Bigasanalyse Syddjurs Kommune, 03.07.12

O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX

TLF +45 56 40 00 00

WWW cowi.dk

DATO 3. juli 2012

SIDE 1/14

PROJEKTNR A027886

REF Henrik Søe Lysgaard

MAIL [email protected]

TLF 56 40 76 13

Indhold 1 Indledning ............................................................................................. 1

2 Baggrund .............................................................................................. 2

2.1 Om biogasanlæg .............................................................................. 2

2.2 Biogasgrundlag i Syddjurs ................................................................. 4

3 Metode .................................................................................................. 5

3.1 Inputanalyse ................................................................................... 6

3.2 Interessentanalyse ........................................................................... 6

3.3 Afsætningsanalyse ........................................................................... 6

3.4 Afstandsanalyse ............................................................................... 7

3.5 Geografisk analyse ........................................................................... 8

3.6 Landskabsanalyse .......................................................................... 10

4 Resultater ............................................................................................ 10

4.1 Trin 1 - mulige lokaliseringsområder ................................................. 10

4.2 Trin 2 - vurdering af de mulige områder ............................................ 11

4.3 Trin 3 - debat og udvælgelse af endelige lokaliseringsområder ............. 12

5 Oplæg til kommuneplanlægning ............................................................. 12

5.1 Målsætninger ................................................................................. 13

5.2 Retningslinjer ................................................................................ 13

6 Bilagsoversigt ...................................................................................... 14

1 Indledning

COWI har i samarbejde med Syddjurs Kommunes plan- og miljøafdelinger gen-nemført lokaliseringsanalyse med henblik på at finde egnede områder for biogasan-læg i kommunen. Analysen danner grundlag for den videre planlægning for bio-gasanlæg i kommunen som helhed gennem Kommuneplan 2013 og for aktuelt bio-gasanlæg under planlægning i Mørke-Hornslet området.

Dette notat beskriver baggrund, metode og resultater af lokaliseringsanalysen, og indeholder endvidere et oplæg til mål og retningslinjer for kommuneplanlægning af biogasanlæg.

NOTAT

Lokalisering af biogasanlæg i Syddjurs Kommune


SIDE 2/14

2 Baggrund

Det er et statsligt mål, at op til 50 % af husdyrgødningen i landet kan anvendes til grøn energi i 2020 i form af biogas. Som led i folketingets Grøn Vækst initiativer skal kommunerne sikre plangrundlag for biogasanlæg. Syddjurs Kommune skal således senest ved Kommuneplan 2013 vedtage retningslinjer og lokaliseringsom-råder for biogasanlæg.

Naturstyrelsen har i "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013" beskrevet følgende hovedhensyn i planlægningen:

1 Kommunerne skal igennem kommuneplanlægningen sikre sammenhæng imel-lem husdyrgødningens tilstedeværelse og biogasanlæggenes lokalisering

2 Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages følgen-de hovedhensyn:

› Primært beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag

› Hertil kommer › Natur- og landskabsfredninger, beskyttet natur og landskab › Kulturmiljøer og fredede fortidsminder › Vej- og tilkørselsforhold › Nabohensyn

Det fremgår endvidere, at lokalisering bør afklares på grundlag af nyeste jord-brugsanalyse og kommunalt udpegede særligt værdifulde jordbrugsområder.

2.1 Om biogasanlæg

Kommuneplanlægningen for biogasanlæg omfatter alene fælles biogasanlæg, for-stået som ejet og drevet af selvstændig juridisk enhed og beliggende på egen matri-kuleret ejendom (i modsætning til gårdanlæg mv.).

Et biogasanlæg består principielt af følgende funktioner:

Modtagelse › Modtagehal, hvor biomassen aflæsses af tankbiler › Biomassen kan være gylle, enggræs, tang, madaffald m.m.

Behandling › Rådnetank, omrøring og findeling, behandlingstid ca. 20 døgn › Efterlagring, normalt i op til 30 dage inden den afgassede biomasse af-

hentes til udbringning på


SIDE 3/14

Gasbehandling › Rensningsystem efter rådnetank

og efterlagertank, hvor svovlbrin-te og fugt udrenses

› Gastank til lagring af gassen, in-den levering til varmeværk

Styring mv. › Styringssystem (SRO-anlæg), der

kontrollerer alle processer › Mandskabs- og kontorfaciliteter › Lager og værkstedsbygninger

Biogasanlæg har en række fordele af samfundsmæssig, miljø- og klimamæssig og landbrugsmæssig karakter, bl.a.

› Store mængder gylle og organisk affald genanvendes

› Biomassen bidrager til bæredygtig energiproduktion, der kan erstatte fos-sile brændstoffer som olie, kul og naturgas

› Den afgassede gylle har en række fordele, da den lugter mindre, medfører bedre kvælstofudnyttelse, mindre ammoniakfordampning, og belaster klimaet mindre (mindre CO2). Derudover elimineres smittekim og para-sitter i husdyrgødningen.

Ulemperne ved anlægget kan være flere afhængig af placeringen, men er normalt forbundet med

› Øget, tung trafik

› Visuel påvirkning

› Lugtgener, dog i mindre grad på nye anlæg med effektiv luftrenseanlæg og med et mindre input af fødevareaffald.

Principdiagram af arbejdsgangen i biogas-anlæg.

Fra Naturstyrelsens Apropos om "Kommu-neplanlægning for biogasanlæg".


SIDE 4/14

2.2 Biogasgrundlag i Syddjurs

Der er i dag ca. 20 fælles biogasanlæg i Danmark. Det er et statsligt mål - og en aftale med Kommunernes Landsforening - at der planlægges for yderligere 50 fæl-les anlæg. Tallet har baggrund i, at 95 % af husdyrbrugene ligger i 50 kommuner, så målet svarer til ét anlæg i hver af disse 50 kommuner.

Bånlev Biogasanlæg i den nordlige del af Århus Kommune er det eneste eksiste-rende fælles biogasanlæg i Østjylland/ Djursland-området og anlægget modtager en vis mængde gylle af ukendt omfang fra landmænd i Syddjurs Kommune. Inden for kommunen findes desuden et gårdanlæg ved Nimtofte med input fra ca. 680 DE.

Ud fra husdyrregistret (CHR 2011) kan der laves en opgørelse over husdyrgrundla-get i Syddjurs og Østjylland/ Djursland-området. Se kort-vignet i sidemargen. På næste side er opgørelsen vist opdelt på dyr og kommuner, og med overslag af gød-ningsproduktionen og gaspotentialet. Der er ca. 90.900 dyreenheder (DE) i områ-det, heraf ca. 23.600 DE i Syddjurs Kommune.

Gødningsproduktionen i Djursland-området kan overslagsmæssigt opgøres til 1,4 mio. tons gylle/år, heraf knapt 400.000 tons i Syddjurs Kommune. Med udgangs-punkt i det statslige mål om en udnyttelsesandel på 50 % af gylleproduktionen til biogasanlæg svarer det til 700.000 tons i området og 200.000 tons i kommunen.

Antalsmæssigt svarer dette til et grundlag for 3-5 anlæg i området og 1-2 i kommu-nen. (á en størrelse på 140-230.000 tons gylle - til sammenligning er Djurs Bio-energis planlagte anlæg på 180.000 tons). Det skal nævnes, at geografisk er hus-dyrgrundlaget stort i grænseområdet mod Århus og Norddjurs Kommuner. Dvs. at hvis der i Syddjurs kan udlægges lokaliseringsområder for 1-2 anlæg i den kommende Kommuneplan 2013 vil det være udtryk for at realisere et passende/højt ambitionsniveau ud fra det gyllepotentiale der findes i kommunen og området - og i forhold til det statslige mål på området.

Ved de efterfølgende 4-årige kommuneplanrevisioner må det vurderes, om realise-ringstakten og eventuelt andre biomasseleverandører (virksomheder, planteavlere mv) kan danne baggrund for yderligere anlæg eller lokaliseringsområder.


SIDE 5/14

3 Metode

Udgangspunktet for lokaliseringsanalyse er den analysemodel, som Naturstyrelsens Biogassekretariat har sat op. Men på visse punkter er der foretaget en opdatering af data (f.eks. CHR og landskabsinteresseområder) og gennemført en (re-) vurdering af kriterierne for udpegningen.

Data, kriterier og kriteriernes styrke (svag, middel, stærk) oplistes i det følgende.

Analysen omfatter følgende del-analyser og parametre:

Metodikken er, at "stærke" kriterier er styrende for udpegningen af mulige biogasområder (trin 1), mens "svage/middel" kriterier indgår i konkrete vurderinger af områdernes egnethed (trin 2).

Vurderingerne i trin 2 kan føre til at visse områder udgår eller justeres i op-lægget til egnede biogasområder, som vurderes på baggrund af offentlig de-batperiode (trin 3).


SIDE 6/14

3.1 Inputanalyse

Inputanalysen omhandler beliggenhed i forhold til biomasse, primært beliggenhed i områder med koncentration af husdyrbrug og nærhed til større veje. Data hentes fra Det centrale HusdyrRegister (CHR) og kommunen. Beliggenhedskriteriet i forhold til gyllegrundlaget er centralt for minimering af transportafstande og optimering af rentabilitet. Det anslås normalt, at transportud-gifter udgør en ca. 1/3 af driftsomkostningerne for et biogasanlæg.1 Parameter Afstand Kriteriets styrke

Husdyrtæthed (antal DE inden for <10 km og 15 km)

Tyngdepunkt / nærhed (ubestemt)

Stærk

Øvrige stor-leverandører (ikke konkret kendskab til i Syddjurs)

Nærhed (ubestemt) Stærk

Biogasanlæg - gårdanlæg Nærhed (ubestemt) Middel

Nærhed til større veje (planlagte veje medtaget)

Nærhed (< 500 m, < 1000 m)

Stærk

Erhvervsområder til klasse 6-7 virksomheder (ikke aktuel i Syddjurs)

Inden for/nærhed Stærk

3.2 Interessentanalyse

Interessentanalysen omhandler lokalisering af, hvor der er interesse for anlægget. Kan opfattes som en konkretisering af husdyranalysen eller en kortlægning af øvri-ge biomasseleverandører. Der er ikke kendskab til øvrige aktuelle storleverandører af biomasse i Syddjurs Kommune. Denne analyse gennemføres ikke p.t.

3.3 Afsætningsanalyse

Afsætningsanalysen omhandler beliggenheden af varmeværker, der kan anses som mulige aftagere gas fra anlægget. Data hentes fra kommunen/biogassekretariatet. Biogasanlæg skal lokaliseres med nærhed til varmeværker/varmeledninger, så de kan understøtte varmeplanlægningens mål.

1 Ifølge Miljøministeriets biogassekretariat.


SIDE 7/14

Parameter Afstand Kriteriets styrke

Varmeværker Nærhed (ubestemt: < 5 km, < 10 km)

Middel

Varmeledninger Nærhed (ubestemt) Middel

3.4 Afstandsanalyse

Afstandsanalysen omhandler sikring af fornøden afstand til boliger for at und-gå/minimere gener fra anlægget. Data hentes fra biogassekretariatet/BBR. I Miljøministeriet Apropos om "Kommuneplanlægning for biogasanlæg" fra 2011 fremgår det, at der ikke findes afstandskrav til boliger og biogasanlæg, men at det anbefales at holde en afstand på 500 m til nærmeste landsby eller større samling boliger. Miljøministeriet anbefaler endvidere at planlægge for en afstand på mini-mum 300 m til enkeltboliger i det åbne land. Afstandene har baggrund i Miljøministeriets "Håndbog for miljø- og planlægning", hvor der anbefales en afstand på 500 m til erhverv i miljøklasse 7 og 300 m til er-hverv i miljøklasse 6. Afstanden på 300 m harmonerer endvidere med afstandskri-teriet i husdyr- og pelsbekendtgørelsen, hvor de 300 m som udgangspunkt skal overholdes ved udvidelser af husdyrbestande. I Håndbogen for miljø- og planlægning er biogasanlæg kategoriseret som erhverv i miljøklasse 7, hvor der anbefales en afstand på minimum 500 m til boliger. Håndbogen er oprindelig fra 1991 og revideret i 2004, hvilket indikerer at erfa-ringsgrundlaget for biogasanlæg baserer sig på de ældre biogasanlæg, som havde større lugtgener end nyere anlæg. Ifølge praksis fra en lang række kommuner kategoriseres biogasanlæg i Kommu-neplan 2009 typisk som virksomhed i miljøklasse 6-7 svarende til anbefalede mi-nimumsafstande på hhv. 300 m og 500 m. Parameter Afstand Kriteriets styrke

Byområder, landsbyer og sammenhængende bebyg-gelser

> 500 m Stærk

Enkeltliggende boliger > 300 m Stærk


SIDE 8/14

3.5 Geografisk analyse

Den geografiske analyse omhandler en kortlægning af områder, hvor et biogasan-læg kan komme i konflikt med væsentlige natur- og landskabsinteresser mv., som de fremgår af lovgivning, fredninger og kommuneplanlægningen. Data hentes fra miljøportalen og kommunen. Arealbindinger opdeles i 3 kategorier: røde restriktive zoner, orange vurderingszo-ner af anden myndighed, og gule kommunale vurderingszoner. Restarealer uden for ovennævnte er som udgangspunkt egnet til biogasanlæg. Røde - restriktive - zoner, der med stor sandsynlighed er i strid med biogasanlæg Parameter Afstand Kriteriets styrke

Natura 2000 områder Uden for Stærk

Fredede områder Uden for Stærk

Beskyttet natur (§ 3) Uden for Stærk

Beskyttet vandløb (§ 3) Uden for Stærk

Strandbeskyttelseslinje (var. op til 300 m)

Uden for Stærk

Klitfredningslinje (ikke ak-tuel i syddjurs)

Uden for Stærk

Kirkebyggelinje (300 m) Uden for Stærk

Fortidsminder Uden for Stærk

Fortidsmindelinje (100 m)* Uden for Stærk

Fredskov Uden for Stærk

Lavbundsområder KP Uden for Stærk

Beskyttelseszone almen drikkevandsboring (< 25m)

Uden for Stærk

Råstofområder Uden for Stærk

Byområder støj- og lugtføl-somme - rammeområder

Uden for Stærk

* Fortidsmindelinjen er sat som rød negativ zone, da nbl. vejledningen fastsætter at den skal administreres restriktivt (biogassekr. har den som gul vurderingszone)

Orange - vurderings - zoner for andre myndigheder, der kan være i strid med bio-gasanlæg Parameter Afstand Kriteriets styrke

Nationalpark (zone 1, 2 og 3)

Uden for Stærk

Særlige drikkevandsområ-der - OSD

Uden for Middel


SIDE 9/14

Nitratfølsomme indvin-dingsområder

Uden for Middel

Højspændingsledninger Uden for Stærk

Arealreservationer for nye veje

Uden for Stærk

Gasledninger (ikke aktuel i Syddjurs)

Uden for Stærk

Beskyttede sten- og jorddi-ger *

Uden for Stærk

* Kommunen er myndighed for diger i byzone.

Gule - vurderings - zoner for kommunen, der kan være i strid med biogasanlæg Parameter Afstand Kriteriets styrke

Fremtidig by (perspektiv-områder)

Udenfor Middel

Beskyttelseszone drikke-vandsboring (25-300 m)*

Uden for Middel

Indvindingsopland for al-ment vandværk*

Uden for Middel

Kystnærhedszonen (3 km) Uden for Middel

Søbeskyttelseslinje (150 m) Uden for Stærk

Åbeskyttelseslinje (150 m) Uden for Stærk

Skovbyggelinje (300 m) > 30 m fra fredskov Stærk

Skovbyggelinje (herunder privat skov)

30-300 m Svag/middel

Skovrejsningsområde Konkret vurdering Middel

Kirkeomgivelser KP Uden for Stærk

Kulturmiljøområder KP Uden for Middel

Mulig natur KP (1., 2. og 3. prioritet)

Uden for Stærk

Spredningskorridorer KP Uden for Middel

Geologisk interesseområde KP

Uden for Middel

Særlige landskabelige om-råder (KP 2009)

Uden for Stærk

Landskabskarakterplan

Særlige visuelle oplevelser Uden for Stærk

Visuelle oplevelser Uden for Stærk

Særlig karakteristisk Konkret vurdering Middel

Karakteristisk Konkret vurdering Middel


SIDE 10/14

Karaktersvag Konkret vurdering Svag

Kontrasterende Konkret vurdering Svag

God tilstand Konkret vurdering Svag

Middel tilstand Konkret vurdering Svag

Dårlig tilstand Konkret vurdering Svag

Bevare/beskytte Konkret vurdering Middel

Vedligeholde Konkret vurdering Svag

Genoprette Konkret vurdering Svag

Ændre/nyskabe Konkret vurdering Svag

* Indvindingsopland og beskyttelseszone for almene vandværker er ift. biogassekretaria-tets analyse flyttet fra rød restriktiv zone til gul vurderingszone.

3.6 Landskabsanalyse

Landskabsanalysen omhandler en mere konkret landskabelig vurdering af de muli-ge arealers egnethed til lokalisering af biogasanlæg, der er store tekniske anlæg i landskabet. Syddjurs Kommune har vedtaget Landskabsplan fra 2009, der baserer sig på en kortlægning af kommunen på baggrund landskabskaraktermetoden, der anbefales af Miljøministeriet. Se oplistning af kriterier i skemaet ovenfor. Landskabskarak-terplanen er i øvrigt under bearbejdning / nuancering med henblik på revision i Kommuneplan 2013. De udpegede mulige biogasområder efter lokaliseringsanalysens trin1 har COWI vurderet mere konkret i forhold til den landskabelige påvirkning efter metodikken i landskabskaraktermetoden.

4 Resultater

På baggrund af ovennævnte delanalyser og kriterier har COWI gennemført en GIS-analyse og udpeget mulige og egnede biogasområder.

> bilag Se bilag med A3-kortvisning af delanalyserne på kommuneniveau.

4.1 Trin 1 - mulige lokaliseringsområder

Ud fra de opstillede stærke kriterier er der i trin 1 fundet 10 mulige lokaliserings-områder til biogasanlæg.

Mulige områder trin 1 Areal

1n Halling Nord 47,7 ha

1s Halling Syd 12,6 ha

2 Lime 32,2 ha


SIDE 11/14

3 Andi 13,8 ha

4 Mørke 4,4 ha

5 Kolind 9,5 ha

6 Skiffard 71,6 ha

7 Tirstrup 19,7 ha

8 Kolstrup 23,6 ha

9 Rosmus 11,5 ha

10 Hornslet Syd 12,8 ha

> bilag Se bilag med A3-kortvisning af de mulige områder efter trin 1.

> bilag Se bilag med A4-kortvisning af de egnede områder efter trin 1.

4.2 Trin 2 - vurdering af de mulige områder

De mulige biogasområder, der var resultatet af analysens trin 1, er i trin 2 vurderet nærmere bl.a. med udgangspunkt i de kriterier, der fremgår med svag/middel styrke i skemaerne under den geografiske analyse ovenfor.

Parametre Kriteriets styrke

Særlige drikkevandsområder - OSD Middel

Nitratfølsomme indvindingsområder Middel

Indvindingsopland for alment vandværk Middel

Beskyttelseszone drikkevandsboring (25-300 m) Middel

Skovbyggelinje (30-300 m) Svag/middel

Skovrejsningsområde Svag

Kystnærhedszonen (3 km) Middel

Spredningskorridorer KP Middel

Geologisk interesseområde KP Middel

Kulturmiljø KP Middel

Fremtidig by (perspektivområder) Middel

Særligt karakteristisk landskab Middel

Karakteristisk landskab Middel

Bevare/beskytte landskab Middel

De mulige områder efter analysens trin 1 er herefter vurderet nærmere i forhold til

› Husdyrgrundlag (antal DE inden for 10 og 15 km) › Afsætningsmuligheder (herunder afstand til muligt varmeværk) › Naboafstand (herunder antal boliger inden for 300-500 m) › Trafikale forhold (herunder afstand til større offentlig vej) › Grundvandsforhold


SIDE 12/14

› Naturværdier › Landskabelige påvirkninger › Øvrige forhold (herunder øvrige planlægningsmæssige interesser)

> bilag Se bilagsrapport med landskabelige vurderinger.

> bilag Se A3 skema med bindinger og vurdering af de enkelte områders egnethed.

Vurderingen har ført til, at flere af de udpegede mulige områder i trin 1 ikke er fundet egnet til biogasanlæg ud fra især landskabelige, trafikale og grundvandshen-syn m.m.

På baggrund af vurderingen i trin 2 er der fundet 5 egnede biogasområder:

Egnede områder trin 2 Areal

1n Halling Nord 13,8 ha

1s Halling Syd 10,1 ha

4 Mørke 4,3 ha

5 Kolind 5,6 ha

8 Kolstrup 19,4 ha

10 Hornslet Syd 12,8 ha

> bilag Se bilag med A4-kortvisning af de egnede områder efter trin 2.

4.3 Trin 3 - debat og udvælgelse af endelige lokaliseringsområder

De egnede biogasområder efter analysens trin 2 udsendes efter politisk behandling i offentlig debatperiode inden der tages administrativt og politisk endelig stilling til hvilke biogasområder, der skal indgå i den videre planlægning.

> bilag Se oplæg til debatfolder for den offentlige debatperiode.

Ifølge tidsplanen forløber debatperioden henover sommeren 2012, mens byrådet i september 2012 træffer endelig beslutning om hvilke biogasområder, der kan indgå i den videre planlægning.

5 Oplæg til kommuneplanlægning

Byrådet har allerede i Kommuneplan 2009 tilkendegivet at være indstillet på at fremme biogasanlæg.


SIDE 13/14

5.1 Målsætninger

Følgende er COWIs oplæg til en konkretisering af byrådets målsætninger på bio-gasområdet:

› Byrådet vil arbejde for at fremme biogasproduktionen i kommunen, så en større del af husdyrgødningen og andre egnede biomasser anvendes til grøn energi.

› Byrådet vil gennem kommuneplanlægningen sikre, at der i relation til kommunens biomassepotentiale udpeges egnede områder til lokalisering af fælles biogasanlæg med en hensigtsmæssig placering i forhold til bio-masse (/husdyr-)grundlaget og mulige varmeværksaftagere, og med vare-tagelsen af natur- og landskabsinteresser, samt nabohensyn.

5.2 Retningslinjer

Følgende er COWIs oplæg til kommuneplanens retningslinjer for planlægning af biogasanlæg:

› Fælles biogasanlæg skal lokaliseres inden for de på kort udpegede bio-gasområder. [kortvisning følger byrådets beslutning]

› Etablering af fælles biogasanlæg bør normalt ske på baggrund af lokal-planlægning og med varetagelse af følgende hovedhensyn:

› Gode vej- og tilkørselsforhold som tilgodeser trafiksikkerhed og mi-nimering af gener for miljø og naboer

› Minimering af støj og lugtgener for omkringboende

› Afbødning af den landskabelige påvirkning af omgivelserne, f.eks. ved optimal indpasning i forhold til terræn og landskabselementer som eksisterende og nye skov- og læbeplantninger.

› Ovennævnte er ikke til hinder for at der uden for disse områder efter kon-kret vurdering kan etableres gårdanlæg på baggrund af landzonetilladelse / byggetilladelse.


SIDE 14/14

6 Bilagsoversigt

Følgende bilag hører til notatet/lokaliseringsanalysen:

› Oversigtskort (A3) med delanalyserne input- og outputanalyse, afstands-analyse og geografisk analyse (trin 1)

› Oversigtskort (A3) med mulige biogasområder (trin 1)

› Notat (COWI) med landskabsvurderinger (trin 1)

› Oversigtsskema (A3) med bindinger og vurdering af trin 1 områdernes egnethed

› Kort (A4) med mulige og egnede biogasområder (trin 1 + 2)

› Udkast til debatfolder for den offentlige debatperiode (A3)

Trin 1

Mulige biogasområder

Biogasanlæg i Syddjurs KommuneLokaliseringsanalyse

3. juli 2012

1n Halling Nord

1s Halling Nord

10 Hornslet Syd

2 Lime

3 Andi

4 Mørke

8 Kolstrup

5 Kolind7 Tirstrup

9 Rosmus

6 Skiffard

Trin 1

Mulige biogasområder


3. juli 2012

1n Halling Nord

1s Halling Nord

10 Hornslet Syd

2 Lime

3 Andi

4 Mørke

8 Kolstrup

5 Kolind7 Tirstrup

9 Rosmus

6 Skiffard

Halling Nord


Trin 1 og Trin2-områder

6. juni 2012

Mål 1:10.000

NORD

Halling Syd



6. juni 2012

Mål 1:10.000

NORD

Lime



6. juni 2012

Mål 1:10.000

NORD

Andi



6. juni 2012

Mål 1:10.000

NORD

Mørke



6. juni 2012

Mål 1:10.000

NORD

Kolind



6. juni 2012

Mål 1:10.000

NORD

Skiffard



6. juni 2012

Mål 1:10.000

NORD

Tirstrup



6. juni 2012

Mål 1:10.000

NORD

Kolstrup



6. juni 2012

Mål 1:10.000

NORD

Rosmus



6. juni 2012

Mål 1:10.000

NORD

Hornslet Syd



3. juli 2012

Mål 1:10.000

NORD

ADRESSE COWI A/S

Jens Chr. Skous Vej 9

8000 Aarhus C

Danmark

TLF +45 56 40 00 00

FAX +45 56 40 99 99

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. A027886-003

DOKUMENTNR. 1

VERSION 3

UDGIVELSESDATO 03.07.2012

UDARBEJDET LRLU

KONTROLLERET HSLY

GODKENDT HSLY

INDHOLD 1 Baggrund 2

2 Metode 2 2.1 Den landskabelige påvirkning af biogasanlæg 3

3 1n Halling Nord 5

4 1s Halling Syd 7

5 2 Lime 10

6 3 Andi 14

7 4 Mørke 18

8 5 Kolind 21

9 6 Skiffard 24

10 7 Tirstrup 27

11 8 Kolstrup 31

12 9 Rosmus 33

13 10 Hornslet 36

SYDDJURS KOMMUNE

LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE LANDSKABSVURDERINGER

2/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE

O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX

1 Baggrund

Dette notat har sammenhæng med igangværende planlægningsopgave for lokalise-ring af biogasanlæg i Syddjurs Kommune. Der skal udpeges og afgrænses lokalise-ringsområder til den kommende Kommuneplan 2013, herunder til planlægning for et konkret anlæg i Mørke-Hornslet området. Der er gennemført en lokaliserings-analyse ud fra en række nærmere fastlagte kriterier (afstandskrav mv.), som har resulteret i et antal mulige biogasområder i analysens trin1. Alle disse områder lig-ger uden for landskabsområder, der i Kommuneplan 2009 er udpeget som "særlige landskabelige områder", og områder der i kommunens gældende Landskabskarak-terplan er udpeget som områder med "særlige visuelle oplevelser" og "visuelle op-levelser".

De mulige biogasområders egnethed vurderes herefter i trin 2 nærmere i forhold til en række parametre, herunder i forhold til landskabelig indvirkning, jf. nærværende notat.

2 Metode

Vurderingerne er foretaget ved besigtigelse, suppleret med oplysninger hentet fra den eksisterende landskabskarakterkortlægning, samt supplerende orientering fra kort af Per Smed (landskabsdannelse), samt historiske kort (hovedsageligt høje og lave målebordsblade).

For hvert enkelt område er kortfattet opsummeret landskabskarakterkortlægningens resultater, herunder strategiske mål. Landskabskarakterkortlægningens overordne-de betragtninger suppleres i denne analyse med konkrete vurderinger af landskabet i de udpegede områder.

Områdets beliggenhed i forhold til væsentlige landskabstræk beskrives, og der gi-ves en kortfattet vurdering af, om der er geologiske (landskabelige) interesser i om-rådet, som har betydning for områdets egnethed til placering af biogasanlæg.

Landskabets kulturhistoriske dybde vurderes med udgangspunkt i historiske kort, og der gives en vurdering af om der er kulturhistoriske træk med betydning for om-rådets egnethed til placering af biogasanlæg.

Områdets visuelle og rumlige karaktertræk beskrives, og påvirkningen ved indpla-cering af biogasanlæg vurderes.

Endelig gives der eventuelt anbefalinger til afgrænsning af området.

I det følgende bruges begrebet "området" om de konkrete afgrænsede områder der undersøges, mens formuleringen som "tilstødende områder" eller "tilstødende land-skaber" er brugt til at beskrive konteksten.

Notatets beskrivelser og vurderinger er endvidere drøftet med Poul Henning Jen-sen, der p.t. arbejder for Syddjurs Kommune med nuancering af Landskabskarak-terplanen.

LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE


3/39

2.1 Den landskabelige påvirkning af biogasanlæg I dette afsnit beskrives generelt den landskabelige påvirkning af biogasanlæg.

Biogasanlæg i Maabjerg ved Holstebro, der ligeledes er kraftvarmeværk og et af de største anlæg af sin art, og dermed større end de typiske biogasanlæg.

Grundlæggende er et biogasanlæg et ganske omfattende anlæg, som i sit udtryk typisk fremstår meget teknisk, med typisk op til 20-25 meter høje siloer, trykbehol-dere og tilhørende bygningsanlæg, samt skorstene typisk op til 25-30 m's højde, men i nogle tilfælde betydeligt højere.

Med denne størrelse vil biogasanlæg typisk opleves dominerende i anlæggets nær-zone, men da lokaliseringskriterierne i trin 1 holder en afstand til beboelser på mi-nimum 500 m til byer og sammenhængende bebyggelser og 300 m til enkeltbebo-elser, vil anlægget sjældent opleves i nærzonen udover evt. fra større landevej.

Oplevelsen af anlægget i mellemzonen og fjernzonen vil afhænge af landskabets rumlige og visuelle forhold. Et biogasanlæg vil skabe eller forstærke indtrykket af et teknisk landskab, som kan have påvirkning på ganske stor afstand, afhængigt at synligheden. Anlæggets højde gør, at det typisk ikke kan skjules helt med træer.

Anlæggets konkrete påvirkning afhænger i større grad af landskabets terrænformer og rumlige forhold, herunder om landskabet er åbent med lange kig eller om det er mere lukkede rum, f.eks. på grund af skove mv. Anlæggets tekniske karakter gør det egnet til indplacering i landskaber, der i forvejen er præget af tekniske anlæg, industrilandbrug, store infrastrukturanlæg og lignende. Anlægget vil derimod være uegnet i uberørte landskabsområder og områder med store visuelle kvaliteter.



Biogasanlæg i Maabjerg i en afstand på 1-1½km.

En række vindmøller på tilsvarende afstand

Som det ses af ovenstående virker biogasanlægget mere teknisk og dominerende i landskabet end vindmøllerne. Biogasanlæg fremstår med betydelig tyngde, hvor-imod vindmøller er enkle konstruktioner. Skorstenen kan til gengæld som vindmøl-ler være højere og ses på endnu større afstand.



5/39

3 1n Halling Nord

Forhold til Landskabskarakterkortlægning

Landskabskarakterområde Hornslet Moræneflade

Landskabskarakter Karakteristisk

Nøglekarakter Transparent til åbent bølget morænelandskab med intensiv landbrugsdrift og spredte gårde og skovom-råder.

Strategisk landskabsmål Vedligeholde og styrke

Landskabskarakteren i området svarer til den overordnede karakter i landskabska-rakterområdet.

Placering af et biogasanlæg i området vurderes grundlæggende at være i overens-stemmelse med den eksisterende landskabskarakter, der er præget af intensiv land-brugsdrift med spredte, større landbrugsbygninger, vindmøller mv. Biogasanlæg kan siges at være en naturlig følge af intensivt landbrug, men vil dog være et større anlæg i forhold til flere af de fritliggende gårde.



Landskabsdannelse og geologi

Området ligger på en storbakket moræneflade. Der er ikke særlige geologiske eller topografiske karakteristika som har betydning for eventuelle anlæg i området.

Kulturhistoriske forhold

Området ligger i et åbent udskiftningslandskab mellem Halling, Skader og Vol-dum. Udskiftningsmønsteret fremstår hverken på kortet eller i felten markant. Dog er bebyggelsesstrukturen omkring området med en række udflyttede gårde og et par husmandssteder spredt i landskabet karakteristisk.

Samlet vurderes de kulturhistoriske forhold ikke at have væsentlig betydning.

Rumlige visuelle forhold

Området ligger højt på en sydvendt skråning, som kulminerer nord for området umiddelbart syd for Voldum, og ender mod syd ved Halling Bæk. Landskabet er åbent og frit for hegnsplantninger. Centralt i området omkring et par mindre vand-huller er der lav, kratlignende beplantning. Omkring området ses fritliggende gårde med beplantning omkring. Vest for området ses en række vindmøller.

Området er ikke rumligt afgrænset mod tilstødende arealer. De omkringliggende områder har samme karakter.

Kig ind over området fra Lyngvej mod Vest



7/39

Den vestlige del af området set fra Voldumvej mod Syd.

Områdets høje beliggenhed og åbne karakter gør, at et anlæg i området vil være synligt fra store afstande. Anlægget vil virke visuelt synligt i områdets åbne flader, men i samspil med de øvrige store landbrugsbygninger og vindmøller.

Konklusion og anbefalinger

Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområde vurderes at være i overensstemmelse med det strategiske landskabsmål.

Geologi og landskabs-dannelse

Ingen særlig betydning

Kulturhistorie Ingen særlig betydning

Rumlige visuelle for-hold

Anlægget vil fremstå synligt i det åbne landskab, der i forvejen er teknisk præget af landbrugsbygninger, gyl-letanke, vindmøller mv.

Samlet konklusion Samlet vurderes området at være egnet til biogasanlæg.

4 1s Halling Syd


Landskabskarakterområde Hornslet Moræneflade




Nøglekarakter Transparent til åbent bølget morænelandskab med intensiv landbrugsdrift og spredte gårde og skovom-råder.


Landskabskarakteren i området svarer til den overordnede karakter i landskabska-rakterområdet.

Placering af et biogasanlæg i området vurderes grundlæggende at være i overens-stemmelse med den eksisterende landskabskarakter, der er præget af intensiv land-brugsdrift med spredte, større landbrugsbygninger. Biogasanlæg kan siges at være en naturlig følge af intensiv landbrug, men vil dog være et større anlæg i forhold til flere af de fritliggende gårde.


Området ligger på en storbakket moræneflade. Umiddelbart syd for området løber Halling Bæk. Ådalen er ikke ret markant, men fornemmes dog i terrænet. Omkring åen ses kun meget begrænsede engarealer. De geologiske og topografiske karakte-ristika vurderes ikke at have væsentlig betydning for eventuelle anlæg i området.


Området ligger i det udskiftede dyrkningslandskab syd for Halling. De få udskift-ningshegn som oprindeligt har været i området er fjernet, så området fremstår som en samlet markflade. Vest for området ligger Sønderskovvej/Bygballevej, som er en del af det oprindelige vejnet omkring Halling (Landevejen kom først til i anden halvdel af 1900-tallet), og som stadig til dels kantes af hegn og vejtræer.

Samlet vurderes de kulturhistoriske forhold dog ikke at have væsentlig betydning.


Området ligger i bunden af skråningen ned mod Halling Ådal, og afgrænses rum-ligt mod syd og sydvest af beplantningen langs Halling Bæk, og i lidt større afstand af mindre skovområder mod syd og vest, samt af bebyggelsen ved Halling Autoop-hug. Mod øst og nord indgår området i et åbent landbrugslandskab, karakteriseret ved spredte gårde og store åbne markflader.



9/39

Området set fra Voldumvej mod syd

Området set fra Voldumvej mod nordvest

Anlægget vil virke visuelt synligt i områdets åbne flader, der dog afbødes af nær-liggende skovområder. Et biogasanlæg i dette område vil til gengæld være mere dominerende set fra Halling By end det nordlige område 1n. Det vil eventuelt kun-ne indpasses i den vestligste del af området, hvor Halling Autoophug i forvejen udgør et synligt landskabselement. I givet fald anbefales det at bebyggelsen af-skærmes med træplantning.









Anlægget vil fremstå synligt, men vil eventuelt kunne indpasses i den vestlige del.

Samlet konklusion Samlet vurderes området ud fra en landskabelig be-tragtning som et muligt, men ikke optimalt område for biogasanlæg.

5 2 Lime


Landskabskarakterområde Mørke Moræneplateau



11/39


Nøglekarakter Højtliggende, åben bølget landbrugsflade med man-ge spredte gårde og huse samt landsbyer i randen


Landskabet i området svarer godt til den overordnede beskrivelse af landskabska-rakteren. Området afgrænses mod vest og syd af landsbyerne Lime og Lemmer.

Placering af et biogasanlæg i området vurderes grundlæggende at være i overens-stemmelse med den eksisterende landskabskarakter, der er præget af intensiv land-brugsdrift med spredte landbrugsbygninger. Biogasanlæg kan siges at være en na-turlig følge af intensiv landbrug, men vil dog være et større anlæg i forhold til flere af de fritliggende gårde.


Området ligger på en storbakket moræneflade. Der er ikke særlige geologiske eller topografiske karakteristika som har betydning for eventuelle anlæg i området.


Området ligger i udskiftningslandskabet omkring Lime og Lemmer. Udskiftningen er en forholdsvis konsekvent blokudskiftning (regulære, rektangulære markflader), og de oprindelige skel og til dels udskiftningshegn og diger er i nogen grad bevaret - særligt er et hegn centralt i området markant.

Områdets kulturhistoriske struktur fremstår således i store træk velbevaret. Indpla-cering af et biogasanlæg vil i nogen grad virke forstyrrende på oplevelsen af kultur-landskabet.


Området er overvejende fladt til let bølget, men mod øst stiger terrænet (særligt uden for området), så man fra Landevejen umiddelbart nord for Skomagerhuse ikke kan se ind i området. Det kan man dog igen lidt længere mod nord, og fra Skov-bakkevej er hele området synligt.

Området fremstår rumligt afgrænset af bebyggelse og beplantning omkring Lime og Lemmer mod vest og syd, og i en vis grad af terrænstigningen mod øst.

En række udskiftningshegn såvel i selve området som umiddelbart nordvest, syd og øst for området er med til at definere områdets rum, uden at de dog af den grund fremstår som lukkede, men snarere som delvist lukkede. Området fremstår som en del af et større sammenhængende område med samme overordnede karakter.



Kig ind over området fra den østlige ende af Skovbakkevej. Områdets delvist åbne karakter med en del bevarede udskiftningshegne ses tydeligt.

Kig mod syd fra Randersvej. Bebyggelse og beplantning omkring Lemmer ses på den modsatte side af området.

Fra en visuel betragtning vil det være vanskeligt at indpasse et biogasanlæg i om-rådet, uden at sætte områdets visuelle kvaliteter og sammenhængen med tilstøden-de landskaber over styr.

Anlægget vil virke visuelt synligt i områdets åbne flader, men i samspil med de øvrige fritliggende store landbrugsbygninger i området. Områdets høje beliggenhed og åbne karakter gør, at et anlæg i området vil være synligt fra store afstande.



13/39





Kulturhistorie Området fremstår delvist velbevaret, og et biogasanlæg vil svække oplevelsen af kulturlandskabet


Anlægget er betydeligt større end de fritliggende gårde og vil være synligt over store afstande

Samlet konklusion Samlet vurderes området ud fra en landskabelig be-tragtning som et muligt, men ikke optimalt område for biogasanlæg.



6 3 Andi


Landskabskarakterområde Mørke Moræneplateau og Rosenholm Ådal

Landskabskarakter Særligt Karakteristisk (hovedparten) Karakteristisk

Nøglekarakter Mørke Moræneplateau: Højtliggende, åben bølget landbrugsflade med mange spredte gårde og huse samt landsbyer i randen Rosenholm Ådal: Ådal med små lands-byer og landbrugsarealer på dalsiderne og ekstensiv drift på lavbundsarealer i dalbunden.

Strategisk landskabsmål Bevare og beskytte (hovedparten) Vedligeholde og styrke

Området ligger i overgangen mellem de to landskabskarakterområder - på kanten af moræneplateauet. Visuelt indgår området som en del af overgangen til ådalen.



15/39

Områdets karakter svarer godt til beskrivelsen af Mørke Moræneplateau, og den del af Rosenholm ådal som refererer til dalsiderne.

Indpasning af et biogasanlæg vil være i modstrid med det strategiske landskabsmål om bevare og beskytte, og også mod målet om at vedligeholde, i henhold til nøgle-karakterens beskrivelse af en åben flade med mange spredte gårde og huse.


Området ligger på kanten af morænefladen oven for en flade der er dannet som en issø ved afslutningen af sidste istid. Områdets karakter af overgangszone er tydelig når man kører på Randersvej, hvor overgangen fra morænefladen til issøfladen er meget tydelig.

Overgangen fra morænefladen til issøfladen set fra nordvest på toppen af moræne-bakken.

Områdets geologi er samlet set ganske markant, og spiller en væsentlig rolle for landskabsoplevelsen. Ud fra en geologisk betragtning er området ikke egnet til bio-gasanlæg, da det vil påvirke den tydelige oplevelse af den landskabelige overgang.


De oprindelige udskiftningsstrukturer i selve området er helt forsvundet og erstattet af nyere markskel. Landskabet omkring er præget af de udflyttede gårde og enkelte huse, og netop fraværet af udskiftningshegn (som formentlig aldrig har været sær-lig fremtrædende) gør, at den karakteristiske bebyggelsesstruktur opleves særligt tydeligt i det kuperede landskab.



Udflyttede gårde er jævnt fordelt på toppen af morænefladen. Set fra Randersvej mod nordøst med området i forgrunden.

Et biogasanlæg vil virke voldsomt i sin skala og tekniske karakter i forhold til det udskiftede landskabs karakter.


Området fremstår helt åbent, med spredte gårde i det omkringliggende landskab. Området ligger på den øverste del af skråningen ned mod Rosenholm Ådal, og ud-sigten både til og fra området er markant, ikke mindst på grund af Randersvej, der virker som en understregning af den landskabelige overgang. Området er ikke rum-ligt afgrænset.

Kig mod øst ind gennem området fra den vestlige afgrænsning.



17/39

Et biogasanlæg vil være forstyrrende for landskakbsoplevelsen uanset hvor det pla-ceres i området.


Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområde vurderes at være i modstrid med det strategiske landskabsmål.


Etablering af et biogasanlæg vil sløre den landskabelige overgang mellem moræneflade og issøplateau.

Kulturhistorie Anlægget vil virke forstyrrende på oplevelsen af det karakteristiske bebyggelsesmønster. Ingen betydning inden for selve området.


Anlægget vil fremstå meget dominerende og fremmed for området

Samlet konklusion Samlet vurderes området ud fra en landskabelig be-tragtning ikke at være egnet til biogasanlæg.



7 4 Mørke


Landskabskarakterområde Mørke Moræneplateau

Landskabskarakter Karaktersvag

Nøglekarakter Højtliggende, åben bølget landbrugsflade med mange spredte gårde og huse samt landsbyer i randen


Området svarer godt til den overordnede beskrivelse af landskabskarakteren. Om-rådet fremstår en anelse mere afgrænset end det ses mange andre steder, til dels på grund af nærheden til Mørke by tæt på.

På den baggrund vurderes udnyttelse af området til biogasanlæg ikke at være i di-rekte modstrid med det strategiske landskabsmål.


Området ligger på morænefladen. Der er ikke særlige geologiske forhold af betyd-ning for udpegningen til biogasanlæg.



19/39


Området ligger tæt på Mørke Stationsby, som er opstået på bar mark i starten af 1900-tallet. Der er ikke bevaret markante spor af udskiftningslandskabet i området, udover det lille vandløb som slynger sig uden om området, og som kantes af spredt, kratagtig beplatning.

Der er ikke noget i de kulturhistoriske forhold der har betydning i forhold til ud-pegning af området til biogasanlæg.


Området ligger afskærmet fra Randersvej af beplantning og bebyggelse. Selve om-rådet fremstår ret åbent, og med svagt stigende terræn fra syd mod nord. Området er ret synligt fra boligerne langs Stationsvej og fra Skaføgårdsvej og Trælgårdsvej.

Landskabet omkring er præget af spredt bebyggelse og beplantning, som samlet danner et mellemskalalandskab med delvist afgrænsede rum.

Kig fra Trælgårdsvej ind i området



Kig fra Skaføgårdsvej mod området. Herfra vil anlægget fremstå meget synligt og dominerende.

Kig fra området mod Mørke. Beplantningen langs bækken ses mellem området og byen.

Anlægget vil særligt fra Skaføgårdsvej og fra boligerne langs Stationsvej fremstå meget synligt og dominerende. Samlet set vurderes de landskabelige værdier dog sådan, at der ud fra en landskabelig betragtning godt vil kunne indpasses et biogas-anlæg i området, givet at der etableres skærmende beplantning omkring anlægget.


Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområdet vurderes ikke i væsentlig grad at være i modstrid med det strategiske landskabsmål, da området ikke entydigt rummer de



21/39

kvaliteter som er grundlaget for vurderingen af land-skabskarakteren i karakterområdet.





Anlægget vil i nogen grad fremstå dominerende, men vil dog kunne indpasses uden at miste væsentlige land-skabelige værdier.

Samlet konklusion Samlet vurderes det, at området ud fra en landskabelig betragtning vil kunne anvendes til biogasanlæg.

8 5 Kolind


Landskabskarakterområde Thorsager Smeltevandsterasse



Landskabskarakter Særligt Karakteristisk

Nøglekarakter Smeltevandsterrasse med erosionsdale. På smelte-vandsterrassen lukket middelskala landskab med mo-saik af yngre nåletræsplantager og landbrug i omdrift samt bebyggelse i randen. I erosionsdalene åbent til transparent middelskalalandskab mosaik af eng, rør-skov, mosearealer, græsning og landbrug i omdrift samt meget lidt bebyggelse i det åbne land.

Strategisk landskabsmål Bevare og beskytte

Området svarer fint til beskrivelsen af den overordnede landskabskarakter, idét det ligger på smeltevandsterrassen, og indgår i en landskabelig sammenhæng der har form af en mosaik af små skovområder og dyrkede marker, som delvis afgrænses af levende hegn.

Det strategiske landskabsmål er "bevare og beskytte". Området repræsenterer netop det lukkede middel-småskala landskab som defineres i nøglekarakteren. På den baggrund vil etablering af et biogasanlæg medføre en svækkelse af landskabskarak-teren. Området ligger delvist i et mindre, lukket rum - delvist afgrænset af læhegn og skov. På den baggrund vil det kunne overvejes om placeringen af et biogasan-læg alligevel kan accepteres.


Området ligger på en afvandingsflade, dannet da isen trak sig tilbage mod nordøst i slutningen af sidste istid.

Samlet vurderes der ikke at være geologiske værdier, som er uforenelige med etab-lering af et biogasanlæg i området.


Udskiftningsstrukturen i området er forholdsvis velbevaret, med en række udskift-ningshegn der markerer de forholdsvis små, blokudskiftede marker. Dog er de tid-ligere markveje for hovedpartens vedkommende sløjfet.

Samlet vurderes de kulturhistoriske værdier ikke at være uforenelige med en ud-pegning af området til biogasanlæg.


Området karakteriseres af en række delvist afgrænsede landskabsrum af mindre skala, adskilt af bevarede udskiftningshegn. Mod vest findes en bebyggelse af huse og Bugtrup Mølle langs Ebdrupvej.



23/39

Kig gennem området mod vest fra Frellingvej. De bevarede udskiftningshegn ind-deler området i mindre, delvist lukkede rum.

Som udgangspunkt er der ikke væsentlige landskabelige værdier, som vil blive på-virket af et anlæg. Området indgår dog i en større sammenhængende helhed med samme karakter, og denne helhed vil umiddelbart blive svækket ved etablering af et biogasanlæg. Et biogasanlæg vil dog kunne indpasses i området, hvis anlægget afskærmes med kraftig træbeplantning som en fortsættelse af eksisterende skovbe-plantning.


Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområdet vurderes ikke at være i overensstemmelse med det strategiske landskabsmål.





Anlægget vil virke forstyrrende i forhold til områdets karakter medmindre markfelter afgrænset af hegn og skoveplantninger.

Samlet konklusion Samlet vurderes området ud fra en landskabelig be-tragtning at være egnet til biogasanlæg, omend det ikke er optimalt.



9 6 Skiffard


Landskabskarakterområde Nimtofte Moræneflade

Landskabskarakter Særlig Karakteristisk

Nøglekarakter Bølget morænelandskab med intensivt dyrkede mar-ker omkranset af lange levende hegn, anden småbe-voksning og gårde samt mange husmandsbebyggel-ser.


Området ligger umiddelbart nord for landskabskarakterområde Kolindsund. Over-gangen mellem de to landskabskarakterområder er den markante kystskrænt, som findes umiddelbart syd for området.

Området understøtter fint nøglekarakteren. Overordnet fremstår det måske mere åbent, idét der indenfor området ikke er levende hegn, og der kun ses spredt be-byggelse omkring området.

Det strategiske landskabsmål er "bevare og beskytte". Det gælder også syd for om-rådet i Kolindsund. Området fremstår helt uforstyrret af tekniske anlæg, og den



25/39

skovbevoksede kystskrænt mod Kolindsund er det mest markante landskabsele-ment. Opførelse af større tekniske anlæg vurderes ikke at være i overensstemmelse med landskabsmålet, da det vil sløre afgørende landskabsværdier og områdets ka-rakter helt vil ændres.


Kolindsund er dannet som en smeltevandsdal, og har frem til stenalderen været i forbindelse med havet som en fjordarm. Selve området ligger på kanten af den overvejende sandede morænebakke nord for smeltevandsdalen. Morænelandskabet er storbakket, og fremstår på grund af fraværet af beplantning meget tydeligt. Kyst-skrænten er en markant formation, som dog i nogen grad sløres af skovplantning.

En del af den gamle kystskrænt er ryddet for beplantning. Set fra Dæmningen mod nordøst.

Samlet set er områdets geologi, og særligt overgangen til området syd for, så mar-kant, at opførelsen af et stort teknisk anlæg som et biogasanlæg vil virke slørende på oplevelsen, ligesom selve anlægsprocessen vil forstyrre de geologiske lag i et større område.


Området er udskiftet fra Skiffard i en stjerneform, hvilket forklarer, at der ikke er udflyttet gårde i området. De oprindelige udskiftningsskel synes i hovedtræk beva-ret. Der er ikke udskiftningshegn, men det er ikke sikkert at der har været hegn i området.

Overordnet er områdets kulturhistoriske træk velbevarede, men ikke af en karakter der hindrer anlæg i området.


Området fremstår med åbne, dyrkede marker, som gennemskæres af en nord-sydgående markvej. Mod syd afgrænses området rumligt af træbeplantning på kystskrænten mod Kolindsund, men på grund af det kuperede terræn er der flere



steder udsyn hen over træerne mod Kolindsund og kystskråningen på sydsiden af sundet. På lidt længere afstand er området også på de øvrige sider rumligt afgræn-set af skov.

Udsyn mod nord fra en position centralt i området. Landskabet er storbakket og åbent, men afgrænses i det fjerne af skov.

Landskabsformerne fremstår tydelige på grund af fraværet af anlæg og beplant-ning.

Det vurderes vanskeligt at placere et anlæg i området uden at det bliver stærkt syn-ligt fra flere steder i omgivelserne, selv om det godt vil kunne skjules fra visse synsvinkler. Anlægget vil være et afgørende brud med landskabets nuværende fremtræden og de store visuelle kvaliteter i området.



27/39


Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasanlæg vurderes at være på i modstrid med det strategiske landskabsmål.


Området er ikke egnet til biogasanlæg



Anlægget vil fremstå meget dominerende og fremmed for området


10 7 Tirstrup


Landskabskarakterområde Pederstrup Moræneflade

Landskabskarakter Særlig Karakteristisk



Nøglekarakter Højtliggende transparent til åben bølget landbrugs-flade med en tiltagende bebyggelses- og beplant-ningsgrad fra øst mod vest.


Området ligger i en del af landskabskarakterområdet som har en større tidsdybde end det øvrige karakterområde: "Den del af Høgholm Hovedgårdsejerlav, der strækker sig ind i området repræsenterer en ældre historisk periode end reformtiden som følge af ældre karaktergivende elementer." (Fra beskrivelsen af landskabska-rakterområdet). Områdets karakter af herregårdslandskab fremstår ret tydeligt.

Etablering af et større teknisk anlæg vil være et væsentligt indgreb i områdets land-skabskarakter (herregårdslandskab med store åbne marker, afgrænset af skove og vådområder), og vurderes derfor ikke at være i overensstemmelse med det strategi-ske landskabsmål.


Området ligger på den nordlige kant af morænefladen, på grænsen til smeltevands-dalen Skodå Ådal. Hovedgården Høgholm er anlagt på en forhøjning ude i selve ådalen syd for Hallendrup Å. Ådalen har en sidegren som strækker sig umiddelbart øst for området.

Sidegren til Hallenbæk ådal, der løber øst for områdeafgrænsningen

Overgangene mellem moræneflade og ådal fornemmes i landskabet, uden dog at være meget markant, til dels fordi ådalen i dag er drænet og dyrket på lige fod med morænefladen. Dog vil etablering af et biogasanlæg yderligere sløre landskabs-overgangene.



29/39


Området ligger i Høgholm hovedgårds ejerlav, og hovedgårdslandskabet fremstår forholdsvis velbevaret med sin vekslen mellem store, åbne markflader og skovom-råder, og landskabselementer som allé-beplantede adgangsveje til hovedgårdens bygninger, ligesom enkelte driftsbygninger spredt i landskabet er typiske elementer i nyere herregårdslandskaber.

Allékantet adgangsvej til Høgholm nord for området

På trods af at selve hovedgårdsanlægget ikke fremstår velbevaret ud over selve ho-vedbygningen, har det omkringliggende herregårdslandskab bevaret en række ka-rakteristiske træk, som vil blive svækket ved opførelsen af et biogasanlæg.


Selve området fremstår som en svagt bølget, dyrket landsbrugsflade. Udenfor om-rådet afgrænses det mod syd og øst af skovområder, og mod nord af beplantning og bebyggelse omkring Høgholm. Mod vest passerer Århus Landevej forbi området på en lav dæmning. Området er meget synligt fra vejen.



Kig ind over området fra sydvest. Et anlæg i området vil skærme for oplevelsen af kulturlandskab og landskabsovergange.

Indplacering af et biogasanlæg i området vil være stærkt synligt, og vil som oven-for beskrevet svække oplevelsen af kulturlandskabet.


Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområdet vurderes at være i modstrid med det strategiske landskabsmål.


Nogen betydning

Kulturhistorie Udpegning af området vil svække de kulturhistoriske værdier.


Anlægget vil fremstå dominerende og fremmed for om-rådet




31/39

11 8 Kolstrup


Landskabskarakterområde Nimtofte Moræneflade


Nøglekarakter Bølget morænelandskab med intensivt dyrkede mar-ker omkranset af lange levende hegn, anden småbe-voksning og gårde samt mange husmandsbebyggel-ser.


Området er omgivet af mindre skovområder, og fremstår i sin skala og åbenhed i nogenlunde overensstemmelse med nøglekarakteren. Dog gør beliggenheden i en issølavning, at landskabet er fladt frem for kuperet som i resten af karakterområdet.

Placering af et biogasanlæg vurderes at kunne indpasses uden at det forringer nøg-lekarakteren, som netop karakteriseres af en blandet arealanvendelse præget af in-tensiv landbrugsdrift.




Området ligger i en issølavning, som er afvandet gennem en tunneldal fra Nimtofte mod syd. Dette er årsagen til landskabets flade fremtræden, og forklarer også den høje grad af plantageplantning, da jordbunden i issølavningen er mindre frugtbar end på morænefladen.

Etablering af et biogasanlæg vil dog ikke påvirke oplevelsen af issølavningen, der i forvejen sløres af skovplantningerne.


Ingen væsentlige bemærkninger


Området fremstår med lukkede eller delvist lukkede landskabsrum i middel skala. Mod øst og vest afgrænses området af skovplantninger, ligesom der er skov syd for Grenåvej. Indpasning af et biogasanlæg vil fint kunne finde sted.

Kig ind over området fra Grenåvej. Området ligger bag Smedebækken, der ses som en linje af spredt beplantning i markfladen.


Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområdet kan være på kanten af det strategiske landskabsmål, men vurderes umiddelbart at være ok.




Rumlige visuelle for- Anlægget vil ikke påvirke væsentlige landskabsværdier



33/39

hold

Samlet konklusion Samlet vurderes området ud fra en landskabelig be-tragtning at være egnet til biogasanlæg.

12 9 Rosmus


Landskabskarakterområde Pederstrup Moræneflade Tirstrup Hedeslette B

Landskabskarakter Særlig karakteristisk (hovedparten) Karakteristisk

Nøglekarakter Pederstrup Moræneflade: Højtliggende transparent til åben bølget landbrugsflade med en tiltagende bebyg-gelses- og beplantningsgrad fra øst mod vest.

Tirstrup Hedeslette B: Intensivt landbrug i fladt til bølget terræn, med mellemstore til store gårde, omgi-vet af småbevoksninger. Store transparente landskabsrum med en del levende hegn og landsbyer.

Strategisk landskabsmål Pederstrup Moræneflade: Bevare og beskytte (hoved-parten) Tirstrup Hedeslette B: Genoprette og styrke



Området ligger på overgangen mellem to landskabskarakterområder, men hoved-sageligt i landskabsområde Pederstrup Moræneflade, og områdets karakter svarer godt til den beskrevne landskabskarakter i dette karakterområde.

Det strategiske landskabsmål for denne del af Pederstrup Moræneflade er "bevare og beskytte". Områdets karakter som åben, dyrket, bølget moræneflade vil umid-delbart svækkes ved etablering af et stort teknisk anlæg som et biogasanlæg. Sær-ligt fordi området ligger på overgangen mellem de to landskabstyper. Overgangen er dog allerede svækket af nuværende og tidligere råstofgrave. På den baggrund vil det kunne overvejes om placeringen af et biogasanlæg alligevel kan accepteres.


Den nordlige del af området ligger på moræneflade, mens den sydlige del ligger på kanten til Tirstrup Hedeslette. Forskellen mellem de to landskabstyper er dog ikke så tydelig på dette sted, da hedesletten her er karakteriseret ved et forholdsvis bak-ket terræn, sammensat af hovedsageligt sand- og grusholdige aflejringer afsat af smeltevandet ved afslutningen af sidste istid. Denne sammensætning afspejles i den nuværende aktivitet med mange grusgrave i området.

Udsyn fra Enghaven på morænefladen over hedesletten mod syd med den tydelige råstofgraveaktivitet.

Samlet vurderes det, at et anlæg ikke vil betyde afgørende forringelser af de geolo-giske værdier, men omvendt er placeringen heller ikke optimal, på grund af belig-genheden i en overgangszone mellem to landskabstyper.


Området er blokudskiftet, og udskiftningsstrukturen er delvist bevares med et op-rindeligt udskiftningshegn og dige i den nordlige del af området. Diget har oprinde-ligt strakt sig hele vejen gennem området, men er nu sløjfet i den sydlige del.



35/39

Samlet er de kulturhistoriske værdier i området ikke væsentlige for beslutning om udpegning.


Området fremstår som en bølget, sydvendt skråning, karakteriseret ved åbne, dyr-kede marker, delvist afgrænset af levende hegn mod nord og øst. Sydøst for områ-det findes en sløjfet grusgrav, som dyrkes i bunden, men er tydeligt genkendelig på grund af de afgravede skråninger på siden. Mod sydvest ligger en nyetableret grus-grav. Vest for området ligger en markant gravhøj på Snoghøj. Området gennem-skæres af en mindre højspændingsledning. Området indgår i et større sammenhæn-gende landskab med mellemstore til store dyrkede markflader og en del hegn.

Den markante gravhøj på Snoghøj med området til højre i baggrunden.

Den nedlagte grusgrav øst for området, med området i baggrunden.



Et biogasanlæg i området vil være meget synligt fra alle sider, og vil trods de eksi-sterende tekniske anlæg virke fremmed og forstyrrende for landskabsoplevelsen i området.


Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområdet kan være på kanten af det strategiske landskabsmål, men vurderes umiddelbart at være ok.


Nogen betydning. Anlægget vil yderligere sløre land-skabsovergangene.



Anlægget vil være dominerende og forstyrrende for landskabsoplevelsen

Samlet konklusion Samlet vurderes området ud fra en landskabelig be-tragtning at være mindre egnet til biogasanlæg.

13 10 Hornslet


Landskabskarakterområde Hornslet Morænelandskab


Nøglekarakter Transparent til åbent bølget morænelandskab med intensiv landbrugsdrift og spredte gårde og skovom-



37/39

råder.

Strategisk landskabsmål Genoprette og styrke

Området ligger umiddelbart syd for Sophie Amaliegård Skov. Skoven, og særligt skovbrynene, der markerer overgangen fra skovens lukkede landskabsrum til det omkringliggende åbne landbrugsland, er udpeget som område med visuelle ople-velsesmuligheder. Skoven udgør således et markant element med en mere markeret rumlig afgrænsning end den generelle landskabskarakter i området. Herudover er der god overensstemmelse med nøglekarakteren.

Sophie Amaliegårds Skov danner et markant skovbryn nord for området

Placering af et biogasanlæg i området vurderes grundlæggende at være i overens-stemmelse med den eksisterende landskabskarakter, der er præget af intensiv land-brugsdrift med spredte, større landbrugsbygninger, vindmøller mv. Biogasanlæg kan siges at være en naturlig følge af intensivt landbrug, men vil dog være et større anlæg i forhold til flere af de fritliggende gårde.

Det strategiske landskabsmål er "Genoprette og styrke". Det afspejler, at land-skabskarakteren generelt vurderes at være i dårlig stand, især på baggrund af at udviklingen i arealanvendelsen i området har undergået en del forandringer siden landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse. Landskabsmålet sigter således mod i et eller andet omfang at genoprette tidligere skelstrukturer mv. Dette er ikke nødvendigvis i modstrid med en anvendelse af området til biogasanlæg, men vil afhænge af en nærmere analyse af skel- og bebyggelsesstrukturen.


Området ligger på en storbakket moræneflade. Der er ikke særlige geologiske eller topografiske karakteristika i selve området som har betydning for eventuelle anlæg i området. Landskabet skråner ned mod Hornslet ådal, og området fremstår, særligt



set fra den sydvestlige del af Hornbjergvej, som en del af ådalens side, med vidt udsyn over ådalen og den modsatte skrænt. Dette bør tages i betragtning ved plan-lægning for et eventuelt anlæg.


Området er en udskiftet markflade, som dækker flere oprindelige matrikler. Oprin-delige veje og diger i området er sløjfet. Samlet er de kulturhistoriske værdier i om-rådet ikke af betydning for beslutning om udpegning.


Området fremstår som en let bølget, nordøstvendt skråning. Området består af dyr-kede marker og er helt åbent. Nord for området ligger Sophie Amaliegård Skov, som danner en markant rumlig afgrænsning. Rundt omkring området ligger en række mindre gårde, omgivet af skærmende beplantning. Øst for området ses er-hvervsområdet i Hornslet. Sydvest for området stiger terrænet yderligere. Herfra er der vid udsigt henover området og videre mod Hornslet ådal. En vognmandsforret-ning markerer sig i landskabet mod sydvest, ligesom et højspændingstracé passerer lige syd om området. Nordvest for området ses en gruppe med fire vindmøller. Samlet set er området i nogen grad præget af tekniske anlæg.

Udsigt fra Hornbjergvej sydvest for området. Herfra er der vidt udsyn med Horns-let Ådal henover Hornslet By.

Det let bakkede landskab betyder, at et biogasanlæg delvis vil blive skjult bag bak-kerne, set fra Kirkeholtvej, mens det vil være ret synligt set fra udkanten af er-hvervsområdet og Hornbjergvej.



39/39

Området set fra udkanten af erhvervsområdet i Hornslet.


Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområdet er ikke nød-vendigvis i modstrid med det strategiske landskabsmål. Dette må afhænge af en nærmere analyse af landskabsmålet.


Ingen betydning internt i området. Dog skal det sikres, at et anlæg ikke slører den samlede karakter af dalside i Hornslet ådal.

Kulturhistorie Ingen betydning.


Anlægget vil være synligt, men vil kunne indpasses uden at miste væsentlige landskabsværdier.

Samlet konklusion Samlet vurderes det, at området ud fra en landskabelig betragtning vil kunne anvendes til biogasanlæg. Ved den endelige placering vil der dog skulle tages hensyn til oplevelsen af skovbrynet og udsigten mod ådalen.

Documents

Bigasanalyse Syddjurs Kommune, 03.07.12