Syddjurs Kommuneplan

Syddjurs Kommuneplan 2009Hoveddokument

- på et sundt og bæredygtigt grundlag

3

S Y D D J U R S K O M M U N E P L A N 2 0 0 9

ForordSyddjurs Kommune skal være et godt og smukt sted at bo, leve og arbejde. Attraktive bolig- og erhvervsområder, turistoplevelser af højeste kvalitet samt natur og rekreative områder skal defi-nere Syddjurs Kommune og dens rolle i landsdelen. Med denne kommuneplan ønsker Byrå-det at videreudvikle Syddjurs Kommune med udgangspunkt i de helt unikke vær-dier i naturen, landskabet og kulturhi-storien. Kommunens centrale placering i det østjyske landsdelscenter skaber gunstige betingelser for en fortsat po-sitiv udvikling, men den er afhængig af, at vi fastholder vores kvaliteter, ligesom den attraktive kommune kun fastholdes, hvis vi sikre en bæredygtig udvikling..Kommuneplanen beskriver Byrådets overordnede politiske visioner for Syd-djurs Kommune. Den giver dermed et vigtigt signal om, i hvilken retning By-rådet ønsker at udvikle kommunen, og den beskriver de skridt, Byrådet vil tage for at skabe den ønskede udvikling.Kommuneplanen rækker 12 år frem i tiden og skal derfor ikke alene betragtes som det nuværende Byråds beslut-ningsgrundlag, men også som en del af det grundlag kommende byråd skal administrere efter.Kommuneplanen består af to dele: Ho-vedstrukturen og rammedelen. Hoved-

strukturen rummer de politiske visioner og overordnede mål for Syddjurs Kom-munes udvikling. Rammedelen rummer arealudlæg, bestemmelser om arealan-vendelse, byggeri m.m. Kommuneplanen er resultatet af en længere proces, der blev indledt i 2007 med udarbejdelsen af planstrategien for Syddjurs Kommune. Planstrategien blev efterfølgende sendt i høring, og hørings-svarene indgik i det videre arbejde med kommuneplanen. Ligeledes har Byrådet på temamøder, ved borgermøder og i de mange offentlige debatter og diskus-sioner modtaget værdifulde indspark til arbejdet med kommuneplanen. Byrådet vil gerne takke alle de, som har bidraget til kommuneplanen gennem deltagelse i møder og i den offentlige debat.Forslaget til kommuneplanen blev fremlagt til offentlig høring i perioden 8. september til 4. november 2009 og også her kom der mange gode indspark til kommuneplanen.Kommuneplanen blev endelig vedtaget i Byrådet d. 17. december 2009. Byrådet ønsker hermed alle god læsning.

Med venlig hilsenVilfred Friborg HansenBorgmester Syddjurs Kommune

4

5


LæsevejledningEn kommuneplan er et dokument alle kommuner lovpligtigt skal udarbejde. Syddjurs Kommuneplan er som ud-gangspunkt en fysisk papirudgave opdelt i flere dokumenter: 1) Hoveddokumentet, som indeholder

hovedstruktur, retningslinier og gene-relle rammer,

2) Dokumentet med rammer for lokalplanlægning,

3) Redegørelse for kommuneplanen 4) Kortdata, både i fysisk og digital form.

Hoveddokumentet (hovedstruktur, retningslinier og generelle rammer) arbejder videre med planstrategiens visioner og omsætter dem til Byrådets målsætninger for alle temaerne i kom-muneplanen. Dertil hører en kort tekst til de enkelte temaer og afslutningsvis retningslinier og generelle rammer. Ret-ningslinier og generelle rammer, er det, der benyttes konkret til at administrere efter i kommunen. Beskrivelserne af alle de temaer, som optræder i kommu-neplanen, er samlet i dette dokument, dog kan der være henvist til redegørel-sen, hvor der vil være uddybende eller supplerende data om enkelte temaer. Dokumentet indeholder kort, hvor det er relevant for temaerne, men kortene er kun overblikskort for temaerne, en mere præcis afgrænsning kan ses på det digitale kortsystem på kommunens hjemmeside.

Dokumentet Rammer for lokalplan-lægning omfatter alle de områder, hvor der er eksisterende lokalplanlægning eller, hvor det forventes, at der i frem-tiden er behov for at lave en lokalplan-lægning. Det er altså her, hvor den primære udvikling af boliger, erhverv, center(butikker) offentligt byggeri og rekreative arealer i Syddjurs Kommune ønskes. Dokumentet samler op på hoveddokumentet med en oversigt over alle retningslinier og generelle rammer fra hoveddokumentet og en beskri-velse af de enkelte byer med skråfoto. Bestemmelserne for de enkelte ram-meområder præsenteres sammen med et kort, der viser afgrænsningen af de enkelte områder og vej og stiforbindel-serne i byerne.

Dokumentet Redegørelse for Syd-djurs Kommuneplan 2009 indledes med en beskrivelse af planlovens krav og Syddjurs Kommunes kommune-planproces. Derudover indeholder den uddybende analyser eller forklaring til temaer i kommuneplanen, hvor det er vurderet, at der kan være behov for en uddybning, men ikke så væsent-ligt, at det skal ligge i det egentlige hoveddokument med hovedstrukturen, retningslinier og generelle rammer. Redegørelsen indeholder blandt andet temaer som detailhandelsanalysen og befolkningsprognose.

Kortdata er nødvendige for mange af temaerne i kommuneplanen for at give en nærmere afgrænsning eller overblik. Der, hvor det er nødvendigt for de en-kelte temaer, er der et mindre kort i ho-veddokumentet. Disse er ikke videre de-taljerede og derfor vil der i flere tilfælde være behov for et mere detaljeret kort. Her er muligheden at gå på kommunens hjemmeside, hvor temaerne vil være at finde i et digitalt kort. På kommunens hjemmeside er det ligeledes muligt, at se de udlagte rammer for lokalplanlæg-ning og perspektivområder.

6

Indholdsfortegnelse:1 - Syddjurs Kommune 8

1.1 - Syddjurs Kommuneplan og andre planer 111.2 - Miljøvurdering af Syddjurs Kommuneplan 2009, ikke teknisk resume. 12

2 - Natur og miljø 142.1 - Naturens rekreative værdier 16

2.1.2 - Rekreative stier og ophold i naturen 172.2 - Beskyttelse af naturen 18

2.2.1 - Naturområder og mulige naturområder 182.2.2 - Naturkvalitet 202.2.3 - Kvælstoffølsomme naturområder 212.2.4 - Spredningskorridorer og spærringer 222.2.5 - Beskyttede og sårbare arter 242.2.6 - Internationale naturbeskyttelsesområder 242.2.7 - Lavbundsarealer 26

2.3 - Skove 272.3.1 - Skovrejsningsområder 282.3.2 - Områder, hvor skovtilplantning er uønsket 29

2.4 - Jordbrug 302.4.1 - Jordbrugsområder 30

2.5 - Råstoffer 322.5.1 - Råstofindvinding 32

3 - Overfladevand og grundvand 343.1 - Overfladevand – vandløb, søer og kystvande 37

3.1.1 - Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande 383.1.2 - Kystvande 383.1.3 - Fiske- og muslingeopdræt 403.1.4 - Vandmiljøplaner - vådområder 41

3.2 - Spildevand 423.2.1 - Spildevand 42

4 - Kulturarv og landskab 444.1 - Historien i landskabet 45

4.1.1 - Fredninger og fortidsminder 454.1.2 - Bevaringsværdige kulturmiljøer 464.2.3 - Bevaringsværdige bygninger 484.1.4 - Kirkeindsigtsbeskyttelsesområder 49

4.2 Landskabet og dets historie 504.2.1 - Landskabelige interesseområder 514.2.2 - Geologiske interesseområder 524.2.3 - Landskabskarakter 544.2.4 - Kystnærhedszonen 55

5 - By og land 565.1 - Bosætning 57

5.1.1 - Bymønstret 585.1.2 - Byudvikling 615.1.3 - Arkitekturpolitik 625.1.4 - Boliger til alle 635.1.5 - Rammer for lokalplanlægning for boliger 645.1.6 - Klima og byggeri 655.1.7 - Offentlige stier i byerne 665.1.8 - Kolonihaver 66

5.2 - Sommerhuse 675.2.1 - Sommerhusområder 67

5.3 - Landområder 695.3.1 - Byggeri i det åbne land 695.3.2 - Jordbrugsparceller 705.3.3 - Byggeri i landsbyer 71

6 - Erhverv og turisme 746.1 - Erhvervspolitikken 76

6.1.1 - Detailhandel 786.1.2 - Erhvervsarealer 836.1.3 - Industri 846.1.4 - Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko 856.1.5 - Særligt forurenende virksomheder og risikovirksomheder 856.1.6 - Særligt energiproducerende og –forbrugende virksomheder 86

6.2 - Turisme 866.2.1 - Turistpolitiske overvejelser (Masterplan for helårsturismen) 876.2.2 - Hoteller, feriebyer og lignende 886.2.3 - Campingpladser og lignende 896.2.4 - Særligt arealkrævende fritidsanlæg 906.2.5 - Særligt støjende fritidsanlæg 916.2.6 - Lystbådehavne 92

6.3 - Støj 936.3.1 - Støjhensyn 93

7


6.4 - Miljøvurderinger 956.4.1 - Miljøvurdering af planer og programmer (MV) 956.4.2 - Vurdering af virkningerne på miljøet på projekter og anlæg (VVM) 95

7 - Infrastruktur og tekniske anlæg 967.1 - Infrastruktur 97

7.1.1 - Trafiksikkerhed 977.1.2 - Større trafikanlæg 987.1.3 - Veje 997.1.4 - Cykelstier og ruter 1007.1.5 - Kollektiv trafik 1027.1.6 - Parkering 103

7.2 - Strækningsanlæg og antenner 1047.2.1 - Strækningsanlæg 1047.2.2 - Antennemaster 1057.2.3 - Højderestriktioner i forbindelse med luftfarten. 106

7.3 - Energiforsyning 1077.3.1 - Elforsyning 1077.3.2 - Højspændingsledninger 1087.3.3 - Højspændingskabler 1087.3.4 - Varme- og naturgasforsyning 1097.3.5 - Biogasanlæg 1107.3.6 - Vindmøller 110

7.4 - Affaldsbehandling 1127.4.1 - Spildevandsrenseanlæg 1127.4.2 - Affaldshåndtering 113

8 - Sundhedsfremme og forebyggelse 1148.1 - Sundhedspolitik 115

8.1.1 - Syddjurs Kommunes overordnede sundhedspolitiske vision 115

9 - Kultur og fritid 1189.1 - Kultur 119

9.1.1 - Museer og egnsarkiver 1199.1.2 - Kulturhuse, biografer og forsamlingshuse 1199.1.3 - Bibliotek 1209.1.4 - Ungdomsskole 1209.1.5 - Musik, billeder og teater 1209.1.6 - Kunst 120

9.2 - Fritid 1219.2.1 - Folkeoplysning - foreninger og oplysningsforbund 1219.2.2 - Idrætsanlæg - haller, svømmehaller og legepladser 121

9.3 - Landdistrikter 1229.3.1 - Distriktsråd 1229.3.2 - Den lokale aktionsgruppe (LAG) på Djursland 123

10 - Børn og unge 12410.1 - Dagtilbud 12510.2 - Folkeskoler 126

10.3.3 - Ungdommens Uddannelsesvejledning / UU Djursland 12710.4.4 - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) 127

11 - Ældre og voksne handicappede 12811.1 - Ældre 129

11.1.1 - Demenspolitik 12911.1.2 - Kostpolitik 12911.1.3 - Sektorplan 13011.1.4 - Tema - Boliger 13011.1.5 - Tema - Plejeboliger 13111.1.6 - Tema - Rehabilitering 13111.1.7 - Tema - Frivilligt arbejde 13211.1.8 - Tema - Hjemmepleje, 13211.1.9 - Tema - Madservice 132

11.2 - Voksne handicappede 13311.2.1 - Handicappolitik. 13311.2.2 - Politikken for socialt udsatte 13311.2.3 - Sektorplan 13311.2.4 - Tema - Boliger 13411.2.5 - Tema - Arbejde 13511.2.6 - Tema – Undervisning/aktivitetstilbud 13611.2.7 - Tema - Fritid 137

8

træder stadig tydeligere frem på land-kortet. Nærheden til Århus styrker Syd-djurs Kommunes vækstpotentiale som bosætnings-, turist- og erhvervsområde. Hvor der i Århus findes uddannelses- , kultur- og oplevelsesudbud af højeste kvalitet, er der i Syddjurs Kommune god tilgængelighed og attraktivt beliggende arealer for bosætning og lokalisering af erhverv.Byrådet arbejder målrettet med at profilere og markedsføre Syddjurs Kom-mune i landsdelen – som bosætnings-, turist- og erhvervsområde og som kulturelt attraktivt område. I denne for-bindelse kan blandt andet Nationalpark Mols Bjerge og projekterne fra Syddjurs Erhvervstænketank profilere Syddjurs Kommune.

Borgeren, byerne og naturen – sundhed og bæredygtighedKommunens helt unikke værdier er naturen, de varierede landskaber og kulturarven. En fortsat udvikling er afhængig af fokus på at fastholde disse kvaliteter. Ligeledes kan den attrak-tive kommune kun fastholdes, hvis vi udvikler kommunen i balancen mellem økonomi, vækst, kvalitet, sundhed og bæredygtighed. Det er derfor centralt i denne kommuneplan at udviklingen tager udgangspunkt i disse faktorer.Udviklingen skal sikre gode levevilkår

1 - Syddjurs Kommune Med denne kommuneplan sætter Byrå-det fokus på en bæredygtig udvikling af Syddjurs Kommune. Byrådet vil udvikle kommunen på baggrund af dens po-tentialer og unikke værdier samt styrke forbindelsen til det østjyske lands-delscenter – infrastrukturelt, erhvervs-mæssigt og mentalt. Attraktive bolig- og erhvervsområder, turistoplevelser af højeste kvalitet og rekreative områder skal definere Syddjurs Kommune og dens rolle i landsdelen.

Kommunen i landsdelenSyddjurs Kommune er med sine 41.452 indbyggere (1. januar 2010) en af Dan-marks mellemstore kommuner. Geogra-fisk er kommunen centralt placeret i det østjyske bybånd, som er et af landets største vækstområder. Det østjyske bybånd tegner sig som en stærk, sam-let vækstregion fra Randers i nord til Kolding i syd og udvikles sammen med Hovedstadsregionen, som det ene af Danmarks to vækstcentre. Yderligere forklaring til det østjyske bybånd kan ses i Redegørelse for Syddjurs Kommu-neplan 2009.Syddjurs Kommunes fremtids mulighe-der er i høj grad knyttet til det østjyske bybånd og i særdeleshed til nærheden til Århus. Denne storby er kendetegnet ved, at væksten skabes i et bredt op-land, hvor konturerne af et ’StorÅrhus’

og en sund livsstil, som skabes, fordi der hele tiden er en sund valgmulighed. Der skal være adgang til fysiske ud-fordringer, mulighed for bevægelse og miljørigtige alternativer.For kommunens større byer gælder det,

at de - med undtagelse af Ebeltoft - lig-ger som to bånd gennem kommunen. Hornslet – Mørke – Ryomgård – Kolind eller Ugelbølle – Rønde – Vrinners – Knebel – Tved kunne være uddrag af en køreplan, men det er også et

Lyngsbæk/Handrup ved Kystvejen.

9


billede på bånd bundet sammen af infrastrukturen, den kollektive transport og et markant landskab; det ene bånd gennem landskabet og det andet langs kysten. I kommuneplanen er der lagt vægt på, at kommunens byer udvikles med udgangspunkt i de lokale forhold og de individuelle styrker, ligesom der plan-lægges, for at byerne ikke vokser sam-men, men at der udlægges ”åndehuller” i form af grønne kiler. Ligeledes skal boligområderne i Syddjurs Kommune kunne rumme boliger til alle gennem hele livet og dermed sikre integration af unge, ældre, handicappede og familier i attraktive områder.

Erhverv og turismeSyddjurs Kommune har med sin centra-le beliggenhed i forhold til det Østjyske vækstcenter Århus, store muligheder for at fortsætte de senere års positive erhvervsmæssige udvikling. Byrådet vil arbejde for at skabe attraktive erhvervs-vilkår i kommunen, for at sikre nye viden-, service- og oplevelseserhverv, der ved en placering i Syddjurs Kommu-ne vil kunne tiltrække den efterspurgte, højtuddannede arbejdskraft.Byrådet vil styrke kommunens rolle som et attraktivt område at placere sin virk-somhed. Her er attraktive erhvervsarea-ler og en god og effektiv infrastruktur en

væsentlig forudsætning. Udlæg af nye erhvervsarealer følger efterspørgslen, der primært er på områder i den vestlige del af kommunen, hvor adgangen til den overordnede infrastruktur muliggør let transport af varer til og fra virksom-hederne og let adgang for kvalificeret arbejdskraft. Særligt ønsker Byrådet at udnytte de muligheder, der er opstået som følge af åbningen af Djurslandmo-torvejen, ligesom Byrådet vil udnytte det ekstra udviklingspotentiale, der vil opstå som følge af etableringen af en letbane i Århus-området og en ny adgangsvej til Århus Lufthavn i Tirstrup.Syddjurs Kommunes fremtidsmulighe-der er i høj grad knyttet til kvaliteterne som turistområde. Kvaliteter, der vil blive yderligere styrket med etablerin-gen af Nationalpark Mols Bjerge og de store investeringer indenfor oplevel-sesøkonomien, der gennemføres på Djursland i disse år. Forudsætningen for at forblive et attrak-tivt turistområde er det unikke landskab, naturen og kysten, som sammen med store attraktioner tiltrækker turister og skaber grundlag for udvikling af turis-men. Udvikling af de store attraktioner skal ske på arealer udlagt med øje for tilgængelighed og beskyttelse af værdierne.

Kort 1.1 - Overordnede infrastruktur (motortrafikvej/statsvej (fed gul), hovedvej/statsveje (rød), større veje (gule) og jernbane (sort)) og borgerservice (blå)

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-overordn-veje1%20theme-jernbane1%20theme-administration&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup14&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=558510.209682%206215947.851608%20629978.087101%206256524.851608

10

Udviklingen i befolkning, beskæftigelse og pendling. For det område som i dag er Syddjurs Kommune, viser grafen at befolkningen er øget med ca. 8% over de seneste 10 år, således at kommunen i dag har over 41.300 borgere. I samme periode har udviklingen i beskæftigelsen vist udsving i forhold til befolkningen. Fra starten til midten af det seneste årti kan dette forhold tilskrives, at tilflytterne havde en lavere beskæftigel-sesgrad end den gennemsnitlige befolkning i området, mens der sidst i perioden ses en stigning i antallet af beskæftigede, som falder sammen med udviklingen i antallet af udpendlere, der er steget med over 20% igennem det seneste årti. Omkring 2/3 af udpendlerne har job i Århus Kommune og derfor er kommunens befolkningsudvikling og beskæftigelsesforhold i væsentlig grad styret af den erhvervsmæssige udvikling i dette østjyske vækstcenter. Grafen viser udvikling i befolkning, beskæftigelse og udpendling for det område som i dag er Syddjurs Kommune. Grafen viser indextal med udgangspunkt i 1997. Således viser graferne den procentvise udvikling i de valgte parametre siden 1997.

Kilde: Statistikbank

Syddjurs Kommune kan ikke løfte udviklingen aleneDen udvikling af Syddjurs Kommune, som Byrådet ønsker at fremme, kan kun ske i samspil med såvel kommunens borgere som regionens og landsdelens øvrige byer og kommuner. Byrådet kan med andre ord ikke alene skabe udvik-lingen, og derfor er et særligt engage-ment fra kommunens borgere centralt. Byrådet vil derfor sikre, at borgerne inddrages i udviklingen af Syddjurs Kommune. Byrådet ønsker endvidere at forstærke samarbejdet med såvel statslige som regionale og kommunale samarbejds-partnere. Her er samarbejdet omkring det Østjyske Bybånd, Kommune-samar-bejdet, samarbejdet i Region Midtjylland og samarbejdet med Norddjurs Kom-mune i blandt andet Djurslands Udvik-lingsRåd af central betydning. Syddjurs Kommune vil ligeledes sætte fokus på at lade udviklingen ske i samarbejde med private partnere. En yderligere forklaring, af de forskellige samarbejder Syddjurs Kommune indgår i, kan findes i Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009.

95

100

105

110

115

120

125

130

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009år

inde

x

BefolkningsudviklingUdvikling i antal beskæftigedeUdpendlere til ÅrhusUdpendlere til andre kommuner end Århus

11


1.1 - Syddjurs Kommuneplan og andre planer

Syddjurs Kommuneplan 2009 har været 3-4 år undervejs, hvor Syddjurs Planstrategi 2008 lagde den politiske profil for udviklingen i kommunen, og Århus Amts Regionplan 2005 samt de 4 tidligere kommuneplaner fra de gamle kommuner - Rosenholm, Rønde, Midt-djurs og Ebeltoft, har været grundlaget for planarbejdet. I tæt kontakt med kommuneplanarbej-det er der udarbejdet en lokal Agenda 21-strategi. Lokal Agenda 21 skal sikre en bæredygtig udvikling i Syddjurs Kommune, og hvor der er elementer, som kan bestemmes igennem kommu-neplanen er disse medtaget i Syddjurs Kommuneplan 2009. En bæredygtig ud-vikling er kort sagt en udvikling i balance mellem økonomien, sociale elementer og miljøet.

PlanhierakiSyddjurs Kommuneplan 2009 er afhæn-gig af og bestemmende for mange typer af planer og politikker fra forskellige steder i planhierakiet. Staten eller landsplanlægningen øverst i planhierakiet samt planloven lægger de overordnede retningslinier for planlæg-ningen i Danmark, mens det er kommu-nernes opgave at omforme dette til en egentlig fysisk planlægning. Eksempler på landsplanlægning er de tidligere regi-onplaner, vandplanerne og natura 2000

planer samt landsplanredegørelsen, som miljøministeren skal udgive efter hvert nyvalg.De 5 nye regioner i Danmark har fået ansvaret for en ny plantype, den regio-nale udviklingsplan, som skal sikre en mere strategisk udviklingsplanlægning. Det betyder, at der ikke er en konkret fysisk planlægning, men at der sættes nogle retningslinier for kommunernes fysiske planlægning.Planstrategien og kommuneplanen er kommunernes primære værktøj til at omforme statens og regionernes retningslinier til en egentlig fysisk planlægning. Syddjurs Kommuneplan samler op på den fysiske planlægning, der sker i kommunens forskellige fagområder og fungerer derfor på mange områder som et paraplydokument, der giver borgerne og andre interessenter et overblik over planlægningen i kommunen. Kommune-planen er samtidig regulerende for en eventuelt kommende lokalplanlægning.Syddjurs Kommuneplan er ligestillet med andre kommuners kommunepla-ner, og det har derfor været vigtigt med en tæt kontakt til nabokommunerne. En uddybning af Kommuneplanens processer og placering i planhierakiet kan ses i indledningen til Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009.

Ahl Hage

12

1.2 - Miljøvurdering af Syddjurs Kommuneplan 2009, ikke teknisk resume.

Forslaget til Kommuneplan 2009 for Syddjurs Kommune er miljøvurderet i henhold til ”Lov om Miljøvurdering af planer og programmer”. (Lovbekendtgø-relse nr. 1398 af 22. oktober 2007), som fastsætter kravene til miljøvurderingens proces og indhold. Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennem-førelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.Miljøvurderingen er opdelt i en miljø-vurdering af principperne bag kom-muneplanens hovedstruktur og en miljøvurdering af planens rammer for nye arealudlæg. Miljøvurderingen af planforslagets hovedstruktur er udført efter vurderingen er foretaget af forsla-gets rammer. Endvidere er planforslaget blevet vurderet i henhold til Habitatdirek-tivet, fordi der findes Natura 2000-om-råder i kommunen med krav til særlige beskyttelsesforanstaltninger.Følgende miljøparametre har indgået i miljøvurderingen:Natur og miljø:Vand, luft, jordbund, klimatiske forhold, biodiversitet, fauna, flora, landskab, ressourceforbrug. Sundhed: Befolkning, menneskers sundhed. Sociale og økonomiske forhold:

Materielle goder, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv.

Biodiversitet, fauna, floraDet vurderes at kommuneplanforslaget ikke har nogen væsentlig indvirkning på bilag IV-arter eller arter eller naturtyper, der er udpegningsgrundlaget for de 6 habitatområder i Syddjurs Kommune. Denne overordnede vurdering forudsæt-ter, at der i den videre planlægning fore-tages videre undersøgelser og i givet fald træffes foranstaltninger til imødegå-else af uheldige påvirkninger:Den biologiske mangfoldighed skal også bevares uden for habitatområderne.Syddjurs har nogle af landets mest art-rige faunaer af smådyr og insekter knyt-tet til heder, overdrev og sandmarker, herunder især tørre, sandede arealer ved Thorsager, på Mols og ved Ebeltoft. Langt hovedparten af de nye byvækst-områder er placeret på nuværende landbrugsjord, hvor mangfoldigheden er beskeden, men enkelte arealudlæg på sandede jorder (syd for Ebeltoft og ved Thorsager) kan være i konflikt med mangfoldighedshensynet. Kommuneplanforslaget lægger op til, at nuværende spærringer af spred-ningskorridorer ad åre skal fjernes og at korridorer ikke må gennemskæres med mindre der etableres faunapassage.

VandTemaet vand omfatter grundvand, drik-kevand, søer, vandløb, kystvande og spildevand.Kommuneplanforslaget fastsætter ikke nye retningslinier for anvendelse af vandløb, søer, og kystvande, fordi nye retningslinier skal udarbejdes med udgangspunkt i de statslige vandpla-ner, som først forventes vedtaget ved udgangen af 2009.Planen viderefører regionplanens udpegning af områder med drikke-vandsinteresser og retningslinier for grundvandsbeskyttelse.På nuværende tidspunkt kan Kommune-planforslagets intentioner om byvækst kun vurderes overordnet i forhold til de fortsatte muligheder for at bevare en god drikkevandskvalitet, fordi data- og beslutningsgrundlaget ikke er tilstede.I Syddjurs Kommuneplan er udlagt enkelte boligudbygninger i områder med særlige drikkevandsinteresser. Udlægget er betinget af at nærmere undersøgelser viser, at lerlaget er tilstrækkeligt tykt til beskyttelse af drik-kevandsressourcen. Der skal i sådanne områder således altid ske en nærmere konkret vurdering af, om byudvikling er problematisk.Syddjurs Kommune arbejder dog mål-rettet på at få tilvejebragt et planlæg-

nings- og beslutningsgrundlag således at beskyttelsen af grundvandet kommer i fokus. I de kommende år vil Staten desuden kortlægge grundvandsmagasi-nerne og deres lerbeskyttelse i en del af kommunen, hvilket også vil bidrage til at forbedre beslutningsgrundlaget.

LuftemissionerKommuneplanforslagets bidrag til luf-temissioner er vanskelige at indkredse. Emissionerne knytter sig altovervejende til opvarmningsform, elproduktion og til trafikken.Det er målet at Syddjurs Kommune vil bidrage til at øge andelen af vedvarende energikilder og reducere udledningen af CO2.Kommuneplanforslaget fastlægger ikke konkrete bestemmelser for opfyldel-sen af dette mål, og konsekvenserne afhænger derfor af, hvordan hensynet til klimaet indarbejdes i den fremtidige planlægning og administration.

Klimatiske forholdSyddjurs Kommune vil arbejde for at tilvejebringe en klimatilpasningsplan inden udgangen af denne planperioden, og vil i øvrigt lægge sig op ad regerin-gens klimatilpasningsstrategi.Men også helt konkret tages højde for klimaændringerne. I retningslinien bestemmes således, at der ikke må op-

13


føres nybyggeri på arealer, som ligger under kote 2,0.Kommuneplanforslaget søger hermed at tage begyndende højde for de ændrede klimatiske planforudsætninger.

LandskabSyddjurs Kommune rummer mange smukke landskaber, eller områder af særlig landskabelig interesse, som be-tegnelsen er i Århus Regionplan 2005. Der skal sikres en god balance mel-lem beskyttelsen og benyttelsen af det åbne land. Kommuneplanforslaget tager udgangspunkt i at afbalancere disse interesser.

Befolkning og sundhed Kommuneplanen har betydning for befolkningens levevilkår og psykiske sundhed, selvom om kun få er bevidste om denne sammenhæng.Kommuneplanens realisering vil som følge af de opførte boligtyper understøt-te befolkningssammensætningen i kom-munen. I den vestlige del af kommunen med mange unge familier vil efter-spørgslen pege mod parcelhusformen, mens der mod øst med en overvægt af ældre vil være behov for tæt-lave bolig-bebyggelser og lejligheder. Der peges i kommuneplanforslaget på, at en mindre del af en ny boligbebyggelse altid bør opføres som alment byggeri.Med kommuneplanen understøttes det bymønster, som vi kender i dag, med vægten lagt på udviklingen af kommu-nens 5 hovedbyer.

Menneskers sundhed kan betegnes som bestående af individuel sundhed, social trivsel, tryghed og sikkerhed.I den fysiske planlægning skal derfor indtænkes let adgang til friluftsliv (mo-tion) og rekreation, minimering af støj og luftforurening, trafiksikkerhed, rent drikkevand, m.v.Syddjurs Kommune lægger i planfor-slaget vægt på disse forhold. Der skal igennem alle byudviklingsområder føres en cykelsti. Der stilles krav til friareal-størrelse i boligområder og meget mere. Sundhedshensynet tilgodeses således i kommuneplanforslaget.

TrafikKommunen sætter som mål, at boliger, virksomheder og fritidsfaciliteter place-res sådan, at transportarbejdet mini-meres og således, at man nemt kan nå frem uden bil.Flere trafikmål vil uanset placering forøge det samlede transportarbejde i kommunen.Stigningen er i kommuneplanforslaget søgt imødegået ved udlæg af erhvervs-områder i den vestlige del af kommu-nen. Herfra er der let varetransport via motorvejsnettet, ligesom arbejdsplad-serne kan nås af et stort pendlingsop-land, både i personbil, rutebil og med jernbane (Grenå-banen).Endvidere er en række boligområ-der udlagt, så beboerne kan benytte jernbanen (Eskerod, Hornslet, Mørke,

Ryomgård og Kolind. Ligeledes bør ru-tebilbetjeningen af bybåndet Rodskov-Ugelbølle-Rønde-Vrinners-Knebel-Tved holde en høj standard.Biltransport til skole forsøges minimeret med etablering af et udbredt trafiksik-kert stinet. Med skolelukninger bliver der dog nu længere til skole for en del skolebørn. En generel forudsætning for anvendelse af cykelstier er, at de er vedligeholdte. Det er en erfaring, at daglige cykel-strækninger ikke bør være længere end 5 km, hvilket gør det vanskeligt i landdi-strikter at nå ret mange mål på cykel.Det er en retningslinie i kommuneplan-forslaget, at der i al planlægning skal tænkes i forbedret trafiksikkerhed.Syddjurs Kommune har ladet udarbejde en trafiksikkerhedsplan. Målet i denne er at antallet af dræbte, alvorligt tilska-dekomne og lettere tilskadekomne skal reduceres med 40% frem til 2012.Støj er uønsket lyd. De fleste opfatter lyde fra køretøjers motorer og dæk som støj. Øgning af trafikken i et område vil derfor også medføre støj.Der udlægges som hovedregel ikke boligområder, hvor støjnormer ikke kan overholdes. Støjgener ved eksisterende boliger søges dæmpet ved etablering af støjskærm.

Kulturarv og arkitekturSyddjurs Kommune er rig på kulturhisto-rie, der manifesterer sig i form af minder

i det åbne land og bygningsanlæg i byerne.I kommuneplanforslaget tilkendegives, at Syddjurs Kommune vil beskytte be-varingsværdige bygninger, egnstypiske kulturmiljøer og kirkeindsigtsområder.Kommuneplanforslagets udlæg til byud-vikling respekterer disse hensyn.Hvad angår fremtiden vil kommunen i den kommende planperiode udarbejde en arkitekturpolitik. Formålet vil være at sikre kvaliteten i arkitekturen ved nybyggeri gennem rammebestemmel-ser for arkitektur på stedet. Den sup-pleres af oversigter over acceptabelt byrumsinventar.Arkitekturpolitikken skal være en del af planlægningen.

14

2 - Natur og miljø

Byrådet vil arbejde for, blandt andet igennem en planlægning for et sammenhængende stisystem, at sikre adgangen til naturen i Syddjurs Kommune.

Byrådet vil arbejde for en øget formidling af de eksisterende muligheder for at benytte naturen, både til kommunens borgere og til turisterne. Derved styrkes mulighederne for et aktivt friluftsliv og for sundhed, hvorved trivsel og velfærd øges.

Byrådet støtter udpegningen og arbejdet med Nationalpark Mols Bjerge og ønsker et samspil mellem naturen, kulturen, frilufts-livet, miljøet, turismen og erhvervet.

Byrådet ønsker, at bevare vores helt unikke natur og kulturarv, og gøre det til et endnu større aktiv for Syddjurs Kommune.

Byrådet ønsker, at naturindholdet og naturkvaliteten styrkes ved at opretholde og om muligt øge det samlede areal af beskyt-tede naturtyper og småbiotoper.

Byrådet ønsker, at påvirkningen af sårbare naturområder med næringsstoffer fra lokale kilder skal søges mindsket mest muligt.

Byrådet vil arbejde for, at den natur styrkes ved at opretholde og skabe et sammenhængende net af spredningskorridorer for dyr uden spærringer i form af f.eks. veje.

Byrådet vil sikre, at vigtige råstofressourcer bevares.

Byrådet ønsker, at tidligere råstofområder genetableres som naturområde.

15


Dette kapitel er opdelt i 5 afsnit, hvor det første beskriver naturens rekreative værdier og videreudviklingen af disse, specielt i forhold til Nationalpark Mols Bjerge og borgernes adgang til natu-ren via stier. Det næste afsnit beskri-ver arbejdet med at beskytte naturen og dens værdier, mens de sidste tre afsnit omhandler skov, jordbrug og råstofindvinding.Temaet overfladevand, som indeholder kystvande, søer og vandløb er beskre-vet i det efterfølgende kapitel, 3 – Over-fladevand og grundvand samt i Redegø-relse for Syddjurs Kommuneplan 2009.

Næsten alle danske landskabstyper er repræsenteret i Syddjurs Kommune, fra de flade, sandede hedesletter i de brede dalstrøg mod nord til de store bakkede rygge mellem Kalø Vig, Ebeltoft Vig og Kattegat i syd. I de mange lavninger på sletterne og mellem bakkerne har der været utallige søer, vandhuller, moser og enge, og langs kysterne er der vidtstrakte strand-enge og høje klinter blotlagt af havet. Området har også været meget rigt på overdrev – og selv klitter findes i det små, for eksempel langs Ebeltoft Vig. Mange af de nævnte naturtyper er skabt af mennesket gennem århundreders brug af landskabet. I dag er mange naturområder opdyrket eller tilplantet, og store arealer med natur er omdannet til by- og sommer-husområder. Alligevel er Syddjurs Kom-

mune en af de mest naturrige kommu-ner i Danmark.En af Syddjurs Kommunes væsentlige værdier er da også naturen og for at sikre den i fremtiden skal der værnes om værdierne i naturen. Derfor skal der være en balance mellem benyttelsen og beskyttelsen af naturen og landskabet. Borgerne skal sikres adgang til naturen for at sikre oplevelsen af naturen og landskabet, og for at give borgeren en forståelse for de værdier, der findes i naturen. Samtidig skal de mest sårbare områder friholdes for menneskets slid, forurening og udvidelse af bebyggede områder.

16

Zone 1 (rød) omfatter de eksisterende Natura 2000-områder. Her skal kommunen overholde reg-lerne for Natura 2000, og der må ikke planlægges for luftledninger.Zone 2 (blå) omfatter eksisterende fredninger og områder med særlige landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier og muligheder for at etablere sammenhængende naturområder. Her må ikke planlægges for høje anlæg.Zone 3 (grøn) omfatter de øvrige arealer, hvor der ikke er nye regler for kommunens planlægning.

En af Syddjurs Kommunes store styrker i forhold til bosætning er nærheden til naturen i alle dens former. Det er doku-menteret, at naturen har en afstressen-de virkning på mennesket, og at vi er villige til at bevæge os efter gode sam-menhængende rekreative naturarealer. Derudover er det som før nævnt vigtigt for bevaring af naturen og landskabet, at mennesket har adgang til naturen for derigennem at kunne sætte pris på dens værdier. Byrådet vil derfor arbejde for, at bor-gerne og besøgende får endnu større muligheder for at opholde sig i naturen og benytte den aktivt. Dette skal blandt andet ske igennem formidling og mar-kedsføring af Nationalpark Mols Bjerge.

2.1.1 - Nationalpark Mols Bjerge. Nationalpark Mols Bjerge er udpeget som nationalpark, blandt andet på grund af områdets unikke landskabs-, natur- og kulturmæssige værdier. Nationalpar-ken består af 18.000 hektar og omfatter selve Mols Bjerge, store skovområder samt overdrev, søer og kyst- og havom-råder. Ebeltoft by og de omkringliggen-de landsbyer og sommerhusområder er ligeledes indeholdt i nationalparken, se kort 2.1Formålet med udpegningen af National-park Mols Bjerge er flersidet. Naturen

i området skal styrkes, kulturhistorien skal synliggøres og der skal være mulig-heder for mere friluftsliv. Derudover er undervisning, forskning og generel for-midling væsentlige elementer. Endeligt er det vigtigt, at der er en lokal opbak-ning og samarbejde omkring national-parkens formål og udvikling.Der skal udpeges en Nationalpark-bestyrelse med en formand og 7-14 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen bliver udpeget af Miljøministeren. Den skal som minimum repræsentere sta-ten, de berørte kommuner, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, og mindst 1-3 repræsentanter fra skov-brugets og landbrugets organisationer. Bestyrelsen udpeges for 4 år. Bestyrel-sen kan gøre indsigelse over for Syd-djurs Byråds planforslag, der har en væsentlig betydning for nationalparkens udvikling.Der skal ligeledes nedsættes et Natio-nalparkråd, som rådgiver bestyrelsen og som kan få opgaver fra bestyrelsen. Rådet består som hovedregel af perso-ner, der har en lokal tilknytning til na-tionalparken eller som har en særlig fag-kundskab om forhold i nationalparken.Den nuværende bestyrelse og yderlig information kan findes på www.national-parker.skovognatur.dk/mols.

2.1 - Naturens rekreative værdier

Kort 2.1 - Nationalpark Mols Bjerge

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-np_graense%20theme-np_zone1%20theme-np_zone2%20theme-np_zone3&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup15&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=580128.585456%206218761.131023%20623822.279930%206243952.950086

17


2.1.2 - Rekreative stier og ophold i naturenBorgernes og turisternes adgang til naturens rekreative og sundhedsmæs-sige værdi skal blandt andet sikres i Syddjurs Kommune gennem etablering, vedligeholdelse og promovering af stier. Det være sig længere eller kortere vandreruter, cykelstier, stier til kulturelle eller geologiske attraktioner, stier til handicappede, til løb, til mountainbike eller ridestier. I dette afsnit fokuseres der på stier i det åbne land, der ikke også er cykelstier. Cykelstier kan ses i Kapitel 7 - Infra-struktur og tekniske anlæg.Stier kan inddeles efter anvendelses-muligheder og efter ejerskab. Ejer-skabsforholdet har stor indflydelse på de rettigheder og begrænsninger, der er for ophold på stierne og i naturen helt generelt.I offentligt ejede områder - herunder langs kysten - er der som udgangspunkt åbent for færdsel hele året rundt og til fods må man også bevæge sig udenfor stier og veje. I de privatejede områder er færdsel derimod begrænset til stier og veje samt uindhegnede og uopdyr-kede arealer, og det skal foregå mellem kl 6.00 og solnedgang. I Syddjurs Kommune findes der flere statsskove og statsligt ejede områder. Brochure med indtegnede stier for Hel

Kort 2.2 - De regionale vandreruter (mørk lilla)Nordsøstien mellem Ebeltoft og Grenaa, er en del af et større stisystem, the northseatrail, som er en rute langs med Nordsøen i Danmark, Sverige, Norge, Skotland, England, Holland og Tyskland.

Gjerrildbanestien mellem Gjerrild og Ryomgård forbinder sammen med en afmærket rute fra Ryomgård til Rønde nordsiden af Djursland med sydsiden og derved også nordsøstien med Molsruten.

Molsruten er en 80 km vandrerute fra Århus til Grenaa og er del af et større stisystem fra Sverige til Italien.

Retningslinier og generelle rammer for rekreative stier

De regionale vandreruter er vist på kort 2.2.

Stk. 1. Ved planlægning for nye aktiviteter bør mulighederne for etablering af nye regionale vandre-ruter ikke forringes.

Stk. 2. Lokale vandrestisystemer bør integreres med de regionale vandreruter.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-reg_vandreruter&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup15&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=558049.909751%206216952.907676%20628428.274896%206257529.907676

18

2.2 - Beskyttelse af naturen

Syddjurs Kommune har en mangfoldig natur. Byrådet vil arbejde for at beskytte og styrke naturkvaliteten, herunder at sikre natursammenhængen overalt i det åbne land. Indsatsen vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med naturkvalitets-planen, der ligger som bilag til Redegø-relse for Syddjurs Kommuneplan 2009.I den kommende planperiode vil Syd-djurs Kommune blandt andet gennem-føre en opdateret kortlægning samt værdi- og målsætning af alle naturområ-der omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Desuden vil kommunen afhjælpe alle nuværende spærringer med første prioritet inden for de områder, som er udpeget som spredningskorridorer. Hertil kommer en række mere generelle mål for planperioden, som fremgår af naturkvalitetsplanen, som ses på www.syddjurs.dk/kommuneplan2009.Virkemidlerne til at opfylde målene vil være administration af den lovgivning, som vedrører naturen og det åbne land, naturpleje, kanalisering af tilskud samt information til borgerne.

2.2.1 - Naturområder og mulige natur-områder

NaturområderKommuneplanens naturområder udgør heder, overdrev, enge, strandenge,

genæs, Mols Bjerge og Kalø kan findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemme-side, www.sns.dk. Der er også kommunalt ejede stier, både i skove, langs eksisterende veje og mellem landsbyer. Desuden gamle kirkestier og stier i nationalparken. Byrå-det vil i fremtiden sikre vedligeholdelse af de eksisterende stier og arbejde på at udvide de eksisterende stinet blandt andet ved at sikre forbindelserne imel-lem de statslige, kommunale og privat-ejede stinet. Byrådet ønsker en egentlig stiplanlæg-ning i den kommende planperiode. Ved denne stiplanlægning skal det også sikres, at alle befolkningsgrupper og fritidsaktiviteter har muligheder for at benytte naturen. Derfor skal der ses på muligheden for at planlægge for blandt andet handicapstier, ridestier og mountainbikestier.De regionale vandrestier er et eksiste-rende sammenhængende netværk af afmærkede ruter i Danmark. I Syddjurs Kommune er der flere ruter og de ligger primært på kommunal jord, se kort 2.2.

Relevante internetsider

På internettet er der flere hjemmesider, som har foldere eller kort over forskellige typer stiruter og naturfaciliteter og nedenstående er et uddrag af disse muligheder.

Friluftskort.dk, er udarbejdet af Skov- og Na-turstyrelsen og er en frivillig ordning, hvor man kan indberette eksisterende stier eller natur-faciliteter. Det er såvel private som kommuner og de tidligere amter, som har indberettet data hertil. Syddjurs Kommune er derfor ikke ansvarlig for data.

Spor.dk, eller Spor i landskabet som det kaldes er en frivillig aftale med jordejerne, som selv etablerer og vedligeholder vandrestierne. Det er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfrednings-forening, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Landbrugsraadet, Landdistrikternes Fællesråd og Skov- og Naturstyrelsen.

Hjertestier.dk, er hjerteforeningens lokalko-miteer, som har fået anlagt og markeret en hjertesti med opfordring om motion og leg.

Loeberuter.dk, er en af flere hjemmesider, hvor man kan beregne længden på sine løberuter. Der er også eksempler på ruter som andre brugere har oprettet.

moser samt vandhuller og søer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. I alt er der cirka 3.750 §3-områder i Syddjurs Kommune. De udgør tilsam-men 6.011 ha, svarende til 8,6 % af kommunens areal og kan ses på kort 2.3.§3-områderne er indledende blevet re-gistreret af Århus Amt i 1994-95. Siden er der sket en opdatering af grundlaget på baggrund af ny viden opnået ved besigtigelse i udvalgte områder og ved behandling af sager. I 2007 og 2008 har Syddjurs Kommune besigtiget cirka 300 §3-områder med henblik på tilsyn og opdateret kortlæg-ning, værdisætning og målsætning af områderne. Principperne for mål-sætningen af naturområderne frem-går af kommuneplanens afsnit, 2.2.2 – Naturkvalitet.

Mulige naturområderMulige naturområder er landbrugsarea-ler i omdrift, hvor der er gode mulig-heder for at genetablere uopdyrkede områder med høj naturværdi. Det kan for eksempel være vådområder eller vedvarende græsningsarealer med eng eller overdrev.De mulige naturområder og deres priori-tering er vist på kort 2.3. Der er udpeget

19


Kort 2.3 - Naturområder(§3-områder) og mulige naturområde(skraverede). Blå er prioritet a, grøn b og rød c.

Retningslinier og generelle rammer for naturområder og mulige naturområder

Naturområder og mulige naturom-råder inkl. prioritering fremgår af kort 2.3.

Stk. 1. I naturområderne og de mu-lige naturområder skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres, jf. afsnit 2.2.2 – Naturkvalitet.

Stk. 2. Dyrkede arealer udpeget som mulige naturområder skal så vidt muligt udgå af landbrugsmæs-sig omdrift, f.eks. ved at arealerne overgår til vedvarende græs.

Stk. 3. Inddragelse af arealer i naturområderne og de mulige naturområder til formål, der kan forringe naturindholdet, skal så vidt muligt undgås. Det samme gælder formål, som kan vanskeliggøre, at landbrugsjord udpeget som muligt naturområde på et senere tids-punkt udgår af omdrift.

mulige naturområder i Mols Bjerge og i områderne nord for Ebeltoft samt i dalstrøgene langs Rosenholm Å, Ryom Å, Korup Å, Skod Å og Hoed Å. Nord-djurs og Syddjurs Kommuner er også i gang med en fælles kommunal analyse for den fremtidige anvendelse af Kolind-sund systemet.Det har højeste prioritet at genskabe natur i områder, hvor det kan være med til at styrke eksisterende naturværdier og bidrage til at forbedre sprednings-korridorer for planter og dyr. Desuden prioriteres det højt at genskabe natur i områder, hvor ny natur kan få særlig stor positiv betydning for vandmiljøet i vandløb og søer. Prioriteringen er nær-mere beskrevet i Naturkvalitetsplanen 2009 for Syddjurs Kommune.Det skal understreges, at det er lods-ejerne, der bestemmer, hvordan arealer i omdrift skal benyttes inden for lov-givningens rammer. Udpegningen er ikke et krav til lodsejerne om at lade de nuværende omdriftsarealer eksten-sivere eller udgå af driften. Hensigten er at benytte EU-støtteordninger mv., så der kan skabes flere naturområder i de udpegede områder. Desuden er det ønsket, at udpegningen kan inspi-rere lodsejerne i deres egen indsats for naturen.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-par3-omr-maals%20theme-muligtnatomr&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup15&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=558092.002075%206216910.815352%20628470.367220%206257487.815352

20

2.2.2 - Naturkvalitet Dette afsnit er kun gældende for heder, overdrev, enge, strandenge, moser samt vandhuller og søer, der er om-fattet af naturbeskyttelseslovens §3. Målsætningerne for vandløb og større søer findes i Århus Regionplan 2005 og Redegørelse for Syddjurs Kommune-plan 2009. Værdisætningen anvendes blandt andet ved ansøgninger om dispensation fra naturbeskyttelsesloven til at ændre naturområdernes tilstand, ved spilde-vandssager, VVM-sager og sager om udvidelse af husdyrbrug.Syddjurs Kommune værdisætter i dag – som de fleste af landets øvrige kom-muner – naturområderne efter et nyt system udviklet af Danmarks Miljøun-dersøgelser (DMU). Naturområderne værdisættes i fem klasser ud fra deres fysiske tilstand, driften og indholdet af plantearter.Indtil naturområderne bliver målsat efter det nye system, henvises til de hidtidige målsætninger i 3 klasser (A, B og C). Naturområderne og deres målsætninger er beskrevet nærmere og vist i Na-turkvalitetsplan 2009.

Retningslinier og generelle rammer for naturkvalitet

Stk. 1. Heder, overdrev, enge, strandenge, moser, vandhuller og søer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 skal bevares. Naturindholdet skal øges gennem naturpleje og naturgenopretning. Byrådets kanalisering af relevante støttemid-ler sker i overensstemmelse med de målsætninger, som de enkelte arealer har.

Stk. 2. Tilstanden af naturområder, der er omfattet af naturbeskyttelseslo-vens §3, må ikke ændres. Byrådet vil dog i særlige tilfælde efter en konkret vurdering være indstillet på at tillade ændring af et naturområdes nuværende tilstand i overensstemmelse med følgende målsætninger:

A - høj målsætningDer godkendes kun indgreb, der bevarer eller forbedrer naturtypen. Byrådet vil prioritere nødvendig pleje højt enten ved selv at afholde udgifterne eller skaffe midler hertil.

B – generel målsætning Normalt godkendes kun indgreb, der bevarer eller forbedrer naturtypen. Byrå-det vil søge at skaffe midler til nødvendig pleje, men forpligter sig ikke til selv at afholde udgifterne.

C – lav målsætning Indgreb kan i visse tilfælde godkendes, selvom det kan ændre naturtypen. Dyrkning, tilplantning med fremmede arter samt øget omlægning, afvanding og brug af gødningsstoffer og sprøjtemidler i forhold til hidtil godkendes nor-malt ikke. Byrådet har ingen forpligtelser til indsats, men kan prioritere midler til at genoprette natur for eksempel gennem støtte til at oprense eller nyetab-lere vandhuller o.l.

21


2.2.3 - Kvælstoffølsomme naturom-råder Udpegning af kvælstoffølsomme om-råder anvendes specielt ved sager om godkendelser af husdyrbrug. Husdyr-loven fastsætter et generelt beskyttel-sesniveau for natur, overfladevand og grundvand. Naturen, her forstået som heder, overdrev, ammoniakfølsomme søer og §3 vandhuller inden for internationale naturbeskyttelsesområder, er omfattet af det generelle beskyttelsesniveau. Det samme gælder meget store heder og overdrev uden for disse områder samt alle højmoser og lobeliesøer. Etablering af husdyranlæg for mere end 15 dyreen-heder er ikke tilladt, hvis anlægget ligger mindre end 300m fra disse naturtyper.Kommunen er forpligtet til at foretage en konkret og individuel vurdering af den enkelte ansøgning. På baggrund heraf har kommunen mulighed for at tilføje yderligere vilkår, der rækker ud over det generelle beskyttelsesniveau. Yderli-gere vilkår vil blandt andet komme på tale, hvis det er nødvendigt at sikre højt målsatte naturområder.

Retningslinier og generelle rammer for kvælstofføl-somme naturområder

Stk. 1. Kvælstoftilførslen til kvæl-stoffølsomme naturområder, kort 2.4, som er målsat 1- 3, eller som danner udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelses-områder, skal generelt søges begrænset mest muligt.

Stk. 2. Kvælstoftilførslen fra lokale kilder skal begrænses mest muligt.

Stk. 3. Aktiviteter må som ud-gangspunkt ikke medføre forøget kvælstoftilførsel til kvælstoffølsom-me naturområder, som er højt eller generelt målsat, eller som danner udpegningsgrundlag for interna-tionale naturbeskyttelsesområder, hvor tålegrænsen er overskredet, som f. eks. højmoser, fattigkær, lo-beliesøer, heder, artsrige overdrev, artsrige rigkær m.fl.

Stk. 4. For øvrige kvælstofføl-somme områder (øvrige overdrev, enge, moser, øvrige rigkær m.m.) skal kvælstoftilførslen søges be-grænset mest muligt.

Kort 2.4 - Kvælstoffølsomme naturområder (grøn) med buffer.

22

2.2.4 - Spredningskorridorer og spærringer Hensigten med at etablere sprednings-korridorer er at skabe gode sprednings-muligheder for dyr i landskabet, uden væsentlige spærringer. Korridorerne er primært udpeget med tanke på større

pattedyr som odder, grævling og andre mårdyr.Spredningskorridorerne ligger for en stor del inden for områder, der også er udpeget som mulige naturområder og inden for skove. Det drejer sig mest om vandløbs- og sønære arealer i ådalene,

ningskorridorernes værdi og funktion. Men det er også vigtigt, at der er forbin-delseslinier gennem skovene med mere varieret natur, som supplement til de bevoksede arealer. Det giver mulighed for, at planter og dyr fra andre naturty-per end skov kan sprede sig på tværs af skovene. Spærringerne udgøres typisk af større veje, der krydser ådale på høje dæm-ninger. Spærringerne opstår i forbin-delse med vandløb, som fører gennem dæmningerne i snævre rør eller lignen-de uden plads til brinker, hvor dyrene kan færdes.Når der bygges nye veje på tværs af spredningskorridorer, skal der fremover etableres passende faunapassager, så barrierevirkningen nedsættes. Ved ved-ligeholdelse og udvidelser af eksisteren-de veje skal det vurderes, om mulighe-derne for faunapassage kan forbedres. Ved eksisterende broer kan der – ofte ret enkelt – etableres faste banketter under vejen langs med vandløbet. Selv ret smalle banketter af grus og sten kan benyttes af mange dyrearter, og de kan hindre f.eks. oddere i at søge op over vejen med risiko for at blive trafikdræbt. Afhjælpning af spærringerne er priori-teret fra 1 til 3, hvor 1 skal afhjælpes snarest, 2 bør afhjælpes og 3 først skal afhjælpes når midlerne er til det. Priori-teringen er vist på kortbilag 2.5.

hvor sammenhængen i naturen i forve-jen er forholdsvis god. Spredningskorri-dorerne omfatter typisk lavbundsarealer, men for at sikre ubrudte forløb er der også udpeget nogle få korridorer på højbundsarealer. Generelt forstærker skovene spred-

23


Retningslinier og generelle rammer for spredningskor-ridorer og spærringer

Spredningskorridorer og spærrin-ger fremgår af kort 2.5.

Stk. 1. I spredningskorridorerne skal ubrudte og uforstyrrede na-tursammenhænge bevares og om muligt forbedres.

Stk. 2. Spredningskorridorerne skal normalt søges friholdt for byud-vikling og tekniske anlæg. Hvor anlæg af nye veje skærer spred-ningskorridorerne, skal anlæggene indrettes med faunapassager, så dyrelivets spredningsmuligheder opretholdes. Ved væsentlige eksi-sterende spærringer i sprednings-korridorerne skal passage søges sikret, normalt gennem anlæg af faunapassager eller lignende.

Kort 2.5 - Spredningskorridorer (grønne) og spærringer (prioritet 1 = blå, 2 = grøn og 3 = rød).

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-sprednkorr&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup15&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=558176.186723%206216826.630704%20628554.551868%206257403.630704

24

2.2.6 - Internationale naturbeskyttel-sesområder EF-habitatområder, EF-fuglebeskyt-telsesområder og Ramsar-områder betegnes under ét som internationale naturbeskyttelsesområder. Områderne indgår i Natura 2000, som er navnet på et netværk af naturområder i hele Europa.Der er udpeget 6 internationale naturbe-skyttelsesområder i Syddjurs Kommune. Alle områderne er EF-habitatsområder, idet der ikke er udpeget EF-fuglebe-skyttelsesområder og Ramsar-områ-der inden for kommunens grænser. Habitatområderne er vist på kort 2.6. De udgør i alt 7.002ha. og mere end halvdelen af arealet er på søterritoriet. Habitatområderne er udpeget for at beskytte en lang række naturtyper samt dyre- og plantearter, som regnes for truede i Europa. Det drejer sig typisk om store sammenhængende arealer med et rigt naturindhold. Udpegningen er be-grundet i EF-habitatdirektivet fra 1992. Hvert habitatområde har en liste over naturtyper og arter, som indgår i udpeg-ningsgrundlaget. Kommunen og andre myndigheder skal sikre, at der ikke sker en væsentlig negativ påvirkning af disse naturtyper og arter ved administrationen af de love og regler, der har med brugen af områderne at gøre. Dette gælder også for projekter uden for områderne, hvis aktiviteterne kan medføre en på-virkning ind i områderne.

Habitats konsekvensvurderingerPlanforslag, som kan påvirke et in-ternationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal konsekvensvurderes. Dette gælder for planer både inden for og uden for de udpegede områder.

HandleplanerSyddjurs Kommune skal ifølge miljø-målsloven udarbejde handleplaner for naturen i de internationale naturbeskyt-telsesområder efter forhandling med lodsejerne. Planerne, som skal sikre naturværdierne i de udpegede områder, skal være vedtaget inden udgangen af 2010. Gennemførelsen af planerne kan ske mod eventuel erstatning til de berørte lodsejere.

2.2.5 - Beskyttede og sårbare arter EF-habitatdirektivets artikel 12 indehol-der krav om streng beskyttelse af for-skellige dyrearter nævnt på direktivets bilag 4. Der er for eksempel forbud mod at beskadige eller ødelægge arternes yngle- eller rasteområder. Myndigheder-ne er ved planlægning eller godkendel-se af aktiviteter forpligtet til at varetage hensynet til bilag 4 dyrearterne. På tilsvarende måde skal myndighederne sikre strengt beskyttede plantearter på direktivets bilag 4.Der er kendskab til syv bilag 4-arter med forekomst i Syddjurs Kommune. Det drejer sig om markfirben, odder, stor vandsalamander, løgfrø, spidssnudet frø, strandtudse og mygblomst. Des-uden er alle arter af flagermus opført på bilag 4. Flere af disse findes også i Syddjurs Kommune. I 2008 har Syddjurs Kommune fået kortlagt sjældne insekter og andre små-dyr i et samarbejde med Naturhistorisk Museum. I alt omfatter kortlægningen cirka 70 arter. Flere af arterne er kun kendt fra Syddjurs Kommune, andre har hovedparten af den danske bestand inden for kommunens grænse. Syddjurs Kommune agter at fortsætte indsam-ling af oplysninger om forekomster af sjældne og truede arter.Syddjurs Kommune vil bruge de nye oplysninger om arterne til at skabe et bedre grundlag for en god administra-tion og naturforvaltning.

25


Retningslinier og generelle rammer for internationale natur-beskyttelsesområder

Kort 2.6 viser de internationale naturbeskyttelsesområder i Syddjurs Kommune.

Stk. 1. Indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder, må der ikke udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder, planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg, planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg o.l., eller udlægges nye områder til råstofindvinding.

Stk. 2. I øvrigt må der ikke planlægges for eller administreres således, at der åbnes mulighed for byggeri, anlæg eller aktiviteter i og uden for de in-ternationale naturbeskyttelsesområder, hvis denne påvirkning kan indebære forringelser af områdernes naturtyper og levesteder for de arter, områderne er udpeget for, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for samme.

Stk. 3. Der kan planlægges og gennemføres foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne.

Kort 2.6 - Internationale naturbeskyttelsesområder - EF-habitatsområder (grøn).

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-ramsar_omr%20theme-ef_habitat_omr%20theme-ef_fugle_bes_omr&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup15&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=558218.279047%206216784.538380%20628596.644192%206257361.538380

26

2.2.7 - Lavbundsarealer Lavbundsarealer danner en overgang mellem vandområderne og de tørre landområder, og udgør et vigtigt poten-tiale for udvikling af områder med stor naturværdi. Det kan f.eks. være kunstigt afvandede eller drænede arealer, der tidligere var strandenge, moser, lavvan-dede søer og fjorde. Det forventes, at klimaændringerne vil medføre vandstandsstigninger og kraftigere nedbørssituationer. Dette vil bl.a. medføre, at de kystnære byer og indlandsbyer med vandløbsnære arealer, samt dyrkningssikkerheden af landbrugsjord i lavbundsarealer vil blive påvirket særligt drastisk af de kommen-de klimaændringer. For at sikre, at lavbundsarealerne på et tidspunkt kan genoprettes til natur, samt for bl.a. at udnytte lavbundsarealernes egenskab til at udjævne afstrømningen under kraftige regnvejrshændelser, er det hensigtsmæssigt at friholde dem for byudvikling, ferie- og fritidsbyggeri, større nye veje, vindmøller, elledninger m.v.

Retningslinier og generelle rammer for lavbundsarea-ler

Kort 2.7 viser lavbundsarealer.

Stk. 1. Lavbundsarealer, som rum-mer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen, bør så vidt muligt friholdes for byg-geri og anlæg.

Stk. 2. Planlægning for anlæg mv. på lavbundsarealer bør ske under hensyn til risikoen for forhøjet vandstand.

Kort 2.7 - Lavbundsarealer. Risiko for okkerudledning (Klasse I - stor = rød. Klasse II - middel = orange. Klasse III - lille = mørkgul. Klasse IV i- ingen =grøn) og ikke okkerklassificeret = blå stiplet.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-lavbund-okkerpot&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup15&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=558260.371371%206216742.446056%20628638.736516%206257319.446056

27


2.3 - Skove

Skove kan både anvendes rekreativt og kommercielt. Skovrejsning kan også være med til at sikre grundvandsinteres-serne og de bynære naturoplevelser. Men der er også arealer, hvor skov er uønsket på grund af landskabelige forhold.

FredskovAlle offentligt ejede skove og store dele af de private skove er fredskovspligtige, se det digitale kort på www.syddjurs.dk/kommuneplan2009. Dette er en pligt, der blev indført for 200 år siden for at sikre skovenes opretholdelse i Danmark. Fredsskove skal drives efter skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. En fredskovspligt kan som udgangspunkt ikke ophæves, heller ikke ved ejerskifte, men Skov- og Natur-styrelsen kan give lov til plantning af erstatningsskov, hvis noget fredsskov ønskes fældet. Fredskovspligtige arealer kan genplan-tes med henblik på at opfylde fred-skovspligten, selv om de ligger inden for områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Efterhånden som kommunen får kendskab til de fredskovspligtige skovområder, vil de blive udtaget af om-råder, hvor skovtilplantning er uønsket.

SkovbyggelinieLov om naturbeskyttelse skal værne om Danmarks natur og landskab, så

samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag. Denne lovgivning bestemmer en skovbyggelinie på 300m, som gælder for alle nye og eksisterende offentlige skove, samt private skove over 20ha, uanset antallet af ejere. Disse kan ses på det digitale kort på www.syddjurs.dk/kommuneplan2009. De nærmere regler for byggelinierne kan ses i Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 under Beskyttede områder efter anden lovgivning.

Ellemands Bjerget på Helgenæs

28

Retningslinier og generelle rammer for skovrejsnings-områder

Skovrejsningsområderne er vist på kort 2.8.

Stk. 1. Skovrejsningsområder skal normalt udpeges, hvor grund-vandsressourcen skal beskyttes, hvor bynære friluftsinteresser kan styrkes, eller hvor skov kan fremme den biologiske mangfol-dighed og natursammenhængen i landskabet.

2.3.1 - Skovrejsningsområder Skovrejsningsområderne danner grundlag for den statslige skovrejsning og for offentlig støtte til privat skovrejs-ning. Det er statens ønske at fordoble skovarealet i Danmark over en periode på 80-100 år. Årsagen er, at andelen af skov i Danmark har været i tilbagegang i en lang periode.Skovrejsningsområderne er primært udpeget der, hvor ny skov kan medvirke til at beskytte grundvandet og fremme de bynære friluftsinteresser samt den biologiske mangfoldighed og natursam-menhængen i landskabet.Skovrejsningsområder må ikke konflikte med områder udpeget til vejreservatio-ner eller nye byudviklingsområder.

SkovrejsningsordningenSkovloven giver staten mulighed for at yde tilskud til privat skovrejsning på landbrugsjord. Med skovrejsning menes etablering af sluttet skov af højstamme-de træer. Det er frivilligt at rejse skov og at benytte sig af tilbuddet om offentlig støtte til skovrejsning. Ordningen admi-nistreres af Skov- og Naturstyrelsen.Ansøgninger, der omfatter arealer inden for skovrejsningsområderne, har højeste prioritet. Højeste tilskud ydes til disse arealer og til arealer, hvor der plantes løvtræ. Tilskuddet forhøjes, hvis skovdriften sker uden anvendelse af pesticider. Skove, som anlægges med offentligt tilskud ifølge skovrejsningsord-ningen, pålægges fredskovspligt.

Udnyttelse til andre formålSkovrejsningsområderne er ikke en arealreservation. Før der er sket tilplant-ning, er udpegning af et skovrejsnings-område ikke til hinder for, at området i stedet anvendes f.eks. til jordbrugsfor-mål efter de regler, der i øvrigt gælder for det åbne land.Enkelte skovrejsningsområder er udlagt i kommuneplanens råstofgraveområder. Her er det hensigten, at der først etable-res skov efter endt råstofgravning.

Beskyttelse af naturtyper og fortids-minderNaturbeskyttelseslovens generelle beskyttelse af naturområder mv. og museumslovens beskyttelse af sten- og jorddiger gælder også inden for skovrejsningsområderne.

29


Retningslinier og generelle rammer for områder, hvor skovtilplantning er uønsket

Områder, hvor skovtilplantning er uønsket, fremgår af kort 2.8

Stk. 1. Værdifulde landskaber, naturområder og kulturhistoriske interesseområder samt generelt i et bælte langs fremtidige infra-strukturanlæg, herunder fremtidige vejanlæg udpeges normalt som områder, hvor skovrejsning er uønsket.

2.3.2 - Områder, hvor skovtilplantning er uønsket For at beskytte udsigten over værdifulde landskaber og områder med særlige geologiske dannelser, for eksempel markante dalstrøg, bakkedrag og andre væsentlige landskabsdannelser, udpe-ges områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Derved beskyttes værdifulde naturtyper og kulturlandskaber mod at blive tilplantet med skov. Det gælder for eksempel enge og overdrev og områder omkring kirker og herregårde.I områder, hvor skovtilplantning er uøn-sket, er det ikke tilladt at rejse skov. Det betyder, at der ikke kan opnås tilskud til skovtilplantning.Etablering af energiskov og arealer med pyntegrønt og juletræer samt tilplant-ninger på mindre end 0,5ha anses ikke for skovrejsning. Disse aktiviteter kan derfor finde sted i områder, hvor skov-tilplantning er uønsket. Kulturer med juletræer og pyntegrønt må dog ikke udvikle sig til egentlig skov i de pågæl-dende områder.Bortset fra gentilplantning af fredsskov skal ønsker om at plante skov i områ-der, hvor skovtilplantning er uønsket, forelægges Byrådet. Byrådet kan, hvor særlige forhold taler for det, give dispensation til skovplant-ning. En dispensation forudsætter, at plantningen ikke strider imod de vær-dier, som Byrådet ønsker at beskytte inden for områderne.

Kort 2.8 - Skovrejsningsområde (grøn) og områder, hvor skov er uønsket (rød).

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-skovrejsningsomr%20theme-skovuoensket&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup15&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=558302.463695%206216700.353732%20628680.828840%206257277.353732

30

2.4 - Jordbrug

2.4.1 - Jordbrugsområder Jordbrugsområderne i Syddjurs Kom-mune omfatter landbrug, gartnerier samt skove og udgør ca. 90% af kommunens samlede areal. Hovedparten af jord-brugsområderne udgøres af agerjord i omdrift, der dyrkes med etårige afgrøder samt ekstensive græsningsarealer.Ved udgangen af 2008 var der registre-ret 387 erhvervsmæssige husdyrbrug i Syddjurs Kommune. Heraf var ca. 2/3 fritidslandbrug og mindre landbrug under 75 DE (dyreenheder) og resten mellemstore og store landbrug over 75 DE. Af fritids- og de mindre landbrug var halvdelen kvægbrug, mens svinebrug udgjorde 2/3 af de mellemstore og store landbrug se figur 2.1.Andelen af fritidslandbrug forventes at ligge på det nuværende niveau frem-over, da Syddjurs Kommunes natur-mæssige kvaliteter er ideelle til mindre kvæg-, heste- og fårehold. Derudover forventes det som følge af de igang-værende strukturændringer i dansk landbrug, at en del af de mindre og mel-lemstore landbrug i de kommende år vil udvide husdyrproduktionen. Således forventes andelen af store landbrug med husdyrhold over 250 DE at stige, mens der vil blive færre af de mindre og mellemstore bedrifter. Forudsætningen for at kunne bevare

0

20

40

60

80

100

120

140

3 - 15 15 - 75 75 - 250 > 250

Antal dyreenheder på husdyrbrug

Anta

l hus

dyrb

rug Øvrige

Blandet dyreholdPelsdyrHesteKvægSvin

Figur 2.1. Husdyrbrug i Syddjurs Kommune 2008 opdelt i størrelse og husdyrtype. 1 DE (dyreenhed) svarer for eksempel til 35 stk. slagtesvin.

et bæredygtigt jordbrug er, at der er sikret størst mulig investeringssikker-hed og fortsat udviklingsmulighed for jordbrugserhvervene. Samtidig skal der tages hensyn til de omkringboende og natur-, miljø- og landskabsværdier skal varetages. Syddjurs Kommune varetager disse og ofte modsatrettede interesser ved, at der ved etablering og udvidelse af husdyrbrug over 75 DE udarbejdes en miljøgodkendelse af husdyrbruget. I miljøgodkendelsen stiller kommunen vilkår, der sikrer, at husdyrbruget under anvendelse af den bedst tilgængelige miljøteknologi i forhold til investerings-niveauet kan drives på stedet uden at medføre væsentlige negative virknin-ger på omkringboende, miljø, natur og landskab.Nogle af jordbrugsarealerne vil fremover overgå til ikke-jordbrugsmæssige for-mål. Det kan ske i forbindelse med by-vækst, hvor der vil blive overført arealer til byvækstområder, ved udlægning af veje og tekniske anlæg uden for byerne samt ved etablering af vådområder i forbindelse med vandløb.I tilfælde hvor landbrugsjord overgår til ikke-jordbrugsmæssige formål, vil Syddjurs Kommune lægge vægt på, at: 1) De bedst egnede landbrugsjorder og større samlede jordbrugsområder skal bevares, 2) Der ikke forbruges mere

landbrugsjord end nødvendigt, 3) Der i videst muligt omfang tages hensyn til de berørte landbrugsejendomme og deres beliggenhed, til arealbehov til udspred-ning af husdyrgødning og til foretagne investeringer 4) Der sikres passende afstand mellem ny boligbebyggelse mv. og eksisterende landbrug, så miljøkon-flikter så vidt muligt undgås.

31


Retningslinier og generelle rammer for jordbrugsom-råder

Jordbrugsområderne fremgår af kort 2.9.

Stk. 1. Jordbrugsområderne skal så vidt muligt forblive i jordbrugsdrift.

Stk. 2. Jordbrugsarealer kan kun inddrages til ikke-jordbrugsmæs-sige formål, hvis arealerne har begrænset betydning for jordbru-get, eller hvis en samlet vurdering viser, at en given anvendelse mest hensigtsmæssigt kan placeres i et jordbrugsområde.

Stk. 3. Ved udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse af arealer og bygninger skal der tages særligt hensyn til de jordbrugsmæssige interesser.

Stk. 4. Mængden af levende hegn og småbiotoper af værdi for det vilde dyre- og planteliv bør opret-holdes og nye etableres, hvor det kan ske uden væsentlig gene for jordbrugsdriften.

Stk. 5. Planlægning af konkrete tiltag, herunder lokalplaner, i det åbne land, skal ske på baggrund af den nyeste jordbundsanalyse.

Kort 2.9 - Jordbrugsområder, landbrug (orange) og skovbrug (grøn).

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-jordbromr-land%20theme-jordbromr-skov&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup15&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=558344.556019%206216658.261408%20628722.921164%206257235.261408

32

2.5 - Råstoffer

Råstoffer er de materialer i jorden, som kan benyttes til veje og anlægsarbejder, i byggeri, industri mv. Langt de fleste steder består de øverste lag af den dan-ske undergrund af sand, grus, sten og ler samt blandinger af disse materialer.

RåstofplanlægningSom led i gennemførelsen af kom-munalreformen vedtog Folketinget en ændring af Råstofloven, der indebar at myndigheden for råstofområdet blev

delt mellem Regionsrådet og Byrådet. Regionsrådet har ansvaret for kort-lægning af råstoffer og planlægning for råstofindvinding. Byrådet har ansvaret for at give råstoftilladelser og føre tilsyn med råstofindvinding.Råstofplanen 2008 fra Region Midtjyl-land udgør kommunens grundlag for afgørelser om råstofindvinding. Plan-lægning og administration af råstofind-vinding sker i henhold til Råstofloven, men har også sammenhæng med en

række andre love, der har bestem-melser, der vedrører råstofindvin-ding, og som derfor skal inddrages i sagsbehandlingen. Det er fortsat staten, der administrerer råstoffer på havbunden/søterritoriet.Den regionale råstofplan er en sektor-plan, som Syddjurs Kommune er bundet af i den kommunale planlægning.

2.5.1 - Råstofindvinding Region Midtjylland sikrer gennem sin planlægning, at der reserveres arealer til råstofgraveområder og til råstofin-teresseområder. Råstofgraveområder og råstofinteresseområder skal som udgangspunkt friholdes for aktiviteter, som kan forhindre eller besværliggøre senere råstofindvinding. Der gives kun undtagelsesvis tilladelser til råstofindvin-ding udenfor de udlagte områder. I Syddjurs Kommune er der et mindre råstofgraveområde ved Kastrup samt et stort råstofgraveområde øst og sydøst for Tirstrup by.I Syddjurs Kommune er der desuden et specielt ”råstofadministrationsområde” mellem Rosmus-Balle og Glatved, hvor der har været gravet råstoffer i langt over 100 år. I dette område kan der, på baggrund af konkrete vurderinger af øv-rige hensyn i det åbne land, meddeles tilladelse til råstofindvinding.

På den udstrakte hedeslette mellem Rosmus og Tirstrup er der gennem mange år foretaget råstofgravning, der har ændret en stor del af det oprindelige landskab. Områdets åbne slettekarakter ønskes derfor på sigt genskabt ved en række tiltag, der bl.a. omfatter bortgrav-ning af eksisterende skelvolde mellem ældre grusgrave, friholdelse af arealer for skovrejsning og/eller skovrejsning udelukkende med åben skov.Retningslinier og generelle rammer for råstofindvindingen er underordnet Re-gion Midtjyllands Råstofplan 2008.

33


Retningslinier og generelle rammer for råstofindvinding

Råstofgraveområder, råstofadministrationsområder samt råstofområder frem-går af kort 2.10.

Stk. 1. Inden for graveområderne prioriteres råstofindvinding over andre gene-relle interesser. Inden for de udpegede graveområder må der ikke disponeres på en måde, som kan forhindre råstofindvinding.

Stk. 2. Uden for graveområderne kan der kun ske erhvervsmæssig råstofind-vinding, hvis særlige produktionsmæssige eller forsyningsmæssige forhold taler for det.

Stk. 3. Igangværende sand-, sten- og grusgrave uden for graveområderne kan færdigudnyttes på de tilladte arealer, såfremt dette er foreneligt med de øvrige regionplanmæssige interesser i området.

Stk. 4. I området Rosmus-Balle-Glatved Strand på Djursland kan der på baggrund af konkrete vurderinger af øvrige hensyn i det åbne land meddeles tilladelse til råstofindvinding.

Stk. 5. Ansøgninger om indvinding af øvrige råstoffer, f.eks. tørv, kalk, kridt og ler afvejes konkret under hensyntagen til øvrige interesser i det åbne land.

Stk. 6. Råstofindvinding skal tilrettelægges og udføres på en måde, som mind-sker risikoen for forureningsudslip til omgivelserne.

Stk. 7. Råstofgrave skal efterbehandles efter endt gravning i overensstemmel-se med en forudgående efterbehandlingsplan. Efterbehandling skal normalt ske med henblik på genoptagelse af landbrugsdriften.

Stk. 8. I områder med særlige drikkevandsinteresser tilstræbes det dog, at råstofgrave efterbehandles til natur, rekreative formål eller anden grundvands-beskyttende anvendelse.

Kort 2.10 - Råstofadministrationsområde (lilla), Råstofområder 2008 (rød) og Råstofgrave 2008 (mørk, flade).

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-raastofgrave_08%20theme-raastofomr_08%20theme-raastofadm_omr&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup15&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=558428.740667%206216574.076760%20628807.105812%206257151.076760

34

3 - Overfladevand og grundvand

Byrådet ønsker, at overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Dette gælder både mæng-de og kvalitet.

Byrådet ønsker, at vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt.

Byrådet ønsker, at de fysiske forhold i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på de naturgivne forhold som praktisk mu-ligt under hensyntagen til de erhvervsmæssige interesser, herunder jordbrugets interesser.

Byrådet vil arbejde for, at vandkvaliteten skal være så god, at anvendelsen af vandløb, søer og kystvande ikke indebærer sund-hedsmæssige risici for befolkningen.

Byrådet vil arbejde for, at kommunens borgere og gæster fortsat skal have gode muligheder for badning langs kyster og i en-kelte søer. Dette gøres blandt andet igennem arbejdet med at bevare og udvide antallet af badestrande med Blå Flag.

Byrådet ønsker, at grundvandet skal beskyttes, så der også i fremtiden er rent drikkevand.

Byrådet vil arbejde for, at drikkevandsforsyningen skal baseres på en decentral vandforsyningsstruktur og på grundvand, der kun har gennemgået en simpel vandbehandling.

Byrådet ønsker, at alle forbrugere skal sikres adgang til en stabil forsyning med tilstrækkelige mængder af drikkevand af god kvalitet.

Byrådet vil arbejde for, at der i den kommende planperiode bliver udarbejdet en klimatilpasningsplan, der tager udgangspunkt i Regeringens Klimatilpasningsstrategi.

35


Dette kapitel har relation til kapitel 2 – Natur og miljø, men i dette kapitel omhandler vandmiljøet. Kapitlet er overordnet opdelt i 2 afsnit. Første afsnit omhandler overfladevandet altså beskyttelsen af vandløb, søer og kystvande, mens andet kapitel berører rensningen af spildevand. Beskyttelse af grundvandet især i forhold til drikkevandsforsyningen ses i redegørelsen, da retningslinier fra Århus Regionplan 2005 først kan ophæves via de statslige vandplaner.

Vandets kredsløbDer dannes ikke nyt vand – alt vand indgår i et evigt kredsløb. Når regn-vand rammer jorden vil hovedparten fordampe eller strømme til vandløb, søer eller havet, mens en mindre del siver ned gennem jordlagene og bliver til grundvand. Det regnvand, der når de grundvandsførende jordlag, vil sive vi-dere og før eller siden vil det også ende i vandløb, søer og til sidst havet. Herfra fordamper det igen, og processen vil starte forfra. Specielt den del af kredsløbet, som udgøres af grundvandet, betragtes som en ressource, som kan bruges efter behov. Hovedparten af det vand, som pumpes op til drikkevandsformål havner i vandløbene, som renset spildevand. Da vandet således genbruges, kan ressourcen i princippet benyttes til evig tid. Dette forudsætter dog, at vi ikke overudnytter ressourcen, og at vi ikke forurener den. Derfor skal vores grund-

vand beskyttes, så der også er rent drikkevand i fremtiden.Vandrammedirektivet og herunder Miljø-målsloven tager afsæt i vandets kreds-løb og indfører dermed en helheds-tænkning i håndtering og beskyttelse af vandmiljøet. Det betyder blandt andet, at beskyttelsen af grundvandet ikke kun er rettet mod drikkevandsformål, men også i høj grad mod grundvandets rolle i hele vandkredsløbet, herunder også betydningen for de naturområder, som er afhængige af vandtilførsel.

Vandrammedirektivet og Miljømåls-lovenDanmark og de øvrige EU-medlems-lande vedtog i 2000 det såkaldte Vandrammedirektiv. Direktivet har som sit overordnede formål, at alt vand skal have ”god tilstand” i 2015, og forpligter medlemslandene til at vedtage rammer for beskyttelse og planlægning af deres vandområder, såvel overfladevand (vandløb, søer, kystvande, vådområder m.m.) som grundvand. Disse rammer er blevet implementeret i dansk lovgivning igennem Miljømålsloven.Direktivet fastsætter mål om en god kemisk og økologisk tilstand i søer, vandløb, fjorde, kystnære havom¬råder og grundvand. Dette er afgørende forskelligt fra målene om reducerede udledninger i de hidtidige danske vand-miljøhandlingsplaner. Målene er således flyttet fra påvirkning til tilstand. Forvaltningen af vandressourcerne skal

ske i vandområder, dvs. i sammenhæn-gende oplande og uafhængig af den øvrige administrative inddeling. Den overordnede vandressourceplanlægning er således Statens ansvar, og den ud-møntes ved udarbejdelse af vandplaner.

Nye VandplanerI 2010 skal Staten udarbejde ny plan-lægning til erstatning for grundvands- og vandkvalitetsplanen, som det tidligere Århus Amt havde udarbejdet. Den nye ”Vandplan” vil indeholde nye målsæt-ninger for overflade- og grundvandet. Når disse er vedtaget, erstatter de grundvands- og vandkvalitetsplanernes målsætninger. Kommunen skal herefter udarbejde handleplaner for opfyldelse af mål-sætningerne. Regionplan 2005, der i forbindelse med kommunalreformen blev ophøjet til Landsplandirektiv, vil gælde, indtil den nye ”Vandplan” træder i kraft i 2009 efter Lov om Miljømål m.v. Herefter bortfalder Landsplandirektivets retningslinjer og målsætninger automa-tisk, og herefter gælder de nye målsæt-ninger i ”Vandplanen”. Det tidligere Århus Amts vandkvalitets-plan og grundvandsplan fra 2005, som er sektorplaner under Regionplan 2005 med nærmere beskrivelse af de enkelte vandområder og grundvandsressourcer, gælder således fortsat indtil ”Vandpla-nernes” ikrafttræden. Forslag til vandplan er på nuværende tidspunkt i offentlig høring.

36

VandkvalitetsplanVandkvalitetsplanen er som omtalt en sektorplan under den tidligere Regi-onplan. I Vandkvalitetsplanen er de forudsætninger og tiltag beskrevet, som anses for nødvendige for at opnå den ønskede vandkvalitet i hvert enkelt vandområde (bortset fra småsøer/vandhuller under 1ha, som beskrives i Naturkvalitetsplanen). Der er fastsat krav for spildevandsrensning, fysiske påvirkninger og andre forhold af betyd-ning for vandkvaliteten og naturforhold. Vandkvalitetsplanen ses på kommunens hjemmeside.

Sø- og åbeskyttelseslinier Søer og åløb bliver også beskyttet igen-nem lov om naturbeskyttelse. Denne lovgivning bestemmer en sø- og åbe-skyttelseslinie på 150m for søer med en vandflade på mindst 3ha og for vandløb, der i tidligere lovgivning er registre-ret med en beskyttelseslinie, se det digitale kort på www.syddjurs.dk/kom-muneplan2009. De nærmere regler for beskyttelseslinierne kan ses i Redegø-relse for Syddjurs Kommuneplan 2009 under beskyttede områder efter anden lovgivning.

Klimaet forandresSom følge af klimaets forandringer vil vandstanden i havet stige. De seneste prognoseberegninger forudsiger vand-standsstigninger frem til år 2050 på 10 - 20cm, hvorefter de vil accelerere frem mod år 2100 med en stigning på op til 60cm. Endvidere forventes vejret at blive mere ekstremt med flere storme, hvilket vil forårsage større risiko for oversvømmelse af de kystnære områ-der og lavtliggende arealer langs kom-munens vandløb. Klimaforandringen vil også medføre en forøget nedbørsintensitet, hvilket kan resultere i alt fra våde kældre til under-minering af veje og broer. Det vil blandt andet betyde, at kommunens kloakker og afløb skal udbygges, så de kan klare de kraftige vandmængder, men der er også andre alternative metoder som kan anvendes.For at forberede sig til de ventede kli-maforandringer er det Byrådets målsæt-ning, at der frem til næste planperiode, bliver udarbejdet en konkret klimatilpas-ningsplan for Syddjurs Kommune. Dette skal gøres for at få et samlet overblik over de nødvendige anlægsinvesterin-ger og for at tydeliggøre de væsentlig-ste problemstillinger i kommunen for at kunne imødegå klimaets fremtidige for-andringer. Planen vil tage udgangspunkt i Regeringens Klimatilpasningsstrategi fra 2008.

37


3.1 - Overfladevand – vandløb, søer og kystvande

Vandløb, søer og kystvande indgår som et væsentligt element i naturoplevelsen i Syddjurs Kommune. Disse naturområ-der giver livsbetingelser for et rigt dyre- og planteliv samtidig med, at de virker som økologiske forbindelser mellem de forskellige naturtyper i kommunen. Der-udover har de en stor herlighedsværdi for kommunens borgere og turister. Benyttelse af naturen til blandt andet byudvikling og landbrugsformål betyder, at der er behov for at beskytte kommu-nens vandløb, søer og vådområder.Syddjurs Kommune er relativt tæt befolket. Uheldige påvirkninger fra menneskelige aktiviteter, som f.eks. landbrugsdrift, vandindvinding og spilde-vandsudledning, kan derfor ikke undgås helt. I flere vandområder er det ureali-stisk at opnå den naturgivne, uforure-nede tilstand. Men dette er ikke nødven-digvis ensbetydende med, at kvaliteten vil blive ved med at være ringe. Mange vandløb, søer og kystvande kan godt have store naturmæssige kvali-teter og samtidig i et vist omfang være påvirket af menneskelige aktiviteter. Syddjurs Kommune tilstræber dog, at vandløb, søer og kystvande påvirkes så lidt af menneskelige aktiviteter, som det er praktisk og økonomisk muligt. Et yderligere skridt på vejen til forbedret vandkvalitet bliver formodentlig udmøn-tet via Statens Vandplaner.

Arbejdet med at omsætte Byrådets mål for udviklingen i vandløb, søer og kyst-vande udgøres ikke af en enkelt række af handlinger. Det er snarere en mang-foldighed af handlinger og aktiviteter, som på forskellig vis påvirker vandkvali-teten i overfladevandet.Retningslinier til vandløb, søer og diffus tilførsel af næringsstoffer ses i Rede-gørelsen, da retningslinier fra Århus Regionplan 2005 først kan ophæves igennem de statslige vandplaner.

I Syddjurs Kommune er der to større vand-løbssystemer – Kolindsund-systemet og Hav-mølle Å. I kommunen er der omkring 485 km målsatte vandløb. Heraf er ca. 30 km A målsat (skærpet målsætning), ca. 392 km er B målsat (generel målsætning). De resterende ca. 73 km er C, D og F målsat (lempet målsætning).

I Syddjurs Kommune er der 17 målsatte søer. Den største sø i kommunen er Stubbe Sø.

Overordnede målsætninger for vand-områderTil fastlæggelse af anvendelse og som administrationsgrundlag inddeles alle vandløb, søer og kystvande i en af føl-gende målsætninger: Skærpet målsætning:Vandområder, som ikke må påvirkes af menneskelige aktiviteter. Generel målsætning: Vandområder, som højst må være svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem kommune-planen. Vandområder, som ikke specifikt er nævnt i vandkvalitetsplanen, har som udgangspunkt en generel målsætning.Lempet målsætning: Vandområder, som tillades væsentligt påvirket af nærmere angivne, menne-skelige aktiviteter, som kan reguleres gennem kommuneplanen. Målsætningerne er yderligere beskrevet i Vandkvalitetsplanen fra Århus Amt.

38

3.1.2 - Kystvande Syddjurs Kommune har gode bade-strande langs hele sin kyststrækning, der hvert år tiltrækker turister i tusindvis fra både ind- og udland. Rent badevand er derfor en værdifuld naturressource i kommunen og kommunen arbejder for at fastholde og forbedre vandkvaliteten langs kommunens kyster.Virkemidler til bevarelse af en god vandkvalitet i kystvandene tager typisk afsæt i håndtering af problemstillinger inde i landet. Via vandløb og grund-vandsstrømninger tilføres kystvandene næringssalte og forurenede stoffer, der er produceret/anvendt på land. Ofte ses effekterne af forurenende stoffer ikke før, de når kystvandene. Det gælder i udpræget grad næringsstofferne fosfor og kvælstof, som har været årsag til om-fattende iltsvind i de danske farvande.Kalø, Knebel, Begtrup samt Ebeltoft Vige og kysten omkring Slettehage og ved Elsegårde er udpeget som kystvan-de med skærpet målsætning. Områder-ne er bl.a. vigtige raste- og spisepladser for vandfugle. Desuden er der knyttet store rekreative interesser til disse om-råder. På grund af et lille vandskifte og lagdeling af vandmasserne i vigene er disse meget sårbare overfor tilførsel af iltforbrugende stoffer og næringsstoffer som forøger algeproduktionen.

Rugaard Strand

3.1.1 - Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande Byrådet vil gerne sikre borger og turisters adgang til naturen, heriblandt vandløb, søer og kystvande. Derfor arbejder kommunen også løbende på at skabe en balance imellem benyttelse og beskyttelse. Dette sker med en lang række af samarbejdspartner, såsom destinations Djursland.Syddjurs Kommune har senest fået ud-givet en folder i samarbejde med Nord-djurs Kommune, Destination Djursland og en række relevante samarbejdspart-ner, Folderen Kystkort Djursland giver et overblik over de rekreative aktiviteter der er mulige langs med Djurslands kyster. Det drejer sig om kvaliteten af strandene samt mulighederne for wind-surfing, fiskning og snokling.

Retningslinier og generelle rammer for anvendelsen af vandløb, søer og kystvande

Stk. 1. Befolkningen i Syddjurs Kommune skal sikres adgang til rene vandløb, søer og kystvande.

Stk. 2. Befolkningens brug af vand-løb, søer og kystvande skal guides så der er plads til alle aktiviteter og beskyttelse af den mest sårbare natur.

39


Kort 3.1 - Kystvande, med prioriteringerne skærpet målsætning (lyslilla), generel målsætning (mørklilla) og lempet målsætning (blå).

Retningslinier og generelle rammer for kystvande

Målsætningerne for de enkelte kystvande fremgår af kort 3.1.

A - Skærpet målsætning Det naturlige dyre- og planteliv i området må ikke påvirkes af fysiske aktivi-teter, der kan ændre naturtilstanden og hindre opfyldelse af målsætningerne for de nationale og internationale beskyttelsesområder. Den diffuse tilførsel af næringsstoffer fra oplandet skal søges mindsket mest muligt. Derudover skal kravene under den generelle målsætning om påvirkning med spildevand overholdes.

B - Generel målsætning Det naturlige plante- og dyreliv må kun påvirkes svagt af tilførslen af spilde-vand. Tilførslen af fosfor fra alle kilder skal søges reduceret mest muligt. Det naturlige plante- og dyreliv må kun påvirkes svagt af fysiske aktiviteter som f.eks. indvinding af råstoffer og klapning.

C, D og F - Lempet målsætning Det naturlige plante- og dyreliv tillades væsentligt påvirket af den aktivitet, der er baggrunden for fastsættelsen af den lempede målsætning. Det drejer sig ty-pisk om udledning af spildevand og kølevand, klapning, havbrug, havneaktivi-teter samt indvinding af råstoffer fra havbunden. Påvirkningen skal dog søges begrænset så meget, som det er praktisk og økonomisk muligt.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-kystvande_maals&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup16&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=558512.925315%206216489.892112%20628891.290460%206257066.892112

40

3.1.3 - Fiske- og muslingeopdræt

Ferskvandsdambrug I Syddjurs Kommune er der ingen fersk-vandsdambrug. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til nye dambrug, der kan dog fremkomme teknologiske tiltag, som kan åbne for muligheden for etablering af et dambrug. Nye dambrug kan kun oprettes, hvis der sker en næ-sten fuldstændig recirkulering af vandet og en rensning af vandet, så der stort set ikke sker nogen forurening.

Maritimt fiskeopdræt Opdræt af spisefisk kan foregå i salt-vandsbaserede indpumpningsanlæg, hvor produktionen foregår i damme med saltvand tæt på kysten og med rensning af vandet inden udledning til havet. Syd-djurs Kommune definerer rensekravene i hvert tilfælde baseret på recipientens målopfyldelse samt udmeldinger fra statslig side. En meget væsentlig kvalitet i Syddjurs Kommune er vandkvaliteten af vores badevand samt muligheder for lystfiske-ri. På grund af erfaringer fra bl.a. norske opdrætsanlæg, hvor der er påvist væsentlige og utilsigtede udledning af næringsstoffer og medicin samt udvik-ling af store mængder lakselus, ønsker Syddjurs Kommune som udgangspunkt ikke at give tilladelse til havbrug, da de kan få en uhensigtsmæssig indvirkning på ovenstående kvaliteter. Syddjurs Kommune er indstillet på at give tilladelse til saltvandsbaserede

indpumpningsanlæg, såfremt der gen-nem rensning af udledningsvand sikres, at der ikke sker en uhensigtsmæs-sig udledninger af næringsstoffer og medicinrester til den marine recipient. Dette er i overensstemmelse med §11 i Lov om Miljømål, hvoraf det fremgår, at ”forringelse af tilstanden af alle overfla-devandsområder og alle grundvands-forekomster skal forebygges”.

Retningslinier og generelle rammer for fiske- og mus-lingeopdræt

Stk. 1. Der kan ikke oprettes fersk-vandsdambrug i Syddjurs Kommu-ne, medmindre det bliver lukkede recirkulerende anlæg baseret på anvendelse af sekundært grund-vand, og de skal kunne overholde skærpede udledningskrav, der defineres af Syddjurs Kommune i de enkelte tilfælde.

Stk. 2. Der kan ikke oprettes havbrug i Syddjurs Kommune, medmindre det bliver saltvandsba-serede indpumpningsanlæg med recirkulering og rensning af vandet, så omgivelserne ikke belastes på en måde, som er uforenelig med hensynet til det pågældende vandområdes kvalitetsmålsætning, og ikke bidrager til en generel forringelse af tilstanden af det pågældende vandområde eller de tilstødende vandområder.

41


3.1.4 - Vandmiljøplaner - vådområder Et af elementerne i Vandmiljøplan III, vedtaget af folketinget i 2005 og den tidligere Vandmiljøplan II til nedbringelse af kvælstoftilførslen til havet, er etable-ring af vådområder. Det skal anføres, at Statens Vandplaner med deraf følgende udarbejdelse af handleplaner kan ændre væsentligt på forudsætninger for etablering af vådområder.Kommunen skal i kommuneplanen ud-pege områder, der er potentielt egnede til etablering af vådområder, og det er hovedsagelig indenfor disse områder, der ydes støtte efter Vandmiljøplan III. Udpegningen af potentielle vådområder på kort 3.2 er sket ud fra: 1) at de er lavbundsarealer, 2) at de er klassificeret som okkerrisiko 1-3, svarende til stor – lille risiko for udledning af okker, 3) at det er udpeget som SFL-område og 4) at der er et pumpelag.Etablering af et vådområde sker på frivillig basis. Lavbundsarealer er dog omfattet af den restriktion, at der ikke må opføres nye bygninger eller anlæg, der kan besværliggøre eller umulig-gøre gennemførelse af eventuelle naturprojekter. Selvom et område er udpeget som potentielt vådområde er det ikke ensbe-tydende med, at der nødvendigvis kan opnås tilskud til etablering af et vådom-råde. Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der tildeler tilskud, og det gøres ud fra en række kriterier

Retningslinier og generelle rammer for vandmiljøplan II og III vådområder

Udpegningen af lavbundsarealer, hvor der kan etableres Vandmiljø-plan II og III vådområder, fremgår af kort 3.2.

Stk. 1. Inden for de udpegede om-råder kan der gennemføres projek-ter til genskabelse af de naturgivne vandstands- og strømningsforhold med henblik på at fjerne kvælstof og fosfor fra det vand, der løber gennem området.

Stk. 2. Byggeri og anlæg mv., som kan være til hinder for, at de natur-givne vandstands- og strømnings-forhold genskabes, skal undgås inden for de udpegede områder.

Stk. 3. Der kan gennemføres et naturprojekt på strækningen langs med Alling å inden for rammerne af VVM redegørelsens scenarie 3 og vilkårene i VVM tilladelsen. (se Bilag til Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009)

som f.eks. ud fra en vurdering af, hvor meget kvælstof der kan fjernes ved projektet, og at projektet medfører en positiv effekt på det vilde plante- og dyreliv i projektområdet.Et naturprojekt for Alling Ådal er netop

Kort 3.2 - Lavbundsarealer, som er udpeget til potentiele vådområder.

igangsat og kommuneplantillæg med VVM-redegørelse er vedtaget. I Rede-gørelsen for Syddjurs Kommuneplan 2009 ses Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen, mens retningslini-erne er indført i dette afsnit.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-kp-potvaadomr&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup16&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=558555.017639%206216447.799788%20628933.382784%206257024.799788

42

3.2 - Spildevand

Dette afsnit omhandler spildevand og spildevandsrensningen. Antallet og placeringen af de kommunale spilde-vandsanlæg er beskrevet i Kapitel 7 - Infrastruktur og tekniske anlæg under affaldsbehandling.

3.2.1 - SpildevandI Syddjurs Kommune er der stadig store bydele, der er fælleskloakerede, og der er derfor behov for særlige tiltag for at minimere stofbelastningen af vandløbene. For spildevandsudledninger er det blandt andet udledninger af iltforbru-gende stoffer og næringssalte herunder særligt fosfor, der giver anledning til pro-blemer. Men også spildevandets indhold af miljøfremmede stoffer og sygdoms-fremkaldende bakterier medfører væ-sentlige påvirkninger af vandområderne.Kommunen vil arbejde for, at spilde-vandsudledninger - herunder regn-vandsbetingede udledninger - skal begrænses, så de ikke hindrer opfyl-delse af målsætningerne for vandløb, søer og kystvande. Udledning bør derfor ske til de mindst forureningsfølsomme vandområder.Regnvandsbetingede udledninger til vandløb skal begrænses, så de ikke giver anledning til en uhensigtsmæssig hydraulisk belastning (vandføring) af

vandløbet. Nye eller forøgede udled-ninger større end 1-2 l/sek/ha med overløbshyppighed mindre end 5 år godkendes derfor som udgangspunkt ikke, med mindre der foreligger doku-mentation for, at de ikke forårsager en uhensigtsmæssig hydraulisk belastning af recipientvandløbet.

43


Retningslinier og generelle rammer for spildevand

Stk. 1. I spildevandsplanen samt ved behandling af sager efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3, 4 og 5 skal det sikres, at der sker den nødvendige beskyttelse af grundvandet, og at de i retningslinie 3.1.2 og Århus Regionplan 2005 retnings-linie 3.8 og 3.9, viste målsætninger for vandløb, søer og kystvande kan opfyldes, i den udstrækning en væsentlig del af forureningen skyldes spildevandsudledning. I Århus Amts vandkvalitetsplanen er angivet de forudsætninger, der anses for nødvendige for at opfylde målsætningerne.

Stk. 2. Bortskaffelse af spildevand fra enligt beliggende ejendomme i det åbne land skal normalt ske ved nedsivning, medmindre det er i strid med grundvandsinteresserne. Hvor nedsivning ikke er mulig, skal der som udgangspunkt gen-nemføres den rensning, som er nødvendig for at opfylde målsætningen for vandområderne. Hvis rensning viser sig uforholdsmæssig dyr i forhold til sædvanlige omkostninger til kloakering og spildevandsrensning samt i forhold til den forbedring af vandområdets tilstand, der kan opnås, kan der efter en konkret vurdering ske en lempelse af målsætningen for vandområdet.

Stk. 3. Bortskaffelse af større mængder spildevand ved nedsivning eller udsprøjtning kan normalt ikke tillades, medmin-dre det på forhånd med rimelig sikkerhed sandsynliggøres, at grundvandet ikke vil blive forurenet, eller at grundvandets kvalitet i området i forvejen er uegnet til drikkevandsforsyning. Koncentreret nedsivning af større mængder spildevand (typisk mere end 30 PE) kan normalt ikke tillades i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande til almene vandforsyninger.

Stk. 4. Den krævede nødvendige rensning af spildevand fra spredt bebyggelse fremgår af kommunens spildevandsplan. I Århus Regionplan 2005 viser retningslinie 3.13 de udpegede vandområder, hvor der skal ske spildevandsrensning fra udledninger fra spredt bebyggelse i det åbne land.

Stk. 5. Spildevandsbelastningen af vandløb, søer og kystvande fra regnbetingede spildevandsudløb skal gennem kom-munernes spildevandsplanlægning løbende nedbringes, f.eks. gennem etablering af bassiner m.v. Som udgangspunkt skal alle regnvandsrelaterede udledninger til vandløb nedsættes til maksimum 1-2 l/sek/ha.

Stk. 6. Hvor det er muligt, skal rent overfladevand - f.eks. fra tagarealer afledes til nedsivning eller opsamling til vandings-formål eller lignende formål.

Stk. 7. Syddjurs Kommune vil ved etablering af nye kloaksystemer, fortrinsvist forlange lokal håndtering af regnvandet.

Stk. 8. Syddjurs Kommune vil arbejde for en yderligere separering af regn- og spildevand i kloaksystemet.

44

4 - Kulturarv og landskab

Byrådet ønsker, at kulturarv, kulturværdier og landskabsværdier skal spille en central strategisk rolle i arbejdet med at skabe en attraktiv bosætningskommune med en stærk identitet.

Byrådet ønsker, at kommunens kulturarv og landskab anvendes til at skabe en aktiv og strategisk udvikling i form af f.eks. bo-sætningsstrategi, sundhedsfremme, bæredygtig turisme og oplevelsesøkonomi samt et nyskabende erhvervsliv.

Byrådet vil synliggøre og formidle den faste kulturarv i byerne og i det åbne land blandt andet igennem pjecer, natur- og kultur-ture samt fysisk planlægning.

Byrådet vil sikre offentlighedens adgang til at færdes i områder, der rummer særlige landskabelige kvaliteter.

Byrådet ønsker, at kultur- og landskabsmiljøer, herunder vores købstad og maritime kulturarv, indgår som centrale elementer i nationalparken blandt andet igennem sikring af formidlingscentre.

Byrådet vil fortsætte arbejdet med, at udpege bevaringsværdige bygninger, repræsentative og egnstypiske kulturmiljøer, land-skabstyper og – karakterer, for at kunne beskytte disse, og for at tilstanden af disse kan forbedres gennem fysisk planlægning, administration, plejeforanstaltninger, information, formidling og kanalisering af støttemidler.

Byrådet vil arbejde for at oprette et bygningsforbedringsudvalg.

45


4.1 - Historien i landskabet

Syddjurs Kommune er en kulturgeo-grafisk perle og fremstår som et åbent landbrugslandskab, der falder fra de høje bakkelandskaber ud i de omgiven-de vige, bugter og sunde. Derfor ønsker Syddjurs Kommune også at synliggøre denne kulturhistoriske værdi både over-for borgere og besøgende. Dette skal gøres igennem formidling blandt andet i forbindelse med Nationalpark Mols Bjerge.Kommunens storslåede landskab er præget af menneskers virke gennem årtusinder. Overalt, hvor man færdes, møder man levn fra fortiden. Kirkerne og herregårdene står sammen med de meget markante bronzealderhøje som de tydeligste tegn på agerlandskabets udvikling. Gårdernes og landsbyernes placering vidner om udviklingen siden den tidlige middelalder. Mange landsby-gårde har en lang historie gemt under det nu mere moderne tilpassede ydre.Der er fundet mange spor af bosætning fra den tidligste stenalders bopladser langs kysten og fra skiftende forhistori-ske og historiske kvæg- og agerbrugs-perioder frem til i dag. Kirkerne og herregårdene er kulturhi-storisk særligt interessante på grund af deres lange historie og deres velbe-varede bygningsmasse. Endvidere er der i kommunen flere unikke spor fra fritidskulturens opståen omkring forrige

århundredeskifte. Ebeltoft er en mere end 700 år gammel søkøbstad med en betydelig koncentra-tion af gamle bevaringsværdige byg-ninger. Især i sejlskibenes storhedstid i 15-1600 tallet havde byen ry som en be-tydelig havneby, hvorfra korn og træ fra kronens skove i Kalø Len blev udskibet. Et forhold der især hang sammen med byens geografiske placering midt i lan-det tæt på de vigtigste sejlruter. Ebeltoft Vig var i sejlskibenes storhedstid tillige en velegnet nødhavn, som holdt sig isfri længere end de fleste andre havne. Med til billedet af bredden i områdets maritime kulturarv, der har rødder tilbage til vikingetiden, hører tillige de mange små velbevarede anløbsbroer med deres pakhuse, sporanlæg m.m. rundt om langs Syddjurslands bugter og vige.

4.1.1 - Fredninger og fortidsminder Omfanget af landskabsfredninger i Syddjurs Kommune er stort. De fre-dede områder og fortidsminder kan ses på det digitale kort på www.syddjurs.dk/kommuneplan2009. Før by- og landzoneloven trådte i kraft i 1970, blev tilstandsfredninger ofte anvendt til at forhindre yderligere udstykninger af sommerhusgrunde specielt i umiddelbar tilknytning til kystlinien. Endvidere er der store landskabsfred-ninger med betydelige natur- og kultur-historiske kvaliteter ved Kalø, Stubbe Sø, Jernhatten og på Mols.Fortidsminder har som udgangspunkt en 100m beskyttelseszone, men der er flere undtagelser. Fortidsminder var først beskyttet at naturfredningsloven og nu igennem naturbeskyttelsesloven.Beskyttede sten- og jorddiger er be-skyttede mod tilstandsændringer jf. museumsloven Disse ses ligeledes på det digitale kort på www.syddjurs.dk/kommuneplan2009.

Til venstre: Det gamle Rådhus i EbeltoftTil højre øverst: RunddysseTil højre nederst: Slettehagefyr

46

4.1.2 - Bevaringsværdige kulturmil-jøer Bevaringsværdige kulturmiljøer kan enten bestå af kulturhistoriske enkelt-elementer eller sammenhængende helheder. Endvidere er et bevaringsvær-digt kulturmiljø som oftest egnstypisk og repræsentativt for det pågældende område samtidig med, at det har en kompleksitet og tidsdybde, dvs. har en stor fortælleværdi og viser en udvikling over en længere årrække.Som grundlag for udpegningen af de enkelte kulturmiljøer er der udarbejdet en redegørelse, der også fastlægger de nærmere retningslinier for administratio-nen i de pågældende områder. Denne ses som bilag til Redegørelse for Syd-djurs Kommuneplan 2009.I kommunen er der udpeget 37 beva-ringsværdige kulturmiljøer. Arbejdet med udpegning blev igangsat af det tidligere Århus Amt og blev varetaget igennem regionplanen. Med kommunens over-tagelse af dette forvaltningsområde vil kulturmiljøinteresserne blive varetaget gennem kommuneplanen. Fremadrettet vil kommunen arbejde videre med det maritime kulturmiljø samt kulturmiljøet i relation til nationalparken. Udpegningerne har til formål at sikre en beskyttelse og hensyntagen til de kulturhistoriske elementer gennem planlægning og myndighedsbehandling. Beskrivelserne af de enkelte kulturmil-jøer kan endvidere anvendes til at øge bevidstheden om de kulturhistoriske

kvaliteter i de enkelte lokalområder, og evt. som ”løftestang” for bevillinger til kulturhistorisk relaterede projekter. Udpegningen af et kulturmiljø som bevaringsværdigt kan i øvrigt i sig selv udgøre en tilskyndelse til lokalt at tage vare på den kulturhistoriske arv.

Information om og kendskab til den lokale kulturhistorie er et vigtigt redskab i beskyttelsen af de bevaringsværdige kulturmiljøer, hvorfor Syddjurs Kom-mune vil arbejde for en øget formidling af den kulturhistoriske arv bl.a. i forbin-delse med Nationalparken Mols Bjerge.

Ud over kulturmiljøer på landet findes der bevaringsværdige kulturmiljøer i byerne. Syddjurs Kommune vil fortsat udpege kulturmiljøer såvel i byerne som på landet. I forbindelse med udpegnin-gen af Nationalpark Mols Bjerge er der udpeget nye byområder som bevarings-værdige kulturmiljøer.

47


Kort 4.1 - Bevaringsværdige kulturmiljøer (lys lilla), strækninger (lilla streger) og kulturmiljøer i nationalpark (mørklilla, flade).

Retningslinier og generelle rammer for bevaringsvær-dige kulturmiljøer.

Områder udpeget som bevarings-værdige kulturmiljøer og kultur-miljøer udpeget i forbindelse med nationalparken ses på kort 4.1.

Stk. 1. Inden for de udpegede kulturmiljøer skal de kulturhistori-ske værdier i videst muligt omfang beskyttes. Der må derfor normalt ikke opføres byggeri eller etableres anlæg, som ødelægger eller i væ-sentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistori-ske værdier.

Stk. 2. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb i de udpegede beva-ringsværdige kulturmiljøer, skal ske med størst mulig hensyntagen til de kulturhistoriske værdier.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-kulturhist-interesseomr%20theme-kp-kulturstraek%20theme-kulturmil_np&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup17&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=558839.253975%206215618.807315%20630307.131394%206256195.807315

48

4.2.3 - Bevaringsværdige bygninger Igennem de seneste årtier er der på baggrund af arbejdet med kommune-atlas og de senere kulturmiljøatlas sket en omfattende kortlægning og kvalitativ vurdering af bevaringsværdige bygnin-ger i Danmark. Vurderingen foretages efter SAVE-systemet, som er en syste-matisk observationsmetode, hvorefter bygninger opført før 1940 vurderes på baggrund af såvel de arkitektoniske kvaliteter som bygningens kulturhisto-riske og kulturmiljømæssige værdier samt originalitet. Bygningens samlede bevaringsværdi kategoriseres efter en skala fra 1-9, hvor 1-3 svarer til en høj bevaringsværdi, 4-6 svarer til middel bevaringsværdig og 7-9 svarer til en lav bevaringsværdi.De bevaringsværdige kvaliteter i ca. 4.500 bebyggelser opført før 1940 i tidligere Ebeltoft Kommune er vurderet og registeret i Ebeltoft Kommuneatlas fra 1998. Bevaringsværdige bygninger i Rønde og i Hornslet er udpeget med lokalplanerne for midtbyerne samt i de bevarende lokalplaner for landsby-erne, som er udarbejdet i de tidligere kommuner. Arbejdet med registrering og udpegning af bevaringsværdige bygninger fortsæt-tes i den kommende planperiode.

Fredede bygningerEnkeltbygninger f.eks. alle kirker kan være fredet. Der er i Syddjurs Kom-mune ca. 50 fredede bygninger. En

Retningslinier og generelle rammer for bevaringsvær-dige bygninger.

Stk. 1. Bebyggelser, som er regi-streret efter SAVE-systemet med en bevaringsværdi mellem 1-4, må ikke nedrives uden Byrådets sær-lige tilladelse i hver enkelt tilfælde. Udvendige ændringer, ombygnin-ger, tilbygninger eller renoveringer må ikke ske uden forudgående tilladelse fra Syddjurs Kommune, herunder udskiftning af vinduer, døre eller tag. Alle udvendige bygningsændringer skal ske i arki-tektonisk, håndværks- og materia-lemæssig overensstemmelse med bebyggelsens oprindelige byggestil og arkitektur.

Stk. 2. Bebyggelser, som er regi-streret efter SAVE-systemet med en bevaringsværdi på 5-6 skal ved ombygning, tilbygning og renove-ring søges løftet i SAVE-systemet.

fredet bygning må ikke ændres, ombyg-ges eller fjernes uden særlig tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Det er staten, der administrerer de fredede bygninger, mens kommunerne har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger og kultur-miljøer. En lovændring kan betyde, at også bevaringsværdige helheder frem-over kan fredes - og ikke kun enkelte bygningsværker.På Kulturarvsstyrelsens hjemmeside www.kulturarv.dk/fbb/index.htm kan man finde alle registrerede fredede og bevaringsværdige bygninger.Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et Bygningsforbedringsudvalg til at vare-

tage opgaver efter kapitel 4 i byfornyel-sesloven. Et Bygningsforbedringsudvalg kan gives bemyndigelse til at bevilge kontant tilskud til ejer- og andelsboliger til istandsættelse af klimaskærm, ned-rivninger, når de er begrundet i bygnin-gens fysiske tilstand og afhjælpning af kondemnable forhold, efter nærmere retningslinier for tildeling af støtte fastsat af kommunalbestyrelsen. Formålet med bygningsforbedringsud-valg er, at give kommunerne et målrettet og ubureaukratisk redskab til bevaring af bebyggelse, uanset bygningens be-varingsværdi og uanset beliggenheden.

Thorsager rundkirke

49


4.1.4 - Kirkeindsigtsbeskyttelsesom-råderKirkerne er byernes og landsbyens vigtigste kulturhistoriske monumenter og oftest markante kendingsmærker i landskabet. I kommunen er der udlagt 23 kirkeindsigtsområder omkring by- og landsbykirker. Udpegningen af kirke-indsigtsområder har til formål at sikre, at denne status, som landsbykirker og kirker i det åbne land har, ikke sløres eller forringes af byggeri eller etablering af tekniske anlæg m.v.

Kirkebyggelinie og Provst Exner fredningerUdover kirkeindsigtsbeskyttelsesom-råderne sikres kirkernes udsyn også igennem lov om naturbeskyttelse og Provst Exner fredninger. Lov om natur-beskyttelse nedsætter en byggelinie i en afstand af 300m fra kirker, som hindrer bebyggelse over 8,5m, med mindre kir-ken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Byggelinien kan ses på det digitale kort på www.syddjurs.dk/kommuneplan2009. Provst Exner fredninger, er fredninger af omgi-velserne til bestemte kirker. Fredningen er en del af de fredede områder i afsnit 4.1.1 – Fredninger og fortidsminder. De nærmere regler for byggelinier kan ses i Redegørelse for Syddjurs Kommune-plan 2009 under Beskyttede områder efter anden lovgivning.

Retningslinier og generelle rammer for kirkeindsigts-områder

Områder udpeget som kirkeind-sigtsbeskyttelsesområder fremgår af kort 4.2.

Stk. 1. I kirkeindsigtsområderne skal hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra det åbne land tillægges særlig stor vægt. Byggeri, anlæg og andre indgreb skal placeres og udformes på en måde, der ikke slører eller forringer oplevelsen af kirken og dens umid-delbare omgivelser.

Kort 4.2 - Kirker med indsigtsbeskyttelsesområde.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-kirkeindsigt&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup17&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=558882.885158%206215575.176132%20630350.762577%206256152.176132

50

4.2 Landskabet og dets historie

Et væsentligt kendetegn ved Syddjurs Kommune er det storslåede landskab, som blev skabt af isens seneste frem-stød i den sidste istid (Weichsel Istiden). To gletsjertunger sydfra skabte hen-holdsvis Kalø Vig og Ebeltoft Vig samt randmorænen fra Rønde mod Ebeltoft, israndslinien ved Hornslet, randmo-ræne og dødislandskabet på Mols samt hedesletten fra Balle over Tirstrup til Thorsager. Landskabet i Mols Bjerge er helt spe-cielt, fordi det er skabt som et resultat af disse gletsjeres sammenstød. Kommunens nordlige dele er således præget af landskabsformer skabt bag israndslinien, mens den sydlige og mere kuperede del er præget af landskabs-former, som dannedes under og langs denne linie.Kommunens geologiske historie, hvor alle glaciale landskabsformer fremstår inden for ganske korte afstande, har endvidere været afgørende for afgræns-ningen af Nationalpark Mols Bjerge.

Nordvest kysten på Helgenæs

51


Retningslinier og generelle rammer for landskabelige interesseområder

Områder udpeget som landskabe-lige interesseområder fremgår af kort 4.3.

Stk. 1. Inddragelse af arealer til for-mål, der kan skæmme landskabet, skal så vidt muligt undgås. Inden for de udpegede landskabelige interesseområder skal landskabs-hensyn tillægges særlig stor vægt.

Stk. 2. I landskabelige interes-seområder skal byggeri og anlæg placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Ikke-landbrugsmæssigt byggeri, større veje og større tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås.

Kort 4.3 - Landskabelige interesseområder (grøn).

4.2.1 - Landskabelige interesseområ-derUdpegningen af de landskabelige interesseområder har til formål at sikre, at der tages landskabelige hensyn ved placering og udformning af byggeri og anlæg i det åbne land. Større byggerier og anlæg med undtagelse af landbrug, byvækstområder, veje, højspændings-ledninger, vindmøller og skovrejs-ningsområder må kun i særlige tilfælde placeres inden for de landskabelige interesseområder, og hvis dette er tilfældet, skal der tages særlig hensyn til placering og udformning i forhold til særlige landskabelige hensyn. De landskabelige interesseområder udlægges, hvor der er særprægede eller sjældne landskaber og herun-der kystlandskaber, der visuelt har en sammenhæng med havet. Endvidere kan et særligt samspil mellem land-skab og et bevaringsværdigt kulturmiljø også føre til udlæg af et landskabeligt interesseområde.Da sådanne landskabsforhold i udstrakt grad er kendetegnende for Syddjurs Kommune, er næsten halvdelen af kommunen udlagt som landskabeligt interesseområde.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-saerlige_landskabelige_interesser&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup17&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=558926.516341%206215531.544949%20630394.393760%206256108.544949

52

4.2.2 - Geologiske interesseområderFormålet med udpegning af geologiske interesseområder er at sikre hensyn-tagen til de geologiske interesser ved planlægning af større bygge- og an-lægsarbejder, skovrejsning og råstofind-vinding m.v. Derved fastholdes mulighe-derne for at opleve, forske og undervise i de geologiske processer.Områder af særlig geologisk interesse er udlagt, hvor større sammenhæn-gende områder har terrænformer, der afspejler landskabets tilblivelsesproces samt mindre lokaliteter, hvor de aflejrin-ger som landet er opbygget af, ses syn-lig i terrænet. Disse såkaldte blotninger giver mange oplysninger om de tidligere geologiske processer og har stor betyd-ning for forskning og undervisning inden for de geologiske fag.Forståelsen af landskabets opbyg-ning har samfundsmæssig betydning i forhold til grundvandsbeskyttelse og råstofindvinding, men de geologiske interesseområder har også stor almen interesse, fordi de ofte har landskabsfor-mer og naturindhold med stor rekreativ værdi. I kommunen er der udpeget 18 geologi-ske interesseområder, hvilket afspejler områdets helt unikke geologiske forhold. Områderne fremgår af kort 4.4 og kom-munen er geologisk set enestående, da den indeholder et fuldt sammenhæn-gende landskab med en komplet glacial landskabsserie bestående af tungebæk-ken, randmoræne og smeltevandsslette.

Mols Bjerge

53


Kort 4.4 - Geologiske interesseområder (gul).

Retningslinier og generelle rammer for geologiske interesseområder

Områder af geologisk interesse fremgår af kort 4.4.

Stk. 1. Landskabsformer og blot-tede profiler m.v., som særligt tyde-ligt afspejler landskabets opbyg-ning og de geologiske processer, skal søges bevaret og beskyttet. Inden for de geologiske interesse-områder skal hensynet til geolo-gien tillægges særlig stor vægt.

Stk. 2. Byggeri og anlægsarbejder, beplantninger m.v., som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal så vidt muligt undgås i de geologi-ske interesseområder.

Stk. 3 Geologisk interessante kystprofiler og profiler, der afdæk-kes ved råstofgravning, bør søges friholdt.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-geolgiske-interesseomraader&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup17&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=558970.147524%206215487.913766%20630438.024943%206256064.913766

54

Retningslinier og generelle rammer for landskabska-rakterområder

Landskabsområderne fremgår af kort 4.5.

Stk. 1. Inden for de enkelte land-skabsområder skal planlægning og naturforvaltning ske under hensyntagen til målsætninger og forvaltningsstrategier beskrevet i landskabskarakterkortlægningen for Syddjurs Kommune.

Kort 4.5 - Områder inddelt efter landskabskaraktermetoden. Numre henviser til rapporten.

4.2.3 - Landskabskarakter Formålet med landskabskarakter-planlægningen er at opkvalificere beslutningsgrundlaget for planlæg-ningen i det åbne land samt at op-sætte målsætninger for den fremtidige forvaltningsstrategi. Ud fra en analyse af kommunens sam-lede landskab efter ”Landskabskarak-termetoden” er kommunen opdelt i 21 karakterområder, hvortil der er udarbej-det en karakterbeskrivelse, kvalitetsvur-dering, vurderings- og målsætningskort samt forvaltningsstrategi.

Mols Hoved

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-landskabskarakteromr&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup17&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=559013.778707%206215444.282583%20630481.656126%206256021.282583

55


4.2.4 - KystnærhedszonenFormålet med kystnærhedszonen er at beskytte den særlige natur og de landskabelige og rekreative interesser, der knytter sig til kysterne ved generelt at begrænse byggeriet i kystzonen. Begrænsningen betyder forbud mod udlægning af nye sommerhusområder og retter sig mod såvel byudvikling som tekniske anlæg og ferie- fritidsanlæg i det åbne land.Kystnærhedszonen er fastlagt i planlo-ven og omfatter alle kystnære arealer i Danmark. Zonen fremgår af kort 2.6 og er som udgangspunkt arealer fra kysten og 3km ind i landet. Kystnærhedszonen skal som udgangs-punkt friholdes for yderligere bebyggel-se, men de funktioner, der er afhængige af kystnærhed, skal dog stadig kunne indpasses.

StrandbeskyttelseslinieStrandbeskyttelseslinjen er en 300m beskyttelseszone igennem lov om na-turbeskyttelse. Formålet med beskyttel-seszonen er at sikre en generel frihol-delse af kystområderne imod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Det har ingen betydning om området er i by-, landzone eller sommerhusområde. De nærmere regler for strandbeskyt-telseslinien kan ses i Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 under beskyttede områder efter anden lov-givning. Strandbeskyttelseslinien ses

Retningslinier og generelle rammer for kystnærheds-zonen

Kystnærhedszonen fremgår af kort 2.6.

Stk. 1. Kystnærhedszonen skal som udgangspunkt friholdes for yderligere bebyggelse. Der må ikke udføres byggeri eller anlægs-arbejde, som kan forringe kystens naturmæssige, landskabelige eller rekreative værdi.

Stk. 2. Der kan i princippet kun inddrages nye arealer til byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Stk. 3. Planlægningen skal sikre offentlighedens adgang til kysten.

Stk. 4. Der kan kun i særlige tilfælde planlægges for bebyg-gelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kyst-beskyttelse. Undtaget er trafik-havneanlæg og anden overordnet infrastrukturanlæg.

Kort 2.6 - Kystnærhedszonen (gul streg).

på det digitale kort på www.syddjurs.dk/kommuneplan2009.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-kystnaerhedszone&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup17&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=559057.409890%206215400.651400%20630525.287309%206255977.651400

56

Byrådets vil sikre, at placering af offentlig og privat service samt bolig og erhvervsområder, planlægges på grundlag af et by-mønster, der er fastlagt ud fra byernes størrelse, udviklingsrolle og infrastrukturelle beliggenhed.

Byrådet vil støtte eksisterende og nye byudviklingsprojekter, der skaber udvikling til hele Syddjurs Kommune.

Byrådet vil fortsat søge at anvende de statslige midler til byfornyelse, til forbedringer af boligstandarden, friarealer, trafikale forhold samt øvrige boligsociale forhold.

Byrådet vil arbejde for, at der skabes attraktive bymiljøer og bosætningsmuligheder.

Byrådet vil sikre, at der overordnet skabes sunde boligmiljøer med et varieret boligudbud med en blanding af boligtyper og ejerformer, der giver bomulighed for forskellige aldersgrupper, familietyper og økonomi. Der skal sikres boliger til alle, også til de svageste borgere.

Byrådet vil sikre, at der i tilknytning til boligområderne findes gode opholdsarealer og let adgang til udendørs motion i form af adgang til grønne områder og stier.

Byrådet vil sikre, at byudvikling sker på et bæredygtigt grundlag gennem hensyn til natur, landskab, grundvand og kulturmil-jøer, og grønne kiler bevares inde i byerne.

Byrådet vil sikre, at nye boligområder bygges med et smukt arkitektonisk udtryk, der er i harmoni med områdets natur og land-skab, kulturhistorie og byggeskik, og med udformningen af veje, stier og fællesarealer, bl.a. gennem udarbejdelsen af en arki-tekturpolitik.

Byrådet vil arbejde for en fortsat positiv udvikling i kommunens mindre bysamfund, herunder grundlag for nye anvendelsesmu-ligheder for tiloversblevne landsbrugsbygninger samt alternative boformer som f.eks. jordbrugsparceller.

5 - By og land

57


Dette kapitel har bosætning og bebyg-gelse i fokus, både i byerne og på landet. Der er her en tæt kontakt til Rammer for lokalplanlægningen, og landzoneadministrationen. Første afsnit, Bosætning, beskriver Syddjurs Kommu-nes bymønstre og de udviklingsmulighe-der, der ønskes i byerne indenfor blandt andet boligpolitik, arkitektur, forholdet til klimaet samt tilgængelighed. Andet afsnit ser på sommerhusområderne og sidste afsnit fokuserer på byggeri i landsbyerne og det åbne land, altså byggeri i landzonen.

5.1 - Bosætning

Der er mange faktorer, som er med til at skabe gode bosætningsmuligheder. Denne kommuneplan arbejder med forskellige temaer, der skal sikre at Syd-djurs Kommune fortsat er en attraktiv bosætningskommune. Det gælder både de fysiske temaer som god kollektiv og privat infrastruktur, minimering af støj, nærheden til naturen og landskabet, men også nærheden til kultur- og fri-tidstilbud samt til kommunens generelle servicetilbud.Det er ligeledes væsentligt, at der er nærhed til beskæftigelse og offentlig service som skole- og dagtilbud samt indkøbsmuligheder. Dette er alt sam-men noget, der bliver beskrevet andre steder i denne kommuneplan, mens især dette afsnit vil sætte fokus på den visuelle udformning af byerne og deres bebyggelse, bosætningsmulighederne og kommunens boligpolitik. I den kommende planperiode vil Byrå-det arbejde for at få udviklet en bosæt-ningsstrategi, der synliggør kommunens potentialer og udviklingsmuligheder blandt andet i forhold til arealudlæg og befolkningspotentialer. Strategien kan bruges som et værktøj i konkurrencen med andre kommuner om tilflyttere og erhvervsudvikling. Den kan også bruges internt i kommunen til at forudse, hvad der skal arbejdes med for at skabe den udvikling, der ønskes.

Kort 5.1 - Boligområder, ubebygget (rød skraveret)

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-bolig_restrum&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup25&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=559101.041073%206215357.020217%20630568.918492%206255934.020217

58

En egentlig boligpolitik adskilt fra kom-muneplanen findes ikke i Syddjurs Kommune. Dette afsnit sætter dog stort fokus på borgernes bosætningsmulighe-der og kravene til eventuelt kommende almene boliger. Dette sker blandt andet i forhold til aldersfordelingen af kom-munens borgere, krav til lokalplanlæg-ningen og krav til nærhed til offentlig administration samt detailhandel.

5.1.1 - BymønstretSyddjurs Kommune består af en lang række større og mindre byer, fra lands-byer til hovedbyer. De forskellige stør-relser og typer af byer giver et varieret tilbud til borgerne, såvel til bosætning som til arbejdspladser, erhvervsarea-ler, offentlig service samt kultur- og naturoplevelser. Ved at inddele byerne i Syddjurs Kommune i et bymønster fremhæves de varierende tilbud, og det er muligt at planlægge for fremtidige prioriteringer og offentlige investeringer, som støtter op om de allerede eksiste-rende offentlige investeringer i blandt andet offentlig service og infrastruktur, der er foretaget igennem mange årtier.Bymønstret i Syddjurs Kommune hænger tæt sammen med de 3 zoner, som hele Danmark er opdelt i, byzone, landzone og sommerhusområde. I Syddjurs Kommune er hovedbyerne og lokalbyerne som udgangspunkt byzone og en udvidelse af disse byer vil skulle ske først igennem kommuneplanens rammer og derefter igennem lokalplan-lægning, der kan ændre zonestatus fra landzone til byzone. Landsbyer og anden bebyggelse udenfor byerne er beliggende i landzone med undtagelse af sommerhusbebyggelser, som primært ligger indenfor sommerhusområde.

Byrådet vil i den kommende planperiode arbejde for at udarbejde en egentlig boligpolitik med fokus på planlægning af eventuelt kommende alment byggeri.Befolkningsprognosen redigeres hvert år, da denne blandt andet danner bag-grunden for de forventede skatteind-tægter i kommunens budget. Boligbyg-geprogrammet er et af de væsentlige elementer i beregningen af befolknings-prognosen og derfor redigeres dette også årligt i forhold til faktisk nybyggede boliger. Dette giver et overblik over kommunens faktiske bosætningsudvik-ling og kommunen har derved mulighed for at agere derefter. Boligbyggepro-grammet og befolkningsprognosen udarbejdet i 2009 ses i Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009. Kort 5.1 viser boligområder udlagt i Syddjurs Kommuneplan 2009. Området er delt i bebygget/påbegyndt bebygget og ikke bebygget.

Skovmøllen ved Femmøller

59


HovedbyerDer er i Syddjurs Kommune ikke én by, der er væsentligt større end de øvrige og som kan matche regionens stør-ste byer og centre. Dette gør, at der i Syddjurs Kommune ikke er én åbenlys hovedby. Derfor består bymønstret i Syddjurs Kommune af flere hovedbyer: Ebeltoft, Hornslet, Rønde, Ryomgård og Kolind. Byrådet vil i den kommende planperiode tage antallet af hovedbyer op til revi-sion. Dette skal ses i lyset af oplandet til Århus og den østlige del, der er mere uafhængig af Århus. Hovedbyerne spiller en væsentlig rolle i kommunens fremtidige udvikling og i Syddjurs Kommunes konkurrence og samarbejde med nabokommunerne. Det er i disse byer, at Syddjurs Kom-munes primære udvikling skal ske. Der skal her være en bred vifte af offentlige og private servicetilbud, gode bosæt-nings- og erhvervsmuligheder samt en velfungerende infrastruktur til såvel kollektiv som privat transport. Placering af mere specielle service-, fritids- og kul-turtilbud vil normalt ske i en eller flere af hovedbyerne med tanke på de enkelte hovedbyers særlige kvaliteter og behov. En nærmere beskrivelse af de en-kelte byer, vil være at finde i Syddjurs Kommuneplan 2009, rammer for lokalplanlægning.

Indbyggere i Syddjurs Kommunes hovedbyerEbeltoft: 7.506

Hornslet: 5.211

Rønde: 2.426

Kolind: 1.734

Ryomgård: 2.359

Danmarks Statistisk opgørelse pr. 1. jan. 2009

LokalbyerLokalbyerne er mindre byer end ho-vedbyerne og har ikke helt de samme offentlige og private tilbud. Derimod indeholder de den nære service, såsom indkøbsmuligheder, som er afgørende for at byerne er gode steder at bo. En nærmere beskrivelse af de en-kelte byer, vil være at finde i Syddjurs Kommuneplan 2009, rammer for lokalplanlægning.

Indbyggere i Syddjurs Kommunes lokalbyerMørke: 1.413

Thorsager: 1.331

Ugelbølle: 1.185

Pindstrup: 734

Nimtofte: 626

Knebel: 613

Balle: 536

Tirstrup: 525

Feldballe: 429

Vrinners: 410

Lime: 372

Rodskov: 223

Tved: 218

Danmarks Statistisk opgørelse pr. 1. jan. 2009

LandsbyerLandsbyer ligger som udgangspunkt i landzone og er karakteriseret ved at være et overskueligt lokalsamfund, som oftest består af en blanding af ældre gårde, nye og ældre boliger samt småværksteder. Der er en tæt kontakt til det omkringliggende landskab og landbrugsarealer.En nærmere beskrivelse af arbejdet med landsbyerne i Syddjurs Kommune ses i afsnit 5.3.3 – Byggeri i landsbyer.

Pindstrup

60

Retningslinier og generelle rammer for bymønstret og byud-vikling

Bymønstret i Syddjurs Kommune fremgår af kort 5.2.

Stk. 1. Ved planlægning af byudvikling skal tilstræbes sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land. Byudviklingen skal normalt ske i direkte forlængelse af det eksisterende byområde altså efter princippet ”indefra og ud”.

Stk. 2. Planlægning af byudvikling skal ske under hensyntagen til det åbne lands interesser, herunder hensynet til beskyttelsen af grundvandet og under hensyn til i øvrigt at forebygge miljøkonflikter.

Stk. 3. Arealer, der indgår i kommuneplanens naturområder, mulige naturom-råder eller områder af landskabelig eller geologisk interesse, må kun i ganske særlige tilfælde bebygges.

Stk. 4. Ved udlæg af arealer til byformål skal det sikres, at arealanven-delsen ikke fører til forurening af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Stk. 5. Planlægning af byudvikling skal ske under hensyn til mulighederne for at etablere en effektiv, kollektiv trafikbetjening, herunder bør der sikres en høj arealudnyttelse i stationsnære bydele.

Stk. 6. Byudvikling bør ske i nærheden af offentlig og privat service såsom indkøbsmuligheder.

Stk. 7. Der skal være muligheder for ny boligbebyggelse i alle hovedbyer og lokalbyer.

Stk. 8. Udbygningen skal ske efter rækkefølgebestemmelsen i Syddjurs Kom-muneplan 2009, rammer for lokalplanlægning.

Kort 5.2 - Bymønstret. Hovedbyer (rød) og lokalbyer (gul).

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-bymoenster&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup25&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=559144.672256%206215313.389034%20630612.549675%206255890.389034

61


5.1.2 - Byudvikling

BykatalogDer er udarbejdet en prioriteret oversigt over behovet for byfornyelse, byfor-skønnelse og byudvikling for samtlige af kommunens bysamfund. Det samlede bykatalog kan ses på www.syddjurs.dk/kommuneplan2009.Syddjurs Kommune arbejder med tre forskellige puljer med økonomiske midler til at understøtte og igangsætte udviklingsinitiativer. Overordnet set er der tale om 1) Byfornyelse,det vil sige færdiggørelse og igangsætning af nye byfornyelsesprojekter, 2) Byud-vikling, det vil sige udarbejdelse af nye byudviklingsprojekter, helhedsplaner, arkitektkonkurrencer mv. samt endelig 3) Byforskønnelse, det vil sige udsmyk-ningsopgaver, forskønnelsestiltag mv. Disse puljer er dels kommunalt finansie-ret og dels statsligt finansieret.Bykataloget indeholder de nærmere retningslinier for de forskellige pujler og deres anvendelse.

Byudvikling Med kommuneplanen gives der blandt andet mulighed for følgende byudviklingsprojekter:Byudviklingsprojekt mod Færgehavnen i EbeltoftDer ønskes en yderligere sammen-hængende byudvikling mellem Tol-løkkeområdet og færgehavnsområdet med mulighed for etablering af boliger, erhverv og offentlige formål herunder

uddannelsesinstitutioner.BybåndetByudvikling i bybåndet mellem Ugelbøl-le, Følle og Rønde forlænges mod vest til Eskerod og Rodskov.I Rodskov ændres et eksisterende erhvervsområde til boligområde og i Eskerod planlægges for en udbygning af landsbyen i form af et nyt boligom-råde attraktivt beliggende i forhold til kysten, som del af Erhvervstænketan-kens anbefalinger/projekter.

I Bybåndet, der knytter sig til jernba-nen og som forbinder byerne Hornslet – Mørke – Ryomgård – Kolind, giver kommuneplanen ligeledes mulighed for en vis byudvikling i de enkelte byer, f.eks. Thorsager Stationsby – nyt byud-viklingsområde til boligformål.Hornslet MidtbyVinderprojektet fra Idékonkurrencen for Hornslet bymidte, Hornslet – en by i forandring fra 2004 søges videreført. Vinderprojektet er realiseret for den centrale del af bymidten, men mangler

færdiggørelse langs Tingvej mod nord, ligesom projektets idéer om et grønt by-område langs åen endnu ikke er udført. Erhvervsudvikling i Hornslet, nær ÅrhusDer sker en udbygning af det eksiste-rende erhvervsområde i sydvest Horn-slet til det lidt tungere erhverv. Langs Løgtenvej i Hornslet gives mulighed for kontor- og serviceerhverv samt butikker til særligt pladskrævende varegrupper.Eksisterende helhedsplanerKommunens køb og salg af bygge-grunde skal endvidere understøtte de eksisterende helhedsplaner og udvik-lingsplaner som f.eks. ved Vendehøj i Hornslet og Rønde Nord. Eksisterende helhedsplaner kan ses som bilag til Re-degørelse for Syddjurs Kommune.

ByomdannelseEgentlig byomdannelse fra eksempelvis erhverv til blandet byformål sker primært i kommunens større byer.EbeltoftEbeltoft Havnefront har senest med Ma-sterplanen foreskrevet omdannelsen fra tidligere industri- og erhvervsområder til centerområder samt områder udlagt til offentlige og kulturelle formål. Omdan-nelsen startede med den bevarende lokalplan for Fiskerihavnen, herefter fulgte lokalplanen for den gamle tøm-merhandelsgrund samt lokalplanen for den nuværende tømmerhandel inkl. udvidelsen med nyt havecenter. Den tid-ligere slagterigrund og den kommunale halvø er det seneste område med lokal-

Danmarks første certificerede passivhus, Olav Langenkamp, Arkitekt eth-maa

62

plan. Tilbage resterer udarbejdelsen af en helhedsplan for det sydligste område omkring skudehavnen, materielgården og det resterende erhvervsområde.Hornslet Et tidligere erhvervsområde ved Tingvej ønskes omdannet til blandet byformål i form af punkthuse op til 5 etager samt erhverv og butikker i området langs vejen. MørkeIndustriområdet omkring den tidligere møbelfabrik syd for Stationsvej og vest for Østervej ønskes omdannet til boligområde.

Byfornyelse Byfornyelsesprojekter er for ny-ligt blevet gennemført flere steder i kommunen, blandt andet i Rønde midtby og Ebeltoft by. Den plan-lagte omlæggelse af Akvæduktplad-sen udgik af byfornyelsesprojektet i Rønde, men er fortsat en kommunal anlægsopgave.½½½½½½½½½½½½Områdefornyelse – Kolind MidtbyAf nye byfornyelsesprojekter eksisterer områdefornyelsen af Kolind Midtby. Projektet har modtaget den nødven-dige statslige reservation og projektet forventes igangsat i 2010. En nærmere beskrivelse af projektet fremgår af Bykataloget og ansøgningsmateriale til områdefornyelsen af Kolind midtby kan ses på kommunens hjemmeside.

ByforskønnelseRønde

Åben Vand Projektet i Rønde er et privat finansieret projekt, som Byrådet har forpligtet sig til at understøtte, bl.a. gennem lokalplanlægningen for midt-byen, hvor projektets delelementer er implementeret. Åben Vand Projektet, der kunstnerisk er udarbejdet af Per Kirkeby, søges gennemført via fonde og sponsorbidrag og har bl.a. modtaget støtte fra Rønde Kommunes udsmyk-ningspulje. De enkelte elementer, blandt andet belægningen på Ækvaduktplad-sen gennemføres i takt med, at finansie-

5.1.3 - ArkitekturpolitikFor at sikre kvaliteten af arkitekturen ved nybyggeri, både ved offentlige og private udstykninger samt for at inspi-rere til kvalitet indenfor byplanlægning og bydesign vil Syddjurs Kommune udarbejde en arkitekturpolitik i den kom-mende planperiode. Arkitekturpolitikken vil bl.a. have fokus på retningslinier for fortætning af eksisterende byområder, herunder for placering og udformning af høje huse. Arkitekturpolitikken suppleres af en oversigt over byrumsinventar, herunder bænke, armaturer, belægninger, vej-skilte mv.Flere af de tidligere kommuner har haft vejledende skilteregulativer. For at sikre det eksisterende udtryk i byerne og udstikke nogle retningslinier for skiltning er der allerede nu udarbejdet en fælles skilte- og facademanual i Syddjurs Kom-mune. Bestemmelserne i manualen er differentieret i forhold til hoved- og lokal-byer med bl.a. detailhandel, landsbyer samt skiltning i det åbne land. Skilte- og facademanualen kan ses i Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009. De tidligere vejledende bestemmelser er harmoniseret og samlet, og med nedenstående bestemmelse ophøjet til retningslinier. For områder der er lokalplanlagt vil eventuelle bestemmelser i lokalplanen vedr. skiltning og facader fortsat være de gældende.

ringen tilvejebringes. LandsbyerI de landsbyer, hvor der er udarbejdet en bevarende lokalplan, har de tidligere kommuner fulgt planlægningen op med støtte til konkrete projekter. Byrådet vil fortsat yde kontant støtte til de projekter i landsbyerne, der er i sammenhæng med og direkte afledt af planen for den enkelte landsby. Dette vil ske efter prio-riteringen i Syddjurs Bykatalog, som er at finde på www.syddjurs.dk.

Ideskitse til realisering af Nimtofte Holiday Resort

63


Retningslinier og generelle rammer for arkitekturpoli-tik

Stk. 1. Ved ansøgninger for op-sætning af skilte eller ændringer af facader skal bestemmelserne i Syddjurs Kommunes skilte- og facademanual overholdes.

5.1.4 - Boliger til alle Ved at se på befolkningsprognosen og tilflytningen til Syddjurs Kommune ses det tydeligt at bosætningen især er afhængig af boligpriserne i Århus Kommune. Jo dyrere boligpriserne er, jo flere førstegangskøbende køber hus i Syddjurs Kommune, og derved får Syd-djurs Kommune flere yngre familier til kommunen. Boligpriserne i Århus er en af årsa-gerne til, at der er en skæv fordeling af aldersgrupperne. I den vestlige del af kommunen, hvor nærheden til Århus spiller en væsentlig rolle for befolknings-sammensætningen er der i de seneste år sket en forøgelse af de yngre familier og derfor et øget behov for en boligstør-relse til 3-4 personer. Dette er typisk parcelhuse eller lignende.Især i den østlige del er der en overre-præsentation af ældre og pensionister, dette skyldes blandt andet nærheden til naturen, kulturmiljøet og kystlandska-bet. Derfor er der her et større behov for 1-2 personers huse, som typisk vil være lejligheder eller rækkehuse. Det kan være som privatejede boliger, igennem en andelsforening, boligforening eller som almene boliger.Igennem rammelægningen tages der til en vis grænse hensyn til disse behov. Det ses blandt andet ved, at der i Hornslet by er udlagt flere nye områder til åben-lav bebyggelse, mens der især i Ebeltoft by er fokuseret på tæt-lavt og blandet bebyggelse.

Rammelægningen ses i ”Syddjurs Kommuneplan 2009, rammer for lokalplanlægning”.

Alment byggeriKrav til placering af alment byggeri, f.eks. ældre- eller ungdomsboliger er afhængig af befolkningens sammensæt-ning internt i kommunen. Syddjurs Kom-mune mener, at der ved ansøgninger om alment byggeri skal være fokus på antallet af boliger til alment byggeri. Der er ikke ønsker om større enklaver med en bestemt type alment byggeri, men nærmere en spredning til hele kom-munen især i hovedbyerne. Derfor kan der som udgangspunkt også placeres alment byggeri indenfor alle de eksiste-rende rammeudlæg til boligbebyggelse.

Retningslinier og generelle rammer for boliger til alle

Stk. 1. Der skal ved rammelægning af nye områder ses på behovet for tæt-lav, åben-lav eller etagebyggeri i forhold til befolkningssammen-sætningen og det eksisterende udbud.

Stk. 2. Der bør ikke tillades større samlede arealer til almene bebyggelser.

Stk. 3. En mindre del af alt nyt byg-geri bør være almen bebyggelse.

64

5.1.5 - Rammer for lokalplanlægning for boligerVed lokalplanlægning for nye boligområ-der lægges der vægt på et bæredygtigt og energibesparende byggeri samt tiltag som fremmer motion og en aktiv livsfø-relse. Blandt andet er der i forbindelse med afsnit 8.1. Infrastruktur udarbejdet en generel ramme, som fastslår, at der igennem alle nye byudviklingsområder skal føres en cykelsti. I afsnit 6.1.6 – Klima og byggeri er der lagt vægt på at kommende byggeri skal være ener-gibesparende, og ved placeringen at der skal tages hensyn til de forventede klimaudfordringer i fremtiden. Yderligere principper, der i lokalplanlæg-ningen skal tages hensyn til i Syddjurs Kommune og som ikke er beskrevet igennem retningslinier og generelle rammer andre steder i kommunepla-nen er følgende; 1) respekt for natur-, landskabs-, og kulturværdier, 2) adgang til kollektiv trafik, 3) gode forhold for fodgængere og cyklister via stier til bl.a. butikker, kollektiv trafik og ud i det åbne land til udsigtspunkter, bænke, skove og strande og 4) grønne områder og be-plantning med friarealer til bl.a. boldspil og rekreative formål.Det er med dette udgangspunkt, at de følgende retningslinier er opstillet.

Retningslinier og generelle rammer for lokalplanlægning for boliger

Stk. 1. Der skal ved nye boligområder stilles krav om oprettelse af en grund-ejerforening, som skal have ansvar for vedligeholdelse af private fællesveje og fællesarealer.

Stk. 2. Som udgangspunkt skal grundstørrelserne i tæt-lave boligområder være mindst 250m2 - heri ikke medregnet andel af fællesareal. Hvis særlige planlægningsmæssige hensyn taler for det, kan byrådet dog beslutte at ande-len i fællesareal kan medregnes i mindstegrundstørrelsen.

Stk. 3. Der skal i tæt-lave boligområder som minimum være et fælles-areal, der foruden vej- og parkeringsarealer, har en størrelse svarende til boligetagearealet.

Stk. 4. Der skal udlægges minimum 10% (af grundarealet) sammenhængende friareal, foruden parkeringsarealer i nye tæt-lave bebyggelser, hvis ikke andet er beskrevet.

Stk. 5. Det skal tilstræbes, at der i de centrale byområder, som minimum er et friareal tilsvarende boligetagearealet.

Stk. 6. Bevaringsværdige bebyggelser og beplantninger skal sikres.

Stk. 7. Eksisterende grønne kiler, byparker, bynære golfbaner eller lignende skal bevares.

65


5.1.6 - Klima og byggeriI forhold til klima og byggeri er der to sider at se det fra. Først, hvordan kan vi gøre vores bebyggelser mere klimaven-lige og dernæst, hvordan undgår vi at nyt og eksisterende byggeri bliver ramt af de konsekvenser klimaforandringen kan resultere i blandt andet den øgede vandstand og nedbørsmængde. Regeringen præsenterede i marts 2008 en strategi for tilpasning til klimaændrin-ger i Danmark, og Syddjurs Kommunes lokal Agenda 21-strategi anviser flere handlemuligheder.Igennem kommuneplanen og en evt. lokalplanlægning er det muligt at styre placeringen af og energikravene til nyt byggeri.Planlægningen for de forventede øgede vandmængder kan blandt andet ske ved, at der ikke sker byggeri i lavbunds-arealer eller potentielle vådområder, at der i de enkelte tilfælde tages højde for behovet for regnvandsbassiner eller lig-nende, og at nyt byggeri har en sokkel-højde på minimum kote 2,5m (DVR90). Byrådet ønsker at øge mængden af miljøvenligt boligbyggeri i fremtiden for på den måde at gøre en indsats overfor CO2- udledningen. Igennem bygnings-reglementet er der på nuværende tids-punkt energikrav til nybyggeri. Byrådet ønsker, at dette krav skærpes igennem kommuneplanen, og derfor skal alt boligbyggeri i fremtidige lokalplaner overholde kravene til et lavenergihus i

energiklasse 1, som svarer til 50% min-dre energiforbrug end de nuværende minimumskrav i Bygningsreglement 2008.Ved lokalplanlægningen skal der tages hensyn til følgende elementer; 1) nærheden til affalds- og genbrugscon-tainere, 2) muligheden for kompostering af haveaffald, 3) muligheden for instal-lation af anlæg til opsamling af regn-vand fra tage til brug for f.eks. wc-skyl og tøjvask, 4) muligheden for udnyt-telse af alternativ energi såsom sol og vindenergi samt 5) genanvendelsen af overskudsjord.

Krav til boligbebyggelse i dag§ 7.2.2 Stk. 1. Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etage-areal må højst være 70 kWh/m² pr. år tillagt 2200 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.Energirammen udtrykkes således: (70+2200/A) kWh/m2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.

Krav til boligbebyggelse i energiklasse 27.2.4.1, stk. 2 Energirammen: (50 + 1600/A) kWh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.

Krav til boligbebyggelse i energiklasse 17.2.4.1, stk. 1 Energirammen: (35 + 1100/A) kWh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.

Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2008

Retningslinier og generelle rammer for klima og byg-geri

Stk. 1. Der skal tages konkret stil-ling til behovet for regnvandsbas-siner eller lignende.

Stk. 2. Sokkelhøjde på nybyggeri må ikke ligge under kote 2,5m. (DVR90)

Stk. 3. Der må ikke opføres nyt byggeri på arealer, der ligger under kote 2,0m (DVR90)

Stk. 4. Alle nye boligbebyggelser i lokalplaner der er udarbejdet på baggrund af denne kommuneplan skal leve op til lavenergiklasse 1.

Stk. 5. For alle nye lokalplaner for kommunalt ejede arealer skal miljø og klima aktivt indtænkes.

Stk. 6. Syddjurs lokal Agenda 21-strategi skal indgå i al planlægning.

66

Retningslinier og generelle rammer for offentlige stier i byerne

Stk. 1. I hovedbyer og lokalbyer skal et net af gang- og cykelstier sikre adgang til såvel rekreative mål som til dagligdags transport mellem boliger, børnehaver, skoler, fritidsaktiviteter m.m.

Retningslinier og generelle rammer for kolonihaver

Stk. 1. Kolonihaveområder skal så vidt muligt ligge i, eller i nærhe-den af byzone med let adgang fra boligområderne.

Stk. 2. Kolonihaveområderne skal normalt rumme mindst 20 haver pr. ha inkl. veje og fællesarealer, husenes størrelse må ikke oversti-ge 30m² og haveloddene må ikke overstige 400m2.

5.1.7 - Offentlige stier i byerneI byerne i Syddjurs Kommune er det væsentligt for Byrådet, at borgerne kan komme sikkert og nemt rundt. Det er især vigtigt for de bløde trafikanter som gående og cyklende, at der er sikre ruter i byen til blandt andet indkøbsmu-ligheder, offentlige og privat service såsom skole og dagtilbud. Dette kan ske via de trafikale veje eller adskilte cykel- og/eller gangstier, gamle kirke-stier eller trædestier.

5.1.8 - KolonihaverI Syddjurs Kommune er der 4 offentlige kolonihaveområder og 3 private. Disse er alle rammelagt igennem kommune-planen, men er ikke varige efter kolo-nihavelovens bestemmelser. Hvis der planlægges for nye kolonihaver vil disse blive varige efter kolonihavelovens bestemmelser. Byrådet vil arbejde for, at de offentligt ejede kolonihaveområ-der drives med størst mulig hensyn til miljøet.Formålet med kolonihaver er som udgangspunkt at tjene som supplement

til etageboliger, og det er især ved de større byer at der er et behov. I Syd-djurs Kommune findes der kolonihaver i de 6 største byer undtaget Ryomgård. Ryomgård er en udpræget parcelhusby og der er derfor ikke behov for koloniha-ver på samme måde som ved de andre byer, som har en andel af etagebyggeri og/eller tæt-lavt byggeri.

Kort 5.3 - Kolonihaver

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-kolonihaver&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup25&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=559188.303439%206215269.757851%20630656.180858%206255846.757851

67


5.2 - Sommerhuse

5.2.1 - SommerhusområderSommerhusområderne indenfor kyst-nærhedszonen må som udgangspunkt ikke udvides med undtagelse af nogle få R-områder i det tidligere Ebeltoft Kom-mune. R-områder er områder, hvor det er aftalt med overordnede myndigheder, at bestemte landzonearealer kan søges overført til sommerhusområde gennem kommune- og lokalplanlægning.R-områder og en forskelligartet be-handling af sommerhusområderne i de 4 tidligere kommuner gør, at Syddjurs Kommune i fremtiden vil arbejde for at lokalplanlægge eksisterende sommer-husområder. Derved sikres en ensartet behandling og en konkret stillingtagen til de enkelte sommerhusområder.

Følle Strand

68

Retningslinier og generelle rammer for sommerhusområder

Stk. 1. Uden for kystnærhedszonen kan der udlægges arealer til sommerhuse på steder, hvor en kommuneplanmæssig afvejning af de rekreative ønsker mod andre arealinteresser i det åbne land tillader det.

Stk. 2. Ledige arealer i allerede udlagte sommerhusområder kan forbeholdes til ferieanlæg med indtil 100 sengepladser eller til offentlige rekreative formål.

Stk. 3. Hvis ledige arealer i et sommerhusområde udlægges til hotel, ferieby eller lignende, skal det samtidig sikres, at væsentlige dele af området friholdes til gavn for offentligheden.

Stk. 4. Nye sommerhusområder skal fortrinsvis placeres i forbindelse med andre større ferie- og fritidsbebyggelser. Der skal ved udformningen tages særlige hensyn til de landskabelige interesser og naturbeskyttelsen.

Stk. 5. De R-områder fra den tidligere Ebeltoft Kommune, som er vist på kort 5.4 søges overført fra landzone til sommerhusområde igennem kommune- og lokalplanlægning.

Kort 5.4 - Sommerhusområder (gul) i landzone og sommerhusområde og R-områder (rød).

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-sommerhusomr_kp09%20theme-r_omraader&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup25&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=559231.934622%206215226.126668%20630699.812041%206255803.126668

69


5.3 - Landområder

Det åbne land skal så vidt muligt friholdes for ny bebyggelse. Der skal være forskel på land og by, og der skal være en klar grænse mellem land og by. Spredt bebyggelse i det åbne land skal så vidt mulig undgås. Byggeri i afgrænsede landsbyer i landzone skal understøtte ønsker om at udvikle land-distriktet. Rekreative udlæg i det åbne land i form af hoteller, feriecentre cam-pingpladser og lignende er beskrevet i afsnittet 6.2 – Turisme.

5.3.1 - Byggeri i det åbne landAl bebyggelse i det åbne land skal ske under hensyn til værdifulde bebyggelser og landskaber, og udbygningen skal ske i tilknytning til eksisterende afgrænsede landsbyer enten som udbygning inden for landsbyens grænser eller i form af selvstændig ramme for en begrænset byvækst, svarende til max. 10 boliger over 4 år.Uden for de afgrænsede landsbyer er nybyggeri således begrænset til jord-brugserhvervet, idet der i nogle tilfælde er mulighed for efter planlovens §37 at omdanne tiloversblevne landsbrugsbyg-ninger til visse håndværks- og industri-virksomhed, liberale erhverv, forenings- og fritidsaktivitet i form af helårsboliger og fritidsboliger. Driftsbygningerne skal være af god standard og mindst 5 år

Retningslinier og generelle rammer for byggeri i det åbne land

Stk. 1. Ny bebyggelse og anlæg i landzone skal placeres og udfor-mes under hensyntagen til omgi-velserne eksempelvis bevarings-værdige landsbymiljøer, stedlig byggeskik og områdets karakte-ristiske landskabstræk samt de kulturhistoriske og naturmæssige værdier.

Stk. 2. Etablering af ny bebyggelse kan kun ske, når det er foreneligt med beskyttelsesinteresserne i det åbne land og den øvrige overord-nede planlægning.

Stk. 3. De muligheder, der i visse tilfælde giver ret til at etablere visse erhverv i visse overflødige landbrugsbygninger, må ikke anvendes til at omgås den eksi-sterende planlægning af udlagte erhvervsarealer.

gamle. Syddjurs Kommune vil gennem landzoneadministrationen arbejde for, at etablering af nye erhverv i overflødige landbrugsbygninger ikke underminerer de eksisterende udlæg af erhvervsarea-ler, som er foretaget igennem kommu-neplanlægning, og at gøre den ansø-gende virksomhed gøres opmærksom

på begrænsningerne i planlovens §37.I landzone kræver udstykning, byggeri og ændret anvendelse af bygninger og arealer landzonetilladelse efter planlo-vens §35, uanset om det er indenfor en afgrænset landsby eller i en tiloversble-ven landbrugsbygning. Der findes dog enkelte undtagelser.

Femmøller Strand

70

5.3.2 - JordbrugsparcellerByrådet ønsker dels at sikre muligheden for etablering af hobbylandbrug med henblik på at styrke befolkningsudviklin-gen i landdistrikter, og dels at sikre, at jordbrugsparcellerne placeres og indret-tes under hensyntagen til omgivelserne. Jordbrugsparceller er hobbylandbrug, der kan udlægges med et areal pr. par-cel på op til 5.000m2 med plads til bolig og udhusbygninger, hvor der ud over boligen er plads til at dyrke afgrøder og holde et begrænset, ikke-erhvervsmæs-sigt dyrehold.Der er i dag udlagt arealer til jordbrugs-parceller i Pindstrup, Balle, Thorsager, Feldballe, Elsegårde, Grønfeld, Søby, Ommestrup og Rostved. De eneste nye udlæg i denne kommuneplan er ved Balle og Søby. Med undtagelse af Grøn-feld og Feldballe er der fortsat rumme-lighed inden for de eksisterende udlæg.Ved lokalplanlægningen skal det sikres, at jordbrugsparcellerne respekterer den eksisterende bys karakteristika, herunder de kulturhistoriske træk og de naturmæssige og landskabelige værdier i området. Med til en hensynsfuld ind-pasning i forhold til den eksisterende by hører regulering af bygningernes stør-relse, placering og udformning. For at undgå, at jordbrugsparceller ender som kæmpe villagrunde med parklignende haver, fastsætter retningslinierne maksi-male størrelser for bygninger til boliger og udhuse, inklusive garage, som kun kan fraviges, såfremt der foreligger sær-

Retningslinier og generelle rammer for jordbrugsparceller

Stk. 1. Jordbrugsparceller kan udlægges i byer med indtil 1.500 indbyggere, dog ikke inden for 10km fra den sammenhængende byzonegrænse ved Århus.

Stk. 2. Ved udlæg af arealer til jordbrugsparceller skal det sikres, at bebyggel-sen placeres i sammenhæng med eksisterende bebyggelse i byen. Jordbrugs-parcellerne skal udgøre grænsen mellem byen og det åbne land, og der skal skabes en god afrunding af byen i forhold til det åbne land.

Stk. 3. Det skal sikres, at der kun udlægges et begrænset antal jordbrugspar-celler i forhold til byens størrelse. Udbygningstakten inkl. andet byggeri må som hovedregel ikke overstige ti boliger over fire år.

Stk. 4. Jordbrugsparcellens størrelse må som hovedregel ikke overstige 0,5ha inklusive veje m.v.

Stk. 5. Medmindre særlige forhold taler for andet, kan der på den enkelte jord-brugsparcel kun etableres en bolig på op til 250m² og tilhørende udhuse på op til samlet 100m².

Stk. 6. Planlægning af jordbrugsparceller skal ske under hensyntagen til jordbrugs-, natur-, landskabs-, grundvands- og kulturhistoriske interesser og under hensyntagen til at undgå støj- og lugtgener.

Stk. 7. Jordbrugsparceller kan kun realiseres gennem kommune- og lokalplanlægning.

lige forhold i den enkelte sag. I de tilfælde, hvor jordbrugsparceller placeres ved en by, der helt eller delvist er i byzone, forudsættes, at det område af parcellerne, der kan bebygges, over-føres til byzone.

Økologiske landsbysamfundFriland ved Feldballe er et eksempel på en økologisk landsby eller frizone med alternative boformer. Etape 1 er fuldt ud-bygget og Etape 2 er under udbygning. Syddjurs Kommune vil også i fremti-den sikre, at Friland ved Feldballe har muligheder for at kunne udbygge, men det er vurderet, at der på nuværende tidspunkt er muligheder for udbygning i det eksisterende udlæg.Der har også andre steder i kommunen været interesse for etablering af en tilsvarende bebyggelse/samfund – et Friland 2 – men den endelige placering er ikke fastlagt og er derfor ikke endeligt udpeget i nærværende kommuneplan. Økologiske bebyggelser med store parceller vil kunne etableres, hvis det sker inden for bestemmelserne om jordbrugsparceller. Etablering af økolo-giske bebyggelser vil eventuelt forud-sætte dispensationer fra eksempelvis bygningsreglementet.

71


5.3.3 - Byggeri i landsbyer Byrådet ønsker, at der sker en så ens-artet vurdering i alle landzonesager som muligt. Derfor er alle landsbyer i Syd-djurs Kommune blevet vurderet igen-nem kommuneplanen med det formål at vurdere om det ville være hensigtsmæs-sigt med nybyggeri i de enkelte landsby-er. Der er samlet set cirka 81 landsbyer i Syddjurs Kommune. På baggrund af vurderingen af alle landsbyer i Syddjurs Kommune kan landsbyerne inddeles i to kategorier; afgrænsede igennem kommunepla-nens rammer for lokalplanlægning eller ikke-afgrænsede landsbyer. Der er 52 landsbyer, der er afgrænset i Syddjurs Kommune.

Agri, Attrup, Begtrup, Bendstrup, Bjødstrup, Boeslum, Borup, Dagstrup, Dejret, Dråby, Egens, Elsegårde, Esby, Eskerod, Femmøller, Femmøller Strand, Fuglslev, Fuglsø, Følle, Grønfeld, Halling, Handrup, Holme, Hvilsager, Hyllested, Hyllested Skovgårde,

Karlby, Kastrup, Kejlstrup, Knebelbro, Koed, Kongsgårde, Krajbjerg, Marie-Magdalene, Mesballe, Mygind, Nødager, Ommestrup, Pederstrup, Rosmus, Rostved, Skader, Skiffard,Skørring, Strands, Stødov-Fejrup, Sivested, Søby, Vistoft, Termestrup, Tåstrup ogØrby.

De afgrænsede landsbyer er afgrænset af to årsager. Den første årsag er, at det er vurderet, at landsbyen og dens miljø har bevaringsværdige kvaliteter som gør, at det i fremtiden vil være en fordel at udarbejde en lokalplan med fokus på disse bevaringsværdier og på en muglig udvikling af landsbyen. Den anden årsag er, at det er vurderet, at landsby-ens miljø godt kunne bære og måske kunne have nytte af et vist nybyggeri, som der derved gives muligheder for indenfor afgrænsningen. Det betyder samtidig, at der i de ikke-afgrænsede landsbyer ikke er mulighed for ny be-byggelse, da det er vurderet, at bebyg-gelsen ikke har en karakter af en samlet bebyggelse.Der er udarbejdet bevarende lokalplaner for nogle landsbyer og det planlægges at gøre 8 nye landsbyer til genstand for udarbejdelse af lokalplaner med fokus på udvikling og bevaringsværdier, se boks. Den endelige rækkefølge og prio-ritering følger med Syddjurs Bykatalog, som findes på www.syddjurs.dk.

Landsbyer, hvor der planlægges for udar-bejdelse af landsbylokalplaner med fokus på udvikling og bevaringsværdierDejret, DråbyFølle,Femmøller,Femmøller StrandHandrup, Knebelbro,Marie-MagdaleneMygind ogSkader.

Oversigt over afgrænsede landsbyer. Den fysiske afgrænsning fremgår af rammebe-stemmelserne for de respektive landsbyer.

72

Selv hvis en landsby er afgrænset med det formål at gøre plads til nybyggeri, skal landzonetilladelsen stadig bero på en konkret sagsbehandling. Der skal blandt andet tages hensyn til det landbrug, der drives fra gårdbygnin-gerne i landsbyerne. I retningslinien understreges, at planlægningen skal tage hensyn til de bestående landbrugs-ejendomme i landsbyerne, i det omfang gårdene har betydning for den fortsatte landbrugsmæssige udnyttelse af de omgivende jorder. Ved inddragelse af jord til ikke-jordbrugsmæssige formål må der således tages hensyn til de be-rørte ejendommes struktur- og arronde-ringsforhold samt til bygningsmæssige forhold. Der bør ligeledes friholdes mu-lighed for, at bestående avls- og drifts-bygninger kan udvides eller ombygges indenfor landbrugsmæssige formål.Inden der gives en landzonetilladelse skal der også tages hensyn til andre be-skyttelseshensyn. Det kan eksempelvis være for at friholde naturområder eller kulturhistorisk betydende grønninger og tofter eller indsigtsområder til kirken.Grønne områder, tidligere tofter eller grønninger, fællesarealer og legeplad-ser søges så vidt muligt bevaret og understøttet. Sådanne grønne fælles arealer er udlagt som selvstændige rammeområder for at sikre, at der ikke kan ske udbygning af nogen form, og at området fastholdes som landsbyens grønne fællesareal. Arealer udpeget til fællesareal kan således ikke bebygges,

men kan anvendes som hidtil.Kirker og kirkegårde udlægges i selv-stændige rammeområder til offentlige formål. Der er begrænset udbud af servicetil-bud i landsbyerne og det sociale liv i landsbyerne er oftest koncentreret i og omkring forsamlingshuset gennem den lokale borger / beboerforening. De ek-sisterende servicetilbud og det sociale liv skal søges fastholdt og så vidt muligt understøttet, bl.a. gennem placering af nye mindre boligområder. Det er væsentligt, at der ikke dispone-res med for store arealer til bebyggelse i landsbyer i landzone, og at bebyggel-sen holdes samlet og i tilknytning til den eksisterende bebyggelse. Dette skyldes hensynet til det omkringliggende land-skab, brugen af landbrugsjord og mind-skelsen af naturarealer. Som udgangs-punkt er der en begrænsning på vækst i en landsby på ti boliger pr. fire år. Dette skal dog ikke betragtes som en kvote for tilladelser efter planlovens land-zonebestemmelser og vil ikke kunne hindre et byggeri, som ud fra en konkret vurdering kan tillades efter praksis ved landzoneadministrationen. Hvis bygge-riet i en by i landzone over en årrække væsentligt overstiger 10 i boliger pr. 4 år, og hvis den udvikling må antages at fortsætte, vil Byrådet i forbindelse med kommuneplanlægningen overveje, om byens zonestatus skal ændres.

Tåstrup landsby

73


Retningsliner og generelle rammer for bebyggelse i landsbyer

Stk. 1. Landsbyer, der tiltænkes en begrænset vækst, skal afgrænses mod det åbne land og afgrænsningen skal inklu-dere områder til fremtidig bebyggelse.

Stk. 2 Hvis landsbyen er afgrænset, kan der efter en konkret vurdering ske en udbygning i form af huludfyldning.

Stk. 3. Ved huludfyldning skal det tilstræbes, at landsbyens karakter fastholdes, ved at videreføre karakteren af landsby-miljøet i forhold til bygningsmaterialevalg, proportioner, udformning, placering af ny bebyggelse i forhold til veje og skel.

Stk. 4. Karakteristisk landsbybebyggelse med tilhørende omgivelser og beplantning samt bebyggelser af særlig arkitek-tonisk og kulturhistorisk værdi skal søges bevaret. Herunder bygninger udpeget som bevaringsværdige jf. afsnit 4.1.3 Bevaringsværdige bygninger.

Stk. 5. Byggetakten i landsbyer må normalt ikke overstige 10 boliger over 4 år.

Stk. 6. Nye udbygningsområder udlægges som selvstændige rammeområder. Enkelte områder kan ikke tages i anven-delse uden forudgående selvstændig lokalplanlægning.

Stk. 7. Hvis en landsby ikke er afgrænset, kan der ikke ske yderligere udbygning. Dog kan der ske ombygninger og renovering af eksisterende ejendomme. Undtagelse herfra gælder landsbrugsmæssig drift, herunder bygningsmæssige udvidelser, der er begrundet i landbrugserhverv.

Stk. 8. Der skal ved planlægning og administration af bebyggelse i landsbyer tages hensyn til det landbrug, som drives fra eksisterende gårde i landsbyen.

Stk. 9. Der skal kun i yderst begrænset omfang og kun i ganske særlige tilfælde, gives tilladelse til udstykning og / eller byggeri på arealer lige uden for landsbyafgrænsningen.

74

6 - Erhverv og turisme

Byrådet vil føre en offensiv erhvervs- og turistpolitik, der sikrer udvikling i kommunens erhvervsliv, så attraktive og dynamiske arbejdspladser fastholdes og nye tiltrækkes.

Byrådet vil styrke den erhvervs- og turistmæssige forbindelse til det østjyske landsdelscenter, Århus.

Byrådet vil arbejde målrettet med at profilere og markedsføre Syddjurs Kommune som et attraktivt erhvervs- og turistområde i landsdelen og som et attraktivt bosætningsområde, således at den efterspurgte højtuddannede arbejdskraft sikres.

Byrådet vil styrke Syddjurs Kommunes rolle som et attraktivt område at placere sin virksomhed – blandt andet ved at sikre kva-litet i boliger, i den offentlige service samt ved udlæg af attraktive erhvervsarealer i tilknytning til velfungerende og veludviklet infrastruktur, både i form af kollektiv og privat trafik.

Byrådet vil sikre udvikling af kommunen som en servicevirksomhed, der af erhvervslivet opfattes som erhvervsvenlig og ser-viceorienteret blandt andet ved at sikre kortere sagsbehandlingstider og kompetenceudvikling af arbejdskraften

Byrådet vil sikre tæt dialog og samspil med kommunens turist- og erhvervsliv.

75


Byrådet vil arbejde for, at der skabes gode rammer for iværksætterkulturen. Med Syddjurs Videnpark etableres et brohoved med viden, vækst og udvikling til gavn for hele Djursland.

Byrådet vil, at turistindustrien udvikles med udgangspunkt i kommunens mange sommerhuse, de kendte og besøgte turistat-traktioner og Nationalpark Mols Bjerge.

Byrådet vil fortsat opsøge samarbejdet med Norddjurs Kommune samt turisterhvervet og det øvrige erhverv på Djursland om at udvikle helårsturismen.

Byrådet vil sikre en detailhandelsstruktur, der kan dække det lokale behov i alle bysamfund.

Byrådet vil, i de centrale byer, skabe mulighederne for en udvikling af detailhandel, der dækker et større opland end det lokale behov, både inden for daglig- og udvalgsvarebutikker.

Byrådet ønsker, at udviklingen i Syddjurs Kommune skal ske i respekt for natur-, miljø-, og landskabsinteresser. Dette gøres blandt andet igennem miljøvurderinger af nye planer og projekter samt ved miljøklassifikationer af alle erhvervsarealer.

76

Erhverv og turisme er knyttet tæt sam-men i Syddjurs Kommune i forhold til tiltrækning af nye virksomheder, fasthol-delse og udvikling af arbejdspladser og profilering og udvikling af kommunen. Erhverv dækker i denne kommuneplan alt fra detailhandel over videns- og ser-viceerhverv til mere traditionel industri, mens turisme omfatter helårsturisme-udviklingen, hoteller, feriebyer, cam-pingpladser og særligt arealkrævende fritidsanlæg – herunder særligt støjende fritidsanlæg samt lystbådehavne. Dette kapitel ser også nærmere på støjhen-syn og miljøvurderinger, da det ofte er i forbindelse med erhverv og turismeer-hvervet, at dette er aktuelt.

Dialog og samarbejderByrådet kan ikke alene sikre en positiv turist- og erhvervsudvikling. Byrådet lægger derfor stor vægt på samarbejde og dialog med kommunens turist- og erhvervsliv om udviklingen i Syddjurs Kommune.Byrådet lægger ligeledes stor vægt på, at samarbejde med regionens og landsdelens øvrige byer og kommuner om at skabe turist- og erhvervsmæs-sig udvikling til gavn for hele området. I denne sammenhæng vil samarbejdet omkring det Østjyske Bybånd, 7Kom-mune-samarbejdet, samarbejdet med Region Midtjylland og samarbejdet med

Norddjurs Kommune i blandt andet Djurslands Udviklingsråd(DUR) blive af stadig større betydning. Byrådet vil sikre, at Syddjurs Kommune er syn-lig i disse samarbejder. En yderligere beskrivelse af disse samarbejder kan ses i Redegørelse for Syddjurs Kommu-neplan 2009.Byrådet vil ligeledes have fokus på, at udviklingen skal ske i samarbejde med private samarbejdspartnere, således som det eksempelvis er sket i arbejdet med Syddjurs Erhvervstænketank.Internt i kommunen arbejder Byrådet tæt sammen med lokale turist- og erhvervsfremmeaktører, herunder De-stination Djursland og Syddjurs Udvik-lingspark, der alle spiller en nøglerolle i turismeudviklingen og i forhold til støtte til iværksættere og unge virksomheder med vækstambitioner.

6.1 - Erhvervspolitikken

Syddjurs Kommune har store mulig-heder for at fortsætte de senere års positive erhvervsudvikling. Byrådet vil arbejde på at fastholde denne udvikling gennem tiltag, der tilgodeser de nye viden-, service- og oplevelsesbaserede erhverv, der får stadig større betyd-ning for vækst og velfærd. Samtidig vil Byrådet sikre tidssvarende rammevilkår for kommunens eksisterende erhverv indenfor transport, industri, håndværk og landbrug. Byrådet har vedtaget en erhvervsstrate-gi og -politik, der skal sikre erhvervsud-viklingen i Syddjurs Kommune og i den kommende planperiode vil en erhvervs-handlingsplan udarbejdes.

Syddjurs Kommune i det østjyske vækstcenterSyddjurs Kommunes fremtidsmulighe-der er tæt forbundet med den centrale placering i det østjyske vækstcenter og i særdeleshed knyttet til nærheden til Århus. Nærheden til det østjyske vækstcenter medfører et stort vækst-potentiale for Syddjurs Kommune som erhvervsområde, og Byrådet vil sikre, at Syddjurs Kommune udnytter dette po-tentiale – blandt andet gennem udlæg af attraktive erhvervsarealer, tætte sam-arbejder med de øvrige kommuner i det østjyske vækstcenter og en omstilling til den stadig større betydning af service-

og videnerhverv, der kendetegner dette område.Nærheden til Århus giver Syddjurs Kom-mune mulighed for en afsmitning fra erhvervs-, forsknings- og uddannelses-miljøerne i Århus. Byrådet vil arbejde målrettet på deltagelse i samarbejds- og brobygningsprojekter med blandt andet Aarhus Universitet og dermed medvirke til, at erhvervslivet i Syddjurs Kom-mune får adgang til ny viden med øget erhvervsudvikling til følge. Herunder at Syddjurs Kommune får del i den udvik-ling indenfor sundhedserhvervene, der må forventes at blive en naturlig følge af den store udbygning af Aarhus Universi-tetshospital, Skejby.

Synlighed, iværksætterkultur og nye arbejdspladserSyddjurs Kommune er en typisk bo-sætnings- og pendlerkommune, hvor arbejdsstyrken er større end antallet af arbejdspladser. Byrådet vil i planperio-den arbejde for en erhvervsudvikling, der tiltrækker nye virksomheder og øger antallet af arbejdspladser i kommunen. Dette skal ske ved at arbejde målrettet med at markedsføre og synliggøre Syd-djurs Kommune som et attraktivt sted at placere en virksomhed og ved at udvikle og understøtte etableringen af nye virk-somheder i kommunen. En afgørende forudsætning for dette er udvikling af en

77


selvstændigheds- og iværksætterkultur, en professionel og effektiv erhvervsser-vice og en lettere adgang til risikovillig kapital. Byrådet vil sikre dette gennem kendskab til iværksætteri i uddannel-sessystemet, gennem en stadig evalu-ering af erhvervsservicen og gennem samarbejde med private erhvervsfolk og investorer om etableringen af en venturefond, der skal lette adgangen til risikovillig kapital for iværksættere.

Syddjurs Kommune som myndighed og servicevirksomhedEn væsentlig betingelse for en gunstig erhvervsudvikling, der tiltrækker og fast-holder virksomheder, er virksomheder-nes positive møde med kommunen som myndighed og servicevirksomhed. Byrådet vil blandt andet yde en optimal service, således at virksomhederne ikke oplever at blive bremset i mødet med kommunens myndighedsside og dermed i deres udvikling og muligheder for vækst. Byrådet vil ligeledes arbejde målrettet med det forhold, at en kommu-ne ikke alene har en myndighedsside, men i høj grad også en serviceside. Byrådet vil udvikle Syddjurs Kommune som en servicevirksomhed, hvor virk-somhederne oplever at have én indgang til kommunen og mærker, at de tages hånd om gennem myndighedsbehand-lingen og gennem hele det kommunale system. Overordnet vil kommunen sikre en tæt dialog med virksomhederne, der skal sikre, at vi kender deres forvent-ninger til os som kommune. Byrådet vil

løbende evaluere og udvikle erhvervs-servicen, således at virksomhederne sikres en optimal erhvervsservice og en professionel og smidig sagsbehandling.Byrådet vil ligeledes sikre kompeten-ceudvikling af kommunens arbejdskraft således at erhvervslivets efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft imøde-kommes. Dette vil Byrådet gøre ved at bidrage til udarbejdelse og udmøntning af DURs uddannelsespolitiske mål om at styrke ungdoms- og voksenud-dannelserne gennem en prioriteret og sammenhængende indsats på tværs af geografi, kommuner, uddannelsesinsti-tutioner, vejledningsaktører og erhverv.

Tiltrækning af arbejdskraftNye arbejdspladser vil skabe behov for nye boliger. Men bosætning skaber også i sig selv nye virksomheder og dermed nye arbejdspladser. Virksomhe-der og erhvervsudvikling opstår nemlig i stigende grad, hvor mennesker gerne vil bo. Erhvervsudvikling handler derfor også om at gøre området til et bedre sted at leve og bo – så vil virksomheder-ne og erhvervsudviklingen følge med.For mange virksomheder er valget af placering afhængig af muligheden for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft i lokalområdet og sikre gode boliger for medarbejderne. Syddjurs Kommune tilbyder med sin smukke natur unikke muligheder for bosætning. Byrådet vil derfor, som beskrevet i nærværende kommuneplan, arbejde målrettet for at sikre yderligere bosætning og tiltrække

den efterspurgte, højtuddannede ar-bejdskraft, således at kommunen kan tiltrække nye virksomheder. En anden afgørende forudsætning for tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft er høj kvalitet i den offentlige service. By-rådet vil derfor arbejde for en høj kvalitet i offentlige servicetilbud som børnepas-ning, skoletilbud, fritidsaktiviteter, kultur-tilbud og sundhed, ligesom kommunen

vil sikre høj kvalitet i naturoplevelserne. Ligeledes er en veludviklet infrastruktur og velfungerende offentlig transport afgørende for såvel bosætning som for virksomhedernes valg af placering. Byrådet vil derfor sikre en veludviklet infrastruktur - sådan som det blandt andet er beskrevet i Masterplanen for Infrastruktur udarbejdet af Djurslands Udviklingsråd (DUR).

78

6.1.1 - DetailhandelPlanlovens detailhandelsbestemmelser er ændret grundlæggende. Detailhan-delen skal søges samlet i bymidter, og der er fastlagt en statistisk metode til udpegning af disse. Eksisterende bymidter/mulige butiksområder, udpeget i de tidligere kommuneplaner og Regi-onplan 2001 kan dog bibeholdes uanset resultatet af den statistiske metode. Me-toden tager udgangspunkt i tilstedevæ-relsen og placeringen af eksisterende detailhandel, kontor og serviceerhverv samt liberale erhverv. En nærmere beskrivelse af resultatet af den stati-stiske metode kan ses i Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009, hvor der ligeledes er en uddybning af den nye lovgivning og kommunens samlede detailhandelsstruktur.Detailhandelen i Syddjurs Kommune er overordnet set præget af 2 vigtige fak-torer - nærheden til landsdelscenteret Århus og områdets turisme. I de 5 største byer - Ebeltoft, Rønde, Hornslet, Kolind og Ryomgård afspejler de to faktorer sig tydeligt på byernes forretningsudbud. Efter planlovens forstand er det kun i de 5 største byer, hvor kommunen har mulighed for at udvide den eksisterende bymidtes afgrænsning. Dette skal gøres i henhold til den statistiske metode, jf. BEK nr. 1093 af 11/09/2007. Det er indenfor de afgrænsede bymidter, at rammebestem-melserne for centerområder og blandet bolig og erhverv geografisk kan udvides.

Udover placering af detailhandel i by-midterne, er det kun muligt efter planlo-vens bestemmelser, at placere butikker 1) i lokalcentre 2) som en enkeltstående butik 3) som en butik til særligt plads-krævende varegrupper, 4) som en butik til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler samt 5) som mindre butikker i tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavnen, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lign.

Hovedbyer med udpeget bymidteI hovedbyerne Ebeltoft, Rønde, Horn-slet, Kolind og Ryomgård, hvor der er udpeget en bymidte er det muligt for Syddjurs Kommune i forhold til plan-lovens bestemmelser, at udvide det eksisterende centerområde/ mulige butiksområde.Derudover er det muligt, at placere lokalcentre eller enkeltstående butik-ker i hovedbyerne udenfor bymidterne, under forudsætning af, at behovet for udvidelsen har dækning i en nærmere detailhandelsanalyse.Detailhandelsanalysen, som kan ses som bilag til Redegørelse for Syd-djurs Kommuneplan 2009, understøtter vigtigheden af at styrke detailhandlen i udvalgte byer for at fastholde og forbedre den overordnede konkurren-ceevne i forhold til nabokommunerne, og derved også på sigt sikre en varieret lokal detailhandelsforsyningEbeltoftEbeltoft er den største by og har en stor turisme især om sommeren. Her findes langt det største og bredeste udvalg af både dagligvare- og udvalgsvarebutik-ker. Detailhandelsbutikkerne i Ebeltoft har også den største samlede omsæt-ning sammenlignet med de andre byer i kommunen. Ebeltoft er den eneste by i Syddjurs Kommune, som er belig-gende i en sådan afstand til nabokom-munernes større byer Århus, Grenå og Randers, at byen ikke er påvirket af udviklingen i disse byer.

Derfor er Ebeltoft vurderet til, at være kommunens overordnede center for de-tailhandel. Syddjurs Kommune vil give mulighederne for at videreudvikle dette centerområde til fremtidens behov. HornsletHornslet er den næststørste by, be-folkningsmæssigt, men kun den by med den tredjestørste detailhandels-omsætning. Der er i Hornslet et godt udbud af detailhandel, særligt indenfor dagligvareområdet. Udvalgsvareområ-det er imidlertid præget af nærheden til og konkurrenceforholdet til Århus. At konkurrere med Århus på udvalgsva-reudbuddet er ikke reelt, men Syddjurs Kommune vil understøtte initiativer og give muligheder for en udvikling, der kan medvirke til at fastholde og udvikle det eksisterende udbud af udvalgs-varebutikker og sikre arealer til nye dagligvarebutikker.RøndeDetailhandelen i Rønde har i sam-menligning med de andre byer i kom-munen, den næststørste omsætning og næststørste bruttoetageareal. Dette er opnået til trods for, at byen kun er kom-munens tredje største by. Der er i byen en god repræsentation af og fordeling mellem dagligvare- og udvalgsvare-butikker. Rønde er beliggende midt i kommunen, som et trafikalt knudepunkt for både privatbilismen og den kollektive trafik, og kan derfor trække på et stort opland. Syddjurs Kommune vurderer, at der i fremtiden vil være behov for at

79


DagligvarebutikkerButikker med varer, som dækker det daglige indkøb, eksempelvis supermarkeder, bageren, slagteren, vinhandleren, frugt- og grøntfor-handleren, kiosken osv. Yderligere eksempler kan ses i Analyse af detailhandelen som ligger som bilag til Redegørelse for Syddjurs Kom-muneplan 2009.

UdvalgsvarebutikkerButikker med varer, som ikke kun dækker det daglige behov, det vil sige alle andre butikker end dagligvarebutikker eksempelvis, tøj- og skobutikker, butikker med boligudstyr. Yderli-gere eksempler kan ses i Analyse af detailhan-delen som ligger som bilag til Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009.

Særlig pladskrævende varegrupper er:Biler, lystbåde, campingvogne, planter, have-brugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer samt møbler (som dog søges placeret i bymidter)Det er f.eks. ikke IDE-møbler, IKEA, livstilsbu-tikker, køkkensalg og lign.

udvide centerområdet i Rønde, så byen kan beholde sin status som en by med meget detailhandel. Det er væsentligt i sammenhæng med udvidelse af cente-rområdet, at der arbejdes for, at center-området fastholdes og opfattes som en samlet enhed. Kolind og RyomgårdKolind har et lidt større detailhandelsud-bud end Ryomgård, men detailhande-len i begge byer bærer præg af kun at dække det lokale behov. Enkelte spe-cialbutikker har en vis kvalitet, der kan række videre. Begge byer er stations-byer, og Ryomgård har desuden en del busruter. Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort ligger i nærheden og kan måske i fremtiden have en større indfly-delse på detailhandelsudviklingen. Syd-djurs Kommune, vurderer, at byernes detailhandelsudvikling også i fremtiden primært må basere sig på det lokale behov. I de eksisterende centerområder er der en god rummelighed, og der er derfor ikke behov for udlæg af nye cen-terområder i denne kommuneplan.

Lokalbyer Detailhandel i lokalbyerne er under pres på grund af konkurrencen fra de større byer. De betydende faktorer er konkur-rencen på forretnings- og vareudbud og et ændret indkøbsmønster. Mange forbrugere foretager deres daglige indkøb i forbindelse med bolig-/arbejds-stedstransport ligesom mange samler større indkøb og gør disse til en udflugt/oplevelse for hele familien.

Byrådet i Syddjurs Kommune mener, at det er væsentligt for et lokalsamfund, at der er muligheder til stede for at dække det daglige behov for indkøb i nærom-rådet. Derfor er der i alle lokalbyer (se kapitel 5 - By og land samt kort 5.2) placeret et lokalcenter/muligt butiksom-råde i planlovens detailhandelsbestem-melsers forstand, heriblandt bestemmel-serne om butikkernes bruttoetagemeter. Eksisterende plandispositioner, fra tidligere kommuneplaner og Regionplan 2001, der giver muligheder for indplace-ring af detailhandel i bredere forstand, er fastholdt.

Butikker udenfor hovedbyernes bymidter og lokalbyernes mulige butiksområderDer er mulighed for placering af butikker udenfor bymidterne og lokalcentrene. Enkeltstående butikEnkeltstående butikker forstås som butikker til den daglige forsyning, altså dagligvarebutikker. Enkeltstående butikker vil ofte kunne placere½s i landsbyer eller lignende steder, hvis det kan vurderes, at der er behov for en lokal dagligvareforsyning. Butikken må maximalt have en størrelse på 1.000m2 og må ikke ligge i umiddelbart nærhed til andre butikker.Butikker til særligt pladskrævende varegrupper I Syddjurs Kommune har vi 10 butikker til særlig pladskrævende varegrupper, 2 bilforhandlere og 8 byggemarkeder. Butikker til særlig pladskrævende vare-

grupper skal ligge i kommuneplanram-mer udpeget til centerområde, blandet bolig og erhverv eller erhvervsområde. Det er vurderet, at det skal være muligt at placere butikker til særligt pladskræ-vende varegrupper i hele kommunen, men der er ingen forventninger om, at der kommer et stort antal nye butikker af denne type til, især da de nu er entydigt defineret i planloven. Figur 6.1 viser de nuværende mulighe-der for placering af butikker til særligt pladskrævende varegrupper.Andre muligheder for placering af butikkerSidst kan der placeres butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler samt mindre butikker i tilknytning til tankstati-oner, togstationer, lufthavnen, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lign.

80

Retningslinier og generelle rammer for detailhandel I

Kort 6.1 og figur 6.1 viser detailhandelsstrukturen i form af bymidter og lokalcentre og er et udtryk for de begrænsede butiksstørrelser. Butiksområderne og butiks-størrelserne kan være yderligere reguleret i de specifikke rammebestemmelser for de enkelte områder. Den geografiske ramme for mulige butiksområder kan i fremtiden kun reguleres efter den statistiske metode jf. BEK nr. 1093 af 11/09/2007. Mere detaljerede kort kan ses i det digitale kortsystem på www.syddjurs.dk/kom-muneplan2009 samt i Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009.

Stk. 1. Detailhandelsstrukturen skal understøttes gennem fortsat planlægning for god tilgængelighed. Tilgængeligheden skal omfatte alle trafikarter, herunder gå-ende, cyklende og den kollektive trafik.

Bymidter i hovedbyerneStk. 2. I hovedbyerne skal der være muligheder for at etablere nye detailhandelsbutikker, indenfor områder der er rammelagt som center.

Stk. 3. Større detailhandelsbutikker, der dækker mere end til lokalområdets daglige forsyning, kan kun etableres indenfor de eksisterende bymidter i henholdsvis Ebeltoft, Rønde, Hornslet, Kolind og Ryomgård samt lokalcenteret ved Østerallé i Ebeltoft. Områder til detailhandel i bymidterne og aflastningscenteret er rammelagt som centerområde og Syddjurs Kommuneplan 2009, rammer for lokalplanlægning giver de nærmere bestemmelser for de enkelte rammeområder.

Stk. 4. Den maximale samlede bruttoeteagemeter for butikker i følgende bymidter: Ebeltoft bymidte; 25.000m2. Rønde og Hornslet bymidter; 20.000m2. Ryomgård og Kolind bymidter; 15.000m2.

Stk. 5. Den maximale samlede bruttoeteagemeter for butikker i lokalcenteret ved Østerallé i Ebeltoft: 5.000m2.

Stk. 6. Udenfor de førnævnte bymidter i Ebeltoft, Rønde, Hornslet, Kolind og Ryomgård og lokalcenteret ved Østerallé i Ebeltoft kan der kun etableres butikker på følgende måder 1) i lokalcentre 2) som enkeltstående butikker 3) som butikker til særligt pladskrævende varegrupper, 4) som en butik til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler samt 5) som mindre butikker i tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavnen, stadioner, fritliggende turistattrak-tioner og lign.

LokalcentreStk. 7. I alle byer udpeget til lokalbyer i Syddjurs Kommuneplan 2009, skal der være mulighed for detailhandelsforsyning til det lokale behov, hvilket betyder at der er udpeget et lokalcentre i disse.

Stk. 8. Lokalcentre skal være rammelagt som blandet bolig og erhverv i lokalcentrene og centerområder indenfor en hovedby. Syddjurs Kommuneplan 2009, rammer for lokalplanlægning giver de nærmere bestemmelser for de enkelte rammeområder.

81


Kort 6.1 - Detailhandelsstrukturen - bymidter, aflastningscenter og lokalcentre. Mere detalje-rede kort kan ses i Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009.

Retningslinier og generelle rammer for detailhandel II

Stk. 9. Den maximale samlede bruttoeteagemeter for butikker i følgende lokalcentre: Mørke; 10.000m2. Thorsager og Nimtofte; 4.000m2. De resterende lokalbyer; 3.000m2.

Stk. 10. I nye lokalcentre kan der planlægges for en samlede bruttoetageme-ter for butikker på maximalt 3.000m2. Den enkelte butik må ikke være større end 1.000m2.

Butikker til særligt pladskrævende varegrupperStk. 11. Butikker til særligt pladskrævende varegrupper, kan hvis bestemt i de specifikke rammer, placeres indenfor områder rammelagt som erhverv, blan-det bolig og erhverv eller center.

Stk. 12. Butikker til særligt pladskrævende varegrupper er ikke omfattet af arealbegrænsninger for almindelig detailhandel. Der kan planlægges for en samlede bruttoetagemeter på 5.000m2 for den enkelte butik.

Butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler.Stk. 13. Der kan planlægges for en samlede bruttoetagemeter for butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokal på 200m2.

Mindre butikker i tilknytning til tankstationer og lign.Stk. 14. Mindre butikker (under 1.000m2) kan placeres i tilknytning til tanksta-tioner, togstationer, lufthavnen, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lign.

Stk. 15. Den maximale butiksstørrelse skal afspejle den sekundære funktion.

Stk. 16. Området skal ikke udlægges til butiksformål, men til den primære funktion, f.eks. forlystelse som butikken udgør en del af.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-detailhandel&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup19&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=559275.565805%206215182.495485%20630743.443224%206255759.495485

82

Bymidter, mulige butiksområder og butikker i øvrigt

By/ bydel/ sted Kommuneplanramme nr. hvor rammen eller dele af rammen ligger indenfor afgrænsningen.

Mulige max. butiksstørrelser:dagligvarebutikker/ udvalgsvarebutikker.

Hovedby med bymidteafgrænsning, som i fremti-den kan udvides.

Ebeltoft Hornslet

RøndeKolindRyomgård

(1.1.C1-1.1.C8)(2.1.C1-2.1.C7 + 2.1.BE1-2.1.BE5 + 2.1.O1 +

2.1.O2 + 2.1.O4 + 2.1.B28)(3.1.C1-3.1.C4 + 3.1.BE1-3.1.BE2)(6.1.C1-6.1.C6 + 6.1.B1 + 6.1.O3)(5.1.C1-5.1.C5 + 5.1.B1, 5.1.B4-5.1.B6 + 5.1.E2-

5.1.E4 + 5.1.O2)

3.500m2 / 2.000m2

Centerområder i tilknytning til bymidtens afgræns-ning.

Centerområder i Ebeltoft ved Vestervej

Centerområde i Ebeltoft ved Færgevejen til byg-gemarked

(1.1.C9-1.1.C10)

(1.1.C11)

Som lokalplan. En dagligvarebutik; 2.000m2. Ud-valgsvarebutikker; 300m2. Samlet 1.500m2

Som lokalplan. En butik til særlige pladskrævende varegrupper; 1.500m2

Lokalcenter, tidligere aflastningscenter Et område i Ebeltoft ved Østerallé (1.1.C12) Kun udvalgsvarebutikker; 2.000m2

Lokalcentre til bydele i byer med en bymidte afgrænsning.

Centerområder i Ebeltoft ved Vibæk StrandvejCenterområde i Ebeltoft ved LundbergsvejCenterområde i Hornslet ved Løgtenvej/Hornbjerg-vej.

(1.1.C13)(1.1.C14)(2.1.C8)

Den enkelte butik: 1.000m2. Samlet 3.000m2

Lokalbyer/ lokalcentre med eksisterende bymidte-afgrænsning udpeget i Regionplan 2001.

MørkeThorsager

(9.1.BE1-9.1.BE5 + 9.1.BE7)(10.1.BE1)

3.500m2 / 2.000m2

Lokalbyer/ lokalcentre uden eksisterende bymidte-afgrænsning, men udpeget i Regionplan 2001 som by med mulighed for detailhandel indenfor den til hver tid gældende bygrænse.

Ugelbølle PindstrupNimtofteKnebelBalleTirstrupFeldballeLime

(3.2.BE1)(5.2.BE1-5.2.BE2)(12.1.BE1-12.1.BE4)(4.1.BE1-4.1.BE2 + 4.1.B1)(8.2.BE1-8.2.BE2)(8.1.BE1)(11.1.BE1-11.1.BE2)(7.1.BE1-7.1.BE4)

3.500m2 / 2.000m2

Lokalbyer som detailhandels lokalcentre VrinnersRodskovTved

(4.2.BE1)(2.2.BE1)(4.3.BE1)

Den enkelte butik: 1.000m2. Samlet 3.000m2

Butikker til særlig pladskrævende varegrupper (1.1.C10, 1.1.C11, 1.1.E8, 2.1.E3, 3.1.E1, 5.1.E4, 5.1.C5, 6.1.E3, 6.1.E4, 6.1.C4, 9.1.BE7)

Ingen lovmæssig øvre begrænsning, dog er der undtagelser jf. §5n stk. 2 og stk. 5. Syddjurs Kommune har igennem retningslinier bestemt følgende: Den enkelte butik: 5.000m2.

Figur 6.1 - Detailhandelsstrukturen i Syddjurs Kommune.

83


6.1.2 - Erhvervsarealer Syddjurs Kommune skal være et at-traktivt område at placere sin virksom-hed. Her er attraktive erhvervsarealer samt en god og effektiv infrastruktur, der kan sikre let tilgængelighed til og fra Syddjurs Kommune, en væsentlig forudsætning.Byrådet vil sikre, at der er attraktive er-hvervsarealer i tilknytning til veludviklet infrastruktur. Udlæg af nye erhvervsare-aler følger efterspørgslen, der er størst i den vestlige del af kommunen, hvor ad-gangen til den overordnede infrastruktur betyder gode transportmuligheder for såvel varer som kvalificeret arbejdskraft og en central placering i det østjyske vækstcenter. Erhvervsarealerne ses på kort 6.2.Byrådet vil sikre, at erhvervsudviklingen og udlæggene af erhvervsarealer sker i respekt for kommunens unikke natur og miljø - dette gøres blandt andet igen-nem miljøvurderinger og miljøklassifika-tioner af udlagte erhvervsarealer.

Retningslinier og generelle rammer for erhvervsarealer

Stk. 1. Erhvervsarealer skal pri-mært udlægges i tilknytning til den overordnede infrastruktur, hoved-byer og lokalbyer.

Stk. 2. Erhvervsarealer skal som udgangspunkt have byzonestatus.

Stk. 3. Herudover kan der i de landsbyer, der i kommuneplanen er afgrænset, indpasses min-dre erhvervsområder indenfor afgrænsningen.

Stk. 4. Der kan også udarbejdes landzonelokalplaner til regulering af bestående virksomheder eller nye virksomheder, hvis beliggen-hed er afhængig af et lokalt råstof.

Stk. 5. Der må ikke etableres boliger inkl. portnerboliger eller lignende i erhvervsområderne, med mindre andet er beskrevet i de enkelte rammebestemmelser.

Stk. 6. Alle erhvervsarealer skal klassificeres efter miljøklasserne 1-7

Kort 6.2 - Erhvervsarealer, ubebygget (mørkeblå skraveret).

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-erhv_restrum&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup19&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=559319.196988%206215138.864302%20630787.074407%206255715.864302

84

6.1.3 - IndustriDet er væsentligt, at der ved ram-melægningen af erhvervsområder, er udlagt arealer, som friholdes for forure-ningsfølsomme anvendelser. Det drejer sig først og fremmest om konsekven-serne af en bolig i et erhvervsområde, som ikke er strengt nødvendigt for en virksomheds drift. Disse boliger kan blive årsagen til, at virksomheder, som godkendes efter miljøbeskyttelsesloven kapitel 5, bliver pålagt støjdæmpning efter miljøstyrelsens vejledende græn-seværdier for blandet bolig og erhvervs-

områder. Dette kan være begrænsende for virksomhedens daglige drift eller for dens fremtidige udviklingsmuligheder. Der er i Syddjurs Kommune ikke udlagt arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, dog findes der risiko-virksomheder i kommunen. De særlige krav, som virksomheden har til beliggen-heden, kan skyldes, at virksomheden har et højt forureningsniveau, eller at virksomheden er afhængig af nærheden til overordnede transportmuligheder eller recipienter. Det kan derfor være svært at udlægge arealer til denne type

Retningslinier og generelle rammer for industri

Stk. 1. Industriområder skal friholdes for forureningsfølsom anvendelse.

Stk. 2. Det er ikke muligt at etab-lere boliger i industriområder.

Stk. 3. Omkring virksomheder med særlige beliggenhedskrav udlægges konsekvensområder i en bredde af foreløbig 500m omkring virksomheden. Inden for konsekvensområderne må der i kommune- eller lokalplan ikke ud-lægges areal til forureningsfølsom anvendelse.

Stk. 4. Konsekvensområdernes ud-strækning kan ændres på grundlag af en konkret miljøvurdering.

Stk. 5. Industriområder skal klas-sificeres efter miljøklasserne 4 - 7.

virksomhed uden en konkret henven-delse, da kravene til arealerne vil være forskellige alt efter type af virksomhed. Hvis det bliver aktuelt at skulle udpege arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, er det væsentligt at være opmærksom på drikkevandsinte-resserne, afsnit 3.3 og spildevandskrav, afsnit 3.2.Virksomheder med særlige beliggen-hedskrav har miljøklasse 6-7, men efter en konkret vurdering kan afstandskrave-ne overstige de 500m, som en virksom-hed med miljøklasse 7 har.

85


6.1.4 - Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisikoVirksomheder og anlæg med nedsiv-ningsrisiko er virksomheder med sær-lige beliggenhedskrav. Det er primært virksomheder eller anlæg, der opbeva-rer, håndterer eller anvender følgende stoffer: klorerede opløsningsmidler, op-løsningsmidler i øvrigt, specielt BTEX, olieprodukter, pesticider, gødningsstof-fer, vejsalt, detergenter.Det er væsentligt, at der ved tilladelse til sådanne virksomheder eller anlæg tages særligt hensyn til beskyttelsen af grundvandet. I Redegørelse til Syddjurs Kommune-plan 2009 er der en fortegnelse over de virksomheder og anlæg, hvor der erfaringsmæssigt håndteres forurenen-de stoffer. Dette er dog ikke en resul-tatliste, men en vejledende liste, da det aldrig kan vurderes generelt om der er nedsivningsrisiko.

Retningslinier og generelle rammer for virksomheder og anlæg med nedsiv-ningsrisiko

Stk. 1. Virksomheder og anlæg skal indrettes og drives på en måde, så grundvandet beskyttes mod forurening.

Stk. 2. Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko må ikke etableres i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvin-dingsoplande hørende til almene vandværker, medmindre en kon-kret vurdering viser, at den pågæl-dende virksomhed eller det pågæl-dende anlæg indrettes og drives på en måde, så der ikke er risiko for forurening af grundvandet.

Stk. 3. Erhvervsarealer udlagt til virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko skal klassificeres som miljøklasse 6 - 7.

6.1.5 - Særligt forurenende virksom-heder og risikovirksomhederSærligt forurenende virksomheder er ligeledes virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Særligt forurenende virksomheder er virksomheder, hvor der skal være en særlig opmærksomhed på de miljøkonflikter, der kan opstå i nærområdet. Ved planlægning af risikovirksomheder skal der være fokus på personskaderne ved et eventuelt uheld. Ved risikovirk-somheder forstås virksomheder der er omfattet af ”bekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større uheld med far-lige stoffer” fra 2006.I Syddjurs Kommune er der flere risikovirksomheder og der skal ved ny planlægning sikres, at der ikke planlæg-ges for anden arealanvendelse i op til 500m fra risikovirksomheden, især skal der være fokus på de følsomme area-lanvendelser, som boliger og offentlige formål. På grund af terrorrisiko må de konkrete placeringer af risikovirksom-hederne ikke oplyses, men kommunens virksomhedsafdeling kender omfanget af de pågældende virksomheder.

Retningslinier og generelle rammer for særligt forure-nende virksomheder og risikovirksomheder

Stk. 1. Ved udlæg af arealer til byformål, placering af virksomhe-der eller enkeltanlæg samt ved ændring af arealanvendelse, skal der sikres en sådan afstand til forurenende virksomheder og til risikovirksomheder, at der ikke opstår støj-, lugt- og andre forure-ningsgener, og sådan at der sikres tilfredsstillende sikkerhedsmæs-sige forhold.

Stk. 2. Erhvervsarealer, udlagt til særligt forurenende virksomheder og risikovirksomheder via rammer til lokalplanlægning, skal klassifice-res efter miljøklasserne 6 - 7

86

6.1.6 - Særligt energiproducerende og –forbrugende virksomheder Særligt energiproducerende og –forbru-gende virksomheder, hører ikke under gruppen af virksomheder med særlig beliggenhedskrav, men ved kommunens planlægning, skal der før en placering af en evt. virksomhed være særlige opmærksomhed på de miljøkonflikter virksomheden kan medvirke til og sam-tidig overvejes beliggenhed i forhold til eksisterende eller planlagte fjernvarme-net for at undgå energispild.

Retningslinier og generelle rammer for særligt energi-producerende og –forbru-gende virksomheder

Stk. 1. Nye, særligt energipro-ducerende virksomheder, bør så vidt muligt lokaliseres således, at overskudsvarmen kan udnyt-tes i eksisterende eller planlagte fjernvarmenet.

Stk. 2. Nye, særligt energiforbru-gende virksomheder, bør så vidt muligt lokaliseres således, at de kan tilsluttes nuværende eller plan-lagte fjernvarme- eller naturgasnet.

6.2 - Turisme

Djursland er det område i Danmark, hvor koncentrationen af naturlige og menneskeskabte attraktioner er størst. Intet andet område i Danmark uden for København har et tilsvarende antal attraktioner med 4 og 5 stjerner. Djurs-lands seks største attraktioner har årligt omkring 1 mio. besøgende, heraf besø-ger halvdelen Djurs Sommerland. Turismen på Djursland karakteriseres ved (høj)sæsonturisme, hvor kun to ud af seks attraktioner har helårsåbent og det helt klare mål for fremtiden er at skabe grundlaget for sæsonudvidelse i retning af helårsturisme.I udviklingen af det østjyske lands-delscenter har Syddjurs Kommune na-turligt flere roller. En af disse er som den ”rekreative baghave” med naturområder og turismefaciliteter. Her er der basis for udvikling af turismen med vægt på store attraktioner og en mangfoldighed af natur og friluftsoplevelser.Byrådet ønsker, at arbejdet med at ud-vikle helårsturismen på Djursland sker naturligt i sammenhæng med kommu-nens indsats for at sikre et bæredygtigt miljø for de kommende generationer. Udviklingen skal derfor balanceres mel-lem benyttelse og beskyttelse af natur-værdier og landskabsoplevelser, når kommunen reserverer arealer til nye at-traktioner, oplevelses- og overnatnings-faciliteter eller skaber adgang til unikke

naturværdier i eksempelvis Nationalpark Mols Bjerge.Udvikling af turismeområdet sker i samarbejde med Norddjurs Kommune gennem Destination Djursland, der er kommunernes fælles turismeorganisati-on. Byrådet lægger stor vægt på, at der på turismeområdet også samarbejdes med Midtjysk Turisme og Destination DenmarkI 2007 og 2008 har Destination Djurs-land arbejdet med projekt helårsturisme. Arbejdet er beskrevet i rapporten ”Djurs-Landet – Helårsturisme på Djursland frem mod 2015” og den tilhørende masterplan, som er at finde på www.syddjurs.dk/kommuneplan2009.

87


Kort 6.3 - Kortet viser de 5 største attraktioner i Syddjurs Kommune.

6.2.1 - Turistpolitiske overvejelser (Masterplan for helårsturismen)I masterplanen for helårsturisme peges på, at den fremtidige turismeudvikling på Djursland skal baseres på et antal nationale fyrtårne og mindst ét interna-tionalt fyrtårn. Masterplanens mål er, at ”Djursland skal øge sin tiltrækningskraft gennem et eller flere fyrtårne, der rager tilstrækkeligt op og giver tilstrækkelig synlighed”.Planens mål opdeles i tre indsatsområ-der, organisation og samarbejde, mar-kedet samt produktet. De overordnede mål på de tre indsatsområder er; 1) at der skabes en destinationsorganisation, som kan organisere og udvikle samar-bejdet i og omkring turismeerhvervet og oplevelsesøkonomien, 2) at Djurslands særegne værdier identificeres og synlig-gøres og 3) at Djurslands attraktivitet synliggøres for investorer.I relation til Syddjurs Kommunes særegne natur og landskabsværdier og etableringen af Nationalpark Mols Bjerge ønsker Byrådet, at mulighederne for oplevelser i naturen styrkes ved na-turbeskyttelse/ vedligeholdelse, natur- og kulturformidling i udvalgte områder samt tilgængelighed og synliggørelse af hvor, hvem kan færdes.Samtidig har Syddjurs Kommune med nærværende kommuneplan sikret areal-reservation til udvidelse af eksisterende og etablering af nye oplevelsesmulighe-der og overnatningsfaciliteter.

Der udlægges et perspektivområde til realisering af ”The Triangle Area” - et samarbejde mellem Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort om etablering af et oplevelsescenter med beboelsesfaci-liteter, som forbinder de to aktører til en enhed. The Triangle Area er det pro-jekt, der i masterplanen udpeges som det potentielle internationale fyrtårn på Djursland. Desuden udlægges perspektivområder ved Ramten Mølle og på Skødshoved i tilknytning til sommerhusområdet som mulige udviklingsområder, der kan indgå i et investorprojekt. Turistpolitisk er det af stor betydning, at der i kommunen skabes en hensigts-mæssig placering og fordeling af bl.a. ny overnatningskapacitet omkring de tu-ristmæssige kerneområder så som den kulturhistoriske købstad og Mols Bjerge. Endvidere er turismepolitikken fokuseret på at stimulere erhvervet gennem en moderat udbygning af overnatnings-kapaciteten i tilknytning til kommunens maritime miljøer. Masterplanen for helårsturismen er Byrådets turistpolitiske handlingsplan og beskriver de grundlæggende ideer for udviklingen af turismen i Syddjurs Kommune.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-turistattraktioner&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup19&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=559406.459354%206215051.601936%20630874.336773%206255628.601936

88

Retningslinier og generelle rammer for hoteller, ferie-centre og lignende

Stk. 1. Inden for kystnærhedszo-nen kan hoteller, feriecentre og lignende ferieanlæg med over 100 sengepladser kun etableres på de steder og inden for de begrænsnin-ger, der fremgår af kort 6.4.

Stk. 2. Uden for kystnærhedszo-nen kan hoteller, feriecentre og lignende ferieanlæg med over 100 sengepladser etableres på de ste-der, der fremgår af kort 6.4, samt i øvrigt, hvor en kommuneplan-mæssig afvejning af de rekreative ønsker mod andre arealinteresser i det åbne land tillader det.

Stk. 3. Hoteller, feriecentre og lignende ferieanlæg skal fortrins-vis placeres i forbindelse med større ferie- og fritidsbebyggelser. Der skal ved udformningen tages særlige hensyn til de landskabelige interesser og naturbeskyttelsen. I kystnærhedszonen skal ferie- og fritidsanlæg altid lokaliseres i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.

Kort 6.4 - Hoteller (gul) og feriecentre (blå).

6.2.2 - Hoteller, feriebyer og lignendeBestemmelserne omfatter bredt etab-lering af nye ferieboliger, dvs. hoteller, feriebyer og vandlande med overnat-ningsmuligheder samt vandrehjem. Ved etablering af nye anlæg er det vig-tigt at være opmærksom på, om det er indenfor kystnærhedszonen eller uden-for, da der inden for kystnærhedszonen skal tages vidtrækkende hensyn til de naturmæssige, landskabelige og de her-til knyttede rekreative værdier. Derud-over er det også væsentligt at vide, hvor stort et anlæg, der etableres, da der er forskel på kravene alt efter om det er under eller over 100 sengepladser. Generelt er kravet, at placering af nye anlæg fortrinsvis skal være i forbindelse med større ferie- og fritidsbebyggelse. Det skyldes blandet andet hensynet til landskabet, men også trafikforholdene, mulighederne for kloakering og forsy-ningsmulighederne spiller ind. Uden for kystnærhedszonen vil der dog kunne gøres undtagelser for helt små anlæg, udvidelser, etablering i bestående byg-ninger, eller hvor tungtvejende hensyn til anlæggets drift eller funktion taler for det.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-feriebyer_kp09%20theme-hoteller_kp09&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup19&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=557506.692473%206216951.368817%20628974.569892%206257528.368817

89


6.2.3 - Campingpladser og lignendePlacering af nye campingpladser og størrelsen på pladserne må bero på en konkret vurdering. Arealudlæg til nye campingpladser bør normalt være så rummelige, at pladserne kan opnå en kapacitet svarende til mindst 500 personer. Eksisterende campingpladser i Syddjurs Kommune ses på kort 6.5.Nye campingpladser og udvidelse af bestående pladser indenfor kystnær-hedszonen forudsættes placeret på en måde, så der ikke beslaglægges åbne kyststrækninger. Primitive teltpladser med plads til 10 – 20 telte kan i begrænset omfang og under hensyntagen til landskabet og naturbeskyttelsen placeres i tilknytning til større å systemer, langs kysten samt ved regionale og kommunale cykel- og vandreruter. Muligheden for at etablere nogle offentli-ge overnatningspladser for autocamper, uden at trække omsætning fra nærlig-gende campingpladser undersøges nærmere.

Kort 6.5 - Campingpladser (blå) og golfbaner (grøn).

Retningslinier og generelle rammer for campingplad-ser og lignende

Stk. 1. Der kan etableres nye campingpladser og foretages udvidelser af eksisterende pladser i det omfang en afvejning af de rekreative ønsker, mod andre area-linteresser tillader det.

Stk. 2. Campingpladserne skal indrettes og afgrænses under hensyntagen til de naturmæssige, kulturhistoriske og landskabelige interesser, samt det åbne lands interesser i øvrigt.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-campingpladser%20theme-golfbaner&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup19&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=557550.323656%206216907.737634%20629018.201075%206257484.737634

90

6.2.4 - Særligt arealkrævende fritids-anlæg Ønsker om nye fritidsanlæg, der be-slaglægger store arealressourcer, skal altid vurderes i forhold til prioriteringerne i masterplanen for Helårsturisme på Djursland frem mod 2015.

UdflugtsmålForlystelsesparker, dyreparker og lignende, der fungerer som udflugtsmål, er eksempler på særligt arealkrævende anlæg, som derudover også er tra-fikskabende. Disse anlæg bør placeres uden for de bedste landbrugsjorder og skal placeres uden for de udpegede områder af særlig landskabelig, geolo-gisk og kulturhistorisk interesse, uden for naturområder og uden for kystnær-hedszonen. Placering i kystnærhedszo-nen kan kun finde sted, hvis anlæggets funktion kræver en placering ved kysten eller i tilknytning til eksisterende ferie- og fritidsanlæg.

GolfbanerGolfbaner er et eksempel på en anden type særligt arealkrævende fritidsanlæg. Etablering af en golfbane behøver ikke nødvendigvis medføre større terræn-ændringer eller væsentligt byggeri. Den vil i en del tilfælde kunne indpasses det åbne land uden at påvirke landskabsbil-ledet negativt. Golfbaner bør dog place-res uden for fredede områder, uden for beskyttede naturtyper og uden for area-ler omfattet af strandbeskyttelseslinien, ligesom det vil være helt afgørende ikke

at beslaglægge værdifuld landbrugsjord.Golfbaner bliver i de fleste tilfælde behandlet med næringsstoffer og pe-sticider, derfor skal der være en særlig opmærksomhed ved etablering af golf-baner helt eller delvist inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til drikkevandsbo-ringer hørende til almene vandværker. Der henvises til 6.1.4 - Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko.

Retningslinier og generelle rammer for særligt areal-krævende fritidsanlæg

Stk. 1. Særligt arealkrævende fritidsanlæg skal som hovedre-gel placeres uden for områder af særlig landskabelig, geologisk eller kulturhistorisk interesse, uden for naturområder og uden for kystnærhedszonen.

Stk. 2. Placering og etablering af golfbaner og øvrige særligt areal-krævende fritidsanlæg skal end-videre ske under hensyntagen til grundvandsinteresser i området.

91


6.2.5 - Særligt støjende fritidsanlægSærligt støjende fritidsanlæg dækker over flere anlæg, blandt andet forlystel-sesanlæg, motorbaner og skydebaner og skal have en miljøgodkendelse efter blandt andet kap. 5 i miljøbeskyttelses-loven. Kort 6.6 viser de eksisterende særligt støjende anlæg. I Syddjurs Kom-mune ønskes der ikke etablering af nye skydebaner eller større motorsports-baner. Men der er flere muligheder for at etablere nye forlystelsesanlæg, som kunne være støjende.

ForlystelsesanlægI Syddjurs Kommune er Djurs Sommer-land det eneste forlystelsesanlæg, som er et særligt støjende fritidsanlæg, men der er i kommuneplanen rammelagt nye rekreative områder, med mulighed for etableringen af nye forlystelsesanlæg/ ferie-fritidsanlæg, som kunne være særligt støjende.

MotorbanerBestemmelserne vedrører større motor-sportsbaner, dvs. baner med publikums-faciliteter. Den hindrer ikke etablering af mindre motorsportsbaner til motocross og go-cartkørsel. Eksisterende motorba-ner ses på kort 6.6Motorsportsbanen ved lufthavnen kan eventuelt flyttes til et andet areal ved lufthavnen.

SkydebanerDenne bestemmelsen vedrører både målskydebaner og flugtskydebaner (ler-duer). De eksisterende skydebaner kan ses på kort 6.6.

Retningslinier og generelle rammer for særligt støjen-de fritidsanlæg

Stk. 1. Der kan ikke etableres nye skydebaner og større motorsports-baner i Syddjurs Kommune.

Stk. 2. Særligt støjende fritids-anlæg, undtaget skydebaner og større motorsportsbaner, kan etableres med de fornødne miljøgodkendelser.

Stk. 3. Eksisterende anlæg skal overholde de til enhver tid gæl-dende miljøgodkendelser.

Kort 6.6 - Skydebaner (lilla) og motorbaner (mørkegrøn).

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-skydebaner%20theme-motorbaner&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup19&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=557593.954839%206216864.106451%20629061.832258%206257441.106451

92

6.2.6 - LystbådehavneArealreservationer til havneudbygning omfatter udelukkende udvidelser af eksisterende anlæg. Udvidelse skal tilpasses de landskabelige omgivelser og eventuelle rekreative områder. I Syddjurs Kommune er der eksisterende lystbådehavne i Ebeltoft, ved ”De syv øer”, Knebel Bro, Kongsgårde, Nap-pedam og Skødshoved. Der er alene mulighed for at udvide lystbådehavnen i Ebeltoft, se kort 6.7.Etablering af nye lystbådehavne skal ske ved udarbejdelse af kommuneplan-tillæg, men etableringen må ikke ske før lystbådehavnen i Ebeltoft er fuldt udbygget.

Jollepladser og lignendeIfølge retningsliniens stk. 3 kan jol-lepladser, anløbsbroer og lignende mindre anlæg tillades på baggrund af en konkret vurdering. Ved mindre anlæg forstås normalt anlæg med kapacitet under 50 både, placeret på steder, hvor vanddybden ikke tillader sejlads med kølbåde og større motorbåde. Broerne fjernes typisk om vinteren. Stk. 3 hand-ler også om slæbesteder/ramper for joller og både.

Retningslinier og generelle rammer for lystbådehavne

Stk. 1. Der er mulighed for udvi-delse af den eksisterende lystbå-dehavn i Ebeltoft med 200 båd-pladser, før disse er udfyldt er der ikke mulighed for etablering af nye lystbådehavne.

Stk. 2. Placering og udformning af de pågældende havne eller havneafsnit skal ske under særlig hensyntagen til landskabet og na-turbeskyttelsesinteresserne samt øvrige rekreative interesser.

Stk. 3. Jollepladser, anløbsbroer og lignende mindre anlæg kan etableres, hvor en afvejning af de rekreative ønsker mod andre areal-interesser tillader det.

Kort 6.7 - Lystbådehavn.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-kp-fritidshavn-m-udbygning&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup19&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=557637.586022%206216820.475268%20629105.463441%206257397.475268

93


6.3 - Støj

Støj stammer fra mange kilder, såsom veje, jernbaner, lufthavn, erhverv, sky-debaner, forsvarets anlæg og støjende fritidsanlæg. Støj er ikke kun skadelig for hørelsen, men kan også have en indflydelse på menneskets generelle helbred. Derfor ønsker Syddjurs Byråd igennem planlægning, at minimere støjgener igennem en adskillelse af støjende og støjfølsomme aktiviteter. Støjfølsomme formål er især boliger og offentlige formål.

6.3.1 - StøjhensynHelt generelt skal det sikres, både i kommune- og lokalplan samt ved land-zonetilladelser, at der ikke udlægges arealer til støjfølsomme formål i et støj-belastet område, uden at der sikres et tilfredsstillende støjniveau. Det samme gælder omvendt ved tilladelser til stø-jende aktiviteter. Støjfølsomme formål er især beboelse eller offentlige formål, såsom skole eller plejehjem.Miljøstyrelsen har vejledende grænse-værdier for støj i støjfølsomme områder, og disse vil Syddjurs Kommune respek-tere. Det betyder, at der ved ny planlæg-ning i områder, hvor støjniveauet er for højt skal planlægges for støjdæmpende foranstaltninger. Grænseværdierne for støj er ikke det samme for de forskellige

kilder, f.eks. er grænseværdierne for bolig højere, når støjen kommer fra tog, end hvis det var fra trafikken.Problemer som følge af etablering af støjende virksomhed, motorsportsbaner, skydebaner eller lignende forudsættes generelt løst efter miljøbeskyttelseslo-ven. Mens problemer vedrørende tra-fikstøj så vidt muligt skal løses igennem planlægningen, f.eks. ved afskærmende foranstaltninger eller lignende. Der hen-vises i øvrigt til afsnittet 6.2.5 - Særligt støjende fritidsanlæg.Ved større kultur og fritidsarrangemen-ter kan der også være støjhensyn at tage. I Syddjurs Kommune er der area-ler som generelt er egnet til sådanne arrangementer. Det er politiets opgave, at håndtere sådanne arrangementer.

Århus Lufthavn i TirstrupDet mest støjende anlæg i Syddjurs Kommune er Århus Lufthavn i Tirstrup. Der er rundt om lufthavnen lagt nogle støjkonsekvensområder, se kort 6.8, som dækker et større område end det lufthavnen udnytter på nuværende tidspunkt. Det gør, at der i fremtiden er mulighed for en eventuel udbygning af lufthavnen. Ny bebyggelse til støj-følsomme formål, skal inden for dette område overholde nogle helt specifikke krav til den indendørs støjbelastning.

Mandag - fredag kl. 07 - 18, lørdag kl. 07 - 14

Mandag - fredag kl. 18 - 22, lørdag kl. 14 - 22, søn- og helligdag kl. 07 - 22.

Alle dage kl. 22 - 07

1. Erhvervs- og industriområder 70 dB 70 dB 70 dB

2. Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder 60 dB 60 dB 60 dB

3. Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) 55 dB 45 dB 40 dB

4. Etageboligområder 50 dB 45 dB 40 dB

5. Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 45 dB 40 dB 35 dB

6. Sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder 40 dB 35 dB 35 dB

De vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder fra Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 / 1984.

94

Kort 6.8 - Støjzone ved Århus Lufthavn

Retningslinier og generelle rammer for støj

Stk. 1. Inden for støjbelastede områder kan der ikke udlægges areal til støj-følsomme formål, medmindre der sikres et tilfredsstillende støjniveau. Samme hensyn skal varetages i forbindelse med enkelttilladelser til bebyggelse m.m. til støjfølsomme formål.

Stk. 2. Der kan med følgende undtagelser ikke udlægges areal eller tillades bebyggelse m.m. til støjfølsomme formål i områder, hvor støjbelastningen fra Aarhus Lufthavn, som fremgår af kort 6.8, overstiger 55 dB(A):

Stk. 3. I Tirstrup by kan der udlægges areal og tillades bebyggelse m.m. til støjfølsomme formål i områder, hvor støjbelastningen ikke overstiger 60 dB(A). I hele byområdet er det en betingelse, at der vælges bygningskonstruk-tioner, som sikrer, at støjniveauet indendørs ikke overstiger 30 dB(A) i sove- og opholdsrum.

Stk. 4. Hvor særlige forhold taler for det, kan der tillades bebyggelse m.m. til støjfølsomme formål i landzoneområder uden for Tirstrup, hvor støjbelastnin-gen overstiger 55 dB(A). Det er en betingelse, at der vælges bygningskon-struktioner, som sikrer, at støjniveauet indendørs ikke overstiger 30 dB(A) i sove- og opholdsrum.

Stk. 5. Ved ny planlægning af støjfølsomme formål skal miljøstyrelsens til hver tid gældende vejledninger for grænseværdier for støj, som minimum respekteres.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-kp-stojkonsekvensomr&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup19&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=585780.867168%206231303.722063%20616919.583134%206248983.212813

95


6.4 - Miljøvurderinger

For at minimere miljøkonflikter generelt og for at arbejde for en bæredygtig ud-vikling skal alle nye planer, programmer og projekter miljøvurderes. Der findes to typer miljøvurderinger, en miljøvurde-ring af planer og programmer(MV) og en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). Indholdet i de to vurderinger er stort set sammenfaldende, hvad angår miljøparametre og anlægstyper. Det betyder, at hvis der skal laves en VVM af et projekt kan miljøvurderingen af planen eller programmet godt være en inkluderet del af VVM. Omvendt kan der godt være lavet en miljøvurdering af en plan eller et program, hvor det senere viser sig, at der også skal udarbejdes en VVM af selve anlægget, da en VVM er mere detaljeret.

6.4.1 - Miljøvurdering af planer og programmer (MV)Formålet med miljøvurdering af planer og programmer er, at sikre en bæredyg-tig udvikling. Dette gøres ved at lave en afvejning af de positive og negative effekter ved det nye projekt i forhold til andre alternativer. Forslag til Syd-djurs Kommuneplan 2009 er blevet miljøvurderet og et ikke teknisk referat kan ses i det indledende kapitel, mens hele miljørapporten lægger som et seperat dokument på www.syddjurs.dk/kommuneplan2009.

Lov om miljøvurdering af planer og pro-grammer§ 1. Lovens formål er at fremme en bære-dygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.Stk. 2. Miljøvurderingen omfatter vurderin-gen af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer.

6.4.2 - Vurdering af virkningerne på miljøet på projekter og anlæg (VVM)Udover en miljøvurdering af planer og programmer er der også krav til, at der skal udarbejdes en vurdering af virknin-gerne på miljøet ved konkrete projekter og anlæg. Det gælder f.eks. for vindmøl-ler og større havneanlæg, og det kunne også gælde for biogasanlæg samt fjernvarmeværk, alt efter den specifikke vurdering af, om anlægget vil have en væsentlig indvirkning på miljøet.Hensigten her er, at virkningerne på miljøet tages i betragtning på et så tid-ligt tidspunkt som muligt. Før der gives tilladelse til at påbegynde et anlæg, og således, at offentligheden kan inddra-

ges i beslutningsprocessen. Ved et projekt, hvor det er blevet vur-deret, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse, skal der også udarbejdes et særligt tillæg til kommuneplanen som forudsætning for realiseringen af anlægget. Dette gælder ligeledes, hvis anlægget i øvrigt ikke strider mod kom-muneplanens retningslinier og rammer.

Retningslinier og generelle rammer for vurdering af virkningerne på miljøet af projekter og anlæg (VVM)

Stk. 1. Etablering af anlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, forudsætter, at der på baggrund af en vurdering af virk-ningerne på miljøet (VVM) optages retningslinier i kommuneplanen for anlæggets beliggenhed og udformning.

I Redegørelse for Syddjurs Kom-muneplan 2009 ses de eksisterende VVm-redegørelser.

96

Byrådet ønsker, at borgerne i Syddjurs Kommune fortsat skal sikres en god mobilitet. Dette skal ske ved at udbygge kommu-nens infrastruktur i et fortsat samarbejde med Norddjurs Kommune.

Byrådet vil arbejde på gennemførelse af de mål og indsatser, der er beskrevet i Masterplan for infrastruktur på Djursland 2007, blandt andet ved at arbejde for, at få opgraderet motortrafikvejen mellem Århus Kommune og Feldballe til en motorvej samt opgradering af ruterne 15, 16 og 21.

Byrådet vil arbejde for at nedbringe antallet af dræbte med 40% inden udgangen af 2012, med udgangspunkt i ulykkestallene for 2008. Dette sikres blandt andet igennem en trafiksikkerhedsplan.

Byrådet vil arbejde for, at nedsætte ulykkerne i trafikken. Tryghed og fremkommelighed for de bløde trafikkanter, såsom cykli-ster og gående, skal øges især i det åbne land.

Byrådet ønsker, at den kollektive trafik skal være et alternativ til den individuelle trafik. Dette skal blandt andet ske ved at få letbaneprojektet til det eksisterende banenet i Syddjurs Kommune og ved at sikre indre sammenhæng mellem byerne og de trafikale knudepunkter såsom togstationerne og Rønde.

Byrådet ønsker, at placering og udformning af nye tekniske anlæg, heriblandt vindmøller skal ske, så der skabes færrest mulige gener for omgivelserne, både i forhold til naboer, miljøet, naturen og landskabet.

Byrådet ønsker, at der ved udlæg til vindmøller sikres en balance mellem hensyn til klimapolitik/forsyning, landskabet og na-boer.

Byrådet vil igennem det lokale Agenda 21-arbejde have fokus på initiativer til at nedbringe energiforbruget og CO2 belastnin-gen.

Byrådet vil i samarbejde med RENO Djurs arbejde for at nedbringe affaldsmængden i Syddjurs Kommune. Dette skal ske gen-nem lokal Agenda 21-arbejdet.

7 - Infrastruktur og tekniske anlæg

97


Retningslinier og generelle rammer for trafiksikkerhed

Stk. 1. Der skal igennem al planlægning tænkes i forbedret trafiksikkerhed.

Dette kapitel arbejder med placeringen af infrastrukturen og de tekniske anlæg i Syddjurs Kommune. Infrastruktur dækker både over den private og offentlige infrastruktur, over veje, cykelstier, busruter, togbane og lufthavnstrafik. Syddjurs Kommune er med i Djurslands udviklingsråd (DUR), hvor Syddjurs og Norddjurs Kommune i fællesskab har udarbejdet en Master-plan for infrastrukturen på Djursland.Begrebet tekniske anlæg dækker over anlæg til strækningsanlæg, antennema-ster, anlæg til energiforsyning, såsom højspændingsledninger, fjernvarmenet, biogasanlæg og vindmøller. Derudover har vi spildevandsrenseanlæg, vand-forsyning og anlæg til affaldshåndtering såsom deponeringsanlæg, forbræn-dingsanlæg og genbrugsstationer.

Et velfungerende samfund er afhængig af, at disse anlæg fungerer stabilt og optimalt. Det betyder ikke, at nye anlæg skal etableres ukritisk, men at behovet skal sammenholdes med de ulemper og gener som anlæggene kan give og derved forsøge at minimere disse gener. Det kan være ved at placere de tekni-ske anlæg, hvor de giver færrest mulige gener eller ved at minimere produktio-nen af affald og forbruget af rent vand

7.1 - Infrastruktur

Muligheden for at transportere os hurtigt fra sted til sted har stor betydning for os alle som enkeltindivider og for samfun-det som helhed. Ligeledes er en velud-viklet infrastruktur og en velfungerende offentlig transport afgørende for såvel bosætning som for erhvervets placering. Derfor er det vigtigt, at vi har en velfun-gerende og sikker infrastruktur også lokalt i Syddjurs Kommune.80% af al persontransport i Danmark foregår i bil. Biltrafik bidrager negativt til klimaforandringer, men bilen er stadig et nødvendigt værktøj for mange menne-sker og virksomheder – også i Syddjurs Kommune. Byrådet arbejder derfor hele tiden med at forbedre de fysiske ram-mer for biltrafikken. For at sikre mobiliteten for især de unge og ældre i en landkommune som Syd-djurs og for at fremme mere miljøven-lige former for persontransport, arbejder Byrådet også på at forbedre stiforbindel-serne i og udenfor byerne og for at sikre en god og effektiv kollektiv trafik. Blandt andet er Syddjurs Kommune med i Dan-marks første letbaneprojekt.

7.1.1 - TrafiksikkerhedHvert år kommer folk til skade i trafikken i Syddjurs Kommune. I overensstem-melse med Færdselssikkerhedskommis-sionens vision har Syddjurs Kommune en vision om, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne skal nedbringes med 40% inden udgangen af 2012. Dette skal ske med udgangspunkt i ulykkestallene for 1998. I 1998 var der, på de nuværende kommuneveje under Syddjurs Kommune, 38 dræbte og alvorligt tilskadekomne. Dette tal skal ned på maksimalt 15 inden udgangen af 2012. Dette arbejde foregår blandt andet med baggrund i en trafiksikker-hedsplan for Syddjurs Kommune.

og energi, hvorved behovet for nye anlæg minimeres. Syddjurs Kommune har stor indflydelse på placeringen af nye anlæg, men der er mange, både private og offent-lige virksomheder, der fungerer som samarbejdspartnere.

98

7.1.2 - Større trafikanlægMed rejsetider til København, Aalborg og Århus i bil på hhv. 2 timer og 30 min. til Kgs. Nytorv, 1 time og 20 min. til Jomfru Ane gade og 20 min. til 3 kvarter til Århus C. afhængig af udgangspunk-tet, er Syddjurs Kommune et af de mest centralt placerede kommuner i Danmark. Ebeltoft Færgehavn og Århus Lufthavn i Tirstrup, Djurslandsmotorve-jen og letbaneprojektet er alle med til at synliggøre dette. Derfor vil Byrådet også i fremtiden arbejde på at sikre og udvikle denne gode tilgængelig-hed for Syddjurs borgere, turismen og erhvervet.Syddjurs Kommunes geografiske pla-cering er forstærket af at Mols-Linien sejler fra Ebeltoft og forbinder Jylland og Sjælland med en komfortabel og tidsbe-sparende rejseform. Århus Lufthavn A/S i Tirstrup er ligeledes tæt forbundet med resten af verdenen, og borgere i Syd-djurs Kommune kan med rette føle sig som borgere i den ”globale landsby”. Åbningen af Djurslandmotorvejen i 2008-2010 betyder, at Syddjurs Kom-mune bliver en endnu mere integreret del af det østjyske bybånd, som er området fra Kolding til Randers. Med åbningen af Djurslandmotorvejen er der skabt direkte adgang fra Syddjurs Kommune til E45 – Østjyske Motorvej, og åbningen er og vil være til stor gavn for både erhvervslivet og bosætningen i Syddjurs Kommune. Igennem Master-planen for infrastruktur på Djursland ar-

bejdes der for at opgradere den eksiste-rende motortrafikvej til motorvej. Derved skabes en endnu hurtigere forbindelse til Århus Lufthavn og til den centrale del af Syddjurs Kommune. Byrådet vil ligeledes arbejde for, at de statsejede veje rute 15, 16 og 21 bliver opgraderet til højklassificerede veje.Den kollektive trafikforbindelse mellem Syddjurs Kommune og Århus bliver også i fremtiden forbedret. Det sker med regeringens trafikplan anno 2009, hvor realiseringen af letbaneprojektet i Århus og omegn rykker nærmere. 1.etape af letbaneprojektet inkluderer letbanebetje-ning mellem Århus og Hornslet.Kort 7.1 viser den overordnede infrastruktur.

Retningslinier og generelle rammer for større trafikan-læg

Stk. 1. Der skal i planlægningen disponeres på en måde, så der er mulighed for udvidelse af den statsligt ejede trafikhavn ved Ebel-toft Færgehavn

Stk. 2. Der skal i planlægningen disponeres på en måde, så der er mulighed for at opretholde de eksisterende færgeruter i Ebeltoft (Færgehavn).

Kort 7.1 - Overordnede veje (statslige = bred lysgul og rød, kommunalt = mørkgul), Grenåba-nen, Århus Lufthavn (rød) og Ebeltoft Færgehavn (blå).

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-jernbane%20theme-kp-faergehavn%20theme-lufthavne%20theme-overordn-veje&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup20&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=557506.692473%206216951.368817%20628974.569892%206257528.368817

99


7.1.3 - Veje Efter kommunalreformen bestyrer Syddjurs Kommune ca. 1.000km veje. Dertil kommer alle de private fællesveje som kommunen ligeledes er myndig-hed for. I forbindelse med kommunal-reformen overtog Syddjurs Kommune 95km vej fra Århus amt, mens Vejdi-rektoratet overtog 66km vej indenfor kommunegrænsen. Vejklassificeringen i Syddjurs Kommune bygger på et nyt vejregelforslag. Her er veje opdelt i trafikveje og lokalveje. Dette skal gøres for at sikre tilgænge-ligheden og fremkommeligheden på vejene. På trafikvejene er fremkomme-ligheden prioriteret højt, mens det på lokalvejene er tilgængeligheden der er prioriteret højt.Vejklassificeringen er et mål, og det er således ikke sikkert, at de fysiske ram-mer på nuværende tidspunkt lever op til den beskrevne klasse. Kort 7.2 viser målet for vejklassificeringen.

Kort 7.2 - Veje og deres vejklassiifikation. Gennemfartsveje (rød), Fordelingsveje (tyk blå), Hastighedsfordelingsveje (tynd blå) og mulige nye vejforbindelser (gul, usikker forløb er

siplet).

Retningslinier og generelle rammer for veje

Stk. 1. Der skal reserveres arealer til anlæg,nye veje, forlægninger og større udvidelser, som er markeret med gult på kort 7.2.

Syddjurs Kommune har ca. 1.000km offentlige vejeSyddjurs Kommune har overtaget 95km trafikveje fra Århus AmtRute 15, 16 og 21 er statsveje under Vejcenter Østjylland (Vejdirektoratet)

Vejklassificering i Syddjurs KommuneI det åbne landNationalt betydende veje, statsejede (hovedvej 15, 16 og 21)Trafikveje:- Gennemfartsveje, høj fremkommelighed, 80km/t- Fordelingsveje, middel fremkommelighed og tilgængelighed, 60-80km/tLokalveje, høj tilgængelighed, 30-80km/tI byerneTrafikveje, gennemkørende trafik 40-60km/tLokalveje, meget høj tilgængelighed, alle manøvrer tilladt, 30-40km/t

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-vejklasser&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup20&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=557550.323656%206216907.737634%20629018.201075%206257484.737634

100

TrafikvejeI vejregelforslaget anbefales det, at der udpeges et net af trafikveje, som skal bære den gennemkørende trafik i det åbne land og i byerne. I byerne vil trafikvejene være de gennemgående veje, hvor hastigheden som regel ligger på 40-60km/t, men de vil også betjene den indbyrdes trafik mellem de enkelte områder i selve byen. Trafikvejene i det åbne land kan igen opdeles i gennem-fartsveje og fordelingsveje. Gennemfartsvejene er de veje, der for-binder de større bysamfund og sikrer en god fremkommelighed imellem byerne, men hvor tilgængeligheden til vejene vil være minimeret til enkelte men gode tilkørsler. Hastigheden vil ligge på de 80km/t, og på længere sigt skal der være cykelstier i eget trace, eller alter-nativt kan det forbydes at cykle på en gennemfartsvej.

På fordelingsvejene er der, udover gen-nemfarten, taget hensyn til den mere lokale trafik. Der kan således forekom-me cyklister på fordelingsvejene. Der vil også være flere overkørsler, både til andre veje og til private indkørsler, hvilket vejbestyrelsen vil arbejde på at begrænse på gennemfartsvejene. Ha-stigheden på fordelingsvejene vil være mellem 60 og 80km/t. Fremkommelig-heden er derfor ikke så høj som ved en gennemfartsvej, men der vil derved være en større tilgængelighed.

7.1.4 - Cykelstier og ruterFor at fremme sundheden og mindske miljøpåvirkningerne fra bilernes CO2-udledning vil Syddjurs Kommune fortsat udbygge stinettet internt i kommunen, men også binde Syddjurs Kommune sammen med de omkringliggende kom-muner med stier. Cykelstier i det åbne land er med til at forbedre trafiksikkerhe-den for de bløde trafikanter væsentligt, mens stierne langs vejene inde i byerne derimod har en større effekt på den oplevede tryghed som blød trafikant.

Regionale cykelruterRegionale cykelruter er i flere tilfælde sammenfaldende med regionale van-dreruter, se 2.1.2 – Rekreative stier og ophold i naturen.

Der er et sammenhængende stisystem på tværs af kommunegrænserne, som sikrer adgang til de større byer, natur-områder samt færgehavnene. Dertil er de lagt så de giver mulighed for flest mulige naturmæssige og landskabelige oplevelser undervejs.

I det åbne landI Syddjurs Kommune er der i nord-sydlig og øst-vestlig retning adskillelige re-gionale og nationale stiruter. Stiruterne ligger både som stier i eget tracé, og som stiruter på en del af landevejene. Syddjurs Kommune har for fremtiden ansvaret for at sikre disse stiruter. Ud over de regionale og nationale stiruter har kommunen et begrænset

LokalvejePå lokalvejene er tilgængeligheden prioriteret højest, og her vil der være plads til alle trafikanttyper. Hastigheden på lokalvejene vil være mellem 30 og 80km/t. Lokalvejene i byerne tillader alle manøvrer og har meget høj tilgæn-gelighed. Hastigheden på lokalvejene i byerne vil være mellem 30 og 40km/t.

Århus Lufthavn ved Tirstrup

101


antal stier i det åbne land, især er det begrænset, hvor mange stier der er mellem de mindre lokalsamfund og nær-meste skole. Der er også et begrænset antal stier, som binder hele kommunen sammen. Derfor vil Syddjurs Kommune i fremtiden arbejde for at udvide dette stinet. Højst prioriteret er de stier, der både kan forbedre trafiksikkerheden for de skolesøgende børn, samtidig med at de kan forbedre forholdene for den øv-rige befolkning, der ønsker at bevæge sig rundt om i Syddjurs Kommune på rekreative ruter. Dernæst er skolestierne prioriteret, dvs. de stier der kan forbinde flere skolesøgende børn med deres skole indenfor en radius af 5km. Endelig har Syddjurs Kommune en vision om at gøre det overordnede stinet mere finmasket. Dette kan blandt andet ske ved at forbedre forholdene for de bløde trafikanter på flere landeveje. Kort 7.3 viser Byrådets fremtidige visioner for stiplanlægningen i Syddjurs Kommune.

I byerneDer er på nuværende tidspunkt et for-holdsvist finmasket net af cykelstier inde i de større byer i Syddjurs Kommune og det er derfor ikke her nyudlæg priori-teres. Syddjurs Kommune vil i alle nye byudviklingsområder sikre, at dette net af cykelstier fortsættes.

Retningslinier og generelle rammer for cykelstier og ruter

De regionale cykelruter er vist på kort 7.3, markeret som gul.

Stk. 1 Lokale cykelstisystemer bør integreres med de regionale cykelruter.

Stk. 2. Ved nyudlæg til bolig, blandet bolig og erhverv, rekreativt og offentlige områder i Syddjurs Kommune, skal en gennemgående stiforbindelse sikres.

Kort 7.3 - Cykelstier og ruter. Regionale cykelruter (gul), eksisterende cykelruter (rød og pink), fremtidige nationalpark cykelstier (grøn), fremtidige cykelruter (blå) og fremtidige cykel-ruter på langt sigt (mørkeblå, tynd).

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-region_cykelrut%20theme-stier&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup20&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=557593.954839%206216864.106451%20629061.832258%206257441.106451

102

7.1.5 - Kollektiv trafikDen kollektive trafiks rolle i Syddjurs Kommune er ikke kun udgifter til drift af service, men skal også ses som en investering, der kan give samfunds-mæssigt udbytte. Den kollektive trafik bidrager således til et bedre miljø og klima. Trafikkens miljømæssige effekter er velkendte og den kollektive trafik kan således medvirke til forbedringer på sundhed (drivhuseffekt ) og global op-varmning, hvis den bliver benyttet. Dertil spiller de sociale faktorer såsom tilgæn-gelighed for borgerne til arbejdspladser, uddannelse, sundhed og fritidssteder samt erhvervets tilgængelighed til gode medarbejdere og turismens adgangs-forhold til kommunens attraktioner en væsentlig rolle. Den kollektive trafik er især nødvendig i landdistrikterne og den kan give en bedre mobilitet for forskellige befolk-ningsgrupper både hvad angår køn, alder, og økonomiske forudsætninger. Men kollektiv trafik kan også medvirke til at give positive psykologiske effek-ter for borgerne bl.a. gennem større livskvalitet, flere muligheder for job og uddannelse og i det hele taget flere valgmuligheder.Den kollektive trafik består i dag af Grenå-banen, der forbinder Århus og Grenå med timedrift via Ryomgård, Kolind og Mørke og med halvtimedrift fra Hornslet til Århus. På længere sigt vil banen indgå som en del af letbanenettet omkring Århus. Der er 12 regionale bus-

Kollektiv trafik - giver større bevægelsesfrihed til især unge,

ældre og lavindkomst grupper- giver større frihed i forhold til uddannelses-

valg- giver mulighed for at deltage i samfundets

service- og fritidsaktiviteter- sænker antallet af trafikulykker og mindsker

derved menneskelige lidelser og samfunds-udgifter

- giver større frihed til at vælge, hvor man vil bo

- giver større opland for erhvervet til rekrutte-ring af arbejdskraft

- reducerer CO2 udledningen fra privatbilismen

Retningslinier og generelle rammer for kollektiv trafik

Stk. 1. Ved udarbejdelsen af den samlede plan for den regionale kol-lektive trafik vil Syddjurs Kommune arbejde på at sikre de regionale kollektive trafikforbindelser, normalt uden omstigning, mellem hoved-byerne og mindst ét egnscenter (Århus el. Randers).

ruter, der giver en god betjening internt i Syddjurs samt til Århus, Randers og Grenå. Disse ruter suppleres med de lokale ruter 361 (Helgenæs – Rønde) og Ebeltofts ruter 1-3, således at hele kommunen i alle bysamfund over 200 indbyggere betjenes. Derudover er der 13 åbne skolebusruter, der først og fremmest giver betjening til kommunens skoler. Togdriften og de regionale ruter finansieres af Region Midtjylland, mens de lokale ruter og de åbne skolebusru-ter finansieres af kommunen. Det vurderes, at kommunen i dag har en stort set fornuftig betjening med kol-lektiv trafik, men Region Midtjylland har imidlertid planer om at reducere bety-deligt på de regionale ruter af politiske og økonomiske årsager. Dette vil give et stort pres på Syddjurs Kommune, hvis

ikke den kollektive trafik skal forringes. Der pågår for tiden forhandlinger herom. Det er meget vigtigt at fastholde gode forbindelser fra kommunens hovedbyer til Århus, Randers og Grenå samt by-erne imellem.

103


7.1.6 - ParkeringFor at sikre en ordentlig mobilitet for borgerne i Syddjurs Kommune er det ikke kun infrastrukturen såsom veje, skinner og stier, som er væsentlige, men også at sikre parkeringsarealer i hele byen. Dette gælder for alle køre-tøjer, biler, handicapbiler, motorcykler, cykler og lignende. På nuværende tidspunkt har der været forskellige nor-mer i de gamle kommuner for, hvordan parkeringsarealer blev udlagt. Derfor vil Syddjurs Kommune arbejde for, at der ved alle nye udlæg eller ved ændringer af eksisterende vil blive udlagt arealer til parkering efter den, til en hver tid gældende vejledning fra vejdirektoratet

og hvis denne afviges, at der tages en individuel vurdering af de konkrete om-råder. Kravene til antal parkeringsplad-ser kunne for eksempel lempes lidt ved boliger indenfor centerområderne. Syddjurs Kommune har flere parke-ringsfonde, hvor der er vedtaget nogle retningslinier for de butikker, restauran-ter eller lignende, som ikke kan over-holde de gældende parkeringskrav. De kan få dispensation og betale ind til en parkeringsfond. Det er så kommunens pligt indenfor 5 år at anlægge parke-ringspladser, som ligger hensigtsmæs-sigt i forhold til den enkelte butik, der har fået dispensation.

Retningslinier og generelle rammer for parkering

Stk. 1. De gældende vejledninger angående parkeringsforhold, skal som udgangspunkt overholdes, med mindre særlige forhold taler for ændrede parkeringsnormer for et konkret område.

Anlægstype Anlæg ReserveudlægEtageboligerKlubværelser, kollegieværelserEnfamiliehuse (åben-lav)Kædehuse, rækkehuse, huse med fælles parkeringsareal (tæt-lav)

Butikker etc.Kontorer etc.Fremstillings- og lagervirksomhed

HotellerRestauranterMødelokalerUddannelse

0,7 pr. bolig0,3 pr. bolig2,0 pr. bolig1,0 pr. bolig

1,0 pr. 30m2

1,0 pr. 60m2

0,7 pr. ansat

1,0 pr. værelse1,0 pr. 10 siddepl.1,0 pr. 5 siddepl.1,0 pr. 110m2

0,3 pr. bolig0,1 pr. bolig00,3 pr. bolig

1,0 pr. 150m2

1,0 pr. 250m2

0,2 pr. ansat

01,0 pr. 40 siddepl.1,0 pr. 20 siddepl.1,0 pr 450m2

De gældende parkeringsnormer i 2009 fra vejdirektoratet.

104

7.2 - Strækningsanlæg og antenner

7.2.1 - StrækningsanlægBetegnelsen strækningsanlæg dæk-ker over højspændingsledninger, veje, jernbaner, naturgasledninger, spilde-vandsledninger, fjernvarmeledninger, olieforsyningsledninger osv. Retningsli-nien dækker over de strækningsanlæg, som har national, og regional betyd-ning og som derfor dækker over flere kommunegrænser. Anlæggene løber over et begrænset område i Syddjurs Kommune, men påvirkningen dækker et større område både i form af den visuelle påvirkning og de tilhørende deklarationer (byggeli-nier, sikkerhedszoner og lignende), som betyder at større arealer påvirkes.Dertil kommer, at Forsvarets Bygnings-tjeneste skal høres, hvis anlægget ønskes placeret inden for en radius af 5km fra forsvarets øvelsespladser samt skyde- og øvelsesterræner. Anlæg på 100m og højere skal anmel-des til Statens Luftfartsvæsen. Inden anlægget må opstilles skal der være udstedt en attest om, at den hindring anlægget udgør ikke skønnes at udgøre en fare for flyvesikkerheden.

Retningslinier og generelle rammer for strækningsan-læg

Stk. 1. Tekniske strækningsanlæg skal placeres således, at rådig-hedsindskrænkninger i omgivel-serne og påvirkningerne i øvrigt af det omgivende miljø begrænses mest muligt.

105


7.2.2 - AntennemasterAntenner opstillet i Syddjurs Kommune kan findes på www.mastedatabasen.dk. Det dækker både over radio-, telefon og fjernsynsantenner. Der kan være behov for, at opstille nye antenner bl.a. set i lyset af udbredelsen af 3. generations mobiltelefonsystem (3G), men der er ikke i denne kommuneplan taget stilling til placering af nye antenner i Syddjurs Kommune.Dette afsnit vedrører ikke mindre antenner, som kan opstilles uden landzonetilladelse.Masteloven ”lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommu-nikationsformål mv.” har til formål, at begrænse det samlede antal master og deres påvirkning af omgivelserne mest muligt. Det skal ske gennem rammer for fælles udnyttelse af master og opsæt-ning af antennesystemer på bygninger og andre høje konstruktioner. Mastelo-ven administreres af kommunerne.Hvis der ikke er andre muligheder end opførelse af en ny mast, skal rørmaster (se billede) frem for gittermaster så vidt muligt vælges, for at de ikke bliver unødvendigt iøjefaldende. Opstilling af antennemaster kan være i modstrid med forsvarets interesser, hvad angår flyvestationer, skydeområ-der, radiokædeforbindelser og radar-stationer mv. Syddjurs Kommune vil derfor inddrage Forsvarsministeriet ved planlægning af nye master indenfor

en radius af 12km fra et af forsvarets anlæg.Højdebegrænsninger omkring lufthavne og flyvepladser skal respekteres og omkring Århus Lufthavn, må der ikke opstilles antenner i en afstand på 5km.Antennemaster på 100m og højere skal anmeldes til Statens Luftfartsvæ-sen. Inden masterne må opstilles, skal der være udstedt en attest om, at den hindring, masten udgør, ikke skønnes at udgøre en fare for flyvesikkerheden.

Retningslinier og generelle rammer for antennemaster

Stk. 1. Antallet af antennemaster til radio-, telefon- og fjernsynstransmission mv. og deres påvirkning af landskabet skal begrænses mest muligt, ved at - nye master skal stilles til rådighed for andre selskaber end ejeren- master skal tages ned igen senest et år efter endt brug til det formål, der er

givet tilladelse til.- nye antennemaster bør, så vidt det er muligt, placeres i bymæssig

bebyggelse.- nye antenner bør, så vidt det er muligt, anbringes på eksisterende master

eller på andre høje bygningselementer, f.eks. skorstene, siloer, fabriksbyg-ninger og højspændingsledninger.

- nye master i det åbne land bør, så vidt det er muligt, placeres i tilknytning til andre høje bygningselementer.

- nye master i det åbne land bør ikke placeres inden for områder med land-skabelig interesse eller i kystnærhedszonen.

- nye master må ikke placeres indenfor Nationalpark Mols Bjerge zone 1 og 2.

Stk. 2. Nye master, skal så vidt muligt, opføres som rørmaster i neutrale, ikke-reflekterende, lyse grå eller blå farver, hvor antenner monteres tæt inde ved rørmasten.

106

7.2.3 - Højderestriktioner i forbindel-se med luftfarten.I forbindelse med indflyvningen til Aar-hus Lufthavn arbejdes der af hensyn til flysikkerheden med højderestriktioner. Kort 7.4 og figur 7.1 viser de respektive højderestriktioner.Højderestriktionerne må som udgangs-punkt ikke gennembrydes af bygninger, tekniske anlæg eller andet medmindre Statens Luftfartsvæsen tillader andet. Hvis det bliver tilladt at opstille bygnin-ger, antenner eller lignende med en højere højde end højderestriktionerne tillader, er der en forventning om at Statens Luftfartsvæsen vil forlange lysafmærkning. Statens Luftfartsvæsen kan ligeledes stille krav til lysafmærkning udenfor indflyvningsplanen.Byrådet i Syddjurs ønsker ikke kon-struktioner med lysafmærkning, det gælder både indenfor og udenfor indflyvningsplanen.

Forklaring til højderestriktionerne på kort 7.4 og figur 7.1.Inden for det firkantede område veksler højderestriktionen yderst begrænsende, da det primært er ind-flyvningsfladen fra kote 25 DNN, hvor banen i princippet ligger, til en 2% stigning. Indenfor den inderste cirkel er højderestriktionen på kote 70 DNN. I fladen fra den inderste til den yderste cirkelslag stiger højderestriktionen med en 5% stigning. Der er 2 km imellem den inderste og yderste cirkelslag. Så ved den yderste cirkelslag ligger begrænsningen på kote 170 DNN. De to indflyvningsflader har i starten en stigning på 2,5%, mens den i de to flader ligger på henholdsvis kote 176,12 DNN vest og kote 173,45 DNN øst.

Bane

Kote 70 DNN Kote 170 DNN

Kote 173,45 DNN Kote 176,12 DNN

Kote 170 DNN

Figur 7.1 - Højderestriktioner for Aarhus Lufthavn set fra siden med landingsbanen nederst.

Kort 7.4 - Højderestriktioner/indflyvningsplan for Aarhus Lufthavn set fra luften.

Retningslinier og generelle rammer for højderestrik-tioner i forbindelse med luftfarten

Stk. 1. Antenner, vindmøller eller lign. høje konstruktioner af enhverv art må ikke opstilles så disse gen-nembryder højderestriktionerne.

Stk. 2. Antenner, vindmøller eller lign. høje konstruktioner af en-hver art må ikke opstilles, hvis det betyder at konstruktionen skal lysafmærkes.

Kote 70 DNN

Kote 170 DNN

Kote 176,12 DNN

Kote 173,45 DNN

5% stign.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-indflyvnplanaar&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup20&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=557681.217205%206216776.844085%20629149.094624%206257353.844085

107


7.3 - Energiforsyning

Energiforsyningen i Danmark kan deles op i el, varme og naturgas. Energistyrel-sen har ansvaret for den overordnede planlægning af Danmarks el-, varme- og naturgasforsyning.

7.3.1 - ElforsyningProduktionsselskaberne producerer el, der transporteres via elnettet. Disse er koblet på transmissionsnettet eller distri-butionsnettet. Derudover kan elforbru-gere få elektricitet direkte fra f.eks. en husstandsmølle. Transmissionsnettet er det overordnede kollektive elforsyningsnet, som transpor-terer elektricitet fra produktionssteder til distributionsnettet samt til og fra udlan-det. Transmissionsnettet(400 kV) er ejet af det statslige selskab Energinet.dk, mens de regionale transmissions-net(132/150 kV) ejes af regionale trans-missionsvirksomheder, som f.eks. N1 ejet af bl.a. Midtjysk Net A/S. Ejerne har ansvaret for at udbygge og vedligeholde distributionsnettet og derved pligt til at forsyne nye udviklingsområder såsom boligområder.Distributionsnettet forbinder forbru-gerne med transmissionsnettet og er det lokale kollektive elforsyningsnet, som benyttes til at levere elektricitet til forbrugerne. Produktionsselskaberne består af net-

virksomheder, som handler med el på ren kommerciel basis, og de forsynings-pligtige virksomheder, som skal forsyne de forbrugere med elektricitet, der ikke bruger muligheden for valg af egen le-verendør. I Syddjurs Kommune er der to forsyningspligtige virksomheder, NRGi Net A/S og ELRO Net A/S. NRGI Net A/S dækker det meste af kommunen, mens ELRO Net A/S kun dækker en lille del i den vestlige og nordlige del af kommunen, se kort 7.4. Transmissionsnettet og distributionsnet-tet består af højspændingsledninger og nedgravede kabler.

Kort 7.5 - Forsyningsopland for NRGi Net A/S og ELRO Net A/S.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-fors_opl_el&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup20&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=557724.848388%206216733.212902%20629192.725807%206257310.212902

108

7.3.3 - HøjspændingskablerEt stort antal havvindmøller er planlagt opstillet mellem Anholt og Grenå. De vil ved færdiggørelsen i 2012, kunne levere strøm svarende til 400.000 husstandes årlige elforbrug. Dette er resultatet af en energiaftale fra februar 2008 mellem re-geringen og Folketingets øvrige partier, på nær Enhedslisten. Ved opstilling af havvindmøllerne er det nødvendigt, at nedgrave et høj-spændingskabel fra dette område til Trige Transformatorstation. Herfra tilsluttes kablet til det resterende elnet i Danmark. Det kræver en lang række processer før et sådan kabel kan jordlægges og en af disse er en reser-vation af et bælte på 200m i kommune-planen via retningslinier. Det forventes derfor i den nærmeste fremtid at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg med en reservation over Norddjurs, Syddjurs og Århus Kommune samt en miljøvurdering(MV) af dette.

Kort 7.6 - Højspændingsledninger, 150kV . Røde forventes nedgravet i nær fremtid.

7.3.2 - HøjspændingsledningerHøjspændingsledninger føres normalt gennem åbent land, hvor de i kraft af masternes størrelse og ledningernes længde er meget iøjnefaldende og dominerende i landskabsbilledet. Af hensyn til de landskabelige interesser bør mulighederne for kabellægning af højspændingsledninger udnyttes, så vidt som det er teknisk og økonomisk forsvarligt. I Syddjurs Kommune findes der ingen 400kV-ledninger. Kort 7.5 viser, hvor der i dag er 150kV-ledninger, mens 60kV-ledninger ikke er vist. Alle nuværende og fremtidige 60kv skal kabellægges. Ifølge ”Energistrategi 2025” fra juni 2005 er regeringen indstillet på, at nye 132/150 kV forbindelser, som hoved-regel etableres som jordkabler. Kun i ganske særlige tilfælde – som f.eks. første trin i en senere 400-132/150 kV kombiledning og eventuelt i tilfælde med meget store behov for overføringsevne på 132/150 kV niveau over større af-stande, bør luftledninger overvejes.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-hoejsp_150_kv&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup20&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=557768.479571%206216689.581719%20629236.356990%206257266.581719

109


7.3.4 - Varme- og naturgasforsyningI Syddjurs Kommune er der ingen natur-gasforsyning til boligopvarmning og kun en kraftvarmeledning, som går fra Århus Kommune til Hornslet by. Der er fjern-varmecentraler primært baseret på halm eller flis/træpiller i Balle, Ebeltoft, Kolind, Tirstrup, Mørke, Nimtofte, Ryomgård, Rønde og Thorsager samt i Pindstrup, hvor varmeforsyningen kommer fra overskudsvarme fra Novopan Træindu-stri A/S, hvorfor anlægget kan betegnes som et mindre kraftvarmeværk. Varmeplanlægningen i Syddjurs Kom-mune er ikke en integreret del af kommuneplanen, da denne kun skal sikre arealreservationen til ledninger og værker.Varmeplanlægning i dag sker alene i kommunerne blandt andet på baggrund af de tidligere kommuners varmeplaner og de regionale varmeplaner, som blev udarbejdet af amterne i perioden fra 1979 til 1990. Ændringer i varmepla-nerne sker ved konkrete projektforslag, som godkendes af kommunen. På baggrund af Byrådets mål om at nedbringe CO2 belastningen fra boli-gopvarmning vil kommunen, hvor det findes nødvendigt, påbydes eksiste-rende forsyningsselskaber at udarbejde projektforslag eller indkalde projekt-forslag til fjernvarmeforsyning i mulige forsyningsområder. For at styrke en mere CO2 besparende opvarmning og for at skabe et overord-

Retningsliner og generelle rammer for ledningsanlæg til opvarmningsformål

Stk. 1. Der reserveres arealer til kraftvarmeledning som vist på kort 7.6.

Stk. 2. Reservationszonerne om-fatter 100m brede bælter omkring linieføringens midte.

Kort 7.7 - Kraftvarmeledning og fjernvarmecentraler.

net grundlag for behandling af de enkel-te projektforslag vil Byrådet udarbejde en samlet politik for varmeforsyningen i kommunen. Ud over at forholde sig til de eksisterende værkers forsynings-områder og til byer, hvor der er politisk ønske om nye projektforslag til fjern-varmeforsyning, skal politikken også forholde sig til øvrige virkemidler så som elopvarmningsforbud og udlægning af nye boligområder til lavenergihuse i en eller flere energiklasser.Derudover vil der bliver arbejdet på mere vindenergi og biogasanlæg for at nedsætte kommunens samlede CO2 udslip.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-kraftvarmeledn%20theme-fjernvarmecentraler&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup20&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=557855.741937%206216602.319353%20629323.619356%206257179.319353

110

En husstandsmølle er 25m eller lavere i total-højde og skal opstilles i umiddelbar nærhed til eksisterende bebyggelse. Husstandsmøller er dog, ligesom andre vindmøller, omfattet af krav om hensyntagen til omgivelserne og støjkrav.

7.3.6 - VindmøllerI Syddjurs Kommune findes der i dag ingen vindmølleområder, som ikke er fuldt udbyggede og der har ikke været opstillet nye vindmøller i kommunen siden 2002. Der skal ikke kommuneplanlægges for husstandsmøller, da de kan opstil-les efter en landzonegodkendelse og derfor er de ikke beskrevet yderligere i kommuneplanen. Vindmøller er en god alternativ energi-forsyningsmulighed og Byrådet ønsker at fremme muligheden for opstilling af nye vindmøller i Syddjurs Kommune.Udpegningen af nye vindmølleområder er i god overensstemmelse med Re-geringens langsigtede energiudspil og vision om, at 30% af energiforbruget fremover skal stamme fra vedvarende energi. I 2008 indgik regeringen en af-tale med Kommunernes Landsforening om arealreservation til opstilling af nye landvindmøller med en samlet kapacitet på 150MW på landsplan ved udgangen af 2011.Udpegningen af mulige vindmølleom-råder, skal afvejes imellem hensynene til nabobeboelse, natur, landskab,

kulturhistoriske værdier samt jordbrugs-mæssige interesser og den forventede produktion af vedvarende energi. På den baggrund er der i Syddjurs Kom-mune udpeget 4 mulige nye områder for vindmøller med en totalhøjde på 100-150m (dvs. fra jorden til vingespids når denne er højest i terrænet).De udpegede vindmølleområder skal følges op, af en vurdering af og plan-lægning for de individuelle vindmøl-leprojekter. Det betyder konkret, at der efterfølgende skal udarbejdes VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet), kommuneplantillæg, lokalplan, og at projekterne skal igennem Energistyrel-sens tekniske godkendelsesordning. Derfor er udpegningen i kommunepla-nen kun første skridt mod opstilling af nye vindmøller.En nærmere beskrivelse af processen for udpegningen af mulige vindmøl-leområder kan ses i ”Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009”.Ved vedtagelse af kommuneplanen blev det besluttet at der skulle laves en undersøgelse for mulighederne enkelt-stående vindmøller på min. 100m.

Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller §1 Produktion af elektricitet ved hjælp af vindmøller udgør en vigtig del af den danske energipolitik. Opstilling af vindmøller på land har samtidig væsentlig indflydelse på omgivelserne. En bæredygtig udbygning med vindmøller nødvendiggør derfor, at der gennem planlægning og landzonesagsbe-handling tages omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser.

7.3.5 - BiogasanlægByrådet i Syddjurs Kommune er positiv stemt overfor etableringen af biogas-anlæg, men det kræver, at der tages hensyn til det omkringliggende samfund, naturen og landskabet. Fordelene ved et biogasanlæg er, at det producerer CO2 neutral energi i form af varme og el, hvilket passer til Syddjurs Kommune som en energikommune. Biogasanlæg kan have forskellige stør-relser og modtage forskellige typer af materialer til energiproduktion. Det kan for eksempel være dyre husholdnings-gylle eller forskellige typer af afgrøder.

Retningslinier og generelle rammer for biogasanlæg

Stk. 1. Ved etablering af et biogas-anlæg skal der tages hensyn til de nærmeste naboer i forhold til støj og lugt, de landskabelige træk, de naturmæssige forhold og de infra-strukturelle forbindelser.

111


Retningslinier og generelle rammer for vindmøller

Stk. 1. Områderne der findes umiddelbart egnede til vindmøller fremgår af kort 7.8. Der er umiddelbart mulighed for at opstille følgende antal vindmøller i de respektive områder:- Område ved Skaføgaard - op til 3 vindmøller på max. 150m.- Område ved Kærende/Attrup - op til 3 vindmøller på max. 150m.- Område ved Skiffard - op til 3 vindmøller på max. 150m.- Område ved Ebeltoft Færgehavn - op til 4 vindmøller på max 150m

Stk. 2. Ved godkendelse af projekter inden for områderne, der findes umid-delbart egnede til vindmøller, skal der lægges vægt på optimal udnyttelse af området. Det vil sige, at der skal opstilles så effektive og så mange vindmøller som muligt indenfor de grænser, som hensynet til naboer, landskab og natur forudsætter.

Stk. 3. Vindmøller skal placeres og udformes under videst mulig hensyntagen til det åbne lands interesser, herunder især hensynet til landskabsbilledet, og således, at nabogener begrænses.

Stk. 4. De udpegede områder forbeholdes vindmøller med en totalhøjde, der skal ligge i intervallet fra 100 - 150m. Forholdet mellem navhøjde og rotordia-meter skal være på 1:1,1 - 1:1,35.

Stk. 5. I de enkelte vindmøllegrupper skal vindmøllerne have samme rotordia-meter, farve og opstilles med samme indbyrdes afstand.

Stk. 6. Placering af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerhe-den på overordnede veje og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere end 4 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinie, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb.

Stk. 7. Ved planlægning sikres at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reelt skyggetid.

Kort 7.8 - Mulige vindmølleområder (blå) og eksisterende vindmøller (rød).

Stk. 8. Husstandsmøller med en totalhøjde på max. 25m kan opstilles uden for vindmølleområderne ved fritliggende ejendomme i umiddelbar tilknytning til ejendommens bygninger, hvis det ud fra en konkret vurdering findes foreneligt med det åbne lands interesser.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-vindmol_omr%20theme-kp_vindmoeller&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup20&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=557899.373120%206216558.688170%20629367.250539%206257135.688170

112

7.4 - Affaldsbehandling

7.4.1 - SpildevandsrenseanlægDe kommunale spildevandsanlæg blev i 2009 overdraget til det kommunalt ejede aktieselskab med navnet Syddjurs Spil-devand A/S. I 2009 driver og ejer Syddjurs Spil-devand 14 spildevandsrenseanlæg, adskillige pumpestationer samt mange kilometer ledningsanlæg i kommunen. Derudover eksisterer der flere mindre private spildevandsrenseanlæg og spildevandslaug.Strukturplanen fra Syddjurs Spildevand A/S og spildevandsplanen for Syddjurs Kommune beskriver en vision, der hed-der ’fra 14 rensningsanlæg til 4 anlæg i Syddjurs Kommune’ indenfor de næste 20-30 år. Strukturplanen er et dynamisk redskab, og den foreløbige vision er, at Syddjurs Spildevand A/S i fremtiden kun har renseanlæg i Mørke, Rønde, Knebel og Boeslum og som en konsekvens af dette udvides ledningsanlægget. En yderligere beskrivelse og begrundelse kan ses i Strukturplanen og spilde-vandsplanen for Syddjurs Kommune. Kort 7.8 viser de eksisterende og frem-tidige planlagte renseanlæg, pumpesta-tioner og ledninger.

Retningslinier og generelle rammer for spildevands-renseanlæg

Stk. 1. Ved placering af rensean-læg og ved udlæg af arealer til boligformål samt ved ændring af arealanvendelse skal der normalt sikres en sådan afstand mel-lem renseanlæg og beboelse, at der ikke opstår lugt-, støj- eller andre forureningsgener. Som udgangspunkt for vurderingen af afstanden mellem renseanlæg og forureningsfølsom bebyggelse mv. anvendes en afstand på 100m.

Kort 7.9 - Renseanlæg, der arbejdes på lang sigt imod at antallet reduceres til de 4 anlæg markeret med blå.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-renseanlaeg&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup20&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=557943.004303%206216515.056987%20629410.881722%206257092.056987

113


7.4.2 - AffaldshåndteringRENO Djurs står for affaldsbehandlin-gen på Djursland og er ejet i fællesskab af Syddjurs og Norddjurs Kommune. De står for affaldsordninger for alle private husstande, sommerhuse og virksom-heder på Djursland og driver 10 gen-brugsstationer på Djursland og Anholt. Derudover har Reno Djurs ansvaret for indsamlingsordning for klinisk risikoaf-fald og driver behandlingsanlægget i Glatved (Norddjurs).Reno Djurs er en offentlig forsynings-virksomhed, og selskabet skal derfor hverken give overskud eller underskud, hvilket betyder, at Reno Djurs’ indtje-ning igennem gebyrer alene dækker de faktiske omkostninger.I Syddjurs Kommune er der ingen offentlige deponerings- eller forbræn-dingsanlæg, dog ligger behandlings-anlægget i Glatved (Norddjurs) tæt på kommunegrænsen, se kort 7.9. I Pindstrup ligger et mindre privat for-brændingsanlæg i tilknytning til Nova-pan Træindustri as.Af de ti genbrugsstationer som Reno Djurs driver på Djursland og Anholt, ligger de 6 i Syddjurs Kommune i hen-holdsvis Ebeltoft, Knebel, Ryomgård, Hornslet, Tirstrup og Rønde, se kort 7.9.

Retningslinier og generelle rammer for affaldshåndte-ring

Der er ingen udpegninger af area-ler til deponerings- eller forbræn-dingsanlæg i Syddjurs Kommune.

Kort 7.10 - Genbrugsstationer (gul) og forbrændingsanlæg (lilla).

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-genbrugsstationer%20theme-kp-deponeringsanl&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup20&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=557986.635486%206216471.425804%20629454.512905%206257048.425804

114

Byrådet ønsker, at Syddjurs Kommune skaber rammen for det gode liv for alle aldre.

Byrådet ønsker, at borgerne i Syddjurs Kommune gennem-snitlig lever længere.

Byrådet vil arbejde for, at livskvaliteten for borgerne i Syd-djurs Kommune højnes.

Byrådet ønsker, at den socialt betingede ulighed i sundhed reduceres.

Byrådet vil igennem handleplaner arbejde for, at udviklingen i samfundet sker under hensyn til folkesundheden og mil-jøet.

Byrådet vil arbejde med sundhedsaspektet med specielt fokus på Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM).

8 - Sundhedsfremme og forebyggelseDette kapitel fokuserer på de rammer, muligheder og tilbud der er for at sikre borgerne en bedre sundhed – og der-med bedre livskvalitet. Sundhed og bæredygtighed er et gen-nemgående tema i planstrategien. Indenfor hver af planstrategiens emner gives bud på, hvordan sundhed og bæredygtighed udmøntes i fremtidige handleplaner, så vi sikrer en udvikling under hensyn til folkesundheden og miljøet. Det samme er tilfældet med Syddjurs Kommuneplan 2009. Sundhed og bæredygtighed handler om at skabe rammer for oplevelse af gode levevilkår, muligheder for at deltage i sociale fællesskaber, muligheder for indflydelse, hvor man bor og lever og muligheder for et fysisk aktivt liv.Sundhed er ikke bare fravær af sygdom – det er i høj grad også det enkelte menneskes sociale og psykiske velvæ-re. Sundhed er en ressource – et middel for det enkelte menneske til at få et godt liv. Sundhed er en ressource, der kan anvendes til at yde omsorg for sig selv og andre, til at føle livsmod og livsglæde og til en følelse af at kunne mestre hver-dagens mange forskellige situationer. Sundhed er derfor en væsentlig forud-sætning for det gode liv.

115


8.1 - Sundhedspolitik

Sundhedsprofilen viser for de 25-79 årige i kommunen, at:- 4.100 personer (15%) med svær overvægt - 11.000 personer (39%) med moderat overvægt - 1.900 (48%) af de svært overvægtige ønsker at tabe sig - 2.200 (25%) af de moderat overvægtige ønsker at tabe sig - I forhold til de fleste andre kommuner i Region Midtjylland er der flere overvægtige personer og en

mindre andel, der får regelmæssig motion - 12.000 (42%) dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden - 63% vil gerne være mere aktive i deres fritid - Der er ca. 3.400 personer (13%) med et usundt kostmønster - 1.900 kvinder (14%), der har mindst én af 3 risikable former for alkoholforbrug - 4.600 mænd (32%), der har mindst én af 3 risikable former for alkoholforbrug - 27% eller 7.300 borgere er dagligrygere - Heraf er 34% blandt lavt uddannede og 15% blandt højtuddannede - 51% eller 3.700 af dagligrygerne ønsker at stoppe rygning og 43% eller 3.100 borgere ønsker

støtte og hjælp til at holde op - 58% af offentligt ansatte er på en arbejdsplads, hvor det er tilladt at ryge indendørs og 31% af de

privat ansatte er på en arbejdsplads, hvor det er tilladt at ryge overalt. - I 18% af hjem, hvor der er børn, ryges der dagligt - Ca. 3.600 personer med ”dårligt selvvurderet helbred” (13%) - Ca. 15.000 personer med kronisk sygdom, hvor gigt, rygesygdomme, allergi, migræne og forhøjet

blodtryk er de hyppigste.

En formuleret sundhedspolitik er en vigtig forudsætning for at realisere Byrå-dets overordnede vision om at Syddjurs kommune skal være rammen for gode liv. Den skal fremme, at de sunde valg bliver de nemme valg.Antallet af kronisk eller langvarigt syge danskere stiger. Sygdomme som bl.a. visse kræftformer, sukkersyge samt hjerte-karsygdomme har fået så stor ud-bredelse i befolkningen, at de kaldes fol-kesygdomme. Folkesygdommene truer i særlig grad vores sundhed. Fælles for dem er, at de er livsstilsrelaterede.Sundhedspolitikken skal støtte bor-gerne i at ændre livsstil, så alle kan få et længere liv og et liv med færrest mulige livsstilssygdomme.Sundhedspolitikken er udarbejdet med udgangspunkt i Sundhedsprofilen for Syddjurs Kommune. Læs mere om Sundhedsprofilen på www.folkesund-hed-midt.dk.Sundhedspolitikken indeholder handle-planer for kommunens særlige fokusom-råder: kost. alkohol, rygning og motion samt borgere med kronisk sygdom. Handleplanerne udmøntes i politikker, etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tilbud samt oplysning, rådgivning og vejledning.Mere information omkring sundheds-fremme og forebyggelses ses på www.

Alkohol- Færre rusdrikkere- Færre storforbrugere og

alkoholafhængige- Reducere kortsigtede konsekvenser af

for højt alkoholforbrug (ulykker, forgift-ninger, uønsket sex, slagsmål mv.)

syddjurs.dk/sundhed

8.1.1 - Syddjurs Kommunes overord-nede sundhedspolitiske visionDet er værdifuldt, at: 1) borgernes middellevetid øges – at

der lægges år til livet, 2) borgernes livskvalitet højnes 3) der lægges liv til årene, 4) den socialt betingede ulighed i sund-

hed reduceresSyddjurs Kommune giver borgerne et KRAM: Kost, Rygning, Alkohol og MotionKommunen giver borgerne støtte til at vælge hensigtsmæssig livsstil og vaner, og fokuserer særligt på områder af betydning for borgernes sundhed: kost, rygning, alkohol og motion.

VisionerKost og motion- Flere skal være fysisk aktive- Færre overvægtige- Flere skal have sunde kostvanerRygning- Sikre røgfrie miljøer i det offentlige rum- Flere borgere stopper med at ryge- Færre borgere starter med at ryge

Kronisk syge- Færre borgere får kronisk eller lang-

varig sygdom og/eller invaliderende gener

- Flere borgere med kroniske syg-domme fastholder deres oprindelige levevis og mestrer deres dagligdag

116

Organisering af sundhedsarbejdet.Den sundhedsfremmede og forebyg-gende indsats i Syddjurs Kommune er kendetegnet ved at være helhedstæn-kende og med fokus på den sammen-hængende indsats. Det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde foregår i et samarbejde på tværs af fagområ-derne i kommunen og i et samarbejde med det private erhvervsliv, foreninger og frivillige. Det tværkommunale samarbejde er formaliseret i et netværk af sund-hedsambassadører, der fungerer som formidlere og lokale tovholdere for

sundhedsindsatsen.Syddjurs kommune har endvidere på landsplan tilsluttet sig ”Sund by netværket”. Sund By Netværket er et fagligt forum for udvikling og erfarings-udveksling af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i kommuner og regioner. Netværket ønsker at være en værdsat samarbejdspartner på det sundhedsfaglige område både nationalt og internationalt. Syddjurs Kommune har meldt sig i tre temagrupper: Kost og fysisk aktivitet, sunde arbejdspladser, samt tobak.

SundhedstilbudSyddjurs Kommune har en række vel-etablerede sundhedstilbud:SundhedscaféerneBåde i Ebeltoft og Rønde holdes sund-hedscaféer, der tager emner op, der kan have indflydelse på sundhed i hverda-gen. Her lægges vægt på den fysiske såvel som den psykiske sundhed. Emner kan for eksempel være:- Hvordan kommer jeg i gang med at

motionere?- Bag om de 8 kostråd- Hvad indeholder min kost?- Hvordan læses en varedeklaration?- Hvordan kan jeg tackle stress i min

hverdag?- Fysisk aktivitets effekt på din krop- Hvordan spiser vi sundt som en hel

familie?- Sundere og sjovere madpakker?- Livsstilssygdomme og deres

konsekvenser?- Allergi og kemi i hverdagen- Hukommelsesproblemer- AMD – en øjensygdom- Lungesygdommen KOLI Sundhedscaféerne måles body-age/ sundhedsprofil og der er mulighed for livsstilssamtale ved sundhedsmedar-bejder om at lægge vanerne om til en sundere livsstil.

RygningIndsatsen tager udgangspunkt i Sund By Netværkets 10 anbefalinger til god tobaksforebyggelse i kommunerne.Der er uddannet flere rygestopinstruk-tører i Sundhedsteamet som varetager rygestopkurser i kommunen. Derudover tilbyder Syddjurs i et samarbejde med Ebeltoft, Hornslet og Nimtofte apoteker gratis rygestopkurser til borgerne.

Rygestopkurser- Rygestopkurser i grupper og individuelle

rygestopforløb i samarbejde med apotekerne i Syddjurs

- Rygepolitik på arbejdspladserne- Forebyggende indsats mod rygestart i skoler-

nes 5. klasser i samarbejde med SSP

Forebyggende hjemmebesøgDer er ansat 5 forebyggende hjemme-besøgere til at varetage de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg hos de +75 årige i Syddjurs Kommune. Ifølge lov om forebyggende besøg skal kom-munen tilbyde personer over 75 år 2 årlige forebyggende hjemmebesøg. Formålet med de forebyggende hjem-mebesøg er:- at forebygge sygdom- at styrke sundhedsfremmende livsstil- at skabe afklaring- at styrke tryghed og trivsel i hverdagenBesøget er baseret på en samtale mellem borgeren og den forebyggende

117


medarbejder. Det er besøgsmodta-geren, der sætter dagsordenen for samtaleemner.Besøget skal efter behov give en øget viden om kommunale og private tilbud til ældre og informere, vejlede og råd-give i forhold til konkrete og generelle sundhedsemnerLærings- og mestringsuddannelseTil personer med kronisk sygdom tilby-des Patientuddannelsen ”Lær at leve med kronisk sygdom” og Lærings- og mestringsuddannelsen til mennesker med kroniske lidelser.Patientuddannelsen ”Lær at leve med kronisk sygdom” foregår over 6 modu-ler, hvor deltagerne vil blive introduceret til forskellige teknikker, der gør, at de bedre kan mestre deres hverdag med en kronisk sygdom. Underviserne er pa-tienter, som selv har en kronisk sygdom, og som derfor kender til de problemstil-linger, der ofte følger med det at have en kronisk sygdom. På kurset arbej-des der bl.a. med muskelafspænding, negative følelser, kommunikation, fysisk aktivitet, kost, mestring af træthed, pro-blemløsning mm. Lærings- og mestringsuddannelsen er til mennesker med kroniske lidelser, hvor sundhedsprofessionelle og er-farne patienter samarbejder om kurset. Brugerinvolvering er den bærende idé på kurset, hvor oplæg fra fagfolk og erfarne patienter vil tage udgangspunkt i kursisternes ønsker. Formålet med kurset er at mennesker med en kronisk

lidelse styrker deres mestringsevne og sociale relationer, samt forbedre deres sundhedsadfærd og skaber en me-ningsfuld hverdag. Kurset foregår over ca. 8 moduler.

Sundhedsprojekter.En del af det sundhedsfremmende ar-bejde er baseret på projektarbejde med støtte fra puljer og fonde. Projekterne relaterer sig alle til de politisk vedtagne indsatsområder og har til formål at intensivere og udvikle sundhedsarbejdet i Syddjurs Kommune. Eksempler på igangværende sundhedsprojekter: Projekt krop, mad og bevægelseStøttet af sundhedsstyrelsens satspulje- Kost- og bevægelsespolitik for skoler

og dagtilbud- Sundhedsambassadører i skoler og

dagtilbud- Familieprojekt for overvægtige børn

0-10 år- Move on - idrætstilbud til børn, der

ikke er aktive i foreningsregiAktivitetsskoler og lejreAktivitetsskoler og lejre afholdes i samarbejde med Fritid og kultur og DGI og er alt fra friluftscamp, friluftsskole m/idrætslege, gymnastiklejre, gymnastik- til svømmeskole, badminton familielejr

Seksuel sundhedSyddjurs Kommune sætter sammen med Sex og Samfund ( www.sexogs-amfund.dk) fokus på tilbagevendende kampagner om seksuel sundhed. Det være sig bl.a. Sundhedsstyrelsens Husk Kondom kampagnen, som kører hvert år i uge 39-40. Her afholdes oplæg og arrangementer på skoler og ungdoms-institutioner. Her håbes på, at de unge bl.a. bliver klar over de konsekvenser, det kan have ikke at benytte kondom, og at de fremover vil bruge det i større udstrækning.AlkoholprojekterTager udgangspunkt i Sund By Net-værkets 15 anbefalinger og redskaber til alkoholforebyggende indsats for rusdrikkeri, storforbrug og afhængighed samt ulykker og vold mv, som følge af alkohol.Der er indsendt ansøgninger til Sund-hedsstyrelsen om puljemidler til projek-ter med fokus på børn og unge i familier med risikoforbrug af alkolhol, samt alkoholforebyggende indsats hos unge.Sund KommuneEbeltoft har lagt rammer til DRs projekt hvor over 1.000 borgere deltog i suc-cessen frem mod et sundere liv med sundere kost og et mere fysisk aktivt liv. De positive erfaringer skal bruges i im-plementering i hele Syddjurs Kommune frem til en sund kommune.

Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksneDer er indsendt ansøgning til Sundheds-styrelsen om midler til uddannelse af vægtstoprådgivere for tilbud til overvæg-tige voksne.

118

Byrådet vil arbejde for, at de alsidige kulturinitiativer, kvaliteter og værdier, der styrker Syddjurs Kommune, som et attraktivt sted at bo, opleve og leve, skal understøttes og udvikles.

Byrådet ønsker, at Syddjurs Kommunes fritids– og kulturtilbud skal være alsidigt og attraktivt i såvel større byområder som lokalområder. Tilbuddene udvikles og manifesteres inden for Syddjurs Kommunes kendemærker: Natur, kultur og sundhed.

Byrådet vil arbejde for, at politikken for Kultur, fritid og lokalt engagement skal anvendes til en attraktiv udvikling i forhold til bosætnings– og erhvervsstrategi, sundhedsfremmende aktiviteter og tiltag samt adgang til Syddjurs Kommunes smukke natur.

Byrådet vil sikre, at der værnes om livet og kvaliteterne i landsbyer og landdistrikter, og at Syddjurs Kommune fortsat udvikles som en levende og velfungerende kommune.

Byrådet vil fortsat arbejde for inddragelse af borgerne samt støtte dannelsen af aktive og initiativrige distriktsråd.

Byrådet vil støtte større udviklingsprojekter, der skaber udvikling udover den enkelte by samt Syddjurs Kommunes grænser.

Byrådet vil tage initiativ til en årlig kultur, fritids og landdistriktskonference.

9 - Kultur og fritid

119


Dette kapitel beskriver de muligheder som Syddjurs Kommunes borgere har i deres fritid. Det første afsnit skildrer mu-lighederne for kulturoplevelser såsom teatre, kunstudstillinger og biografer. Andet afsnit ser på fritidstilbuddene, mens det sidste beskriver de mulighe-der der specielt er på landet i forhold til distriktsråd og de lokale aktionsgrupper (LAG) som der arbejdes med.Syddjurs Kommune har et meget bredt og varieret fritids- og kulturliv. Der er et særdeles aktivt foreningsarbejde, der bygger på mange engagerede og frivil-lige ildsjæle. I kommunen er der bosat mange udøvende kunstnere.Der findes mange turist- og kulturat-traktioner af høj kvalitet. I den smukke natur og det åbne land er der gode muligheder for udendørs fritids- og kul-turaktiviteter, ligesom det maritime miljø i kommunens lystbådehavne giver flere muligheder for vand- og sejlsport af forskellig art. Syddjurs Kommunes egne og nabokommunernes mangfoldige tilbud inden for kultur giver let adgang til kulturinstitutioner og kulturoplevelser. Med politikken for Kultur, fritid og lokalt engagement har Byrådet skabt ram-merne for, at det er spændende at bo og leve i Syddjurs Kommune. Politikken skal være med til at sætte rammerne for de oplevelser, der skaber identitet, engagement og fællesskab.

9.1 - Kultur

I Syddjurs Kommune findes en lang række af foreningsbårne og private kulturinitiativer i form af musik, kunst og teater. Ildsjæle tilbyder året rundt en mangfoldig vifte af kulturelle oplevelser for kommunens borgere og turister. Syd-djurs Kommune har afsat midler til en kulturpulje til understøttelse af kulturel udvikling. Der er på den måde åbnet mulighed for, at lokale initiativtagere kan søge støtte til forskellige arrangementer og aktiviteter.

9.1.1 - Museer og egnsarkiverMuseet for Syddjurs, Fregatten Jylland, Glasmuset, Djurslands Jernbanemu-seum – Syddjurs Kommunes kulturelle fyrtårne - tiltrækker året rundt mange besøgende både med permanente og med nye utraditionelle udstillinger. Mu-seet for Syddjurs arbejder for et tættere samarbejde med Randers og Norddjurs Kommunes museer. En fast kerne af ildsjæle gemmer små og store historier og begivenheder fra hele kommunen i de 9 egnsarkiver, som findes i Syddjurs Kommune. For at lette adgangen til de ufatteligt store mængder af lokalhistorisk materiale, der ligger i arkiverne, bør der arbejdes på at videreudvikle elektroniske løsninger på området.

9.1.2 - Kulturhuse, biografer og for-samlingshuseKom-Bi- biograf og kulturhus i Horn-slet, Glassalen på Kolind Centralskole, Brændpunktet i Ebeltoft, Hotellet i Rønde, Kulturministeriet i Ebeltoft og aktivitetshuset i Ebeltoft fungerer alle som hjemsteder for kulturelle aktiviteter i kommunen. Foreninger og kulturelle aktører skaber og tilbyder en bred vifte af spændende kulturelle tilbud med udgangspunkt i disse steder. Der er således på frivillig basis opstået små kulturmiljøer i og omkring disse steder. De nævnte steder drives på grundlag af vidt forskellige driftsaftaler og ordninger. Andre lokaliteter er også hjemsted for kulturelle aktiviteter. Pga. store krav til det scenetekniske og publikumskapa-citeten ved større arrangementer lejer musik- og teaterforeninger sig typisk ind i Fuglsøcentret, Rønde Høj- og Efter-skole samt Fregatten Jylland. Behov for et større kulturhus i Ebeltoft, som har en stærk kulturtradition, undersøges mht. rammer, beliggenhed, indhold og bære-dygtighed. Rønde ligger centralt i kom-munen og har let adgangsvej for alle borgere og er derfor også i forhold til kulturhustanken, et interessant område.I kommunen findes der 2 biografer, som begge får tilskud fra Syddjurs Kommune – Kom-Bi i Hornslet og Filmhøjskolen i Ebeltoft.

35 forsamlingshuse danner i det daglige rammen om mange spændende lokale aktiviteter – alt fra koncerter og foredrag til fællesspisninger. Disse forsamlings-huse drives af lokale foreninger, institu-tioner eller private foreninger og modta-ger årligt et kommunalt tilskud. De kan ses på kort 9.1.

120

9.1.4 - UngdomsskoleEn endelig harmonisering af ungdoms-skolens struktur og tilbud er ved sin afslutning. Syddjurs Ungdomsskole vil i fremtiden drives som én institution, med udgangspunkt i 4 lokale distrikter. Kvalitetsudvikling af Ungdomsskolens tilbud og indhold, samt udmøntning af Ungdomspolitikken er omdrejningspunk-terne for Ungdomsskolen de kommende år.

9.1.5 - Musik, billeder og teaterSyddjurs Musikskole oplever fortsat stor efterspørgsel på nye undervisnings-hold både eneundervisning og samspil. Syddjurs Musikskole administreres fra Hotellet i Rønde, men der arbejdes på at finde en alternativ placering i Rønde. Musiklivet i kommunen er meget aktivt. Her kan nævnes musikfestivaler, kon-certer – ude som inde – klassisk, blues, rock og jazz.Mange børn og unge tiltrækkes af Syddjurs Billedskoles tilbud om kreativ fordybelse. Skolen arbejder fortsat på at udbrede deres aktiviteter til flere lokal-områder i kommunen. I Syddjurs Kommune findes flere tea-terforeninger, hvor man kan deltage som aktør eller som tilskuer. Teater-kompagniet er Syddjurs Kommunes professionelle egnsteater, som tilbyder kontroversielt og traditionelt børne- og unge teater. Teateret holder til på Hotel-let i Rønde, men der er truffet beslut-

ning om, at teateret skal flytte til andre lokaliteter i Rønde.

9.1.6 - KunstDer findes i Syddjurs Kommune en række kunstforeninger og kunstner-foreninger som arrangerer kunstudstil-linger, workshops mv. Der udstilles i Ebeltoft Kunstforenings lokaler, i galle-rier, på Fuglsøcentret, Hotellet i Rønde, på skoler, biblioteker og i borgerservice. Større og tidssvarende udstillingsfacili-teter er et aktuelt ønske blandt udstillere og turister. I forbindelse med byforskønnelsespro-jekter skal kunsten tænkes ind. Der er etableret et billedkunstråd, som skal tages med på råd ved offentlige beslut-ninger omkring kunst. Der arbejdes desuden på at etablere Danmarks Internationale Skulpturcenter i Syddjurs Kommune. Et projekt, der sammentænker et kommende skulptur-landskab og et levende dokumentati-onscenter i Syddjurs. Skulpturerne skal tilføjes det eksisterende landskab en unik individuel identitet. Mens doku-mentationscenteret for internationale skulpturer på utraditionel måde fører de besøgende fra de ældste skulpturer i form af afstøbninger frem gennem historien til de nyeste kunstneriske eksperimenter.

Kort 9.1 - Forsamlingshuse, der får tilskud (rød) og biblioteker (gul)

9.1.3 - BibliotekSyddjurs Bibliotek er kommunens stør-ste kulturinstitution med 5 biblioteker - i Hornslet, Mørke, Rønde, Kolind og Ebeltoft. Biblioteket oplever et stigende udlån og et stigende antal besøgende

både i det fysiske og det virtuelle biblio-tek. Byrådet ønsker, at udvikle selvbe-tjeningskonceptet og kulturformidlings-stationer. Der er en bogbus i Syddjurs Kommune.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-forsamlingshuse%20theme-biblioteker&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup23&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=558073.897852%206216384.163438%20629541.775271%206256961.163438

121


9.2 - Fritid

9.2.1 - Folkeoplysning - foreninger og oplysningsforbundI Syddjurs Kommune findes et ukendt antal foreninger, hvor flere er godkendt og modtager tilskud jf. Folkeoplysnings-lovens hovedområde 2. Ligeledes findes der i kommunen 13 oplysningsforbund som er godkendt og modtager tilskud jf. Folkeoplysningslovens hovedområde 1. En særlig afsat pulje har understøttet udviklingen på området samt støttet nye initiativer. I 2008 modtog 83 frivillige socialt arbej-dende foreninger/organisationer støtte efter Servicelovens § 18. Kommunens Frivillighedsråd har med en udvik-lingspulje arbejdet for at anerkende og understøtte det frivillige sociale arbejde i kommunen.

FolkeoplysningslovenHovedområde 1Hovedområde 1 henvender sig til aftenskolerne, der kan opnå:- Tilskud til foredrag, voksenundervisning, kurser og studiekredse - Særlige tilskud - Anvisning af lokaler - Tilskud til lokaler - 10% puljen til debatskabende arrangementer

Hovedområde 2Hovedområde 2 henvender sig til folkeoplysen-de foreninger, der kan opnå:- Aktivitetstilskud - Aktivitetstilskud til børn og unge - Særlige tilskud - Anvisning af lokaler - Tilskud til lokaler

9.2.2 - Idrætsanlæg - haller, svømme-haller og legepladserUd over legepladser ved skoler og in-stitutioner driver Syddjurs Kommune 14 legepladser. Med udgangspunkt i lokalt engagement skal der fortsat arbejdes på etablering af nye legepladser. Der arbejdes mod, at alle borgere i lands-byer og byområder har nær adgang til et spændende og kreativt uderum. Legepladser skal ikke alene henvende sig til kommunens yngste borgere, men også gerne til unge og voksne i form af folkesundhedspladser og andre nye og anderledes bevægelsesmuligheder. Alle legepladser overholder Dansk Standard for legeredskaber.Med henblik på at tilpasse brugernes efterspørgsel på fleksibelt tilrettelagte

Kort 9.2 - Haller (lilla) og ungdomsskoler (gul)

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-haller%20theme-ungdomsskoler&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup23&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=558117.529035%206216340.532255%20629585.406454%206256917.532255

122

idræts- og motionsmuligheder, er kom-munes idrætshaller inde i en kraftig udvikling. Der findes 8 selvejende haller, som modtager kommunalt driftstilskud, 2 skolehaller og 2 kommunale haller. Der arbejdes målrettet mod, at de to kommunale haller i løbet af 2010 eller snarest derefter kan overgå til at blive selvejende institutioner. Hallerne kan ses på kort 9.2.Der er rig mulighed for at dyrke uden-dørs idræt og motion på de kommunale idrætsanlæg. På stort set alle anlæg forefindes lysanlæg, således at vinter-

træning er en mulighed. Syddjurs Kom-mune giver drifts- og vedligeholdelses-tilskud til flere tennisbaner fordelt over hele kommunen.I Ebeltoft og Hornslet findes der kom-munale svømmehaller og i Kolind et kommunalt friluftsbad. Der er indgået kommunale driftsaftaler med lokalområ-dernes svømmeklubber.Kommunen har attraktive maritime miljøer, hvor der i foreningsregi er mulighed for, at dyrke roning, dykning, kajak- og jollesejlads.

9.3 - Landdistrikter

Syddjurs er traditionelt et landområde, hvor landbrugserhvervet fylder meget. Med den igangværende strukturudvik-ling på landbrugsområdet er tendensen færre men større landbrug. De nye større landbrug medfører overflødige landbrugsbygninger, der rummer nye muligheder for udvikling af erhverv, turisme og bosætning.Hvert enkelt landområde og landsby har en række unikke lokale vilkår og res-sourcer. Samtidig er der mange engage-rede borgere og et stærkt foreningsliv i landområderne. Disse lokale ressourcer er udgangspunkt for samarbejdet om udviklingen i landområderne.Målet for politikken for kultur, fritid og lokalt engagement er, at ”det gode liv” i Syddjurs udvikles til glæde og gavn for borgerne, samtidig øges tiltræknin-gen af nye borgere, virksomheder og turister. De projekter, der udspringer af politikken, er derfor baseret på samar-bejde og aktive borgeres initiativer og engagement.Med politikken har Byrådet besluttet, at der årligt skal afholdes en kultur, fritids og landdistriktskonference, hvor oplæg og debatter skal give nye vitaminer til de kommende års arbejde.

9.3.1 - DistriktsrådSamtidig er der i politikken for Kultur, fritid og lokalt engagement udtrykt ønske om, at der oprettes distriktsråd i Syddjurs Kommune. Distriktsrådene kan bestå af lokalområdernes virksomheder, foreninger, brugere og borgere.For distriktsrådene vil der blive afholdt ét årligt dialogmøde, hvor distrikts-rådene orienterer og orienteres om aktiviteter i løbet af året og har mulighed for at hente inspiration og sparring fra de andre distrikter. Distriktsrådene er områdernes talerør og høringspart ved udarbejdelse af planer og programmer, der vedrører det enkelte område

123


Kort 9.3 - Oprettet distriktsråd (lilla) i 2009.

9.3.2 - Den lokale aktionsgruppe (LAG) på DjurslandI regeringens strategi for udvikling af landdistrikterne i Danmark, som ud-møntes gennem det nationale Land-distriktsprogram 2007-2013, er Syd-djurs Kommune karakteriseret som en landkommune. 63 kommuner i Danmark er omfattet af regeringens indsatser for udvikling i landdistrikterne. Syddjurs Kommune arbejder sammen med Nord-djurs Kommune om en række projekter, der skal skabe udvikling i landdistrik-terne gennem nye initiativer og støt-temuligheder. De to kommuner har medvirket ved etableringen af en fælles lokal aktionsgruppe LAG-Djursland. Bestyrelsen for LAG Djursland arbejder med udvikling af landdistrikter og fiske-riområderne og indstiller støtteegnede projekter til Fødevareministeriet, som administrerer landdistriktsprogrammet og fiskeriprogrammet. LAG-Djursland er en forening, hvor til bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling. Foreningen er åben for alle, som vil være med til at gøre en forskel og sætte mere fart på erhvervs-livet, skabe nye job og gode levevilkår i området.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-distriktsraad&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup23&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=558161.160218%206216296.901072%20629629.037637%206256873.901072

124

Byrådet ønsker i samarbejde med forældrene at udvikle livs-duelige børn og unge

- der er dygtige til at mestre eget liv

- der er robuste personligheder, som kan håndtere både medgang og modgang

- der sanser og respekterer andres behov og forskellighed

- der har lyst til at bidrage aktivt i demokratiske fællesskaber

10 - Børn og ungeDette kapitel tager udgangspunkt i Sektorplan 2008 for dagtilbud og skoler. Byrådet har i forbindelse med planen vedtaget både en overordnet vision for hele sektoren 0 -18 år samt visioner for hhv. dagtilbuds- og skoleområdet. Af den overordnede vision fremgår ønsket om at udvikle livsduelige børn og unge. For at opnå visionerne vægtes forskelli-

ge kvaliteter i sektorens tilbud til børn og unge forskelligt afhængigt af tidspunktet i barnets liv. Nærhed vægtes på den måde, at det er en væsentlig kvalitet for de mindste børn, mens kvaliteter som f.eks. udfordrende, kreative og fleksible læringsmiljøer vægtes højere for de ældre børn.

125


10.1 - Dagtilbud

Vision for dagtilbudsområdetSyddjurs kommunes dagtilbud udvikler i samarbejde med forældrene rammer for, at alle børn har lyst til at møde livet med nysgerrighed og glæden ved at indgå i fællesskabet.Det sker med udgangspunkt i et værdsættende og anerkendende menneskesyn.I Syddjurs Kommunes dagtilbud er der- plads til at være barn- plads, tid og rum til leg og venskaber- udviklende og lærende børnemiljøer,

som begejstrer og skaber glæde og trivsel

- plads til mangfoldighed- aktiv udnyttelse og brug af de mangfol-

dige natur- og kulturgaverDagtilbud området består af dag-plejen, integrerede institutioner (vuggestue+børnehave) og børnehaver.Endvidere varetages en specialpæda-gogisk indsats gennem et team samt specialafdelinger, ligesom der eksisterer en række private pasningsmuligheder (institutioner og dagplejehjem) som der føres tilsyn med.

I alt dækker dagplejen og 28 institutio-ner pasning og pædagogisk indsats for ca. 2.350 børn.Til dagplejen kan der være til-knyttet legestuer og eventuelt gæstedagplejehuse.Tilbuddene er placeret strategisk/geo-grafisk vurderet på baggrund af efter-spørgsel og befolkningsgrundlag mv. Placeringerne fremgår af kort 10.1.Dagplejen, børnehaver og integrerede institutioner forventes også de kom-mende år, at være de grundlæggende pædagogiske pasningstilbud i Syddjurs Kommune.Der er iværksat samarbejder, således at de mindste institutioner indgår i ledel-sesmæssige, driftsmæssige og admi-nistrative enheder sammen med andre institutioner eller distriktets skole.Styringen af kapacitet sker gennem forudgående analyser af efterspørgsel samt befolkningstal/prognoser.Tilbuddenes indhold, sammensætning og serviceniveau besluttes gennem dagtilbudslov og kommunale budgetter.

Kort 10.1 - Børnehaver.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-boernehaver&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup24&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=558204.791401%206216253.269889%20629672.668820%206256830.269889

126

Vision for skole og SFO-områdetSyddjurs Kommunes Skolevæsen udvikler i samarbejde med forældrene dygtige, engagerede og glade børn og unge.Det sker med udgangspunkt i et værd-sættende og anerkendende menneske-syn og gennem-udfordrende, kreative og fleksible

læringsmiljøer- forpligtende fællesskaber- respekt for mangfoldigheden- helhed og sammenhæng- aktiv udnyttelse og brug af de mangfol-

dige natur- og kulturgaver

Det handler om: Læring, trivsel og udvikling

Syddjurs Kommunes skolevæsen bestod i 2009 af 14 folkeskoler og 2 heldagsskoler se figur 10.1 og 10.2.Skolevæsenet er bygget op omkring 4 fødeskoler fra 0. -6. kl. og 10 over-bygningsskoler med 0. -9. klassetrin. Herudover tilbydes 10. klasse på hhv. Kolind Centralskole og Rønde Skole.Fødeskolerne er tilknyttet overbygnings-skolerne efter modelen i figur 10.3.

10.2 - Folkeskoler

I maj 2009 besluttede Byrådet at sende forslag om ny skolestruktur i høring og i oktober 2009 blev forslaget endelig ved-taget. Dette omfatter en reduktion i antal folkeskoler samt en sammenlægning af specialskolerne til én organisatorisk enhed med udgangspunkt i flg.:- Bauneskolen nedlægges pr. 1. august

2010, og skoledistriktet deles mel-lem Marienhoffskolen og Kolind Centralskole.

- Feldballe Skole nedlægges pr. 1. august 2010, og skoledistriktet deles mellem Rønde Skole og Rosmus Skole.

-Ugelbølle Skole nedlægges pr. 1. august 2010, og skoledistriktet overfø-res til enten Rønde Skole eller Thors-ager Skole.

- Thorsager skole skal dække alle klas-setrin fra 0. - 9. kl.

- Heldagsskolen nedlægges som selv-stændig skole pr. 1. august 2010.

- Egedalskolen nedlægges som selv-stændig skole pr. 1. august 2010.

- Heldagsskolen og Egedalskolen sam-les til én organisatorisk aftaleenhed med fælles ledelse og én skolebesty-relse pr. 1. august 2010.

Folkeskoler Klassetrin Fælles kommunale tilbudBauneskolen 0. - 6.

Feldballe Skole 0. - 6.

Hornslet Skole 0. - 9. Specialklasser

Kolind Centralskole 0. - 10. 10. klasse

Marienhoffskolen 0. - 9.

Molsskolen 0. - 9.

Mørke Skole 0. - 9. Specialklasser,Modtageklasser/dansk for tosprogede

Rosmus Skole 0. - 9.

Rønde Skole 0. - 9. 10. klasse, Specialklasser,Modtageklasser/dansk for tosprogede

Skelhøjeskolen 0. - 9.

Thorsager Skole 0. - 6.

Toftevangskolen 0. - 9. Læseklasse

Ugelbølle Skole 0. - 6.

Ådalsskolen* 0. - 9. Specialklasser

Figur 10.1.

Specialskoler KlassetrinHeldagsskolen 0. - 8. (9.)

Egedagsskolen 0. - 8. (9.)

Figur 10.2.

Fødeskole 0. -6. kl. Overbygningsskole 7. -9. kl. (10. kl.)Bauneskolen Kolind Centralskole

Feldballe Skole Rønde Skole

Thorsager Skole Rønde Skole

Ugelbølle Skole Rønde Skole

Figur 10.3

127


10.3.3 - Ungdommens Uddannelses-vejledning / UU DjurslandUngdommens Uddannelsesvejledning har uddannelses- og erhvervsvejled-ningsansvar for unge fra 6. klasse i grundskolen og til de unge fylder 25 år. Opgaven varetages af UU-Djursland i et kommunalt samarbejde mellem Nord-djurs og Syddjurs kommuner. Norddjurs Kommune er administrationskommune, og det overordnede administrative og faglige ansvar er placeret hos den an-svarlige direktør for området i Norddjurs Kommune.

Kort 10.2 - Skoler (blå) og SFO’er (gul trekant) i 2009.

10.4.4 - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)PPR’s primære opgave er at yde pædagogisk psykologisk rådgivning til børn og unge i alderen 0 – 18 år samt rådgive og vejlede såvel forældre som personale i dagtilbud og skoler i forhold til børn med særlige behov for støtte. Medarbejderstaben i PPR omfatter psykologer, tale-/hørepædagoger, pædagogiske konsulenter samt en læsekonsulent.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-skoler%20theme-sfo&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup24&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=558292.053767%206216166.007523%20629759.931186%206256743.007523

128

Byrådet vil arbejde for, at der udvikles sundhedsfremmende omsorgsmiljøer for de svageste, der integrerer ældre med flere og færre ressourcer.

Byrådet vil arbejde for, at der udvikles særlige omsorgsmiljøer for de svageste, der ikke kan integreres i almindelige plejemil-jøer, og som kræver personale med særlige kompetencer.

Byrådet vil skabe aktive miljøer i form af ældrecentre og sundhedscentre, der aktiverer og involverer, og skaber rammer der fremmer mulighederne for aktørerne omkring befolkningens sundhed og rehabilitering.

Byrådet vil udvikle boformer og plejeenheder for ældre, der midlertidigt ikke kan klare sig i eget hjem.

Byrådet vil arbejde for, at nye byggerier til ældre skaber gode bo- og omsorgsmiljøer, og der integreres løsninger, herunder implementering af ny teknologi, der bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø for personalet i ældreplejen.

Byrådet vil sikre adgang til grønne områder og stier, gode opholdsarealer og let adgang til udendørs motion.

Byrådet vil sikre tilgængeligheden for alle i forbindelse med områdefornyelse samt sti- og vejprojekter.

Byrådet vil arbejde for, at kommunens servicetilbud til handicappede i alle aldre er i konstant udvikling på en måde, så tradition og fornyelse går hånd i hånd – og så sundhedsfremme og forebyggelse er integreret i tilbuddene.

Målsætningerne er opstillet på baggrund af Byrådets vision på handicapområdet, som er at:- den enkelte borger har størst mulig indflydelse på eget liv- sikre borgere får et liv med livskvalitet og glæde.

11 - Ældre og voksne handicappede

129


Dette kapitel beskriver de målsætninger og handlingsplaner som der ligger inden for ældre området og indenfor voksen handicappede området.

11.1 - Ældre

11.1.1 - DemenspolitikSyddjurs Kommune har en godkendt demenspolitik. Formålet med politikken er at markere en styrkelse af indsatsen, for at borgere med demens og deres pårørende kan få de bedste betingelser for et trygt og værdigt liv.Demenspolitikken har en række mål-sætninger og handleplaner relateret til følgende indsatsområder:- Udredning og diagnosticering- Socialpædagogisk indsats og pleje- Boformer- Aktivitetsmuligheder- Aflastning af pårørende- Information- Personalets uddannelse- Samarbejdsrelationer- Udvikling og innovation på området.

11.1.2 - KostpolitikMed ønsket om at få tydeliggjort mål-sætninger og rammer inden for kom-munens måltidsservice og køkkenernes medvirken i det sundhedsfremmende arbejde i øvrigt er vedtaget enkostpolitik på ældreområdet.Kostpolitikken skal ses i sammenhæng med øvrige relaterede politikker på ældre- og sundhedsområdet. Politik-ken omfatter beskrevne målsætninger og handleplaner relateret til følgende temaer:- Madens kvalitet- Valgmulighed for brugerne- Bruger og pårørendeinddragelse- Cafe- og spisemiljøer- Mad og måltider i plejeboliger- Indsats i forhold til særlige målgrupper- Køkkenernes rolle i den borgerrettede

sundhedsindsats

130

11.1.3 - SektorplanByrådet vedtog den 31. januar 2007 en servicestrategi for Syddjurs Kommune. Et af indsatsområderne i servicestrate-gien inden for ældreområdet er udarbej-delse af en sektorplan med perspektive-ring af fremtidige bolig tilbud til ældre i Syddjurs Kommune.Formålet med sektorplanen er at skabe et grundlag for prioritering, organisering og udvikling af fremtidens ældresektor.Arbejdet med sektorplanen er gennem-ført i perioden oktober 2008 – maj 2009 i en proces opdelt i fire faser:Fase 1 - Kortlægning af eksisterende

forholdFase 2 - Perspektiver for fremtidenFase 3 - BorgerinddragelseFase 4 - Politisk beslutning om mål og

efterfølgende planlægning og handlinger.

På baggrund af arbejdet i faserne 1- 3 kan der identificeres 6 vigtige temaer:- Boliger til ældre- Plejeboliger- Rehabilitering- Frivilligt arbejde- Hjemmepleje- MadserviceDisse skal bearbejdes videre med henblik på at skabe grundlag for politisk prioritering og eventuel igangsætning af supplerende planlægning.

11.1.4 - Tema - BoligerI første fase er den aktuelle boligsitua-tion kortlagt. Kort 11.1 viser, hvor der aktuelt findes boliger til ældre i Syddjurs Kommune.Arbejdet med sektorplanen peger på, hvordan fremtidens boliger til ældre skal indrettes og hvor efterspørgslen forven-tes at være.Der ses allerede nu et meget tydeligt signal i ansøgninger til både ældre- og plejeboliger om, at de fleste søger mod kommunens større byer: Ebeltoft, Rønde, Hornslet – herudover ses en stor søgning til boligerne i Knebel, Ryomgård og Kolind.Det er ligeledes meget tydeligt, at de mere isolerede boligområder, trods beliggenhed nær hovedbyer og mindre boliger ikke længere er attraktive for borgerne.Der er behov for, at der bygges ældre-boliger i henhold til ældreboliglovgiv-ningen, så Syddjurs Kommune også fremadrettet er med til at sikre et grund-læggende udbud af boliger til ældre. Opførelse af ældreboliger bør foregå i et samarbejde med private investorer. I de kommende måneder vil økonomi og lovgivning i forbindelse med ombygning, nedlæggelse, salg, opsigelse af retten til at anvende boliger blive belyst. Sam-tidig vil eksisterende arealudlæg blive undersøgt og eventuelle nye udlæg blive udpeget.

Kort 11.1 - Botilbud til ældre. Ældreboliger (gul), plejeboliger (blå) og Kollektive boliger (rød).

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-boligtilbud_aeldre&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup26&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=558422.947316%206216035.113974%20629890.824735%206256612.113974

131


11.1.5 - Tema - PlejeboligerArbejdet med sektorplanen peger på det hensigtsmæssige i at etablere større enheder for at skabe en økono-misk effektiv drift. Endvidere kan større enheder bidrage til stærkere faglige miljøer, f.eks. på demensområdet. Det vurderes at enheder med ca. 60 pleje-boliger vil være økonomisk bæredygtige og sikre fleksibilitet i anvendelse af personaleressourcerne. Det forventes at der i fremtiden er behov for 3 - 4 plejecentre i Syddjurs Kommu-ne. Centrene etableres for at opretholde et vist nærhedsniveau. Centrenes pla-cering skal fortrinsvis ske nær bycentre med god tilgængelighed.Borgere med demens vil kræve særligt indrettede enheder med specialuddan-net personale. Der kan være tale om enheder knyttet til de større plejecentre, eller der kan tænkes opført et pleje-center, der udelukkende er opført til borgere med svær demenslidelse. Det er afgørende, at der er specialuddannet personale knyttet hertil. I den kommende periode vil der blive udarbejdet en analyse af det konkrete behov og samtidig vil økonomi og lov-givning i forbindelse med ombygning, nedlæggelse, salg, opsigelse af retten til at anvende boliger blive belyst. Sam-tidig vil eksisterende arealudlæg blive undersøgt og eventuelle nye udlæg blive udpeget.

11.1.6 - Tema - RehabiliteringPå nuværende tidspunkt er trænings- og aktivitetstilbud geografisk placeret på lokalcentrene.Den fortsatte centralisering og specia-lisering af sygehusvæsenet vil stille nye og anderledes krav til den kom-munale indsats i borgernes forløb efter indlæggelse. Sammenhæng og kvalitet i borgernes behandlings- og rehabilite-ringsforløb er afgørende.Koordinering mellem de forskellige for-valtningsenheder i kommunen og mel-lem region og kommune vil være central i den kommunale opgaveløsning, hvor rehabiliteringstankegangen er organisa-torisk velintegreret. Det forventes, at fremtidens rehabilite-ringscentrene er bygget op om træ-nings- og aktivitetsindsatsen. Målgrup-pen er borgere i alle aldre og mulige nyopførte centre er ikke nødvendigvis knyttet til plejeområdet. Trænings- og aktivitetspersonale har fast base på disse centre. Der skal undersøges om andre kommunale opgaver som f.eks. kommunal sygepleje, børneterapeu-ter, sundhedsplejerske, m.fl. med fast base kan integreres i de kommende rehabiliteringscentre. Derudover skal mulighederne for at skabe synergi ved placering af andre kommunale opgaver på rehabiliterings-centrene undersøges, eksempelvis jobcenter, socialcenter, hjemmevejlede-re, social- og lokalpsykiatri m.fl. Lige-

Kort 11.2 - Lokalcentre for ældre.

http://webkort.syddjurs.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-fot-oversigtskort-kommuneplan%20theme-aeldre_lok_center&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=themegroup26&zoomsize=2&queryfile=&querylayer=&profile=kommuneplan&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&queryname=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standard&mapext=558379.316133%206216078.745157%20629847.193552%206256655.745157

132

som mulighederne for samarbejde med privatpraktiserende læger, fysioterapeu-ter, ergoterapeuter m.fl. skal afklares nærmere.Der er indledt et samarbejde med fagkonsulenter fra KL og fastsat et planlægningsmøde med henblik på at der skal gennemføres en analyse af det samlede trænings- og aktivitetsområde i efteråret 2009.Analysen af træningsområdet omfat-ter både en faglig, organisatorisk og sundhedsøkonomisk del og skal skabe grundlag for de fremadrettede politiske prioriteringer på området.

11.1.7 - Tema - Frivilligt arbejdeEt fremtidigt velfungerende korps af ”frivillige arbejdere” forudsætter at Syd-djurs Kommune prioriterer økonomi til en organisering og udvikling af området. Der er behov for koordinering og synlige kontaktpersoner, samtidige med at de frivillige ”plejes” med uddannelse og aktiviteter, hvor de anerkendes for den frivillige indsats.En fremtidig model bør tage udgangs-punkt i de kendte frivillighedsaktiviteter, der allerede eksisterer, men også sætte fokus på nye initiativer og igangsætte forsøg, som efter en evaluering måske viser sig levedygtige og giver anledning til nye indsatsområder for den frivillige indsats. Et netværk, hvor tilfældige frivillige kræf-ter og ressourcer samles på tværs af

kommunen i en ”rugekasse”, hvor fokus er at skabe nye grupper og igangsætte nye initiativer er et eksempel på de tanker, som kunne danne grundlaget for det fremtidige arbejde med det frivillige område og flytte grænserne for hvad vi kan, må og vil som frivillige.I den kommende planperiode vil der blive arbejdet med den udvikling, orga-nisering og forankring af det frivillige ar-bejde i fremtiden. Der skal blandt andet sættes fokus på:- Indholdet i frivillighedsarbejdet- Grænseflader mellem frivilligt og per-

sonalestyret arbejde- Økonomi til det frivillige arbejde- Koordinering af det frivillige arbejdeArbejdet skal ske i samspil med de mange aktører på området. Det er des-uden et ønske at der inddrages innova-tionsfolk fra Midtlab i udviklingsarbejdet, for videndeling og inddragelse af erfarin-ger fra lignende udviklingsarbejder.

11.1.8 - Tema - Hjemmepleje,Det må forventes at fremtidens hjem-mepleje omfatter øget brug af teknologi-ske løsninger. Teknologien vil overtage en del af de praktiske opgaver, der i dag bliver udført af kommunens med-arbejdere. Ligeledes vil den teknologi-ske udvikling betyde, at flere borgere med funktionsnedsættelser vil få mere avancerede hjælpemidler til rådighed og dermed blive mindre afhængige af

fagpersoners hjælp.Der vil stadig være brug for plejeperso-nale der kan yde omsorg. Den moderne teknologi vil være arbejdskraftbespa-rende, hvilket vil være en nødvendighed i en fremtid, hvor mangel på de ”varme hænder” kan forventes. Tildeling og tilrettelæggelse af hjemme-hjælp vil i stigende grad ske ved anven-delse af IT baserede løsninger.Der er en forventning om, at en stor del af hjemmesygeplejen vil komme til at foregå på klinikker og i ”sundhedshuse” tæt koblet til den rehabiliterende og sundhedsfremmende indsats i øvrigt. Flere komplekse og specialiserede sygeplejeopgaver vil blive udlagt til den kommunale sygepleje. Den fremtidige organisering af hjemme-pleje og hjemmesygepleje vil løbende blive vurderet. Stigningen i antallet af ældre vil formentlig på sigt betyde øget efterspørgsel på områdets ydelser. Samtidig kan der forudses en situation, hvor området vil mangle arbejdskraft. Hjemmeplejens organisering skal ses i samspil med den øvrige sundheds-fremmende og rehabiliterende indsats i kommunen.

11.1.9 - Tema - MadserviceJanuar 2011 tages et nyt fælleskøk-ken Djurs Mad I/S i brug sammen med Norddjurs kommune. Det nye fælleskøk-ken er beliggende i Auning. Køkkenet skal producere alle hovedmåltider til hjemmeboende brugere af madservice samt til de plejecentre, der også i dag får mad fra centralkøkkener. Der er indledt en proces, hvor det skal afklares om det nye fælleskøkken også skal producere hovedmåltider til de levebomiljøer, der i dag selv varetager al madproduktion fra bunden.Den fremtidige madservice i Syddjurs Kommune vil omfatte produktion af mad til cafeer og diverse serviceydelser. Desuden vil køkkenfunktionen fortsat skulle varetage produktion af måltider udover middagsmaden. Den kommunale madservice har fortsat et særligt ansvar i ernæringsindsatsen, herunder et særligt fokus på småtspi-sende og ernæringstruede ældre og er dermed en vigtig medspiller i det sund-hedsfremmende arbejde. Det kommu-nale køkken indgår i et tæt samarbejde med det nye fælleskøkken herom.

133


11.2.1 - Handicappolitik.Syddjurs kommune har en godkendt handicappolitik, som tager udgangs-punkt i FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede.

af forvaltninger, afdelinger, institutioner i den daglige opgaveløsning og udvikling af nye tilbud til handicappede.Handicappolitikken dækker både handi-cappede børn og voksne.

11.2.2 - Politikken for socialt udsatteMålgrupperne for denne politik define-res som socialt udsatte, bl.a. vanskeligt stillede sindslidende, prostituerede, stofmisbrugere, alkoholmisbrugere og hjemløse.Det er Syddjurs Kommunes ønske, at arbejdet med og tilbuddene til de socialt udsatte skal medvirke til, at borgerne ikke udstødes af samfundet. Derfor er det af central betydning, at der både arbejdes med rummelighed i såvel den offentlige som i den private verden. Indsatsen skal endvidere være rettet mod at bidrage til borgerens livsme-string, så flere bliver i stand til at skabe sig et liv med værdighed ud fra de for-udsætninger, som borgeren måtte have.Derudover skal indsatsen medvirke til at styrke den enkeltes sundhed, og sund-hedsfremme er derfor en naturlig inte-greret del i arbejdet med målgruppen.Politikken for socialt udsatte dækker kun voksenområdet.

11.2 - Voksne handicappede

11.2.3 - SektorplanSektorplanen for Voksen- og Handica-pområdet har til opgave at belyse de fremtidige rammer for udviklingen på området i Syddjurs Kommune, og den er som sådan rettet imod at optimere indsatsen indenfor de økonomiske, poli-tiske, faglige og administrative mulighe-der, der stilles til rådighed for arbejdet. Udgangspunktet for arbejdet med sek-torplanen er skabelsen af en indsats, hvor anvendelsen af kommunens res-sourcer bliver styrket og målrettet i for-hold til det socialfaglige og pædagogisk faglige arbejde for og med borgerne. Nøgleordene for sektorplanen bliver dermed en kombination af faglighed og udvikling under hensyntagen til de res-sourcer, der findes på områdetFormålet bliver dermed også, at skabe et grundlag for prioritering, organi-sering og udviklingen af fremtidens ældresektor.Sektorplanen tager udgangspunkt i et helhedssyn omkring borgerne, og bely-ser borgernes nuværende muligheder og fremtidige perspektiver i forhold til temaerne bolig, arbejde, undervisning/aktivitetstilbud og fritid.

Formålet er at markere sig som en han-dicapvenlig kommune, og at sikre sam-arbejde mellem handicappede borgere og kommunen samt at sikre et koordine-ret og tværfagligt samarbejde på tværs

134

Arbejdet med sektorplanen gennemfø-res i fire faser:Fase 1 – Kortlægning af eksisterende

forholdFase 2 - Perspektiver for fremtidenFase 3 – BorgerinddragelseFase 4 - Politisk beslutning om mål og

efterfølgende planlægning og handlinger.

De følgende temabeskrivelser er et ud-drag af sektorplanens ’perspektiverne for fremtiden’, som vil være en del af grundlaget for den politiske prioritering af den fremtidige udvikling.

11.2.4 - Tema - BoligerTema-bolig omhandler mulighederne for at udvikle den boligmæssige side af aktiviteterne på voksen- og handicapområdet.

Boliger til voksne handicappedeDer foreslås ny-, om- og tilbygning af flere af kommunens boliger til voksne handicappede, ingen af forslagene med-fører behov for nye udlæg af arealer i kommuneplanen.Lille Eje, HornsletDer bygges en ny bygning med plads til 10 – 12 personer på en grund ved siden af Lille Eje. Grunden er udlagt i lokalplanen til formålet.Beboerne på Vestergård og Lille Eje flytter hertil.Vestergård, Termestrup

Det foreslås, at Vestergård bevares som botilbud til unge sent udviklede.Fakkelgården, HornsletDa Fakkelgården er utidssvarende, foreslås denne ombygget.Bygningen kan overtages af en bo-ligforening eller anden bygherre, som ombygger efter lov om almene boliger, hvor de enkelte beboere efterfølgende lejer sig ind.Ombygningen vil betyde 5 lejligheder mindre, da ombygningen skal tilrettes multihandicappede personer, hvor der kræves mere plads. Arbejdstilsynet har bl.a. påpeget denne problemstilling.

Marie Magdalene (MM)Der foreslås en tilbygning til MM med i alt 8 lejligheder. Der bygges efter lov om almene boliger.Der vil ved ombygning af Fakkelgår-den og tilbygning på MM være større mulighed for specialisering på både dag og døgnområdet indenfor persongrup-pen af svært multihandicappede samt autister.

Akutboliger Målgruppen for tilbud om en midlerti-dig bolig vil især være sindslidende og socialt udsatte, og hvor der er behov for

hjemmevejledning i varieret omfang.Akutboliger vil være et tilbud efter serviceloven. Socialcentret vurderer, at der er et behov for ca. 8 lejligheder i et opgangs-/bofællesskab.

Boliger til sindslidendeDa de psykiatriske afdelinger har skåret ned på sengepladser, udskrives patien-terne tidligere til kommunerne samtidig med en behandling i Distriktspsykiatrien i regionen og med behov for støtte i socialpsykiatrien.Ofte står kommunen i den situation, at den udskrevne borger ikke har en bolig,

Bo- og aktivitetscenter Marie Magdalene

135


da denne har mistet sin varige bolig – måske på grund af sin sygdom.Samtidig vil der ofte skulle iværksættes en støtte, da den sindslidende ikke kan klare sig i egen bolig – f.eks. på grund af angst og utryghed ved at være alene.

Boliger til socialt udsatteGruppen af socialt udsatte er personer som har behov for en større selvstæn-diggørelse og udvikling af personlige færdigheder for at gruppen i højere grad kan gøre brug af samfundets alminde-lige tilbud.Herudover er der en større gruppe af socialt udsatte, som er hjemløse mis-brugere – stof- eller alkohol. – Der vil for denne gruppe være en tæt forbindelse til gruppen af personer med sindsli-dende, da der ofte er tale om personer med dobbeltdiagnoser (sindslidende og misbrugere).

BostøtteI disse situationer er der behov for, og en forpligtelsen til, at kommunen kan henvise en borger til en midlertidig bolig, hvor der er tilknyttet støtte, indtil borge-ren evt. har fundet anden bolig, eller vil være i stand til at klare sig i eget hjem – med eller uden støtte.Der vil skulle tilknyttes hjemmevej-ledning – evt. fra teams der udgår fra eksisterende bofællesskaber for sinds-lidende. Det vil være nødvendigt at der kan skabes en kontakt til en medarbej-der også om aftenen, og at der i helt

akutte situationer kan fås kontakt til en nattjeneste. Straks efter indflytningen skal der udar-bejdes en plan for, hvordan der hurtigst muligt kan ske udflytning til det alminde-lige boligmarked.

Skæve boligerFormålet med ”skæve boliger” er at skabe en værdig boligform til borgere, som på grund af psykiske, sociale og/eller misbrugsproblemer ikke vil kunne benytte de eksisterende boligformer – en persongruppe, hvor de fleste i dag er boligløse.Skæve boliger er et udvidet ”forsorgs-hjem” efter serviceloven, hvor perso-nerne kan opholde sig i en længere periode. Der gives støtte til beboerne efter serviceloven.Ofte er der til en boligafdeling med skæve boliger knyttet en social vi-cevært, som hjælper beboerne i en opstartsfase.Der har i perioden 2005-2008 kørt en forsøgsordning med ”skæve boliger” hvor Velfærdsministeriet har givet tilskud til etablering af ”Skæve Huse” og til social støtte.Der er foretaget evalueringer af ordnin-gen, der viser, at beboerne, der i adskil-lige år ikke har haft tag over hovedet, er tilfredse med at bo i boligerne, og beboernes livskvalitet og livssituation er forbedret.Socialcentret vurderer, at der

er et behov for 4 lejligheder i et opgangs-/bofællesskab.

Socialpsykiatriske bofællesskaberSyddjurs kommune har i dag to so-cialpsykiatriske bofællesskaber – ét i Hornslet og ét i Ebeltoft.I bofællesskaberne er der tilknyt-tet hjemmevejledning/støtte efter serviceloven.Da der kun er tilbud om støtte få timer om ugen – og kun i dagtimerne, kan der kun bo sindslidende, som er meget selvhjulpne. Der er derfor ofte ledige lejligheder i bofællesskaberne, som ikke kan udlejes på grund af tilbuddet om støtten.Derfor foreslås det, at støtten i de socialpsykiatriske bofællesskaber bliver mere fleksibelt, og at der kan tilbydes støtte i aftentimerne.Dette vil betyde, at der kan tilbydes bolig til lidt ”tungere” grupper af sindsli-dende, som har behov for mere støtte, end den der nu kan tilbydes. Ligeledes vil det betyde, at andre kommuner var mere interesserede i at købe pladser i bofællesskaberne. Dette ville give en indtægt for kommunen.

11.2.5 - Tema - ArbejdeSikringen af brugergruppernes er-hvervsmuligheder er et vigtigt tema.Da brugergruppen på voksen/handi-capområdet som bekendt dækker hele spektret fra borgere med sociale og

erhvervsmæssige problemer til svært fysisk og psykisk handicappede og sikringen af borgernes beskæftigelses-mæssige situation må derfor naturligvis være bundet op på den enkeltes behov og muligheder. Værktøjerne til at sikre den erhvervs-mæssige tilknytning findes dels på det almindelige arbejdsmarked, i de sociale-kapitler til overenskomsterne, i Lovens om en aktiv arbejdsmarkedsindsats og serviceloven. Arbejdsmarkedstilknytning kan ske på flere måder: 1) Normalt job på normale vilkår. 2) Normalt job med støtte fra en mentor. 3) Normalt job men med en række undtagelser jf. de sociale kapitler. 4) Fleksjob 5) Skånejob og 6) Beskyttet beskæftigelse.Syddjurs Kommune råder allerede i dag over en række beskyttede beskæf-tigelsestilbud, men der synes at være et behov for at udvide mulighederne på området. De nuværende tilbud er centret omkring Marie Magdalene og Rosenholm Bo- og Aktivitetscenter (ROBA), og der findes enkelte pladser i forbindelse med Hjemmevejledningen.Variationen i tilbuddene er imidlertid ikke særlig stor, og en udvidelse af kapacite-ten vil derfor kunne styrke mulighederne for nogle af kommunens borgere, der ikke kan klare sig i andre typer af tilbud.

136

11.2.6 - Tema – Undervisning/aktivi-tetstilbudDe nuværende aktivitetstilbud i Syddjurs Kommune er oprettet efter serviceloven og omfatter beskyttet beskæftigelse og samværs- og aktivitetstilbud.Der er beskyttet beskæftigelse og akti-vitetstilbud for udviklingshæmmede på Marie Magdalene i Ryomgård samt på Skovly i Termestrup. Disse tilbud benyt-tes også af personer der bor i bofælles-skab eller i eget hjem.For de sindslidende ligger der aktivitets- og samværstilbud i Rønde med satellit-ter i hhv. Hornslet og Ebeltoft. Tilbuddet om beskyttet beskæftigelse til sindsli-dende er beliggende i Hornslet.Der stilles forslag om, at aktivitetstil-buddene har en større sammenhæng mellem beskæftigelsesområdet/Projekt-center Djursland og aktivitetsstederne, da aktivitetsstederne har det største kendskab til brugerne. – F.eks. kunne aktivitetsstederne benyttes til afklaring af en persons erhvervsevne.Der mangler tilbud om beskyttet be-skæftigelse og aktivitets- og samværstil-bud til især personer med- ADHD- Hjerneskade- Misbrugere – stof og alkohol- Domfældte udviklingshæmmedeEt forslag kunne være udbygning/ tilretning af tilbuddene på Projektcenter Djursland, som kunne etablere målret-tede aktivitets- og afklaringstilbud til

misbrugere, hjerneskadede, ADHD og andre, som skulle målrettes arbejds-markedet i form at skånejob og/eller fleksjob.Der kunne f.eks. oprettes én eller flere caféer i nærmiljøet, som ville kunne tilbyde flere funktioner. Der ville kunne tilbydes beskæftigelse og afklaring af ar-bejdsevne (sund madlavning, rengøring, forretning/regnskaber). – Der ville kunne tilbydes samværsaktivitet og et sted, hvor der er mulighed for et købe mad. Dette vil betyde en del for sundheden og livskvaliteten for en stor del af disse borgere, da der vil være mulighed for at kunne købe et måltid mad.Et godt eksempel på at dette kan fun-gere er Kafé Kolind.Et forslag kunne også være, at benytte ”normalverdenen” til aktivitetstilbud. Der kunne løses opgaver i kommunen – f.eks. bilvask, lave et ”hundelufter-korps” eller tilbyde at udføre lettere pro-duktion for virksomheder eller private.For en stor del at brugerne er det vigtigt, at man udfører et stykke arbejde, som er til nytte for andre.Der skulle være en større fleksibilitet for benyttelse af kommunale tilbud.Undervisningstilbud kunne ud-bygges f.eks. i samarbejde med STU-undervisningen.Det skal undersøges, om tilbuddene kan rummes i eksisterende tilbud og lokaler, eller om det skal findes egnede lokaler hertil.

137


11.2.7 - Tema - FritidDer er i stor udstrækning behov for, at de almene fritidstilbud, som eksisterer i kommunen i højere grad kunne udnyttes af både sindslidende og den store grup-pe af andre med nedsat funktionsevne.Grupperne af misbrugere, socialt udsat-te, ADHD, senhjerneskadede, personer med asperger syndrom og personlig-hedsforstyrrelser samt sindslidende kan i dag ikke tilbydes et tilstrækkeligt fritidstilbud – hverken indenfor kommu-nale sociale etablerede fritidstilbud eller reelle tilbud ved de almene fritidstilbud.Kompenserende specialundervisning benyttes i et vist omfang. – Bl.a. tilbud oprettet af Handi-Info eller tilbud, hvor FOF etablerer tilbud for kommunen – f.eks. ordblinde-undervisning. Socialpsykiatrien benytter enkelte al-mene tilbud om styrketræning.På grund af nedskæringer er der ikke personalemæssige ressourcer til i tilstrækkelig grad at give socialpædago-gisk bistand, hvilket er for nogle af grup-perne nødvendigt for at kunne deltage i tilbuddet.Manglende transportmuligheder om aftenen er en problemstilling, hvis ikke tilbuddet ligger i nærheden, og hvor der ikke er direkte busforbindelser. De fleste af disse persongrupper kan ikke trans-portere sig selv i bil. Der er derfor brug for en øget tilgængelighed til tilbud.

Det bør undersøges, om der er mu-lighed for at etablere fritidstilbud i eksisterende lokaler i nærmiljøerne, hvor der kan tilbydes f.eks. fredagsca-féer, undervisning, idræt, gå/løbeture osv. Der foreligger undersøgelser, der viser, at fysisk aktivitet for sindslidende nedsætter medicinforbrug samt højner sundheden.En mulighed kunne være tilknytning af en handicap- og fritidskonsulent, som kunne koordinere tilbuddene. En anden mulighed kunne være at bruge en mentor i de eksisterende tilbud f.eks. DGI.En øget tilgængelighed til benyttelse af fritidstilbud ville for mange kunne skabe et netværk og dermed medvirke til en bedre livskvalitet og sundhed.

138

Documents

Syddjurs Kommuneplan