Magasinet Finans nr. 8/2009

Finansforbundets magasin nr. 8 2009

Flere bankrøvere afsløres af deres kropssprog

Læs side 14

fældet på gangarten

Sig ja - til en fornuftig pensionskasse

Kan man elske nogen,man kun tager for pengenes skyld?Mere end 17.000 ansatte i banker og sparekasser har indgået fornuftsægteskab med FSP Pension. Og når vi spørger dem i kundeundersøgelser, får vi at vide, at de er meget tilfredse. Især når det gælder investering, service og rådgivning. At vi giver bedre råd, kommer kunderne til gode. For vi er 100 % kundeejet, og udbyttet skal ikke deles med aktionærer.

Vi tror på forhold, der skal passes og plejes gennem årene. Det betyder, at du som kunde kan regne med os både i medgang og modgang. Du kan vælge os, fordi vi deler din opfattelse af værdierne i tilværelsen. Eller du kan tage os alene for pengenes skyld. I begge tilfælde lover vi at give dig bedre råd til et bedre liv.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

Finans september 2009 3

indhold

det faste

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 8, september 2009 . Næste nummer fredag 2. oktober 2009• Udgiver: Finansfor-bundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Berit Villadsen (DJ), [email protected] • Sabina Furbo [email protected] • Kasper Herløv [email protected] • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest 14. september. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • For-sidefoto: Terri torium.

4-13 nyheder

7 leder

38-39 globalt

43 bankhistorie

48-49 spørgehjørnet

50-51 ajour – om forbundet

52 arrangementer for ledige og seniorer

14 afslørende kropssprog Videooptagelser af bankrøverier kan blotlægge afgørende detaljer

ved gerningsmændendes kropssprog

18 dem vi bedst kan undvære Danske Bank afskedigede 220 medarbejdere tirsdag 11. august

22 gitte er en af gutterne Mød Gitte den eneste kvindelige fører af værditransporter hos

Danske Bank i Glostrup

28 trussel mod medarbejdervalgte Finansforbundet har endnu ikke afklaret, hvorvidt medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer skal støttes, hvis der rejses strafferetslig sag mod bankbestyrelsen

30 tema: mande- og kvindejob Omkring 60 procent af de bankansatte er kvinder, men blandt

supportmedarbejderne er tallet næsten 100 procent. Omvendt er der klar overvægt af mænd blandt erhvervsrådgiverne

40 et passende job til en kvinde Iwona Cichocka fortæller om livet i og uden for Nordea i Gdynia i Polen,

hvor hun er kunderådgiver

44 vi har opført os småtosset i flok Finanskrisen er et udtryk for overmod snarere end grådighed,

mener Hjerne-Madsen, der holder foredrag på forbundets medlemsmøder i den kommende tid

54 finansjob: skuespiller med dealerblod Pernille ørsted forlod jobbet som succesfuld aktiedealer, fordi hun

bogstavelig talt havde svært ved at sidde stille en hel dag

57 finansjob: rekordoptag af finansstuderende Markant flere vil læse til finansøkonom og til professionsbachelor i Finans

28mab'ere risikerer erstatningskrav

44vi har op-

ført os småtosset

i flok

30-37

tema:mande- og kvindejob

Nyheder

færre røverier i år Efter fem år med et faldende eller stagnerende antal bankrøverier steg

antallet voldsomt med over 50 procent fra 2007 til 2008. Men nu ser

det heldigvis ud til at gå den rigtige vej igen. I årets første seks måneder

har bankansatte 45 gange været konfronteret med bankrøvere, mens

tallet i samme periode i 2008 var 57.

Det er en fantastisk hårD krise, og vi har ikke set noget som Den i en 70-årig perioDe. jeg tror, at verDen vil have lært så meget, at Det vil tage lang tiD, inDen vi får såDant et slag igen.

❜

bankdirektører frygter ny kriseFlertallet af bankdirektørerne forventer, at det næste år til halvan-

det byder på negativ vækst og flere bankkrak, skriver Jyllands-

Posten på baggrund af en rundspørge, som 44 af 106 adspurgte

bankdirektører har deltaget i.

I alt frygter knap 70 procent af landets bankdirektører, at en ny og

lignende finanskrise atter vil hærge sektoren.

”Vi skal nok få en ny - men anderledes – finanskrise”, siger lande-

chef Peter Schütze fra Nordea til avisen.

Handelsbankens danske topchef er enig.

”Jeg har svært ved at se, hvorfor vi ikke skulle havne i en krise

igen. Ting har det med at gentage sig, og hukommelsen er kort.

Hvis vi ser, hvad der ramte bankerne, var det nogle af de samme

ting, vi så i 1990’erne”, siger adm. direktør Frank Vang Jensen fra

Handelsbanken til Jyllands-Posten.

Finanskrisen rammer de ansatte i landets finansvirksomheder hårdt.

Med Danske Banks massefyring af 220 medarbejdere i forbindelse

med offentliggørelsen af halvårsregnskabet tirsdag 11. august er an-

tallet af fyrede finansansatte oppe på 1.893 de seneste 16 måneder. I

februar afskedigede Danske Bank 350 medarbejdere, og i alt har lan-

dets største bank skilt sig af med 570, svarende til næsten en tredjedel

af samtlige fyrede siden finanskrisens start.

705 af Finansforbundets medlemmer (svarende til 1,57 procent)

var ifølge FTF-A ramt af ledighed i juni måned. Tallet, som kun dækker

de finansansatte, som er medlem af A-kassen, er det højeste i næsten

to år. En del af de medlemmer, som er blevet fyret i de seneste måne-

der, er dog fortsat i deres opsigelsesperiode, således at de endnu ikke

tæller med i statistikken. Læs også side 18.

næsten 1.900 fyringer siden krisens start

4 Finans september 2009

Danske Banks ordførende direktør Peter Straarup til Jyllands-Posten.

nyheder

Manglende lønudbetalinger og feriepenge,

forkerte pensionsudbetalinger og manglende

fratrædelsesgodtgørelser. Problemerne har

hobet sig op, siden Nordea i oktober sidste år

valgte at outsource sin lønadministration til

det eksterne selskab Zalaris. På trods af at der

både er blevet holdt organisationsmøde og

fællesmøde, er der ikke blevet bragt orden i

sagerne. Finansforbundet kalder det for over-

enskomstbrud og ønsker nu sagen prøvet i

Arbejdsretten.

”Det er klart vores holdning, at sagen skal

føres videre. Vi mener, det er overenskomst-

brud, når lønnen ikke er disponibel for med-

arbejderen til tiden, som det står i overens-

komsten. Desuden siger ferieloven, hvornår

man skal have sit feriekort. Der er sågar

eksempler på fejl, som er opstået i november

sidste år, og som først er blevet rettet op til et

halvt år senere“, siger formand i virksomheds-

kredsen Nordea under Finansforbundet Maj-

britt G. Tobberup. Hun anerkender, at der kan

være begyndelsesvanskeligheder, og at der

opstår fejl, når der bliver indført nye systemer.

”Men vi er ikke med på, at fejlene fortsæt-

ter, og at det tager så lang tid at rette dem.

Desuden har servicen over for medarbejderne

været ringe. Man er ikke vendt tilbage. Eller

der er nye fejl i rettelserne”, lyder det fra

kredsformanden.

Den 22. juni mødtes Finansforbundet og

Finanssektorens Arbejdsgivere til organisati-

onsmøde om sagen. Parterne var ikke enige

om, at der er tale om overenskomstbrud,

hvorfor sagen gik videre. Den 9. juli var der

fællesmøde, som er næste instans, hvor

hovedorganisationen FTF kom på banen. Men

heller ikke her kunne parterne blive enige.

Hos Nordea afventer man sagen med

sindsro.

”Det er jo ingen hemmelighed, at det har

været en svær indkøring. Men det, der er det

glædelige, er, at det aldrig har gået så godt,

som det gør nu. Antallet af uløste sager er det

laveste nogensinde, hvis ikke de alle sammen

er løst. Derfor undrer det os såre, at når alting

er på plads, at fagforeningen tager det skridt,

som de nu engang har gjort. Vi anerkender, at

der har været nogle problemer, men det

mener vi, at vi har fået fuldstændigt løst“,

siger personalechef i Nordea Niels Gregers

Hansen.

Kredsformand Majbritt Tobberup anerkender,

at Kredsen har haft en god dialog med ban-

kens danske ledelse undervejs.

”Men det har desværre ikke været nok til

at få rettet de mange fejl tilfredsstillende. For

uanset hvad, så er dette stadigvæk et spørgs-

mål om mængden af fejl og den tid, det har

taget at rette op på fejlene“, siger kredsfor-

manden.

Sagen er indholdsmæssigt stort set iden-

tisk med den meget omtalte sag i Københavns

Kommune for nogle år siden, hvor kommunen

blev idømt en alvorlig bod på flere millioner

kroner. Bodsudmålingen i den sag skal dog

ses i lyset af, at problemerne var af væsentlig

større omfang. /SF

Manglende lønudbetalinger og fejl i pensionsindbetalinger er blot nogle af de problemer, som medarbejderne i Nordea har oplevet, efter Nordea sidste år outsourcede sin lønadministration. Problemerne er ikke blevet løst, derfor ønsker Finansforbundet sagen prøvet i Arbejdsretten. Hos Nordea afventer man sagen med sindsro

forbundet slæber nordea i arbejdsretten

Foto: Scanpix


nyheder


billioner kroner har bankredninger kostet Verdens regeringer er nu oppe på at have brugt 10,8

billioner dollar (svarende til 56,9 billioner kroner) på

at redde finanssektoren ud af kreditkrisen. Det rap-

porterer BBC på baggrund af den seneste opgørelse

fra IMF, den internationale valutafond. De rige lande i

G20-gruppen har tilsammen brugt 9,2 billioner dollar

på bankredninger.

Finansansatte strømmer fortsat til fagforeningen. Si-

den 1. juli 2004, hvor Finansforbundets medlemstal lå

på 49.136, er tallet steget uafbrudt. Per 1. juli 2009

er tallet 54.845, hvilket svarer til en medlemsfrem-

gang på 12 procent på bare fem år. Tallet er det høje-

ste i forbundets 17-årige historie.

medlems-fremgang fortsætter

konsolidering tager fartNår Fionia Bank (efter redaktionens deadline) efter alt at dømme over-

tages af Spar Nord Bank eller af Nordea, vil det reelle antal selvstæn-

dige pengeinstitutter være under 130.

Tidligere i år er Gudme Raaschou Bank overtaget af Lån & Spar

Bank, EBH Banks filialer er solgt til en række andre nordjyske pengein-

stitutter, Løkken Sparekasse er overtaget af Nordjyske Bank og Lokal-

banken er overtaget af Handelsbanken. Desuden har Den Jyske Spare-

kasse overtaget Sparekassen Løgumkloster, mens Den Lille Sparekasse

er blevet opslugt af Sparekassen Hobro. Til sammenligning var der i

1992 222 pengeinstitutter ifølge Finanstilsynet.

Siden 2005 har 51 pengeinstitutter mistet deres selvstændighed i

forbindelse med de i alt 56 fusioner, der har været. Det viser en opfø-

relse Nyhedsbrevet Finans har lavet på baggrund af oplysninger fra

blandt andre Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter.

udbredt nepotisme på danske arbejdspladserHver ottende dansker har oplevet, at deres chef ansatte et familiemedlem eller

en nær ven – udelukkende på grund af tilhørsforholdet til chefen. Det viser ny

undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4.

Nepotisme er blevet så udbredt i det danske samfund, at mange har oplevet,

at chefens familie eller venner får et job, de kun er kvalificerede til, fordi de

kender chefen. Ifølge undersøgelsen oplever 37 procent et dårligere arbejds-

miljø på grund af nepotisme, og 35 procent har mistet tilliden til deres chef.

”Det, at det giver dårligere arbejdsmiljø, skal man som chef være opmærk-

som på. Det er vigtigt at vide, at nepotisme har negative konsekvenser. Det har

konsekvenser for virksomheden, det har konsekvenser for den, der kommer ind

på et forkert grundlag, og det falder tilbage på den, der har anbefalet en ven

eller et familiemedlem, hvis det viser sig, de ikke er kompetente”, siger net-

værkschef i juristernes og økonomernes fagforbund, DJØF, Lars Brittain.

Arbejde er vigtigere end pengeMindre end hver femte dansker vil holde op med at arbejde, hvis de vinder den

store gevinst, viser en undersøgelse, som er foretaget af Rambøll/Analyse Dan-

mark for Jyllands-Posten. Blot 18 procent svarer bekræftende på spørgsmålet:

”Ville du holde op med at arbejde, hvis du blev økonomisk uafhængig?”. 57 pro-

cent svarer, at de vil fortsætte med at arbejde, og 25 procent er i tvivl. Holdnin-

gen til at arbejde er skiftet på få årtier, mener arbejdspsykolog og lektor ved

Aalborg Universitet Einar Baldursson.

”Hvis du havde stillet det spørgsmål for blot 20 år siden, ville procentforde-

lingen have været omvendt. Vi er kommet af med forestillingen om et tvangs-

lignende forhold med arbejdspladsen som et sted, hvor vi blev forbrugt. I dag

mener vi, at vi vokser og henter energi gennem vores arbejde”, siger Einar

Baldursson til Jyllands-Posten.

56

leder

politikere Demonstrerer Deres uviDenheD om sektoren

❜


ethvert politisk parti og enhver såkaldt ekspert med respekt for sig selv skal i disse tider

åbenbart have en mening om finanssektoren og ikke mindst et forslag til, hvordan den skal se ud i fremtiden.

Det er prisværdigt og nødvendigt, at de folkevalgte og de vise professorer byder ind med forslag, som skal

forhindre, at vi igen havner i en finansiel krise. Desværre er der for det meste tale om skud fra hoften, som

åbenbarer en rystende uvidenhed om sektoren, og som måske mest af alt handler om at fiske stemmer ved

at vise befolkningen, at man sandelig er handlekraftig.

Når Socialdemokraterne for eksempel vil forbyde de såkaldte finansielle supermarkeder for at skabe mere

konkurrence, som i sidste ende skal gøre det billigere for kunderne, så demonstrerer partiet sin mangel på

indsigt i strukturen i den finansielle sektor. For som det er i dag, er de tre områder: bank, realkredit og forsikring

slet ikke blandet sammen i den pærevælling, som Socialdemokraterne tydeligvis forestiller sig. Alle områder

har deres helt egne regler og er som sådan allerede adskilt. Derfor giver det hverken mening eller effekt at

erstatte et supermarked med tre købmandsbutikker.

Når det gælder de såkaldte eksperter, så er de en fast ingrediens i artikler om finanskrisen og sektoren.

Men mange af de vurderinger, eksperterne strør om sig med, vidner om, at de ganske vist har de ypperste

teoretiske færdigheder, men at de ikke er i trit med den virkelighed, der udspiller sig uden for universitetets

mure.

Det er vigtigt, at vi lærer af den krise, vi har været igennem, men lad os bygge rammerne for fremtidens

finanssektor på et fundament af grundige og kompetente overvejelser. Det kan altså kun lade sig gøre,

hvis sektorens egne folk bliver inddraget. I Finansforbundet tror vi på dialog med alle interessenter i og omkring

den finansielle sektor, og vi har stillet vores viden om sektoren til rådighed for de politiske ordførere. Vi venter

stadig på, at de gør brug af det tilbud. n

Næstformand Michael Budolfsen , formand Allan Bang og næstformand Kent Petersen

højsæson for stemmefiskeri

nyheder

Når hver tredje investeringsrådgiver oplever,

at de ikke til fulde forstår de investeringspro

dukter, de foreslår kunden at sætte sine spa

repenge i, må produkterne udstyres med en

varedeklaration. Det mener Finansforbundet

på baggrund af forbundets undersøgelse

blandt investeringsrådgivere, som afslørede,

at mange ikke har tilstrækkelig viden om de

produkter, de rådgiver om.

”Produkterne er blevet for komplicerede,

og derfor kan en varedeklaration på de kom

plicerede investeringsprodukter være med til

at forbedre vilkårene for investeringsrådgiv

ning“, siger næstformand Michael Budolfsen.

”Kunderne har krav på god rådgivning og

rådgiverne på at kunne give den. Det er klart,

at det er ledelsens ansvar at skabe forhold,

der fremmer en ordentlig rådgivning af kun

derne, men Finansforbundet vil meget gerne

gå aktivt ind i at løse problemerne“, siger

Michael Budolfsen, der foreslår, at produk

terne skal deklareres af en uvildig institution

som Finanstilsynet, der kan garantere en

objektiv risikovurdering, som både kunden

og rådgiveren kan føle sig sikre på.

Men i Finanstilsynet kan man ikke forestille

sig et system, hvor en myndighed sidder og

kategoriserer efter risiko.

”Tænk på, hvor mange finansielle produk

ter, der findes. Hvis der skulle være en myn

dighed, som sad og kategoriserede dem, ville

det være en meget stor opgave. Noget andet

er også, at det jo ville fritage pengeinstitut

terne fra et ansvar, fordi de bare kunne hen

vise til, at myndighederne har ansvaret for

kategoriseringen. Det må være den virksom

hed, der udbyder produktet, der også skal

have ansvaret for, at det er kategoriseret kor

rekt“, siger vicekontorchef Ulla Brøns Peter

sen fra Finanstilsynets kontor for forbruger

spørgsmål. For øvrigt tvivler hun på, at der

vil være politisk vilje til, at det offentlige plud

selig skulle påtage sig det ansvar at sætte sig

ind i alle disse produkter og dernæst kategori

sere dem.

I dag har bankerne prospektpligt, men så

kommer der 200 sider, som kun fagøkonomer

forstår. Finanstilsynet har været inde i over

vejelser om, hvorvidt man kan etablere en

ordning, så produkterne, der sendes på mar

kedet bliver opdelt i kategorier efter hvor stor

en risiko, der er forbundet med en investering

i produktet.

”Selv om risiko kun er ét aspekt af produk

terne, er det især her, det er gået galt, fordi

kunderne ikke præcist kendte eller forstod

risikoen ved de produkter, banken havde på

markedet“, forklarer Ulla Brøns Petersen.

Bankernes interesseorganisation, Finans

rådet, mener, at der allerede i dag er krav til

banken om at sørge for, at der er en ordentlig

og sober beskrivelse af produktet med dertil

hørende risici.

”Vi kan ikke forestille os, at en offentlig

myndighed sådan skal godkende de produk

ter, banken skal sælge“, siger Søren Gade,

underdirektør i Finansrådet, der opfordrer til

at få efterlevet de eksisterende regler.

”Jeg tror ikke, at en sådan deklaration kan

erstatte en ordentlig og sikker rådgivning fra

banken. Det er vigtigt, at banken sikrer, at

medarbejderne er uddannet og informeret på

et niveau, som gør, at bankrådgiveren er

ordentligt klædt på til at rådgive om produk

terne“, siger Søren Gade.

Hos Forbrugerrådet er der til gengæld fuld

støtte til ideen om varedeklaration. Det er den

eneste vej frem i en stadig mere kompleks

verden, hvor der hele tiden dukker nye pro

dukter op.

”Det vil være rart med et klistermærke af

en udefra, der kan deklarere om risikoen“,

siger Carsten Holdum, cheføkonom i Forbru

gerrådet og tilføjer:

”Om det lige skal være Finanstilsynet, eller

man også skal have nogle andre eksperter

med, det er Forbrugerrådet helt åbne over

for.“

I Finansforbundet siger Michael Budolfsen,

at problemet med at rådgive om de komplice

rede investeringsprodukter ikke løses ved at

gøre, som vi plejer:

”Finanstilsynet og Finansrådet burde være

mere optaget af at sikre gode rammer for

rådgivning, end af hvor meget arbejde, der

ligger i det for dem selv.“ /CR


sæt klistermærke på rådgivningenInvesteringsprodukter skal udstyres med en varedeklaration, så bankrådgiveren nemtkan overskue, hvor stor risiko en kunde løber. Finanstilsynet afviser ideen


nyheder

Den seneste tids debat om bestyrelsesansvar

i krakkede banker som bankTrelleborg, Ros-

kilde Bank og Løkken Sparekasse har sat fokus

på bestyrelsesmedlemmernes rolle. Debatten

har givet genlyd i den finansielle sektor, som

er gået sammen med Aalborg Universitet om

at oprette en ny ”Bestyrelsesuddannelse for

finansielle virksomheder“.

Og sektoren har taget godt imod tilbud-

det. 47 personer med tilknytning til banker

og forsikringsvirksomheder har tilmeldt sig

uddannelsen, og det glæder tovholderen på

den nye uddannelse, Lars Krull, som er forsker

på Aalborg Universitet og i flere år har arbej-

det med videreuddannelse af ansatte i den

finansielle sektor.

”Der er ingen tvivl om, at uddannelsen er

efterspurgt, fordi der er mange kommende

bestyrelsesmedlemmer, som gerne vil have et

kompetenceløft. Uddannelsen klæder dem på

til at kunne spørge ind til og deltage menings-

fuldt i diskussionerne om virksomheden. De

bliver i stand til at vurdere den type virksom-

hed, de er i, og hvordan den adskiller sig fra

andre. Derudover får de blandt andet indsigt i

lov om finansiel virksomhed og juraen omkring

bestyrelsesansvar“, siger Lars Krull.

Uddannelsen er målrettet valgte bestyrel-

sesmedlemmer og formænd samt supplean-

ter og kommende bestyrelsesmedlemmer

og er blevet til i et samarbejde mellem Finans-

forbundet, Danske Forsikringsfunktionærers

Landsforening (DFL), Forsikring og Pension,

Finansrådet og Aalborg Universitet.

Finansforbundets næstformand, Michael

Budolfsen, glæder sig over samarbejdet, der

har ført til den nye uddannelse.

”Kompleksiteten i bestyrelsesarbejde er

hastigt stigende, og vi ved, at fremtiden vil

stille fortsat øgede krav til alle medlemmer i

bestyrelsen. Ikke mindst når vi taler sektor-

konsolideringer. Derfor opfordrer jeg til, at

man i alle bestyrelser forholder sig til, hvordan

man kan forøge kompetenceniveauet, ligesom

det vil være naturligt at kommunikere med

aktionærer og garanter om, hvordan bestyrel-

sens kompetencer matcher de udfordringer,

den enkelte virksomhed står over for“, siger

Michael Budolfsen.

Bestyrelsesuddannelsen udbydes som et

samlet forløb i fem moduler, men modulerne

kan også gennemføres enkeltvis. Hvert modul

foregår over to sammenhængende dage med

undervisning i København og Århus i perioden

september til maj 2010. /BV

læs også side 28.

bestyrelser på skolebænken47 personer har tilmeldt sig den nye bestyrelsesuddannelse, som Finansforbundet sammen med tre andre aktører i finanssektoren og Aalborg Universitet har etableret for at styrke kompetencerne i bestyrelserne

hvis du en dag mister jobbeter din a-kasse klar MeD førstehjælp til Dig!

Meld dig ind i FTF-A, Finansforbundets a-kasse, på www.ftf-a.dk. Eller ring 70 13 13 12.

kUrser

jOBsø

gNiNg

8987_ann_kampagne_215x126_01.indd 1 11/03/09 15:49:03

nyheder

Mareridtet om krakkede banker og en truende stats-

bankerot har fået islændingene til at søge tilflugt un-

der dynerne – og det har medført et rekordstort antal

fødsler. Indtil nu er fødselstallet steget med 3,5 pro-

cent i år, og det tegner til at blive det

højeste i over 50 år, skriver den bri-

tiske finansavis Financial Times.

Derimod falder antallet af bryl-

lupper markant. Folk har ikke råd

til at gifte sig, og derfor er der i

år kun holdt halvt så mange

bryllupper som i første

halvår af 2008.

Finanskrise udløser babyboom

præcisering om myc4 I artiklen om peer-2-peer-banker ”Finansiering

uden om banken” i Finans’ augustnummer var der

nogle forkerte tal om MYC4. Den danske peer-2-

peer-bank har i dag 15.000 kunder i 94 lande og

ikke 13.000 kunder fordelt på 84 lande, som der

stod i artiklen.

I artiklen nævnes et eksempel på et lån til en

kenyansk kvinde, der driver en kosmetikforretning,

hvor renten på lånet angives til 7,7 procent. Oven i

dette skal dog lægges administrationsomkostnin-

gerne. Finans beklager fejlen.

jeg ville ikke uDelukke,at Der er sunDe virksom-heDer, Der har svært veD at få lan. men ser vi på Det samleDe billeDe, så mener vi ikke, Der er tale om en kreDitklemme.

❜

bankerne får skyld for krisenI en meningsmåling, som ana-lysefirmaet Interresearch har foretaget for Søndagsavisen blandt 1.166 danskere, svarer hele 63,8 procent, at det er bankernes overdrevne risiko-villighed, som er skyld i krisen. Kun 14,8 procent mener, at krisen skyldes den økonomi-ske politik, som den danske regering har ført.

”Det, må man sige, er en sejr for regeringens eget synspunkt, nemlig at krisen er noget, der er kommet ude-fra”, siger professor ved Co-penhagen Business School Finn Østrup til Søndagsavi-sen.

Han peger på, at Danmark er det land ud af i alt 16 lande, hvor færrest indbyggere giver deres egen regering skylden. Ifølge en undersøgelse fore-taget af World Public Opinion mener for eksempel 41 pro-cent af englænderne, at deres regering har et stort ansvar for krisen.

Ifølge den danske under-søgelse mener 37,1 procent, at forbrugerne selv bærer an-svaret gennem overdrevet forbrug.

højeste antal klager over bankerneMed knap 900 klager i årets første otte måneder

har 2009 allerede skrevet sig ind i historien som

det år, hvor flest har klaget til Pengeinstitutanke-

nævnet over dårlig rådgivning i banken. Hidtil har

1994 toppet med 844 klager. For at undgå en

eksplosion i sagsbehandlingstiden har ankenæv-

net fordoblet bemandingen i sekretariatet fra fire

til seks medarbejdere, og samtidig udnævnes en

ekstra næstformand.

”Der er tale om en meget voldsom stigning i

sagsantallet. Og vi kan ikke byde bankkunderne,

at behandlingstiden kommer væsentlig op”, siger

nævnets afgående formand, højesteretsdommer

Peter Blok, til Jyllands-Posten.

Det er blandt andet uheldige Roskilde Bank-

aktionærer, sparekassegaranter i Løkken Spare-

kasse og i Spar Mors samt kunder i Jyske Banks

mislykkede hedgefond, som bombarderer anke-

nævnet med klager. Udvidelsen af ankenævnet

betales af pengeinstitutterne, som finansierer den

løbende drift.


Nationalbankdirektør Nils Bernstein til Ritzau

Mange pensionsopsparinger er blevet mindre over night.Men det behøver ikke at ødelægge din nattesøvn.

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

Bankpension ser fremad

Bankpension har indgået etsamarbejde med Letpension;et af branchens nye initiativer.

Læs mere på Bankpension.dk

Det er ikke sjovt at bekymre sig om sin pensionsopsparing. Men det har mange forståeligt nok gjort i 2008. Navnlig hvis de, ligesom du og andre ansatte i finanssektoren, har oplevet krisen indefra.

Heldigvis er pension jo en langtidsopsparing, så du trods kriseår stadig kan få en sjov pension, når du trækker dig tilbage. Særligt når du er medlem af Bankpension.

Vores strategi går ud på at give dig det højest mulige afkast på lang sigt. På kort sigt indebærer det en lidt højere risiko. Men aldrig så høj, at vi går på kompromis med vores økonomiske ansvar. Du kan derfor fortsat sove roligt om natten.

Bankpension annonse_Finans_2.indd 1 7/17/09 2:33:40 PM


Da Ekspres Bank i foråret varslede afskedigelse af 18 ud af 120 med-

arbejdere, blev Finansforbundet indkaldt til forhandlinger om afbøde-

foranstaltninger, sådan som loven om masseafskedigelser foreskriver.

Men for første og hidtil eneste gang i løbet af finanskrisen har det

været nødvendigt for forbundet at afbryde forhandlinger uden resul-

tat, som følge af at virksomheden ikke har villet kompensere medar-

bejderne tilstrækkeligt. Og Finansforbundet er nu klar til at trække

virksomheden i Arbejdsretten. En enig hovedbestyrelse gav tirsdag den

18. august forbundets forhandlere, der ledes af næstformand Kent

Petersen, mandat til at trække Ekspres Bank i Arbejdsretten, hvis et

kommende møde mellem parterne endnu en gang ender uden resultat.

”Ekspres Bank har efter vores opfattelse brudt forhandlingsforplig-

telsen. Vi mener, de er mødt op til forhandlingerne med et låst mandat

og ikke har haft en reel vilje til at rykke sig“, siger Kent Petersen.

Det eneste tilbud om kompensation til de afskedigede er ifølge

Finansforbundet så indholdsløst, at det ikke er mere værd end de tre

måneders opsigelse, som de afskedigede automatisk er sikret.

Hvorvidt forbundet gør alvor af truslen om at køre arbejdsretssag

mod Ekspres Bank, afklares inden for den nærmeste tid, når parterne

har holdt et fællesmøde mere. /CJO

Danskerne lader i stigende grad vreden over

deres økonomiske situation gå ud over bank-

rådgiveren, når de ikke kan få det ønskede lån

eller overtræk. Allerede inden 2009 er over-

stået, melder Danske Bank om 21 tilfælde af

vold eller trusler mod ansatte, mens tallet sid-

ste år var 14. Hvis den nuværende tendens

fortsætter, svarer det til en stigning i antallet

af overfald på over 300 procent i forhold til

2008. Eksemplerne spænder fra verbale

overfusninger til direkte vold og trusler.

Enkelte bankrådgivere har sågar oplevet

at blive forfulgt af vrede kunder. En del af for-

klaringen er ifølge Danske Banks chef for

fysisk sikkerhed, Egil Blaabjerg, den økonomi-

ske situation kombineret med et generelt

holdningsskred hos nogle danskere, som

synes, det er i orden at overfuse en bank-

ansat. Danske Bank indfører nu kursus i kon-

flikthåndtering for de ansatte. Hos Finans-

forbundet kender man alt til problemet:

”Vi hører flere og flere meldinger om

ansatte, der bliver udsat for truende og vol-

delig adfærd fra kunderne,“ siger Kent Peter-

sen, næstformand i Finansforbundet til Jyl-

lands-Posten.

Han mener, tendensen forstærkes af især

den seneste tids megen kritiske omtale af

finanssektoren i medierne. /KH

flere overfald mod danske bank-ansatte

I år har Danske Bank allerede registreret 21 tilfælde af vold eller trusler mod ansatte.I hele 2008 var der 14

Finansforbundet mener, at Ekspres Bank har brudt forhandlingsforpligtelsen ved ikke reelt at forhandle om afbødeforanstaltninger i forbindelse med massefyring i juni

Foto: Territorium

nyheder

klar til at trække ekspres bank i arbejdsretten

Med 2,5 liters V6 motor til en værdi af 590.000 kr. – og masser

af pengepræmier. Samlet præmiesum på 750.000 kr.

VIND LEXUS IS 250

SPAR 49%

Få Børsen i 6 mdr.

+ digitalt TOSHIBA

HD-videokamera

for kun 1.495,-*

nu StARteR dAnmARkS meSt ReAliStiSke AktieSPil Deltag gratis i Danmarks mest realistiske aktiespil med over

500 forskellige investeringsmuligheder. Vis, hvad du dur til,

når du køber og sælger aktier, råvarer eller optioner. Spil

mod dine venner og kollegaer i puljer med blogfunktion.

Ikke-abonnenter spiller med 1 investeringspulje a 250.000 kr.

Abonnenter kan teste forskellige investeringsstrategier med

deres 4 puljer a 250.000 kr. i kampen om æren og de mange

præmier. Spillet kører fra d. 30/9 2009 til d. 3/2 2010.

Meld dig til allerede nu på borsen.dk/fin.

* Tilbuddet gælder kun husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de seneste 6 måneder. Der beregnes porto til udlandet. Ved levering på virksomhedsadressen er prisen 1.645 kr.

borsen.dk/fin


ganganalyse

forbryderjagt


Af Jens Sillesen, freelancejournalist

Foto: Territorium

Bankrøveres identitet afsløres i flere tilfælde på deres gangart. Forskere fra Københavns Universitet er på baggrund af videooptagelser i stand til at kortlægge detaljer i gernings-mændenes kropssprog, hvilket er en vigtig hjælp i politiets opklaringsarbejde

➼

Sverige var i chok i september 2003. Den

svenske udenrigsminister Anna Lindh var ble-

vet dræbt i et stormagasin i Stockholm. En

mand havde stukket hende ned, men var i før-

ste omgang undsluppet. En mistænk var

anholdt, men der var ingen reelle tekniske

beviser mod ham, og han nægtede sig skyldig.

Der var ingen dna, ingen fingeraftryk, og det

tøj, han bar på videoerne, var væk. Overvåg-

ningskameraer viste ham flere steder i stor-

magasinet, men hans ansigt var delvist skjult

af en kasket, så det var ikke muligt at lave en

identifikation. Manden var den tredje mis-

tænkte, der var blevet anholdt på 14 dage.

Det var anden gang, en svensk toppolitiker

var myrdet. Først Oluf Palme i 1986 og nu

Anna Lindh 17 år efter. Denne gang måtte

gerningsmanden ikke slippe. Så alle metoder

blev brugt, og svensk politi søgte hjælp på

tværs af Øresund.

afslørende kropssprog


forbryderjagt

To danske eksperter blev fløjet ind. Deres

opgave var at afgøre, om manden på over-

vågningskameraerne var den samme som

den mistænkte. Ekspertise: ganganalyse.

Videoovervågning kan ikke bare identificere

mennesker på deres ansigter, men også på

den måde, de går på. Ligesom vi alle har for-

skellige fingeraftryk, så er vores gang også

unik. Små detaljer, der er usynlige for det

utrænede øje, kan fælde selv den mest

maskerede gerningsmand.

Ganganalyse var en helt ny teknik, som

danske forskere havde udviklet året før Anna

Lindh-mordet. Den skulle nu stå sin første

internationale test i en mordsag, der tiltrak

sig opmærksomhed fra hele verden.

Retsmediciner Niels Lynnerup var en af de

to forskere. Han husker stadig, hvordan poli-

tifolkene tydeligt var mærkede af situatio-

nens alvor.

På politigården i Stockholm lavede det

svenske politi optagelser af den mistænkte

Mijailo Mijailović ud fra Niels Lynnerup og

hans daværende kollega Jens Vedels instruk-

ser. De skulle sammenlignes med optagel-

serne fra stormagasinet.

Unik gangBenlængde, skulderhøjde, armlængde. Krop-

pens dele bliver målt, og den mistænktes

gang bliver filmet. Det er de små unikke

detaljer i ethvert menneskes gang, der gør, at

forskerne kan identificere en person. Hvor

meget bøjer vi i knæet og anklen eller fød-

dernes bevægelser.

”Ganganalyse er langtfra så eksakt som

dna eller fingeraftryk, men vi kan give et

stærkt indicium på, om det er den mis-

tænkte“, forklarer Niels Lynnerup om det

arbejde, han og kollegaen Peter Kastmand

Larsen laver.

De bruger gerne flere videooptagelser, og

gennem avanceret computertrigonometri

danner de en tredimensionel model af ger-

ningsmandens gang.

Niels Lynnerup kan ikke angive en sikker-

hed i procenter på ganganalyse, som man kan

med dna-beviser. Det er stadig blot en faglig

vurdering. Men da de også kan angive højde

og bredde på en person med 1-2 centime-

ters nøjagtighed under optimale omstændig-

heder, så er analysen stadig meget præcis.

Hos politiet viser de da også deres til-

fredshed ved at bruge ganganalysen ofte.

Niels Lynnerup og Peter Kastmand Larsen har

2-3 sager om måneden, og i omkring en

tredjedel af sagerne bliver de indkaldt som

vidner i retten.

spjættende gangartSelvom politiet gør stor brug af teknikken, så

var det et tilfælde, der gav fødsel til den i 2002.

”Politiets efterforskningsmetoder er i

deres natur meget konservative. De kan ikke

udvikle nye efterforskningsmetoder til hver

sag“, siger Niels Lynnerup.

”Det er altid frygteligt, når nogen bliver

dræbt, men for ganganalysen var det en

sådan forbrydelse, der blev gennembruddet“,

fortsætter han.

Under et bankrøveri i Ålsgårde i Nordsjæl-

land blandede en kunde sig og væltede en

motorcykel, der var tænkt som flugtmiddel.

Da røverne opdagede det, skød de og dræbte

manden. Niels Lynnerup arbejdede på det

tidspunkt med identificering af mennesker ud

fra ansigtsfotos, men da røverne bar styrt-

hjelme, så var det ikke muligt at se røvernes

ansigter. Politiet bad ham om at kigge på, om

der var et eller andet på overvågningsvideo-

erne, der kunne bruges. Det var der.

Mens den ene røver hoppede om bag kas-

serne for at få fat i pengene, gik den anden

frem og tilbage i billedet et minut, og hans

gang var speciel.

”Vi lagde mærke til, at han overstrakte i

knæet og gik på en spjættende måde“, for-

tæller Niels Lynnerup.

Det gav ideen til at identificere kriminelle

på deres gang. Politiet filmede den mistænkte

til et rockertræf, og da Niels Lynnerup gen-

nemgik videomaterialet, var der en tydelig

lighed med den gangart, som personen fra

bankens kameraer havde.

”Det var et stort øjeblik, da det gik op for

os, at det her virkelig var noget, der kunne

bruges til at fælde kriminelle“, fortæller Niels

Lynnerup.

For bankrøverne blev det et langt øjeblik.

De blev ikke mindst fældet af ganganalysen

og blev hver idømt 16 års fængsel for røve-

riet og drabet.

Selvom ganganalyse er forskning og

videnskab, så er det ikke bare kolde, strin-

gente betragtninger.

”Vi ser personale, der blive slået, sparket

og truet. Når en røver truer en ansat med en

brødkniv og skriger ham ind i ansigtet, så

tænker jeg på, hvordan jeg selv ville reagere“,

fortæller Niels Lynnerup.

Når de er ude på gerningsstederne, taler

de nogle gange med personalet, og det gør et

stort indtryk på ham.

julepynt hjælper røvereDe gode resultater har gjort, at interessen for

ganganalyse er begyndt at sprede sig. I Hol-

land har de trådt i de første af danskernes

fodspor, og Niels Lynnerup har også undervist

i Norge, Spanien og England. Det er dog lang-

somt, at ringene breder sig i vandet.

Forskningen har også skabt interesse i sik-

ringsbranchen. Den måde, overvågningska-

meraer bliver sat op på i pengeinstitutter, kan

være afgørende for, om en bankrøver bliver

fældet. Det er bedst, hvis gerningsmanden

bliver filmet i fuld figur, og der er et ”kryds-

felt“. Altså hvor to kameraer samtidig filmer

fra forskellige vinkler.

Korrekt opsætning er dog ikke altid nok.

De bliver indimellem blokeret, så det ikke er

muligt at lave en identifikation. Men hvor det

i film er røverne, der sætter overvågningska-

meraer ud af drift, så er det i virkeligheden

oftere de ansatte, der er synderne. Julepynt

og reklameskilte er blandt synderne.

”De ansatte tænker ikke så meget på

kameraerne. De sidder der jo og samler støv

til daglig“, forklarer Niels Lynnerup.

Det største problem er dog, at bankernes

kameraer bliver flyttet eller udskiftet efter et

røveri. Når forskerne skal lave målinger af en

røvers gang, så måler de nøjagtigt, hvilken

vinkel og højde kameraerne filmer fra. Selv

om de kan skyde sig ind på det fra optagel-

serne, så giver det en større usikkerhed. Der-

for er det et problem, hvis kameraerne bliver

justeret eller udskiftet, som det indimellem

sker efter et bankrøveri eller et indbrud.

➼


fremtiden går videreFor Peter Kastmand Larsen og Niels Lynnerup

er ganganalyse ikke kun bundet til opklaring

af forbrydelser. De arbejder sammen med

Biomekanisk enhed på Københavns Universi-

tet. På længere sigt håber de, at ganganalyse

blandt andet kan bruges til forbedring af ope-

rationer af børn med spasticitet. Også i for-

bindelse med genoptræning efter operatio-

ner for slidgigt ser de muligheder. I dag

bruger lægevidenskaben scanninger for at

vurdere resultatet af operationer, men en

gang i fremtiden håber de, at det vil kunne

laves gennem videooptagelser, hvor det ikke

bare er et statisk billede af et menneske, men

et dynamisk, hvor bevægelserne kan analy-

seres og bruges til at øge kirurgernes viden.

Men lige nu er det især som hjælpere til

lovens håndhævere, at forskningen bliver

brugt. I sagen med Anna Lindh endte det

med, at Mijailo Mijailovic afgav en tilståelse,

og det blodstænkte tøj blev fundet. Så Niels

Lynnerup var ikke en del af retssagen, men

ganganalysen havde endnu en gang vist sin

træfsikkerhed.

”Vi udtaler os altid med forbehold, men vi

har aldrig været så sikker som i den sag“,

siger forskeren.

Men Niels Lynnerup ser videre perspekti-

ver i ganganalysen. På samme måde som

scanninger af øjets iris kan omdannes til tal-

kode, så håber han, at det i fremtiden vil blive

muligt at omdanne ganganalyse på samme

måde. Det vil gøre det muligt at oprette et

arkiv, hvor politiet kan søge på de kriminelles

gang. Men det er ikke noget, der står lige for

døren. Der kommer ifølge forskeren til at gå

mere end ti år, før det bare er i nærheden. n

AntAllet AF bAnkrøverier i DAnmArk

1999 169

2000 221

2001 208

2002 222

2003 182

2004 121

2005 98

2006 69

2007 71

2008 109

2009* 45tallet for 2009 er kun for første halvår. ifølge Finansrådet er 60 procent af røverierne i 2008 opklaret.

Finansforbundet og Finansrådet støttede forsk-ningen i ganganalyse med hver 250.000 kroner i 2004. i dag er den selvfinansierende gennem betaling fra politiet.

Flere banker er ikke klar over, hvilke værdier kunderne ligger inde med i forbindelse med anpartsinvesteringer. Det er derfor vigtigt at få vurderet kundernes anparter, så man bli-ver bekendt med værdierne og de ricisi, der er ved anpartsinvesteringer.

Hør hvordan I kan følge med i jeres kunders anpartsværdier og få foretaget anpartsvur-deringer.

Kontakt direktør Søren Sørensen på telefon 76 28 28 21 eller på mail [email protected].

Kender I værdIen af jeres banKKunder?

ww

w.difk

o.dk

anParTs-vurderInG


Massefyring

Sommeren går på hæld, og regnskabssæsonen melder om nye fyringer. Danske Bank tøvede ikke med straks efter halvårsregnskabet at fyre 220 medarbejdere, så omkostningerne bliver skåret hurtigt ned

Af Carsten Rasmussen [email protected] Foto: Stig Stasig

dem, vi bedst kan undvære


”Vi fyrede i hele Danmark. Det var alt fra servicerådgivere,

privatkunderådgivere og valutarådgivere. Valget faldt på de

personer, banken vurderede, vi bedst kunne undvære”.

Underdirektør i Danske Bank Bent Jespersens korte svar til,

hvem de 220 medarbejdere er, der den 11. august gik hjem

med en fyreseddel: Den eneste begrundelse, der blev givet,

var, at banken er nødt til at se på omkostningerne, så man får

mest muligt ud af sine medarbejdere.

Det er blot seks måneder siden, at Danske Bank iværksatte

350 fyringer efter et forfærdeligt år 2008 med finanskrise og

fald i bankens aktiviteter, men nu hvor halvårsregnskabet viser

fremgang i basisdriften og et fald i driftsomkostningerne i

koncernens danske del, så undrer det Finansforbundet, at man

fyrer lige netop blandt de medarbejdere, der varetager den

almindelige bankdrift i filialerne.

”Der kan jo ikke være mindre at lave, når forretningen er i

vækst. Derfor frygter jeg, at det vil gå ud over de medarbej-

dere, som bliver tilbage. Derfor vil vi holde ekstra skarpt øje

med stressniveauet og omfanget af overarbejde”, siger Kent

Petersen, næstformand i Finansforbundet.

fyret i hver anden filialDer er store forskelle på, hvilke medarbejdertyper der er fyret.

Der er for eksempel en klar overvægt blandt de fyrede, som

er servicerådgivere. Det er dem, banken har til at klare kasse-

ekspedition og forefaldende forespørgsler. Alle de sporadiske

henvendelser.

”Vi har set et markant fald i de transaktioner, der er omkring

kassen, og derfor er servicerådgiveren en type, der bliver

mindre brug for, ligesom der er en del privatkunderådgivere og

seniorrådgivere imellem, og kun få filialer har fyret mere end

én rådgiver. Vi har fordelt det ligeligt på ni regioner med godt

20 personer i hver. Da der er 360 filialer, kan man også sige, at

der er blevet fyret i hver anden filial”, forklarer Bent Jespersen,

der over for Danske Kreds har dokumenteret den nedgang,

der har været i de spontane ekspeditioner.

”Bankens politik tilsiger, at man gerne vil have, at såkaldte

brødløse ekspeditioner, som man ikke tjener penge direkte på,

vil man gerne have, at kunderne selv roder med, så det er

uberørt af menneskehænder i banken”, siger næstformand i

Danske Kreds Carsten Eilertsen, der ikke er overrasket over, at

i fyringsrunden, som man i banken har kaldt ”organisatoriske

tilpasninger”, udgør servicerådgiverne en væsentlig gruppe.

En anden stor gruppe er dem, der beskæftiger sig med

rådgivning af privatkunder. Selv om det er knap så udtalt, så er

de ekstra repræsenteret blandt de fyrede. Det skyldes aktivi-

tetsnedgangen, som man tilskriver finanskrisen, der ikke

mindst har dæmpet den store boligomsætning, altså mang-

lende lyst hos banken og kunderne til at låne penge.

”Danske Kreds har fået forelagt tal på det og sagt, at det er

andre typer produkter, man sælger i krisetid. På den måde

låner du ikke til så mange nye ting, men lægger måske det om,

som kunden har, fordi så bliver det en mere rentabel kunde.

Det synes vi i Danske Kreds ikke, at banken har taget tilstræk-

keligt højde for i deres interne beregninger”, siger Carsten

Eilertsen.

både gamle og ungeEn sidste kategori er de medarbejdere i finanscentrene, hvor

der helt klart har været en voldsom nedgang i valutahandlen,

der betyder, at valutabordene er nedlagt i regionerne og sam-

let til ét i København. De fylder ikke så meget blandt de 170,

som er fyret i filialnettet, men procentdelen af fyrede blandt

valutarådgivere er stor, så kategorien valutarådgivere er hårdt

ramt.

Det har været diskuteret, om banken især har afskediget

blandt de ældre medarbejdere. Hertil siger Bent Jespersen:

”Aldersfordelingen blandt de fyrede er fuldstændig identisk

med koncernens aldersgennemsnit på 40-44 år. Udgangs-

punktet har været, hvem vi bedst kunne undvære i de enkelte

afdelinger, så der er ikke skelet til alder”, siger han og henviser

til bankens seniorpolitik, hvor man hører de ældre medarbej- ➼

”Fyringerne giver ikke

overarbejde. Hvis det var

sådan, Havde vi ikke aFskediget.

de seneste måneder Har det

ligget omkring én procent“.

Underdirektør i Danske Bank, Bent Jespersen


Massefyring

dere, om de kunne være interesseret i at fratræde. Det sidste

år har man indgået cirka 40 ordninger.

Finansforbundet har lovet at holde skarpt øje med mæng-

den af overarbejde efter fyringsrunden, der kan give mangel

på arbejdskraft i visse områder. Hertil siger Bent Jespersen:

”Der har ikke været nævneværdigt overarbejde siden 5.

februar. Fyringerne giver ikke overarbejde. Hvis det var sådan,

havde vi ikke afskediget. De seneste måneder har det ligget

omkring én procent. Men selvfølgelig er der lommer med øget

aktivitet i en periode, hvor det giver lidt overarbejde”, siger

Bent Jespersen og henviser til beordret overarbejde i forbin-

delse med e-Tinglysning, som Domstolsstyrelsen pludselig

satte turbo på for at afslutte den 20. august.

Fyringsrunderne er ikke en dramatisk stor reduktion i for-

hold til, hvad der plejer at være af naturlig afgang. Men sådan

er det ikke nu, hvor den naturlige afgang er meget lille. Der er

ikke mange, der søger beskæftigelse andet sted, så arbejds-

markedet har været meget dødt. På helårsbasis venter banken

at blive 1.000 færre medarbejdere.

som nat og dagNår det gælder selve det at melde opsigelserne ud, så har

banken både denne gang og sidste gang haft en meget flot

proces sammen med Danske Kreds. Det blev effektivt afvik-

let, og det er det bedste for alle medarbejdere, at man får

budskabet hurtigt ud.

”Vi har fået meget ros fra de faglige organisationer”, siger

Bent Jespersen.

Roserne kommer direkte fra næstformand i Kredsen Solveig

Ørteby:

”Sidste fyringsrunde den 5. februar og denne runde den

11. august er fuldstændig som nat og dag. De laver slet ikke

de samme fodfejl, og ledelsen er meget opmærksom på alle

ting. Der er blevet lyttet til os, og jeg er helt målløs over, at

der er ændret så meget på fem måneder”, siger Solveig

Ørteby, der ikke er i tvivl om, at Kredsen ikke får så mange

sager som sidst, hvor man havde 26 sager:

”Denne gang har man været inde og kikke på hver enkelt

person. Er det nu den rigtige? Holder vi os inden for Finansfor-

bundets kodeks for fyringer, så de ikke får ballade. Det har

banken gjort. De vil ikke have dårlig omtale i pressen eller flere

af den slags sager, vi har kørt siden februar”, siger Solveig

Ørteby.

Banken besluttede at rykke erhvervsrådgiverne i Realkredit

Danmark sammen med rådgiverne i bankens finanscentre, så

man kunne fyre 48, men man har faktisk fået nogle omplace-

ret, så det endelige tal bliver mindre:

”Nogle andre ville gerne have en fratrædelse, så andre er

blevet genansat. Banken er meget fleksibel til at få de her ting

løst. Hen over sommeren er der blevet arbejdet med at få folk

ind i andre funktioner”, forklarer Solveig Ørteby.

For de personer, der får andet job i koncernen, annullerer

man fyringen og indgår en ny aftale. Da der er tale om et nyt

job, tager man ikke sin gamle løn med. n

➼

❰ Underdirektør Bent Jespersen, Danske Bank: ”Der er blevet fyret i hver anden filial“.

❰❰ Næstformand i Danske Kreds Carsten Eilertsen er ikke overrasket over, at servicerådgiverne udgør en stor gruppe af de fyrede.

”vi var en lille filial på otte alt inklusive, så vi regnede slet ikke med fyringer”, fortæller nikolaj mørkebjerg, der som den eneste i af-delingen måtte gå hjem med en fyreseddel i hånden den 11. august. nikolaj mørkebjerg var ansat som bankassi-stent og aspirant i en filial i ølstykke. For at blive privatkunderådgiver skulle han begynde at læse HD, men selv om han var aspirant, sad han som rådgiver. ”Det kom som et lyn. Det havde jeg ikke set

komme, og i afdelingen var vi ret sikre på, at kom der en fyringsrunde, ville det ikke være i filialerne, og slet ikke hos os. vi synes, at vi gjorde det godt i afdelingen“, siger nikolaj mørkebjerg, der med sine kun 30 år kunne have grund til at forvente, at hvis banken ville fyre i ølstykke, så ville det ikke blive ham, for i forhold til en garvet rådgiver var han billig arbejdskraft. ”min chef var rigtig berørt af det, da han skulle give mig fyresedlen. ikke desto mindre

sidder jeg og tænker, at det er et forkert sted, de går ud og fyrer. Det er os i filialerne, der skal lave pengene. Så bare at fyre en på 30 år er helt galt, eftersom der er mange, der går på pension inden for de næste år“, siger nico-laj mørkebjerg, der ikke lægger skjul på sin skuffelse: ”Jeg er rigtig ked af det. vi står og skal have barn til nytår, og vi sidder i hus, så det er hele min verden, der ramler“.

det kom som et lyn

Der varsles om nye tider for formue- og investeringsrådgivningen!

Fremtidens rådgivning bliver derfor også omdrejningspunktet på årets seminar om formue- og investeringsrådgivning med mulighed for at vælge mellem aktuelle indlæg afhængigt af dit fokusområde.

Deltag på seminaret og få fundamentet til at sætte de rigtige rammer for den fremtidige rådgivning.

Klik ind på www.finansudd.dk

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 30.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

SEMINAR DEN 11. - 12. NOVEMBER 2009

Fremtidens

formue- og investeringsrådgivning


Af Berit Villadsen, bv@finansforbundet

Foto: Sif Meincke

bankbetjent

Til december kan 44-årige Gitte fejre 25-års jubilæum i banken og 21 år som

daglig fører af en værditransport. Det har været udfordrende at være eneste

kvinde i betjentstuen hos Danske Bank i Glostrup. Men med årene har Gittes

stædighed, humor og ligefremhed gjort hende til en af gutterne

gutternegitte

er en Af


For den 44-årige bankbetjent Gitte (hvis

efternavn er redaktionen bekendt) er en god

dag på jobbet en dag, hvor alting bare kører.

Hvor bilens mange værdier skifter ejere med

et smil. Hvor trafikken ikke driller. Hvor røveri-

bekymringer ikke melder sig. Hvor vejret er

godt. Og hvor gode betjentkolleger lader høre

fra sig. På sådan en dag får hitsangene fra

favoritkanalen på Radio 100 FM en ekstra

stemme.

Selvom Gitte hører ind under Danske Bank

i Glostrup, tilbringer hun det meste af sin

arbejdsdag på de sydvestsjællandske veje.

Efter en kop morgenkaffe med kollegerne i

betjentstuen i Glostrup pakker Gitte og kol-

legerne bilerne og triller alene af sted mod

dagens filialer. For Gitte venter typisk en tur

på cirka 250 kilometer og besøg hos 12-16

sjællandske filialer. Radioen holder hende med

selskab. Mens det kollegiale fællesskab er på

langdistance.

Men sådan var det ikke, da Gitte begyndte

i jobbet tilbage i 1988. Dengang var betjen-

tene altid to om en tur med værditranspor-

ten. Det ændrede sig imidlertid i 1996, hvor

øgede sikkerhedsforanstaltninger og effekti-

visering gjorde, at betjentene fik eneture. Lidt

ærgerligt, mener Gitte, som første gang bar

betjentuniformen som 24-årig i Handelsban-

ken, det nuværende Danske Bank. Bortset fra

to kvindelige kolleger i det jyske er hun i dag

som dengang stadig den eneste kvindelige

bankbetjent i Danske Bank i Glostrup. Og det

vakte ikke udelt begejstring, da hun for 21 år

13 nye ansigter i betjentstuen

Siden Gitte havde første dag i betjentuni-formen i 1988, er der blevet outsourcet en masse betjentopgaver og skåret kraf-tigt i antallet af bankbetjente i landets pengeinstitutter. Så hvervet har i lang tid været omtalt som uddøende.

Det bragte derfor glæde i betjentstuen, da Danske bank besluttede at lægge tøm-ningen af bankens pengeautomater ind under betjenttjenesten. Det betød 13 nye stillinger, som blev videreformidlet gennem bankens egne medarbejdere og resulterede i 200 ansøgninger. Der var nogle kvinder iblandt, men ingen af dem klarede cuttet, og det ærgrer Gitte sig over. For en enkelt kvindelig kollega kun-ne være meget rart. når det så er sagt, glæder hun sig over de nye ansigter ved bordet.

”normalt har vi skullet af med folk. Og det har ikke været rart. Så det er virkelig positivt, at der kommer nye kolleger, for så ved du, at det går fremad“, siger Gitte, som ikke kan se sig selv i andre uniformer end bankbetjentuniformen.


Du kan investere med følelser...

...eller have en strategiMan siger ofte, at følelser er investorens største fjende, for hans følelser får ham til at træffe forkerte valg – og forkerte valg koster. Markedets bevægelser kan ikke for-udsiges. Nøglen til succes er derfor at have en strategi, der tager højde for markedets udsving, og holde sig til den.

Læs mere om den følelsesbetonede inve-stor på mysparinvest.dk, hvor du også kan finde aktuelle interviews om investering.

Hvis jeg venter længere,går jeg glip af en godhandel. JEG KØBER!

Jeg udnytter denne korrektiontil at øge min beholdning.

OK, den retter sig.Jeg venter, til den kommer tilbage.

Nu må Finanstilsynet da snart på banen!

Nu er det nok. JEG SÆLGER –og jeg rører aldrig aktier igen!

Godt jeg solgte ...

Den falder igen, bare vent!

Hvad sagde jeg?

Hvad sker der?

Jeg vidste, det her ville ske.

Øv, øv, øv! JEG KØBER igen – det er stadig billigere end sidst.

Aha, kursen stiger. Jeg måhellere holde øje med markedet.

Godt jeg ikke ventede!

Fantastisk! Til den her lave kursfordobler jeg min beholdning.

SI_FINANS_230x297_Aug09.indd 1 18-08-2009 11:34:16

siden trådte ind ad døren til kørselsafdelingen.

Dengang var det uhørt at se en kvinde i bank-

betjentuniform. Kvinderne befandt sig i stedet

i posten, i kørselsafdelingens naboafdeling,

hvor de bragte post til bankens forskellige

afdelinger.

”Da jeg startede, var der mange gamle

betjente, og jeg tror, de havde det lidt svært i

starten med, at der nu pludselig kom en pige.

Så et eller andet sted havde jeg en følelse af,

at jeg skulle kunne tingene dobbelt så godt

som mine kolleger. Det var hårdt, men jeg

blev, fordi jeg er så stædig. Jeg giver ikke op“.

Eneste kvinde i uniformen De første år arbejdede Gitte sammen med sin

far, som også var bankbetjent. For ham var

det også specielt at se sin lille pige færdes i

den mandeverden, som betjentstuen var. For

Gitte var den første tid også en udfordring.

Men den lidt reserverede modtagelse holdt

hende ikke tilbage, og efterhånden fik hun sin

egen stemme i betjentstuen og tabte sit

hjerte til kørselsafdelingen.

”Da jeg arbejdede i posten, var det kun

damer, og det må jeg indrømme, at jeg havde

det lidt svært med. For sådan en gruppe

damer hvisker og tisker, og det ligger slet ikke

til mig. Jeg synes, tingene, skal frem i lyset. Er

man utilfreds med noget, må man sige det

direkte. Det er mænd bedre til. Men mænd

sladrer til gengæld lige så meget som kvinder.

De gør det bare mere åbenlyst“.

Selvom Gitte i dag efter 21 år i uniformen

stadig er den eneste kvindelige bankbetjent i

betjentstuen i Glostrup, føler hun ikke, at hun

stikker ud.

”Jeg har altid været en drengepige, så der

skal en del til at lukke munden på mig. Jeg

snakker på samme måde som de andre. Ind-

imellem får de så pludselig øje på, at det er en

pige, der sidder der. Ellers er jeg jo bare en af

gutterne“.

Et job med muller iMed værditransporten fragter Gitte kufferter,

som kan veje op til 25 kilo, ud til filialerne. Det

er hårdt arbejde først at pakke bilen med de

mange kufferter og siden tømme den igen

efter en dags arbejde. Dertil kommer det, der

er midtimellem. Besøgene i filialerne, som

oftest indebærer mange trappeture med kuf-

ferterne for at nå frem til det helligste i ban-

kerne, bankboksen. Så fysikken har meget at

sige. Især som kvinde.

”Første gang jeg kørte mønttur og kom ind

i en afdeling, så gloede de, skal jeg love for. Og

sagde, du kan da ikke slæbe alt det mønt.

Men det kunne jeg godt. Jeg kunne jo bare

tage lidt mindre. For lige meget hvordan du

vender og drejer det, vil jeg aldrig være lige så

fysisk stærk som mine kolleger. Det kan jeg

ikke umiddelbart gøre noget ved“.

Den øgede sikkerhed og eneturene har

medført flere og tungere løft med kuffer-

terne, især ved af- og pålæsning af bilerne.

Ud over at styrke musklerne har de mange års

slid imidlertid også sat sig i Gittes albuer, som

af og til brokker sig. Andre af hendes kolleger

mærker det i skuldre, knæ og ryg.

Jeg kunne lige så godt køre med gulerødderGitte ved aldrig, hvor mange penge hun

transporterer. Som bankbetjent fragter hun

bankbetjent

gutternegitte

er en Af

Du kan investere med følelser...

...eller have en strategiMan siger ofte, at følelser er investorens største fjende, for hans følelser får ham til at træffe forkerte valg – og forkerte valg koster. Markedets bevægelser kan ikke for-udsiges. Nøglen til succes er derfor at have en strategi, der tager højde for markedets udsving, og holde sig til den.

Læs mere om den følelsesbetonede inve-stor på mysparinvest.dk, hvor du også kan finde aktuelle interviews om investering.

Hvis jeg venter længere,går jeg glip af en godhandel. JEG KØBER!

Jeg udnytter denne korrektiontil at øge min beholdning.

OK, den retter sig.Jeg venter, til den kommer tilbage.

Nu må Finanstilsynet da snart på banen!

Nu er det nok. JEG SÆLGER –og jeg rører aldrig aktier igen!

Godt jeg solgte ...

Den falder igen, bare vent!

Hvad sagde jeg?

Hvad sker der?

Jeg vidste, det her ville ske.

Øv, øv, øv! JEG KØBER igen – det er stadig billigere end sidst.

Aha, kursen stiger. Jeg måhellere holde øje med markedet.

Godt jeg ikke ventede!

Fantastisk! Til den her lave kursfordobler jeg min beholdning.

SI_FINANS_230x297_Aug09.indd 1 18-08-2009 11:34:16


bankbetjent

blot kufferterne, som andre nøjsomt har

optalt og pakket med penge og valuta.

”Jeg kunne lige så godt køre rundt med

gulerødder. Det er ikke penge for mig. Det er

ikke mine penge som dem, jeg har i min egen

taske. Det er nogle andres, der skal fragtes

herfra og dertil på den mest sikre måde. Det

er mit ansvar“.

Og ansvaret forpligter. Især i et job, hvor

det ikke er ualmindeligt, at ansvaret bliver

udfordret af folk, som ser værditransporten

som en uimodståelig bil fuld af muligheder,

der kan forsøde tilværelsen. Alene i 2008 blev

der begået 109 bankrøverier. Og flere af

betjentene i kørselsafdelingen har også ople-

vet et røveri. Det gælder også Gittes pensio-

nerede far og Gitte. For Gittes vedkommende

skete det for 15 år siden for hende og en kol-

lega ved et supermarked.

Gitte havde lige hentet supermarkedets

omsætning, da en umaskeret mand satte en

pistol i maven på hende og bad hende om at

udlevere kufferten i hendes hånd. Gitte

gjorde, som røveren bad om, og slog efterføl-

gende alarm. Det samme gjorde hendes kol-

lega, som befandt sig på førersædet i bilen.

Dengang kørte bankbetjentene nemlig altid to

i en pengetransport, mens de i dag kører

alene. Gitte udpegede efterfølgende røveren

hos politiet.

Kender sit gadebilledeRøveriepisoden sidder stadig i kroppen på

Gitte, som har fået psykologhjælp efter røve-

riet ad to omgange. Første gang var lige efter

røveriet, hvor hendes verden gik i stå, efter

politiet kom, og hun havde udpeget røveren.

Anden gang var to år senere, da hendes ver-

den igen brød sammen, efter hun hørte om et

voldsomt overfald på en værditransport i

Nordea, hvor nogle blev slået ned. Hændelsen

mindede hende om den ubehagelige ople-

mødte sin mand som 8-årig På hjemmefronten kalder Gitte sig enlig mor til tre drenge på 45, 15 og 11 år. Den ældste af sine ”drenge“ mødte hun på en campingplads i nordsjælland som 8-årig. Og venskabet udviklede sig senere til kæresteri, som stoppede, da de blev 14 år.

Fire år senere blev Gitte og hendes mand imidlertid intro-duceret for hinanden igen igennem en fælles ven fra cam-pingpladstiden. Og denne gang slap de ikke hinanden og fik to sønner.

Campinglivet har de holdt fast i. Da deres ældste søn blev født, købte de en campingvogn. Og den opholder familien sig i hver weekend uanset vind og vejr på selvsamme cam-pingplads, hvor de i sin tid blev introduceret for hinanden ved en tilfældighed. Gitte bruger meget tid sammen med familien, og det er et fast ritual, at hun hjælper drengene med deres lektier, når hun kommer hjem fra arbejde.

gutternegitte

er en Af

velse, og det hjalp at få talt om tingene igen.

Men Gittes krop husker stadig røveriet.

”Jeg har det ikke godt, når der er nogen,

som går lidt for tæt op ad mig, når jeg står og

skal ind i kassen. Hvis det sker, bliver jeg helt

stiv“.

Som andre bankbetjente er hun meget

opmærksom på sine omgivelser, når hun frag-

ter de værdifulde kufferter frem og tilbage fra

bankens hovedsæde og ud til filialerne.

”Jeg kigger efter biler og mennesker. Om

der er biler, der følger efter mig, eller om der

sidder folk i parkerede biler. Er der noget her i

gadebilledet, der ser forkert ud. Når du kører

den samme tur, ved du præcist, hvordan dit

gadebillede skal se ud. Derfor vil du også

opdage, hvis der er noget, som er anderledes.

Noget, der ikke plejer at være der“.

Kollegerne er det bedste ved jobbetGitte er meget glad for sine kolleger. Faktisk

nævner hun dem som det bedste ved jobbet

som bankbetjent. Det gælder både kollegerne

i betjentstuen og kollegerne i de filialer, hun

besøger på sin faste rute for at udveksle

penge, valuta og post. Selvom betjentkolle-

gerne kan køre både i København og på Fyn,

holder Gitte og et par kolleger gerne kontak-

ten via telefonen. Kollegial snak på en sur dag

kan få humøret frem igen.

I modsætning til flere af sine kolleger, som

kører byture, kommer Gitte ikke hjem til

betjentstuen for at spise frokost og tage af

sted igen. Det kan ikke lade sig gøre, eftersom

Gitte ligesom tre andre kolleger kører langtur.

Frokosten indtages gerne i bilen. Køletasken er

hendes tro følgesvend og holder smørrebrø-

det koldt. Og det hænder, at kollegerne i de

forskellige afdelinger bidrager med kirsebær

fra haven eller andet godt.

”Jeg har et smaddergodt forhold til de

afdelinger, jeg kommer i. De er rigtig søde alle

sammen. De er kolleger, ligesom mine kolleger

i betjentstuen er det. Jeg tror også mange

gange, de bruger mig lidt til at trække vejret

med. Jeg ser og hører ting. Når vi går ned i kæl-

deren, kommer frustrationerne gerne. Og dem

lægger jeg gerne øre til, for at de kan få lettet

trykket. På den måde bruger de mig, ligesom

jeg bruger dem, hvis jeg oplever ting på turen,

som jeg har brug for at komme af med“.

En tur i asfaltenFor nogle år siden fik Gitte selv brug for lidt

kollegial omsorg, da hun kørte galt med pen-

getransporten. Forhjulet røg i rabatten, og

bilen væltede ned på den ene side og kurede

langs midterrabatten. En slem oplevelse, men

med hjælp fra et par stærke lastbilchauffører

kom Gitte uskadt ud af den totalskadede bil.

Senere blev hun hentet af chefen. I tiden efter

eneulykken kørte Gitte herefter med en kol-

lega for en periode, indtil hun igen følte sig

klar til at tage turen alene.

Efter endnu en dag på farten ruller Gitte

pengetransporten ind bag de sikrede porte i

Glostrup. Her bliver Gitte mødt af et par kol-

leger, som hjælper hende med at tømme bilen

og bringe dagens høst sikkert i hus. Og så

står den igen på kaffe i betjentstuen, hvor

der er tid til at samle op på dagens begiven-

heder. n

CTcoin Danmark A/SOdense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35www.ctcoin.dk · [email protected]

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

TilBehørSikringsboksSeperataflåsning

· Mønttælller med rustfrit stålkabinet

· Reduceret støjniveau

· Undgå daglig tømning med sikringsboks

· Separat aflåsning

· Dansk design

eNKel

BeTJeNiNG

For kunder og

personale

Sække til sortering

Sikringsboks til sække eller kar

CTcoin Penguin


Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i de kollapsede banker ebh-fonden, Roskilde Bank, bankTrelleborg og Løkken Sparekasse risikerer erstatningskrav, hvis der rejses erstatningssager eller straffesager mod bestyrelserne. Bestyrelsesmedlemmer hæfter nemlig solidarisk, hvis de dømmes

bankkollaps

trussel mod medarbejdervalgte

I kølvandet på de mange bankkollapser, der har været det

seneste års tid, er der i øjeblikket risiko for, at der rejses

erstatningssager og/eller straffesager mod bestyrelserne i

ebh-fonden, Roskilde Bank, bankTrelleborg og Løkken Spare-

kasse. Hvis sagerne rejses, og bestyrelserne bliver dømt, risi-

kerer MAB’ere (medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer)

erstatningskrav, fordi bestyrelsesmedlemmerne hæfter soli-

darisk, uanset om der er tale om aktionærer eller medarbej-

dervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Finansforbundet rådgiver de medarbejdervalgte bestyrel-

sesmedlemmer i det regelsæt, der foreligger på området, og

rådgiver dem juridisk i, hvordan de skal forholde sig. Hvorvidt

Finansforbundet vil gå ind og støtte de medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer, hvis der rejses en strafferetslig sag, er

endnu ikke afklaret.

”Udgangspunktet er, at vi ikke fører strafferetslige sager,

men alene ansættelsesretslige sager. Men det er klart, at vi

også har en interesse i at understøtte vores medarbejder-

valgte bestyrelsesmedlemmer, så derfor har vi sagt, at

udgangspunktet er, at med de retningslinjer in mente følger vi

sagen, og så vurderer vi, efterhånden som sagerne udvikler

sig, hvor langt vi går med”, lyder det fra næstformand i Finans-

forbundet Kent Petersen.

Han understreger, at det er en ny type sager, som den

finansielle verden står over for:

”Som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem har du en pligt

til at sætte dig ind i, hvad det er for et ansvar, som du har,

hvilke opgaver der skal løses og så videre som i ethvert andet

job. Gør man ikke det, og handler man oven i købet strafbart,

så ville forbundet, hvis det var i et almindeligt ansættelsesfor-

hold, ikke gå ind og hjælpe. Så vi er nødt til at gå ind og vur-

dere, om der er noget særegent i denne situation, og hvorvidt

det er forsætligt eller ikke forsætligt”.

havde ikke set det komme Bestyrelsesansvaret er i de senere år blevet skærpet i dansk

retspraksis, selvom der på lovgivningsområdet ikke er sket

ændringer siden starten af 1990’erne, blandt andet som en

konsekvens af Nordisk Fjer-sagen. Tendensen ved domstolene

har ifølge en skrivelse fra den landsdækkende advokatkæde

Ret og Råd været en skærpelse ud fra håndteringen af de

eksisterende regler.

En bestyrelse kan ligeledes i tilfælde af en indtrådt konkurs

blive gjort ansvarlig, hvis driften af selskabet burde have

været stoppet på et tidligere tidspunkt i stedet for en videre

drift, der resulterer i yderligere tab for selskabet og i sidste

ende især et større tab for selskabets kreditorer. Retspraksis

på området er ikke entydig, men der er en tendens ved dom-

stolene til at vurdere bestyrelsesansvaret ganske strengt i de

tilfælde, hvor bestyrelsen - velvidende om, at selskabet befin-

der sig i en krisesituation - foretager handlinger, der bevidst

begunstiger nogle, for eksempel kreditorer på bekostning af

andre, ifølge Ret og Råd.

Finanstilsynet har netop i disse dage stillet krav om, at der i

en bestyrelse skal sidde en revisionskyndig person for at

undgå lignende situationer i fremtiden. Derudover anbefaler

Finansforbundet, at bestyrelserne tegner en ansvarsforsik-

ring, som kan gå ind og dække i de forhold, hvor der er handlet

uforsætligt. Blandt de nævnte banker har eksempelvis ebh-

fonden ikke haft en sådan forsikring, mens der er tvivl om,

hvorvidt ansvarsforsikringen dækker i Løkken Sparekasse, da

den sidste regning til forsikringsselskabet ikke er blevet betalt.

Ud over anbefalingerne om forsikring vil Finansforbundet i

fremtiden have et større fokus på, hvordan medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer kan undgå at komme i en lignende

situation i fremtiden.

”Vi må vel erkende, at vi som resten af familien Danmark

har haft meget svært ved at forestille os, at denne her situa-

tion skulle opstå. Men det er noget, vi skal have større fokus

på i fremtiden i de kurser, vi tilbyder de medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer, netop for at sikre, at der ikke i fremti-

den opstår lignende situationer”, siger næstformand Kent

Petersen.

læs også side 9.

Af Sabina Furbo [email protected] Illustration: Mikkel Henssel


her risikerer bestyrelserne straffesag og/eller erstatningssag

› Ebh-fonden: bliver i øjeblikket undersøgt. Der forventes en snarlig rapport om, hvorvidt der kommer en straffesag og/eller erstatningssag.

› Roskilde Bank: Der er lavet en advokat rapport, hvor det bliver anbefalet, at der føres en straffe-sag og erstatningssag.

› Løkken Sparekasse: en garant-forening har varslet en erstatnings-sag.

› BankTrelleborg: en gruppe minoritets aktionærer har anlagt et gruppesøgsmål mod Sydbank, Fonden for banktrelleborg og Finanstilsynet.

TEMA: Mande- og kvindejob

fastlåste kønsrollerIfølge et nyt forskningsprojekt har bankerne konstrueret to vidt forskellige verdener på arbejdspladsen ud fra kønsstereotyper: Den ofte ensomme jæger/rådgiver – og familiegruppen i supportafdelingen, der klarer det sure og rutineprægede

Foto: L. Holten & Zeuth


XXX


➼



Arbejder du med sagsbehandling, er din sidemand højst sand-

synligt ikke en mand. Og er du erhvervsrådgiver, skulle der

være en god chance for en fodboldsnak i frokostpausen med

dine mandlige kolleger. For mænd er sandsynligvis i overtal.

Finanssektorens job er opdelt efter køn. Og den arbejds-

deling har nye it-muligheder kun været med til at forstærke,

viser ny forskning.

”Det er forbavsende, så lidt der bliver reflekteret over det.

Kønsstereotyperne betragtes som naturlige“, siger Helge

Hvid, professor i arbejdsmiljø ved Roskilde Universitet.

Han har været med til at lave projektet ”It, køn og psykisk

arbejdsmiljø“ (se boks) og har særligt beskæftiget sig med

banksektorens organisering af lånesager.

Her er salg/kundekontakt og papirarbejde mange steder

blevet adskilt, i takt med at nye workflow-systemer er ind-

ført. Nogle steder flyttet ud i backofficefunktioner i selve

afdelingen eller filialen og nogle steder centraliseret i helt

separate enheder.

Omkring 60 procent af de ansatte i bankerne er kvinder,

men blandt supportmedarbejderne er tallet næsten 100

procent. Omvendt er der en klar overvægt af mænd blandt

erhvervsrådgiverne og lidt flere kvinder end mænd blandt

privatrådgiverne.

Det er ikke i sig selv it-systemernes skyld, siger forskerne.

Vores fasttømrede forestillinger om, hvad mænd og kvinder

er gode til, har klaret resten med at fordele kønnene i hver

sit rum: Mændene klarer det udadvendte og konkurrence-

betonede salg, og kvinderne sidder og nusser med detaljerne

bagefter.

den ensomme jæger og familienI forskernes rejse rundt til fire forskellige banker fik de præ-

senteret en højst enslydende beskrivelse af, hvordan arbejds-

forholdene adskiller sig. Man har konstrueret to verdener

ud fra kønsstereotyper: Den ofte ensomme jæger/rådgiver –

og familiegruppen i supportafdelingen, der klarer det sure og

rutineprægede.

Rådgivning/salg i afdelingerne fik hæftet ord som dyna-

misk, udadvendt, individuelt, konkurrenceorienteret på sig –

det er arbejde, som giver høj prestige og høj løn og beskrives

som maskulint. I den centraliserede, opfølgende sagsbehand-

ling har man rutinepræget arbejde, som er indadvendt, orien-

teret mod gruppen og fællesskabet, det giver lav prestige og

lav løn og beskrives som feminint.

En undersøgelse fra Finansforbundet i 2006 dokumenterer

yder ligere, at sagsbehandlerne har mindre indflydelse og faglig

udvikling, men til gengæld får mere social støtte fra deres

team.

It har forandret bankverdenen inden for de seneste ti år. Men stik mod alle intentioner har udviklingen skabt et større skel mellem de job, som mænd og kvinder typisk varetager

Af Birgitte Ramsø Thomsen, freelancejournalist

Foto: L. Holten & Zeuth

to verdener på samme arbejdsplads

➼


➼

fakta om projektet

Forskningsprojektet ”it, køn og psykisk arbejdsmiljø“ har undersøgt sam-menhængen mellem it-systemer i daglig brug, køn og kontrol (forstået som indflydelse) i administrativt arbejde i finanssektoren og i kommunale jobcentre. Der er lavet i alt 35 individuelle interviews i fire banker med fokus på lånesager, som cirka halvdelen af alle bankansatte beskæftiger sig med.

Der er store forskelle på, hvordan it bruges, og hvordan bankerne har organiseret sig med de nye muligheder for at splitte processerne op.

to pengeinstitutter i undersøgelsen har centraliseret sagsbehandlingen, så den er effektiviseret og standardiseret i to landsdækkende centre. i den ene bank har sagsbehandlerne ikke deres ”egne“ sager, men laver brud-

stykker af en sag, som i princippet kan overtages af andre. i den anden bank servicerer centrene bestemte filialer, og sagsbehandleren gennem-fører hele sagsbehandlingen selv. i en tredje bank er sagsbehandlingen stadig i filialerne, og grænserne mellem sælgere og back-office- medar-bejder varierer. Den fjerde, mindre, bank har ikke skarpe grænser mellem sælgere og back-office-personale. Arbejdsdelingen varierer derimod fra afdeling til afdeling og fra person til person – og er afhængig af tidspres og ledig kapacitet.

Projektet er lavet i samarbejde mellem Center for Arbejdsmiljø og Ar-bejdsliv, roskilde Universitet og SFi – Det nationale Forskningscenter for velfærd og er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.


Når forskerne spurgte, hvorfor den kønsopdeling findes, var der –

efter nogen eftertanke – tre sammenhængende begrundelser:

Tradition er én. Tidligere var pengeinstitutterne også delt op i

indlån/udlån, hvor kvinderne sad, og den finere erhvervsdel, hvor

der sad mænd. Og den opdeling er fortsat.

Dernæst handler det om, at kvinder, som prioriterer familien, har

nemmere ved at komme på deltid og flekstid i administrationen. Og

for det tredje er der de biologiske forskelle: Groft sagt, mænd er kon-

kurrenceorienterede, og kvinder er mere tilbageholdende. Mænd går

efter prestige, mens kvinder efter nogles opfattelse har en højere

moral og derfor ikke bryder sig om jobbet som sælgere. Mænd kan

”klare presset“, mens kvinder er mere nærtagende og dermed udsat

for stress. Men også udtrykt med omvendt fortegn: Kvinder er mere

ansvarsbevidste, omhyggelige, perfektionistiske, detaljeorienterede

og kan holde flere bolde i luften end mænd. Derfor er de særlig

egnede til det administrative arbejde.

sæt spørgsmålstegn ved myterMen forklaringerne holder ikke vand, mener forskerne.

”Det er nemt at slå de argumenter ned med andre rationelle argu-

menter”, mener Helge Hvid. Traditioner har stået for fald overalt

inden for banksektoren. Men kønsarbejdsdelingen består.

Seniorforsker Helle Holt fra SFI har forsket i kønsarbejdsdeling i

mange år og har som deltager i projektet også undret sig. Nogle

kønsstereotyper skal vi være dygtigere til at sætte spørgsmålstegn

ved, siger hun. For eksempel den om, at kvinder ikke er ”naturlige“

sælgere.

”Ser man sig om i det danske samfund, er kvinder jo i den grad

idealarbejdskraft i rigtig mange sælgerfunktioner; hele detailhandlen

er jo befolket af kvinder. Men pludselig bliver det til: Vi ved jo alle,

at kvinder ikke kan sælge“, siger Helle Holt.

Den anden myte er, at der er mere fleksibilitet og forudsigelighed

i administrationen end i filialerne.

”Men mændene i filialerne har noget af det mest fleksible arbejde,

hvor de selv bestemmer meget af tiden inden 10 og efter 16. Kvin-

derne havde derimod rigtig store problemer med at være fleksible

over for familien, fordi de i langt højere grad var afhængige af, at

bunkerne skulle være taget, inden de kunne gå hjem. Og man skulle

møde ind inden halv ni, hvor arbejdsopgaverne blev fordelt“, fortæller

Helle Holt.

”Der er heller ikke noget i selve arbejdet, der tilsiger, at man ikke

kunne have deltid i salg. Men det har man bare ikke. Allerede deri

definerer man, at den slags arbejde er fuldtids og passer godt til

mænd”, siger Helge Hvid.

Helle Holt peger også på, at over tre fjerdedele af kvinderne i

de besøgte administrative enheder faktisk var ude over den alder,

hvor der skal hentes børn.

Det har en negativ konsekvens, at arbejdet med sagsbehandlin-

gen bliver omtalt som kvindearbejde.

”Mange af de kompetencer, som kvinderne har, italesættes ikke


➼

henning skaber kontaktenHenning Christensen har været 24 år i Jyske

Bank, primært som erhvervsrådgiver. Blandt

andet fordi han er god til at skabe kontakt til kun-

derne, har rådgiveropgaven været kombineret

med opsøgende salg, og lige nu bruger han det

meste af sin tid på at skabe den første kontakt til

nye potentielle kunder, som siden skal plejes af

kollegaerne i afdelingen.

”Jeg er god til at ramme kundernes sprog og

kemi – og rimelig god til at få aftaler med hjem”,

siger han.

Henning Christensen har altid holdt af den store

frihedsgrad i jobbet, hvor han kan disponere sin

arbejdsdag, næsten som det passer ham. Det bli-

ver til en blanding af papirarbejde i banken, besøg

hos nye kundeemner og sparring med kolleger.

Han er knap så begejstret for det administrative

arbejde.

”Jeg kan godt lide, at vi har nogle backup-

support-funk tioner, som tager sig af det admini-

strative – som de til gengæld kan lide. Sådan er vi

jo forskellige”.

Han tror på, at det er en kombination af biologi og

tradition, der har sendt kvinder og mænd i hver

deres rådgiverretning.

”Men det har længe været under ændring. Der

kommer flere – og dygtige – kvinder ind som

erhvervsrådgivere. De har en anden dialog med

mænd, som de fleste erhvervskunder stadig er”,

siger han.

Kvinderne kan bløde dialogen op og få afleve-

ret et måske kedeligt budskab og alligevel få

accept af det, mener han.


”Blandingen af kvinder og mænd giver en god

kemi, og man har vel bare ventet på, at kvin-

derne fik modet og interessen for at arbejde med

erhvervskunder”.

Henning Christensen er samtidig sikker på, at

jobbet som privatkunderådgiver ikke er noget for

ham:

”Der er vel stadig noget mere følelsesmæssigt

i privatkunderne. Det er mere et spørgsmål om

tro, tillid og kendskab, om kunden skal bruge

6.000 eller 13.000 til privatforbrug. Det kan jeg

ikke gennemskue. I erhverv kan vi bedre forholde

os nøgternt til regnskaber og budgetter”. n

Henning Christensen, 51 år,

erhvervsråd giver i Jyske Bank, Taastrup,

hvor erhvervsafdelingen består af

fem mænd og fem kvinder.

som faglige kompetencer, men mere som naturlige kompetencer.

Kvinder – ved vi jo alle – elsker rutine og er gode til detaljer. Det

kommer til at lyde en lille smule negativt. Men hvor de samme kom-

petencer, hvis det havde været mænd, italesættes som noget fanta-

stisk. Og ofte er højt lønnet i andre job. Det forbandede ved stereo-

typer er, at vi siger: ’Det, som er naturgivent, det behøver heller ikke

honoreres’, siger Helle Holt.

Sidsel Lond Grosen har i sin ph.d.-afhandling fra RUC

særlig set på, hvordan administrativt arbejde bliver betragtet som

simpelt frem for komplekst. Man vil gerne have det automatiseret

og får ofte overbetonet, hvor ens sagerne er, selv om de faktisk

indebærer mange personlige vurderinger.

”Noget af det, kvinder kan, bliver meget selvfølgeligt. Det er

noget, kvinder kan, fordi de er kvinder, siger man i stedet for at se

det som den faglighed, det er. Det ligger jo ikke i generne, at man

ved, hvordan en lånesag skal håndteres“, siger hun.

Men hvorfor sidder vi stadigvæk fast i de ”gamle“ stereotyper,

hvis de ikke har noget at gøre med det reelle job indhold?

Det bunder i, at man på arbejdspladserne ikke betragter kvinderne

som fuldgyldige medlemmer af arbejdsmarkedet, mener Helle Holt.

”Man har en forventning om, at kvinderne prioriterer familien, og

manden er hovedforsørger – kvinden er medforsørger. Både kvinder

og mænd agerer i forhold til de forventninger”, siger Helle Holt.

Helge Hvid understreger, at der ikke er tale om en konspiration fra

sexistiske arbejdsgivere:

”Det er jo alle på arbejdspladsen, der er med til at skabe og ved-

ligeholde den opdeling. Det er noget, der sætter sig igennem bag

om ryggen på alle involverede”.

store forskelle i branchenDen fastfrosne kønsarbejdsdeling er et problem, fordi man ikke nød-

vendigvis får placeret rette person på rette sted, mener Helge Hvid.

Det er både mænd og kvinder, som fanges i de forestillinger, der gør

sig gældende omkring kønnet.

”Hvis man bliver betragtet som den individuelle person, man er, er

der større chancer for, at man får et job, der passer til ens kompeten-

cer og lyster“, siger professoren fra RUC.

Fra medarbejdernes udsagn ved forskerne også, at der er mange,

som sidder i ”back-office”, der gerne vil have kontakt til kunderne en

gang imellem. Der er også folk i salgsleddet, der godt kunne tænke

sig ikke at ”være på” som sælger hele tiden.

Helge Hvid understreger, at der er store forskelle i branchen – og

i de fire cases – på, hvor vandtæt opdelingen mellem salg og doku-

mentarbejdet er. I nogle banker er der større mulighed for at etablere

arbejdsfunktioner, som passer til den enkelte.

- Set ud fra hensyn til arbejdsmiljø, fleksibilitet og læring er det en

bedre måde at organisere det på”, konkluderer Helge Hvid. n

➼


En kvindelig erhvervsrådgiver tilhører ofte et mindretal i sin

gruppe. Jargon, omgangstone og samtaleemner er derfor af

gode grunde præget af de mænd, som er i overtal.

”Det er en skævhed. Det er lidt en fremmed verden at

bevæge sig ind i. I det øjeblik, der var balance, så ville der være

en mere ligelig påvirkning”, siger Jyske Banks HR-strateg, Poul

Bonde Jensen.

I banken kan man godt nikke genkendende til de karrieremøn-

stre, som forskerne har beskrevet. Selv om Jyske Bank ikke

har udskilt lånesagsbehandlingen i centrale supportcentre,

ligesom de heller ikke har callcentre som i andre store banker,

findes også her en tydelig opdeling i, hvilke jobtyper kønnene

fordeler sig på. Visse arbejdsopgaver som valuta- og fondsad-

ministration har længe været samlet i supportafdelinger, som

I den ideelle verden havde vi en mere ligelig kønsfordeling, siger Jyske Banks HR-strateg. Men Jyske Bank vil ikke tvinge kvinder til at søge over i erhvervsrådgivning

Af Birgitte Samsø Thomsen, freelancejournalist Foto: L. Holten & Zeuth og Jakob Mark


skævhed er svær at udrydde


mest er befolket af kvinder. Hvad enten det handler om kvin-

der i erhverv eller ledelse, har Poul Bonde Jensen en tilsynela-

dende cirkelslutning som forklaring på den kønsopdelte til-

stand.

”Grunden til, at vi har så få kvindelige ledere eller erhvervs-

rådgivere er, at vi har så få kvinder at rekruttere af til de job.

Pointen er, at du skal op på en vis kritisk masse – og heldigvis

ser den ud til at være på vej”, mener han og henviser til, at der

bliver flere og flere kvindelige erhvervsrådgivere og ledere.

samler opgaver i servicecentreI Jyske Bank kan man dog også godt se fordelene i at effektivi-

sere arbejdsopgaverne. I løbet af efteråret og vinteren samles

nogle af de administrative medarbejdere derfor i servicecen-

tre.

”Det er funktioner, der kræver specialistviden. Der er tale om

nogle opgavetyper, hvor der er en facitliste. Der er spilleregler

og forudsætninger f.eks. inden for tinglysning, der kan sættes

op i en tjekliste. Den type opgaver, hvor der er tilpas mange,

samler vi, så vi kan rendyrke de kompetencer, der skal til.

Intentionen er at få en større produktivitet og et lidt mere

rent fokus i afdelingsnettet, hvor det kommer til at handle

netop om kunderådgivning og salg”, forklarer Poul Bonde Jen-

sen.

skader er svære at lappe på”Vi har ikke planlagt det, men det kan da godt være, at der

bliver en overrepræsentation af kvinder i servicecentrene. I

den ideelle verden havde vi en nogenlunde ligelig fordeling på

alle kompetenceområder og jobfunktioner. Men vi besætter

stillinger først og fremmest ud fra en kompetencevurdering. Vi

har ikke nogen positiv eller negativ forskelsbehandling.

Når vi har en interesse i at få flere kvinder frem, så skyldes

det et ønske om at få noget mere kompetence. Manglen på

kvinder fx i højere ledelsesniveauer må være udtryk for, at der

er nogle talenter, vi spilder.

Skævheden handler i Poul Bonde Jensens optik om tradition

og kulturelle forestillinger. Han mener, at der tidligere er sket

skader i forhold til bestemte karrieremønstre.

”Det skyldes nogle beslutninger om karriere, ansættelser

og udnævnelser, som er truffet for mellem ti og 35 år siden.

Der bliver truffet nogle karrieremæssige valg på et tidspunkt,

hvor man ikke gør sig klart, at man fravælger en ledelses-

mæssig karriere, en høj løn eller noget andet. Det, man

prioriterer, er kortsigtede, men også væsentlige, overvejelser

om at få et familieliv til at hænge sammen, transporttid,

mulighed for deltid. Det er ikke heldigt, men så længe vi

sidder i den skævhed, er den altså svær at udrydde. De skader

kan vi ikke rette op på nu. Vi vil ikke til at tvinge kvindelige

kolleger, som helst vil arbejde med administrative opgaver,

til at rådgive erhvervsvirksomheder om millionkreditter”,

siger han. n

Berit Schledermann fandt for cirka 20 år siden ud af, at arbejdslivet i en

afdeling ikke var det, der tændte hende mest.

”Jeg blev testet og fandt ud af, at jeg nok mere var til en anden slags

job end at snakke pension og bolig og budgetter med kunderne”.

I første omgang var det et fravalg, men det blev efterhånden et til-

valg.

”En test kan godt gøre én klar på nogle ting. Jeg vidste, jeg skulle

specialisere mig. Og med administration af udenlandske værdipapirer

ramte jeg faktisk rigtigt i første hug.

Fondsservice, Corporate Actions ”passer papirerne” og har ikke

direkte kundekontakt, men kontakt til medarbejderne i fx Jyske Invest

og private banking-afdelinger. Jeg kan godt lide det med at få lov –

uden at have kunderne stående – til at fordybe mig i ting”.

Tingene må godt både være komplekse, og der må også godt være

noget, der er et flow i, hvor man får meget fra hånden, forklarer hun.

” Samtidig kan jeg godt lide tanken om, at det er hele verden, man er

i berøring med”.

For at arbejde i Fondsservice skal man være struktureret og have

overblik, når hele verden reagerer med mange ting på få dage. Og have

engelskkundskaberne i orden.

I det hele taget er der mange ting, der skal tolkes, læses og forstås.

”Du skal kunne lidt regler og arbejdsgange for at arbejde her. Og det

er vigtigt, at du ikke har lyst til et job med den nære kundekontakt. Du

skal være afklaret med, at det ikke er det, du vil i en bank. Jeg har haft

en kollega, som savnede den, og hun er vendt tilbage til afdelingsnet-

tet”, fortæller Berit Schledermann.

Kønsfordelingen har ifølge hende mest med tradition at gøre.

”Jeg tror, at mænd ikke forestiller sig, at der er en karriere her. Det er

der, men det er en meget specialiseret karriere. Og vi har nogle meget

karriereorienterede kvinder her”.

jeg kan lide at fordybe mig

Berit Schledermann, 49 år, er team leder i Fondsservice,

Corporate Actions i Jyske Banks hjemsted i Silkeborg.

Afdelingen har 29 ansatte, heraf er fire mænd.


globalt

krakket island fortryder intet”Vi fortryder ikke den økonomiske boble. Vi

fortryder ikke visse personers ekstravagante

luksusliv, vi fortryder ikke de enorme lønninger,

som visse personer i finansverdenen fik. Nu vi-

ser den smertefulde side sig, og samfundet be-

taler prisen med lavere levestandard, men is-

lændingene tilpasser sig hurtigt”, siger finans-

minister Steingrimur Sigfusson i et interview

med borsen.dk.

Steingrimur Sigfusson, der tilhører den poli-

tiske venstrefløj, satte sig i stolen som finans-

minister i februar med den klare opgave at

bringe Island på fode efter kollapset.

De seneste måneder har budt på en politisk

maraton af tiltag, herunder en aftale om gen-

opbygning af bankerne, en ansøgning om EU-

medlemskab og en aftale med arbejdsmarke-

dets parter om håndteringen af situationen,

der blandt andet har medført en for Island hi-

storisk høj ledighed på 8,5 procent.

”Den islandske økonomi viser evne til at tilpasse

sig meget hurtigt, og det kan meget vel blive

en af vores styrker, når vi bevæger os ud af kri-

sen”, siger Steingrimur Sigfusson.

Af Carsten Jørgensen [email protected] Illustration: Mikkel Henssel

”kreDitten er økonomiens bloD; kontrollen over kreDitten er kontrollen over hele samfunDet“. Upton Sinclair, forfatter

verdens tre største banker er kinesiske

For første gang i de 39 år, thebanker.com har

udarbejdet sin Top1000-liste over verdens

største banker, havde de 25 største banker i

2008 et underskud. Underskuddet løb op i

32,7 milliarder dollar. Største underskud leve-

rede Royal Bank of Scotland (59,3 milliarder

dollar) efterfulgt af Citigroup (53 milliarder

dollar) og Wells Fargo (47,7 milliarder dollar). I

den modsatte retning trak de kinesiske banker

ICBC, China Construction Bank og Bank of Chi-

na som målt på markedsværdi er verdens tre

største. Sidstnævnte har i forhold til 2007

skubbet britiske HSBC Holdings væk fra tredje-

pladsen. Eksempelvis havde China Construc-

tion Bank sidste år et overskud før skat på 17,

5 milliarder dollars, hvilket var en fremgang på

26,9 procent i forhold til 2007. 98 procent af

bankens forretning foregår i Kina, men China

Construction Bank kigger nu også mod udlan-

det. I juni åbnede banlken nye afdelinger i

Londpon og New York.

Finans bringer i et af de kommende numre

en større artikel om de kinesiske megabanker,

som blandt andet også står for salg af el, vand

og gas til den kinesiske befolkning.

et amerikansk bank-krak hver tredje dag

Bankerne fortsætter med at bukke under på

stribe i USA. Fredag den 14. august kom num-

mer 74 i år – svarende til et bankkrak hver

tredje dag i 2009! Offeret var Colonial med

hovedsæde i delstaten Alabama og 346 filialer i

staterne Florida, Georgia, Alabama, Nevada og

Texas. Colonial er den største bank, som er gået

ned i år. Hovedparten af bankens aktiver er

blevet overtaget af konkurrenten BB&T.

I 2008 var der 25 bankkollapser, mens kun

tre banker kuldsejlede i 2007. I 2005 og 2006

var der slet ingen krak.

Ifølge børsanalytiker Richard Boce fra Roch-

dale Securities i den amerikanske delstat Con-

necticut kan 150 til 200 amerikanske yder-

ligere kollapse inden årets udgang.

De mange konkurser er allerede ved at sk-

abe problemer for den amerikanske national-

banks redningspulje for banker (FDIC).

Alene de foreløbig tre største bankkonkurs-

er - BankUnited Financial Corp i maj samt Colo-

nial BancGroup Inc og Guaranty Financial Group

Inc i august - har kostet nationalbanken 10,7

milliarder dollars, svarende til 55,5 millioner

kroner, skriver nyhedsbureauet Reuters.

globalt


For politikere må der være tale om et gensyn

med et gammelt mareridt. Mens cheferne

for de største amerikanske banker i foråret

med stor fanfare erklærede, at de havde

lært af deres fejl, og fremtiden bød på langt

mere ydmyge bonusser, så har de i dag –

blot få måneder senere – glemt deres ædru-

elige snak: De store bonusser er tilbage.

Flere af de største finanshuse har tilbage-

betalt deres støtte fra den amerikanske

regering gennem TARP-programmet, hvilket

bevirker, at administrationens begrænsnin-

ger på bonusser ikke gælder. TARP-pro-

grammet, Troubled Asset Relief Program,

gav mulighed for, at den amerikanske rege-

ring kunne opkøbe eller forsikre dele af de

kriseramte koncerner.

Goldman Sachs tilbagebetalte deres

TARP-lån og præsenterede få dage efter et

chokerende godt halvårsregnskab – det

bedste i selskabets 140 års levetid. Og gemt

i regnskabet var også budskabet, at Gold-

man Sachs sigter mod rekordstore løn- og

bonuspakker. Af en samlet omsætning på 23

milliarder dollars vil Goldman Sachs udbetale

11,5 milliarder dollars i løn og bonus. Det er

kun for første halvår 2009. På højden i 2006

udbetalte selskabet i alt for 16,6 milliarder

dollars i løn og bonus.

Goldman Sachs har knap 30.000 ansatte,

og lønpakken giver dermed en gennemsnits-

løn på over 2 millioner danske kroner. For et

halvt år. En stigning på 33 procent i forhold

til sidste år. Goldman Sachs’ topchef, Lloyd

Blankfein, sagde ellers i april, at branchens

aflønningsmodeller før krisen ”i bakspejlet

ser grådige og egoistiske ud”.

Situationen skaber voldsomme bølger i

USA, for som kritikere argumenterer, så ville

Goldman Sachs ikke kunne tjene så mange

penge, var det ikke for de favorable lån og

hjælpepakker, som selskabet modtog fra

skatteyderne under finanskrisen. Ganske vist

har Goldman Sachs betalt TARP-pengene

tilbage, men selskabet har stadig lånt 28

milliarder dollars gennem favorable FDIC-

støttelån, det såkaldte FDIC Temporary

Liquidity Guarantee Programme. Et program,

som Goldman Sachs ikke lægger skjul på, var

essentielt for at holde selskabet oven vande,

da finanskrisen var på sit højeste. ”Det var

absolut essentielt for at forhindre et kollaps i

hele den finansielle sektor”, sagde Goldman

Sachs’ talsmand, Lucas van Praag, til medier i

New York.

”Det her er politisk eksplosivt. For offent-

ligheden virker det, som om de er tilbage

med fede bonusser, mens almindelige folk er

arbejdsløse. Og det har de sådan set ret i”,

sagde Eliot Spitzer, tidligere guvernør og

vagthund for Wall Street. Men Goldman

Sachs er udmærket klar over, at de bevæger

sig på en knivsæg i forhold til en decideret

PR-krise. ”Vi er klar over det. Vi ved, at vi

lever i en usikker tid, hvor mange er arbejds-

løse”, sagde David A. Viniar, Goldman Sachs’

CFO under regnskabsfremlæggelsen, hvor

hans kommentar til aflønningen var kortfat-

tet. ”Vi betaler for performance”.

I august kom det frem, at Citigroups

stjerne trader, Andrew Hall, ifølge sin kon-

trakt har krav på rystende 100 millioner dol-

lars. Forklaringen er, at hans enhed inden for

Citigroup, Phibro, der handler med råvarer,

fik meget store fortjenester på spekulation i

oliefutures. New York Times rapporterede,

at den situation er så ømtålelig, at den blev

taget op på højeste sted i Det Hvide Hus.

Citigroup, der har modtaget 45 milliarder

dollars i støtte fra regeringen uden at betale

noget tilbage, skulle være i overvejelser om

simpelthen at sælge enheden for at skaffe

sig af med PR-problemet.

Selvom det finansielle system var nede på knæ for mindre end et år siden, så er de fede lønchecks og bonuspakker igen tilbage på Wall Street. En enkelt trader i kriseramte Citigroup har tilsyneladende krav på 100 millioner dollars. Det Hvide Hus tager situationen op

bonusfesten fortsætter

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel


bankrådgiver i polen

På facadevinduerne er der plakater, der lokker med løftet om

”en god bank, små afdrag“. Og når man først har vovet sig

forbi de to uniformerede vagter ved bankens indgangsdør, har

fundet frem til det lille kontor med matterede glasvægge og

har fået sat sig i stolen over for Iwona Cichocka, begynder

man at tro på, at banken er god. Smilet i de lyseblå øjne, det

afslappede business dress og arbejdspapirerne, der ligger

parat på det ryddelige skrivebord, indgyder tillid.

Iwona Cichocka er kunderådgiver i den ene af Nordeas

filialer i Gdynia i det nordlige Polen. Hun er 39 år og har en

uddannelse i skibsværftsøkonomi. Da hun var færdig med sin

femårige uddannelse på universitetet, valgte hun at søge

arbejde som bankassistent i stedet for at satse på en karriere

inden for den noget mere usikre skibsværftsindustri.

”For 15 år siden var arbejde i en bank noget, der passede

godt til en kvinde: Arbejdstiderne var gode, og det var stabilt

arbejde”, forklarer Iwona Cichocka på et tydeligt, men lidt

tøvende engelsk.

”Men jeg har først og fremmest valgt at arbejde i en bank,

fordi jeg godt kan lide at yde service. Og så kan jeg godt lide

forandringer i jobbet. Det er med til at udvikle mig“.

Mindst fem kundemøder om dagenDe første syv år efter sin eksamen arbejdede Iwona Cichocka

i forskellige polske banker – som kassemedarbejder, som

udlandsmedarbejder og til sidst som gruppeleder. I Nordea

et passende job til en kvinde

få bankfolk er organiseret

kun 12,5 procent af de cirka 150.000 bankansatte i Polen er medlem af en fagforening. Det er lidt under middel, for totalt set er cirka 16 procent af alle po-lakker i arbejde medlem af en fagforening. Cirka halvdelen af de organiserede bankfolk er medlem af den tværfaglige fagforening Solidaritet, hvor der er en speciel sektion for bankansatte. Også Polens anden store fagforening, OPZZ, har mange bankmedlemmer. Desuden er der en række mindre fagforeninger, som organiserer bankansatte.

mange polakker uden bankkonto

mange polakker får stadig deres pension bragt ud med posten, og langtfra alle har en bankkonto. Det er ikke gjort officielt op, hvor mange der er uden egen bankkonto, men et skøn fra en polsk bankmedarbej-der går på, at der kun i omkring 60 procent af alle husholdninger er en person med bankkonto.

Det er svært som enlig mor at gøre karriere. Hvis man har en mand, er det lettere, mener Iwona Cichocka, 39 år og bankrådgiver i Nordea i Gdynia i Polen. Her fortæller hun om livet i og uden for banken

Af Mette Staal, freelancejournalist Foto: René Strandbygaard


Bank Polska, som Nordea hedder i Polen, startede hun som

rådgiver for mindre erhvervskunder, og de seneste år har hun

arbejdet som ledelsesassistent med ansvar for velhavende

privatkunder.

Som kunderådgiver skal Iwona Cichocka åbne konti og

kreditkort for kunderne, sørge for overførsler, forberede

lånedokumenter, forslå investeringer med mere. Hun har

ansvar for 380 kunder, som hun skal holde mindst ét årligt

møde med for at afdække deres behov og orientere om

bankens nye produkter. Disse møder bliver ofte fulgt op af

nye møder, hvor hun sammen med kunderne laver mere kon-

krete planer om investeringer, lån og så videre. Og endelig er

der så de møder, som finder sted på kundernes initiativ.

”jeg Har Først og Fremmest

valgt at arbejde i en bank,

Fordi jeg godt kan lide at yde

service. og så kan jeg godt lide

Forandringer i jobbet. det er

med til at udvikle mig“

➼


➼

bankrådgiver i polen

Da Nordea i starten af 2006 skød en kæmpe offen-

siv i gang i Polen, havde Nordea Bank Polska 44 filia-

ler. Planen var, at der ved udgangen af 2009 skulle

være i alt 200 filialer i de større byer i Polen. Indtil

finanskrisen satte ind, fulgte Nordea planen, og ved

udgangen af 2008 havde banken i alt 145 filialer i

landet. Nu har banken imidlertid bremset op, så i dag

har Nordea Bank Polska 158 filialer – og der er fore-

løbig ikke planer om at åbne flere filialer. Der er ikke

fyret medarbejdere som følge af finanskrisen, men

banken har bremset forsigtigt op.

”Tidligere kunne vi få gratis engelskundervisning

før eller efter arbejdstid og få en diplomuddannelse.

Det er suspenderet i år for at spare”, fortæller kun-

derådgiver Iwona Cichocka som eksempel på, at der

spares.

Banken er også blevet mere forsigtig omkring

udlån, og nogle sponsorater er taget op til overve-

jelse.

”Vi giver ikke penge til hvem som helst. Men vi

støtter for eksempel stadig det lokale teater i Gdy-

nia og den årlige jazzfestival i Szczecin”, fortæller

Joanna Krawczyk-Golba, som er kommunikations-

medarbejder i Nordea Bank Polska.

Hvis man skal dømme efter regnskabet for sidste

år, har Nordea Bank Polska dog ikke akutte proble-

mer: I 2008 havde banken et udbytte på 136,4

millioner zloty (272,8 millioner kroner) efter skat,

og det er næsten en fordobling af nettoudbyttet i

forhold til året før. Indtægterne fra erhvervskunder

og privatkunder er omtrent ligeligt fordelt.

ekspansion sat på standby

”Det er en ny politik, at vi selv skal tage initiativ til mindst ét

møde om året. Tidligere kom kunderne, når de ville, og så

måtte de vente i køen. Nu skal de ringe i forvejen, så jeg har

tid”, siger Iwona Cichocka og fortæller, at hun minimum har

fem kundemøder om dagen.

Selvom de mange møder kræver en del opfølgning, bruger

hun kun cirka 20 procent af sin tid på back office-opgaver. En

del af papirarbejdet klarer to assistenter, som er ansat til at

hjælpe de fire kunderådgivere i afdelingen, der med sine 42

medarbejdere er den største afdeling i Nordea Bank Polska.

Social pakke er tiltrækkendeIwona Cichocka kendte ikke meget til Nordea, da hun søgte

job i banken. Men arbejdet virkede mere spændende end det,

hun havde.

”Desuden havde Nordea en social pakke, som var tiltræk-

kende. For eksempel privat sundhedsforsikring, julegaver,

bonus til jul, gode arbejdstider og god løn“, forklarer Iwona

Cichocka.

Hun opdagede hurtigt, at der er stor forskel på at arbejde i

en polsk og en skandinavisk bank.

”Organisationskulturen er meget anderledes. I Nordea er vi

et team, og vi har et godt sammenhold med vores kollegaer.

Det er en stor oplevelse. Det gør, at man føler sig fri i sit

arbejde. Sådan en ånd var der ikke i de andre banker”.

Selvom hun arbejder i en skandinavisk bank, er hun ikke

medlem af en fagforening, og hun er bestemt ikke vant til at

tale om sin løn. Derfor bliver hun lidt paf, da hun bliver spurgt

om, hvor meget hun får i løn.

”Vi taler helst ikke om lønnen. Det er en slags firmahemmelig-

hed“, siger hun efter en tænkepause, men lader sig dog over-

tale til at røbe, at lønniveauet for kunderådgiverne er mellem

3.500 og 5.000 zloty om måneden før skat. Det svarer til

7.000-10.000 kroner. Skatten, fortæller hun, er 18-30 pro-

cent.

40 timers arbejdsugeLigesom de andre fuldtidsansatte i banken arbejder Iwona

Cichocka 40 timer om ugen. Hvis der er overarbejde, skal det

afspadseres, og det passer hende udmærket, for hun vil også

gerne have tid til sin datter og sine venner. Hun er fraskilt og

bor sammen med sin 11-årige datter i en lejlighed – tæt på

sin mor. Datteren tager hjem til mormor efter skoletid, så der-

for føler Iwona Cichocka sig ikke så presset i hverdagen.

”Men jeg prøver at organisere mine weekender og ferier

sammen med min datter. Jeg arbejder mange timer hver dag,

så vi har ikke meget tid sammen i hverdagen“, siger Iwona

Cichocka og tilføjer, at hun også sætter pris på at læse en god

bog - og en gang imellem mødes med sine venner for at gå i

biografen, på restaurant eller på diskotek.

Selvom Iwona Cichocka er enlig, og tiden af og til er knap,

satser hun på fortsat at udvikle sig på jobbet. Derfor har hun

suppleret sin uddannelse i skibsværftsøkonomi med en

diplomuddannelse i ledelse og jura, og desuden har hun delta-

get i interne ledelseskurser i Nordea.

”Engang med tiden vil jeg gerne være afdelingsbestyrer.

Men så er det nødvendigt, at man kender til alle de forskellige

områder i banken, og at man kan organisere arbejdet for de

ansatte. Og det kræver erfaring“.

”Det er svært som enlig mor at gøre karriere. Hvis man har

en mand, er det lettere“, mener Iwona Cichocka. n


bankhistorie

ark

ivet

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Bankerne og sparekasserne overtog en gammel skik og gjorde den til

sin egen. De ældste sparebøsser kender man helt tilbage fra 300

før Kristus i Babylon, så fornuftig omgang med penge er ikke kun

en moderne tankegang. Dengang og helt op til vor moderne tids

begyndelse fandtes der ikke pengeinstitutter, ligesom sparebøssen

dengang heller ikke var tiltænkt børn. Sparebøsserne blev lavet i ler

af pottemageren i forskellige udformninger, stod hjemme hos høj

som lav og fungerede enten som et værn mod utilsigtede udgifter

eller opsparing til nogle af livets større investeringer som møbler,

bolig eller fester. Også i kongehuset havde man sparebøsser. Frederik

den Fjerdes sparebøsse, en 14 centimeter høj trææske betrukket

med skind og prydet med guldtryk, kan ses på Rosenborg.

Sparebøssen, som er det mest udtrykte middel til opsparing, vi

kender, har også andre familiemedlemmer med tilsvarende spare-

princip. Vi kender stadig kirkebøssen, og man har også haft fattig-

bøsser, laugsbøsser og ligbøsser. Sidstnævnte gjaldt opsparing til

begravelser.

I 1800-tallet opstod bank- og sparekassevæsenet i Danmark, og

sparetanken og opdragelseselementet heri blomstrede især blandt

sparekasserne. Og nu skulle også børnene læres at spare op og få et

fornuftspræget forhold til penge. Der blev for eksempel oprettet

skolesparekasser, som siden afløstes af de mere praktiske sparemær-

ker.

I samme periode opstod begrebet ”sparegris”. At det var en gris,

som blev det mest kendte symbol på sparebøssen, stammer fra den

sammenhæng, børn ofte oplevede i hjemmet på landet. Her var børn

godt klar over, at jo mere føde man puttede ned i grisens mave, des

mere voksede den til bordets glæder senere. Derfor var grisen et

oplagt pædagogisk symbol for nyttig opsparing. Den første kendte

beskrivelse af en sparegris i Danmark er H.C. Andersens eventyr

”Pengegrisen” fra 1854.

Efter århundredeskiftet tog sparekasserne og senere også ban-

kerne sparebøssen til sig og gjorde den hurtigt til deres egen. Der-

med blev sparebøssen institutionaliseret og gik fra at være et unikt

produkt fra pottemagerens hånd til at blive masseproduceret på

metal- og plastfabrikker.

Landmandsbankens nyåbnede sparekasseafdeling begyndte i

1902 som den første her i landet at dele sparebøsser ud til børnene.

Sparekassen opbevarede nøglerne til sparebøssen, og på givne tids-

punkter skulle børnene møde op og aflevere de opsparede mønter.

Siden blev det dog almindeligt, at børnene selv bestemte tidspunktet

for grisens slagtning.

Sparebøsser findes i et utal af udformninger, selvom grisen vel er

den mest gængse. I Dansk Pengemuseums samling findes et væld af

arter. Missiler fra den kolde krigs tid, tegneseriefigurer, kendte turist-

attraktioner, kendte bygningsværker, forskellige dyr osv. En af dem

er grisen på billedet øverst. Denne sparegris tilhørte skorstensfejer-

mester Peter Marius Olesen, der som 21-årig flyttede ind i et lille

hus i Badstuestræde i Horsens. I året 1900 raserede en voldsom

brand det meste af gaden, og fra Peter Marius Olesens hjem blev

der blot reddet to ting ud: Et stueur og sparegrisen.

Efterfølgende blev der sat en indsamling i gang blandt byens bor-

gere, og skorstensfejermester Olesen modtog den flotte sum af 520

kroner og 35 øre. Pengene blev dog ikke lagt i sparegrisen, men blev

sat ind på en konto i sparekassen. n

at spare i en bøsseSiden 1902 har danske pengeinstitutter givet kundernes børn en sparebøsse med hjem. Og længe før da har det været en integreret del af vores selvforståelse, at vi skal lære at spare op

Sparegrisen der

overlevede branden

i år 1900.



finanskrisen

”Hej, det er Peter Lund Madsen. Vi har en aftale klokken 15

i dag. Hvis jeg ikke lige er der klokken 15 præcis, så er det,

fordi min cykel er punkteret, skal nemlig ud at cykle nu“.

Sådan lød det i min telefon den torsdag eftermiddag, hvor jeg

halvanden time efter – og til tiden – havde en interviewaftale

med hjerneforskeren, der af mange bliver kaldt verdens flinke-

ste mand. Selv kalder han sig for neurotiker. En neurotiker med

en stor fascination af menneskets hjerne og den historie,

den kan fortælle om den menneskelige adfærd.

Og det er da også i den anledning, at Finans’ udsendte har

sat Peter Lund Madsen, hjerneforsker, tv-vært, foredragshol-

der med mere, stævne. For manden, der er blevet kendt for

sin store viden om hjernen og ikke mindst sit måske kryptiske,

men sympatiske væsen, kan måske give svaret på et af tidens

helt store spørgsmål; hvordan kunne vi danskere investere

i samtalekøkkener, speedbåde og diamanthalsbånd til lille

Balter for luftmillioner tjent på friværdi? Er det menneskets

grådighed, der har lagt kimen til den så omtalte finanskrise?

”Det er mere overmod end grådighed. Og så er vi meget

mere flokdyr, end vi går og tror. Man tænker, hold da op, jeg

har tjent 12.000 kroner om måneden skattefrit de sidste to

år, fordi mit hus er steget så enormt meget. Det har min nabo

også, og min kollega med. Så bliver vi i enormt godt humør og

skynder os ud og bruger en masse penge. Selvom vi et eller

andet sted godt ved, at penge ikke kommer sådan helt af sig

selv, så kan vi godt overbevise os selv om, at det gør de så i

det her tilfælde. Når flokken siger, ej det kører, så synes vi det

også. Vi bliver grebet af overmod og opfører os småtosset i

flok“, siger Peter Lund Madsen.

Mennesket er styret af følelserneMen vi kan ikke flyve, og penge kommer ikke nemt, det er

sund fornuft. Desuden ved vi både fra biblen og kapitalistisk

økonomisk teori, at der er syv magre og syv fede år, og sådan

er det i al uendelighed. Så hvorfor var vi ikke bedre forbe-

redte? Det er, fordi vi er styret af vores følelser meget mere,

end vi går og tror, siger hjerneforskeren. Analyserer man,

hvordan mennesket træffer beslutninger, så træffes langt de

fleste beslutninger nede i det ubevidste. Fornuften bruger vi

langt hen ad vejen til at forklare, hvorfor vi gjorde, som vi

gjorde, snarere end til at træffe de rette beslutninger.

”Det er den primitive del af hjernen, der får os til at gøre

ting, der er irrationelle eller ufornuftige. Det vil sige, at vi gør

en masse ting uden at tænke nærmere over det. Den anden

side af det er, at vi analyserer virkeligheden både på det kon-

krete plan og det følelsesmæssige plan. For eksempel ved jeg,

at jeg sidder her og snakker med dig, det er det konkrete, men

følelsesmæssigt ved jeg, at jeg sidder her, og du virker flink, så

det kører som sådan en understrøm. Så når vi går til en situa-

tion, dømmer vi den både ud fra det konkrete og det følelses-

mæssige, og vores virkelighedsopfattelse er derfor mere

usikker, end vi tror, og netop derfor er det nemt at bilde sig

selv ting ind. Vi har levet i sådan en boble af optimisme og

vanvittig overflod. Så da boblen bristede, ja, så bruger vi vores

fornuft og siger, hvorfor så vi ikke det komme?“, lyder den

lange forklaring.

Så det er naturlig menneskelig adfærd?”Ja, jeg er sikker på, at der også har været flintestensbobler

i Stenalderen, hvor de har siddet og handlet med flintesten og

har skullet handle med nogen, der kom sejlende. Og det har de

set frem til, men så kom de ikke sejlende, og så bristede deres

boble om velstand i den situation. Det er sådan set alment

menneskeligt at mønstre en ukuelig optimisme”.

Og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, at vi ikke så det

komme, mener hjerneforskeren.

”Sådan tror jeg det er, og sådan tror jeg det bliver ved med

Af Sabina Furbo [email protected]

Foto: Jasper Carlberg

Finanskrisen er et udtryk for overmod snarere end grådighed, siger hjerneforskeren Peter Lund Madsen, der i efteråret holder foredrag på Finansforbundets medlemsmøder rundt omkring i landet

vi har opført os småtosset i flok

➼


finanskrisen

at være, og jeg synes faktisk også, det er meget fint. Grund-

læggende er det en meget god vekselvirkning, at man indi-

mellem bliver mindet om, at nej, du kan ikke flyve, og om et

par år kan vi så glæde os over, at det stiger igen”, siger Peter

Lund Madsen, der selv fandt tiden før krisen stressende.

”Jeg synes ikke, det var særlig rart, der hvor det hele var så

euforisk. Det var for pengefikseret, og det var lidt stressende,

hvis man ikke selv ejede en bolig”.

den kritiske sansMen nu er boblen bristet, og der er ikke megen plads tilbage

ved håndvasken. Alle er sure, ikke mindst på deres bank eller

bankrådgiver. Og også det er naturlig menneskelig adfærd,

siger hjerneforskeren. For mennesket skal altid have en syn-

debuk, og da handler det ikke om retfærdighed, men om et

basalt behov for at være sure på nogen.

”Og det er banken og bankrådgiverne nu. Og så er det jo

også sådan, at jo mindre folk kender til en sag, jo nemmere har

de ved at udtale sig skråsikkert om tingene. Jeg kan levende

forestille mig, at det må være dødssygt for de bankansatte at

møde sure kunder og blive holdt ansvarlig for det ene og det

andet ved fester eller middage. Det er jo ikke de bankansattes

skyld, at der er krise“, siger Peter Lund Madsen og indskyder,

at han altid er ekstra sød ved sin bankrådgiver netop af samme

grund.

Men man kan vel ikke komme udenom, at der har siddet nogle bankdirektører og forvaltet kunderne og bankens penge uan-svarligt. Og at nogle banker har haft en blind loyalitet fra deres medarbejdere?

”Det, som mennesker kan, til forskel fra dyr, er, at de kan

samarbejde på et meget, meget højt niveau. Det er det, der

gør, at vi er i stand til at indgå i meget indviklede hierarkier, få

en så stor, kompleks struktur som en bank til at fungere. Hvor

folk gør det, de skal. Og en af de mekanismer, mennesket har,

er, at det er i stand til at kunne forestille sig noget, der er

større end sig selv. At vi har evnen til at sige ’jeg arbejder ikke

kun for mig selv, men for noget, der er større end mig selv’. På

et hospital er det afdelingen, i en bank er det BANKEN og det,

der tegner og repræsenterer banken”, siger hjerneforskeren.

Og bankfolk tilhører, forestiller Peter Lund Madsen sig, på

samme måde som læger inklusive ham selv, den type, der

kan lide systemer og er i stand til at arbejde i meget skrappe

hierarkiske systemer, hvor loyalitet er et must.

”Man regner jo med, at banken og direktøren i særdeleshed

gør det rigtige; hvis han lige pludselig ikke gør det, så skal der

nogle gange ret meget til, førend man stopper op og siger,

’hov, nu arbejder jeg ikke for en god sag længere, nu bruger

jeg min energi på noget dårligt, for ham manden er ikke rigtig

klog’“.

For den kritiske sans er meget mindre fremherskende i

hjernen, end man skulle tro, siger hjerneforskeren.

”Det handler om fortrængninger. Mennesket vil altid søge at

have det godt. Hvis man har det godt et sted, så vil man altid

til en vis grad forme virkeligheden sådan, at man kan blive ved

med at have det godt“, slutter han. n

➼

”man regner jo med, at banken og direktøren i særdelesHed gør

det rigtige, Hvis Han lige pludselig ikke gør det, så skal der

nogle gange ret meget til, Førend man stopper op og siger, ’Hov

nu arbejder jeg ikke For en god sag længere, nu bruger jeg min

energi på noget dårligt, For Ham manden er ikke rigtig klog’”.

peter lund madsen

› Uddannet læge i 1987 og dr.med. i 1993.

› Han har hovedsageligt arbejdet med at undersøge hjernens aktivitetsniveauer under søvn, drømme, stress og afslapning og har skrevet disputats om hjernens energistofskifte under forskellige bevidst-hedstilstande.

› P.t. uddanner han sig til psykiater.

› Peter lund madsen er også kendt under navnet ”Hjernemadsen” efter en række tv-udsendelser med samme titel, som blev vist på Dr2. Siden har han medvirket i flere tv-programmer, han har udgivet et enkelt album, ”hjernesange”, og sammen med sin bror, Anders lund madsen har han skrevet og op-trådt i forestillingerne ”mr. nice Guy”, ”enden er nær” og ”Gæster fra rødby”.

› Peter lund madsen er tildelt rosenkjærprisen i 2005 og modersmål-Prisen i 2006 og er en af Danmarks mest populære foredragsholdere.

› Han er 49 år.

medlemsmøder efterår 2009

Krise på hjernen

hjernemadsenmød hjerneforsKer og foredragsholder peter lund madsen, som vil disseKere Krisen med foKus på den mennesKelige adfærd.

Kriser kommer og går, og vi har en tendens til at glemme dem og gentage dem. hvor-for lærer vi ikke af dem?

Kom til medlemsmøde, og oplev finansfor-bundets formand allan Bang og næstfor-mænd, michael Budolfsen og Kent peter-sen reflektere over det spørgsmål og byde ind med forslag til, hvordan vi bliver bedre til at være på forkant. de vil udfordre dig med spørgsmål som:

hvordan opstår kriser?

hvad kan vi gøre for at undgå kriser?

hvorfor er det nødvendigt at regulere sektoren?

hvad kan du gøre anderledes?

programKl. 17.30 serveres en sandwichKl. 18.00 oplæg og debatKl. 19.30 BuffetKl. 20.30 underholdning ved peter lund madsen

medlemsmøderne slutter ca. kl. 21.30

tid & sted

* nB. møderne i herning, København og Kolding starter 1 time senere kl. 18.30

28. septemBer 2009 aalborg aalborg Kongres & Kultur Centereuropa plads 4, 9100 aalborgfra formandskabet deltager michael Bu-dolfsen

1. oKtoBer 2009 * herning østergaards hotelsilkeborgvej 94, 7400 herningfra formandskabet deltager Kent petersen

8. oKtoBer 2009 * København den sorte diamantsøren Kierkegaards plads 1, 1016 Køben-havn K.fra formandskabet deltager allan Bang

19. oKtoBer 2009 odense radisson sas h.C. andersen hotelClaus Bergs gade 7, 5000 odense C.fra formandskabet deltager michael Bu-dolfsen

21. oKtoBer 2009 allerød nordsjællands KonferenceCentergydevang 39-41, 3450 allerødfra formandskabet deltager Kent petersen

9. novemBer 2009 nykøbing falster nykøbing falster teaterøstergågade 2, 4800 nykøbing ffra formandskabet deltager Kent petersen

12. novemBer 2009 * Kolding Comwell Koldingskovbrynet 1, 6000 Koldingfra formandskabet deltager allan Bang

23. novemBer 2009 aabenraa folkehjem KursuscenterKongesalenhaderslevvej 7, 6200 aabenraafra formandskabet deltager allan Bang

26. novemBer 2009 * København den sorte diamantsøren Kierkegaards plads 1, 1016 Køben-havn K.fra formandskabet deltager michael Bu-dolfsen

14. deCemBer 2009århusradisson sas scandinavia hotelmargrethepladsen 18000 århus Cfra formandskabet deltager Kent petersen

tilmeldingwww.finansforbundet.dk senest 14 dage før det møde, du vil deltage i.


Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 københavn k.

spørge-hjørNet

Forebyggelse af influenzaepidemiMedierne har efterhånden gjort grundigt

opmærksomme på, at influenza A er på vej og

vil ramme hårdt med mange sygemeldte til

følge. Jeg har spekuleret lidt på, hvad man

egentlig gør, hvis for eksempel ens barn eller

ægtefælle bliver syg, uden at man selv bliver

syg? Skal man blive hjemme for ikke at smitte

sine kollegaer? Og har man i givet fald ret til

løn, hvis man bliver hjemme uden selv at være

syg i den situation?

venlig hilsen

Anne Johansson

SvarSom udgangspunkt er fravær på grund af

sygdom lovligt forfald, og man vil derfor være

berettiget til sædvanlig løn, mens man selv er

syg. Så langt så godt. Hvis man bliver pålagt

at blive hjemme på grund af andres sygdom,

vil man også være berettiget til sædvanlig løn,

men det er afgørende, at man decideret bliver

bedt om at blive væk fra arbejdspladsen.

Hvis man af egen drift vælger at blive

hjemme – for eksempel af hensyn til sine kol-

legaer – vil man ikke have krav på sædvanlig

løn under fraværet. Dog vil man kunne blive

hjemme for at passe et sygt barn i to dage

med løn i medfør af Standardoverenskom-

stens § 95. Det kan i øvrigt være en god ide

at drøfte disse spørgsmål på arbejdspladsen,

så alle er klar over, hvad de skal/kan gøre, hvis

de bliver influenzaramt.

venlig hilsen

rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

institutionsplads under barselsorlovI min kommune kan de ikke sige mig, hvornår

jeg kan få en vuggestueplads til mit barn. Vi

får sent besked om det, men de har lovet mig

en plads i slutningen af min orlov, og senest

når jeg skal starte på arbejde. Hvad sker der

med min barselsorlov, hvis jeg får tilbudt en

plads, før orloven er forbi?

venlig hilsen

karen Andersen

SvarHvis kommunen tilbyder dig en vuggestue-

plads til dit barn, mens du stadig er på bar-

selsorlov, er der intet i vejen for at sige ja til

pladsen og at holde din barselsorlov som

planlagt. Du er også bundet af det, som du

har varslet over for din arbejdsgiver, med

hensyn til hvornår du vender tilbage, med-

mindre andet aftales.

venlig hilsen

bente knudsbøl, socialrådgiver

Jobrådgivning i FtF-AJeg blev afskediget i januar 2009. I begyndel-

sen var jeg meget optimistisk med hensyn til

det at finde et nyt job. Denne optimisme er

efterhånden ved at forsvinde, da jeg, efter

seks måneders intensiv jobsøgning, endnu

ikke har fundet et nyt job.

Er der mulighed for at få hjælp til min videre

jobsøgning i FTF-A eller hos andre aktører?

venlig hilsen

kirsten Overgård

SvarI FTF-A har vi jobrådgivere ansat til at få dig

hurtigt i job igen. Dem kan du altid kontakte,

hvis du ønsker råd og vejledning i, hvordan du

forbedrer dine muligheder for at få et job.

Hos jobrådgiverne kan du for eksempel få:

• Hjælp til afklaring af jobmål

• Sparring på din jobsøgning

• Feedback og inspiration til dine ansøgnin-

ger og dit cv

• Hjælp til forberedelse af jobsamtalen

• Information og vejledning om aktiverings-

muligheder

• Rådgivning om og inspiration til branche-

skift

• Viden om uddannelses- og gode beskæf-

tigelsesmuligheder

• Tilbudt aktuelle job.

Du kan kontakte vores jobrådgivere telefo-

nisk eller booke en tid til en samtale. På FTF-A.


spørgehjørnet

bente knudsbøl, socialrådgiver

rikke Agervig Helles,juridisk konsulent

bodil rheder,konsulent i FtF-A kontakten

kurt Wahl,faglig konsulent

dk finder du telefonnummer og mailadresse på

vores jobrådgivere.

venlig hilsen

bodil rheder, konsulent i FtF-A kontakten

Fri til konens lægebesøgMin kone er i fertilitetsbehandling, hvilket jo

kan betyde mange lægebesøg, hvor jeg for-

ventes at deltage. Kan jeg holde fri til dette og

samtidig få løn? Jeg er ansat i et pengeinstitut

og er omfattet af Standardoverenskomsten.

venlig hilsen

Poul v. Hansen

SvarNej, der er desværre ikke i overenskomsten

mulighed for at holde fri med løn, når du følger

din kone til behandlingerne.

med venlig hilsen

bente kjær koch, juridisk konsulent

krav om ferie ved fratrædelseJeg blev færdig som finansøkonom i 2008 og

startede som trainee i banken den 1. august

2008. Efter traineeperioden blev jeg ansat i et

barselsvikariat frem til 30. september 2009.

På grund af besparelser i banken har jeg nu

fået at vide, at jeg ikke kan blive fastansat, når

vikariatet udløber.

Jeg har holdt tre ugers sommerferie, men

da jeg spurgte, hvad jeg har krav på i forbin-

delse med min fratrædelse, fik jeg at vide, at

jeg har holdt den ferie, jeg var berettiget til

efter overenskomsten, og at jeg ikke havde

krav på mere, medens jeg er ansat og heller

ikke havde krav på at få de resterende to

ugers ferie med på feriekort.

Kan det virkelig passe, at jeg ikke er berettiget

til de sidste to ugers ferie, som fremgår af min

lønseddel?

venlig hilsen

liselotte

SvarIfølge § 87 i standardoverenskomsten ”kan

nyuddannede finansøkonomer de første seks

måneder ansættes som trainee og følger i så

fald feriebestemmelserne i §§ 56 og 57”, som

også gælder for elever.

§ 56 stk. 1 c. siger, at ”elever gives 25

dages ferie i det ferieår, der følger efter ferie-

året, hvor ansættelsen har fundet sted. I stk.

2 hedder det videre, at hvis eleven ikke har

optjent feriegodtgørelse for alle feriedagene,

gives ferie med løn i de resterende feriedage.

Der ses herved bort fra feriegodtgørelse

optjent ved fritidsarbejde”.

Meningen har været at sikre, at de elever/

finansøkonomer, som fortsætter i virksomhe-

den hele det følgende ferieår efter ansættel-

sen, kan holde ferie med løn, selvom de ikke

har optjent ferien. Du har altså ikke krav på at

holde de resterende to ugers ferie eller få dem

med på et feriekort.

Den ferie, du har holdt indtil nu, er ikke

holdt efter ferielovens bestemmelser, men

efter overenskomsten, fordi du ikke har

optjent ferien efter ferielovens regler.

vewnlig hilsen

kurt Wahl, faglig konsulent


meDDelelSernyHeDerServiCetilbUD

a jour

Hvert år kommer 30.000-32.000 børn til skade i de danske

folkeskoler, hvilket svarer til 150 ulykker hver eneste skole-

dag, viser tal fra Center for Ulykkesforskning. Mange tror, at

deres barn er forsikret gennem en kollektiv ulykkesforsikring

i kommunen, når de er i skole. Men langtfra alle kommuner

har sådan en forsikring. Og selv hvis kommunen har en kol-

lektiv forsikring, er dækningen sandsynligvis ikke særlig

stor.

Som medlem af Finansforbundet har man adgang til en

attraktiv forsikring, som dækker alle familiens børn under

21 år, og som dækker, hvis barnet får varigt men på

mindst 5 procent.

læs Mere oM børneUlykkes-

forsikringen på finansforbUndet.dk.

der er link til forsikringer direkte fra forsiden.

er dit bArn ordentligt forsikret?

slut med papirkatalog for tillidsvalgteHvert år bruger forbundet mange penge på vores kursuskatalog. I år

har vi valgt at hoppe på miljøvognen. Det betyder, at du ikke får til-

sendt et papirkatalog. Fremover læser du om vores kurser til tillids-

valgte på finansforbundet.dk under kurser & karriere. Det er også her,

du melder dig til. Som en blid overgang har vi valgt at lægge kataloget

som en pdf fil på hjemmesiden. Filen vil ligge på nettet i begyndelsen

af november. Vi håber naturligvis, at du også vil bidrage til et grønt

miljø. Det gør du ved, at lade kataloget ligge på din computer i stedet

for at skrive det ud.

MedleMsMøder i sydbAnk kreds og jyske bAnk kreds Der afholdes medlemsmøder i Jyske Bank Kreds og Syd-bank Kreds i efteråret. Du har mulighed for at møde din kredsbestyrelse og debattere aktuelle emner, spise sam-men og blive underholdt af filosoffen John Engelbrecht. Medlemsmøderne begynder med en lille snack fra kl. 17.00. Selve mødet med kredsen begynder klokken 17.30. Der vil være middag og underholdning fra 19.00 - 21.00. Du kan tilmelde dig mødet ved at gå ind på kredsens hjem-meside – sydbankkreds.dk eller jyskebankkreds.dk – og vælge hvor og hvornår du vil deltage.

tid og sted:28/09: SI-Centret i Aabenraa 27/10: Hotel Arnbjerg i Varde (kun Sydbank Kreds)02/11: Hotel Falster i Nykøbing Falster (kun Jyske Bank Kreds)03/11: Hotel Schaumburg i Holstebro04/11: Radisson SAS i Silkeborg09/11: Hotel Hillerød i Hillerød (kun Jyske Bank Kreds)10/11: Scandic Copenhagen i København16/11: Radisson SAS i Odense18/11: Comwell i Kolding (Kun Sydbank Kreds)24/11: Hotel Frederik II i Slagelse25/11: Hotel Hvide Hus i Aalborg


MedleMstilbUd

Særligt for lederegåhjemmøderetik og ledelSeSfiloSofi under finanSkriSen

Personlig etik og filosofi udgør naturligt et væsentligt element i

lederrollen – man kommer som leder ikke uden om at forholde sig

til, hvad der er rigtigt og forkert, eller til spørgsmålet om, med

hvilke midler man kan gå efter hvilke mål.

Imidlertid gør den finansielle krise det ekstra påtrængende

at have fokus på etik netop nu: Sektoren har fået buler i troværdig-

heden, sædvanlig praksis har mistet legitimitet, fremtiden er

måske blevet mindre sikker, og det er i højere grad blevet nødvendigt

at prioritere.

På en række gåhjemmøder i efteråret tager vi derfor emnet etik

og ledelse op. Du får en inspirerende indføring i, hvad etik er, og

hvordan etik konkret kan bruges som værktøj til at håndtere

modsatrettede synspunkter og konflikter i en travl hverdag som

leder.

For at blive gjort opmærksom på Finansforbun-dets tilbud til ledere skal du være registreret som leder. Er du i tvivl om, hvorvidt du er registreret som leder, eller om din e-mail-adresse med videre er korrekt, så tjek dine medlemsoplysnin-ger på finansforbundet.dk/ledere.

programIntroduktion til praktisk filosofi og etikDu bliver introduceret til den praktiske filo-

sofi som en konkret og direkte anvendelig

metode til at udvikle lederskab. Etikken er

vores fundament for gode beslutninger - for

etik handler om, hvad der er godt og dermed

retfærdigt, rimeligt, ordentligt og så videre

– også når det gælder ledelse.

De store etikker – Dyds-, nytte- og pligtetikNår vi træffer beslutninger, vælger vi mel-

lem forskellige muligheder. Vi vurderer, at

noget er bedre end noget andet. Men hvilke

kriterier er det, vi lægger til grund for vores

valg? – Og hvilke kriterier lægger andre til

grund for deres vurdering af de valg, vi

træffer? Hvilke etikker er i spil blandt dine

medarbejdere, samarbejdspartnere, kunder

og så videre?

Lederens personlige etikAlle mennesker har en etik. Derfor er det

nyttigt at blive klar over, hvilken etik vi hver

især har, og hvad det betyder i hverdagen.

Etik som ledelsesredskabAlle beslutninger har en etisk dimension – og

ved at blive klogere på den har du mulighed

for at blive en bedre leder, der træffer bedre

beslutninger.

instruktørMichael Højlund Larsen er civilingeniør fra

DTU og master fra DPU med speciale i filo-

sofi og ledelse. Han har siden 1991 arbejdet

med udvikling af ledelse og ledere i både pri-

vate og offentlige virksomheder. Michael er

forfatter til bogen ”Praktisk filosofi og

ledelse” (Børsens Forlag) samt medforfatter

til ”Samtalebogen” (Gyldendal).

Se www.ryanoghojlund.dk.

tid og stedAlle dage klokken 17.00-20.00.

9. november – århusHotel Scandic Plaza

Tilmelding senest 8. oktober

16. november – københavnFinansforbundet


23. november – odenseHotel Plaza


24. november – aalborgHvide Hus


Gåhjemmøderne er gratis for medlemmer,

og du kan tilmelde dig arrangementet på

www.finansforbundet.dk/ledere.


Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Senior-grupperne er for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

ledige og seniorer

netværk syddanmarkØtur i Syddanmark, 17. september

seniorgruppen hovedstadenSensommertur til solskinsøen, 29. september

seniorgruppen roskildeUdflugt til Stevnsfortet, 22. september

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

jeg tilMelder Mig ArrAngeMentet:

seniorgruppen roskilde

udflugt til stevnsfortet Guidet tur i Undergrunden på Koldkrigsmuseum Stevns-

fortet med efterfølgende frokost på ”Traktørstedet

Gjorslev Bøgeskov”. Man går cirka tre kilometer, og der er

kun cirka 10 grader i Undergrunden, Stevnsfortet, så

medbring en trøje eller lignende.

tid: Tirsdag den 22. september

Sted: Hyrdehøjcenteret i Roskilde kl. 8.15,

Solrød Station kl. 8.45

Pris: Medlemmer kr. 100,-. Ledsager kr. 450,-

Kontonummer: Reg.nr. 3191- konto

3191551273 (Inga Nielsen) med angivelse

af afsender

Frist: 11. september

tilmelding: Søren Højgaard, Fuglebakken 11, 4000 Ros-

kilde, e-mail: [email protected]

Der er begrænset deltagerantal – medlem-

mer har fortrinsret, og ved overtegning gæl-

der først til mølle-princippet”.

seniorgruppen HovedstAden

sensommertur til solskinsøenVi skal en tur til Bornholm, hvor vi med bus skal se nogle af

øens seværdigheder. Vi stopper blandt andet ved Nyker

Rundkirke, Hammershus Slotsruiner og Svaneke Røgeri

m.m. Der er middag på Hotelpension Verona i Sandvig og

et mindre traktement på færgen hjem fra Rønne til Ystad.

tid: Tirsdag den 29. september

Sted: Ingerslevgade over for DGI-byen præcis

kl. 6.30

Hjemkomst kl. ca. 19.30

Pris: kr. 200 – kun for medlemmer

Kontonr.: 1551-2561400213


tilmelding: Anne Marie Matthiesen,

Gl. Køge Landevej 267, 7. tv.,

2650 Hvidovre,

mail: [email protected]

Begrænset antal deltagere, derfor først til

mølle-princippet. Betaling ved check sendes

sammen med tilmeldingskupon til oven-

nævnte med oplysning om navn og tlf.nr.

netværk syddAnMArk

spændende øtur i syddanmarkBesøg på den lille hyggelige Årø, hvor der blandt andet

dyrkes vin, som vi skal smage efter en fantastisk rundtur

med guide på øen. Efter en let frokost tager vi videre til Als

via færgen i Ballebro, hvorefter vi skal udfordres i Danfoss

Universe.

tid: Tid: Torsdag den 17. september

Sted: Bus fra Dannebrogsgade, Odense kl. 6.30.

Opsamling ved afkørsel 63 mod Kolding ved

OK-tanken kl. 7.30 samt ved afkørsel 68 v.

Haderslev kl. 8.00. Herefter skal vi med

færge til Årø. Bussen forventes retur i

Odense ca. kl. 19.30.

Pris: Gratis


tilmelding: Susanne Skov, Finansforbundet, ss@finans-

forbundet.dk eller på tlf. 3296 4600. Husk

at oplyse, hvor du står på bussen, samt tele-

fonnummer.

Finans september 2009 53 Finans september 2009 53

sprang fra gylden karriere som aktiedealerLæS Side 54


finansjob

skue-spiller med dealer-blod

Da 34-årige Pernille Ørsted var lille, drømte hun om at stå på

en scene badet i spotlys. Hun elskede at danse og optræde for

sin familie. Men da hun med en studenterhue i rygsækken og

et halvt års studieophold i Firenze skulle vælge karriere, blev

det bankscenen, Pernille som 19-årig trådte ind på. Men bar-

nedrømmen om de skrå brædder forlod hende aldrig. Det ven-

der vi tilbage til senere.

Begge Pernilles forældre arbejdede i den finansielle sektor,

så det var ikke helt fremmed for Pernille at blive bankelev i en

Bikuben-afdeling i Bagsværd. Efter et halvt år i forstaden med

gode kolleger følte Pernille imidlertid, at forstaden og BG-fili-

alen var for små. Hun savnede mere spillerum på en større

scene. Og det fik hun. Først i BG Banks hovedkontor i Lyngby

og siden på Frederiksberg, hvor hun fik lov at prøve kræfter

med investering. Siden blev hun dealertrainee og fik plads ved

bankens store dealerbord på Højbro Plads.

Pulsen i lokalet passede godt til Pernille. 50 dealere med

hver fire skærme og kimende telefoner. Det var en verden,

hvor der blev besteget bjerge hver dag og købt eller solgt, alt

afhængig af om aktierne var på vej ned eller op. En verden,

hvor Pernille ikke på samme måde som i det traditionelle råd-

giverjob skulle forholde sig til et bestemt rådighedsbeløb.

en dansende aktiedealerPernille var meget konkurrenceminded og kæmpede om at

være den bedste ved dealerbordet med drengene, som hun

husker som nogle ret hårde hunde. De var ligesom hende til-

trukket af spændingen i jobbet, hvor millionbeløb dagligt skif-

tede hænder. Og det kildede i maven, når hun indimellem

skulle handle for 100 millioner. Den cocktail tiltrak hende.

Det samme gjorde dansescenen, som hun begyndte at

optræde på som 23-årig, nogenlunde samtidig med at hun

begyndte i dealerjobbet. De mange aftener, weekender og

endog nætter med street og funk i dansesko til danseshows på

festivaler og diskoteker fungerede som modvægt til det meget

stillesiddende dealerjob. Oftest sad Pernille og steppede ved

bordet eller gik frem og tilbage, mens hun talte i telefon.

”Det sværeste for mig var i virkeligheden at skulle sidde

stille så mange timer om dagen. Og det var også en af grun-

dene til, at jeg stoppede. De mange timer foran skærmene

giver meget aktivitet i øjnene og hovedet, men kroppen dør.

En god aktiedealer går ikke fra sin plads, spiser sin madpakke

der og sidder stille. Og for mig, som rigtig godt kan lide at

bruge min krop, var det rent fysisk meget svært”.

tilbage til spotlysetDe indledende skridt til at tage afsked med aktiescenen tog

Pernille i 2000, hvor hun efter fem år i BG Bank takkede ja til

nye udfordringer i den hollandske bank Insinger de Beaufort.

Banken prøvede at slå igennem i København. Det lykkedes

ikke, og banken tilbød Pernille at arbejde for bankens italienske

kunder i Amsterdam. Jobtilbuddet satte Pernille i et personligt

dilemma. Hun valgte at gå linjen fuldt ud: Sagde ja tak og slog

op med sin faste kæreste.

I Holland fik Pernille levet dealerjobbet fuldt ud. Der var

meget rejse- og mødeaktivitet, og der var dage, hvor hun

følte, at hun næsten var på 24 timer i døgnet. Det var skide-

sjovt, men også udmattende. Og efter et år havde Pernille

fået styret sin aktielyst. Hun var mæt og ville hjem. Tilbage i

Danmark var det tid til den store selvransagelse mellem

drømme, penge og karriere. Og Pernille valgte at vende bøtten

på hovedet og tage springet tilbage til barndommens spotlys.

”Skuespillet og dansen var det, jeg havde allermest lyst til.

Jeg synes, det er vigtigt at forfølge sine drømme. Og jeg har

bestemt ikke fortrudt det. Hvis ikke jeg havde gjort det nu,

ville jeg have haft brug for at gøre det, når jeg var 56, eller

også ville jeg blive en sur gammel dame. Det har jeg ikke lyst

til. Så vil jeg hellere blive en gammel dame, der kan sige: Jeg

gjorde det sgu! Jeg levede drømmen 100 procent ud”.

gav de tunge drenge baghjulPernilles vej til de skrå brædder var næsten lige så broget, som

hendes vej til aktiescenen i sin tid var. Et godt benarbejde og

en del telefonopkald til indflydelsesrige personer åbnede


Efter syv år i bankverdenen, de sidste fire år som succesfuld aktiedealer, tog 34-årige Pernille Ørsted springet og realiserede barnedrømmen om at blive skuespiller. Væk var den trygge hverdag med en stabil økonomi, en fast kæreste og en jobidentitet, men alligevel var karrierespringet det hele værd

➼

Af Berit Villadsen, [email protected]

Foto: Ricky Molloy


finansjob

➼

”det sværeste For mig var i virkelig Heden

at skulle sidde stille så mange timer om

dagen. og det var også en aF grundene

til, at jeg stoppede. de mange timer Foran

skærmene giver meget aktivitet i øjnene

og Hovedet, men kroppen dør.

døren til dealerbordet og gjorde, at Pernille, som den eneste

med en ren bankfaglig baggrund og en påbegyndt HD i baga-

gen, blev dealertrainee i BG Markets. De resterende 19

optagne trainees havde alle en akademisk eller tung faglig

baggrund. Men det skræmte hende ikke dengang.

”Først tænkte jeg, kan de andre mere end mig? Kan jeg

følge med? Men det sjove var, da vi havde været der en uge,

fortalte nogle af de tunge drenge, der har været vant til at

sidde og nørkle med tal og store kolonner, at de var bange for

at tage telefonen. Mens jeg tog røret første dag og sagde

hallo. Jeg vidste, der var nogen lige ved siden af mig, som jeg

kunne spørge om hjælp”.

Pernilles ukuelige gåpåmod og optimisme førte hende også

ind på skuespilscenen. Et afslag fra Statens Teaterskole fik

hende til at opsøge forskellige skuespilskoler og selv sammen

ætte sin uddannelse. Og efter seks års oplæring på de skrå

brædder kan hun i dag kalde sig skuespiller.

drømmens prisI skuespiljobbet føler Pernille, hun kan leve sin kreative side og

personlighed fuldt ud. En personlighed, som ved dealerbordet

af og til tittede frem i form af en pink eller grøn spadseredragt

iblandt de sorte og grå jakkesæt. Men vejen til de skrå bræd-

der har ikke været nem.

”Det koster noget at gå efter de ting, man gerne vil. Jeg har

opgivet en stabil økonomi, et fast parforhold og en jobidenti-

tet. Det var ikke noget dårligt liv dengang. Men det var meget

forudsigeligt og meget ’rigtigt’ i forhold til, hvordan samfun-

det er. Der er prestige i at have en sød mand med karrieren i

orden og to søde børn eller fem”, siger Pernille og uddyber:

”Det er sværere at gøre noget helt anderledes og stadig

være omgivet af en masse af de mennesker, der også var i mit

liv, da jeg var i banken. For lige pludselig falder jeg udenfor. Så

går jeg ikke med strømmen, gør det forventelige eller det

sikre. Så det har også haft en pris, og det er så spørgsmålet,

om man er villig til at betale den”.

venter på karrieregennembrud I dag er Pernille igen i et fast parforhold, og tanken om børn er

kommet tættere på. Men som nyuddannet selvstændig skue-

spiller vil hun gerne vente et par år for først at få gang i skue-

spilkarrieren. Og det gør hun p.t. ved at netværke. Det handler

om at blive set og kendt og forhåbentligt at blive spurgt om

en masse job. Et gennembrud på filmscenen kan hjælpe karri-

eren rigtig godt på vej. Et af Pernilles store mål er da også at

være med i en stor dansk film inden 2011. Men hun er også

åben for at arbejde med teater eller selv sætte et stykke op.

Mulighederne er mange, og Pernille lader sig ikke begrænse,

når hun tænker fremtid. Det har hun aldrig gjort.

Mens hun venter på gennembruddet på skuespilscenen,

lever Pernille primært af sin dans. Og så har hun faktisk også

så småt åbnet døren til aktieverdenen igen. Et par telefonop-

kald fra investeringsmiljøet har betydet, at hun overvejer igen

at sætte kulør på dealerbordet, men så vil det kun blive for et

par dage om ugen, understreger hun. Hun har fundet frem til

den scene, hun har det bedst på.

”Som skuespiller udvikler min verden sig hele tiden. Den

bliver større og større. Jeg er i stand til at se flere nuancer af

mig selv og verden omkring mig og lære om mennesker, og

hvordan de fungerer. Skuespillet og min dans er det, jeg aller-

helst vil”. n

cv pernille ørsted

› 1993 matematisk student med italiensk på højt niveau

› 1995-1997 elev i bG bank i bagsværd ½ år, ½ år elev på bG banks hovedsæde i lyngby og bG bank på H.C. ørstedsvej

› 1998-2000 bG markets på Højbro Plads

› 1998-?: begyndte at danse funk og street. Fra 2006 og frem har det været cubanske danse, primært salsa og reggaeton. Sidstnævnte er en blanding af reggae, hiphop, dance med mere. Har blandt andet taget private dansekurser på Cuba

› 2000-2002: insinger de beaufort, hollandsk bank. Første år i københavn, næste år i Amsterdam

› 2002-2008: Uddannet skuespiller

› 2008-?: Workshops, shows, undervisning, foredrag i salsa og reggaeton

finansjob

Af Berit Villadsen [email protected]

Antallet af finansøkonomstuderende og studerende på professionsbacheloren i finans er over raskende steget med henholdsvis 11 og 21 procent. Til gengæld er elevtallet på finans-uddannelsen faldet med næsten 70 procent, og den udvikling skal vendes, mener Finansforbundet

Med den seneste tids negative omtale af den

finansielle sektor og rådgivning havde landets

erhvervsakademier, som udbyder de

videregående finansielle uddannelser som pro-

fessionsbachelor i finans og finansøkonomstu-

diet, frygtet en tilbagegang i søgningen til

uddannelserne på 10-20 procent. Men lan-

dets studerende ville det anderledes.

Det viser de nyligt opgjorte optagelsestal

for landets uddannelsesinstitutioner. Både fin-

ansøkonomstudiet og den et år gamle profes-

sionsbachelor i finans oplever en stigning i

antallet af ansøgere. 201 unge er blevet opta-

get på professionsbacheloren mod 166 sidste

år (en fremgang på 21 procent), mens finans-

økonomstudiet for andet år i træk kan notere

11 procent fremgang fra 991 optagne i 2008

til 1.103 optagne i år, som er det højeste tal

nogensinde. Finansrådet glæder sig over den

positive udvikling.

”Tallene er over al forventning. Det er dej-

ligt, at de mange negative skriverier, der har

været om at være ansat i banker og så videre,

ikke kan læses i negative tal. Det kunne vi have

frygtet. Man kan se på tallene, at der er en

tendens til, at folk i disse lidt usikre tider søger

ind og får sig en uddannelse og også vælger en

uddannelse direkte rettet mod den finansielle

sektor. Det er rigtig godt“, siger uddannelses-

chef i Finansrådet Peter Frederiksen.

Elevtallet i frit faldMens fremtiden tegner godt for de finansielle

videregående uddannelser, er den traditionelle

elevuddannelse, finansuddannelsen, under

stærkt pres. De seneste tal fra Finansrådet

viser, at elevtallet i den finansielle sektor er

blevet mere end halveret. I år har bankerne kun

optaget 137 elever mod 413 sidste år, en

reduktion på knap 70 procent.

Set i lyset af den økonomiske finansielle

krise i slutningen af 2008 kommer den kraf-

tige reduktion i elevantallet i 2009 ikke bag på

Finansforbundets næstformand, Michael

Budolfsen. Han understreger imidlertid, at

reduktionen stiller ekstra krav til virksomhe-

derne de næste år.

”Vi synes, udviklingen er stærkt bekym-

rende, men vi kender også baggrunden for, at

tallet er så lavt, som det er i2009. Og det må

vi have forståelse for.

Når det så er sagt, skal der være ekstremt

fokus på, at det efterslæb, vi har i elevoptaget,

skal vi have korrigeret fra 2010 og fremefter.

Vi skal op på niveau, og bankerne skal i hvert

fald have firedoblet det antal elever, de tager

ind næste år“, siger Michael Budolfsen.

rekordoptag af finansstuderende


Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

SiddeR dU i dRØMMejobbet…eLLeR?


finansjob

Vi søger SPAREKASSEDIREKTØRDa vores nuværende direktør går på efterløn til april 2010, søger vi en dynamisk og udadvendt person.

Jobbet:Som direktør forventer vi, at du

• kanopstillemålsætningforspare-

kassenogfølgeop

• kanprofileresparekassenudadtil

• kaninspirere,motivereoglede

medarbejderne

• vildeltageaktivtisamarbejdetmed

finansiellesamarbejdspartnerepå

professioneltniveau

Vi forventer, at du:• erbrancheuddannetogfagligtkom-

petentpåbådeprivat-ogerhvervs-

området

• eransvarsfuld,tillidsvækkendeog

udadvendtperson,derkanmatche

vore kunder

• hargodelederevner

• yderenengageretogeffektivind-

satsihverdagen

• gårmålrettetefterresultater

Vi tilbyder:• enspændendeogudadvendtstilling

ienselvstændigsparekasse

• eninspirerendestillingkarakteriseret

vedfrihedunderansvar

• enstillingmedmulighederfor

udviklingafsparekassen

• lønefterkvalifikationer

Yderligereoplysningerkanindhentes

hosformandenforsparekassensbe-

styrelseAnkerHøghRasmussen,

påtelefon40186579.

SkriftligansøgningvedlagtCVsendes

pr.mailtil:

[email protected]

Søby-Skader-HallingSpare

-ogLaanekasse,att.bestyrelsen

Vestersøvej1,Søby,8543Hornslet.

Ansøgningsfrister5.oktober2009:

Mærkkuverten”Ansøgning”.

SØBY-SKADER-HALLING SPARE- OG LAANEKASSE-detlokalepengeinstitut

Sparekasseneretselvstændigtpengeinstitutbeliggende7kmfraHornslet.Vi

erenindskydersparekasseoghareksistereti137årsomenaktivmedspilleri

lokalområdet.Vierligenu5medarbejdere.Sparekassenherenbalancepå

ca.180mio.kr.ogca.1500kunder.

11991_stillingsopslag_direktør_105x257_finans.indd 1 14-08-2009 10:25:33

Kravet om, at man skulle søge 4 job om ugen, er blevet ændret per 3.

februar 2009. Nu skal der i stedet aftales en plan for jobsøgning med a-kas-

sen. Inden for de første uger efter at man er blevet ledig, sender FTF-A en

skriftlig orientering om de specifikke krav, der stilles for at være aktivt job-

søgende i arbejdsløshedslovgivningens forstand. Blandt andet informerer vi

om, at jobsøgningen skal være seriøs og realistisk, og at man skal søge job

uden for eget faglige område.

Man skal også booke tid til en vejledningssamtale. Vejledningssamtalen

skal holdes inden for de første tre uger, efter at ledigheden er indtrådt. Til

vejledningssamtalen skal der medbringes eksempler på jobansøgninger.

Målet med at medbringe jobansøgningseksemplerne er at sikre, at jobsøg-

ningen er realistisk og seriøs, men også for at kunne give sparring og forslag

til forbedringer og derved optimere jobsøgningen.

Til vejledningssamtalen aftales planen for jobsøgningen med en FTF-A med-

arbejder. Plan for jobsøgningen er individuel og skal blandt andet indeholde

oplysninger om:

› Hvilke jobområder man er til rådighed for

› Hvordan man skal være jobsøgende

› Inden for hvilke geografiske områder man skal søge

› Jobønsker

› Kompetencer og kvalifikationer.

Man skal fortsat komme til en rådighedssamtale hver tredje måned. Det er

under rådighedssamtalen, at FTF-A sikrer sig, at man lever op til de lovmæs-

sige krav, for at der kan udbetales dagpenge. Planen for jobsøgningen er

omdrejningspunktet for rådighedssamtalen. Under rådighedssamtalen revi-

deres eller aftales en ny plan for jobsøgning frem til den næste rådigheds-

samtale om tre måneder.

Sådan er man til rådighed for arbejdsmarkedet:

› Tilmelding til jobcentret på første ledighedsdag på www.jobnet.dk.

Tilmeldingen skal bekræftes hver syvende dag

› CV’et på www.jobnet.dk senest tre uger efter at man er blevet ledig

› Man skal møde op til de samtaler, som både jobcentret og

FTF-A indkalder til

› Aktiv jobsøgning, som skal være realistisk og seriøs

› Aftalerne i plan for jobsøgning skal overholdes

læs Mere på ftf-a.dk

eller ring til ftf-a kontakten i finansforbUndet

på tlf. 32 96 46 00

nye regler For LedigeS jobSøgNiNg

FTF-A:

En finanskrise er altså ikke nok til, at alle smil stivner hos BEC.

Siden sidst har vi udvidet vores byg ninger og fået en del nye medarbej dere. Så der er selvfølgelig en masse historier, der trænger til at blive fortalt. Derfor udsender vi nu opfølgeren til vores første tegneseriehæfte. Du kan møde alle de gammel kendte ansigter, men også stifte bekendtskab med nogle helt nye som for

eksempel sekretæren Lærke, traineen Sissel og karrierekvinden Tatjana.Du finder tegneserien på bec.dk. Se den som pdf – eller bestil den som et rigtigt hæfte.Og når du alligevel er inde på hjemmesiden, kan du lige så godt oprette en profil hos jobagenten Carlos. Hvem ved? Måske kommer du med i hæfte nr. 3.

NYE ANSIGTER. NYT HÆFTE.

BECRoskilde l 46 38 24 00 l www.bec.dkBEC – Bankernes EDB Central – er et it-hus for virksomheder i den finansielle sektor. Vi er over 900 ansatte.

97 % af os er tilfredse eller meget tilfredse med BEC som arbejdsplads, og 82 % vil anbefale andre at søge job i BEC.

Nyropsgade 21 · 1780 København VTlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · [email protected]

er realkredit

...fra kompetente medarbejdere i en handlekraftig og uformel organisationDLR Kredit har altid været den professionelle leverandør af realkredit til dansk landbrug. Vi udbyder nu også lån til bl.a. by erhvervs-

ejendomme og andelsboliger. I fællesskab har vi med succes udviklet og udvidet forretningen i en organisation med en

uformel omgangstone, korte beslutningsveje og fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel. Til gavn og glæde for både

kunder, aktionærer og medarbejdere. For at fortsætte den gode udvikling har vi brug for fl ere dygtige kolleger. Måske dig?

Se mere på www.dlr.dk, hvor aktuelle ledige stillinger er opslået.

Skulle der ikke lige være en stilling ledig inden for dit kompetenceområde,

er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning alligevel!

Realkredit til landbrugs- og byerhvervsejendomme...

xxxxDLR-finansann-230x242.indd 1 29/11/06 15:00:03

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Documents

Magasinet Finans nr. 8/2009