Lokalplan nr. 388, Syddjurs Kommune

Lokalplan nr. 388 Lokalplanområdet omfatter Nappedam Bådehavn beliggende ved Egens Vig.

Lokalplanen er udarbejdet med det formål at opdatere plangrundlaget for Nappedam Bådehavn, og give bå-delauget nye bygge- og udvidelsesmuligheder.

Der sikres bl.a. mulighed for, at udvide havneområdet med en opfyldning øst for havnen. Opfyldningen vil blive på ca. 200 m³ og fylde et areal på ca. 100 m², der bl.a. skal anvendes til opførelse af et nyt kajakhus, m.m.

Dertil kommer bl.a. også en udvidelse af strandområ-det øst for havneanlægget med opgravede materialer fra en kommende uddybning af havnen. Der vil blive tale om ca. 1.100 m³ opgravet fyld fra havnebassinet, som medfører en arealudvidelse af strandarealet med ca. 1.000 m². Tillæg nr. 9 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at udvide rammeområdet, sådan at der er plads til de nye ud-bygninger inden for rammen.

Retsvirkninger Efter planlovens § 18 må ejendomme inden for en lokalplans område kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Efter planlovens § 12 kan Byrå-det modsætte sig udstykning og bebyggelse som er i strid med kommuneplanen.

Klagevejledning Efter planlovens § 58 stk. 1, kan kun retlige spørgsmål om tilblivelsen af en lokalplan eller et kommuneplantil-læg påklages. Det vil sige, at du f.eks. kan klage, hvis du mener, at Byrådet ikke har haft lovhjemmel til at træffe afgørelsen om endelig vedtagelse. Du kan derimod ikke klage over at Byrådet, efter din opfattelse, burde have truffet en anden afgørelse.

Klagen skal være skriftlig og sendes til:

Syddjurs Kommune, Hovedgaden 77, 8410 Rønde, eller pr. e-mail til [email protected].

Klagen skal være modtaget af kommunen inden 4 uger fra datoen for planens offentlige annoncering.

Kommunen vil inden for 3 uger efter klagefristens ud-løb fremsende klagen med bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet. Du vil blive orienteret herom, og få lejlighed til at kommentere kommunens bemærkninger overfor Natur- og Miljøklagenævnet.

Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for behandling af klager. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen.

Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk.

Hvis du vil indbringe spørgsmål om planens lovlighed for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for planens offentlige annoncering.

Planerne kan ses og downloades på www.syddjurs.dk/endelig vedtagelse, på www.syddjurs.dk/lokalplaner samt på miljøministeriets portal for planlægning www.plansystem.dk.

Offentlig bekendtgørelse, tirsdag den 9. december 2014 Lokalplan nr. 388, Rekreativt område, Nappedam Bådehavn Kommuneplantillæg nr. 9, til Syddjurs Kommuneplan 2013Syddjurs Byråd vedtog den 26.11.14 nedenstående planer endeligt.

© COWI Baggrundskortet er ophavsretsbeskyttet.

E G E N S V I G

R I N G E L M O S E S K O V

Molsvej

E G E N S V I G


Rekreativt område, Nappedam BådehavnLokalplan nr. 388Kommuneplantillæg nr. 9, til Syddjurs Kommuneplan 2013

HVAD ER EN LOKALPLAN?Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne, erhvervslivet og Byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed.

I en lokalplan fastlægger Byrådet bl.a. bestemmelser for,

- hvad området og bygningerne skal bruges til, - hvor og hvordan der skal bygges nyt, - hvilke bygninger der skal bevares, - hvordan nye veje stier og beplantning skal etableres, - hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes.

Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de mil-jømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder.

Bestemmelserne, der er konkrete regler for, hvordan området må anvendes frem-over, og som er bindende for grundejeren og Byrådet.

Kortbilag, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel, og hvordan området skal disponeres. Kortbilagene hænger nøje sammen med lokalplanbestemmel-serne og er bindende for grundejeren og Byrådet.

Øvrige bilag, der fx viser erhvervskategorier, støj fra erhverv, trafik eller vindmøl-ler, parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanene bestemmelser.

Hvornår udarbejdes en lokalplan?Ifølge planloven skal der udarbejdes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byg-geri. Endvidere skal der udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone eller til sommerhusområde.

Byrådet kan til enhver tid beslutte, at der skal udarbejdes et lokalplanforslag.

LokalplanforslagetNår Byrådet har vedtaget et forslag til lokalplan skal forslaget i offentlig høring i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærknin-ger, indsigelser eller ændringsforslag. Når den offentlige høring er slut, vurderer Byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan lokalplanen vedtages endeligt.

Hvis Byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser, eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt lokalplanforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag.

Den endelige lokalplanNår Byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og vedtagelsen er offentlig be-kendtgjort i avisen, er lokalplanen bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser.

Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lo-kalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører heller ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen.

Yderligere information kan fås hos:

SYDDJURS KOMMUNE

Plan og udvikling

Plan og udvikling er lokaliseret på rådhuset på Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

Hovedpostadresse: Hovedgaden 77 8410 Rønde Tlf. 87 53 50 00 www.syddjurs.dk [email protected]

Kontaktpersoner i Syddjurs Kommune:

Planlægningschef Kenneth Jensen

Planlægger Thomas D. Secher / Juliane Vestergaard

Denne lokalplan kan ses og hentes på:

www.syddjurs.dk www.syddjurskort.dk www.plansystem.dk www.miljoeportal.dk

Lokalplanen er udarbejdet af: Plan og udvikling Syddjurs Kommune

Kommunens åbningstider fremgår af kommunens hjemme-side: www.syddjurs.dk.

Kortgrundlag: © Matrikelkort og topografiskekort: KMS © TK-kort: Kortcenter.dk © Ortofotos: COWI

Nappedam Ladeplads i 1920’erne.

INDHOLD

REDEGØRELSE ................................................................................................. 9

Lokalplanens område ........................................................................................ 9

Lokalplanens baggrund & formål ..................................................................... 10

Nappedam Bådelaug ..................................................................................... 10Bådehavnens Historie ................................................................................... 12Eksisterende bebyggelse .............................................................................. 14

Lokalplanens indhold ....................................................................................... 18

Lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning .............................. 22Syddjurs Kommuneplan 2013 ....................................................................... 22Gældende lokalplan ...................................................................................... 23Internationale Beskyttelsesområder .............................................................. 23Kystnærhedszonen ....................................................................................... 23Opfyldning på søterritoriet ............................................................................. 24Naturbeskyttelsesloven ................................................................................. 24Nationalpark Mols Bjerge .............................................................................. 25Museumsloven - Arkæologiske forhold ......................................................... 25Fredet og Bevaringsværdig Bebyggelse ...................................................... 26Landzonetilladelser og bonusvirkning ........................................................... 26Offentlig service ............................................................................................. 26Detailhandel .................................................................................................. 26Støj ................................................................................................................ 26Vej- og stiplanlægning ................................................................................... 27Parkering ....................................................................................................... 27Jordforurening ............................................................................................... 27Overskudsjord og byggeaffald ....................................................................... 27Forsyningsforhold .......................................................................................... 28Servitutter ...................................................................................................... 28

Miljøvurdering .................................................................................................. 28

Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder ................................... 29

Lokalplanens tilvejebringelse .......................................................................... 29

LOKALPLANBESTEMMELSER ........................................................................ 31

§ 1 Formål ................................................................................................. 31§ 2 Område og zonestatus ........................................................................ 31§ 3 Områdets anvendelse og opdeling ...................................................... 32§ 4 Udstykning ........................................................................................... 32§ 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold .............................................................. 32§ 6 Bebyggelsens omfang og placering .................................................... 32§ 7 Bebyggelsens ydre fremtræden .......................................................... 34§ 8 Ubebyggede arealer ............................................................................ 35§ 9 Bonusvirkning .................................................................................... 35§ 10 Lokalplan der ophæves ..................................................................... 35§ 11 Tekniske forsyninger m.m. ................................................................. 35§ 12 Lokalplanens retsvirkninger ............................................................... 35

Vedtagelsespåtegninger ................................................................................ 36

KORTBILAG 1 ................................................................................................... 37

KORTBILAG 2 ................................................................................................... 38

KORTBILAG 3 ................................................................................................... 39

KORTBILAG 4 ................................................................................................... 40

KORTBILAG 5 ................................................................................................... 41

BILAG 6, SERvITuTTER ...................................................................................... 42

KORTBILAG 7 ................................................................................................... 43

BILAG 8, vISuALISERING ................................................................................... 44

REDEGØRELSE ............................................................................................... 47

Tillæggets tilvejebringelse ............................................................................... 47

Rammebestemmelser ..................................................................................... 49

Ophævelse af Ramme 3.12.R3 ....................................................................... 49

Retsvirkninger ................................................................................................. 49

Vedtagelsespåtegninger .................................................................................. 49

RAMMEKORT ................................................................................................... 50

8

Lokalplan nr. 388 November 2014Redegørelse

DK Færdselskort 1:200.000

3 km 0 3 6 9 12 km

Skala: 1:250.000

Lokalplanområdets placering i Kommunen.

Oversigtskort over området. Målforhold 1:25.000.

Nappedam

© Kort & Matrikelstyrelsen

Lokalplanområde

9

Lokalplan nr. 388 November 2014

Redegørelse

REDEGØRELSE

LOKALPLANENS OMRÅDELokalplanområdet omfatter Nappedam Bådehavn beliggende ved Egens Vig, umiddelbart syd for Molsvej. Lokalplanområdet omfatter ejendommen med matr. nr. 1 aa og en del af matr. nr. 1 ao Kalø Hovedgård, Bregnet Sogn, samt en del af søterritoriet, og udgør et samlet areal på ca. 4 ha og 9.300 m².

Størstedelen af området (matr. nr. 1 aa) er ved planens udarbejdelse ejet af Nap-pedam Bådelaug. Den østlige del (matr. nr. 1 ao) ejes af Naturstyrelsen. Hele lokalplanområdet er beliggende i landzone, og skal forblive i landzone.

Området anvendes i dag som lystbådehavn, og benyttes af lystsejlere, fritidsfiskere og turister. Denne anvendelse skal fortsætte efter vedtagelsen af nærværende lokalplan.

Områdets eneste indkørsel findes i det nordøstlige hjørne af området. Tilkørsel sker via Molsvej. Der er hastigheds dæmpning på 60 km/t på vejstrækningen og i turistsæsonen kan vejen til tider være meget trafikeret. På den nordlige side af Molsvej forløber en cykel- og gangsti, med forbindelse til Kalø Slotsruin, Rønde og Egens.

Mod Molsvej findes et levende hegn i form af buske og enkelte mindre træer, mod øst findes et lignende levende hegn. Derudover findes der en lav beplantning mel-lem parkeringspladsen og havnen.

Bådehavnen er beliggende lavt i terrænet på en jordopfyldning. Nord for Molsvej stiger landskabet brat i en skrænt, som udgør israndslinjen dannet under sidste istid.

Mod nord grænser om-rådet op til Molsvej og er

på de resterende sider omgivet af Egens Vig.

Nord for Molsvej ligger Ringelmose Skov.

Mod nordøst Kalø Øko-logisk Landbrugsskole.

Mod nordvest ligger Vildtforvaltningsskolen Kalø, og mod vest det

fredede område om-kring Kalø Slotsruin.

Luftfoto af Nappedam. Juli 2006.

10


LOKALPLANENS BAGGRUND & FORMÅLNærværende Lokalplan nr. 388 er udarbejdet med det formål at opdatere plan-grundlaget for Nappedam Bådehavn, og give Nappedam Bådelaug nye bygge- og udvidelsesmuligheder.

For det første skal der sikres mulighed for, at udvide havneområdet med en mindre opfyldning på det lavvandede område øst for bådehavnen, som ligger uden for den hidtil gældende Lokalplan nr. 45. Opfyldningen vil blive på ca. 200 m³ og fylde et areal på ca. 100 m², der bl.a. skal anvendes til opførelse af et nyt kajakhus. Desuden skal der på området med opfyldningen etableres en plads, hvor kajak-ker og joller kan gøres klar og rengøres efter endt sejlads. Endvidere placeres en kajakbro syd for kajakhuset, i tilknytning til det nuværende slæbested.

Dertil kommer en udvidelse af strandområdet øst for havneanlægget med op-gravede materialer fra en kommende uddybning af havnen. Der vil blive tale om ca. 1.100 m³ opgravet fyld fra havnebassinet, som medfører en arealudvidelse af strandarealet med ca. 1.000 m². I dette område kan der opføres primitive shelters.

Der er samtidig behov for at opføre et mindre maskinhus til bådelaugets maskiner, i den eksisterende stativgård i den nordlige ende af havnen.

Desuden videreføres de udvidelsesmuligheder af eksisterende byggeri, samt an-vendelsesmuligheder af bygninger og arealer, som fremgår af den hidtil gældende lokalplan for havnen.

NAPPEDAM BÅDELAUGBådelauget er en allround sejlsportsklub med en blanding af motorbådsfolk og sejlbådsfolk, der både dyrker tursejlads og kapsejlads. I havnen er der også en del fritidsfiskere, der anvender fiskestang eller sætter garn og ruser i Kalø Vig.

Der er tradition for, at alt arbejde i havnen udføres af laugets medlemmer som frivilligt arbejde. Dermed styrkes klubsammenholdet og udgifterne holdes nede.

Bådelauget har en ungdomsafdeling, hvor nye sejlere kan lære at sejle under betryggende forhold i det meget velegnede farvand. Havnen fungerer også som rekreativt område for andre end bådelaugets medlemmer. Eksempelvis bruges havneområdet af både børnehaver, skoler og spejdere.

Bådehavnen huser bl.a. også en kajakafdeling, som pr. 2014 har 75 - 80 medlem-mer. Kajakroning er en sport i udvikling, og det beskyttede farvand i Egens og Kalø Vig er yderst velegnet til denne form for sejlads. Udviklingen har medført et større behov for oplagring af kajakker m.m. i et nyt kajakhus, som nærværende Lokalplan nr. 388 giver mulighed for at opføre.

De forbedrede muligheder for kajakroning ved Nappedam stemmer godt overens med Syddjurs Kommunes og turisterhvervets ønsker, om at styrke kystturismen på den sydlige del af Djursland. Ligeledes er det i overensstemmelse med det arbejde, som bestyrelsen for Nationalpark Mols Bjerge udfører, for at styrke fri-luftsmulighederne langs kysterne.

Havnearealet er i vinterhalvåret helt fyldt op med både på land. Den eneste mulig-hed for at opføre et kajakhus er derfor via en udbygning i det lavvandede område mod øst. Denne placering, i læ for de fleste vindretninger, er tillige optimal når kajakkerne skal sættes i vandet

11


Redegørelse

Mål

forh

old:

1:2

000

OversigtskortLuftofoto fra 2012 m. matrikelkort og afgrænsning af Lokalplan nr. 388. Målforhold: 1:2.000. Lokalplanafgrænsning, LP388: Lokalplanafgrænsning, LP45:

0 m

1020

3040

50

1:1.

000

0 m

4080

120

160

200

1:4.

000

0 m

2040

6080

100

1:2.

000

0 m

120

240

360

480

600

1:12

.000

0 m

1020

3040

50

1:1.

000

0 m

4080

120

160

200

1:4.

000

0 m

2040

6080

100

1:2.

000

0 m

120

240

360

480

600

1:12

.000

0 m

510

1520

25

1:50

0

0 m

510

1520

251:

500

Lokalplanafgrænsningen i nærværende Lokalplan nr. 388, sammenlignet med den hidtil gældende Lokalplan nr. 45, på baggrund af et luftfoto fra 2012. Lokalplangrænsen er fastlagt iht. Kort-bilag 1 bagerst i nærværende lokalplan.

Her kan ske mindre opfyld-ning. Det 100 m² store nye areal vil efterfølgende bl.a. blive anvendt til opførelse af et nyt kajakhus.

Her kan der ske en opfyldning, der vil udvide strandarealet med ca. 1.000 m².

I den eksisterende stativ-gård kan der opføres et nyt maskinhus.

Ud over de nye bygge- muligheder i Lokalplan nr. 388, videreføres de hidtidige ud-videlsesmuligheder og muligheder for ændret anvendelse af bygninger, som fremgår af den hidtil gældende Lokalplan nr. 45. Her kan der anlægges

en ny kajakbro.

Hidtil gældende lokalplangrænse (stiplet gul linje) i Lokalplan nr. 45.

Ny lokalplangrænse (rød linje) i Lokalplan nr. 388.

12


Kildemateriale: “Æ der nown, der hår noed ild?” af Børge Nielsen, udgivet i 1993 ved Nappedam Bådelau-gs 25 års jubiluæum.

BÅDEHAVNENS HISTORIENappedambroen og et tilhørende pakhus (stenhuset, som i nærværende Lokalplan nr. 388 er benævnt ”Bygning 1”) blev bygget i 1874. Den afløste en ældre og mere primitiv ladeplads, der indgik i et netværk af broer og sejlruter i Aahusbugten. La-depladsen fremgår af matrikelkort tilbage fra 1816. Selve stednavnet ”Nappedam” fremgår af kort over området fra og med 1843.

“Aarhus Bugtens Dampskibsselskab” satte sin første færge “Helgenæs” i drift i 1873, og dermed startede en omfattende færgetrafik, der senere blev udbygget med flere færger. I år 1900 blev der indsat en ekstra færge, ”Mols”, med plads til 380 passagerer og 58 stk. hornkvæg.

I 1913 stillede Kalø-Knebelvig Landboforening krav om daglig forbindelse til Aar-hus fra Nappedam. Derfor blev der indsat en ny fjerde færge “I. P. Pedersen” der kunne medtage 500 passagerer og fragt. Broen blev drevet som et aktieselskab, hvor de fleste aktionærer var omegnens landmænd.

Landbrugsproduktionen var omkring århundredeskiftet steget kraftigt, og der var således et stort behov for gode transportmuligheder til og fra Aarhus. Ud over færgerne var der en livlig trafik med jagter og småbåde, der konkurrerede med færgerne om fragten.

Omkring midten af første verdenskrig begyndte fragt- og rutebilruterne at spænde deres net ud over Østjylland. Den første rutebilstation i Aarhus blev indviet i 1923, med ruter ud over bl.a. Mols og Helgenæs. Samtidig med at kulpriserne steg mar-kant i midten af 1920’erne, medførte det et stort fald i indtægterne fra passagerer og fragt på færgeruten. I 1933 var konkurrencen fra fragt- og rutebiler så stor, at færgefarten blev opgivet. Der var imidlertid kommet et andet aktiv til Nappedam-broen, idet købmand Kjær fra Mørke i 1931 lejede sig ind og opførte et pakhus (det nuværende klubhus - ”Bygning 2”).

I årene herefter var der ret stor aktivitet ved broen med mange små fragtskibe og skonnerter, der kom med kunstgødning og kraftfoder. Der blev også afskibet store mængder træ fra Kaløskovene. Lastbiltrafikken overtog dog mere og mere af fragten, så i slutningen af 1930’erne så det mørkt ud for broens fremtid. Den trængte også til en større reparation.

I 1940 udløb broselskabets lejemål med Kalø Gods, der overtog broen og udførte en større reparation. Under krigen blev der via Nappedambroen afskibet en del tørv og træ fra Kalø. Alene tørveproduktionen bidrog til lastning af ca. 125 skibe hver sommer fra Nappedam.

Efter krigen holdt tørveproduktionen op, og dermed også den omfattende skibstrafik fra Nappedam. Dog anvendte købmand Kjær stadig broen til enkelte ladninger. Broen forfaldt efterhånden, men fik lige akkurat de nødvendige reparationer, så den fortsat kunne bruges til badebro og svømmeundervisning for skolerne.

I foråret 1968 blev Nappedam Bådelaug oprettet. Bådelaugets aktiviteter foregik ved en træbro, “ved poplerne”, vest for den nuværende havn. Det var et slid at vedligeholde træbroen - især efter isvintre. Lauget fik derfor øje på den forfaldne Nappedambro som udgangspunkt for en ny lystbådehavn. Nappedam Bådelaug forpagtede Nappedambroen i 1971 af Kalø. Samtidig købte lauget købmand Kjærs gamle pakhus.

I de følgende år blev den nuværende havn bygget, næsten udelukkende ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Det var et stort arbejde, der kronedes da havnen den 1. maj 1976 blev officielt indviet. Forpagtningskontrakten med Kalø udløb i 1986, og efter nogle års uro og mange forhandlinger, lykkedes det i 1989 bådelauget at købe havnen. Den officielle overtagelse skete den 1. juni 1990.

Selve stednavnet ”Nappedam” har sin oprindelse i ordene ”Nab’be” (kystfrem-spring) og ”Dam” (dæmning).

13


Redegørelse

© copyright KMS

Kort fra 1920: Nappedam-broen med det tilhørende pakhus.

Udsnit af matrikel-kortet fra 1816, med betegnelsen ”skibs-plads”, der viser at området allerede i starten af 1800-tallet fungerende som et udskibningssted.

Foto på et postkort fra 1907, som viser Nappedam Lade-plads, med de to små dampskibe: S/S Mols (t. v.) S/S Helgenæs (t. h.)

14


EKSISTERENDE BEBYGGELSEPå bådehavnen findes der i dag en del mindre bebyggelser. Nedenfor er en oversigt over anvendelsen af bebyggelserne og på modstående side er vist et kort med bygningernes placering.

Byg. 1. Rødstenshus med et etageareal på 127 m² i 1½ etage, bygget i 1874 som pakhus. Bygningen er 6,75 m høj og har en taghældning på 45 grader. Bygningen anvendes i dag til kontor, mødelokale, mindre værksted og depot, mindre køkken og toilet samt teknikrum.

Byg. 2. Træhus med et etageareal på 160 m² i 1 etage, bygget ca. 1931 som pakhus. Bygningen er ca. 3,5 m høj og har en taghældning på 15 grader. Træhuset er sammenbygget med stenhuset (”Bygning 1”) i første halvdel af 1970’erne. Bygningen anvendes i dag til klublokale, køkken, toiletter og baderum.

Byg. 3. En række lave småskure, der anvendes af badelaugets medlemmer til opbevaring af fiskegrej og lignende.

Byg. 4. Affaldsplads med skur til olie- og kemikalieaffald. Skuret er opført i 1990.

Byg. 5. Areal med overdækning til rensning af fisk og lign. En udslagskumme på arealet er beregnet til tømning af kemiske toiletter fra bådene. Anlægget blev etableret i 1991. Spildevandet ledes i en samletank, der tømmes af Syddjurs Kommune.

Omr. 6. Stativgård med tre containere. Stativgården er omkranset af et ca. 2 m højt plankeværk, som er malet i farven ”svensk rød”. Containerne anvendes til vinteropbevaring af master og lignende. Stativgården blev etableret i midten af 1970’erne og containerne opstillet i 1990 og 1991.

Omr. 7. Samletanke for spildevand fra ”Bygning 1 og 2”. Anlægget ejes og drives af Syddjurs Spildevand A/S.

Byg. 8. Ved slæbestedet ligger et mindre skur på knap 5 m², som tidligere har været brugt til en kompressor, der via et net af slanger blæste luft ud i vandet ved broerne, så disse ikke blev skadet af isen om vinteren. Kompressoren står nu i stenhuset (”Bygning 1”), og i skuret findes der nogle eltavler og et mindre oplag.

Byg. 9. Tre træhuse på i alt 130 m² for jolle- og kajakafdelingen, opført i hhv. 1995 og 1998. De tre træhuse er 4,5 m høje og har en taghældning på 45 grader.

Omr. 10. Areal, der om sommeren primært anvendes som parkeringsplads med offentlig adgang. Om vinteren anvendes området primært anvendes til opbevaring af både.

Omr. 11. Bådehavnens moler og kajanlæg. Om vinteren holdes pæle og moler isfri ved hjælp af kompressoren i ”Bygning 1”.

Omr. 12. Offentlig badestrand.

Omr. 13. Offentlig strandeng dannet af materiale fra uddybning af havnen.

Næsten alle havnens bygninger (bortset fra ”Bygning 1”) er opført som træbygnin-ger der er malet i farven ”svensk rød”, og som har tag udført i sort tagpap.

Taget på ”Bygning 2” blev renoveret og efterisoleret i 2008. Soklen rundt om hu-set samt gulvet blev i 2008/2009 udskiftet, idet der blev gravet ned til bæredygtig bund. Ny sokkel blev støbt, og inde i huset blev der fyldt op med sand. Gulvet består af egeplanker på strøer, oplagt på en betonplade støbt på stedet. Under betonpladen ligger en kraftig isolering. Samtidig blev husets elvarmeanlæg ud-skiftet med et vand-båret radiatoranlæg tilsluttet et jord- og luftvarmeanlæg via en varmepumpe.

15


Redegørelse

Mål

forh

old:

1:2

000

0 m

1020

3040

50

1:1.

000

0 m

4080

120

160

200

1:4.

000

0 m

2040

6080

100

1:2.

000

0 m

120

240

360

480

600

1:12

.000

0 m

1020

3040

50

1:1.

000

0 m

4080

120

160

200

1:4.

000

0 m

2040

6080

100

1:2.

000

0 m

120

240

360

480

600

1:12

.000

0 m

510

1520

25

1:50

0

0 m

510

1520

251:

500

Oversigtskort

Ekisterende byggeri inden for lokalplanområdet. (Jf. side 14).

Målforhold: 1:2.000

0 m 10 20 30 40 50

1:1.000

0 m 40 80 120 160 200

1:4.000

0 m 20 40 60 80 100

1:2.000

0 m 120 240 360 480 600

1:12.000

0 m 10 20 30 40 50

1:1.000

0 m 40 80 120 160 200

1:4.000

0 m 20 40 60 80 100

1:2.000

0 m 120 240 360 480 600

1:12.000

0 m 5 10 15 20 25

1:500

0 m 5 10 15 20 251:500

10

9

13

11

8

7

2

12

1

34

5

6

Bro

A

Bro

B

Bro

C

Bro

D

Bro

E

Badebro

Skelgrænser fra matrikelkortet

Lokalplangrænse, Lokalplan nr. 388

Tekniske anlæg og bygninger fra det tekniske kort

Slæbested

Slæbeste

d

16


Bygning 2 (træhuset) med Bygning 1 (stenhuset) i baggrunden, set fra havnen. Set fra syd mod nord. Foto fra den 16. juli 2013.

Området med skure og stativgård umiddelbart øst for Bygning 1 (stenhuset). Foto fra den 16. juli 2013.

Foto af bygning 1 set fra Molsvej, fra vest mod øst.

Bygning 1 og 2 set fra Molsvej. Set fra vest mod øst. Foto fra 2009.

17


Redegørelse

Bygning 2 (træhuset) og Bygning 1 (stenhuset), set fra parkeringspladsen. Set fra øst mod vest. Foto fra den 16. juli 2013.

De tre eksisterende jollehuse. Det nye kajakhus ønskes opført til højre i billedet. Foto fra den 16. juli 2013.

Det lavvandede område øst for jollehusene, til opfyldning og opførelse af kajakhus. Foto fra den 16. juli 2013.

18


LOKALPLANENS INDHOLDLokalplanområdet er inddelt i tre delområder som vist på Kortbilag 1 på side 37.

DELOMRÅDE IDelområde I udgør et offentligt tilgængeligt strandområde. Området må ikke be-bygges, udover mindre anlæg i form af mindre badebroer og høfter.

Efter naturbeskyttelseslovens adgangsregler har offentligheden ret til ophold og færdsel på arealet.

DELOMRÅDE IIDelområde II består af selve havnearealerne, moler, anlæg og tilhørende byg-ninger. Inden for området gives der mulighed for følgende:

A. Den hidtil gældende Lokalplan nr. 45 giver mulighed for at loftet i stenhuset (”Bygning 1”) kan indrettes til sejlerstue. Adgangen til loftet skal ske via en udvendig trappe i hjørnet mellem stenhuset og træhuset (”Bygning 2”). Denne mulighed videreføres i Lokalplan nr. 388. Det tilføjes, at ”Bygning 1” må anvendes til kontor, klublokale, sejlerstue, mødelokale, kiosk, cafe-teria, køkken, baderum, toiletter, værksted, depot, samt teknikrum.

B. Den hidtil gældende Lokalplan nr. 45 giver mulighed for at hæve højden på træhuset (”Bygning 2”), til en højde der ikke overstiger højde af sten-huset (”Bygning 1”). Denne mulighed videreføres i Lokalplan nr. 388. Det tilføjes, at ”Bygning 2” må anvendes til de samme formål som bygning 1.

C. Den hidtil gældende Lokalplan nr. 45 giver mulighed for at udvide træhu-set (”Bygning 2”) mod syd med ca. 40 m2. Denne mulighed videreføres i Lokalplan nr. 388. Det tilføjes, at den 40 m² store tilbygning må anvendes til de samme formål som selve ”Bygning 2”.

D. Den hidtil gældende Lokalplan nr. 45 giver mulighed for at etablere en udvendig trappe / trappetårn på dette sted, i hjørnet mellem stenhuset (”Bygning 1”) og træhuset (”Bygning 2”). Denne mulighed videreføres i Lokalplan nr. 388.

E. Den hidtil gældende Lokalplan nr. 45 giver mulighed for at etablere en overdækket grillplads øst for stenhuset (”Bygning 1”). Overdækningen må højst dække 50 m² og må etableres op i maks. højde på 3,50 m. Denne mulighed videreføres i Lokalplan nr. 388.

F. Den hidtil gældende Lokalplan nr. 45 giver mulighed for, at der i stativgår-den kan opføres skure og overdækning i en højde på op til maks. 3,00 m, til opbevaring af master m.m. Denne mulighed videreføres i Lokalplan nr. 388. Det tilføjes, at der kan opføres et maskinhus på maks. 250 m², i en højde på op til 5,50 m. Maskinhuset skal gives en lav taghældning og kan anvendes til opbevaring af bådelaugets materiel.

G. Den hidtil gældende Lokalplan nr. 45 giver mulighed for, at et knap 5 m² stort skur (”Bygning 8”) ved slæbestedet kan udvides til et areal på maks. 25 m², og en højde på maks. 3,00 m. Denne mulighed videreføres i Lokalplan nr. 388.

Højden af ”Bygning 1” er i Lokalplan nr. 388 fastlagt til at være 6,75 m.

19


Redegørelse

Mål

forh

old:

1:2

000

0 m

1020

3040

50

1:1.

000

0 m

4080

120

160

200

1:4.

000

0 m

2040

6080

100

1:2.

000

0 m

120

240

360

480

600

1:12

.000

0 m

1020

3040

50

1:1.

000

0 m

4080

120

160

200

1:4.

000

0 m

2040

6080

100

1:2.

000

0 m

120

240

360

480

600

1:12

.000

0 m

510

1520

25

1:50

0

0 m

510

1520

251:

500

Oversigtskort

Muligheder for kommende byggeri inden for lokalplanområdet


0 m 10 20 30 40 50

1:1.000

0 m 40 80 120 160 200

1:4.000

0 m 20 40 60 80 100

1:2.000

0 m 120 240 360 480 600

1:12.000

0 m 10 20 30 40 50

1:1.000

0 m 40 80 120 160 200

1:4.000

0 m 20 40 60 80 100

1:2.000

0 m 120 240 360 480 600

1:12.000

0 m 5 10 15 20 25

1:500

0 m 5 10 15 20 251:500

BA

C

D

E

F G

HJ

I K

L

N

M

Delområde I

Delområde II

Delområde III

20


H. Den hidtil gældende Lokalplan nr. 45 giver mulighed for opførelse af 3 lave træbygninger til klubformål (jollehuse), på tilsammen 130 m², i maks. 1 etage og maks. højde på 4,50 m. Taghældningen skal være 45 grader, og tage skal udføres med sort tagpap med lister. Jollehusene er opført og bestemmelsen om byggefeltet m.m. videreføres i Lokalplan nr. 388.

I. Nærværende Lokalplan nr. 388 giver mulighed for, at der øst for de tre eksisterende jollehuse kan etableres en ca. 200 m³ stor opfyldning af søterritoriet, som vil udvide havneområdet med et ca. 100 m² stort areal, der efterfølgende kan anvendes til opførelse af det nye kajakhus og etablering af en ca. 60 m² stor plads til klargøring og rengøring af joller og kajakker.

J. Nærværende Lokalplan nr. 388 giver mulighed for at opføre et nyt træ-hus (kajakhus) som er maks. 120 m² stort, i maks. 1 etage og maks. 4,5 m højt. Taghældningen kan være på ca. 25 grader. Taget skal udføres med sort tagpap med lister. Kajakhuset kan anvendes til opbevaring af kajakker, til tørring af større jollesejl og til mindre reparationer.

K. Nærværende Lokalplan nr. 388 giver mulighed for, at der syd for det nye kajakhus kan etableres en ny ca. 15 m lang flydebro (kajakbro).

L. Den hidtil gældende Lokalplan nr. 45 giver mulighed for opførelse af et dommertårn på den sydlige mole. Det tilføjes, at dommertårnet må være 25 m² stort, og opføres i en maks. højde på 3,5 m. Dommertårnet opføres som en trækonstruktion, der males i samme farve (”svensk rød”) som resten af havnens træbygninger, og gives en tagbeklædning af sort tagpap.

M. Den hidtil gældende Lokalplan nr. 45 giver mulighed for, at der til brug for reparationer af både kan opstilles et telt på maks. 20 m x 10 m, med en maks. højde på 6 m, i vinterhalvåret, i perioden 1. november til 20. maj. Denne mulighed videreføres i Lokalplan nr. 388.

DELOMRÅDE IIIDelområde III udgør et offentligt tilgængeligt grønt strandengsområde.

Områdets areal kan forøges med ca. 1.000 m² efter en udvidelse med opgravet fyld fra havnebassinet. Det nye areal tilsås med græs.

Efter naturbeskyttelseslovens adgangsregler har offentligheden ret til ophold og færdsel på arealet.

N. Nærværende Lokalplan nr. 388 giver mulighed for at opføre tre primitive shelters på stranden i Delområde III, hvor kajak- og andre roere, jolle-sejlere og lign. kan overnatte kortvarigt og benytte havnens faciliteter. Størrelsen på den enkelte shelter fastlægges af Naturstyrelsen.

(Etablering af shelters og tilsåning af arealet med græs kræver særskilt forudgåen-dende dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, om strandbeskyttelseslinje, af Naturstyrelsen).

(Etablering af shelters kræver desuden dispensation fra skovbyggelinjen, der administreres af Syddjurs Kommune, Natur- og Miljøafdelingen).

Der er ikke i nær-værende lokalplan fastlagt byggefelter til shelters i delområde III, da det overlades til Naturstyrelsen at fastlægge den konkrete placering af shelters, evt. efter en opfyldning og udvi-delse af strandarea-let i Delområde III.

21


Redegørelse

Delområde III. Grøn strandeng set fra den østlige mole. Foto fra den 16. juli 2013.

Delområde I. Badestrand set fra grillpladsen. Foto fra den 16. juli 2013.

Delområde II. Bådehavnen set fra Kalø. Foto fra den 16. juli 2013.

22


LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNINGSYDDJURS KOMMUNEPLAN 2013Lokalplanområdet er omfattet af den gældende Syddjurs Kommuneplan 2013, som er vedtaget af Byrådet den 19. december 2013 og offentliggjort den 4. februar 2014.

HOVEDSTRUKTURDet fremgår af kommuneplanens hovedstruktur, at lokalplanens område er om-fattet af rammeområde nr. 3.12.R3, som udlægger området til rekreative formål.

RAMME NR. 3.12.R3Området er beliggende i landzone. Bebyggelsen i området må efter kommune-planens rammer opføres i maks. 1½ etager hvoraf øverste etage er en udnyttet tagetage med symmetrisk sadeltag. Den maksimale højde på nybyggeri må ikke overskride højden på det eksisterende klubhus (”Bygning 1”).

Desuden skal nye beplantninger være naturligt hjemmehørende i kystområdet, og byggeri og udearealer skal tilpasses det omgivende landskab.

Ønskerne til udvidelse af Nappedam Bådehavn er i overensstemmelse med, og ligger inden for kommuneplanens rammebestemmelser. Dog er der behov for at fastlægge en ny og lidt større rammegrænse, der kan rumme det nye byggeri samt fremtidige arealudvidelser. Derfor er der vedtaget et Kommuneplantillæg nr. 9, til Kommuneplan 2013, med en ny kommuneplanramme, nr. 3.12.R5, som er vedhæftet denne lokalplan. Se side 45.

SÆRLIGE LANDSKABELIGE INTERESSEOMRÅDEROmrådet er i Syddjurs Kommuneplan 2013 markeret som en del af et større område med landskabelige interesser ved Kalø og Ringelmose Skov. Udpegningen af de landskabelige interesser stammer fra en del af den tidligere Regionplan 2005, der siden er overført uændret til Kommuneplan 2013.

Det fremgår af kommuneplanens retningslinjer, at områder med landskabelige interesser så vidt muligt skal friholdes for ikke-landbrugsmæssig byggeri. Såfremt der undtagelsesvist bygges i disse områder, skal ny bebyggelse og anlæg placeres og udformes under særlige hensyntagen til landskabet.

Det konkrete område, Nappdam Bådehavn, ligger for foden af en stejl skrænt. Bådehavnen er synlig fra vandet og fra Kalø Slotsruin, men det er især landskabet i form af skrænten, der dominerer det visuelle indtryk af området. Den nye bebyg-gelse som denne lokalplan giver mulighed for, overstiger ikke den eksisterende bebyggelses højde, og byggeriet vurderes ikke at få nævneværdig indflydelse på oplevelsen af landskabet, i forhold til de eksisterende byggeri og havneområde.

I Syddjurs Kommunes Landskabskarakterplan, som er vedtaget af Byrådet i 2009 og 2013 ligger lokalplanområdet inden for landskabskarakterområde nr. 87, ”Rønde randmoræne”. Området beskrives i landskabskarakterplanen som højtliggende og stærkt kuperet. Terrænet hælder ned mod Kalø Vig. Området er præget af en varieret arealanvendelse, med mange småbevoksninger og enkeltliggende gårde. Målsætningen for dette område er, at det skal bevares og beskyttes.

Det vurderes, at den planlagte udbygning på havnen ved Nappedam ikke strider imod landskabskarakterplanens målsætning.

23


Redegørelse

KULTURMILJØOMRÅDERLokalplanområdet er med Kommuneplan 2013 udpeget som en del af et større bevaringsværdigt kulturmiljø omkring Kalø Hovedgård. Kulturmiljøet er opstået i årene omkring 1725-1900.

Temaet med kulturmiljøområder kommer fra en del af den tidligere Regionplan 2005, der siden er overført uændret til Kommuneplan 2009 og derpå til Kommu-neplan 2013.

Det vurderes, at den planlagte udbygning på havnen ved Nappedam ikke strider imod kommuneplanens afsnit om kulturmiljø.

GÆLDENDE LOKALPLANOmrådet er omfattet af Lokalplan nr. 45, vedtaget den 17. juni 1997 af Byrådet i tidligere Rønde Kommune. Lokalplanen udlægger området til havneformål og rekreative formål, herunder lystbådehavn med plads til ca. 200 bådpladser.

Lokalplanen havde til formål, at søge at indpasse lystbådehavnen til kystens landskabelige træk og fastlægge regler for bebyggelsens omfang, placering og udformning. Lokalplanen giver ikke mulighed for yderligere byggeri uden for byg-gefelterne med de eksisterende jollehuse. Derfor kræver det ønskede byggeri af et nyt kajakhus øst for jollehusene, at der udarbejdes en ny lokalplan området, hvilket er sket med nærværende Lokalplan nr. 388, der ophæver og erstatter Lokalplan nr. 45.

INTERNATIONALE BESKYTTELSESOMRÅDERHABITATDIREKTIVETI 1992 vedtog Det Europæiske Råd habitatdirektivet, ”Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter”.

Baggrunden for direktivet er, at EU ønsker at sikre den biologiske mangfoldighed gennem bevarelse af naturtyper (habitater) samt plante- og dyrearter af betydning for fællesskabet inden for medlemsstaternes områder. Arterne der skal beskyttes er beskrevet på habitatdirektivets bilag II, IV og V.

Habitatdirektivet har til formål at fremme biodiversiteten, ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker hovedsagligt gennem udpegning af særlige bevaringsområder, habitatområderne. I habitatområderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper som området er udpeget for.

Lokalplanområdet er beliggende umiddelbart syd for et habitatområde (Kaløsko-vene og Kaløvig, Habitatområde nr. 230).

Det vurderes, at den planlagte udbygning på havnen ved Nappedam ikke vil på-virke habitatområdet.

KYSTNÆRHEDSZONENIfølge planlovens kapitel 2a, skal kommunen tage særlige hensyn i kystnær-hedszonen, som er en 3 km bred zone langs landets kyster. Der skal anføres en særlig planlægningsmæssig begrundelse for byggerier og projekter inden for kystnærhedszonen.

Ifølge planlovens § 16, stk. 3, skal der ved bebyggelse og anlæg indenfor kyst-nærhedszonen oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne og der skal gives en begrundelse for bygningshøjder der overstiger 8,5 m.

24


Lokalplanområdet ligger umiddelbart ud til kysten ved Egens Vig og ligger således også inden for kystnærhedszonen. (En 3 km bred zone langs landets kyster).

Lokalplanen giver ikke mulighed for, at nyt byggeri kan overstige et niveau der er højere, end det byggeri der allerede findes på området. Den højeste bygning i området er ”Bygning 1” (stenhuset), som er 6,75 m høj. En visualisering af det mulige nye byggeri fremgår af Bilag nr. 8 på side 44.

Indsynet over havnen fra Molsvej vil kun meget begrænset blive påvirket af det nye byggeri. Ligeledes vil indsynet fra vejen til Kalø Slotsruin kun i ubetydelig grad blive påvirket af det nye kajakhus, da indsynet i forvejen er begrænset af de eksisterende jollehuse, beplantning og skibsmaster mv. Om vinteren vil indsynet mod såvel huse som Kalø Slotsruin desuden være begrænset af bådene, der er opstillet på havnens landarealer.

Samtidig skal den ydre fremtræden af nyt byggeri tilpasses det eksisterende byg-geri. Alle nye bygninger opføres som træbygninger, med facader der er malet i farven ”svensk rød”, og med tage der er udført i sort tagpap.

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at den planlagte udbygning på hav-nen ved Nappedam, ikke vil medføre nogen nævneværdig visuel påvirkning af omgivelserne, set i forhold til eksisterende bebyggelse og aktiviteter i området.

OPFYLDNING PÅ SØTERRITORIETKystdirektoratet har den 24. oktober 2014 meddelt tilladelse til opfyldning på sø-territoriet, på det område, der i nærværende Lokalplan nr. 388 er markeret som ”Område J”. Opfyldningen omfatter ca. 200 m³ og vil dække et areal på ca. 100 m².

En yderligere opfyldning med ca. 1.100 m³ langs kysten i Delområde III, med opgravede materialer fra havnebassinet, kræver forudgående tilladelse fra Na-turstyrelsen.

NATURBESKYTTELSESLOVENSTRANDBESKYTTELSESLINJEHele lokalplanområdet er omfattet af strandbeskyttelseslinje. I henhold til naturbe-skyttelseslovens § 15, må der som udgangspunkt ikke foretages ændring i tilstan-den af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Den ovennævnte beskyttelse gælder imidlertid ikke bebyggelse til havneformål (jf. naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 2, nr. 5). Den planlagte udbygning på havnen ved Nappedam (med kajakhus og maskinhus m.m.) vil derfor kunne foretages uden dispensation fra strandbeskyttelselinjen, så længe der er tale om byggeri til havneformål.

SKOVBYGGELINJE I henhold til naturbeskyttelseslovens § 17, må der som udgangspunkt ikke opføres nye bygninger inden for 300 m fra skove. Lokalplanområdet er omfattet af en 300 m skovbyggelinje omkring Ringelmose Skov, der er ejet af Naturstyrelsen.

Den ovennævnte beskyttelse gælder imidlertid ikke bebyggelse til havneformål (jf. naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 2, nr. 2). Den planlagte udbygning på havnen ved Nappedam (med kajakhus og maskinhus m.m.) vil derfor kunne foretages uden dispensation fra skovbyggelinjen, så længe der er tale om byggeri til havneformål.

Kystdirektoratet er myndighed på opfyldninger ude på søterritoriet, samt for udvidelser af havne-anlæg, mens Natur-styrelsen er myndig-hed på opfyldninger / arealudvidelser langs kysten.

Shelters hører ikke ind under begrebet ”havneformål” og kræver derfor forud-gående dispensation fra både strandbe-skyttelseslinjen og fra skovbyggelinjen.

25


Redegørelse

ADGANG TIL NATURENDet følger af naturbeskyttelseslovens § 22, at der er offentlig adgang til kysten. Det følger af samme lovs §§ 23 og 24, at der er offentlig adgang til skove og til udyrkede arealer.

For nærmere oplysninger om retten til adgangen til naturen henvises til Miljømi-nisteriets Vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen, af oktober 2004, revideret i 2009.

NATIONALPARK MOLS BJERGEMiljøministeren har gennem vedtagelsen af bekendtgørelse nr. 789 af 21. august 2009, om Nationalpark Mols Bjerge, bl.a. inddraget området omkring Kalø under nationalparkens område. Nationalpark Mols Bjerge blev indviet den 29. august 2009. Se også Lov nr. 533 af 6. juni 2007 om nationalparker.

Lokalplanområdet ligger inden for nationalparkens planlægningszone 2 (se kortet herunder), hvor der efter § 6, stk. 1, ikke må planlægges for høje anlæg. Nationalparkbekendtgørelsen har ingen betydning for det byggeri, som der med nærværende Lokalplan nr. 388 gives mulighed for på Nappedam Bådehavn.

MUSEUMSLOVEN - ARKÆOLOGISKE FORHOLDDer er ikke registreret eller konstateret fortidsminder inden for lokalplanområdet, eller i nærheden af lokalplanområdet.

Museumsloven pålægger kommunen, at inddrage det lokale museum i lokalplan-lægningen med henblik på, at der i høringsfasen kan gennemføres en forunder-søgelse med hensyn til eventuelle bevaringsværdier.

For Syddjurs Kommunes område varetages opgaverne efter museumsloven af Museum Østjylland, Stemannsgade 2, 8900 Randers C, tlf. 87 12 26 00.

Nappedam

26


Når Museum Østjylland har modtaget en anmodning, skal det fremkomme med en udtalelse med stillingtagen til, hvorvidt det arbejde, som anmodningen vedrører, indebærer en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder.

Forud for iværksættelse af enhver form for jordarbejde skal der, i henhold til Mu-seumslovens §§ 25 - 27, ske orientering af Museum Østjylland om det påtænkte jordarbejde.

Såfremt der under bygge- og anlægsarbejder i området påtræffes jordfaste for-tidsminder, danefæ eller andre forhistoriske spor, skal det anmeldes til Museum Østjylland.

FREDET OG BEVARINGSVÆRDIG BEBYGGELSE I henhold til Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger må bevaringsvær-dige bygninger ikke nedrives uden tilladelse fra Byrådet.

Der er ikke inden for lokalplanområdet registreret fredet eller bevaringsværdig bebyggelse.

LANDZONETILLADELSER OG BONUSVIRKNINGLokalplanområdet er beliggende i landzone og fastholdes i landzone. Lokalplanen har bonusvirkning efter planlovens § 15, stk. 4. Det vil sige, at de landzonetilladelser efter planlovens § 35, stk. 1, som skulle meddeles for at realisere lokalplanens indhold, er meddelt samtidig med offentliggørelse af den endelige vedtagelse af denne lokalplan. Se videre herom i lokalplanens § 9, på side 35.

OFFENTLIG SERVICEKOLLEKTIV TRAFIKLokalplanområdet er betjent af kollektiv trafik i form af busrute nr. 123, der kører med timedrift på Molsvej mellem Aarhus, Rønde og Ebeltoft.

DETAILHANDELI henhold til planlovens § 15, stk. 8, skal der redegøres for anvendelsen af de enkelte butiksbygninger.

Nærværende Lokalplan nr. 388 giver mulighed for at sten- og træhuset (”Bygning 1 og 2”) anvendes som servicebygninger med mulighed for salg af udstyr til både, og med mulighed for indretning af en mindre kiosk, grillbar eller et cafeteria.

Der kan ikke etableres andre butikker eller lignende indenfor lokalplanområdet.

STØJSyddjurs Kommune skal sikre, at støjbelastede områder ikke udlægges til støj-følsom anvendelse. Støj omfatter virksomhedsstøj, såvel som trafikstøj og støj fra jernbaner, fritidsaktiviteter, skydebaner mv. Syddjurs Kommune er endvidere forpligtet til at sikre, at støjpåvirkningen i eksisterende områder, eller områder der overgår til anden anvendelse, ikke overstiger Miljøstyrelsens anbefalede græn-seværdier for støj.

Lokalplanområdet er primært belastet af støj fra Molsvej. Dette har ikke konse-kvens for bebyggelse på bådehavnen, da lokalplanen ikke udlægger arealer til støjfølsom anvendelse.

27


Redegørelse

VEJ- OG STIPLANLÆGNINGLokalplanområdet vejbetjenes fra Molsvej, der i sommerperioden stærk trafikeret.

Den tinglyste servitut af 1. april 1975 sikrer to 15 x 90 m store oversigtsarealer ved udkørslen til Molsvej, samt et 1,0 m tæt ubrudt hegn i skel mod vejen. Jf. servitu-toversigten i Bilag 6 og kopien af ridset til servitutten i Bilag 7, på side 42 og 43.

Molsvej er adgangsbegrænset og lokalplanområdet er pålagt en vejbyggelinje på 10,0 m fra vejmidten, eksklusiv højde- og passagetillæg.

”Bygning 1” (stenhuset) ligger meget tæt på Molsvej (se foto nederst side 16), et stykke inde i vejbyggelinjen, og udgør teknisk set en trafikfarlig fast genstand.

Såfremt det skulle ske, at ”Bygning 1” nedbrænder, eller at der af andre grunde er behov for at erstatte ”Bygning 1” med en ny bygning, vil en genopførelse skulle ske uden for vejbyggelinjen. I dette tilfælde skal der udarbejdes en ny lokalplan for området, hvori der fastlægges nye byggefelter uden for vejbyggelinjen og nye bebyggelsesregulerende bestemmelser til det nye byggeri.

Der udlægges ingen nye veje eller stier indenfor lokalplanområdet.

PARKERINGBehovet for parkering hænger i stor udstrækning sammen med arealanvendelsen, men selv indenfor samme arealanvendelseskategori er der stor variation i behovet for parkering. Der er for lokalplanområdet vurderet, at der som minimum skal sikres 100 parkeringspladser til sejlere, besøgende og strandgæster.

Parkeringsarealet anvendes om sommeren af sejlere og besøgende, mens det om vinteren anvendes til opbevaring af både.

JORDFORURENINGDer er mistanke om jordforurening og området er kortlagt på vidensniveau 1. Jordforureningen i området stammer fra vinteropbevaringspladsen, hvor der gennem årene er foretaget afslibning og afvaskning af bundmalinger. Jordforure-ningen består i en kobberforurening af jorden samt uacceptable koncentrationer af pesticider i vandet.

I henhold til jordforureningslovens § 4 betegnes et areal som kortlagt på vidensni-veau 1, hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet, der kan have været kilde til jordforurening på arealet.

Der er ikke fastlagt en tidsplan for endelig V2-kortlægning af arealet.

OVERSKUDSJORD OG BYGGEAFFALDBortskaffelse af overskudsjord skal ske i overensstemmelse med Syddjurs Kom-munes jordstyringsregulativ, der er vedtaget af Byrådet i juni 2014.

Indholdet af tungmetaller og andre forurenende stoffer i jorden i området for vin-teropbevaring af både, skal undersøges ved jordarbejder og bortskaffelse af jord fra havnearealet.

Da havnen sidst blev uddybet i midten af 1990’erne, blev det opgravede materiale deponeret øst for havnen, hvor det i dag udgør et attraktivt naturområde. Der åbnes i nærværende lokalplan mulighed for, at fyld fra kommende uddybninger ligeledes kan deponeres øst for havnen. Det er dog en forudsætning at konkrete deponeringer godkendes af Naturstyrelsen og Kystdirektoratet.

Bådelauget har aktuelle planer om uddybning/oprensning imellem ”Bro C og D”. Den mængde der skal opgraves, er beregnet til ca. 1.100 m³.

Antallet af parkerings-pladser er uændret i

fht. den hidtil gælden-de Lokalplan nr. 45.

28


FORSYNINGSFORHOLDVARMEPLANOmrådet er beliggende i det åbne land og er således ikke omfattet af varmeplanen. Eksisterende og ny bebyggelse opvarmes individuelt.

VANDFORSYNINGOmrådet er beliggende indenfor Rønde og Vedehøj Vandværks forsyningsområder, men forsynes med drikkevand fra Kalø Landboskoles Vandværk.

SPILDEVAND Der findes tre ordninger for bortskaffelse af spildevand fra havneområdet:

Spildevand fra klubhuset og toiletter udledes til nedgravede tanke på pladsen. Spildevandet hentes efter behov af Syddjurs Kommune og renses på kommunens renseanlæg.

Ved stativgården har Bådelauget nedgravet en samletank på 2.500 l. Tanken opsamler spildevand fra en vask ved stativgården og toiletaffald fra de kemiske toiletter. Spildevandet i tanken hentes af Syddjurs Kommune og renses på kom-munens renseanlæg.

Spildevandet fra jollehusene, d.v.s. fra køkkenvask, bad og toiletter, ledes via en bundfældningstank til et nedsivningsanlæg i den østlige ende af havnen. Bund-fældningstanken er en tre-kammer tank på 2 m³. Tanken tømmes årligt af Syddjurs Kommune og spildevandet køres til kommunens renseanlæg.

Området er separatkloakeret og regnvand nedsives på grunden eller ledes ud i vigen.

SERVITUTTERAf servitutoversigten i Bilag 6, side 42, fremgår de servitutter, som er tinglyst på arealer inden for lokalplanområdet. Servitut af 13.01.98, Lokalplan nr. 45, aflyses og ophæves.

De resterende servitutter vurderes ikke at have betydning for de bygge- og an-lægsarbejder som denne lokalplan giver mulighed for.

MILJØVURDERINGI henhold til § 3 stk. 1, nr. 1, i lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov-bekendtgørelse nr. 1398 af 22.10.07) skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der i medfør af planloven tilvejebringes lokalplaner. Såfremt lokalplanen omfatter et mindre område på lokalt plan, skal der kun udarbejdes en miljøvurdering, hvis planen antages at have væsentlig indvirkning på miljøet, efter miljøvurderingslo-vens § 4, stk. 3.

Er planen omfattet af §§ 3 og 4, skal der udarbejdes en miljøvurdering, hvis det antages, at planen har væsentlig indvirkning på miljøet.

Der er udarbejdet en screening for miljøpåvirkning. Lokalplanen giver mulighed for en mindre opfyldning af det lavvandede areal øst for bådehavnen. Det er på baggrund af screeningen vurderet, at opfyldningen ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet i området.

29


Redegørelse

Da lokalplanen omfatter et mindre område på lokalt plan og ændringerne ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet og lokalplanen ikke omfatter projekter som er nævnt i lovens bilag 3 og 4, er det Syddjurs Kommunes vurdering at lokalplanen ikke skal miljøvurderes.

Oplysningerne om afgørelsen om miljøvurdering samt klagevejledning herom blev offentliggjort den 02.09.14 sammen med Forslag til Lokalplan nr. 388.

Der er ikke modtaget klager over afgørelsen inden for den 4 uger lange klagefrist.

TILLADELSER ELLER DISPENSATIONER FRA ANDRE MYNDIGHEDERVirkeliggørelse af lokalplanen er afhængig af byggetilladelse fra Syddjurs Kom-mune, Team Byggeri. Hvis maskinhuset i stativgården opføres inden for vejbyg-gelinjen kan dette kræve, at der også skal tinglyses en fjernelsesdeklaration.

Evt. etablering af mindre badebroer eller høfter i Delområde I kræver forudgående tilladelse fra Syddjurs Kommunes Natur- og Miljøafdeling.

En opfyldning med ca. 1.100 m³ opgravede materialer (fra havnebassinet) langs kysten øst for havnen (i Delområde III) kræver forudgående tilladelse fra Natur-styrelsen.

Etablering af shelters inden for Delområde III kræver forudgående dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, om strandbeskyttelseslinje. Naturstyrelsen administrerer strandbeskyttelseslinjen. Etablering af shelters kræver desuden dispensation fra skovbyggelinjen, der administreres af Syddjurs Kommunes Na-tur- og Miljøafdeling.

Herudover er lokalplanens virkeliggørelse ikke afhængig af tilladelser fra andre myndigheder.

LOKALPLANENS TILVEJEBRINGELSEForslag til Lokalplan nr. 388 er udarbejdet i perioden fra december 2013 til maj 2014, i samarbejde med Nappedam Bådelaug.

Byrådet har den 27.08.14 godkendt lokalplanforslaget til 8 ugers offentlig høring i perioden fra den 02.09.14 til 28.10.14.

Lokalplanforslaget blev offentligt bekendtgjort den 02.09.14 i Adresseavisen Syddjurs og på forsiden af kommunens hjemmeside, www.syddjurs.dk, på www.syddjurs.dk/planforslag samt på Miljøministeriets portal for fysisk planlægning på www.plansystem.dk.

Syddjurs Kommune har i løbet af den 8 uger lange offentlige høring ingen indsi-gelser modtaget imod lokalplanforslaget.

Som følge heraf vedtages lokalplanforslaget endeligt uden ændringer.

Den endelig vedtagelse er offentligt bekendtgjort den 09.12.14 i Adresseavisen Syddjurs og på forsiden af kommunens hjemmeside, www.syddjurs.dk, på www.syddjurs.dk/endeligvedtagelse samt på Miljøministeriets portal for fysisk planlæg-ning på www.plansystem.dk.

30


31


Bestemmelser

LOKALPLANBESTEMMELSER

I henhold til Lov om planlægning (lovbekendtgørelsen nr. 587 af 27. maj 2013) fastsættes følgende lokalplanbestemmelser for det område, som er beskrevet i lokalplanens § 2.

§ 1 FORMÅL Lokalplanens formål er følgende:

1.1 At lokalplanens område udlægges til havneformål, lystbådehavn og til rekreative formål.

1.2 At sikre offentlighedens adgang til området.

1.3 At sikre mulighed for, at der kan ske deponering og opfyldning af lav-vandede områder øst for havnen.

1.4 At sikre muligheder for mindre bygningsmæssige udvidelser og ændret anvendelse af eksisterende byggeri og arealer til havneformål.

1.5 At sikre muligheder for opførelse af et nyt kajakhus til havneformål i den østlige del af havneområdet, og et nyt maskinhus til havneformål i den nordlige del af lokalplanområdet.

1.6 At fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser der sikrer, at ny bebyggelse tilpasses til den eksisterende bebyggelse og til det omgivne kystlandskab.

§ 2 OMRÅDE OG ZONESTATUS2.1 Området er afgrænset som vist på matrikelkortet, Kortbilag 1, og omfatter

matr. nr. 1aa og del af 1ao Kalø Hgd., Bregnet.

2.2 Området opdeles som vist på Kortbilag 1, i følgende tre delområder:

Delområde I omfatter en ca. 2.400 m² stor del af det vestlige lokalplan-område, som bebibeholdes som offentlig tilgængelig badestrand.

Delområde II omfatter en ca. 3 ha og 9.800 m² stor del af det centrale lokalplanområde, der består af lystbådehavnen, parkeringsområde, klubhuse, fælleslokaler, mødelokaler, værksteder, bad- og toiletter, skure, bygninger til opbevaring af joller og kajakker, stativgård, m.m.

Delområde III omfatter en ca. 7.100 m² stor del af det østlige lokalplan-område, der bibeholdes som offentligt tilgængeligt strandengsområde.

2.3 Lokalplanområdet er beliggende i landzone og fastholdes i landzone.

32

Bestemmelser


§ 3 OMRÅDETS ANVENDELSE OG OPDELING3.1 Delområde I må kun anvendes til offentlige formål, i form af offentlig

tilgængelig badestrand. Der må ikke opføres bygninger i området. Der kan etableres mindre badebroer og høfter.

3.2 Delområde II må kun anvendes til havnerelaterede formål: Lystbådehavn med ca. 200 bådpladser med tilhørende faciliteter, kontor, klublokale, sejlerstue, mødelokale, kiosk, cafeteria, køkken, baderum, toiletter, værksted, depot, teknikrum, opbevaringsskure, maskinhuse, parkering og oplag af både. Området skal være tilgængeligt for offentligheden.

3.3 Delområde III må kun anvendes til grønt område, i form af offentlig til-gængelig strandeng, og til etablering af shelters. Området må desuden anvendes til deponering, opfyld og klapning af materialer langs havnens østlige mole og langs stranden.

§ 4 UDSTYKNING

4.1 Der kan ikke ske udstykning indenfor lokalplanområdet.

4.2 Der må gerne foretages sammenlægning af matr. nr. 1 aa og matr. nr. 1 ao Kalø Hgd., Bregnet.

§ 5 VEJ-, STI- OG PARKERINGSFORHOLD5.1 Området skal adgangsbetjenes fra kommunevejen Molsvej.

5.2 Områdets veje og parkeringsarealer vedligeholdes med grusbelægning. Rabatterne anlægges og vedligeholdes i græs. Mindre arealer kan an-lægges med fliser og asfalt.

5.3 Der sikres plads til etablering af mindst 100 parkeringspladser i Delom-råde II.

5.4 Parkeringsarealet kan anvendes til oplag af både i vinterhalvåret, fra 1. oktober til 20. maj.

5.5 Der må ikke parkeres lastbiler eller varevogne over 3,5 t totalvægt eller campingvogne på havneområdet. Undtaget er dog kortvarige besøg, af- og pålæsning samt optagning og søsætning af både. Endvidere er undtaget motoriserede arbejdsredskaber, der er nødvendige for havnens drift.

§ 6 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING6.1 Byggefelt A: Bygning 1 må anvendes til kontor, klublokale, sejlerstue,

mødelokale, kiosk, cafeteria, køkken, baderum, toiletter, værksted, depot, samt teknikrum. Bygningens højde må ikke overstige 6,75 m (kote 8,65 m DVR90).

6.2 Byggefelt B: Bygning 2 må anvendes til samme formål som Bygning 1. Højden på Bygning 2 må ikke overstige 6,75 m (kote 8,65 m DVR90).

6.3 Byggefelt C: Bygning 2 kan udvides med maks. 40 m² i grundplan. Tilbygningen må ikke overstige en maks. højde på 6,75 m. Tilbygningen må anvendes til de samme formål som resten af Bygning 2.

Datoen, 20. maj, er fastsat ud fra det gældende havne-reglement der er formuleret ud fra den oprindelige fred-ningsafgørelse fra tidspunktet omkring lystbådehavnens anlæggelse.

Bygningsnumrene er vist på oversigtskor-tet på side 13.

33


Bestemmelser

6.4 Byggefelt D: I hjørnet mellem Bygning 1 og Bygning 2 kan der etableres en udvendig trappe eller et trappetårn op til loftet i tagetagen af Bygning 1. Jf. Kortbilag 3, side 39.

6.5 Byggefelt E: Der kan opføres skure på tilsammen maks. 25 m² med en maks, højde på 2,5 m. Skurene kan anvendes til opbevaring af fiskegrej m.m. Der kan desuden etableres en overdækket grillplads på 50 m² med en maks. højde på 3,5 m. Jf. Kortbilag 3, side 39.

6.6 Byggefelt F: Der kan opføres et mindre maskinhus til Bådelaugets maskiner på maks 250 m² med en højde på maks. 5,5 m. Maskinhuset skal placeres inden for stativgårdens afgrænsning. Jf. Kortbilag 4, side 40.

6.7 Byggefelt G: Skuret ved slæbestedet kan udvides til maks. 25 m² og gives en maks. højde på 3,0 m. Skuret må anvendes til brug for udstyr til optagning og isætning af både. Jf. Kortbilag 4, side 40.

6.8 Byggefelt H: De eksisterende tre jollehuse på i alt 130 m², som er opført i en højde på 4,5 m, må anvendes til oplag af joller og kajakker, til klubhus, omklædning, bad og toiletter. Bygningernes størrelse og anvendelse må ikke ændres. Jf. Kortbilag 5, side 41.

6.9 Byggefelt I: Der kan etableres en opfyldning på ca. 200 m³ af det lav-vandede område øst for jolle- og kajakhusene. Opfyldningen må medføre en udvidelse af havnearealet på ca. 100 m². På opfyldningen kan der etableres en ca. 60 m² stor plads til klargøring af både og kajakker. Jf. Kortbilag 5, side 41.

6.10 Byggefelt J: Der kan opføres et maks. 120 m² stort hus i maks. 1 etage med en maks. højde på 4,5 m. Bygningen må anvendes til opbevaring af joller og kajakker og til tørring af store jollesejl og til mindre reparationer. Jf. Kortbilag 5, side 41.

6.11 Byggefelt K: Der kan etableres en ca. 15 m lang kajakbro. Jf. Kortbilag 5, side 39.

6.12 Byggefelt L: På ydermolen kan der etableres en 25 m² stor bygning i en højde på maks. 3,5 m. Bygningen må anvendes som dommerhus til brug ved kapsejladser. Jf. Kortbilag 2, side 38.

6.13 Område M: Til brug for reparationer af både kan opstilles et telt på maks. 20 m x 10 m, med en maks. højde på 6 m, i vinterhalvåret, i perioden 1. oktober til 20. maj. Jf. Kortbilag 2, side 38.

6.14 Område N: I dette område må der opføres tre primitive shelters til lejlig-hedsvis overnatning. Jf. Kortbilag 2, side 38.

Generelle bestemmelser for Delområde I, II og III:

6.15 Der må ikke foretages terrænreguleringer, udover deponering, opfyldning og klapning af det lavvandede område øst for havnen.

Der er ikke i nær-værende lokalplan fastlagt byggefelter til shelters i delområde III, da det overlades til Naturstyrelsen at fastlægge den konkrete placering af shelters, evt. efter en opfyldning og udvi-delse af strandarea-let i Delområde III.

34

Bestemmelser


§ 7 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN7.1 Byggefelt A: Bygning 1 skal fastholdes med facader i blank rød mursten.

Taget skal fastholdes som et saddeltag, der er symmetrisk omkring mid-terlinjen, med en taghældning på 45 grader. Til taget må der anvendes sort eller rød erternit, røde uglaserede vingetegl eller sort tagpap med lister.

Fælles bestemmelser for vinduer, døre og kviste i alle byggefelter

7.2 Vinduesrammer skal være hvidmalede.

7.3 Døre skal være hvidmalede.

Fælles bestemmelser for bygninger i Byggefelterne B-L

7.4 Alle facader skal være af træ, der skal fremstå i farven ”svensk rød”.

7.5 Alle tage på bygninger skal udføres i sort tagpap med lister.

Specielle bestemmelser for de enkelte Byggefelterne B-L

7.6 Byggefelt B: Taget skal udføres som saddeltag, der er symmetrisk om-kring midterlinjen. Hvis højden på bygningen hæves, skal taget gives den samme hældning (45 grader) som på Bygning 1.

7.7 Byggefelt C: Udvidelsen af Bygning 2 skal opføres i samme højde som Bygning 2.

7.8 Byggefelt D: Ingen særlige bestemmelser for udformningen af trappen eller trappetårnet.

7.9 Byggefelt E: Ingen særlige bestemmelser for udformningen af skurer eller overdækket grillplads.

7.10 Byggefelt F: Maskinhuset i stativgården skal opføres som en let kon-struktion. Taget skal udføres med en svag hældning (maks. 1:40), der er symmetrisk omkring midterlinjen.

7.11 Byggefelt G: Ingen særlige bestemmelser for skuret ved slæbestedet.

7.12 Byggefelt H: Tage på de eksisterende kajak- og jollehuse udføres som saddeltage, der er symmetriske omkring midterlinjen. Taghældningen skal være ca. 55 grader.

7.13 Byggefelt I: Ingen særlige bestemmelser for udformningen opfyldning og betonrampe.

7.14 Byggefelt J: Taget på det nye kajakhus skal fastholdes som symmetrisk saddeltag. Taghældningen skal være ca. 25 grader.

7.15 Byggefelt L: Dommerhuset må etableres med en glasfacade mod havet.

Generelt om antenner

7.16 Der må højst opsættes én parabolantenne på Bygning 1 eller på Bygning 2. Antennen må ikke have en større diameter end 90 cm.

35


Bestemmelser

§ 8 UBEBYGGEDE AREALER8.1 Der skal fastholdes et 1 m bredt plantebælte langs Molsvej, som vist

på Kortbilag 2. Plantebæltet skal bestå af træer og buske, som naturligt forekommer i området. Plantebæltet skal løbende vedligeholdes.

§ 9 BONUSVIRKNING 9.1 I henhold til planlovens § 15, stk. 4, fastsættes hermed bestemmelse

om, at nedenfor nævnte landzonetilladelse i henhold til lovens § 35, stk. 1, anses for meddelt ved den offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan:

9.2 Landzonetilladelse til etablering af nye bygninger, samt ændret anvendelse af bygninger og arealer, i henhold denne lokalplans §§ 3.1, 3.2, 3.3, 5.3, 5.4, 6.1, 6.2, 6.3, 6.4, 6.5, 6.6, 6.7, 6.8, 6.9, 6.10, 6.11, 6.12, 6.13, 6.14, 7.1, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 7.6, 7.7, 7.10, 7.12, 7.14 og 7.15 er meddelt.

§ 10 LOKALPLAN DER OPHÆVES10.1 Med den endelige vedtagelse af Lokalplan nr. 388 ophæves Lokalplan

nr. 45 af 17. juni 1997 i henhold til planlovens §15, stk. 2, nr. 16.

§ 11 TEKNISKE FORSYNINGER M.M.11.1 Ledninger må ikke fremføres som luftledninger, men skal alene fremføres

som jordkabler.

§ 12 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER12.1 Lokalplanen er gældende fra den dag, det er offentliggjort at planen er

vedtaget endeligt.

12.2 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

12.3 Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv en pligt til at udføre de anlæg m.v. der er indeholdt i planen.

12.4 Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Se herom i planlovens § 19.

Når en dispensation berører personer, foreninger mv. med interesse i sagen, skal disse orienteres om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, førend dispen-sationen kan gives. Se herom i planlovens § 19.

12.5 Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bestemmelser i byggeloven, udstykningsloven og planloven m.fl.

12.6 Bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstands-servitutter bortfalder i det omfang de er uforenelige med lokalplanen.

36

Bestemmelser


VEDTAGELSESPÅTEGNINGER

Vedtaget endeligt som Lokalplan nr. 388 af Byrådet i Syddjurs Kommune den 26.11.14.

På Byrådets vegne

37


Kortbilag

Mål

forh

old:

1:2

000

DelområdeIII

Lokalplanen kan ses i sammenhæng med anden gældende planlægning på Miljøministeriets portal for planlægning, på www.plansystem.dk.

KORTBILAG 1

Matrikelkort med lokalplanafgrænsning og del-områdeafgrænsning. Målforhold: 1:2.000.

Lokalplanafgrænsning: Delområdeafgrænsning:

KOORDINATLISTE. System UTM32N, ETRS89

Pkt nr. E / m N / m

1 592.456,13 6.237.991,77

2 592.411,65 6.237.887,92

3 592.595,00 6.237.780,00

4 592.630,00 6.237.800,00

5 592.667,41 6.237.886,33

6 592.742,19 6.237.911,52

0 m

1020

3040

50

1:1.

000

0 m

4080

120

160

200

1:4.

000

0 m

2040

6080

100

1:2.

000

0 m

120

240

360

480

600

1:12

.000

0 m

1020

3040

50

1:1.

000

0 m

4080

120

160

200

1:4.

000

0 m

2040

6080

100

1:2.

000

0 m

120

240

360

480

600

1:12

.000

0 m

510

1520

25

1:50

0

0 m

510

1520

251:

500

0 m 10 20 30 40 50

1:1.000

0 m 40 80 120 160 200

1:4.000

0 m 20 40 60 80 100

1:2.000

0 m 120 240 360 480 600

1:12.000

0 m 10 20 30 40 50

1:1.000

0 m 40 80 120 160 200

1:4.000

0 m 20 40 60 80 100

1:2.000

0 m 120 240 360 480 600

1:12.000

0 m 5 10 15 20 25

1:500

0 m 5 10 15 20 251:500

1aa

1ao

1e

”a”

Mol

svej

2

3

4

1

5

6

DelområdeII

Del-område

I

38

Lokalplan nr. 388 November 2014Kortbilag

Mål

forh

old:

1:2

000

BA

C

DE

FG

HJ

I K

L

0 m

1020

3040

50

1:1.

000

0 m

4080

120

160

200

1:4.

000

0 m

2040

6080

100

1:2.

000

0 m

120

240

360

480

600

1:12

.000

0 m

1020

3040

50

1:1.

000

0 m

4080

120

160

200

1:4.

000

0 m

2040

6080

100

1:2.

000

0 m

120

240

360

480

600

1:12

.000

0 m

510

1520

25

1:50

0

0 m

510

1520

251:

500

KORTBILAG 2

Byggefelter og byggeområder.

Målforhold: 1:2.000.

0 m 10 20 30 40 50

1:1.000

0 m 40 80 120 160 200

1:4.000

0 m 20 40 60 80 100

1:2.000

0 m 120 240 360 480 600

1:12.000

0 m 10 20 30 40 50

1:1.000

0 m 40 80 120 160 200

1:4.000

0 m 20 40 60 80 100

1:2.000

0 m 120 240 360 480 600

1:12.000

0 m 5 10 15 20 25

1:500

0 m 5 10 15 20 251:500

N

M

39


Kortbilag

Mål

forh

old:

1:2

000

B

A

C

D

E

0 m

1020

3040

50

1:1.

000

0 m

4080

120

160

200

1:4.

000

0 m

2040

6080

100

1:2.

000

0 m

120

240

360

480

600

1:12

.000

0 m

1020

3040

50

1:1.

000

0 m

4080

120

160

200

1:4.

000

0 m

2040

6080

100

1:2.

000

0 m

120

240

360

480

600

1:12

.000

0 m

510

1520

25

1:50

0

0 m

510

1520

251:

500

KORTBILAG 3

Byggefelter, A, B, C, D og E. (Forstørrelse af Kortbilag 2).

Målforhold: 1:500.

Mål

forh

old:

1:2

000

0 m 10 20 30 40 50

1:1.000

0 m 40 80 120 160 200

1:4.000

0 m 20 40 60 80 100

1:2.000

0 m 120 240 360 480 600

1:12.000

0 m 10 20 30 40 50

1:1.000

0 m 40 80 120 160 200

1:4.000

0 m 20 40 60 80 100

1:2.000

0 m 120 240 360 480 600

1:12.000

0 m 5 10 15 20 25

1:500

0 m 5 10 15 20 251:500

4 m

10 m

5 m

7,5

m7 m

7,5

m

40


Mål

forh

old:

1:2

000

F

G

0 m

1020

3040

50

1:1.

000

0 m

4080

120

160

200

1:4.

000

0 m

2040

6080

100

1:2.

000

0 m

120

240

360

480

600

1:12

.000

0 m

1020

3040

50

1:1.

000

0 m

4080

120

160

200

1:4.

000

0 m

2040

6080

100

1:2.

000

0 m

120

240

360

480

600

1:12

.000

0 m

510

1520

25

1:50

0

0 m

510

1520

251:

500

KORTBILAG 4

Byggeområde F og byggefelt G. (Forstørrelse af Kortbilag 2).

Målforhold: 1:500.

Mål

forh

old:

1:2

000

0 m 10 20 30 40 50

1:1.000

0 m 40 80 120 160 200

1:4.000

0 m 20 40 60 80 100

1:2.000

0 m 120 240 360 480 600

1:12.000

0 m 10 20 30 40 50

1:1.000

0 m 40 80 120 160 200

1:4.000

0 m 20 40 60 80 100

1:2.000

0 m 120 240 360 480 600

1:12.000

0 m 5 10 15 20 25

1:500

0 m 5 10 15 20 251:500

Orange stiplet linje markerer den eksi-sterende afgræns-ning af stativgården. Inden for stativgår-dens afgrænsning kan der opføres et maskinhus jf. § 6.6.

5 m

5 m 2 m

41


Kortbilag

Mål

forh

old:

1:2

000

H

J

IK

0 m

1020

3040

50

1:1.

000

0 m

4080

120

160

200

1:4.

000

0 m

2040

6080

100

1:2.

000

0 m

120

240

360

480

600

1:12

.000

0 m

1020

3040

50

1:1.

000

0 m

4080

120

160

200

1:4.

000

0 m

2040

6080

100

1:2.

000

0 m

120

240

360

480

600

1:12

.000

0 m

510

1520

25

1:50

0

0 m

510

1520

251:

500

KORTBILAG 5

Byggefelt H og J samt område I og kommende kajakbro, K. (Forstørrelse af Kortbilag 2). Målforhold: 1:500.

Mål

forh

old:

1:2

000

0 m 10 20 30 40 50

1:1.000

0 m 40 80 120 160 200

1:4.000

0 m 20 40 60 80 100

1:2.000

0 m 120 240 360 480 600

1:12.000

0 m 10 20 30 40 50

1:1.000

0 m 40 80 120 160 200

1:4.000

0 m 20 40 60 80 100

1:2.000

0 m 120 240 360 480 600

1:12.000

0 m 5 10 15 20 25

1:500

0 m 5 10 15 20 251:500

ca. 22 m

13 m

9,5

m

42


Private byggeservitutter og tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanens indhold, fortrænges af lokalplanen iht. planlovens § 18.

Andre private servitutter kan eksproprieres efter planlovens § 47, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen.

(Der er ikke fundet serivutter af betydning for nærværende Lokalplan nr. 388, på den del af matr. nr. 1 ao Kalø hgd., Bregnet, som er omfattet af lokalplanens afgrænsning).

Matr. nr. 1 aa Kalø hgd. Bregnet sogn: Tinglyste servitutter:

1 15.05.1937 Dok. om Byggelinie.Om pligt til ikke at opføre bebyggelse og andre faste anlæg i en afstand fra vejens midtlinie på mindre end 8 m. Påtaleret: Syddjurs kommune.Uden betydning for lokalplanens indhold.

Aflyses ikke

2 30.11.1940 Dok. om Byggelinie.Om at der ikke må opføres bebyggelse indenfor 100 m af strandkanten (strandbeskyttelseslinje)Påtaleret: Syddjurs kommune.Uden betydning for lokalplanens indhold, da beskyttelsen ikke gælder for havneformål, jf. naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 2, nr. 5.

Aflyses ikke

3 27.04.1963 Dok. om Adgangsforhold.Adgangsbegrænsning på Landevej 21 mellem Rønde-Fem-møller-Egsmark.Påtaleret: Syddjurs kommune.Uden betydning for lokalplanens indhold.

Aflyses ikke

4 01.04.1975 Dok. om Oversigt mv. Vedr. 1e, 1d, 1an, 1aoOversigtsarealer fra udkørsel til Molsvej på hver 15*90 m. Hvor der ikke må opføres bygninger og andre faste anlæg.Påtaleret: Syddjurs kommune. (Se rids i Bilag 7 på side 41).Uden betydning for lokalplanens indhold.

Aflyses ikke

5 01.04.1975 Dok. om tæt og ubrudt Hegn Vedr. 1e, 1d, 1an, 1ao.Påtaleret: Syddjurs kommune.Uden betydning for lokalplanens indhold.

Aflyses ikke

6 20.06.1990 Dok. om badning, ophold, offentlige toiletter og kloakanlæg.Stranden vest for bådehavnen holdes åben for almenhedens færdsel til fods og for badning. Parkeringspladsern åben for almenheden mv. Fri adgang mellem parkeringsplads og bade-strand. Fri adgang til offentlige toiletter. Adgang til vedligehol-delse af kloak og renseanlæg.Påtaleret: Syddjurs kommune.Uden betydning for lokalplanens indhold.

Aflyses ikke

7 13.01.1998 Dok. om Lokalplan nr. 45.Mulighed for mindre bygninger og opfyldning af areal mod øst.Påtaleret: Syddjurs kommune.Lokalplanen aflyses og erstattes af nærværende lokalplan.

Aflyses og ophæves

BILAG 6, Servitutter

43


Kortbilag

Mål

forh

old:

1:2

000

KORTBILAG 7

Kopi af rids fra servitut af 1. april 1975 med krav til oversigtsarealer og hegn.


0 m

1020

3040

50

1:1.

000

0 m

4080

120

160

200

1:4.

000

0 m

2040

6080

100

1:2.

000

0 m

120

240

360

480

600

1:12

.000

0 m

1020

3040

50

1:1.

000

0 m

4080

120

160

200

1:4.

000

0 m

2040

6080

100

1:2.

000

0 m

120

240

360

480

600

1:12

.000

0 m

510

1520

25

1:50

0

0 m

510

1520

251:

500

0 m 10 20 30 40 50

1:1.000

0 m 40 80 120 160 200

1:4.000

0 m 20 40 60 80 100

1:2.000

0 m 120 240 360 480 600

1:12.000

0 m 10 20 30 40 50

1:1.000

0 m 40 80 120 160 200

1:4.000

0 m 20 40 60 80 100

1:2.000

0 m 120 240 360 480 600

1:12.000

0 m 5 10 15 20 25

1:500

0 m 5 10 15 20 251:500

(Selve ridset fra 1975 er her kopieret ind under et matrikelkort fra 2014 med bygninger fra det tekniske kort fra 2011).

Ca.

44


BILAG 8, Visualisering

Målforhold: 1:5000

3.12.R53.14.O3

Ny ramme

Kommuneplantillæg nr. 9til Syddjurs Kommuneplan 2013 Rekreativt område, Nappedam Bådehavn

E G E N S V I G


HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?

Et kommuneplantillæg er tilføjelse til den gældende kommuneplan. Tillægget vedrører som regel et mindre geografisk område i kommunen eller et afgrænset emne i kommuneplanen.

Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udvikling i kommunen. De centrale emner i kommuneplanen er udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafik og grønne områder.

Samtidig tager kommuneplanen stilling til en lang række forhold uden for byerne, bl.a. om natur, landskab, benyttelse og beskyttelse.

Kommuneplanens rammer angiver de overordnede retningslinier for de bestem-melser som senere kan vedtages i lokalplaner, om anvendelse, bebyggelsens art og tæthed m.m. I landzonen, er rammerne er samtidig retningsgivende for kom-munens landzoneadministration.

Hvad består kommuneplantillægget af Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med tilægget beskrives, og der for-tælles om kommuneplantillæggets indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for hvordan tillægget forholder sig til anden planlægning.

Rammebestemmelserne, der er konkrete rammer for hvordan området må anven-des fremover, og som er bindende for Byrådet og kommunens administration.

Rammekortet, der viser afgrænsningen af det område hvor kommuneplantillæg-get gælder.

Hvornår udarbejdes et kommuneplantillæg Ifølge planloven kan der vedtages et tillæg til Kommuneplanen, hvis byrådet ønsker at ændre på kommuneplanens rammer.

Det skal fx udarbejdes et kommuneplantillæg i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer.

Et kommuneplantillæg kan også udarbejdes hvis byrådet generelt ønsker at fastlægge rammer for et områdes fremtidige anvendelse.

Byrådet kan til enhver tid beslutte, at der skal udarbejdes et tillæg til kommune-planen.

Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg skal forslaget i offent-lig høring i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag.

Når den offentlige høring er slut, vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan kommu-neplantillægget vedtages endeligt.

Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser, eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt kommuneplantil-læg, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommune-plantillæg.

Det endelige kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg, og vedtagelsen er offentlig bekendtgjort i avisen, er tilægget en del af kommuneplanens rammedel og er bindende for Byrådet og kommunens administration.

Yderligere information kan fås hos:

SYDDJURS KOMMUNE

Plan og udvikling

Plan og udvikling er lokaliseret på rådhuset på Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

Hovedpostadresse: Hovedgaden 77 8410 Rønde Tlf. 87 53 50 00 www.syddjurs.dk [email protected]

Kontaktpersoner i Syddjurs Kommune:

Planlægningschef Kenneth Jensen

Planlægger Thomas D. Secher / Juliane Vestergaard

Denne lokalplan kan ses og hentes på:

www.syddjurs.dk www.syddjurskort.dk www.plansystem.dk www.miljoeportal.dk

Lokalplanen er udarbejdet af: Plan og udvikling Syddjurs Kommune

Kommunens åbningstider fremgår af kommunens hjemme-side: www.syddjurs.dk.

Kortgrundlag: © Matrikelkort og topografiskekort: KMS © TK-kort: Kortcenter.dk © Ortofotos: COWI

47


Kommuneplantillæg nr. 9

REDEGØRELSEDette kommuneplantillæg er udarbejdet i forbindelse med arbejdet med Lokalplan nr. 388, Rekreativt område til Nappedam Bådehavn.

KOMMUNEPLAN 2013Lokalplanen giver mulighed for byggeri ud over de hidtil gældende rammer i Kommuneplan 2013. På denne baggrund er der udarbejdet dette tillæg til kom-muneplanen.

TILLÆGGETS TILVEJEBRINGELSEForslag til Kommuneplantillæg nr. 9 er udarbejdet i perioden fra december 2013 til maj 2014, i samarbejdet med Nappedam Bådelaug.

Byrådet har den 27.08.14 godkendt planforslaget til 8 ugers offentlig høring i pe-rioden fra den 02.09.14 til den 28.10.14.

Planforslaget blev offentligt bekendtgjort den 02.09.14 i Adresseavisen Syddjurs og på forsiden af kommunens hjemmeside, www.syddjurs.dk, på www.syddjurs.dk/planforslag samt på Miljøministeriets portal for fysisk planlægning på www.plansystem.dk.

Syddjurs Kommune har i løbet af den 8 uger lange offentlige høring ingen indsi-gelser modtaget imod planforslaget.

Som følge heraf vedtages tilægget endeligt uden ændringer.

Den endelig vedtagelse af kommuneplantillægget er offentligt bekendtgjort den 09.12.14 i Adresseavisen Syddjurs og på forsiden af kommunens hjemmeside, www.syddjurs.dk, på www.syddjurs.dk/endeligvedtagelse samt på Miljøministeriets portal for fysisk planlægning på www.plansystem.dk.

48

Lokalplan nr. 388 November 2014Kommuneplantillæg nr. 9

Forslag til ny ramme 3.12.R5Plannavn: Rekreativt område til Nappedam Bådehavn ved Molsvej

Generel anvendelse: Rekreativt område

Specifik anvendelse: Lystbådehavn

Fremtidig zonestatus: Landzone

Eksisterende zonestatus: Landzone

Max. antal etager: 2

Max højde (m): 6,75

Notat - Generelle anvendelses- bestemmelser

Området kan anvendes til havneformål, lystbå-dehavn med tilhørende faciliteter og til rekreative formål.

Notat - Bebyggelsens omfang og udformning

Max. antal etager: 2, hvoraf 1 etage er en udnyt-tet tagetage med symmetrisk sadeltag. Max. højde: 6,75 m.

Notat - Zonenotat Området fastholdes i landzone.

Notat - Lokalplaner mm. inden for rammen

Lokalplan nr. 388.

Notat Nye beplantninger skal være naturligt hjemme-hørende i kystområdet. Byggeri og udearealer tilpasses det omgivende landskab.

Hidtil geældende ramme 3.12.R3Plannavn: Rekreativt område til Nappedam Bådehavn ved Molsvej

Generel anvendelse: Rekreativt område

Specifik anvendelse: Lystbådehavn

Fremtidig zonestatus: Landzone

Eksisterende zonestatus: Landzone

Max. antal etager: 1.5

Max højde (m):

Notat - Generelle anvendelses- bestemmelser

Notat - Bebyggelsens omfang og udformning

Max. antal etager: 2, hvoraf 1 etage er en udnyt-tet tagetage med symmetrisk sadeltag. Max. højde: Som eksisterende klubhus.

Notat - Zonenotat

Notat - Lokalplaner mm. inden for rammen

Notat Nye beplantninger skal være naturligt hjemme-hørende i kystområdet. Byggeri og udearealer tilpasses det omgivende landskab.

Hidtil gældnede kom-muneplanramme nr. 3.12.R3 fra Kommu-neplan 2013.

Ramme nr. 3.12.R3 ophæves og erstattes med ramme nr. 3.12.R5.

Ny kommuneplan-ramme nr. 3.12.R5.

Ramme nr. 3.12.R5 indsættes i Kom-muneplan 2013 til erstatning for ramme 3.12.R3, der ophæ-ves.

Den væsentligste ændring er, at selve afgrænsningen af rammeområdet æn-dres (se side 50), så afgrænsningen pas-ser med afgrænsnin-gen af Lokalplan nr. 388.

Ændringen af maks. etageantal fra 1½ til 2 skyldes en æn-dring i byggeloven. 1½ etages bygninger beskrives nu i loven som bygninger i 2 etager.

49


Kommuneplantillæg nr. 9

RAMMEBESTEMMELSERDer fastsætte nye kommuneplanrammer for Nappedam Bådehavn. De nye ram-mebestemmelser til den nye ramme nr. 3.12.R5 fremgår nederst side 48. Selve afgrænsningen af den nye ramme fremgår af rammekortet nederst side 50.

OPHÆVELSE AF RAMME 3.12.R3Som følge af vedtagelsen af den nye ramme, nr. 3.12.R5, ophæves den hidtil gældende ramme nr. 3.12.R3 samtidig med den endelige vedtagelse af ramme nr. 3.12.R5.

RETSVIRKNINGERI henhold til planlovens § 24 skal der oplyses om indholdet af lovens § 12 stk. 2 og 3 i forbindelse med offentliggørelse af forslaget til kommuneplantillægget.

§ 12 stk. 2 om rækkefølgebestemmelser er ikke relevant for dette tillæg.

§ 12 stk. 3 angiver, at byrådet inden for byzoner og sommerhusområder kan modsætte sig udstykning og bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med be-stemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

VEDTAGELSESPÅTEGNINGERVedtaget som Kommuneplantillæg nr. 9 af Byrådet i Syddjurs Kommune den 26.11.14.

På Byrådets vegne

50

Lokalplan nr. 388 November 2014Kommuneplantillæg nr. 9

Målforhold: 1:10000

Målforhold: 1:10000

0 m 10 20 30 40 50

1:1.000

0 m 40 80 120 160 200

1:4.000

0 m 20 40 60 80 100

1:2.000

0 m 120 240 360 480 600

1:12.000

0 m 10 20 30 40 50

1:1.000

0 m 40 80 120 160 200

1:4.000

0 m 20 40 60 80 100

1:2.000

0 m 120 240 360 480 600

1:12.000

0 m 5 10 15 20 25

1:500

0 m 5 10 15 20 251:500

0 m 10 20 30 40 50

1:1.000

0 m 40 80 120 160 200

1:4.000

0 m 20 40 60 80 100

1:2.000

0 m 120 240 360 480 600

1:12.000

0 m 10 20 30 40 50

1:1.000

0 m 40 80 120 160 200

1:4.000

0 m 20 40 60 80 100

1:2.000

0 m 120 240 360 480 600

1:12.000

0 m 5 10 15 20 25

1:500

0 m 5 10 15 20 251:500

RAMMEKORTMatrikelkort med hidtil gældende kommuneplanramme. Målforhold: 1:10.000.

RAMMEKORT

Matrikelkort med ny kommuneplanramme.

Målforhold: 1:10.000.

3.14.O3

3.14.O2

3.14.O3

3.14.O2

DEN ØKOLOGISKELANDBRUGSSKOLE

VILDT-FORVALTNINGEN

E G E N S V I G

E G E N S V I G

NAPPEDAMBÅDEHAVN

NAPPEDAMBÅDEHAVN

Nyt rammeområde

3.12.R5



3.12.R3

Hidtil gældende rammeområde

DEN ØKOLOGISKELANDBRUGSSKOLE

VILDT-FORVALTNINGEN

Documents

Lokalplan nr. 388, Syddjurs Kommune