Kommunikatøren nr. 2/2009

Kommunikatøren l April 2009 1

KOMMUNI KAT ØRENnr. 2 ° April ° 2009

Skarp konkurrence

Danske medier i modvind Side 16

temaKommunikatøren og krisen

2 Kommunikatøren l April 2009

VORES SpROgER UNDER pRES

LEDER l

Af Ole Schmidt Pedersenformand for Dansk Kommunikationsforening

Sproget er noget af det mest personlige, vi ejer. Det sprog, som vi hver især har, er et signale-

ment af vores identitet, vores uddannelsesniveau og sociale tilhørsforhold. Sproget deler og

samler mellem segmenter og kulturer mellem nationer og etniske grupperinger.

Den danske regering har da også længe interesseret sig for sproget, som det hedder, ’at det

danske sprog fortsat udvikles som et helt og fuldt sprog’. Regeringen har nedsat et sprogud-

valg med direktør Jørn Lund som formand, og sidste år udgav udvalget rapporten ’Sprog til ti-

den’. Med udgangspunkt i rapportens anbefalinger har regeringen nu defineret fire indsats-

områder. 1) Dansk skal styrkes i hjemmet og i uddannelserne 2) Dansk skal styrkes på

universiteterne 3) Der skal iværksættes en kampagne, der øger opmærksomheden af det

danske sprog 4) Andre initaitiver.

Det er en stor og vigtig opgave, som regeringen har sat

sig for, og man kan kun håbe, at der kommer noget godt

ud af anstrengelserne.

Regeringens initiativ samler sig primært om uddannelses-

sektoren, men Kommunikationsforeningens seneste kon-

ference ’Medier i modvind’ i marts viste, at problemet

også skal ses i et langt bredere perspektiv. På konferencen

diskuterede generaldirektør Kenneth Plummer, DR, for-

manden for Foreningen af Danske Interaktive Medier,

Christian Peytz, direktør Christian Kierkegaard, Danske Specialmedier og adm. direktør Ebbe

Dal, Danske Dagblades Forening mediernes fremtid. En stor del af debatten drejede sig om

den statslige støtte og om globaliseringens udfordringer for de danske medier.

Christian Peytz ramte lige midt i skiven, da han stillede spørgsmålet: ’Hvad er det egentlig,

man ønsker at støtte? Efter min opfattelse er det både dansk kultur og sprog, som er under

voldsomt pres på grund af globaliseringen’. Christian Peytz fik ikke et svar, men måske kom-

mer det, når regeringen beslutter sig for den fremtidige støtte til medierne.

Der er således nok at tage fat på, og måske vil vi se konturerne af den kommende indsats,

når regeringen allerede i år søsætter en større kampagne, der skal øge opmærksomheden om

det danske sprog.

”Efter min opfattelse er det både dansk kultur og sprog, som er under voldsomt pres på grund af globaliseringen”


INDHOLD NR. 2/2009

Nødlidende medier er en trussel mod dansk kulturAdvarsler og bekymringer prægede mini-konferencen

”Medier i modvind” forud for DKFs generalforsamling.

Fremtidens kommunikation om fattigdom og udvikling

43 procent af danskerne tror ikke, at udviklingsbistanden

virker. Der er brug for professionel kommunikation.

side 16

16

19

22

24

30

32

33

26

Kommunikatøren | 2 April 2009

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger

RedaktionLisbeth Eckhardt-Hansen (ansv.)Dansk KommunikationsforeningBent Bøkman, ForbrugerrådetKristian Eiberg, RelationsPeople A/SPernille Hermann, Post DanmarkAmanda Justesen, Køge KommuneAnna Brill Jørgensen, UngKomJon Kiellberg, ArbejdsmarkedsstyrelsenKarsten Kolding, FDBLaura Gade-Rasmussen, Communique a/sJakob Danving Nielsen, UngKomPer Rystrøm, Operate A/SKresten Schultz Jørgensen, Lead AgencyThomas Søsted, Vestas Wind Systems A/S

DKFs korrespondent i WashingtonAnne Juel JørgensenGeorgetown University

Kontakt redaktionen 3393 [email protected]øren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer

Næste nummer udkommer medio juni 2009Deadline for artikler 30. april2009

AnnoncerSekretariatet, Sonja Sukstorff3393 9098, [email protected]

SekretariatetSonja Sukstorff, direktørGitte Holmstrup, projektlederLisbeth Eckhardt-Hansen, projektlederDansk KommunikationsforeningStrandvejen 100, 2900 Hellerup3393 9098, [email protected]

Design: BystedLayout: Ivar GrafikForsidefoto: Ernst Tobisch / www.fotograf.dkProduktion: KLS Grafisk Hus A/SOplag 4.000

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

Tema

Kommunikatøren og krisen Uroen ulmer. Selvom arbejdsløsheden stadig er historisk lav, så har krisen betydning for faget. Fire af ti kommunikationschefer mærker krisen på egen krop. Side 4-15

20

28

side 22

34

Nødlidende medier er en trussel mod dansk kulturAdvarsler og bekymringer prægede mini-konferencen ”Medier i mod-

vind” forud for DKFs generalforsamling.

SYNSpUNKT: Kommunikation er mere end pressemeddelelser Comm’ernes styrke er viden om planlagt kommunikation.

Tidens smag for retro En ny postmoderne avantgarde smag inddrager stiltræk fra 50’erne,

60’erne 70’erne og 80’erne.

Fremtidens kommunikation om fattigdom og udvikling43 procent af danskerne tror ikke, at udviklingsbistanden virker. Der er

brug for professionel kommunikation.

Danmark til kommunikationseksamenKlimakonferencen er en af årets største kommunikationsopgaver.

Danmarks første facebook-krimiDødens fotograf.

BOgANMELDELSER

MEDLEMMER I NYE JOB

NYE MEDLEMMER

ARRANgEMENTER

gUIDE TIL BRANCHEN


Uroen ulmer. Selvom arbejdsløsheden stadig er histo-

risk lav, så banker angsten for fyringer på døren.

Nu gik det ellers lige så godt. Kommunikationsfaget

vækster. De seneste år har flere kommunikatører fun-

det vej ind på arbejdsmarkedet. Dansk Kommunikati-

onsforening har fået flere medlemmer, og det samme

gælder Forbundet Kommunikation og Sprog og Dansk

Magisterforening. I Dansk Journalistforbund snakker

de ligefrem om, at væksten i kommunikationsfaget

kompenserer for faldet i journalistbranchen. De sene-

ste år har mere end 1.000 nye kommunikationskandi-

dater om året fundet vej ud på arbejdsmarkedet.

Ledigheden er lav. I Kommunikationsforeningen var

6,6 procent af medlemmerne ledige i 2008. Det er lidt

flere end i 2007, men ikke så mange som i 2006, hvor

8 procent var ledige. Mønstret går igen i Journalistfor-

bundet, Kommunikation og Sprog og Dansk Magister-

forening.

Men kurven er vendt. Ingen går fri af krisen. Heller

ikke kommunikationsbranchen. Fire ud af ti kommuni-

kationschefer har allerede mærket krisen på egen

krop, og de forventer, at det bliver værre. 84 procent

mener, at bureauerne bliver hårdest ramt. 66 procent

regner med, at det går ud over de nyuddannede, og

næsten lige så mange tror at privatansatte og freelan-

cere vil opleve krisen. Det viser en rundspørge i Dansk

Kommunikationsforenings panel af 130 kommunikati-

onschefer.

En af tre kommunikationschefer har skåret ned på

budgetterne, og hver femte har skruet ned for den

eksterne hjælp. Men samtidig med at budgetterne bli-

ver mindre, så vokser opgaverne. Der er stort behov

for forandringskommunikation og krisekommunikati-

on. Need-to-have er hot. Nice-to-have er not. Den

økonomiske krise fordrer, at vi bliver bedre til at vise,

hvad vi kan, og hvordan vi skaber værdi.

Temaet her handler om kommunikatøren og krisen.

Kommunikationschefer giver bud på, hvad det kom-

mer til at betyde for faget. Fagforeninger og kommu-

nikationsuddannelser lægger nye tal på bordet, ar-

bejdsmarkedsforskeren understreger at der er behov

for arbejdskraft og formanden for Dansk Kommunika-

tionsforening vil styrke netværk og kompetencer.

Håbet er forårsgrønt. Kommunikation er stadig et vig-

tigt konkurrenceparameter i videnssamfundet. De som

bliver hårdest ramt af krisen i dag, får måske lært at

trimme og justere i tide, så de står stærkt på den an-

den side af krisen.

God læselyst

Lisbeth Eckhardt-Hansen

KOMMUNIKATØREN Og KRISEN

TEMA l Kommunikatøren og krisen

Foto

Ern

st T

ob

isch

/ w

w.f

oto

gra

f.d

k

KOMMUNIKATØREN Og KRISEN

Større efterspørgsel på kommunikati-

on, men færre midler til at løfte op-

gaverne. Sådan lyder hovedbudska-

bet fra fronten, hvor 4 ud af 10

kommunikationschefer i dag mærker

den økonomiske krise på eget skind. I

modsætning til den turbulens, der

ramte kommunikationsbranchen i

2002 med Foghs offentlige udgifts-

stop, er det denne gang den private

sektor, der må holde for - ifølge svar

og udsagn fra 130 kommunikations-

chefer i Kommunikatørens rundspørge.

VI SKAL VISE VORES VæRD I KRISETID

Kommunikation er vigtigere i modgang end medgang, gentager vi kommunikatører i ét væk. Det burde jo love godt i en tid, hvor den økonomiske krise hvirvler gennem samfun-det. En rundspørge i kommunikationsbranchen viser, at kommunikatører også mærker krisen på den hårde måde

Af Amanda Justesen

Private virksomheder søger – ikke

overraskende - mere krisekommuni-

kation, mere forandringskommunika-

tion og flere ledelsesorienterede ydel-

ser for at komme bedst muligt

gennem en tid med triste regnskaber

og salgsstatistikker. Men på samme

krisekonto har knapt en tredjedel af

de ramte virksomheder skåret i kom-

munikationsbudgetterne. En tendens,

der ser ud til at blive værre i 2009.

Skarpt øje på bundlinjen Hver femte kommunikationschef har

allerede skruet ned for ekstern hjælp

fra freelancere og bureauer til at vare-

tage kommunikationsopgaver – eller

regner med at gøre det i løbet af 2009.

Flere opgaver lander altså på kommu-

nikationsafdelingernes egne skrive-

borde, hvis de da ikke sættes standby

eller droppes. For krisen betyder

også, at ledelsen mange steder sæt-

ter en tykkere streg under kravene

om målbarhed, effekt og værdi af

kommunikationsaktiviteterne. Kom-

munikation skal bidrage på bundlini-

en, og der bliver ikke plads til nice-to-

have-kommunikationen.

”Som kommunikationsrådgiver mær-

ker jeg allerede, hvordan virksomhe-

derne skærer ned på kommunikati-

onsbudgetterne. Fx har en kunde

meddelt, at de ikke vil benytte PR

mere, da der ikke er en direkte effekt-

KRISEN ER SUND FOR BRANCHENAdm. direktør Nicolaj Taudorf Andersen, Radius Kommunikation

Kan I mærke finanskrisen i dag?

Ja, på opgaveporteføljen. Virksomhedernes fokus er ændret med

finanskrisen, hvorfor vi har fået langt flere analyseopgaver og også

bruger meget mere tid på intern krisekommunikation i forhold til

fx større organisationsændringer og fyringsrunder. Kunder skærer

os ikke fra, men vi kan mærke de mindre kommunikationsbudget-

ter, og har derfor taget flere kunder og opgaver ind.

Hvordan vil finanskrisen påvirke jer i resten af 2009?

I slutningen af 2008 besøgte vi vores kunder med forslag om at al-

lokere ressourcerne anderledes. Så vi har allerede været nødt til at

blive skarpere på vores kompetencer og justere på ydelserne. Med

fokus på krisekommunikation, analyse og politik er vi dog generelt

godt stillet i nedgangstider. Jeg forventer ikke større vækst i år,

men det bliver heller ikke et år ned af bakke for Radius Kommuni-

kation.

Hvad betyder finanskrisen for kommunikationsbranchen generelt?

Fårene skilles fra bukkene blandt bureauerne. På den anden side af

krisen vil vi se nogle langt dygtigere konsulenter, som er skarpere

på forretning. Uanset om du er internt eller eksternt placeret, er

du en dårlig rådgiver, hvis du ikke forstår at håndtere finanskrisen.

På den måde er finanskrisen sund for branchen, som – med al re-

spekt – også har leveret mange nemme løsninger de seneste år.




måling, som viser at investeringen er

gunstig”

Flere kommunikationschefer melder

om nedskæringer, men i modsætning

til andre fag står kommunikations-

branchen ikke over for store fyrings-

runder. Kun 17 pct. peger på færre

ansatte i kommunikationsafdelinger-

ne – primært med reference til private

virksomheder og bureauer. Flere re-

spondenter bemærker dog, at dette

til gengæld kan åbne døre for free-

lancere.

Bureauer vil blive ramt Den nye krisevirkelighed tyder altså

på, at en del kommunikationsafdelin-

ger i private virksomheder kommer til

at løbe stærkere på grund af flere op-

gaver, færre hænder og/eller mindre

budgetter. Især budgetfaktoren får

også konsekvenser for andre dele af

branchen, fordi den udløser en hår-

dere konkurrence mellem bureauer

og freelancere.

På spørgsmålet om, hvem finanskri-

sen især vil ramme, peger pilen tungt

på kommunikationsbureauerne. Godt

otte ud af ti kommunikationschefer

mener, at finanskrisen vil påvirke bu-

reauerne negativt. Der bliver færre

opgaver til bureauerne, og stramme

virksomhedsbudgetter vil presse pri-

serne. Næst efter bureauer vil ny-

uddannede kommunikatører og kom-

munikationsfolk i private virksom heder

kommer til at mærke krisen.

”Det bliver en periode, hvor det ikke

er lige så let for nyuddannede at få

job. De seneste år har det være nemt

at komme ind på arbejdsmarkedet og

skifte job, men nu sidder folk mere

fast i stolene”

Billedet af freelanceres position er

mere delt. Godt halvdelen hævder, at

freelancerne vil mærke krisen nega-

tivt, mens andre 18 pct. mener, at

freelancerne vil være uberørt eller

drage fordel af den, fordi virksom-

hederne derved kan spare en medar-

bejder og udlicitere opgaven i stedet.

”Tidligere ville man ansætte en per-

son, hvis der var et behov. Nu ser

man på 1) hvor stort er behovet for at

løse opgaven – nødvendigt eller nice,

2) hvis nødvendigt, kan vi løse den

selv internt? 3) hvis nej, hvilken free-

lancer kan vi hyre ind til den givne

opgave”

Mere positivt tegner det sig for of-

fentligt ansatte. Flertallet mener, at

kommunikatører i ministerier, styrel-

ser, regioner og kommuner vil være

uberørte eller kunne drage fordel af

KRISEN gØR ONDTKommunikations- og marketingsdirektør Margrethe Lyngs Morten-

sen, NCC Construction i Danmark


I allerhøjeste grad. Vores kommunikations- og marketingsbudget

er i år reduceret fra 25 mio. kr. til knap 9 mio. kr., og vi har mistet

seks ud af afdelingens 17 medarbejdere. Hele kommunikationsom-

rådet er ved at blive lagt om.

Hvordan vil det påvirke jeres kommunikation i 2009?

Vi kommer til at skære helt ind til benet i vores kommunikation.

Først og fremmest er al kommunikation omlagt til digitale medier.

Vi laver faktisk intet på tryk nu. Digitaliseringen er dog ikke nød-

vendigvis kun dårlig for organisationen. I stedet for reklamer skal vi

også til at forsøge at klare os med mere PR og systematisk bran-

ding - fx når dygtige NCC-ledere holder et indlæg på en konference.


De bureauer, der primært arbejder med marketing for private kun-

der har problemer, men det afhænger tydeligvis af, hvilke virksom-

hedstyper, bureauerne betjener. Bureauer, som primært betjener

den offentlige sektor, kan næppe mærke jorden ryste. På lang sigt

kan krisen vise sig at blive en strategisk fordel for os, der nu er

ramt. Ganske enkelt fordi vi bliver nødt til at være langt mere mål-

rettede i vores kommunikation, og det vil være en fordel, når op-

svinget kommer igen.

STORT SET SAMME OpgAVER Kommunikationsdirektør Jens Bekke, Carlsberg Danmark A/S


Carlsberg er påvirket af krisen, men ikke så meget som mange an-

dre. Ølsalget faldt ganske vist en del sidste år, men af helt andre år-

sager. Kommunikationsmæssigt handler det foreløbig om så åbent

som muligt at forberede organisationen på, at krisen kan få en ef-

fekt. Samtidig laver vi handleplaner for, hvad vi gør, hvis krisen ram-

mer – hvilke trusler og muligheder den rummer.

Vil jeres kommunikationsopgaver ændre sig i løbet af 2009?

Nej, opgaverne vil i høj grad være de samme som nu. Måske vil vi

skrue op for PR-aktiviteterne i stedet for marketing. Vi kigger også

kraftigt på alle udgifter og sætter ikke ting i gang, som ikke er 100

pct. nødvendige. Men der skæres ikke ned på medarbejdersiden.


Mange virksomheder vil holde igen med at sætte nye ting i gang

og i højere grad selv udføre kommunikationsopgaverne frem for at

købe ekstern hjælp. Samtidig bliver der mere brug for krisekommu-

nikation i mange virksomheder, som er eller bliver ramt af krisen.


krisen. Kun 12 pct. af de adspurgte

offentlige kommunikationschefer

mærker finanskrisen ’i nogen grad’.

Det er altså ikke hele branchen, som

bliver kradset af krisen.

Også mulighedernes tidFlere kommunikationschefer poin-

terer, at krisen også er en mulighed

for at vise kommunikationens værd

og positionere sig i virksomheden

eller på markedet. Ganske enkelt for-

di kriseramte virksomheder – blandt

andet - har brug for stærke, strate-

giske og kreative kommunikations-

løsninger for at overleve og ikke

mindst bevare troværdigheden indad

og udadtil.

”Det er nu, at vi som kommunikatø-

rer skal vise vores sande værdi for le-

delsen. Vise at kommunikation kan

flytte forretningen, og integreret og

professionel kommunikation kan

være en af vejene ud af krisen”

Kommunikationsbranchen er mærket

af den økonomiske krise. Men den

gør ikke lige ondt alle steder. Der er

stadig 58 pct. af kommunikationsche-

ferne, som ikke oplever at blive nega-

tivt påvirket af finanskrisen. Og hånd-

teret rigtigt kan finanskrisen også

give gode vækstmuligheder. Men sik-

kert er det, at dele af branchen skal

til eksamensbordet i 2009.

”Den stigende efterspørgsel på kom-

munikationsydelser kombineret med

den faldende betalingsevne vil give

muligheder for de stærke og kreative

kommunikatører – og problemer for

de dårlige, dovne og fantasiløse”

KRISEN KAN BLIVE EN FORDEL Adm. direktør Bo Søby Kristensen, Bysted


Ikke ret meget. Siden sommerferien har vi kun haft fire kunder,

som har beskåret opgaverne hos os. Vores held er, at vi har en

meget bred opgaveportefølje, mange offentlige kunder og meget

forskellige private kunder. Risikoen er dermed spredt.

Hvordan vil finanskrisen påvirke jer i resten af 2009?

Mange af vores kunder ved heldigvis godt, at man i krisetid er

nødt til at kommunikere mere, men der er selvfølgelig også en

budgetvirkelighed i virksomhederne. Ingen går fri af krisen i 2009.

Men jeg er optimist på vores vegne og tror faktisk, at krisen kan

blive en fordel for os – blandt andet fordi vi har en størrelse at stå

i mod med. Vi kan meget vel stå stærkere på markedet i 2010

trods en lavere indtjening i 2009.


Vi har endnu ikke set toppen af krisen. Især mindre og nystartede

bureauer vil blive udfordret, fordi fundamentet ikke er solidt nok.

Vi vil også se en tendens til, at kommunikationsbureauer igen

overtager opgaver fra reklamebranchen. Og så bliver det ikke lige

så let for nyuddannede at få job. Det mærker vi selv med langt

flere uopfordrede ansøgninger nu end for bare et år siden.

NUL FRYgT FOR DE OFFENTLIgEKommunikationschef Holger Petersen, Roskilde Kommune

Hvordan er I påvirket af finanskrisen?

Vi er ikke voldsomt påvirket som kommune, men lokalsamfundet

omkring os mærker selvfølgelig til krisen. Kommunikationsopga-

ven er her at understøtte borgmesteren i forhold til, hvordan virk-

ningen af finanskrisen bedst muligt afbødes. Ellers er vores opga-

ver eller ressourcer i kommunikationsafdelingen stort set ikke

påvirket.

Hvordan vil kommunikationsområdet udvikle sig hos jer i 2009?

Vi er på vej med en stor digital satsning i 2009, hvor langt flere

ting fremover skal formidles via webmediet frem for fx tryksager.

Det indebærer en række delprojekter, som finansieres uden om

kommunikationsbudgettet og involverer flere medarbejdere i or-

ganisationen. Så samlet set vil vi bruge lidt flere ressourcer på

kommunikation i år.


Krisen rammer ansatte i private virksomheder langt hårdere end os

i den offentlige sektor. På længere sigt kan krisen selvfølgelig også

nå hertil, men umiddelbart frygter jeg ikke for offentlige kommu-

nikatører. Desuden har de fleste kommuner stadig kun små kom-

munikationsafdelinger på 4-5 personer, så det er svært at forestille

sig, at der kan være færre medarbejdere til at løfte kommunikatio-

nen.

Statements fra undersøgelsen er i artiklen

fremhævet med blå og rød tekst.

Er kommunikationsområdet i

virksomheden påvirket af finanskrisen?

I meget høj grad 15 pct.

I nogen grad 27 pct.

I ringe grad 30 pct.

Slet ikke 27 pct.

Ved ikke 1 pct.

Hvem vil komme til at mærke

finanskrisen negativt?

Ansatte i bureauer 84 pct.

Nyuddannede 66 pct.

Ansatte i private

virksomheder 66 pct.

Freelancere 63 pct.

Næsten-kandidater 33 pct.

Ansatte i offentlige

virksomheder 6 pct.


DOMMEDAgSBASU NERNE gJALDER

Af Thomas Søsted

Ledigheden er stort set uændret, og

fagforeningerne opfordrer medlem-

merne til at ryste krisechokket af sig -

uden at lade overmodet indtage sce-

nen. Kommunikatøren har talt med

formændene for Dansk Magisterfor-

ening, Forbundet Kommunikation og

Sprog samt Dansk Journalistforbund

for at få et klarere billede af den ak-

tuelle udvikling på kommunikatører-

nes arbejdsmarked samt finanskrisens

indflydelse herpå.

KrisestemningDe senere år har arbejdsmarkedet for

kommunikatører været præget af stor

fremgang og mobilitet. Der er uddan-

net mange kommunikatører, og man-

ge med anden uddannelsesbaggrund

har søgt ind i branchen. Tilvæksten

har gjort kampen om de attraktive

stillinger benhård, men markedet har

haft plads til alle. Statistikkerne viser

endnu ingen tegn på ændrede vilkår,

men den seneste tids omtale af fi-

nanskrisen har imidlertid, ifølge fag-

foreningerne, lagt grund til et men-

talt skifte i kommunikationsbranchen.

De tre formænd fortæller om stigen-

de frygt for fyringsrunder blandt

medlemmerne.

- Der er helt klart tale om et skift i

typen af henvendelser. Hvor rådgiv-

ningen for et år siden primært hand-

lede om ansættelseskontrakter og

lønvejledning, handler den nu i højere

grad om at fastholde positionen, og

hvad man gør, hvis man bliver afske-

diget, fortæller formand Birgitte Jen-

sen, Forbundet Kommunikation og


- MEN FAgFORENINgERNE MANER TIL BESINDIgHED

Mogens Blicher Bjerregård: Ledigheds-

procenten er faldet ca. 10 procent de

seneste 6-7 år. Den forventes nu at

stige igen.

Birgitte Jensen: Dimittenderne skal nok

forberede sig på, at det varer lidt læn-

gere at få det første job, blandet andet

da mobiliteten falder.

Ingrid Stage: Vi ser i Dansk Magister-

forening endnu ingen særlig grund til

at være nervøse. Vi mener helt klart, at

vores højtuddannede medlemmer har

gode kort i krisetider.

Sprog. Eksempelvis kontaktede et for-

tvivlet kvindeligt medlem Kommuni-

kation og Sprog for en måneds tid si-

den. Hun var overbevist om, at hun

ville blive ”krisefyret” som led i en

sparerunde den efterfølgende dag og

ønskede rådgivning om hendes mu-

ligheder fremover. Da sparerunden

var overstået, kunne hun konstatere,

at hun havde beholdt sit job, og at

virksomheden havde valgt at oppriori-

tere kommunikationen.

Arbejdsmarkedet og ledighedenI Dansk Journalistforbund er antallet

af medlemmer ansat i kommunikati-

onsbranchen steget til 1500 de sidste

10 år svarende til ca. 11 procent af

det samlede medlemstal, næsten en

tredobling. Det skyldes blandt andet

udfordringerne i avisbranchen.

- I 2008 oplevede vi en del fyrings-

runder, herunder lukningen af Ny-

hedsavisen. En meget stor del af de

fyrede kolleger er blevet opslugt på

det samlede medie- og kommunikati-

onsarbejdsmarked, fortæller formand

Mogens Blicher Bjerregård. Ledig-

hedsprocenten faldt med ca. 10 pro-

cent de seneste 6-7 år. Den forventes

nu at stige igen, men Mogens Blicher

Bjerregård har ingen klar fornemmel-

se af hvor meget, da de endnu ikke

har set det store skred mod større ar-

bejdsløshed. I Kommunikation og

Sprog er ledigheden for kommunika-

tører uændret.

- Det sidste års tid har ledigheds-

procenten ligget på ca. 3 procent, og

den har ikke ændret sig i de måneder,


DOMMEDAgSBASU NERNE gJALDER

Nyuddannede og bureauer mest udsatteFagforeningerne er enige i, at de ny-

uddannede historisk set er udsatte i

krisetider.

- Dimittenderne skal nok forbere-

de sig på, at det varer lidt længere at

få det første job, blandet andet da

mobiliteten falder. Som ny på arbejds-

markedet skal man være mere fleksi-

bel og sige ja til jobbet, selvom det

ikke er drømmejobbet. Det skal nok

komme senere, når man har fået er-

faring, lyder formand Birgitte Jensens

opfordring til de studerende.

Derudover vil bureauerne og free-

lancere være mere udsatte i den kom-

mende tid, da virksomhederne vil hol-

de opgaverne in-house.

- Virksomhederne skærer ned på

brugen af freelancere, bureauer og

nyansættelser. Vi ser nu, at antallet af

medlemmer, som er selvstændige el-

ler arbejder freelance, er svagt falden-

de, fortæller formand Ingrid Stage,

Dansk Magisterforening.

I den nuværende situation opfor-

drer formændene generelt deres med-

lemmer i kommunikationsbranchen til

kontinuerligt at gøre deres kompeten-

ceprofil bredere og derved forøge

markedsværdien og mulighederne.

Medlemsudvikling og ledighedstal 2006 - 2009

Dansk Magisterforening

Antal medlemmer Antal ledige Ledighed i procent

2006 35.806 3.566 10

2007 35.987 3.435 9,6

2008 36.393 2.825 7,8

2009 (marts) 36.379 2.165 6

Dansk Magisterforening anslår, at 4000-6000 af deres medlemmer er beskæftiget i kommunikationsbranchen

Forbundet Kommunikation og Sprog

Antal medlemmer Antal ledige Ledighed i procent

2006 8.110 421 5,2

2007 8.070 310 3,8

2008 (december) 8.018 263 3,3

Dansk Journalistforbund

Antal Heraf Antal Ledighed

medlemmer Kommunikationsgruppen ledige i procent

2006 12.765 1.030 977 7,3

2007 13.164 1.120 762 5,9

2008 13.626 1.210 606 5,2

2009 14.222 1.500 622 5,2

hvor finanskrisen har buldret, fortæl-

ler Birgitte Jensen.

Højtuddannede uden for risiko zonenKommunikatører vil blive ramt af le-

dighed i samme grad som andre aka-

demikere, men fagforeningerne ma-

ner til besindighed.

- Selvfølgelig vil virksomheder i kri-

se evaluere deres kommunikationsaf-

delinger, men der er samtidig brug

for kommunikation i krisetider, hvor-

for det vil være problematisk for virk-

somhederne at spare netop denne

del væk, vurderer Mogens Blicher

Bjerregård.

De højtuddannede står ikke i før-

ste række i eventuelle fyringsrunder,

da vejen ud af krisen handler om vi-

den og kreativitet.

- Vi ser i Dansk Magisterforening

ingen grund til at være nervøse. Vi

mener klart, at vores højtuddannede

medlemmer har gode kort i kriseti-

der. Deres brede uddannelse og de-

res omstillingsparathed giver dem

forspring, når der skal skabes alter-

nativer til nuværende arbejdsgange

for at spare, mener formand Ingrid

Stage, Dansk Magisterforening. Den

holdning bakkes op af Kommunikati-

on og Sprog.

- Kommunikatørerne skal finde

kreativiteten frem og være gode til at

sælge deres faglighed til ledelsen. Vi

råder vores medlemmer til at gå i dia-

log med ledelsen med henblik på at

få nye visioner og strategier ud over

rampen – og vise at de kan skabe

værdi på bundlinjen. Der er brug for

at vende krisestemningen, mener for-

mand Birgitte Jensen, Kommunikati-

on og Sprog.

(marts) (marts)

(marts)

(marts)

(marts)

(januar)

Dansk Journalistforbund medregner de aktiverede i antal ledige og i ledighedsprocenterne. Hvis procenterne fratrækkes ca. 1 point, så er de sammenlignelige med tal fra andre faglige organi-sationer. Dansk Journalistforbund anslår at lidt flere end 2.000 af deres medlemmer i alt er be-skæftiget i kommunikationsbranchen


Af Anna Brill Jørgensen

Jeg var meget i tvivl om, hvilken en

overbygning jeg skulle vælge, da jeg

havde færdiggjort min bachelor sidste

sommer, om jeg trængte til at holde

en pause fra studiet. Jeg valgte dog at

begynde på min overbygning inden

for marketing og kommunikation.

Mine overvejelser var på ingen måde

præget af den økonomiske krise. Jeg

var ikke bekymret for, at udbuddet af

kommunikationsjob ville blive ind-

skrænket. Siden er jeg blevet gjort vel

opmærksom på, at mange virksom-

heder skærer ned på os kommunika-

tionsfolk, fordi vi anses som pynt.

Hvordan påvirker det så studeren-

de? Skal vi være nervøse for fremti-

den? Og hvad kan vi gøre for at ruste

os til kampen om jobbene?

Dyrk det unikke Karl-Heinz Pogner, studieleder på

Ha(kom.) (erhvervsøkonomi og virk-

somhedskommunikation) og cand.

merc.(kom.) (erhvervsøkonomi og kom-

munikationsledelse) på CBS råder stu-

derende til at netværke, få studie-job,

tage i praktik og i det hele taget prøve

kræfter med det praktiske kommunika-

tionsarbejde allerede i studietiden.

- Når de studerende er færdige, er

det for sent, siger han.

Studielederen har flere tips til ny-

bagte kandidater:

- Søg kreativt. Få bredde på profi-

len ved at søge andre stillinger end

de typiske job i konsulentbranchen

eller i kommunikationsafdelingerne.

Find det særpræg, der adskiller dig

fra alle de andre og brug det som af-

sæt for at søge job, råder Karl-Heinz

Pogner.

Uddannelse forbereder til jobbetPå Roskilde Universitet, mener studie-

leder på Kommunikation, Karsten Pe-

dersen, at den gode uddannelse, er

den bedste forberedelse til arbejdslivet.

- Det er en stor fordel for de stu-

derende at have læst på et universitet

med fokus på projektarbejde i grup-

per, for det er en fremragende jobfor-

beredelse, siger han.

Karrieren begynder i studietidenKarrierekonsulent fra CA a-kasse, der

rådgiver på Århus School of Business,

Martin Rasmussen, mener, at netværk

er nøglen til det første job.

- Desuden er det min erfaring, at

succesraten er markant bedre på pro-

aktiv jobsøgning end den reaktive

søgning på opslåede stillinger, hvor

der ofte er flere hundrede ansøgere.

Martin Rasmussen mener også, at

det fremover vil kræve en mere mål-

rettet og aktiv indsats at få job inden

for kommunikationsbranchen. Kom-

munikationsstuderende må starte

indsatsen for at få et job allerede i

studietiden.

Styrk det tværfagligeKarl-Heinz Pogner mener, at stude-

rende skal tænke tværfagligt:

- Kombiner en mere ’klassisk’

kommunikationsuddannelse med fx

organisation, ledelse, strategi eller

psykologi, kunst, medier eller noget

andet. Det vil gøre dig til en efter-

tragtet ”på tværs’er” på jobmarke-

det, siger han.

Den dygtige kommunikatør skal

have en alsidig bagage, der gør hende

i stand til at arbejde, hvor der aldrig er

ét rigtigt svar eller én model, der fuld-

stændigt beskriver verden. Som kom-

munikationsstuderende skal vi være

klar over, at konkurrencen om arbejds-

pladserne bliver benhård. Det gælder

om at suge til os af alle de erfaringer,

der kan forberede os på arbejdslivet.

Ingen panikDer er dog endnu ikke tegn på, at

de studerende lader sig mærke med


NYE KANDIDATER SKAL FORBEREDE SIg på

SKARpERE KONKURRENCE- I 2009 kommer tusind nye kommunikationskandidater på arbejdsmarkedet


krisen ved fx at udsætte speciale-

skrivningen.

- Jeg vil tro, at vores studerende

er grundlæggende trygge ved, at de

nok skal få job. Også selvom tiderne

gør, at de skal vente lidt længere end

i opgangstiderne, siger Karsten Pe-

dersen.

Karl-Heinz Pogner har samme op-

fattelse.

- De studerende, der udskyder de-

res specialeskrivning, gør det typisk for

at holde barsel eller fordi, de allerede

har et job, hvor de arbejder tæt på

fuld tid. Udskydelserne skyldes ikke

frygt for arbejdsløshed, siger han.

I Århus er det også studiejob og

praktikophold, der forlænger uddan-

nelsestiden.

- Forlængelsen er dog ofte godt

givet ud, da fx praktik giver konkret

erfaring og værdifuld afklaring i for-

hold til arbejdsopgaver og personlige

kvalifikationer, mener Martin Rasmus-

sen.

Karl-Heinz Pogner mener dog, at

uddannelsesinstitutionerne bør være

opmærksomme på ”overproduk tion”.

- Hvis krisen rammer branchen

hår dere, end det tegner til nu, nytter

det ikke noget, at et ufornuftigt højt

antal dimitterer fra kommunikations-

uddannelserne, især hvis de produ-

Foto

: Ern

st T

ob

isch

/ w

w.f

oto

gra

f.d

k

cerer en masse – og ikke inden for en

veldefineret ’niche’ .

Hvad har vi i vente?I år dimitterer over 1000 personer fra

landets kommunikationsuddannelser.

Der er ikke tegn på, at tallet falder fra

sidste år. Hvis antallet af stillinger fal-

der, mens antallet af dimittender, der

skal ud i kommunikationsbranchen

og arbejde, er stabilt, får vi selvsagt et

problem.

På Roskilde Universitet holder man

øje med statistikkerne.

- Indtil videre har længere studie-

tid på grund af finanskrisen ikke væ-

ret et tema, men vi kan se i statistik-

kerne, at akademikerarbejdsløsheden

stiger, og den slags går normalt ud

over de nyuddannede, så vi ved,

hvor det bærer hen, siger Karsten

Pedersen.

Vi skal tænke nyt i disse tiderVi er mange som i disse tider må

overveje, hvordan vi positionerer os til

arbejdsmarkedet. Mange tager den

lige vej fra bacheloren til kandidaten.

Finanskrisen kan være en anledning

til, at vi tænker større. Selv har jeg

planlagt at tage ud i et semester på

et universitet i udlandet, for at krydre

det sidste års tid af min uddannelse,

og supplere min erhvervserfaring fra

mit studiejob. Det skal selvfølgelig

være for sjov, at man tager udfordrin-

ger som dette eller praktik eller net-

working. Men mon ikke vi også lærer

at bruge det professionelt. Måske for-

di vi skal i disse tider.

Oversigt over dimittender på kommunikationsuddannelser 2007 2008 2009 (forventet)

KU 13 15

Aalborg Universitet 91 141

SDU 63 63

RUC 280 244 244

CBS 376 304 304

ASB 297 252 252

AU 89 107 107

I ALT 1042 1074 1126

Studerende holder humøret højt. De er trygge ved, at de nok skal få job.

Se hele skemaet på www.kommunikationsforening.dk


DER ER STADIg MANgEL på ARBEJDSKRAFT

Det er en kunst at kommunikere komplicerede økonomiske udfordringer. Ikke mindst når det handler om, at der stadig er mangel på arbejdskraft i Danmark samtidig med, at vi i den nuværende konjunktursituation oplever, at ledigheden stiger. Kommunikatøren har talt med økonomiprofessor på CBS, Jan Rose Skaksen.

Den nuværende finanssituation har

medført, at vi for første gang i 5 år

har oplevet en stigende ledighed.

Medierne har ikke været sent ude

med at beskrive de nyeste ledigheds-

tal som et dystert varsel mod de

kommende års lavkonjunktur, hvor

arbejdsløsheden vil tage til i storm-

styrke. I pressen er der et hav af hver-

dagshistorier med virksomheder, som

skærer ned eller historier om bestem-

te personer, der har mistet deres job.

Det gælder også i kommunikations-

branchen.

Mere arbejdskraftAlligevel er der på den lange bane

behov for mere arbejdskraft, for at vi

har råd til at oprette velfærden i

fremtiden. Men hvordan forklarer

man, at udbuddet af arbejdskraft

skal øges samtidig med, at ledig-

heden stiger?

”Det er en langt lettere opgave at

forklare, at man skal øge udbuddet af

arbejdskraft, når der er gunstige kon-

junkturer. Den daværende konjunk-

tursituation, inden vi kom ind i den

nuværende, talte vi om mangel på

arbejdskraft på den korte bane i for-

hold til læger, lærere og sygeplejer-

sker. Hvis man vil gøre noget ved

mangel på arbejdskraft i fremtiden,

så er det helt nødvendigt, at man har

fokus på det. Det er sådan, at be-

skæftigelsen også reagerer på et hø-

jere arbejdsudbud i en lavkonjunktur.

Det tager bare længere tid. Sagt med

andre ord bliver der skabt masser af

job i denne situation, og virksom-

hedernes jobskabelse reagerer på,

hvor let det er at skabe arbejdskraft

inden for forskellige områder”, for-

klarer Jan Rose Skaksen.

Langt sejt trækDerfor er den langsigtede udfordring

med at øge arbejdsudbuddet, ifølge

Jan Rose Skaksen, ikke noget, man


Af Jon Kiellberg


kan ændre fra dag til dag, men et

langt og sejt træk. Et eksempel er ef-

terlønnen, hvor det har været en

langt og svær proces bare det at æn-

dre lidt på efterlønsordningen.

Hvilket tiltag skal man gøre på den

lange bane for at skabe mere arbejds-

kraft for at finansiere velfærdstaten?

”Man må kigge derhen, hvor der er

muligheder. Man kan bl.a. se på, hvor

Danmark ligger lavt i udnyttelse af ar-

bejdsudbuddet i forhold til andre

europæiske lande. Og her ligger Dan-

mark i top på næsten alle områder i

forhold til Europa på nær, når det

drejer sig om de ældre årgange på ar-

bejdsmarkedet.

Så der er nogle muligheder for folk i

efterlønsalderen, der er muligheder

med folk i mellem 30-55 år, at få dem

til at arbejde mere. Og så er der en

mulighed ved udenlandsk arbejds-

kraft. Men der, hvor den største ge-

vinst er at hente, er blandt de poten-

tielle efterlønsmodtagere. Hvis man

får dem i arbejde, så sparer man både

efterlønnen og øger skatteindtægter-

ne. Så man kan sige, at det tæller

dobbelt”, forklarer Jan Rose Skaksen.

Medieskabt mistillid I denne tid med finanskrise er det op-

lagt at spørge dig om, du mener, at

medierne har været med til at tale le-

digheden op?

”Jeg mener, at medierne har været

med til at skabe en større kollektiv

mistillid til fremtiden. Et konkret eks-

empel er en avisleder, som jeg faldt

over for nyligt. Der stod: ”… At før-

ste skridt til at løse krisen er, at vi alle

bliver enige om, hvor alvorlig den er”.

Det, mener jeg, er helt forkert, fordi

det skaber denne kollektive stemning,

at vi alle er i krise. Og det er vi ikke -

langt fra. For langt størstedelen af os

bliver ikke påvirket af finanskrisen.

Det er klart, at man ikke skal under-

vurdere krisens omfang og betydning,

Og for de mennesker, der er ramt af

finanskrisen, om det er ledighed eller

faldende værdi af aktier, så er det

selvfølgelig meget alvorligt. Men for

de fleste mennesker har finanskrisen

ingen direkte omkostninger. Så medi-

erne har noget af ansvaret for, at der

er opstået denne her kollektive men-

tale depression. Medierne har fokuse-

ret næsten udelukkende på de nega-

tive historier under finanskrisen. Det

er klart, at det interessante fra pres-

sens side har været at beskrive alle de

mange fyringer. Det mindre interes-

sante historier har været, at der fak-

tisk skabes en masse job selv i en lav-

konjunktur, som den vi oplever i

øjeblikket”, forklarer Jan Rose

Skaksen.

Medierne har fokuseret næsten udelukkende på de negative historier under finanskrisen.


KRISE ELLER EJ – VI TILBYDER NETVæRK Og KOMpETENCER

Hvor stor er krisen i kommunikations-

faget her og nu?

- Fire af ti kommunikationschefer si-

ger i vores mini-undersøgelse, at de

har mærket finanskrisen på egen

krop.

Som udgangspunkt har ledighe-

den været meget lav, så vi kan godt

tåle en vis nedgang i aktiviteten. Men

en periode med lav aktivitet vil især

gå ud over bureauerne tæt fulgt af

de nyuddannede, de privatansatte og

freelancerne. Reelt ved vi jo heller

ikke, hvor længe det bliver ved, og

om vi skal længere ned.

Hvad kan vi gøre for at vende krise-

stemningen?

- I ’skåltalerne’ plejer vi jo at sige, at i

krisetider skal man satse på kommu-

nikation. Men bløde aktiviteter som

kommunikation, HR og marketing bli-

ver skåret væk, når virksomhederne

prøver at redde livet. Det er et fak-

tum, som er svært at overse.

Svaret må være, at vi skal være

mere end almindeligt fokuserede på

Når der er lavvande i kassen , skal vi blive endnu skarpere på, hvad vi kan tilbyde – både som forening og hver især, siger DKFs formand Ole Schmidt Pedersen om de aktuelle jobmuligheder

at levere synlige resultater af betyd-

ning for virksomhedernes økonomi

og overlevelse. Tiden er inde til, at vi

for alvor spiller kompetencekortet.

Det er jo svært at hjælpe, hvis vi ikke

har jobbet eller opgaven?

- Ja, det gælder i høj grad om at være

aktiv i jobbet, mens man har mulig-

heden. Vi skal i tide være med til at

analysere nye muligheder og marke-

der, kommunikere visionerne og hjæl-

pe virksomhederne med at arbejde

med relationer og nye grønne eller

effektive måder at løse opgaverne på.

Vi skal hverken tale krisen op eller

ned, men der er i den grad brug for

folk med erfaring inden for foran-

drings- og krisekommunikation. Og

der vil være krav om, at vi fokuserer

på bundlinjen.

Har du så også nogle råd til de nyud-

dannede uden den erfaring?

Tiden er måske lige nu til alvorligt at

vurdere valget af uddannelse og kar-

riere.

Det bliver svært at komme ind i

kommunikationsbranchen lige her og

nu for de fleste. Men DKF og UngKom

tilbyder jo ERFA Netværk, kurser, kon-

ferencer og gå-hjem-møder – foruden

UNgKOM

-VI SKAL NOK Få JOBNetværk beskytter mod arbejdsløs-hed, lyder det fra formandsposten

Af Pernille Hermann


mentorordninger og praktikplads-børs.

Det hjælper alt sammen med at styrke

kompetencerne og komme tæt på op-

gaverne og jobbene.

Planlægger bestyrelsen målrettede

aktiviteter for de unge og de ledige?

Kommunikatøren l April 2009

Læs også artiklen:

Kommunikér dig ud af krisen

Kriseparlør og 8 bud på at komme styrket

ud af en lavkonjunktur

www.kommunikationsforening.dk

Før helvede bryder løs –

Issue Management og krisekommunika tion

i praksis – DKF kursus

Er det dig, der skal have jobbet? –

DKF kursus

www. kommunikationsforening.dk

Bekymrer de ældre sig for meget på

de unges vegne? Den nyvalgte og

den tidligere formand for Unge Kom-

munikatører svarer som med én

mund på spørgsmålet om, hvordan

de nyuddannede unge skal klare sig i

finanskrisens skygge.

- Netværket i UngKom er da vores

bedste forsikring imod arbejdsløshed.

Vi kender faktisk ikke nogen, som

venter længe på at finde et job eller

en opgave. Vi er nemlig rigtig gode til

at spotte ledige job og formidle dem

til hinanden, når vi er ude i virksom-

hederne, forklarer Mai Christiansen

(ex-formand) og Annemette Nielsen

(den nye formand).

Frit valg- I vores generation har vi måske lidt

svært ved at bekymre os, fordi vi er

vant til at kunne vælge meget frit –

Mai Christiansen og Annemette Nielsen.

Der er skærpede krav til forretningforståelse på alle niveauer,

siger DKFs formand Ole Schmidt Pedersen.

15

for eksempel fik vi jo mange nye mu-

ligheder for at målrette vores valg af

uddannelse, siger Mai, der læser

kommunikation og kulturgeografi og

er redaktør af RUC-nyt.

Hun mener derfor, at samfundskri-

sen skal bruges til at styrke forenings-

arbejdet og synliggøre værdien af at

netværke. Det spor vil Annemette

også følge.

Vi anbefaler- Som nyuddannet har man særligt

brug for at blive anbefalet af andre,

og det er vi rigtig gode til i UngKom.

Jeg havde heller ikke sagt ja til for-

mandsposten, hvis ikke jeg vidste, at

her løfter vi opgaverne i flok, siger

hun. Annemette Nielsen læser kom-

munikation og erhvervsøkonomi på

Handelshøjskolen og er lige nu

engageret i Verdensnaturfondens kli-

makampagne ”Burning Panda” –

herunder ”Sluk lyset Danmark” den

28. marts”. Men lyseslukkere er der

vist ikke mange af i UngKom! Se

også www.ungkom.dk

- Vi har ikke konkrete udspil på vej.

Vores mission er at være et attraktivt

mødested for alle, der beskæftiger sig

professionelt med kommunikation –

og at udbrede interesse og viden om

virkemidlerne.

Men jeg mener, at vi kunne blive

mere målrettede i vores indsats for fa-

gets udøvere, hvis vi fik bedre data

om vores faktiske situation i arbejds-

markedet.

Hvor ligger mulighederne for den ar-

bejdsløse freelancer?

Netværk! Der er masser af opgaver,

men der er rift om dem, og budget-

terne falder. Som alle andre skal free-

lancerne finde kernen i deres egne

kompetencer og søge derhen, hvor

de kan komme til at bruge dem. I

dele af det offentlige og i den grønne

sektor er der faktisk vækst.

Hvad ville du gøre for Danmark, hvis

du var statsminister?

- Det er jeg ikke! Men generelt skal

man ikke lade en krise gå til spilde,

man skal udnytte den til at gennem-

føre ændringer. Og det gør man me-

get vanskeligt uden kommunikation.

Til gengæld ville jeg nok også sige til

kommunikatørerne, at vi skal være

lidt mere omstillingsparate. I en tid

med fokus på need-to-know kan vi

ikke leve af at lave nice-to-know. Der

er skærpede krav til forretningsforstå-

elsen på alle niveauer. Det skal vi også

kunne.


NØDLIDENDE MEDIER ER EN TRUSSEL MOD DANSK KULTUR”Medier i modvind”: Kampen om kunder og annoncekroner er en global kulturkamp, hvor hele den danske identitet er under pres

Advarsler og bekymringer prægede

mini-konferencen ”Medier i mod-

vind” forud for generalforsamlingen

den 16. april i Industriens Hus.

Mens danske papir- og internetme-

dier konkurrerer med hinanden, for-

svinder annoncekronerne til udlandet,

og danskerne zapper rundt på uden-

landske medier og mødesteder. Vi må

finde helt nye måder at samarbejde

på herhjemme, lød det.

I panelet sad Christian Peytz, og di-

rektørerne Kenneth Plummer fra Dan-

marks Radio, Ebbe Dal fra Danske

Dagblades Forening og Christian Kier-

kegaard, Danske Speicalmedier.

19,6 mio. timer på FacebookChristian Peytz, formand for Forenin-

gen af Danske Interaktive Medier

(FDIM), fremlagde en analyse af an-

nonceudviklingen, og det slog fra

starten de mørke toner an.

- Annoncekronerne på nettet steg

i 2008 med 17 procent, priserne er

kommet ned på en femtedel, og

Facebook er endnu ikke begyndt at

udnytte deres enorme markedspoten-

tiale. Det bør ryste alle i branchen.

Annoncørerne bevæger sig derhen,

hvor de får mest for pengene!

For et år siden brugte danskerne

pr. måned 10,3 mio. timer på Google,

i år er det 16,3 mio. timer – plus 19,6

mio. timer på Facebook.

Sammenlagt brugte danskerne

kun 5 procent af deres tid på nettet

til at læse dagbladenes netaviser. Eks-

trabladet.dk er den mest søgte dan-

ske side med 2,3 mio. timer, og dr.dk

trækker 1,4 mio. timer pr. måned.

Sprog og kultur under presKenneth Plummer, Danmarks Radios

direktør, fortsatte i samme spor.

- Finanskrisen er ikke en mega-

trend, selv om alle er omfattet af den

lige nu. Men det er globaliseringen,

Kenneth Plummer, Danmarks Radios

direktør.

Christian Peytz, formand for Foreningen af

Danske Interaktive Medier (FDIM)

Ordstyrer Anker Brink Lund.

Af Pernille Hermann

Foto

s: P

eter

Eile

rtse

n


og derfor er den en reel trussel imod

det danske sprog og imod dansk kul-

tur – herunder medierne.

- Danske medier bliver kørt over,

hvis vi ser på udviklingen som en

kamp imellem public service og kom-

mercielle medier. I stedet skal vi holde

kvaliteten højt og være unikke dan-

ske på indholdet, og i DR har vi nu

valgt, at så meget som muligt skal

være dansk i en bred vifte af både

brede og smalle tilbud.

Fair konkurrence, takChristian Kierkegaard bad om fair

konkurrence som direktør i Danske

Specialmedier, der organiserer 360

fag-, kunde- og organisationsblade

samt journalistiske netmedier.

- Mediestøtten blev grundlagt i

60’erne og er kun justeret lidt, vi har

mistet portostøtte for 350 mio. kr.,

og nu siver annoncekronerne også.

Derfor rammer det hårdt, når dagbla-

dene begynder at udgive egne maga-

siner og webportaler. Vores selvstæn-

dige journalistiske specialmedier er

både brugerfinansierede og betaler

moms.

- Da portostøtten faldt væk, lukke-

de 800 blade, typisk repræsentanter

for ”Forenings-Danmark”. De kom-

mercielle forbrugermagasiner klarer

sig lige, men også de er under pres.

Råd til mangfoldighedEbbe Dal lagde vægten på de journa-

listiske ressourcer som direktør i Dan-

ske Dagblades Forening.

- Markedskræfterne beskytter ikke

hensynet til mangfoldigheden, og

dagbladene er stadig vores fælles me-

die-motor. Tænk på juledagene i år,

hvor vi for første gang ikke fik nogen

aviser. Derfor var der heller ikke ”sket

noget” i tv-nyhederne i julen.

- Men også dagbladene er træng-

te, og derfor går de nye veje for at

tjene penge. Det hjælper bare ikke,

når annoncekronerne også der for-

svinder til gratisaviser og merkantile

webportaler.

De seneste undersøgelser viser i

øvrigt, at 30 procent læser avis hver

dag, andre 30 procent før det flere

gange om ugen – og 70 procent af

læserne bruger over 15 minutter på

det. Kenneth Plummer kunne tilføje,

at når der lige har været X-faktor, bli-

ver TVA lige efter set af 60 procent

flere end normalt.

Mangfoldigheden længe leve!

Kommunikationschef

Esben Ørberg, Dansk Journalist-

forbund:

Jeg kommer for at opleve Dan-

marks største kommunikationsnet-

værk i levende live – og for at følge med i komunikati-

onsdagsordenen.

Kommunikationschef Leon Østergaard, Danmarks Statistik:

Det er altid inspirerende at høre Anker Brink Lund. Selv

dumme spørgsmål bliver returnerede, så man får begavede

svar. Og så er ’Medier i Modvind’ et godt emne, som er

aktuelt og interessant.

Christian Kierkegaard, Danske Speicalmedier.Ebbe Dal fra Danske Dagblades Forening.

2 unge kommunikatører fra DKF NordJylland

Simon Leth-Sørensen, stu-

dentermedarbejder i Dansk

Kommunikationsforening:

Jeg er netop blevet valgt

som suppleant til bestyrel-

sen for Unge Kommunikatører. Det er utro-

ligt vigtigt med netværk – særligt i krisetider.

Debatten om medierne er vigtig, men der er

ikke så meget overraskende nyt.

Sanne Dollerup: Det er meget motiverende at mærke, at man er

en del af en stor faglig forening, siger den nye formand for

Unge Kommunikatører i DKF NordJylland

PR-konsulent Marianne Fuglsang Welling, Lange PR og tidligere

formand for Unge Kommunikatører i Nordjylland:

Det er helt klar turen værd. Jeg kommer gerne til møder og kon-

ferencer. Netværket har stor betydning - både personligt og fag-

ligt. Jeg kender efterhånden mange mennesker, som jeg gerne

vil dele erfaringer med, og der kommer hele tiden nye til.


UNgKOMS BESTYRELSE 2009

Annemette Nielsen ny formand for

UngKom

I 2009 skal den nye bestyrelse formulere

en klar vision for Unge Kommunikatører.

Vi skal forstærke samarbejdet med regio-

nerne og fortsætte indsatsen for at hverve

medlemmer. Vi skal sætte ekstra ind på de

nye uddannelser og på KU. Vi skal udvikle

vores website og udnytte de sociale medi-

er, som eksempelvis Facebook, til at pro-

movere nye relevante tilbud.

Det mener Unge Kommunikatørers nye

formand Annemette Nielsen fra CBS.

Ny bestyrelse for UngKom

UngKom har fået ny bestyrelse. Forrest: Karina Kaae Hermansen, Annemette Nielsen

(formand), David Lohmann. Bagest: Rikke Nør gaard, Malene Frisendahl Mortensen, Louise

Aalbæk, Jakob Danving, Anna Brill Jørgensen, Sarah Marie Andreasen, Lisbeth Schlottmann

Larsen.

Tre personligheder takkede af på DKFs ge-

neralforsamling den 16. marts: Bo Søby

Kristensen, Anker Brink Lund og Jan Hor-

skjær, som i sin tid var idemand og med-

stifter af Dansk Kommunikationsforening,

og som for et par år siden blev valgt ind

igen efter at have forhindret fusionen med

Dansk Marketing Forum.

De tre nye, der blev valgt ind, var Lars

Thøger Christensen fra Syddansk Universi-

tet, Karin Olsen fra Ballerup Kommune og

Svend Bie fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Kontingentet er uændret. Det dækker de

faste udgifter til at drive foreningen, mens

aktiviteterne under ét betaler sig selv ind.

Og medlemmerne kan i dette urolige fi-

nansår glæde sig over, at formuen har væ-

ret anbragt meget konservativt.

Samarbejde frem for fusioner

Den genvalgte formand, Ole Schmidt Pe-

dersen, svarede meget klart på et spørgs-

mål fra salen om, hvornår vi så skal fusio-

nere – og med hvem:

- Ikke før medlemmerne ønsker det!

Bestyrelsen er i konstant dialog med bran-

chens naturlige samarbejdspartnere, men

her og nu er fusionen stendød. Skal vi no-

get med nogen, bliver processen en helt

anden end sidst.

Bestyrelsen på podiet. Her fra venstre Per

Rystrøm, Operate; Lotte Leth-Sørensen,

International Transport Danmark; Tina

Donnerborg, Dansk Røde Kors; Jan Hors-

kjær, Ertebølle Kommunikation; Lars L.

Nielsen, Finansrådet; Ole Schmidt Peder-

sen, Firstline Communication og Poul

Scheur, Dansk Industri (dirigent).

TRE NYE I DKFS BESTYRELSE

Vi er nu cirka 2700 medlemmer. Det er

bestyrelsen ikke tilfreds med, så vi fortsæt-

ter hvervekampagnen. Det gode er, at en

del af de nye kommer fra provinsen, og at

gennemsnitsalderen er dalende.

- I 2009 vil vi analysere medlemmernes

behov, så vi kan give de helt rigtige tilbud,

lovede formanden.

Unge kommunikatører fra CBS, RUC, KU og KUA og fra regionale afdelinger i Odense, Århus og Ålborg holdt generalforsamling samtidig

med Dansk Kommunikationsforening.

Foto

s: P

eter

Eile

rtse

n


pRESSE-MEDDE-LELSER

I artikel af freelancejournalist Ulla

Danielsen bliver det fremhævet,

som et meget stort problem, at cand.

comm.’er ikke er lige så gode, som

journalister til at skrive pressemedde-

lelser og få artikler i medierne. Det er

muligt, det forholder sig sådan. Ikke

alle cand.comm.’ere er hundrede-me-

ter-mester i at skrive pressemeddelel-

ser. Cand.comm.’ere har nemlig for-

skellige fagligheder.

Men inden vi går i gang med den

argumentation, vil vi lige skitsere

hvad en cand.comm., er for en per-

son. Eller rettere, hvilke tre personer

en uddannet cand.comm.’er kan

være. Der er tre uddannelser, der

giver én ret til titlen cand.comm.

1) Kommunikation, 2) Journalistik og

3) Performance- design. Hverken de

kommunikations uddannede eller

dem, der har fulgt uddannelsen i Per-

formance-design, er uddannede til at

skrive pressemeddelelser. Nogle kan

have fulgt kurser, der sætter dem i

stand til det, men denne type skriftlig

kommunikation er ikke et krav, som

KOMMUNIKATION ER MERE END pRESSEMEDDELELSER

Af studieleder Kommunikation,Karsten Pedersen, RUC, censor og kommunikationsrådgiverSigne Bonnén, Artefakt kommunikation

vi stiller til de studerende. Og med

god grund. Der er nemlig meget an-

det, som vi gerne vil have, at de stu-

derende lærer.

Kommunikation er mere end presse-

meddelelser og artikler i dagbladene

eller print og on-linemedier.

Comm.’ernes styrke er viden om

planlagt kommunikation, som ram-

mer målgruppen, der hvor den er.

Nogle gange er nyhedsmedierne en

god kanal, andre gange nyhedsbreve,

plakater, events eller en folder. Der

findes talrige eksempler på god ef-

fektfuld kommunikation, som slet

ikke har inkluderet dagbladsmedier-

ne. Det, at cand.comm.’er søger råd

hos eksperter, som fx journalisterne,

hvis de gerne vil have noget i medier-

ne, ser vi kun som et eksempel på de-

res faglige dygtighed.

Uddannelsen lægger en linjeJournalister bruger mellem 12 og 18

måneder af deres studietid i praktik

på redaktionerne, og det bør vel give

dem en solid viden og erfaring, som

de kan bruge senere. En uddannet

cand.comm.’er kan tone sin uddannel-

se i forskellige retninger. Nogle bliver

eksperter i organisationsudvikling og

kombinerer kommunikation med fx

psykologi, nogle bliver eksperter i web-

udvikling og har fx datalogi som andet

fag, mens andre kombinerer med et

sprogfag, forvaltning eller naturfag.

Folk med forskellige uddannelser

har forskellige forcer. En kommunika-

tionsuddannet cand.comm.’er kan

sagtens have brug for at snakke med

en journalist om, hvordan en presse-

meddelelse skal se ud. Mange journa-

lister kan sikkert også have gavn af at

snakke strategisk og planlagt kom-

munikation med en cand.comm.’er.

Brænd igennem på skærmen –

medie- og budskabstræning –

DKF kursus


SYNSpUNKT


Lisbeth Thorlacius forsker i visuel

kommunikation og smag og har udgivet

en række akademiske artikler om emnet fx

”Tidens smag”. Dansk Tidsskrift for

Kommunikation 2/juni 2006. Roskilde

Universitetscenter.

”Klassisk retro eller indie?”. I: Illeris,

Helene og Hans Dam Christensen

(red.). Visuel kultur - en antologi.

Udgivelse i 2009

De postmodernistiske værdistrømnin-

ger, som har gjort sig gældende siden

1970’erne, afspejler sig i ungdoms-

kulturens mange iscenesættelser. Det

kommer blandt andet til udtryk i ti-

dens smag for retro, hvor man blan-

der stilelementer sammen for at opnå

nye æstetiske og personlige udtryk.

Denne retro-smag kan på mange må-

der sammenlignes med avantgardis-

men - en kunstretning som florerede

blandt mindre subkulturer i begyndel-

sen af det 20-århundrede. Avantgar-

dismen var ifølge den franske socio-

log Pierre Bourdieu en smagsretning,

der blev dyrket blandt grupper af in-

tellektuelle og kunstnere, som man

ikke direkte kunne placere i nogle af

de etablerede smagskategorier, som

Bourdieu definerer som hhv. den le-

gitime smag, middelsmagen og den

folkelige smag. Den legitime smag er

defineret af den intellektuelle og kul-

turelle elite. Den legitime smag til-

slutter sig både overleverede

dannelses idealer fra antikkens tid og

kunstidealer fra modernismens tid.

Den er kendt i alle samfundslag som

den gode smag, men det betyder

langt fra, at man deler denne smag i

alle samfundslag.

Postmoderne avantgardesmagDet postmoderne individs livsstil og

smag kan imidlertid ikke længere ale-

ne segmenteres ud fra Bourdieus tre

smagsretninger. Den smag for stil-

miks, som florerer blandt ungdom-

men, går på tværs af den folkelige

smag, middelsmagen og den legitime

smag og kan betragtes som et alter-

nativ til den legitime smag. Den post-

moderne avantgardesmag er inspire-

ret af avantgardesmagen i det forrige

århundrede, hvor grupper af intellek-

tuelle og æstetikere dyrkede kitsch

og stilarter fra forskellige tidsperioder

for at opnå nye og innovative æsteti-

ske udtryk. De banede således vejen

for nye opfattelser af, hvad der var

god smag.

Smagen for stilmiks har altså eksi-

steret i lang tid inden for de kunstne-

riske og intellektuelle subkulturer. Det

interessante er imidlertid, at denne

smag i dag har slået igennem som et

modefænomen og florerer i store

dele af vores samfund - især blandt

de unge - og med den finesse, at

den har retro som omdrejningspunkt.

Popkunsten og rocken Popkunsten og rockmusikken har væ-

ret blandt de toneangivende trend-

sættere. I 1962 brød blandt andet

popkunstnerne Andy Warhol, Claes

Oldenburg, Roy Lichtenstein og Tom

Wesselmann med de finkulturelle

smagsbegreber ved at inddrage al-

mindelige ting fra hverdagen som

fotografier, reklamer, ugeblade, teg-

neserier, pin-ups, osv. i deres kunst-

værker. Jo uslere, jo bedre. Pop-

publikummet var trætte af at blive

opdraget og trætte af den finkulturel-

le kunst. Popkunstnerne gav publi-

kum et alternativ med en selvbevidst

manipulering med vulgære temaer el-

ler kitschede fremstillingsmåder fra

den folkelige smag. Også rockmusik-

ken har været med til at undergrave

de klassiske skønheds- og dannelsesi-

dealer. Rocken har på den måde væ-

ret med til at bane vej for den enor-

me æstetiske rummelighed, som det

postmoderne menneske og især ung-

dommen er i besiddelse af i dag.

Indie og new rave præger modenI dag er det blandt andet indie- og

new ravebands, som sætter præg på

moden. De to musikgenrer har været

TIDENS SMAg FOR RETRO

Af lektor Lisbeth Thorlacius, Institut for Kommunikation Virksomhed og Informationsteknologier, Roskilde Universitet

Tidens smag for retro trækker på tidligere tiders stilarter. Der bliver inddraget stiltræk fra 50’erne, 60’erne, 70’erne og 80’erne, og det hele blandes sammen på nye og inno-vative måder. Denne eklektiske omgang med stilarter udmønter sig i en ny postmoderne avantgarde smag


Brug det billede, der virker!

DKF kursus


toneangivende i forhold til at etablere

en kultur omkring sig, hvor dyrkelsen

af stilmiks inden for tøjmode er en

del af kulturen.

Indie er en forkortelse af indepen-

dent og refererer til musik og kunst,

der bliver skabt uafhængigt af hjælp

fra større plade- og filmselskaber. In-

die har også udviklet sig til en stilart

inden for tøjmoden. Her gælder det

om at konstruere sin egen individuel-

le stil, blande tøj fra forskellige stilar-

ter, kombinere nyt med genbrug og

sætte personligt præg på tøjet.

New rave er en musikgenre, som

fusionerer elementer fra blandt an-

det; electronic, new wave, disko,

rock, indie, techno, hip-house eller

electro breakbeat. New rave blev po-

pulær i 2006 - 2007 og er en sam-

menskrivning af genrerne ”rave” og

”new wave”. New rave bands går på

scenen med glowsticks, neon og an-

dre psykedeliske effekter, der trækker

på retro. I kølvandet på denne musik-

genre er der opstået en kult og kul-

tur, hvor publikum klæder sig i eks-

tremt stærke og fluorescerende

farver.

Retromoden og den sublime æstetikDanske unge har fået smag for retro,

indie og new-rave og de blander be-

vidst tøjstile fra flere forskellige tids-

perioder for at opnå et nyt personligt

udtryk. Det nye æstetiske udtryk kan

sammenlignes med Lyotards betragt-

ninger om avantgardekunsten og det

sublime. Ifølge Lyotard søger avant-

gardekunsten efter at finde en balan-

ce mellem det overraskende og det

velkendte. Den sublime æstetik op-

står i mødet mellem kontrasterende

stilarter, der er sat sammen i et nyt

æstetisk udtryk. Den sublime æstetik

og oplevelse opstår i mellemrummet

mellem det, vi kender, og det, vi ikke

kender.

Rolf Hein var helt bevidst om, hvordan han skulle blande forskellige stilarter,

da jeg interviewede ham i 2007. Han valgte at iklæde sig en genbrugt ternet

habitjakke: ”Den er fed, fordi den er lille og for kort - sådan lidt Olsen Ban-

den-agtig”. Han gik meget i skinnyjeans, som er ultra tætsiddende jeans til

meget tynde ben. De blev populære i indie-rockmiljøet i starten af 00’erne

og blev introduceret af narkomisbrugende rock’n rollere som Pete Dohety og

Kaiser Chiefs. Det hvide tørklæde er en fortolkning af det oprindelige Palæ-

stinensertørklæde, og ruskindsskoene er ligeledes et redesign af den flippede

ørkenstøvle fra 70’erne. Rolf understregede, at hatten var vigtig, fordi den

udgjorde hans personlige præg: ”Det er vigtigt at have noget på, som andre

ikke har, og at få det til at se ud på min måde.”

Der er en klar sammenhæng mel-

lem de postmoderne værdistrømnin-

ger, dyrkelsen af retro og den måde

retro-moden manifesterer sig som

æstetisk udtryk. Smagen for overlagt

eklekticisme kan spores allerede i be-

gyndelsen af det forrige århundrede,

men er i dag en fast forankret smag.

De postmoderne unge eksperimente-

rer med stilmiks på en uforpligtende

måde, i bestræbelserne på at afprøve

personligt udtryk og konstruere egne

identiteter.

TIDENS SMAg FOR RETRO


Danskerne mener, at det er vigtigt at

hjælpe andre. På den anden side me-

ner befolkningen ikke, at udviklings-

bistand i fattige lande skal prioriteres

højt. Ud af 8 forskellige politikområ-

der kommer udviklingsbistand på en

suveræn sidsteplads, viser en opini-

onsundersøgelse fra november 2008

fra Capacent Epinion. Undersøgelsen

viser også, at danskerne tror, at der er

risiko for, at pengene i større eller

mindre grad går til spilde.

Kun 37 procent mener, at udvik-

lingsbistanden hjælper, mens 43 pro-

cent mener, at den ikke virker eller

kun virker i mindre grad. Der er klar

sammenhæng mellem viden om ud-

viklingsbistand og holdningen til den,

viser undersøgelsen. Der er mest op-

bakning til, at det offentlige bruger

penge på ulandsbistand hos den del

af befolkningen, der ved, hvor mange

penge der bliver brugt.

FREMTIDENS KOMMUNIKATION OM FATTIgDOM Og UDVIKLINg

Der er brug for at professionalisere kommunikationen, hvis det skal lykkes at få danskerne til at bakke op om ud-viklingsbistanden. Det blev klart på konferencen om frem-tidens kommunikation om fattigdom og udvikling, som udviklingsministeren holdt den 5. februar i år

Af Signe Bonnén, kommunikationsrådgiver, artefaktkommunikation.dk

Evaluering Opinionsundersøgelsen blev præsen-

teret på konferencen om fremtidens

kommunikation om fattigdom og ud-

vikling sammen med en evaluerings-

rapport om Udenrigsministeriets op-

lysningsarbejde om udviklingsbistand

og fattigdom. Evalueringen kommer

med fem klare anbefalinger til at høj-

ne kvaliteten og effekten af oplys-

ningsarbejdet.

1. Større fokus på rolle- og arbejdsde-

ling samt erfaringsopsamling. Rap-

porten peger bl.a. på, at der er

brug for mere viden om målgrup-

per og mere opsamling af erfarin-

ger på tværs af afsendere.

2. Bredere og mere involverende de-

bat om udviklingsbistand. Her er

der forslag om en styrket oplys-

ningsindsats, samarbejde med fle-

re partner og etablering af en rej-

sefond.

3. Professionalisme, mangfoldighed

og eksponering. Her anbefaler rap-

porten at give kommunikationsråd-

givning af de ikke-professionelle og

versionere udenlandske materialer.

4. Styrke det globale aspekt i under-

visningen. Anbefalingen handler

om at få sat klare mål for folkesko-

len m.fl. om undervisning om

ulandene.

5. Koordinering, samtænkning, ud-

vikling og nytænkning, som blandt

andet har forslag til modeller for

nytænkning og koordinering.

Ministeren vil bredere ud Udviklingsminister Ulla Tørnæs un-

derstreger, at der er behov for at

tænke nyt i forhold til den fremtidige

kommunikation:

- Svaret på vores fælles udfordring

er ikke bare mere af det samme. Det

vil i mine øjne ikke have nogen næv-

neværdig effekt blot at øge de of-

fentlige midler til oplysning. Der er

brug for nytænkning. Jeg vil gerne

sikre en kommunikationsindsats, der

når bredere ud i den danske befolk-

ning. En u-landsoplysning, der skaber

bred interesse for og debat om udvik-

lingssamarbejdet, siger ministeren.

Udviklingsministeren vil nu ned-

sætte en arbejdsgruppe, der skal ar-

bejde videre med at samle og priori-


Links

På kommunikationsforening.dk kan du

finde links til både ministerens tale, hele

evalueringsrapporten og arbejdsgruppen.

Og du kan få links til, hvor du kan læse

mere om 2015 målene.

Kommunikationsplan -politik og -strategi

DKF kursus


tere ideer og sørge for, at de bedste

bliver drevet videre.

Kommunikationsplan Med evalueringsrapporten i hånden

og ministerens ambitiøse mål om at

nå flere mennesker på en ny måde, er

der et rigtig godt udgangspunkt for,

at den nye arbejdsgruppe kan lægge

sporene ud for en mere effektfuld

kommunikation.

Det kræver, at arbejdsgruppen bli-

ver enige om en kommunikationsstra-

tegi med klare mål for indsatsen. Der

skal være fælles fodslag om formålet

med at oplyse befolkningen om udvik-

ling og fattigdom og hvilken effekt,

det skal give. Ellers vil kommunikatio-

nen stadig blafre i flere retninger.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs vil sikre en kommunikation, der skaber debat om udvikling.

40 mio. kr. om året til kommunikation

I 2006 og 2007 afsatte Danida ca. 40 mio. kr.

til oplysningsarbejde.

I 2006 beskar udviklingsminister Ulla Tørnæs

bevillingerne til oplysningsarbejdet med ca. 20

mio. kr. De 5 foregående år blev der brugt mel-

lem 50 – 70 mio. kr. om året. En af de organisa-

tioner beskæringen gik hårdest ud over, var

Mellemfolkelig Samvirke (MS): I 2006 fik de

16,3 mio. kr. og i 2007 fik de 4,2 mio. kr.


Scenografi for verdensbegivenhedKlimakonferencen er et udstillingsvin-

due for værten Danmark: For vores

’clean tech’ industrier, for klimaud-

dannelse af borgere, for vores støtte

til klimaløsninger i resten af verden

og meget mere. Uanset om aftalen –

eller protokollen med de mange del-

aftaler – kommer i hus eller ej, så

drejer den virkelige kommunikations-

opgave sig om, at deltagerne skal rej-

se hjem med et godt indtryk af Dan-

mark.

Danmark vil gerne være mindst en

lige så god vært som Canada, der

stod bag en af de mest velgennem-

førte klimakonferencer i nyere tid

(COP11). Journalister skal få lyst til at

skrive historier om danske klimaløs-

ninger, og om hvor dygtig Danmark

er til at afvikle store internationale ar-

rangementer. Regeringer skal finde

inspiration til at løse hjemlige klima-

problemer. Udenlandske virksomhe-

der skal få øje på dansk klima-know-

how og teknologier, der kan gøre

dem mere innovative eller klimavenli-

ge. For Danmark skal det - ud over

æren - føre til vækst og beskæftigel-

se. For København er det en unik mu-

lighed for at brande byen.

”Alle ved, at Kyoto er en japansk

Det er den danske regerings mål, at

FN’s 15. klimakonference i Køben-

havn - COP15 - resulterer i en bin-

dende global aftale, som erstatter

Kyoto-aftalen. Kyoto-aftalen udløber i

2012, og hvis en ny aftale skal være

på plads inden da, er København sid-

ste chance. Derfor står meget på spil

– politisk, økonomisk og ikke mindst

klimamæssigt.

ARTIKELSERIE: FORBEREDELSER TIL COp15

Mandag den 7. december

åbner FN’s 15. klimakonfe-

rence i København. Kom-

munikatøren tegner frem

til klimakonferencen et signalement af

de mange aktørers perspektiver og

forberedelser på kommunikations-

fronten. Vi går bag om aktørerne,

strategien og aktiviteterne. Denne ar-

tikel tegner et billede af de overordne-

de konturer, mens de næste fire artik-

ler går i dybden med:

- Erhvervsvirksomheders

forberedelser

- Det offentlige Danmarks

forberedelser

- NGO’er og organisationers

forberedelser

- Status og opfølgning på

forberedelser

DANMARK TIL KOMMUNIKATIONS-EKSAMEN

Af Kristian Eiberg

Klimakonferencen er en af årets største kommunikations-opgaver, og det offentlige Danmark, virksomheder, organisationer og NGO’er investerer millioner af kroner i kommunikation

by, hvor der blev indgået en vigtig kli-

maaftale. Vi vil med vores forberedel-

ser af COP15 knytte nogle specifikke

værdier til København, så København

ikke bare bliver kendt, men kendt for

nogle bestemte løsninger”, siger

Martin Bender, underdirektør med

ansvar for begivenhedsmarkedsføring

i Wonderful Copenhagen.

Tostrenget kommunikations-strategiMange større erhvervsvirksomheder,

interesseorganisationer og videregå-

ende uddannelsesinstitutioner har

valgt en tostrenget kommunikations-

strategi, hvor de på den ene side kø-

rer selvstændige kommunikationsak-

tiviteter og på den anden side er gået

sammen om fælles aktiviteter.

De selvstændige kommunikations-

aktiviteter er fx kampagner, der skal

vise, hvordan netop denne virksom-

hed har relevante løsninger på et eller

flere klimaproblemer. Kampagnerne

er afgrænsede forløb, der enten lever

parallelt med virksomhedens corpora-

te branding-aktiviteter eller søger at

pege på bæredygtige elementer i det

corporate brand, som virksomheden

havde i forvejen - eller som er opfun-

det til lejligheden.


Vi arbejder med en række mindre begiven-

heder, der forhåbentligt kan tiltrække sig

inter national opmærksomhed, siger Mar-

tin Bender, underdirektør i Wonderful

Copenhagen.

Fordelen ved de individuelle kom-

munikationsaktiviteter er, at aktøren

er eneste afsender af kommunikation

og ikke skal forholde sig til, om sam-

arbejdspartneres profil skader eller

gavner indsatsen. En af de store

ulemper er de store investeringer,

som det kræver for at få budskabet

ud til målgrupperne – ikke mindst de

internationale af slagsen.

På grund af omkostningerne har

erhvervsvirksomheder, interesseorga-

nisationer og videregående uddan-

nelsesinstitutioner også i vid ud-

strækning fundet sammen i fælles

indsatser. Hvis det lykkes at lave en

effektiv kommunikation om fælles-

aktiviteterne, kan de selvsagt få et

højt niveau og nå langt ud.

De fælles platformeEn af de mest prominente, fælles ind-

satser er Klimakonsortiet, som er det

officielle samlingspunkt for de er-

hvervsrettede aktiviteter op til klima-

konferencen. Konsortiet er stiftet i

2008 af organisationer, hvis medlem-

mer har en kommerciel interesse i at

påvirke efterspørgslen af deres varer

og tjenesteydelser. Klimakonferencen

legitimerer den kommercielle interes-

se, og konsortiet skaber en fælles or-

ganisatorisk konstruktion for aktører,

der ikke ellers arbejder sammen om

dette område.

Siden 2008 har også de videregå-

ende uddannelsesinstitutioner kon-

kurreret om at udnytte det momen-

tum, som klimakonferencen skaber.

Især Århus Universitet og Køben-

havns Universitet har skabt en meget

tydelig profil med højt profilerede ar-

rangementer blandt andet konferen-

cen ’Beyond Kyoto’ på Århus Univer-

sitet den 5-7. marts og den

internationale klimaforsknings-kon-

gres på Københavns Universitet den

10-12. marts.

”En af anbefalingerne fra Beyond

Kyoto til COP15 er, at den globale,

offentlige samtale ikke længere skal

handle om problemet, men i stedet

fokusere på løsningerne. Forskere og

beslutningstagere på konferencen

gav hinanden et vigtigt håndslag på,

at det er nødvendigt at skabe denne

ændring nu for ikke at tage tid og

kræfter fra jagten på løsningerne”,

siger Martin Lidegaard, formand for

den grønne tænketank CONCITO,

som var med til at samle konklusioner

og opstille anbefalinger fra ’Beyond

Kyoto’.

Jagten på den store aftaleI jagten på ’den store aftale’ vil rege-

ringsdelegationerne opholde sig mest

i Bella Center under COP15, men

mellem forhandlingerne vil de sam-

men med pressefolk, interesseorgani-

sationer og NGO’er møde København

og omegn. Derfor er der også man-

ge, der gerne vil sætte sig på kom-

munikationen i byrummet og i medi-

er, der kan påvirke deltagerne.

”Det er i det offentlige rum, at

man kan komme i dialog med de

mange gæster. Det er også dér, den

lokale befolkning kan få medejer-

skab. Her kan man give begivenhe-

den et ansigt, som almindelige men-

nesker kan forholde sig til”, siger

Martin Bender fra Wonderful Copen-

hagen.

Fokus på Bella Center og jagten på

en aftale sker på bekostning af den

brede folkelighed. For eksempel

mangler den store event, som hen-

vender sig til en bred målgruppe – en

klimamæssig Live Aid-koncert, der

samler de største kunsterne og til-

trækker et stort publikum. I stedet

skal flere bække små blive til en å.

”Der er endnu masser af potentia-

le for virksomheder og organisationer

i COP15, som endnu ikke er blevet

udnyttet. Vi arbejder med en række

mindre begivenheder for offentlighe-

den, som forhåbentlig kan tiltrække

sig international opmærksomhed.

Der er mange muligheder for virk-

somheder, og andre der vil på ba-

nen”, inviterer Martin Bender.

Læs også artiklen ’Beyond Kyoto’, hvor

kommunikationsrådgiver Kristoffer Kej,

RelationsPeople beskriver sine indtryk fra

konferencen, på www.kommunikations-

forening.dk


Normalt rimer Facebook på tidsspild

og statusopdateringer, hvor du kan

følge med i vennernes liv. Umiddel-

bart kan det lyde useriøst. Af samme

årsag vælger flere og flere arbejds-

pladser nu at forbyde Facebook i ar-

bejdstiden. At livet bag skærmen fak-

tisk kan resultere i et banebrydende

litterært værk, har de færreste nok

forestillet sig. Undtagen Margit Hede-

lund, idékvinden bag Dødens foto-

graf, Danmarks første facebook-krimi.

Jeg oprettede Litteraturgruppen

på Facebook i 2008, hvor ideen var at

skrive en novelle som en stafet, vi

skrev og sendte videre. Fire personer

tilmeldte sig, og så begyndte kommu-

nikationen, fortæller Margit Hede-

lund om sin idé, der endte langt fra

novellegenren.

Til at begynde med var der kun få

holdepunkter: En personbeskrivelse af

hovedpersonen og emnerne Face-

book og personforfølgelse. Udfor-

dringen har derfor været at gribe trå-

den og skrive videre på en historie,

som i flere omgange blev vendt helt

på hovedet i forhold til de tanker, vi

hver især havde gjort os om handlin-

gen, fortsætter en af medforfatterne,

Dorthe Annette Hansen.

DANMARKS FØRSTE FACEBOOK-KRIMI

Tidsrøvende, men uimodståelig. Facebook er elsket og ha-det af mere end to millioner danskere. Fire kvinder og en mand har et særligt forhold til sitet. Her har de nemlig reali-seret deres forfatterdrømme sammen, og uden nogensinde at have mødtes i virkeligheden. Dødens fotograf er den før-ste krimi fra Facebook

Af Mette de Fine Licht,

Skriveværkstedet

Dødens fotograf

Sara Mikkelsen er 30 år, single og ivrig

bruger af Facebook, hvor hun ofte flir-

ter med mænd. I forbindelse med sit

arbejde som pressefotograf på en kri-

minalredaktion i København skal hun

ofte dække voldsomme sager. En ruti-

neopgave udvikler sig til et personligt

drama for Sara, da en række mord

pludselig fører tråde til hendes egen

facebook-profil.

Drabschef, Gert Søgaard, fra afde-

ling A er overbevist om, at mordene

har forbindelse til menneskesmugling

og prostitution. Sara og politibetjen-

ten, Lisa Fjord, forfølger derimod deres

egne spor.

Skriveforlaget, 179 kr.

Forfattere:

Anette Andersen, Anne-Marie Vendler,

Claus Christiansen, Dorthe Annette

Hansen og Margit Hedelund

VIDSTE DU, AT…

• hverfemtedanskerdrømmerom

at skrive en bog?

• mereend30procentafden

danske befolkning er tilmeldt

Facebook?

• Canadaerdetenestelandiver-

den, der har flere brugere på

Facebook end Danmark i forhold

til indbyggertal?

Dødens fotograf er resultatet af

rigtig mange timers kommunikation

på Facebook mellem fem vidt forskel-

lige personer. De er mellem 30 og 46

år, nogle er gift og har børn _ andre

er ikke, og mens én er softwareudvik-

ler er en anden socialrådgiver. Bogen

er blevet til fra Køge til Aalborg _

over nettet. Og kun der. Udover at

være omdrejningspunkt for en ander-

ledes skriveproces, binder facebook-

universet også plottet sammen. Det

gør værket til det første af sin slags

nogensinde. På intet tidspunkt under-

vejs i forløbet, har de fem forfattere

mødt hinanden i virkelighed. Lørdag

den 28. marts, da bogen udkom på

Horsens krimi-messe, stod de ansigt

til ansigt for første gang. Her fik de

bogen overrakt fra forlaget.


Den 1. april 2009 lancerer SKI en ny rammeaftale på tryk, kommunikation og web,

som kan gøre livet lettere for dig, hvis du indkøber kommunikationsydelser. På afta-

len kan du købe alt fra reklamebureauydelser, medieformidling, til tryk og print.

Sådan gør SKI det lettereMed SKI’s rammeaftale i hånden slipper du for at forhandle priser med din leve-

randør. Du har sikkerhed for, at kontraktforholdene er i orden, og du får løftet din

udbudspligt. Da der samtidigt er valgt hele 83 leverandører på aftalen, er der rig

mulighed for at vælge mellem et bredt felt af kompetente leverandører.

Sådan handler du på aftalenSom offentlig institution skal du blot kontakte en af de valgte leverandører og

oplyse, at du fremover ønsker at benytte SKI’s aftale på området. Dermed får du

automatisk de priser og vilkår, som SKI har forhandlet sig frem til. Du kan finde

oversigten over leverandører på www.ski.dk/trykkommunikationweb.

Flere penge til dem, det egentligt handler omSKI er en organisation, der gennemfører EU-udbud på vegne af den offentlige sek-

tor. Udbuddene udmønter sig i attraktive indkøbsaftaler, der fremmer og effektivi-

serer offentlige indkøb, og bidrager dermed til at sikre den danske velfærd.

Ny rammeaftale giver mange fordele

Bredt udvalg af leverandører

Frigørelse af ressourcer

Brug af aftalen løfter udbudspligten og

sikrer lovligheden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på

www.ski.dk/nyhedsbrev, og modtag elektro-

niske nyheder om dine interesseområder.

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen ■ Islands Brygge 55 ■ DK-2300 København S Tlf. +45 33 42 70 00 ■ Fax +45 33 91 41 44 ■ [email protected] ■ www.ski.dk

Læs mere på www.ski.dk/trykkommunikationweb

Køber du kommunikationsydelser?– Så kan SKI nu hjælpe dig med dine indkøb

SKI_Ann_210x297_Kommunikation.indd 1 3/24/09 1:59:54 PM


KINDKYS FRA gOOgLE – gIVER SYNLIgHED I SØgEMASKINERNE

Jon Smith, I seng med Google – Bliv bedre til søgeoptimeringGyldendal Business, 192 sider, 199 kr.

Jon Smith har efterhånden en håndfuld bø-ger bag sig og seneste skud på stammen er ”I seng med Google – Bliv bedre til søgeopti-mering”. Med sine 17x12cm og 187 sider er den en perfekt lommebog og kan nemt bru-ges som opslagsbog eller som en letfordøje-lig saltvandsindsprøjtning omkring emnet Search Engine Optimization (SEO). Den stik-ker med andre ord ikke dybere, end den kan læses på en eftermiddag en af de kommen-de forårsdage i parken.

Bogen består af 52 letfordøjelige idéer og fifs til at forbedre dit websites placering i Google. Jon Smiths ideer bevæger sig fra de helt simple forbedringsmetoder til mere hardcore SEO metoder, der kræver en smule teknisk kunnen. Bogen henvender sig i første omgang til personer, der ikke har nogen større erfaring med søgemaskineoptimering og den giver en god introduktion til hele sø-geoptimerings verdenen. Hvis du er selv-stændig eller er en del af en mindre virksom-hed, vil du kunne nyde godt af de 52 ideer og tips, som bogen beskriver. Hvis du deri-mod er en del af en større virksomhed og har en vis erfaring med SEO, vil der ikke være de helt store guldkorn at hente. Bo-gens klare styrke er, at den er letfordøjelig og bringer SEO ned på et plan hvor alle kan være med. Til gengæld efterlader den også fornemmelsen af kun at spise forretter. Man bliver aldrig helt mæt.

”I seng med Google” er nem at gå til og vil derfor gøre sig godt hos selvstændige, mindre virksomheder eller hos dig, der gerne vil have et par hurtige og funktionelle tips til søgemaskineoptimering. Hvis du, som Jon Smith profilerer, skulle udføre alle 52 ideer i bogen, så ville dine 37 timers arbejdsuge hur-tigt blive brugt. Derfor kan du læse bogen og give dig i kast med de ideer, der tidsmæssigt kan lade sig gøre. Gør du det, vil du også bli-ve belønnet med velovervejede metoder til at blive mere synlig i søgemaskinerne. Så spring endelig ud på en date med Jon Smiths bog, også selvom det måske kun ender med et kindkys fra Google og ikke i sengen.

Læs hele anmeldelsen på www.kommunikationsforening.dk

Af Digital projektleder, Rune Tillark, Director A/S

BOgANMELDELSER

ORgANISATIONSFORANDRINg I ET FORSKNINgSpERSpEKTIV

Helle Alrø og Søren Frimann (red.)Kommunikation og organisationsforandringAalborg Universitetsforlag316 sider, 299 kr.

Før jeg fik Kommunikation og organisations-forandring til anmeldelse, havde jeg ventet mig en bog fuld af gode råd om, hvordan man kan bruge kommunikation til at lykkes med organisationsforandringer. Sådan en bog ville jeg virkelig gerne have på hylden som leder af Novozymes’ kommunikations-rådgivning. Men det fik jeg desværre ikke.

Bogen er skrevet af undervisere, forskere og konsulenter, der er tilknyttet Væksthuset ved Aalborg Universitet, og mens den faglige soliditet ligger i top, skal man lede længe ef-ter praktiske værktøjer.

Samtidig er der tale om en antologi, der i højere grad beskæftiger sig med HR end med traditionel kommunikation – blandt emnerne er udviklingsryk i ledergrupper, rundbords-samtaler om sygdom, gruppe- og organisati-onsdynamik og aktionsforskerens rolle og di-lemmaer.

Alligevel er der en del guldkorn at hente mellem linjerne. Fx er det både før, under og efter en organisationsforandring værd at overveje, om medarbejderne har tilstrækkelig viden, vilje og evner til at kunne handle som ønsket. Kommunikationen kan være nok så vellykket, hvis medarbejderne ikke har de nødvendige forudsætninger.

Tankevækkende er det fx også, at man i forbindelse med USA’s indtræden i 2. ver-denskrig hentede undervisere fra universite-terne til at træne lederne i industrien og mili-tæret i ’basic communication skills’. Formålet var at øge produktiviteten og effektiviteten. Hvor mange virksomheder bruger kommuni-kationsfolk til det i dag?

Men der er langt mellem snapsene, og det er ærgerligt, for ideen om at lade organi-sationer og virksomheder få gavn af forsknin-gen er jo fantastisk. Tænk, hvis vi hele tiden kunne få tilført spritny viden om og metoder til at kommunikere bedre, hurtigere, mere strategisk. Jeg håber sådan, at næste bog i serien om Interpersonel Kommunikation i Or-ganisationer vil være proppet med den slags. Så vil jeg være den første til at købe bogen.

Af Strategic Communications AdvisorAnn Catherine B. Talbro, Novozymes

pRINSEN FåR pRINSESSEN MED SOCIALE MEDIER

Josh Bernoff og Charlene LiGroundswell Børsens Forlag296 sider, 460 kr.

På tre år er Facebook gået fra obskurt ud-kantsfænomen til allemandseje i Danmark. I samme tidsrum er det gået op for de fleste virksomheder og kommunikatører, at heller ikke virksomheden kan ignorere Facebook, blogs og andre sociale medier.

Groundswell handler netop om de man-ge muligheder, sociale medier giver (private) virksomheder. Den udkommer nu på dansk. Bogen giver konkrete anvisninger på at ar-bejde strategisk med de nye mediers mange muligheder. Det betyder masser af amerikan-ske cases og how to’s om alt fra at smuglytte til dine kunder til at bruge medierne i mar-kedsføringsøjemed.

Der er tale om klassisk amerikansk kon-sulent-litteratur. Alle eksempler og historier bygger op til at netop sociale medier er de vises sten for virksomheden anno 2009. Hvis bare han bruger sociale medier undervejs, får prinsen prinsessen og det halve kongerige. Lidt mere distance havde været ønskværdigt.

Fordi det er amerikansk konsulent-littera-tur, skal man også forberede sig på, at de særlige forhold for offentlige organisationer slet ikke tænkes ind. Bogen har i det hele ta-get et snævert interessentsyn. På nær korte afsnit handler bogen således kun om virk-somhedens kontakt til kunderne, og ikke om de mange andre interessenter, professionelle kommunikatører jonglerer med til daglig. Ikke desto mindre er det en sammenhæn-gende og forførende introduktion til sociale medier.

Men hvorfor en oversættelse? Der er ikke sket en bearbejdning til dansk, så statistik-kerne er af og til decideret misvisende. Fx kommer det til at lyde som om, at Bebo og Hi5 er store sociale netværk i Danmark. Sam-tidig ligner oversættelsen noget, der er lavet af en robot. Der bliver talt om ”detailister”, ”markedsførere” og ”virksomhedens mær-ke” i en grad, at jeg af og til måtte slå op i min engelske udgave, for at finde ud af, hvad der egentlig mentes.

Derfor: Køb bogen, hvis du har brug for en god prædiken om hvilke muligheder, so-ciale medier giver organisationen. Men i gi-vet fald: Væbn dig med skepsis – og køb den på engelsk.

Af chef for kommunikation Morten Gade, Bysted


NUL RØVHULLER-REgLEN – SåDAN OpBYggER DU EN CIVILISERET ARBEJDSpLADS

Robert I. Sutton Bogen er oversat af Eva Mosegaard Amdisen.Nul røvhuller-reglenGyldendal Business224 sider, 299 kr.

Effektiv røvhulshåndteringAlle virksomheder bør have en nul røvhuller-regel. Røvhuller skal ikke ansættes, og hvis de er kommet ind, så skal de ud eller i hvert fald aldrig forfremmes.

Udvis ingen røvhulstoleranceRobert I. Suttons formål er at ’… udpege, omvende eller slippe af med de mennesker, som nedgør og skader andre, især andre, der har forholdsvis begrænset magt’. Sutton pe-ger på de mange ulemper, røvhulstolerance har. På dansk har vi allerede den udmærkede ’Psykopater i jakkesæt’ af Sanne Udsen. Ro-bert I. Suttons bog er akademisk funderet og spækket med gode eksempler, råd og reflek-sioner, og så er den velskrevet og flot oversat til dansk.

Røvhuller skader omdømmetRøvhuller skaber frygtbaserede arbejdsplad-ser, hvor det fyger med bebrejdelser, ydmy-gelser og hævntogter. Det resulterer i stor personaleomsætning, sygdom og nedsat ar-bejdsevne. Det er ikke en fordel at ansætte eller forfremme et røvhul, uanset hvor dygtigt det ellers måtte være. De langsigtede økono-miske fordele ved at behandle folk med vær-dighed og respekt er indlysende: ’Hvis det rygtes, at din virksomhed tilsyneladende sty-res af ondsindede ledere, kan det skade dens omdømme, så potentielle medarbejdere skræmmes væk, og der opstår revner i inve-storernes tillid’.

Af kommunikationsrådgiver Stephan Sabinsky, Frontal

MANAgEMENT SOM CHICKLIT

Hanne FeldthusDen stensikre vej til fiaskoGyldendal business284 sider, 249 kr.

Hvis du vil være sikker på at opnå fiasko, skal du følge rådene i Hanne Feldthus anti-ma-nagementbog Den stensikre vej til fiasko. Nu er der formentlig ikke mange, der læser bo-gen med den bagtanke, men mange af os kan nok genkende en eller flere situationer, hvor vi har været lidt for tæt på fiasko-anbe-falingerne.

Hanne Feldthus har begået en klassisk management bog. Men hun har vendt hele konceptet på hovedet. Og det er forfrisken-de. For selvom hvert kapitel indledes med fem gode råd, så er det råd, der er omvendt af de klassiske råd i management-bøger.

Hvert af bogens ti kapitler er spækket med anekdoter, der beskriver de indledende dårlige råd. ’Den sikre vej til fiasko’ er ikke at lytte til sine kunder eller sine medarbejdere, ikke at kunne sige nej eller at kredse om sig selv. Så rådene er simple og dog så svære ikke at efterleve. For de fleste af os kan for-mentlig genkende en eller flere situationer, hvor ens handlinger har levet op til de dårlige råd, der leveres spredt omkring i bogen.

På bagsiden kalder Mensch-direktøren Frederik Preisler ’Den stensikre vej til fiasko’ for chicklit for direktører. Og den betragtning er lige på kornet. For chicklit-bøger er netop en god betegnelse for bøger, der er letlæste, underholdende, og som læserne på den ene eller anden måde kan genkende sig selv i.

Bogen er letlæst. Jeg sad med et smil kli-stret på det meste af tiden, og jeg kunne desværre også genkende mig selv en gang i mellem. Så en fantastisk bog til en lufthavn, en sofa eller en togrejse, men en tankevæk-kende en af slagsen.

Af Senior Account Manager Jesper Bjerggren, Cohn & Wolfe A/S

FARVEL EgOFEST – Og gODDAg TIL FORMåL Og FæLLESSKABER

Emilia Van HauenFarvel Egofest – og goddag til formål og fællesskaberAkademisk Forlag244 sider, 269 kr.

Samfundet bevæger sig i øjeblikket, med ac-centueret fart ansporet af galopperende fi-nanskrise, væk fra selvrealiseringens og ego-ismens svøbe mod en fremtid præget af fællesskaber på den fede måde – med co-creation og samarbejde for det fælles bedste. Det er den bærende tese i Emilia Van Hauens nye bog Farvel Egofest.

Van Hauen skriver fængende, ind i mel-lem sjovt og altid engageret (uden at blive polemisk), så bogen er grundlæggende godt selskab. Når dette er sagt, lider fremstillingen under, at der går lige lovlig meget ”dame-blads-sociologi” i flere af kapitlerne. Hvorfor er det fx interessant at høre om forfatterens (sikkert fantastiske) erfaringer med meditati-on?

Men er man blot en smule interesseret i nye tendenser i samfundet – og ikke mindst hvilken betydning den igangværende krise vil få for de sociale fællesskaber - er bogen dog klart anbefalelsesværdig. Van Hauen kan sine sociologiske klassikere og formår faktisk at holde tungen lige i munden, mens hun på et forholdsvist forståeligt sprog anvender Gid-dens, Baumans og Bourdieus ellers langhåre-de teorier på de nyeste tendenser i det dan-ske velfærdssamfund.

Man kan være enig eller uenig med for-fatteren i hendes konklusioner og forudsigel-ser, men det er for så vidt kun forfriskende at tingene sættes lidt på spidsen. Læs derfor Farvel Egofest, hvis du er til sociologiske spå-domme med kant og morale.

Af kommunikationskonsulent Peter Lichtenstein Jørgensen,Lead Agency


MEDLEMMER I NYE JOB / af Sonja Sukstorff

Lisbeth Armand er ansat

som kommunikationsrådgi-

ver hos Novo Nordisk. Lis-

beth kommer fra en stilling

som kommunikationsrådgiver i Kommuni-

kationsKompagniet. Lisbeth er cand.mag.

fra Københavns Universitet, hvor hun også

fungerer som ekstern lektor i kommunika-

tion. Hun har tidligere været kommunika-

tionschef i Københavns kommunes social-

forvaltning samt kommunikationschef og

redaktør på Nationalmuseet.

Laura Auken er ansat som den første

kommunikationschef i Ankestyrelsen. Lau-

ra har været i Ankestyrelsen siden 2006

og er fra Roskilde Universitet. Hun har tid-

ligere bl.a. været ansat som kommunikati-

onsmedarbejder i Københavns Amt og se-

kretariatsleder i Europa Parlamentet.

Finn Balleby starter nyt kommunikati-

onsbureau sammen med Peter Grumsen,

Balleby & Grumsen. Peter Grumsen kom-

mer fra 727 CPH, hvor han var adm. di-

rektør, og Finn Balleby var medstifter af

Livingbrands og senest kreativ direktør hos

Bark Copenhagen.

Lone Berning er ansat

som Head of Communicati-

ons i Telias bredbåndsforret-

ning. Lone kommer fra en

stilling som direktør i Holm Kommunikati-

on A/S og har tidligere været direktør i

Burson-Marsteller.

Signe Bonnén starter

eget firma Artefakt kommu-

nikation. Artefakt kommuni-

kation har fokus på at yde

individuel og skræddersyet rådgivning,

hvilket kan indbefatte at skrive klare, mod-

tagerorienterede tekster. Derudover har

Signe stor erfaring med at træne og un-

dervise i mundtlig kommunikation, og Sig-

ne har en meget lang erfaring med at un-

dervise i at skrive bedre tekster. Signe

kommer fra en stilling som kommunikati-

onschef i Økonomistyrelsen og har tidlige-

re arbejdet i Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljø

instituttet, og er ekstern lektor på Kom-

munikation, Roskilde Universitet.

Brian Viuf Christensen

er ansat som projektleder i

Master Management Inter-

national A/S. Brian kommer

fra en stilling som kommunikationschef i

transport- og logistikvirksomheden DHL,

hvor han var ansvarlig for intern kom-

munikation og PR. Han er cand.mag. fra

Københavns Universitet og har tidligere

arbejdet i IBM Danmarks kommuni ka-

tionsafdeling.

Lisbeth Eckhardt-Han-

sen er ansat som projektle-

der i Dansk Kommunikati-

onsforening. Lisbeth

kommer fra en stilling som chefrådgiver i

Fødevareministeriet. Hun er cand.comm.

fra Roskilde Universitet, hvor hun også er

ekstern lektor i kommunikation. Lisbeth

har mange års erfaring med kommunikati-

on, strategi og branding i den offentlige

sektor, hvor hun har været kommunikati-

onschef i Direktoratet for FødevareErhverv

og kommunikationsrådgiver i Kommuner-

nes Landsforening og Roskilde Amt. Hun

har stort indblik i kommunikationsuddan-

nelserne fra sin funktion som censor på In-

stitut Kommunikation, Virksomhed og In-

formationsteknologi på Roskilde

Universitet og på Copenhagen Business

School. Lisbeth kender foreningen godt

fra flere års virke som medlem af DKFs be-

styrelse, og hun har været ansvarshavende

redaktør af Kommunikatøren siden 2001.

Kirsten grumstrup er

ansat som kommunikations-

rådgiver i Økonomistyrelsen.

Kirsten kommer fra en pro-

jektansættelse i Novo Nordisk og har tidli-

gere været ansat i Advice A/S, Hill &

Knowlton og Nordisk Kommunikation A/S.

Hun er cand.comm. fra Roskilde Universi-

tetscenter.

Anette Haaning er til-

trådt i VKR Holding A/S,

hvor hun blandt andet har

det overordnede ansvar for

udvikling af den eksterne kommunikation,

Issues Management og VKR Gruppens de-

monstrationshuse efter aktivhusprincippet,

der giver inspiration til fremtidens energ-

iproducerende bygninger. Anette er cand.

comm. og har over 10 års erfaring med

kommunikationsarbejde og ledelse. Hun

kommer senest fra en stilling som kom-

munikationsdirektør i Københavns Luft-

havne A/S.

Merete Wagner Hoff-

mann, kommunikations-

chef hos Nomeco A/S, er

netop tiltrådt som formand

for censorkorpset på Kommunikation,

Journalistik og Performance-design på

Roskilde Universitet. Merete har været

censor på Kommunikation gennem de sid-

ste 10 år. Censorkorpset for de tre uddan-

nelser består af 125 personer, som bredt

repræsenterer uddannelses- og arbejdsgi-

verområdet. I formandskabet sidder tre

personer, som bredt varetager censorernes

interesser og sikrer kommunikationen mel-

lem studieledelse og censorkorps.

Anders Hundahl er ansat

som adm. direktør i Asfaltin-

dustrien. Anders Hundahl

kommer fra en stilling som

kommunikations- og marketingschef i

Dansk Byggeri.

Marie Sainabou Jeng er

indtrådt som kommunikati-

onsrådgiver og partner i In-

cube ApS. Her bliver Marie

ansvarlig for Incube Kommunikation –

strategisk kommunikations- og PR-rådgiv-

ning med speciale inden for fødevarer og

sundhed. Marie har mangeårig erfaring

fra bl.a. Holm Kommunikation og senest

fra det globale PR-bureau Hill & Knowlton.

Sideløbende videreuddanner hun sig med

en master i fødevarepolitik ved City Uni-

versity i London og arbejder som formand


for Suhr’s Seminarie Samfund, en net-

værksforening for ernærings- og sund-

hedsprofessionelle. Marie har en professi-

onsbachelor i ernærings og sundhed fra

SUHR’S.

Linda Kirkebæk Jensen er fastansat

som kommunikationsrådgiver hos Bysted.

Linda kommer fra barselsvikariat som pro-

jektleder hos Bysted, hvor hun har arbej-

det med design og kommunikation. Hun

er uddannet cand.ling.merc. i kommuni-

kation og engelsk fra Handelshøjskolen i

Århus.

Ole Lindhard tiltræder

som PR-rådgiver hos Lett

Advokatfirma. Her vil han

være ansvarlig for at styrke

LETTs profil og virksomhedens arbejde

med PR. Ole har mere end ti års erfaring

med dansk og international kommunikati-

on og mediearbejde. Han forlader JKL ef-

ter 2 år som Senior Associate.

Jeanette Lund bliver selv-

stændig og åbner Jeanette

Lund Kommunikation. Jea-

nette er journalist og har

tidligere arbejdet i Thisted Kommune, Vi-

borg Amt og Dansk Ungdoms Fællesråd -

alle steder som kommunikationskonsulent

og projektleder.

Mads Kristoffer Lund er

ansat som udviklingskonsu-

lent og projektleder i Ar-

bejdsmiljøsekretariatet.

Mads har tidligere arbejdet med intern

kommunikation og medarbejderengage-

ment som selvstændig i Lund Kommuni-

kation og har flere års erfaring fra Nordisk

Kommunikation Forskningsstyrelsen. Mads

er cand.comm. i Kommunikation og Pæ-

dagogik/Udannelsesstudier fra Roskilde

Universitet.

Jesper Malm er ansat

som chef for Corporate

Communication i Dansk

Røde Kors. Jesper kommer

fra en stilling som kommunikationschef i

Rambøll Management, hvor han har været

de seneste knap 9 år.

Anne-Mette Michael-

sen har startet bureauet

Powerkvinderne sammen

med Jakob Bjørn Schwerin.

Formålet er at styrke kvinders personlige

power og gennemslagskraft via inspirati-

on, kurser, personlig rådgivning og Power-

Magazinet.

Michaell Møller er ansat

som udviklingskonsulent i

Social- og Sundhedsforvalt-

ningen i Helsingør Kommu-

ne. Michaell kommer fra en stilling som

kommunikationsmedarbejder hos Nord-

fyns Erhvervsråd, og har tidligere været

ansat i Nordfyns Kommunes kommunika-

tionsafdeling. Han er cand.mag. i interna-

tional virksomhedskommunikation med

specialisering i dansk fra SDU i Odense.

Claus Skovhus er ansat

som kommunikationschef

og ansvarshavende redaktør

i Danmarks Naturfrednings-

forening. Claus har en bred journalistisk

erfaring fra blandt andet Dagbladet Bør-

sen og Berlingske Tidende. De seneste 12

år har han været redaktionschef og med-

lem af redaktionsledelsen på Politiken. Her

fratrådte han i efteråret. Claus Skovhus er

journalist fra Danmarks Journalisthøjskole

og blev i sommeren 2008 Master i Redak-

tionel Ledelse.

gisela Dose Stephan-

sen er ansat som senior

kommunikationsrådgiver

KommunikationsKompagni-

et. Gisela er cand.scient.soc. i PR.

Shanta Maria Thacker

og Michael Riis har star-

tet virksomheden Punchline

Kommunikation. Punchline

Kommunikation skriver tek-

ster og laver indhold til

hjemmesider. De tester

hjemmesiders brugervenlig-

hed og laver web-strategier med fokus på

selvbetjening og service. Shanta og Mi-

chael har 10 års erfaring fra kommunikati-

onsbranchen. Shanta er specialist i fokus-

grupper og spørgeskemaer, og Michael er

specialist i hjemmesider og brugervenlig-

hed.

gordon Vahle er blevet

partner i det nyetablerede

KommunikationsTanken I/S

med domicil i Holme i År-

hus. Kommunikationsfirmaet rådgiver og

udfører opgaver for offentlige og private

virksomheder samt brancheorganisationer.

Gordon er journalist og har mange års er-

faring med kommunikation og viden-

skabsjournalistik bl.a. fra Bergsøe 4 og

Image Selskabet.

René Wibholdt er blevet

partner i det nystiftede

KommunikationsTanken I/S,

med domicil i Holme i År-

hus. Kommunikationsfirmaet rådgiver og

udfører opgaver for offentlige og private

virksomheder samt brancheorganisationer.

René er journalist og har siden 1992 be-

skæftiget sig med erhvervsstof og kom-

munikation med speciale i B2B, detailhan-

del og erhvervsejendomme.

Send en notits eller

pressemeddelelse til

Sonja Sukstorff

Dansk Kommunikationsforening

[email protected]

NYE MEDLEMMER / Af Sonja Sukstorff

Lisbeth Steen Andersen KommunikationskonsulentTopdanmark Forsikring A/S6168 3534

Louise Bakbøl KommunikationsmedarbejderUnipension I/S 3915 0113

Kalle Bartholin-NielsenHead of Communication & Branding Gramstrup ApS 3264 1230

Maria Bendixen Webmaster Vestas Wind Systems A/S [email protected]

Janus Bengtsson Kommunikationsrådgiver og projektleder Bysted A/S 3916 2700

Lillian Bigum KommunikationsmedarbejderProfessionshøjskolen Metropol7248 7500

Jeanette Blom PR Projektleder Widex 4435 5800

Christoffer Buch-LarsenPartner Secoya ApS 8734 5871

Mette Büchert Kommunikationsrådgiver Jøp, Ove & Myrthu A/S 3927 5050

Torben Bülow Jounalist, redaktør Energinet.dk 7622 4804

palle Navntoft ChristensenMerkonom 3648 2926

Lene Kristine Christensen KommunikationsmedarbejderProfessionshøjskolen Metropol7248 7815

Mads Damkjær Kommunikationsrådgiver Vækstfonden 3529 8659

Lis Elong Forlagsredaktør Danmarks Forvaltningshøjskole3814 5300

Ole Eskling Chef Camping Møns Klint 5581 2025

Henrik Fallesen Partner Radius Kommunikation A/S3332 1616

Mikkel Faurholdt Seniorrådgiver Gunbak PA 2055 1177

Michael Ohrt Fernel Head of Corporate CommunicationEcco sko A/S 7491 1550

Jeppe Frandsen KommunikationskonsulentMultidata 7225 9246

Aslak gottlieb Uddannelsesvejleder Pressens Uddannelsesfond3397 4000

Lisbeth grænge HansenPolitisk chef Finansrådet 3370 1097

Siska Harrebye KommunikationsmedarbejderProfessionshøjskolen Metropol7248 7500

Henrik Hartmann Generalsekretær Nordvision 2424 8305

peter Hedekjær Professionshøjskolen MetropolKommunikationsmedarbejder7248 7500

Ditte Hollesen PR Manager Zentropa / Nordisk Film 2630 4902

Søren Holritzer Projektleder De Gule Sider A/S 3636 1813

Trine HøjerCand.mag. 8660 1949

Thomas Jensen KommunikationsmedarbejderProfessionshøjskolen Metropol7248 7500

Tine Torp Knudsen KommunikationsmedarbejderNovax A/S 8621 0211

Mikael Koldby JounalistÆldre Sagen 3396 8686

Charlotte Konow Kommunikationsansvarlig AKF 3828 2141

Frederick-Sebastian Krause Account Executive Hill & Knowlton A/S 3313 1433

Karsten Krummes KommunikationsmedarbejderBeredskabsstyrelsen 4590 6000

Birger Lenvig Kommunikationschef Ældre Sagen 3396 8621

Uffe Lyngaae Direktør Protekst 8619 7215

Morten Laasholdt Projektleder Relations People A/S 7221 7073

Ann Langballe MadsenOrganisationsudviklingschefPBJ A/S 4362 7400

Lisbeth Magnussen Informationskonsulent, NCE, Professionshøjskolen Metropol3524 7903

Lisbeth Maindal Redaktør Ergoterapeutforeningen 3341 4700

Amalie Mathiassen Redaktør Tekniq Installatørernes Organisation 7742 4223

Astrid Bjørg MortensenKommunikationsrådgiver Trinskjær & Co. 3393 9797

pernille Bruun Mortensen Projektkoordinator PBJ A/S 4362 7400

Tom Nervil KommunikationsrådgiverÆldre Sagen 3396 8686

per Sten Nielsen Kommunikationschef Bryggeriforeningen 7216 2428

Anne-Katrine NørholmNew Media chef Dansk Røde Kors 3525 9225

Beannie Kauling Odsbjerg Kommunikations-medarbejder Metro Service A/S 2629 9990

Susan Hummel pedersenKommunikationsmedarbejder AP Pension 3916 5101

Christian peytz PartnerPeytz & Co. 7220 0101

Lillian poulsen Kommunikationsmedarbejder Professionshøjskolen Metropol 7248 7557

Rikke Ravn Redaktør og projektleder Dansk Cyklist Forbund 2092 8580

Stine Reesen Kommunikationskonsulent Dansk Internet Selskab 5136 1946

Lotte Rosdahl Christiansen JournalistSkanderborg Kommune 8754 0292

Anders Rosenberg Kommunikationskonsulent Frederiksberg Kommune 3821 2076

Heidi Rosenqvist Erhvervspsykolog Rosenqvist Erhvervspsykolog ApS 2423 8313

Lasse Borgwardt SchmidtKommunikationsrådgiver Danmarks Apotekerforening2578 7985

Signe Schrøder Pressekoordinator Dansk Ride Forbund 2859 7776

Kristine Seest KommunikationskonsulentBro Kommunikation ApS 4824 0068

Claus Skovhus Kommunikationschef Danmarks Naturfrednings-forening 3917 4000

Annika pilgaard BjørnSpanggaard KommunikationsmedarbejderIntraNote A/S 4675 2941

Camilla Steffensen Kommunikationskonsulent Dansk Energi 3530 0400

Claus Sølvsteen PartnerPeytz & Co. 7220 0101

Dorthe Tecza KommunikationsmedarbejderSteno Diabetes Center 4443 8022

Thomas Worm KommunikationsmedarbejderProfessionshøjskolen Metropol2834 1458

Signe Mandrup Østerlund KommunikationsmedarbejderProfessionshøjskolen Metropol7248 7500

Velkommen til nye medlemmer i DKF og Ungkom

Maria Jacobsen Studerende 5180 5803

Stine Louise Ahrendt Laursen Studerende 2071 4993

Mikkel Andersen Studerende 4056 6042

Maja Einfeldt Praktik hos DANSK 2670 0179

Michel Erlandsen Studerende 2063 3372

Emilie Fuglsang Studerende 2070 6962

Sofia Honoré Nyuddannet i Medievidenskab4098 0090

peter Jespersen Studerende 4061 0576

Trine Søgaard KnudsenStuderende 6014 4396

Maria Louise Larsen Stud.comm. 2873 2024

Thue Børsen Lebech Studerende2331 6219

Sarai LøkkegaardStuderende2622 8408

Sandra Nissen Stud (kom.) 2531 9656

Louise Wendelbo pedersen BA Eng/kom. ASB 2991 2056

Anne Thomas RubowStuderende5194 6774

Nickie Victoria Sonne Stud.comm. 3112 2981



ARRANgEMENTER 2009 / Af Sonja Sukstorff

gå-HJEM-MØDER

22. aprilBliv bedst på nettet. Hør, hvordan to af de bedste i Danmark bruger nettet.Mød vicekommunaldirektør BJØRN THOM-SEN, Frederiksberg Kommune, specialkonsu-lent SIDSEL SKOVBORG, Frederiksberg Kom-mune og digitaliseringschef TINA IVERSEN, Gentofte KommunePå Frederiksberg Rådhus kl. 17-19

14. majpersoner frem for politik - Kampen om den politiske opmærksomhed 2009!Hør kommunikations- og marketingdirektør MARGRETHE LYNGS MORTENSEN, NCC og kommunikationsrådgiver PER RYSTRØM, Operate fortælle om, hvad vi kan forvente ved det næste valg i DK.Hos NCC i Hellerup kl. 17-19

11. juniNye og bedre måder til at måle kommunikationMåling er en uundværlig del af professionel kommunikation. Men ved du, hvilke målin-ger der passer til din virksomheds organisati-on og formål? Hvem har glæde af hvilke må-linger? Hvordan kan målinger fortælle dig mere om dine modtagere og udvikle dine kommunikationsløsninger? Mød KRESTEN BJERG, kommunikationsrådgiver og ejer af Bjerg Kommunikation, MORTEN KROGH PETERSEN, Erhvervs PhD-studerende, Bjerg Kommunikation/CBS, GESKE FISCHER- HANSEN, kommunikationschef i Økonomi-styrelsen og CHRISTINA SEVERINSEN, specialkonsulent i ledelses sekretariatet i Skatteministeriet.Hos Økonomistyrelsen i København kl. 8.30 - 10.30

KONFERENCER

28. majKomSyd Festival 3.0Kommunikation i en krisetidPlanlagt og afholdt af syddanske kommuner, Region Syddanmark, DKF SydDanmark / Dansk Kommunikations-forening.Bundlinjen bløder, kunderne er kolde og politikerne pressede. Kan kommunikation overhovedet bidrage med noget værdifuldt? Mød kommunikationsrådgiver KRESTEN SCHULTZ JØRGENSEN, Lead Agency, professor ANKER BRINK LUND, CBS, MORTEN GADE, chef for kommunikation hos Bysted, manager BO ØKSNEBJERG, Burson-Marsteller og kommunikations-rådgiver ERIK OVE, EO kommunikation.Magasinet og Kulturmaskinen i Odense kl. 12.30-22.

KURSER

ApRIL

20. + 30. april hos DKF i HellerupKend din målgruppe - lær at lave din egen fokusgruppe

23. april + 14. maj i århus22. april + 13. maj hos DKF i HellerupSkriv til nettet

27. april hos DKF i HellerupIntroduktion til finansiel kommunikation

MAJ

4. maj hos DKF i Hellerup11. maj i VejleFør helvede bryder løs – Issue Management og krise-kommunikation i praksis

11. +12. maj hos DKF i HellerupBrug det billede, der virker

19. maj hos DKF i HellerupSociale medier i den strategiske kommunikation

20. maj hos DKF i HellerupFra døde hummere til grøn vækst – strategisk miljøkommunikation 2009

25. maj i København26. maj i VejleBrænd igennem medie- og budskabs-træning

28. maj hos DKF I HellerupEffective Business writing in English

JUNI

3. juni hos DKF I Hellerup17. juni i århusInternational kommunikation

8. juni hos DKF I Hellerup15. juni i århusDigital krisekommunikation – effektiv kommunikation af kriser og kritiske issues

AUgUST

26. august hos DKF I HellerupForny din årsrapport

31. august hos DKF I Hellerup7. september i VejleSpin, lobbyisme og politisk kommunikation

SEpTEMBER

8.september hos DKF I HellerupFå styr på virksomhedens kommunikationsflow

21. september hos DKF I Hellerup22. september i århusEr det dig, der skal have jobbet?

24. september + 8. oktober hos DKF I HellerupIntegreret markedskommunikation – en harmoni af flere stemmer

29. september hos DKF i Hellerup6. oktober i århusSociale medier i den strategiske kommunikation

OKTOBER

22. oktober hos DKF I Hellerup29. oktober i VejleHar du en webstrategi – og afspejler den virksomhedens forretnings-strategi?

på kommunikationsforening.dkkan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online.

gRATISDKFs ledige, medlemmer på orlov og studerende deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt.

NEDSAT pRIS TIL LEDIgE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er ledig kapacitet.

HVIS DU KRYDSER STOREBæLTfår du 15 pct. rabat på kursusprisen

UngKom gå-HJEM-MØDER Læs mere og tilmeld dig på www.ungkom.dk

STARTEN på ET NETVæRKDeltagerne på DKFs kurser har mulighed for at fortsætte erfaringsudvekslingen og starte et ERFA Netværk i regi af Dansk Kommunikationsforening KURSER TILpASSET VIRKSOMHEDENS BEHOVDansk Kommunikationsforening tilbyder også kurser, som er tilpasset din virksom-hed og til konkurrencedygtige priser. Ring eller skriv til Gitte Holmstrup eller Sonja Sukstorff i sekretariatet og hør om mulig-heder og priser. 3393 9098 eller dansk Kommunikationsforening.dk.


gUIDE TIL BRANCHEN

WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk

Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.

WEB IDENTITETSERVICEDESIGNWWW.1508.DK

telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

The first choice for Investor & Public Relations Professionals

create valuethroughcommunication

Tel: +45 70 27 15 44www.hugingroup.com

W W W. F I R S T L I N E . D KW W W. F I R S T L I N E . D K

Danglish communicationw w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect EnglishDanglish communication

w w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect English


ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

1606 københaVn V • 7221 5100

www.reLatiOnspeOpLe.dk

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM

Public Relations & Public Affairs

Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05

www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19

Web-TVAudioPodcastwww.podhandle.dk Tlf: 3871 0407

8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger

smal ann 12/08/02 13:47 Side 1

:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk

Untitled-1 1 04/02/09 16:41:55

www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

Har du den nødvendige viden til at skabe overblik over den hastigt stigende nyhedsstrøm?

Infomedia strukturerer nyhedsstrømmen og giver dig Fuld dækning af danske medier Detaljeret indblik i skandinaviske medier Overblik over internationale medier

Få den viden, du har brug for hos Danmarks førende leverandør af medieanalyse, medieovervågning og medieresearch. Besøg www.infomedia.dk eller ring til os på 33 47 14 50.

Infomedia er Danmarks største aktør inden for ”media intelligence”. Vi giver dig og din virksomhed adgang til Danmarks største artikeldatabase og tilbyder full-service medieovervågning samt markedets stærkeste medieanalyse. Vi giver dig overblik over nyhedsstrømmen og finder den viden, du har brug for – når du har brug for den. Læs mere om, hvad vi kan gøre for dig på www.infomedia.dk.

Alt henvendelse:

Dansk KommunikationsforeningStrandvejen 1002900 HellerupTelefon: 3393 9098

Documents

Kommunikatøren nr. 2/2009