13
1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 Klager: Aage Damgaard ApS Lundvej 8 7400 Herning Indklagede: Ricky Center AB Heimdalsgatan 56 261 Glumslöv Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede skal overdrage domænenavnet ”ahb.dk” til klageren. Indklagedes påstand Frifindelse. Dokumenter: Der er for klagenævnet fremkommet klageskrift af 5. januar 2016 med bilag 1, svarskrift af 4. februar 2016 med tre bilag (bilag A-C), replik af 18. februar 2016 uden bilag og duplik af 22. februar 2016 med syv bilag (bilag D-J). Registreringsforhold: Domænenavnet ”ahb.dk” er registreret den 23. august 2011. Sagsfremstilling: I klageskriftet er bl.a. anført følgende om baggrunden for klagen: ”Vi har været i korrespondance med [A], som indledningsvist ville have 20.000 DKK for domænet og har nu sænket sit krav til 5000 DKK. [A] har ikke kunnet godtgøre for hvad han skal anvende domænet til i DK udover at have nævnt noget om et tøjmærke. Vi ønsker ikke at betale hvad [A] forlanger da han ikke på tilstrækkelig vis kan godtgøre for hvad han skal bruge domænet til. Det fremgår desuden tydeligt fra hans hjemmeside www.rickycenter.nu at han specialiserer sig i opkøb af domæner med videresalg for øje.

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 Klager: Aage Damgaard ApS Lundvej 8 7400 Herning Indklagede: Ricky Center AB Heimdalsgatan

  • Upload
    others

  • View
    5

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 Klager: Aage Damgaard ApS Lundvej 8 7400 Herning Indklagede: Ricky Center AB Heimdalsgatan

1

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

J.nr.: 2016-0009 Klager: Aage Damgaard ApS Lundvej 8 7400 Herning Indklagede: Ricky Center AB Heimdalsgatan 56 261 Glumslöv Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede skal overdrage domænenavnet ”ahb.dk” til klageren. Indklagedes påstand Frifindelse. Dokumenter: Der er for klagenævnet fremkommet klageskrift af 5. januar 2016 med bilag 1, svarskrift af 4. februar 2016 med tre bilag (bilag A-C), replik af 18. februar 2016 uden bilag og duplik af 22. februar 2016 med syv bilag (bilag D-J). Registreringsforhold: Domænenavnet ”ahb.dk” er registreret den 23. august 2011. Sagsfremstilling: I klageskriftet er bl.a. anført følgende om baggrunden for klagen:

”Vi har været i korrespondance med [A], som indledningsvist ville have 20.000 DKK for

domænet og har nu sænket sit krav til 5000 DKK. [A] har ikke kunnet godtgøre for hvad han

skal anvende domænet til i DK udover at have nævnt noget om et tøjmærke. Vi ønsker ikke at

betale hvad [A] forlanger da han ikke på tilstrækkelig vis kan godtgøre for hvad han skal bruge

domænet til. Det fremgår desuden tydeligt fra hans hjemmeside www.rickycenter.nu at han

specialiserer sig i opkøb af domæner med videresalg for øje.

Page 2: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 Klager: Aage Damgaard ApS Lundvej 8 7400 Herning Indklagede: Ricky Center AB Heimdalsgatan

2

Vi har i over 40 år drevet virksomheden ”A Hereford Beefstouw” som er en kæde af

restauranter der i dag findes i Danmark, Sverige, Grønland og Australien. Virksomheden bag

A Hereford Beefstouw – Aage Damgaard ApS blev grundlagt i 1971. Virksomhedens

restauranter har siden den første åbnede i 1971 og uafbrudt indtil i dag, heddet A Hereford

Beefstouw. Vi er desuden ikke bekendt med andre virksomheder i DK eller Sverige der kunne

have en lignende ”ret” til forkortelsen AHB.

[…]

[A] skal med al tydelighed ikke bruge domænet til andet end videresalg og vil ikke overgive

domænet uden betaling.”

Klageren har som bilag 1 fremlagt kopi af udskrift af 1. december 2015 fra Det Centrale Virksomhedsregister (www.virk.dk), hvoraf bl.a. fremgår, at klageren under flere P-enheder har registreret navnet ”A Hereford Beefstouw”. Af sekretariatets opslag i Det Centrale Virksomhedsregister den 24. april 2016 fremgår det, at virksomheden er registreret med startdatoen 7. juni 1984 i branchekode 561010 ”Restauranter”. I svarskriftet har indklagede bl.a. anført følgende:

”The domain ahb.dk is registered as purpose to become a web shop. As an abbreviation of “A

Herretøjsbutik”

As many of ours projects everything is placed into a schedule and handled accordingly. There

is no set time limit when a site must be completed. Our goal is to construct it as soon as possible. We run a lot of web shops but it is not prohibited. Our purpose is not to register the

domain to have it for sale as the Klager incorrectly states. There is no basis for it anywhere.

Our website rickycenter.nu/lankar.php links to all of our finished Danish web shops that we

have created by ourselves and are simultaneously guides and sells products in each area

through various affiliate agreements we have with different suppliers (See Appendix [A])

The Klagande statement is false that www.rickycenter.nu describe our business as

“specialiserer sig I opkøb af domæner med videresalg for øje” which is not true and it is not in

his Appendix. It was Thomas that contacted me on mail and asked me several times if I want to

sell the domain.

We describe that part of our business as: “We design websites and have different

domainservices.” (See Appendix [B])

It is completely unreasonable that one person/company can claim the rights to a domain that

they mean are an “abbreviation” of their company name. Without having any brand,

trademarks or rights to it. They don’t use the abbreviation “ahb” in any place of their

international websites. And at the same time make false statements about our business!

They don’t write what their purpose with the domain is:

Page 3: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 Klager: Aage Damgaard ApS Lundvej 8 7400 Herning Indklagede: Ricky Center AB Heimdalsgatan

3

Shall it redirects to a-h-b.dk? or they just want to own it without using it?

First Thomas mailed me:

Appendix [C] is the mail conversation and Thomas write “.A-h-b.dk is working ok for us”

And after that we talked on phone and I told him that I have registered the domain since we are

about to use it as web shop. Then he asked me twice if I was interested in selling the domain.

And he told me that they would like to but it. This is “Reverse domain hijacking” in other

words their intention is to trying to “steal” the domain without having any legal rights for it.

If they have been seriously interested in the domain ahb.dk they should have signed the waiting

list for that domain since it was released for some years ago.

For your notice my domain ahb.dk has had a blank white page since I registered it as seen on:

http://web.archive.org/web/*/ahb.dk.”

Ved opslag på www.rickycenter.nu den 24. april 2016 har sekretariatet taget følgende kopi, der i det væsentlige svarer til et skærmprint, fremlagt af indklagede som bilag B (omlitreret af sekretariatet):

Ved at klikke på punktet ”webbplatser” i menuen i venstre side af skærmbilledet blev sekretariatet ledt til en underside, www.rickycenter.nu/lankar.php, hvor sekretariatet har taget følgende kopi, der i det væsentlige svarer til et skærmprint, fremlagt af indklagede som bilag A (omlitreret af sekretariatet):

Page 4: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 Klager: Aage Damgaard ApS Lundvej 8 7400 Herning Indklagede: Ricky Center AB Heimdalsgatan

4

Ved sekretariatets opslag på de første ti danske domænenavne, der var nævnt på hjemmesiden, fremkom der ved halvdelen af opslagene tilhørende hjemmesider, mens der på den resterende halvdel ikke sås tilknyttet nogen hjemmeside, idet en fejlmeddelelse med bl.a. følgende tekst blev vist:

”Forbidden

You don’t have permission to access / on this server

[…]”

De fem hjemmesider, der fremkom, fremstod umiddelbart som sider, hvor forskellige produkter, der relaterede sig til domænenavnet, f.eks. bamser eller computere, var annonceret til salg. Ved klik på de enkelte produkter blev sekretariatet viderestillet til andre hjemmesider, hvor det pågældende produkt kunne købes. Sekretariatet har ved opslag på en af de fremkomne hjemmesider, www.bamsen.dk, den 24. april 2016 taget følgende kopi:

Page 5: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 Klager: Aage Damgaard ApS Lundvej 8 7400 Herning Indklagede: Ricky Center AB Heimdalsgatan

5

Sekretariatet blev ved at klikke på en af bamserne på hjemmesidens forside viderestillet til hjemmesiden www.getateddy.dk, hvor den valgte vare tilsyneladende kunne købes. Som bilag C (omlitreret af sekretariatet) har indklagede fremlagt kopi af mailkorrespondance mellem parterne. Mail af 15. oktober 2015 fra klageren ved Thomas Damgaard har følgende ordlyd:

”Dear Markus

We are a danish based chain of steakhouse by the name A Hereford Beefstouw. We are

durrently using the domain www.a-h-b.dk but much prefer the domain www.ahb.dk.

This domain is according to DKHostmaster belonging to your company. Would it be possible to

find a solution to how we could aquire the domain from you

[…]”

Indklagede ved [A] gav i mail af samme dato følgende svar:

”Hi!

Here are my contact:

+46 xxxxxxxxxxxx [anonymiseret af indklagede]

[A]

[…]”

Angiveligt efter en telefonsamtale mellem parterne sendte klageren den 19. oktober 2015 en mail med følgende forespørgsel:

Page 6: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 Klager: Aage Damgaard ApS Lundvej 8 7400 Herning Indklagede: Ricky Center AB Heimdalsgatan

6

”Hej [A]

We dont think the domain is worth the money you are asking. A-h-b.dk is working ok for us. If

we are to make a deal you need to come down considerably. May I ask what you are planning

to use the domain for?

[…]”

Klageren har i sin replik bl.a. anført følgende:

”[…]

Vi har nu i mange år opereret med domænet www.a-h-b.dk, og som jeg skriver i den vedhæftet

mail-korrespondance, fungerer dette domæne udmærket. Det er dog langt fra optimalt.

Bindestregerne vanskeliggør indtastningen af adressen – særligt på mobil/tablet. Betydningen

af on-line tilstedeværelse bliver stadigt vigtigere og vigtigere for os som virksomhed – og vi er

derfor kommet til et punkt hvor ser stor nytte i dette domænenavn.

A Hereford Beefstouw er et beskyttet brand i DK og SE, og vi agter at bruge domænet, som

officiel webadresse i stedet for www.a-h-b.dk . Navnet er meget svært at stave korrekt – derfor

har vi altid brugt forkortelsen AHB på nettet.

Sammenhængen mellem domænet www.ahb.dk og virksomhedsnavnet ”A herretøjsbutik” giver

dårligt nok mening, idet ”herretøjsbutik” staves i ét ord og overflødiggør således ”b’et” i

domænenavnet. Vi finder påstanden søgt og bevis for skjulte hensigter i forhold til brugen af

domænet.

Vores eneste ønske er at opnå retten til domænet og jeg kontaktede Ricky for at høre om han

ville sælge domænet for på den måde spare en masse tid. Prisen, til trods for flere afslag under

vejs, var mere end hvad vi ville betale, men jeg blev i løbet af processen overbevist om at der

ikke forelå konkrete planer for domænet. Vi valgte derfor at bringe sagen for

domæneklagenævnet.

Vi har ikke yderligere kommentarer til sagen.”

Hertil har indklagede i sin duplik afslutningsvis bl.a. anført følgende:

”[…]

A Hereford Beefstouw har följande domäner registrerade som de använder som deras olika

webbplatser i de olika länderna:

a-h-b.dk i Danmark

a-h-b.se i Sverige

samt beefstouw.com internationellt, där de väljer att inte använda ”A Hereford” i det

domännamnet

De använder inte förkortningen ”ahb” i något av deras ovanstående domäner. Utan de

använder a-h-b

Page 7: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 Klager: Aage Damgaard ApS Lundvej 8 7400 Herning Indklagede: Ricky Center AB Heimdalsgatan

7

Se eksempel ur de bifogade bilagorna

Et annat sätt är at man gör denna sökningen på google så ser man också att förkortningen inte

finns alls på någon av deras olika sajter:

http://www.google.se/search?q=ahb+site:a-h-b.dk

http://www.google.se/search?q=ahb+site:a-h-b.se

http://www.google.se/search?q=ahb+site:beefstouw.com

Vad jag skall använda domänen till eller väljer att döpa min butik till är helt fritt att stava en

webbsajt hur man vill, det finns många eksempel på stavningar som är ovanliga på nätet.

Thomas kontaktada mig via mail den 20151015 och frågada ”Would it be possible to find a

solution to how we could aquire the domain from you?” Där fans ingenting som talar om att de

hävdade sina rättigheter til domänen utan det var för att locka fram ett pris från mig så att de i

efterhand kan hävda att jag ville sälja domänen.

Jag bifogar de sista mailen i vår mailkonversation som också visar att Thomas inte någonstans

hävdar sina rättigheter till domänen utan vill få mig att ange ett pris på domänen även om jag

inte har eller har haft den till försäljning.

Det tillhör väldigt dårlig affärsetik att ljuga för att nå sina mål.”

Indklagede har som bilag D-F og H-J fremlagt udaterede skærmprint, der formentlig stammer fra de i duplikken oplyste hjemmesider; www.a-h-b.dk, www.a-h-b.se og www.beefstouw.com. Sekretariatet har ved opslag på www.a-h-b.dk den 25. april 2016 taget følgende kopi:

Ved sekretariatets opslag på www.a-h-b.se hhv. www.beefstouw.com fremkom lignende hjemmesider, blot med svensk hhv. engelsk tekst.

Page 8: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 Klager: Aage Damgaard ApS Lundvej 8 7400 Herning Indklagede: Ricky Center AB Heimdalsgatan

8

Indklagede har som bilag G fremlagt uddrag af mailkorrespondance mellem parterne. I mail af 27. oktober 2015 hedder det i en mail fra indklagede til klageren:

”Hej igen Thomas!

Jeg har beslutat mig för at sälja domänen till er för 5000 DKK

[…]”

Klageren svarer herpå i mail af 28. oktober 2015:

”Hej [A]

Ok. I will have to get back to you on that one. Need to consult the people back home before I

say go.

I will be in touch

[…]”

Sekretariatet har ved opslag den 25. april 2016 på www.bolagsverket.se konstateret, at indklagedes virksomhed er registret med følgende beskrivelse: ”Bolaget skall bedriva verksamhet inom internetmarknadsföring, konsultverksamhet inom

webtjänster och annonsering, utbildningsverksamhet jämte därmed förenliga verksamheter.”

Af sekretariatets opslag i DK Hostmasters database (www.dk-hostmaster.dk) den 24. april 2016 fremgår det, at indklagede under bruger-id RCA192-DK har registreret det omtvistede domænenavn den 23. august 2011, og at indklagede under samme bruger-id står anført som registrant af i alt 802 domænenavne. Ved opslag på www.ahb.dk den 19. januar 2016 har sekretariatet konstateret, at der ikke er nogen hjemmeside forbundet med domænenavnet. Ved sekretariatets fornyede opslag den 24. april 2016 sås fortsat ingen hjemmeside. DK Hostmaster A/S har oplyst, at klageren står som nr. 1 på venteliste til det omtvistede domænenavn. Ved sekretariatets tilfældige opslag på 20 af de af indklagede registrerede domænenavne fremkom der aktive hjemmesider på de 19 af dem, mens der ingen hjemmeside var tilknyttet den sidste. På nær en enkelt, www.gloryhole.dk, der var opstillet over samme skabelon som www.bamser.dk, havde de resterende 18 hjemmesider samme udtryk som følgende kopi, som sekretariatet har taget ved opslag på www.hoteldanmark.dk den 24. april 2016:

Page 9: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 Klager: Aage Damgaard ApS Lundvej 8 7400 Herning Indklagede: Ricky Center AB Heimdalsgatan

9

Af sekretariatets opslag i DK Hostmasters database den 25. april 2016 fremgår det, at klagerens domænenavn ”a-h-b.dk” er blevet registreret den 4. april 1999. Ved sekretariatets opslag i Internet Archive Wayback Machine (www.archive.org) på www.a-h-b.dk ses, at der her er arkiveret 107 hjemmesider i perioden fra den 4. december 2000 til den 15. april 2016. På den første arkiverede hjemmeside ses bl.a. fotos af restaurantinteriør under overskriften ”A Hereford Beefstouw”. Ved en søgning i Google den 24. april 2016 blev antallet af søgeresultater oplyst til at være ca. 30.800, når søgningen blev afgrænset til sider på dansk. Blandt de første 50 søgeresultater vedrørte fem af disse omtale af klageren, hvoraf det ene resultat var en henvisning til klagerens hjemmeside www.a-h-b.dk, der kom frem som det første resultat. De resterende resultater vedrørte flere forskellige emner, herunder varmeførende kabler, en nedlagt jernbane og computerfiler. Flere af resultaterne vedrørte andre virksomheder, der benytter ”ahb” som en den af deres virksomhedsnavn; som for eksempel AHB Danmark (forkortelse for Auto Handel Behov) og AHB Holding A/S (forkortelse for Arne Hensel Berg). Ingen af resultaterne havde relation til indklagede. Parternes anbringender kan sammenfattes således: Klageren har gjort gældende,

• at indklagede med al tydelighed ikke skal bruge domænet til andet end videresalg og ikke vil overgive domænet uden betaling,

• at det tydeligt fremgår af indklagedes hjemmeside www.rickycenter.nu, at han specialiserer sig i opkøb af domæner med videresalg for øje,

• at ”A Hereford Beefstouw” er et beskyttet brand i Danmark og Sverige, og klageren agter at bruge domænenavnet ”ahb.dk” som officiel webadresse, da klagerens navn er meget svært at stave korrekt, og da brugen af bindestreger i klagerens nuværende webadresse www.a-h-b.dk vanskeliggører indtastningen af adressen,

• at klageren derfor ser stor nytte i domænenavnet ”ahb.dk”,

• at sammenhængen mellem domænenavnet ”ahb.dk” og ”A herretøjsbutik dårligt nok giver mening, idet ”herretøjsbutik” staves i ét ord og således overflødiggører b’et i domænenavnet, og

Page 10: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 Klager: Aage Damgaard ApS Lundvej 8 7400 Herning Indklagede: Ricky Center AB Heimdalsgatan

10

• at indklagedes påstand om, at domænenavnet ”ahb.dk” skal bruges i forbindelse med virksomhedsnavnet ”A herretøjsbutik” er søgt og bevis for indklagedes skjulte hensigter i forhold til brugen af domænet.

Indklagede har gjort gældende,

• at domænenavnet ”ahb.dk” skal bruges til en webshop, hvor ”ahb” står for en forkortelse af navnet ”A Herretøjsbutik”,

• at indklagedes mange projekter bliver sat i skema og håndteret derefter,

• at der ikke er nogen tidsgrænse for, hvornår en hjemmeside skal være færdigudviklet,

• at det er indklagedes mål at konstruere hjemmesiden så hurtigt som muligt,

• at det ikke er forbudt, som indklagede, at drive en masse webshops,

• at indklagedes hjemmeside www.rickycenter.nu linker til alle indklagedes færdigudviklede webshops, som indklagede selv har udviklet, og hvor der findes guider, og hvor man gennem affiliate aftaler med forskellige forhandlere kan købe produkter inden for hvert enkelt område,

• at indklagede ikke har erhvervet domænenavnet med videresalg for øje, og at der ikke er basis for at fastslå dette,

• at det var klageren selv, der henvendte sig til indklagede med forespørgsel om at købe domænet,

• at det ikke er rigtigt, at indklagede har specialiseret sig i opkøb af domæner med videresalg for øje, som påstået af klageren,

• at indklagedes virksomhed kan beskrives som bestående af design af hjemmesider og forskellige domæneservices,

• at det ikke giver mening, at klageren kan påstå at have ret til et domænenavn, som klageren mener er en ”forkortelse” af klagerens virksomhedsnavn,

• at klageren ikke anvender forkortelsen ”ahb” nogen steder på klagerens hjemmesider, og

• at klageren skulle have skrevet sig på venteliste for domænenavnet for flere år siden, hvis klageren var interesseret i domænenavnet.

Nævnets bemærkninger: Som sagen foreligger oplyst, giver den i første omgang anledning til at overveje, om indklagedes registrering og opretholdelse af domænenavnet ”ahb.dk” er i strid med 25, stk. 2, i lov nr. 164 af 26. februar 2014 om internetdomæner (domæneloven), som har følgende ordlyd:

”Registranter må ikke registrere og opretholde registreringer af domænenavne alene med

videresalg eller udlejning for øje.”

Af forarbejderne til domænelovens § 25, stk. 2, jf. lovforslag L 66 af 13. november 2013 (Folketingstidende 2013-14, tillæg A, s. 31), fremgår blandt andet:

”Det foreslåede stk. 2 er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 12, stk. 2.

Med bestemmelsen foreslås det at videreføre den gældende lovs forbud mod at registrere et

eller flere domænenavne uden at have til hensigt selv at benytte disse, men alene for at sælge

domænenavnene videre til personer, virksomheder, organisationer m.v., der eksempelvis har

en særlig driftsøkonomisk, personlig eller privat interesse i netop dette domænenavn. Der kan

være tale om, at en sådan registrering er foretaget af en registrant, der har forudset, at en

anden part vil kunne have en særlig interesse i det pågældende domænenavn, og at den

Page 11: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 Klager: Aage Damgaard ApS Lundvej 8 7400 Herning Indklagede: Ricky Center AB Heimdalsgatan

11

pågældende registrant har været hurtigst til at få registreret domænenavnet. Ofte anvendes

begrebet warehousing om sådanne registreringer. Begrebet har imidlertid ikke noget sikkert

anvendelsesområde og anvendes derfor også om registreringer, der ikke vil kunne rammes i

medfør af bestemmelsen.

Det foreslås, at bestemmelsen får et snævert anvendelsesområde og alene finder anvendelse i

tilfælde af, at registreringen er sket for at sælge, pantsætte eller udleje domænenavnet.

Domænenavnet må således ikke registreres alene med henblik på videreoverdragelse, hvor

den, der vil overdrage eller har overdraget domænenavnet (den tidligere registrant), får en

økonomisk gevinst, hvad enten videreoverdragelsen sker fuldstændigt eller delvis, midlertidigt

eller endeligt. Det væsentlige er således, om formålet med registreringen har været

økonomisk vinding ved videreoverdragelse i en eller anden form. Hvis der ud over en

økonomisk gevinst har været andre hensigter bag registreringen af et domænenavn, finder

bestemmelsen ikke anvendelse. Det er således ikke hensigten med bestemmelsen at ramme en

registrant, der foretager en registrering som led i et fuldmagtsforhold. Eksempelvis vil et

reklamebureau, der til brug for en konkret opgave har registreret et antal navne, som det er

tanken, at klienten skal overtage, ikke være omfattet af bestemmelsen. Afgørende for, om

bestemmelsen finder anvendelse, vil være en konkret vurdering af fuldmagtsgivers forhold.

Bestemmelsen er ikke i sig selv til hinder for udlejning af tredje- eller fjerdeordensdomæner.

Dette kan reguleres i administrators forretningsbetingelser.

Bestemmelsen gælder både adfærd, der udmønter sig i registreringsøjeblikket samt ved

enhver efterfølgende adfærd.”

Klagenævnet finder ikke grundlag for at antage, at indklagede har registreret domænenavnet ”ahb.dk” med det formål at opnå en fortjeneste gennem videresalg eller udlejning af domænenavnet. Klageren har således ikke godtgjort, at indklagede har udbudt det omtvistede domænenavn til salg. Klagenævnet bemærker i den forbindelse, at det forhold at domænenavnet siden registreringen i 2011 ikke har været anvendt aktivt, eller at indklagede har registreret et større antal domænenavne ikke i sig selv kan føre til, at indklagede har overtrådt domænelovens § 25, stk. 2. Selvom om indklagedes registrering og anvendelse af domænenavnet ”ahb.dk” dermed ikke fremstår som en overtrædelse af domænelovens § 25, stk. 2, er indklagede som registrant af domænenavnet tillige forpligtet til at overholde god domænenavnsskik, jf. domænelovens § 25, stk. 1. Denne bestemmelse lyder således:

”§ 25. Registranter må ikke registrere og anvende domænenavne i strid med god

domænenavnsskik.”

I forarbejderne til domænelovens § 25, stk. 1, jf. lovforslag L 66 af 13. november 2013 (Folketingstidende 2013-14, Tillæg A, s. 30-31), er det bl.a. forudsat, at kravet om overholdelse af god domænenavnsskik gælder både registrering, ibrugtagning, markedsføring, overdragelse, anvendelse og opgivelse af domænenavne, og at det således ikke er tilsigtet at lægge nogen begrænsning i, hvilke hændelser omkring registrering og brug af domænenavne, der kan være underlagt pligt til at følge god domænenavnsskik. De forhold, der indgår i vurderingen af god domænenavnsskik, kan som hidtil ikke alene angå registreringsøjeblikket, men også ethvert senere

Page 12: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 Klager: Aage Damgaard ApS Lundvej 8 7400 Herning Indklagede: Ricky Center AB Heimdalsgatan

12

tidspunkt. Det er endvidere forudsat i forarbejderne, at der i den praktiske udmøntning af kravet om god domænenavnsskik vil kunne indgå en række modstående hensyn, som må afvejes over for hinanden. I forarbejderne er bl.a. anført følgende om disse hensyn:

”Loven angiver ikke en prioritering af hvilke hensyn, der vejer tungest, men overlader dette

skøn til klagenævnet og domstolene. Der er ikke på forhånd foretaget en interesseafvejning

mellem private registranter, kommercielle eller samfundsmæssige formål.

I lighed med klagenævnets praksis i dag kan klagenævnet og domstolene i vurderingen af god

domænenavnsskik overveje og balancere forskellige hensyn, herunder blandt andet den

samfundsmæssige værdi i anvendelsen, hensynet til muligheden for at komme til orde,

sammenhængen mellem domænenavnet og den faktiske anvendelse, domænenavnets anvendelse

i praksis eller påtænkte anvendelse (teknisk, aktivt eller passivt), værdien af domænenavnet for

henholdsvis registranten og tredjeparten, forudgående og efterfølgende forhold, der er

relevante for vurderingen, om det er anstødeligt, om det er i strid med anden lovgivning m.v.

Hertil kommer, at hensynet til de tidsmæssige aspekter af sagen ligeledes kan være relevante at

inddrage i vurderingen af god domænenavnsskik. Et tidsmæssigt aspekt kunne eksempelvis

være forholdet mellem tidspunktet for registreringen af domænenavnet og tidspunktet for

etableringen af en tredjeparts rettighed. Et andet tidsmæssigt aspekt kunne være, om en

tredjepart har haft mulighed for at registrere det omtvistede domænenavn på et tidligere

tidspunkt, eller om tredjeparten burde have kendskab til eksistensen af registreringen af

domænenavnet forinden etableringen af en rettighed.”

Det følger heraf, at lovgiver har forudsat, at der ved anvendelse af domænelovens § 25, stk. 1, i en situation som den foreliggende skal foretages en interesseafvejning og en afvejning af, om et domænenavn anvendes på loyal måde og til varetagelse af legitime aktiviteter. Klageren har efter det oplyste siden 1971 drevet virksomhed under navnet ”A Hereford Beefstouw”, der siden samme år har været anvendt som navn for virksomhedens restauranter. Klageren har bl.a. registreret domænenavnet ”a-h-b.dk, og har i hvert fald siden den 4. december 2000 anvendt denne til en hjemmeside til markedsføring af sin virksomhed under navnet ”A Hereford Beefstouw”. Af sekretariatets undersøgelser ses det endvidere, at klageren på internettet til en vis grad forbindes med betegnelsen ”ahb”. Klageren har på den anførte baggrund en væsentlig kommerciel interesse i at kunne råde over domænenavnet ”ahb.dk”. Klagerens interesse skal imidlertid afvejes i forhold til de øvrige interesser, som registreringen og anvendelsen af domænenavnet involverer, herunder indklagedes interesser. Ved denne afvejning må det tillige tages i betragtning, at betegnelsen ”ahb” består af en kombination af almindelige bogstaver, som frit kan benyttes af enhver. Det må endvidere indgå i denne afvejning, at betegnelsen efter det oplyste anvendes i mange forskellige betydninger på internettet, hvorfor mange andre end sagens parter kan have en naturlig interesse i at råde over domænenavnet. Indklagede, der efter det oplyste driver virksomhed inden for bl.a. udvikling af hjemmesider og markedsføring på internettet, har oplyst, at det omtvistede domænenavn er erhvervet med henblik på at lave en webshop, hvor ”ahb” skal være en forkortelse for navnet ”A Herretøjsbutik”. Indklagede har undladt at redegøre nærmere for denne forretningsplan, der ikke umiddelbart ses at være i overensstemmelse med den øvrige brug, som indklagede har gjort af sine domænenavne, idet

Page 13: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0009 Klager: Aage Damgaard ApS Lundvej 8 7400 Herning Indklagede: Ricky Center AB Heimdalsgatan

13

der i de undersøgte tilfælde har været tale om en slags reklamesider for produkter eller virksomheder, hvor domænenavnet meget direkte relaterede sig til de annoncerede produkter/virksomheder, og hvor det ikke var muligt at købe produkter på indklagedes hjemmesider, men kun på de hjemmesider, der blev viderestillet til. Domænenavnet ”ahb.dk” synes da heller ikke at have en naturlig tilknytning til navnet ”A Herretøjsbutik”, og klagenævnet finder det ikke på det foreliggende grundlag sandsynliggjort, at indklagede har reelle planer om at anvende domænenavnet som oplyst. Klagenævnet finder på den anførte baggrund, at indklagede - i modsætning til klageren – ikke har godtgjort at have nogen væsentlig interesse i at gøre brug af domænenavnet på en måde, som afspejler domænenavnets signalværdi. Indklagedes formål med registreringen må derfor formodes at ville kunne opfyldes mindst lige så godt ved at gøre brug af et andet domænenavn, herunder et af de øvrige domænenavne, som indklagede har registreret. Klagenævnet finder på baggrund af det anførte, at det har en langt større interesse og værdi for klageren end for indklagede at kunne gøre brug af domænenavnet ”ahb.dk”, og at den interesseafvejning, som anvendelsen af reglen om god domænenavnsskik forudsætter, derfor må føre til, at indklagedes opretholdelse af sin domænenavnsregistrering anses for stridende mod god domænenavnsskik, jf. domænelovens § 25, stk. 1. I medfør af domænelovens § 28, stk. 4, nr. 1, træffer klagenævnet herefter følgende

A F G Ø R E L S E Indklagede, Ricky Center AB, skal anerkende, at den foreliggende registrering af domænenavnet ”ahb.dk” er i strid med gældende dansk ret, og at registreringen af dette domænenavn overføres til klageren, Aage Damgaard ApS. Overførelsen gennemføres 4 uger fra nedenstående dato. Klagegebyret tilbagebetales til klageren. Dato: 12. maj 2016

___________________ Kaspar Linkis

(Formand)

Knud Wallberg Jens Schovsbo