuskripter bedes fremsendt på mail: [email protected]

Artikler i KK dækker ikke nødven-digvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Brevpost sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 18. marts

Næste nummerKK 4 udkommer 24. april.

Deadline KK 4er fredag 12. april, se ovenfor

PETE

R GA

RDE

PETE

R GA

RDE

InDholD

Solidaritet2.200 tillidsrepræsentanter til lands-møde i Odense.

Vinterliv i skolehavenEn kold vinterdag med udendørs aktiviteter er blevet et hit.

SprogudviklingVuggestuer, børnhaver og børnehave-klasser vil arbejde sammen.

Skolemessen 2013Her kan lærerne få nye undervisnings-midler i hænderne – sådan fysisk.

Vi skal hele tiden tænke nytGuldberg Skole finder sin vej.

Storbylærere skal uddannes i lokalmiljøet.

Lørdagsskolens mærkedagFN’s ’Modersmålenes Dag’ markeres.

Debat

Faglig kommentar Normalisering?

02

04

07

10

12

15

18

22

28

KK Nr. 3

20. MArTS 2013

106. årgANg

leDeR

Den, der skal forhandle på manges vegne, er bundet og afhængig af

det mandat, han får. Derfor har med-lemmernes massive opbakning til læ-rernes forhandlere med Anders Bondo Christensen i spidsen stor betydning.

På stormødet i Odense i forrige uge modtog han stående klapsalver fra 2.200 tillidsrepræsentanter fra hele landet, og da han mødte op i Forligsin-stitutionen sidste mandag, stod om-kring 200 personer klar med nye op-muntrende tilkendegivelser. Det har utvivlsomt stor betydning for det hu-mør, han har med sig ind til forhand-lingerne, og Anders Bondo sagde da også til de de fremmødte journalister, at han trods situationens alvor havde svært ved at undertrykke et lille smil på læben.

Lærerne udtrykker samlet stor aner-kendelse af formandens kæmpestore indsats, men det er ikke kun egne med-lemmer, der bakker op. Også flere an-dre organisationer har sluttet sig til lærernes forsvar for den danske model med fri forhandling uden regeringsind-blanding. Foran Forligsinstitutionen var der ud over lærere også repræsen-tanter fra LFS, BUPL, Dansk Sygepleje-råd, KLS (servicemedarbejdere i FOA), HK og kabinepersonalet i SAS, der tid-

ligere på året blev trynet af finansmi-nisteren. Og senest bakker gymnasie-lærerne op i helsideannoncer i aviser-ne i kravet om kvalitet i undervisnin-gen.

Opbakningen fra andre organisatio-ner skyldes på den ene side, at de fin-der regeringens og KL’s behandling af lærerne uacceptabel, og på den anden side frygter de at blive udsat for det samme på et senere tidspunkt. Samti-dig er det en protest mod regeringens Vækstpakke.DK, der de kommende år indtil 2020 vil slanke den offentlige sektor, så der bliver adskillige tusinde færre ansatte her. I denne krisetid må vi stå sammen. Solidaritetsprincippet har fået ny næring, for det handler om vores arbejdsliv og fælles interesser.

Derfor er også den enkelte ansattes indsats af stor betydning. Skal kampen lykkes, må mange være med, når der debatteres, aktioneres og demonstre-res. Blandt forældrene vokser en skep-sis over for en obligatorisk heldagssko-les velsignelser, og fra kommunalpoli-tikere i flere kommuner lyder der sti-gende kritik af KL’s ødelæggende frem-færd. Der er brug for alles benarbejde – også til demonstrationen foran Christi-ansborg i dag 20. marts – med start fra Rådhuspladsen kl. 16.15. pg

Stor opbakning indefra og udefra

PETE

R GA

RDE

Mandag 11. marts blev forhandlingerne i Forligsinstitutionen genoptaget – første gang.

2 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • Nr 3 • 20. MArTS 2013

Solidaritet

Tekst og foto: Peter Garde

Det er vist længe siden, en organisati-onsformand er blevet mødt med så

massivt bifald og så lange klapsalver som det var tilfældet i Odense Congress Cen-ter for to uger siden. DLF-formand Anders Bondo Christensen nåede knapt at sige velkommen til de 2.200 forsamlede til-lidsrepræsentanter, før bifaldet strømme-de mod ham. Det gentog sig, da han tak-kede de øvrige KTO-organisationer med FOA-formand Dennis Kristensen i spidsen for deres støtte. Solidaritet og sammen-hold var begreber, der blev gentaget gang på gang.

Opbakningen til lærerne skyldes dels, at de andre organisationer er fortørnede over den medfart, lærerne har fået af Kommunernes Landsforening og regerin-gen, dels at undermineringen af den dan-ske model kan blive vores KTO-kollegers skæbne en skønne dag. KL har påpeget, at lockout er en del af den danske model, og det er vi ikke uenige i, men kommunernes og Finansministeriets fordækte forhånds-aftaler om, hvordan konflikten skal skæ-res, og et på forhånd aftalt resultat skal gennemtrumfes, det er ikke en del af den danske model. Det er et groft brud på den.

Allerede store nedskæringerPå stormødet gennemgik Anders Bondo den senere tids forløb i overenskomstfor-handlingerne, og hvordan KL som arbejds-giver gang på gang har mistænkeliggjort lærerne og antydet, at de ikke arbejder nok. Nu igen forsøger KL at bilde befolk-ningen ind, at lærerne kun underviser tre timer om dagen, skønt enhver med kend-skab til folkeskolen ved, at normen ligger på 25 ugentlige lektioner.

At skolerne desuden har været spareob-jekt viser tallene tydeligt. Antallet af læ-rere er beskåret med ti procent, mens elevtallet på landsplan kun er faldet to procent. Samtidig er udgifterne eller ret-tere investeringen i folkeskolen faldet med tre milliarder kroner fra 2009 til 2012.

– Kravet om at lærerne skal undervise mere, burde jo følges af øget forberedelse, men det modsatte er tilfældet, sagde An-ders Bondo og stillede lærerne i udsigt, at hvis KL og regeringen får gennemført de-res ønsker, så skal alle lærere undervise

På stormødet med tillidsrepræsentanter fra hele landet var den røde tråd solidaritet. Begrebet har sammen med arbejdskamp sovet Tornerose-søvn i en årrække, men nu er tiden inde til en ny dagsorden og stærkt sammenhold.

DLF-formand Anders Bondo Christensen undrede sig over, at de aktuelle fagpolitiske begivenheder foregår med en SF og social-demokratisk regering, det var ikke ventet.

2.200 tillidsrepræsentanter heraf 80 fra Københavns Lærerforening deltog i stormødet 4. marts i Odense Congress Center.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • Nr 3 • 20. MArTS 2013 3

Jane Pilegaard, KLF’s bestyrelse, Vita Ditzel, Sankt Annæ, og Camil-le Raisch-Untereiner, Øresundsskolen, mødtes i pausen til kaffe-grin og chokolademuffin ved de runde borde.

tre til fem timer mere i forhold til det, de gør i forvejen.

Snak med kommunalpolitikerneLidt hen ad eftermiddagen fortalte med-lem af DLF’s hovedstyrelse, Per Sand Pe-dersen om, hvordan en eventuel konflikt-støtte kan ydes som lån, hvorved den kan række betydelig længere. Skatteministeren er i gang med at undersøge, om planen holder. Iøvrigt skal tjenestemænd, der ikke kan konfliktes, kun passe deres sæd-vanlige skema og kan ikke jages ud på væ-sentlig anderledes pasningsopgaver, mens de overenskomstansatte er lockoutet.

Næstformand Dorte Lange skitserede, hvordan lærerne kan være aktive i en kon-fliktperiode, og hun gav tillidsfolkene nogle gode ideer med hjem til kollegerne. Endelig nævnte hun, at hvis modstande-ren er en rå statsmagt, der ikke overhol-der spillets regler, så kan en nok så stærk fagforening måske ikke vinde hele slaget.

Og som det blev nævnt flere gange i da-gens løb – overraskende og bekymrende er det at se SF og Socialdemokraterne i denne rolle. Det er ikke det, vi har ventet af dem. Det gælder ikke kun landspolitisk, men også ude i kommunerne. Her sidder folk, der gerne vil have os til at stemme på dem. Det vil være en god idé at kon-takte dem og få en snak – der er jo kom-munalvalg til november.

Indslag med sjov og alvorStormødet bød også på andre indslag. Ge-neralsekretær i EI, Education Internatio-nal, der organiserer 30 mio. lærere verden over, David Edwards, bakkede op om de danske læreres kamp og advarede mod de forringelser, der sker globalt i undervis-ning og lærergerningens deroute i mange lande til et servicejob.

Stand-upperen, Jonatan Spang, satte gang i tragikomikken og lattermusklerne, og fra vores egen talentbrigade var lærer-ne Torben Schmidt og Anja Madsen på scenen med sangen ’Hvis vi bare ku få lov’, og videoen ’Gangvagt Style’, der fo-kuserer på læreres mange forskellige op-gaver, kørte også. ■

Mere på hjemmesiden/aktuelt: klfnet.dk

Situationens alvor var ikke til at tage fejl af. Tillidsrepræsentanter-ne hørte om status quo og blev klædt på til den kommende tid.

KLF-bestyrelsesmedlemmerne Nina Boertmann, Utterslev Skole, og Kjell Nilsson, Den Classenske, i diskussion med Jan Trojaborg.


Træsko! Møbler! Papir! Blyanter! Kos-te! Dagens kursus i ’Grøn sløjd’ i

Lersøparkens Skolehaver indledes med en snak om materialet træ.

3. a fra Tingbjerg Skole har en sværm af bud på, hvad træ kan bruges til. Seks-ten elever og to lærere har netop bænket sig langs væggene i den lille skolestue i Karens Hus, den gule villa hvor skoleha-vernes ansatte holder til. Eleverne har forberedt sig godt hjemmefra og svarer hurtigt på vejleder Claus Laage-Thomsens spørgsmål:

– Et træ er en plante! Træer lever af vand! Og sol! Det er et ahornblad! Bøge-blad! Egeblad! Barken er træets hud! År-ringe …, årringe …, øh…?

Alle elever bliver udstyret med et tvær-snit af et ungt træ og tæller ivrigt ringene indefra og ud. Snart efter går snakken om træernes tilvækst, alder på fældningstids-punktet og ringenes forskellige tykkelse som følge af en tør eller fugtig sommer.

Ivrige fingre kradser og piller godt i træstykkerne, og utålmodigheden efter at komme ud i skolehaven og få fat i save og knive sitrer usagt i luften.

Udenfor i den disede februarsol gen-kender eleverne lige så snildt de brunsor-te, nedfaldne blade som på plancherne indenfor. Snakkende og pegende bevæger de sig i en hale efter Claus Laage-Thom-sen med kurs mod snitte- og bålstedet i den nederste del af skolehaverne.

Aktiviteter hele åretLersøparkens Skolehaver blev anlagt i 1924 på det drænede område, hvor Lersø-en tidligere lå. I snart 90 år har køben-

havnske børn dyrket jorden og oplevet naturen hér med hjælp og vejledning fra entusiastiske frivillige, men siden 2010 har en fireårig kommunal bevilling gjort det muligt at udvide aktiviteterne, så der er åbent for skoleklasser året rundt.

– I sommerhalvåret er vi oppe på 43 skoleklasser fra 24 forskellige skoler. De kommer en gang om ugen og passer deres havelod sammen med en af skolehavernes ansatte. Når det går højt, er der seks klas-ser med lærere og seks vejledere i gang samtidig i de forskellige dele af haven.

– Vi er to fuldtidsansatte, og om som-meren har vi fire sæsonansatte til at få det hele til at køre, fortæller formand for Københavns Skolehaver og daglig leder af Lersøparkens Skolehaver, Camilla Fried-richsen, der er læreruddannet og selvlært gartner.

– Bevillingen betød jo, at Claus og jeg kan koncentrere os fuldstændig om at få så mange børn som muligt ud og smage på havelivet i dette helt unikke område. Vi har haft tid og økonomi til at forbedre faciliteterne både ude og inde, så det kan lade sig gøre at undervise herude, ligegyl-dig hvor dårligt vejret er.

– Vinterskolehaven er nu inde i sin tredje sæson, og der blev fuldt booket op allerede på den første tilmeldingsdag. Vi har forløb med pilefletning, bier, snitning, brødbagning og en masse andet. Det er gratis, og vi kan se, at behovet for en masse læring i naturen er til stede – også om vinteren.

Grøn sløjd og rødt blodEleverne fra Tingbjerg Skole går ad slyn-gede mudderstier mellem brombærkrat, hønsehus og bygmarker med pilehegn omkring. Alle standser op, hvor stien går igennem et tæt buskads. Vejleder Claus Laage-Thomsen kalder eleverne sammen, og de bliver gruppevis udstyret med små save.

– I skal save de friske, lodrette grene af til snitning. De skal være grønne og safti-ge under barken, ellers er de alt for hårde at snitte i, forklarer vejlederen, der har en fortid som børnehaveklasseleder, elektri-ker og skibsbygger ved skoletjenesten på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Hans li-

Vinterliv i skolehaven

Tekst og foto: Morten Jensen

Skolehaverne oplever stor rift fra skolerne om at få tid i vinterskolehaven, der byder på flere forskellige temaer.

–


denskab for træarbejde brænder igennem, og 3.a piler ind og ud i krattet for at finde de allerbedste grene til grøn sløjd.

I det udendørs træværksted er der alle-rede fuld gang i bålstedet, og på arbejds-bordene under halvtaget står knivblokken og forbindingskassen parat. Eleverne får repeteret knivreglerne og fordeler sig småsnakkende i grupper.

Alle er dybt koncentrerede om opgaven, men alligevel går der ikke længe, før den første læsion indtræffer. Pigen med den blødende finger lader sig tappert forbinde og vender straks tilbage til sin plads ved bålet og arbejder videre på sin snittepind.

Den højrøstede energi og de store arm-bevægelser fra turen ned igennem terræ-net er nu afløst af en rolig summen. Må-ske er det derfor, at skolehavens høns lige så stille nærmer sig flokken af arbejdende børn, der undrer sig over, at de store fugle ikke er mere sky.

– De håber nok, at de kan komme til at smage en bid af jeres madpakker, siger Claus Laage-Thomsen.

– Hvor kommer de høner fra, og bliver de ikke spist af ræven, spørger en pige med et bekymret blik på de flotte, brun-

røde dyr med høje halefjer i sort og me-tallic-grønt.

– Vores høns er af den race, der hedder ’gammel dansk landrace’, som blev indført i Danmark i jernalderen. De går frit rundt på området om dagen, og når solen be-gynder at gå ned, søger de selv ind i høn-segården for natten. Så lukker jeg lågen og går hjem, forklarer Claus Laage-Thom-sen.

Vinterskolehaven er nu inde i sin tredje sæson, og der blev booket fuldt op allerede på den første tilmeldings-dag.

I det udendørs træværksted er der fuld gang i bål- stedet, og på arbejdsbordene under halvtaget står knivblokken og forbindingskassen parat.


Usikker fremtidUndervisningstilbuddene i Lersøparkens Skolehaver er populære både hos lærere og elever i Københavns Kommune. Særligt de nærliggende skoler er flittige brugere, men også skoler fra Valby, Husum og Amager finder frem til Bispebjerg Bakke og det særlige læringsrum midt i byen.

– Der er ventelister både til endagskur-serne i vinterskolehaven og forløbene i sommerskolehaven, hvor klasserne arbej-der fast én dag om ugen, fortæller skole-haveleder Camilla Friedrichsen, og fordi den fire-årige bevilling i 2009 fra Køben-havns Kommune har sikret aktiviteterne i flere sæsoner i træk, har vi fået et konti-nuerligt samarbejde op at stå med flere skoler. Vi er blevet tradition – for eksem-pel har Utterslev Skole, der er naturfaglig profilskole, gjort det til en fast bestanddel af læringen i deres indskoling. De tager alle tre 1. klasser herud hver onsdag i sommersæsonen, og det er virkelig sjovt.

Driften af Lersøparkens Skolehaver kos-ter Københavns Kommune 1,5 mio. kroner om året, og i det gule hus på Bispebjerg Bakke krydser man fingre for, at bevillin-gen fornys, så aktiviteterne i skolehaverne kan fortsætte også efter udgangen af 2013.

– Vi vil gerne udvide vores kurser og være med til at udvikle nye projekter rundt om i byen. Der er masser af små og mindre pletter i København, hvor der uden de store problemer kunne etableres skolehaver, og der vil vi rigtig gerne stille vores erfaringer til rådighed og være med

til at inspirere, siger Camilla Friedrichsen.– Når vi taler skolehaver, står og falder

det altid med, om lærerne kan se fidusen i projektet og engagerer sig i det. Men her-ude mærker vi, at interessen virkelig er der både hos lærere og elever.

– Vi får mange henvendelser fra andre steder i landet og har inden for det sidste år haft besøg af lærere fra Kerteminde, Gladsaxe, Slangerup og Randers. Der har været studiebesøg fra Norge og Sverige, og vi kan jo kun sige til dem alle, at kode-ordet er hands-on. Børnene skal ud og have fat i jorden og planterne, se det spi-re, gro og blomstre og til sidst høste frug-terne af en hel sommers anstrengelser.

– Hands-on kræver rigtig megen forbe-redelse af de voksne, men det er altså dér, læringen foregår. Man lærer det ved at gøre det, og så bliver man glad af at se sin have gro. Det kunne vi godt unde alle børn i København at få muligheden for, siger Camilla Friedrichsen.

Farvel til vinterhavenRundt om bålet har eleverne fra Tingbjerg Skole snittet deres store pinde ned til små hvide dippedutter i sjove former. Flere er gået i gang med at skære ud til en ’brum-mer’. Claus Laage-Thomsen har vist, hvor-dan man snitter en aflang træskive, bin-der en snor i og svinger den rundt, så den frembringer en høj brummelyd.

En gruppe piger bliver næsten fordrevet fra deres bord af en nærgående hønseflok, og deres lærer viser dem, hvordan man roligt genner dem væk. Det er ved at være frokosttid, og børnene ærgrer sig over, at de ikke kan nå mere, selv om sulten er ved at melde sig.

– Her er flot, men det er lidt koldt for fingrene om vinteren, siger en pige.

– Ja, og her er endnu flottere om som-meren, siger Claus Laage-Thomsen, og man må gerne komme på besøg herude med sin mor og far, fordi området er en del af Lersøparken. Der er nogen, som går igennem skolehaverne, når de er ude at gå en tur.

– Må man godt det?, spørger pigen lidt vantro og fortsætter:

– Her vil jeg godt komme sammen med min mor. ■

Eleverne er optaget af snittearbejdet, selv om det giver kolde fingre.


Hvis virkelig så mange drenge er funktionelle analfabeter, når de for-

lader folkeskolen, så må vi gøre meget andet end det, vi plejer.”

Sådan var ræsonnementet hos Tina Weber og Rikke Dahlmann, børnehave-klasseledere på Grøndalsvængets Skole, da de så nogle skyhøje tal for især drenge, der blev omtalt under betegnelsen funkti-onelle analfabeter.

Nyt samarbejde om børns sprogudvikling


Børnehaveklasseledere på grøndalsvængets Skole og pædagoger i børnehaverne omkring den arbejder sammen om børnenes sproglige udvikling. Målet er at forbedre det faglige niveau, deres livskvalitet og de voksnes viden-deling. Et skridt på vejen er dialogisk oplæsning.

– Hvis ikke børnene får udviklet deres sproglige kompetencer på et tidligt tidspunkt, vil de være bagud hele vejen, advarer børne-haveklasseleder Rikke Dahlmann.

Tina og Rikke har derfor sammen med klyngens børnehaver taget initiativ til et samarbejde om at intensivere indsatsen for børnenes sproglige udvikling, og i dag holder børnehave- og børnehaveklassefol-kene kursus- og debatmøde på skolen.

– Det er ikke alene, fordi børnenes fag-lige niveau skal hæves. Det er nok så me-get, fordi det betyder utrolig meget for deres livskvalitet, siger Tina Weber, og Rikke Dahlmann fortsætter:

– Fra sprogtest i børnehaverne ved vi, at for op mod halvdelen af børnenes ved-kommende anbefales efterfølgende en særlig eller fokuseret sproglig indsats. Hvis ikke børnene får udviklet deres sprog-lige kompetencer på det tidspunkt, vil de være bagud hele vejen, for de kan ikke indhente det senere.

Erfaringen er, at især drengene tilegner sig en færdighed i at læse teksten, men de forstår ikke betydningen. Den pædagogi-ske udfordring går ud på at finde metoder, hvor de ikke særligt stillesiddende drenge kan lære samtidig med, at de er aktive.

– Vi skal lave nogle systemer med leg og læring, der er sjove, understreger Tina – eller som Rikke siger:

– Vi skal finde ud af, hvordan vi får gi-vet drengene noget boglig know-how uden, at de opdager det.

Øgede krav i børnehaveklassenBørnehaveklassen på Grøndalsvænget og børnehaverne i klyngen har nu startet et samarbejde omkring ’dialogisk oplæsning’.

I dag giver Tina Weber og Rikke Dahl-mann et oplæg om emnet, og de ti pæda-goger fra institutionerne kommer med indspark og udveksler erfaringer. Også børne- og ungdomsborgmester Anne Vang har meldt sin ankomst, for som hun sene-re siger, er det første gang, hun er blevet inviteret til den form for samarbejde, som de medvirkende selv har sat i gang.

At samarbejdet slet ikke har fundet sin form endnu fremgår af, at planerne ræk-ker videre, for også pædagoger i vugge-stuerne skal inddrages. Med de stigende krav i Fælles Mål til sproglig leg og læring i børnehaverne er det nødvendigt, at også vuggestuerne er fremme i skoene – her skal der leges med sproget.

”


Et seriøst sprogsamarbejde skal med andre ord strække sig som en rød tråd fra vuggestue til op i skolen, og det skal til nogens undren først nu opdyrkes og im-plementeres.

Dialogisk oplæsning er som udgangs-punkt udviklet til dansk som andetsprog, men det har vist sig, at det kan alle andre også nyde godt af.

– For mange børn er det et kulturchok at komme fra børnehave til børnehave-klasse, og det er ikke kun her i nordvest-kvarteret, siger Tina Weber og fortsætter:

– Jeg har været en lille afstikker om-kring Sortedamskolen, hvor de fleste ele-ver kommer fra uddannelsesvante hjem. De børn havde bestemt også brug for dia-logisk oplæsning, fordi de blev nødt til at fordybe sig i indholdet og ordenes betyd-ning.

At kunne lytte er ikke medfødt– Det at kunne lytte til oplæsning er ikke en medfødt kompetence, men en kulturel teknik. Det er noget, børnene skal lære, siger Rikke Dahlmann, og det kan de til-stedeværende pædagoger fra børnehaver-ne bestemt nikke genkendende til.

I børne- og billedbøger indgår mange ord, der ikke bruges i talesproget, og end-nu flere i tegneserier. Derfor er det vigtigt at give sig god tid til at snakke om ordene og deres betydning og gerne beskrive dem gennem bevægelse, mime, lyde eller an-dre kreative udtryksformer.

Man skal også dykke ned i billederne og analysere, hvad man kan se. Her gemmer der sig en masse ord, der er med til at ud-vide børnenes ordforråd. Man kan fx ud-vælge ti gode ord, der ikke er så kendte, og trække dem frem til diskussion nogle gange.

– Derfor bruger vi heller ikke oplæs-ning, mens børnene spiser, for det er der hverken ro eller koncentration til, og så er hele grundideen væk. Oplæsning skal væ-re fordybelse, siger Tina Weber, der træ-ner sin oplæsning hjemme:

– Jeg øver mig altid i at læse en tekst, for man skal kende den ordentligt, så man gennem oplæsningen kan uddybe betyd-ninger og lægge stemmer til forskellige personer – uden dog at overdrive.

Billedbogen som projektarbejdeTina og Rikke omtaler nogle af de mange måder, man kan arbejde med ord. I den nyere klassiker ’Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved’ viser de, hvordan der ligger utallige mu-ligheder og mange timers arbejde og ud-foldelse i alle de emner, bogen indehol-der. Børn og voksne skal gå på opdagelse og fordybe sig i tekst og billeder. Bogen kan som mange andre bruges som et pro-jektarbejde, som eleverne kan arbejde sig længere og længere ind i.

Blandt de mere utraditionelle ideer hav-de nogle børn i forbindelse med ’Muld-varpen’ foreslået, at de gik rundt om sko-lens område og talte, hvor mange hunde-lorte, de mødte på deres vej. Resultatet medførte en tocifret åbning til matema-tikken.

’Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved’ hen-vendte sig til de an-dre dyr for at opkla-re mysteriet.

Tina Weber provo-kerer i sjov en pige til at tænke sig om og mobilisere sit bedste svar.


I ’Muldvarpen’ omtales et dyr som ’maltbolchefarvet’ – den oplagte og kon-krete forklaring på det er naturligvis at have en pose maltbolcher klar. Også i ar-bejdet med forholdsord kan det abstrakte konkretiseres. Der er mange muligheder for sjove, kropslige udfoldelser, der ikke mindst er til gavn for tosprogede elever. Hvor er muldvarpen, hvor bevæger den sig hen, og kan du gøre det samme?

– I børnehaveklassen taler vi fra første dag om synonymer, antonymer og homo-nymer, for hvorfor skulle børnene ikke bruge de rigtige ord for begreberne. Vi ta-ler heller ikke om røde og blå bogstaver, men om vokaler og konsonanter, siger Ti-na og Rikke, der foretrækker at kalde en spade for en spade og stille krav til børne-nes sproglige fremdrift.

– Når vi siger pære, er der tre betydnin-ger, og når vi alligevel skal tale om over-begreber, kan vi lige så godt sige homo-nym. Det uddybende arbejde med frugt-pæren, el-pæren og hestepæren kan så folde sig ud. Og vel har bogstaverne hver-ken rød eller blå farve, men til gengæld en lyd og et håndfonem – for eksempel puster ’p’ hånden væk fra munden.

For at manifestere den dialogiske op-læsnings betydning har børnehaveklasse-lederne placeret den på et bestemt tids-punkt af dagen, så den indtager et forud-sigeligt fast punkt i dagsprogrammet.

Drenge med hovedet nedadEfter Rikke Dahlmann og Tina Webers op-læg på dagens minikursus kommer en frisk og veloplagt børnehaveklasse ind i lokalet. Tina lader nu eleverne prøve nog-le af de sprogaktiviteter, som hun og Rik-ke har beskrevet. Anne Vang er med i ti-men og får sat levende børne og aktivite-ter i forhold til regneark og politikpapirer.

Eleverne skiftes til at forklare nogle af de ’ti sjove ord’ – som fx ’forfatter’ og ’ind-hold’ og vise kropsligt, hvordan man tra-ver og griner. Børnene vil gerne det hele.

Hen mod timens slutning er eleverne i børnehaveklassen trætte. To drenge ligger nu på bordene med enden i vejret og ho-vedet nedad. Det er lige efter bogen. De kan ikke mere, og de gæstende pædago-ger, Grøndalsvængets to børnehaveklasse-

ledere og borgmesteren siger tak for i dag og fortrækker til lærerværelset.

Videndeling og ildsjæleVed det lange bord på lærerværelset un-derstreger pædagogerne, at de mangler tid til samarbejde og til at forberede sprog-stimulerende aktiviteter. De efterlyser mulighed for videndeling med børnehave-klasselederne, for deres deltagelse afhæn-ger helt af institutionslederens og kolle-gers velvilje, når de skal gå fra.

Skoleder Thomas Horn understreger behovet for både kurser og mulighed for faglig inspiration på tværs af skole og børnehaver – ’vi skal passe godt på ild-sjælene’. Og Anne Vang fandt det vigtigt, at alle lærer af hinanden.

– Faglig udvikling skal hele tiden være en del af kulturen og noget, alle er sam-men om på tværs af institutionerne, fast-slog hun. ■

Hen mod timens slutning er eleverne i børnehaveklassen trætte.

To drenge ligger nu på bordene med en-den i vejret og ho-vedet nedad. Det er lige efter bogen.

Børne- og ungdoms-borgmester Anne Vang og skoleleder Thomas Horn kom-plimenterede for det gode samar-bejdsinitiativ og vil-le høre, hvordan også pædagoger i vuggestuerne kan inddrages.


Sortedamskolens afdelingsleder Susan-ne Jacobsen og skolebibliotekar Heidi Berger besøger for fjerde gang skolemes-sen i Roskilde, og de bruger dagen til at orientere sig om nye undervisningsmate-rialer.

– Det er super, at vi kan afsætte en dag til at snakke sammen om nye materialer, og har mulighed for at blive præsenteret for et bredt udvalg af læremidler og møde folkene bag forlagenes kataloger og on-line bestillinger, siger Susanne Jacobsen.

– Til daglig har vi ikke megen tid til at orientere os i de store mængder undervis-ningsmateriale, der vælter ind ad døren og i vores mailbokse, derfor er Skolemes-sen et fysisk pusterum, hvor vi kan vurde-re materialer, uden at blive forstyrret af andre gøremål, forklarer Heidi Berger.

PIT er med på skolemessenSelv om programmet med mere end 50 sessioner og foredrag ser spændende ud, har Heidi og Susanne i år fravalgt denne del af Skolemessen. Dagen bruges især til

at kigge på fysiske materialer, og nogle bestillinger på bøger bliver også afgivet til forlagene. Selv om der er rigeligt med di-gitale læremidler på denne fagmesse, gi-ver begge udtryk for, at de i november måned på Uddannelsesforum i Bella Cen-ter brugte tiden på at orientere sig i det digitale og følge flere gode foredrag.

Pædagogisk IT (PIT) har sørget for gra-tis adgang for skolebibliotekarer og it-vej-ledere fra Københavns Kommunes skoler. 68 personer tog imod dette tilbud, der som de foregående år også indebar en sandwich til frokost, forklarer Kristine Herning fra PIT.

– PIT er med på fagmessen, hvor mål-gruppen især er medarbejdere fra skoler-nes pædagogiske centre. Det er muligt at få et overblik over alle de tiltag og lære-midler, der er på markedet lige nu.

– Skolemessen satser på læringsres-sourcer, både analoge og digitale, hvor deltagerne forholdsvis nemt kan overskue det hele på grund af udstillingsarealets størrelse, forklarer Kristine Herning, der er konsulent for læremidler i PIT.

laver dissektionsmanualFrederiksgård Skole var også med på Sko-lemessen. To elever i fiskekustyme og va-ders og en balje hav med krabber illustre-rede et turboforløb, hvor teori og praksis i naturen gik op i en højere enhed.

Det er Øresundsmiljøskolen og Frede-riksgård Skole, der i dette skoleår har gen-nemført et turboforløb på 2 x 3 uger, hvor elever med generelle indlæringsvanske-ligheder har iført sig gummistøvler og va-ders for at møde faglige udfordringer.

Mads, Emil og Benjamin i 9.x har alle fisket i deres fritid, og de fortæller med begejstring om de tre uger i efteråret på Øresundsmiljøskolen.

– Det var sjovt at lave en vejledning og manual til de andre på vores hold, så de kunne prøve at skære en torsk op og finde frem til de forskellige organer, siger Mads Vilhelmsen fra 9.x.

Det er ikke alle otte drenge i 9. klasse på Frederiksgård Skole, der er lige begej-strede for det naturfaglige forløb, når det også medfører at skille en fisk ad, men i løbet af de tre uger er drengene igennem

Skolemessen 2013

Tekst og foto: Peter Høstved

Afdelingsleder Su-sanne Jacobsen og skolebibliotekar Heidi Berger fra Sortedamskolen sætter pris på, at de kan se et bredt ud-valg af læremidler.

Skolemessen i Roskilde Hallerne tilby-der et indblik i de læremidler, der ak-

tuelt er på markedet, så bibliotekarer og lærere kan danne sig et overblik, inden der bestilles materialer til næste skoleår.

Skolemessen i roskilde har fået vokseværk og afholdes næste år i Bella Center med nyt navn: Danmarks Læringsfestival.


mange praktiske øvelser, og de får et godt indblik fiskens anatomi og livet i havet.

Dansklærer og læsevejleder Klaus Wrej-hof Knudsen forklarer, at der også er sat turbo på elevernes læsefærdigheder igen-nem et helt år, så lix-tallet er øget fra 10-11 til lix 25.

– Eleverne har kæmpet med de faglige tekster både i bøger og på nettet, og net-op ved at de skulle lære andre noget, at skrive en manual til dissektion af en torsk, har de gennemgået en særdeles po-sitiv udvikling, hvor fokus hele tiden har været på, om de andre i gruppen mon kunne forstå deres manual med tekst og fotos, fortæller Klaus Wrejhof Knudsen.

laver manual til bestemmelse af fiskDen anden gruppe har sideløbende lavet en manual til opmåling og bestemmelse af fisk, der fanges i fiskenettene ved Øre-sundsmiljøskolen. Derefter byttede de to hold plads, og nu skulle de uden hjælp fra voksne følge manualen, så de kunne arts-bestemme fiskene i nettet eller torskens indre organer.

Hanne Oht, matematik- og biologilærer i 9. klasse, er meget begejstret for de praktiske tre ugers forløb ude i naturen.

– De store drenge har haft godt af at komme ud og røre sig, og det har de haft fine muligheder for i miljøugerne, når de har været ude at snorkle, røgte garn, sor-tere fisk osv. Som matematiklærer har jeg også fået listet praktisk matematik ind i dagligdagen, når drengene skulle opstille tabeller og beregninger til artsbestemmel-se af de fangede fisk, forklarer Hanne Oht.

Begge lærere og drengene i 9.x kan næ-sten ikke vente til isen forsvinder fra ha-vet, så de igen kan komme tre uger ud i naturen og bygge videre på deres viden fra efteråret.

Jonas Jørgensen, naturvejleder på Øre-sundsmiljøskolen, fortæller, at det har været meget berigende at arbejde sam-men med Frederiksgård i et turboforløb, da det giver bedre tid til fordybelse.

– De fleste af vores forløb er på en en-kelt dag, og det er sjældent, at vi får feed back fra skolerne. I turboforløbet har vi tre uger til at lære børnene at kende, og vi kan sammen med lærerne tilrettelægge

en progression i undervisningsforløbet tilpasset den enkelte elev.

– At vi så oven i købet har fået to ma-nualer fremstillet af elever til elever, gør dette turboforløb ekstra godt, forklarer Jonas Jørgensen med et smil.

Flytter til Bella CenterUndervisningsminister Christine Antorini uddelte på skolemessen undervisnings-middelprisen 2013 til ’Klatværket’ fra www.dr.dk/skole

Det er DR Webcenter med Birgit Berg-holt fra DR Undervisning som projektle-der, der står bag det avancerede multime-dieprodukt. ’Klatværket’ tog prisen foran @ltid online og ’Naturgeografi – vores verden’, der er de øvrige nominerede ud af 63 andre indstillede undervisningsmid-ler.

Lisbeth Kjær, der er en af arrangørerne, fortæller, at Skolemessen er vokset ud af de nuværende rammer, og i foråret 2014 flytter hele konceptet til Bella Center, hvor UNI•C og CFU Danmark er gået sam-men om at arrangere Danmarks Lærings-festival 2014 i dagene 25.-26. marts.

Arrangementet bliver en kombineret ud-stilling og konference med fokus på pæ-dagogisk udvikling, teknologi og innovati-on. ■

www.danmarkslæringsfestival.dk

Mads og Emil fra 9.x har syet de-res fiskedragter til sjov og ballade.

Drengene har tre ugers træning i at holde på krabber og andet godt fra ha-vet.

Frederiksgård Skole har fået bevilget 100.000 kroner til et turboforløb i faglig læsning i samarbej-de med Øresunds-miljøskolen.


Det er dog ikke mere end et lille år si-den, at skolen kunne have taget den store deroute. Det var skoleleder Uwe Herter udmærket klar over, da han en septem-bermorgen fik en sms fra souschef Dorte Weile.

Vågnede til dumpekarakterSkolen trak overskrifter sammen med 16 andre skoler, som Undervisningsministe-riet havde dumpet i en rapport, fordi de havde landets dårligste karakterer. Rap-porten blev udbasuneret i medierne, men den viste sig at indholde helt fejlagtige oplysninger om skolernes resultater.

– Man kan bygge ti gode ting op, men der skal kun én ting til, at det skrider, si-ger Dorte Weile.

Det viste sig, at rapporten brugte foræl-dede tal, og skolen gik straks ud og fortal-te den sande historie, hvilket medvirkede til, at rapporten blev trukket tilbage, bør-ne- og undervisningsminister Christine Antorini måtte undskylde uforbeholdent, og hun besøgte efterfølgende skolen.

– Skolen har kæmpet en lang kamp for at vende billedet. Afgangselevernes snit fra 2010-11 var under landsgennemsnit, men i 2012 kom de over, og i 6. og 7. klas-serne er karaktererne endnu bedre. Et nyt kuld er på vej, så vi ser den gunstige ud-vikling, og nu gælder det om at fastholde kursen, siger skoleleder Uwe Herter, der kom til Guldberg Skole i august 2011.

Tosprogede er en social udfordringUwe Herter var tidligere i fem år leder af en privatskole i Faxe. Det var storbyen, der kaldte på den gamle københavner-dreng, der har trådt sine barnesko ved Maria Kirkeplads på Vesterbro. Han sav-nede en større og mere udfordret skole.

Det er blot seks år siden, at skolerne i Stevnsgade og Sjællandsgade var i krise og måtte fusionere til Guldberg Skole, for-di elevtallet faldt markant. Andelen af to-sprogede var på 85 procent, og elevsam-mensætningen svækkede undervisningen og karakterne. I dag er begge kurver vendt. Der er 15-20 procent tosprogede elever i de ny børnehaveklasser, og de faglige re-sultater er markant forbedret.

Skolen er nu blevet et så populært til-

Guldberg Skole er en af de skoler, der har rejst sig fra et slidt ydre i bygnin-

ger og omdømme, sociale og faglige pro-blemer til nu at være en skole, der er rift om. Det gælder i distriktet, men sandelig også blandt privatskoleelever, der trodser tendensen og søger til folkeskolen på Nørrebro.

Vi skal hele tiden tænke nyt

guldberg Skole har rejst sig efter hårde år og en del modgang. I dag oplever skolen øget tilgang, stigende elevresultater og et nyt og bedre om- dømme. En nytænkt samarbejde med Ungdoms-skolen skal forbedre de tosprogede elevers uddannelsesmuligheder.

Tekst og foto: Journalist Poul Bonke Justesen

På Nørrebro-skolerne er vi tvunget til at tænke nyt og anderledes for at løse udfordringerne, siger skoleleder Uwe Herter.


Trygge børn lærer bedstVi møder også lærerne Thulani Lindberg og Anne Egelund Jensen, der har været på skolen i 10 og 13 år, for at høre om udfor-dringerne, og hvordan de har tacklet dem.En af de største opgaver var at kaste sig ind i den seje kamp og skabe en skole, som forældre, elever og lærere kunne bli-ve trygge ved igen.

– Opdragelsesdelen fyldte vildt meget på Sjællandsgades Skole, og det var svært at trænge igennem med undervisningen på grund af vold og hårdt sprog. På lærer-værelset diskuterede man, om vi skulle droppe irettesættelserne af sproget, fordi det var urealistisk, så vi i stedet kunne fo-kusere på, når der blev slået og sparket.

– I dag fylder opdragelsen kun lidt, og der er plads til at skabe en masse fagligt, siger Thulani Lindberg og Anne Egelund Jensen supplerer:

– Ja, jeg følte ind imellem, at jeg var mere socialrådgiver og mor, men vi holdt fanen højt og praktiserede god undervis-ning.

Første skridt til en ny skolekultur kom med mottoet ’trygge børn lærer bedst’, der blev lavet af den tidligere skoleleder. Må-

valg, at elevtallet er vokset med omkring 100 de seneste år og er nu et pænt stykke over 800 elever.

– Der var en overrepræsentation af to-sprogede elever, og undervisningen bar præg af det. Vi skulle tale meget religion og bruge tid på de sociale udfordringer, som også følger med. Tosprogsudfordrin-gen er også en social udfordring, for de etniske familier har ofte lavtlønnede eller slet ingen job, så børnene kan være ud-satte, siger Uwe Herter.

Skolelederen lægger vægt på, at skolen har formået at pinde sine visioner ud og tage fat om problemerne.

– Det er spændende at arbejde i en by-del som Nørrebro, hvor man er tvunget til at tænke nyt. Samtidig med at det er et udsat område, arbejder vi også med, hvor-dan vi kan skabe en anderledes og bedre skole.

– Det har dog også haft stor betydning, at vi er begunstiget af, at det er blevet et mere mondænt kvarter med flere ressour-cestærke og etnisk danske familier. Det har skabt potentiale for at forbedre sko-len, men vi har også arbejdet hårdt for at indfri det, siger Uwe Herter.

Guldberg Skole er i dag en helt anden skole, end da Thula-ni Lindberg blev an-sat som lærer for ti år siden.


let var at styrke båndene til lokalsamfun-det for at ændre skolen udadtil, men også indadtil. Hun og lærerne gik ud i børne-haver, på gader og stræder og fortalte om skolen, og projekt ’Tag en ven med fra bør-nehaven’ blev sat i værk.

– Vi tog undervisningen ud af storbyen med ’Skolen i skoven’, hvor 1. og 2. klas-serne blev undervist under trækroner for at få udvidet begrebsverdenen. Konceptet er nu til blevet ’udeskole’ for flere klasse-trin, ligesom vi hele tiden varierer meto-derne med trivelsuge, medborgerskabsuge og klimauge – skolen er officielt en ’kli-maskole’.

Trygheden skabte lederen og lærere, som de stadig gør, blandt andet ved at hilse godmorgen på elever og forældre i skoleporten, ved at sætte ekstra gårdvag-ter ud og etablere elevmægling og lege-grupper, hvor de ældste leger med de små.

Klasseledelse i nye rammerUwe Herter fortæller, at skolen også har haft gode økonomiske muligheder med adskillelige millioner kroner fra BUF i for-bindelse med fusionen. Skolen er nu gen-nemrenoveret, der er smartboards i alle lokaler, lærerne og 6. årgang har fået iPads, og der er bærbare computere på vej til 7. klasse.

– Her lavede skolen en genistreg over-for lærerne ved at fjerne alle whiteboards og andre tavler i et år, så vi var tvunget til kun at bruge det nye udstyr. Smartboards

er også en gave til at lede klassen. Jeg kan hele tiden tage ugeplanen frem. Jeg kan forberede min dagsorden hjemmefra, og den kommer direkte på skærmen, siger Anne Egelund Jensen, der som resten af lærerne har været på efteruddannelse i klasseledelse.

Hun havde ikke set det komme, at hun skulle bruge så mange år af sit lærerliv på samme skole. Men der har ifølge Anne ik-ke været grund til at søge andre steder hen. Risikoen for at gå i stå har været mi-nimal, for skolen har været tvunget til at forny sig, og ledelsen skubber på med hø-je forventninger.

– Jeg føler mig privilegeret i mit lærer-liv, for vi får lov til at arbejde med mange ting nedefra, og der er åbenhed for at prø-ve nyt af. Jeg har da tænkt, at nu skal jeg videre, men hver eneste gang er der sket noget. Skolen udvikler sig hele tiden, ly-der det fra Anne Egelund Jensen.

nytænker ungdomsskolenThulani Lindberg læner sig heller ikke til-bage og nyder skolens succes. Selv om eleverne generelt præsterer pænt over landsgennemsnittet, har en større del af de tosprogede svært ved følge med fagligt.

– Det er tydeligt, at nogle tosprogede har haft svært ved at følge med i udviklin-gen. Og hver gang vi diskuterer det, har vi ikke haft ressourcer og tid. De kan godt, men det kræver tid, der skal tages ud af undervisningen, forklarer han.

Derfor fik han ideen til at begynde et nyt samarbejde med Ungdomsskolen – et pilotprojekt, der nu har kørt et år. Få to-sprogede unge bruger Ungdomsskolen, men ved at koble folkeskolen og ung-domsskolen tættere, kan man styrke ele-verne – både i og efter skoletiden.

– Vi er to lærere fra Guldberg Skole, der er gået sammen med to undervisere fra Ungdomsskolen om at have begge 9. klas-ser to ekstra timer om ugen på skolen.

– Her får eleverne, som ikke har mulig-hed for støtte derhjemme blandt andet hjælp til lektier, og efter første år mærker vi en klar fremgang. Den form for samar-bejde er ikke prøvet før, og nu taler man om at brede konceptet ud i resten af Kø-benhavn, slutter Thulani Lindberg. ■

Da Guldberg Skole valgte at hive alle de almindelige tav-ler ned for et år og erstatte dem med smartboards, var det lidt frustrerende for nogle lærere.

Anne Egelund Jen-sen oplevede dog, at nye muligheder åbnede sig, og plan-lægningen af un-dervisningen blev nemmere.


Der er en verden til forskel på, om du stiller dig bag katederet på Nørrebro,

i Nivå eller Nørre Nebel.Lektor Jette Steensen, der er ph.d. på

VIA University College i Århus, er ikke i tvivl om, at der er behov for en moderni-sering af læreruddannelsen, således at den forbereder bedre til praksis i landets storbyskoler.

Hun har gennem de seneste ti år for-sket i lokalmiljøets betydning for lærer-uddannelsen og lærerpraksis i USA og i Danmark, og hun ser en stigende tendens til polarisering mellem forskellige typer af skoler, som lærerne ikke er klædt på til at håndtere.

en anden virkelighedPå storbyskolerne har tendensen længe

været, at der på nogle skoler både er en stigende koncentration af elever med et-nisk minoritetsbaggrund og danske ele-ver, der kommer fra ressourcesvage hjem. Jette Steensen pointerer, at det giver et problematisk mismatch mellem lærernes udgangspunkt og elevernes virkelighed:

– Børnene har ofte en helt anden virke-lighed og nogle helt andre forudsætnin-ger for at forstå skolen og samfundet end en typisk elev fra et dansk middelklasse-hjem, forklarer hun.

– Lærerne kender ikke virkeligheden i disse miljøer godt nok, og problemet er blandt andet, at der ikke er en rekrutte-ring af lærere, der forstår elevernes socia-le og kulturelle baggrund indefra. Disse børn vokser op med nogle helt andre for-udsætninger og en anden begrebsverden end den typiske folkeskolelærer, som ge-nerelt er sådan en gennemsnits, ’jeg har klaret mig rimeligt i skolen’-dansker.

Jette Steensen peger på, at det medfø-rer, at det kan være svært for lærerne at skelne mellem reelle problemer i mod-sætning til kulturelt og socialt betingede forhold eller adfærd, som læreren måske bare ikke forstår. På samme måde kan det være svært at få øje de potentialer, der faktisk er til stede hos eleverne, da de ik-ke nødvendigvis genkendes som ressour-cer.

– Lærerne bor ikke selv i de her områ-der, og derfor ved de ikke altid, hvor de kan anbefale børnene og deres forældre at gå hen og søge støtte lokalt. Der findes nemlig ofte en del ressourcer, man kan trække på i og uden for disse kvarterer, men lærerne ved ikke, at den der klub fungerer rigtig godt, eller at det lokale bibliotek har et effektivt program for fx lektie- eller mødrehjælp. Samtidig har vi i Danmark en stærk tradition for, at skolen tilhører stat og kommune, så det kan væ-re vanskeligt at inddrage ressourcer uden for den offentlige sfære.

Det skjulte pensum At der er uoverensstemmelse mellem læ-rernes og elevernes virkelighed kommer også til udtryk ved, at eleverne ikke har en grundlæggende viden, som i mange tilfælde bliver taget som en selvfølge for

Storbylærere skal uddannes i lokalmiljøet

Undersøgelser af den rummelige folkeskole har vist, at op mod halvdelen af de københavnske lærere føler sig utilstrækkeligt rustet til kultur-mødet i storbyskolerne, og der er behov for at sætte fokus på den virkelighed, som lærerne møder. Kulturel og social forskellighed og mang-lende samfundstilknytning er udfordringer, som lærerne ikke er tilstrækkelig forberedt på, blandt andet fordi man på uddannelserne tager udgangspunkt i en homogen folkeskole, men virkeligheden er jo en helt anden.

Af journalist Sanne Arvin


undervisningen:– Børnene kender ikke nødvendigvis

det danske system, og forældrene kan ik-ke introducere deres børn til sådan en gennemsnitlig dansk virkelighed.

Jette Steensen forklarer, at det er vel-kendt, at ’middelklassebørn’ får meget af deres læring i fritiden:

– Babyer tages til babysvømning og ryt-mik. Når de bliver lidt større, går de må-ske til ekstra engelsk, kinesisk eller ballet, kommer med forældrene ud at rejse, på museum eller til koncerter og hører sam-taler om politik, klima og verdenssituati-onen over middagsbordet.

– Det er jo den måde, børn lærer verden at kende på – en slags ekstra pensum som man tager for givet, fordi det er en ube-vidst viden, mange lærere selv er vokset op med.

Jette Steensen understreger, at man i langt højere grad må arbejde aktivt med at introducere børnene på storbyskolerne til denne viden også. Det forudsætter dog, at lærerne i første omgang forstår og ken-der til elevernes virkelighed og begrebs-verden og dernæst formår at inddrage ressourcer uden for skolen.

Fortrolig med lokalmiljøet En af løsningerne ville være at rekruttere flere lærere med en social og kulturel baggrund, der svarer til elevernes, da de naturligt kender til den virkelighed, bør-nene vokser op i og fortrolig med lokal-miljøet. Derfor vil de også have nemmere ved at sætte sig ind i elevernes forudsæt-ninger i skolen.

Jette Steensen understreger, at denne type lærer har en viden, man med stor fordel kunne anerkende mere konkret bå-de på læreruddannelsen og i skolerne.

– Det kan være, de skal gøre en ekstra indsats på andre faglige områder, med det er vigtigt at anerkende den viden, de har i kraft af deres baggrund som en kompe-tence. Det er denne viden, som den typi-ske danske lærer skal tilegne sig, forklarer hun.

Jette Steensen oplever, at tendensen i USA og Danmark er den samme. De er dog noget længere fremme i USA med mange innovative tiltag, der fokuserer på en større integration af lærere i lokalmil-jøet. Hun indsamler for tiden forskning fra forskellige amerikanske skoler, som kan bruges som inspiration i en dansk sammenhæng:

– Der er nogle interessante eksempler fra USA, hvor både lærerstuderende under deres uddannelse og lærere fra storbysko-lerne gennem kurser får en meget bedre forståelse af lokalmiljøet.

– De arbejder sammen med elever og forældre om lokale projekter, hvor de i fællesskab lærer lokalmiljøet og hinanden at kende.

– I USA er der meget fokus på, at man skal være stolt af sit kvarter og kende det godt – vide, hvor de lokale myndigheder ligger, hvor man kan gå til forskellige fri-tidsaktiviteter, og hvor lægen og blom-sterhandleren er.

en bredere lærerrolleJette Steensen forklarer, at nøglen til den-ne type projekter er, at læreren træder ud af den typiske lærerrolle. Lærerne skal mere se sig selv som etnologer, hvor det ikke er dem, der har alle svarene, men sammen med eleverne og forældrene skal ud og opdage og undersøge forholdene.

Selv om en ny læ-reruddannelse er på trapperne, er der stadig brug for en opdatering.

nieL

s-vi

LheL

m s

øe


– Grundlæggende handler det om både at se eleverne, men også forældrene fra en ny synsvinkel, arbejde solidarisk aner-kendende med dem og opleve dem fra en positiv side.

– I lærerrollen kan man nemt komme til at fokusere på de mangler, de har i for-hold til mere ressourcestærke elever og forældre, men næsten alle forældre vil jo pr. definition det bedste for deres børn, og derfor er der oftest rigtig god basis for et samarbejde.

Jette Steensen forklarer, at denne til-gang kan åbne øjnene for de ressourcer, forældrene rent faktisk har og danne grundlag for en mere anerkendende dia-log omkring de måder, forældrene kan en-gagere sig i børnenes skolegang og fritid.

På nogle skoler kan forældrene dog ikke klare det alene, derfor er det vigtigt også at satse på andre ressourcestærke kræfter, som kan være med til at støtte op om for-ældrene.

VelfærdsinnovationJette Steensen mener, at det er så centralt at fokusere på dette område, at man kan tale om behovet for en innovation på læ-reruddannelserne og styrke praksis på skolerne gennem kurser og projekter.

– Der bliver snakket meget om velfærds-innovation og social innovation for tiden, og det kan man godt kalde dette fokus. I dag har man et billede af læreren, der sid-der og terper matematik inde i klassen, men der er brug for nogen, der også har det her bredere perspektiv på tingene.

– I virkeligheden er det lidt en tilbage-vending til gamle dage, hvor man arbej-dede med skolen i lokalsamfundet. Den-gang var det naturligt, at skolen var en del af lokalsamfundet, og nu skal det nog-le stede opdages igen og genskabes – men opdateret i forhold til dagens realiteter. I dagens Danmark bor vi jo langt mere op-delt, og derfor er der også behov for større kontakt mellem forskellige skoler og bo-ligområder.

Større krav til eleverneDisse tiltag vil ifølge forskeren også have direkte betydning for det faglige niveau på skolerne:

Storbyskoler Fænomenerne storbyskoler og storby-lærere stammer fra det amerikanske udtryk ’Urban education’.

Der er typisk tale om skoler, der er særligt udsatte, fordi de har en kom- bination af elever fra ressourcesvage hjem og elever med etnisk minoritets-baggrund, der ofte også kommer fra hjem, der er dårligt stillet i forhold til økonomi, arbejdsmarkedstilknytning eller lignende.

Jette Steensen er lektor. ph.d. på VIA University College i Århus og er sideløbende tilknyttet Aalborg Univer- sitet som ekstern lektor på Institut for Læring og Filosofi.

Hun har gennem de seneste ti år for-sket i lokalmiljøets betydning for lærer-uddannelsen og praksis både i USA og Danmark.

– Det er ikke kun vigtigt, at man skal terpe bogstaver for at få gode karakterer, for det er indsigten i samfundet, der bat-ter mest på den lange bane, mener hun.

Den gensidige forståelse betyder dog også, at lærerne vil kunne stille højere faglige krav til eleverne:

– Vi ved fra USA, at man skal stille krav til de her elever og gerne høje krav, men de skal stilles solidarisk, og jo mere man lærer eleverne og deres forældre at kende, jo større krav kan man stille. Det handler om, at eleverne har tillid til, at læreren respekterer dem, deres baggrund og tror på, at de kan præstere.

– Har eleverne omvendt en følelse af, at læreren ser en masse problemer og mang-ler hos dem uden at forstå dem, skaber det en modstand fra elevernes side, og så er det svært at stille krav, siger Jette Steensen og understreger:

– Lærerne skal forstå og tro på, at ele-verne har en masse potentiale. Man gør jo ikke nogen en tjeneste ved at sige: Du får bare de lette opgaver lille ven. Men det kræver et større kendskab til hinanden, og det er ikke noget, man bare kan tage for givet – det er noget, der skal skabes. ■


Forleden lørdag strømmede forældre og elever til Lørdagsskolen, der har til

huse på Tove Ditlevsens Skole, for at mar-kere Modersmålenes Dag, 21. februar, der lidt upraktisk for denne skole faldt på en torsdag. FN’s mærkedag til ære og beva-relse af alverdens sprog fejres i mange lande over hele jorden.

I Lørdagsskolen undervises om lørda-gen 592 elever fordelt på 38 hold af 23 lærere i 18 sprog. Bortset fra et enkelt hold i arabisk tager Lørdagsskolen sig af de små sprog, mens modersmålundervis-ningen i de store sprog som urdu, tyrkisk, arabisk og somali foregår lokalt ude i om-råderne.

Sprog, udstillinger og delikatesserLangs væggene havde hver af de 18 sprog-

grupper indrettet sig med flag og illustra-tive plancher, der var hængt op i ribberne, og på bordene var der smagsprøver, deli-katesser og udstillinger med oprindelse i hjemlandene.

Dagens fællessang var Mester Jakob, der kører fint sammen på mange sprog, og derefter fremsagde hver sproggruppe et selvvalgt børnerim på deres sprog. Alle børn blev på den måde set og hørt, og i næste runde sagde de fem sætninger, så vi fik sprogets melodi ind i ørerne.

Sprog- og orienteringsfagLørdagsskolens leder er Ulla Danstrøm, der til daglig er da2- og fransklærer på Vesterbroskolen, glæder sig over det store fremmøde på denne mærkedag.

– Der er en meget stærk opbakning fra forældrene, og i en del af sproggrupperne er nogle forældre med i undervisningen. Fx kommer der en gang om måneden skiftende svenske forældre og fortæller om den svenske region, som vedkommen-de kommer fra. Og i fransk og litauisk kommer en far jævnligt og støtter de ele-ver, der har brug for at arbejde særligt med det skiftlige, fortæller Ulla Danstrøm.

– Derfor er det ikke kun sprogundervis-ning, men vi inddrager også orienterings-fag som geografi og historie. Hvis man skulle leve op til faghæftet for moders-målsundervisning, skulle eleverne nær-mest have otte timer om ugen i, jeg ved ikke hvor mange år.

Den store forældreopbakning viser sig ikke kun i selve undervisningen, men og-så ved sociale arrangementer som fx ved landenes særlige mærkedage i årets løb og på en dag som i dag.

Frugtbar pædagogisk inspirationStadigt flere undervisere i Lørdagsskolen har dobbelt læreruddannelse, og fælles efteruddannelse prioriteres højt, så un-dervisningen hele tiden udvikler sig og passer til det omgivende samfund.

– I år har vi for første gang fået tildelt en pædagogisk weekend for lørdagsskole- lærerne. Vi var på Frederiksdal, hvor læ-rerne blandt andet modtog it-opgradering, vi har jo smartboard på skolen, og vi bru-ger ipads til undervisningen.

Lørdagsskolens mærkedag


FN’s modersmålsdag er en mærkedag i Lørdags-skolen, hvor der er modersmålsundervisning i de små sprog.

Lørdagsskolens leder Ulla Danstrøm byder velkommen til marke-ringen sprogenes mærkedag, Modersmålenes Dag.


– De fik også en introduktion til coope-rative learning, og vi følger op på, hvad lærerne afprøver og evaluerer efterfølgen-de på lærermøder, så teorien bliver omsat til praksis.

Den enkelte lærer har somme tider lidt tradition med fra sit oprindelige land af-hængigt af, hvor længe han eller hun har opholdt sig i Danmark. Det kan der kom-me en rigtig god blanding ud af.

– For eksempel skinner den kinesiske tradition med vægt på paratviden og uden-adslære igennem, og det kunne vi måske lære en lille smule af herhjemme.

– Vi kan se, at danske studerende og uddannede, der søger job i EU, kan for lidt, så de dumper til optagelsesprøver. Det handler blandt andet om at kunne noget – at have en paratviden, siger Ulla Danstrøm.

Regeringens modersmålsforsøgOm regeringens annoncerede store forsøg med modersmålsundervisning siger Ulla Danstrøm, at hun glæder sig over, at der kommer positiv omtale af modersmålsun-dervisningen, for den har man talt ned gennem snart mange år.

– Men hvad forsøget fører til, er ikke til at vide. Jeg er spændt på at se, hvad resul-tatet bliver. Hvis forsøget kun bliver ét-årigt, kan man måske ikke udlede så meget.

– I forbindelse med forsøget bliver der talt om inddragelse af modersmålet i un-dervisningen, og jeg synes det er godt, at man ser på elevernes samlede sproglige ressourcer og får dem inddraget i under-visningen.

Der er jo dem, der mener, at modersmåls-undervisningens store betydning er bevist, og dem der mener det modsatte. Bliver rege-ringens store undersøgelse den, der fælder dommen og kommer til at afgøre striden?

– Det ved jeg ikke. Det kommer an på, om der måske kommer en ny regering, før undersøgelsen er afsluttet, og det kom-mer i virkeligheden også an på, hvem der skal evaluere den, mener Ulla Danstrøm og tilføjer:

– Jeg skal ikke kunne sige, hvad den fø-rer til, men jeg synes, det er meget posi-tivt, at emnet overhovedet er sat på dags-ordenen. ■

Tigrinya er modersmål for befolkningen i Eritrea – en lille nation nord for Afrikas Horn, der grænser op til Etiopien .

Den serbiske sproggruppe udstillede blandt andet trøjer med ka-rakteristiske broderier, nybagte brød og forskellige delikatesser.

Eleverne fra den kinesiske sproggruppe forstod at trykke den af, både i sang, rim og remser.

Xplore og iXplore – trykte og digitale naturfagsssystemer

iXploreDigitale naturfagssystemer med progression fra 1.-9. klasse

På opdagelse med Xplore

iXplore består af 15 websites, der sælges som klasseabonnement:

Kernestof og interaktive ressourceriXplore er fire helt nye digitale systemer til natur/teknik, biologi, fysik/kemi og geografi. De digitale systemer indeholder naturfagligt kernestof og har fokus på tværfaglighed og progression fra 1.-9. klasse.

iXplore indeholder et stort udvalg af digitale ressourcer i form af bl.a. opgaver med direkte respons, artikler, leksika, animationer, videoer, test, adaptive test og oplæsning af tekst. Ressourcerne giver læreren mulighed for også at sammensætte egne forløb. Kommunikationsmodulet holder styr på elevens opgavebesvarelser og bogmærker, og lader læreren skrive beskeder og noter til eleven og klassen.

Xplore er opbygget med et indbydende og overskueligt layout. Kernestoffet formidles gennem en letlæselig tekst og et væld af fotos, tegninger, kort og diagrammer m.m. For hvert opslag i elevbogen findes tilhørende praktiske opgaver i elevhæftet. I lærer-håndbogen findes konkret vejledning til læreren samt kopiark med ekstraopgaver og valgopgaver til evaluering. I Xplore Geografi, Xplore Biologi og Xplore Fysik/kemi findes for hvert klassetrin tre fælles-emner, der åbner for tvær-fagligt samarbejde.

Mød os på Skolemessen i Aarhus d. 10.-11. april (stand 22) og få en præsentation af både Xplore og iXplore.

iXplore Natur/teknik 1iXplore Natur/teknik 2iXplore Natur/teknik 3iXplore Natur/teknik 4iXplore Natur/teknik 5iXplore Natur/teknik 6iXplore Geografi 7iXplore Geografi 8iXplore Geografi 9

iXplore Biologi 7iXplore Biologi 8iXplore Biologi 9iXplore Fysik/kemi 7iXplore Fysik/kemi 8iXplore Fysik/kemi 9

www.geografforlaget.dkLærernes forlag

Se udgivelsestidspunkter på www.geografforlaget.dk

1.-9. klasse

Xplore Natur· teknik 3

Xplore

Xplore er fire naturfagssystemer til 1.- 6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi og

geografi.

Xplore Natur/teknik 3 består af

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og kopiark

- digitale læremidler.

Xplore Natur/teknik 3 Elevbog indeholder xx kapitler.

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

- en fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-787-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 8 7 1

ISBN 978-87-7702-787-1

Natur·teknik 3XploreELEVBOG

NY

NY


Xplore

Xplore er et naturfagssystem til 1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi

og geografi.


- en elevbog

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver

- en e-bog med lyd, animationer, videoer, mv.

Xplore Natur/teknik 2 Elevbog indeholder fem kapitler.




- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-736-9

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 6 9

ISBN 978-87-7702-736-9


NY

NY

Natur·teknik 4


XploreXploreELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Biologi 7 består af

- en elevbog


- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Biologi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

fysik/kemi set i biologisk perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof


ISBN 978-87-7702-607-2

Ny bagsidetekst

Rygtykkelse? Xplore Natur· teknik 1

Xplore


og geografi.


- en elevbog








ISBN 978-87-7702-736-9

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 6 9

ISBN 978-87-7702-736-9


NY

NY


Xplore


geografi.


- en elevbog









ISBN 978-87-7702-787-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 8 7 1

ISBN 978-87-7702-787-1


NY

NY

Natur·teknik 1


XploreXploreELEVBOG





- en elevbog










ISBN 978-87-7702-607-2

Ny bagsidetekst

Rygtykkelse?

Geografi 7

Xplore Geografi 7

XploreXploreELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi.



Xplore Geografi 7 består af

- en elevbog




Xplore Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med biologi og

fysik/kemi set i geografisk perspektiv.





ISBN 978-87-7702-604-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 6 0 4 1

ISBN 978-87-7702-604-1

Fysik · kemi 7

Xplore Fysik · kemi 7

XploreXploreELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i Geografi, Biologi og Fysik/kemi.




- en elevbog




Xplore Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med Biologi og

Fysik/kemi set i geografisk perspektiv.





ISBN 978-87-7702-604-1

NY

NY

Biologi 7

Xplore Biologi 7

XploreXploreELEVBOG





- en elevbog










ISBN 978-87-7702-604-1

Ny

Ny

Geografi 8

Xplore Biologi 8

XploreXploreELEVBOG





- en elevbog










ISBN 978-87-7702-607-2

Ny bagsidetekst

Fysik · kemi 8

Xplore Biologi 8

XploreXploreELEVBOG





- en elevbog










ISBN 978-87-7702-607-2

Ny bagsidetekst

Geografi 9


XploreXploreELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse

i geografi, biologi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan

arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.


- en elevbog


- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver

- en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Geografi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

biologi set i fysik/kemi perspektiv.





ISBN 978-87-7702-732-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1

ISBN 978-87-7702-732-1

NY

NY

Fysik · kemi 9


XploreXploreELEVBOG





Xplore Fysik·kemi 9 består af

- en elevbog




Xplore Fysik·kemi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og






ISBN 978-87-7702-732-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1

ISBN 978-87-7702-732-1

Check bagsidetekst

NY ISBN

På www.geografforlaget.dk kan du læse mere, bestille gennemsynseksemplarerog en måneds gratis prøveabonnement.

SKOLESTART 13

SKOLESTART 13

NYHEDER

NYHEDER

TILSKUDSBERETTIGET

Xplore og iXplore er en ny generation af naturfagssystemer, der sikrer progression, sammenhæng og tværfaglighed i naturfagsundervisningen fra 1.-9. klasse. Systemerne kan bruges både sammen og hver for sig.

K¿benhavns kommuneskole - dobbelt xplore.indd 1 04/03/13 14.37

Xplore og iXplore – trykte og digitale naturfagsssystemer

iXploreDigitale naturfagssystemer med progression fra 1.-9. klasse

På opdagelse med Xplore

iXplore består af 15 websites, der sælges som klasseabonnement:

Kernestof og interaktive ressourceriXplore er fire helt nye digitale systemer til natur/teknik, biologi, fysik/kemi og geografi. De digitale systemer indeholder naturfagligt kernestof og har fokus på tværfaglighed og progression fra 1.-9. klasse.

iXplore indeholder et stort udvalg af digitale ressourcer i form af bl.a. opgaver med direkte respons, artikler, leksika, animationer, videoer, test, adaptive test og oplæsning af tekst. Ressourcerne giver læreren mulighed for også at sammensætte egne forløb. Kommunikationsmodulet holder styr på elevens opgavebesvarelser og bogmærker, og lader læreren skrive beskeder og noter til eleven og klassen.

Xplore er opbygget med et indbydende og overskueligt layout. Kernestoffet formidles gennem en letlæselig tekst og et væld af fotos, tegninger, kort og diagrammer m.m. For hvert opslag i elevbogen findes tilhørende praktiske opgaver i elevhæftet. I lærer-håndbogen findes konkret vejledning til læreren samt kopiark med ekstraopgaver og valgopgaver til evaluering. I Xplore Geografi, Xplore Biologi og Xplore Fysik/kemi findes for hvert klassetrin tre fælles-emner, der åbner for tvær-fagligt samarbejde.

Mød os på Skolemessen i Aarhus d. 10.-11. april (stand 22) og få en præsentation af både Xplore og iXplore.

iXplore Natur/teknik 1iXplore Natur/teknik 2iXplore Natur/teknik 3iXplore Natur/teknik 4iXplore Natur/teknik 5iXplore Natur/teknik 6iXplore Geografi 7iXplore Geografi 8iXplore Geografi 9

iXplore Biologi 7iXplore Biologi 8iXplore Biologi 9iXplore Fysik/kemi 7iXplore Fysik/kemi 8iXplore Fysik/kemi 9

www.geografforlaget.dkLærernes forlag

Se udgivelsestidspunkter på www.geografforlaget.dk

1.-9. klasse


Xplore


geografi.


- en elevbog









ISBN 978-87-7702-787-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 8 7 1

ISBN 978-87-7702-787-1


NY

NY


Xplore


og geografi.


- en elevbog








ISBN 978-87-7702-736-9

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 6 9

ISBN 978-87-7702-736-9


NY

NY

Natur·teknik 4


XploreXploreELEVBOG





- en elevbog










ISBN 978-87-7702-607-2

Ny bagsidetekst

Rygtykkelse? Xplore Natur· teknik 1

Xplore


og geografi.


- en elevbog








ISBN 978-87-7702-736-9

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 6 9

ISBN 978-87-7702-736-9


NY

NY


Xplore


geografi.


- en elevbog









ISBN 978-87-7702-787-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 8 7 1

ISBN 978-87-7702-787-1


NY

NY

Natur·teknik 1


XploreXploreELEVBOG





- en elevbog










ISBN 978-87-7702-607-2

Ny bagsidetekst

Rygtykkelse?

Geografi 7

Xplore Geografi 7

XploreXploreELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi.




- en elevbog




Xplore Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med biologi og

fysik/kemi set i geografisk perspektiv.





ISBN 978-87-7702-604-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 6 0 4 1

ISBN 978-87-7702-604-1

Fysik · kemi 7


XploreXploreELEVBOG





- en elevbog










ISBN 978-87-7702-604-1

NY

NY

Biologi 7

Xplore Biologi 7

XploreXploreELEVBOG





- en elevbog










ISBN 978-87-7702-604-1

Ny

Ny

Geografi 8

Xplore Biologi 8

XploreXploreELEVBOG





- en elevbog










ISBN 978-87-7702-607-2

Ny bagsidetekst

Fysik · kemi 8

Xplore Biologi 8

XploreXploreELEVBOG





- en elevbog










ISBN 978-87-7702-607-2

Ny bagsidetekst

Geografi 9


XploreXploreELEVBOG






- en elevbog




Xplore Geografi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og






ISBN 978-87-7702-732-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1

ISBN 978-87-7702-732-1

NY

NY

Fysik · kemi 9


XploreXploreELEVBOG





Xplore Fysik·kemi 9 består af

- en elevbog




Xplore Fysik·kemi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og






ISBN 978-87-7702-732-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1

ISBN 978-87-7702-732-1

Check bagsidetekst

NY ISBN

På www.geografforlaget.dk kan du læse mere, bestille gennemsynseksemplarerog en måneds gratis prøveabonnement.

SKOLESTART 13

SKOLESTART 13

NYHEDER

NYHEDER

TILSKUDSBERETTIGET

Xplore og iXplore er en ny generation af naturfagssystemer, der sikrer progression, sammenhæng og tværfaglighed i naturfagsundervisningen fra 1.-9. klasse. Systemerne kan bruges både sammen og hver for sig.

K¿benhavns kommuneskole - dobbelt xplore.indd 1 04/03/13 14.37


UrO BLIVEr FOLKE-SKOLENS DØD

Den københavnske folkeskoles største udfordring er den undervisningsfor-

styrrende uro i klasserne. Desværre er vir-keligheden, at børne- og ungdomsborg-mester Anne Vang (A) og venstrefløjen generelt kun kommer med en modstræ-bende erkendelse af dette problem. Un-dersøgelser viser, at mange ressouece-stærke forældre fravælger folkeskolen, fordi uro i klasserne generelt har et kolos-salt omfang.

Vi har reelt den delte skole, som vi hu-sker fra 70erne med realskolen, for mange københavnske skoler kan i min optik ikke mere kaldes folkets skole, idet skolerne, især i overbygningen 7.-9. klasse, kun rummer en ganske lille procentdel af ele-verne fra skolens grunddistrikt.

Der er brug for mere end tom snak og ordgejl om flere lærere i klasserne, inklu-sion (med henvisning til Salamanca er-klæringen fra 1994) og om chancelighed.

Der er brug for handling nu, og tiden er løbet fra ’den sorte skole’.

Der kan være mange grunde til, at ele-verne skaber uro i klassen, men det er min oplevelse, at mange uroskabende ele-ver har brug for håndværksprægede akti-viteter uden for skolens rammer. Køben-havn bryster sig af sine mange profilsko-ler, men København har endnu ikke fun-det plads til en skole med ’håndværker-profil’.

Der bør ligeledes være mulighed for at henvise elever i et helt skoleår til alterna-tiv undervisning.

Folkeskolen kan i 2014 fejre 200 års ju-bilæum, eller kan den?

Henrik Svendsen, Blågård Skole, Dansk Folkeparti

DeBAT

KK’s mai l : kk@kk-kl f .dk

KK

Journalist Maj Carboni stopper på KKJournalist Maj Carboni, der har været fast tilknyttet KK som freelancer i otte år, er blevet ansat som redaktør ved ’Skole og Forældre’s blad ’Skolebørn’. Hun må der-for stoppe sin strøm af læseværdige artik-ler til os og lægge sin energi hos foræl-drene og deres børn – sikkert meget pas-sende idet hun i sin tid med KK har sat to børn i verden, hvoraf den ældste netop har sat sin fod indenfor på en køben-havnsk folkeskole.

Maj har været et meget stort aktiv for KK, hvor hun har leveret artikler, foto og på det senere også videoer fra mange sko-lebegivenheder i byen, men også bidraget med markante indlæg fra udlandet. Særlig opsigtsvækkende var hendes artikelserie fra Islington-distriktet i London, der be-skrev, hvordan et målbevidst bystyre hav-de klædt skolerne på til reelt at løse skole-problemer i sprogligt og socialt udsatte familier, mange med indvandrerbaggrund.

Resultaterne var og er faktisk opsigts-vækkende. Man havde de samme proble-mer som her, men på kun fem år lykkedes det at vende elevernes prøveresultater, der lå langt under gennemsnittet, til et fagligt niveau klart højere end landsgen-nemsnittet for både tosprogede og alle folkeskoleelever i England – det kan altså lade sig gøre, hvis man vil, se i KK’s arti-kelbase via hjemmesiden, KK 19/2010.

Også specialundervisnings- og inklusi-onsproblematikken har Maj gravet i både her og i udlandet. I København afslørede hun ved ihærdig research en grim sag, hvor en elev med Aspergers måtte gå hjemme i halvandet år, fordi kommunen ikke ville tilbyde ham et passende special-tilbud. Det faldt dog hurtigt på plads efter Majs artikler, KK 6/2009.

Og senest i New York, hvor hun besøgte en skole, der anser inkluderede special-elever som en styrke, og hvor almindelige elever står i kø for at blive meldt ind. Op-skriften er virkningsfulde pædagogiske initiativer og lave klassekvotienter, KK 10/2012 – kunne Københavns Kommune dog bare lære lidt.

I den kommende tid drypper nogle få

eget

foto

Journalist Maj Car-boni.


LÆRER SE HER:

BOOKINGEN ÅBNER 1. APRIL

WWW.GROEN.KK.DK FOR BOOKING AF BESØG, FORLØB OG AKTIVITETER FOR SKOLEÅRET 2013/14 PÅ:

Vores tilbud henvender sig til alle klassetrin og fag – Det er gratis for folkeskoler og institutioner i København at benytte vores tilbud.

ØRESUNDSMILJØSKOLEN

ENERGI- & VANDVÆRKSTEDET

KØBENHAVNS NATURSKOLE

NATURVÆRKSTEDET KLØVERMARKEN SKOLEN TA’R SKRALDET

MOBILE SCIENCE CENTER CYKELSKOLE - SKOLEN PÅ CYKEL

KONTORET FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING - PÆDAGOGISK SERVICE

allerede afleverede værker fra Maj ned i spalterne, som vi må glæde os ved, mens tid er. Det har været en stor in-spiration og glæde at arbejde sammen med Maj, der altid har vist en ordent-lighed og en tigerenergi i sit arbejde, som vi har sat meget stor pris på.

Fra KK ønsker vi Maj Carboni god vind, altså medvind og gratulerer det modtagende blad med at have gjort et virkeligt kup.

pg

HJÆLPEKASSEN AF 1892

GeneralforsamlingFormanden nævnte i sin beretning den 19. februar, at et medlem havde fået en støtte på 8.000 kr., og at der var bevil-get nye lån på i alt 231.000 kr. til 20 medlemmer.

Medlemstallet og dermed kontin-gentindtægten var faldet lidt, idet vi nu er 562 medlemmer. Kontingentet fra to skoler er indbetalt så sent, at det først

kommer med på regnskabet for 2013 og påvirker således medlemstallet negativt.

Hvis man er på en skole, hvor der ikke mere er en hjælpekasserepræsentant, be-des man selv kontakte Hjælpekassen, så medlemsskabet og dermed muligheden for lån/hjælp ikke fortabes.

Formanden takkede repræsentanterne på skolerne for arbejdet med opkrævning af kontingenter og kontakten til bestyrel-sen og håbede, at alle vil gøre en ekstra insats for at øge medlemstallet, hvilket vil være nødvendigt, hvis Hjælpekassen fort-sat skal kunne yde hjælp og tilbyde lån.

Kassereren fremlagde det reviderede regnskab, og både formandens og kasse-rerens beretninger blev godkendt. Regn-skabet og skolernes kontingentlister kan ses på KLF’s hjemmeside.

Kontingentet blev uforandret kun 20 kr. om året og alle valg var genvalg.

Yderligere oplysninger om Hjælpekas-sen og låneansøgningsskemaer kan altid fås hos formand eller kasserer, se KLF’s hjemmeside: klfnet.dk


2-årig periode• EventueltForslag, der ønskes behandlet på årsmø-det, sendes til KLF’s kontor til underteg-nede senest 26. april.

SeniorkoretSynger onsdagene 3. april, 17. april kl. 10-12 i foreningens hus Frydendalsvej 24,2.

Der er pt ikke plads til flere medlemmer i sangkoret, ønsker du at komme på ven-teliste kontakt da Kjeld Dahl på tlf. 23 26 17 69.

Marcus Marcussen, pbv.

BUF-KLF FUSioN

MC-træf

MC-glade BUF- og KLF-folk mødes på Pe-der Lykke Skolen i forbindelse med den traditionsrige åbning af Bakken. Traditio-nen er, som du måske ved, at flere tusind bikere kører fra Nørrebrogade i fælles flok.

Vi vil gerne invitere interesserede MC-ister i KLF og BUF til en lille forfriskning på Peder Lykke Skolen, Brydes Alle 25, 2300 S torsdag 21. marts fra kl. 16 – hvor-efter der kan køres til Nørrebrogade og Bakken i samlet flok. Giv besked om dit fremmøde via en mail.

Med venlig hilsen Henrik Schou Nielsen Inklusionskoordinator, Område Indre By/Østerbro, [email protected] ogLennart Kjellerup, skoleleder, Peder Lykke Skolen, [email protected]

PErSoNALiA

nye afdelingsledereFrank Selch, lærer og TR ved Skolen på Kastelsvej, er ansat som afdelingsleder på

PENSioNiStAFdELiNgEN

Afdelingsmøde tirsdag 9. april kl. 11 -12 i foreningens hus Frydendalsvej 24. Madpakke medbringes, øvrige fornøden-heder til sædvanlige priser.Herefter årsmøde kl. 12 med følgende dagsorden:• Valg af dirigent og referent• Beretning• Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for en

KLF’s facebook-side passerede tusind kontakter 19. februar, en begivenhed der blev fejret ved, at Rasmus Norup Frede-riksen blev udtrukket og modtog en lille præmie. Tallet er nu over 1.200 og vi hå-ber, at endnu flere vil tilslutte sig siden, der er platform for kontakter, nyheder og synspunkter. Som Trine skriver:

FAcEBooK

1.200 kontakter passeret

KLF’S SmS-SErvicE

Tilmeld dig KlF’s sms-beskederForeningen opfordrer medlemmerne til at tilmelde sig KLF’s sms-service. Vi spam-mer dig ikke med ligegyldige beskeder, men vil gerne kunne sende dig en besked, når der sker noget særligt - ikke mindst i en konflikttid.

Du kan tilmelde dig beskeder til alle medlemmer eller dem, der retter sig sær ligt mod tillidsrepræsentanter – se vejled-ning nederst til højre på hjemmesiden: klfnet.dk


Friluftsskolen, og Lars Vadmand, lærer og TR ved Vesterbro Ny Skole, er ansat som afdelingsleder på Skolen ved Sundet.

BørNEHAvEKLASSEForENiNgEN

Matematik på mange måderLæringsstile og matematikværksteder i bør-nehaveklassen, 2. april kl. 15-17, KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 2. sal.Kursusleder: Alice Darville, tidligere bør-nehaveklasseleder, indskolingslærer, læ-rebogsforfatter, certificeret læringsstil-skonsulent.

At bruge læringsstile og værksteder i matematikundervisningen gør både din og børnenes skoledag mere udbytterig og spændende. Du vil på dette kursus få in-spiration til, hvordan du kan planlægge, gennemføre og evaluere matematikun-dervisning i børnehaveklassen, så den bliver spændende og vedkommende for børnene, og sådan at det enkelte barns foretrukne måde at forstå og lære på bli-ver tilgodeset.

Omdrejningspunktet bliver matematik-systemet ’Framat’ til børnehaveklassen, som netop indeholder disse elementer, og hvor udgangspunktet er de faglige mål i børnehaveklassen. Du vil også få gode ideer til, hvordan du kan videreudvikle og etablere nye værksteder. Kurset er en blanding af teori og praksis, og du får ide-er med hjem, som kan bruges i morgen.

Pia Weise, pbv.

D e A D l I n e

T I L K K 4 , D E r U D KO M M E r

2 4 . A P r I L , E r

F r E DAg 1 2 . A P r I L

h U S K S To R D e M o n S T RAT I o n

o n S DAG 2 0 . M A RT S – S e K l F n e T. D K

Af Margit Schaleck

For 50 år sidenTeakmøbler – et problem Vores alderstegne skolemøbler er blevet udskiftet med teakmøbler, der vipper, skramler og rutcher på vore 76 år gamle ujævne gulve. Borde og stole er alle af samme højde, og en del elever kan ikke nå gulvet med fødderne, hvilket medfører, at de lægger sig på knæ, når de skriver. Andre rykker i deres ivrighed længe-re og længere ud på stolen, indtil de under stort rabalder vælter om på gulvet. Dertil kommer, at møblerne - som er godt indsmurt i bevarende olie – udsender en odør, der i høj grad er ubehagelig for børn og lære-re. Har man tænkt på, at der findes adskillige børn og en del lærere, der har astma, og at disse ikke kan tåle at indånde teak-dunsterne?

Øster Farimagsgades skoleKK, nr. 11, marts 1963

For 25 år sidenKøbenhavnerbasen – hvad er det?Der foreligger et idéoplæg til en kø-benhavnerbase udarbejdet af folke-bibliotekerne, Skolebibliotekscentra-len og Teknologi- og Informatikcen-tret. Når man tænker på de mange informationer, biblioteker og skoler formidler, er det indlysende at tage datamaten ind som et søgeredskab, et elektronisk katalog – men ikke for at overflødiggøre de trykte medier – tilgængeligt for nævnte institutio-ner, men da også for Kommuneinfor-mation, kommunale kontorer og for private brugere. Rent faktisk er det vel sandsynligt, at datamaskinen om få år står i familiens maskinpark.KK, nr. 8, marts 1988


Nu har KLF sørget for, at det kan blive billigere for dig at have bil. Som medlem kan du nemlig få et billån hos Lån & Spar med en meget lav rente på kun 4,45 %. Hvis du har et dyrt billån et andet sted, kan du flytte lånet til Lån & Spar og spare penge hver eneste måned. Og du behøver ikke at flytte alle dine konti.

Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 % i udbetaling og at du er medlem af KLF.

Ring til Lån & Spar på 3378 1904 og få at vide hvor mange penge du kan spare. Måned efter måned. Du skal blot oplyse os ganske få ting.

Ringer du på hverdage mellem 9 og 17, får du svar med det samme.

Du kan også læse mere om billån på www.lsb.dk/klf Her kan du også lave dine egne beregninger på billån.

i samarbejde med

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

Kan du spare penge på dit

billån?Billån, kun4,45%*

variabel rente

Se et låneeksempel her: Bilens pris 250.000 kr. Udbetaling (20 %) 50.000 kr. Lånebeløb 200.000 kr. Månedlig ydelse 2.165 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 5,58 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 5.000 kr. Samlede renter i perioden 50.243 kr. Tilbagebetaling i alt 259.743 kr.

Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 21. januar 2013. Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

KLF_130218_Billån-billede_152x217.indd 1 22/02/13 15.03


Heibergskolens nye skoleleder, Peder Grene, har mange års erfa-ring i jobbet fra privatskoler i Jylland .

ny skoleleder på heibergskolen

Dialekten er ikke til at tage fejl af, og det måtte Heibergskolens nye skole-

leder, Peder Grene, høre en del om, da han formelt blev budt velkommen på Østerbroskolen. Han har allerede 17 års erfaring i jobbet som leder af privatskoler i Jylland, og springet til København bliver altså ikke kun en sproglig, men også kul-turel forandring. I 15 år var Peder Grene leder af Viborg Privat og Realskole og se-nest i to år af Forældreskolen i Århus.

Det værdisæt om nærvær og fællesskab, den nye skoleleder medbringer, kan nok de fleste på de københavnske folkeskoler tilslutte sig, og han blev da også budt hjer-teligt velkommen på den ikke så gamle Heibergskole i Randersgade.

Som københavner med jyske rydder nævnte BUF-direktør Else Sommer, at der er et præg i det at være jyde, der både handler om personlighed, syn på foran-dring, tempo og det at bevare roen, som en ny skoleleder kan drage nytte af:

– København elsker at lave om. Vores politikere beslutter jævnligt det, vi kalder pakker, og du vil sammen med skolen komme til at implementere adskillige af deres pakker, sagde Else Sommer og nævn-te i udvalg specialreform, integrationsre-form, en ungdomsuddannelsespakke og

en faglighedspakke – og tilføjede her en time efter, at KL havde lockoutvarslet læ-rerne, at også Christiansborg har ønske om at være med i reformpakkeriet. Såle-des vil en eventuel vedtagelse af en folke-skolereform medføre store ændringer i le-deres og medarbejderes samarbejde.

Endelig omtalte Else Sommer den til-lidsdagsorden, en med-pakke, som Kø-benhavns Kommune er i gang med, der går ud på at ændre den måde, som den offentlige sektor styres på.

– I stedet for at lave nye regler og nye reformer, når man vil have noget til at ske, skal vi måske prøve at have en mere inddragende og diskuterende linje, hvor ledere og medarbejdere snakker sammen om hvordan, i stedet for den mere klassi-ske ordrestyring.

– Det er svært at være imod det, men i hverdagen er det bare så let at styre på den måde, vi kender med regler og proce-durer. Men vi vil altså gerne den anden vej, hvor vi sikrer med-indflydelse og også med-ansvar, sagde Else Sommer.

landet i KøbenhavnPå vegne af lærerne bød Anne Norling-Dahl og Lisbeth Kaysen Andersen velkom-men med en landsdelspræget hyldest til en udvalgt befolkningsgruppe, som de fle-ste på lærerværelset åbenbart tilhører.

De citerede blandt andet en jysk udgave af – i jysk udgave: ’I Jylland er jeg født, dér har jeg hjemme’ og medgav, at der kan væ-re bump på vejen fra det vestlige til det østlige og overrakte derfor et eksemplar af ’Jydens håndbog til overlevelse i Køben-havn’.

Peder Grene takkede for den enestående modtagelse, han havde fået ikke mindst på sin første dag.

– Syngende og dansende børn, der blev bakket op af de voksne. Det gav et sug i maven. Sådan en oplevelse er vidunderlig for mig at tage med nu, hvor hverdagen er sat ind, hvor alle arbejdsopgaverne ligger foran mig. Jeg har forsøgt at pakke noget sindighed, ydmyghed og tålmodighed i tas-ken på vejen herover. Ja, det går stærkt herovre, og så alt det med sproget..., sag-de Peder Grene, der bestemt ikke havde tabt sit jyske humør på rejsen. ■



FAgLIg KOMMENTAr

normalisering?Af Thomas Roy Larsen, med-lem af KLF’s bestyrelse.

Jeg har altid følt mig forholdsvis nor-mal. Jeg går glad på arbejde, værdsæt-

ter tiden med eleverne og jobbet i skolen generelt. Jeg kunne ikke tænke mig at lave noget andet.

Det var først i oktober 2012, at det gik op for mig, at jeg ikke er helt normal – jeg er nemlig lærer.

Via aviser og på tv kunne jeg lade mig fortælle, at lærernes arbejdstid skal nor-maliseres – ergo måtte den jo være unor-mal?

Mine erfaringer fra tidligere jobs i hen-holdsvis retsvæsenet og detailbranchen har vist mig, at der er forskel på, hvordan arbejdstid er tilrettelagt.

Derfor kom det ikke som det store chok for mig, da jeg i 2002 startede som lærer, at min arbejdstid i skolevæsenet var anderledes, end jeg havde oplevet tidligere. Det gav rent faktisk god me-ning, at arbejdstiden var tilrettelagt ud fra de specielle opgaver og pligter, man har som lærer.

Sjovt nok er min arbejdstid, ligesom tidligere, 1924 timer om året. Timerne er godt nok fordelt på konkrete opgaver. Jeg møder ikke på samme tid hver dag, og jeg går heller ikke hjem på samme tid hver dag. Til gengæld arbejder jeg oftest også om aftenen. Jeg har ikke de samme ar-bejdsopgaver hvert år, da skoleår ikke er ens. Nogle år har jeg eksempelvis eksa-mener, andre år har jeg ikke.

Jeg blev personligt utrolig glad, da jeg med A08 blev anerkendt som professionel lærer og slap for at tælle timer. Den aftale

Skal det lykkes KL at banke lærernes gejst, initiativ og fleksibilitet ned i såkaldt normale kasser?

bragte gejsten og det frie initiativ tilbage til lærerværelset. Som professionel lærer kan jeg selv bestemme over min arbejds-tids placering. Jeg forpligter mig ved sko-leårets start og står til regnskab ved dets slutning.

Det vil være rart, hvis KL og Bjarne Corydon forholdt sig til, at der er forskel på det at være skolelærer og mange andre erhverv.

Tag ikke gejsten og initiativet fra lærer-ne. Vi er normale på vores egen helt spe-cielle måde – ligesom sygeplejersker, fol-ketingspolitikere og de fleste andre. ■

KAAR

E SM

ITH

JESP

ER F

ASTE

RHOLT

ADReSSeR oM KK

Udgivelsesplan 2013og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

KK 04: 24. april/uge 17sidste frist: 12. aprilKK 05: 22. maj/uge 21sidste frist: 10. majKK 06: 19. juni/uge 25sidste frist: 7. juniKK 07: 21. august/uge 34sidste frist: 9. augustKK 08: 18. september/uge 38sidste frist: 6. septemberKK 09: 30. okt/uge 44sidste frist: 18. oktoberKK 10: 27. nov/uge 48

AnnoncerMaterialet skal være redaktio-nen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkom-mer (mandag kl. 12).

Annonceformater og priser i 2013 ekskl. moms, bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.737 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.515 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 2.046 kr.1 spalte 057 x 215 mm: 1.603 kr.1½ spalte 087 x 215 mm: 2.221 kr.2 spalter 117 x 215 mm: 2.515 kr.1/2 spalte 057 x 107 mm: 900 kr.2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.603 kr.1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.258 kr.

Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 57 mm1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykningerinden for et år: 15%.

Abonnement 2013300 kr. inkl. moms.

Københavns lærerforening Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

Email: [email protected] • Facebook.com/klfnethjemmeside: www.klfnet.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag: kl. 10.30 -15, onsdag: kl. 10.30-16 og fredag: kl. 10.30-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård lærernes a-kasseKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns lærerforenings KolonierKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76Email: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Leder af kolonikontoret: Søren Freiesleben, tlf: 23 26 02 87Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28

Københavns lærerforenings bestyrelseFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C,tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: [email protected]æstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: [email protected] Bakhteyar, Julius Blomsgade 23, 4. 2200 N, tlf: 28 72 22 84,email: [email protected] Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: [email protected] Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24,email: [email protected] Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: [email protected] Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70,email: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,email: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,email: [email protected]

JESP

ER F

ASTE

RHOLT

IV KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • Nr 3 • 20. MArTS 2013

Sort

eret

mag

asin

post

Id n

r. 42

142

SMP

Al h

enve

ndel

se t

il: K

øben

havn

s Ko

mm

unes

kole

, Fry

dend

alsv

ej 2

0, 1

809

Fred

erik

sber

g C.

”Du skal have en sveder!” – ”Tak for det”Tillidsfolk i hele Storkøbenhavn uddelte svedere 25 steder i byen i protest mod regeringens planer om at gennemtrumfe tvungen heldagsskole. Børns fritid skal ikke være én lang sveder hver dag.

På dagen, hvor overenskomst-forhandlingerne mellem læ-rerne og Kommunernes Landsforening skulle afsluttes, uddelte tillidsfolk svedere ved trafikknudepunkter i hele Kø-benhavn. Svedesedlen, der idømmer alle børn en sveder hver dag fra klokken 14 til 15.30, er sig-neret med børne- og undervis-ningsminister Christine Anto-rinis navn. Ved Valby Station uddelte tillidsrepræsentanterne Jette Rohr, Valby Skole, Jan Husum, Tove Ditlevsens Skole og be-styrelsesmedlem Thomas Roy Larsen, Langelinieskolen, sve-dere til de mange mennesker, der myldrede mellem busser og S-tog. ”Du har fået en sveder,” lød det beslutsomt fra Jette Rohr, og modtageren kvitterede med et ”tak for det”. Mange trak på smilebåndet ved strafafsigelsen, måske for-

di hele deres skoletid kom rul-lende op i bevidstheden. Og sådan er det jo – ’straf, det er noget man lærer af’, som der står på bagsiden af svedesedlen. Sådan var det i hvert fald i tidligere tider, men man er heldigvis blevet kloge-re. Derfor er det en dårlig idé at straffe børnene og beslaglæg-ge deres fritid og erstatte den med skemalagt leg og mere undervisning. Børn skal have tid til selv at vælge fritidsaktiviteter og til at slappe af. Hvis de altid er under administration og ikke har rum for refleksion, produ-cerer vi stressede børn. Skal man lære og vokse, er frirum og hvile nødvendigt. Derfor skal dagsordenen være kvalitet i undervisningen og frihed til fritid for børnene – ikke kvantitet og daglige svedetimer.

pg

PET

Er g

Ar

DE

Documents

KK 03-2013