1

velkom

men

n ov e m b e r / d e c e m b e r 20 0 8

19 Guide til kreativitet

TæT på virkelighedenÅlen og Avedøre rykker sammen

12 Kunst hvor du bor

En rig ghetto er stadig en ghetto14

2

UdgiverLejerboGl. Køge Landevej 262500 Valby

Tlf. 70 12 13 10kommunikation@lejerbo.dkwww.lejerbo.dk

redaktionAnsvarshavendePalle Adamsen

KommunikationschefTine Staun Petersen

KommunikationskonsulentTerkel Kunding

StudentermedhjælpLise Larsen Sodborg

Grafi kerTrine Askløf

trykkeriEks-skolens Trykkeri Aps

oplagDer trykkes 40.000 eksemplarer af Lejlighedsvis. Koncernmagasinet udkommer 3 gange om året til alle Lejerbos beboere.

næste nummerOmdeles til alle Lejerbos hustandei november 2008

ForsideFoto taget af Jacob Nielsen

papirLejlighedsvis er trykt på papiret Profi silk, som er godkendt til svanemærkede tryksager

velkom

men

mange danskere forbinder den almene sektor med ensformighed. ens boliger i ens blokke i kedelige og trøstesløse omgivelser.

og der fi ndes da boliger, som bekræfter myten. Typisk er de fra 60’erne og 70’ erne, hvor den almene sektor skulle skaff e tag over hovedet til en masse mennesker – og det skulle gå hurtigt. der blev ikke tænkt på miljø, tryghed eller individualitet. en bolig skul-le tilbyde plads og moderne bekvemmeligheder i køkken og bad – og der var oven i købet altan. og folk var glade, for de fl yttede fra små og utidssvarende boliger.

men heldigvis har rigtig mange almene boliger andre og fl ere kvali-teter, end myten siger. og heldigvis kan det lade sig gøre at forandre et boligområde, skabe en udvikling og give ny identitet. i nogle områder kræver det en kæmpeindsats fra beboerne, bestyrelsen

og administrationen med hjælp udefra. Sådan har det været i lejerbo koldings afdeling Fjordparken. den nævner jeg, fordi afdelin-

gen efter et stort renoveringsløft netop har modtaget kolding kommunes arkitekturpris 2008 for en smuk og gennemgribende renovering. det er fl ot gået – tillykke!

i dette nummer af lejlighedsvis kan du blandt andet læse om kreativitet og kunst i vores boligområder. kunsten og kreativiteten er en del af et godt boligområde; det er med til at give identitet og bryde med myten om, at al-mene boliger er kedelige og ensformige. Jeg håber, at det også kan inspirere dig og dit boligområde.

Palle Adamsen, Adm. direktør

Vi er da ikke kedelige!

Heldigvis kan det lade sig gøre at forandre et boligområde

3

indHold

velkom

men

det bliver et vinderkvarterDet forandrer et område, når kreative kræfter rykker ind. Og de

kreative kræfter kan blive bedre af det, mener Peter Aalbæk Jensen.

Opskrift på varme vinterretterFå inspiration til mad, der kildrer både duft-, syns- og smagssansen.

To Lejerbo-kokke står for serveringen.

7

4

Vintermad a la LejerboOpskrifter på mad, der passer til den mørke og kolde tid.

Tæt på virkelighedenFilm bliver bare bedre i Avedøre. Peter Aalbæk Jensen fortæller hvorfor.

Levende lys er ikke ren hyggeLys skal der til, men pas på partiklerne.

Kunst til daglig brugDer er kunst at fi nde i boligom-råderne.

Hot: KreativitetNot: KriminalitetHackney – et London-kvarter i kreativ udvikling.

En rig ghetto er stadig en ghettoStand-up komiker Mette Frobe-nius mener, vi ligner hinanden for meget.

Kunst kommer fra følelserneKunstner Helge Christiansen fortæller om sin kunst og krea-tive inspiration.

Sådan bliver du kreativHvad er kreativitet? Guide til hvordan du selv kan blive mere kreativ.

Få styr på ledningsrodetSådan kan du gemme de grimme ledninger og kabler væk.

Frk. FiksSådan får du dine gamle lys til at se ud som nye.

Lejerbo-ånden blomstrer opI 70’erne og 80’erne fi k bebo-erne større indfl ydelse på deres boliger.

Danskernes boligPortræt af fi re danskere og deres liv i Lejerbos boliger.

KrydsordGæt med og deltag i kon-kurrencen om en fl ot æske chokolade.

4

7

11

12

14

16

18

19

20

21

22

24

28

4

vint

erm

ad a

la le

jerb

o Vintermad er mad med saft og kraft. Der skal varme, krydrede dufte og smukke retter på bordet som mod-vægt til mørket og kulden. To beboere med flair for madkunst giver deres bud på en god vinterret.

Citronolien er lavet på helt almindelig raps- eller majsolie. Deri kommes citron, lime og appel-sinskal, hele sorte peberkorn, tørret eller frisk citrongræs, en tørret eller frisk chili samt hele korianderfrø. Og så skal det bare have lov til at stå i nogle uger.

Olien kan fx anvendes til olie/eddike dressing eller bare som en god olie i stedet for olivenolien. I den ret Claus Vigen Larsen præsenterer her i bladet, kan den anvendes til at skille saucen let og det giver et godt citruspift til den lidt tunge vinterret.

Citronolie

5

Claus vigen larsen er 28 år, kok og bor i lejerbos afdeling på Glasvej

i københavns nordvest-kvarter.

Kartoffelfondant:4 store bagekartofler

75 g smør2 fed hvidløg

6 grene timiansalt og peber

vand

Braiseret kalvetykkam med kartoffelfondant - 4 personer

Kalvetykkam:2 kg tykkam

1 gulerod2 persillerødder

2 løg1 æble

1 tsk tomatpuré1 suppevisk

1 tsk chipotle eller røget chilipasta3 dl rødvin

1 stjerneanis1 kryddernelikke

3 laurbærblade1 tsk sorte peberkorn

Rens og skræl rodfrugter og æble. Brun kalve-tykkammen af i olie sammen med urterne. Kø-det kommes i en stegeso eller ovnfast gryde. Tomatpuré, krydderier, chipotle (røget chili) og suppevisk tilsættes panden og svitses sammen med urter. Panden koges af med rødvin, hvoref-ter hele blandingen hældes over kødet. Gryden toppes op med vand så den er 2/3 fyldt. Læg låg på og sæt den midt i ovnen ved 175 grader, indtil kødet er mørt – ca 1½ time. Vend kødet et par gange undervejs, og spæd evt. op med vand. Når kødet er mørt tages det op af gryden, krydres med salt og peber og køles ned tildækket med husholdningsfilm.

Væsken sigtes gennem et tyndt klæde eller sigte og koges ned til ca. 3 dl eller til passende kon-sistens. Smag til med salt, peber og evt. lidt af citronolien (se opskrift modsatte side).

Hver kartoffel skæres til en stor firkant, så næsten al skrællen er væk, og placeres i en tykbundet gryde eller teflonbelagt sauterpande, med den største flade nedad. Tilsæt vand, så det netop dækker, smør, timian, hvidløg, salt og peber. Læg låg på og sæt det over på fuldt blus. Når vandet koger, tages låget af og der skrues lidt ned for panden. Dog skal vandet koge. Når vandet er kogt væk, begynder smørret at stege, og kar-toflerne steges gyldne. Dette passer ca. med at smørret i bunden af panden er brunt og dufter af nødder. Tag panden af blusset og lad kartoflerne stå og trække, så de suger smørret til sig.

Som tilbehør lavede Claus blomkålspuré og rå æblechutney.

Opskrifter på de to ting kan du finde på www.lejerbo.dk

6

• TeksT: Lise Larsen sodborg & Tine sTaun PeTersen • FoTo: Jacob Levesen•

1 flanksteak ca. 400 g¼ knoldselleri

1 stor eller 2 små gule-rødder

2 Løg1 pastinak

1 porre2 kartofler

OlieTimian

Peber Salt

Robert Sejer Rasmussen er 66 år, uddannet tømrer og bor i viby ved Århus.

Flanksteak med ovnbagte rodfrugter - 4 Personer

Grøntsagerne renses og skæres i passende styk-ker. Læg dem i en plastpose og tilsæt olie og ti-mian. Bland det godt sammen, og hæld det ud i et ildfast fad, der sættes i ovnen ca. 1 time ved 185 grader.

Flanksteaken gnides med salt, peber og evt. lidt hvidløg. Derefter steges den på en varm pande et par min. på hver side. Skru ned og kom fedtstof på panden. Lad flankesteaken stå for svag varme ca. 15 min. på hver side eller til den opnår en ker-ne temperatur på ca. 72 grader. Derefter lægges den til hvile ca. 15 min. Ved serveringen skæres den ud i tynde skiver på skrå.

Panden koges af til en skysovs.

Tip: Rodfrugterne kan købes som suppeurter, der er pakket.

Tilbehør: Rosenkål og hvide kartoflerRosenkålene renses og kommes i kogende letsal-tet vand ca. 12 min.

7

Man laver bedre film i Avedøre end på Østerbro, mener Peter Aalbæk Jensen. Da han flyttede Zentropa til køben-havnerforstaden, strittede medarbejderne imod. Men i dag kan han konstatere, at sceneskiftet har været til stor gevinst for både virksomheden og Avedøres borgere.

på virkelighedenTæT

8

FILmbrAnChEn møDEr Et hELt ALmInDELIGt StyKKE DAnmArK. hEr Er DEt LEjErbO-AFDELIn-GEn EGEVOLDEn I AVEDørE, DEr LæGGEr KuLISSE tIL IntErVIEwEt mED ÅLEn.

9

Sådan lød truslen fra medarbejderne, da Peter Aalbæk Jensen i 1998 overvejede at flytte virk-somheden fra Østerbro til en nedlagt militærka-serne i Avedøre. Og hvor de fleste andre chefer måske ville begynde at bæve lidt ved sådan en trussel, virkede det helt omvendt på ham:

”Da de truede med det, blev jeg faktisk helt over-bevist om, at det måtte være den rigtige beslut-ning.”

Han gnider sig i skægget og nikker veltilfreds, da han har afleveret bemærkningen. Peter Aalbæk Jensen er en mand, der elsker at provokere. Og han lever straks op til sit rygte, da vi sætter ham stævne mellem blokkene i Egevolden, blot en kort rulletur i hans Fiat 500 fra Zentropas lokaler i Avedøre.

”Der trængte virkelig til at ske noget nyt dengang. Folk i den her branche er så pisseforkælede. Det er folk fra den intellektuelle og økonomiske over-klasse, som sidder og bekræfter hinanden i deres

gode ideer, mens de sidder på smarte caféer inde i byen og kyler cappucinos i kraniet,” sprutter han hånligt.

Han ville flytte ud blandt folket for at lave bedre film. Og spørger man ham i dag, mener han, at den mission er lykkedes til fulde. Det kan man blandt andet se på en film som nyklassikeren ”Italiensk for begyndere”:

”En stor dansk filmsucces, hvor hovedpersonen er en kikset bagerjomfru fra Hvidovre. Den slags så man sgu ikke før, og det sker kun, fordi vi kom-mer ud og får kontakt med en anden del af sam-fundet end den, man ser inde i Kartoffelrækkerne på Østerbro.”

også godt for beboerneMen det er ikke kun Zentropa, der har nydt godt af sceneskiftet. Ifølge Peter Aalbæk Jensen har det også haft stor betydning for borgerne i lo-

”Vi har været med til at forvandle Avedøre til et vinderkvarter”

”Hvis du flytter biksen derud, så afleverer vi en kollektiv opsigelse.”

på virkelighedenTæT

10

kalmiljøet, at produktionsselskabet rykkede til Avedøre.

”Pludselig var der noget at være stolt af. Byde-len nævnes nu konstant i forbindelse med suc-ceshistorier, og det sker flere gange om ugen, at journalister kommer herud for at interviewe mig eller en af de andre. De journalister havde sikkert aldrig lagt vejen forbi, hvis ikke vi var her. Så på den måde har vi været med til at forvandle Aved-øre til et vinderkvarter,” vurderer han.

Bedre end et glashusEt privatkapitalistisk kulturhus. Sådan betegner Peter Aalbæk Jensen selv Filmbyen i Avedøre. Lo-kalbefolkningen har fået noget at samles om, og det uden at trække på de offentlige kasser: ”Det mest geniale er jo, at lokalområdet tjener på os. Vi hiver penge hjem, og samtidig tiltrækker vi borgere, der også lægger skattekroner. Det er

”Det er fedt både for os og for dem”

da en noget bedre løsning for alle parter end de der skattefinansierede glaspaladser, man banker op rundt omkring ude i provinsen og kalder for kulturhuse.”

Skæve eksistenserHelt fra starten har Zentropa også forsøgt at tage et socialt ansvar i lokalområdet. Blandt andet ved at tilbyde jobs til socialt udsatte.

”Der går mange sjove og skæve eksistenser rundt herude og hjælper til. De passer for eksempel vores udendørs arealer. Det er fedt både for os og dem. Vi får en anden klangbund i vores virk-somhed, som vi jo gerne vil have skal afspejle virkeligheden, og mange af dem siger, at de her endelig har oplevet at blive taget alvorligt og få lov at klare sig selv. Det er vores måde at melde os ind i lokalsamfundet på.”

FILmbyEn LIGGEr I Et GAmmELt KASErnE-OmrÅDE mED bOLIGEr, SKOLE OG StAtIOn LIGE Om hjørnEt

• TeksT: Tomm

y Heisz • FoTo: Jacob nieLsen & micHaeL m

oTTLau/PoLFoTo •

Den lokale formand: Beboerne er stolte Formanden for Lejerbo hvidovre, bjørn mouritzen, har boet i Avedøre i mange år. han har derfor oplevet for-skellen på før og efter Zentropa. Ifølge ham har Film-byens tilstedeværelse haft stor betydning:

”Det handler ikke så meget om konkrete projekter, men mere om stolthed. når folk i dag spørger, hvor man bor, kan man med stolthed i stemmen svare, at man kom-mer fra Avedøre – der, hvor Filmbyen ligger. Det er rart at kunne forbinde det med noget, der er en succes,” for-tæller han.

11

• TeksT: Lise Larsen sodborg • FoTo: smarTLam

Ps •

Hyggelys uden stearinSelvom du ikke vil have de traditionelle levende lys, er der stadig mulighed for lidt hygge i den mørke tid. Som noget forholdsvist nyt kan man nemlig købe batteridrevne lys, der er udformet, så de ligner almindelige stearinlys. Lysene forhandles i større supermarke-der og hos isenkræmmere.

levende ys er ikke ren hyggeHer i vintermånederne er det fristende at tænde stearinlys for at holde mørket på afstand. Desværre er det ikke kun hygge, der udsendes fra de levende lys.

Når lysene brænder dannes forskellige partikler, der kan forurene boligens indeklima og samti-dig være skadelige for mennesker med astma og allergi. Nogle af partiklerne er sod, der kan give misfarvninger på vægge og de steder, hvor lysene har stået, fx i vindueskarme.

Men det er svært at forestille sig en hyggelig vin-teraften uden lys i vindueskarmene eller et vel-dækket bord uden levende lys. Derfor kommer vi her med en række gode råd, som kan hjælpe lidt på partikelproblemet.

Gode råd når der skal hygges med stearinlys

Luft ud • Sæt ikke lysene i træk• Klip vægen ned – lang væge giver mere os• pust lysene ud, hvis de begynder at ose• undgå duftlys og gelélys• Vælg bloklys eller fyrfadslys frem for stage-• lys, da stagelys brænder hurtigere og der-for afgiver fl ere partikler.

12

kUnSTtil daglig brugNogen ser det hver dag. Andre lægger slet ikke mærke til det. Men der er kunst at fi nde i mange Lejerbo-afdelinger. Vidt forskel-lige værker som med deres former, farver og strukturer er en del af rammen om livet i afdelingen. Vi har bedt landsformand i Lejerbo Bent Bundgård vise os nogle af sine yndlingsværker.

tO StOLE AF KAj ruGhOLmFLIntEbAKKEn I hOrSEnS

røjLEKOnEn AF mADS OKKInGrøjLEpArKEn I næStVED

SKuLptur AF AnDrZEj LEmISZEwSKISKALLErupVEj I ÅLbOrG

13

• TTeksT: Tine sTaun PeTersen • FoTo: Jakob Levesen •

Landsformand Bent Bund-gaard, hvorfor skal vi over-hovedet have kunst i bo-ligafdelingerne?Kunst på museum er godt nok. men hvem kommer på museum til daglig? Kunst skal da opleves i det dag-lige, der hvor man bor og lever.

Har vi i Lejerbo en særlig forpligtelse i forhold til kunst?ja! Vores motto er ”rum for liv” og der skal vi netop tænke på både det ydre og det in-dre rum, i fysisk og mental forstand. For mig er der ingen tvivl om, at kunst gør tilværel-sen rigere. Også for vores beboere.

Er der noget særligt ved udendørskunst?Der kommer mange mennesker forbi og ser det. Det kan tåle at blive rørt ved og i nogle tilfælde ligefrem kravlet på. jo me-re kunst vi er omgivet af, jo rigere bliver livet. Vi kan blive glade eller foruroliget, men det gør noget ved os.

Landsformand Bent Bund-gaard, hvorfor skal vi over-hovedet have kunst i bo-

Kunst på museum er godt nok. men hvem kommer på museum til daglig? Kunst skal da opleves i det dag-lige, der hvor man bor

SKuLptur AF børGE jørGEnSEnALDErSrOGADE I KøbEnhAVn

ALFrEDS pLOV AF LEnE rASmuSSEnFæLLEDVEj I SALtum

1414

Hackney har i mange år været et af Lon-dons fattigste kvarterer med mange immigranter fra især Tyrkiet, Caribien og Afrika. Bydelen har stadig proble-mer med socialt belastede beboere, bandekriminalitet og røverier, men nu er det også andet end dårlige nyheder, der kommer fra Hackney.

Bydelen er i dag blevet et kreativt cen-trum i storbyen London, og forklarin-gen bag denne udvikling er i bund og grund meget simpel. I 1990’erne var Hackney nemlig et af de områder, tæt på centrum af London, hvor folk med få midler, fx kunstnere, havde råd til at leje sig ind og åbne gallerier, studier og kontorer. Ofte fl yttede de kreative mennesker ind i gamle industribygnin-ger, der blev moderniseret og på den måde rettede op på bydelens slidte

hOT: Kreativitet

nOT: Kriminalitet

udseende. Samtidig gjorde udviklin-gen, at Hackney blev kendt for noget andet og bedre end kriminalitet: krea-tivitet.

det kreative pynter på gadenI dag kan udviklingen i Hackney tyde-ligt ses i bybilledet. Store boligkom-plekser står tæt på små, hyggelige ga-der med cafeer, gallerier og små specialbutikker med delikates-ser, gamle fi lm eller smart genbrugstøj.

Også menneskene vi-ser den kreative stil med pangfarvede

gamachebukser, vilde hatte og andet tøj, man ikke ville se på en gennem-snitlig dansk gågade.

Udviklingen smitter afHackneys positive udvikling kan også ses på den måde, resten af London be-tragter bydelen. For eksempel er man i gang med at udvide undergrunds-nettet, så transport til og fra Hackney bliver lettere og hurtigere end med de eksisterende busforbindelser og

almindelige tog.

I det hele taget vil London så ger-ne vise Hackney frem, at store

dele af OL i 2012 skal foregå i området. Blandt andet skal den olympiske håndbold-turnering spilles i Hackney.

KrEAtIVItEt KAn OGSÅ SES I hACKnEy-bOrGErnES tøjStIL.

For 10 år siden var Hackney i det østlige London bedst

kendt for kriminalitet og kedeligt byggeri. Men i dag

er kvarteret blevet trendy og er hjemsted for gallerier

og kreative mennesker.

15

• TeksT: Lise Larsen sodborg • FoTo: signe brunTse •

Kreative kvartereri andre storbyer

Islands Brygge, København Det gamle havnekvarter fremstår i dag meget anderledes end for bare få år si-den. Cafeer, gallerier og specialbutikker er flyttet til det gamle og nedslidte ar-bejderkvarter og nybyggeriet i området har sat skub i en enorm udvikling.

Friedrichshain, BerlinI det tidligere østberlin er Friedrichs-hain et eksempel på udviklingen af en forfalden bydel til et område med trendy cafeer, spillesteder og barer, hovedsageligt koncentreret omkring den meget livlige Simon-Dach-Straße. I bydelen ligger også en lang række gallerier og kreative virksomheder.

Williamsburg, New Yorkbrooklyn-kvarteret har siden 90’erne op-levet en enorm tilstrømning af kunstnere, gallerier og spillesteder. huspriserne er steget i de sidste år, men williamsburg er stadig et kraftcenter for kreative newyorkere.

KOntrAStEr Er DEr mAnGE AF I hACKnEy.

hEr En bOLIGbLOK mED En LILLE EKSKLuSIV FILm-

butIK SOm nAbO.

DEt Er nu IKKE ALLE StEDEr I hACKnEy hVOr FOrnyELSEn hAr tAGEt OVEr. mAnGE StEDEr SES StADIG SLIDtE FACADEr OG GrAFFItI.

typISK EKSEmpEL pÅ En KOmmunAL bEbyGGELSE I hACKnEy.

trEnDy CAFE OG SpISEStED mED KEbAb-GrILL VED SI-DEn AF – DEr mAnGLEr IKKE nOGEt I hACKnEy.

16

Kreativ i lejerbo

”Som mennesker er vi alle grundlæggende ghetto-folk”

Mette Frobenius

17

Det er som at være tilskuer til et stand-up show. Pointer og holdninger fyres af i en lind strøm, mens interviewet bliver lavet en sen aften for ikke at forstyrre børnene, der skal lægges i seng.

Mette Frobenius er stand-up komiker - også når hun ikke står på en scene. Med en god portion selvindsigt revser hun den almene boligverden – og der-med sig selv, for hun sidder også i en afdelingsbestyrelse. Hun har boet til leje et helt liv – nu på Islands Brygge i en af Lejerbos boliger. Så hun ved, hvad hun snakker om og er ikke bange for at sige det, som andre kun tænker.

vi skal tiltrække andre”Det er vigtigt, at vi bryder med vane-tænkningen. Når vi gør tingene på en bestemt måde, får vi sværere ved at tiltrække anderledes typer bl.a. til be-styrelsesarbejdet. Når vi holder kurser, bliver det efter samme formel, og det udelukker folk, der fx ikke kan bruge en hel weekend,” slår Mette Frobenius fast.

Hun peger på, at det for det meste er den samme type beboere, der gider engagere sig. Det er ”en person over 40 år med store børn, der samtidig har erfaring fra andet foreningsarbejde.”

islands Brygge er et godt eksempelUde på en mur på Islands Brygge har nogen skrevet: ”En rig ghetto er stadig en ghetto”, og det passer meget godt, synes hun.

”Islands Brygge har været under kolos-sal udvikling. Det er en bydel, der åb-ner op for andre bl.a. med havnebad

Vi bor sammen med dem, der ligner os. Det er uheldigt, mener stand-up komiker Mette Frobenius. At blive kreativ er en del af løsningen.

en rig ghetto er stadig en ghetto

• TeksT: TerkeL kunding • FoTo: Jakob Levesen •

og kulturhus, men samtidig er det de samme typer, som fl ytter herud. Min søn går i en børnehaveklasse, hvor fi re af hans kammerater bor lige om hjør-net og endda en enkelt i samme op-gang. Som mennesker, er vi alle grund-læggende ghetto-folk.”

Start med dig selvEt sted at starte er med sig selv: At åbne op og tænke mere kreativt og anderle-des. Men hvordan gør man det? Mette Frobenius henter erfaring fra sit eget kreative liv som stand-up komiker. ”Jeg bruger selv området herude, når jeg skal være kreativ. Vandet er lige i nærheden, og Amager Fælled er nær-mest min baghave. Man skal gå efter, hvordan man slapper bedst af. For mig er det vigtigt, at der er højt til loftet. I min lejlighed har jeg et hjørne med udsigt til stjerner og himmel. Her tæn-ker jeg mine kreative tanker.”

mEttE FrObEnIuS Er KrEAtIV, nÅr hun SLAppEr AF hjEm-mE mED uDSIGt tIL hImmEL OG StjErnEr.

18

• TeksT og FoTo: TerkeL kunding •

Kunst kommer fra følelserneDugen på stuebordet er fyldt med malerklatter og ligner næsten et kunstværk i sig selv. Atelier og stue vokser sammen og viser, at Helge Christiansens privatliv ikke kan adskilles fra kunsten.

De sidste 15 år har Lejerbo-boligen på Frøgårdsvej i Haslev været rammen om Helge Christiansens liv med kunst, musik og kreative tanker. Hjemmet lig-ger ikke langt fra skov og natur, hvor han henter sin inspiration. Som han si-ger, kommer kunsten fra følelserne og oplevelserne, når han er i naturen.

Hunden synger medDen skrabende lyd af paletkniven på lærredet bliver ofte afløst af bløde-re toner i hjemmet i Lejerbo. Helge Christiansen har spillet violin næsten hele sit liv bl.a. som solist i et orkester. Når han ikke lader inspirationen flyde på lærredet, er det derfor ofte noder-ne, der får frit løb. Hans egne klassi-ske kompositioner har bl.a. været op-ført i Danmarks Radio, men også hans

hund Bobby kan lide lyden og ”syn-ger” tit med, når tonerne fra violinen fylder stuen.

kunstner hele sit livLige siden han var barn, har han malet og spillet. Dengang var malerstilen re-alistisk, hvor en kunstner fra Bagsværd lærte ham de basale teknikker, så et hus lignede et hus. Han udstillede før-ste gang i 1970’erne men satsede for alvor på kunstmaleriet fra slut halv-femserne. Nu udstiller han i diverse kunstforeninger over hele landet.

”Når han ikke lader inspira-tionen flyde på lærredet, er det noderne, der får frit løb”

Helge Christiansen

Kreativ i lejerbo

19

• TeksT: TerkeL kunding • kiLde: andersen og Hansen: guide TiL sTørre kreaTiviTeT, dr muLTim

edie, 2003

Sådan bliver du kreativAlle mennesker er kreative men på hver deres måde. Spørgsmålet er, hvordan man fremelsker kreativiteten. Vi har hentet råd og vejledning fra bogen ”Guide til større kreativitet”.

er du kreativ?til inspiration for andre, har vi på Lejer-bos hjemmeside for beboere – www.le-jerbo.org – lagt nogle af helge Christian-sens billeder ud.

hvis du selv er kreativ og fx maler, tegner, fotograferer eller noget helt fj erde, så send billeder af det til os med en kort beskrivel-se af dig selv (max 100 ord), så lægger vi dine billeder ud på hjemmesiden til inspi-ration for andre.

Vi lægger kun de billeder ud, vi modta-ger pr. email på adressen: kommunikation@lejerbo.dk

myter om kreativitetFem myter, der gør det svært at udfolde sig krea-tivt, er:

1 Vi får ideerVi får ikke ideerne; de kommer til os. Vi kan ar-bejde på en måde, der gør det let for ideerne at komme til os.

2 Ideer er godeIdeer får kun værdi i kraft af deres anvendelse. Ideer er som sådan hverken gode eller dårlige, store eller små. Det er bedømmerne, der tillæg-ger ideerne værdi.

3 Kreativitet er en tilstandKreativitet har intet med hverken trance eller me-ditation at gøre. Det er et stykke hårdt arbejde – lige som at grave have.

4 Kreativitet er en særlig egenskabVi er alle kreative, men måden, vores kreativitet udfolder sig på, er meget forskellig.

5 Kun kunstnere er kreativeKunstnere er kreative, lige som alle vi andre. Men det er kun få af os alle, der er kunstnere.

5 gode råd fra John CleeseSådan åbner du op for den kreative proces

• Sted: Find et sted, hvor I kan være uforstyrrede• Tid: Et tidsrum til at lege i• Tid: At udnytte tiden. At give sig tid til at vende og

dreje sine indfald og ideer• Selvtillid: At give sig lov til at være fj ollet og ulogisk• Humor: Humor får os til at slappe af og giver lyst til

at lege

Kreativ i lejerbo

20

Der kan hurtigt opstå ledningskaos omkring boligens mange strøm-slugende produkter – men det er muligt at skabe orden i kaos.

KaBelsømKAbELSøm Er bÅDE bILLIGE OG nEmmE At SættE Op. SømmEnE FInDES I FOrSKEL-LIGE uDFOrmnInGEr OG FArVEr, OG DE SættES OVEr FODpAnELErnE mED CA. 35 Cm mELLEm hVErt Søm.

TV, DVD og Playstation skal have strøm og forbindes med hinanden. Samtidig skal hyggelampen i vindueskarmen have lidt energi fra stikkontakten. Og hvis man er rigtig heldig skal ledningerne trækkes et par meter langs gulvet for at nå den nærmeste kontakt. Og bedre er det ikke i kontorområdet med pc-kabler, strømkabler og diverse opladere.

Rundt om i boligen er der i dag mange ledninger og kabler, og det er ikke kønt med hvide slanger, der bugter sig overalt på gulvet. Her er nogle forslag til at få ryddet op i ledningsrodet.

KaBel-PaNeler eller KaNaler hVIS Du ønSKEr At GEmmE KAbLErnE hELt VæK, KAn Du bruGE SærLIGE KAbEL-pAnELEr ELLEr -KAnALEr. pAnELErnES SættES Op I StEDEt FOr DE EKSIStErEnDE LIStEr OG KræVEr ALtSÅ LIDt mErE Ar-bEjDE EnD KAbELSøm.

Få styr på ledningsrodet

multIPothVOrFOr IKKE GørE OpLADErnE tIL tELE-FOnEr OG mp3-AFSpILLErE DEKOrAtIVE? muLtIpOt Er bÅDE StIKDÅSE mED 5 StIK, LAmpE OG En FOrm FOr AbStrAKt KunSt. Du KAn LæSE mErE pÅ www.muLtIpOt.DK.

• TeksT: Lise Larsen sodborg • FoTo ww

w.m

uLTiPoT.dk & normann coPenHagen • iLLusTraTion: Trine askLøF •

• TeksT: Fra LeJerbevÆgeLsens gam

Le bLad ”som vi bor”, m

aJ 1959 • iLLusTraTion: Trine askLøF

KreatIV løsNINGDEn LILLE hunD wOOFy FrA FIrmAEt nOrmAnn COpEnhAGEn KAn OGSÅ hjæLpE mED At GEmmE LEDnInGErnE VæK, OG mOn IKKE DEn VIL pyntE pÅ DE FLEStE børnEVærELSEr?

Husk!!!Det kan være farligt selv at ændre på din boligs elinstal-lationer. For at være sikker på du ikke foretager ulovlige in-stallationer, kan du tjekke reg-lerne på Sikkerhedsstyrelsens webside: www.sik.dk

Frk. Fiks siger:”Det kan ikke undgås, at glansen går af de

såkaldte pyntelys efterhånden, og selvfølge-lig er der altid den udvej at lade dem brænde og

købe ny, men man kan også friske op på dem ved at gnide dem med en spritklud.”

22

da

nSkeRn

eS BoliG

Demokratiet er en livsform, har historikeren Hal Koch udtalt. Og det var netop livet i den helt al-mindelige danskers bolig, der var med til at sætte beboerdemokratiet på dagsordenen.

Danskerne havde tilbage i tresserne og halvfj erd-serne fået fl ere penge mellem hænderne. Vel-standen blev øget, og de store boligkarreer skød frem som paddehatte over byerne. For familien Jensen på anden sal var afstanden til admini-strationen blevet større, fordi man nu blot var én blandt mange lejere.

I 1970 indgik lejerbevægelsen og boligselskaber-ne en aftale om oprettelsen af afdelingsbestyrel-

Lejerbo-ånden er næsten som i en familie

Danskerne boligLige siden Lejerbos start i 1944 er der bygget boliger til danskere i alle aldre og med vidt forskellig baggrund.

I dette nummer fortsætter vi den kom-binerede historie- og portrætserie.

her fortæller forskellige beboere om lige netop deres liv i Lejerbos boliger. De har hver især valgt én bestemt ting, som de gerne vil portrætteres med foran deres hjem.

Samtidig bringer vi Lejerbos egen hi-storie om den almene danskers bolig-selskab.

Første afsnit om tiden fra 1944 til 1969 kunne du læse i forrige nummer. Du kan også fi nde det på www.lejerbo.dk

mOGEnS pLESnEr mAthIASEn,tIDLIGErE LAnDSFOrmAnD I LEjErbO

Lejerbo-ånden blomstrerUngdommen var i oprør. De store bevæ-gelser for fred og demokrati bredte sig over det meste af verden. Også de almene boligafdelinger blev påvirket.

1970-1989:

23

da

nSkeRn

eS BoliG

• TeksT: TerkeL kunding • FoTo: Trine askLøF & arkiv • iLLusTraTion: Trine askLøFd

an

SkeRneS Bo

liG• TeksT: TerkeL kunding • FoTo: Trine askLøF & arkiv • iLLusTraTion: Trine askLøF

ser for beboerne, og dermed var grundstenen lagt for det beboerdemokrati, vi kender i dag.

De nye bestyrelser var nu ikke noget særsyn i Le-jerbo. I alle afdelingerne havde man siden stiftel-sen i 1944 haft lejerforeninger, der samarbejdede med administrationen.

Speciel ånd i lejerboFor tidligere landsformand i Lejerbo, Mogens Plesner Mathiasen, er det en speciel ånd i Le-jerbo, der har styrket beboerdemokratiet lige fra starten.

”Ånden i Lejerbo er næsten som i en familie, hvor vi ikke bare er sammen af nødvendighed, men også glæder os til at være sammen. Demokra-tiet hviler på de helt almindelige menneskelige egenskaber som samtale og respekt, og de er til stede i Lejerbo, synes jeg.”

Mogens Plesner Mathiasen peger også på, at de-mokratiet først og fremmest bør hvile på bebo-ernes egen aktive deltagelse.

”Da jeg startede i Lejerbo i Rødovre i midten af halvfj erdserne, var det ofte bestyrelsen, der tog teten i samarbejde med administrationen. Når der skulle indkøbes nye komfurer, var vi med til at sælge ideen til de andre beboere. Det handler om at forstå og respektere hinanden.”

Flest beboere i bestyrelserneI 1984 blev loven ændret, så det nu var beboerne, der havde fl ertal i bestyrelserne.

Jørgen Erik Jensen, der er tidligere afdelingsle-der i Lejerbos byggeafdeling, husker tydeligt den store indfl ydelse, som beboerdemokratiet også havde på administrationens arbejde dengang.

”I midten af fi rserne kunne vi fornemme en større frustration ude lokalt, fordi kontakten til admi-nistrationen ikke var helt tydelig. Vi tog derfor nogle dage ud af kalenderen og rejste rundt til en række organisationer i Jylland. Her fi k de sat ansigter på os, og vi havde nogle gode snakke.”

mure brydes nedAfslutningen på fi rserne og indgangen til halv-femserne blev i resten af verden markeret ved Berlinmurens fald i 1989, men på mindre skala var der også andre mure, som faldt.

Op igennem fi rserne blev mange boliger af ældre dato byfornyet og renoveret i takt med at nybyg-geriet blev mindre. Samtidig satte beboerdemo-kratiet endnu et kraftigt aftryk på de almene boli-ger, da man ønskede, at beboernes kunne bygge egne boliger om. Det resulterede i vedtagelsen af råderetten i 1993, hvor den enkelte beboers behov for alvor kom i centrum.

Vi rejste rundt til de jyske organisationer og havde

nogle gode snakke

jørGEn ErIK jEnSEn, tIDLIGErE AFDELInGSLEDEr I LEjErbO

Lejerbo-ånden blomstrer p

24

da

nSkeRn

eS BoliG

”Vi skal bæres herfra”

Hvorfor står du med dine børn? De er det vigtigste i mit liv. Jeg går derhjemme og passer dem, så derfor er det me-get naturligt. Børnene er Jakob på 2 år, Julie på 4 år og Jonas på 6 år. Når jeg ikke lige ser efter dem, kan jeg godt lide at hygge mig med en god bog. Det er for det meste en biografi over et spændende menneske.

Hvis du skulle lave noget om, hvor du bor, hvad skul-le det så være? Jeg kunne godt tænke mig at få en større

Tine Person, 32 år, Nyborghave. Lige nu er den på størrelse med et frimærke. Der er fx et stort grønt fællesområde, som man måske kunne dele ud på de enkelte boliger.

Hvorfor bor du alment? Jeg synes, det ligger rigtig godt. Vi har ro og fred, og børnene har skov og strand i nærheden, hvor de kan lege. Vi har boet her i 10 år og er rigtig glade for det. Vi skal bæres herfra.

25

da

nSkeRn

eS BoliG

”Bøger er vigtige i vores liv”

Hvorfor står I med to stakke bøger? Vi er begge fors-kere, der bruger meget tid på at læse bøger. I lange perioder bliver der kun tid til at læse faglitteratur, men det er også skønt at tage på ferie og bare slappe af med noget skønlit-teratur. Så bøger er vigtige i vores liv.

Hvorfor har I lige valgt at bo i Lejerbo? Vi har boet her i 12 år og flyttede egentlig herud, fordi vores gamle lejlighed

Anders Lund Hansen og Malene Freudendal-Pedersen, begge 37 år, Christianshavn

på Vesterbro blev byfornyet. I starten var vi meget skeptiske, men nu er vi glade for boligen, der ligger centralt i byen og med gode muligheder for børnene.

Hvad kunne I tænke jer at ændre, hvor I bor? Vores afdeling er rigtig god, fordi den er med til at bringe folk fra forskellige sociale lag sammen, men på det seneste har den fleksible udlejning betydet, at det bliver sværere og sværere.

26

da

nSkeRn

eS BoliG

”Arbejdet er lige ude ved hoveddøren”

Hvorfor står du med en bog og en gulvmoppe? Jeg både bor og arbejder i Lejerbo. Mit job er som rengørings-medhjælper i den lokale afdeling, så man kan sige, at arbej-det er lige ude ved hoveddøren. Det er selvfølgelig en balan-cegang, men jeg synes, de andre beboere respekterer, at jeg kun er på arbejde, når jeg har det røde arbejdstøj på.

Anette Jønsson, 45 år, BrøndbyHvorfor bor du alment? Jeg har boet i socialt boligbyg-geri hele mit liv og i den nuværende lejlighed i 26 år, så jeg er rigtig glad for at bo her. Naturen er tæt på med skov og strand, og byen er heller ikke langt væk. Det er rigtig dejligt, når min datter nu har fået et barn, og vi derfor går ture.

Hvad læser du af bøger? Udover krimier kan jeg godt lide fagbøger om naturen og danske byer.

27

da

nSkeRn

eS BoliG

”Man mister noget af livet, hvis man ikke leger”

Hvorfor har du en have fyldt med skibe og jernbane? Jeg har lige fra jeg var barn været fascineret af små modeller. Jeg startede med sejlbåde i den lille sø, men synes ikke de var levende nok, så nu er der også en jernbane. Det forestil-ler et udsnit af Sallingsund, for at gøre det mere virkeligt. Der er gået noget tid med at renovere og vedligeholde, siden jeg startede i 1993.

Er du en barnlig sjæl? Det er jeg nok. Jeg mener, at man mister noget af livet, hvis man ikke leger og er i kontakt med

Bent Sode, 57 år, Holbækde barnlige sider af sig selv. Børnene, der kommer i haven, er også nemme at få i snak og er imponeret over, at en mand på min alder stadig leger med modelskibe og jernbaner.

Så du har benyttet råderetten for at indrette haven? Ja. Afdelingen består af parcelhuse, hvor råderetten bliver flittigt brugt. Det er nogle meget billige huse, som vi bl.a. selv maler. Selvom vi bor i hvert vores hus, synes jeg, sam-menholdet i afdelingen er rigtig godt.

• TeksT: TerkeL kunding • FoTo: mikaL scHLosser •

kRydSo

Rd

virksom-hed antal roman same russisk

rigmand f... piges ser bygning retning anker-plads

videnskaborganisation

x...

måler

er vi i

tegn

foddele

3 faldt

lokalet

1

spræng-stof

by med berømt tårn

opbevaringssted

tre ens

soldater

c...

besad

bedøvel-sesmiddel

sømænd

sy

4tændt

lever2

mundtlig to ensomdrej-nings-

punktet

bekræftelse

tåbelig

fredland

navn

n...

røg

by

redskaber

udskud

smart

vækst

artervel-

havende

hilsen smelte kramper

hastet

r...

5pigenavn

7ens 6

sjællands lokalitet proper

Vind en flot æske chokoladekrydsordsløsningen skal være os i hænde senest den 1. januar 2009. Send løsningen til Kommunikationsafdelingen, Gl. Køge Landevej 26, 2500 valby i en kuvert med mærket ”krydsord”. eller send en mail til os på kommunikation@lejerbo.dk. Vinderne får direkte besked og løsningen kan ses i næste udgave af Lejlighedsvis.

sidste krydsordsløsning var: aLTanvinder: solvejg rasmussen fra Frederiksberg

KrydsordLøsning:

navn

gade

postnr. og by

tegn fra prik til prik. begynd med tallet 1.

12

3

4

57

8

9

10

11

1213

14

15

16

17

1819

2021

22

2324

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

3637

38

3940

4142

4344

4546

47

4849

50

51

52

53 54 5556

57

5859

6