8
ARKITEKTTEGNET SPEJDERHYTTE Fra hytteløs til arkitekttegnet spejderhytte LINEN UD – ny inspiration til dit spejderarbejde TÆNK NYT og optimer jeres chancer for et egnet lokale KORPSNYT NR2 - APRIL 2013 - WWW.SPEJDERNET.DK

Korpsnyt april 2013

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

arkitekttegnet spejderhytte Fra hytteløs til arkitekttegnet spejderhytte

Linen ud– ny inspiration til dit spejderarbejde

tænk nytog optimer jeres chancer for et egnet lokale

K O R P S N Y T N R 2 - A P R I L 2 0 1 3 - W W W . S P e J D e R N e T . D K

ID-nr. 42824

2 KORPSNYT APRIL 2013

Du sidder med forårsudgaven af Korpsnyt i hånden,

og det er en ny og frivillig redaktion, der byder vel-

kommen til et blad, som er under udvikling. I dette

nummer har vi valgt at have fokus på råd og værktøjer

til, hvordan du som leder kan være med til at udvikle

din gruppes muligheder for et endnu bedre spejderar-

bejde - både fagligt og i form af bedre fysiske rammer.

Som du kan fornemme, er Korpsnyt under udvik-

ling. Derfor vil du komme til at se forandringer i

de kommende udgaver af magasinet. Ansvaret for

Korpsnyt er ved at flytte over på frivillige hænder,

og på Åben Odde i februar inviterede vi alle interes-

serede til at deltage i en workshop om frivilligbåren

kommunikation. Mange engagerede spejdere bød

ind med deres holdninger, gode idéer og kreative

forslag til, hvordan vi i redaktionen kan arbejde

med at udvikle KFUM-Spejdernes ledermagasin.

Samtidig har en stor gruppe spejderledere deltaget

i en læserundersøgelse. Den skal gøre os bedre til

at give dig og dine lederkollegaer det, I har brug for

og lyst til at læse om i jeres magasin.

Vi håber, at du vil hjælpe os med at komme på rette

vej. Vi vil prøve os frem, så vi kan finde en form på

lederbladet, der kan leve op til dine forventninger

om et spændende, anvendeligt og vedkommende

magasin for spejderledere.

Vi vil gerne gøre dit ledermagasin bedre og lave det

magasin, du går og drømmer om. Derfor vil vi sige

stor tak alle, som allerede har givet deres mening

til kende og delt deres idéer med os. Hvis du har

flere gode forslag, eller hvis du kunne tænke dig

at være med til at lave Korpsnyt, så er du altid vel-

kommen til at skrive til kommunikationskonsulent

Julie på [email protected]

Vi glæder os til at skrive for jer, om jer, med jer og

til jer.

De bedste spejderhilsner,

Redaktionen

Leder: VeLkommen tiL dit nye korpsnyt

I denne udgave af Korpsnyt består redaktionen af Sandra Pedersen, som har meldt sig som redaktør på ma-

gasinet. Sandra er 30 år gammel, uddannet i fransk og virksomhedskommunikation og arbejder med un-

dervisning. Selvom hun ikke selv er spejder, brænder hun for arbejdet med at skabe det bedste spejderblad.

KFUM-Spejdernes to kommunikationskonsulenter har hjulpet til med denne udgave, og i den kommen-

de udgave præsenterer vi forhåbentlig flere seje frivillige redaktionsmedlemmer.

Fakta

Forsidefoto fra Linien Ud i Viborg: Johny Kristensen

Anders Givskov Hansen

APRIL 2013 KORPSNYT 3

Linien ud – ny inspiration tiL dit spejderarbejde

Anders Givskov Hansen, kursusleder for Linien Ud Nord i ViborgHvad er formålet med Linien Ud?Det er afgørende for vores spejderarbejde, at vi som le-

dere hele tiden udvikler os, og det kan vi blandt andet

gøre ved at deltage i forskellige uddannelsestilbud. På

Linien Ud samler vi både linjekurser for de forskellige

alderstrin og en række efterspurgte temakurser som for

eksempel fotograferingskursus og kurser med inspira-

tion til forskellige aktiviteter.

Hvordan bliver Linien Ud til?Det er de uddannelsesansvarlige i distrikterne – DTU-

erne, som står for at arrangere Linien Ud. Det tager

lidt over to år at få alle detaljer til at gå op i en højere

enhed. I år var der 320 deltagere på Linien Ud i Vi-

borg. Det er det højeste antal nogensinde, og stort

set alle kurser var fuldt booket. Det vidner om, at vi

efterhånden har fået udviklet en kursuspakke med

kvalitet, som passer til de behov, der er blandt de

mange ledere hos KFUM-Spejderne.

Hvorfor er det vigtigt med uddannelse?Linien Ud har to vigtige mål. Det ene er at sikre fag-

lig viden og videndeling blandt lederne. Derudover

skaber arrangementet et stort socialt netværk, så det

fremover er lettere for den enkelte at søge hjælp og

inspiration hos andre i korpset. Jeg synes faktisk, at

det er et must for spejderarbejdet, at vi på den måde

bliver klogere sammen.

Og så er det bare sjovere at være flere, så jeg vil meget

gerne opfordre til, at alle tager en lederkollega under

armen og med på Linien Ud næste gang.

Tonnie Ehlers, instruktør på Grenkursus for børn – BæverHvad handler kurset om?Kurset er skabt til bæver-ledere og handler både om

børns udvikling i bæver-alderen, om forskellige pæ-

dagogiske metoder til at arbejde med bæverne og om

konkrete aktiviteter, man kan lave med sine bævere

hjemme i gruppen.

I år har der været omkring 20 deltagere på kurset i både

Viborg og Roskilde – cirka halvdelen er nye bæverle-

dere, mens andre har været det i nogle år.

Hvad får deltagerne ud af at være med?Bæverlederne får viden om den aldersgruppe, de har

med at gøre. Samtidig kan de lære noget om, hvordan

man arbejder med gruppen – for eksempel hvordan

man sikrer ro hos de urolige børn og samtidig får de

mere stille bævere med i aktiviteterne.

Samtidig er der en masse erfaringsudveksling om

lege og andre aktiviteter, som andre har god erfarin-

ger med at bruge. Og de får et netværk blandt andre

bæverledere – det er noget, vi virkelig opfordrer til at

bruge aktivt. For eksempel er der lavet en Facebook-

gruppe for bæverledere, hvor de kan udveksle ideer

og søge hjælp hos hinanden mellem kurserne.

Hvorfor har du selv valgt at være instruktør?Jeg har efterhånden været instruktør på ni bæver-

kurser, og de har været meget forskellige, fordi de

får deres dynamik og indhold fra deltagerne. På den

måde er det lidt som om, at jeg selv er på kursus hver

gang – jeg får noget med hjem, som jeg kan bruge i

mit arbejde hjemme i gruppen.

Samtidig med at jeg får ny inspiration, får jeg også

selv udbygget mit spejdernetværk – det synes jeg er

en vigtig del af vores uddannelser, og derfor er jeg

rigtig glad for, at DTUerne skaber rammerne for, at vi

kan lave Linien Ud.

Julie Bauer Larsen, kommunikationskonsulent

Foråret er højsæson for uddannelse hos KFUM-Spejderne, og et af de helt store arrangementer er Linien Ud med mere end 400 deltagere fordelt på to landsdele. Korpsnyt har mødt to af de frivillige kræfter til en snak om formålet med det store arbejde.

Tonnie Ehlers

4 KORPSNYT APRIL 2013

KFUM-Spejdernes nye hytte i Lund skiller sig ud på

flere måder. Den er arkitekttegnet, udfærdiget efter

spejdernes ønsker og behov, opført næsten udeluk-

kende af frivillige og et resultat af Lokale- og Anlægs-

fondens ambition om at opføre træhuse i bedre kvali-

tet end foreningslivets sædvanlige træhytter.

”Medbygprojektet har givet en utrolig ballast for vores

byggeprojekt, for det er nødvendigt at have økonomien

i orden. Det er også vigtigt, at kredsen omkring spejder-

gruppen kan se meningen med at få en ny hytte. Vores

byggeri har netop været båret af entusiastiske menne-

sker, der har kastet deres energi ind i projektet,” fortæl-

ler Gruppeleder Søren Pedersen om byggeriet.

Velorganiseret know-howSøren Pedersen forklarer, hvordan gruppen greb det

hele an:

”Frivillige, der havde den nødvendige faglige bygge-

viden, etablerede en byggegruppe. Andre frivillige

der vidste, hvordan de skulle finde frem til de rele-

vante fonde og skrive ansøgninger, gik sammen i en

fundraisergruppe. Sammen har de to grupper en stor

del af æren for, at vi var meget velforberedte tidligt

i forløbet. Vi snakkede meget sammen om, hvad vi

ville, og derfor følte vi hele tiden, at vi kunne følge

med.”

Fra hytteLøs tiL arkitekttegnet spejderhytte- Lige eFter grønspættebogenAlt gik op i en højere enhed for Lund-spejdergruppe ved Horsens, da de i 2006-2008 byggede det 289 m2 arkitekttegnede træhus som en del af Lokale- og Anlægsfondens Medbygprojekt.

APRIL 2013 KORPSNYT 5

Gruppernes hårde arbejde resulterede blandt andet i

økonomisk støtte fra seks fonde, en indsamling blandt

kirkegængere i Tamdrup Kirke og donationer af ma-

terialer og faglig viden fra 19 firmaer, så engagerede

frivillige forældre og hjælpsomme folk fra lokalsam-

fundet kunne bygge Lund-spejdernes nye hytte.

Et lokalsamfund med spejderværdierAt være spejder handler blandt andet om at vise

medansvar og hjælpe andre, men det er bestemt ikke

værdier, som spejderne har monopol på. Levering af

grus, billigt tømmer, gratis udlejning af maskiner og

bagerbrød i halvandet år er bare et par eksempler på

de mange former for hjælp spejderne har fået fra lo-

kalsamfundet.

”Alle her i Lund ved, hvem spejderne er, og de kan

se, at vi gør noget positivt for børnene. Derfor har

de haft lyst til at hjælpe os med vores byggeprojekt,”

fortæller Søren Pedersen.

Hyttebyggeri er ikke vigtigere end spejderarbejdeDet var vigtigt for Lund-spejderne, at spejderlederne

kunne fokusere på spejderarbejdet under hyttebyggeriet,

så børnene kunne fortsætte med at være spejdere. Le-

derne skulle stadig have tid til at planlægge og lave spej-

deraktiviteter for børnene for som Søren Pedersen siger:

”en ny spejderhytte uden spejdere ville ikke være

meget værd, så byggegruppen sørgede for at finde

så mange frivillige, at lederne selv kunne bestemme,

hvor meget de ville deltage i hyttebyggeriet.”

Fortæl andre om at være spejderLokalsamfundet har fulgt med under byggeriet og

kan se de gode rammer, spejderne har fået. Det har

været med til at øge medlemstallet hos Lund-grup-

pen, som er gået fra 55 til 85 medlemmer.

”Før lånte vi lokaler på en skole og på en gård. Nu lå-

ner Horsens Kommune vores spejderhytte til heldags-

dagpleje en gang om ugen. Det betyder, at forældre

kommer og ser de gode omgivelser og får en bedre

forståelse af, hvad vi spejdere er for nogen. Det er

dejligt, at vi kan hjælpe andre og samtidig få god

omtale. Jeg tror, at vores nye hytte, lokalsamfundets

engagement i byggeriet og kommunens brug af vores

lokaler kommer til at få en positiv betydning for vo-

res gruppes fremtid”, siger Søren Pedersen.

Fra hytteLøs tiL arkitekttegnet spejderhytte- Lige eFter grønspættebogen

Gruppeleder Søren Pedersens fem gode råd om hyttebyggeri:1. Bliv enige om, hvad I vil med byggeprojektet

2. etabler en byggegruppe med byggeviden

3. Få styr på økonomien, før byggeriet startes

4. Find fonde og skriv målrettede ansøgninger

5. Øg jeres chancer for tilskud - søg om større beløb

F̓undraising ved fondeDu har mulighed for at få økonomisk støtte gen-

nem din kommune og forskellige fonde. Lokale- og

Anlægsfonden, som støttede byggeprojektet i Lund,

har løbende ansøgning og støtter blandt andet ny-

byggeri, ud- og ombygning af spejderhytter. Søg

efter fonde og legater på nettet eller klik forbi spej-

dernet.dk og læs mere om tilskudsmuligheder.

Fakta

Sandra Pedersen, frivillig redaktør

6 KORPSNYT APRIL 2013

”Spejderne har ofte et udvidet behov for lokaler. De har

brug for at kunne opbevare deres grej, og deres lokale

skal ligge i nærheden af, hvor aktiviteten er. Det er jo

ofte i nærheden af naturområder, og derfor er et klasselo-

kale ikke altid nok. Spejderne drømmer om noget andet.”

Sådan siger politisk konsulent Sune Christian Lodal fra

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) om spejdernes særlige

behov for lokaler.

Ny hytte for kommunale midlerIfølge Folkeoplysningsloven er det muligt at få til-

skud fra kommunerne til nye lokaler, øget brug af lo-

kalet og til vedligeholdelse og ombygning af eksiste-

rende lokaler. Nogle kommuner vælger dog at anvise

kommunale lokaler, hvis de kan finde et, der er egnet

til spejderarbejdet.

”Det er vigtigt at holde sig orienteret om mulighederne i

sin egen kommune. Der er nemlig stor forskel på, hvor

langt kommunerne går i forhold til at give tilskud til nye

lokaler. Du kan læse mere på kommunens hjemmeside”,

fortæller Sune Christian Lodal.

Vær synlige og stå stærkereDet kommunale tilskud kan reduceres, hvis I har spej-

deraktiviteter for spejdere over 25 år, medmindre de

fungerer som ledere. Tilskuddets størrelse afhænger af,

hvor mange timer, der er aktivitet i lokalet, og tilskud-

det kan også reduceres, hvis driftsudgifterne ikke står i

et rimeligt forhold til antallet af brugere eller til lokalets

anvendelse i øvrigt.

Derfor opfordrer KFUM-Spejdernes udviklingskonsu-

lent Thomas Hestbæk til at tænke nyt, når der skal

søges tilskud til nye hytter, renovering eller vedlige-

holdelse:

”Gå sammen med andre foreninger om at bygge en ny

hytte eller lån jeres lokaler ud. Så vil I stå stærkere. Je-

res lokale anvendes i flere timer, end hvis spejderne er

alene om en hytte, og der er gode muligheder for syner-

gi i relation til økonomien, samarbejdet og synligheden,”

forklarer han.

Synlighed ligger også Sune Christian Lodal fra DUF på

sinde, og han anbefaler at vi fortæller mere om spejder-

aktiviteterne:

”Det er ikke særligt tit, vi hører om spejdernes arbejde

i pressen. Fortæl pressen eller den kommunale konsu-

lent om, hvad I laver. Jo mere de ved om, hvad I gør for

børn og unge, jo bedre muligheder har I for at opnå til-

skud”, siger han.

Sandra Pedersen, frivillig redaktør

tænk nyt og optimer jeres chancer For eget LokaLeAlle foreninger har ret til et egnet lokale, og det er ikke ualmindeligt, at kommunerne låner foreningerne et klasselokale eller lignende. Men KFUM-Spejdere er ikke indendørsspejdere – derfor har Dansk Ungdoms Fællesråd en række råd til, hvordan spejdergruppen kan sikre sig bedre fysiske rammer for spejderarbejdet.

Nye hytter eller tilskud betyder ikke automa-

tisk, at spejderne er på den grønne gren. Udvik-

lingskonsulent Thomas Hestbæk, håber at alle

spejdere vil være nysgerrige på, hvordan ram-

merne kan bidrage til det gode spejderarbejde:

”Nogen gange kan vi blive så optagede af, at

det kræver en hytte for at lave ordentligt spej-

derarbejde - men mursten og træ er ikke nød-

vendigvis svaret. Tænk over rammerne, byg en

bålhytte og få de grønne spejdere med ud i den

grønne natur”, foreslår han.

Hvad er et egnet lokale?•Detliggeriforeningenslokalområde

•Detharpladstilrekvisitterogudstyr

•Detgivermulighedforattilføjesærprægog

udsmykning i forhold til foreningens aktivitet

Fakta

naturen er stadig Vigtig

APRIL 2013 KORPSNYT 7

Igen i år åbner Fårup Sommerland dørene til en hyggelig dag med en

masse andre spejdere. Her skal vi have en sjov dag helt ude i skoven,

hvor vi kan slå os løs i sommerlandets forlystelser og lege ved nogle af

de aktiviteter, der er arrangeret specielt til lejligheden.

Følg med på facebook.com/groendag

25. maj 2013

grøn dag i Fårup sommerLand

kanotur tiL sVerigeTrænger dine spejdere til lidt luftforandring inden sommerens

eksamener? Spejder Rejser inviterer på kanotur i det Sydlige Sve-

rige, hvor vi hopper i kanoerne og nyder den svenske natur. Turen

byder på masser af søvand, natur, frisk luft og masser af spejder-

fællesskab for unge mellem 14-20 år.

9.-12. Maj 2013

Så er planlægningen af Spejderfestival 2013 for alvor gået i gang.

Kris Herman og Hay Hay vil lægge soundtracket til festivalen, som

kommer til at sprudle af lækre aktiviteter der allerede nu er i fuld

gang med at blive planlagt. Der er aktiviteter for unge, af unge!

5.-10- august 2013

Deltag i Gilwell-uddannelsen og lær at skabe positive forandringer

i dit liv. Du bliver klogere på dig selv og får mere indsigt i dine rela-

tioner til andre mennesker. Du finder dine stærkeste kompetencer

og sætter dig personlige mål, som du får hjælp til at nå undervejs

i uddannelsen.

25.-28. april 2013

giLweLL 46

spejderFestiVaL 2013

kommende arrangementer

Se flere arrangementer i den elektroniske kalender: KFUM-Spejdernes nye elektroniske kalender indeholder alle de uddannelsestilbud, events og arrangementer som

KFUM-Spejderne udbyder. Mange af arrangementerne kan du tilmelde dig online. Den nye kalender er synlig for alle, og du kan selv tilføje nye begivenheder i den. Du

skal bare logge på med dit Spejdernet-brugernavn i øverste højre hjørne. Det er hele tiden muligt at tilføje nye tilbud og kurser i kalenderen, lige som arrangøren af en

begivenhed til enhver tid selv kan gå ind og redigere i arrangementets oplysninger. Besøg kalenderen på scoutzone.dk/arrangementer.

naturen er stadig Vigtig

Nr. 2-2013, april 2013, 11. årgang. Layout/Tryk: PR Offset, Fredericia, www.proffset.dk · Oplag: 6.400 eksemplarer. Artikler og andet indhold må citeres/gengives når kildeangivelse »KFUM Spejderne i Danmark - Korpsnyt« er angivet sammen med nr. og årgang. Redaktion: Louise Mousten Vestergaard, Sandra Pedersen og Julie Bauer LarsenFotografer: Johny KristensenRis, ros og forslag til indhold på [email protected] eller KFUM-Spejderne i Danmark, Wagnersvej 33, 2450 København SV,Tlf.: 70 10 26 66, [email protected]. Yderligere oplysninger på www.spejdernet.dk/korpsnyt

KFUM-Spejderne i Danmark | Wagnersvej 33 | 2450 København SV | Tlf.: 70 10 26 66 | ISSN 1904-1950

ID-nr. 42824